245 | Samuels Første Bog.

I.

DEr vaar en Mand aff Ra mathaim Zophim / aff Ephraims bierg hand hed ElKana / Jerohams søn / Elihu søns / Thohu søns / Zuph søns / som vaar aff Ephrat. Oc hand haffde tho Hustruer / den ene hed Anna / den anden Peninna. Oc Peninna haffde Børn / oc Anna haffde ingen børn. Oc den samme Mand gick hen op aff sin Stad / i sin tid / at tilbede oc offre til HERREN Zebaoth i Silo. Der vaare HERRENS Prester / Ophni oc Phinees de tho Eli sønner.

Det skede paa en dag / at ElKana offrede / Da gaff hand sin hustru Peninna oc alle hendis Sønner oc Døtter stycker / Men hand gaff Anna it stycke bedrøffuit / thi hand elskte Anna / Men HERREN haffde tilluct hendis Liff. Oc hendis Modstanderske bedrøffuede hende / oc breyde hende det saare / At HERREN haffde tilluct hendis Liff. Saa gick det huert aar til naar hun gick op til HERRENS huss / oc hun bedrøffuede hende saa / Saa græd hun da oc oed inted. Da sagde ElKana hendis Hosbonde til hende / Anna hui græder du? oc æder du icke? oc hui tuingis dit hierte saa saare? Er ieg dig icke bedre en thi Sønner?

Da stod Anna op der hun haffde ædet oc drucket i Silo (oc Presten Eli sad paa en stoel hoss HERRENS Tempels Dørstolpe) oc hun vaar meget sorgfuld i sit hierte / oc bad til HERREN oc græd / oc loffuede hannem it Løffte / oc sagde / HERRE Zebaoth / Er det saa at du seer til din tieniste Quindis elendighed / oc tencker paa mig / oc icke forglemmer din tieniste Quinde / oc du vilt giffue din tieniste Quinde en Søn / Da vil ieg giffue HERREN hannem i alle hans liffuis dage / oc der skal ingen Ragkniff komme paa hans Hoffuit.

Oc der hun lenge bad faar HERREN / da gaff Eli act paa hendis mund / Thi Anna talede i sit hierte / oc hendis læbe rørde sig aleniste / oc mand hørde icke hendis røst. Da mente Eli at hun vaar drucken / oc sagde til hende / Huor lenge vilt du vere drucken? Fortære vinen som du haffuer hoss dig. Anna suarede / oc sagde / Ney min Herre / Jeg er en bedrøffuet Quinde / ieg haffuer icke drucket vin oc sterck drick / Men ieg haffuer vdøest mit hierte faar HERREN. Acte icke din tieniste quinde som en løss quinde / Thi ieg haffuer her til talet aff min sto re kummer oc sorg. Da suarede Eli oc sagde / gack hen met fred / Jsraels Gud skal giffue dig din Bøn / som du badst aff hannem / Hun sagde / Lad din tieniste Quinde finde naade faar dine øyen / Da gick quinden hen sin vey oc oed / oc saa icke mere bedrøffuit vd.

Om morgenen stode de tilige op / oc der de haffde tilbedet faar HERREN / da vende de dem til bage igen / oc komme hiem til Ramath. Oc ElKana bekende sin hustru Anna / oc HERREN tenckte paa hende. Oc effter nogle dage bleff hun fructsommelig / oc fødde en Søn / oc kallede hannem Samuel / thi ieg haffuer bedet hannem aff HERREN .

Oc der den Mand ElKana foer op met sit gantske Huss / at offre til HERREN Offer paa den seduanlige tid / och sit Løffte / da foer Anna icke hen op met / Men hun sagde til sin Hosbonde / Naar Barnet bliffuer affuant da vil ieg føre hannem / at hand skal obenbaris faar HERREN / oc bliffue der altid. ElKana hendis Hosbonde sagde til hende / Saa gør som dig tyckis gaat at vere / bliff saa lenge til du haffuer vant hannem aff / Oc HERREN stadfeste det hand haffuer sagt.

Saa bleff Quinden hiemme / oc gaff sin Søn at di / til hun haffde affuant hannem / Oc hun førde hannem op med sig effter at hun haffde vant hannem aff / met tre Øxen / met en Epha mel / oc en Flaske vin / oc bar hannem ind i HERRENS Huss i Silo. Oc Barnet vor end da vngt / Oc de slagtede en Oxe / och baare Barnet til Eli. Oc hun sagde / Ah min Herre / Saa sandelige som din siel leffuer / min Herre / Jeg er den Quinde / som stod her hoss dig / oc bad HERREN / den tid ieg bad om denne Dreng. Nu haffuer HERREN giffuit mig min bøn / som ieg bad aff hannem. Der faare giffuer ieg HERREN hannem igen i alle hans dage / thi hand er bedet aff HERREN . Oc de bade til HER 246 |REN paa den samme sted.

II.

¶ Oc Anna bad oc sagde.

MJt hierte gleder sig i HERREN / Mit Horn er ophøyet i HERREN. Min Mund loed sig viet op offuer mine Fiender / thi ieg gleder mig i din Salighed.

Der er ingen hellig som HERREN / vden dig er ingen oc der er ingen Frelsere / som vor Gud er.

Lader eders store roess oc tratzen / Lader det Gamle vere vdaff eders mund / Thi HERREN er en Gud / som acter det / Oc lader icke saadan opsat lyckis.

De sterckis bue er bruden / Oc de Skrøbelige ere omgiordede met styrcke.

De mætte / ere solde for brød / oc de som lede hunger hungre icke mere / Jnd til den Wfruct sommelige fødde siu / Oc den som mange Børn haffde bleff skrøbelig.

HERREN slar ihiel / oc giffuer liff / Nedfører til Helffuede oc vd igen.

HERREN gør Fattig oc hand gør Rig / Hand nedertrøcker oc ophøyer.

Hand opløffter den Arme aff støffuen / oc ophøyer den Fattige aff skarnet / At hand skal sette hannem blant Føsterne / oc lade hannem arffue ærens stoel / Thi Verdens ende hører HERREN til / oc hand sette Jorden der paa.

Hand skal foruare sine Helgens føder / Men de Wgudelige skulle bliffue til inted i mørcket / Thi stoer formue hielper dog ingen.

De som trette met HERREN skulle falde til grund / Hand skal tordne i Himmelen offuer dem.

HERREN skal dømme Verdens ende / Oc skal giffue sin Konge mact / oc ophøye sin Saluedis Horn.

El Kana gick hen til Ramath i sit huss / oc Barnet vaar HERRENS Tienere for Presten Eli.

Eli Sønner vaare arrige Skalke / de skøtte intid om HERREN icke heller om Presternis Ræt faar folcket. Naar nogen vilde offre noget / Da kom Prestens dreng / den stund kødet sød / oc haffde en Madkrog med tre grene i sin haand / oc stack hannem i kædelen / gryden / paatten eller panden / oc huad hand drog op med madkrogen / det tog Presten der aff / Saa giorde de mod al Jsrael / som komme der til Silo.

Disligeste saa før end de optende det fede / da kom Prestens dreng til dem som førde Offeret frem oc sagde / Giff mig det kød at stege til Presten / Thi hand vil icke tage sødet kød aff dig / men raat. Naar nogen sagde da til hannem / Lad det fede optendis som det bør sig i dag / oc tag siden huad dit hierte begerer / Da sagde hand til hannem / Du skalt nu giffue mig det / Vilt du icke / da vil ieg tage det met mact. Der faare vaar samme Drengis synd saare stoer faar HERREN / Thi Folcket lastede HERRENS Madoffer.

Samuel vaar en Tienere faar HERREN / Och Drengen vaar omgiordet med en linet Liffkiortel / Der til giorde hans Moder hannem en liden Kiortel / och førde hannem den hen op i sin tid / Naar hun gick hen op med sin Hosbonde at offre Offer paa sin tid. Oc Eli velsignede ElKana oc hans Hustru / oc sagde / HERREN giffue dig Sæd aff denne Quinde for den bøn hun bad aff HERREN . Oc de ginge til deris sted. Oc HERREN hiemsøgte Anna / at hun bleff fructsommelig / oc fødde tre Sønner oc tho Døtter / Oc Samuel drengen voxte faar HERREN .

Oc Eli vaar megit gammil / oc hand hørde alt det hans Sønner giorde mod al Jsrael / oc at de soffue hoss de Quinder som tiente faar Vidnesbyrdens Tabernakels dør. Oc hand sagde til dem / Hui gøre i saadant? Thi ieg hører eders onde handel aff alt dette folck. Jcke saa mine Børn / det er icke it gaat røcte som ieg hører / J komme HERRENS folck til at offuertræde. Om nogen synder mod it Menniske / da kand Dommeren forlige det / Men synder nogen mod HERREN / huo kand da bede for hannem? Men de lydde icke deris Faders røst / Thi HERREN haffde vilie til at sla dem ihiel. Men Samuel drengen gick oc voxte oc vaar tacknemmelig baade faar HERREN oc faar Mennisken.

Oc der kom en Gudz Mand til Eli / oc sagde til hannem. Saa siger HERREN / Jeg obenbarede mig faar din Faders huss / der de end nu vaare i Egypten i Pharaos huss. Oc ieg vdualde mig hannen aff alle Jsraels slecter / til Prestedømmet at hand skulde offre paa mit Alte re / oc optende Røgelse / oc bære Liffkiortelen faar mig / Oc ieg gaff din Faders huss alle Jsraels 247 | børns Jld. Huor faare slar du bag op mod mit Offer oc Madoffer / som ieg bød i Tabernakelen / Oc du ærer dine sønner mer end Mig / at i fede eder med folckens Jsraels aller beste Madoffer.

Der faare siger HERREN Jsraels Gud / Jeg haffuer talet / Dit huss oc din Faders huss skulde vandret faar mig euindelige. Men nu siger HERREN / Det vere longt fra mig / Men huilken mig ærer / den vil ieg oc ære / Oc huo mig foracter / Hand skal foractis. See / Den tid skal komme at ieg vil sønderbryde din arm / oc din faders Husis arm / at der skal ingen Gammil vere i dit huss. Oc du skalt see din Modstandere i Tabernakelen / i alle honde Gaat som skal vederfaris Jsrael oc der skal ingen Gammil vere i din Faders huss euindelige. Dog vil ieg ingen oprycke aff dig fra mit Altere / Paa det at dine øyen skulle vanske / och din siel skal gremme sig / oc alle de mange aff dit Huss skulle dø / naar de ere bleffne til Mend.

Oc det skal vere dig it Tegen / som skal komme offuer dine tho Sønner Ophni oc Phinees / Paa en dag skulle de baade dø. Oc ieg vil opuecke mig en trofast Prest / hand skal gøre lige som det behager mit hierte oc min siel / Oc ieg vil bygge hannem it fast Huss / at hand skal vandre alle dage faar min Salffuede. Oc huo som offuer bliffuer i dit Huss / hand skal komme oc falde ned faar hannem / for en sølff Penning / oc for it stycke Brød / oc skal sige / Kære lad mig komme til en Prestedel / at ieg maa æde it stycke Brød.

III.

OC der Samuel Drengen tiente HERREN vnder Eli / da vaar HERRENS ord dyrt paa den samme tid oc der vaar liden Obenbarelse.

Oc det hende sig samme tid at Eli laa i sin sted / oc hans øyen begynte at vorde mørcke / at hand kunde icke see. Oc Samuel haffde lagt sig i HERRENS Tempel / der som Gudz Arck vaar / før end Guds Lampe vdsløctis. Oc HERREN kallede Samuel / Hand suarede / See / her er ieg. Oc hand løb til Eli oc sagde / See / her er ieg / du kallede mig / Hand sagde / Jeg kallede dig icke / gack bort igen oc leg dig at soffue / oc hand gick bort oc lagde sig at soffue.

HERREN kallede end en tid / Samuel / Oc Samuel stod op oc gick til Eli / oc sagde / See / Her er ieg / du kallede mig / Hand suarede / Jeg kallede dig icke / min Søn / gack bort igen oc leg dig at soffue. Men samuel kende icke HERREN end da / och HERRENS ord vaar icke end da obenbaret faar hannem. Oc HERREN kallede Samuel tredie gong / Oc hand stod op oc gick til Eli oc sagde / See / her er ieg / du kallede mig. Da merckte Eli at HERREN kallede Drengen / och sagde til hannem / gack bort igen oc leg dig at soffue / Oc bliffuer der kaldet at dig / saa sig / tale HERRE / thi din tienere hører det / Samuel gick bort oc lagde sig i sin sted.

Da kom HERREN oc stod der / oc kallede som før / Samuel Samuel / oc Samuel sagde / Tale / thi din Tienere hører det. Oc HERREN sagde til Samuel / See / Jeg gør en ting i Jsrael / at huo det hører / da skulle baade hans Øern klinge. Paa den dag vil ieg opuecke offuer Eli det som ieg haffuer talet mod hans Huss / Jeg vil begynde oc fuldkomme det. Thi ieg haffuer giffuit hannem det til kende / at ieg vil vere Dommere offuer hans Huss euindelige / for den misgiernings skyld / at hand viste / huorlunde hans Børn haffde dem skendelige / oc hand saa icke en gong vredelige der til. Der faare soer ieg Eli huss / at denne Eli hussis misgerning skal icke bliffue forligt / huercken met Offer eller met Madoffer euindelige.

Oc Samuel laa til om morgenen / oc loed Dørren op paa HERRENS Huss / men Samuel frøctede sig at giffue Eli den syn tilkende. Da kallede Eli hannem / oc sagde / Samuel min Søn / Hand suarede / See / her er ieg / Hand sagde / Huad er det ord som dig er sagt? Døl inted faar mig / Gud gøre dig det oc det om du døller noget faar mig / aff det som dig er sagt. Da sagde Samuel hannem det altsammen / oc dølde inted faar hannem. Hand sagde / Det er HERREN / hand gøre huad hannem teckeligt er.

Samuel voxte op / oc HERREN vaar met hannem / oc der falt icke it aff alle hans ord paa Jorden. Och al Jsrael fra Dan oc indtil Bersaba viste / at Samuel vaar HERRENS trofaste Prophete. Oc HERREN obenbaredis framdelis i Silo / thi HERREN vaar Samuel obenbaret i Silo / ved HERRENS ord. Oc Samuel begynte at Predicke faar al Jsrael.

248 | IIII.

JSrael drog vd mod Philisterne at stride / oc de leyrede dem hoss Eben Ezer. Oc Philisterne haffde leyret dem i Aphek / oc røstede dem mod Jsrael. Oc striden reckte sig longt / oc Jsrael bleff slagen faar Philisterne / oc de sloge i ordenen paa marcken ved fire tusinde Mend.

Oc der faalcket kom y leyren / da sagde de eldste aff Jsrael / Huor faare haffuer HERREN ladet oss sla i dag faar Philisterne? Lader oss tage HERRENS Pactis Arck til oss aff Silo / oc lader hende komme iblant oss / at hun frelser oss fra vore Fienders haand. Oc faalcket sende bud til Silo / oc lode hente der fra HERRENS Zebaotz Pactis Arck / som sider offuer Cherubim / oc de tho Eli sønner vaare der med Gudz Pactis Arck / Ophni oc Phinees. Oc der HERRENS Pactis Arck kom i Leyren / da robede al Jsrael med it stort skrig / at Jorden skalff der ved.

Der Philisterne hørde det store gledelige skrig / da sagde de / Huad er det for it høyt gledeligt skrig i de Ebreers leyre? Oc der de fornumme at HERRENS Arck vaar kommen i Leyren / Da fryctede de / oc sagde / Gud er kommen i Leyren. Oc de sagde Fremdelis / Ve oss / Thi det haffuer icke saa gaaed før til / ve oss / Huo vil frelse oss aff disse megtige Guders haand? De ere de Guder som sloge Egypten met alle honde Plaffuer i ørken. Saa haffuer nu it frit mod oc verer Mend i Philister / at i skulle icke tiene de Ebreer / som de haffue tient eder / Verer Mend oc strider. Da stridde Philisterne / oc Jsrael bleff slagen / oc huer flyde bort til sin bolig / Oc det vaar it saare stort Slag / saa at der fulde aff Jsraels fodgangere trediue tusinde Mend. Oc Gudz Arck bleff tagen / oc baade Eli sønner / Ophni oc Phinees døde.

Da løb en aff Ben Jamin aff Hærren / oc kom til Silo samme dag oc haffde reffuit sine Klæder / och haffde strød Jord paa sit hoffuit. Oc see der hand kom der ind da sad Eli paa en Stoel / at hand kunde see hen at veyen / thi hans hierte vor forskræcket for Gudz Arck / oc der Manden kom i Staden da gaff hand det tilkende oc den gantske Stad skreg.

Oc der Eli hørde det rob oc skrig / da spurde hand / Huad er det for it høyt bulder? Da kom Manden hastelige oc gaff Eli det til kende (oc Eli vaar otte oc halffemtesinds tiue aar 249 | gammil / oc hans øyen vaare mørcke / at hand kunde icke see) Manden sagde til Eli / Jeg kom / oc flyde i dag fra Hærren. Hand sagde / Min Søn huor gaar det til? Da suarede Forkynderen / oc sagde / Jsrael flyde faar Philisterne / oc der skede it stort Slag iblant Folket / oc baade dine sønner Ophin oc Phinees ere døde / Der til / er Gudz Arck tagen. Men der hand tenckte paa Gudz Arck / da falt hand baglengis ned aff stolen / hoss porten / oc slo sin Halss i tu / oc døde / Thi hand vaar gammil / oc en suar Mand. Hand dømde Jsrael i fyretiue aar.

Oc hans Suogerske Phinees hustru vaar fructsommelig / oc skulde snarlige gaa i barsel seng / Der hun hørde tiende / at Gudz Arck vaar tagen / oc at hendis Suoger oc Hosbonde vaare døde / bøyde hun sig ned oc fødde / thi hendis væ betog hende. Oc der hun begynte at dø / sagde de Quinder / som stode hoss hende / Frycte icke / du haffuer en vng Søn / Men hun suarede inted / oc tog det icke til hierte. Saa kallede hun barnet Jcabod / oc sagde / Herligheden er borte fra Jsrael / effterdi at Gudz Arck vaar tagen / oc hendis Suoger oc Hosbonde. Hun sagde atter igen / Herligheden er borte fra Jsrael / thi Gudz Arck er tagen.

V.

OC Philisterne toge Gudz Arck / oc bare hende fra Eben Ezer til Asdod / ind i Dagons huss / oc sette hende hoss Dagon. Oc der de aff Asdod stode tilige op om anden dagen / da funde de Dagon paa Jorden liggendis paa sit ansict faar HERRENS Arck / Saa toge de Dagon oc sette hannem i sin sted igen. Der de stode anden dagen tilige op / da funde de Dagon atter liggende paa iorden paa sit ansict faar HERRENS Arck / oc hans Hoffuit oc baade hans Hender vaare affhugne / paa dørterskelen / at kraappen laa alene der paa. Der faare træde icke Dagons Prester / oc alle de som gaa i Dagons huss / paa Dagons dørterskel i Asdod ind til denne dag.

Oc HERRENS haand bleff suar offuer dem i Asdod / oc forderffuede dem / oc slo Asdod oc alle hans landemercke paa Hemmelige steder. Der Folcket i Asdod saae at det gick saa til / sagde de / lader Jsraels Gudz Arck icke bliffue hoss oss / Thi hans haand er forhaard offuer oss oc offuer vor Gud Dagon. Oc de sende bud hen oc samlede alle Philisternis Førster til dem oc sagde. Huad skulle wi gøre med Jsraels Gudz Arck? Da suarede de / Lader dem aff Gath bære Jsraels Gudz Arck omkring / Oc de bare Jsraels Gudz Arck om kring. Oc der de bare hende omkring / da bleff der it suartBulder i Staden ved HERRENS Haand / oc hand slo Folcket i Staden / baade smaa oc store / oc de finge hemmelige Plager paa hemmelige steder.

Da sende de HERRENS Arck til Ekron. Oc der Gudz Arck kom til Ekron / da robede de i Ekron / de bare Gudz Arck omkring til mig / at sla mig oc mit folck ihiel. Saa sende de bud hen / oc samlede alle Philisternis Førster / oc sagde / Sender Jsraels Gudz Arck bort igen til sin Sted / at hun skal icke sla mig oc mit folck ihiel. Thi Gudz haand giorde it saare stort bul der i al Staden met mord / Oc huilcke Menniske icke døde de bleffue slagne i hemmelige steder / saa at det skrig aff Staden gick op i Himmelen.

VI.

OH HERRENS Arck vor i Philisternis Land i siu maanede. Oc Philisterne kallede deris Prester oc Spaamend / oc sagde / Huad skulle wi gøre met HERRENS Arck? Lærer oss huor met wi skulle sende hende til sin sted? De sagde / Ville i sende Jsraels Gudz Arck bort / da sender hende icke tom hen / men i skulle betale hende it Skyldoffer / saa bliffue i karske / oc faa at vide huor faare hans Haand lader icke aff eder.

De suarede / Huad er det for Skyldoffer som wi skulle giffue hannem? De suarede / Fem Artze aff guld / oc fem Muss aff guld / effter de fem Philisters Førsters tal / Thi det haffuer veret en haande plage offuer eder alle / oc offuer eders Førster. Saa skulle i dem gøre lige som eders Artze oc eders Muss / som haffue forderffuit eders Land / at i skulle giffue Jsraels Gud ære / Maa vel ske at hans Haand bliffuer mildere offuer eder / oc eders Gud / oc offuer eders Land. Hui forherde i eders hierte / som Egypterne oc Pharao forherdede deris hierte? Er det icke saa / at der hand beuiste sig mod dem / da lode de dem fare / at de ginge hen?

Saa tager nu oc gører en ny Vogn / oc tho nybere Køer / paa huilcke aldrig er kommet 250 | Aag / oc spender dem faar Vognen / oc lader deris Kalffue bliffue hiemme. Oc tager HERRENS Arck / oc legger hende paa Vognen / Oc de klenodye aff guld som i giffue hannem til Skyldoffer / i it Skrin hoss hendis side / oc sender hende hen / oc lader hende gaa / Oc see i til / Gaar hun hen paa sit kandemerckis vey mod Bet Semes / Da haffuer hand giort oss alt det store onde / Huor icke saa skeer / Da skulle wi vide at hans Haand haffuer icke rørt oss / men det er oss ellers saa vederfaret wforuarindis.

Oc Folcket giorde saa / oc toge tho vnge nybære Køer / oc spende dem faar en vogn / oc beholte deris Kalffue hiemme / oc lagde HERRENS Arck paa Vognen / oc skrinet met de guld Muss oc met deris Artzis Billede. Oc køerne ginge ræt vey til Bet Semes / paa en vey / oc ginge oc bøgede / oc de vigede icke / huercken til den høyre eller til den venstre side / Oc Philisternis Førster ginge effter dem / til Bet Semes landemercke.

Oc de Beth Semiter høstede huede i Dalen samme tid / oc løffte deris øyen op / oc saae Arcken / oc de bleffue glade der de saae hende. Oc vognen kom paa Josua Bet Semiters ager / oc stod der stille. Oc der vaar en stoer Sten / oc de flacte træene paa vognen / oc offrede HERREN køerne til Brendoffer. Oc Leuiterne løffte HERRENS Arck aff / oc Skrinet som der vaar hoss / i huilckit de guld Klenodie vaare / oc sette hende paa den store Sten. Oc Folcket aff Bet Semes offrede HERREN samme dag Brendoffer oc andet Offer.

Der de fem Philisters Førster saae det / da fore de til bage igen samme dag til Ekron. Disse ere de guld Artze / som Philisterne gaffue HERREN til Skyldoffer / Asdod en / Gasa en / Asklon en / Gath en / oc Ekron en. Oc guld Muss / effter alle Philisternis Stæders tal vnder de fem Førster / baade aff de murede Stæder oc Byerne / oc til den store Abel / som de sette HERRENS Arck paa ind til denne dag / paa Josua Beth Semiters ager.

Oc nogle aff de Beth Semiter bleffue slagne / fordi at de saae HERRENS Arck / oc hand slo aff folcket halfftrediesinds tiue tusinde oc halff fierdesinds tiue Mend. Da sørgede folcket / at HERREN haffde giort saa stort it Slag i blant folcket. Oc Folcket aff BethSemes sagde / Huo kand staa faar HERREN saadan en hellig Gud? oc til huem skal hand drage fra oss? Oc de sende Bud til Borgerne aff Kiriath Jearim / oc lode dem sige / Philisterne haffue ført HERRENS Arck igen / kommer hid ned oc henter hende op til eder.

VII.

SAa kom Folcket aff Kiriath Jearim / oc hente HERRENS Arck op / oc førde hende ind i AbiNadabs huss i Gibea / oc hans søn Eleasar helligede dem / at hand skulde beuare HERRENS Arck. Oc fra den dag at HERRENS Arck bleff i Kiriath Jearim / da forløb tiden sig saa lenge at det bleff tiue aar / oc al Jsraels huss græd faar HERREN .

Da sagde Samuel til alt Jsraels huss / Er det saa at i omuende eder til HERREN / aff alt eders hierte / Saa kaster bort fra eder de fremmede Guder / oc Astharoth / oc bereder eders hierte til HERREN / oc tiener hannem alene / Saa skal hand frelse eder aff Philisternis haand. Da kaste Jsraels børn bort fra dem Baalim oc Astharoth oc tiente HERREN alene. Oc Samuel sagde / Forsamler al Jsrael til Mizpa / at ieg kand bede til HERREN for eder. Oc de komme til hobe i Mizpa / oc øsde vand och vdstyrte det faar HERREN / oc fastede samme dag / oc sagde der samme sted / Wi haffue syndet mod HERREN . Oc Samuel dømde Jsraels børn i Mizpa.

Der Philisterne hørde at Jsraels børn vaare komne til hobe i Mizpa / da droge Philisternis Førster op mod Jsrael. Der Jsraels børn det hørde / fryctede de for Philisterne / oc sagde til Samuel / Lad icke aff at robe for oss til HERREN vor Gud / at hand frælser oss fra Phi listernis haand. Saa tog Samuel it diende Lam / oc offrede HERREN it helt Brendoffer / oc robte til HERREN faar Jsrael / oc HERREN bønhørde hannem.

Oc i det Samuel offrede Brendoffer / da komme Philisterne frem at stride mod Jsrael / Men HERREN loed tordne en suar Torden offuer Philisterne samme dag / oc forferdede dem / saa at de bleffue slagne faar Jsrael. Da droge Jsraels Mend vd aff Mizpa / oc iagede Philisterne oc sloge dem ind til vnder BethCar.

Da tog Samuel en Sten / oc sette hannem mellem Mizpa oc Sen / oc kallede hannem Eben Ezer oc sagde / Hid ind til haffuer HERREN hulpet oss. Saa bleffue Philisterne vndertrøcte / oc komme icke mere i Jsraels landemercke / Oc HERRENS Haand vaar mod Philisterne saa lenge som Samuel leffuede. Saa finge Jsraels børn de Stæder igen / som Philisterne haffde taget fra dem / fra Ekron ind til Gath / met deris landemercke / dem frelste 251 | Jsrael aff Philisternis haand / Thi Jsrael haffde fred met Amoriterne.

Oc Samuel dømde Jsrael sin liffs tid. Oc hand drog huert aar omkring til BethEl oc Gilgal oc Mizpa. Oc naar hand haffde dømt Jsrael i alle disse Steder / kom hand til Ramath igen / Thi hans Huss vaar der / oc der dømde hand Jsrael / oc bygde HERREN der it Altere.

VIII.

DEr Samuel bleff gammil / sette hand sine Sønner til Dommere offuer Jsrael. Hans første fødde søn hed Joel / oc den anden Abia / oc vaare Dommere i Bersaba. Men hans Sønner vandrede icke i hans veye / Men vende dem til Gerighed / oc toge gaffuer / oc bøyde Retten.

Da forsamlede alle de Elste dem aff Jsrael / oc komme til Samuel i Ra math / oc sagde til hannem / See / duest bleffuen gammil / oc dine Sønner vandre icke i dine veye / Saa sæt nu en Konge offuer oss / som kand dømme oss / som alle Hedninge haffue. Det behagede Samuel ilde / at de sagde / Giff oss en Konge som kand dømme oss / Oc Samuel bad til HERREN / oc HERREN sagde til Samuel / Lyd folckenis røst i al det som de tale til dig / Thi de haffue icke forskut dig / men mig / at ieg skal icke vere Konge offuer dem. De gøre mod dig som de haffue altid giort / fra den dag / der ieg vdførde dem aff Egypten / til denne dag / Oc haffue forladet mig oc tient andre Guder. Saa lyd nu deris røst / Dog vidne faar dem oc forkynde dem Kongens Ræt / som skal regere offuer dem.

Oc Samuel sagde alle HERRENS ord til folcket / som begerede en Konge aff hannem. Det skal vere Kongens Ræt / som skal regere offuer eder / Hand skal tage eders Sønner til sin vogn / oc Reysenere / som skulle reyse faar hans vogn / oc til Høffuitzmend offuer tusinde oc offuer halfftrediesinds tiue / oc til Bønder som skulle pløye hans Ager / oc til Høst folck i hans Høst / oc at de skulle gøre hans Harnisk / oc det som hør til hans Vogn. Oc hand skal tage eders døtter til Apotekersker / Stegers piger oc Bagersker.

Hand skal oc tage eders beste Agre och Vingaarde oc Oliegaarde / oc giffue sine Tienere. Dertil met skal hand tage tiende aff eders Sæd oc Vingaarde / oc giffue sine Kammer suenne oc Tienere. Hand skal oc tage eders Suenne oc Piger / oc eders smuckiste smaadrenge / oc eders Asne / oc vdrette sin gerning met dem. Hand skal tage Tiende aff eders Hiord / oc i skulle vere hans Tienere. Naar som i da robe paa den tid offuer eders Konge / som i haffue vdualt eder / Da skal HERREN icke bønhøre eder paa den samme tid.

Oc Folcket vilde icke lyde Samuels røst / oc sagde / Jngelunde / Men der skal vere en Konge offuer oss / at wi oc kunde vere som alle andre Hedninge / at vor Konge kand dømme oss / oc drage vd faar oss / naar wi skulle Stride. Da lydde Samuel alt det som folcket sagde / oc sagde det faar HERRENS øern. Da sagde HERREN til Samuel / Lyd deris røst / oc gør dem en Konge. Oc Samuel sagde til Jsraels Mend / Gaar hen huer til sin Stad.

IX.

DEr vaar en Mand aff Ben Jamin / som hed Kis / AbiEls Søn / Zerors søns / Bechorat søns / Apiah søns / en Mands Jemini søns / en naffn kun dig Mand. Hand haffde en Søn hed Saul / hand vaar en deylig vng Mand / och der vaar ingen deyligere iblant Jsraels børn / it hoffuit høyre end alt Folcket.

Kis Sauls fader haffde mist sine Aseninder / Oc hand sagde til sin søn Saul / Tag en aff Drengene met dig / gør dig rede / gack hen oc led Asenīderne op. Oc hand gick igennem Ephraims bierg / oc igennem Salisa land / oc funde dem icke / Saa ginge de igennem Saalim land / oc de vaare icke der / De ginge igennem Jemini land / oc funde dem icke.

Der de komme i Zuph land / da sagde Saul til Drengen som vaar met hannem / Kom / Lad oss gaa hiem igen / det kand vel ske at min fader haffuer giffuet Aseninderne offuer oc sørger for oss. Hand sagde / See / Her er en naffnkundig Gudz Mand i denne Stad / alt det hand siger / det skeer / Lad oss nu gaa der hen / maauelske hand siger oss vor vey som wi gaa. Saul sagde til sin Dreng / Om wi end gaa did hen / huad bære wi til Manden? Thi Brødet er borte aff vor Madpose / Saa haffue wi ellers ingen Gaffue / som wi kunde bære den Gudz Mand / 252 | Huad haffue wi? Drengen suarede Saul igen oc sagde / See / ieg haffuer en fierde part aff en sølff Seckel hoss mig / den ville wi giffue den Gudz Mand / at hand siger oss vor vey.

J fordum tid i Jsrael / naar mand gick at atspørre Gud / da sagde mand / Rommer oc la der oss gaa til Seeren / Thi de som mand nu kaller Propheter / dem kallede mand Seere i fordum tid.

Saul sagde til sin Dreng / Du sagde vel / Kom lad oss gaa. Oc der de ginge hen til Staden / som den Gudz Mand vaar / oc komme op mod Staden / da funde de Piger som ginge vd oc øsde vand / oc de sagde til dem / Er Seeren her? De suarede dem / oc sagde / Ja / See / Der er hand / Skynder eder / thi hand kom i dag i Staden / effterdi at Folcket skal offre i dag paa det Høye. Naar i komme i Staden / finde i hannem før end hand gaar op paa det høye at æde / Thi at Folcket skal icke æde før end hand kommer / fordi hand velsigner Offeret / oc siden æde de som ære til bedne / Der faare gaar hen op / thi lige nu skulle i finde hannem.

Oc der de komme op til Staden / oc vaare mit i Staden / See / da gick Samuel vd mod dem / oc vilde gaa op paa det Høye. Men HERREN haffde obenbaret Samuel sine øern en dag tilforn / før end Saul kom / oc sagt / Jeg vil sende en Mand til dig i Morgen paa denne tid / aff Ben Jamins land / den skalt du salffue til en Første offuer mit folck Jsrael / at hand skal frelse mit Folck aff Philisternis haand / Thi ieg haffuer seet til mit Folck / oc deris skrig er kom met faar mig. Der nu Samuel saa Saul / suarede HERREN hannem / See / det er den Mand som ieg sagde dig aff / at hand skal regere offuer mit Folck.

Da gick Saul til Samuel i porten / oc sagde / Sig mig / Huor er Seerens huss her? Samuel suarede Saul / oc sagde / Jeg er Seeren / gack op faar mig / paa det Høye / thi i skulle æde met mig i dag / J morgen vil ieg lade dig gaa / oc ieg vil sige dig alt det der er i dit hierte. Oc om de Aseninder / som du miste tre dage siden / ver icke nu sorgfuld / de ere fundne. Oc huem skal til høre alt det beste som er i Jsrael? skal det ey vere dit oc din Faders gantske husis? Saul suarede / Er icke ieg en søn aff Jemini / oc aff den minste Slect i Jsrael / och min affkomme er den minste iblant alle Ben Jamins Slecters affkomme? Hui siger du da mig saadant?

Saa tog Samuel Saul oc hans Dreng / och ledde dem i Salen / oc sette dem øffuerst iblant dem / som vaare indbudne / de vaare ved trediue Mend. Oc Samuel sagde til Kaacken / Faa hid det stycke som ieg fick dig / oc bød at du skulde beholde det hoss dig. Saa bar Kaacken en bou frem oc det som hengde der ved. Oc hand lagde det faar Saul / oc sagde / See / det er offuerbleffuit / leg faar dig oc æd / Thi det er foruarit til dig lige til denne tid / der ieg inbød Folcket saa oed Saul met Samuel den dag.

Oc der de ginge ned fra det Høye til Staden / talede hand met Saul paa Taget / och de stode tilige op / oc der det begynte at dagis / kallede Samuel Saul op paa Taget / oc sagde / Stat op / at ieg kand lade dig gaa. Oc Saul stod op / oc de ginge baade vd til sammen / Hand oc Samuel. Oc der de komme hen ind til Stadens ende / da sagde Samuel til Saul / Sig Drengen at hand gaar bort faar oss / Oc hand gick faar hen / Men stat du nu stille / at ieg kand kundgøre dig / huad Gud haffuer sagt.

X.

SAa tog Samuel it glass met Olie / oc loed paa hans hoffuit / oc kyste hannem / oc sagde / Seer du at HERREN haffuer salffuit dig til en Første offuer hans Arffuedel? Naar du gaar nu fra mig / da skalt du finde tho Mend hoss Rachels graff / i Ben Jamins landemercke i Zelzah / de skulle sige til dig / de Asen inder ere fundne som du gickst at lede effter / Oc see / Din Fader haffuer giffuet Aseninderne aff sin hu / oc sørger for eder / oc siger / Huad skal ieg gøre for min Søn?

Oc naar du vender dig framdelis der fra / Da kommer du til Thabor Eg / der skulle tre Mend komme til dig som gaa hen op til Gud i BethEl. Den ene bær try Kid / den anden try stycke Brød / den tredie en flaske vin. Oc de skulle hilse dig venlige / oc giffue dig thu Brød / dem skalt du anamme aff deris hender.

Der nest skalt du komme paa Gudz høye / som Philisternis leyer er / Oc naar du kommer der i Staden / da skal en hob Propheter møde dig / som komme ned aff det Høye / Oc der skal vere faar dem Psaltere / oc Bommer / oc Piber oc Harper / oc de kunde spaa / oc HERRENS Aand skal bliffue lycksalig offuer dig / at du skalt Spaa met dem / da skalt du bliffue til en anden Mand.

Naar disse Tegen ske dig nu / saa gør huad dig faar haanden kommer / thi at Gud er met 253 | dig / Oc du skalt gaa ned faar mig til Gilgal / See / Jeg vil komme did ned til dig / at offre Brendoffer oc Tackoffer. Du skalt bie i siu dage til ieg kommer til dig / oc kund gør dig / huad du skalt gøre. Oc der hand vende sine skuldre / oc skulde gaa fra Samuel / gaff Gud hannem it andet hierte / oc alle disse Tegen komme paa samme dag.

Der de komme til Høyen / See / da kom en hob Propheter mod hannem / oc Gudz Aand bleff lycksalig offuer hannem / at hand spaade iblant dem. Der alle de saae hannem som før haffde kent hannem / at hand Propheterede met Propheterne / da sagde de alle til huer anden / Huad er Kis søn vederfaret? Er Saul oc iblant Propheterne? Oc en der samme sted suarede / oc sagde / Huo er deris Fader? Der aff kom det ordspraag / Er Saul oc iblant Propheterne ? Oc der hand haffde vdspaat / da kom hand paa det Høye.

Sauls fader broder sagde til hannem oc til hans Dreng / Huort ginge i hen? De suarerede / at lede effter Aseninder / oc der wisaae at de vaare icke der / komme wi til Samuel. Da sagde Sauls Fader broder / Sig mig / Huad sagde Samuel til eder / Saul suarede sin faderbroder / Hand sagde oss at Aseninderne vaare fundne / Men hand sagde hannem icke huad Samuel haffde sagt om Konge Riget.

Samuel loed kalde Folcket tilhobe faar HERREN i Mizpa / oc sagde til Jsraels børn / Dette siger HERREN Jsraels Gud / Jeg førde Jsrael aff Egypten / oc frelste eder aff Egypters haand / oc aff alle Konge Rigers haand / som eder tuingede. Oc i haffue i dag forskut eders Gud / som halp eder aff al eders vlycke oc bedrøffuelse / oc i sagde til hannem / Set en Konge offuer oss. Nu vel / Saa træder nu fram faar HERREN / effter eders Slect och Frend skaff.

Der nu Samuel haffde kommet al Jsraels Slect til hobe / da falt laaden paa Ben Jamins Slect. Oc der hand ledde Ben Jamins Slect fram met sit Frendskaff / da falt laaden paa Matri Slect / oc falt paa Saul Kis søn / Saa lete de effter hannem / oc funde hannem icke. Da atspurde de HERREN ydermere / Skal hand end nu komme hid? HERREN suarede / See / hand haffuer skiult sig vnder karene. Da løbe de hen oc hente hannem der fra / Oc der hand gick iblant folcket / da vaar hand it hoffuit høyre end alt Folcket. Oc Samuel sagde til alt Folcket / der see i / huem HERREN vdualde / Thi ingen er hannem lig i alt Folcket. Da robede alt Folcket / oc sagde / Kongen ske løcke.

254 | Samuel sagde folcket alt Konge Rigens Ræt / oc screff den i en bog / oc lagde den faar HERREN. Saa loed Samuel alt Folcket gaa / huer til sit huss / Saul gick oc hiem til Gibea / oc der gick en part aff Hærren met hannem / huess hierte Gud rørde. Men nogle løse folck sagde / Huad skulde denne hielpe oss? oc de foractede hannem / oc førde hannem ingen Gaffuer / Men hand loed som hand hørde det icke.

XI.

MEn Nahas Ammoniter drog hen op oc belagde Jabes i Gilead. Oc alle Mend i Jabes sagde til Nahas / Gør it Forbund met oss / saa ville wi tiene dig. Men Nahas Ammoniter suarede dem / Met det skel vil ieg gøre it Forbund met eder / at ieg maa stinge det høyre øye vd paa eder allesammen / oc gøre eder til skendzel iblant al Jsrael. Da sagde de eldste aff Jabes til hannem / Giff oss siu dagis frist at wi mue sende bud til alle Landemercke i Jsrael / Er der ingen som oss kand frelse / Da ville wi gaa vd til dig. ¶ Saa komme budene til Saul i Gibea / oc talede saadant faar folckens øern / Da opløffte alle Folck deris røst oc græde. Oc see / da kom Saul aff Marcken bag øxene oc sagde / Huad skader folcket men de græde? Da fortalde de hannem de Mendz sag aff Jabes. Da bleff Gudz Aand lycksalig offuer hannem / der hand hørde saadanne ord / oc hand bleff saare vred. Oc tog it par Øxen oc hug dem i stycke oc sende dem til alle Jsraels landemercke / met Budene / oc loed dem sige / Huo som icke vddrager oc følger Saul oc Samuel / da skal der saa gøris met hans øxen.

Da falt HERRENS frøct paa folcket / at de droge vd lige som en eniste Mand. Oc hand skickede dem i orden i Basek / Da vaare Jsraels børn try hundrede gonge tusinde Mend / oc Juda børn trediue tusinde. Oc de sagde til Budene som vaare komne / Siger de Mend i Jabes i Gilead saa / J skulle faa hielp i morgen naar Solen begynder at skinne hed. Der Budene komme oc kund giorde det faar Mendene i Jabes / da bleffue de glade. Oc de Mend i Jabes sagde / J morgen ville wi gaa wd til eder / saa mue i gøre oss alt det i ville.

Om anden morgenen skickede Saul folcket i tre hobe / oc de komme i leyren i Morgen vecten / oc sloge Ammoniterne ind til dagen bleff hed / De som bleffue igen / bleffue saa atspridde / at Tho aff dem bleffue icke hoss huer andre.

Da sagde folcket til Samuel / Huilke ere de som sagde / Skulde Saul regere offuer oss? Lader dem komme hid / at wi sla dem ihiel. Saul sagde / Der skal ingen dø paa denne dag / Thi HERREN haffuer i dag giffuet salighed i Jsrael.

Samuel sagde til folcket / Kommer / lader oss gaa til Gilgal / oc der fornye Konge Riget. Da gick alt folcket til Gilgal / oc giorde Saul til Konge faar HERREN i Gilgal / oc offrede Tackoffer faar HERREN . Oc Saul oc alle Jsraels mend gledde dem der gantske megit.

XII.

DA sagde Samuel til al Jsrael / See / Jeg lydde eders røst i alt det i sagde til mig / oc haffuer giort en Konge offuer eder. Oc see nu / Der drager eders Konge faar eder / Oc ieg er vorden gammil oc graaherdet / och mine Sønner ere hoss eder / Oc ieg haffuer gonget faar eder fra min vngdom til denne dag See / her er ieg / Suarer mod mig faar HERREN oc hans Saluede / om ieg haffuer taget nogen Mandz Oxe eller Asen? Om ieg haffuer giort nogen mand vold eller wræt? Om ieg haffuer taget skenck aff nogen mandz haand / oc ladet forblindet mine øyen? Da vil ieg giffue eder det igen.

De suarede / Du haffuer huercken giort oss vold eller wræt / oc icke taget noget aff nogen Mandz haand. Hand sagde til dem / HERREN skal vere vidne mod eder och hans Saluede paa denne dag / at i halffue inted fundet i min haand. De sagde / Ja / de skulle vere vidnesbyrd. Oc Samuel sagde til folcket / Ja / HERREN som giorde Mose oc Aaron / oc førde eders Forfedre aff Egypti land. Saa gaar nu frem / at ieg skal gaa i rette met eder faar HERREN / om alle HERRENS Velgerninger / som hand haffuer giort mod eder oc eders Forfedre.

Der Jacob vaar kommen i Egypten / robede eders Forfedre til HERREN / Oc hand 255 | sende Mose oc Aaron at føre eders Forfedre aff Egypten / oc lode dem bo paa denne Sted. Men der de forglemde HERREN deris Gud / solde hand dem vnder Sissera vold / som vaar Høffuitzmand i Hazor / oc vnder Philisternis vold / oc vnder Moabiters Kongis vold / de stridde mod dem. Saa robede de atter til HERREN / oc sagde / Wi haffue syndet / At wi forlode HERREN / oc tiente Baal oc Astharoth / men frelss oss nu fra vore Fienders haand / saa ville wi tiene dig. Da sende HERREN Jerubaal / Bedan / Jephthah oc Samuel / oc frelste eder aff eders Fienders hender / trint omkring / oc loed eder bo tryggelige.

Der i saae at Nahas Ammons børns Konge kom mod eder / sagde i til mig / Jcke du / men en Konge skal regere offuer oss / alligeuel at HERREN eders Gud vaar eders Konge. Nu der haffue i eders Konge / som i haffue vduald oc bedet om / Thi see / HERREN haffuer sæt en Konge offuer eder. Er det saa at i frøcte HERREN / oc tiene hannem / oc høre hans røst / oc ere icke HERRENS Mund wlydige / da skulle baade i oc eders Konge / som regerer offuer eder følge HERREN eders Gud. Men lyde i icke HERRENS røst / men ere hans Mund wlydige / Da skal HERRENS haand vere mod eder oc mod eders Fedre.

Oc gaar her frem / oc seer den store ting / som HERREN skal gøre faar eders øyen / Er det nu icke huede høst? Men ieg vil paakalde HERREN / at hand skal lade tordne oc regne / at i skulle fornemme oc see / det store onde / som i haffue giort faar HERRENS øyen / at i haffue begæret eder en Konge. Och der Samuel robte til HERREN / Loed HERREN tordne oc regne samme dag. Da frøctede alt folcket for HERREN oc Sa muel / oc de sagde alle til Samuel / Bed HERREN din Gud for dine tienere / at wi icke dø. Thi wi lagde det onde til alle vore synder / at wi bade om en Konge offuer oss.

Da sagde Samuel til folcket / Frøcter icke / i giorde sandelige alt det onde / Viger dog icke tilbage fra HERREN / men tiener HERREN aff gantske hierte / oc Viger icke effter forfengelige ting / thi det gaffner inted / och det kand inted hielpe / effterdi det er en forfengelig ting. Men HERREN forlader icke sit folck / for sit store Naffn skyld / Thi HERREN haffuer begynt at gøre sig selff eder til sit Folck.

Det skal oc vere longt fra mig / at synde saa mod HERREN / at ieg skulde lade aff at be de for eder / Oc at lære eder den gode oc rætte vey. Frøcter eckon HERREN oc tiener hannem trolige aff gantske hierte / Thi at i haffue seet / huor store ting hand gør met eder. Men gøre i ilde / da skulle baade i oc eders Konge fortabis.

XIII.

SAul haffde verit Konge it aar / oc der hand haffde regeret offuer Jsrael i thu aar / da vdualde hand sig try tusinde Mend aff Jsrael / de thu tusinde vaare met Saul i Michmas / oc paa Beth El bierg oc it tusinde met Jonathan i Gibea Ben Jamin / Men det andet Folck loed hand gaa / huer til sin Bolig. Oc Jonathan slo Philisterne i deris Leyer / som vaare i Gibea / oc Philisterne spurde det. Oc Saul loed blæse i Basuner offuer alt landet / oc sige / Lad Ebreerne det hørde. Oc al Jsrael hørde sige / Saul haffuer slaget Philisternis leyer / Thi Jsrael luctede ilde faar Philisterne / Oc alt folket robede effter Saul i Gilgal.

Da samblede Philisterne dem til hobe at stride mod Jsrael / trediue tusinde Vogne / sex tusinde Reysener / oc ellers folk / saa meget som der er sand hoss haffs bredden / Oc droge op oc leyrede dem østen faar Beth Auen i Michmas. Der Jsraels Mend saae det at de vaare i nød (thi folket vaar bange) skiulte de dem i huler oc i kuler oc i graffuer / oc kløffter oc i klipper. Oc alt folketginge offuer Jordan i Gad oc i Gileadz land. Men Saul vaar end nu i Gilgal / och Ebreerne bag hannem bleffue mistrøtige. Da tøffuede hand i siu dage / til den tid som vaar bestemt aff Samuel / Oc der Samuel kom icke til Gilgal / atspriddis folket fra hannem.

Da sagde Saul / Bærer mig hid Brendoffer oc Tackoffer / Oc hand offrede Brendoffer. Der hand haffde fuldkommet Brendofferet / see / da kom Samuel / Da gick Saul hen vd mod hannem at velsigne hannem. Da sagde Samuel / Huad haffuer du giort? Saul suarede / Jeg saa / at folket bort spriddis fra mig / oc du komst icke paa den bestemte tidt / oc Philisterne vaare forsamlede i Michmas. Da sagde ieg / Nu komme Philisterne hid ned til mig i Gilgal / och ieg haffuer icke bedet faar HERRENS ansict da dristede ieg mig til / oc offrede Brendoffer.

256 | Samuel sagde til Saul / du giorde daarlige / oc haffuer icke holdet HERRENS din Gudz bud / som hand bød dig / Thi hand haffde stadfestet dit Rige offuer Jsrael euindelige / Men nu skal icke dit Rige bliffue bestandigt. HERREN haffuer opsøgt sig en Mand effter sit hierte / den haffuer HERREN budet at vere en Første offuer hans folck / Fordi du haffuer icke holdet HERRENS Bud. Oc Samuel giorde sig rede / oc gick fra Gilgal til Gibea Ben Jamin. Saa talde Saul det folck som vaar hoss hannem / vedsex hundrede Mend / Oc Saul oc hans søn Jonathan / oc det folck som vaar hoss hannem bleffue paa Ben Jamins høye / Men Philisterne haffde leyret dem i Michmas. Oc der droge tre hobe vd aff Philisternis leyer / at forderffue landet / den ene vende sig paa den vey mod Ophra / til det land Sual / den anden vende sig paa den vey til Beth Horon / Den tredie vende sig paa den vey som løber til Zeboims dal i ørcken.

Der bleff ingen Smed fimden i alt Jsraels land. Thi Philisterne tenckte / Ebreerne gøre suerd oc spiud. Oc gantske Jsrael nøddis til at fare hen ned til Philisterne / naar nogen haffde it plogiern / hacke / øxe / eller lee at lade skerpe / Oc æggen paa leene / oc hackerne oc tiuerne oc øxer ne vaare forslidne / oc taggene vaare stompede. Der dagen kom nu at de skulde Stride / da bleff der icke suerd eller spiud fundet i alt Folckens haand / som vaare met Saul oc Jonathan / vden Saul oc hans Søn haffde vaaben. Oc Philisternis leyer drog vd frem faar Michmas.

XIIII.

DEt hende sig paa en dag / at Jonathan Sauls søn sagde til sin Suend / som bar hans Vaaben / Kom / lad oss gaa hen offuer til Philisternis leyer / som er der oppe / oc hand sagde icke sin Fader det. Men Saul bleff hoss enden i Gibea vnder it Granate træ / som vaar i forstaden / oc det folk som vaar hoss hannem vaar ved sex hundrede Mend. Oc Ahia Ahitobs søn Jcabodz broder / Phinees søn / Eli søns / vaar HERRENS Prest i Silo / oc hand førde sig i Liffkiortelen. Folket viste icke heller / at Jonathan vaar hen gongen.

Der vaare tho spidse klipper paa veyen / som Jonathan lete effter at gaa offuer til Philisternis leyer / Den ene paa denne side / den anden paa hin side / den ene hed Bozez / den anden Senne / och den ene laa Norden mod Michmas / oc den anden Synden mod Gaba. Och Jonathan sagde til sin Suend som bar hans vaaben / Kom / lad oss gaa hen offuer til disse womskaarnis leyer / Det kand vel ske at HERREN vdretter noget ved oss / Thi det er HERREN icke suart/ at hielpe ved mange eller faa. Hans Vaaben dragere suarede hannem / Gør alt det som er i dit hierte / Far hen / See / ieg er met dig / lige som dit hierte vil.

Jonathan sagde / Nu vel / Naar wi komme offuer til Folcket / at de see oss / Sige de da / Staar stille / til wi komme til eder / Saa ville wi staa paa vor sted / oc icke gaa op til dem. Men sige de / kommer hid op til oss / Saa ville wi stige hen op til dem / Saa haffuer HERREN giffuet dem i vore hender / Oc det skal vere oss til it Tegen.

Der nu Philisternis leyer saa dem baade / sagde Philisterne / See / Ebreerne ere vdgongne aff hulerne som de skiulte dem vdi. Oc de Mend i leyren suarede Jonathan oc hans Vaaben dragere / oc sagde / Kommer hid op til oss / saa ville wi vel lære eder det. Da sagde Jonathan til sin Vaaben dragere / Stig effter mig / HERREN haffuer giffuit dem i Jsraels hender. Oc Jonathan klaffrede op met hender oc føder / oc hans Vaaben dragere effter hannem.

Da fulde de ned faar Jonathan / och hans Vaaben dragere slo flux ihiel effter hannem. Saa at det første Slag / som Jonathan oc hans Vaaben dragere giorde / vaare ved tiue Mend noget nær paa en halff agers rum / som it aag kand pløye. Och der kom en redsel i Leyren paa marcken / oc iblant alt folket i leyren / Oc det forderuelige Parti bleff oc forferdet / saa at Landet beffuede / Thi det vaar en forferdelse aff Gud. Oc Sauls vectere i Gibea Ben Jamin saae at hoben vndrende / oc atspriddis oc støtte huer andre forderffuet.

Saul sagde til Folket som vaar hoss hannem / telir oc seer til / huo der er bort gongen fra oss. Oc der de talde / See / da vaar Jonathan oc hans Vaaben dragere icke der. Da sagde Saul til Ahia / Hent Gudz Arck hid (thi at Gudz Arck vaar samme tid hoss Jsraels børn) Oc der Saul end nu talede met Presten / da bleff det bulder oc opløb i Philisternis leyer større / Oc Saul sagde til Presten / Tag din haand aff. Oc Saul robte oc alt det folk som vaar hoss hannen oc komme til striden 257 | oc see / da gick den enis suerd mod den anden / oc der vaar it saare stort bulder.

Oc de Ebreer som før vaare hoss Philisterne / oc vaare dragne hen op met dem i leyren trīt omkring / de gaffue dem til Jsrael / som vaare met Saul oc Jonathan. Oc alle Jsraels Mend som haffde skiult dem paa Ephraims bierg / der de hørde / at Philisterne flyde / gaffue de sig oc saa bag paa dem i Striden. Saa halpe HERREN Jsrael samme tid / oc striden varede ind til Beth Auen.

Oc der Jsraels Mend vaare trette samme dag / da besoer Saul folket / oc sagde / Forbandet vere huer Mand / som æder noget inden Afften / at ieg kand heffne mig paa mine fiender / Da oed det gantske folk inted. Oc det gantske land kom i skoffuen / oc der vaar hunig i marcken / Oc der folket kom hen ind i skoffuen / see / da flød huniget / Men ingen Mand bar det samme med haanden til sin mund / thi Folcket frøctede for den Eed.

Men Jonathan haffde icke hørt at hans fader besoer folket / Och racte sin kæp vd / som hand haffde i sin haand / oc døpte i hunig kagen met enden / och vende sin haand til sin mund / da bleffue hans øyen vogne. Da suarede en aff folket oc sagde / Din fader besoer folket / oc sagde / Forbandet vere huer Mand som æder noget i dag / oc folcket vaar vansmectet. Da sagde Jonathan / Min Fader haffuer forstyrret Landet / Seer / huor vogne mine øyen bleffue / fordi at ieg smagede lidet aff dette hunig. Fordi at folcket maatte icke i dag æde aff deris fienders Bytte som de funde / Saa kunde oc icke nu Slaget bliffue større mod Philisterne. Oc de sloge Philisterne samme dag fra Michmas ind til Aialon. Oc Folcket bleff megit vansmectet.

Oc Folket ridde byttet til / oc toge Faar oc Øxen oc Kalffue / oc slactede paa iorden / oc ode det saa blodigt. Da forkyndet Mand Saul / See / Folket synder faar HERREN at de æde blod. Hand sagde J haffue ilde giort / Velter nu en stoer Sten hid til mig. Oc Saul sagde ydermere / Atspreder eder iblant folket / oc siger dem at huer fører sine Øxen oc Faar hid til mig oc slacter dem her / at i kunde æde det / oc icke synde mod HERREN met blod at æde. Da førde alt Folket huer sin Oxe met sin haand der til om natten / oc slactede dem der. Och Saul bygde HERREN it Altere / det er det første Altere som hand bygde HERREN

Oc Saul sagde / Lader oss drage ned effter Philisterne i nat / oc røffue dem ind til det bliffuer liuss dag / at wi lade ingen aff dem bliffue igen. De suarede / Gør alt det som dig behager. Da sagde Presten / Lader oss holde oss hid til Gud. Oc Saul spurde Gud / Skal ieg drage ned effter Philisterne? Oc vilt du giffue dem i Jsraels hender? Men hand suarede hannem inted paa den tid. Da sagde Saul / Lader hid træde alle hobene aff Folket / oc forfarer oc seer / paa huilcken denne synd er paa denne tid. Thi saa sandelige som HERREN Jsraels Frelsere leffuer / oc om hun end vaare paa min egen søn Jonathan / da skal hand dø / Oc ingen suarede hannem aff alt folcket.

Oc hand sagde til al Jsrael / Bliffue i paa hin side / Jeg oc min søn Jonathan ville vere paa denne side. Folket sagde til Saul / Gør huad dig behager. Oc Saul sagde til HERREN Jsraels Gud / Skick ræt. Da falt det paa Saul oc Jonathan / men folket vndgick. Da sagde Saul / kaster imellem mig oc min søn Jonathan / da falt det paa Jonathan. Oc Saul sagde til Jonathan / Sig mig / Huad haffuer du giort? Jonathan fortalde hannem det / oc sagde / Jeg smagede lidet hunig met en kæp som ieg haffde i min haand / Oc see / ieg maa der faare dø

Da sagde Saul / Gud gøre mig det oc det / Jonathan du skalt visselige dø. Men folket sagde til Saul / Skulde Jonathan dø som haffuer giort saa stoer en Salighed i Jsrael? Det vere langt fra / Saa sandelig som HERREN leffuer skal der icke falle it haar aff hans hoffuit paa iorden / Thi Gud giorde det i dag formedelst hannem. Saa fride folket Jonathan at hand skulde icke dø. Da drog Saul op fra Philisterne / Oc Philisterne droge til deris Steder

Der Saul haffde indtaget Riget offuer Jsrael / stridde hand mod alle sine Fiender trint omkring / mod Moabiterne / mod Amoriternis børn / mod Edomiterne / mod Kongerne aff Zoba / mod Philisterne / Oc huort hand vende sig hen / da brugede hand straff / oc hand samlede en Hær / oc slo Amalekiterne / Oc frelste Jsrael aff alle deris haand som dem fortrøcte.

Saul haffde sønner / Jonathan / Jsui oc Malchisua / Oc hans tho Døtter hede saa / den første fødde Merob / oc den yngste Michol. Oc Sauls hustru hed Ahinoam / Ahimaas daatter / Oc hans stridz Hoffuitzmand hed Abner / Ners søn / Sauls faderbroder. Men Kis vaar Sauls fader / oc Ner Abners fader vaar Abiels søn. Der vaar en stoer strid mod Philisterne saa lenge som Saul leffuede. Oc huor Saul saa en sterck oc god Stridz Mand / den tog hand til sig.

XV.

SAmuel sagde til Saul / HERREN sende mig / at ieg skulde salue dig til Konge offuer hans Folk Jsrael / Saa hør nu HERRENS ordz røst. Saa siger HERREN Zabaoth / Jeg haffuer offuer tenckt det som Ama lech giorde Jsrael / oc huorledis hand formente hannem veyen / der hand drog aff Egipten. Saa drag nu bort oc sla de Amalekiter / oc forbande dem met alt det de haffue / Spar hannem inted / men sla ihiel / baade Mand oc Quinde / Børn oc diendis børn / Øxen oc Faar / Chamele oc Asne.

Saul kundgiorde dette faar Folket / oc talde dem i Telaim / thu hundrede tusinde Fodgongere / oc thi tusinde Mend aff Juda. Oc der Saul kom til Amalekiters Stad / da giorde hand it baghold hoss bæcken. Oc loed de Keniter sige / Gaar hen / viger och drager ned fra de Amalekiter / at ieg skal icke legge eder øde met dem / Thi i giorde miskundhed mod alle Jsraels børn / der de droge aff Egipten. Saa droge de Keniter fra Amalekiterne.

Da slo Saul Amalekiterne fra Heuila / ind til Sur / som ligger tuert offuer fra Egipten Oc fangede Agag de Amalekiters Konge leffuendis / oc forbandede alt Folket met skarpe suerd. Men Saul oc folket sparde Agag / oc huad gaat vaar / Faar Øxen oc Lam som vaare fede / oc alt det som gaat vaar / oc vilde icke forbande det / Men huad som vaar slemt och wdueligt det forbandede de.

Da kom HERRENS ord til Samuel / oc sagde / Mig angrer / at ieg giorde Saul til Konge / Thi hand haffuer vent sig til bage fra mig / oc icke fuldkommet mine ord. Der faar bleff Samuel vred / oc robede til HERREN den gantske nat.

Oc Samuel stod tilige op / at møde Saul om morgenen. Oc hannem bleff tilkende giffuit / at Saul vaar kommen til Charmel / oc haffde der opreysd it Seyeruindelsis Tegen / och vaar dragen omkring / oc kommen ned til Gilgal. Der nu Samuel kom til Saul / sagde Saul til hannem / Velsignet vere du faar HERREN / Jeg haffuer fuldkommet HERRENS ord. Samuel suarede / Huad er det da for en brægen aff Faar i mine øern / oc bøgen aff Øxen som ieg hører? Saul sagde / De haffue ført dem fra Amalekiterne / Thi folket sparde de beste Faar oc Øxen / for HERRENS din Gudz offers skyld / det andet haffue wi forbandet.

Samuel suarede Saul / Lad sige dig / huad HERREN talede met mig i denne nat. Hand sagde / Sig til. Samuel sagde / Er det icke saa / der du vost liden faar dine øyen / da bleffst du Hoffuit iblant Jsraels slecter / oc HERREN saluede dig til en Konge offuer Jsrael? Oc HERREN sende dig paa veyen / oc sagde / Drag hen / oc forbande de Syndere / Amalekiterne / och strid mod dem / til du faar ødelagt dem. Huor faare lydde du icke HERRENS røst? Men du vende dig til Roff / oc giorde ilde faar HERRENS øyen.

Saul suarede Samuel / Jeg lydde dog HERRENS røst / oc drog den vey hen som HERREN sende mig / oc førde Agag de Amalekiters Konge hid / oc forbandede Amalekiterne. Men Folket tog Roffuit / Faar och Øxen det beste blant det forbandede / til at offre HERREN din Gud i Gilgal. Samuel sagde / Ment du at HERREN haffuer løst til Offer oc Brendoffer / som til HERRENS røstis lydelse? See / Lydelse er bedre end offer / oc paaactelse bedre end fedmen aff Wæderne. Thi wlydelse er en Troldoms synd / oc at vere genstridig er Affguderi och Affguders tieniste / Effterdi du haffuer bortkast HERRENS ord / da haffuer hand oc bortkast dig / at du skalt icke vere Konge.

Da sagde Saul til Samuel / Jeg syndede at ieg haffuer offuertraad HERRENS befalning oc dine ord / Thi ieg frøctede for Folket / och lydde deris røst. Forlad mig nu denne synd / oc vent dig om med mig / at ieg kand bede til HERREN . Samuel sagde til Saul / Jeg vil icke omuende mig met dig / Thi du haffuer bortkast HERRENS ord / oc HERREN haffuer oc bortkast dig / at du skalt icke vere Konge offuer Jsrael / Oc der Samuel vende sig om oc vilde gaa bort / da greb hand hannem om hans kiortelflig / och hand bleff sønder reffuen. Da sagde Samuel til hannem / HERREN reff i dag Jsraels Kongerige fra dig / oc gaff din Neste det / som er bedre end du / Oc Jsraels kempe liuger icke / oc det angrer hannem icke / Thi hand er icke it Menniske / at hannem kand noget fortryde.

Hand sagde / Jeg haffuer syndet / Men ære mig dog nu faar mit folkis eldste oc faar Jsrael / oc vent om met mig / at ieg kand tilbede HERREN din Gud. Saa vende Samuel sig om oc fulde effter Saul / at Saul skulde bede til HERREN .

Da sagde Samuel / Henter Agag de Amalekiters Konge hid til mig. Oc Agag gick dristelige til hannem / oc sagde / Saa skal mand fordriffue dødsens beskhed. Samuel sagde / Lige som dit suerd haffuer røffuit quinder deris børn / Saa skal och din Moder berøffuis hendis børn fra blant quinderne. Saa hug Samuel Agag i stycke faar HERREN i Gilgal.

259 | Oc Samuel gick hen til Ramath / oc Saul drog op til sit huss i Gibea Saul. Och Samuel saa icke Saul mere / til sin dødz dag / Men dog sørgede Samuel for Saul / fordi at det fortrød HERREN at hand giorde Saul til Konge offuer Jsrael.

XVI.

OC HERREN sagde til Samuel / Huor lenge vilt du sørge for Saul / som ieg haffuer bortkast / at hand skal icke vere Konge offuer Jsrael? Fylde dit Horn met olie / oc gack hen / Jeg vil sende dig til Jsai den Bethlehemiter / Thi ieg haffuer seet mig om en Konge iblant hans Sønner. Samuel sagde / Huort skal ieg gaa hen? Saul spør det / oc slar mig ihiel. HERREN sagde / Tag en Kalff aff Fæet / oc sig / Jeg er kommen at offre til HERREN . Och du skalt biude Jsai til offeret / Saa vil iegvise dig huad du skalt gøre / at du skalt salue mig den som ieg siger dig. Samuel giorde som HERREN sagde hannem / oc kom til Bethlehem. Da forferdede de Eldste i Staden sig / oc ginge vd mod hannem / oc sagde / Er det fred at du kommer? Hand sagde / Ja / Jeg er kommen at offre til HERREN / Helliger eder / och kommer met mig til offer / Oc hand helligede Jsai oc hans Sønner / oc bad dem til offer.

Der de komme nu ind / da saa hand paa Eliab / oc tenckte / Monne hand vere den saluede faar HERREN . Men HERREN sagde til Samuel / See icke til hans Skickelse oc icke heller til hans Personis storhed / Jeg haffuer forskut hannem / Thi det gaar icke til som it Menniske seer / Mennisken seer det som faar øyene er / Men HERREN seer hiertet. Da kallede Jsai Abinadab / oc loed hannem gaa frem faar Samuel / oc hand sagde / Denne haffuer HERREN icke heller vdualt. Da loed Jsai Samma gaa frem / Hand sagde / HERREN haffuer icke heller vdualt denne. Da loed Jsai sine siu Sønner gaa frem faar Samuel Men Samuel sagde til Jsai HERREN haffuer ingen vdualt aff disse.

Oc Samuel sagde til Jsai / Er disse Drengene alle? Hand sagde / Den minste er end nu igen / oc see / hand vocter faar. Da sagde Samuel til Jsai / Send hen / oc lad hannem hente / thi wi sette oss icke før hand kommer hid. Da sende hand hen / oc loed hente hannem / Oc hand vaar brunactig met deylige øyen / oc vel skicket. Da sagde HERREN / Stat op / oc salue hannem / thi hand er den. Saa tog Samuel sit Olie horn / och saluede hannem mit i blant hans Brødre / Oc HERRENS Aand bleff lycksalig offuer Dauid fra den dag oc fremdelis / Oc Samuel giorde sig rede / oc gick til Rama. HERRENS Aand vigede fra Saul / oc en ond Aand fra HERREN giorde hannem saare wrolig. Da sagde Sauls tienere til hannem / See en ond Aand fra Gud gør dig saare wrolig. Vor Herre sige til sine Tienere som staa faar hannem / at de oplede en Mand som kand vel lege paa Harpe / Paa det / at naar den onde Gudz Aand kommer offuer dig / at hand da leger met sin haand / at det kand bliffue bedre met dig. Da sagde Saul til sine tienere / Seer om en Mand / som kand vel lege Strenge leg / oc leder hannem til mig.

Da suarede en aff Drengene / och sagde / See / ieg saa en Jsai Bethlehemiters søn / hand kand vel met Strenge leg / en veldig oc god stridzmand / oc forstandig i sager / oc deylig / och HERREN er met hannem. Da sende Saul bud til Jsai / oc loed hannem sige / Send din søn Dauid til mig / som er hoss Faarene. Da tog Jsai en Asen oc Brød oc en flaske vin / oc it Kid / oc sende Saul det met sin søn Dauid. Saa kom Dauid til Saul oc tiente hannem / oc hand elskte hannem megit / oc hand bleff hans Vaaben dragere.

Oc Saul sende til Jsai / oc loed hannem sige / Lad Dauid bliffue hoss mig / thi hand haffuer fundet naade faar mine øyen. Naar Gudz Aand kom nu offuer Saul / Da tog Dauid Harpen / oc legte met sin haand / saa vederquegede Saul sig / oc det bleff bedre met hannem / oc den onde Aand flyde fra hannem.

XVII.

OC Philisterne samlede deris Hær til strid / oc komme tilsammen i Socho vdi Juda / oc de leyrede dem mellem Socho oc Aseka hoss damim ende. Oc Saul oc Js raels Mend komme til hobe / oc leyrede dem i Egedal / oc røstede dem til strid mod Philisterne / Oc Philisterne stode paa it Bierg paa hin side / oc Jsraeliterne paa it Bierg paa denne side / saa at der vaar en Dal mellem dem.

Da gick der en stoer kempe frem aff Philisternis leyer som hed Goliath aff Gath / sex alne oc en haand bred høy / Oc haffde en kaaber Hielm paa sit houid / och it malli Pandser paa / oc hans Pandsers vect vaar fem tusinde Seckel kaaber / och haffde Benharnisk aff kaaber paa hans been / oc en Skiold aff kaaber paa sine skuldre / Oc hans Spiudz stage vaar som en Væffue stong oc iernet paa hans Spiud haffde sex hundrede Seckel iern / Och hans Skioldragere gick faar hannem.

Oc hand stod oc robte mod Jsraels Hær / och sagde til dem / Huor faare droge i vd at røste eder til strid? Er ieg icke en Philister / och i Sauls tienere? Vdueler en iblant eder / at komme hid ned til mig / Kand hand stride mod mig oc sla mig / Saa ville wi vere eders Tienere / Kand ieg oc offueruinde hannem oc sla hannem / Da skulle i vere vore Tienere / oc tiene oss. Oc samme Philister sagde / Jeg haffuer i dag talet Jsraels hær honlige til / Giffuer mig en oc lader oss stride met huer andre. Der Saul oc al Jsraels hær hørde den Philisters tale / da bleffue de forferdede / oc fryctede sig saare.

Dauid vaar en mandz søn aff Ephrata aff Bethlehem i Juda / som hed Jsai / hand haffde otte Sønner / oc vaar en gammil Mand i Sauls tid / oc vel ved alder blant Mendene. Oc de tre største Jsai sønner vaare vddragne met Saul i striden / den eldste hed Eliab / den anden Abinadab / oc den tredie Samma / men Dauid vaar den yngste. Der de tre eldste droge i Strid met Saul / da gick Dauid hiem igen fra Saul / at vocte sin Faders faar i Bethlehem. Oc den Philister gick tilige frem afften oc morgen / oc bød sig til i fyretiue dage.

Jsai sagde til sin søn Dauid / Tag denne Epha ax oc disse thi Brød / oc løb hen til Hær ren til dine brødre / oc disse thi ferske Oste / oc bær Høffuitzmanden dem / oc besøg dine Brødreom det gaar dem vel / oc tag huad de befalle dig. Saul oc de oc alle Jsraels mend vaare i Egedal / at stride mod Philisterne.

Da stoed Dauid tilige op om morgenen / oc befoel Hyrden faarene / oc bar och gick bort som Jsai befoel hannem / oc hand kom til Vaagenborgen. Da vaar Hærren vddragen / oc haffde røstet sig / oc de robede til strid / Thi Jsrael haffde røstet sig / Oc Philisterne vaare oc rede til strid mod deris Hær.

261 | Da lagde Dauid det aff sig som hand bar / hoss hannem som beuarede deris tingest / och løb hen til Hærren oc gick hen ind oc hilsede sine Brødre. Oc som hand end saa talede met dem See / da gick den store Kempe Goliath den Philister aff Gath frem aff Philisternis Hær oc talede som tilforn / Oc Dauid hørde det.

Men huer mand aff Jsrael / naar hand saa Manden / flyde hand faar hannem / oc frøctede sig saare. Oc huer mand aff Jsrael sagde / Haffue i seet Manden træde her frem? Thi hand er frem gongen at tale honlige til Jsrael. Oc huo hannem slar / den vil Kongen gøre megit rig oc giffue hannem sin Daater / oc vil gøre hans Faders huss friet i Jsrael. Da sagde Dauid til Mendene som stode hoss hannem / Huad skal mand gøre hannem som slar denne Philister / oc bort tager denne skendzel fra Jsrael? Thi huo er den womskaarne Philister som forhaaner den leffuindis Gudz Hær? Da sagde folket til hannem som tilforn / Saa skal mand gøre mod den som hannem slar.

Oc hans eldste Broder Eliab hørde hannem tale met Mendene / oc bleff saare vred paa Dauid / oc sagde / Huor faare komst du hid ned? Oc huor faare haffuer du forladet de faa Faar der hen i ørcken? Jeg kender din fordristelse vel / oc dit hiertis ondskaff / Thi du est hid ned kommen at see striden. Dauid suarede / Huad haffuer ieg da giort? Er det icke mig befalet? Oc vende sig fra hannem / til en anden / oc sagde lige som hand før sagde. Da suarede Folcket hannem / som tilforn.

Oc der de hørde de ord / som Dauid sagde / da forkyndede de Saul dem / Och hand loed hente hannem. Oc Dauid sagde til Saul / Jnted Menniskis hierte falle i mistrøst for hans skyld / Din Tienere skal gaa hen / oc stride met den Philister. Och Saul sagde til Dauid / Du kant icke gaa hen mod denne Philister at stride mod hannem / Thi du est en Dreng / Men hand er en Stridz mand aff sin vngdom. Dauid sagde til Saul / Din Tienere voctede sin Faders Faar / oc der kom en Løue oc en Biørn / oc tog it faar bort aff Hiorden. Oc ieg løb effter hannem oc slo hannem / oc fride det aff hans mund / Oc der hand reysde sig op mod mig / da greb ieg hannem i hans skeg / oc slo hannem ihiel. Saa haffuer din tienere slaget baade Løuen och Biørnen ihiel / Saa skal det oc gaa denne womskaarne Philister / lige som en aff dem / Thi hand haffuer bespaattet den leffuindes Gudz Hær. Oc Dauid sagde / HERREN som frelste mig fra Løuen oc Biørnen / hand skal oc frelse mig fra denne Philister.

Da sagde Saul til Dauid / gack hen / HERREN vere met dig. Oc Saul førde Dauid i sine Klæder / oc sette en kaaber Hielm paa hans Hoffuit / oc fick hannem it Pandser paa Oc Dauid bant hans Suerd offuer sine klæder / oc begynte at gaa / thi hand haffde aldrig forføgt det. Da sagde Dauid til Saul / Jeg kand icke saa gaa / thi ieg er icke vant der ved / och hand lagde det fra sig. Oc tog sin Staff i sin haand / oc vdualde fem slette Stene aff becken / oc stak dem i den Hyrde taske som hand haffde / oc i Sæcken / oc tog Staffslingen i sin Haand / oc gick mod Philisteren.

Oc Philisteren gick oc her frem oc gick mod Dauid / och hans Skioldedragere faare hannem. Der nu Philisteren bleff var oc saa Dauid / foractede hand hannem / Thi hand vaar en Dreng / brunactig oc deylig. Och Philisteren sagde til Dauid / Er ieg da en Hund / at du kommer met en Staff til mig? Oc bandede Dauid ved sin Gud / och sagde til Dauid / Kom hid til mig / ieg vil giffue Fulene vnder Himmelen oc Diurene paa marcken dit Kød.

Da sagde Dauid til Philisteren / du kommer til mig met suerd / spiud oc skiold / Men ieg kommer til dig i HERRENS Sebaoths Naffn / som er Jsraels Hærris Gud / huilken du haffuer bespaattet. J denne dag skal HERREN giffue dig i min haand at ieg skal sla dig / oc tage dit hoffuit fra dig / oc giffue Philisternis Hærris kraap i dag Fulene vnder Himmelen / oc Diurene paa iorden / At alle Land skulle vide / at Jsrael haffuer en Gud / oc at al denne Menighed skal faa at vide / at HERREN icke hielper ved suerd eller spiud / Thi det er HERRENS strid / oc hand skal giffue eder i vore hender.

Der Philisteren stod op / traadde frem oc skyndede sig mod Dauid / da skyndede Dauid sig oc løb fra Hærren mod Philisteren. Oc Dauid stack sin haand i Tasken / oc tog en sten der aff / oc slo met sin Staffslinge / oc racte Philisteren i hans pande / at Stenen sad fast i panden / oc hand falt ned til iorden paa sit ansict. Saa offueruant Dauid Philisteren met Slingen oc met Stenen / oc slo hannem ihiel. Oc fordi Dauid haffde inted Suerd i sin haand / da løb hand oc tren til Philisteren / ot tog hans Suerd / oc drog det aff balgen / oc slo hannem ihiel / oc høg hans Hoffuit aff hannem der met.

Der Philisterne saae at deris Sterkiste vaar død / flyde de. Oc Jsraels oc Juda mend giorde sig rede oc robede oc forfulde Philisterne ind til mand kommer til Dalen / och til Ekrons porte / Oc Philisterne bleffue slagne oc fulde paa veyen / ind til porten til Gath oc til Ekron. Oc 262 | Jsraels børn vende dem om fra Philisternis forfølgelse / oc røffuede deris Leyer. Oc Dauid tog Philisterens Hoffuit / oc bar det til Jerusalem / oc lagde hans Vaaben i sin bolig.

Den tid Saul saa at Dauid gick vd mod Philisteren sagde hand til Abner sin Stridz Høffuitzmand / Hues søn er den Dreng: Abner sagde / Saa sandelige som din siel leffuer Kon ge / ieg ved det icke. Kongen sagde / Da spør at / hues søn den vnge Dreng er. Der Dauid kom nu igen oc haffde Slaget Philisteren / tog Abner hannem oc ledde hannem ind faar Saul / och hand haffde Philisterens Hoffuit i sin haand. Oc Saul Sagde til hannem / Hues sønest du Dreng? Dauid sagde / Jeg er Jsai Bethlehemiters din tieneris søn.

XVIII.

OC der hand haffde vdtalet met Saul / da forbunde Jonathan oc Dauid dem til hobe i deris hierte / oc Jonathan elskte hannem som sit egit hierte. Oc Saul tog hannem samme dag / oc loed hannem icke komme igen til sin Faders huss.

Oc Jonathan oc Dauid giorde it Forbund met huer andre / Thi hand haffde hannem kær / som sit eget hierte. Oc Jonathan tog sin Kiortel aff sig som hand haffde paa / oc gaff Dauid den / oc der til met sin Kaabe / sit Suerd / sin Bue / oc sit Belte. Oc Dauid drog vd huor som Saul hannem sende / oc holt sig viselige / Oc Saul sette hannem offuer Stridzmendene / oc hand vaar behaglig faar alt Folket / oc faar Sauls tienere.

Det hende sig / der hand vaar kommen til bage igen aff den Philisters slag / at Quinderne aff alle Jsraels stæder vaare vdgongne met sang oc dantz mod Kong Saul / met trommer / met frygd oc met Geyer. Oc Quinderne sunge mod huer andre oc legte / oc sagde / Saul slo tusinde / men Dauid thi tusinde. Da bleff Saul gantske vred / oc det ord behagede hannem ilde / oc hand sagde / De gaffue Dauid thi tusinde / oc mig tusinde / Konge riget vil end och bliffue hans. Oc Saul saa vredelig paa Dauid / fra den dag / oc fremdelis.

Den anden dag bleff atter den onde Aand sterck offuer Saul aff Gud / och hand spaade hiemme i sit huss / Oc Dauid legte paa Harpen met sin haand / som hand daglige pleyde. Och 263 | Saul haffde it Spiud i haanden oc skød til hannem / oc tenckte / Jeg vil stinge Dauid op til veggen met Spiudet / men Dauid vende sig tho gonge fra hannem. Oc Saul frøctede for Dauid. Thi HERREN vaar met hannem / oc vaar viget fra Saul. Da skickede Saul hannem fra sig / oc sette hannem til en Første offuer tusiude Mend / Oc hand drog vd oc ind faar Folcket. Oc Dauid holt sig viselige i alle hans gerninger / oc HERREN vaar met hannem. Der Saul nu saa at hand holt sig saa viselige / da frøctede hand for hannem. Men al Jsrael oc Juda haffde Dauid kær / thi hand drog vd oc ind faar dem.

Oc Saul sagde til Dauid / See / Jeg vil giffue dig min eldste Daatter Merob til Hustur ver ekon frimodig / oc føer HERRENS strid. Thi Saul tenckte / Min haand skal icke vere paa hannem / men Philisternis haand Dauid suarede Saul / Huo er ieg? oc huad er mit liff oc min Faders Slect i Jsrael / atieg skulde bliffue Kongens Suoger? Der tiden kom / at Sauls Daatter Merobskulde giffuis Dauid / da bleff hun giffuen Adriel Meholathiter til hustru.

Oc Michol Sauls daatter haffde Dauid kær. Der det bleff Saul tilkende giffuit / sagde hand / Det er ræt / Jeg vil giffue hannem hende / at hun skal lyckis hannem til it Fald / oc Philisternis hender skulle komme offuer hannem. Oc hand sagde til Dauid / Du skalt i dag met den anden bliffue min Suoger. Oc Saul bød sine Tienere / Taler hemmelige met Dauid / oc siger / See / Kongen behager dig vel / oc alle hans Tienere haffue dig kær / Thi bliff nu Kongens Suoger.

Oc Sauls Tienere sagde samme ord faar Dauids øern / Dauid sagde / Tøckis eder ath det er en ringe ting at vere Kongens Suoger? Jeg er en fattig ringe Mand. Det gaffue Sauls Tienere hannem til kende igen / oc sagde / Saadanne ord talede Dauid. Saul sagde / Siger saa til Dauid / Kongen begerer ingen Morgen gaffue / vden hundrede Forhuder aff Philisterne / at mand kand heffne sig paa Kongens Fiender / Thi Saul mente at hand skulde komme Dauid om halsen ved Philisternis haand. Da sagde hans Tienere saadanne ord til Dauid / Oc Dauid syntis at den sag vaar god / at hand skulde bliffue Kongens Suoger.

Oc den tid vaar icke end nu vde / Da giorde Dauid sig rede / oc drog hen met sine Mend / oc slo thu hundrede Mend blant Philisterne / Och Dauid bar deris Forhuder och fornøyede Kongen tallet / ath hand skulde bliffue Kongens Suoger. Da gaff Saul hannem Michol sin daatter til hustru. Oc Saul saa oc merckte / at HERREN vaar met Dauid. Oc Michol Sauls Datter haffde hannem kær. Da frøctede Saul ydermere for Dauid / oc bleff hans Fien de i alle sine dage. Oc der Philisternis Førster droge vd / da handlede Dauid klogligere end alle Sauls Tienere / naar de vddroge / at hans naffn bleff høyt priset.

XIX.

SAul talede met sin Søn Jonathan oc met alle sine Tienere / ath de skulde sla Dauid ihiel. Men Jonathan Sauls søn haffde Dauid megit kær / oc forkyndede hannem det / och sagde / Min fader Saul staar effter / at hand vil sla dig ihiel. Saa foruar dig i morgen / oc gack i skiul oc skiul dig. Jeg vil gaa vd / oc staa hoss min Fader paa marcken som du est / oc ieg vil tale met min Fader om dig / oc huad ieg seer / det vil ieg kundgøre dig.

Oc Jonathan talede det beste om Dauid met sin Fader Saul / oc sagde til hannem / Kongen synde icke mod sin Tienere Dauid / thi hand haffuer inted syndet mod dig / Oc hans gerning er dig meget nøttig. Oc hand haffuer sæt sit liff i sin haand / och slo den Philister / oc HERREN giorde al Jsrael en stoer Salighed / Det haffuer du seet / oc gleddis der aff / Huor faare vilt du da synde mod det wskyldige Blod / at du vilt ihiel sla Dauid vden aarsage? Da lydde Saul Jonathans røst / oc soer / Saa sandelige som HERREN leffuer / hand skal icke dø. Oc Jonathan kallede Dauid oc sagde hannem alle disse ord / och ledde hannem til Saul / at hand vaar faar hannem / lige som tilforn.

Saa begyntis der atter en strid / Oc Dauid drog vd oc stridde mod Philisterne / och slo it suart Slag aff / at de flyde for hannem. Oc den onde Aand fra HERREN kom offuer Saul / oc hand sad i sit huss / oc haffde it Spiud i sin haand / Oc Dauid legte paa Strenge met sin haand. Och Saul vilde stunget Dauid i gennem met Spiudet op til veggen / men hand vnduigede for Saul / at Spiudet gick i veggen / Saa flyde Dauid / oc vndrende samme nat.

Oc Saul sende bud til Dauidz huss / at de skulde beuare hannem oc sla hannem ihiel om morgenen. Michol Dauidz hustru forkyndede hannem det / oc sagde / Der som du icke redder din Siel denne nat / da skalt du dø i morgen. Saa loed Michol hannem ned igennem it Vindue at hand kom bort oc vndflyde. Oc Michol tog it Billede / oc lagde i Sengen / oc lagde it Ge 264 |de skind paa hoffuedet / oc teckede det offuer met klæder. Da sende Saul Bud / at de skulde hente Dauid. Da sagde hun / Hand er siug. Saa sende Saul Bud hen at besee Dauid / oc sagde / Bærer hannem hid op til mig met Sengen / at hand skal slass ihiel. Der Budene komme / See / da laa Billedet i sengen / oc it Gedeskind ved hoffuedet der paa. Da sagde Saul til Michol / Hui haffuer du bedraget mig oc ladet min Fiende vndkomme? Michol sagde til Saul / Hand sagde til mig / Lad mig gaa / eller ieg skal sla dig ihiel.

Oc Dauid flyde oc vndrende / oc kom til Samuel i Rama / oc gaff hannem alt det til kende / som Saul haffde giort hannem / Oc gick hen met Samuel / oc de bleffue i Naioth. Och det bleff Saul til kende giffuit / See / Dauid er i Naioth vdi Rama. Da sende Saul bud at de skulde hente Dauid. Och de saae thu Prophete Chor som spaade / oc Samuel vaar deris Tilsyns Mand / Da kom Gudz aand paa Sauls Bud / at de och spaade. Der det bleff Saul til kende giffuit / da sende hand andre Bud / de spaade oc saa. Da sende hand de tredie Bud / de spaa de oc saa.

Sa gick hand oc selff til Rama / oc der hand kom til den store Brynd / som er i Seku / spur de hand at oc sagde / Huor er Samuel oc Dauid? Da bleff hannem sagt / See i Naioth i Rama. Oc hand gick der hen til Naioth i Rama / Oc Gudz aand kom oc paa hannem / oc hand gick oc spaade / indtil hand kom til Naioth i Rama. Oc hand førde sig oc aff sine Klæder / och spaade oc saa faar Samuel / oc hand falt nøgen ned den gantske dag / och den gantske nat. Der faare siger mand / Er Saul oc iblant Propheterne?

XX.

DAuid flyde fra Naioth i Rama / oc kom oc talede met Jonathan / Huad haffuer ieg giort? Huad haffuer ieg mishandlet? Huad haffuer ieg syndet mod din Fader / at hand staar effter mit liff? Hand sagde til hannem / Det vere longt fra / du skalt icke dø. See / min Fader gør inted huercken stort eller lidet / som hand icke obenbarer faar mine øern / Hui skulde da min fader dølie dette faar mig? Det skal icke saa skee. Da soer Dauid fremdelis oc sagde / Din Fader ved vel at ieg haffuer fundet naade faar dine øyen / der faare skal hand vel tencke / Jonathan skal icke vide dette / det maatte bedrøffue hannem. Sandelige / saa vist som HERREN leffuer / oc saa vist som din Siel leffuer / da er der icke vden it trin mellem mig oc Døden.

Jonathan sagde til Dauid / Jeg vil gøre mod dig / huad dit hierte begær. Dauid sagde til hannem / See / Det er i morgen en Ny maaned / som ieg skulde side til bordz met Kongen / Saa lad mig nu gaa / at ieg kand skiule mig paa Marcken / til den tredie dag at afften. Spør din Fader at mig / da sig / Dauid bad mig / at hand maatte gaa til Bethlehem til sin Stad / thi den gantske slect haffuer der it aarligt Offer. Siger hand da / det er gaat / saa staar det vel met din Tienere. Men bliffuer hand hastig da kant du mercke / at der er ont besluttet hoss hannem. Saa gør nu barmhertighed mod din tienere / thi du giorde ith forbund met mig din tienere faar HERREN. Er der nogen misgerning hoss mig / saa sla du mig ihiel / Thi huor faare vilde du føre mig til din Fader? Jonathan sagde / Det vere longt fra dig / at om ieg kunde mercke / at der vaare noget ont besluttet hoss min Fader om dig / at ieg skulde icke giffue dig det til kende.

Dauid sagde / Huo skal giffue mig det til kende / om din Fader suarer dig noget haardelige? Jonathan sagde til Dauid / Kom / lad oss gaa hen vd paa marcken / oc de ginge baade vd paa marcken. Da sagde Jonathan til Dauid / HERRE Jsraels Gud / Naar ieg formercker aff min Fader i morgen oc den tredie dag / at det staar vel met Dauid / oc ieg icke sender hen til dig / oc obenbarer det faar dine øern / Da gøre HERREN Jonathan det oc det. Men haffuer min Fader lyst til ont mod dig / da vil ieg oc obenbare det faar dine øern / oc lade dig fare / at du skalt gaa bort met fred / Och HERREN vere met dig / som hand haffuer verit met min Fader. Gør ieg icke dette / da gør ingen HERRENS barmhertighed mod mig / saa lenge som ieg leffuer / oc icke heller naar ieg er død. Oc naar HERREN oprycker Dauidz Fiender huer aff Landet / saa ryck icke du din barmhiertighed fra mit Huss euindelige. Saa giorde Jonathan it Forbund med Dauidz huss (oc sagde) HERREN skal vdkreffue det aff Dauidz Fiendis haand. Oc Jonathan soer Dauid fremdelis / Saa kær haffde hand hannem / at hand elskte hannem som sin siel. Oc Jonathan sagde til hannem / Det er i morgen Nymaane saa spør mand effter dig / Thi mand sagner dig der som du pleyer at side. Kom snart hid ned igen den tredie dag / oc gack i en Sted / som du kant skiule dig paa arbeydis dagen 265 | oc sæt dig hoss den sten Asel. Saa vil ieg skiude tre Pile hoss siden aff hannem / lige som ieg vilde skiude til it vist Maal / oc see / Jeg vil sende Drengen / gack hen oc led effter Pilene. Siger ieg da til Drengen / See / Pilene ligge hid bedre bag dig / hent dem / Da kom / thi det er fred / och der er ingen fare paa ferde / saa sant som HERREN leffuer. Men siger ieg til Drengen / See / Pilene ligge frem bedre faar dig / Saa gack bort / thi HERREN haffuer ladet dig gaa. Huad du oc ieg haffuer talet met huer andre / der er HERREN mellem dig oc mig euindelige.

Dauid skiulte sig paa marcken / Oc der den Ny maanet kom / sette Kongen sig til bordz at æde. Oc der Kongen haffde sat sig i sin sted / som hand pleyede tilforn hoss veggen / da stod Jonathan op / men Abner sette sig hoss Sauls side / och de sagnede Dauid aff hans sted. Och Saul talede inted den dag / thi hand tenckte / Hannem er noget vederfaret / at hand er icke ren. Om anden dagen i den Ny maanet / der mand sagnede Dauid aff hans Sted / da sagde Saul til sin søn Jonathan / Hui kom Jsai søn icke til bordz huercken i gaar eller i dag.

Jonathan suarede Saul / hand bad mig at hand maatte gaa til Bethlehem / oc sagde / Lad mig gaa / thi vor slect haffuer ath offre i Staden / oc min Broder Haffuer selff budet mig / Haffuer ieg nu fundit naade faar dine øyen / da vil ieg gaa did oc see mine Brødre / Der faare er hand icke kommen til Kongens bord. Da bleff Saul saare vred paa Jonathan / oc sagde til hannem / Du wlydige Skalck / Jeg ved vel / at du haffuer vdualt Jsai søn / dig oc din vanartige Moder til skendzel. Thi saa lenge som Jsai søn leffuer paa Jorden da bliffuer huerken du eller dit Kongerige stadfest / Thi sent nu hen oc lad hente hannem hid til mig / thi hand skal dø. Jonathan suarede sin Fader Saul / oc sagde til hannem / Hui skal hand dø? Huad haffuer hand giort? Da skød Saul Spiudet effter hannem / ath hand vilde stunget hannem igennem. Da merckte Jonathan / at hans Fader haffde aldelis besluttet hoss sig / at hand vilde sla Dauid ihiel / Saa stod hand saare vred op fra bordet / oc oed icke brød paa den anden dag i den Ny maanet / Thi hand vaar bedrøffuit for Dauid / for hans Fader haffde saa fordømt hannem.

Om morgenen gick Jonathan vd paa marcken / der hen som hand haffde beskicket Dauid oc en liden Dreng met hannem / oc hand sagde til Drengen / Løb och søg mig de Pile / som ieg vdskiuder. Der Drengen løb / skød hand en Pil hen offuer hannem. Oc der Drengen kom til den Sted som Jonathan skød Pilen hen / da robte Jonathan effter hannem och sagde / Pilen ligger lenger bort faar dig. Oc hand robte atter effter hannem / Skynde dig snart och stat icke stille. Da samlede Drengen Jonathan Pilene op / oc bar dem til sin Herre. Oc Drengen viste icke huad det betyde / Men Jonathan oc Dauid viste al eniste huad sagen vor. Da fick Jonathan Drengen sine Vaaben / oc sagde til hannem / gack hen oc bær dem i Staden.

Der Drengen kom hen ind / da stod Dauid op aff den Sted mod Synden / oc falt ned paa sit ansict til iorden / oc tilbad tre gonge / Oc de kyste huer andre / oc græde baade sammen / men Dauid aldermest. Oc Jonathan sagde til Dauid / gack hen i fred / Huad som wi baade haffue soret tilsammen i HERRENS Naffn / oc sagt / HERREN skal vere mellem dig oc mig / mellem din Sæd oc min Sæd / det skal bliffue euindelige / Oc Jonathan giorde sig rede oc kom i Staden.

XXI.

DAuid kom i Nobe til Achimelech presten / oc Achimelech bleff forferdet der hand gick vd mod Dauid och sagde til hannem / Hui kommer du al ene / och er icke en Mand met dig? Dauid sagde til Achimelech Presten / Kongen befalede mig en Sag oc sagde til mig / Lad ingen vide huor faare ieg haffuer sent dig vd / och huad ieg befaler dig / Thi ieg haffuer oc saa forskicket mine Drenge hid och did bort. Haffuer du nu noget vnder din haand / fire eller fem Brød / da giff mig dem i min haand / eller huad du kant finde.

Presten suarede Dauid / oc sagde / Jeg haffuer ingen almindelige Brød / vnder min haand / men helligt Brød / Haffde ekon Drengene aleniste holdet dem fra Quinder. Dauid suarede Presten / oc sagde til hannem / Quinderne haffde veret indelucte fra oss i tre dage / der ieg foer vd / oc Drengenis kar vaare hellige / Men er denne vey whellig / da skal hand gøris hellig i dag ved karene. Da gaff Presten hannem aff det hellige / thi der vaar inted andet Brød / vden skue Brød som mand optog faar HERREN / at mand skulde legge der andre ny Brød igen paa den dag som mand tog dem bort.

Der vaar samme dag en Mand indeluct / faar HERREN / aff Sauls tienere / och hed Doeg en Edomiter / den metigste iblant Sauls Hyrder. Och Dauid sagde til 266 | Achimelech / Er icke vnder din haand it Spiud eller Suerd? Jeg tog icke mit suerd oc Vaaben met mig. Thi Kongens sag vaar hastig. Presten suarede / Den Philisters Goliadz suerd / som du slost i Egedal / er her / suøbt i en Kaabe bag Liffkiortelen / wilt du haffue det / saa tag det / thi her er inted andet end det. Dauid sagde / Det haffuer icke sin lige / faa mig det.

Oc Dauid giorde sig rede / oc flyde for Saul och kom til Achis Kongen aff Gath. Oc Achis tienere sagde til hannem / Det er Dauid landzens Konge / om huilcken de sunge i Dantzen / oc sagde / Saul slo tusinde / Oc Dauid thi tusinde. Oc Dauid lagde disse ord paa hierte / oc frøctede saare for Achis Kongen aff Gath. Oc foruende sin skickelse faar dem / och loed som hand vaar galen / i deris hender / oc støtte sig paa dørren aff porten / oc hans fraade flød vd paa hans skæg. Da sagde Achis til sine tienere / See / i see at Manden er galen / Hui ledde i hannem til mig / Haffuer ieg icke galne nock / men i ledde denne hid / ath hand skal rase faar mig? Skulde hand komme i mit huss?

XXII.

DAuid gick der fra / oc flyde bort i Adullam Hule. Der hans Brødre oc hans Fa ders gantske huss det hørde / komme de oc did ned til hannem. Och alle honde Mend som vaare i nød oc i geld / oc i hiertens bedrøffuelse forsamlede dem til hannem / Oc hand vaar deris Øffuerste / at der vaare ved fire hundrede Mend hoss hannem.

Oc Dauid gick der fra til Mizpe i Moabiternis land oc sagde til Moabiternis konge / Lad min Fader oc min Moder gaa vd oc ind hoss eder / til ieg kand vide huad Gud vil gøre met mig / Oc hand loed dem der hoss Moabiternis Konge / at de bleffue hoss han nem / saa lenge som Dauid vaar i Befestelsen. Da sagde den Prophete Gad til Dauid / Bliff icke i Befestelsen / men gack bort oc giff dig hen i Juda land. Da gick Dauid bort / oc kom ind i den Skou Hareth. Oc Saul spurde / at Dauid oc de Mend som hand haffde hoss sig / vaare komne til stede.

Der Saul bode nu i Gibea / vnder en Lund i Rama / haffde hand sit Spiud i sin haand / oc alle hans Tienere stode hoss hannem. Da sagde Saul til sine Tienere / som stode hoss hannem / Hører i Jemini Børn / Skal oc Jsai søn giffue eder alle Agre oc Vingaarde / och gøre eder alle til Øffuerste offuer tusinde / och offuer hundrede? at i haffue alle forbundet eder mod mig / och der er ingen som obenbarede det faar mine øern / Effterdi at min Søn haffuer oc giort it Forbund met Jsai søn. Oc der er ingen aff eder som tøcker det ilde at vere paa mine vegne / oc ey heller obenbarer det faar mine øern / thi min Søn haffuer opuect min Tienere mod mig / at hand legger sig effter mig / som det er obenbare.

Da suarede Doeg Edomiter som stod hoss Sauls tienere oc sagde / Jeg saa Jsai søn / at hand kom i Nobe til Achimelech Achitobs søn / Hand atspurde HERREN for hannem / oc gaff hannem mad / oc den Philisters Goliaths suerd.

Da sende Kongen hen oc loed kalde Presten Achimelech / Achitobs søn / oc hans Faders gantske huss / Presterne som vaare i Nobe / Oc de komme alle til Kongen. Oc Saul sagde / Hør du Achitobs søn. Hand sagde / Her er ieg min Herre. Oc Saul sagde til hannem / Hui haffue i giort it Forbund mod mig / du oc Jsai søn / at du gaffst hannem Brød oc Suerdet / oc atspurde Gud for hannem / at opuecke hannem / at hand skulde legge sig effter mig / som det er obenbare.

Achimelech suarede Kongen / oc sagde / Oc huilcken er iblant alle dine Tienere som Dauid / der er trofast oc Kongens Suoger / och gaar i din lydelse / och er herlig holden i dit Huss? Haffuer ieg da først begynt i dag atspørie Gud for hannem? Det vere longt fra mig / Kongen legge icke sin Tienere saadant til i min Faders gantske huss / Thi din Tienere viste inted aff alt dette / huercken lidet eller stort.

Kongen sagde / Achimelech du skalt visselige dø / du oc din Faders gantske huss. Oc Kongen sagde til sine Drauantere / som stode hoss hannem / Vender eder / och slar HERRENS Prester ihiel / thi deris haand er oc saa met Dauid / oc der de viste ath hand flyde / obenbarede de det icke faar mig. Men Kongens Tienere vilde icke legge deris hender paa HERRENS Prester / at sla dem ihiel. Da sagde Kongen til Doeg / Vent du dig oc sla Presterne ihiel. Do eg den Edomiter vende sig / oc slo Presterne ihiel / At der døde den dag fem och firesindis tiue Mend / som bare linede Liffkiortle. Oc hand slo Nobe Presternis Stad met skarpe suerd / baade Mand oc Quinde / Børn oc Diende børn / Øxen oc Asen oc Faar. ¶ Men der vndkom en aff Achimelechs / Achitobs søns sønner / som hed Ab Jathar / oc flyde effter Dauid / oc forkyndede 267 | hannem / at Saul haffde ihiel slaget HERRENS Prester. Da sagde Dauid til Ab Jathar / Jeg viste det vel paa den dag / der Doeg den Edomiter vaar der / ath hand skulde giffue Saul det til kende / Jeg er skyldig i alle din Faders husis Siele. Bliff hoss mig oc frøcte inted / Huo som staar effter mit Liff / hand skal oc staa effter dit Liff / oc du skalt bliffue beholden met mig.

XXIII.

OC det bleff giffuet Dauid tilkende / See / Philisterne stride mod Kegila / och de røffue deris Lader. Da spurde Dauid HERREN at / oc sagde / Skal ieg gaa hen oc sla disse Philister? Oc HERREN sagde til Dauid / gack hen / du skalt sla Philisterne / oc redde Kegila. Men de Mend som vaare hoss Dauid sagde til hannem / See / wi befrøcte oss her i Juda / oc wi ville hen gaa til Kegila til Philisternis Hær? Da spurde Dauid HERREN at igen / Oc HERREN suarede hannem oc sagde / Stat op / reysse hen ned til Kegila / thi ieg vil giffue Philisterne i dine hender. Saa drog Dauid met sine Mend til Kegila / och stridde mod Philisterne / oc dreff deris Queg bort / oc giorde it stoert Slag paa dem / Saa frelste Dauid dem i Kegila. Thi den tid Ab Jathar Achimelechs søn flyde til Dauid i Kegila / da bar han Liffkiortelen ned met sig.

Da bleff det Saul tilkende giffuit / at Dauid vaar kommen til Kegila / och hand sagde Gud haffuer giffuet hannem i mine hender / at hand er indeluct / nu hand er kommen i en Stad / som er foruaret met Porte oc stenger. Oc Saul loed kalde alt Folket til strid / ned til Kegila / at de skulde belegge Dauid oc hans Mend. Der Dauid fornam / ath Saul tenckte ont om hannem / da sagde hand til den Prest Ab Jathar / Tag hid Liffkiortelen / Oc Dauid sagde / HERR E Jsraels Gud / din tienere haffuer hørt at Saul haffuer i sinde / oc vil komme hid til Kegila / at forderffue Staden for min skyld. Skulle da Borgerne aff Kegila antuorde mig i hans hender? Oc skal Saul komme hid ned / som din Tienere haffuer hørt? HERRE Jsraels Gud forkynde din Tienere det. Oc HERREN sagde / Hand skal komme ned. Dauid sagde / Skulle da Borgerne aff Kegila antuorde mig och mine Mend i Sauls hender? HERREN sagde / Ja.

Da giorde Dauid sig rede met sine Mend / som vaare ved sex hundrede / oc droge vd aff Kegila / oc vandrede hen huort de kunde. Der det bleff Saul nu til kende giffuet / ath Dauid vaar vndflyd aff Kegila / da offuergaff hand sin reyse. Oc Dauid bleff i ørken i Befestelsen / oc bleff paa Bierget i den ørck Siph. Saul søgte effter hannem alle sine dage / Men Gud gaff hannem icke i hans hender. Oc Dauid saa at Saul vaar vddragen at søge effter hans liff / Oc Dauid bleff i den ørck Siph paa Heden.

Da giorde Jonathan Sauls søn sig rede / oc gick hen paa Heden til Dauid / och styrckede hans haand i Gud / oc sagde til hannem / Frøcte icke / min Faders Sauls haand skal icke finde dig / oc du skalt bliffue Konge offuer Jsrael / Saa vil ieg vere den neste hoss dig / Oc min Fader ved det vel. Saa giorde de baade it Forbund met huer andre faar HERREN / Oc Dauid bleff paa Heden / Men Jonathan foer hiem igen.

Oc de Siphiter fore op til Saul i Gibea / oc sagde / Er icke Dauid skiult hoss oss i Befestelsen paa Heden paa Hachila høy / som ligger hoss den høyre haand hoss ørcken? Saa komme sig nu Kongen her ned effter alt sit hiertis begerelse / Saa ville wi antuorde hannem i Kongens hender. Da sagde Saul / Velsignede vere i aff HERREN / at i forbarmede eder offuer mig. Saa gaar nu bort / oc bliffuer end nu visser der paa / at i vide oc see / paa huilcken Sted hans føder vaare / oc huo der haffuer seet hannen / Thi mig er sagt hand er meget trersk. Beseer oc bespeyder alle Steder / som hand forstinger sig vdi / Oc kommer til mig igen / naar i ere visse der paa / saa vil ieg drage met eder / Er hand i Landet / da vil ieg søge effter hannem iblant alle tusinde i Juda.

Da giorde de dem rede / oc ginge til Siph hen faar Saul. Men Dauid oc hans Mend vaare i Maons ørck / paa marcken ved den høyre side aff ørcken. Der Saul drog der nu hen met sine Mend at søge / da bleff det Dauid til kende giffuet / saa drog hand ned i klippen / oc bleff i Maons ørck. Der Saul det hørde / forfulde hand Dauid i Maons ørck. Och Saul met sine Mend gick paa den ene side hoss Bierget / Dauid met sine Mend paa den anden side hoss Bierget. Der Dauid skyndede sig at vndfly for Saul / da omkring sette Saul met sine mend Dauid oc hans Mend / at hand vilde gribe dem.

Men der kom it Bud til Saul oc sagde / Ver snar oc kom / Thi Philisterne ere faldne i Landet. Da loed Saul aff at forfølge Dauid / oc drog hen mod Philisterne / Der aff kalder mand 268 | den sted / Sela Mahelkoth. Oc Dauid drog hen op der fra / och bleff i den Befestelse vdi En Gedi.

XXIIII.

DEr Saul kom til bage igen fra Philisterne bleff hannem sagt / See / Dauid er i EnGedi ørck. Oc Saul tog try tusinde vnge Mend aff al Jsrael / och drog bort / at opsøge Dauid oc hans Mend / paa Stengedernis klipper. Oc der hand kom til Faarestierne paa veyn / da vaar der en Hule / Oc Saul gick der ind ath skiule sine føder / Oc Dauid oc hans Mend / sade borte bag i Hulen.

Da sagde Dauids Mend til hannem / See / denne er den dag / som HERREN haffuer sagt dig aff / See / Jeg vil giffue din Fiende i dine hender / ath du maat gøre met hannem huad dig lyster. Och Dauid stod op / oc skar sactelige en flig aff Sauls Kiortel. Men der hand haffde skaaret fligen aff Saul / da slo det i hannem / och hand sagde til sine Mend / HERREN lade det vere longt fra mig / at ieg skulle det gøre / oc legge min haand paa min Hærre HERRENS saluede / Thi hand er HERRENS saluede / Oc Dauid tog sine Mend met ord / oc loed den icke sette sig op mod Saul. ¶ Der Saul stod op aff Hulen oc gick paa veyen / da stod oc Dauid op oc gick aff Hulen / oc robede effter Saul oc sagde / Min Herre Konge. Saul saa sig til bage / Oc Dauid bøyede sit ansict ned til iorden oc tilbad oc sagde til Saul / Hui lyder du Menniskens ord / som sige / Dauid søger din wlycke? See / dine øyen see paa denne dag / at HERREN haffde giffuet dig i dag i min Haand i Hulen / Och det bleff sagt ath ieg skulde sla dig ihiel / Men ieg sparde dig / Thi ieg sagde / Jeg vil icke legge min haand paa min Herre / Thi hand er HERRENS saluede.

Min Fader / see dog den Flig aff din Kiortel i min haand / ath ieg vilde icke sla dig ihiel / der ieg skar denne flig aff din Kiortel / Acte oc see / at der er inted ont i min haand / ey heller nogen offuertrædelse. Jeg haffuer oc inted syndet mod dig at du iager min Siel / at du kant tage hende bort. HERREN skal vere Dommere mellem dig oc mig / och heffne mig paa dig / Men min haand skal icke vere offuer dig. Som mand pleyer at sige effter it gammelt ordsprock / Aff wgudelige kommer wdygd / Men min haand skal icke vere offuer dig. Effter huem reyser du Konge aff Jsrael? Huem ieger du effter? En død hund / en eniste laappe? HERREN vere Dommere mellem dig oc mig / oc see der til / oc vdrette min sag / oc redde mig fra din haand.

Der Dauid haffde nu vdtalet disse ord til Saul / da sagde Saul / Dauid min søn / er det i cke din røst? Oc Saul opløffte sin røst oc græd / oc sagde til Dauid / Du est retuisere end ieg er / Du haffuer beuist mig gaat / Men ieg haffuer beuist dig ont. Oc du haffuer giffuet mig tilkende i dag / huorledis du haffuer giort vel mod mig / ath HERREN haffde indeluct mig i dine hender / oc du sloest mig ickedog ihiel. Huorlundeskulde nogen finde sin Fiende / oc lade hannem gaa en goed vey? HERREN betale dig gaat for denne dag / det du haffuer giort mig. See nu / ieg ved at du skalt bliffue Konge / oc Jsraels Konge rige staar i din haand. Saa suer mig nu ved HERREN / at du vilt icke oprycke min Sæd effter mig / och icke vdslette mit naffn aff min Faders huss. Saa soer Dauid Saul. Oc Saul drog hiem / Men Dauid oc hans Mend ginge op paa deris Befestelse.

XXV.

OC Samuel døde / oc al Jsrael forsamlede sig oc sørgede for hannem / oc iordede hannen i hans huss vdi Rama. ¶ Oc Dauid giorde sig rede / oc drog hen ned til den ørcken Paran. Oc der vaar en Mand i Maon / oc haffde sin verelse i Carmel / oc samme Mand vaar meget rig oc haffde try tusinde Faar oc tusinde Ge der / Oc det hende sig at hand klippede sine Faar i Carmel / Oc hand hed Nabal / Oc hans hustru hed Abigail / oc vaar en fornumstig Quinde / oc deylig i sit ansict / Men Manden vaar haard oc ond i sin gerning / oc vaar en aff Caleb.

Der Dauid nu hørde i ørcken at Nabal klippede sine Faar / da vdsende hand thi Drenge / oc sagde til dem / Gaar hen op til Carmel / oc naar i komme til Nabal / da hilser hannem venlige / paamine vegne / oc siger / Gud giffue lycke / Fred vere met dig och dit Huss oc met alt det du haffuer. Jeg haffuer hørt at du haffuer dem som klippe dine Faar / dine Hyrder som du haffuer / haffue verit met oss / Wi haffue icke forhaanet den / oc dem fattedis inted paa tallet / saa len ge som de va are i Carmel / Spør dine Drenge der at / de skulle sige dig det / Oc lad Drengene inde naade faar dine øyen / Thi wi ere komne paa en goed dag / Giff dine Tienere oc din søn

269 | Der Dauidz Drenge komme der hen / oc haffde talet alle disse ord paa Dauidz vegne met Nabal da lode de aff. Oc Nabal suarede Dauidz tienere / oc sagde / Huo er den Dauid? oc huo er den Jsai søn? Der bliffuer nu mange Tienere som fly fra deris Herrer. Skulde ieg tage mit brød / vand oc kød / som ieg haffuer slactet til dem som klippe for mig / oc giffue det Folk / som ieg icke kender / hueden de ere komne? Da vende Dauidz Drenge til bage igen paa deris vey / Oc der de komme til hannem igen / da sagde de hannem alt dette. Da sagde Dauid til sine Mend / Huer binde sit Suerd paa sig. Oc huer bant sit Suerd paa sig / oc Dauid bant oc sit suerd om sig oc der fulde effter hannem ved fire hundrede mend / men de thu humdrede bleffue hoss deris tingest.

En aff Drengene gaff til kende oc sagde Abigail / Nabals hustru / See / Dauid sende Bud aff ørcken at velsigne vor Hosbonde / Men hand snibbede dem. Oc dehaffue dog veret oss meget nøtteligt Folck / oc haffue icke forhaanet oss / oc oss fattedis inted paa tallet saa lenge som wi haffue vandret hoss dem / naar wi vaare paa marcken / Men de haffue veret vor muer dag och nat / saa lenge som wi haffue voctet Faar hoss dem. Saa acte nu oc see / huad du vilt gøre / Thi der er visselige en Wløcke for hender / offuer vor Hosbonde / oc offuer alt hans huss / Oc hand er en fortredelig Mand / som ingen taar sige noget.

Da skyndede Abigail sig / oc tog thu hundrede Brød / oc tho Flasker vin / och fem saadne Faar / oc fem Skepper mel / oc hundrede klaser Rusin / oc thu hundrede klaser Figen / och lagde det paa Asene. Oc sagde til sine Drenge / Gaar hen faar mig / See Jeg vil komme effter eder / Oc hun sagde Nabal sin hosbonde inted der aff Oc der hun red paa en Asen oc drog hen ned vnder bierget / See / da kom Dauid oc hans Mend ned mod hende / saa at hun kom faar dem. Men Dauid haffde sagt / Nu vel / ieg haffuer forgeffuis beuaret alt det hand haffde i ørcken / at der bleff inted borte aff alt det som hand haffde / och hand haffuer betalet mig gaat met ont. Gud gøre Dauidz Fiender dette oc end mere / om ieg lader denne beholde en til det bliffuer liust i morgen / som pisser op til veggen / aff alle dem som hand haffuer.

Der nu Abigail saa Dauid / gaff hun sig hastelige ned aff Asenen / oc falt ned paa sit Ansict faar Dauid / oc tilbad paa iorden / oc falt faar hans føder / oc sagde / Ah min Herre / denne misgerning skal vere min / oc lad din Tienerinde tale faar dine øern / oc hør din tienerindis ord. Min Herre sette icke sit hierte mod Nabal den fortredelig Mand / Thi hand er en Daare / som hans naffn lyder / oc daarlighed er hoss hannem / Men ieg din Tienerinde / saa icke min Herris Drenge / som du haffde vdsent.

Nu min Herre / Saa sandelige som HERREN leffuer / oc saa sandelige som din siel leffuer / Da haffde HERREN forhindret dig / at du skulde icke komme mod Blodet / och hand fride din haand / Saa skulle nu dine Fiende vere som Nabal / och de som ville min Herre ont. Her er den velsignelse / som din Tienerinde / førde min Herre hid / giff Drengene den som vandre vnder min Herre. Forlad din Tienerinde den offuertrædelse / Thi HERREN skal gøre min Herre it bestandigt huss / Thi du fører HERRENS krig / oc lader inted ont findis hoss dig i alle dine dage.

Oc naar noget Menniske opsetter sig at forfølge dig / oc staar effter din Siel / saa skal min Herris Siel vere indbunden i din leffuindis baand / hoss HERREN din Gud. Men dine Fienders siele skulle omkastis met en slinge. Oc naar HERREN gør dig min Herre alt det gode / det hand haffuer sagt til dig / oc biuder / at du skalt vere en Første offuer Jsrael / Da skal det icke vere min Herris hierte til it stød eller forargelse / at du haffuer icke vdgydet blod vden aarsage oc hulpet dig selff / Da skal HERREN gøre vel mod min Herre / oc da skalt du tencke paa din Tienerinde.

Da sagde Dauid til Abigail / Loffuit vere HERREN Jsraels Gud / som sende dig i dag mod mig. Oc velsignet vere din Tale / oc velsignet vere du / ath du haffuer foruent mig i dag / at ieg er icke kommen mod Blod / oc haffuer friet mig met min egen haand. Sandelige / saa vist som HERREN Jsraels Gud leffuer / som forhindrede mig / at ieg giorde dig icke ont / haffde du icke kommet saa strax imod mig / Da haffde icke Nabal beholdet til morgen en som pisser op til veggen. Saa anammede Dauid aff hendis haand det hun førde hannem / och sagde til hende / Drag met fred hen op til dit huss / See ieg lydde din røst / oc ansaa din persone.

Der Abigail kom til Nabal / See / Da haffde hand tilredt it Maaltid / i sit huss / som it Kongis maaltid / oc hans hierte vaar glat for sig selff / thi hand vaar saare drucken. Men hun sagde hannem inted / huercken lidet eller meget / før om morgenen. Men om morgenen / oc vinen vaar kommen fra Nabal / da sagde hans Hustru hannem alt dette / Da døde hans hierte i hans Liff / at hand bleff lige som en Sten. Oc thi dage der effter slo HERREN hannem at hand døde. Der Dauid det hørde at Nabal vaar død / sagde hand / Loffuet vere HERREN som heffnede min foractelse paa Nabal / och beuarede sin Tienere fra det onde / Och HERREN betalede Nabal det onde paa hans Hoffuit.

270 | Oc Dauid sende hen oc loed tale met Abigail / at hand vilde tage hende til Hustru. Och der Dauidz tienere komme til Abigail i Carmel / da talede de met hende / och sagde / Dauid sende oss til dig / at hand vil tage dig til hustru. Oc hun stod op oc tilbad paa sit ansict til iorden oc sagde / See / Her er din Tienerinde / at tiene min Herris Tienere / oc to deris føder. Och Abigail skyndede sig oc giorde sig rede / och reed paa en Asen / och fem Piger som vaare vnder hende / oc drog effter Dauidz bud / och bleff hans Hustru.

Dauid tog och Ahinoam aff Jesreel / och de vaare baade hans hustruer. Oc Saul gaff Phalti / Lais søn aff Gallim / sin daatter Michol / Dauidz Hustru.

XXVI.

DE aff Siph komme til Saul i Gibea / oc sagde / Er icke Dauid skiult paa Hachila høy mod ørcken? Da giorde Saul sig rede / oc drog hen ned til den ørcken Siph / oc try tusinde vnge Mend aff Jsrael met hannen / at søge effter Dauid i den ørcken Siph. Oc hand leyrede sig paa Hachila høy / som ligger mod ørcken hoss veyen / men Dauid bleff i ørcken. Oc der hand saa at Saul kom effter hannem i ørcken / vdsende hand speydere / oc fick at vide / at Saul vaar visselige kommen.

Oc Dauid giorde sig rede oc kom til den sted som Saul holt sin Leyre / oc saa steden / som Saul laa met hans Stridz høffuitzmand Abner / Ners søn / Thi Saul laa i Vognborgen / oc Stridz folcket omkring hannem. Da suarede Dauid oc sagde til Ahimelech Hethiter / och til Abisai Seruia søn / Joabs broder / Huo vil gaa met mig hen ned til Saul i Leyren? Abisai suarede / Jeg vil gaa met dig hen ned. Saa kom Dauid oc Abisai til folcket om natten / Oc see / Saul laa oc soff i Vognborgen / oc hans Spiud stod i iorden hoss hans hoffuit / men Abner oc folcket laa omkring hannem.

Da sagde Abisai til Dauid / Gud haffuer i dag giffuet din Fiende i din haand / Saa vil ieg nu stinge hannem igennem met Spiudet i iorden en gong / at hand skal icke haffue det mere behoff. Dauid sagde til Abisai / Forderffue hannem icke / Thi huo vil legge sin haand paa HERRENS saluede / och bliffue wstraffet? Dauid sagde ydermere / Saa sandelige som HERREN leffuer / om HERREN icke slar hannem / eller hans tid kommer ath hand skal dø / eller drager i strid oc omkommer / Saa lade HERREN det vere longt fra mig / ath ieg skulde legge min haand paa HERRENS saluede. Saa tag nu Spiudet hoss hans hoffuit / oc det Vandbegere / oc lad oss gaa. Saa tog Dauid Spiudet oc Vandbegeret op til Sauls hoffuit / oc gick bort / oc der vaar ingen som det saa eller merckte / eller opuognede / men de soffue alle / Thi der vaar falden en dyb søffn paa dem aff HERREN .

Der Dauid vaar nu kommen hen offuer paa hin side / traadde hand longt fra øffuerst paa Bierget / saa at der vaar it vit rum mellem dem / oc hand robte til Folcket / och til Abner Ners søn / oc sagde / Hører du icke Abner? Oc Abner suarede oc sagde / Huo est du / at du saa rober mod Kongen? Dauid sagde til Abner / Est du icke en mand? Oc huo er din lige i Jsrael? Huor faare haffuer du icke da foruaret din Herre Kongen? Thi der er kommen en aff folcket hen ind at forderffue din Herre och Konge. Det er icke smuct / som du haffuer giort / Saa sandelige som HERREN leffuer / i ere dødzens Børn / ath i haffue icke beuaret eders Herre HERRENS saluede / See nu / Her er Kongens Spiud oc det Vandbegere / som vaar hoss hans hoffuit.

Da kende Saul Dauidz røst / oc sagde / Dauid min søn / Er det icke din røst? Dauid sagde / Det er min røst min Herre Konge. Oc sagde ydermere / Huor faare forfølger min Herre saa sin Tienere? Huad haffuer ieg giort? Oc huad ont er i min haand? Saa hør nu min Herre Kongen sin Tieneris ord. Opuecker HERREN dig mod mig / da lad optende it Madoffer / Men gøre Menniskens Børn det / da vere de forbandede aff HERREN / at de vdstøde mig i dag / at ieg maa icke bliffue ved HERRENS Arffuedel / oc sige / gack bort / tien andre Guder. Saa lad icke nu mit Blod vdgydis paa iorden / faar HERRENS ansict / Thi Jsraels Konge er vddragen at søge effter en laappe / som mand ieger it Agerhøns paa Biergene.

Oc Saul sagde / Jeg haffuer syndet / kom igen min søn Dauid / ieg vil icke her effter gøre dig nogen skade / Thi / mit liff vaar dyrebart i dag faar dine øyen / See / Jeg haffuer giort daarlige oc saare wuiselige. Dauid suarede oc sagde / See / Her er Kongens Spiud / Lad en aff Drengene komme hid offuer oc hente det. Men HERREN skal betale huer effter sin Retferdighed oc tro. Thi HERREN haffuer giffuet dig i dag i mine hender / Men ieg 271 | vilde icke sette min haand paa HERRENS saluede. Oc lige som din Siel vaar i dag storlige actet faar mine øyen / Saa bliffue oc min Siel meget actet faar HERRENS øyen / oc frelse mig aff all drøffuelse. Saul sagde til Dauid. Velsignet vere du min søn Dauid / du skalt det gøre oc fuldkomme det. Saa gick Dauid sin vey / oc Saul vende om igen til sin Sted.

XXVII.

OC Dauid tenckte i sit hierte / Jeg falder en dag i Sauls hender / Jnted er mig bedre / end at ieg flyer bort i Philisternis land / at Saul kand afflade at søge ydermere effter mig i alle Jsraels Landemercke / saa kand ieg vndfly hans hender. Oc hand giorde sig rede / oc gick hen offuer met de sex humdrede Mend som vaare hoss hannem / til Achis Maoch søns Konge i Gad. Saa bleff Dauid i Gad hoss Achis met sine Mend / huer met sit huss / Dauid ocsaa met sine tho Hustruer Ahinoam Jesreeliterske oc Abigail Nabals hustru aff Carmel. Oc der det bleff Saul til kende giffuet / at Dauid vaar flyd til Gad / søcte hand icke mere.

Oc Dauid sagde til Achis / Haffuer ieg fundet naade faar dine øyen / saa lad giffue mig it Rum i en aff Stæderne vdi landet / at ieg maa der bo / huad skal din Tienere bo hoss dig i den kongelige Stad? Da gaff Achis hannem Ziklag samme dag / der aff er Ziklag Juda Kongis til denne dag. Och tiden / som Dauid bode i Philisternis land / er it aar och fire maanede. Saa drog Dauid op met sine Mend oc falt ind vdi Gessuriternis oc Girsiternis oc Amalechiternis land / Thi disse vaare dette Lands indbygere aff gammel tid / Som mand kommer til Sur / ind til Egypti land. Men der Dauid slo landet / loed hand huercken Mand eller Quinde leffue / oc hand tog Faar / Øxen / Asen / Camel oc Klæder / oc vende til bage igen / oc kom til Achis. Naar da Achis sagde / haffue i icke indfaldet i dag? Da sagde Dauid /Synden mod Juda / oc synden mod Jerahmeeliter oc synden mod Keniterne. Oc Dauid loed huercken Mand eller Quinde komme leffuinde til Gad / oc tenckte / Kand skee de torde tale och snacke mod oss. Saa giorde Dauid / oc det vaar hans seduane / saa lenge hand bode i Philisternis land Der faare trode Achis Dauid / och tenckte / Hand haffuer giort sig verstyggelig faar sit folck Jsrael / Der faare skal hand vere min Tienere altid.

XXVIII.

DEt hende sig samme tid at Philisterne forsamlede deris Hær at drage i Strid mod Jsrael / Oc Achis sagde til Dauid / Du skalt vide / at du och dine Mend skulle drage vd met mig i Hærren. Dauid sagde til Achis / Nu vel / du skalt forfare huad din Tienere skal gøre. Achis sagde til Dauid / Der faare vil ieg sette dig til at beuare mit hoffuit i alle mine dage.

Samuel vaar død / oc al Jsrael haffde sørget for hannem / oc iordet hannem i sin stad Rama. Oc Saul haffde fordreffuit Spaamend oc Troldkarle aff Landet. Der Philisterne forsamlede dem nu oc komme och leyrede dem i Sunem / Da forsamlede Saul al Jsrael / och leyrede dem i Gil Boa. Der Saul saa Philisternis Hær / frøctede hand sig / oc hans hierte vaar saare mistrøstigt. Oc hand spurde HERREN om raad / men HERREN suarede hannem inted / huercken ved Drøm eller ved Liuss / ey helder ved Propheter. Da sagde Saul til sine Tienere / Leder mig en Quinde op / som haffuer en Spaadoms aand / at ieg kand gaa til hende / oc spørge hende at / Hans Tienere sagde til hannem / See / der er en Quinde i Endor / hun haffuer en Spaadoms aand. Saa omskiffte Saul sine Klæder / oc tog andre paa / oc gick hen oc tho andre met hannem / oc kom om natten til Quinden / Oc sagde / Kære / Spaa mig ved Spaadommens aand oc fly mig den hid op som ieg siger dig. Quinden sagde til hannem / See / Du vist vel / huad Saul haffuer giort / huorledis hand haffuer oprycket Spaamend oc Troldkarle aff landet / huor faare vilt du da føre min Siel i snaren / at ieg skal slas ihiel? Da soer Saul hende ved HERREN / oc sagde / Saa sandelige som HERREN leffuer / da skal det icke regnis dig til onde.

Da sagde Quinden / Huem skal ieg da fly dig op? Hand suarede / Fly mig Samuel hid op. Der Quinden saa nu Samuel / robte hun høyt / oc sagde til Saul / Hui haffuer du bedraget mig? Du est Saul. Da sagde Kongen til hende / Frøcte icke / huad seer du? Quinden sagde til Saul / Jeg seer Guder opstige aff Jorden. Hand sagde / Huordan er hans skickelse? Hun 272 | sagde / Der kommer en gammil Mand hid op / oc er klæd i en silke Kiortel. Da merckte Saul at det vaar Samuel / oc bøeyde sig met sit ansict ned til iorden oc tilbad.

Samuel sagde til Saul / Hui giorde du mig wro / at du lodst hente mig hid op? Saul suarede / Jeg er i stor drøffuelse / De Philister stride mod mig / Oc Gud er viget fra mig och suarer mig inted / huercken ved Propheter / eller Drøme. Der faare loed ieg kalde dig at du skalt vise mig huad ieg skal gøre / ¶ Samuel sagde / Huad vilt du spørie aff mig / effterdi at HERREN er viget fra dig / oc er bleffuen din Fiende? HERREN skal gøre mod dig som hand sagde ved mig / oc skal slide Riget aff din haand / oc giffue Dauid din neste det / Der faare / at du icke lydde HERRENS røst oc icke fuldkommede hans vredis grumhed mod Amalech / der faare haffuer HERREN nu giort dig dette. Der til skal HERREN giffue Jsrael met dig i Philisternis hender / Oc du oc dine sønner skulle vere met mig i morgen / Oc HERREN skal giffue Jsraels Hær i Philisternis hender. Da falt Saul paa iorden saa long som hand vaar / oc forferdedis saare for Samuels ord / at der vaar ingen krafft mere i hannem / Thi hand haffde inted ædet den gantske dag oc gantske nat.

Quinden gick ind til Saul / oc saa at hand vaar meget forferdet / och sagde til hannem / See / Din Tienerinde lydde din røst / oc ieg sette min Siel i min haand / at ieg lydde dine ord som du sagde mig. Saa lyd oc du nu din Tienerindis røst / Jeg vil sette en mumd fuld aff Brød faar dig / at du kant æde / oc komme til mact igen / oc gaa din vey. Hand nectede oc sagde / Jeg vil icke æde. Da nødde hans Tienere oc Quinden hannem til / at hand lydde deris røst / Och hand stod op aff iorden / oc sette sig paa Sengen. Oc Quinden haffde en fed Kalff in huset / da skyndede hun sig oc slactede hannem / Oc tog mel oc æltede / oc bagede det wsuret / och bar det frem faar Saul oc faar hans Tienere. Oc der de haffde ædet / da stode de op oc ginge om natten.

XXIX.

OC Philisterne forsamlede al deris Hær i Aphek / Oc Jsrael leyrede dem i Ain wdi Jesreel. Oc Philisternis Førster ginge met hundrede oc met tusinde / men Dauid oc hans Mend ginge bag effter hoss Achis.

Da sagde Philisternis Førster / Huad skulle disse Ebreer? Achis sagde til dem / Er icke det Dauid Sauls Tienere Jsraels Kongis / som nu haffuer veret hoss mig aar oc dag / oc ieg haffuer inted befundet met hannem / siden den tid hand er affalden her til? Saa bleffue Philisternis Førster vrede paa hannem / oc sagde til hannem / Lad den Mand vende til bage igen / oc bliffue paa sin Sted / som du haffuer beskicket hannem / at hand icke drager ned met oss / i Striden / oc bliffuer vor Modstander i striden / Thi huor met kunde hand bedre gøre sin Herre til vilie / end paa disse Mendz hoffuit? Er hand icke Dauid om huilcken de quade i dantzen / Saul slo tusinde / oc Dauid thi tusinde?

Da kallede Achis Dauid / oc sagde til hannem / Saa sandelige som HERREN leffuer / ieg holder dig ath vere redelig / och din vdgong och indgong met mig i Hærren behager mig vel / och ieg haffuer inted ont fundet hoss dig / fra den tid du komst til mig ind til nu / Men du behager icke Førsterne. Thi vent dig om oc gack bort met fred / paa det at du skalt icke fortørne Philisternis Førsters øyen. Da sagde Dauid til Achis / Huad haffuer ieg giort / eller huad haffuer du fundet met din Tienere / fra den tid / ieg haffuer verit hoss dig ind til nu / ath ieg icke skal komme oc stride mod min Herre Kongens Fiende ¶ Achis suarede oc sagde til Dauid / Jeg ved det vel / Thi du est behagelig faar mine øyen / som en Gudz Engel / Men Philisternis Førster sagde / Lad hannem icke drage op met oss i Striden. Saa gør dig tilige i morgen rede / oc tag din Herris Tienere som komme met dig / oc naar i haffue giort eder rede i morgen / at det er liust / saa gaar hen. Saa stod Dauid oc hans Mend aarle op / ath gaa bort om morgenen / oc komme i Philisternis land igen / Oc Philisterne droge hen op mod Jesreel.

XXX.

DEr nu Dauid kom den tredie dag til Ziklag met sine Mend / da vaare Amalechi terne indfaldne paa den syndre side oc til Ziklag / oc haffde slaget Ziklag / oc opbrent hannem met ild / oc haffde bortført Quīderne der fra / baade smaa oc store men de haffde ingen slaget ihiel / men bortdreffuit / oc vaare der hen deris vey. Der nu Dauid kom til Staden met sine Mend / oc saa / at hand vaar opbrent met ild / och deris Hustruer / Sønner oc Døtter vaare grebne / da opløffte Dauid oc det folck 273 | som vaar hoss hannem / deris røst oc græde / saa lenge at de kunde icke mere græde. Thi Dauidz tho Hustruer vaare oc fangne / Ahinoam Jesreeliterske / oc Abigail Nabals hustru aff Carmel. Och Dauid vaar megit bedrøffuit / Thi Folcket vilde stenet hannem / Thi det gantske folckis Siele vaare wuillige / huer for sine Sønner oc Døtter.

Oc Dauid sterckede sig i HERREN sin Gud / oc sagde til Ab Jatar Presten Achime lechs søn / Bær mig Liffkiortelen hid. Oc der Ab Jathar haffde baaret Dauid Liffkiortelen / da spurde Dauid HERREN at / oc sagde / Skal ieg forfølge det Krigzfolck / oc skal ieg gribe dem? Hand sagde / forfølge dem / du skalt gribe dem oc gøre redning. Da drog Dauid hen met de sex hundrede Mend / som vaare hoss hannem / Oc der de komme til den Bæck Besor / da bleff der nogle stondende. Men Dauid forfulde dem met de fire hundrede Mend / oc de thu hundrede Mend bleffue stondende / Thi de vaare for trætte at gaa offuer Besor bæck.

Oc de funde en Egyptisk Mand paa marcken / den førde de til Dauid oc gaffue hannem Brød at æde oc Vand at dricke / oc gaffue hannem en klase Figen / oc tho klaser Rusin. Oc der hand haffde ædet / da kom hans aand i hannem igen / Thi hand haffde inted ædet i tre dage oc tre nætter / oc inted Vand drucket. Dauid sagde til hannem / Huem hør du til? oc hueden est du? Hand suarede / Jeg er en Egiptiske dreng oc en Amalechiters Suend / och min Herre forloed mig / Thi ieg vaar siug tre dage siden. Wi fulde her ind synden faar Crethi oc mod Juda / oc synden til Caleb / oc opbrende Ziklag met ild.

Dauid sagde til hannem / Vilt du føre mig hen ned til disse Krigzfolck? Hand sagde / Suer mig ved Gud / at du vilt icke sla mig ihiel / eller antuorde mig i min Herris haand / Da vil ieg føre dig ned til disse Krigzfolck. Och hand førde dem hen ned / Oc see / de haffde atsprid sig paa den gantske Jord / ode oc drucke / oc hulde helligt offuer alt det store Roff som de haffde taget aff Philisternis oc Juda land. ¶ Oc Dauid slo den / fra morgenen indtil afftenen / mod den anden dag / at ingen vndkom aff dem / vden fire hundrede Drenge / som falde paa Cameler / oc vndflyde. Saa reddede Dauid alt det som de Amalechiter haffde taget / oc sine tho Hustruer / Oc der vaar ingen borte aff dem / huercken liden eller stoer / huercken Sønner eller Døtter / eller Roff / eller aff alt det som de haffde taget / Dauid førde det alt sammen til bage igen. Och Dauid tog Faarene oc Øxene / oc dreff Fæet faar sig / oc de sagde / Dette er Dauidz Roff.

Oc der Dauid kom til de thu hundrede Mend / som vaare trætte / at følge Dauid effter / oc vaare bleffne hoss Besor bæck / da ginge de vd mod Dauid / oc mod det Folck som vaar hoss hannem / Oc Dauid trædde til Folcket / oc hilsede dem venlige. Da suarede de som vaare onde oc løse Folck blant dem / som vaare dragne met Dauid / oc sagde / Effterdi at de droge icke met oss / da skal mand inted giffue dem aff Roffuet / som wi haffue ræddet / Men huer tage sin Hustru oc Børn oc gaa hen.

Da sagde Dauid / J skulle icke saa gøre mine Brødre / met det som HERREN haffuer giffuet oss / oc beskermet oss / oc giffuet dette Krigzfolck i vaare hender / som vaare hid komne mod oss. Huo skal lyde eder der wdi? Men lige som deris deel er / som droge hen ned i striden met oss / Saa skal och deris deel vere som bleffue hoss vort tingest / och det skal lige delis. Det er fra den tid oc her effter bleffuet en Seduane oc Ræt i Jsrael / indtil denne dag.

Oc der Dauid kom til Ziklag / sende hand de Eldste i Juda oc sine venner aff Roffuet / och sagde / See / der haffue i velsignelse aff HERRENS Fienders Roff / som er / dem i BethEl / dem i Ramoth modSynden / dem i Jathir / dem i Aroer / dem i Siphamoth / dem i Esthemoa / dem i Rachal / dem i de Jerahmeeliters Stæder / dem i Keniternis Stæder / dem i Harma / dem i Bor Asan / dem i Atach / dem i Hebron / oc alle stæder som Dauid haffde vandrit met sine Mend.

XXXI.

PHilisterne stridde mod Jsrael / Oc Jsraels Mend flyde for de Philister / oc fulde oc bleffue slagne paa Gilboa Bierg. Oc Philisterne fulde hart indtil Saul oc hans Sønner / oc sloge Jonathan / oc Abinadab oc Malchisua Sauls sønner. Och striden bleff suar mod Saul / och Skytterne skøde fast paa hannem met Buer / at hand bleff meget Saar aff Skytterne.

Da sagde Saul til sin Vaabendragere / Drag dit Suerd vd / oc stick mig ihiel der met / at disse Womskaarne skulle icke komme oc stinge mig ihiel / och driffue deris spaat met mig. Men hans Vaabendragere vilde icke / thi hand frøctede sig saare / Da tog Saul Suerdet / oc fald der paa. Der nu hans Vaabendragere saa / at Saul vaar død / 274 | fald hand oc i sit Suerd / oc døde met hannem. Saa døde Saul oc tre hans Sønner oc hans Vaabendragere / oc alle hans Mend til lige paa denne dag.

Oc der Jsraels Mend / som vaare paa hin side Dalen / oc paa hin side Jordanen / saae / at Jsraels Mend vaare bort flyde / och at Saul oc hans Sønner vaare døde / forlode de Stæderne oc flyde oc saa / Saa komme Philisterne oc bode i dem.

Philisterne komme om anden dagen at føre de slagne aff / och funde Saul och hans tre Sønner liggendis paa Gilboa Bierg. Oc hugge hannem sit Hoffuit aff / oc toge hans Vaa ben aff hannem / oc sende dem omkring i Philisternis land / at kundgøre det i deris Affguders huss / oc i blant Folcket. Och de lagde hans Harnisk i Astaroths huss / oc hengde hans Legeme vd paa muren i Bethsan. ¶ Der de i Jabes wdi Gilead hørde det som Philisterne haffde giort mod Saul / giorde de sig rede som vaare duelige Mend til strid oc ginge den gantske nat / oc toge Sauls oc hans Sønners legeme aff muren i Bethsan / oc førde dem til Jabes / oc brende røgelse offuer dem samme sted. Oc de toge deris Ben oc iordede dem vnder træet i Jabes / Och fastede i siu dage.

❧ Ende paa den første Samuels Bog.