I.

DEr Mose HERRENS Tienere vaar død / sagde HERREN til Josua / Nuns søn / Mose tienere. Mose min tienere er død / Saa gør dig nu rede / oc drag offuer denne Jordan / du oc dette gantske Folck / i det Land / som ieg gaff dem / Jsraels børn. Jeg haff uer giffuit eder alle de stæder / som eders føder skulle træde paa / som ieg sagde til Mose. Fra ørcken oc denne Libano / indtil det store Vand Phrath / Det gantske Hethiters Land / ind til det store Haff i vester / skulle vere eders Landemercke.

Jngen skal staa mod dig i alle dine dage / Jeg vil vere lige saa met dig / Som ieg vaar met Mose / Jeg vil icke forlade dig / ey heller vige fra dig. Ver frimodig oc dristig / thi du skalt skiffte Landet iblant dette Folck / huilkit ieg soer deris Forfedre / at giffue dem. Ver ekon trøstig oc saare dristig / at du holder oc gør alting effter Lowen / som Mose min tienere bød dig. Vig icke der fra huercken til den høyre eller venstre haand / At du kant handle vislige / i alt det som du skalt gøre. Oc lad denne Lowis Bog icke komme fra din mund / men tenck paa hende dag oc nat / At du kant holde oc gøre alting effter det / som screffuit er i hende. Saa skal det gaa dig vel / i alt det du gør / oc du skalt kunde vislige handle. See / Jeg haffuer befalet dig at du skalt vere trøstig oc frimodig / Frøcte icke oc bliff icke ræd / Thi HERREN din Gud er met dig / i alt det som du skalt gøre.

Da bød Josua folckenis Høffuitzmend / oc sagde / Gaar igennem Leyren / oc biuder folcket / oc siger / Reder eder paa kaast / Thi at i skulle gaa offuer denne Jordan inden tre dage / at i skulle komme hen ind / oc indtage Landet / som HERREN eders Gud / vil giffue eder.

Oc Josua sagde til de Rubeniter / Gadditer / oc til halffdelen aff Manasse slect / Tencker paa de ord som Mose HERRENS tienere talede til eder / oc sagde / HERREN eders Gud haffuer skicket eder til rolighed / oc giffuet eder dette Land. Lader eders hustruer børn oc fæ bliffue i Landet / som Mose haffuer giffuet eder paa denne side Jordan / Men i som ere bequemme til strid / skulle drage vebnede faar eders Brødre / oc hielpe dem. Saa lenge til HERREN giffuer oc eders Brødre rolighed / som eder / at de skulle oc indtage Landet / som HERREN eders Gud skal giffue dem / Saa skulle i da vende eder om igen til eders Land / som Mose HERRENS tienere gaff eder paa denne side Jordan mod Østen at beside.

Oc de suarede Josua / oc sagde / Wi ville gøre alt det som du haffuer budet oss / oc wi ville gaa hen / huort du sender oss. Oc lige som wi vaare Mose lydige / Saa ville wi oc vere dig lydige / Alene at HERREN din Gud vilde ekon vere met dig / lige som hand vaar met Mose. Huo som er din mund wlydig / oc icke lyder dine ord i alt det du biuder oss / Hand skal dø / Ver ekon trøstig oc frimodig.

II.

JOsua Nuns søn / sende lønlige tho Speydere aff Sittim / oc sagde til dem / Gaar hen / oc beseer Landet oc Jericho. De ginge bort / oc komme ind i en Skøgis huss / som hed Rahab / oc laae der til Herberis.

Da bleff det sagt til Kongen aff Jericho / See / i denne nat ere komne Mend hid aff Jsraels børn / at bespeyde Landet. Da sende Kongen aff Jericho bud til Rahab / oc loed hende sige / Lad de Mend komme hid vd / som komme til dig ind i dit huss / Thi de ere komne hid at bespeyde alt Landet. Quinden skiulte samme tho Mend / oc sagde / Her komme io Mend ind til mig / Men ieg viste icke hueden de vaare. Oc der det bleff mørckt / oc de vilde løcke Porten / da ginge de vd / at ieg ved icke / huort de ginge / Følger hastelige effter dem / da faa i fat paa dem. Men hun loed dem stige op paa Taget / och 196 | skiulte dem vnder hør stelke / som hun haffde vdbred paa taget. Men Mendene forfulde dem paa veyen til Jordan / indtil Feresteden / der de vaare vdfarne / som forfulde dem / da lucte mand porten til. ¶ Saa gick hun op til samme Mend paa Taget før de soffue / oc sagde til dem / Jeg ved at HERREN haffuer giffuit eder dette Land / Thi at en frøct for eder er falden paa oss / oc alle Landzens Jndbyggere ere mistrøstige for eders tilkommelse. Thi wi haffue hørt / huorledis HERREN tiurde vandet for eder aff det Rødehaff / der i fore aff Egypten / Oc huad i giorde de tho Amoriters Konger Sihon oc Og / paa hin side Jordan / huorledis i forbandede dem. Oc siden wi det hørde / da bleff vort hierte mistrøstigt / oc der er inted mod me re i nogen for eders tilkommelse / Thi HERREN eders Gud / er en Gud / baade offuen i Himmelen / oc nedre paa Jorden.

Saa suerer mig nu ved HERREN / at effterdi ieg giorde barmhiertighed mod eder / at i oc ville gøre barmhiertighed met min Faders huss / Oc giffue mig it vist Tegen / at i ville lade min Fader / min Moder / mine Brødre oc mine Søster leffue / oc alt det de haffue / oc redde vore Siele fra døden. Mendene sagde til hende / Gøre wi icke barmhiertighed oc troskaff met dig / naar HERREN giffuer oss dette Land / Da skulle vore siele dø for eder / om du icke berøber vor handel.

Saa vant hun dem vd igennem it Vindue met en snor / thi hendis Huss stod op til Stadzmuren / saa at hun oc bode paa muren. Oc hun sagde til dem / Gaar op paa Bierget / oc skiulereder der i tre dage / at de skulle icke møde eder / som søge effter eder / til de komme igen / som forfølge eder / Siden mue i gaa eders vey.

Mendene sagde til hende / Wi ville vere fri aff denne Eed / som du haffuer taget aff oss / om du icke binder denne røde Snor i dette vindue / som du vinder oss ned met / naar wi komme i Landet / oc om du icke forsamler i dit huss din Fader / din Moder / dine Brødre och din faders gantske huss. Oc huilken som gaar vdaff dit husis dør / hans blod skal vere offuer hans hoffuit / oc wi ville vere wskyldige. Men leggis en haand paa nogen aff alle dem som ere i dit huss / Da skal deris blod komme offuer vort hoffuit. Men er det saa at du røber disse vore ærende / da ville wi vere fri fra den Eed / som du haffuer taget aff oss. Hun suarede / Det skal skee som i sige / oc hun loed dem gaa / Oc de ginge hen / Oc hun bant den røde Snor i vinduet.

Saa ginge de hen oc komme paa Bierget / oc bleffue der i tre dage / indtil de komme igen / som søgte effter dem / Thi de haffde leet effter dem paa alle veye / oc de funde dem icke. Saa ven de de tho Mend tilbage igen / oc ginge aff Bierget / oc fore offuer / oc komme til Josua Nuns søn / oc fortalde hannem alting / som de haffde befundet / oc sagde til Josua / HERREN haffuer giffuit alt Landet i vore hender / Oc alle Landzens Jndbyggere ere forferde for oss.

III.

OC Josua stod aarle op / oc de droge aff Sittim oc komme til Jordan / hand oc alle Jstaels børn / oc de bleffue der om natten / før end de fore offuer. Men tre dage der effter ginge Høffuitzmendene igennem Leyren / oc bøde folcket / och sagde / Naar i see HERRENS eders Gudz Pactis Arck / oc Presterne aff Leuiterne bære hende / Saa drager vd fra eders Sted / oc følger effter hende. Dog saa at der er ved thu tusinde alne rum mellem eder oc hende / J skulle icke gaa faar nær hende / paa det at i skulle vide at huilken vey i skulle gaa / Thi at i haffue icke før gonget den vey.

Oc Josua sagde til Folcket / Gører eder Hellige / thi HERREN skal gøre vnderlige ting i morgen i blant eder. Oc hand sagde til Presterne / Bærer Pactens Arck / och gaar faar Folcket / Saa baare de Pactens Arck / oc ginge faar folcket. Oc HERREN sagde til Josua / J dag vil ieg begynde at gøre dig stoer faar al Jsrael / at de skulle vide / at lige som ieg vaar met Mose / saa vil ieg oc vere met dig. Oc biud du Presterne / som bære Pactens Arck / och sig / Naar i komme først i Jordans vand / saa staar stille.

Oc Josua sagde til Jsraels børn / kommer hid oc hører HERRENS eders Guds ord. Oc hand sagde / Der aff skulle i vide / at den leffuende Gud er iblant eder / och at hand skal vddriffue faar eder de Cananiter / Hethiter / Heuiter / Pheresiter / Gergositer / Amoriter oc Jebusiter. See / hans Pactis Arck som regerer offuer al Verden / hand skal gaa faar eder i Jordan. Saa tager nu tolff Mend aff Jsraels slecter / en mand aff huer Slect. Oc naar Presterne som bære HERRENS Pactis Arck / som Regerer offuer al Verden / sette deris føder i Jordans vand / Saa skal vandet skilies fra det som kommer offuen aff / oc staa i en hob i Jordan.

Der Folcket droge nu aff deris Paulun / at de skulde gaa offuer Jordan / och Presterne baare Pactens Arck faar Folcket / oc komme til Jordan / och døppede deris føder fremmerst i vandet (Men Jordan vaar fuld til alle sine brædde / den gantske høst igennem) Da stod det vand stille som kom offuen aff / oc gaff sig op i en hob / saare longt fra det Folck i den Sted / 197 | som ligger op til Zarthans side / Men det vand som løb til Haffuet ned mod det Saltehaff / det form inskedis oc flød hen / Saa gick Folcket offuer mod Jericho / Och Presterne som bare HERRENS Pactis Arck / stode stille mit i Jordan paa det tørre / Oc al Jsrael gick tør igennem / indtil det gantske folck kom altsammen offuer Jordan.

IIII.

OC HERREN sagde til Josua / Tager eder tolff Mend / en aff huer Slect / oc biuder dem / oc siger / Løffter tolff stene op aff Jordan / aff den sted som Presternis føder staa paa / oc bærer dem offuer met eder / oc legger dem i den Sted / som i skulle bliffue i denne nat.

Da kallede Josua tolff Mend / som vaare tilskickede aff Jsraels børn / en aff huer Slect / oc sagde til dem / Gaar hen offuer faare HERRENS eders Gudz Arck mit i Jordan / oc tager huer aff eder en sten op paa sin axel / effter Jsraels børns Slectis tal / At de skulle vere til Tegen iblant eder. Naar eders Børn spørre deris Fedre her effter / oc sige / Huad betyde disse Stene her? At i da sige til dem / Huorledis Jordans vand skilde sig at faar HERRENS Pactis Arck / den tid de ginge igennem Jordan / At disse Stene skulle vere Jsraels børn til en euig Jhukommelse.

Da giorde Jsraels børn som Josua bød dem / oc bare tolff Stene mit aff Jordan / som HERREN sagde til Josua / effter Jsraels børns Slectis tal / oc bare dem met sig hen offuer til den Sted / som de bleffue om natten / oc lode dem der bliffue. Oc Josua opreyste tolff Stene mit i Jordan / der som Presternis føder stode / som bare Pactens Arck / oc de ere der end nu til paa denne dag. Thi Presterne som bare Arcken / stode mit i Jordan / indtil at det vaar alt fuldkommet / som HERREN haffde budet Josua at sige til Folcket / som Mose haffde før befalet Josua. Oc folcket skyndede sig oc gick hen offuer.

Der folcket waar nu altsammen offuergonget / Da gick oc HERRENS Arck hen offuer / oc Presterne faar Folcket. Oc de Rubeniter oc Gadditer / oc halffdelen aff Manasse slect 198 | ginge vebnede faar Jsraels børn / som Mose haffde sagt til dem / ved fyretiue tusinde vebnede til Strid / ginge faar HERREN til strid paa Jericho marck. Paa den dag giorde HERREN Josua stoer faar al Jsrael / och de frøctede hannem / som de frøctede Mose alle hans dage.

Oc HERREN sagde til Josua / Biud Presterne / som bære Vidnesbyrdens Arck / at de opstige aff Jordan. Saa bød Josua Presterne / oc sagde / Stiger op aff Jordan. Oc der Presterne som bare HERRENS Pactis Arck komme op aff Jordan / oc trædde paa tiurt land met deris føder / da kom Jordans vand igen i sin sted / oc flød som det giorde før til alle sine brædder. Oc det vaar den tiende dag i den første maaned / der folcket gick op aff Jordan / oc leyrede sig i Gilgal Østen mod Jericho stad.

Oc Josua sette de tolff Stene op i Gilgal som de toge aff Jordan / oc sagde til Jsraels børn / Naar eders Børn spørre deris Fedre at her effter / oc sige / Huad skulle disse stene? Da skulle i kundgøre dem det / oc sige / Jsrael gick paa tiurt igennen Jordan / den tid HERREN eders Gud / bort tiurde Jordans vand faar eder indtil i komme hen offuer. Lige som HERREN eders Gud giorde i det Rødehaff / oc tiurde det faar oss / saa lenge som wi ginge der igennem / At alle Folck paa Jorden / skulle kende HERRENS Haand / huor mectig hun er / At i skulle altid frøcte HERREN eders Gud.

V.

DEn tid alle Amoriternis Konger / som bode i Vesten paa hin side Jordan / oc alle Cananiternis Konger hoss Haffuet hørde / at HERREN haffde tiurt Jordans floed faar Jsraels børn / saa lenge som de ginge der offuer / da forferdedis deris hierter / oc de haffde inted mere mod i dem faar Jsraels børn.

Paa den tid sagde HERREN til Josua / Gør dig Kniffue aff sten / oc omskær Jsraels børn igen anden gong. Da giorde Josua sten Kniffue / oc omskar Jsraels børn paa den høy Araloth. Oc denne er sagen huor for Josua omskar alt folcket aff Mandkøn som vaare vddragne aff Egypten / Thi at alt Krigsfolcket vaar død i Ørcken paa veyen / siden de ginge aff Egypten / Thi at alt folcket som vddrog vaar omskaaret. Men alt folcket som vaar fød i Ørcken / paa veyen der de droge aff Egypten / vaar icke omskaaret. Thi at Jsraels børn vandrede fyretiue aar i ørcken / til at alt Krigsfolcket som kom aff Egypten vaar hen død / Fordi at de lydde icke HERRENS røst / som HERREN soer dem / At de skulde icke see det Land / som HERREN soer deris Fedre / at giffue oss / it Land som milk oc hunig flyder vdi. Deris Børn / som vaare komne op i deris sted omskar Josua / Thi de haffde Forhud / oc vaare icke omskaarne paa veyen. Oc der folcket vaar altsammen omskaaret / da bleffue de paa deris sted i leyren / til de bleffue helbrede.

Oc HERREN sagde til Josua / J dag haffuer ieg taget Egypti skendzel fra eder / Oc den sted kaldis Gilgal / indtil paa denne dag.

Oc der Jsraels børn haffde deris Leyrei Gilgal hulde de Paaske paa Jericho marck / den fiortende dag i maaneden om afftenen. Och ode aff Landzens korn / anden Paaske dag som vaare wsurede Brød oc stecte ax lige paa den samme dag. Saa holt det Man oppe anden dagen / der de ode aff Landzens korn / at Jsraels børn haffde icke mere Man / Men de ode aff Canaans landz Korn aff samme aar.

Oc det hende sig / der Josua vaar hoss Jericho / at hand opløffte sine øyen oc bleff var / at der stod en Mand mod hannem / oc haffde it draget Suerd i sin haand. Oc Josua gick til hannem / oc sagde til hannem / Hør du oss til / eller vore Fiender? Hand sagde / Ney / men ieg er en Første offuer HERRENS Hær / oc er nu kommen. Da falt Josua paa sit ansict til iorden / oc tilbad / oc sagde til hannem / Huad siger min HERR E til sin Tienere? Oc førsten offuer HERRENS Hær sagde til Josua / Drag dine sko aff dine føder / thi den sted er hellig / som du staar paa. Oc Josua giorde saa.

VI.

JEricho vaar tilluct oc foruaret faar Jsraels børn / at der kunde ingen komme vd eller ind. Oc HERREN sagde til Josua / See der / Jeg haffuer giffuit Jericho met sine Konger oc Krigsfolck i din haand. Lad alle Krigsmendene gaa trint omkring Staden en gong / oc gør saa sex dage. Men paa den siuende dag / da lad Presterne tage siu Frydens aars Basuner / faar Arcken / oc gaar samme siuende dag / siu gonge omkring Staden / oc lad Presterne blæse i Basunerne. Oc naar mand blæser i Frydens aars horn oc lyder / at i høre Basunerne / Da skal alt folcket gøre it stort høyt Anskrig / Saa skal Stadzens mure falde ned / oc folcket skal indfalde / huer ret frem faar sig.

Saa kallede Josua Nuns søn Presterne / oc sagde til dem / Bærer Pactens Arck / oc lader siu Prester bære siu Fryde aars basuner faar HERRENS Arck. Oc hand sagde til folcket Drager hen / oc gaar omkring staden / oc huo som er vebned / gaa sig faar HERRENS Arck. Der Josua haffde dette sagt til folcket / Bare de siu Prester de siu Frydeaars basuner faar HERRENS Arck / oc ginge oc blæsde i Basunerne / oc HERRENS Pactis Arck fulde effter dem / Oc de som vaare vebnede ginge faare Presterne / som blæsde i Basuner / oc den menige Hob fulde effter Arcken / oc blæsde i Basunerne. Oc Josua bød folcket / oc sagde / J skulle icke gøre noget Anskrig / oc ey heller lade eders røst høre / eller lade it ord gaa aff eders mund / før paa den dag ieg siger til eder / Gører it Anskrig / saa gører it Anskrig.

Saa gick HERRENS Arck en gong omkring Staden / oc kom i Leyren / oc bleff der. Thi Josua pleyde at staa tilige op om dagen / oc Presterne bare HERRENS Arck. Oc de siu Prester bare de siu Fryde aars basuner faar HERRENS Arck / oc ginge oc blæs de i Basunerne / Oc de som vaare vebnede / ginge faar dem / Oc den menige Hob gick effter HERRENS Arck / oc blæsde i Basunerne. De ginge oc den anden dag en gong om Staden / oc komme i Leyren igen / Saa giorde de i sex dage.

Den siuende dag stode de betilige op i Dagningen / oc ginge omkring Staden siu gonge effter den samme maade / saa at de komme den samme ene dag siu gonge omkring Staden. Oc den siuende gong / der Presterne blæsde i Basunerne / da sagde Josua til folcket / Gører it An 200 |skrig / Thi HERREN haffuer giffuit eder Staden. Men denne stad oc alt det som er i han nem / skal vere forbandet faar HERREN / Men den Skøge Rahab skal aleniste bliffue leffuendis / oc alle de som ere i huss met hende / Thi hun skiulte de Bud / som wi vdsende. Alene foruarer eder for det Forbannede / at i icke forbande eder / om i tage noget aff det forbandede oc forbande Jsraels Leyre der met / oc føre det i wlycke. Men alt det Sølff oc Guld / desligest kaaber vare iern vare / skal vere helligt faar HERREN / at det kand komme til HERRENS liggendefæ.

Oc folcket giorde it Anskrig / oc blæsde i Basunerne / Der alt folcket hørde Basunernis lyd / da giorde de it stort Anskrig / Oc murene fulde ned / Oc folcket stigede op i Staden / huer ret strax faar sig. Saa vunde de Staden / oc forbandede alt det i Staden vaar / met skarpe suerd / baade Mand oc Quinde / vng oc gammel / øxen / faar / oc asne.

Men Josua sagde til de tho Mend / som haffde bespeydet Landet / Gaar i den Skøgis huss / oc leder Quinden der fra hid vd met alt det som hun haffuer / som i sore. Da ginge de vnge Mend Speyderne ind / oc ledde Rahab vd / oc hendis Fader oc Moder / oc Brødre / oc alt det hun haffde / oc al hendis Slect / oc lode dem bliffue vden faar Jsraels Leyer.

Men Staden opbrende de med ild / met alt det som vaar i hannem / foruden Sølff oc Guld / oc kaaber vare oc iern vare det lagde de indtil it Liggendefæ i HERRENS Huss. Men Josua loed Rahab den Skøge / oc hendis Faders huss / oc alt det som hende hørde til / leffue / Oc hun bode i Jsrael / indtil paa denne dag / Thi hun skiulte de Bud / som Josua haffde vdsent at bespeyde til Jericho.

Samme tid soer Josua / oc sagde / Forbandet bliffue den Mand faar HERREN / som opreyser oc bygger denne stad Jericho. Naar hand legger hans Grundual / da kaaste det hannem hans første Søn / oc naar hand setter hans porte / da kaaste det hannem hans yngste Søn. Saa vaar HERREN met Josua / at mand sagde aff hannemi alle Land.

VII.

MEn Jsraels børn forgrebe sig paa det Forbandede / Thi Achan Charmi søn / Sabdi søns / Serah søns / aff Juda slect / tog noget aff det forbandede / Da bleff HERRENS vrede optend mod Jsraels børn.

Der Josua nu vdsende Mend fra Jericho mod Ai / som ligger hoss Beth Auen / østen fra BethEl / oc sagde til dem / Gaar hen op / oc bespeyder Landet. Oc der de vaare opgongne / oc haffde bespeydet Ai / da komme de igen til Josua / oc sagde til hannem / Lad icke det gantske folck fare hen op / Men ved thu eller try tusinde Mend at de fare hen op oc sla Ai / at det gantske folck skal icke vmage sig / Thi de ere faa.

Saa drog aff folcket hen op ved try tusinde Mend / Oc flyde faar de Mend aff Ai / Oc de aff Ai sloe ved sex oc trediue Mend ihiel aff dem / oc iegede dem fra porten indtil Sabarim / oc sloe dem ned at veyen / Da bleff folckens hierte forferdet / oc bleff til vand.

Oc Josua reff sine Klæder / oc falt ned paa sit Ansict til iorden / faar HERRENS Arck / indtil afftenen / oc de Eldste aff Jsrael / oc kaste støff paa deris hoffuit. Oc Josua sagde / Ah / HERRE HERRE / Hui førde du dette folck offuer Jordan / at giffue oss i Amoriternis hender oc komme oss aff dage? O haffde wi bleffuit paa hin side Jordan / som wi begynte. Ah min HERRE / Huad skal ieg sige / effterdi at Jsrael vender ryg til sine Fiender? Naar Cananiterne oc alle Landzens indbyggere det høre / Da bespende de oss / oc vdslette vore naffn aff Jorden / Huad vilt du da gøre ved dit store Naffn?

Da sagde HERREN til Josua / Stat op / Hui ligger du saa paa dit ansict? Jsrael syndede / oc offuertraadde min Pact / som ieg bød dem / Der til toge de aff det Forbandede oc staale oc løye / oc lagde det iblant deris Ting. Jsraels børn kunde icke staa mod deris Fiender men de mue vende ryggen til dem / Thi de ere i Bande / Jeg skal icke her effter vere met eder / der som i icke vdslette den Band fra eder.

Stat op oc hellig gør folcket / oc sig / Gører eder Hellige til morgen / Thi saa siger HERREN Jsraels Gud / Der er Band iblant dig Jsrael / Der faare kant du icke staa mod dine Fiender / indtil i bort skilie den Band fra eder. Oc i skulle komme tilige hid / den ene Slect effter den anden / Oc huilken slect HERREN rammer paa / den skal komme hid / det ene Frendskaff effter det andet / Oc huilkit Frendskaff HERREN rammer paa / det skal komme hid / it Huss effter det andet / Oc huilkit Huss HERREN rammer paa / det skal komme hid / den ene Hosbonde effter den anden. Oc huilken som bliffuer funden i Band / hand skal brendes i 201 | Jld met alt det hand haffuer / Fordi / at hand offuer traadde HERRENS Pact / oc giorde daarlige i Jsrael.

Josua stod tilige op om morgenen / oc ledde Jsrael frem / den ene Slect effter den anden / oc det falt paa Juda slect. Oc der hand ledde Juda Slect frem / da falt laaden paa Serahiters frendskaff. Oc der Serahiters frendskaff kom frem it Huss effter det andet / da falt det paa Sab di. Oc der hand ledde sit Huss frem / den ene Hosbonde effter den anden / da falt det paa Achan Charmi søn / Sabdi søns / Serah søns aff Juda slect.

Da sagde Josua til Achan / Min søn / giff HERREN Jsraels Gud ære / oc giff hannem Loff / oc giff mig tilkende / Huad haffuer du giort? och døl inted faar mig. Achan suarede Josua / oc sagde / Sandelige / ieg syndede mod HERREN / Jsraels Gud / Saa oc saa giorde ieg. Jeg saa en kaastelig Babyloniske Kaabe iblant Roffuit / oc thu hundrede sekel sølff / oc en guld tunge / halfftrediesinstiue sekler verd paa vecten / det begerde ieg / oc tog det / Oc see / det er nedgraffuet i iorden / i mit Paulun / oc Sølffuit der vnder.

Da sende Josua bud hen / de løbe til Paulunet / oc see / Det vaar begraffuit i hans paulun / oc sølffuit der vnder. Oc de toge det op aff paulunet / oc førde det til Josua oc til alle Jsraels børn / oc lagde det faar HERREN . Saa tog Josua oc al Jsrael met hannem / Achan Serah søn oc Sølffuit / Kaaben oc guld Tungen / hans Sønner oc Døtter / hans øxen oc asne oc faar / hans Paulun / oc alt det hand haffde oc førde dem hen op i Achors dal. Oc Josua sagde / Effterdi at du bedrøffuede oss / Da skal HERREN bedrøffue dig paa denne dag / Oc alt Jsrael stenede dem / oc brende dem met ild. Oc den tid de haffde stenet dem / giorde de en stor Stenhob offuer dem / den bliffuer ind til denne dag. Saa vende HERREN sig fra sin vredis hastighed / Der aff kaldis den samme Sted / Achors dal / indtil denne dag.

VIII.

OC HERREN sagde til Josua / Frøcte dig icke / oc rædis icke / Tag met dig alt Krigsfolcket / oc gør dig rede / oc drag hen op mod Ai / See / Jeg haffuer giffuit kongen aff Ai / oc hans Folck / stad oc Land / i dine hender. Oc du skalt gøre met Ai oc hans Konge / som du giorde met Jericho oc hans Konge / Vden det at i skulle skiffte deris Roff / deris Fæ iblant eder / Oc bestille it Baghold bag Staden.

Da giorde Josua sig rede oc alt Krigsfolcket / at drage op til Ai / Oc Josua vdualde trediue tusinde krigs Mend / oc sende dem vd om natten / oc bød dem / oc sagde. Seer til / J skulle vere i Baghold bag Staden / Holder eder icke forlongt fra staden / oc verer allesammen tilrede / Men ieg oc alt det Folck som er met mig / ville drage mod staden. Oc naar de falde vd mod oss / som tilforne / Da ville wi fly faar dem / at de kunde følge vd effter oss / indtil wi faa laacket dem her vd fra Staden / Thi de skulle tencke / at wi fly faar dem / lige som tilforne. Oc den stund wi fly for dem / da skulle i drage frem aff Bagholdet / oc indtage Staden / Thi HERREN eders Gud skal giffue dem i eders hender. Naar i haffue taget staden ind / Da setter ild paa hannem / oc gører effter HERRENS ord / See / ieg haffuer befalet eder det.

Saa sende Josua dem hen / oc de ginge hen i Bagholdet / oc de hulde mellem BethEl oc Ai / vesten fra Ai. Men Josua bleff om natten hoss folcket / Oc stod tilige op om morgenen / oc skickede Folcket i aarden / oc drog hen op / met de elste aff Jsrael / faar folcket mod Ai. Oc alt Stridsfolcket som vaar hoss hannem drog hen op / oc falt til / oc kom mod Staden / oc slo sin leyer Norden fra Ai / saa at der vaar aleniste en dal mellem hannem oc Ai. Oc hand haffde taget ved fem tusinde Mend / oc sette dem i Bagholdet mellem BethEl oc Ai / Vester fra staden. Oc de skickede folcket aff den gantske Leyer / som vaare Norden fra staden / at enden racte i Vester mod staden. Saa gick Josua hen samme nat mit i Dalen.

Der Kongen aff Ai det saa / Da skyndede de sig / oc giorde sig tilige rede / oc Mendene aff Staden / gaffue sig vd mod Jsrael til strid / met alt sit folck / paa en bestemmet sted paa marcken / Thi hand viste icke / at der vaar it Baghold paa hannem bag staden. Men Josua oc al Jsrael lode som de vaare slagne aff dem / oc flyde paa veyen mod ørcken. Da robede alt Folcket i Staden / at mand skulde forfølge dem. Oc de forfulde Josua / oc gaffue dem vdaff Staden / saa at der bleff icke en Mand igen i Ai oc BethEl / som ey vddrog at forfølge Jsrael / oc lode Staden staa aaben / at de kunde forfølge Jsrael.

Da sagde HERREN til Josua / Opløfft dit Spiud som du haffuer i din haand mod Ai / Thi ieg vil giffue hannem i din haand. Oc der Josua opløffte Spiudet som hand haffde i sin haand mod Staden / da opreysde Bagholdet sig hastelige aff sin Sted / oc løbe der 202 | hand vdracte sin haand / oc komme i Staden oc vunde hannem / oc hastede / oc sette ild paa hannem. Oc de Mend aff Ai vende dem om / oc saae tilbage / oc saae røgen aff staden gaa op mod Himmelen / oc de kunde ingen sted vndfly huercken hid eller did / Oc det folck som flyde til ørcken / vende sig om / at forfølge dem.

Der Josua oc al Jsrael saae / at Bagholdet haffde vundet staden / effterdi at røgen gick op aff staden / da vende de om igen / oc sloge Mendene aff Ai. Oc de i Staden komme oc vd mod dem / at de komme mit iblant Jsrael som vaar paa baade sider / omkring dem / oc sloge dem indtil at der bleff ingen igen aff dem / oc ey heller kunde vndkomme / Men de grebe Kongen aff Ai leffuende oc ledde hannem til Josua. Oc der Jsrael haffde slaget alle Ai Jndbyggere ihiel paa marcken oc i ørcken / som før forfulde dem / oc fulde alle for skarpe Suerd / indtil de vaare alle omkomne / Da vende al Jsrael sig til Ai / oc sloe hannem met skarpe suerd. Oc alle de som fulde paa den dag baade Mend oc Quinder / de vaare tolff tusinde / alle Folck aff Ai.

Josua tog icke sin haand til sig / som hand holt sit Spiud op met / før end alle som vaare i Ai bleffue forbandede. Vden fæet / oc Roffuit aff staden som Jsrael delede mellem dem / effter HERRENS ord / som hand bød Josua. Oc Josua opbrende Ai / oc giorde en hob der aff euindelige / som end nu ligger der paa denne dag. Saa loed hand henge Kongen aff Ai vdi it Træ / til afftenen / Oc der Solen vaar nedgongen / da bød hand at mand skulde tage hans Legeme aff træet / Oc de kaste hannem vnder stadens port oc lagde en stor Stenhob paa hannem / som der end nu er paa denne dag.

Sa bygde Josua HERREN Jsraels Gud it Altere paa Ebal bierg (som Mose HERRENS tienere bød Jsraels børn / Som der staar screffuit i Mose Lowbog / Jt Altere aff hel sten / som icke vaare hugne met Jern) oc offrede HERREN der paa Bren doffer oc Tackoffer. Oc screff der sammested paa Stenene den anden Low / som Mose screff faar Jsraels børn.

Oc al Jsrael met sine Eldste oc Høffuitzmend / oc Dommere stode paa baade sider hoss Arcken / tuert offuer fra Presterne aff Leui / som baare HERRENS pactis Arck / saa vel de Fremmede som Jndfødde / Halffdelen aff Grisim bierg / oc den anden halffdel hoss Ebal bierg / som Mose HERRENS tienere før bød / at velsigne Jsraels folck. Siden loed hand vdrobe al Lowens ord om Velsignelsen oc Forbandelsen / som de staa screffne vdi Lowbogen. Der vaar icke it ord som Mose haffde budet / at Josua loed det ey vdrobe faar al Jsraels menighed / oc for Quinder oc Børn oc for Fremmede / som vaare iblant dem.

IX.

DEr nu alle Konger dette hørde / som vaare paa hin side Jordan paa Biergene / oc paa Sletten / oc alle som vaare vdmet det store Haff / oc de som vaare hoss Libani bierg / som vaare / de Hethiter / Amoriter / Cananiter / Pheresiter / Heuiter / oc Jebusiter / da samlede de dem endrectelige tilhobe / at de vilde stride mod Josua oc Jsrael.

Oc der Borgerne aff Gibeon / hørde huad Josua haffde giort met Jericho oc Ai / da optenckte de it tredskt Anslag. De ginge hen / oc skickede it Bud vd / oc toge gamle Secke paa deris Asne / oc gamle reffne bøtte Vin flasker / oc gamle bøtte Sko paa deris føder / oc droge gamle Klæder paa / oc alt det Brød som de toge met dem / vaar hart oc mulet. Oc de ginge til Josua i Leyren hoss Gilgal / oc sagde til hannem oc til gantske Jsrael / Wi ere komne hid lang veys / aff fremmede land / Saa gør nu it Forbund met oss. Da sagde den gantske Jsrael til Heuiterne / Maa vel skee at du boer iblant oss / Huorledis kunde wi gøre forbund met dig.

De sagde til Josua / Wi ere dine Tienere. Josua sagde til dem / Huo ere i / oc hueden komme i? De sagde / Dine Tienere ere komne saare langveys aff fremmede Land / faar HER RENS din Gudz Naffn skyld. Thi wi hørde hans røcte / oc alt det hand giorde i Egypten / oc alt det som hand giorde de tho Amoriternis Konger paa hin side Jordan / Sihon Kongen i Hesbon / oc Og kongen i Basan / som bode i Astharoth. Der faare sagde vore Eldste oc alle vort Landz Jndbyggere / Tager Mad met eder paa Reysen / oc gaar bort mod dem / oc siger til dem / Wi ere eders Tienere / Saa gører nu en Pact met oss. Dette vort Brød / som wi toge aff vore Huss til vor mad vaar nyt / der widroge aff sted til eder / Men see / nu er det hart oc mulet. Oc wi fyllede disse Vinflasker der de vaare ny / oc see / de ere nu sønder reffne / Oc disse vore Klæder oc Sko ere bleffne gamle / paa denne saare lange Reyse. Saa toge Høffuitzmendene aff deris mad / oc spurde icke HERRENS Mund der at. Oc Josua giorde fred met dem / 203 | oc oprette en Pact met dem / at de skulde bliffue leffuende / Oc de Øffuerste aff menigheden sore dem.

Men tre dage der effter / at de giorde Fred met dem / da spurde de / at de bode hart hoss dem / oc at de skulde bo iblant dem. Thi der Jsraels børn droge frem / da komme de den tredie dag til deris Stæder / som kaldis Gibeon / Caphira / Beeroth / oc Kiriath Jearim. Oc sloge dem icke / thi / at Høffuitzmendene for Menigheden haffde soret dem ved HERREN / Jsraels Gud.

Der al menigheden knurrede mod Høffuitzmendene / da sagde alle Høffuitzmendene faar al menigheden / Wi sore dem ved HERREN Jsraels Gud / der faare kunde wi icke røre dem. Men det ville wi gøre / Lader dem leffue / at der skal icke komme en vrede offuer oss / for den Eed skyld som wi haffue giort dem. Oc Høffuitzmendene sagde til dem / Lader dem leffue at de kunde hugge Ved oc bære Vand faar al Menigheden / som de Øffuerste haffue sagt dem.

Da kallede Josua dem oc talede met dem / oc sagde / Hui bedroge i oss / oc sagde / At i bode long vey fra oss / Oc i bo dog mit iblant oss? Der faare skulle i vere forbandede / at der skal icke fattis Tienere blant eder som skulle hugge ved oc bære vand til min Gudz Huss. De suarede Josua / oc sagde / Det er dine Tienere tilkende giffuit / at HERREN din Gud / bød Mose sin Tienere / at hand vilde giffue eder alt Landet / oc ødelegge alle Landzens Jndbygger faar eder / Da frøctede wi vort Liff storlige for eder / oc haffue saadant giort. Men see nu / wi ere i dine hender / Huad dig tyckis gaat oc ræt at vere at gøre oss / det gør.

Oc hand giorde saa mod dem / oc reddede dem fra Jsraels børns haand / at de sloge dem icke ihiel. Saa giorde Josua samme dag dem til Vedhuggere oc Vanddragere faar Menigheden / oc til HERRENS Altere / indtil denne dag / paa den Sted / som hand skulde vduele.

X.

DEr Adoni Zedech kongen i Jerusalem hørde / at Josua haffde vundet Ai oc for bandet hannem / oc giort mod Ai oc hans Konge / som hand giorde mod Jericho oc hans Konge / Oc at de aff Gibeon haffde giort fred met Jsrael / oc vaare komne iblant dem / da frøctede de saare (Thi Gibeon vaar en stoer stad / som en kongelig Stad / oc større end Ai / oc alle Borgerne der vdi vaare bequemme til strid) Hand sende bud til Hoham kongen i Hebron / oc til Piream kongen i Jarmuth / oc til Japhia kongen i Lachis / oc til Debir kongen i Eglon / oc loed dem sige / kommer hid op til mig oc hielper mig / at wi kunde nedsla Gibeon / Thi de haffue giort fred met Josua oc Jsraels børn.

Saa samlede de fem Amoriternis Konger dem til hobe oc droge hen op / kongen aff Jerusalem / kongen aff Hebron / kongen aff Jarmuth / kongen aff Lachis / oc kongen aff Eglon / met al deris Hær oc Mact / oc belagde Gibeon oc stridde mod hannem.

De aff Gibeon sende til Josua hoss Gilgal i Leyren / oc lode hannem sige / Drag icke din haand fra dine Tienere / kom snarlige hid op til oss / redde oc hielpe oss / Thi alle Amoriternis konger / som bo paa Biergene / haffue forsamlet dem mod oss.

Josua drog op fra Gilgal / oc alt Krigsfolcket met hannem / oc alle som vaare duelige til strid. Oc HERREN sagde til Josua / Frøcte dig inted faar dem / Thi ieg haffuer giffuit dem i dine hender / der skal Jngen aff dem kunde staa faar dig. Saa kom Josua wforuarendis offuer dem / Thi hand reysde den hele nat op fra Gilgal. Oc HERREN forskreckede dem faar Jsrael / at de sloge it suartSlag i Gibeon / oc iegede dem paa veyen til Beth Horon / oc sloge dem til Aseka oc Makeda.

Oc der de flyde faar Jsrael paa veyen ned til Beth Horon / da loed HERREN falde en stoer Hagel aff Himmelen paa dem indtil Aseka / at de døde / Oc mange flere aff dem døde aff samme Hagelstene / end Jsraels børn sloge ihiel met suerd.

Da talede Josua til HERREN samme dag / der HERREN offuer gaff de Amoriter faar Jsraels børn / oc sagde i Jsraels neruerilse / Soel stat stille i Gibeon / oc Maane i Aialons dal. Saa stode Solen oc Maanen stille / til saa lenge at folcket haffde heffnet dem offuer deris Fiender. Er det icke screffuit i den frommis bog? Saa stoed Solen mit paa Himmelen / oc forholt at gaa ned en hel dag. Oc der vaar ingen dag denne lig huercken før eller siden / at HERREN lydde en Mands røst / Thi HERREN stridde faar Jsrael.

Josua drog tilbage igen til Leyren i Gilgal / oc al Jsrael met hannem. Men de fem Konger flyde / oc skiulte dem i den hule hoss Makeda. Saa bleff det Josua tilkende giffuit / Wi haff 204 |ue fundet de fem Konger skiulte i den hule hoss Makeda. Josua sagde / Saa velter store Stene faar gabet paa hulen / oc bestiller der Mend faare som dem beuare. Oc staar i icke stille / men forfølger effter eders Fiender / oc slar bag paa dem / oc lader dem icke komme til deris Stæder / Thi HERREN eders Gud haffuer giffuit dem i eders hender. Oc der Josua oc Jsraels børn haffde fuldkommet det store slag paa dem / oc aldelis slaget dem / da komme de som bleffue igen aff dem / ind i de faste Stæder.

Saa kom alt folcket i Leyren igen til Josua hoss Makeda met fred / oc der torde ingen røre sin tunge faar Jsraels børn. Josua sagde / Lader gabet op paa Hulen och leder de fem Konger hid til mig. De giorde saa oc ledde de fem Konger til hannem aff Hulen / kongen aff Jerusalem / kongen aff Hebron / kongen aff Jarmuth / kongen aff Lachis / oc kongen aff Eglon.

Oc der de fem Konger vaare vdledde til hannem / da kallede Josua al Jsrael / oc sagde til de Øffuerste faar Krigsfolcket som droge met hannem / kommer hid / och træder disse konger met føder paa Halsene. Saa komme de frem / oc traadde paa deris Hals met føder. Da sag de Josua til dem / Frøcter eder icke / oc lader eder icke forferde / haffuer it frit mod oc verer dristi ge / Thi at HERREN skal saa gøre mod alle eders Fiender / som i stride emod.

Saa slo Josua dem oc dræbte dem / oc hengde dem i fem Træ / Och de hengde i træene til afftenen. Der Solen vaar nedgongen / bød hand / at mand skulde tage dem ned aff træene oc kaste dem i den hule / som de skiulte dem i / Oc de lagde store stene faar gabet aff Hulen / der ere de end nu paa denne dag.

Josua vant oc samme dag Makeda / oc slo hannem met skarpe suerd / Desligest hans konge / oc forbandede hannem / oc alle Siele som vaar i hannem / oc loed der ingen leffue. Hand giorde ocsaa mod kongen aff Makeda / som hand giorde før mod kongen aff Jericho.

Da drog Josua oc al Jsrael met hannem fra Makeda til Libna / och stridde mod hannem. Oc HERREN gaff ocsaa hannem i Jsraels haand / oc hans konge / Oc hand slo hannem met skarpe suerd / oc alle Siele som der vaare vdi / oc loed ingen bliffue igen der i. och giorde mod hans konge / som hand giorde mod kongen aff Jericho.

Siden drog Josua oc al Jsrael met hannem fra Libna til Lachis oc belagde oc stridde mod hannem. Oc HERREN gaff oc Lachis i Jsraels hender / at de vunde hannem om anden dagen / Oc sloge hannem met skarpe suerd / oc alle Siele som der vaare vdi / i alle maade / 205 | som de giorde mod Libna. Samme tid drog Horam kongen aff Geser op at hielpe Lachis / Men Josua slo hannem oc alt hans Folck / saa at der bleff ingen offuer igen.

Saa drog Josua fra Lachis met al Jsrael til Eglon oc belagde oc stridde mod hannem / oc vant hannem samme dag / oc slog hannem met skarpe suerd / oc forbandede alle Siele som der vaare vdi / den samme dag / i alle maade / som hand giorde met Lachis.

Siden drog Josua met al Jsrael fra Eglon oc til Hebron / oc stridde mod hannem oc vant hannem / Oc slo hannem met skarpe suerd / oc hans Konge / met alle hans Stæder / oc alle Siele der i vaare / oc lode ingen bliffue offuer / Vdi alle maade / som hand giorde met Eglon / oc forbandede hannem oc alle Siele som der vaare vdi.

Saa vende Josua sig om igen met al Jsrael til Debir / oc stridde met hannem / oc vant hannem / oc hans Konge / oc alle hans Stæder. Oc slo hannem met skarpe suerd / oc forbandede alle Siele som der vaare vdi / oc loed ingen bliffue igen. Som hand giorde mod Hebron / saa giorde hand och mod Debir oc hans Konge / oc som hand giorde mod Libna oc hans Konge.

Saa slo Josua alt Landet paa Biergene / oc mod Synden / oc i Dalerne / oc hoss vandet / met alle deris konger / oc loed ingen bliffue igen / oc forbandede alt det som haffde aande / som HERREN Jsraels Gud haffde befalet. Oc hand slo dem fra Kades Barnea / indtil Gasa / oc alt Gosen land / indtil Gibeon / oc vant alle disse Konger met deris Land paa en tid / Thi at HERREN Jsraels Gud stridde for Jsrael. Saa foer Josua til Leyren igen hoss Gilgal / met al Jsrael.

XI.

DEr Jabin Kongen aff Hazor dette hørde / da sende hand bud til Jobab Kongen aff Madon / oc til Kongen aff Simron / oc til Kongen aff Achsaph / oc til de Konger i norden som bode paa Biergene / oc paa Marcken synder paa til Cinneroth / oc til dem som bode nedre i Dalene vdi Naphoth Dor vd met haffuit / Oc til Cananiterne baade øster oc vester / til de Amoriter / Hethiter / Pheresiter / oc Jebusiter / paa Biergene / oc til de Heuiter neden op til Hermon bierg i Mizpa land. Disse droge vd met al deris Hær / it suarttal Foclk som sand i Haffuit / oc saare mange Heste oc Vogne. Alle disse Konger samlede dem / oc komme oc leyrede dem tilsammen / hoss det vand Merom / at stride mod Jsrael.

HERREN sagde til Josua / Frøcte icke faar dem / Thi at i morgen paa denne tid vil ieg giffue dem alle slagne faar Jsraels børn / du skalt lemmeleste deris Heste / oc brende deris Vogne met ild. Oc Josua kom wforuarendis paa dem / oc alt Krigsfolcket hoss det vand Merom / oc offuerfalt dem. Oc HERREN gaff dem i Jsraels hender / oc de sloe oc iegede dem til den store Zidon / oc til de Varme vand / oc til den store marck som ligger øster hoss Mizpa / oc de sloge dem saa / at der bleff icke en igen aff dem.

Da giorde Josua mod dem som HERREN befol hannem / oc lemmeleste deris Heste / oc brende deris vogne. Oc vende sig om paa den samme tid / oc vant Hazor / oc slo hans Konge met suerd (Thi Hazor vaar tilforne Hoffuitstaden faar alle disse Kongerige) de sloge alle Siele met skarpe suerd / som der vaar vdi samme Stad / oc forbandede dem / oc lode inted bliffue igen / som haffde aande / oc de brende Hazor met ild. Josua vant oc alle disse Kongers Stæder oc slo dem oc deris Konger met skarpe suerd / oc forbandede dem / Som Mose HERRENS tienere haffde befalet.

Dog brende Jsraels børn ingen Stæder paa Biergene / men Josua brende Hazor alene. Oc Jsraels børn skiffte alt Roffuit oc Fæ mellem dem aff disse Stæder / Men de sloge alle Menniske met skarpe suerd / til de haffde lagt dem øde / oc de lode inted bliffue igen / som haffde aande / Som HERREN bød Mose sin tienere / oc som Mose bød Josua / Saa giorde Josua / at der Feylede inted aff alt det som HERREN haffde befalet Mose.

Saa tog Josua alle de Land ind paa Biergene / oc alt det som ligger Synden paa / oc alt Gosen land / oc de marcker oc daler / oc Jsraels bierg met sine daler / fra det bierg / som atskilier Landet offuen til mod Seir / indtil Baal Gad / oc til Libani biergis bredhed neden til det bierg Hermon / hand offueruant alle deris Konger / oc slo dem ihiel. Men hand førde lenge krig mod samme Konger.

Der vaar ingen Stad / som gaff sig vnder Jsraels børn met Fred / (vden aleniste de Heuiter / som bode i Gibeon) men de vunde dem alle met strid. Oc det skede saa aff HERREN at deris hierter bleffue forherdede / at møde Jsraels børn met strid / At de skulde forbandis / oc 206 | ingen naade faa / men de skulde ødeleggis / som HERREN bød Mose.

Samme tid kom Josua oc oprøcte Enakim aff Biergene / aff Hebron / aff Debir / aff Anab / aff alle biergene i Juda / oc aff alle Jsraels bierg / oc forbandede dem met deris Stæder. Oc loed ingen bliffue igen aff Enakim i Jsraels børns Land / vden i Gasa / Gath / oc i Asdot / der bleffue nogle igen.

Saa tog Josua alt Landet ind / i alle maade / som HERREN sagde til Mose / oc gaff Jsrael dem til Arff / huer Slect sin part / Oc Landet loed aff at føre krig.

XII.

DJsse ere Landsens Konger / som Jsraels børn sloge / oc toge deris Land ind / paa hin side Jordan / mod Østen / fra det vand Arnon / til det bierg Hermon / oc alt det slette land mod østen? Sihon Amoriternis Konge / som bode i Hesbon / oc regerede fra Aroer som ligger hoss Arnon vandz brædde / oc mit vdi vandet oc offuer halffdelen aff Gile ad / indtil det vand Jabok / som er Amons børns landemercke / oc offuer det slette land / indtil Cinneroth haff øster hen / oc offuer det slette land til det Saltehaff i øster / paa den vey til Beth Jesimoth / oc synder paa neden hoss Pisga biergis Becke.

Der til met Konge Ogs landemercke aff Basan / som vaar offuerbleffuet aff Kemperne / oc bode i Astaroth oc Edrei / oc regerede offuer Hermons bierg offuer Salcha / oc offuer al Basan / indtil landemercket aff Gesuri oc Maachati / oc halffdelen aff Gile ad / som vaar Sihons Kongens aff Hesbon landemercke. Mose HERRENS tienere och Jsraels børn sloge dem / Oc Mose HERRENS tienere gaff de Rubeniter oc de Gadditer / halffdelen aff Manasse slect / at indtage dem.

Disse ere Landzens Konger som Josua / oc Jsraels børn / sloge paa denne side Jordanen mod vesten / fra Baal Gad / til Libani biergis slet / til det Bierg / som atskilier Landet hen op mod Seir oc Josua gaff Jsraels slecter at indtage det / Huer sin Del aff det som vaar paa biergene / oc i daler / oc paa slet marck / hoss becken / i ørcken oc mod synden / de Hethiter / Amoriter / Cananiter / Pheresiter Heuiter / oc Jebusiter.

Kongen aff Jericho / kongen aff Ai / som ligger hoss siden aff BethEl / kongen aff Jerusalem / kongen aff Hebron / kongen aff Jarmuth / kongen aff Lachis / kongen aff Eglon / kongen aff Geser / kongen aff Debir / kongen aff Geder / kongen aff Harma / kongen aff Arad / kongen aff Libna / kongen aff Adullam / kongen aff Makeda / kongen aff BethEl / kongen aff Thapuath / kongen aff Hepher / kongen aff Aphek / kongen aff Lasaron / kongen aff Madon / kongen aff Hazor / kongen aff Simron Meron / kongen aff Achsaph / kongen aff Thaenach / kongen aff Megiddo / kongen aff Kedes / kongen aff Jakneam hoss Charmel / kongen aff Naphot Dor / kongen aff Gilgal Hedningernis konge / kongen aff Tirza / Det er en och trediue konger.

XIII.

DEr Josua vaar gammil oc vel ved alder / da sagde HERREN til hannem / Du est gammil oc vel ved alder / oc der er end nu megit aff Landet ind at tage / som er / det gantske Philisternis Galilea / oc alt Gessuri / fra Sihor / som flyder frem faare Egypten til Ekrons landemercke / mod norden / som regnis de Cananiter til / de fem Philisters Herrer / som ere / de Gasiter / Asdo diter / Askloniter / Gethiter / Ekroniter oc de Auiter. Men synden til er det gantske Cananiters Land / oc Meara som høre de Zidonier til indtil Aphek til de Amoriters landemercke. Oc de Gibliters Land / oc den gantske Libanon / mod Østen / fra Baal Gad / neden op til Hermons bierg / indtil mand kommer til Hamath. Alle som bo paa Biergene / fra Libanon / oc til de Varme vand / oc alle Zidonier / Jeg vil fordriffue dem faar Jsraels børn / kast du Laader der om oc skifft dem iblant Jsraels børn / som ieg befol dig.

Saa skifft nu dette Land til Arff iblant de ni Slecter / oc iblant halffdelen aff Manasse slect. Thi de Rubeniter oc Gadditer haffue fonget deris Part met den anden halffdel aff Manasse / som Mose gaff dem paa hin side Jordan mod østen / lige som Mose HERRENS tienere gaff dem / fra Aroer / som ligger hoss Arnons flodz bred / oc fra den Stad mit i vandet / oc al Medba egn indtil Dibon. Oc alle Sihons Amoriternis kongis stæder / som sad i Hes 207 | bon / indtil Amons børns landemercke. Oc der til met Gilead oc Gessuri oc Maachathi lande mercke oc alt Hermons bierg / oc alt Basan / indtil Salcha. alt Ogs Rige i Basan / som regerede i Astaroth oc i Edrei / som vaar end nu offuerbleffuen aff Kemperne / oc Mose slo dem oc fordreff dem.

Men Jsraels børn fordreffue icke de Gessuriter oc Maachatiter men baade Gessur och Maachath bode blant Jsraels børn / indtil denne dag. Men den Leuitiske slect gaff hand ingen Arff / Thi HERRENS Jsraels Gudz Offer er deris Arffuedel / som hand sagde til dem.

Saa gaff Mose Rubens børns slect effter deris Frendskaff / At deris Landemercke skulde vere fra Aroer / som ligger hoss Arnons flodz bræd / oc den Stad mit i vandet / met al den slette marck / indtil Medba. Hesbon oc alle hans Stæder som ligge paa slet marck / Dibon / Bamoth Baal / oc Beth Baal Meon. Jahza / Kedemoth / Mephaath. Kiriathaim / Sibma / Zereth Sahar / paa bierget i Beth Peors dal / de Becke hoss Pisga / och Beth Jesimoth / oc alle Stæder paa det slette. Oc alt Sihons de Amoriters Kongis Rige / som sad i Hesbon / som Mose slo / oc de Førster aff Midian / Eui / Rekem / Zur / Hur / oc Reba / kong Sihons ypperste mend / som bode i Landet. Oc Balaam Spaamand Beors søn / som Jsraels børn sloge ihiel met suerd / met de andre som slagne vaare . Oc Jordan vaar Rubens børns landemercke. Denne er Rubens børns Arff iblant deris Slect / Stæder oc Byer.

Mose gaff Gads børns slect iblant deris Frendskaff at Jaeser oc alle Stæderne i Gilead vaare deris Landemercke / oc halffdelen aff Amons børns Land / indtil Aroer / som ligger mod Rabbah. Oc fra Hesbon oc til Ramath Mizpe oc Bethonim / oc fra Mahanaim indtil Debris landemercke. Oc i dalen Betharam / Beth Nimra / Sucoth oc Zaphon / som offuer vaar aff kong Sihons Rige aff Hesbon / at Jordan vaar Landemercke / indtil Cinnereth haffuis ende / paa denne side Jordan mod østen. Denne er Gads børns Arffuedel i deris Slect / Stæder oc Byer.

Mose gaff halffdelen aff Manasse børns slect effter deris Frendskaff / at deris Landemercke vaare fra Mahanaim / alt Basan / oc alt kong Ogs Rige aff Basan / oc alle Jairs stæder som ligge i Basan / som ere / trysinstiue Stæder. Oc halffdelen aff Gilead / Astharoth / Edrei / Ogs kongerigis stæder aff Basan / gaff hand Machirs Manasse søns børn / det er halffdelen aff Machirs børn effter deris Slect.

Dette er det / som Mose vdskiffte paa Moabs marck paa hin side Jordan øster fra Jericho. Men Mose gaff Leui slect ingen Arff / Thi HERREN Jsraels Gud er deris Arff / som hand sagde til dem.

XIIII.

DEtte er det / som Jsraels børn haffue indtaget i Canaans land / som den Prest Eleasar oc Josua Nuns søn / oc de øffuerste Fedre iblant Jsraels børns Slecter / vddelte iblant dem / Oc de skiffte det ved Laad iblant dem / som HERREN befalede ved Mose at giffue de halfftiende Slecter. Thi at Mose haffde giffuit de tho oc den halffue Slect arffuedel paa hin side Jordan / Men hand gaff Leuiterne ingen Arff i blant dem / Fordi at der bleffue tho slecter aff Josephs børn / som vaar Manasse oc Ephraim / Derfaare gaffue de Leuiterne ingen part i landet / men Stæder / at bo vdi / oc Forstæder til deris queg oc godz. Som HERREN bød Mose / Saa giorde Jsraels børn / oc delede Landet.

Da ginge Juda børn frem til Josua i Gilgal / oc Caleb Jephunne Kenisiters søn sagde til hannem / Du vedst / huad HERREN sagde til Mose Gudz mand paa mine oc dine vegne i Kades Barnea. Jeg vaar fyretiue aar gammil / der Mose HERRENS tienere vdsende mig aff Kades Barnea / at bespeyde Landet / oc ieg sagde hannem suar igen / effter min samuittighed. Men mine Brødre / som ginge op met mig / de mistrøstede Folckenis hierter / Men ieg fulde HERREN min Gud trolige. Da soer Mose den samme dag / oc sagde / Det Land / som du tredde paa met dine føder / det skal bliffue dit oc dine børns Arff euindelige / Thi du effterfulde HERREN min Gud trolige.

Oc see nu / HERREN haffuer ladet mig leffue / som hand sagde. Det er nu fem oc fyretiue aar siden at HERREN sagde dette til Mose / der Jsrael vandrede i ørcken / Oc see nu / Jeg er i dag fem oc firesinstiue aar gammil / oc ieg er end nu i dag saa sterck / som ieg vaar den dag / der Mose vdsende mig / Lige som min krafft vaar paa den tid / Saa er hun end nu til at stride / oc til at gaa vd oc ind. Saa giff mig nu dette Bierg / som HERREN talede om den dag / thi du hørde det samme dag / Thi at de Enakim bo der paa / oc ere store oc faste Stæ 208 | der / Om HERREN vil vere met mig / at ieg kand fordriffue dem / som HERREN haffuer sagt.

Saa velsignede Josua hannem / oc gaff saa samme Jephunne søn Hebron til Arff. Der aff bleff Hebron Calebs / Jephunne Kenisiters søns eyedom / indtil denne dag / thi hand effterfulde HERREN Jsraels Gud trolige. Men Hebron kalledis i fordom tid Kiriath Arba / som vaar it stort Menniske iblant Enakim / Oc Landet loed aff at stride.

XV.

JVda børns slectis laad vdi deris Frendskaff / vaar Edoms landemercke til den ørcken Zin / synder paa oc til enden paa det syndre Land / Saa at deris landemercke i synder vaar fra det Salte haffuis ende / det er / fra den tunge som gaar synder paa / Oc løber vd der fra op mod Akrabbim / oc gaar igennem Zin / oc løber fra synden op igen mod Kades Barnea / oc gaar igennem Hezron oc gaar hen op til Adar och bøyer sig omkring Karkaa / och gaar igennem Azmon / oc kommer vd til Egypti beck / saa at Haffuit er enden paa deris landemercke / Det skal vere eders landemercke Synder paa.

Oc landemercket Øster paa er fra det Salte haff / indtil Jordans ende.

Landemercket mod Norden er fra Haffzens tunge som er op til Jordans side / oc gaar op til Beth Hagla / oc recker fra norden til Beth Araba / oc kommer hen vd til Rubens søns sten Bohen. Oc gaar vd fra Achors dal til Debir / oc fra den nørre side / mod Gilgal / som ligger tuert offuer til Adumim / op at syn der paa hoss vandet / Siden gaar det til det vand En Semes / oc kommer vd til den brønd Rogel. Saa gaar det op til Hinnam søns dal / hoss de Jebusiters side / som bo synder paa / det er Jerusalem / oc recker der fra op paa de spitze aff bierget som ligger tuert fra Hinnams dal vester paa / som støder ind paa Raphaims dal mod norden. Der effter kommer det fra samme biergis spitze til Nephthoah kildis vand / oc kommer vd til Ephron biergis stæder / oc bøyer sig til Baala / det er Kiriath Jearim. Oc gaar omkring fra Baala mod vesten indtil det bierg Seir / oc gaar vd met Jearim biergis side norden aff / det er Chessalon / oc kommer der fra ned til Beth Semes / oc gaar igennem Thimna / Oc løber vd hoss Ekron side mod norden / oc bøyer til Sichron / oc gaar offuer Baala bierg / oc kommer vd til Jabneel / at Haffuit er hendis ende.

Det store Haff er landemercket Vester paa / Disse ere Juda børns landemercke trint omkring i deris Slect.

Caleb Jephunne søns Del bleff hannem giffuen iblant Juda børn / som HERREN befol Josua / som vaar / Kiriath Arba / Enaks faders / det er Hebron. Oc Caleb fordreff der fra de tre Enaks sønner / Sesai / Ahiman / oc Thalmai / fødde aff Enak. Oc drog der fra op til dem som bode i Debir / Debir hed i fordom tid Kiriath Sepher. Oc Caleb sagde / Huo som kand slaa oc vinde Kiriath Sepher / den vil ieg giffue min daatter Achsa til hustru. Saa vant Athniel Kenas søn / som vaar Calebs Broders søn Staden / Oc hand gaff hannem sin daatter Achsa til hustru.

Der hand haffde faaet hende / da raadde mand hende at hun skulde begære en Ager aff sin Fader / oc hun fald aff sin Asen. Da sagde Caleb til hende / Huad skader dig? Hun sagde / Giff mig en Velsignelse / thi du gaffst mig it Land synder paa / Giff mig oc Vand kilder / Saa gaff hand hende kilder offuen oc neden. Dette er Juda børns slectis Arffuedel iblant deris Frendskaff.

Oc disse vaare Juda børns slectis stæder / fra den ene ende til den anden / hoss de Edomi ters landemercke synder paa / Kaphzeel / Eder / Jagur / Kina / Dimona / Ad Ada / Kedes / Hazor / Jethnan / Siph / Telem / Bealoth / Hazor Hadata / Kirioth Hezron / det er / Hazor. Aman / Sema / Molada / Hazar Gadda / Hesmon / Beth Palet / Hazar Sual / Beer Seba / BibiothJa / Baela / Jim / Azem / Eldolad / Chesil / Harma / Ziklag / Madmanna / San Sanna / Lebaoth / Silhim / Ain / Rimon / Disse ere ni oc tiue Stæder met deris Byer.

Men i Dalerne vaar / Esthaol / Zarea / Asna / Sanoah / En Ganim Thapuah / Enam / Jarmuth / Adullam / Socho / Aseka / Saeraim / Adithaim Gedera / Giderothaim / Disse ere fiorten Stæder oc deris byer. Zenan / Hadasa / Migdal Gad / Dilean / Mizpe / Jakthiel / Lachis / Bazekath / Eglon / Chabon / Lahmam / Cithlis / Gederoth / Beth Dagon / Naema / Makeda / Disse ere sexten Stæder oc deris byer.

Libna / Ether / Asan / Jephthah / Asna / Nezib / Kegila / Achsib / Maresa / Disse ere ni Stæder met deris byer. Ekron met hendis døtter oc byer. Fra Ekron oc til haffuit / alt det som recker til Asdod oc deris byer.

209 | Asdod met hendis døtter oc byer. Gasa met hendis døtter oc byer / indtil Egypti vand / oc det store haff er deris landemercke.

Men paa Biergene vaar Samir / Jathir / Socho / Danna / Kiriath Sanna / det er Debir / Anab / Esthemo / Anim / Gosen / Holon / Gilo / De ere elleffue Stæder oc deris byer.

Arab / Duma / Esean / Janum / Beth Thapuah / Apheka / Humta / Kiriath Arba / det er / Hebron / Zior / De ere nistæder oc deris byer. Maon / Carmel / Siph / Juta / Jesreel / Jakdeam / Sanoah / Kain / Gibea / Thimna / De ere thi stæder oc deris byer. Halhul / Bethzur / Gedor / Maarath / Beth Anoth / Elthekon / De ere sex Stæder oc deris byer Kiriath Baal det er Kiriath Jearim / Harabba / tho Stæder oc deris byer.

Men i ørcken vaar Beth Araba / Middin / Sechacha / Nibsan oc Saltstaden / oc Engeddi / De ere sex Stæder oc deris Byer.

De Jebusiter bode i Jerusalem / oc Juda børn kunde icke fordriffue dem / Saa bleffue Jebusiterne i Jerusalem met Juda børn indtil denne dag.

XVI.

JOsephs børns Laad falt fra Jordan mod Jericho / indtil det vand som ligger øster op til Jericho / oc den ørcken som gaar op fra Jericho igennem BethEl bierg oc kommer fra BethEl til Lus / oc gaar igennem Archi Atharoth landemercke / Oc gaar der fra ned i vester til Japhleti landemercke / indtil den nederste Beth Horon landemercke / oc indtil Gaser / oc enden er op til Haffuet / Dette toge Josephs børn Manasse oc Ephraim / til Arffuedel.

Ephraims børns landemercke iblant deris Slecter paa deris Arffuedel mod øster / vaar Ataroth Adar indtil det øffuerste Beth Horon / oc gaar vd i vester hoss Michmethath / som ligger i nør / der vender det sig om igen hen i øster til den stad Thaenath Silo / oc gaar der igennem øster paa til Janoha. Oc kommer ned igen fra Janoha til Ataroth oc Naaratha / oc skiuder op mod Jericho / oc gaar vd til Jordan. Oc gaar fra Thapuah i vester til Nahal Kana / oc hendis ende er hoss Haffuet.

Dette er Ephraims børns Slectis Arffuedel iblant deris Frendskaff. Oc alle Ephraims børns Landemerckenis stæder met deris byer / vaare strødde iblant Manasse børns Arffuedel. Oc de fordreffue icke de Cananiter / som bode i Gaser / Saa bleffue Cananiterne iblant Ephraim / indtil denne dag / oc bleffue skatskyldige.

XVII.

OC Laaden falt paa Manasse slect / Thi hand er Josephs første Søn / oc falt paa Machir Manasse første søn Gileadz fader / Thi hand vaar en mectig stridz Mand / derfaare fick hand Gilead oc Basan. Dette falt oc de andre Manasse børn til iblant deris Slect / som vaare Abiesers børn / Heleks børn / Asriels børn / Sechems børn / Hephers børn oc Semidas børn / Disse ere Manasse Josephs søns børn / Mandkøn iblant deris Slect.

Men Zelaphehad Hephers søn / Gilead søns / Machir søns / Manasse søns / haffde ingen Sønner / men Døtter / oc disse ere deris naffn / Mahala / Noa / Hagla / Mil ca Tirza. Oc de ginge til Eleasar Prest oc til Josua Nuns søn / oc til de Øffuerste / oc sagde / HERREN bød Mose / at hand skulde giffue oss Arffuedel iblant vore Brødre. Oc mand gaff dem Arffuedel iblant deris Faders brødre / effter HERRENS befalning.

Oc der fulde thi snorer paa Manasse for vden Gileadz land oc Basan / som ligger paa hin side Jordan. Thi Manasse Døtter finge Arffuedel iblant hans Sønner / oc de andre Manasse børn finge det land Gilead.

Oc Manasse landemercke vaar fra Asser til Michmethath / som ligger faar Sechem / oc gaar vd paa den høyre side til dem i En Tapuah / Thi at Manasse fick Thapuah land / oc Ma nasse landemercke vaar indtil Ephraims børn / Siden kommer det ned i Synder til NahalKana / til vand stæderne / som høre Ephraim til iblant Manasse stæder. Men Manasse landemercke er fra Norden hoss vandet / oc endis ved Haffuet / Saa at Ephraims eyedom er synder paa / oc Manasse norden paa / saa at Haffuit er deris landemercke / Oc skal skyde paa den nørre side indtil Asser / oc paa den østre side til Jsaschar.

Saa haffde nu Manasse iblant Jsaschar oc Asser / Beth Sean met sine døtter / Jeblaam 210 | met sine døtter / oc de som bode i Dor met sine døtter / oc de i En Dor met sine døtter / oc de i Taanach met sine døtter / oc de i Migiddo met sine døtter / oc tredie delen aff Napheth. Oc Manasse børn kunde icke indtage disse Stæder / men de Cananiter begynte at bo i samme Land. Men der Jsraels børn bleffue mectige / da giorde de Cananiterne skatskyldige / oc fordreffue dem icke.

Da talede Josephs børn met Josua / oc sagde / Huorfaare haffuer du icke giffuit mig vden en Laad och en arffuedels snor? oc ieg er dog it stort Folck / som HERREN haffuer saa velsignet mig? Da sagde Josua til dem / Effterdi du est it stort Folck / da gack hen op i skoffuen / oc hug der om i de Pheresiters oc Kempers Land / effterdi Ephraims bierg er dig fortrangt.

Da sagde Josephs børn / Wi faa icke det Bierg / Thi at alle Cananiter / som bo i Landzens dale haffue Jern vogne / i huilkit Beth Sean / oc hendis døtter ligge / oc Jesrael i dalen. Josua sagde til Josephs huss / til Ephraim oc Manasse / Du est it stort folck / oc effterdi du est saa stoer / skalt du icke haffue en Laad / men Bierget skal høre dig til / som skoffuen er / hug hannem om / Oc det skal vere enden paa din Laad / naar du haffuer fordreffuit de Cananiter / som haffue Jern vogne / oc ere mectige.

XVIII.

OC al Menigheden aff Jsraels børn forsamlede dem i Silo / oc oprette der Vidnesbydens Tabernakel / oc Landet vaar dem vndergiffuit. Oc der vaar end da siu aff Jsraels børns Slæcter / som de haffde icke end da vddelet deris Arffuedel. Oc Josua sagde til Jsraels børn / Huor faare ere i saa lenge lade at i gaa icke hen at indtage Landet / som HERREN eders fedris Gud gaff eder? Vdueler tre Mend aff huer slect / at ieg kand sende dem hen / at de kunde gøre dem rede / oc gaa igennem Landet / oc bescriffue det effter deris Arffuedel / oc komme til mig igen.

Deler Landet i siu dele / Juda skal bliffue i sit landemercke paa den syndre side / oc Josephs huss skal bliffue i sit landemercke mod norden. Men i skulle bescriffue de siu Dele i Landet / oc fører det hid til mig / Saa vil ieg kaste eder Laaden faar HERREN vor Gud. Thi de Leuiter haffue ingen Del iblant eder / Men HERRENS Prestedømme er deris Arffuedel. Gad oc Ruben / oc halffdelen aff Manasse slect / haffue taget deris Del paa hin side Jordan mod østen / som Mose HERRENS tienere gaff dem.

Da giorde Mendene sig rede / at fare hen / Oc Josua befalede dem at gaa hen oc bescriffue Landet / oc sagde / Gaar hen oc vandrer igennem Landet / oc bescriffuer det / Oc kommer til mig igen / at ieg kand her i Silo kaste eder Laaden for HERREN . Saa ginge Mendene hen / oc vandrede igennem Landet / oc bescreffue det paa it Breff / i siu Dele / effter stæderne oc komme til Josua i Leyren vdi Silo. Saa kaste Josua Laaden mellem dem faar HERREN i Silo / oc vddelde Landet der iblant Jsraels børn / huer sin Del.

Oc Ben Jamins Børns slectis Laad falt effter deris frendskaff / oc landemercket paa deris Laad gick vd mellem Juda børn oc Joseps børn. Oc deris Landemercke vaar i hiørnet mod norden fra Jordan / oc gaar norden op hoss Jericho side / oc kommer der fra i vester op til Biergene / oc gaar vd til Bethauen i ørcken. Oc gaar der fra til Luss / op til siden paa Luss mod synden / det er / Bethel / oc løber ned til Ataroth Adar hoss bierget / som ligger synder op til den nederste Beth Horon. Siden bøyer det sig oc vender sig om til hiørnet i vester synder fra bierget / som ligger mod synden tuert offuer fra Beth Horon / oc gaar vd til Kiriath Baal / det er Kiriath Jearim / Juda børns stad / Det er den vestre hiørne.

Men det hiørne mod synden er fra Kiriath Jearim / oc gaar vd i vester / oc kommer hen vd til Nephthoah Vands kilde. Oc gaar ned til enden aff bierget / som ligger tuert offuer fra Hinnam søns dal / som ligger nør mod Raphaims dal / oc gaar der fra ned mod synden / igennem Hinnam dal / hoss de Jebusiters side / oc der fra til Rogels kilde / Oc drager sig fra norden oc kommer hen vd til En Semes / oc løber vd til de Hobe som ligge hen op tuert offuer fra Adumim / oc gaar ned til Ruben søns sten Bohen. Oc gaar paa siden hen hoss den slette marck / som ligger i nør / oc kommer ned aff den slette marck. Oc gaar op til siden paa Beth Hagla / norden paa / oc hendis ende er hoss tungen paa det Salte haff / vdi nør hoss Jordans side synder paa / Dette er det syndre landemercke.

Men Jordan skal gøre ende paa det østre hiørne / Dette er Ben Jamins Børns Arffuedel i deris landemercke trint omkring / iblant deris Frendskaff.

Disse ere Ben Jamins børns slectis Stæder iblant deris Frendskaff / Jericho / Beth 211 |Hagla / Emek Keziz / Beth Araba / Zemaraim / BethEl / Auim / Hapara / Ophra / CapharAmonai / Aphni / Gaba / De ere tolff Stæder met deris Byer. Gibeon / Rama / Beeroth / Mizpe / Caphira / Moza / Rekem / Jerpeel / Thareala / Zela / Eleph / oc de Jebusiter / det er Jerusalem / Gibeath / Kiriath / fiorten Stæder met deris Byer / Denne er Ben Jamins børns Arffuedel i deris Slect.

XIX.

DEr effter falt den anden Laad som vaar Simeons børns slectis / effter deris Frendskaff / oc deris Arffuedel vaar iblant Juda børns arffuedel. Oc de finge til Arffuedel / Beer Seba / Sela / Molada / Hazar Sual / Bala / Azem / ElTholad / Bethul / Harma / Ziklag / Beth Marcaboth / Hazar Sussa / BethLebaoth / Saruhen / De ere træten Stæder oc deris Byer. Ain / Rimon / Ether / Asan / De ere fire Stæder oc deris byer. Der til met alle de byer / som ligge om disse Stæder / indtil Baalath Beer Ramath mod synden. Denne er Simeons børns slectis arffuedel i deris Frendskaff / Thi at Simeons børns arffuedel er iblant Juda børns snor / Fordi at Juda børns arffuedel vaar dem for stoer / der faare arffuede Simeons børn iblant deris Arffuedel.

Den tredie Laad falt paa Sebulons børn effter deris Frendskaff / Oc landemercket paa deris arffuedel vaar til Sarid / Oc gaar i Vester / til Mareala / oc støder ind paa Dabaseth / oc støder til den beck som løber til Jakneam. Oc vender sig fra Sarid mod Øster / indtil CislothThabor landemercke / oc løber hen vd til Dabrath / oc gaar op til Japhia. Oc der fra i øster igennem Githa / Hepher / Jtha / Kazin / oc kommer vd mod Rimon Mithoar oc Nea. Oc løber norden omkring til Nathon / oc endis i Jephthah Els dal / Katath / Nahalal / Simron / Jedeala / oc Beth Lehem / De ere tolff Stæder oc deris byer. Denne er Sebulons børns Arffuedel i deris Slecter oc deris Stæder oc byer.

Den fierde Laad falt paa Jsaschars børn / effter deris Slect / Oc deris landemercke vaar / Jesreel / Chesulloth / Sunem / Hapharaim / Sion / Anaharath / Rabith / Kiseon / Abez / Remeth / En Gannem / Enhada / Beth Pazez. Oc skiuder hen til Thabor / Sahazima / Beth Semes / oc hendis ende er hoss Jordan / Sexten Stæder oc deris byer. Denne er Jsaschars børns slectis Arffuedel i deris Frendskaff / Stæder oc byer.

Den femte Laad falt paa Assers børns slect / effter deris Frendskaff / Oc deris landemercke vaar Helkath / Hali / Beten / Achsaph / Ala Melech / Amead / Miseal. Oc skiuder vd til Carmel hoss Haffuit / oc til Sihor Libnath / oc vender sig op i Øster / mod Beth Dagon / oc skiuder sig til Sebulon / oc til Jephthah Els dal mod norden / Beth Emek / Negiel / oc gaar vd til Chabul paa den venstre side / Ebron / Rebob / Hamon / Kana / indtil den store Zidon. Oc vender sig op mod Rama / til den faste Stad Zor / Oc vender sig til Hossa / oc endis ved Haffuit / effter snoren til Achsib / Vma / Aphek / Rehob / Tho oc tiue Stæder oc deris byer. Denne er Assers børns slectis arffuedel i deris Frendskaff / Stæder oc byer.

Den siette Laad falt paa Nephthali børn / i deris Slect / Oc deris landemercke vaare fra Heleph / Elon / igennem Zaenannim / Adami Nekeb / Jabne El ind til Lakum / oc endis hoss Jordan. Oc vender sig om mod vesten til Asnoth Thabor / oc gaar der fra vd til Hukok / Oc skiuder synder paa til Sebulon / oc til Asser mod vesten / oc til Juda hoss Jordan mod Østen / Oc haffuer faste stæder / Zidim / Zer / Hamath / Rakath / Chinnareth / Adama / Rama / Hazor / Kedes / Edrei / En Hazor / Jereon / Migdal El / Harem / Beth Anat / Beth Sames / Nitten stæder oc deris byer. denne er Nephthali børns slectis Arffuedel / i deris Frendskaff / stæder oc byer.

Den siuende Laad falt paa Dans børns slect / effter deris Frendskaff / Oc deris arffuedels landemercke vaar / Zareal / Esthaol / Jrsames / Saelabim / Aialon / Jethla / Elon / Thimnatha / Ekron / Eltheke / Gibethon / Baalath / Jehud / Bne Barak / Gath Rimon / Me Jarkon / Rakon / met det landemercke mod Japho / Oc der endis Dans børns landemercke. Oc Dans børn droge hen op at stride mod Lesem / oc vunde oc sloge hannem met skarpe Suerd / oc toge staden ind / oc bode i hannem / oc kallede hannem / Dan / effter deris Faders naffn. Denne er Dans børns slectis Arffuedel / i deris Frendskaff / Stæder oc byer.

Der de haffde delet Landet vd met sine Landemercke / da gaffue Jsraels børn Josua Nuns søn en Arffuedel iblant dem / oc de gaffue hannem den Stad effter HERRENS befalning / som hand begærede / som vaar / Thimnath Serah / paa Ephraims bierg. Der bygde hand Staden / oc bode i hannem.

Disse ere de Arffuedele / som Eleasar Presten / och Josua Nuns søn / oc de Øffuerste fedre iblant Slecterne delede effter Laad iblant Jsraels børn i Silo faar HERREN / hoss Vidnesbyrdens Tabernakels dør / oc saa bleff landzens vddelelse fuldkommen.

212 | XX.

HERREN talede met Josua / oc sagde / Sig til Jsraels børn / Gører nogle fri Stæder iblant eder / om huilke ieg talede til eder ved Mose / Der en Manddrabere kand fly til / som slar nogen ihiel vforuarendis oc wuiderlige / at de kunde vere fri iblant eder faar Blodheffneren Oc den som flyer til nogen aff de Stæder / hand skal staa vde faar Stadzens port / oc giffue sin sag der tilkende faar de Eldste aff staden / Saa skulle de tage hannem ind i staden til dem / oc giffue hannem rum / at hand kand bo hoss dem.

Oc naar Blodheffneren forfølger hannem / Da skulle de icke antuorde samme Mandrabere i hans hender / effterdi hand slo sin Neste ihiel wuiderlige / oc vaar icke hans fiende tilforne. Saa skal hand bo i samme Stad / til hand haffuer staaet i rette faar Menigheden / indtil den ypperste Prest døer / som der er samme tid / Saa skal Mandraberen komme til sin Stad igen / oc til sit Huss / til staden / som hand flyde fra tilforn.

Saa helligede de Kedes i Galilea paa Nephthali bierg / oc Sechem paa Ephraims bierg / oc Kiriath Arba / det er Hebron / paa Juda bierg. Oc paa hin side Jordan øster fra Jericho / gaffue de Bezer i ørcken paa den slette marck aff Rubens slect / oc Ramoth i Gilead aff Gadz slect / oc Golan i Basan aff Manasse slect. Disse vaare de Stæder som vaare skickede faar alle Jsraels børn / oc faar fremmede som bode iblant dem / at den maatte fly til nogen aff dem som haffde slaget nogen ihiel wforuarendis / At hand skulde icke dø ved Blodheffneren / før hand haffde staaet faar Menigheden.

XXI.

DA ginge de øffuerste Fedre aff Leuiterne frem / til Presten Eleasar oc til Jo sua Nuns søn / oc til de øffuerste Fedre blant Jsraels børns Slecter / oc talede met dem i Silo i Canaans land / oc sagde. HERREN bød ved Mose / at mand skulde giffue oss Stæder at bo vdi / oc deris Forstæder til vort fæ. Da gaffue Jsraels børn Leuiterne aff deris Arffuedel / effter HERRENS befalning / disse Stæder oc deris Forstæder.

Saa falt Laaden paa de Kahathiters slect / oc Aaron Prestis børn aff Leuiterne finge tretten Stæder ved Laaden / aff Juda slect / aff Simeons slect / oc aff Ben Ja mins slect. Men de andre Kahatz børn aff samme slect / finge thi Stæder ved Laaden aff Ephra ims slect / aff Dans slect / oc aff halffdelen aff Manasse slect.

Oc Gersons børn aff den samme slect / finge tretten Stæder ved Laaden / aff Jsaschars slect / aff Assers slect / oc aff Nephthali slect / oc aff halffdelen aff Manasse slect i Basan.

Oc Merari børns slect / finge tolff Stæder / aff Rubens slect / aff Gadz slect / oc aff Sebu lons slect.

Saa gaffue Jsraels børn Leuiterne effter Laaden disse Stæder oc deris Forstæder / som HERREN haffde budet ved Mose. aff Juda børns slect / oc aff Simeons børns slect / gaffue de Aarons børn aff Kahathiters slect / aff Leui børn / disse Stæder / som de neffnde ved naffn / thi den første laad vaar deris. Saa gaffue de dem Kiriath Arba / som hørde Enaks fader til / det er Hebron paa Juda bierg / oc hans Forstæder omkring hannem. Oc de gaffue Caleb Jephunne søn Agrene oc de Byer der om kring Staden / til sin Eyedom.

Der til met gaffue de Aarons Prestis børn / de Mandraberis fristæder / Hebron och hans forstæder / Libna oc hans forstæder / Jathir oc hans forstæder / Esthmoa oc hans forstæder / Holon oc hans forstæder / Debir oc hans forstæder / Ain oc hans forstæder / Juta oc hans forstæder / Beth Semes oc hans forstæder / Ni Stæder aff disse tho Slecter. Men de gaffue dem fire Stæder aff Ben Jamins slect / Gibeon oc hans forstæder / Geba oc hans forstæder / Anathoth oc hans forstæder / Almon oc hans forstæder. Saa at alle Aarons Prestis børns Stæder / vaare tretten met deris forstæder.

Men de andre Kahaths børns Frendskaff aff Leuiterne / finge effter deris Laad fire Stæder aff Ephraim slect / oc de gaffue dem Mandrabernis Fristad / Sechim oc hans forstæder / paa Ephraims bierg / Geser oc hans forstæder / Kibzaim oc hans forstæder / Beth Horon oc hans forstæder. aff Dans slect fire Stæder / Eltheke oc hans forstæder / Gibthon oc hans forstæder / Aialon oc hans forstæder / Gath Rimon oc hans forstæder. Aff halffdelen aff Manasse slect tho stæder / Thaenach oc hans forstæder / Gath Rimon oc hans forstæder. At al 213 |le de andre Kahaths børns slectis stæder / vaare thi met deris forstæder.

Oc de gaffue Gersons børn aff den Leuitiske slect / tho Stæder aff halffdelen aff Manasse slect / den Fristad for Manddrabere / Golan i Basan oc hans forstæder Beestrh oc hans forsteder. aff Jsaschars slect fire stæder / Kision oc hans forstæder / Dabrath oc hans forstæder / Jarmuth oc hans for stæder / En Gannim oc hans forstæder. Aff Assers slect fire stæder / Miseal met hans forstæder / Abdon met hans forstæder / Helkath met hans forstæder / Rehob met hans forstæder. aff Nephthali slect tre stæder / den fristad Kedes / for Manddrabere i Ga lilea oc hans forstæder / Hamoth Dor oc hans forstæder / Karthan oc hans forstæder. Saa at alle de Gersoniters slectis Stæder vaare tretten met deris forstæder.

Men de andre Leuiter som vaare Merari børns Slect / vaare giffne fire Stæder aff Sebulons slect / Jakneam met hans forstæder / Kartha met hans forstæder / Dimna oc hans forstæder / Nahalal met hans forstæder. aff Ruben slect fire stæder / Bezer oc hans forstæder / Jahza oc hans forstæder / Kedemoth oc hans forstæder / Mephaath oc hans forstæder. aff Gad slect / fire stæder / den Fri stad for Manddrabere / Ramoth i Gilead oc hans forstæder / Mahanaim oc hans forstæder / Hesbon oc hans forstæder / Jaeser met hans forstæder. At alle Merari børns stæder iblant deris slecter aff de andre Leuiter vaare tolff / som de finge effter deris Laad. Alle Leuiternis stæder iblant Jsraels børns Arff / vaare otte oc fyretiue met deris forstæder. Oc huer aff disse Stæder haffde sin forstad om sig / den ene som den anden.

Saa gaff HERREN Jsrael alt det Land / som hand haffde soret at giffue deris Fedre / oc de toge det ind oc bode der vdi. Oc HERREN gaff dem rolighed trint omkring faar alle / som hand soer deris Fedre / oc ingen aff deris Fiender kunde staa dem emod / Men hand gaff alle deris Fiender i deris hender. Oc der feylde inted aff alt det Gode / som HERREN haffde loffuit Jsraels huss / det kom altsammen.

XXII.

DA kallede Josua de Rubeniter oc de Gadditer / oc halffdelen aff Manasse slect / oc sagde til dem / J haffue holdet alt det som Mose HERRENS tienere bød eder / oc lydet min røst i alt det ieg haffuer budet eder. J haffue icke forladet eders Brødre i long tid / til denne dag / i haffue oc holdet eder effter HERRENS eders Gudz Bud. Effterdi nu at HERREN eders Gud / haffuer giffuit eders Brødre rolighed / som hand dem loffuede / Da vender eder nu om oc gaar til bage igen til eders bolige oc Arffue Land / som Mose HERRENS tienere gaff eder paa hin side Jordan.

Men holder aleniste det met flit / at i gøre effter det Bud oc Low / som Mose HERRENS tienere bød eder / At i elske HERREN eders Gud / oc vandre i hans Veye / oc holde hans Bud / oc holder eder til hannem / oc tiener hannem aff gantske hierte / oc aff gantske siel. Saa velsignede Josua dem / oc lod dem gaa / Oc de ginge hen til deris Bolige.

Mose haffde giffuit halffdelen aff Manasse slect i Basan / den anden halffdel gaff Josua paa deenne side Jordan vester paa i blant deris Brødre / oc der hand loed dem gaa til deris Bo liger / oc haffde velsignet dem / sagde hand til dem / J komme hiem igen til eders Bolige met meget Godz met gantske meget fæ / sølff / guld kaaber / iern oc klæder / Saa deler nu samme eders fiendis Roff vd iblant eders Brødre. Saa vende de Rubeniter / Gadditer / oc halffdelen aff Manasse slect / dem til bage igen oc ginge fra Jsraels børn aff Silo / som ligger i Canaans land / at fare ind i Gileadz land / til deris Arffuedels Land / huilket de haffde fonget til arff effter HERRENS befalning ved Mose.

Der de komme til de Hobe hoss Jordan / som ligge i Canaans land / da bygde de samme Rubeniter / Gadditer / oc halffdelen aff Manasse slect der hoss Jordan it stort deyligt Altere. Der Jsraels børn det hørde / da sagde de / See / Rubens børn / Gadz børn / oc den halffue Manasse slect / haffue bygt it Altere mod Canaans land / hoss hobene ved Jordan paa denne side ved Jsraels børn / da forsamlede de dem i Silo met al menigheden / at drage op mod dem met en Hær. Saa sende de til dem i Gileadz land Phinees Eleasars Prestis søn / oc met hannem thi aff de øuer ste Førster / iblant deris Fedris huss / en aff huer Jsraels slect / Oc der de komme til dem i Gileadz and / da talede de met dem / oc sagde / HERRENS gantske Menighed lader eder saa sige.

Huor faare haffue i syndet mod Jsraels Gud? at i vende eder i dag fra HERREN / der met at i bygge eder it Altere / oc falde fra HERREN . Er Peors misgerning oss for liden aff huilken wi ere icke end nu rensede paa denne dag / oc kom en Plaffue iblant HERRENS Menighed. Oc i vende eder i dag fra HERRENS vey / oc ere i dag faldne fra HER 214 | REN / saa at hand i dag eller i morgen bliffuer vred paa al Jsraels menighed. Tyckis eder at eders Eyedoms Land er wrent / da kommer offuer i dette Land som HERREN haffuer / der som HERRENS Tabernakel staar / oc tager eders arffuedel iblant oss / oc falder icke fra HERREN / oc fra oss / at i bygge eder it Altere / andet end HERRENS vor Gudz Altere Syndede ey Achan Serchs søn paa det Forbandede / Oc HERRENS vrede kom offuer al Jsraels menighed / oc hand kom icke alene om / for sin misgerning?

Da suarede Rubens børn oc Gadz børn oc Manasse halffue slect / oc sagde til de øffuerste Førster aff Jsrael. HERREN den stercke Gud / HERREN den stercke Gud ved det / Saa ved Jsrael det oc / falde wi aff eller synde mod HERREN / saa hielper hand oss icke i dag om wi bygde det Altere der faare / at wi vilde vende oss fra HERREN / at offre Brendoffer eller Madoffer der paa eller at gøre Tackoffer der paa faar HERREN / Da vd kreffue sig det. Oc om wi icke giorde det meget mere aff sorg for denne sag skyld / oc sagde / Eders Børn maatte sige til vaare børn i dag eller i morgen / Huad haffue i at gøre met HERREN Jsraels Gud? HERREN haffuer sat Jordan til Landemercke mellem oss oc eder Rubens oc Gadz børn / J haffue ingen del i HERREN / Der met skulde eders børn vise vaare børn fra HERRENS frøct.

Derfaare sagde wi / Lader oss bygge it Altere / icke til Offer / ey heller til Brendoffer / Men ath det skal vere it Vidnesbyrd mellem eder oc oss och vore Effterkommere / ath wi mue gøre HERREN tieniste faar hannem / met vore Brendoffer / Tackoffer oc andre Offer / At eders børn tøre icke sige til vore børn i dag eller i morgen / J haffue ingen Del i HERREN . Naar de ville saa sige til oss / eller til vore Effterkommere i dag eller i morgen / Da kunde de sige / Seer HERRENS Alteris lignelse / som vore forfedre giorde / icke til Offer / icke til Brendoffer / Men til it Vidnesbyrd mellem oss oc eder. Det skal vere longt fra oss / at wi skulle falde fra HERREN / ath wi vilde vende oss i dag fra hannem / och opbygge it Altere / til Brendoffer / oc til Madoffer / oc til andre offer / for vden HERRENS vor Gudz Altere / som staar for hans Tabernakel.

Der Phinees Presten oc de Øffuerste faar Menigheden / Førsterne aff Jsrael / som vaare met hannem / hørde disse ord / som Rubens oc Gadz / oc Manasse børn sagde / da behagede de dem vel. Oc Phinees Eleasars Prestis søn / sagde til Rubens / Gadz oc Manasse børn / J dag kende wi / at HERREN er iblant eder / at i haffue icke syndet mod HERREN i denne gerning / Nu haffue i reddet Jsraels børn aff HERRENS Haand.

Da drog Phinees / Eleasars Prestis søn / oc de Øffuerste / aff Gileadz land / fra Rubens oc Gadz børn ind i Canaans land igen til Jsraels børn / oc sagde dem det. Da behagede Jsraels børn det vel / oc de loffuede Jsraels børns Gud / Och sagde icke mere / ath de vilde drage op mod dem / met en Hær / at forderffue det Land / som Rubens oc Gadz børn bode vdi. Oc Rubens och Gadz børn kallede det Altere / At det skulde vere it Vidnesbyrd mellem oss / och Ath HERREN er Gud.

XXIII.

OC long tid der effter / at HERREN haffde kommet Jsrael til rolighed / for alle deris fiender trint omkring / oc Josua vaar nu gammil och vel ved alder / Da kallede hand Jsrael oc deris eldste Høffuitzmend / Dommere oc Embitzmend tilsammen / oc sagde til dem. Jeg er gammil oc vel ved alder / Oc i haffue seet alt huad HERREN eders Gud haffuer giort / ved disse Folck her faar eder / Thi HERREN eders Gud haffuer selff stridet for eder. Seer / Jeg haffuer delet eder til ved Laad det Folck som igen er / huer Slect sin Arffuedel fra Jordan / oc alle Folck som ieg haffuer vddreffuet / oc Vester paa til det store Haff / Oc HERREN eders Gud skal vdstøde dem faar eder / oc fordriffue dem fra eder / at i skulle indtage deris Land / som HERREN eders Gud haffuer loffuit eder.

Thi haffuer nu it frit mod / at i holde oc gøre alt det som staar screffuit i Mose Loubog / At i icke vige der fra / huercken til den høyre eller venstre side / Paa det at i icke komme iblant det Folck / som er igen hoss eder / Oc i icke tencke eller suere ved deris Arffguders naffn / icke heller tiene eller bede til dem / Men bliffue fast hoss HERREN eders Gud / som i haffue giort til denne dag. Saa skal HERREN fordriffue store oc mectige Folck faar eder / oc ingen haffuer staait mod eder / indtil denne dag. En aff eder skal iage tusinde / Thi HERREN eders Gud strider for eder / som hand haffuer loffuit eder. Der faare beuarer flittelige eders Siele / at i elske HERREN eders Gud.

215 | Men er det saa at i vende eder om / oc holde eder til det Folck som end nu offuer er / oc gøre ecteskaff met dem / saa at i komme iblant dem / oc de iblant eder / Da vider / at HERREN eders Gud / skal icke mere fordriffue alle disse Folck faar eder / Men de skulle bliffue eder til en snare oc til garn / oc til gadde i eders sider / oc til torne i eders øyen / Jndtil hand ødelegger eder aff det gode Land / som HERREN eders Gud haffuer giffuit eder.

See / Jeg gaar i dag der hen / som al verden / Oc i skulle vide aff gantske Hierte / och aff gantske Siel / at der haffuer icke it ord feylet / aff alt det Gode / som HERREN eders Gud haffuer loffuit eder / Det er altsammen fuldkommet oc inted borte bleffuit. Lige som i haffue faaet alt det Gode / som HERREN eders Gud loffuede eder / Saa skal oc HERREN lade alt ont komme offuer eder / indtil hand ødelegger eder / aff dette gode Land / som HERREN eders Gud gaff eder / om i offuertræde HERRENS eder Gudz Pact som hand bød eder / Oc gaa hen oc tiene fremmede Guder / oc bede til dem / at HERRENS vrede bliffuer grum offuer eder / oc fordriffuer eder hastelige aff det gode Land / som hand haffuer giffuit eder.

XXIIII.

JOsua forsamlede alle Jsraels slecter i Sichem / oc kallede de Eldste aff Jsrael / de øffuerste Høffuitzmend / Dommerne / oc Embitzmendene. Oc der de vaare fremgongne faar Gud / da sagde hand til alt folcket / HERREN Jsraels Gud siger saa / Eders Fedre bode i fordom tid paa hin side vandet / Tharah / Abrahams oc Nahors fader / oc tiente andre Guder. Da tog ieg eders fader Abraham paa hin side vandet / oc loed hannem vandre i alt Canaans land / oc formerede hannem sin Sæd / Oc gaff hannem Jsaac. Oc Jsaac gaff ieg Jacob oc Esau / Oc ieg gaff Esau det bierg Seir at beside / men Jacob oc hans Børn fore ned i Egipten.

Da sende ieg Mose oc Aaron / oc plaffuede Egypten / som ieg giorde i blant dem. Siden førde ieg eder / oc eders forfedre aff Egypten / Oc den tid i komme til Haffuit oc de Egypter forfulde eders forfedre met vogne oc reysener til det Røde haff / Da robede de til HERREN oc hand sette it Mørck mellem eder oc Egypterne / oc førde Haffuit paa dem / och skiulte dem. Oc eders øyen haffue seet / det ieg giorde i Egypten / Oc i bode i Ørcken i long tid / Oc ieg førde eder i de Amoriters Land / som bode paa hin side Jordan / Och der de stridde mod eder / gaff ieg dem i eders hender / at i besade deris Land / oc ieg ødelagde dem faar eder.

Da giorde Balak Zipors søn sig rede / de Moabiters konge / at stride mod Jsrael / Och sende hen oc loed kalde Balaam Beors søn / at hand skulde forbande eder. Men ieg vilde icke høre hannem / oc hand velsignede eder / oc ieg frelste eder aff hans hender. Oc der i ginge off= uer Jordan oc komme til Jericho / da stridde borgerne aff Jericho mod eder / de Amoriter / Pheresiter / Cananiter / Hethiter / Girgositer / Heuiter oc Jebusiter / Men ieg gaff dem i eders hender. Och ieg sende Gedehamse faar eder / som dreffue dem vd faar eder de tho Amoriters Konger / Jcke met dit suerd ey heller met din bwe. Oc ieg gaff eder it Land paa huilcket i haffue icke arbeydet / oc Stæder som i haffue icke bygt / at i skulle bo der vdi oc æde aff Vinbierg oc Olie bierg / som i haffue icke plantet.

Saa frøcter nu HERREN / oc tiener hannem trolige oc retsindelige / oc lader de Gu der fare / som eders fedre tiente paa hin side Vandet / oc i Egypten / oc tiener HERREN . Behager eder icke / at tiene HERREN / Saa vdueler eder i dag / huem i ville tiene / den Gud / som eders fedre tiente paa hin side Vandet / Eller de Amoriters Guder / i hues Land i bo Men ieg oc mit Huss ville tiene HERREN .

Da suarede Folcket / oc sagde / Det skal vere longt fra oss / at wi skulle forlade HERREN / oc tiene andre Guder / Thi HERREN vor Gud førde oss oc vore Fedre aff Egypti land / aff Trældommens huss / Oc giorde saa store Tegen faar vore øyen / oc beuarede oss paa al den vey / som wi reysde / oc iblant alt det Folck / som wi haffue gonget igennem. Oc haffuer vdstøt alle de Amoriters Folck faar oss / som bode i Landet / Der faare ville wi och tiene HERREN / Thi hand er vor Gud.

Josua sagde til Folcket / J kunde icke tiene HERREN / Thi hand er en hellig Gud / en nidkær Gud / som icke sparer eders offuertrædelse och synder. Men om i forlade HERREN oc tiene fremmede Guder / Da skal hand vende sig / oc plaffue eder / oc ødelegge eder / effter som hand haffuer giort eder Gaat. Folcket sagde til Josua. Jcke saa / Men wi ville tiene HERREN.

Da sagde Josua til folcket / J ere Vidnesbyrd offuer eder / at i haffue vdualt eder HER 216 | REN / at tiene hannem. De sagde / Ja. Saa kaster nu bort fra eder de fremmede Guder / som ere iblant eder / oc bøyer eders hierte til HERREN Jsraels Gud. Oc folcket sagde til Josua Wi ville tiene HERREN vor Gud oc lyde hans røst / saa giorde Josua samme dag it forbund met folcket / oc lagde dem Low oc Ræt faare / i Sichem.

Oc Josua screff alt dette i Gudz lowbog / Oc tog en stoer Sten / oc reyste hannem samme sted op vnder en Eg / som vaar hoss HERRENS Helligdom / oc sagde til alt folcket. See / denne Sten skal vere Vidnesbyrd imellem oss / Thi hand hørde alle HERRENS ord / som hand haffuer talet met oss / oc hand skal vere Vidnesbyrd offuer eder / ath i skulle icke necte eders Gud. Saa loed Josua Folcket fare / huer til sin arffuedel.

Oc det hende sig der dette vaar skeet / at Josua Nuns søn HERRENS tienere døde / der hand vaar hundrede oc thi aar gammil / Oc de iorede hannem i sin Arffuedels lande mercke i Timnath Serah / som ligger paa Ephraims bierg / Norden fra Gaas bierg. Oc Jsrael tiente HERREN / saa lenge som Josua leffuede oc de Eldste / som lenge leffuede effter Josua / som viste alle HERRENS gerninger / som hand haffde giort mod Jsrael. ¶ Oc Josephs ben / som Jsraels børn førde met dem aff Egypten / iorede de i Sichem / paa den Ager som Ja cob købte aff Hemors børn / Sichems faders / for hundrede sølff pendinge / oc bleff Josephs børns Arffuedel. ¶ Eleasar Aarons søn døde oc saa / och de iorede hannem i Gibea / som hørde hans søn Phineas til / som hannem vaar giffuen paa Ephraims bierg.

Ende paa Josua Bog.