© 2024 Det Danske Sprog- og Litteraturselskab. Copyright
Dansk Litteratur drives af Hugo v0.134.2
Hosting: Det Danske Sprog- og Litteraturselskab
DEr Josua vaar død adspurde Jsraels børn HERREN / oc sagde / Huo blant oss skal føre Strid mod de Cananiter? HERREN sagde / Juda skal føre hende / See / Jeg haffuer giffuet Landet i hans haand. Da sagde Juda til sin broder Simeon / Reyss op met mig i min Laad / oc lad oss stride mod Cananiterne / Saa vil ieg reyse met dig igen i din laad / Saa reysde Simeon met hannem.
Der Juda reysde nu op / da gaff HERREN Cananiterne oc Pheresiterne i deris hender / oc de sloge vdi Besek thi tusinde Mend. Oc de funde Adoni Besek / vdi Besek / oc stridde mod hannem / oc de sloge Cananiterne oc Pheresiterne. Men Adoni Besek flyde / Oc de iegede effter hannem / Oc der de grebe hannem / hugge de tømmel fingre oc tømmel tær aff hans hender oc føder. Da sagde Adoni Besek Halffierdesinds tiue Konger met affhugne tømmel fingre och tømmel tær aff hender oc føder samlede op vnder mit Bord / Lige som ieg haffuer giort / saa haffuer Gud betalet mig igen. Oc de førde hannem til Jerusalem / der døde hand.
Men Juda børn stridde mod Jerusalem / oc vunde hannem / oc sloge hannem met skarpe suerd oc sette ild paa Staden. Der effter reysde Juda børn ned at stride mod Cananiterne som bode paa Biergene oc mod synden oc i dalerne.
Oc Juda reysde bort mod Cananiterne som bode i Hebron (Hebron kalledis i fordum tid Kiriath Arba) oc sloge Sesai oc Ahiman oc Thalmai / Oc hand reysde der fra bort mod Debirs Jn dbyggere (Debir kalledis i fordum tid Kiriath Sepher. Oc Caleb sagde / Huo der slar oc vinder Kiriath Sepher / hannem vil ieg giffue min daatter Achsa til Hustru. Da vant Athniel Kenas søn Calebs yngste broder hannem / Oc hand gaff hannem sin daatter Achsa til hustru. Oc det hende sig saa / at der hun drog hiem til hannem bleff hende raadt / at begære en Ager aff sin Fader / Oc hun falt aff asenen. Da sagde Caleb til hende / Huad fattis dig? Hun sagde / Giff mig en velsignelse / Thi du haffuer giffuit mig it Land synder paa / Giff mig oc ith vand rigt land. Da gaff hand hende it vandtigt land offuen oc neden.
Oc den Keniters Mose suogers børn droge op fra Palmestaden / met Juda børn til Juda ørck / som ligger synden mod den stad Arad / oc de ginge bort oc bode blant det Folck.
Oc Juda reysde bort met sin broder Simeon / oc de sloge Cananiterne vdi Zephath / oc forbandede dem / oc kallede staden Harma. Der til vant Juda Gaza met sin tilliggelse / och Asklon met sin tilliggelse / oc Ekron met sin tilligelse. Oc HERREN vaar met Juda / at hand indtog Biergene Thi hand kunde icke indtage de Jndbyggere i dalerne / fordi / at de haffde Jern vogne. Oc de gaffue Caleb Hebron / som Mose haffde sagd / Oc hand fordreff der aff de tre Enaks Sønner.
Men Ben Jamins børn fordreffue icke de Jebusiter / som bode i Jerusalem / Men Jebusiterne bode i Jerusalem hoss Ben Jamins børn indtil paa denne dag.
Lige saa reysde oc Josephs børn op mod BethEl / oc HERREN vaar met dem. Oc Josephs huss bespeydede BethEl (som kalledis i fordum tid Lus) Oc Vecterne saae en Mand gaa aff Staden / oc de sagde til hannem / Viiss oss / huor wi kunde komme i Staden / da ville wi gøre barmhiertighed met dig. Oc der hand haffde viist dem huor de skulde komme i Staden / dasloge de Staden met skarpe suerd / Men den Mand oc alt hans slect lode de gaa. Da reysde den samme Mand til de Hethiters land / oc bygde en Stad / oc kallede hannem Lus / hand kaldis end saa paa denne dag.
Oc Manasse fordreff icke Beth Sean met sine døtter / ey heller Thaenach met sine døtrer / ey heller de Jndbyggere i Dor met sine døtter / ey heller de indbyggere i Jebleam met sine døtter / ey heller de Jndbyggere i Megiddo met sine døtter / Oc Cananiterne begynte at bo i det samme Land. Men der Jsrael bleff mectig / giorde hand Cananiterne skatskyldige / oc fordreff dem icke.
218 | Ephraim fordreff icke heller Cananiterne / som bode i Gaser / Men Cananiterne bode blant dem i Gaser.
Sebulon fordreff oc icke de indbyggere i Kitron oc Nahalol / Men Cananiterne bode blant dem / oc vaare skatskyldige.
Asser fordreff icke de indbyggere i Ako / ey heller de indbyggere i Zidon / i Ahelab / i Achsib / i Helba / i Aphik oc vdi Rehob / Men de Asseriter bode blant Cananiterne / som bode i Landet / thi de fordreffue dem icke.
Nephthali fordreff icke de indbyggere i Beth Semes / ey heller i Beth Anath / Men bode blant Cananiterne / som bode i Landet / Men de i Beth Semes oc vdi Beth Anath bleffue skatskyldige.
Oc Amoriterne tuingde Dans børn paa bierget / oc til stedde icke at de komme ned i dalen / Oc Amoriterne begynte at bo paa Heres bierg / i Aialon oc vdi Saalbim. Dog bleff Josephs husis haand dem for suar / oc de bleffue skatskyldige. Oc Amoriternis landemercke vaar som mand gaar hen op til Akrabbim / oc fra stenen / oc fra det høye.
DEr kom HERRENS Engel op fra Gilgal til Bochim / oc sagde / Jeg haffuer ført eder hid op aff Egypten / oc ført eder i det Land / som ieg soer eders Fedre / oc sagde / Jeg vilde aldri forlade min Pact met eder / at i skul de icke gøre nogen Pact met dette Lands Jndbyggere / oc sønderbryde deris Altere / Men i lydde icke min røst / Hui haffue i det giort? Da sagde ieg ocsaa / Jeg vil icke fordriffue dem faar eder / at de skulle vere eder til en snare / oc deris Guder eder til it garn. Oc der HERRENS Engel haffde talet disse ord til alle Jsraels børn / Da opløffte folcket deris røst / oc græde. Oc de kallede den sted Bo chim / oc offrede HERREN paa samme sted.
Thi der Josua haffde forlat Folcket fra sig / oc Jsraels børn vaare reysde bort / huer til sin Arffue del / at indtage Landet / da tiente folcket HERREN / saa lenge Josua leffde / oc de Eldste / som leffde lenge effter Josua / oc haffde seet alle HERRENS store gerninger / som hand haffde giort Jsrael. Der Josua Nuns søn HERRENS Tienere vaar nu død / der hand vaar hundrede oc thi aar gammil / da begroffue de hannem i Thimnath Heres vdi sin arffuedels landemercke / paa Ephraims bierg / norden fra det bierg Gaas.
Der alle som haffde leffuit paa den tid / bleffue forsamlede til deris Fedre / Da kom en anden Slect op effter dem / som icke kende HERREN / ey heller de gerninger som hand haffde giort mod Jsrael. Da giorde Jsraels børn ont faar HERREN / oc tiente Baalim / oc forlode HERREN deris fedris Gud / som haffde ført dem aff Egypti land / oc effterfulde andre Guder / och de folckis Guder / som bode omkring dem / och tilbade dem / oc fortørnede HERREN / Thi de forlode HERREN stedze oc altid / oc tiente Baal oc Astharoth.
Saa optendis da HERRENS vrede offuer Jsrael / oc hand gaff dem i deris haand som røffuede dem / at de berøffuede dem / oc hand solde dem i deris Fienders hender trint omkring. Oc de kunde icke mere staa emod deris Fiender / Men ehuort de vilde hen / da vaar HERRENS Haand mod dem til wlycke / som HERREN oc haffde sagd oc soret dem / oc de bleffue saare trengde.
Naar som HERREN da opuecte Dommere / som fride dem aff Røffuernis haand / da vaare de icke heller Dommerne lydige / Men bedreffue hoer met andre Guder / oc tilbade dem / oc vigede snart aff den vey / som deris forfedre haffde vandret paa / at lyde HERRENS Bud / oc giorde icke som de.
Men naar som HERREN opuecte dem Dommere / Da vaar HERREN met Dommeren / oc halp dem aff deris Fienders haand / saa lenge som den Dommere leffde / Thi HERREN ynckedis offuer deris iammerlige klagemaal offuer dem / som tuin gede oc fortrøcte dem. Men naar den Dommere døde / da omuende de sig / oc forderffuede det mere end deris Fedre / at de fulde andre Guder / at tiene dem oc tilbede dem / De fulde icke fra deris forsæt / ey heller fra deris haardnackede væsen.
Der faare optendis HERRENS vrede offuer Jsrael / at hand sagde / Effterdi at dette folck haffuer offuertraad min Pact / som ieg haffuer budet deris Fedre / oc lyde icke min røst / Da vil ieg oc her effter icke fordriffue Hedningene / som Josua loed bliffue / der hand døde / At ieg vil forsøge Jsrael met dem / om de ville bliffue paa HERRENS vey / at vandre der vdi / som deris fedre ere bleffne / eller ey. Saa loed HERREN bliffue disse Hedninge / at hand fordreff dem icke snart / som hand haffde icke offuergiffuit i Josua haand.
DJsse ere de Hedninge / som HERREN loed bliffue / At forsøge Jsrael met / som viste inted / aff Canaans krig / oc at Jsraels børns Slecter skulde vi de oc lære at stride / de som viste der tilforn inted aff / som ere / De fem Philisters Førster / oc alle Cananiter oc Zidonier / oc Heuiter som bode hoss Libanon bierge / fra det bierg Baal Hermon / indtil mand kommer til Hemath / De samme bleffue / at Jsrael skulde forsøgis met dem / at det kunde bliffue obenbaret / om de vilde lyde HERRENS Bud / som hand haffde budet deris Forfedre ved Mose.
Der nu Jsraels børn bode saa blant de Cananiter / Hethiter / Amoriter / Pheresiter / Heui ter oc Jebusiter / da toge de sig deris Døtter til Hustruer / oc gaffue deris Sønner deris Døtter / oc tiente deris Guder / Oc giorde ont faar HERREN / oc forglemde HERREN deris Gud / oc tiente Baalim oc Lunde. Da optendis HERRENS vrede offuer Jsrael / oc hand solde dem vnder Cusan Risathaims haand / kongens aff Mesopotamia / Oc Jsraels børn tiente saa Cusan Risathaim otte aar.
Da robte Jsraels børn til HERREN / Oc HERREN opuecte dem en Frelsermand / som frelste dem / Athniel / Kenas søn / Calebs yngste broder. Oc HERRENS Aand vaar i hannen / oc hand bleff Dommere i Jsrael / oc reysde vd til strid / Oc HERREN gaff Cusan Risathaim kongen aff Syrien i hans haand / at hans haand bleff veldig offuer hannem. Da bleff Landet roligt / fyretiue aar / Oc Athniel Kenas søn døde.
Men Jsraels børn giorde fremdelis ont faar HERREN / Da styrckede HERREN Eglon de Moabiters konge mod Jsrael / Fordi at de giorde ont faar HERREN . Oc hand forsamlede Ammons børn til hannen / oc de Amalekiter / oc hand reysde bort oc slo Jsrael / oc tog Palmestaden fra dem. Oc Jsraels børn tiente Eglon Moabiternis konge atten aar.
Da robte de til HERREN / Oc HERREN opuecte dem en Frelsermand / Ehud Gera søn / Jemini søns / hand vaar Keythendet. Oc der Jsraels børn sende Eglon de Moabiters konge Skenck met hannem / da giorde Ehud sig it tueægget Suerd / en alen longt / oc bant vnder sit Klædebon paa sin høyre hofft / oc førde Eglon Moabiternis konge Skenck / Men Eglon vaar en saare fed Mand.
Oc der hand haffde antuordet Skencken fra fig / da loed hand Folcket gaa bort / som haffde baaret Skencken. Oc vende til bage fra de Affguder i Gilgal / oc loed giffue til kende / Jeg haffuer o Konge noget hemmeligt at sige dig Da bad hand dem vere stille / oc de ginge alle vd fra hannem / som stode omkring hannem. Oc Ehud kom ind til hannen / som hand sad i Sommersalen. Oc Ehud sagde / Jeg haffuer Guds ord til dig / Da stod hand op aff sin stoel. Oc Ehud vdracte sin venstre haand / oc tog Suerdet aff sin høyre hofft / oc støtte hannem i hans Bug / at hefftet gick ind met bladet / oc fedmen indelucte hefftet (Thi hand drog icke suerdet aff hans bug) saa at skarnet løb fra hannem. Oc Ehud gick vd aff Sallen / oc tillucte dørren effter sig oc lesde hende vdi laass.
Der hand vaar nu vde / da komme kongens Tienere ind / oc saae at dørren paa Sommersallen vaar tilluct / oc sagde / Det kand saa vere at hand haffuer sit mag i kammeret hoss Sommersallen. Men der de tøffuede saa lenge at dem skammedis ved / Thi der oplod ingen dørren paa Sallen / da toge de nøgelen oc lesde op / See / da laa deris Herre død paa Jorden.
Men Ehud vaar vndkommen den stund de tøffuede / oc gick frem faar Affguderne / och vndrende indtil Seirath. Oc der hand kom ind / blesde hand i Basuner paa Ephraims bierg. Oc Jsraels børn droge met hannem aff Bierget / oc hand faar dem. Oc hand sagde til dem / Følger effter mig / Thi HERREN haffuer giffuit eder Moabiterne eders Fiender vdi eders hender. Oc de fulde effter hannem / oc indtoge Jordans Færested / som løber til Moab / oc lode ingen gaa offuer / Oc de sloge Moabiterne paa den tid / hen ved thi tusinde Mend / allesammen de beste oc veldigste Stridzmend / at der vndkom icke en. Saa bleffue Moabiterne vndertrøcte paa den tid vnder Jsraels børns haand / Oc Landet vaar roligt firesinds tiue aar.
Der nest vaar Samgar Anaths søn / Hand slo sex hundrede Philister met en hyrde Staff / oc frelste ocsaa Jsrael.
JSraels børn giorde fremdelis ont faar HERREN / der Ehud vaar død. Oc HERREN solde dem i Jabins de Cananiters kongis haand / som sad i Hazor / oc Sissera vaar hans strids Høffuitzmand / oc hand bode i Hedn ingenis Haroseth. Oc Jsraels børn robte til HERREN / Thi hand haffde ni hundrede Jern vogne / oc tuingde Jsraels børn met vold tiue aar.
Paa den samme tid vaar den Prophetinde Debora Dommerske i Jsrael / Lapidoths ecte Hustru. Oc hun bode vnder Debora Palme træ / mellem Rama oc BethEl / paa Ephraims bierg / Oc Jsraels børn komme op i rette faar hende.
Den samme sende hen oc loed kalde Barak Abi Noams søn aff Kedes Nephthali / oc loed hannem sige / Haffuer icke HERREN Jsraels Gud budit dig / gack bort / oc reyss op paa det bierg Thabor / oc tag thi tusinde Mend met dig / aff Nephthali oc Sebulons børn? Thi ieg vil føre Sissera Jabins Strids Høffuitzmand til dig hoss det vand Kison / met sine Vogne / oc met al sin Hob / och ieg vil giffue hannem i dine hender.
Barak sagde til hende / Vilt du reyse met mig da vil ieg reyse / Men vilt du icke reyse met mig / da vil ieg icke reyse. Hun sagde / Jeg vil reyse met dig / Men du skalt icke faa prisen paa denne Reyse som du gør / men HERREN skal giffue Sissera i en Quindis haand. Saa giorde Debora sig rede / oc reysde met Barak til Kedes. Da kalle de Barak Sebulon oc Nephthali til Kedes / oc reysde til fods met thi tusinde Mend / Debora reysde oc met hannem.
Den Keniter Heber vaar reyst fra de Keniter / aff Hobabs Mose suogers børn / oc haffde opreyst sin Bolig hoss den eeg Zaanaim hoss Kedes.
Da bleff Sissera til kende giffuit / at Barak Abinoams søn vaar reyst op paa det bierg Thabor. Oc hand forsamlede alle sine Vogne / ni hundrit iernuogne / oc alt Folcket som vaar met hannem / fra Hedningenis Haroseth / til det vand Kison. Oc Debora sagde til Barak / Op / denne er den dag / som HERREN haffuer giffuit dig Sissera i din haand / Thi HERREN skal drage vd faar dig. Saa reysde Barak ned aff det bierg Thabor / oc de thi tusinde Mend effter hannem.
Da forferdede HERRENS issera / met alle hans Vogne oc den gantske Hær / for Baraks skarpe suerd / at Sissera spranck aff sin vogen / oc flyde til fods. Men Barak iegede effter vognene oc Hærren til Hedningenis Haroseth / oc al Sissera hær falt faar skarpe suerd / at der bleff icke en offuer.
Men Sissera flyde til fods i Jaels bolig / som vaar Hebers den Keniters hustru / Thi kong Jabin aff Hazor / oc Hebers den keniters huss / stode met huer andre i fred. Da gick Jael vd mod Sissera / oc sagde til hannem / Vige / min Herre / vige til mig / oc frøcte dig inted. Oc hand vigede ind til hende i hendis Bolig / oc hun skiulte hannem met en Kaabe. Hand sagde til hende / Kære / Giff mig lidet vand at dricke / thi mig tørster / Da oplod hun it Melcke kar / oc g aff hannem dricke / oc skiulte hannem igen. Oc hand sagde til hende / gack vdi dørren paa Boligen / oc kommer der nogen oc spør / Om her er nogen? Da sig / ingen.
Da tog Jael Hebers hustru it Søm aff Boligen / oc en Hammer i sin haand / oc gick sactelige ind til hannem / oc slo hannem Sømmet gennem hans Tinding / at hand segnede ned til Jorden / Oc hand besuimede / bleff vanmectig oc døde.
Men der Barak iegede effter Sissera / da gick Jael vd mod hannem / oc sagde til hannem / Gack hid / Jeg vil vise dig den Mand som du søger effter. Oc der hand kom ind til hende / da laa Sissera død / oc sømmet sad i hans tinding. Saa fordempede Gud paa den tid Jabin de Cananiters konge faar Jsraels børn. Oc Jsraels børns haand fick fremgong / oc bleff sterck mod Jabin Cananiternis konge / indtil de ødelagde hannem.
Da sunge Debora oc Barak Abinoams søn paa den tid / oc sagde.
LOffuer HERREN / at Jsrael er bleffuen fri igen / och at folcket vaar veluilligt der til.
Hører til i Konger / oc acter paa i Førster / Jeg vil siunge HERREN / ia / HERREN Jsraels Gud vil ieg siunge.
HERRE / der du vdreysde aff Seir / oc gickst fra Edoms marck / Da beffuede Jorden / Himlene drøppede / oc Skyerne drøppede vand.
Biergene fløde faar HERREN / Sinai faar HERREN Jsraels Gud.
J Samgars Anath søns tid / vdi Jaels tid forginge veyene / Oc de som skulde gaa paa gensti / de ginge at krogede veye.
Der fattedis / Bynder fattedis der i Jsrael / til ieg Debora kom op / indtil ieg opkom en Moder i Jsrael.
Gud haffuer vdualt noget nyt / Hand haffuer bestridet Portene / Der vaar icke seet skiold eller spiud blant fyretiue tusinde i Jsrael.
221 | Mit hierte haffuer lyst til Jsraels Regentere / som ere veluillige iblant Folcket / Loffuer HERREN / i som ride paa skøne Aseninder / i som side i Dom / oc siunger i som gaa paa veyen.
Der som Skytterne skrege iblant Vandragerne / der siger mand aff HERRENS retferdighed / aff hans Bynders retferdighed i Jsrael / Da reysde HERRENS folck ned til Portene.
Op / op Debora / op / op oc siung en Vise / Gør dig rede Barak / oc fange dem som dig vilde fanget / du Abi Noams søn.
Da regerede de Forladne offuer de mectige Folck / HERREN haffuer regeret ved mig offuer de Veldige.
Aff Ephraim vaar deris roed mod Amalek / Oc effter dig Ben Jamin i dit folck.
Aff Machir ere komne Regentere / Oc aff Sebulon ere bleffne Regerere ved Scriffuefederen.
Oc Førster aff Jsaschar vaare met Debora / Oc Jsaschar vaar som Barak i dalen vdsent met sine Fodgongere / Ruben hølt meget aff sig / oc skilde sig fra oss.
Hui bleffst du iblant Faarestierne / at høre Hiordens skrig / Oc du holt meget aff dig / oc skilde dig fra oss?
Gilead bleff paa hin side Jordan / Oc hui bode Dan iblant skibene? Asser sad i Haffsens haffn / oc bleff i sine sønder reffne Byer.
Men Sebulons folck sette deris Siel i døden / oc Nephthali paa det høye i marcken.
Kongerne komme oc stridde / Da stridde de Cananiters Konger i Thaanach hoss Megid do vand / Men de vunde der inted.
Aff Himmelen striddis der mod dem / Stiernerne i deris løb stridde mod Sissera.
Den beck Kison omuelte dem / den beck Kedumim / Den beck Kison.
Traad min siel paa de Stercke / Da beffuede Hestehoffuene / aff deris veldige Reyseners mistrø stelse.
Forbander den stad Meros / sagde HERRENS Engel / forbander hans Borgere / for de komme icke HERREN til hielp / Ja HERREN til hielp mod Kemperne.
Velsignet vere Jael blant quinderne / Hebers den Keniters hustru / velsignet vere hun i Paulunene blant quinderne.
Hun gaff Melck / der hand begerede vand / Oc bar Smør frem vdi en kaastelig Skaal.
Hun tog Sømmet met sin Haand / Oc Smede hammeren met sin høyre Haand.
Oc slo Sissera gennem sit Hoffuit / Oc knusede oc gennem borede hans Tinding.
Faar hendis føder bøyde hand sig / falt ned oc lagde sig / Hand bøyde sig / oc falt ned faar hendis føder / Lige som hand bøyde sig / saa laa hand forderffuit.
Sissera moder vdsaa at vinduet / oc græd gennem Splinderet / Hui tøffuer hans vogn at hand icke kommer? Hui bliffue hans vognhiul saa til bage?
Den visiste blant hendis Quinder suarede / der hun loed icke aff at klage / Skulle de icke finde oc vddele Byttet / huer Mand en pige eller tho til Bytte / Oc Sissera fordelte oc bestickede Klæder til bytte / Bestickede oc fordelte klæder om halsen til bytte?
Saa skulle HERRE alle dine Fiender forfaris / Men de som elske dig / skulle vere lige som Solen opgaar / i sin mact.
Oc Landet vaar stille fyretiue aar.
OC der Jsraels børn giorde ilde for HERREN / gaff HERREN dem vnder de Madianiters haand siu aar. Oc der Madianiternis haand bleff for sterck offuer Jsrael / da giorde Jsraels børn sig Graffuer i biergene / oc huler / oc Befestninger. Oc naar Jsrael saade noget / Da komme Madianiterne oc Amalekiterne oc de aff Østerland op offuer dem / oc leyrede sig mod dem / oc forderffuede landens grøde / indtil Gasa / oc lode ingen Næring bliffue i Jsrael / huercken faar / eller øxen / eller asene. Thi de komme op met deris Queg oc Bolige / som en stoer hob Gres hopper / at baade de oc deris Kamel vaare vtallige / oc fulde i Landet / at forderffue det. Saa bleff Jsrael saare fornedret aff Madianiterne. Da robte Jsraels børn til HERREN.
Men der derobte til HERREN for Madianiternis skyld / da sende HERREN en Prophete til dem / hand sagde til dem / Saa siger HERREN Jsraels Gud. Jeg vdfør 222 |de eder aff Egypten / oc ledde eder aff Treldommens huss / oc fride eder aff Egypternis haand / oc aff alle deris haand som tuingde eder / oc ieg vdstøtte dem faar eder / oc gaff eder deris Land. Oc ieg sagde til eder / Jeg er HERREN eders Gud / frøcter icke de Amoriters Guder / vdi huilckis Land i bo / Oc i haffue icke veret min røst lydige.
Oc HERRENS Engel kom / oc sette sig vnder en Eeg i Ophra / som hørde Joas de Esriters fader til / oc hans søn Gedeon terskede huede i en perse / at hand kunde fly for de Ma dianiter. Da obenbaredis HERRENS Engel for hannem / oc sagde til hannem / HERREN vere met dig / du Stridzkempe. Gedeon sagde til hannem / Min Herre / er HERREN met oss / Hui er oss da alt dette vederfaret? Oc huor ere alle de Vnderlige ting som vore Fedre fortalde oss / oc sagde / HERREN haffuer ført oss aff Egypten? Men nu haffuer HERREN forlat oss / oc giffuet oss vnder Madianiternis hender.
Da vende HERREN sig til hannem / oc sagde / gack bort i denne din krafft / Du skalt frelse Jsrael aff Madianiternis hender / See / Jeg haffuer vdsent dig. Hand sagde til han nem / Min Herre / Huor met skal ieg frelse Jsrael? See / min Slect er den ringiste i Manasse / oc ieg er den minste i min Faders huss. HERREN sagde til hannem / Jeg vil vere met dig / at du skalt sla Madianiterne / som en eniste Mand. Da sagde hand til hannem / Kære / Haffuer ieg fundet naade faar dig / Da gør mig it Tegen / at detest du som taler met mig. gack icke bort før ieg kommer til dig / oc bær mit Madoffer / oc setter det faar dig. Hand sagde / Jeg vil bliffue saa lenge at du kommer igen.
Oc Gedeon kom oc slactede it Buckekid / oc en Epha wsuret mel / oc lagde Kødit i en kurff / oc loed saadet i en potte / oc bar til hannem vd vnder Egen / och gick frem. Da sagde Guds Engel til hannem / Tag kødet oc det vsurede / oc sæt det paa den Sten som her er / och vdstyrt saadet / Oc hand giorde saa. Da vdracte HERRENS Engel den kep som hand haffde i haanden / oc rørde kødet met enden / oc det vsurede mel / Oc der kom Jld aff stenen / oc forterede kødet oc det vsurede mel / Oc HERRENS Engel forsuant aff hans øyen.
Der Gedeon saa nu at det vaar HERRENS Engel / sagde hand / O HERRE HERRE haffuer ieg saa seet HERRENS Engel fra ansict til ansict? HERREN sagde til hannem / Fred vere met dig / Frøcte dig icke / du skalt icke dø. Da bygde Gedeon HERREN it Altere paa samme sted / oc kallede det / Fredens HERRE / det staar end til paa denne dag / i Ophra som hørde de Esriters fader til.
Oc den samme nat sagde HERREN til hannem / Tag en Stud / blant din Faders øxen / oc en anden Stud / siu aar gammil / oc affbryd Baalss Altere / som er din faders / oc affhug den Lund som der staar hoss / oc byg HERREN din Gud it Altere / øffuerst paa klippen / oc bered det / Oc tag den anden Stud / oc offre it Brendoffer met veden aff Lunden / som du haffuer ophugget. Da tog Gedeon thi Mend aff sine Suenne / oc giorde som HERREN haffde sagd hannem / Men hand befrøctede sig at gøre det om dagen / for sin Faders huss oc for Folcket i Staden / oc hand giorde det om natten.
Der Folckene i Staden stode nu aarle op om morgenen / See / da vaar Baals Altere nedbrudet / oc Lunden der hoss affhuggen / oc den anden Stud it Brendoffer paa Alteret som vaar bygd. Oc den ene sagde til den anden / Huo haffuer giort dette? Oc der de søcte oc omspurde / bleff der sagd / Gedeon Joas søn haffuer giort det / Da sagde folcket i staden til Joas / Lad din søn komme hid vd / hand skal dø / for hand haffuer nedbrudet Baals Altere / oc aff hugget Lunden der hoss. Da sagde Joas til alle dem som stode hoss hannem / Ville i kiffuis for Baal? ville i hielpe hannem? Huo som kiffuer for hannem / hand skal dø denne morgen / Er hand Gud / da heffne sig det selff / at hans Altere er nedbrudet. Fra den dag kallede mand hannem JerubBaal / oc sagde / Baal heffne sig selff / at hans Altere er nedbrudet.
Der nu alle Madianiterne oc Amalekiterne oc de aff Østerland haffde forsamlet sig / oc droge gennem / oc sloge deris leyer i Jesreels dal / Da førde HERRENS aand sig i Gedeon / Oc hand loed blæse i Basune / oc kallede Abi Eser / at de skulde følge hannem. Oc hand sende Bud til al Manasse / oc kallede dem / at de oc skulde effterfølge hannem / Hand sende oc Bud til Asser oc Sebulon oc Nephthali / de komme op mod hannem.
Oc Gedeon sagde til Gud / Vilt du forløse Jsrael ved min haand / som du haffuer sagt / Da vil ieg legge it Vldskind i Gaarden / Kommer der alene dug paa Skindet / oc al Jorden bliffuer tør / Da vil ieg mercke / at du vilt frelse Jsrael ved min haand / som du haffuer sagd. Oc det skede saa / Oc der hand stod anden dagen aarle op om morgenen / da vred hand dug aff Skindet / oc fyllede en skaal fuld met vand. Oc Gedeon sagde til Gud / Din vrede optendis icke mod mig / om ieg taler end en gong / Jeg vil ekon forsøge det end en gong met Skind et / Lad Skindet vere tiurt alene / oc dug paa al Jorden. Oc Gud giorde det saa den samme nat / at Skindet vor tiurt alene / oc dug paa al Jorden.
DA giorde Jerub Baal / det er Gedeon sig aarle rede / oc alt Folcket som vaar met hannen / oc leyrede sig hoss den kilde Harod / at hand haffde Madianiternis Hær mod Norden bag høyen som mand holder Vect paa i dalen. Oc HERREN sagde til Gedeon / Du haffuer for meget folck met dig / at ieg skulde giffue Madian i deris hender / Jsrael maatte berømme sig mod mig / oc sige / Min haand haffuer frelst mig. Saa lad nu vdrobe faar Folckenis øern / oc sige / Huo som er ræd oc mistrøstig / hand vende sig om / oc skynde sig strax fra Gilead bierge / Da vende sig til bage aff Folcket / thu oc tiue tusinde / saa at der bleffue ekon thi tusinde igen.
Oc HERREN sagde til Gedeon / Folcket er end nu for meget / Led dem ned til vandet / der vil ieg prøffue dig dem / Oc huilcken ieg siger dig om / at hand skal reyse met dig / den skal reyse met dig. Men huilcken ieg siger om / at hand skal icke reyse met dig / hand skal icke reyse. Oc hand førde folcket ned til Vandet. Och HERREN sagde til Gedeon / Huilcken som laber aff vandet met sin Tunge / som en Hund laber / den skalt du skicke besynder lige / Desligest den som falder paa sine knæ naar hand dricker. Da vaar deris tal / som haffde labet aff haanden til munden try hundrede Mend / det andet folck alt sammen falt ned paa knæene oc drack. Oc HERREN sagde til Gedeon / Met de try hundrede Mend som haffue labet / vil ieg forløse eder / oc giffue Madianiterne i dine hender / Men lad alt det andet Folck gaa til sin sted.
Oc de toge Fetalie met sig til Folcket / oc deris Basuner / Men de andre Jsraeliter loed hand alle gaa / huer til sin Bolig / Oc hand giorde sig sterck met try hundrede Mend. Oc Madianiternis Hær laa der neden faar hannem i Dalen. Oc HERREN sagde til hannem den samme nat / Stat op / oc gack hen ned til Leyren / thi ieg haffuer giffuet dem i dine hender. Men frøcter du dig at gaa ned / da lad din suend Pura gaa ned met dig til Leyren / at du kant høre huad de sige / Der effter skalt du met mact drage ned til Leyren. Da gick Gedeon met sin suend Pura ned til den sted som de hulde Vact i Leyren. Oc Madianiterne och Amalekiterne och alle aff Østerland / haffde lagd sig ned i dalen / som en hob Greshopper / 224 | oc deris Kamel / vaare saa mange at de vaare vtallige / lige som sand i Haffs bredden.
Der Gedeon nu kom / See / da fortalde den ene den anden en Drøm / oc sagde / See / ieg drømde / Mig tycte at it askebaget Bygbrød trillede sig til Madianiternis Hær / oc der det kom til Paulunet / da slo det der paa / oc kaste det omkring / at det vnderste kom op / oc Paulunet laa. Da suarede den anden / Det er icke andet / end Gedeons / den Jsraeliters Joas søns suerd / Gud haffuer giffuit Madianiterne i hans hender / met den gantske Hær.
Der Gedeon da hørde saadan en Drøm fortellis / oc hans vdleggelse / da tilbad hand oc kom igen til Jsraels hær / oc sagde / Gører eder rede / Thi HERREN haffuer giffuit Madianiternis Hær i eders hender. Oc hand delde de try hundrede Mend i tre Hobe / oc fick huer en Basune i sin haand / oc tomme Kruss oc Blus vdi. Oc sagde til dem / Seer paa mig oc gører lige saa / oc see / naar ieg kommer til den sted som Hærren er / da gøre i oc lige som ieg gør. Naar ieg blæss i Basunen / oc alle de som met mig ere / Da skulle i och blæse i Basuner omkring den gantske Hær / oc sige / Her er HERREN oc Gedeon.
Saa kom Gedeon oc de hundrede Mend met hannem til den sted son Hærren vaar / til de første Vectere / som vaare tilskickede / oc opuacte dem / oc blesde i Basunerne / oc sloge Krusene sammen i deris hender. Saa blæsde alle de tre Hobe i Basuner / oc sloge Krusene sønder / Men de hulde Blussene i deris venstre haand / oc Basunerne i deris høyre haand som de blæsde vdi / oc robte / Her er HERRENS suerd oc Gedeons / Oc huer stod paa sin sted / omkring Hærren. Da tog den gantske Hær paa løff oc skreg oc flyde. Oc i det de try hundrede Mend blæsde i Basunerne / skickede HERREN det saa / at den enis suerd vendis mod den anden i den gantske Hær / Oc Hærren flyde til Beth Sitta Zeredatha / indtil Mehola breddis Landemercke hoss Tabath. Och Jsraels mend aff Nephthali / aff Asser oc aff gantske Manasse robte oc forfulde Madianiterne?
Oc Gedeon sende Bud paa det gantske Ephraims bierg / oc loed sige / Kommer ned mod Madianiterne / oc beløber dem vandet / indtil Beth Bara oc Jordan. Da skrege alle de som vaare aff Ephraim / oc beløbe dem vandet / indtil Beth Bara oc Jordan. Oc de grebe tho aff Ma dianiternis førster / Oreb oc Seb / oc drebte Oreb paa den sten Oreb / oc Seb i den perse Seb / oc forfulde Madianiterne / oc førde Orebs oc Sebs hoffueder til Gedeon offuer Jordan.
OC de Mend aff Ephraim sagde til hannem / Hui giorde du oss det / at du icke kallede oss / der du reysde i strid mod Madianiterne? Oc de kiffuede haardelige met hannem. Da sagde hand til dem / Huad haffuer ieg nu giort / som kand lig nis mod det i haffue giort? Er icke en vinquist bedre aff Ephraim / end den gantske Abi Esers vinhøst? Gud haffuer giffuet Madianiternis Førster / Oreb oc Seb i eders hender / Huorledis skulde ieg kunde giort det som i haffue giort? Der hand haffde det sagd / da stilledis deris vrede.
Der Gedeon kom nu til Jordan / gick hand hen offuer met de try hundrede Mend / som vaare hoss hannem / oc de vaare trette / oc iegede effter. Oc hand sagde til det Folck i Sucoth / Kære / giffuer det folck som ieg haffuer met mig noget Brød / thi de ere trette / at ieg kand forfølge Sebah oc Zalmuna Madianiternis Konger. Men de Øffuerste i Sucoth sagde / Ere da Sebah oc Zalmuna neffue allerede i dine hender / at wi skulle giffue din Hær brød? Gedeon sagde / Nu vel / naar HERREN giffuer Sebah oc Zalmuna i min haand / da vil ieg sønder terske eders kød met torne aff ørcken oc met tidzel. Oc hand reysde der fra hen op til Pnuel oc talede lige saa til dem / Oc de Folck i Pnuel suarede hannem lige saa / som de vdi Sucoth. Oc hand sagde ocsaa til de Folck i Pnuel / kommer ieg igen met fred / da vil nedbryde dette Taarn.
Men Sebah oc Zalmuna vaare i Karkor / oc deris Hær met den ved femten tusinde / som vaare alle offuerbleffne aff gantske Hær / aff Østerland / Thi der vaare hundrede oc tiue tusinde faldne / som kunde vddrage suerd. Oc Gedeon reysde op at den vey / som mand boer i Paulun / mod østen fra Nobah oc Jagbeha / oc slo den Hær / Thi den Hær vaar tryg. Oc Sebah oc Zal muna flyde / Men hand iegede effter dem / oc greb de tho Madianiters Konger / Sebah oc Zalmuna / oc forferdede den gantske Hær.
Der nu Gedeon Joas søn kom fra striden igen / før end Solen gick op / da greb hand en Dreng aff det Folck i Sucoth / oc atspurde hannem / Hand screff hannem op de Øffuerste vdi Sucoth / oc de Eldste / siu oc halffierdesinds tiue Mend. Oc hand kom til de Folck i Sucoth / oc sagde / See / her er Sebah oc Zalmuna / met huilcke i bespottede mig / oc sagde / Er da Sebah oc Zalmuna neffue allerede i dine hender / at wi skulle giffue dine Folck / som ere trette / Brød? Oc hand tog de Eldste i Staden / oc torne aff ørcken oc tidzel / oc loed det Folck i Sucoth føle dem. Oc det Taarn vdi Pnuel nedbrød hand / oc ihielslo Folcket i staden.
Oc hand sagde til Sebah / oc Zalmuna / Huordane vaare de Mend der i sloge ihiel i Tha bor? De sagde / De vaare som du / oc huer deylig som en Kongis børn. Hand sagde / Det vaare mine Brødre min moders sønner / Saa vist som HERREN leffuer / haffde i ladet dem leff ue / da vilde ieg icke sla eder ihiel. Oc hand sagde til sin førstefødde søn Jether / Stat op / och sla dem ihiel. Men Drengen drog icke sit suerd vd / thi hand frøctede sig / effterdi hand vaar end nu en Dreng. Men Sebah oc Zalmuna sagde / Stat du op oc sla oss / Thi som en Mand er / saa er oc hans mact. Saa stod Gedeon op oc slo Sebah oc Zalmuna ihiel / Oc tog de Spenger som vaare paa deris Camelers halse.
Da sagde nogle i Jsrael til Gedeon / Ver en Herre offuer oss du oc din Søn oc din søns søn / effterdi at du haffuer frelst oss aff de Madianiters haand. Gedeon sagde til dem / Jeg vil icke vere Herre offuer eder / och min Søn skal oc icke vere Herre offuer eder / Men HERREN skal vere Herre offuer eder?
Gedeon sagde til dem / En ting begærer ieg aff eder / Huer giffue mig de Hoffuitspan / som hand haffuer røffuit. Thi de haffde gyldene Hoffuitspan / effterdi at de vaare Jsmaeliter. De sagde / Wi ville giffue dig dem / Oc de bredde it Klæde vd / oc huer kaste der paa de Hoffuit span / som hand haffde røffuit. Oc de gyldene Hoffuitspan som hand begærede / giorde effter vecten / tusinde siu hundrede sekel guld / Foruden de Spenger oc Kæder oc slarlagens Klæder / som de Madianiters konger bære / oc vden deris Camelers Halsbond. Oc Gedeon giorde der en Liffkiortel aff / oc sette hannem i sin stad vdi Ophra. Oc al Jsrael bedreff hoer der met / oc det bleff Gedeon oc hans huss til en Forargelse.
Saa bleffue Madianiterne ydmygede faar Jsraels børn / oc de opløffte icke mere deris Hoffuit / Oc Landet vaar stille fyretiue aar / saa lenge Gedeon leffde.
Oc Jerub Baal Joas søn / gick bort oc bode i sit huss / Oc Gedeon haffde halffierdesinds tiue Sønner / som vaare komne aff hans lend / Thi hand haffde mange Hustruer. Oc hans Tectequinde som hand haffde i Sichem / fødde hannem oc en Søn / den kallede hand Abi Me lech. Oc Gedeon Joas søn døde i en god alder / oc bleff begraffuen i sin faders Joas graff / vdi Ophra som hørde de Esriters Fader til.
226 | Men der Gedeon vaar død / da omuen de Jsraels børn sig / oc bedreffue hoer effter Baa lim / oc giorde sig Baal Berith til en Gud. Oc Jsraels børn tenckte icke paa HERREN deris Gud / som haffde frelst dem aff alle deris Fienders haand trint omkring / oc de giorde icke barmhertighed met Jerub Baal Gedeons huss / som hand haffde giort Jsrael alt gaat.
OC AbiMelech Jerub Baals søn gick bort til Sichem til sin Moders Brødre / oc talede met dem / oc met al sin moder Faders husis Slect / oc sagde / Kære / taler faar alle Mends øern vdi Sichem / Huad heller monne det vere eder bedre / at halffierdesinds tiue Mend / alle Jerub Baals børn ere Herrer offuer eder / Eller at en Mand / bliffuer Herre offuer eder? Betencker oc der hoss / at ieg er eders been oc kød.
Da talede hans Moders Brødre alle disse ord om hannem / faar alle mends øern i Sichem / Oc deris hierte drogis til AbiMelech / Thi de tenckte / Hand er vor Broder. Oc de gaffue hannem halffierdesinds tiue Sølffpendinge aff Baal Beriths huss / Oc Abi Melech bestillede der met løse draffuels Mend / som hannem effterfulde. Oc hand kom i sin Faders huss vdi Ophra / oc myrde sine Brødre Jerub Baals børn / halffierdesinds tiue Mend paa en sten / Men Jotham Jerub Baals yngste søn bleff igen / Thi hand bleff skiult.
Oc alle Mend aff Sichem / oc det gantske Millo huss forsamlede sig / oc ginge bort oc hyllede Abi Melech til Konge / hoss den høye Eeg / som staar i Sichem.
Der det bleff Jotham til kende giffuit / Gick hand bort / oc traadde høyest op paa det bierg Grisim / oc opløffte sin røst / robte oc sagde til dem / Hører mig i Mend vdi Sichem / at Gud skal oc høre eder. Træene ginge bort / at de skulde salffue en Konge offuer sig / oc de sagde til Olie træet / Ver vor Konge. Olie træet suarede dem / Skal ieg forlade min fedme / som baade Guder oc Menniske prise i mig / oc gaa bort at ieg skal ophøyis offuer Træene? Da sagde Træene til Figen træet / Kom du oc ver vor Konge. Men Figen træet sagde til dem / Skal ieg forlade min sødhed oc min gode fruct oc gaa bort / at ieg skal ophøyis offuer Træene? Da sagde Træene til Vinstocken / Kom du oc ver vor Konge / Vinstocken sagde til dem / Skal ieg forlade min Most / som gleder Guderne oc Menniskene / oc gaa hen at ieg skal ophøyis offuer Træene? Da sagde alle Træene til Tornebusken / Kom du oc ver vor Konge. Oc Tornebusken sagde til Træ ene / Er det vist / at i ville salffue mig til Konge offuer eder / Da kommer oc fortrøster eder vnder min skugge / Ville i icke / Da komme ild aff Tornebusken / oc fortære de Cedrer paa Libanon.
Haffue i nu giort ræt oc redelige / at i haffue hyldet Abi Melech til Konge / oc haffue i giort vel mod Jerub Baal / oc mod hans Huss / oc haffue i giort mod hannem som hand haffuer fortient aff eder / at min Fader haffuer ført krig for eders skyld / oc kast sin Siel hen fra sig / at hand skulde frelse eder aff Madianiternis haand / Oc i sette eder op i dag mod min Faders huss / oc myrde hans Børn / halffierdesinds tiue Mend paa en Sten / oc gøre eder en konge Abi Melech hans tieniste quindis Søn offuer de Mend i Sichem / fordi hand er eders Broder / Haffue i nu handlet ræt oc redelige mod Jerub Baal / oc mod hans huss paa denne dag / Da verer glade offuer Abi Melech / oc hand glede sig offuer eder / Haffue i icke / Da komme ild aff Abi Melech / oc fortære de Mend i Sichem / oc Millo huss / Der komme oc ild aff de Mend i Sichem / oc aff Millo huss / oc fortære Abi Melech. Oc Jotham flyde oc vnduigede / oc gick til Ber / oc bode der for sin broder AbiMelech.
Der AbiMelech haffde nu regeret try aar offuer Jsrael / sende Gud en ond villie mellem AbiMelech oc de Mend i Sichem. Thi de Mend i Sichem fortalede AbiMelech / oc breyede hannem hans vanart / som hand haffde bruget mod de halffierdesinds tiue Jerub Baals sønner / Oc lagde deris blod paa AbiMelech deris Broder / som haffde myrt dem / oc paa de mend i Sichem / som haffde styrcket hans haand der til / at hand myrde sine Brødre. Oc de mend i Sichem bestillede it Hold øffuerst paa Bierget / oc røffuede dem alle / som vandrede paa veyen til dem. Oc det bleff AbiMelech til kende giffuit.
Men Gaal Ebeds søn kom met sine Brødre / oc gick ind i Sichem. Oc de mend i Sichem forlode sig paa hannen / oc reysde vd paa marcken / oc høstede deris Vinbierge / oc persede / oc giorde en Dantz / oc ginge i deris Guds huss / oc ode oc drucke / oc bandede AbiMelech. Oc Gaal Ebeds søn sagde / Huo er AbiMelech? oc huad er Sichem / at wi skulde tiene hannem? Er hand icke Jerub Baals søn / oc haffuer sæt sin tienere Sebul her offuer Hemors folck Si chems faders? Hui skulle wi tiene hannem? Gud giffue / at Folcket vaare vnder min haand / at ieg kunde fordriffue AbiMelech.
227 | Oc der bleff sagd til AbiMelech / Formere din Hær / oc drag vd / Thi Sebul den Øffuerste i Staden / der hand hørde Gaals Ebeds søns ord / da optendis hand i sin vrede / oc sende hemmelige Bud til AbiMelech / oc loed hannem sige / See / Gaal Ebeds søn oc hans Brødre ere komne i Sichen / oc gøre dig staden genstridig. Saa gør dig nu rede om natten / du oc dit folck som er hoss dig / oc gør it Baghold paa dem i marcken. Oc om morgenen naar Solen gaar op / da gør dig aarle rede / oc offuerfalt staden / Oc der som hand oc det folck som er hoss hannem / drage vd til dig / Da gør met hannem / som din haand finder paa.
AbiMelech stod op om natten / oc alt det folck som vaar hoss hannem / oc varede paa Sichem met fire Hobe. Oc Gaal Ebeds søn drog vd / oc traadde faar dørren paa Stadzporten. Men AbiMelech holt sig op aff Bagholdet / met det folck som vaar met hannen. Der nu Gaal saa folcket / sagde hand til Sebul / See / der kommer it folck øffuerst ned aff Bierget. Da sagde Sebul til hannem / Du anseer skuggen aff Bierget for Folck. Gaal talede end ydermere och sagde / See / der kommer it folck ned mit aff Landet / oc en Hob kommer paa veyen som løber til Tryllernis Eeg.
Da sagde Sebul til hannem / Huor er nu din mund / som sagde / Huo er AbiMelech / at wi skulde tiene hannem? Er icke dette det folck / som du foractede? Reyss nu vd oc stride met hannem. Gaal drog vd faar Mendene aff Sichem / oc stridde met AbiMelech. Men AbiMelech forfulde hannem / saa at hand flyde faar hannem / Oc der styrte mange slagne / indtil portens dør / Oc AbiMelech bleff i Aruma. Men Sebul fordreff Gaal oc hans Brødre / at de motte icke bliffue i Sichem.
Om morgenen gick folcket vd paa marcken. Der det bleff AbiMelech til kende giffuet / da tog hand Folcket oc delde det i tre Hobe / oc giorde it Baghold paa dem i marcken. Der hand saa nu / at folcket gick aff Staden / da opreysde hand sig mod dem / oc slo dem. Men AbiMelech oc de Hobe som vaare hoss hannem / offuerfulde dem / oc traadde ind faar Stadsens dør / Oc tho hobe offuerfulde alle dem som vaare paa marcken / oc sloge dem. Da stridde AbiMelech mod Staden den samme gantske dag / oc vant hannem / Oc myrde folcket / som der vaar vdi / oc nedbrød Staden / oc saade salt der paa.
Der alle Mend aff det taarn i Sichem hørde det / ginge de ind i Berith Guds husis Fasthed. Der AbiMelech hørde det / at alle Mend aff taarnet i Sichem haffde forsamlet sig / Da gick hand op paa det berg Zalmon met alt sit folck / som vaar hoss hannem / Oc tog en Øxe i sin haand / oc hug en Gren aff træene / oc løffte hannem op / oc lagde hannem paa sin axel / Oc sagde til alt folcket / som vaar met hannem / Huad som i saae mig gøre / det gøre oc i strax lige som ieg. Da hug alt folcket huer en Gren aff / oc effterfulde AbiMelech / Oc lagde dem op til Befestningen / oc sette ild paa dem / at oc alle Mend aff det taarn i Sichem døde / ved tusinde Mend oc Quinder.
Saa drog AbiMelech til Thebez / oc belagde hannem / oc vant hannem. Men der vaar it fast Taarn mit i Staden / paa huilcket alle Mend oc Quinder / oc alle Borgere i staden flyde / oc lucte til effter sig / oc stigede op paa taget aff Taarnet. Da kom AbiMelech til Taarnet / oc stridde der til / Oc gaff sig til dørren paa Taarnet / at hand vilde opbrent det met ild. Men en Quinde kaste it stycke aff en Møllesten paa AbiMelechs hoffuit / oc knusede hans pande. Da kallede AbiMelech hastelige den Suend / som bar hans vaaben / oc sagde til hannem / Drag dit suerd vd / och sla mig ihiel / At mand skal icke sige om mig / En quinde slo hannem ihiel / Da stack hans Suend hannem igennem / oc hand døde.
Der Jsraeliterne som vaare met hannem / saae at AbiMelech vaar død / da gick huer til sin sted. Saa betalede Gud AbiMelech det onde / som hand haffde giort mod sin Fader / der hand myrde sine halffierdesinds tiue Brødre. Der til met loed Gud alt det onde / som Sichems Mend haffde giort / komme paa deris hoffuit / Oc Jothams Jerub Baals søns forbandelse kom offuer dem.
EFter AbiMelech opstod Thola en mand aff Jsaschar / Pua søns / Dodo søns / at hielpe Jsrael. Oc hand bode i Samir paa Ephraims bierg / oc dømde Jsrael try oc tiue aar / oc døde / oc bleff begraffuen i Samir.
Effter hannem opstod Jair en Gileaditer / oc dømde Jsrael thu oc tiue aar. Hand haffde trediue Sønner / som rede paa trediue Asen foler / oc haffde trediue Stæder / som kalledis / Jairs Byer / indtil denne dag / oc ligge i Gilead / Oc Jair døde / oc bleff begraffuen i Kamon.
228 | Jsraels børn giorde fremdelis ilde faar HERREN / oc tiente Baalim oc Astharoth / oc de Guder i Syria / oc de Guder i Zidon / och Moabs Guder / oc Ammons børns Guder / oc Philisternis Guder oc forlode HERREN / oc tiente hannem icke. Da optendis HERRENS vrede offuer Jsrael / oc hand solde dem vnder de Philisters oc Ammons børns haand. Oc de tuingede oc plagede Jsraels børn / fra det aar i atten samfelde aar / som vaare alle Jsraels børn / paa hin side Jordan / i Amoriternis Land / som ligger vdi Gilead. Der til droge Ammons børn offuer Jordan / oc stridde mod Juda / Ben Jamin / oc mod Ephraims huss / saa at Jsrael bleff saare fortrengd.
Da robte Jsraels børn til HERREN / oc sagde / Wi haffue syndet mod dig / Thi wi haffue forlat vor Gud / oc tient Baalim. HERREN sagde til Jsraels børn / haffue oc icke de Egypter / de Amoriter / Ammons børn / de Philister / de Zidonier / de Amalekiter oc Ma oniter tuingt eder? oc ieg halp eder aff deris hender / der i robte til mig. J haffue alligeuel forlat mig / oc tient andre Guder / Der faare vil ieg icke mere hielpe eder / Gaar hen / oc paa kaller de Guder som i haffue vduald / Lader de samme hielpe eder i eders bedrøffuelsis tid. Da sagde Jsraels børn til HERREN / Wi haffue syndet / gør ekon Du met oss / som dig er behage ligt / Frels oss aleniste paa denne tid. Oc de kaste de fremmede Guder fra sig / oc tiente HERREN / Oc hannem ynckedis ved / at Jsrael bleff saa plaget.
Oc Ammons børn robte / oc leyrede sig i Gilead / Men Jsraels børn forsamlede sig / och leyrede sig i Mizpa. Oc de Øffuerste blant folcket i Gilead sagde til huer andre / Huo som begynder at stride mod Ammons børn / hand skal vere Hoffuedet offuer alle dem som bo i Gilead.
JEphthah en Gileaditer vaar en stridz Kempe / Men hand vaar icke ecte / Oc Gilead haffde afflet Jephthah. Men der Gileads hustru fødde hannem børn oc den samme quindis børn bleffue store / da støtte de Jephthah vd / oc sagde til hannem / Du skalt icke arffue i vor Faders huss / Thi duest en anden quindis søn. Da flyde hand for sine Brødre / oc bode i det land Tob / Oc der forsam lede sig til hannem løest Folck / oc droge vd met hannem.
Oc nogen tid der effter stridde Ammons børn mod Jsrael. Der Ammons børn stridde nu saa mod Jsrael / da ginge de Eldste aff Gilead bort / at hente Jephthah aff det land Tob / oc sagde til hannem / kom oc ver vor Høffuitzmand / at wi kunde stride mod Ammons børn. Jephthah sagde til de Eldste aff Gilead / Ere icke i de som mig hade / oc haffue forstøt mig aff min Faders huss / Oc nu komme i til mig / effterdi i ere vdi bedrøffuelse? De Eldste aff Gilead sagde til Jephthah / Der faare komme wi nu til dig igen / at du skalt drage met oss / oc hielpe oss at stride mod Ammons børn / oc vere vort Hoffuit offuer alle dem som bo i Gilead.
Jephthah sagde til de Eldste aff Gilead / Der som i hente mig igen at stride mod Ammons børn / oc HERREN giffuer dem vnder mig / Skal ieg da vere eders Hoffuit? De Eldste aff Gilead sagde til Jephthah / HERREN vere Tilhørere mellem oss / om wi icke gøre / som du haffuer sagd. Saa gick Jephthah met de Eldste aff Gilead / Oc focket sette hannem til it Hoffuit och en Øffuerste offuer sig. Oc Jephthah talede alt dette faar HERREN i Mizpa.
Da sende Jephthah Bud til Ammons børns Konge / oc loed hannem sige / Huad haffuer du at skaffe met mig / at du kommer til mig at stride mod mit Land? Ammons børns Konge suarede Jephthaths Bud / Fordi at Jsrael haffuer taget mit Land / der de droge aff Egypten / fra Arnon indtil Jabok / Oc ind til Jordan / Saa giff mig det nu igen met fred.
Men Jephthah sende end ydermere Bud til Ammons børns Konge / de sagde til hannem / Saa siger Jephthah / Jsrael haffuer inted Land taget huercken fra de Moabiter oc ey fra Ammons børn. Thi der de droge aff Egypten / da vandrede Jsrael gennen ørcken til det røde Haff / oc kom til Kades / oc sende Bud til Edomiternis Konge / oc sagde / Lad mig drage gennem dit Land. Men Edomiternis Konge vilde icke høre dem. De sende ocsaa til Moabiternis konge / hand vilde oc icke. Saa bleff Jsrael i Kades / oc vandrede i Ørcken / oc droge omkring Edomiternis oc Moabiternis Land / oc kom fra Solens opgang til Moabiternis land / oc leyrede sig paa hin side Arnon / oc komme icke i Moabiternis landemercke / Thi Arnon er Moabiter nis landemercke.
Oc Jsrael sende Bud til Sihon / Amoriternis konge i Hesbon / oc loed hannem sige / Lad 229 | oss drage gennem dit Land indtil min sted / Men Sihon betrode Jsrael icke til at drage gennem hans landemercke / Men hand forsamlede alt sit folck / oc leyrede sig i Jahza / oc stridde mod Jsrael. Da gaff HERREN Jsraels Gud Sihon met alt sit Folck i Jsraels hender / at de sloge dem. Saa indtog Jsrael alt Amoriternis Land / som bode i det samme Land / Oc de indtoge alle Amoriternis landemercke / fra Arnon / indtil Jabok / oc fra ørcken / indtil Jordan.
Saa haffuer nu HERREN Jsraels Gud / fordreffuit Amoriterne faar sit folck Jsrael / oc du vilt indtage dem? Du skulde indtage dem / som din Gud Camos fordreff / oc lade oss indtage / alle dem som HERREN vor Gud haffuer fordreffuet faar oss. Ment du / at du haffuer bedre Ræt / end Balak Zipors søn / Moabiternis Konge? Haffuer hand oc nogen tid hafft trette eller ført krig mod Jsrael / alligeuel at Jsrael haffuer nu boet try hundrede aar i Hesbon oc hans døtter / i Aroer oc hans døtter / oc alle Stæder som ligge hoss Arnon? Hui fride i icke det paa den samme tid? Jeg haffuer inted syndet mod dig / oc du gør saa ilde mod mig / at du strider mod mig HERREN dømme i dag mellem Jsrael oc Ammons børn. Men Ammons børns Konge hørde icke Jephthahs tale / som hand sende til hannem.
Da kom HERRENS Aand paa Jephthah / oc hand reysde gennem Gilead oc Manasse oc gennem Mizpe / som ligger i Gilead / och fra Mizpe som ligger i Gilead / mod Ammons børn. Oc Jephthah loffuede HERREN it Løffte / oc sagde / Giffuer du Ammons børn i min haand / huad som gaar vdaff dørren aff mit Huss / naar ieg kommer igen met fred / fra Ammons børn / det skal høre HERREN til / oc ieg vil offre det til it Brendoffer. Saa drog Jephthah mod Ammons børn at stride mod dem. Oc HERREN gaff dem i hans hender. Oc hand slo dem fra Aroer indtil mand kommer til Minnith / tiue Stæder / oc indtil Vinbiergenis plan / it saare stort slag / saa bleffue Ammons børn ydmygede faar Jsraels børn.
Der Jephthah kom nu til sit huss i Mizpa / See / da gick hans Daatter vd mod hannem met Trommer oc Dantz / Oc hun vaar det eniste Barn / oc hand haffde ellers huercken Søn eller Daatter. Oc der hand saa hende / sønder reff hand sine Klæder / oc sagde / Ah min Daatter / huor bøyer du mig ned oc bedrøffuer mig / Thi ieg oplod min mund mod HERREN / oc kand icke robe det igen. Hun sagde / Min Fader / haffuer du opladet din mund faar HERREN / Da gør mig som det er vdgonget aff din mund / effterdi at HERREN haffuer heffnet dig paa dine Fiender Ammons børn.
Oc hun sagde til sin Fader / Gør mig dog det til villie / at du vilt tilstede mig tho maanede / at ieg maa gaa her fra ned paa Biergene / oc begræde min Jomfrudom met dem som lege met mig. Hand sagde / gack hen / Oc hand loed hende gaa tho maanede. Da gick hun bort met dem som legte met hende / oc begræd sin Jomfrudom paa biergene. Oc tho maanede der effter kom hun til sin Fader igen / Oc hand giorde met hende / som hand haffde loffuit / Oc hun haffde end aldri kent nogen Mand. Och det bleff en seduane i Jsrael / at Jsraels døtter gaa aarlig aars bort / at begræde Jephthahs den Gileaditers daatter fire dage om aaret.
OC de aff Ephraim robte oc ginge mod Norden / oc sagde til Jephthah / Hui haffuer du draget i strid mod Ammons børn / oc icke kaldet oss / at wi kunde draget met dig? Wi ville opbrende dit Huss oc dig met ild / Jephthah sagde til dem / Jeg oc mit Folck haffde en stor sag met Ammons børn / oc ieg kallede paa eder / Men i hulpe mig icke aff deris hender. Der ieg saa nu / at i icke vilde hielpe / da sette ieg min Siel vdi min haand / oc drog bort mod Ammons børn / oc HERREN gaff dem i min haand. Hui komme i nu hid op til mig / at stride mod mig?
Oc Jephthah samlede alle Mend i Gilead / oc stridde mod Ephraim / Oc de mend i Gilead sloge Ephraim / fordi at de sagde / Ere dog i Gileaditer blant Ephraim oc Manasse / som de Flyactige i Ephraim. Oc Gileaditerne indtoge Jordans færested for Ephraim. Naar de flyactige aff Ephraim nu sagde / Lad mig gaa hen offuer / Da sagde de Mend aff Gilead til hannem / Est du en Ephraiter? Naar hand da suarede / Ney / Saa bade de hannem sige Schiboleth / Da sagde hand / Siboleth / oc kunde icke sige det ræt / Saa grebe de hannem oc sloge hannem ihiel hoss Jordans færested / At der fulde paa den tid aff Ephraim thu oc fyritiue tusinde. Men Jephthah dømde Jsrael sex aar / Oc Jephthah Gileaditer døde / oc bleff begraffuen i de Stæder vdi Gilead.
Effter hannem dømde Ebzan aff Bethlehem Jsrael / hand haffde trediue Sønner / och trediue Døtter gaff hand vd / oc hand tog trediue fremmede døtter til sine sønner. Oc hand 230 | dømde Jsrael siu aar / och døde / oc bleff begraffuen i Bethlehem.
Effter hannem dømde Elon en Sebuloniter Jsrael / oc hand dømde Jsrael thi aar / oc døde / oc bleff begraffuen i Aialon vdi Sebulons land.
Effter hannem dømde Abdon Hillels søn Jsrael / en Pireathoniter / Hand haffde fyreti ue Sønner oc trediue Sønne børn / som rede paa halffierdesinds tiue Asenfoler / oc hand dømde Jsrael otte aar. Oc hand døde / oc bleff begraffuen i Pireathon vdi Ephraims land / paa Amalekiternis bierg.
OC Jsraels børn giorde fremdelis ilde faar HERREN / Oc HERREN gaff dem i Philisternis hender fyretiue aar.
Men der vaar en Mand i Zarea aff de Daniters affkomme som hed Manoah / oc hans Hustru vaar vfructsommelig oc fødde icke. Oc HERRENS Engel obenbaredis Quinden / oc sagde til hende / See / du est wfructsommelig / oc føder icke / Men du skalt bliffue fructsommelig / oc føde en Søn. Saa foruare dig nu / at du icke dricker Vin ey heller nogen sterck Drick / oc at du icke æder noget Wrent / Thi du skalt bliffue fructsommelig / oc føde en Søn / paa hues hoff uit der skal icke komme Ragkniff / Thi Barnet skal vere Guds Forloffuede aff sin moders liff / oc hand skal begynde at frelse Jsrael / aff Philisternis haand.
Da kom Quinden oc gaff sin Hosbonde det til kende / oc sagde / Der kom en Guds mand til mig / oc hans skickelse vaar til at see som en Guds Engel / meget forferdelig / oc ieg spurde hannem icke at hueden hand kom / eller huort hand vilde hen / oc hand sagde mig icke huad hand hed. Men hand sagde til mig / See / du skalt bliffue fructsommelig / oc føde en Søn / Saa drick nu icke Vin oc ey sterck Drick / oc æd inted Wrent / Thi Barnet skal vere Guds Forloffuede aff sin moders liff / indtil sin Død.
Da bad Manoah HERREN / oc sagde / Ah HERRE / lad den Guds mand komme til oss igen / som du vdsende / At hand kand lære oss / huorledis wi skulle fare met Barnet / som skal fødis. Oc Gud bønhørde Manoahs røst / Oc Guds Engel kom til Quinden igen / Men hun sad paa marcken / oc hendis mand Manoah vaar icke hoss hende. Da løb hun hastelige oc gaff sin Mand det til kende / oc sagde til hannem / See / den Mand obenbaredis faar mig / der kom til mig i dag.
Da giorde Manoah sig rede oc gick effter sin Hustru / oc kom til Manden / oc sagde til hannem / Est du den Mand / som talede met Quinden? Hand sagde / Ja. Oc Manoah sagde / Naar det kommer nu som du haffuer sagd / huad skal Barnens idret oc gerning vere? HERRENS Engel sagde til Manoah / Hand skal tage sig vare for alt det / som ieg haffuer sagd din Hustru / Hand skal icke æde det som kommer aff Vinstock / oc hand skal icke dricke Vin eller nogen sterck Drick / oc inted Wrent æde / alt det som ieg haffuer budet hende / skal hand holde.
Manoah sagde til HERRENS Engel / Kære / Lad oss beholde dig / wi ville offre faar dig it Bucke kid. Men HERRENS Engel suarede Manoah / Der som du end beholder mig her / saa æder ieg dog icke aff din Mad / Men vilt du gøre HERREN it Brendoffer / da maat du offre det / Thi Manoah viste icke / at det vaar HERRENS Engel. Oc Manoah sagde til HERRENS Engel / Huad heder du / at wi kunde prise dig / naar det skeer som du haffuer sagd? HERRENS Engel sagde til hannem / Hui spør du effter mit Naffn / som er dog Vnderligt.
Da tog Manoah it Bucke kid oc Madofferet / oc offrede det for HERREN paa en sten / Oc hand giorde det Vnderlige / Men Manoah oc hans Hustru saae til. Oc der luen foer op aff Alteret til Himmelen / da foer HERRENS Engel hen op i luen aff Alteret. Der Manoah oc hans Hustru saae det / fulde de til Jorden paa deris ansict / Oc HERRENS Engel obenbaredis icke mere faar Manoah oc hans Hustru. Da forstod Manoah / at det vaar HERRENS Engel / Oc hand sagde til sin Hustru / Wi dø visselige / Thi wi saae Gud. Men hans Hustru suarede hannem / Haffde HERREN hafft løst til at ihielsla oss / Da haffde hand icke taget Brendoffer oc Madoffer aff vore hender / hand haffde icke heller giffuet oss alt dette til kiende / oc ey ladet oss høre saadant / som nu er skeet.
Oc Quinden fødde en Søn / oc kallede hannem Samson / Oc Drengen voxte / oc HERREN velsignede hannem. Oc HERRENS Aand begynte at forfremme hannem i Dans Leyer / mellem Zarea oc Esthaol.
SAmson gick ned til Thimnath / oc saa en Quinde i Thimnath blant de Philisters døtter. Oc der hand kom op / gaff hand sin Fader oc sin moder det til kende / oc sagde / Jeg haffuer seet en Quinde i Thimnath blant Philisternis døtter / Giffuer mig nu den samme til Hustru. Hans Fader oc hans Moder sagde til hannem / Er da nu ingen Quinde blant dine Brødres døtter / oc i alt dit Folck / at du gaar hen / oc tager en Hustru hoss Philisterne / som ere womskaarne? Samson sagde til sin Fader / Giff mig denne / Thi hun behager mine øyen. Men hans Fader oc hans Moder viste icke / at det vaar aff HERREN / Thi hand søgte aarsage mod Philisterne. Oc Philisterne regerede den tid offuer Jsrael.
Saa gick Samson met sin Fader oc sin Moder ned til Thimnath. Oc der de komme til Thimnaths Vinbierge / See / da kom en vng Løue brølende mod hannem. Oc HERRENS Aand bleff lycksalig i hannem / oc hand sønder reff hende som mand slider it Bucke kid / oc hand haffde dog slet inted i sin haand / Oc hand gaff icke sin Fader oc ey sin Moder til kende huad hand haffde giort.
Der hand kom nu ned talede hand met Quinden / oc Samson behagede hende vel. Oc nogre dage der effter kom hand igen / at hand skulde anamme hende / Oc hand gick aff veyen / at besee Løuens aadzel / See / da vaar en Bisuerm i Løuens aadzel oc hunnig. Oc hand tog det i sin haand / oc oed der aff paa veyen / oc gick til sin Fader oc til sin Moder / oc gaff dem at de ocsaa ode / Men hand gaff dem icke til kende / at hand haffde taget hunniget aff Løuens aadzel.
Oc der hans Fader kom ned til Quinden / da giorde Samson Brøllup der / som vnge Folck pleye at gøre. Oc der de saae hannem / gaffue de hannem trediue Stoldbrødre til sig / som skulde vere hoss hannem. Da sagde Samson til dem / Jeg vil sette eder en mørck Tale faare / kunde i vdlegge mig den oc finde der paa / i disse siu Brøllups dage / Da vil ieg giffue eder trediue Skiorter / oc trediue helligdagis Klæder. Men kunde i icke vdlegge mig den / Da skulle i giffue mig trediue Skiorter oc trediue hellig dagis Klæder. Oc de sagde til hannem / Sæt frem din mørcke Tale / Lad oss høre hende. Hand sagde til dem / Der gick Mad aff æde 232 |ren / oc sødhed aff den Stercke. Oc de kunde icke raade det Spørsmaal i tre dage.
Den siuende dag sagde de til Samsons Hustru / Kom din Mand til / at hand siger oss den mørcke Tale / Eller wi skulle opbrende dig oc din Faders huss met ild / Haffue i indbudet oss / at i ville forarme oss eller ey? Da græd Samsons hustru faar hannem / oc sagde / Du est vred paa mig oc haffuer mig icke kær / Du haffuer sæt mit folckis Børn en mørck Tale faare / oc icke sagd mig den. Hand sagde til hende / See / Jeg haffuer icke sagd min Fader oc min Moder den / oc skulde ieg sige dig den?
Oc hun græd faar hannem de siu dage / den stund de haffde Brøllup / Men den siuende dag sagde hand hende den / Thi hun trengde hannem der til / Oc hun sagde sit folckis Børn den mørcke Tale. Da sagde Mendene aff Staden til hannem den siuende dag / før Solen gick ned / Huad er sødere end Hunnig? Huad er sterckere end Løuen? Da sagde hand til dem / Haffde i icke pløyt met min Kalff / da haffde i icke fundet paa min mørcke Tale.
Oc HERRENS Aand bleff lycksalig offuer hannem / oc hand gick ned til Asklon / oc slo trediue Mend aff dem / Oc tog deris Klæder / oc gaff dem helligdagis Klæder / som vdlagde hans mørcke Tale. Oc hand optendis i sin vrede / oc gick op til sin Faders huss. Men Samsons hustru bleff giffuen en anden aff hans Stoldbrødre / som hørde hannem til.
OC det begaff sig nogle dage der effter / der huede Høsten tilstundede / at Samson besøcte sin Hustru met it Bucke kid. Oc som hand tenckte / Jeg vil gaa til min hustru ind i kammeret / da vilde icke hendis Fader tilstede hannem at gaa der ind oc sagde / Jeg mente du haffde veret hende vred / oc ieg gaff din Ven hende / Men hun haffuer en yngre Søster / som er smuckere end hun er / lad hende vere din for denne / Da sagde Samson til dem / Jeg haffuer en gong en ræt sag mod Philisterne / Jeg vil gøre eder skade.
Oc Samson gick hen / oc greb try hundrede Ræffue / Oc tog Brande / oc vende den enis stert til den anden / oc bant en Brand mellem huerie tho sterte / oc sette ild paa dem / oc loed dem løss blant Philisternis Korn / oc sette saa ild paa Negerne / oc paa det standende Korn / oc paa Vinbierge oc Olie træ. Da sagde Philisterne / Huo haffuer det giort? Da sagde mand / Samson den Thimniters Suoger / Fordi at hand tog hans Hustru / oc gaff hans Ven hende. Da reysde Philisterne hen op / oc brende hende oc hendis Fader met ild.
Men Samson sagde til dem / End dog i haffue det giort / da vil ieg alligeuel heffne mig selff paa eder / oc der effter lade aff. Oc hand slo dem hart / baade paa skulderne oc lenderne. Oc hand reysde ned oc bode i den Stenkløfft vdi Etam.
Da droge Philisterne hen op oc belagde Juda / oc lagde sig ned i Lehi. Men de aff Juda sagde / Hui ere i dragne op mod oss? De suarede / Wi ere komne hid op at binde Samson / at wi kunde gøre mod hannem / som hand haffuer giort mod oss. Da droge try tusinde Mend aff Juda / ned til den Stenkløfft i Etam / oc sagde til Samson / Vist du icke at Philisterne regere offuer oss? Hui haffuer du da saa giort mod oss? Hand sagde til dem / Som de giorde mod mig / Saa haffuer ieg giort mod dem igen.
De sagde til hannem / Wi ere komne hid ned at binde dig / oc antuorde dig i Philisternis hender. Samson sagde til dem / Da suerer mig / at i ville icke forhindre mig. De suarede hannem / Wi ville icke forhindre dig / men wi ville ekon binde dig / oc antuorde dig i deris hender / oc wi ville icke sla dig ihiel / Oc de bunde hannem met tho ny Liner / oc førde hannem op aff Klippen.
Och der hand kom til Lehi / da komme Philisterne mod hannem met fryd / Men HERRENS Aand bleff lycksalig i hannem / oc de Liner paa hans Arme bleffue som den Traaed / der er brent aff ild / at de baand paa hans hender bleffue hen smultede. Oc hand fant en raaden Asen keffte / Da vdracte hand sin haand oc tog den / oc slo der met tusinde Mend. Oc Samson sagde / Der ligge de i Hob / Met en Asen keffte / haffuer ieg slaget tusinde Mend. Oc der hand haffde det sagd / kaste hand Kefften aff sin haand / oc kallede den Sted Ramath Lehi. 233 |
Men der hannem tørstede saare / kallede hand paa HERREN / oc sagde / Du haffuer giffuit saadan stoer Salighed / ved din Tieneris haand / Men nu maa ieg dø aff tørst / oc falde vdi de Womskaarnis hender. Da flacte Gud en Kindtand i Kefften / at der gick vand vd / Oc der hand drack / kom hans Aand igen / oc hand bleff verqueget / Der faare kaldis hand end paa denne dag / Paakallerens kilde / som bleff i kindbenet. Oc hand dømde Jsrael i Philisternis tid / tiue aar.
SAmson gick hen til Gasa / oc saa der en Skøge / oc laa hoss hende. Da bleff det sagd til de Gasiter / Samson er kommen hid ind / Oc de omkring sette hannem / oc lode tage lønlige vare paa hannem den gantske nat i Stadzporten / oc de vaare stille den gantske nat / oc sagde / Verer stille / vdi morgen naar det bliffuer liust / ville wi sla hannem ihiel. Samson laa til midnat / Saa stod hand op om midnat / oc tog baade Delene i Stadzporten / met begge stolpene / oc løffte dem op met stengerne / oc lagde dem paa sine Skuldrer / och bar dem hen op øffuerst paa Bierget faar Hebron.
Der effter fick hand kierlighed til en quinde hoss den beck Sorek / hun hed Dalila. Oc de Philisters Førster komme op til hende / oc sagde til hende / Tag hannem met ord / oc besee huor vdi hand haffuer saadan stor Styrcke / och huor met wi kunde offuerkomme hannem / at wi kunde binde oc tuinge hannem / Da ville wi giffue dig / huer tusinde oc hundrede Sølffpendinge.
Oc Dalila sagde til Samson / Kære sig mig / huor vdi din store Styrcke er / oc huor met mand skal binde dig / at mand kand tuinge dig. Samson sagde til hende / Der som mand bunde mig met siu Reb aff grøne bast / som ere icke end bleffne tørre / Da bleffue ieg skrøbelig / och vaare som it andet Menniske. Da førde Philisternis Førster op til hende siu Reb aff grøne bast / som icke end vaare tørre / och hun bant hannem der met (Men de toge lønlige vare paa hannem hoss hende i kammeret) Oc hun sagde til hannem / De Philister offuer dig Samson / 234 | Men hand sønder slo Rebene som en tuindet Traaed brøster offuer tuert / naar hand holdis til ilden / Oc det bleff icke obenbare / huor vdi hans Styrcke vaar.
Da sagde Dalila til Samson / See du haffuer skuffet mig oc liuget faar mig / saa sig mig dog nu / huor met kand mand binde dig? Hand suarede hende / Der som de bunde mig met ny liner / som aldri er arbeydet met / Da bleffue ieg skrøbelig / oc lige som it andet Menniske. Da tog Dalila ny liner oc bant hannem der met / oc sagde / Philisterne offuer dig Samson (Men de toge lønlige vare paa hannem i kammeret) Oc hand sled dem sønder aff sine Arme / lige som en Traaed.
Dalila sagde til hannem / Du haffuer end nu skuffet mig / oc liuget faar mig / Kære sig mig dog / huor met kand mand binde dig? Hand suarede hende / Der som du flette mine siu Hoffuit Locke met it Flettebaand / oc feste dem til met it Søm. Oc hun sagde til hannem / Philister ne offuer dig Samson / Men hand vognede op aff sin søffn / oc drog de flette Locke vd met søm met oc fletteba andet. Da sagde hun til hannem / Huorledis kant du sige / at du haffuer mig kær / effterdi dit hierte er dog icke met mig? Tre gonge haffuer du skuffit mig / oc icke sagd mig / huor vdi din store Styrcke er?
Men der hun tuingde hannem dag fra dag met sine ord / oc plagede hannem / da bleff hans Siel træt / indtil døden / oc hand oplod faar hende sit gantske hierte / oc sagde til hende / Der kom end nu aldri Ragekniff paa mit Hoffuit / Thi ieg er Guds Forloffuede aff moders liff. Der som du ragede mig / da ginge min styrcke fra mig / at ieg bleffue skrøbelig / oc lige som alle andre Menniske. Der nu Dalila saa / at hand haffde obenbaret hende alt sit hierte / Da sende hun hen / oc loed kalde Philisternis Førster / oc sige / kommer end en gong hid op / thi hand haffuer obenbaret mig alt sit hierte.
Da komme Philisternis Førster op til hende / oc førde Pendingene met sig i deris haand. Oc hun loed hannem soffue paa sit skiød / oc kallede en / som ragede hans siu Hoffuit Locke aff. Oc hun begynte at tuinge hannem / Da haffde hand mist sin Styrcke. Oc hun sagde til han nem / Philisterne offuer dig Samson. Der hand vognede nu op aff sin søffn / tencte hand / Jeg vil gaa vd som ieg haffuer offte giort / ieg vil slide mig løss / Oc hand viste icke at HERREN vaar viget fra hannem. Men Philisterne grebe hannem / oc stunge hans Øyen vd / oc førde hannem ind til Gasa / oc bunde hannem met tho kaaber Lencker / at hand skulde male i Fengzelet. Men hans hoffuit haar begynte at voxe igen / der som det vaar affraget. 235 |
Men der Philisternis Førster forsamlede sig / at gøre deris Gud Dagon it stort Offer / oc at gøre sig glade / da sagde de / Vor Gud haffuer giffuit oss vor fiende Samson i vore hender. Desligiste der folcket saa hannem / loffuede de deris Gud / Thi de sagde / Vor Gud haffuer giffuit oss vor Fiende i vore hender / som forderffuede vort Land / oc slo mange ihiel aff oss. Der de vaare nu hiertelige glade / sagde de / Lader hente Samson / at hand kand lege faar oss. Da hente de Samson aff Fengzelet / oc hand legte for dem / Oc de sette hannem mellem tho Støtter.
Men Samson sagde til den Dreng som lidde hannem ved sin haand / Lad mig gaa oc tage paa de Støtter / som Huset staar paa / at ieg kand helde mig op til dem. Oc Huset vaar fult aff Mend oc Quinder. Der vaare oc alle de Philisters Førster / oc paa Taget ved try tusinde Mend oc Quinder / som saae til huorledis Samson legte. Men Samson kallede paa HERREN / oc sagde / HERRE HERRE kom mig i hw / oc styrcke mig dog o Gud paa denne tid / at ieg kand en gong heffne mig paa Philisterne for baade mine Øyen.
Oc hand fattede de tho middelste Støtter / paa huilcke det gantske Huss vaar sæt / oc holt sig der paa / den ene i sin høyre / oc den anden vdi sin venstre Haand / oc sagde / Min Siel dø met de Philister / oc hand bøyde dem krafftelige. Da falt Huset paa Førsterne / oc paa alt Folcket som der vaar inde / At de Døde vaare flere / som døde i hans død / end de som døde der hand leffde. Da komme hans Brødre ned / oc hans Faders gantske huss / oc toge hannem op / oc førde hannem hen op / oc begroffue hannem i hans faders Manoahs graff / mellem Zarea oc Esthaol / Oc hand dømde Jsrael tiue aar.
DEr vaar en Mand paa Ephraims bierg som hed Micha / hand sagde til sin Moder / De tusinde oc hundrede Sølffpendinge / som du haffuer taget til dig oc sorit oc sagd for mine øern / See / de samme Pendinge ere hoss mig / ieg haffuer taget dem til mig. Da sagde hans Moder / Velsignet vere min Søn faar HERREN . Saa gaff hand sin Moder de tusinde oc hundre de Sølffpendinge igen. Oc hans Moder sagde / Jeg haffuer helliget HERREN de Pendinge fra min haand for min Søn / at mand skal gøre it Billede oc Affgud / der faare giffuer ieg dig dem nu igen.
Men hand gaff sin moder pendingene igen / Da tog hans Moder thu hundrede Sølffpendinge / oc fick Guldsmeden dem / Hand giorde hende it Billede oc Affgud / det vaar der effter i Micha huss. Oc den mand Micha haffde saa it Guds huss / Oc hand giorde en Liffkiortel oc det Hellige / oc fyllede en aff sine Sønner haanden / at hand bleff hans Prest. Paa den tid vaar ingen Konge i Jsrael / Oc huer giorde huad hannem tycte ræt at vere.
Oc der vaar en vng Persone aff Bethlehem Juda / blant Juda slect / oc hand vaar en Leuite / oc vaar der fremmet / Men hand reysde aff den stad Bethlehem Juda / at vandre hen huort hand kunde. Oc der hand kom paa Ephraims bierg til Micha huss / at hand skulde gaa sin vey / da spurde Micha hannem / Hueden kommer du? Hand suarede hannem / Jeg er en Leuite aff Bethlehem Juda / oc vandrer hen / huort ieg kand. Micha sagde til hannem / Bliff hoss mig / du skalt vere min Fader oc min Prest / Jeg vil giffue dig huert aar thi Sølffpendinge oc beneffnde Klæder oc din føde / Oc Leuiten gick hen.
Leuiten tog ved at bliffue hoss Manden / och hand holt den vnge Persone lige som en Søn. Oc Micha fyllede Leuiten haanden / at hand bleff hans Prest / oc vaar saa vdi Micha huss. Oc Micha sagde / Nu ved ieg at HERREN skal gøre vel mod mig / effterdi ieg haffuer en Leuite til Prest.
237 | PAa den tid vaar ingen Konge i Jsrael / Oc Daniternis slect søcte sig en Arffuedel / som de kunde bo / Thi de haffde icke end til den dag taget Arff blant Jsraels slecter. Oc Dans børn vdsende aff deris Slect fra deris Egn fem Stridzmend / aff Zarea oc Esthaol / at bespeyde oc randsage Landet / oc sagde til dem / Reyser bort oc bespeyder Landet. Oc de komme paa Ephraims bierg til Micha huss / oc bleffue der om natten.
Oc den stund de vaare der hoss Micha husfolck / da kende de den vnge Leuiters røst / oc de ginge offuer en side / oc sagde til hannen / Huo haffuer ført dig hid? Huad gør du her? Oc huad haffuer du her? Hand suarede dem / Saa oc saa haffuer Micha giort mod mig / oc hand haffuer leyt mig / at ieg skal vere hans Prest. De sagde til hannem / Kære / Spør Gud at / at wi kun de faa at vide / om vor vey som wi vandre / skal bliffue lycksalig? Presten suarede dem / Reyser bort met fred / Eders vey som i vandre / er ræt faar HERREN .
Da ginge de fem Mend bort oc komme til Lais / oc saae det Folck som der vaar vdi bo tryggelige / ia rolige oc tryggelige som de Zidonier / oc der vaar ingen som plagede dem i Landet / eller som vaar Herre offuer dem / oc de vaare longt fra de Zidonier / oc haffde inted at gøre met Folck.
Oc de komme til deris Brødre i Zarea oc Esthaol / Oc deris Brødre sagde til dem / Huor gaar det eder? De sagde / Op / lader oss drage op til dem / thi wi haffue beseet Landet / det er saare gaat / Der faare skynder eder oc verer icke lade til at reyse / at i kumde komme oc indtage Lan det. Naar i komme / da skulle i komme til it stille Folck / Oc Landet er longt oc bret / thi Gud haffuer giffuit det i eders hender / Saadan en sted / som inted fattis / aff alt det som paa Jorden er.
Da reysde der fra aff Dans slect aff Zarea oc Esthaol / sex hundrede Mend vebnede met deris vaaben til strid / oc de reysde hen op oc leyrede sig i Kiriath Jearim vdi Juda / Der aff kallede de den Sted / Dans leyer / indtil paa denne dag / som er bag Kiriath Jearim.
Oc de ginge der fra paa Ephraims bierg oc komme til Micha huss. Da suarede de fem Mend / som vaare vdgongne at bespeyde det land Lais / oc sagde til deris Brødre / Vide i oc / at her er i disse huss en Liffkiortel / Helligdom / Billede oc Affgud? Nu mue i tencke til huad i skulle gøre. De droge der ind / oc komme til den vnge Leuiters huss i Micha huss / oc helsede hannem venlige. Men de sex hundrede Vebnede met deris Harnisk / som vaare aff Dans børn / stode faar porten. Oc de fem Mend / som vaare vddragne at bespeyde Landet / ginge op och komme der bort / oc toge Billedet / Liffkiortelen / Helligdommen oc Affguden / Den stund stod Presten faar porten / hoss de sex hundrede Vebnede met deris harnisk.
Som de andre vaare nu komne i Micha huss / oc toge Billedet / Liffkiortelen / Helligdommen oc Affguden / da sagde Presten til dem / Huad gøre i? De suarede hannem / Ti stille oc holt din mund til / och reyss met oss / at du skalt vere vor Fader oc Prest. Er det dig bedre / at du est Prest i den ene Mands huss / eller blant en gantske Slect oc Frendskaff i Jsrael? Det befalt Presten vel / oc hand tog baade Liffkiortelen / Helligdommen oc Billedet / oc kom met iblant folcket. Oc der de vende sig oc droge bort / da skickede de smaa Børn oc Queg / oc huad de haffde kaasteligt / bort faare sig.
Der de komme nu longt fra Micha huss / da robte de Mend som vaare i husene / hoss Mi cha huss / oc fulde effter Dans børn / oc robte paa Dans børn. Men de vende deris ansict til bage / oc sagde til Micha / Huad fattis dig / at du saa skriger? Hand suarede / J haffue taget mine Guder / som ieg haffde giort / oc Presten / oc reyse bort / oc huad haffuer ieg nu mere? Oc i spørre end nu / huad mig fattis? Da sagde Dans børn til hannem / Lad din røst icke høris hoss oss / at vrede Folck skulle icke offuerfalde dig / oc at din Siel oc dit husis Siele icke skulle borttagis. Saa ginge Dans børn deris vey. Oc Micha der hand saa at de vaare hannem for stercke / vende hand sig / oc kom igen til sit huss.
Men de toge det som Micha haffde giort / oc Presten som hand haffde / och komme til Lais / til it roligt oc stille Folck / oc sloge dem met skarpe Suerd / oc opbrende Staden met ildOc der vaar ingen som vndsette dem / Thi hand laa longt fra Zidon / oc haffde ingen handel met Folck / oc hand laa i dalen / som ligger hoss Beth Rehob. Saa bygde de Staden oc bode der vdi / oc kallede hannem Dan / effter Dans deris faders naffn / som vaar fød aff Jsrael / Oc Staden kalledis tilforn Lais.
Oc Dans børn opreysde det Billede faar dem oc Jonathan Gersons søn / Manasse søns oc hans Sønner vaare Prester blant Daniternis slect / indtil den tid / der de bleffue førde fongne aff Landet. Oc de sette saa Micha Billede blant dem / som hand haffde giort / saa lenge som Guds huss vaar i Silo.
PAa den tid vaar der ingen Konge i Jsrael. Oc en Leuitiske mand vaar Fremmet / op til Ephraims bierg / oc hand haffde taget sig en Tecte quinde til hustru aff Bethlehem Juda. Oc der hun haffde bedreffuit hoer hoss hannem / løb hun fra hannem til sin faders huss i Bethlehem Juda / oc bleff der fire maanede.
Oc hendis Mand giorde sig rede oc reysde effter hende / at hand vilde tale venlige met hende / oc hente hende til sig igen / oc hand haffde en Dreng oc tho Asne met sig. Oc hun ledde hannem ind i sin Faders huss / Men der Quindens fader saa hannem / bleff hand glad oc vndfongede hannem. Oc hans Suoger / Quindens fader / holt hannem / at hand bleff hoss hannem i tre dage / ode oc drucke / oc bleffue der om natten.
Den fierde dag giorde de sig aarle rede / oc hand stod op oc vilde reyse. Da sagde Quindens fader til sin Suoger /Verquege dit hierte tilforn met it stycke brød / der effter skulle i reyse. Oc de sette sig oc ode baade tilsammen oc drucke. Da sagde Quindens fader til Manden / Kære / bliff denne nat offuer / oc forlyste dit hierte. Men der Manden stod op / oc vilde reyse / da nødde hans Suoger hannem til / at hand bleff der om natten.
Den femte dag at morgen / giorde hand sig aarle rede / och vilde reyse. Da sagde Quindens fader / Kære / verquege dit hierte / oc lad oss tøffue til mod afftenen / oc de ode saa baade tilsammen. Oc Manden giorde sig rede / oc vilde reyse met sin Tectequinde oc met sin Dreng. Men hans Suoger / Quindens fader / sagde til hannem / See / dagen gaar bort oc det bliffuer afften / bliff denne nat offuer / See / her er Herberge end nu denne dag / bliff her i nat / oc forlyste dit hierte / J morgen kunde i staa aarle op oc reyse eder vey til din Bolig.
Da vilde Manden icke bliffue om natten / Men giorde sig rede / oc reysde bort / oc kom til Jebus / det er Jerusalem / met sine tho Asne beladde / oc hans Tectequinde met hannem. Der de komme nu til Jebus / forgick dagen fast / Oc Drengen sagde til sin Herre / Kære reyss frem oc lad oss drage i denne Jebusiternis Stad / oc bliffue der i nat. Da sagde hans Herre til hannem / Wi ville icke drage i den Fremmede Stad / som icke ere aff Jsraels børn / Men wi ville hen offuer til Gibea. Oc hand sagde til sin Dreng / gack flux / at wi kunde komme frem til en sted / oc bliffue i nat vdi Gibea eller i Rama.
Oc de droge frem oc vandrede / oc Solen gick ned for dem hart hoss Gibea / som ligger vnder Ben Jamin. Oc de droge der hen / at de kunde komme der ind / oc bliffue natten offuer i Gibea. Men der hand kom ind / sette hand sig paa gaden i Staden / Thi der vaar ingen / som vilde lene dem Huss om natten.
Oc see / da kom en gammil Mand fra sit arbeyde aff Marcken om afftenen / oc hand vaar ocsaa aff Ephraims bierg / oc Fremmet i Gibea / Men Folckene paa den sted vaare Jemin i børn. Oc der hand opløffte sine øyen / oc saa den veyfarende Mand paa gaden / sagde hand til hannem / Huort vilt du hen? oc hueden kommer du? Hand suarede hannem / Wi reyse fra Bethlehem Juda / oc stunde til Ephraim biergis side / som ieg haffuer hiemme / Jeg reysde til Bethlehem Juda / oc drager nu til HERRENS huss / oc der vil ingen lene mig herbere. Wi haffue straa oc foder til vore Asne / oc brød oc vin til mig oc din Tienerinde oc til Drengen / som er met din Tienere / saa at oss fattis inted. Den gamle Mand sagde / Fred vere met dig / alt huad som dig fattis det skalt du finde hoss mig / bliff io icke i nat paa gaden. Oc hand ledde hannem i sit Huss / oc gaff hans Asne foder / Oc de tode deris føder / oc ode oc drucke.
Oc der deris hierte vaare nu frydefulde / See / da komme de Folck aff Staden / arge Skalcke / oc omkringsette huset / oc sloge paa dørren / oc sagde til den gamle Mand / som vaar Hosbonde / Led den Mand vd / som kom i dit huss / at wi kunde bekende hannem. Men den Mand som vaar Hosbonde gick vd til dem / oc sagde til dem / Ney mine Brødre / gører icke saa ilde / effterdi denne Mand er kommen i mit huss / gører icke saadan en daarlighed. See / ieg haffuer en Daatter som er end nu Jomfru / oc denne en Tectequinde / dem vil ieg lede eder hid vd / Dem mue i gøre til skamme / oc gører met dem huad eder løster / Men bedriffuer icke saadan en daarlighed met denne Mand. Men Folcket vilde icke lyde hannem. Da tog Manden sin Tectequinde / oc ledde hende hen vd til dem / De bekende hende / oc omgingis skendelige met hende den gantske nat / indtil morgenen / Oc der Morgenstiernen kom frem / lode de hende gaa. Da kom Quinden aarle om morgenen oc falt ned faar den Mands husis dør / som hendis Herre vaar inde / oc laa der indtil det bleff liust.
Der hendis Herre stod nu op om morgenen / oc oplod dørren paa Huset / och gick vd at hand skulde reyse sin vey / See / da laa hans Tectequinde faar dørren aff huset / oc hendis Hen 239 |ning.
Der hendis Herre stod nu op om morgenen / oc oplod dørren paa Huset / oc gick vd at hand skulde reyse sin vey / See / da laa hans Tectequinde faar dørren aff huset / oc hendis Hender paa dørterskelen. Da sagde hand til hende / Stat op / lad oss reyse / Oc hun suarede icke. Da tog hand hende op paa Asenen / giorde sig rede / oc drog til sin sted. Der hand kom nu hiem / tog hand en Kniff / och fattede sin Tectequinde / oc partede hende met been oc met altsammen / i tolff stycke / oc sende hende i alle Jsraels landemercke. Huo som det saa hand sagde / Saadant er icke skeet eller seet / siden den tid Jsraels børn droge aff Egypten / indtil denne dag / Betencker eder nu her om / oc giffuer raad / oc siger frem.
DA droge Jsraels børn vd / oc forsamlede sig til hobe som en Mand / fra Dan indtil Berseba / oc aff det land Gilead til HERREN i Mizpa / Oc de Øffuerste aff det gantske folck for alle Jsraels slecter ginge til sammen / i Guds forsamling / fire hundrede tusinde Mend til fods / som vddroge suerd. Men Ben Jamins børn hørde / at Jsraels børn vaare dragne til Mizpa. Oc Jsraels børn sagde / Siger / huorledis er dette onde tilganget?
Da suarede Leuiten / den quindis Mand som vaar myrd / oc sagde. Jeg kom til Gibea i Ben Jamin met min Tectequinde at bliffue der om natten. Da reysde de Burgere i Gibea sig op mod mig / oc bespende mig i husit om natten / oc tencte at myrde mig / och haffue skendet min Tectequinde / saa at hun er død. Da tog ieg min Tectequinde / oc delde hen de i stycke / oc sende det til alle Jsraels arffuis marcker / Thi de haffue giort en skendelig last oc daarlighed i Jsrael / See / der ere i alle Jsraels børn / raadslar oc gører noget her til.
Da giorde alt Folcket sig rede lige som en Mand / oc sagde / Der skal ingen gaa til sin bolig / oc ey vende sig til sit huss. Men det ville wi nu gøre mod Gibea / Lader oss kaste laad / oc tage thi Mend aff hundrede / oc hundrede aff tusinde / oc tusinde aff thi tusinde / aff alle Jsraels slecter / at de tage fetalie til folcket / at de skulle komme oc gøre met Gibea Ben Jamin / effter al deris daarlighed / som de haffue bedreffuit i Jsrael. Saa forsamlede alle Jsraels Mend dem til Staden / lige som en Mand oc forbunde sig.
Oc Jsraels slecter sende Mend til alle Ben Jamins affkomme / oc lode dem sige / Huad er det for en Ondskaff som er skeet hoss eder? Saa antuorder nu hid de Mend / de arrige Skalcke aff Gibea / at wi kunde sla dem ihiel / oc bort tage det onde aff Jsrael. Men Ben Jamins børn vilde icke lyde deris Brødris Jsraels børns røst / Men de forsamlede sig aff Stæderne til Gibea / at drage vd i strid mod Jsraels børn. Och Ben Jamins børn bleffue den dag talde aff Stæderne / sex oc tiue tusinde Mend / som vddroge suerd / Foruden de Burgere i Gibea / som bleffue talde siu hundrede vdualde Mend. Oc blant alt dette folck vaare siu hundrede Mend vdualde / som vaare Keythendede / oc kunde ramme it haar met Slinger / at det feylde dem icke.
Men de aff Jsrael (foruden dem aff Ben Jamin) bleffue talde fire hundrede tusinde Mend / som førde suerd / oc vaare alle Stridsmend. Da giorde de sig rede / oc droge hen op til Guds huss / oc atspurde Gud / oc sagde / Huo skal drage hen op faar oss / at begynde striden met Ben Jamins børn? HERREN sagde / Juda skal begynde. Saa giorde Jsraels børn sig rede om morgenen oc leyrede sig faar Gibea. Oc huer mand aff Jsrael gick vd at stride mod Ben Jamin / oc skickede dem til at stride mod Gibea. Da fulde Ben Jamins børn vdaff Gibea / oc sloge den dag blant Jsrael thu oc tiue tusinde.
Men folcket aff Jsraels Mend bemandede sig / oc røstede sig end ydermere til strid / paa den samme sted / som de haffde røstit sig den dag til forn. Och Jsraels børn droge op oc græde faar HERREN til afften / Oc de atspurde HERREN / oc sagde / Skulle wi ydermere drage frem at stride mod Ben Jamins børn / vore Brødre? HERREN sagde / Drager hen op til dem. Oc der Jsraels børn droge til Ben Jamins børn den anden dag / da fulde de Ben Jamiter vdaff Gibea den samme dag mod dem / oc sloge end atten tusinde aff Jsraels børn / som alle førde suerd.
Da droge alle Jsraels børn op / oc alt Folcket / oc komme til Guds huss / oc græde / oc bleff ue der faar HERREN / oc fastede den dag indtil afften / oc offrede Brendoffer oc Tackoffer faar HERREN . Oc Jsraels børn atspurde HERREN (Men Guds pactis Arck vaar der samme sted paa den tid / oc Phinees Eleasars søn Aarons søn / stod faar hannem paa den samme tid) oc sagde / Skulle wi fremdelis drage vd at stride mod Ben Jamins børn vore Brødre / Eller skal ieg lade aff? HERREN sagde / Drager hen op / J morgen vil J E G giffue dem i eders hender.
240 | Oc Jsraels børn bestillede it Baghold trint omkring Gibea / saa droge Jsraels børn hen op / den tredie dag mod Ben Jamins børn / oc røstede sig til Gibea / som de tho gonge tilforn. Da fore Ben Jamins børn vd / mod Folcket / oc gaffue sig fra Staden / oc begynte at sla / oc giorde nogle saare aff Folcket / som de giorde tilforn de tho gonge i marcken paa tho veye / den ene løber til Beth El / den anden til Gibea / oc sloge ved trediue mend i Jsrael. Da tencte Ben Jamins børn / De ere slagne for oss / lige som tilforn. Men Jsraels børn sagde / Lader oss fly / at wi kunde laacke dem fra Staden vd paa veyene.
Da giorde alle Jsraels mend sig rede aff deris sted / oc røstede sig i Baal Thamar. Oc Js raels Baghold drog vd aff deris Sted / aff den hule Gaba / och komme til Gibea thi tusinde Mend / vdualde aff gantske Jsrael / saa at der bleff it suartslag / Men de viste icke / at dem stod ont faare. Saa slo HERREN Ben Jamin faar Jsraels børn / at Jsraels børn forderffuede paa den dag fem oc tiue tusinde / oc hundrede Mend aff Ben Jamin / som alle førde suerd. Thi der Ben Jamins børn saae at de vaare slagne / Da gaffue Jsraels mend dem rum / Thi de forlode sig paa Bagholdet / som de haffde bestillet hoss Gibea. Oc Bagholdet skyndede sig ocsaa / oc komme frem mod Gibea / oc de droge hen til oc sloge den gantske Stad met skarpe suerd.
Men de Mend aff Jsrael oc Bagholdet haffde en Løsen met huer andre / at de skulde offuerfalde dem met suerd / naar røgen gaffue sig op aff Staden. Der nu Jsraels Mend vende sig i striden / oc Ben Jamin begynte at sla / oc saar giorde ved trediue Mend i Jsrael / oc tencte / De ere slagne faar oss lige som i den forgangne strid / Da begynte der strax at opgaa en røg aff Staden / Oc Ben Jamin vende sig til bage / oc see / Da gick den gantske Stad op i Himmelen.
Oc de Mend aff Jsrael vende sig ocsaa til bage / oc forfærede Ben Jamins mend / Thi de saae / at dem stod ont faare / oc de vende sig faar Jsraels mend / paa den vey til ørcken / Men striden fulde effter dem / Der til den som vaare indkomne aff Stæderne forderffuede de der inde. Oc de omkring spende Ben Jamin oc forfulde dem indtil Menuah / oc nedtraadde dem indtil Gibea / mod Solsens opgang. Oc der fulde aff Ben Jamin atten tusinde Mend / som vaare alle Stridzmend.
Da vende de sig oc flyde mod ørcken / til den klippe Rimmon / Men paa den samme vey sloge de fem tusinde Mend / oc de forfulde bag effter dem til Gideom / oc sloge thu tusinde aff dem. Saa fulde paa den dag aff Ben Jamin fem oc tiue tusinde Mend som førde suerd / oc alle vaare mandelige Stridzmend. Alsomeniste sex hundrede Mend vende sig oc flyde mod ørcken til den klippe Rimmon / oc bleffue fire maanede i den klippe Rimmon. Oc Jsraels mend komne igen til Ben Jamins børn / oc sloge dem i Staden met skarpe suerd / baade Folck oc Fæ oc alt det mand kunde finde / oc alle Stæder som de funde / opbrende de met ild.
JSraels Mend haffde sorit i Mizpa oc sagd / Der skal ingen giffue de BenJamiter sin Daatter til Hustru. Oc Folcket kom til Guds huss / oc bleff der faar Gud til afften / oc opløffte deris røst / oc græde saare / oc sagde / O HERR E Gud aff Jsrael / Hui er dette skeet i Jsrael / at der er i dag it Slecte formindsket aff Jsrael? Den anden morgen giorde Folcket sig aarle rede / oc bygde der it Altere / oc offrede Brendoffer oc Tackoffer.
Oc Jsraels børn sagde / Huo er der nogen sted aff Jsraels slecter / som icke er kommen hid op met Menigheden til HERREN ? Thi der vaar giort en stor Eed / at huo som icke komme op til HERREN i Mizpa / hand skulde visselige dø. Oc Jsraels børn ynckedis offuer Ben Jamin deris brødre / oc sagde / J dag er it Slecte formindskit i Jsrael / Huorledis ville wi bære oss at met dem / at de kunde faa Hustruer som igen ere? Thi wi haffue sorit ved HERREN / at wi skulle icke giffue dem Hustruer aff vore Døtter.
Oc de sagde / Huo er nogen sted aff Jsraels slecter / som er icke kommen op til HERREN i Mizpa? Oc see / der haffde ingen veret i Menighedsens Leyer / aff Jabes i Gilead / Thi de talde folcket / oc see / da vaar der ingen Burgere aff Jabes i Gilead. Da sende Menigheden tolff tusinde Mend der hen / aff Stridzmendene / oc bøde dem / oc sagde / Gaar hen oc slar Jabes Burgere i Gilead / oc Quinder oc Børn / met skarpe suerd. Dog skulle i saa gøre / alt det som er Mandkøn / oc alle Quinder som haffue hafft mand skulle i forbande. Oc de funde hoss de Burgere i Jabes vdi Gilead / fire hundrede Piger / som vaare Jomfruer / oc icke haff de liget hoss mand / dem førde de til Leyren i Silo som ligger i det land Canaan.
Da sende den gantske Menighed hen / oc loed tale met Ben Jamins børn / som vaare i den klippe Rimmon / oc kallede dem fredsommelige. Saa komme Ben Jamins børn igen paa 241 | den tid / Oc de gaffue dem Hustruer / aff Jabes quinder i Gilead som de haffde igen / oc de funde saa icke flere. Da ynckedis folcket offuer Ben Jamin / at HERREN haffde giort it Skaar / i Jsraels slecter.
Oc de Eldste for Menigheden sagde / Huad ville wi gøre / at de som igen ere kunde oc saa faa hustruer? Thi Ben Jamins quinder ere ødelagde. Oc de sagde / De som ere igen aff Ben Jamin mue io beholde deris Arff / at der skal icke bliffue it Slect vdslet aff Jsrael. Oc wi kunde icke giffue dem vaare Døtter til Hustruer / Thi Jsraels børn haffue sorit oc sagd / Forbandet vere den / som giffuer de Ben Jamiter en hustru. ¶ Oc de sagde / See / Der er H E RRENS aarlige Høytid i Silo / som ligger Norden fra BethEl / mod Solsens opgong / paa den vey / som mand gaar op fra BethEl til Sichem / oc synder fra mod Li bona. Oc de befalede Ben Jamins børn / oc sagde / Gaar hen / oc vocter paa i Vinbiergene / Naar som i da see at Silo døtter gaa vd huer effter anden i Dantz / da løber flux vdaff Vinbiergene / oc huer tage sig en Hustru aff Silo døtter / oc gaar saa hen i Ben Jamins land. Naar deris Fedre eller Brødre komme oc klage faar oss / da ville wi sige til den / Verer den naadige / thi wi haffue icke taget dem met strid / Men i vilde icke giffue dem dem / Det er nu eders skyld. ¶ Ben Jamins børn giorde lige saa / oc toge Hustruer effter deris tal / aff Dantzen / som de røffuede / Oc reysde bort / oc bode i deris Arffuedel oc bygde Stæder oc bode der vdi. Saa reysde oc Jsraels børn der fra paa den tid / huer til sin Slect oc til sit Frendskaff / oc de reysde der fra / huer til sin Arffuedel. Paa den tid vaar ingen Konge i Jsrael / Huer giorde som hannem tycte ræt at vere. ...
Ende paa Dommernis Bog.