Redaktion: Gert Posselt (2020)  
forrige næste

Herman Bangs Breve: 19111109001

Brev fra Bang, Herman til Dahl, Olga

A København, Det Kongelige Bibliotek, Acc. 2009/148. Det 68.brev. Postkort; billedsiden er et fotografi af fem personer med en smilende Herman Bang i midten. Foroven er følgende hvide tekst indkopieret: Einar Fröbergs turné / N. Taube ‒ G. Holzhausen ‒ Herman Bang ‒ A. Vallin ‒ A. Ervall . Fotografiet er signeret i blindtryk i nederste venstre hjørne: »Otto Ohm / Malmö«. Billedet er gengivet efter dette eksemplar i Dag Heede m.fl.: Livsbilleder. Fotografiske portrætter af Herman Bang , Odense 2014, s. 293, billednummer 159, men med fejlagtig angivelse af poststemplets dato. Egenhændigt skrevet af Herman Bang. Med blyant i fremmed hånd på postkortets tekstside: 4/11 1911 , formentlig skrevet af Olga Dahl.

Bemærkninger Postkort, frankeret med et 5 öres frimærke, poststemplet PKXP105A 9.11.1911 ; adressefeltet udfyldt i Bangs håndskrift: Fru Olga Dahl / København. V / Prinsesse Maries Allée 14. Dateres efter poststemplet.

Min egen Ven.

Dette er den »Pantomime«trup (tragiske Danse) med hvilken jeg rejser disse fjorten Dage ‒ ‒

Herman B.