Herman Bang (1857-1912) udsendte Ludvigsbakke 1896, midtvejs i forfatterskabet. Hovedpersonen er en af Bangs »stille eksistenser«, sygeplejersken Ida Brandt.

Nænsom eller distanceret eller bidende, men altid med virtuos sproglig præcision i karakter- og miljøskildring, tegner han tre baggrunde for hende: det østjyske herregårdsmiljø, hun måtte forlade, det højere københavnske borgerskab, der svigter hende, og Kommunehospitalet i København, hvor hun ikke accepteres, fordi hun ikke behøver at arbejde for udkommet.