Torsdag.
Min egen Ven.
Jeg boer i et Taarn. Ved dets Fødder ligger Mälarn og bag det kongelige Slots og Parlamentets Murmasser gaar just Solen blodigt ned.
Skønt er her. Og dog har jeg aldrig elsket Stockholm. Den er pragtfuld og iskold. Kun Djurgaarden elsker jeg. Ege staar mellem Birke og Graner ‒ Mälarn skyller blaa og dybtblaa op mod Vejen.
Man siger her, at jeg har haft en stor Sukces. Et Blad skjældte mig ud (det vil man sikkert citere i Danmark) alle de andre strømmede rigeligt over med mit vidunderlige Talent. Og nu skal jeg til femten Byer i Træk.
Tusind Hilsener
H. B.