© 2024 Det Danske Sprog- og Litteraturselskab. Copyright
Dansk Litteratur drives af Hugo v0.119.0
Hosting: Det Danske Sprog- og Litteraturselskab
DEn tid Dommerne regere de / bleff der en Dyr tid i Landene. Oc en Mand aff Bethlehem Juda / drog bort at vandre i Moabiternis land / met sin Hustru oc tho Sønner / hand hed EliMelech / oc hans hustru Naemi / oc hans tho sønner Mahlon oc Chil Jon de vaare Ephrateer aff Bethlehem Juda. Oc der de komme i Moabiternis land / da bleffue de der. Oc EliMelech Naemi hosbonde døde / Oc hun bleff igen met sine tho Sønner / de toge Moabitiske hustruer / Den ene hed Arpa / den anden Ruth. Oc der de haffde boed der / ved thi aar / da døde baade Mahlon oc Chil Jon / at Quinden bleff igen effter Sønnerne oc hendis Hosbonde.
Da giorde hun sig rede met sine tho sønners Hustruer / oc drog igen aff Moabiternis land / Thi hun haffde hørt i Moabiternis land / at HERREN haffde besøct sit Folk / oc giffuet dem Brød. Oc hun gick vd fra den Sted som hun haffde veret / oc baade hendis sønners Hustruer met hende. Oc der hun gick paa veyen / at hun skulde komme i Juda land igen / da sagde hun til baade sine sønners Hustruer / Gaar hen / oc vender eder om / huer til sin Moders huss / HERREN gøre Barmhertighed met eder / lige som i haffue giort mod de Døde / oc mod mig. HERREN vnde eder at finde rolighed huer i sin Hosbondis huss / Oc hun kyste dem.
Da opløffte de deris røst / oc græde / oc sagde til hende / Wi ville gaa met dig til dit folck. Da sagde Naemi / Vender eder om mine døtter / Huor effter ville i gaa met mig? Huorlunde kand ieg faa Børn i mit Liff / som kunde bliffue eders Mend? Vender om mine Døtter / och gaar hen / Thi ieg er nu for gammel til at tage Mand. Oc der som ieg sagde / Der er haab til at ieg skal tage en Mand i denne nat / oc føde børn / Huorlunde kunde i dog bie / indtil de bleffue store: Hui vilde i forholdet / at i icke skulde tage Mend? Ney mine døtter / Thi mig ynckis saare offuer eder / Thi HERRENS haand er vdgongen offuer mig.
Da opløffte de deris røst / oc græde end mere / oc Arpa kyste sin hosbondis Moder / Men Ruth bleff hoss hende. Da sagde hun / See / din Suogerske haffuer vent sig til bage til sit Folck oc til sin Gud / Vent oc du dig om effter din Suogerske. Ruth suarede / Tale icke der om / at ieg skulde forlade dig / oc gaa fra dig. Ehuort du gaar hen / did vil ieg ocsaa gaa / Huor du bliffuer / der bliffuer oc ieg / Dit Folck er mit folck / oc din Gud er min Gud. Huor som du døer / der døer oc ieg / der vil ieg oc begraffuis / HERREN gøre mig det oc det / Døden skal skilie dig oc mig at.
Der hun nu saa / at hun haffde fast i sindet at gaa met hende / da loed hun aff at tale met hende der om. Saa ginge de baade tilsammen / indtil de komme til Bethlehem. Oc der de komme ind i Bethlehem / da oprørdis den gantske Stad offuer dem / oc sagde / Er det Naemi? Hun sagde til dem / Kalder mig icke Naemi / men Mara / thi den Almectigste haffuer saare bedrøffuit mig. Jeg foer fuld bort / Men HERREN haffuer ført mig tom hiem igen. Hui kalde i mig da Naemi? Effterdi HERREN haffuer dog ydmyget mig / oc den Almectigste bedrøffuit mig? Oc det vaar paa den tid / at Byghøsten begyntis / der Naemi oc hendis søns Hustru Ruth den Moabitiske komme igen / aff Moabiternis land til Bethlehem.
OC der vaar en Mand / som hørde Naemi Hosbonde til / aff EliMelechs slect / som hed Boas / hand vaar en merckelig naffnkundig Mand.
Oc Ruth den Moabitisk sagde til Naemi / Lad mig gaa vd paa Marcken oc sancke Ax op / effter den / som ieg finder naade faare. Oc hun sagde til hende / gack bort min Daatter. Hun gick bort / kom oc lesde op effter Høstfolcket paa marcken. Oc det hende sig lige saa / at den samme marck / hørde Boas til som vaar aff EliMelechs slect. Oc see / Boas kom i det samme fra Bethlehem / oc sagde til Høstfolcket / HERREN vere met eder / De suarede / HERREN velsigne dig.
Oc Boas sagde til sin suend / som vaar sæt offuer Høstfolcket / Huem hører denne Pige 243 | til? Suenden som vaar sæt offuer Høstfolcket / suarede oc sagde / Det er den Moabitiske Quinde / som er kommen igen met Naemi aff Moabiternis land. Thi hun sagde / Kære / Lad mig sancke op oc samle blant negerne / effter Høstfolcket / Oc er saa kommen oc haffuer staaet siden i morgens indtil nu / oc vaar icke vden en liden stund hiemme.
Da sagde Boas til Ruth / Hører du / min daatter? Du skalt icke gaa paa nogen anden Ager at sancke op / oc gack icke heller her fra / Men holt dig til mine Piger / oc see huor de skære paa marcken / gack did effter dem / Jeg haffuer befalet mine Suene / at ingen skal røre dig. Oc tørster dig / da gack til de kar oc drick / som mine Suene øse aff. Da falt hun ned paa sit ansict oc tilbad paa Jorden / oc sagde til hannem / Huor met haffuer ieg fundet Naade for dine øyen / at du kender mig / ieg som er dog Fremmet.
Boas suarede / oc sagde til hende / Det er mig tilkende giffuit / alt huad du haffuer giort mod din hosbondis Moder / effter din Hosbondis død / At du haffuer forlat din Fader oc din Moder oc dit Federne land / oc haffuer reyst til it Folck / som du kende icke tilforn. HERREN løne dig din gerning / oc din Løen skal vere fuldkommen hoss HERREN Jsraels Gud / til huilcken du est kommen / at haffue tryghed vnder hans Vinge. Hun sagde / Lad mig finde naade faar dine øyen / min Herre / Thi du haffuer trøstit mig / oc talet din Tienerinde venlige til / Jeg som er dog icke / som en aff dine tieniste Piger.
Boas sagde til hende / Naar maaltid er / da holt dig her til / oc æd Brød / oc døp din bid i ædicke. Oc hun sette sig hoss Høstfolckenis side. Oc hand lagde suedne Ax faar hende / Oc hun oed / oc bleff mæt / oc leffnede noget. Oc der hun stod op at sancke / da befalede Boas sine Suene / oc sagde / Lader hende ocsaa sancke blant negerne / oc beskemmer hende icke / Lader oc noget bliffue igen aff hoben oc ligge / at hun kand opsancke det / oc ingen skal sendis paa hende der faare.
Saa sanckede hun op paa marcken til afften / oc slo det aff som hun haffde sancket op / oc det vaar ved en Epha byg. Oc hun løffte det op / oc kom i Staden / oc hendis hosbondis Moder saa det hun haffde sancket / Da tog hun frem / oc gaff hende / det som hun haffde leffnet / den tid hun vaar mæt der aff.
Da sagde hendis hosbondis Moder til hende / Huor sanckede du i dag oc huor haffuer du arbeydet? Velsignet vere den som dig kende. Da gaff hun sin hosbondis Moder til kende / hoss huem hun haffde arbeydet / oc sagde / Den Mand som ieg haffuer arbeydet hoss i dag heder Boas.
Oc Naemi sagde til sin Sønequenne / Velsignet vere hand faar HERREN / thi hand haffuer icke forlat sin barmhertighed huercken mod de leffuendis oc ey mod de døde. Oc Naemi sagde til hende / Den Mand hører oss til / oc er vor Arffuing. Ruth den Moabitiske sagde / Hand sagde oc det til mig / Du skalt holde dig til mine Drenge / indtil de haffue høstet ind altsammen. Naemi sagde til Ruth sin Sønequenne / Det er bedre min Daatter / at du gaar vd met hans Piger / Paa det ingen skal tale dig ilde til paa en anden ager. Saa holt hun sig til Boas Piger / at hun sanckede til Byghøsten oc Huede høsten vaar vde oc hun kom igen til sin hosbondis Moder.
OC Naemi hendis hosbondis Moder sagde til hende / Min Daatter / Jeg vil skaffe dig rolighed / at det skal gaa dig vel. den Boas som hører oss til / hoss hues Piger du haffuer verit / kaster byg i nat paa sit Logulle. Saa bade dig / och salffue dig / oc før dig i dine Kleder oc gack ned i Loen / at ingen kender dig / indtil de haffue aldelis ædet och drucket. Naar hand da legger sig / saa merck den Sted / som hand legger sig paa / oc kom oc folde op hoss hans føder / oc leg dig / Saa siger hand dig vel huad du skalt gøre. Hun sagde til hende / alt det du siger mig vil ieg gøre.
Hun gick ned i Loen / oc giorde alt det / som hendis Hosbondis Moder haffde befalet hende. Oc der Boas haffde ædet oc drucket / bleff hans hierte løstigt / oc hand kom oc lagde sig bag en Hob neger / Oc hun kom sactelige oc follede op hoss hans føder / oc lagde sig. Der det bleff nu midnat / bleff Manden forferdet oc drog sig sammen / Oc see / en Quinde laa hoss hans føder. Oc hand sagde / Huoest du? Hun suarede / Jeg er Ruth din tienerinde / Bred dine vinge offuer din Tienerinde / thi duest Arffuingen.
Oc hand sagde / Velsignet vere du faar HERREN min daatter / Du haffuer giort den siste barmhertighed større end den første / thi du haffuer icke gaaet effter vnge Karle / huercken 244 | rig eller fattig. Nu min Daatter / frøcte dig icke / alt det du siger / vil ieg gøre dig / Thi at mit Folck i den gantske Stad vide / at du est en dydelig Quinde. Nu er det sanden / at ieg er Arffuingen / Men der er en nermer end ieg. Bliff her i nat / vil hand tage dig i morgen / da er det gaat / Men løster hannem icke / at tage dig / da vil ieg anamme dig / saa vist som HERREN leffuer / soff indtil morgen. Oc hun soff indtil morgenen / hoss hans føder.
Oc hun stod op / før den ene kunde kende den anden. Oc hand tencte / Skulde ingen faa det at vide / at en Quinde er kommen i loen. Oc hand sagde / Reck hid den Kaabe som du haffuer paa / Oc holt hende til / Oc hun holt hende til. Oc hand maalte sex maader byg / oc lagde det paa hende / Oc hand kom i Staden. Men hun kom til sin hosbondis Moder / hun sagde / Huorledis gaar det til met dig / min Daatter? Oc hun sagde hende alt det den Mand haffde giort hende / oc sagde / Disse sex maader byg gaff hand mig / thi hand sagde / Du skalt icke komme tomhendet til din hosbondis Moder. Oc hun sagde / Ver stille / min Daatter / indtil du faar at vide huad ende det vil faa / Thi den Mand lader icke aff / før hand i dag gør ende der paa.
BOas gick op til Porten / oc sette sig der. Oc see / der den neste Arffuing gick der frem / da talede Boas met hannem / oc sagde / Kom oc sæt dig enten her eller der / Oc hand kom oc sette sig.
Oc hand tog thi Mend aff de Eldste i Staden / oc sagde / Setter eder her / Oc de sette sig. Da sagde hand til Arffuingen / Naemi / som er igen kommen aff Moabiternis land / biuder fal det stycke Jord som hørde vor Broder EliMelech til. Der faare tencte ieg at lade det komme for dine øern / oc sige / Vilt du arffue det / da køb det her for Burgerne / oc for de Eldste aff mit folck. Men vilt du icke arffue det / da giff til kende / at ieg kand vide det / Thi der er ingen Arffning vden du / oc ieg effter dig. Hand sagde / Jeg vil vere det nest.
Boas sagde / Huilcken dag du køber den Jord aff Naemi haand / da skalt du oc tage den Moabitiske Ruth / den affdødis Hustru / at du skalt opuecke den Affdøde it naffn paa hans Arffue del. Da sagde hand / Jeg kand icke arffue det / at ieg icke maa vel ske skal forderffue min arffuedel / Arffue du det ieg skulde arffue / thi ieg kand icke arffue det. Det vaar aff gammel tid saadan en seduane i Jsrael / Naar nogen icke vilde arffue eller købe noget Godz / At alle sager skulde vere faste / da drog hand sin sko aff / oc gaff den anden hannem / Det vaar it Vidnisbyrd i Jsrael.
Oc Arffuingen sagde til Boas / køb du det / Oc hand drog sin sko aff. Da sagde Boas til de Eldste oc til alt folcket / J ere Vidne vdi dag / at ieg haffuer købt aff Naemi haand / alt det som hørde EliMelech til / oc alt det som hørde Chil Jon oc Mahlon til. Der til tager ieg ocsaa Ruth den Moabitiske til Hustru / som vaar Mahlons hustru / at ieg kand opuecke den Døde it Naffn paa hans Arffuedel / oc at hans naffn skal icke vdslettis blant hans Brødre / och aff hans sted i porten / Der til ere i Vidne vdi dag.
Oc alt Folcket som vaar i porten / oc de Eldste / sagde / Wi ere Vidne / HERREN gøre den Quinde der kommer i dit Huss som Rahel oc Lea / som baade opbygde Jsraels huss / oc formeris meget i Ephrata / oc ver naffnkundig i Bethlehem. Oc dit Huss vorde / lige som Perez huss / huilcken Thamar fødde Juda / aff den Sæd / som HERREN skal giffue dig aff denne vnge Quinde.
Saa tog Boas Ruth / at hun bleff hans Hustru / Oc der hand laa hoss hende / da gaff HERREN hende / at hun bleff fructsommelig / oc fødde en søn. Da sagde quinderne til Naemi / Loffuit vere HERREN som icke vilde lade dig fattis en Arffuing paa tende tid / at hans naffn skulde bliffue i Jsrael / Hand skal verquege dig / oc besørge din allerdom / Thi din Sønequenne / som dig elkste / haffuer fød den / som dig er bedre / end siu Sønner.
Oc Naemi tog Barnet / oc lagde det i sit skød / oc fostrede det op / Oc hendis Naboersker gaffue hannem it naffn / oc sagde / Naemi er fød it Børn / oc kallede hannem Obed / Hand er Jsai fader / huilcken som er Dauids fader.
Dette er Perez slect. Perez afflede Hezron. Hezron afflede Ram. Ram afflede Amminadab. Amminadab afflede Nahesson / Nahesson afflede Salmon. Salmon afflede Boas. Boas afflede Obed. Obed afflede Jsai. Jsai afflede Dauid.
Ende paa Ruths Bog.