159 | Deuteronomium/ Mose Femte Bog.

I.

DJsse ere de Ord / som Mose talede til al Jsrael paa hin side Jordanen / i ørcken paa marcken / mod det Røde haff / mellem Paran oc Tophel / Laban / Hazeroth oc Disahab / elleffue dagis reyse fra Horeb / igennem Seir Biergis vey hen til KadesBarnea / Oc det skede i det fyretiuende aar paa den første dag i den elleffte maaned / da talede Mose met Jsraels børn / alt det som HERREN haffde budet hannem / effter hand haffde slaget Sihon den Amoriters konge som bode i Hesbon / der til Og kongen aff Basan / som bode i Astharoth vdi Edrei. Paa hin side Jordan i Moabiternis land begynte Mose at vdlegge denne low oc sagde.

Herren vor Gud talede met oss paa Horeb Bierg / oc sagde / J haffue lenge nock veret paa dette Bierg / vender eder om oc drager hen at i kunde komme til Amoriternis bierg / oc til alle deris Naboer i markerne paa biergene / oc i dalerne /Synden vd mod Strandbacken i Canaans land / oc til det bierg Libanon / ind til den store flod Phrath / See der / Jeg haffuer giffuit eder landet som ligger faar eder / Drager did hen oc tager der ind som Herren haffuer soret eders forfedre Abraham / Jsaac oc Jacob / at hand vilde giffue dem oc deris Sæd effter dem.

Da sagde ieg samme tid til eder / Jeg kand icke alene opholde eder / Thi ath HERREN eders Gud haffuer saa formeret eder / ath i ere i dag saa mange som stiernerne paa Himmelen / ( HERREN eders fedris Gud gøre eder end nu til mange tusinde fold flere / oc velsigne eder som hand haffuer tilsagt eder) Huorledis kand ieg alene bære saadan møye / tynge / oc kiff aff eder? Skicker nogle vise forstandige oc velforsøgte Mend til aff eders Slæcter / dem vil ieg sette til Høffuitzmend offuer eder.

Da suarede i meg oc sagde / Det er en god ting som du siger ath du vilt gøre. Saa tog ieg eders Slæcters Hoffuider / vise oc forstandige Mend / oc sette dem til Høffuitzmend offuer eder / offuer tusinde / offuer hundrede / offuer halfftrediesins tiue / oc offuer thi / oc Embitzmend aff eders slæcter. Oc ieg bød eders Dommere samme tid / oc sagde / Hører eders Brødre / oc dømmer ræt mellem huer mand oc hans Broder oc den Fremmede. J skulle ingens Persone anse i dommen / Men i skulle høre den Minste saa vel som den Største / J skulle icke frøcte for nogen mands Persone / Thi Dommens embede hør Gud til. Men naar en Sag bliffuer eder forsuar / da lader hende komme faar mig / ath ieg kand høre hende. Da bød ieg eder paa den tid alt det som i skulde gøre.

Saa droge wi vd fra Horeb / oc reysde al ørcken igennem (som er stor oc græselig som i saae) paa veyen til det Amoritiske bierg / som HERREN vor Gud befol oss / oc wi komme til Kades Barnea. Der sagde ieg til eder / J ere komne hid til dette Amoritiske bierg / huilckit HERREN vor Gud vil giffue oss / See der det Land faar dig / som HERREN din Gud haffuer giffuit dig / Drag hen op oc tag det ind / som HERREN din fedris Gud haffuer sagt dig / frøcte icke oc rædis inted.

Da komme i alle til mig / oc sagde / Lader oss sende nogle Mend did hen faar oss / som kunde bespeyde oss Landet / oc sige oss igen ath huilken vey wi skulle drage did ind / oc de Stæder som wi skulle komme til. Det behagede mig vel / saa tog ieg tolff Mend aff eder / en aff huer Slæct. Der de samme ginge bort oc droge op paa Bierget oc komme til Escols beck / Da besaae de det. Oc toge aff Landens Fruct met dem / oc førde den hid ned til oss / oc gaffue oss suar igen oc sagde / Det er ith gaat Land som HERREN vor Gud haffuer giffuit oss.

Men i vilde icke drage did op / oc i vaare HERRENS eders Guds mund wlydige / oc knurrede i eders Paulun / oc sagde / HERREN er oss vred / der faare haffuer hand ført oss aff Egypti land / ath hand vilde giffue oss i Amoriternis hender oc legge oss øde. Huor skulle wi hen op? Vore Brødre haffue mistrøstet vore hierte oc sagt / Det Folck er større oc høyre end wi / Stæderne ere store oc murede op mod Himmelen / Der til met haffue wi ocsaa seet samme sted Enakims børn.

160 | Da sagde ieg til eder / Lader eder icke forferde / oc frøcter inted for dem. Thi HERREN eders Gud drager faar eder hen / oc skal stride faar eder som hand giorde met eder i Egypten faar eders øyen / oc i Ørcken / som du haffuer seet / huorledis HERREN din Gud haffuer baaret dig / lige som en Mand bær sin Søn / igennem alle de veye som i haffue vandret / indtil at i ere komme hid til denne Sted. Men i hulde inted der aff / at i kunde haffue troet paa HERREN eders Gud / som gick faar eder / at vise eder Stederne huor i skulde leyre eder / om natten ved Jlden / at hand kunde vise eder veyen / som i skulde gaa paa / oc om dagen i Skyen.

Men der HERREN hørde eders skrig / bleff hand vred oc soer oc sagde / Der skal in gen aff denne vanartige Slect see det gode Land som ieg soer at giffue deris Forfedre. Vden Caleb Jephunne søn / hand skal see det / oc ieg vil giffue hannem oc hans Børn det Land som hand haffuer veret wdi / fordi at hand haffuer trolige effterfult HERREN . Oc HERREN bleff vred paa mig for eders skyld oc sagde / Du skalt oc icke heller komme der ind. Men Josua Nuns søn / som er din Tienere / hand skal komme der ind / Styrck hannem / thi hand skal vddele Arffuen iblant Jsrael oc eders Børn / om huilcke i sagde / De skulle bliffue it Roff / oc eders Sønner som icke end nu paa denne dag kunde forstaa got eller ont / de skulle komme did ind / oc ieg vil giffue dem det / oc de skulle indtage det. Men vende i eder / oc drager hen til ørcken paa veyen til det Røde haff.

Da suarede i oc sagde til mig / Wi haffue syndet mod HERREN / Wi ville hen op / oc stride / som HERREN vor Gud befol oss. Der i nu vebnede eder huer met sit Harnsk / oc lagde eder effter at drage hen op paa bierget / sagde HERREN til mig / Sig dem at de drage icke hen op oc ey stride / Thi ieg er icke iblant eder / At i skulle icke bliffue slagne aff eders Fiende. Der ieg sagde eder det / da vilde i icke lyde mig / oc i vaare HERRENS mund wlydige / oc fordristede eder oc droge op paa Bierget. Da droge Amoriterne vd / som bode paa Biergene mod eder / oc iagede eder / som Bier gøre / oc sloge eder i Seir indtil Harma. Der i komme nu igen oc græde for HERREN / da vilde HERREN icke høre eders røst / oc icke bøyede sin øern til eder. Saa bleffue i vdi Kades en long tid.

II.

DA vende wi oss oc droge vd hen til Ørcken paa veyen til det Rødehaff / som HERREN sagde til mig / oc wi droge omkring Seir bierg en long tid / Oc HERREN sagde til mig / J haffue nock faret omkring dette bierg / vender eder om mod norden. Oc biud Folcket / oc sig / J skulle drage igennem eders Brøders Esaus børns landemercke / som bo i Seir / oc de skulle frøcte for eder. Men tager eder vare met flid / at i icke stride mod dem / Thi ieg vil icke giffue eder aff deris Land en fod bret / Fordi at ieg haffuer giffuit Esaus børn Seir bierg at beside. J skulle købe Mad aff dem for pendinge at æde / och i skulle købe Vandet aff dem for pendinge at dricke. Thi HERREN din Gud haffuer velsignet dig i alle dine henders gerninger / Hand haffuer / oc taget dine Reyser til hierte igennem denne store Ørcken / Oc er nu fyretiue aar / at HERREN din Gud haffuer verit hoss dig / saa at dig fattedis inted.

Der wi vaare nu dragne fra vore Brødre Esaus børn / som bode paa Seir bierg / paa veyen at marcken fra Elath oc Ezeongabar / Da vende wi oss oc ginge hen at veyen til Moabiternis ørcken. Da sagde HERREN til mig / du skalt icke gøre Moabiterne skade oc ey stride mod dem / Thi ieg vil inted giffue dig aff deris Land at beside / Thi ieg haffuer giffuit Lotz børn Ar til at beside. De Emim bode i fordom tid der vdi / det vor it stort sterckt oc høyt folck lige som Enakim / Mand holt dem oc for Kemper lige som Enakim / oc Moabiterne kallede dem oc Emim. Oc Horiterne bode i fordom tid i Seir / oc Esaus børn fordreffue oc ødelagde dem / faar sig oc bleffue der boendis i deris sted / Lige som Jsrael gør ved det land som de beside / huilcket HERREN gaff dem.

Saa gører eder nu rede oc drager offuer Sareds beck / Oc wi droge der offuer. Men tiden som wi droge aff Kades Barnea ind til wi komme offuer den beck Sared / vaar atten oc tiue aar / Paa det at alle Strids mendene skulde dø i leyren / som HERREN haffde soret dem. Der til met vor oc HERRENS Haand mod dem / at ødelegge dem i Leyren / til der bleff ende paa dem.

Oc der alle Stridsmendene haffde ende / saa at de vore hen døde iblant folcket / Da talede HERREN med mig oc sagde. Du skalt i dag drage igennem Moabiternis landemercke 161 | hoss Ar oc komme hart frem for Ammons børn / du skalt ingen skade gøre dem / oc ey heller stri= de mod dem / Thi ieg vil inted giffue dig aff Ammons børns Land at beside / Thi ieg haffuer giffuit Lotz børn det at beside / det er oc actet for it Kempe land / oc der bode i forne tid Kemper vdi / oc Ammoniterne kallede dem Sammesumim. Det vor it stort sterckt oc høyt Folck / som Enakim / oc dem lagde HERREN øde for dem / oc loed dem beside det / at bo der i deris sted / lige som hand giorde ved Esaus børn som bo paa Seir bierg / der hand lagde Horiterne øde for dem / oc loed dem beside det samme at bo der i deris sted indtil denne dag. Oc de Caphthorim droge vd aff Caphthor oc ødelagde de Auim / som bode i Hazerim indtil Gaza / oc bleffue der boendis i deris sted.

Gører eder rede / oc drager vd / oc gaar offuer den beck hoss Arnon / See / ieg haffuer giffuit den Amoritiske konge Sihon aff Hesbon i dine hender / met hans Land / Begynde at tage det ind oc stride mod hannem. Jeg vil begynde paa denne dag / at alle Folck vnder al Himmelen skulle frøcte och forferdis for dig / saa / at naar de høre om dig da skal dem bliffue bange oc we for din tilkommelse.

Da sende ieg Bud fra ørcken Øster bort til kong Sihon aff Hesbon met fredsommelige ord / oc loed hannem sige. Jeg vil drage igennem dit Land / oc der som veyen er vil ieg gaa / oc huercken gaa paa den høyre eller venstre side aff veyen. Mad skalt du sele mig for pendinge / at æde / oc Vand skalt du giffue mig at dricke for pendinge / Jeg vil ekon gaa til fodz der igennem. Lige som Esaus børn beuiste dem mod mig / som bo i Seir / oc som Moabiterne / som bo i Ar / til ieg kand komme offuer Jordanen til det Land / som HERREN vor Gud skal giffue oss.

Men Sihon kongen i Hesbon vilde icke lade oss drage der igennem / Thi at H E RREN din Gud forherdede hans sind / oc forblindede hans hierte / paa det at hand vilde giffue hannem i dine hender / som mand seer paa denne dag. Oc HERREN sagde til mig / See / Jeg haffuer begynt at giffue dig Sihon oc hans Land / begynde / at indtage oc beside hans land. Oc Sihon drog vd mod oss med alt sit Folck at stride i Jahza. Men H E RREN vor Gud gaff hannem vnder oss / at wi sloge hannem oc hans Børn oc alt hans Folck.

Da vunde wi alle hans Stæder samme tid / oc forbandede alle Stæderne / baade Mendene / Quinderne oc Børnene / oc lode ingen leffue igen. Vden Queget som wi røffuede til oss / oc Byttet aff Stæderne som wi haff de vundet fra Aroer / som ligger hoss brædden hoss Arnons beck / oc fra den Stad hoss Vandet indtil Gilead / Der vaar icke en Stad som kunde verie sig for oss / HERREN vor Gud gaff dem alle vnder oss. Vden alene at du motte icke komme ind i Ammons børns Land / ey heller til noget aff det som ligger hoss den beck Jabok / ey heller til de Stæder paa Biergene / eller til noget som HERREN vor Gud haffde forbudet oss.

III.

OC wi vende oss / oc droge hen op at veyen til Basan / Saa drog Og kongen aff Basan vd mod oss met alt sit Folck at stride hoss Edrei. Men HERREN sagde til mig / Frøcte inted for hannem / Thi ieg haffuer giffuit hannem oc alt hans Folck met hans Land i dine hender / Oc du skalt gøre ved hannem lige som du giorde ved Sihon Amoriternis konge / som bode i Hesbon. Saa gaff HERREN vor Gud ocsaa kong Og aff Basan i vaare hender / met alt hans Folck / at wi sloge hannem indtil at der bleff ingen igen.

Da vunde wi samme tid alle hans Stæder / oc der vor icke en Stad at wi ey toge hannen fra / Trysinds tiue Stæder / oc det gantske Egn Argob i Ogs konge Rige aff Basan. Alle disse Stæder vaare faste met høye mure / porte oc stenger / Foruden andre saare mange Byer som icke haffde mur / oc forbandede dem lige som wi giorde ved Sihon kongen aff Hesbon. Wi forbandede alle Stæderne / baade met Mend / Quinder oc Børn / Men alt Queget oc Roff som vaar i Stæderne / det røffuede wi til oss.

Saa toge wi paa den tid Landet / fra de tho Amoriters Kongers haand / paa hin side Jor danen / fra den beck hoss Arnon / indtil det bierg Hermon / huilket Sidoniterne / kalde Sirion / men Amoriterne kalde det Senir. Alle stæderne paa sletten / oc al Gilead / oc al Basan / ind til Salcha oc Edrei / stæderne i Ogs kongerige aff Basan. Thi kong Og aff Basan / vaar end nu alene offuerbleffuen aff Kemperne / See / hans iern seng er her i Rabbath hoss Amons børn / ni alne long oc fire alne bred / effter en Mands albue at regne.

Oc wi toge det Land ind samme tid / fra Aroer som ligger hoss Arnons beck / Oc ieg gaff Rubeniterne oc Gadditerne halffdelen aff Gileads bierg met sine Stæder. Oc ieg gaff Ma 162 |nasses halffue slæct den anden halffdelen aff Gilead oc Ogs hele kongerige aff Basan / oc den gantske Egn Argob oc al Basan / det kaldis Kempe landet. Jair Manasses søn tog den gantske egn Argob / indtil Gessuri oc Maachathi landemercke / oc hand kallede Basan effter sit naffn Hauoth Jair / til denne dag. Men ieg gaff Machir Gilead. Oc ieg gaff Rubeniterne oc Gaditerne en del aff samme land Gilead ind til Arnons bæck / mit i bæcken som landemercket er / oc indtil Jaboks bæck / som er Ammons børns landemercke. Oc marcken / oc Jordanen (som er landemercket) fra Cinereth indtil Haffuit hoss marcken / som er / det Salte haff / neden hoss det bierg Pisga mod Østen.

Jeg bød eder samme tid / oc sagde / HERREN eders Gud haffuer giffuit eder dette Land / ind at tage / Thi drager nu vebnede hen for eders Brødre Jsraels børn / saa mange som stercke ere at fare i strid. For vden eders Hustruer oc Børn oc Queg (thi ieg ved at i haffue megit queg) lader det bliffue i eders Stæder / som ieg haffuer giffuit eder. Jnd til at HERREN skicker eders Brødre oc til rolighed / som eder / at de oc kunde indtage det Land som HERREN eders Gud skal giffue dem / paa hin side Jordanen / Saa skulle i da vende om igen til eders Eyedom / som ieg haffuer giffuit eder.

Oc ieg befol Josua samme tid / och sagde / Dine øyen haffue seet alt det / som HERREN eders Gud haffuer giort disse tho Konger / Saa skal oc HERREN gøre ved alle Konge rige / som du drager til. Frøcter inted for dem / Thi at HERREN eders Gud strider for eder.

Oc ieg bad HERREN samme tid / oc sagde / HERRE / HERRE / Du haffuer begynt at beuise dine Tienere din Herlighed oc din stercke Haand / Thi huor er en Gud i Himmelen oc paa Jorden / som kand gøre effter dine gerninger oc din Mact? Lad mig gaa oc see det gode Land paa hin side Jordan / det gode bierg oc Libanon. Men HERREN vaar vred paa mig for eders skyld / oc vilde icke høre mig / Men sagde til mig / Lad det vere nock / sig mig inted mere der aff. gack øffuerst op paa Pisga bierg / oc oplad dine øyen mod Vesten / oc mod Norden oc mod Synden / oc mod Østen / oc see det met øyen / Thi du skalt icke gaa offuer denne Jordan. Oc biud Josua / at hand bliffuer frimodig oc dristig / Thi hand skal reyse for dette Folck offuer Jordanen / oc hand skal skiffte Landet mellem dem / som du skalt see. Oc saa bleffue wi i den Dal mod Peors huss.

IIII.

OC hør nu Jsrael de Bud oc den Ræt / som ieg lærer eder / at gøre dem / Paa det i mue leffue / oc komme ind / oc indtage det Land / som HERREN eders fedris Gud giffuer eder. J skulle inted legge der til / som ieg biuder eder / Oc i skulle inted tage der fra / Paa det at i mue beuare HERRENS eders Guds Bud / som ieg befaler eder. Eders øyen haffue seet huad HERREN haffuer giort mod BaalPeor / Thi HERREN din Gud haffuer ødelagt dem alle iblant eder som effterfulde BaalPeor. Men i som bleffue hoss HERREN eders Gud / leffue end nu allesammen / paa denne dag. See / ieg haffuer lært eder Bud oc Ræt / som HERREN min Gud befalede mig / at i skulle gøre lige saa i Landet / som i skulle komme / at indtage det.

Saa holder det nu oc gører det / Thi det skal vere eders visdom oc forstand hoss alle folck / naar de høre alle disse Bud / at de skulle sige / Eya / huilke vise oc forstandige Folck er det / oc it herligt Folck. Thi huor er saadant it herligt Folck / som Guderne holde dem saa nær til / som HERREN vor Gud / saa tit som wi kalde paa hannem? Oc huor er saadant it herligt Folck / som haffuer saa retferdige Skick oc Bud / som al denne Low er / som ieg giffuer eder faare i dag?

Tag dig nu vare oc beuar din Siel vel / at du icke forglemmer de gerninger som dine Øyen haffue seet / oc at de icke komme aff dit Hierte i alle dine liffuis dage. Oc du skalt kundgøre for dine Børn oc Børnebørn den dag / som du stodst for HERREN din Gud hoss Horeb bierg / der HERREN sagde til mig / Forsamle mig Folcket / at de høre mine ord / oc lære at frycte mig i alle de dage som de leffue paa Jorden / oc lære deris Børn dem.

Oc i traadde frem / oc stode neden hoss Bierget / Oc bierget brende ind til mit op i Him melen / der vaar oc mørck / skyer oc taag. Oc HERREN talede met eder mit aff Jlden / J hørde hans ordis røst / Men i saae der ingen Lignelse vden røsten. Oc da forkyndede hand eder sin Pact / huilken hand bød eder at gøre / som vaare / de thi ord / oc hand screff dem paa tho sten Taffler. Oc HERREN bød mig samme tid / at ieg skulde lære eder / Bud oc Ræt / at i der effter skulde gøre i det Land som i fare til / at indtage.

163 | Saa beuarer eders Siele nu vel / Fordi i saae ingen Lignelse den dag / der HERREN talede met eder paa Horeb bierg aff Jlden. At i skulde icke forderffue eder / oc gøre eder nogen sted it Billede / som er ligt en Mand / eller Quinde / eller Queg paa iorden / eller Fule vnder Him melen / eller Orme paa iorden / eller Fiske i vandet vnder iorden. Oc at du icke opløffter dine øyen mod Himmelen / oc seer Solen oc Maanen / oc Stierner / den gantske Himmelske Hær / oc falder fra mig / oc tilbeder dem oc tien dem / huilke HERREN din Gud haffuer skicket / alle Folck vnder den gantske Himmel.

Men eder tog HERREN til sig / oc vdførde eder aff den iern Oen / det er / aff Egypten / at i skulde vere hans Arffue folck / som det er paa denne dag. Oc HERREN bleff vred paa mig / for eders gernings skyld / At hand soer / at ieg skulde icke gaa offuer Jordanen / ey heller komme ind i det gode Land / som HERREN din Gud skal giffue dig til Arff / Men ieg skal dø i dette Land / oc icke gaa offuer Jordan / Men i skulle gaa hen offuer / oc indtage det gode Land.

Saa tager eder nu vare / at i icke forglemme HERRENS eders Guds Pact / som hand haffuer giort med eder / oc icke gøre Billede effter nogen lignelse / som HERREN din Gud haffuer befalet. Thi at HERREN din Gud er en forterendis Jld / oc en nidkær Gud.

Naar i affle nu Børn oc Børne børn / oc bo i Landet / oc i forderffue eder / oc gøre eder Billede effter nogen lignelse / at i gøre ilde for HERREN eders Gud / oc i gøre hannem vred. Da kalder ieg i dag Himmelen oc Jorden til vidnesbyrd offuer eder / At i skulle snart ødeleggis aff det Land / som i nu fare til offuer Jordanen at indtage / J skulle icke lenge bliffue der vdi men i skulle bliffue ødelagde. Oc HERREN skal bortspre eder iblant Folck / saa at i skulle bliffue en liden Hob i blant Hedninge / til huilcke HERREN skal driffue eder. Der skalt du tiene de Guder / som ere giorde met Menniskis hender / træ oc stene / som huercken kunde see heller høre / æde eller lucte.

Men naar du atspør der HERREN din Gud / Da skalt du finde hannem / om du atspør hannem aff dit gantske Hierte oc aff din gantske Siel. Naar du faar angist / at alle disse ting begribe dig i de siste dage / Da skalt du omuende dig igen til HERREN din Gud / oc høre hans røst. Thi at HERREN din Gud er en barmhiertig Gud / Hand skal icke forlade eller forderffue dig / hand skal icke heller forglenme den Pact / som hand soer dine Forfedre.

Bespør dig om den fremfarne tid / om dem som for dig haffue verit / fra den dag / der Gud skabte Menniskene paa iorden / oc fra den ene ende til den anden vnder Himmelen / Om der er nogen tid skeet saadan stor ting / eller oc saadant er før hørt / At noget Folck haffuer hørt Guds røst tale aff Jlden / som du haffuer hørt / oc leffuer alligeuel? Eller om Gud haffuer nogen tid forsøgt at gaa ind / oc tage sig it Folck mit iblant Folcket / ved forsøgelse / ved tegen / ved vnderlige gerninger / ved strid / oc ved en veldig Haand oc ved en vdract Arm / oc ved saa forferdelige Gerninger / som HERREN eders Gud giorde altsammen for eders skyld i Egypten for dine øyen.

Dette haffuer du seet / At du skalt vide / at HERREN er allene Gud / oc ingen anden. Hand haffuer ladet dig høre sin røst aff Himmelen / at hand vilde lære oc vnderuise dig / Och hand haffuer ladet dig see sin store Jld paa iorden / oc du haffuer hørt hans Ord aff Jlden / Fordi / hand elskte dine Fedre / oc vdualde deris Sæd effter dem. Oc hand vdførde dig aff Egypten met sit Ansict / oc ved sin store Krafft / at hand vilde fordriffue for dig store Folck / oc sterckere / end du est / Och indføre dig / at giffue dig deris Land til Arff / som det staar paa denne dag.

Saa skalt du nu vide i dag oc tage til hierte / at HERREN er en Gud baade offuen i Himmelen / oc nedre paa Jorden / oc ingen anden. At du beuarer hans Skick oc Bud som ieg befaler dig i dag / Saa skal det gaa dig vel oc dine Børn effter dig / at du maat lenge leffue i det Land / som HERREN din Gud giffuer dig euindelige.

Saa skilde Mose tre Stæder aff paa hin side Jordanen / mod Østen / At den som slar sin Neste ihiel wforuarendis skulde fly der hen / om hand vaar icke hans fiende tilforn / da motte hand fly til en aff samme Stæder / oc beholde sit liff. Som vaar Bezer i ørcken paa slæt marck iblant Rubeniterne / oc Kamoth i Gilead iblant Gadditerne / oc Golan i Basan iblant Manassiterne.

Denne er Lowen / som Mose framsette for Jsraels børn / Det er Vidnesbyrdet / Bud oc Ræt / som Mose sagde til Jsraels børn / der de vaare vdfarne aff Egypten / paa hin side Jordan i den dal mod Peors huss / i Sihons den Amoriters kongis Land som sad i Hesbon / huilken Mose oc Jsraels børn sloge / der de vore vdkomne aff Egypten / oc indtoge hans Land. Oc kong Oggis land aff Basan de tho Amoriters konger / som vaare paa hin side Jordanen 164 | mod Østen / fra Aroer / som ligger hoss brædden aff vandet hoss Arnon / oc indtil Sions bierg / det er Hermon. Oc al den slette marck paa hin side Jordan Øster vd / oc indtil Haffuit i den slette marck neden hoss det bierg Pisga.

V.

OC Mose kallede al Jsrael / oc sagde til dem / Hør Jsrael Budene oc Rætten / som ieg taler i dag for eders øern / oc lærer dem oc beuarer dem / at i gøre der effter. HERREN vor Gud giorde en Pact met oss i Horeb / Oc hand haffde icke giort denne Pact met vore Forfædre / men met oss som her ere alle leffuendis paa denne dag. Hand talede met oss Ansict fra Ansict aff Jlden paa Bierget. Jeg stod samme tid emellem HERREN oc eder / at ieg skulde giffue eder HERRENS ord tilkende / Thi at i frøctede eder for Jlden / oc ginge icke op paa Bierget / Oc hand sagde.

Jeg er HERREN din Gud / som førde dig aff Egypti land aff Træl doms huss. Du skalt icke haffue fremmede Guder for mig. Du skalt inted Billede gøre dig effter nogen lignelse / huercken offuen i Himmelen / eller nedre paa Jorden / ey heller i Vandet vnder Jorden / Du skalt icke tilbede dem / ey heller tiene dem. Thi ieg er HERREN din Gud / en nidkær Gud / som hiemsøger Fædernis ondskaff offuer Børnene / i den tredie oc fierde Led / dem som mig hade. Oc ieg beuiser Miskundhed mod mange tusinde / som mig elske oc holde mine Bud. Du skalt icke bruge HERRENS din Gudz Naffn forfengelige / Thi HERREN vil icke lade hannem bliffue wstraffit / som misbruger hans Naffn.

Du skalt holde Sabbath dagen / at du helliger hannem / Som HERREN din Gud haffuer budet dig. Sex dage skalt du arbeyde oc gøre al din gerning. Men den siuende dag er det HERRENS din Guds Sabbath / Da skalt du inted arbeyde gøre / ey heller din Søn / ey heller din Daatter / ey heller din tieniste Suend / ey heller din tieniste Pige / ey heller din oxe / ey heller din asen / ey heller noget aff dit Queg / ey heller den Fremmede som er inden dine porte / Paa det at din suend oc din Pige maa huile dem / lige som du. Thi du skalt komme ihu / At du haffuer oc veret en Suend i Egypti land / oc HERREN din Gud førde dig der fra met en veldig Haand oc vdract Arm / der faare haffuer HERREN din Gud budit dig / at du skalt holde Sabbaths dagen.

Du skalt ære din Fader oc din Moder / som HERREN din Gud haffuer budet dig / Paa det at du kant lenge leffue / oc at det maa gaa dig vel i Landet / som HERREN din Gud skal giffue dig.

Du skalt icke ihielsla.

Du skalt icke gøre Hoer.

Du skalt icke stiele.

Du skalt icke bære falskt Vidnesbyrd mod din Neste.

Du skalt icke begere din Nestis Hustru.

Du stalt icke begere din Nestis Hus / Ager / Suend / Pige / Oxe / Asen / eller noget som hannem hør til.

Disse ere de ord / som HERREN talede til eders gantske Menighed / paa Bierget / aff Jlden oc skyen oc mørcket met høy røst / oc lagde in ted der til / oc hand screff dem paa tho stenTaffler / oc fick mig dem.

Men der i hørde røsten aff mørket / oc Bierget brende met ild / traadde i til mig / alle Øffuerste iblant eders slecter / oc eders Elste / oc sagde / See / HERREN vor Gud haffuer ladet oss see / sin Herlighed oc sin Maiestet / oc wi hørde hans røst aff Jlden / wi saae i dag at Gud taler met Menniskene / oc de bleffue leffuende. Oc huor faare / skulle wi nu dø / at denne store ild skal fortære oss? Høre wi mere HERRENS vor Guds røst / da dø wi. Thi huad er alt Kød at det kand høre den leffuende Guds røst tale aff ilden / som wi / oc bleffue leffuende? Gack du frem / oc hør alt det HERREN vor Gud siger / oc sig oss det / Wi ville høre oc gøre alt det HERREN vor Gud taler met dig.

Der HERREN hørde eders ord / som i talede met mig / sagde hand til mig / Jeg 165 | haffuer hørt dette Folckis ord / som de haffue talet met dig / Det er alt gaat / som de haffue talet. Ah / haffde de saadant it Hierte / at frøcte mig / oc beuare alle mine Bud / i deris liffs tid / Paa det at det maatte gaa dem vel och deris Børn euindelige. gack hen oc sig dem / Gaar hiem i eders Paulun / Men du skalt staa her for mig / at ieg kand tale met dig alle Lower oc Budene oc Rætten / huilke du skalt lære dem / At de skulle gøre der effter i Landet / som ieg skal giffue dem at indtage.

Saa holder det nu at i det gøre / lige som HERREN eders Gud haffuer budet eder oc viger huercken til den Høyre eller Venstre side. Men vandrer i alle veye / som HERREN eders Gud haffuer budet eder / At i mue leffue oc lide vel / oc lenge leffue i det Land / som i skulle indtage.

VI.

DJsse ere Lowen oc Budene oc Rætten / som HERREN eders Gud haffuer budet / at i skulle lære oc gøre dem i det Land / som i skulle drage hen til at indtage det samme. At du skalt frøcte HERREN din Gud / oc holde alle hans Ræt / oc Bud oc som ieg biuder dig / baade du oc dine Børn oc dine Børnebørn / i alle eders liffuis dage / Paa det at i mue lenge leffue. Oc du Jsrael skalt høre oc beuare dette / oc gøre der effter / At det maa gaa dig vel / oc at du maat bliffue meget formeret / Som HERREN dine fedris Gud loffuede dig / it Land som milk oc hnnig flyder vdi.

Hør Jsrael / HERREN vor Gud er en eniste HERRE. Du skalt elske HERREN din Gud aff dit gantske Hierte / aff din gantske Siel / oc aff al din Formue. Oc disse ord / som ieg biuder dig i dag / dem skalt du legge paa hierte / oc du skalt huesse dem stedze for dine Børn / oc tale om dem / Naar du sider i dit Huss / oc naar du gaar paa veyen / Naar du legger dig ned eller opstaar. Oc du skalt binde dem til it Tegen paa din haand / oc de skulle vere dig til en Jhukommelse faar dine øyen / oc du skalt scriffue dem paa dørtræerne aff dit Huss oc paa portene.

Naar HERREN din Gud fører dig ind i det Land / som hand haffuer soret dine forfedre Abraham / Jsaac oc Jacob / at giffue dig store oc skøne Stæder / huilke du haffuer icke bygd / oc Huss fulde met alle honde Godz / som du haffuer icke opfyldet / oc vdhugne Brynde / som du haffuer icke vdhugget / oc Vingaarde oc Oliebierge / som du haffuer icke plantet / at du maat æde oc bliffue mæt / Saa tag dig vare / at du icke forglemmer HERREN / som vdførde dig aff Egypti land aff Trældomshuss. Men du skalt frøcte HERREN din Gud och tiene hannem / oc suere ved hans Naffn. Oc du skalt icke effter følge det folckis fremmede Guder som er omkring eder. Thi HERREN din Gud er en nidkær Gud eblant dig / at HERRENS din Guds vrede skal icke bliffue grum offuer dig / och ødelegge dig aff Jorden.

J skulle icke friste HERREN eders Gud / som i fristede hannem i Massa. Men i skulle holde HERRENS eders Guds Bud / oc hans Vidnesbyrd oc hans Ræt / som hand haffuer budet / At du gør det som er ræt oc gaat for HERRENS øyen / Paa det at det skal gaa dig vel / oc at du skalt indgaa / oc indtage det gode Land / huilket HERREN haffuer soret dine Forfedre / At hand skal fordriffue alle dine Fiender for dig / som HERREN haffuer sagt.

Naar din Søn spør dig nu at i dag eller i morgen / oc siger / Huad er det for Vidnesbyrd / Bud oc Skick / som HERREN vor Gud haffuer budet eder? Da skalt du sige til din Søn / Wi vaare Pharaos træle i Egypten / oc HERREN førde oss aff Egypten met en veldig Haand / oc HERREN giorde store oc onde Tegen oc vnderlige Gerninger offuer Egypten oc Pharao / oc alt hans Huss faar vore øyen. Oc hand førde oss der fra / Paa det at hand vilde indføre oss oc giffue oss det Land / som hand haffde soret vore Forfedre. Oc HERREN haffuer budet oss at gøre effter alle disse Skickelser / at wi skulle frøcte HERREN vor Gud / At det maa gaa oss vel i alle vore liffsdage / som det gaar paa denne dag. Oc det skal bliffue vor retferdighed faar HERREN vor Gud / Om wi holde oc gøre alle disse Bud / lige som hand haffuer budet oss.

VII.

NAar HERREN din Gud indfør dig i Landet / i huilket du skalt komme at indtage det / oc fordriffuer mange Folck for dig / de Hethiter / Girgositer / Amoriter / Cananiter / Pheresiter / Heuiter oc Jebusiter / siu Folck som ere større oc sterckere end du / oc naar HERREN din Gud giffuer dem for dig / at du slar dem / Da skalt du forbande dem / at du gør ingen Pact met dem / ey heller beuiser dem nogen naade. Du skalt icke gøre Suogerskaff met dem / du skalt icke giffue deris Sønner eders Døtter / oc deris Døtter skulle i icke tage til eders Sønner. Thi de komme eders Sønner til at falde fra mig / at tiene fremmede Guder / Saa bliffuer da HERRENS vrede grum offuer eder oc snart ødelegger eder.

Men i skulle saa bære eder at met dem / J skulle nedbryde deris Altere / fla deris Støtter sønder / affhugge deris Lunde / oc opbrende deris Affguder met ild. Thi at du est Gud din HERRE it helligt Folck / oc Gud din HERRE haffuer vdualt dig til sit Eyedoms folck / aff alle Folck som ere paa Jorden. HERREN haffuer icke annamet oc vdualt eder / at i vaare mere end alle Folck / Thi at du est den minste blant alle folck. Men fordi at hand haffuer elsket eder / oc vilde holde sin Eed / som hand haffde soret eders Forfædre / haffuer hand vdført eder met en veldig Haand / oc haffuer frelst dig aff det trældoms Hus / aff Pharaos haand kongens aff Egypten.

Saa skalt du nu vide / at HERREN din Gud er en Gud / en trofast Gud / som holder Pact oc Miskundhed / i det tusinde Led / met dem som hannem elske oc holde hans Bud. Oc betaler dem som hannem hade / for sit Ansict / at hand forderffuer dem / oc hand forsømer sig icke / at betale dem for sit Ansict / som hannem hade. Saa holt nu de Bud / Skickelser och Ræt / som ieg biuder dig i dag / at du gør der effter.

Oc naar i høre denne Low / oc holde hende oc gøre der effter / Da skal oc HERREN din Gud oc holde den Pact oc Barmhiertighed / som hand haffuer soret dine Forfædre / oc skal elske oc velsigne oc formere dig. Oc hand skal velsigne dit Liffs Fruct oc dit Lands Fruct / dit korn / most oc olie / fructen aff dine Køer / oc fructen aff dine Faar / i det Land / som hand haffuer soret dine Forfædre at giffue dig. Du skalt vere velsignet offuer alle Folck / Der skal ingen være wfructsommelig iblant dig / oc ey heller iblant dit Queg. HERREN skal tage al Siugdom fra dig / oc legge ingen onde Egyptiske Plaffuer paa dig / som du vel vist / oc hand skal legge dem paa alle dem som dig hade. Du skalt opæde alt det Folck / som HERREN din Gud skal giffue dig / Du skalt icke spare dem / oc icke tiene deris Guder / Thi det skulde bliff ue dig til en Snare.

Oc om du siger i dit hierte / Disse Folck ere flere end ieg er / Huorledis kand ieg fordriffue dem? Saa frøcte dig inted for dem / Kom i hu huad HERREN din Gud giorde Pharao oc alle Egypterne / ved store Forsøgelser / som du saast met øyen / oc ved Tegen oc vnderlige gerninger / huorledis HERREN din Gud vdførde dig met en veldig Haand oc vdract Arm. Saa skal oc HERREN din Gud gøre mod alle de Folck som du frøcter faare.

Oc HERREN din Gud skal sende Gedehamser / blant dem / ind til det bliffuer øde lagt / som leffnet er / oc haffuer skiult sig for dig. Frøcte inted for dem / Thi at HERREN din Gud / er met dig / den store oc forferdelige Gud. HERREN din Gud skal ødelegge disse Folck for dig / den ene effter den anden / Du kant icke hastelige legge dem øde / At Diurene paa marcken skulle icke bliffue for mange mod dig. HERREN din Gud skal giffue dem for dig / oc sla dem met store Slag / indtil at hand haffuer ødelagt dem. Oc hand skal giffue deris Konger i dine hender / oc du skalt ødelegge deris Naffn vnder Himmelen / der skal ingen kunde staa mod dig / før end du haffuer ødelagt dem.

Du skalt opbrende deris Guders Billede met ild / oc du skalt icke begere det sølff eller guld som der paa er / eller tage noget til dig der aff / at du icke besnerer dig der i. Thi saadant er HERREN din Gud en verstyggelighed / Der fore skalt du icke bære den verstyggelighed i dit Hus / at du bliffuer icke forbandet / som det samme er / Men du skalt haffue en vemmelse oc gruelse der faare / thi det er forbandet.

VIII.

JSkulle holde alle de Bud / som ieg biuder eder i dag / at i gøre der effter / Paa det at i kunde leffue oc formeris / oc komme ind oc indtage det Land / som HERREN haffuer soret eders Forfædre. Oc du skalt ihukomme al den vey / som HERREN din Gud haffuer led dig igennem / disse fyretiue aar i ørcken / At hand vilde ydmyge / oc forsøge dig / At det skulde bliffue obenbaret / huad der 167 | vaar i dit hierte / Om du vilde holde hans Bud eller ey. Hand ydmygede dig och loed dig hungre / och gaff dig Man at æde / som huercken du eller dine Fedre kende / At hand vilde lade dig vide / At Mennisken leffuer icke allene ved Brød / Men ved alt det som gaar vdaff HERRENS Mund. Dine Klæder bleffue icke sledne aff alder paa dig / oc dine Føder bleffue icke hoffne i disse fyretiue aar. Saa kant du io kende i dit hierte / at HERREN din Gud / haffuer optucktet dig / lige som en Mand optucter sin Søn.

Saa holt nu HERRENS din Guds Bud / at du vandrer i hans veye oc frøcter hannem. Thi at HERREN din Gud fører dig i it gaat Land / it land som becke / killer oc søer ere vdi / som flyde hoss biergene oc i dalerne / Jt Land met Huede / Byg / Vintræ / Figen træ / oc Granate eble. Jt Land der Olie træ oc hunig voxer vdi / Jt Land der som du haffuer Brød nock at æde / der som oc fattis inted / Jt Land hues stene ere iern / der som du kant hugge malm aff biergene. Oc naar du haffuer ædet oc est mæt / At du da loffuer HERREN din Gud / for det gode Land / som hand haffuer giffuit dig.

Saa tag dig nu vare / at du icke forglemmer HERREN din Gud / der met / at du icke holder hans Bud / Ræt oc Skick / som ieg biuder dig i dag. At naar du haffuer nu ædet oc est mæt / oc du haffuer bygd skøne Huss / oc boer i dem / oc dit fæ oc faar / oc sølff oc guld / oc alt det huad du haffuer / formerer sig / At dit Hierte icke da hoffmoder sig oc du forglemmer HERREN din Gud / som vdførde dig aff Egypti land / aff Trældoms hus. Oc ledde dig igennem den store oc forferdelige Ørcken / der som vaare gloende Hugorme / oc Scorpioner / oc idel tyrcke / oc inted vand / oc hand loed vand vdflyde aff haarde Stene til dig / och fødde dig met Man i ørcken / huilket dine Forfædre viste inted aff / At hand kunde ydmyge oc forsøge dig / oc hand kunde siden gøre vel mod dig. Du motte ellers sige i dit Hierte / Min mact oc mine henders styrcke haffue vdret mig denne mectige gerning. Men at du skulde tencke paa HERREN din Gud / Thi hand er den som giffuer dig krafft / til at gøre saadanne mectige Gerninger / Paa det at hand vilde holde sin Pact / som hand soer dine Forfedre / som det gaar paa denne dag.

Men forglemmer du HERREN din Gud / oc effter følger andre Guder / oc tiener dem / oc tilbeder dem / Da vidner ieg offuer eder i dag / at i skulle plat øde leggis. Lige som Hedningene / huilke HERREN ødelegger faar eders øyen / Saa skulle i oc forfare / Fordi at i haffue icke veret HERRENS eders Guds røst lydige.

IX.

HØr Jsrael / Du skalt i dag gaa offuer Jordan / at du kant komme at indtage Folcket / som ere større oc sterckere end du / store Stæder opmurede til Himmelen / it stort / høyt Folck / Enakims børn / som du haffuer kent oc hørt talet om / Huo kand staa mod Enaks børn?

Saa skalt du vide i dag / at HERREN din Gud gaar for dig / en fortærendis Jld / hand skal ødelegge dem / oc kaste dem ned for dig / oc skal fordriffueoc ødeleg ge dem snart / som HERREN talede til dig.

Naar HERREN din Gud haffuer nu vdstøt dem for dig / Saa sig icke i dit hierte / HERREN haffuer førd mig hid at indtage Landet / for min retferdighedz skyld / Thi at HERREN fordriffuer disse Hedninge for dig / for deris wgudelige vesen skyld. Thi du kommer icke hid at indtage deris Land / for din retferdighed / och for dit retuise hiertis skyld. Men HERREN din Gud fordriffuer disse Hedninge for deris Wgudelige vesen skyld / At HERREN vil holde det ord / hand soer dine forfedre / Abraham / Jsaac oc Jacob.

Saa skalt du nu vide / at HERREN din Gud giffuer dig icke dette gode Land at indtage for din retferdighedz skyld / Effterdi at du est it haardnacket Folck. Kom i hu oc glem det icke / huorle dis du fortørnede HERREN din Gud i Ørcken. Fra den dag du drogst aff Egypti land / indtil i ere komne hid til denne Sted / da haffue i verit HERREN wlydige. Thi at i fortørnede HERREN i Horeb saa / at han aff vrede vilde plat ødelagt eder / Den tid ieg vaar opgongen paa Bierget / at anname de sten Taffler / de taffler om den Pact / som HERREN giorde met eder / oc ieg bleff der fyretiue dage oc fyretiue netter paa bierget / och oed icke brød / oc ey drack vand. Oc HERREN gaff mig tho sten Taffler / som vaare screffne met Guds finge r / oc alle de ord der paa / Som HERREN talede met eder paa Bierget aff Jlden / den dag i vaare der forsamlede.

Oc der de fyretiue dage oc fyretiue netter / vaare vde / da gaff HERREN mig de tho Pactens sten taffler / oc sagde til mig / Gør dig rede / gack hastelige hen ned her fra / Thi at det 168 | Folck / som du førde aff Egypten / haffuer forderffuit det / De ere snarlige viget aff den vey / som ieg bød dem / De haffue giort dem it støbt Billede. Oc HERREN sagde til mig / Jeg seet / at dette Folck er it haardnacket Folck / Lad mig betemme / at ieg ødelegger dem / oc vdsletter deris naffn vnder Himmelen / Jeg vil gøre it sterckere oc større Folck aff dig end dette er.

Oc der ieg vende mig / oc gick aff Bierget / som brende met ild / oc haffde de tho taffler om Pacten i baade mine hender. Da saa ieg / oc see / Da haffde i syndet mod HERREN eders Gud / at i giorde eder en støbt Kalff / oc vaare snarlige viget aff den vey / som HERREN bød eder. Da fattede ieg baade Tafflerne / oc kaste dem aff baade hender / oc slo dem sønder for eders øyen. Oc falt ned for HERREN / som tilforne / fyretiue dage / och fyretiue netter / oc oed icke brød / oc ey drack vand / for alle eders synders skyld / som i syndede / der i giorde saadant ont for HERREN / at fortørne hannem. Thi ieg frøctede for den vrede oc hastighed / met huilken hand vaar fortørnet offuer eder / at hand vilde ødelegge eder / Men HERREN hørde mig ocsaa paa den gong.

Oc HERREN vaar oc saare vred paa Aaron / at hand vilde ødelagt hannem / Men ieg bad oc for Aaron samme tid. Men eders synd / den Kalff / som i haffde giort / tog ieg oc opbrende met ilden / oc slo hannem oc knusede hannem smaa / indtil hand bleff til støff / oc ieg kaste samme støff i becken som flyder aff Bierget.

Desligest giorde i HERREN oc vred i Thabeera oc i Massa oc hoss Løstgraffuerne. Oc der hand sende eder aff Kades Bernea / oc sagde / Gaar hen op oc indtager Landet / som ieg haffuer giffuit eder / Da bleffue i HERRENS eders Guds mund wlydige / och trode icke paa hannem / oc lydde ey heller hans røst. Thi i haffue veret HERREN wlydige / saa lenge som ieg haffuer kent eder.

Da falt ieg ned for HERREN fyretiue dage oc fyretiue netter / i huilke ieg laa der / Thi HERREN sagde / At hand vilde ødelegge eder. Men ieg bad HERREN / oc sagde / HERRE HERRE / forderffue icke dit folck oc din Arffuedel / som du frelste met din store Krafft / oc vdførde aff Egypten met en veldig Haand. Tenck paa din tienere Abraham / Jsaac oc Jacob / See icke til dette Folckis haardhed oc Wgudelige vesen oc synd / At det Land icke skal sige / aff huilkit du vdførde oss / HERREN kunde icke føre dem in d i det Land / som hand loffuede dem / Oc haffuer der for ført dem vd / for hand vaar vred paa dem / at hand vilde sla dem ihiel i ørcken. Thi de ere dit Folck oc din Arffuedel / huilke du vdførde met din store Mact / oc met din vdracte Arm.

X.

PAa den samme tid sagde HERREN til mig / Vdhug dig tho sten Taffler / som de første vaare / oc kom til mig paa Bierget / oc gør dig en Arck aff træ / Saa vil ieg scriffue de ord paa Tafflerne / som vaare paa de første / som du slost sønder / oc du skalt legge dem i Arcken. Saa giorde ieg en Arck aff fyrtræ / oc vdhug tho sten Taffler / som de første vaare / oc gick op paa Bierget oc haffde de tho Taffler i mine hender.

Da screff hand paa Tafflerne / lige som der vaar screffuit i de første / de thi Ord / som HERREN talede til eder aff ilden paa Bierget / den tid wi vaare der samlede / oc HERREN fick mig dem. Saa vende ieg mig oc gick ned aff Bierget / oc lagde Tafflerne i den Arck som ieg haffde giort / at de skulde bliffue der vdi / lige som HERREN bød mig.

Oc Jsraels børn droge fra Beroth Bne Jakan mod Moser (Der døde Aaron oc bleff der iordet / Oc hans søn Eleasar bleff Prest i hans sted) Saa droge de der fra hen til Gudegoda oc fra Gudegoda mod Jathbath it land som Becke ere. Paa den tid skilde HERREN den Leuitiske slect aff / at de skulde bære HERRENS Pactis Arck / oc at staa faar HERREN / oc tiene hannem oc loffue hans Naffn / indtil denne dag. Der faare skulle Leuiterne ingen del eller arff haffue met deris Brødre / Thi HERREN er deris arff / som HER REN din Gud loffuede dem.

Oc ieg stod da fyretiue dage oc fyretiue netter paa Bierget / som tilforne / och HERREN hørde mig oc den gong / oc vilde icke forderffue dig. Men hand sagde til mig / Gør dig rede / oc gack hen / at du drager for Folcket / at de mue komme ind / oc indtage Landet / som ieg soer deris Forfedre at giffue dem.

Nu Jsrael / huad begerer HERREN din Gud aff dig? Vden at du skalt frøcte HERREN din Gud / at du vandrer i alle hans veye / oc elsker hannem / oc tiener HERREN din Gud / aff gantske Hierte / oc aff gantske Siel / at du holder HERRENS Bud oc hans 169 | Skick / som ieg biuder dig i dag / Paa det at det skal gaa dig vel. See / Himlene oc alle himmelens himle oc Jorden / oc alt det som er i dem / det hører HERREN din Gud til / Dog haffuer hand aleniste hafft løst til dine Forfedre / at hand elskede dem / oc haffuer vdualt deris Sæd effter dem / Eder / offuer alle Folck / som det staar paa denne dag.

Der faare om skærer nu eders Hiertis forhud / oc bliffuer icke lenger haardnackede / Thi HERREN eders Gud er en Gud offuer alle Guder / och en HERRE offuer alle Herrer / en stor Gud / megtig och forferdelig / som acter ingens Persone / och tager inge gaffuer / oc skicker faderløse Børn oc Encker Ræt / oc elsker Fremmede / at hand giffuer dem mad oc klæder / Der faare skulle i oc elske Fremmede / Thi at i haffue oc veret Fremmede i Egypti land.

Du skalt frøcte HERREN din Gud / du skalt tiene hannem / du skalt henge hart ved hannem / oc suere ved hans Naffn. Hand er dit Loff oc din Gud / som haffuer giort saa store oc forferdelige ting hoss dig / som dine Øyen haffue seet. Dine Forfedre droge ned i Egypten met halffierdesins tiue Siele / Men nu haffuer HERREN din Gud giort dig saa mangfoldelig / som stiernerne paa Himmelen.

XI.

SAa skalt du nu elske HERREN din Gud / oc holde hans Low / Skick / Ræt oc Bud alle dine liffs dage. Oc mercker i dag / det som eders Børn icke vide eller haffue seet / som er / HERRENS eders Guds Tuct / hans Herlighed / der til hans veldige Haand oc vdracte Arm / oc hans Tegen oc Gerning / som hand giorde iblant Egypterne / paa Pharao kongen i Egypten / oc paa alt hans Land. Oc huad hand giorde mod Egypternis mact / paa deris Heste oc Vogne / Der hand førde vandet i det Rødehaff offuer dem / der de iagede effter eder / oc HERREN ødelagde dem / indtil paa denne dag. Oc huad hand haffuer giort mod eder i Ørcken / ind til i ere komne hid til denne sted. Huad hand giorde Dathan och Abiram Eliabs børnsom vaar Rubens søn / huorledis Jorden oplod sin mund / oc opsløg dem / met deris Tiuende / oc Bolige oc alt deris Godz / som de haffde forhuerffuit / mit iblant den gantske Jsrael.

Thi at eders øyen haffue seet HERRENS store vnderlige Gerninger / som hand haffuer giort / Der faare skulle i holde alle de Bud / som ieg biuder eder i dag / At i mue bliffue stercke til at komme ind / oc indtage Landet / der som i drage hen at indtage det. At du maat lenge leffue i samme Land / som HERREN soer eders Forfedre at giffue dem / oc deris Sæd / it Land som flyder milk oc hunig vdi.

Thi det land som du kommer hen / at indtage / det er icke som Egypti land / aff huilkit i ere vddragne / Der som du saade din Sæd / oc maatte selff vande hannem / som en Kaalhaffue. Men det haffuer Bierg oc Dale / som Regn aff Himmelen skal vande / huilket Land HERREN din Gud giffuer act paa / oc HERRENS din Guds Øyen see stedze der paa / fra aarsens begyndelse indtil enden.

Høre i nu mine Bud / som ieg biuder eder i dag / at i elske HERREN eders Gud oc tiene hannem / aff gantske Hierte / oc aff gantske Siel / Da vil ieg giffue eders Land regn paa sin rette tid / baade aarle oc Silde / at du sancker dit korn / din most oc din olie. Oc ieg vil giffue dit Queg græss paa marcken / at i skulle æde oc bliffue mætte.

Men tager eder vare at i lade eders Hierte icke raadis til / at i vige aff oc tiene fremmede Guder / oc tilbede dem. Oc at HERRENS vrede bliffuer da grum offuer eder / oc løcker Himmelen til / at der kommer ingen regn / oc Jorden kand icke giffue sin grøde / oc i da snarlige ødeleggis aff det gode Land / som HERREN haffuer giffuet eder.

Saa legger nu disse Ord paa hierte / oc i eders siele / oc binder dem paa eders haand til it Tegen / at de kunde vere en ihukommelse for eders Øyen. Oc lærer eders Børn dem / at du taler der om / naar du sider i dit Huss / eller gaar paa Veyen / naar du legger dig ned / oc naar du staar op / Oc scriff dem paa dine dørslag i dit Huss / oc paa dine porte. At du oc dine Børn mue lenge leffue / i det Land / som HERREN soer dine Forfedre at giffue dem / Saa lenge som dagene aff Himmelen vare paa iorden.

Thi om i holde alle disse Bud / som ieg biuder eder / oc gøre der effter / at i elske HERREN eders Gud / oc vandre i alle hans Veye / oc henge ved hannen / Da skal HERREN fordriffue alle disse Folck for eder / at i skulle indtage større oc sterckere Folck end i ere. Oc huer den sted / som i sette eders føder paa / hand skal høre eder til / fra Ørcken / oc fra det bierg Liba 170 |non / oc fra den flod Phrath / in dtil det yderste Haff det skal vere eders landemercke. Der skal ingen kunde staa eder i mod / HERREN skal lade eders frøct oc forferdelse komme offuer alle Land / i huilcke i reyse / som hand haffuer sagt eder.

See / Jeg legger eder i dag faare Velsignelse oc Forbandelse / Velsignelse om i lyde HERRENS eders Guds Bud / som ieg biuder eder i dag. Men Forbandelse / om i icke lyde HERRENS eders Guds Bud / oc vige aff den vey / som ieg biuder eder i dag / at i effterfølgefremmede Guder / som i icke kende.

Naar HERREN din Gud fører dig i det Land / som du kommer vdi / at du det indtager / Da skalt du giffue Velsignelsen paa det bierg Grisim / Oc Forbandelsen paa det bierg Ebal / som ere paa hin side Jordanen / paa veyen mod Vesten / i Cananiternis Land / som bo paa Heden tuert offuer fra Gilgal / hoss More Lund. Thi at du skalt gaa offuer Jordanen / at du skalt komme ind at indtage Landet / som HERREN eders Gud haffuer giffuit eder / at i skulle tage det ind / oc bo i det. Saa tager nu vare paa / at i gøre effter alle de Bud oc Ræt / som ieg legger eder faare i dag.

XII.

DJsse ere de Bud oc Ræt / som i skulle holde / at i gøre der effter / i det Land / som HERREN dine fedris Gud haffuer giffuit dig at indtage / saa lenge som i leffue paa Jorden.

Nedslar i grund alle de Stæder / som Hedningene (huilke i skulle indtage) haffue tient deris Guder / baade paa høye Bierg / oc paa Høye oc vnder grøne Træ. Oc slar deris Altere ned / oc bryder deris Støtter sønder / oc opbrender deris Lunde met ild / oc tager bort deris Affguders Billede / och ødelegger deris naffn aff samme Sted.

J skulle icke gøre HERREN eders Gud saadant / Men paa den Sted / som HERRE R eders Gud vdueler iblant alle eders Slecter / at hand vil lade sit Naffn der bo / der skulle i spørie effter oc did skulle i komme. Oc did skulle i føre eders Brendoffer / oc eders andre Offer / oc eders Tiende / oc eders henders opløfftelsis Offer / oc eders Løffte / oc eders friuillige Offer / oc de Førstefødde aff queg oc faar. Oc der skulle i æde for HERREN eders Gud oc vere glade / i alt det som i oc eders Huss bære did / met huilkit HERREN din Gud haffuer velsignet dig.

J skulle icke gøre noget saadant / som wi gøre her i dag / Huer som hannem selff tøckis ræt at vere. Thi at i ere icke end nu komne til Rolighed ey heller til den Arff / som HERREN din Gud skal giffue dig. Men i skulle gaa offuer Jordanen / och bo i Landet / som HERREN eders Gud deler eder vd til Arff / oc skal giffue eder rolighed for alle eders Fiende trint omkring / oc i skulle bo tryggelige.

Naar nu HERREN eders Gud vdueler en Sted / at hans Naffn skal bo der / Da skulle i føre did / alt det som ieg biuder eder / eders Brendoffer / eders andre Offer / eders Tiende / eders henders opløfftelsis Offer / oc alle eders fri villige Løffte / som i loffue HERREN . Oc i skulle vere glade for HERREN eders Gud / i oc eders Sønner / oc eders Døtter / oc eders Suenne / oc eders Piger / oc Leuiterne / som ere inden eders Porte / Thi de haffue ingen del eller arff met eder.

Tag dig vare / at du icke offrer dit Brendoffer paa alle de Steder som du seer / Men paa den Sted / som HERREN vdueler iblant en aff dine Slecter / der skalt du offre dit Brendoffer / oc gøre alt det som ieg biuder dig. Dog maat du slacte oc æde kød inden alle dine Porte / effter al din Sielis løst / effter HERRENS din Guds velsignelse / som hand haffuer giff uit dig / Baade den Rene och Wrene mue æde der aff / som aff en Raa eller en Hiort. Dog saa at du æder icke Blodet / men vdsla det paa iorden som vand.

Men du maat icke æde inden dine Porte aff Tienden aff dit korn / aff din most / aff din olie / ey heller aff det Førstefødde aff dit fæ eller faar / eller aff noget dit Løffte / som du haffuer loffuit / eller aff dit fri villige Offer / eller aff din haands opløfftelsis Offer. Men du skalt æde saadant faar HERREN din Gud / paa den Sted / som HERREN din Gud vdueler / Du oc din Søn / din Daatter / din Suend / din Pige / oc de Leuiter / som ere inden dine Porte / Oc du skalt vere glad for HERREN din Gud aff alt det som du fører did. Oc tag dig vare / at du icke forlader Leuiterne / alle de dage du leffuer paa Jorden.

Naar HERREN din Gud gør dine landemercke videre / som hand haffuer dig til 171 |sagt / oc du siger / Jeg vil æde Kød / thi at din Siel haffuer lyst til at æde kød / Saa æd kød som din Siel begerer. Men er Steden longt fra dig / som HERREN din Gud haffuer vdualt / at hand lader sit Naffn der bo / Da slacte aff dit fæ eller faar / som HERREN haffuer giffuit dig / som ieg haffuer budet dig / oc æd det inden dine Porte effter al din sielis begering / Lige som mand æder en Raa eller en Hiort / maat du æde det / baade den Rene oc Wrene mue æde det ligeuel. Alene merck / at du icke æder Blodet / Thi at blodet er Sielen / Der faare skalt du icke æde sielen met kødet / men du skalt vdøse det paa iorden som vand. Oc du skalt icke æde det / at det maa gaa dig vel / oc dine Børn effter dig / at du haffuer giort det / som ræt er faar HERREN.

Naar du vilt hellig gøre noget som dig tilhør / eller gøre noget løffte / Da skalt du tage och føre det til den Sted / som HERREN haffuer vdualt. Oc lade offre dit Brendoffer met kødet oc blodet paa HERRENS din Guds Altere. Oc du skalt øse blodet aff dit Offer paa HERRENS din Guds Altere / oc æde kødet. See til oc hør alle disse ord som ieg biuder dig / At det maa gaa dig vel / oc dine Børn effter dig euindelige / At du haffuer giort / det som ræt oc velbehageligt er faar HERREN din Gud.

Naar HERREN din Gud faar ødelagt Hedningene faar dig / som du drager til at indtage / oc du boer der / oc besider deris Land / Da foruare dig / at du falder icke i Snaren effter dem / effter de ere ødelagde faar dig / oc du icke skøder om deris Guder / oc siger / Lige som disse Folck tiente deris Guder / Saa vil ieg oc gøre. Du skalt icke saa bære dig at faar HERREN din Gud. Thi de giorde deris Guder alt det som er verstyggeligt faar H E RREN / oc det som hand hader / Thi at de haffue oc brent deris Sønner oc Døtter op i ild faar deris Guder.

J skulle holde alt det ieg biuder eder / at i gøre der effter / J skulle inted legge der til / oc inted tage der fra.

XIII.

OM nogen Prophete eller Drømere staar op iblant eder / oc giffuer dig it Tegen eller noget Vnderligt / oc det tegen eller vnderlig ting kommer / som hand sagde dig om / Oc hand siger / Lader oss effterfølge andre Guder / som i kende icke / oc tiene dem. Da skalt du icke lyde samme Prophetis eller Drømeris ord / Thi HERREN eders Gud frister eder / At hand vil forfare / om i elske hannem aff gantske Hierte / oc aff gantske Siel. Thi i skulle effterfølge HERREN eders Gud oc frøcte hannem / oc holde hans Bud / oc lyde hans røst / oc tiene hannem / oc henge hart ved hannem. Men den Prophete eller Drømere skal dø / fordi / ath hand vilde vent eder fra HERREN eders Gud (som vdførde eder aff Egypti land / oc frelste eder aff trældommens Huss) Oc hand haffuer forført dig aff den vey / som HERREN din Gud haffuer befalet dig at vandre vdi / At du kunde skilie dig aff met det Onde.

Naar din Broder / din Moders søn / eller din Søn eller din Daatter / eller din Hustru i din arm / eller din Ven / som du elsker som dit Hierte / raader dig lønlige / oc siger / Lad oss gaa oc tiene andre Guder / som du eller dine Forfedre icke kende / som ere iblant Folck omkring eder / huad heller de ere nær eller langt fra dig / fra den ene Jordens ende oc til den anden / Da samtøcke icke oc lyd hannem icke at. Oc dit øye skal icke spare hannem / oc du skalt icke forbarme dig offuer hannem / oc ey skiule hannem / Men du skalt sla hannem ihiel / Din haand skal vere den første paa hannem / til at døde hannem / oc der nest det menige Folckis haand. Mand skal stene hannem til døde / Thi hand vilde forføre dig fra HERREN din Gud / som førde dig aff Egypti land / aff trældommens Huss. Paa det at gantske Jsrael maa det høre oc frøcte / oc icke mere tage sig faare / at gøre saadant ont iblant eder.

Om du hører i nogen aff dine Stæder / som HERREN din Gud haffuer giffuit dig at bo vdi / at mand siger / Der ere nogle aff Belials børn vdgongne iblant dig / oc forførde Stæ dernis Jndbyggere / oc sagde / Lader oss gaa bort oc tiene andre Guder / som i icke kende til / Da skalt du flitelige ransage / oc spørre der om. Oc om det findis i sandhed / at det saa visselige er / at den Verstyggelighed er skeet iblant eder / Da skalt du sla Borgerne i samme Stad met skarpe suerd / oc forbande dem met alt det som er der inde / oc deris Queg met skarpe suerd. Oc du skalt samle alt deris Roff / mit paa Gaden / oc brende det op met ild / baade Staden oc alt deris Roff det ene met det andet for HERREN din Gud at det bliffuer liggendis paa en hob euindelige / oc aldrig opbyggis igen. Oc lad inted aff det Forbannede henge ved din haand / At HERREN maa bortuendis fra sin vredis hastighed / oc giffue dig Barmhiertighed / oc 172 | miskunde sig offuer dig / oc formere dig / lige som hand haffuer soret dine Forfedre. Thi at du haffuer hørt HERRENS din Guds røst / at holde alle hans Bud / som ieg befaler dig i dag / at du gør det som ræt er for HERRENS din Gudz Øyen.

XIIII.

JEre HERRENS eders Gudz Børn / J skulle icke stinge eder Tegen / eller gøre eder Skallede offuer øyene for nogen Død / Thi du est HERREN din Gud it helligt Folck. Oc HERREN haffuer vdualt dig / at du skalt vere hans Eyedom / aff alle Folck som ere paa Jorden.

Du skalt inted Verstyggeligt æde. Disse ere de Diur som i skulle æde / Fæ / Faar / Ged / Hiort / Hind / Buffel fæ / Stenbuck / Enhørning / Vrnød oc Elsdiur. Oc i skulle æde aff alt det Queg / som atskilier kløffuene / oc tygger drøff. Men i skulle icke æde det som tygger drøff / oc icke atskilier kløffuene. Camelen / Haren / oc Caninen / de som tygge drøff / oc de skilie dog icke kløffuen at / skulle vere eder wrene. Men Suinet / end dog at det atskilier kløffuen / dog for det tygger icke drøff / skal det vere eder wrent / J skulle icke æde kødet der aff / oc ey heller røre ved Aadzelet.

Dette er det / som i skulle æde aff alt det som er i vandet / alt det som haffuer Finde och Skæl / skulle i æde. Men alt det som icke haffuer finde eller skæl / skulle i icke æde / Thi det er eder wrent.

J mue æde alle rene fule. Men disse ere de som i skulle icke æde / Ørnen / Høgen / Strandørnen / Gammen / Griben / Glenten effter sin art. Oc alle Raffne met deris art. Strudzen / Natvglen / Gøgen / Spurhøgen met sin art. Hornvgelen / Stenvgelen / Afften backen / Rørdrumen / Skaden / Suanen / Storcken / Heyren met sin art / Viben oc Sualen. Oc alle Fule som krybe / de skulle vere wrene for eder / oc dem skulle i icke æde. Men i skulle æde de rene fule.

J skulle icke æde Aadzel / men i mue giffue de Fremmede det som ere inden eders porte / at æde / eller oc sele Fremmede det / Thi du est HERREN din Gud it helligt Folck. Du skalt icke kaage Kidit / den stund det dier sin moder.

Du skalt huert aar atskilie Tiende parten aff al din Sæd oc Aars grøde / som kommer aff din Ager. Oc æde det faar HERREN din Gud / paa den Sted som hand vdueler at hans Naffn skal bo der / Tiende aff dit korn / aff din most / aff din olie / oc Førstefødde aff dit fæ oc queg / At du maat lære at frøcte HERREN din Gud / i alle dine dage.

Men naar veyen er dig forlang / at du kant icke bære saadant der hen / Thi den Sted er forlongt fra dig / som HERREN din Gud haffuer vdualt / at hans Naffn skal bo der (thi HERREN din Gud haffuer velsignet dig) Saa sel det for pendinge / oc tag pendingene i din haand / oc gack til den Sted / som HERREN din Gud haffuer vdualt / Oc køb igen for samme pendinge / huad din siel haffuer lyst til / vere sig fæ / faar / vin / sterck dryck / eller alt det som din siel begerer / Oc æd det samme stedz faar HERREN din Gud / oc ver glad / du oc dit Huss / oc den Leuite som er inden dine Porte / Du skalt icke forlade hannem / thi hand haffuer ingen del eller arff met dig.

Huert tredie aar / skalt du fraskilie alt Tienden aff din Jndkomme i samme aar / och den skalt du legge inden dine Porte. Saa skal Leuiten som haffuer ingen del eller arff met dig / och den Fremmede / oc den Faderløse / oc Encken som ere inden dine Porte / komme did oc æde dem mætte / At HERREN din Gud skal velsigne dig / i alle dine henders gerninger.

XV.

DV skalt holde it Frit aar huert siuende aar / Oc det skal saa gaa til met samme Fri aar. Huilken som haffuer borget sin Neste noget / da skal hand giffue hannem det quit / oc icke kreffue det aff sin Neste / eller aff sin Broder / Thi det kaldis HERRENS Fri aar. Aff en fremmed maat du det indkreffue / Men du skalt giffue hannem det quit / som er din Broder.

Der skal aldelis ingen Tyggere vere iblant eder / Thi HERREN skal velsigne dig i det Land / som HERREN din Gud giffuer dig til Arff at indtage. Dog saa at du aleniste lyder HERRENS din Gudz røst / oc holder alle disse Bud / som ieg biuder dig i dag / at du gør der effter. Thi HERREN din Gud skal 173 | velsigne dig / som hand haffuer talet til dig / Saa skalt du læne mange Folck / oc du skalt aff ingen laane / Du skalt regere offuer mange Folck / oc ingen skal regere offuer dig.

Om nogen aff dine Brødre er fattig i nogen Stad i dit Land / som HERREN din Gud skal giffue dig / Da skalt du icke forherde dit hierte / eller løcke din haand til for din fattige Broder / Men du skalt lade din Haand op for hannem / oc læne hannem effter som hand haffuer behoff. Tag dig vare / at der er icke Belials tancke i dit hierte / som siger / Det lacker fast at det siuende aar / som er it Frit Aar / oc du seer wbarmhiertelige til din fattige Brodet / oc giffuer hannem inted / Da skal hand robe offuer dig til HERREN / oc det skal bliffue dig til synd. Men du skalt giffue hannem gerne / oc lade dit hierte icke fortryde / at du giffuer hannem / Thi at HERREN din Gud skal der faare velsigne dig / i alle dine gerninger / Oc i alt det som du tager dig faare. Der skal altid vere Fattige i Landet / Thi biuder ieg dig / oc siger / At du skalt oplade din haand for din Broder / som trenger oc er fattig / i dit Land.

Om din Broder en Ebreer eller en Ebreerinde seler sig / Da skal den tiene dig i sex aar / Det siuende aar skalt du giffue hannem fri løss. Oc naar du giffuer hannem fri / da skalt du icke lade hannem gaa tomhendet fra dig / Men du skalt giffue hannem aff dine Faar / aff din Lade / aff din Vinperse / at du giffuer aff det / som HERREN din Gud haffuer velsignet dig met. Oc tenck paa / at du haffuer oc veret en Suend i Egypti land / oc at HERREN din Gud haffuer frelst dig / Der faare biuder ieg dig i dag dette.

Men siger hand da til dig / Jeg vil icke gaa vd fra dig / thi ieg haffuer dig oc dit huss kær (for hannem lider vel hoss dig) Da tag en Syel / oc stick igennem hans Øre op til Dørren / oc lad hannen bliffue din euige Suend / Sammeledis skalt du oc gøre ved din Tieniste Pige. Oc lad det icke vere dig forsuart / at du giffuer hannem fri løss / Thi hand haffuer tient dig i sex aar som en dubbelt Daglønere / Saa skal HERREN din Gud velsigne dig / i alt det du gør.

Alt det som Førstfødis aff dit fæ oc faar / som er en Hand / det skalt du hellige faar HER REN din Gud. Du skalt icke arbeyde met dit Fæis Førstefødde / oc icke klippe dine faars Førstefødde / Men du skalt æde dem aarlige aars for HERREN din Gud / du oc dit huss paa den Sted som HERREN vdueler. Men haffuer det noget Lyde / saa at det er lamt eller blint / eller haffuer nogen anden ond brøst paa sig / Da skalt du icke offre HERREN din Gud det. Men du skalt æde det inden dine porte (huad heller du est wren eller ren) lige som en Raa eller en Hiort / Dog saa / at du æder icke Blodet der aff / men vdøser det paa iorden / lige som vand.

XVI.

DV skalt tage vare paa den maaned Abib / at du da holder HERREN din Gud Paaske / Thi at i den maaned Abib førde HERREN din Gud dig aff Egypten / om natten. Oc du skalt slacte HERREN din Gud Paaske faar och fæ / paa den Sted som HERREN vdueler / at hans Naffn skal bo der. Du skalt icke æde Suret i samme Høytid / Men du skalt æde elendighedsens wsuret Brød siu dage / Thi at du drogst aff Egypti land met frøct / At du skalt tencke paa den dag som du vddrogst aff Egypti land i alle dine liffuis dage. Der skal inted sured sees i de siu dage / inden alle dine Landemercke. Oc der skal inted aff Kødet / som slactis om afftenen paa den første dag / bliffue offuer til om morgenen.

Du kant icke slacte Paasken inden nogen aff dine Porte / som HERREN din Gud haffuer giffuet dig. Men paa den Sted som HERREN din Gud skal vduele / ath hans Naffn skal bo der / der skalt du slacte Paasken / om afftenen naar Solen gaar ned / paa den tid som du drogst aff Egypten. Oc du skalt kaage oc æde det paa den Sted / som HERREN din Gud skal vduele / oc der effter vende dig om morgenen / och gaa hiem til din Bolig. Sex dage skalt du æde wsured / men den siuende dag er det HERRENS din Guds Forsamling / da skalt du inted arbeyde.

Du skalt tele dig siu Vger / oc begynde at tele / naar mand begynder met segelen i kornet. Oc du skalt holde HERREN din Gud Vge Høytid / Oc giffue en fri villig Gaffue aff din haand / effter som HERREN din Gud haffuer velsignet dig. Oc vere glad faar Gud din HERRE / du oc din Søn / din Daatter / din Suend / din Pige / oc Leuiten som er inden dine Porte / den Fremmede / den Faderløse och Encken som ere hoss dig paa den Sted som HERREN din Gud haffuer vdualt / at hans Naffn skal bo der. Oc tenck / at du haffuer 174 | oc veret en Træl i Egypten / at du holder oc gør effter disse Bud.

Du skalt holde Løffsalernis Høytid siu dage omkring / naar du haffuer indsamlet aff din lade oc aff din vinperse. Oc du skalt vere glad i din Høytid / du oc din Søn / din Daatter / din Suend / din Pige / Leuiten / den Fremmede / den Faderløse / oc Encken / som ere inden dine Porte. Siu dage skalt du holde HERREN din Gud Høytid / paa den Sted / som HERREN skal vduele / Thi at HERREN din Gud skal velsigne dig i al din indkomme / oc i alle dine henders gerninger / Der faare skalt du vere glad.

Tre gonge om aaret skal alt dit Mandkøn obenbaris faar HERREN din Gud / paa den Sted / som HERREN skal vduele / paa den wsurede Brødz Høytid / oc paa Vge Høytiden / och paa Løffsalernis Høytid. Der skal ingen obenbaris tomhendet faar HERREN / huer effter sin haands Gaffue / effter den velsignelse / som HERREN din Gud haffuer giffuit dig.

XVII.

DV skalt sette dig Dommere oc Embitzmend i alle dine Porte / som HERREN din Gud skal giffue dig / blant dine Slecter / at de dømme Folcket met retferdig Dom. Du skalt icke bøye Retten / du skalt oc icke ansee nogens Persone / icke heller tage Gaffuer / Thi at Gaffuen forblinder de Vise / och foruender de retferdigis sag. Du skalt effter følge det som ræt er / at du maat leffue oc indtage det Land / som HERREN din Gud skal giffue dig.

Du skalt icke plante nogen Lund met Træ hoss HERRENS din Guds Altere / som du gør dig. Du skalt icke opreyse dig nogen Støtte / huilken HERREN din Gud hader.

Du skalt icke offre HERREN din Gud noget fæ eller queg / som haffuer noget lyde / eller nogen sted nogen brøst paa sig / Thi det er HERREN din Gud en Verstyggelighed.

Naar der findis nogen Mand eller Quinde inden dine Porte / som HERREN din Gud skal giffue dig / som gør ilde faar HERRENS din Gudz øyen / at hand offuertræder hans Pact / Oc gaar hen oc tiener fremmede Guder / oc tilbeder dem / vere sig Sol eller Maane / eller noget aff den Himmelske Hær / som ieg icke haffuer budet / oc det bliffuer sagt til dig oc du hører det / Da skalt du det vel vdspørie. Oc naar du befinder at det er visselige saa i sandhed / at saadan Verstyggelighed er skeet i Jsrael / Da skalt du lade den Mand eller Quinde / som saadant ont giorde / vdføre aff dine Porte / oc du skalt stene dem ihiel / Effter tho eller tre mundz Vidne skal den dø / som er skyldig at dø / Men der skal ingen dø effter en mundz Vidne. Deris haand som haffue vidnet skal vere den første til at sla hannem ihiel / oc siden alt folckens haand / at du skil dig vid de Onde.

Om nogen Sag er dig for suar at dømme paa / mellem blod oc blod / mellem sag oc sag / mellem skade oc skade / oc huad trætactige sager som ere inden dine Porte / Da skalt du gøre dig rede oc gaa op til den Sted / som HERREN din Gud skal vduele dig / Oc komme til Presterne / Leuiterne / oc til den Dommere / som bliffuer paa den tid / oc spørre dig faare / Saa skulle de sige dig Dommen aff. Oc du skalt gøre det som de sige dig faare / paa den Sted / som HERREN haffuer vdualt / oc du skalt tage vare paa / at du gør aldelis det som de lære dig. Effter Lowen som de lære dig / oc effter den Dom som de sige dig / skalt du holde dig / at du icke viger der fra / huercken til den høyre eller til den venstre side. Oc om nogen mand handler fortredelige / at hand icke vil lyde Presten / som staar der i HERRENS din Gudz embede / eller Dommeren / Hand skal dø / oc i skulle tage den Onde aff Jsrael / At det menige Folck kand det høre oc frøcte sig / oc icke mere saa fordriste dem.

Naar du kommer i det Land / som HERREN din Gud / skal giffue dig / oc indtager det / oc boer der i / oc siger / Jeg vil sette en Konge offuer mig / som alle Folck haffue her omkring mig / Da skalt du gøre den til Konge offuer dig / som HERREN din Gud skal vduele. Men du skalt sette en aff dine Brødre til Konge offuer dig / Du kant icke sette nogen Fremmed offuer dig / som icke er din Broder. aleniste at hand skal icke holde mange Heste / oc icke føre Folcket i Egypten igen / for hand haffuer mange heste / effterdi at HERREN haffuer sagt eder / at i skulle icke her effter drage tilbage igen at denne vey. Hand skal icke heller tage mange Hustruer / at hans hierte skal icke bortuendis / Hand skal icke heller samle formeget Guld oc Sølff.

Oc naar hand kommer nu at side paa stolen i sit Konge rige / Da skal hand tage denne anden Low aff Presterne Leuiterne / oc lade hende scriffue i en Bog. Hun skal vere hoss han 175 |nem / oc hand skal læse i hende alle sine liffuis dage / Paa det at hand kand lære at frøcte HERREN sin Gud / at hand kand holde alle ordene aff denne Low oc Ræt / at hand gør der effter. Hand skal icke hoffmode sit hierte offuer hans Broder / oc icke vige aff Budene / huercken til den høyre eller til den venstre side / At hand maa forlenge sine dage i sit Kongerige / hand och hans børn i Jsrael.

XVIII.

PResterne / Leuiterne aff den gantske Leui slect skulle icke haffue Del eller Arff met Jsrael / Di skulle æde HERRENS offer oc arffuedel. Derfaare skulle de icke haffue nogen Arff iblant deris Brødre / thi HERREN er deris Arff / som hand haffuer tilsagt dem. Men det skal vere Presternis Rettighed aff folcket / oc aff dem som offre / vere sig oxe eller faar / At mand skal giffue Presten Bouuen oc baade Kæbene oc Kallunet. Och det Første aff dit korn / din most / oc din olie / Oc den første vld du klipper aff dine faar. Thi HERREN din Gud haffuer vdualt hannem aff alle dine Slecter / at hand skal staa oc tiene i HERRENS Naffn / hand oc hans Sønner alle dage.

Naar en Leuite / kommer aff nogen dine Porte / eller oc aff nogen anden Sted aff al Jsrael / der som hand er Fremmet / oc kommer effter al sin sielis begering / til den Sted / som HERREN haffuer vdualt / At gøre tieniste i HERRENS sin Gudz Naffn / som alle hans Brødre Leuiterne gøre / som staa der sammesteds faar HERREN / De skulle haffue lige Del at æde / foruden det som hand haffuer aff sine Foreldris solde godz.

Naar du kommer ind i det Land / som HERREN din Gud skal giffue dig / Da skalt du icke lære at gøre / disse Folckis Vederstyggelighed. At der skal icke findis hoss dig / den som lader sin Søn eller Daatter gaa gennem ilden / eller en Spaamand / eller en Daguelere / eller nogen som acter paa Fuleskrig / eller Troldkarl / eller Manere / eller nogen Sandsigere / eller Tegens vdleggere / eller nogen som gør spørssmaal til Døde. Thi at huo saadant gør / hand er en Verstyggelighed faar HERREN / oc for saadan verstyggelighedz skyld fordriffuer HERREN din Gud dem bort faar dig. Men du skalt vere for vden brøst faar HERREN din Gud. Thi at disse Folck / som du skalt indtage / de lyde Daguelere oc Spaamend / Men du skalt icke saa gøre faar HERREN din Gud.

HERREN din Gud skal opuecke dig en Prophete / aff dig och dine Brødre lige som mig / Hannem skulle i høre. Lige som du bast aff HERREN din Gud paa Horeb / den dag som wi vaare der forsamlede / och sagde / Jeg vil icke lenger høre HERRENS min Gudz røst / oc icke mere see den store Jld / at ieg skal icke dø. Da sagde HERREN til mig / De haffue vel talet / Jeg vil opuecke dem en Prophete / aff deris Brødre / som du est / oc ieg vil legge mine Ord i hans Mund / Hand skal sige dem / alt det som ieg biuder hannem. Oc huo som icke hører mine ord / som hand skal tale i mit Naffn / da skal ieg vdkreffue det aff den.

Naar en Prophete fordrister sig til at tale i mit Naffn noget / som ieg haffuer icke befalet hannem at tale / Oc disligeste den som taler i fremmede Guders Naffn / den Prophete skal dø. Om du da siger i dit hierte / Huorledis kand ieg kende huilkit ord HERREN haffuer icke talet? Naar Propheten taler i HERRENS Naffn / oc der bliffuer inted aff oc det skeer icke / Det er det ord / som HERREN icke talede / Men den Prophete haffuer det talet aff sin egen fordristelse / der faare stalt du icke frøcte for hannem.

XIX.

NAar HERREN din Gud haffuer ødelagt Folcket / hues Land H E RREN din Gud skal giffue dig / at du tager det ind / oc boer i deris Stæder oc Huss / Da skalt du affskilie dig tre Stræder i Landet / som HERREN din Gud skal giffue dig ind at tage. Du skalt vduele bequemme Stæder / Oc du skalt dele Landemerckene / i det Land som HERREN din Gud giffuer dig til Arff / i tre Dele / At huo som haffuer giort Mandrab / maa fly der hen. Oc det skal vere sagen / at den som haffuer giort it Mandrab maa fly der hen / oc bliffue leffuende.

176 | Naar nogen slar sin Neste ihiel / wforuarendis / oc haffde icke had til hannem til forn / Men / som nogen gaar vdi skouen met sin Neste / at hugge træ / oc hand recker haanden vd met Øxen / at hugge træet aff / oc Øxen falder aff skafftet / oc tager paa hans Neste / oc hand døer. Da skal hand fly til en aff disse Stæder / at hand maa bliffue leffuendis / Paa det at Blodheffneren skal icke forfølge Mandraberen / men hans hierte er saa optend / oc gribe hannem / effterdi at veyen er saa longt fra / oc sla hannem hans Siel ihiel / Endog hand vaare icke skyldig at dø / thi at hand haffde inted had til hannem før. Der faare biuder ieg dig / at du skalt affskilie tre Stæder.

Oc der som HERREN din Gud gør dine Landemercke videre / som hand haffuer soret dine Forfedre / oc giffuer dig alt det Land / som hand sagde at ville giffue dine Forfedre (Om du ellers holder alle disse Bud / at du gør der effter / som ieg befaler dig i dag / at du elsker HERREN din Gud / oc vandrer i hans vey / i alle dine dage) Da skalt du end vdlegge tre Stæder til disse tre / At der skal icke vdstyrtis wskyldigt blod i dit Land / som HERREN din Gud giffuer dig til Arff / at du skalt icke bliffue skyldig i saadant Blod.

Men haffuer nogen Had til sin Neste / oc lurer effter hannem / oc offuerfalder hannem / oc slar hannem hans Siæl ihiel / oc flyer saa hen til en aff disse Stæder / Da skulle de Elste aff hans Stad sende bud hen / oc lade hannem hente der fra / oc antuorde hannem i Blodheffnerens hender / at hand skal dø. Dine øyen skulle icke spare hannem / oc du skalt tage det wskyldige blod aff Jsrael / at det maa gaa dig vel.

Du skalt icke driffue din Nestis landemercke til bage / som de der vaare for dig haffue sat i din Arffuedel / som du faar til Arff i det Land / som HERREN din Gud haffuer giffuet dig ind at tage.

Der skal icke it Vidne alene frem gaa at vidne mod nogen / offuer nogen misgerning eller synd / Vere sig huad honde synd det er / som mand gøre kand / Men sagen skal staa i thu eller try Vidnesbyrdz Mund.

Om noget falskt Vidne gaar frem at vidne mod nogen / at beuise hannem nogen synd offuer. Da skulle de tho Mend / som trette tilsammen / staa faar HERREN / for Presterne oc Dommerne / som ere paa den tid. Oc Dommerne skulle flitelige randsage der om / Haffuer hand da baaret it falskt Vidnesbyrd mod sin Broder / Da skulle i gøre ved hannem som hand haffde actet at gøre mod sin Broder / at du skil den onde fra dig. At de andre som det høre / mue frøcte der faare / oc icke tage dem mere faare at gøre saadant ont iblant eder. Dit øye skal icke spare hannem / Liff faar liff / Øye for øye / Tand for tand / Haand for haand / Fod for fod.

XX.

NAar du drager vd i Strid mod din Fiende / oc du seer at det Folck haffuer flere heste oc vogne / end du / Da frøcte dig icke for dem / Thi at HERREN din Gud som vdførde dig aff Egypti land / er met dig. Naar i komme nu nær hen til striden / Da skal Presten gaa frem / oc tale met Folcket / oc sige til dem / Hører Jsrael / J gaa i dag i strid mod eders Fiende / Eders hierter skulle icke mistrøstis / frøcter inted / oc forferdis icke / och gruer inted for dem / Thi at HERREN eders Gud gaar met eder / at hand vil stride faar eder mod eders Fiende / at hielpe eder.

Men Høffuitzmendene skulle tale met Folcket oc sige / Huilken mand som haffuer bygd it nyt Huss / oc haffuer icke end nu viet det / Den gaa sig hen oc bliffue i sit huss / At hand skal icke dø i strid / oc en anden skal da vie det. Huilken som haffuer plantet en Vingaard / oc haffuer icke end nu giort hannem almindelig / Den gaa sig hen oc bliffue hiemme / at hand icke døer i striden / oc en anden skal gøre hannem almindelig. Huilken som haffuer troloffuit en Hustru och haffuer icke end nu hent hende hiem / Den gaa sig hen oc bliffue hiemme / at hand icke døer i striden / oc en anden skal hente hende hiem.

Oc Høffuitzmendene skulle ydermere tale met Folcket / oc sige / Huilken som frøcter sig oc er mistrøstig i sit hierte / den gaa sig hen oc bliffue hiemme / At hand skal icke gøre sine Brødris hierte rædde / liger som hans hierte er. Oc naar Høffuitzmendene haffue fuldkommet deris tale faar Folcket / Da skulle de skicke de Øffuerste faar Hærren fremmerst faar Folcket.

Naar du drager faar nogen Stad at stride mod hannem / da skalt du først tilbiude hannem fred. Der som hand da suarer dig fredsommelige oc lader dig ind / Da skal alt det Folck / som findis i hannem / vere dig skaltskyldigt oc vnderdanigt. Men vil hand icke handle fredsommelige met dig / oc vil stride mod dig / Da belæg hannem. Oc naar HERREN din 177 | Gud giffuer hannem i din haand / Da skalt du sla alt mandkøn ihiel met skarpe suerd som er i hannem. Vden Quinder Børn oc Queg / oc alt det som der er i Staden / oc alt Roffuit skalt du vddele mellen dig / Oc du maat æde aff dine fienders Bytte / som HERREN din Gud haffuer giffuit dig. Du skalt oc lige saa bære dig at met alle Stæder / som ligge longt fra dig / oc icke ere aff dette Folckis Stæder.

Men i disse Folckis Stæder / som HERREN din Gud skal giffue dig til Arff / skalt du inted lade leffue / som drager sin aande. Men du skalt forbande dem / som ere / Hethiter / Amoriter / Cananiter / Pheresiter / Heuiter oc Jebusiter / som HERREN din Gud haffuer budet dig. At de skulle icke lære eder at gøre effter al den Verstyggelighed / som de pleye at gøre til deris Guder / oc at i skulle icke synde mod HERREN eders Gud.

Naar du maat ligge lenge for nogen Stad / mod huilken du strider at du vilt indtage hannem / Da skalt du icke forderffue Træene / at du icke affhugger dem met Øxer / Thi du kant æde aff dem / der faare skalt du icke oprycke dem / Thi de ere træ paa marcken / oc icke Menniske / at det kunde bliffue it Buluerck for dig. Men de Træ som mand kand icke æde aff / Dem skalt du forderffue oc oprycke / oc bygge Buluerck aff dem mod Staden / som strider mod dig / indtil du faar mact offuer hannem.

XXI.

NAar mand finder nogen som er Jhielslagen i Landet / som HERREN din Gud skal giffue dig at indtage / oc hand ligger paa Marcken / oc mand ved icke / huo hannem haffuer slaget. Da skulle dine Eldste oc dine Dommere vdgaa / oc maale fra den som Slagen er oc til de Stæder som der ligger omkring. Huilken Stad der ligger nest / da skulle de Eldste aff den Stad tage en Quie aff fæhiorden / som mand haffuer icke arbeydet met / oc haffuer icke draget met Aag / Oc de skulle lede hende ned til en skarp oc stenig Dal / som icke haffuer veret arbeydet eller saad / oc paa den sted i dalen skulle de hugge Halsen aff hende.

Saa skulle Presterne Leui sønner (Thi HERREN din Gud haffuer vdualt dem at tiene hannem oc loffue hans Naffn / oc alle sager oc al skade skulle vdrettis effter deris Mund) oc alle de Eldste aff samme Stad skulle gaa frem til den Jhielslagne / oc to deris hender offuer Quien / som halsen er affhuggen i dalen / Oc de skulle suare oc sige / Vore hender haffue icke vdstyrt dette Blod / oc vore øyen haffue icke heller seet det. Ver Jsrael dit Folck naadig / som du HERRE haffuer frelst / leg icke dette wskyldige blod paa dit folck Jsrael / Saa bliffue de forligte offuer det blod. Saa skalt du tage det wskyldige blod fra dig / at du gør det som ræt er for HERRENS Øyen.

Naar du drager i strid mod dine Fiende / oc HERREN din Gud giffuer dem i dine hender / at du fører dem fangne bort. Seer du da en deylig Quinde iblant dem / oc du for vilie til hende / at du vilt tage hende til din hustru / Da føer hende ind i dit Huss / oc lad rage hendis Haar aff / oc skere hendis Negle / oc lad hende føre sig aff de Klæder / som hun bleff fangen vdi / oc lad hende side i dit Huss / oc begræde sin Fader oc Moder en maanedz tid / Siden maat du soffue hoss hende oc tage hende til Ecte / oc lade hende vere din hustru. Men naar du haffuer icke vilie til hende / da skalt du lade hende fare / huort hende lyster / oc icke sele hende for pendinge eller sette hende vd / Thi du haffuer beligget hende.

Om nogen mand haffuer tho Hustruer / en som hand elsker / och en som hand hader / oc de haffue fød hannem Børn / baade den hand haffuer Kær oc den hand hader / saa at den Førstefødde søn hør den til som hand Hader / oc den tid kommer / at hand skal dele Arffuen mellem sine Børn / Da kand hand icke gøre hendis Søn som hand haffuer Kærist til den førstefødde Søn / offuer hendis førstefødde Søn som hand Hader. Men hand skal kende hendis Søn som hand Hader faar sin førstefødde Søn / oc giffue hannem dubbelt / aff alt det hand haffuer / Thi hand er hans første Krafft / oc hannem bør at haffue den førsteføddis Ræt.

Om nogen haffuer en selffuillig oc wlydig Søn / som icke vil lyde sin Faders oc Moders røst / oc naar de reffze hannem / vil hand dog icke vere dem lydig. Da skal hans Fader oc hans Moder gribe hannem / oc lede hannem for de Eldste i staden / oc til Porten i samme stad / oc sige til de Eldste i staden / Denne vor Søn er selffuillig oc wlydig / oc vil icke lyde vor røst / oc er en Slemmere oc Dranckere. Saa skal den menige Mand i staden / stene hannem ihiel / Oc saa skalt du skilie den Onde fra dig / at al Jsrael maa det høre oc frøcte sig.

Naar nogen haffuer giort en Synd / at hand er skyldig at dø / oc bliffuer saa død / at mand enger hannem paa Træ. Da skal hans Legeme icke bliffue om natten paa træet / Men du 178 | skalt iorde hannen samme dag / Thi hand er forbandet aff Gud / som bliffuer Hengt / At du icke besmitter dit Land / som HERREN din Gud giffuer dig til Arff.

XXII.

Naar du seer din Broders oxe eller faar fare vild / Da skalt du icke gaa omkring det / men du skalt lede det igen til din Broder. Men er din Broder icke nær hoss dig / oc du kender hannem icke / Da skalt du tage det i dit Huss / oc holde det saa lenge hoss dig / til din Broder kommer oc spør der effter / at du kant faa hannem det igen. Du skalt oc lige saa gøre met hans asen / met hans klæder / och met alt det som tabt er / som din Broder taber oc du finder det / du kant icke vnddrage dig.

Om du seer at din Broders asen eller oxe er falden paa veyen / da skalt du icke drage dig bort fra hannem / men du skalt hielpe hannem op.

En Quinde skal icke bære Mandz verie / oc en Mand skal icke føre sig i Quinde klæder / Thi den er en Verstyggelighed for HERREN din Gud / som det gør.

Naar du finder en Fule rede paa veyen / enten i træ eller paa iorden / met Vnger eller æg och at moderen sider paa vngerne eller paa ægene / da skalt du icke tage moderen met vngerne / Men du skalt lade moderen flue / oc tage vngerne / at det maa gaa dig vel / oc du maat lenge leffue.

Naar du bygger it nyt Huss / da gør it Ræck der om paa dit Tag / At du belader icke dit huss met Blod / om nogen falder der aff.

Du skalt icke Saa din Vingaard met mange honde sæd / at du icke hellig gør saadan sæd til en Fyldelse (som du haffuer saad) hoss Vingaardens indkomme. Du skalt icke plø ie met en oxe oc en asen tilsammen. Du skalt icke føre dig i Klæder som ere giorde aff vldet oc linet tilsammen. Du skalt gøre dig Træffler paa de fire fliger i din kaabe / som du skiul dig met.

Naar nogen tager en Hustru / oc faar had til hende / siden hand haffuer beligget hende / oc legger hende nogen skendsel til / oc kommer hende i it ont røcte / oc siger / Denne quinde tog ieg mig / oc der ieg lagde mig hoss hende / da fant ieg at hun vaar icke Jomfru. Da skal samme quindis fader oc moder tage hende oc føre hendis iomfruelige tegen ind faar de Eldste i stadens Port. Saa skal samme Quindis fader sige til de Eldste / Jeg gaff denne Mand min Daatter til hustru / Nu er hand bleffuen vred paa hende / oc legger hende en skammelig sag til / oc siger / Jeg haffuer icke fundet din Daatter Jomfru / Her ere disse min Daatters iomfruelige tegen / Saa skulle de brede Klæderne vd faar de Eldste aff staden. Saa skulle de Eldste aff staden tage den Mand / oc reffse hannem / oc skatte hannem hundrede sølff pendinge aff / och giffue den vnge Quindis fader dem / For hand haffuer berøctet en iomfru i Jsrael / saa skal hand haffue hende til sin Hustru / at hand maa icke forlade hende i alle sine dage. Men er det sandingen / at Quinden vaar icke befunden at vere iomfru / Da skal mand lede hende vd faar dørren aff sin faders huss / oc Folcket aff staden skulle stene hende ihiel / Fordi / at hun giorde saadan daarlighed i Jsrael / oc bedreff hoer i sin faders huss / Och du skalt tage saadant ont bort fra dig.

Om nogen befindis / at hand ligger hoss en Quinde / som haffuer sin æcte Mand / Da skulle de baade dø / Manden oc Quinden / som hand haffuer beligget / Oc du skalt tage det onde fra Jsrael.

Om en Jomfru er troloffuit met nogen / oc en Mand finder hende i Staden / oc ligger hoss hende. Da skulle i føre dem baade vden faar Stadzens port / oc stene dem baade ihiel / Pigen fordi / at hun icke robte / effterdi at hun vaar i Staden / oc Manden fordi / at hand skende sin Nestis hustru / Oc du skalt tage det onde fra dig.

Men finder nogen en troloffuit Pige paa marcken / och tager hende met vold oc ligger hoss hende / Da skal Manden allene dø / som laa hoss hende / men Pigen skalt du inted gøre / thi hun giorde icke nogen synd / som er død verd. Men lige som nogen opsette sig mod sin Neste / oc sloge hannem ihiel / Saa er oc dette / Thi hand fant hende paa marcken / oc den troloffuede Pige robte / oc der vaar ingen som hende halp.

Naar nogen finder en Jomfru / som icke er troloffuit / och voldtager hende oc ligger hoss hende / oc bliffuer befunden der met / Da skal den som laa hoss hende giffue hendis Fader halff trediesinds tiue seckel sølff / och haffue hende siden til Hustru / Thi / at hand krenckede hende / Hand maa icke forlade hende i alle sine dage. Jngen skal tage sin faders Hustru / oc icke obenbare sin faders skiul.

179 | XXIII.

DEr skal ingen Brøden eller Gilding komme ind i HERRENS Menighed. Der skal oc ingen Hore barn komme ind i HERRENS Me= nighed / oc i den tiende Led / men hand skal plat inted komme i HERRENS Menighed.

Amoriter oc Moabiter skulle icke komme ind i HERRENS Menighed / oc i den tiende Led / men de skulle aldrig komme der ind. Fordi / at de vilde icke møde eder met Brød oc Vand paa veyen / der i fore aff Egypten / Oc der til met leyde de Balaam Beors søn / aff Pethor i Mesopotamia / mod eder / at hand skulde forbande dig. Men HERREN din Gud vilde icke høre Balaam / oc vende dig forbandelsen om til velsignelse / Thi / at HERREN din Gud haffde dig kær. Du skalt icke ønske dem lycke eller noget gaat / i alle dine dage euindelige.

Du skalt icke haffue Verstyggelighed til Edomiterne / Thi de ere dine brødre. Du skalt icke heller haffue Verstyggelighed til Egypterne / Thi du haffuer veret Vdlendig i deris Land. De Børn som de affle i den tredie Led / skulle komme i HERRENS Menighed.

Naar du gaar vdaff Leyren / mod dine Fiende / Da tag dig vare for alt ont.

Er der nogen iblant eder / som icke er ren / for det som hannem kunde hende om natten / hand skal gaa hen vden faar leyren / oc icke komme ind igen / Før om afftenen / naar hand haffuer toed sig i vand / Oc naar Solen er nedgongen / da skal hand gaa i Leyren igen.

Du skalt haffue en Sted vden faar Leyren / som du kant gaa til oc haffue dit behoff paa. Oc du skalt haffue en liden Skul/ oc naar du vilt sette dig der vde / da skalt du graffue der met / oc naar du haffuer giort dit behoff / da skalt du skrabe paa det / som er gaaed fra dig. Thi at HERREN din Gud gaar iblant dine Leyre / at frelse dig / oc giffue dine Fiender faar dig / Derfaare skal din Leyre vere hellig / at der skal inted skammeligt synes iblant dig / at hand skal icke vende sig fra dig.

Du skalt icke antuorde din Suend i sin Herris hender / som flyde fra hannem til dig. Hand skal bliffue hoss dig paa den Sted / som hand vdueler sig til gode i en aff dine Porte / Oc du skalt icke fare ilde met hannem.

Der skal ingen Skøge vere iblant Jsraels døtter / Oc ingen Skørleffnere blant Jsraels sønner.

Du skalt icke indføre nogen Skøgeløn / eller Hunde verd i HERRENS din Gudz huss / i noget Løffte / Thi de ere HERREN din Gud baade en Verstyggelighed.

Du skalt icke tage aager aff din Broder / huercken for pendinge eller for mad / eller for nogen ting aff alt det som mand kand aagre paa. aff en Fremmed maat du tage aager / men aff din broder icke / At HERREN din Gud skal velsigne dig / i alt det som du tager dig faare / i det Land / som du skalt komme ind at indtage.

Naar du loffuer HERREN din Gud noget Løffte / da skalt du icke fortøffue at holde det / Thi HERREN din Gud vil det vdkreffue aff dig / oc det bliffuer dig til synd. Men loffuer du inted da est du vden synd / Men det som er vdgonget aff dine læbe / det skalt du holde / oc gøre lige saa / som du haffuer loffuit HERREN din Gud met din mund aff din egen fri vilie.

Naar du gaar i din Nestis Vingaard / Da maat du æde saa mange Vindruer som dig løster / ind til du est mæt / Men du skalt inted legge i dit kar.

Naar du gaar i din Nestis Sæd / da maat du plocke Ax aff met din haand / Men du skalt inted skære der aff met segelen.

XXIIII.

OM nogen tager en Quinde oc ecter hende / oc hun finder icke siden naade faar hans øyen / for nogen wskickelighed skyld / Da skal hand scriffue it Skilsmøsbreff / oc faa hende i sin haand / oc lade hende fare aff sit huss. Naar hun er saa vdgongen aff hendis huss / oc gaar bort / oc bliffuer en anden mandz hustru / oc den samme anden Mand faar oc had til hende / oc scriffuer it Skilsmøsbreff / oc faar hende i sin haand / oc lader hende gaa aff sit huss / Eller oc om den samme anden Mand døer / som tog sig hende til hustru / Da kand icke hendis første Mand / som loed hende fare fra sig / tage hende igen til sin hustru / thi hun er bleffuen wren / oc 180 | det er en Verstyggelighed faar HERREN / At du skalt ey gøre det Land syndigt / som HERREN din Gud giffuer dig til Arff.

Naar nogen haffuer nylige tagit sig en Hustru / hand skal icke drage vdi Stridzhær / och mand skal ingen tynge legge paa hannem. Men hand skal vere fri i sit huss it aar omkring / Oc gøre sig glad met sin Hustru som hand haffuer taget.

Du skalt icke tage den vnderste oc den øffuerste Møllesten til Pant / Thi hand haffuer sæt dig Siælen til pant.

Om nogen findes / som stieler en Siæl fra sine Brødre aff Jsraels børn / oc setter hende vd eller seler hende / Da skal samme Tyff dø / at du bort tager det onde fra dig.

Tag dig vare faar Spedalsk plaffue / at du holder oc gør flitelige / alt det som Presterne / Leuiterne lære dig / Det skulle i holde / oc gøre / som de biude eder. Betenck huad HERREN din Gud giorde met Maria paa veyen / der i droge aff Egypten.

Naar din Neste er dig noget skyldig / da skalt du icke gaa ind i hans huss / oc Pante hannem / Men du skalt staa vden faare / oc den som du haffuer borget noget / skal bære sit pant vd til dig. Men er hand Fattig / da skalt du icke legge dig at soffue met hans pant / Men du skalt faa hannem sit pant igen / naar Solen gaar ned / at hand kand soffue i sine Klæder / oc velsigne dig / Oc det skal regnis dig til retferdighed faar HERREN din Gud.

Du skalt icke holde hans Løn hoss dig som er Nødtørfftig oc Fattig / vere sig aff dine Brødre eller aff de Vdlendinge / som ere i Landet hoss dig inden dine Porte. Men du skalt giffue hannem sin Løn om dagen / før end Solen gaar ned / Thi hand er fattig / oc skal der met opholde sin Siæl / At hand icke skal robe til HERREN emod dig / oc det skal regnis dig til synd.

Fedrene skulle icke dø for Børnene / oc ey Børnene for Fedrene / men huer skal dø for sin synd. Du skalt icke bøye retten faar den fremmede oc Faderløse / Oc ey heller tage nogen Enckis Klæder til pant / Thi du skalt komme ihu / at du vaast selff en Træl i Egypten / och HERREN din Gud frelste dig der fra / Thi biuder ieg dig / at du skalt saa gøre.

Naar du haffuer høstet paa din Ager / oc glemt en Kerff paa ageren / Da skalt du icke vende dig om oc hente hannem / Men hand skal høre de Fremmede / oc Faderløse / oc Encker til / At HERREN din Gud skal velsigne dig / i alle dine henders gerninger. Naar du haffuer røster dit Olie træ / da skalt du icke røste det igen / Men de Fremmede / Faderløse / oc Encker skulle det haffue. Naar du haffuer plocket din Vingaard / da skalt du icke plocke hannem igen / Det skal høre de Fremmede / Faderløse oc Encker til. Oc kom ihu / at du vaast en Træl i Egypti land / Thi biuder ieg dig / at du gør det.

XXV.

NAar der er trette mellem nogle Mend / Da skal mand lede dem til Dommen oc dømme emellem dem / oc lade den Retferdige skee ret / oc fordømme den Wgudelige. Oc om den Wgudelige haffuer fortient hug / Da skal Dommeren biude hannem falde ned / oc lade hannem sla faar sig / effter som hans mis gerning er megen til. Naar mand haffuer giffuet hannem fyretiue Slag / da skal mand icke sla hannem mere / at hand skal icke bliffue formeget slagen / om mand giffuer hannem flere slag och din Broder seer da ynckelige vd faar dine øyen.

Du skalt icke binde Munden til / paa den Oxe som tersker.

Huor som Brødre bo hoss huer andre / oc en aff dem døer vden Børn / Da skal den dødis Hustru icke tage nogen fremmed Mand vduortis / men hendis Suoger skal gaa ind til hende oc tage hende til hustru oc ecte hende / Oc den første Søn som hun føder / skal hand stadfeste effter sin døde Broders naffn / at hans naffn skal icke vdslættis aff Jsrael.

Men vil samme Mand / icke tage sin Broders hustru / Da skal hun / hans Broders Hustru / gaa op til porten faar de Eldste / oc sige. Min Suoger veyrer sig at opuecke sin Broder it naffn i Jsrael / oc vil icke ecte mig. Saa skulle de Eldste aff Staden kalde hannem frem oc tale met hannem / Naar hand da staar oc siger / Jeg vil icke tage hende / Da skal hans Suogerske træde til hannem faar de Eldste / oc drage hannem en Sko aff hans føder oc spøtte paa hannem / oc skal suare / oc sige / Saa skal mand gøre ved huer mand / som icke vil opbygge sin Broders huss. Oc hans naffn i Jsrael skal kaldis / den Barfodedis huss.

Naar tho Mend trættis tilsammen / oc den ene mandz Hustru løber da til / och vil redde sin Mand aff hans haand som hannem slar / Oc recker hun da sin haand vd / oc tager hannem 181 | om hans Blysel / Da skalt du hugge hendis haand aff / och dit øye skal icke spare hende.

Du skalt icke haffue tho honde Vecter i din sæck / en stor oc en liden. Du skalt icke heller haffue tho Skepper i dit huss / en stor oc en liden. Du skalt haffue en fuld kommen oc ræt Vect / oc en fuldkommen oc ræt Skeppe / Paa det at du maat lenge leffue i det Land / som HERREN din Gud skal giffue dig. Thi at huo som saadant icke gør / hand er en verstyggelighed faar HERREN din Gud / som alle de der ilde gøre.

Kom i hu / huad Amalekiterne giorde dig paa veyen / der i droge aff Egypten / Huorledis de forfulde dig paa veyen / oc sloge dem som ginge bag / alle de Skrøbelige som droge bag effter dig / der du vaast træt oc vansmectig / oc icke frøctede Gud. Naar HERREN din Gud faar giffuet dig rolighed for alle dine Fiende trint omkring dig i Landet / som HERREN din Gud giffuer dig at indtage til Arff / Da skalt du plat ødelegge Amalekiternis ihukommelse vnder Himmelen. Forglem det icke.

XXVI.

NAar du kommer ind i det Land som HERREN din Gud skal giffue dig til Arff / oc indtager det / oc boer der vdi / Da skalt du tage allehonde første Fruct i Landet / som kommer aff iorden / som HERREN din Gud giffuer dig / oc lægge det i en Kurff / oc gaa hen til den Sted / som HERREN din Gud skal vduele / at hans Naffn skal bo der. Oc du skalt komme til Presten / som er paa den tid / oc sige til hannem / Jeg bekender i dag faar HERREN din Gud / at ieg er kommen i det Land / som HERREN soer vore Forfedre at giffue oss.

Oc Presten skal tage Kurffuen aff din Haand / oc sette den ned faar HERRENS din Gudz Altere. Da skalt du suare / oc sige faar HERREN din Gud / De Syrer vilde lagt min Fader øde / Saa drog hand ned til Egypten / oc vaar der en Vdlending met it føie Folck / oc hand bleff der til it stort / sterckt oc mangfoldigt Folck. Men Egypterne fore ilde met oss oc tuingde oss / oc lagde en haard Trældom paa oss.

Da robte wi til HERREN vore fedris Gud / oc HERREN hørde vort rob / oc saa vor elendighed / angist oc nød / oc førde oss aff Egypten / met en veldig Haand oc vdract Arm / oc met stor forferdelse / ved Tegen oc vnderlige Gerninger / och førde oss hid til denne Sted / oc haffuer giffuit oss dette Land / som flyder milk oc hunig vdi. Nu bær ieg hid det første aff Landzens Fruct / som du HERRE haffuer giffuit mig. Oc du skalt lade det bliffue faar HERREN din Gud / oc der til bede HERREN din Gud / oc gøre dig glad offuer alt det Gode / som HERREN din Gud haffuer giffuit dig / oc dit huss / du oc Leuiten / oc den Fremmede som er hoss dig.

Naar du haffuer samlet al Tienden tilsammen aff al din indkomme i det tredie aar / det er it Tiende aar / Da skalt du giffue Leuiten / den Fremmede / den Fader løse / oc Encker / at de æde inden dine Porte oc bliffue mætte. Saa skalt du sige faar HERREN din Gud / Jeg haffuer baaret aff mit Huss / det som er hellig giort / oc giffuit Leuiten / Vdlendinge / Faderløse och Encker / effter alle dine Bud / som du haffuer budet mig / Jeg haffuer icke offuertredet eller forglemt dine Bud. Jeg haffuer inted ædet der aff i min sorg / oc inted taget der aff i min wrenighed / Jeg haffuer inted giffuit til den Døde der aff / Jeg haffuer veret HERRENS min Gudz røst lydig / oc giort alting / som du haffuer budet mig. See her ned aff din hellige Bolig aff Himmelen / oc velsigne Jsrael dit Folck / oc det Land / som du haffuer giffuit oss / som du haffuer soret vore Forfedre / it Land som milk oc hunig flyder vdi.

HERREN din Gud biuder dig i dag / at du skalt gøre effter alle disse Bud oc Ræt / at du beuarer dem / oc gør der effter aff gantske hierte / oc aff al din gantske siel. Du haffuer talet i dag faar HERREN / at hand skal vere din Gud / at du vilt vandre i alle hans veye / oc holde hans Low / Bud oc Ræt / oc lyde hans røst. Oc HERREN haffuer tilsagt dig i dag / at du skalt vere hans eget Folck / som hand haffuer sagt dig / At du skalt holde alle hans Bud / oc hand skal ophøye dig / oc du skalt rosis / prisis oc æris offuer alle Folck / som hand haffuer giort. At du skalt vere HERREN din Gud it helligt Folck / som hand haffuer sagt.

XXVII.

MOse oc de Eldste aff Jsrael bøde folcket / oc sagde / Holder alle de Bud / som ieg biuder eder i dag. Oc paa den tid naar i gaa offuer Jordan i det Land som HERREN din Gud skal giffue dig / Da skalt du opreyse store Stene / oc kalke dem met Kalk / oc scriffue paa dem alle denne Lowis ord naar du kommer hen offuer / At du skalt komme i Landet / som HERREN din Gud skal giffue dig / it Land / der milk oc hunig flyder vdi / Som HERREN dine forfedris Gud haffuer sagt dig.

Naar i gaa nu offuer Jordan / Da skulle i opreyse samme Stene paa Ebal bierg / (som ieg biuder eder i dag) Oc kalcke dem met kalck / oc bygge der HERREN din Gud it Altere aff stene / som inted Jern er kommet paa / Du skalt bygge samme HERRENS din Gudz Altere aff hele Stene / oc offre HERREN din Gud Brendoffer der paa. Du skalt oc offre Tackoffer / oc æde der oc gøre dig glad faar HERREN din Gud. Oc du skalt scriffue alle ordene aff denne Low klarlige oc forstandelige paa samme Stene.

Oc Mose oc Presterne Leuiterne talede met al Jsrael / oc sagde / Acte oc hør til Jsrael / du est i dag bleffuen HERRENS din Gudz Folck / At du skalt lyde HERRENS din Gudz røst / oc gøre effter hans Bud oc Ræt / som ieg biuder dig i dag.

Oc Mose bød Folcket samme dag / oc sagde. Disse skulle staa paa Grisim bierg oc velsigne Folcket / naar i ere komne offuer Jordan / Simeon / Leui / Juda / Jsaschar / Joseph / oc Ben Jamin. Oc disse skulle staa paa Ebal bierg at forbande / Ruben / Gad / Asser / Sebulon / Dan oc Nephthali. Oc Leuiterne skulle begynde / oc sige til huer mand aff Jsrael met høy røst.

Forbandet vere den / som gør en Affgud eller it støbt Billede / som er en Verstyggelighed faar HERREN / oc en Kaanstermandz henders gerning / oc setter det i skiul / Och alt folcket skal suare oc sige / Amen.

Forbandet vere den / som bander sin Fader eller Moder / Oc alt folcket skal sige / Amen.

Forbandet vere den / som flytter sin Nestis marckeskel / Oc alt folcket skal sige / Amen.

Forbandet vere den / som kommer den Blinde til at fare vild paa veyen / Och alt folcket skal sige / Amen.

Forbandet vere den / som bøyer Retten faar Vdlendige / Faderløse / oc Encker / Oc alt folcket skal sige / Amen.

Forbandet vere den / som ligger hoss sin Faders hustru / at obenbare sin Faders skiul / Oc alt folcket skal sige / Amen.

Forbandet vere den / som ligger hoss noget Queg / Oc alt folcket skal sige Amen.

Forbandet vere den / som ligger hoss sin Søster / som er hans faders eller hans moders daatter / Oc alt folcket skal sige / Amen.

Forbandet vere den / som ligger hoss sin Hustruis moder / Oc alt folcket skal sige / Amen.

Forbandet vere den / som slar sin Neste i løndom / Oc alt folcket skal sige / Amen.

Forbandet vere den / som tager Gaffuer / at sla den wskyldigis blodz Siel / Oc alt folcket skal sige / Amen.

Forbandet vere den / som icke fuldkommer alle Ordene i denne Low / at gøre der effter / Oc alt folcket skal sige / Amen.

XXVIII.

OC om du est HERRENS din Gudz røst lydig / at du holder oc gør alle hans Bud / som ieg biuder dig i dag / Da skal HERREN din Gud gøre dig til det alderhøyeste offuer alle Folck paa Jorden. Oc alle disse Velsignelser skulle komme offuer dig / oc tage paa dig / Fordi at du haffuer veret HERRENS din Gudz røst lydig. Velsignet skalt du vere i Staden / velsignet paa Ageren. Velsignet skal din Liffuis Fruct vere / dit Landis fruct / oc dit Quegis fruct / oc dit fæes fruct / oc dine faars fruct. Velsignet skal din Kurff vere oc din leffning. Velsignet skalt du vere / i din indgong / oc velsignet skalt du vere / i din vdgong.

Oc HERREN skal sla dine Fiende ned faar dig / som sette dem op mod dig / At en vey skulle de komme mod dig / oc at siu veye skulle de fly for dig. HERREN skal biude Velsignelse / at hand skal vere hoss dig i din Kællere oc i alt det som du tager dig faare / och hand skal velsigne dig / i det Land som HERREN din Gud haffuer giffuit dig.

HERREN skal opreyse dig sig til it helligt Folck / som hand haffuer soret dig / fordi at du holder HERRENS din Gudz Bud / oc vandrer i hans veye. At alle Folck paa 183 | Jor den skulle see / at du est kaldet effter HERRENS Naffn / oc de skulle frøcte sig for dig. Oc HERREN skal giffue dig offuerflødige nock Godz / baade i din Liffuis Fruct / oc i dit Quegis fruct / oc i din Jordis fruct / paa det Land / som HERREN din Gud soer dine Forfedre at giffue dig.

Oc HERREN skal oplade sit gode Liggende fæ / Himmelen / at giffue dit Land Regn i sin tid / oc velsigne alle dine henders gerninger. Oc du skalt lene mange Folck / Oc du skalt aff ingen laane. Oc HERREN skal gøre dig til Hoffuedet / oc icke til Halen / oc du skalt altid vere offuen / oc icke ligge vnder / Fordi / at du est HERRENS din Guds Bud lydig / som ieg biuder dig i dag at holde oc gøre dem. Oc at du icke viger / fra nogle disse ord som ieg biuder dig i dag / huercken til den høyre eller til den venstre side / at du icke vandrer effter fremmede Guder at tiene dem.

Men om du icke lyder HERRENS din Gudz røst / at holde oc gøre effter hans Bud oc Ræt / som ieg biuder dig i dag / Da skulle alle disse Forbandelser komme offuer dig oc falde paa dig. Forbandet skalt du vere i Staden / forbandet paa Ageren. Forbandet skal din Kurff vere oc huad der leffnis. Forbandet skal din Liffuis Fruct vere / din Jordis fruct / dit fæis fruct / oc dine faars fruct. Forbandet skalt du vere / naar du gaar ind / forbandet / naar du gaar vd.

HERREN skal sende dig vermod / wraad oc wlycke / i alt det du tager faar hender / at gøre / Jndtil du bliffuer ødelagdt / oc snarlige forderffuet / for dine onde gerningers skyld / at du forlodst mig. HERREN skal lade Pestelentze komme paa dig / indtil at hand ødelegger dig / i Landet som du drager til at indtage. HERREN skal sla dig met Heffuelse / Kaaldesiuge / Hede / Brynde / Tørcke / forgifftig Luct / oc Gulsot / oc hand skal forfølge dig / indtil at hand forderffuer dig.

Din Himmel som er offuer dit hoffuit / skal bliffue som kaaber / oc Jorden vnder dig som iern. HERREN skal giffue dit Land / støff oc aske for Regn aff Himmelen paa dig / indtil du bliffuer ødelagt. HERREN skal sla dig faar dine Fiende / At en vey skalt du drage vd mod dem / oc at siu veye skalt du fly faar dem / och du skalt bortspredis til alle Riger paa Jorden. Dit Legeme skal bliffue alle Fule vnder Himmelen / oc alle Diur paa Jorden / til føde / oc der skal ingen vere som dem skal foriage.

HERREN skal sla dig met Egyptiske Bulde / met Artzbulde / met Skab oc Klaade / at du skalt icke kunde lægis. HERREN skal sla dig met Galenskaff / Blindhed oc met hiertens Wsindighed / oc du skalt træffue om Middagen / som en Blind træffuer i mørcke / oc du skalt ingen lycke haffue paa dine veye.

Du skalt lide vold oc wret alle dine liffs dage / oc ingen skal hielpe dig. Du skalt troloffue en Hustru / Oc en anden skal soffue hoss hende. Du skalt bygge it Huss / Men du skalt icke bo der vdi. Du skalt plante en Vingaard / Men du skalt icke gøre hannem almindelig. Din oxe skal slactis faar dine øyen / Oc du skalt inted æde der aff. Din Asen skal tagis fra dig faar dit ansict met vold / Oc skal icke giffuis dig igen. Dine faar skulle giffuis dine Fiender / Oc ingen skal hielpe dig.

Dine Sønner oc Døtter skulle giffuis fremmede Folck / oc dine øyen skulle see der paa oc falne offuer dem daglige / Oc der skal ingen styrcke vere i dine hender. Dit Landis Fruct / oc alt dit Arbeyde skal det Folck æde / som du icke kender / oc du skalt lide wret / oc bliffue vndertryct alle dine dage. Oc du skalt bliffue galen for det som dine øyen skulle see.

HERREN skal sla dig met onde Bulde paa knæene oc paa læggene / Saa at du skalt icke kunde lægis / fra dit fodeblad / oc til din hoffuit taap.

HERREN skal driffue dig oc din Konge som du haffuer sæt offuer dig / bort til det Folck / som huercken du eller dine Fedre kende / oc der skalt du tiene fremmede Guder / stocke oc stene. Oc der skalt du bliffue Forfærdelig / oc til it Ordspraack oc Spaat iblant alle Folck / som HERREN driffuer dig til.

Du skalt føre megen Sæd vd paa marcken / men du skalt lidet samle ind igen / Thi Greshopper skulle opæde det. Du skalt plante Vingaarde oc arbeyde dem / Men du skalt icke dricke eller sancke Vin der aff / Thi Orme skulle fortære det. Du skalt haffue Olietræ inden alle dine Landemercke / Men du skalt icke smøre dig met Olien / thi at dine Olietræ skulle oprøckis. Du skalt affle Sønner oc Døtter / men icke beholde dem / Thi at de skulle bort føris fangne. Alle dine Træ / oc Landzens Fruct skulle onde Orme æde.

Vdlendingen som er hoss dig / skal opstige offuer dig oc bliffue yppermere end du / Men du skalt stige ned / oc altid vndertryckis. Hand skal lene dig / Oc du skalt icke lene hannen / Hand skal bliffue Hoffuedet / Oc du skalt bliffue Halen

Saa skulle alle disse Forbandelser komme offuer dig oc forfølge dig oc ramme dig / indtil 184 | at du bliffuer ødelagt / Fordi / at du lydde icke HERRENS din Gudz røst / at holde hans Bud oc Ræt / som hand haffuer budet dig. Der faare skulle de vere til Tegen oc Vnderlig Ting paa dig / oc paa din Sæd euindelige / Fordi at du icke tiente HERREN din Gud met dit hiertis glede / oc løst / den tid du haffde aldelis nock. Oc du skalt tiene dine Fiende / som HERREN skal skicke til dig / met hunger oc tørst / oc met nøgenhed oc allehonde armod / Oc hand skal legge it Jernaag paa din Hals / indtil hand legger dig øde.

HERREN skal føre it Folck offuer dig / long veyes fra Verdens ende / som en Ørn fluer / hues tungemaal du icke forstaar / it grumt Folck / som icke anseer de Gamlis person / oc ey sparer de Vnge. Oc det skal fortære dit Fæes fruct / oc dit Landis fruct / indtil du bliffuer ødelagt / oc det skal inted leffne dig igen huercken Korn eller most / eller olie / oc ey heller fæis eller faaris Fruct / indtil det forderffuer dig. Och skal gøre dig angist inden alle dine Porte / indtil det nedkaster dine høye och faste Mure / som du forlader dig paa / i alt dit Land / Och du skalt faa angist inden alle dine Porte / i dit gantske Land / som HERREN din Gud haffuer giffuit dig.

Du skalt æde din Liffuis Fruct / kødet aff dine Sønner och Døtter / som HERREN din Gud haffuer giffuit dig / i angist oc nød / som dine Fiender skulle tuinge dig met. Saa at en Mand som før vaar meget kleinlig hoss dig oc leffuede kræselige / skal icke ville vnde sin Bro der / oc sin Hustru i hans arm / oc sin Søn som hand haffuer igen aff sine Sønner / at giffue nogen aff dem aff hans Sønners kød / at æde aff / Thi hannem er inted mere leffnet igen / aff alt sit godz / i den angist oc nød / som din fiende skal tuinge dig met inden alle dine Porte.

Den Quinde som før haffuer veret saa kleinlig / oc leffuet saa kræselige hoss eder / at hun haffuer icke forsøgt at sette sin Fod paa iorden for kleinlighed oc velløst / Hun skal icke vnde sin Mand i hendis arm / oc sin søn oc sin Daatter / den Effterbyrd som er vdgongen aff hendis eget Liff / oc ey heller barnet / som hun fødde / Thi hun skal lønlige æde dem / for allehonde brøst i den angist och nød / som dine Fiender skulle tuinge dig met inden dine Porte.

Vden du holder oc gør effter alle de Ord i denne Low / som ere screffne i denne Bog / at du frøcter dette herlige oc forfærdelige Naffn / HERREN din Gud / Da skal HERREN vnderlige skicke sig mod dig / met plaffuer paa dig oc din Sæd / met store oc longuarendis Plaffuer / met onde oc longuarendis Siugdomme. Oc hand skal vende al den Egyptiske Siugdom til dig / som du frøcter faare / oc den skal henge ved dig. Oc der til met alle Siugdomme oc alle Plaffuer / som icke ere screffne i denne Lowbog / skal HERREN lade komme paa dig / indtil du ødeleggis. At der skal icke bliffue meget Folck igen aff eder / i den sted som i vaare før / saa mange som Stiernerne paa Himmelen / Fordi at du icke lydde HERRENS din Gudz røst.

Oc lige som HERREN gledde sig tilforne offuer eder / at gøre vel mod eder oc formere eder / Saa skal hand oc glede sig offuer eder / at hand kand forderffue oc ødelegge eder / Oc i skulle fordriffuis aff Landet / som du drager nu til at indtage. HERREN skal bortspre dig iblant alle Folck / fra den ene ende i Verden / til den anden / Oc der skalt du tiene fremmede Guder / som huercken du eller dine Fedre / kender / stocke oc stene.

Och du skalt ingen bliffuendis sted haffue iblant samme folck / och dine Føder skulle ingen huile haffue. Thi HERREN skal giffue dig der sammesteds it beffuendis Hierte / oc vanskende Øyen / oc en vansmectig Siel / at dit Liff skal henge faar dig. Du skalt frøcte baade Nat oc Dag / oc du skalt icke vere viss paa dit Liff. Du skalt sige om morgenen / Ah / maatte ieg leffue til afften / Om afftenen skalt du sige / Ah / maatte ieg leffue til i morgen / faar din Hiertens frøct / som skal forferde dig / oc for det som du skalt see met dine Øyen.

Oc HERREN skal føre dig ind i Egypten igen met Skib / at den vey / som ieg sagde dig aff / Du skalt icke mere see den. Der skulle i selis til eders Fiendis Tienste Suenne oc Tienste Quinder / oc der skal ingen vere som vil købe eder.

XXIX.

DJsse ere den Pactis ord / som HERREN befol Mose / at gøre met Jsraels børn i Moabiternis land / anden gong / effter hand giorde den samme met dem i Horeb. Oc Mose kallede al Jsrael sammen / oc sagde til dem / J haffue seet alt det som HERREN giorde i Egypten faar eders øyen / Baade ved Pharao oc alle hans Tienere / oc ved hans gantske Land / De store fristelser / som dine øyen haffue seet / at der skede store Tegen oc Vnderlige Ting. Oc HERREN haffuer icke end nu til denne dag giffuit eder it forstandigt hierte / eller Øyen at see met eller Øern at høre met.

185 | Fyretiue aar haffuer hand ladet eder vandre i Ørcken / eders Klæder bleffue icke gamle paa eder / oc dine Sko bleffue icke sledne paa dine føder. J haffue icke ædet Brød / oc ey heller drucket Vin eller nogen sterck Drick / At du skulde vide / at ieg er HERREN eders Gud.

Oc der i komme til denne Sted / da drog Sihon kongen aff Hesbon / oc Og on gen aff Basan / vd mod oss at stride mod oss. Da sloge wi dem / oc toge deris Land ind / oc gaffue Rubeniterne oc Gadditerne / oc den halffue Manasses slect det til Arff. Saa holder nu denne Pactis ord oc gører der effter / At i kunde handle vislige i alt det i gøre.

J staa i dag allesammen faar HERREN eders Gud / de Øffuerste faar eders slecter / eders Eldste / eders Embetzmend / huer mand i Jsrael / eders Børn / eders Hustruer / dine Fremmede som ere i dine Leyre / baade dine Vedehuggere oc dine Vanddragere / At du skalt vandre i HERRENS din Gudz Pact / oc i den Eed / som HERREN din Gud gør met dig i dag. At hand maa opreyse dig i dag sig til it Folck / oc hand skal vere din Gud / Som hand haffuer dig tilsagt / oc som hand haffuer soret dine forfedre Abraham / Jsaac oc Jacob.

Thi ieg gør icke denne Pact oc denne Eed aleniste met eder / Men baade met eder / som her i dag tilstede ere / oc staa met oss faar HERREN vor Gud / och met dem som her i dag icke ere met oss. Thi at i vide / huorledis wi bode i Egypti land / oc droge mit igennem Hedenskabet / som i droge igennem / oc saae deris Verstyggelighed oc deris Affguder / stock oc sten / sølff oc guld / som vaare hoss dem.

At der er icke maa vel skee / nogen Mand / eller Quinde / eller Tiuende / eller nogen Slect iblant eder / hues hierte haffuer vend sig i dag fra HERREN vor Gud / at gaa bort oc tiene disse Folckis Guder / oc bliffuer maa vel skee en rod iblant eder / som bær galde och malurt. Oc end dog at hand hører denne Forbandelsis ord / da velsigner hand sig alligeuel i sit hierte / oc siger / Det gaar mig vel / men ieg vandrer / som mit hierte tyckis / Paa det at de Druckne skulle fare der hen met de Tørste.

Da vil HERREN icke vere miskundelig offuer dem / Men HERRENS store vrede oc heffn skal ryge offuer den Mand / saa at alle disse Forbandelser som her staa screffne i denne Bog skulle falde paa hannem. Oc HERREN skal affslette hans naffn vnder Himmelen / oc skal skilie hannem bort fra alle Jsraels slecter / til alt ont / effter alle denne Pactis Forbandelsis ord / som screffne staa i denne Lowbog.

Saa skulle eders Børns Effterkommere / da sige som opkomme effter eder / oc Vdlendinge / som komme longueys / naar de see de Plaffuer som gaa offuer dette Land / oc de Siugdomme som HERREN slaar dem met / At hand brender Landet met suogel oc salt / at det kand icke saaes / oc ey heller opuoxe / ey heller vrter oprinde der vdi / Men de ere lige omstyrte som Sodoma oc Gomorra / Adama oc Zeboim / huilke HERREN omkaste i sin vrede oc hastighed / Da skulle alle Folck sige / Huor faare haffuer HERREN saa giort mod dette Land? Huad er dette faar saa stor en hastig vrede?

Da skal mand sige / Fordi / At de haffue forladet HERRENS deris fedris Gudz Pact / som hand giorde met dem / der hand førde dem aff Egypti land / Oc de ginge bort oc tiente fremmede Guder / oc bade til dem / saadanne Guder som de kende inted til / oc de haffde inted giffuit dem. Der faare haffuer HERRENS vrede forhastet sig paa dette Land at hand haffuer ladet alle de Forbandelser komme offuer dem / som screffne staa i denne Bog / Oc HERREN haffuer vdstøt dem aff deris Land / i stoer vrede / grumhed oc fortørnelse / oc bort kast dem i fremmede Land / som det staar paa denne dag.

HERRENS vor Gudz Løndomme ere oss och vore Børn obenbarede euindelige / at wi skulle gøre alle denne Lowis ord.

XXX.

NAar alt dette kommer nu offuer dig / enten den Velsignelse / eller den forbandelse / som ieg haffuer dig faarelagt / oc du gaar indtil dit eget hierte / huor du est iblant Hedningene / der som HERREN din Gud haffuer bort støt dig / Oc du vender dig om igen til HERREN din Gud / at du lyder hans røst / du oc dine Børn aff gantske Hierte / oc aff gantske Siel / i alt det som ieg biuder dig i dag / Da skal HERREN din Gud omuende dit Fengsel / oc miskunde sig offuer dig / oc forsamle dig igen fra alt det Folck / som HERREN din Gud haffde bort spred dig iblant.

Om du bleffue end førstøt indtil Himmelens ende / Da skal dog HERREN din Gud samle dig / oc føre dig der fra. Oc skal føre dig i det Land / som dine Fedre haffue besidet / at du 186 | skalt det indtage / oc hand skal gøre vel mod dig / oc formere dig mere end dine Fedre. Och HERREN din Gud skal omskære dit Hierte / och din Sædis hierte / At du skalt elske HERREN din Gud aff gantske Hierte / och aff gantske Siel / at du maat leffue. Oc HERREN din Gud skal legge alle disse forbandelser paa dine Fiender / oc paa dem som dig hade oc forfølge.

Men du skalt omuende dig oc lyde HERRENS røst / at du gør alle hans Bud / som ieg biuder dig i dag / Oc HERREN din Gud skal giffue dig lycke i alle dine henders gerninger / Paa dit Liffuis Fruct / paa dit Quegis fruct / paa din Jordis fruct / at det skal gaa dig vel. Thi HERREN skal vende sig / at glede sig offuer dig / dig til gode / lige som hand gledde sig offuer dine Forfedre / Fordi / at du lyder HERRENS din Gudz røst / at holde hans Bud oc Ræt / som staa screffne i denne Lowbog / Om du vender dig til HERREN din Gud / aff gantste Hierte / oc aff gantske Siel.

Thi dette Bud som ieg biuder dig i dag / det er dig icke skiult / eller forlongt borte / ey heller i Himmelen / At du maatte sige / Huo vil fare oss op i Himmelen / och hente oss det / at wi kunde høre det oc gøre der effter? Det er icke heller paa hin side Haffuit / At du tørst sige / Huo vil fare oss offuer Haffuit / oc hente oss det / at wi mue det høre oc gøre? Thi det ord er gantske nær hoss dig / i din Mund / oc i dit Hierte / at du skalt gøre det.

See / Jeg haffuer i dag lagt dig Liffuit oc det Gode faare / Døden oc det Onde / i det som ieg biuder dig i dag / at du skalt elske HERREN din Gud / oc vandre i hans Veye / oc beua re hans Bud / Low oc Ræt / at du skalt leffue / oc formeris / oc HERREN din Gud skal velsigne dig i det Land / som du drager vdi / at indtage.

Men omuender du dit hierte / oc lyder icke dette / men lader dig forføre / at du tilbeder fremmede Guder oc tien dem / Da forkynder ieg eder i dag / At i skulle forfare / och bliffue icke lenge i Landet / som du drager til offuer Jordan / at indtage det.

Jeg tager i dag Himmelen oc Jorden til Vidne offuer eder / Jeg haffuer lagt eder Liffuit oc Døden faare / Velsignelsen oc Forbandelsen / At du maat vduele Liffuit / oc du oc din Sæd maa leffue. At i elske HERREN eders Gud oc lyde hans røst oc bliffue hart hoss hannem / Der paa staar dit Liff oc din longe Alder / at du maat bliffue boendis i Landet / som HERREN soer dine Forfedre / Abraham / Jsaac oc Jacob at giffue dem.

XXXI.

OC Mose gick bort / oc talede disse ord met al Jsrael / oc sagde til dem / Jeg er i dag tiue oc hundrede aar gammil / Jeg kand icke lenger gaa vd oc ind / Der til met sagde HERREN til mig / Du skalt icke gaa offuer denne Jordan. HERREN din Gud skal selff gaa faar dig / Hand skal selff ødelegge dette Folck faar dig / at du maat tage dem ind / Josua skal gaa hen offuer faar dig / som HERREN haffuer sagt. Oc HERREN skal gøre mod dem / som hand giorde mod Sihon / oc Og de Amoriters konger oc deris Land / som hand ødelagde / Naar HERREN giffuer dem nu faar eder / Da skulle i gøre ved dem effter alle de Bud / som ieg haffuer befalet eder.

Verer trøstige oc ved it frit mod / frøcter icke oc gruer inted faar dem / Thi HERREN din Gud skal selff vandre met dig / oc hand skal icke tage sin Haand fra dig eller offuergiffue dig.

Oc Mose kallede Josua / oc sagde til hannem / i den menige Jsraels asyn / Ver trøstig oc ved it frit mod / Thi du skalt føre dette Folck i det Land / som HERREN soer deris Forfedre at giffue dem / oc du skalt vd dele det emellem dem. Oc HERREN som selff gaar faar eder hand skal vere met dig / oc hand skal icke tage sin haand fra dig eller offuergiffue dig / Frøcte icke oc lad dig icke forferde.

Oc Mose screff denne Low / oc fick Presterne / Leui sønner hende / som baare HERRENS Pactis Arck / oc alle de eldste aff Jsrael. Oc bød dem / oc sagde / Ja om siu aar / paa den tid som det Fri Aar gaar ind / paa Løffsalernis Høytid / naar al Jsrael kommer at lade sig see faar HERREN din Gud / paa den Sted / som hand skal vduele / da skalt du lade denne Low vdrobe faar al Jsrael / faar deris øern / faar Folckens forsamling / baade Mend oc Quinder / Børn oc Fremmede som ere inden dine Porte / At de mue høre oc lære / at frøcte HERREN deris Gud / oc holde oc gøre alle de ord i denne Low / Oc at deris børn / som dette icke vide / mue oc høre oc lære / at frøcte HERREN eders Gud / i alle de dage / som i leffue i det Land / som i drage til offuer Jordan at indtage.

187 | Oc HERREN sagde til Mose / See / Din tid er hart hoss / at du skalt dø / Kalde Josua / oc gack i Vidnesbyrdens Tabernakel / at ieg giffuer hannem befalning. Mose gick hen met Josua / oc de ginge ind i Vidnesbyrdens Tabernakel / Oc HERREN obenbarede sig i Tabernakelen / i en Skystøtte / oc den samme Skystøtte stod i Tabernakelens dør.

Oc HERREN sagde til Mose / See / du skalt soffue met dine Fedre / Oc dette Folck skal opstaa / oc driffue hoer met fremmede Guder i det Land / som de komme ind vdi / oc forlade mig / och lade den Pact fare / som ieg haffuer giort met dem. Och min vrede skal da forhaste sig paa den samme tid / oc ieg skal forlade dem / oc skiule mit Ansict faar dem / saa at de skulle bliffue forterede. Oc naar meget wlycke oc angist kommer offuer dem / da skulle de sige / Er icke alt dette onde kommet offuer mig / fordi at min Gud er icke met mig? Oc ieg skal skiule mit Ansict paa samme tid / for alt det onde / som de haffue giort / at de haffue vent dem til fremmede Guder.

Saa scriffuer eder nu denne Sang / oc lærer Jsraels børn den / oc legger hannem i deris mund / at samme Sang maa vere mig it Vidne iblant Jsraels børn / Thi ieg vil føre dem ind i Landet / som ieg foer deris Fedre / som milk oc hunig flyder vdi. Oc naar de æde oc bliffue mætte / oc fede / Da vende de dem til fremmede Guder oc tiene dem / oc bespaatte mig / och lade min Pact fare. Oc naar meget ont och angist kommer paa dem / Da skal denne Sang suare dem til it Vidnesbyrd / Thi hand skal icke forglemmis aff deris Sæds mund. Thi ieg ved deris tancker / som de allerede omgaas met / før end ieg fører dem i landet / som ieg haffuer soret.

Saa screff Mose samme tid denne Sang / och lærde Jsraels børn den. Oc bød Josua Nuns søn / oc sagde / Ver trøstig oc frimodig / Thi du skalt føre Jsraels børn i det Land / som ieg haffuer soret dem / Oc ieg vil vere met dig.

Der Mose haffde nu aldelis vdscreffuit denne Lowens ord i en Bog / da bød hand Leuiterne / som baare HERRENS Vidnesbyrdis Arck / oc sagde / Tager denne Lowbog / oc legger hende ved siden i HERRENS eders Gudz Pactis Arck / at hun skal vere der it Vidnesbyrd mod dig / Thi ieg kender vel din wlydighed oc haardnackenhed. See / i ere end nu men ieg leffuer hoss eder i dag wlydige mod HERREN / Huor meget mere effter min død.

Saa forsamler nu faar mig alle de Eldste aff eders slecter oc eders Embetzmend / at ieg maa tale disse ord faar deris øern / oc tage Himmel oc Jord til Vidnesbyrd mod dem. Thi ieg ved / at effter min død skulle i forderffue det / oc vige aff den vey / som ieg haffuer budet eder / Saa skal da wlycke komme paa eder her effter / fordi ati haffue giort ilde faar HERRENS øyen / at i fortørne hannem met eders henders gerninger. Saa talede Mose denne Sangs ord altsammen vd faar al Jsraels menighedz øern.

XXXII.

HØrer til i Himle / ieg vil tale / oc Jorden skal høre min Mundz Tale.

Min Lærdom skal drøppe lige som Regn / Och min tale skal flyde lige som Dug.

Lige som Regn paa Græss / oc lige som taare paa vrter.

Thi ieg vil prise HERRENS Naffn / Giffuer vor Gud aleniste ære.

Hand er en Klippe / hans gerninger ere wstraffelige / Thi alt det hand gør / det er ræt.

Gud er Trofast oc for vden al ondskaff / hand er Retferdig oc God.

Den fortrødne oc onde Art falder fra hannem / De ere fulde aff ondskaff / oc icke hans Børn.

Tacker du saa HERREN din Gud / du galne oc daarlige Folck? Er hand ey din Fader / oc din HERREN ? Er hand ey aleniste den som dig skabte oc beredde.

Tenck paa den fremfarne tid / ind til nu oc merck huad hand giorde de gamle Fedre / Spør din Fader at / hand skal kundgøre dig det / dine Eldste / de skulle sige dig det.

Der den allerhøyeste bortspridde Folcket / oc atskilde Menniskens børn.

Da sette hand Folckenis landemercke / Effter Jsraels børnis tal.

Thi HERRENS del er hans Folck / oc Jacob er hans Arffuis snor.

Hand fant hannem i ørcken / paa en tør Ødested / der som det hylede.

Hand førde hannem oc gaff hannem Lowen / hand beuarede hannem som sin Øyesten.

Lige som Ørnen fører sine Vnger vd / oc fluer offuer dem.

Hand vdbredde sine vinge / oc tog dem / oc bar dem paa sine vinge.

HERREN ledde hannem alene / Oc der vaare ingen fremmet Gud met hannem.

188 | Hand loed hannem fare høyt op paa Jorden oc fødde hannem met marckens Fruct.

Oc loed hannem sue Hunig aff klippen / Oc Olie aff den haardesten.

Smør aff Køerne / oc milk aff faarene met det fede aff Lammene.

Oc fede Vædre oc Bucke met fede nyre / oc Huede / och skenckte hannem met gaat Vindrue blod.

Men der hand bleff fed oc mæt / da bleff hand kaad. Hand er bleffuen fed tyck oc sterck.

Oc forloed Gud / som hannem skabte / Hand foractede sin Salighedz Klippe.

Oc haffuer opuect hannem til Nidkærhed ved Fremmede / Hand haffuer fortørnet hannem met Verstyggelighed.

De offrede til Marcke diefflene / oc icke til deris Gud / til Affguder som deicke kende / Til de ny / som icke vaare før / som eders Forfedre icke ærede.

Du forlodst met foract den Klippe som dig fødde / Oc forglemde Gud / som dig skabte.

Oc der HERREN det saa / Da bleff hand vred paa sine Sønner oc Døtter.

Oc hand sagde / Jeg vil skiule mit Ansict for dem / ieg vil see huor det skal gaa dem paa det siste / Thi det er en genuordig Art / De ere vantro Børn.

De haffue erret mig met det / som icke er Gud / oc fortørnet mig met deris Affguderi.

Oc ieg vil erre dem met dem / som icke ere it Folck / Met it daarligt Folck vil ieg fortørne dem.

Thi Jlden er optent i min vrede / Oc hand skal brende / til det nederste Helffuede.

Oc hand skal fortære Landet met sin Grøde / oc sette ild paa biergenis Grundual.

Jeg vil sancke al wlycke offuer dem / ieg vil skiude alle mine Pile i dem.

De skulle vansmectis aff hunger / oc fortæres aff Kaaldesiuge / oc Bradød. Jeg vil sende Diurs tender iblant dem / oc Hugormis forgifftelse.

Suerdet skal vduortis forderffue dem / oc induortis Forferdelse / Baade Drengene oc Pigerne / de Diende Børn met de gamle Mend.

Jeg vil sige / Huor ere de? Jeg skal tage deris ihukommelse bort blant Menniskerne.

Forlode ieg det icke for deris Fiendis vrede / at deris Fiender skulde icke hoffmode dem / oc maatte sige / Vor mact er høy / oc HERREN haffuer icke giort det altsammen.

Thi det er it Folck som haffuer icke Raad / Oc de haffue ingen forstand i dem.

O at de vaare vise oc kunde fornemme saadant / At de forstode det / huad dem her effter skal vederfaris.

Huorledis gaar det til / at en skal iage tusinde aff den / Oc tho skulle sla thi tusinde paa fluct?

Er det icke saa / at deris Klippe solde dem? Oc HERREN haffuer offuergiffuet dem.

Thi vor Klippe er icke som deris Klippe / Der om ere vore Fiender selffuer Dommere.

Thi deris Vintræ ere aff Sodome vintræ / oc aff Gomorre ager / Deris Vindruet ere galde / de haffue beske bær.

Deris vin er Drage æder / Oc grumme Øglers galde.

Er dette icke skiult hoss mig? Oc beseglet i mine liggendefæ?

Heffnen hør mig til / Jeg vil betale / Paa sin tid skal deris fod skride / Thi deris wlyckis tid er hart hoss / oc deris tilkommelse haster sig fast.

Thi HERREN skal dømme sit Folck / Oc hand skal miskunde sig offuer sine Tienere.

Thi hand skal see der paa / at deris Mact er borte / Oc at det indelucte oc forladne er borte.

Oc mand skal sige / Huor er deris Guder? Deris Klippe som de forlode dem paa?

Aff huilkis Offer de ode det fede / oc drucke vin aff deris Drickoffer / Lader dem staa op oc hielpe / eder oc beskerme eder.

See i nu / at Jeg er alene / Oc der er ingen Gud vden ieg?

Jeg kand sla ihiel oc giffue liff / Jeg kand saar gøre oc helbrede / Oc der kand ingen redde det aff min Haand.

Thi ieg vil oprecke min Haand i Himmelen / Oc vil sige / Jeg leffuer euindelige.

Naar ieg huesser mit Suerd som en liunild / Oc min Haand begynder at straffe.

Da vil ieg heffne mig igen paa mine Fiender / Oc betale dem / som mig hade.

Jeg skal gøre mine Pile druckne aff blod oc mit Suerd skal æde kød.

For deris blod som Slagne ere oc for fengselet for / Oc Fiendens bare hoffuet.

Gleder eder alle / i som ere hans Folck / Thi hand skal heffne sine Tieneris blod.

Oc hand skal heffne sig paa sine Fiende / Oc vere miskundelig offuer sit Folckis Land.

189 | Oc Mose kom oc talede alle ordene aff denne Sang / faar Folckens øern / hand oc Josua Nuns søn. Der Mose nu haffde vdtalet alt dette til al Jsrael / da sagde hand til dem / Legger alle ord paa eders hierte / som ieg vidner i dag faar eder / oc biuder eders Børn / at de beuare oc gøre alt det her sigis i denne Low. Thi det er icke it forgeffuis ord til eder / men det er eders liff / Oc samme ord skal forlenge eders Liff i det Land / som i drage til offuer Jordan / at indtage.

Den samme dag talede HERREN met Mose / oc sagde / gack op paa Abarim bierg paa Nebo bierg / som ligger i Moabiternis land / tuert offuer fra Jericho / oc besee det land Canaan / huilkit ieg vil giffue Jsraels børn til eyedom. Oc dø paa Bierget / naar du est opkommen / oc samle dig til dit Folck / Lige som Aaron din Broder døde paa det bierg Hor / oc samlede sig til sit Folck / Fordi / at i syndede mod mig iblant Jsraels børn / hoss Kiffue vandet i Kades i den ørcken Zin / at i helligede mig icke blant Jsraels børn. Thi du skalt see Landet / tuert offuer fra dig / som ieg vil giffue Jsraels børn / Men du skalt icke komme der ind.

XXXIII.

DEnne er den Velsignelse / met huilcken Mose Guds mand velsignede Jsraels børn / før hand døde / Oc sagde / HERREN er kommen aff Sinai / oc hand er dem opgangen aff Seir / Hand obenbarede sig aff Paran bierg / och kom met mange tusinde Helgen. Ved hans høyre Haand er en gloende Low til dem. Huor kær haffde hand Folcket / Alle hans Helgene ere i din haand / De skulle sette dem hoss dine føder / oc lære dine ord. Mose bød oss Lowen / Jacobs menighedz Arff. Oc hand regerede som i it Kongeligt Embede / oc holt folckens Øffuerste tilsammen oc Jsraels slecter.

Ruben skal leffue oc icke dø / Oc hans Folck skal bliffue lidet.

Denne er Juda velsignelse / Oc hand sagde / HERRE hør Juda røst / lad hannem Regere sit Folck / lad hans mact bliffue stor oc lad hannem faa hielp mod sine Fiender.

Oc hand sagde til Leui / Din Ræt oc dit Liuss skal bliffue hoss din hellige Mand / som du fristede i Massa / der i kiffuede hoss Trette vandet. Den som siger til sin Fader oc til sin Moder / Jeg seer hannem icke / oc til sin Broder / Jeg kender hannem icke / oc til sin Søn / Jeg ved icke / de holde dine Ord oc beuare din Pact. De skulle lære Jacob din Ræt / och Jsrael din Low / De skulle bære Røgelse faar din Næse / oc hele Offer paa dit Altere. HERRE velsigne hans faarmue / oc lad hans henders gerning behage dig / Sla deris rygge i thu / som sette dem op mod hannem / oc paa dem som hannem hade / at de icke opreyse dem.

Oc hand sagde til Ben Jamin / HERRENS deyligste skal bo tryggelige / Oc hand skal beskerme hannem altid / oc hand skal bo emellem hans Skuldre.

Oc hand sagde til Joseph / Hans Land ligger i HERRENS Velsignelse / Der er edel Fruct aff Himmelen / oc aff duggen / oc aff dybet som der vnder ligger. Der er edel fruct aff Solen / oc edel moed fruct aff Maanen. Oc aff de høye Bierg mod østen / oc aff Høyene euindelige / Oc edel fruct aff Jorden / oc huad som er i hende. Hans naade som bode i Busken / skal komme paa Josephs hoffuit / oc paa Nasirs hoffuit taap iblant hans Brødre. Hans herlighed er som en førstefød Oxe / oc hans Horn ere som en Enhørnings horn / Met dem skal hand støde Folckene tilhobe / indtil Landsens ende / Disse ere de tusinde Ephraim / och de tusinde Manasse.

Hand sagde til Sebulon / gled dig Sebulon i din vdgong. Oc du Jsaschar gled dig i dit Paulun. De skulle kalde Folckene paa Bierg / oc offre der retferdighedz Offer. Thi de skulle di Haffsens offuerflødighed / oc de nedsenckte Liggendefæ i sanden.

Oc hand sagde til Gad / velsignet vere Gad som gør Rum / Hand ligger som en Løwe / oc røffuer armen oc hoffuit panden. Oc hand saa at hannem vaar giffuit it Hoffuit / en Lærere som er skiult / som kom met Folckens Øffuerste / oc beskickede HERRENS Retferdighed / oc hans Ræt i Jsrael.

Oc hand sagde til Dan / Dan er en vng Løwe / hand skal flyde aff Basan.

Oc til Nephthali sagde hand / Nepthali skal haffue nock / huad hand begærer / oc hand skal vere fuld aff HERRENS Velsignelse / Vesten oc synden skal hand Beside.

Oc hand sagde til Asser / Asser skal velsignis met Sønner / Hand skal vere sine Brødre behagelig / oc døppe sin fod i olie / Jern oc kaaber skal vere paa hans sko / Din alderdom skal vere lige som din vngdom.

Der er ingen Gud / som Retferdighedens Gud / Den som sider i Himmelen hand vere din hielp / Hans herlighed er i skyerne / Der er Gudz Bolig aff begyndelse / oc eblant de Arme 190 | euindelige. Oc skal vddriffue dine Fiender for dig / oc sige / Bliff ødelagd. Jsrael skal alene bo tryggelige / Jacobs brønd skal vere til det Land som er korn oc most / der til skal hans Himmel drøppe met dug. Salig er Jsrael / huo er din lige? O Folck / at du frelsis ved HERREN / som er din hielpis Skiold / oc din Seyers suerd / Det skal feile dine Fiender / Oc du skalt fare frem paa deris Høye.

XXXIIII.

OC Mose gick aff Moabs marck / op paa Nebo bierg / øffuerst paa Pisga bierg / tuert offuer fra Jericho / Oc HERREN loed hannem see alt Gileadz land indtil Dan / oc al Nephthali oc Ephraim oc Manasse land / oc alt Juda land / til det yderste Haff / oc Synden vd / den brede Egn mod Jericho Palme Staden bort til Zoar. Oc HERREN sagde til hannem / Dette er det Land / som ieg haffuer soret Abraham / Jsaac oc Jacob / oc sagt / Jeg vil giffue din Sæd det / Du haffuer det seet met dine øyen / Men du skalt icke gaa hen offuer.

Oc Mose HERRENS tienere døde der sammesteds / i Moabiternis Land / effter HERRENS ord. Oc hand iore de hannem i en Dal i Mo abiternis Land / mod Peors huss / oc ingen ved end nu hans Graff / paa denne dag. Och Mose vaar hundrede oc tiue aar gammil / der hand døde / Hans øyen vaare icke dumme / oc hans krafft vaar icke forfalden. Oc Jsraels børn begræde Mose / i trediue dage / paa Moabiternis marck / oc der met bleffue graadens oc klagens dage for Mose fuldkomne.

Oc Josua Nuns søn bleff opfylt met visdoms Aand / Thi Mose haffde lagt sine hender paa hannem / Oc Jsraels børn lydde hannem at / oc giorde som HERREN haffde befalet Mose. Oc der stod ingen saadan Prophete siden op i Jsrael / som Mose / huilken HERREN saa kende ansict til ansict / met allehonde Tegen oc vnderlige Gerninger / som HERREN sende hannem til at gøre i Egypti land / paa Pharao oc alle hans Tienere / oc alt hans Land och til al den veldige Haand oc store Syn som Mose giorde faar alle Jsraels øyen.

❧ Ende paa Mose Bøger.