Redaktion: Gert Posselt (2020)  
forrige næste

Herman Bangs Breve: 19111027002

Brev fra Bang, Herman til Houmark, Chr.

A København, Det Kongelige Bibliotek, NKS 4685, 4to; uden blyantsnummer. Brev, 2 sider; fortrykt brevpapir med tegning af hotellet: Grand Hotel. Grand Hotel Royal. Stockholm den … 191… . Egenhændigt skrevet af Herman Bang.

[Stockholm den] Fredag [191..]

Ja, kære Houmark, Deres Brev er brændt ‒ hvad bedst mig synes. De har et uroligt Hjerte. Men Lykke til...... Ugglas er henrivende. Især naar han lér, hvad han ofte gør. Hans ene Bog har jeg læst og den anden vil jeg læse. Han er sikkert en Digter.... Naar han taler om Dem, gaar der altid et Smil hen over hans Ansigt..... En Bekendt traf jeg her. Da jeg spiste i Legationen tren ind ad Døren: den skønne Bigler. Han er Legationssekretær her, men, tror jeg, for den i Etiketten strenge Grev Sponneck en Smule for borgerlig til ret at gefalle.... Jeg sagde ham venligt, at jeg meget godt mindedes ham fra København.... Jeg læser mange Bøger og kører meget i Bil.

Ellers er der intet Nyt. Jo, jeg har faaet den Idé, at jeg vil fejre Julen paa Krim.

Paa Tirsdag begynder min Rejse gennem 10 svenske Byer. Derfra til Finland. Begyndelsen af December Skt. Petersburg og Moskwa. Min Adresse er til 10 November Grand Hotel. Stockholm. Jeg boer i et Taarn ligesom paa Marienlyst.

Deres Ven

Herman B.