I.

J Begyndelsen skabte Gud Himmelen oc Jorden. Oc Jorden vor øde oc tom / oc der vor mørck offuer Dybet / oc Guds Aand sueuede offuer Vandet.

Oc Gud sagde / der skal bliffue Liuss / oc der bleff Liuss. Oc Gud saa / at Liuset vaar got / da skilde Gud Liuset fra Mørcket / oc kallede liuset / Dagen / Och mørcket / Natten. Da bleff vdaff afften oc morgen den første Dag.

Oc Gud sagde / Der skal bliffue en Befestning mellem Vandene / som skal atskilie Vandet fra huert andet. Da giorde Gud en befestning / oc atskilde vandet som vor vnder Befestningen fra vandet som vor offuer Befestningen / oc det skede saa. Oc Gud kallede Befestningen / Himmelen. Da bleff vdaff afften oc morgen den anden Dag.

Oc Gud sagde / Forsamle sig Vandet vnder Himlene / til besynderlige Steder / at mand kand see tiurt land / oc det skede saa. Oc Gud kallede det tørre / Jorden / oc vandens forsamling kallede hand / Haffuet. Oc Gud saa at det vaar got.

Oc Gud sagde / Jorden lade opuoxe aff sig Græss oc Vrter / som kunde giffue sæd / oc fructsomelige træ / at huert bær fruct effter sin art / och haffuer sin egen Sæd i sig selff paa Jorden / oc det skede saa / oc iorden lod opuoxe / aff sig Græss oc Vrter / som gaffue sæd aff dem / huer effter sin art / och træ som bare fruct / och haffde deris egen Sæd i dem selff / huert effter sin art. Oc Gud saa at det vaar got. Da bleff vdaff afften oc morgen den tredie Dag.

Oc Gud sagde / Der skal bliffue Liuss paa Himmelens Befestning / som skulle atskilie dagen oc natten / oc giffue / tegen / tider / dage och aar / oc vere Liuss i Himmelenss Befestning / at de skinne paa iorden / Och det skede saa. Och Gud giorde tw store Liuss / it stort liuss / at regere Dagen / och et mindre Liuss / at regere Natten / oc der til Stierner. Oc Gud sette dem i Himmelens / at skinne paa iorden oc regere Dagen oc Natten / oc atskille Liuset oc Mørcket. Oc Gud saa at det vaar got. Da bleff vdaff afften oc morgen den fierde Dag.

Oc Gud sagde / Vandet skal giffue rørendis oc leffuendis Diur aff sig / oc Fule / som skulle flue offuer iorden vnder Himmelens befestning. Oc Gud skabte store Hualfiske oc alle haande leffuendis oc rørendis Diur / som Vandet gaff aff sig / huert effter sin art / oc alle haande fierede Fule / huer effter sin art / Och Gud saa at det vaar got. Oc Gud velsignede dem / oc sagde / Verer fructsommelige oc formerer eder oc opfylder Vandet i haffuit / Oc fulene formere sig paa iorden. Da bleff vdaff afften oc morgen den femte Dag.

Och Gud sagde / Jorden lade fremkomme leffuendis Diur / huert effter sin art / Fæ / Orme oc Diur paa Jorden / huert effter sin art / och det skede saa. Och Gud skabte diur paa Jorden / huert effter sin art / oc fæ effter sin art / och alle haande orme paa Jorden / effter sin art. Oc Gud saa at det vaar got.

Och Gud sagde / Lader oss gøre Mennisken / it Billede / som oss er ligt / som skulle regere offuer Fiskene i Haffuit / oc offuer Fulene vnder Himmelen / oc offuer. Fæet / oc offuer all Jorden / oc offuer alle Orme / som krybe paa Jorden.

Och Gud skabte Mennisken sig til it Billede / hand skabte hannem til Guds billede / Oc hand skabte dem en Mand och Quinde. Och Gud velsignede dem. oc sagde til dem / Verer fructsommelige oc formerer eder oc opfylder Jorden / oc gører hende eder vnderdannig. Oc regerer offuer Fiskene i Haffuit / oc offuer Fulene vnder Himmelen / oc offuer alle Diur som krybe paa Jorden.

Och Gud sagde / Seer / Jeg haffuer giffuit eder alle Vrter / ath de skulle giffue sæd aff dem offuer all iorden / och alle haande fructsommelige træ / och træ som giffue sæd aff dem / til eders 14 | føde / oc alle diur paa iorden / oc alle fule vnder Himmelen / oc alle Orme som leffue paa iorden / ath de skulle æde alle honde grøne Vrter / och det skede saa. Och Gud saa til alt det hand haffde giort / oc see / det vor meget got. Da bleff vdaff afften oc morgen den siette Dag.

II.

SAa bleffue nu Himmelen oc Jorden fuldkommede met deris gantske Hær. Oc saa fuldkommede Gud sin Gerning den siuende dag som hand giorde / oc huilede den siuende dag / aff alle sine Gerninger som hand giorde. Oc velsignede den siuende dag / oc giorde hannem hellig / fordi / hand huilede samme dag aff alle sine Gerninger / som Gud skabte oc giorde.

Saa ere nu Himmelen oc iorden bleffne der de skabtis / paa den tid / Gud HERREN giorde Jorden oc Himmelen / oc alle honde træ paa Marken / som icke vaare før paa iorden / oc alle honde Vrter paa marcken / som icke før voxte. Thi Gud HERREN haffde icke end da ladet regne paa iorden / oc der vor inted Menniske som forarbeydede iorden / Men der gick it taag op aff iorden / oc vandede al iorden.

Oc Gud HERREN giorde Mennisken aff en Jordklimp / oc blæsde en leffuendis Aande i hans Næse / Oc saa bleff Mennisken en leffuendis Siæl.

Oc Gud HERREN plantede en Haffue vdi Eden / mod østen / oc sette Mennisken der vdi / som hand haffde giort. Oc Gud HERREN lod opuoxe alle honde Træ aff iorden / som vaare løstelige til at see / oc gode at æde / Oc Liffsens Træ mit i Haffuen / Oc det træ til at kende got oc ont.

Oc der gick en Strøm aff Eden oc vandede Haffuen / oc hand deldis i fire hoffuit strøme. Den første heder Pison / som flyder om det gantske Land Heuila / oc der finder mand Guld / oc guldet aff det Land er kaasteligt / oc der finder mand Bedellion oc den ædele sten Onix. Det andet vand heder Gihon / det flyder om det gantske Morland. Det tredie vand heder Hidekel / det flyder frem for Assyrien. Det fierde vand er Phrat.

Oc Gud HERREN tog Mennisken oc sette Hannem i den haffue Eden / at hand skulde forarbeyde oc beuare hannem. Och Gud HERREN bød Mennisken / och sagde / Dw skalt æde aff alle honde Træ i Haffuen. Men aff det Træ som giffuer forstand paa got oc ont skalt dw icke æde / Thi huilken dag dw æder der aff / da skalt dw visselige dø.

Oc Gud HERREN sagde / Det er icke got / at Mennisken er ene / Jeg vil gøre hannem en medhielp som kand vere hoss hannem. Thi der Gud HERREN haffde skabt aff Jorden alle honde diur paa Marcken / oc alle honde fule vnder Himmelen / ledde hand dem til Mennisken / at hand skulde see / huad hand vilde kalde dem / thi huorledis Mennisken kallede alle leffuendis Diur / saa skulde de hede. Saa gaff Mennisken alle honde Queg / oc Fule vnder Himmellen / oc alle diur paa Marcken huert sit naffn / Men der fands ingen medhielp for Mennisken / som kunde vere hoss hannem.

Da loed Gud HERREN en suar søffn falde paa Mennisken / och hand soff. Da tog hand it aff hans Riffben / oc lucte steden igen met kød. Oc Gud HERREN bygde en Quinde aff Riffbenet / som hand tog aff Mennisken / oc ledde hende til hannem. Da sagde Mennisken / Det er Ben aff mine ben / oc Kød aff mit kød / der faare skal mand kalde hende Mandinde / Thi hun er tagen aff Manden. Der faare / skal Manden forlade sin Fader oc sin Moder / oc bliffue hoss sin Hustru / oc de skulle vere it kød. Och de vaare baade nøgne / Adam oc hans Hustru / oc bluedis inted.

III.

OC Hugormen vor tredskere / end alle diur paa marcken / som Gud HERREN haffde giort / oc sagde til Quinden / Ja / skulde Gud haffue sagt / J skulle icke æde aff alle honde Træ i haffuen?

Da sagde Quinden til Hugormen / Vi æde aff træernis fruct i Haffuen. Men om det træis fruct som staar mit i Haffuen sagde Gud / æder icke der aff / Och rører det icke heller / at i skulle icke dø. Da sagde Hugormen til Quinden / J skulle ingeledis dø / Men Gud ved / at huilken dag i æde der aff / da skulle eders øyen opladis / oc i skulle bliffue lige som Gud / oc vide huad got oc ont er.

15 |Oc quinden saa / at træet vor got at æde aff / oc løsteligt til at see / oc it skønt træ / effterdi det giorde kloge / Saa tog hun aff Fructen / oc od / oc gaff sin mand ocsaa der aff / och hand od. Da oplodis baade deris øyen / oc de fornumme / ath de vaare nøgne / och de bunde figen blad sammen oc giorde skørt aff.

Oc der de hørde Guds HERRENS røst / som gick i Haffuen / der dagen vor bleffuen sual. Da skiulte Adam oc hans hustru dem for Guds HERRENS ansict / blant træerne i haffuen. Oc Gud HERREN kallede Adam / oc sagde til hannem / huor est dw? Han suarede / Jeg hørde din røst i haffuen / och frøctede mig / thi ieg er nøgen / fordi skiulte ieg mig. Och hand sagde / Huo sagde dig / at dw est nøgen? Haffuer dw icke ædet aff det træ / som ieg forbød dig / at æde aff? Da sagde Adam / Quinden / som dw haffuer mig tilføyet / hun gaff mig aff træet / och ieg od. Da sagde Gud HERREN til quinden / hui giorde dw det? Quinden suarede / Hugormen bedrog mig saa / at ieg od.

Da sagde Gud HERREN til Hugormen / effterdi at dw giorde det / da ver forbandet i blant alle queg oc iblant alle diur paa marcken / Dw skalt gaa paa din bug / och æde iord din liffs tid / Och ieg vil sette fiendskaff mellem dig oc quinden / oc mellem din Sæd oc hendis Sæd / Den samme skal sønder træde dit Hoffuit / oc dw skalt bide hannem i Hælen.

Oc hand sagde til quinden / Jeg vil skicke dig meget kummer til / naar dw reder til barsel / Oc du skalt føde dine børn met kummer / oc din vilie skal vere din mand vndergiffuen / oc hand skal vere din Herre.

Oc hand sagde til Adam / effterdi dw lydde din hustruis røst / oc odst aff det træ / om huilket ieg bød dig oc sagde / dw skalt icke æde der aff / da skal iorden vere forbandet for din skyld / met kummer skalt dw dig der aff nære alle dine liffs dage / torn oc tidzel skal hun bere dig / oc dw skalt æde Vrter paa marcken. J dit ansictis sued skalt du æde dit Brød / til dw bliffuer til iord igen / som dw est tagen aff / Thi dw est iord / oc dw skalt bliffue til iord igen.

Oc Adam kallede sin hustru Eua / thi hun er alle leffuendis moder. Och Gud HERREN giorde Adam och hans hustru kiortle aff skind / oc førde dem vdi.

Oc Gud HERREN sagde / See / Adam er bleffuen som en aff oss / oc ved huad got oc ont er / Men nu / paa det at hand skal icke vdrecke sin haand / oc tage aff liffsens træ / oc æde och leffue euindelige.

Da lod Gud HERREN hannem vdaff den haffue Eden / at hand skulde forarbeyde iorden / aff huilken hand er tagen / Hand dreff Adam vd / och sette Cherubim for den haffue Eden / met it draget suerd / ath foruare veyen til liffsens træ.

IIII.

OC Adam bekende sin hustru Eua / oc hun vndfick / och fødde Kain / och sagde. Jeg haffuer faaet HERRENS Mand. Oc hun kom igen / oc fødde hans broder Abel / oc Abel bleff en faare hyrde / oc Kain bleff en bonde.

Oc det hende sig nogle dage der effter / at Kain offrede HERREN offer / aff iordens fruct / oc Abel bar och frem aff sin hiordis første affødning / oc aff deris fedme. Oc HERREN saa naadelige til Abel oc hans offer / men til Kain oc hans offer saa hand icke naadelige / da bleff Kain meget vred oc hans ansict foruendis. Da sagde HERREN til Kain / hui est dw vred / oc hui foruandlis dit ansict saa? Er det icke saa? Naar dw est from / da est dw behagelig / Men est dw icke from / da huiler synden for dørren / Men lad hende icke haffue sin vilie / men regere dw offuer hende. Da talede Kain met sin broder Abel.

Och det hende sig / der de vaare paa marcken / da opsette Kain sig mod sin broder Abel / oc slo hannem i hiel. Da sagde HERREN til Kain / huor er din broder Abel? hand sagde / Jeg ved det icke / Skal ieg tage vare paa min Broder? HERREN sagde / huad haffuer dw giort? Din broders blods røst rober til mig aff iorden / Forbandet vere dw nu paa iorden / som oplod sin mund och tog din broders blod aff dine hender. Naar dw forarbeyder iorden / Da skal hun icke her effter giffue dig aff sin formue / Vstadig och landflyctig skalt dw bliffue paa iorden.

Da sagde Kain til HERREN / Min synd er større / end at hun kand forladis mig. See dw driffuer mig i dag aff landet / oc ieg maa skiulemig for dit ansict / oc bliffue wstadig oc landflyctig paa iorden / Saa vil det gaa mig / at huo mig finder hand slar mig ihiel. Men HERREN sagde til hannem / Ney / men huo som slar Kain ihiel / hand / skal straffis siw folt. Saa 16 | sette HERREN it tegen paa Kain / at ingen skulde sla hannem i hiel / som hannem funde. Saa / gick Kain fra HERRENS ansict / oc bode i det land Nod / paa hin side Eden mod østen.

Oc Kain bekende sin hustru / oc hun vndfick och fødde Hanoch hand bygde en stad / oc kallede hannem effter sin søns naffn / Hanoch. Oc Hanoch afflede Jrad / Jrad afflede Mahuiael. Mahuiael afflede Methusael. Methusael afflede Lamech.

Men Lamech tog sig to Hustruer / den ene hed Ada / den anden Zilla. Oc Ada fødde Jabal / aff hannem komme de som bode i Hytterne oc voctede fæ / och hans broder hed Jubal / aff hannem komme harpere oc pibere. Oc Zilla vndfick och fødde Tubalkain som vor en Mestere i alle honde malm oc smede gerning / oc Tubalkains søster / hed Naema.

Oc Lamech sagde til sine hustruer Ada oc Zilla / J Lamechs hustruer hører min tale / oc mercker huad ieg siger. Jeg haffuer slaget en Mand i hiel mig til it saar / oc en dreng mig til en bulde. Thi Kain skal siw gonge heffnis / men Lamech siw oc halffierde sinds tiue gonge.

Men Adam bekende sin hustru igen / och hun fødde en søn / den kallede hun Seth / Thi Gud haffuer sæt mig (sagde hun) en anden sæd for Abel som Kain slo ihiel. Oc Seth afflede en søn / och kallede hannem Enos / och paa den tid begynte mand at predicke om HERRENS naffn.

V.

DEnne er Menniskens slæctis bog / Der Gud skabte Mennisken / giorde han hannem effter Guds lignelse / oc skabte dem en mand och quinde / och vel signede dem / oc kallede deris naffn Menniske / den tid de bleffue skabte.

Oc Adam vor hundrede och trediue aar gammil / och afflede en søn lig sit billede / oc kallede hannem Seth. Oc leffde der effter otte hun drede aar och afflede sønner oc døtter / ath hans gantske alder bleff ni hundrede oc trediue aar / oc saa døde hand.

Seth vor hundrede oc fem aar gammil / oc afflede Enos. Oc leffde der effter otte hundrede oc siw aar / oc afflede sønner oc døtter / ath hans gantske alder bleff ni hundrede oc tolff aar / saa døde hand.

Enos vor halff femtesinds tiue aar gammil / oc afflede Kenan. Och leffde der effter otte hundrede oc femten aar / oc afflede sønner och døtter / at hans gantske alder bleff ni hundrede oc fem aar / saa døde hand.

Kenan vor halfffierdesinds tiue aar gammil / och afflede Mahalaleel. Oc leffde der effter otte hundrede oc fyretiue aar / oc afflede sønner och døtter / ath hans gantske alder bleff ni hundrede oc thi aar / saa døde hand.

Mahalaleel vor fem oc trysins tiue aar gammil / oc afflede Jared. Oc leffde der effter otte hundrede oc trediue aar / oc afflede sønner och døtter / ath hans gantske alder vor hundrede oc halff femtesins tiue aar / saa døde hand.

Jared vor hundrede oc tw oc trysins tiue aar gammil / oc afflede Enoch. Oc leffde der effter otte hundrede aar / och afflede sønner och døtter / ath hans gantske alder bleff ni hundrede tw oc trysins tiue aar / saa døde hand.

Enoch vor fem oc trysins tiue aar gammil / oc afflede Methusala. Oc effter hand haffde afflet Methusala / bleff hand i it gudeligt leffnit try hundrede aar / oc afflede sønner och døtter / at hans ganske alder bleff try hundrede oc fem oc trysins tiue aar. Oc effterdi hand førde it gude ligt Leffnit / tog Gud hannem bort / oc hand bleff icke mere seet.

Methusala vor hundrede siw oc firesins tiue aar gammil / och afflede Lamech. Oc leffde der effter siw hundrede tw oc firesins tiue aar / oc afflede sønner och døtter / ath hans gantske al der bleff ni hundrede ni oc trysinds tiue aar / saa døde hand.

Lamech vor hundrede tw oc firesinds tiue aar gammil / oc afflede en søn / och kallede hannem Noe / oc sagde / Denne skal trøste oss i vor møye oc arbeyde paa Jorden / som HERREN haffde forbandet. Der effter leffuede hand fem hundrede fem oc halfffemtesins tiue aar / oc afflede sønner och døtter / ath hans gantske alder bleff siw hundrede oc siw oc halfffierdesins tiue aar / saa døde hand.

Noe vor fem hundrede aar gammil / oc afflede Sem / Cham oc Japhet.

17 | VI.

MEn der Menniskene begynte at formeris paa iorden / och afflede sig døtter / da saae Guds børn effter Menniskens døtter / huor skøne de vaare / och toge til Hustruer / huilke de vilde. Da sagde HERREN / Menniskene ville icke mere lade dem straffe aff min Aand / thi de ere kød / Jeg vil end nu i hundrede oc tiue aar giffue dem frist.

Der vaare oc saa paa den tid Tiranner paa iorden / thi der Guds børn belaae Menniskens døtter oc afflede dem børn / bleffue der aff veldige oc naffnkundige folck i verden.

Der HERREN saa / at Menniskens ond skab vaar stor paa iorden / och at all deris hiertis tancke oc handel vor icke vden altid ond. Da angrede Gud / at han haffde giort Mennisken paa iorden / Oc det bekumrede hannem i sit hierte / oc han sagde / Jeg vil vdslette aff iorden Mennisken / som ieg haffuer skabt / Ja baade menniskene och queget / och orme / och fule vnder Himmelen / thi mig angrer ath ieg skabte dem. Men Noe fant naade for HERREN .

Denne er Noe slect. Noe vor en from mand och wstraffelig / och førde it got leffnit i sin tid. Oc afflede tre sønner / Sem / Cham / Japhet. Men Jorden vor forderffuit for Guds øyen / oc fuld aff fortredelighed. Da saa Gud paa Jorden / oc see / hun vor forderffuit / thi alt kød haffde forderffuit sin vey paa iorden. Da sagde Gud til Noe / Al kødsens ende er kommen for mig / thi iorden er fuld met fortrødenhed aff dem / och see / Jeg vil forderffue dem oc iorden.

Gør dig en Arck aff granetræ / oc gør kammer i hende / oc bege hende vden oc inden til met beg / oc gør hende saa. Hun skal vere try hundrede alne long / oc halfftrediesins tiue alne bred / oc trediue alne høy. Dw skalt gøre it vindue der paa offuen til / en aln viet. Oc dørren skalt dw sette mit paa hendis side / och hun skal haffue try lofft / it nederst / it andet mit vdi / och det tredie øffuerste. Thi see / Jeg vil lade komme en Syndflod met vand offuer Jorden / til at forderffue alt kød / som haffuer leffuendis Aand i sig vnder Himmelen / alt det som er paa iorden / skal forgaa.

Men met dig vil ieg gøre en Pact / oc dw skalt gaa ind i Arcken / met dine sønner / met din hustru / och met dine sønners hustruer. Och dw skalt indføre i Arcken alle honde Diur aff alt kød / Ja it par / en hand oc en hun / at de bliffue leffuende hoss dig. Aff fulene eff ter deris art / aff queget effter deris art / och aff alle honde orme paa iorden effter deris art. Aff alle disse skal io it par gaa ind til dig / at de mue bliffue ved liffuit. Och dw skalt tage alle honde mad met dig / som mand kand æde / och samle det ind til dig / at det kand bliffue dig oc dem til føde. Oc Noe giorde alt det Gud bød hannem.

VII.

OC HERREN sagde til Noe / gack ind i Arcken / dw oc dit gantske huss / thi ieg haffuer seet dig Retferdig for mig i denne tid. Tag ind til dig aff alle honde rent Queg / Ja siw oc siw / hand oc hun / men aff det wrene Queg io it par / hand oc hun / lige saa aff fulene vnder Himmelen / io siw oc siw / hand oc hun / at der kand bliffue leffuendis Sæd igen paa al iorden. Thi siw dage her effter vil ieg lade regne paa iorden i fyretiue dage oc fyretiue netter / och vdslette aff iorden alt det til er / som ieg haffuer giort.

Oc Noe giorde alt det som HERREN bød hannem. Men hand vor sex hundrede aar gammil / der Syndfloden kom paa iorden. Och hand gick i Arcken met sine sønner / hustru oc sine sønners hustruer / for Syndflodens vand. Och der ginge ind i Arcken til Noe / aff rent oc wrent queg / aff fulene / oc aff alle orme paa Jorden / ved par / io en hand och hun / som Gud HERREN haffde befalet hannem. Oc der de siw dage vaare fremgongne / da kom Syndflodens vand offuer Jorden.

Der Noe vor sex hundrede aar gammil / paa den søttende dag i den anden maaned / det er dagen / da opbrøste alle kilder i den store Affgrund / och Himmelens vindue lode sig op / oc der kom Regn paa iorden i fyretiue dage oc fyretiue netter.

Lige den samme dag gick Noe ind i Arcken met sine sønner / Sem / Cham oc Japhet / och met sin hustru och tre hans sønners hustruer. Der til alle honde diur effter deris art / alle honde queg effter deris art / alle honde orme som krybe paa iorden effter deris art / oc alle honde fule effter deris art / alt det som kunde flyge / oc haffde vinge / det gick alt ind i Arcken til Noe ved par / 18 | aff alt kød / som leffuendis Aand vor vdi / oc det vor han oc hun / aff alle honde kød oc ginge hen ind / som Gud haffde budet hannem. Oc HERREN lucte til effter hannem.

Da kom Syndfloden offuer iorden / i fyretiue dage / oc Vandet voxte / oc opløffte Arcken / oc førde hende op offuer iorden. Saa fick Vandet offuer haand / oc voxte saare paa iorden / saa at Arcken flød paa vandet / oc vandet fick offuerhaand / oc voxte saa saare paa iorden / saa at alle høye Bierg vnder den gantske Himmel bleffue skiulte / Femten alne høyt gick vandet offuer Biergene / som bleffue skiulte.

Saa forgick alt kød / som krøb paa iorden / aff fule / aff queg / aff diur / oc aff alt det som rør dis paa iorden / oc aff alle Menniske / alt det som haffde liff oc Aand i sig paa Jorden døde / Saa bleff vdslæt alt det som vor paa iorden / baade mennisken / queg oc orme / och fule vnder Him melen / det bleff altsammen vdslæt aff iorden / Noe bleff al ene igen / oc huad der vor met hannem i Arcken. Oc vandet stod offuer Jorden halff andet hundrede dage.

VIII.

DA tenckte Gud paa Noe / oc paa alle diur / och paa alt queg / som vor met hannem i Arcken / oc lod Vær komme paa iorden / oc Vandet falt / oc kilderne i affgrunden bleffue igenstoppede / oc vinduene paa Himmelen / oc Regnen aff Himmelen bleff affstillet / oc vandet forløb aff iorden / io mere oc mere / oc formindskedis effter halff andet hundrede dage.

Paa den søttende dag i den siuende Maaned / bleff Arcken stondende paa det Bierg Ararat. Oc vandet forløb fast oc formindskedis ind til den tien de Maaned / Paa den første dag i den tiende Maaned / lode toppene aff Biergene dem til siune.

Feretiue dage der effter Lod Noe vinduet op paa Arcken / som hand haffde giort / och lod en Raffn vdflyge / hand fløy stedse hid oc did / ind til vandet tiurdis aff Jorden.

Der effter lod hand en Due vdflyge fra sig / at forfare om vandet vor faldet aff iorden. Oc 19 | der duen fant icke det hun kunde huile sin fod paa / kom hun igen til hannem i Arcken / fordi ath vandet vor end da offuer den ganske Jord / saa vdracte hand sin haand / och tog hende ind til sig i Arcken.

Da bidde hand end i siw andre dage / oc lod atter en due flyge aff Arcken / Oc hun kom til hannem igen om afftenen / oc see / hun haffde affbrøt it olie blad / oc førde det i sin mund / Da fornam Noe / at vandet vor faldet aff Jorden. Men hand bidde end da andre siw dage / oc lod en due vpflyge / hun kom icke igen til hannem.

Der Noe vor sex hundrede oc it aar gammil / paa den første dag i den første Maaned / bort tiurdis vandet aff iorden. Da tog Noe offuertæckit aff Arcken / oc saa at iorden vor tør. Saa bleff iorden aldelis tør paa den siw oc tiuende dag i den anden Maaned.

Da talede Gud met Noe / oc sagde / gack aff Arcken / dw och din hustru / dine sønner och dine sønners hustruer met dig. Alle honde diur som ere hoss dig / aff alle honde kød / aff fule / aff queg / och aff alle honde orme / som krybe paa iorden / skulle gaa vd met dig / oc rører eder paa iorden / oc verer fructsommelige oc formerer eder paa iorden. Saa gick Noe vd met sine sønner och met sin hustru och sine sønners hustruer. Der til alle honde diur / alle honde orme / alle honde fule / oc alt huad der kryber paa iorden / gick vd aff Arcken / huer til sin lige.

Oc Noe bygde HERREN it Altere / oc tog aff alle honde rent qneg / och aff alle honde rene fule / oc offrede Brendoffer paa Alteret. Oc HERREN luctede den behagelig luct / oc sagde i sit hierte / Jeg vil icke mere her effter forbande Jorden for Menniskens skyld / Thi Menniskens hiertis tancke er ond aff vngdom / Och ieg vil icke mere her effter sla alt huad der leffuer / som ieg nu haffner giort. Saa lenge som Jorden staar / skal icke afflade / Sæd oc Høst / Frost oc Hede / Sommer oc Vinter / Dag oc Nat.

IX.

OC Gud velsignede Noe och hans sønner / oc sagde til dem / Verer fructsommelige oc formerer eder / oc opfylder iorden. Eders frøct oc redsel skal vere offuer alle diur paa iorden / oc offuer alle fule vnder Himmelen / oc offuer alt det som kry ber paa iorden / oc alle fiske i Haffuit skulle vere giffne i eders hender. Alt der som røris och leffuer / skal vere eders mad / lige som grøne vrter / haffuer ieg giffuet eder alting.

Al eniste æder icke det kød / som end nu leffuer i sit blod / thi ieg vil oc heffne eders liffs blod / oc ieg vil heffne det paa alle diur / Oc ieg vil heffne Menniskens liff paa huert Menniske / som den der er hans broder.

Huo som vdstyrter Menniskens blod / hans blod skal och saa vdstyrtis ved Mennisken / thi Gud haffuer giort Mennisken til sit Billede. Verer fructsommelige oc formerer eder / oc rører eder paa iorden / at i kunde bliffue mange der paa.

Oc Gud sagde til Noe och til hans sønner met hannem / See / Jeg gør en Pact met eder / och met eders sæd effter eder / oc met alle leffuendis diur hoss eder / aff fule / aff queg / och aff alle diur paa iorden hoss eder / aff alt det / som gick aff Arcken / ihuad honde diur de ere paa iorden. Oc ieg opretter min Pact saa met eder / At her effter skal icke mere alt kød ødeleggis aff Syndflo dens vand / oc der skal icke mere komme Syndflod her effter / at forderffue iorden.

Oc Gud sagde / Dette er det tegen paa den Pact / som ieg haffuer giort mellem mig oc eder / och alle leffuende Diur hoss eder her effter til euig tid. Jeg haffuer sæt min Regnbue i skyerne / den skal vere it tegen paa den Pact mellem mig oc iorden / Och naar det skeer / ath ieg fører skyerne offuer iorden / da skal mand see min Regnbue i skyerne / oc da vil ieg tencke paa min Pact / mel lem mig oc eder / oc alle leffuende Diur / i alle honde kød / at der skal icke mere komme en Syndflod her effter / at forderffue alt kød. Der fore skal min Regnbue vere i skyerne / at ieg kand see paa den / oc tencke paa den euige Pact mellem Gud oc alle leffuende Diur i alt kød / som er paa Jorden. Oc Gud sagde det samine til Noe / Dette skal vere tegenet paa den Pact / som ieg haffuer opret / mellem mig oc alt kød paa iorden.

Disse ere Noe sønner / som ginge aff Arcken / Sem Cham / Japheth. Men Cham er Canaans fader. Disse ere de tre Noe sønner / aff dem bleffue alle land besette.

Men Noe begynte at arbeyde iorden / oc plantede vingaarde. Oc der hand drack aff Vinen bleff hand drucken / oc laa vskiult i sin hytte. Der Cham / Canaanss fader / saa sin faders lønlighed / da sagde hand baade sine brødre det vden faare. Da toge Sem oc Japheth it klæde / oc lagde det paa beggis deris skuldre / oc ginge baglengis hen til / oc skiulte deris Faders skam / oc deris ansict vore vende der fra / at de icke saae deris faders blysel.

20 | Der Noe vognede aff sin vin / oc fornam / huad hans yngste søn haffde giort hannem / da sagde hand / forbandet vere Canaan / hand skal vere alle tieneris tienere iblant sine brødre. Oc hand sagde fremdelis / loffuit vere HERREN Sems Gud / oc Canaan skal vere hans tienere. Gud vdbrede Japheth / oc lade hannem bo i Sems hytter / oc Canaan skal bliffue hans tienere.

Oc Noe leffde effter Syndfloden try hundrede oc halfftrediesinds tiue aar / at hans gantske alder vor ni hundrede oc halfftredie sinds tiue aar / saa døde hand.

X.

DJsse ere Noe børns slegt / Sem / Cham / Japheth / oc de afflede børn effter Syndfloden / Disse ere Japheths børn / Gomer / Magog / Madai / Jauan / Thubal / Mesech oc Thiras. Men desse ere Gomers børn / Ascenas / Riphath / och Thogorma. Disse ere Jauans børn / Elisa / Tharsis / Kithim / oc Dodanim. Aff disse bleffue alle Hedningernis Øer vdbridde i deris land / huer effter sit tungemaal flect oc folck.

Disse ere Chams børn / Chus / Mizraim / Put oc Canaan. Disse ere Chus børn / Seba / Heuila / Sabtha / Raema oc Sabtecha. Oc disse ere Raema børn / Scheba oc Dedan. Men Chus afflede Nimrod / hand begynte at bliffue en veldig Herre paa iorden / oc vor en veldig Jegere for HERREN / der aff siger mand / det er en veldig Jegere for HERREN som Nimrod. Oc Babel vor hans rigis begyndelse / Erech / Acad oc Calne i Sinear land. Aff det land er Assur siden kommet / oc hand bygde Niniue oc Rehoboth / Jr / oc Calah / oc der til Ressen mellem Niniue och Calah / det er en stor stad. Mizraim afflede Ludim / Anamim / Leabim / Naphtuhim / Pathrusim oc Casluhim / aff dem komme Philistim oc Caphthorim.

Men Canaan afflede Zidon sin første søn / oc Heth / Jebusi / Emori / Girgosi / Hiui / Arki / Sini / Aruadi / Zemari och Hamathi. Aff disse ere de Cananiters slect vdbred. Och deris grendse racte fra Zidon igennem Gerar ind til Gasa / til mand kommer til Sodoma / Gomorra / Adama / Zeboim / och ind til Lasa. Disse ere Chams Børn i deris slect / tungemaal / land oc folck.

Men Sem / Japheths eldste broder / afflede oc saa børn / hand er alle børnis fader aff Eber. Oc disse ere hans børn / Elam / Assur / Arphachsad / Lud oc Aram. Disse ere Arams børn / Vz / Hul / Gether och Mas / men Arphachsad afflede Salah / Salah afflede Eber / Eber afflede tho sønner / den ene hed Peleg / fordi at verden bleff skifft i hans tid / hans broder hed Jaketan. Oc Jaketan afflede Almodad / Saleph / Hazarmaueth / Jarah / Hadoram / Vsal / Dikela / Obal / Abimael / Seba / Ophir / Heuila oc Jobab / disse ere alle Jaketans børn. Oc deris bolig vor fra Mesa ind til mand kommer til Sophar / til det bierg mod østen. Disseere Sems børn effter deris slect / tungemaal / land och folck. Disse ere Noe børns affkomme i deris slect och folck / aff dem er e folck vdbredde paa iorden effter Syndfloden.

XI.

DA haffde all verden it tungemaal oc tale. Oc der de droge mod østen / funde de en slæt plan i Sinear land / oc bode der / och sagde til huer andre / kommer / oc lader oss stryge tegelstene oc brende / saa toge de tegel for sten / och leer for kalck / oc sag de / kommer / lader oss bygge en stad och taarn / som kand recke op til Himmelen / at wi kunde gøre oss it Naffn / thi det kan vel ske ath wi bliffue atspridde i alle land.

Da for HERREN ned ath see den stad och taarn / som Menniskens børn bygde. Oc HERREN sagde / See / Dette er it honde folck / och de haffue alle it honde tungemaal / och de begynte at gøre dette / de lade icke aff alt det som de haffue taget dem fore at gøre. Kommer / lader oss fare ned / och foruilde deris tungemaal / at ingen forstaar den andens tale. Saa atspridde HERREN dem der fra bort i alle land / at de motte lade aff ath bygge Staden / der fore kallis hans naffn Babel / thi HERREN foruillede der alle lands tungemaal / oc spridde dem der fra bort i alle land.

Disse ere Sems slect / Sem vor hundrede aar gammil / och afflede Arphachsad / thu aar effter Syndfloden / oc leffde siden fem hundrede aar / oc afflede sønner oc døtter.

Der Arphachsad vor femten oc tiue aar gammil / afflede hand salah / och leffde sidenfire hundrede oc try aar / oc afflede sønner oc døtter.

21 | Der Salah vor trediue aar gammil / afflede hand Eber / oc leffde siden i fire hundrede oc try aar / oc afflede sønner oc døtter.

Der Eber vor fiorten oc tiue aar gammil / afflede hand Peleg / oc leffde siden fire hundrede oc trediue aar / oc afflede sønner oc døtter.

Der Peleg vor trediue aar gammil / afflede hand Regu / oc leffde siden thu hundrede och ni aar / oc afflede sønner oc døtter.

Der Regu vor tolff oc tiue aar gammil / afflede hand Serug / oc leffde siden thu hundrede oc siw aar / oc afflede sønner oc døtter.

Der Serug vor trediue aar gammil / afflede hand Nahor / och leffde der effter thu hundrede aar / oc afflede sønner oc døtter.

Der Nahor vor ni oc tiue aar gammil / afflede hand Tharah / och leffde siden hundrede oc nitten aar / oc afflede sønner oc døtter.

Der Tharah vor halfftrediesinds tiue aar gammil / afflede hand Abram / Nahor och Haran.

Disse ere Tharah Slect / Tharah afflede Abram / Nahor oc Haran / Men Haran afflede Lot. Saa døde Haran før hans fader Tharah i hans federne Land vti Vr stad vti Chaldea. Saa toge Abram oc Nahor hustruer / Abrams hustru hed Sarai / oc Nahors hustru hed Milca Harans daatter / som vor Fader til Milca oc Jisca / Men Sarai vor vfructsommelig / oc haffde ingen børn.

Da tog Tharah sin søn Abram / oc Lot sin søns søn Harans søn / oc Sarai sin sønequen Abrams hustru / oc førde dem fra Vr i Chaldea / och drog til det Land Canaan / och de komme til Charran / oc bode der. Oc Tharah bleff thu hundrede oc fem aar gammil / oc døde i Charran.

XII.

OC HERREN sagde til Abram / gack vd aff dit federne land / och fra din slect / och aff din faders huss / til it Land som ieg vil vise dig. Oc ieg vil gøre dig til it mangfoldigt Folck / oc velsigne dig / oc gøre dig it stort naffn / oc du skalt vere en Velsignilse / Jeg vil velsigne dem som dig velsigne / och forbande dem som dig forbande. Oc i dig skulle velsignis alle Slecter paa iorden.

Saa reysde Abram bort / som HERREN haffde sagd hannem / oc Lot reysde met hannem / och Abram vor halffierdesinds tiue oc fem aar gammil / der hand foer aff Charran. Saa tog Abram sin hustru Sarai / oc Lot sin broders søn och alt deris godz / som de eyede / och de Siæle som de haffde affled i Charran / och droge vd at reysse hen til Canaans land. Och der de vore komne i samme land / drog Abram igennem / til den sted Sichem / och More lund / thi Cananiterne bode paa den tid i landet.

Da obenbarede HERREN sig for Abram / och sagde / Din Sæd vil ieg giffue dette Land. Oc hand bygde HERREN der it altere / som abenbarede sig for hannem. Der effter brød hand op der fra til it bierg / som laa østen mod den stad Bethel / och opreysde sit paulun / saa at hand haffde Bethel vesten / oc Ai østen fra sig. Oc hand bygde HERREN der it Altere / oc predickede om HERRENS naffn. Der effter vigede Abram lenger frem / oc drog synder paa.

Oc der bleff en dyr Tid i landet. Da drog Abram hen ned til Egypten / at hand vilde holde sig der som en vdlending / thi at den dyre tid vor suar i landet. Och der hand kom hart til Egypten / da fagde hand til sin hustru Sarai / See / Jeg ved / at du est en deylig quinde til ath see / Naar de Egypter faa dig nu at see / da sige de / Det er hans hustru / Saa sla de mig ihiel oc be holde dig. Kiere sig dog at du est minsøster / paa det ath det kand gaa mig diss bedre for din skyld / och min siæl kand bliffue ved liffuit for din skyld.

Der Abram kom nu i Egypten / da saae de Egypter quinden / at hun vor megit deylig. Oc Pharaos Førster saae hende / oc rosede hende for hannem. Saa bleff hun ført i Pharaos Huss / och hand giorde Abram got / for hendis skyld / och hand haffde faar / fæ / asen / suenne och tie niste piger / aseninder oc kameler. Men HERREN plaffuede Pharao och hans huss met store plaffuer / for Sarai Abrams hustru skyld.

Da kallede Pharao Abram til sig / och sagde til hannem / Hui haffuer du giort mig det? Hui sagde du mig icke / at hun vor din Hustru? Hui sagde du da / at hun vor din Søster? Huor fore ieg vilde taget mig hende til hustru. Oc see / Der haffuer du din hustru / tag hende och far bort. Oc Pharao befol sit Folck / at de skulde ledsage hannem oc hans hustru oc alt det hand haffde.

22 | XIII.

SAa for Abram aff Egypten / met sin hustru oc met alt det hand haffde / och Lot met hannem mod synden. Oc Abram vor meget rig paa fæ / sølff oc guld. Och hand drog stedze frem aff synden / hen mod Bethel / til den sted / som hans paulun vor før / mellem Bethel och Ai / lige paa den sted / som hand tilforn haffde giort Alteret / oc hand predickede der HERRENS naffn.

Men Lot som for met Abram / hand haffde oc faar oc fæ oc paulun / oc landet kunde icke taale ath de bode hoss huer anden / thi deris godz vor meget / saa ath de kunde icke bo til sammen. Och der vor altid trette mellem hyrderne offuer Abrams fæ / oc mellem hyrderne offuer Lots fæ / Der bode ocsaa Cananiterne och Pheresiterne paa den tid i landet.

Da sagde Abram til Lot / Kære lad icke være trette mellem mig oc dig / oc mellem mine oc dine hyrder / fordi ath wi ere brødre. Staar icke alt landet dig aabet fore? Kære skil dig fra mig / Vilt du fare til den venstre side / da vil ieg fare til den høyre / eller vilt du fare til den høyre / da vil ieg fare til den venstre. Da opløffte Lot sine øyen / och besaa al egnen hoss Jordan / thi at før end HERREN forderffuede Sodoma oc Gomorra / da vor hun rig paa vand / til mand kommer indtil Zoar / lige som HERRENS Haffue / lige som Egypti land.

Da vdualde Lot sig al den egn hoss Jordan / oc drog bort mod østen. Saa skildis den ene broder fra den anden / at Abram bode i det land Canaan / och Lot i de steder vti den samme egn / och sette sin bolig mod Sodoma / Men det folck i Sodoma vor ont / och syndede saare mod HERREN.

Der Lot haffde skilt sig fra Abram / da sagde HERREN til Abram / Opløfft dine øyen / oc see fra den sted som du bor / mod norden / mod synden / mod østen oc mod vesten / thi alt det land som du seer / vil ieg giffue dig oc din Sæd euindelige. Oc ieg vil gøre din Sæd som støff paa iorden / kand mennisken tele støffuen paa iorden / da skal hand och tele din Sæd. Der fore stat op / och far igennem landet / vti lengden oc i breden / thi ieg vil giffue dig det. Saa brød Abram sitpaulun op / kom oc bode i Mamre lund / som er i Hebron / oc bygde HERREN der it Altere.

XIIII.

OC det skede paa den tid der Amraphel vor konge i Sinear / oc Arioch vor konge i Elassar / och Kedorlaomor vor konge i Elam / och Thideal vor Hedningers konge / at de førde krig mod Bera kongen aff Sodoma / oc mod Birsa kongen aff Gomorra / oc mod Sineab kongen aff Adama / oc mod Semeber kongen aff Zeboim / oc mod kongen aff Bela / som kallis Zoar.

Disse komme alle tilsanmen i den dal Siddim / som det salte haff nu er / thi de haffde veret tolff aar vnder kong Kedorlaomor / oc vore aff aldne fra hannem i det trettinde aar. Der fore kom Kedorlaomor / oc de konger som vore met hannem / det fiortende aar / oc sloge Kemperne i Astaroth Karnaim / oc de Susim i Ham / oc Emim paa den marck Kiriathaim / och Horiterne paa deris bierg Seir / indtil den plan Pharan / som støder ind paa ørcken. Der effter vende de om igen / oc komme til den kilde Mispat / det er Kades / oc sloge det gantske Amalekiters land / oc Amoriterne / som bode i Hazezon Thamar.

Da drog kongen aff Sodoma vd / kongen aff Gomorra / kongen aff Adama / kongen aff Zeboim / och kongen aff Bela / som kallis Zoar / oc rustede dem til strid / vti den dal Siddim / mod Kedorlaomor / kongen aff Elam / oc mod Thideal hedningernis konge / och mod Amraphel kongen aff Sinear / oc mod Arioch kongen aff Elassar / fire konger mod fem / och der vore mange lergraffuer vti den dal Siddim.

Men kongen aff Sodoma och Gomorra bleffue der slagne paa fluct oc nedlagde / och de som offuer bleffue / flyde paa Bierget. Da toge de alt det godz som vor i Sodoma oc Gomorra / oc alle ædende vare / oc droge der fra. De toge oc Lot Abrams broders søn met dem oc hans godz / thi hand bode i Sodoma / oc droge saa bort.

Da kom der en som vor vndkommen / och sagde det til Abram den vdlending som da bo de i Mamre Amoriters lund / som vor Eskolss oc Aners broder / Disse vore i forbund met Abram. Der Abram hørde / at hans broder vor fangen / da vebnede hand sine try hundrede oc atte Suenne / som vore fødde i hans huss / och forfulde dem til Dan / der delde hand sine Suenne / oc falt paa fienderne om natten / oc slo dem oc forfulde dem til Hoba / som ligger paa den ven 23 |stre side ved den stad Damasco. Oc førde alt godzet til bage igen / och der til met Lot sin broder / oc hans godz oc desligest quinderne oc folcket met.

Der hand kom til bage igen aff det slag mod Kedorlaomor oc kongerne met hannem / da gick kongen aff Sodoma vd mod hannem / i den marck som kallis Kongedal.

Oc Melchisedech kongen aff Salem / førde brød oc vin vd. Oc hand vor den aller høyste Guds prest / oc velsignede hannem / och sagde / Velsignit vere du Abram for den allerhøyste Gud / som besider Himmelen oc iorden / oc loffuit vere den aller høyste Gud / som gaff dine fiender i din haand. Oc Abram gaff hannem Tiende aff alle honde ting.

Da sagde kongen aff Sodoma til Abram / Giff mig folcket / och beholt du godzet. Men Abram sagde til kongen aff Sodoma / Jeg opløffter mine hender til HERREN / den aller høyste Gud / som besider Himmelen oc iorden / at ieg vil icke tage saa meget som en traad eller en skotueng / aff alt det godz som dig hører til / at du skalt icke sige / at du haffuer giort Abram rig / vden det som de vnge karle haffue fortæret / oc de mend Aner / Escol oc Mamre / som reysde met mig / lad dem tage deris del.

XV.

DEr dette vor skeet / da kom HERRENS ord til Abram i en syn / oc sagde / Frøcte dig icke Abram / Jeg er din skiold / oc din meget store løn. Oc Abram sagde / HERRE HERRE / Huad vilt du giffue mig? Jeg gaar hen for vden børn / oc min hussfoget Elieser aff Damasco haffuer en søn. Oc Abram sagde fremdelis / Mig haffuer du ingen Sæd giffuit / oc see / min tieneris søn skal vere min arffuing.

Oc see / HERREN sagde til hannem / Hand skal icke arffue dig / men den som kommer aff dit liff / hand skal vere din arffuing. Oc hand befol hannem at gaa vd / oc sagde / See op til Himmelen / och tel stiernerne / kant du tele dem? Och hand sagde til hannem / Saa skal din Sæd bliffue / Abram trode HERREN / oc det bleff hannem regnit til retferdighed.

Oc hand sagde til hannem / Jeg er HERREN / som førde dig fra Vr aff Chaldea / at ieg vil giffue dig dette Land at beside. Da sagde Abram / HERRE HERRE / Huor paa skal ieg det mercke / at ieg skal det beside? Oc hand sagde til hannem / tag en try aar gammel ko / oc en try aar gammel ged / oc en try aar gammel veder / oc en turteldue / oc en vng due. Oc alt dette bar hand frem for hannem / oc delde det mit i thu / och lagde en del tuert offuer fra den anden / men fulene delde hand icke. Oc fulene fulde paa aadslene / men Abram iegde dem der fra.

Der Solen vor nu nedgongen / falt en dyb søffn paa Abram / oc see / der kom forferdelse oc stort mørck offuer hannen. Da sagde hand til Abram / det skalt du vide / at din Sæd skal vere fren met i it land / som icke er deris / oc der skal mand træle oc plage dem i fire hundrede aar. Men ieg vil dømme det folck / som de skulle tiene. Der effter skulle de fare der fra met meget godz. Men du skalt fare met fred til dine forfedre / och bliffue begraffuen i en god allerdom / Men de skulle komme hid igen effter fire mends alder / thi Amoriternis ondskaff er icke end nu fuldkommen. Der solen vor nu nidgongen / oc det vor mørckt / See / da røg en oen / och en gloende lue foer hen blant styckene.

Paa den dag giorde HERREN en Pact met Abram / oc sagde / Din Sæd vil ieg giffue dette land / fra den flod i Egypten / indtil den store flod Phrat / de Keniter / Kinisiter / Kadmoniter / Hithiter / Pheresiter / Kemperne / Amoriter / Cananiter / Gergesiter / Jebusiter.

XVI.

SArai Abrams hustru fødde icke / men hun haffde en Egyptisk pige / som hed Agar. Oc Sarai sagde til Abram / See / HERREN haffuer tilluct mig / at ieg icke kand føde / Kære / gack ind til min pige / om ieg end maa vel ske mot te opbyggis aff hende. Abram lydde Sarai røst. Saa tog Sarai Abrams hustru den Egyptiske pige Agar / oc gaff sin mand Abram hende til hustru / der de haffde boet thi aar i det land Canaan.

Oc hand gick ind til Agar / oc hun vndfick. Der hun nu saa / at hun haffde vnd fangit / actede hun sin hustru ringe mod sig. Da sagde Sarai til Abram / Du gør mig wræt. Jeg lagde min pige hoss dig / men nu hun seer / at hun haffuer vndfonget / maa ieg vere 24 | foractet for hende / HERREN dømme mellem mig och dig. Da sagde Abram til Sarai / See / Din pige er i dit vold / gør met hende som du vilt.

Der Sarai vilde sette hende til rette / flyde hun bort fra hende. Men HERRENS Engel fant hende hoss en kilde i ørcken / som er hoss den kilde paa veyen til Sur / hand sagde til hende / Agar Sarai pige / hueden kommer du? Oc huort vilt du hen? Hun sagde / Jeg flyde fra min hustru Sarai. Och HERRENS Engel sagde til hende / gack til bage igen til din hustru / oc ydmyge dig vnder hendis haand.

Oc HERRENS Engel sagde til hende / Jeg vil gøre din Sæd saa mangfoldig / at hand skal icke kunde telis for stor mangfoldighed. HERRENS Engel sagde fremdelis til hende / See / Du haffuer vndfonget / oc skalt føde en søn / oc du skalt kalde hans naffn Jsmael / fordi / at HERREN haffuer hørt din modgong. Hand skal bliffue it vildsindit menniske / Hans haand skal vere mod huer mand / oc huer mands haand mod hannem / och hand skal bo mod alle sine brødre.

Oc hun kallede HERRENS naffn / som talede met hende / Du Gud seer mig / thi hun sagde / Sandelige haffuer ieg her seet den / som mig her effter anseer / Der fore kallede hun den kilde / den Leffuendis kilde / som mig haffuer anseet / huilken kilde er mellem Kades och Bared.

Oc Agar fødde Abram en søn oc Abram kallede den søn som Agar fødde hannem / Jsmael. Oc Abram vor sex oc firesinds tiue aar gammil / der Agar fødde hannem Jsmael.

XVII.

DEr Abram vor ni oc halffemtesinds tiue aar gammil / obenbarede HERREN sig for hannem / och sagde til hannem / Jeg er den almectigste Gud / vandre for mig / oc vær from. Jeg vil gøre min Pact mellem mig oc dig / och formere dig gantske megit. Da falt Abram ned paa sit ansict.

Oc Gud talede fremdelis met hannem / och sagde / See / Jeg er / oc ieg haffuer forbundet mig met dig / Oc du skalt bliffue mange folckis Fader / Der fore skalt du icke mere hede Abram / men Abraham skal vere dit naffn / thi Jeg haffuer giort dig / til mange folckis Fader. Och ieg vil gøre dig gantske mangfoldig / och gøre mange folck aff dig / oc der skulle ocsaa Konger komme aff dig.

Oc ieg vil oprette min Pact / mellem mig oc dig / oc din Sæd effter dig / hoss deris effterkommere / at det skal vere en euig Pact / Saa at ieg vil vere din Gud / och din Sædis effter dig. Oc ieg vil giffue dig oc din Sæd effter dig / det land som du est fremmit vti / som er / det gantske land Canaan / til en euig eyedom / oc ieg vil vere deris Gud.

Oc Gud sagde til Abraham / Saa holt nu min Pact / du oc din Sæd effter dig / hoss deris effterkommere. Dette er min Pact / som i skulle holde mellen mig oc eder / oc din Sæd effter dig / Alt mandkøn som er i blant eder / skal omskeris. Och i skulle omskere forhuden paa eders kød / det skal vere den Pactis tegen / mellem mig oc eder. J skulle omskere huert Drengbarn naar det er otte dage gammelt hoss eders effterkommere. Desligest huert hiemfød tiuende eller købt och aff alle honde fremmede / som icke ere aff eders Sæd / Saa skal min Pact vere i eders kød til en euig pact. Oc huilckit Drengbarn som icke bliffuer omskaaret / paa sit køds forhud / hans siæl skal vdslettis fra hans folck / fordi / at hand forlod min Pact.

Oc Gud sagde atter til Abraham / din hustru Sarai / skalt du icke mere kalde Sarai / men Sara skal vere hendis naffn / thi ieg vil velsigne hende. Oc aff hende vil ieg giffue dig en Søn / thi ieg vil velsigne hende / oc der skal bliffue folck aff hende / och konger offuer meget folck. Da falt Abraham paa sit ansict oc lo / oc sagde i sit hierte / skulde mig fødis it barn nu ieg er hundrede aar gammil / oc skulde Sara føde barn nu hun er halffemtesinds tiue aar gammel?

Oc Abraham sagde til Gud / Ah motte Jsmael leffue for dig. Da sagde Gud / Ja / Sara din hustru skal føde dig en søn / den skalt du kalde Jsaac / Thi ieg vil oprette min euige Pact met hannem / oc met hans Sæd effter hannem. Der til met haffuer ieg oc hørt dig om Jsmael / See / Jeg haffuer velsignit hannem / oc ieg vil formere hannem / oc gøre hannem meget mangfoldig / Hand skal affle tolff førster / oc ieg vil gøre hannem til it mectigt folck. Men min Pact vil ieg gøre met Jsaac / som Sara skal føde dig / paa denne tid i det andit aar / Saa lod hand aff at tale met hannem / oc Gud foer op fra Abraham.

Saa tog Abraham sin søn Jsmael / och alle de tienere som vore fødde i hans hwss / och alle som vore købte / och alle andre som vore aff mandkøn i hans hwss / oc omskar forhuden paa deris kød / lige den samme dag / som Gud haffde sagd hannem. Oc Abraham vor ni och 25 | halffemtesinds tiue aar gammil / der hand omskar forhuden i sit kød. Men Jsmael vor tretten aar gammil / der hans køds forhud bleff omskaaren. Lige paa en dag bleffue de alle omskaarne / Abraham / hans søn Jsmael / oc alt mandkøn som vor i hans hwss / hiemfødde oc købte aff fremmede / de bleffue alle omskaarne met hannem.

XVIII.

OC HERREN obenbarede sig for hannem i Mamre lund / som hand sad i sitpauluns dør / der dagen vor hedest. Oc der hand opløffte sine øyen / oc saa / da stode der tre Mend for hannem. Oc der hand saa dem / løb hand mod dem / fra sit pauluns dør / oc bøyde sig nid til iorden / och sagde / HERRE / Haffuer ieg fundet naade for dine øyen / da gack icke omkring din tienere / mand skal hente eder noget vand at to eders føder / oc huiler eder vnder det Træ. Jeg vil hente eder en mundfuld brød / at i kunde verquege eders hierte / siden skulle i gaa lenger frem / thi der fore ere i komne hid til eders tienere. De sagde / Gør som du haffuer sagd.

Abraham skyndede sig i paulunet til Sara / oc sagde / skynde dig oc deyne tre maader huede mel / elt / oc bage kager. Oc hand løb til fæet / oc hente en god fed kalff / oc fick sin dreng / hand skyndede sig oc redde hannem til / Oc hand bar frem smør oc milck / och aff kalffuen som hand haffde tilred / oc sette for dem / oc hand traadde frem vnder træet / oc de ode.

Da sagde de til hannem / Huor er din hustru Sara? Hand suarede / der inde i paulunet. Da sagde hand / Jeg vil komme til dig igen / saa vist som ieg leffuer / See / da skal Sara din hustru haffue en søn. Oc Sara hørde det / bag dørren i paulunet. Och Abraham oc Sara vore baade gamle / oc vel ved alder / Saa at det gick icke mere Sara effter quinders sed. Der fore lo hun ved sig selff / oc sagde / Skulde ieg end nu lade mig løste men ieg er gammel / oc min Herre er oc gammil.

Da sagde HERREN til Abraham / Hui leer Sara der at / oc siger / monne det vere sanden / ath ieg skal end nu føde / men ieg er saa gammel? Skulde der naaget vere HERREN vmueligt? Jeg vil komme til dig igen paa denne tid om ieg leffuer / Da skal Sara haffue en søn. Da sagde Sara / Ney / Jeg lo icke / thi hun befrøctede sig / Men hand sagde / det er icke saa / du lost.

Saa stode Mendene op der fra oc vende dem mod Sodoma / oc Abraham gick met dem ath ledsage dem / Da sagde HERREN / Huorledis kand ieg dølie for Abraham / det ieg vil gøre? effterdi at hand skal bliffue til it stort mangfoldigt folck / oc alle folck paa iorden skulle velsignis i hannem. Thi ieg ved at hand skal biude sine børn / oc sit hwss effter sig / ath de skulle beuare HERRENS veye / och gøre det som ræt oc got er / at HERREN skal lade det komme offuer Abraham / som hand haffuer loffuit hannem.

Oc HERREN sagde / Der er it rob aff Sodoma oc Gomorra kommet til mig / det er stort / oc deris synder ere meget suare. Der fore vil ieg fare ned / oc see / om de haffue giort alt effter det skrig / som er kommet for mig / eller om det er icke saa / at ieg maa det vide. Oc Mendene vende deris ansict der fra / oc ginge til Sodoma.

Men Abraham bleff standendis for HERREN / oc traadde frem til hannem / oc sagde / Vilt du da ødelegge den retferdige met den vgudelige? Der motte end vere halfftrediesinds tiue retferdige i staden / vilt du da ødelegge dem / oc ey spare de sted for de halfftrediesinds tiue retferdigis skyld / om de kunde vere der vdi? Det vere longt fra dig / at du skulde det gøre / oc ihiel sla den retferdige met den vgudelige / ath den retferdige skulde vere lige ved den vgudelige / det vere longt fra dig / du som est al verdens Dommere / Du dømmer ingelunde saa. Da sagde HERREN / Finder ieg halfftrediesinds tiue retferdige i Sodoma stad / da vil ieg for deris skyld forlade den ganske sted.

Abraham suarede oc sagde / Ah / see / Jeg haffuer dristet mig til at tale met HERREN / alligeuel at ieg er Jord oc Aske / der kunde end maa vel ske vere fem minde / end halff trediesins tiue retferdige der vdi / vilde dw da ødelegge all staden for de fem skyld? Hand sagde / finder ieg fem oc fyretiue der vdi / da vil ieg icke / ødelegge dem. Och hand talede fremdelis met hannem / oc sagde / mand kunde end maa velske finde fyretiue der inde / Men hand suarede / ieg vil inted gøre dem / for fyretiue skyld.

Da sagde Abraham / bliff icke vred HERRE / at ieg end nu taler mere / man kunde end maa velske finde trediue der inde. Hand suarede / finder ieg der trediue / da vil ieg inted gøre dem. Oc hand sagde / Ah see / ieg haffuer tager mig faare at tale met HERREN / End om 26 | mand kunde finde maa vel ske tiue der inde / Hand suarede / Jeg vil icke forderffue dem for de tiue skyld. Oc hand sagde / Ah HERRE bliff icke vred / at ieg end nu aleniste en gong taler / Maa ske mand kunde end finde thi der inde. Oc hand suarede / Jeg vil icke forderffue dem for de thi skyld.

Oc HERREN gick bort / der hand haffde vdtalet met Abraham / saa vende oc Abraham om igen til sin sted.

XIX.

OM afftenen komme de tho Engle til Sodoma. Men Lot sad i Sodome port / der hand saa dem / da stod hand op mod dem / oc bøyde sit ansict ned til iorden / oc sagde / See / HERRE / Kommer dog ind met mig i eders tieneris huss / oc bliffuer her i nat / oc lader to eders føder / saa maa i staa aarlige op i morgen / oc gaa eders vey. De suarede / Ney / Men wi ville bliffue paa gaden i nat. Da nødde hand dem hart der til / oc de ginge ind til hannem / oc komme i hans huss. Oc hand giorde dem it Gestebud / oc bagede wsurede kager / oc de ode.

Men før end de lagde dem / da komme folcket aff Sodome stad / vng oc gammel / det ganske folk aff alle hiørner / oc bespente huset. Och vdeskede Lot / oc sagde til hannem / Huor ere de Mend / som komme ind til dig i denne nat? Led dem vd til oss / at wi mue bekende dem.

Saa gick Lot vden dørren til dem / oc lucte dørren til effter sig / oc sagde. Ah kære brødre gører icke saadant ont. See / ieg haffuer tho døtter / som icke end nu haffue bekent mand / ieg vil lede dem vd til eder / gører met dem / huad eder løster / aleniste gører disse Mend inted / thi der faare ere de indgongne at skiule dem vnder mit tag. De sagde / da kom dw hid / oc de sagde yder mere / Dw est den eniste fremmet her / oc dw vilt regere / vel / wi ville plaffue dig mere end dem.

Saa trengde de hart ind paa den mand Lot / oc som de løbe til / och vilde bryde dørren op / racte Mendene vd / oc toge Lot ind i huset til dem / oc lucte dørren til. Oc de mend som vaare for dørren / bleffue slagne met blindhed / baade smaa oc store / ind til de bleffue trætte / och kunde icke finde dørren.

Da sagde de Mend til Lot / Haffuer dw end nu her nogen sted nogen suoger / sønner eller døtter / eller nogen som dig hør til i staden / da lad dem gaa aff denne sted / Thi wi skulle forderffue denne sted / Fordi at deriss rob er stort for HERREN / Hand sende oss hid at forderffue dem. Saa gick Lot hen oc talede met sine suogre / som skulde hafft hans døtter / oc sagde / Staar op oc gaar aff denne Sted / thi HERREN vil forderffue denne Stad / men det vaar dem spaatteligt.

Der det begynte ath dagis / da bade Englene Lot skynde sig / och sagde / Stat op / tag din hustru oc dine tho døtter / som ere til stede / at dw icke oc forfaris i denne Stads synder. Der han tøffuede / da toge Mendene hannem / och hans hustru / och hans tho døtter ved haanden / thi HERREN vilde spare hannem / oc ledde hannem vd oc loed hannem vden for staden.

Der hand haffde nu led hannem vd / da sagde hand / Fri din Siæl / oc see dig icke til bage / oc bliff icke i al denne egn / fri dig paa Bierget / at dw icke forfaris. Da sagde Lot til dem / Ah ney HERRE / See / effterdi din tienere haffuer fundet naade for dine øyen / dw vilde da lade din Miskundhed bliffue stor / som dw haffuer beuist mig / ath dw vilde lade mig leffue / Jeg kand icke fri mig paa Bierget / mig maatte komme noget ont til / ath ieg døde. See / der er en Stad / hart hoss / den kunde ieg fly til / och er liden / der vil ieg fri mig / Han er dog liden / at ieg kand der bliffue ved liffuit.

Da sagde hand til hannem / See / Jeg haffuer oc seet til dig i dette stycke / at ieg vil icke forderffue den stad / som dw haffuer talet om. Skynde dig did oc redde dig selff der / thi ieg kand in ted gøre / før du kommer der ind / der aff kallis den stad / Zoar. Oc Solen vor opgongen offuer iorden / der Lot kom ind i Zoar.

Saa lod HERREN regne suogel oc ild fra HERREN aff himmelen / offuer So doma oc Gomorra / oc ødelagde de Steder / den gantske egn / oc alle indbyggerne i stederne / oc huad som vor voxet paa landet.

Da saa hans hustru sig til bage / oc bleff omuent til en Salt støtte.

Abraham skyndede sig aarle op om morgenen hen til den sted / som hand haffde før stondet paa / for HERREN / oc vende sit ansict til Sodoma oc Gomorra / oc til al egnen der i landet / oc saa sig om / oc see / da opgick der en røg aff landet / som røg aff en oen. Thi der Gud forderffuede de Steder i den egn / da tenckte hand paa Abraham / oc lod lede Lot aff de steder som hand øde lagde / der Lot bode vdi.

27 | Oc Lot for aff Zoar oc bleff paa Bierget met baade sine døtter / thi hand frøctede at bliffue i Zoar / oc bleff saa i en Hule met baade sine døtter. Da sagde den eldste til den yngste / vor Fader er gammil / oc her er ingen Mand mere paa iorden / som kand soffue hoss oss / effter al verdens sed. Kom fordi / lad oss giffue vor Fader vin at dricke oc soffue hoss hannem / at wi kunde opholde Sæd aff vor Fader. Saa gaffue de deris Fader vin at dricke samme nat. Och den eldste gick hen ind / oc lagde sig hoss sin Fader / oc hand fornam icke / der hun lagde sig / oc ey heller der hun opstod.

Om morgenen sagde den eldste til den yngste / See / i gaar laa ieg hoss min Fader / lad oss ocsaa i denne nat giffue hannem vin ath dricke / at dw kant gaa hen ind / oc legge dig hoss hannem / at wi mue opholde Sæd aff vor Fader. Saa gaffue de deris Fader ocsaa i den nat vin ath dricke. Saa gick den yngste daatter / oc lagde sig hoss hannem / oc hand fornam icke der hun lagde sig / oc ey heller der hun opstod.

Saa vndfinge baade Lots døtter aff deris Fader / och den eldste fødde en søn / den kallede hun Moab / aff hannem komme Moabiterne / til denne dag. Den yngste fødde och en søn / den kallede hun / det barn Ammi / aff hannem komme Ammons børn ind til denne dag.

XX.

ABraham drog der fra bort i landet synder paa / oc bode mellem Kades oc Sur oc vor fremmed i Gerar / oc sagde om sin hustru Sara / det er min søster. Saa sende Abimelech kongen aff Gerar bud effter hende / oc lod hente hende.

Men Gud kom om natten til Abimelech i en drøm / och sagde til hannem / See der / dw skalt dø / for den Quindis skyld / som dw haffuer taget / thi hun haffuer sin æcte hosbonde. Men Abimelech haffde icke beuaret sig met hende / hand sagde / HERRE / Vilt dw da oc sla retferdigt folk ihiel? Haffuer hand ey selff sagt til mig / hun er min søster? oc hun haffuer oc sagt / hand er min broder? Jeg giorde det i mit hiertis enfoldighed oc met wskyldige hender.

Oc Gud sagde til hannem i drømen / Jeg ved at dw giorde det aff it enfoldigt hierte / der for haffuer ieg oc beuaret dig / at dw skulde icke synde mod mig / oc ieg icke tilstedde / at dw skulde røre hende. Saa faa nu Manden sin hustru igen / thi hand er en Prophete / oc lad hannem bede for dig / saa skalt dw leffue. Men faar dw hannem icke hende igen / da vid / at dw skalt visselige dø / oc alt det dig hør til.

Da stod Abimelech aarle op om morgenen / oc kallede alle sine suenne til sammen / oc sagde dem alle disse ord for deris ørn / oc folket fryctede saare. Oc Abimelech kallede Abraham / och sagde til hannem / Hui haffuer dw giort oss dette? Huad haffuer ieg syndet mod dig / at dw vilde ført saa stor en synd paa mig oc mit rige? dw haffuer icke giort mod mig som dig burde. Och Abimelech sagde ydermere til Abraham / Huad haffuer dw seet / at dw det giorde?

Abraham suarede / Jeg tenckte / maa vel skee at her er ingen Guds fryct paa denne Sted / oc de sla mig ihiel for min hustruis skyld.

Hun er dog i sandhed min søster / thi hun er min faders daatter / men icke min moders daatter / oc hun er bleffuen min hustru. Men den tid Gud bad mig vandre aff min faders huss / sagde ieg til hende / Beuiss den barmhiertighed mod mig / at dw vilt sige om mig / huor wi komme / at ieg er din broder.

Saa tog Abimelech faar oc øxen / drenge oc tienste piger oc gaff Abraham dem och fick hannem Sara sin hustru igen / oc sagde / See / mit land staar dig aabet faare / Dw maat bo huor dig best teckis. Oc hand sagde til Sara / See / ieg haffuer giffuit din broder twsinde sølff penninge / See / det skal vere it skiul for dine øyen / for alle dem som ere hoss dig / och alle vegne / och det vaar hendis straff.

Saa bad Abraham til Gud / da helbrede Gud Abimelech oc hans hustru oc hans tienste piger / at de fødde børn / thi HERREN haffde før tilluct huer moders liff i Abimelechs huss / for Sara Abrahams hustruis skyld.

XXI.

OC HERREN besøgte Saram / som hand haffde loffuet / oc fuldkomme= de det som hand haffde tilsagt hende. Oc Sara vndfick / oc fødde Abraham en søn i sin alderdom / paa den tid / som Gud haffde sagt hannem. Oc Abraham kallede sin søn / som hannem vaar fød / Jsaac / huilken Sara fødde hannem / oc 28 | omskar hannem den ottende dag / som Gud haffde befalet hannem. Abraham vor hundrede aar gammil / der hans søn Jsaac bleff hannem fød.

Da sagde Sara / Gud haffuer giort mig en lader / thi alle som det høre / skulle lee at mig. Oc hun sagde ydermere / Huo torde sige om Abraham / at Sara gaff barn at di / oc haffde fød hannem en søn i sin alderdom? Oc barnet voxte op oc bleff affuant / oc Abraham giorde it stort gestebud den dag / Jsaac bleff affuant.

Oc Sara saa den Egiptiske Agars søn / som hun haffde fød Abraham / at hand vor en be spaattere / da sagde hun til Abraham / Driff denne tienste quinde vd met sin søn / thi hendis søn skal icke arffue met min søn Jsaac. Det ord behagde Abraham saare ilde / for sin søns skyld. Men Gud sagde til hannem / Tag det icke til mistycke om drengen oc tienste quinden / Gør alt det Sara sagde dig. Thi vdi Jsaac skal Sæden kaldis dig. Jeg vil oc gøre tienste quin dens søn til folk / thi hand er din Sæd.

Da stod Abraham aarle op om morgenen / oc tog brød oc en flaske vand / oc lagde Agar det paa sin skuldre / oc drengen met / oc lod hende vd. Da drog hun hen / och gick vild i ørcken hoss Bersaba. Der vandet vor nu drucket aff flasken / kaste hun barnet bort vnder it træ / oc gick hen oc sette sig tuert offuer / it armbørste skud longt der fra / thi hun sagde / Jeg gider icke seet paa at barnet dør. Saa sette hun sig tuert offuer fra barnet / oc opløffte sin røst oc græd.

Da bønhørde Gud drengens røst / oc Guds engil robte aff Himmelen til Agar / oc sagde til hende / Huad skader dig Agar? Rædis inted / thi Gud bønhørde drengens røst / der som hand ligger. Stat op / tag drengen oc led hannem ved din haand / thi ieg vil gøre hannem til it stort folk. Oc Gud oplod hendis øyen / at hun saa en kilde / Saa gick hun did / oc fyllede sin flaske met vand / oc gaff drengen at dricke. Oc Gud vor met drengen / han voxte op oc bode i ørcken / oc bleff en god skytte / oc bode i den ørcken Pharan. Oc hans moder tog hannem en hustru aff Egipti land.

Paa den tid talede Abimelech oc Phichol hans Strids høffuitzmand til Abraham / och sagde / Gud er met dig i alt det dw gør / thi suer mig nu ved Gud / ath dw vilt icke beuise mig / mine børn / eller mine børne børn nogen wtroskaff / Men at dw vilt gøre Barmhiertighed mod mig oc mit land / i huilket dw est fremmet / lige som ieg giorde met dig. Da sagde Abraham / Jeg vil suere.

Oc Abraham straffede Abimelech for den Brønd / som Abimelechs tienere bort toge met vold / da suarede Abimelech / Jeg viste icke huo det giorde / dw haffuer icke heller sagt mig det / ieg haffuer ey heller hørt det / før end i dag.

Da tog Abraham faar oc fæ / oc gaff Abimelech dem / oc de giorde it Forbund til hobe / oc Abraham skickede siw lam synderlige vdaff til en side. Da sagde Abimelech til Abraham Huad skulle de siw lam som dw sette besynderlige der hen? Han suarede / dw skalt tage siw lam aff min haand / och de skulle vere mig til it vidnesbyrd / at ieg haffuer graffuet denne Brønd Der faare kaldis samme Sted Bersaba / thi de besore dem baade der met huer andre / och saa giorde de det forbund i Bersaba.

Da stod Abimelech op oc Phichol / hans Strids høffuitzmand / oc droge ind igen i Philisternis land. Oc Abraham plantede træ i Bersaba / och predickede der om HERRENS den euige Guds Naffn / oc hand vor fremmet i Philisternis land i long tid.

XXII.

DEr dette vor skeet / fristede Gud Abraham / oc sagde til hannem / Abraham / hand suarede / her er ieg. Oc hand sagde / Tag din eniste søn Jsaac / som dw haffuer kær / oc gack bort i det land Moria / oc offre hannem der til it Brendopffer paa it Bierg / som ieg vil vise dig.

Saa stod Abraham aarle op om morgenen / oc salede sin asen / och tog tho aff sine drenge met sig / oc sin søn Jsaac / och flacte veden til brendofferet / oc redde sig til / och gick hen til den sted / som Gud haffde sagt hannem om. Paa den tredie dag opløffte Abraham sine øyen / oc saa steden longt borte / da sagde hand til sine drenge / Bliffue i her met asenen / Jeg oc drengen ville gaa did bort / oc naar wi haffue tilbedet / da ville wi komme til eder igen.

Oc Abraham tog veden til brendofferet / och lagde paa sin søn Jsaac / men hand tog ilden oc suerdet i sin haand / oc de ginge baade til sammen. Da sagde Jsaac til sin fader Abraham / Kære fader / Abraham suarede / Her er ieg min søn. Oc hand sagde / See / her er ild oc ved / men 29 | huor er faaret til brendofferet? Abraham suarede / Min søn / Gud skal forsee sig it faar til brendofferet. Saa ginge de baade hen tilsammen.

Oc der de komme til den sted / som Gud visde hannem / da bygde Abraham der it Altere / oc lagde veden der paa / oc bant sin søn Jsaac oc lagde hannem paa Alteret offuen paa veden / oc racte sin haand vd / oc greb suerdet / at hand vilde slactet sin Søn.

Da robte HERRENS Engil aff himmelen / til hannem / oc sagde / Abraham / Abraham / Hand suarede / Her er ieg. Hand sagde / Læg icke din haand paa drengen / och gør hannem inted / thi ieg ved nu / ath dw frøcter Gud / och haffuer icke spart din eniste Søn / for min skyld. Da opløffte Abraham sine øyen / oc saa en Væder henge ved hornene / bag sig i busken / saa gick hand bort oc tog væderen / oc offrede hannem til brendoffer i sin søns sted. Saa kallede Abraham den sted / HERREN seer / der faar siger mand end nw i dag / Paa det bierg / som HERREN seer.

Oc Guds Engil robte end en gong aff himmelen til Abraham / oc sagde / Jeg haffuer soret ved mig selff / siger HERREN / Effterdi at dw dette giorde / och icke sparde din eniste Søn / at ieg vil velsigne dig och mangfoldig gøre din Sæd / lige som Stiernerne paa himmelen / oc som Sanden paa haffsens bredde / oc din Sæd skal beside sine fienders porte / Oc vdi din sæd skulle alle folk paa iorden velsignis / Fordi at dw lydde min røst. Saa gick Abraham til bage igen til sine drenge / oc de giorde dem rede / oc fore til sammen til Bersaba / oc bode der.

Der dette vor skeet begaff det sig / at det bleff sagt til Abraham / See / Milca haffuer och født din broder Nahor børn / som er / Vz den første fødde / oc Bus hans broder / och Kemuel / aff huilken Syrer komme / oc Chesed / oc Haso / oc Pildas / oc Jedlaph / oc Bathuel. Men bathuel afflede rebecka. Disse otte fødde Milca Nahor Abrahams broder. Och hans medhustrue som hed Rehuma fødde ocsaa / som vor / Theba / Gaham / Thahas oc Maacha.

30 | XXIII.

SAra leffuede i hundrede oc siw oc tiue aar / oc døde i en hoffuit stad som hed Hebron i det land Canaan. Da kom Abraham / at klage oc begræde hende.

Siden stod hand op fra hendis lig / oc talede met Hetz børn / oc sagde / Jeg er en fremmet Mand oc dog en indbyggere hoss eder / Giffuer mig en Eydom til en begraffuelse her hoss eder / at ieg kand begraffue min døde vdi / som her ligger for mig. Da suarede Hetz børn Abraham / och sagde til hannem / Hør oss / kære Herre / Dw est en Guds Første her i blant oss / begraff din døde i vaare erligste graffuer / Jngen aff oss skal formene dig sin graff / at dw ey maat iorde din døde der vdi.

Da stod Abraham op oc neyde sig for Folket i landet / som vor / for Hetz børn / oc talede met dem / oc sagde / Er det eders vilie / at ieg maa her begraffue min døde / som her ligger for mig / da hører mig / oc beder for mig til Ephron Zoars søn / at hand vil vnde mig sin dubbelde Hule / som er i enden paa hans ager / han vnder mig hende for penninge / saa meget som hun er verd / blant eder til en begraffuelsis eydom / Thi Ephron bode der iblant Hetz børn.

Da suare de Ephron Hetiter Abraham / saa at Hetz børn hørde der paa / for alle dem som ginge vd oc ind / at hans stadz port / oc sagde / Ney / min Herre / Men hør mig / Jeg skencker dig den Ager / oc Hulen der vdi til met / oc offuer giffuer dig hannem for mit Folkis børns øyen / til at begraffue din døde.

Da neye de Abraham sig for Folket i landet / oc talede met Ephron / saa at Folket i landet hørde der paa / oc sagde / Vilt dw vnde mig ageren / da beder ieg dig / at dw vilt tage penninge for hannem / saa vil ieg iorde mine døde der vdi. Da suarede Ephron Abraham och sagde til hannem / Min Herre / hør mig dog / Den iord er fire hundrede sekel sølff verd / men huad er det mellem mig oc dig? Begr aff ekon din døde.

Abraham lydde Ephron at / oc veyde hannem de penninge til / som hand sagde / der hørde Hetz børn paa / som vaare / fire hundrede sekel sølff / gille och gengse i køb. Saa bleff Ephrons ager / i huilken den dubbelde Hule er / tuert offuer fra Mamre / Abraham stadfest til Eyedom / met Hulen der vdi. Oc met alle træ der trint omkring paa ageren / at Hetz børn saa der paa / och alle som ginge vd oc ind aff hans stads port.

Saa begroff Abraham sin hustru Sara i den dubbelde Hule paa ageren / tuert offuer fra Mamre / det er Hebron / i det land Canaan. Saa bleff ageren oc Hulen der vdi stadfest aff Hetz børn Abraham til en arffue begraffuelse.

XXIIII.

ABraham vor gammil och vel ved alder / och HERREN haffde velsigned hannem i alle maade. Oc hand sagde til sin eldste suend i sit huss / som faarestod alt hans godz / Læg din haand vnder min lend / oc suer mig ved HERREN himmelens oc iordens Gud / at dw skalt icke tage min søn nogen aff de Cananiters døtter til hustru / iblant huilke ieg bor / Men dw skalt fare bort i mit Federne land / oc til min slæct / oc tage min søn Jsaac der en hustru.

Suenden sagde / huad om Quinden vil icke følge mig hid i dette land / skal ieg da føre din søn did hen igen til det land / som dw est kommen aff? Abraham sagde til hannem / foruar dig der faare / at dw icke fører min søn did igen. HERRENS himmelens Gud / som tog mig fra min Faders hwss oc fra mit Federne land / Den som talede met mig och sor mig / oc sagde / Dette Land vil ieg giffue din Sæd / Hand skal sende sin Engel for dig / at dw skalt der tage min søn en hustru. Men vil Quinden icke følge dig / da est dw fri for denne eed / aleniste før min søn icke der hen. Da lagde Suenden sin haand / vnder Abrahams sin herris lend / och sor hannem det.

Saa tog Suenden thi kamele / aff sin herris kamele / oc for bort / och haffde alle honde aff sin herris godz / met sig / oc giorde sig rede / oc drog til Mesopotamian til Nahors stad. Der lod hand kamelene huile dem / vden for staden / mod afftenen / hoss en brønd / paa den tid / som quind folkene pleyde at gaa vd / oc drage vand / oc sagde.

HERRE min Herris Abrahams Gud / kom i dag til mig / oc gør Miskundhed met min Herre Abraham. See / Jeg staar her hoss denne brønd / oc folkens døtter aff staden komme hid vd at drage vand. Naar der kommer nw en pige / til huilken ieg siger / Bøy dit kruss ned / oc lad mig dricke / oc hun siger / Drick / Jeg vil oc giffue dine kameler at dricke / at hun er den / som 31 | dw haffuer forseet til din tienere Jsaac / ath ieg der paa kand kende / at dw haffuer giort Miskundhed met min Herre.

Før end hand haffde vdtalet / See / da kom Rebecka vd / hun vor Bathuels daatter som vor Milca søn / oc Milca vor Nahors Abrahams broders hustru / oc bar en spand paa sin axel / oc vor en meget deylig pige i sit ansict / oc end nw en Jomfrw / oc ingen mand haffde bekent hende / huu gick hen ned til brønden oc fylte sin spand / oc gick op igen. Da løb Abrahams Suend imod hende / oc sagde / Lad mig dricke lit vand aff din spand. Hun sagde / Drick min Herre / oc strax tog hun spanden ned paa sin haand / oc gaff hannem at dricke / der hun haffde giffuit hannem at dricke / da sagde hun / Jeg vil oc drage vand til dine kameler til de haffue alle drucket / oc hun skyndede sig och lod aff spanden i truet / och løb atter hen til brønden / oc drog op / oc vandede alle hans kamele.

Manden vndrede paa hende / och tagde dog stille / indtil hand fick at vide / om HERREN haffde ladet hans reyse løckis eller ey / der hans kamele haffde alle drucket / tog hand it gyldene Span / som veyde en halff sekel / oc sette tho armringe paa hendis hender / som veyde thi sekel guld / oc sagde / Min daatter / huem hør dw til? Sig mig det / monne der vere rum i din faders huss at herbere oss i nat? Hun swarede / Jeg er Bathuels Nahors søns daatter / som Milca fødde hannem / oc hun sagde ydermere til hannem / wi haffue oc straa oc foder nock / oc got rum til at herbere eder.

Da neyede manden sig oc tilbad HERREN / oc sagde / Loffuit vere HERREN min herris Abrahams Gud / som icke haffuer forladet sin Miskundhed oc sandhed mod min Herre / thi HERREN haffuer ført mig den rette vey hid til min Herris broders huss. Och pigen løb hiem oc sagde alt det i sin moders huss.

Oc Rebecka haffde en broder som hed Laban / oc Laban løb vd til manden hoss brønden. Oc der hand saa spannet oc ringene paa sin søsters hender / oc hørde Rebecka sin søsters ord / at hun sagde / Saa oc saa haffuer manden sagt / oc hand kom til manden / och see / hand stod hoss brønden met sine kamele. Oc sagde / Kom hid ind dw velsignede aff HERREN / Hui staar dw her vde? Jeg haffuer beredt huset / oc schicket rum til dine kamele. Saa ledde hand manden i huset oc læssede aff kamelene / oc gaff dem straa oc foder / oc vand til at tho hans føder / och hans folckes / som komme met hannem / oc sette mad for hannem.

Men hand sagde / Jeg vil icke æde før ieg haffuer verffuit mit ærende. De suarede / Sig til / Hand sagde / Jeg er Abrahams suend / oc HERREN haffuer velsignet min Herre riglige / at hand er veldig / oc haffuer giffuit hannem faar oc øxen / sølff oc guld / suenne oc piger / kamele oc asne / der til haffuer Sara min Herris hustru fød min Herre en søn i sin alderdom / den haffuer hand giffuit alt det hand haffuer.

Oc min Herre haffuer taget en eed aff mig / oc sagt / Dw skalt icke tage min søn nogen hustru aff disse Cananeers døtter i det land ieg bor. Men far hen til min Faders huss til min slæct / tag min søn der en hustru. Men ieg sagde til min Herre / Huad / om Quinden vil icke følge mig? Der til suarede hand / HERREN for huem ieg vandrer / skal sende sin Engil met dig / oc giffue dig en løcksalig reyse / at dw skalt tage min søn en hustru / aff min slæct oc aff min faders huss / saa skalt dw vere quit for min eed / naar dw kommer til min slæct / ville de icke giffue dig / saa est dw min eed quit.

Saa kom ieg i dag til brønden / och sagde / HERRE min Herris Abrahams Gud / haffuer dw giffuit mig naa de paa denne reyse / som ieg haffuer vandrit / See / da staar ieg her hoss denne brønd / naar her kommer nu en Jomfrw vd at drage vand / och ieg siger til hende / Giff mig noget vand at dricke aff din spand / oc hun siger / Drick dw / Jeg vil oc drage vand op til dine kamele / at hun skal vere den Quinde / som HERREN haffuer forseet til min Herris søn.

Før end ieg haffde vdtalet disse ord i mit hierte / See / da kom Rebecka hid vd met en spand paa sin axel / oc gick hen ned til brønden / oc drog vand op / da sagde ieg til hende / Giff mig at dricke. Saa tog hun strax spanden aff sin axel / oc sagde / Drick / Jeg vil och giffue dine kamele at dricke / oc ieg drack / saa gaff hun oc kamelene at dricke.

Jeg spurde hende ath / och sagde / Hues daatter est dw? Hun suarede / Jeg er Bathuels daatter / som er Nahors søn / den Milca fødde hannem. Saa hengde ieg it Span paa hendis ansict / oc armringe paa hendis hender. Oc ieg neyde oc tilbad HERREN / och loffuede HERREN min Herris Abrahams Gud / som førde mig hid den rette vey / ath ieg skulde faa min Herris broders daatter til hans søn.

Ere i nu de / som ville beuise venskaff oc troskaff imod min Herre / saa siger mig det / ville i icke / saa siger mig oc det / at ieg maa vende mig enten til den høyre eller venstre side.

Da suarede Laban oc Bathuel / och sagde / Denne handel kommer aff HERREN / 32 | der faare kunde wi inted tale mod dig / huercken ont eller got / See / der er Rebecka for dig / tag hende oc vandre hen / ath hun bliffuer din Herris søns hustru / som HERREN haffuer sagt.

Der Abrahams Suend hørde disse ord / neyde hand ned til iorden for HERREN / Saa tog hand sølff / guld / klenodye oc klæder vd / oc gaff Rebecka / men hendis broder oc moder gaff hand vrter. Saa od hand oc drack / oc de mend som vore met hannem / och bleffue der om natten.

Om morgenen stod hand op / oc sagde / Lader mig fare hiem til min Herre. Da sagde hendis broder och moder / Lad dog pigen bliffue her hoss oss en dag eller thi / siden maat dw fare. Hand sagde til dem / Tøffuer mig icke / thi HERREN haffuer giffuet mig en løcksalig reyse / Lader mig fare hiem til min Herre.

De suarede / Lader oss kalle pigen / och spørie / huad hun selff siger der til. Saa kallede de Rebecka for dem / oc sagde til hende / Vilt dw fare hen met denne mand? Hun suarede / Ja / ieg vil fare met hannem. Saa lode de Rebecka deris søster oc hendis faastermoder fare met Abrahams Suend / oc met hans folk. Oc de velsignede Rebecka / oc sagde til hende / Dw est vor søster / bliff til mange tusinde maal tusinde / oc din Sæd skal beside sine fiendis porte. Saa stod Rebecka op met sine piger och sette sig paa kamele / och fore met manden. Saa anammede Suenden Rebecka oc foer bort.

Men Jsaac kom fra den brønd / som kallis Leffuendis oc Seendis brønd / thi hand bode synder i landet / oc hand vor vdgongen mod afftenen paa marcken at gøre sin bøn. Oc hand opløffte sine øyen oc saa kamele komme. Oc Rebecka lætte sine øyen op / och saa Jsaac / da steg hun ned aff kamelen / oc sagde til Suenden / Huo er den mand / som kommer mod oss paa marcken? Suenden sagde / Det er min Herre / Saa tog hun sin kaabe oc skiulte sig. Oc Suenden fortalde Jsaac al sagen som hand haffde bestillet. Saa ledde Jsaac hende i sin moders Sare bolig / oc tog hende til hustru / oc haffde hende kær / oc saa bleff Jsaac trøster effter sin moders død.

XXV.

ABraham tog sig en hustru igen / som hed Ketura / hun fødde hannem Simron oc Jaksan / Medan / oc Midian / Jesbak oc Suah. Oc Jaksan afflede Seba oc Dedan. Men Dedans børn vore Assurim / Latusim oc Leumim. Och Midians børn vaare / Epha / Epher / Hanock / Abida / oc Eldaa. Disse ere alle Keture børn.

Och Abraham gaff Jsaac alt sit godz / Men de andre børn / som hand haffde met sine Methustruer / gaff hand Skenck / oc lod dem fare hen mod Østerland fra sin søn Jsaac / den stund hand leffuede.

Denne er Abrahams alder / som hand leffde / hundrede fem oc halffierdsins tiue aar / Saa bleff hand siug oc døde i en rolig alder / der han vor gammil oc mæt aff dette liff / oc bleff samlet til sit folk. Oc hans sønner Jsaac oc Jsmael / iordede hannen i den dubbelde Hule paa Ephrons / Zohars Hethiters søns ager / som ligger tuert offuer fra Mamre / huilken Abraham købte aff Hetzs børn / Der bleff Abraham iordet hoss Sara sin hustru.

Oc effter Abrahams død velsignede Gud Jsaac hans søn / oc Jsaac bode hoss den leffuendis oc seendis kilde.

Denne er Jsmaels Abrahams søns slæct / som Sare pige Hagar / aff Egypten fødde hannem / oc disse ere hans børns naffn / som deris slæcter ere neffnde effter. Nebaioth vor Jsmaels første fødde søn / siden Kedar / Adbeel / Mibsam / Misma / Duma / Masa / Hadar / Thema / Je tur / Naphis / oc Kedma. Disse ere Jsmaels børn met deris naffn vdi deris byer oc stæder / tolff Førster offuer deris folk. Oc denne er Jsmaels alder / hundrede och søtten oc tiue aar / saa bleff hand siug / oc døde / oc bleff samlet til sit folk / och de bode fra Heuila / och ind til Sur hen mod Egipten / som mand far til Assyrien / Hand falt for alle hans brødre.

Denne er Jsaacs Abrahams søns slæct / Abraham afflede Jsaac / oc Jsaac vor fyretiue aar gammil / der hand tog Rebecka Bathuels Syrers daatter aff Mesopotamia / Labans søster til hustru.

Oc Jsaac bad HERREN for sin hustru / thi hun vor wfructsommelig / oc HERREN hørde hans bøn / oc Rebecka hans hustru vndfick / oc børnene støttis til hobe i hendis liff. Da sagde hun / Men det skulde saa gaa mig / hui haffuer ieg da vndfongit Saa gick hun bort at spørie HERREN der om. Oc HERREN sagde til hende / Tuende folk er i dit liff / oc tw haande folk skulle skilies aff dit liff / oc det ene folk skal haffue offuerhaand offuer det 33 | andet / Oc den største skal tiene den minste.

Der nu tiden kom / at hun skulde føde / See / da vaare der tuillinge i hendis liff. Den første som kom frem / hand vor rødlydet / oc altsammen laaen som it skind / oc de kallede hannem Esau. Saa kom hans broder strax frem / oc holt om Esau hæl met sin haand / och de kallede hannem Jacob. Trysins tiue aar gammil vor Jsaac der de bleffue fødde. Der drengene bleffue nu store / da bleff Esau en Jegere oc Agermand / men Jacob vor en from mand / oc bode i paulunet. Och Jsaac haffde Esau kær / och od gerne aff hans Jact / men Rebecka haffde Jacob kær.

Oc Jacob haffde til red en ræt / saa kom Esau aff marcken / oc vor træt / oc sagde til Jacob / Lad mig smage den røde ræt / thi ieg er træt / der aff kaldis hand Edom. Da sagde Jacob / Sel mig i dag din første Fødelse / Esau suarede / See / ieg maa dog dø / huad kan ieg gøre met den første Fødsel? Da sagde Jacob / saa suer mig i dag / oc hand sor hannem / oc saa solde hand Jacob sin første Fødsel. Da gaff Jacob hannem brød oc den ræt som hand haffde red aff gryn / Oc hand od oc drack / oc stod op oc gick bort / Saa foractede Esau sin første Fødsel.

XXVI.

DEr kom atter en Dyr Tid i Landet / offuer den som før vor / i Abrahams tid. Saa drog Jsaac til Abimelech Philisternis konge til Gerar.

Da obenbarede HERREN sig for hannem / och sagde / Drag icke hen ind i Egipten / men bliff i det Land / som ieg siger dig / vær en vdlending i dette land / Jeg vil vere hoss dig / oc velsigne dig / Thi dig oc din Sæd vil ieg giffue alle disse land / oc stadfeste den Eed / som ieg haffuer soret din fader Abraham. Oc vil formere din Sæd / som Stiernerne paa himmelen / oc giffue din Sæd alle disse land / Oc ved din Sæd skulle alle folk paa iorden velsignis. Fordi / at Abraham lydde min røst / och beuarede min Ræt / mine Bud / min skickoc min low.

Saa bode Jsaac i Gerar. Och naar folket i samme sted / spurde om hans hustru / da sagde hand / Hun er min søster / Thi hand frøctede at sige / hun er min hustru / tenckendis / de taare sla mig i hiel / for Rebecka skyld / thi hun haffde it deyligt ansict.

Der hand haffde nu bod der en tid lang / saa Abimelech Philisternis konge i gennem vinduet / oc bleff det var / at Jsaac legre met Rebecka sin hustru. Da kallede Abimelech Jsaac / oc sagde / See / det er din hustru / Hui haffuer du da sagt / hun er min Søster? Jsaac suarede hannem / Jeg tenckte / maa velske / ieg motte slas i hiel for hendis skyld. Da sagde Abimelech / Hui haffuer du saa giort mod oss? Det kunde snart skeet / at naagen aff folket haffde lagt sig til din hustru / saa haffde du ført den synd paa oss. Saa bød Abimelech alt folket / oc sagde / Hwo som rører denne Mand eller hans hustru handskal / dø.

Oc Jsaac saade der i landet / oc fick samme aar hundrede følt / thi HERREN velsignede hannen. Oc hand bleff en megtig Mand / oc forfremdis io mere oc mere / til hand bleff saare megtig / oc haffde megit godz / baade smaat oc stort quæg / oc mange tienste tiuende. Der faare bare Philisterne auind ved hannem / oc stoppede alle brøndene / som hans faders tienere haffde graffuit / i Abrahams hans faders tid / oc fylte dem met iord / saa ath Abimelech ocsaa sagde til hannem / Drag fra oss / thi dw est bleffuen oss for megtig.

Saa drog Jsaac der fra / oc sette sitpaulun op paa den grund Gerar / oc bode der. Oc loed opkaste de brønde igen / som de haffde graffuit vdi Abrahams hans faders tid / huilke Philisterne igen stoppede effter Abrahams død / Oc hand kallede dem ved det samme naffn som hans fader haffde kallet dem. Saa groffue Jsaacs tienere i dalen / oc funde der en leffuendis kilde. Men hyrderne aff Gerar kiffuede met Jsaacs hyrder / och sagde / det er vort vand / Saa kallede hand den brønd / Esek / thi de giorde hannem der wret. Saa groffue de en anden brønd / oc de kiffue= de oc for den / der for kallede hand den Sitna. Da foer hand der fra / oc groff en anden brønd / oc de kiffuede inted for den / thi kallede hand den / Rehoboth / och sagde / Nw haffuer HERREN giffuit oss rum / oc lader oss voxe her i landet.

Siden foer han der fra til Bersaba. Oc HERREN obenbarede sig for hannem samme nat / oc sagde / Jeg er din faders Abrahams Gwd / frøcte icke / Thi Jeg er met dig / oc vil vel signe dig / oc formere din Sæd for min tieneris Abrahams skyld. Saa bygde han der it Altere / oc predickede om HERRENS naffn / oc oprætte der sit paulun / oc hans tienere groffue der en brønd.

Oc Abimelech foer til hannem aff Gerar / met sin frende Ahusath / oc Phichol sin Stridz høffuidz mand. Da sagde Jsaac til dem / Hui komme i til mig? Haffue i mig ey for had / och dreffue mig fra eder? De suarede / Vi see met obne øyen / at HERREN er met dig / der faare 34 | sagde wi / Der skal være en Eed mellem oss oc dig / oc wi ville gøre it Forbund met dig / ath dw stalt ingen skade gøre oss / lige som wi haffue inted rørt dig / och ey heller giort dig andit end alt got / oc wi lode dig fare met fred / Men dw est nw HERRENS velsignede. Saa giorde hand dem it gestebud / oc de ode oc drucke. Oc stode tidelige op om morgenen / oc besore dem met huer andre / Saa loed Jsaac dem fare / oc de droge fra hannem met fred.

Den samme dag komme Jsaacs tienere / och sagde hannem aff den brønd / som de haffde graffuit / oc sagde til hannem / wi haffue fundet vand. Oc den brønd kallede hand / Saba / der aff kallis staden Bersaba / ind til denne dag.

Der Esau vor fyretiue aar gammil / da tog hand en hustru / som hed Judith / Beris Hetiters daatter / oc Basmath Elons Hetiters daatter til hustru / De giorde baade Jsaac oc Rebecka hierte sorg.

XXVII.

OC det hende sig / der Jsaac bleff gammil / at hans øyen bleffue mørcke / at hand kunde icke see / da kallede hand sin eldste søn Esau / och sagde til hannem / min søn / Hand suarede hannem / Her er ieg. Oc hand sagde / See / Jeg er bleffuen gammil / oc ved icke naar ieg skal dø. Saa tag nu din redskaff / kaager oc bwe / oc gack vd paa marcken / oc beed mig nogit vilt / oc red mig mad / som du vist at ieg vil gerne haffue / oc bær mig det her ind at ieg maa æde / at min Siæl skal vilsigne dig / før ieg døer. Rebecka hørde disse ord / som Jsaac sagde til sin søn Esau / Saa gick Esau vd paa marcken / at skiude nogit vilt oc bære hannem hiem.

Da sagde Rebecka til Jacob sin søn / See / Jeg hørde din fader tale met din broder Esau / oc sige / gack hen oc hent mig nogit vilt / oc gør mig en ræt der aff / at ieg kand æde / och velsigne dig for HERREN / før ieg døer / Saa hør nu min røst min søn / oc gør som ieg befaler dig. Gack hen til hiorden / oc hent mig tw gode kid / at ieg kand gøre din fader en ræt aff dem / som hand vil gerne æde / den skalt dw bære ind til din fader / oc lade hannem æde der aff / paa det ath hand skal velsigne dig før hand døer.

Da sagde Jacob til Rebecka sin moder / See / min broder Esau er laaen / och ieg er slæt / maa vel ske at min fader føler paa mig / och ieg kand acktis for hannem / som ieg vilde bedrage hannem / oc føre saa maledidelse offuer mig / oc icke velsignelse. Da sagde hans moder til hannem / den maledidelse komme paa mig / min søn / Lyd eckon min røst / och gack hen och hent mig dem.

Saa gick hand bort oc hente / oc bar sin moder dem / saa redde hanss moder en ræt / som hans fader vilde gerne haffue. Oc tog Esaus sin første søns kaastelige klæder / som hun haffde i hwsit hoss sig / oc førde Jacob sin minste søn i dem. Men skindene aff kidene fick hun hannem om hans hender / oc der som hand vor slæt paa halsen / oc gaff saa i Jacobs sin søns haand / den ræt som hun haffde red / oc brød der til.

Oc hand gick ind til sin fader / oc sagde / Min fader / Han suarede / Jeg er her. Hwo est dw min søn? Jacob sagde til sin fader / Jeg er Esau din første fødde søn / ieg haffuer giort / som du befol mig / stat op / sæt dig oc æd aff min vildbrad / paa det at din Siel skal velsigne mig / Da sagde Jsaac til sin søn / Min søn / huorledis fant dw det saa snart? han suarede / HERREN din Gud skickede mig det til Da sagde Jsaac til Jacob kom hid min søn / at ieg kand føle paa dig / om du est min søn Esau eller ey. Saa gick Jacob frem til sin fader Jsaac / oc der hand haffde følt paa hannem / sagde hand / Røsten er Jacobs røst / Men Henderne ere Esaus hender. Oc hand kende hannem icke / thi hans hender vaare laaene / som Esaus hans broders hender / Saa velsignede hand hannem.

Oc sagde til hannem / Est dw min søn Esau? Hand suarede / Ja ieg er. Da sagde hand / saa bær mig hid min søn / oc lad mig æde aff din vildbrad / at min Siæl skal velsigne dig / Saa bar hand hannem det / oc hand od / Hand bar hannem oc vin ind / oc hand drack. Siden sagde Jsaac hans fader til hannem / Kom hid oc kyss mig / min søn. Oc hand gick frem / oc kyste hannem / oc hand fornam lucten aff hans klæder / oc velsignede hannem / oc sagde.

See / Min søns luct er lige som lucten aff en marck / som HERREN haffuer velsignet. Gud giffue dig aff himmelens dug / oc aff iordens fedme / och offuer flødige korn oc vin. Folckene skulle tiene dig / oc menniskene skulle falde dig til fode. Ver en Herre offuer din broder / oc din moders børn skulle falde dig til fode. Forbandet vere den / som dig forbander / Velsignet vere den / som dig velsigner.

Der Jsaac haffde nu fulkommit den velsignelse offuer Jacob / oc Jacob vor neppelige vd 35 |gongen fra sin fader Jsaac / Da kom Esau hans broder aff sin iact / oc til redde oc en ræt / oc bar ind til sin fader / och sagde til hannem / Stat op min fader oc æd aff din søns vildbrad / at din Siæl skal velsigne mig. Da suarede Jsaac hans fader / Huo est dw? Hand sagde / Jeg er Esau din første fødde søn. Da forferde Jsaac sig offuermaade saare / oc sagde / Huad? Huo er da den Jegere / som bar til mig / oc ieg od der aff / før du komst / ieg haffuer velsignet hannem? oc hand skal bliffue velsignet.

Der Esau hørde denne sin faders tale / da robte hand høyt / oc bleff saare bedrøffuit / och sagde til sin fader / Velsigne mig oc saa Min fader. Hand suarede / Din broder kom met list / oc haffuer din Velsignelse borte / Da sagde hand / Hand maa vel kaldis Jacob / thi hand haffuer nu tho gonge vnder traad mig / min første fødelse haffuer hand borte / oc see / nu tager hand oc min Velsignelse. Hand sagde / Haffuer du icke beuaret mig nogen Velsignelse:

Jsaac suarede / oc sagde til hannem / Jeg haffuer sæt hannem til en Herre offuer dig / och giort alle hans brødre til hans tienere / oc forseet hannem met korn oc vin / huad skal ieg dog nu gøre dig / min søn? Esau sagde til sin fader / haffuer dw icke da vden en Velsignelse min fader? Velsigne mig ocsaa / min fader / oc hand opløffte sin røst / oc græd. Da suarede Jsaac hans fader / oc sagde til hannem. See da / du skalt haffue en fed bolig paa iorden / oc aff himmelens dug her offuen ned. Met dit swerd skalt du nære dig / oc tiene din broder. Oc det skal ske / at du skalt oc vere en Herre / oc slide hans Aag aff din hals.

Oc Esau vor Jacob vred for den Velsignelse skyld / som hans fader haffde velsignet hannem met / Oc sagde i sit hierte / Den tid skal snarlig komme / ath min fader skal græde det igen / thi ieg vil sla Jacob min broder i hiel. Oc det bleff Rebecka til kende giffuit / at Esau hendis første søn haffde saa sagt / thi sende hun hen / oc lod kalde Jacob sin yngste søn / til sig / oc sagde til hannem / See din broder Esau truer dig / at hand vil sla dig ihiel.

Thi hør nu min røst / min søn / Gør dig rede oc fly hen til min broder Laban i Charran / oc bliff en tid lang hoss hannem / ind til din broders hastighed stillis / oc ind til hans vrede mod dig vendis fra dig / oc forglemmer huad du haffuer giort mod hannem / saa vil ieg der effter sende bud / oc lade hente dig der fra / Hui skulde ieg miste eder baade paa en dag?

Oc Rebecka sagde til Jsaac / mig fortryder at leffue for disse Hetz døtters skyld / oc om Jacob toge sig en hustru aff Hetz døtter / som ere saadanne som dette lands døtter / huad skulde ieg da len ger leffue?

XXVIII.

SAa kallede Jsaac Jacob sin søn til sig / oc velsignede hannem / och bød hannem / oc sagde til hannem / Du skalt icke tage dig nøgen hustru aff Canaans døtter / Men red dig til / oc far hen til Mesopotamiam til Bathuel / din moder faders huss / oc tag dig der en hustru aff Labans din moderbroders døtter. Den Almegtiste Gwd skal velsigne dig / oc gøre dig fructsommelig / och formere dig / at du skalt bliffue til en stor hob folck / Hand giffue dig Abrahams velsignelse / dig oc din Sæd met dig / at dw skalt beside det land som du est fremmed vdi / huilckit Gud gaff Abraham. Saa sende Jsaac Jacob hen / oc lod hannem fare til Mesopotamiam til Laban Bathuels søn i Syrien / hans och Esaus moders Rebecka broder.

Der Esau saa nu / at Jsaac haffde velsignet Jacob / oc sent hannem til Mesopotamiam / at hand skulde der tage sig en hustru / oc at hand i det hand velsignede hannem / bød hannem / oc sagde / Du skalt icke tage dig hustru aff Cananeers døtter / och at Jacob vor sin fader oc moder lydig / oc for bort til Mesopotamiam / oc hand saa / at hans fader Jsaac icke gerne saa Canaans døtter / gick hand bort til Jsmael / oc tog Abrahams søns Jsmaels daatter Mahalath / Na bioths søster til hustru / for vden de hustruer hand haffde tilforn.

Oc Jacob foer fra Bersaba / oc reysde Til Charran / oc kom til en sted / der bleff hand om na ten / thi solen vor nedgongen / oc hand tog en sten paa samme sted / och lagde hannem vnder sit hoffuit / oc lagde sig paa den samme sted ath soffue. Oc hand drømde / oc see / der stod en Stige paa iorden / hand naade met den øffuerste ende op til Himmelen / och see / Guds Engle stigede op oc ned der paa.

Oc HERREN stod der offuen paa / oc sagde / Jeg er HERREN / din faders Abrahams Gud / oc Jsaacs Gud / Dette land som du ligger vdi / vil ieg giffue dig / och din Sæd. Oc din sæd skal bliffue som støff paa iorden / oc du skalt vdbredis / vester oc øster / Nør oc synder. Oc vid dig oc din Sæd skulle alle slecter paa iorden velsignis. Oc see / Jeg er met dig / och 36 | vil beuare dig / huort dw far / oc ieg vil føre dig i dette land igen / Thi ieg vil icke forlade dig / før ieg haffuer fuldkommit / alt det ieg haffuer sagt dig.

Der Jacob nu opuognede aff sin søffn / sagde hand / HERREN er sandelige i denne sted / oc ieg viste det icke. Hand frøctede / oc sagde / Hwor hellig er denne sted / her er icke andet end Guds hws / oc her er Himmelens port. Oc Jacob stod aarle op om morgenen / oc tog den sten / som hand haffde lagt vnder sit hoffuit / oc opreyste hannem til it tegen / oc loed olye offuen paa hannem / oc kallede samme sted Beth El / ellers hed staden til forne Lus.

Oc Jacob giorde it løffte / oc sagde / Om Gud bliffuer hoss mig / oc beskermer mig paa denne vey / som ieg nu reyser / oc giffuer mig brød at æde / oc klæder at slide / och fører mig hiem igen til min faders hwss met fred / da skal HERREN vere min Gud / oc denne Sten / som ieg haffuer her opreysd til it Tegen / skal vorde Guds huss / oc ieg vil giffue dig Tiende aff alt det du giffuer mig.

XXIX.

SAa opløffte Jacob sine føder / oc gick hen i det land som ligger i øster. Och hand saa sig omkring / oc see / Der vor en brønd paa marcken / och see / der laa tre faare hiorde hoss / Thi de pleyde ath vande hiordene aff brønden / oc der laa en stor sten offuer hullet paa brønden. Oc de pleyde at sancke alle hiordene did / oc velte saa stenen aff brønden / oc vandede faarene / siden lagde de stenen igen offuer hullit / som hand laa før.

Oc Jacob sagde til dem / Kere brødre / Huor haffue i hiemme? De suarede i Charran. Hand sagde til dem / kende i icke Laban Nahors søn? De suarede / Wi kende hannem vel. Hand sagde / Gaar det hannem oc vel? De suarede / Det gaar hannem vel / See / Der kommer hans daatter Rachel met hans faar. Da sagde hand / Det er end nu høyt paa da 37 |gen / oc det er icke end nu tid at driffue fæet hiem / vander faarene / oc gaar hen och vocter dem. De suarede / Wi kunde icke / før end alle hiordene komme til hobe / at wi kunde da velte stenen aff brønden / oc saa vande faarene.

Men hand saa talede met dem / kom Rachel met hendis faders Faar / thi hun voctede faarene. Der Jacob saa Rachel sin moder broders Labans daatter / oc Labans hans moder broders faar / gick hand til / oc velte stenen aff hulit paa brønden / oc vandede Labans sin moder bro ders faar / Saa kyste hand Rachel oc græd høyt / oc sagde hende / at hand vor hendis faders broder Rebeckæ søn / saa løb hun / oc sagde sin fader det.

Der Laban hørde om hans søster søn Jacob / løb hand vd mod hannem / oc tog hannem i faffn oc kyste hannem / oc fulde hannem ind i sit hwss / Da fortalde hand Laban alle disse sager. Da sagde Laban til hannem / Nu vel / Du est mit ben oc kød. Der hand haffde nu veret hoss hannem en maaneds tid / da sagde Laban til Jacob / end dog at du est min broder / skulde du fordi tiene mig forgeffuis? Sig mig / huad din løn skal vere?

Oc Laban haffde to døtter den eldste hed Lea / oc den yngste Rachel / oc Lea haffde skrøbelige øyen / men Rachel vor skøn oc deylig. Oc Jacob fick kerlighed til Rachel / och sagde / Jeg vil tiene dig i siw aar for Rachel din yngste daatter. Laban suarede / det er bedre / ath ieg giffuer dig hende / end en anden / bliff hoss mig.

Saa tiente Jacob siu aar for Rachel / och de syntis hannem at vere faa dage for den kærlighed / saa kær haffde hand hende. Siden sagde Jacob til Laban / Giff mig nu min hustru / thi tiden er kommen / at ieg skal gaa ind til hende. Saa bød Laban alt folckit i den sted / oc giorde rbølup. Men om afftenen tog hand sin daatter Lea / oc ledde hende ind til hannem / oc hand laa hoss hende. Oc Laban gaff Lea sin daatter sin tieniste pige Silpa til en tieniste pige.

Men om morgenen / See / da vor det Lea / thi sagde hand til Laban / Hwi giorde du saa mod mig? Haffuer ieg ey tient dig for Rachel? Hui haffuer du saa bedraget mig? Laban swarede / Det er icke seduan i vort land / at mand vdgiffuer den yngste før end den eldste. Holt vgen vd met denne / saa vil ieg oc giffue dig den anden / for din tieniste / som du skalt gøre mig end nu i siw andre aar. Jacob giorde saa / oc holt den vge vd / saa gaff hand hannem Rachel sin daatter til hustru. Oc Laban gaff Rachel sin daatter Bilha sin tieniste pige / at hun skulde tiene hende. Saa gick hand och ind til Rachel / och haffde Rachel kærere end Lea / oc tiente hoss hannem siw andre aar for hende.

Der HERREN saa / at Lea bleff foractet / da giorde hand hende fructsommelig / och Rachel wfructsommelig. Oc Lea bleff siuglig / oc fødde en søn / oc kallede hannem Ruben / oc sagde / HERREN haffuer seet til min elendighed / nu skal min hosbonde ælske mig. Oc hun bleff siden siuglig igen / oc fødde en søn / oc sagde / HERREN haffuer hørt ath ieg er forsmaad / hand haffuer giffuit mig denne / saa kallede hun hannem Simeon. Atter igen bleff hun siuglig / oc fødde en søn / oc sagde / Nu skal min mand holde sig til mig igen / thi ieg haffuer fød hannem tre sønner / der fore kallede hun den Leui. Siden bleff hun fierde gong siuglig / oc fødde en søn / oc sagde / Nu wil ieg tacke HERREN / der for kallede hun hannem Juda / saa lod hun aff at føde børn.

XXX.

DEr Rachel saa / at hun icke fick børn met Jacob / da hadede hun sin søster / oc sagde til Jacob / Fli mig børn / gør du det icke / da dør ieg. Der for bleff Jacob saare vred paa Rachel / oc sagde / Jeg er dog icke Gud / som icke vil giffue dig din liffsens fruct. Da sagde hun / See / Der er min pige Bilha / læg dig til hende / ath hun maa føde paa mit skød / at ieg kand dog bliffue opbygd ved hende. Saa gaff hun hannem sin pige Bilha til hustru.

Oc Jacob lagde sig til hende / oc hun bleff siuglig / och fødde Jacob en søn. Da sagde Rachel / HERREN haffuer dømdt min sag / oc hørt min røst / och giffuit mig en søn / thi kallede hun hannem Dan. Saa bleff Bilha Rachels pige atter siuglig / oc fødde Jacob den anden søn. Da sagde Rachel / Gud haffuer omskifft det met mig oc min søster / at ieg gaar henne offuer / oc kallede hannem Nephthali.

Der Lea saa nu / at hun haffde lad aff at føde / da tog hun sin pige Silpa / oc gaff Jacob hende til hustru. Saa fødde Silpa Lea tieniste pige / Jacob en søn. Da sagde Lea / Berustet / oc kallede hannem Gad. Siden fødde Silpa Lea tieniste pige / Jacob en anden søn. Da sagde Lea / vel mig / thi døtterne skulle prise mig salig / saa kallede hun hannem Asser.

Oc Ruben gick vd der mand høstede huede / och fand Dudaim paa marcken / Dem bar 38 | hand hiem til sin moder Lea. Da sagde Rachel til Lea / giff mig aff din søns Dudaim. Hun suarede / er det dig icke nock / at du haffuer tagit min Mand fra mig / oc du vilt nu tage min søns Dudaim? Rachel suarede / nu vel / Lad hannem soffue hoss dig i nat for din søns Dudaim.

Der nu Jacob kom hiem om afftenen aff marcken / da gick Lea vd mod hannem / oc sagde / du skalt soffue hoss mig i nat / thi ieg haffuer købt dig for min søns Dudaim. Saa soff hand hoss hende den nat / oc Gud hørde Lea / oc hun bleff siuglig / oc fødde Jacob den femte søn / oc sagde / Gud haffuer lønt mig / for ieg gaff min mand min tienste pige / oc den kallede hun Jsaschar. Oc Lea bleff atter siuglig / oc fødde Jacob den siette søn / oc sagde / Gud haffuer vel forseet mig / nu skal min Mand bo hoss mig igen / thi ieg haffuer nu fød hannem sex søner / Saa kallede hun hannem Sebulon. Siden fødde hun en daatter / den kallede hun Dina.

HERREN tenckte paa Rachel / oc bønhørde hende / oc giorde hende fructsommelig. Oc hun bleff siuglig / oc fødde en søn / oc sagde / Gud haffuer bort tagit min forsmedelse / Saa kallede hun hannem Joseph / oc sagde / Gud HERREN / giffue mig end en søn der til.

Der Rachel haffde nu fød Joseph / sagde Jacob til Laban / Lad mig fare oc reyse til min sted i mit land / oc giff mig mine hustruer oc børn / for huilcke ieg haffuer tient dig / ath ieg maa vandre / thi du vest / huorledis ieg haffuer tient dig. Da sagde Laban til hannem / Lad mig finde naade faar dine øyen / thi ieg fornemmer / ath HERREN velsigner mig for din skyld / Sæt mig selff huad løn ieg skal giffue dig.

Hand sagde til hannem / Du vest / huorledis ieg haffuer tient dig / och huad fæ du haffuer vnder mig. Du haffde lidet før ieg kom hid / Men nu er det mangfoldelige vdbredt / oc HERREN haffuer velsignet dig vid min fod / och nu / naar skal ieg oc saa besørge mit egit huss? Hand suarede / Huad skal ieg da giffue dig? Jacob sagde / Du skalt plat inted giffue mig / Men vilt du gøre / det ieg siger dig / da vil ieg framdelis føde oc vocte dine faar.

Jeg vil i dag gaa i gennem al din hiord / oc affskilie alle spraglede oc brogede faar / och alle sorte faar i blant lammene / oc de spraglede oc brogede geder / huad der siden bliffuer broget och spraglet / det skal vere min løn. Saa skal min retferdighed vidne for mig i dag eller i morgen / naar det kommer / at ieg skal tage min løn aff dig / Saa / at huad som icke er spraglet eller broget / eller icke bliffuer sort blant lammene / oc gederne / det skal vere it tyffueri hoss mig.

Da sagde Laban / See / det skal saa vere som du haffuer sagt. Oc samme dag skilde hand alle spraglede oc brogede bucke / oc alle spraglede oc brogede geder / Ehuor der eckon vor noget huit paa / och alt det der vor sort iblant lammene / antuorde hand vnder sine børns hender / oc giorde saa it skilsmaal ved tre dagis reyse mellem sig och Jacob / saa voctede Jacob Labans hiord som offuer vor.

Saa tog Jacob Keppe aff grønt Popeltræ / Hassle / oc Castanye træ / oc skauede huide strige paa dem / oc lagde saa Kæppene som hand haffde skauet i vandrenderne / ath det huide paa keppene bleff bart for hiorden / som skulde komme och dricke / at de skulde vndfange / naar de komme at dricke. Oc saa vndfick hiorden offuer Kæppene / oc fødde spraglede plættede och brogede. Saa skilde Jacob lammene ath / oc skickede den affskild hiord mod de plættede oc sorte i Labans hiord / oc giorde sig selff en serdelis hiord / oc den lod hand icke komme til Labans hiord. Men der den tidelige hiords løb vor / lagde hand Kæppene i renderne for hiordens øyen / at de skulde vndfange offuer kæppene / Men for dem som løbe silde paa aarit / lagde hand dem icke. Saa bleffue de silde fødde Labans / oc de tidelige fødde Jacobs / Der aff bleff manden offuer maade rig / ath hand haffde mange faar / piger oc suenne / kamel oc asne.

XXXI.

OC Labans Børns tale kom for hannen / at de sagde / Jacob haffuer vent alt vort faders godz til sig. Och aff vor faders godz / haffuer hand sanckit saadan rigdom. Oc Jacob saa paa Labans ansict / oc see / det vor icke mod hannem / som i gaar oc i anden dags gaar.

Da sagde HERREN til Jacob / Far til bage igen til dit fæderne land / oc til din slæct / Jeg vil vere met dig. Da sende Jacob bud hen / oc lod kalde Rachel oc Lea vd paa marcken hoss sin hiord / och sagde til dem / Jeg seer eders faders ansict / at det er icke mod mig / som i gaar / och i anden dags gaar / Men min faders Gud haffuer verit met mig.

Oc i vide / at ieg haffuer tient eders fader aff al min mact / oc hand haffuer bedragit mig / oc thi gonge foruent min løn / Men Gud haffuer icke tilstedt hannem / at gøre mig skade. Naar hand sagde / de brogede skulle vere din løn / saa fødde den ganske hiord brogede / och naar hand 39 | sagde / de spraglede skulle vere din løn / da fødde al hiorden spraglede. Saa haffuer Gud vnddragit eders faders godz fra hannem / oc giffuit mig.

Thi naar tiden kom / at de skulde løbe / løffte ieg mine øyen op / oc saa i drømme / oc see / buckene sprunge paa de spraglede / plættede oc brogede hiorde. Oc Guds Engel sagde til mig i drøm men / Jacob / oc ieg suarede / Her er ieg. Da sagde hand / Lad op dine øyen / oc see / Buckene springe paa de spraglede / spættede oc brogede hiorde / thi ieg haffuer seet alt det Laban gør dig. Jeg er den Gud i Beth El / der som du saluede den Sten / oc giorde mig der it løffte. Gør dig nu rede / oc far aff dette land / oc vandre igen i din flectis Land.

Da suarede Rachel oc Lea / oc sagde til hannem / Wi haffue dog ingen deel eller arff mere i vor faders huss / haffuer hand ey dog holdet oss som fremmede / thi hand haffuer solt oss / oc fortæret vor løn. Der faare haffuer Gud vent vor faders rigdom til oss oc vore børn / gør nu alt det som Gud haffuer sagt dig.

Saa giorde Jacob sig rede / oc sætte sine børn oc hustruer paa kamele / oc førde bort alt sit fæ / oc alt sin bohaffue / som hand haffde forhuerffuit i Mesopotamia / at hand kunde komme til sin fader Jsaac i det land Canaan (oc Laban vaar gangen bort at klippe sin hiord) oc Rachel stal sin faders Affguder. Saa stal Jacob Labans den Syrers hierte / i det at hand icke sagde hannem / at hand flyde. Saa flyde hand bort met alt det hannem tilhørde / giorde sig rede / oc for offuer vandit / oc drog ræt mod det bierg Gilead.

Paa den tredie dag bleff det Laban til kende giffuit / at Jacob flyde / saa tog hand sine brødre til sig / och forfulde hannem siu dagis reysse / och naade hannem paa det bierg Gilead. Men Gud kom til Laban den Syrer om natten i en drøm / oc sagde til hannen / Foruare dig / at du taler icke andet met Jacob end venlige. Oc Laban kom nær til Jacob / oc Jacob haffde sla get sit paulun paa biergit / oc Laban met sine brødre slo sit paulun oc op / paa samme bierg Gilead.

Da sagde Laban til Jacob / huad haffuer du giort / at du haffuer staalit mit hierte / oc bort ført mine døtter / lige som de haffde værit fangne vid suerd? Hui flyde du saa hemmelige / oc haffuer staalet dig bort / oc haffuer icke sagt mig før til / at ieg maatte følget dig met glæde / oc sang / met trommer oc harper? Oc du haffuer icke ladet mig kysse mine børn och døtter / Nu / du haffuer giort daarlige. Oc ieg haffde / met Guds hielp / vel saa megen mact / at ieg kunde gøre eder ont / Men eders faders Gud sagde til mig i gaar / Foruare dig / at du icke taler andet met Jacob end venlige.

Oc effter thi du vilt io fare / oc skynder dig saa fast til din faders huss / Hui haffuer du da staalit mine Guder? Jacob suarede / oc sagde til Laban / Jeg frøctede mig oc tenckte / at du skulde riffue dine døtter fra mig. Men hoss huilcken du finder dine Guder / hand skal her dø for vaare brødre / Søg effter dit hoss mig / oc tag det hen (men Jacob viste icke / at Rachel haffde staalit dem) Da gick Laban ind i Jacobs paulun / oc i Lea / oc i baade pigernis paulun / oc fant inted. Saa gick hand aff Leas paulun oc ind i Rachels paulun / Da tog Rachel Affguderne oc lagde dem vnder kamelernis strøelse / oc sette sig der paa. Oc Laban ransagede det gantske paulun / oc fand inted. Da sagde hun til sin fader / Min Herre / ver icke vred / thi ieg kand icke staa op mod dig / fordi det gaar mig effter . Saa fant hand icke Guderne / i huor fast hand lette.

Da bleff Jacob vred / oc sente paa Laban / oc sagde til hannem / Huad misgerning haffner ieg giort eller syndet / ath du est saa gram paa mig? Du haffuer randsaget al min boskaff / huad haffuer du her fundet aff alt dit godz? Læg det her nid / for mine oc dine brødre / at de døm me mellem dig oc mig.

Jeg haffuer verit hoss dig i tiue aar / oc dine faar oc geder haffue icke verit wfructsommelige / Vedrene aff din faare hiord haffuer ieg icke ædit. Huad som vaar reffuit aff diurene / haffuer ieg icke baarit dig hiem / men det maatte ieg betale / oc du vdkraffde det aff min haand / huad heller det bleff staalit om natten eller om dagen fra mig. Jeg forsmectede om dagen aff hede / oc om natten aff kuld / oc der kom ingen søffn i mine øyen.

Saa haffuer ieg i disse tiue aar tient i dit huss / fiorten for dine døtter / oc sex for din hiord / oc du haffuer thi gonge foruent min løn. Haffde icke min faders Gud / Abrahams Gud / oc Jsaacs frøct / veret paa min side / da haffde du ladet mig faret tomhendet fra dig. Men Gud haffuer seet til min elendighed oc møde / oc hand straffede dig i gaar.

Laban suarede / oc sagde til Jacob / De Døtter ere mine døtter / oc de Børn ere mine børn / oc den Hiord er min hiord / oc alt det du seer / er mit / Huad kand ieg gøre mine døtter i dag / eller deris børn / som de haffue fød? Saa kom nu / oc lad oss gøre en Pact / ieg oc du / som skal vere it vidnisbyrd mellem mig oc dig. Da tog Jacob en sten / oc reisde hannem op til it Tegen / oc sagde til sine brødre / Sancker stene op. Oc de toge stene / oc giorde en hob / oc ode paa den samme 40 | hob / Oc Laban kallede hannem Jegar Sahadutha / men Jacob kallede hannem Gilead.

Da sagde Laban / Denne stenhob skal vere it vidnisbyrd i dag mellem mig oc dig (der fore kaldis hand Gilead) oc skal vere it Tegen / thi hand sagde / HERREN skal see der til / mellem mig oc dig / naar wi komme fra huer andre / om du gør mine døtter naaget fortred / eller tager dig andre hustruer offuer mine døtter / Her er icke it menniske hoss oss / men see / Gud er vidne / mellem mig oc dig. Oc Laban sagde ydermere til Jacob / See / Det er den Stenhob / oc det er det Tegen / som ieg haffuer opreist mellem mig oc dig. Den samme Stenhob skal vere vidnisbyrd / oc det Tegen skal ocsaa vere vidnisbyrd / om ieg far her offuer til dig / eller du far her offuer til mig offuer denne stenhob oc tegen / til at gøre skade. Abrahams Gud / oc Nahors Gud / oc deris forfedris Gud skal vere dommere mellem oss.

Oc Jacob soer hannem ved sin faders Jsaacs frøct. Oc Jacob offrede paa bierget / oc bad sine brødre til maaltid / Oc der de haffde foet mad / bleffue de der paa bierget om natten. Men om morgenen stod Laban aarle op / kyste sine børn oc døtter / oc velsignede dem / oc drog hen / oc kom til bage igen til sin sted.

Men Jacob foer sin vey / oc Guds Engle møtte hannem. Oc der hand saa dem / sagde hand / De ere Guds Hær / oc kallede den samme sted / Mahanaim.

XXXII.

JAcob sende bud hen for sig / til Esau sin broder i det Land Seir / vti Edoms egn / oc befol dem / oc sagde / Siger saa til min Herre Esau / Din tienere Jacob lader dig sige / Jeg haffuer her til veret lenge vde hoss Laban / oc haffuer øxen oc asne / faar / suenne oc tieneste piger / oc haffuer vdsent at giffue dig min Herre til kende / at ieg maa finde naade for dine øyen.

Budene komme igen til Jacob oc sagde / Wi komme til din broder Esau / oc hand drager ocsaa mod dig met fire hundrede Mend. Da frøctede Jacob sig saare / oc det bleff hannem bange / Saa skilde handfolcket at som vor hoss hannem / oc faarene / oc oxene oc kamelene i tho Hær / oc sagde / Der som Esau kommer til den ene Hær / oc slar den / da kand end den anden vndkomme. Jacob sagde fremdelis.

HERRE min faders Abrahams Gud / oc min faders Jsaacs Gud / du som haffuer sagd til mig / Drag igen i dit land / oc til din Slect / Jeg vil gøre vel mod dig / Jeg er ringe til al den miskundhed oc troskaff / som du haffuer giort din tienere / (Thi ieg haffde icke mere end denne Staff / der ieg gick offuer denne Jordan / oc nu er ieg vorden tho Hær /) Fri mig fra min Broders haand / ia / fra Esaus haand / Thi ieg frøcter mig for hannem / at hand skal komme oc sla mig / moderne oc børnene met. Du haffuer sagd / Jeg vil gøre vel mod dig / oc gøre din Sæd / som sanden i haffuit / huilcken mand icke kand tele for mang foldighed skyld.

Saa bleff hand der om natten / Oc tog aff det hand haffde for haanden at skencke sin broder Esau / thu hundrede geder / thu hundrede bucke / thu hun drede faar / tiue vædre / oc trediue diende kamele met deris føl / fyritiue køer / oc thi øxen / oc tiue aseninder met thi føl. Oc antuordede dem vnder sine tieneris haand / Ja huer hiord serdelis / och sagde til dem / Gaar for mig hen / oc lader vere rum mellem den ene hiord effter den anden / Saa befol hand den første / oc sagde.

Naar min broder Esau møder dig oc spør / Huem hører du til / oc huort vilt du hen / oc huem hører det til / som du driffuer for dig? Da skalt du sige / Det hører din tienere Jacob til / hand sender sin Herre Esau dette til en skenck / oc hand kommer her effter oss. Oc hand befol den anden lige saa / oc den tredie / oc alle dem som fulde hiordene / oc sagde / J skulle sige til Esau / naar i møde hannem / som ieg haffuer befalet eder. Oc siger io ocsaa det / see / Din tienere Jacob er bag oss / Thi hand tenckte / Jeg vil stille hannem til freds met den skenck / som gaar her for mig / siden vil ieg see hannem / det kand vel ske at hand anammer mig venlige.

Saa ginge Gaffuerne for hannen / Men hand bleff den samme nat hoss sin Hær. Oc stod op om natten / oc tog sine tho hustruer / oc de tho tieniste quinder / oc sine elleffue børn / oc drog til den færested Jaboc / tog dem oc førde dem offuer vandet / at det kom offuer huad hand haff de / oc hand bleff alene.

Da brøds der en Mand met hannem til det dagedis. Oc der hand saa / at hand kunde icke offueruinde hannem / rørde hand saa hart ved hans hoffteled / at hans hoffteben gick aff led / i det hand brøds met hannem. Oc hand sagde / Lad mig gaa / thi det dagis / Hand suarede / Jeg vil icke slippe dig / vden du velsigner mig. Hand sagde / Huad heder du? Hand suarede / Jacob. Hand sagde / Du skalt icke mere kaldis Jacob / men JsraEl / thi du haffuer stridet met Gud / oc met menniske / oc figst offuerhaand.

41 | Oc Jacob spurde hannem at / oc sagde / Sig dog / huad heder du? Hand suarede / Hui spør du / huad ieg heder? Saa velsignede hand hannem paa samme sted. Oc Jacob kallede den sted Pniel / thi ieg haffuer seet Gud fra ansict til ansict / oc min siæl er frelst. Oc der hand kom offuer fra Pnuel / da gick solen op / Oc hand haltede paa sin lend / der fore æde icke Jsraels børn den spende aare paa lendleden / indtil denne dag / Fordi / at spende aaren paa Jacobs lendeled bleff rørt.

XXXIII.

JAcob lætte sine øyen op / och saa sin broder Esau komme / met fire hundrede Mend. Saa delde hand sine børn til Lea / oc til Rachel / oc til baade tieniste quinder / Oc skickede tieniste quinderne met deris børn fremmerst / och der nest Lea met sine børn / oc Rachel sist met Joseph. Oc hand gick frem for dem / och neyde sig siw gonge til iorden / indtil hand kom til sin broder.

Oc Esau løb mod hannem / oc tog hannem i faffn / oc falt hannem om halsen / oc kyste hannem / Och de græde. Oc hand lætte sine øyen op / och saa quinderne met børnene / oc sagde / Huo ere disse som ere met dig? Hand suarede / Det ere børn / som Gud haffuer giffuit din tienere. Saa ginge tieniste quinderne frem met deris børn / oc neyde for hannem. Saa gick Lea oc frem met sine børn oc neyde for hannem. Der effter gick Joseph oc Rachel frem / oc neyde ocsaa for hannem.

Oc hand sagde / Huad vilt du met al den Hær / som ieg møtte? Hand suarede / At ieg maa finde naade for min Herre. Esau sagde / Min broder / Jeg haffuer nock / beholt huad du haffuer. Jacob suarede / Ah ney / Haffuer ieg fundit naade for dig / da anamme min skenck aff min haand / Thi ieg saa dit ansict / lige som ieg haffde seet Guds ansict / oc lad dig det velbehage aff mig / Tag dog denne velsignelse aff mig til tacke / som ieg haffuer ført til dig / thi Gud gaff mig det / oc ieg haffuer aldelis nock / Saa nødde hand hannem til / at hand tog det.

Oc hand sagde / Lad oss drage frem / ieg vil reisse met dig. Oc hand sagde til hannem / Min Herre / Du seer vel / at ieg haffuer smaa børn hoss mig / der til met fæ oc nybæræ køer / der som de bleffue en dag fordreffne / skulde vel den gantske hiord dø for mig. Min Herre reyse frem fore sin tienere / Jeg vil driffue sactelige effter / effter som fæet oc børnene kunde gaa / indtil ieg kommer til min Herre / i Seir.

Esau suarede / Saa vil ieg dog lade bliffue hoss dig naaget aff det folck / som er met mig. Hand suarede / Huad er det behoff? Lad mig ekon finde naade hoss min Herre. Saa drog Esau samme dag til bage igen sin vey til Seir. Oc Jacob drog til Suchoth / oc bygde sig der it huss / oc giorde skiul til sit queg / der fore kaldis steden Suchoth.

Der effter drog Jacob til Salem / til Sichems stad / som ligger i det land Canaan / effter hand vor kommen aff Mesopotamia / oc leyrede sig vden for staden. Oc købte it stycke agerlaad / aff Hemors børn Sichems faders / for hundrede sølffpendinge / oc sette der sit Paulun. Oc beridde der it Altere / oc kallede paa den stercke Jsraels Guds naffn.

XXXIIII.

DJna Leas daatter / den hun haffde fød Jacob / gick vd at see det lands døtter. Der Sichem Hemors Heuiters Landzherrens søn / saa hende / tog hand hen de met vold / oc krencte hende. Oc hans hierte hengde til Pigen / oc hand haffde hende kær / oc talede venlige met hende. Oc Sichem sagde til sin fader Hemor / Flimig den Pige til hustru.

Der Jacob fornam / at hans daatter Dina vor skent / oc hans sønner vore paa marcken met fæet / och Jacob tagde stille til de komme. Da gick Hemor Sichems fader vd til Jacob / at tale met hannem / J det komme Jacobs sønner aff marcken / oc der de det hørde / fortrøde Mendene det / oc de bleffue saare vrede / at hand haffde bedreffuit saadan en daarlighed i Jsrael / oc skent Jacobs daatter / thi det burde icke at ske.

Da talede Hemor met dem / oc sagde / Sichem min søn begærer eders daatter aff hierte / Kære / giffuer hannem hende til hustru / Gører suogerskaff met oss / giffuer oss eders døtter / oc tage i vore døtter / oc boer hoss oss / landet skal vere obet for eder / bliffuer her oc handler oc vinder gods oc flier eder eyedom her. Oc Sichem sagde til hendis fader oc brødre / Lader mig finde naade hoss eder / Jeg vil giffue eder / huad i sige / esker ekon frilige aff mig Morgen gaffue och skenck / ieg vil giffue eder / huad i eske / Giffuer ekon mig Pigen til hustru.

42 | Da suarede Jacobs sønner Sichem oc hans fader Hemor suigactelige / fordi / at deris søster Dina vor skent / oc sagde til dem / Wi kunde det icke gøre / at wi giffue vor søster en mand / som icke er omskaaren / thi det vore oss haanhed. Dog ville wi vere eder til vilie / om i ville bliffue oss lige / oc lade omskære alt Mandkøn blant eder / Da ville wi giffue eder vore døtter / oc tage oss eders døtter / oc bo hoss eder / oc vere it folck. Men ville i icke veluillige lade eder omskære / da ville wi tage vore døtter oc drage bort.

Denne tale behagede Hemor oc hans søn vel / oc drengen tøffuede icke at gøre det / thi hand haffde vilie til Jacobs daatter / oc hand vor herlige holden offuer alle i sin faders huss.

Saa komme de nu / Hemor oc hans søn Sichem / til stadzporten / oc talede met Borgerne i staden / oc sagde / Disse Mend ere fredsommelige hoss oss / oc ville bo i landet oc handle / Saa er nu landet viit nock for dem / Wi ville tage oss deris døtter til hustruer / oc giffue dem vore døtter. Men i saa maade ville de vere oss til vilie / at bo hoss oss / oc bliffue it folck met oss / om wi ville omskære alt mandkøn blant oss / lige som de ere omskaarne. Deris fæ oc Godz oc alt det de haffue bliffuer vort / om wi ekon ville gøre dem det til vilie / at de mue bo hoss oss.

Oc de lydde Hemor oc hans søn Sichem ath / alle de som ginge vd oc ind at hans stadzport / oc de omskaare alt mandkøn / som gick vd oc ind at hans stad.

Paa den tredie dag / der de haffde ve oc sprecke / da toge de tho Jacobs sønner Simeon oc Leui / Dina brødre / huer sit suerd / oc ginge dristelige i staden / oc sloge alt mandkøn ihiel / oc de sloge ocsaa Hemor oc hans søn Sichem ihiel met suerdens skarphed / och toge Dina deris søster aff Sichems huss / oc ginge bort.

Saa komme Jacobs sønner offuer dem som slagne vore / oc røffuede staden / fordi / at de haffde skent deris søster. Oc toge deris faar / fæ / asne oc huad der vor i staden oc paa marcken / oc alt deris Godz / oc fangede alle børn oc quinder / oc røffuede alt det som vor i husene.

Da sagde Jacob til Simeon oc Leui / J haffue ført mig en vløcke paa / oc giort mig stinckende for dette landz indbyggere / Cananiter oc Pheresiter / Oc ieg er en liden hob / Naar som de nu forsamle dem mod mig / da sla de mig ihiel / Saa bliffuer ieg oc mit huss ødelagd. De suarede / Skulde de da handle met vor Søster / som met en Skøge?

XXXV.

OC Gud sagde til Jacob / Gør dig rede / oc far til BethEl / oc bo der / oc byg den Gud der it Altere / som obenbarede sig for dig / der du flyde for din broder Esau.

Da sagde Jacob til sit huss / oc til alle som vore met hannem / Skiller eder ved de fremmede Guder som i haffue hoss eder / oc renser eder / oc omskiffter eders klæder / oc lader oss gøre rede / oc drage til BethEl / at ieg kand der bygge den Gud it Altere / som hørde mig i min drøffuelsis tid / oc haffuer veret met mig paa veyen / som ieg haffuer vandret.

Saa gaffue de hannem alle de fremmede Guder / som vore vnder deris hender / oc deris ørespan / oc hand groff dem ned vnder en Egh / som stod hoss Sichem / saa droge de bort. Oc der kom Guds frøct offuer de stæder som laae omkring dem / at de icke forfulde Jacobs sønner. Saa kom Jacob bort / oc alt det folck som vor met hannem / til Lus / i det land Canaan / som kaldis BethEl / met alt det folck / som vor met hannem / oc bygde der it Altere / oc kallede samme sted El BethEl / fordi / at Gud obenbarede sig der for hannem / der hand flyde for sin broder. Da døde Debora Rebeca faastermoder oc bleff iordet neden for BethEl / vnder en Egh / som bleff kal lit Grædegen.

Oc Gud obenbarede sig atter for Jacob / siden hand vor kommen aff Mesopotamia / oc velsignede hannem / oc sagde til hannem / Du kaldis Jacob / Men du skalt icke mere kaldis Jacob / men du skalt hede Jsrael / oc siden kallede mand hannem Jsrael. Oc Gud sagde til hannem / Jeg er den Almectige Gud / Vær fructsommelig oc formere dig / Folck oc folcke hobe skulle komme aff dig / oc Konger skulle komme aff dine lender. Oc det land / som ieg haffuer giffuit Abraham oc Jsaac / vil ieg giffue dig / oc ieg vil giffue din Sæd det effter dig. Saa foer Gud op fra hannem / aff den sted / som hand talede met hannem. Saa opreisde Jacob en Stenstøtte / paa den sted / som Gud talede met hannem / oc øsde Drickoffer der paa / oc offuerøsde den met olie / oc Jacob kallede den sted / som Gud talede met hannem / BethEl.

Saa droge de fra BethEl / och der de vore ekon en halff fierding veys fra Ephrath / da fødde Rachel / oc det gick hende haardelige i den fødzel. Oc der hun vor saa suarlige siug i den fødzel / sagde iordemoderen til hende / Frøcte icke / thi denne søn skalt du oc haffue. Der Siælen gick vd aff hende / at hun skulde dø / kallede hun hannem Ben Oni / men hans fader kallede 43 | hannem Ben Jamin / Saa døde Rachel / oc bleff iordit paa veyen til Ephrath / som nu kaldis Bethlehem. Oc Jacob rette it Tegen op offuer hendis graff / oc det er Rachels graffs tegen indtil paa denne dag.

Saa drog Jsrael bort / oc sette sit paulun op paa hin side det taarn Eder. Oc det hende sig / der Jsrael bode i landet / Gick Ruben bort / oc soff hoss Bilha sin faders Medhustru / Oc det kom for Jsrael.

Jacob haffde tolff sønner. Disse vore Lea sønner / Ruben Jacobs første fødde søn / Simeon / Leui / Juda / Jsaschar / oc Sabulon. Rachels sønner vore / Joseph oc Ben Jamin. Bilha Rachels pigis sønner vore Dan oc Nephthali. Men Silpa Lea pigis sønner / vore Gad oc Asser. Disse ere Jacobs sønner / som hannem vore fødde i Mesopotamia.

Oc Jacob kom til sin fader Jsaac i Mamre / vti hoffuit staden / som kaldis Hebron / der som Abraham oc Jsaac haffde verit vdlendige. Oc Jsaac bleff hundrede oc firesinds tiue aar gammil / da bleff hand skrøbelig / oc døde / oc bleff forsamlet til sit folck / gammil oc mæt aff dette liff / Oc hans sønner Esau oc Jacob begroffue hannem.

XXXVI.

DEtte er Esaus slect / som kaldis Edom. Esau tog sig hustruer aff Canaans døtter / Ada Elons Hethiters daatter / oc Ahalibama Anas daatter / som vor Zibeons Heuiters barne barn / oc Basmath Jsmaels daatter Nebaioths sø ster / oc Ada fødde Esau / Eliphas / oc Basmath fødde Reguel. Ahalibama fødde Jehus / Jaelam oc Karah / disse ere Esaus børn / som hannem føddis i Canaans land.

Oc Esau tog sine hustruer / sønner oc døtter / oc alle de Siæle hand haffde i sit huss / sine bohaffue oc alt fæ met alt det godz / som hand haffde forhuerffuit i det land Canaan / oc foer til it land fra Jacob sin broder / thi deris godz vor saa meget / at de kunde icke bo tilsammen / oc det land som devore fremmede vdi / kunde icke føde dem for deris megle queg. Saa bode Esau paa det bierg Seir / oc Esau er Edom.

Disse ere Esaus slect / aff huilcke Edomiterne komme paa det bierg Seir / oc saa hede Esaus børn / Eliphas Ada søn Esaus hustru / Reguel Basmath søn Esaus hustru / oc disse vore Eliphas sønner / Theman / Omar / Zepho / Gaetham / oc Kenas. Oc Thimna vor Eliphas Esau søns Medhustru / hun fødde hannem Amalek. Disse ere Esaus børn aff Ada hans hustru. Men Reguels børn ere disse / Nahath / Serah / Samma / Misa. Disse ere Basmaths Esaus hustruis børn. Disse ere de børn aff Esaus daatter Ahalibama Ana daatter Zibeons barne barn / som hun fødde Esau / Jeus / Jaelam oc Korah.

Disse ere Førsterne blant Esaus børn / Eliphas børn / Esaus første søns vore disse / den Første Theman / den første Omar / den første Zepho / den første Kenas / den første Korah / den første Gaetham / den første Amalek. Disse ere Førsterne aff Eliphas i det land Edom / oc ere Adas børn. Disse ere Reguels Esaus søns børn / den Første Nahath / den første Serah / den første Samma / den første Misa. Disse Førster komme aff Reguel i de Edomiters land / oc de ere Basmaths Esaus hustruis børn. Disse ere Ahalibamas Esaus hustruis børn / den Første Jeus / den første Jaelam / den første Korah. Disse Førster komme aff Ahalibama Anas daatter Esaus hustru. Disse ere børnene / oc deris Førster / Hand er Edom.

Disse ere Seirs Horiters børn / som bode i landet / Lothan / Sobal / Zibeon / Ana / Dison / Ezer oc Disan / disse ere Horiternis Førster / Seirs børn i det land Edom. Oc disse ere Lothans børn / Hori oc Heman / oc Lothans søster hed Thimna. Disse vore sobals børn / Alwan / Manahath / Ebal / Sepho oc Onam. Disse ere Zibeons børn / Aia oc Ana / oc denne Ana vor den / som fant Mule i ørcken / der hand voctede sin faders Zibeons Asne. Oc disse vore Anas børn / Dison oc Ahalibama / det er Anas daatter. Disse vore Disons børn / Hemdan / Esban / Jethran / oc Charan. Disse vore Ezers børn / Bilhan / Sawan oc Akan. Disons børn vore / Vz oc Aran.

Disse vore Horiternis Førster / den Første Lothan / den Første Sobal / den Første Zibeon / den Første Ana / den Første Dison / den Første Ezer / den Første Disan / disse vore de Horiters Førster / som regerede i det land Seir.

Disse ere de Konger / som regere de i det land Edom / før end Jsraels børn finge Konger. Bela Beors søn vor Konge i Edom / oc hans stad hed Dinhaba. Oc der Bela døde / bleff Jobab Serah søn aff Bazra konge i hans sted. Der Jobab døde / bleff Husam / aff Themaniters land konge i hans sted. Der Husam døde / bleff Hadad Bedads søn / konge i hans sted / som slo 44 | Madianiterne paa Moabiternis marck / oc hans stad hed Auith. Der Hadad døde / regerede Samla aff Masrek / Der Samla døde / bleff Saul aff Rehoboth hoss floden konge i hans sted. Der Saul døde / bleff Baal Hanan Achbors søn / konge i hans sted. Der Baal Hanan Achbors søn døde / bleff Hadar konge i hans sted / oc hans stad hed Pagu / oc hans hustru hed Mehetabeel Matreds daatter / som vor Mesahabs daatter.

Disse vore Førsternis naffn / som komme aff Esau / effter deris Slect / Steder oc Naffn / Den Første Thimna / den Første Atwa / den Første Jetheth / den Første Ahalibama / den Første Ela / den Første Pinon / den Første Knas / den Første Theman / den Første Mibzar / den Første Magdiel / den første Jram / Disse ere Førsterne i Edom / effter som de bode i deris arffue land / oc Esau er fader til Edomiterne.

XXXVII.

JAcob bode i det land / som hans fader haffde veret fremmet vti / som vor i det land Canaan. Oc disse ere Jacobs slect. Joseph vor søtten aar gammil / der hand voctede fæ met sine Brødre / oc hand vor i sin vngdom hoss Bilha oc Silpa sin faders hustruers børn / oc hand førde for deris fader / deris onde røcte.

Oc Jsrael haffde Joseph kær offuer alle sine børn / fordi at hand afflede hannem i sin allerdom / Oc hand giorde hannem en kiortel aff atskillig farffue. Der hans brødre saae nu at deris fader elskte hannem mere end alle hans brødre / da finge de had til hannem / oc kunde icke tale it venligt ord til hannem.

Der til haffde Joseph en gong en drøm / oc sagde sine brødre der aff / da finge de end større auind til hannem. Thi hand sagde til dem / Kære hører huad ieg haffuer drømt / Mig tøckte / at wi bunde neger paa marcken / oc min Neg reisde sig op oc stod / oc eders neger bøyde dem ned for min neg trint omkring. Da sagde hans brødre til hannem / Skulde du bliffue vor Konge oc regere offuer oss? Saa finge de end mere auind til hannem for hans drøm oc tale skyld.

Der effter haffde hand end en anden drøm / den fortalde hand sine brødre / oc sagde / See / Jeg drømde end nu en drøm / Mig tøcte at Solen oc Maanen oc elleffue Stierner bøyde dem ned for mig. Oc der det bleff sagd for hans fader oc hans brødre / straffede hans fader hannem / oc sagde til hannem / Huad er det for en drøm / der du drømde: Skulde ieg oc din Moder oc dine Brødre komme / oc tilbede dig? Oc hans brødre hadede hannem / men hans fader beholt disse ord.

Der hans brødre ginge nu hen / at vocte deris faders fæ i Sichem / sagde Jsrael til Joseph / Vocte icke dine brødre fæet i Sichem? Kom / ieg vil sende dig til dem / Hand suarede / Jeg er rede. Oc hand sagde / gack bort oc see / om det gaar vel met dine brødre / oc met queget / oc sig mig suar igen / huorledis der om er / Saa sende hand hannem aff den dal Hebron / ath hand skulde gaa til Sichem.

Da fant en mand hannem / der hand gick oc foer vild paa marcken / hand spurde hannem at / oc sagde / Huem leder du effter? Hand suarede / Jeg leder effter mine brødre / kære sig mig / huor de vocte queget. Manden sagde / De droge her fra / thi ieg hørde dem sige / Lader oss gaa til Dothan / Saa gick Joseph effter sine brødre / oc fant dem i Dothan.

Der de saae hannem nu longt hen / før hand kom nær til dem / da lagde de op / at de vilde sla hannem ihiel / oc sagde til huer andre / Seer / Der kommer den Drømmere / thi kommer nu / oc lader oss myrde hannem / oc kaste hannem i en graff / oc sige / Jt ont diur haffuer ædet hannem op / saa kand mand see / huad der vil vorde aff hans drømme.

Der Ruben det hørde / vilde hand fri hannem aff deris hender / oc sagde / Lader oss icke sla hannem ihiel. Oc Ruben sagde fremdelis til dem / Vdstyrter icke Blod / men kaster hannem i en graff / her i ørcken / oc legger icke haand paa hannem / Thi hand vilde fri hannem aff deris haand / at hand kunde fli hannem til sin fader igen.

Der Joseph kom nu til sine brødre / førde de hannem aff sin kiortil met den fordelte kiortil / som hand haffde / oc toge hannem / oc kaste hannem i en graff / Men den samme graff vor tom / oc intet vand der vti / Saa sette de dem ned at æde. J det løffte de deris øyen op / oc saae en hob Jsmaeliter komme fra Gilead / met deris kamele / som bare vrter / balsam / oc myrrham / oc reisde neder til Egypten.

Da sagde Juda til sine brødre / Huad kand det hielpe oss / at wi myrde vor Broder oc dølie hans blod? Kommer / oc lader oss sellie de Jsmaeliter hannem / at vore hender ey skulle forgribe sig paa hannem / thi hand er vor Broder / vort kød oc blod / saa lydde de hannem at. Oc der de Madianiterske kiøbmend reysde der frem / droge de hannem aff graffuen / oc solde Jsmaeli 45 |terne hannem for tiue Sølffpendinge / de førde hannem ind i Egypten.

Der Ruben kom nu til graffuen igen / oc fant icke Joseph der inde / reff hand sine klæder / oc kom igen til sine brødre / oc sagde / Drengen er icke der / Huort skal ieg hen? Saa toge de Josephs kiortel / oc slactede en gedebuck / oc døpte kiortelen i blodet / oc sende samme brogede kiortel hen / oc lode hannem skicke til deris fader / oc sige / Denne haffue wi fundet / See / Om det er din søns kiortel eller ey.

Hand kende hannem / oc sagde / Det er min søns kiortel / Jt ont diur haffuer opædet hannem / Jt glubende diur haffuer sledet Joseph. Oc Jacob reff sine klæder / oc tog en sæck om sine lender / oc sørgede for sin søn long tid. Oc alle hans sønner oc døtter lagde dem effter / at husuale hannem / Men hand vilde icke lade sig trøste / oc sagde / Jeg maa fare ned i graffuen til min søn / aff stor sorg / Oc hans fader begræd hannem. Oc Madianiterne solde hannem i Egypten Potiphar / som vor Pharaos Kammersuend oc Hoffmestere.

XXXVIII.

DEt hende sig paa den samme tid / at Juda reysde fra sine brødre / oc gaff sig til en mand / i Odollam / som hed Hira. Oc der saa Juda en Cananeiske mands dotter / som hed Suha / oc tog hende. Oc der hand belaa hende / bleff hun siuglig / oc fødde en søn / den kallede hun Ger. Hun bleff atter siuglig / oc fødde en søn / den kallede hun Onan. Hun fødde atter igen en søn / den kallede hun Sela / oc hun vor i Chesib / der hun fødde hannem.

Oc Juda gaff sin første fødde søn / Ger / en hustru / som hed Thamar. Men hand vor ond for HERREN / der fore slo HERREN hannem ihiel. Da sagde Juda til Onan / Lig hoss din broders hustru / oc tag hende til ecte / at du kant opuecke din broder sæd. Men der Onan fornam / at sæden skulde icke høre hannem til / naar hand lagde sig til sin broders hustru / lod hand det falde paa iorden / oc forderffue / paa det at hand skulde icke giffue sin broder sæd. Da mishagede HERREN det hand giorde / oc hand slo hannem ocsaa ihiel.

Da sagde Juda til sin suogerske Thamar / Bliff en Encke i din faders huss / ind til min søn Sela bliffuer stor / thi hand tenckte / Maa ske at hand maatte oc dø / som hans brøder / Saa gick Thamar hen / oc bleff i sin faders huss.

Der mange dage vore nu forløbne / døde Suha daatter Juda hustru. Oc effter at Juda haffde vdsørget / gick hand hen op til Thimnath at klippe sine faar / met sin hyrde Hira aff Odollam. Da bleff det sagd til Thamar / See / din Suoger gaar op til Thimnath ath klippe sine faar. Da lagde hun sine encke klæder aff sig / som hun bar / oc skiulte sig met en kaabe / oc huiuede sig / oc sætte sig vden for dørren paa veyen til Thimnath / thi hun saa / at Sela vor bleffuen stor / oc hun bleff hannem icke giffuen til hustru.

Der Juda nu saa hende / mente hand / at det haffde veret en skøge / for hun haffde skiult sit ansict / Hand gick aff veyen til hende / oc sagde / Kære / lad mig ligge hoss dig / thi hand viste icke at det vor hans søns hustru. Hun suarede / Huad vilt du giffue mig / at du maat ligge hoss mig? Hand sagde / Jeg vil sende dig en gedebuck aff hiorden. Hun suarede / Da faa mig pant / til du sender mig hannem. Hand sagde / Huad vilt du / at ieg skal faa dig til pant? Hun suarede / Din Ring / din næse Klud / oc din Kæp / som du haffuer i din haand. Saa gaff hand hende det / och laa hoss hende / Oc hun vndfick aff hannem. Saa stod hun op oc gick bort / oc lagde kaaben aff sig / oc førde sig i sine encke klæder igen.

Oc Juda sende gedebucken met sin hyrde aff Odollam / at hand skulde hente pantet igen aff quinden / oc hand fant hende icke. Da spurde hand folckene samme sted / oc sagde / Huor er den skøge / som sad vde hoss veyen? De suarede / Jngen skøge vor der. Oc hand kom igen til Juda / oc sagde / Jeg fant hende icke / oc folckene der sammested sagde / at der vor ingen skøge. Da sagde Juda / Beholde sig det / hun kand dog icke tale ilde paa oss / thi ieg haffuer sent gedebucken frem / oc du kunde icke finde hende.

Tre maanede der effter bleff der sagd til Juda / Thamar din søns hustru er en skøge / oc see / hun er der til met bleffuen siuglig i skørleffnet. Da sagde Juda / Henter hende hid / hun skal brendis. Oc der hun bleff fremled / skickede hun til sin suoger / oc sagde / Aff den mand er ieg siuglig / som dette hører til. Oc sagde / Kender du oc / huem denne Ring / oc denne Klud / oc denne Kæp tilhøre? Juda kende det / oc sagde / Hun er retferdigere end ieg / thi ieg gaff hende icke min søn Sela / oc hand laa icke siden meer hoss hende.

Der hun skulde føde / da haffde hun tuillinge i sit liff. Oc som hun nu fødde / kom der en haand frem / Da tog Jordemoderen oc bant en rød traad der om / oc sagde / Denne skal først 46 | fødis. Men der hand tog sin haand ind igen / da bleff hans broder fød / Oc hun sagde / Hui haffuer du for din skyld giort saadan en sønderriffuelse? Oc mand kallede hannem Peretz. Siden bleff hans broder fød / som haffde den røde traad om sin haand / oc mand kallede hannem Serah.

XXXIX.

JOseph bleff ført neder i Egypten / oc Potiphar en Egyptiske mand / kong Pharaos Kammerherre oc Hoffmestere / købte hannem aff Jsmaeliterne / som førde hannem neder. Oc HERREN vor met Joseph / at hand bleff en løcksalig mand / oc vor i sin Herris den Egypters huss. Oc hans Herre saa / at HERREN vor met hannem / thi alt det hand giorde / det loed HERREN vel løckis for hannem. Saa at hand fant naade hoss sin Herre / oc bleff hans tienere / oc hand gaff hannem befalning offuer sit huss / oc alt det hand haffde / gaff hand vnder hans hender. Oc fra den tid / hand haffde befalit hannem sit huss och alt sit godz velsignede HERREN den Egypters huss / for Josephs skyld / oc der vor idel HERRENS velsignelse offuer alt det hand haffde / baade hiemme i husene oc paa marcken. Der fore gaff hand alting vnder Josephs hender / som hand haffde / oc skøtte selff intet der om / men hand haffde hannem / vden oed oc drack. Oc Joseph vor skøn oc deylig i sit ansict.

Oc det hende sig effter dette vor skeet / at hans Herris hustru kaste sine øyen til Joseph / oc sagde / Soff hoss mig. Men hand vilde icke / oc sagde til hende / See / Min Herre beuarer sig met inted for mig / huad i huset er / oc alt huad hand haffuer / det haffuer hand giffuit vnder mi ne hender / oc hand haffuer inted saa kaasteligt i hans huss / at hand det forholder for mig / vden dig / i det / du est hans hustru. Huorledis skulde ieg da nu gøre saa stor ondskaff / och synde mod Gud? Oc hun haffde daglige saadane ord met Joseph / men hand lydde hende icke at / at hand vilde soffue hoss hende / eller vere hoss hende.

Oc det hende sig en dag / at Joseph gick i husit / at skicke huad hand haffde der at gøre / oc der vor icke it menniske aff folcket i husit til stede / Oc hun tog hannem fat ved hans klæder / oc sagde / Soff hoss mig. Men hand loed sin kledebon i hendis haand / oc flyde / oc løb aff husit. Der hun saa nu / at hand loed sin klædebon i hendis haand / oc vndflyde hen vd / da kallede hun folcket i husit / oc sagde til dem / Seer / hand haffuer ført oss den Ebreiske Mand her ind / ath hand skal gøre oss skam. Hand kom hid ind til mig / oc vilde soffue hoss mig / men ieg robte met høy røst / oc der hand hørde / at ieg saa robte oc skreg / da forlod hand sin klædebon hoss mig / oc flyde / oc løb hen vd.

Oc hun lagde hans klædebon hoss sig / til hans Herre kom hiem / oc talede til hannem lige de samme ord / oc sagde / Her kom den Ebreiske suend ind til mig / som du haffuer ført oss her ind / oc vilde giort mig skendsel / men der ieg skreg oc robte / da forlod hand sin klædebon hoss mig / oc flyde hen vd. Der hans Herre hørde sin hustruis ord / som hun talede til hannem / och sagde / Saa haffuer din tienere giort mod mig / da bleff hand megit vred.

Da tog hans Herre hannem / oc kaste hannem i fengsel / som Kongens fanger laae vti / oc hand laa der i fengsel. Men HERREN vor met hannem / oc bøyde sin miskundhed til hannem / oc loed hannem finde naade hoss fengselens Forstandere / at hand befol hannem vnder hans haand / alle fangerne som vore i fengselet / saa at alt det som der skulde gøris / det motte hand bestille. Thi Forstanderen for fengselet tog sig inted til / fordi at HERREN vor met Joseph / oc HERREN gaff løcke til det / som hand giorde.

XL.

OC det hende sig der effter / at Kongens aff Egypten Skenck oc Bagere syndede mod deris Herre kongen aff Egypten. Oc Pharao bleff vred paa baade sine tienere / paa den øffuerste skenck oc øffuerste bagere / oc loed sætte dem i Hoffmesterens huss vti fengsel / der som Joseph laa fangen. Oc Hoffmesteren sette Joseph offuer dem / at hand skulde tiene dem / Och de sade nogle dage i fengselet.

Oc Kongens aff Egypten Skenck oc Bagere / drømde baade en nat / huer sin drøm / oc huer deris drøm haffde sin vdleggelse. Der Joseph kom nu ind til dem om morgenen / oc saa / at de vore bedrøffuede / spurde hand dem at / oc sagde / Hui ere i saa bedrøffuede i dag? 47 | De suarede / wi drømde / oc her er ingen som kand oss det vdtyde / Joseph sagde / vdtydningen hører Gud til / siger mig dog det.

Da fortalde den øffuerste Skenck Joseph sin drøm / oc sagde til hannem / Mig drømde / at der vor it Wintræ for mig / som haffde tre vinrancker / oc det bleff grønt / voxte oc blomstrede / oc vindruerne der paa bleffue mode / oc ieg haffde Pharaos begere i min haand / oc tog bærene oc trøcte dem i begeret / oc fick Pharao begeret i haanden.

Da sagde Joseph til hannem / Denne er vdtydningen der paa / Tre vinrancker ere tre dage / oc effter tre dage skal Pharao ophøye dit hoffuit / oc sette dig i dit embede igen / at du skalt faa hannem begeret i haanden / som du pleyde at gøre / der du skencte for hannem. Men tenck paa mig / naar det gaar dig vel / oc gør da miskundhed mod mig / at du paaminder Pharao / at hand tager mig aff dette huss / Thi ieg er hemmelige staalen aff de Ebreers land / Der til haffuer ieg oc her inted giort / at de haffue sæt mig ind.

Der den øffuerste Bagere saa / at vdtydningen vor god / sagde hand til Joseph / Mig drømde ocsaa / Jeg bar tre huide kurffue paa mit hoffuit / oc i den øffuerste kurff vor alle honde bagen mad til Pharao / oc fulene ode aff kurffuen paa mit hoffuit. Da suarede Joseph / oc sagde / Det er vdtydningen der paa. Tre kurffue / ere tre dage / oc effter tre dage skal Pharao ophøye dit hoffuit / oc henge dig i en galie / oc fulene skulle æde dit kød aff dig.

Oc det skede paa den tredie dag / da holt Pharao sin Aarssdag / oc giorde alle sine tienere it gestebud / da opløffte hand den øffuerste Skenckis hoffuit / oc den øffuerste Bageris hoffuit blant sine tienere / oc sette den øffuerste Skenck til sit skencke embede igen / at hand skulde recke begeret i Pharaos haand / Men den øffuerste Bagere loed hand henge / som Joseph haffde vdtydet dem. Oc den øffuerste Skenck tencte inted paa Joseph / men forglemde hannem.

XLI.

OC thu aar der effter / haffde Pharao en drøm / huorledis hand stod hoss it vand oc see / aff vandet opstigede siw fede deylige Kiør / oc de ginge i god gresgong. Effter disse saa hand siw andre opstige aff vandet / de vore slemme oc magre / oc de ginge til de andre Kiør paa brædden hoss vandet / oc de slemme oc magre Kiør opsløge de siw skøne fede Kiør / saa vognede Pharao.

Oc hand falt atter i søffn / oc drømde anden gong / oc saa / ath der voxte siw Ax paa it straa fulde oc tycke. Der effter saa hand siw tynde oc suedne Ax opkomme / oc de siw magre Ax opsløge de siw tycke oc fuldsomme Ax. Da vognede Pharao / oc fornam / at det vor en drøm. Oc om morgenen / vor hans Aand bekumret / oc hand sende vd / oc loed kalde alle Spaamend i Egypten oc alle Vise / oc fortalde dem sine drømme / men der vor ingen / som kunde vdtyde Pharao dem.

Da talede den øffuerste Skenck til Pharao / oc sagde / Jeg kommer i dag min synd i hw / der Pharao bleff vred paa sine tienere / oc kaste mig oc den øffuerste Bagere i fengsel / vti Hoffmesterens huss / Da drømde oss baade en nat huer sin drøm / och huer vederforis effter hans drømmis vdtydning / oc der vor hoss oss en Ebreiskdreng / Hoffmesterens tienere / hannem fortalde wi dem / oc hand vdtyde oss vore drømme / huer effter sin drøm. Oc det gick oss lige saa / som hand vdlagde dem / Thi ieg er sæt i mit embede igen / oc den anden er hengd.

Da sende Pharao hen / oc loed kalde Joseph / oc de lode hannem strax aff fengselet / oc hand loed sig rage / oc førde sig i andre klæder / oc kom ind til Pharao. Da sagde Pharao til hannem / Jeg drømde en drøm / oc her er ingen / som kand vdtyde den / Men ieg haffuer hørt sige om dig / at naar du hører naagen drøm / da kant du vdtyde hannem. Joseph suarede Pharao / oc sagde / Det staar icke til mig / Gud skal dog spaa Pharao got.

Da sagde Pharao frem for Joseph / Mig drømde / Jeg stod paa brædden hoss vandet / oc saa siw skøne fede Kiør opstige aff vandet / oc de ginge oc ode i engen. Oc effter dem saa ieg siw andre tørre / saare slemme oc magre Kiør opstige / Jeg haffuer icke seet dem saa slemme i gantske Egypti land. Oc de siw magre oc slemme Kiør / opode de siw første fede Kiør. Oc der de haffde ædet dem op / da kunde mand dog icke kende det paa dem / at de haffde ædet dem / oc de vore slemme lige som tilforn / oc da vognede ieg op.

Siden saa ieg atter i min drøm / siw Ax voxe paa it straa / fulde oc tycke. Der effter ginge siw tørre Ax op / som vore tynde oc suedne / oc de siw tynde Ax / opsløge de siw tycke Ax / oc ieg haffuer sagt Spaamendene det / men de kunde icke vdtyde mig det.

Joseph suarede Pharao / Baade Pharaos drømme ere alt it / thi Gud giffuer Pharao til kende / huad hand vil gøre. De siw skøne Kiør ere siw Aar / oc de siw gode Ax / ere och de siw 48 | Aar / det er en honde drøm. De siw magre oc slemme Kiør / som opstigede effter de andre / det ere siw Aar / oc de siw magre oc suedne Ax / ere siw aar dyr tid / Dette er nu det som ieg haffuer sagd Pharao / at Gud giffuer Pharao til kende / huad hand vil gøre.

See / Siw rige Aar skulle komme i gantske Egypti land. Oc effter de samme skulle komme siw aar dyr tid / at mand skal forglemme al saad an offuerflødighed i Egypti land / oc den dyre tid skal fortære Landet / ath mand intet skal vide aff den offuerflødighed i landet / for den dyre tid / som her effter kommer / thi hun bliffuer meget suar. Men det som Pharao haffuer anden gong drømt / betyder / at Gud skal visselige oc snarlige gøre dette.

Saa see sig nu Pharao om en viiss oc forstandig Mand / som hand kand sette oc skaffe offuer Egypti land / ath hand skicker befalnings Mend offuer Landet / och tager den femte del i Egypti land / i disse siw rige Aar / oc samle alle honde spisning / vdi de gode tilkommende aar / at de samle korn ind i Pharaos kornhuss / til forraad i Stæderne / oc foruare det / at mand kand finde beskicket spisning for landet vti de siw dyre Aar / som skulle komme offuer Egypti land / at Landet icke forderffuis aff hunger.

Denne tale behagede Pharao oc alle hans Tienere vel. Oc Pharao sagde til sine tienere / Huor skulle wi kunde finde saadan en Mand / i huilcken Guds aand er? Oc hand sagde til Joseph / Effterdi at Gud haffuer ladet dig alt dette vide / da er der ingen saa forstandig och viiss som du est. Du skalt vere offuer mit Huss / oc alt mit Folck skulle vere dine ord lydige / alene det Kongelige Sæde vil ieg haffue offuer dig.

Oc Pharao sagde ydermere til Joseph / See / Jeg haffuer sæt dig offuer alt Egypti land. Oc hand tog sin Ring aff sin haand / oc sætte den paa Josephs haand / oc klædde hannem i huit silcke / oc hengde en Guldkæde om hans halss / oc loed hannem age paa sin anden vogen / oc loed vdrobe for hannem / Hand er Landsens Fader / oc sette hannem offuer gantske Egypti land. Oc Pharao sagde til Joseph / Jeg er Pharao / vden din vilie skal ingen røre sin haand eller sin fod i ganske Egypti land / oc kallede hannem / det hemmelige Raad / oc hand gaff hannem As nath til hustru / som vor Potiphere prestis daatter i On.

Saa foer Joseph vd / at bese Egypti land / Oc hand vor trediue aar gammil / der hand stod 49 | for Pharao / kongen i Egypten / oc foer vd fra Pharao / oc reisde gennem gantske Egypti land. Oc landet giorde saa i de siw rige Aar / oc samlede i de siw aar al den spisning / som vor i Egypti land / oc lagde den ind i Stæderne / Huad der voxte paa marckene omkring huer Stad til spisning / det lagde de hen ind / Saa samlede Joseph korn til hobe / offuermaade megit / som sanden vid haffuit / saa / at hand loed aff at telle det / thi mand kunde det icke telle.

Oc Joseph afflede tho sønner før end den dyre tid kom / huilcke Asnath Potiphere prestis daatter i On fødde hannem. Oc kallede den første Manasse / thi Gud (sagde hand) haffuer ladet mig forglemme al min wløcke / oc alt min faders huss. Den anden kallede hand Ephraim / thi Gud (sagde hand) haffuer ladet mig voxe i dette land / som ieg vor elendig vdi.

Der de siu fructsommelige Aar vore nu fremgongne i Egypti land / da begynte de siw dyre Aar at komme / huilcke Joseph haffde talet om. Oc der bleff en dyr tid i alle land / Men der vor Brød i gantske Egypti land. Der nu det gantske Egypti land oc led hunger / robte folcket til Pharao om brød. Men Pharao sagde til alle Egypterne / Gaar hen til Joseph / oc huad hand siger eder / gører det. Der nu i det gantske land vor dyr tid / da oplod Joseph alle stede Kornhuss / oc solde Egypterne / thi den dyre tid bleff io lenger io større i landet. Oc alle land komme ind i Egypten / at købe aff Joseph / thi den dyre tid vor stor i alle land.

XLII.

DEr Jacob saa / at der vor Korn falt i Egypten / sagde hand til sine Sønner / Hui see i eder saa lenge om? See / Jeg hører / ath der sellis korn i Egypten / Farer hen ned / oc køber oss korn / at wi kunde leffue / oc icke dø. Saa fore thi Josephs brødre hen ned / at købe korn i Egypten. Men Jacob loe dicke BenJamin Josephs broder fare met sine brødre / thi hand sagde / Hannem motte naagen wløcke vederfaris.

Saa komme Jsraels børn at købe korn / met andre som fore met dem / thi det vor oc dyrt i det land Canaan.

Oc Joseph vor Regente i landet / oc hand solde alt folckit i landet korn. Der hans brødre komme nu til hannem / fulde de ned til iorden for hannem paa deris ansict. Och hand saa paa dem / oc kende dem / oc holt sig fremmet mod dem / oc talede hart met dem / oc sagde til dem / Hueden komme i: De sagde / Aff det land Canaan / at købe spise. Men alligeuel at hand kende dem / saa kende de hannem dog icke.

Oc Joseph tenckte paa de drømme / som hand haffde før drømt om dem / oc sagde til dem J ere speyere / oc ere komne at besee / huor landet er aabet. De suarede hannem / Ney / min Herre / Dine tienere ere komne at købe spise. Wi ere alle en Mands sønner / Wi ere ærlige / oc dine tienere haffue aldrig veret speyere. Hand sagde til dem / Ney / Men i ere komne at besee / huor landet er aabet. De suarede hannem / Wi dine tienere ere tolff brødre en Mands sønner i det land Canaan / oc den yngste er end nu hoss vor fader / Men den ene er icke mere til.

Joseph sagde til dem / Det er det som ieg haffuer sagd / Jere speyere. Der paa vil ieg prøffue eder / ved Pharaos liff / J skulle icke komme heden / før eders yngste broder kommer hid. Sender en aff eder bort / at hente eders broder / Men i skulle vere fangne. Saa vil ieg prøffue eders tale / om i fare met sandhed eller ey / Thi hues det icke er / da ere i ved Pharaos liff / speyere. Saa loed hand foruare dem tilsammen i tre dage.

Men den tredie dag sagde hand til dem / Ville i leffue / da gører saa / thi ieg frøcter Gud. Ere i ærlige / da lader en aff eders brødre ligge bunden i eders fengsel / men fare i hen / oc fører hiem det som i haffue købt for hunger / oc henter eders yngste broder til mig / saa vil ieg tro eders ord / at i skulle icke dø / Oc de giorde saa.

Men de talede mellem dem selffue / Dette haffue wi forskyldet paa vor broder / at wi saae hans siæls angist / at hand bad oss ynckelige / oc wi vilde icke høre hannem / Der fore kommer nu denne drøffuelse offuer oss. Ruben suarede dem / oc sagde / Talede ieg det icke til eder / der ieg sagde / Gører eder icke synd paa drengen / oc i vilde icke høre? Nu vdkreffuis hans blod. Men de viste icke at Joseph forstod det / thi hand talede met dem ved en Tolck / oc hand vende sig fra dem / oc græd. Der hand vende sig nu til dem igen / oc talede met dem / tog hand aff dem Simeon / oc bant hannem for deris øyen.

Oc Joseph gaff befalning / at mand skulde fylde deris Sæcke met korn / oc giffue dem deris pendinge igen / huer i sin sæck / der til met tæring paa veyen / oc mand giorde saa mod dem. Oc de lagde deris vare paa deris Asne / oc fore der fra. Men der en loed sin sæck op / at hand vilde giffue sin Asen foder i herberet / da bleff hand sine pendinge var / at de laae offuen i sæcken / oc hand 50 | sagde til sine brødre / Mine pendinge ere komne til mig igen / see / de ere i min seck. Da falt dem deris hierte / oc de bleffue forskreckede mellem huer andre / oc sagde / Huor fore haffuer Gud giort oss dette?

Der de komme nu hiem til deris fader Jacob i det land Canaan fortalde de hannem alt det som dem vor vederfaret / oc sagde / Den mand som er Herre i landet / talede oss haardelige til / oc holt oss for landens speydere. Oc der wi suarede hannen / Wi ere ærlige / oc vore aldrig speydere / men tolff brødre vor faders sønner / Den ene er icke mere til / och den yngste er end nu hoss vor fader i det land Canaan / Da sagde Landsherren til oss / Der paa vil ieg mercke om i ere ærlige / Lader en aff eders brødre bliffue her hoss mig / oc tager nødtørfftighed for eders huss / oc farer hen / oc henter eders yngste broder hid til mig / Saa mercker ieg / at i ere icke speydere / men ærlige / Saa vil ieg oc giffue eder eders broder igen / oc i mue Købsla her i landet.

Oc der de tømde deris secke / fant huer sin pendinge knude i sin seck. Oc der de saae / at det vor deris pendinge knuder / disligist deris Fader / da bleffue de forferede.

Da sagde Jacob deris fader til dem / J berøffue mig mine børn fra. Joseph er icke mere til / oc Simeon er borte / Ben Jamin ville i tage hen / Det gaar altsamen offuer mig. Ruben suarede sin fader / oc sagde / Fører ieg icke dig hannen igen / da sla baade mine sønner ihiel / Antuorde hannem ekon i min haand / ieg vil føre dig hannem igen. Hand sagde / Min søn skal icke fare hen ned met eder / thi hans broder er død / oc hand er alene bleffuen igen / oc der som hannem komme naagen wløcke til paa veyen / som i reyse hen paa / da skulde i føre mine graa haar met hiertens sorg til graffuen.

XLIII.

DEn dyre tid trengde dem fast i landet. Oc der det vor fortæret huad korn de haffde ført aff Egypten / sagde deris fader til dem / Farer hen igen och køber oss naaget at æde. Da suarede Juda hannem / oc sagde / Manden lagde oss det haardelige fore / oc sagde / J skulle icke see mit ansict / vden eders Broder er met eder. Er det nu saa / at du sender vor Broder met oss / da ville wi fare hen / oc købe dig naaget at æde. Men vilt du icke sende hannen met oss / da fare wi icke hen ned / thi Manden sagde til oss / J skulle icke see mit ansict / vden eders Broder er met eder.

Jsrael sagde / Hui haffue i giort saa ilde mod mig / at i sagde Manden / at i haffde end nu en broder? De suarede / Manden spurde saa nøye om oss oc vor slect / oc sagde / Leffuer eders fader end nu? Haffue i oc end nu en broder? Da suarede wi hannem / effter som hand oss adspurde. Huorlunde kunde wi saa lige vide / at hand skulde sige / Fører eders broder hid ned met eder.

Da sagde Juda til sin fader Jsrael / Lad drengen fare met mig / at wi kunde gøre oss rede oc reyse / oc leffue / oc icke dø / baade wi oc du oc vore smaa børn / Jeg vil vere god for hannem / du skalt kreffue hannem aff mine hender. Der som ieg icke fører dig hannem igen / oc setter hannem for dine Øyen / da vil ieg bære skyld der fore alle mine dage / Thi der som wi icke haffde tøff uet / haffde wi allerede vel tho gonge veret her igen.

Da sagde deris fader Jsrael til dem / Skal det da saa endelige vere / da gører det. Oc tager aff landens beste fruct i eders secke / oc fører Manden hen ned til skenck / naaget Balsam / oc hunnig / oc vrter / oc myrha / oc Dadel / oc Mandel / Tager oc andre pendinge met eder / oc de pendinge som vore komne offuen i eders secke tager oc igen met eder / maa velske der er en vildfarelse paa ferde. Tager der til eders broder / gører eder rede / oc farer hen til Manden igen. Den almectigste Gud giffue eder barmhiertighed for den Mand / at hand vil lade følge den anden eders broder oc denne Ben Jamin til bage igen met eder / Men ieg maa vere som den / sine børn ere berøffuede fra.

Saa toge de samme gaffuer / oc dubbelt pendinge met dem / oc Ben Jamin / giorde dem rede / droge i Egypten / oc ginge frem til Joseph. Da saa Joseph dem met Ben Jamin / oc sagde til sin Husfoget / Følge disse mend til huss / och slacte oc red til / thi de skulle æde met mig til middag. Oc manden giorde / som Joseph befol hannem / oc fulde Mendene i Josephs huss.

Men de frøctede dem for de bleffue indlidde i Josephs huss / oc sagde / Wi ere hid indførde for de pendinge skyld / som wi tilforn funde i vore secke / at hand kand komme oss skylden paa / oc lade en dom gaa offuer oss / at hand der met kand tage oss til sine egne træle / met vore Asne. Der fore ginge de til Josephs Huffoget / oc talede met hannem for dørren / oc sagde / Min Herre / wi vore tilforn dragne her ned at købe spisning / oc der wi komme i herberet / oc oplode vore secke / see / da haffde huer sine pendinge offuen i sin seck met fuld vect / Der fore haffue wi nu ført dem 51 | hid met oss igen. Wi haffue oc taget andre pendinge met oss / at købe spisning fore / Men wi vide icke huo der lagde oss vore pendinge i vore Sæcke.

Da sagde hand / Verer til freds / frøcter inted / eders Gud oc eders faders Gud haffuer giffuit eder it ligende fæ i eders sæcke / ieg fick eders pendinge. Oc hand loed Simeon vd til dem / oc førde dem i Josephs huss / oc gaff dem vand / ath de tode deris føder / oc gaff deris asne foder. Men de redde deris gaffuer til mod at Joseph skulde komme om middagen / Thi de haffde hørt / at de skulde der faa mad.

Der Joseph gick nu ind i huset / bare de hannem deris gaffuer i deris hender / oc fulde ned paa iorden for hannem. Men hand hilsede dem venlige / oc sagde / Gaar det den gamle Mand eders fader vel / som i sagde mig aff? Leffuer hand end nu? De suarede / Det gaar din tienere vor fader vel / oc hand leffuer end nu / oc de neyede / oc fulde ned for hannem.

Da oplod hand sine øyen / oc saa sin broder Ben Jamin sin moders søn / oc sagde / Er det eders yngste broder / som i sagde mig aff? Oc sagde fremdelis / Gud vere dig naadig min Søn. Oc Joseph skyndede sig / thi hans hierte brende mod hans brødre / oc hand søcte / huor hand kunde græde / oc gick ind i sit kammer / oc græd der. Oc der hand haffde toed sit ansict / gick hand vd / oc holt sig vel / oc sagde / Legger brød paa bordet.

Saa bar mand besynderlige for hannem / oc besynderlige for dem / och besynderlige for Egypterne / som ode met hannem / Fordi at Egypterne torde icke æde met Ebreerne / thi det er dem verstyggeligt. Oc mand sette dem tuert offuer fra hannem / den førstefødde effter sin fødsel / oc den yngste effter sin vngdom / der paa forundrede de andre mellem dem. Saa bar mand mad for dem / aff hans bord / Men Ben Jamin fick fem gonge mere end de andre / Oc de drucke / oc bleffue druckne met hannem.

XLIIII.

JOseph befol sin Husfoget / oc sagde / Fylde disse Mend deris sæcke met spisning / saa megit som de kunde føre / oc læg huer sine pendinge øffuerst i hans sæck. Och læg min sølff skaal øffuerst i den yngstis sæck / met de pendinge for kornet / Hand giorde som Joseph sagde hannem.

Om morgenen der det bleff liust / lode de mendene fare met deris asne. Det de vore farne aff staden / oc icke longt komne / sagde Joseph til sin Huffoget / Op / oc forfølg de mend / oc naar du faar fat paa dem / da sig til dem / Huor fore haffue i betalet got met ont? Er det icke det / som min Herre dricker aff / oc bruger sin spaadom met? J haffue ilde giort. Oc der hand fick fat paa dem / da talede hand disse ord met dem.

De suarede hannem / Hui taler min Herre saadane ord? Det vere longt fra dine tienere saadant at gøre. See / de pendinge / som wi funde offuen i vore sæcke / haffue wi ført til dig igen / aff det land Canaan / oc huorledis skulde wi da nu stiele enten sølff eller guld? Huem hun findis hoss blant dine tienere / hand skal dø / der til ville wi ocsaa vere min Herris tienere. Hand sagde / Ja / det skal saa vere / som i haffue talet / hoss huilcken hun findis / hand skal vere min tienere / men i skulle vere fri.

Saa hastede de / oc huer lagde sin sæck aff paa iorden / och huer opløsde sin sæck. Oc hand rand sagede / oc begynte paa den største indtil den yngste / da bleff skaalen funden i Ben Jamins sæck. Da reffue de deris klæder / oc huer lagde paa sit asen / oc fore i Staden igen.

Oc Juda gick met sine brødre i Josephs huss / thi hand vor end da der / oc de fulde ned paa iorden for hannem. Da sagde Joseph til dem / Hui torde i det gøre? Vide i icke at saadan en mand / som ieg er / kunde giede til? Juda sagde / Huad skulle wi sige min Herre / eller huad skulle wi tale? Oc huorledis kunde wi aarsage oss? Gud haffuer fundet dine tieneris synd. Wi oc hand / som skaalen er funden hoss / ere mine Herris tienere. Hand sagde / det vere longt fra mig at ieg skulde det gøre / den mand som skaalen er funden hoss / skal vere min tienere / men drage i op met fred til eders fader.

Da gick Juda frem til hannem oc sagde / Min Herre / Lad din tienere tale it ord for dine øern / Min Herre / oc din vrede forhaste sig icke paa din tienere / thi du est som Pharao. Min Herre spurde sine tienere at / oc sagde / Haffue i oc en fader eller broder: Da suarede wi / Wi haffue en fader hand er gammil / oc en vng dreng hand afflede i sin allerdom / oc hans broder er død oc hand er ene igen effter sin moder / oc hans fader haffuer hannem kær Da sagde du til dine tienere / Fører hannem hid ned til mig / ieg vil beuise hannem naade? Da suarede wi min Herre / Drengen kand icke komme fra sin fader / der som hand komme fra hannem / da døde hand. Da sagde du til dine tienere / kommer icke eders yngste broder hid met eder / da skulle i icke see mit ansict mere.

52 | Da fore wi hen op til din tienere / min fader / oc gaffue hannem min Herris tale til kende. Da sagde vor fader / Drager bort igen / oc køber oss naagen fetalie. Da suarede wi / Wi kunde icke fare hen ned / vden vor yngste broder er met oss / da ville wi reyse ned / Thi wi motte icke see den Mands ansict / der som vor yngste broder icke er met oss. Da sagde din tienere / min fader / til oss / J vide / at min hustru haffuer født mig tho / den ene gick hen vd fra mig / oc mand siger / at hand er ihiel reffuen / oc ieg saa hannem icke siden. Der som i toge ocsaa denne fra mig / oc hannem komme naagen wløcke til / da førde i mine graa haar ned til graffuen met drøffuelse.

Der som ieg komme nu hiem til din tienere / min fader / oc drengen vore icke met oss / effterdi hans siæl henger til dennis siæl / da skeer det / naar hand seer / at drengen er icke der / ath hand døer / Saa førde da wi dine tienere / din tieneris vor faders graa haar / met hierte sorg til graff uen. Thi ieg / din tienere / vor god for drengen / til min fader / oc sagde / Fører ieg dig hannem icke igen / da vil ieg lide skyld der fore / alle mine dage. Lad der fore din tienere bliffue her / i drengens sted / at tiene min Herre / oc lad drengen fare op met sine brødre. Thi huorledis skulde ieg fare hen op til min fader / der som drengen er icke met mig? Jeg motte da see den iemmer / som min fader skulde offuergaa.

XLV.

DA kunde Joseph icke lenger holde sig / for alle dem som stode omkring hannem / oc hand robte / Lader huer mand gaa vd fra mig / oc der stod icke it menniske hoss hannem / der Joseph kende sig ved sine brødre. Oc hand græd saa høyt / at Egypterne oc de i Pharaos huss hørde det / oc sagde til sine brødre / Jeg er Joseph / leffuer min fader end nu? Oc hans brødre kunde inted suare hannem / saa forfærede bleffue de for hans ansict.

Da sagde hand til sine brødre / kommer dog hid til mig / oc de ginge til hannem / oc hand sagde / Jeg er Joseph eders broder / den i solde til Egypten. Bekumrer eder nu inted / oc tencker icke at ieg er der fore vred / at i solde mig hid ind / Thi for eders liffs skyld / haffuer Gud sent mig hid for eder. Thi det er nu thu aar siden / at den dyre tid er i landet / oc her staa end nu fem aar igen / vdi huilcke mand skal huercken pløye eller høste. Men Gud haffuer sent mig hid for eder / at hand vil lade eder bliffue ved paa iorden / oc frelse eders liff met en stor beredning. Oc nu haffue i icke sent mig hid / men Gud / oc Hand haffuer sæt mig til Pharaos Fader / oc til en Herre offuer alt hans huss / oc til en første offuer alt Egypti land.

Skynder eder nu oc reyser hen op til min fader / oc siger til hannem / Dette lader Joseph din søn dig sige / Gud haffuer sæt mig til en Herre offuer al Egypten / Kom her nid til mig / tøffue icke / du skalt bo i det land Gosen / oc vere hart hoss mig / du oc dine børn / och dine børne børn / dit queg lidet oc stort / oc alt det du haffuer / ieg vil der besørge dig. Thi der staar end nu fem dyre aar til / paa det du skalt icke forderffuis met dit huss / oc alt det du haffuer. See / eders øyen see / oc min broders Ben Jamins øyen / at ieg taler mundelige met eder. Forkynder min Fader al min hærlighed i Egypten / oc alt det som i haffue seet / skynder eder oc kommer hid ned met min fader.

Saa falt hand sin broder Ben Jamin om halsen / oc græd / oc Ben Jamin græd ocsaa om hans halss. Oc hand kyste alle sine brødre / oc græd offuer dem / Der effter talede hans brødre met hannem.

Oc det røctedis i Pharaos huss / at Josephs brødre vore komne / det behagede Pharao vel oc alle hans tienere. Oc Pharao sagde til Joseph / Sig dine brødre / Gører saa / belader eders diur / farer hen / Oc naar i komme i det land Canaan / da tager eders fader / oc eders folck / oc kommer til mig / ieg vil giffue eder godz i Egypti land / at i skulle æde aff det beste i landet. Oc biud dem / Gører lige saa / Tager eder vogne aff Egypti land / til eders børn oc hustruer / oc tager eders fader oc kommer. Oc seer icke ved for eders boskaff skyld / Thi alt det som er i Egypti land / skal vere eders.

Oc Jsraels børn giorde saa. Oc Joseph fick dem vogne som Pharao befol oc tæring paa veyen / hand gaff oc huer aff dem it par hellig dagis klæder / Men Ben Jamin gaff hand tryhundrede sølffpendinge / oc fem par hellig dagis klæder. Oc hand sende sin fader der hoss / thi Asne ladde met godz aff Egypten / oc thi Aseninder met korn / brød oc fetalie / til sin fader paa veyen. Saa forlod hand sine brødre / oc de fore bort / oc hand sagde til dem / Kiffuis icke paa veyen.

Saa droge de hen op aff Egypten oc komme i det Land Canaan til deris fader Jacob / oc forkyndede hannem / oc sagde / Joseph leffuer end nu / oc er en Herre offuer alt Egypti land. 53 | Men hans hierte tenckte longt anderledis / thi hand trode dem icke. Da sagde de hannem alle Josephs ord / som hand haffde sagd til dem. Oc der hand saa vognene / som Joseph haffde sent hannem at fare did met / bleff Jacobs deris faders aand leffuendis. Oc Jsrael sagde / Det er mig nock at min søn Joseph leffuer end nu / Jeg vil hen oc see hannem før ieg døer.

XLVI.

SAa drog Jsrael bort met alt det hand haffde. Och der hand kom til Bersaba / offrede hand sin faders Jsaacss Gud offer. Oc Gud sagde til hannen om natten i en syn / Jacob / Jacob / Hand sagde / Her er ieg. Oc hand sagde / Jeg er Gud / din faders Gud / Frøcte dig icke at drage ned til Egypten / Thi der vil ieg gøre dig til it stort folck. Jeg vil fare nid met dig i Egypten / oc ieg vil føre dig hid op igen / Oc Joseph skal legge sine hender paa dine øyen.

Saa giorde Jacob sig rede fra Bersaba / oc Jsraelss børn førde deris fader Jacob met deris smaa børn oc hustruer paa vognene som Pharao haffde sent at føre dem paa. Oc de toge deris fæ oc bohaffue / som de haffde forhuerffuet i det land Canaan / oc komme saa til Egypten / Jacob oc al hans Sæd met hannem / hans Sønner oc hans Sønners sønner met hannem / hans Døtter oc hans børne døtter / oc al hans Sæd / førde hand met sig til Egypten.

Disse ere Jsraelss Børns naffn / som komme i Egypten / Jacob oc hans sønner. Ruben Jacobs første fødde søn. Rubens børn / Hanoch / Pallu / Hezron oc Charmi. Simeons børn / Jemuel / Jamin / Ohad / Jachin / Zohar oc Saul den Cananeiske quindis søn. Leui børn / Gerson / Cahath oc Merari. Juda børn / Ger / Onan / Sela / Perez oc Serah. Men Ger oc Onan vore døde i det land Canaan. Men Perez børn / Hezron oc Hamul. Jsaschars børn / Thola / Phua / Job oc Semrom. Sebulons børn / Sered / Elon oc Jahleel. Disse ere børn aff Lea / som hun fødde Jacob i Mesopotamia / met sin daatter Dina / de gøre alle sammen met sønner och døtter tre oc trediue Siæle.

Gads børn / Ziphion / Haggi / Suni / Ezbon / Eri / Arodi oc Areli. Assers børn / Jemna / Jesua / Jesui / Bria oc Serah deris søster. Men Bria børn / Heber oc Malchiel. Disse ere de børn aff Silpa / som Laban gaff sin daatter Lea / oc hun fødde Jacob sexten siæle.

Rachels Jacobs hustruis børn / Joseph oc Ben Jamin. Oc Joseph afflede i Egypti land Man asse oc Ephraim / som Asnath Potiphers daatter / prestens i On / fødde hannem. Ben Jamins børn / Bela / Becher / Asbel / Gera / Naaman / Ehi / Ros / Mupim / Hupim oc Ard. Disse ere de børn aff Rachel / som hun fødde Jacob / alle sammen fiorten Siæle.

Dans børn / Husim. Nephthali børn / Jahzeel / Guni / Jezer oc Sillem. Disse ere børn aff Bilha som Laban gaff sin daatter Rachel / oc fødde Jacob disse siw Siæle. Alle Siæle som kom me met Jacob i Egypten / oc vore komne aff hans lender (vndertagne hans sønners hustruer) ere alle tilsammen sex oc trysinds tiue Siæle. Men Josephs børn som ere fødde i Egypten / vore tho Siæle / Saa at alle Siæle aff Jacobs huss som komme i Egypten / vore halffierdesinds tiue.

Oc hand sende Juda faare sig hen til Joseph / at hand skulde vise hannem til Gosen / och de komme ind i Gosen land. Da loed Joseph spende for sin vogen / oc drog hen op til Gosen / at møde sin fader Jsrael / Oc der hand saa hannem / fald hand om hans halss / oc græd lenge om hans halss. Da sagde Jsrael til Joseph / Jeg vil nu gerne dø / men ieg haffuer seet dit ansict / ath du end nu leffuer.

Joseph sagde til sine brødre oc til sin faders huss / Jeg vil reyse hen op / oc giffue Pharao til kende / oc sige til hannem / Mine brødre oc min faders huss er kommet til mig aff det land Canaan / oc ere Fæ hyrder / Thi det er folck som omgaass met fæ / Deris queg smaat oc stort / oc alt det de haffue / haffue de ført met dem. Naar Pharao kalder nu eder oc siger / Huad er eders næring? Da skulle i sige / Dine tienere ere folck som omgaas met queg / fra vor vngdom indtil nu / baade wi oc vore forfedre / Paa det / i mue bo i det land Gosen / Thi Egypterne haffue verstyggelighed til Fæ hyrder.

XLVII.

DA kom Joseph oc talede til Pharao / oc sagde / Min fader / oc mine brødre / deris queg smaat oc stort / oc alt det de haffue / ere komne aff det land Canaan / Oc see / de ere i Gosen land. Oc hand tog fem aff sine yngste brødre / oc skickede dem ind for Pharao. Da sagde Pharao til hans brødre / huad er eders næring? De suarede / Dine tienere ere Fæ hyrder / wi oc vore forfedre.

54 | Oc de sagde fremdelis til Pharao / Wi ere komne at bo hoss eder / Thi dine Tienere haffue ingen føde til deris queg / saa suarlige trenger dyr tid det land Canaan / Saa lad dog nu dine tienere bo i Gosen land. Pharao sagde til Joseph / Det er din fader / oc dine brødre / som ere komne til dig / Egypti land staar aabet for dig / Lad dem bo paa den beste sted i landet / lad dem bo i Gosen land. Oc der som du vest duelige mend vere blant dem / da sæt dem offuer mit Fæ.

Joseph ledde oc sin fader Jacob ind / oc skickede hannem for Pharao. Oc Jacob velsignede Pharao. Men Pharao spurde Jacob ath / Huor gammil est du? Jacob sagde til Pharao / Min elendigheds tid er hundrede oc trediue aar / ringe oc ond er min liffs tid / oc kommer icke vid mine forfedris tid i deris elendighed / Saa velsignede Jacob Pharao / oc gick vd fra hannem.

Men Joseph skickede sin fader oc sine brødre bolige / oc gaff dem en eyedom i Egypti land paa den beste sted i landet / som vor i det land Raemses / som Pharao befol. Oc hand besørgede sin fader oc sine brødre / oc alt hans faders huss / effter som huer haffde børn til.

Der vor icke brød i alle land / Thi den dyre tid vor megit suar / saa at det land Egypten oc Canaan forsmectede for den dyre tid. Oc Joseph saffnede alle pendinge til sammen som fundis i Egypten oc Canaan / for det Korn som de købte / oc hand førde alle de pendinge i Pharaos huss.

Der dem fattedis nu pendinge i det land Egypten oc Canaan / komme alle Egypterne til Joseph / oc sagde / Fli oss brød / Hui lader du oss dø for dig / fordi / at wi haffue icke pendinge? Joseph sagde / Flir hid eders queg / saa vil ieg giffue eder for queget / effter di / i haffue icke pendin ge. Saa førde de Joseph deris queg / oc hand gaff dem brød for deris heste / faar / øxen oc asne. Saa halp hand dem met brød det aar om / for alt deris queg.

Der det aar haffde ende / Komme de det andet aar til hannem / oc sagde til hannem / Wi ville icke dølie det for vor Herre / at icke alene pendinge / men ocsaa queget er borte / til vor Herre / oc wi haffue intet mere igen til vor Herre / vden vore legeme / oc vore agre. Hui vilt du lade oss dø / oc vore agre ligge øde? Kiøb oss oc vor iord for brød / at wi met vort liff oc land / bliffue Pharaos egne / Giff oss sæd / at wi mue leffue / oc icke dø / oc at marcken icke bliffuer øde.

Saa købte Joseph gantske Egypten til Pharao / Thi de Egypter solde huer sine agre / fordi at den dyre tid kom saa suar offuer dem / oc der met bleff landet Pharaos eget. Oc hand vddelde folcket i Stæderne / fra den ene ende til den anden i Egypten.

Dog Presternis iord vndertagen / den købte hand icke / Thi Pharao haffde forskickit Presterne / huor aff de skulde nære dem / oc vor ben effnd / det som hand haffde giffuit dem / der fore trengdis de icke til at selle deris agre.

Da sagde Joseph til folcket / See / ieg haffuer i dag købt eder oc eders agre Pharao til eyedom / See / der haffue i korn at saa i iorden / Oc aff kornet skulle i giffue Pharao den Femte part / de fire parte skulle i beholde / til at saa i iorden / til eders kaast / oc for eders huss oc børn. De sagde / Lad oss ekon leffue oc finde naade for dig vor Herre / wi ville gerne vere Pharaos egne met vore liff. Saa skickede Joseph dem en low indtil paa denne dag / offuer alt Egypti land at huer mand skal giffue Pharao den Femte part / Vndertagen Presternis iord som icke kom vnder Pharao.

Saa bleff Jsrael boendis i Egypten / i det land Gosen / oc haffde det inde / oc voxte oc formeredis meget. Oc Jacob leffde søtten aar i Egypti land / At hans gantske alder vor hundrede oc siw oc fyritiue aar.

Der nu tiden kom / at Jsrael skulde dø / kallede hand sin søn Joseph / oc sagde til hannem / Haffuer ieg fundet naade for dig / da læg din haand vnder mine Lender / at du vilt beuise kærlig hed oc troskaff met mig / och icke begraffue mig i Egypten / Men ieg vil ligge hoss mine Forfedre / oc du skalt føre mig aff Egypten / oc iorde mig i deris graff. Hand sagde / Jeg vil gøre som du haffuer sagt / Men hand sagde / Saa suer mig der paa / Oc hand soer hannem / Saa neyde Jsrael sig paa sengen til hoffuet gærden.

XLVIII.

DEr effter bleff det sagt til Joseph / See / din Fader er siug / Da tog hand baa de sine sønner Manasse oc Ephraim met sig. Da bleff det giffuit Jacob til ken de / See / din søn Joseph kommer til dig / Saa giorde Jsrael sig sterck / oc sette sig op i sengen / oc sagde til Joseph.

Den almectigste Gud obenbarede sig for mig i Lus vti det land Canaan / oc velsignede mig / oc sagde til mig / See / Jeg vil lade dig voxe oc formeris / oc gøre dig til en hob folck / oc ieg vil giffue din Sæd effter dig dette Land til eyedom euindelige. Saa skulle nu dine tho sønner Manasse oc Ephraim / som dig ere fødde i Egypti land / 55 | før ieg kom hid ind til dig / vere mine / lige som Ruben oc Simeon. Men de som du affler effter dem / skulle vere dine oc kallis dine / som deris brødre i deris arffue del.

Oc der ieg kom aff Mesopotamia / døde Rachel for mig i det land Canaan / paa veyen / som ieg vor en halff fierding veyes nær Ephrath / oc ieg begroff hende der samme sted paa veyen til Ephrath / som nu kaldis Bethlehem.

Oc Jsrael saa Josephs sønner / oc sagde / Huo ere de? Joseph suarede sin fader / Det ere mine Sønner / som Gud haffuer her giffuit mig. Hand sagde / Leed dem hid til mig / at ieg vel signer dem / thi Jsraels øyen vore dumme aff alder / oc hand kunde icke vel see / Oc hand lidde dem til hannem / Oc hand kyste dem oc tog dem i faffn / oc sagde til Joseph / See / Jeg haffuer seet dit ansict / huilcket ieg haffde icke tenckt / oc see / Gud haffuer ocsaa ladit mig see din Sæd. Saa tog Joseph dem aff hans skød / oc neyde sig til iorden / mod hans ansict.

Saa tog Joseph dem baade / Ephraim / ved sin høyre haand / mod Jsraels venstre haand / oc Man asse ved sin venstre haand mod Jsraels høyre haand / oc lidde dem til hannem. Saa racte Jsrael sin høyre haand vd / oc lagde hende paa Ephraims hoffuit som vor yngst / oc sin venstre haand paa Manasses hoffuit oc giorde viderlige saa met sine hender / thi Manasse vor den første fødde. Oc hand velsignede Joseph / oc sagde / Gud / for huilcken mine forfedre Abraham oc Jsaac vandrede / Gud / som haffuer forseet mig / min liffs tid / indtil denne dag / Den Engil som mig haffuer frelst fra alt ont / Hand velsigne disse drenge / at de mue kaldis effter mit naffn / oc effter mine forfedris / Abrahams oc Jsaacs naffn / oc at de mue voxe / oc bliff ue mange paa iorden.

Der Joseph saa / at hans fader lagde den høyre haand paa Ephraims hoffuit / da mishagede det hannem / oc hand tog om sin faders haand / oc vilde vent hende fra Ephraims hoffuit paa Manasses hoffuit. Oc sagde til hannen / Jcke saa / min fader / denne er den første fødde / Læg din høyre haand paa hans hoffuit. Men hans fader nectede det / oc sagde / Jeg ved det vel / min Søn / ieg ved det vel. Denne skal oc bliffue til it folck / oc vorde mangfoldig / Men hans yngste broder skal bliffue større end hand / oc hans Sæd skal vorde it stort Folck. Saa velsignede hand dem samme dag / oc sagde / Huo som vil velsigne naagen i Jsrael / hand skal sige / Gud sette dig lige som Ephraim oc Manasse / oc sette saa Ephraim for Manasse.

Oc Jsrael sagde til Joseph / See / Jeg døer / oc Gud skal vere met eder / oc føre eder i eders federne Land igen. Jeg haffuer giffuit dig it stycke Land vden dine brødre / huilckit ieg tog aff de Amoriters haand met mit suerd oc bue.

XLIX.

JAcob kallede sine Sønner for sig / oc sagde / Forsamler eder / at ieg kand forkynde huad eder skal vederfaris i de tilkommendis tider. Kommer til hobe / oc hører til i Jacobs børn / oc hører eder fader Jsrael.

Ruben min første søn / Du est min krafft / oc min første mact / den ypperste i Offer / oc den ypperste i Riget. Hand foer letferdig bort / som vand / Du skalt icke vere den Øffuerste / thi du opstigede i din Faders leye / der besmittede du min Seng met samme opstigelse.

De brødre Simeon oc Leui / Deris suerd ere mordiske vaaben. Min Siæl skal icke komme i deris Raad / oc min ære skal icke vere i deris Kircke / thi de myrde Manden i deris vrede / oc i deris egenuillighed haffue de forderffuit Oxen. Forbandet vere deris vrede / at hun er saa streng / oc deris hastighed / at hun er saa haard / Jeg vil dele dem i Jacob / oc atspre dem i Jsrael.

Juda / Du est den / Dig skulle dine Brødre loffue / Din haand skal vere paa dine fienders halss / For dig skulle din faders børn neye sig. Juda er en vng Løwe / Du est høyt kommen min Søn / ved stor Seyer / Hand haffuer nedbøyd / oc lagd sig som en Løwe / oc som en Løwinde / Huo vil opsette sig mod hannem?

Den Kongelige Spire skal icke bortuendis fra Juda / oc ey Læremesteren fra hans føder / før den Stercke kommer / Oc Folckene skulle tilhenge hannem / Hand skal binde sin Fole til Vintræet / oc sin Asenindis søn til den ædele Vinquist / Hand skal to sine Klæder i Vin / oc sin Kaabe i vindrue blod. Hans øyen ere rødere end Vin / oc hans tender huidere end Milck.

Sebulon skal bo hoss Haffnen ved Haffuit / oc der som Skibene læggis i haffn / oc recke til Zidon.

56 | Jsaschar skal vere it been Asen / oc leyre sig mellem Landemerckene / oc hand saa at huile er god / oc at landet er løstigt / Hand haffuer bøyd sine skuldrer til byrden / oc er bleffuen en skatskyldig Tienere.

Dan skal vere Dommere offuer sit Folck / som en anden slect vti Jsrael. Dan skal bliffue en Hugorm paa veyen / oc en Øgle paa stien / som bider hesten i hælen / at Reyseneren falder til bage. HERRE ieg bier effter din Salighed.

Gad beuebnet / skal føre Stridzhærren frem / oc til bage igen.

Aff Asser kommer det fede brød / oc hand skal gøre Kongerne til vilie.

Nephthali er en snar Hiort / oc giffuer løstelig tale.

Joseph skal voxe / Hand skal voxe / som en springe kilde / Døtterne gaa frem i Regementet. Oc alligeuel at skytterne fortørnis / oc stride mod hannem / oc forfølge hannem / saa bliffuer hans Bue dog fast / oc hans henders Arme stercke / ved den mectigis hender i Jacob / Aff hannem ere komne Hyrder oc Stene i Jsrael. Aff din faders Gud est du hulpen / oc velsignit aff den Allermectigste / met velsignilse offuen aff Himmelen / met velsignilse aff dybhed som her vnder ligger / met velsignilse i brystene oc liffuene. Din faders velsignilser / gaa sterckere end mi ne foreldris velsignelser (effter som de ypperste i verden kunde ønske) oc de skulle komme paa Josephs hoffuit / oc paa Nasarenis Jsse blant hans brødre.

Ben Jamin er en glubende Vlff / om morgenen skal hand æde Roff / men om afftenen skal hand vddele Roffuit.

Disse ere de tolff Jsraels Slecter / oc dette er det som deris Fader talede met dem / der hand velsignede dem / huer met en besynderlig velsignelse.

Oc hand befol dem / oc sagde til dem / Jeg bliffuer samlet til mit Folck / Begraffuer mig hoss mine Forfedre / i den Hule paa Ephrons Hethiters ager / i den dubbelte Hule som ligger mod Mamre / i det land Canaan / huilcken Abraham købte met ageren / aff Ephron Hethiter til arffue begraffuelse. Der haffue de begraffuit Abraham oc hans hustru Sara. Der haffue de oc begraffuit Jsaac oc Rebecka hans hustru. Der samme sted haffuer ieg ocsaa begraffuit Lea / i den ager oc i den Hule / som er købt aff Heths børn.

Der Jacob haffde giort ende paa disse bud til sine Børn / lagde hand sine Fødder sammen paa sengen oc vdgaff sin aand / oc bleff samlet til sit Folck. Da falt Joseph offuer sin Faders ansict / oc græd offuer hannem / oc kyste hannem.

L.

OC Joseph befol sine Tienere som vore Læger / at de skulde salffue hans Fader / Saa salffuede Lægerne Jsrael i fyritiue dage / Thi mand pleyde saa lenge ath salffue / Oc Egypterne begræde hannem i halffierdesinds tiue dage.

Der græde dagene vore nu vde / talede Joseph met Pharaos Tienere / oc sagde / Haffuer ieg fundet naade hoss eder / da taler met Pharao / oc siger / Min fader tog en Eed aff mig / oc sagde / See / ieg døer / Jorde mig i min egen Graff / som ieg loed graffue mig i det land Canaan. Saa vil ieg nu fare op / oc begraffue min Fader / oc komme igen. Pharao sagde / Far hen op / oc iorde din Fader / som du haffuer soret hannem.

Saa foer Joseph hen op / at iorde sin Fader / oc alle Pharaos tienere / oc alle Eldste i hans huss / oc alle de Eldste aff Egypti land / fore met hannem. Der til alle aff Josephs huss / oc hans brødre / oc hans Faders folck / Alene deris børn / faar oc fæ lode de bliffue til bage i Gosen land. Der droge oc Vogne oc Reysener op met hannem / saa at de vore en megit stor Hær.

Der de komme nu til den Lade Atad / som ligger paa hin side Jordan / der hulde de en saare stor oc bitter Klage / oc hand sørgede for sin fader siw dage. Oc der folcket i landet / Cananiterne / saae den graad / hoss den lade Atad / sagde de / De Egypter holde der stor Klage / Der aff kaldis samme sted / som ligger paa hin side Jordan / Egypternis klage.

Saa giorde hans børn som hand haffde befalet dem / oc førde hannem i det land Canaan oc iorede hannem i den dubbelte hule / paa den ager som Abraham haffde købt / met ageren / til arffue begraffuelse / aff Ephron Hethiter tuert offuer fra Mamre. Der de haffde nu begraffuit hannem / foer Joseph til bage igen til Egypten met sine Brødre / oc met alle dem som vore dragne hen op met hannem / at iorde hans Fader.

Men Josephs Brødre frøctede dem / der deris Fader vor død / oc sagde / Joseph taar vere oss vred / oc betale oss alt det onde / som wi haffue giort hannem. Der fore lode de hannem sige / Din fader befol før hand døde / oc sagde / Saa skulle i sige til Joseph / Kære / forlad dine Brødre 57 | deris misgerning oc deris synd / at de haffue giort saa ilde mod dig. Kære / saa forlad nu oss din Faders Guds tienere den misgerning / Da græd Joseph / der de talede dette met hannem. Oc hans Brødre ginge hen / oc fulde ned for hannem / oc sagde / See / Wi ere dine Tienere. Joseph sagde til dem / Frøcter icke / Thi ieg er vnder Gud. J tenckte at gøre ilde mod mig / men Gud tenckte at gøre det got / i det hand giorde som nu klarlige gaar for sig / at beholde meget folck ved liffuit. Saa frøcter nu inted / Jeg vil besørge eder oc eders børn / Saa trøstede hand dem / oc talede venlige met dem.

Saa bode Joseph i Egypten met sin faders huss / oc leffde hundrede och thi aar. Oc saa Ephraims børn indtil den tredie led. Desligest Man asses søns / Machirs børn / afflede och børn paa Josephs skød.

Oc Joseph sagde til sine Brødre / Jeg døer / oc Gud skal besøge eder / oc føre eder aff dette Land / ind i det Land / som hand haffuer soret Abraham / Jsaac oc Jacob. Der fore tog hand en Eed aff Jsraels børn / oc sagde / Naar Gud besøger eder / da fører mine Been her fra. Saa døde Joseph / der hand vor hundrede oc thi aar gammil / Oc de salffuede hannem / oc lagde hannem i en kiste i Egypten.

Ende paa Mose Første Bog.