Redaktion: Gert Posselt (2020)  
forrige næste

Herman Bangs Breve: 19110726005

Brev fra Bang, Herman til Heise, Inger

A København, Det Kongelige Bibliotek, NKS 2353, folio. Blyantsnummer 951. Postkort; billedsiden viser et fotografi af tre personer i en gig (en lille hestetrukket vogn) på en smal vej mellem to høje fjeldsider, og med den trykte tekst: Flaamsdalen. Bangs tekst på postkortet er skrevet med blyant, og kortet er uden frankering; poststemplet Kristiania 27.VII.11.8F; med postvæsenets stempel »T« og strafporto »10 [øre]« påskrevet; adressefeltet er udfyldt i Bangs håndskrift, ligeledes med blyant: Mme Inger Heise / København. F / Frederiksberg Allée 48. . Egenhændigt skrevet af Herman Bang.

Bemærkninger Dette udaterede postkort skal have samme datering som de andre postkort, der kendes fra Bangs rejse med Bergensbanen i juli 1911; alle er skrevet med blyant, og i alle kendte tilfælde har Bang glemt at frankere postkortene, før han lagde dem i postkassen i Kristiania. Poststemplet fortæller, at disse kort er blevet postbehandlet kl. 8 om morgenen den følgende dag, 27.7.1911.

Bergensbanen.

Onsdag.

Hvilken Skønhed.

H. B.