Jønkøbing. Mandag.
Min egen Ven.
Nu sidder jeg her og venter ‒ paa iaften. Men her kommer vist ingen Folk, for det er »De Gamles Dag« eller hvad det nu er for noget.
Her er underskønt med Vennern (eller Vettern) ‒ en Sø, saa stor som Havet. Og lave Bjerge rundtom. Jeg skal imorgen tidlig besé de store Papirfabrik'er ‒ og saa rejse videre.
Tusind Hilsener til Søster ‒
Deres gamle Ven
Herman B.
Hvordan mon De har det?