299 | Kongernis Første Bog.

I.

DEr kong Dauid vaar gammil och vel ved alder / da kunde hand icke bliffue varm / end dog ath mand lagde Klæder paa hannem. Da sagde hans Tienere til hannem / Lader dem oplede min Herre Kongen en Pige som er Jomfru / som kand staa faar Kongen och røcte hannem / och soffue i hans arm / oc verme min Herre Kongen. Oc de oplete en deylig Pige inden alle Jsraels landemercke / oc de funde Abisag aff Sunem / oc førde hende til Kongen. Och hun vaar en meget skøn Pige / och hun røctede Kongen oc tiente hannem / Men Kon gen bekende hende icke.

Adonia Hagiths søn opsette sig / oc sagde / Jeg vil vere Konge. Oc hand beredde sig Vogne oc Reysenere / oc halff trediesinds tiue Mend til Drauantere faar sig. Oc hans Fader vilde icke bedrøffue hannem i sin tid / at hand maatte haffue sagt / Hui gør du saa? Oc hand vaar oc saa en meget deylig Mand / oc hand haffde afflet hannem nest effter Absalon. Och hand haffde sit Raad / met Joab Zeru Ja søn / oc met Presten Ab Jathar / de hulpe Adonia. Men Zadok Presten / oc Benaia Joiada søn / oc Nathan Prophete / oc Simei oc Rei / och Dauidz Kemper vaare icke met Adonia. Oc der Adonia offrede Faar Øxen oc fet Fæ hoss Soheleth sten / som ligger hoss Rogels Kilde / da bad hand alle sine Brødre Kongens Sønner / och alle Juda Mend Kongens Tienere der til. Men hand bad icke Nathan Prophete oc Benaia och Kemperne / och ey Salomon sin Broder.

Da sagde Nathan til Bersabee Salomons moder / Haffuer du icke hørt / ath Adonia Hagiths søn er bleffuen Konge / oc vor Herre Dauid ved der inted aff? Saa kom nu / Jeg vil giffue dig it Raad / at du skalt frelse din siel oc din søns Salomons siel. Hen / och gack ind til Kong Dauid / oc sig til hannem / min Herre Konge / Haffuer du icke soret din Tienerinde oc sagt / Din søn Salomon skal vere Konge effter mig / oc hand skal side paa min Stoel? Hui er da Adonia bleffuen Konge? See / den stund du end est der oc taler met Kongen / da vil ieg komme hen ind effter dig oc fuldkomme din tale.

Oc Bersabee gick hen ind til Kongen i kammeret / oc Kongen vaar meget gammil / och Abisag aff Sunem tiente Kongen. Oc Bersabee neyde sig / oc tilbad Kongen. Da sagde Kongen / Huad fattis dig? Hun sagde til hannem / Min Herre / Du haffuer soret din Tienerinde / ved HERREN din Gud / Din søn Salomon skal bliffue Konge effter mig / och side paa min Stoel. Men see nu / Adonia er bleffuen Konge / oc du min Herre Kongen vedst der inted aff. Hand haffuer offret Øxen oc fet Fæ oc mange Faar / oc kallede der til alle Kongens Sønner / Der til met Ab Jathar Presten / oc Joab Stridz Høffuitz Manden / Men hand bad icke din Tienere Salomon. Men du est min Herre Konge / alle Jsraels øyen see paa dig / ath du skalt giffue dem til kende / huilcken der skal side paa min Herre Kongens Stoel effter hannem. Oc naar min Herre Kongen soffuer hen met sine Forfedre / da bliffuer ieg oc min søn Salomon Syndere.

Den stund hun saa talede met Kongen / da kom Nathan Prophete. Och de gaffue Kongen det til kende / See der er den Prophete. Nathan / Och der hand kom ind faar Kongen / da tilbad hand Kongen paa sit ansict til iorden / oc sagde / Min Herre Konge / Haffuer du sagt / Adonia skal vere Konge effter mig / oc side paa min Stoel? Thi hand gick ned i dag / oc offrede Øxen oc fet Fæ / oc mange Faar / oc bad alle Kongens Sønner / oc Høffuitzmendene / der 300 | til met Ab Jathar Presten / Oc see / de æde oc dricke faar hannem / och sige / Kong Adonia til lycke. Men hand bad icke mig din tienere oc Zadok Presten / oc Benaia Joiada søn / och din tienere Salomon. Er det befalet aff min Herre Kongen / oc du lodst din Tienere det icke vide huo der skal side paa min Herre Kongens Stoel effter hannem?

Kong Dauid suarede och sagde / Rober mig Bersabee. Oc hun kom ind faar Kongen / Oc der hun stod faar Kongen / da soer Kongen / oc sagde / Saa sandelige som HERREN leffuer / som haffuer frelst min Siel aff al nød / Jeg vil gøre i dag / som ieg haffuer soret dig ved HERREN / Jsraels Gud / oc sagt / At Salomon din Søn skal vere Konge effter mig oc hand skal side paa min Stoel for mig. Da bøyde Bersabee met sit ansict til iorden oc tilbad Kongen / oc sagde / Min Herre Kong Dauid ske lycke euindelige.

Oc Kong Dauid sagde / Kalder mig Zadok Presten / oc Nathan Prophete / och Benaia Joiada søn. Och der de komme ind faar Kongen / da sagde Kongen til dem / Tager met eder eders Herris Tienere / oc setter min søn Salomon paa min Mule / och fører hannem ned til Gihon. Oc Zadok Presten oc Nathan Prophete / skulle der salffue hannem til Konge offuer Jsrael / oc blæser i Basuner / oc siger / Lycke vere Kong Salomon. Oc drager hid op effter hannem / oc kommer / Saa skal hand side paa min Stoel oc vere Konge for mig / Oc ieg vil biude hannem / at hand skal vere en Første offuer Jsrael och Juda. Da suarede Benaia Joiada søn Kongen / oc sagde / Amen / HERREN min Herre Kongens Gud sige och saa. Som HERREN haffuer veret met min Herre Kongen / Saa vere hand oc met Salomon / at hans Stoel bliffuer større end min Herris Kong Dauidz Stoel.

Da ginge Zadok Presten / oc Nathan Prophete / oc Benaia Joiada søn / oc Crethi oc Ple thi ned / oc sette Salomon paa Kong Dauidz Mule / oc førde hannem til Gihon. Oc Zadok Presten tog Olie hornet aff Tabernakelen oc saluede Salomon / Och de blæsde i Basuner / oc alt Folket sagde / Lycke vere Kong Salomon. Och alt Folket drog op effter hannem / och folket pibede met Piber / oc vaare meget glade / at iorden skalff aff deris skrig.

Oc Adonia oc alle de som hand haffde indbiudet / oc vaare hoss hannem / hørde det / och de haffde allerede giort Maaltid. Oc der Joab hørde Basunens lyd / sagde hand / Huad betyder dette rob oc bulder i Staden? Der hand end nu saa talede see / da kom Jonathan Ab Jathars Prestis søn. Oc Adonia sagde / Kom hid ind / Thi du est en from Mand / oc bær gode Tidender. Jonathan suarede / oc sagde til Adonia / Ja / vor Herre Kong Dauid haffuer giort Salomon til Konge oc sende Zadok Presten oc Nathan Prophete / oc Benaia Joiada søn / oc Crethi oc Plethi met hannem oc de sette hannem paa Kongens Mule. Oc Zadok Presten oc Nathan Prophete salffuede hannem til Konge i Gihon / och droge der fra hid op met glæde / ath Staden buldrede der ved / Det er det skrig som i haffue hørt.

Der til met sider Salomon paa den Kongelige Stoel. Oc Kongens tienere ginge ind oc velsignede vor Herre Kong Dauid / oc sagde / Din Gud gøre Salomon it bedre naffn / end dit naffn er / oc gøre hans Stoel større end din Stoel er. Oc Kongen tilbad i Sengen. Och Kongen sagde saa / Loffuet vere HERREN Jsraels Gud / som loed en side i dag paa min Stoel huilcket mine øyen saae.

Da bleffue de alle forferdede oc stode op som vaare indbudne hoss Adonia / och ginge bort huer sin vey. Oc Adonia frøctede sig faar Salomon oc stod op oc gick bort oc holt om Alterens horn. Oc det bleff Salomon sagt / see / Adonia frøcter faar Kong Salomon / oc see / hand holder om Alterens horn / oc siger / Kong Salomon skal suere mig i dag / ath hand vil icke sla sin Tienere i hiel met suerd. Salomon sagde / Vil hand vere redelig / da skal der icke falde it haar aff hannem paa Jorden / Men bliffuer der fundet noget ont met hannem / da skal hand dø. Saa sende kong Salomon hen oc lod hente hannem ned fra Alteret / Oc der hand kom / da tilbad hand kong Salomon / da sagde Salomon til hannem / gack hiem i dit huss.

II.

DEr tiden siundet nu til / at Dauid skulde dø / da bød hand sin søn Salomon / och sagde / Jeg gaar bort al Verdens vey. Saa ver trøstig / oc ver Mandelig / oc tag vare paa det som HERREN din Gud haffuer befallet dig / ath du vandrer i hans veye / oc holder hans Skick / Bud / Ræt / oc Vidnesbyrd / som screffuet staar i Mose lou / At du kant vere forstandig i alt det du gør / oc huort du vender dig. Paa det at HERREN skal opuecke sit ord / som hand talede offuer mig / oc sagde / Er det saa at dine Børn beuare deris veye / at de vandre trolige faar mig / aff gantske hierte oc aff gantske siel / Da skal der aldrig fattis en Mand aff dig paa Jsraels Stoel.

301 | Oc du vedst vel / huad Joab Zeru Ja søn giorde mig / huad hand giorde de tho Stridzhøffuitzmend i Jsrael / Abner Ners søn / oc Amasa Jethers søn / som hand slo ihiel / oc styrte Stridzblod i fred / oc kom Stridzblod paa hans bælte / som vaar om hans lender / oc paa hans sko / som vaare paa hans føder. Gør effter din viished / at du icke fører hans graa haar ned til Helffuede met fred.

Oc du skalt beuise Bersillai Gileaditers børn barmhertighed / at de æde ved dit Bord / Thi at de hulde sig til mig / der ieg flyde faar Absolon din Broder.

Oc see / du haffuer hoss dig Simei Gera søn / Jemini søns aff Bahurim / som skendelige bandede mig paa den tid / der ieg gick til Mahanaim. Oc hand kom mod mig hoss Jordan / Da soer ieg hannem ved HERREN / oc sagde / Jeg vil icke sla dig ihiel met Suerd. Men du skalt icke lade hannem vere wskyldig / Thi du est en viiss Mand / oc vedst vel huad du skalt gøre hannem / At du sender hans graa Haar met blod hen vnder i Helffuede.

Saa soff Dauid hen met sine Fedre / oc bleff iordet i Dauidz Stad. Oc den tid / som Da= uid vaar Konge offuer Jsrael / er fyritiue aar / Hand vaar Konge i Hebron i siu aar / oc try oc trediue aar i Jerusalem. Oc Salomon sad paa sin Faders Dauidz Stoel / oc hans Konge rige bleff meget stadfestet.

Oc Adonia Hagithz søn / kom indtil Bersabee Salomons Moder. Oc hun sagde / Kommer du met fred? Hand sagde / Ja. Oc hand sagde / Jeg haffuer at tale met dig. Hun sagde / Sig frem. Hand sagde / Du vedst vel at Kongeriget vaar mit / oc al Jsrael haffde vent dem til mig / at ieg skulde veret Konge / Men nu er Kongeriget omuent oc bleffuet min Broders / det er bleffuet hans aff HERREN. Nu beder ieg en bøn aff dig / at du vilt icke beskemme mit ansict. Hun sagde til hannem / Sig til. Hand sagde / Tale met Kong Salomon / thi hand beskemmer icke dit ansict / at hand vil giffue mig Abisag aff Sunem til Hustru. Bersabee sagde / Vel / Jeg vil tale met Kongen paa dine vegne.

Oc Bersabee kom hen ind til Kong Salomon / at tale met hannem paa Adonia vegne. Oc Kongen stod op / oc gick mod hende / oc tilbad hende / oc sette sig paa sin Stoel / oc der bleff en Stoel sæt til Kongens Moder / at hun sette sig hoss hans høyre side. Oc hun sagde / Jeg beder en liden bøn aff dig / du vilt icke beskemme mit ansict. Kongen sagde til hende / Bed min Moder / Jeg vil icke beskemme dit ansict. Hun sagde / Lad Abisag aff Sunem giffuis din Broder Adonia til Hustru.

Da suarede Kong Salomon / oc sagde til sin Moder / Huor faar beder du om Abisag aff Sunem til Adonia? Bed oc om Konge riget til hannem / Thi hand er min største Broder / oc hand haffuer Abiathar Presten oc Joab Zeru Ja søn. Oc Kong Salomon soer ved HERREN / oc sagde / Gud gøre mig det oc det / Adonia skal haffue talet det mod sit liff. Oc nu / saa sandelige som HERREN leffuer / som mig haffuer stadfest / oc ladet side paa min Faders Dauidz Stoel / oc giorde mig it Huss / som hand sagde / Adonia skal dø i dag. Oc Kongen sende hen ved Benaia Joiadas søn / hand slo hannem at hand døde.

Oc Kongen sagde til Ab Jathar Presten gack bort til din Ager i Anathot / thi duest dødzens. Men ieg vil icke sla dig ihiel i dag / Thi du barst HERRENS HERRJS Arck faar Dauid min Fader / oc du lidde modgang i min Faders modgang. Saa vdstøtte Salomon Ab Jathar / at hand maatte icke vere HERRENS Prest / At HERRENS ord skulde fuldkommis / som hand haffde talet offuer Eli Huss i Silo.

Oc dette røcte kom faar Joab / Thi Joab hengde ved Adonia / oc icke met Absolon. Da flyde Joab til HERRENS Tabernackel / oc tog fat om Alterens horn. Oc det bleff Kong Salomon til kende giffuet / at Joab vaar flyd til HERRENS Tabernackel / oc see / hand stod hoss Alteret. Da sende Salomon Benaia Joiada søn did / oc sagde / gack / sla hannem. Oc der Benaia kom til HERRENS Tabernackel / da sagde hand til hannem / Saa siger Kongen / gack her vd. Hand suarede / Ney / her vil ieg dø. Oc Benaia talede saadant til Kongen igen / oc sagde / Saa haffuer Joab talet / oc saa haffuer hand suaret mig igen.

Da sagde Kongen til hannem / Gør som hand sagde / oc sla hannem / oc iorde hannem / At du skalt vende det Blod / som Joab haffuer vdgydet forgeffuis / fra mig oc fra min Faders Huss / oc HERREN skal betale hannem hans Blod paa hans Hoffuit / At hand slo tho Mend ihiel / de som vaare retferdigere oc bedre end hand / oc myrde dem met suerd / at min Fader Dauid viste der inted aff / som vaar / Abner Ners søn / Stridzhøffuitzmand offuer Jsrael / oc Amasa Jethers søn / Stridzhøffuitzmand offuer Juda / at deris Blod skal betalis paa Joabs hoffuit oc hans sæds euindelige / Men Dauid oc hans sæd / hans Huss oc hans Stoel skulle haffue Fred aff HERREN euindelige.

Oc Benaia Joiadas søn gick hen op / oc slo hannem oc dræbte hannem. Oc hand bleff iordet i sit Huss i Ørcken. Oc Kongen sette Benaia Joiadas søn i hans sted offuer Hærren / oc Kongen sette Zadok Presten i Ab Jathars sted.

302 | Kongen sende hen / oc loed kalde Simei / oc sagde til hannem / Byg dig it Huss i Jerusalem / oc bo der / oc gack icke der vdaff / huercken hid eller did. Paa huilcken dag du gaar vd / oc gaar offuer Kidron beck / Da vid / at du skalt visselige dø / dit Blod skal vere paa dit Hoffuit. Simei sagde til Kongen / Det er en god mening / lige som min Herre Kongen haffuer talet / saa skal din tienere gøre / Saa bode Simei i Jerusalem i long tid.

Det hende sig try aar der effter / at tho aff Simei Suenne løbe til Achis Maecha søn / som vaar Konge i Gath / Oc det bleff Simei til kende giffuit / See / dine suenne ere i Gath. Saa giorde Simei sig rede / oc salede sin Asen / oc drog bort til Achis i Gath / at oplede sine suenne. Oc der hand kom hen / da førde hand sine suenne fra Gath.

Oc det bleff sagd faar Salomon / at Simei vaar dragen fra Jerusalem til Gath / oc vaar kommen igen. Da sende Kongen hen / oc lod kalde Simei / oc sagde til hannem / Haffuer ieg icke soret dig ved HERREN / oc vidnet faar dig / oc sagt / Paa huad dag du droge vd / oc ginge enten hid eller did / At du skulde vide / at du skulde visselige dø? Oc du sagde til mig / Jeg haffuer hørt en god mening. Hui haffuer du da icke holdet dig effter HERRENS Eed oc Bud / som ieg bød dig?

Oc Kongen sagde til Simei / Du vist al den ondskaff som dit hierte er vitterligt / som du giorde min Fader Dauid / HERREN betalede din ondskaff paa dit hoffuit. Oc Kong Salomon er velsignet / oc Dauidz Stoel skal vere stadfest faar HERREN euindelige. Saa bød Kongen Benaia Joiadas søn / Hand gick hen vd / oc slo hannem ihiel. Oc Kongeriget bleff stadfest ved Salomons haand.

III.

OC Salomon giorde suogerskaff met Pharao Kongen aff Egypten / oc tog Pharaos Daatter / oc førde hende i Dauidz Stad / ind til hand haffde fuldkommet at bygge sit Huss / oc HERRENS Huss / oc muren trint om kring Jerusalem. Men Folcket offrede end da paa de Høye / Thi der vaar icke end da bygt noget Huss til HERRENS Naffn ind til den tid. Men Salomon elskte HERREN / oc vandrede effter sin Faders Dauids Skick / For vden at hand offrede / oc gaff røgelse paa de Høye.

Oc Kongen gick hen til Gibeon / at offre der / Thi det vaar en aff de herligste Høye / oc Salomon offrede tusinde Brendoffer paa det samme Altere. Oc HERREN obenbare de sig faar Salomon i Gibeon om natten i drømen / oc Gud sagde / Bed / huad ieg skal giffue dig.

Salomon sagde / Du giorde stor miskundhed met din Tienere Dauid min Fader / lige som hand vandrede faar dig i Sandhed oc Retferdighed / oc met it retsindigt Hierte faar dig / Oc du haffuer holdet hannem denne store Barmhertighed / oc giffuet hannem en Søn / som sider paa hans Stoel / lige som det nu gaar til. Nu HERRE min Gud / Du haffuer giort din Tienere til Konge i min Faders Dauids sted / Saa er ieg en liden Dreng / veed icke / huercken min vdgang eller indgang. Oc din Tienere er iblant det Folck / som du haffuer vdualt saa stort / saa at ingen kand tele eller bescriffue det / for mangfoldighedz skyld. Saa giff din Tiene re / it lydactigt hierte / at hand kand dømme dit Folck / oc forstaa / huad gaat oc ont er / Thi huo kand dømme dette dit mectige Folck?

Det behagede HERREN vel / at Salomon bad om saadant. Oc Gud sagde til hannem / Effterdi at du beder om saadant / oc beder icke om it longt Liff / eller om Rigdom / eller om dine Fiendis siele / men om forstand at høre Dom / See / saa haffuer ieg giort effter dine ord. See / Jeg haffuer giffuit dig it viist oc forstandigt hierte / At din lige haffuer icke veret faar dig / oc ey heller skal komme effter dig. Jeg haffuer oc giffuet dig der til met / det som du icke haffuer bedet om / som er Rigdom oc ære / At der er ingen din lige iblant Kongerne i din tid. Oc om du vandrer i mine Veye / at du holder min Skick oc Bud / som din Fader Dauid haffuer vandret / da vil ieg giffue dig it longt Liff.

Oc der Salomon vognede / see / da vaar det en Drøm / Oc hand kom til Jerusalem / oc stod faar HERRENS Pactis Arck / oc offrede Brendoffer oc Tackoffer / oc giorde alle sine Tienere it stort gestebud.

Paa den tid komme der tho Skøger til Kongen / oc stode faar hannem. Oc den ene Quinde sagde / Ah min Herre / Jeg oc denne Quinde bode i it Huss / oc ieg fødde i Huset hoss hende. Oc tre dage effter / at ieg haffde født / fødde hun ocsaa / Oc wi vaare baade hoss huer anden / at der vaar ingen fremmet i Huset hoss oss / vden wi baade. Oc denne Quindis søn døde om natten / Thi hun haffde ligget hannem ihiel i søffne. Oc hun stod op om natten / oc tog min søn fra min side / der din Tienerinde soff / oc hun lagde hannem i sin arm / oc hun lagde sin dø 303 |de søn i min arm. Oc der ieg stod op om morgenen at giffue min søn at di / see / da vaar hand død / Men om morgenen saa ieg lige paa hannem / oc see / det vaar icke min søn / som ieg haffde fød. Den anden Quinde sagde / Det er icke saa / Min søn leffuer / oc din søn er død. Den anden sagde / Det er icke saa / din søn er død / oc min søn leffuer / oc de talede saa faar Kongen.

Da sagde Kongen / Denne siger / Min søn leffuer / oc din søn er død. Den anden siger / det er icke saa / Din søn er død / oc min søn leffuer. Oc Kongen sagde / Henter mig it Suerd hid / Oc der Suerdet bleff baaret faar Kongen / da sagde Kongen / Deler det leffuinde Barn i tho dele / oc faar denne halffdelen / oc den anden halffdelen. Da sagde Quinden huess søn leffuede / til Kongen (Thi hendis moderlige hierte brende offuer hendis søn) Ah min Herre / Giffuer hende det leffuinde Barn / oc slar det icke ihiel. Men den anden sagde / Det skal huercken vere mit eller dit / Lader dele det. Da suarede Kongen / oc sagde / Giffuer denne Barnet leffuindis / oc slar det icke ihiel / hun er Moder der til. Oc denne Dom / som Kongen aff sagde / hørdis offuer al Jsrael / Oc de frøctede for Kongen / Thi de saae / at Gudz Visdom vaar i hannem / til at holde Dom.

IIII.

SAa vaar Salomon Konge offuer Jsrael. Oc disse vaare hans Førster / Asar Ja / Zadok Prestis søn. Elihoreph oc Ahia Sisa sønner vaare Scriffuere. Josaphat Ahiluds søn vaar Cantzeler. Benaia Joiada søn vaar Stridzhøffuitzmand. Zadok oc Ab Jathar vaare Prester. Asaria Nathans søn vaar offuer Embetzmendene. Sabud Nathans Prestis søn / vaar Kongens ven. Ahisar vaar Hoffmester. Adoniram Abda søn / vaar Rentemester.

Oc Salomon haffde tolff Embetzmend offuer alt Jsrael / som forsørgede Kongen oc hans Huss / Huer aff dem skulde besørge en Maanitz tid om aaret. Oc disse vaare deris Naffn / Hur søn paa Ephraims Bierg. Dekers søn i Machas oc i Saalbim / oc i Beth Semes / oc i Elon oc Beth Hanam. Hesed søn i Aruboth / oc haffde der til met Socho oc al Hepher land. Abinadabs søn / alt Herredømet i Dor / oc hand haffde Taphath Salomons Daatter til Hustru. Baena Ahiluds søn i Thaenach oc i Megiddo / oc offuer al Beth Sean / som ligger hoss Zarthana / vnder Jesreel / fra Bethsean ind til Mehola slæt / ind til paa hin side Jakmeam. Gebers søn i Ramoth vdi Gilead / oc haffde Jairs Byer Manasse søns i Gilead / oc haffde Argobs egn / som ligger i Basan / trysinds tiue store murede Steder / oc met Kaaber Stenger.

AHiNadab Jddo søn i Mahanaim / Ahimaaz i Nephtali / Oc hand tog oc Salomons Daatter Basmath til Hustru. Baena Husai søn i Asser / oc i Aloth. Josaphat Paruah søn i Jsaschar. Simei Ela søn i Ben Jamin. Geber Vri søn i Gileads land / i Sihons Amoriters Kongis land / oc Ogs Kongns aff Basan / en Befalnings mand vaar i samme Land. Juda oc Jsrael vaare mange / som sand i Haffuet / oc de ode oc drucke oc vaare glade. Saa vaar Salomon en Herre offuer alle Kongerige / fra Vandet i Philisternis land / ind til Egypti Landemercke / som førde hannem gaffuer / oc tiente hannem i alle hans liffuis dage.

Oc Salomon haffde daglige trediue Maader Huedemel / trysinds tiue maader andet mel til sin kaast / oc thi fede Øxen / oc tiue Øxen aff Marcken / oc hundrede Faar / Foruden Hiorte oc Raa diur / oc Sten Geder / oc fet Fæ. Thi hand regerede i det gantske land paa denne side Vandet / fra Tiphsah ind til Gasa / offuer alle Konger paa denne side Vandet / Oc haffde Fred trint om kring hoss alle sine nderdane. At Juda oc Jsrael bode tryggelige / huer vnder sit Vintræ / oc vnder sit Figentræ / fra Dan ind til Berseba / saa lenge som Salomon leffde.

Oc Salomon haffde fyretiue tusinde Vogenheste / oc tolff tusinde Reysenere. Oc Embetzmendene besørgede Kong Salomon / oc alt det som hørde til hans Bord / huer i sin Maanit / oc de lode inted fattis. De skickede Byg oc straa til Hestene oc til Veyløberne til den Sted hand vaar / huer effter sin befalning.

Oc Gud gaff Salomon saare stoer Visdom oc Forstand / oc it frimodigt hierte / som sand der ligger hoss Haffzens bredde. At Salomons visdom vaar større end alle Børns aff Østen / oc alle Egypters Visdom / Oc hand vaar visere end alle Menniske / oc visere end de Dictere Ethan Esrahiter / Heman / Ehalchal oc Darda. Oc hand vaar naffnkundig hoss alle Hedninge trint omkring. Oc hand talede try tusinde Ordsprock / Oc hans Viser vaare tusinde oc fem. Oc hand talede om Træene / fra Ceder i Libanon indtil Jsop / som voxer hoss Vegge. Oc hand talede om Fæ oc Fule / om Orme / om Fiske. Oc der komme aff alle Folck at høre Samons visdom aff alle Konger paa Jorden / som haffde hørt aff hans Visdom.

V.

OC Hiram Kongen i Tyro sende sine Tienere til Salomon / thi hand haffde hørt / at de haffde saluet hannem til Konge i hans Faders sted / Thi Hiram elskte Dauid i alle hans dage.

Oc Salomon sende til Hiram / oc lod hannem sige / Du veedst at min Fader Dauid kunde icke bygge HERREN sin Guds Naffn it Huss / for Stridz skyld / som vaar omkring hannem / ind til HERREN gaff dem vnder hans fodz saale. Nu haffuer HERREN min Gud / giffuit mig rolighed trint omkring / at her er ingen Modstandere / oc ey heller ond forhindrelse. See / saa haffuer ieg i sinde at bygge HERRENS min Guds Naffn it Huss / som HERREN talede til min Fader Dauid / oc sagde / Din Søn / som ieg skal sette i din sted paa din Stoel / hand skal bygge mit Naffn it Huss. Saa befal nu / at mand hugger mig Ceder træ aff Libanon / oc at dine Tienere ere met mine Tienere / Oc ieg vil giffue dig dine Tieneris løn / lige som du siger / Thi du veedst / at her er ingen hoss oss / som kand hugge træ som de Zidonier.

Der Hiram hørde Salomons ord / da bleff hand gantske glad / oc sagde / Loffuet vere HERREN i dag / som gaff Dauid en viiss Søn offuer det megle Folck. Oc Hiram sende til Salomon / oc lod hannem sige / Jeg haffuer hørt / det du sende til mig / Jeg vil gøre effter al din begering / met Ceder træ oc Grane træ. Mine Tienere skulle føre dem ned aff Libanon til Haffuit / oc ieg vil lade legge dem i en Flaade paa Haffuit / ind til den sted / som du lader giffue mig til kende / oc ieg vil lade skilie dem at / oc du skalt lade hente dem. Men du skalt oc gøre min vilie / oc giffue mit Folck kaast.

Saa gaff Hiram Salomon Ceder træ oc Grane træ effter al hans begering. Oc Salomon gaff Hiram tiue tusinde Cor Huede til hans Tieneris kaast / oc tiue Cor støt Olie / Saadant gaff Salomon Hiram huert aar. Oc HERREN gaff Salomon Visdom / som hand loffuede hannem / oc der vaar fred mellem Hiram oc Salomon / oc de giorde baade it Forbund til sammen.

Oc Salomon giorde it mandtal aff al Jsrael / oc det mandtal vaar trediue tusinde Mend. Oc sende dem til Libanon / thi tusinde huer Maanet / saa at de vaare en Maanet paa Libanon / oc tho Maanede hiemme. Oc Adoniram vaar offuer det Mandtal.

Oc Salomon haffde halfffierdesinds tiue tusinde / som baare byrder / oc firesinds tiue tusinde / som tømrede paa Bierget / Foruden Salomons Øffuerste tilsyns Mend / som vaare sette offuer arbeydet / som vaare try tusinde oc tryhundrede / som regerede offuer Folcket / som giorde Gerningen. Oc Kongen bød / at de skulde vdbryde store oc kaastelige Stene / som vaare vdhugne stene til Husens Grunduol. Oc Salomons Bygnings Mend oc Hirams Bygningsmend / oc Giblim hugge vd / oc beredde træ oc stene til at bygge Huset met.

VI.

JDet fierde / hundrede oc firesinds tiuende aar effter Jsraels børns vdgang aff Egypti land / i det fierde aar / effter at Salomon bleff Konge offuer Jsrael / i den maanet Siff / det er i den anden maanet / da bleff HERRENS Huss bygd Oc det Huss / som Kong Salomon bygde HERREN / vaar trysinds tiue alne longt / tiue alne bret / oc trediue alne høyt.

Oc hand bygde it Vaabenhuss faar Templen / tiue alne longt / effter Husens bredhed / oc thi alne bret faar Huset. Oc hand giorde Vindue paa Husit / inden til vide / oc vden til sneffre. Oc hand bygde en omgang trint omkring Husit op til Veggen / at hand gick baade omkring Templen oc Choret / oc giorde vægge der omkring vden til. Den nederste gong vaar fem alne vid / oc den medelste vaar sex alne vid / oc den tredie siu alne vid / Thi hand lagde Bielker vden omkring Huset / at de huldis icke paa veggene aff Huset.

Oc der Huset bleff sæt / da vaare stenene aldelis tilforne beredde / at mand hørde ingen hammer eller øxe / eller nogen anden Redskaff aff iern i bygningen

Oc der vaar en dør paa den høyre side mit paa Huset / at mand gick gennem vindelstenen hen op paa Mellemgongen / oc aff Mellemgongen pan den tredie. Oc saa bygde hand Huset / oc fuldkommede det / Oc hand panelede Huset met Ceder træ / baade offuen til / oc paa veggene. Hand bygde oc en gong offuen paa det gantske Huss trint omkring / fem alne høy / oc teckede Huset met Ceder træ.

Oc der kom HERRENS ord til Salomon / oc sagde / Dette er Huset som du bygger / Om du vandrer i mine Bud / oc gør effter min ræt / oc holder alle mine bud / at vandre der vdi. Saa vil ieg stadfeste mit Ord met dig / som ieg sagde til din Fader Dauid / oc ieg vil bo iblant Jsraels børn / oc ieg vil icke forlade mit Folck Jsrael. Saa bygde Salomon Huset oc fuld kommede det. Oc hand bygde veggene paa Huset inden til paa siderne aff Ceder træ nederst fra gulffuit oc op til taget / oc panelede det inden til met træ / oc lagde gulffuit i huset met grane fiæle

305 | Hand bygde oc bag i Husit en Væg aff Ceder træ tiue alne long / fra gulffuit op / indtil taget / oc bygde Choret der inden faare / oc det Alderhelligste. Oc Templens Huss (faar Choret) vaar fyretiue alne long. Det gantske Huss vaar inden til idel Ceder / met suorrede Knappe oc vdskaarne Blomster / at mand saa ingen sten. Oc hand beredde Choret inden til i Husit / at mand skulde der sette HERRENS pactis Arck. Oc faar Choret / som vaar tiue alne longt / oc tiue alne bret / oc tiue alne høyt / oc beslaget met purt Guld / panelede hand Alteret met Ceder.

Oc Salomon kledde Husit inden til met purt Guld / oc hand giorde guld Stenger faar Choret / som hand haffde beslaget met Guld / saa / at det gantske Huss vaar aldelis beslaget met guld / Der til met beslo hand det gantske Altere met guld vden faar Choret.

Hand giorde oc i Choret tho Cherubim aff Olietræ thi alne høye. Huer Cherubs vinge vaar fem alne long / at der vaar thi alne fra den ene hans Vingis ende / til den anden hans vin / gis ende. Saa at den anden Cherub haffde ocsaa thi alne / oc baade Cherubim haffde ens maade oc ens rum / at huer Cherub vaar thi alne høy. Oc hand sette samme Cherubim inden til i Husit / Oc Cherubim vdbredde deris Vinger / at den enis Vinge rørde paa den ene væg / oc den anden Cherubs vinge rørde paa den anden væg. Men mit i Husit rørde en vinge den anden. Oc hand beslo samme Cherubim met guld.

Hand loed oc gøre Snidkere gerning paa alle væggene trint omkring Huset met vdskaarne Cherubim / Palmer oc Blomster inden til oc vden til. Oc hand offuerlagde gulffuit i Husit met guld blick inden til oc vden til. Oc hand giorde tho Dørre paa ingongen til Choret aff olie træ / met fem hiørnede dørstolper / oc loed vdskiere der paa Snidkere gerning aff Cherubim Palmer / oc Blomster / oc beslo dem met guld Blick. Saa giorde hand oc paa Templens indgong / fire hiørnede dørstolper aff olie træ / oc tho Dørre aff grane træ / at huer Dør haffde thu Blad hengendis til hobe i deris hengsle / Oc giorde Snidker verck paa dem aff Cherubim / Palmer oc Blomster / oc beslo dem met guld / ret lige som det vaar befalet.

Oc hand bygde ocsaa en Gaard inden til / met tre rader vdhugne Stene / oc en rad høfflede Ceder.

J det fierde aar i den Maanet Siff / bleff Grunduallen lagd til HERRENS Huss / oc i det elleffte aar i den Maanet Bul (det er den ottende Maanet) bleff Huset rede / som det skulde vere / at de bygde i siu aar der paa.

306 | VII.

MEn Salomon bygde paa sit Huss i tretten aar / at hand aldelis fuldkommede det / Saa / at hand bygde it Huss aff Libanon skou / hundrede alne longt / halfftrediesinds tiue alne bret / oc trediue alne høyt.

Paa det samme firekante / lagde hand gulffuit met Ceder fiele / paa støtter aff Ceder i rad effter huer andre. Oc offuen der paa it Kammer aff Ceder / paa de samme støtter / som vaare fem oc fyretiue / ia femten i huer rad.

Oc der vaare Vinduer mod de tre rader mod huer andre / try mod try / oc de vaare fyrekante i deris karme.

Hand bygde oc en Sal met støtter / halfftrediesinds tiue alne long / oc trediue alne bred. Oc end en Sal faar denne / met støtter oc tycke bielcke.

Hand bygde oc en Sal til Domstolen / at holde Dom vdi / oc skød baade gulffuene met Ceder.

Der til hans Huss / som hand bode vdi / i Baggaarden / bag op til Salen / giort lige som de andre.

Oc hand giorde ocsaa it Huss / lige som Sallen til Pharaos Daatter / som Salomon haffde taget til Hustru.

Alle disse vaare kaastelige Stene / vdhugne effter hiørne Jern / sauskaarne paa alle sider fra grunduollen op ind til taget / Der til ocsaa den store Gaard vden til. Men grunduollene vaare ocsaa kaastelige oc store stene / thi oc otte alne store / oc der paa kaastelige vdhugne stene effter Hiørne iernit / oc Ceder. Men den store Gaard haffde trint omkring tre rader vdhugne stene / oc en rad aff Ceder fiele / Lige saa den Gaard op til HERRENS Huss inden til / oc den Sal hoss Huset.

Oc Kong Salomon sende hen / oc loed hente Hiram aff Tyro en Viduis Søn / aff Nephthali slect / oc hans Fader haffde verit en Mand aff Tyro / Hand vaar en Kaanstermand i kaaber / fuld aff visdom / forstand oc kaanst at arbeyde allehonde Gerning aff Kaaber. Der hand kom til Kong Salomon / giorde hand al hans Gerning.

Oc hand giorde tho kaaber støtter / huer atten alne høy / oc en traaed paa tolff alne vaar 307 | maalet om huer støtte. Oc hand giorde tho Knappe / støbte aff kaaber / at sette offuen paa støtterne / oc huer knap vaar fem alne høy. Oc der vaare paa huer knap offuen paa støtten siu flettede Baand / lige som lencker. Oc hand giorde paa huer knap tho rader Granat æble trint omkring / paa it baand / som knappen bleff skiult met. Oc knappene vaare lige som Rosen faar Sallen / fire alne store. Oc Granat eblene vaare thu hundrede i rader trint omkring / offuen oc neden til det baand / som gick omkring bugen paa knappene / paa huer knap paa baade støtter. Oc hand reysde støtterne op faar Templens Vaabenhuss / Oc den som hand sette paa den høyre side / kallede hand Jachin / oc den hand sette ved den venstre side / kallede hand Boas. Oc det stod offuen paa støtterne lige som Rosen / Saa bleff den Gerning met støtterne fuldkommen.

Oc hand giorde it støbt Haff / som vaar trint / thi alne viet fra den ene bræd til den anden / oc fem alne høyt / oc en Snoer trediue alne long vaar maalet trint omkring. Oc der ginge knuder paa breddene / omkring det samme Haff / som vaar thi alne viet / trint omkring Haffuit / oc knuderne vaare støbte i tho rader. Oc det stod paa tolff Øxen / tre vaare vende mod Norden / tre mod Vesten / tre modSynden / oc tre mod Østen / oc Haffuit der offuen paa / at alle deris bagdele vaare vende ind at. Oc tyckheden der paa vaar en haand bred / oc bredden der paa vaar som bredden paa it Begere / lige som it vdsprunget Rosen / Oc der ginge thu tusinde Bath vdi.

Han giorde ocsaa thi Kaaber stole / huer fire alne long oc bred / oc tre alne høy. Oc stolene vaare saa giorde / at de haffde sider mellem lister / oc paa siden mellem listerne / vaare Løuer / Øxen oc Cherubim / oc siderne / som Løuer oc Øxen vaare paa / haffde lister offuen oc neden / oc smaa føder der paa. Oc huer stoel haffde fire kaaber hiul met kaaber axele / oc paa de fire hiørner vaare skuldrer støbte / huer offuer fra den anden / feste neden op til Kedelen.

Men halsen mit paa stolene vaar en aln høy oc trind / halffanden aln vied / oc der vaare Dopper paa Halsen i listerne / som vaare fire eggede oc icke trinde. Oc de fire hiul stode neden op til siderne / oc hiul axlene vaare op til stolene / huert hiul vaar halffanden aln høyt. Oc hiulene vaare lige som vogen hiul / oc deris axle / naff / eger oc fille vaare alle støbte. Oc de fire skuldrer paa huer stolis fire hiørner vaare ocsaa paa stolene.

Oc paa Halsen offuen paa stolene / en halff aln høye trint omkring / vaare lister oc sider paa stolene. Oc hand loed vdgraffue paa det slette aff de samme sider oc lister Cherubim / Lø 308 | uer oc Palmetræ / det ene hoss det andet trint omkring der paa. Effter denne maade giorde hand de thi støbte stole / de haffde alle en maade oc rum.

Oc hand giorde thi kaaber Kiele / at der ginge fyretiue Bath i en Kedel / oc vaar fire alne stor / oc der vaar en Kedel paa huer stoel. Oc han sette fem stole paa det høyre hiørne i Huset / oc de andre fem paa det venstre Hiørne / Men Haffuet sette hand paa den høyre side faare til modSynden.

Oc Hiram giorde ocsaa Gryder / Skuler / Becken / oc fuldkommede saa al Gerningen / som Kong Salomon loed gøre paa HERRENS Huss / som vaare / de tho Støtter / oc de trinde Knappe offuen paa de tho Støtter / oc de thu flettede Baand / at skiule de tho trinde Knappe paa Støtterne. Oc de fire hundrede Granat æble paa de thu flettede Baand / ia tho rader Granat æble paa huer Baand / at skiule de tho trinde Knappe / paa Støtterne. Der til Haffuit oc tolff Øxen vnder Haffuit. Oc de thi Stole / oc thi Kiele der offuen paa. Oc Gryderne / Skulene oc Beckene. Oc alle disse Kar / som Hiram giorde Kong Salomon til HERRENS Huss / vaare aff klart Kaaber. J den egn hoss Jordan / loed Kongen støbe dem i tyck iord / mellem Suchoth oc Zarthan. Oc Salomon loed alle Kar vere wueyde for det offueruettis megle Kaaber.

Salomon giorde ocsaa al Redskaff / som hørde til HERRENS Huss / som vaar it guld Altere / it guld Bord / som Skuebrødene ligge paa. Fem Liusse stager paa den høyre side / oc fem Liusse stager paa den venstre side / faar Choret aff purt Guld / met Guld blomster / Lamper oc Liussesax. Der til Skaale / Fad / Becken / Skeder oc Pander aff purt Guld. Oc hengzlene paa Dørrene i Huset inden til i det Alderhelligste / oc paa Husens Dørre i Templen vaare aff Guld.

Saa bleff al Gerningen fuldkommen / som Kong Salomon giorde paa HERRENS Huss / Oc Salomon førde hen ind det / som hans Fader Dauid haffde helliget / aff Sølff oc Guld / oc Kar / oc lagde det i HERRENS Husis liggende Fæ.

VIII.

DA forsamlede Kong Salomon til sig de Eldste aff Jsrael / alle Slecternis Øffuerste / oc Federnis Førster iblant Jsraels Børn / til Jerusalem / at opføre HERRENS Pactis Arck aff Dauidz stad / det er / Zion. Oc alle Jsraels mend forsamlede sig til Kong Salomon i Ethanim maanid paa høytiden / det er den siuende maanid.

Oc der alle de Eldste aff Jsrael komme / da løffte Presterne HERRENS Arck op / oc førde hende hen op / oc der til Vidnesbyrdens Tabernackel / oc al Helligdommens red skaff / som vaar i Tabernackelen / det giorde Presterne oc Leuiterne. Oc Kong Salomon oc al Jsraels menighed / haffde forsamlet sig til hannem / oc ginge met hannem faar Arcken / oc offrede Faar oc Øxen / saa mange / at mand kunde icke telie eller regne dem.

Saa førde Presterne HERRENS Pactis Arck til sin sted i Chorit vdi Huset / i det Alderhelligste vnder Cherubims Vinger. Thi Cherubim vdbridde Vingene paa steden som Arcken stod / oc skiulte Arcken oc hendis stenger offuen til. Oc stengerne vaare saa longe / at mand kunde see deris knappe i Helligdommen faar Choret / Men der vde kunde mand icke see dem / oc de bleffue der til paa denne dag. Oc der vaar inted i Arcken / vden aleniste de tho Mose Stentaffler / som hand loed bliffue der i Horeb / der HERREN giorde en Pact met Jsraels børn / der de vaare dragne aff Egypti land.

Der Presterne ginge aff Helligdommen / da opfyldede en sky HERRENS Huss / at Presterne kunde icke staa oc gøre Embede for skyen / Thi HERRENS Herlighed opfylte HERRENS Huss.

Da sagde Salomon / HERREN sagde / at hand vilde bo i mørcket. Jeg haffuer io bygt dig it Huss til Bolig / it Sæde / at du skalt der bo euindelige. Oc Kongen vende sit ansict / oc velsignede al Jsraels menighed / oc al Jsraels menighed stod / Oc hand sagde.

Loffuet vere HERREN Jsraels Gud / som talede met sin mund til min Fader Dauid / oc fuldkommede det met sin haand / oc sagde / Fra den dag / ieg førde mit Folck Jsrael aff Egypten / haffuer ieg icke vdualt nogen Stad / nogen sted / iblant en aff Jsraels slect / at mig skulde byggis it Huss / at mit Naffn skulde der vere / Men ieg vdualde Dauid / at hand skulde vere offuer mit Folck Jsrael. Oc min Fader Dauid haffde vel i sinde at bygge H E RRENS Jsraels Guds Naffn it Huss / Men HERREN sagde til min Fader Dauid / At du haffuer i sinde / at bygge mit Naffn it Huss / du giorde vel at du togst dig det faare. Du skalt dog icke bygge det Huss / Men din Søn som skal komme aff dine Lender / hand skal byg 310 |ge mit Naffn it Huss. Oc HERREN Haffuer stad fest sit ord som hand talede / Thi ieg er opkommen i min faders Dauidz sted / oc sider paa Jsraels Stoel / som HERREN sagdeoc haffuer bygt HERRENS Jsraels Gudz Naffn it Huss. Oc haffuer bered der en sted til Arcken / huilcken HERRENS Pact er i / som hand giorde met vore Forfedre / der hand førde dem aff Egypti land.

Oc Salomon gick til HERRENS Altere faar al Jsraels menighed / oc vdbredde sine hender mod Himmelen / oc sagde / HERRE Jsraels Gud / Der er ingen Gud / dig lig / huercken offuen i Himmelen eller nedre paa Jorden / du som holder Pact oc Miskundhed met dine Tienere / som vandre faar dig aff gantske hierte. Du som oc holt Dauid min fader / din Tienere / alt det du hannem til sagde / Du talede met din Mund / oc fuldkommede det met din haand / som det staar paa denne dag. Nu Jsraels HERRE / holt din Tienere / Dauid min fader det du talede til hannem / oc sagde / Dig skal icke fattis en Mand faar mig / som skal side paa Jsraels Stoel / Dog saa / om dine Børn foruare deris veye / ath de vandre faar mig / som du haffuer vandret faar mig. Nu Jsraels Gud / Lad dine ord bliffue sande / som du talede til din Tienere / Dauid min Fader.

Thi ment du oc at Gud boer paa Jorden? See / Himmelen oc alle Himlenis himle kunde icke besørge dig / Huorledis skulde da dette huss det gøre som ieg haffuer bygt? Vent dig til din Tieneris Bøn oc til hans formanelse / HERRE min Gud / Paa det ath du skalt høre Loff oc Bøn / som din tienere gør i dag faar dig. At dine øyen skulle staa obne offuer dette Huss nat oc dag / offuer denne sted / som du haffuer sagt om / Mit Naffn skal der vere. At du vilt høre denne Bøn / som din Tienere gør paa denne Sted / oc du vilt høre / din Tieneris oc dit Folckis Jsraels inderlige Bøn / som de skulle her gøre i denne Sted din Bolig i Himmelen / Och naar du det hører du vilt da vere naadelig.

Naar nogen synder mod sin Neste / oc tager en Eed paa sig met huilcken hand beplicter sig / oc den eed kommer faar dit Altere i dette Huss. At du vilt den høre i Himmelen / oc skicke din Tienere Ræt / at fordømme den Wgudelige / oc føre hans vey paa hans Hoffuet / oc sige den Rætuise Rætten aff / til at giffue hannem effter sin retferdighed.

Naar dit folck Jsrael bliffuer slaget for sine Fiender / effterdi de haffue syndet mod dig / Oc omuende dem til dig oc bekende dit Naffn / oc bede oc formane dig i dette Huss. At du vilt da høre i Himmelen / oc vere dit folckis Jsraels synder naadig / Oc føre dem i Landet igen / som du haffuer giffuet deris Forfedre.

Naar Himmelen bliffuer tilluct / at det icke regner effterdi at de haffue syndet mod dig oc de da bede i denne sted / oc bekende dit Naffn / oc omuende dem fra deris synder / fordi du plager dem. At du vilt da høre i Himmelen oc vere naadig offuer dine Tieneris / oc dit folckis Jsraels synder at du viser dem den gode vey i huilcken de skulle vandre / oc lade regne paa Landet / som du haffuer giffuet dit Folck til Arff.

Naar der kommer en Dyr tid / eller Pestelentze / eller Tyrcke / eller Brynde / eller Greshopper eller kornorme i landet / eller at deris fiender i Landet belegge deris porte / eller nogen Plage eller Siugdom / Huo da beder oc formaner huad helder det er ellers Menniske / eller dit folck Jsrael / de som formercke deris Plaffue / huert i sit hierte / oc vdbrede deris hender til dette Huss. At du vilt da høre i Himmelen / i den Sæde som du boer / oc vere naadig / oc skicke det saa / at du giffuer huer / som hand haffuer vandret / lige som du kender hans hierte / Thi du kender alene alle Menniskens Børns hierte / Paa det at de skulle frycte dig altid / saa lenge de bliffue i Landet / som du haffuer giffuet vore Forfedre.

Naar oc saa nogen Fremmet / som icke er aff dit folck Jsrael / kommer aff fremmede Land / for dit Naffn skyld (Thi de skulle høre om dit store Naffn / oc om din megtige Haand / och om din vdracte Arm) oc kommer at bede faar dette Huss. At du vilt da høre det i Himmelen / i din Boligis Sæde / oc gøre alt det / som den Fremmede rober til dig om / At alle Folck paa Jorden kunde kende dit Naffn / oc frøcte ocsaa dig lige som dit folck Jsrael / oc at de skulle vide huorledis dette Huss / som ieg haffuer bygd / er kaldet effter dit Naffn.

Naar dit Folck drager vd i strid mod sine Fiender / paa veyen som du sender dem hen / oc de bede til HERREN mod veyen til den stad som du vdualde / oc til det huss / som ieg haffuer bygt dit Naffn. At du vilt høre deris Bøn / oc Formanelse i Himmelen / oc skicke Ræt.

Naar de synde mod dig (Thi der er inted Menniske / som icke synder) oc du bliffuer vred / oc giffuer dem faar deris Fiender / at de bort føre dem fangne i deris Fienders land / longt bort eller ner hoss / Oc de sla i deris hierte vdi Landet der som de ere fangne / oc omuende sig oc formane dig / i deris Fengsels Land / oc sige / Wi haffue syndet oc giort ilde / oc vaare Wgudelige oc vende dem saa til dig aff gantske hierte / oc aff gantske siel i deris Fienders land / som haffue bortført dem / oc bede til dig mod veyen til deris Land / som du haffuer giffuet deris Forfedre / 311 | til Staden som du vdualde / oc til Huset som ieg haffuer bygt dit Naffn.

At du vilt høre deris Bøn oc formanelse i Himmelen / aff din Boligis Sæde / oc skicke Ræt / oc vere dit Folck naadig / som haffue syndet mod dig / oc alle deris offuertredelser / met huilcke de haffue offuertraad mod dig / oc giffue dem Barmhertighed faar dem som holde dem fangne / oc miskunde dig offuer dem. Thi de ere dit Folck oc din Arff / som du førde aff Egypten / aff iern Onen. At dine øyen mue vere obne paa din Tieneris / oc dit Folckis Jsraels Bøn / at du vilt høre dem i alt det / huorfaare de paakalde dig.. Thi du vdualde dig dem til Arffuedel aff alle Folck paa iorden / som du talede ved Mose din Tienere / Den tid du førde vore Forfedre aff Egypten HERRE / HERRE.

Oc der Salomon haffde vdbedet alle disse Bønner oc Formanelser faar HERREN / da stod hand op fra HERRENS Altere / oc lod aff at bøye sine knæ / oc vdbrede henderne mod Himmelen. Oc gick hen oc velsignede al Jsraels menighed met høy røst / oc sagde / Velsignet vere HERREN / som haffuer giffuit sit Folck Jsrael rolighed / som hand haffuer talet / Der fattis icke it aff hans gode ord / som hand talede ved sin Tienere Mose. HERREN vor Gud vere met oss / som hand haffuer verit met vore Forfedre. Hand forlade oss icke / oc tage icke haanden fra oss / at bøye vore hierte til hannem / at wi maa vandre i alle hans Veye / oc holde hans Bud / Skickelser oc Ræt / som hand haffuer budet vore Forfedre.

Oc disse ord / som ieg haffuer bedet faar HERREN / maa komme nær HERREN vor Gud / dag oc nat / At hand vil skicke sine Tienere / oc Jsrael sit Folck Ræt / huer vdi sin tid. Paa det at alle Folck paa Jorden skulle vide / at HERREN er Gud / oc ingen anden / Oc at eders hierte maa vere ret skickede faar HERREN vaar Gud / at vandre i hans Skick / oc at holde hans Bud / lige som det gaar i dag.

Oc Kongen oc al Jsrael offrede faar HERREN Offer. Oc Salomon offrede Tackoffer (som hand offrede HERREN ) tho oc tiue tusinde Øxen / oc hundrede oc tiue tusinde Faar / Saa viede de HERRENS Huss / Kongen oc alle Jsraels Børn. Den samme dag viede Kongen Mellemgaarden / som vaar faar HERRENS Huss / huor met hand vdrette Brendoffer / Madoffer / oc Tackoffers fedme / Thi det Kaaber Altere som stod faar HERREN / vaar forlidet til Brendoffer / Madoffer oc til Tackofferens fedme.

Oc Salomon giorde samme tid en Høytid / oc al Jsrael met hannem en stor forsamling fra Hemath Landemercke / oc intil Egypti Bæck faar HERREN vor Gud i siu dage / oc atter i siu dage / det vaare fiorten dage / Oc lod Folcket gaa hen den ottende dag. Oc de velsignede Kongen / oc ginge glade bort til deris Bolige / oc gleddis i deris hierte / offuer alt det gode / som HERREN haffde giort sin Tienere Dauid / oc Jsrael sit Folck.

IX.

DEr Salomon haffde fuldkommet at bygge HERRENS Huss / oc Kongens Huss / oc alt som hand begerede oc haffde lyst til at gøre / da obenbarede HERREN sig anden gong / lige som hand obenbarede sig faar hannem i Gibeon. Oc HERREN sagde til hannem / Jeg haffuer hørt din Bøn oc Formanelse / som du haffuer formanet mig met / oc ieg haffuer helliget dette Huss / som du haffuer bygd / at ieg vil sette mit Naffn der hen euindelige / oc mine Øyen oc mit hierte skulle vere der altid. Oc om du vandrer faar mig / lige som din Fader Dauid vandrede / met it retskaffet hierte oc retsindigt / at gøre alt det / som ieg haffuer budet dig / oc holder mine Bud oc min Ræt / Da vil ieg stadfeste dit Kongerigis Stoel offuer Jsrael euindelige / som ieg talede til din Fader Dauid / oc sagde / Dig skal icke fattis en Mand aff Jsraels Stoel.

Men vende i til bage fra mig / i oc eders Børn / oc icke holde mine Bud oc Ræt / som ieg lagde eder faare / oc gaa hen oc tiene andre Guder oc bede til dem. Da skal ieg oprycke Jsrael aff Landet / som ieg haffuer giffuit dem / oc det Huss / som ieg haffuer helliget til mit Naffn / vil ieg forlade fra mit Ansict. Oc Jsrael skal bliffue it Ordsprock oc Fabel blant alle Folck / Oc Huset skal ned slass / at alle som gaa der frem / skulle forferdis oc blæse / oc sige / Huorfaare haffuer HERREN giort saa mod dette Land oc dette Huss? Saa skal mand suare / Fordi / at de forlode HERREN deris Gud / som førde deris Forfedre aff Egypti Land / oc toge sig andre Guder / oc tilbade oc tiente dem / Der faare haffuer HERREN ført alt dette onde offuer dem.

Der nu de tiue aar vaare forløbne / i huilcke Salomon bygde de thu Huss / HERRENS Huss oc Kongens Huss / til huilcke Hiram Konge i Tyro / sende Kong Salomon Ceder træ 312 | oc grane træ / oc Guld effter al hans begering. Da gaff Kong Salomon Hiram tiue Steder i Galilee land. Oc Hiram drog vd aff Tyro / at besee samme Steder / som Salomon haffde giffuit hannem / Oc de behagede hannem icke / oc hand sagde / Huad er det for Steder / min Broder / som du haffuer giffuit mig? Oc hand kallede dem Cabul land indtil denne dag.

Oc Hiram haffde sent Kongen hundrede oc tiue Sintener Guld. Oc det samme er summen aff den Skat / som Kong Salomon tog op til at bygge HERRENS Huss / oc sit Huss / oc Millo / oc Jerusalems mure / oc Hazor / oc Megiddo / oc Gaser.

Thi Pharao Kongen aff Egypten vaar kommen op / oc haffde vundet Gaser / oc brent hannem met ild / oc ihiel slaget Cananiterne / som bode i Staden / oc haffde giffuit sin Daatter Salomons Hustru / hannem til en skenck. Saa bygde Salomon Gaser / oc det nederste BethHoron / oc Baelath oc Thamar i Ørcken vdi Landet / Oc alle Steder / som Salomon haffde Kornhuss vdi / oc alle de steder som hand haffde sine Vogne / oc de steder som hand haffde sine Reysenere vdi / oc huor hand haffde lyst til at bygge i Jerusalem / i Libanon / oc i alt hans Herredømmis Land.

Oc alt det Folck / som vaar offuerbleffuit aff de Amoriter / Hethiter / Pheresiter / Heuiter oc Jebusiter / som icke vaare aff Jsraels børn / deris børn som de lode bliffue effter dem i Landet / som Jsraels børn kunde icke forbande / dem giorde Salomon skatskyldige ind til denne dag. Men hand giorde icke Træle aff Jsraels børn / men loed dem bliffue Stridzmend / oc sine Tienere / Førster oc Riddere / oc offuer sine Vogne oc Reysenere. Oc de Embitzmend som vaare offuer Salomons handel / vaare fem hundrede oc halfftrediesinds tiue / som regerede offuer Folcket / oc vdrette handelen.

Oc Pharaos Daatter drog op fra Dauidz Stad / i sit Huss / som hand haffde bygd til hende / Da bygde hand oc Millo. Oc Salomon offrede tre gonge huert aar Brendoffer oc Tackoffer paa det Altere / som hand bygde HERREN / oc giorde røgelse offuer det faar HERREN / saa bleff Huset fuldkommet.

Salomon bygde oc Skib i Ezeon Gaber / som ligger hoss Eloth / paa det Rødehaffuis bræd / i Edomiternis land. Oc Hiram sende sine Tienere til Skibs / som vaare gode Skib mend / oc vel forfarne til Søess / met Salomons Tienere / oc de komme til Ophir / oc hente der firehundrede oc tiue Sintener guld / oc førde Kong Salomon det.

X.

DEr Salomons Røcte om HERRENS Naffn kom faar Dronningen aff Rige Arabia / da kom hun at friste hannem met Mørcke tale. Oc hun kom til Jerusalem met en saare stor hob / met Kameler som bare Vrter / oc meget Guld oc dyrebar Stene / Oc der hun kom ind til Kong Salomon / da talede hun met hannem / alt det hun haffde sæt sig faare. Oc Salomon sagde hende det altsammen / oc der vaar inted skiult faar Kongen / at hand ey sagde hende.

Der Dronningen aff Rige Arabia saa alt Salomons visdom / oc Husit som hand haffde bygt / oc Maden til hans Bord / oc hans Suennis bolige / oc hans Tieneris embede / oc deris Kleder / oc hans Skenckere / oc hans Brendoffer som hand offrede i HERRENS Huss / da kunde hun icke holde sig lenger / oc sagde til Kongen / Det er sant / som ieg haffuer hørt i mit Land om din verelse / oc om din visdom / Oc ieg vilde det icke tro / før end ieg kom / oc saa det met mine øyen. Oc see / Det er mig icke halffdelin sagt / Du haffuer mere visdom oc Godz / end røctet er / som ieg hørde. Salige er dit Folck oc dine Tienere / som altid staa faar dig / oc høre din visdom. Loffuit vere HERREN din Gud / som haffuer lyst til dig / at hand haffuer sæt dig paa Jsraels Stoel / fordi / at HERREN haffuer Jsrael kær euindelige / oc sette dig til Konge / at du skalt holde Dom oc Ræt.

Oc hun gaff Kongen hundrede oc tiue Sintener guld / oc saare mange kaastelige Vrter oc dyrebar stene / Der kom icke mere saa mange kaastelige Vrter / som Dronningen aff Rige Arabia gaff Kong Salomon. Der til met Hirams Skib / som førde guld aff Ophir / de førde gantske meget Heben træ / oc dyrebar stene. Oc Kongen loed gøre Pillere aff samme Heben træ i HERRENS Huss / oc i Kongens Huss / oc Harper oc Psaltere til Sangerne. Der kom icke mer saadant Heben træ / oc det bleff icke heller seet / til denne dag. Oc Kong Salomon gaff Dronningen aff Rige Arabia / alt det hun begerede / oc bad om / for vden det hand gaff hende selff. Oc hun vende sig / oc drog til sit Land met sine Tienere.

Det guld som Salomon fick it aar / vaar sex hundrede oc sex oc trysinds tiue Sintener i vecten / For vden det / som kom fra Kremmere oc Købmend oc Apotekere / oc fra alle Konger 313 | aff Arabia / oc fra de Veldige i Landene. Oc Kong Salomon loed gøre thu hundrede Skiolde / aff det beste guld / oc der vaar sex hundrede stycke guld i huer Skiold / oc try hundrede smaa Skiolde aff det beste guld / ia try pund guld til huer Skiold. Oc Kongen lagde dem i Husit aff Libanon skou.

Oc Kongen giorde en stor Stoel aff Filsben / oc beslo hannem met det ædelste guld. Oc Stolen haffde sex trapper / oc Hoffuedet paa Stolen vaar trint bag til. Oc der vaare Recker paa baade sider omkring sædet / oc tho Løuinder stode hoss Reckene / Oc der stode tolff Løuer paa de sex trapper paa baade sider / Saadant er aldrig giort i noget Kongerige.

Alle Kong Salomons Drickekar vaare aff guld / oc alle Kar i Husit aff Libanon skou vaare oc aff purt guld / Thi at mand actede Sølffuit inted i Kong Salomons tid. Fordi at Kongens Skib / som vaare paa Haffuit met Hirams Skib komme en gong i try aar / oc førde Guld / Sølff / Filsben / Aber oc Paafule.

Saa bleff Kong Salomon større met rigdom oc visdom / end alle Konger paa Jorden. Oc all verden begerede at see Salomon / at de kunde høre hans visdom / som Gud haffde giffuet hannem i sit hierte. Oc huer mand førde hannem Skenck / Sølffkar oc Guldkar / Kleder oc Harnisk / Vrter / Heste / oc Muler / huert aar. Oc Salomon saffnede Vogne oc Reysenere til hobe / at hand haffde tusinde oc fyrehundrede Vogne / oc tolff tusinde Reysenere / dem lagde hand i Vogn stederne / oc hoss Kongen i Jerusalem.

Oc Kongen giorde det saa / at der vaar saa meget Sølff i Jerusalem / som stene / oc saa meget Ceder træ som vilde Figentræ i dalerne. Oc mand førde Heste til Salomon aff Egypten / oc alle honde vare. Oc Kongens Købmend købte de samme vare / oc førde dem aff Egypten / ia en Vogn for sex hundrede sølff pendinge / oc en Hest for hundrede oc halfftrediesinds tiue. Saa førde mand dem oc til alle Hethiternis Konger / oc til Kongerne i Syrien / ved deris haand.

XI.

KOng Salomon elskte mange vdlendske Quinder / Pharaos Daatter oc Moabitisker / Ammonitisker / Edomitisker / Zidonitisker oc Hetitisker / Aff saadant Folck / om huilcke HERREN haffde sagt til Jsraels børn / Gaar icke til dem / oc lader dem icke komme til eder / De skulle visselige bøye eders hierte effter deris Guder / Til disse bleff Salomon 314 | optend met kerlighed. Oc hand haffde siu hundrede Quinder til Hustruer / oc try hundrede Methustruer / Oc hans Quinder bøyede hans hierte.

Oc der hand vaar gammil / bøyde hans Quinder hans hierte effter fremmede Guder / at hans hierte vaar icke gantske met HERREN hans Gud / som hans Faders Dauids hierte. Saa vandrede Salomon effter Astoreth de Zidoniers Gud / oc Milkom de Ammoniters verstyggelighed. Oc Salomon giorde det som HERREN ilde behagede / oc icke eff terfulde HERREN fuld kommelige som hans Fader Dauid. Da bygde Salomon Chamos de Moabiters verstyggelighed en Høyelse / paa Bierget / som ligger hoss Jerusalem / oc Molech de Ammoniters verstyggelighed. Saa giorde Salomon mod alle sine vdlendiske Quinder / som gaffue Røgelse / oc offrede til deris Guder.

Oc HERREN bleff vred paa Salomon / at hans hierte vaar bøyt fra HERREN Jsraels Gud / som vaar obenbaret faar hannem tho gonge / oc befalede hannem saadant / At hand skulde icke vandre effter andre Guder / oc holt dog icke det som HERREN bød hannem. Der faar sagde HERREN til Salomon / Effterdi at saadant er skeet hoss dig / oc du icke haffuer holdet min Pact oc mine Bud / som ieg haffuer budet dig / Saa vil ieg oc riffue Kongeriget fra dig / oc giffue din Suend det. Men ieg vil dog icke det gøre i din tid / for din Faders Dauids skyld / men ieg vil riffue det aff din Søns haand. Dog vil ieg icke riffue det gantske Rige bort / En slect vil ieg giffue din Søn / for Dauids min Tieneris skyld / oc for Jerusalems skyld / som ieg haffuer vdualt.

Oc HERREN opuacte Salomon en Modstandere / Hadad Edomiter aff Kongelige Sæd / som vaar i Edom. Thi den tid Dauid vaar i Edom / oc Joab Stridzhøffuitzmand drog op at iorde dem som slagne vaare / da slo hand Mandkønnet ihiel i Edom. Thi Joab oc alt Jsraels Folck bleffue der sex maanede / indtil hand haffde opryckt alt Mandkøn i Edom. Da flyde Hadad oc nogle aff de Edomiters Mend aff hans Faders suenne met hannem / at de komme til Egypten / Oc Hadad vaar en vng Dreng. Oc de brød op fra Midian oc komme til Paran / oc toge folck met dem aff Paran / oc komme i Egypten til Pharao Kongen aff Egypten / hand gaff hannem it Huss oc Næring / oc gaff hannem it Land ind.

Oc Hadad fant stoer naade hoss Pharao / saa at hand gaff hannem hans Hustruis Thaphenes Dronningis søster til Hustru. Oc Thaphenes søster fødde hannem Genubath hans søn / Oc Thaphenes fostrede hannem op i Pharaos Huss / at Genubath vaar i Pharaos Huss iblant Pharaos børn. Der nu Hadad hørde i Egypten / at Dauid vaar soffnet met sine Fedre / oc at Joab hans Stidzhøffuitzmand vaar død / da sagde hand til Pharao / Lad mig drage i mit Land. Pharao sagde til hannem / Huad fattis dig hoss mig / at du vilt drage i dit Land? Hand sagde / Jnted / Men lad mig fare.

Gud opuacte ocsaa Salomon en Modstandere Reson / Eliada søn / som vaar flyd fra sin Herre HadadEser Kongen aff Zoba / Oc hand samlede Mend mod hannem / oc bleff en Høffuitzmand for Krigsfolcket / der Dauid slo dem ihiel / oc de droge til Damasco / oc bode der / oc regerede i Damasco / Oc hand vaar Jsraels Modstandere saa lenge som Salomon leffuede. Det er den skade som Hadad led / Der faare haffde hand en verstyggelse til Jsrael / oc bleff Konge offuer Syrien.

Der til met Jeroboam Nebatz søn en Ephratiter aff Zareda Salomons Suend / oc hans Moder hed Zeruga en Encke / Hand opløffte oc sin haand mod Kongen. Oc det er sagen / huor faare hand opløffte haanden mod Kongen / Der Salomon bygde Millo / da tilluckte hand Dauids hans Faders Stad. Oc Jeroboam vaar en god Stridzmand / Oc der Salomon saa / at Drengen vaar duelig / da sette hand hannem offuer alt Joseps Husis Byrde.

Det hende sig paa den tid / at Jeroboam gick vd aff Jerusalem / da kom Ahia Prophete aff Silo til hannem paa veyen / oc haffde en ny Kaabe paa / oc de vaare allene baade paa marccken. Oc Ahia tog samme ny Kaabe som hand haffde paa sig / oc reff i tolff stycker. Oc sagde til Jeroboam / Tag thi stycker til dig / Thi saa siger HERREN Jsraels Gud / See / Jeg vil riffue Kongeriget aff Salomons haand / oc giffue dig de thi Slecter. Hand skal haffue en Slect for min Tieneris Dauidz skyld / oc for Jerusalems Stadz skyld / som ieg vdualde aff alle Jsraels Slecter. Fordi at de haffue forladet mig oc bedet til Astoreth de Zidoniers Gud / Chamos Moabiternis Gud / oc Milcom Ammons børns Gud / oc haffue icke vandret i mine veye / at gøre huad mig vaar behageligt / mine Bud oc Ræt / som Dauid hans Fader.

Jeg vil icke tage alt Riget aff hans haand / Men ieg vil gøre hannem til en Første i alle hans Liffuis dage / for Dauidz min Tieneris skyld / som ieg vdualde / som holt mine Bud oc Ræt. aff hans Søns haand vil ieg tage Kongeriget / oc giffue dig thi Slecter / oc hans Søn en Slect / Paa det at Dauid min Tienere skal altid haffue it Liuss for mig i Jerusalems Stad / som ieg vdualde mig / at ieg vilde sette mit Naffn der vdi.

315 | Thi vil ieg nu anamme dig / at du skalt regere offuer alt det dit hierte begerer / oc du skalt vere Konge offuer Jsrael. Der som du lyder nu alt det ieg biuder dig / oc vandrer i mine Veye / oc gør det / som mig er behageligt / at du holder mine Ræt oc Bud / som Dauid min Tienere gørde / Da vil ieg vere met dig / oc bygge dig it bestandigt Huss / som ieg bygde Dauid / Oc ieg vil giffue dig Jsrael / oc der faare vil ieg fornedre Dauidz Sæd / dog icke euindelige.

Oc Salomon stod effter at sla Jeroboam ihiel / Da giorde Jeroboam sig rede / oc flyde i Egypten / til Sisak Kongen i Egypten / Oc bleff i Egypten ind til Salomon døde.

Huad som mere er at sige om Salomon / oc alt huad hand haffuer giort / oc hans visdom / det er screffuit i Krønicken om Salomon. Men tiden som Salomon vaar Konge i Jerusalem offuer al Jsrael / vaar fyretiue aar. Oc Salomon soff hen met sine Forfedre / oc bleff iordet i sin Faders Dauidz stad / Oc hans søn Roboam bleff Konge i hans sted.

XII.

OC Roboam drog op til Sichem / Thi al Jsrael vaar kommen til Sichem at gøre hannem til Konge. Oc Jeroboam Nebatz søn hørde / der hand end nu vaar i Egypten (som hand flyde hen faar Kong Salomon) oc bleff i Egypten. Oc de sende hen / oc lode kalde hannem. Oc Jeroboam oc al Jsraels menighed komme oc talede met Roboam / oc sagde / Din Fader giorde vort Aag for hart / Saa gør du nu den haarde Tieniste oc det suaare Aag lettere / som hand lagde paa oss / Saa ville wi vere dig vnderdannige. Da sagde hand til dem / Gaar hen til paa den tredie dag / oc kommer saa igen til mig. Oc Folcket gick bort.

Oc Kong Roboam holt it raad met de Eldste / som stode faar hans Fader Salomon / der hand leffuede / oc sagde / Huad raade i / at wi kunde giffue dette Folck it suar? De sagde til hannem / Vilt du gøre dette Folck en tieniste i dag / oc vere dem til vilie oc høre dem / oc giffue dem gode ord / Da bliffue de dig vnderdannige i alle dine dage. Men hand forlod de Eldstis raad / som de gaffue hannem / oc holt it Raad met de Vnge / som vaare opuoxte met hannem / oc stode faar hannem.

Oc hand sagde til dem / Huad raade i / at wi skulle suare dette Folck / som sagde til mig / Gør dette Aag lettere / som din Fader lagde paa oss? Oc de Vnge som vaare opuoxte met hannem / sagde til hannem / Du skalt sige til Folcket / som sige til dig / Din Fader giorde vort Aag for suart/ gør du oss det lettere / Min minste finge r skal vere tyckere end min Faders lender. Nu / min Fader lagde it suartAag paa eder / Men ieg vil end gøre det mere offuer eder. Min Fader straffede eder met suøber / ieg vil straffe eder met Scorpioner.

Saa kom Jeroboam oc alt Folcket til Roboam den tredie dag / som Kongen haffde talet / oc sagt / Kommer igen til mig paa den tredie dag. Oc Kongen gaff Folcket it hart suar / oc forlod det raad / som de Eldste gaffue hannem / oc talede met dem effter de Vngis Raad / oc sagde / Min Fader giorde eders Aag suart / Men ieg vil end gøre det mere offuer eder / Min Fader straffede eder met Suøber / Jeg vil straffe eder met Scorpioner. Saa lydde Kongen icke Folcket / Thi HERREN haffde det saa vent / At hand vilde stadfeste sit ord / som hand talede til Jeroboam Nebatz søn ved Ahia aff Silo.

Der al Jsrael saae / at Kongen vilde icke høre dem / da gaff Folcket Kongen it suar / oc sagde / Huad del haffue wi da hoss Dauid / eller arff hoss Jsai søn? Jsrael vig til dine bolige / Saa see nu du til dit Huss Dauid. Saa gick Jsrael til sine bolige / At Roboam regerede eckon offuer Jsraels børn / som bode i Juda Stæder. Oc der Kong Roboam sende Adoram sin Rentemestere vd / da sloge al Jsrael hannem ihiel met sten / Men Kong Roboam stigede hastelige i en Vogen / at fly til Jerusalem. Saa falt Jsrael fra Dauidz Huss / ind til denne dag.

Der al Jsrael hørde nu / at Jeroboam vaar igen kommen / da sende de hen / oc lode hannem kalde til al Menigheden / oc giorde hannem til Konge offuer al Jsrael / Oc der fulde ingen Dauidz Huss / vden alene Juda slect.

Oc der Roboam kom til Jerusalem / da forsamlede hand al Juda Huss / oc Ben Jamins slect hundrede oc firesinds tiue tusinde vnge Stridzmend / at stride mod Jsraels Huss / oc at føre Kongeriget igen til Roboam Solomons søn. Men Gudz ord kom til Semaia Guds mand / oc sagde / Tal til Roboam Salomons søn / Juda Konge / oc til al Juda Huss oc BenJamin / oc til det andet Folck / oc sig / Saa siger HERREN / J skulle icke drage op / oc stride mod eders Brødre Jsraels børn / Huer mand gaa hiem igen / Thi det er skeet aff mig. Oc de lydde HERRENS ord / oc de vende om / at gaa hen / lige som HERREN sagde.

316 | Oc Jeroboam bygde Sichem paa Ephraims Bierg / oc bode der vdi / oc drog der fra / oc bygde Pnuel.

Jeroboam tenckte i sit hierte / Kongeriget falder nu igen til Dauidz Huss / om Folcket skal gaa op at gøre Offer i HERRENS Huss i Jerusalem / oc folckens hierte vender sig til deris Herre Roboam / Juda Konge / oc sla mig ihiel / oc falde til Roboam Juda Konge igen. Oc Kongen holt it Raad / oc giorde tho Kalffue aff Guld / oc sagde til dem / Det er eder for suartat gaa op til Jerusalem / See / der ere dine Guder Jsrael / som førde dig aff Egypti land. Oc hand sette den ene i Bethel / oc den anden sette hand i Dan / Oc det bleff til synd / Thi folcket gick hen faare den ene indtil Dan.

Hand giorde oc it Huss paa det Høye / oc hand giorde Prester aff de ringeste blant Folcket / som icke vaare aff Leui Børn. Oc hand giorde en Høytid paa den femtende dag i den ottende Maanet / lige som Høytiden i Juda / oc offrede paa Alteret / Saa giorde hand i BethEl / at mand offrede til Kalffue som hand haffde giort. Oc hand skickede Prester paa det Høye i BethEl / som hand haffde giort / Oc hand offrede paa Alteret (som hand haffde giort) i BethEl / den femtende dag i den ottende maanet / huilcken hand optenckte aff sit hierte / Oc hand skickede Jsraels Børn Høytider / oc offrede paa Alteret / at mand skulde gøre røgelse.

XIII.

OC see / Der kom en Gudz mand aff Juda ved HERRENS ord til BethEl / oc Jeroboam stod hoss Alteret at gøre røgelse. Oc hand robede mod Alteret ved HERRENS ord / oc sagde / Altere / Altere / saa siger HERREN / See / Dauids Huss skal fødis en Søn / ved naffn Josia / Hand skal offre Prester aff det Høye paa dig / som gøre røgelse paa dig / oc han skal opbrende Menniskens ben paa dig. Oc hand gaff samme dag it vnderligt Tegen / oc sagde / Dette er det vnderlige Tegen / at HERREN talede dette / See / Alteret skal reffne / oc asken skal atspress / som der er paa.

Der Kongen hørde ordet aff den Gudz Mand / som robede mod Alteret i BethEl / da racte hand sin haand vd hoss Alteret / oc sagde / Griber hannem. Oc hans haand visnede / som hand vdracte mod hannem / oc hand kunde icke drage hende til sig igen. Oc Alteret reffnede / oc asken bleff bortsprid fra Alteret / effter det vnderlige Tegen / som den Guds Mand haffde giffuet ved HERRENS ord. Oc Kongen suarede / oc sagde til den Gudz Mand / Bed til HERRENS din Guds ansict / oc bed for mig / at min haand kand komme til mig igen. Da bad den Guds mand til HERRENS Ansict / Oc Kongens haand kom til hannem igen / oc bleff som hun vaar før.

Oc Kongen talede met den Guds Mand / Kom hiem met mig / oc verquege dig / ieg vil giffue dig en Gaffue. Men Guds Mand sagde til Kongen / Vilde du end giffue mig halff delen aff dit Huss / da komme ieg dog icke met dig / Thi ieg vil icke æde Brød eller dricke Vand paa denne Sted / Thi det er mig saa budet ved HERRENS ord / oc sagt / Du skalt icke æde Brød / eller dricke Vand / oc ey heller komme igen / at den vey / som du haffuer gonget. Oc hand gick bort at en anden vey / oc kom icke igen at den vey / som hand vaar kommen til BethEl.

Oc der bode en gammil Prophete i BethEl / hans Søn kom til hannem / oc fortalde hannem alle de Gerninger / som den Guds mand giorde den dag i BethEl / oc de ord som hand talede til Kongen. Oc deris Fader sagde til dem / Huor er veyen som hand reysede at? Saa visde hans sønner hannem veyen / som den Guds mand reysde bort paa / som vaar kommen fra Juda. Da sagde hand til sine sønner / Saler mig Asenen. Der de haffde salet Asenen / da red hand der paa / oc drog effter samme Gudz mand / oc fant hannem sidendis vnder en Eg / Oc sagde til hannem / Est du den Guds mand / som kom fra Juda? Hand sagde / Ja.

Hand sagde til hannem / Kom hiem met mig / oc æd Brød. Hand suarede / Jeg kand icke vende til bage met dig / oc komme met dig / Jeg vil icke heller æde Brød / eller dricke Vand met dig i denne sted. Thi der er talet met mig ved HERRENS ord / Du skalt huercken æde brød eller dricke Vand / Du skalt icke gaa til bage igen at den vey som du gickst? Hand sagde til hannem / Jeg er oc en Prophete som du / oc en Engil talede met mig ved HERRENS ord / oc sagde / Før hannem til bage igen hiem met dig / at hand æder brød oc dricker vand. Men hand løy faar hannem / oc førde hannem til bage igen / at hand oed brød / oc drack Vand i hans Huss.

Oc der de sade til bordz / da kom HERRENS ord til Propheten / som førde hannem til bage igen / Oc robede til den Guds mand / som vaar kommen fra Juda / oc sagde / Saa siger HERREN / Fordi / at du haffuer veret HERRENS Mund wlydig / oc holt icke det Bud / som HERREN din Gud bød dig / oc vende til bage igen / oc odst Brød / oc drackst Vand paa den 317 | den sted / som ieg sagde dig aff / Du skalt huercken æde Brød eller dricke Vand / Da skal dit Legeme icke komme i din Fedris Graff.

Oc der hand haffde ædet Brød oc drucket / da salede mand Prophetens Asen / som hand haffde ført til bage igen. Oc der hand drog bort / fant en Løue hannem paa veyen / oc dræbte hannem / Oc hans Legeme laa kast paa veyen / oc Asenen stod hoss hannem / oc Løuen stod hoss Legemet. Oc der Folcket gick der frem / da saae de Legemet bortkast paa veyen / oc Løuen staa hoss Legemet / Oc de komme oc sagde det i staden / som den gamle Prophete bode vdi.

Der Propheten det hørde / som førde hannem til bage / da sagde hand / Det er den Guds Mand / som vaar HERRENS Mund wlydig / der faare gaff HERREN Løuen hannem / at hun sønderbrød oc drebte hannem / effter det ord / som HERREN sagde hannem. Oc hand sagde til sine sønner / Saler mig Asenen. Oc der de haffde salet den / drog hand bort / oc fant hans Legeme bortkast paa veyen / oc Asenen oc Løuen staa hoss Legemet. Oc Løuen haffde icke ædet aff Legemet / oc icke heller sønder reffuit Asenen.

Da tog Propheten den Gudz Mandz Legeme op / oc lagde det paa Asenen / oc førde det til bage / oc kom i den gamle Prophetis Stad / at de skulde der begræde oc iorde hannem. Oc hand lagde Legemet i sin Graff / oc græd offuer hannem / Ah broder. Oc der de haffde iordet hannem / da sagde hand til sine Sønner / Naar ieg døer / saa iorder mig i den Graff / som den Gudz mand er iordet vdi / oc legger mine Ben hoss hans Ben. Thi det skal ske / som hand robte ved HERRENS ord / mod Alteret i BethEl / oc mod alle Huss paa det Høye / som ere i Samarie Steder.

Jeroboam vende sig icke fra sine onde veye effter at det vaar skeet / Men hand forargede sig / oc giorde Høyelsens Prester aff det ringeste Folck / huem hand haffde lyst til hans haand fyllede hand / oc hand bleff Prest paa det Høye. Oc det bleff Jeroboams Huss til synd / at hand bleff forderffuit oc ødelagt aff iorden.

XIIII.

PAa den tid vaar Abia Jeroboams søn siug. Oc Jeroboam sagde til sin Hustru / Gør dig rede / oc foruende dig / at ingen mercker / at du est Jeroboams Hustru / oc gack bort til Silo / See / der er Ahia Prophete / som haffuer talet til mig / at ieg skulde vere Konge offuer dette folck. Oc tag thi Brød oc Kager met dig / oc it Kruss met Hunig / oc gack til hannem / at hand siger dig / huorledes det skal gaa Drengen. Oc Jeroboams Hustru giorde saa / oc giorde sig rede / oc gick til Silo / oc kom i Ahia huss / Oc Ahia kunde icke see / thi hans øyen vaare mørcke aff alder.

Men HERREN sagde til Ahia / See / Jeroboams Hustru kommer / at hun vil spørie en sag aff dig om sin Søn / thi hand er siug / Saa tal met hende saa oc saa. Der hun kom nu ind / da holt hun sig fremmet. Men der Ahia hørde hendis føders liud gaa ind at dørren / da sagde hand / Kom hid ind du Jeroboams hustru / Hui holler du dig saa fremmet? Jeg er sent til dig it hart Bud.

Gack hen / oc sig til Jeroboam / Saa siger HERREN Jsraels Gud / Jeg haffuer ophøyet dig aff folcket / oc sette dig til en Første offuer mit folck Jsrael / oc ieg reff Kongeriget fra Dauidz Huss oc gaff dig / Men du haffuer icke verit som min Tienere Dauid / som holt mine Bud / oc vandrede effter mig aff gantske hierte / at hand giorde aleniste huad mig vaar behageligt. Oc du haffuer giort ilde offuer alle de som haffue veret faar dig / Du est bort gongen / oc giorde dig andre Guder / oc støbte Billede / at du skulde opuecke mig til vrede / oc du kaste mig bag din ryg.

See / der faare vil ieg føre wlycke offuer Jeroboams Huss / oc oprycke aff Jeroboam / ocsaa den / som pisser paa væggen / den indelucte oc forladne i Jsrael / Oc ieg vil vdfeye Jeroboams Husis effterkommere / lige som mand vdfeyer skarn / indtil det er aldelis vde met hannem. Huilken der døer i Staden aff Jeroboam / den skulle Hunde opæde / Oc huilcken der døer i marcken / den skulle Himmelens Fule opæde / Thi HERREN haffuer talet det. Saa gør dig nu rede / oc gack hiem / oc naar din fod treder ind i Staden / da skal Barnet dø. Oc al Jsrael skal begræde hannem / oc de skulle iorde hannem / Thi denne skal aleniste komme til Graffuen aff Jeroboam / der faare / at der er noget gaat fundet hoss hannem faar HERREN Jsraels Gud / i Jeroboams Huss.

HERREN skal opuecke sig en Konge offuer Jsrael / hand skal vdslette Jeroboams Huss paa den dag. Oc huad er nu giort? Oc HERREN skal sla Jsrael lige som Rør røris i vandet / oc hand skal oprycke Jsrael aff dette gode land / som hand gaff deris Fedre / oc hand skal bort spre 318 | dem offuer vandet / Fordi / at de giorde dem Lunde at fortørne HERREN met. Oc hand skal offuergiffue Jsrael for Jeroboams synders skyld / som syndede der / oc kom Jsrael til at synde.

Oc Jeroboams hustru giorde sig rede / gick bort oc kom til Thirza / Oc der hun kom paa dørteskelen aff Husit / da døde Drengen. Oc de iordede hannem / oc al Jsrael begred hannem effter HERRENS ord / som hand sagde ved sin Tienere Ahia Prophete. Huad som der er ydermere at sige om Jeroboam / huorledis hand stridde oc regerede / see / det er screffuit i Jsra els Kongers Krønicke. Oc tiden i huilcken Jeroboam regerede / er / thu oc tiue aar / och hand soff hen met sine Forfedre / Oc hans søn Nadab bleff Konge i hans sted.

Saa vaar Roboam Salomons søn / Konge i Juda / Roboam vaar fyretiue aar gammil der hand bleff Konge / oc regerede søtten aar i Jerusalems Stad / som HERREN vdualde aff alle Jsraels slecter / at hand vilde der sette sit Naffn. Hans moder hed Naema en Ammoniterske. Oc Juda giorde det som HERREN ilde behagede / oc de opuacte hannem mere til Nidkerhed / end alle deris Forfedre haffde giort met deris synder som de giorde. Thi de bygde dem oc Høye / Støtter oc Lunde paa alle Høye Bierg / oc vnder alle grøne træ. Der vaare oc Hore iegere i Landet / och de giorde alle Hedningernis verstyggelighed / som HERREN haffde fordreffuit faar Jsraels børn.

Men i det femte kong Roboams aar da drog Sisak Kongen aff Egypten op mod Jerusalem / oc tog Liggen defæet aff HERRENS huss / oc aff Kongens huss / oc alt det der vaar at tage / oc hand tog alle de Skiolde aff Guld som Salomon loed gøre. J hues sted Kong Roboam loed gøre kaaber skiolde / oc befallede dem vnder de øffuerstis Drauanteris haand / som foruarede dørren faar Kongens huss. Oc saa tit som Kongen gick i HERRENS huss / da bare Drauanterne dem / oc bare dem saa i Drauanternis kammer.

Huad som der er ydermere at sige om Roboam oc alt det hand giorde / See / det er screffuit i Juda Kongers Krønicke. Och der vaar altid Krig mellem Roboam oc Jeroboam i alle de ris dage. Oc Roboam soff hen met sine Forfedre / oc bleff iordet i Dauidz Stad hoss sine Forfedre. Oc hans moder hed Naema en Ammoniterske / Oc Abiam hans søn bleff Konge i hans sted.

XV.

JDet attende Kong Jeroboams Nebatz søns aar bleff Abia Konge i Juda / oc regerede try aar i Jerusalem / hans moder hed Maecha Abisaloms daatter. Oc hand vandrede i alle hans Faders synder / som hand giorde faar hannem / oc hans Hierte vaar icke ret skicket hoss HERREN hans Gud / som Dauidz hans faders hierte. Men HERREN hans Gud gaff hannem it Liuss i Jerusalem for Dauidz skyld / at hand opuacte hans Søn effter hannem oc opholt hannem i Jerusalem / fordi / at Dauid giorde det som HERREN vel behagede / oc vigede icke fra alt det / som hand bød hannem / i alle hans dage / Vden den handel met Vria den Hethiter. Oc der vaar krig mellem Roboam oc Jeroboam i alle deris dage.

Huad ydermere er at sige om Abia / oc alt det som hand haffuer giort / See / det er screffuit i Juda Kongers Krønicke. Oc der vaar Krig mellem Abia och Jeroboam. Och Abia soff hen met sine Forfedre / oc de iordede hannem i Dauidz Stad / Oc Asa hans søn bleff Konge i hans sted.

Der Jeroboam haffde veret Konge offuer Jsrael i tiue aar / da bleff Asa Konge i Juda oc regerede it oc fyretiue aar i Jerusalem. Oc hans moder hed Maecha Abisaloms daatter. Oc Asa giorde det som HERREN behagede / som hans fader Dauid / oc fordreff Horeiegere aff Landet / och nedslo alle Affguder / som hans Fedre haffde giort. Der til met affsette hand oc sin moder Maecha / aff Embede / som hun giorde Miplezeth i Lunden / oc Asa oprycte hendis Miplezeth / oc opbrende det i Kidron Beck. Men de toge icke Høyene bort / Dog vaar Asa hierte ret skicket hoss HERREN / i alle hans dage. Och det Guld oc sølff och kar som hans Fader haffde helliget / oc huad som vaar helliget til HERRENS Huss / det førde hand ind. Oc der vaar strid mellem Asa oc Baesa Jsraels Konge i alle deris dage.

Baesa Jsraels Konge drog op mod Juda / oc bygde Rama / at ingen skulde drage vd eller ind paa Asa Juda Kongis side. Da tog Asa alt det guld och sølff som vaar igen i HER RENS Husis liggende fæ / oc i Kongens husis liggende fæ / oc fick sine Suenne det i deris hender / oc sende dem til Benhadad Tabrimons søn / Hesions søns / Konge i Syrien / som bode i Damasco / oc loed hannem sige. Der er it forbund mellem mig oc dig / oc mellem min fader oc din Fader / Der faare sender ieg dig en Skenck / guld oc sølff / at du forlader det Forbund / som du haffuer met Jsraels Konge Baesa / at hand kand drage fra mig.

319 | Benhadad lydde Kong Asa at / oc sende sine Høffuitzmend mod Jsraels Stæder / oc slo Jion / oc Dan / oc Abel Beth Maecha / alt Cineroth i det gantske Nephthali Land. Der Baesa det hørde / da loed hand aff at bygge Rama / oc drog igen til Thirza. Saa loed Kong Asa vdrobe offuer al Juda / Her skal ingen bliffue wstraffet. Oc de toge stenene oc Tømeret bort aff Rama / som Baesa haffde bygt met / Oc Kong Asa bygde der met Geba Ben Jamin oc Mizpa.

Huad som mere er at sige om Asa / oc al hans magt / oc alt huad hand giorde / oc de Stæder som hand bygde / See / det er screffuit i Juda Kongers Krønicke / Foruden det hand vaar siug i hans Allerdom i sine føder. Oc Asa soff hen met sine Forfedre / oc bleff iordet met sine Fedre i sin Faders Dauidz stad. Oc hans søn Josaphat bleff Konge i hans sted.

Oc Nadab Jeroboams søn bleff Konge offuer Jsrael i det andet Asa Juda Kongis aar / oc regerede offuer Jsrael i thu aar. Oc giorde det som HERREN ilde behagede / oc vandrede i sin Faders vey / oc i hans synder / met huilcke hand kom Jsrael til at synde.

Men Baesa Ahia søn aff Jsaschars Huss / giorde it Forbund mod hannem / oc slo hannem i Gibethon / som hørde Philisterne til / Thi Nadab oc al Jsrael belagde Gibethon. Saa slo Baesa hannem ihiel i det tredie aar effter Asa bleff Konge i Juda / oc bleff Konge i hans sted. Der hand vaar nu Konge / da slo hand al Jeroboams Huss ihiel / oc loed icke noget leffue igen / som haffde aande aff Jeroboam / ind til hand haffde ødelagt hannem / Effter H E RRENS ord / som hand talede ved Ahia sin tienere aff Silo. For Jeroboams synder skyld / som hand giorde / oc der met kom Jsrael til at synde / met den opueckelse / met huilcken hand fortørnede HERREN Jsraels Gud.

Men huad der er mere at sige om Nadab / oc alt det som hand giorde / See / det er screffuit i Jsraels Kongers Krønicke. Oc der vaar Krig mellem Asa oc Baesa Jsraels Konge i alle deris dage.

J det tredie Asa Juda Kongis aar / bleff Baesa Ahia søn Konge offuer gantske Jsrael i Thirza / fire oc tiue aar / Oc giorde det som HERREN ilde behagede / oc vandrede i Jeroboams vey oc i hans synder / met huilcke hand kom Jsrael til at synde.

Oc HERRENS ord kom til Jehu Hanani søn mod Baesa / oc sagde / Fordi / at ieg ophøyede dig aff støffuen / oc giorde dig til en Første offuer mit Folck Jsrael / Oc du vandrer i Jeroboams vey / oc kommer mit Folck Jsrael til at synde / at du fortørner mig met deris synder / See / saa vil ieg bort tage Baesa effterkommere / oc hans Husis effterkommere / oc ieg vil sette dit Huss / lige som Jeroboams Nebatz søns Huss. Huilcken som døer aff Baesa i staden / den skulle Hunde opæde / oc huilcken der døer aff hannem paa marcken / den skulle Himmelens Fule opæde.

Huad mere er at sige om Baesa / oc huad hand giorde / oc hans mact / See / det er screffuit i Jsraels Kongers Krønicke. Oc Baesa soff hen met sine Forfedre / oc bleff iordet i Thirza / oc hans søn Ella bleff Konge i hans sted. Oc HERRENS ord kom ved Jehu Prophete Hanani søn offuer Baesa / oc offuer hans Huss / oc mod alt det onde som hand giorde faar HERREN / at fortørne hannem ved sine henders gerninger / at hand skulde bliffue som Jeroboams Huss / oc der faare / at hand slo denne ihiel.

XVI.

JDet siette oc tiuende Asa Juda Kongis aar / bleff Ella Baesa søn Konge offuer Jsrael i Thirza i thu aar. Oc hans Suend Simri Høffuitzmand offuer halffdelen aff hans vogne / giorde it Forbund mod hannem. Oc hand vaar i Thirza / drack oc vaar drucken i Arsa huss / som vaar foget i Thirza. Oc Simri kom der ind / oc slo hannem ihiel / i det siuende oc tiuende Asa Juda Kongis aar / oc bleff Konge i hans sted.

Oc der hand vaar Konge / oc sad paa sin Stoel / da slo hand det gantske Baesa Huss / oc loed ingen leffue som pissede paa væg / der til met hans Arffuinge oc hans Frender. Saa ødelagde Simri Baesa Huss altsammen effter HERRENS ord / som hand talede offuer Baesa / ved Jehu Prophete / for alle Baesa oc hans søns Ella synders skyld / som de giorde / oc komme Jsrael til at synde / at fortørne HERREN Jsraels Gud ved deris Affguderi. Huad mere er at sige om Ella oc alt det hand giorde / See / det er screffuit i Jsraels Kongers Krønicke.

J det siuende oc tiue Asa Juda Kongis aar / bleff Simri Konge i Thirza i siu dage / Thi Jsraels Folck laae faar Philisternis Gibbethon. Der folcket i Leyren hørde sige / at Simri haffde giort it Forbund / oc slaget Kongen ihiel. Da giorde al Jsrael samme dag Amri Stridz høffuitzmanden til Konge offuer Jsrael i Leyren.

320 | Oc Amri drog op oc al Jsrael met hannem fra Gibbethon oc belagde Thirza. Der Simri saa / at Staden skulde vindis / da gick hand i Pallatzet vdi Kongens huss / oc opbrende sig selff met Kongens huss / och døde for sine synder / som hand haffde giort / ath hand giorde det som HERREN ilde behagede / oc vandrede i Jeroboams veye / oc i hans synder / som hand giorde / at komme Jsrael til at synde met. Huad mere er at sige om Simri oc huorledis hand giorde it Forbund / See / det er screffuit i Jsraels Kongers Krønicke.

Paa den tid delde Jsrael sig i tho parter / den ene halffue part hengde ved Thibni Ginaths søn / at de giorde hannem til Konge / Den anden halffue part hengde ved Amri. Oc det folck som hengde ved Amri / bleff sterckere end det folck som holt met Thibni Ginaths søn / oc Thibni døde / oc Amri bleff Konge.

J det elleffte oc tiuende Asa Juda Kongis aar / bleff Amri Konge offuer Jsrael i tolff aar / oc regerede i Thirza sex aar. Hand købte Samaria Bierg aff Semer for thu Sintener Sølff oc bygde paa Bierget / oc kallede Staden som hand bygde effter Semers naffn / som er Herre offuer Samaria Bierg. Oc Amri giorde det som HERREN ilde behagede / oc vaar verre / end alle de som vaare faar hannem / oc vandrede i alle Jeroboams Nebaths søns veye / oc i hans synder / met huilcke hand kom Jsrael til at synde / at de fortørnede HERREN Jsraels Gud i deris Affguderi.

Huad mere er at sige om Amri / oc alt det hand giorde / oc hans magt som hand brugede / See / det er screffuit i Jsraels Kongers Krønicke Oc Amri soff hen met sine Forfedre oc bleff iordet i Samaria / Oc hans søn Achab bleff Konge i hans sted.

J det ottende oc trediue Asa Juda Kongis aar / bleff Achab Amri søn Konge offuer Jsra el / oc regerede offuer Jsrael i Samaria thu oc tiue aar. Oc giorde det som HERREN ilde behagede / offuer alle som vaare faar hannem. Oc hand actede det ringe / at hand vandrede i Jeroboams Nebaths søns synder / Oc hand tog der til Jesabel Kong Eth Baals daatter aff Zidon til hustru. Oc hand gick hen oc tiente Baal oc bad til hannem / Oc opreysde Baal it Altere i Baals huss / som hand bygde hannem i Samaria / oc giorde en Lund / At Achab giorde ydermere at fortørne HERREN Jsraels Gud met end alle Jsraels Konger som vaare faar hannem.

Paa samme tid bygde Hiel aff BethEl Jericho / Det kaastede hannem sin første søn Abiram / der hand lagde grunduollen / oc hans yngste søn Segub / der hand sette portene / effter HERRENS ord / som hand haffde talet ved Josua Nuns søn.

XVII.

OC Elias Thesbiter en aff Gileadz Borgere / sagde til Achab / Saa sandelige som HERREN Jsraels Gud leffuer faar huilcken ieg staar / Da skal der huercken komme dug eller Regn i disse aar / vden ieg siger det.

Oc HERRENS ord kom til hannem / oc sagde / gack bort her fra oc vent dig mod østen / oc skiul dig hoss den beck Crith / som løber hoss Jordan / Oc du skalt dricke aff becken / oc ieg haffuer budet Raffne / at de skulle der besørge dig. Oc hand gick bort / oc giorde effter HERRENS ord / oc gick hen / oc sette sig hoss den beck Crith / som flyder mod Jordan. Och Raffnene førde hannem Brød oc Kød / om morgenen oc om afftenen / Oc hand drack aff becken.

Oc det hende sig nogle dage der effter at Becken bleff tør / Thi der vaar icke Regn i Lan det. Da kom HERRENS ord til hannem / oc sagde / Stat op oc gack til Zarepta som ligger hoss Zidon oc bliff der / Thi ieg haffuer budet en Encke / at hun skal besørge dig.

Oc hand stod op / oc gick til Zarepta. Oc der hand kom til Stadz Porten / See / der vaar en Encke oc sanckede træ op / Oc hand kallede at hende / oc sagde / Hent mig lit vand i it Kar at ieg kand dricke. Der hun gick hen at hente / kallede hand hende / oc sagde / Bær mig oc en mund fuld Brød met. Hun sagde / Saa sandelige som HERREN din Gud leffuer / ieg haffuer inted baget vden en haand fuld mel i Cad / oc lidet olie i it Kruss / Oc see / ieg haffuer sancket it træ eller thu / oc gaar hen ind / oc vil rede det til mig oc min Søn / at wi kunde æde oc dø.

Elias sagde til hende / frycte dig icke / gack hen oc gør det / som du sagde / Bage mig dog først lidet der aff oc ber mig det hid / Siden skalt du gøre dig oc din Søn noget. Thi saa siger HERREN Jsraels Gud / Melet i Cad skal icke fortæris / oc der skal icke fattis i Olie kruset / ind til den dag / at HERREN skal lade regne paa Jorden. Hun gick bort oc giorde som Elias sagde / oc hand oed / oc hun oc hendis Huss i nogen tid. Melet i Cad bleff icke fortærit / oc Oliekruset fattedis inted / effter HERRENS ord / som hand talede ved Eliam.

321 | Oc der dette vaar skeet / bleff samme Quindis Søn siug / som hand vaar til Herberis / oc hans siugdom vaar saa saare suar / at der vaar ingen aande mere i hannem. Oc hun sagde til Eliam / Huad haffuer ieg at gøre met dig du Guds Mand? Du est kommen hid ind til mig / at mine misgerninger skulle kommis ihu / oc min Søn slas ihiel. Hand sagde til hende / Faa mig hid din Søn. Oc hand tog hannem aff hendis skød / oc gick hen op paa den Sal som hand bode / oc lagde hannem paa sin Seng / oc paakallede HERREN / oc sagde / HERRE min Gud / Haffuer du saa plaffuit denne Encke som ieg gester hoss / at du ihiel slar hendis Søn.

Saa vdracte hand sig tre gonge offuer Barnet / oc robte til HERREN / oc sagde / HERRE min Gud / Lad dette Barns siel komme i hannem igen. Oc HERREN hørde Elie røst / oc Barnens siel kom i hannem igen / oc bleff leffuendis. Oc Elias tog Barnet / oc bar det ned aff Salen i Husit / oc fick hans Moder det / oc sagde / See der / Din Søn leffuer. Oc Quinden sagde til Eliam / Nu kender ieg / at du est en Guds mand / oc HERRENS ord i din Mund er sandhed.

XVIII.

OC en lang tid der effter / kom HERRENS ord til Eliam i det tredie aar / oc sagde / gack bort oc bete dig faar Achab / at ieg kand lade regne paa iorden. Oc Elias gick hen / at hand vilde lade sig see aff Achab / Oc der vaar en suar Dyr tid i Samaria.

Oc Achab kallede Abdias sin Hoffmester (Abdias fryctede HERREN meget / Thi den tid Jesabel lagde HERRENS Propheter øde / Da tog Abdias hundrede Propheter / oc skiulte dem i huler / her halfftrediesinds tiue oc der halfftrediesinds tiue / oc besørgede dem met Brød oc Vand) Saa sagde nu Achab til Abdias / Reyss igennem Landet til alle flydende Kilder oc becke / om wi kunde finde hø / at holde Hestene oc Mulerne met / at Quegit skal icke altsammen dø. Oc de delede dem i Landet / at de droge der igennem / Achab drog allene paa en vey / oc Abdias allene den anden vey hen.

Der Abdias vaar nu paa veyen / See / da møtte Elias hannem / Oc der hand kende hannem / da falt hand paa sit ansict / oc sagde / Estu icke min Herre Elias? Hand sagde / Ja. gack bort / oc sig til din Herre / See / Elias er her. Hand suarede / Huad haffuer ieg syndet / at du vilt giffue din Tienere i Achabs hender / at hand skal sla mig ihiel? Saa sandelige som HERREN din Gud leffuer / Der er inted Folck eller Kongerige / til huilcket min Herre haffuer ey sent Bud til at lede effter dig / Oc naar de sagde / Hand er icke her / Da tog hand en Eed aff det Kongerige oc Folck / at mand haffde icke fundet dig.

Oc du siger nu / gack hen / sig din Herre / See / Elias er her. Der som ieg ginge nu bort fra dig / saa toge HERRENS Aand dig bort / ieg ved icke huort hen / Oc ieg komme da / oc gaffue Achab det til kende / oc funde dig icke / Da sloge hand mig ihiel. Men din Tienere frøcter HERREN aff sin Barndom. Er det icke giffuit min Herre til kende / huad ieg giorde der Jesabel slo HERRENS Propheter ihiel? At ieg da skiulde hundrede aff HERRENS Propheter / her halfftrediesinds tiue / oc der halfftrediesinds tiue i Hulerne / oc besørgede dem met Brød oc Vand? Oc du siger nu / gack hen / oc sig din Herre / Elias er her / at hand skal sla mig ihiel. Elias sagde / Saa sandelige som HERREN Zebaoth leffuer / faar huilcken ieg staar / Jeg vil lade mig see i dag.

Da gick Abdias hen mod Achab / oc gaff hannem det til kende / Oc Achab gick hen mod Eliam. Oc der Achab saa Eliam / da sagde Achab til hannem / Est du den som forstyrer Jsrael? Hand suarede / Jeg forstyrer icke Jsrael / Men du oc din Faders Huss / der met / at i forlode HERRENS Bud / oc vandre effter Baal. Nu vel / Saa sent nu hen / oc forsamle al Jsrael til mig / oc de firehundrede oc halfftrediesinds tiue Baals Propheter paa Carmel Bierg / oc de fire hundrede Lundens Propheter / som æde aff Jesabels bord. Saa sende Achab hen blant alle Jsraels Børn / oc forsamlede Propheterne paa Carmel Bierg.

Da traadde Elias frem til alt Folcket / oc sagde / Huor lenge halte i paa baade sider? Er HERREN Gud / da vandrer effter hannem. Men er Baal det / saa vandrer effter hannem / Oc folcket suarede hannem inted. Da sagde Elias til folcket / Jeg er alene offuerbleffuen en HERRENS Prophete / Men Baals Propheter ere fire hundrede oc halfftrediesinds tiue mend. Saa giffuer oss nu tho Øxen / oc lader dem vduelle en Oxe / oc hugge hannem i stycke / oc legge hannem paa veden / oc legge ingen ild der til / Saa vil ieg tage den anden Oxe / oc legge hannem paa vede / oc icke heller legge ild der til. Saa kalde i da paa eders Gudz Naffn / oc ieg vil kalde paa HERRENS Naffn / Huilcken Gud som nu suarer ved ilden / hand skal vere Gud. Oc det gantske Folck suarede / oc sagde / Det er ræt.

322 | Oc Elias sagde til Baals Propheter / Vduelle i en Oxe / oc gører det først / Thi at i ere mange / oc kalder paa eders Guds naffn / oc legger ingen ild der til. Oc de toge den Oxe / som hand fick dem / oc redde hannem til / oc kallede paa Baals naffn fra morgenen oc ind til middagen / oc sagde / Baal bønhør oss. Men der vaar huercken røst eller suar / Oc de hoppede omkring Alteret som de haffde giort. Der det bleff nu middag / da spaattede Elias dem / oc sagde / Rober høyt / thi hand er en Gud / Hand dicter eller haffuer at skaffe / eller hand er vandret / eller kand vel ske hand soffuer / at hand kand vogne. Oc de robte høyt / oc reffue dem met Kniffue oc Syle / effter deris sed / ind til der kom blod vd effter. Men der middagen vaar fremgangen / da spaade de ind til mand skulde offre Madoffer / oc der vaar ingen røst / eller suar / eller nogen som gaff act paa.

Da sagde Elias til alt Folcket / Kommer alle folck hid til mig / Oc der alt folcket traadde til hannem / da bøtte hand HERRENS Altere som vaar nedbrødet. Oc hand tog tolff Stene / effter Jacobs børns Slecters tal (til huilcken HERRENS ord talede / oc sagde / Du skalt kaldis Jsrael) oc hand bygde it Altere i HERRENS naffn aff de stene / Oc hand giorde en graff omkring Alteret / saa vid som tho korn maader. Oc redde veden til / oc hug Oxen i stycke / oc lagde hannem paa veden. Oc sagde / Henter fire Cad fulde met vand / oc øser paa Brendofferet oc paa veden. Oc hand sagde / Gører det end en gong / Oc de giorde det end en gong. Hand sagde / Gører det tredie gong / Oc de giorde det tredie gong. Oc Vandet løb omkring Alteret / oc graffuen bleff oc fuld aff Vandet.

Oc der det vaar tid at offre Madoffer / da traadde Elias Prophete frem / oc sagde / HERR E Abrahams / Jsaacs oc Jsraels Gud / Lad det kundgøris i dag / at du est Gud i Jsrael / oc ieg din Tienere / oc at ieg haffuer alt dette giort effter dit ord. Bønhør mig HERRE / bønhør mig / At dette folck maa vide / at du HERRE est Gud / oc at du der effter kant omuende deris hierte. Da falt HERRENS ild ned / oc forterede Brendofferet veden / stenene oc iorden / oc slickede vandet aff graffuen. Der alt folcket saae det / fulde de ned paa deris ansict / oc sagde / HERREN er Gud / HERREN er Gud.

Da sagde Elias til dem / Griber Baals Propheter / at ingen aff dem vndkommer / Oc de grebe dem. Oc Elias førde dem ned til Kison beck / oc slactede dem der.

Oc Elias sagde til Achab / Reyss hen op / æd oc drick / thi det ruser lige som det vilde meget regne. Oc der Achab drog op at æde oc dricke / da gick Elias øffuerst op paa Carmel / oc bøyde sig til iorden / oc sette sit hoffuit mellem sine knæ / oc sagde til sin Dreng / gack op / oc see hen mod Haffuit. Hand gick hen op oc saa til / oc sagde / Der er inted. Hand sagde / gack bort igen siu gonge. Oc den siuende gong sagde hand / See / der gaar en liden Sky op aff Haffuit / lige som en Mandz haand. Hand sagde / gack op / oc sig til Achab / Spent faare / oc far ned / at regnen skal icke falde paa dig. Oc før mand saa sig om / da bleff Himmelen sort aff Skyerne oc Vær / oc der kom en stor regn / Men Achab drog oc foer til Jesreel. Oc HERRENS haand kom offuer Eliam / oc hand giordede sig om sine Lender / oc løb hen faar Achab / til hand kom til Jesreel.

XIX.

OC Achab gaff Jesabel alt det til kende som Elias haffde giort / oc huorledis hand haffde ihiel slaget alle Baals Propheter met Suerd. Da sende Jesabel it Bud til Eliam / oc loed hannem sige / Guderne gøre mig det oc det / om ieg icke gør i morgen paa denne tid / din Siel / lige som en aff dissis Siele.

Der hand det saa / giorde hand sig rede / oc gick hen huort hand vilde / oc kom til Berseba i Juda / oc loed sin dreng der bliffue. Oc hand gick bort i Ørcken en dags ferd / oc kom hen ind / oc sette sig vnder it Enebær træ / oc bad / at hans Siel maatte dø / oc sagde / Det er nock / Saa tag nu min Siel HERRE / Jeg er icke bedre end mine Forfedre. Saa lagde hand sig ned vnder Enebær træet oc soff.

Oc see / Engelen rørde ved hannem / oc sagde til hannem / Stat op / oc æd. Oc hand saa sig om / Oc see / der laa it stegt Brød hoss hans Hoffuit / oc en kande met Vand. Oc der hand haffde ædet oc drucket / da lagde hand sig ned igen at soffue. Oc HERRENS Engel kom anden gong igen oc rørde hannem / oc sagde / Stat op oc æd / thi du haffuer en stor vey faar dig. Oc hand stod op / oc oed oc drack / oc gick ved samme Madis krafft / i fyretiue dage oc fyretiue netter ind til Horeb Guds bierg.

Oc kom der ind i it Hul / oc bleff der om natten / Oc see / HERRENS ord kom til hannem / oc sagde til hannem / Huad gør du her Elia? Hand sagde / Jeg haffuer verit nidkier 323 | for HERREN Zebaoths Gud / Thi at Jsraels Børn haffue forladet din Pact / oc ned brudet dit Altere / oc slaget dine Propheter ihiel met Suerd / oc ieg er alene offuerbleffuen / oc de staa effter / at tage mit Liff aff mig. Hand sagde / gack hid vd / oc traad faar HERREN paa Bierget / Oc see / HERREN gick frem / oc it stort sterckt Vær / som sønder reff Biergene / oc sønder brød Klipperne faar HERREN / Oc HERREN vaar icke i været. Oc der kom it stort Jordskelff effter været / Men HERREN vaar icke i Jordskelffuit. Oc effter det Jordskelff kom en Jld / Men HERREN vaar icke i Jlden. Oc effter Jlden kom der it stille sact Rusinde.

Der Elias det hørde / da skiulte hand sit ansict met sin Kaabe / oc gick vd oc traadde i dørren paa Hullet / oc see / da kom der en røst til hannem / oc sagde / Huad haffuer du her at gøre Elia? Hand sagde / Jeg haffuer veret nidker for HERREN Zebaoths Gud / Thi Jsraels børn haffue forladet din Pact / sønderslaget dit Altere / oc ihiel slaget dine Propheter met Suerd / oc ieg er alene offuerbleffuen / oc de staa effter at tage Liffuit aff mig.

HERREN sagde til hannem / gack til bage igen din vey igennem Ørcken til Damascum / oc gack hen ind oc salue Hasael til Konge offuer Syrien / oc Jehu Nimsi søn til Konge offuer Jsrael / oc Eliseum Saphatz søn aff Abel Mehola til en Prophete i din sted. Oc det skal ske / at huem som vndkommer fra Hasaels suerd / den skal Jehu ihiel sla. Oc huo som vndkommer for Jehu Suerd / den skal Eliseus ihiel sla. Oc ieg vil lade offuer bliffue siu tusinde i Jsrael / som er alle knæ som icke haffue bøyt sig faar Baal / oc alle munde / som icke haffue kysset hannem.

Oc hand gick der fra oc fant Eliseum Saphatz søn / at hand pløyde hen faar sig met tolff par Øxen / oc hand vaar selff iblant de tolff / oc Elias gick til hannem / oc kaste sin Kaabe paa hannem / Saa forlod hand Øxene / oc løb effter Eliam / oc sagde / Lader mig kysse min Fader oc min Moder / saa vil ieg effterfølge dig. Hand sagde til hannem / gack hen / oc kom igen / thi ieg haffuer noget at gøre met dig. Oc hand løb bort fra hannem igen / oc tog it par Øxen / oc offrede det / oc sød kødet met træene som vaare paa Øxene / oc gaff Folcket det at æde / Saa stod hand op / oc fulde Eliam effter oc tiente hannem.

XX.

OC Benhadad Konge i Syrien forsamlede al sin mact / oc der vaare tho oc trediue Konger met hannem oc Heste oc vogne / oc hand drog op / oc belagde Samariam / oc stridde mod hannem. Oc hand sende Bud i Staden til Achab Jsraels Konge / oc loed hannem sige / Saa siger Benhadad / Dit sølff oc dit guld er mit / oc dine Hustruer oc dine beste børn ere oc mine. Jsraels Konge suarede / oc sagde / Min Herre Kongen / lige som du sagde / Jeg er din oc alt det ieg haffuer.

Oc Budene komme igen / oc sagde / Saa siger Benhadad / Effterdi ieg sende dig bud / oc loed dig sige / Du skalt giffue mig dit sølff oc dit guld / dine Hustruer oc dine Børn / Saa vil ieg sende mine Suenne til dig i morgen paa denne tid / at de skulle randsage dit oc dine Vnderdanis Huss / oc de skulle tage i deris hender det som du haffuer kært / oc bære det bort.

Da kallede Jsraels Konge alle Landens Eldste oc sagde / Mercker oc seer huad ont hand haffuer i sinde. Hand sende bud til mig effter mine Hustruer oc Børn / oc effter mit guld oc sølff / oc ieg haffuer icke nectet hannem det. Da sagde alle de Eldste oc alt Folcket til hannem / Du skalt icke lyde eller samtycke. Da sagde hand til Benhadadz Bud / Siger min Herre Kongen / alt som hand først bød mig sin Suend / det vil ieg gøre / Men dette kand ieg icke gøre. Oc Budene ginge bort / oc sagde hannem dette igen. Da sende Benhadad til hannem / oc loed hannem sige / Guderne gøre mig det oc det / om støffuen aff Samaria skal bliffue nock til / at alt folcket som er vnder mig / skal kunde føre en handfuld der fra. Da suarede Jsraels Konge / oc sagde / Siger / Den som fører sig i Harnisk / hand skal icke rose sig / som den der haffuer lagt det aff. Der Benhadad det hørde (som hand sad oc drack met Kongerne i sit Paulun) da sagde hand til sine Tienere / Reder eder til / Oc de rustede dem mod Staden.

Oc see / der gick en Prophete til Achab Jsraels Konge oc sagde / Saa siger HERREN / Du haffuer io seet al denne store hob? See / Jeg vil giffue hannem i dag i din haand / At du skalt vide / Jeg er HERREN . Achab sagde / Ved huem? Hand sagde / saa siger HERREN / Ved Landzfogedernis Drenge. Hand sagde / Huo skal begynde striden? Hand sagde / Du. Saa talde hand Landzfogedernis Drenge / oc de vaare thu hundrede oc tho oc trediue. Oc hand talde effter dem alle Jsraels børns gantske folck siu tusinde mend / oc de droge vd om middagen. Oc Benhadad drack / oc vaar drucken i Paulunit / met tho oc trediue Konger / som vaaer komne hannem til hielp. Oc Landsfogedernis Drenge droge først vd.

324 | Benhadad sende vd / oc de gaffue hannem til kende / oc sagde / Der drager mend aff Samaria. Hand sagde / Griber dem leffuinde / huad heller de ere vddragne for freds eller strids skyld. Der Landsfogedernis Drenge vaare vddragne / och Hærren effter dem / da slo huer den der kom emod hannem. Oc de Syrer flyde oc Jsrael iegede effter dem. Oc Benhadad Kongen aff Syrien vndrende met heste oc Reysenere. Oc Jsraels Konge drog vd oc slo Heste oc Vogne / oc Folcket met / oc giorde it suartslag paa dem aff Syrien.

Da gick en Prophete til Jsraels Konge / oc sagde til hannem / gack bort oc sterck dig / oc merck oc see / huad du gør / Thi at Kongen aff Syrien skal drage op mod dig igen naar dette aar er forløbet. Thi Kongens tienere aff Syrien sagde til hannem. Deris Guder ere biergenis Guder / der faare offueruunde de oss / O maatte wi stride mod dem paa Sletten / Huad skal det gelde / Wi vilde da offueruinde dem? Gør nu saa / tag Kongerne bort huer aff sin sted oc skic ke Hær i deris sted / oc skicke dig en Hær lige som denne Hær vaar / som du myste / och heste oc vogne som de andre vaare / oc lad oss stride mod dem paa Sletten / Huad skal det gelde / at wi ville offueruinde dem? Hand lydde deris røst / oc giorde saa.

Der det aar vaar nu forløbet / da rustede Benhadad de Syrer / och drog op til Apheck at stride mod Jsrael. Oc Jsraels børn rustede sig ocsaa / oc besørgede sig / oc droge hen mod dem / oc leyrede sig mod dem lige som tho smaa Gede hiorde / Men landet vaar fult aff Syrer.

Och der traadde en Gudz mand frem oc sagde til Jsraels Konge / Saa siger HERREN / Fordi / at de Syrer haffue sagt / HERREN er Biergenis Gud / oc icke en Gud i dalerne / Thi haffuer ieg giffuit denne store Hob i din haand / At i skulle vide / Jeg er HERREN / Oc de leyrede dem hart mod de andre i siu dage. Oc den siuende dag droge de sammen i strid / Oc Jsraels børn sloge hundrede tusinde Fodfolck i hiel en dag aff de Syrer. Oc de som offuerbleffue de flyde til Apheck ind i Staden / oc muren falt paa dem som offuerbleffue och de vaare siu oc tiue tusinde mend. Oc Benhadad flyde oc ind i Staden fra it Herbere til it andet.

Da sagde hans Tienere til hannem / See / Wi haffue hørt / at Jsraels husis Konger ere barmhertige Konger / Thi lader oss binde secke omkring vaare Lender / och reb omkring vore Hoffuit / oc gaa vd til Jsraels Konge / kand vel ske hand lader din Siel leffue. Oc de giordede secke om deris Lender / oc reb om deris Hoffuit / oc komme til Jsraels Konge / oc sagde / Benhadad din Tienere lader dig sige / Kere / lad min Siel leffue. Hand sagde / Leffuer hand end nu / da er hand min Broder. Oc Mendene toge strax det ord aff hannem / oc vdlagde sig det til gode oc sagde / Ja din broder Benhadad. Hand sagde / Kommer och tager hannem hid. Da gick Benhadad vd til hannem. Oc hand loed hannem side i Vognen. Och sagde til hannem / Jeg vil giffue dig nu igen de Steder som min Fader tog fra din Fader / och gør dig Gader i Damasco lige som min Fader giorde i Samaria / Saa vil ieg gøre it Forbund met dig oc lade dig fare / Saa giorde hand it Forbund met hannem oc loed hannem fare.

Da sagde en Mand aff Propheternis børn til sin Neste / ved HERRENS ord / Kiære / sla mig / men hand vilde icke sla hannem. Da sagde hand til hannem igen / Fordi / at du icke lydde HERRENS røst / See / da skal en Løue sla dig naar du gaar fra mig / oc der hand gick ned fra hannem fant en Løue hannem oc slo hannem ihiel. Oc hand fant en anden Mand oc sagde / kære / sla mig / Oc den Mand slo hannem oc giorde hannem saar. Da gick Propheten bort oc traadde til Kongen paa veyen / oc foruende sit ansict met aske. Oc der Kongen drog der frem / da robte hand til Kongen / oc sagde / Din Tienere vaar dragen vd mit i striden / oc see / en Mand vnduigede / oc førde en Mand til mig / oc sagde / Foruare denne Mand / er det saa at hand kommer bort / da skal din Siel vere i steden for hans siel / Eller du skalt veye it Sintener sølff der hen. Oc der din Tienere haffde at gøre her oc der / vaar hand icke mere der. Jsraels konge sagde til hannem / det er din dom / du haffuer den selff sagt.

Da strøg hand strax asken aff sit ansict / oc Jsraels Konge kende hannem / at hand vaar en aff Propheterne. Oc hand sagde til hannem / Saa siger HERREN / Fordi / at du loest den forbandede Mand fra dig / da skal din Siel vere for hans siel / oc dit Folck vere for hans folck. Saa drog Jsraels Konge hen / ilde til freds oc vred i sit huss / oc kom til Samaria.

XXI.

DEt hende sig der effter / at Naboth Jesreeliter haffde en Vingaard i Jesreel hoss Achabs Kongens Palatz i Samaria. Oc Achab talede met Naboth / oc sagde / Giff mig din Vingaard / Jeg vil gøre mig en Kaalhaffue der aff / effterdi hand ligger saa ner hoss mit Huss / Jeg vil giffue dig en bedre Vingaard for hannem / Eller om digsaa tyckis / vil ieg giffue dig Sølff for hannem saa meget som hand er verd. Da sagde Naboth til Achab / HERREN lade det vere longt fra mig / at ieg skulde giffue dig mine Fedris arff.

325 | Da kom Achab ilde til freds oc vred hiem / for det ord skyld / som Naboth Jesreeliter talede til hannem / oc sagde / Jeg vil icke giffue dig mine Fedris Arff / Oc hand lagde sig paa sin Seng / oc vende sit ansict / oc oed icke Brød.

Da kom Jesabel hans Hustru ind til hannem / oc talede met hannem / Huad skader dig / at din aand er saa ilde til freds / oc at du æder icke Brød? Hand sagde til hende / Jeg talede met Naboth Jesreeliter / oc sagde / Giff mig din Vingaard for pendinge / Eller haffuer du lyst der til / da vil ieg giffue dig en anden for hannem / Oc hand sagde / Jeg vil icke giffue dig min Vingaard. Da sagde Jesabel hans Hustru til hannem / Huad vaare for it Kongerige i Jsrael / om du giorde det? Stat op / oc æd Brød / oc ver ved it gaat mod / Jeg vil fly dig Naboths den Jesreeliters Vingaard.

Oc hun screff breff vnder Achabs naffn / oc beseglede dem met hans Signete / oc sende dem til de Eldske oc de Øffuerste i hans Stad / som bode hoss Naboth. Oc hun screff saa i breffuit / Lader vdrobe en Faste / oc setter Naboth øuerst blant Folcket / oc skicker tho arge Skalcke mod hannem / som kunde vidne oc sige / Du haffuer velsignet Gud oc Kongen / Oc fører hannem saa vd / oc stener hannem ihiel.

Oc de Eldste oc Øffuerste i hans Stad / som bode i hans Stad / giorde som Jesabel haffde budit dem / lige som hun haffde screffuit i Breffuit / som hun sende til dem. Oc de lode vdrobe en Faste / oc sette Naboth øffuerst blant Folcket. Da komme tho arge Skalcke / oc stode faar hannem / oc vidnede mod Naboth faar Folcket / oc sagde / Naboth velsignede Gud oc Kongen / Da førde de hannem aff Staden / oc stenede hannem ihiel.

Oc de bøde Jesabel til / oc lode hende sige / Naboth er stenet oc død. Der Jesabel hørde / at Naboth vaar stenet oc død / da sagde hun til Achab / Stat op / oc tag Naboths den Jesreeliters Vingaard / huilcken hand vilde icke giffue dig for pendinge / Thi Naboth leffuer aldrig / men er død. Der Achab hørde / at Naboth vaar død / da stod hand op / oc gick ned i Naboths Jesreeliters Vingaard / at anamme hannem.

Da kom HERRENS ord til Eliam Thesbiter / oc sagde / Stat op / oc gack ned mod Achab Jsraels Konge som er i Samaria (See / hand er i Naboths Vingaard / did er hand ned gongen / at indtage hannem) oc tal met hannem / oc sig / Saa siger HERREN / Du haffuer ihiel slaget / oc der til met ind taget. Du skalt tale met hannem / oc sige / Saa siger HERREN / Paa den sted / som Hundene opslickede Naboths blod / der skulle oc Hunde slicke dit blod. Oc Achab sagde til Eliam / Haffuer du nogen tid fundet mig at vere din Fiende? Hand sagde / Ja / Jeg haffuer fundet dig / Fordi / at du est sold ekon til at gøre ilde faar HERREN. See / ieg vil føre wlycke offuer dig / oc bort tage dine effterkommere / oc ieg vil oprycke aff Achab / oc den som pisser paa væg / oc de indelucte oc igen bleffne i Jsrael. Oc ieg vil gøre dit Huss / som Jeroboams Nebatz søns Huss / oc som Baesa Ahie søns Huss / for den opueckelsis skyld / som du haffuer fortørnet mig met / oc kom Jsrael til at synde.

Oc HERREN talede oc offuer Jesabel / oc sagde / Hunde skulle æde Jesabel / hoss Jesreels muer. Huo som døer i Staden aff Achab / den skulle Hunde opæde / oc huo som døer paa Marcken / den skulle Fule vnder Himmelen opæde. Oc der vaar ingen Mand / som vaar saa aldelis sold til at gøre ilde faar HERREN som Achab / Thi hans Hustru Jesabel kom hannem saa til / oc hand giorde sig til en stor Vederstyggelighed / at hand vandrede i alle maade effter Affguder / lige som Amoriterne giorde / huilcke HERREN fordreff for Jsraels Børn.

Der Achab hørde disse ord / da sønderreff hand sine Klæder / oc tog en Seck om sit Liff / oc fastede / oc soff i Secken / oc gick iemmerlige / Oc HERRENS ord kom til Eliam Thesbiter / oc sagde / Haffuer du icke seet / huorledis Achab bøyer sig faar mig / Fordi at hand saa bøyer sig faar mig / da vil ieg icke føre det onde ind i hans tid / Men ieg vil føre det onde offuer hans Huss i hans søns tid.

XXII.

OC der komme try aar omkring / at der vaar ingen Strid mellem de Syrer oc Jsrael. Men i det tredie aar drog Josaphat Juda Konge ned til Jsraels Konhe. Oc Jsraels Konge sagde til sine Tienere / Vide i icke / at Ramoth i Gilead gør oss til / oc wi side stille / oc tage hannem icke aff Kongens haand i Syrien? Oc hand sagde til Josaphat / Vilt du drage met mig at stride mod Ramoth i Gilead? Josaphat sagde til Jsraels Konge / Jeg vil vere / lige som du / oc mit Folck lige som dit Folck / oc mine Heste / lige som dine Heste.

Oc Josaphath sagde til Jsraels Konge / Spør dog i dag om HERRENS ord / Da 326 | samlede Jsraels Konge Propheter ved firehundrede mend / oc sagde til dem / Skal ieg drage til Ramoth i Gilead at stride / Eller skal ieg lade betemme? De sagde / Drag hen op / HERREN skal giffue det i Kongens haand.

Oc Josaphat sagde / Er her ingen flere aff HERRENS Propheter / at wi kunde spø rie hannem at? Kongen sagde til Josaphat / Her er end nu en Mand / heder Micheas Jemla søn / aff huilcken mand kand spørie HERREN at / Men ieg er hannem vred / thi hand spaar mig inted gaat men alt ont? Josaphat sagde / Kongen tale icke saa. Da kallede Jsraels Konge en Kammersuend / oc sagde / Hent hid snarlige Micheas Jemla søn.

Oc Jsraels Konge / oc Josaphat Juda Konge / sade huer paa sin Stoel / førde vdi klæder / paa planen faar dørren / paa Samarie Port / oc alle Propheterne spaade faar dem. Oc Zede kia Cnaena søn / haffde giort sig Jernhorn / oc sagde / saa siger HERREN / Met disse skalt du støde de Syrer / indtil du ødelegger dem. Oc alle Propheterne spaade lige saa / oc sagde / Drag hen op til Ramoth i Gilead / oc far lycksalige frem / HERREN skal giffue det i Kongens haand.

Oc Budet / som vaar bort gonget at kalde Micheam / sagde til hannem / See / Propheternis tale ere samdrectelige god faar Kongen / Saa lad nu dit ord oc vere lige som deris ord / oc tale gaat. Micheas sagde / Saa sandelige som HERREN leffuer / ieg vil tale det som HERREN siger mig.

Oc der hand kom til Kongen / sagde Kongen til hannem / Michea / skulle wi drage til Ramoth i Gilead at stride / eller skulle wi lade det betemme? Hand sagde til hannem / Ja / Drag hen op / oc far lycksalig / HERREN skal giffue det i Kongens haand. Kongen sagde end en gong til hannem / Jeg besuer dig / at du inted andet siger mig end det som sant er / i HERRENS Naffn. Hand sagde / Jeg saa al Jsrael atsprid paa Biergene / lige som Faar der haffue ingen Hyrde / Oc HERREN sagde / Haffue disse ingen Herre? Huer aff eder vende sig hiem igen met fred. Da sagde Jsraels Konge til Josaphat / Haffuer ieg icke sagt dig / at hand spaar mig inted gaat / men alt ont.

Hand sagde / Hør nu fordi HERRENS ord / Jeg saa HERREN side paa sin stoel / oc al Himmelens Hær staa hoss hannem / hoss hans høyre oc venstre side. Oc HERREN sagde / Huem vil til raade Achab / at hand skal drage op / oc falde til Ramoth i Gilead? Oc den ene sagde det / oc den anden sagde det. Da gick der en Aand vd / oc traadde frem faar HERREN / oc sagde / Jeg vil komme hannem der til. HERREN sagde til hannem / Huor met? Hand sagde / Jeg vil vdgaa oc vere en løgnactig Aand i alle hans Propheters munde. Hand sagde / Du skalt komme hannem der til / oc du skalt vdrette det / gack vd / oc gør saa. See nu / HERREN haffuer nu giffuit en løgnactig Aand i alle dine Propheters munde / oc HERREN haffuer talet ont offuer dig.

Da traadde Zedekia Cnaena søn frem / oc slo Micheas paa Kindbenet / oc sagde / Huad / Er HERRENS Aand da viget fra mig / at hand taler met dig? Micheas sagde / See / du skalt det see paa den dag / naar du gaar fra it herbere til det andet / at du kant skiule dig. Da sagde Jsraels Konge / Tag Micheam oc lad hannem bliffue hoss Amon Borgemestere / oc hoss Joas Kongens søn / oc sig / Saa siger Kongen / Setter denne ind i Fengsel / oc spiser hannem met drøffuelsens brød oc vand indtil ieg kommer igen met fred / Micheas sagde / Kommer du igen met fred / da haffuer icke HERREN talet ved mig / Oc hand sagde / Hører til alle Folck.

Saa drog Jsraels Konge oc Josaphat Juda Konge op til Ramoth i Gilead. Oc Jsraels Konge sagde til Josapat / Forkled dig / oc kom i striden met dine Kleder som du haffuer taget paa / Oc Jsraels Konge forkledde ocsaa sig / oc drog i striden. Men Kongen aff Syrien bød de Øffuerste for sine Vogne / som vaare tho oc trediue / oc sagde / J skulle icke stride huerken mod liden eller stor / vden allene mod Jsraels Konge. Oc der de Øffuerste for Vognene saae Josaphat / da mente de / at hand vaar Jsraels Konge / oc fulde paa hannem met striden / Da robte Josaphat. Der de Øffuerste for Vognene saae / at det vaar icke Jsraels Konge / da vende de dem om til bage fra hannem.

En Mand spende sin Bue wforuarindis / oc skød Jsraels Konge mellem Pantzeret oc Suerd remmen. Da sagde hand til sin Vognsuend / Vent din haand / oc før mig vdaff Hærren / thi ieg er saar. Oc Striden fick offuerhand samme dag / oc Kongen stod paa Vognen mod de Syrer / oc døde om samme afftenen / Oc Blod flød aff saaret mit i Vognen. Oc mand loed vdrobe i Hærren / der Solen gick ned / oc sige / Huer gaa til sin Stad / oc til sit Land. Saa døde Kongen / oc bleff ført til Samaria / oc de iordede hannem i Samaria / Oc der de tode Vognen hoss Samaria Fiske vand / da slickede Hunde hans blod / oc Skøger tode hannem / effter HERRENS ord / som hand haffde talet.

327 | Huad der er mere at sige om Achab / oc alt det hand giorde / oc om det Filsbens Huss hand bygde / oc om alle Stæder som hand bygde / See / det er screffuit i Jsraels Kongers Krønicke. Saa soff Achab hen met sine Fedre / oc hans søn Ahasia bleff Konge i hans sted.

Oc Josaphat Asa søn bleff Konge offuer Juda i det fierde Achabs Jsraels Kongis aar / oc hand vaar fem oc trediue aar gammil der hand bleff Konge / oc regerede fem oc tiue aar i Jerusalem / Hans Moder het Asuba Silhi daatter. Oc hand vandrede i alle sin Faders Asa veye / oc vigede icke der fra / oc hand giorde huad HERREN behagede. Dog tog hand icke de Høye bort / oc Folcket offrede end nu / oc gaffue røgelse paa det Høye / Oc hand haffde fred met Jsraels Konge.

Huad mere er at sige om Josaphat / oc om hans mact / huad hand haffuer giort / oc huorledis hand stridde / See / det er screffuit i Juda Kongers Krønicke. Oc hand fordreff Horeiegere aff Landet / som der offuerbleffue i Asa hans Faders tid.

Oc der vaar ingen Konge i Edom. Oc Josaphat loed gøre Skib til Søess / som skulde gaa til Ophir / oc hente guld. Men de fore did icke / Thi de bleffue sønder slagne i Ezeon Ge ber. Paa den tid sagde Ahasia Achabs søn til Josaphat / Lad mine Suenne fare met dine Suenne paa Skibene / men Josaphath vilde icke. Oc Josaphat soff hen met sine Fedre / oc bleff iordet met sine Fedre i Dauidz sin Faders Stad / Oc Joram hans søn bleff Konge i hans sted.

Ende paa den Første Bog om Kongerne.