Redaktion: Gert Posselt (2020)   Tekst og udgave
forrige næste

1912. 22. januar [mandag]. New York

Brev fra Bang, Herman til Holst, Nini

A København, Det Kongelige Bibliotek, NKS 2353, folio. Blyantsnummer 952. Postkort; billedsiden viser et fotografi af kunstmuseets facade med fire træer i forgrunden, og med den trykte tekst: Fifth Avenue Façade og The Metropolitan Museum of Art . Postkortets adressefelt er udfyldt i Bangs håndskrift: Mm Nini Holst / Copenhague. K. / Danemark / Europe / Prinsesse Maries Allée 7. . Egenhændigt skrevet af Herman Bang.

Bemærkninger Postkortets frimærke er dampet af, men poststemplet er fuldt læseligt: Times Sq, STA.N.Y. / JAN22 11-PM 1912 . Intet dansk modtagerstempel.

Hotel Astor 22.1.1912.

Min egen Nini.

Jeg er altsaa i New York. Og jeg maa sige, at alle europæiske Forestillinger om Amerika er ganske falske. Her er ‒ med Undtagelse af »Skyskraberne« og de uhyre Priser ‒ lidet, som overrasker, endsige overvælder. Men, naturligvis, nu har jeg været her.

Din

Herman.