Moltke 11.1.1912.
Min egen Ven.
Vi har haft en vældig Storm ‒ en rigtig Storm. Jeg var meget lykkelig derover. Ti saa fik jeg da en Storm at sé.... Ellers gaar Tiden som den plejer. Jeg arbejder, læser, spadserer ‒ ‒ og er lykkelig ved aldrig at maatte tale. Undtagen ved Maaltiderne, som er meget lange... Ved Fem-Théen faar vi vor Avis med Marconi-Telegrammerne fra Europa. Det er ganske som paa et Hotel. Men Oceanet ligger foran alle Vinduer.
Tusind Hilsener
Herman