328 | Den anden Bog om Kongerne.

I.

AHasia Achabs søn bleff konge offuer Jsrael i Samaria vdi det søttende Josaphats Juda kongis aar / oc regerede offuer Jsrael thu aar. Oc hand giorde det som HERREN ilde behagede / oc vandrede i sin Faders oc sin Moders veye / oc i Jeroboams Nebat søns veye / som kom Jsrael til at synde. Oc hand tiente Baal oc tilbad hannem / och fortørnede HERREN Jsraels Gud lige som hans Fader giorde. Oc Moabi terne fulde fra Jsrael der Achab vaar død.

Oc Ahasia falt igennem it sprinkel i sin sal vdi Samaria / oc bleff siug / Oc hand sende Bud / och sagde til dem / Gaar hen oc spører Baal Sebub den Gud i Ekron at / Om ieg skal bliffue karsk igen aff denne siuge? Men HERRENS Engel talede met Elia Thesbiter / Op oc mød Kongens Bud aff Samaria / oc sig til dem / Er der da nu ingen Gud i Jsrael / at i gaa bort oc atspørre Baal Sebub / Ekrons Gud? Der faare / siger HERREN saa / Du skalt icke komme aff Sengen som du ligger paa / men du skalt visselige dø. Oc Elias gick bort.

Der Budene komme til hannem igen / da sagde hand til dem / Hui komme i igen? De sagde til hannem / Der kom en mand op mod oss / oc sagde til oss / Gaar tilbage igen til Kongen / som eder vdsende / oc siger til hannem / Saa siger HERREN / Er der da ingen Gud i Jsrael / at du sender hen til at spørre Baal Sebub / Ekrons Gud? Derfaare skalt du icke komme aff sengen / som du ligger paa / men du skalt visselige dø. Hand sagde til dem / Huorledis vaar den Mand skicket som eder møtte / oc sagde dette til eder? De sagde til hannem / Hand haffde en laaden Hud paa / oc it læder Belte om sine lender. Hand sagde / Det er Elias Thesbiter.

Oc hand sende en Høffuitzmand til hannem offuer halfftrediesins tiue / met de samme halfftredie sins tiue. Oc der hand kom op til hannem / See / da sad hand øffuerst paa bierget / Oc hand sagde til hannem / Du Gudz mand / Kongen siger / du skalt komme ned. Elias suarede samme Hoffuitzmand offuer halfftrediesins tiue / och sagde til hannem / Er ieg Gudz mand / Da falde ild aff Himmelen oc opsluge dig oc dine halfftrediesins tiue / Da falt der ild aff Himmelen / oc opslugede hannem oc hans halfftrediesins tiue.

Oc hand sende atter en anden Høffuitzmand offuer halfftrediesins tiue til hannem / met hans halfftrediesins tiue. Hand suarede / oc sagde til hannem / Du Gudz mand / saa siger Kongen / Kom snart ned. Elias suarede / oc sagde / Er ieg en Gudz mand / Da falde ild aff himmelen oc opsluge dig oc dine halfftrediesins tiue. Da falt Gudz ild aff Himmelen / och opslugede hannem oc hans halfftrediesins tiue.

Da sende hand atter den tredie Høffuitzmand offuer halfftrediesins tiue / met hans halfftrediesins tiue. Der hand kom op til hannem / dabøyede hand sine knæ faar Eliam / oc formanede hannem / oc sagde til hannem / Du Gudz mand / lad min siel oc disse dine halfftrediesins tiue Tieneris siele gelde noget faar dig. See / der falt Jld aff Himmelen / oc opslugede de tho første Høffuitzmend offuer halfftrediesins tiue met deris halfftrediesins tiue / Lad nu min siel gelde noget faar dig. Da sagde HERRENS Engil til Eliam / gack hen ned met hannem / oc frøcte dig inted for hannem.

Oc hand giorde sig rede / oc gick ned met hannem til Kongen / oc hand sagde til hannem / Saa siger HERREN / Fordi / at du sende Bud hen oc lodst at spørre Baal Sebub den Gud i Ekron / lige som der vaare ingen Gud i Jsrael / aff huem mand kunde spørre ord aff / Saa skalt du icke komme aff Sengen / som du ligger paa / men du skalt visselige dø. Saa døde hand effter HERRENS ord / som Elias haffde talet. Oc Joram bleff Konge i hans sted / i det andet Joram Josaphats søns Juda Kongis aar / Thi hand haffde ingen Søn. Huad mere er at sige om Ahasia / at hand giorde / See / det er screffuit i Jsraels Kongers Krønicke.

II.

DEr HERREN vilde hente Eliam til Himmelen i Været / da ginge Elias oc Eliseus aff Gilgal. Oc Elias sagde til Eliseum / Kære bliff her / thi HERREN sende mig til BethEl. Eliseus sagde / Saa sandelige som HERREN oc din siel leffuer / ieg forlader dig icke. Oc der de komme ned til BethEl / da ginge Propheternis børn som vaare i BethEl vd til Eliseum / oc sagde til han nem / Vedst du oc / at HERREN skal i dag tage din Herre fra dit hoffuit? Hand sagde / Jeg ved det oc vel / tier eckon stille.

Oc Elias sagde til hannem / Elisee / Kære bliff her / thi HERREN haffuer sent mig til Jericho. Hand sagde / Saa sandelige som HERREN oc din siel leffuer / ieg forlader dig icke. Oc der de komme til Jericho / da traadde Propheternis børn som vaare i Jericho til Eliseum / oc sagde til hannem / Vedst du oc at HERREN vil i dag tage din Herre fra dit hoffuit? Hand sagde / Jeg ved det oc vel / tier eckon stille. Oc Elias sagde til hannem / Kære bliff her / thi HERREN haffuer sent mig til Jordan. Hand sagde / Saa sandelige som HERREN oc din siel leffuer / ieg forlader dig icke. Oc de ginge baade til sammen. Oc halfftrediesinds tiue Mend aff Propheternis børn ginge hen / oc traadde tuert offuer longt fra / Men de stode baade hoss Jordan.

Da tog Elias sin Kaabe / oc suøbte hende til sammen / oc slo i Vandet / det atskilde sig paa baade sider / at de ginge baade tørre igennem. Oc der de komme offuer / da sagde Elias til Eliseum / Bed / Huad ieg skal gøre dig / før ieg tagis fra dig. Eliseus sagde / At din Aand maa vere dubbelt hoss mig. Hand sagde / Du haffuer bedet om en haard ting / Dog / der som du seer mig / naar ieg tagis fra dig / da skal det vere ia / Men seer du mig icke / da skeer det icke.

Oc der de ginge met huer anden / oc hand talede / See / da kom der en gloende Vogn met gloende Heste / oc skilde dem baade fra huer anden / oc Elias foer saa hen i Været til Himmelen. Oc Eliseus saa det / oc robte / Min Fader / min Fader / Jsraels Vogn oc hans Reysenere. Oc hand saa hannem icke mere / Oc hand tog sine Klæder / oc sønderreff dem i thu stycke.

Oc hand tog Elie Kaabe op som vaar falden fra hannem / oc vende sig til bage / oc traadde til bredden paa Jordan / oc tog den samme Elie Kaabe som falt fra hannem / oc slo i Vandet / oc sagde / Huor er nu HERREN Elie Gud? Oc der hand slo i Vandet / da skildis Vandet at paa baade sider / oc Eliseus gick hen igennem.

Oc der Propheternis børn det saae / som vaare i Jericho mod hannem / da sagde de / Elie Aand huilis paa Eliseum / oc de ginge mod hannem / oc tilbade paa iorden. Oc sagde til hannem / See / Her ere halfftrediesinds tiue Mend iblant dine Tienere stercke Folck / lad dem gaa / oc lede effter din Herre / Maauelske at HERRENS Aand tog hannem / oc kaste hannem nogen sted paa it Bierg / eller nogen sted i en Dal. Hand sagde / Lader dem icke gaa. Men de nødde hannem / indtil hand bluedis der ved / oc sagde / Lader dem gaa hen. Oc de sende halfftrediesinds tiue Mend bort / oc de lete effter hannem i tre dage / Men de funde hannem icke / oc de komme igen til hannem. Oc hand bleff i Jericho / oc sagde til dem / Sagde ieg ey til eder / at i skulde icke gaa bort.

Oc Mendene i Staden / sagde til Eliseum / See / her er gaat at bo i denne stad / lige som min Herre seer / Men her er ont Vand / oc Landet er wfructsommeligt. Hand sagde / Bærer mig hid en ny Skaal / oc legger Salt i hende / Oc de bare det til hannem. Da gick hand vd til Kilden / oc kaste Saltet der vdi / oc sagde / Saa siger HERREN / Jeg giorde dette Vand sunt / Der skal ingen død eller nogen wfructsommelighed mere komme der aff her effter. Saa bleff Vandet sunt til denne dag / effter Elisei ord / som hand talede.

Oc hand gick op til BethEl / Oc der hand gick paa veyen / da komme der smaa Drenge vdaff Staden / oc bespaattede hannem / oc sagde til hannem / Du Skallede kom hid op / du skallede kom hid op. Oc hand vende sig om / Oc der hand saa dem / da bandede hand dem i HERRENS Naffn / Da komme tho Biørne aff skoffuen / oc reffue tho oc fyretiue ihiel aff Børnene. Oc hand gick der fra op paa det bierg Carmel / oc vende sig om der fra til Samariam.

III.

JOram Achabs søn bleff Konge offuer Jsrael i Samaria i det attende Josaphatz Juda Kongis aar / oc regerede tolff aar. Oc giorde det som HERREN ilde behagede / dog icke som hans Fader oc hans Moder / Thi hand bort tog Baals støtter / som hans Fader loed gøre. Men hand bleff hengendis i Jeroboams Nebatz søns synder / som kom Jsrael til at synde / oc loed icke der aff.

Oc Mesa Moabiters Konge haffde mange Faar / Oc hand gaff Jsraels Konge til Skat 330 | aff dem / vlden aff hundrede tusinde Lam / oc aff hundrede tusinde Vædre. Men der Achab vaar død / da falt Moabiternis Konge fra Jsraels Konge. Da drog Kong Joram aff Samaria samme tid / oc skickede al Jsrael. Oc sende hen til Josaphat Konge i Juda / oc loed hannem sige / Moabiternis Konge er falden fra mig / Kom met mig at stride mod Moabiterne. Hand sagde / Jeg vil komme hen op / Jeg er lige som du / oc mit Folck lige som dit Folck / oc mine Heste lige som dine Heste. Oc hand sagde / At huilcken vey ville wi drage op? Hand sagde / at den vey i Edoms Ørcken.

Saa droge Jsraels Konge oc Juda Konge / oc Edoms Konge / Oc der de haffde dragit siu dagis Ferd / da haffde Hærren oc Queget som vaar met dem inted Vand. Da sagde Jsraels Konge / O ve / HERREN haffuer bødet disse tre Konger / at hand skal giffue dem i Moabiternis hender. Josaphat sagde / Er her ingen HERRENS Prophete / at wi kunde spørre raad aff HERREN ved hannem? Da suarede en aff Jsraels Kongis Suenne / oc sagde / Her er Eliseus Saphatz søn / som gaff Elie Vand paa henderne. Josaphat sagde / HERRENS ord er hoss hannem. Saa fore Jsraels Konge oc Josaphat oc Edoms Konge ned til hannem.

Da sagde Eliseus til Jsraels Konge / Huad haffuer du at gøre met mig? gack bort til din Faders Propheter / oc til din Moders Propheter. Jsraels Konge sagde til hannem / Ney / Thi HERREN haffuer bødet disse tre Konger / at hand vil giffue dem i Moabiternis hender. Eliseus sagde / Saa sandelige som den HERRE Zebaoth leffuer / faar huilcken ieg staar / der som ieg icke saae til Josaphat Juda Konge / Da vilde ieg icke ansee eller acte dig.

Saa henter mig nu en Spillemand. Oc der Spillemanden legte paa strengene / da kom HERRENS haand paa hannem / oc hand sagde / Saa siger HERREN / Gører graffuer her oc der / hoss denne bæck / Thi saa siger HERREN / J skulle icke see vær eller regn / alligeuel skal Bæcken bliffue fuld aff Vand / at i oc eders Tienere oc eders Queg mue dricke der aff. Der til met er det en ringe ting faar HERREN / Hand skal oc giffue Moabiterne i eders hender / at i skulle nedsla alle faste Stæder / oc alle vdualde Stæder / oc skulle affhugge alle gode Træ / oc i skulle tilstoppe alle Vandkilder / oc i skulle forderffue alle gode Agre met sten.

Oc det skede om morgenen paa den tid mand pleyde at offre Madoffer / See / da kom der it Vand paa den vey fra Edom / oc opfyllede Landet met Vand.

Der alle Moabiterne hørde / at Kongerne vaare dragne op at stride mod dem / da kallede de alle tilhobe som vaare gamle nock til Strid oc der offuer / oc droge til Landemercket. Der de giorde sig aarle rede om morgenen / oc Solen gick op paa Vandet / da tøcte Moabiterne at Vandet vaar røt mod dem lige som Blod / oc de sagde / Det er Blod / Kongerne haffue forderffuit sig met suerd / oc den ene haffuer slaget den anden ihiel / Aha Moab / drag nu effter bytte. Der de komme til Jsraels Leyre / da stod Jsrael op / oc sloge Moabiterne / Oc de flyde faar dem. Men de komme ind oc sloge Moab / De nedbrøde Stæderne / oc huer kaste sine stene paa alle gode Agre / oc fyllede dem / oc de tilstoppede alle Vandkilder / oc affhugge alle gode Træ / indtil at der bleffue eckon stenene aff Tegelmurene igen / oc de gaffue sig til hannem met Slinger / oc sloge hannem.

Der Moabiternis Konge saa / at striden vaar hannem forsterck / da tog hand siu hundrede Mend til sig / som vddroge suerd / at vdbryde mod Kongen aff Edom. Men de kunde icke. Da tog hand sin første søn. som skulde bleffuit Konge i hans sted / oc offrede hannem paa muren til Brendoffer. Da bleff Jsrael saare vred / at de droge fra hannem / oc vende til deris Land igen.

IIII.

OCh der robte en Quinde blant Propheternis børns Hustruer til Eliseum / oc sagde / Din Tienere min Hosbonde er død / Saa vedst du / at hand / din Tienere / frøctede HERREN / Nu kom en Mand som hand vaar skyldig oc vil tage baade mine børn til sine Trælle. Eliseus sagde til hende / Huad skal ieg gøre dig? Sig mig / huad haffuer du i Husit? Hun sagde / Din Tienerinde haffuer inted i husit / vden it Olie krus. Hand sagde / gack hen oc bed der vde alle dine Naboer om tomme Kar / oc mange aff dem / oc gack ind / oc lyck dørren til effter dig / met dine sønner / oc øss i alle Karene. Oc naar de ere fulde / da faa dem hen.

Hun gick hen / oc lucte dørren til effter sig met sine sønner / de bare Karene til hende / oc hun øsde i dem. Oc der Karene vaare fulde / da sagde hun til sin søn / Reck mig end nu it Kar hid. Hand sagde til hende / Her ere icke flere kar. Da stod Olien. Oc hun gick bort / oc gaff Gudz mand det tilkende. Hand sagde / gack bort / oc sel Olien / oc betale den / som du est skyldig / Saa 331 | maat du oc dine sønner leffue aff det som offuer løber.

Oc det hende sig paa den tid / at Eliseus gick til Sunem / Der vaar en rig Quinde / hun holt hannem / at hand oed hoss hende / Oc som hand reysde nu tit der igennem / da gick hand ind til hende / oc oed hoss hende. Oc hun sagde til sin Hosbonde / See / Jeg mercker / at denne Gudz mand er hellig / som gaar altid her igennem. Lad oss gøre hannem it lidet Herbere offuen paa aff fiele / oc sette hannem der vdi en Seng / Bord / Stoel / oc Liusestage / paa det / at naar hand kommer til oss / at hand kand vere der vdi.

Oc det hende sig paa den tid / at hand kom der ind / oc lagde sig der oppe i Herberet / oc soff der vdi. Oc hand sagde til sin Dreng Giezi / Kald den Sunamitiske. Oc der hand kallede hende / da traadde hun frem faar hannem. Hand sagde til hannem / Sig til hende / See / Du haffuer giort oss al denne tieniste / Huad skal ieg gøre dig? Haffuer du en sag til Kongen / eller til Stridz høffuitzmanden? Hun sagde / Jeg boer iblant mit Folck. Hand sagde / Huad kand mand da gøre hende? Giezi sagde / Ah / hun haffuer ingen søn / oc hendis Hosbonde er gammil. Hand sagde / Kalde hende. Oc der hand kallede hende / da traadde hun frem i dørren. Oc hand sagde / Paa denne tid / om it aar / skalt du tage en søn i faun. Hun sagde / Ah ney / min Herre / du Gudz mand / liug icke faar din Tienerinde. Oc Quinden bleff fructsommelig / oc fødde en søn paa den samme tid / om it aar / som Eliseus sagde til hende.

Der Barnet bleff stort / da hende det sig / at det gick vd til sin Fader til Høstmendene / oc sagde til sin Fader / O mit hoffuit / mit hoffuit. Hand sagde til sin Dreng / Bær hannem til sin Moder. Oc hand tog hannem oc bar hannem hen indtil sin Moder / Oc hun sette hannem paa sit skød / indtil om Middagen / da døde hand. Saa gick hun op / oc lagde hannem paa Gudz mandz Seng / lucte til / oc gick saa vd / oc kallede sin Hosbonde / oc sagde / Send mig en aff Drengene oc en Aseninde / Jeg vil til Gudz mand / oc komme igen. Hand sagde / Hui viltu til hannem? Det er icke i dag Ny maanet eller Sabbath. Hun sagde / Det er gaat. Oc hun salede Aseninden / oc sagde til Drengen / Driff fast / oc tøffue mig icke paa reysen / lige som ieg siger dig.

Saa drog hun bort / oc kom til Gudz mand paa Carmel Bierg. Oc der Gudz mand saa hende mod sig / da sagde hand til sin Dreng Giezi / See / den Sunamitiske er der. Saa løb nu vd mod hende / oc spør hende at / om det gaar hende oc hendis Hosbonde oc hendis søn vel? Hun sagde / Vel. Oc der hun kom til Gudz mand paa Bierget / da holt hun hannem om hans føder / Da gick Giezi frem / at hand vilde støde hende der fra. Gudz mand sagde / Lad hende betemme / Thi hendis siel er bedrøffuit / oc HERREN haffuer det skiult faar mig / oc icke giffuit mig det tilkende. Hun sagde / Naar bad ieg om en Søn aff min Herre? Sagde ieg icke / du skulde icke skuffe mig.

Hand sagde til Giezi / Omgiorde din Lender / oc tag min staff i dine haand / oc gack hen (Møder dig nogen / da hilse hannem icke / oc hilser dig nogen / da tacke hannem icke) oc leg min Staff paa Drengens ansict. Drengens Moder sagde / Saa sandelige som HERREN oc din siel leffuer / ieg forlader dig icke fra mig. Da giorde hand sig rede / oc gick effter hende. Giezi gick bort faar dem / oc lagde Staffuen paa Drengens ansict / Men der vaar ingen røst eller følelse. Saa gick hand tilbage igen / oc møtte hannem / oc gaff hannem tilkende / oc sagde / Drengen vognede icke op.

Oc der Eliseus kom ind i Husit / See / da laa Drengen død paa hans Seng. Oc hand gick ind / oc lucte dørren til for dem baade / oc bad til HERREN. Oc stigede op / oc lagde sig paa Barnet / oc lagde sin mund paa Barnsens mund / oc sine øyen paa hans øyen / oc sine hender paa hans hender / oc bredde sig saa vdoffuer hannem / saa at Barnsens Legeme bleff varmt. Oc hand stod op igen / oc gick i husit en gong hid oc did / oc hand steg op oc bredde sig offuer hannem / Da gispede Drengen siu gonge / Der effter oploed Drengen sine øyen. Oc hand kallede at Giezi / oc sagde / Kald den Sunamitiske. Oc der hand kallede hende / da kom hun ind til hannem. Hand sagde / Der / tag hen din søn. Da kom hun / oc falt ned faar hans føder / oc tilbad paa iorden / Oc hun tog sin søn / oc gick vd.

Der Eliseus kom tilbage igen til Gilgal / bleff der dyr tidt i Landet / oc Propheternis børn bode faar hannem. Oc hand sagde til sin Dreng / Set en stor Gryde til / oc siud en moss til Propheternis børn. Da gick en vd paa marcken / at sancke Vrter / oc fant vilde Vinquiste / oc lesde der aff sin kiortel fuld met Colloquintide / oc der hand kom / da skar hand dem i Gryden til Mosin / thi de kende dem icke. Oc der de gaffue det op faar mendene at æde / oc de ode aff Mosin / da robte de / oc sagde / O Gudz mand / Døden i Gryden / Thi de kunde icke æde der aff. Da sagde hand / Tager mel hid / Oc hand kaste det i Gryden / oc sagde / Giffuer det op faar Folcket / at de mue æde / da vaar der inted ont i Gryden.

Oc der kom en mand aff Baal Salisa / oc bar Gudz mand tiue byg brød / aff den første Grøde i sin Kaabe / oc nyt Korn. Hand sagde / Giff folcket det at æde. Hans Tienere sagde / Huad skal 332 | ieg giffue hundrede Mend der aff? Hand sagde / Giff folcket / at de æde / Thi saa siger HERREN / Mand skal æde / oc der skal offuerbliffue. Oc hand lagde det faar dem / at de ode / Oc Oc der bleff end naaget offuer / effter HERRENS ord.

V.

NAaman Kongens Stridzhøffuitzmand aff Syrien / vaar en drabelig Mand aar sin Herre / oc meget actet / Thi HERREN gaff salighed i Syrien ved hannem / Oc hand vaar en veldig Mand oc spedalsk.

Oc Stridtzfolck aff Syrien vaare vdfaldne / oc haffde ført en liden Pige aff Jsraels Land / som tiente Naamans Hustru / Hun sagde til sin Hustru / Ah / vaare min Herre i Samaria hoss den Prophete / hand skulde fri hannem aff sin Spedalske. Da gick hand hen ind til sin Herre / oc gaff hannem det tilkende / oc sagde den Pige aff Jsraels land haffuer saa oc saa talet. Kongen aff Syrien sagde. Saa drag hen / Jeg vil scriffue it breff til Jsraels Konge.

Oc hand drog bort / oc tog thi Sintener sølff met sig / oc sex tusinde gyldene / oc thi Hellig dags kledninger / oc førde breffuit til Jsraels Konge / det lydde saa / Naar dette breff kommer til dig / See / da skalt du vide / Jeg haffuer sent min tienere Naaman til dig / at du skalt fri hannem aff sin Spedalske. Oc der Jsraels Konge læste breffuit / synder reff hand sine Klæder / och sagde / Er ieg da Gud / at ieg kand ihielsla oc giffue liff igen / at hand sender til mig / at ieg skal gøre den Mand fri aff sin Spedalske? Mercker oc seer / huorledis hand søger aarsage mod mig.

Der Eliseus Gudz mand hørde / at Jsraels Konge haffde synderreffuit sine Klæder / da sende hand til hannem / oc loed hannem sige / Hui haffuer du synderreffuit dine Klæder? Lad hannem komme til mig / at hand skal vide / at her er en Prophete i Jsrael. Saa kom Naaman met heste oc vogne / oc holt faar Elisei husis dør. Da sende Eliseus it Bud til hannem / oc loed hannem sige / gack hen och to dig siu gonge i Jordan / Saa skal dit Kød komme til sig igen oc bliffue rent. Da bleff Naaman vred / oc foer bort / oc sagde / Jeg mente / hand skulde komme vd til mig oc traade frem / oc paa kalde HERRENS hans Gudz Naffn / och røre met sin haand paa steden / oc saa bort tage Spedalsken. Ere icke de vand Amana oc Pharphar i Damasco bedre / end alle de vand i Jsrael / at ieg kunde to mig der vdi oc bliffue ren? Och hand vende sig / oc drog vred bort.

Da ginge hans Suenne til hannem / talede met hannem / oc sagde / Kære Fader / Om Propheten haffde budet dig en stoer ting / skulde du det icke giort? Huor meget mere / at hand sagde til dig / To dig / saa skalt du bliffue ren. Da steg hand ned / och dyppede sig siu gonge i Jordan / som Gudz mand sagde / oc hans Kød kom til sig igen / lige som en vng Drengs Kød / oc bleff rent.

Oc hand vende sig til Gudz mand igen / met sin gantske Hær / Oc der hand kom ind / da traadde hand faar hannem / oc sagde / See / Jeg ved / at der er ingen Gud i alle Land / vden i Jsrael. Saa tag nu denne Velsignelse aff din Tienere. Hand sagde / Saa sandelige som HERREN leffuer / faar huilken ieg staar / ieg tager hende icke. Oc hand vilde nød hannem til at tage den / Men hand vilde icke. Da sagde Naaman / Maatte da din Tienere giffuis en Byrde aff denne iord / saa meget som to Muler kunde bære? Thi din Tienere vil icke mere offre / oc gøre Brendoffer / til andre Guder / men til HERREN . At HERREN vil vere din tiene re naadig der vdi / naar ieg til beder hannem i Remmons huss / naar min Herre gaar ind i Remmons huss / at tilbede der / oc hand helder sig op til min haand. Hand sagde til hannem / Drag bort met Fred.

Oc der hand vaar faren fra hannem en halff fierding veys paa marcken / da tenckte Giezi Elisei Gudz mands suend / See / min Herre sparde denne Syrier Naaman / at hand tog icke aff hannem / det hand førde / Saa sandelige som HERREN leffuer / Jeg vil løbe effter hannem / oc tage noget aff hannem. Saa løb Giezi hastelige effter Naaman. Oc der Naaman saa / at hand løb effter hannem / da steg hand aff sin vogn at møde hannem / oc sagde / Gaar det ret til? Hand sagde / Ja. Min Herre sende mig til dig / oc lader dig sige / See / der komme nu tho Drenge aff Propheternis børn til mig fra Ephraims bierg / Giff dem it Sintener sølff / oc tho Hellig dags Kledninger / Naaman sagde / Kære tag thu Sintener. Oc hand nødde hannem til / oc hand bant thu Sintener sølff i tho Secke / oc tho hellig dags klædninger / oc fick tho aff sine Suenne de bare dem faar hannem. Oc der hand kom til Ophel / da tog hand det aff deris hender / oc lagde det offuer en side i husit / oc loed Mendene gaa / oc der de vaare borte / da traadde hand frem faar sin Herre

333 | Oc Eliseus sagde til hannem / Hueden kommer du Giezi? Hand sagde / Din Tienere haffuer huercken gonget hid eller did. Hand sagde til hannem / Vandrede icke mit hierte / der Manden vende sig tilbage fra sin Vogn mod dig? Vaar det da tid at tage Sølff oc Kleder / Olie gaarde / Vinbierge / Faar / Øxen / Suenne oc Tienste piger? Men Naamans Spedalske skal henge ved dig oc din Sæd euindelige. Da gick hand vd fra hannem Spedalsk / lige som Sne.

VI.

PRopheternis børn sagde til Eliseum / See / denne sted / i huilken wi bo hoss dig / er oss fortrang. Lad oss gaa til Jordan / oc huer hente der Træ / at wi mue der bygge en Sted / som wi kunde bo vdi. Hand sagde / Gaar hen. Oc en sagde / Kære gack met dine Tienere. Hand sagde / Jeg vil gaa met. Oc hand gick met dem. Oc der de komme til Jordan / hugge de træ aff. Oc der en affhug it træ / falt iernet i vandet / Oc hand robte / oc sagde / Aui / min Herre / Der til met er det laant. Oc Gudz mand sagde / Huor falt det ned? Oc der hand visde hannem steden / hug hand en kæp aff / oc støtte did bort / da suømmede iernet / Oc hand sagde / Tag det op. Da vdracte hand sin haand oc tog det.

Oc Kongen aff Syrien førde en Krig mod Jsrael / oc raadde mit sine Tienere / oc sagde / Wi ville leyre oss / der oc der. Men Gudz mand sende til Jsraels Konge / oc loed hannem sige / Foruare dig / at du drager icke til den sted / Thi de aff Syrien huile dem der. Saa sende Jsraels Konge hen til den sted / som Gudz mand sagde hannem / foruarede den / oc holt vegt der / oc giorde det icke en gong eller tho gonge alene.

Da bleff Kongens hierte aff Syrien bedrøffuit der offuer / Oc hand kallede sine Suenne / oc sagde til dem / Ville i icke da giffue mig tilkende / huilken blant oss flyde til Jsraels Konge? Da sagde en aff hans Suenne / Jcke saa / min Herre Kongen / Men Eliseus den Prophete i Jsrael siger Jsraels Konge / alt det som du taler i Kammeret / som din Seng er. Hand sagde / Saa gaar hen / oc seer / huor hand er / at ieg kand sende hen oc lade hente hannem. Oc de gaffue hannem tilkende / oc sagde / See / hand er i Dothan. Da sende hand hen Heste oc Vogne / oc en stoer mact / Oc der de komme hen om natten / omkring sette de Staden.

Oc Gudz mandz Tienere stod aarle op / at gøre sig rede oc drage vd / Oc see / da laa der en Hær omkring Staden / met heste oc vogne / Da sagde hans Dreng til hannem / Aui / min Herre / huad ville wi nu gøre? Hand sagde / Frøcte inted / Thi de ere flere som ere hoss oss / end de som ere hoss dem. Oc Eliseus bad oc sagde / HERRE / oplad hans øyen / at hand maa see. Da oplod HERREN Drengens øyen at hand saa / Oc see / da vaar Bierget fult aff gloendis Heste oc Vogne trint om Eliseum. Oc der de komme hen nid til hannem / bad Eliseus / oc sagde / HERRE / Sla dette folck met blindhed. Oc HERREN slo dem met blindhed effter Elisei ord. Oc Eliseus sagde til dem / Denne er icke veyen oc ey Staden / Følger mig effter / Jeg vil lede eder til den Mand som i lede effter. Oc hand ledde dem til Samariam.

Oc der de komme til Samariam / sagde Eliseus / HERRE / lad øynene op paa disse / at de mue see / Oc HERREN oplod deris øyen / at de saae / Oc see / da vaare de mit i Samaria. Oc Jsraels Konge / der hand saa dem / sagde hand til Eliseum / Min Fader / skal ieg sla dem? Hand sagde / Du skalt icke sla dem / Huilke du fanger met dit Suerd oc Bue / sla dem. Set Brød oc Vand faar dem / at de æde oc dricke / oc lad dem drage til deris Herre. Da bleff der it stort Maaltid tilred / Oc der de haffde ædet oc drucket / loed hand dem gaa / at de droge til deris Herre. Siden den tid komme de Stridzfolck aff Syrien icke mere i Jsraels Land.

Der effter hende det sig / at Benhadad Kongen aff Syrien forsamlede al sin Hær / oc drog hen op / oc belagde Samariam. Oc der vaar en stor dyr tid i Samaria / Oc de belagde staden / saa lenge at it Asens hoffuit galt firesinds tiue sølffpendinge / oc en fierde part aff en Kab Due møg / galt fem sølff pendinge.

Oc der Jsraels Konge gick til muren / robte en Quinde til hannem / oc sagde / Hielp mig min Herre Kongen. Hand sagde / Hielper icke HERREN dig / huor met skal ieg hielpe dig? Aff Laden eller aff Vinpersen? Oc Kongen sagde til hende / Huad skader dig? Hun sagde / Denne Quinde sagde til mig / Tag din søn hid / at æde i dag / J morgen ville wi æde min søn / Saa haffue wi kaaget oc ædet min søn. Oc ieg sagde til hende paa den anden dag / Tag din søn hid / oc lad oss æde / Men hun forstack sin Søn.

Der Kongen hørde den Quindis ord / sønder reff hand sine kleder / i det hand gick til muren. Da saa alt Folcket / at hand haffde en Sæck inden til paa Legemet. Oc hand sagde / Gud gøre mig det oc det / om Elisei Saphatz Søns hoffuit / skal staa i dag paa hannem.

334 | Oc Eliseus sad i sit huss / oc de Eldste sade hoss hannem. Oc hand sende en Mand hen faar sig. Men før end Budet kom til hannem / sagde hand til de Eldste / Haffue i seet / huorlunde dette Mordere barn haffuer sent hid / at hand vil riffue mit hoffuit aff? Seer til / naar Budet kommer / at i sla dørren til / oc støder hannem bort met dørren / See / hans Herris føders liud følger effter hannem. Der hand end saa talede met dem / See / da kom Budet hen ned til hannem / oc sagde / See / saadant ont kommer aff HERREN / Huad skal ieg mere vente aff HERREN ?

VII.

ELiseus sagde / Hører HERRENS ord / Saa siger HERREN / J morgen paa denne tid skal en Skeppe Huedemel gelde en sekel / oc tho skepper Byg en Sekel vnder i Samarie Porte. Da suarede en Ridder / hues haand Kongen hellede sig til / Gudz mand / oc sagde / Oc der som HERREN end giorde vindue paa Himmelen / huorledis kunde det skee? Hand sagde / See der / du skalt det see met dine øyen / oc icke æde der aff.

Oc der vaare fire Spedalske Mend hoss dørren faar Porten / Oc den ene sagde til den anden / Huad ville wi her bliffue / til wi dø? Om wi end tenckte at komme i Staden / saa er der Dyr tid i Staden / oc wi dog dø der. Oc bliffue wi her / da mue wi oc dø. Saa lader oss nu gaa hen / oc falde til de Syriers Hær / Lade de oss leffue / saa leffue wi / Sla de oss ihiel / da ere wi døde. Oc de giorde dem aarle rede / at de kunde komme til de Syriers Hær. Oc der de komme faar til den første sted i Leyren / See / da vaar der ingen.

Thi HERREN haffde ladet de Syrier høre it skrig aff Heste / Vogne oc veldig Stridzmact / at de sagde til huer andre / See / Jsraels Konge haffuer besoldet mod oss de Hethiters Konger / oc Egypters Konger / at de skulle komme offuer oss. Oc de giorde dem rede / oc flyde aarle / oc lode deris Paulun / Heste oc Asene bliffue i Leyren / som det stod / oc flyde met deris liff der fra.

Der nu de Spedalske komme til den Sted Leyren vaar paa / da ginge de ind i it Paulun / ode oc drucke / oc toge Sølff / Guld oc Klæder / oc ginge bort oc skiulte det. Oc de komme igen / oc ginge i it andet Paulun / oc toge der vd / oc ginge bort oc skiulte det.

Men den ene sagde til den anden / Lader oss icke saa gøre / Denne dag er it gaat Budskaffs dag / Der som wi tie det oc bie / indtil det bliffuer Lius morgen / da bliffuer vaar Misgerning funden. Saa lader oss nu gaa hen / at wi kunde komme oc giffue det tilkende i Kongens Huss. Oc der de komme / robte de hoss Stadens port / oc gaffue dem det tilkende / oc sagde / Wi komme til de Syriers Leyre / Oc see / der er ingen / oc ey heller it Menniskis røst / Men Heste oc Asne bundne / oc Paulunene lige som de staa.

Da kallede mand at Portholderne / at de skulde giffue det tilkende der inde i Kongens Huss. Oc Kongen stod op om natten / oc sagde til sine Tienere / Lader eder sige / huorlunde de Syrier omgaaes met oss / De vide / at wi lide hunger / oc de ere vdgongne aff Leyren / at skiule dem i Marcken / oc tencke / Naar de gaa aff Staden / da ville wi gribe dem leffuende / oc komme i Staden.

Da suarede en aff hans Suenne / oc sagde / Mand kand tage de fem offuerløbs Heste / som ere end nu offuerbleffne der vdi (see / de ere offuerbleffne der i / aff al Jsraels hob / huilcke allesammen ere borte) lader oss sende dem oc besee. Da toge de Vogne met Heste / oc Kongen sende dem til de Syrers Leyre / oc sagde / Drager hen oc beseer. Oc der de droge effter dem til Jordan / See / da laa veyen fuld aff Klæder oc Tingest / som de Syrier haffde kast fra dem / der de hastede. Oc der Budene komme igen / oc gaffue Kongen det tilkende / Gick Folcket vd / oc røffuede de Syriers Leyre Oc en Skeppe Huedemel galt en sekel / oc tho Skepper Byg oc en Sekel / effter HERRENS ord.

Men Kongen beskickede den Ridder / hues haand hand hellede sig til vnder Porten / Oc Folcket traadde hannen ned i Porten / at hand døde / Lige som Gudz mand haffde sagt / der Kon gen kom ned til hannem. Oc det skede / som Gudz mand sagde til Kongen / den tid hand sagde / J morgen paa denne tid / skal tho skepper Byg gelde en Sekel / oc en skeppe Huedemel en Sekel vnder Porten i Samaria. Oc Ridderen suarede Gudz mand / oc sagde / See / der som HERREN giorde vindue paa Himmelen / huorledis kunde saadant skee? Hand sagde / See / du skalt det see met dine øyen / oc icke æde der aff. Oc det gick hannem lige saa / Thi Folcket traadde hannem ned i Porten / at hand døde.

335 | VIII.

ELiseus talede met den Quinde / huess søn hand giorde leffuende / oc sagde / Gør dig rede / oc gack bort met dit Huss / oc ver fremmet huor du kant / Thi HERREN skal kalde en dyr tid / hun skal komme i Landet i siu aar. Quinden giorde sig rede / oc giorde som Gudz mand sagde / oc drog bort met sit Huss / oc vaar fremmet i Philisternis Land i siu aar.

Oc der de siu aar vaare forløbne / kom Quinden igen aff Philisternis land / Oc hun gick vd / at robe til kongen om hendis Huss oc Ager. Oc Kongen talede met Gudz mandz Tienere Giezi / oc sagde / Fortæl mig alle de store Gerninger / som Eliseus haffuer giort. Oc i det hand opregnede faar Kongen / huorledis hand haffde giort en Død leffuendis / See / da kom den Quinde lige i det samme der til / hues søn hand giorde leffuendis / oc robte til Kongen om hendis Huss oc Ager. Da sagde Giezi / Min Herre Kongen / Denne er den Quinde / oc denne er hendis søn / som Eliseus giorde leffuendis. Saa spurde Kongen Quinden at / Oc hun fortalde hannem det. Da fick Kongen hende en Kammer Suend / oc sagde / Skicke hende igen alt det som hende hør til / Der til met al Agerens indkomme / siden den tid hun forloed Landet / indtil nu.

Oc Eliseus kom til Damascum / Da laa Benhadad Kongen i Syrien siug / Oc mand gaff hannem det tilkende / oc sagde / Gudz mand er kommen hid. Da sagde Kongen til Hasael / Tag Gaffuer met dig / oc gack emod Gudz mand / oc spør HERREN at ved hannem / oc sig / Om ieg skal bliffue sund aff denne siuge? Hasael gick emod hannem / oc tog Gaffuer met sig / oc allehonde gaat i Damasco / fyretiue Camels byrde. Oc der hand kom / traadde hand frem faar hannem / oc sagde / Din Søn Benhadad Kong i Syrien / sende mig til dig / oc lader dig sige / Kand ieg oc bliffue Karsk aff denne siuge? Eliseus sagde til hannem / gack hen / oc sig hannem / Du skalt bliffue karsk / Men HERREN haffuer obenbaret mig / at hand skal visselige dø.

Oc Gudz mand saa aluorlige vd / oc bleff ilde til fredz / oc græd. Da sagde Hasael til hannem / Hui græder du min Herre? Hand sagde / Jeg ved det onde som du skalt gøre Jsraels børn / Thi du skalt opbrende deris faste Stæder met ild / oc sla deris vnge Mandkøn ihiel met Suerd / oc dræbe deris smaa Børn / oc sønderhugge deris fructsommelige Quinder. Hasael sagde / Huad er din Tienere en Hund / at hand skulde gøre saadan stor ting? Eliseus sagde / HERREN haffuer obenbaret mig / at du skalt bliffue Konge i Syrien.

Oc hand gick bort fra Eliseo / oc kom til sin Herre / Hand sagde til hannem / Huad sagde Eliseus dig? Hand sagde: Hand sagde mig / Du skalt bliffue karsk. Men den anden dag tog hand it Sengklæde oc døbte det i Vand / oc bredde det offuer sig / Da døde hand. Oc Hasael bleff Konge i hans sted.

J det femte Joram Achabs søns Jsraels Kongis aar / bleff Joram Josaphats søn Konge i Juda. Hand vaar tolff oc tiue aar gammil der hand bleff Konge / oc hand regerede otte aar i Jerusalem. Oc vandrede i Jsraels Kongers vey / lige som Achabs Huss giorde / Thi Achabs Daatter vaar hans Hustru / Oc hand giorde det som HERREN ilde behagede. Men HERREN vilde icke forderffue Juda / for hans Tieneris Dauidz skyld / lige som hand haffde talet til hannem / at giffue hannem altid it Liuss iblant hans Børn.

J hans tid fulde Edomiterne aff fra Juda / oc giorde en Konge offuer sig. Thi Joram drog igennem Zair / oc alle Vognene met hannem / oc hand giorde sig rede om natten / oc slo Edomiterne / som vaare omkring hannem / Der til met de øffuerste offuer Vognene / at Folcket flyde i deris bolige. Der faare fulde Edomiterne aff fra Juda / indtil denne dag. Oc Libna falt oc aff samme tid.

Huad mere er at sige om Joram / oc alt det hand giorde / See / det er screffuit i Juda Kongers Krønicke. Oc Joram soff hen met sine Fedre / oc bleff iordet met sine Fedre i Dauidz stad. Oc hans søn Ahasia bleff Konge i hans sted.

J det tolffte Joram Achabs Jsraels Kongis søns aar / bleff Ahasia Joram søn Konge i Juda. Ahasia vaar thu oc tiue aar gammil / der hand bleff Konge / oc regerede it aar i Jerusalem / Hans Moder hed Athalia Amri Jsraels Kongis Daatter. Oc hand vandrede i Achabs Husis vey / oc giorde det som HERREN ilde behagede / lige som Achabs Huss. Thi hand vaar Suoger i Achabs Huss.

Oc hand drog i strid met Joram Achabs søn mod Hasael Kongen aff Syrien / til Ramoth i Gilead / Oc de Syrer sloge Joram. Da vende Kong Joram til bage igen / at lade læge sig i Jesreel / aff de slaw som de Syrer sloge hannem i Rama / der hand stridde met Kongen 336 | aff Syrien. Oc Ahasia Joram søn Juda Konge / kom ned at besee Joram Achabs søn i Jesreel / Thi hand laa siug.

IX.

OC Eliseus Prophete kallede en aff Propheternis børn / och sagde til hannem / Giorde dine lender / oc tag dette Olie kruss met dig / oc gack hen til Ramoth i Gilead. Och naar du kommer did / der skalt du see / Jehu Josaphatz søn / Nimsi søns / oc gack hen ind oc befal hannem at staa op iblant sine Brødre / oc led hannem ind i det inderste Kammer. Oc tag det Olie kruss oc vdøss paa hans Hoffuit / oc sig / Saa siger HERREN / Jeg haffuer saluet dig til Konge offuer Jsrael / Oc du skalt oplade dørren / oc fly oc icke tøffue.

Oc Drengen Prophetens Tienere / gick hen til Ramoth i Gilead. Oc der hand kom der ind / See / da sade Høffuitzmendene der som vaare offuer Hærren / oc hand sagde / Jeg haffuer noget at sige dig Høffuitzmand. Hand sagde / Huilcken iblant oss alle? Hand sagde / Dig Høffuitzmand. Da stod hand op oc gick hen ind / Oc hand loed Olien paa hans Hoffuit / oc sagde til hannem / Saa siger HERREN / Jsraels Gud / Jeg haffuer saluet dig til Konge offuer HERRENS Jsraels folck. Oc du skalt sla Achabs din Herris huss / at ieg kand heffne Propheternis mine Tieneris blod / och alle HERRENS Tieneris blod / aff Jesabels haand / at alt Achabs huss skal ødeleggis. Oc ieg vil oprøcke aff Achab / den som pisser paa væg oc den indelucte oc den som er forladen i Jsrael. Oc ieg vil gøre Achabs huss / lige som Jeroboams Nebatz søns huss / oc som Baesa Ahia søns huss. Oc hunde skulle opæde Jesabel / paa Jesreels ager / oc ingen skal iorde hende. Oc hand loed dørren op oc flyde.

Oc der Jehu gick vd til sin Herris tienere / sagde mand til hannem / Gaar det vel til? Huor faare kom denne Rasende til dig? Hand sagde til dem / J kende dog Manden vel / oc huad hand sagde. De sagde / Det er icke sant / Och giff oss det til kende. Hand sagde / Saa och saa talede hand til mig / oc sagde / Saa siger HERREN / Jeg haffuer saluet dig til Konge offuer Jsrael. Da hastede de / oc huer toge sine Klæder / oc lagde dem vnder hannem / paa de høye trapper / Oc blæsde met Basuner / oc sagde / Jehu er bleffuen Konge.

Saa giorde Jehu Josaphatz søn Nimsi søns it Forbund mod Joram / oc Joram laa faar Ramoth i Gilead / met al Jsrael / mod Hasael Kongen aff Syrien. Oc Kong Joram vaar kommen igen / ath lade sig læge i Jesreel / aff de slag / som de Syrer sloge hannem / der hand stride met Hasael Kongen aff Syrien. Oc Jehu sagde / Er det eders sind / Da skal ingen vndkomme aff Staden / at gaa bort oc kundgøre det i Jesreel. Oc hand loed sig føre / oc drog til Jesreel / Thi Joram laa der / Saa vaar Ahasia Juda konge ned faren at besee Joram.

Oc den Vecter som stod paa Jesreels thaarn / saa Jehu hob komme / oc sagde / Jeg seer en hob. Da sagde Joram / Tag en Reysener oc sent mod dem / oc sig / Er det fred? Oc Reyseneren red hen imod hannem / oc sagde / Saa siger Kongen / Er det fred? Jehu sagde / Huad ligger dig mact paa fred? Vent dig bag mig. Vecteren kundgiorde det / oc sagde / Budet kom til dem / oc kommer icke igen. Da sende hand en anden Reysener / Der hand kom til hannem / sagde hand / Saa siger Kongen / Er det fred? Jehu sagde / Huad ligger dig mact paa fred? Vent dig bag mig. Vecteren kundgiorde det / oc sagde / hand kom til dem oc kommer icke igen / Oc de komme farendis / lige som det vaar Jehu Nimsi søns ferd / thi hand kører lige som hand vaare galen.

Da sagde Joram / Spender faar. Oc mand spente faar hans vogn / Oc de droge vd / Joram Jsraels Konge / oc Ahasia Juda Konge / huer paa sin vogn / at de kunde komme mod Jehu / Oc de komme til hannem paa Nabotz Jesreeliters ager. Oc der Joram saa Jehu / sagde hand / Jehu / Er det fred? Hand suarede / Huad fred? Din moders Jesabels Horeri och Troldom bliffuer altid større. Da vende Joram sin haand oc flyde / Oc sagde til Ahasia / Det er forræ deri Ahasia. Men Jehu greb Buen / oc skød Joram mellem armene / at pilen foer vd gennem hans hierte / oc hand falt i sin vogn. Oc hand sagde til Ridderen Bidekar / Tag oc kast hannem paa det stycke aff Nabotz Jesreeliters ager / Thi ieg kommer ihu / at ieg och du fore paa en vogn effter hans fader / at HERREN løffte denne Byrde offuer hannem. Huad skal det gelde / sagde HERREN / Jeg vil betale dig paa denne ager / Nabotz oc hans Børns blod / som ieg saa i gaar. Saa tag nu och kast hannem paa Ageren effter HERRENS ord.

Der Ahasia Juda konge det saa / da flyde hand at veyen til vrtegaardens huss. Oc Jehu forfulde hannem / oc bød oc saa at sla hannem ihiel paa vognen hen indtil Gur / som ligger hoss Jeblaam / oc hand flyde til Megiddo / oc døde der. Oc hans suenne lode føre hannem til Jeru 337 |salem / oc iordede hannem i sin Graff met hans Forfedre i Dauidz stad. Oc Ahasia regerede offuer Juda / i det elleffte Joram Achabs søns aar.

Oc der Jehu kom til Jesreel / oc Jesabel det fornam / prydede hun sit ansict oc smyckede sit hoffuit / oc kogede vd at vinduet. Oc der Jehu kom vnder porten / sagde hun / Gick det Simri vel / som slo sin Herre ihiel? Oc hand løffte sit ansict op til vinduet / oc sagde / Huo er her hoss mig? Da vende tho eller tre Kammersuenne sig til hannem. Hand sagde / Kaster hende ned. Oc de kaste hende ned / at veggen oc Hestene bleffue offuerstenckede met hendis blod / och hun bleff vndertraad.

Oc der hand vaar indkommen oc haffde ædet oc drucket / sagde hand / Beseer dog den forbandede / oc iorder hende / Thi hun er en Kongis daatter. Oc der de ginge hen at iorde hende / funde de inted aff hende / vden hoffuit panden oc fødder / oc det flade aff hendis hender. Oc de komme igen / oc gaffue hannem det tilkende. Oc hand sagde / Det er det / som HERREN talede ved sin Tienere Eliam Thesbiter / oc sagde / Hunde skulle opæde Jesabels kød / paa Jesreels ager. Saa bleff Jesabels aadzel lige som skarn paa marcken / i Jesreels ager / at mand kunde icke sige / Det er Jesabel.

X.

OC Achab haffde halffierdesins tiue Sønner i Samaria / Oc Jehu screff Breff / oc sende dem til Samariam / til de Øffuerste i den Stad Jesreel / til de Eldste oc Achabs Formyndere / saa lydendis. Naar disse Breff komme til eder som haffue eders Herris Sønner hoss eder / Vogn / Hæste / stercke stæder oc rusting / Saa seer / huilken der er best oc skickeligste iblant eders Herris Sønner / och setter hannem paa hans Faders Stoel / oc strider for eder Herris huss.

Men de frøctede dem gantske meget / oc sagde / See / Tho Konger bleffue icke stondende faar hannem / Huorledis ville wi da staa? Oc de som vaare offuer Husit oc offuer Staden / oc de Eldste oc Formyndere sende hen til Jehu / oc lode hannem sige / Wi ere dine tienere / Wi ville gøre alt det / som du siger oss / Wi ville ingen gøre til Konge / Gør huad dig behager.

Da screfft hand it andet breff til dem / saa lydendis / Der som i ere mine / oc lyde min røst Saa tager Hoffuedene aff Mendene eders Herris sønner / och fører dem til mig i morgen om denne tid / til Jesreel (Oc Kongens Sønner vaare halffierdesins tiue Mend / oc de ypperste i Staden fødde dem op) Oc der breffuit kom nu til dem toge de Kongens Sønner / oc slactede halffierde sins tiue Mend / oc lagde deris Hoffueder i kurffue / oc sende dem til hannem til Jesreel. Och der Budet kom / och gaff hannem det tilkende / oc sagde / De haffue ført Kongens børns Hoffueder hid / sagde hand / Legger dem i tho hobe / faar dørren paa Porten til i morgen.

Oc der hand gick vd om morgenen / traadde hand der hen / oc sagde til alt Folcket / J ville io haffue ret? See / Haffuer ieg giort it Forbund mod min Herre / och myrt hannem / Huo haffuer da slaget alle disse ihiel? Saa formercke i io / at der er icke it aff HERRENS ord fallet paa iorden / som HERREN talede mod Achabs huss / Oc HERREN haffuer giort / som hand talede ved sin tienere Eliam. Saa slo Jehu ihiel alle som vaare offuerbleffne aff Achabs hus i Jesreel / alle hans Store / hans Tilhengere oc hans Prester / ind til at der bleff hannem icke en igen.

Oc hand giorde sig rede / drog hen oc kom til Samariam / Oc der vaar it Hyrdehuss paa veyen / Der fant Jehu Ahasie Juda Kongis brødre / oc sagde / Huo ere i? De sagde / Wi ere Ahasie brødre / oc fare ned at hilse Kongens børn / oc Dronningens børn. Oc hand sagde / Griber dem leffuende / Oc de grebe dem leffuendis / oc slactede dem hoss brynden op til Hyrdehuset tho oc fyretiue Mend / oc loed icke en bliffue igen aff dem.

Oc der hand drog der fra / fant hand Jonadab Rechabs søn / som møtte hannem / oc hilsede hannem / oc hand sagde til hannem / Er dit hierte retsindigt / som mit hierte met dit hierte? Jonadab sagde / Ja. Er det saa / da faa mig din haand / Oc hand fick hannem sin haand. Oc hand loed hannem side op hoss sig i Vognen / oc sagde / Kom met mig / oc see min nidkærhed for HERREN . Oc de førde hannem met hannem paa hans Vogn. Oc der hand kom til Samariam / da slo hand alle ihiel som der vaare offuer bleffne aff Achab i Samaria / indtil hand haffde ødelagt hannem / Effter HERRENS ord / som hand sagde ved Eliam.

Oc Jehu samlede alt Folcket / oc loed sige til dem / Achab tiente Baal lidet / Jehu vil tiene hannem bedre. Saa lader nu kalde alle Baals Propheter / alle hans Tienere / oc alle hans Prester til mig / at mand ingen sagner / Thi ieg haffuer it stort offer at gøre til Baal / Huem 338 | mand sagner / den skal icke leffue. Men Jehu giorde det at vndertræde / at hand kunde ødelegge Baals Tienere. Oc Jehu sagde / Helliger Baal Høytiden / oc lader vdrobe. Oc Jehu sende til al Jsrael / oc loed alle Baals Tienere komme / at der bleff ingen / som ey kom / Oc de komme i Baals huss / at Baals huss bleff fult til alle ender.

Da sagde hand til dem / som vaare offuer Klædernis huss / Bærer alle Baals Tieneris klæder vd / Oc de bare Klæderne vd. Oc Jehu gick ind i Baals Kircke met Jonadab Rechabs søn / oc sagde til Baals Tienere / Randsager oc seer til / at her er ingen aff HERRENS Tienere iblant eder / men aleniste Baals Tienere. Oc der de komme ind / at gøre Offer oc Brendoffer / da skickede Jehu firesinds tiue Mend der vden faare / oc sagde / Der som nogen aff de Mend vndkommer / som ieg giffuer vnder eders hender / Da skal den sammis siel vere for hans siel.

Der hand nu haffde fuldkommet Brendofferet / sagde Jehu til Drauanterne oc Ridder ne / Gaar hen ind / oc slar huer mand / lader ingen gaa vd. Oc de sloge dem met skarpe suerd / oc Drauanterne oc Ridderne kaste dem bort / oc de ginge til Baals Kirckis stad / oc vdbare Støtterne i Baals Kircke / oc opbrende dem / Oc nedbrøde Baals Støtte / met Baals Kircke / oc giorde it hemmeligt Mag der aff / indtil denne dag. Saa ødelagde Jehu Baal aff Jsrael. Men Jehu loed icke vdaff Jeroboams Nebatz søns synder / som kom Jsrael til at synde / vdaff de guld Kalffue i BethEl oc i Dan.

Oc HERREN sagde til Jehu / Fordi / at du haffuer veret veluillig til at gøre det som mig behagede / oc du giorde mod Achabs Huss alt det som i mit hierte vaar / Da skulle dine Børn side paa Jsraels Stoel / indtil den fierde Led. Men dog holt Jehu icke / at hand vilde vandre i HERRENS Jsraels Gudz Lou aff gantske hierte / Thi hand loed icke vdaff Jeroboams synder / som kom Jsrael til at synde.

Paa samme tid begynte HERREN at Kedis ved Jsrael / Thi Hasael slo dem i alle Jsraels Landemercke / fra Jordan mod Solens opgong / Oc det gantske Gilead / de Gadditers Rubeniters oc Manassiternis land / fra Aroer som ligger hoss Arnons bæck / oc Gilead oc Basan.

Huad mere er at sige om Jehu / oc alt det hand haffuer giort / oc al hans Mact / see / det er screffuit i Jsraels Kongers Krønicke. Oc Jehu soff hen met sine Forfedre / oc de iordede hannem i Samaria / Oc Joachas hans søn bleff Konge i hans sted. Men tiden som Jehu regerede offuer Jsrael i Samaria / ere otte oc tiue aar.

XI.

DEr Athalia Ahasia Moder saa / at hendis søn vaar død / giorde hun sig rede / oc ødelagde al Kongelig sæd. Men Joseba Kong Jorams Daatter / Ahasia Søster / tog Johas Ahasia søn / oc stal hannem aff Kongens Børn som bleffue ihiel slagne / met sin Amme i Soffuekammeret / oc de skiulte hannem for Athalia / at hand bleff icke ihielslagen. Oc hand vaar skiult met hende i HERRENS Huss / i sex aar / men Athalia vaar Dronning i Landet.

J det siuende aar sende Joiada hen / oc tog de Øffuerste offuer hundrede met Høffuitz mend oc Drauantere / oc loed dem komme til sig i HERRENS Huss / oc giorde it Forbund met dem / oc tog en Eed aff dem i HERRENS Huss / oc visde dem Kongens søn. Oc bød dem / oc sagde / Dette er det som i skulle gøre / En tredie part aff eder / som Sabbathen kommer til / skulle holde Vact i Kongens huss. Oc en tredie part skal vere i den Port Sur / Oc en tredie part hoss den Port / som er bag Drauanterne / oc i skulle oc holde Vact paa Massa huss. Men tho parter aff eder alle / som Sabbathen gaar fra / skulle holde Vact i HERRENS Huss om Kongen / Oc i skulle holde eder trint omkring Kongen / Oc huer met sit Verie i haanden. Oc huo som kommer ind mellem væggene / hand skal dø / at i skulle vere hoss Kongen / naar hand gaar vd oc ind.

Oc de Øffuerste faar hundrede giorde alt det / som Joiada Prest bød dem / oc de toge deris Mend til dem / som Sabbathen kom til / met dem / som Sabbathen gick fra / oc de komme til Joiada Presten. Oc Presten fick Høffuitzmendene Spiud oc Skiolde / som haffde hørt Kong Dauid til / oc vaar i HERRENS Huss. Oc Drauanterne stode omkring Kongen / huer met sit Verie i haanden / fra den vraa i Husit paa den høyre side / indtil vraaen paa den venstre side / mod Alteret / oc til Husit. Oc hand loed Kongens søn komme frem / oc sette en Krune paa hannem / oc gaff hannem vidnesbyrdet / oc de giorde hannem til Konge / oc vaare glade / oc sloge henderne tilsammen / oc sagde / Kongen vere lycksalig.

Der Athalia hørde Folckens rob som der til løbe / da kom hun til folcket i HERRENS Huss / oc saa / See / da stod Kongen hoss støtten / som seduan vaar / oc Sangerne oc Tromme 339 |terne hoss kongen / oc alt Folck i Landet vaare glade / oc blæsde met Basuner. Da sønder reff Athalia sine klæder / oc sagde / Oprør / Oprør. Saa bød Joiada Prest de Øffuerste offuer hundrede / som vaare sette offuer Hærren / oc sagde til dem / Leder hende vd aff Husit i Gaarden / oc huo som følger hende / hand skal dø met suerd / Thi Presten haffde sagt / at hun skulde icke dø i HERRENS Huss. Oc de lagde hender paa hende / oc hun gick hen ind / at den vey som Hestene gaa til Kongens Huss / oc bleff der ihiel slagen.

Da giorde Joiada it Forbund mellem HERREN / oc Kongen / oc Folcket / at de skulde vere HERRENS Folck / Lige saa mellem Kongen oc Folcket.

Da gick alt Folcket aff Landet i Baals Kircke / oc nedbrøde hans Altere / oc sønder brøde hans Billede ret vel / Oc de sloge oc Mathan Baals Prest ihiel faar Alteret. Men Presten beskickede Embedene i HERRENS Huss. Oc tog de Øffuerste offuer hundrede / oc Høffuitzmend / oc Drauantere / oc alt Folcket i Landet / oc de førde Kongen ned fra HERRENS Huss / oc komme paa veyen fra Drauanternis Port til Kongens Huss / oc hand sette sig paa Kongernis Stoel. Oc alt Folcket i Landet vaare glade / oc Staden bleff stille. Oc de sloge Athalia ihiel met Suerd i Kongens Huss. Oc Joas vaar siu aar gammil / der hand bleff Konge.

XII.

JDet siuende Jehu aar / bleff Joas Konge / oc regerede fyretiue aar i Jerusalem / Hans Moder hed Zibea aff Bersaba. Oc Joas giorde huad ret vaar / oc det HERREN vel behagede / saa lenge som Joiada Prest lerde hannem. Foruden at hand tog icke det Høye bort / Thi Folcket offrede / oc giorde røgelse end nu paa det Høye.

Oc Joas sagde til Presterne / Alle de Pendinge / som bliffue helliget / som bæris til HERRENS Huss / som ere genge oc geffue / de Pendinge som huer mand giffuer til skat for sin siel / oc alle de Pendinge som huer mand offrer aff it frit hierte / at de skulle bæris til HERRENS Huss / dem lad Presterne anamme til sig / huer aff sine kyndinge / Der aff skulle de forbædre / huad behoff er at byggis i HERRENS Huss / huor de fornemme at det er behoff at byggis. Der Presterne haffde icke forbedret det som brudet vaar paa HERRENS Huss / i det tredie oc tiuende Joas Kongis aar / da kallede Kong Joas Joiada Presten / met Presterne / oc sagde til dem / Hui forbedre i det icke som er brudet paa Husit? Saa skulle i icke tage de Pendinge til eder huer aff sine kyndinge / men de skulle giffue dem til det som brudet er paa Husit. Oc de Prester samtycte / at de skulde icke tage Pendinge aff Folcket / oc forbedre det som brudet vaar paa Husit.

Da tog Joiada Presten en Kiste / oc giorde it hul der offuer paa / oc sette hende paa den høyre side hoss Alteret / som mand gick ind i HERRENS Huss / Oc der Presterne som toge vare ved dørteskelen / lagde der i alle de Pendinge som bleffue baarne til HERRENS Huss. Naar de da saae / at der vaare mange Pendinge i Kisten / da kom Kongens Scriffuere oc den Øffuerste Prest hen op / oc bunde pendingene tilsammen / oc talde dem / som bleffue fundne faar HERRENS huss. Oc mand gaff de pendinge aldelis offuer dem / som arbeydede oc som vaare beskickede til HERRENS Huss / Oc de gaffue dem vd til Tømmermendene / som bygde oc arbeydede paa HERRENS Huss / oc til Muremestere oc Stenhuggere / oc til dem som købte Tømmer / oc huggen sten / at det brudne paa HERRENS Huss skulde forbædris / oc alt det som de funde der behoff vaar at forbædris paa Husit.

Dog loed mand icke gøre Sølff skaale / Psaltere / Bæcken / basuner / eller nogle Kar aff guld eller Sølff / i HERRENS Huss / aff de pendinge som baris til HERRENS Huss. Men mand gaff Arbeyderne / at de skulde der met forbedre det som brudet vaar paa HERRENS Huss. Oc Mendene torde icke gøre regenskaff aff / som mand gaff pendingene til / at de skulde giffue Arbeyderne dem / men de handlede paa tro oc loffue. Men pendingene aff Skyldoffer oc Syndoffer bleffue icke baarne til HERRENS Huss / Thi de hørde Presterne til.

Paa den tid drog Hasael Kongen aff Syrien hen op / oc stridde mod Gath / oc vant hannem. Oc der Hasael skickede sit ansict til at drage hen op til Jerusalem / da tog Juda Konge alle de hellige ting / som hans Foreldre Josaphat / Joram oc Ahasia Konger i Juda haffde helliget / oc huad hand haffde helliget / Der til alt det Guld / som mand fant i HERRENS Husis liggende fæ / oc i Kongens Huss / oc sende det til Hasael Kongen aff Syrien / Da drog hand bort fra Jerusalem.

340 | Huad mere er at sige om Joas / oc alt det som hand giorde / det er screffuit i Juda Kongers Krønicke. Oc hans Suenne sette dem op / oc giorde it Forbund / oc sloge hannem ihiel i Millo huss / der som mand gaar ned til Silla. Thi Josabar Simeath søn / oc Josabad Somer søn hans Suenne sloge hannem ihiel. Oc mand iordede hannem met hans Forfedre i Dauidz stad / Oc Amazia hans søn bleff Konge i hans sted.

XIII.

JDet tredie oc tiuende Joas Ahasia søns Juda kongis aar / bleff Joachas Jehu søn konge offuer Jsrael i Samaria / i søtten aar. Oc giorde det HERREN ilde behagede / oc vandrede effter Jeroboams Nebatz søns synder / som kom Js rael til at synde / oc hand loed icke der aff. Oc HERRENS vrede bleff grum offuer Jsrael / oc gaff dem vnder Hasaels kongis aff Syrien / oc Benhadad Hasaels søns haand / saa lenge de leffuede.

Men Joachas bad til HERRENS ansict / Oc HERREN hørde hannem / Thi hand saa til Jsraels iammer / huorledis Kongen aff Syrien trengde dem. Oc HERREN gaff Jsrael en Frelsermand / som førde dem vdaff de Syrers vold / at Jsraels børn bode i deris Bolige / som tilforn. Dog lode de icke aff fra Jeroboams husis synd / som kom Jsrael til at synde / men de vandrede der vdi / Oc Lunden bleff stondendis i Samaria. Thi der bleff icke flere offuer aff Joachas Folck vden halfftrediesinds tiue Reysenere / ti Vogne oc ti tusinde Fodgongere / Thi kongen aff Syrien haffde omkommet dem / oc haffde giort dem / lige som terskeris støff.

Huad mere er at sige om Joachas / oc alt huad hand giorde / oc hans mact / See / det er screffuit i Jsraels kongers Krønicke. Oc Joachas soff hen met sine Forfedre / oc mand iordede hannem i Samaria. Oc hans søn Joas bleff konge i hans sted.

J det søttende oc tiuende Joas Juda kongis aar / bleff Joas Joachas søn konge offuer Jsrael i Samaria / i sexten aar. Oc giorde det som HERREN ilde behagede / oc loed icke aff fra alle Jeroboams Nebatz søns synder / som kom Jsrael til at synde / men hand vandrede i dem.

Huad mere er at sige om Joas / oc huad hand giorde / oc hans mact / huorledis hand strid de met Amasia Juda konge / See / det er screffuit i Jsraels kongers Krønicke. Oc Joas soff hen met sine Forfedre / oc Jeroboam sad paa hans Stoel. Oc Joas bleff iordet i Samaria hoss Jsraels konger.

Oc Eliseus bleff siug / oc døde der aff / Oc Joas Jsraels konge kom ned til hannem / oc græd for hannem / oc sagde / Min Fader / min Fader / Jsraels Vogn / oc hans Reysenere. Da sagde Eliseus til hannem / Tag bue oc pile. Oc der hand tog buen oc pilene / sagde hand til Jsraels konge / Spent den bue met din haand. Oc hand spente met sin hand. Oc Eliseus lagde sin haand paa kongens haand / oc sagde / Lad op det Vindue mod Østen. Oc hand oploed det. Oc Eliseus sagde / Skiud. Oc hand skød. Hand sagde / En salighedz Pil aff HERREN / en salighedz Pil mod de Syrer / oc du skalt sla de Syrer i Apheck / indtil de bliffue til inted.

Oc hand sagde / Tag Pilene. Oc der hand tog dem / sagde hand til kongen aff Jsrael / Sla paa iorden. Oc hand slo tre gonge / oc stod stille. Da bleff Guds mand vred paa hannem / oc sagde / Haffde du slaget fem eller sex gonge / da skulde du slaget de Syrer / indtil at de haffde bleffuit til inted / Men du skalt nu sla dem tre gonge.

Der Eliseus vaar død / oc mand haffde iordet hannem / fulde Moabiternis Stridzfolck i Landet / samme aar. Oc det hende sig / at de iordede en Mand / Oc der de saae Stridzfolcket / kaste de Manden i Elisei graff. Oc der hand kom hen / oc rørde ved Elisei ben / da bleff hand leffuendis / oc stod op paa sine føder.

Saa tuingde nu Hasael kongen aff Syrien Jsrael / saa lenge som Joachas leffuede. Men HERREN giorde naade met dem / oc miskundede sig offuer dem / oc vende sig til dem / faar hans Pactis skyld / met Abraham / Jsaac oc Jacob / oc vilde icke forderffue dem / hand bort kaste dem icke heller fra sit ansict / indtil denne tid.

Oc Hasael Kongen aff Syrien døde / oc hans søn Benhadad bleff konge i hans sted. Oc Joas vende om / oc tog de Stæder aff Benhadadz Hasaels søns haand / som hand haffde taget met krig / fra hans Fader Joachas haand / Tre gonge slo Joas hannem / oc tog Jsraels Stæder igen.

XIIII.

JDet andet Joas Joachas søns Jsraels Kongis aar / bleff Amazia Konge / Joas Juda Kongis søn. Hand vaar fem oc tiue aar gammil / der hand bleff Konge / oc hand regerede ni oc tiue aar i Jerusalem / Hans Moder hed Joiadan aff Jerusalem. Oc hand giorde det / som HERREN vel behagede / Dog icke som hans Fader Dauid / Men hand giorde oc som hans Fader Joas / Thi de Høye bleff icke borttagne / Men Folcket offrede oc giorde røgelse end nu paa de Høye.

Der hand nu bleff mectig i Kongeriget / da slo hand de Suenne ihiel / som sloge hans Fader Kongen ihiel. Men hand slo icke Mandrabernis Børn ihiel / Som der staar screffuit i Mose Loubog / som HERREN bød / oc sagde / Forelderne skulle icke dø faar Børnenis skyld / Oc Børnene skulle icke dø faar Foreldernis skyld / Men huer skal dø faar sin syndz skyld.

Hand slo oc thi tusinde aff Edomiterne i Salt dalen / oc vant Sela Stad met strid / oc kallede hannem Jaktheel indtil denne dag.

Da sende Amazia Bud til Joas Joachas søn Jehu søns Kongen i Jsrael / oc loed hannem sige / Kom hid / oc lad oss skue huer anden. Men Joas Jsraels Konge sende til Amazia Juda Konge / oc loed hannem sige / Den Tornebusk som er i Libanon / sende til Ceder træet i Libanon / oc loed hannem sige / Giff min søn din Daatter til Hustru. Men de Vilde diur paa marken i Libanon skow / løbe offuer Tornebusken oc tredde hannem ned. Du haffuer slaget Edomiterne / der aff ophøyer dit hierte sig. Beholt den priss / oc bliff hiemme / Hui søger du effter wlycke / at du skalt falde oc Juda met dig.

Men Amazia lydde icke / Saa drog Joas Jsraels Konge hen op / oc de skuede huer anden / hand oc Amazia Juda Konge i Beth Semes / som ligger i Juda. Men Juda bleff slagen aff Jsrael / at huer flyde bort til sin Bolig. Oc Joas Jsraels Konge greb Amazia Juda Konge / Joas søn Ahasie søns i Beth Semes. Oc kom til Jerusalem / oc nedslo Jerusalems mure / fra Ephraims Port / indtil Hiørnens port / fire hundrede alne longt. Oc tog alt Guld oc Sølff oc Karene / som bleffue fundne i HERRENS Huss / oc i Kongens husis ligende fæ / Der til met hans Børn til pant / oc drog igen til Samarien.

Huad mere er at sige om Joas / som hand giorde / oc hans mact / oc huorledis hand stridde mod Amazia Juda Konge / See / det er screffuit i Jsraels Kongers Krønicke. Oc Joas soff hen met sine Forfedre / Oc bleff iordet i Samaria iblant Jsraels Konger / Oc hans søn Jeroboam bleff Konge i hans sted.

Amazia Joas søn Juda Konge / leffde effter Joas Joachas søns Jsraels Kongis død femten aar. Huad mere er at sige om Amazia / det er screffuit i Juda Kongers Krønicker. Oc de giorde it Forbund mod hannem i Jerusalem / Oc hand flyde til Lachis. Saa sende de effter hannem til Lachis / oc sloge hannem der ihiel. Oc de førde hannem paa Heste / oc hand bleff iordet i Jerusalem hoss hans Forfedre i Dauidz stad. Oc alt Juda Folck toge Asaria i sit sextende aar / oc giorde hannem til Konge i sin Faders Amazia sted. Hand bygde Elath / oc lagde hannem igen til Juda / siden Kongen vaar død met sine Forfedre.

J det femtende Amazie Joas søns Juda Kongis aar / bleff Jeroboam Joas søn Konge offuer Jsrael i Samaria it oc fyretiue aar. Oc giorde det som HERREN ilde behagede / oc hand loed icke aff fra alle Jeroboams Nebatz søns synder / som kom Jsrael til at synde. Men hand indtog igen Jsraels Landemercke / fra Hemath / indtil Haffuit / som ligger i den Slettemarck / Effter HERRENS Jsraels Gudz ord / som hand talede ved sin Tienere Jona Amithai søn den Prophete / som vaar aff Gath Hepher. Thi HERREN saa til Jsraels elende iammer / at de indelucte oc forfaldne vaare oc borte / oc der vaar ingen Hielpere i Jsrael. Oc HERREN haffde icke sagt / at hand vilde ødelegge Jsraels naffn vnder Himmelen / Oc hand halp dem ved Jeroboam Joas søn.

Huad mere er at sige om Jeroboam / oc alt det som hand giorde / oc hans mact huorledis hand stridde / oc igen tog til Juda i Jsrael Damascum oc Hemath / See / det er screffuit i Jsraels Kongers Krønicke. Oc Jeroboam soff hen met sine Forfedre Jsraels Konger. Oc hans søn Sacharia bleff Konge i hans sted.

XV.

JDet siuende oc tiuende Jeroboams Jsraels Kongis aar / bleff Asaria Konge / Amazie Juda Kongis søn. Oc hand vaar sexten aar gammil der hand bleff Konge / oc hand regerede thu oc halfftrediesinds tiue aar i Jerusalem / Hans Moder hed Jechalia aff 342 | Jerusalem. Oc hand giorde det som HERREN vel behagede / i alle maade som hans Fader Amazia. Foruden det / at de toge icke de Høye bort / Thi Folcket offrede end nu oc giorde røgelse paa de Høye. Oc HERREN plaffuede Kongen / at hand vaar spedalsk / indtil sin død / oc hand bode vdi it besynderligt Huss. Men Jotham Kongens søn regerede Husit / oc dømde Folcket i Landet.

Huad mere er at sige om Asaria / oc alt huad hand giorde / See / det er screffuit i Juda Kongis Krønicke. Oc Asaria soff hen met sine Forfedre / oc mand iordede hannem i Dauidz stad hoss sine Forfedre / Oc hans søn Jotham bleff Konge i hans sted.

J det attende oc tiuende Asaria Juda Kongis aar / bleff Sacharia Jeroboams søn Konge offuer Jsrael i Samaria sex maanede. Oc giorde det som HERREN ilde behagede / lige som hans Forfedre giorde / Hand loed icke aff Jeroboams Nebatz søns synder / som kom Jsrael til at synde. Oc Sallum Jabes søn giorde it Forbund mod hannem / oc slo hannem faar Folket / oc dræbte hannem / oc bleff Konge i hans sted.

Huad mere er at sige om Sacharia / See / det er screffuit i Jsraels Kongers Krønicke. Oc dette er det / som HERREN talede til Jehu / Dine børn skulle side paa Jsraels stoel indtil den fierde led / Oc det skede saa.

Oc Sallum Jabes søn bleff Konge i det nittende oc tiuende Asaria Juda Kongis aar / oc regerede en maanet i Samaria. Thi Menahem Gadi søn / drog hen op fra Thirza / oc kom til Samariam / oc slo Sallum Jabes søn ihiel i Samaria / oc bleff Konge i hans sted.

Huad mere er at sige om Sallum / oc hans Forbund som hand giorde / See / det er screffuit i Jsraels Kongers Krønicke. Paa den tid slo Menahem Tiphsa / oc alle som vaare i hannem / oc deris Landemercke aff Thirza / Fordi / at de vilde icke lade hannem ind / oc hand slo ihiel alle deris fructsommelige Quinder / oc reff dem sønder.

J det nittende oc tiuende Asaria Juda Kongis aar / bleff Menahem Gadi søn Konge offuer Jsrael i thi aar i Samaria. Oc hand giorde det som HERREN ilde behagede / Hand loed icke aff fra Jeroboams Nebatz søns synder i alle sine dage / som kom Jsrael til at synde. Oc Phul Kongen aff Assyrien kom i Landet / Oc Menahem gaff Phul tusinde Sintener sølff / at hand skulde holde met hannem / oc stadfeste hannem i Kongeriget. Oc Menahem lagde en sølff skat paa de rigiste i Jsrael / at huer aff dem skulde giffue halfftrediesins tiue sekel sølff / at hand kunde giffue kongen aff Assyrien. Saa drog kongen aff Assyrien hiem igen / oc bleff icke i landet.

Huad mere er at sige om Menahem / oc alt det hand giorde / See / det er screffuit i Jsraels Kongers Krønicke. Oc Menahem soff hen met sine Forfedre / oc Pekahia hans søn bleff Konge i hans sted.

J det halfftrediesinds tiuende Asaria Juda Kongis aar / bleff Pekahia Menahems søn Konge offuer Jsrael i Samaria i thu aar. Oc hand giorde det som HERREN ilde behagede / Thi hand loed icke aff fra Jeroboams Nebatz søns synder / som kom Jsrael til at synde. Oc Pekah Remalie søn en Riddere / giorde it Forbund mod hannem / oc slo hannem ihiel i Kongens Husis Sal i Samarien / met Argob oc Arie / oc halfftrediesinds tiue Mend met hannem aff Gileadz Børn / oc hand bleff Konge i hans sted.

Huad mere er at sige aff Pekahia / oc alt det hand giorde / See / det er screffuit i Jsraels Kongers Krønicke.

J det andet oc halfftrediesinds tiuende Asaria Juda kongis aar / bleff Pekah Remalia søn konge offuer Jsrael i Samaria i tiue aar. Oc giorde det HERREN ilde behagede / Thi hand loed icke aff fra Jeroboams Nebatz søns synder / som kom Jsrael til at synde.

J Pekah Jsraels kongis tid / kom Tiglath Pillesser / Kongen aff Assyrien / oc tog Hion / Abel Beth Maecha / Janoha / Kedes / Hazor / Gilead / Galilea / oc alt det gantske Nephthali land / oc førde dem bort til Assyrien.

Oc Hosea Ela søn / giorde it Forbund mod Pekah Remalia søn / oc slo hannem ihiel / oc bleff konge i hans sted / i det tiuende Jotham Vsia søns aar.

Huad mere er at sige om Pekah / oc alt det hand giorde / See / det er screffuit i Jsraels kongers Krønicke.

J det andet Pekah Remelia søns Jsraels kongis aar / bleff Jotham konge / Vsia Juda kongis søn. Oc hand vaar fem oc tiue aar gammil der hand bleff konge / oc hand regerede sexten aar i Jerusalem / Hans Moder hed Jerusa / Zadoks Daatter. Oc hand giorde det som HERREN vel behagede i alle maade som Vsia hans Fader giorde. Foruden det / at hand icke bort tog de Høye / Thi Folcket offrede end nu oc giorde røgelse paa det Høye / Hand bygde den høye Port paa HERRENS Huss.

Huad mere er at sige om Jotham / oc alt det hand giorde / See / det er screffuit i Juda kongers Krønicke.

343 | Paa den tid begynte HERREN at sende i Juda / Rezin kongen aff Assyrien / oc Pekah Remalia søn. Oc Jotham soff hen met sine Forfedre / oc bleff iordet hoss sine Foreldre i sin Faders Dauidz stad / oc Achas hans søn bleff konge i hans sted.

XVI.

JDet søttende Pekah Remalia søns aar / bleff Achas konge Jotham Jude kon= gis søn. Achas vaar tiue aar gammil / der hand bleff Konge / oc hand regerede sexten aar i Jerusalem. Oc hand giorde det som HERREN hans Gud vel behagede / som hans Fader Dauid / Thi hand vandrede i Jsraels kongers veye. Der til met loed hand sin søn gaa igennem ilden / effter Hedningernis vederstyggelighed / huilcke HERREN haffde fordreffuit for Jsraels børn. Oc hand giorde Offer / oc brende røgelse paa de Høye / oc paa alle Høye / oc vnder alle grøne Træ.

Paa den tid drog Rezin kongen aff Syrien / oc Pekah Remalia søn kongen i Jsrael / hen op til Jerusalem at stride / oc belagde Achas / Men de kunde icke vinde hannem. Paa den samme tid tog Rezin Kongen aff Syrien / Eloth igen til Syrien / oc støtte Jøderne aff Eloth / Men de Syrer komme / oc bode der i indtil denne dag.

Saa sende Achas Bud til Tiglath Pillesser kongen aff Assyrien / oc loed hannem sige / Jeg er din Tienere oc din søn / Kom hid op / oc hielp mig aff kongens aff Syrien oc aff Jsraels kongis haand / som haffue opset dem mod mig. Oc Achas tog det sølff oc guld / som bleff fundet i HERRENS Huss / oc i Kongens Husis liggende fæ / Oc sende kongen aff Assyrien til en skenck. Oc kongen aff Assyrien lydde hannem at / oc drog op til Damascum / oc vant hannem / oc førde hannem bort til Kir / oc slo Rezin ihiel.

Oc kong Achas drog mod Tiglath Pillesser kongen aff Assyrien til Damascum / Oc der hand saa it Altere / som vaar i Damasco / da sende kong Achas samme Alteris billede / oc effter lignelse til Vria Prest / lige som det vaar giort. Oc Presten Vria bygde it Altere / oc giorde det / lige som kong Achas sende hannem fra Damasco / indtil kong Achas kom fra Damasco. Oc der kongen kom fra Damasco / oc saa Alteret / da offerede hand der paa / oc optende der paa hans Brendoffer oc Madoffer / oc øsde der paa sit Drickoffer / Oc loed stencke Tackofferens blod paa Alteret / som hand offrede. Men kaaber Alteret som stod faar HERREN / tog hand bort / at det skulde icke staa mellem Alteret oc HERRENS Huss / Men sette det op til Hiørnet aff Alteret paa den Nørre side.

Oc kong Achas bød Vria Presten / oc sagde / Du skalt optende Brendoffer paa det store Altere om morgenen / oc Madoffer om afftenen / oc kongens Brendoffer oc hans Madoffer / oc alt Folckens Brendoffer i Landet / met deris Madoffer oc Drickoffer / Oc du skalt stencke alle Brendoffers blod / oc alle andre offers blod der paa / Men ieg vil betencke / huad ieg vil gøre met det kaaber Altere. Vria Presten giorde alt det / som kong Achas befol hannem.

Oc kong Achas brød siderne aff Stolene / oc tog kedelen der offuen aff / oc hand tog Haffuit aff de kaaber Øxen som vaare der vnder / oc sette dem paa stengulffuit / Der til met Sabbathens tecke / som de haffue bygd i Husit / oc hand vende kongens Husis gong til HERRENS Huss / kongen aff Assyrien til tienste.

Huad mere er at sige om Achas / huad hand giorde / See / det er screffuit i Juda kongers Krønicke. Oc Achas soff hen met sine Forfedre / oc bleff iordet hoss sine Forfedre i Dauidz stad. Oc Ezechias hans søn bleff kong i hans sted.

XVII.

JDet tolffte Achas Juda kongis aar / bleff Hosea Ela søn konge offuer Jsrael i Samaria / i ni aar. Oc giorde det som HER R EN ilde behagede / Men dog icke som Jsraels konger / som vaare faar hannem. Salmanasser kongen aff Assyrien drog op mod hannem / Oc Hosea bleff hannem vnderdanig / at hand gaff hannem Skenck.

Men der kongen aff Assyrien fick at vide / at Hosea giorde Forbund / oc sende Bud til So kongen aff Egypten / oc sende icke kongen aff Assyrien Skenck aarlige aars / da belagde hand hannem / oc lagde hannem i fengzel. Oc kongen aff Assyrien drog op i det gantske Land / oc til Samarien / oc belagde hannem i try aar. Oc i det niende Hosea aar / vant kongen aff Assyrien Samarien / Oc førde Jsrael bort til Assyrien / oc sette dem i Halah oc i Habor / hoss det Vand Gosan / oc i de Meders Stæder.

344 | Thi at den tid Jsraels børn syndede mod HERREN deris Gud / som førde dem aff Egypti land / aff Pharaos haand Kongens i Egypten / oc de fryctede fremmede Guder / Oc vandrede effter Hedningenis seder / huilke HERREN haffde fordreffuit faar Jsraels børn / oc som Jsraels Konger giorde. Oc Jsraels børn prydede deris Sager mod HERREN deris Gud / som dog icke vaare gode / som vaar / At de bygde de Høye i alle Stæder / baade paa Slottene oc i faste Stæder / Oc opreysde Støtter / oc Lunde paa alle høye Bierg / oc vnder alle grøne Træ / oc de brende der røgelse paa alle de Høye / lige som Hedningene / huilke HERREN haffde fordreffuit for dem / Oc giorde onde stycker / met huilcke de fortørnede HERREN / oc tiente aff guder / om huilke HERREN haffde sagt til dem / J skulle icke gøre saadant.

Oc naar HERREN vidnede i Jsrael oc i Juda / ved alle Propheter oc Seere / oc loed dem sige / Vender om fra eders onde veye / oc holder mine Bud oc Ræt / effter al den Lou / som ieg bød eders Forfedre / som ieg oc sende til eder / ved Propheterne mine Tienere / Oc de vaare dem icke lydige / Men hordnackede / lige som deris Forfedre / som icke trode paa HERREN deris Gud. Der til met foractede de hans Bud oc hans Pact / som hand giorde met deris Forfedre / oc hans Vidnesbyrd som hand giorde iblant dem / Men de vandrede effter deris forfengelighed / oc bleffue forfengelige lige som Hedningene / der bode omkring dem / Om huilcke HERREN bød dem / At de skulde icke gøre som de. Men de forlode alle HERRENS deris Gudz Bud / oc giorde dem tho støbte Kalffue / oc Lunde / oc tilbade all Himmels Hær / oc tiente Baal / oc lode deris sønner oc Døtter gaa igennem ilden / oc de ginge om met spaadom oc troldom / oc vaare offuer giffne til at gøre det som HERREN ilde behagede / at fortørne hannem.

Da bleff HERREN meget vred paa Jsrael / oc kaste dem bort fra sit ansict / At der bleff ingen igen / vden alene Juda Slect (Der til holt oc Juda icke heller HERRENS deris Gudz Bud / oc vandrede effter Jsraels Seder / som de giorde) Derfaare bortkaste HER REN al Jsraels Sæd / oc tuingede dem / oc gaff dem i Røffueris hender / indtil hand kaste dem fra sit Ansict. Thi Jsrael bleff ryckt fra Dauidz Huss / Oc de giorde Jeroboam Nebatz søn til Konge / Hand vende Jsrael til bage fra HERREN / oc kom dem suarlige til at synde. Saa vandrede Jsraels børn i alle Jeroboams synder / som hand kom affsted / oc de lode icke aff / før end HERREN kaste Jsrael fra sit Ansict / som hand haffde sagt ved alle sine Tienere Propheterne. Saa bleff Jsrael bortført aff sit Land til Assyrien / indtil denne dag.

Oc Kongen aff Assyrien loed komme aff Babel / aff Chuta / aff Aua / aff Hemath / oc aff Sepharuaim / oc besette Stæderne i Samarien i Jsraels børns sted / Oc de toge Samarien ind / oc bode i de samme Stæder. Oc der de begynte at bo der / oc frøctede icke HERREN / da sende HERREN Løwer iblant dem / som myrde dem. Oc de lode sige til Kongen aff Assyrien / De Hedningene / som du hid førde / oc besette Samarie Stæder der met / de vide icke aff Gudz Skick i landet / Thi haffuer hand sent Løwer iblant dem / oc see / de dræbe dem / fordi at de vide icke Gudz Skick i landet.

Da bød Kongen aff Assyrien / oc sagde / Fører en aff Presterne did som vaare bort ført der fra / oc drager hen / oc boer der / at hand kand lære dem den Gudz Skick i Landet. Da kom en aff Presterne did som vaar bort ført aff Samarien / oc sette sig i BethEl / oc hand lærde dem / huorledis de skulde frøcte HERREN.

Men huer aff Folcket giorde sin Gud / oc sette den i deris Huss paa de Høye / som Samariterne giorde / huert Folck i deris Stæder / som de bode vdi. De aff Babel giorde Suchoth Benoth. De aff Chuth giorde Nergel. De aff Hemath giorde Asima. De aff Aua giorde Nibehas oc Tharthach. De aff Sepharuaim opbrende deris sønner faar Adramelech oc Anamelech deris Affguder i Sepharuaim. Oc effterdi de frøctede oc HERREN / da giorde de dem Prester iblant dem paa Høye aff de ringiste / oc sette dem i husene paa de Høye. Saa frøctede de HERREN / Oc tiente oc Guderne / effter huert Folckis Skick / som de vaare førde fra.

Oc de gøre effter det gamle skickindtil denne dag / At de huercken frøcte HERREN / oc ey heller gøre deris Skick oc Ræt / effter Louen oc Budet / som HERREN bød Jacobs børn / huilcken hand gaff Jsraels naffn. Oc giorde en Pact met dem / oc bød dem / oc sagde / Frøcter icke andre Guder / oc beder icke til dem / oc tiener dem icke / oc offrer icke til dem / Men den HERRE som førde eder aff Egypti Land / met stor Mact oc vdract Arm / frøcter hannem / tilbeder hannem / oc offrer hannem. Oc holder den Skick / Ræt / Lou oc Bud / som hand loed bescriffue eder / at i altid gøre der effter / oc frøcter icke andre Guder. Oc forglemmer icke den Pact / som hand giorde met eder / at i icke frøcte andre Guder / men frøcter HERREN eders Gud / Hand skal frelse eder fra alle eders Fiender. Men de lydde det icke / men de giorde 345 | effter deris gamle seduane. Saa frøctede disse Hedninge HERREN / Oc tiente oc saa deris Affguder / saa giorde oc deris Børn oc børne børn / lige som deris Forfedre giorde / til denne dag.

XVIII.

JDet tredie Hosea Ela søns / Jsraels Kongis aar / da bleff Ezechias Achas Juda Kongis søn Konge. Oc hand vaar fem oc tiue aar gammil / der hand bleff Konge / oc hand regerede ni oc tiue aar i Jerusalem. Hans Moder hed Abi / Sacharie daatter. Oc hand giorde huad HERREN vel behagede / som hans fader Dauid. Hand nedslo de Høye / oc sønder brød Støtterne / oc ødelagde Lundene / oc sønder slo den kaaber Hugorm / som Mose giorde / Thi at Jsraels børn giorde hannem røgelse indtil denne dag / Och de kallede hannem Nehusthan. Hand sette tro til HERREN Jsraels Gud / saa at effter hannem vaar icke hans lige iblant alle Juda konger oc icke helder haffde veret faar hannem. Hand hengde ved HERREN / oc vigede icke tilbage fra hannem / och hand holt hans Bud / som HERREN bød Mose. Och HERREN vaar met hannem / Och hand handlede vislige / huor hand vd drog. Der til met falt hand fra Kongen aff Assyrien / oc vaar hannem icke vnderdanig. Hand slo och Philisterne indtil Gasa / oc deris Landemercke fra Slottene / ind til de faste Stæder.

J det fierde Ezechie Juda Kongis aar / det vaar det siuende Hosea Ela søns Jsraels kongis aar / Da drog Salmanasser Kong en / aff Assyrien po mod Samarien / oc belagde hannem / oc vant hannem effter try aar i det siette Ezechie aar / det er i det niende Hosee Jsraels Kongis aar / Da bleff Samaria vunden. Oc Kongen aff Assyrien førde Jsrael bort til Assyrien / oc sette dem i Halah / oc Habor hoss det vand Gosan / oc i de Meders steder. Fordi / at de haffde icke lyd HERRENS deris Gudz røst / oc haffde offuertraad hans Pact / oc alt det som Mose HERRENS tienere haffde budet / der aff haffde de inted lydet eller giort.

J det fiortende Ezechie Kongis aar / drog Senacherib kongen aff Assyrien op mod alle Ju= da faste stæder / oc tog dem ind. Saa sende Ezechias Juda konge til kongen aff Assyrien til Lachis / oc loed hannem sige / Jeg haffuer syndet / Drag fra mig / Jeg vil bære huad du legger paa mig. Da lagde Kongen aff Assyrien paa Ezechiam Juda Konge try hundrede Sintener sølff oc trediue Sintener guld. Saa gaff Ezechias alt det sølff / som fantz i HERRENS Huss oc i Kongens Husis liggende fæ. Samme tid brød Ezechias Dørrene paa HERRENS Tempel / oc de Skener / som hand haffde selff ladet besla / oc gaff Kongen aff Assyrien dem.

Oc kongen aff Assyrien sende Tharthan oc den øffuerste kammersuend oc Rabsakes fra Lachis til kong Ezechiam met stor mact til Jerusalem / oc de droge hen op. Oc der de komme hulde de hoss Vand graffuerne / hoss den øffuerste Fiskeparck / som ligger op til gaden / paa Valke møllerens ager / oc kallede at Kongen. Da kom Eliakim Hilkia søn Hoffmesteren / oc Sebna Scriffueren / oc Joah Assaphs søn Cantzleren vd til dem.

Da sagde den øffuerste Skenck til dem / Kære siger kong Ezechias / saa siger den mectige Konge kongen aff Assyrien / Huad er det for en tratz / som du forlader dig paa? Mener du / der er end nu raad oc mact til at stride? Huor paa forlader du da dig nu / at du est aff falden fra mig? See / forlader du dig paa denne brødne Rørstilck aff Egypten / huilken om nogen helder sig til / da gaar hand i hans haand oc stinger hende igennem / Saa er Pharao kongen i Egypten mod alle som forlade dem paa hannem. Ville i oc sige til mig / Wi forlade oss paa HERREN vor Gud / Er det icke den / hues Høye oc altere Ezechias haffuer affbrudet / oc sagt til Juda oc til Jerusalem / faar dette Altere som er i Jerusalem / skulle i tilbede?

Tilsig nu min Herre Kongen aff Assyrien / saa vil ieg faa dig ti tusinde Heste / at du kant giffue Reysenere til dem. Huorledis vilde du da bliffue for en aff de mindste Herrer som ere min Herre vnderdanige? Oc du forlader dig paa Egypten for vogne oc reysenere skyld. Mener du / at ieg er dragen hid for vden HERREN / at forderffue disse Stæder? HERREN haffuer befalet mig / Far hen op til det Land / oc forderffue det.

Da sagde Eliakim Hilkia søn / oc Sebna oc Joah til den øffuerste Skenck / Tale met dine Tienere paa Syriske / thi wi forstaa det / oc tale icke met oss paa Jødiske / faar folckens øern / som ere paa muren. Men den øuerste Skenck sagde til dem / Haffuer min Herre da sent mig / til din Herre / eller til dig / at ieg skulde tale saadanne ord: Ja til de Mend som side paa muren / at de met eder skulle æde deris egit møg oc dricke deris egit Piss. Saa stod den øffuerste Skenck oc robte met høy røst paa Jødiske / oc talede / oc sagde / Hører den mectige Kongis ord / Kongens aff Assyrien / saa siger Kongen / Lader icke Konge Ezechias bedrage eder / Thi hand formaar icke at redde eder fra min haand. Oc lader icke helder Ezechias fortrøste eder paa HERREN i det hand siger / HERREN skal frelse oss / och denne Stad skal icke giffuis i Kongens hender aff Assyrien / Lyder icke Ezechias at.

346 | Thi Saa siger Kongen aff Assyrien / anammer min naade / oc kommer vd til mig / saa skal huer mand æde aff sit Vintræ oc Figentræ / oc dricke aff sin Brynd / Til ieg kommer oc henter eder bort i it Land / som er lige met eders Land / J huilkit der er korn / most / brød / vingaarde / olietræ / olie oc hunig / Saa skulle i bliffue ved liffuit oc icke dø. Lyder icke Ezechiam at / Thi hand bedrager eder / i det hand siger / HERREN skal frelse oss. Haffuer oc Hedningernis Guder / reddet huer sit land aff Kongens haand aff Assyrien? Huor ere de Guder aff Hemath oc Arphath? Huor ere de Guder aff Sepharuaim / Hena oc Jwa? Haffue de oc reddet Sama rien aff min haand? Huor er en Gud aff alle Landzens Guder / som haffuer frelst deris Land aff min haand? At HERREN skulde redde Jerusalem fra minhaand?

Oc folcket tagde stille / oc suarede hannem inted / Thi Kongen haffde budet / oc sagt / Suarer hannem inted. Da kom Eliakim Hilkie søn Hoffmesteren / oc Sebna Scriffueren / oc Joah Assaphs søn Cantzeleren / til Ezechiam met sønder reffne klæder / oc gaffue hannem den øffuerste Skenckis ord tilkende.

XIX.

DEr Kong Ezechias dette hørde / da sønder reff hand sine klæder oc lagde en Sæck paa sig / oc gick i HERRENS Huss. Oc sende Eliakim hoffmesteren / oc Sebna Scriffueren / met de Eldste Prester / i førde i Sæcke til den Prophete Esaiam Amos søn. Oc de sagde til hannem / saa siger Ezechias / Denne er nødens / Bandelsens oc bespaattelsens Dag / Børnene ere komne til fødzelen / oc der er icke mact til at føde. Om maa vel ske HERREN din Gud vilde høre alle den øffuerste Skenckis ord / som hans Herre / Kongen aff Assyrien sende hid / at honlige til tale den leffuende Gud / och skende met ord / som HERREN din Gud haffuer hørt / Saa opløfft din Bøn for de offuerbleffne som ere end nu til stede.

Der Kong Ezechie tienere komme til Esaiam / da sagde Esaias til dem / Siger eders Herre saa / Saa siger HERREN / Frøcte icke for de ord som du hørde / huor met Kongens drenge aff Assyrien bespaattede mig. See / Jeg vil giffue hannem en Aand / at hand skal høre it Røcte / oc drage til bage igen i sit Land / oc ieg vil lade felde hannem met Suerd i sit Land.

Oc der den øuerste Skenck kom igen / fant hand at Kongen aff Assyrien stridde mod Libna / Thi hand hørde / at hand vaar dragen fra Lachis. Oc der hand hørde om Thirhaka Blaa mendz Konge / See / hand er vddragen at stride met dig / da vende hand til bage. Oc sende Bud til Ezechiam / oc loed hannem sige / siger saa til Ezechiam Juda Konge / Lad dig icke bedrage aff din Gud / som du forlader dig paa / oc siger / Jerusalem skal icke giffuis i Kongens haand aff Assyrien. See du haffuer hørt / huad Kongene aff Assyrien haffue giort alle Land / oc forbandet dem / Oc du skulde bliffue reddet? Haffue oc Hedningernis Guder frelset dem / som mine Forfedre forderffuede / Gosan / Haran / Rezeph / oc Edens børn / som vaare i Thelassar? Huor er Kongen aff Hemath / Kongen aff Arphad / oc Kongen aff Sepharuaim stad / Hena oc Jwa?

Oc der Ezechias haffde annammet breffuene aff Budene oc læst dem / da gick hand op til HERRENS huss / oc vdbredde dem faar HERREN / oc bad faar HERREN / oc sagde / HERRE Jsraels Gud / som sider offuer Cherubim / duest alene Gud / blant alle Kongerige paa Jorden / Du giorde Himmelen oc Jorden. HERRE bøy dine Øern oc hør / Lad op dine Øyen / oc see / oc hør Senacheribs ord / som hand sende hid at bespaatte dig den leffuende Gud met. Det er sant HERRE / Kongerne aff Assyrien haffue ødelagt Hedningene oc deris Land met Suerd / oc haffue kast deris Guder i ilden / Thi de vaare icke Guder / men menniskens henders gerning / træ oc sten / Derfaare haffue de ødelagt dem. Men nu HERRE vor Gud / hielp oss fra hans haand / At alle Kongerige paa Jorden mue / kende / at du HERRE est alene Gud.

Da sende Esaias Amos søn til Ezechiam / oc loed hannem sige / saa siger HERREN Jsraels Gud / Jeg haffuer hørt huad du haffuer bedit aff mig om Senacherib Kongen aff Assyrien. Dette er det / som HERREN haffuer talet mod hannem / Jomfruen Zyons daatter foracter dig oc bespaatter dig / Jerusalems daatter røster sit Hoffuit effter dig. Huem haffuer du bespaattet oc skendet? Offuer huem opløffte du din røst: Du opløffte dine øyen mod den hellige i Jsrael. Du bespaattede HERREN ved dine Bud / oc sagde / Jeg er opfaren paa Biergenis høye ved mine Vognis mangfoldighed / hoss Libanon side / Jeg haffuer affhugget hans høye Ceder træ / oc vdualde Grane / oc kom til Carmels skoffuis yderste Herbere / 347 | Jeg haffuer vdgraffuit oc vddrucket de fremmede Vand / oc ieg haffuer vdtiurt alle Søer met mine føders saale.

Haffuer du icke hørt / at ieg giorde saadant lenge siden / oc beredde mig der paa aff begyndelse? Men ieg haffuer nu ladet det komme / at de faste Stæder skulde falde til en øde Stenhob. Oc de som bo der i / skulde bliffue mactløse / oc skulde frøcte oc skamme sig / oc bliffue som Græss paa marcken / oc som de grøne veter til Hø paa Tagene / som visner før end det bliffuer moet. Jeg veed din bolig / din vdgong oc indgong / oc at du grummis mod mig. Effterdi at du grummis mod mig / oc din hoffmodighed er kommen op faar mine Øern / Saa vil ieg legge en ring in din Næse / oc it Bitzel i din Mund / oc ieg vil føre dig den vey tilbage igen / som du komst hid.

Oc dette skal vere dig it Tegen / æd i dette aar huad som nedtraad er / J det andet aar huad som voxer aff sig selff / J det tredie aar da saar oc høster / oc planter Vingaarde / oc æder deris fruct. Oc Juda Daatter som er frelst oc offuerbleffuen / hun skal her effter faa røder vnder sig / oc bære fruct offuer sig. Thi de som ere offuerbleffne / skulle vdgaa aff Jerusalem / oc de aff Zions Bierg som ere frelste / HERRENS Zebaoths nidkærhed skal det gøre.

Der faare siger HERREN om Kongen aff Assyrien saa / Hand skal icke komme i denne Stad / oc ingen Pile skiude der ind / oc ingen Skiold skal komme der faare / oc hand skal ingen Vold kaste der omkring. Men hand skal drage den vey tilbage som hand kom hid / oc hand skal icke komme i denne Stad / HERREN siger det. Oc ieg vil beskerme denne Stad / at ieg kand hielpe hannem for min skyld / oc for min Tieneris Dauidz skyld.

Oc i den samme nat foer HERRENS Engil vd / oc slo hundrede tusinde oc fem oc firesinds tiue tusinde Mend ihiel / i de Assyriers Leyre / Oc der de stode aarle op om morgenen / See / da laa det alle vegne fult met døde kraappe. Saa brød Senacherib Kongen aff Assyrien op oc drog bort / oc vende om oc bleff i Niniue. Oc der hand tilbad i Nisrochs sin Gudz huss / da sloge hans sønner Adra Melech oc Sar Ezer hannem ihiel met Suerd / Oc de vndkomme hen i Ararat Land / Oc hans søn Assarhaddon bleff Konge i hans sted.

XX.

PAa den tid bleff Ezechias død siug / Oc Esaias Prophete Amos søn kom til hannem / oc sagde til hannem / saa siger HERREN / Beskicke dit Huss / Thi du skalt dø oc icke leffue. Hand vende sit ansict til veggen / oc bad til HERREN / oc sagde / Ah HERRE / kom dog ihu / at ieg haffuer trolige vandret faar dig / oc met it retsindigt hierte / oc giorde det / som dig vaar behageligt. Oc Ezechias græd saare.

Oc der Esaias haffde icke end nu gonget igennem halffdelen aff Staden / da kom HERRENS ord til hannem / oc sagde / Vent dig om / oc sig Ezechie mit Folckis Første / saa siger HERREN din Faders Dauidz Gud / Jeg haffuer hørt din Bøn / oc seet din graad. See / ieg vil gøre dig karsk / paa denne tredie dag skalt du gaa op i HERRENS Huss. Oc ieg vil legge femten aar til dit Leffnit / oc frelse dig oc denne Stad fra Kongen aff Assyrien / oc beskerme denne Stad / for min skyld / oc for min Tieneris Dauidz skyld. Oc Esaias sagde / Henter en klase Figen hid / Oc der de komme met dem / lagde de dem paa Bulden / Oc hand bleff karsk.

Ezechias sagde til Esaiam / Huilket er det Tegen / at HERREN vil gøre mig karsk / oc at ieg skal gaa hen op i HERRENS Huss paa den tredie dag? Esaias sagde / Du skalt haffue det Tegen aff HERREN / at HERREN skal gøre det som hand haffuer sagt. Skal skuggen gaa ti trapper frem / eller gaa ti trapper til bage? Ezechias sagde / Det er læt / at skuggen gaar ti trapper ned at / det vil ieg icke / Men at hand skal gaa ti trapper tilbage. Da kallede Esaias Prophete paa HERREN / Oc skuggen gick ti trapper tilbage / paa Achas Seyer verck / som hand vaar nedgongen.

Paa den tid sende Brodach / Baledans søn Baledans søns kongen aff Babilonien / breff oc Skenck til Ezechiam / Thi hand haffde hørt / at Ezechias haffde veret siug. Oc Ezechias vaar glad met dem / oc visde dem det gantske Liggende fæes huss / Sølff / Guld / dyrebare Vrter / oc den beste Olie / oc Harnisk kammeret / oc alt det hand haffde i sit Liggende fæ / Der vaar inted i hans huss / oc i hans gantske Herredømme / som Ezechias ey visde dem.

Da kom Esaias Prophete til Kong Ezechiam / oc sagde til hannem / Huad haffue disse Mend sagt? Oc hueden ere de komne til dig? Ezechias sagde / De ere komne aff fremmede Land til mig fra Babilonien / Hand sagde / Huad haffue de seet i dit huss? Ezechias sagde / De haffue seet / alt det som er i mit huss oc der er inted i mit Liggendefæ / ieg ey visde dem. Da 348 | sagde Esaias til Ezechiam / Hør HERRENS ord / See / den tid kommer / At alt det skal bort føris til Babilonien / vdaff dit Huss / oc huad dine Forfedre haffue tilhobe sancket / til denne dag / oc der skal inted bliffue igen / siger HERREN . Der til met de Børn som komme aff dig / de du skalt affle de skulle tagis / at vere Kammersuenne i Kongens Sal aff Babilonien. Da sagde Ezechias til Esaiam / Det er gaat / som HERREN haffuer talet / Oc hand sagde ydermere / Der bliffuer dog Fred oc troskaff i min tid.

Huad mere er at sige om Ezechia / oc al hans mact oc det hand giorde / oc den Fiskedam oc Vandrøer / met huilke hand ledsagede vandet ind i staden / See / det er screffuit i Juda Kongers Krønicke. Oc Ezechias soff hen met sine Forfedre / Oc Manasses hans søn bleff Konge i hans sted.

XXI.

MAnasses vaar tolff aar gammil der hand bleff Konge / oc regerede fem oc halff trediesins tiue aar i Jerusalem / hans moder hed Hephziba. Oc hand giorde det som HERREN ilde behagede / effter Hedningers verstyggelighed / huilke HERREN fordreff for Jsraels børn. Oc hand foruende sig / oc opbygde de Høye som Ezechias hans fader haffde nedbrudet / oc opreysde Baals Altere / oc giorde Lunde / som Achab Jsraels konge giorde / oc bad til allehonde Hær paa himmelen / oc tiente dem. Oc hand bygde Altere i HERRENS huss / om huilkit HERREN sagde Jeg vil sette mit naffn i Jerusalem. Oc hand bygde al Himmelens Hærskaffs Altere / i baade gaardene op til HERRENS Huss. Oc hand loed sin Søn gaa igennem ilden / Oc actede paa Fule skrig oc Tegen / oc holt Spaamend oc Tegenis Vdleggere / oc giorde sodant meget / som HERREN ilde behagede / huor met hand fortørnede hannem.

Hand sette oc en Lunde Affgud / som hand haffde giort / i det huss om huilkit HERREN haffde sagt til Dauid oc til hans Søn Salomon / J dette Huss oc i Jerusalem / som ieg vdualde aff alle Jsraels slecter vil ieg sætte mit Naffn euindelige. Oc icke lade Jsraels føder mere røris fra landet / som ieg gaff deris Forfedre / Dog saa om de holde oc gøre effter alt det / som ieg haffuer budet dem / oc effter al Lowen som Mose min tienere bød dem. Oc de lydde icke / men Manasses forførde dem / at de giorde verre / end Hedningene / huilke HERREN ødelagde faar Jsraels børn.

Da talede HERREN ved sine Tienere Propheterne / oc sagde / Fordi / at Manasses Kongen aff Juda haffuer giort denne Verstyggelighed / som er verre end al den verstyggelighed / som Amoriterne giorde / som vaare faar hannem / oc kom oc saa Juda til at synde met sine Affguder / Derfaare siger HERREN Jsraels Gud saa / See Jeg vil føre wløcke offuer Jerusalem oc Juda / at huo det hører / hannem skulle baade hans Øern klinge. Oc ieg vil drage Samarie maale snor offuer Jerusalem / oc Achab husis vect / oc ieg vil vdkaste Jerusalem / lige som mand vdkaster Fadene / oc ieg vil omstyrte hannem. Oc ieg vil lade noget aff min Arffuedel bliffue igen / oc giffue dem i deris Fienders hender / at de skulle bliffue alle deris Fiender it Roff oc synder riffuelse. Fordi / at de giorde det som mig ilde behagede / oc haffue fortørnet mig fra den dag / som deris Forfedre droge vdaff Egypten / indtil denne dag.

Oc Manasses vdstyrte gantske meget wskyldigt Blod / ind til at Jerusalem bleff her oc der fult foruden de synder / met huilke hand kom Juda til at synde / at de giorde / det som HERREN ilde behagede.

Huad mere er at sige om Manasse / oc alt det hand haffuer giort / oc hans synder som hand giorde / See / der er screffuit i Juda Kongens Krønicke. Oc Manasse soff hen met sine forfe dre / oc bleff iordet i hans husis Vrtegaard / som vaar / i Vsa haffue / Oc Amon hans søn bleff Konge i hans sted.

Amon vaar tu oc tiue aar gammil der hand bleff Konge / oc hand regerede i thu aar i Jerusalem / Hans moder hed Mesulemeth Haruz aff Jatba daatter. Oc hand giorde det som HERREN ilde behagede / som Manasses hans fader giorde / oc hand vandrede i alle de veye som hans fader haffde vandret / oc tiente de Affguder / som hans fader tiente / oc bad til dem / oc hand forlod HERREN sine forfedris Gud / oc vandrede icke i HERRENS vey. Oc hans suenne giorde it Forbund mod Amon / oc sloge Kongen i hiel i hans huss. Oc folcket i Landet sloge dem alle ihiel som giorde det Forbund mod Kong Amon / Oc folcket i Landet giorde Josiam hans Søn til Konge i hans sted.

Huad Amon mere giorde / See / det er screffuit i Juda Kongers Krønicke. Oc man iorde 349 |de hannem i sin Graff / vdi Vsa haffue / Oc Josias hans søn bleff Konge i hans sted.

XXII.

JOsias vaar otte aar gammil / der hand bleff Konge / oc hand regerede i elleffue oc tiue aar i Jerusalem / Hans Moder hed Jedida Adaia aff Bazkath Daatter. Oc hand giorde det som HERREN vel behagede / oc vandrede i alle Dauid hans Faders veye / oc vigede icke huercken til den høyre eller venstre side.

Oc i det attende Josie kongis aar / da sende kongen Saphan Azalias søn / Mesulam søns sin Scriffuere / hen i HERRENS Huss / oc sagde / gack hen op til den øffuerste Prest Hilkia / at mand giffuer dem de Pendinge / som ere førde til HERRENS Huss / som Vecterne hoss dørteskelen haffue samlet aff Folcket / At de giffue Arbeyderne dem / som ere skickede i HERRENS Huss / oc giffuer Arbeyderne dem i HERRENS Huss / at de forbædre / huad som forfaldet er paa Husit / som er / Tømmermend / oc Bygningzmend / oc Muremestere / oc dem som skulle købe Tømmer oc vdhugne Stene / til at forbædre Husit. Dog skal mand icke tage regenskaff aff dem for de pendinge / som dem antuordis i deris hender / men de skulle handle met dem paa tro oc loffue.

Oc den ypperste Prest Hilkia sagde til Saphan Scriffuere / Jeg haffuer fundet Loubogen i HERRENS Huss. Oc Hilkia fick Saphan Bogen / at hand skulde læse i hende. Oc Saphan Scriffueren bar hende til Kongen / oc talede met hannem igen / oc sagde / Dine Tienere samlede de pendinge / som fundis i Husit / oc de haffue giffuit Arbeyderne dem / som ere beskickede til HERRENS Huss. Oc Saphan Scriffueren talede til Kongen / oc sagde / Hilkia Presten fick mig en Bog / Oc Saphan læste hende faar Kongen.

Der Kongen hørde ordene i Loubogen / da sønder reff hand sine Klæder. Oc Kongen bød Hilkia Presten / oc Ahikam Saphans søn / oc Achbor Michaia søn / oc Saphan Scriffueren / oc Asaia Kongens tienere / oc sagde / Gaar bort / oc atspører HERREN for mig / for Folcket / oc for al Juda / om denne Bogis ord som er funden / Thi der er en stor HERRENS vrede optend mod oss / Fordi / at vaare Forfedre haffue icke lydet denne Bogis ord / at de skulde giort alt det som er screffuit i hende.

Da gick Hilkia Presten / Ahikam / Achbor / Saphan oc Asaia / til Hulda Prophetisse / Sallums Thikwa søns Hustru / Harham søns / Klædernis Gemmerske / oc hun bode i Jerusalem i den anden del / oc de talede met hende. Hun sagde til dem / Saa siger HERREN Jsraels Gud. Siger den Mand som sende eder til mig / saa siger HERREN . See / ieg vil føre wløcke offuer denne sted oc hans Jndbyggere / alle Louuens ord / som Juda Konge haffuer ladet læse. Fordi / at de haffue forladet mig / oc giffuit røgelse faar fremmede Guder / at de fortørnede mig met alle deris henders gerninger / Der faare skal min vrede optendis mod denne Stæd / oc icke vdslyckis.

Men i skulle saa sige Juda Konge / som sende eder hid / at spørre HERREN at / saa siger HERREN Jsraels Gud / Fordi / at dit hierte er bleffuit bløt ved de ord som du hørde / oc du ydmygede dig faar HERREN / der du hørde / huad ieg haffuer talet mod denne Sted oc hans Jndbyggere / at de skulde bliffue en ødeleggelse oc forbandelse / oc du reffst dine klæder sønder / oc græd faar mig / Saa haffuer ieg oc hørt det / siger HERREN . Der faare vil ieg samle dig til dine Forfedre / at du skalt forsamlis til din Graff met fred / at dine øyen skulle icke see al den wløcke / som ieg vil føre offuer denne Sted. Oc de sagde Kongen dette igen.

XXIII.

OC Kongen sende hen / oc alle de Eldste i Juda oc Jerusalem forsamlede sig til hannem. Oc Kongen gick op i HERRENS Huss / oc alle Mend aff Juda / oc alle Jndbyggerne i Jerusalem met hannem / Presterne oc Propheterne / oc alt Folcket baade smaa oc store / Oc mand læsde faar deris øern alle Pactens Bogis ord / som vaar funden i HERRENS Huss. Oc Kongen traadde til en støtte / oc giorde it Forbund faar HERREN / at de skulde vandre effter HERren / oc holde hans Bud / Vidnesbyrd oc Ræt / aff gantske hierte / oc aff gantske siel / at opreyse denne pactis ord / som stode screffne i denne Bog / Oc alt folcket indgick det Forbund.

Oc Kongen bød Hilkia den ypperste Prest / oc Presterne i den anden Skiffte / oc Vocterne hoss dørteskelen / At de skulde tage aff HERRENS Tempel alt det Redskaff / som vaar 350 | giort til Baal oc til Lunden / oc til al Himmelens Hær / Oc brende dem vden faar Jerusalem i Kidrons dal / oc støffuen der aff bleff baaren til BethEl. Oc hand tog bort de Camerim / som Juda Konger haffde skicket til / At gøre røgelse paa de Høye / i Juda Stæder oc omkring Jerusalem / Oc dem som bare Røgelse faar Baal / oc Solen oc Maanen / oc Planeterne / oc al Himmelens Hær. Oc hand loed føre Lunden aff HERRENS Huss hen vden faar Jerusalem i Kidrons bæck / oc opbrende hannem i Kidrons bæck / oc giorde hannem til støff / oc kaste støffuen paa almindelige folckis Graffuer. Oc hand brød de Hore huss ned / som stode op til HERRENS Huss / i huilcke Quinderne veffuede Huss til Lunden.

Oc hand loed komme alle Presterne aff Juda Stæder / oc besmittede de Høye / som Presterne bare røgelse paa fra Geba indtil Bar Seba / Oc nedbrød de Høye i Portene / de som vaare i Josue Stadzfogedis Portis dør / som vaar paa den venstre side / naar mand gaar til Stadens Port. Dog haffde icke end da de Høyes Prester Offret paa HERRENS Altere i Jerusalem / Men de ode wsuret brød blant deris Brødre.

Hand besmittede oc Tophet / i Hinnom børns dal / at ingen skulde lade sin søn eller sin daatter gaa igennem ilden til Molech.

Hand tog oc de Heste bort / som Juda Konger haffde sæt til Solen i HERRENS Husis ingong / hoss Nethan Melech Kammersuendz herbere / som vaar i Paruarim / hand opbrende Solens vogne met ild. Oc Kongen nedbrød Altere paa Achas salis tag / som Juda konger haffde giort / Oc de Altere som Manasse giorde / i de tho HERRENS Husis gaarde / oc hand gick der fra / oc kaste deris støff i Kidrons bæck.

Kongen besmittede oc de Høye / som vaare vden faar Jerusalem paa den høyre haand hoss Mas hith bierg / som Salomon Jsraels Konge bygde Asthoreth den verstyggelighed aff Zidon / oc Chamos den verstyggelighed aff Moab / oc Milcom Ammons børns verstygge lighed. Oc sønderslo støtterne / oc ødelagde Lundene / oc opfylte deris sted met Menniskis ben.

Oc det Altere i BethEl / det Høye som Jeroboam Nebatz søn giorde / som kom Jsrael til at synde / det samme Altere brød hand ned / oc det Høye / oc opbrende de Høye / oc giorde dem til støff / hand opbrende oc Lunden.

Oc Josia vende sig / oc saa de Graffuer som vaare paa Biergene / Oc sende hen / oc loed hente Benene aff Graffuerne / oc brende dem paa Alteret / oc besmittede dem / effter HER RENS ord / som Gudz mand haffde før vdrobt / som det vdrobte.

Oc hand sagde / Huad er det for en Graffuis Tittel / som ieg seer? Oc Folcket i Staden sagde til hannem / Dette er den Gudz mandz Graff / som kom aff Juda / oc vdrobte saadant / som du haffuer giort mod det Altere i BethEl. Oc hand sagde / Lader hannem ligge / ingen røre hans ben. Saa bleffue hans ben reddede met Prophetens ben / som kom aff Samaria.

Hand tog oc alle de Høye huss i Samarie stæder bort / som Jsraels Konger haffde giort til fortørnelse / oc hand giorde met dem i alle maade / som hand giorde i BethEl. Oc hand offrede alle de Høyes Prester / som der vaare paa Alterne / oc brende saa Menniskis ben der paa / oc kom til Jerusalem igen.

Oc Kongen bød Folcket / oc sagde / Holder HERREN eders Gud Paaske / som der er screffuit i denne Pactis Bog. Thi der bleff ingen saadan Paaske holden som denne / fra Dommernis tid / som haffde dømt Jsrael / oc i alle Jsraels oc Juda Kongers tid / Men i det attende Josie Kongis aar / bleff denne Paaske holden faar HERREN i Jerusalem.

Oc Josia feyede vd alle Spaamend / Tegenis vdleggere / Billede oc Affguder / oc al Verstyggelighed / som saais i Juda land oc i Jerusalem / Paa det at hand kunde oprette Louuens ord / som screffne stode i Bogen / som Hilkia Presten fant i HERRENS Huss. Der vaar ingen Konge faar hannem som vaar hans lige / der saa vdaff gantske hierte / aff gantske siel / aff al mact vende sig til HERREN / effter al Mose Lou / oc der kom ey nogen effter hannem som vaar hans lige.

Dog vende HERREN sig icke fra sin store vredis grumhed / som hand vaar fortørnet met offuer Juda / for alt det onde / som Manasse haffde opuect hannem met. Oc HERREN sagde / Jeg vil oc bortkaste Judam fra mit Ansict / lige som ieg bortkaste Jsrael / oc ieg vil bortkaste denne Stad som ieg vdualde / som er Jerusalem / oc det Huss / om huilcket ieg sagde / Mit Naffn skal der vere. Huad mere er at sige om Josia / oc alt huad hand giorde / See / det er screffuit i Juda Kongers Krønicke.

J hans tid drog Pharao Necho Kongen aff Egypten op mod Kongen aff Assyrien / til det Vand Phrath / Oc Kong Josias drog mod hannem / oc døde i Megiddo / der hand haffde 351 | seet hannem. Oc hans Suenne førde hannem død fra Megiddo / oc førde hannem til Jerusalem / oc iordede hannem i sin Graff. Oc folcket i Landet toge Joachas Josie søn / oc saluede hannem / oc giorde hannem til Konge i hans Faders sted.

Joachas vaar try oc tiue aar gammil / der hand bleff Konge / oc regerede tre maanede i Jerusalem / Hans Moder hed Hamutal / Jeremie aff Libna Daatter. Oc hand giorde det som HERREN ilde behagede / lige som hans Forfedre giorde. Oc Pharao Necho fangede hannem i Riblath vdi Hemath land / at hand skulde icke regere i Jerusalem / oc hand lagde en skat paa Landet / hundrede Sintener Sølff / oc it Sintener Guld.

Oc Pharao Necho giorde Eliakim / Josie søn til konge / i sin Faders Josie sted / oc omuende hans naffn / oc kallede hannem Joakim / Oc hand tog Joachas / oc førde hannem til Egypten / der døde hand. Oc Joakim gaff Pharao samme Sølff oc Guld / Dog tog hand en Skat aff Landet der til / at hand kunde giffue samme Sølff / effter Pharaos befalning / Hand skattede paa Sølff oc Guld / huer effter sin formue i blant folcket i landet / at hand kunde giffue Pharao Necho det.

Joachim vaar fem oc tiue aar gammil / der hand bleff Konge / oc hand regerede elleffue aar i Jerusalem / Hans Moder hed Sebuda / Pedaia aff Ruma daatter. Oc hand giorde det som HERREN ilde behagede / som hans Forfedre giorde.

XXIIII.

NAbuchodonosor / Kongen aff Babylonien drog op i sin tid / oc Joakim bleff hannem vnderdannig i try aar / Oc hand vende sig oc falt fra hannem. Oc HERREN loed komme Stridzfolck paa hannem aff Chaldea / aff Syrien / aff Moab / oc aff Ammons børn / oc lode dem komme i Juda / at de skulde forderffue hannem / effter HERRENS ord / som hand haffde talet / ved sine Tienere Propheterne. Det hende Juda saa effter HERRENS ord / at hand kaste dem fra sit Ansict / for Manasse synders skyld / som hand giorde. Oc det wskyldige Blod som hand vdstyrte / oc giorde Jerusalem fuld met wskyldigt Blod / det vilde HERREN icke tilgiffue.

Huad mere er at sige om Joakim / oc alt huad hand giorde / See / det er screffuit i Juda Kongers Krønicke. Oc Joakim soff hen met sine Forfedre / oc hans søn Joachin bleff Konge i hans sted. Oc kongen aff Egypten drog icke mere aff sit Land / Thi kongen aff Babylonien haffde taget fra hannem alt det som Kongen aff Egypten tilhørde / fra Egypti bæck / indtil det vand Phrath.

Joachin vaar atten aar gammil / der hand bleff Konge / oc hand regerede tre maanede i Jerusalem / Hans Moder hed Nehustha / Elnathans Daatter aff Jerusalem. Oc hand giorde det som HERREN ilde behagede / som hans Fader giorde.

Paa den tid droge Nabuchodonosor Kongens tienere aff Babylon op til Jerusalem / oc komme til Staden met Buluerck. Oc der Nabuchodonosor kom til Staden oc hans Tienere / belagde hand hannem. Men Joachin Kongen i Juda / gick vd til kongen aff Babylonien met sin Moder / met sine Tienere / met sine Øffuerste oc Kammersuenne / Oc kongen aff Babylonien anammede hannem i det ottende hans Kongerigis aar / Oc hand tog der vd alt Ligende fæ i HERRENS Huss / oc i Kongens Huss / oc hand sønderslo alle Guldkar / som Salomon Jsraels Konge haffde giort i HERRENS Tempel / som HERREN haffde sagt.

Oc bortførde det gantske Jerusalem / alle Øffuerste / alle Veldige / ti tusinde fangne / oc alle Tømmermend / oc alle Smede / oc hand loed ingen bliffue igen / vden almues folck i Landet. Oc hand førde Joachin / oc Kongens Moder / Kongens Hustruer / oc hans Kammersuenne til Babylon / Der til met førde hand de Megtige i landet aff Jerusalem fangne til Babylon. Oc siu tusinde aff de beste Folck / oc tusinde Tømmermend oc Smede / alle stercke Krigsmend / Oc Kongen aff Babylon førde dem til Babylon. Oc kongen aff Babylon giorde Mathania hans Fader broder / til Konge i hans sted / oc omuende hans naffn / oc kallede hannem Zedekia.

Zedekias vaar it oc tiue aar gammil / der hand bleff konge / oc hand regerede elleffue aar i Jerusalem / Hans Moder hed Hamital / Jeremie aff Libna Daater. Oc hand giorde det som HERREN ilde behagede / som Joakim giorde / Thi det skede saa met Jerusalem oc Juda aff HERRENS vrede / indtil at hand kaste dem fra sit ansict / Oc Zedechias falt aff fra Kongen aff Babylon.

XXV.

OC det hende sig i det niende hans Kongerigis aar / paa den tiende maanedis / tiende dag / da kom Nabuchodonosor kongen aff Babylon / met al sin mact mod Jerusalem / oc de leyrede sig mod hannem / oc bygde en Vern omkring hannem. Saa bleff Staden belagt indtil kong Zedechias elleffte aar. Men i den niende maanet / bleff Hungeren sterck i Staden / at Folcket i landet haffde inted at æde.

Oc mand brød Staden / oc alle Krigsmend flyde om natten at den Portis vey mellem de tho mure / som gaar til Kongens haffue (Oc Chaldeerne laae om Staden) Oc hand flyde at veyen til den slette Marck. Men Chaldeernis mact forfulde kongen / oc grebe hannem paa den slette marck hoss Jericho / oc alt det Krigsfolck som vaar hoss hannem / bleffue vdspridde fra hannem. Men de grebe Kongen / oc førde hannem op til kongen aff Babylon til Riblath / Oc de sagde en Dom offuer hannem. Oc de slactede Zedekias børn faar hans øyen / oc blindede Zedekie hans øyen / oc bunde hannem met Læncker / oc førde hannem til Babylon.

Den siuende dag i den femte maanet / det er det nittende Nabuchodonosor / Kongens aff Babylons aar / da kom Nebusar Adan Hoffmester Kongens Tienere aff Babylon til Jerusalem / Oc opbrende HERRENS Huss / oc Kongens huss / oc alle husene i Jerusalem / oc alle store huss opbrende hand met ild. Oc Chaldeernis gantske mact / som vaar met Hoffmesteren / brøde muren ned trint omkring Jerusalem. Oc det andet Folck / som vaar offuerbliffuet i Staden / oc de som fulde til kongen aff Babylon / oc det andet menige folck / førde Nebusar Adan Hoffmesteren bort. Oc Hoffmesteren loed bliffue aff de ringeste i Landet / Vingaardz mend oc Bønder.

Oc Chaldeerne søndersloge kaaber Støtterne i HERRENS Huss / oc Stolene oc kaaber Haffuit / som vaar i HERRENS Huss / oc førde kaaberet til Babylon. Oc gryderne / skule / kniffue / skeder / oc alle kaaber kar som mand tiente met / toge de bort. Der til tog Hoffmesteren de pander oc bæcken / som vaare aff guld oc sølff. Tho Støtter it Haff / oc de Stole / som Salomon haffde giort til HERRENS Huss / Mand kunde icke veye kaaberet aff alle disse kar. En støtte / vaar atten alne høy / oc hendis Knap der paa vaar oc aff kaaber oc tre alne høy / oc de Baand oc Granat æble trint omkring knappen vaare alle aff kaaber / Ved denne maade vaar oc den anden Støtte met baandene.

Oc Hoffmesteren tog den Prest Seraia aff det første Skiffte / oc Zephania Presten aff det andet Skiffte / oc tre Døruoctere. Oc en Kammersuend aff Staden / som vaar sæt offuer Stridzmendene / oc fem Mend som vaare altid faar Kongen / som bleffue fundne i Staden / oc Sopher Stridzhøffuitzmanden / som lerde Folcket i landet at stride / oc trysinds tiue Mend aff Folcket i Landet / som fundis i Staden. Disse tog Hoffmesteren Nebusar Adan / oc førde dem til Kongen aff Babylon til Riblath. Oc Kongen aff Babylon slo dem ihiel i Riblath i Hemath land. Saa bleff Juda bortført aff sit Land.

Men Kong Nabuchodonosor aff Babylon / sette Gedalia Ahikams søn Saphans søns offuer det Folck / som hand loed bliffue igen i Juda. Der nu alle Stridzfolck / Høffuitzmend oc de Mend hørde / at Kongen aff Babylon haffde sæt Gedalia / da komme de til Gedalia til Mizpa / som vaar / Jsmaels Nethania søn / oc Johanan / Kareah søn / oc Seraia Thanhumeth Nethophatithers søn / oc Jaesania Maechati søn / met deris Mend. Oc Gedalia soer dem oc deris mend / oc sagde til dem / Frøctericke at vere Chaldeerne vnderdannige / bliffuer i landet / oc værer Kongen aff Babylon vnderdannige / saa skal det gaa eder vel.

Men i den siuende maanet kom Jsmael Nethania søn / Elisama søns aff Kongelige slect / oc ti Mend met hannem / oc sloge Gedalia ihiel / Oc der til met de Jøder oc Chaldeer / som vaare hoss hannem i Mizpa. Da giorde alt Folcket sig rede / baade smaa oc store / oc Stridzfolckens Øffuerste / oc komme til Egypten / Thi de frøctede sig faar Chaldeerne.

Men i det søttende oc tiuende aar / effter at Joachin kongen aff Juda vaar bortført / i den tolffte maanedis siu oc tiuende dag / da loed Euil Merodach Kongen aff Babylon i sit første Kongerigis aar / optage Joachin Juda konge aff Fengzel. Oc talede venlige met hannem / oc sette hans Stoel offuer de Kongers Stole / som vaare hoss hannem i Babylon. Oc hand om skiffte hans fengzels Klæder. Oc hand od altid hoss hannem i alle sine Liffuis dage. Oc beskickede hannem hans Del / at mand gaff hannem altid aff Kongens huer dag i al hans Liffuis tid.

Ende paa Kongernis Anden Bog.