© 2024 Det Danske Sprog- og Litteraturselskab. Copyright
Dansk Litteratur drives af Hugo v0.134.2
Hosting: Det Danske Sprog- og Litteraturselskab
27.12.1911.
Min egen Ven.
Ja ‒ saa er Turnéen endt. Og en Ting har jeg erfaret, at mit Navn gaar langt videre over Landene end jeg drømte om. Og saa er det ikke værdt at tale mere om den Ting... Vi er alle altfor lidt til at nogen af os tør have store Tanker om sig selv.
Vi kom hertil Søndag Morgen ‒ Juleaftens Dag ‒ direkte fra Moskwa. Rejsen var rentud frygtelig, da vi kun havde Sovevogn det første Døgn og maatte sidde op og ned den sidste Nat, forstyrrede af Toldsyn, Passyn og alt det andet Slags »Syn'en«, der værner »det hellige Rusland«, baade naar man skal ud, og man skal ind. Det er simpelthen utroligt. Paa Vejen maatte vi ogsaa skifte Tog og køre i en Vogn gennem det hele Warschau ‒ en By fuld af Paladser, Monumenter og skønne Mennesker.... Da vi naaede Berlin, var jeg komplet udaset af Træthed og Melankoli. Min Melankoli vokser jo bestandig paa Rejser. Og der er mange Dage, hvor det koster mig et uhyre Besvær at sige blot ti Ord. Jeg vil helst tie hele Tiden. Og i Moskwa stod ikke Døren den hele Dag for fremmede Folk, som vilde tale med mig. Saa jeg maatte konversere, saa paa tysk, saa paa fransk, den ganske Dag. Man skal være aandfuld og den eneste Sætning, man havde Lyst til at sige er: Gaa Fanden i Vold.... For Frk: Thune nærmer sig Hjemrejsens Stund. Vi boer i Berlins fornemste Pensionat. Men Moskaus Mad er det ikke. Der var Dagens Maaltider: The, Smør og Brød, Kl. 1 Frokost: en uhyre Portion Fisk med Mayonaise, en uhyre Kødret, Kager, Kl. 5½ Thé med indbagte Ferskner eller Abrikoser. Kl. 8: Diner: 6 Retter Mad (iøvrigt vidunderlig). Kl: 10 »et Par smaa Stykker Mad«, som Frk: Th: kaldte det, naar hun spiste to Skiver tyk Skinke til Smør og Brød. Efter at have nydt denne Forplejning tre Uger i Rusland halvsulter Frk: Th: her med 4 Retter til Middag og 3 til Aften. Hun sagde nu ved Femtéen (med Tærter) at hun mærkede nok, at denne Mad var ikke saa nærende som den russiske.... Men nu har al den Mad jo snart Ende, og rørende hengiven er hun. Men en Bog kunde jeg skrive om dette Stykke Tranebjerg paa Stor-Turnée... Mennesker har jeg her, Himlen være lovet, ikke sét. Men imorgen maa jeg til det ‒ den 6 Januar er ikke ret langt borte. Tusinde Hilsener til Søster og Dem.
Altid Deres Ven
Herman.