© 2024 Det Danske Sprog- og Litteraturselskab. Copyright
Dansk Litteratur drives af Hugo v0.134.2
Hosting: Det Danske Sprog- og Litteraturselskab
OC Salomon Dauidz søn blef stadfest i sit Rige / oc HERREN hans Gud vaar met hannem / oc giorde hannem altid større.
Oc Salomon talede met al Jsrael / met de Øffuerste offuer tusinde oc hundrede / met Dømmerne oc met alle Førsterne i Jsrael / met de øffuerste Fedre / at de ginge hen / Salomon oc al Menigheden met han nem / til det Høye som vaar i Gibeon / Thi der vaar Gudz Vidnisbyrdz Tabernackel / som Mose HERRENS Tienere haffde giort i Ørcken. Thi Dauid haffde ført Gudz Arck hen op fra Kiriath Jearim / der hen som hand haffde bered til hende / Thi hand haffde opreyst en Tabernackel til hende i Jerusalem. Oc det Kaaber altere / som Besaleel Vri søn / Hurs søns giorde / det vaar der faar HERRENS Bolig / Oc Salomon oc Menigheden pleyde at søge til det. Oc Salomon offrede paa Kaaber alteret faar HERREN / som stod faar Vidnisbyrdens Tabernackel / tusinde Brendoffer.
Oc den samme nat obenbarede Gud sig faar Salomon / oc sagde til hannem / Bed / Huad skal ieg giffue dig? Oc Salomon sagde til Gud / Du haffuer giort stor miskundhed mod min fader Dauid / oc du haffuer giort mig til Konge i hans sted. Saa lad nu HERRE Gud dine Ord bliffue sande til min Fader Dauid / Thi du haffuer giort mig til Konge offuer it Folck / som ere saa mange / som støff paa iorden. Saa giff mig nu Visdom oc forstand / at ieg kand gaa vd oc ind faar dette Folck / Thi huo kand dømme dette dit megle Folck?
Da sagde Gud til Salomon / Effterdi at du haffuer det in sinde / oc haffuer icke bedet om Rigdom / eller om godz eller ære / eller om dine Fienders siele / eller om it longt liff / Men du haffuer bedet om Visdom oc forstand / at du kant dømme mit Folck / offuer huilckit ieg haffuer giort dig til Konge / Saa vere Visdom oc forstand dig giffuen / Der til met vil ieg giffue dig Rigdom godz oc ære / at din lige haffuer icke veret iblant Kongerne faar dig / ey heller skal bliffue effter dig. Saa kom Salomon fra det Høye som vaar i Gibeon til Jerusalem / fra Vidnisbyrdens Tabernackel / oc regerede offuer Jsrael.
Oc Salomon forsamlede sig Vogne oc Reysenere / at hand fick tilhobe tusinde oc fire hun drede Vogne / oc tolff tusinde Reysenere / oc loed dem vere i Vognstæderne / oc hoss Kongen i Jerusalem. Oc Kongen giorde sølffuet oc guldet i Jerusalem saa meget / som Stene / oc Ceder træ / som Morbær træ i dalen. Oc mand førde Salomon Heste aff Egypten / oc allehonde Vare / Oc Kongens Købmend købte samme vare / oc førde dem vdaff Egypten / ia en Vogn for sex hundrede sølffpendinge / en Hæst for hundrede oc halfftrediesinds tiue. Saa førde de oc til alle Hethiters Konger oc til Kongerne i Syrien.
OC Salomon betenckte at bygge HERRENS Naffn it Huss / oc sit Kongerige it Huss. Oc afftalde halfftrediesinds tiue tusinde mend / til at bære byrde / oc firesinds tiue tusinde Tømmermend paa Bierget / oc try tusinde oc sex hundrede Embetzmend offuer dem.
Oc Salomon sende til Hyram Konge i Tyro / oc loed hannem sige / Lige som du giorde met min Fader Dauid / oc sende hannem Ceder træ / at bygge sig it Huss met / som hand bode vdi / See / Jeg vil bygge HERRENS min Gudz Naffn it Huss / som skal helligis hannem / at gøre god Røg gerning vdi faar hannem / oc altid at tilrede Skuebrød / oc Brendoffer om morgenen oc om afftenen / paa Sabbathen / oc i Nymaanede / oc paa HERRENS vor Gudz Høytider euindelige faar Jsrael. Oc det Huss som ieg vil bygge / skal vere stort / Thi vor Gud er større end alle Guder. Men huo kand formaa / at bygge hannem it Huss? Thi at Himmelen oc alle Himmelens Himle kunde icke forsørge hannem / Huo skulde ieg da vere / at ieg skulde bygge it Huss / Men at gøre røg faar hannem.
Saa sent mig nu en viss mand til at arbeyde / met guld / sølff / kaaber / iern / skarlagen / pur 377 |pur / gult silcke / oc den som kand vdgraffue met de Vise / som ere her hoss mig i Juda oc Jerusalem / huilcke Dauid min Fader haffuer skicket. Oc sent mig Ceder / Grane oc Heben træ / aff Libanon / Thi ieg ved / at dine Tienere kunde hugge træene paa Libanon. Oc see / mine tienere skulle vere met dine tienere / at de kunde berede mig mange træ / Thi det Huss som ieg vil bygge skal vere stort oc besynderligt. Oc see / ieg vil giffue Tømmermendene dine tienere som hugge træene / tiue tusinde Cor støt huede / oc tiue tusinde Cor byg / oc tiue tusinde Bath Vin / oc tiue tusinde Bath Olie.
Da suarede Hyram Kongen aff Tyro ved scrifft / oc sende til Salomon / Fordi at HERREN elsker sit Folck / haffuer hand giort dig til Konge offuer dem. Oc Hyram sagde ydermere / Loffuit vere HERREN Jsraels Gud / som haffuer giort Himmelen oc Jorden / at hand gaff Kong Dauid en viiss / klog oc forstandig Søn / som skal bygge HERREN it Huss / oc sit Kongerige it Huss. Saa sender ieg nu en viiss Mand / som haffuer forstand / Hyram Abiff / som er en Quindis søn aff Dans døtter / oc hans fader vaar en Tyrer / Hand kand arbeyde guld / sølff / kaaber / iern / sten / træ / skarlagen / gult silcke / linet / purpur / oc at vdgraffue allehonde / oc kaanstelige gøre allehonde huad mand giffuer hannem faare / met dine Vise / oc met Kong Dauidz min Herris din Faders vise. Saa sende nu min HERRE huede / byg / Olie oc Vin til sine tienere / som hand haffuer sagt / Saa ville wi hugge træene paa Libanon / saa mange som behoff gøris / oc wi ville føre dem til Haffuit paa flaader mod Japho / Der fra maat du føre dem hen op til Jerusalem.
Oc Salomon talde alle fremmede i Jsraels land / effter tallet som Dauid hans Fader talde dem / oc der bleffue fundne hundrede halfftrediesinds tiue tusinde / try tusinde oc sex hundrede. Oc hand skickede halfftrediesinds tiue tusinde til Dragere aff dem / oc firesinds tiue tusinde Huggere paa Bierget / Oc try tusinde sex hundrede til Tilsyns mend / som skulde holde Folcket til tieniste.
OC Salomon begynte at bygge HERRENS Huss i Jerusalem paa Moria bierg / som Dauid hans Fader vaar tilkende giffuit / Huilcken Dauid haffde bered til it Rum paa Arnans Jebusiters plan. Hand begynte at bygge den anden dag i den anden maanet / i sit Kongerigis fierde aar. Saa lagde Salomon grunduallen til at bygge Gudz Huss / Først lengden / trysinds tiue alne / oc viheden tiue alne. Oc vaabenhusit faar det brede paa Husit / vaar tiue alne longt / M henøyheden vaar hundrede oc tiue alne / Oc hand beslo det inden til met klart guld.
Men det store Huss panelede hand met Grane træ / oc beslo det vdoffuer met det beste guld / oc giorde der paa Palmer oc Lencke gerning. Oc besette Husit met edle stene til prydelse / Oc guldet vaar aff Paruaims guld. Oc hand beslo Bielckene offuen til / oc Veggene / oc Dørrene / met guld / oc hand loed vdskære Cherubim paa Veggene.
Hand giorde oc det Allerhelligstis Huss / hues longhed vaar tiue alne effter Husens vidhed / Oc hendis vidhed vaar oc tiue alne / oc beslo det met det alder beste guld hen ved sex hundrede Sintener guld. Hand fick dem til Søm halfftrediesinds tiue sekel guld ved vect / oc hand beslo Sallen met guld.
Hand giorde oc i det Alderhelligstis Huss tho Cherubim effter Billedis kaanst / oc beslo dem met guld. Oc longeheden paa Vingene paa Cherubim vaar tiue alne / at en Vinge haffde fem alne / oc racte paa Husens væg / Oc den anden Vinge haffde oc fem alne / oc racte paa den anden Cherubs vinge. Saa haffde oc den anden Cherub en Vinge fem alne long / oc rørde paa Husens væg / oc hans anden vinge oc fem alne long / oc hengde ved den anden Cherubs vinge. Saa at disse Cherubims vinge vaare vdbredde tiue alne vie / Oc de stode paa deris føder / oc deris Ansict vaare induende til Husit.
Hand giorde oc it Forhenge aff gul gerning / skarlagen / purpur / oc lingerning / oc giorde Cherubim der paa. Hand giorde oc tho Støtter faar Husit / femten oc tiue alne longe / oc knappe der offuen paa fem alne. Oc hand giorde Lencke gerning til Choret / oc feste den offuen paa Støtterne / oc hand giorde hundrede Granate æble / oc feste dem paa Lenckegerningen. Oc opsette Støtterne faar Templen / den ene paa den høyre side / oc den anden paa den venstre side. Oc kallede den paa den høyre side Jachin / oc den paa den venstre side Boas.
HAnd giorde oc it kaaber Altere / tiue alne longt oc bret / oc ti alne høyt.
Oc hand giorde it støbt Haff ti alne vijt / fra en brædt til den anden / trint omkring / oc fem alne høyt / Oc it maal trediue alne long kunde begribe det trint omkring. Oc der vaare Øxenis billede vnder omkring det / oc der vaare tho rader met knuder omkring Haffuet (som vaare ti alne vide) som vaare støbte der paa. Oc det stod saa paa tolff øxen / At tre vaare vende mod norden / tre mod vesten / tre mod synden / oc tre mod østen / Oc Haffuit offuen paa dem / oc alle deris bagdele vaare vende ind at. Oc det vaar it haandebret tøckt / oc brædden vaar lige som it Beckens brædde / oc en opgongen Rosen / oc det holt try tusinde Bath.
Oc hand giorde ti Kedle / hand sette fem aff dem til den høyre side / oc fem til den venstre side / at to der vdi huad som hør til Brendofferet / at de støtte det der i / oc Haffuit til at Presterne skulde to dem der vdi.
Hand giorde oc ti Liusestager aff guld / lige som de skulde vere / oc sette dem i Templen / fem paa den høyre side / oc fem paa den venstre side. Oc hand giorde ti Bord / och sette dem i Templen / fem paa den høyre / oc fem paa den venstre side? Oc hand giorde hundrede Bæcken aff guld.
Hand giorde oc en Gaard faar Presterne / oc it stort Skillerum oc Dørrer paa skillerum mit / oc beslo dørrene met Kaaber. Oc hand sette Haffuit paa det høyre hiørne mod østen / synder paa. Oc Hyram giorde Gryder / Skuler oc Bæcken.
Saa fuldkommede Hyram arbeydet / som hand giorde kong Salomon paa Gudz huss / som vaare de tho Støtter met deris lister oc knappe offuen paa baade Støtterne / oc baade de snode Lencker til at betecke listerne met offuen paa støtterne / oc fire hundrede Granate eble paa baade de snode Lencker / tho rader granate eble paa huer lencke / at skiule Knappenis baade lister / som vaare offuen paa støtterne. Oc hand giorde Stolene och Kælene paa stolene / och it Haff oc tolff Øxen der vnder. Der til met Gryderne / Skulerne / Krogene / oc alle deris Kar giorde Hyram Abiff kong Salomon til HERRENS huss aff klart Kaaber / Vdi Jordans Egn loed Kongen støbe dem vdi tyck iord / mellem Succoth oc Zaredatha. Oc Salomon giorde saare mange aff disse Kar / at mand kunde icke vide vecten paa Kaaberet.
Oc Salomon giorde alt Redskaffuen til Gudz Huss / som vaar det guld Altere / Bordet oc Skuebrødene der paa / Liusestagene met deris Lamper aff klart guld / at de skulde brende faar Choret / som det sig burde. Oc Blomsterne paa Lamperne / oc Liusesaxene vaare aff guld / det vaar altsammen aff tæt guld. Der til met Kniffuene / Begerne / Skederne och Skaalene vaare aff klart guld. Oc Jndgongen oc hendis Dør inden til det Alderhelligeste / och dørrene paa Tempelens Huss vaare aff guld. Saa bleff alt arbeydet fuldkommet / som Salomon giorne paa HERRENS Huss.
OC Salomon bar hen ind / alt det som Dauid hans fader haffde hellig giort / som vaar / Sølff oc Guld och allehonde Redskaff / och lagde det i Liggendefæet vdi Gudz huss.
Da forsamlede Salomon alle Eldste i Jsrael / alle slecters Øffuerste / fedris Førster iblant Jsraels børn / til Jerusalem / At de skulde opføre HERRENS Pactis arck aff Dauidz stad / det er Zion. Oc alle Jsraels mend forsamlede dem til Kongen i Høytiden / det er i den siuende maanet / oc alle Jsraels Eldste komme Oc Leuiterne løffte Arcken op / oc førde hende hen op met Vidnesbyrdens Tabernakel / oc alle de hellige Redskaff / som vaare i Tabernakelen / oc Presterne oc Leuiterne førde dem hen op met. Men Kong Salomon oc al Jsraels menighed forsamlede til hannem faar Arcken / offrede Faar oc Øxen / saa mange at ingen kunde tele eller regne dem.
Saa førde Presterne HERRENS Pactis arck / til hendis Sted ind i Choret vdi Husit / i det Alderhelligste / vnder Cherubims vinge. At Cherubim vdbredde deris vinge offuer Arckens Sted / oc Cherubim skiulte Arcken oc hendis stenger offuen til. Oc Stengerne vaare saa lange / at mand saa Knappene aff dem faar Choret / Men vden til saa mand dem icke / Oc hun vaar der indtil denne dag. Oc der vaar inted i Arcken / vden de tho Taffler / som Mose lagde der vdi i Horeb / Der HERREN giorde en Pact met Jsraels børn / der de droge aff Egypten.
Oc der Presterne ginge aff det Hellige (Thi alle Prester som vaare tilstede / helligede dem at oc deris Skickelse bleff icke holden) oc Leuiterne met alle som vaare vnder Assaph / Heman / Jedithun / oc deris børn oc brødre / førde i Linklæder / sunge met Simler / Psaltere / oc Harper / oc de stode østen hoss Alteret / oc hundrede oc tiue Prester hoss dem som blæsde i Basuner. 379 | Oc det vaar lige / som det haffde veret en som trommetet oc sang / saa hørde mand en røst at loffue oc at tacke HERREN . Oc der røsten opløfftis aff Basunerne / Simler / oc anden Strenge leg / oc om HERRENS loff / At hand er god / oc hans Miskundhed varer euindelige / Da bleff HERRENS Huss opfylt met it Taag / at Presterne kunde icke staa oc tiene for taaget / Thi at HERRENS Herlighed opfylte Gudz Huss.
DA sagde Salomon / HERREN haffuer sagt at hand vil bo i mørcket / Jeg haffuer sandelige bygt it Huss dig til en Bolig / oc it Sæde / som du bor euindelige. Oc Kongen vende sit ansict / oc velsignede al Jsraels menighed / Thi den gantske Jsraels menighed stod / oc hand sagde / Loffuit vere HERREN Jsraels Gud / som haffuer talet met sin mund til min Fader / oc fuldkommet met sin haand / der hand sagde / Fra den tid der ieg vdførde mit Folck aff Egypti land / haffuer ieg ingen Stad vdualt i alle Jsraels slecter til at bygge it Huss / at mit Naffn skulde der vere / oc ieg haffuer ingen Mand vdualt / at hand skulde vere en Første offuer mit Folck Jsrael. Men ieg haffuer vdualt Jerusalem / at mit Naffn skal der vere / oc ieg haffuer vdualt Dauid / at hand skal vere offuer mit Folck Jsrael.
Oc der min Fader Dauid haffde i sinde / at bygge HERRENS Jsraels Gudz Naffn it Huss / Da sagde HERREN til min Fader Dauid / Du giorde vel / at du haffde i sinde at bygge mit Naffn it Huss. Dog skalt du icke bygge det Huss / Men din Søn / som skal komme aff dine Lender / skal bygge mit Naffn it Huss. Saa haffuer nu HERREN stadfest sine ord / som hand talede / Thi ieg er kommen i Dauidz min Faders sted / oc sider paa Jsraels Stoel / som HERREN haffuer talet / oc ieg haffuer bygt HERRENS Jsraels Gudz Naffn it Huss. Oc ieg haffuer sæt Arcken der vdi / i huilcken HERRENS Pact er / som hand haffuer giort met Jsraels børn.
Oc hand traadde frem faar HERRENS Altere / faar al Jsraels menighed / oc vdracte sine hender. Thi Salomon haffde giort en kaaber Kedel / oc set hannem i skillerummet / fem alne long oc bred / oc tre alne høy / den traadde hand til / oc falt ned paa sine knæ faar al Jsraels menig hed / oc opracte sine hender mod Himmelen / oc sagde.
HERRE Jsraels Gud / Der er ingen Gud dig lig / huercken i Himmelen eller paa iorden / du som holder Pacten oc Barmhiertighed met dine Tienere / som vandre faar dig aff gantske hierte. Du haffuer holdet din Tienere Dauid min Fader / det du hannem tilsagde / Du haffuer talet det met din Mund / oc fuldkommede det met din Haand / som det staar paa denne dag. Nu HERRE Jsraels Gud / Holt din Tienere Dauid min Fader / det du talede met hannem / oc sagde / Dig skal icke fattis en Mand faar mig / som skal side paa Jsraels Stoel / Dog saa fremt som dine børn beuare deris veye / at de vandre i min Lou / lige som du haffuer vandret faar mig. Nu HERRE Jsraels Gud / lad dit Ord vere sant / som du talede til Dauid din Tienere.
Thi ment du oc at Gud boer hoss Mennisken paa iorden? See / Himmelen oc alle Himmelens Himle kunde icke forsørge dig / Huorledis skulde det Huss det gøre som ieg haffuer bygt? Men vent dig HERRE min Gud til din Tieneris Bøn / oc til hans formanelse / at du vilt høre den røst oc Bøn / som din Tienere gør faar dig. At dine øyne kunde vere obne offuer dette Huss dag oc nat / offuer denne Sted / som du haffuer sagt at du vilt sette dit Naffn / at du vilt høre den Bøn / som din Tienere skal gøre paa denne Sted. Saa hør nu din Tieneris oc dit Folckis Jsraels formanelse / som de skulle bede paa denne Sted / Oc hør det aff din Boligis Sted fra Himmelen / Oc naar du det hører / at du vilt da vere naadig.
Der som nogen Mand synder mod sin Neste / oc hannem bliffuer en Eed paalagt / som hand skal suere / oc Eeden kommer faar dit Altere i dette Huss / At du vilt da høre den i Himmelen / oc skicke din Tienere ræt / At du vilt betale den wgudelige / oc giffue hans veye paa hans Hoffuit / Oc forklare den Retferdige at hand er retferdig / oc giffue hannem effter sin retferdighed.
Naar dit Folck Jsrael bliffuer slaget faar deris Fiende / faar de haffue syndet mod dig / Oc de omuende dem / oc bekende dit Naffn / bede oc mane faar dig i dette Huss / At du vilde da høre dem aff Himmelen / oc vere naadig offuer dit Folckis Jsraels synder / Oc føre dem igen i Landet / som du gaffst dem oc deris Fedre.
Naar Himmelen er tilluckt / at det icke regner / fordi at de haffue syndet mod dig / Oc de bede i denne sted / oc bekende dit naffn / oc omuende dem fra deris synder / effterdi du haffuer plaffuit dem at du vilde da høre i Himmelen / oc vere naadig offuer din tieneris oc dit folckis Jsraels synder / 380 | at du vilde lere dem den gode vey / vdi huilcken de skulle vandre / Oc lade regne paa dit Land / som du gaffst dit Folck at beside.
Naar der kommer en dyr tid i Landet / eller Pestilentze / eller Tyrcke / Brynde / Greshopper / Kaalorme / Eller naar deris Fiende belegge deris Porte i Landet / eller nogen sted nogen plaffue eller Siugdom. At huilcken da beder oc maner dig aff allehonde Menniske / oc iblant alt dit Folck Jsrael / der som nogen føler sin plaffue oc ve / oc hand vdrecker sine hender til dette Huss / At du vilde da høre aff Himmelen / aff din Boligis Sæde oc vere naadig / oc giffue huer mand effter alle sine veye / effter som du kender hans hierte (Thi du kender allene Menniskis børns hierte) Paa det at de skulle frycte dig / oc vandre i dine veye alle dage / saa lenge de leffue i landet / som du haffuer giffuit vore Fedre.
Oc der som nogen fremmet / som icke er aff dit folck Jsrael / kommer aff fremmede Land / for dit store Naffns oc mectige Haandz oc vdstracte Arms skyld / oc beder mod dette Huss / At du vilde da høre aff Himmelen / aff din Boligis Sæde / oc gøre alt det / huor faare hand paakalder dig. Paa det alle folck paa Jorden mue kende dit naffn / oc frøcte dig / lige som dit folck Jsrael / at de mue vide / at dette Huss / som ieg haffuer bygt / er kaldet effter dit Naffn.
Naar dit Folck drager i strid mod sine Fiende / paa veyen / som du sender dem hen / oc de bede til dig mod veyen til denne Stad / som du vdualde / oc til Husit som ieg bygde dit Naffn / At du vilde da høre deris bøn oc formanelse aff Himmelen / oc hielpe dem til deris Ræt.
Naar de synde mod dig (effterdi at der er inted Menniske / som ey synder) oc du bliffuer vred paa dem / oc giffuer dem vnder deris Fiender / at de føre dem fangne bort / i it Land longt borte eller nær / Oc de omuende dem i deris hierte i Landet / som de ere fangne vdi / oc omuende sig / oc formane dig / oc bede ideris fengsels Land / oc sige / Wi haffue syndet / mis handlet / oc veret Wgudelige / Oc de som omuende dem til dig aff gantske hierte / oc aff gantske siel / i deris fengsels Land / der som mand holder dem fangne / Oc de bede mod veyen til deris Land / som du gaffst deris Fedre / oc til staden som du vdualde / oc til Husit / som ieg haffuer bygt dit Naffn / Saa vilde du høre deris bøn oc manelse i Himmelen / aff din Boligis Sæde / oc hielpe dem til deris Ræt / oc vere dit Folck naadig / som haffuer syndet mod dig.
Saa lad nu min Gud / dine Øyen vere obne / oc lad dine Øern giffue act paa de bønner / som ske i denne sted. Oc gør dig nu rede HERRE Gud til din Rolighed / du oc din Mactis Arck / HERRE Gud / lad dine Prester bliffue i førde met Salighed / oc lad dine Hellige glæde dem i det gode. HERRE Gud / vent icke Ansictet bort fra din Saluede / Tenck paa den Naade / som du loffuit Dauid din Tienere.
DEr Salomon haffde vdbedet / falt der enild aff Himmelen / oc forterede Brend offeret oc det andet Offer. Oc HERRENS Herlighed opfylte Husit / saa at Presterne kunde icke gaa ind i HERRENS Huss / den stund der HERRENS Herlighed fyllede HERRENS Huss. Oc alle Jsraels børn saae Jlden ned falde / oc HERRENS Herlighed offuer Husit / oc de fulde paa deris knæ met ansictet til iorden paa stengulffuit / oc tilbade oc tackede HERREN / Thi hand er god / oc hans miskundhed varer euindelige.
Oc Kongen oc alt Folcket offrede faar HERREN . Thi Kong Salomon offrede thu oc tiue tusinde Øxen / oc hundrede oc tiue tusinde Faar / oc viede saa Gudz Huss ind / baade Kongen oc alt Folcket. Men Presterne stode i deris Vact / oc Leuiterne met HERRENS Strenge leg / som Kong Dauid lod gøre / til at tacke HERREN met / At hans miskundhed varer euindelige / oc de legte met Dauidz Psalm ved deris haand / Oc Presterne blæsde i Basunerne mod dem / oc gantske Jsrael stod.
Oc Salomon hellig giorde den middelste Gaard / som vaar faar HERRENS Huss / Thi hand haffde der fuldkommet Brendofferet / oc Tackofferens fede. Thi at det Kaaber altere som Salomon loed gøre / vaar icke stort nock til alt Brendofferet / Madofferet / oc til det fede.
Oc Salomon holt samme tid en Høytid siu dage long / oc al Jsrael met hannem en saare stor Menighed / fra Hemath indtil Egypti bæck / oc den ottende dag holt hand en Forsamling / Thi Alterens vielse hulde de i siu dage / oc Høytiden ocsaa i siu dage. Men paa den tredie oc tiuende dag i den siuende maanet / loed hand Folcket gaa til deris Bolige / glade oc ved it gaat mod / offuer alt det gode / som HERREN haffde giort Dauid oc Salomon oc Jsrael sit Folck. Saa fuldkommede Salomon HERRENS Huss / oc Kongens Huss / oc alt det som 381 | vaar kommet i hans hierte at gøre / i HERRENS Huss oc i sit huss / lycksalige.
Oc HERREN obenbaredis om natten faar Salomon / och sagde til hannem / Jeg haffuer hørt din Bøn / oc vdualt mig denne Sted til Offer huss. See / naar ieg tillucker Himmelen at det icke regner / eller biuder Græshopper at opæde Landet / eller lader Pestelentze komme iblant mit Folck / at de skulle ydmyge mit Folck / som er kaldet effter mit Naffn / Oc de bede oc søge om mit Ansict / oc omuende dem aff deris onde veye / Saa vil ieg høre dem aff Himmelen / oc forlade dem deris synder / oc gøre deris Land sunt. Saa skulle mine Øyen vere obne / oc mine Øern giffue act paa Bønner i denne Sted. Saa haffuer ieg nu vdualt dette Huss och hellig giort / at mit Naffn skal der vere euindelige / Oc mine Øyen oc mit hierte skulle altid vere der.
Oc om du vandrer faar mig / som Dauid din fader haffuer vandret / at du gør alt det som ieg befaler dig / och holdet mine Bud och Ræt / Saa vil ieg stadfeste dit Kongerigis Stoel / lige som ieg haffuer forbundet mig met din fader Dauid / oc sagt / Dig skal icke fattis en Mand som skal vere Herre offuer Jsrael. Men omuende i eder / oc forlade mine Ræt oc Bud / som ieg haffuer lagt eder faare / oc gaa hen oc tiene andre Guder / och tilbede dem / Da skal ieg oprycke dem aff mit Land / som ieg haffuer giffuit dem. Och dette Huss / som ieg haffuer hellig giort mit Naffn / skal ieg bortkaste fra mit ansict / oc giffue det til it almindigt Sprock oc Fabel iblant alle Folck. Oc faar dette Huss / som er bleffuit det høyste / skulle alle forferde dem som gaa der frem / oc sige / Huorfaare haffuer HERREN saa faret met dette Land oc met dette Huss? Da skal mand sige / Fordi / at de haffue forladet HERREN deris Fedris Gud / som førde dem aff Egypti land / oc haffue giffuit dem til fremmede Guder / oc tilbedet oc tient dem / Der faare haffuer hand indført al denne Wlycke offuer dem.
OC effter de tiue aar / i huilke Salomon bygde HERRENS Huss oc sit huss / da bygde hand oc de stæder / som Hyram gaff Salomon / oc loed Jsraels børn bo i dem. Oc Salomon drog til Hemath Zoba oc befeste hannem / och hand bygde Thadmor i ørcken / oc alle Kornstæderne / som hand bygde i Hemath. Hand bygde oc den øffuerste oc nederste Beth Horon / at de vaare faste Stæder met mur / porte oc stenger. Oc Baelath / oc alle Kornstæder / som hand haffde / oc alle Vognstæderne / oc Reyseneris stæder / oc alt det som Salomon haffde lyst til at bygge / baade i Jerusalem oc paa Libanon / oc i alle sine Herre dømmis Land.
Oc alt det folck som vaar offuerbleffuit aff de Hethiter / Amoriter / Pheresiter / Heuiter oc Jebusiter / som icke vaare aff Jsraels børn / oc deris Børn / som de haffde ladet tilbage effter dem i Landet / huilke Jsraels børn haffde icke ødelagt / dem giorde Salomon skatskyldige / indtil denne dag. Men Salomon giorde ingen aff Jsraels børn til at Tiene til hans arbeyde / Men de vaare Stridzfolck / oc Førster offuer hans Reysenere. Oc Kong Salomons øffuerste Embetzmend / som regerede offuer Folcket / vaare thu hundrede oc halfftrediesinds tiue.
Oc Salomon loed hente Pharaos daatter op aff Dauidz stad / i det Huss / som hand haffde bygt til hende / Thi hand sagde / Min Hustru skal icke bo i Dauidz Jsraels Kongis huss / Thi det er helligt / effterdi at HERRENS Arck er kommen der vdi.
Der effter offrede Salomon HERREN Brendoffer paa HERRENS Altere / som hand haffde bygt faar Vaabenhusit / huert offer paa sin dag effter Mose bud / paa Sabbatherne / paa nymaanede / oc paa beskickede tider tre gonge om aaret / Som vaar paa det wsurede Brødz høytid / paa Vgernis høytid / oc paa Løffsallernis høytid.
Oc hand sette Presterne i deris skickelse til deris Embede / lige som Dauid hans Fader haffde det skicket / oc Leuiterne paa deris Vact at loffue och tiene faar Presterne / huer paa sin dag / oc Portholderne i deris skickelse / huer paa sin port / Thi Dauid Gudz mand haffde det saa befalet. Oc de forlode inted aff kongens bud som hand giorde offuer Presterne oc Leuiterne i alle honde sager oc paa liggendefæet. Saa bleff al Salomons gerning rede fra den dag / der bleff lagt grundual til HERRENS Huss indtil hand haffde fuldkommet det / at HERRENS Huss bleff aldelis rede.
Da drog Salomon til Ezeon Geber oc til Eloth hoss haffuens bræd i Edomea land. Oc Hyram sende hannem Skib ved sine Tienere / som vaare forfarne i Haffuet / oc de fore met Salomons tienere til Ophir / och hente der fra fire hundrede och halfftrediesins tiue Sintener guld / oc førde det til Kong Salomon.
DEr Dronningen aff Rige Arabia hørde Salomons røcte / da kom hun met en meget stor Hær til Jerusalem / met Kamele som bare dyrebare Vrter oc meget guld / oc Edele stene / At forsøge Salomon met Dybe Spørsmaal. Oc der hun kom til Salomon / talede hun met hannem alt det som hun haffde taget sig faar i sinde. Oc Kongen sagde hende alt det som hun spurde at / oc der vaar inted skiult faar Salomon / at hand ey sagde hende.
Oc der Dronningen aff Rige Arabia saa Salomons Visdom / oc det Huss som hand haffde bygt / Maden paa hans Bord / de Bolige til hans Suenne / hans Tieneris Embede oc deris Klæder / hans Skenckere met deris Klæder / oc hans Sal / der som mand gick op til HERRENS Huss / da kunde hun icke lenger holde sig.
Oc hun sagde til Kongen / Det er sant som ieg haffuer hørt i mit Land om dit vesen / oc om din visdom. Men ieg vilde icke tro deris ord / før end ieg er kommen / oc haffuer seet det met mine øyen / Oc see / mig er icke sagt halffdelen aff din store visdom / Der er mere i dig / end det røcte som ieg haffuer hørt. Salige ere dine Mend / oc salige disse dine Suenne / som altid staa faar dig / oc høre din Visdom. HERREN din Gud vere loffuit / som haffuer dig kær / oc hand haffuer sæt dig paa hans Stoel til Konge / til HERREN din Gud. Det gør det / at din Gud haffuer Jsrael kær / at hand vil oprette hannem euindelige / Der faare sette hand dig til Konge offuer dem / at du skalt fremme Ræt oc Relighed.
Oc hun gaff Kongen hundrede oc tiue Sintener guld / oc saare mange kaastelige Vrter oc Edele stene / Der vaare ingen saadane Vrter som disse / de Dronningen aff Rige Arabia gaff Kong Salomon.
Der til Hyrams Suenne / oc Salomons Suenne som førde guld aff Ophir / de førde oc Heben træ oc dyrebare stene. Oc Salomon loed gøre trapper aff samme Heben træ i HERRENS Huss / oc i Kongens Huss / oc Harper oc Psaltere til Sangerne / Der vaare icke før saadanne træ seet i Juda land. Oc Kong Salomon gaff Dronningen aff Rige Arabia / alt det hun begerede oc bad om / Vden det som hun haffde ført til Kongen / Oc hun vende sig oc drog i sit Land met sine Suenne.
Oc det guld / som bleff Salomon ført it aar / vaar sex hundrede trysinds tiue oc sex Sintener / vden huad Kremmere oc Købmend førde hannem / Oc alle Konger aff Arabia / oc Herrene i Landet førde guld oc sølff til Salomon. Der aff giorde Kong Salomon thu hundrede Skiolde aff det beste guld / at der kom sex hundrede stycker guld til huer Skiold / oc try hundrede smaa Skiolde aff det beste guld / oc der kom try hundrede stycker guld til huer aff de smaa Skiolde / Oc Kongen lagde dem i det Huss aff Libanons skou.
Oc Kongen giorde en stor Stoel aff Filsben / oc beslo hannem met klart guld. Oc Stolen haffde sex Trapper / oc en gyldene Fodeskammel op til Stolen / oc hand haffde thu Ræck paa baade sider om sædit / oc der stode tho Løuer hoss ræckene. Oc tolff Løuer stode der paa de sex trapper hoss baade sider / Saadan en er icke giort i alle Kongerige.
Oc alle Kong Salomons Drickekar vaare aff guld / oc alle Karene som vaare i det Huss aff Libanon skou / vaare aff klart guld / Thi at sølffuit vaar inted actet i Salomons tid. Thi Kongens skib fore paa Haffuit met Hyrams tienere / oc komme en gong i try aar / oc førde guld / sølff / filsben / Aber oc Paafule.
Saa bleff Kong Salomon større end alle Konger paa iorden / met Rigdom oc Visdom. Oc alle Konger paa Jorden / begerede at see Salomons ansict / at høre hans Visdom / som Gud haffde giffuit hannem i sit hierte. Oc de førde hannem huer sin Skenck / sølffkar oc guldkar / Klæder / Harnisk / Vrter / Heste oc Muler.
Oc Salomon haffde fire tusinde Vognheste / oc tolff tusinde Reysenere / oc dem lagde mand i Vognstæderne / hoss Kongen i Jerusalem. Oc hand vaar en Herre offuer alle Konger fra Vandet indtil Philisternis land / oc indtil Egypternis Landemercke. Oc Kongen giorde Sølffuit saa megit i Jerusalem / som stene / oc Cederen træ saa mange / som Morber træ i dalen. Oc mand førde hannem Heste aff Egypten / oc aff alle Land.
Men huad som er mere at sige om Salomon / baade hans første oc hans siste / See / det er screffuit i Nathans Prophetis Krønicke / oc i Ahias aff Silo prophetie / oc i Jeddi den Skueris Syn mod Jeroboam Nebatz søn. Oc Salomon regerede i Jerusalem offuer gantske Jsrael i fyretiue aar. Oc Salomon soff hen met sine Fedre / oc de iordede hannem i Dauidz sin Faders stad / Oc Roboam hans søn bleff Konge i hans sted.
OC Roboam drog til Sichem / Thi al Jsrael vaar kommen til Sichem at gøre hannem til Konge. Oc der Jeroboam Nebatz søn / som vaar i Egypten / det hørde (der som hand vaar hend flyd faar Kong Salomon) da kom hand igen aff Egypten. Oc de sende hen / oc lode hannem kalde / Oc Jeroboam kom met al Jsrael oc talede met Roboam / oc sagde / Din Fader giorde vort Aag forhart / Saa gør du nu din Faders haarde tienste lættere / oc det suare Aag / som hand lagde oss paa / Saa ville wi vere dig vnderdanige. Oc hand sagde til dem / Kommer igen til mig om tre dage / Oc Folcket gick hen.
Oc Kong Roboam raadde met de Eldste som stode faar hans Fader Salomon / men hand leffuede / oc sagde / Huad raade i / at ieg skal giffue dette Folck for suar. De talede met hannem / oc sagde / Vilt du vere dette Folck venlig / oc handle kærlige met dem / oc giffue dem gode ord / Da bliffue de dig altid vnderdanige.
Men hand forlod de Eldstis Raad / som de gaffue hannem / oc raadde met de Vnge som vaare opuoxne met hannem / oc stode faar hannem / oc sagde til dem / Huad raade i / at wi skulle suare dette Folck / som talede met mig / oc sagde / Gør det Aag lættere som din Fader lagde paa oss? Oc de Vnge som vaare opuoxne met hannem / talede met hannem / oc sagde / Saa skalt du sige til Folcket / som talede met dig / oc sagde / Din Fader giorde vort Aag forsuart / Gør du vort Aag lættere / oc sig til dem / Min minste finge r skal vere tyckere / end min Faders Lender. Haffuer nu min Fader lagt forsuart Aag paa eder / Da skal ieg end gøre eders Aag større / Min Fader straffede eder met Suøber / Men ieg met Scorpioner.
Der nu Jeroboam oc alt Folcket komme igen til Roboam den tredie dag / som Kongen haffde sagt / Kommer igen til mig paa den tredie dag / da suarede Kongen dem haardelige. Oc Kong Roboam forlod de Eldstis raad / oc talede met dem effter de Vngis raad / oc sagde / Haffuer min Fader giort eders Aag forsuart / Saa vil ieg legge der mere til / Min Fader straffede eder met Suøber / Men ieg met Scorpioner. Saa lydde icke Kongen Folcket at / Thi det vaar saa skicket aff Gud / Paa det / at HERREN vilde stadfeste sit ord / som hand talede ved Ahia aff Silo til Jeroboam Nebatz søn.
Oc der al Jsrael saa / at Kongen vilde icke lyde dem at / da suarede Folcket Kongen / oc sagde / Huad deel haffue wi da i Dauid / eller arff i Jsai søn? Huer mand aff Jsrael til sin Bolig / Saa see du nu Dauid til dit Huss. Oc al Jsrael gick til sine Bolige / at Roboam regerede aleniste offuer Jsraels børn / som bode i Juda Sæder. Oc Kong Roboam vdsende sin Rente= mestere Hadoram / Men Jsraels børn stenede hannem ihiel / Oc Kong Roboam steg hastelige op i sin vogn / at hand flyde til Jerusalem. Saa falt Jsrael aff fra Dauidz Huss til denne dag.
OC der Roboam kom i Jerusalem / da samlede hand tilhobe aff Juda Huss oc aff Ben Jamin / hundrede oc firesinds tiue tusinde vnge oc stercke Stridzmend / at stride mod Jsrael / at de kunde tage Kongeriget igen til Roboam. Men HERRENS ord kom til Semaia / Gudzmand / oc sagde / Sig til Roboam Salomons søn Kongen i Juda / oc til al Jsrael / som er i Juda oc Ben Jamin / oc sig / Saa siger HERREN / J skulle icke drage hen op / oc ey heller stride mod eders Brødre / Huer gaa hiem igen / Thi det er skeet aff mig. De lydde HERRENS ord at / oc lode aff at drage mod Jeroboam.
Oc Roboam bode i Jerusalem / oc bygde de Stæder faste i Juda / som vaar / Bethlehem / Etam / Tekoa / Bethzur / Socho / Adullam / Gath / Maresa / Siph / Adoraim / Lachis / Aseka / Zarega / Aialon oc Hebron / som vaare de fastiste Stæder i Juda oc Ben Jamin. Oc hand giorde dem faste / oc sette Førster i dem / oc forraad met Kaast / olie oc vin. Oc hand skickede Skiolde oc Spiud i alle Stæderne / oc giorde dem meget faste / oc Juda oc Ben Jamin vaare vnder hannem.
Oc Presterne oc Leuiterne komme til hannem aff al Jsrael oc alle deris Landemercke / oc de forlode deris Forstæder oc Godz / oc komme til Juda til Jerusalem / Thi Jeroboam oc hans Sønner fordreffue dem / at de maatte icke gøre HERRENS Preste embede. Men hand skickede sig Prester til det Høye oc til Marckdieffle oc Kalffue / som hand loed gøre. 384 | Oc mange komme effter dem aff alle Jsraels slecter hues hierte gaff dem / at de skulde at spøre HERREN Jsraels Gud / i Jerusalem / at offre til hannem deris Fedris Gud. Oc sterckede saa Juda Kongerige / oc stadfeste Roboam Salomons søn i try aar / Thi de vandrede i Da uidz oc Salomons veye i try aar.
Oc Roboam tog Mahelath Jerimoths Dauidz søns daatter til hustru / oc Abihail Eliabs daatter Jsai søns / Hun fødde hannem disse sønner / Jeus / Semaria oc Saham. Der effter tog hand Maecha Absalons daatter / hun fødde hannem Abia / Athai / Sisa oc Selomith. Men Roboam haffde Maecha Absalons daatter kærere end alle sine Hustruer och Medhustruer / Thi hand haffde atten Hustruer oc trysins tiue Medhustruer / oc afflede otte oc tiue Sønner oc tresins tiue Døtter. Oc Roboam sette Abia Maecha søn til it Hoffuit och Første iblant hans brødre / Thi hand tenckte at gøre hannem til Konge. Oc hand voxte til oc brød vd faar alle hans Sønner i Juda oc Ben Jamins land / i alle faste Stæder / oc hand gaff dem offuerflødig tæring / oc tog mange Hustruer.
DEr Roboams Kongerige bleff stadfest oc bestercket / da forlod hand HER RENS Lou / oc al Jsrael met hannem. Men i det femte Kong Roboams aar da drog Sisak Kongen aff Egypten op mod Jerusalem (Thi de haffde syndet mod HERREN ) met tusinde oc thu hundrede Vogne / oc met trysins tiue tusinde Reysenere / oc mand kunde icke tele det Folck som kom met han nem aff Egypten / Libia / Suchim oc Morland. Oc hand vant de faste Stæder som vaare i Juda / oc kom ind til Jerusalem.
Da kom Semaia Prophete til Roboam oc til de Øffuerste i Juda / som haffde forsamlet sig i Jerusalem faar Sisaks skyld / oc sagde til dem / saa siger HERREN / J haffue forladet mig / Derfaare haffuer ieg oc forladet eder i Sisaks haand. Da ydmygede de øffuerste vdi Jsrael sig met Kongen / oc sagde / HERREN er retferdig. Oc der HERREN saa at de ydmygede sig / kom HERRENS ord til Semaia / oc sagde / De haffue ydmyget dem / der faare vil ieg icke forderffue dem / Men ieg vil giffue dem liden frelselse / at min vrede skal icke ramme paa Jerusalem ved Sisak. Dog skulle de vere hannem vnderdannige / At de skulle kende huad det er / at tiene mig oc at tiene Kongeriger i Landene.
Saa drog Sisak Kongen aff Egypten op til Jerusalem / oc tog Liggendefæet i HERRENS huss / oc liggendefæet i Kongens huss / oc tog det altsammen bort / Oc hand tog oc de guld Skiolde / som Salomon loed gøre. J hues sted Kong Roboam loed gøre kaaber Skiolde / oc befol de øffuerste Drauantere dem som toge vare paa Kongens husis dør. Oc saa tit som Kongen gick i HERRENS Huss / da komme Drauanterne oc bare dem / och førde dem ind igen i Drauanternis kammer. Oc den stund hand ydmygede sig / da vende HERRENS vrede sig fra hannem / at det bleff icke alt forderffuit / Thi der vaar end noget gaat i Juda igen.
Saa bleff Roboam stadfest Konge i Jerusalem / oc regerede / Roboam vaar it oc fyreti ue aar gammil der hand bleff Konge / oc hand regerede søtten aar i Jerusalem / i den Stad som HERREN haffde vdualt aff alle Jsraels slecter / at hand vilde der hen sette sit Naffn / Hans moder hed Naema en Ammoniterske. Oc hand handlede ilde / oc skickede icke sit hierte til at søge HERREN .
Oc Roboams Gerninger / baade de første / oc de siste / de ere screffne i Semaia Prophetis / oc vdi Jddo Skueris gerninger / oc optegnede / der til vor krig mellem Roboam oc Jero boam i alle deris liffuis tid. Oc Roboam soff hen met sine Fedre / oc bleff iordet i Dauidz stad / oc hans søn Abia bleff Konge i hans sted.
JDet attende Kong Jeroboams aar / da bleff Abia Konge i Juda / Oc regerede try aar i Jerusalem / Hans moder hed Michaia Vriels daatter aff Gibea / oc der begyntis en strid mellem Abia oc Jeroboam. Oc Abia rustede sig til strid met firehundrede tusinde vnge oc stercke veldige Stridz Mend. Oc Jeroboam rustede sig til at stride met hannem met otte hundrede tusinde vnge / och Mandelige Stridz Mend.
Oc Abia giorde sig rede offuen paa Zemaraims bierg / som ligger paa Ephraims bierg / 385 | oc sagde / Hører mig Jeroboam oc al Jsrael / Vide i icke / at HERREN Jsraels Gud / haffuer giffuit Dauid Kongeriget i Jsrael euindelige / hannem oc hans Sønner en Saltpact? Men Jeroboam Nebatz søn / Salomons Dauid søns suend / kaste sig op oc falt fra sin Herre. Oc meget løst Folck oc Belials børn / gaffue dem til hannem / oc hand styrckede dem mod Roboam Salomons søn / Thi Roboam vaar vng oc blødhiertig / at hand kunde icke verie sig faar dem. Nu tencke i at sette eder mod HERRENS Rige / vnder Dauidz Sønner / fordi at i ere en stor Hob / oc haffue guld Kalffue / som Jeroboam giorde eder til Guder. Haffue i icke vddreffuit Aarons børn HERRENS Prester oc Leuiterne / oc haffue giort eder selffue Prester / lige som Folcket i Lande? Huilcken som kommer met en vng Oxe oc siu Vædre at fylde syn haand / hand bliffuer deris Prest / som icke ere Guder.
Men HERREN vor Gud er met oss / huilcken wi icke forlade / Oc Presterne som tiene HERREN / Aarons børn / oc Leuiterne deris gerning / oc optende HERREN Brendoffer huer morgen / oc huer afften. Der til met den gode Røggerning / oc berede Brødene paa det rene Bord / oc til rede den guld Liusestage met sine Lamper / at de skulde optendis huer afften / Thi wi beholde HERRENS vor Gudz Vact. Men i haffue forladet hannem. See / Gud er met oss i spitzen / oc hans Prester oc Trommetere til at trommete / at mand kand trommete mod eder / J Jsraels børn / strider icke mod HERREN eders Fedris Gud / Thi det skal icke lyckis eder.
Oc Jeroboam giorde it Baghold trint omkring / at hand kom bag paa dem / at de vaare faare mod Juda / oc Bagholdet bag paa dem. Der Juda vende sig nu om / See / da vaar der faare oc bag strid. Da robede de til HERREN / Oc Presterne blæsde i Basunerne / oc huer mand i Juda robede. Oc der huer mand i Juda robede / da plaffuede Gud Jeroboam oc al Jsrael faar Abia oc Juda. Oc Jsraels børn flyde faar Juda / oc Gud gaff dem i deris hender / At Abia oc hans Folck giorde it stort Slag paa dem / oc der fulde nedslagne aff Jsrael fem hundrede tusinde vnge Stridzmend. Saa bleffue Jsraels børn vndertrøcte samme tid / Men Juda børn bleffue trøstede / thi de forlode dem paa HERREN deris Fedris Gud. Oc Abia forfulde Jeroboam / oc vant Stæder fra hannem / Bethel met hans døtter / Jesana met hans døtter / oc Ephron met hans døtter / At Jeroboam kom icke mere til mact igen / saa lenge som Abia leffuede / Oc HERREN plaffuede hannem / at hand døde.
Der nu Abia vaar bleffuen sterck / da tog hand fiorten Hustruer / oc afflede tho oc tiue Sønner / oc sexten døtter. Men huad mere er at sige om Abia / oc hans vey oc hans gerninger / det er screffuit i Jddo Prophetis Historie. Oc Abia soff hen met sine Forfedre / Oc de iordede hannem i Dauidz stad / Oc Assa hans søn bleff Konge i hans sted / J den tid vaar Landet stille thi aar.
OC Assa giorde det som ræt vaar / oc vel behageligt faar HERREN hans Gud / oc tog de fremmede Altere bort / oc Høyelserne / oc sønderslo Støtterne / oc aff hug Lundene. Oc hand loed Juda sige / at de skulde søge HERREN deris Fedris Gud / oc gøre effter Louuen oc Budene. Oc hand borttog de Høye oc Affguderne aff alle Stæder i Juda / Thi at Kongeriget vaar stille vnder hannem. Oc hand bygde faste Stæder i Juda / fordi at Landet vaar stille oc der vaar ingen strid mod hannem i det samme aar / Thi HERREN gaff hannem rolighed.
Oc hand sagde til Juda / Lader oss bygge disse Stæder / oc føre mure omkring dem oc taarn / porte oc stenger / den stund Landet er end nu faar oss / Thi wi haffue søgt HERREN vor Gud / oc hand haffuer giffuit oss rolighed trint omkring. Saa bygde de / oc det gick lyckelige for sig. Oc Assa haffde en stor Hær som bare Skiold oc Spiud / aff Juda try hundrede tusinde / oc aff Ben Jamin thu hundrede oc firesinds tiue tusinde / som bare Skiolde / oc kunde met Buer / oc disse vaare alle stercke Kemper.
Oc Serah aff Morland drog vd mod dem met en veldig Hær / tusinde gonge tusinde / der til met try hundrede Vogne / oc kom indtil Maresa. Oc Assa drog vd mod hannem / Oc de beredde dem til strid i Zephata dal hoss Maresa. Oc Assa kallede paa HERREN sin Gud / oc sagde / HERRE / Der er ingen vndersked hoss dig / at hielpe met mange / eller der som ingen mact er / Hielp oss HERRE vor Gud / Thi wi forlade oss paa dig / oc wi ere komne i dit Naffn / mod denne store hob / HERRE vor Gud / inted Menniske formaar noget mod dig.
Oc HERREN plaffuede Morianerne faar Assa oc faar Juda / at de flyde. Oc Assa oc 386 | hans folck / som vaar hoss hannem / forfulde dem / til Gerar / Oc Morianerne fulde / at ingen aff dem bleff leffuendis / men de bleffue ihiel slagne faar HERREN oc hans Hær / oc de bare meget Roff der fra. Oc hand slo alle Stæderne ned omkring Gerar / Thi HERRENS frøct kom offuer dem / Oc de røffuede alle Stæderne / Thi der vaar meget Roff i dem. Oc de sloe Fæhusene ned / oc førde offuerflødige mange Faar oc Kamele / oc komme igen til Jerusalem.
OC Gudz Aand kom offuer Assaria Odedz søn / hand gick vd mod Assa / oc sagde til hannem / Hør mig Assa oc al Juda oc Ben Jamin. HERREN er met eder / Fordi at i ere met hannem / oc naar i søge hannem / da skal hand lade sig finde aff eder / Men forlade i hannem / Da skal hand oc forlade eder. Oc der skulle bliffue mange dage i Jsrael / at der skal ingen ret Gud vere / Jngen Prest som lærer / oc ingen Lou. Oc naar de omuende dem i deris nød / til HERREN Jsraels Gud / oc søge hannem / da skal hand lade sig finde. Paa den tid / skal det icke gaa dem vel / som gaa vd oc ind / Thi der skal bliffue stort bulder offuer alle dem som bo paa iorden. Thi it Folck skal synderknuse det andet / oc en Stad den anden / Thi Gud skal for ferde dem met mangehonde angist. Men i skulle vere ved en god trøst / oc tager icke eder hender fra / Thi eders gerning haffuer sin løn.
Oc der Assa hørde disse Odedz Prophetis ord oc spaadom / da bleff hand trøstet / oc bort tog den Verstyggelighed aff det gantske Juda oc Ben Jamins land / oc aff de Stæder / som hand haffde vundet paa Ephraims Bierg / oc hand fornyede HERRENS Altere / som stod faar HERRENS Vaabenhuss. Oc hand forsamlede al Juda oc Ben Jamin oc de Fremmede aff Ephraim hoss dem / Manasse oc Simeon / Thi mange aff dem vdi Jsrael fulde til hannem / der de saae / at HERREN hans Gud vaar met hannem.
Oc de forsamlede dem til Jerusalem / i den tredie maanet i Assa Kongerigis femtende aar / oc offrede til HERREN samme dag aff det Roff / som de haffde hiem ført / siu hundrede Øxen / oc siu tusinde Faar. Oc de traadde i Forbundet / at søge HERREN deris Fedris Gud / aff gantske hierte oc aff gantske siel. Oc huilcken som icke vilde søge HERREN Jsraels Gud / hand skulde dø / baade liden oc stor / baade Mand oc Quinde. Oc de sore HERREN met klar røst / met raab / met Trommeter oc Basuner / Oc al Juda vaar glad offuer Eden / Thi de haffde soret aff gantske hierte / oc de søgte hannem aff gantske vilie / Oc hand loed sig finde aff dem / oc HERREN gaff dem rolighed trint omkring.
Oc Kong Assa affsette sin moder Maecha aff det Embede / som hun haffde stictet i Miplezeths Lund / Oc Assa vdslette hendis Miplezeth / oc støtte det sønder / oc opbrende det i Kidron bæck. Men de Høye i Jsrael bleffue icke bort tagne / Dog vaar Assa hierte ret skicket alle hans dage. Oc hand førde ind i Gudz Huss / det som hans Fader haffde helliget / oc det hand haffde helliget / Sølff / Guld oc Kar. Oc der vaar ingen strid / indtil det femtende oc tiuende Assa Kongerigis aar.
JDet sextende oc tiuende Assa Kongerigis aar / da drog Baesa Jsraels Konge mod Juda / oc bygde Rama / at hand vilde formene Assa Juda Konge at drage vd oc ind. Men Assa tog aff Liggende fæet i HERRENS Huss / oc i Kongens Huss / Sølff oc Guld / oc sende til Benhadad Kongen aff Syrien / som bode i Damasco / oc loed hannem sige / Der er inted Forbund mellem mig oc dig / mellem min oc din Fader / Der faare haffuer ieg sent dig Sølff oc Guld / at du skalt lade det Forbund fare / met Baesa Jsraels Konge / at hand kand drage fra mig.
Benhadad lydde Kong Assa at / oc sende sine Stridzførster mod Jsraels Stæder / de sloge Eion / Dan oc Abel Maim / oc alle Nephthali Kornstæder. Der Baesa det hørde / da loed hand aff / at bygge Rama / oc holt oppe aff sin Gerning. Oc Kong Assa tog al Juda til sig / oc de droge Stenene oc Tømmeret fra Rama / met huilcke Baesa bygde / oc hand bygde der met Geba oc Mizpa.
387 | Paa den tid kom Hanani den Seere til Assa Juda Konge / oc sagde til hannem / At du forlodst dig paa Kongen aff Syrien / oc forlodst dig icke paa HERREN din Gud / Der faare er Kongens mact aff Syrien vndkommen fra din haand. Vaare icke Morianerne oc de Libier en stor hob met saare mange Vogne oc Reysenere? Dog gaff HERREN dem i din haand / der du forlodst dig paa hannem. Thi HERRENS Øye seer til alle land / at hand styrcker dem / som ere hoss hannem met gantske hierte. Du giorde daarlige / Derfaare skalt du oc her effter haffue krig. Men Assa bleff vred paa den Seere / oc lagde hannem i Fengzel / Thi hand knurrede met hannem offuer dette stycke / Oc Assa vndertryckte nogle aff Folcket paa den tid.
Men Assa Gerninger / baade de første oc de siste / See / de ere screffne i Juda oc Jsraels Kongers Bog. Oc Assa bleff siug i sine føder i sit nittende oc tiuende Kongerigis aar / oc hans siugdom forøgtis saare / Oc hand søgte ocsaa icke HERREN i sin siugdom / men Læger. Saa soff Assa hen met sine Fedre / oc døde i sit Kongerigis it oc fyretiuende aar. Oc de iordede hannem i sin Graff / som hand loed sig graffue i Dauidz stad / oc de lagde hannem i sin Leyersted / Som mand haffde opfylt met gaat Røgelse / oc allehonde dyrebare Vrter tilredde effter Apotekers konst / oc de giorde en stor brynde.
OC Josaphat hans søn bleff Konge i hans sted / oc hand bleff mectig mod Jsrael. Oc hand lagde Krigsfolck i alle Juda faste Stæder / oc sette Embetzmend i Juda land / oc i Ephraims stæder / som hans Fader Assa haffde vundet. Oc HERREN vaar met Josaphat / Thi hand vandrede i sin Faders Dauidz første veye / oc søgte icke Baalim / men sin Faders Gud. Oc vandrede i hans Bud / oc icke effter Jsraels gerninger. Derfaare stadfeste HERREN hannem Kongeriget / Oc al Juda gaff Josaphat Gaffuer / oc hand haffde Rigdom oc ære offuerflødige. Oc der hans hierte bleff Frimodigt i HERRENS veye / da tog hand der effter de Høye oc Lundene bort aff Juda.
Oc i sit tredie Kongerigis aar vdsende hand sine Førster / Benhail / Obadia / Sacharia / Nethaneel oc Michaia / at de skulde lære i Juda stæder / oc Leuiter met dem / Semaia / Nethania / Sebadia / Asahel / Semiramoth / Jonathan / Adonia / Tobia / oc Tob Adonia / oc met dem Presterne Elisama oc Joram. Oc de lærde i Juda / oc haffde HERRENS Loubog met dem / oc de droge omkring i alle Juda stæder / oc lærde Folcket.
Oc HERRENS frøct kom offuer alle Kongerige i Landene / som laae omkring Juda / at de icke stridde mod Josaphat. Oc Philisterne førde Josaphat Gaffuer / en suar sum Sølff / Oc de aff Arabia førde hannem siu tusinde oc siu hundrede Vædre / oc siu tusinde oc siu hundrede Gedebucke. Saa voxte Josaphat til / oc bleff altid større / Oc hand bygde Slaat oc Kornstæder i Juda. Oc haffde meget i Forraad i Juda stæder oc Stridzmend oc veldige folck i Jerusalem.
Oc denne vaar skickelsen iblant deris Fedris Huss / som vaare Øffuerste i Juda offuer tusinde Adna en Øffuerste / oc met hannem vaare try hundrede tusinde veldige Folck. Nest hannem vaar Johanan den Øffuerste / oc met hannem vaare thu hundrede oc firesinds tiue tusinde. Nest hannem vaar Amasia Sichri søn HERRENS veluillige / oc met hannem vaare thu hundrede tusinde veldige Mend. Aff Ben Jamins børn vaar Eliada en veldig Mand / oc met hannem vaare thu hundrede tusinde / som vaare rustede met Bue oc Skiold. Nest hannem vaar Josabad / oc met hannem vaare hundrede oc firesinds tiue tusinde rustede til Hær. Disse toge alle vare paa Kongen / foruden de som Kongen haffde lagt i faste Stæder i al Juda.
OC Josaphat haffde stor Rigdom oc ære / oc hand giorde suogerskaff met Achab. Oc thu aar der effter / drog hand hen ned til Achab i Samaria / Oc Achab loed slacte til hannem oc til det Folck som vaar met hannem / mange Faar oc Øxen / Oc hand kom hannem til / at drage op til Ramoth i Gilead. Oc Achab Jsraels Konge sagde til Josaphat Juda Konge / Drag met mig til Ramoth i Gilead. Hand sagde til hannem / Jeg er som du / oc mit folck som dit Folck / Wi ville met dig i striden.
388 | Men Josaphat sagde til Jsraels Konge / Kære / atspør HERRENS ord i dag. Oc Jsraels Konge forsamlede Propheterne fire hundrede Mend / oc sagde til dem / Skulle wi drage til Ramoth i Gilead til strid / Eller skal ieg lade det betemme? De sagde / Drag hen op / Gud skal giffue dem i Kongens haand. Da sagde Josaphat / Er her ingensted end nu en HERRENS Prophete / at wi kunde spøre aff hannem? Jsraels Konge sagde til Josaphat / Her er end nu en Mand / ved huilcken mand kunde atspøre HERREN / Men ieg er vred paa hannem / Thi hand spaar mig inted gaat / men altid ont / det er Micheas Jemla søn. Josaphat sagde / Kongen tale icke saa.
Oc Jsraels Konge kallede en aff sine Kammersuenne / oc sagde / Hent snarlige Micheas Jemla søn. Oc Jsraels Konge oc Josaphat Juda Konge / sade huer paa sin Stoel førde i klæ der / paa Planen hoss Samaria Portis dør / oc alle Propheterne spaade faar dem. Oc Zedekia / Cnaena søn / giorde sig Jernhorn / oc sagde / Saa siger HERREN / Her met skalt du støde de Syrer / indtil du legger dem øde. Oc alle Propheterne spaade lige saa / oc sagde / Drag hen op / det skal lyckis dig / HERREN skal giffue dem i Kongens haand.
Oc Budet som vaar bortgongen at kalde Micheas / talede met hannem / oc sagde / See / Propheternis tale ere endrectelige god faar Kongen / Kære / lad dine ord oc vere lige met deris / oc tale gaat. Oc Micheas sagde / Saa sandelige som HERREN leffuer / Jeg skal tale / huad min Gud siger. Oc der hand kom til Kongen / da sagde Kongen til hannem / Michea / Skulle wi drage mod Ramoth i Gilead i strid / eller skal ieg lade det betemme? Hand sagde / Ja / drager hen op / Det skal lyckis eder vel / det skal giffuis eder i eders hender.
Da sagde Kongen til hannem / Jeg besuer dig end nu en tid / at du siger mig inted andet end sanden / i HERRENS Naffn / Da sagde hand / Jeg saa alle Jsraeliterne atspredde paa Biergene / lige som Faar der haffue ingen Hyrde. Oc HERREN sagde / Haffue disse ingen Hyrde? Huer drage hiem met fred. Da sagde Jsraels Konge til Josaphat / Sagde ieg dig icke / At hand spaaer mig inted gaat / men ont.
Oc hand sagde / Der faare hører HERRENS ord / Jeg saa HERREN side paa sin Stoel / oc al Himmelens Hær stod hoss hans høyre oc venstre side. Oc HERREN sagde / Huo vil komme Achab Jsraels Konge til / at hand skal drage op / oc falde til Ramoth i Gilead. Oc der den ene sagde saa / oc den anden saa / da kom der en Aand frem / oc traadde faar HERREN / oc sagde / Jeg vil komme hannem til. Oc HERREN sagde til hannem / Huor met? Hand sagde / Jeg vil vdfare / oc vere en falsk Aand i alle Pro pheters munde. Oc hand sagde / Du skalt komme hannem der til / oc du skalt fuldkomme det / Far bort / oc gør lige saa. See nu / HERREN haffuer giffuit en falsk Aand i dine Propheters munde / oc HERREN haffuer talet ont mod dig.
Da traadde Zedekia Cnaena søn til / oc slo Micheam paa sit Kindben / oc sagde / Ved huilcken vey er HERRENS Aand gongen fra mig / at hun taler ved dig? Micheas sagde / See / du skalt see det / naar du gaar ind i det inderste Kammer / at skiule dig. Da sagde Jsraels Konge / Tager Micheam / oc lader hannem bliffue hoss Amon Stadzfogeden / oc hoss Joas Kongens søn. Oc siger / Saa siger Kongen / Legger denne i Fengzel / oc spiser hannem met drøffuelsens Brød oc Vand / indtil ieg kommer igen met fred. Micheas sagde / Kommer du igen met fred / da haffuer icke HERREN talet ved mig. Oc hand sagde / Hører alle Folck.
Saa drog Jsraels Konge / oc Josaphat Juda Konge op mod Ramoth i Gilead. Oc Jsraels Konge sagde til Josaphat / Jeg vil forklæde mig / oc komme i striden / Men haff du dine egne Klæder paa dig. Oc Jsraels Konge forklædde sig / oc de komme i striden. Oc Kongen aff Syrien befol sine Øffuerste Reysenere / J skulle icke stride / huercken mod den lille eller store / Vden aleniste mod Jsraels Konge.
Der nu de øffuerste Reysenere saae Josaphat / tenckte de / Det er Jsrael Konge / oc de droge trint omkring at stride mod hannem. Oc Josaphat robte / oc HERREN halp hannem / oc Gud vende dem fra hannem. Thi der de øffuerste Reysenere saae / at hand vaar icke Jsraels Konge / da vende de sig fra hannem. Saa spende en Mand sin Bue wforuarendis / oc skød Jsraels Konge mellem Pantzeret oc Suerd remmen / Da sagde hand til sin Vognsuend / Vent din haand / oc før mig aff Hærren / thi ieg er saar. Oc Striden bleff stor samme dag / Oc Jsraels Konge stod i sin Vogn mod de Syrer / til afftenen / oc døde der Solen gick ned.
MEn Josaphat Juda Konge / kom hiem igen met fred til Jerusalem. Oc Jehu Skuere Hanani søn / gick vd mod hannem / oc sagde til Kong Josaphat / Skalt du saa hielpe de Wgudelige / oc elske dem som hade HERREN ? Oc der faare er HERRENS vrede offuer dig. Men der er dog noget gaat fundet hoss dig / at du haffuer ophugget Lundene aff Landet / oc du haffuer skicket dit hierte til at søge Gud. Saa bleff Josaphat i Jerusalem.
Oc hand drog tilbage igen vd iblant folcket / aff Barseba indtil Ephraim Bierg / oc førde dem igen til HERREN deris Fedris Gud / Oc hand bestillede Dommere i landet i alle Juda faste stæder / nogle i huer Stad. Oc hand sagde til Dommerne / Seer til huad i gøre / Thi at i holde icke Dommen faar Menniskene / men faar HERREN / oc hand er meteder i Dommen. Der faare lader HERRENS frøct vere hoss eder / oc foruarer eder oc gører det / Thi der er ingen vræt hoss HERREN vor Gud / ey heller nogen Personis anseelse / ey heller Gaffuers anamelse.
Oc Josaphat skickede i Jerusalem aff Leuiterne oc Presterne / oc aff de øffuerste Fedre iblant Jsrael / offuer HERRENS Dom / oc offuer sagerne / oc loed dem bo i Jerusalem. Oc bød dem / oc sagde / Gører saa i HERRENS frøct / trolige oc met ret hierte. J alle Sager som komme faar eder aff eders Brødre / som bo i deris Stæder / mellem blod oc blod / mellem Lou oc Bud / mellem Skickelser oc Rætter / skulle i vnderuise dem / at de icke synde mod HERREN / oc komme en vrede offuer eder oc eders Brødre / Gører saa / saa skulle i icke synde. See / Amaria Prest er den øffuerste offuer eder i alle HERRENS sager / Saa er Sebadia / Jsmaels søn / Første i Juda Huss i alle Kongens sager / Saa haffue i Embetzmend Leuiterne faar eder / Verer ved god trøst / oc gører dette / oc HERREN skal vere met de gode.
DEr effter komme Moabs børn / Ammons børn / oc de aff Ammunim met dem / at stride mod Josaphat. Oc mand kom oc gaff Josaphat det tilkende / oc sagde / Der kommer en stor hob mod dig aff Syrien / paa hin side Haffuit / oc see / de ere i Hazezon Thamar / det er Engeddi. Oc Josaphat fryctede / oc stillede sit ansict til at søge HERREN / oc hand loed vdrobe en Faste offuer al Juda. Oc Juda kom tilsammen / at søge HERREN / Oc de komme aff alle Juda stæder at søge HERREN . Oc Josaphat traadde iblant Juda oc Jerusalems menighed i HERRENS Huss faar den ny Gaard / oc sagde.
HERRE vor Fedris Gud / est du ey Gud i Himmelen / oc regerer i alle Hedningers Kongerige? Oc i din Haand er krafft oc mact / oc der er ingen som kand staa mod dig. Haffuer du icke vor Gud fordreffuit dette Landz indbyggere faar dit folck Jsrael / oc haffuer giffuit det Abrahams sæd / som haffuer dig kær euindelige / at de skulde bo der vdi / oc de haffue bygt dig en Helligdom der i til dit Naffn / oc sagt / Naar nogen Wlycke / Suerd / Straff / Pestilentze / eller Dyr tid kommer offuer oss / Da skulle wi staa i dette Huss faar dig (Thi dit Naffn er i dette Huss) oc robe til dig i vor nød / Saa vilt du høre oc hielpe?
See / nu ere Ammons børn / oc Moabs / oc de aff Seir Bierg / offuer huilcke du lodst icke Jsraels børn drage / der de droge aff Egypti land / Men de maatte vige fra dem / oc icke ødelegge dem / Oc see / De lade oss det vndgelde / oc komme at vdstøde oss aff din Arff / som du haffuer indgiffuit oss. Vor Gud / vilt du icke dømme dem? Thi der er ingen Krafft i oss mod denne store hob / som kommer mod oss. Wi vide icke huad Wi skulle gøre / Men vore øyen see effter dig. Oc gantske Juda stod faar HERREN / met deris børn / Hustruer oc Sønner.
Oc HERRENS Aand kom offuer Jehasiel Zacharie søn / Benaia søns / Jehiel søns / Mathania den Leuitis søns / aff Assaphs børn mit iblant Menigheden / oc hand sagde / Merker her paa alle aff Juda oc i indbyggere i Jerusalem / oc Kong Josaphat / saa siger HERREN til eder / J skulle icke frycte eller mistrøste for denne store hob / Thi i stride icke / men Gud. J morgen skulle i drage hen ned til dem / Oc see / de drage op til Ziz / oc i skulle møde dem hoss røret i Bæcken tuert offuer faar Jeruels Ørcken. Thi at i skullle icke stride i denne sag / Traader eckon hen / oc staar / oc seer HERRENS Salighed / som er met eder. Juda oc Jerusalem frycter icke / oc verer icke mistrøstige / drager i morgen vd mod dem / HERREN er met eder.
390 | Da bøyde Josaphat sig ned til iorden met sit ansict / oc gantske Juda / oc indbyggerne i Jerusalem fulde faar HERREN / oc tilbade HERREN. Oc Leuiterne aff Kahathiters børn / oc aff Korhiters børn giorde dem rede at loffue HERREN Jsraels Gud met høy røst mod Himmelen.
Oc de giorde dem tilige rede om morgenen oc droge vd til Thekoas ørcken. Oc der de droge vd / da stod Josaphat / oc sagde / Hører mig i aff Juda / oc i indbyggere i Jerusalem. Tror paa HERREN eders Gud / saa skulle i bliffue trygge / och tror hans Prophete / saa skulle i faa lycke. Och hand vnderuiste Folcket / och skickede Sangerne faar HERREN / at de loffuede i hellige Prydelse / oc droge faar den Vebnede Hær / oc sagde / Tacker HERREN / Thi hans Miskundhed varer euindelige.
Oc der de begynte at tacke oc loffue / da loed HERREN det Baghold / som vaar kommet mod Juda / komme paa Ammons oc Moabs børn oc paa dem aff Seir bierg / och sloge dem. Da stode Ammons oc Moabs børn mod dem aff Seirs bierg / at forbande oc ødelegge dem. Oc der de haffde giort dem til inted aff Seirs bierg / halp den ene den anden / at de oc forderffuede sig.
Oc der Juda kom til Mizpe hoss ørcken / vende de sig mod Hoben / oc see / da laae de døde Legeme paa iorden / oc der vaar ingen vndkommen. Oc Josaphat kom met sit Folck oc skiffte deris Roff / oc de funde iblant dem saa meget Godz oc Klæder / oc kaastelige Ting som de toge aff dem / at de kunde icke bære det / Oc de vdskiffte samme Roff i tre dage / thi det vaar saa meget. Den fierde dag komme de til hobe i Loffsdalen / thi der loffuede de HERREN / der aff heder den sted Loffsdal / ind til denne dag.
Saa vende huer mand sig aff Juda oc Jerusalem tilbage igen / oc Josaphat fremmerst / at de droge til Jerusalem met glæde / Thi at HERREN haffde giffuit dem en glæde offuer deris Fiender. Och de droge ind i Jerusalem met Psaltere / Harper och Basuner til HERRENS Huss. Och Gudz frøct kom offuer alle Kongerige i Landene / der de hørde / at HERREN haffde stridet mod Jsraels fiender. Saa bleff Josaphatz Kongerige stille / oc Gud gaff hannem rolighed trint omkring.
Oc Josaphat regerede offuer Juda / oc hand vaar femten oc tiue aar gammil / der hand bleff Konge / oc hand regerede fem oc tiue aar i Jerusalem / Hans moder hed Asuba / Silhi daatter. Oc hand vandrede i Assa sin faders veye / oc hand loed icke aff / at gøre det / som HERREN vel behagede / Vden at de høye bleffue icke bort tagne / Thi Folcket haffde icke end nu skicket deris hierte til HERREN deris fedris Gud. Men huad som mere er ath sige om Josaphat / baade det første oc det siste / See / det er screffuit i Jehu Hanani søns gerninger / som hand haffuer optegnet i Jsraels Kongers Bog.
Der effter forligte Josaphat Juda Konge sig met Ahasia Jsraels Konge / som vaar Wgudelig met sine gerninger. Men hand forente sig met hannem at gøre Skib / som skulde fare paa Haffuit / oc de giorde skibene i Ezeon Gaber. Men Elieser Dodaua søn aff Maresa spaade mod Josaphat / oc sagde / fordi at du forligte dig met Ahasia / da haffuer HERREN synder reffuit din gerning / oc Skibene bleffue sønderslagne oc kunde icke fare paa Haffuit.
OC Josaphat soff hen met sine Fedre / oc bleff iordet hoss sine Fedre i Dauidz stad / oc hans søn Joram bleff Konge i hans sted. Oc hand haffde brødre / Josaphatz sønner / Asaria / Jehiel / Sacharia / Azaria / Michael / oc Sephatia / disse vaare alle Josaphatz Juda Kongis børn. Oc deris fader gaff dem mange Gaffuer / aff sølff / guld oc klenodie / met faste stæder i Juda / Men hand gaff Joram Kongeriget / thi hand vaar den første fødde.
Der Joram kom op offuer sin Faders Kongerige / oc bleff det mectig / da slo hand alle si ne Brødre ihiel met suerd / der til met nogle aff de Øffuerste i Jsrael. Oc Joram vaar tolff och tiue aar gammil / der hand bleff Konge / oc hand regerede i otte aar i Jerusalem. Oc hand vandrede i Jsraels Kongers veye / som Achabs huss giorde / Thi Achabs daatter vaar hans hustru / oc hand giorde det som HERREN ilde behagede. Men HERREN vilde icke forderffue Dauidz huss / for den Pactis skyld / som hand giorde met Dauid / oc som hand haffdet talet / at giffue hannem oc hans Børn altid it Liuss.
391 | J hans tid fulde Edomiterne fra Juda / och giord en Konge offuer dem. Thi Joram vaar dragen offuer met sine Øffuerste / oc alle vogne met hannem / oc hand giorde sig rede om natten / oc slo Edomiterne trint omkring sig / oc de Øffuerste faar Vognene. Der faare fulde Edomiterne aff fra Juda indtil denne dag. Den samme tid falt oc Libna aff fra hannem. Thi hand forlod HERREN sin Fedris Gud / Oc giorde de Høye paa biergene i Juda / oc kom dem til i Jerusalem at bedriffue hoer / oc forførde Juda.
Oc der kom en scrifft til hannem fra Elia Prophetea / som saa lydde / saa siger HERREN din faders Dauidz Gud / fordi / at du icke haffuer vandret i din faders Josaphatz veye ey heller i Assa Juda Kongers veye / Men du vandrer i Jsraels Kongers veye / och gør det / at Juda oc Jerusalems indbyggere bedriffue hoer / effter Achabs husis horeri / oc der til met haffuer du ihielslagit dine Brødre aff din Faders huss / som vaare bedre end du / See / saa skal HERREN sla dig met stor Plaffue / paa dit Folck / paa dine Børn / paa dine Hustruer / oc paa alt dit Godz. Oc du skalt haffue mange siugdomme i din Jnduol / indtil din induol For siugdom gaar vd dag fra dag.
Saa opuacte HERREN mod Joram Philisternis oc Arabernis aand som ligger hoss Morianerne / oc de droge op i Juda oc forstørrede dem / oc bortførde al Boskaff som fantz i Kongens huss / der til met hans Sønner / och hans Hustruer / At hand icke beholt en Søn igen / vden Joachas hans yngste søn. Och effter alt det / plaffuede HERREN hannem i hans Jnduol met saadan siugdom / som icke kunde lægis. Oc det varede dag fra dag / der thu aars tid vaare forløbne da gick hans Jnduol vdaff hannem / met hans siugdom / Oc hand døde aff onde siuger / Och de giorde ingen brendelse offuer hannem / som de haffde giort offuer hans Forfedre. Hand vaar tolff oc tiue aar gammil / der hand bleff Konge / och hand regerede otte aar i Jerusalem / oc hand vandrede icke tilbørlige / oc de iordede hannem i Dauidz stad / Men icke iblant Kongernis graffuer.
OC de i Jerusalem giorde Ahasia hans yngste Søn til Konge i hans sted / Thi det Stridzfolck / som kom aff Arabien / haffde ihielslaget alle de første / Derfaare bleff Ahasia Jorams søn Konge i Juda. Oc Ahasia vaar thu oc fyretiue aar gammil der hand bleff Konge / oc hand regerede it aar i Jerusalem / Hans moder hed Athalia / Amri daatter. Oc hand vandrede oc i Achabs husis veye / thi hans moder holt hannem der til / at hand vaar Wgudelig. Derfaare giorde hand det som HERREN ilde behagede / som Achabs huss / Thi de vaare hans Raadgiffuere effter hans Faders død / ath de forderffuede hannem / och hand vandrede effter deris Raad.
Oc hand drog bort met Joram Achab Jsraels Kongis søn i strid til Ramoth i Gilead / mod Hasael Kongen aff Syrien. Men de Syrer sloe Joram / at hand vende sig om at lade sig læge i Jesreel / thi hand haffde saar / som hand fick i Rama / der hand stridde met Hasael Kongen aff Syrien. Oc Ahasia Jorams søn / Juda Konge / drog hen ned at besee Joram Achabs søn i Jesreel / som laa siug. Thi den Wlycke vaar Ahasia tilføyet aff Gud / at hand kom til Joram / oc hand drog saa vd met Joram mod Jehu Nimsi søn / som HERREN haffde saluet / at ødelegge Achabs huss.
Der nu Jehu brugede straffen mod Achabs huss / da fant hand nogle aff de Øffuerste aff Juda / oc aff Ahasia brødris børn / som tiente Ahasia oc handslo dem ihiel. Oc hand lete effter Ahasia / oc fant hannem / der som hand haffde skiult sig i Samaria / och de førde hannem til Jehu / hand slo hannem ihiel / Oc mand iordede hannem / Thi de sagde / Hand er Josaphatz søn som søgte effter HERREN aff gantske hierte. Och der vaar ingen mere aff Ahasia huss som bleff Konge.
Der Athalia Ahasias moder saa / at hendis Søn vaar død / giorde hun sig rede / oc omkom al Kongelig Sæd i Juda huss. Men Josabeath Kongens søster tog Joas Ahasias søn / oc stal hannem bort iblant Kongens børn som bleffue ihielslagne / oc skickede hannem hen met sin Amme i it Senge herbere. Saa skiulte Josabeath Kongens daatter / Och Joiada Prestis hustru Joram for Athalia (thi hun vaar Ahasia søster) at hand icke bleff slagen ihiel. Oc hand bleff skiult met dem i Guds huss i sex aar / saa lenge som Athalia vaar Dronning i Landet.
MEn i det siuende aar tog Joiada it frit mod til sig / oc tog de Øuerste offuer hundrede / som var Asaria Jeroboams søn / Jsmael Johanans søn / Asaria Obedz søn / Maeseia Adaia søn / oc Elisaphat Sichri søn / til it Forbund met sig. De droge om kring i Juda / oc samlede alle Leuiterne til hobe aff alle Juda Stæder / oc de øffuerste Fedre blant Jsrael / at de skulde komme til Jerusalem. Oc den gantske menighed giorde it Forbund met Kongen i Gudz Huss / oc hand sagde til dem / See / Kongens søn skal vere Konge / som HERREN sagde offuer Dauidz børn. Thi skulle i nu saa gøre.
Tredie delen aff eder / som gaar ind om Sabbathen / skulle vere iblant Presterne oc Leuiterne som ere hoss Dørteskelen / oc tredie delen i Kongens Huss / oc tredie delen hoss Grundens port / Men alt folcket skal vere i Gaarden faar HERRENS Huss. Oc at ingen skal gaa i HERRENS Huss / vden Presterne oc Leuiterne som der tiene / de skulle gaa ind / thi de ere Helligdommen / oc alt Folcket skal tage vare paa HERRENS Vact. Oc Leuiterne skulle giffue dem trint om Kongen / huer met sit verie i haanden / oc huo som gaar ind i Husit / hand skal dø / Oc de skulle vere hoss Kongen / naar hand gaar vd oc ind.
Oc Leuiterne oc al Juda giorde / lige som Joiada Presten bød dem / oc huer tog sit Folck / som ginge til om Sabbathen / met dem som ginge fra om Sabbathen / Thi Joiada Prest loed icke de tho Hobe komme fra huer anden. Oc Joiada Prest fick de Øffuerste offuer hundrede / Spiud oc Skiolde / oc Kong Dauidz Vaaben / som vaare i Gudz Huss. Oc hand skickede alt Folcket / huer met sit Vaaben i haanden / fra den høyre vraa i Husit til den venstre vraa / hen mod Alteret / oc mod Husit trint omkring Kongen. Oc de fremledde Kongens Søn / oc sette Krunen paa hannem / oc Vidnesbyrdet / oc giorde hannem til Konge / Oc Joiada met hans Sønner saluede hannem / oc sagde / Kongen ske Lycke.
Der Athalia hørde Folckens skrig / som tilløbe / oc loffuede Kongen / da gick hun til folcket i HERRENS Huss. Oc hun saa / oc see / da stod Kongen i sin sted i indgongen / oc de Øffuerste / oc basunerne omkring Kongen / oc alt Folcket i Landet vaar glade / oc blæsde i basuner / oc Sangerne met allehonde Strenge leg tilskickede at loffue. Da sønderreff hun sine Klæder / oc sagde / Oprør / oprør. Oc Joiada Prest drog vd met de Øffuerste offuer hundrede som vaare offuer Hærren / Oc sagde til dem / Leder hende aff Husit igennem Gaarden hen vd / oc huilcken som følger effter hende / den skal mand ihielsla met suerd. Thi Presten bød / at mand skulde icke sla hende ihiel i HERRENS Huss. Oc de lagde hender paa hende / oc der de komme til Heste portens indgang hoss Kongens Huss / da sloge de hende der ihiel.
Oc Joiada giorde it Forbund mellem sig oc alt Folcket oc Kongen / at de skulde vere HERRENS Folck. Da gick alt folcket ind i Baals Huss / oc brøde det ned / oc de sønderbrøde hans Altere oc Billeder / oc ihiel sloge Mathan Baals Prest faar Alterne. Oc Joiada skickede Embede i HERRENS Huss iblant Presterne oc Leuiterne / som Dauid haffde beskicket til HERRENS Huss / at gøre HERREN Brendoffer / som screffuit staar i Mose Lou / met glæde oc Sang som Dauid haffde dictet. Hand skickede oc Portholdere i HERRENS Husis Porte / at inted wrent skulde komme ind paa nogen ting.
Oc hand tog de Øffuerste offuer hundrede / oc de mectige oc Hærrene iblant folcket / oc alt folcket aff Landet / oc førde Kongen hen ned fra HERRENS Huss / oc førde hannem igennem den Høye port til Kongens Huss / oc loed Kongen sette sig paa Kongestolen. Oc alt folcket aff Landet vaare glade / oc staden vaar stille / Men Athalia bleff ihiel slagen met suerd.
JOas vaar siu aar gammil / der hand bleff Konge / oc hand regerede fyretiue aar i Jerusalem / Hans moder hed Sibia aff Berseba. Oc Joas giorde det HERREN vel behagede / saa lenge som Joiada Prest leffuede. Oc Joiada gaff hannem tho Hustruer / oc hand afflede Sønner oc Døtter.
Der effter tog Joas sig faare / at forny HERRENS Huss. Oc hand forsamlede Presterne oc Leuiterne / oc sagde til dem / Drager vd til alle Juda stæder / oc forsamler Pendinge aff al Jsrael / til at forbædre eders Gudz Huss aarlige / oc skynder eder at gøre det / Men Leuiterne skyndede dem icke. Da kallede Kongen Joiada den Ypperste / oc sagde til hannem / Hui haffuer du icke act paa Leuiterne / at de indføre Skatten aff Juda oc 393 | Jerusalem / som Mose HERRENS Tienere skickede / som mand skulde samle iblant Jsrael til Vidnesbyrdens Tabernackel? Thi den wgudelige Athalia oc hendis Sønner haffue sønderbrudet Gudz Huss / oc alt det som vaar hellig giort til HERRENS Huss / det haffue de giort om til Baalim.
Da befol Kongen / at mand skulde gøre en Kiste / oc sette hende i Porten vden faare HERRENS Huss. Oc de lode vdrobe i Juda oc i Jerusalem / at mand skulde indføre HERREN den Skat / som bleff Jsrael paa lagt i ørcken / aff Mose Guds tienere. Da glædde alle Øffuerste oc alt Folcket sig / oc førde oc kaste det i kisten / indtil hun bleff fuld. Oc naar det vaar tid / at mand skulde bære kisten frem / ved Leuiterne / effter Kongens befalning (naar de saae / at der vaare mange pendinge vdi) da kom Kongens Scriffuere / oc den som haffde befalning aff den ypperste Prest / oc tømde kisten / oc bare hende saa bort igen i sin sted / Saa giorde de alle dage / at de samlede mange pendinge til hobe.
Oc Kongen oc Joiada gaffue Arbeyderne dem som stode faar arbeydet i HERRENS Huss / de leyde Stenhuggere oc Tømmermend / til at forny HERRENS Huss / oc Mestere paa Jern oc Kaaber til at forbedre HERRENS Huss. Oc Arbeyderne arbeydede saa at forbedringen i gerningen gick faar sig ved deris hand / oc de giorde Gudz Huss aldelis ferdigt oc vel tilred. Oc der de haffde det fuldkommet / da førde de pendingene til Kongen oc Joiada som offuer løbe / Der aff giorde mand Kar til HERRENS Huss / Kar til tienisten oc til Brendoffer / Skeder oc Guldkar oc Sølffkar / och de offrede Brendoffer hoss HERRENS Huss alle vegne / saa lenge som Joiada leffuede.
Oc Joiada bleff gammil / oc vel ved alder / oc døde / oc hand vaar hundrede oc trediue aar gammil der hand døde. Oc de iordede hannem i Dauidz stad iblant Kongerne / fordi at hand haffde giort vel mod Jsrael / oc mod Gud oc hans Huss.
Oc effter Joiada død komme de Øuerste aff Juda / oc tilbade Kongen / Da lydde Kongen dem at / Oc de forlode HERRENS deris Fedris Gudz Huss / oc tiente Lundene oc Affguder. Da kom vreden offuer Juda oc Jerusalem for denne deris syndz skyld. Oc hand sende Propheter til dem / at de skulde omuende dem til HERREN / oc de vidnede faar dem / Men de vilde det icke høre.
Oc Gudz Aand førde sig i Sacharia Joiada Prestis søn / Hand traadde op offuer Folcket / oc sagde til dem / Saa siger Gud / Hui offuertræde i HERRENS Bud / det skal icke lyckis eder? Thi i haffue forladet HERREN / Saa skal hand forlade eder igen. Men de giorde it Forbund mod hannem / oc stenede hannem ihiel effter Kongens Bud / i Gaarden hoss HERRENS Huss. Oc Kong Joas tenckte icke paa den barmhertighed / som Joiada hans Fader giorde mod hannem / men hand slo hans søn ihiel. Oc der hand døde / da sagde hand / HERREN skal see oc vdkreffue det.
Oc der aaret vaar omgonget / da drog den Syrers Hær op / oc de komme i Juda oc Jerusalem / oc forderffuede alle de Øffuerste iblant folcket / oc sende alt deris Roff til Kongen aff Damasco. Thi de Syrers mact kom met faa Mend. Dog gaff HERREN en saare stor mact i deris haand / Fordi / at de haffde forladet HERREN deris Fedris Gud / Oc de brugede dem i Joas straff. Oc der de droge fra hannem / da lode de hannem i stor Siugdom.
Oc hans Tienere giorde it Forbund mod hannem / for Joiada Prestis børns blods skyld / oc sloge hannem ihiel paa sin Seng / oc hand døde / Oc mand iordede hannem i Dauidz stad / Men icke iblant Kongernis Graffuer. Oc disse vaare de / som giorde det Forbund mod hannem / Sabad / Simeaths den Ammoniterskis søn / oc Josabath Simrith den Moabiterskis søn. Men hans sønner / oc summen som vaar forsamlet vnder hannem / oc Gudz Husis bygning / see / de ere screffne i Kongernis Histories Bog / Oc hans søn Amazia bleff Konge i hans sted.
AMazia vaar fem oc tiue aar / der hand bleff Konge / oc hand regerede i ni oc tiue aar i Jerusalem / Hans Moder hed Joadan aff Jerusalem. Oc hand giorde det HERREN vel behagede / dog icke aff gantske hierte. Der nu hans Kongerige vaar stadfest / da slo hand sine Suenne ihiel / som sloge Kongen hans Fader ihiel. Men hand slo icke deris børn ihiel / Thi der staar saa screffuit i Louuen i Mose Bog / der som HERREN biuder / oc siger / Fæderne skulle icke dø faar Børnene / ey heller Børnene faar Fæderne / Men huer skal dø faar sin synd skyld.
Oc Amazia samlede Juda til hobe / oc skickede dem effter deris Fedris Huss / effter de Øff 394 |uerste offuer tusinde oc offuer hundrede / iblant gantske Juda oc Ben Jamin / oc hand talde dem fra tiue aar oc der offuer / oc fant iblant dem try hundrede tusinde vdualde / som kunde fare i Strid / oc føre Spiud oc Skiold. Der til met tog hand til sig aff Jsrael hundrede tusinde stercke Stridzmend for hundrede Sintener sølff.
Men der kom en Gudz Mand til hannem / oc sagde / Konge / Lad icke Jsraels Hær komme met dig / Thi HERREN er icke met Jsrael / ey heller met alle Ephraims børn. Thi der som du kommer / at beuise en dristighed i striden / da skal Gud lade dig falde faar dine Fiende / Thi macten staar hoss Gud til at hielpe oc til at lade falde. Amazia sagde til Gudz Mand / Huad skal mand da gøre met hundrede Sintener som ieg haffuer giffuit Stridzmendene aff Jsrael? Gudz Mand sagde / HERREN haffuer end nu mere end det er / som hand kand giffue dig. Da skilde Amazia det Stridzfolck at / som vaar kommet til hannem aff Ephraim / at de skulde gaa hen til deris sted / Da bleffue de saare vrede mod Juda / oc droge hiem igen til deris sted met stor vrede.
Oc Amazia bleff trøstet / oc førde sit Folck vd / oc drog vd i Salt dalen / oc slo der thi tusinde aff Seirs børn. Oc Juda børn fangede thi tusinde leffuende aff dem / oc ledde dem øffuerst oppaa en stenklippe / oc størte dem ned øffuerst aff Klippen / at de brøste alle sønder. Men de Stridzmend som Amazia loed drage tilbage / at de droge icke til strid met hans Folck / gaffue sig ned i Juda stæder / fra Samaria / indtil Bethhoron / oc sloge aff dem try tusinde / oc toge meget Roff.
Oc der Amazia kom igen aff Edomiternis slag / da førde hand Seirs børns Guder / oc sette sig dem til Guder / oc tilbad faar dem / oc gaff dem Røgelse. Da bleff HERRENS vrede grum offuer Amasia / oc hand sende en Prophete til hannem / hand sagde til hannem / Huor faare søger du det Folckis Guder / som icke kunde hielpe deris Folck aff din haand? Oc der hand talede met hannem / da sagde hand til hannem / Haffuer mand giort dig til Kongens Raad? Lad aff / Hui vilt du vere slagen? Da loed Propheten aff / oc sagde / Jeg formercker vel / at Gud haffuer beraad sig at forderffue dig / for du det giorde / oc icke lydde mit Raad.
Oc Amazia Juda Konge bleff til sinds / oc sende hen til Joas Joachas søn / Jehu Jsraels Kongis søns / oc loed hannem sige / Kom / oc lad oss besee huer anden. Men Joas Jsraels Konge sende til Amasia Juda Konge / oc loed hannem sige / Tornebusken i Libanon sende til Cederen i Libanon / oc loed hannem sige / Giff din Daatter min Søn til Hustru / Men Vildiurene i Libanon / løbe offuer Tornbusken / oc trædde hannem ned. Du tencker / See / Jeg haffuer slaget Edomiterne / der aff hoffmoder dit hierte sig / oc du søger effter roess / Nu bliff der hiemme / Huor faare staar du effter wlycke / at du skalt falde / oc Juda met dig?
Men Amazia lydde hannem icke at / Thi det skede aff Gud / at de skulde giffuis i haanden / Fordi / at de haffde søgt Edomiternis Guder. Saa drog Joas Jsraels Konge hen op / oc besaae dem met huer anden / hand oc Amazia Juda Konge i Beth Semes / som ligger i Juda. Men Juda bleff slagen faar Jsrael / oc flyde huer til sin Bolig. Oc Joas Joachas søn Jsraels Konge / greb Amazia Juda Konge Joas søn i Beth Semes / oc førde hannem til Jerusalem / Oc hand nedslo muren i Jerusalem / fra Ephraims Port til Hiørne porten / fire hundrede alne longt. Oc hand bort tog alt guld oc sølff / oc alle Karene / som vaare til stede i Gudz Huss hoss Obed Edom / oc i Liggendefæet i Kongens Huss / oc hand tog børnene til Gisel met sig til Samaria.
Oc Amazia Joas søn Juda Konge / leffuede i femten aar effter Joas Joachas søns / Jsraels Kongis død. Oc huad der er mere at sige om Amazia / baade det første oc det siste / See / det er screffuit i Juda oc i Jsraels kongers Bog. Oc fra den tid / at Amazia gaff sig fra HERREN / da giorde de it Forbund mod hannem i Jerusalem / oc hand flyde til Lachis / Da sende de effter hannem til Lachis / oc sloge hannem der ihiel. Oc de førde hannem paa Heste / oc iordede hannem hoss sine Fedre i Juda stad.
DA tog gantske Juda folck Vsia / hand vaar sexten aar gammil / oc giorde hannem til Konge i sin Faders Amasia sted. Hand bygde Eloth oc kom hannem til Juda igen / siden hans Fader soff hen met sine Fedre. Vsia vaar sexten aar / der hand bleff Konge / Oc hand regerede thu oc halfftrediesinds tiue aar i Jerusalem / Hans moder hed Jechalia aff Jerusalem. Oc hand giorde det som HERREN vel behagede / som Amazia hans Fader giorde. Oc hand søgte Gud / saa lenge som Sacharia leffuede / en Lærere i Gudz Syn / oc saa lenge som hand søgte HERREN / da loed Gud det vel lyckis for hannem.
395 | Thi hand drog vd oc stridde mod Philisterne / oc ned slo muren i Gath / oc muren i Jabne / oc muren i Asdod / oc bygde Stæder omkring Asdod / och iblant Philisterne. Thi Gud halp hannem mod Philisterne / mod de Arabier / mod dem i Gur Baal / oc mod de Menniter. Och de Ammoniter gaffue Vsia gaffuer / och hand bleff naffnkundig ind til mand kommer i Egypten / Thi hand bleff io sterckere oc sterckere. Oc Vsia bygde Thaarn i Jerusalem hoss Hiørneporten / oc hoss Dalporten / oc hoss andre hiørner / oc befeste dem. Hand bygde oc Slaattene i ørcken / oc groff mange Brynde / Thi hand haffde meget fæ / baade i dalerne oc paa Sletten / oc Agermend och Vingaardzmend hoss biergene oc hoss Charmel / Thi hand haffde lyst til Agergerning.
Oc Vsia haffde en Mact til strid / som droge i Hærren aff Stridzmend regnede i talet / vnder Jeiels Scriffueris oc Maesia Embetzmandz haand / vnder Hanania haand aff Kongens øffuerste. Oc de ypperste Fedris tal aff stercke Stridzmend / vaare thu tusinde oc sex hundrede. Oc Stridzhærren vnder deris haand try hundrede tusinde oc siu tusinde oc fem hundrede skickelige til strid / at fare i Stridzhær at hielpe Kongen mod Fiender. Oc Vsia skickede dem faar den gantske Hær / skiolde / spiud / hielm / pantzer / buer oc stenslinger. Oc hand giorde kaanstelige Brystuern i Jerusalem som skulde vere paa Thaarnene oc paa Hiørner / til at skiude vd met pile oc store stene / Oc hans røcte kom viit vd / fordi / at hand bleff besynderlige hulpen / til hand bleff mectig.
Oc der hand vaar bleffuen mectig / da hoffmodede hand sig i sit hierte til sin forderffuelse / Thi hand forgreb sig paa HERREN sin Gud / oc gick ind i HERRENS Tempel oc gaff røgelse paa Røgalteret. Oc Asaria Presten gick effter hannem / oc firesins tiue HERRENS Prester met hannem / deylige Folck / Oc stode mod Kong Vsia / oc sagde til hannem Vsia dig bør icke at giffue HERREN røgelse / men Presterne Aarons børn / som ere helliggiorde til at giffue røgelse / gack vdaff Helligdommen / thi du forgriber dig / oc det bliffuer dig ingen ære faar Gud HERREN .
Men Vsia bleff vred / oc hand haffde it Røgelsekar i haanden. Oc der hand knurrede mot Presterne / da vdfoer der Spedalske i hans Pande faar Presterne i HERRENS Huss faar Røgalteret. Oc Asaria den øffuerste Prest vende hoffuedet til hannem / oc alle Prester / oc see / da vaar hand Spedalsk i hans pande / oc de støtte hannem der fra / Hand skyndede sig oc selff at gaa vd / Thi hans Plaffue vaar aff HERREN . Saa bleff Kong Vsia Spedalsk / ind til hans død / oc hand bode vdi it serlestis Huss spedalsk / thi hand bleff støt aff HERRENS Huss. Oc Jotham hans Søn stod Kongens huss faare / oc dømde folcket i Landet.
Huad som mere er at sige om Vsia / baade det første / oc det siste / det haffuer Esaias Prophete / Amoz søn bescreffuit. Oc Vsia soff hen met sine Fedre / oc de iordede hannem hoss hans Fedre i ageren hoss Kongernis Graffuer / Thi de sagde / Hand er spedalsk / Oc Jotham hans søn bleff Konge i hans sted.
JOtham vaar fem och tiue aar gammil / der hand bleff Konge / oc hand regerede sexten aar i Jerusalem / Hans moder hed Jerusa / Zadoks daatter. Och hand giorde det HERREN vel behagede / som Vsia hans fader giorde / Foruden det at hand icke gick i HERRENS Tempel / oc folcket end nu forderffuede sig. Hand bygde den høye port paa HERRENS Huss / och hand bygde meget paa Ophel mur. Oc hand bygde de Stæder paa Juda bierg / oc hand bygde Slaat oc Thaarn i skoffuen.
Oc hand stridde mod Ammons børns Konge / oc fick offuerhaand offuer dem / at Ammons børn gaffue hannem det samme aar hundrede Sintener sølff / thi tusinde Cor huede / oc thi tusinde Cor byg / Oc Ammons børn gaffue hannem ocsaa meget i det andet oc i det tredie aar. Saa bleff Jotham mectig / Thi hand skickede sine veye ret faar HERREN sin Gud.
Huad mere er at sige om Jotham / oc alle hans strider oc hans veye / see / det er screffuit i Jsraels oc Juda Kongers Bog. Hand vaar fem oc tiue aar gammil / der hand bleff Konge / oc hand regerede sexten aar i Jerusalem. Oc Jotham soff hen met sine Fedre / oc de iordede hannem i Dauidz stad / Oc hans søn Achas bleff Konge i hans sted.
AChas vaar tiue aar gammil / der hand bleff Konge / oc hand regerede sexten aar i Jerusalem / oc hand giorde icke det som HERREN vel behagede / som Dauid hans Fader. Men hand vandrede i Jsraels Kongers veye / Der til met giorde hand støbte billede. Oc hand gaff Baalim Røgelse i Hinnom børns dal / oc hand brende sine sønner met ild / effter Hedningernis verstyggelighed / huilcke HERREN haffde fordreffuit faar Jsraels børn. Oc hand offrede oc bar Røgelse paa Høyene / oc vnder alle grøne Træ.
Der faare gaff HERREN hans Gud hannem i Kongens haand aff Syrien / at de sloge hannem / oc førde en stor hob aff hans fangne bort / oc førde dem til Damascum. Hand bleff oc giffuen vnder Kongens haand aff Jsrael / at hand giorde it stort slag paa hannem. Thi Pekah Remalia søn slo i Juda hundrede oc tiue tusinde paa en dag / som vaare alle dulige folck / Fordi at de forlode HERREN deris Fedris Gud. Oc Sichri en Veldig aff Ephraim slo Maeseia Kongens søn ihiel / oc Asrikam den øffuerste faar Kongens Huss / oc Elkana den neste effter Kongen. Oc Jsraels børn førde fangne bort deris Brødre thu hundrede tusinde / quinder / sønner oc døtter / oc toge der til met meget Roff fra dem / oc førde det Roff til Samaria.
Oc der vaar en HERRENS Prophete / som hed Oded / hand gick vd mod samme Hær / som kom til Samaria / oc sagde til dem / See / effterdi HERREN eders Fedris Gud er vred offuer Juda / gaff hand dem i eders hender / Men i haffue saa grummelige slaget dem ihiel / at det recker op i Himmelen. Nu tenckte i at vndertrøcke eder Juda børn oc Jerusalem til Suenne oc Piger / Er der da icke skyld hoss eder mod HERREN eders Gud? Saa lyder mig nu at / oc fører de fangne tilbage igen / som i haffue bortført aff eders brødre / Thi HERRENS vrede er grum offuer eder.
Da giorde nogle sig rede iblant de Ypperste aff Ephraims børn / Asaria Johanan søn / Berechia Messillemoths søn / Jehiskia Sallum søn / oc Amasa Hadlai søn / mod dem / som komme aff Hærren / oc sagde til dem / J skulle icke føre de Fangne her ind / Thi i tencke eckon skyld faar HERREN offuer oss / paa det i kunde gøre vor synd oc skyld diss mere / Thi skylden vaar for meget stor / oc vreden optendis offuer Jsrael. Da loed Stridzfolcket alle fangerne løss / oc lagde Roffuit ned faar de Øffuerste oc faar al Menigheden.
Da opstode de Mend / som nu ere neffnde ved naffn / oc toge de fangne / oc alle som nøgne vaare aff dem / oc førde dem aff Roffuit / oc klædde dem / oc finge dem sko paa / oc gaffue dem mad oc dricke / oc saluede dem / oc alle som skrøbelige vaare / dem førde de paa Asene / oc førde dem til Jericho til Palmestaden hoss deris Brødre / oc de komme tilbage igen til Samaria.
Paa den samme tid / sende Kong Achas til Kongerne aff Assur / at de skulde hielpe hannem. Oc de Edomiter komme end en gong igen / oc sloge Juda / oc førde nogle bort. Oc Philisterne lagde sig i Stæderne /Synden mod Juda / oc vunde Beth Semes / Aialon / Gederoth / oc Soccho met hans døtter / oc Thimna met hans døtter / oc Gimso met hans døtter / oc bode der vdi. Thi HERREN nedtrøckte Juda faar Achas Juda Kongis skyld / fordi at hand giorde Juda blot / oc forgreb sig paa HERREN. Oc Tiglath Pilneser Kongen aff Assur kom igen / oc belagde hannem / Men hand kunde icke offueruinde hannem. Thi Achas delede HERRENS Huss / oc Kongens Huss / oc de Øffuerstis / at hand gaff Kongen aff Assur. Men det halp hannem inted.
Der til met / giorde Kong Achas den forseelse end mere i sin nød mod HERREN / oc offrede til Guderne i Damasco / som haffde slaget hannem / oc sagde / Kongens Guder aff Syrien hulpe dem / Der faare vil ieg offre til dem / at de skulle oc hielpe mig / alligeuel at de vaare hannem / oc al Jsrael it fald. Oc Achas samlede Karene tilhobe i HERRENS Huss / oc samlede Karene i Gudz Huss / oc lucte dørrene paa HERRENS Huss / oc giorde sig Altere i alle hiørne i Jerusalem / oc i Juda stæder. Hand giorde oc de Høye her oc der at giffue andre Guder røgelse / oc opuacte oc fortørnede HERREN sine Fedris Gud.
Huad som er mere at sige om hannem / oc alle hans veye / baade det første oc det siste / See / det er screffuit i Juda oc Jsraels Kongers Bog. Oc Achas soff hen met sine Fedre / oc de iordede hannem i staden vdi Jerusalems Stad / Men de førde hannem icke blant Jsraels Kongers Graffuer / Oc hans søn Ezechias bleff Konge i hans sted.
EZechias vaar fem oc tiue aar gammil / der hand bleff Konge / oc regerede ni oc tiue aar i Jerusalem / Hans moder hed Abia Zacharie daatter. Oc hand giorde det som HERREN vel behagede / lige som hans Fader Dauid. Hand oploed dørrene paa HERRENS Huss / i den første maanet i sit Kongerigis første aar / oc befestede dem. Oc førde Presterne oc Leuiterne hen ind / oc forsamlede dem paa den brede Gade mod Østen / oc sagde til dem.
Hører mig i Leuiter / Hellig gører eder nu / at i skulle hellig gøre HERRENS eders Fedris Gudz Huss / oc bærer den wrenlighed vdaff Helligdommen. Thi vore Fedre haffue forgrebet dem / oc giort / det som HERREN vor Gud ilde behagede / oc forlode hannem / Thi de vende deris ansict fra HERRENS Bolig / oc vende ryggen der til. Oc tilluckte dørrene paa Vaabenhusit / oc vdslyckte Lamperne / oc giorde ingen Røgelse gerning / ey heller giorde Brendoffer faar Jsraels Gud i Helligdommen.
Der aff er HERRENS vrede kommen offuer Juda oc Jerusalem / oc hand haffuer giffuit dem til en atspreelse oc ødeleggelse / At mand huisler at dem lige som i see met eders øyen. Thi see / der faare ere vore Fedre faldne ved suerd / vore sønner / Døtter oc Hustruer ere bortførde. Nu haffuer ieg det i sinde at gøre en pact met HERREN Jsraels Gud / at hans vrede oc grumhed vilde vende sig fra oss. Nu mine sønner verer icke lade / Thi at HERREN haffuer vdualt eder / at i skulle staa faar hannem / oc at i skulle vere hans tienere oc giffue Røgelse.
Da giorde Leuiterne sig rede / Mahath / Amasai søn / oc Joel Asaria søn / aff de Kahathiters børn. Oc aff Merari børn / Kis Abdi søn / oc Asaria Jahaleleel søn. Oc aff Gersoniters børn / Joab Simma søn oc Eden Joah søn. Oc aff Elizaphans børn / Simri oc Jeiel. Oc aff Assaphs børn / Sacharia oc Mathania. Oc aff Hemans børn / Jehiel oc Semei. Oc aff Jeduthuns børn / Semaea oc Vsiel. Oc de forsamlede deris Brødre oc helligede sig / oc ginge ind effter Kongens befalning / aff HERRENS ord / at rense HERRENS Huss.
Oc Presterne ginge ind i den inderste del aff HERRENS Huss at rense / oc bare al wrenlighed (som bleff funden i HERRENS Tempel) vd i Gaarden faar HERRENS Huss / oc Leuiterne toge det op / oc bare det vd i Kidrons bæck. Oc de begynte paa den første dag i den første maanet at hellige sig / oc paa den ottende dag i samme maanet / ginge de ind i HERRENS Vaabenhuss / oc hellig giorde HERRENS Huss i otte dage / oc fuldkommede det paa den sextende dag i den første maanet.
Oc de ginge hen ind til kong Ezechias / oc sagde / Wi haffue renset alt HERRENS Huss / oc Brendofferens Altere / oc al hans Redskaff / Bordet / Skuebrødene oc al Redskaffuit der til / oc alle Karene / som Kong Achas haffde kast bort / der hand vaar Konge / der hand syndede / dem haffue wi tilred oc helliget / See / de ere faar HERRENS Altere.
Da giorde Kong Ezechias sig betilige rede / oc forsamlede de Øuerste i Staden / oc gick op til HERRENS Huss / oc ledde der til siu øxen / siu Vædre / siu Lam / oc siu Gedebucke til syndoffer / for Kongerigit / for Helligdommen oc for Juda / Oc hand sagde til Presterne Aarons børn / at de skulde offre paa HERRENS Altere. Da slactede de øxene / oc Presterne toge blodet / oc stenckte det paa Alteret / oc de slactede vedrene oc stenckte blodet paa Alteret / oc de slactede Lammene / oc stenckte blodet paa Alteret. Oc de ledde gedebuckene frem til Syndoffer for Kongen oc Menigheden / oc de lagde deris hender paa dem. Oc Presterne slactede dem / oc rensede deris blod paa Alteret / til at forlige al Jsrael / Thi at Kongen haffde befalet at gøre Brendoffer oc Syndoffer for al Jsrael.
Oc hand skickede Leuiterne i HERRENS Huss / met Simler / Psaltere oc Harper / lige som Dauid haffde befalet det / oc Gad Kongens Skuere / oc Nathan Prophete / Thi det vaar HERRENS Bud ved hans Propheter. Oc Leuiterne stode met Dauidz Strenge leg / oc Presterne met Basunerne. Oc Ezechias bød dem at gøre Brendoffer paa Alteret / Oc paa den tid / der mand begynte Brendofferet / da begyntis oc HERRENS Sang oc Basunerne / oc paa allehonde Dauidz Jsraels Kongis Strenge leg. Oc den gantske menighed til bade / oc Sangernis sang / oc Trommeternis Basuner / varede altsammen / indtil Brendoffe ret vaar fuldkommet. Der nu Brendofferet vaar fuldkommet / Da bøyede Kongen sig ned / oc alle de som vaare tilstede hoss hannem / oc tilbade.
Oc kong Ezechias met de Øffuerste bøde Leuiterne at loffue HERREN met Dauidz oc Assaphs den Skueris dict / oc de loffuede met glæde / oc bøyede dem oc tilbade hannem. Oc Ezechias suarede / oc sagde / J haffue nu opfylt HERREN eders hender / traader hen til / oc bærer hid offer oc Loffoffer til HERRENS Huss. Oc Menigheden førde der til Offer oc Loffoffer / oc huer mand Brendoffer aff deris friuillige hierte. Oc tallet paa Brendofferet / som Menigheden bar til / vaar halffierdesinds tiue øxen / hundrede Vædre / oc thu hundrede Lam / oc det altsammen HERREN til Brendoffer / Oc hellig giorde sex hundrede øxen / oc try tusinde Faar.
398 | Men Presterne vaare forfaa / oc kunde icke tage huderne aff alle Brendofferne / Der faare toge de Leuiterne deris brødre til dem / til den gerning bleff fuldkommen / oc indtil Presterne hellig giorde dem / Thi Leuiterne ere lettere til at hellig gøris / end Presterne. Oc Brendofferet vaar meget met Tackofferens fedme / oc Drickofferet til Brendofferet / Saa bleff embedet fuldkommet i HERRENS Huss. Oc Ezechias gledde sig met alt Folcket / at mand vaar bleffuen rede met Gud / Thi det skede snarlige.
OC Ezechias sende hen til al Jsrael oc Juda / oc screff breff til Ephraim oc Manasse / at de skulde komme til HERRENS Huss i Jerusalem / at holde HERREN Jsraels Gud Paaske. Oc Kongen holt it Raad met sine Øffuerste / oc met al Menigheden i Jerusalem at holde Paaske i anden maanet / Thi de kunde icke holde hende samme tid / Fordi Presterne vaare icke nock hellig giorde / oc Folcket vaar icke heller end nu kommet tilhobe til Jerusalem. Oc dette behagede Kongen oc al Menigheden vel. Oc de bestillede at det bleff vdrobt offuer al Jsrael / fra Berseba indtil Dan / at de skulde komme oc holde HERREN Jsraels Gud Paaske i Jerusalem / Thi det vaar icke holdet i long tid / som der staar screffuit.
Oc Løberne ginge hen met Breff fra Kongens oc hans Øffuerstis haand / igennem al Jsrael oc Juda / aff Kongens befalning / oc sagde / J Jsraels børn / vender eder om til HERREN Abrahams / Jsaacs oc Jsraels Gud / saa skal hand vende sig til dem som igen ere / som ere end nu offuerbleffne iblant eder aff Kongernis haand i Assirien. Oc verer icke som eders Fedre oc brødre / som forgrebe sig paa HERREN eders Fedris Gud / oc hand gaff dem til en ødeleggelse / som i selffue see. Saa verer icke nu haardnackede som eders Forfedre / Men giffuer HERREN eders haand / oc kommer til hans Helligdom / som hand haffuer hellig giort euindelige / oc tiener HERREN eders Gud / saa skal hans vredis grumhed vendis fra eder. Der som i omuende eder til HERREN / da skulle eders Brødre oc børn faa miskundhed faar dem som holde dem fangne / at de skulle komme igen i Landet / Thi HERREN eders Gud er naadig oc miskundig / oc hand skal icke vende sit Ansict fra eder / om i omuende eder til hannem.
Oc Løberne ginge fra en Stad til en anden / i Ephraim oc Manasse land / oc indtil Sebulon / Men de forhaanede oc bespaattede dem. Dog ydmygede nogle dem aff Asser Manasse oc Sebulon / oc komme til Jerusalem. Oc Gudz haand kom til Juda / at hand gaff dem it endrecteligt hierte til at gøre effter Kongens oc de Øffuerstis Bud / aff HERRENS ord. Oc der kom meget Folck til sammen i Jerusalem / at holde det wsurede Brøds Høytid i den anden maanet / en saare stor Menighed.
Oc de giorde sig rede / oc de nedbrøde Alterne / som vaare i Jerusalem / oc bort toge al Røgelsegerning / oc kaste dem i Kidrons bæck. Oc slactede Paaske den fiortende dag i den anden maanet. Oc Presterne oc Leuiterne bekende deris skam / oc hellig giorde sig / oc bare Brendofferet til HERRENS Huss / oc stode i deris skick/ som det sig burde / effter Mose Guds Mandz Lou. Oc Presterne stenckte blodet aff Leuiternis haand / Thi de vaare mange i Menigheden / som icke haffde hellig giort sig / Der faare stactede Leuiterne Paaske for alle dem som icke vaare rene / at de skulde bliffue hellige faar HERREN .
Oc der vaar meget Folck aff Ephraim. Manasse / Jsaschar / oc Sebulon som icke vaare rene / Men de ode Paaskelammet icke som screffuit staar. Thi Ezechias bad for dem / oc sagde / HERREN som er god / hand skal miskunde sig offuer alle / som skicke deris hierte til at søge HERREN deris Fedris Gud / oc icke for hellighedens renhed skyld. Oc HERREN bønhørde Ezechias / oc lægte Folcket. Saa hulde Jsraels børn / som bleffue fundne i Jerusalem / det wsurede Brøds Høytid siu dage met stor glæde. Oc Presterne oc Leuiterne loffuede HERREN alle dage met HERRENS stercke Strenge leg.
Oc Ezechias talede hiertelige met alle Leuiterne / som haffde en god forstand til HERREN / oc de ode Høytiden offuer siu dage / oc offrede Tackoffer / oc tackede HERREN deris Fedris Gud. Oc den gantske Menighed bleff til sinds / at holde end nu andre siu dage / oc de hulde oc de siu dage met glæde. Thi Ezechias Juda Konge / gaff en Løfftelse for Menigheden / tusinde Øxen / oc siu tusinde Faar / Oc de Øffuerste gaffue for Menigheden en Løfftelse / tusinde Øxen / oc thi tusinde Faar / Saa helligede mange Prester dem.
399 | Oc al Menigheden i Juda gledde sig / oc Presterne oc Leuiterne / oc den gantske Menighed / som vaar kommen aff Jsrael / oc de Fremmede / som vaare komne aff Jsraels land / oc de som bode i Juda. Oc der vaar en stor glede i Jerusalem / Thi fra Salomon Dauidz søns Jsraels Kongis tid / haffde der icke veret saadant i Jerusalem. Oc Presterne oc Leuiterne stode op / oc velsignede Folcket / oc deris røst bleff bønhørt / oc deris Bøn kom hen ind faar hans hellige Bolig i Himmelen.
DEr alt dette vaar fuldkommet / da vddroge Jsraeliterne som fundis i Juda stæder / oc søndersloge Støtterne / oc aff hugge Lundene / oc affbrøde de Høye oc Alterne aff gantske Juda / Ben Jamin / Ephraim oc Manasse / indtil at de haffde aldelis ødelagt dem / Oc Jsraels børn droge alle igen til deris Godz i deris Stæder.
Oc Ezechias skickede Presterne oc Leuiterne i deris skick/ huer effter sit Embede / baade Presterne oc Leuiterne / til Brendoffer oc Tackoffer / at de skulde tiene / tacke oc loffue i HERRENS Leyeris porte. Oc Kongen gaff sin del aff sit godz til Brendoffer om morgenen oc om afftenen / oc til Sabbathens oc Nymaanedis oc høytidernis Brendoffer / som screffuit staar i HERRENS Lou.
Oc hand sagde til Folcket / som bode i Jerusalem / at de skulde giffue Presterne oc Leuiterne en del / Paa det at de kunde holde disfastere ved HERRens Lou. Oc der det ord kom vd / gaffue Jsraels børn meget aff den første Grøde / aff kørn / most / olie / hunig / oc allehonde indkomme aff marcken / oc de førde dem meget ind aff allehonde Tiende. Oc Jsraels oc Juda børn som bode i Juda stæder / førde oc Tiende aff øxen oc Faar / oc Tiende aff det som vaar helliget / som de haffde hellig giort HERREN deris Gud / oc giorde her en hob oc der en hob. J den tredie maanet begynte de at legge det tilhobe / oc i den siuende maanet fuldkommede de det.
Oc der Ezechias oc de Øffuerste ginge ind / oc saae hoben / da loffuede de HERREN oc hans folck Jsrael. Oc Ezechias spurde Presterne oc Leuiterne om Hoben. Oc Asaria Presten / den øffuerste i Zadoks Huss / sagde til hannem / Siden den tid mand begynte / at bære løfftelse til HERRENS Huss / da haffue wi ædet oc ere bleffne mætte / oc der er end nu meget offuerbleffuit / Thi HERREN haffuer velsignet sit Folck / Der faare er denne hob offuerbleffuen. Da befol Kongen / at mand skulde tilrede Kister hoss HERRENS Huss. Oc de redde dem til / oc lagde der vdi trolige Løfftelse / Tiende / oc det som vaar helligt giort.
Oc Chanania Leuite vaar skicket til en Første der offuer / oc Simei hans broder til den anden / oc Jehiel / Asasia / Nagath / Asahel / Jerimoth / Josabath / Eliel / Jesmachia / Mahath / oc Benaia / tilskickede aff Chanania oc Simei hans broders haand / effter Kong Ezechie befalning. Oc Asaria vaar en Første i Guds Huss. Oc Core Jemna søn den Leuite Døruocteren mod Østen / vaar offuer Guds friuillige gaffuer / som hand vaar betroet til dem / som HERREN bleffue giffne til Løfftelse / oc offuer det Alderhelligste. Oc vnder hans haand vaare / Eden / Miniamin / Jesua / Semaia / Amaria / oc Sachania / i Presternis stæder / at de skulde giffue deris brødre / effter deris skick/ den mindste lige som den største.
Der til met dem som bleffue regnede aff Mandkønet / fra try aar gamle oc der offuer / iblant alle som ginge i HERRENS Huss / huer paa sin dag til deris Embede / i deris Vact effter deris skick. Oc dem som bleffue regnede for Prester i deris Fedris huss / oc Leuiterne / fra tiue aar oc der offuer / i deris Vact / effter deris skick. Der til met dem som bleffue regnede iblant deris børn / Hustruer / Sønner oc Døtter iblant den gantske Menighed / Thi de helligede trolige det Hellige. Oc der vaare Mend beneffnde ved naffn iblant Aaron Prestis børn / paa Forstædernis marck i alle Stæderne / at de skulde giffue alt Mandkøn iblant Presterne en del / oc alle de som bleffue regnede iblant Leuiterne.
Saa giorde Ezechias i al Juda / oc giorde det som vaar gaat / ret oc sant faar HERREN hans Gud. Oc i alle hans gerninger / som hand begynte i Guds Husis tieniste / effter Louuen oc Budene / at søge hans Gud / det giorde hand aff gantske hierte / Der faare haffde hand oc lycke.
EFter disse Gerninger oc troskaff / kom Senacherib Kongen aff Assyrien / och drog ind i Juda / oc leyrede sig faar de faste Stæder / oc tenckte at riffue dem til sig. Der Ezechias saa at Senacherib kom / oc at hans ansict stod at stride mod Jerusalem / da bleff hand til raads met sine Øffuerste oc Veldige at hand vilde tillucke vandet aff Bryndene / som vaare vden faar Staden / och de hulpe hannem. Oc meget folck forsamlede sig til hobe / oc de stoppede igen alle Bryn de oc flydende vand mit i Landet / oc sagde / At Kongerne aff Assyrien skulde icke finde meget vand naar de komme.
Oc hand bleff ved god trøst / oc bygde alle mure / huor de vaare forfaldne / oc giorde taarn der paa / oc hand bygde end nu en anden Mur der vden faare / oc befestede Millo hoss Dauidz stad / oc giorde mange Vaaben oc Skiolde. Och skickede veldige Høffuitzmend til strid hoss Folcket. Oc hand samlede dem til sig paa den brede Gade hoss Stadens port / oc talede hiertelige met dem / oc sagde / Verer ved god trøst oc frimodige / frøcter eder icke / oc verer icke mistrøstige for Kongen aff Assirien / ey heller for al den hob som er met hannem / Thi der er en Større met oss end met dem. Met dem er en Kødelig Arm / Men HERREN vor Gud er met oss / at hielpe oss / och føre vor strid. Och Folcket forlod sig paa Ezechias ord Kongens aff Juda.
Der effter sende Senacherib Kongen aff Assirien sine tienere til Jerusalem (Thi hand laa faar Lachis / oc al hans Stridz Hær met hannem) til Ezechiam Juda Konge / oc til al Juda / som vaare i Jerusalem / oc loed dem sige / saa siger Senacherib Kongen aff Assirien / Paa huem fortrøste i eder / som bo i den belagde Jerusalem? Ezechias tager eder met ord / at hand giffuer eder i Døden / Hunger oc Tørst / oc siger / HERREN vor Gud skal frelse oss aff Kongens haand aff Assirien. Er hand ey den Ezechias som haffuer bort taget hans Høye oc Altere / oc sagt til Juda oc til Jerusalem / J skulle tilbede faar it Altere / oc der paa gøre røg.
Vide i icke / huad ieg oc mine Forfedre haffue giort alle Folck i Landene? Kunde oc Hedningernis Guder i Landene / frelse deris Land aff min haand? Huilken er iblant alle disse Hedningers Guder / som mine Fedre haffue forbandet / som kunde frelse sit Folck fra min haand? at eders Gud skulde kunde frelse eder aff min haand? Saa lader nu Ezechias inted legge eder paa / oc lader eder icke saa tage met ord / oc tror hannem icke. Thi der som ingen aff alle Hedningernis oc Kongerigenis Guder kunde frelse sit folck fra mine oc mine Fedris haand / Saa skulle icke heller eders Guder kunde frelse eder fra min haand.
Der til met talede hans Suenne end nu mere mod Gud HERREN / oc mod hans tienere Ezechiam. Hand screff oc Breff at bespaatte HERREN Jsraels Gud / oc talede om hannem / oc sagde / Lige som Hedningernis Guder i Landene / haffue icke frelst deris folck fra min haand / Saa skal icke heller Ezechie Gud frelse hans folck fra min haand. Oc de robede met høy røst paa Jødiske til Folcket i Jerusalem / som vaar paa muren / at gøre dem rædde och forferde dem / at de kunde vinde Staden. Oc de talede mod Jerusalems Gud / lige som mod Folckenis Guder paa iorden / som vaare Menniskenis henders gerning.
Men kong Ezechias oc Esaias Amos søn Prophete bade der imod oc robede til Himme len. Oc HERREN sende en Engil / hand ødelagde alle de veldige i Hærren / oc Førsterne oc de Øffuerste i Kongens Leyre aff Assirien / at hand drog hiem igen til sit Land met skamme. Oc der hand gick ind i sin Guds huss / da sloge de hannem der ihiel met suerd / de som vaare komne aff hans eget Liff. Saa halp HERREN Kong Ezechias oc dem i Jerusalem aff Senacheribs haand Kongens aff Assirien / oc alle andris / oc hand beskermede dem faar alle trint omkring. At mange bare HERREN Gaffuer til Jerusalem / oc Ezechie Juda Konge Klenodie / oc hand bleff der effter ophøyet faar alle Hedningene.
Paa den tid bleff Ezechias død siug / oc hand bad HERREN / oc hand til sagde han nem / oc gaff hannem it Tegen. Men Ezechias betalede icke / effter det som hannem vaar giffuit / thi hans hierte hoffmodede sig / Derfaare kom vreden offuer hannem / oc offuer Juda och Jerusalem. Men Ezechias ydmygede sig / at hans hierte haffde hoffmodet sig / disligeste de i Jerusalem / derfaare kom icke HERRENS vrede offuer dem / saa lenge som Ezechias leffuede.
Oc Ezechias haffde saare stor Rigdom och ære / oc giorde sig Liggendefæ aff sølff / guld / edele stene / dyrebare vrter / skiolde oc allehonde kaastelige ting och Kornhuss til Kornens indkom / most oc olie / oc stolde for allehonde fæ / oc Faarestier tilfaarene. Oc hand bygde sig Stæder / oc haffde offuerflødige megit Fæ / Faar oc Øxen / Thi Gud gaff hannem gantske meget godz Hand er den Ezechias / som tilstoppede det høye Vandspring i Gihon / oc ledde det hen ned vesten op til Dauidz stad / Thi Ezechias vaar lycksalig i alle sine gerninger.
Der Førsternis sendebud aff Babylon vaare sende til hannem at spøre hannem om den vnder 401 |lige ting / som vaar skeed i Landet / da forlod Gud hannem saa / at hand fristede hannem / Paa det at alt det som vaar i hans hierte / kunde bliffue aabenbaret.
Huad mere er at sige om Ezechia / oc hans barmhertighed / See / det er screffuit i Esaie Prophetis / Amos søns Syn / i Juda oc Jsraels kongers Bog. Oc Ezechias soff hen met sine Fedre / oc de iordede hannem offuer Dauidz børns graffuer / Oc gantske Juda / oc de i Jerusalem giorde hannem ære i hans død / Oc hans søn Manasses bleff Konge i hans sted.
MAnasses vaar tolff aar gammil / der hand bleff Konge / oc hand regerede i fem oc halfftrediesinds tiue aar i Jerusalem. Oc giorde det HERREN ilde behagede / effter Hedningenis verstyggelighed / som HERREN fordreff for Jsraels børn. Oc hand omuende sig / oc opbygde de Høye / som hans Fader Ezechias haffde nedbrudet / Oc sticktede Altere til Baalim / oc giorde Lunde / oc tilbad allehonde Hær i Himmelen / oc tiente dem. Hand bygde oc Altere i HERRENS Huss / om huilcken HERREN haffde talet / J Jerusalem skal mit Naffn vere euindelige. Oc hand bygde Altere i baade HERRENS Husis Gaarde / til allehonde Himmelens Hær. Oc hand loed sine Sønner gaa igennem ild / i Hinnom søns dal / Oc hand vdualde dage / oc gaff act paa Fuleskrig / oc brugede troldom / oc stictede Spaamend oc Tegenis vdleggere / oc giorde meget / som HERREN ilde behagede / at fortørne hannem met.
Hand sette oc Billede oc Affguder / som hand loed gøre / i Guds Huss / om huilcke HERREN haffde sagt til Dauid oc Salomon hans søn / J dette Huss til Jerusalem / som ieg haffuer vdualt for alle Jsraels slecter / vil ieg sette mit Naffn euindelige. Oc ieg vil icke mere lade Jsraels fod vige aff Landet / som ieg beskickede deris Fedre / Saa fremt som de holde sig / at de gøre alt det / som ieg haffuer budet dem / ved Mose i alle Louuer / Budene oc Retten.
Men Manasses forførde Juda oc dem i Jerusalem / at de giorde verre end Hedningene / som HERREN haffde ødelagt for Jsraels børn. Oc naar HERREN loed tale met Manasses oc hans Folck / da gaffue de ingen act der paa. Der faare loed HERREN komme offuer dem Kongens Førsternis Hær aff Assyrien / de toge Manasses til fange met Jernbolter / oc bunde hannem met Keder / oc førde hannem til Babylon. Oc der hand vaar i den angist / da formanede hand HERREN sin Gud / oc ydmygede sig meget faar sine Fedris Gud. Oc bad oc formanede hannem / Da hørde hand hans Bøn / oc førde hannem igen til Jerusalem i sit Kongerige / da kende Manasses at HERREN er Gud.
Der effter bygde hand den ypperste mur hoss Dauidz stad / fra Vesten mod Gihon i bæcken / oc som mand gaar ind at Fiskeporten / oc omkring til Ophel / oc giorde hannem meget Høy / Oc hand lagde Høffuitzmend i Juda faste Stæder. Oc bort tog de fremmede Guder / oc Affuderne aff HERRENS Huss / oc alle Alterne / som hand haffde bygt paa HERRENS Husis bierg oc i Jerusalem / oc kaste dem vden faar Staden. Oc hand opreyste HERRENS Altere / oc offrede der paa / Tackoffer oc Loffoffer / oc befol Juda / at de skulde tiene HERREN Jsraels Gud. Dog offrede Folcket paa de Høye / alligeuel til HERREN deris Gud.
Huad som mere er at sige om Manasses / oc hans Bøn til hans Gud / oc om de Skueris tale / som talede met hannem i HERRENS Jsraels Guds Naffn / See / de ere iblant Jsraels Kongers Gerninger. Oc hans Bøn oc formaning / oc al hans synd oc misgerninger / oc de Stæder / paa huilcke hand bygde de Høye / oc stictede Lunde oc Affguder / før end hand bleff ydmyget / See / de ere screffne iblant de Skueris Gerninger. Oc Manasses soff hen met sine Fedre / oc de iordede hannem i hans Huss / Oc hans søn Amon bleff Konge i hans sted.
Amon vaar thu oc tiue aar gammil / der hand bleff Konge / oc hand regerede thu aar i Jerusalem. Oc giorde det som HERREN ilde behagede / lige som hans Fader Manasses haffde giort / Oc Amon offrede til alle Affguder / som Manasses hans Fader haffde giort / oc tiente dem. Men hand ydmygede sig icke faar HERREN / som hans fader Manasses ydmygede sig / Thi Amon hand giorde synd mangfoldig. Oc hans Suenne giorde it Forbund mod hannem / oc sloge hannem ihiel i hans Huss. Da sloge Folckene i Landet dem alle ihiel / som giorde det Forbund mod Kong Amon / oc Folcket i Landet giorde Josias hans søn til Konge i hans sted.
JOsias vaar otte aar gammil der hand bleff Konge / oc hand regerede it oc trediue aar i Jerusalem. Oc hand giorde det som HERREN vel behagede / oc vandrede i hans faders Dauids veye / oc vigede huercken til den høyre eller venstre side. Thi at i sit ottende Kongerigis aar / der hand vaar end nu en Dreng / da begynte hand at søge sin faders Dauidz Gud / Oc i det tolffte aar begynte hand at rense Judam oc Jerusalem / aff de Høye oc Lundene / oc Affguderne / oc støbte Billede. Oc loed faar sig affbryde Baalims Altere / oc affhug Billedet som der vaar offuen paa / Oc hand sønderbrød Lundene oc Affguderne / oc giorde dem til støff / oc strødde den paa deris Graffuer / som haffde offret til dem. Och hand brende Presternis Ben paa Alterne / oc rensede saa Juda oc Jerusalem. Der til met vdi Manasse stæder / Ephraim / Si meon / oc indtil Nephthali i deris ørcken trint omkring. Oc der hand haffde affbrødet Alterne oc Lundene / oc sønderknusit Affguderne / oc haffde affhugget alle Billedene offuer al Jsraels Land / da kom hand igen til Jerusalem.
J sit attende Kongerigis aar / der hand haffde renset Landet oc Husit / da sende hand Saphan Azalia søn oc Maeseia Fogeden i Staden / oc Joah Joachas søn Cantzeleren / at forbedre HERRENS hans Guds huss. Oc de komme til Hilkia den øffuerste Prest / oc finge hannem Pendinge / som vaare førde til Guds huss / huilke Leuiterne / som toge vare paa dørteskelen / haffde sammen sancket aff Manasse / Ephraim oc aff alle som vaare igenbleffne i Jsrael oc aff al Juda oc Ben Jamin / oc aff dem som bode i Jerusalem / och antuordede det vdi Arbeydernis hender / som vaare skickede i HERRENS Huss / Oc det gaffue de dem som arbeydede paa HERRENS Huss / oc huor det vaar forfaldet / at de forbedrede Husit. De samme fremdelis gaffue Tømmermend oc Bygnings mend det / at købe hugne Stene / och høfflede træ til Bielke i Husene / som Juda Konge haffde forderffuit. Oc de Mend arbeydede paa Gerningen trolige.
Oc offuer dem vaare skickede / Jahath oc Obadia Leuiter aff Merari børn. Sacharia oc Mesullam aff Kahathiternis børn / at forfremme Gerningen / Oc vaare alle Leuiter som kunde paa Strenge leg. Men der vaare aff Leuiterne / Scriffuere / Embetzmend / oc Portuoctere offuer dem som bare Byrderne / oc som skyndede til allehonde Arbeyde i alle Embeder.
Oc der de vdtoge pendingene / som vaare indlagde til HERRENS Huss / da fant Hilkia Presten HERRENS Loubog / som vaar giffuen ved Mose. Oc Hilkia suarede / oc sagde til Saphan Scriffueren / Jeg haffuer fundet Loubogen i HERRENS Huss / Oc Hilkia fick Saphan bogen. Oc Saphan bar hende til Kongen / och hand talede til Kongen igen / oc sagde / alt det som er giffuit i dine Tieneris hender / det gøre de / och de samlede pendinge sammen / som fundis i HERRENS Huss / oc gaffue dem / som staa faar Arbeydet oc de som gøre Gerningen. Oc Saphan Scriffuere gaff Kongen tilkende / och sagde / Hilkia Prest fick mig en Bog / oc Saphan læsde i hende faar Kongen. Der Kongen hørde Louuens ord / da reff hand sine Klæder sønder.
Oc Kongen bød Hilkia oc Ahikam Saphans søn / oc Abdon Micha søn / och Saphan Scriffueren / oc Asaia Kongens Suend / oc sagde / Gaar hen / oc atspører HERREN for mig oc for dem som ere offuerbleffne i Jsrael / och for Juda / om Bogens ord som er funden / Thi HERRENS vrede er stor / som er optend offuer oss / At vore Forfedre haffue icke holdet HERRENS ord / at gøre det / som screffuit staar i denne Bog.
Da gick Hilkia och de andre som vaare vdsende aff Kongen hen til Hulda Prophetisse Sallums Thakehaths søns Hustru / Hasra Klædegemmeris søns / som bode i Jerusalem i den anden deel / oc de talede saadant met hende. Och hun sagde til dem / Saa siger HERREN Jsraels Gud / Siger den Mand / som sende eder til mig / saa siger HERREN / See / Jeg vil føre wlycke offuer denne Sted och hans Jndbyggere / alle de forbandelser / som screffne staa i Bogen / som mand læsde faar Juda Konge / Fordi at de haffue forladet mig / oc giffuit røgelse faar andre Guder / at fortørne mig met allehonde deris henders gerninger / Oc min vrede skal optendis offuer denne Sted / oc skal icke vdslyckis.
Oc i skulle saa sige til Juda Konge som vdsende eder at atspøre HERREN / saa siger HERREN Jsraels Gud om de ord som du hørde. Fordi at dit hierte er bleffuit bløt / oc du ydmygede dig faar Gud / der du hørde hans ord mod denne Sted och mod Jndbyggerne / oc du ydmygede dig faar mig / oc sønderreff dine Klæder / oc græd faar mig / Saa haffuer ieg oc bønhørt dig / siger HERREN . See / Jeg vil samle dig til dine Fedre / at du skalt samlis i din Graff met fred / At dine øyen skulle icke see al den wlycke / som ieg vil sende offuer denne Sted oc Jndbyggerne / Oc de sagde Kongen det igen.
Da sende Kongen hen / oc loed tilhobe komme alle Eldste i Juda oc Jerusalem. Oc Kon gen gick hen op i HERRENS Huss oc alle aff Juda mend oc indbyggere i Jerusalem / 403 | oc Presterne oc Leuiterne / oc alt Folcket baade smaa oc store / Oc alle ordene i Pactis Bog / som vaar funden i HERRENS Huss / bleffue læsde faar deris øern. Oc Kongen gick i sin sted / oc giorde it Forbund faar HERREN / At mand skulde vandre effter HERREN / oc holde hans Bud / Vidnesbyrd oc Ræt / aff gantske hierte oc aff gantske siel / oc gøre effter alle Pactens ord / som staa screffne i denne Bog. Oc alle de som vaare tilstede i Jerusalem oc i Ben Jamin / stode der / Oc Jerusalems indbyggere giorde effter HERRENS deris Fedris Guds Pact. Oc Josias tog alle Verstyggeligheder bort aff alle Landene / som hørde Jsraels børn til / oc skickede / at alle som bleffue fundne i Jsrael / tiente HERREN deris Gud. Saa lenge som Josias leffuede / da vigede de icke fra HERREN deris Fedris Gud.
OC Josias holt HERREN Paaske i Jerusalem / oc slactede Paaske paa den fiortende dag i den første maanet. Oc hand skickede Presterne til deris Vect / oc styrckede dem i deris embede i HERRENS Huss. Oc hand sagde til Leuiterne / som lærde al Jsrael / oc vaare HERREN hellig giorde / Setter den hellige Arck i Husit / som Salomon Dauidz søn Jsraels Konge bygde / Oc i skulle icke bære hende paa eders skuldrer / Saa tiener nu HERREN eders Gud oc hans Folck Jsrael. Oc skicker eders Forfedris Huss i eders skickelse / som det er bescreffuit aff Dauid Jsraels Konge oc hans søn Salomon. Oc staar i Helligdommen effter Fedrenis Husis skickiblant eders brødre som ere fødde aff Folcket / Oc Fedrenis Husis skickelse iblant Leuiterne / Oc slacter Paaske / oc hellig gører eder / oc skicker eders brødre til / at de gøre effter HERRENS ord ved Mose.
Oc Josias gaff til Løfftelse for den menige mand / lam oc kid (altsammen til Paasken / for alle dem som vaare tilstede) i tallet trediue tusinde / oc try tusinde øxen / oc altsammen aff kongens godz. Hans Førster gaffue friuillige til Løfftelsen for Folcket oc for Presterne oc Leuiterne (som vaar Hilkia / Sacharia oc Jehiel / Førster i Gudz Huss blant Presterne) til Paaske / thu tusinde oc sex hundrede (lam oc geder) der til try hundrede øxen. Men Chanania / Semaia / Nethaneel oc hans brødre Hasabia / Jeiel / oc Josabad Leuiternis Øffuerste / gaffue Leuiterne til Løfftelsen til Paaske / fem tusinde (lam oc geder) oc der til fem hundrede øxen.
Saa bleff Guds tieniste beskicket / oc Presterne stode i deris sted / oc Leuiterne i deris skick effter Kongens befalning. Oc de slactede Paaske / oc Presterne toge blodet aff deris hender / oc stenckte / oc Leuiterne toge huden aff dem / Oc giorde Brendofferet der aff / at de kunde giffue det iblant deris Fedris Husis del / i deris menige hob / at offre HERREN / som det staar screffuit i Mose Bog / Saa giorde de oc met øxene. Oc de tilredde Paaske ved ilden / som det sig burde / Men huad som vaar hellig giort / det kaagede de i Gryder / kædle oc pander / oc de giorde det hastelige for den menige hob. Der nest tilredde de til dem oc til Presterne / Thi at Presterne Aarons børn haffde at skaffe met Brendofferet oc fedmen indtil natten / Derfaare maatte Leuiterne rede noget for sig oc for Presterne Aarons børn.
Oc Sangerne Assaphs børn stode i deris sted effter Dauidz Bud / oc Assaphs / oc Hemans oc Jedithuns Kongens Skueris oc Portholdere hoss alle porte / Oc de vigede icke fra deris embede / Thi Leuiterne deris brødre redde til for dem. Saa bleff al HERRENS Gudz tieniste skicket den samme dag / at holde Paaske / oc gøre Brendoffer paa HERRENS Altere / effter Kong Josias befalning. Saa hulde Jsraels børn som tilstede vaare / Paasken paa den tid / oc det wsurede brødz Høytid i siu dage. Der vaar ingen saadan Paaske holden i Jsrael / fra Samuelis Prophetis tid / oc ingen Konge i Jsrael haffde holdet saadan Paaske / som Josias holt Paaske / oc Presterne / Leuiterne oc gantske Juda / oc de som vaare tilstede aff Jsrael / oc de som bode i Jerusalem. Oc denne Paaske bleff holden i det attende Josie Kongerigis aar.
Der effter / at Josias haffde bere det Husit / da drog Necho Kongen aff Egypten op at stride mod Charchemis hoss Phrath / Oc Josias drog vd mod hannem. Men hand sende Bud til hannem / oc loed hannem sige / Huad haffuer ieg at gøre met dig Juda Konge? Jeg kommer icke nu mod dig / men ieg strider mod it Huss / oc Gud sagde at ieg skulde skynde mig / Holt op fra Gud som er met mig / at hand icke forderffuer dig. Men Josias vende icke sit ansict fra hannem / men skickede sig til at stride met hannem / oc lydde icke Necho ord aff Guds mund / oc kom at stride met hannem paa den slette marck hoss Megiddo. Oc Kongens Skytter skøde kong Josias / oc kongen sagde til sine suenne / Fører mig hen offuer / thi ieg er suarlige saar. Oc hans suenne toge hannem aff Vognen / oc førde hannen paa sin anden vogn / oc førde hannem til Jerusalem / Oc hand døde oc bleff iordet iblant sine Fedris Graffuer. Oc gantske Juda oc Jerusalem sørgede for Josias / Oc Jeremias begræd Josiam / oc alle Sangere oc Sangerinder beklagede met grædelig Sang offuer Josia indtil denne dag. Oc de giorde en seduan der aff i Jsrael / See / det er screffuit iblant de Grædelige sange.
404 | Men huad der er mere at sige om Josia / oc hans barmhertighed effter Scrifften i HERRENS Lou / oc hans Gerninger / baade de første oc de siste / See / det er screffuit i Jsraels oc Juda Kongers Bog.
OC Folcket i Landet toge Joachas / Josia søn / oc giorde hannem til Konge i hans Faders sted i Jerusalem. Oc Joachas vaar try oc tiue aar gammil / der hand bleff Konge / oc hand regerede i tre maanede i Jerusalem. Thi Kongen aff Egypten sette hannem aff i Jerusalem / oc straffede Landet paa hundrede Sintener Sølff / oc it Sintener Guld. Oc Kongen aff Egypten giorde Eliakim hans broder til Konge offuer Juda oc Jerusalem / oc omuende hans naffn Joiakim / Men Necho tog hans broder Joachas / oc førde hannem til Egypten.
Joachim vaar fem oc tiue aar gammil der hand bleff Konge / oc hand regerede i elleffue aar i Jerusalem / Oc giorde det som HERREN hans Gud ilde behagede. Oc Nabuchodonosor Kongen aff Babylonien / drog op mod hannem / oc bant hannem met Lencker / at hand kunde føre hannem til Babylonien. Oc Nabuchodonosor førde nogle aff HERRENS Husis Kar til Babylonien / oc lagde dem i sin Tempel i Babylonien. Huad mere er at sige om Joiakim / oc om hans verstyggelighed som hand giorde / oc som fundis paa hannem / See / de ere screffne i Jsraels oc Juda Kongers Bog / Oc hans søn Joachin bleff Konge i hans sted.
Joachin vaar otte aar gammil / der hand bleff Konge / oc hand regerede tre maanede oc thi dage i Jerusalem / Oc hand giorde det som HERREN ilde behagede. Men der aaret vaar omgonget / da sende Nabuchodonosor hen / oc lod hente hannem til Babylonien met de kaastelige kar i HERRENS Huss / Oc giorde Zedechias hans broder til Konge offuer Juda oc Jerusalem.
Zedechias vaar it oc tiue aar gammil / der hand bleff Konge / oc hand regerede elleffue aar i Jerusalem. Oc giorde det som HERREN hans Gud ilde behagede / Oc hand ydmygede sig icke faar Jeremia Prophete / som talede aff HERRENS mund. Der til met falt hand oc fra Nabuchodonosor Kongen aff Babylonien / som haffde taget en Eed aff hannem ved Gud / oc hand bleff fortrøden / oc forherdet i sit hierte / at hand vilde icke omuende sig til HERREN Jsraels Gud.
Oc alle Førsterne blant Presterne oc Folket syndede meget effter allehonde Hedningernis Verstyggelighed / oc besmittede HERRENS Huss / som hand haffde hellig giort i Jerusalem. Oc HERREN deris Fedris Gud sende til dem tilige ved sine Sendebud / Thi hand sparde sit Folck oc sin Bolig. Men de bespaattede Guds sendebud / oc foractede hans ord / oc forhaanede hans Propheter / Jndtil HERRENS vrede voxte offuer hans Folck / at der vaar ingen helbrede mere. Thi hand førde Kongen aff Chaldeen offuer dem / oc loed ihiel sla deris vnge Mandkøn / met Suerd i deris Helligdoms Huss / oc hand sparde huercken vnge Drenge eller Jomfruer / huercken gamle eller vdleffuede Fedre / hand gaff dem alle i hans haand.
Oc alle Karene aff HERRENS Huss baade store oc smaa / oc Liggende fæet i HERRENS Huss / oc Kongens oc hans Førsters Liggende fæ / oc det altsammen loed hand føre til Babylonien. Oc de opbrende Guds Huss / oc nedbrøde Muren om Jerusalem / Oc de opbrende alle deris Palatz met ild / at al deris kaastelige Boskaff bleff forderffuet. Oc de førde bort til Babylonien det som bleff igen / oc de bleffue hans oc hans sønners suenne / indtil det Kon gerige aff Persen regerede. At HERRENS ord skulde fuldkommis ved Jeremie mund / indtil at Landet haffde nock i sine Sabbather / Thi den gantske tid / som ødeleggelsen varede / vaar Sabbath indtil det halff fierdesinds tiuende aar bleff fuldkommet.
Men i det første Cyri Kongens aar aff Persen / at HERRENS ord skulde fuldkommis / ved Jeremie mund / da opuacte HERREN Cyri aand Kongens aff Persen / at hand loed vdrobe offuer sit gantske Kongerige / ved scrifft / oc sige / Saa siger Cyrus Kongen i Persen / HERRE Gud aff Himmelen / haffuer giffuit mig alle Kongerigene i Landene / oc hand haffuer befalet mig / at bygge sig it Huss i Jerusalem vdi Juda / Huilcken som nu er iblant eder aff hans Folck / HERREN hans Gud vere met hannem / oc drage hen op.
Ende paa den Anden Bog aff Krønicken.