Redaktion: Gert Posselt (2020)   Tekst og udgave
forrige næste

[1911. 4. november] lørdag. Ystad

Brev fra Bang, Herman til Holst, Nini

A København, Det Kongelige Bibliotek, NKS 2353, folio. Blyantsnummer 949. Brev, 1 side, skrevet på fortrykt brevpapir: Ystad den … 19.. og Hotel Continental Ystad med tegning af hotelbygningen. Egenhændigt skrevet af Herman Bang.

[Ystad den ...] Lørdag

Min egen Nini.

Imorges var jeg i Malmø. Nu er jeg her og taler iaften, og imorgen Formiddag er jeg i Kristianstad. Saadan gaaer Dagene og til Breve bliver der ikke Tid.... Men jeg holder det godt ud (det være sagt i en god Stund) og det er jo det vigtigste.

Naa, med »Samfundets St.« var for en Gangs Skyld »Politiken« tilfreds, og de andre utilfredse. Sælsomme Land og sælsomme som Landet ‒ dets Aviser. Jeg tror nu, at jeg med det Stykke havde gjort et godt Stykke Arbejde. Men Herren være med Københavns Kritik. Jeg er s'gu ligeglad.

Tusind Hilsener.

Din

Herman.

Det er et Herrens Vejr at rejse i.