[St. Pétersbourg le] 1.12.1911.
Min egen Ven.
Det er saa længe siden jeg skrev. Og Grunden er den, at Finland beredte mig megen Smerte. Det hævnede sig paa sin egen Begeistring i min Ungdom, modtog mig med en kold Høflighed og blev ‒ borte.
Samtidig med det fik jeg at vide, at jeg havde tabt saagodtsom alt, hvad jeg havde fortjent i Sverig. Hr. Frøberg skulde udbetale mig mit Honorar for tolv Oplæsninger (hvor jeg selv havde betalt Rejse og alt) 2400 Kr. ‒ og lod sig erklære fallit. Saa jeg fik intet.
Alt dette mellem os.
Og nu sidder jeg her ‒ foran det Uvisse. Naa, Livet skal jo altid have sine Overraskelser.
Da jeg kom iaftes, erklærede min Forlægger, at Politiet gjorde Vanskeligheder med min Oplæsning. Jeg telegraferede saa til Hvidøre ‒ til Kejserinden. Nu faaer jeg sé, hvad Konen gør.
Tusind Hilsener til Dem og Søster.
Altid Deres Ven
Herman B.