275 | ¶ Samuels Anden Bog.

I.

DEr Dauid effter Sauls død / vaar kommen tilbage igen aff de Amalechiters slag / oc haffde veret tho dage i Ziklag. See / da kom der en Mand den tredie dag aff Sauls Hær / met reffne Klæder / oc iord paa sit hoffuit / Oc der hand kom til Dauid / falt hand ned paa iorden oc tilbad. Dauid sagde til hannem / Hueden komst du? Hand sagde til hannem / Jeg er vndkommen aff Jsraels Hær. Dauid sagde til hannem / Sig mig / Huor gaar det til? Hand suarede / Folcket flydde aff striden / oc der bleff meget folck slaget ihiel / Der til er oc Saul død oc hans søn Jonathan.

Dauid sagde til den vnge Mand / som sagde hannem dette / Huorledis vedst du det / At Saul oc hans søn Jonathan ere døde? Den vnge Mand / som sagde hannem det / suarede / Jeg kom wforuarendis paa Gilboa bierg / oc see / Saul stødde sig paa sit spiud / och Vognene oc Reysenerene iagede bag effter hannem. Oc hand vende sig om / oc saa mig oc kallede mig / Oc ieg sagde / Her er ieg. Oc hand sagde til mig / Huo est du? Jeg sagde til hannem / Jeg er en Amalekiter. Oc hand sagde til mig / Træd til mig oc sla mig ihiel / Thi ieg er bespent trint omkring / oc mit Liff er end nu gantske i mig. Saa traadde ieg til hannem oc slo hannen ihiel / Thi ieg viste vel / at hand kunde icke leffue effter hans fald / Oc ieg tog Krunen aff hans hoffuit / oc Armsmiderne aff hans arm / oc haffuer baaret det hid til dig min Herre.

Da tog Dauid fat paa sine Klæder / och sønder reff dem / och alle Mend som vaare hoss hannem / oc sørgede oc græde / oc fastede til afftenen / offuer Saul oc hans søn Jonathan / och offuer HERRENS Folck / oc offuer Jsraels huss / at de vaare faldne ved Suerd.

Och Dauid sagde til den vnge Mand / som gaff hannem det tilkende / Hueden est du? Hand sagde / Jeg er en Fremmet Amalechiters søn. Dauid sagde til hannem / Hui frøctede du icke / at legge din haand paa HERRENS saluede at forderffue hannem? Oc Dauid sagde til en aff sine vnge Mend / Hid frem / oc sla hannem / Oc hand slo hannem at hand døde. Da sagde Dauid til hannem / Dit blod vere offuer dit hoffuit / Thi din mund talede mod dig selff / oc sagde / Jeg haffuer slaget HERRENS saluede ihiel.

Oc Dauid klagede dette Klagemaal offuer Saul oc hans søn Jonathan. Oc befalede at mand skulde lære Juda børn Buen / See / det staar screffuit i de Frommes Bog.

De Edeleste i Jsrael ere slagne paa dine høye / Huorledis ere Kemperne faldne?

Giffuer det icke tilkende i Gath / forkynder det icke paa gaderne i Asklon / At Philisternis Døtter skulle icke glede sig / At de Womskaarnis Døtter skulle icke fryde sig.

J Bierge vdi Gilboa / der skal ingen dug eller regn komme paa eder / eller vere Agre / aff huilke Løffteoffer komme / Thi der ere Kemperne deris Skiolde affslagne / Sauls skiold / lige som hand haffde icke veret saluet met olie.

Jonathans Bue skød aldrig miste / oc Sauls Suerd kom aldrig tomt igen / aff de Jhielslagnis blod oc aff Kempernis fedme.

Saul oc Jonathan vaare yndelige oc lystelige i deris Liff / De ere oc icke atskilde i døden / De vaare lettere end Ørne / oc sterckere end Løuer.

J Jsraels Døtter græder offuer Saul / som klædde eder deylige met Rosenfarffue / Och pryddede eder met gyldene Klenodie paa eders Klæder.

Huorledis ere Kemperne saa faldne i strid? Jonathan er slagen paa dine Høye.

Det gør mig ont faar dig min Broder Jonathan / Jeg haffuer hafft stor glede och fryd met dig / Din kerlighed vaar mig større end Quinders kerlighed er.

Huorledis ere Kemperne faldne / Oc Stridzmendene omkomne.

II.

DEr det vaar skeet spurde Dauid HERREN at / oc sagde / Skal ieg reyse op i en aff Juda stæder? Och HERREN sagde til hannem / Reyss hen op. Dauid sagde / Huort hen? Hand sagde / til Hebron. Saa drog Dauid did met sine tho Hustruer / Ahinoam Jesreelitiske / oc met Abigail Nabals hustru aff Carmel. Der til førde Dauid de Mend op som vaare hoss hannem / huer met sit huss / oc de bode i Hebrons Stæder. Oc Juda Mend komme did oc saluede Dauid der til Konge offuer Juda huss.

Oc der det bleff Dauid tilkende giffuit / at de aff Jabes i Gilead haffde iordet Saul / Da sende hand Bud til dem / oc loed dem sige / Velsignede vere i aff HERREN / at i giorde saadan barmhiertighed met Saul eders Herre oc iordede hannem. Saa gøre oc nu HERREN miskundhed oc troskaff met eder / Oc ieg vil och gøre eder gaat / for i giorde dette. Saa vere nu eders hender trøstige / oc verer frimodige / Thi eders Herre Saul er død / Saa haffuer Juda huss saluet mig til Konge offuer sig.

Men Abner Ners søn / som vaar Høffuitzmand faar Sauls stridzfolck / tog Jsboseth Sauls søn / och førde hannem til Mahanaim / och giorde hannem til Konge offuer Gilead / Assuri / Jesreel / Ephraim / Ben Jamin / oc offuer al Jsrael.

Oc Jsboseth Sauls søn vaar fyretiue aar gammil / der hand bleff Konge offuer Jsrael / oc regerede thu aar / Men Juda huss holt met Dauid. Oc Dauid vaar Konge i Hebron offuer Juda huss / i siu aar oc sex maanede.

Oc Abner Ners søn drog vd met Jsboseth Sauls søns tienere / aff Hærren til Gibeon. Oc Joab Zeru Ja søn drog vd met Dauids tienere / oc de støtte paa huer andre hoss Gibeons fiskeuand / oc de lagde dem / disse paa denne side ved Fiskeuandet / oc de andre paa den anden side. Oc Abner sagde til Joab / Lad Drengene gøre dem rede / oc lege faar oss. Joab sagde / Det maa vel vere. Saa giorde tolff i talet aff Ben Jamin / aff Jsboseth Sauls søns del sig rede / oc ginge hen / oc tolff aff Dauidz tienere. Och huer greb den anden om Hoffuedet / och stack sit Suerd i hans side / oc de fulde tilsammen / Der aff kaldis den Sted Helkath hazurim / som er i Gibeon. Och der begyntis samme dag en mectig suar Strid / men Abner oc Jsraels Mend bleffue slagne aff Dauidz tienere.

Der vaare tre aff Zeru Ja sønner / Joab / Abisai oc Asahel. Men Asahel vaar læt paa foden som en Raa paa marcken / och forfulde Abner / och vigede icke / huercken til den høyre eller venstre haand fra Abner. Da vende Abner sig om oc sagde / Est du Asahel? Hand sagde / Ja. Abner sagde til hannem / Vig bort / enten til den høyre eller til den venstre side / oc tag en aff de vnge Mend faar dig / och tag hans harnisk fra hannem. Men Asahel vilde icke vige fra hannem. Da sagde Abner fremdelis til Asahel / Vig fra mig / Hui vilt du / at ieg skal sla dig til iorden? Oc huorledis skulde ieg siden thaare løffte mit ansict op faar din broder Joab? Men hand vilde icke vige. Da stack Abner hannem bag sig met it Spiud i hans Bug / at spiudet gick bag vd / oc hand falt der / oc døde faar hannem / Oc huo der kom til den sted / som Asahel laa død / hand stod stille.

Men Joab oc Abisai forfulde Abner indtil Solen gick ned. Och der de komme paa Amma høy som ligger hoss Giah / paa veyen til Gibeons ørck / da samlede Ben Jamins børn dem bag effter Abner / oc bleffue en liden Hob och stode øffuerst paa dat spidze aff Høyen. Da robte Abner til Joab / oc sagde / Skal da suerd opsluge foruden ende? Vedst du icke / at der aff maatte bliffue mere iammer her effter? Huor lenge vilt du forholde at sige Folcket / at de forlade ath forfølge deris Brødre? Joab suarede / Saa sandelige som Gud leffuer / Haffde du saa sagt aarle i dag / da haffde folcket affladet huer aff sin Broder. Saa bleste Joab i Basuner / och alt folcket stod stille / oc forfulde icke mere Jsrael / oc stridde ey heller mere.

Men Abner oc hans Mend ginge den hele nat offuer den slette Marck / oc ginge offuer Jordan / oc vandrede igennem al Bithron / oc komme i Leyren. Och Joab vende sig fra Abner oc samlede alt Folcket / Oc der fattedis nitten mend aff Dauidz tienere / oc Asahel. Men Dauidz Tienere haffde slaget aff Ben Jamin oc Abners mend / at der vaare bleffne try hundrede oc trysins tiue Mend døde. Oc de toge Asahel op oc iordede hannen i sin Faders graff vdi Bethlehem / Oc Joab oc hans Mend ginge den gantske nat / saa at det liusnede der de komme til Hebron.

III.

OC der vaar en long Strid mellem Sauls huss oc Dauids huss. Men Dauid voxte til oc fick framgong / Oc Sauls huss gick oc formindskedis.

Oc der bleffue børn fødde Dauid i Hebron / hans Førstefødde søn Amnon aff AhiNoam Jesreeliterske. Den anden / Chileab aff Abigail Nabals hustru aff Carmel. Den tredie / Absalon Maacha søn Thalmai kongens daatters aff Gesur. Den fierde / Adonia Hagitz søn. Den femte / Saphat Ja Abitals søn. Den siette / Jethream aff Egla Dauidz hustru. Disse ere Dauid fødde i Hebron.

Som der vaar nu strid mellem Sauls huss / oc Dauidz huss / da styrckede Abner Sauls huss. Oc Saul haffde een Medhustru / hun hed Rizpa / Aia daatter. Oc Jsboseth sagde til Abner / Hui soffuer du hoss min faders Medhustru? Da bleff Abner meget vred for disse Jsboseths ord / oc sagde / Er ieg da it Hunde hoffuit / ieg som gør miskundhed met din Faders Sauls huss / oc met hans Broder oc Slect mod Juda? Oc Jeg gaff dig icke i Dauidz hender / oc du legger mig en misgerning til i dag for en Quindis skyld? Gud gøre Abner det oc det / om ieg icke gør / som HERREN soer Dauid / At Kongeriget skal tagis fra Sauls huss / oc Da uidz stoel skal opreysis offuer Jsrael oc Juda / fra Dan indtil Ber Seba. Da kunde hand icke suare hannem it ord mere / saa frøctede hand for hannem.

Oc Abner sende Bud til Dauid faar sig / oc loed hannem sige / Huem hør Landet til? Oc sagde / Gør dit Forbund met mig / See / min haand skal vere met dig / at ieg vil vende al Jsrael til dig. Hand sagde / Vel / Jeg vil gøre it Forbund met dig / Men ieg beder en ting aff dig / at du seer icke mit ansict / før end du fører Michol Sauls daatter til mig / naar du kommer at see mit ansict.

Oc Dauid sende Bud til Jsboseth Sauls søn / oc loed hannem sige / Giff mig min hustru Michol / som ieg troloffuede mig met hundrede aff Philisternis forhuder. Jsboseth sende hen / oc loed tage hende fra sin hosbonde Paltiel Lais søn. Oc hendis Hosbonde gick met hende oc græd bag hende / indtil Bahurim. Da sagde Abner til hannem / Vent dig om oc gack hen / Oc hand vende tilbage.

Oc Abner talede met de Eldste aff Jsrael / oc sagde / J haffue lenge tilforn stundet effter Dauid / at hand skulde vere Konge offuer eder.

Saa gører det nu / Thi HERREN sagde om Dauid / Jeg vil frelse Jsrael mit folck ved Dauidz min Tieneris haand / aff Philisternis haand / oc aff alle deris Fienders haand. Abner talede oc faar Ben Jamins øern. Oc hand gick oc hen / oc talede faar Dauidz øern i Hebron alt det som Jsraels oc alt Ben Jamins huss vel behagede.

Der Abner kom nu til Dauid i Hebron / oc tiue Mend met hannem / da giorde Dauid dem it Gestebud. Oc Abner sagde til Dauid / Jeg vil gøre mig rede oc fare hen / at samble al Jsrael til min Herre Kongen / oc at de skulle gøre it Forbund met dig / paa det at du skalt vere Konge / som din Siel begerer. Saa loed Dauid Abner fra sig / at hand gick hen met fred.

Oc see / Dauidz tienere oc Joab komme fra Stridzfolcket / oc førde met dem it stort Roff. Men Abner vaar icke da hoss Dauid i Hebron / men hand haffde ladet hannem fra sig / at hand vaar bort gongen met fred. Der Joab oc den gantske Hær met hannem vaar kommen / da bleff hannem tilkende giffuit / at Abner Ners søn vaar kommen til Kongen / oc hand haffde ladet hannem faret fra sig / at hand vaar bort gongen met fred. Da gick Joab indtil Kongen / oc sagde / Huad haffuer du giort? See / Abner er kommen til dig / Hui lodst du hannem fare fra dig / at hand er bort gongen? Kender du icke Abner Ners søn? Thi hand er kommen at hand vil bedrage dig / at hand kand vide din vdgong oc indgong / oc forfare alt det du gør.

Oc der Joab gick vd fra Dauid / da sende hand Bud effter Abner / at de skulde hente hannem til bage igen fra Borhasira / oc Dauid viste der inted aff. Der Abner kom nu igen til Hebron / da ledde Joab hannem mit i Porten / at hand vilde hemmelige tale met hannem / Och stack hannem der saa i hans tycke Bug / at hand døde / for hans broders Asahels blod skyld.

Der Dauid fick siden at vide det / da sagde hand / Jeg oc mit Kongerige ere wskyldige faar HERREN / i Abners Ners søns blod euindelige. Men det skal falde paa Joabs hoffuit / oc paa alt hans Faders huss / oc skal icke afflade i Joabs huss / at der skal ey nogen haffue Raadflød oc Spedalskhed / oc gaa met Staff / oc falde ved Suerd / oc haffue brøst paa Brød. Saa slo Joab och hans broder Abisai Abner ihiel / der faare / at hand slo Asahel deris broder ihiel / i striden hoss Gibeon.

Oc Dauid sagde til Joab oc til alt Folcket som vaare met hannem / Riffuer eders Kleder sønder / oc binder Secke om eder / oc sørger faar Abner. Oc Kongen gick effter Ligbaaren. Oc der de iordede Abner i Hebron / da opløffte Kongen sin røst / oc græd hoss Abners graff / oc alt Folcket græd ocsaa. Oc Kongen beklagede offuer Abner / oc sagde / Abner døde icke som en Daare 278 | døer / dine hender ere icke bundne / dine føder ere icke sette i iern Bolte / Du est falden som mand falder faar onde Skalke. Saa begræd alt Folcket hannem end mere.

Der alt Folcket kom nu ind at æde met Dauid / der det vaar end nu høy dag / da soer Dauid / oc sagde / Gud gøre mig det oc det / om ieg smager brød eller noget / før Soel gaar ned. Oc alt Folcket forstod det / oc det behagede dem oc vel / alt det gode som Kongen giorde / faar alt folckens øyen. Oc alt folcket oc gantske Jsrael merckte paa den dag / at det vaar icke skeet met Kongens vilie / at Abner Ners søn bleff slagen ihiel. Oc Kongen sagde til sine Tienere / Vide i icke / at i dag er falden en Første oc en ypperlig mand i Jsrael? Jeg er end nu suag oc en saluet Konge. Men de Mend Zeru Ja børn ere mig fortredelige / HERREN betale den som gør ilde effter sin ondskaff.

IIII.

DEr Sauls søn hørde / at Abner vaar død i Hebron / da bleffue hans hender mactløse / oc al Jsrael forferdis.

Sauls søn haffde tho Høffuitzmend faar sit Stridzfolck / den ene hed Baena / den anden Rechob / Rimons Berothiters sønner / aff Ben Jamins børn / Thi at Beroth bleff oc regnet iblant Ben Jamin / Oc de Berothiter vaare flyde til Gethaim / oc bode der fremmede / indtil denne dag.

Oc Jonathan Sauls søn haffde en Søn som vaar lam paa benene oc hand vaar fem aar gammil / den tid det røcte kom om Saul oc Jonathan aff Jesreel / oc hans Amme tog hannem oc flyde / oc der hun saa hastelige flyde / da falt hand oc bleff lam / Oc hand hed Mephi Boseth.

Saa ginge nu Rimons Berothiters sønner / Rechob oc Baena hen / oc komme til Jsboseths huss / der dagen vaar hedest / oc hand laa paa sin Seng om middagen. Och de komme i huset at hente Huede / oc stunge hannem i hans tycke bug / oc vndrende. Thi den tid de komme i husit / laa hand paa sin Seng i syt Soffuekammer / oc de stunge hannem ihiel / oc hug ge Hoffuedit aff hannem. Oc de toge hans Hoffuit oc ginge bort at veyen paa den slette marck den gantske nat / oc førde Jsboseths hoffuit til Dauid i Hebron / Oc sagde til Kongen / See / her er Jsboseths Sauls søns / din Fiendis hoffuit / som stod effter din Siel / HERREN haffuer i dag heffnet min Herre Kongen paa Saul oc hans Sæd.

Da suarede Dauid dem / Saa sandelige som HERREN leffuer / som haffuer frelst min Siel aff al bedrøffuelse / Jeg greb den som forkyndemeg oc sagde / Saul er død / oc mente at hand haffde veret it gaat Bud / oc ieg slo hannen ihiel i Ziklag / som ieg skulde giffuit løn for hans Budskaff / Oc disse wgudelige Folck haffue ihielslaget en retferdig Mand i hans huss paa sin Seng / Ja / skulde ieg icke vdkreffue det blod aff eders hender / oc bort tage eder aff iorden? Oc Dauid bød sine Drenge / De sloge dem ihiel / oc hugge hender oc føder aff dem / oc hengde dem offuen hoss fiskevandet i Hebron / Men de toge Jsboseths hoffuit / oc iordede det i Abners graff i Hebron.

V.

OC alle Jsraels Slecter komme til Dauid i Hebron oc sagde / See / wi ere dine ben oc dit kød. Oc der til met tilforne der Saul vaar Konge offuer oss / da førde du Jsrael vd oc ind. Saa haffuer HERREN sagt til dig / Du skalt vocte mit Folck Jsrael / oc vere en Første offuer Jsrael. Oc alle de Eldste aff Jsrael / komme til Kongen i Hebron / Oc Kong Dauid giorde it Forbund met dem faar HERREN i Hebron / Oc de saluede Dauid til Konge offuer Jsrael. Dauid vaar trediue aar gammil / der hand bleff Konge / oc regerede i fyretiue aar. Hand regerede siu aar oc sex maanede i Hebron offuer Juda / Men vdi Jerusalem regerede hand i tretten oc tiue aar offuer al Jsrael oc Juda.

Oc Kongen drog hen til Jerusalem met sine Mend / mod de Jebusiter / som bode i Landet. De sagde til Dauid / Du skalt icke komme her ind / men Blinde oc Lamme skulle driffue dig bort (Det mente de) at Dauid skulde icke komme der ind. Men Dauid vant Zions slot / det er Dauidz stad. Da sagde Dauid samme dag / Huo som slar Jebusiterne / oc tager fat paa Tag renderne / Halte oc Blinde / som Dauidz siel hader / Derfaare siger mand / lad icke Blinde eller Halte komme i huset. Saa bode Dauid der paa Slottet / oc kallede det Dauidz stad / oc 279 | Dauid bygde der trint omkring fra Millo oc inden til. Oc Dauid gick oc voxte frem oc HERREN Zebaoths Gud vaar met hannem.

Oc Hiram Kongen aff Tyro / sende Bud til Dauid oc Ceder Træ til vegge / oc Tømmer mend / oc Stenhuggere / at de skulde bygge Dauid it huss. Oc Dauid merckte / at HERREN haffde stadfest hannem til Konge offuer Jsrael / oc ophøyet hans Kongerige for hans folckis Jsraels skyld.

Oc Dauid tog end flere Hustruer / oc Medhustruer i Jerusalem siden hand vaar kommen fra Hebron / oc hannem bleffue end flere Sønner oc Døtter fødde. Oc disse ere deris naffn / som hannem ere fødde i Jerusalem / Samua / Sobab / Nathan / Salomon / Jebehar / Elisua / Nepheg / Japhia / Elisama / Eliada Eliphalet.

Oc der Philisterne hørde / at mand haffde saluet Dauid til Konge offuer Jsrael / da droge de alle op at søge effter Dauid / Der Dauid det fornam / da drog hand ned i en Befestelse. Oc Philisterne komme oc gaffue sig ned i Raphaims Dal. Oc Dauid spurde HERREN at / oc sagde / Skal ieg drage op mod Philisterne? Oc vilt du giffue dem i min haand? HERREN sagde til Dauid / Drag hen op / Jeg vil giffue Philisterne i dine hender. Oc Dauid kom til Baal Prazim / oc slo dem der / oc sagde / HERREN atspredde mine Fiender faar mig / lige som vand skilies fra huert andet / Der aff kalder mand den samme sted Baal Prazim. Oc de lode deris Affguder bliffue der / Oc Dauid oc hans Mend toge dem op.

Men Philisterne droge atter op / oc gaffue sig ned i Raphaims dal. Oc Dauid spurde HERREN at / Hand sagde / Du skalt icke drage op / Men kom bag til dem / at du kommer til dem tuert offuer fra Morbertræene. Och naar du hører Morber taappenis russ oc liud / da falt til / Thi at HERREN er da vdgangen faar dig / at sla Philisternis Hær. Dauid giorde som HERREN haffde befalet hannem / oc slo Philisterne fra Geba indtil mand kommer til Gaser.

VI.

OC Dauid forsamlede atter alle vnge Karle i Jsrael trediue tusinde / Oc giorde sig rede oc gick hen met alt Folcket som vaar hoss hannem / aff Juda borgere / at hente Gudz Arck op der fra / hues Naffn kaldis / HERRENS Zebaoths Naffn boer der paa offuer Cherubim. Oc de lode føre Guds arck paa en ny Vogn / oc hente hende aff AbiNadabs huss / som bode i Gibea / men Vsa och Ahio AbiNadabs sønner kørde samme ny Vogn. Oc der de oge vd met Gudz arck aff AbiNadabs huss / som bode i Gibea / oc Ahio gick faar Arcken / da legte Dauid oc al Jsraels huss faar HERREN met allehonde strengeleg aff fyrtræ / met Harper oc Psaltere oc Trommer oc Bieller oc Cimler.

Oc der de komme til Nachons lade / da greb Vsa til / oc holt Gudz arck / thi Øxene ginge aff veyen. Da bleff HERRENS vrede grum offuer Vsa / oc Gud slo hannem der ned for hans fortredeligheds skyld / at hand døde der hoss Gudz arck. Da bleff Dauid bedrøffuit / for HERREN saa skilde Vsa at / Oc hand kallede den samme sted Perez Vsa / indtil paa denne dag. Och Dauid frøctede sig samme dag for HERREN / och sagde / Huorledis skal HERRENS Arck komme til mig? Oc hand vilde icke lade føre hende til sig i Dauidz stad / Men loed føre hende til ObedEdom Gathiters huss. Oc der HERRENS Arck bleff tre maanede i ObedEdoms Gathiters huss / da velsignede HERREN hannem oc alt hans huss. ¶ Oc det bleff kong Dauid tilkende giffuet / at HERREN velsignede ObedEdoms huss / och alt det hand haffde / for Guds Arckis skyld. Da gick hand bort oc hente Guds Arck / op aff ObedEdoms huss / til Dauidz stad met glede. Oc der de ginge frem met HERRENS Arck sex tren / da offrede mand en Oxe oc it fet Faar. Oc Dauid dantzede met al mact faar HERREN / oc vaar omgiordet met en linet Liffkiortel. Oc Dauid met al Jsrael / førde HERRENS Arck op / met fryd oc Basuner.

Der HERRENS Arck kom i Dauidz stad / da saa Michol Sauls daatter igennem Vinduet / oc saa kong Dauid springe oc dantze faar HERREN / Oc hun foractede hannem i sit hierte. Oc der de indførde HERRENS Arck / sette de hende paa sin Sted mit i Tabernakelen / som Dauid haffde opreyst til hende / oc Dauid offrede Brendoffer oc Tackoffer faar HERREN . Oc der Dauid haffde offret Brendoffer oc Tackoffer / da velsignede hand Folcket i HERRENS Zebaoths Naffn / oc vddelede til alt Folcket / oc til Jsraels forsam ling / baade Mand oc Quinde / huer / en Brødkage / oc it stycke Kød / oc en Maade vin / Da vende alt Folcket sig bort / huer til sit Huss.

280 | Der Dauid kom igen at velsigne sit Huss / da gick Michol Sauls daatter vd mod hannem / oc sagde / Huor herlig vaar Kongen aff Jsrael i dag / som haffde giort sig nøgen for sine Tieneris Piger / lige som løsactige Folck blote dem. Da sagde Dauid til Michol / Jeg vil lege for HERREN / som mig vdualde for din Fader / oc for alt hans huss / oc haffuer befalet mig at vere en Første offuer HERRENS Folck / offuer Jsrael / Oc ieg vil end nu bliff ue ringere / end saa / oc ieg vil vere foractet i mine øyen / oc æris met de Piger / som du talede om. Oc Michol Sauls daatter fick icke Børn / til sin døde dag.

VII.

DEr nu Kongen sad i sit Huss / oc HERREN haffde giffuit hannem rolighed for alle hans Fiender trint omkring / da sagde hand til Nathan Prophete / See / Jeg boer i it huss aff Ceder træ / oc Gudz Arck boer vnder Cortiner. Nathan sagde til Kongen / gack hen / oc gør alt det / du haffuer i dit hierte / Thi HERREN er met dig.

Om natten kom HERRENS ord til Nathan / oc sagde / gack hen / oc sig til min tienere Dauid / Saa siger HERREN / Skulde du bygge mig it huss / at bo vdi? Haffuer ieg dog icke boed i nogit huss siden den dag / ieg førde Jsraels børn aff Egypten / til denne dag / Men ieg vandrede i Tabernakel oc Paulun / ehuort ieg vandrede met alle Jsraels børn. Haffuer ieg oc nogen tid talet met nogen aff Jsraels slecter / som ieg haffuer befalet at føde mit folck Jsrael oc sagt / Hui bygge i mig icke it huss aff Ceder træ?

Saa skalt du nu sige til Dauid min tienere / Saa siger den HERRE Zebaoth / Jeg tog dig fra Faarestien / at du skulde vere en Første offuer mit folck Jsrael. Oc ieg haffuer veret met dig / ehuor du haffuer gonget / oc opryct alle dine Fiender faar dig / oc giort dig it stort naffn / som de storis naffn paa Jorden. Oc ieg vil skicke mit folck Jsrael en Sted / oc plante det / at det skal der bo / oc icke mere fare vild / oc ondskaffuens Børn skulle icke mere tuinge dem som tilforn / oc fra den tid ieg skickede Dommere offuer mit folck Jsrael / oc ieg vil giffue dig Rolighed faar alle dine Fiender / Oc HERREN kundgør dig / at HERREN vil gøre dig it Huss.

Naar din tid er nu fuld kommen / at du ligger oc soffuer met dine Fedre / da vil ieg opuecke din Sæd effter dig / som skal komme aff dit Liff / Hannem vil ieg stadfeste sit Rige. Hand skal bygge mit Naffn it huss / oc ieg vil stadfeste hans Kongerigis Stoel euindelige. Jeg vil vere hans Fader / oc hand skal vere min Søn.

Naar hand gør en misgerning / da vil ieg straffe hannem met Menniskens riss oc met Menniskens Børns plaffue / Men min Miskundhed skal icke vendis bort fra hannem / Som ieg vende hende fra Saul / som ieg tog bort for dig. Men dit huss oc dit Kongerige skal bliffue stadfest euindelige for dig / oc din Stoel skal bliffue bestandig euindelige.

Der Nathan haffde sagt Dauid alle disse ord oc al denne syn / da kom Kong Dauid och bleff faar HERREN / oc sagde / Huo er ieg HERRE HER R E? Oc huad er mit huss / at du haffuer førd mig her til? Der til haffuer du lidet actet det HERRE HERR E / men du talede om din Tieneris huss som skal komme long tid her efftet / Det er it Menniskis sed / som er Gud HERREN . Oc huad skal Dauid mere tale met dig? Du kender din Tienere HERRE HERRE. For dit ord skyld / oc effter dit hierte haffuer du giort alle disse store Ting / at du vilde kundgøre dem din Tienere.

Derfaare est du meget actet HERRE Gud / Thi der er ingen som du / oc der er in gen Gud vden du / effter alt det som wi haffue hørt met vore øern. Thi huor er it Folck paa Jorden / som dit Folck Jsrael? For hues skyld Gud gick bort / at frelse sig it Folck / och at gøre sig it Naffn / oc gøre saadanne store oc forferdelige ting paa Jorden faar dit Folck / som du frelste dig aff Egypten / fra Hedningene oc deris Guder. Oc du beredde dig dit folck Jsrael dig til it Folck euindelige / oc du HERRE est bleffuen deris Gud.

Saa stadfeste nu HERRE Gud det ord euindelige / som du talede offuer din Tienere oc offuer hans huss / oc gør / som du haffuer talet. Saa bliffuer dit Naffn stort til euig tid / at mand skal sige / HERREN Zebaoth er Gud offuer Jsrael / oc Dauidz din tieneris huss skal bliffue 281 | for dig. Thi at du HERRE Zebaoth du Jsraels Gud / haffuer opladet din tieneris øre oc sagt / Jeg vil bygge dig it Huss / Derfaare haffuer din Tienere fundet sit hierte / at hand beder denne Bøn til dig. Nu HERRE HERRE / du est Gud / oc dine ord skulle bliffue Sandhed / Du talede saadant Gaat offuer din Tienere. Saa begynde nu oc velsigne din Tieneris huss / at det bliffuer euindelige faar dig / Thi du HERRE HERRE haffuer det talet / oc met din Velsignelse skal din Tieneris huss velsignes euindelige.

VIII.

OC det hende sig der effter / At Dauid slo Philisterne / oc nedtrøcte dem / oc tog Trældoms bidzelet aff Philisternis haand.

Hand slo oc Moabiterne saa ned til iorden / at hand slo tho dele ihiel / och den ene del loed hand leffue / Saa bleffue Moabiterne Dauid vnderdanige / at de førde hannem Skenck til.

Dauid slo oc HadadEser Rehobs søn / Kongen i Zoba / der hand drog bort / at hente sin mact igen hoss det vand Phrath. Oc Dauid greb tusinde oc siu hundrede Reysenere aff dem / oc tiue tusinde fodgongere / oc lemmeleste alle Vogne / oc beholt hundrede vogne igen. Men de Syrer komme aff Damasco at hielpe Hadad Eser kongen aff Zoba / oc Dauid slo thu oc tiue tusinde mend aff de Syrer. Oc lagde folck i Damasco vdi Syria / Saa bleff Syria Dauid vnderdanig / at de førde hannem Skenck til / Thi HERREN halp Dauid ehuort hand drog hen. Oc Dauid tog de guld Skiolde / som hørde HadadEsers tienere til / oc førde dem til Jerusalem / men aff Betah oc Berothai HadadEsers stæder / tog kong Dauid saare meget kaaber.

Der Thoi kongen aff Hemath hørde / at Dauid haffde nedslagit al HadadEsers mact / da sende hand sin Søn Joram / til Dauid / at hilse hannem venlige / oc at velsigne hannem / at hand haffde stridet mod HadadEser / oc slaget hannem (Thi Thoi haffde en strid mod Ha dadEser) Oc hand haffde Klenodie met sig / aff sølff / guld oc kaaber / huilkit kong Dauid oc helligede HERREN / met det sølff oc guld / som hand helligede HERREN aff alle Hedningene / som hand tuingde vnder sig aff Syria / aff Moab / aff Ammons børn / aff Philisterne / aff Amalech / oc aff HadadEsers roff Rehobs søns kongens aff Zoba.

Oc Dauid giorde sig it naffn / der hand kom igen / oc slo de Syrer i Saltdalen / atten tusinde. Oc hand lagde folck i gantske Edomea / oc alt Edom vaar Dauid vnderdanigt / Thi HERREN halp Dauid / ehuort hand drog hen.

Saa vaar Dauid Konge offuer al Jsrael / oc hand skickede alt folcket Ret oc Retferdighed. Joab Zeru Ja søn vaar offuer stridz Hærren / oc Josaphat Ahiludz søn vaar Cantzeler. Zadok Ahitobs søn oc Achimelech Ab Jathars søn vaare Prester. Seraia vaar Scriffuere. Banaia Joiada søn vaar offuer Crethi oc Plethi / oc Dauidz sønner vaare Prester.

IX.

OC Dauid sagde / Er der end nu nogen offuerbleffuen aff Sauls huss / at ieg kand gøre barmhiertighed met hannem / for Jonathans skyld? Der vaar en Suend aff Sauls huss / hed Ziba / den kallede de til Dauid / Oc Kongen sagde til hannem / Est du Ziba? Hand sagde / Ja / din tienere. Kongen sagde / Er der end nu nogen aff Sauls huss / at ieg kand gøre Gudz barmhiertighed mod hannem? Ziba sagde til Kongen / Der er end nu en aff Jonathans Sønner som er lam i føderne. Kongen sagde til hannem / Huor er hand? Ziba sagde til Kongen / See / hand er i Lodabar / i Machirs Ammiels søns huss. Da sende Kong Dauid hen / oc loed hente hannem fra Lodabar / aff Machirs Ammiels søns huss.

Der Mephi Boseth Jonathans søn Saul søns kom nu til Dauid / falt hand ned paa sit ansict oc tilbad. Dauid sagde / Mephi Boseth. Hand sagde / her er ieg din tienere. Dauid sagde til hannem / Frøcte icke / thi ieg vil gøre barmhiertighed met dig / for din Faders Jonathans skyld / oc ieg vil giffue dig igen alle din faders Sauls Agre / Oc du skalt daglige æde brød hoss mit Bord. Hand tilbad / oc sagde / Huo er ieg din Tienere / at du vender dig til en død Hund / som ieg er?

Da kallede Kongen Ziba Sauls suend / oc sagde til hannem / Jeg haffuer giffuit din Herris Søn / alt det som Saul hørde til oc alt hans Huss. Saa skalt du oc dine Børn oc tiene 282 |re / arbeyde hans Agre / oc føre det ind / at det skal vere din Herris søns brød / at hand skal nere sig der aff / Men Mephi Boseth din Herris søn skal daglige æde brød offuer mit Bord. Oc Ziba haffde femten Sønner oc tiue Tienere. Oc Ziba sagde til Kongen / alt det som min Her re Kongen haffuer budet sin Tienere / det skal hans Tienere gøre. Oc Mephi Boseth skal æde ved mit Bord / som it aff Kongens børn. Oc Mephi Boseth haffde en liden Søn hed Micha / Oc alle som bode i Ziba huss / de tiente Mephi Boseth. Oc Mephi Boseth bode i Jerusalem / Thi hand oed daglige aff Kongens bord / oc vaar halt paa baade sine føder.

X.

OC det hende sig der effter / at Ammons børns Konge døde / och Hanon hans Søn bleff Konge i hans sted. Da sagde Dauid / Jeg vil gøre miskundhed met Hanon Nahas søn som hans Fader giorde miskundhed met mig. Oc hand sende hen met sin Tienere oc loed hannem husuale offuer sin Fader.

Der Dauidz tienere komme nu i Ammons børns land / da sagde Ammons børns Førster til deris Herre Hanon / Tror du at Dauid ærer din Fader faar dine øyen / at hand sender dig Husualere? Tror du icke / at hand haffuer derfaare sent sine Tienere til dig / at hand kand vdspørie oc bespeyde oc nedsla Staden?

Da tog Hanon Dauidz tienere oc ragede halffdelen aff deris Skæg / oc skar halffdelen aff deris Klæder til beltet / oc loed dem gaa. Der det bleff Dauid tilkende giffuit / sende hand mod dem / Thi de Mend vaare saare skamskende / Oc Kongen loed dem sige / Bliffuer i Jericho til eders Skæg voxer / oc kommer da igen.

Der Ammons børn saae / at de vaare bleffne ilde luctendis faar Dauid / da sende de hen / oc leyde de Syrer aff Rehobs huss / oc de Syrer aff Zoba / tiue tusinde mend til fod / oc tusinde mend aff Kong Maacha / oc aff Jstob tolff tusinde mend. Der Dauid det hørde / da vdsende hand Joab met Stridzfolckens gantske Hær. Oc Ammons børn droge vd / oc rustede dem til strid vden faar dørren aff porten / Men de Syrer aff Zoba / aff Rehob / aff Jstob / oc aff Maacha vaare alene i marcken.

Der Joab nu saa / at striden vaar stillet mod hannem / faare oc bag / da vdualde hand aff alle vnge Karle i Jsrael / oc rustede sig til mod de Syrer / oc hand sette det Folck som vaar igen vnder sin broders Abisai haand / at hand skulde ruste sig mod Ammons børn / oc sagde / Er det saa at de Syrer faa offuer haand offuer mig / da kom mig til hielp / Men der som Ammons børn bliffue dig forstercke / da vil ieg komme dig til hielp. Ver frimodig / oc lad oss vere stercke faar vort Folck / oc faar vor Gudz Stæder / HERREN gøre huad hannem behageligt er. Oc Joab drog frem met det Folck som hoss hannem vaar / at stride mod de Syrer / oc de flyde faar hannem. Oc der Ammons børn saae / at de Syrer flyde / da flyde de oc for Abisai / oc droge i Staden. Saa vende Joab sig til bage fra Ammons børn / oc kom til Jerusalem.

Oc der de Syrer saae / at de vaare slagne for Jsrael / da komme de til hobe. Oc Hadad Eser sende hen oc vdførde de Syrer paa hin side Vandet / oc førde deris mact der til / oc Sobach som vaar HadadEsers Stridz Høffuitzmand drog faar dem. Der det bleff Dauid tilkende giffuit / da samlede hand al Jsrael tilhobe / oc drog offuer Jordan oc kom til Helam. Oc de Syrer rustede dem mod Dauid / at stride mod hannem. Men de Syrer flyde for Jsrael / Oc Dauid slo ihiel aff de Syrer siu hundrede Vogne oc fyretiue tusinde Reysenere / Der til met slo hand oc Sobach deris Høffuitzmand / saa at hand døde der. Der de Konger / som vaare vnder HadadEser saae at de vaare slagne faar Jsrael / da giorde de Fred met Jsrael / oc bleffue dem vnderdanige / Oc de Syrer frøctede sig at hielpe Ammons børn mere.

XI.

OC der aaret omkom / paa den tid / som Kongerne pleye at drage vd / da sende Dauid Joab oc sine Tienere met hannem / oc al Jsrael / at de skulde forderffue Ammons børn / oc de belagde Rabba / oc Dauid bleff i Jerusalem.

Oc det hende sig / At Dauid stod op aff sin Seng om afftenen / oc gick paa tagit aff Kongens huss / oc saa aff taget en Quinde to sig / oc det vaar en meget deylig quinde. Oc Dauid sende hen oc loed spørie effter Quinden / oc sige / Er det icke Ber Sabee Eliams daatter / Vria Hethiters hustru? Oc Dauid sende Bud hen oc loed hende hente. Oc der hun kom ind til hannem / soff hand hoss hende / Oc hun rensede sig aff sin wrenhed / oc vende sig til sit huss igen.

283 | Oc Quiuden bleff fructsommelig / oc sende hen oc loed kundgøre faar Dauid / oc sige / Jeg er bleffuen fructsommelig.

Oc Dauid sende bud hen til Joab / Sent Vria Hethiter hid til mig. Oc Joab sende Vria til Dauid. Oc der Vria kom til hannem / da spurde Dauid / om det stod vel met Joab / oc met Folcket / oc met Striden? Oc Dauid sagde til Vria / gack hen ned i dit huss oc to dine føder. Der Vria gick vd aff Kongens huss / da fulde der Kongelig Skenck effter hannem. Oc Vria lagde sig at soffue faar dørren aff Kongens huss / der som alle hans Herris Tienere laae / oc hand gick icke ned i sit huss.

Der de gaffue Dauid tilkende / Vria gick icke ned i sit huss / da sagde Dauid til hannem / komst du ey hid offuer marcken? Hui gickst du icke ned i dit huss? Vria sagde til Dauid / Arcken oc Jsrael oc Juda bliffue i Pauluner / oc Joab min Herre / oc min Herris tienere ligge paa marcken / oc skulde ieg gaa i mit huss / at æde oc dricke / oc ligge hoss min Hustru? Saa vist som du leffuer oc din siel leffuer / ieg gør det icke. Dauid sagde til Vria / Da bliff i dag oc her / i morgen vil ieg lade dig gaa. Saa bleff Vria i Jerusalem den dag oc der til met den anden dag. Oc Dauid bød hannem / oc hand oed oc drack met hannem / oc giorde hannem drucken / Oc hand gick vd om afftenen / at legge sig til at soffue paa sin Seng met sin Herris suenne / oc hand gick icke ned i sit huss.

Dauid screff it breff om morgenen til Joab / oc sende det met Vria. Oc hand screff saa i breffuit / Skicker Vria i striden der som hun er haardest / oc vender eder tilbage fra hannem / at hand kand bliffue slagen oc dø. Som Joab laa nu faar Staden / skickede hand Vria paa den sted / som hand viste at duelige stridz Mend vaare. Oc der de Mend aff Staden fulde vd at stride mod Joab / da falt der noget folck aff Dauidz tienere / oc Vria Hethiter døde oc saa.

Da sende Joab hen oc loed giffue Dauid tilkende al stridzens Leylighed / oc befalede Budet / oc sagde / Naar du haffuer taled om al stridzens Handling met Kongen / oc du seer / at Kongen er vred / oc hand siger til dig / Hui gaffue i eder saa nær til Staden at stride? Vide i icke huor ledis mand pleyer at skiude aff muren. Huo slo AbiMelech Jerub Beseths søn ihiel? Kaste ey en Quinde it stycke aff en Møllesten ned paa hannen aff muren at hand døde i Thebez? Huorfaare gaffue i eder saa nær til muren? Da skalt du sige / Din tiener Vria Hethiter er oc død.

Budet gick hen / oc kom oc gaff Dauid tilkende / alt det som Joab haffde vdsent hannem faare. Oc Budet sagde til Dauid / Mendene finge offuerhaand offuer oss / oc fulde til oss vd paa marcken / Wi vaare effter dem indtil dørren aff porten. Oc Skøtterne skøde aff muren paa dine Tienere / och ihiel sloge nogle aff Kongens tienere / Der til er Vria din Tienere 284 | den Hethiter oc saa død. Dauid sagde til Budet / Saa skalt du sige til Joab / Lad dig icke det ilde behage / Thi at Suerdet sluger nu denne / saa den anden Lad icke aff at stride mod Staden / at du kand nedbryde hannem / oc verer frimodige.

Der Vrie hustru hørde / at hendis hosbonde Vria vaar død / da sørgede hun for sin Hosbonde. Men der hun haffde vdsørget / sende Dauid hen / oc loed hente hende til sit huss / och hun bleff hans Hustru / oc fødde hannem en Søn / Men den Gerning behagede HER REN ilde / som Dauid giorde.

XII.

OC HERREN sende Nathan til Dauid / der hand kom til hannem / da sag de hand til hannem / Der vaare tho Mend i en Stad / Den ene rig / den anden fattig. Den Rige haffde saare mange faar oc øxen / Men den fattige haffde inted / vden alsomeniste it lidit Faar / som hand haffde købt / oc fødde det op / at det bleff stort / hoss hannem oc hans Børn til lige / Det Oed aff hans Stycke Brød / oc drack aff hans Begere / oc soff i hans Skød / oc hand holt det som en Daatter. Men den tid der kom en Gest til den rige Mand / da sparde hand at tage aff sine faar oc øxen / at rede noget til Gesten / som kom til hannem / oc hand tog den fattige Mandz faar / oc redde til den Mand / som vaar kommen til hannem.

Da optendis Dauid met stor vrede mod den Mand / oc sagde til Nathan / Saa sandelig som HERREN leffuer / den Mand er dødsens barn / som det giorde. Der til met skal hand betale det Faar firedubbelt / fordi hand det giorde oc icke sparde det.

Da sagde Nathan til Dauid / Du est den Mand. Saa siger HERREN Jsraels Gud / Jeg saluede dig til Konge offuer Jsrael / oc frelste dig aff Sauls haand / oc gaff dig din Herris Huss / der til hans Hustruer i dit skød / oc ieg gaff dig Jsraels oc Juda huss / Oc er det forlidet / da vil ieg end nu legge det oc det der til. Hui haffuer du da foractet HERRENS Ord / At du giorde saadant ont faar hans Øyen? Vriam den Hethiter haffuer du slaget ihiel met Suerd / hans Hustru haffuer du taget dig til hustru / Men hannem haffuer du slaget ihiel met Ammons børns Suerd.

Saa skal nu Suerdet icke vige fra dit Huss euindelige / Fordi at du foractede mig / och togst Vrie Hethiters hustru / at hun skulde vere din hustru. Saa siger HERREN / See / Jeg / vil opuecke Wløcke offuer dig aff dit eget Huss / Oc ieg vil tage dine Hustruer faar dine øyen / oc giffue din Neste dem / at hand skal soffue hoss dine Hustruer / i den klare Soel / Thi du giorde det lønlige / Men ieg vil gøre det faar al Jsrael oc mod Solen.

Da sagde Dauid til Nathan / Jeg haffuer syndet mod HERREN . Nathan sagde til Dauid / Saa haffuer oc HERREN bort taget din synd / Du skalt icke dø. Men effterdi at du haffuer kommet HERRENS Fiender til at bespaatte ved denne Gerning / skal den Søn som dig er fød visselige dø. Oc Nathan gick hiem.

Oc HERREN slo Barned / som Vrie hustru haffde fød Dauid / at det bleff død siugt. Oc Dauid besøgte Gud faar Drengen / oc fastede / oc gick ind oc laa om natten paa iorden. Da opstode de Eldste aff hans huss oc vilde oprette hannem fra iorden / Men hand vilde icke / oc hand oed icke heller met dem. Den siuende dag døde Barnet / Oc Dauidz tienere befrøctede sig at giffue hannem tilkende / at Barnet vaar døt / Thi de tenckte / See / Der Barnet vaar end nu leffuende / talede wi met hannem / oc hand lydde icke vor røst / Huor megit mere skal hand gremme sig / om wi sige at Barnet er døt. Der Dauid saa / at hans Suenne talede sactelige / oc merckte / at Barnet vaar døt / sagde hand til sine Suenne / Er Barnet døt? De sagde / Ja.

Da stod Dauid op aff Jorden / oc tode sig oc saluede sig / oc tog andre Klæder paa sig / och gick ind i HERRENS huss / oc tilbad / Oc der hand kom hiem igen / da loed hand bære Brød faar sig / oc oed. Da sagde hans Suenne til hannem / Huad er det for en ting / som du gør? Der Barnet leffuede / da fastede du oc grædst / Men nu det er døt / staar du op oc æder? Hand sagde / Jeg fastede oc græd for Barnet der det leffuede / Thi ieg tenckte / Huo ved / om HERREN vil bliffue mig naadig / at Barnet maa leffue. Men nu det er døt / huad skal ieg da faste? Kand ieg oc hente det igen? Jeg far vel hen til det / Men det kommer icke til mig igen.

Oc der Dauid haffde husualet sin hustru Bersabee / da gick hand ind til hende / oc soff hoss hende / Oc hun fødde en Søn / den kallede hand Salomon / oc HERREN elskte hannem. Oc hand sette hannem vnder Nathans Prophetis haand / hand kallede hannem Jedid Ja / for HERRENS skyld.

285 | Saa stridde nu Joab mod Ammons børns Rabba / oc vant den Kongelige Stad. Oc sende Bud til Dauid / oc loed hannem sige / Jeg haffuer stridet mod Rabba / oc ieg haffuer oc saa vundet Vandstaden. Saa tag nu det Folck tilsammen som er igen / oc beleg Staden och vint hannem / At ieg skal icke vinde hannem / oc at ieg skal icke haffue naffn der aff. Saa tog Dauid alt Folcket tilsammen / oc drog hen oc stridde mod Rabba / oc vant hannem. Oc tog deris Kongis krune aff hans Hoffuit / som veyde it Cintener guld / oc Dyrebare stene / oc bleff sat paa Dauidz hoffuit. Oc hand førde der aff Staden saare meget Roff / Men Folcket som der vaar vdi førde hand vd / oc lagde dem vnder Jernsaffue / oc iernpige oc iern vegge / oc opbren de dem i en Tegeloffn / Saa giorde hand ved alle Ammons børns Stæder. Oc Dauid vende sig om igen til Jerusalem met alt Folcket.

XIII.

OC det hende sig der effter / at Absalon Dauidz søn / haffde en deylig Søster / hun hed Thamar / oc Amnon Dauidz søn fick vilie til hende. Oc Amnon loed som hand vaar siug for sin Søsters Thamar skyld / Thi hun vaar en Jomfru / oc det tøcte Amnon suartat vere / at hand skulde gøre hende noget.

Amnon haffde en Ven / som hed Jonadab / Simea søn / Dauidz broders / oc samme Jonadab vaar en meget viiss Mand. Hand sagde til hannem / Huor faare bliffuer du Konge søn saa maffuer dag fra dag? Kant du icke giffue mig det tilkende? Da sagde Amnon til hannem / Jeg haffuer faaet vilie til min broders Absalons Søster Thamar. Jonadab sagde til hannem / Leg dig paa din Seng / oc gør dig siug / Naar din Fader kommer / at besee dig / Da sig til hannem / Kære / Lad min søster Thamar komme / at giffue mig mad / oc rede for mig en Ræt / at ieg kand see der paa / oc æde aff hendis haand.

Saa lagde Amnon sig oc giorde sig siug / Der Kongen kom nu at besee hannem / da sagde Amnon til Kongen / Kære / Lad min søster Thamar komme oc rede en Moss eller tho for mig / at ieg kand æde aff hendis haand.

Da sende Dauid bud effter Thamar i huset / oc loed hende sige / gack bort i din broders Amnons huss / oc red hannem Mad. Thamar gick hen til sin broders Amnons huss / Oc hand laa paa sengen / Saa tog hun en dey / oc eltede hannem / och sød det faar hans øyen / oc redde hannem en Moss. Oc hun tog den Ræt / oc gaff op for hannem / Men hand vilde icke æde.

Da sagde Amnon / Lad dem alle gaa vd fra mig / Oc de ginge vd fra hannem allesammen. Da sagde Amnon til Thamar / Bær maden i Herberet / at ieg kand æde aff din haand. Da tog Thamar Mosen som hun haffde red / oc bar til Amnon sin Broder i Herberet. Oc der hun bar den til hannem / at hand skulde æde / da tog hand fat paa hende / Oc sagde til hende / Kom hid / min søster / Soff hoss mig. Hun sagde / Jcke min Broder / skend mig icke / Thi mand gør icke saa i Jsrael / Gør icke saadan daarlighed / Huort vilde ieg hen met min skam? Och du bliffuer lige som Daarer i Jsrael. Men tal met Kongen / da necter hand dig icke mig.

Men hand vilde icke lyde hende / oc tog hende met vold / oc krenckte hende / oc soff hoss hende. Oc Amnon bleff saare vred paa hende / saa at det Had bleff større / end Kerligheden vaar tilforne. Oc Amnon sagde til hende / Stat op oc gack bort. Hun sagde til hannem / Dette onde er større end det andet / som du haffuer giort mod mig / at du vdstøder mig. Oc hand lydde icke hendis røst / Men hand kallede sin Dreng som Tiente hannem / oc sagde / Driff denne vd fra mig / oc luck dørren til effter hende. Oc hun haffde en Kiortel paa sig met atskillig farffue / Thi Kongens døtter bare saadanne kiortle / den stund de vaare Jomfruer.

Oc der hans Tiener haffde dreffuit hende vd / oc luckt dørren til effter hende / Da kaste Thamar aske paa sit hoffuit / oc reff sin Kiortel / som hun haffde paa sig aff atskillig farffue / oc lagde sin haand paa sit hoffuit / oc gick hen oc græd. Hendis broder Absalon sagde til hende / Haffuer din broder Amnon verit hoss dig? Nu min Søster ti stille / Det er din Broder / oc tag icke sagen saa til hierte. Saa bleff Thamar enlig i Absalons sin Broders huss.

Der Kong Dauid hørde alt dette / da bleff hand meget vred. Men Absalon talede inted met Amnon / huercken ont eller gaat / Men Absalon vaar vred paa Amnon / fordi / at hand haffde krenckit Thamar hans søster.

Men thu aar der effter da loed Absalon klippe sine Faar i Baalhazor som ligger vnder Ephraim. Oc Absalon indbød alle Kongens Børn / oc kom til Kongen / oc sagde / See / Din tienere haffuer Faare klippere / At Kongen vilde met sine Suenne gaa met sin tienere. Kongen sagde til Absalon / Ney min Søn / lad oss icke alle gaa / at wi skulle icke besuare dig. Oc der hand fast bad hannem / da vilde hand dog icke gaa / men hand velsignede hannem.

286 | Absalon sagde / Skal icke min broder Amnon gaa met oss? Kongen sagde til hannem / Huorfaare skal hand gaa met dig? Da bad Absalon hannem saa lenge / at hand loed Amnon oc alle Kongens Børn gaa met hannem. Da bød Absalon sine Drenge / oc sagde / Seer vel til / naar Amnon bliffuer drucken aff vinen / oc ieg siger til eder / Slar Amnon oc dræber hannem / At i icke frøcte eder / thi ieg haffuer befalet eder det / Verer dristige oc frimodige der til. Saa gior de Absalons drenge ved Amnon / som Absalon haffde befalet dem. Da stode alle Kongens børn op / oc huer satte sig paa sin Mule oc flyde.

Oc der de nu vaare paa veyen / bleff det røcktet for Dauid / at Absalon haffde ihielslaget alle Kongens børn / at ingen aff dem leffuede igen. Da stod Kongen op oc reff sine Kleder / oc lagde sig paa iorden / oc alle hans Tienere / som stode omkring hannem / reffue deris Kleder synder. Da suarede Jonadab Simea søn / Dauidz broders / oc sagde. Min Herre tenck icke / at alle Drengene Kongens børn ere døde / men Amnon er allene død / Thi Absalon haffuer det holdet hoss sig / fra den dag / at hand skende Thamar hans søster. Saa tag nu min Herre Kon ge saadant icke til hierte / at alle Kongens børn skulde vere døde / men Amnon er aleniste død / Oc Absalon flyde.

Oc Drengen paa Vacten løffte sine øyen op / oc saa / oc see / Der kom meget Folck paa vey en effter huer andre / op til siden paa Bierget. Da sagde Jonadab til Kongen / See / Kongens børn komme / Det er saa sket / som din suend sagde. Oc der hand haffde vdtalet / See da komme Kongens børn / oc opløffte deris røst oc græde / Kongen oc alle hans Tienere græde oc me get fast. Men Absalon flyde / oc drog til Thamai Amihudz søn Kongen i Gesur. Men hand sørgede for sin Søn alle dage. Der Absalon flyde oc drog til Gesur / da bleff hand der i try aar. Oc Kong Dauid loed aff at drage vd emod Absalon / Thi hand haffde trøstet sig offuer Amnon / at hand vaar død.

XIIII.

JOab Zeru Ja søn merckte at Kongens hierte vaar mod Absalon. Oc hand sende hen til Thekoa / oc loed hente en viiss Quinde der fra / oc sagde til hende / Holt dig sorgfuld / oc før dig i Sørgelige Kleder / oc salue dig met olie / Men skick dig som en Quinde der lenge haffuer sørget for en Død / Oc du skalt gaa indtil Kongen / oc tale met hannem saa oc saa. Oc Joab vnderuiste hende / huad hun skulde tale.

Oc der Quinden aff Thekoa vilde tale met Kongen / da falt hun ned til Jorden paa sit ansict oc tilbad / oc sagde / Konge hielp mig. Kongen sagde til hende / Huad skader dig? Hun sagde / Jeg er en Encke / en quinde som sørger / oc min Hosbonde er død. Oc din Tienerinde haffde tho Sønner / de trettede tilsammen paa marcken / oc for der vaar ingen som kunde Redde / slo den ene den anden / oc dræbte hannem. Oc see / nu staar den gantske Frendskaff op mod din Tienerinde / oc sige / Antuorde oss den / som slo sin Broder ihiel / at wi sla hannem ihiel for hans Broders siel / som hand ihielslo / oc vdslette ocsaa hans Arff / Och de ville vdslycke min Gnist som end nu igen er / at min Hosbonde skal inted naffn haffue effter sig paa Jorden.

Kongen sagde til quinden / gack hiem / Jeg vil giffue befalning paa dine vegne. Oc quin den aff Thekoa sagde til Kongen / Min Herre Konge / den misgerning vere paa mig oc min Faders huss / men Kongen oc hans Stoel skal vere wskyldig. Kongen sagde / Huo som taler mod dig / den før hid til mig / Saa skal hand icke mere røre ved dig. Hun sagde / Konge tenck paa HERREN din Gud / at Blodheffnere skulle icke bliffue for mange til at forderffue / oc at de icke vdslette min Søn. Hand sagde / Saa sandelige som HERREN leffuer / Der skal icke falde it haar aff din Søn paa iorden.

Oc quinden sagde / Lad din Tienerinde sige min Herre Kongen noget. Hand sagde / Sig til. Quinden sagde / Hui haffuer du saadant tenckt mod Gudz Folck / at Kongen haffuer talet saadanne ord / at hand bliffuer skyldig / oc icke lader hente sin Vdstøtte igen? Thi wi dø vis selige / oc som vand henflyder i Jorden / som mand icke opholder / Oc Gud vil icke tage Liffuit bort / men hand betencker sig / at det vdstøtte skal oc icke vdstødis aff hannem.

Saa er ieg nu kommen / at tale saadant met min Herre kongen / Thi Folcket gør mig bange / Thi din tienerinde tenckte / Jeg vil tale met Kongen / det kand vel skee at hand det gør / som hans Tienerinde siger. Thi skal hand bønhøre sin tienerinde / at hand skal redde mig / aff alle deris haand som ville vdslette mig oc min Søn aff Gudz arff. Oc din tienerinde tenckte / Min Herre Kongens ord skal vere mig en trøst / Thi min Herre kongen er / som en Gudz Engil / at hand kand høre gaat oc ont / Derfaare skal HERREN din Gud vere met dig.

287 | Kongen suarede / oc sagde til quinden / Døl icke faar mig huad ieg vil spørre dig at. Quinden sagde / Min Herre Konge tale sig. Kongen sagde. Er icke Joabs haand met dig i alt dette? Quinden suarede / oc sagde / Saa vist som din siel leffuer / min Herre Kongen / Der er ingen anden huercken paa den høyre eller venstre side / vden som min Herre Kongen sagde. Thi din tienere Joab bød mig det / oc hand gaff din Tienerinde alle disse ord i sin mund / at ieg skulde saa vende denne Sag / det haffuer din tiener Joab giort / Men min Herre er viiss / som en Gudz Engils visdom at hand forstaar alting paa iorden.

Da sagde Kongen til Joab / see / Jeg haffuer saadant giort / Saa gack bort oc hent Drengen Absalon igen. Da falt Joab ned til Jorden paa sit ansict oc tilbad / oc tackede Kongen / oc sagde / J dag mercker din Tiener / at ieg haffuer fundet naade faar dine øyen / min Herre Kongen / at Kongen gør / huad hans Tienere siger. Saa giorde Joab sig rede oc drog til Gesur / oc hente Absalon til Jerusalem. Men Kongen sagde / Lader hannem gaa i sit huss igen / oc icke see mit ansict / Saa kom Absalon i sit huss igen / oc saa icke Kongens ansict.

Der vaar icke saa deylig en Mand i al Jsrael som Absalon / oc hand haffde den priis faar alle / Der vaar ingen vanske paa hannem fra hans fodsaal til hans iese. Och naar mand ragede hans Hoffuit (som skede almindelige huert aar / Thi det vaar hannem forsuart / at hand maatte det affrage) da veyde hans Hoffuit haar / thu hundrede sekel effter Kongelig Vect. Oc Absalon haffde tre Sønner / oc en Daatter som hed Thamar / oc hun vaar en deylig Quinde paa sin skickelse. Saa bleff Absalon thu aar i Jerusalem / at hand icke saa Kongens ansict.

Oc Absalon sende effter Joab / at hand skulde sende hannem til Kongen / Oc hand vilde icke komme til hannem. Oc hand sende anden tid / Dog vilde hand icke komme. Da sagde hand til sine suenne / Seer / det stycke Joabs Ager hoss min / oc hand haffuer byg der paa / Saa gaar hen oc setter ild der paa / Da sette Absalons suenne ild paa det stycke.

Da stod Joab op oc kom til Absalon i husit / oc sagde til hannem / Hui sette dine Suenne ild paa mit stycke. Absalon sagde til Joab / See / Jeg sende effter dig / oc loed dig sige / Kom hid at ieg kand sende dig til Kongen / oc lade sige / Huorfaar er ieg kommen fra Gesur? Det vaare mig bedre / at ieg vaare der end nu / Saa lad mig nu see Kongens ansict / Er der och en misgierning hoss mig / da sla mig ihiel. Oc Joab gick hen indtil Kongen oc gaff hannem det tilkende / Oc hand kallede Absalon at hand kom ind til Kongen / Oc hand tilbad paa sit ansict til Jorden faar Kongen / oc Kongen kyste Absalon.

XV.

DEt hende sig der effter / at Absalon loed beskicke sig Vogne oc Heste / oc halfftrediesinds tiue Mend som vaare hans Drauantere. Oc Absalon stod stedze tilige op om morgenen oc gick paa veyen hoss porten / Oc naar som nogen haffde en Sag / at hand skulde komme til Kongen faar Dom / da kallede Absalon hannem til sig / oc sagde / aff huilcken Stad est du? Naar hand da sagde / Din tienere er vdaff en aff Jsraels slecter. Da sagde Absalon til hannem / See / din Sag er ret oc sleet / Men der er ingen tilskicket aff Kongen som dig skal høre.

Oc Absalon sagde / O huo setter mig til Dommere i Landet / at huer mand maa komme til mig / som haffuer nogen sag oc dom / at ieg kand hielpe hannem til Rette. Oc naar nogen kom til hannem / oc vilde tilbede hannem / da racte hand sin haand vd oc tog fat paa hannem / oc kyste hannem. Absalon giorde saa i denne maade ved al Jsrael / naar de komme til dom faar Kongen / oc stal saa Jsraels mendz hierter.

Effter fyretiue aar sagde Absalon til Kongen / Jeg vil gaa bort oc fuldkomme mit Løffte i Hebron / som ieg loffuede HERREN . Thi den tid ieg bode i Gesur vdi Syria / da giorde din tienere it Løffte / oc sagde / Der som HERREN fører mig igen til Jerusalem / Da vil ieg gøre HERREN en Gudz tienste. Kongen sagde til hannem / gack hen met fred. Oc hand giorde sig rede oc gick til Hebron.

Oc Absalon haffde vdsent Speydere til al Jsraels slecter / oc loed sige / Naar i høre Basunernis liud. Da siger / Absalon er bleffuen Konge i Hebron. Der ginge thu hundrede Mend met Absalon aff Jerusalem som vaare kallede / Men de ginge i deris enfoldighed / oc viste inted aff sagen. Oc Absalon sende oc effter Achitophel den Giloniter / Dauidz Raad / aff hans stad Gilo. Der hand giorde nu Offeret / da bleff Forbundet sterckt / oc Folcket løb til / oc bleffue formerede met Absalon.

Da kom der en oc gaff Dauid det tilkende / oc sagde / Huer mandz hierte i Jsrael følger Absalon effter. Da sagde Dauid til alle sine Tienere / som vaare hoss hannem i Jerusalem / 288 | Op / lader oss fly / Thi her skal ingen kunde vndkomme faar Absalon / Skynder eder / at wi gaa at hand skal icke hastelige offuerfalde oss oc gribe oss / oc føre en wlycke paa oss / oc sla Staden met skarpe suerd. Kongens tienere sagde til hannem / Huad som min Herre Kongen vduel / See / her ere dine Tienere.

Oc Kongen gick vd til fodz met sit gantske huss / Oc hand loed thi aff sine Med hustruer bliffue at beuare huset. Oc der Kongen oc alt Folcket komme vd til fodz / da ginge de langt fra huset. Oc alle hans Tienere ginge hoss hannem / Der til met alle Chreti oc Pleti / oc alle Gethiter / sex hundrede Mend / som vaare komne til fodz aff Gad / ginge faare Kongen.

Oc Kongen sagde til Jthai Gethiter / Hui gaar du oc met oss? Vent dig om oc bliff hoss Kongen / thi du est fremmet / ocest dragen hid fra din Sted. Du komst i gaar / oc i dag vaager du dig at gaa met oss / Men ieg vil gaa / huort ieg kand gaa hen / Vent om / oc dine Brødre met dig skal vederfaris barmhertighed oc troskaff. Jthai suarede / oc sagde / Saa vist som HERREN leffuer / oc saa vist som min Herre Kongen leffuer / paa huilken sted min Herre Kongen bliffuer / vere sig til døden eller til liffuet / der skal oc din Tienere bliffue. Dauid sagde til Jthai / Saa kom oc gack met. Saa gick Jthai Gethiter oc alle hans Mend / oc alle de Børn som vaare met hannem. Oc det gantske Land græd met høy røst / oc alt Folcket gick met. Oc Kongen gick offuer Kidrons beck / oc alt Folcket gick faare / paa veyen som løber til ørcken.

Oc see / Zadok vaar oc der / oc alle de Leuiter som vaare hoss hannem / oc de baare Gudz pactis Arck / oc sette hende der. Oc Ab Jathar gick op / indtil alt folcket kom aff Staden. Da sagde Kongen til Zadok / Bær Gudz arck i Staden igen / Finder ieg naade faar HERREN / Da henter hand mig igen / oc lader mig see hende / oc sit huss. Men siger hand saa / Jeg haffuer ingen løst til dig / See / her er ieg / Hand gøre met mig / som hannem behager. Oc Kongen sagde til Presten Zadok / O du Seere / Vent dig om igen til Staden met fred / oc baade eders sønner met eder Ahimaas din søn / oc Jonathan Ab Jathars søn. See / ieg vil bie paa den slette marck i ørcken / til der kommer Bud fra eder / oc giffuer mig tilkende. Saa førde Zadok oc Ab Jathar Gudz Arck igen til Jerusalem / oc bleffue der.

Men Dauid gick hen til Oliebierg oc græd / oc hans Hoffuit vaar suøbt / thi hand gick suøbt / Der til alt Folcket som vaar hoss hannem / haffde suøbt huer sit hoffuit / oc ginge hen oc græde. Oc der det bleff Dauid tilkende giffuit / at Achitophel vaar i Forbund met Absalon / sagde hand / HERRE / Gør Achitophels raad til daarlighed.

Oc der Dauid kom op paa det Høye / der som mand pleyde at tilbede Gud / See / da møtte Husai Arachiter hannem met sønder reffuen Kiortel oc iord paa sit hoffuit. Oc Dauid sagde til hannem / Gaar du met mig da bliffuer du mig til besuaring / Men ginge du igen i Staden / oc sagde til Absalon / Jeg er din Tienere / ieg vil høre Kongen til / ieg som vaar din Faders tienere paa den tid / vil nu vere din Tienere / Saa giorde du mig til gode Achitophels Raad til inted. Saa ere Zadok oc Ab Jathar Presterne met dig / Saa kunde du sige Zadok oc Ab Jathar alt det som du hører i Kongens huss. See / Deris tho sønner ere hoss dem Ahimaas Zadoks søn / oc Jonathan Ab Jathars søn / met dem kant du biude mig til / huad du hører. Saa kom Vsai Dauidz ven i Staden / Oc Absalon kom til Jerusalem.

XVI.

DEr Dauid vaar noget gongen fra Høyen / See / da møtte Ziba Mephi Boseths dreng hannem met tho salede Asene / der paa vaare thu hundrede Brød / oc hundrede klaser Rusin / oc hundrede klaser Figen / oc en leyel vin. Oc Kongen sagde til Ziba / Huad vilt du der met gøre? Ziba sagde Asene skulle vere faar Kongens tienere at ride paa / oc Brødet oc Figene til Drengene at æde / oc Vinen at dricke / naar de bliffue trette i ørcken. Kongen sagde / Huor er din Herris Søn? Ziba sagde til Kongen / See / hand bleff i Jerusalem / Thi hand sagde / J dag skal Jsraels huss giffue mig / min faders Rige igen. Kongen sagde til Ziba / See / alt det som Mephi Boseth haffuer / det skal vere dit. Ziba sagde / Jeg tilbeder / Lad mig finde naade hoss dig / min Herre kongen.

Der Kong Dauid kom til Bahurim / See / da gick en Mand der vd / aff Sauls husis Slect / hand hed Simei / Gera søn. Hand gick vd oc bandede / oc slo til Dauid met sten / oc til alle Kong Dauidz Tienere / Thi alt Folcket oc alle de Ypperste vaare hoss hans høyre oc hoss hans venstre side. Oc Simei sagde saa der hand bandede / Her vd / her vd du Blodhund / du løse Mand. HERREN haffuer betalet dig / alt Sauls husis blod / at du est bleffuen Konge i hans sted / Nu haffuer HERREN giffuit Riget i din søns Absalons haand / Oc see / nu est du mit i din wlycke / Thi duest en Blodhund.

289 | Da sagde Abisai Zeru Ja søn til Kongen / Skulde denne døde Hund bande min Herre Kongen? Jeg vil gaa hen oc hugge hans hoffuit aff hannem. Kongen sagde / J Zeru Ja børn / huad haffuer ieg met eder at gøre? Lader hannem bande / Thi at HERREN haffuer befalet hannem det / bande Dauid / Huo kand nu sige / huor faare gør du saa? Oc Dauid sagde til Abisai oc til alle sine Tienere / See / Min Søn / som er kommen aff mit Liff / staar mig effter mit liff / Hui skulde icke oc nu Jemini Søn? Lader hannem betemme at bande / thi at HERREN haffuer befalet hannem det / Det kand vel skee at HERREN skal see til min elendighed / oc betale mig met got faar hand bander mig i dag. Saa gick Dauid met sit Folck sin vey / Men Simei gick hoss siden paa Bierget ieffn sidis hoss hannem / oc bandede oc slo met Sten til hannem / oc kaste met iord klimper. Oc Kongen kom ind met alt Folcket som vaare trette met hannem / oc verquegede sig der.

Men Absalon oc alle Jsraels mendz folck / komme i Jerusalem / oc Achitophel met hannem. Der Husai Arachiter / Dauidz ven / kom hen ind til Absalon / da sagde hand til Absalon / Kongen skee Lycke / Kongen skee lycke. Absalon sagde til Husai / Er det din barmhertighed mod din Ven? Hui drogst du icke bort met din Ven? Husai sagde til Absalon / Jcke saa / Men huilken HERREN vduel / oc dette folck oc alle Jsraels Mend / hannem vil ieg høre til oc bliffue hoss hannem. Dernest / Huem skulde ieg tiene? Skulde ieg icke tiene faar hans Søn? Lige som ieg tiente faar din Fader / Saa vil ieg oc vere faar dig.

Da sagde Absalon til Achitophel / Raadslar / huad skulle wi gøre? Achitophel sagde til Absalon / Soff hoss din Faders Medhustruer / som hand loed her / at beuare Huset / Saa skal al Jsrael høre / at du haffuer giort din Fader ilde luctendis / oc alle deris haand / som ere hoss dig / skulle bliffue disdristigere. Da giorde de Absalon it Paulun paa taget / oc Absalon laa hoss sin Faders Medhustruer faar al Jsraels øyen.

Naar Achitophel gaff it Raad paa den tid / da vaar det / lige som mand haffde atspurt Gud om noget / Saa vaare alle Achitophels Raad / baade hoss Dauid oc hoss Absalon.

XVII.

OC Achitophel sagde til Absalon / Jeg vil vduele tolff tusinde Mend / oc gøre mig rede / oc forfølge Dauid i nat / oc ieg vil offuerfalde hannem / den stund hand er træt oc mødig. Naar ieg forferder hannem saa / at alt Folcket / som er hoss hannem / flyer / saa vil ieg sla Kongen alene / oc føre alt Folcket igen til dig. Naar huer mand er da ført til dig / som du begerer / saa bliffuer alt Folcket met fred. Det syntis Absalon / oc alle de Eldste i Jsrael / at vere got.

Oc Absalon sagde / Kere / Lader oc kalde Husai Arachiter oc høre / huad hand siger her til. Oc der Husai kom ind til Absalon / da sagde Absalon til hannem / Saadant haffuer Achitophel talet / Sig du / skulle wi det gøre eller ey?

Da sagde Husai til Absalon / Det er icke got Raad / som Achitophel haffuer giffuit paa denne tid. Oc Husai sagde ydermere / Du kender din Fader vel oc hans Folck / at de ere stercke oc hastmodige / lige som en Biørn naar hans Vnge røffuis fra hannem paa marcken / Der til er oc din Fader en Stridzmand / oc hand forsømmer sig icke hoss Folcket. See / maa vel skee hand haffuer nu forstunget sig i en Hule / eller nogen anden sted. Om det da skede / at det lyckedis første gang ilde for dig / oc der kom it røcte / oc sagde / Der skede it Slag blant det Folck som fulde Absalon effter. Saa bleffue huer mand forferdet / som er end ellers en god Stridzmand / oc haffuer it hierte / som en Løwe / Thi alt Jsraels folck ved at din Fader er sterck / oc veldige Stridzmend / som ere hoss hannem.

Men ieg raader det / At du forsamler til dig al Jsrael / fra Dan indtil Berseba / saa mange som der er sand hoss haffuit / oc at din Persone drager iblant dem. Saa ville wi offuerfalde han nem / paa huilken sted wi finde hannem / oc wi ville komme offuer hannem / lige som Duggen falder paa Jorden / at wi icke lade en leffue igen aff alle de Mend som ere met hannem. Men forsamler hand sig i en Stad / Da skal al Jsrael kaste reb omkring den samme Stad / oc drage hannem ned i Vandet / at der skal icke findis en Sten igen aff hannem. Da sagde Absalon oc huer mand i Jsrael / Husai Arachiters raad er bedre / end Achitophels raad. Men HERREN skickede det saa / at Achitophels gode raad bleff forhindret / At HERREN skulde føre wlycke offuer Absalon.

Oc Husai sagde til Zadok oc Ab Jathar Presterne / Saa oc saa raadde Achitophel oc de Eldste aff Jsrael Absalon / Men ieg haffuer saa och saa raadet. Saa sender nu hastelige hen / oc lader Dauid til kende giffue oc siger / Bliff icke i nat paa ørkens Slette marck / Men drag 290 | hen offuer / at Kongen skal icke opslugis / oc alt Folcket som er hoss hannem. Oc Jonathan oc Achimaas stode hoss Rogels brynd / oc en Pige gick bort oc sagde dem det / och de ginge hen oc sagde kong Dauid det / Thi de torde icke lade dem see / at de komme i Staden.

Men en dreng saa dem oc hand gaff Absalon det tilkende. Oc de ginge baade hastelige bort / oc komme i en mandz huss i Bahurim / hand haffde en Brønd i sin Gaard / och de stege ned i hannem. Oc Quinden tog oc bredde it klede offuer hullet aff Brønden / oc strødde Gryn der paa / at ingen skulde det mercke. Der nu Absalons suenne komme i huset til Quinden / da sagde de / Huor ere Achimaas oc Jonathan? Quinden sagde til dem / De ginge offuer det lille vand / Oc der de haffde let oc inted fundet / da ginge de til Jerusalem igen.

Oc der de vaare borte / da opstiede de aff Brønden / oc ginge hen / oc gaffue det kong Dauid tilkende / och sagde til Dauid / Gører eder rede oc gaar hastelige offuer vandet / Thi Achitophel haffuer saa oc saa giffuit Raad mod eder. Da stod Dauid op / och alt Folcket som vaar hoss hannem / oc ginge offuer Jordan ind til det bleff liuss dag / oc der fattedis icke en / at de ey vaare gongne offuer Jordan.

Der Achitophel saa / at hans Raad vaar icke fremgonget / da salede hand sin Asen / ridde sig til / oc drog hiem til sin Stad / och beskickede sit Huss / oc hengde sig oc døde / Och bleff iordet i sin Faders graff.

Oc Dauid kom til Mahanaim / Oc Absalon drog offuer Jordan oc alle Jsraels Mend met hannem. Oc Absalon haffde sæt Amasa i Joabs sted offuer Hærren / Oc Amasa vaar en mandz søn / som hed Jethra en Jsraeliter / som laa hoss Abigail Nahas daatter / Zeru Ja søster som vaar Joabs moder. Oc Jsrael oc Absalon leyrede dem i Gilead.

Der Dauid vaar kommen i Mahanaim / da førde Sobi Nahas søn aff Ammons børn aff Rabbath / oc Machir Ammiels søn aff Lodabar / oc Barsillai en Gileaditer aff Roglim / senge kleder / becken / Lerkar / huede / byg / mel / stegte ax / bøner / erter / gryn / hunig / smør / faar oc øxen / oc oste til Dauid oc til Folcket som vaar met hannem at æde / Thi de tenckte / Folckene bliffue hungrige / trætte oc tørste i ørcken.

XVIII.

DAuid skickede Folcket i aarden / som vaar hoss hannem / oc sette Høffuitzmend offuer dem offuer tusinde oc offuer hundrede. Och sende vd den tredie part aff Folcket vnder Joab / oc en tredie part vnder Abisai Zeru Jas søn Joabs broder oc den tredie part vnder Jthai Gethiter.

Oc Kongen sagde til Folcket / Jeg wil oc drage vd met eder. Men Folcket sagde / Du skalt icke drage vd / Thi om wi end flyde / eller om halffdelen døer / da actede de oss inted / Thi du est alene lige som ti tusinde aff oss / Saa er det nu bedre / ath du hielper oss aff Staden. Kongen sagde til dem / Huad eder tøckis gaat at vere / det vil ieg gøre. Saa stod Kongen hoss Porten / oc alt Folcket drog vd ved hundrede oc ved tusinde.

Oc Kongen bød Joab oc Abisai och Jthai oc sagde / Farer mig lempelig met Drengen Absalon / Oc alt Folcket hørde det / der Kongen bød alle Høffuitzmendene om Absalon.

Oc der Folcket kom vd paa marcken / mod Jsrael / da begyntis striden i Ephraims skow. Oc Jsraels Folck bleff der slaget aff Dauidz tienere / at der skede samme dag it stort Slag / som vaar tiue tusinde Mend. Oc striden spriddis der offuer alt landet / Oc Skowen fortærede mange flere Folck den dag / end Suerd ihielslo.

Oc Absalon kom mod Dauidz suenne / oc red paa en Mule / Oc der Mulen kom vnder en stor tøck Eeg / da bleff hans Hoffuit hengendis ved Egen / oc hand suingde mellem Himmelen oc iorden / Men hans Mule løb bort vnder hannem.

Der en Mand det saa / gaff hand Joab det tilkende / oc sagde / See / ieg saa Absalon henge i en Eeg. Oc Joab sagde til Manden som gaff hannem det tilkende / See / saast du det / Hui slost du hannem der icke ned til iorden? Saa vilde ieg giffuit dig paa mine vegne ti Sølff pendinge oc it Belte Manden sagde til Joab / Haffde du end veyet mig tusinde Sølff pendinge i min haand / da vilde ieg dog icke lagt min haand paa Kongens Søn / Thi at Kongen bød dig oc Abisai oc Jthai faar vore øern / oc sagde / Vocter eder at icke nogen skader drengen Absalon. Eller der som ieg haffde giort noget Falskt paa min Siels fare / effterdi ath der bliffuer inted dult faar Kongen / da haffde du selff staadet mod mig.

Joab sagde / Jeg kand icke lenger tøffue hoss dig. Saa tog Joab try Spiud i sin haand oc støtte dem i Absalons hierte / men hand end da leffuede / i Egen. Och ti aff Joabs vnge karle som bare hans Vaaben / gaffue sig om hannem / oc sloge hannem ihiel.

291 |Da bleste Joab i Basunerne / och hente Folcket igen / at de skulde icke lenger forfølge Jsrael / Thi Joab vilde spare Folcket.

Oc de toge Absalon oc kaste hannem i en stor Kule vdi Skowen / och lagde en stor hob Sten paa hannem. Oc al Jsrael flyde / huer til sin Bolig. Och Absalon haffde opreyst sig en Støtte der hand end leffuede / hun staar i Kongens dal / Thi hand sagde / Jeg haffuer ingen Søn / der faare skal denne vere mit naffns Jhukommelse / Oc hand kallede den Støtte effter sit naffn / Oc hun kaldis indtil paa denne dag / Absalons prijs.

Achimaas Zadoks søn sagde / Kære / Lad mig løbe bort oc kundgøre Kongen / at HERREN haffuer skicket hannem Ret aff hans Fienders hender. Joab sagde til hannem / Du fører hannem icke god Tidende i dag / En anden dag skalt du føre Tiender oc icke i dag / Thi Kongens søn er død. Oc Joab sagde til Cusi / gack hen oc sig Kongen / det som du haffuer seet / Oc Cusi tilbad Joab och løb. Men Achimaas Zadoks søn sagde end en gong til Joab / Huad / om ieg løber och effter Cusi? Joab sagde / Hui vilt du løbe / min Søn? Kom hid / du bær icke en god Tidende. Huad / om ieg løber? Hand sagde til hannem / Da løb dog / Saa løb Achimaas strax sin vey / oc kom før end Cusi.

Oc Dauid sad mellem tho Porte / Och Vecteren gick paa portens Tag hoss muren / och løffte sineøyen op / oc saa en Mand løbe alene / Oc hand robte oc sagde Kongen det. Oc Kongen sagde / Er hand alene / da er det en god Tidende i hans mund. Oc der hand løb fast oc kom nermer / da saa Vecteren en anden Mand løbe / och hand robte i porten / och sagde / See / en Mand løber alene / Kongen sagde / Hand er oc it got Bud. Vecteren sagde / Jeg seer den førstis løb / lige som Achimaas Zadok søns løb / Och Kongen sagde / Det er en god Mand / och hand bær en god Tidende.

Achimaas robte / oc sagde til Kongen / Fred / oc hand tilbad faar Kongen paa sit ansict til iorden / och sagde / Velsignet vere HERREN din Gud / som haffuer giffuit det folck i din haand / som opløffte deris hender mod min Herre Kongen.

Kongen sagde / Gaar det oc drengen Absalon vel? Achimaas sagde / Jeg saa it stort bulder der Joab Kongens tienere / sende mig din Suend hid / oc ieg ved icke huad det vaar. Kongen sagde / gack hid om oc trin hid / Oc hand gick om oc stod der.

See / da kom Cusi / oc sagde / Her ere gode Tidender / min Herre Kongen / HERREN haffuer skicket dig Ret i dag / aff alle deris haand som sette dem op mod dig.

292 | Da sagde Kongen til Cusi / Gaar det oc drengen Absalon vel? Cusi sagde / Det skee alle min Herre kongens Fiender / som det gaar Drengen / och alle dem som sette dem mod dig til onde. Da bleff Kongen bedrøffuit / oc gick op paa Salen i porten oc græd / oc der hand saa gick sagde hand saa / Min søn Absalon / min søn / min søn Absalon / Gud Giffue / at ieg maatte dø for dig / O Absalon / min Søn / min Søn.

XIX.

OC det bleff Joab tilkende giffuet / See / Kongen græder oc sørger for Absalon. Oc aff den Seyer bleff den dag en Graad i blant alt folcket / Thi folcket hørde samme dag / at Kongen sørgede for sin Søn. Och Folcket stal sig bort paa den dag / at de komme icke i Staden / lige som it Folck stiel sig bort / som er beskemmet / naar det flyr aff striden. Och Kongen suøbte sit ansict / och robede høyt / Ach min søn Absalon / Absalon min søn / min søn /.

Oc Joab kom i huset til Kongen / oc sagde / Du haffuer i dag beskemmet alle dine Tienere / som i dag frelste din / dine Sønners / dine Døtters / dine Hustruers / oc dine Medhustruers siele / At du elsker dem / som hade dig / och hader dem / som elske dig. Thi du lader dig mercke i dag / at du skøder inted om dine Høffuitzmend oc Suenne / Thi ieg mercker vel i dag at om Absalon alene leffuede / oc wi vaare alle døde i dag / det tyckte dig ret at vere.

Thi stat nu op / oc gack vd / oc tale venlige met dine Tienere / Thi ieg suer dig ved HERREN / At gaar du icke vd / Da bliffuer der icke en Mand hoss dig denne nat offuer / Oc det bliffuer dig verre end alt det Onde / som er kommet offuer dig / fra din vngdom och ind til nu. Da stod Kongen op / oc sette sig i porten / Oc det bleff sagt faar alt folcket / See / Kongen sider i porten. Da kom alt folcket faar Kongen. Men Jsrael vaar hen flyd huer til sin Bolig.

Oc Folcket aff Jsraels slecter trettede mod huer andre / oc sagde / Kongen reddede oss aff vaar Fiendis haand / oc hand frelste oss aff Philisternis haand / oc hand motte fly aff Landet faar Absalon. Saa er Absalon død i striden / som wi haffde saluet offuer oss / Huorfaare ere i nu saa stille / at i icke hente Kongen igen.

Men Kongen sende til Zadok oc til Ab Jathar Presterne / oc loed sige til dem / Taler met de Eldste i Juda / och siger / Huorfaare ville i vere de siste / at hente Kongen igen til sit Huss (Thi al Jsraels tale vaar kommen faar Kongen i hans huss) J ere mine Brødre / mine ben / oc mit kiød / Huorfaare ville i vere de siste / at hente Kongen igen? Oc siger til Amasa / Est du icke mine ben oc mit kiød? Gud gøre mig det oc det / om du skalt icke vere min Stridzhøffuitzmand hoss mig i alle dine dage i Joabs sted.

Oc hand bøyde alle Mendz hierter i Juda / lige som en mandz. Oc de sende hen til Kongen Kom igen du / oc alle dine tienere. Saa kom Kongen igen. Oc der hand kom til Jordan / da vaare Juda mend komne til Gilgal / at drage ned mod Kongen / at de skulde føre Kongen offuer Jordan

Oc Simei Gera søn / Jemini søns / som bode i Bahurim / skyndede sig oc drog met Juda Mend ned mod kong Dauid / oc der vaare tusinde Mend met hannem aff Ben Jamin. Och der til met den dreng Ziba aff Sauls huss / met sine femten Sønner oc tiue Suenne / oc de skyndede dem offuer Jordan frem faar Kongen / oc beridde Ferger / at føre Kongens Tienere off uer met / oc de giorde huad hannem behagde.

Oc Simei Gera søn falt ned faar Kongen / der hand foer offuer Jordan / oc sagde til Kongen / Min Herre / regne mig icke til onde den misgerning / oc kom icke ihu / at din Tienere fortørnede dig den dag / der min Herre kongen gick aff Jerusalem / och Kongen legge sig det icke paa hierte / Thi din Tienere bekender / ath ieg haffuer syndet. Oc see / Jeg er i dag den første som er kommen aff alt Josephs huss / at drage ned mod min Herre Kongen.

Men Abisai Zeru Ja søn suarede / oc sagde / Och skulde icke Simei der faare dø / Som dog haffuer bandet HERRENS saluede. Da sagde Dauid / Huad haffuer ieg at skaffe met eder i Zeru Jas børn? at i ville i dag bliffue mig til Satan? Skulde nogen mand i dag dø i Jsrael? Ment du / at ieg icke ved / at ieg er bleffuen Konge i dag offuer Jsrael? Och Kongen sagde til Simei / Du skalt icke dø / Oc Kongen soer hannem det.

Mephi Boseth Sauls søn kom oc ned mod Kongen / met wtodne Føder oc wraget Skeg / oc haffde icke toet sine Kleder / fra den dag der Kongen vaar bort gongen indtil den dag der hand kom igen met Fred. Der hand kom nu til Jerusalem / at møde Kongen / da sagde Kongen til hannem / Hui drogst du icke met mig Mephi Boseth? Oc hand sagde / Min Herre Kongen / min Suend bedrog mig / Thi din tienere tenckte / Jeg vil sale en Asen oc ride der paa / oc drage til Kongen / Thi din Tienere er lam. Der til met beklagede hand din Tienere 293 | faar min Herre Kongen / Men min Herre Kongen er som en Gudz Engil / Gør / huad dig teckis / Thi alt min faders Huss haffuer icke andet veret / end dødzens Folck / faar min Herre Kongen. Saa haffuer du sæt din Tienere blant den som æde hoss dit Bord / Huad retferdighed haffuer ieg ydermere eller at robe ydermere til Kongen? Kongen sagde til hannem / Huad vilt du mere tale om din ting? Jeg haffuer det sagt / Du oc Ziba skulle skiffte Agrene met huer andre. Mephi Boseth sagde til Kongen / Hand maa tage det hen altsammen / effterdi min Herre Kongen er kommen hiem met Fred.

Oc Barsillai Gile aditer kom ned fra Roglim / oc førde Kongen offuer Jordan / at ledsage hannem i Jordan. Oc Barsillai vaar meget gammil ved firesindz tiue aar / oc hand besørgede Kongen den stund hand vaar i Mahanaim / Thi hand vaar en meget drabelig Mand. Oc Kongen sagde til Barsillai / Du skalt drage hen offuer met mig / Jeg vil besørge dig hoss mig i Jerusalem. Men Barsillai sagde til Kongen / Huad er end nu det som ieg haffuer at leffue / at ieg skulde fare hen op met Kongen til Jerusalen? Jeg er i dag firesindztiue aar gammil / Huorledis skulde ieg kende huad gaat eller ont er / eller smage huad ieg æder eller dricker / eller høre huad Sangere eller Sangerske siunge? Huor faare skulde din tienere her effter besuare min Herre Kongen. Din tienere skal gaa lidet offuer Jordan met Kongen / Huorfaare vil Kongen saa verlegge mig det? Lad din Tienere vende om igen / at ieg maa dø i min Stad hoss min Faders oc min Moders graff.

See / der er din suend Chimeham / Lad hannem fare hen offuer met min Herre Kongen / oc gør hannem huad dig tøckis gaat at vere. Kongen sagde / Chimeham skal drage hen offuer met mig / oc ieg vil gøre mod hannem huad dig behager / Oc alt det som du begerer aff mig / vil ieg gøre dig. Der alt folcket vaar draget offuer Jordan / oc Kongen met / da kyste Kongen Barsillai oc velsignede hannem / oc hand vende til sin sted igen. Oc Kongen drog hen offuer til Gilgal / oc Chimeham drog met hannem. Oc al Juda folck haffde ført Kongen offuer / Oc der vaar icke vden halffdelen aff Jsraels Folck hoss.

Oc see / da komme alle Jsraels mend til Kongen / oc sagde til hannem / Huorfaare haffue vore Brødre Juda mend staalet dig / oc haffue ført Kongen oc hans huss offuer Jordan / oc alle Dauidz mend met hannem? Da suarede de aff Juda dem aff Jsrael / Kongen hører oss nær til / Hui ere i der faare vrede? Mene i / at wi haffue faaet næring eller skenck aff Kongen? Da suarede de aff Jsrael dem aff Juda / oc sagde / Wi haffue ti gonge mere hoss Kongen / der til oc saa hoss Dauid / end i. Hui haffuer du saa foractet mig / at vort / vaar icke det første / at hente vor Konge igen? Men de aff Juda talede haardere / end de aff Jsrael.

XX.

OC der vaar sammested en berøctet ond Mand / som hed Seba / Bichri søn / en mandz aff Jemini / hand bleste i Basunen / oc sagde / Wi haffue ingen Del i Dauid eller arff i Jsai Søn / Huer skynde sig til sin bolig O Jsrael. Da falt huer mand i Jsrael fra Dauid / oc effterfulde Seba Bichri søn / Men Juda mend hengde ved deris Konge / fra Jordan indtil Jerusalem.

Der Kong Dauid kom hiem til Jerusalem / da tog hand sine ti Medhustruer / som hand loed effter sig at beuare Huset / oc fick dem hen at foruare / oc besørgede dem / Men hand laa icke hoss dem / Oc de vaare saa indelucte indtil deris død / oc leffuede i Vidue Stat.

Oc Kongen sagde til Amasa / kalde mig alle mend aff Juda tilsammen paa den tredie dag / oc du skalt oc saa staa her. Oc Amasa gick bort at kalde Juda tilsammen / Och hand tøffuede offuer den tid som hand sette hannem faare. Da sagde Dauid til Abisai / Nu skal Seba Bichri søn gøre oss mere sorg / end Absalon / Tag du din Herris Tienere oc forfølg hannem / at hand icke finder nogen sted faste Stæder faar sig / oc vndkommer aff vaare øyen. Da droge Joabs mend vd effter hannem / Der til met Crethi oc Plethi / oc alle stercke / Oc de droge vd aff Jerusalem / at forfølge Seba Bichri søn.

Der de vaare hoss den store Sten i Gibeon / da kom Amasa frem faar dem. Oc Joab vaar omgiordet offuer sine Kleder som hand haffde paa / oc haffde bundet it Suerd der offuer / det hengde ved hans lender i balgen / det gick gerne vd oc ind. Oc Joab sagde til Amasa / Fred met dig / min broder. Oc Joab tog Amasa ved skegget met sin høyre haand / at hand vilde kysse hannem. Oc Amasa gaff ingen act paa Suerdet i Joabs haand / Oc hand stack hannem der met i bugen / at hans induol falt vd paa iorden / oc hand stack hannem icke mere / oc hand døde.

Men Joab oc hans broder Abisai forfulde Seba Bichri søn. Oc der traadde en aff 294 | Joabs drenge til hannem / oc sagde / Tratz at nogen setter sig mod Joab / oc holder sig til Dauid effter Joab? Oc Amasa laa veltet i blodet mit paa veyen. Der en saa / at alt Folcket bleff der standendis / vende hand Amasa aff veyen paa Ageren / oc kaste Kleder offuer hannem / effterdi hand saa / at huo som kom til hannem / bleff standendis.

Der hand vaar nu tagen aff veyen / da fulde huer mand effter Joab / ath for følge Seba Bichri søn. Oc hand drog i gennem alle Jsraels slecter / til Abel oc Beth Maacha / och alt Haberim / oc de forsamlede dem oc fulde effter hannem. Oc komme oc belagde hannem i Abel och Bethmaacha / Oc de kaste it dige omkring Staden / oc gaffue dem til muren / oc alt folcket som vaar met Joab / stormede / oc vilde nedsla murene.

Da robte der en viss Quinde vdaff Staden / Hører / hører / Siger til Joab at hand kommer hid / Jeg vil tale met hannem. Oc der hand kom til hende / da sagde Quinden / Est du Joab? Hand sagde / Ja. Hun sagde til hannem / Hør din tienerindis tale. Hand sagde / Jeg hører dig. Hun sagde / J fordom tid sagde mand / Huo som vil spørre / hand skal spørre i Abel / och saa gick det vel til. Jeg er en aff de fredsommelige oc trofaste Stæder i Jsrael / Oc du vilt ihielsla Staden oc Moderen i Jsrael / Huorfaare vilt du opsluge HERRENS Arffuedel?

Joab suarede / oc sagde / Det vere longt / det vere longt fra mig / at ieg skulde opsluge oc forderffue / Det haffuer sig icke saa. Men en Mand aff Ephraims bierg som heder Seba Bichri søn / haffuer ophøyet sig mod kong Dauid / Antuorder mig den alene / saa vil ieg dra ge fra Staden. Quinden sagde til Joab / See / hans Hoffuit skal kastis til dig offuer muren. Oc Quinden kom ind til alt folcket met hendis visdom / Oc de hugge Hoffuedet aff Seba Bichri søn / oc kaste det til Joab. Da blesde hand i Basunen / oc de atspridde sig fra Staden / huer til sin bolig / Oc Joab kom igen til Jerusalem til Kongen.

Oc Joab vaar offuer al Jsraels Hær. Benaia Joiada søn vaar offuer Crethi och Plethi. Adoram vaar Rentemester. Josaphat Ahiludz søn vaar Cantzeler. Seia vaar Scriffuere. Zadok oc Ab Jathar vaare Prester. Der til met vaar Jra Jairiter Dauidz Prest.

XXI.

DEr vaar oc en Dyrtid i Dauidz tid i try samfelde aar / Oc Dauid søgte HERRENS ansict. Oc HERREN sagde / For Sauls skyld / och for Blod husens skyld / at hand ihielslo de Gibeoniter.

Da loed Kongen kalde de Gibeoniter / oc sagde til dem (De Gibeoniter vaare icke aff Jsraels børn / men offuerbleffne aff Amoriterne / Och Jsraels børn haffde soret dem / oc Saul søgte effter at sla dem ihiel vdi sin nidkerhed / for Jsraels och Juda børn) Saa sagde nu Dauid til Gibe oniterne / Huad skal ieg gøre eder? Oc huor met skal ieg det forlige / at i ville velsigne HERRENS Arffuedel.

De Gibeoniter sagde til hannem / Det er oss icke om guld eller sølff at gøre met Saul oc hans Huss / oc det er oss icke der om at gøre at nogen skal ihiel slas aff Jsrael. Hand sagde / huad sige i da / at ieg skal gøre eder? De sagde til Kongen / Den Mand som oss forderffuede oc giorde til inted den skulle wi vdslette / at hand skal inted beholde i alle Jsraels landemercke. Giffuer oss siu Mend aff hans Huss / at wi kunde ophenge dem faar HERREN i Sauls Gibea / som HERREN vdualde. Kongen sagde / Jeg vil giffue eder dem.

Men Kongen sparde Mephi Boseth Jonathans søn / Sauls søns / for HERRENS Eed skyld / som vaar mellem dem / det er / mellem Dauid oc Jonathan Sauls søn. Men de tho sønner som Rizpa Aia daatter haffde fød Saul / Armoni / oc Mephi Boseth / der til met Michols Sauls daatters fem sønner / som hun haffde fød Adriel / Barsilla i den Mahalothiters søn / tog Kongen oc gaff dem i de Gibeoniters haand / De hengde dem op paa Bier get faar HERREN / saa fulde disse siu paa en tid / oc døde først om Høsten naar Byghøsten begyndis.

Da tog Rizpa Aia daatter en seck / oc bridde den paa en sten der Høsten begyntis / saa lenge der drøppede vand aff Himmelen offuer dem / oc hun loed icke Himmelens fule huile paa dem om dagen / oc ey heller marckens Diur om natten.

Oc det bleff Dauid tilkende giffuet / huad Rizpa Aia daatter Sauls medhustru giorde. Oc Dauid gick bort oc tog Sauls ben / oc hans Søns Jonathans ben / fra Borgerne i Jabes vdi Gilead (som de haffde staalet aff Bethsan stræde / der som Philisterne hengde dem / paa den tid / som Philisterne sloe Saul ihiel paa Gilboa bierg) oc hand førde dem op der fra / oc samlede dem tilhobe met deris ben som vaare hengde / Oc de iorede Sauls ben oc hans søns Jonathans i Ben Jamins land / i Zela vdi Kis hans faders graff / Oc de giorde alting som Kongen haffde befalet / Saa bleff Gud der effter forligt met Landet igen.

295 | Der begyntis atter en krig aff Philisterne mod Jsrael / Oc Dauid drog hen ned oc hans Tienere met hannem / oc stridde mod Philisterne / Och Dauid bleff træt. Och Jesbi aff Nob (som vaar en aff Rapha børn / oc hans Spiudz vect vaar try hundrede vecter kaaber oc hand haffde ny vaaben) hand actede at sla Dauid. Men Abisai Zeru Ja søn halp hannem / oc slo Philisten ihiel. Da sore Dauidz mend hannem / oc sagde / Du skalt icke mere drage vd met oss i strid at Liuset skal icke vdsløckis i Jsrael.

Der effter begyntis der end en Strid i Nob met Philisterne / Der slo Sibechai den Husathiter Saph / som oc vaar en aff Rapha børn.

Och der begyntis end en Strid i Gob met Philisterne / J huilken Elhanan Jaere Orgims Bethlehemiters søn slo Goliath den Gethiter / som haffde it Spiud / hues stage vaar som det store træ paa en Veff.

Oc der begyntis end en Strid i Gadh / Der vaar en long Mand / som haffde sex Fingre paa sine hender / oc sex Tæer paa huer sine føder / det er fire oc tiue i tallet / hand vaar oc fød aff Rapha. Och der hand bespaattede Jsrael / da slo Jonathan Simea Dauidz broders søn hannem. Disse fire vaare fødde Rapha i Gad / oc fulde ved Dauidz oc hans Tieneris haand.

XXII.

OCh Dauid talede ordene i denne Sang faar HERREN / Den tid / som HERREN haffde frelst hannem / aff alle hans Fienders haand / och aff Sauls haand / oc sagde.

HERREN er min Klippe / Oc mit Slot / oc min Hielpere.

Gud er min Styrcke / paa den ieg troer / min Skiold och min salighedz Horn / Min Beskermere oc min Tilfluct / Min Frelsere / du som hielper mig fra offueruold.

Jeg vil loffue oc paakalde HERREN / Saa bliffuer ieg frelst fra mine Fiender.

Thi dødzens angest haffde begrebit mig / Oc Belials becke forferdede mig.

Helffuedis baand omkringspente mig / Oc Dødzens snarer offuerfulde mig.

Naar mig er bange / Da kalder ieg paa HERREN / oc rober til min Gud / Saa hører hand min røst aff sit Tempel / Oc mit rob kommer faar hannem til hans Øern.

Jorden beffuede oc rørdis / Himmelens grunduol rørde sig och beffuede / der hand vaar vred.

Der gick røg op aff hans Næse / Oc fortærindis Jld aff hans mumd / at det liunede der aff.

Hand bøyde Himlene / oc foer ned / Oc der vaar mørckhed vnder hans føder.

Oc hand førdis paa Cherub oc fløu der hen / Oc hand sueuede paa Værens vinge.

Hans Paulun omkring hannem / vaar mørckhed / Oc sorte tøcke Skyer.

Aff skinnet faar hannem brende det met liunet.

HERREN tornede aff Himmelen / Oc den Høyste loed sit torden vd.

Hand skød sine Pile / oc at spridde dem / Hand loed liune / oc forferde dem.

Da saa mand Vandløb / oc Jordens Grunduol bleff obnet for HERRENS straff / Ved hans Næsis aande oc fnysen.

Hand sende vd aff høyheden oc hente mig / Oc drog mig aff store Vand.

Hand frelste mig fra mine stercke Fiender / Och fra dem som mig Hadede oc vaare mig forstercke.

De mig offuerfulde i min modgangs tid / Oc HERREN bleff min Tillid.

Hand førde mig vd paa rummet / Hand røcte mig vd / Thi hand haffde løst til mig.

HERREN gør vel mod mig / effter min retuished / Hand betaler mig effter mine henders renhed.

Thi ieg holder HERRENS Vey / Oc er icke Wgudelig mod min Gud.

Thi ieg haffuer alle hans Domme faar mine øyen / Oc ieg kaster icke hans Bud fra mig.

Men ieg er vden smitte faar hannem / Oc vocter mig fra synd.

Der faare løner HERREN mig effter min retuished / Effter min renhed faar hans Øyen.

Hoss de Hellige / est du hellig / Hoss de Fromme / est du from.

Hoss de Rene / est du ren / Oc hoss de Fortredelige / est du fortredelig.

Thi du hielper det elendige folck / Oc met dine Øyen nedtrøcker du de Høye.

Thi du HERREest mit Liuss / HERREN opliuser min mørckhed.

Thi met dig kand ieg sønderknuse Krigsfolcket / Oc springe offuer Muren ved min Gud.

296 | Guds veye ere vden smitte / HERRENS Tale er prøffuit ved ilden / Hand er alle dem en Skiold som forlade sig paa hannem.

Thi huor er en Gud vden HERREN ? Oc huor er en Hielp vden vor Gud?

Gud styrcker mig met mact / Oc viser mig en vey vden smitte.

Hand gør mine føder lige som Hiorte / Oc skicker mig paa min høyhed.

Hand lærer mine hender at stride / Oc hand lærer mine Arme at spende Staalbue.

Oc du giffuer mig din Saligheds Skiold / oc naar du ydmyger mig / da gør du mig stor.

Du gør rum vnder mig at gaa / At mine Hæle icke skride.

Jeg vil forfølge mine Fiender oc ødelegge dem / Och icke vende om / før ieg gør dem til inted.

Jeg vil omkaste oc knuse dem / oc de skulle icke staa mig emod / De skulle falde vnder mine føder.

Du kant ruste mig met mact til strid / Du kant kaste dem vnder mig / som sette dem mod mig.

Du giffuer mig mine Fiender paa fluct / At ieg ødelegger dem som mig hade.

De holde dem hiertelige til / Men der er ingen som Hielper / Til HERREN / Men hand suarer dem icke.

Jeg vil støde dem smaa som Støff paa iorden / Oc ieg vil gøre dem til Støff oc atsprede dem som skarn paa gaden.

Du hielper mig fra det kiffactige Folck / oc foruarer mig til it Hoffuit blant Hedningene / Jt Folck som ieg icke kende / tiener mig.

Det haffuer feylet de fremmede Børn mod mig / Oc de lydde mig met lydige Øern.

De fremmede Børn ere forsmectede / Oc besnerede i deris Baand.

HERREN leffuer / oc loffuit vere min Styrcke / Oc Gud min Salighedz Styrcke skal ophøyes.

Gud som giffuer mig Heffnen / Oc kaster Folcket vnder mig.

Hand hielper mig vd fra mine Fiender / Du ophøyer mig / fra dem / som sette dem mod mig / Du hielper mig fra de Fortredelige.

Der faare vil ieg tacke dig HERRE iblant Hedningene / Oc siunge dit Naffn loff.

Som beuiser sin Konge stoer Salighed / Oc gør vel mod sin Saluede Dauid / oc hans Sæd euindelige.

XXIII.

DJsse ere de siste Dauidz ord. Dauid Jsai søn sagde / Det sagde den Mand som er tryg giort om Jacobs Gudz Messia / lystelig met Jsraels Psalmer.

HERRENS Aand talede ved mig / oc hans Tale er skeet ved min Tunge. Jsraels Gud sagde til mig / Jsraels Stercke talede / den retferdige Regente iblant Menniskene / Den Regente i Gudz fryct. Oc lige som Liuset er om morgenen / naar Solen gaar op / om morgenen faar vden skyer / der som Gresset voxer aff Jorden / aff Skin / effter Regn. Thi mit Huss er icke saa hoss Gud / Thi hand haffuer sæt mig en Pact / som er euig oc i alle maade vel beskicket oc foruaret / Thi al min Salighed oc Gerning er / at inted skal voxe.

Men Belial ere allesammen / som vdkaste Tidzle / som mand icke kand tage met hender / Men huo som skal tage paa dem / hand skal haffue Jern oc Spiudstagen i haanden / Och de skulle opbrendis met Jld i boligen.

Disse ere Dauidz Kempers naffn. Jesabeam Hachmoni søn / den ypperste iblant tre / Hand opløffte sit Spiud / oc ihiel slo otte hundrede paa en tid.

Effter hannem vaar Eleasar Dodo søn / Ahohi søns / iblant de tre kemper met Dauid / den tid de bespaattede Philisterne / oc vaare der forsamlede til strid / oc Jsraels mend droge op / Da stod hand oc slo Philisterne / indtil hans haand bleff træt oc stiff aff Suerdet / Oc HERREN gaff en stoer Salighed paa den tid / saa at Folcket vende sig om effter hannem / at røffue.

Effter hannem vaar Samma Age Harariters søn / Der Philisterne forsamlede dem i en By / da vaar der en Ager fuld met Hirse / oc der Folcket flyde faar Philisterne / Da traadde han frem mit paa Ageren oc frelste dem oc slo Philisterne / oc Gud gaff en stoer Salighed.

Oc disse tre Ypperste iblant Trediue komme ned til Dauid om Høsten i den hule Adullam / oc Philisternis Forsamling laa i Rephaims Dal. Oc Dauid vaar samme tid i en Be 297 |festning / Oc Philisternis Folck laa i Bethlehem. Oc Dauid fick lyst / oc sagde / Huo vil hente mig vand ath dricke aff den brønd i Bethlehem vnder porten? Da trengde de tre Kemper sig ind i Philisternis Leyer / oc droge vand op aff brønden i Bethlehem vnder porten / oc bare och førde Dauid det. Och hand vilde icke dricke der aff / men hand vdøste det faar HERREN / oc sagde / HERREN lade det vere longt fra mig / at ieg skulde det gøre / Er det ey de Mendz blod / som sette sig i Liffs fare / oc ginge der hen? oc hand vilde icke dricke det / Dette giorde de tre Kemper.

Abisai Joabs broder Zeru Ja søn / vaar oc ypperst iblant tre / Hand opløffte sit Spiud / oc slo try hundrede / oc vaar oc naffn kundig iblant tre / oc den herligste iblant tre / oc vaarderis Øffuerste / Men hand kom icke ved de tre.

Oc Benaia Joiada søn / Jshails søns drabelig i Gerninger aff Kabzeel / Hand slo tho aff Moabiters Løwer / oc hand gick ned oc slo en Løwe i en brønd der sne vaar til. Hand slo och en forferdelig Egyptiske Mand / som haffde it Spiud i sin haand / Men hand gick ned til hannem met en Kep / oc rycte Spiudet aff Egypterens haand / oc slo hannem ihiel met hans egit spiud / Det giorde Benaia Joiada søn. Oc hand vaar roset iblant de tre Stercke / oc herligere / end de Trediue / Men hand kom icke ved de tre. Oc Dauid giorde hannem til sit henmelige Raad

A Sahel Joabs broder er iblant de trediue. Elhanan Dodo søn aff Bethlehem. Samma Haraditer. Elika Haraditer. Helez Paltiter. Jra Jkes Tekoiters søn. Abieser Anthotiter. Mebunai Husathiter Zalmon Ahohiter. Maherai Nethophathiter. Heleb Baena Nethophathiters søn. Jthai Ribai søn aff Ben Jamins børn i Gibea. Benaia Pirgathoniter. Hidai aff Gaas beck. Abialbon Arbathiter. Asmaueth Barhumiter. Eliaheba Saalboniter. Jasens oc Jonathans børn. Samma Harariter. Ahiam Sarar Harariters søn. Eliphelet Ahasbai søn Maechathi søns. Eliam Achitophels Giloniters søn. Hezrai Carmeliter. Paerai Arbiter. Jegeal Nathans søn aff Zoba. Bani Gaditer. Zeleg Ammoniter. Naharai Beerothiter / Joabs Zeru Ja søns Vaabendragere. Jra Jethriter. Garab Jethriter. Vria Hethiter. Disse ere allesammen siu oc trediue.

XXIIII.

OC HERRENS vrede bleff end en gong grum mod Jsrael / oc hand opuecte Dauid iblant dem / at hand sagde / gack bort / tel Jsrael oc Juda. Oc Kon gen sagde til Joab hans stridz Høffuitzmand / gack omkring i al Jsraels slecter / fra dan indtil Ber Seba / oc tel folcket / At ieg maa vide huor mange de ere. Da sagde Joab til Kongen / HERREN din Gud formere dette Folck / saa som det er nu / end hundrede gange saa meget / at min Herre Kongen maatre see sine øyens lyst der paa / Men huad lyst haffuer min herre Kongen til denne sag? Men Kongens ord ginge frem / mod Joab oc Høffuitzmendene faar Hærren.

Saa drog Joab vd oc Høffuitzmendene faar Hærren fra Kongen / at tele Jsraels folck. Oc de ginge offuer Jordan / oc leyrede dem i Aroer paa den høyre side hoss Staden som ligger i Gadz beck / oc til Jaeser. Oc komme til Gilead / oc neder i Landet hoss Hadsi / och komme til Dan Jaan / oc omkring Zidon. Oc komme til den faste stad Tyro / oc til alle Heuiters oc Cananiters Stæder / oc komme synder vd mod Juda til Berseba / Oc droge omkring alt Landet oc komme til Jerusalem ni maanede oc tiue dage der effter. Och Joab fick Kongen Summen paa folcket / som talde vaare / Oc der vaare i Jsrael otte gonge hundrede tusinde stercke Mend / som vddroge Suerd / Oc i Juda fem gonge hundrede tusinde Mend.

Da bleff Dauidz hierte bedrøffuit / siden at folcket vaar tald / Oc Dauid sagde til HERREN / Jeg haffuer suarlige syndet / at ieg det haffuer giort / Och nu HERRE / tag bort din Tieneris misgerning / Thi ieg giorde gantske daarlige.

Och der Dauid stod op om morgenen / da kom HERRENS ord til Gad Prophete Dauidz Seere / oc sagde / gack bort oc tal met Dauid / Saa siger HERREN / Jeg setter dig tre honde faare / Vduel dig it aff dem / som ieg skal gøre dig.

Gad kom til Dauid oc gaff hannem det tilkende / oc sagde til hannem / Vilt du at der skal komme Dyr tid i dit Land i siu aar? Eller at du skalt fly faar dine modstandere tre maanede / oc de skulle forfølge dig? Eller at der skal vere Pestelentze tre dage i dit Land? Saa merck nu och see huad ieg skal sige til den igen / som mig vdsende. Dauid sagde til Gad / Mig er meget bange / Men lad oss falde i HERRENS haand (thi hans Miskundhed er stoer) Jeg vil icke falde i Menniskens haand. Saa loed HERREN Pestelentze komme i Jsrael / fra morgenen oc indtil den beskickede tid / Saa at der døde aff Folcket / fra Dan indtil Ber Seba / halffier de sindz tiue tusinde Mend.

298 | Oc der Engelen vdracte sin haand offuer Jerusalem / at forderffue hannem / Da angrede det HERREN offuer det onde / oc hand sagde til Engelen som forderffuede folcket / Det er nock / holt nu din haand aff / HERRENS Engil vaar da hoss Arafna Jebusiters La de. Der Dauid saa Engelen / som slo Folcket / da sagde hand til HERREN / See / Jeg haffuer syndet / ieg haffuer giort den misgernīg / Huad haffue disse Faar giort? Lad din haand vere mod mig oc min Faders huss.

Oc Gad kom til Dauid samme tid / oc sagde til hannem / gack hen op / oc opret HERREN it Altere i Arafna Jebusiters lade. Saa gick Dauid hen op / lige som Gad haffde sagt oc HERREN haffde befalet. Oc der Arafna omuende sig / da saa hand Kongen komme gaa til hannem met sine Tienere / oc hand tilbad paa sit ansict til iorden / oc sagde / Hui kommer min Herre Kongen til sin Tienere? Dauid sagde / At købe din Lade aff dig / och bygge HERREN it Altere / at denne Plaffue skal afflade fra Folcket. ¶ Arafna sagde til Dauid / Min Herre Hongen tage sig och offre lige som hand vil / See / der er en Oxe til Brendoffer oc en Sluffe oc redskaff til oxen at hen te veden met / Den Konge Arafna / gaff Kongen alt det / Oc Arafna sagde til Kongen / HERREN din Gud lade dig vere tacknemelig faar sig. Men Kongen sagde til Arafna / Jcke saa / men ieg vil købe det aff dig faar sine pendinge / Thi ieg vil icke gøre HERREN min Gud Brendoffer aff det / som ieg haffuer forgeffuis. Saa købte Dauid Laden oc Oxen faar halfftredie sindz tiue sekel Sølff / Oc bygde HERREN der ith Altere / och offrede Brendoffer och Tackoffer. Och HERREN bleff forligt met Landet / oc Plaffuen holt oppe fra Jsraels Folk.

❧ Ende paa den Anden Samuels Bog. ❧ ❧ ❦