© 2024 Det Danske Sprog- og Litteraturselskab. Copyright
Dansk Litteratur drives af Hugo v0.119.0
Hosting: Det Danske Sprog- og Litteraturselskab
OC HERREN kallede Mose / oc talede met hannem aff Vidnesbyrdens Tabernakel / oc sagde. Tale met Jsraels børn / oc sig til dem / Huilken aff eder som vil gøre HERREN naaget Offer / da skal hand det gøre aff Queg / fæ oc faar.
Vil hand offre naaget Brendoffer aff fæ / da skal hand offre en Hand som er vden smitte / vden faar Vidnesbyrdens Tabernakels døren / at det bliffuer HERREN teckeligt aff hannem. Oc legge sin Haand paa Brendofferens hoffuit / Saa bliffuer det teckeligt / oc forliger hannem. Och hand skal slacte den vnge Stud for HERREN / oc Presterne Aarons sønner skulle bære Blodet frem / oc stencke det omkring paa Alteret / som staar vden faare Vidnesbyrdens Tabernakels døren / oc mand skal flaa huden aff Brendofferet / oc det skal hugges i stycke. Oc skulle Aarons Prestis sønner gøre en ild paa Alteret / oc legge ved der paa / oc de skulle legge styckerne / som er / Hoffuedet oc fædmen paa veden. Men induollen oc Benene skal mand to i vand / oc Presten skal brende det altsammen paa Alteret til Brendoffer det er en ild til en sød luct faar HERREN .
Men vil hand gøre it Brendoffer aff faar eller geder / da skal hand offre en Hand som er vden lyde. Oc skal slacte den ved Alterens side i Nør faar HERREN / oc Presterne / Aarons sønner skulle stencke Blodet trint omkring paa Alteret. Oc mand skal hugge det i stycke / och Presten skal legge Hoffuedet oc det Fede paa veden oc ilden som er paa Alteret. Men Jnduollen oc Benene skal mand to i vand / oc Presten skal offre oc brende det altsammen paa Alteret til Brendoffer / Det er en ild / til en sød luct for HERREN .
Men vil hand offre HERREN Brendoffer aff Fule / saa gøre sig det aff Turtil duer eller aff Vnge duer. Oc Presten skal bære det til Alteret / oc vrie Hoffuedet der aff / at det bliffuer brent paa Alteret / oc lade Blodet vdløbe hoss Alterens side. Oc kaste kroen oc fierene bort paa aske hoben øster hoss Alteret / oc knecke Vingene / men icke bryde dem aff / oc saa skal Presten tende ild i veden paa Alteret til Brendoffer. Det er en ild til en sød luct for HERREN .
NAar en Siæl vil gøre HERREN it Madoffer / da skal det vere aff Huedemel / oc skal lade Olie der paa / oc legge Røgelse der paa / oc saa bære det til Presterne Aarons sønner. Da skal Presten tage sin haand fuld aff samme Huedemel oc Olie / met Røgelset altsammen / och brende det paa Alteret til en amindelse / Det er en ild til en sød luct for HERREN . Men det som offuer bliffuer aff Madofferet skal høre Aaron oc hans Sønner til / det skal vere det Alderhelligste aff HERRENS Jld.
Men vil hand gøre it Madoffer aff det som er baget i Onen / saa skal hand tage wsurede Huedekager mengede met Olie / oc wsurede tynde Kager smurde met olie. Men er dit Madoffer noget aff det som er baget i en Pande / da skal det vere aff wsuret Huedemel menget met olie / oc skilie det at i stycke / oc lade olie der paa / Saa er det it Madoffer. Men er dit Madoffer noget som er stegt paa røst / da skalt dw gøre det aff Huedemel met olie / Oc det Madoffer som saa gøres til HERREN skalt du bære til Presten / hand skal bære det til Alteret / oc Opløffte samme Madoffer til en Amindelse / oc brende det paa Alteret / det er en ild til en sød luct for 100 | HERREN. Men det som offuer bliffuer skal høre Aaron oc hans Sønner til / Det skal vere det Alderhelligste aff HERRENS Jld.
Alt det Madoffer / som i ville offre HERREN / skulle i gøre vden surdey / thi ingen surdey eller Hunig skal vere iblant det som i ville brende til Jld for HERREN . Men til den første grødes fruct skulle i bære dem for HERREN / Men de skulle icke komme paa noget Altere til sød luct. Dw skalt salte alle dine Madoffer / oc dit Madoffer skal aldrig vere for vden din Gudz Pactis salt / Thi dw skalt offre salt i alle dine Offer.
Men vilt dw gøre HERREN Madoffer aff din første fruct / da skalt dw tørre de grøne Ax ved ilden oc støde dem smaa / oc saa offre Madoffer aff din første Fruct / oc dw skalt lade Olie der paa / oc legge Røgelse der paa / saa er det it Madoffet. Oc Presten skal sette ild paa noget aff det støtte / oc aff olien met alt røgelset til en Amindelse / det er en ild for HERREN.
MEn er hans offer it Tackoffer / aff Fæ / huad heller det er en Oxe eller Ko / Da skal hand det offre for HERREN som er vden lyde. Oc hand skal legge sin haand paa hoffuedet aff det samme oc slacte det vden faare Vidnesbyrdens Tabernakels dør. Oc Presterne Aarons sønner skulle stencke Blodet trint omkring paa Alteret. Oc skal offre HERREN aff samme Tackoffer / som er / all fedmen ved induollen / oc de thu nyre / met det fede som er der paa ved lenderne / oc hinden om leffueren affryct ved nyrene. Oc Aarons sønner skulle brende det paa Alteret til Brendoffer / paa veden som ligger paa ilden / det er en ild til en sød luct for HERREN.
Men vil hand gøre HERREN ith Tackoffer aff smaat Queg / vere sig væder eller gimmer / da skal det vere vden lyde. Er det it Lam / da skal hand lede det for HERREN / oc legge sin haand paa hoffuedet aff det samme / oc slacte det vden faar Vidnesbyrdens Tabernakel / Oc Aarons sønner skulle stencke Blodet omkring paa Alteret. Oc saa offre HERREN aff det Tackoffer til ilden / som er / fedmen / den hele stert affryct fra ryggen / oc all fedmen paa induollen / de thu nyre met det fede / som der er paa vid lenderne / oc hinden om leffueren affryct ved nyrene. Oc Presten skal brende det paa Alteret / til ildens mad for HERREN.
Men er hans Offer en Ged / oc hand leder hende faar HERREN / da skal hand legge sin haand paa hendes hoffuit / oc slacte hende vden faar Vidnesbyrdens Tabernackel / oc Aarons sønner skulle stencke Blodet trint omkring paa Alteret. Oc skal offre HERREN it Offer der aff som er fedmen paa induollen / de thu nyre / met det fede som er der paa ved lenderne / oc hinden om leffueren affryct aff nyrene. Oc presten skal optende det paa Alteret til ildens mad til en sød luct.
All fedmen hør HERREN til / Det skal vere en euig Sed hoss eders effterkommere i alle eders Bolige / at i skulle huercken æde fedmen eller Blod.
OC HERREN talede met Mose / oc sagde / Tale met Jsraels børn oc sig. Naar nogen siæl synder aff vanuittighed mod noget aff HERRENS Bud / som hand icke skulde gøre. Som er / om en Prest / som er saluet / synder saa at hand forarger Folcket / da skal hand frem lede / for sine synder / som hand haff uer giort / en vng Stud som er vden lyde / HERREN til syndoffer. Oc hand skal lede den Stud faar Vidnesbyrdens Tabernakels dør / oc legge sin haand paa hoffuedet aff den samme / oc slacte hannem faar HERREN . Oc Presten som er saluet / skal tage aff Studens Blod / oc bære det ind i Vidnesbyrdens Tabernakel / oc døppe sin finge r i Blodet / oc stencke siw gonge der aff faar HERREN / for Helligdommens forhenge. Oc skal oc lade aff samme Blod paa hornene aff Røgalteret / som staar faar HERREN i Vidnesbyrdens Tabernakel / oc alt Blodet skal hand vdstyrte ved Brendofferens Alteris fod som staar faar Vidnesbyrdens Tabernakels dør. Oc all fedmen aff Syndoffer skal hand opløffte / som er fedmen paa induollen / de thu nyre / met fedmen som er der paa ved lenderne / oc hinden offuer leffueren / affryct ved nyrene / lige som mand pleyer at 101 | Opløffte det til Tackoffer aff øxen / oc skal optende det paa Brendofferens Altere. Men huden aff Studen / met alt kødet oc hoffuedet / oc benene / oc induollen / oc møget / det skal hand altsammen føre hen vd vden faar leyeren / paa en ren sted / der som mand pleyer at kaste asken paa / oc skal opbrende det paa veden met ilden.
Naar en gantske Menighed i Jsrael forsaa sig / oc gerningen vor skiult faar deris øyen / at de haffde giort noget mod HERRENS Bud / som de icke skulde gøre / oc ere saa bleffne skyldige / oc siden fornemme at de haffue syndet / Da skulle de frem lede en vng Stud til Syndoffer / oc skicke hannem faar Vidnesbyrdens Tabernakels dør. Oc de Eldste aff Menigheden skulle legge deris hender paa hans hoffuit faar HERREN / oc slacte Studen faar HERREN. Oc Presten som er saluet / skal bære aff Blodet ind i Vidnesbyrdens Taberna kel / oc døppe sin singer der i / oc stencke siw gonge faar HERREN / faar forhenget. Och hand skal lade Blodet paa hornene aff Alteret / som staar faar HERREN i Vidnesbyrdens Tabernakel / oc styrte saa alt det andet Blod hoss foden paa Brendofferens altere / som staar faar Vidnesbyrdens Tabernakelens dør. Men alt hans fedme skal hand opløffte / oc optende paa Alteret. Oc hand skal gøre met Studen / lige som hand giorde met Syndofferens Stud / oc saa skal Presten forlige dem / saa bliffuer det dem forladet. Oc skal føre Studen vden faar Leyeren oc opbrende hannem / lige som hand opbrende den anden Stud før / det skal vere Menighedens Syndoffer.
Men naar en Første synder / oc gør mod noget aff HERRENS sin Gudz bud / som hand icke skulde gøre / oc gør det wforseendes / at hand er bleffuen skyldig / oc faar sin synd at vide som hand haffuer giort / da skal hand lede en Gedebuck frem til Offer / som er vden lyde / oc legge sin haand paa Buckens hoffuit oc slacte hannem paa den sted / som mand pleyer at slacte Brendoffer faar HERREN / Det skal vere hans Syndoffer. Saa skal da Presten ta ge aff det Syndoffers blod met sin finge r / oc stryge det paa hornene aff Brendofferens altere / oc styrte det andet blod vd hoss foden paa Brendofferens altere. Men alt hans fedme skal hand optende paa Alteret / lige som fedmen aff Tackofferet / oc saa skal Presten forlige hans Synder / da bliffuer det hannem forladet.
Men naar nogen siæl aff det Menige Folck forseer sig oc synder / at hun gør noget mod it aff HERRENS Bud / som bun icke skulde gøre / oc bliffuer saa skyldig / oc faar sin synd at vide / som hun haffuer giort / hun skal bære frem til Offer en Ged vden lyde / for den synd som hun haffuer giort / Oc hun skal legge hendes haand paa Syndofferens hoffuit oc slacte det paa Brendofferens sted. Oc Presten skal tage aff blodet met sin finge r / oc stryge det paa hornene aff Brendofferens Altere / oc styrte alt blodet vd hoss Alterens fod. Men alt fedmen skal hand rycke der aff / lige som hand ryckte fedmen aff Tackofferet / oc skal optende det paa Alteret til en sød røg faar HERREN / oc saa skal Presten forlige hende / saa bliffuer det hende til giffuet.
Men der som hand bær it Lam frem til Syndoffer / da skal hand bære frem it Gimmer lam / vden lyde / oc legge sin haand paa Syndofferens hoffuit / oc slacte det til Syndoffer / paa den sted / som mand slacter Brendofferet. Oc Presten skal tage aff blodet met sin finge r / oc stryge paa hornene aff Brendofferens altere / oc styrte alt blodet vd hoss Alterens fod. Men alt hendes fedme skal hand rycke der aff / lige som hand ryckte fedmen aff Tackofferens Lam / oc skal optende det paa Alteret til en Jld faar HERREN / oc saa skal Presten forlige hans synd som hand giorde / saa bliffuer det hannem til giffuet.
NAar en Siæl synder / i det hun hører nogen bande / oc hun er Vidne der til / eller haffuer det seet eller forfaret / oc icke giffuer det til kende / hun er skyldig i en misgerning. Eller naar en Siæl rører ved noget wrent / huad heller det er it Aadsel aff it wrent Diur eller aff Queg / eller aff Orm / oc viste det icke / hand er wren / oc haffuer syndet. Eller naar hand rører ved it wrent Menniske / i huad slaw wrenhed / som it Menniske kand bliffue wrent / oc viste det icke / oc fornemmer det / hand er bleffuen skyldig. Eller naar en Siæl suer / at det faller hannem wforuarendes aff munden at gøre ilde eller vel / som it Menniske kand suere før end hand det betencker / oc fornemmer det / hand er bleffuen skyldig i it aff dem.
Naar det hender sig / at nogen forse er sig vdi it aff disse / oc bekender sig / at hand haffuer syndet der i / da skal hand bære it Faar eller en Ged aff Hiorden frem faar HERREN / til Syndoffer / for den synd som hand haffuer giort / Saa skal Presten forlige hannem sin synd.
102 | Men formaar hand icke it faar / Saa bære sig tho Turtel duer / eller to vnge duer frem faar HERREN for sin synds skyld som hand giorde / den første til Syndoffer / den anden til Brendoffer. Oc bære dem til Presten / Hand skal gøre den første til Syndoffer / oc vrie halsen i tw paa hende bag ved nacken / men dog icke bryde det fra / och stencke met Syndofferens blod / paa Alterens side / oc lade det andet blod vdløbe hoss Alterens fod / det er Syndofferet. Men den anden skal hand gøre til Brendoffer / som det sig bør / oc saa skal Presten forlige hannem hans synd / som hand giorde / saa bliffuer det hannem til giffuet.
Men formaar hand icke tho Turtel duer / eller tho vnge duer / da skal hand bære frem for sin synd hans Offer / tiende parten aff en Ephi huedemel til Syndoffer / men hand skal ingen Olie legge der paa / ey heller legge røgelse der paa / thi det er it Syndoffer. Oc hand skal bære det til Presten / men Presten skal tage en haand fuld der aff til amindelse / oc optende det paa Alteret til en Jld for HERREN / det er it Syndoffer. Oc saa skal Presten forlige hannem hans synd som hand giorde / saa bliffuer det hannem til giffuet / oc det skal høre Presten til / lige som Madoffer.
Oc HERREN talede met Mose / oc sagde / Naar nogen Siæl forgriber sig / at hun forseer det oc synder / paa de ting / som HERREN ere til viede / da skal hun bære sit Skyldoffer til HERREN / en Væder vden lyde aff Hiorden / som er tho seckel sølff verd / effter Helligdommens seckel / til Skyldoffer. Der til skal hand giffue igen huad hand syndede paa det viede / oc giffue femte delen der offuer / oc skal giffue Presten det / Hand skal forlige hannem met Skyldofferens Væder / saa forlades det hannem.
Naar en Siæl synder oc gør mod noget aff HERRENS Bud huilcket hun skulde icke gøre / oc viste det icke / hun haffuer syndet / oc er skyldig vdi en misgerning. Oc skal frem bære en Væder aff Hiorden / vden lyde / som kand gøre fyllist for it Skyldoffer til Presten / hand skal forlige hannem hans vanuittighed / som hand giorde / oc viste det icke / saa bliffuer det han nem forladet. Det er Skyldofferet / som hand er falden faare for HERREN .
Oc HERREN talede met Mose oc sagde / Naar en siæl synder oc forgriber sig mod HERREN / at hand siger sin Neste ney / faar det som hand antuorde hannem i befalning / Eller oc det er faaet hannem til troere haand / at foruare / Eller det som hand haffuer taget met vold / Eller vent til sig met wret / Eller haffuer fundet noget som tabt vor / oc siger ney der faare / oc suerer der faare met en falsk Eed / Eller gør noget aff det / huor vdi it Menniske synder mod sin Neste. Naar det skeer at hand saa synder / oc bliffuer Skyldig / da skal hand giffue igen huad hand tog met vold / eller vende til sig met wrette / eller huad hannem vor befalet / eller huad hand haffuer fundet / eller huor offuer hand haffuer giort den falske Eed / det skal hand altsammen giffue igen / Der til skal hand giffue femte parten der offuer den som det tilhørde / paa den dag / som hand giffuer sit Skyldoffer. Men for sin skyld / skal hand bære for HERREN til Presten / en Væder aff Hiorden vden lyde / som er duelig til it Skyldoffer / Saa skal Presten forlige hannem faar HERREN / saa bliffuer det hannem forladet / alt det som hand haffuer giort / huor ved hand er bleffuen skyldig.
OC HERREN talede met Mose / oc sagde / Biud Aaron oc hans Sønner / oc sig / Denne er Brendofferens Low. Brendofferet skal brende paa Alteret / den gantske nat til om morgenen / men Alterens ild skal all eneste brende der paa. Oc Presten skal føre sig i sin linede kiortel oc drage sit linede nederklede paa sit legeme / oc hand skal opløffte Asken / som Brendofferens ild haffuer giort paa Alteret / oc legge hende ned hoss Alteret. Oc siden skal hand føre sig aff sine Kleder / oc føre sig i andre kleder / oc bære Asken vd / vden faar leyeren paa en ren sted.
Jlden skal brende paa Alteret oc aldrig vdsløckis / Presten skal huer morgen tende Træ der paa / oc berede Brendofferet der offuen paa / oc optende Tackofferens fedme der paa. Jlden skal euige brende paa Alteret / oc aldrig vdsløckis.
Oc denne er Madofferes Low / som Aarons sønner skulle offre paa Alteret faar HERREN. Der skal en Løffte sin haand fuld op aff huedemel aff Madofferet / oc aff olien / oc altsammen Røgelset / som ligger paa Madofferet / oc skal optende det paa Alteret / til en sød luct / HERREN til en ihu kommelse? Men Aaron oc hans sønner skulle fortære det som offuer bliffuer / oc mand skal æde det wsuret paa en hellig sted / i Vidnesbyrdens Tabernakels forgaard. De skulle icke bage det met surdey / Thi det er deris deel som ieg haffuer giffuet dem aff 103 | mit Offer / det skal vere dem det Alderhelligste / som Syndoffer oc Skyldoffer / alt Mandkøn blant Aarons børn skulle æde det. Det skal vere eders Effterkommere en euig Ret / met HERRENS offer / Der skal ingen røre det / vden hand er vied.
Oc HERREN talede met Mose / oc sagde / Dette skal vere det Offer / som Aaron oc hans sønner skulle offre HERREN / paa den dag som hand skal saluess / Tiende parten aff en Ephi huedemel som er it dagligt Madoffer / en halffdelen om morgen / den anden halffdelen om afftenen. Det skalt du rede met olie i en Pande / oc bære saa stegt frem / oc saadant skalt du offre baget i stycke / HERREN til en sød luct / oc Presten som bliffuer saluet iblant hans sønner i hans sted / skal det gøre. Det er en euig Skick for HERREN / det skal brendes altsammen / Thi alt en Prestis Madoffer / skal aldeles opbrendis / oc inted ædis der aff.
Oc HERREN talede met Mose / oc sagde / Tale til Aaron oc hans sønner / oc sig / Dette er Syndofferens Low. Du skalt oc slacte Syndofferet / paa den sted / som du slacter Brendofferet for HERREN / det er det Allerhelligste. Presten som gør Syndofferet / skal æde det paa den hellige sted / i Vidnesbyrdens Tabernakels forgaard. Jngen skal røre det kød / vden hand er vied. Oc huo som stencker aff blodet paa noget Klæde / hand skal to det stycke / som offuerstenct er / paa den hellige sted. Oc den lergryde som det er saadet vdi / skal mand synder sla. Men er det saadet i en kaaber gryde / da skal mand skure hende / oc skylie met vand. alt Mandkøn blant Presterne skulle æde der aff / Thi det er det Allerhelligste. Men alt det Syndoffer hues blod der bliffuer indbaaret i Vidnesbyrdens Tabernakel / til en forligelse i Helligdommen / det skal mand icke æde / men opbrende met ilden.
OC denne er Skyldofferens Low / oc det er det allerhelligste. Mand skal slacte Skyldofferet / paa den sted / som mand slacter Brendofferet / oc stencke blodet der aff trint omkring paa Alteret. Oc alt fedmen der aff skal mand offre / sterten oc det fede paa induollen / de thu nyre / met fedmen som der er paa ved lenderne / oc hinden offuer leffueren affryct ved nyrene. Oc Presten skal optende det paa Alteret HERREN til en Jld / det er it Skyldoffer.
Alt Mandkøn iblant Presterne skulle æde det paa den hellige sted / Thi det er det allerhelligste. Lige som Syndofferet er / saa skal oc Skyldofferet vere / der skal vere en Low paa dem baade / oc det skal høre Presten til / som der ved forliger. Huilken Prest som offrer nogen Mandz Brendoffer / hand skal beholde skindet aff samme Brendoffer / som hand haffuer offret. Oc alt Madoffer / som er baget i oen eller paa røst / eller i pande / det skal høre Presten til / som det offrer. Oc alt Madoffer som er blendet met olie eller tiurt / skal altsammen høre Aarons børn til / den ene saa vel som den anden.
Oc denne er Tackofferens Low / som mand offrer HERREN . Ville de gøre it Loffoffer / da skulle de offre wsurede Kager / blandede met olie / oc wsurede tynde Kager offuer strøgne met olie / oc bagede huedekager blandede met olie. Men de skulle gøre dette Offer / paa en Kage aff suret brød / til deris Tackofferes Loffoffer. Oc mand skal offre HERREN it aff dem alle til it Opløfftelse / oc det skal høre Presten til / som stencker Tackofferens blod. Oc kødet aff Loffofferet i hans Tackoffer skal ædis samme dag / som det offris / oc inted leffnis til om morgenen.
Oc huad heller det er it løffte eller it fri villigt Offer / da skal det ædis den samme dag det offris / men leffnis der naaget til om anden dagen / da skal mand dog æde det. Men huad der leffnis aff Kødet som offret er / til den tredie dag / det skal brendis met ild. Oc om nogen æder den tredie dag aff kødet som er offret aff hans Tackoffer / da bliffuer hand icke tacknemmelig som det offrede / oc det skal icke heller tilregnis hannem / men det skal vere en vederstyggelighed / Oc huilken Siæl som æder der aff / hun er skyldig vdi en misgerning.
Oc det Kød som rører ved naaget wrent skal icke ædis / men opbrendis met ild. Huo som er ren paa legemet / skal æde det kød / Oc huilken Siæl som æder kødet aff Tackofferet / som hør HERREN til / da skal hendes wrenighed vere paa hende / oc hun skal opryckes fra sit folck / Oc om nogen Siæl rører ved noget wrent / vere sig wrent Menniske / Queg / eller huad som ellers er vederstyggeligt / oc æder aff Tackofferens kød / som hør HERREN til / hun skal opryckes aff sit folck.
Oc HERREN talede met Mose / oc sagde / Tale met Jsraels børn / oc sig / J skulle icke æde det Fede aff Øxen / Lam oc Geder. Men det fede aff Aadsel / oc huad som er reffuit aff vilde Diur / det mue i gøre eder til alle honde nøtte / Men i skulle icke æde det. Thi huo som æ 104 | der det fede aff Fæ / som HERREN er giffuit til Offer / den Siel skal opryckis fra sit Folck. J skulle icke heller æde Blod / huerken aff Fæ eller aff Fule / ihuor i bo / Huilken Siæl som nogen tid æder Blod / hun skal opryckes aff sit Folck.
Oc HERREN talede met Mose / oc sagde / Tale met Jsraels børn / oc sig / Huo som vil gøre sit Tackoffer for HERREN / hand skal oc bære met sig / huad der hør til Tackoffer for HERREN . Men hand skal bære det frem met sin haand til HERRENS Offer / som er / det fede paa brystet / skal hand bære frem met Brystet / ath det bliffuer en Rørelse for HERREN. Oc Presten skal optende detfede paa Alteret / Oc Brystet skal høre Aaron oc hans sønner til / oc de skulle giffue Presten den høgre Bow til opløfftelse aff deris Tackoffer. Oc huilken aff Aarons sønner som offrer blodet aff Tackofferet oc det fede / hand skal haffue den høgre Bow til sin deel. Thi ieg haffuer taget Rørelsens bryst / oc opløfftelsens Bow fra Jsraels børn / aff deris Tackoffer / oc haffuer giffuet Presten Aaron oc hans sønner dem / til en euig Skick.
Dette er Aarons oc hans Sønners saluelse / aff HERRENS Offer / den dag som de bleffue skickede til at vere HERRENS Prester / som HERREN bød paa den dag / der hand saluede dem / det hannem skulde giffuis aff Jsraels børn / til en euig Ret / hoss alle deris effterkommere. Oc denne er Lowen om Brendofferet / Madofferet / Syndofferet / Skyldofferet / Fyldofferet oc Tackofferet / som HERREN befol Mose paa Sinai bierg / den dag hand gaff hannem befalning til Jsraels børn / at offre HERREN deris Offer i Sinai ørcken.
OC HERREN talede met Mose / oc sagde / Tag Aaron oc hans Sønner met hannem / oc deris Klæder / oc Salue olien / oc en Oxe til Syndoffer / tho vædre / oc en kurff met wsuret Brød / oc forsamle al Menigheden vden faare Vidnesbyrdens Tabernakels dør. Mose giorde som HERREN befol hannem / oc samlede Menigheden vden faare Vidnesbyrdens Tabernakels dør / oc sagde til dem / Dette er det / som HERREN haffuer befalet at gøre.
Oc hand tog Aaron oc hans Sønner / oc tode dem met vand. Oc førde hannem i Linkiortelen / oc omgiordede hannem met it Belte / oc førde hannem. Silkekiortelen / oc fik hannem Liffkiortelen paa oc giordede hannem offuer Liffkiortelen / oc hengde Brystspannet paa hannem / oc i Brystspannet Liuset oc Retten. Oc sætte hatten paa hans hoffuit / Oc sætte den Guld Spong aff den hellige Krune paa hatten offuen paa hans stiern / som HERREN haffde befalet Mose.
Oc Mose tog Salue olien oc saluede Tabernakelen / oc alt det som der vor inde / oc viede det / oc stenckte siw gonge paa Alteret der aff / oc saluede Alteret oc alt det som der til hørde / Løwekaret met sin fod / at det bleff vied. Oc hand øssde Salue olien paa Aarons hoffuit / oc sal uede hannem / at hand bleff vied. Oc ledde Aarons sønner frem / oc førde dem i Linkiortle / oc omgiordede dem met Belte / oc sætte Huær paa dem / som HERREN haffde befalet hannem.
Oc hand loed lede en Stud frem til Syndoffer / oc Aaron oc hans sønner lagde deris hender paa hans hoffuit / saa slactede mand hannem. Oc Mose tog aff blodet / oc strøg paa Alterens horn trint omkring / met sin finger / oc rensede Alteret / oc hand styrte blodet ned hoss Alterens fod / oc viede det / at hand det forligte. Oc hand tog alt det fede paa induollen / hinden offuer leffueren / oc de thu nyre met det fede der paa / oc optende det paa Alteret. Men Studen met hans hud kød oc møg brende hand met ild vden faar Leyeren / som HERREN haffde befalet hannem.
Oc hand ledde en Væder frem til Brendoffer / oc Aaron oc hans Sønner lagde deris hen der paa hans hoffuit / saa slactede mand hannen. Oc Mose stenckte aff blodet trint omkring paa Alteret / oc høg Væderen i stycke / oc optende hoffuedet / styckene oc kraappen / oc tode induollen oc benene met vand / oc optende saa den gantske Væder paa Alteret / Det vaar it Brendoffer til en sød luct / en Jld for HERREN / som HERREN haffde befalet hannem.
Hand ledde oc den anden Fyldeofferens Væder frem / oc Aaron met hans Sønner lagde deris hender paa hans hoffuit / saa flactede mand hannem. Oc Mose tog aff hans blod / oc smurde paa Aarons høgre ørelep / oc paa hans høgre tømmelfinger / oc paa hans høgre tømmeltaa. Oc hand ledde Aarons sønner frem / oc smurde aff blodet paa deris høgre øreleppe / oc paa deris høgre tømmelfingre / oc paa deris høgre tømmeltæer / oc stenckte blodet trint omkring paa Alteret.
105 | Saa tog hand det fede oc sterten / oc alt det fede paa induollen / oc hinden offuer leffueren / de thu nyre met det fede der paa / oc den høgre bow. Der til tog hand aff kurffuen aff det wsurede Brød faar HERREN / en wsuret Kage / oc en Kage aff det brød / som vaar menget met olie / oc en tynd kage / oc lagde det paa det fede / oc paa den høgre bow / oc fick Aaron oc hans Sønner det altsammen i henderne / oc rørde det til Rørelsen faar HERREN . Saa tog hand det altsammen igen aff deris hender / oc optende det paa Alteret / offuen paa Brendofferet / Thi det er it Fyldoffer til en sød luct / en Jld faar HERREN . Oc Mose tog brystet / oc rørde en Rørelse faar HERREN aff Fyldofferens væder / det fick Mose til sin del / som HERREN haffde befalet hannem.
Oc Mose tog aff Salue olien / oc aff blodet paa Alteret / oc stenckte paa Aaron oc hans klæder / paa hans Sønner / oc paa deris klæder / oc viede saa Aaron oc hans klæder / hans sønner oc deris klæder met hannem. Oc sagde til Aaron oc hans Sønner / Kaager kødet vden faare Vidne sbyrdens Tabernakels dør / oc æder det paa samme sted / met brødet som er i Fyldofferens kurff / som mig er befalet / oc sagd / at Aaron oc hans Sønner skulle æde det. Men huad der leffnis aff kødet oc brødet / det skulle i opbrende met ild.
Oc i siw dage skulle i icke gaa vd fra Vidnesbyrdens Tabernakels dør / før end eders Fyldoffers dage ere fuldkomne / Thi at eders hender ere fyllede i siw dage / saa som nu er skeet paa denne dag / HERREN befol saa at gøre / paa det at i skulde vere forligte. Oc i skulle bliffue i siw dage for Vidnesbyrdens Tabernakels dør dag oc nat / oc skulle tage vare paa HERRENS vact / at i skulle icke dø / Thi saa er det mig befalet. Oc Aaron met hans Sønner giorde alt det / som HERREN haffde befalet ved Mose.
OC paa den ottende dag kallede Mose Aaron oc hans Sønner oc de Eldste aff Jsrael frem / oc sagde til Aaron. Tag dig en vng Kalff til Syndoffer / oc en Væder til Brendoffer / baade vden lyde / oc led dem faar HERREN . Oc tale met Jsraels børn oc sig / Tager en gedebuck til Syndoffer / oc en kalff oc it Lam baade aars gamle oc vden lyde / til Brendoffer / oc en Oxe oc en Væder til Tackoffer / at wi kunde offre faar HERREN / oc it Madoffer blendet met olie / Thi at HERREN skal i dag obenbaris faar eder.
Oc de toge det som Mose haffde befalet / vden for Vidnesbyrdens Tabernakels dør / oc all Menigheden gick frem / oc stod faar HERREN / Da sagde Mose / Dette er det / som HERREN haffuer befalet at i skulle gøre / Saa skal HERRENS hærlighed obenbaris faar eder. Oc Mose sagde til Aaron / gack frem til Alteret / oc gør dit Syndoffer / oc dit Brendoffer / oc gør en forligelse faar dig oc faar Folcket / oc gør siden Folckens Offer / oc gør oc saa en forligelse faar dem / som HERREN haffuer befalet.
Oc Aaron gick til Alteret / oc slactede Kalffuen til sit Syndoffer. Oc hans Sønner bare blodet til hannem / oc hand døbte sin finge r i blodet / oc strøg det paa Alterens horn / oc styrte blodet ved Alterens fod. Men det fede oc nyrene / oc hinden aff leffueren til Syndoffer / optende hand paa Alteret / som HERREN befalede Mose / Oc Kødet oc Skindet brende hand met ild / vden faare leyren.
Siden slactede hand Brendofferet / oc Aarons Sønner bare blodet til hannem / oc hand stenckte det trint omkring paa Alteret. Oc de bare Brendofferet til hannem hugget i stycke oc hoffuedet / oc hand optende det paa Alteret / oc hand tode induollen oc benene / oc optende det offuen paa Brendofferet / paa Alteret.
Siden bar hand Folckens Offer frem / oc tog Gedebucken som vaar Folckens Syndoffer / oc slactede hannen / oc giorde it Syndoffer der aff lige som det til forn / oc hand bar Brendofferet frem / oc giorde der ved som skicket vaar. Oc hand bar Madofferet frem / och tog sin haand fuld / oc optende det paa Alteret / for vden morgenens Brendoffer.
Siden slactede hand Oxen oc Væderen til folckens Tackoffer / oc hans Sønner bare blodet til hannem / det stenckte hand trint omkring paa Alteret. Men det fede aff oxen / oc aff Væderen / Sterten / oc det fede paa induollen oc nyrene / oc hinden offuer leffueren / alt det fede lagde de paa brystet / oc optende det fede paa Alteret. Men brystet / oc den høgre bow Rørde Aaron til Rørelse faar HERREN / lige som HERREN / haffde befalet Mose.
Oc Aaron opløffte sin haand til Folcket / oc velsignede dem / Oc gick saa ned der hand haffde giort Syndofferet / Brendofferet oc Tackofferet / oc Mose oc Aaron ginge ind i Vidnesbyrdens Tabernakel / oc der de ginge vd igen / velsignede de folcket. Da obenbarede HER 106 |RENS herlighed sig faar alt Folcket / Thi ilden kom vd fra HERREN / oc forterede Brendofferet oc det fede paa Alteret / Der alt folcket det saa / bleffue de meget glade / oc fulde ned paa deris ansict.
OC Aarons Sønner / Nadab oc Abihu / toge huer sit Røgelse kar / oc lagde ild der vdi / oc lagde Røgelse der paa / oc bare saa fremmet ild faar HERREN / huilket hand haffde icke befalet dem. Da foer der en ild vd fra HERREN / oc forterede dem / at de døde faar HERREN . Da sagde Mose til Aaron / Dette er det / som HERREN haffuer sagt / Jeg skal hellig gøris i dem / som komme til mig / oc ieg skal bliffue hærlig for alle Folck / Oc Aaron tagde stille.
Men Mose kallede Misael oc Elzaphan som vaare Vsiels Aarons fader broders sønner / oc sagde til dem / Gaar frem / oc bærer eders Brødre aff Helligdommen bort vden faare Leyren. Oc de ginge frem oc baare dem vden faar Leyren / met deris linkiortele / som Mose haffde sagt.
Da sagde Mose til Aaron oc hans sønner Eleazar oc Jthamar / J skulle icke blote eders Hoffuit / ey eller riffue eders Klæder sønder / at i skulle icke dø / oc at der skal icke komme vrede offuer all Menigheden / Lader eders Brødre aff alt Jsraels hwss græde offuer denne Brynde som HERREN haffuer giort. Men i skulle icke gaa vden Vidnesbyrdens Tabernakels dør / at i skulle icke dø / HERRENS Salue olie er paa eder / Oc de giorde / som Mose sagde.
Men HERREN talede met Aaron / oc sagde / Du oc dine Sønner met dig / skulle icke dricke Vin eller nogen sterck drick / naar i gaa ind i Vidnesbyrdens Tabernakel / paa det i skulle icke dø / det skal vere en euig Ræt hoss alle eders effterkommere. Paa det i kunde gøre skilsmøsse mellem det / som er helligt eller whelligt / oc mellem wrent oc rent / oc at i kunde lære Jsraels børn al den Skick / som HERREN haffuer sagt til eder ved Mose.
Oc Mose talede met Aaron / oc met hans sønner Eleazar oc Jthamar / som vaare igen bleffne. Tager det Madoffer som er leffnet aff HERRENS offer / oc æder det wsured hoss Alteret / Thi det er det alderhelligste. Men i skulle æde det paa en hellig sted / thi det er din Rettighed / oc dine sønners rettighed aff HERRENS offer / thi saa er mig befalet / men Rørebrystet / oc opløffte Bowen skalt dw oc dine Sønner oc dine Døtter met dig æde paa en ren sted / Thi at dig oc dine Børn er saadan rettighed giffuen aff Jsraels børns Tackoffer. Thi at opløffte bowen oc Rørebrystet til fedmens offer / bæris frem / at de røris til en Rørelse faar HERREN / der faare hør det dig oc dine Børn til faar en euig rettighed / som HERREN haffuer befalet.
Oc Mose lete effter Bucken til Syndofferet / oc fant hannem opbrent / oc hand bleff vred paa Aarons sønner Eleazar oc Jthamar som end da igen leffde / oc sagde / Hui haffue i icke ædet Syndofferet paa den hellige sted / Thi det er det allerhelligste oc hand haffuer giffuet eder det / at i skulle bære menighedens synder / at i kunde forlige dem for HERREN ? See / hans blod er icke kommet ind i helligdommen / i skulde haffue ædet hannem i helligdommen / lige som mig er befalet. Men Aaron sagde til Mose / See / i dag haffue de offret deris Syndoffer oc deris Brendoffer for HERREN / oc det er mig saa gonget som dw seer / oc skulde ieg æde i dag aff Syndofferet / skulde det teckis HERREN ? Der Mose det hørde / da syntis hannem det saa gaat at vere.
OC HERREN talede met Mose oc Aaron / oc sagde til dem / Taler met Js raels børn / oc siger / Disse ere de Diur som i skulle æde iblant alle diur paa Jorden. alt det som er tuekløfft / oc tygger drøff iblant diur / det skulle i æde. Men huad som tygger drøff / oc haffuer kløffue / oc dog icke skilier dem at som en Kamel / det er eder wrent / oc i skulle icke æde det. Caniner tygge vel drøff / men de skilie icke kløffuene at / der faare ere de wrene. En Hare tygger oc drøff / men hand skilier icke kløffuene at / der faare er hand eder wren. Oc it Suin atskilier vel kløffuen / men det tygger icke drøff / der faare skal det vere eder wrent. J skulle icke æde aff deris kød / oc ey heller røre ved deris Aadsel. Thi de ere eder wrene.
Dette skulle i æde aff det som er i vandet. Alt det som haffuer Finde oc Skel i vandet / i haff 107 | uit oc i floder skulle i æde. Men alt det som haffuer icke Finde oc Skæl i haffuit oc floder iblant alt det / som sig rører i vandet / oc alt det som leffuer i vandet / det skal vere eder en verstyggelighed / saa at i skulle icke æde aff deris kød / oc i skulle sky deris Aadsel. Thi alt det som icke haffuer finde oc skæl i Vandet / det skulle i sky.
Oc dette skulle i sky iblant Fulene / at i det icke æde / Ørnen / Høgen / Strandørnen / Griffen / Glenten oc huad som er aff hendes art. Oc alle Raffne met deris art / Strudtzen / Natuglen / Gøgen / Spurghøgen met sin art. Stenuglen / Swanen / Hornuglen / Afftenbacken / Rørdrumen / Skaden / Storcken / Heyren met sin art / Viben oc Sualen. Oc alt det som røris iblant Fulene oc gaar paa fire føder / det skal vere eder verstyggeligt.
Dog skulle i æde aff Fule / som røre sig / oc gaa paa fire føder / och hoppe icke paa iorden met thu Been / aff de samme mue i æde / som er / Arbe met sin art / oc Selaam met sin art / oc Hargol met sin art / oc Hagab met hendes art. Men alt det som ellers haffuer fire føder iblant Fulene / det skal vere eder verstyggeligt / oc i skulle holde det wrent. Huo som rører ved saadant it Aadsel / hand skal vere wren / til afftenen. Oc huo som bær noget aff deris Aadsel / hand skal to sine klæder oc bliffue wren til afftenen.
Der faare skulle alle diur som haffue kløffue / oc icke skilie dem at / oc ey heller tygge drøff / vere eder wrene / Huo som rører der ved / hand skal vere wren. Oc alt det som gaar paa lallene eblant de Diur som gaa paa fire føder / skal vere eder wrent / huo som rører deris Aadsel / hand skal vere wren til afftenen / oc huo som bær deris Aadsel / hand skal to sine klæder / oc vere wren til afftenen / Thi saadant er eder wrent.
Disse skulle oc vere eder wrene blant Diurene / som krybe paa iorden / Væslen / Musen / padden / huer met sin art. Pindsuin / Molkorm / Øgler / Egele oc Mulduarpe / de ere eder wrene iblant alt det som kryber / Huo som rører ved deris Aadsel / hand skal vere wren til afftenen. Oc alt det som saadant it døt Aadsel falder paa / det bliffuer wrent / huad heller det er trækar / klæder / Skind / eller sæck / oc al saadan boskaff / som mand gør noget met skal leggis i vand / oc er wren til afftenen / siden bliffuer det rent.
Om saadant it Aadsel falder i noget aff alle honde lerkar / da bliffuer det alt wrent som er i det / oc det skal sønder slass. Kommer saadant vand i nogen mad / som mand æder / da er hand vren / oc al den drick som mand dricker aff alle honde saadanne kar / er wren. Oc alt det som noget saadant Aadsel falder paa / bliffuer wrent / vere sig enten Oen eller kædel / da skal mand bryde det sønder / Thi det er wrent / oc skal vere eder wrent. Dog ere Brynde killer oc Bæcke rene. Men huo som rører deris Aadsel hand er wren.
Och om noget saadant Aadsel falder paa nogen Sæd / som er saad / da bliffuer hand dog ren. Men lader mand vand offuer samme Sæd / oc der falder siden noget saadant Aadsel der paa / da bliffuer det eder wrent.
Naar it Diur dør / det i mue æde / huo som rører ved det Aadsel / hand er wren til afftenen. Huo som æder aff saadant Aadsel / hand skal to sine klæder oc bliffue wren til afftenen. Lige saa / huo der bær saadant Aadsel / hand skal to sine klæder / oc vere wren til afftenen.
Huad som slæber sig frem paa iorden / det skal vere eder verstyggeligt / oc mand skal icke æde det. Oc alt det som kryber paa Bugen / oc alt det som gaar paa fire eller flere føder / iblant alt det som slæber sig frem paa iorden / skulle i icke æde / Thi det skal vere eder verstyggeligt. Gører icke eders Siæle verstyggelige / oc gører eder icke wrene paa dem / at i besmitte eder.
Thi ieg er HERREN eders Gud / der faare skulle i gøre eder hellige / at i ere hellige / thi ieg er hellig. Oc i skulle icke gøre eders Siæle wrene / paa noget krybende Diur / som slæber sig frem paa iorden / thi ieg er HERREN / som vdførde eder aff Egypti land / at ieg skal vere eders Gud / der faare skulle i vere hellige / thi ieg er Hellig.
Denne er Lowen om Diur oc Fule / oc alle honde krybende Diur i vandet / oc alle honde Diur / som slæbe dem frem paa iorden / At i kunde gøre forskel mellem det som er rent oc wrent / Oc mellem de Diur som mand skal æde / oc som mand skal icke æde.
OC HERREN talede met Mose / oc sagde / Tale met Jsraels børn / oc sig. Naar en Quinde vndfanger oc føder en Søn / da skal hun vere siw dage wren / saa lenge hun lider sin siugdom. Oc den ottende dag skal mand omskære hans Forhudis Kød. Oc hun skal bliffue hiemme i tre oc trediue dage i hendes renselsis blod / Hun skal inted helligt røre ved / oc hun skal icke komme til Helligdommen / før end hendis renselsis dage faa ende. Men føder hun en Pige / da 108 | skal hun vere wren tho vger saa lenge som hun lider sin siugdom / oc hun skal bliffue hiemme i sex oc trysinds tiue dage i hendis renselsis blod.
Oc naar hendis renselsis dage ere vde / faar Sønnen eller faar daatteren / Skal hun bære it aar gammelt Lam til Brendoffer / oc en Vng due / eller en Turteldue til Syndoffer / til Presten vden faar Vidnesbyrdens Tabernakels dør / Hand skal offre det faar HERREN / oc forlige hende / saa bliffuer hun ren aff sin blodgang / Det er Lowen om hende som føder en dreng eller Pige.
Men formaar hun icke at tage it Lam / da tage sig tho Turtelduer / eller tho Vnge duer / den ene til Brendoffer / den anden til Syndoffer / Saa skal Presten forlige hende / at hun skal vere ren.
OC HERREN talede met Mose oc Aaron / oc sagde / Naar naaget Menniske faar heffuelse paa sit kødz hud / eller skab eller huid røde / lige som det vilde bliffue Spedalsk / paa sit kødz hud / Da skal mand lede hannem til Presten Aaron / eller til en aff hans Sønner iblant Presterne. Oc naar Presten seer tegen paa kødsens hud / at haaret huidner / oc at det er dybere til at see paa den sted / end den anden hud paa hans kød / da er det vist Spedalsk siuge / der faare skal Presten besee hannem / oc dømme hannem wren.
Men er der naagen huid røde paa hans kødis hud / oc er dog icke dybere til at see / end den anden hud paa kødet / oc haaret huidner icke / Da skal Presten løcke hannem inde i siw dage / oc besee hannem paa den siuende dag / Er det saa at tegnet bliffuer som / det før syntis / oc haffuer icke videre ind ædet sig paa huden / Da skal Presten atter inde løcke hannem i siw dage. Oc naar hand da beseer hannem anden gong paa den siuende dag oc formercker at tegnet er forsuundet / oc haffuer icke videre ind ædet sig paa huden / da skal hand dømme hannem ren / Thi det er skab / oc hand skal to sine Klæder / saa er hand ren. Men naar den skab æder sig videre i huden / siden hand vor beseet aff Presten / oc dømt ren / oc bliffuer nu anden gong beseet aff Presten / naar Presten seer da / at Skabben haffuer ædet sig videre ind i huden / Da skal hand dømme hannen wren / Thi det er vist Spedalsk.
Om noget Spedalsk tegen bliffuer paa Mennisken / da skal hand lede hannem til Presten. Naar hand seer oc formercker / at der er huit opløbet paa huden / oc at haaret huidnis / oc er raat kød i saaret / Da er det vist en gammel Spedalskhed i huden paa hans kød. Der fore skal Presten dømme hannem wren / oc icke løcke hannem inde / thi hand er alrede wren.
Men naar Spedalskheden blomstris i huden / oc skiuler den gantske hud / fra hoffuedet oc til føderne / alt det som Presten kand see for øyene / Seer da Presten oc befinder / at Spidalskheden haffuer skiult alt hans kød / da skal hand dømme hannem ren / effterdi ath det huidner alt sammen paa hannem / thi hand er ren. Men er der raat kød / paa den dag som hand bliffuer beseet / Da er hand wren. Oc naar Presten seer da raat kød / da skal hand dømme hannem wren / thi hand er wren / Oc det er vist Spedalsk. Men omuender det raa kød sig igen / oc foruandler sig til huit / Da skal hand komme til Presten / Oc naar Presten beseer oc formercker / at tegnet er foruandlet til huit / da skal hand dømme hannem ren / thi hand er ren.
Voxer der naagen Bulde paa naagen mands kødis hud / oc lægis igen / Oc der heffues siden naaget huit paa samme sted eller bliffuer rødactig huid røde / skal hand besees aff Presten. Seer da Presten / at det er dybere til syne / end den anden hud / oc at haaret er bleffuit huit / Da skal hand dømme hannem wren / thi det er it vist tegen at der er bleffuit Spedalskeden aff Bulden. Men seer Presten oc befinder / at haaret er icke huit / oc at det er icke dybere / end den anden hud / oc er forsuunden / Da skal hand løcke hannem inde i siw dage / æder det sig da videre i huden / Da skal hand dømme hannem wren / thi det er it vist Spedalsk tegen. Men bliffuer den huide røde saa stondendis / oc æder icke videre om sig / da er det arret aff bulden / Oc Presten skal dømme hannem ren.
Naar naagen brender sig aff ild paa huden / oc den Brende sted er rødagtig eller huid / oc Presten beseer hannem / oc formercker at haaret er foruandlet til huit / paa den brende sted / oc er dybere til at see / end den anden hud / Da er der vist vorden Spedalskhed aff det brende / der faare skal Presten dømme hannem wren / thi det er Spedalsk tegen. Men seer Presten oc befinder / at haaret paa den brende sted er icke foruandlet til huit / oc er icke dybere end den anden hud / oc der til er forsuunden / Da skal hand løcke hannem inde i siw dage / oc den siuende dag skal hand besee hannem / Haffuer det da videre begrebet sig paa huden / Da skal hand dømme hannem 109 | wren / thi det er Spedalske. Men er det bleffuit stondendis paa den brende sted / oc icke videre ædet ind paa huden / oc der til er forsuundet / da er det arret aff det brende / Oc Presten skal dømme hannem ren / thi det er it ar aff det brende.
Bliffuer nogen Mand eller Quinde skabbet paa hoffuedet eller i skegget / och Presten beseer tegnet / oc finder at den sted er dybere end den anden hud til at see / oc haaret paa samme sted er gult oc tynt / Da skal hand dømme hannem wren / thi det er Skab paa hoffuedet eller i skegget. Men seer Presten / at skabben er icke dybere til syne end huden / oc haaret er icke brunt / Da skal hand løcke den samme inde i siw dage. Oc naar hand beseer det paa den siuende dag / och formercker / at samme skab haffuer icke videre ind ædit sig / oc der er ingen gule haar / oc skabben er icke dybere til at see end den anden hud / Da skal hand rage sig / dog at hand icke rager skabben. Oc Presten skal løcke hannem atter igen inde i siw dage / Oc naar hand beseer hannem paa den siuende dag oc formercker / at skabben haffuer icke videre ind ædit sig i huden / oc at det er icke dybere til at see end den anden hud / Da skal Presten sige hannem ren / Oc hand skal to sine Klæder / thi hand er ren. Men er det saa at skabben æder sig videre vd paa huden siden hand er dømt ren / Oc Presten beseer det oc formercker / at skabben haffuer saa videre ind ædet sig paa huden / Da skal hand icke mere ransage der effter / om haaret er gult / thi hand er wren. Men staar skabben stille faar hans øyen / oc der er brunt haar opuoxet / da er skabben lægt / oc hand er ren / Der faare skal Presten sige hannem ren.
Naar en Mand eller Quinde haffuer noget huit raad / paa sit kødis hud / Oc Presten beseer det samme / at det huide raad forsuinder / det er en huid skab / opuoxen i huden / oc hand er ren.
Naar haaret falder aff nogen Mands hoffuit / ath hand bliffuer skallet / hand er ren / falde de hannem faare aff hoffuedet / oc det bliffuer flenskalled / da er hand ren. Men voxer der paa det flenskallede / eller huor hand er skallet it huit eller rødactigt tegen / Da er det Spedalsk oprunden paa det flenskallede / eller paa det skallede hoffuit / Der faare skal Presten besee hannem. Oc naar hand formercker / at huit eller rødagtigt tegen er opuoxet paa det flenskallede eller skallede hoffuit / at det synes som ellers Spedalske paa huden / da er hand spedalsk oc wren / Oc Presten skal sige hannem wren / for saadant tegen skyld / som er paa hans hoffuit.
Huo der er nu Spedalsk / hans Klæder skulle vere vdreffne / oc hans hoffuit bart / oc Læberne skiulte / oc skal kaldis aldelis wren. Oc saa lenge som det tegen er paa hannem / skal hand være wren / bo al ene / oc hans Bolig skal vere vden faar Leyren.
Er der noget Spedalsk tegen paa noget Klæde / huad heller det er vldet eller linet / paa traaden eller paa det som er vdi slaget / huad heller det er linet eller vldet / eller paa skind / eller paa alt det som er giort aff skind / Oc naar det samme tegen er blegt eller rødactigt / paa klædet eller paa skindet / eller paa traaden / eller paa i sletten / eller paa nogen ting som er giort aff skind / det er vistd it spedalsk tegen. Derfaare skal Presten besee det / oc naar hand seer tegnet / da skal hand løcke det inde i siw dage / Seer hand da paa den siuende dag / at tegnet haffuer videre ædet sig ind paa klædet / paa traaden / eller paa i sletten / paa skinden / eller paa noget som er giort aff skind / Da er det en ind ædet Spedalskis tegen / oc er wrent. Oc mand skal brende samme klæde / eller traaden eller isletten / vere sig vldet eller linet / eller huad gerning det er aff skind / paa huilket saadant tegen er / Thi det er Spedalsk tegen / oc skal opbrendis met ild.
Men seer Presten / at tegnet haffuer icke ædet sig videre ind i klædet / eller paa traaden / eller vdi isletten / eller paa alle honde som gøris aff skind / Da skal hand befale / at to det som tegnet er vdi / oc løcke det inde i andre siw dage. Seer da Presten effter at tegnet er toet / at tegnet er icke foruandlet for hans øyen / oc haffuer icke videre ind æder sig / Da er det wrent / oc mand skal brende det met ild / thi det haffuer dybt indædet sig / oc giort det loubart. Men naar Presten seer at tegnet er forsuundet effter det er toet / Da skal hand riffue det aff klædet / aff skindet / aff traaden / eller aff isletten. Men synes det end nogen sted paa klædet / paa traaden / paa isletten / eller paa alle honde som er giort aff skind / da vil hun giffue sig vd igen / da skal mand brende det op met ild huor vdi saadant tegen er. Men er det tegen gonget aff klædet / aff traaden / eller aff isletten / eller aff alle honde som er giort aff skind / siden det vaar toet / da skal mand atter to det igen / saa er det rent. Denne er Lowen om Spedalsk tegen paa klæder / huad heller de ere vldne eller linede / paa traaden oc isletten oc alle honde som er giort aff skind / til at sige det rent eller wrent.
OC HERREN talede met Mose / oc sagde / Dette er Lowen offuer den Spe dalske / naar hand skal rensis. Hand skal komme til Presten / Oc Presten skal gaa vd aff Leyren / oc besee / huorlunde det Spedalske tegen er lægt paa den Spedalske. Oc hand skal befale den / som skal rensis / at tage tho leffuende Fule / som ere rene / oc Ceder træ / oc rosen faruit vld oc Jsop. Oc hand skal befale at slacte den ene Ful i it leerkar hoss rindende vand. Oc hand skal tage den leffuende Ful / met Ceder træet / rosen faruit vld oc Jsopen / oc døppe det i den slacte de fuliss blod / hoss det rindende vand / oc offuer stencke hannem siw gonge / som skal rensis aff Spedalsk sot / oc rense hannem saa / oc lade den leffuendis Ful flue hen i den obne marck.
Men den som rensit er / skal to sine Klæder / oc rage alt sit Haar aff / oc bade sig i vand / saa er hand ren. Siden maa hand gaa i Leyren / dog skal hand bliffue vden faar sit Paulun i siw dage. Oc den siuende dag skal hand rage alt sit haar aff hoffuidet / skeggit / aff øyen bryne / saa at alt hans haar bliffuer affraget / oc hand skal to sine klæder / oc bade sit legeme i vand / saa er hand ren.
Oc den ottende dag skal hand tage tw Lam vden lyde / oc it aars gammelt Faar vden lyde / oc tre tiende huedemel til Madoffer blendet met olie / oc en Log olie. Saa skal Presten skicke den som er ren giort / oc disse ting / faar HERREN / vden faar Vidnrsbyrdens Tabernakels dør. Oc hand skal tage det ene lam / oc offre det til it Skyldoffer met den Log olie oc Røre det faar HERREN / oc siden slacte Lammet / der som mand slacter Syndoffer oc Brendoffer / som er paa den hellige sted / Thi lige som Syndofferet hør Presten til / saa gør oc Skyldofferet / Thi det er det allerhelligste.
Oc Presten skal tage aff Skyldofferens blod / oc stryge paa hans høgre ørelep som er bleffuen Ren / oc paa hans høgre tømmelfinger / oc paa hans høgre tømmeltaa. Siden skal hand tage olie aff samme Log / oc lade den i sin (det er i Prestens) venstre haand / oc døppe sin finge r aff sin høgre haand i olien / som hand haffuer i sin venstre haand / oc stencke met sin singer siu gonge aff olien for HERREN . Men aff den olie som hand haffuer i sin haand igen skal hand stryge paa hans høgre ørelep som er bleffuen Ren / oc paa hans høgre tømmelfinger / oc paa hans høgre tømmeltaa / offuen paa Skyldofferens blod. Men det som er bleffuit igen aff olien i hans haand den skal hand lade paa hans hoffuit som er bleffuen Ren / oc forlige hannem faar HERREN . Oc hand skal gøre Syndofferet / oc forlige hannem / som er bleffuen Ren / paa hans wrenighedz vegne. Oc siden skal hand slacte Brendofferet / oc skal offre det paa Alteret / met Madofferet oc forlige hannem / saa er hand ren.
Men er hand Fattig / oc kand icke fortiene saa meget met sin haand / Da skal hand tage it Lam til it Skyldoffer til Rørelsen / at forlige hannem met / oc en tiende part Huedemel blendet met olie til Madoffer / oc en Log olie / oc tho Turtelduer / eller tho Vnge duer / som hand kand fortiene met sin haand / At den ene bliffuer it Syndoffer / den anden it Brendoffer. Den skal hand bære til Presten / faar HERREN / vden faare Vidnesbyrdens Tabernakels dør / den ottende dag / effter hand er bleffuen ren.
Saa skal Presten tage Lammet til Skyldofferet / oc den Log olie / oc skal Røre det altsammen faar HERREN / oc slacte Lammet til Skyldoffer. Oc tage aff samme Skyldoffers blod / oc smøre paa hans høgre ørelep / som er bleffuen Ren / oc paa hans høgre tømmelfinger / oc paa hans høgre tømmeltaa / Oc hand skal lade aff olien i sin (det er i Prestens) venstre haand / Oc stencke met sin finge r aff sin høgre haand / den olie som er i hans venstre haand / siw gonge faar HERREN .
Men hand skal stryge aff det som hand haffuer igen i sin haand / paa hans høgre ørelep / som er bleffuen ren / oc paa hans høgre tømmelfinger / oc paa hans høgre tømmeltaa / offuen paa Skyldofferens blod. Men huad som er igen aff olien i hans haand / det skal hand lade paa hans hoffuit som er bleffuen Ren / til at forlige hannem faar HERREN . Siden skal hand gøre it Syndoffer aff den ene Turteldue eller Vnge due / som hans haand kunde fortiene / oc it Brendoffer aff den anden / met Madofferet / oc Presten skal saa forlige den faar HERREN som er bleffuen Ren. Denne skal vere Lowen faar den Spedalske / som icke kand forhuerffue met sin haand / det som hør til hans renselse.
Oc HERREN talede met Mose oc Aaron / oc sagde / Naar i komme ind i Canaans land / huilket ieg vil giffue eder til Eyedom / oc ieg sender Spedalsk tegen ind i noget Hwss / vdi eders eyedommis land / Da skal den komme / oc giffue Presten til kende som hus et eyer oc sige / Mig synes / at der er kommet Spedalsk tegen i mit huss. Saa skal Presten befale / at de skulle rydde huset / før end Presten gaar der ind / at besee tegenet / at det skal icke bliffue altsam men wrent som er i huset / Siden skal Presten gaa hen ind / at besee husit.
Naar hand beseer tegnet / oc befinder / at der ere gule eller rødlyddede huler paa veggen i 111 | huset / saa at de ere dybere til syne / end veggen er ellers / Da skal hand gaa vd at dørren aff huset / oc løcke huset til i siw dage. Oc naar hand kommer igen paa den siuende dag / oc seer at tegnet haffuer videre ind ædet sig / paa veggene i huset / Da skal hand befale at bryde de stene vd / som tegnet er paa / Oc kaste dem vden faare Staden / paa en wren sted. Saa skal mand skrabe huset trint omkring inden til / och kaste kalken som mand affskraber vden for Staden paa en wren sted. Oc tage andre stene oc sette i steden igen / oc kalke huset igen met anden kalk.
Men om samme tegen kommer igen / oc vdbryder i huset / effter at mand haffuer vdbrudet stenen / oc kalket huset anderlunde / da skal Presten gaa der ind. Oc naar hand seer / at det tegen haffuer videre ind ædet sig / da er der visselige it fortærende Spedalsk i huset / oc det er wrent. Der faare skal mand affbryde huset / sten oc træ / oc all den kalk som er i huset / oc føre det vden faar Staden paa en wren sted. Oc huo som gaar ind i det huss / saa lenge som det er tilluct / hand er wren til afftenen. Men huo som ligger eller æder der vdi / hand skal to sine Klæder.
Men der som Presten / naar hand gaar ind / seer / at tegnet haffuer icke ædet sig videre i husit / effter at huset bleff kalket / Da skal hand dømme det rent / Thi tegnet er lægt. Saa skal hand tage til Syndoffer for huset tho Fule / Ceder træ / oc rosen farffuit vld oc Jsop. Oc slacte den ene Ful vdi it lerkar hoss it rindede vand. Oc skal tage Ceder træet / den rosen farffuit vld / oc den Jsop / oc den leffuendis Ful oc dyppe det i den slactede Fulis blod / hoss det rindende vand / oc offuer stencke huset siw gonge / Oc saa skal hand affløse huset met Fulens blod / oc met rindende vand / met den leffuende Ful / met Ceder træet / met Jsopen oc met den rosen farffuit vld. Saa skal hand lade den leffuende Ful flue vd aff Staden fri bort paa marcken / oc forlige huset / saa er det rent.
Denne er Lowen paa alle honde Spedalsk tegen oc paa Skab oc paa Spedalsk paa klæder / oc huss / oc om bulde / blegner oc huid røde / At mand maa vide / naar noget er rent eller wrent / Oc dette er Lowen om Spedalsk.
OC HERREN talede met Mose oc Aaron / oc sagde / Taler met Jsraels børn / oc siger til dem. Naar der vdflyder blod aff nogen Mandz kød / hand er wren / Men da er hand wren aff det vdflød / naar hans kød raadner eller stoppis aff vdflød / alt det som hand ligger paa / oc alt det som hand sider paa / bliffuer wrent. Oc huo som rører hans seng / hand skal to sine klæder / oc bade sig i vand / oc vere wren til afftenen.
Och huo som setter sig / paa noget aff det som hand haffuer sidet paa / hand skal to sine klæder / oc bade sig met vand / oc vere wren til afftenen. Oc huo som rører hans kød / hand skal to sine klæder / oc bade sig i vand / oc vere wren til afftenen. Om hand spøtter paa nogen som er ren / da skal den to sine klæder / oc bade sig i vand / oc vere wren til afftenen. Och den sadel hand rider paa bliffuer wren. Oc huo som rører noget aff det / som hand haffuer hafft vnder sig / hand bliffuer wren til afftenen. Oc huo som bærnoget saadant / hand skal to sine klæder / oc bade sig i vand / oc vere wren til afftenen. Oc huem hand rører ved før hand toer sig / hand skal to sine klæder / oc bade sig i vand / oc vere wren til afftenen. Naar hand rører ved noget lerkar / da skal mand sla det sønder / Men trækar skal mand skøllie met vand.
Oc naar hand bliffuer ren aff sine vdflød / Da skal hand tele siw dage / fra hand er vorden ren / oc to sine klæder / oc bade sit kød met rindende vand / Saa er hand ren. Oc paa den ottende dag skal hand tage tho Turtelduer eller tho Vnge duer / oc bære dem for HERREN vden faare Vidnesbyrdens Tabernakels dør / oc giffue Presten dem. Oc Presten skal gøre it Søndoffer aff den ene / oc it Brendoffer aff den anden / oc forlige hannem for HERREN for hans vdflød skyld.
Om nogen Mands Sæd flyder aff hannem i søffne / hand skal bade alt sit legeme i vand / oc vere wren til afftenen. Oc alt det klæde / oc alt det skind / der met saadan Sæd er besmittet / skal hand to i vand / oc vere wren til afftenen. En Quinde hoss huilken saadan en ligger / hun skal bade sig i vand / oc vere wren til afftenen.
Naar en Quinde haffuer Blodflød paa sit legeme / hun skal vere for sig selff i siw dage / Huo hende rører / hand bliffuer wren til afftenen. Oc alt det hun ligger paa / saa lenge hun haffuer sin tid / bliffuer wrent / Oc det som hun sider paa / bliffuer wrent. Oc huo som rører hen des seng / hand skal to sine klæder / oc bade sig i vand / oc vere wren til afftenen. Oc huo som rører noget aff det / som hun haffuer sidet paa / skal to sine klæder / och bade sig i vand / och vere wren til afftenen. Oc naar en Mand ligger hoss hende / och hun faar sin tid hoss hannem / da 112 | bliffuer hand wren i siw dage / Oc den Seng hand laa paa / skal vere wren.
Naar nogen Quinde haffuer nogen long tid hendis Blodflød / icke al ene til vanlige tid / men oc saa offuer den vanlige tid / Da skal hun vere wren / saa lenge hun haffuer saadan vdflød / Lige som hun er naar hun er for sig selff / Saa skal hun oc her vere wren. Huer den seng som hun ligger paa / al den stund hun haffuer det flød / skal vere lige som den seng naar hun er for sig selff. Oc alt det hun sider paa / bliffuer wrent / lige som den wrenlighed naar hun er for sig selff. Huo som rører noget der aff / hand bliffuer wren / Oc skal to sine klæder / oc bade sig i vand / oc bliffue wren til afftenen.
Men bliffuer hun ren aff sin blodflød / Da skal hun tele siw dage / siden skal hun vere ren. Oc den ottende dag skal hun tage tho Turtelduer eller tho Vnge duer / oc bære til Presten / vden faar Vidnesbyrdens Tabernakels dør. Oc Presten skal gøre it Syndoffer aff den ene / och it Brendoffer aff den anden / oc gøre en forligelse for HERREN for hendes vdflød skyld. Saa skulle i aduare Jsraels børn / om deris wrenlighed / at de icke dø i deris wrenlighed / naar de besmitte min Tabernakel / som er iblant eder.
Denne er Lowen om den / som haffuer nogen vdflød / oc om den som sin Sæd lader fra sig i søffne / at hand bliffuer wren der aff. Oc om den som haffuer sit Blodflød. Oc huo som haffuer Blodflød / huad heller det er Mand eller Quinde / Och naar en Mand ligger hoss en wren.
OC HERREN talede met Mose (siden de tho Aarons sønner vaare døde / der de haffde offret for HERREN ) oc sagde / Sig Aaron din broder / at hand gaar icke altid ind i den in derste Helligdom bag Forhenget / for Naade stolen som er paa Arcken / at hand icke døer / Thi ieg vil obenbare mig i en Sky paa Naade stolen.
Men der met skal hand gaa hen ind / Met en vng Stud til Syn doffer / oc met en Væder til Brendoffer. Oc skal føre sig i den hellige Linkiortel / och haffue it Næder klæde aff linet om sit Legeme / oc giorde sig met it linet Belte / oc haffue en Lin hat paa / Thi det er de hellige Klæder / Oc skal bade sit Legeme i vand oc føre sig saa i dem. Och skal tage saa aff Menige Jsraels børn tho Gedebucke til Syndoffer / oc en Væder til Brendoffer.
Oc Aaron skal lede en Stud frem til sit Syndoffer / oc gøre en forligelse for sig oc for sit huss Siden skal hand tage de tho Bucke / oc skicke dem for HERREN vden for Vidnesbyrdens Tabernakels dør. Oc skal kaste laader offuer de tho Bucke / en laad for HERREN / ac den anden paa den Buck som skal løss ladis. Oc hand skal offre den Buck / som HERRENS laad falt paa / til Syndoffer. Men den Buck / som laaden falt paa at hand skulde la dis løss / den skal hand skicke leffuendis for HERREN at hand gør en forligelse for hannem / oc lade saa den ledige Buck hen i ørcken. Oc saa skal hand siden lede den Stud frem til sit Syndoffer / oc forlige sig oc sit huss / oc slacte hannem.
Saa skal hand tage en Pande fuld aff gløer aff Alteret / som staar for HERREN / oc en haand fuld aff støt Røgelse / oc bære det hen ind bag Forhenget. Oc kaste saa Røgelset paa ilden faar HERREN / saa at røgen aff Røgelset skiuler Naade stolen / som er paa Vid nesbyrdet / at hand icke døer. Saa skal hand tage blodet aff Studen / oc stencke der aff met sin finger faare til imod Naade stolen / Siw gonge skal hand saa stencke met sin finge r aff blodet faar Naade stolen.
Siden skal hand slacte Bucken / Folckens Syndoffer / oc bære hans Blod hen ind bag Forhenget / oc skal gøre met hans blod / lige som hand giorde met Studens blod / oc stencke oc saa der met faare til imod Naade stolen. Oc skal saa forlige Helligdommen aff Jsraels børns wrenhed / oc aff deris offuertredelse / i alle deris synder / Saa skal hand oc gøre met Vidnesbyrdens Tabernakel / Thi de ere wrene som ligge der omkring.
Der skal inted Menniske vere i Vidnesbyrdens Tabernakel / naar hand gaar hen ind at gøre forligelse i Helligdommen / indtil hand gaar vd igen / Oc saa skal hand gøre en forligelse for sig oc sit huss / oc for den gantske menige Jsrael. Oc naar hand gaar vd til Alteret som staar for HERREN / da skal hand gøre en forligelse derfaare / Oc skal tage Studens blod oc Buckens blod / oc stryge det paa Alterens horn trint omkring. Oc stencke siw gonge met sin finger aff blodet der paa / oc rense det oc hellige det aff Jsraels børns wrenighed.
Oc naar hand haffuer fuldkommet Helligdommens forligelse / oc Vidnesbyrdens Ta 113 |bernakels / oc Alterens / da skal hand lede den leffuende Buck frem. Siden skal Aaron legge baade sine hender paa hans hoffuit / oc bekende alle Jsraels børns synder paa hannem / oc al deris offuertrædelse / i alle deris synder / oc legge dem paa Buckens hoffuit / oc sende hannem bort i ørcken met en Mand / som der er til stede / at Bucken bær saa alle deris misgerninger paa sig i en vildende ørcken / oc lade hannem ind i ørcken.
Saa skal Aaron gaa ind i Vidnesbyrdens Tabernakel / oc føre sig aff Linklæder / som hand førde sig i / der hand gick ind i Helligdommen / Oc lade dem der ligge. Saa skal hand bade sit Legeme i vand / i den hellige sted oc føre sig i sine egne klæder. Oc gaa saa vd / oc gøre baade sit eget Brendoffer oc folckens Brendoffer / oc gøre en forligelse baade for sig oc for Folcket / Oc stinge ild paa det fæde aff Syndofferet paa Alteret. Men den som førde den ledige Buck bort / skal to sine Klæder / oc bade sit Legeme i vand / oc siden gaa ind i Leyren.
Studen til Syndoffer oc Bucken til Syndoffer / hues blod som bliffuer baaret ind i Helligdommen til forligelse / skal mand føre hen vd faar Leyren / oc brende met ilden baade deris hud / kød oc møg. Oc den som brender dem / skal to sine klæder / oc bade sit Legeme met vand oc komme siden i Leyren.
Oc det skal vere eder en euig Skick / J skulle ydmyge eders Legeme / den tiende dag i den siuende maaned / oc ingen gerning gøre / huercken Jndbyggere eller fremmede iblant eder. Fordi at ederss forligelse skeer paa den dag / at i skulle bliffue ren giorde / aff alle eders synder bliffue i ren giorde faar HERREN . Der faare skal det vere eder den største Sabbath / oc i skulle ydmyge eders Legeme / det skal vere eder en euig Skick.
Men denne forligelse skal en Prest gøre / som mand haffuer vied oc hues haand mand haffuer opfylt til Preste embedet i sin faders sted. Oc hand skal føre sig i de Linklæder / som er de hellige Klæder / oc forlige saa den hellige Helligdom / oc Vidnesbyrdens Tabernakel / oc Alteret / och Presterne oc alt det Menige folck. Det skal vere eder en euig Skick at i forlige Jsraels børn aff alle deris synder / en gong om aaret / oc Mose giorde / som HERREN haffde befalet hannem.
OC HERREN talede met Mose / oc sagde / tale til Aaron oc hans Sønner oc alle Jsraels børn / oc sig til dem / Dette er det / som HERREN haffuer budet. Huilcken aff Jsraels huss som slacter en oxe eller lam / eller ged i Leyren eller vden faar Leyren / oc fører det icke frem faare Vidnesbyrdens Tabernakels dør / ath det bliffuer baaret HERREN til Offer faar HERRENS Tabernakel / Hand skal vere blodskyldig / som den der haffuet vdstyrtet blod / Oc saadant it Menniske skal vdslettis fra sit Folck.
Der faare skulle Jsraels børn føre deris Offer / som de ville offre vde paa en fri marck / frem faar HERREN / vden faare Vidnesbyrdens Tabernakels dør / til Presten / oc der skulle de Offre HERREN deris Tackoffer. Oc Presten skal stencke blodet paa HERRENS Altere / vden faar Vidnesbyrdens Tabernakels dør / Oc stinge ild paa det fede HERREN til en sød luct. Oc de skulle ingenlunde mere Offre diefflene deris Offer / met huilke de bruge deris horeri / Dette skal vere dem en euig Skick hoss deris Effterkommere. Der faare skalt du sige til dem / At huilket Menniske aff Jsraels huss / eller Vdlending iblant eder / som gør it Offer eller Brendoffer / oc fører det icke frem faar Vidnesbyrdens Tabernakels dør / til at gøre HERREN det / Hand skal opryckes fra sit Folck.
Oc huilket Menniske / som æder noget Blod / huad heller hand er aff Jsraels huss eller en fremmet iblant eder / mod hannem vil ieg sette mit Ansict / oc rycke hannem fra sit Folck. Thi at Legemens liff er i blodet / Oc ieg haffuer giffuet eder det til Alteret / at eders Siæle skulle der met forligis / Thi blodet er forligelsen for liffuet. Der faare haffuer ieg sagt til Jsraels børn / Jngen Siæl skal æde blod iblant eder / oc ey heller nogen Fremmet som boer iblant eder.
Oc huilket Menniske / som fanger it Diur eller en Ful som mand maa æde / huad heller hand er aff Jsraels huss eller Fremmet iblant eder / da skal hand vdgyde blodet der aff oc skiule det met iord. Thi at Legemens liff er i blodet / saa lenge som det leffuer / Oc ieg haffuer sagt til Jsraels børn / J skulle icke æde blodet aff det som haffuer liff / Thi at Legemens liff er i sit blod / Huilken det æder / hand skal opryckes. Oc huilken Siæl som æder noget Aadsel eller det som er reffuit aff Diur / huad heller hand er Jndbygger eller Frenmet / hand skal to sine klæder / oc bade sig i vand / oc bliffue wren til afftenen / saa bliffuer hand ren. Toer hand icke sine klæder oc bader sig icke / Da skal hand vere skyldig i sin misgerning.
OC HERREN talede met Mose / oc sagde / Tale met Jsraels børn / oc sig til dem / Jeg er HERREN eders Gud. J skulle inted gøre effter Egypti Landz gerninger / som i bode vdi / J skulle icke heller gøre effter Canaans Landz gerninger / did som ieg vil indføre eder. J skulle icke heller holde eder effter deris skick/ Men i skulle holde eder effter min Ræt / oc min Skick skulle i holde / at i vandre der vdi / fordi at ieg er HERREN eders Gud. Der faare skulle i oc holde min Skick oc min Ræt / thi huilket Menniske som dem gør / hand skal leffue ved dem / Thi ieg er HERREN .
Jngen skal ligge hoss sin Neste slecting / at obenbare hendis Blysel / Thi ieg er HERREN. Du skalt icke obenbare din Faders eller din Moders blysel / hun er din Moder / der faare skalt du icke obenbare hendis blysel. Du skalt icke obenbare din Faders hustruis blysel / Thi det er din Faders blysel. Du skalt icke obenbare din Søsters blysel / som er enten din Faders eller din Moders daatter / huad heller hun er født hiemme eller vde / Du skalt icke obenbare din sønne daatters eller din Daatter daatters blysel / Thi det er din blysel. Du skalt icke obenbare din stiffmoders daatters blysel / som er din Fader født / oc er din søster. Du skalt icke obenbare din Faders søsters blysel / Thi hun er din Faders neste slect. Du skalt icke obenbare din Moders søsters blysel / Thi det er din Moders neste slect.
Du skalt icke obenbare din Fader broders blysel / at dw kommer ved hans Hustru / Thi hun er din Suogerske. Du skalt icke obenbare din Sønequens blysel / Thi det er din Søns hustru / der faare skalt du icke obenbare hendis blysel. Du skalt icke obenbare din Broders hustruis blysel / Thi hun er din Broders blysel. Du skalt icke obenbare din Hustruis ey heller hen dis Daatters blysel / Du skalt icke heller tage hendis Søns Daatter eller hendis Daatter daatter at obenbare hendis blysel / thi det er hendis neste Slect / oc er skendeligt. Du skalt icke tage din hustruis Søster met hende oc obenbare hendis blysel / hende til mode / den stund hun end nu leffuer.
Du skalt icke komme ved nogen Quinde / naar hun haffuer sin Siuge / at obenbare hendis blysel / i hendis wrenighed.
Du skalt oc icke ligge hoss din Nestis hustru / at affle met hende / huor met du besmittes aff hende.
Du skalt icke giffue aff din sæd / til at brendis faar Molech / at du icke gør din Guds Naffn whelligt / Thi ieg er HERREN .
Du skalt icke ligge hoss Mandkøn / som hoss en Quinde / Thi det er verstyggeligt. Du skalt oc icke ligge hoss noget Diur / at du icke bliffuer besmittet met det. Oc ingen Quinde skal haffue at skaffe met noget Diur / Thi det er verstyggeligt.
J skulle icke besmitte eder / met noget aff dette / thi at Hedningene haffue besmittet dem met dette alt sammen / huilke ieg vil vddriffue faar eder / Oc Landet er besmittet der aff / oc ieg vil besøge deris synder paa dem / At Landet skal vdspy sine Jndbyggere. Holder der faare min Skick oc ræt / oc gører ingen aff disse Verstyggelige stycke / huad heller hand er Jndbygger eller Fremmet hoss eder. Thi at dette Landz folck som vaare faar eder / giorde saadanne verstyggelige gerninger / oc haffue der met besmittet Landet at Landet skal icke vdspy eder / om i besmitte det / lige som det vdspyde hedningene / som der vaare faar eder. Thi at huilke som gøre nogle aff disse verstyggeligheder / deris siæle skulle øde leggis fra deris folck. Holder fordi mine Skickelser / at i gøre icke noget aff disse verstyggelige ting / som de der vaare faar eder / at i skulle icke besmitte eder der met / Thi ieg er HERREN eders Gud.
OC HERREN talede met Mose / oc sagde / Tale met den gantske Menig hed aff Jsraels børn / oc sig til dem / i skulle vere hellige / thi ieg er hellig / HERREN eders Gud. Huer skal frøcte sin Fader oc sin Moder. Holder mine Hellige dage / Thi ieg er HERREN eders Gud. J skulle icke vende eder til Affguder / oc i skulle icke gøre eder støbte Guder / Thi ieg er HERREN eders Gud.
Oc naar i ville gøre HERREN Tackoffer / da skulle i offre det som hannem kand behage / Oc i skulle æde det den samme dag / som i det offre / oc om anden da 115 |gen / Men huad som leffnis til den tredie dag / det skal brendis met ilden. Men om nogen æder der aff den tredie dag / Da er hand en verstyggelighed / oc bliffuer icke teckelig / oc den som det æder hand skal bære sin misgerning / Thi hand besmittede HERRENS Helligdom / Oc saadanne Siæle skulle opryckes fra sit Folck.
Naar du indhøster aff din Marck / da skalt du icke skære altsammen op / aff dine Ageres ende / oc icke heller sancke kornet for nøye op. Du skalt icke heller formeget nøye tage Vindruerne aff din Vingaard / Oc icke opsancke de Bær som ere nedfaldne / Men du skalt vnde de Fattige oc Elendige dem / Thi ieg er HERREN eders Gud.
J skulle icke stiele / ey heller liuge / oc ey heller falskelige handle den ene met den anden. J skalle icke suere falskelige ved mit Naffn / oc van hellige eders Guds Naffn / Thi ieg er HERREN.
Du skalt icke gøre din Neste wret / ey heller røffue hannem. Lad icke Daglønerens løn bliffue hoss dig til om morgenen.
Dw skalt icke bande den Døffue. Du skalt icke legge noget i veyen for den Blinde som hand kand falde paa. Men dw skalt frøcte dig for din Gud / Thi ieg er HERREN .
J skulle icke handle wret paa Dom / oc dw skalt icke fremdrage den Fattige / oc ey heller hedre den Veldige / Men dw skalt dømme retferdelige offuer din Neste.
Du skalt icke vere en Baguaskere iblant dit Folck / Du skalt icke heller staa effter din Nestis blod / Thi ieg er HERREN .
Du skalt icke hade din Broder i dit hierte / Men du skalt straffe din Neste / at dw skalt icke bære synd for hans skyld.
Du skalt icke heffne dig selff / oc ey heller beholde vrede mod dit Folckis Børn.
Du skalt elske din Neste som dig selff / Thi ieg er HERREN .
J skulle holde mine Skickelser / At dw icke lader dit Queg beblende sig met noget andet honde Queg / oc icke saa din Ager met Blandkorn / oc ey bære Klæder paa dig / som ere veffuede met vldet oc linet.
Om nogen Mand ligger hoss en Quinde / oc bekender hende / som er en tienniste quinde / oc er krencket aff Mand / dog icke giffuen løss / eller faaed Frihed / det skal bliffue straffet / Men de skulle icke dø / Thi hun vaar icke fri. Men hand skal bære for HERREN for sin synd en væder til it Skyldoffer / vden for Vidnesbyrdens Tabernakels dør. Oc Presten skal gøre en forligelse for HERREN met samme Skyldoffer for den synd som hand haffuer giort / saa skal Gud vere hannem naadig offuer hans synder som hand haffuer giort.
Naar i komme ind i Landet / oc plante alle honde Træ / som Mand æder aff / Da skulle i skære forhuden aff dem met fructen. J try aar skulle i holde dem for womskorne / at i icke æde aff dem. Men i fierde aar skal al deris Fruct vere HERREN hellig oc priselig. Men i det Femte aar skulle i æde aff Fructen oc samle hende til hobe / Thi ieg er HERREN eders Gud.
J skulle inted æde met Blodet. J skulle icke acte paa Fule skrig / ey heller vduele dagene. J skulle icke lade rage nogen Plet paa eders Hoffuit / oc icke aldelis aff skære eders Skæg.
J skulle icke skære noget tegen for den Dødis skyld paa eders Liff / eller skære nogle bogstaffue der paa / Thi ieg er HERREN .
Du skalt icke holde din Daatter til Horeri / at Landet skal icke bedriffue Horeri / oc bliffue fult aff skendsel.
Holder mine huile dage / oc frøcter eder for min Helligdom / Thi ieg er HERREN .
Vender eder icke til Spaamend / oc i skulle icke spørie noget aff Tegenis vdleggere / At de bliffue icke wrene hoss dem / Thi ieg er HERREN eders Gud.
Du skalt opstaa faar den Graaherdede / oc ære den gamle / Oc du skalt frøcte dig faar din Gud / Thi ieg er HERREN .
Naar der bor nogen Fremmet hoss dig i eders Land / da skulle i icke beskatte hannem. Hand skal bo blant eder / som en indbyggere / Oc du skalt elske hannem som dig selff / Thi at i haffue oc veret Vdlendinge i Egypti Land / Jeg er HERREN eders Gud.
J skulle icke handle wredelige paa dom / met alen / met vect / met maade / Ræt vect / ræt pund / ræt Skeppe / ræt kande skal vere hoss eder / Thi ieg er HERREN eders Gud / som vdførde eder aff Egypti land / At i holde oc gøre alle mine Skick / oc all min Ræt / Thi ieg er HERREN.
OC HERREN talede met Mose / oc sagde. Sig Jsraels børn / huilken iblant Jsraels børn / eller en Fremmet som bor iblant Jsrael / der giffuer Molech aff sin sæd / Hand skal visselige dø / Folket i Landet skulle stene hannem i hiel. Oc ieg vil sette mit Ansict mod saadant it Menniske / oc oprycke hannem aff sit Folk / for hand gaff Molech aff sin sæd / oc giorde min Helligdom wren / oc vanhelgede mit hellige Naffn. Oc der som folket i Landet seer i gennem finge r / met det Menniske / som gaff Molech aff sin sæd / oc vil icke sla hannem i hiel / Da vil ieg dog sette mit Ansict mod det samme Menniske / oc imod hans Slect / oc oprycke hannem fra hans Folck / oc dem alle / som effter hannem haffue bedreffuit horeri met Molech.
Naar en Siæl vender sig til Spaamend eller til dem som vdlegge tegen / at hun gør horeri effter dem / da vil ieg sette mit Ansict mod den samme Siæl / oc oprycke hende fra sit Folk. Der faare gører eder hellige / oc verer hellige / Thi ieg er HERREN eders Gud / Oc holder mine Skick / oc gører dem / Thi ieg er HERREN som gør eder hellige.
Huilken som bander sin Fader eller sin Moder / hand skal visselige dø / hans blod vere offuer hannem / for hand bannede sin Fader eller sin Moder.
Huo som gøer Hor met nogen mandz hustru / hand skal visselige dø / baade Horkarlen oc Horkonen / for hand giorde Hoer met sin Nestis hustru.
Om nogen ligger hoss sin Faders hustru / at hand haffuer obenbaret sin Faders blysel / Da skulle de baade visselige dø / Deris blod vere offuer dem.
Om nogen ligger hoss sin Søns hustru / da skulle de baade dø / thi de haffue giort en skend sel / deris blod vere offuer dem.
Om nogen ligger hoss en dreng / som hoss en Quinde / de haffue giort en Verstyggelighed / Oc skulle baade visselige dø / Deris blod vere offuer dem.
Om nogen tager en Quinde / oc hendis Moder til met / hand haffuer giort en skendsel / Man skal brende hannem met Jld / oc dem baade met / at der bliffuer ingen skendsel iblant eder.
Om nogen ligger met noget Fæ / da skal hand visselige dø / Oc Queget skal mand dræbe.
Om it Quindfolk holler sig til noget Queg / at hun haffuer fælig met det / Hende skalt du sla i hiæl / oc Queget met / de skulle visselige dø / deris blod vere offuer dem.
Om nogen tager sin Søster / sin Faders daatter eller sin Moders daatter / oc seer hendis blysel / oc hun hans blysel igen / Det er en blodskam / De skulle opryckis før Folkens Asyn / Thi hand obenbarede sin Søsters blysel / hand skal bære sin misgerning.
Om nogen Mand ligger hoss en Quinde naar hun haffuer sin Siuge / oc obenbarer hendis blysel / oc oplader hendis kille / oc hun obenbarer hendis blodz kille / de skulle baade opryckis aff deris Folck.
Du skalt icke obenbare din Moder søsters / oc din Fader søsters blysel / Thi saadan en haffuer obenbaret sin neste Slecting / Oc de skulle bære deris misgerning.
Om nogen ligger hoss sin Faderbroders hustru / hand haffuer obenbaret hans Faderbroders blysel / De skulle bære deris synd / oc dø Barnløss.
Om nogen tager sin Broders hustru / det er en skendelig gerning / De skulle vere vden Børn / Thi hand obenbarede sin Broders blysel.
Saa holder nu alle mine Skick oc mine Ræt / oc gører der effter / paa det at landet skal icke vdspy eder / som ieg vil føre eder ind vdi / at i kunde bo der inde. Oc vandrer icke i Hedningenis Skick / huilke ieg skal vdstøde for eder / Thi alt saadant haffue de giort / oc ieg haffde en Ver styggelighed til dem.
Men ieg siger eder / J skulle beside deris Land / Thi ieg vil giffue eder it Land til arff i huilket der flyder milk oc hunig / Jeg er HERREN eders Gud / som haffuer atskilt eder fra andet Folck / at i skulle oc atskilie det rene Queg / fra det wrene / oc de wrene Fule fra de rene / oc icke gøre eders Siæle wrene paa Queg / paa Fule / oc paa alt det som kryber paa Jorden / huilket som ieg haffuer fra skilt for eder / at de skulle vere wrene. Der fore skulle i vere mig hellige / Thi ieg HERREN er hellig / som haffuer atskilt eder fra de Folck / at i skulle vere mine.
Naar en Mand eller Quinde findis at vere met Spaadom eller vdlegger tegen / De skulle visselige dø / mand skal stene dem i hiæl / Deris blod vere offuer dem.
OC HERREN sagde til Mose / Tal til Presterne Aarons Sønner / oc sig til dem / En Prest skal icke gøre sig wren paa nogen aff sit Folckis Døde / vden paa sin neste Slæct / som hannem næst til hør / som er hans Moder / hans Fader / hans Søn / hans Daatter / hans Broder / oc hans Søster / somer end nw Jomfru / oc er end nu hoss hannem / oc haffuer icke hafft Mand / ved den maa hand wrene sig. Ellers skal hand icke gøre sig wren ved nogen anden som hør hannem til iblant hans folck / hand skal icke besmitte sig.
Hand skal oc icke rage nogen Plet paa sit hoffuit / oc icke rage sit skæg aff / oc ey heller skære noget tegen paa deris legeme / De skulle were hellige for deris Gud / oc icke vanhellige deris Gudz naffn / Thi de offre HERRENS offer / deris Guds brød / der faare skulle de vere hellige.
De skulle icke tage nogen Hore / eller den som er Krencket / eller den som er dreffuen fra sin Mand / thi hand er hellig faar sin Gud. Der faare skalt du holde hannem hellig / thi hand offrer din Gudz brød / Hand skal vere dig hellig / Thi ieg HERREN er Hellig som eder gør hellige.
Naar en Prestis Daatter begynder at gøre hoer / den skal mand brende met ild / Thi hun haffuer beskemmet sin Fader.
Den som er øffuerste Prest iblant sine Brødre / paa hues hoffuit Salue olien er vdgyden / oc hans haand er opfylt at hand bliffuer førd i Klæderne / Hand skal icke blote sit hoffuit / oc ey vdskære sine Klæder. Oc hand skal icke komme til noget Døt lig / oc hand skal icke besmitte sig huercken paa Fader eller Moder. Hand skal icke gaa aff Helligdommen / at hand icke vanhelliger sin Gudz Helligdom / Thi den hellige Krune / oc hans Gudz salue olie er paa hannem / Jeg er HERREN .
Hand skal tage sig en Jomfru til Hustru / men ingen Encke / eller Vdskuden / eller Krencket / eller Hore / men en Jomfru aff sit folck skal hand tage til hustru / At hand icke vanhelger sin sæd iblant sit folck / Thi ieg er HERREN som hannem gør hellig.
Oc HERREN talede met Mose / oc sagde / Tal met Aaron / oc sig / Naar der er nogen Vandske paa nogen mand aff din Sæd i eders slæct / da skal hand icke gaa frem / at offre sin Gudz brød / Thi at ingen som haffuer nogen Brøst / skal gaa frem / vere sig blind / lam / vanskafft paa nese / met vanskafft ledemod / eller som haffuer breck paa fod eller haand eller krogrygget / eller haffuer it maal paa øyet / eller er skælle / eller skurffuit / eller skabbet / eller brøden.
Jngen Prest aff Aarons sæd som haffuer nogen saadan Brøst paa sig / skal gaa frem / at offre HERRENS offer / Thi hand haffuer saadan Brøst / der faare skal hand icke gaa frem at offre sin Gudz brød. Dog skal hand æde aff sin Gudz brød / baade aff det Hellige oc aff det Alderhelligste / Men dog skal hand icke gaa til forhenget / oc ey heller frem til Alteret / effterdi hand haffuer saadan Brøst / at hand skal icke vanhellige min Helligdom / Thi ieg er HERREN som gør dem hellige. Dette sagde Mose til Aaron oc hans Sønner / oc til alle Jsraels børn.
OC HERREN talede met Mose / oc sagde / Sig til Aaron oc hans Sønner / at de holde dem fra Jsraels børns Hellige / huilket de hellige mig / oc icke vanhellige mit hellige Naffn / Thi ieg er HERREN . Saa sig dem nu dette paa deris Effterkommeris vegne / huilken aff eders sæd som gaar frem til det hellige / som Jsraels børn hellige HERREN / oc gør sig saa wren paa det samme / hans Siæl skal vdryckis fra mit Ansict / thi ieg er HERREN.
Huilken aff Aarons sæd som er spedalsk / eller haffuer vdflød / Hand skal icke æde aff det Hellige / før hand bliffuer ren. Huo som rører noget wrent Liff / Eller lader sin Sæd fra sig i søffne / Oc huilken der rører ved nogen Orm som hannem er wren / Eller it Menniske som hannem er wren / oc alt det som hannem kand gøre wren / huilkens Siæl som rører ved noget der aff hand er wren ind til afftenen. Oc skal icke æde aff det Hellige / Men hand skal før bade sit Legeme i vand / Oc naar Solen er nedgongen / oc hand er bleffuen ren / da maa hand æde der aff / thi det er hans næring. Hand skal icke æde aff noget Aadsel / eller aff noget som et reffuet aff vilde Diur / at hand skal icke bliffue wren aff det / thi ieg er HERREN . Der faare skulle de holde mine Skickelser / at de skulle icke belade dem met synd oc dø der offuer / naar de vanhellige dem / thi ieg er HERREN som helliger dem.
118 | Der skal ingen fremmet æde aff det Hellige huerken Prestens huffolck / ey heller daglønere. Men haffuer Presten købt nogen Siæl for sine pendinge / den maa æde der aff / oc huad hannem fødis i hans Huss / det maa oc æde aff hans brød. Men kommer nogen Prestis daatter i nogen Fremmet mandz vere / da skal hun icke æde aff den hellige Opløfftelse. Men bliffuer hun Encke eller vdskuden / oc haffuer ingen Sæd / oc kommer igen til sin Faders huss / da skal hun æde aff sin Faders brød / lige som der hun vaar end nu en Pige. Men ingen Fremmet skal æde der aff.
Men æder nogen aff det Hellige wuidendis / hand skal legge den femte del der til / oc giffue Presten det met det Hellige / at de skulle icke vanhellige Jsraels børns Hellige som de løffte for HERREN / at de skulle icke belade dem selffue met misgerning oc skyld / naar de æde deris Hellige / thi ieg er HERREN som dem helliger.
Oc HERREN talede met Mose / oc sagde / Sig Aaron oc hans Sønner / oc alle Jsraels børn / huilken Jsraeliter eller Fremmet iblant Jsrael som vil gøre sit Offer / huad heller det er it løffte / eller aff fri vilie / til at gøre HERREN it Brendoffer / at teckis hannem met / Da skal det vere en Hand for vden lyde / aff fæ / faar / eller geder. J skulle inted offre aff det som haffuer nogen Brøst paa sig / Thi det bliffuer icke taknemmeligt for eder.
Oc huo som vil gøre HERREN it Tackoffer / it besynderligt løffte / eller aff fri vilie aff fæ eller faar / da skal det vere vden lyde / at det skal bliffue tacknemmeligt / det skal ingen lyde haffue. Er det blint eller skrøbeligt / eller slaget / eller magert / eller bullet / eller skabet / da skulle i icke offre HERREN det / oc ey heller giffue Offer aff saadant paa HERRENS Altere.
En oxe / eller faar som haffuer nogen besønderlig vanske / eller nogen wskicket lem paa sig / det maat du offre aff fri vilie / Men til it løffte kand det icke bliffue tacknemmeligt / Du stalt icke heller offre HERREN noget som er knusit / eller sønder reffuit / eller sønder slidet / eller saart / J skulle icke gøre saadant i eders Land. Du skalt oc icke offre noget saadant aff en Fremmedis haand / hoss eders Guds brød / Thi det duer inted / oc haffuer lyde / der faare bliffuer det icke tacknemmeligt for eder.
Oc HERREN talede met Mose / oc sagde / Naar en oxe eller lam eller kid fødis / da skal det vere i siu dage hoss sin moder / oc paa den ottende dag och der effter / maa mand offre HERREN det / saa er det tacknemmeligt / huad heller det er oxe eller lam / Da skal mand icke slacte det paa en dag met sin affødning.
Men naar i offre HERREN it loff offer / som skal vere tacknemmeligt for eder / da skulle i æde det den samme dag / oc inted leffne til om morgenen / Thi ieg er HERREN . Der faare holder mine Bud / oc gører der effter / Thi ieg er HERREN / at i icke vanhellige mit hellige Naffn / oc ieg kand bliffue hellig iblant Jsraels børn / Thi ieg er HERREN / som helliger eder / som vdførde eder aff Egypti land / at ieg vilde vere eders gud / Jeg HERREN.
OC HERREN talede met Mose / oc sagde / Tal til Jsraels børn / oc sig til dem. Disse ere HERRENS Høytider / som i skulle holde Hellige / oc kalde mine Høytider naar i komme sammen. Sex dage skalt du arbeyde / Men den siuende dag er den store hellige Sabbath / paa huilken i komme til sam men / J skulle inted arbeyde gøre paa den dag / Thi det er HERRENS Sabbath vdi alle eders Bolige.
Disse ere HERRENS Høytider som i skulle kalde hellige Høytider / paa huilke i komme sammen. Den fiortende dag i den første Maaned / mod afftenen er det HERRENS Paaske / oc den femtende dag i samme maaned / er det HERRENS wsurede Brødz Høytid / Da skulle i æde vsured Brød i siu dage Den første dag skal kaldis hellig iblant eder / der som i komme til sammen / da skulle i ingen Trældoms gerning gøre / och i skulle offre HERREN i siu dage / Den siuende dag skal oc kaldis hellig paa huilken i komme sammen / oc da skulle i icke heller gøre nogen Trældoms gerning.
Oc HERREN talede met Mose / oc sagde / Tal til Jsraels børn / oc sig til dem. Naar i komme ind i det Land / som ieg vil giffue eder / oc i skulle høste der / Da skulle i bære en Kerff aff eders første høstis grøde til Presten. Da skal gaffuen røris for HERREN / at det skal vere teckeligt aff eder / Men dette skal Presten gøre om anden dagen effter Sabbathen. J skulle oc gøre HERREN it Brendoffer den samme dag som eders Kerff saa røris / aff it lam / 119 | som er vde lyden oc aars gammilt / met Madoffer / tho tiende Huedemel blendet met olie / HERREN til it velluctendis offer / Der til Drickoffer / en fierde part aff en Hin vin. Oc i skulle icke æde nyt brød / ey kage / ey korn / inden den dag / i bære eders Gud offer / dette skal vere eders Effterkommere en Skick / ehuor i bo i alle eders Bolige.
Siden skulle i tele fra anden dagen effter Sabbathen / paa huilken i bære eders Rørelsis kerffue frem / siu hele Sabbather / ind til anden dagen effter den siuende Sabbath som er / halfftredyesins tiue dage skulle i tele / oc offre HERREN ny Madoffer / Oc i skulle offre det aff alle eders Bolige som er / thu Rørelsis brød / aff tho tiende Huedemel surede oc bagede / HERREN til it første fructis offer. Oc i skulle bære frem met eders Brød siu lam aars gamle vden lyde / oc en vng stud / oc tho vædre / det skal were HERRENS Brendoffer / Madoffer / oc Drickoffer / Det er it velluctendis Offer faar HERREN .
Saa skulle i bærede en gedebuck til Syndoffer / oc thu lam aars gamle til Tackoffer / Dem skal Presten Røre met det Første offers brød faar HERREN / oc de thu lam / oc det skal vere HERREN helligt / oc høre Presten til. Oc i skulle vdrobe denne dag / thi hand skal kaldis hellig iblant eder paa huilken i komme tilsammen / J skulle ingen trældoms gerning gøre. Det skal vere en euig Skick hoss eders Effterkommere i alle eders Bolige.
Men naar i høste eders Land / da skulle i icke skære aldelis op paa marcken / oc ey sancke for meget nøye op / Men i skulle lade noget bliffue til de Fattige oc Fremmede / Jeg er HERREN eders Gud.
Oc HERREN talede met Mose / oc sagde / Tal met Jsraels børn / oc sig / Den første dag i den siuende maaned skulle i holde den hellige basunernis Sabbath til en ihukommelse / paa huilken i komme tilsammen / Da skulle i ingen Trældoms gerning gøre / oc i skulle offre HERREN.
Oc HERREN talede met Mose / oc sagde / Den tiende dag i denne siuende maaned / er Forligelsens dag / hand skal kaldis hellig hoss eder / at i komme tilsammen / da skulle i plage eders Legeme oc gøre HERREN offer. Oc i skulle ingen Gerning gøre paa denne dag / thi det er Forligelsens dag / at i mue bliffue forlicte met HERREN eders Gud. Thi at huilken som icke plager sit Legeme paa samme dag / Hand skal oprykis fra sit folck. Oc huilken som gør noget arbeyde paa den dag / den vil ieg ødelegge fra sit folck / Der faare skulle i ingen gerning gøre / Det skal vere en euig Skick hoss eders Effterkommere i alle eders Bolige Det er eders store Sabbath / at i skulle plage eders Legeme / Den niende dag i maaneden om afftenen / skulle i holde denne Sabbath / fra afften oc ind til afftenen igen.
Oc HERREN talede met Mose / oc sagde / Tal met Jsraels børn / oc sig / Den femtende dag i den samme siuende maaned / er Løffsallernis Høytid / i siu dage faar HERREN / Den første dag skal kaldis hellig at i komme tilsammen / oc i skulle ingen Trældoms gerning gøre. J skulle offre HERREN i siu dage / Den ottende dag skal oc kaldis hellig at i komme tilsammen / oc i skulle gøre HERREN eders Offer / thi det er Forsamlingens dag / i skulle ingen Trældoms gerning gøre.
Disse ere HERRENS Høytider / som i skulle holde hellige at i komme tilsammen / oc gøre HERREN offer / Brendoffer / Madoffer / Drickoffer / oc andre Offer / huert paa sin dag / vden huad HERRENS Sabbath er / oc eders Gaffuer / oc Løffte / oc fri vilge Gaffuer som i giffue HERREN .
Saa skulle i holde HERRENS Høytid den femtende dag i den siuende maaned / siu dage omkring naar i haffue indsamlet aarsens grøde aff Jorden. Paa den første dag er det Sabbath / oc den ottende dag er det oc Sabbath. Oc paa den første dag skulle i tage Fruct aff skøne Træ / Palme quistæ / oc May aff tycke Træ / oc Vie ved bæcke / oc vere glade for HERREN eders Gud i siu dage / oc skulle i holde HERREN samme Høytid siu dage om aaret. Det skal vere en euig Skick hoss eders Effterkommere / at de skulle saa holde denne Høytid i den siuende maaned / Siu dage skulle i bo i Løffsaler / huo en Jndbygere er i Jsrael / hand skal bo i Løffsaler / at eders effterkommere skulle vide huorledis ieg loed Jsraels børn bo i Pauluner der ieg førde dem aff Egypti land / Jeg er HERREN eders Gud. Oc Mose sagde Jsraels børn saadanne HERRENS Høytider.
OC HERREN talede met Mose / oc sagde / Biud Jsraels børn / at de bære dig ren støt Oliue olie til Lius / som daglige kand lades offuen i Lamperne / vden for Vidnesbyrdens forhenge / i Vidnesbyrdens Tabernakel. Oc Aaron skal berede den daglige for HERREN om afftenen oc om morgenen / Dette skal vere en euig Skick hos eders Effterkommere / Men hand skal berede Lamperne paa den deylige Liusestage daglige for HERREN .
Oc du skalt tage Huedemel / oc bage der aff tolff Kager / huer kage skal haffue tho tiende / saa skalt du legge dem io sex i en hob / paa det deylige Bord for HERREN. Oc du skalt legge rent Røgelse paa det samme / ath de skulle vere ihukommelsens Brød / til en Jld for HERREN . Alle Sabbath skal hand berede dem for HERREN / aff Jsraels børn til en euig Pact. Oc de skulle høre Aaron oc hans Sønner til / de skulle æde dem paa den hellige Sted / Thi det er hans alderhelligste aff HERRENS Offer til en euig Skick.
Men der gick en Jsraeliters quindes Søn vd / som vor en Egyptiske mands Barn blant Jsraels børn / oc trettede met en Jsraeliters mand / i Leyren / oc lastede Naffnet / oc bannede / Da ledde de hannem til Mose (hans moder hed Selomith Dibri daatter aff Dans slect) oc de sette hannem i fengsel ind til de singe it klart suar aff HERRENS Mund.
Oc HERREN talede met Mose / oc sagde / Føer hen vd for Leyren den som haffuer saa bandet / oc lad dem alle som det hørde legge deris hender paa hans Hoffuit / oc lad saa den ganske menighed stene hannem. Oc sig Jsraels børn / huilken som bander sin Gud / hand skal bære sin synd / huilken som laster HERRENS Naffn / hand skal visselige dø / al Menigheden skal stene hannem / Lige som den Fremmede / saa skal oc Jndbyggeren vere naar hand skender Naffnet da skal hand dø.
Om nogen mand slar noget Menniske i hiel / da skal hand visselige dø / Men huo der slar noget Queg i hiel / da skal hand betale det / Liff for liff / oc huo der lemmelester sin Neste / da skal mand gøre ved hannem som hand haffuer giort / Skade for skade / Øye for øye / Tand for tand / lige som hand haffuer lemmelest it Menniske / saa skal mand gøre ved hannem igen / huo som slar it Queg ihiel / hand skal betale det / Men huo der slar it Menniske i hiel hand skal dø. Det skal vere ens Ræt iblant eder saa vel for den Fremmede som for den Jndbyggere / Thi ieg er HERREN eders Gud.
Dette sagde Mose / til Jsraels børn / oc de førde den bandere vden for Leyren / oc stenede hannem ihiel / oc Jsraels børn giorde lige som HERREN befol Mose.
OC HERREN talede met Mose / paa Sinai bierg / oc sagde / Tal met Jsraels børn / oc sig til dem. Nar i komme ind i det Land / som ieg vil giffue eder / Da skal landet holde HERRENS Sabbather / at du i sex aar saar din Marck / oc i sex aar skær din Vingaard / oc samle fruct ind. Men i det siuende aar skal Landet holde HERREN sin store Sabbath / i huilken du skalt icke saa din Marck / ey eller skære din Vingaard.
Men huad der opuoxer effter din Høst aff sig selff / det skalt du icke høste / oc du skalt icke sancke de Vindruer op / som voxe for vden dit arbeyde / effter di at det er Landzens Huile aar / men i skulle holde landsens Sabbath der faare / at du skalt æde der aff / din Tienere / din Tienste Pige / din daglønere / dit huffolck / dine Fremmede hoss dig / dit Queg oc Diurene i dit land / Al fruct skal vere til at æde.
Och du skalt tele saadanne siu Huileaar / at siu aar bliffue talde siu gonge / och de siu Huile aars tid / gøre ni oc fyretiue aar / Da skalt du lade blæse i Basuner offuer alt eders Land / paa den tiende dag i den siuende maaned / lige paa forligelsens dag. Oc i skulle holde det Halff trediesins tiuende aar helligt / oc kalle det it Friet aar i Landet / for alle dem som der i bo / thi eders Fryde aar / Da skal huer hoss eder komme igen til sin Eyedom / och til sin Slect / Thi det halfftredyesins tiuende aar er eders Fryde aar. J skulle icke saa ey heller høste / det som opuoxer aff sig selff / oc icke opsancke i Vindgaarden det som opuoxer vden arbeyde. Thi at Frydens aar skal vere helligt iblant eder / Men i skulle æde huad Marcken bær. Dette er Frydens aar / ath huer mand skal komme til sit igen.
Naar du seler din Neste noget / eller oc køber noget aff hannem / da skal ingen tage for delen fra sin Broder. Men du skalt købe det aff hannem effter Fryde aarsens tal / saa dyrt skal hand sele dig det / Effter som Aarene ere mange til / skalt du lade Købet opstige / oc effter som aarene 121 | ere faa til / skalt du lade Købet formindskis / thi at hand skal sele dig det effter aarenis grøde. Saa tage sig nu ingen fordelen fra sin Neste / men frøcte dig for din Gud / Thi ieg er HERREN eders Gud. Der faare gører effter min Skick / oc holder min Ret / at i gøre der effter / at i mue bo tryggelige i Landet / Thi Landet skal giffue eder sin Fruct / at i skulle haffue nock at æde / oc bo tryggelige der i.
Oc om du vilde sige / huad skulle wi æde i det siuende aar? Thi at wi Saa icke / oc ey heller ind samle Fruct. Jeg vil da giffue min Velsignelse offuer eder i det siette aar / at det skal bære try aars Grøde / at i kunde Saa i det ottende aar / oc æde aff den gamle fruct / ind til det niende aar / at i æde aff det gamle ind til ny grøde kommer igen. Der faare skulle i icke sele Landet euindelige / Thi Landet hør mig til / oc i ere Fremmede oc Gester for mig / Oc i skulle i alle eders Land lade iorden til løsen.
Naar din Broder bliffuer forarmet / at hand seler dig sin Eyedom / kommer da hans neste Frende til hannem oc vil løse den / Da maa hand løse huad hans Broder haffuer solt. Men haffuer hand ingen som den kand løse / oc kand met sin haand komme saa meget aff sted / at hand kand løse en part der aff / Da skal mand regne fra det aar hand solde den / oc giffue hannem som det købte huad der staar igen / at hand kand komme saa til sin Eyedom igen. Men kand hand icke komme saa meget aff sted / at hand kand faa en part igen / Da skal det som hand haffuer solt vere i kiøbmandens haand ind til Frydens aar / i det samme skal det vdgaa / och hand skal komme til sin Eyedom igen.
Huo som seler en bolig inden stadens mur / hand haffuer it helt aars frist / til at løse den igen / Det skal vere tiden inden huilcken hand maa løse den igen. Men løser hand den icke igen før end det ganske aar er omkring løbet / Da skal den som den købte oc hans effterkommere beholde den euindelige / Oc det skal icke gaa til løsen i Frydens aar. Men er det it Huss paa Landz byen / der som ingen mur er om / da skal mand regne det lige som andet Agers land / oc det skal vere løst i Frydens aar oc komme da frit igen.
Leuiternis stæder oc de huss i stæderne som deris eyedom er vdi / mue altid bliffue løsde / Huo som løser noget aff Leuiterne / huad heller det er huss eller stad som hand haffuer besidet / da skal hand lade det til løsen i Frydens aar / Thi at husene i Leuiternis stæder er deris eyedom iblant Jsraels børn. Men Marcken vden faare deris Stæder skal mand icke sele / Thi det er deris Eyedom euindelige.
Naar din Broder forarmis / oc bliffuer fattig hoss dig / Da skalt du an amme hannem til dig som en Fremmet eller som en Gest / at hand kand leffue hoss dig / Oc du skalt inted aager tage aff hannem ey heller offuergifft / men du skalt frøcte dig for din Gud / Paa det at din Broder kand leffue hoss dig. Thi du skalt icke faa hannem dine pendinge paa aager ey heller regne hannem din kaast for dyr / Thi ieg er HERREN eders Gud / som førde eder aff Egypti land / at ieg vilde giffue eder Canaans land / oc vere eders Gud.
Om din Broder bliffuer forarmet hoss dig / oc hand seler sig dig / da skalt du icke lade hannem tiene som en euig træl / Men hand skal vere hoss dig som en Daglønere oc Gest / oc tiene hoss dig ind til Frydens aar. Da skal hand gaa løss fra dig / oc hans Børn met hannem / oc skal komme til sin Slect oc til sine Forfædris eyedom igen. Thi de ere mine Tienere som ieg vdførde aff Egypti land / der faare skal mand icke sele dem som euige Træle. Oc du skalt icke for strengelige regere offuer dem / Men du skalt frøcte dig for din Gud.
Men vilt du haffue Suenne oc Piger til liff egne / Da skalt du købe dem aff Hedningene / som ere omkring eder / aff Geste som ere fremmede iblant eder / oc aff deris Effterkommere / som de haffue fød i deris Land / De samme skulle i haffue til eyedom / oc i skulle beholde den / oc eders Børn effter eder / til eyedom / stedsse oc altid / dem skulle i lade vere euige Træle / Men offuer eders Brødre Jsraels børn / skal ingen strengelige regere offuer den anden.
Naar nogen Fremmet eller Gest bliffuer rig hoss dig / oc din Broder forarmis hoss hannem / saa at hand seler sig til den Fremmede eller Gest hoss dig / eller til nogen aff hans Slect / Da skal hand effter hans køb haffue ræt til at bliffue løss igen. Oc der maa oc nogen aff hans Brødre løse hannem / eller hans Faderbroder / eller hans Faderbroder søn / eller oc nogen anden aff hans neste Slect / Eller kand hand oc saa meget forhuerffue met sin egen haand / da skal hand løse sig. Oc hand skal regne met den som hannem købte fra det aar som hand solde sig paa / ind til Frydens aar / oc pendingene skulle regnis effter det aars tal som hand solde sig paa / oc hand skal regne sin dagløn der i met / i den ganske tid. Staar der end da mange aar igen / ind til Frydens aar / da skal hand der effter giffue dissmere for sin løsen / effter som hand er købt. Men staar der faa aar igen til Frydens aar / Da skal hand der effter igen giffue for sin løsen / oc hand skal regne sin Dagløn der iblant aar fra aar / Oc du skalt icke lade strengelige regere offuer hannem for dine øyen. Men kand hand icke løse sig / i denne maade / Da skal hand gaa løss vd 122 | paa Frydens aar / oc hans Børn met hannem / Thi at Jsraels børn ere mine Tienere / som ieg førde aff Egypti land / Jeg er HERREN eders Gud.
J skulle icke gøre eder Affguder ey heller Billede / i skulle icke heller opreysse Støtter / eller sette Tegenstene i eders Land / at i tilbede der faare / Thi ieg er HERREN eders Gud. Holder mine Sabbather / oc frøcter eder for min Helligdom / Jeg er HERREN .
DEr som i vandre i mine Skick / oc holde mine Bud / oc gøre dem / da vil ieg giffue eder Regn i sin tid / oc Jorden skal giffue sin grøde / oc Træene paa Marcken skulle bære deris fruct. Oc Terske tiden skal vare til Vinhøsten / oc vinhøsten skal vare til kornsæden / Oc i skulle haffue Brød nock / oc bo tryggelige i eders Land. Jeg vil giffue Fred i eders Land at i mue soffue oc ingen skal forferde eder. Jeg vil bort tage de onde Diur aff eders Land / oc der skal inted Suerd gaa igennem eders Land.
J skulle iage eders fiender / och de skulle falde for eders suerd. Fem aff eder skulle iage hundrede / oc hundrede aff eder skulle iage thi tusinde / thi at eders Fiender skulle falde vnder suerd for eder. Oc ieg vil vende mig til eder / oc lade eder voxe oc formeris / oc ieg vil stadfeste min Pact met eder / Oc i skulle æde aff det Gamle / oc bort kaste det gamle / naar det Ny kommer. Jeg vil haffue min Bolig iblant eder / oc min Siæl skal icke bort kaste eder. Oc ieg vil vandre iblant eder / oc ieg vil vere eders Gud / saa skulle i vere mit Folck. Thi ieg er HERREN eders Gud / som førde eder aff Egypti land / at i skulde icke vere deris Tienere / oc ieg haffuer sønderbrudet eders aag / oc ladet eder vandre Oprettelige.
Men ville i icke lyde mig / oc icke gøre alle disse Bud / oc ville foracte min Skick / oc eders Siæle forskyde min Ret / at i icke gøre alle mine Bud / oc i lade min Pact staa til bage. Da vil ieg oc gøre eder det / Jeg vil hiemsøge eder met forferdelse / heffuelse oc kolde siuge / at eders Ansict skal visne / oc Liffuet vansmegtis. J skulle Saa eders Sæd forgeffuis / oc eders Fiende skulle opæde hannem. Oc ieg vil sette mit Ansict mod eder / och i skulle bliffue slagne aff eders Fiende / oc de som eder hade skulle regere offuer eder / Oc i skulle fly der som ingen iager eder.
Ville i icke end da der offuer lyde mig / Da vil ieg end gøre det siu gonge mere at straffeeder for eders synder / at ieg kand sønder bryde eders haarnackede hofferdighed. Oc ieg vil gøre eders Himmel som Jern / oc eders Jord som Kaaber / oc eders wmage oc arbeyde skal vere forgeffuis / At eders Jord skal icke giffue sin grøde / oc Træene i Landet skulle icke bære deris fruct.
Oc om i end da vandre mod mig / oc ville icke høre mig / Da vil ieg end gøre det siu gonge mere / at sla paa eder for eders synder skyld. Oc ieg vil sende vilde Diur iblant eder / de skulle opsluge eders børn / oc i hiel riffue eders Fæ / oc formindske eder / oc eders veye skulle bliffue øde.
Ville i icke end da der met lade eder tucte aff mig / men vandre mod mig / Da vil ieg oc vandre mod eder / oc sla eder end da siu gonge mere faar eders synders skyld / Oc føre it heffnendis Suerd offuer eder / som skal heffne min Pact. Oc om i forsamle eder i eders Stæder / da vil ieg alligeuel sende Pestelentze iblant eder / oc giffue eder i eders Fienders hender / da vil ieg forderffue eders Brødis forraad / Saa at thi Quinder skulle bage eders brød i en Oen / och mand skal veye eders brød vd met vect / oc naar i æde / da skulle i icke bliffue mætte.
Ville i icke end da der met lyde mig / men vandre mod mig / Da vil ieg oc vandre mod eder i min vrede / oc vil straffe eder siu gonge mere for eders synder / At i skulle opæde eders Sønners oc Døtters kød. Oc ieg vil vdslette eders Høye / oc oprycke eders Billede / oc ieg vil kaste eders Legeme offuen paa eders Affguder / oc min Siæl skal vemme ved eder / Oc ieg vil ødelegge eders Stæder oc nedbryde eders Helligdoms kircker / oc ieg vil icke lucte eders søde luct.
Saa vil ieg gøre Landet øde / at eders Fiende som bo i det / skulle grue der faare. Men eder vil ieg bort strø iblant Hedninge / oc drage Suerdet vd bag paa eder / at eders Land skal bliffue øde / oc eders Stæder skulle nedbrydes. Da skal Landet vel behage sine Sabbather / saa lenge som det ligger øde / oc i ere i eders Fienders land / Ja da skal Landet holde helligt oc vel behage sin Sabbath al den stund det ligger øde / Der fore / at det kunde icke holde helligt / den tid i skulde holde helligt der i bode der i.
Oc dem som bliffue offuer igen aff eder / vil ieg gøre saa Blødhiertige i deris Fienders land / at it ruskendis Blad skal iage dem / oc de skulle fly der faare / lige som it Suerd iagede dem / oc falde / der som ingen iager dem. Oc den ene skal falde hen offuer den anden / lige som for Suerd / end dog at ingen iager dem. Oc i skulle icke thaare reyse eder op emod eders Fiende / 123 | oc i skulle ødeleggis blant Hedningene / oc eders fienders Land skal opsluge eder.
Men huilke der bliffue end da offuer aff eder / De skulle forsmegtis i deris Misgerninger / i deris fienders Land / oc de skulle forsmegtis i deris Forfedris misgerning. Saa skulle de da bekende deris misgerning oc deris Forfedris misgerning / met huilke de haffue syndet mod mig / oc vandret mod mig. Der faare vil ieg oc vandre mod dem / oc bort driffue dem i deris fienders Land / der skal io deris womskaarne hierte ydmyge sig / oc da skulle de vel behage deris misgernings straff.
Oc ieg vil tencke paa min Pact met Jacob / oc paa min Pact met Jsaac / oc paa min pact met Abraham / oc ieg vil tencke paa Landet som er forladet aff dem / oc haffuer behagelighed i sin Sabbath / den stund det ligger øde for dem / oc de skulle behage deris misgernings straff / Fordi de foractede min Ræt / oc deris siæle vemmede ved min Skick. Oc naar de ere end i deris fienders land / haffuer ieg alligeuel icke forskut dem / oc vemmer icke saa ved dem / at det skal vere vde met dem / oc min Pact met dem skulde icke mere gielde / Thi ieg er HERREN eders Gud. Oc vil tencke paa min første Pact met dem der ieg førde dem aff Egypti land / for Hedningernis øyen / at ieg vil vere deris Gud / Jeg HERREN .
Disse ere de Skickelser / Ræt oc Low som HERREN giorde mellem sig oc Jsraels børn / paa Sinai bierg ved Mose haand.
OC HERREN talede met Mose / oc sagde / Tal met Jsraels børn / oc sig til dem. Naar nogen gør HERREN it synderligt Løffte / at hand vurder sit liff / da skal dette vere løsningen. En Mandz persone fra tiue aar och ind til trysindz tiue aar / skalt du vurde faar halfftrediesins tiue sølff Sekler / effter helligdoms sekler. En Quindis persone for trediue sekler. Er nogen fra fem aar oc ind til tiue aar / da skalt du vurde en Mands persone faar tiue sekler / men en Quindis persone for thi sekler. Er nogen fra en maaned oc ind til fem aar / da skalt du vurde en Mands persone for fem sølff sekler / oc en Quindis persone for tre sølff sekler. Men er nogen trysinds tiue aar gammil / oc der offuer / da skalt du vurde en Mands persone for femten sekler / men en Quindis persone for thi sekler. Men er hand for arm til saadan vurdning / da skal hand skicke sig for Presten / oc saa skal Presten vurde hannem som det loffuet haffuer / men hand skal vurde hannem effter som hand kand forhuerffue met sin haand.
Er der oc noget Queg / som mand kand offre HERREN / da er det alt helligt som mand giffuer HERREN / mand skal icke bytte det bort / eller foruedsle det / it got for it ont / eller it ont for it got. Men vedsler nogen it Queg bort for it andet / da skulle de baade vere HERREN hellige. Men er det vrent Queg som mand icke thaar offre HERREN / da skal mand skicke det faar Presten / oc Presten skal vurde det om det er got eller ont / oc lige som Presten vurder det / saa skal det bliffue. Men vil nogen løse det / da skal hand giffue femte delen til offuer vurdningen.
Om nogen helliger sit Huss / at det skal vere HERREN helligt / da skal Presten vurde det / om det er got eller ont / oc lige som Presten vurder det / saa skal det bliffue. Men vil hand løse det igen som det haffuer helliget / da skal hand legge den femte del aff pendingene til som det vor vurdet faare / saa maa det høre hannem til.
Om nogen helliger HERREN en Ager aff sit Arffuegodz / da skal hand vurdis der effter som hand bær til / Bær hand en Homor byg / da skal hand gelde halfftrediesinds tiue sølff sekler. Men helliger hand sin Ager fra Frydens aar / da skal hand gelde effter sit værd. Men haffuer hand helliget hannem effter Frydens aar / Da skal Presten regne effter de aar som igen staa til Frydens aar / oc vurde hannem saa meget ringere.
Vil hand oc løse Ageren igen som hannem haffuer helliget / Da skal hand legge den femte part aff pendin gene til / offuer det som hand vor vurdet faare / saa maa hand beholde hannem. Men vil hand icke løse hannem / men seler nogen anden den / Da skal hand icke mere staa hannem til løsen / men den samme Ager skal vere HERREN helliget / naar hand bliffuer fri paa Frydens aar / lige som en bandz Ager / oc skal høre Presten til / for Arffuegodz.
Men om nogen helliger HERREN en Ager / som hand haffuer købt / oc er icke hans arffuegodz / Da skal Presten regne huad hand gelder ind til Frydens aar / saa skal hand samme dag giffue den vurdning / at hand skal vere HERREN hellig. Men vdi Frydens aar skal hand komme igen til den som solde hannem at bliffue hans Arffuegodz i landet. Al vurdning skal ske effter helligdommens sekle / men en sekel gør tiue Gera.
124 | Det Første fødde iblant Queget / huilket dog ellers hør HERREN til / skal ingen hellige HERREN / vere sig enten fæ eller faar / thi det hør HERREN til. Men er der noget vrent paa Queget / da skal mand det løse effter sit verd / oc legge den femte del der til / Vil hand icke løse det / da skal mand sele det for sit verd.
Mand skal inted Forbandet sele eller løse / som nogen forbander til HERREN aff alt det hand eyer / vere sig enten aff Menniske / Fæ eller Arffager / thi alt saadant bandz godz er det alderhelligste for HERREN . Mand skal oc inted bandz Menniske løse / men det skal visselige dø.
Al Tiende i Landet / baade aff Jordens grøde oc aff Fructen paa træene / hør HERREN til / oc skulle vere HERREN hellige. Men vil nogen løse sin Tiende / da skal hand giffue den femte part der offuer / oc al Tienden aff fæ / oc faar / oc det som gaar vnder riset / det skal vere HERREN en hellig Tiende / Mand skal icke spørie om det er got eller ont / oc icke heller foruedsle det / Men bliffuer det foruedslet / da skulle de baade vere hellige oc icke løsis.
Disse ere Budene huilke HERREN befol Mose / til Jsraels børn paa Sinai bierg.
Ende paa Mose Tredie Bog.