© 2024 Det Danske Sprog- og Litteraturselskab. Copyright
Dansk Litteratur drives af Hugo v0.119.0
Hosting: Det Danske Sprog- og Litteraturselskab
DJsse ere Jsraels Børns Naffn / som komme ind i Egypten met Jacob / huer med sit huss. Ruben / Simeon / Leui / Juda / Jsaschar / Sebulon / Ben Jamin / Dan / Nephthali / Gad / oc Asser. Oc alle Siæle som vaare komne aff Jacobs lender / de vaare halffierdesins tiue. Men Joseph vaar tilforn i Egypten. Der nu Joseph vaar død / oc alle hans Brø dre / oc alle de som leffuede i den tid / da voxte Jsraels børn / oc afflede børn oc formerede dem oc bleffue gantske mange / at landet bleff fult aff dem.
Da kom der en ny Konge i Egypten / hand viste inted aff Joseph. Oc sagde til sit folck / See / disse Jsraels børn oc folck ere mange / oc flere end wi / Nu vel / wi ville ødelegge dem met liste / at de skulle icke bliffue saa mange / Thi der som en krig begyntes / motte de oc giffue dem til vaare fiende oc krige mod oss / oc drage hen aff Landet.
Saa sette mand Plagge fogeder offuer dem / som skulde tuinge dem / met suar Trældom / thi mand bygde da Pharao Pithon / oc Raemses stæder / at legge hans Rente vdi. Men dissmere de plagede folket / dissmere voxte oc formeredis de / oc vdbreddis / Oc de hulde Jsraels børn verstyggelige. Oc Egypterne tuingde Jsraels børn wbarmhiertelige met trældom oc giorde dem deris leffned kedsommeligt / met suartarbeyde / i Leer oc Tegel / oc met alle honde trældom paa marcken / oc met alle honde arbeyde som de lagde dem wbarmhiertelige paa.
Oc Kongen aff Egypten sagde til de Ebreiske Jordemodre / den ene hed Sephora / och den anden hed Phua. Naar i hielpe de Ebreiske quinder / oc see paa stolen / at det er en Søn / saa dræber hannem / Men er det en Daatter / da lader hende leffue. Men Jordemoderne frøctede Gud / oc giorde icke som Kongen aff Egypten haffde befalet / men de lode Børnene leffue. Da kallede Kongen aff Egypten Jordemoderne / oc sagde til dem / Hui giøre i det / at i lade Børnene leffue? Jordemoderne suarede Pharao / De Ebreiske quinder ere icke som disse Egyptiske / thi de ere haarde quinder / oc før end Jordemoderen kommer til dem da haffue de født. Der faare 58 | giorde Gud vel mod Jordemoderne / oc folket formerede sig / oc bleffue saare mange. Oc effterdi at Jordemoderne frøctede Gud / da bygde hand dem husse
Saa bød Pharao alt sit Folk / oc sagde / Kaster alle Sønner i Floden som fødis / oc lader alle Døtter leffue.
DEr gick en Mand aff Leui huss / bort oc tog en aff Leui døtter / oc Quinden vndfick / oc fødde en søn / oc der hun saa at det vaar it deyligt Barn / skiulte hun hannem i tre maanede. Men der hun kunde icke lenger skiule hannem / giorde hun en liden kiste aff Rør / oc klinede den met leer oc Beg / oc lagde Bar net der vdi / oc lagde hannem i seffuet / vd met brædden paa floden. Men hans søster stod langt fra / at hun kunde see / huorledis det vilde gaa hannem.
Oc Pharaos daatter gick ned at hun vilde bade i Floden / oc hendis Jomffruer ginge paa brædden ved floden. Der hun saa Kisten i seffuet / sende hun sin Pige bort / oc lod den hente / oc der hun loed den op / saa hun Barnet / oc see Barnet græd / da ynckedis hun offuer det / oc sagde / Det er it aff de Ebreiske børn.
Da sagde hans Søster til Pharaos daatter / Skal ieg gaa bort oc hente en aff de Ebreiske quinder som haffuer di / at hun kand fostre Barnet op. Pharaos daatter sagde til hende / gack hen. Jomfruen gick hen oc kallede Barnens moder. Da sagde Pharaos daatter til hende / Tag dette Barn hen / oc fostre mig det op / Jeg vil løne dig. Saa tog quinden Barnet oc fostrede det op. Oc der Barnet bleff stort / ledde hun det til Pharaos daatter / oc hun holt hannem for sin søn / oc kallede hannem Mose / Thi hun sagde / Jeg haffuer taget hannem aff vandet.
Den tid Mose bleff stor / gick hand vd til sine Brødre / och saa deris Trældom / och hand bleff var / ath en Egypter slo hans broder som vor en aff de Ebreer. Da saa hand sig alle vegne om kring / oc der hand saa at der vor ingen hoss / slo hand den Egypter ihiel / oc skiulte hannem i sanden. Oc en anden dag gick hand vd igen / oc saa to Ebreiske mend trættis tilsammen / Da sagde hand til den der giorde wræt / Hui slar du din Neste? Hand sagde / Huo haff uer sæt dig til en øffuerste eller dommere offuer oss? Vilt du och sla mig ihiel som du slost den Egypter ihiel? Da frøctede Mose oc sagde / Huorledis er det bleffuit obenbaret? Oc det kom for Pharao / saa søgte hand effter Mose / at hand kunde sla hannem ihiel. Men Mose flyde for Pharao / oc holt sig i det land Madian / oc bode hoss en Brønd.
Oc der vor en Prest i Madian / som hagde siw Døtter / de komme did at drage vand op / oc fyllede Renderne at vande deris Faders faar. Da komme Hyrderne oc støtte dem der fra. Men Mose stod op oc halp dem oc vandede deris Faar. Oc der de komme hiem til deris fader Reguel / sagde hand / Hui komme i saa snart igen i dag? De sagde / En Egyptiske mand fride oss fra Hyrderne / oc drog vand op for oss oc vandede faarene. Hand sagde til sine døtter / Huor er hand? Hui lode i den Mand gaa bort / oc bøde hannem icke ind at æde met oss?
Oc Mose samtyckte at bliffue hoss den Mand / saa gaff hand Mose sin daatter Zephora / hun fødde hannem en Søn / den kallede hand Gersom / Thi hand sagde / Jeg er vorden en vdlending i fremmede land (Oc hun fødde end en Søn / den kallede hand Elieser / oc sagde / Min faders Gud er min Hielpere / oc hand frelste mig aff Pharaos haand.)
Men lang tid der effter døde Kongen aff Egipten. Oc Jsraels børn sucke de offuer deris trældom / oc robte / oc deris rob offuer deris arbeyde kom op for Gud. Och Gud hørde deris ynckelige klagemaal / oc tenckte paa sin Pact met Abraham Jsaac oc Jacob / oc hand saa til dem / oc tog sig dem til.
OC Mose voctede Jethro sin Suogers Faar / den Prestis i Madian / oc dreff Faarene bag hen i ørcken / oc kom til Guds bierg Horeb.
Oc HERRENS Engel obenbaredis for hannem i en gloendis Lue / aff en Busk / oc hand saa at Busken brende i ild oc bleff dog icke fortætet / Da sagde hand / Jeg vil der hen / oc besee den store Syn / hui Busken icke brendis op. Der HERREN saa at hand gick hen at see / da robte Gud til hannem aff Busken oc sagde / Mose / Mose. Hand suarede / her er ieg. Hand sagde / 59 | Gack icke nermer hid / drag dine sko aff dine Føder / Thi den Sted som du staar paa / er en hellig Jord. Hand sagde fremdelis / Jeg er din Faders Gud / Abrahams Gud / Jsaacs Gud / oc Jacobs Gud. Mose skiulte sit ansict / thi hand torde icke see paa Gud.
Da sagde HERREN / Jeg haffuer seet mit Folckis Elendighed i Egypten / oc hørt deris skrig / offuer dem som træler dem / Jeg ved deris sorg / oc er nedfaren at redde dem aff Egypternis haand / oc vdføre dem aff dette Land / ind i it got oc viit Land i it land som flyder met milck oc hunnig / til den sted / som Cananiter / Hetiter / Amoriter / Pheresiter / Heuiter oc Je busiter bo vdi. Effterdi at Jsraels børns rob er nu kommet for mig / oc ieg haffuer seet deris trældom / met huilken Egypterne trenge dem / Saa gack nu hen / Jeg vil sende dig til Pharao / at du skalt føre mit folck Jsraels børn aff Egypten.
Mose sagde til Gud / Huo er ieg / at ieg skulde gaa til Pharao / oc vdføre Jsraels børn aff Egypten? Hand sagde / Jeg vil vere met dig. Oc dette skal vere dig it Tegen / at ieg haffuer vdsent dig / Naar du haffuer ført mit Folck aff Egypten / da skulle i gøre Gud offer paa dette Bierg. Mose sagde til Gud / See / naar ieg kommer til Jsraels børn / oc siger til dem / Eders forfædres Gud haffuer sent mig til eder / oc de sige da til mig / Huad heder hans Naffn? Huad skal ieg da suare dem? Gud sagde til Mose / Jeg skal vere den ieg skal vere. Oc sagde / Saa skalt du sige til Jsraels børn / Jeg skal vere / hand haffuer sent mig til eder.
Oc Gud sagde ydermere til Mose / Saa skalt du sige til Jsraels børn / HERREN eders forfedres Gud Abrahams Gud / Jsaacs Gud / oc Jacobs Gud / sende mig til eder / Dette er mit Naffn euindelige / der ved skal mand neffne mig til euig tid. Der fore gack nu hen / oc forsamle de Eldste aff Jsrael / oc sig til dem / HERREN eders forfeders Gud / Abrahams / Jsaacs Gud / oc Jacobs Gud haffuer obenbaret sig for mig oc sagt / Jeg haffuer besøgt eder / oc seet huad eder er vederfaret i Egypten / oc haffuer sagt / Jeg vil vdføre eder aff den Egyptiske Elendighed / ind i Cananiters / Hetiters / Amoriters / Pheresiters / Heuiters / oc Jebusiters land / J det Land som flyder milk oc hunnig vdi.
Oc naar de høre din røst / da skalt du oc de Eldste aff Jsrael / gaa hen ind til Kongen aff Egypten / oc sige til hannem / Herren Ebreernis Gud / haffuer kaldet oss / Saa lad oss nu gaa hen tre dagis reyse i Ørken / at wi mue offre til HERREN vor Gud. Men ieg ved at Kongen aff Egypten skal icke lade eder fare / vden ved en veldig Haand. Thi ieg skal vdræcke min haand / oc sla Egypten met alle honde vnderlige ting / som ieg vil gøre der inde / Siden skal hand lade eder fare.
Oc ieg vil giffue dette Folck naade hoss Egypterne / at i skulle icke fare tomhendede fra dem / naar i reyse aff landet / Men huer Quinde skal læne aff sin naberske / oc aff den hun er i huse met / Sølff kar / Guld kar / oc klæder / dem skulle i legge paa eders Sønner oc Døtter oc skilie Egypter ne der ved.
MOse suarede oc sagde / See / De tro mig icke / oc lyde icke heller min røst / men de skulle sige / HERREN haffuer icke obenbaret sig for dig. HERREN sagde til hannem / Huad er det du haffuer i din haand? Hand sagde / En Kæp. Hand sagde / Kast hannem fra dig paa iorden / oc hand kaste hannem fra sig / saa bleff hand til en hugorm / oc Mose flyde for hannem. Da sagde HERREN til hannem / Vdræck din haand oc grib hannem om halen / Saa racte hand wd / oc holt hannen / oc hand bleff til en Kæp i hans haand. Der fore skulle de tro / at HERREN deris faders Gud / Abrahams Gud / Jsaacs Gud / oc Jacobs Gud haffuer obenbaret sig for dig.
Oc HERREN sagde ydermere til hannem / Stick din haand i din barm / oc hand stack hende i sin barm / oc drog hende wd igen / See / da vor hun spedalsk lige som sne. Oc hand sagde / Stick hende i din barm igen / oc hand stack hende atter i barmen / oc drog hende wd igen / See / da vorhun atter lige som det andet hans kød. Der som de nw icke ville tro dig / eller høre din røst vid it Tegen / da skulle de dog tro din røst vid det andet tegen.
Men der som de icke tro disse tuende Tegen / oc ey lyde din røst / da tag Vand aff Floden / oc øss det paa tiurt land / saa skal det vand som dw togst aff floden / bliffue til Blod paa det tørre land.
Da sagde Mose til HERREN / Ah min HERRE / Jeg haffuer icke her til dags veret veltalende / siden den tid dw talede met din tienere / Thi ieg haffuer it suartMaal / oc en suar Tunge. HERREN sagde til hannem / Huo haffuer skabt Menniskens mund? Eller 60 | huo haffuer giort Dumme / eller Døwe / eller Seendis / eller Blinde? Haffuer ieg HERREN ey det giort? Saa gack nu hen / Jeg vil vere met din Mund / oc lære dig huad du skalt sige.
Mose suarede / Min HERRE / Sent huem du vilt sende. Da bleff HERREN saare vred paa Mose / oc sagde Ved ieg dog icke at din broder Aaron aff Leui slect er veltalende / Oc see hand skal gaa vd mod dig / oc naar hand seer dig / da skal hand glæde sig i sit hierte. Du skalt tale til hannem oc lægge ordene i hans mund / oc ieg vil vere met din oc hans Mund / oc lære eder huad i skulle gøre / oc hand skal tale for dig til Folcket / hand skal vere din mund / oc du skalt vere hans Gud. Oc tag denne Kæp i din haand / met huilcken du skalt gøre Jertegen.
Mose gick hen / oc kom igen til sin suoger Jethro oc sagde til hannem / Kære lad mig gaa / at ieg kand komme til mine brødre igen som ere i Egypten / oc see om de end nu leffue. Jethro sagde til hannem / Gak hen i fred. Oc HERREN sagde til hannem i Madian / gack hen oc vandre til Egypten igen / Thi de Folck ere døde / som stode effter dit Liff. Saa tog Mose sin Hustru oc sine Sønner / oc førde dem paa en Asen / oc vandrede til Egypti land igen / oc tog Guds kæp i sin haand.
Herren sagde til Mose / See til / naar du kommer i Egypten igen / ath du gør alle disse Jertegen for Pharao / som ieg haffuer giffuet dig i din haand / Men ieg vil forherde hans hierte / at hand skal icke lade Folcket fare. Oc du skalt sige til hannem / Saa siger HERREN / Jsrael er min første fødde Søn / oc ieg biuder dig / at du lader min Søn fare / at hand kand tiene mig / Men vilt du der sige ney til / da skal ieg ihiel sla din første fødde Søn.
Der Mose vaar i Hærbere paa veyen / kom Herren mod hannem / oc vilde slaget hannem ihiel Da tog Zephora en sten / oc omskar forhuden paa sin Søn / oc rørde ved hans fødder / och sagde / Du est mig en blodig Brudgom / Da lod hand hannem være / Men hun sagde en blodig Brudgom for Omskærelsens skyld.
Oc HERREN sagde til Aaron / gack bort i ørcken mod Mose / oc hand gick hen / oc møtte hannem hoss Guds bierg / och kyste hannem / oc Mose sagde Aaron alle HERRENS ord / der vdsende hannem oc alle de Tegen som hand befol hannem. Saa ginge de hen / oc samlede alle de Eldste aff Jsraels børn. Oc Aaron talede alle ord som HERREN haffde talet met Mose / oc giorde Tegen for Folcket / och Folcket trode / Oc der de hørde / ath HERREN besøgte Jsraels Børn / oc haffde seet til deris Elendighed / bøyde de dem ned / oc tilbade hannem.
DEr effter gick Mose och Aaron hen ind och talede til Pharao / Saa siger HERREN / Jsraels Gud / Lad mit Folck fare hen oc holde mig en Høytid i ørcken. Pharao suarede / Huo er den. HERRE / hues røst ieg skal høre / oc lade Jsrael fare. Jeg ved inted aff den HERRE ath sige / Jeg vil oc icke lade Jsrael fare.
De sagde / Ebreernis Gud haffuer kallet oss / Saa lad oss nu vandre / tredagis reyse hen i ørcken / oc gøre HERREN vor Gud offer ath der skal icke komme Pestelentze eller Suerd offuer oss. Da sagde Kongen aff Egypten til dem / Du Mose oc Aaron / huor fore ville i gøre Folcket friit fra deris arbeyde? Gaar hen til eders tienste / Pharao sagde ydermere / See / Folcket er allerede formeget i landet / oc i ville end nu / at de skulle lade aff at arbeyde.
Der fore befol Pharao Fogeder offuer Folcket oc Embetzmend samme dag / oc sagde / J skulle icke her effter samle Folcket Halm som i giorde før / at de kunde brende Tegel / Men lader dem selffue gaa hen oc sancke dem straa. Oc legger dem alligeuel faare / at de gøre det samme tal Sten som de haffue giort her til dags / oc forminsker inted / Thi de gaa aarckeløse / oc der fore robe de oc sige / Wi ville gaa hen oc gøre vaar Gud offer. Tuinger Folcket met arbeyde / at de haffue nock at gøre / oc icke vende dem til løgnactige ord. Da ginge Fogderne offuer Folcket oc tilsyns Mendene vd oc sagde til folcket / Saa siger Pharao / Mand skal ingen halm faa eder / Gaar selffue bort oc sancker eder straa / huor i kunde finde / men der skal inted formindskis aff eders arbeyde.
Saa spriddis Folcket offuer alt Egypti land at sancke stub / at de kunde bruge for halm. Oc Fogderne trengde dem oc sagde / Fuldkommer eders dags gierning / lige som i giorde før / der i haffde halm. Oc de Tilsyns Mend / som Pharaos Fogeder haffde sæt offuer Jsraels børn 61 | finge hug / oc der bleff sagt til dem / Huor faare haffue i huercken i dag eller i gaar / giort eders beskickede dags gerning saa vel som tilforn?
Da ginge Jsraels børns Tilsyns Mend ind / oc robte til Pharao oc sagde / Hui far du saa met dine Tienere? Jngen mand giffuer dine tienere halm / oc wi skulle alligeuel gøre saa mange stene som oss er forlagt / Oc see / dine Tienere faa hug til met / oc dit folck skulle vere syndere. Pharao suarede / J gaa ledige / Ja ledige gaa i / Der fore sige i / wi ville gaa hen oc offre Herren. Thi gaar hen / oc træler / Jngen halm skal eder giffuis / Men i skulle dog faa det beskickede tal Tegelstene fra eder.
Da saae Jsraels børns tilsyns Mend / at det bleff io verre / effterdi mand sagde / J skulle in ted formindske aff eders dags gerning paa Tegelstene / oc der de ginge vd fra Pharao / møtte de Mose oc Aaron / Saa ginge de til dem / oc sagde til dem / HERREN see paa eder / oc dømme der offuer / at i haffue giort oss saa ilde luctendis for Pharao / oc hans tienere / oc faact dem Suerdet i deris hender / at sla oss ihiel met.
Oc Mose kom til HERREN igen / oc sagde / HERRE / Hui gør du saa ilde mod dette Folck? Hui sende du mig hid? Thi siden ieg gick først ind til Pharao / at tale met hannem i dit Naffn / da haffuer hand end hordere plaget folcket / oc du haffuer icke frelst dit Folck. Da sagde HERREN til Mose / Nu skalt du see huad ieg vil gøre mod Pharao / Thi hand skal forlade dem ved en veldig haand / hand skal end driffue dem fra sig aff sit Land met en sterck haand.
BVd talede til Mose / oc sagde til hannem / Jeg er HERREN / oc haffuer obenbarit mig for Abraham / Jsaac / oc Jacob / at ieg vilde vere deris Aldmectige Gud / Men mit Naffn / HERRE / er icke kundgiort for dem. Oc haffuer ieg opret mit forbund met dem / at ieg vil giffue dem det land Canaan deris Elendigheds Land / der de haffue verit vdlendinge vdi. Oc haffuer ieg hørt Jsraels børns ynckelige klagemaal / huilcke Egypterne tuinge met suar trældom / oc ieg haffuer tenckt paa mit Forbund.
Der faare sig til Jsraels børn / Jeg er HERREN / oc vil vdføre eder fra eders trældom aff Egypten / oc frelse eder aff eders trengsel / oc befrii eder met en vdrackt Arm / oc stor om / oc ieg vil tage eder til mit Folck / oc vil vere eders Gud / at i skulle for staa / at ieg er HERREN eders Gud / som haffuer vdført eder fra den Egyptiske treldom / oc ført eder i det Land / offuer huilcket ieg haffuer opløfft min Haand / at ieg vilde det giffue Abraham / Jsaac / oc Jacob / Det vil ieg giffue eder til eyedom / Jeg HERREN . Dette sagde Mose for Jsraels børn / Men de hørde hannem icke for suck oc angest oc suartarbeyde.
Da talede Herren met Mose / oc sagde / gack hen ind / oc tale met Pharao Kongen i Egypten / at hand lader Jsraels børn aff sine Land. Mose talede for HERREN oc sagde / See / Jsraels børn høre mig icke / Huorledis skulde da Pharao høre mig? Oc der til met er ieg met vbeskaarne læber. Saa talede HERREN med Mose oc Aaron / oc gaff dem befalning til Jsraels børn / oc til Pharao Kongen i Egypten / at de skulde føre Jsraels børn aff Egypten.
Disse ere Houedene i huer fædris Slæct / Rubens Jsraels første søns børn ere disse / Hanoch / Pallu / Hezron / Charmi / disse ere Slæcterne aff Ruben. Simeons børn ere disse / Jemuel / Jamin / Ohad / Jachin / Zohar / oc Saul / den Cananeiske quindis Søn / det er Simeons slæct.
Disse ere Leui børns Naffn i deris slæct. Gerson / Kahat / oc Merari / Men Leui bleff hundrede oc siu oc trediue aar gammil / Disse er Gersons børn / Libni / oc Simei i deris slæct. Disse ere Kahats børn / Amram / Jezehar / Hebron / Vsiel / oc Kahat bleff hundrede oc try oc trediue aar gammil. Disse ere Merari børn / Maheli / oc Musi. Disse ere Leui affkomme i deris slæct.
Oc Amram tog sin fadersøster Jochebed til hustru / oc hun fødde hannem Aaron oc Mose / oc Amram bleff hundrede oc siu oc trediue aar gammil. Disse ere Jezears børn / Korah / Nepheg / Sichri / Vsiels børn ere disse / Misael / Elzaphan / Sithri.
Aaron tog Eliseba Aminadabs daatter / Nahasons søster til hustru / oc hun fødde hannem Nadab / Abihu / Eleasar / Jthamar / Koras børn ere disse / Assir / Elkana / Abiassaph / det er de Koriters slæcte. Men Eleasar Aarons Søn / hand tog aff Putiels døtter en hustru / hun fødde hannem Pinehas / Disse ere houedene blant Leuiternis fædris flæcte.
62 | Det er den Aaron oc Mose / som HERREN sagde til / Fører Jsraels børn aff Egypti land med deris Hær. De ere de som talede med Pharao Kongen aff Egypten / at de motte føre Jsraels børn aff Egypten / som er Mose oc Aaron. Oc samme dag talede HERREN med Mose i Egypti land oc sagde til hannem / Jeg er HERREN / Tale met Pharao Kon gen aff Egypten / alt det ieg taler met dig. Oc hand swarede HERREN / See / Jeg er met wbeskorne læber / Huorledis skulde da Pharao høre mig?
HERren sagde til Mose / See / Jeg haffuer sæt dig til en Gud offuer Pharao / oc Aaron din broder skal vere din Prophete. Du skalt tale alt det ieg befaler dig / Men Aaron din broder skal tale det for Pharao / at hand lader Jsraels børn aff sine land. Men ieg vil forherde Pharaos hierte / at ieg kand gøre mine Tegen oc mange vnderlige gerninger i Egypti land. Oc Pharao skal icke høre eder / paa det ieg skal beuise min Haand i Egypten / oc føre min Hær / mit folk /
Jsraels børn / aff Egypti land ved store Domme. Oc de Egypter skulle faa at vide / at ieg er HERREN / naar ieg nu vdstrecker min haand offuer Egypten / oc fører Jsraels børn fra dem.
Mose oc Aaron giorde som HERREN haffde befaled dem. Och Mose vaar firesinds tiue aar gammil / oc Aaron try oc firesinds tiue aar gammil / der de talede met Pharao. Oc HERREN sagde til Mose oc Aaron / Naar Pharao siger til eder / Beuiser eders vnderlige gerninger / da skalt du sige til Aaron / tag din Kæp oc kast hannem for Pharao / at hand bliffuer en Hugorm. Da ginge Mose oc Aaron ind til Pharao / oc giorde som HERREN haffde befalet dem / oc Aaron kaste sin Kæp for Pharao / oc for hans tienere / oc hand bleff til en Hugorm. Da kallede Pharao de Vise oc Troldkarle / oc de Egyptiske Troldkarle giorde lige saa met deris besuerelse / oc hwer kaste sin Kæp fra sig / oc der bleffue Hugorme aff / Men Aarons Kæp opsløg deris kæppe. Saa bleff Pharaos hierte forherdet / at hand hørde dem icke som HERREN haffde sagt.
Oc Herren sagde til Mose / Pharaos hierte er forherdet / hand vil icke lade folckit fare. Gack i morgen til Pharao / See / hand skal gaa hoss Vandet / saa træd frem mod hannem hoss brædden aff vandet / oc tag den Kæp i din haand / som bleff til en Hugorm / oc sig til hannem / HERREN Ebreernis Gud haffuer sent mig til dig / oc lader dig sige / Lad mit folck fare / at det kand tiene mig i ørcken / Men du vilde icke her til høre. Der fore siger HERREN saa / Der paa skalt du mercke / at ieg er HERREN / See / ieg vil sla paa Vandet / som er i floden / met denne Kæp ieg haffuer i min haand / oc det skal vendis om til Blod / at Fiskene i floden skulle dø / oc vandet skal lucte saa ilde at Egypterne skulle væmme ved at dricke der aff / Oc HERREN sagde til Mose / Sig til Aaron / Tag din Kæp / oc ræck din haand vd offuer Vandet i Egypten / oc offuer alle deris bæcke / strømme / søer / oc offuer alle vandpøle / at de bliff ue til Blod / oc der skal vere blod offuer alt Egypti land / baade i trækar / oc i stenkar. Mose och Aaron giorde som HERREN haffde befalet dem / oc løffte kæppen op / oc slo paa Vandet i floden for Pharao oc hans tienere / oc alt vandet i floden omuendis til Blod. Oc fiskene i floden døde / oc vandet luctede ilde / at Egypterne kunde icke dricke vandet aff floden / oc der bleff Blod i alt Egypti land.
Oc de Egyptiske Troldkarle giorde oc saa met deris besuerelser. Oc Pharaos hierte bleff forherdet / at hand hørde dem icke / som HERREN haffde sagt. Oc Pharao vende sig oc gick hiem / oc lagde det icke paa hierte. Men alle Egypterne groffue effter vand / omkring floden at dricke / Thi de kunde icke dricke aff vandet i floden / Oc det varede i siu samffelde dage at HERREN slo floden.
HErren sagde til Mose / gack hen ind til Pharao / oc sig til hannem / Saa siger HERREN / Lad mit folck fare / at de kunde tiene mig. Men vilt du icke det gøre / See / da vil ieg plage dit land fra den ene ende til den anden / met Padder / at floden skal skiude Padder aff sig / oc de skulle krybe op / oc komme i dit huss / i dit kammer / i dit herbere / i din seng / oc i dine Tieneris huss iblant dit folck / oc i din Bageon / oc i din dey / och Padderne skulle krybe paa dig oc dit Folck / oc paa alle dine Tienere.
63 | Oc HERREN sagde til Mose / Sig til Aaron / Ræck din haand vd met din Kæp / offuer Becke oc Floder / oc Søer / oc lad Padder komme offuer Egypti land / oc Aaron rackte sin haand vd offuer Vandene i Egypten / oc Padder komme der op / at Egypti land bleff skiult. Oc Troldkarlene giorde lige saa met deris besuerelser / och lode Padder komme offuer Egypti land.
Da kallede Pharao Mose oc Aaron / oc sagde / Beder HERREN for mig / at hand tager disse Padder fra mig oc fra mit folck / saa vil ieg lade folcket fare at de mue offre til HERREN. Mose sagde / haff du den ære for mig / oc sæt mig fore / naar ieg skal bede for dig / och for dine Tienere / oc for dit folck / at Padderne skulle fordriffuis fra dig / oc fra dit huss / oc bliffue alleneste i Floden. Hand sagde / i morgen / hand sagde / som du haffuer sagt / paa det at du skalt fornemme / at der er ingen / som HERREN vor Gud / Saa skulle Padderne tagis fra dig / fra dit huss / fra dine tienere / oc fra dit folck / oc bliffue aleniste i floden.
Saa ginge Mose oc Aaron fra Pharao / oc Mose robte til HERREN / om Padderne som hand haffde tilsagt Pharao. Oc HERREN giorde som Mose haffde sagt / Saa døde Padderne / i husene / i gaardene / oc paa marcken. Oc de samlede dem sammen / her en hob / oc der en hob / oc landet luctede der aff. Der Pharao saa at hand haffde faaet luct til sig / da bleff hans hierte forherdet / oc hand hørde dem icke / som HERREN haffde sagt.
Oc HERREN sagde til Mose / sig til Aaron / Ræck din Kæp vd / oc sla i Støffuen paa Jorden / at der bliffuer Luss offuer alt Egypti land. De giorde lige saa / och Aaron vdrackte sin haand met sin Kæp / oc slo i støffuen paa iorden / oc der bleffue Luss / paa Menniskene / oc paa Fæet / all støffuen i Landet bleff til Luss / i gantske Egypti land. Troldkarlene giorde lige saa met deris besuerelser / at de vilde kommet Luss aff sted / Men de kunde icke. Oc Lussene vore baade paa Menniskene oc paa Fæet. Da sagde Troldkarlene til Pharao / Det er Guds finge r. Oc Pharaos hierte bleff forherdet / at hand hørde dem icke / som HERREN haffde sagt.
Och HERREN sagde til Mose / Stat aarle op i morgen och gack frem til Pharao / See / hand skal gaa hoss vandet / oc sig til hannem / Saa siger HERREN / Lad mit folck fare / at de mue tiene mig / gør du det icke / See / da skal ieg lade komme alle honde onde Orme offuer dig / dine tienere / dit folck / oc dit huss / at alle husene i Egypten skulle bliffue fulde aff Orme / oc marcken oc huad som der paa er / Oc paa den dag / vil ieg gøre en synderlig ting i det land Gosen som mit folck er / at der skulle ingen Orme vere / at du skalt vide / at ieg er HERREN alle vegne paa Jorden / oc ieg vil sette en Frelselse mellem mit folck oc dit folck / i morgen skall dette Tegen ske.
Oc HERREN giorde saa / oc der komme mange Orme i Pharaos huss / i hans tieneres huss / oc offuer alt Egypti land / oc Landet bleff forderffuit aff Orme. Da lod Pharao kalde Mose oc Aaron / och sagde / Gaar hen oc offrer til eders Gud her i Landet / Mose suarede / det maa icke skee / at wi skulle saa gøre / Thi wi skulde da offre Egypternis verstyggelighed for HERREN vor Gud / see / om wi saa offrede Egypternis verstyggelighed for deris øyen / skulde de da icke stene oss ihiel? Wi ville gaa tre dagis reysse bort i ørcken / oc offre til HERREN vor Gud / som hand haffuer sagt oss.
Da sagde Pharao / Jeg vil lade eder gaa at i offre til HERREN eders Gud i ørcken / dog saa at i skulle icke drage lenger bort / oc beder for mig. Mose sagde / See / naar ieg kommer vd fra dig / da vil ieg bede HERREN / at disse Orme skulle tagis fra Pharao / oc hans tienere / oc hans folck i morgen dag / Men bedrag mig icke mere / at du lader ey folcket fare oc gøre HERREN offer / oc Mose gick vd fra Pharao oc bad HERREN / Saa giorde HERREN som Mose haffde sagt / oc tog de Orme bort fra Pharao / fra hans tienere / oc fra hans folck / at der bleff icke en igen. Men Pharao forherdede sit hierte end da / oc loed icke folcket fare.
HERREN sagde til Mose / gack hen ind til Pharao / oc sig til hannem / Saa siger HERREN Ebreernis Gud / Lad mit folck fare och tiene mig. Men necter du det oc lader dem icke fare / See / da skal HERRENS Haand komme offuer dit Fæ paa marcken / offuer Heste / offuer Asne / offuer kamel / offuer øxen / offuer faar / met en gantske suar Pestelentze. Oc HERREN skal gøre en vnderlig ting / mellem Jsraeliternis Fæ / och Egypternis / at der skal inted dø aff alt det Jsraels børn haffue. Oc HERREN sette tiden faare och sagde / J morgen skal HERREN gøre dette her i landet.
64 | Oc HERREN giorde det om morgenen / oc alt Egypternis Fæ døde / Men der døde inted aff Jsraels børns fæ. Oc Pharao sende bud der om / oc see / da vor der intet død aff Jsraels fæ. Men Pharaos hierte vor forherdet / at hand loed folcket icke fare.
Da sagde HERREN til Mose oc Aaron / Tager eders hender fulde aff Sod aff tegeloffnen oc Mose skal kaste den op mod Himmelen for Pharao / at det støffuer offuer alt Egypti land / at der bliffuer onde sorte blegner baade paa Folcket oc Queget offuer alt Egypti land. Saa toge de sod aff tegeloffnen / oc ginge frem for Pharao / oc Mose spredde den op mod Him melen. Da kom der onde sorte blegner baade paa Folcket oc paa Queget / Saa at Troldkarlene kunde icke staa for Mose / for de onde blegner / Thi der vor lige saa vel onde blegner paa Troldkarlene som paa alle Egypter. Men HERREN forherdede Pharaos hierte / at hand icke hørde dem / som HERREN haffde sagd til Mose.
Da sagde HERREN til Mose / Stat aarle op i morgen oc træd frem for Pharao / oc sig til hannem / Saa siger HERREN Ebreernis Gud / Lad mit Folck fare bort / oc tiene mig / ellers vil ieg denne sinde sende alle mine plager / offuer dig selff / offuer dine tienere / oc offuer dit folck / at du skalt faa at vide / at min lige er icke til paa alt iorden. Thi ieg vil nu vdrec ke min haand / oc sla dig / oc dit folck met Pestelentze / at du skalt aff slættes aff iorden. Øc sandelige der for haffuer ieg opueckt dig / at ieg vil beuise min mact paa dig / oc at mit Naffn skal kundgøris offuer al verden.
Du træder end nu mit Folck vnder dig / oc vilt icke lade dem fare / See / Jeg vil i morgen paa denne tid lade regne en saare stor Hagel / hues lige vor aldrig før i Egypten / siden landet bleff først grundfest / til denne tid. Thi sent nu hen / oc foruare dit Queg / oc alt det du haffuer paa marcken / Thi alle Menniske oc Queg som bliffue fundne paa marcken / oc icke ere forsamlede i huss / skulle dø / der som Hagelen falder paa dem. Huo som da frøctede HERRENS ord aff Pharaos tienere / hand loed hente sine tienere oc sit Fæ / oc flie det i huss / Men huilcke som icke lode HERRENS ord gaa sig til hierte / de lode deris tienere oc queg bliffue paa marcken.
Da sagde HERREN til Mose / Ræck din haand op mod Himmelen / at det skal hagle offuer alt Egypti land / offuer Folck / offuer Fæ / oc offuer alle vrterne paa marcken / i Egypti land. Oc Mose racte sin Kæp mod Himmelen / oc HERREN loed tordene oc hagle / at Jld slo ned paa iorden. Saa loed HERREN regne hagel offuer Egypti land / at Hagel oc Jld fore saa grummelige blant huer andre / at saadant aldrig haffde tilforn veret i gantske Egypti land siden den tid der kom Folck at bo. Oc samme Hagel nedslo alt det som vor paa marcken / baade folck oc fæ oc vrter / oc brød alle træ paa marcken i alt Egypti land / Men der vor ingen hagel i det land Gosen som Jsraels børn bode.
Da sende Pharao bud hen oc lod kalde Mose oc Aaron / oc sagde til dem / Jeg haffuer end nu denne sinde syndet / HERREN er retferdig / men ieg oc mit folck ere wgudelige. Beder HERREN / at saadan gudz hagel oc torden afflader / saa vil ieg lade eder fare / at i skulle icke bliffue her lenger.
Mose sagde til hannem / Naar ieg kommer vd aff Staden / da vil ieg recke mine Hender op til HERREN / at det skal icke mere tordene eller hagle / at du skalt faa at vide / at Jorden hører HERREN til. Men ieg ved vel / at du oc dine tienere icke frøcte for Gud som er HERREN. Saa bleff oc Hør oc Byg nedslagne / Thi bygget haffde ax / oc høren knaappe. Men hueden oc Ruen bleffue icke nedslagne / for de vore silde saade.
Mose gick fra Pharao vd aff Staden / oc opracte sine Hender til HERREN / saa loed det aff at tordene oc hagle / oc regnen drøppede icke lenger paa Jorden. Der Pharao da saa / at det holt oppe at regne / tordene / oc hagle da syndet hand end mere / oc hand forherdede sit hierte hand oc hans tienere. Saa bleff Pharaos hierte forherdet / at hand icke loed Jsraels børn fare / som HERREN sagde ved Mose.
OC HERREN sagde til Mose / gack ind til Pharao / Thi ieg haffuer forherdet hans och hans tieneris hierte / at ieg vil gøre disse mine Tegen iblant dem. Oc at du skalt forkynde det for dine Børn oc Børne børns øern / Huad ieg haffuer vdræt i Egypten / oc huorledis ieg haffuer beuist mine Tegen iblant dem / at i skulle vide / Jeg er HERREN.
Saa ginge Mose oc Aaron ind til Pharao / oc sagde til hannem. Saa siger HERREN Ebreernis Gud / Huor lenge vilt du staa i mod / at ydmy 65 |ge dig for mig / at du lader mit Folck ey fare hen oc tiene mig? Men vilt du icke lade mit Folck fare / See / da vil ieg i morgen lade Greshopper komme alle vegne / at de skulle skiule Landet / at mand skal icke kunde see Jorden / oc de skulle opæde alt det som er bleffuit igen oc reddet for Haglen / oc de skulle æde alle eders grøne Træ paa marcken. Oc de skulle opfylde dit huss / alle dine tieneris huss / oc alle Egypternis huss / at huercken dine Fædre eller forfædre haffue saadant seet / fra den tid de bleffue til paa Jorden / oc ind til denne dag / Saa vende hand sig / oc gick vd fra Pharao.
Da sagde Pharaos tienere til hannem? Huor lenge skulle wi der met vere plagede? Lad det Folck fare / at de mue tiene HERREN deris Gud / Vilt du tilforn forsøge det / at / Egyp ten er forderffuit? Oc Mose oc Aaron bleffue hent tilbage igen til Pharao / da sagde hand til dem / Gaar hen oc tiener HERREN eders Gud. Men huilcke ere de som skulle gaa bort? Mose suarede / Vi ville reyse met vnge oc gamle / met Sønner oc Døtter / met faar oc fæ / Thi wi skulle holde HERREN en høytid. Da sagde hand til dem / Ja ret saa / HERREN vere met eder / Skulde ieg lade eder oc eders børn der til fare? Seer der / om i haffue icke ont i sinde? Jcke saa / Men i Mend farer hen / oc tiener HERREN / Thi det haffue i oc begeret. Oc der met bleffue de vdskudne fra Pharao.
Da sagde HERREN til Mose / Reck din haand offuer Egypti land effter Greshopper / at de komme offuer Egypti land / oc opæde alle Vrter i landet met alt det som offuer bleff effter Hagelen. Saa rackte Mose sin Kæp offuer Egypti land / oc HERREN loed komme Østen vær den hele dag / oc den hele nat paa landet / oc om morgenen førde det østen vær Greshopperne frem. Oc de komme offuer al Egypti land / oc fulde ned alle vegne i Egypten / saa saare mange / at der haffde aldrig verit saadant tilforn / och ey heller komme skal / Thi de skiulte landet / oc formørckede det. Oc opode alle Vrter i landet / oc al Fruct paa Tæerne / som bleff igen effter haglen / oc der bleff inted grønt igen paa træ eller vrter i marcken offuer alt Egypti land.
Da kalle de Pharao Mose oc Aaron hastelige til sig / oc sagde / Jeg haffuer syndet mod HERREN eders Gud / oc mod eder / Forlader mig mine synder ocsaa denne gong / oc beder HERREN eders Gud / at hand vil end nu tage denne Død fra mig / Hand gick vd fra Pharao / oc bad HERREN . Saa vende HERREN Været om til it sterckt Vesten vær / oc det opførde Greshopperne / oc kaste dem i det Rødehaff / saa der bleff icke en igen / nogen sted i Egypten. Men HERREN forherdede Pharaos hierte / ath hand icke loed Jsraels børn fare.
Oc HERREN sagde til Mose / Reck din haand op mod Himmelen / at der bliffuer saa Mørckt i alt Egypti Land / at mand kand føle paa mørcket. Oc Mose opracte sin haand mod Himmelen / Da bleff der saa suartMørck i tre dage offuer alt Egypti land / at ingen saa den anden / oc ey heller stod op aff den Sted som hand vaar paa / i tre dage. Men det vaar liust hoss alle Jsraels børn / som de Bode.
Da kallede Pharao Mose / oc sagde / Gaar hen oc tiener HERREN / Men lader aleniste eders faar oc fæ bliffue her / eders Børn mue fare met eder. Mose sagde / du maat oc giffue oss Offer oc Brendoffer / at gøre HERREN vor Gud. Vort Queg skal gaa met oss / och icke en Kløff bliffue til bage / Thi wi skulle tage aff vort eget som gøris behoff til HERRENS vor Guds Tieniste / Thi wi vide icke huor met wi skulle tiene HERREN / før wi komme did. Men HERREN forherdede Pharaos hierte / saa at hand vilde icke lade dem fare.
Oc Pharao sagde til hannem / gack fra mig / oc vocte dig / at du kommer icke mere faar mine øyen / Thi paa huad dag du kommer faar mine øyen da skalt du dø. Mose suarede / Lige som du haffuer sagt / Jeg vil icke mere komme faar dine øyen.
OC HERREN sagde till Mose / Jeg vil end nu lade en Plaffue komme offuer Pharao och Egypten / Siden skal hand vel lade eder fare / oc hand skal icke al eniste lade eder fare / men hand skal och driffue eder bort. Thi sig nu till faalket / at huer mand begerer aff sin Nabo / oc huer Quinde aff sin Naberske Sølffkar oc Guldkar / Thi HERREN skal giffue Faalket naade hoss Egypterne. Oc Mose vaar en saare megtig Mand i Egypti land / for Pharaos tienere oc for faalket.
Oc Mose sagde / Saa siger HERREN / Om midnatis tide vil ieg gaa vd i Egypti 66 | land / oc alle første fødde i Egypti land skulle dø / fra Pharaos første søn som sidder paa hans Stol / oc ind til tienste quindens første Søn som er bag Møllen / oc alle Første fødde aff Queget. Oc der skal bliffue it stort skrig i ganske Egypti land / hues lige aldrig haffuer veret / oc ey skal bliffue. Men hoss alle Jsraels børn skal icke en Hund røre sin tunge til at gø / huercken hoss Folk eller Fæ / At i skulle vide huorlunde HERREN atskilier Egypten oc Jsrael. Da skulle alle disse dine Tienere komme ned til mig / oc falde mig til fode / oc sige / Far vd du oc alt Folcket som er vnder dig / Der effter vil ieg fare vd. Der met gick hand meget vred vd fra Pharao.
Oc HERREN sagde til Mose Pharao hører eder icke / paa det at mange Tegen skulle skee i Egypti land. Oc Mose oc Aaron giorde alle disse Tegen for Pharao / Men HERREN forherdede hannem hans hierte / at hand vilde icke lade Jsraels børn fare aff sit land.
HERREN talede til Mose oc Aaron i Egypti land oc sagde / denne Maaned skal vere den første maaned hoss eder / och paa hannem skulle i begynde aarsens maanede. Taler til al menigheden aff Jsrael / oc siger / Den tiende dag i denne maaned skal huer Hosbonde tage it Lam for sit huss. Men ere de icke saa mange i Husit at de kunde opæde Lammet / Da skal hand tage sin Neste Nabo hoss sit huss til sig / ind til de bliffue saa mange at de kunde opæde Lammet.
Men i skulle tage saadant it Lam / som ingen lyde er paa / it Væderlam / it aar gammilt / det skulle i tage aff lammene oc aff kidene. Oc det skulle i beuare til den fiortende dag i Maaneden / Oc huer Hob i den gantske Jsrael skal slacte det vd paa afftenen. Oc i skulle tage aff Blodet / oc stryge paa baade Dørstolpene / oc paa det øffuerste Dør træ / paa de Huss som de æde det vdi. Oc den samme nat skulle i æde Kød / som er stegt ved ild / oc wsuret Brød / oc besk Salt. J skulle icke æde raat / oc ey saadet i vand / Men stegt ved ild / met Hoffuedit / Been oc Jnduollen. Oc i skulle inted leffne der aff til om morgenen / Men leffnis der noget til om morgenen / da skulle i det opbrende met ild.
Oc det skulle i saa æde / J skulle vere omgiordede om eders Lender / oc haffue sko paa eders Føder / oc staffue i eders Hender / oc i skulle æde det / som de der ville hastelige bort / Thi det er HERRENS Paaske. Thi ieg vil gaa igennem Egypti land samme Nat / oc ihielsla alle første fødde i Egypti land / baade aff Menniske oc Queg / Oc ieg vil beuise min straff paa al le Egypternis Affguder / Jeg som er HERREN . Oc det Blod skal vere eder til it Tegen / paa Husene der som i ere vdi / at naar ieg seer Blodet / da vil ieg gaa omkring eder / oc der skal ingen Plage komme paa eder som eder skal forderffue / naar ieg slar Egypti land.
Oc den Dag skulle i holde til en amindelse / oc den skulle i oc eders Effterkommere holde hellig HERREN til en Høytid / til en euig skick. J skulle æde wsuret brød i siu dage i saa maade / Den første dag skal der icke vere surede Brød i eders huss. Huo som æder suret brød fra den første dag / ind til den siuende / hans Siæl skal oprøckes fra Jsrael. Den første Dag skal vere hellig / at i skulle komme tilsammen / oc den siuende skal oc vere hellig / at i skulle komme tilsammen / Oc i skulle inted arbeyde i de dage / vden det som hør til Maden / til alle honde Siæle / det mue i aleniste gøre for eder.
Oc holder eder til det wsurede Brød / Thi lige paa den samme dag / førde ieg eders Hær aff Egypti land / Der fore skulle i oc alle eders Effterkommere holde denne Dag til en euig skick. Den fiortende dag i maaneden om afftenen / skulle i æde wsurede Brød / ind til den en oc tiuende dag i samme maaned om afftenen / At mand icke finder surede Brød i eders Huss i de fiu dage. Thi huo som æder surede Brød / hans Siæl skal oprøckes fra Jsraels menighed / huad heller hand er Vdlending eller Jndbyggere i Landet. Der fore æder plat inted surede Brød / Men idel wsurede Brød i alle eders Bolige.
Da kallede Mose alle de Eldste aff Jsrael tilsammen / oc sagde til dem / Vdueller oc tager Faar / huer til sit Folck / oc slacter Paaske. Oc tager ith knippe Jsop / oc døpper hannen i Blodet / som er i bæckenet / oc stryger det offuen paa Dørtræet / oc paa baade Dørstolpene / Oc inted men / niske skal gaa vden dørren aff sit huss før om morgenen / Thi HERREN vil gaa omkring oc plaffue Egypterne. Oc naar hand seer Blodet offuen paa Dørtræed / oc paa baade Dørstolpene / da skal hand gaa omkring den Dør / oc icke lade Forderffueren komme i eders Huss ath plaffue eder. Der fore holt denne skickfor dig / oc dine Børn euindelige.
Oc naar i komme i det Land / som HERREN skal giffue eder / som hand haffuer sagt / da holder denne Tieniste. Oc naar eders Børn sige til eder / Huad er dette for en Tieniste? 67 | Da skulle i sige / Det er HERRENS Paaske Offer / som gick omkring Jsraels børn i Egypten / der hand plagede Egypterne oc fride vore Huss. Saa neyde Folcket sig oc buckede. Oc Jsraels børn ginge bort / oc giorde / som HERREN haffde befalet Mose oc Aaron.
Om Midnattis tide slo HERREN alle Første fødde i Egypti land / fra Pharaos første Søn som sad paa hans Stol / oc indtil den Fangnis i fengselet første Søn / oc alle Første fødde aff Queget.
Da opstod Pharao samme nat / oc alle hans tienere / oc alle Egypterne / oc der bleff it stort skrig i Egypten / Thi der vor icke it Huss at der vor ey en Død vdi. Oc hand kallede Mose oc Aaron om natten / oc sagde / Gører eder rede / oc drager bort fra mit Folck / i oc Jsraels børn / Gaar hen / oc tiener HERREN / som i haffue sagt. Oc tager eders faar oc fæ met eder / som i haffue sagt / Gaar hen oc velsigner ocsaa mig. Oc Egypterne trengde Folcket / oc dreffue dem hastelige aff Landet / Thi de sagde / Wi dø alle sammen.
Saa bar Folcket raa Dey paa deris axel / før hand vaar suret / som vaar bunden i Klæder / til at æde. Oc Jsraels børn haffde giort / som Mose sagde / oc begeret aff Egypterne / Sølff kar oc Guldkar oc Klæder / HERREN haffde oc giffuet Folcket gunst der til hoss Egypterne / at de laante dem det / oc de skilde Egypterne der ved.
Saa droge Jsraels børn aff Raemses bort til Suchoth / Sex hundrede tusinde Mend til fod / for vden Børn. Oc andet meget Almindigt folck som fulde met dem / oc faar oc fæ oc gantske meget Queg. Oc de bagede wsurede Kager aff den raa dey som de bare aff Egypten / Thi hand vaar icke suret / for de bleffue saa hastelige trengde vdaff Egypten / oc kunde der icke lenger tøffue / oc de haffde der inted andet berid dem til Tæring.
Jsraels børn haffde da boet i Egypten / i fire hundrede oc trediue aar / Der samme aar vaare forløbne / da gick al HERRENS Hær aff Egypti land paa en dag. Der faare holder mand HERREN den Nat / at hand førde dem aff Egypti land / Den skulle Jsraels børn holde HERREN hellig / de oc deris Effter kommere.
Oc HERREN sagde til Mose oc Aaron / Denne er skicken at holde Paasken / Jngen Vdlending skal æde der aff. Men er der naagen købt Tienere / hand lade sig omskære / saa maa hand æde der aff. Jngen fremmed Jndbyggere eller Leye suend skal æde der aff. Mand skal æde det i it huss / J skulle inted bære aff Kødet vdaff Huset / i skulle ingen Been bryde sønder der aff. Al Jsraels menighed skal dette saa gøre.
Er det saa at der boer nogen Vdlending hoss dig / oc vil holde HERRENS Paaske / da skal hand omskære alt mandkøn / Saa maa hand holde sig til oc gøre det / oc være som en der haffuer hiemme i landet / Thi at ingen Womskaaren skal æde der aff. Denne Low skal vere alt ens for dem som ære Jndfødde i landet oc Vdlendinge som bo iblant eder. Oc alle Jsraels børn giorde som HERREN hagde befalet Mose oc Aaron. Saa førde HERREN Jsraels børn aff Egypti land paa en dag met deris Hær.
OC HERREN talede til Mose / oc sagde / Hellig gør mig alle Første fød= de / som obne alle honde Moders liff iblant Jsraels børn / baade aff Menniske oc Fæ / thi de ere mine.
Oc Mose sagde til Folcket / Tencker paa denne dag / paa huilcken i ginge aff Egypten / aff Trældommens huss / at HERREN førde eder deden met en veldig Haand / Der fore skalt du icke æde Surdey. J dag ere i vdgongne i den maaned Abib. Naar HERREN haffuer indført dig i de Cananiters / Hethiters / Amoriters / Heuiters oc Jebusiters land / Huilcket hand sor dine Forfædre at giffue dig / it Land / som flyder milk oc hunnig vdi / Da skalt du holde denne Tieniste i denne maaned. Siu dage skalt du æde wsuret Brød / oc den siuende dag er HERRENS Høytid / Der faare skalt du æde wsured Brød i siu dage / at der icke seess hoss dig Surdey eller surede Brød nogen sted i huor du est.
Oc i skulle sige dette for eders Sønner / paa den samme dag (Dette holde wi) for det HERREN giorde oss / der wi droge aff Egypten. Der faare skal det vere dig it Tegen i din Haand / oc en Amindelse for dine øyen / At HERRENS Low skal vere i din mund / At HERREN vdførde dig aff Egypten met en veldig Haand / Der fore holt denne Skick paa sin tid huert aar.
Naar HERREN haffuer indført dig i de Cananiters Land / som hand sor dig oc dine Forfædre / oc giffuit dig det / Da skalt dw affskilie til HERREN alt det som obner Mo 68 | ders liff / oc det Første fødde aff Queget / som er mandkøn. Den Første fødde aff Asen skalt dw løse met it Faar / Men løser dw det icke / da bryd halsen i tw paa det / Men alle Menniskis første fødde blant dine Børn / skalt du løse.
Oc naar dit Barn spør dig at i dag eller i morgen / Huad er det? Da suar hannem saa / HERREN førde oss aff Egypten / fra Trældommens huss / med en veldig Hand. Thi der Pharao vaar forherdet til ath lade oss løss / Da slo HERREN ihiel alle Første fødde i Egypti land / fra Menniskens Første fødde / oc ind til Quegens Første fødde. Der fore offrer ieg HERREN alt det som obner moders liff / som er mandkøn / oc ieg løser mine Børns første fødde. Oc det skal vere dig it Tegen i din haand / oc til en Amindelse for dine øyen / ath HERREN førde oss aff Egypti land met en veldig Haand.
Der Pharao haffde ladet Folcket fare / da førde Gud dem icke paa veyen i gennem Philisternis land / som vaar nest / Thi Gud tencte / Det kand ske at det motte fortryde Faalket / naar de see striden / oc da vende dem om igen til Egypten. Thi førde hand Folcket om at den vey igennem Ørcken vd met det Rødehaff / oc Jsraels børn droge vebnede aff Egypten. Oc Mose tog Josephs been vd met sig / Thi hand haffde taget en Eed der paa aff Jsraels børn / oc sagt / Gud skal besøge eder / Thi fører mine Been bort met eder.
Saa droge de vd fra Suchoth / oc sloge deris leyer i Etham / for vdi ørcken. Oc HERREN gick for dem / om dagen i en Skystøtte / oc ledde dem den rette vey / oc om natten i en Jld støtte / at lade dem see / at reyse baade nat oc dag / Oc den Skystøtte vigede icke fra Folcket om dagen / oc ey heller Jldstøtten om natten.
OC HERREN talede til Mose / oc sagde / Tale til Jsraels børn / oc sig dem / at de drage om / oc sla deris leyer hoss den Dal Hiroth / mellem Migdol oc Haffuit / mod Baal Zephon / oc leyre dem der tuert offuer hoss haffuit. Thi Pharao skal sige om Jsraels børn / De fare vild i Landet / ørcken haffuer beklemt dem. Oc ieg vil forherde hans hierte / at hand skal forfølge dem / oc ieg vil legge ære ind paa Pharao / oc al hans Mackt oc Egypterne skulle befinde / at ieg er HERREN / Oc de giorde lige saa.
Der det bleff Kongen aff Egypten tilkende giffuit / ath Folcket vaar bort flyt / da bleff hans oc hans tieneris hierte omuende mod Folcket / oc de sagde / Hui haffue wi saa giort / at wi lode Jsrael saa fare bort / at de icke skulde tiene oss? Saa loed hand spende fore sine Vogne / oc tog sit Folck met sig / oc sex hundrede vdualde Vogne / oc huad andre vogne der vaare ellers i Egypten / oc Høffuitzmendene offuer al sin Hær. Thi HERREN forherdede Pharaos hierte kongens aff Egypten / at hand forfulde Jsraels børn. Men Jsraels børn vaare vddragne met en veldig haand. Saa forfulde Egypterne dem met Hæste / Vogne oc Reysenere oc met al Pha raos Hær (oc funde dem hoss haffuit) der som de haffde slaget deris læyer i Hiroths Dal mod Baal Zephon.
Der kong Pharao kom hart til dem / da oplætte Jsraels børn deris øyen / Oc see / da kom me Egypterne dragendis effter dem / Da frøctede de storlige / oc robede til HERREN . Oc sagde til Mose / Vaar der icke Graffuer i Egypten / at du skulde føre oss bort / at wi skulde dø i ørcken / Hui giorde du saa mod oss / at du førde oss aff Egypten? Er det ey det / som wi sagde til dig i Egypten / Lad oss vere / oc tiene Egypterne heller / end at dø i ørcken? Da sagde Mose til Folcket / frøcter inted / staar fast oc seer til huorledis HERREN vil frelse eder i dag / Thi disse Egypter som i see i dag / dem skulle i aldrig mere see euindelige / HERREN skal Stride fordriffuis eder / oc i skulle vere stille.
HERREN sagde til Mose / Hui rober du til mig? Sig til Jsraels børn / at de drage frem. Opløfft dw din Kæp / oc vdræck din Haand offuer Haffuet / oc skil det at / saa at Jsraels børn kunde gaa der mit igennem paa det tørre. See / Jeg vil forherde Egypternis hierte / at de skulle følge effter eder / Saa vil ieg legge ære ind paa Pharao / oc al hans Mact / Vogne och Reysener. At Egypterne skulle befinde / at ieg er HERREN / naar ieg haffuer indlagt den ære paa Pharao / oc paa hans Vogne oc Reysenere.
Da foer Guds Engil til / som drog for Jsraels Hær / oc holt sig bag dem / Oc den Skystøtte holt sig oc saa fra deris ansict / oc gick bag dem / och kom emellem Egypternis Hær oc Jsraels Hær. Det vaar en mørct Sky / oc hun liusde om natten / saa at / disse oc hine / icke komme tilsammen den gantske nat.
69 | Der Mose vdracte sin haand offuer haffuet / da loed HERREN det bort fare / ved it sterckt Østen vær den gantske nat / oc giorde haffuet tiurt / oc Vandet skildis at. Oc Jsraels børn ginge ind / mit i Haffuet / paa det tørre / oc Vandet vaar dem som Mure / paa den høyre oc venstre side. Oc Egypterne forfulde dem / mit i haffuet / met alle Pharaos Heste / Vogne oc Reysener.
Der Morgens vacten kom / da skudde HERREN den Egyptiske Hær / aff Jldstøtten oc Skyen oc forferde deris Hær / och støtte hiulene aff deris vogne / oc kaste dem hastelige omkuld. Da sagde Egypterne / Lader oss fly fra Jsrael / HERREN strider for dem mod Egypterne. Da sagde HERREN til Mose / Vdreck din haand offuer Haffuet / at vandet faller tilbage offuer Egypterne / offuer deris vogne oc Reysener. Saa vdracte Mose sin haand offuer haffuet / saa kom haffuet igen i sin strøm før morgenen / Oc Egypterne flyde der imod. Saa støtte HERREN dem mit ned i haffuet / oc vandet kom igen / oc skiulte baade Vogne / oc Reysener / oc al Pharaos Mackt / som haffde fult effter dem i Haffuet / saa der bleff icke en igen aff dem.
Men Jsraels børn ginge tørre mit i gennem Haffuet / oc Vandet vaar dem for Mure paa den høyre oc venstre side. Saa frelste HERREN Jsrael den dag / fra Egypternis haand. Oc de saage Egypterne ligge døde paa haffsens brædt / oc den veldige Haand / som HERREN haffde beuist paa Egypterne. Saa frøctede Folcket HERREN / oc trode hannem / oc hans tienere Mose.
DA sunge Mose oc Jsraels børn HERREN denne Sang / oc sagde.
Jeg vil siunge HERREN til loff / Thi hand haffuer giort en herlig Gerning / Hest oc Vogn haffuer hand nedstørt i Haffuet.
HERREN er min styrcke oc Loffsang / hand er oc min Salighed.
Hand er min Gud / hannem vil ieg prise / hand er min faders Gud / Jeg vil ophøye hannem.
HERREN er den rette Stridzmand / HERRE er hans Naffn / hand kaste Pharaos vogne oc Mackt ned i Haffuet.
Hans vdualde Høffuitzmend drucknede i det Rødehaff / oc dybheden skiulte dem / De suncke til grund som stene.
HERRE / din høgre Haand gør store vnderlige Gerninger / HERRE din høgre Haand ned slo Fienderne.
Dw nedstøtte dine Modstandere met din store Herlighed / Thi der du vdsende din vrede / da fortærede hun dem som straa.
Der dw blæste / gaff Vandet sig op / oc Floderne stode op i hob / och Dybene veltedes fra huer andre i Haffuet.
Fienden tenckte / Jeg vil forfølge oc gribe dem / oc byte Roffuit / oc husuale mit synd paa dem.
Jeg vil vddrage mit Suerd / oc min Haand skal forderffue dem.
Saa lodst dw dit Vær blæse / at Haffuet skiulte dem / oc de suncke som Bly i det veldige vand.
HERRE / huo er din lige blant Guderne? Huo er din lige / der er saa meetig / hellig / for ferlig / lofflig oc saa vnderlig i sin gerning som dw?
Der dw vdracte din høgre Haand / da opsløg Jorden dem.
Dw haffuer ført dit Folck ved din Barmhiertighed / som dw haffuer forløst / och førde dem met din Styrcke til din hellige Bolig.
Der Folcket det hørde / da beffuede de / oc Angist kom paa Philisterne.
Da forferdis Edoms Førster / oc de Veldige beffuede i Moab / oc alle indbyggerne i Canaan bleffue mistrøstige.
Lad forfærdelse falde offuer dem oc frøct / ved din veldige Arm / at de bliffue stille som stene / Jnd til dit Folck HERRE kommer i gennem / til det folck kommer i gennem / som dw haffuer forhuerffuet.
Føer dem ind oc plante dem paa dit Eyedoms Bierg / som dw HERRE giorde dig til en Bolig / til din Helligdom HERRE / som din Haand haffuer berid.
HERREN skal vere Konge altid oc euindelige / Thi Pharao drog ind i Haffuet met heste vogne oc Reysener / Oc HERREN loed Haffuet falde offuer dem igen /
70 | Men Jsraels børn ginge tørre mit igennem Haffuet.
Oc den Prophetisse Maria / Aarons søster / tog en Tromme i sin Haand / oc Quinderne ginge alle vd effter hende met trommer vdi Dantz / oc Maria sang for dem / Lader oss Siunge HERREN til loff / Thi hand haffuer giort en herlig Gerning / oc nedstørt Mand oc Hes te i Haffuet.
Oc Mose loed Jsraels børn drage hen fra det Rødehaff / til den ørcken Sur / der vandrede de i tre dage i ørcken / oc funde inted vand. Saa komme de til Mara / Men de kunde icke dricke aff vandet i Mara / Thi det vaar saare beskt / der faare kalder mand den sted Mara. Da knurrede Folcket mod Mose / oc sagde / Huad skulle wi dricke? Saa robte hand til HERREN / oc HERREN visde hannem it Træ / det kaste hand i vandet / saa bleff det søt.
Der sette hand dem en Low oc Ræt / oc fristede dem / oc sagde / Er det saa at du lyder HERRENS din Guds røst / oc gør det for hannem som ræt er / och dw hører hans Bud flitelige / oc holder al hans Skick / Da vil ieg ingen aff de Siugdomme legge paa dig / som ieg lagde paa Egypterne / Thi ieg er HERREN din Læge.
OC de komme til Elim / der vaare tolff Vandkilder / oc halffierdesinds tiue Palme træ / oc der læyrede de dem hoss vandet. Saa drog den gantske Jsraels menighed fra Elim oc kom til den ørcken Sin / som ligger mellem Elim oc Sinai / den femtende dag i den anden maaned / effter at de droge aff Egypten.
Oc alle Jsraels børn knurrede mod Mose och Aaron i ørcken / oc sagde / Gud giffue at wi haffde døet ved HERRENS Haand i Egypten / den tid wi sade hoss Kødgryderne / oc haffde Brød nock at æde / Thi i haffue der for vdført oss hid i ørcken / at i ville lade al Menigheden dø aff hunger.
Da sagde HERREN til Mose / See / Jeg vil lade regne Brød aff Himmelen til eder / at Folcket maa gaa vd oc sancke huer dag saa meget som det haffuer behoff om dagen / At ieg kand forsøge / om de vandre i min Low eller ey. Men den siette dag skulle de rede dem til / oc sancke dubbelt saa meget den dag som de pleye at sancke ellers daglige.
Mose oc Aaron sagde til alle Jsraels børn / J afften skulle i fornemme at HERREN haffuer vdført eder aff Egypti land / oc i morgen skulle i see HERRENS Herlighed / Thi hand haffuer hørt eders knurren mod HERREN . Huad ere wi at i knurre mod oss? Mose sagde ydermere / HERREN skal giffue eder Kød at æde i afften oc Brød nock i morgen / Thi HERREN haffuer hørt eders knur / ath i knurrede mod hannem / Huad ere wi? J knurre icke mod oss / men mod HERREN .
Mose sagde til Aaron / Sig til Jsraels børns menighed / Kommer hid frem for HERREN / Thi hand hørde eders knur. Oc der Aaron talede dette / til alle Jsraels børns Menighed / da vende de dem mod ørcken / Oc see / der syntis HERRENS Herlighed i en sky. Oc HERREN sagde til Mose / Jeg haffuer hørt Jsraels børns knur / Sig dem / J afften skulle i faa Kød at æde / oc i morgen bliffue mætte aff Brød / oc fornemme at ieg er HERREN eders Gud.
Om afftenen komme der saa mange Vacteler / at de betacte leyeren. Oc om morgenen laa dug falden trint omkring leyeren / oc der du ggen vaar borte / See / da laa det i ørcken trint och smaat som Rimfrost paa iorden.
Der Jsraels børn det saage / da sagde de til huer anden / det er Man / Thi de viste icke huad det vaar. Da sagde Mose til dem / Det er det Brød / som HERREN haffuer giffuit eder at æde. Men dette er HERRENS befalning / at huer skal sancke der aff / som hand haffuer behoff at æde / oc tage en Gomor til huert hoffuit / effter Siælenis tal som hand haffuer i sit Paulun.
Oc Jsraels børn giorde lige saa / somme sanckede mere / oc somme mindre. Men naar det vdmaaldis met en Gomor / da fant hand inted offuer som meget haffde sancket / oc den icke mindre som lidet haffde sancket / Men huer haffde sancket / saa meget som hand kunde æde. Oc Mose sagde til dem / Jngen skal leffne der noget aff til morgenen. Dog lydde de icke Mose / Men somme aff dem leffnede der aff til om morgenen / saa voxte der Orme vdi / oc det luctede ilde / Der fore bleff Mose vred paa dem. Saa sanckede de huer morgen der aff / saa meget som huer kunde æde for sig. Men naar Solen skinde hed / da smeltes det.
Oc den siette dag sanckede de dubbelt Brød / ia tho Gomor for en / Saa ginge alle de Ypperste aff Menigheden til Mose / oc gaffue hannem det til kende. Da sagde hand til dem / det 71 | er det / som HERREN sagde / J morgen er det Sabbath / HERRENS hellige huile / Huad i ville bage det bager / oc huad i ville kaage det kaager / Men alt det som offuer løber / det lader bliffue / at det kand beuaris til morgenen. Saa lode de det bliffue til om morgenen / som Mose befol dem / oc det lucktede icke ilde / oc der komme ingen orme i det. Da sagde Mose / æder det i dag / Thi det er i dag HERRENS Sabbath / J finde det icke i dag paa marcken. Sex dage skulle i sancke det / Men den siuende dag er Sabbath / oc da findis det icke paa den dag.
Men paa den siuende dag ginge somme vd aff Folcket at sancke / Men de funde inted. Da sagde HERREN til Mose / Huor lenge fortrycke i eder / oc icke holde mine Bud oc Low? Seer / HERREN haffuer giffuit eder Sabbathen / oc der faare giffuer hand eder paa den siette dag tho dagis brød / Thi skal huer bliffue hiemme til sit eget / oc ingen skal gaa aff sin sted paa den siuende dag. Saa huilede Folcket den siuende dag. Oc Jsraels huss kallede det Man / oc det vaar lige som Coriander frø oc huit / oc smagede / som en simle met hunig.
Oc Mose sagde / det er det som HERREN befol / fylder en Gomor der aff / til at gemme til eders Effterkommere / at mand maa see det Brød / som ieg spisede eder met i ørcken / der ieg vdførde eder aff Egypti land. Oc Mose sagde til Aaron / Tag it Kruss / oc læg en Gomor fuld aff Man der vdi / oc lad det bliffue for HERREN at gemmis til eders Effter kommere / som HERREN befol Mose / Saa loed Aaron det bliffue der hoss Vidnesbyrdet at foruare.
Oc Jsraels børn ode Man i fyretiue aar / til de komme til det Land som de skulde bo / De ode oc Man til de komme til Grendsen paa Canaans land. Men en Gomor er den tiende part aff en Epha.
OC den gantske menighed aff Jsraels børn / drog aff den ørcken Sin / deris Dags reyse / som HERREN befol dem / oc læyrede dem i Raphidim / Der haffde Folcket inted vand at dricke. Oc de kiffuede met Mose / oc sagde / Giff oss vand at dricke / Mose sagde til dem / Hui kiffue i saa mod mig? Hui friste i HERREN ? Der folcket saa tørstede effter vand / da knurrede de mod Mose / oc sagde / Hui lodst dw oss saa fare aff Egypten / oc lader oss oc vore Børn / oc queg / hær dø aff tørst?
Da robte Mose til HERREN / oc sagde / Huad skal ieg gøre met dette Folck? Det feyler icke meget / at de ey stene mig. HERREN sagde til hannem / gack frem for folcket / oc tag nogle aff de Eldste aff Jsrael met dig / oc tag din Kæp i din haand / met huilcken du slost paa vandet / oc gack hæn / See / Jeg vil staa paa en Sten for dig i Horeb / sla der paa Stenen / saa skal der flyde vand aff hannen / at Folcket maa dricke. Oc Mose giorde saa for de Eldste aff Jsrael / Saa kallede mand den stæd Massa oc Meriba / for Jsraels børns Kiff skyld / oc for de haffde saa fristet HERREN oc sagt / Monne HERREN vere iblant oss eller ey.
Der kom Amaleck / oc stridde mod Jsrael i Raphidim. Da sagde Mose til Josua / Vduel oss Mend / reyss vd oc strid mod Amaleck / Jeg vil staa øffuerst paa bierget i morgen / oc haffue Guds Kæp i min haand. Oc Josua giorde som Mose sagde hannem / at stride mod amaleck. Men Mose / Aaron oc Hur ginge øffuerst paa Bierget / Oc al den stund Mose holt sine hender op / da beholt Jsrael seyer / Men naar hand holt sine hender ned / da fick Amaleck seyer. Men Mose hender vaare suare / Der for toge de en Sten / oc lagde vnder hannem / oc hand sette sig der paa. Oc Aaron oc Hur ophulde hans hender / en paa huer side / Oc saa bleffue hans hender fast opholdne / til Solen gick ned. Oc Josua ødelagde Amaleck oc hans folck / met skarpe suerd.
Oc HERREN sagde til Mose / Skriff dette i en Bog / til en ihukommelse / Oc befal Josua det i sine øern / at ieg vil saa vdslætte Amaleck vnder Himmelen / at mand skal icke mere tencke paa hannem. Oc Mose bygde it Altere oc kallede det HERRE / Nissi / Thi hand sagde / dette er it tegen hoss HERRENS Stol / at HERREN skal stride mod Amaleck fra Barn til Barne barn.
72 | DEr Jethro den Prest aff Madian Mose Suoger hørde alt det Gud haffde giort met Mose / oc sit folk Jsrael / at HERREN haffde vdført Jsrael aff Egypten / Da tog hand Zephora Mose hustru / som hand haffde sent til bage / oc hendis tho Sønner / Den ene hed Gersom / Thi hand sagde / Jeg vaar en Gest i fremmede Land / oc den anden Elieser / Thi hand sagde / Min faders Gud haffuer veret min Hielp / oc beskermet mig fra Pharaos suerd.
Der Jethro Mose suoger kom met hans Sønner oc Hustru i ørcken til hannem / der som hand haffde leyred sig / hoss Guds bierg / da lod hand sige til Mose / Jeg Jethro din Suoger er kommen til dig / oc din Hustru / oc baade hendis Sønner met hende. Da gick Mose vd mod hannem / oc neyde sig for hannem / oc kyste hannem. Der de haffde hilset huer anden / da ginge de ind i Paulunet. Saa fortalde Mose sin Suoger alt det HERREN haffde giort Pharao oc Egypterne for Jsraels skyld / oc al den modgang som dem vaar hendet paa veyen / oc huorledis HERREN haffde frelst dem.
Da bleff Jethro glad for alt det Gode / som HERREN haffde giort Jsrael / oc frelst dem aff Egypternis haand. Oc Jethro sagde / Loffuit vere HERREN som frelste eder aff Egypternis oc Pharaos haand / hand ved at frelse sit. Folck aff Egypternis haand. Nu ved ieg at HERREN er megtigere end alle Guder / der fore at de brugede deris hoffmodighed mod dem. Oc Jethro Mose suoger tog Brendoffer / oc offrede Gud / saa kom Aaron oc alle de Eldste aff Jsrael at æde Brød met Mose suoger for Gud.
Om anden dags morgen sætte Mose sig til at dømme Folcket / Oc folcket stod trint omkring Mose / fra morgenen oc til afftenen. Der hans Suoger saa alt det hand giorde met Folcket / da sagde hand / Huad er det dw gør met Folcket? Hui sider dw allene oc alt Folcket staar omkring dig fra morgenen oc til afftenen? Mose suarede hannem / Folcket kommer til mig / oc spør Gud om raad / Thi naar de haffue noget at handle / da komme de til mig at ieg skal dømme mellem huer oc hans Neste / oc lære dem Guds Ræt oc hans Low.
Da sagde hans Suoger til hannem / dw bær dig icke ræt ad / dw gør dig træt / oc Folcket met som er hoss dig / Den handel er dig forsuar / dw kant det icke allene vdrette. Thi lyd min røst Jeg vil giffue dig raad / oc Gud skal vere met dig. Besørge dw folcket for Gud / oc før deris sager for Gud / oc skicke dem Low oc Ræt / oc lær dem veyen som de skulle vandre vdi / oc de gerninger som de skulle gøre.
Oc see dig om iblant alt Folcket om naagle fromme Mend som frøcte Gud / oc ere sandrue / oc hade Gerighed / oc sæt dem offuer dem / somme offuer tusinde / somme offuer hundrede / somme offuer halfftredie sins tiue / oc somme offuer thi / at de altid dømme Folcket. Men er det nogen stor Sag / da lad dem føre den ind for dig / oc lad dem dømme alle smaa sager / Saa bliffuer det lættere for dig / naar de bære met dig. Vilt du det gøre / da kant dw vdrætte det Gud befaler dig / saa kand oc alt dette Folck komme hiem met fred til deris Sted.
Mose lydde sin Suogers ord / oc giorde alt det som hand sagde / och vdualde fromme Mend aff al Jsrael / oc sætte dem til Høffuitzmend offuer faalket / somme offuer tusinde / somme offuer hundrede / somme offuer halfftrediesinds tiue / oc somme offuer thi / at de skulde altid side dom offuer faalket / Men de suare Sager skulde de indføre for Mose / oc de skulde selffue dømme de smaa sager. Saa loed Mose sin Suoger drage hiem igen til sit Land.
DEn tredie maaned effter at Jsraels børn vaare gongne aff Egypti land / da komme de paa den dag i Sinai ørcken / Thi de droge aff Raphidim oc vilde til Sinai ørcken / oc de leyrede dem der samme steds i ørcken mod Bierget / oc Mose gick op til Gud.
Oc HERREN robte hannem aff Bierget / oc sagde / Saa skalt dw sige til Jacobs huss / oc kundgøre Jsraels børn. J haffue seet huorledis ieg giorde mod Egypterne / oc huorledis ieg førde eder paa Ørne vinge / oc tog eder til mig. Ville i nu lyde min røst / oc holde min Pact / da skulle i vere min Eyedom for al le Faalk / Thi al Jorden hør mig til / oc i skulle bliffue mig / it presteligt Konge Rige / oc it helligt Folck. Disse ære de ord / som dw skalt sige til Jsraels børn.
Saa kom Mose oc kallede de Eldste tilsammen aff folcket / oc gaff dem alle disse ord faare som HERREN haffde budet / Da suarede alt folcket til lige oc sagde / Alt det som HERREN haffuer sagt / ville wi gøre / Oc Mose sagde HERREN Folckens ord 73 | Da sagde HERREN til Mose / See / Jeg vil komme til dig i en tyck Sky / paa det at folcket maa høre mine ord / som ieg taler met dig / oc tro dig siden altid / Oc Mose forkyndede folckens tale for HERREN .
Oc HERREN sagde til Mose / gack bort til folcket / oc hellige dem i dag oc i morgen / at de to deris Klæder / oc vere rede paa den tredie dag / Thi HERREN skal paa den tredie dag nedstige paa Sin ai bierg for det menige Folck. Oc gør folcket it Maal trint omkring oc sig til dem / Vocter eder / at i gaa icke op paa Bierget / oc at i ey heller røre yderst ved det / Thi huilken som rører vid Bierget / hand skal visselige dø. Jngen haand skal røre vid det / men han skal stenis eller skiudis ihiel met Skud / huad heller det er Diur eller Menniske / da skal det icke leffue / Men naar der stødis i Basunen / da skulle de gaa til Bierget. Oc Mose gick ned aff Bierget til Folcket / oc helligede dem / oc de tode deris Klæder. Oc hand sagde til dem / Verer rede paa den tredie dag / oc holder eder icke til Quinder.
Der den tredie dag kom / om morgenen / da kom der torden oc liun ild / oc en tyck sky paa Bierget / oc en liud aff en saare sterck Basune / saa at det gantske Folck bleff forferdet / som vaar i Leyeren. Oc Mose lidde Folcket aff Leyeren / mod Gud / oc de bleffue alle staaendis næden for Bierget. Oc alt Sinai bierg røg / fordi at HERREN foer ned paa bierget met ild / och der gick en Røg aff det / lige som røg aff en tegeloen / saa at alt Bierget beffuede / oc Basunens liud bleff io større oc større. Mose talede / oc Gud suarede hannem høyt.
Der HERREN vaar da nedkommen offuer Sinai bierg / aller øffuerst paa toppen / da kallede hand Mose øffuerst op paa Bierget / oc Mose gick op. Da sagde HERREN til hannem / Stig ned / oc vidne for Folcket / at de icke bryde hid til HERREN / at see hannem / at mange aff dem falde. Men Presterne som ville holde dem til HERREN / de skulle hellige dem / at HERREN skal icke forderffue dem.
Oc Mose sagde til HERREN / Folcket kand icke stige op paa Sinai Bierg / Thi dw vidnede for oss / oc sagde / Sæt it maal om Bierget / oc hellige det. HERREN sagde til hannem / gack oc stig hæn ned / Dw oc Aaron met dig / skulle stige op / Men Presterne oc Folcket skulle icke falde til / at opstige til HERREN / at hand icke forderffuer dem. Oc Mose steg ned til Folcket / oc sagde dem det.
OC Gud talede alle disse ord. Jeg er HERREN din Gud / som vdfør de dig aff Egypti land / aff Trældommens huss. Du skalt icke haffue andre Guder for mig. Du skalt inge billede gøre dig eller noge Lignelse / effter det som er i Himmelen / eller nedre paa Jorden / eller effter det som er i Vandet vnder iorden. Du skalt icke bede til dem / oc icke tiene dem / Thi ieg som er HERREN din Gud / er en nidkær Gud / Som hiem søger Fædernis misgerninger paa Børnene / indtil den tredie oc fierde Led / paa dem som hade mig. Oc ieg gør Miskund hed met mange Tusinde som mig elske / oc holde mine Bud.
Kom Sabbaths dagen i hw / at du hellig gør hannem. Sex dage skalt dw arbeyde / oc beskicke al din ting. Men den siuende dag er HERRENS din Guds Sabbath / Da skalt dw ingen gerning gøre / ey heller din Søn / ey heller din Daatter / oc ey heller din Suend / ey heller din Pige / ey heller dit Queg / oc ey heller nogen Fremmet som er inden dine porte. Thi vdi sex dage giorde HERREN Himmelen oc Jorden / oc Haffuet / oc alt det som er i dem / oc hand huilte den siuende dag / Der faare velsignede HERREN Sabbaths dagen / oc giorde hannem hellig.
Oc alt Folket saa tordenen / liun ilden / lyden aff Basunen oc Bierget ryge. Der de saae det / da flyde de oc ginge longt bort / oc sagde til Mose / Tale dw met oss / wi ville vere lydige / oc lad Gud icke tale met oss / wi motte ellers dø. Da sagde Mose til Folket / Frøcter icke / Thi Gud er kommen / at hand vil forsøge eder / oc at hans frøct skal vere for eders øyen / at i skulle icke synde. Oc faalket stod langt fra / Men Mose gick til taaget / i huilket Gud vaar.
Oc HERREN sagde til hannem / Saa skalt dw sige til Jsraels børn / J haffue seet / at ieg haffuer talet met eder aff Himmelen / Thi skulle i ingen sølff Guder eller guld Guder gø re eder for mig. Du skalt gøre mig it Altere aff Jord / oc der paa skalt dw offre dit Brendoffer oc Tackoffer / aff dine faar oc fæ. Thi huilken Sted ieg gør mit Naffns ihukommelse / Did vil ieg komme til dig / oc velsigne dig / Vilt dw gøre mig it Altere aff Sten / Da skalt dw icke bygge det aff huggen sten / Thi at lader dw din Kniff komme der paa / da gør dw det whelligt. Dw skalt icke gaa op at trapper til mit Altere / at din blysel ey blotis for det.
DEtte er den Low oc Ræt som dw skalt legge dem fore.
Om dw køber en ebreiske Suend / da skal hand tiene dig sex aar / det siuende aar / skal hand gaa fri oc løss fra dig. Kom hand til dig vden hustru / da skal hand gaa fra dig igen vden hustru. Men kom hand til dig met hustru / da skal hans Hustru gaa bort met hannem. Men haffuer hans Herre giffuit hannem en Hustru / oc hun haffuer født Sønner eller Døtter / da skal quinden oc børnene høre hendis Herre til / oc hand skal gaa bort vden hustru. Men siger Suenden / Jeg haffuer min Herre kær / och min hustru oc mine børn / ieg vil icke vere fri / Da skal hans Herre lede hannem ind for Guderne / och holde hannem op til dørren eller til dørstolpen / oc stinge hans øre igennem met en Syel / saa skal hand tiene hannem euindelige.
Om nogen seler sin Daatter til en tieniste Pige / Daskal hun icke gaa bort som tienste Suenne. Men behager hendis Herre hende icke / oc vil icke hielpe hende til Ecteskaff / da skal hand lade hende til løssen / Men hand skal icke haffue mact til at sele hende til noget fremmet folck / thi hand forsmaade hende. Men troloffuer hand hende met sin Søn / da skal hand gøre hende Daatters ræt. Men giffuer hand hende en anden / da skal hand icke formindske noget aff hendis Kaast / Klæder oc Ecteskaffs metgifft. Gør hand icke disse try / da skal hun gaa fri bort / oc icke løsis for pendinge.
Om nogen slar it Menniske at det døer / Da skal hand oc visselige dø. Men haffuer hand icke gonget effter hans liff / men Gud haffuer ellers wforuandis ladet hannem falde i hans hender / Da vil ieg skicke dig en Sted / til huilken hand skal fly. Men fordrister nogen sig til at sla sin Neste ihiel / met suig eller list / Da skalt dw tage hannem fra mit Altere / ath hand skal dø.
Huo som slar sin Fader eller Moder / hand skal visselige dø.
Huo som stiel it Menniske oc seler det / at det bliffuer fundit hoss hannem / hand skal visselige dø.
Huo som bander Fader oc Moder / hand skal visselige dø.
Om nogen mand kommer i trætte met en anden / och en slar den anden met en sten eller met en neffue / oc hand bliffuer icke død / men ligger ved sengen / Kommer hand op igen / oc gaar vd ved en staff / da skal hand vere wskyldig / som hannem slo / Dog skal hand betale hannem for huad hand haffuer forsømmet / oc giffue Lægeløn.
Om nogen slar sin tieniste Suend eller Pige met en kæp / at hand døer vnder hans hender Da skal hand lide straff der fore. Men bliffuer hand ved en dag eller tho / da skal hand icke lide straff / Thi det er hans pendinge.
Komme nogle mend i trætte tilsammen oc gøre nogen siuglig Quinde forfang / saa ath 75 | hun føder sit Foster wtidelige / saa at hende ingen skade vederfaris / Da skal mand straffe hannem ved pendinge / effter som quindens Mand hannem paa legger / oc hand skal giffue effter Dagtingis mendenis tøcke. Men lider hun nogen skade der offuer / Da skal hand lade liff for liff / Øye for øye / Tand for tand / Haand for haand / Fod for fod / Brent for brent / Saar for saar / Blaat for blaat slaget.
Om nogen slar sin Suend eller sin Pige i Øyet at det forderffuis / Da skal hand den lade fare fri fra sig / for sit øye. Desligeste om hand slar sin Suends eller Pigis Tand vd / da skal hand lade den fare fri fra sig for sin tand.
Om nogen / Oxe stanger en Mand eller Quinde / at hand døer / Da skal mand stene Oxen ihiel / oc icke æde hans kød / oc der met bliffuer oxens Eyermand wskyldig. Men vaar Oxen tilforn van ath stange / oc hans Eyermand vaar varet at / oc hand loed icke siden foruare hannem / men loed hannem stange nogen til døde / mand eller quinde / Da skal oxen stenis ihiel / och hans Hosbonde skal dø. Men bliffuer hand tilfunden at bøde met Pendinge / Da skal hand giffue saa meget for sit Liff som hannem faare leggis. Der som hand oc stanger nogen mands Søn eller Daatter ihiel / Da skal hand lide den samme dom. Men stanger hand nogen mands Suend eller Pige / da skal hand giffue deris Hosbonde trediue sekel sølff / oc Oxen skal stenis ihiel.
Om nogen lader en Graff op / eller graffuer en graff / oc løcker hende icke til igen / oc der falder en Oxe eller Asen i hende / Da skal den som graffuen hør til / betale den anden igen met pendinge / Men det Døde maa hand beholde.
Om nogen mands Oxe stanger en anden mands Oxe at hand døer / Da skulle de sele den leffuendis oxe / oc skiffte saa pendingene sammen / oc det døde. Men vaar det viderligt / at samme oxe pleyde at stange tilforn / oc hans Eyermand vilde icke foruare hannem / Da skal hand betale oxe for oxe / oc beholde selff den døde.
OM nogen stiel en Oxe eller it Faar / oc slacter eller seler det / Da skal hand giffue fem øxen igen for en oxe / oc fire faar for it faar.
Om nogen Tyff bliffuer greben / naar hand indbryder oc bliffuer der offuer slagen / saa at hand døer / Da skal mand ingen Bloddom lade gaa offuer hannem. Men er Solen opgongen offuer hannem / Da skal mand lade gaa Bloddom.
Tyffuen skal giffue det igen / Haffuer hand inted / da skal mand sele hannem for sit Tyffueri. Men finder mand det Staalne leffuendis hoss hannem / huad heller det er oxe asen eller faar / da skal hand giffue det dubbelt igen.
Om nogen gør skade paa Ager eller Vingaard / at hand lader sit Queg gøre skade / paa en andens Ager / Da skal hand giffue igen aff det bæste som hand haffuer paa sin ager eller i sin vingaard.
Om der tendis Jld op / oc kommer i torne / oc opbrender negerne / eller det Korn som end nu staar / eller i Ageren / Da skal den giffue det igen / som ilden optende.
Om nogen faar sin Neste pendinge eller klen odi / eller nogen anden ting at gemme / oc det bliffuer staalet fra hannem aff hans Huss / Finder mand Tyffuen / da skal hand giffue det dubbelt igen. Men finder mand icke Tyffuen / da skal Hosbonden indføris for Guderne / om hand haffuer icke lagt sin haand / paa sin Nestis gods.
Om nogen skylder en anden for wret / enten for oxe eller asen / eller faar / eller klæder / eller for nogen anden ting som mist er / Da skal beggis deris sag komme ind for Guderne / oc huilken Guderne dømme i fald / Hand skal giffue sin Neste dubbelt igen.
Om nogen antuorder sin Neste enten asen / oxe / faar eller noget andet Queg at foruare / oc det døer for hannem / eller forderffuis / eller bort driffuis / for hannem / at ingen det seer / Da skal mand lade komme det mellem dem til en Eed ved HERREN / at hand haffuer icke lagt sin haand paa sin Nestis Gods / oc den eed skal Eyermanden anamme / och den anden skal icke nødis til at betale det. Men stiel en Tyff det fra hannem / da skal hand betale Eyermanden skaden. Men bidis det ihiel / da skal hand føre vidnesbyrd / oc icke betale det.
Om nogen læner naaget aff sin Neste / oc det forderffuis eller døer i Eyermandens frauerelse / da skal hand det betale. Men er Eyermanden der hoss / da skal hand icke betale det / Thi hand leyde det for sine pendinge.
Om nogen laacker en Jomfrw / som icke end nu er troloffuit / oc beligger hende / Da skal 76 | hand giffue hende hendis Morgengaffue / oc beholde hende til sin hustru. Men vil hendis Fader icke giffue hannem hende / Da skal hand veye hende saa mange pendinge / som en Jomfrw bør at haffue til Morgengaffue.
Dw skalt icke lade Troldkoner leffue. Huo som belegger sig met Queg / hand skal visselige dø. Huo som offrer til Guder / vden aleniste til HERREN / hand skal vere forbandet.
Dw skalt icke plagge eller vnder trøcke de fremmede / Thi at i haffue oc veret fremmede i Egypti land.
J skulle icke vere fortredelige imod Encker oc faderløse Børn / Est dw dem fortredelig / da robe de til mig / oc ieg skal høre deris rob. Saa bliffuer min vrede grum / at ieg lader sla eder ihiel met suerd / oc lader eders hustruer bliffue encker / oc eders børn Faderløse.
Om dw læner mit Folk Pendinge som er fattig hoss dig / da skalt dw icke strænge met dem / til deris skade / eller legge aager paa dem.
Tager dw Klæder til pant aff din Neste / da faa hannem dem igen / før Solen gaar ned / Thi hans Klæder ere aleniste hans legemis skiul / som hand soffuer vdi. Er det saa at hand rober til mig / Da skal ieg høre hannem / Thi ieg er miskundelig.
Dw skalt icke bande Guderne / Oc den Øffuerste for dit Folk skalt dw icke skende paa. Dw skalt icke forholde din Fylde / oc dine Taare.
Dw skalt giffue mig din første fødde Søn. Det samme skalt dw oc gøre met dine Øxen oc faar / Det skal vere siu dage hoss sin Moder / Men den ottende dag / skalt dw giffue mig det.
J skulle vere hellige Folck for mig / Der for skulle i inted kød æde / som er reffuet aff vilde diur paa marcken / men kaste det for Hunde.
DW skalt icke tro falske kæremaal / at dw icke gør den Wgudelige nogen bistand / eller vere it falskt Vidne.
Du skalt icke følge met den store Hob i det som ont er / oc suare icke saa paa Dom / at dw følger effter den store Hob / oc viger fra Retten.
Dw skalt icke pryde den fattige i hans Sag.
Er det saa at du møder din wuens oxe eller asen / som far vild / Da skalt dw lede hannem tilstede igen. Seer dw din fiendis asen ligge vnder byrde / Vocte dig / oc lad det icke ligge / men forsømme gerne dit eget for det
Dw skalt icke foruende Retten for den Fattige i hans Sag. Vær longt fra falske Sager. Dw skalt icke sla den Wskyldige oc Ret ferdige ihiel / Thi ieg lader icke den Wgudelige haffue ræt.
Dw skalt icke tage Gaffuer / Thi at Gaffuer forblinde de seende / oc foruende de Rætferdigis sager.
J skulle icke fortrøcke de Fremmede / Thi at i vide vel de Fremmedes hierter / effterdi at i haffue oc veret Fremmede i Egypti land.
J sex aar skalt dw saa dit Land / oc indføre Grøden der aff / det siuende aar skal det ligge oc huile sig / at de Fattige blant dit Folck mue æde der aff / Oc huad der bliffuer offuer / det lad Vilde diur æde paa marcken. Saa skalt du oc gøre met din Vingaard oc Olie bierg.
Sex dage skalt dw gøre dit arbeyde / Men den siuende dag skalt dw holde hellig / At din oxe oc asen maa huile dem / oc at din tieniste Quindis søn oc dine Fremmede mue vederquegis. Alt det som ieg haffuer sagt eder / det skulle i holde. Oc i skulle icke tencke paa andre Guders naffn / oc de skulle icke høris aff eders mund.
J skulle holde mig huert aar tre gonge Høytid / Dw skalt holde det wsurede Brøds Høytid / Saa at dw æder wsured brød i siu dage / i den maaned Abib (som ieg befol dig) Thi at dw drogst aff Egypten den samme tid / Men i skulle icke komme tomhendede til syne for mig. Oc den Høytid naar dw først indhøster den Grøde / som dw haffuer saat paa marcken / oc den Høytid naar aaret er vde / oc dw haffuer indsamlet dit arbeyde aff marcken.
Tre sinde om aaret skal alt dit Mandkøn komme til syne for den Veldige HERRE. Dw skalt icke offre mit Offers blod met Surdey / Oc det fede aff min Høytid / skal icke bliffue til om morgenen.
Det første aff din første iords Grøde / skalt dw føre i HERRENS din Guds Huss / Dw skalt icke kaage it kid / men det dier sin moder.
See / Jeg sender en Engel for dig / som skal beuare dig paa veyen / oc lede dig til den Sted som ieg haffuer bered. Thi foruare dig for hans Ansict / och lyd hans røst / oc fortørne hannem 77 | icke / Thi hand forlader icke eders offuertrædelse / oc mit Naffn er i hannem. Men er det saa ath dw hører hans røst / oc gør alt det som ieg siger dig / Da vil ieg vere dine fienders Fiende / oc dine modstanderis Modstandere.
Naar min Engil gaar for dig / oc leder dig ind til de Amoriter / Hethiter / Pheresiter / Cananiter / Heuiter oc Jebusiter / oc ieg øde legger dem / Da skalt dw icke tilbede deris Guder / eller tiene dem / oc icke heller gøre / som de gøre / Men dw skalt nedsla oc sønder bryde deris Affguder. Men HERREN eders Gud skulle i tiene / Saa skal hand velsigne dit Brød och dit Vand / oc ieg vil tage al Siugdom fra dig. Der skal inted vere wfructsommeligt som ey skal bære i dit Land / oc ieg vil lade dig bliffue gammil.
Jeg vil sende min forferdelse for dig / oc gøre alt Faalket mistrøstigt / som dw kommer til / oc ieg vil lade alle dine Fiende fly for dig. Oc sende Gedehamser ind for dig / som skulle vdiege for dig Heuiterne / Cananiterne oc Hethiterne. Jeg vil icke vddriffue dem paa it aar for dig / at Landet skal icke bliffue øde / oc at vilde Diur skulle icke formeris mod dig / Jeg vil vddriffue dem for dig met tiden / da nogle / oc da nogle / ind til at dw voxer / oc besider Landet.
Oc ieg vil sætte dit Landemercke / fra det Røde haff / oc ind til Philisternis haff / oc fra Ørcken oc ind til Floden / Thi ieg vil giffue Landsens Jndbyggere i din haand / at dw skalt vddriffue dem fra dig. Dw skalt icke gøre Pact met dem eller met deris Guder / Men lad dem icke bo i dit Land / at de skulle icke forføre dig mod mig / Thi om dw tiener deris Guder / da skal det bliffue dig til forargelse.
OC hand sagde til Mose / gack op til HERREN / dw oc Aaron / Nadab oc Abihu / oc de halffierdesins tiue Eldste i Jsrael / oc tilbeder longt fra / Men Mose skal alene gaa op til HERREN / oc de andre skulle icke holde dem der til / Folcket skal icke heller komme op met hannem.
Mose kom oc sagde alle HERRENS ord / oc all Rætten for Faalket / Da suarede alt Folcket met en røst / oc sagde / Wi ville gøre effter alle de ord som HERREN haffuer sagt. Da skreff Mose alle HERRENS ord / oc stod tilige op om morgenen / oc bygde it Altere neden op til Bierget / met tolff Støtter / effter de tolff Jsraels Slæcter. Och sende vnge Karle did aff Jsraels børn / ath de skulde offre HERREN / Brendoffer oc Tackoffer aff Øxnene.
Oc Mose tog halffdelen aff Blodet / oc loed i it bæcken / oc den anden halffdel stenckte hand paa Alteret. Saa tog hand Pactens bog / oc leste saa at folcket det hørde / Oc der de suarede / Wi ville gøre alt det som HERREN haffuer sagt / oc vere hannem lydige / Da tog Mose Blodet oc stenckte det paa Folcket / oc sagde / Seer / Dette er Pactens blod / som HERREN haffuer giort met eder / offuer alle disse ord.
Oc Mose / Aaron / Nadab oc Abihu / oc de halffierdesins tiue Eldste aff Jsrael ginge op / oc saae Jsraels Gud. Oc det vaar vnder hans Føder / som en deylig Saphir / oc som Hummelen / naar hand er klar. Oc hand rackte icke sin Haand offuer de Øffuerste aff Jsrael / Oc der de haffde beskudt Gud / da ode de oc drucke.
Oc HERREN sagde til Mose / Kom op paa Bierget til mig / oc bliff der / saa vil ieg giffue dig Sten taffler oc Lowen / oc Budene / som ieg haffuer screffuit / at dw skalt lære dem. Da stod Mose op / oc gick op paa Guds bierg met sin tiener Josua / oc sagde til de Eldste / Bliffuer her / til wi komme igen til eder / See / Aaron oc Hur ere hoss eder / Haffuer der nogen Sager / da mue de komme for eder.
Der nu Mose kom paa Bierget / da betackte en Sky bierget / Oc HERRENS Herlighed bode paa Sinai bierg / oc betackte det i sex dage met skyen / oc robte den siuende dag aff skyen til Mose. Oc HERRENS herlighed vaar øffuerst paa Bierget / som en forterendis ild / for Jsraels børn til syne. Oc Mose gick mit ind i skyen / oc steg op paa Bierget / oc bleff paa bierget i fyretiue dage oc fyretiue nætter.
78 | OC HERREN talede til Mose / oc sagde / Sig Jsraels børn / at de giffue mig it Opløfft Offer / Och tager det aff huer mand som giffuer det veluillige. Dette er det Opløfft Offer / som i skulle tage aff dem / Guld / sølff / kaaber / gult silke / skarlagen / purpur / huit silke / gede haar / rødlyde vædre skind / græffuinge skind / fyr træ / olye til lamperne / vrter til Salffue oc til god Luct / Onyx stene oc bestickede stene til Liff kiortelen / oc til Brystspannet.
Oc de skulle gøre mig en Helligdom / At ieg kand bo iblant dem / denskulle i gøre effter den Tabernakels Lignelse / met al sin Redskaff / som ieg vil vise dig.
Gører en Arck aff fyrtræ / halfftredye alne long / oc halffanden alne bred / oc halffanden alne høy. Den skalt dw besla met purt Guld / baade inden oc vden / oc gøre en guld Krantz offuen omkring hende. Oc støb fire Guldringe / oc sæt dem i hendis fire Hiørner / tho paa den ene side / oc tho paa den anden side. Oc gør Stenger aff fyrtræ / oc besla dem met guld / och sting dem i ringene ved siderne paa Arcken / at bære hende met / oc de skulle bliffue i ringene / oc icke tagis aff dem. Oc dw skalt lægge i Arcken det Vidnesbyrd / som ieg vil giffue dig.
Dw skalt oc gøre en Naadestol aff purt guld / halfftredie alne long / oc halffanden alne bred. Oc tho Cherubim aff tæt guld / paa baade endene offuer Naadestole / Den ene Cherub skal vere paa den ene ende / oc den anden paa den anden ende / Saa at der ere tho Cherubim paa baade endene aff Naadestolen. Oc samme Cherubim skulle vdbrede deris Vinge offuen offuer / saa at de skiule Naadestolen met deris vinge / Oc huer deris Ansict skal staa mod huer andre / oc deris Ansict skulle see paa Naadestolen / oc dw skalt sætte Naadestolen offuen paa Arcken / Oc legge det Vidnesbyrd i Arcken / som ieg vil giffue dig. Aff den Sted vil ieg giffue dig Vidnesbyrdet oc tale met dig / som er aff Naadestolen mellem de tho Cherubim / som er paa Vidnesbyrdens Arck / alt det ieg vil biude. Jsraels børn ved dig.
79 | Dw skalt oc gøre it Bord aff fyrtræ / Tho alne longt / en alen bret / oc halffanden alne høyt. Oc besla det met purt guld / och gør en Guldkrantz der offuen omkring / oc en List omkring / en haand bred høy / oc en Guldkrantz omkring listen. Dw skalt oc gøre fire Guldringe der paa / i de fire hiørner / hoss de fire føder / hart op vnder listen skulle ringene vere / at stinge Stengerne vdi / oc bære Bordet met / Dw skalt gøre stengerne aff fyrtræ / oc besla dem met guld / at bære Bordet met. Dw skalt gøre Fadene / Begerne / Kanderne oc Skaalene / aff purt guld / at skencke vdi oc vdaff met. Oc dw skalt altid legge Skuebrød for mig paa Bordet.
Dw skalt oc gøre en Liusestage aff tæt purt guld / der paa skal stangen met grenene / skaalene / knappene oc blomsterne vere. Oc der skal gaa sex grene vd paa siderne aff Liusestagen / paa huer side tre grene / oc huer gren skal haffue tre obne skaaler / knappe oc blomster / Det skal vere de sex grene paa Liusestagen. Men stangen aff Liusestagen / skal haffue fire obne skaaler met knappe oc blomster / Oc io en knap vnder huerie tho grene / huilcke sex der gaa aff Liusestagen. Oc baade hans knappe oc grene skulle vdgaa aff hannem / och vere alle sammen aff tæt purt guld.
Dw skalt oc gøre siu Lamper der offuen paa / saa at de liuse mod huer andre / oc Liuse saxen / oc Sløckehorn aff purt guld / Oc dw skalt gøre det aff it Cintener purt guld / met alt det som der hør til. Oc see til / at dw gør det effter den Lignelse som dw saast paa Bierget.
DW skalt gøre Tabernakelen aff thi kaartiner / aff huit tuindet silke / aff gult silke / aff skarlagen oc purpur / Oc Cherubim skalt dw gøre konstelige der paa. Oc huer kaartine skal vere otte oc tiue alne long / oc fire alne bred / oc de skulle alle thi vere lige / oc der skal io fem festis tilsammen / en ved den anden. Oc dw skalt gøre Hancker aff gult silke i huert hiørne aff kaartinen / der som de skulle festis tilsammen / at io tho oc tho bliffue festet tilsammen met hiørnene / Der skal vere halfftrediesinds tiue hancker paa huer kaartine / at den ene kand festis til den anden. Dw skalt oc gøre halfftrediesins tiue Guldhægter at feste kaartinerne sammen met til huer andre / saa at der bliffuer et Tabernakel aff.
Dw skalt oc gøre it Tæcke aff gede haar / til Paulunen offuer Tabernakelen / aff elleffue kaartiner. Oc huer kaartine skal vere trediue alne long / oc fire alne bred / oc alle elleffue skulle vere lige store. De fem skalt dw feste tilsammen / och de sex tilsammen / saa at dw gør den siette kaartine dubbelt faare Paulunet. Oc dw skalt gøre halfftrediesins tiue hancker i hiørnene / paa huer kaartine / til at feste dem sammen met i endene. Saa skalt dw gøre halfftrediesins tiue messings Hegter / oc spende hegterne i Hanckene / at Paulunet føyes tilsammen der met / oc bliffuer itpaulun. Men de kaartiner som ere til offuer aff Paulunet / dem skalt dw lade henge halffdelen offuer Tabernakelen / en alne langt paa bode sider / at det som løber offuer / skal vere paa siderne aff Tabernakelen / oc betecke den paa baade sider. Dw skalt oc gøre it Tæcke offuer dette tæcke / aff rødlyde Vædre skind / oc saa it tæcke der offuer aff Greffuinge skind.
82 | Dw skalt oc gøre Fiele til Tabernakelen aff fyrtræ som kunde staa / Thi alne long skal en fiel vere oc halffanden alne bred. Oc huer fiel skal haffue tho Tappe / at den ene fiel kan der met føyes til den anden / Saadanne skalt dw gøre alle fielene til Tabernakelen. Tiue aff dem skulle staa i synden / oc de skulle haffue fyretiue sølff Føder vnder dem / ia tho føder vnder huer fiel / hoss hendis tho tappe. Der skulle oc tiue fiele staa i nør / paa den anden side / oc fyretiue sølff føder / ia tho føder vnder huer fiel. Men dw skalt gøre sex fiele bag til Tabernakelen i vester / saa skalt dw gøre tho fiele der bag paa de thu hiørne paa Tabernakelen / at huer met sin hiøruefiel bliffuer sammen fest neden til / oc offuen til føyes lige saa tilsammen met en ræffuel / at de bliffue otte fiele / oc met deris sølff føder / som ere sexten / ia tho vnder huer fiel.
Dw skalt oc gøre Stenger aff fyrtræ / fem til fielene ved den ene side paa Tabernakelen / oc fem til fielene ved den anden side paa Tabernakelen / oc fem til fielene bag til Tabernakelen i vesten. Oc dw skalt stinge Stengerne mit hen paa fielene / oc fatte dem alle tilsammen / fra det ene hiørne til det andet. Oc dw skalt besla Fielene met guld / oc gøre deris Ringe aff guld / at stinge Stengerne vdi / oc dw skalt besla stengerne met guld. Saa skalt dw opreyse Tabernakelen effter den skick/ som dw saast paa Bierget.
Dw skalt gøre it Forhenge aff gult silke / skarlagen oc purpur / oc huit tuindet silke / Der paa skalt dw konstelige gøre Cherubim / oc henge det ved fire Støtter aff fyrtræ / som ere beslagne met guld / oc Guldknappe / oc fire Føder aff sølff. Oc dw skalt spende Forhenget tilsam men met Hegter / oc sette Vidnesbyrdens Arck inden for samme Forhenge / at det skal vere eder en atskilning mellem det Hellige oc det Allerhelligste.
Oc dw skalt sætte Naadestolen paa Vidnesbyrdens Arck i det Alderhelligste. Men dw skalt sætte Bordet vden faar Forhenget / oc Liusestagen tuert offuer fra Bordet / paa den syndre side i Tabernakelen / saa at Bordet staar paa den nørre side.
Dw skalt gøre it Klæde for dørren / paa Tabernakelen / sticket met gult silke / purpur / skarlagen oc huit tuindet silke. Oc gøre fem Støtter til samme Klæde aff fyrtræ / met guld beslagne / met guldknappe / oc dw skalt støbe dem fem kaaber føder.
DW skalt oc gøre it Altere aff fyrtræ / fem alne longt oc bret / lige firekant / oc tre alne høyt / dw skalt oc gøre horn paa alle fire hiørne paa Alteret / oc besla det met kaaber. Giør ocsaa Gryder til aske / Skuler / Mulluer / Madkroge / oc Jldpander / al denne Redskaff skalt dwgøre aff kaaber. Dw skalt oc gøre it kaaber Splinder der faare / lige som it Garn / oc fire kaaber Ringe i de fire hiørne der paa / Oc dw skalt gøre det neden omkring paa Alteret / at Splinderet recker mit op paa Alteret. Dw skalt oc gøre Stenger til Alteret aff fyrtræ / oc besla dem met messing / oc dw skalt stinge Stengerne i ringene / at Stengerne kunde vere paa baade sider ved Alteret / at bære det met. Dw skalt gøre det saa aff Fiele / at det er hult inden vdi / lige som det bleff dig viist paa Bierget.
Dw skalt oc gøre en Gaard for Tabernakelen / it Omheng / aff huit tuindet silke / hundrede alne longt paa den syndre side / oc tiue Støtter / paa tiue kaaber føder / oc deris knappe met deris hancker aff sølff. Der skal oc lige saa vere it Omheng paa den nørre side / hundrede alne longt / tiue Støtter paa tiue kaaber føder / oc deris knappe met hanckerne aff sølff. Men paa den vester side skal Gaardens bredelse haffue Omheng / halfftrediesins tiue alne long / thi Støtter paa thi Føder. Men paa den øster side skal Gaarden vere halfftrediesins tiue alne bred. Saa / at omhenget haffuer femten alne paa den ene side / der til tre Støtter paa tre Føder / Oc atter femten alne paa den anden side / der til tre Støtter paa tre Føder.
Men i porten paa Gaarden / skal vere en Dug tiue alne bred / sticket met gult silke / skarlagen / purpur / oc huit tuindet silke / oc der til fire Støtter paa deris fire Føder / alle støtterne trint omkring gaarden / skulle haffue sølffhancker oc sølffknappe och kaaberføder. Oc Gaarden skal vere hundrede alne long / oc halfftrediesins tiue alne bred / oc fem alne høy / aff huit tuindet silke / oc føderne skulle vere aff kaaber. Al Tabernakelens Redskaff til alle honde Embede oc alle Søm / oc alle Gaardsens Søm skulle vere aff kaaber.
Biud Jsraels børn / at de bære dig aff den alder reniste klare Olie som de faa aff olie træ / som er vel støt til at lade i Lamperne paa Liuse stagen / altid i Vidnesbyrdens Tabernakel / vden forhenget / som henger for Vidnesbyrdet.
Oc Aaron oc hans Sønner / skulle berede hende for HERREN baade morgen oc afften / oc det skal vere eder en euig Skick hoss eders Affkom / blant Jsraels børn.
OC dw skalt tage din Broder Aaron oc hans Sønner til dig / aff Jsraels børn / at hand skal vere min Prest / Aaron oc hans Sønner / Nadab / Abihu / Eleasar / oc Jthamar. Oc dw skalt gøre Aaron din Broder hellige Klæder / som ere herlige oc skøne. Oc tale met alle som haffue it vijst hierte / huilke ieg haffuer opfylt met visdoms Aand / at de gøre Aaron klæder til sin Vielse / at hand skal vere min Prest.
Disse ere de Klæder som de skulle gøre / it Brystspan / en Liffkiortel / en Silkekiortel / en Sneffuerkiortel / en Hat oc it Belte. Saa skulle de gøre Aaron din broder / och hans sønner / Hellige klæder til at vere min Prest. Oc der til skulle de tage / guld / gult silke / skarlagen / purpur / oc huit silke.
De skulle gøre Liffkiortelen aff guld / gult silke / skarlagen / purpur / oc huit tuindet silke / konstelige / At mand føyer den tilsammen paa baade axlerne / at hand bindis til hobe i siderne. Oc Beltet der offuer / skal vere giort met den samme kaanst oc gerning / aff guld / gult silke / skarlagen / purpur / oc huit tuindet silke.
Dw skalt tage tho Onix stene / oc graffue Jsraels børns Naffn paa dem / sex Naffn paa huer / effter som de ere gamle til. Oc lade Stensnidere / som graffue Jndsegle det gøre / oc sette dem i guld trint omkring. Oc dw skalt feste dem paa Axlerne aff Liffkiortelen / at det skal vere Stene til en Jhukommelse for Jsraels børn / at Aaron skal bære deris naffn paa baade sine axler for HERREN til en Amindelse.
85 | Dw skalt oc gøre guld Spenger / oc tho Kæder aff purt guld / saa at ringene henge i huer andre / oc dem skalt dw feste i Spengerne.
Dw skalt oc gøre Embedens Brystspan konstelige / som Liffkiortelen / aff guld / gult silke / skarlagen / purpur / oc huit tuindet silke. Det skal vere firekant oc tuefolt / oc en haandbred longt / oc bred som en haand. Det skalt dw besette alt offuer met fire rader Stene / J den første rad skal vere en Sarder / en Topaser oc Smaragd. J den anden / en Rubin / Saphir / oc en Demant. J den tredie / en Lyncurer / en Achat oc en Amethist. J den fierde / en Turkous / en Onix oc en Jaspis. De skulle vere besette i guld i alle raderne / oc de skulle staa effter de tolff Jsraels børns Naffn / vdgraffne aff Stensnidere / huer ved sit naffn effter de tolff Slæcter.
Dw skalt gøre Lencker til Brystspannet / met tho ender / oc lencke dem i huer andre / aff purt guld / oc tho Guldringe paa Brystspannet / Saa at dw fester de samme tho ringe til de thu hiørne paa Brystspannet / oc setter de tho Guldkæder i de samme tho ringe i baade hiørner paa Brystspannen. Men de tho ender aff de tho kæder skalt dw sette i tho Spenger / oc feste dem paa Axlerne aff Liffkiortelen tuert offuer fra huer andre.
Oc dw skalt gøre tho andre Guldringe / oc feste dem i de andre thu hiørner paa Brystspannet huer paa sin sted / induortis mod Liffkiortelen. Saa skalt dw gøre tho Guldringe / oc feste dem ved bande hiørner neden til Liffkiortelen mod huer andre / der som Liffkiortelen gaar tilsammen offuen paa Liffkiortelen konstelige. Saa skal mand knytte Brystspannet met sine Ringe / til ringene paa Liffkiortelen met en gul Snor / at det bliffuer fast ved Liffkiortelen / som er konstelige giort / oc at Brystspannet icke skilies fra liffkiortelen.
Saa skal Aaron bære Jsraels børns Naffn i Embedens Brystspan / paa sit hierte / naar hand gaar i Helligdommen / til en Amindelse for HERREN altid. Dw skalt oc sette i Embedens Brystspan Liust oc Ræt / ath de bliffue paa Aarons hierte / naar hand gaar ind for HERREN / at hand io altid bær Jsraels børns Embede paa sit hierte for HERREN.
Dw skalt oc gøre en Silke Kiortel / altsammen aff gult silke / vnder Liffkiortelen. Oc der skal vere it Hul / mit offuen i hannem / oc en borde om hullet tilsammen foldet / at det icke brøster vd. Och nederst paa Sømen / skalt dw gøre Granate eble alt trint omkring aff gult silke / skarlagen / purpur / oc Guldbieller / imellem de samme / ocsaa trint omkring / saa at der er en Guldbielle / oc saa it Granat eble / oc saa atter en Guld bielle / oc saa it Granat eble / al trint omkring paa sømen aff samme Silke kiortel. Oc Aaron skal haffue hannem paa / naar hand tien / ath mand kand høre lyden der aff / naar hand gaar vd eller ind i Helligdommen for HERREN / at hand skal icke dø.
Dw skalt oc gøre it Stierne Span aff purt guld / oc vdgraffue HERRENS Helligdom der i / som mand vdgraffuer Jndsegle. Det skalt dw feste faare paa Hatten met en gul silke Snor offuer Aarons stiern / at hand skal bære de Hellige tingis ondskaff / som Jsraels børn hellig gøre met alle deris Gaffuer / Oc det skal altid vere offuer hans Stiern / at hand skal forlige dem for HERREN .
Dw skalt oc gøre en sneffuer Kiortel aff huit silke / oc en Hat aff huit silke / och it sticket Bælte.
Dw stalt oc gøre Aarons Sønner Kiortle / Bælter oc Huer / som ere herlige oc skøne. Oc føre Aaron din broder oc hans Sønner der vdi / Oc salffue dem / oc fylde deris hender / oc vie dem til / at vere mine Prester. Dw skalt oc gøre dem linede Vnderklæder / fra lenderne oc til laarbouen / at skiule deris bluhedz kiød met. Dem skulle Aaron oc hans sønner haffue paa / naar de gaa ind i Vidnesbyrdens Tabernakel / eller til Alteret at tiene i Helligdommen / at de ey bære deris misgerninger / oc dø / Denne skal vere hannem oc hans Sæd effter hannem en euig Skick. 86 |
DEtte er oc det / dw skalt gøre dem / at de bliffue viede mig til Prester. Tag en vng Stud oc tho Vædre som ere wden slæt / oc wsured Brød / oc wsurede Kager blendede met olie / oc wsurede tynde Kager smurde met olie / Dette altsammen skalt dw gøre aff hue demel / oc legge det i en Kurff / oc bære det frem i kurffuen / met Studen oc de tho Vædre.
Saa skalt du lede Aaron oc hans Sønner for dørren til Vidnesbyrdens Tahernakel / oc to dem i vand / oc tage Klæderne / oc føre Aaron i den sneffre Kiortel / oc i den silcke Kiortel / oc i Liffkiortelen met Brystspannet til Liffkiortelen. Oc du skalt giorde hannem vden paa Liff kiortelen / oc sætte Hatten paa hans Hoffuit / oc sette den hellige Krune paa Hatten. Saa skalt du tage Salue olien / oc lade hende paa hans hoffuit / oc salffue hannem. Saa skalt du oc lede hans Sønner frem / oc føre dem i de sneffre Kiortle / oc giorde baa de dem oc Aaron met Bælte / oc sette Huer paa dem / at de skulle haffue Prestedømet til en euig skick.
Dw skalt oc fylde haanden paa Aaron och hans Sønner / oc lede den vnge Stud for Vidnesbyrdens Tabernakel / oc Aaron oc hans Sønner skulle legge deris hender paa Studens hoffuid. Oc slacte Studen for HERREN / for Vidnesbyrdens Tabernakels dør / Saa skalt du tage aff hans blod / oc smøre paa Alterens hiørner / met din finge r / oc alt det andet blod skalt du vdgyde for Alterens fod. Saa skalt du tage al fedmen som er om induollen / oc hinden offuer leueren / oc baade nyrene met fedmen som er paa dem / oc du skalt optende det paa Alteret. Men kødet / huden oc møget aff studen skalt du brende met Jld / vden for Leyren / thi det er Syndoffer.
Men den ene Væder skalt dw tage / och Aaron oc hans Sønner skulle legge deris hender paa hans hoffuid / Saa skalt du slacte den / oc tage hans Blod / oc stencke trint omkring paa Al teret. Men Væderen skalt du hugge i stycke / saa skalt du to hans induol / oc hans been / oc legge dem paa styckene oc paa hans hoffuid / oc brende saa Væderen altsammen paa Alteret / Thi det er it Brendoffer for HERREN / en sød luct oc HERRENS Jld.
Men den anden Væder skalt dw tage / oc Aaron oc hans Sønner / skulle legge deris hender paa hans Hoffuid / oc dw skalt slacte den / oc tage hans Blod / oc smøre paa Aarons oc hans Sønners høyre Ørelæp / oc paa deris høyre Tømmelfinger / oc paa deris høyre Tømmel thaa / Oc du skalt stencke blodet trint omkring paa Alteret. Oc du skalt tage det blod paa Alteret oc Salue olie / oc offuer stencke Aaron oc hans klæder / hans Sønner oc deris klæder / Saa bliffuer hand oc hans klæder / hans Sønner oc deris klæder viede.
Siden skalt du tage fedmen aff Væderen / oc sterten / det fede om induollen / hinden om leffueren / oc baade nyrene met det fede der omkring / oc den høgre bow (thi det er fyldens Væder) oc it brød / oc en olie kage / oc en tynd kage aff den kurff som staar for HERREN / met det wsurede brød / Oc leg alt det paa Aarons oc hans Sønners hender / oc rør det for HERREN. Oc tag det siden aff deris Hender / oc optend det paa Alteret til it Brendoffer / til en sød luct for HERREN / thi det er HERRENS Jld.
Oc dw skalt tage brystet aff Aarons fyldings Væder / oc du skalt røre det for HERREN / det skal vere din Part. Dw skalt ocsaa hellig gøre Rørebrystet / oc Løfftebowen / som ere rørde oc opløffte aff Aarons oc hans Sønners fyldings Væder / oc det skal høre Aaron oc hans Sønner til / for en euig skick/ aff Jsraels børn / thi det er it Opløfftelsis offer / Oc opløfftelsis offer skulle høre HERREN til / aff Jsraels børn i deris Tackoffer oc Op løfftelsis offer.
Oc de hellige klæder som Aaron haffuer / dem skulle hans Sønner haffue effter hannem / at de bliffue saluede i dem / oc deris hender bliffue opfylte. Huilken aff hans Sønner / som bliffuer Prest i hans sted / Hand skal føre sig i dem i siu dage / at hand gaar ind i Vidnesbyrdens Tabernakel / at tiene i Helligdommen.
Dw skalt tage fyldingens Væder / oc kaage hans kød paa en hellig sted. Oc Aaron och hans Sønner / skulle æde samme Væders kød met Brød som er i kurffuen / for Vidnesbyrdens Tabernakels dør / Thi der met er forligelsen skeet / at fylde deris hender / at de bliffue viede Jngen anden skal æde det / Fordi ath det er helligt. Men leffnis der noget aff samme fyldings Kød / oc aff Brødet / til om morgenen / da skalt dw det brende met ild / oc icke lade det ædis / thi det er helligt.
Oc dw skalt lige saa bære dig at met Aaron oc hans Sønner i alle maade / som ieg haffuer befalet dig / Dw skalt fylde deris hender i siw dage / oc slacte huer dag en Stud til Syndoffer / til forligelse. Dw skalt rense Alteret / naar dw gør saadan forligelse der offuer / och salue 88 | det / at det bliffuer vied. Siu dage skalt dw gøre den forligelse offuer Alteret / oc vie det / at det bliffuer it Altere det Allerhelligste / huo som vil røre Alteret / hand skal vere vied.
Oc dette skalt dw gøre met Alteret / Dw skalt altid huer dag offre der thu Lam / aars gamle / Jt lam om morgenen / det andet om afftenen. Oc til it Lam en tiende part rent huedemel blendet met en hin fierding støt olie / oc en hin fierding vin / til Drick offer. Dw skalt gøre lige saa met det andet Lam om afftenen / som met Madofferet oc Drickofferet om morgenen / til en sød luct / en ild for HERREN . Dette er det daglige Brendoffer hoss eders Effterkommere for Vidnesbyrdens Tabernakels dør for HERREN / der som ieg vil vidne for eder / oc tale met dig / Der vil ieg kendis aff Jsraels børn / oc hellig gøris i min Herlighed oc ieg vil hellig gøre Vidnesbyrdens Tabernakel oc Alteret / Oc ieg vil vie Aaron oc hans Sønner mig til Prester. Oc ieg vil bo iblant Jsraels børn / oc vere deris Gud / at de skulle vi de / at ieg er HERREN deris Gud / som vdførde dem aff Egypti land / at ieg boer iblant dem / Jeg HERREN deris Gud.
DW skalt gøre it Røgaltere til at brende røgelse paa aff fyrtræ / en alne longt oc bret / ret firekant / oc tho alne høyt / met sine Horn. Oc det skalt dw besla met purt guld / offuen paa / oc paa siderne trint omkring / oc Hiørnene met. Dw skalt oc gøre en Krantz aff guld trint om det / oc tho Guldringe paa huer side vnder krantzen / at mand kand sætte Stenger der i / at bære det met. Dw skalt oc gøre stengerne aff fyrtræ / oc besla dem met guld. Oc det skalt dw sette for Forhenget / som henger for Vidnesbyrdens Arck / oc for Naadenstol som er paa Vidnesbyrden / huor aff ieg skal vidne for dig.
Oc der paa skal Aaron / huer morgen / tende velluctende Røgelse / naar hand tilreder Lamperne. Desligest om afftenen naar hand tender Lamperne / skal hand oc brende saadant røgelse / 89 | Det skal bliffue dagligt Røgelse for HERREN / hoss eders Effterkommere. J skulle inted fremmet Røgelse gøre der paa / oc ey heller offre der paa Brendoffer / Madoffer / eller Drickoffer. Oc Aaron skal en tid om aaret gøre en forligelse paa Alterens Horn / met det Syndoffers blod til forligelse / denne Forligelse skal skee en gong huert aar hoss eders Effterkommere / Thi det er HERREN det allerhelligste.
Oc HERREN talede met Mose oc sagde / Naar dw teler Jsraels børns Hoffuider / da skal huer giffue HERREN sin Siæls forligelse / at der skal ingen Plaffue komme paa dem / naar de ere talde. Men huer som er i taled / skal giffue en halff sekel / effter Hel= ligdomens sekel / En sekel gelder tiue Gera / Saadan halff sekel skal vere HERRENS Opløfftoffer. Huo som er i tallet / fra tiue aar gammil oc der offuer / hand skal giffue HERREN saadant Opløfftoffer. Den Rige skal icke giffue mere / oc den Fattige icke mindre end en halff sekel / som mand giffuer HERREN til Opløfftelse / for deris Siælis forligelse. Oc du skalt tage saadan forligelsis Pendinge aff Jsraels børn / oc legge dem til Guds tieniste i Vidnesbyrdens Tabernakel / at det bliffuer Jsraels børn en Amindelse faar HERREN / at hand lader sig forlige offuer deris Siæle.
Oc HERREN talede met Mose / oc sagde / Du skalt oc gøre it Løwekar aff kaaber / met en kaaber fod / at to sig aff. Oc det skalt du sette mellem Vidnesbyrdens Tabernakel oc Alteret / oc lade vand der vdi / at Aaron oc hans Sønner kunde to deris hender oc føder der aff / naar de gaa ind i Vidnesbyrdens Tabernakel eller til Alteret / at de tiene met røgelse / som er en ild for HERREN / at de skulle icke dø. Det skal vere en euig Skick hannem oc hans Afføde hoss deris Effterkommere.
Oc HERREN talede met Mose / oc sagde / Tag til dig de beste Vrter / de edelste Myrrhe / femhundrede (sekel) oc halff saa meget Canelebarck / thu hundrede oc halfftrediesins tiue / oc Calmus oc thu hundrede oc halfftrediesins tiue / oc femhundrede Casien / effter Helligdommens sekel / oc en Hin Olie aff olie træ / oc gør en hellig Salffolie / effter Apotekers konst.
Der met skalt du salffue Vidnesbyrdens Tabernakel / oc Vidnesbyrdens Arck / Bordet 90 | met al sin redskaff / Liusestagen met sin tilhørelse / Røgalteret / Brendofferens altere met al sin redskaff / oc Løwekaret met sin fod. Oc vie dem saa / at de bliffue det Allerhelligste / thi huo der vil røre paa dem / hand skal vere vied. Du skalt oc salffue Aaron oc hans Sønner / oc vie mig dem til Prester. Oc du skalt tale met Jsraels børn / oc sige / Denne Olie skal vere mig en hellig Salue hoss eders Effterkommere. Hun skal icke vdgydes paa Menniskis legeme / Jcke skulle i heller gøre nogen anden saadan / thi hun er hellig / fordi skal hun oc vere eder hellig. Ehuo som gør saadan / eller giffuer nogen anden der aff / Hand skal vdslættis aff sit Folck.
Oc HERREN sagde til Mose / Tag til dig Vrter / Balsam / Stacten / Galban oc purt Røgelse / lige meget aff huert / oc gør Røgelse der aff / effter Apotekers konst / blandet / at det bliffuer rent oc helligt. Oc stød det til puluer / oc leg det for it vidnesbyrd i Vidnesbyrdens Tabernakel / Huor aff ieg skal giffue dig vidnesbyrd / Det skal vere eder det Allerhelligste. J skulle icke gøre eder saadant Røgelse / men dette skal vere dig helligt for HERREN . Huo som gør saadant / at hand vil gøre røg der met / Hand skal vdslættis aff sit Folck.
HERREN talede met Mose oc sagde / See / Jeg haffuer kaldet Bezaleel / Vri søn / Hur søns aff Juda slæct / ved naffn / oc opfylt hannem met Guds aand / met visdom / oc forstand oc klogskaff oc met alle honde gerninger konstelige at arbeyde i guld / sølff / kaaber / konstelige at vdgraffue / oc indsette stene / oc konstelige at tømre aff træ / at gøre alle honde gerning. Oc see / Jeg / haffuer faaet hannem Ahaliab Ahisamachs søn / aff Dans slæct til stalbroder / oc giffuit dem allehonde Visdom i deris hierte / at de skulle gøre alt det som ieg haffuer be falet dig. Vidnesbyrdens Tabernakel / Vidnesbyrdens Arck / Naadestolen der paa / oc alt redskaffuen til Tabernakelen. Bordet met det som der hør til / den deylige Liusestage met al sin redskaff. Røgalteret / Brendofferens altere / met al deris redskaff / Løwekaret met sin fod. Embetzklæderne / oc Aaron Prestis hellige Klæder / oc hans Sønners klæder til Preste Embedet. Salue olien / oc Røgelset aff vrterne til Helligdommen. De skulle gøre alt det som ieg haffuer befalet dig.
Oc HERREN talede met Mose / oc sagde / Tale til Jsraels børn / oc sig / Holder min Sabbath / Thi den samme er it Tegen mellem mig oc eder / oc eders Effterkommere / at i skulle vide / at ieg er HERREN / som gør eder hellige. Der faare holder min Sabbath / thi hand skal vere eder hellig. Huo som vanhelger hannem / Hand skal visselige dø / Thi huo som gør noget arbeyde paa den dag / hans Siel skal vdslættis fra sit Folck. Sex dage skal mand arbeyde / Men paa den siuende dag er Sabbathen / HERRENS hellige Huile / Huo som gør noget arbeyde paa Sabbaths dagen / hand skal visselige dø. Der faare skulle Jsraels børn holde Sabbathen / at de oc hoss deris Effterkommere holde hannem til en euig Pact. Hand er it euigt Tegen mellem mig oc Jsraels børn. Thi HERREN skabte Himmelen oc Jorden i sex dage / Men paa den siuende dag huilte hand / oc verquegede sig.
Oc der HERREN haffde vdtalet met Mose paa Sinai bierg / Gaff hand hannem tho Vidnesbyrdens Stentaffler / som vaare screffne met Guds finger.
DEr Folcket saa / at Mose tøffuede / at komme aff Bierget / forsamle de de dem mod Aaron / oc sagde til hannem / Stat op / oc gør oss Guder / som gaa for oss / Thi wi vide icke huad den Mand Mose er hendet / som førde oss aff Egypti land. Aaron sagde til dem / Riffuer Øreringene som ere aff guld aff eders Hustruers / Sønners oc Døtters øern / oc bærer mig dem hid. Saa reffue alt Folcket Øreringene som vaare aff guld aff deris øern / oc bare dem til Aaron. Oc hand annamede dem aff deris hender / oc vdkaste det met en stil / oc giorde en støbt Kalff / oc de sagde / Jsrael disse ere dine Guder / som førde dig aff Egypti land.
Der Aaron det saa / bygde hand it Altere for hannem / oc loed vdrobe oc sagde / J morgen er det HERRENS Høytid. Oc de stode aarle op om morgenen / oc offrede Brendoffer / oc hente der til Tackoffer / Siden sætte Folcket sig ned at æde oc dricke / oc stode saa op at lege.
Da sagde HERREN til Mose / gack / oc giff dig ned / Thi dit Folck / som du førde aff Egypti land / haffue forderffuet det. De ere snart vigede aff den vey / som ieg bød dem / De 91 | haffue giort dem en støbt Kalff / oc haffue tilbedet / oc offret til hannem / oc sagd / Jsrael / Disse ere dine Guder / som førde dig aff Egypti land. Oc HERREN sagde til Mose / Jeg seer at dette er it haardnacket Folck / Lad mig nu betemme / At min vrede maa bliffue grum offuer dem / oc sluge dem / Saa vil ieg gøre dig til it stort Folck.
Da bad Mose inderlige for HERREN sin Gud / oc sagde / Ah HERRE / Hui vil din vrede bliffue grum offuer dit Folck / som du førde aff Egypti land met stor Krafft oc sterck Haand? Huor faare skulle Egypterne tale / oc sige / Hand haffuer vdført dem til deris wløcke / at hand vilde sla dem ihiel paa Biergene / oc ødelegge dem aff Jorden. Vent dig fra din grumme vrede / oc ver naadig offuer dit Folckis ondskaff. Kom dine tienere Abraham / Jsaac / oc Jsrael i hw / huilcke du haffuer soret / ved dig selff / och dem tilsagt / Jeg vil gøre eders Sæd saa mangfoldig / som Stiernerne paa Himmelen / oc alt Landet som ieg haffuer loffuit / vil ieg giffue eders Sæd / oc de skulle det beside euindelige. Saa angrede da HERREN det onde / som hand haffde trued at gøre sit Folck.
Mose vende sig / oc gick ned aff Bierget / oc haffde tho Vidnesbyrdens Taffler i sin haand de vaare screffne paa baade sider / oc Gud haffde selff giort dem / oc selff graffuet scrifften i dem. Der nu Josua hørde Folckens skrig / at de frydede sig / sagde hand til Mose / Der er it skrig i Leyren / lige som i strid. Hand suarede / Det er icke skrig mod huer andre / som deris der vinde eller tabe / men ieg hører en Quedendis dantzis skrig.
Der hand kom hart mod Læyren / oc saa Kalffuen oc Dantzen / da bleff hand hastig och vred / oc kaste Tafflerne aff sin haand / oc slo dem sønder neden ved bierget. Saa tog hand Kalffuen / som de haffde giort / oc brende hannem met ild / oc støtte hannem til puluer / oc kaste det i vandet / oc gaff Jsraels børn det at dricke.
Oc hand sagde til Aaron / Huad haffuer dette Folck giort dig / at du haffuer ført saa stor en synd paa dem? Aaron suarede / Min HERRE forhaste sig icke i sin vrede / Du vest ath dette Folck er ont. De sagde til mig / Gør oss Guder / som gaa for oss / Thi wi vide icke / huorledis det gaar denne Mand Mose / som førde oss aff Egypti land. Da sagde ieg til dem / Huo som haffuer guld / hand riffue det aff oc faa mig det / Oc ieg kaste det i ilden / saa kom denne Kalff der aff.
Der Mose nu saa / ath Folcket vaar løss (Thi Aaron haffde giort dem løss / ved en løss Tale / at hand vilde der met ret smuckt vdrette dem.) Da gick hand frem til Leyrens port / oc sagde / Kommer hid til mig huo som HERREN tilhøre / Da forsamlede alle Leui børn dem til hannem. Oc hand sagde til dem / Saa siger HERREN Jsraels Gud / huer binde sit Suerd ved sin Side / oc gaar igennem Leyren hid oc did / fra den ene port til den anden / Oc huer sla sin Broder / Ven oc Neste ihiel. Oc Leui børn giorde som Mose haffde sagt dem / Oc der fald den dag try tusinde Mend aff Folket. Da sagde Mose / Fylder eders hender i dag for HERREN / huer paa sin Søn oc Broder / at der maa giffuis Velsignelse offuer eder i dag.
Mose sagde til Folket om morgenen / J haffue giort en stor synd / Jeg vil nu hen opstige til HERREN / om ieg / maa vel ske / kand forlige eders synd. Der nu Mose kom igen til HERREN / sagde hand / Ah / dette Folck haffuer giort en stor synd / och giort dem Guder aff guld. Forlad dem nu deris synd / Vilt du icke / da slæt mig oc aff din Bog / som du haffuer screffuit.
HERREN sagde til Mose / Huad? Jeg vil slætte den aff min Bog / som synder mod mig. gack du nu hen / oc føer Folcket did / som ieg dig sagde / See / min Engel skal gaa for dig. Jeg vil vel hiemsøge deris synd / naar min tid kommer at hiemsøge. Saa straffede HERREN Folcket / at de haffde giort Kalffuen / huilcken Aaron haffde giort.
OC HERREN sagde til Mose / gack / drag her fra du oc Folcket / som du førde aff Egypti land / til det land / som ieg sor Abraham / Jsaac oc Jacob / oc sagde / Jeg vil giffue din Sæd det. Jeg vil sende en Engel for dig / oc vddriffue de Cananiter / Amoriter / Hethiter / Pheresiter / Heuiter oc Jebusiter / J det land / der milck oc hunig flyder vdi. Jeg vil icke fare did op met dig / Thi du est it haardnacket Folk / Jeg maatte oprycke dig paa veyen. Der Folcket hørde denne onde Tale / bleffue de bedrøffuede / oc ingen bar sin Prydelse paa sig.
Oc HERREN sagde til Mose / Sig til Jsraels børn / J ere it Haardnacket Folk / Jeg kommer en gaang hastelige offuer dig / oc ødelegger dig / Oc leg nu din Prydelse aff dig / 92 | at ieg maa vide huad ieg skal gøre dig. Saa lagde Jsraels børn deris Prydelse fra dem hoss det Bierg Horeb.
Men Mose tog Tabernakelen / oc slo hannem vd / laangt fra Leyeren / oc kallede det Vidnesbyrdens Tabernakel / Oc huo som vilde atspørre HERREN / hand skulde gaa vd til Vidnesbyrdens Tabernakel faar Leyeren. Oc naar Mose gick vd til Tabernakelen / da stod alt Folket op / oc huer tren frem i sit Pauluns dør / oc saa effter hannem ind til hand kom ind i Tabernakelen. Oc naar Mose kom i Tabernakelen / Da kom Skystøtten ned oc stod i Tabernakelens dør / oc talede met Mose. Oc alt Folket saa at Skystøtten stod i Tabernakelens dør / oc stod op / oc huer i sit pauluns dør neyede sig. Men HERREN talede til Mose / ansict mod ansict / lige som en Mand taler met sin Ven / Oc naar hand gick igen til Leyeren / da vigede hans vnge tienere Josua / Nuns søn / icke aff Tabernakelen.
Oc Mose sagde til HERREN / See / Du siger til mig / Før Folket hen op / oc du ladir mig icke vide / huem dw vilt sende met mig / Enddog at du haffuer sagt til mig / Jeg kender deg ved naffn / oc dw haffuer fundet Naade for mine øyen. Haffuer ieg fundet naade for dine øyen / Da viisz mig din vey / huor met ieg kand kende dig / oc finde naade for dine Øyen / Oc see dog / at dette Folk er dit Folk.
Hand sagde / Mit Ansict skal gaa / der met vil ieg ledsage dig. Men hand sagde til hannem / Der som dit Ansict icke gaar / da før oss icke her fra hen op / Thi huorledis kand mand ellers vide / at ieg oc dit Folk haffue fundet naade for dine Øyen / Vden dw far met oss? At ieg oc dit Folk mue prisis for alle folk paa Jorden. Da sagde HERREN til Mose / Jeg vil giøre det som dw nu sagde / Thi dw haffuer fundet naade for mine Øyen / oc ieg kender dig ved dit naffn.
Men hand suarede / Da lad mig see din Herlighed. Oc hand sagde / Jeg vil lade alt mit Gode gaa for dit ansict / oc vil lade predicke HERRENS Naffn for dig / Men huilken ieg er naadig / den er ieg naadig / oc huilken ieg er miskundelig / den miskunder ieg mig offuer. Oc hand sagde videre / Dw kant icke see mit Ansict / Thi at inted Menniske skal leffue / som mig seer. Oc HERREN sagde ydermere / See / Her er it rum hoss mig / der skalt dw staa paa en Sten / Naar min Herlighed far nu der frem / da vil ieg lade dig staa i Stenklefften / Oc min Haand skal holde paa dig men ieg far frem. Oc naar ieg tager min Haand fra dig / da skalt dw see bag effter mig / Men mit Ansict kand mand icke see.
OC HERREN sagde til Mose / Hug dig tho Stentaffler / som de første vaare / saa vil ieg scriffue de ord i dem / som vaare i de første Taffler / som dw slost sønder. Oc ver rede i morgen / at dw aarle opstiger paa Sinai bierg / oc trien der til mig al øffuerst paa Bierget. Oc lad ingen gaa op met dig / at ingen bliffuer seet her om det gantske Bierg / Oc lad huercken Faar eller fæ gaa i gress mod dette Bierg.
Oc Mose hug tho Sten taffler / som de første vaare. Oc stod aarle op om morgenen / oc gick op paa Sinai bierg / som HERREN befol hannem / oc tog de tho Stentaffler i sin haand. Saa kom HERREN ned i en Sky / oc tren der til hannem / oc predickede om HERRENS Naffn. Oc der HERREN gick frem for hans ansict / robte hand / HERRE / HERRE / barmhiertig Gud oc naadig / och taalmodig / oc meget miskundelig oc trofast / Dw som beuiser naade til tusinde Led / oc forlader ondskaben / offuertrædelsen oc synden. Oc for huilken ingen er wskyldig / Dw som hiem søger Federnis ondskaff paa Børn oc Børne børn / indtil tredie oc fierde Led.
Oc Mose neyede sig strax ned til iorden / oc tilbad hannem / oc sagde / HERRE / haff uer ieg fundet naade faar dine øyen / Da gaar HERREN met oss / Thi det er it haardnacket Folk / At dw skalt vere naadig offuer vor synd oc ondskaff / oc lade oss vere din Arff.
Oc hand sagde / See / Jeg vil gøre en Pact for alt dit folk / oc ieg vil gøre Vnderlige ting / hues lige aldrig vaare før giorde i noget Land / eller hoss noget Folk / oc alt det Folk / som dw est iblant / skal se HERRENS gerning / Thi det skal vere vnderligt / som ieg skal gøre met dig.
Holt det som ieg befaler dig i dag / See / Jeg vil vddriffue de Amoriter / Cananiter / Hethiter / Pheresiter / Heuiter / oc Jebusiter for dig. Tag dig vare / at dw gør icke noget Forbund met Landzens Jndbyggere / der som dw kommer ind / at de icke bliffue dig til it Forargelse 93 | iblant eder. Men dw skalt nedbryde deris Altere / oc søndersla deris Affguder / oc hugge deris Lunde ned. Thi at dw skalt icke bede til nogen anden Gud / Thi HERREN kaldis Nidkær / fordi hand er en nidkær Gud / Paa det / at naar dw gør noget Forbund met Landzens Jnd byggere / oc naar de gøre hoer effter deris Guder / oc offre til deris Guder / oc de icke indbiude dig / oc dw æder icke deris Offer / oc tager deris Døtter til dine Sønners Hustruer / oc de samme gøre hoer effter deris Affguder / oc komme dine Sønner oc til at gøre hoer effter deris Affguder.
Dw skalt ingen støbte Guder gøre dig. Dw skalt holle det wsurede Brøds Høytid / oc æde wsuret Brød i Siu dage / som ieg haffuer befalet dig / i Abibs maanedis tid / Fordi at dw gickst aff Egypten / i den maaned Abib.
Alt det som først oplader sin Moders liff / det er mit / Huad som er en hand iblant Queg som oplader moders liff / huad heller det er Fæ eller Faar. Men det Første fødde aff asne / skalt dw løse met it faar / Oc der som du icke vilt løse det / da bryd halsen sønder paa det. Alle Første fødde aff dine Sønner skalt du løse / oc der skal ingen obenbaris tomhendet faar mig.
Sex dage skalt du arbeyde / den siuende dag skalt du huile / baade met pløyning oc høstning. Dw skalt holde vge Høytiden met den Første fruct aff Huede høsten / Oc Jndsanckelsens Høytid / naar aaret er vde.
Tre gange om aaret skulle alle Mandkøn obenbaris for den Veldige som er HERRE oc Jsraels Gud. Naar ieg haffuer vddreffuit Hedningene for dig / oc dine Landemercke bliffue videre / skal ingen begere dit Land / naar du saa opgaar och lader dig til syne for HERREN din Gud tre gonge om aaret.
Dw skalt icke offre mit Offers blod paa sured brød / Oc der skal inted bliffue igen til om morgenen aff Paaske høytidens offer.
Dw skalt bære til HERRENS din Guds Huss den første Fruct aff din Jordz grøde. Dw skalt icke kaage Kidit / men det end nu dier sin moder.
Oc HERREN sagde til Mose / Scriff disse ord / Thi effter disse ord / haffuer ieg giort it Forbund met dig oc met Jsrael. Oc hand vaar der hoss HERREN fyretiue dage oc fyretiue nætter / oc icke od brød / eller drack vand. Oc hand screff i Tafflerne saadan en Pact / de thi ord.
Der nu Mose gick ned aff Sinai bierg / haffde hand to Vidnesbyrdz Taffler i sin haand oc hand viste icke at huden paa hans Ansict skinde / der aff at hand haffde talet met hannem. Oc der Aaron oc alle Jsraels børn saage hans Ansictis hud saa skinne / da frøctede de sig at giff ue sig nær til hannem. Da robte Mose at dem / Oc de vende dem om til hannem / baade Aaron oc alle de Ypperste aff menigheden / oc hand talede met dem. Siden ginge alle Jsraels børn til hannem / Saa befoel hand dem at holde alt det som HERREN haffde talet met hannem paa Sinai bierg. Oc naar hand talede alt dette met dem / lagde hand it Skiul paa sit ansict. Oc naar hand gick ind faar HERREN / at tale met hannem / da tog hand Skiulet aff / til hand gick vd igen / Oc naar hand kom vd / oc talede met Jsraels børn huad hannem vaar befalet / da saage Jsraels børn paa hans ansict / huorledis hans Ansictis hud skinde / Saa lagde hand atter det Skiul igen paa sit ansict / til hand gick ind igen / at tale met hannem.
OC Mose samlede al Menigheden aff Jsraels børn / oc sagde til dem / Dette er det som HERREN befalede eder at i skulde gøre. Sex dage skulle i arbeyde / men den siuende dag skulle i holde hellig / en Sabbath som er HERRENS huile / Huo som gør noget arbeyde paa den dag / Hand skal dø. J skulle ingen Jld gøre i alle eders Bolige / om Sabbaths dag.
Oc Mose sagde til al Jsraels børns Menighed / Dette er det / som HERREN befalede. Giffuer HERREN Opløfft offer iblant eder / saa / at huer bær HERREN it Opløfft offer villige / guld / sølff / kaaber / gult silke / skarlagen / purpur / huit silke oc gede haar / Rødlyde vædreskind / greffuinge skind / oc fyrtræ / Olie til Lamperne / oc vrter til Salue / oc til velluctendis Røgelse / oc Onix oc indsette Stene til Liffkiortelen / oc til Brystspanet.
Huilken aff eder som er forstandig / hand komme oc gøre / huad som HERREN haffuer befalet som er / Tabernakelen met sit Paulun oc tæcke / ringene / fiælene / stengerne / støtterne oc føderne. Arcken met sine stenger / Naadestolen oc Forhenget. Bordet met sine stenger / oc al sin redskaff / oc Skuebrødene. Liusestagen til at liuse met / met sin redskaff / oc Lamperne der 94 | til / oc Olien til at liuse met. Alteret til at gøre Røg paa met sine stenger / Salue oc vrterne til sød Røg / Klædet for Tabern akelens dør. Alteret til Brendofferet met sit kaaber splinder / stenger oc al sin redskaff / Løwekaret met sine føder. kaartinerne til Forgaarden / met sine støtter oc føder / Klædet for forgaardens port. Sømene til Tabernakelen oc Forgaarden met deris suler. Klæderne som høre til Embedet at tiene met i Helligdommen / Aarons Prestis hellige klæder / oc hans Sønners klæder til Preste Embedet.
Saa gick den gantske Menighed aff Jsraels børn vd fra Mose. Oc alle de som gaffue gerne oc villige / komme oc bare opløfft offeret til HERREN / at gøre Vidnesbyrdens Tabernakels gerning met / oc til al den tieniste / oc til de hellige Klæder / Saa bare baade Mend oc Quinder som giorde det veluillige / Armspan / øreringe / Ringe oc spenger / oc allehonde guldsmycke / Der til bar huer mand guld at Røre for HERREN . Oc huo som haffde gult silke / skarlagen / purput / huit silke / gede haar / rødlydede vædre skind / oc Greffuinge skind / det bar hand frem oc huo som løffte sølff oc kaaber / hand bar det frem til Opløfftelse for HERREN / Oc huo som fant Fyrtræ hoss sig / da bar hand det frem / til alle honde Gudz tienistis gerning.
Oc huilcke Quinder som vaare forstandige / de spunde met deris hender oc frembare deris gerning aff gult silke / skarlagen / purpur / oc huit silke / oc huilke Quinder som saadant kunde arbeyde / oc vaare villige der til / de spunde gede haar. Men Førsterne bare Onix / oc indfestet Stene frem til Liffkiortelen oc Brystspannet / Oc Vrter oc Olie til Liusestagen oc til Salue / oc til velluctendis Røg. Saa bare Jsraels børn veluillige / baade Mand oc Quinde / til alle honde gerning / som HERREN haffde befalet ved Mose / at mand skulde gøre.
Oc Mose sagde til Jsraels børn / See / HERREN haffuer kaldet vid naffn Bezaleel / Vri søn / Hur søns / aff Juda slæct / oc haffuer opfylt hannem met Guds aand / saa at hand er viiss / forstandig / oc skickelig til alle honde Gerning / konstelige at arbeyde i guld / sølff oc kaaber / oc at vdgraffue ædelstene oc indsette dem / oc at tømre oc gøre alle honde konstelig gerning. Oc haffuer giffuit hannem i hans hierte forstandighed / Desligeste Ahaliab Ahisamachs søn aff Dans slæct. Hand haffuer opfylt deris hierte met Visdom / til at gøre allehonde gerning at vdskære / vircke oc sticke / met gult silke / skarlagen / purpur / oc huit silke / oc at veffue / oc gøre alle honde gerning / oc at optencke konsteligt arbeyde.
SAa arbeydede Bezaleel oc Ahaliab oc alle vise Mend / som HERREN haffde giffuit visdom oc forstand til at vide / huorledis de skulde gøre alle honde gerning til Helligdommens tienste / effter alt det som HERREN haffde befalet. Oc Mose kallede Bezaleel oc Ahaliab oc alle vise Mend / som HERREN haffde giffuit visdom i deris hierte / som vaar alle de / som met en fri vilie bøde dem selffue til oc ginge frem / at arbeyde paa den gerning. Oc de anan mede til sig aff Mose al den Løfftning / som Jsraels børn frembare til at gøre den gerning met / som hørde til Helligdommens tienste / at hun skulde bliffue giord / Thi de bare huer morgen deris veluillige Gaffuer til hannem.
Da komme alle de Vise som arbeydede paa Helligdommens gerning / huer til sin gerning / som de giorde / oc sagde til Mose / Folcket bær formeget frem / mere end der gøris behoff til denne Tienstis gerning / som HERREN haffuer befalet at gøre. Saa befol Mose / at mand skulde lade vdrobe offuer Læyren / at ingen skulde bære mere frem til Helligdommens Løfftning. Da loed Folcket aff at bære frem / Thi der vaar nock til alle honde gierning som der vaar at gøre / oc end til offuerløbs.
Saa giorde alle de vise Mend som vaare blant Arbeyderne paa samme gierning / Ta bernakelen / thi kaartiner aff huit tuindet silke / gult silke / skarlagen / purpur / Cherubim konstelige. Huer kaartin vaar otte oc tiue alne long / oc fire alne bred / Oc de vore alle ved en maade. Oc mand bant fem kaartiner tilsammen / den ene til den anden. Och giorde gule Hancker i huert hiørne paa Kaartinerne / at de kunde bindis tilsammen / ia halfftrediesins tiue Marner aff guld / oc bunde den ene Kaartine til den anden met dem / saa at der bleff en Tabernakel.
Saa giorde hand elleffue Kaartiner aff gede haar / til Paulun offuer Tabernakelen / Tred diue alne longe / oc fire alne brede / alle ved en maade. De fem føyede mand tilsammen paa en part oc de sex tilsammen paa en anden part. Oc giorde vel halfftrediesins tiue Hanker i æggene paa huer Kaartine / at de der met kunde tilsammen hectis / oc giorde vel halfftrediesins tiue kaaber Marner / at binde Paulunet tilsammen met vdi it. Oc giorde it Tæcke offuer Paulunet aff rød 95 |lydede Vædreskind / Oc saa end nu it Tæcke offuer det / aff Greffuinge skind.
Oc giorde Fiele til Tabernakelen aff Fyrtræ / som skulde staa. Huer thi alne long / oc halff anden alne bred. Oc tho Tappe paa huer / at den ene kunde settis til den anden der met. Saa giorde hand alle Fielene til Tabernakelen / saa at tiue aff de samme fiele / stode paa den Syndre side. Oc giorde fyretiue sølff Føder vnder dem / tho føder vnder huer Fiel / paa hendis tho Tappe. Hand giorde lige saa / tiue fiele paa den Nørre side i Tabernakelen / met fyretiue sølff føder / tho føder vnder huer fiel. Men bag paa Tabernakelen i Vester / giorde hand sex fiele / oc tho andre fiele bag paa de tho hiørner paa Tabernakelen / saa at huer aff dem baade met sin hiør nefiel gaff sig tilsammen fra neden op / oc samledis offuen til met en ræffuel / Saa at samme fiele bleffue otte / oc sexten sølffføder / tho føder vnder huer.
Saa giorde hand Stenger aff fyrtræ / fem til de Fiele som stode paa den ene side paa Tabernakelen / oc fem paa den anden side / oc fem bag op til mod Vester. Oc giorde Stengerne / at de kunde stinges mit hen i gennem paa fielene / fra den ene ende oc til den anden. Oc beslo fielene met guld / Men deris ringe giorde hand aff guld til Stengerne / oc beslo Stengerne met guld.
Hand giorde oc it Forhenge met Cherubim der paa / konstelige aff gult silke / skarlagen / purpur / oc huit tuindet silke. Oc giorde fire Støtter der til aff fyrtræ / oc beslo dem met guld / oc deris knappe aff guld / Oc støbte fire føder der til aff sølff. Oc giorde it Forhenge faar Tabernakelens dør aff gult silke / skarlagen / purpur / oc sticket met huit tuindet silke / oc fem støtter met deris knappe / Oc beslo deris knappe oc cirklene met guld / oc fem kaaber føder der paa.
SAa giorde Bezaleel Arcken aff fyrtræ / halfftredie alne long / halffanden alne bred oc høy. Oc beslo hende met purt guld / baade vden oc inden / Oc giorde hende en Guldkrantz trint omkring. Oc støbte fire Guldringe til hendes fire hiørner / tho paa huer side. Oc giorde Stenger aff fyrtræ / oc beslo dem met guld oc stack dem i Ringene ved siderne paa Arcken / at bære hende met.
Oc giorde Naadestolen aff purt guld / halfftredie alne long / oc halffanden alne bred / Oc giorde tho Cherubim / aff tæt guld / paa de tho ender paa Naadestolen / Den ene Cherub paa denne ende / oc den anden paa hin ende. Oc Cherubim bredde deris Vinge vd offuen offuer / och skiulte Naadestolen der met. Och deris Ansict stode mod huer andre / oc saae paa Naadestolen.
Hand giorde Bordet aff fyrtræ / tho alne longt / en alne bret / oc halffanden alne høyt / och beslo det met pnrt guld / Hand giorde oc en Krantz aff guld der omkring / oc giorde en List der omkring en haandebred høy / oc giorde en Guldkrantz omkring Listen. Oc støbte fire Guldringe der til / oc sette dem i de fire Hiørner / paa deris fire Føder / hart hoss Listen / at Stengerne kunde vere der i / at bære Bordet met. Oc giorde Stengerne aff fyrtræ / oc beslo dem met guld / at bære Bordet met. Oc giorde al redskaben som skulde til Bordet aff purt guld / Fadene / Begere / Kander oc Skaale / til at skencke i oc aff met.
Saa giorde hand Liusestagen aff purt oc tæt guld / Der paa vaar skafftet met grenene / skaalene / knappene oc blomsterne. Sex Grene ginge vdaff hans sider / tre til huer side / tre Skaaler vaare paa huer gren met Knappe oc Blomster. Men paa Liusestagen vaare fire skaaler met knappe oc blomster / ia en knap emellem tho grene / Saa at der ginge sex grene aff hannem / oc deris knappe oc grene der paa / Det vaar alt aff tæt purt guld. Oc giorde siu Lamper / met deris Liuse saxer / oc Sløcke horn aff purt guld / Oc hand giorde hannem met al sin Redskaff aff it Cintener guld.
Hand giorde oc Røgalteret aff fyrtræ / en alne longt oc bret / lige firekant / oc tho alne høyt / met sine Hiørner. Hand beslo det offuen paa / oc paa alle siderne trint omkring met purt guld / oc Hiørnene met. Oc giorde en Guldkrantz omkring det / och tho Guldringe vnder krantzen / paa baade sider / at stinge Stenger i dem / at bære det met / Men Stengerne giorde hand aff fyrtræ / oc beslo dem met guld. Oc giorde den hellige Salue / oc Røgelset aff rene vrter / effter Apotekers konst.
96 | HAnd giorde oc Brendofferens Altere aff fyrtræ / fem alne longt oc bret / lige firekant / och tre alne høyt. Och giorde fire Horn som ginge aff det / paa sine fire hiørner / oc beslo det met kaaber. Oc giorde alt det som hørde til Alteret / Asckegryder / skuler / mulluer / madkroge / ildpander / alt det aff kaaber. Oc giorde it Splinder omkring Alteret / som it garn / aff kaaber / fra neden op indtil mit paa alteret. Oc støbte fire Ringe / paa de fire hiørner paa kaaber splinderet / at stinge stengerne vdi / som hand haffde giort aff fyrtræ / oc beslo dem met kaaber / oc stack dem i ringene paa siderne ved Alteret / til at bære det met. Oc giorde det hult inden til.
Hand giorde oc Løwekaret aff kaaber / oc foden der til aff kaaber / tuert offuer fra Quinderne / som tiente faare Vidnesbyrdens Tabernakels dør.
Hand giorde oc en Forgaard mod Synder met it Omheng / aff huit tuindet silke / hun drede alne longt / met deris tiue støtter / oc tiue føder aff kaaber / men deris knappe oc cirkele aff sølff. Desligeste ocsaa paa den Nørre side hundrede alne / met tiue støtter / oc tiue føder / aff kaaber / men deris knappe oc cirkele aff sølff. Men paa den Vestre side halfftrediesins tiue alne / met thi støtter / oc thi føder / men deris knappe oc cirkele aff sølff. Men paa den Østre side halfftrediesins tiue alne / paa huer side Femten alne ved porten paa Forgaarden / ia met tre støtter / oc tre føder. At alt omhenget til Forgaarden vaar aff huit tuindet silke / oc føderne til støtterne aff kaaber / oc deris knappe oc cirkle aff sølff / saa / at deris hoffuide vaare beslagne met sølff / Men deris cirkler vaare aff sølff paa alle Forgaardens støtter.
Och Forhenget i porten til Forgaarden / bestickede hand met gult silke / skarlagen / purpur / oc huit tuindet silke / tiue alne longt / oc fem alne høyt / ved den maade som Omhenget paa Forgaarden vaar. Der til fire støtter / oc fire føder aff kaaber / oc deris knappe aff sølff / oc deris hoffuede beslagne / oc deris cirkle aff sølff. Oc alle sømene til Tabernakelen oc til Forgaarden trint omkring vaare aff kaaber.
Denne er nu summen til Vidnesbyrdens Tabernakel / som er opregnet / som Mose haffde sagt / til Guds tieniste som Leuiterne skulle holde vnder Jthamar Aaron Prestis søns haand. Oc dette beredde Bezaleel Vri søn / Hur søns / aff Juda slect / altsammen lige som HERREN befol Mose / oc Ahaliab Ahisamachs søn / aff Dans slect met hannem / thi hand vaar Konstig til at vdgraffue / at virke oc sticke met gult silke / skarlagen / purpur / oc huit silke.
Alt det Guld / som bleff forarbeydet til denne gantske Helligdoms Gerning / som bleff giffuit til Røreoffer / er ni oc tiue Cintener / siu hundrede oc trediue Sekle / effter Helligdommens sekel. Men Sølffuit som Menigheden gaff der til / vaar hundrede Cintener / tusinde siu hundrede fem oc tresinds tiue Sekle / effter Helligdommens sekel. Saa mange Hoffuide / saa mange halffue sekel / effter Helligdommens sekel / aff alle dem som bleffue talde / fra tiue aar oc der offuer / Sex hundrede maal tusinde / trytusinde / fem hundrede oc halfftrediesins tiue.
Aff de hundrede Cintener sølff / støbte mand føderne til Helligdommen / oc føderne til Forhenget / hundrede føder aff hundrede Cintener / ia it Cintener til huer fod. Men aff de tusinde / siu hundrede / fem oc halffierdesins tiue Sekle / giorde mand knappe til støtterne / oc deris hoffuide beslagne / oc deris cirkle.
Men kaaber som bleff giffuet til Røre offer / vaar halffierdesins tiue Cintener / thu tusinde oc fire hundrede Sekler. Der aff giorde mand føderne / til dørren for Vidnesbyrdens Tabernakel. Oc kaaber Alteret / oc kaaber Splinderet der paa / oc alt det som hørde til Alteret. Der til føderne til Forgaarden trint omkring / oc føderne til porten til Forgaarden / alle sømmene til Tabernakelen / oc alle sømmene til Forgaarden trint omkring.
MEn aff det gule silke / skarlagen oc purpur / giorde de Embedzklæder til Aaron / at tiene i Helligdommen met / Som HERREN haffde befalet Mose.
Oc hand giorde Liffkiortelen aff Guld / gult silke / skarlagen / purpur / och huit tuindet silke. Oc hamrede guldet / oc vdskar det til traad / at mand kunde konstelige vircke det / iblant gult silke / skarlagen / purpur oc huit silke / At mand kunde føye hannem tilsammen paa baade axlerne / oc binde hannem sammen paa baade siderne. Oc hans Belte vaar effter samme konst oc gerning / aff guld / gult silke / skarlagen / purpur / oc huit tuindet silke / Som HERREN haffde befalet Mose. Oc de besette tho Onixstene omkring met guld / vdgraffne aff Stensniderne / met 97 | Jsraels børns naffn. Oc feste dem paa axlerne paa Liffkiortelen / at de stene skulde vere Jsraels børn til en Jhukommelse / Som HERREN haffde befalet Mose.
Oc de giorde Bryst spannet effter den samme konst / oc gerning som Liffkiortelen vaar giort aff guld / gult silke / skarlagen / purpur / oc huit tuindet silke / saa at det vaar firekant oc dubbelt / en haandlongt bret. Oc fyllede det met fire rader stene / Den første rad vor / en Sarder / en Topaser / oc en Smaragd. Den anden en Rubin / Saphir / oc Demant. Den tredie / en Lyncurer / Ach at / oc Amethist. Den fierde / en Turckis / Onix oc Jaspis / oc omkring befattet met guld i alle rader. Oc Stenene stode effter de Tolff Jsraels børns naffn / vdgraffne aff Stensniderne / huer ved sit naffn / effter de tolff Slecter.
De giorde oc paa Brystspannet Kæder met tho ender aff purt guld / oc tho guld Spenger / oc tho guld Ringe / oc feste de tho ringe i de tho egge paa Guldspannet / oc stumge saa de tho guld Kæder i de tho ringe ved eggene paa Brystspannet / Men de tho ender aff samme Kæder sette de op til de tho spenger / oc feste dem paa eggene aff Liffkiortelen tuert offuer fra hueranden.
Saa giorde de tho andre guld Ringe / oc feste dem i de andre tho egge paa Brystspannet paa deris sted / at det laa smuckt paa Liffkiortelen. Oc giorde de tho andre guld Ringe / dem sette de til de tho egge / neden paa Liffkiortelen tuert offuer fra huer andre der som Liffkiortelen gick neden tilsammen / saa at Brystspannet festedis met sine ringe til de ringe paa Liffkiortelen met en guel Snor / saa at det sad tæt ved Liffkiortelen / oc icke løst fra Liffkiortelen / Som HERREN befalede Mose.
Hand giorde oc en Silkekiortel til Liffkiortelen / vircket gantske aff gult silcke / oc Hullet mit paa / met en borde foldet trint omkring hullet / at det skulde icke brøste vd. Och de giorde Granate eble paa hans Søm aff gult silcke / skarlagen / purpur / oc huit tuindet silcke / oc giorde Bieller aff purt guld / oc sette dem iblant Granate eblene paa sømen trint omkring paa Sil kekiortelen / saa at der vaar it granate eble oc en bielle trint omkring paa sømen / at tiene der vdi / Som HERREN haffde befalet Mose.
De giorde oc de sneffre Kiortle / aff huit vircket silke / til Aaron oc hans Sønner / oc en Hat aff huit silke / oc de skøne Huer aff huit silke / oc Nederklæde aff huit tuindet lærit / oc de be stickede Belte met huit tuindet silke / gult silke / skarlagen / purpur / Som HERREN haffde befalet Mose.
De giorde oc Stierne Spannet / som vaar den hellige Krune aff purt guld / oc groffue Scrifft der i / HERRENS helligdom. Oc bunde en guel Snor der ved / at det skulde festis offuen til paa Hatten / Som HERREN haffde befalet Mose.
Saa bleff den gantske Vidnesbyrdens Tabernakels Pauluns gerning fuldkommen. Oc Jsraels børn giorde alt det HERREN haffde befalet Mose. Oc de bare Tabernakelen til Mose / Paulunet oc alt det som der hørde til / hecterne / fielene / stengerne / støtterne / føderne. Tecket aff rødlydede Vædre skind / Tecket aff Greffuinge skind / oc Faarhenget. Vidnesbyrdens Arck met sine stenger / Naadestolen. Bordet met al sin redskaff / oc Skuebrødet. Den skøne Liusestage met Lamperne tilberedt / oc alt det som der hørde til / oc olien til liuss. Guld Alteret / oc Salue oc kaasteligt Røgelse / oc Forhenget til dørren for Paulunet. Kaaber Alteret / met sit kaaber Splinder / met sine stenger / oc al sin tilhøring / Løwekaret met sin fod. Omhengene til Forgaarden met deris støtter oc føder / Faarhenget for porten til Faargaarden met sine snorer oc søm / oc alt det som hørde til tiensten i Vidnesbyrdens Tabernakels Paulun. Aarons Prestis Embetz klæder / til at tiene i Helligdommen / oc hans Sønners Klæder / som de skulde gøre Preste embedet vdi. Oc Jsraels børn giorde alt det som HERREN haffde befalet Mose / til al denne tieniste. Oc Mose besaa al denne gerning / at de haffde giort det lige som HERREN haffde befalet / oc hand velsignede dem.
OC HERREN talede til Mose / oc sagde / Du skalt opreysze Vidnesbyrdens Tabernakelens Paulun / den første dag / i den første maaned. Oc du skalt sette Vidnesbyrdens Arck der vdi / oc henge Faarhenget for Arcken. Du skalt oc bære Bordet did / oc berede det / Du skalt sette Liusestagen der / oc Lamperne paa hannem. Oc du skalt sette det gyldene Røg altere for Vidnesbyrdens Arck / oc henge saa it Faarhenge for Tabernakelens dør. Men du skalt sette Brendofferens Altere vden faare Vidnesbyrdens Tabernakels dør. Oc Løwekaret mellem Vidnesbyrdens Tabernakel oc Alteret / oc lade vand der i. Oc sette Forgaarden der trint omkring / oc henge Faarhenget for porten paa forgaarden.
98 | Oc du skalt tage Salue / oc salue Tabernakelen / oc alt det som der er vdi oc vie den oc alt det som der hør til / at det bliffuer helligt. Saa skalt du salue Brendofferens Altere met al sin Tilhøring / oc vie det / at det bliffuer det allerhelligste. Du skalt oc salue Løwekaret oc foden oc vie det.
Du skalt lede Aaron oc hans Sønner til Vidnesbyrdens Tabernakels dør / oc to dem met vand. Oc føre Aaron i de hellige Klæder / oc salue oc vie hannem at hand bliffuer min Prest. Du skalt oc lede hans Sønner frem / oc føre dem i de sneffre Kiortle / oc salue dem / lige som du saluede deris Fader / at de skulle vere mine Prester / denne Saluelse skal vere dem til it euigt Prestedøme hoss deris Effterkommere. Oc Mose giorde alting lige som HERREN haffde befalet hannem.
Saa bleff Tabernakelen opreyst den første dag i den første maaned i det andet aar. Oc der Mose haffde opreyst det / sette hand Føderne oc Fielene / oc Stengerne / oc reysde støtterne op. Oc vdbredde Paulunet offuer Tabernakelen / oc lagde Paulunens Tecke der paa / Som HERREN haffde befalet hannem. Saa tog hand Vidnesbyrdet / och lagde det i Arcken oc sette stengerne i Arcken / oc sette Naadestolen offuen paa Arcken. Oc bar Arcken ind i Tabernakelen / oc hengde faarhenget for Vidnesbyrdens Arck / Som HERREN haffde befalet hannem. Saa sette hand Bordet i Vidnesbyrdens Tabernakel / i det hiørne mod Nor den / vden for Faarhenget. Oc beredde Brød der paa for HERREN / Som HERREN haffde befalet hannem. Saa sette hand Liusestagen oc hen ind tuert offuer fra Bordet / i det hiørne i Tabernakelen mod Synden / oc sette Lamper der paa for HERREN / Som HERREN haffde befalet hannem.
Hand sette och Guld Alteret hen ind / for Faarhenget / oc giorde velluctendis Røg der paa / Som HERREN haffde befalet hannem. Oc hand hengde it Faarhenge for Tabernakelens dør. Men Brendofferens Altere sette hand for Tabernakelens dør hoss Vidnesbyrdens Paulun / oc offrede der paa Brendoffer oc Madoffer / Som HERREN haffde befalet hannem. Oc hand sette Løwekaret mellem Vidnesbyrdens Tabernakel oc Alteret / oc loed der vand vdi / at to aff. Oc Mose / Aaron oc hans Sønner tode deris hender oc føder der aff / Thi de skulde to dem / naar de ginge ind i Vidnesbyrdens Tabernakel / eller oc ginge frem til Alteret / Som HERREN haffde befalet hannem. Saa reysde hand Forgaarden op / omkring Tabernakelen och Alteret / oc hengde it forhenge i Forgaardens port / oc saa fuldkommede Mose den gantske gerning.
Da skiulte en Sky Vidnesbyrdens Tabernakel / oc HERRENS Herlighed opfylte Tabernakelen. Oc Mose kunde icke gaa ind i Vidnesbyrdens Tabernakel / den stund Skyen stod der offuer / oc HERRENS Herlighed opfylte Tabernakelen. Oc naar Skyen foer op fra Tabernakelen / da droge Jsraels børn / saa tit som de reysde. Men naar Skyen foer icke op / da laae de stille oc droge icke før den dag / hun foer op igen. Thi HERRENS Sky vaar om dagen offuer Tabernakelen / oc om natten vaar hun gloende for alle deris øyen aff Jsraels huss / saa lenge som de reysde.
❧ Ende paa Mose Anden Bog.