© 2024 Det Danske Sprog- og Litteraturselskab. Copyright
Dansk Litteratur drives af Hugo v0.134.2
Hosting: Det Danske Sprog- og Litteraturselskab
DEn tid Kong Asuerus regerede fra Jndia indtil Morland / offuer hundrede oc siu oc tiue Land. Oc der hand sad paa sin Kongelige Stol paa Susan Slaat / i det tredie hans Kongerigis aar / da giorde hand alle sine Førster / oc Suenne / oc de mectiste aff Persen oc Meden / Landzfogder oc Øffuerste i sine Land it Gestebud / At hand vilde lade dem see sine Kongerigis herlige Rigdom / oc sin Maiestetis kaastelige praal / i mange dage / som vaar i hundrede oc firesinds tiue dage.
Oc der de dage vaare ende / giorde Kongen alle Folck / som vaare paa Susan Slaat / baade store oc smaa / it Gestebud / i siu dage / i Vrtegaardens Stue hoss Kongens Huss. Der hengde huide / røde oc gule Duge / tilsammen bundne met linede oc Skarlagens snorer i sølff ringe / paa Malmerstene støtter. Benckene vaare aff guld oc sølff / gulffuet vaar lagt met grøne / huide / gule oc sorte Malmerstene. Oc mand bar dricket ind i Guldkar / oc altid i andre oc andre kar / Oc Kongelig Vin offerflødige nock / som Kongen formaatte. Oc mand sette ingen faar / huad hand skulde dricke / Thi Kongen haffde befalet alle sine Forstandere i sit Huss / at huer skulde gøre som hannem vel behagede.
Oc Vasthi Dronningen giorde oc it Gestebud faar Quinderne / i Kong Asueri Kongelige Huss. Oc paa den siuende dag / der Kongen vaar glad aff Vin / da befoel hand Mehumam / Bistha / Harbona / Bigtha / Abagtha / Sethar oc Charcas de siu Kammer suenne / som tiente faar Kong Asuerus / at de skulde hente Dronning Vasthi ind faar Kongen / met sin Kongelige Krune / at hand skulde lade Folcket oc Førsterne see hendis deylighed / Thi hun vaar deylig. Men Dronning Vasthi vilde icke komme effter Kongens ord ved hans Kammer suenne / Da bleff Kongen saare vred / oc hans hastighed brende i hannem.
Oc Kongen sagde til de Vise / som forstode sig paa Landens sed (Thi Kongens sager skulde skee faar alle forstandige paa ret oc handel) Oc de neste hoss hannem vaare / Charsena / Sethar / Admatha / Tharsis / Meres / Marsena / oc Menuchan / de siu Førster aff Persen oc Meden / som saae Kongens ansict / oc sade øffuerst i Kongeriget / faar en ræt huad mand skulde gøre offuer Dronning Vasthi / Fordi at hun haffde icke giort effter Kongens ord ved hans Kammersuenne.
Da sagde Menuchan faar Kongen oc Førsterne / Dronning Vasthi haffuer icke aleniste giort ilde mod Kongen / men ocsaa mod alle Førsterne oc mod alt Folcket i alle Kong Asueri Land. Thi denne Dronningis gerning skal vdkomme til alle Quinder / saa at de foracte deris Mend faar deris øyen / oc skulle sige / Kong Asuerus bød Dronning Vasthi at komme faar sig / Men hun vilde icke. Saa skulle nu Førstinderne i Persen oc Meden sige til alle Kongens Førster / naar de høre denne Dronningis gerning / Saa skal der komme foractelse oc vrede nock.
Behager det Kongen / saa lader mand it Kongeligt Bud aff hannem vdgaa / oc scriffue effter Persers oc Meders Lou / som mand tør icke offuertræde / At Vasthi skal icke mere komme faar Kong Asuerus / Oc Kongen giffue hendis Neste / som er bedre end hun hendis Kongerige. Oc at dette Kongens breff som bliffuer giort / klinger i hans gantske Rige (som er stort) At alle Quinder holde deris Mend i ære / baade iblant store oc smaa. Dette behagede Rongen oc Førsterne vel / oc Kongen giorde effter Menuchans ord. Da bleffue Breffuene vdsende til alle Kongens Land / i huert Land effter sin scrifft / oc til huert Folck effter sit tungemaal / At huer Mand skal vere Offuerherre i sit Huss / Oc hand loed tale effter sit Folckis tungemaal.
EFter disse gerninger / der Kong Asueri vrede vaar stillet / tenckte hand paa Vasthi / huad hun haffde giort / oc huad der vaar besluttet offuer hende. Da sagde Kongens Drenge som tiente hannem / Mand oplede Kongen vnge deylige Jomfruer / oc Kongen vdsende alle Beskuere i alle sine Kongerigis Land / at de tilhobe førde allehonde vnge deylige Jomfruer til Susan Slaat i Fruer stuen / vnder Hege Kongens Kammersuends haand / som tog vare paa Quinderne / oc fick dem deris Prydelse / Oc huilcken Pige som Kongen behagede / hun skulde vere Dronning i Vasthi sted. Dette behagede Kongen vel / oc hand giorde saa.
Oc der vaar en Jødisk mand paa Susan Slaat / som hed Mardocheus Jairs søn / Simei søns / Kis søns / Jemini søns / som bleff bort ført met aff Jerusalem / der Jechania Juda Konge bleff bort ført / huilcken Nabugodonosor kongen aff Babylon bortførde. Oc hand vaar Hadassa formyndere / det er Esther / hans fader broders daatter / Thi hun haffde huercken fader eller moder / oc hun vaar en deylig oc skøn Pige. Oc der hendis fader oc moder døde / da tog Mardocheus hende til Daatter.
Der nu Kongens bud oc Lou bleff kundgiort / oc mange Piger bleffue førde til hobe til Susan Slaat / vnder Hege haand / bleff oc Esther tagen til kongens Huss / vnder Hege haand som vaar Quindernis Voctere. Oc Pigen behagede hannem / oc hun fant barmhiertighed faar hannem. Oc hand skyndede met hendis prydelse at giffue hende sin deel / oc siu deylige Piger aff Kongens Huss der til / Oc hand skickede hende met hendis Piger paa den beste sted i Fruer stuen. Oc Esther sagde hannem icke aff hendis Folck oc hendis Slæct / Thi Mardocheus haffde befalet hende / at hun skulde icke giffue det til kende. Oc Mardocheus vandrede daglige faar Gaarden hoss Jomfru Kammeret / at hand kunde forfare om det gick Esther vel / oc huad hende skulde ske.
Oc naar huer Jomfruis beskickede tid kom / at hun skulde komme til Kong Asuerus / effter at hun haffde veret tolff maanede i Quinde prydelse (Thi at deris prydelse skulde haffue saa megen tid / som vaar sex maanede met Balsam oc Myrre / oc sex maanede met dyrebar Smørelse / Saa vaare da Quinderne prydede) saa gick en Pige til Kongen / oc huilcken hun vilde / skulde mand giffue hende / som skulde gaa met hende fra Jomfru kammeret til Kongens Huss. Oc naar nogen kom ind om afftenen / hun gick om morgenen fra hannem i den anden Fruer stue / vnder Saasgas haand Kongens Kammersuend / som vaar Medhustruernis Vocter / Oc hun maatte icke komme igen til Kongen / vden hannem lystede oc loed kalde hende ved naffn.
Der nu Esthers Abihails Mardochei Fader broders daatters tid kom (som hand haffde taget sig til daatter) at hun skulde komme til Kongen / da begerede hun inted / vden huad som Hege Kongens Kammer suend quindernis vocter sagde. Oc Esther fant naade faar alle dem som hende saae. Oc Esther bleff tagen til kong Asuerus / i det kongelige Huss / i den tiende maanet / som heder Tebeth / i hans Kongerigis siuende aar. Oc Kongen haffde Esther kær offuer alle quinder / oc hun fant naade oc barmhiertighed faar hannem / faar alle Jomfruer / oc hand sette den kongelige Krune paa hendis hoffuit / oc giorde hende til Dronning i Vasthi sted. Oc Kongen giorde alle sine Førster oc Tienere it stort Gestebud / det vaar it Gestebud for Esthers skyld. Oc hand loed Landene huile / oc vdgaff Kongelige Gaffuer.
Oc der mand forsamlede Jomfruerne anden gong / sad Mardocheus i Kongens Port. Oc Esther haffde icke end nu giffuit hendis Slæct oc ey heller hendis Folck til kende / som Mardocheus haffde befalet hende / Thi Esther giorde effter Mardochei ord / lige som den tid hand vaar hendis Formyndere.
Paa den samme tid / der Mardocheus sad i Kongens Port / bleffue tho aff Kongens Kam mersuenne / Bigthan oc Theres / som varede paa dørren / vrede / oc tenckte at legge deris hender paa kong Asuerus. Oc det bleff Mardocheo sagt / oc hand gaff Dronning Esther det tilkende / oc Esther sagde kongen det paa Mardochei vegne. Oc der mand randsagede effter saadant / bleff det befundet / Oc de bleffue baade hengde i Træ. Oc det bleff screffuit i Krønicken faar Kongen.
DEr dette vaar skeet / giorde Kong Asuerus / Aman / Medatha Agagiters søn mectig / oc ophøyede hannem / oc sette hans stoel offuer alle Førster som vaare hoss hannem. Oc alle Kongens Tienere / som vaare i Kongens Port / bøyde knæ oc tilbade Aman / Thi at Kongen haffde saa budet / Men Mardocheus bøyede icke knæ / oc tilbad icke. Da sagde Kongens Suenne / som vaare i Kon 427 |gens Port / til Mardocheum / Huor faare offuertræder du Kongens bud? Oc der de sagde det daglige til hannem / oc hand vilde icke lyde dem at / gaffue de Aman det til kende / at de kunde see om saadan Mardochei gerning bleff bestandig / Thi hand haffde sagt dem / at hand vaar en Jøde.
Oc der Aman saa / at Mardocheus bøyde icke knæ faar hannem / oc ey tilbad hannem / da bleff hand fuld aff hastighed / oc foractede / at hand skulde aleniste legge sin haand paa Mardocheum / Thi de haffde giffuit hannem Mardochei Folck til kende / Men hand stod effter at ødelegge Mardochei Folck / alle Jøderne / som vaare i gantske Asueri Kongerige. J den første maanet / det er den maanet Nissan / i det tolffte kong Asueri aar / bleff Laad kast faar Aman / fra en dag til den anden / oc fra maanet til den tolffte maanet / det er den maanet Adar.
Oc Aman sagde til Kong Asuerus / Her er it Folck vdsprid / oc deler sig iblant alle Folck i alle dine Kongerigis Land / oc deris Lou er anderle dis / end alle Folckis / oc de gøre icke effter kongens Lou / oc det staar icke Kongen til at lide / at lade dem saa bliffue. Behager det Kongen / saa scriffue sig / at mand omkommer dem / Saa vil ieg veye der hen thi tusinde Sintener Sølff / vnder Ebetzmendenis haand / at mand fører det ind vdi kongens Kammer. Da tog kongen sin ring aff haanden / oc fick Aman / Medatha Agagiters søn / Jødernis fiende. Oc kongen sagde til Aman / Det sølff skal vere dig giffuit der til met Folcket / at du der met gør huad dig lyster.
Da kallede mand kongens Scriffuere / paa den første maanedis trettende dag / oc der bleff screffuit / som Aman befallede / til Kongens Førster / oc til Landzfogderne hid oc did i Landene / oc til huert Folckis Høffuitzmend i Landene her oc der / Effter huert Folckis Scrifft / oc effter deris Tungemaal / i kong Asueri naffn / oc beseglede met kongens ring. Oc de breff bleffue vdsende ved Løbere i alle Kongens Land / at ødelegge / at ihielsla / oc at omkomme alle Jøderne baade vnge oc gamle / Børn oc Quinder paa en dag / som vaar paa den tolffte maanedis trettende dag / det er den maanet Adar / oc at røffue deris Godz.
Saa indeholt breffuit / At der vaar giffuen en befalning i alle Land / at obenbare faar alle Folck / at de skulde vere beredde paa samme dag. Oc Løberne ginge hastelige vd effter kongens befalning. Oc der bleff en befalning opslagen paa Slaattet Susan. Oc Kongen oc Aman sade oc drucke / Men Susan stad bleff tuil raadig.
DEr Mardocheus fornam alt det som skeet vaar / sønderreff hand sine klæder / oc lagde en Sæck oc aske paa sig / oc gick hen vd mit i Staden / oc skreg høyt oc ynckelige / oc kom faar kongens Port / Thi ingen maatte gaa ind at kongens port / som haffde en sæck paa. Oc der vaar en stor graad iblant Jøderne / i alle Landene / til huilcken sted kongens ord oc bud kom / oc mange fastede / græde oc sørgede / oc laae i sæcke oc aske. Da komme Esthers Piger oc hendis Kammersuenne / oc gaffue hende det til kende. Da bleff Dronningen meget forferdet. Oc hun sende klæder / at Mardocheus skulde føre sig i / oc legge sæcken aff sig / Men hand tog dem icke.
Da kallede Esther Hathach en aff Kongens Kammersuenne / som stod faar hende / oc gaff hannem befalning til Mardocheum / at hun kunde faa at vide / huad det vaar / oc huor faare hand saa giorde? Da gick Hathach hen vd til Mardocheum paa gaden i Staden / som vaar faar kongens port. Oc Mardocheus sagde hannem alt huad hannem skeet vaar / oc den sum sølff som Aman haffde sagt / at hand vilde veye ind i Kongens kammer for Jødernis skyld / til at ødelegge dem. Oc hand fick hannem en vdscrifft aff den befalning / som vaar vpslagen i Susan at ødelegge dem / at hand skulde vise Esther det / oc giffue hende til kende / oc hand bød hende / at hun skulde gaa ind til Kongen / oc gøre en bøn til hannem for hendis Folck.
Oc der Hathach kom hen ind / oc sagde Esther Mardochei ord / sagde Esther til Hathach / oc gaff hannem en befalning til Mardocheum / Alle kongens tienere vide / oc Folcket i kongens Land / at huilcken som gaar ind til kongen inden til i gaarden / vere sig Mand eller quinde / som icke er kaldet / hans dom er / hand skal strax dø (vden saa er at kongen recker guld Spiren mod hannem / met huilcken hand bliffuer leffuendis) Oc ieg er icke kaldet i trediue dage at komme ind til Kongen.
Oc der Esthers ord bleffue Mardocheo til kende giffne / loed Mardocheus sige Esther igen / Tenck icke at du rædder dit Liff for alle Jøder / fordi at du est i kongens Huss. Der som du end nu paa denne tid tier / Da skulle Jøderne alligeuel faa en hielp oc frelselse aff en anden sted / oc du oc din Faders Huss skulle da omkomme. Oc huo ved om du est nu for denne tid skyld 428 | kommen til Kongerigit? Esther bød at suare Mardocheo / Saa gack hen oc forsamle alle Jøderne / som ere til stede i Susan / oc faster for mig / at i icke æde eller dricke i tre dage huercken dag ellet nat / Jeg oc mine Piger ville oc lige saa faste. Oc saa vil ieg gaa ind til Kongen emod Budet / kommer ieg om / saa omkommer ieg. Mardocheus gick hen oc giorde alt det som Esther befalede hannem.
OC paa den tredie dag / førde Esther sig i kongelige klæder / oc traadde ind i gaarden hoss Kongens Huss inden til mod Kongens Huss / oc Kongen sad paa sin Kongelige Stoel i sit Kongelige Huss mod dørren paa Husit. Oc der Kongen saa Esther Dronningen staa i Gaarden / fant hun naade faar hans øyen / Oc Kongen vdracte guld Spiren i sin haand mod Esther. Da traadde Esther frem / oc rørde ved det spitze paa Spiren. Da sagde Kongen til hende / Esther Dronning / huad skader dig? oc huad begerer du? Dig skal oc giffuis halff delen aff Kongeriget. Esther sagde / Behager det Kongen / saa komme Kongen oc Aman i dag til det Gestebud / som ieg haffuer tilred. Kongen sagde / Skynder eder at Aman kand gøre / som Esther haffuer sagt.
Der nu Kongen oc Aman komme til Gestebudet / som Esther haffde tilred / sagde Kongen til Esther / der hand haffde drucket Vin / Huad beder du Esther? det skal giffuis dig / oc huad begærer du? vaare det end halff delen aff Kongeriget / det skalske. Da suarede Esther / oc sagde / Min bøn oc begære er / haffuer ieg fundet naade faar Kongen / oc om det behager Kongen / at vide mig min bøn / oc at gøre min begære / saa komme Kongen oc Aman til det Gestebud / som ieg vil tilrede faar dem. Saa vil ieg gøre i morgen som Kongen haffuer sagt.
Da gick Aman den dag vd / glad oc met it frit mod. Oc der hand saa Mardocheum i Kongens Port / at hand stod icke op / ey heller rørde sig faar hannem / bleff hand fuld aff vrede paa Mardocheum / Men hand holt sig. Oc der hand kom hiem / da sende hand hen oc loed hente sine Venner / oc sin Hustru Seres / oc opregnede faar dem sin Rigdoms herlighed / oc sine mange Børn / oc altsammen huorlunde Kongen haffde giort hannem saa stor / oc at hand vaar ophøyet offuer Kongens Førster oc Tienere. Aman sagde ocsaa / Oc Dronning Esther loed ingen komme met Kongen til det Gestebud / som hun beredde / vden mig / oc ieg er ocsaa buden til hende i morgen met Kongen. Men ieg haffuer icke nock i alt dette / saa lenge som ieg seer den Jøde Mardocheum side hoss Kongens Port.
Da sagde hans Hustru Seres oc alle hans Venner til hannem / Mand gøre it Træ halfftrediesinds tiue alne høyt / oc sige i morgen til Kongen / at mand henger Mardocheum der paa / saa kommer du glad til Gestebud met Kongen. Dette behagede Aman vel / oc hand loed tilrede it Træ.
OC Kongen kunde icke soffue den samme nat / oc hand bød at hente Krønicken oc Historier. Der de bleffue læsde faar Kongen / da fands det / som vaar screffuit / huorledis Mardocheus haffde tilkende giffuit / at de tho Kongens Kammersuenne / Bigthana oc Theres / som toge vare paa dørtetskelen / haffde offuerlagt / at legge haanden paa Konge Asuerus. Oc Kongen sagde / Huad ære eller gaat haffue wi der faare giort Mardocheo? Da sagde Kongens Drenge som tiente hannem / Hannem er inted skeet. Oc Kongen sagde / Huo er i Gaarden? (Thi Aman gick i Gaarden vden faar Kongens Huss / at hand vilde sige Kongen / at Mardocheus skulde hengis paa det Træ / som hand haffde bered til hannem) Oc Kongens Drenge sagde til hannem / See / Aman staar i Gaarden. Kongen sagde / Lader hannem gaa hid ind.
Oc der Aman kom ind / sagde Kongen til hannem / Huad skal mand gøre den Mand / som Kongen gerne vil ære? Oc Aman tenckte i sit hierte / Huem skulde Kongen heller vilde ære / end mig? Oc Aman sagde til Kongen / Den Mand som Kongen gerne vil ære / skal mand hente hid / at mand fører hannem i Kongelige klæder / som Kongen pleyer at bære / oc hente den Hest som Kongen rider paa / oc at mand setter den Kongelige Krune paa hans hoffuit. Oc mand skal faa saadanne klæder oc Hest / vdi en aff Kongens Førsters haand / at hand skal føre den Mand i / som Kongen vil gerne ære / oc føre hannem paa Hesten i Stadens gader / oc lade vd 429 |robe faar hannem / Saa skal mand gøre den Mand / som Kongen gerne vil ære.
Kongen sagde til Aman / Skynt dig / oc tag klæder oc Hest / som du haffuer sagt / oc gør lige saa met Mardocheo den Jøde / som sider faar Kongens Port / oc lad inted fattis / aff alt det som du haffuer talet. Da tog Aman Klæderne oc Hesten / oc iførde Mardocheum / oc førde hannem paa Stadens gader / oc robte faar hannem / Saa skal mand gøre den Mand / som Kongen vil gerne ære. Oc Mardocheus kom igen til Kongens Port.
Men Aman skyndede sig til huss / sørgede met skiult hoffuit / oc fortalde sin hustru Seres / oc alle sine Venner / alt det som hannem vaar vederfaret. Da sagde hans Vise oc hans hustru Seres til hannem / Er Mardocheus aff Jøde sæd / for huilcken du haffuer begynt at falde / da formaar du inted mod hannem / Men du maat falde faar hannem. Der de end nu talede met hannem / komme Kongens Kammersuenne der til / oc nødde Aman at komme til Gestebudet / som Esther haffde bered.
DEr Kongen kom met Aman til Gestebud / som Dronning Esther haffde tilred / sagde Kongen til Esther om anden dagen / der hand haffde drucket vin / Huad beder du Dronning Esther / at man skal giffue dig / oc huad beger du? vaar det end det halffue Kongerige / det skal skee. Dronning Esther suarede / oc sagde / O Konge / haffuer ieg fundet naade faar dig / oc behager det Kongen / da giff mig mit Liff for min bøn skyld / oc mit Folck for min begære skyld. Thi wi ere solde / ieg oc mit Folck / at wi skulle ødeleggis / ihielslass oc omkomme. Oc Gud giffue wi bleffue dog solde til Suenne oc Piger / saa vilde ieg tie / saa skulde Fienden dog icke gøre Kongen skade.
Kong Asuerus talede / oc sagde til Dronning Esther / Huo er den? eller huor er hand / som torde tage sig saadant i sit sind / at saa gøre? Esther sagde / Den Fiende oc Modstandere er denne onde Aman / oc Aman bleff forferdet faar Kongen oc Dronningen. Oc kongen stod op fra Gestebudet / oc fra vinen / i sin vrede / oc gick i Gaarden hoss Husit. Oc Aman stod op / oc bad Dronning Esther om sit liff / Thi hand saa / at hannem vaar allerede en wlycke bered aff Kongen.
Oc der Kongen kom ind igen aff Gaarden / hoss Salen / som de haffde ædit / da laa Aman paa bencken som Esther sad paa / Da sagde kongen / Vil hand oc sla Dronningen ihiel i Husit hoss mig? Der det ord vdgick aff Kongens mund / skiulte de Amans ansict. Oc Harbona en aff Kammersuennene sagde til kongen / See / der staar it træ i Amans Gaard halfftrediesinds tiue alne høyt / som hand giorde til Mardocheum / som talede gaat faar kongen. Kongen sagde / Lader hannem henge der i. Saa hengde de Aman i det træ som hand giorde til Mardocheum / oc saa stilledis kongens vrede.
PAa den dag gaff kong Asuerus Dronning Esther Amans Huss / som vaar Jødernis Fiende. Oc Mardocheus kom faar kongen / Thi Esther gaff til kende / huorlunde hand hørde hende til. Oc kongen tog sin Finger ring aff / som hand tog fra Aman / oc gaff Mardocheo den. Oc Esther sende Mardocheum offuer Amans Huss.
Oc Esther talede ydermere til kongen / oc falt hannem til fode / oc manede hannem / At hand vilde bortage Amans Agagiters ondskaff / oc hans anslag / som hand haffde optenckt mod Jøderne. Saa racte Kongen guld Spiren til Esther. Da stod Esther op / oc traadde faar kongen / oc sagde / Behager det kongen / oc haffuer ieg fundet naade faar hannem / oc er det kongen beleyligt / oc ieg behager hannem / saa scriffue mand / oc igen kalde alle Amans / Medatha / Agatiters søns anslags breff / som hand haffuer screffuit / at mand skulde ihielsla alle Jøderne i alle kongens Land. Thi huorledis kand ieg see paa det onde som skulde komme paa mit Folck? Oc huorledis kand ieg see der paa / at min Slæct skulde saa ødeleggis?
Da sagde kong Asuerus til Dronning Esther oc til Madocheum den Jøde / See / ieg haffuer giffuit Esther Amans Huss / oc hannem haffuer mand hengt paa it træ / Fordi at hand lagde sin haand paa Jøderne. Saa scriffue nu i for Jøderne / i kongens naffn / lige som 430 | i sielff ville / oc besegler det met Kongens Ring / Thi den scrifft som scriffuis i Kongens naffn / oc bliffuer beseglet met Kongens Ring / den maatte ingen igen kalde.
Saa bleffue Kongens scriffuere kallede / paa den tid i den tredie maanet / det er den maanet Siuan / paa den tredie oc tiuende dag / oc bleffue screffne / lige som Mardocheus befol / til Jøderne / oc til Førsterne / Landz Fogderne oc Høffuitzmend i Landene / fra Jndia / och ind til Morland / som vaare / hundrede oc siu oc tiue Land / huert Land effter sin scrifft / huert Folck effter sit tungemaal / oc til Jøderne effter deris scrifft oc maal.
Oc det bleff screffuit i Konge Asueri naffn / oc beseglet met Kongens Ring / oc hand sende breffuene ved ridende Bud paa vnge Muler / J huilcke Kongen gaff Jøderne / huor de vaare i Stæderne / at forsamle sig oc verie for deris Liff / oc at ødelegge / ihielsla oc at omkomme al Folckens oc Landens mact / som plaffuede dem / met deris børn oc hustruer / oc at røffue deris godz / paa en dag / i alle Kong Asueri Land / som vaar / paa den trettende dag / i den tolffte maanet det er den maanet Adar.
Och scrifftens inholding vaar / at en befalning vaar giffuen i alle Land at obenbare alle Folck / at Jøderne skulde vere skickede paa den dag at heffne dem paa deris Fiende. Och de ridende Bud paa Mulerne rede snarlige oc hastelige vd / effter Kongens ord / oc den befalning bleff opslagen paa Susan Slaat.
Oc Mardocheus gick vd fra Kongen i Kongelige Klæder / i gult oc huit / oc haffde en linet oc purpur Kaabe paa / oc met en stoer guld Krune / oc Susan Stad frøyde sig oc vaar glad Thi der vaar kommet it liuss oc glede / oc frøyd oc ære til Jøderne. Oc i alle Landene oc Stæderne / til huilcken sted Kongens ord oc bud komme / der bleff glæde oc frøyd iblant Jøderne / gestebud oc gode dage / At mange aff folckene i Landet / bleffue Jøder / Thi at Jødernis fryct kom offuer dem.
JDen tolffte maanet / det er den maanet Adar / paa den trettende dag / huilken Kongens ord oc bud haffde bestemt / at mand skulde gøre det / Lige paa den samme dag / som Jødernis Fiender haabede / at offuer falde dem / Vende det sig / at Jøderne skulde offuerfalde deris Fiender. Da forsamlede Jøderne dem i deris Stæder i alle Kong Asueri Land / at de skulde legge haand paa dem / som dem vilde ont. Oc ingen kunde staa dem emod / Thi deris frøct vaar kommen offuer alt Folcket. Oc alle Øffuerste i Landet oc Førster oc Landz Fogder oc Kongens Embetzmend / ophøyede Jøderne / Thi Mardochei frøct kom offuer dem / Fordi at Mardocheus vaar mectig i Kongens huss / oc hans røcte klingede i alle Land / huorlunde hand tog til oc bleff mectig.
Saa sloge Jøderne paa alle deris Fiender met suerd slag / oc sloge dem ihiel oc omkomme dem / oc giorde effter deris vilie mod dem / som vaare deris fiende. Oc paa Susan slaat sloge Jøderne / fem hundrede Mend ihiel oc omkomme dem. Der til met ihielsloge de / Parsandatha / Dalphon / Aspatha / Poratha / Adalia / Aridatha / Parmastha / Arissai / Aridai / Vaiesatha / disse thi Amans sønner / som vaar Medatha søn / Jødernis Fiende / Men de lagde icke hender paa deris Godz.
Paa samme tid kom de Jhielslagnis tal til Susan slaat faar Kongen. Oc Kongen sagde til dronning Esther / Jøderne haffue slaget fem hundrede Mend ihiel oc omkommet dem paa Susan slaat / oc de thi Amans sønner / Huad skulle de gøre i de andre Kongens Land? Huad beder du at mand skal giffue dig? Oc huad begærer du mere at mand skal gøre.
Esther sagde / Behager Kongen det / saa lader hand oc Jøderne gøre i morgen i Susan effter denne dagis bud / at de henge de thi Amans sønner i det træ. Oc Kongen befalede at gøre saa / oc den befalning bleff opslagen i Susan / oc de thi Amans sønner bleffue hengde. Oc Jøderne forsamlede sig i Susan paa den fiortende dag i Adar maanet / oc ihielsloge try hundrede Mend i Susan / Men de lagde icke hender paa deris Godz.
Men de andre Jøder i Kongens Land / komme til hobe / oc de beskermede deris Liff / at de skickede rolighed faar deris Fiende / oc ihielsloge deris Fiender / fem oc halffierdesindz tiue tusinde / Men de lagde icke deris hender paa deris Godz. Det skede paa den trettende dag i Adar Maanet / oc huilde dem paa den fiortende dag i samme maanet / Den giorde mand til gestebuds oc frydens dag. Men Jøderne i Susan vaare komne til hobe baade paa den trettende oc fiortende dag / oc de huilde dem paa den femtende dag / oc den dag giorde mand til gestebuds oc til frydens dag. Derfaare giorde Jøderne som bode i smaa Stæderne oc Landzbyerne / den fiortende dag i Adar maanet til gestebudens oc frydens dag / oc den ene sende den anden Skenck.
431 | Oc Mardocheus bescreff denne Gerning / oc sende breffuene til alle Jøderne / som vaare i alle Kong Asueri land / baade nær oc langt fra / At de skulde anamme oc holde den fiortende oc femtende dag i Adar maanet aarlige / Effter de dage / at Jøderne vaare komne til rolihegd faar deris Fiender / oc effter den maanet / i huilcken deris drøffuelse vaar omuent til glæde / oc deris sorg til gode dage / At de skulde holde dem for Gestebudis oc frydis dage / oc den ene skicke den anden Skenck / oc dele met de Fattige.
Oc Jøderne toge der ved / det som de haffde da begynt at gøre / oc det som Mardocheus screff dem til. Huorledis Aman Medatha Agatiters søn alle Jøders Fiende / haffue tenckt at omkomme alle Jøderne / oc loed kaste Laad / at forferde oc omkomme dem. Oc huorledis Esther vaar gongen til Kongen oc talede / At hans onde anslag / som hand haffde optenckt mod Jøder bleff ved breff omuent paa hans egit Hoffuit / oc huorledis mand hengde hannem oc hans sønner paa Træ. Der aff kallede de disse dage Purim / effter Laadens naffn / effter alle dette breffuis ord / oc huad de haffde selffue seet / oc som dem vaar hendit.
Oc Jøderne beskickede det / oc toge det paa sig / oc paa deris Sæd / oc paa alle dem som gaffue sig til dem / At de icke vilde offuer giffue / at holde disse tho dage aarlige / lige som de bleffue screffne oc bestillede / At disse tho dage skulde icke forglemmis / Men at de skulde holdis / hoss deris børne børn / hoss alle Slæcterne i alle Land oc Stæder. Disse ere Purim dage / som skulle icke offuertredis iblant Jøderne / oc deris ihukommelse icke skal omkomme hoss deris Sæd.
Oc Dronning Esther Abihails daatter / oc Mardocheus Jøde / screffue met gantske mact at stadfeste disse andre breff om Purim / oc sende breffuene til alle Jøderne i de hundrede oc siu oc tiue Land i Asueri Kongerige met kerlige oc trofaste ord / oc de stadfestede disse dage Purim paa deris beskickede tid / lige som Mardocheus Jøde / oc Dronning Esther haffde stadfestet offuer dem / lige som de haffde paa deris Siele oc paa deris Sæd stadfestet / den beskickede Faste oc deris raab. Oc Esther befoel at stadfeste disse Purim Gerninger / oc at scriffue dem i en Bog.
OC Kong Asuerus lagde Skat paa landet / oc paa Øerne i Haffuet. Men alle hans Gerninger / velde oc mact / oc Mardochei store herlighed / som Kongen gaff hannem / See / det er screffuit i Kongernis Krønicke aff Meden oc Persen. Thi Mardocheus Jøde vaar den anden effter Kong Asuerus / oc megtig blant Jøderne / oc veltagen blant sine Brødris mangfoldighed / Som atspurde det som gaat vaar for sit Folck / oc talede det beste for al sin Sæd.
Ende paa Esther Bog. ❧ ❧ ❦