© 2024 Det Danske Sprog- og Litteraturselskab. Copyright
Dansk Litteratur drives af Hugo v0.134.2
Hosting: Det Danske Sprog- og Litteraturselskab
SAlig er den som icke vandrer i de wgudeligis Raad / Ey heller traader paa Synderis Vey / Ey heller sider der som Spaattere side.
Men haffuer lyst til HERRENS Lou / Oc taler om hans Lou dag oc nat.
Hand er lige som it Træ der er plantet hoss Vandbecke / Som bær sin Fruct i sin tid / Oc Bladene foruisne icke der paa / Oc huad hand gør / det lyckiss vel.
Men de Wgudelige ere icke saa / Men lige som affner / der været bort sprer.
Der faare bliffue de Wgudelige icke i Dommen / Ey heller Syndere i de Retferdigis menighed.
Thi HERREN kender de Retferdigis vey / Men de Wgudeligis vey forfaris.
HVor faare rase Hedninge / oc hui taler Folcket saa forfengelige.
Kongerne i Landet reyse sig op / oc Herrene raadsla tilsammen / mod HERREN oc hans Saluede.
Lader oss sønder riffue deris Baand / Oc kaste deris reb fra oss.
Men den som boer i Himmelen leer at dem / oc HERREN bespaatter dem.
Hand skal en tid tale met dem i sin vrede / Oc forferde dem met sin grumhed.
Men ieg indsette min Konge / paa mit hellige Brerg Zion.
Jeg vil predicke om saadan en Skick / at HERREN sagde til mig / Du est min Søn / J dag fødde ieg dig.
Begære aff mig / Saa vil ieg giffue dig Hedningene til Arffue / Oc Verdens ende til Eyedom.
Du skalt sønder sla dem met en iern Spir / Lige som Leerpaatter skalt du sønderknuse dem.
Saa lader eder nu vnderuise i Konger / Oc lader eder tucte i Dommere paa Jorden.
Tiener HERREN met frøct / oc glæder eder met beffuelse.
Kysser Sønnen / at hand bliffuer icke vred / oc i omkomme paa veyen / Thi hans vrede skal snart optendis / Men salige ere alle de som tro paa hannem.
AH HERRE / Hui ere mine Fiender saa mange / Oc sette sig saa mange mod mig.
Mange sige om min siel / hun haffuer ingen hielp hoss Gud / Sela.
Men du HERREest Skiolden faar mig / Oc den som setter mig til ære / Oc opretter mit Hoffuit.
Jeg rober til HERREN met min røst / Saa bønhører hand mig aff sit hellige Bierg / Sela.
Jeg ligger oc soffuer / oc opuoger / Thi HERREN opholder mig.
Jeg frøcter icke for mange hundrede tusinde / som legge sig trint omkring mod mig.
Op HERRE / oc hielp mig min Gud / Thi du slar alle mine Fiender paa kindbenet / oc sønderknuser de Wgudeligis tender.
Hoss HERREN finder mand hielp / Oc din Velsignelse offuer dit Folck / Sela.
BØnhør mig / naar ieg rober / Gud min retferdighed / Du som trøster mig i angist / Ver mig naadig / oc hør min bøn.
Kiære Herrer / Huor lenge skal min ære beskemmis? Hui elske i saa Forfengelighed / oc Løgen sa gerne? Sela.
Vider dog / at HERREN fører sine Helgene vnderlige / HERREN hører naar ieg rober til hannem.
Bliffue i vrede / da synder icke / Taler met eders hierter paa eders Senge / oc bier / Sela.
Offrer Retferdighed / oc haaber paa HERREN.
Mange sige / Huorlundeskulde denne vise oss / huad gaat er? Men HERRE opløfft dit Ansictis Liuss offuer oss.
Du glæder mit hierte / alligeuel at hine haffue meget Vin oc Korn.
Jeg ligger oc soffuer aldelis met fred / Thi du HERRE hielper mig alene / at ieg boer tryggelige.
HERRE / hør mine ord / oc merck min tale.
Giff act paa mit rob / min Konge oc min Gud / Thi ieg vil bede til dig.
HERRE / vilde du aarle høre min røst / Jeg vil skicke mig tilige til dig / oc merke der paa.
Thi du est icke en Gud / som behager wgudeligt Væsen / Den som er ond / bliffuer icke faar dig.
De som tale stolte ord / bestaa icke faar dine øyen / Du hader alle som ilde gøre.
Du forderffuer Løgnere / HERREN haffuer verstyggelighed til de blodgerige oc Falske.
Men ieg vil gaa i dit Huss paa din store Godhed / oc tilbede dig i din hellige Tem pel / i din frøct.
HERRE / led mig i din Retferdighed / for mine Fienders skyld / oc skicke din Vey faar mig.
Thi i deris mund er inted vist / inden i dem er hierte sorg / Deris strube er en oben Graff / oc de smigre met deris tunger.
Gud straffe dem / at de falde fra deris Opsæt / Stød dem vd for deris store offuertrædelsis skyld / Thi de ere dig genstridige.
Lad dem alle glæde sig som tro paa dig / Lad dem fryde fig euindelige / Thi du beskermer dem / Lad dem vere glade i dig / som elske dit Naffn.
Thi du HERRE velsigner de Retferdige / Du kruner dem met naade / lige som met en Skiold.
AH HERRE / straffe mig icke i din vrede / Oc tucte mig icke i din grumhed.
HERRE / ver mig naadig / thi ieg er skrøbelig / Helbrede mig HERRE / Thi mine ben ere forferdede.
Oc min Siel er meget forferdet / Ah du HERRE / huor lenge?
Vent dig HERRE / oc redde min Siæl / Hielp mig for din barmhiertighedz skyld.
Thi mand tencker icke paa dig i Døden / Huo vil tacke dig i Helffuede?
455 | Jeg er saa træt aff suck / Jeg bløder min Seng den gantske nat / oc væder mit Leye met mine grædende taare.
Min skickelse er falnet aff sorg / och er vorden gammel / Thi ieg haffuer angist alle vegne.
Viger fra mig alle Missdedere / Thi HERREN hører min graad.
HERREN hører min formanelse / HERREN anammer min bøn.
Alle mine Fiender skulle bliffue tilskamme / oc saare forferdis / Vende sig til bage / oc snart bliffue til skamme /
PAa dig HERRE tror ieg / min Gud / Hielp mig fra alle mine Forfølgere / oc redde mig.
At de icke gribe min Siæl som Løuer / Oc sønder riffue / effterdi der er ingen Frelsere.
HERRE min Gud / haffuer ieg saadant giort / oc er der wret i mine hender.
Haffuer ieg betalet dem ont / som leffde fredsommelige met mig / Eller skad dem som vaare mine Fiende vden aarsage.
Da maa min Fiende forfølge min Siæl oc gribe hende / Oc træde mit Liff til iorden / oc legge min ære i støff / Sela.
Stat op HERRE i din vrede / ophøye dig offuer mine Fienders grumhed / oc hielp mig til det Embede igen / som du haffuer befalet mig.
At Folcket skal samles igen til dig / och der faare komme høyt op igen.
HERREN er Dommere offuer Folcket / Døm mig HERRE effter min Retferdighed oc fromhed.
Lad de Wgudeligis ondskaff faa en ende / oc forfremme de Retferdige / Thi du Retuise Gud prøffuer hierter oc nyre.
Min skiold er hoss Gud / som hielper dem som ere fromme aff hiertet.
Gud er en retuiss Dommere / Och en Gud som daglige truer.
Vil mand icke bedre sig / saa haffuer hand huesset sit Suerd / oc spent sin Bue / oc meder til.
Oc hand haffuer lagt dødelige Skud der paa / Sine Pile haffuer hand bered til at forderffue.
See / hand haffuer ont i sinde / hand er fructsommelig met wlycke / Men hand skal føde it Feyl.
Hand haffuer graffuit en Graff oc opkast / och er falden i Graffuen / som hand giorde.
Hans wlycke skal komme paa hans hoffuit / oc hans ondskaff skal falde paa hans Jsse.
Jeg tacker HERREN for hans retferdigheds skyld / oc ieg vil loffue den Allerhøyste HERRJS Naffn.
HERRE vor Regente / huor herligt er dit Naffn i alle Land / som mand tacker dig i Himmelen.
Aff de Vnge oc Diende børns munde beredde du en Mact / for dine Fienders skyld / at du skalt forderffue Fienden och Heffneren.
Thi ieg skal see Himmelen dine Fingris gerning / Maanen oc Stierner som du beredde.
Huad er Mennisken / at du tencker paa hannem / oc Menniskens barn / at du annammer hannem?
Du skalt lade hannem vere forlat en liden tid aff Gud / Men du skalt krune hannem met ære oc prydelse.
Du skalt gøre hannem til en Herre offuer dine henders gerning / Du lagde al ting vnder hans Føder.
Faar oc Øxen alsammen / Der til met oc vilde Diur.
Fulene vnder Himmelen / och fisken i Haffuet / oc huad der gaar i haffuet.
HERRE vor Regentere / huor herligt er dit Naffn i alle Land.
JEg tacker HERREN aff gantske hierte / oc forteller alle dine vnderlige Gerninger.
Jeg fryder mig / och er glad i dig / och loffuer dit Naffn / du Allerhøyste.
At du dreffst mine Fiender til bage / de ere faldne oc omkomne faar dig.
Thi du fører min Ræt oc Sag til ende du sider paa Stolen / en rætuiss Dommere.
456 | Du straffer Hedningene / oc omkommer de Wgudelige / oc vdsletter deris naffn altid oc euindelige.
Fiendernis Suerd haffue ende / Du omuende Stæderne / Deris ihukommelse er omkommen met dem.
Men HERREN bliffuer euindelige / Hand haffuer bered sin Stoel til dommen.
Oc hand skal dømme Verden retferdelige / Oc regere Folcket rettelige.
HERREN er de Fattigis beskermelse / oc en beskermelse i Nød.
Der faare haabis de paa dig / som kende dit naffn / Thi du forlader dem icke / som søge dig HERRE.
Loffuer HERREN som boer i Zion / Kundgører Folcket hans Gerninger.
Thi hand tencker oc spør at deris blod / Hand glemmer icke de Fattigis skrig.
HERRE ver mig naadig / See til min elendighed / iblant Fienderne / Du som ophøyer mig aff Dødsens Port.
Paa det at ieg kand fortelle al din priss i Zions daatters Porte / at ieg kand vere glad aff din hielp.
Hedningene ere nedsunckne i Graffuen / som de beredde / Deris fod er greben i Garnet / som de sette.
Saa ved mand at HERREN skicker ræt / Den Wgudelige er besnerit i sine henders gerning / ved ordet / Sela.
Ah at de Wgudelige maatte vendis til Helffuede / Oc alle Hedningene som forglemme Gud.
Thi hand skal icke aldelis forglemme de Fattige / Oc de Elendis haab skal icke fortabis euindelige.
HERRE stat op / at Mennisket faar icke offuerhaand / Lad alle Hedninge dømmis faar dig.
Giff dem HERRE en Mestere / At Hedningene mue kende / at de ere Menniske / Sela.
HERRE / hui traader du saa longt bort? oc skiuler dig i nødsens tid?
Saa lenge som den Wgudelige bruger hoffmod / da maa den elendige lide / De henge sig til sammen / oc optencke onde Fund.
Thi den Wgudelige roser sig aff sin fortredelighed / Oc den Gerige velsigner sig / oc laster HERREN.
Den Wgudelige er saa stolt oc vred / at hand acter ingen / J alle sine tancker holder hand Gud for inted.
Hand far flux frem met sin Gerning / Dine Domme ere longt fra hannem / Hand handler tradselige met alle sine Fiender.
Hand siger i sit hierte / Jeg skal aldri omstødis / Det skal aldri haffue nød her effter.
Hans mund er fuld met bander / suig oc bedragelse / Hans Tunge kommer møye oc arbeyde aff sted.
Hand sider oc lurer i Gaarden / Hand myrder de wskyldige hemmelige / Hans øyen acte paa de Arme.
Hand ligger paa lur i skiul / som en Løue i hulen / Hand lurer at gribe den Fattige / Oc hand griber hannem / naar hand drager hannem i sit garn.
Hand sønder slar oc nedtrøcker. Oc støder den Fattige til iorden met vold.
Hand siger i sit hierte / Gud haffuer det forglemt / Hand skiulte sit Ansict / oc seer det aldri mere.
Stat op HERRE Gud / opløfft din Haand / Forglem icke de Elendige.
Huor faare skal den Wgudelige laste Gud / oc sige i sit hierte / Du skøder inted der om?
Du seer io / Thi du skuer elendighed oc iammer / Det staar i dine hender / De Fattige befole dig det / Du est de Faderløsis Hielpere.
Sønderbryd den Wgudeligis arm / oc søg det onde / Saa skal mand aldri finde hans wgudelige væsen.
HERREN er Konge altid oc euindelige / Hedningene skulle ødeleggis aff hans Land.
HERRE / du hører de Elendigis begerelse / Deris hierte er vist / at dit øre merker der paa.
At du skicker de Faderløse oc Fattige Ræt / At Menniske skulle icke mere tradze paa Jorden.
IEg tror paa HERREN / Hui sige i da til min Siæl / Hun skal flue som en ful paa eders Bierge?
Thi see / de Wgudelige spende Buen / oc legge deris Pile paa Strengene / at skiude de fromme hemmelige der met.
De kaste grunduallen om / Huad skulde den Rætferdige vdrette?
HERREN er i sin hellige Tempel / HERRENS stoel er i Himmelen / hans øyen see der paa / Hans øyenbryn prøffue Menniskens børn.
457 | HERREN prøffuer de Retferdige / Hans Siæl hader den Wgudelige / oc dem som gerne ere fortredelige.
Hand skal lade regne offuer de Wgudelige liunet / ild oc suogel / Oc giffue dem en storm til løn.
HERREN er Retferdig oc elsker Retferdighed / Thi deris ansickt skue til det som ræt er.
HJelp HERRE / Helgene ere forminskede / oc de ere faa som tro iblant Menniskens børn.
Den ene taler met den anden wnyttige ting / oc smigrer / Oc lærer aff wsamdrecteligt hierte.
Vilde HERREN ødelegge al Smiger / Oc den Tunge som taler hoffmodelige.
De som sige / Vor tunge skal haffue offuerhaand / Oss bør at tale / Huo er vor Herre?
Effterdi da at de Elendige ødeleggis / oc de Fattige sucke / vil ieg op / siger HERREN / Jeg vil skicke dem en hielp / at mand skal dristelige lære.
HERRENS Tale er klar / lige som prøffuit Sølff / som er prøffuit siu gonge i leerkar.
Vilde du HERRE beuare dem / oc beskerme oss fra denne Slæct euindelige.
Thi det bliffuer alle vegne fult aff wgudelige / Om saadant løst Folck regerer blant Mennniske.
HERR E / Huor lenge vilt du saa aldelis forglemme mig? Huor lenge skiuler du dit Ansict for mig?
Huor lenge skal ieg sørge i min siæl / oc haffue daglig angist i mit hierte? Huor lenge skal min fiende ophøye sig offuer mig?
See dog til oc bønhør mig / HERRE min Gud / Opliuss mine øyen / at ieg icke soffuer i døden.
At min Fiende skal icke rose / at hand er mectig offuer mig / Oc mine Modstandere skulle icke glæde dem / at ieg ligger.
Jeg haabis der til / at du est saa naadig / Mit hierte glæder sig / at du hielper saa gerne.
Jeg vil siunge HERREN / At hand gør saa vel mod mig.
DAarer sige i deris hierte / Der er ingen Gud / De due inted / oc ere en Verstyggelighed met deris væsen / Der er ingen som gør gaat.
HERREN seer aff Himmelen paa Menniskens børn / at hand kand see / Om der er nogen viiss / oc atspør Gud.
Men de ere alle affuigede / oc allesammen wduelige / Der er ingen som gør gaat / oc icke en.
Vil da ingen Misdedere det mercke? Som æde mit Folck / at de kunde nære dem / Men de kalde icke paa HERREN.
Der frycte de / Men Gud er hoss de Retferdigis Slæct.
J laste den Fattigis Raad / Men Gud er hans tillid.
Ah / at der komme hielp aff Zion offuer Jsrael / oc HERREN vilde frelse sit fangede Folck / Saa skulde Jacob vere glad / oc Jsrael fryde sig.
HERRE / Huo skal bo i din Bolig? Huo skal huilis paa dit hellige Bierg?
Den som gaar foruden smitte / Oc gør retferdighed / Oc taler sandhed aff hiertet.
Den som icke baguasker met sin Tunge / Oc icke gør sin Neste ont / oc icke skendet hannem.
Oc den som icke acter de Wgudelige / Men ærer de Gudfrøctige / Huo som suer sin Neste / oc holder det.
Den som icke giffuer sine Pendinge paa aager / oc icke tager Gaffuer offuer den Wskyldige / Huo det gør / hannem skal det gaa vel.
GVd beuare mig / Thi ieg tror paa dig. Jeg sagde til HERREN / Du est io HERREN / Jeg maa lide for din skyld.
For de Hellige som ere paa Jorden / oc 458 | oc for de Herlige / Til dem haffuer ieg al min behagelighed.
Men de / som skynde sig effter en anden de skulle haffue stor hierte sorg / Jeg vil icke offre deris Drickoffer met blod / och icke tage deris Naffn i min Mund.
HERREN er mit Godz / oc min Del / du opholder min Arffue del.
Laaden er mig tilfalden paa Deyligste / mig er en skøn Arffue del til kommen
Jeg loffuer HERREN som gaff mig Raad / och mine Nyre straffe mig om natten.
Jeg haffuer HERREN altid faar øyen / Thi hand er hoss min Høyre haand / der faar bliffuer ieg vel ved.
Der faar glæder mit hierte sig / oc min ære fryder sig / oc mit kød skal ligge tryggelige.
Thi du lader min Siæl icke bliffue i Helffuede / oc ey heller tilsteder / at din hellige raadner.
Du kundgør mig veyen til liffuit / hoss dig er offuerflødig glæde / oc en løstig verelse hoss din høyre haand euindelige
HERR E bønhør Rætferdighed / Giff act paa mit rob / merck min Bøn / som icke vdgaar aff en falsk mund.
Sig du i min Sag / oc skue du til Rætten.
Du prøffuer mit hierte / och søger det / om natten / du randsager mig oc finder inted ieg sette mig faare / at min mund skal icke offuertræde.
Jeg beuarer mig i dine Læbers ord / for Menniskens gerning / paa Morderens vey.
Holt min gong paa dine fodsti / at mine tren icke glide.
Jeg rober til dig / at du Gud vilt bønhøre mig / Bøye dine Øern til mig / hør min tale.
Beuiss din vnderlig Godhed / du deris Frelsere som tro paa dig / Mod dem som sette sig mod din høyre Haand.
Beuare mig som en Øyesten i øyet / beskerme mig vnder dine vingers skygge.
For de Wgudelige / som mig forstyrre / for mine Fiender / som staa effter min Siæl trint omkring.
Deris Fede holde til hobe / De tale hoffmodelige met deris munde.
Huor wi gaa / der giffue de sig om kring oss / de skicke deris øyen der hen / at støde oss til iorden.
Lige som en Løuue / der begerer Roff / Som en vng Løuue der sider i kulen.
HERRE gør dig rede offuerfalt hannem och nedtrøck hannem / frels min Siæl fra den Wgudelige / met dit suerd.
Fra din haandis Folck / HERRE / fra denne verdens Folck / som haffue deris del i deris Leffnit / du fylder deris Bug met dit Liggendefæ / de som haffue børn nock / och det som dem offuer løber lade de bliffue til deris Børn.
Men ieg vil skue dit Ansict / i retferdighed / Jeg vil bliffue mæt / naar ieg opuoger effter dit Billede.
HERR E ieg haffuer dig hiertelige kær / min Styrcke / min Klippe mit Slaat / min Frelsere / min Gud / min Trøst / paa huilcken ieg forlader mig
Min Skiold / oc min saliggedz Horn / oc min Beskermelse.
Jeg vil loffue HERREN oc kalle paa hannem / saa bliffuer ieg frelst fra mine Fiender.
Thi Dødzens baand omspente mig / oc Belials becke forferdede mig.
Helffuedis baand omspente mig / och Dødzens snarer offuerfulde mig.
Naar ieg er i angist / da kaller ieg paa HERREN / oc rober til min Gud / saa bønhører hand min røst aff sit Tempel / och mit rob kommer faar hannem til hans Øern.
JOrden beffuede oc rørde sig / oc Biergenis grundualle rørde sig oc beffuede / der hand vaar vred.
Der gick damp aff hans Næse / oc forterende ild aff hans Mund / at det liunede der aff.
Hand bøyde Himmelen / oc foer ned / oc der vaar mørckhed vnder hans Føder.
Oc hand foer op paa Cherub och fløy / hand sueuede paa værens vinge.
459 | Hans Paulum vaar mørckt trint om kring / oc sorte tycke skyer / Som hand vaar skiult vdi.
Aff skinnet faar hannem / atskilde Skyerne sig / met hagel oc liunet.
Oc HERREN tordnede i Himmelen / oc den høyste loed sit torden vd / met hagel oc liunet.
Hand skød sine pile och atspredde dem Hand loed meget liune oc forferde dem.
Da saa mand Vandløb / oc Jordens Grundualle obnedis / HERRE aff din straff / aff din Næsis aande oc snurcken.
HAnd skickede vd aff Høyheden / oc hente mig / oc drog mig aff meget Vand.
Hand frelste mig fra mine stercke Fiender / fra mine Hadere som mig vaare formectige.
De mig offuerfulde i min modgongs tid / Oc HERREN bleff min tillid.
Oc hand førde mig vd paa Rummet / hand rycte mig vd / Thi hand haffde lyst til mig.
HERRE gør vel mod mig / effter min Rætferdighed / hand betaler mig effter mine henders renhed.
Thi ieg holder HERRENS Veye / och er icke Wgudelig mod min Gud.
Thi ieg haffuer alle hans Domme faar øyen / oc ieg kaster icke hans Bud fra mig.
Men ieg er vden smitte faar hannem / oc beuarer mig fra synden.
Der faar betaler HERREN mig effter min Rætferdighed / och effter mine henders renhed faar hans øyen.
Hoss den Hellige est du hellig / oc hoss den fromme est du from / oc hoss den Rene est du ren / oc hoss den fortrødne / est du fortrøden.
Thi du hielper det elendige Folck / oc nedtrøcker de høye øyen.
Thi du opliuser min Løcte / HERREN min Gud gør min mørckhed klar.
THi ieg kand sla Krigsfolck ned met dig / oc springe offuer muren met min Gud.
Gudz veye ere foruden smitte / HERRENS Tale ere forklarede / Hand er alle deris Skiold som tro paa hannem.
Thi huo er en Gud / foruden HERREN? Eller en Frelsere / Vden vor Gud.
Gud ruster mig met krafft / oc gør mine veye vden smitte.
Hand gør mine føder lige som Hinders / oc skicker mig paa min høyhed.
Hand lærer min haand at stride / och mine Arme at spende staalbue.
DV giffue mig din Salighedz Skiold / oc din høyre Haand styrcker mig / och naar du ydmyger mig / da gør du mig stor.
Du gør rum vnder mig at gaa / At mine Hæle icke glide.
Jeg vil forfølge mine Fiender oc gribe dem / oc icke omuende / før ieg legger dem øde.
Jeg vil sla dem ned / och de skulle icke staa mod mig / De skulle falde vnder mine føder.
Du kant ruste mig met styrcke til strid Du kant kaste dem vnder mig som sette dem mod mig.
Du giffuer mig mine Fiende paa fluct / At ieg kand forderffue mine Hadere.
De robe / Men der er ingen Frelsere / Til HERREN / Men hand suarer dem inted.
Jeg vil sønder støde dem / som Støff faar vær / Jeg vil bort kaste dem / som Skarn paa gaden.
DV hielpe mig fra det kiffactige Folck / Oc gør mig til it Hoffuit blant Hedninge / Jt Folck som ieg icke kender / tiener mig.
Det lyder mig met lydactige øern / Ja det feylede de fremmede Børn mod mig.
De fremmede Børn vansmectis / och træffue i deris baand.
HERREN leffuer / oc loffuit vere min Frelsere / oc min Salighedz Gud skal ophøyes.
Gud som giffuer mig Heffnen / Och tuinger Folcket vnder mig.
Som mig frelser fra mine Fiender / oc ophøyer mig fra dem / som sette sig mod mig du hielper mig fra den Fortredelig.
Der faar vil ieg tacke dig HERRE iblant Hedningene / och siunge dit Naffn Loff.
Som beuiser sin Konge stor Salighed / oc gør vel mod sin Saluede / Dauid oc hans Sæd euindelige.
HJmlene opregne Gudz ære / oc Befestningen forkynder hans Henders gerning.
En dag siger den anden det / och en Nat kundgører den anden det.
460 | Der er ingen Tungemaal eller Tale / hu ilcke mand hører icke deris røst.
Deris Snor gaar vd i alle Land / Oc deris Tale til Verdens ende / Hand giorde Solen en Bolig i dem.
Oc hun gaar vd / som en Brudgom aff sit Kammer / oc glæder sig / som en Kempe at løbe veyen.
Hun gaar op paa enden aff Himmelen / oc løber omkring indtil den samme ende igen / Oc der bliffuer inted skiult for hendis hede.
HERRENS Lou er vden smitte / oc verqueger Siælen.
HERRENS Vidnesbyrd er vist / Oc gør de Wforstandige vise.
HERRENS befalninger ere rette / Oc glæde hiertet.
HERRENS Bud ere klare / oc opliuse øyene.
HERRENS frøct er ren / oc bliffuer euindelige.
HERRENS Ræt ere sande / allesammen retferdige.
De ere kaasteligere end Guld / oc meget fint Guld / De ere sødere end Huning oc Huning kage.
Oc din Tienere bliffuer paamint ved dem / Oc huo dem holder / hand haffuer stor Løn.
Huo kand mercke / huor tit hand synder? Forlad mig min lønlige brøst.
Foruare oc din Tienere for de Hoffmodige / at de skulle icke regere offuer mig / Saa bliffuer ieg vden smitte / oc bliffuer wskyldig for store misgerninger.
Lad min mundz tale behage dig vel / Oc mit hiertis tale faar dig.
HERRE min Frelsere / om min Genløsere.
HERREN bønhøre dig i nød / Jacobs Gudz Naffn beskerme dig.
Hand sende dig Hielp aff Helligdommen / Oc styrcke dig aff Zion.
Hand ihukomme alt dit Madoffer / oc dit Brendoffer skal vere fet / Sela.
Hand giffue dig huad dit Hierte begerer / Oc fuldkomme alle dine anslag.
Wi rose / at du hielper oss / Oc i vor Gudz Naffn kaste wi Bannere op / HERREN fuldkomme alle dine bøner.
Nu mercker ieg / at HERREN hielper sin Saluede / oc bønhører hannem i sin hellige Himmel / Hans høyre Haand hielper veldelige.
Hine forlade sig paa Vogne oc Heste / Men wi tencke paa HERRENS vor Gudz Naffn.
De ere nedstyrte oc faldne / Men wi staa opreysde.
Hielp HERRE / Kongen bønhør oss / naar wi robe.
HERR E / Kongen glæder sig i din Krafft / Oc huor gantske glad er hand offuer din Hielp.
Du giffuer hannem sit hiertis begering / Oc necter icke huad hans mund beder / Sela.
Thi du offuergyder hannem met god Velsignelse / Du setter en Guld Krune paa hans Hoffuit.
Hand beder dig om Liffuit / Saa giffuer du hannem it langt Liff altid oc euindelige.
Hand haffuer stor ære aff din Hielp / Du legger Loff oc Prydelse paa hannem.
Thi du setter hannem til Velsignelse euindelige / Du fryder hannem met dit Ansictis glæde.
Thi Kongen haaber paa HERREN / oc skal bliffue fast ved den Høystis Godhed.
Din Haand skal finde alle dine Fiende / Din høyre Haand skal finde / dem som dig hade.
Du skalt gøre dem som en Gloende Oen / naar du seer der i / HERREN skal opsluge dem i sin vrede / Jlden skal opæde dem.
Du skalt ødelegge deris fruct aff Jorden / Oc deris Sæd fra Menniskens børn.
Thi de tenckte at gøre dig ont / oc giorde anslag / som de kunde icke fuldkomme.
Thi du skalt gøre dem til Skuldrer / Met din Streng skalt du mede mod deris Ansicte.
HERRE ophøye dig i din Krafft / Saa ville wi siunge oc loffue din Mact.
461 | AJn Gud / min Gud / hui forlodst du mig? Jeg hyler / Men min hielp er longt borte.
Min Gud / ieg rober om dagen / Saa suarer du inted / Oc ieg tier icke heller om natten.
Men du est Hellig / Du som boer iblant Jsraels Loff.
Vore Fedre haabede paa dig / Oc der de haabede / halpst du dem vd.
Til dig robede de / oc bleffue reddede / De haabede paa dig / oc bleffue icke til skamme.
Men ieg er en Orm oc inted Menniske / Menniskens spaat oc Folckens foractelse.
Alle de mig see / bespaatte mig / Oplade munden / oc røste Hoffuedet.
Hand klage det faar HERREN / hand hielpe hannem vd / Oc redde hannem / om hand haffuer lyst til hannem.
Thi du drogst mig aff min Moders liff / oc vaast min Tillid / der ieg end vaar hoss min Moders bryst.
Paa dig er ieg kast aff Moders liff / Du est min Gud aff min Moders liff.
Ver icke longt fra mig / Thi angist er nær / Thi her er ingen Hielpere.
Store Øxen haffue bespent mig / Fede øxen haffue omkring lagt mig.
De lade deris Strube op mod mig / Som en brøllende oc glubende Løuue.
Jeg er vdøest som vand / Alle mine ben atskilde sig / mit Hierte er i mit Legeme / lige som smeltet Vox.
Min Krafft er fortørret / som it Skaar / oc min Tunge henger ved min gumme / oc du legger mig i Dødzens støff.
Thi at Hunde haffue bespent mig / Oc de ondis Hob haffuer belagt mig / De haffue igennem boret mine Hender oc Føder.
Jeg kunde telle alle mine Ben / Men de skue oc see deris lyst paa mig.
De skiffte mine Klæder iblant dem / oc kaste Laad om min Kiortel.
Men du HERRE / ver icke longt borte / Min Styrcke / skynde dig at hielpe mig.
Redde min Siæl fra Suerdet / Min Enlige fra Hunde.
Hielp mig aff Løuuens Strube / Oc redde mig fra Enhiørningene.
JEg vil predicke dit Naffn faar mine brødre / Jeg vil prise dig i Menigheden.
Priser HERREN i som frøcte hannem / Al Jacobs Sæd skal ære hannem / oc al Jsraels Sæd skal frøcte hannem.
Thi hand haffuer icke foractet eller forsmaat de Fattigis elendighed / Oc icke skiult sit Ansict for hannem / Oc der hand robte til hannem / da hørde hand det.
Dig vil ieg prise i den store Menighed / Jeg vil betale mit Løffte faar dem / som hannem frøcte.
De Elendige skulle æde / at de bliffue mætte / oc de som atspørre HERREN / de skulle prise hannem / Eders Hierte skal leffue euindelige.
Alle Verdens ende skulle komme ihu / at vende dem til HERREN / Oc alle Hedningernis Slæcter skulle bede til hannem.
Thi HERREN haffuer it Rige / Oc hand regerer iblant Hedningene.
Alle Fede paa Jorden skulle æde oc tilbede / oc alle de som ligge i Støffuen skulle bøye knæ faar hannem / oc de som armelige leffue.
Hand skal haffue en Sæd / som hannem skal tiene / Om HERREN skal mand kundgøre til Børne børn.
De skulle komme oc predicke hans retferdighed / Faar det Folck som skal fødis / at hand det gør.
HERREN er min Hyrde / Mig skal inted fattis. Hand føder mig paa en grøn Eng / Oc leder mig til ferskt Vand.
Hand verqueger min Siæl / Hand leder mig paa ret Vey / For sit Naffns skyld.
Oc om ieg end vandrede i mørckhedens Dal / frøcter ieg ingen Wlycke / Thi du est hoss mig / Din Kæp oc Staff trøste mig.
Du bereder it Bord faar mig mod mine Fiender / Du saluer mit hoffuit met olie / Oc skencker fuld i faar mig.
Godhed oc Barmhiertighed skulle følge mig min liffuis tid / Oc ieg skal bliffue i HERRENS Huss altid oc euindelige.
IOrden er HERRENS / oc huad der i er / Jorderige / oc huad der boer paa.
Thi hand grundfestede hende paa Haffuet / oc beredde hende paa Vandet.
Huo skal opgaa paa HERRENS bierg? Oc huo skal staa i hans hellige Sted?
Den som haffuer wskyldige Hender / oc er ren aff Hiertet / som haffuer icke lyst til 462 | løss Lerdom / Oc suerer icke falskelige.
Hand skal faa Velsignelse aff HERREN / oc Rætferdighed aff Gud hans Frelsere.
Det er den Slæct / som spørger effter hannem / Den som søger dit Ansict Jacob / Sela.
Gører Portene vie / oc Dørene høye i Verden / At ærens Konge skal ind drage.
Huo er den ærens Konge? Det er HERREN / Sterck oc mectig / HERREN mectig i strid.
Gører Portene vie / oc Dørene høye i Verden / At ærens Konge skal ind drage.
Huo er den ærens Konge? Det er HERREN Zebaoth / Hand er ærens Konge / Sela.
HERRE / ieg lengis effter dig.
Oc ieg haaber til dig Min Gud / Lad mig icke beskemmis / At mine Fiender skulle icke glædis offuer mig.
Thi de som bie effter dig / beskemmis icke / Men de løse Foractere skulle beskemmis.
HERRE / Viiss mig dine Veye / Oc lær mig dine Sti.
Led mig i din Sandhed / oc lær mig / Thi du est Gud som mig hielper / Jeg bier daglige effter dig.
HERRE / tenck paa din Miskundhed oc paa din Godhed / Som haffue verit fra Verdens begyndelse.
Tenck icke paa min vngdommis synd / oc offuertrædelse / Men tenck paa mig effter din Miskundhed / for din Godhedz skyld.
HERREN er god oc from / Thi vnderuiser hand Syndere paa veyen.
Hand leder de Elendige ræt / oc lærer de Elendige sin vey.
HERRENS veye ere idel Godhed oc Sandhed / dem som holde hans Pact oc Vidnesbyrd.
For dit Naffns skyld HERRE / ver naadig min Misgerning / Hun som stor er.
Huo er den / som frøcter HERREN? Den skal hand vnderuise den beste vey.
Hans siæl skal bo i det gode / Oc hans Sæd skal beside Landet.
HERRENS Løndom er iblant dem som hannem frøcte / Oc hand lader dem vide sin Pact.
Mine øyen see stedse til HERREN / Thi hand skal drage mine føder aff Garnet.
Vent dig til mig / oc ver mig naadig / Thi ieg er enlig oc elendig.
Mit hiertis sorg er stor / Før mig aff min Nød.
See til min Jammer oc elendighed / Oc forlad mig alle mine synder.
See / at mine Fiender ere saa mange / oc hade mig aff fortredelighed.
Beuare min Siæl oc redde mig / Lad mig icke beskemmis / Thi ieg tror paa dig.
Enfoldighed oc Retferdighed beuare mig / Thi ieg bier effter dig.
Gud frelse Jsrael / aff al sin nød.
HERR E fli mig Ræt / Thi ieg er wskyldig.
Jeg haaber paa HERREN / Der faar skal ieg icke falde.
Prøffue mig HERRE / oc forsøge mig / Rense mine Nyre oc mit hierte.
Thi din Miskundhed er faar mine øyen / oc ieg vandrer i din Sandhed.
Jeg sider icke hoss de forfengelige folck / Oc haffuer icke samfund met de Falske.
Jeg hader de Ondis forsamling / Oc sider icke hoss de Wgudelige.
Jeg toer mine Hender met wskyldighed / Oc holder mig HERRE til dit Altere.
Der som mand hører Tacksigelsis røst / Oc der som mand predicker om alle dine vnderlige Gerninger.
HERRE / ieg elsker dit Husis sted / Oc den sted / som din ære boer paa.
Ryck icke min Siæl bort met Syndere / oc ey heller mit Liff met Blodgerige.
Som omgaas met Falsk oc Suig / oc tage gerne Gaffuer.
Men ieg vandrer wskyldelige / Frelss mig / oc ver mig naadig.
Min fod gaar ræt / Jeg vil loffue dig HERRE i Forsamlingen.
HERREN er mit Liuss oc min Salighed / For huem skulde ieg frøcte? HERREN er mit Liffuis Krafft / For huem skulde ieg grue?
463 | Der faar om de Onde / mine Modstandere oc Fiender / ville til mig at æde mit kød / skulle de støde sig oc falde?
Naar en Stridzhær legger sig end mod mig / da frøcter mit hierte dog icke / Naar Strid begyndis mod mig / da forlader ieg mig paa Hannem.
En ting beder ieg aff HERREN / det haffde ieg gerne / At ieg maatte bliffue i HERRENS Huss al min Liffs tid / At skue den skøne HERRENS Gudz tienste / oc at besøge hans Tempel.
Thi hand skiul mig i sin Bolig vdi den onde tid / Hand skiuler mig lønlige i sit Paulun / oc ophøyer mig paa en Klippe.
Oc hand skal nu ophøye mit Hoffuit / offuer mine Fiender / som ere omkring mig / Saa vil ieg offre hannem Loffoffer i hans Tabernackel / Jeg vil siunge oc sige HERREN Loff.
HERRE / hør min røst naar ieg rober / Ver mig naadig oc hør mig.
Mit hierte holder dig dine Ord faare / J skulle atspørie mit Ansict / Der faare søger ieg oc HERRE dit Ansict.
Skiul icke dit Ansict for mig / forkast icke din Tienere i din vrede / Thi du est min Hielp / Forlad mig icke / oc tag icke din Haand fra mig / Gud min Salighed.
Thi min Fader oc min Moder forlade mig / Men HERREN annamer mig.
HERRE / viiss mig din Vey / oc led mig paa den rette Bane / for mine Fienders skyld.
Giff mig icke i mine Fienders vilie / Thi der staar falske Vidne mod mig / oc gøre mig vret foruden blusel.
Jeg tror dog ligeuel / at ieg skal see / HERRENS Gode i de Leffuendis Land.
Bie effter HERREN / ver trøstig oc wforferdet / Oc bie effter HERREN.
HERR E / naar ieg rober til dig min Frelsere / da tie icke faar mig / paa det / at ieg skal icke / om du tier / bliffue lige dem / som fare til Helffuede.
Hør min bøns røst / naar ieg rober til dig / Naar ieg opløffter mine hender / til dit hellige Chor.
Drag mig icke bort / iblant de Wgudelige / oc iblant Misdedere / som tale kierlige met deris Neste / oc haffue ont i hiertet.
Giff dem effter deris Gerninger / oc effter deris onde væsen / Giff dem effter deris henders gerning / Betale dem huad de haffue fortient.
Thi de ville icke acte paa HERRENS Gerning / ey heller paa hans Henders gerning / Der faar skal hand nedbryde oc icke bygge dem.
Loffuit vere HERREN / Thi hand haffuer hørt mine bønerss røst.
HERREN er min styrcke oc min Skiold / Mit hierte haaber paa hannem / oc ieg er hulpen / oc mit hierte glæder sig / oc ieg vil tacke hannem met min Sang.
HERREN er deris styrcke / Hand er styrcken som hielper sin Saluede.
Hielp dit Folck / oc velsigne din Arff / oc føed dem / oc ophøye dem euindelige.
Bærer til HERREN i Veldige / Bærer til HERREN ære oc Styrcke.
Bærer til HERREN hans Naffns ære / Tilbeder HERREN i hellig Prydelse.
HERRENS røst gaar paa Vandet / ærens Gud tordner / HERREN paa store vand.
HERRENS røst gaar met mact / HERRENS røst gaar herlige.
HERRENS røst sønder bryder Ceder træ / HERREN sønder bryder Ceder i Libanon.
Oc gør at de springe som en Kalff / Libanon oc Sirion / som en vng Enhiørning.
HERRENS røst hugger / som ildens lue.
HERRENS røst rører Ørcken / HERRENS røst rører Kades Ørcken.
HERRENS røst rører Hinden / oc bloter Skoffuen / Oc i hans Tempel skal huer mand gøre hannem ære.
HERREN sider at berede en Syndflod / Oc HERREN bliffuer en Konge euindelige.
HERREN skal giffue sit Folck krafft / HERREN skal velsigne sit folck met fred.
HERR E ieg priser dig / Thi du haffuer ophøyet mig / oc lader mine Fiender icke glædis offuer mig.
HERRE min Gud / du giorde mig sund / der ieg robte til dig.
HERRE / du førde min Siæl aff 464 | Helffuede / Du lost mig leffue / der de fore til Helffuede.
J Helgen / siunger HERREN Loff / Tacker oc priser hans Hellighed.
Thi hans vrede vaarer it øyeblick / oc hand haffuer lyst til Liffuit / Om afftenen varer graaden / Men om morgenen glæde.
Men ieg sagde / der det gick mig vel / Jeg skal icke nedfalde euindelige.
HERRE / du giorde mit Bierg sterckt effter din vilie / Men der du skiulte dit Ansict / da bleff ieg forferdet.
HERRE ieg vil robe til dig / Oc bede til HERREN .
Huad nyttelighed er i mit Blod / naar ieg er død? Kand oc støff tacke dig / oc forkynde din Troskaff?
HERRE hør oc ver mig naadig / HERRE ver min Hielpere.
Du haffuer foruent min graad til en Dantz / Du haffuer affdraget min Sæck / oc giordet mig met Glæde.
At min ære skal siunge dig loff oc icke vere stille / HERRE min Gud / ieg vil tacke dig euindelige.
HERR E / ieg tror paa dig / Lad mig aldri beskemmis / Frelss mig ved din Retferdighed.
Bøye dine øern til mig / hielp mig snarlige / Ver mig en sterck Klippe / oc it fast Slaat / at hielpe mig.
Thi du est min Klippe oc mit Slaat / oc du vilde lede oc styre mig for dit Naffns skyld.
Vilde du drage mig aff Garnet / som de haffue sæt faar mig / Thi du est min Styrcke.
Jeg befaller min Aand i dine Hender / Du frelste mig HERRE / du trofaste Gud.
Jeg hader dem som holde ved wnyttig Lærdom / Men ieg haaber paa dig min HERRE.
Jeg fryder mig oc er glad for din Miskundhed / At du anseer min elendighed / oc kender min Siæl i nød.
Oc gaffst mig icke i Fiendernis Hender / Du skicker mine føder paa viit rum.
HERRE ver mig naadig / thi mig er bange / Mit Ansict er falnet aff sorg / Der til min Siæl oc min Bug.
Thi mit Liff er fortæret aff drøffuelse / oc min tid aff suck / Min mact er forfalden for min misgerning / Oc mine Ben ere vansmectige.
Det gaar mig saa ilde / at ieg er mine Nabo til stor Forsmedelse / Oc mine Kyndinge en Skysel / De som mig see paa Gaden / fly for mig.
Jeg er forglemt aff hiertet / lige som en Død / Oc ieg er bleffuen som it brødit Kar.
Thi mange skende ilde paa mig / at huer mand skyer for mig / De raadsla tilsammen mod mig / oc tencke at de ville tage liffuit aff mig.
Men HERRE ieg haaber paa dig / oc siger / Du est min Gud.
Min tid staar i dine Hender / Frelss mig fra mine Fienders haand / oc fra dem som mig forfølge.
Lad dit Ansict skinne offuer din tienere / oc hielp mig ved din Miskundhed.
HERRE / lad mig icke beskemmis / thi ieg kalder paa dig.
Lad de Wgudelige beskemmis oc spægis i Helffuede.
Lad de falske munde bliffue dumme / som tale hart / hoffmodige ochaanlige mod de Retferdige.
Huor stor er din Godhed / som du skiuler til dem / som dig frøcte / oc beuiser dem / som tro paa dig faar Folcket.
Du skiuler dem lønlige hoss dig for huer mandz tradss / Du skiuler dem i dit Paulun / faar de kiffactige Tunger.
Loffuit vere HERREN / som haffuer beuist mig en vnderlige Miskundhed i en fast Stad.
Thi ieg sagde i min fortuilelse / Jeg er bortkast fra dine Øyen / Du hørde alligeuel mine bønners Røst / der ieg robede til dig.
Elsker HERREN alle hans Helgen / HERREN beuarer de Trofaste / oc betaler hannem rigelige / som bruger Hoffmod.
Verer trøstede oc wforferdede / Alle i som bie effter HERREN.
SAlig er den / som offuertredelse ere forladne / Den Synden er skiult.
Saligt er det Menniske / som HERREN icke tilregner Misgerningen / J hues Aand er ingen falskhed.
Thi der ieg vilde det tie / da vansmectede mine Ben / Ved min daglige hylen.
Thi din Haand vaar dag oc nat suar paa mig / At min Vedske tiurdis aff mig / som aff Sommerens hede / Sela.
Thi bekender ieg mine synder for dig / oc skiuler icke mine misgerninger / Jeg sag= 465 | de / Jeg vil bekende min Offuertredelse faar HERREN / Da forlodst du mig min syndz ondskaff / Sela.
Der faare skulle alle Helgene bede dig / i rette tid / At naar der kommer store Vandløb / skulle de icke recke til dem.
Du est min Beskermelse / Beuare du mig for Angist / at ieg kand prise dig gantske gladelige naar ieg frelsis / Sela.
Jeg vil vnderuise dig / oc vise dig veyen / som du skalt vandre / Oc ieg vil ledsage dig met mine øyen.
Verer icke som Hest oc Mule / som ere icke forstandige / Paa huilcke mand skal legle Tøme oc Bitzel / naar de ville icke til dig.
Den Wgudelige haffuer megen plage / Men den som haaber paa HERREN / den skal Miskundhed omkring giffue.
Glæder eder i HERREN oc fryder eder i Retferdige / Oc priser alle i Fromme.
GLæder eder i HERREN i Retferdige / De Fromme skulle allerede prise hannem.
Tacker HERREN met Harper / oc siunger hannem Loff paa Psaltere met thi strenge.
Siunger hannem en ny Sang / oc gører det gaat paa Stengeleg met høy liud.
Thi HERRENS Ord er sant / Oc huad hand tilsiger / det holder hand visselige.
Hand elsker Retferdighed oc Dom / Jorden er fuld aff HERRENS Miskundhed.
Himmelen er giort ved HERRENS ord / Oc al hans Hær ved hans mundz Aand.
Hand holder Vandet tilsammen i Haffuet / lige som i en Flaske / oc legger Dybene ned i skiul.
Al Verden frøcte HERREN / oc alt det som boer paa iorden / rædis for hannem.
Thi som hand siger / saa skeer det / som hand biuder / saa staar det der.
HERREN gør Hedningenis raad til inted / oc vender Folckenis tancker.
Men HERRENS raad bliffuer euindelige / Hans hiertis tancker stedze oc altid.
Saligt er det Folck / som haffuer HERREN til Gud / oc det Folck som hand vdualde til Arff.
HERREN skuer aff Himmelen / Oc seer alle Menniskens børn.
Hand seer aff sin faste Throne paa alle / Som bo paa Jorden.
Hand skicker alle Menniskis hierte / oc mercker paa alle deris gerninger.
En Konge hielpis icke aff sin store mact / En Kempe frelsis icke ved sin store Krafft.
Hestene hielpe oc icke / oc deris store styrcke hielper icke.
See / HERRENS øye seer paa dem som hannem frøcte / oc haabe paa hans miskundhed.
At hand skal frelse deris Siæle fra Døden / oc føde dem i den dyre Tid.
Vor Siæl vocter paa HERREN / Hand er vor Hielp oc Skiold.
Thi vort hierte glædis i hannem / Oc wi tro paa hans hellige Naffn.
HERRE lad din Miskundhed vere offuer oss / Lige som wi haabe paa dig.
IEg vil loffue HERREN altid / Hans Loff skal altid vere i min mund.
Min siæl skal rose sig i HERREN / At de Elende skulle det høre / oc glæde dem.
Loffuer HERREN met mig / Oc lader oss ophøye hans naffn met huer andre.
Der ieg søgte HERREN / da suarede hand mig / oc frelste mig aff al min frøct.
De som see oc løbe til hannem / de bliffue opliusede / Deris ansicte bliffuer icke beskemmede.
Der den Elende robte / da hørde HER REN / oc halp hannem aff al hans nød.
HERRENS Engil leyrer sig om kring dem / som hannem frøcte / Oc hielper dem vd.
Smager oc seer / huor kierlig H E Rren er / salig en den / som haabis til hannem.
Frøcter HERREN i som ere hans Hellige / Thi de som hannem frøcte / haffue ingen Brøst.
De Rige skulle vere nøtdtørtige oc hun gre / Men de som søge HERREN / haffue ingen brøst paa noget Gaat.
Kommer hid Børn hører mig / Jeg vil lære eder HERRENS frøct.
Den som begerer it gaat Leffnit? oc haffde gerne gode dage?
Foruare din Tunge fra ont / oc dine Læbe / at de icke tale suig.
Lad aff det onde oc gør gaat / Atspør fred / oc søg effter hannem.
HERRENS øyen see paa de Retferdige / oc hans øern paa deris rob.
466 | HERRENS Ansict staar offuer dem som ilde gøre / at hand skal oprycke deris ihukommelse aff Jorden.
Naar de (Retferdige) robe / da hører HERREN / oc hielper dem aff al deris Nød.
HERREN er hart hoss dem / som haffue it sønderknusit hierte / oc hielper dem som haffue it sønderslagit Sind.
Den Retuise maa meget lide / Men HERREN hielper hannem aff alt det.
Hand beuarer alle hans Ben / At der bliffuer icke it sønder brudet aff dem.
Wlycke skal ihielsla den Wgudelige / Oc de som hade den Retuise / skulle haffue skyld.
HERREN skal frelse sine Tieneris Siæle / Oc alle de som tro paa hannem / skulle icke haffue skyld.
HERRE / træt met dem som trætte met mig / Strid mod dem som stride mod mig.
Tag Skiold oc Vaaben / Oc gør dig rede at hielpe mig.
Drag dit Suerd / oc beskerme mig mod mine Forfølgere / Sig til min Siæl / Jeg er din Hielp.
Lad dem beskemmis oc bluiss / som staa effter min Siæl / Lad dem vendis tilbage oc bliffue til skamme / som mig ville ont.
Lad dem bliffue som affner faar været / oc HERRENS Engil støde dem bort.
Lad deris veye bliffue mørcke oc slebrige / Oc HERRENS Engil forfølge dem.
Thi de stillede deris Garn at forderffue mig foruden sag / Oc beridde graffuer faar min siæl vden sag.
Lad dem bliffue wforuarendis offuerfaldne / oc lad deris garn som de stillede / fange dem / At de maa offuerfaldis der vdi.
Men min siæl skal glæde sig i HERREN / oc fryde sig aff hans Hielp.
Alle mine Ben skulle sige / HERRE / Huo er dig lig? Du som frelser den Elendige fra den som hannem er forsterck / Oc den Elendige oc Fattige fra dem som hannem Røffuer.
Der traadde fortre delige Vidne op / Oc vidnede det som ieg vaar wskyldig vdi.
De gøre mig ont for gaat / At føre mig i hiertesorg.
Der de vaare siuge / tog ieg en Sæck paa mig / oc giorde mig ont met faste / oc bad aff hiertet.
Jeg holt mig / som hand haffde værit min Ven oc Broder / Jeg gick sorgfuld / som en der sørger faar sin Moder.
Men de glædde dem offuer min skade / Oc soldede sig tilsammen / De Halte samlede dem mod mig / vden min skyld / De riffue oc lade icke aff.
Met dem som smigre oc bespaatte for Bugens skyld / Bide de deris Tender sammen mod mig.
HERRE huor lenge vilt du see til? Frelss dog min Siæl fra deris Bulder / oc min Eniste fra de vnge Løuuer.
Jeg vil tacke dig i den store Menighed / Oc prise dig iblant meget Folck.
Lad dem icke glædis offuer mig / som ere mine Fiende foruden sag / Eller bespaatte mig met deris øyen / som hade mig vden sag.
Thi de tencke at gøre mig skade / Oc søge falske sager mod de Stille i Landet.
Oc de lode deris munde viit op mod mig / oc sagde / See der / see der / Det see wi gerne.
HERRE du seer det / ti icke / HERR E ver icke longt fra mig.
Opueck dig oc vaage op til min Ræt / oc til min Sag min Gud oc HERRE.
HERRE min Gud / dømme mig effter din Retuished / At de icke glæde dem offuer mig.
Lad dem icke sige i deris hierte / See der / see der / Det vilde wi / Lad dem icke sige / Wi haffue opsluget hannem.
Lad dem beskemmis oc bliffue til skamme / alle de som glæde sig aff mit Onde / Lad dem klædis met skam oc skendsel / som rose dem mod mig.
Lad dem glædis oc frydis / som mig vnde / at ieg beholder Rætten / oc altid sige / HERREN skal høyt loffuis / som vil at hans Tienere skal lide vel.
Oc min Tunge skal tale om din Retferdighed / oc prise dig daglige.
DEt er sagt aff mit hiertis grund om de Wgudeligis vesen / At der er ingen Gudz frøct hoss dem.
De pryde dem sielff iblant huer andre / at de kunde forfremme deris onde Sag / oc foruende andris.
467 | Al deris Lerdom er skadelig oc løgn / De lade dem oc icke vnderuise / at gøre nogit gaat.
Men de tencke i deris Senge paa skade / Oc staa fast paa den onde vey / oc sky inted Ont.
HERRE din Miskundhed recker saa viit som Himmelen er / Oc din Sandhed saa viit som skyerne gaa.
Din retferdighed staar lige som Gudz Bierg / oc din Ræt som stort dyb / HERR E du hielper baade Menniske oc Fæ.
Gud / huor dyrbar er din Miskundhed / At Menniskens børn haabis vnder dine vingis skygge.
De bliffue druckne aff dit Husis rige Godz / oc du skencker dem met vellyst som met en strøm.
Thi hoss dig er den leffuendis Kilde / Oc i dit Liuss see wi Liusit.
Vdbred din godhed offuer dem / som dig kende / Oc din retuished offuer de fromme.
Lad mig icke nedtrædis aff de hoffmodige / Oc de Wgudeligis haand nedstyrte mig icke.
Men lad Misdedere falde der / At de bortkastis / oc bliffue icke mere.
FOrtørne dig icke paa de Onde / Ver icke hadsk paa Misdedere.
Thi de skulle hastelige affhuggis / lige som gress / oc de skulle visne / lige som grøne Vrter.
Haabe paa HERREN oc gør gaat / Bliff i Landet / oc nære dig rædelige.
Forlyst dig i HERREN / Hand skal giffue dig huad dit hierte begerer.
Befal HERREN dine veye / oc haabe paa hannem / Hand skal gøre det vel.
Oc hand skal fremføre din Retferdighed / som liuset / oc din Rætlige som middagen.
Ver stille faar HERREN / oc tag vare paa hannem / Fortørne dig icke paa den som haffuer fremgang i sin ondskaff.
Forlad vrede / oc offuergiff hastighed / Fortørne dig icke at du oc gør ilde.
Thi de Onde skulle opryckis / Men de som bie effter HERREN / skulle arffue Landet.
Det er end nu en liden stund / Saa er den Wgudelige icke mere / Oc naar du seer effter hans Sted / da skal hand vere borte.
Men de Elendige skulle arffue Landet / Oc faa lyst til stor Fred.
Den wgudelige truer den Retferdige / Oc bider sine tender sammen offuer hannem.
Men HERREN leer at hannem / Thi hand seer at hans dag kommer.
De Wgudelige drage Suerdet vd / oc spende deris Bue / At nedsla den Elendige oc Fattige / oc slacte den Fromme.
Men deris Suerd skal gaa i deris hierte / oc deris Bue skal sønderbrydis.
Det lille som den Retuise haffuer / er bedre / end mange Wgudeligis store Godz.
Thi de Wgudeligis arm skal sønderbrydis / Men HERREN opholder de Retferdige.
HERREN kender de Frommis dage / Oc deris Godz skal bliffue euindelige.
De skulle icke beskemmis i den onde tid / Oc de skulle haffue nock i den Dyre tid.
Thi de Wgudelige skulle omkomme / oc HERRENS Fiender / Der som de ere end som en kaastelig Eng / da skulle de dog forgaa / som Røg forgaar.
Den Wgudelige burger oc betaler icke / Men den Retuise er barmhiertig oc mild.
Thi hans Velsignede skulle arffue Landet / Men hans Forbannede skulle opryckis.
Aff HERREN skal saadan en mandz gang forfremmis / oc hand haffuer lyst til hans vey.
Falder hand / da skal hand icke kastis bort / Thi HERREN holder hannem ved haanden.
Jeg vaar vng oc er bleffuen gammel / oc ieg haffuer icke end nu seet den Retferdige verit forladen / Eller hans Sæd gaa effter Brød.
Hand er altid barmhiertig oc lener gerne / Hans Sæd bliffuer velsignet.
Lad aff det onde oc gør gaat / Oc bliff stedze der.
Thi HERREN haffuer Rætten kær / oc forlader icke sine Helgene / De bliffue beuarede euindelige / Men de Wgudeligis Sæd skal opryckis.
De Retferdige arffue Landet / oc bliffue der vdi euindelige.
Den Retferdigis mund taler Vished / Oc hans tunge lærer Rætten.
Hans Gudz Lou er i hans hierte / Hans tren glide icke.
Den Wgudelige lurer paa den Retferdige / oc tencker at sla hannem ihiel.
Men HERREN lader hannem icke komme i hans hender / oc fordømmer hannem icke / naar hand bliffuer dømt.
Bie effter HERREN oc holt hans vey / saa skal hand ophøye dig / at du skalt arffue Landet / Du skalt see / at de Wgudelige skulle opryckis.
468 | Jeg saa en wgudelig / hand vaar stolt och hand bredde sig vd oc grønedis / som it Lauerber træ.
Der ieg gick der frem / see / da vaar hand borte / Jeg spurde effter hannem / da bleff hand ingensted funden.
Bliff From / oc holt dig ræt / Thi det skal gaa saadannen vel paa det siste.
Men offuertredere skulle vdslettis met huer andre / oc de Wgudelige skulle opryckis paa det siste.
Men HERREN hielper de Rætferdige / Hand er deris Styrcke i Nød.
Oc HERREN skal staa met dem / oc skal frelse dem / hand skal frelse dem fra de Wgudelige / oc hielpe dem / Thi de tro paa hannem.
HERRE straffe mig icke i din vrede / oc reffse mig icke i din grumhed.
Thi dine Pile side i mig / oc din haand trycker mig.
Der er inted sunt paa mit Legeme for din truen / oc der er ingen Fred i mine Ben for mine synder.
Thi mine Synder gaa offuer mit hoffuit / oc de ere bleffne mig suare som en suar Byrde.
Mine Saar lucte ilde oc flyde met raad For min Daarlighed.
Jeg gaar kroget oc saare nedbøyet / den gantske dag gaar ieg bedrøffuit.
Thi mine Lender fortørris aldelis och der er inted sunt paa mit Legeme.
Det er meget anderledis met mig / och ieg er saare forstøt / ieg hyler for mit Hiertes wrolighed.
HERRE al min begering er faar dig / oc min suck er icke skiult faar dig.
Mit hierte beffuer / min Styrcke haffuer forladit mig / oc mine Øyens liuss er icke hoss mig.
Mine Venner och Frender staa mod mig oc skue min plage / oc mine Neste traadde longt bort.
Oc de som staa effter min Siæl / sette snarer faar mig / oc de som ville mig ont / tale huorledis de kunde gøre mig skade / oc omgaas met idel suig.
Men ieg maa vere som en Døu / oc icke høre / oc som en dumme der icke oplader sin mund.
Oc ieg maa vere som den der icke hører / Oc som haffuer ingen gensuar i sin mund.
Men HERRE ieg bier effter dig / du HERRE min Gud skalt bønhøre.
Thi ieg tencker / at de skulle io icke glæde sig offuer mig / Naar min Fod glider / da skulle de storlige rose dem mod mig.
Thi ieg er giort til at lide / oc min pine er altid faar mig.
Thi ieg giffuer mine Misgerninger til kende / oc sørger for mine synder.
Men mine Fiender leffue oc ere mectige de ere store som mig hade vden skel.
Oc de som gøre mig ont for gaat / sette sig mod mig / Fordi ieg effterfølger det Gode.
HERRE min Gud forlad mig icke / ver icke longt fra mig.
HERRE som er min Salighed / skynde dig ath hielpe mig / stat met mig HER R E.
JEg haffuer set mig faare ieg vil tage mig vare / at ieg skal icke synde met min Tunge.
Jeg vil temme min Mund / effterdi ieg maa see de Wgudelige saa mod mig.
Jeg er dum oc stille / oc tier for glæde / oc maa opæde min pine vdi mig.
Mit hierte er forbrent vdi mit Liff / oc naar ieg tencker der paa / da bliffuer ieg optend / Jeg taler met min tunge.
Men HERRE lær mig dog / at det skal faa en ende met mig / oc mit Liff haffuer it maal / oc ieg maa der fra.
See / mine dage ere en haand bred hoss dig / oc mit Liff er som inted faar dig / Huor gantske inted ere alle Menniske / som dog leffue saa tryggelige / Sela.
De gaa frem lige som en Skygge / och gøre dem megen wro forgeffuis / de samle / oc vide icke huo det skal faa.
Nu HERRE / huor i skal ieg trøste mig? Jeg haaber paa dig.
Frelss mig aff alle mine synder / Oc lad mig icke bliffue daarer en spaat.
Jeg vil tie oc icke oplade min mund / du gør det vel.
Vent din plage fra mig / Thi ieg er vansmectig aff din haands straff.
Naar du straffer nogen for hans synders skyld / Saa fortæris hans deylighed som aff Møl / Ah huor aldelis inted ere dog alle Menniske / Sela.
HERRE hør min bøn / oc giff act 469 | paa mit rob / oc tie icke offuer min graad / thi ieg er baade din Pillegrim / oc din Borgere / lige som alle mine Foreldere.
Lad aff fra mig / at ieg maa verquege mig Før end ieg far bort / oc bliffuer icke mere her.
JEg tøffuede effter HERREN oc hand bøyde sig til mig / oc hørde mit rob.
Oc drog mig aff den forferdelige Graff / oc aff Dynd / oc sette mine føder paa en Klippe / at ieg kand træde vist.
Hand gaff mig en ny sang i min mund / at ieg skal loffue vor Gud / det skulle mange see / oc frøcte HERREN / oc haabis til hannem.
Salig er den / som setter sit haab til HERREN / och vender sig icke til de Hofferdige / och til dem som omgaas met Løgn.
HERRE min Gud / store ere dine Vnderlige gerninger oc dine Tancker / som du beuiser mod oss / inted er dig lig / Jeg vil kundgøre dem oc sige der aff / alligeuel at de kunde icke tellies.
Offer och Madoffer behage dig icke / Men du haffuer opladet mig Øern / du vilt huerken Brendoffer eller Syndoffer.
Da sagde ieg / See / Jeg kommer / der er skreffuit om mig i Bogen.
Jeg vil gerne gøre din vilie / min Gud / oc ieg haffuer din Lou i mit hierte.
Jeg vil predicke Rætferdighed i din store Menighed / See / Jeg vil icke lade staappe min Mund / HERRE / det vedst du.
Jeg skiuler icke din Rætuished i mit hierte / ieg taler om din Sandhed och Salighed / ieg døller icke din Miskundhed och Trofasthed / faar den store Menighed.
Men du HERRE / vent icke din Barmhertighed fra mig / men lad din Miskundhed och Trofasthed beskerme mig / altid.
Thi pine haffuer om kring sat mig foruden tal / Mine Synder grebe mig / at ieg kand icke see / De ere flere end haar paa mit Hoffuit / och mit hierte haffuer forladet mig.
HERRE lad det behage dig / at frelse mig / HERRE skynde dig at hielpe mig.
Skamme maa de sig oc bliffue til skamme / som staa effter min Siæl / at omkomme hende / Lad dem falde til bage / oc bliffue til skamme / som mig ville ont.
Lad dem forferdis i deris beskemmelse som robe offuer mig / och sige / See der / see der.
Lad dem glædis oc frydis / alle som atspørie dig / och de som elske din Salighed / skulle altid sige / HERREN vere megit loffuit euindelige.
Thi ieg er Arm och Elendig / Men HERREN sørger for mig / Gud du est min Hielpere oc Frelsere / Min Gud tøffue icke.
SAlig er den / som tager sig den Nødtørfftige til / HERREN skal frelse hannem i den onde tid.
HERREN skal beuare hannem / oc holde hannem ved Liffuit / och lade det gaa hannem vel paa Jorden / oc icke giffue hannem i hans Fienders vilie.
HERREN skal verquege hannem paa hans sote seng / du hielper hannem aff al hans Siugdom.
HERRE ieg sagde / ver mig naadig / helbrede min Siæl / Thi ieg haffuer syndet mod dig.
Mine Fiender tale ont mod mig / Naar skal hand dø / oc hans Naffn forgaa?
De komme at skue mig / och mene dog icke det aff hiertet / Men søge noget / som de kunde laste / oc gaa hen oc føre det vd.
Alle de mig hade / huiske tilsammen mod mig / oc tencke ont mod mig.
De haffue besluttet it skalke stycke mod mig / Naar hand ligger / Skal hand icke staa op igen.
Oc min Ven / som ieg forlod mig paa / som Od mit Brød / træder mig vnder føder.
Men du HERRE ver mig naadig oc hielp mig op / Saa vil ieg betale dem.
Der paa mercker ieg / at du haffuer behagelighed til mig / at min Fiende skal icke frydis offuer mig.
Men du opholder mig for min fromhedz skyld / oc setter mig faar dit Ansict euindelige.
Loffuit vere HERREN Jsraels Gud / fra nu oc til euigtid / Amen / Amen.
LJge som Hiorten skriger effter ferskt Vand / Saa skriger min Siæl til dig Gud.
Min Siæl tørster effter Gud / effter den leffuende Gud / Naar skal ieg komme der hen / at skue Gudz Ansict?
Min Graad er min Mad dag oc nat / thi mand siger daglige til mig / huor er nu din Gud?
Naar ieg tencker der paa / da vdgyder ieg mit hierte hoss mig selff / Thi ieg vilde gerne gaa met Hoben / oc vandre met dem til Gudz Huss / met glæde och tacksigelse / iblant den Hob som holder helligt.
Hui bedrøffuer du dig min Siæl / och est saa wrolig i mig? bie effter Gud / thi ieg skal end tacke hannem / at hand hielper mig met sit Ansict.
Min Gud / min Siæl er bedrøffuit i mig / Derfaar tenckte ieg paa dig i Landet hoss Jordan och Hermonim / paa det lille Bierg.
Dine Floder ruse der hen / at her bruser it dyb oc der it dyb / Alle dine Vand voger oc bølger gaa offuer mig.
HERREN loffuede sit Gode om dagen / oc om natten siunger ieg faar hannem / oc beder til mit liffuis Gud.
Jeg siger til Gud min Klippe / hui haffuer du forglemt mig? Hui maa ieg gaa saa bedrøffuit / naar min Fiende trenger mig?
Det er som it mord i mine ben / at mine Fiender forhaane mig / oc de sige daglige til mig / huor er nu din Gud?
Hui bedrøffuer du dig min Siæl / och est saa wrolig i mig? bie effter Gud / Thi ieg skal end nu tacke hannem / at hand er mit Ansictis hielp oc min Gud.
DØmme mig Gud / oc føer min Sag for mig mod det whellige Folck / oc frelss mig fra falske oc onde Folck.
Thi du est Gud min styrcke / hui forskiuder du mig? hui lader du mig gaa saa bedrøffuit / naar mine Fiender trenge mig?
Sent dit liuss och din Sandhed / at de ledsage / oc føre mig / til dit hellige Bierg / oc til din Bolig.
At ieg kand ingaa til Gudz Altere / Til den Gud / som er min glæde oc fryd / oc tacke dig Gud paa Harpe / min Gud.
Hui bedrøffuer du dig min Siæl / och est saa wrolig i mig? bie effter Gud / Thi ieg skal end nu tacke hannem / at hand er mit Ansictis hielp oc min Gud.
GVd wi haffue hørt met vore øern / vore Forfedre haffue fortelet oss det / Huad du giorde i deris tid vdi fordum tid.
Du fordreffst Hedningene met din Haand / Men dem haffuer du indset / du forderffuede Folcket / Men dem vdbredde du.
Thi de toge icke Landet ind met deris Suerd / oc deris Arm halp dem icke / Men din Høyre haand / din Arm / oc dit Ansictis liuss / thi du haffde behaglighed til dem.
Gud / du est den samme min Konge / du som loffuede Jacob hielp.
Ved dig ville wi omkaste vore Fiender / i dit Naffn ville wi vndertrede dem som sette sig mod oss.
Thi ieg forlader mig icke paa min Bue oc mit Suerd kand icke hielpe mig.
Men du hielper oss fra vore Fiender / oc gør dem til skam som oss hade.
Wi ville daglige rose oss i Gud / oc tacke dit Naffn euindelige / Sela.
Hui forskyder du oss da nu / oc lader oss beskemmis? Och drager icke vd iblant vor Hær?
Du lader oss fly for vor Fiender / at de røffue oss som oss hade.
Du lader oss opædis lige som Faar / oc bortsprer oss iblant Hedningene.
Du seller dit Folck for inted / och tager inted der faare.
Du gør oss til Skendzel for vore Naboer / Til Spaat oc Haanhed / for dem som ere om oss.
Du gør oss til it Ordsprock blant Hedningene / oc at Folcket røste deris hoffuit offuer oss.
Min Forsmedelse er daglige faar mig / oc mit Ansict er fult aff Skendsel.
At ieg hører de Skendere oc Bespaattere / Och maa see Fiende och de Heffngerige.
471 | Alt dette er kommet offuer oss / och wi haffue dog icke forglemt dig / oc icke handlet wtrolige i din Pact.
Vort hierte er icke affaldet fra dig / och vor gong vigede icke fra din vey.
At du saa sønderslar oss blant drager / oc skiuler oss met mørckhed.
Haffde wi forglemt vor Gudz Naffn / oc opløfftet vore hender til en fremmet Gud
Det maatte Gud vel finde / Nu kender hand vort Hiertis grund.
Thi wi bliffue io daglige ihiel slagne for din skyld / och ere actede som Slacte Faar.
HERRE vog op / huor faar soffuer du? Vog op / oc forskyd oss icke saa aldelis.
Huor faare skiuler du dit Ansict / Forglemmer vor elendighed oc trengsel.
Thi vore Siæle ere bøyde til Jorden / vor Bug henger ved Jorden.
Gør dig rede / hielp oss / och frelss oss for din Barmhiertighedz skyld.
MJt hierte dicter en deylig Sang / ieg vil siunge om en Konge / Min tunge er en god Scriffuers pen.
Du est den Deyligste iblant Menniskens børn / naadefulde ere dine Læbe / derfaar velsigner Gud dig euindelige.
Bint dit Suerd ved din side du kempe / oc pryde dig deylige.
Det skal lyckis dig i din Prydelse / drag frem i Sandheden til gode / ath holde de Elendige ved Ræt / Saa skal din Høyre haand beuise Vnderlige gerninger.
Dine Pile ere skarpe / at Folckene falde ned faar dig / Mit iblant Kongens Fien der.
Gud din stoel bliffuer altid oc euindelige / Dit Rigis Spir er en ret spir.
Du elsker Rætferdighed / och hader Wgudeligt væsen / derfaar haffuer Gud / din Gud / saluet dig met glædens olie / mere end dine Staalbrødre.
Dine Klæder ere idel Mirre / Aloes oc Kezia / naar du gaar aff dit Filssbens pallatz / i din deylige herlighed.
Kongernis døtter gaa i din Prydelse / Bruden staar hoss din høyre haand / i idel kaasteligt Guld.
Hør daatter / giff act der paa / bøye dine øern / Forglem dit Folck / oc din Faders huss.
Saa faar Kongen lyst til din deylighed / thi hand er din HERRE / oc du skalt tilbede hannem.
Daatteren aff Zor skal vere der met Gaffuer / de rige blant Folcket skulle bede faar dig.
Kongens daatter er gantske deylig induortis / hun er klæd met Gylden stycke.
Mand skal lede hende til Kongen i stickede klæder / oc hendis ieffnlige Jomfruerne / som gaa effter hende / leder mand til dig.
Mand leder dem met glæde oc fryd / oc de gaa i Kongens Pallatz.
J dine Fedres sted skalt du faa Børn / dem skalt du sette til Førster i al Verden.
Jeg vil komme dit Naffn i hu fra Børn oc til børne børn / derfaare skulle Folck tacke dig altid oc euindelige.
GVd er vort Tillid oc Styrcke / En Hielp i stor nød / som haffuer ramt paa oss.
Derfaar frøcte wi icke / om Verden end forginge / och Biergene suncke mit i Haffuet.
Om Haffuet end rasede och stormede / oc Biergene nedfulde aff bølgerne / Sela.
Thi Gudz stad skal dog bliffue deylig och lystig / met hendis kilder / der som den Høyestis hellige Bolig er.
Gud er hoss hannem der inde / derfaar skal hand vel bliffue / Gud hielper hannem aarle.
Hedningene skulle fortuile / oc Kongerigene falde / Jorden skal forgaa / naar hand lader sig høre.
HERREN Zebaoth er met oss / Jacobs Gud er vor Beskermere / Sela.
Kommer hid / oc skuer HERRENS gerning / som gør saadan forstørelse paa Jorden.
Den som stiller Strid i al verden / som sønder bryder Buer / søn derslar Vaaben / oc opbrender Vognene met ild.
Verer stille / oc bekender / at ieg er Gud / ieg vil indlegge ære iblant Hedningene / ieg vil indlegge ære paa Jorden.
HERREN Zebaoth er met oss / Jacobs Gud er vor Beskermere / Sela.
ALle Folck slaar eders hender tilsammen / Oc loffuer Gud met glædelig røst.
Thi den aller høyste HERRE er forferdelig / En stor Konge paa al Jorden.
Hand skal tuinge Folcket vnder oss / oc Menniskene vnder vore Føder.
Hand vdueler oss til Arffuedel / Jacobs herlighed / som hand elsker / Sela.
Gud faar op met glæde / Oc HERREN met klare Basuner.
Siunger loff / siunger loff / vor Gud / Siunger loff / siunger loff vor Konge.
Thi Gud er Konge paa al Jorden / Siunger hannem loff viselige.
Gud er Konge offuer Hedningene / Gud sider paa sin hellige Stoel.
Førsterne blant Folcket ere forsamlede til it Abrahams Gudz Folck / Thi Gud er meget ophøyet hoss Skioldene paa Jorden.
HERREN er stor oc mectige priset / J vor Gudz Stad / paa hans hellige Bierg.
Zions Bierg er som en deylig Gren / aff huilcken alt Landet trøster sig / Den mectige store Kongis Stadligger hoss den Nørre side.
Gud er vel kend i hendis Pallatz / At hand er Beskermelsen.
Thi see / Kongerne ere forsamlede / oc droge der frem til sammen.
De forundrede sig / der de saadant saae / De forferdede sig / oc nedstyrte.
Beffuelse kom da paa dem / Angist som en Quinde der føder barn.
Du sønder bryder Skibene i Haffuet / ved Østen vær.
Som wi haffue hørt / saa see wi det i HERRENS Zebaoths Stad / J vor Gudz Stad / Gud opholder hannem euindelige / Sela.
Gud / wi bie effter din Miskundhed / J din Tempel.
Gud / lige som dit Naffn er / saa er oc din priss / indtil Verdens Ende / Din Høyre haand er fuld aff Retferdighed.
Zions Bierg glæder sig / Oc Jude daatter fryder sig / For dine Domme skyld.
Omkring setter Zion oc gaar om kring hende / oc teler hendis Taarn.
Legger vind paa hendis Mure / oc forhøyer hendis Pallatz / At mand kand sige der aff hoss Effterkommere.
At denne Gud er vor Gud altid oc euindelige.
Hand regerer oss som Vngdommen.
HØrer til alle Folck / oc mercker alle som leffue denne tid.
Baade menige Mand oc Herrer / Baade Fattige oc Rige met huer andre.
Min Mund skal tale om Visdom / Oc mit hierte skal sige aff Forstand.
Wi wille høre en god Tale / Oc lege paa Harper en skøn Dict.
Huor faar skulde ieg frøcte i de onde dage / Naar mine Vndertræderis misgergerning omkring setter mig?
De som forlade dem paa deris Godz / oc tradze paa deris store Rigdom.
Der kand dog ingen Broder frelse den anden / Ey heller forlige nogen met Gud.
Thi det kaaster saa meget at frelse deris Siæle / At hand maa lade det betemme euindelige.
Men om hand end lenge leffuer / Oc seer icke Graffuen.
Thi mand skal see / at saadanne Vise dog dø / Saa vel som Daarer oc Gecke omkomme / Oc skulle lade andre deris Godz.
Det er deris hierte / At deris Huss kunde bliffue altid / Deris Bolige kunde bliffue euindelige / oc haffue stor ære paa Jorden.
Alligeuel kunde de icke bliffue i saadan verd / Men de mue der fra / lige som Fæ.
Thi deris Gerninger ere idel daarlighed / Dog loffue deris Effterkommere det met deris munde / Sela.
De ligge i Helffuede lige som faar / døden slider dem / Men de fromme skulle snart regere offuer dem / oc deris Tradzen skal forgaa / De skulle bliffue i Helffuede.
Men Gud skal frelse min Siæl aff Helffuedis vold / Thi hand haffuer anammet mig / Sela.
Lad dig icke bedrage / om nogen bliffuer Rig / Om hans Husis Herlighed bliffuer stor.
Thi hand skal inted tage met sig i 473 | sin død / Oc hans Herlighed skal icke fare effter hannem.
Men hand trøster sig aff dette gode Leffnet / oc priser det / naar nogen staar effter gode Dage.
Saa fare de hen effter deris Fædre / oc see Liuset aldri mere.
Kortelige / Naar it Menniske er i ære / oc haffuer ingen forstand / saa far hand bort lige som Fæ.
GVd HERRE den mectige taler / oc kalder Verden / Fra Solens opgang / indtil nedgang.
Aff Zion vdbryder Gud deylige Skin.
Vor Gud kommer oc tier icke / Forterendis Jld gaar faar hannem / oc stort Vær er om hannem.
Hand kalder Himmelen oc Jorden / At hand vil dømme sit Folck.
Forsamler mig mine Helligen / Som acte Pacten / mere end Offer.
Oc Himlene skulle kundgøre hans retferdighed / Thi Gud er Dommeren / Sela.
Hør mit Folck / Lad mig tale / Jsrael lad mig vidne ibant dig / Jeg Gud er din Gud.
Jeg straffer dig icke for dit Offer skyld / Dine Brendoffer ere dog alligeuel altid faar mig.
Jeg vil icke tage Øxen aff dit Huss / ey heller Bucke aff din Staald.
Thi alle Diurene i Skoffuen høre mig til / oc Fæet paa Biergene i tusinde tal.
Jeg kender alle Fulene paa Biergene / Oc allehonde Diur paa marcken ere faar mig.
Om ieg hungrede / da vilde ieg icke sige dig der aff / Thi Jorden er min / oc alt det som er der i.
Ment du at ieg vil æde Oxe kød / eller dricke Bucke blod?
Offre Gud Tack / oc betale den Høyste dine Løffte.
Oc kalde paa mig i din Nød / Saa vil ieg frelse dig / saa skalt du prise mig.
Men Gud siger til den Wgudelige / Hui forkynder du min Ræt / oc tager min Pact i din Mund?
Effterdi du hader reffselse / Oc kaster mine Ord bag dig.
Naar du seer en Tyff / da løber du met hannem / oc du haffuer omgengelse met Hoerkarle.
Du lader din Mund tale ont / oc din Tunge bedriffuer Falskhed.
Du sider oc taler mod din Broder / Du bagtaler din Moders søn.
Det gør du / oc ieg tier / Da ment du / at ieg skal vere lige som du / Men ieg vil straffe dig / oc sette dig det faar øyen.
Mercker dog dette / i som forglemme Gud / At ieg icke en gong hen riffuer / oc der er ingen Frelsere mere.
Den som offrer Tacksigelse / hand priser mig / oc der er veyen / at ieg viser hannem Gudz Salighed.
GVd ver mig naadig / effter din Miskundhed / Affslet mine Synder / effter din store Barmhertighed.
To mig vel aff mine Misgerninger / oc gør mig ren aff mine Synder.
Thi ieg bekender mine Misgerninger / oc mine Synder ere altid faar mig.
Jeg haffuer allene syndet mod dig / oc giort ilde faar dig.
Paa det at du skalt beholde Ræt i dine ord / oc bliffue ren / naar du bliffuer dømt.
See / Jeg er fød aff syndig Sæd / Oc min Moder haffuer vndfanget mig i synd.
See / du haffuer lyst til Sandhed som ligger i skiul / Du lodst mig forstaa din Visdoms lønlighed.
Affløss mig met Jsop / at ieg bliffuer ren / To mig / at ieg bliffuer sne huid.
Lad mig høre glæde oc fryd / At de ben bliffue glade / som du haffuer sønder slaget.
Skiul dit Ansict fra mine Synder / oc vdslet alle mine Misgerninger.
Gud skab it rent Hierte i mig / Oc giff mig en ny vis Aand.
Forkast mig icke fra dit Ansict / Oc tag icke din hellige Aand fra mig.
Trøst mig igen met din Hielp / Oc en frimodig Aand opholde mig.
Thi ieg vil læte Offuertrædere dine Veye / At Syndere skulle omuende sig til dig.
Gud / du som est min Gud oc Salighed / Frelss mig fra de Blodskyldige / At min Tunge kand prise din Retferdighed.
HERRE oplad mine Læbe / At min Mund kand kundgøre din Priiss.
Thi du haffuer icke lyst til Offer / Jeg 474 | dile vel ellers giffue dig det / oc Brend offer behager dig icke.
En angerfuld Aand er det Offer som Gud behager / Gud forsmaar icke it sorgfult oc angerfult Hierte.
Gør vel mod Zion effter din naade / Byg murene i Jerusalem.
Da skulle Retferdighedens Offer behage dig / Brendoffer oc hele Offer / Da skal mand offre Øxen paa dit Altere.
HVi tratzer da / du Tiran / at du kant gøre skade? Effterdi at Gudz Barmhiertighed varer end nu daglige.
Din Tunge tracter effter skade / Oc skær met Løgn / lige som met en skarp Ragkniff.
Du taler heller ont end Gaat / oc Falsk end Ræt / Sela.
Du taler gerne alt det / som tien til forderffuelse / Met en falsk Tunge.
Der faar skal Gud aldelis gantske forstørre / oc sønderknuse dig / oc rycke dig vdaff Boligen / oc vdslette dig aff de Leffuendis Land / Sela.
Oc de Retferdige skulle det see oc frøcte / Oc skulle lee at hannem.
See / det er den Mand / som holt icke Gud for sin Trøst / Men hand forlod sig paa sin store Rigdom / oc vaar mectig til at gøre skade.
Men ieg skal bliffue / som it grønt olie træ / i Gudz Huss / Jeg forlader mig paa Gudz Barmhiertighed altid oc euindelige.
Jeg tacker dig euindelige / Thi du kand det vel gøre / Oc ieg vil bie effter dit Naffn / Thi dine Helgene haffue glæde der aff.
DAarer sige i deris hierte / Der er ingen Gud / De due inted / oc de ere bleffne en Verstyggelighed i deris onde væsen / Der er ingen som gør Gaa.
Gud saa ned aff Himmelen paa Menniskens børn / At hand vilde see / om der vaar nogen klog som spurde at Gud.
Men de ere alle affaldne / oc alle sammen Wduelige / Der er ingen som gør gaat / oc icke en.
Ville da de Misdedere icke lade dem sige? Som opæde mit Folck / at de skulle nære dem / de kalde icke paa Gud.
Men der frøcte de dem / som er inted at frøcte / Thi Gud bortsprer de Plaggeris ben / Du gør dem til skamme / Thi Gud forsmaar dem.
Ah at der maatte komme Hielp aff Zion offuer Jsrael / oc Gud vilde frelse sit fangne Folck / Saa skulde Jacob glæde sig / oc Jsrael fryde sig.
HJelp mig Gud ved dit Naffn / Oc skicke mig Ræt ved din Mact.
Gud bønhør min bøn / Giff act paa min munds tale.
De Stolte sette dem op mod mig / Oc de Tratzige staa effter min Siæl / Oc de haffue icke Gud faar øyen / Sela.
See / Gud staar met mig / HERREN opholder min Siæl.
Hand skal betale mine Fiender ondskaffuen / Forstyre dem ved din Trofasthed.
Saa vil ieg gøre dig it glædeligt Offer / oc tacke dit Naffn HERRE / Thi hand er saa trøstelig.
Thi du frelste mig aff al min Nød / At mine øyen see lyst paa mine Fiender.
GVd hør min Bøn / oc skiul dig icke for mine Bøner / Giff act paa mig / oc bønhør mig / huor ynckelige ieg skelffuer oc hyler.
At Fienden saa rober / oc den Wgudelige trenger / Thi de ville beuise Skalckhed mod mig / oc ere saare vrede paa mig.
Mit Hierte er bange i mit Liff / Oc Dødzens rætzel er falden paa mig.
Frøct oc beffuelse ere komne paa mig / Oc gruelser ere faldne paa mig.
475 | Jeg sagde / O haffde ieg vinge som en Due / at ieg kunde flue oc bliffue nogen sted.
See / Saa vilde ieg giffue mig longt bort / Oc bliffue i Ørcken / Sela.
Jeg vilde haste / at ieg kunde vndkomme / Fra storm oc Vær.
HERRE / gør deris Tunger weenss / oc lad dem forderffuis / Thi ieg seer Kiff oc had i Staden.
Saadant gaar dag oc nat om oc om i deris Mure / Der er møye oc arbeyde inde.
At gøre skade regerer der inde / Løgn oc suig lader icke aff paa deris Gader.
Der som min Fiende dog skendede mig / vilde ieg det lide / Oc naar min Hadere truede mig / vilde ieg skiule mig for hannem.
Men du est min Stalbroder / Min Veyledere oc min Kynding.
Wi som vaare kerlige met huer anden mellem oss / Wi vandrede i Gudz Huss tilsammen.
Døden falde hastelige paa dem / oc de skulle fare leffuendis i Helffuede / Thi der er idel ondskaff i deris Hob.
Men ieg vil robe til Gud / oc HERREN skal hielpe mig.
Jeg vil græde oc hyle afften / morgen oc middag / Saa skal hand høre min røst.
Hand frelser min Siæl fra dem / som mig ville ilde / oc flier hende ro / Thi der ere mange mod mig.
Gud skal høre oc nedtrycke dem / som bliffuer altid / Sela / Thi de bliffue icke anderledis / oc frøcte icke Gud.
Thi de legge deris hender paa hans Fredsomlige / Oc gøre hans Pact whellig.
Deris mund er blødere end smør / oc de haffue dog strid i sind / Deris ord ere smidigere end Olie / oc de ere dog dragne Suerd.
Kast din Omhu paa HERREN / hand skal forsørge dig / Oc hand lader den Retferdige icke faa Wro euindelige.
Men du Gud skalt kaste dem hen ned vnder i den dybe Graff / Blodgerige oc falske skulle icke leffue i halff deris tid / Men ieg haber paa dig.
GVd ver mig naadig / Thi Menniskene ville nedsencke mig / De stride daglige mod mig oc gøre mig angist.
Mine Fiende nedsencke mig daglige / Thi mange stride hoffmodelige mod mig.
Naar ieg frøcter / Da haaber ieg paa dig.
Jeg vil prise Gudz ord / Paa Gud vil ieghaabe / oc icke frøcte / Huad skulde Kød gøre mig?
De stride mod mine ord daglige / Al deris tancke er / at de ville gøre mig ont.
De holde tilsammen oc lure / Oc giffue act paa mine hæle / huorledis de kunde forraske min Siæl.
Huad ont de gøre / det er allerede forladet / Gud støde saadant Folck vden al naade hen vnder.
Tel min fluct / oc befatte mine Taare i din Sæck / Du teler dem foruden tuil.
Da skulle mine Fiender vende dem til bage / Naar ieg rober / da mercker ieg / at du est min Gud.
Jeg vil prise Gudz ord / Jeg vil prise HERRENS ord.
Jeg haaber paa Gud / oc frøcter icke / Huad kunde Mennisken gøre mig?
Gud ieg haffuer loffuit dig / at ieg vil tacke dig.
Thi du frelste min Siæl fra døden / mine føder fra fald / At ieg maa vandre faar Gud i de leffuendis Liuss.
GVd ver mig naadig / ver mig naadig / thi min Siæl forlader sig paa dig / Oc ieg haffuer tilfluct vnder dine Vingis skygge / Jndtil den wlycke gaar faar offuer.
Jeg rober til den Allerhøyste Gud / Til Gud som gør en ende paa min iammer.
Hand sender fra Himmelen oc frelser mig aff mine Nedsenckeris forsmædelse / Sela / Gud sender sin Barmhiertighed oc Trofasthed.
Jeg ligger met min Siæl blant Løuuerne / Menniskens børn ere lue / Deris tender ere Spiud oc Pile / oc deris Tunge skarpe suerd.
Gud ophøye dig offuer Himlene / oc din ære offuer al Verden.
De stille Garn faar min gong / oc ned= 476 | der trycke min Siæl / De graffue en Graff faar mig / oc falde selffue i hende / Sela.
Gud / mit hierte er rede / mit hierte er rede / At ieg siunger oc loffuer.
Vog op min ære / vog op Psaltere oc Harpe / Jeg vil aarle voge op.
HERRE / ieg vil tacke dig iblant Folcket / Jeg vil siunge dig Loff iblant Menniskene.
Thi din Barmhiertighed er saa vie som Himmelen er / Oc din Sandhed saa vie som skyerne gaa.
Gud ophøye dig offuer Himmelen / oc din ære offuer al Verden.
IMenniskens børn / ere i dumme / at i icke ville tale det som ræt er / Oc dømme rætuiselige?
Ja i gøre Wret i Landet met vilie / oc gaa stiffue hen at gøre ont met eders hender.
De Wgudelige ere foruende aff Moders Liff / Løgnere fare vild aff Moders liff.
Deris galenskaff er lige som en Hugormis galenskaff / Som en døu Øgle / som tilstopper sit øre.
At hun icke skal høre Troldkarlenss røst / Den Maneris som vel kand mane.
Gud sønderbryd deris Tender i deris mund / HERRE sønderstød vnge Løuuers Kindtender.
De skulle forgaa som Vand / der bortflyder / De mede met deris Pile / men de brøste sønder.
De forgaa som en vansmectig Snegel / Som it wtidigt Quindis Foster / see de icke Solen.
Før deris Torne bliffue mode paa Buskene / da skal din vrede rycke dem bort saa ferske.
Den Retferdige skal glæde sig / naar hand seer saadan Heffn / Oc hand skal to sine føder i de Wgudeligis Blod.
At Folckene skulle sige / Den Retferdige skal io nyde sit / Gud er end nu Dommere paa Jorden.
HERRE frelss mig fra mine Fiende / Oc beskerme mig fra dem / som sette sig mod mig.
Frelss mig fra Misdedere / oc hielp mig fra de Blodgerige.
Thi see HERRE / de lure paa min Siæl / De Stercke samle sig mod mig / foruden min skyld oc Misgerning.
De løbe oc berede dem foruden min skyld / Vog op / oc mød mig / oc see der til.
Du HERRE Zebaoths Gud / Jsraels Gud / vog op / oc hiem søg alle Hedninge / Ver ingen naadig aff dem / som ere saa offuergiffne Misdedere / Sela.
Lad dem oc igen hyle om afftenen som Hunde / oc løbe omkring i Staden.
See / de snacke met huer andre / Deris Læber ere Suerd / Huo skulde det høre?
Men du HERRE skalt lee at dem / Oc bespaatte alle Hedninge.
Jeg holder mig til dig for deris Mact / Thi Gud er min Beskermere.
Gud beuiser mig rigelige sin Barmhiertighed / Gud lader mig see min Lyst paa mine Fiende.
Sla dem icke ihiel / at mit Folck det icke forglemmer / Men bortspre dem met din Mact / HERRE vor Skiold / stød dem hen vnder.
Deris Lærdom er idel Synd / oc en foruentelse i deris Hoffmodighed / Oc de predicke idel Bander oc Modsigelse.
Affslet dem vden al naade / vdslet dem / at de icke ere / Oc mue vide / At Gud er Regente i Jacob i al Verden / Sela.
Lad dem oc om afftenen tyde som Hunde / Oc løbe omkring i Staden.
Lad dem løbe her oc der om Føden / oc knurre / naar de bliffue icke mætte.
Men ieg vil siunge aff din Mact / oc loffue din Barmhiertighed om morgenen / Thi duest min Beskermere oc tilfluct i min Nød.
Jeg vil siunge dig Loff min Gud / Thi du Gud est min beskermelse / oc min naadige Gud.
GVd / du som vdstøtte oc bortspredde oss / oc vaar vred / Trøste oss igen.
Du som haffuer beueget oc søn= 477 | der reffuit Jorden / Hele hendis brøst / som er sønder røstet.
Du beuiste dit Folck en haard ting / Du haffuer giffuit oss en dryck Vin / at wi tumlede.
Men du gaffst dem it Tegen / som dig frøcte / Huilcket de opkaste / oc giorde sig frimodige / Sela.
Paa det at dine Venner skulle frelsis / Saa hielp nu met din Høyre haand / oc bønhør oss.
Gud taler i sin Helligdom / der aff er ieg glad / oc vil dele Sichem / oc affmaale Suchoths dal.
Gilead er min / min er Manasse / Ephraim er mit Hoffuedis mact / Juda er min Første.
Moab er mit Løuuekar / Jeg ræcker mine sko offuer Edom / Philister frydis ved mig.
Huo vil føre mig til en fast Stad? Huo skal ledsage mig indtil Edom?
Skalt du Gud icke gøre det / du som oss forstøder? Oc du Gud drager icke vd met oss i vor Hær?
Skicke oss bistand i Nød / Thi Menniskens hielp er inted nøtte.
Wi ville gøre Gerninger ved Gud / Hand skal vndertrede vore Fiender.
GVd hør mit rob / Oc giff act paa min bøn.
Jeg rober her nedre paa Jorden til dig / Naar mit hierte er i angist / Du vilde føre mig op paa en høye Klippe.
Thi du est min Tillid / it sterckt Taarn faar mine Fiender.
Jeg vil bo i din Tabernackel euindelige / Oc haabis vnder dine Vinge / Sela.
Thi du Gud hører mit Løffte / Du løner dem vel / som frøcte dit naffn.
Du giffuer en Konge lenge at leffue / At hans aar vare altid frem oc frem.
At hand skal altid side faar Gud / Beuiss hannem Miskundhed oc Trofasthed / som beskerme hannem.
Saa vil ieg siunge dit Naffn loff euindelige / at ieg kand betale mit Løffte daglige.
MJn siæl er stille til Gud / som mig hielper.
Thi hand er min Trøst / min Hielp / oc min Beskermelse / At inted Fald skal styrte mig om / ehuor stort det er.
Huor lenge stille i alle effter en / at i kunde sla hannem ihiel / Lige som en fallende Væg / oc sønder reffuen mur?
De tenckte ekon huorledis de kunde forderffue hannem / de ere flittige i Løgn / Giffue gode ord / Men i hiertet bande de / Sela.
Men min Siæl bier allene effter Gud / Thi hand er mit Haab.
Hand er min Trøst / min Hielp oc min Beskermelse / At ieg skal icke falde.
Min Salighed er hoss Gud / min ære min Styrckis Klippe / Min Tilfluct er til Gud.
Haaber paa hannem altid / kære Folck / Lader eders hierte op faar hannem / Gud er vor Tillid / Sela.
Men Menniskene ere dog inted / Store Folck feyle oc / De veye mindre end inted / saa mange som de ere.
Forlader eder icke paa wret oc roff / Holder eder icke til saadant som inted er / Falder eder Rigdom til / saa henger icke hiertet der paa.
Gud haffuer talet it ord / det haffuer ieg offte hørt / At Gud er alene mectig.
Oc du HERREest Miskundelig / oc betaler huer / lige som hand fortiener.
GVd du est min Gud / ieg voger aarle til dig / Min Siæl tørster effter dig / Mit kød lengis effter dig / vdi it tørt oc tiurt Land / som inted Vand er.
Der seer ieg effter dig i din Helligdom / Jeg vilde gerne see din Mact oc ære.
Thi din Miskundhed er bedre end Liffuet / Mine Læbe prise dig.
Der vilde ieg gerne loffue dig i alle mine dage / Oc opløffte mine hender i dit Naffn.
Det vaare mit hiertis glæde oc fryd / At ieg maatte loffue dig met en glad mund.
Naar ieg gaar til Seng / da tencker ieg paa dig / Naar ieg opuogner / da taler ieg om dig.
Thi du est min Hielp / Oc ieg roser mig vnder dine Vingis skygge.
478 | Min Siæl holder sig til dig / Oc din høyre Haand opholder mig.
Men de staa effter min Siæl at offuerfalde mig / de skulle fare hen vnder Jorden.
De skulle falde i Suerd / Oc bliffue Røffueris part.
Men Kongen glæder sig i Gud / Huo som suer om hannem / hand skal prisis / Men Løgneris munde skulle til stoppis.
GVd hør min røst i min klage / Beskerme mit Liff fra den græselige Fiende.
Skiul mig for de Ondis forsamling / For Misdederis Hob.
Som huesse deris Tunger som it suerd / De som mede met deris forgifftige Ord / som met Pile.
At de kunde lønlige skiude de Fromme / De skiude hastelige paa dem vden al frøct.
De ere dristige met deris onde anslag / oc sige / huorledis de ville legge snarer / Oc sige / Huo kand see dem?
De dicte Skalckhed / oc holde det lønlige / De ere tredske oc haffue teckte Skalcke stycke.
Men Gud skal skiude dem hastelige / At det skal gøre dem ont.
Deris egne Tunger skulle sla dem ned / At de skulle bespaatte dem / huo som see dem.
Oc alle Menniske som det see / skulle sige / Det haffuer Gud giort / oc mercke / at det er hans gerning.
De Retferdige skulle glæde dem i HERREN / oc tro paa hannem / Oc alle gode Hierter skulle rose sig der aff.
GVd mand loffuer dig i det stille vdi Zion / Oc betaler dig Løffte.
Du hører Bønner / Der faare kommer alt Kød til dig.
Vore Misgerning trycker oss hart / Du vilde forlade oss vore synder.
Salig er den / som du vdueller oc lader komme til dig / at hand maa Bo i din Forgaard / Hand haffuer rig Trøst aff din hellige Tempels Huss.
Gud vor Frelsere / hør oss effter din vnderlige rætuished / Du som est allis Tillid paa Jorden / oc longt borte hoss Haffuit.
Den som gør Biergene faste met sin Krafft / Oc er rustet met Mact.
Du som stiller Haffzens bulder / oc Bølgers bulder / Oc Folckenes galenskaff.
At de forferde sig som bo paa den samme Ende for dine Tegn / Du gør glad huad som røris baade morgenen oc afftenen.
Du besøger landet / oc vander det / oc gør det meget rigt / Gudz Kilde haffuer Vand nock / Du lader deris Korn lyckis / thi saa bygger du Landet.
Du vander deris agerrene / oc giffuer Regn / det som er pløget / Du gør det bløt met Regn / oc velsigner deris Grøde.
Du kruner Aaret met dit Gode / Oc dine Fodspor drybe aff Fedme.
Bolige i Ørcken ere oc fede / at de drybe / Oc smaa bierg ere lystige trint omkring.
Engene ere fulde met Faar / oc dalene staar tycke met Korn / at mand glæder sig oc siunger.
PRiser Gud alle Land / oc siunger hans Naffn loff til ære / priser hannem herlige.
Siger til Gud / huor vnderlige ere dine Gerninger? Dine Fiender skulle feyle for din store Mact.
Alle Land tilbede dig / oc siunge dig Loffsang / oc siunge dit Naffn Loff / Sela.
Kommer hid / oc seer paa Gudz Gerninger / Som er saa vnderlig met sin Gerning iblant Menniskens børn.
Hand foruender Haffuit til en tørhed / at mand gaar til fodz offuer vandet / der aff glæde wi oss i hannem.
Hand regerer euindelige met sin mact / Hans øyen see paa Folckene / De Affaldne skulle icke kunde ophøye sig / Sela.
J Folck loffuer vor Gud / Lader hans Priss høris longt bort.
Som holder vore Siæle i Liffuit / Oc lader vore føder icke glide.
Thi Gud du haffuer forsøct oss / Oc prøffuet / lige som Sølff bliffuer klaret.
Du haffuer ladet oss kaste i Taarn / Du haffuer lagt en byre paa vore lender.
Du lost Menniskene fare offuer vort hoffuit / Wi ere komne i ild och vand / Men du vdførde oc verquegede oss.
Der faare vil ieg gaa ind i dit Huss met Brendoffer / Oc betale dig mit Løffte.
Lige som ieg haffuer opladet mine Læ= 479 | be / Oc min Mund talede i min Nød.
Jeg vil offre dig fede Brendoffer aff brende vædre / Jeg vil offre Øxen oc bucke / Sela.
Kommer hid / hører til / alle i som frøcte Gud / Jeg vil opregne huad hand haffuer giort ved min Siæl.
Til hannem rober ieg met min mund / Oc priser hannem met min Tunge.
Haffde ieg noget wræt faare i mit hierte / Da hørde HERREN icke.
Der faare bønhører Gud mig / oc giffuer act paa min Bøn.
Loffuet vere Gud / som icke forskyder min Bøn / Oc icke heller vender sin Miskundhed fra mig.
GVd vere oss miskundelig / oc velsigne oss / Oc lade sit Ansict skinne offuer oss / Sela.
At wi mue bekenne hans Veye paa Jorden / Hans Salighed iblant alle Hedninge.
Gud Folckene tacke dig / Alle Folck tacke dig.
Folckene glæde oc fryde sig / At du dømmer Folckene ræt / Oc regerer Folckene paa Jorden / Sela.
Gud Folckene tacke dig / Alle Folck tacke dig.
Landet giffuer sin grøde / Velsigne oss Gud / vor Gud.
Velsigne oss Gud / Oc al Verden frøcte hannem.
GVd staa op / at hans Fiender kunde bort spreess / Oc de som hade hannem / kunde fly for hannem.
Fordriff dem lige som Røg bliffuer fordreffuen / Lige som Vox smelter faar ild / saa skulle de Wgudelige omkomme faar Gud.
Men de Retferdige skulle glædis oc fryde sig faar Gud / Oc glæde sig aff hiertet.
Siunger Gud / siunger hans Naffn loff / Bereder vey faar hannem som far sactmodige / Hand heder HERRE oc glæder eder faar hannem.
Hand er de Faderløse børns Fader / oc Enckers Dommere / Hand er Gud i sin hellige Bolig.
En Gud som giffuer den som er ene Husit fult aff børn / Den som vdfører Fangerne i rette tid / Oc lader de Affaldne bliffue i tyrcke.
Gud / der du drogst frem faar dit Folck / Der du gickst frem i Ørcken / Sela.
Da beffuede Jorden / oc Himlene drøppede / for denne Gud i Sinai / For den Gud der er Jsraels Gud.
Men nu giffuer du Gud en naadig Regn / Oc du verqueger din Arff / som er tør.
At dine Diur kunde bo der i / Gud / du verqueger de Elende met din gode Ting.
HERREN giffuer Ord / Met store Euangelisters skare.
Kongerne faar Herren ere Venner met huer andre / Oc Husens ære vddeler Roffuit.
Naar i ligge paa marcken / da skin det som Due vinge / De glimme som Sølff oc Guld.
Naar den Almectige setter Konger blant dem her oc der / Da bliffuer det klart / som mørckt er.
Gudz Bierg er it fructsommeligt Bierg / Jt stort oc fructsommeligt Bierg.
Hui springe i store Bierge? Gud haffuer lyst til at bo paa dette bierg / Oc HERREN bliffuer altid der.
Gudz vogne ere mange tusind maal tusinde / HERREN er blant dem i den Hellige Sinai.
Du opforst i Høyheden / oc fangede Fengselet / Du haffuer anammit Gaffuer for Menniskene / Oc de Affaldne / at Gud HERREN skal alligeuel bliffue der.
HERREN vere daglige loffuit / Gud legger en Byrde paa oss / Men hand hielper oss oc / Sela.
Wi haffue en Gud som hielper / Oc den HERRE HERRE / som frelser aff Døden.
Men Gud skal sønder sla sine Fiendis Hoffuit oc deris Jsse / Som fare frem i deris Synder.
Dog siger HERREN / Jeg vil hente nogle blant de Fede / Jeg vil hente nogle aff Haffzens Dybhed.
Der faare skal din fod farffuis i Fiendens blod / oc dine Hunde skulle slicke det.
Mand seer Gud / huor du drager frem / Huor du min Gud oc Konge drager frem i Helligdommen.
Sangerne gaa faare der nest Spillemend 480 | iblant Pigerne som sla paa Trumme.
Loffuer Gud HERREN i forsamlingene / Faar Jsraels Kilde.
Der regerer iblant dem den lille BenJamin / Juda Førster met deris Hob / Sebulons Førster / Nephthali Førster.
Din Gud haffuer oprettet dit Rige / Gud styrcke oss i det samme / Thi det er din Gerning.
For din Tempels skyld i Jerusalem / Skulle Kongerne føre dig Gaffuer.
Straffe Diurene i Røret / Øxeniss Hob blant deris Kalffue / Som nedtræde for Pendinge skyld / Hand atspreder Folckene som gerne stride.
Førsterne aff Egypten skulle komme / Morland skal oprecke sine hender til Gud.
J Kongerige paa Jorden siunger Gud / Siunger HERREN loff / Sela.
Den som far alle vegne i Himmelen aff begyndelsen / See / hand skal giffue sin Torden mact.
Giffuer Gud Mact / Hans Herlighed er i Jsrael / Oc hans Mact i Skyerne.
Gud er vnderlig i sin Helligdom / Hand er Jsraels Gud / Hand skal giffue Folcket Mact oc krafft / Loffuit vere Gud.
GVd hielp mig / Thi at Vandet gaar mig indtil Siælen.
Jeg siuncker ned i dybt Dynd / som ingen grund er / Jeg er i dybt Vand / oc Floden vil siuncke mig.
Jeg haffuer robet mig træt / Min halss er Hess / Synen forgaar / at ieg saa lenge maa bie effter min Gud.
De som mig hade foruden sag / De ere flere / end ieg haffuer haar paa Hoffuedit.
De som ere mine Fiender foruden skel oc forderffue mig / de ere mectige / Jeg maa betale det ieg icke røffuede.
Gud / du vedst min daarlighed / Oc mine Synder ere icke skiulde faar dig.
Lad dem icke beskemmis paa mig som bie effter dig / HERRE HERRE Zebaoth / Lad dem icke bliffue røde aff skam paa mig / som søge dig Jsraels Gud.
Thi ieg bær forsmedelse for din skyld / Mit Ansict er fult aff skendzel.
Jeg er bleffuen mine brødre fremmet / oc wkent aff Moders børn.
Thi ieg haffuer nidkerhed noget nær til døden for dit Huss / Oc deris forsmedelse som dig forhaane / falder paa mig.
Oc ieg græder oc faster bitterlige / oc mand bespaatter mig til met.
Jeg førde mig i en Sæck / men de giorde en spaat der aff.
De som side i Porten / snacke om mig / oc de som dricke / quæde om mig.
Men HERRE ieg beder til dig / i behagelig tid / Gud bønhør mig for din store Miskundhed / met din Trofaste Hielp.
Frelss mig aff Dyndet / at ieg icke druckner / At ieg kand frelsis fra mine Hadere / oc aff dybe Vand.
At Vandfloden icke siuncker mig ned / oc at dybheden icke sluger mig / At graffuens Hul gaar icke til sammen offuer mig.
Bønhør mig HERRE / thi din Miskundhed er trøstelig / Vent dig til mig effter din store Barmhiertighed.
Oc skiul icke dit Ansict faar din Tienere / Thi mig er bange / Bønhør mig snarlige.
Holt dig til min Siæl oc frelss hende / Frelss mig for mine Fiender skyld.
Du vedst min forsmedelse / skam oc skendzel / Mine Modstandere ere alle faar dig.
Bespaattelsen bryder mit Hierte oc krencker mig / Jeg actede om nogen ynckedis der offuer / Men der er ingen / Oc effter Trøst / Men ieg finder ingen.
Oc de gaffue mig Galle at æde / Oc ædicke at dricke / i min store Tørst.
Deris Bord skal bliffue faar dem til en Snare / Til en betalning oc til en Felde.
Deris øyen skulle mørckis / at de icke see / Lad deris Lender altid raffue.
Vdgyd din vrede offuer dem / Oc lad din grumme Hastighed gribe dem.
Deris Bolige skulle bliffue øde / At der skal ingen vere som skal bo i deris Bolige.
Thi de forfølge den som du haffuer slaget / Oc rose / at du slar dine ilde.
Lad dem falde i en synd offuer den anden / At de icke komme til din Retferdighed.
Slæt dem aff de Leffuendis Bog / At de icke bliffue opscreffne met de Retferdige.
Men ieg er Elendig / oc mig er bange / Gud lad din Hielp beskerme mig.
Jeg vil loffue Gudz Naffn met en Sang / Oc ieg vil storlige ære hannem met Tack.
Det skal bedre behage HERREN / end en Oxe / som haffuer horn oc kløffue.
De Elendige see oc glæde dem / Oc deris Hierte skal leffue / som atspørre Gud.
Thi HERREN hører de Fattige / Oc hand forsmaar icke sine Fanger.
Himmelen / Jorden oc Haffuit skulle loffue hannem / oc alt det som røris der vdi.
481 | Thi Gud skal hielpe Zion / oc bygge Juda Stæder / At mand skal bo der / oc beside hende.
Oc hans Tieneris Sæd skal arffue hende / Oc de som elske hans Naffn / skulle bo der vdi.
GVd skynde dig at frelse mig / HERRE at hielpe mig.
Lad dem alle beskemmis oc bluess / Som staa effter min Siæl.
Lad dem vendis tilbage / oc bliffue beskemmede / Som ynske mig ont.
At de skulle bliffue til skendzel igen / Som robe offuer mig / See der / see der.
De skulle glædis oc frydis i dig alle / som atspørre dig / Oc de som elske din Salighed / skulle altid sige / Gud vere storlige loffuit.
Jeg er Elendig oc Arm / Gud skynde dig snarlige til mig / Thi du est min Hielpere oc Frelsere / min Gud tøffue icke.
HERRE ieg forlader mig paa dig / Lad mig aldri bliffue beskemmit.
Frelss mig ved din Retferdighed / oc hielp mig vd / Bøye dine øern til mig / oc hielp mig.
Ver mig en sterck Hielp / til huilcken ieg kand altid fly / Du som haffuer loffuit at hielpe mig / Thi du est min Klippe oc mit Slaat.
Min Gud / hielp mig aff den Wgudeligis hender / aff den vretferdigis oc Tyrannis Haand.
Thi du est min Tillid HERRE HERRE / mit haab op aff min Vngdom.
Jeg haffuer forladet mig paa dig aff Moders liff / Du drogst mig aff min Moders liff / Min ross er altid om dig.
Jeg er bleffuen faar mange til it Vidunder / Men du est min stercke Tillid.
Lad min mund vere daglige / fuld met din ross oc priss.
Forkast mig icke i min alderdom / Forlad mig icke / naar ieg bliffuer skrøbelig.
Thi mine Fiender tale mod mig / Oc de som vocte paa min Siæl / beraade dem met huer andre.
Oc sige / Gud haffuer hannem / Løber oc griber hannem / Thi der er ingen Frelsere.
Gud ver icke longt fra mig / Min Gud kom snarlige at hielpe mig.
Lad dem beskemmis oc forderffuis / som ere mod min Siæl / Lad dem skiulis met skendzel oc skam / som søge effter min Wlycke.
Men ieg vil altid tøffue / Oc gøre dig altid mere Loff oc Priss.
Min mund skal kundgøre din Retferdighed / Daglige din Salighed / som ieg kand icke alle fortelde.
Jeg gaar frem i HERRENS HERRENS Krafft / Jeg priser aleniste din Retferdighed.
Gud / du lærde mig aff min Vngdom / Thi forkynder ieg dine vnderlige Gerninger.
Gud forlad mig oc icke i Alderdommen / naar ieg bliffuer graaherdet / Jnd til ieg kundgør din Arm faar Børne børn / oc din Krafft faar alle dem som end nu skulle komme.
Gud din Retferdighed er høy / du som gør store ting / Gud huo er dig lig?
Thi du lader mig forsøge megen oc stor Angist / Oc gør mig leffuende igen / Oc henter mig op igen aff Jordens dybhed.
Du gør mig meget mectig / Oc trøster mig igen.
Saa tacker ieg dig oc / Min Gud / met Psalter leg for din Trofasthed / Jeg siunger dig Loff paa Harpen du Hellige i Jsrael.
Mine Læbe oc min Siæl ere glade / som du haffuer frelst / oc loffue dig.
Min Tunge dicter oc daglige om din Retferdighed / Thi de skulle beskemmis oc bliffue til Skendzel / som søge min Wlycke.
GVd giff Kongen din Dom / Oc Kongens Søn din Retferdighed.
At hand kand føre dit Folck til Retferdighed / Oc redde dine Elendige.
Lad Biergene føre Fred iblant Folckene / Oc Tuerne Retferdighed.
Hand skal holde det elendige Folck ved Ræt / oc hielpe de Fattige / oc søndersla Bespaattere.
Mand skal frøcte dig / saa lenge som Sol oc Maane vare / Fra Børn til Børne børn.
Hand skal fare ned som Regn paa Skind / Oc som draabe der vedske Landet.
482 | Den Rætferdige skal blomstris i hans tid / oc stor Fred / ind til Maanen er icke mere til.
Hand skal regere fra it Haff ind til det andet / Och fra Vandet ind til Verdens ende.
De i ørcken skulle bøye dem faar hannem / oc hans Fiende skulle slicke støff.
Kongerne hoss Haffuit och de som bo paa Øerne skulle føre Gaffuer / Kongerne aff det Rige Arabia oc aff Seba skulle føre Gaffuer.
Alle Konger skulle tilbede hannem / alle Hedninge skulle tiene hannem.
Thi hand skal frelse den Fattige som rober / oc den Elendige som haffuer ingen Hielp.
Hand skal vere naadig emod de ringe oc fattige / och hand skal hielpe de fattigis Siæle.
Hand skal frelse deris Siæle fra suig oc Fortredelighed / oc deris Blod skal actis dyrt faar hannem.
Hand skal leffue / oc mand skal giffue hannem Guld aff Rige Arabia / och mand skal altid bede faar hannem / Mand skal loffue hannem daglige.
Paa Jorden offuen paa Biergene skal Kornet staa tyckt / Hans fruct skal beffue lige som Libanon / oc skal grønis i Stæderne / lige som gress paa Jorden.
Hans Naffn skal bliffue euindelige / saa lenge som Solen varer skal hans Naffn recke til Effterkommere / och de skulle vere velsignede ved hannem / alle hedninge skulle prise hannem.
Loffuit vere Gud HERREN Jsraels Gud / som alene gør vnderlige gerninger.
Och loffuit vere hans herlige Naffn euindelige / oc alle Land skulle opfyldis met hans ære / Amen / Amen.
Her haffue Dauids Jsai søns bøner ende.
ISrael haffuer end nu Gud til trøst / huo som ekon haffuer it rent hierte.
Jeg haffde noget nær snub let met mine føder / oc min gong haffde nogit nær hengledet.
Thi det giorde mig ont om dem som tale Staalte ord / der ieg saa / at det icke gick de Wgudelige saa vel.
Thi de ere i ingen Dødzens fare / men de staa fast som it Palatz.
De ere icke i wlycke som andet Folck / Oc de bliffue icke plagede som andre Menniske.
Der faare skal deris tradzen vere kaastelig ting / oc deris Fortredelighed skal kaldis vel giort.
Deris Person heffuer sig op som en fed bug / de gøre huad de ekon tencke.
De forringe alting / oc tale ilde der om oc tale oc bespaatte paa det høyste.
Huad de tale / det skal vere talet som det komme ned aff Himmelen / och huad de sige det maa gelde paa Jorden.
Thi vender det menige Folck sig til dem / oc løbe til dem ved hobe / som Vand.
Oc sige / huad skulde Gud spørre effter dem / huad skulde den Høyste acte dem?
See / det ere de Wgudelige / de ere lycksalige i Verden / oc bliffue Rige.
Skal det da vere forgeffuis / at mit Hierte leffuer wstraffeligt / oc ieg toer mine Hender i wskyldighed?
Oc ieg er plagit daglige / oc min straff er huer morgen der?
Jeg haffde oc nogit nær saa sagt / som de / Men see / der met haffde ieg fordømt alle dine Børn / som nogen tid haffue veret
Jeg tenckte der paa / at ieg kunde det begribe / men det vaar mig for suart.
Jndtil at ieg gick ind i Gudz Helligdom / oc gaff act paa deris ende.
Men du setter dem paa det slebrede / oc støder dem ned i grunden.
Hui bliffue de saa snart til inted / de vndergaa / oc faa en ende met forferdelse.
Lige som en Drøm / naar en opuogner / Saa gør du HERRE deris Billede foracteligt i Staden.
Men det gør mig ont i Hiertet / oc stinger mig i mine Nyre.
At ieg maa vere som en Daare / oc inted vide / och maa vere som it Diur faar dig.
Jeg bliffuer alligeuel stedze hoss dig / Thi du opholder mig hoss min høyre Haand.
Du leder mig effter dit Raad / och anammer mig paa det siste met ære.
Naar ieg ekon haffuer dig / da skøder ieg inted effter Himmel oc Jord.
Der som end mit Liff och Siæl vansmectis / Saa est du dog Gud altid mit hiertis Trøst / oc min Del.
Thi see / de som vige fra dig / skulle omkomme / du ødelegger alle dem som gøre hoer mod dig.
Men det er min Glæde / at ieg holder mig til Gud / och setter min tillid paa 483 | HERREN HERREN / At ieg kand forkynde alle dine Gerninger.
GVd hui forskiuder du oss saa aldelis? Oc duest saa grummelig vred paa dine Faar du haffuer at føde?
Tenck paa din Menighed som du forhuerffuede i fordum tid / oc frelste dig til Arffuedel / Paa Zions Bierg / som du bor paa.
Træd paa dem met føder / oc stød dem aldelis i grund / Fienden forderffuede alting i Helligdommen.
Dine Modstandere brumle i dine Huss / Oc sette deris Affguder der vdi.
Mand seer Øxen blincke offuen til / Lige som mand hugger i en Skou.
Oc de sønder hugge alle hendis Snickere verck / met øxer oc bræyder.
De opbrende din Helligdom / De vanhellige dit Naffns Bolige til grunde.
De sige i deris hierte / lader oss røffue dem / De opbrende alle Gudz Huss i Landet.
Wi see icke vore Tegen / oc ingen Prophete predicker mere / Oc ingen Lærere lærer oss mere.
Ah Gud / huor lenge skal Modstanderen bespaatte / Oc Fienden saa aldelis skende dit Naffn?
Hui vender du din Haand bort / Oc din høyre haand saa aldelis fra dit Skød?
Men Gud er min Konge aff arild tid / Som gør al Hielp / der skeer paa Jorden.
Du atskilier Haffuit met din Mact / Oc sønder bryder Dragenis Hoffuit i vandet.
Du sønder slar Hualfiskenis Hoffuit / Oc giffuer Folcket i Ørcken dem til mad.
Du lader vdflyde Kilder oc Becke / Du lader stercke Strømme bortsigis.
Dag oc Nat høre dig til / Du gør det at baade Sol oc Stierner haffue deris visse løb.
Du setter huert Land sine Landemercke / Du gør Sommer oc Vinter.
Saa tenck dog der paa / at Fienden forhaaner HERREN / oc it daarligt Folck skender dit Naffn.
Giff icke Diur din Turtel Duis siæl / Oc forglem icke saa aldelis / dine Elendige Diur.
Tenck paa Pacten / Thi Landet er alle uegne iammerlige forderffuit / Oc Husene ere sønder reffne.
Lad de Ringe icke gaa der fra met skam= me / Thi de Arme oc Elendige / prise dit Naffn.
Gud gør dig rede oc vdret din Sag / Tenck paa den forhaanelse som dig skeer daglige aff de daarlige.
Forglem icke dine Fiendis rob / Dine Modstanderis rasen bliffuer io lenger io større.
WJ tacke dig Gud / wi tacke dig / Oc kundgøre dine vnderlige ting / at dit Naffn er saa nær.
Thi i sin tid / Skal ieg dømme Ræt.
Landet beffuer / oc alle som bo der vdi / Men ieg holder fast ved Pillerne / Sela.
Jeg sagde til de Stortalende / Brammer icke saa / Oc til de Wgudelige / Traadzer icke paa vold.
Tradzer icke saa høyt paa eders mact / Taler icke stoltelige.
Det haffuer ingen nød / huercken aff Øster / eller aff Vester / Ey heller aff Biergene i Ørcken.
Thi Gud er Dommere / som nedtrycker den ene / oc ophøyer den anden.
Thi HERREN haffuer it Begere i haanden / oc er fult skenckt aff sterck Vin / oc hand skencker der aff / Men de Wgudelige skulle alle dricke / oc vddricke Bermen.
Men ieg vil forkynde euindelige / Oc siunge Jacobs Gud Loff.
Oc ieg vil sønderbryde alle de Wgudeligis vold / At den Retferdigis mact skal ophøyes.
GVd er kend i Juda / Hans Naffn er herligt i Jsrael.
Hans Paulun er i Salem / Oc i Zion hans Bolig.
Der Bryder hand Buens Pile sønder / Skiold / suerd oc strid / Sela.
Du est herligere oc mectigere / End de paa Røffueris Bierg.
De stolte skulle berøffuis oc hen soffue / Oc alle Stridzmend skulle lade Haanden falde.
Aff din straff Jacobs Gud / Siuncke i søffne baade Hest oc Vogn.
484 | Du est forferdelig / Huo kand staa faar dig / naar du bliffuer vred?
Naar du lader høre Dommen aff Himmelen / da forferdis Jorderig oc bliffuer stille.
Naar Gud gør sig rede at dømme / At hielpe alle Elendige paa Jorden / Sela.
Naar Menniskene rase mod dig / Da legger du ære ind / Oc naar de end mere rase / est du oc end nu rustet.
Loffuer oc holder HERREN eders Gud / alle i som ere her om kring / Bærer den Forferdelige Gaffuer.
Den som bort tager Førsternis mod / oc er forferdelig iblant Kongerne paa Jorden.
IEg rober til Gud met min røst / Til Gud rober ieg oc hand bønhører mig.
Jeg søger til HERREN i min Nødz tid / Min Haand er om Natten vdract / oc lader icke aff / Thi min Siæl vil icke lade sig husuale.
Naar ieg er bedrøffuit / da tencker ieg paa Gud / Naar mit hierte er i Angist / da taler ieg / Sela.
Du holder mine øyen at de vaage / Jeg er saa vansmectig / at ieg kand icke tale.
Jeg tenckte paa den gamle tid / paa de fremfarne aar.
Jeg tencker om natten paa min Strenge leg / oc taler met mit hierte / Min aand skal randsage.
Skal da HERREN forskiude euindelige / Oc icke beuise mere naade?
Er det da aldelis slet vde met hans Miskundhed? Oc haffuer Løfftene en ende?
Haffuer Gud da forglemt at vere naadig / Oc tilluct sin Barmhiertighed for vrede / Sela.
Men ieg sagde dog / Jeg maa det lide / Den Høystis høyre haand kand alting foruende.
Der faar tencker ieg paa HERRENS Gerninger / Ja ieg tencker paa dine fremfarne Vnderlige Gerninger.
Oc ieg taler om alle dine Gerninger / oc siger aff det som du haffuer giort.
Gud din vey er hellig / Huor er saa mectig en Gud / som du Gud est?
Du est den Gud som gør store Vnderlige Gerninger / Du haffuer beuist din mact blant Folcket.
Du frelste dit Folck veldelige / Jacobs oc Josephs børn / Sela.
Vandene saae dig Gud / vandene saae dig / oc bedrøffuede sig / Oc dybene stormede.
De tycke Skyer øste vand / Skyerne tordnede / oc Straalerne fore frem.
Det tordnede i Himmelen / din Liunit skinde paa Jorden / Jorderig rørde sig oc beffuede der aff.
Din vey vaar i Haffuit / oc din Sti i store vand / Oc mand sporede dog icke dine Føder.
Du vdledde dit Folck / som en Faare Hiord / Ved Mosen oc Aaron.
MJt Folck hør min Lou / Bøyer eders øern til min mundis tale.
Jeg vil oplade min Mund til Ordsprock / oc vdsige gamle Gerninger.
Som wi haffue hørt oc vide / Oc vore Forfedre opregnede faar oss.
At wi skulle icke forholde det for deris Børn / som effter komme / Oc kundgøre HERRENS Priss / oc hans Mact oc Vnderlige Gerninger / som hand haffuer giort.
Hand oprette it Vidnesbyrd i Jacob / oc gaff en Lou i Jsrael / Som hand bød vore Forfedre at lære deris Børn.
Paa det at Effterkommerne skulde lære / Oc de Børn som end nu skulde fødis.
Naar de opuoxe / At de oc kundgøre det faar deris Børn.
At de sette deris haab paa Gud / oc icke forglemme Gudz gerning / oc holde hans Bud.
Oc icke bliffue som deris Fedre / en affalden oc Wlydig slæct / Hues hierte vaar icke fast / oc deris Aand holt icke trolige ved Gud.
Som Ephraims børn der førde Buen i Harnisk / Affalde i Stridens tid.
De hulde icke Gudz Pact / Oc de vilde icke vandre i hans Lou.
Oc de forglemte hans Gerninger / oc hans vnderlige gerninger / som hand haffde beuist dem.
Hand giorde vnderlige gerninger faar deris Fedre i Egypti Land / paa Zoans marck.
Hand atskilde Haffuit / oc lod dem gaa der igennem / oc skickede vandet / lige som en Mur.
Hand ledde dem om dagen met en sky / Oc om natten met en klar Jld.
Hand sønderbrød Klipperne i Ørcken / oc gaff dem offuerflødige Vand at dricke.
Oc hand lod Becke rinde aff Rlippen / At de fløde ned som Vandstrøme.
485 | De syndede alligeuel fremdelis mod hannem / oc fortørnede den Høyste i Ørcken
Oc fristede Gud i deris hierte / At de begerede Mad faar deris Siæle.
Oc talede mod Gud oc sagde / Ja Gud skulde vel kunde berede it Bord i Ørcken?
See / hand haffuer vel slaget Klippen / at Vandet flød / oc Becke gaffue sig vd.
Men huorledis kand hand giffue brød / oc skicke sit Folck kød?
Der nu HERREN det hørde / optendis hand / oc Jlden optendis i Jacob / oc vreden kom offuer Jsrael.
At de icke trode paa Gud / oc haabede icke paa hans Hielp.
Hand bød oc Skyerne der offuen / Oc oplod Himmelens dørre.
Oc lod Man regne paa dem / at æde / Oc gaff dem Himmels brød.
De ode Engle brød / Hand sende dem Mad offuerflødige.
Hand lod blæse Østen vær vnder Himmelen / Oc oprørde Synden vær met sin styrcke.
Oc lod Kød regne paa dem som støff / oc Fule som sand hoss Haffuit.
Oc hand lod dem falde alle vegne iblant deris Leyre / der som de bode.
Da ode de / oc bleffue alle meget mætte / Hand lod dem styre deris Lyst.
Der de haffde nu styrt deris Lyst / Oc ode end nu der aff.
Da kom Gudz vrede offuer dem / oc ihielslo de Ypperste blant dem / Oc hand slo de Beste der neder i Jsrael.
Men offuer alt det syndede de end mere / oc trode icke paa hans Vnderlige gerninger.
Der saare lod hand dem hen dø / at de finge inted / Oc bleffue plagede i alle deris dage.
Naar hand slo dem ihiel / da søgte de hannem / Oc vende dem aarle til Gud.
Oc tenckte at Gud er deris Hielp / Oc den Høyste Gud er deris Frelsere.
Oc smigrede faar hannem met deris munde / oc løye at hannem met deris tunger / Men deris hierte vaar icke fast til hannem / oc de hulde icke trolige ved hans Pact.
MEn hand vaar barmhiertig / oc tilgaff Misgerninger / oc vdslette dem icke / oc vende sin Vrede tit fra dem / oc lod icke sin gantske vrede gaa.
Thi hand tenckte / at de ere Kød / Jt vær som bort far / oc kommer icke igen.
De fortørnede hannem saare tit i Ørcken / Oc errede hannem i de øde steder.
De fristede Gud altid igen / oc mestrede den Hellige i Jsrael.
De tenckte icke paa hans Haand / Paa den dag / som hand frelste dem fra deris Fiender.
Huorlundehand haffde da giort sine Tegen i Egypten / Oc hans vnderlige Gerninger i Zoans land.
Der hand foruende deris Vand til Blod / At de kunde icke dricke aff deris becke.
Der hand skickede onde Orme iblant dem / som dem opode / Oc Padder som dem forderffuede.
Oc gaff Bremse deris grøde / Oc Greshopper deris Sæd.
Der hand slo deris Vintræ met Hagel / oc deris Morbær træ met Fraast.
Der hand slo deris Queg met Hagel / Oc deris Hiorde met Straaler.
Der hand sende onde Engle iblant dem / i sin grumhedz vrede / Oc lod dem gelnis oc rase / oc gøre dem ont.
Der hand lod sin vrede gaa frem / oc sparde icke deris Siæle fra døden / Oc lod deris Queg dø aff Pestilentze.
Der hand ihielslo alle Første fødde i Egypten / De første Arffuinge i Hams Bolige.
Oc hand lod sit Folck vddrage som Faar / Oc førde dem i Ørcken som en Hiord.
Oc hand ledsagede dem try ggelige / at de icke frøctede / Men Haffuit skiulte deris Fiender.
Oc hand førde dem i sit hellige Landemercke / Til dette Bierg / som hans høyre Haand forhueruede.
Oc fordreff Folcket for dem / Oc lod dem vddele Arff / oc lod Jsraels Slæcter bo i deris Bolige.
Men de fristede oc fortørnede den Høyste Gud / Oc hulde icke hans Vidnesbyrd.
Oc fulde tilbage / oc foractede alting / lige som deris Fedre / oc hulde icke mere / end en løss Bue.
Oc de fortørnede hannem met deris Høye / oc errede hannem met deris Affguder.
Oc der Gud det hørde / da optendis hand / Oc forkaste Jsrael meget.
At hand forlod sin Bolig i Silo / Tabernakelen som hand bode iblant Mennisken.
Oc gaff deris Mact i Fengsel / Oc deris Herlighed i Fiendens haand.
Oc hand offuer gaff sit Folck til suerd / Oc optendis offuer sin Arff.
Jlden od deris vnge Mandkøn / Oc deris Jomfruer bleffue wgiffte.
Deris Prester fulde ved Suerd / Oc der vaare ingen Encker / som græde skulde.
486 | Oc HERREN opuoguede som en Soffuendis / Som en Sterck fryder sig / der kommer fra vin.
Oc slo sine Fiender i Bagstacken / Oc hengde dem en euig skam paa.
Oc bort kaste Josephs Tabernackel / Oc vdualde icke Ephraims Slæct.
Men vdualde Juda Slæct / Sions bierg / som hand elskte.
Oc bygde sin Helligdom høy / Som it Land / som skal staa fast euindelige.
Oc vdualde Dauid sin Tienere / Oc tog hannem fra Faare stierne.
Hand tog hannem fra Faarene som gaffue at di / At hand skulde føde Jacob hans Folck / oc Jsrael hans Arff.
Oc hand fødde dem oc saa met al troskaff / Oc regerede dem met al flid.
HERR E / der ere Hedningene indfaldne i din Arff / De haffue besmittet din hellige Tempel / oc giorde Stenhobe aff Jerusalem.
De gaffue Fulene vnder Himmelen dine Tieneris Kraappe at æde / Oc dine Helgenis Kød Diurene i Landet.
De vdgydde Blod omkring Jerusalem / lige som vand / Oc der vaar ingen som iordede.
Wi ere bleffne vore Naboer til en forsmedelse / Dem en spaat oc forhaanelse / som ere omkring oss.
HERRE/ huor lenge vilt du vere saa aldelis vred? Oc lade din Nidkærhed brende som ild?
Vdstyrt din grumhed paa Hedningene / som icke kende dig / Oc paa de Kongerige som icke kalde paa dit Naffn.
Thi de haffue opædit Jacob / Oc ødelagt hans Huss.
Tenck icke paa vore fremfarne misgerninger / Forbarme dig snart offuer oss / Thi wi ere bleffne meget tynde.
Hielp du oss Gud vor Hielpere / for dit Naffns ære skyld / Frelss oss oc forlad oss vore Synder / for dit Naffns skyld.
Hui lader du Hedningene sige / Huor er nu deris Gud? Lad dine Tieneris Blodz Heffn / bliffue obenbare / iblant Hedningene for vore øyen / som er vdstyrt.
Lad Fangernis suck komme faat dig / Beuare dødzens Børn / effter din store arm.
Oc betale vore Naboer siu dubbelt i deris barm / Deris forsmedelse som de forhaanede dig HERRE met.
Men wi dit Folck oc dine Faar som du føder / tacke dig euindelige / oc kundgøre din priiss stedze oc altid.
DV Jsraels Hyrde hør / du som vocter Joseph lige som Faar / Du som sider offuer Cherubim / Obenbaris.
Opueck din Mact / du som est for Ephraim / Ben Jamin oc Manasse / oc kom oss til hielp.
Gud trøste oss / oc lad dit Ansict skinne / Saa bliffue wi helbrede.
HERRE Gud Zebaoth / Huor lenge vilt du vere vred offuer dit Folckis Bøn?
Du spiser dem met Grædeligt brød / Oc skencker dem store maader fulde aff taare.
Du setter vore Naboer oss til en trætte / Oc vore Fiender bespaatte oss.
Gud Zebaoth trøste oss / Lad dit Ansict skinne / saa bliffue wi helbrede.
Du hente it Vin træ aff Egypten / oc fordreffst Hedningene / oc plantede det samme.
Du giorde veyen faar hannem / oc lodst hannem rodfestis / at hand opfylte Landet.
Biergene ere skiulde met hans skygge / Oc Gudz Ceder træ met hans Grene.
Du haffuer vdbredet hans Vext til Haffuit / oc hans Grene indtil Vandet.
Hui haffuer du sønder brødet hans Gærde / At alt det som der frem gaar riffuer hannem?
Vilbasser haffue rodet hannem / Oc vilde Diur haffue forderffuit hannem.
Gud Zebaoth vent dig dog / Skue aff Himmelen / oc see til oc besøge dette vintræ.
Oc holt det i bygning / som din Høyre haand plantede / Oc den du fastelige vdualde dig.
See der til oc straffe / At den Brenden oc riffuen maa faa en ende.
Lad din Haand beskerme din Høyre haandz Folck / Oc det Folck som du fastelige vdualde dig.
Saa ville wi icke vige fra dig / Lad oss leffue / Saa ville wi kalde paa dit Naffn.
HERRE Zebaoths Gud trøste oss / lad dit Ansict skinne / saa bliffue wi helbrede.
487 | SJunger Gud gladelige / som er vor styrcke / Fryder Jacobs Gud.
Tager Psalmer / oc tager hid Trommerne / Lystelige Harper met Psaltere.
Blæser Basunen i de Ny maanede / J vor Løffsals Høytid.
Thi dette er en Sed i Jsrael / oc en Ræt faar Jacobs Gud.
Saadant sette hand til it Vidnesbyrd iblant Joseph / der de droge aff Egypti Land / Oc haffde hørt fremmede tungemaal.
Der ieg haffde taget byrden aff deris Skuldre / Oc løst deris Hender fra Paatterne.
Der du kallede paa mig i Nød / halp ieg dig vd / Oc ieg hørde dig / Der Været offuerfalt dig / Oc fristede dig hoss Trættevandet / Sela.
Hør mit Folck / ieg vil vidne iblant dig / Jsrael du skalt høre mig.
At der skal ingen anden Gud vere iblant dig / Oc du skalt ingen Fremmede Guder tilbede.
Jeg er HERREN din Gud / som førde dig aff Egypti Land / Lad din mund viit op / lad mig fylde hannem.
Men mit Folck lyder icke min røst / Oc Jsrael acter mig icke.
Saa lod ieg dem bliffue i deris hiertis mørckhed / At de vandre effter deris Raad.
Vilde mit Folck vere mig lydigt / Oc Jsrael gaa paa mine Veye.
Da vilde ieg snart nedtrøcke deris Fiender / Oc vende min Haand offuer deris Modstandere.
De som hade HERREN / Dem skulde det feyle met hannem. Men deris tid skulde vare euindelige.
Oc ieg skulde føde dem met den beste Huede / oc mætte dem met hunnig aff Klippen.
GVd staar i Gudz Menighed / oc er Dommere iblant Guderne.
Huor lenge ville i dømme wret / Oc fremdrage de Wgudeligis Personer / Sela.
Skicker den Fattige oc Faderløse Ræt / Oc hielper de Elendige oc Nødtørtige til Ræt.
Redder den Ringe oc Fattige / oc frelser dem aff de Wgudeligis vold.
Men de lade dem icke sige / oc acte det icke / De gaa stedze hen i mørckhed / Der faare skulle alle Landens Grundualle falde.
Jeg haffuer vel sagt / J ere Guder / oc alle sammen den Høystis Børn.
Men i skulle dø som Mennisken / Oc som en Tyran gaa til grunde.
Gud gør dig rede / oc dømme Landet / Thi du est Arffherre offuer alle Hedninge.
GVd ti dog icke saa / oc ver dog icke saa stille / Gud holt dog icke saa inde.
Thi see / dine Fiender rase / oc de som dig hade / opløffte Hoffuedet.
De gøre tredske anslag mod dit Folck / Oc raadsla mod dine Skiulte.
Nu her sige de / Lader oss oprycke dem / at de ere icke Folck / At Jsraels naffn skal icke mere ihukommis.
Thi de haffue lagt deris Raad til sammen / oc giort it Forbund mod dig.
De Edomiters / Jsmaeliters / Moabiters oc Hagariters Bolige.
Gebaliter / Ammoniter / Amalechiter / De Philister met dem i Tyro.
Assur haffuer oc slaget sig til dem / Oc hielper Lotz børn / Sela.
Gør mod dem som mod Midianiterne / Som Sissera / som Jabin hoss Kisons Beck.
Som bleffue vdslette hoss Endor / Oc bleffue til skarn paa Jorden.
Gør deris Førster som Oreb oc Seeb / Alle deris Øffuerste / som Seba oc Zalmuna.
Som sige / Wi ville indtage Gudz Huss.
Gud lad dem løbe om som en Huirreluind / Som affner faar Været.
Som en Jld der opbrender Skoffuen / Oc som en Lue der optender biergene.
Forfølge dem saa met din storm / Oc forferde dem met din Huirreluind.
Gør deris Ansict fult aff skam / At de skulle spørre effter dit Naffn.
Skamme mue de dem / oc forferdis altid meer oc meer / Oc bliffue til skendzel oc omkomme.
Saa skulle de kende / at du heder alene HERREN met dit Naffn / Oc den Høyste i al Verden.
488 | HERR E Zebaoth / huor lystige ere dine Boliger.
Min Siæl lengis oc begerer inderlige at komme til HERRENS Forgaard / Mit liff oc min Siæl glæder sig i den leffuende Gud.
Thi Fulen haffuer fundet it huss / Oc Sualen sin rede / at ligge deris Vnge vdi / som er / Dit Altere HERRE Zebaoth / min Konge oc min Gud.
Salige ere de / som bo i dit Huss / De loffue dig der euindelige / Sela.
Salige ere de Menniske / som holde dig for deris Styrcke / Oc vandre effter dig aff hiertet.
De som gaa igennem den Jammerlige dal / oc gøre der Kilder / Oc de som lære bliffue prydede met mange Velsignelser.
De beholde en Seyer effter en anden / At mand maa see / at den rætte Gud er i Zion.
HERRE Gud Zebaoth / hør min bøn / Jacobs Gud merck hende / Sela.
Gud vor Skiold giff act paa / See til din Saluedis Rige.
Thi en dag er bedre i din Forgaard end ellers tusinde / Jeg vil heller vocte Dørren i min Gudz Huss / end lenge bo i de Wgudeligis Bolige.
Thi Gud HERREN er Sol oc Skiold / HERREN giffuer naade oc ære / Hand lader inted gaat fattis de Fromme.
HERRE Zebaaoth / Saligt er det Menniske / som forlader sig paa dig.
HERR E / du som haffuer før verit naadig mod dit Land / oc forløst Jacobs Fanger.
Du som haffuer før forladet dit Folck deris Misgerninger / Oc skiult alle deris Synder / Sela.
Du som haffuer før bort taget al din vrede / Oc vent dig fra din vredis hastighed.
Trøste oss Gud vor Salighed / Oc offuer giff din Wgunst offuer oss.
Vilt du da euindelige vere vred paa oss? oc lade din vrede gaa vden affladelse stedze oc altid?
Vilt du da icke verquege oss igen? At dit Folck maa glæde sig i dig.
HERRE / bete oss din naade / Oc hielp oss.
Ah maatte ieg høre / at Gud vor HERRE talede / At hand tilsagde sit Folck fred oc sine Helgen / Paa det at de skulle icke vende dem til Daarlighed.
Dog er io hans Hielp nær hoss dem som hannem frøcte / At ære bor i vort Land.
At Miskundhed oc Sandhed møde huer anden / Retferdighed oc Fred kysse huer anden.
At Sandhed opuoxer aff Jorden / oc Retferdighed seer ned aff Himmelen.
At HERREN vilde oc gøre oss gaat / Huor met vort Land maa giffue sin Grøde.
At Retferdighed maatte end nu bliffue faar hannem / Oc gaa flux frem.
HERR E bøy dine Øern oc bønhør mig / Thi ieg er elendig oc arm. Beuare min Siæl / thi ieg er Hellig / Hielp du min Gud din Tienere / som forlader sig paa dig.
HERRE ver mig naadig / Thi ieg rober daglige til dig.
Glæd din Tieneris Siæl / Thi ieg forlengis effter dig HERRE.
Thi du HERREest God oc Naadig / fuld aff stor Miskundhed / mod alle dem som kalde paa dig.
HERRE giff act paa min Bøn / Oc merck paa min formanelsis røst.
J Nød rober ieg til dig / At du vilt bønhøre mig.
HERRE / der er ingen dig lig / blant Guderne / oc der er ingen som kand gøre som du.
Alle Hedninge som du haffuer giort / skulle komme oc bede til dig HERRE / Oc ære dit Naffn.
At du est saa stor / oc gør vnderlige Gerninger / ocest alene Gud.
Viss mig HERRE din vey / at ieg maa vandre i din Sandhed / Beuare mit Hierte hoss det Eniste / at ieg frøcter dit Naffn.
Jeg tacker dig HERRE min Gud aff gantske hierte / Oc ærer dit Naffn euindelige.
Thi din Miskundhed er stor offuer mig / Oc du frelste min Siæl aff det dybe Helffuede.
Gud / de Stolte sette dem op mod mig / oc de Tyranners hob staa effter min Siæl / oc haffue dig icke faar øyen.
Men du HERRE Gudest barmhiertig oc naadig / Taalmodig / oc fuld aff Miskundhed oc Sandhed.
489 | Vent dig til mig / ver mig naadig / Styrcke din Tienere met din mact / oc hielp din Tienerindis Søn.
Gør it Tegen met mig / at det maa gaa mig vel / At de mue det see / som mig hade / oc skamme sig / At du HERRE staar met mig / oc trøster mig.
HVn er fast grundfest paa det hellige Bierg / HERREN elsker Zions Porte / offuer alle Jacobs Bolige.
Der bliffuer herlige ting predickede i dig / Du Gudz stad / Sela.
Jeg vil lade predicke for Rahab oc Babel / at de skulle kende mig / See / Philister oc Thyrer met Morianer skulle der fødis.
Mand skal sige til Zion / at allehonde Folck fødis der vdi / Oc at hand den Høyste bygger hende.
HERREN skal lade predicke i alle honde Tungemaal / At der skulle oc nogle fødis / Sela.
Oc Sangerne skulle alle Siunge / den ene om den anden / lige som i en Dantz.
HERRE Gud min Salighed / ieg rober dag oc nat faar dig.
Lad min bøn komme faar dig / Bøye dine øern til mit rob.
Thi min Siæl er fuld aff iammer / oc mit Liff er hart hoss Helffuede.
Jeg actis som de / der fare til Helffuede / Jeg er en Mand der haffuer ingen hielp.
Jeg ligger forladen blant de Døde / lige som de ihiel slagne / der ligge i Graffuen / Huilcke du kommer icke mere ihu / oc de ere bortskilde fra din Haand.
Du lagde mig hen vnder i Graffuen / i mørckhed oc dybhed.
Din grumhed trycker mig / Oc du trenger mig met alle dine Floder / Sela.
Du skilde mine Venner longt fra mig / Du giorde mig verstyggelig for dem / Jeg ligger fangen / oc kand icke komme vd.
Min Skickelse er iammerlig for Elendighed / HERRE / Jeg rober daglige til dig / Jeg vdbreder mine hender til dig.
Skalt du da gøre vnderlige Gerninger iblant de Døde? Eller skulle de døde opstaa / oc tacke dig / Sela.
Skal mand opregne din Miskundhed i Graffuerne? Oc din Sandhed i forderffuelsen?
Kunde da dine Vnderlige Gerninger kendis i mørcket? Eller din Retferdighed i det Land som mand inted tencker?
Men ieg rober til dig HERRE / Oc min bøn kommer aarle faar dig.
Hui forskiuder du HERRE min Siæl / Oc skiuler dit Ansict faar mig?
Jeg er Elendig oc vansmectig / at ieg er saa forskuden / Jeg lider din forferdelse / at ieg paa det neste fortuiler.
Din Grumhed gaar offuer mig / Din forferdelse tuinger mig.
De omkring sette mig daglige som vand / Oc de bespende mig til sammen.
Du gør det at mine Venner oc Neste / oc Kyndinge holde sig longt fra mig / For saadan Elendighedz skyld.
IEg vil siunge aff H E RRENS Naade euindelige / Oc kundgøre hans Sandhed met min mund stedze oc altid.
Oc sige saa / At en euig Naade skal opgaa / oc du skalt holde din Sandhed trolige i Himmelen.
Jeg giorde en Pact met mine vdualde / Jeg soer Dauid min Tienere.
Jeg vil beskicke dig Sæd euindelige / Oc bygge din Stoel stedze oc altid / Sela.
Oc Himlene HERRE / skulle prise dine vnderlige Gerninger / Oc din Sandhed i Helgens menighed.
Thi huo kand gelde lige ved HERREN i Skyerne / Eller oc vere HERREN lig iblant Gudernis Børn?
Gud er meget mectig i Helgenis forsamling / oc forferdelig offuer alle som ere omkring hannem.
HERRE Gud Zebaoth / Huo er en mectig Gud som du? Oc din Sandhed er omkring dig?
Du regerer offuer det brusende Haff / Du stiller hendis Bølger / naar de opløffte dem.
Du slar Rahab til døde / Du bortsprer dine Fiender met din stercke Arm.
Himmel oc Jord høre dig til / Du grundfeste Jorden / oc huad der er vdi.
490 | Du skabte Norden oc Synden / Thabor oc Hermon frydis i dit Naffn.
Du haffuer en veldig Arm / din haand er sterck / oc din Høyre haand er høy.
Rætferdighed och dom er din Stoels befestning / Naade oc Sandhed ere faar dit Ansict.
Saligt er det Folck / som kand fryde sig / HERRE de skulle vandre i dit Ansictis Liuss.
De skulle daglige glædis i dit Naffn / oc vere herlige i din Rætferdighed.
Thi du est deris styrckis Priss / och du skalt ophøye vort Horn ved din Naade.
Thi HERREN er vor Skiold / oc den Hellige i Jsrael er vor Konge.
DEn tid talede du til dine Helgene i Syn / oc sagde / Jeg opuacte en kempe som skal hielpe / Jeg haffuer ophøyet en vdualt aff Folcket.
Jeg fant Dauid min tienere / ieg sal uede hannem met min hellige Olie.
Min Haand skal opholde hannem / oc min Arm skal styrcke hannem.
Fienderne skulle icke faa mact offuer hannem / oc de Wrætferdige skulle icke vnder trøcke hannem.
Men ieg vil nedsla hans Modstandere faar hannem oc plage dem / som hannem hade.
Men min Sandhed och Naade skal vere hoss hannem / och hans Horn skal ophøyes i mit Naffn.
Jeg vil sette hans Haand i haffuet / oc hans Høyre haand i Vandene.
Hand skal kalde mig saa / du est min Fader / min Gud oc Trøst som hielper mig
Oc ieg vil gøre hannem til den første Søn / alder høyste iblant Kongerne paa Jorden.
Jeg vil holde min Naade met hannem euindelige / oc min Pact skal bliffue fast met hannem.
Jeg vil giffue hannem Sæd euindelige / oc opholde hans Stol / saa lenge som Himmelen varer.
Men om hans børn forlade min Lou / oc vandre icke i min Ræt.
Der som de vanhellige mine Skickelser / oc icke holde mine Bud.
Da vil ieg hiemsøge deris Synder met Riss / oc deris Misgerninger met plager.
Men ieg vil icke vende min Naade fra hannem / oc icke lade min Sandhed feyle.
Jeg vil icke vanhellige min Pact / och icke foruende det / som gick vd aff min Mund.
Jeg sor en tid ved min Hellighed / Jeg vil icke liuge faar Dauid.
Hans Sæd skal bliffue euig / oc hans Stol faar mig / lige som Solen.
Hand skal beuaris Euindelige som Maanen / oc lige som Vidne ere visse i skyer ne / Sela.
MEn nu vdstøder du oc bort kaster / och est vred paa din Saluede.
Du forstyrer din tieneris Pact / oc træder hans Krune til Jorden.
Du riffuer alle hans Mure ned / oc lader hans faste Stæder sønderbrydis.
Alle som gaa der frem røffue hannem / hand er bleffuen sine Naboer en spaat.
Du ophøyer hans modstanderis høyre haand / oc glæder alle hans Fiender.
Du bort togst ocsaa hans suerdis Krafft / och loed hannem icke vinde seyer i strid.
Du forstyrer hans Renhed / oc kaster hans Stol til iorden.
Du forstecker hans Vngdoms tid / oc skiuler hannem met Haanhed / Sela.
HERRE / Huorlenge vilt du saa aldelis skiule dig / och lade din Grumhed / brende som ild?
Tenck / huor stacket min Leffnet er / hui vilt du skabe alle menniske forgeffuis?
Huor er nogen som leffuer / oc icke seer Døden? Som frelser sin Siæl aff Helffuedis Haand? Sela.
HERRE / huor er din fremfarne Naade? Som du sorst Dauid i din Sandhed.
HERRE tenck paa din Tieneris Forsmedelse / som ieg bær i mit skød / aff alt det megle Folck.
Met huilket dine Fiender forhaane dig HER R E / met huilke de forhaane din Sa luedis Fodspor.
Loffuit vere HERREN euindelige / Amen / Amen.
HERR E Gud / du est vor Tilfluct / Stedze oc altid.
Du est Gud fra euighed til euighed / Før end Biergene bleffue / oc Jorden / oc verden bleffue skabte.
Du som lader Mennisken dø oc siger / kommer igen Menniskens børn.
Fordi at tusinde aar ere faar dig / som den dag der fremgick i gaar / oc som en Natte væct.
Du lader dem hen fare som en Strøm / oc de ere som en Søffn / lige som Gress / der dog snart visner.
491 | Det som blomstris aarle / och visner snart / oc bliffuer affhugget om afftenen och tørris.
Det gør din Vrede / at wi saa forgaa / oc din Grumhed / at wi skulle saa hastelige bort.
Thi du setter vore Misgerninger faar dig / Vore wkende synder i Liuset faar dit Ansict.
Der faare fare alle vore Dage bort ved din vrede / Wi fortære vore Aar lige som en Snack.
Vort Liff varer halffierdesinds tiue aar / naar det kommer høyt / da ere de firesinds tiue aar / oc naar det haffuer veret kaasteligt / da haffuer det veret Møye oc Arbeyde / Thi det far snart bort / lige som wi fløye der fra.
Huo tror det / at du est saa saare vred? Oc huo frycter for saadan din Grumhed?
Lær oss at betencke / at wi skulle dø / At wi mue bliffue forstandige.
HERRE vent dig dog igen til oss / Oc ver dine Tienere naadig.
Opfylt oss aarle met din Naade / Saa ville wi prise dig oc vere glade i alle vore Dage.
Glæde oss nu igen / effter at du plager oss saa lenge / Effter at wi lide saa lenge wlycke.
Betee dine Tienere din Gerning / Oc din ære deris Børn.
Oc HERRE vor Gud ver oss venlig / Oc forfremme vore Henders Gerning hoss oss / Ja hand forfremme vore henders gerning.
DEn som sider vnder den Høystis Beskermelse / Oc bliffuer vnder den Almectigstes skygge.
Hand siger til HERREN / min Tillid / oc mit Slaat / Min Gud / paa den ieg haaber.
Thi hand frelser mig aff Jegerens snare / Oc fra den skadelige Pestilentze.
Hand skal skiule dig met sine Fiær e / oc din Tillid skal vere vnder hans Vinge / Hans Sandhed er Beskermelse oc skiold.
At du skalt icke forferdis for Nattens gruelse / Eller for Pilene som flue om dagen.
For Pestilentze som kommer snigendis i mørcket / For Siugdom som forderffuer om Middagen.
Der som tusinde falde hoss din Side / Oc thi tusinde hoss din Høyre haand / Da skal det dog icke ramme paa dig.
Ja du skalt see lyst met dine øyen / Oc see / huorledis det skal betalis de Wgudelige.
Thi HERREN er dit Tillid / Den Høyste er din Tilfluct.
Dig skal inted ont vederfaris / Oc der skal ingen Plage komme nær din Bolig.
Thi hand haffuer befalet sine Engle om dig / At de skulle beuare dig paa alle dine veye.
At de skulle bære dig paa hender / Oc du skalt icke støde din fod paa en sten.
Du skalt gaa paa Løuuen oc Øglen / Oc træde paa den vnge Løuue oc Dragen.
Hand haffuer lyst til mig / saa vil ieg hielpe hannem vd / Hand kender mit naffn / der faare vil ieg beskerme hannem.
Hand kalder paa mig / saa vil ieg bønhøre hannem / Jeg er hoss hannem i Nød / Jeg vil riffue hannem vd / oc gøre hannem til ære.
Jeg vil mætte hannem met it longt Liff / Oc ieg vil vise hannem min Salighed.
DEt er en kaastelig ting / at tacke HERREN / Oc at siunge dit Naffn loff du Høyste.
At kundgøre din Naade om morgenen / Oc din Sandhed om Natten.
Paa de thi Strenge oc Psaltere / met leeg paa Harpe.
Thi HERRE du lader mig gladelige siunge om dine Gerninger / Oc ieg priser det dine hender skabte.
HERRE / huorledis ere dine Gerninger saa store? Dine tancker ere saa meget dybe.
En Daare tror det icke / Oc en Geck acter icke saadant.
De Wgudelige grønis som gress / Oc Misdedere blomstris alle / Jndtil de bliffue vdslette altid oc euindelige.
Men du HERREest den Høyste / oc bliffuer euindelige.
Thi see / dine Fiender / HERRE / see / dine Fiender skulle forfare / Oc alle Misdedere skulle bort spress.
Men mit Horn skal ophøyes / som en Enhiørnings / Oc bliffue saluet met fersk Olie.
492 | Oc mit øye skal see sin lyst paa mine Fiender / oc mit øre skal høre sin lyst om de onde / som sette sig mod mig.
Den Retferdige skal grønis som it Palme træ / hand skal voxe som it Ceder træ paa Libanon.
De som ere plantede i HERRENS Huss / de skulle grønis i vor Gudz Forgaarde.
Oc naar de end bliffue gamle / da skulle de dog blomstris / vere fructsomelige och ferske.
At de skulle forkynde at HERREN er saa from / Min trøst / och der er ingen wræt hoss hannem.
HERREN er Konge / oc herlige prydet / HERREN er prydet / oc haffuer begynt it Rige / saa viit som Verden er / oc til bered / at det skal bliffue.
Fra den tid staar din Stoel fast / du est euig.
HERRE Vandstrøme ophøye dem / vandstrømmene ophøye deris liud / vandstrømmene løffte bølgerne høyt op.
Bølgerne i Haffuet ere store / oc bruse græselige / men HERREN er end større i Høyheden.
Dit ord er en ret Lærdom / hellighed er dit husis prydelse euindelige.
HERR E Gud som Heffnen hører til / Gud / som Heffnen hører til obenbaris.
Opløfft dig du verdens dommere / Betale de Hofferdige det de fortiene.
HERRE / huor lenge skulle de Wgudelige / huor lenge skulle de Wgudelige praale?
Oc saa tradzelige tale / oc alle Misdedere saa rose sig?
HERRE / de nedsla dit Folck / oc plage din Arff.
Encker oc Fremmede myrde de / och ihielsla de Faderløse.
Oc sige / HERREN seer det icke / oc Jacobs Gud acter det icke.
J Gecke iblant Folcket mercker dog? oc i Daarer naar ville i bliffue vise?
Den som plantede Øret / skulde hand icke høre? Den som giorde øyet / skulde hand icke see?
Den som tucter Hedningene / skulde hand icke straffe? Den som lærer mennisken huad de vide.
Men HERREN ved Menniskens tancker / At de ere forfengelige.
Salig er den som du HERRE reffser / oc lærer hannem ved din Lou.
At hand haffuer Taalmodighed / naar det gaar ilde / ind til den Wgudeligis Graff bliffuer bered.
Thi HERREN skal icke bortkaste sit Folck / ey heller forlade sin Arff.
Thi Ræt maa dog bliffue ræt / oc alle fromme hierte stulle falde til hannem.
Huo staar met mig / mod de onde? Huo traader til mig / mod Misdedere?
Haffde icke HERREN hulpet mig / da laae min Siæl paa det neste i det Stille.
Jeg sagde / Min fod snublede / Men din Naade HERRE opholder mig.
Jeg haffde megen Bekymrelse i mit hierte / men din Trøst verquegede min Siæl.
Du bliffuer io aldri til enss met den skadelige Stoel / som ilde vdlegger Louen.
De ruste dem mod den Rætferdigis Siæl / oc fordømme wskyldigt Blod.
Men HERREN er min Beskermelse / min Gud er min Tillidz Trøst.
Oc hand skal betale dem deris wræt oc hand skal vdslette dem for deris ondskaff / HERREN vor gud skal vdslette dem.
KOmmer hid lader oss loffue HERREN gladelige / oc fryde oss aff vor Salighedz Trøst.
Lader oss komme met tack faar hans Ansict / och fryde hannem met Psalmer.
Thi HERREN er en stor Gud / oc en stor Konge offuer alle Guder.
Thi alt det Jorden bær / er i hans Haand / oc Biergenis høye høre hannem oc til.
Thi Haffuet er hans / oc hand giorde det / oc hans hender beredde det Tørre.
Kommer / Lader oss tilbede och falde paa knæ / oc nedfalde faar HERREN / som oss giorde.
Thi hand er vor Gud / oc wi ere hans fødis Folck / oc hans henders Faar.
Der som i høre hans Røst i dag / da forherder icke eders Hierte / Som det skede i Meriba / Som i massa vdi ørcken.
Der som eders Fedre fristede mig Følede oc saae mine gerninger.
493 | At ieg haffde fyretiue Aar møye met dette Folck / oc sagde / De ere Folck / huilckis Hierte vil altid fare vild / Oc de som icke ville lære mine Veye.
At ieg sor i min vrede / De skulle icke komme til min Huile.
SJunger HERREN en ny Sang / Siunger HERREN al Verden.
Siunger HERREN / oc loffuer hans Naffn / Predicker hans Salighed dag fra dag.
Forteler hans ære iblant Hedningene / Oc hans vnderlige Gerninger iblant alle Folck.
Thi HERREN er mectig oc meget lofflig / Vnderlig offuer alle Guder.
Thi alle Folckenis Guder ere Affguder / Men HERREN giorde Himmelen.
Det staar herlige oc prydet faar hannem / Oc det gaar veldelige oc lofflige til i hans Helligdom.
J Folck Bærer hid til HERREN / Bærer hid til HERREN ære oc Mact.
Bærer hid til HERREN hans Naffns ære / Bærer Skenck / oc kommer i hans Forgaarde.
Tilbeder HERREN i hellig Prydelse / Al Verden skal frøcte hannem.
Siger iblant Hedningene / at HERREN er Konge / Oc haffuer sit Rige / saa viit som Verden er / bered / at det skal bliffue / Oc hand dømmer Folcket ræt.
Himmelen glæde sig / oc Jorden fryde sig / Haffuit bruse / oc alt det som der i er.
Marcken vere glad / oc alt huad der er paa / Oc lader alle Træ i skoffuen prise.
Faar HERREN / thi hand kommer / Thi hand kommer at dømme Jorderige.
Hand skal dømme Jorden met Retferdighed / Oc Folcket met sin Sandhed.
HERREN er Konge / der aff glæde sig Jorderige / Oc Øerne vere glade / saa mange som de ere.
Skyerne oc Taag er omkring hannem / Retferdighed oc Dom ere hans Stoels befestning.
Jlden gaar faar hannem / Oc optender hans Fiender trint omkring.
Hans Liunet skin paa Jorden / Jorderig seer oc forferdis.
Biergene smelte som vox faar HERREN / Faar den gantske Jordis Regenter.
Himlene kundgøre hans Retferdighed / Oc alle Folck see hans ære.
Skamme maa de sig alle som tiene Billede / oc roser sig aff Affguder / Tilbeder hannem alle Guder.
Zion hører det oc er glad / Oc Juda Døtter glædis / HERRE offuer dit Regimente.
Thi du HERREest Høyst i alle Land / Du est meget ophøyet offuer alle Guder.
J som elske HERREN / Hader det onde / HERREN beuarer sine Helgenis Siæle / Hand skal frelse dem aff de Wgudeligis Haand.
Liuset skal altid opgaa for den Retferdige / Oc glæde de Frommis hierter.
J Retferdige glæder eder i HERREN / Oc tacker hannem oc priser hans Hellighed.
SJunger HERREN en ny Sang / Thi hand gør Vnderlige gerninger.
Hand vinder Seyr met sin Høyre haand / oc met sin hellige Arm.
HERREN lader kundgøre sin Salighed / Hand lader obenbare sin Retferdighed faar Folcket.
Hand tencker paa sin Naade oc Sandhed / mod Jsraels Huss / Alle Verdens ende see vor Gudz Salighed.
Al Verden fryde HERREN / Siunger / priser oc Loffuer.
Loffuer HERREN met Harper / met Harper oc Psalmer.
Met Trommeter oc Basuner / Frydereder faar HERREN som er Konge.
Haffuet bruse oc huad som der er vdi / Jorden oc de som bo der paa.
Vandstrømmene sla sammen aff glæde / Oc Biergene vere glade.
Faar HERREN / thi hand kommer at dømme Jorderige / Hand skal dømme Jorden met Retferdighed / oc Folckene met Ræt.
HERREN er Konge / Der faar raser Folcket / Hand sider paa Ch=e rubim / Der faar røris Verden.
HERREN er stor i Zion / Oc høy offuer alle Folck.
494 | Mand tacke dit store oc Vnderlige Naffn / som er helligt.
J denne Kongis Rige elsker mand Rætten / Du giffuer fromhed / Du skicker Dom oc Retferdighed i Jacob.
Ophøyer HERREN vor Gud / Tilbeder faar hans fodskammel / Thi hand er hellig.
Mose oc Aaron iblant hans Prester / Oc Samuel iblant dem som kalde paa hans Naffn / De paakallede HERREN / Oc hand bønhørde dem.
Hand talede met dem ved en Skystøtte / De hulde hans vidnesbyrd oc Bud / som hand gaff dem.
HERRE du est vor Gud / du bønhørde dem / Du Gud gaffst dem til / oc straffede deris gerninger.
Ophøyer HERREN vor Gud / oc tilbeder mod hans hellige Bierg / Thi HERREN vor Gud er hellig.
AL Verden fryder HERREN / Tiener HERREN met glæde / Kommer faar hans Ansict met glædskaff.
Bekender at HERREN er Gud / hand giorde oss / oc icke wi selffue / Til sit Folck / oc til Faar som hand føder.
Gaar ind at hans Porte met Tacksigelse / til hans Forgaard met loff / Tacker hannem / loffuer hans Naffn.
Thi HERREN er venlig / Oc hans naade varer euindelige / oc hans sandhed stedze oc altid.
IEg vil siunge om Naade oc Ræt / Oc sige dig loff HERRE.
Jeg handler forsynlige oc redelige hoss dem som mig tilhøre / Oc vandre trolige i mit Huss.
Jeg tager mig ingen onde Sager faare / Jeg hader Offuertrederen / oc lader hannem icke bliffue hoss mig.
Jt vanartigt Hierte skal vige fra mig / Jeg lider icke den Onde.
Den som baguasker sin Neste lønlige / vdsletter ieg / Jeg maa icke lide den / som haffuer stolte facter oc stort mod.
Mine øyen see effter de Trofaste i landet / at de skulle bo hoss mig / oc ieg haffuer gerne gode Tienere.
Jeg holder icke falske Folck i mit Huss / Løgnere triffuis icke hoss mig.
Jeg ødelegger aarle alle Wgudelige i Landet / At ieg kand oprycke Misdedere / alle aff HERRENS Stad.
HERR E hør min Bøn / Oc lad mit rob komme til dig.
Skiul icke dit Ansict for mig / Bøy din øern til mig i Nød / Naar ieg kalder paa dig / da bønhør mig snart.
Thi mine dage ere forgangne som en Røg / Oc mine Ben ere opbrende som en Brand.
Mit Hierte er nedslaget / oc tiurt / som Gress / At ieg oc forglemmer at æde mit Brød.
Mine Ben henge ved mit kød / For hylen oc suck.
Jeg er lige som en Rørdrum i ørcken / Jeg er lige som en Vgle i forstyrede Stæder.
Jeg vaager / oc er lige som en Enlig fuel paa taget.
Mine Fiende forhaane mig daglige / Oc de mig spaatte suere ved mig.
Thi ieg æder aske som Brød / oc blender min Drick met graad.
For din trusel oc vrede / At du ophøyde mig / oc kaste mig ned i grund.
Mine dage ere borte som en skugge / Oc ieg visner lige som Gress.
Men du HERRE bliffuer euindelige / oc din Jhukommelse stedze oc altid.
Gør dig rede oc forbarme dig offuer Zion / Thi det er tid / at du est hende naadig / oc stunden er kommen.
Thi dine Tienere vilde gerne / at hun bleff bygd / Oc saae gerne / at hendis Sten oc Kalck til reddis.
At Hedningene skulle frycte HERRENS Naffn / Oc alle Konger paa Jorden din ære.
At HERREN bygger Zion / oc obenbaris i sin ære.
Hand vender sig til de forladnis bøn / Oc forsmaar icke deris Bøn.
Dette skal scriffuis for dem som effter komme / Oc det Folck som skal skabis / skal loffue HERREN.
Thi hand seer ned aff sin hellige Høyhed / Oc HERREN seer aff Himmelen paa Jorden.
495 | At hand vil høre Fangens suck / oc løse Dødzens Børn.
Paa det at de skulle predicke HERRENS Naffn i Zion / oc hans loff i Jerusalem.
Naar Folckene komme til sammen / oc Kongerigene at tiene HERREN .
Hand ydmyger min mact paa veyen / oc forstecker mine dage.
Jeg siger / min Gud / Tag mig icke bort / mit i mine dage.
Dine aar vare stedze oc altid / du grund feste Jorden tilforn / och Himlene ere dine henders gerning.
De skulle forgaa / Men du bliffuer / de skulle alle ældis / lige som it Klædebon / de skulle foruandlis / som it Klæde naar du vilt foruende dem.
Men du bliffuer som du est / och dine aar faa ingen ende.
Dine Tieneris Børn skulle bliffue / oc deris Sæd skal triffuis faar dig.
MJn Siæl loffue HERREN / oc huad som er i mig / hans hellige Naffn.
Min Siæl loffue HERREN / oc forglem icke det gode som hand haffuer giort mig.
Den som forlader dig alle dine Synder / oc læger al din Breck.
Den som frelser dit Liff fra forderffuelse / den som kruner dig met Naade oc Barmhiertighed.
Den som gør din Mund glad / oc du bliffuer Vng igen / som en Ørn.
HERREN skicker Retferdighed oc dom / alle dem som lide wræt.
Hand lod Mose vide sine veye / Jsraels børn sine Gerninger.
HERREN er Barmhiertig oc Naadig / Taalmodig oc meget Miskundelig.
Hand skal icke altid trætte / Ey heller vere vred euindelige.
Hand handler icke met oss effter vore Synder / oc betaler oss icke effter vore Misgerninger.
Thi at saa høy som Himmelen er offuer Jorden / lader hand Naade bliffue mectig offuer dem som hannem frycte.
Saa longt som Østen er fra Vesten / Lader hand vore Offuertredelser vere fra oss.
Lige som en Fader forbarmer sig off= uer Børn / Saa forbarmer HERREN sig offuer dem / som hannem frycte.
Thi hand kender vor Skabelse / hand tencker der paa / at wi ere Støff.
Jt Menniske er i sit Leffnet lige som Gress / hand Blomstris som it Blomster paa marcken.
Naar Været far der offuer / da er det icke lenger der / oc hendis sted kender hende icke mere.
Men HERRENS Naade varer fra euighed til euighed / offuer dem som hannem frycte.
Oc hans Rætferdighed varer til Børne Børn.
Hoss dem som holde hans Pact / och tencke paa hans Bud / at de gøre der effter.
HERREN haffuer bered sin stoel i Himmelen / oc hans rige regerer offuer al ting.
Loffuer HERREN i som ere hans Engle / J stercke Kemper / som vdrette hans befalning / at mand kand høre hans ordis røst.
Loffuer HERREN alle hans Hærskare / hans Tienere / i som gøre hans vilie.
Loffuer HERREN alle hans Gerninger i alle hans Herredømmis steder / min Siæl loffue HERREN .
MJn Siæl loffue HERREN / HERRE min Gud / duest meget herlig / du est prydet deylige oc herlige.
Liuset er din Klædebon / som du haffuer paa / du vdbreder Himmelen / som it Tapet.
Du huelffuer hannem offuen til met vand / du far paa skyerne som paa en vogn / oc gaar paa Værens fiære.
Du som gør dine Engle til vær / oc dine Tienere til gloende Jld.
Du som grundfester Jorden paa sin Grundual / at hun bliffuer altid oc euindelige.
Du skiul hende met Dybhed / som met it Klædebon / oc der staar Vand offuer biergene.
Men de fly for din Straff / For din Torden fare de bort.
Biergene gaa høyt frem / oc Marckerne sette dem neden til / Paa den Sted som du grundfeste for dem.
Du sette dem deris Maal / der komme de icke offuer / oc mue icke skiule Jorden igen
Du lader Kilder opuelde i dalene / at Vandet flyder hen emellem Biergene.
496 | At alle Diur paa marcken dricke / Oc vilde Diur slycke deris tørst.
Himmelens Fule side paa dem / oc siunge iblant Grenene.
Du gør biergene vaade offuen ned / Du gør Landet fult aff fruct som du skicker.
Du lader gress gro for Fæ / oc Sæd til Menniskens nytte / At du skalt føre brød aff Jorden.
Oc at Vin skal glæde Menniskens hierte / oc at hans skickelse skal bliffue deylig aff olie / Oc at Brødet skal styrcke Menniskens hierte.
At HERRENS Træ skulle staa fulde aff vedske / Libani Ceder træ som hand plantede.
Der gøre Fule rede / Oc Storcke bo paa Grane træ.
Stengeder haffue tilfluct til høye bierge / Oc Canin til Sten reffuerne.
Du gør Maanen / at dele aaret effter / Oc Solen ved sin nedgong.
Du gør mørcket / at der bliffuer Nat / Da røre sig alle vilde Diur.
De vnge Løuer som brøle effter Roff / Oc atspørre deris Føde aff Gud.
Naar Solen gaar op / vige de bort / Oc legge dem i deris Kuler.
Saa gaar da Mennisket vd til sit arbeyde / oc til sin Agergerning indtil afftenen.
HERRE huorledis ere dine gerninger saa store oc mange ? Du skickede dem alle vislige / Oc Jorden er fuld aff din Godhed.
HAffuit som er saa stort oc viit / der røris de foruden tal / baade store oc smaa diur.
Der gaa Skibene / Der ere Hualfiske / som du giorde / at de lege der vdi.
De vocte alle paa dig / At du skalt giffue dem Mad i sin tid.
Naar du giffuer dem / da sancke de / Naar du oplader din Haand / da mættis de met Gaat.
Skiuler du dit Ansict / Da forferdis de / Du tager deris aande bort / Da forgaa de / oc bliffue til Støff igen.
Du lader din Aande vd / da skabis de / Oc du fornyer Jordens Skickelse.
HERRENS ære er euig / HERren haffuer behagelighed til sine gerninger.
Hand seer til Jorden / saa beffuer hun / Hand rører ved Biergene / saa ryge de.
Jeg vil siunge HERREN i alle mine dage / oc loffue min Gud saa lenge som ieg er
Min tale skal behage hannem vel / Jeg glæder mig i HERREN.
Syndere skulle faa ende aff Jorden / oc de Wgudelige icke mere vere. Min Siæl loffue HERREN / Haleluia.
TAcker HERREN / oc predicker hans Naffn / Forkynder hans Gerninger blant Folckene.
Siunger om hannem oc loffuer hannem / Taler om alle hans Vnderlige gerninger.
Priser hans hellige Naffn / Deris hierte glædis / som søge effter HERREN.
Spørrer effter HERREN oc effter hans Mact / Søger hans ansict alle vegne.
Kommer hans Vnderlige gerninger ihu / som hand giorde / Hans Vnderlige gerninger oc hans Ords domme.
J som ere Abrahams hans Tieneris sæd / J Jacobs hans vdualdis børn.
Hand er HERREN vor Gud / Hand dømmer i al Verden.
Hand tencker euindelige paa sin Pact / Oc paa det Ord / som hand loffuede mange tusinde stedz oc altid.
Som hand giorde met Abraham / Oc den Eed med Jsaac.
Oc skickede Jacob det til en Ræt / oc Jsrael til en euig Pact.
Oc sagde / Dig vil ieg giffue Canaans Land / Eders Arffdels laad.
Der de vaare faa oc ringe / Oc Fremmede der vdi.
Oc de droge fra Folck til Folck / Fra it Kongerige til it andet Folck.
Hand lod inted Menniske gøre dem skade / Oc hand straffede Konger for deris skyld.
Rører icke ved mine Saluede / Oc gører mine Propheter inted ont.
Oc hand lod komme Dyr tid i Landet / Oc bort tog alt Brødz forraad.
Hand sende en Mand bort faar dem / Joseph bleff solt til en Suend.
De tuonge hans Føder i staack / Hans Liff maatte ligge i Jern.
Jndtil hans ord kom / Oc HERRENS Tale prøffuede hannem.
Da sende Kongen hen / oc lod giffue hannem løss / Herren offuer Folckene befalede at lade hannem vd.
Hand sette hannem til en Herre offuer sit Huss / Til en Regente offuer alt sit godz.
At hand skulde vnderuise hans Førster effter hans Skick / Oc lære hans Eldste visdom.
Oc Jsrael drog i Egypten / Oc Jacob bleff Fremmet i Hams Land.
Oc hand lod sit Folck meget voxe / Oc giorde dem mectigere end deris Fiender.
Hand omuende deris hierte / At de bleffue hans Folck vrede / Oc tenckte at ødelegge hans Tienere met suig.
497 | Hand vdsende Mose sin Tienere / Aaron som hand vdualde.
De giorde hans Tegen iblant dem / Oc hans vnderlige gerninger i hans Land.
Hand lod mørcket komme / oc giorde det mørckt / Oc de vore icke hans Ord wlydige.
Hand omuende deris Vand til Blod / Oc ihielslo deris Fiske.
Deris Land gaffue Padder aff sig / J deris Kongiss Kammer.
Hand sagde / Da komme onde Orme / Luss i alle deris Landemercke.
Hand gaff dem Hagel til Regn / Brendende Lue i deris Land.
Oc hand slo deris Vin træ oc Figen træ / Oc sønderbrød Træene i deris Landemercke.
Hand sagde / saa komme der Gresshopper / Oc wtalige mange Oldenborrer.
Oc de opode alt gresset i deris Land / Oc opode Fructen paa deris Marck.
Oc hand ihielslo alle Førstefødde i Egypten / Alle deris første Arffuinge.
OC hand førde dem vd met Sølff oc Guld / Oc der vaar ingen Skrøbelig iblant deris Slæcter.
Egypten bleff glad / at de droge vd / Thi deris frøct vaar falden paa dem.
Hand vdbredde en Sky til at skiule met / Oc Jld at liuse om natten.
De bade / Da lod hand Vacteler komme / Oc hand mættede dem met Himmels brød.
Hand oplod Klippen / Da flød der Vand vd / At der løbe Bæcke i den tørre Ørcken.
Thi hand tenckte paa sit hellige Ord / Som hand talede til Abraham sin Tienere.
Saa førde hand sit Folck vd met glæde / Oc sine vdualde met fryd.
Oc gaff dem Hedningenis Land / At de indtoge Folckenis Godz.
Paa det at de skulde holde hans Ræt / Oc beuare hans Lou / Haleluia.
TAcker HERREN / Thi hand er god / Oc hans Miskundhed varer euindelige.
Huo kand vdsige HERRENS store Gerninger? Oc prise alle hans lofflige Gerninger?
Salige ere de / som holde hans Bud / Oc gøre altid Retferdelige.
HERRE kom mig ihu / effter den naade / som du loffuede dit Folck / Beuiss oss din Hielp.
At wi mue see dine vdualdis Velferd / oc glæde oss at det gaar dit Folck vel / Oc rose oss met din Arffuedel.
Wi haffue syndet met vore Forfedre / Wi haffue mishandlet / oc veret Wgudelige.
Vore Forfedre i Egypten vilde icke forstaa dine Vnderlige gerninger / De tenckte icke paa din store Miskundhed / oc de vaare wlydige hoss Haffuit / det vaar hoss det røde Haff.
Hand halp dem for sit Naffns skyld / At hand vilde beuise sin Mact.
Oc hand straffede det røde Haff / da bleff det tiurt / Oc hand førde dem igennem Dybet / som i en Ørcken.
Oc halp dem aff hans Haand som dem hadede / Oc frelste dem / aff deris Fienders haand.
Oc Vandet drucknede deris Modstandere / At der bleff icke en igen.
Da trode de paa hans ord / Oc siunge hans Loff.
Men de forglemde hans Gerninger snart / De biede icke effter hans Raad.
Oc de finge lyst i Ørcken / Oc fristede Gud i øde Steder.
Hand gaff dem effter deris begering / oc sende dem nock / Jndtil de vemmede der offuer.
Oc de opsette dem mod Mose i Leyeren / Mod Aaron HERRENS hellige.
Jorden lod sig op / oc opsløg Dathan / Oc skiulte Abirams Parti.
Oc der bleff Jld optend iblant deris Forsamling / Luen opbrende de Wgudelige.
De giorde en Kalff i Horeb / Oc tilbade det støbte Billede.
Oc de omuende deris ære / Til en Oxis lignelse som æder gress.
De forglemde Gud deris Salighed / Som giorde store ting i Egypten.
Vnderlige ting i Hams Land / Oc gruelige gerninger hoss det Røde haff.
Oc hand sagde / At hand vilde vdslette dem / Der som Mose hans vdualde haffde icke forhindert den Ødeleggelse / at affuende hans vrede / Paa det at hand skulde icke aldelis forderffue dem.
Oc de foractede det lyskige Land / De trode icke hans ord.
Oc de knurrede i deris Bolige / De lydde icke HERRENS røst.
Oc hand opløffte sin Haand mod dem / at hand skulde sla dem ned i Ørcken.
Oc kaste deris Sæd iblant Hedninge= 498 | ne / Oc atspre dem i Landene.
Oc de hengde ved Baal Peor / Oc ode aff de døde Affguders Offer.
Oc fortørnede hannem met deris gerning / Da bleff oc Plagen grum iblant dem.
Da traadde Phinees frem / oc millede sagen / Da bleff Plagen stillet.
Oc det bleff hannem regnet til Retferdighed / Stedze oc altid euindelige.
Oc de fortørnede hannem hoss Trætte vandet / Oc de plagede Mose ilde.
Thi de bedrøffuede hans hierte / At hand talede nogle wbetenckte ord.
De vdslette oc icke Folckene / Som HERREN dog haffde befalet dem.
Men de blendede dem iblant Hedningene / Oc lærde deris gerninger.
Oc tiente deris Affguder / De bleffue dem til forargelse.
Oc de offrede Dieffle deris Sønner / Oc deris Døtter.
Oc vdgydde wskyldigt Blod / deris Sønners oc deris Døtters Blod / som de offrede Canaans Affguder / At Landet bleff besmittet met Blodskyld.
Oc de besmittede dem met deris gerninger / Oc giorde hoer met deris gerninger.
Da bleff HERRENS vrede optend / offuer hans Folck / Oc hand fick en verstyggelighed til sin Arff.
Oc gaff dem i Hedningenis hender / At de regerede offuer dem / som dem hadede.
Oc deris Fiender fortrengde dem / De bleffue oc ydmygede vnder deris Hender.
Hand frelste dem offte / Men de fortørnede hannem met deris opsæt / Oc de bleffue faa for deris misgernings skyld.
Oc hand saa til deris Nød / Der hand hørde deris Kæremaal.
Oc hand tenckte paa sin Pact som hand giorde met dem / Oc angrede det aff sin store Miskundhed.
Oc lod dem komme til Barmhiertighed / Faar alle som dem haffde fanget.
Hielp oss HERRE vor Gud / oc før oss tilsammen fra Hedningene / At wi mue tacke dit hellige Naffn / oc prise din loff.
Loffuit vere HERREN Jsraels Gud / fra euighed til euighed / Oc alt Folcket sige / Amen / Haleluia.
TAcker HERREN / Thi hand er god / Oc hans Miskundhed varer euindelige.
Siger / i som ere frelste ved HERREN / De hand frelste aff Nød.
Oc de som hand haffuer til hobe sancket aff Landene / Fra Øster / fra Vester / fra Norden / oc fra Haffuit.
DE fore vild i Ørcken / paa wtraadde veye / Oc funde ingen Stad / som de kunde bo / Hungrige oc tørstige / oc deris Siæl vansmectet.
Oc de robte til HERREN i deris Nød / Oc hand redede dem aff deris angist.
Oc førde dem paa den rette vey / At de ginge til den Stad / som de kunde bo i.
De skulle tacke HERREN for hans Miskundhed / Oc for hans Vnderlige gerninger / som hand gør mod Menniskens børn.
At hand mætter de tørstige Siæle / Oc fylder de hungrige Siæle met gaat.
DE som side i mørcket oc i dødzens skygge / Fangne i tuang oc iern.
Fordi at de vaare wlydige mod Gudz Bud / Oc haffde bespaattet den Høystis Lou.
Der faare bleffue deris hierter plagede met wlycke / at de der laae oc ingen halp dem
Oc de robte til HERREN i deris nød / Oc hand halp dem aff deris angist.
Oc førde dem aff mørcket oc dødzens skygge / oc sønder reff deris Baand.
De skulle tacke HERREN for hans Miskundhed / Oc for hans Vnderlige gerninger / som hand gør mod menniskens børn.
At hand sønder bryder kaaber Porte / Oc sønderslar Jern stenger.
DAarer som vaare saa plagede for deris offuertrædelse skyld / Oc for deris Synders skyld.
At de vemmede ved al Mad / oc bleffue Død siuge.
Oc de robte til HERREN i deris nød / oc hand halp dem aff deris angist.
Hand sende sit Ord / oc giorde dem sunde / oc reddede dem / at de icke døde.
De skulle tacke HERREN for hans Miskundhed / oc for hans Vnderlige gerninger / som hand gør mod menniskens børn.
Oc offre Tack / Oc opregne hans Gerninger met glæde.
DE som segle paa Haffuit met Skib / oc bruge deris handel i store Vand.
De som haffue forfaret HERRENS gerninger / oc hans vnderlige ting i Haffuit.
Naar hand sagde / oc der oprørdis en Storm / Som opløffte Bølgerne.
Da fore de op mod Himmelen / oc de fore ned i Affgrunden / At deris Siæl fortuilde for angist.
At de tumlede oc raffuede / som en Drucken / oc viste ingen Raad mere.
Oc de robte til HERREN i deris 499 | Nød / Oc hand førde dem aff deris angist.
Oc stillede stormen / At Bølgerne lagde sig.
Oc de bleffue glade / at det vaar bleffuit stille / Oc hand førde dem til Land effter deris begering.
De skulle tacke HERREN for sin Miskundhed / Oc for hans vnderlige Gerninger / som hand gør mod Menniskens børn.
Oc prise hannem hoss Menigheden / Oc rose hannem hoss de Gamle.
DE / huilckes Bæcke bleffue tørre / Oc Vandkilderne vaare vdsigede.
Saa at it fructsommeligt Land bar inted / For deris ondskaffs skyld / som bode der i.
Oc hand giorde det Tørre fult met vand igen / Oc Springekilder i tørre Land.
Oc hand sette de Hungrige der hen / at berede en Stad til / som de kunde bo.
Oc Saa Agre / oc kunde plante Vingaarde / oc faa aarlige fruct.
Oc hand velsignede dem / at de formerede sig meget / Oc gaff dem meget Queg.
DE / som vaare nedtrøckte oc vndertuingede / aff den onde / som dem tuingde oc trengde.
Der foractelse vaar vdøst paa Førsterne / At al ting stod i vildfarelse oc øde.
Oc hand beskermede den Fattige aff elendighed / Oc formerede hans Slæct / som en Hiord.
Saadant skulle de fromme see oc glæde sig / Oc munden skal stoppis til paa al ondskaff.
Huo er viss / oc beholder dette? Saa skulle de mercke / huor mange Velgerninger HERREN beuiser.
GVd / det er mit rette aluere / Jeg vil siunge oc dicte / ocsaa min ære.
Vaage op Psaltere oc Harpe / Jeg vil vere aarle op.
Jeg vil tacke dig HERRE iblant Folckene / Jeg vil siunge dig loff iblant Menniskene.
Thi din Naade recker saa vit som Himmelen er / oc din Sandhed saa vit som skyerne gaa.
Ophøye dig Gud offuer Himlene / Oc din ære offuer alle Land.
Paa det at dine kere Venner kunde frelsis / Hielp met din Høyre haand / oc bønhør mig.
Gud taler i sin Helligdom / der aff er ieg glad / oc vil dele Sichem / oc affmaale Suchoths dal.
Gilead er min / Manasse er oc min / Oc Ephraim er mit Hoffuitz mact / Juda er min Første.
Moab er mit Løuekar / Jeg vil recke min sko offuer Edom / Jeg vil fryde mig offuer Philisterne.
Huo vil føre mig i en fast Stad? Huo skal lede mig Edom?
Skalt du ey Gud gøre det / du som oss vdstøder / Oc drager icke vd Gud met vor Hær?
Gør oss bistand i nød / Thi Menniskens Hielp er wnyttelig.
Wi ville gøre mectige Gerninger met Gud / Hand skal vndertræde vore Fiender.
GVd min Priss / Ti icke.
Thi de lode deris wgudelige oc falske munde op mod mig / Oc talede mod mig met falske Tunger.
Oc de tale alle vegne forgifftelige mod mig / Oc stride mod mig foruden sag.
Fordi at ieg elsker dem / Ere de mod mig / Men ieg beder.
De beuise mig ont faar gaat / Oc had for kerlighed.
Sæt Wgudelige offuer hannem / Oc Satan skal staa hoss hans Høyre side.
Huo som lader hannem lære sig / hans Leffnet skal bliffue wgudeligt / Oc hans bøn skal vere synd.
Hans dage skulle bliffue faa / Oc en anden skal anamme hans Embede.
Lad hans Børn bliffue Faderløse / oc hans Hustru en Encke.
Hans børn skulle fare vild oc tygge / oc lede som de der ere forderffuede.
Aagerkarlen skal vdsige alt det hand haffuer / Oc Fremmede skulle røffue hans Godz.
Oc ingen skal gøre hannem Gaat / Oc ingen skal forbarme sig offuer hans Faderløse.
Hans effterkommere skulle opryckis / Deris naffn skal vdslettis i den anden Læd.
Hans Fedris misgerning skal ihukommis faar HERREN / Oc hans Moders synd skal icke vdslettis.
HERREN skal aldri lade dem aff sine øyen / Oc deris ihukommelse skal opryckis aff Jorden.
Der faare / at hand haffde saa aldelis in= 500 | gen Barmhiertighed / Men forfulde den Elendige oc Fattige / oc den bedrøffuede / at ihiel sla hannem.
Oc hand vilde haffue Forbandelse / hun skal oc komme paa hannem / Hand begerede icke Velsignelse / saa skal hun oc bliffue longt fra hannem.
Oc hand førde sig i Forbandelse / som i sin Skiorte / oc hun gick ind i hannem som Vand / Oc lige som Olie i hans Ben.
Saa bliffuer det hannem / lige som it Klæde / hand haffuer paa / Oc som it Belte / Hand giorder sig altid met.
Saa skee dem aff HERREN som ere mod mig / Oc tale Ont mod min Siæl.
MEn du HERRE HERre / ver du met mig / for dit Naffns skyld / Thi din Naade er min Trøst / frelss mig.
Thi ieg er Arm oc Elendig / Mit hierte er sønder slaget i mig.
Jeg far bort lige som en skygge der fordriffuis / oc bliffuer foriaget / lige som Gresshopper.
Mine Knæ ere skrøbelige aff faste / Oc mit Kød er magert / oc haffuer ingen fedme.
Oc ieg maa vere deris Spaat / Naar de see mig / da røste de deris Hoffuit.
Stat met mig / HERRE min Gud / Oc hielp mig effter din Naade.
At de kunde fornemme / at det er din Haand / at du HERRE gør saadant.
Bande de / Da velsigne du / Sette de dem mod mig / Da skulle de beskemmis / Men din Tienere skal glæde sig.
Mine Modstandere skulle iføris met forsmædelse / Oc klædis met deris skam / lige som met en Kiortel.
Jeg vil meget tacke HERREN met min mund / oc prise hannem iblant mange.
Thi hand staar hoss den Fattigis Høyre haand / At hielpe hannem fra dem / som hans Liff fordømme.
HERREN sagde til min HERR E / Sæt dig hoss min Høyre haand / Jndtil at ieg legger dine Fiender til dine Føders fodskammel.
HERREN skal sende dit Rigis Spir aff Zion / Regere iblant dine Fiender.
Folcket skal veluillige offre dig / effter din Seyer / i hellig prydelse / Dine Børn skulle fødis dig / som Dug aff den røde Morgen.
HERREN soer / oc hand skal det icke angre / Du est en Prest euindelige / effter Melkisedeks skick.
HERREN hoss din Høyre haand / skal sønderknuse Kongerne / i sin vredis tid.
Hand skal dømme blant Hedningene / Hand skal gøre store Slag / Hand skal sønderknuse Hoffuedet offuer store Land.
Hand skal dricke aff Becken paa veyen / Der faar skal ieg opløffte Hoffuedit.
IEg tacker HERREN aff gantske hierte / J de Frommis Raad / oc i Menigheden.
HERRENS Gerninger ere store / Huo dem acter / hand haffuer idel lyst til dem.
Huad hand skicker / det er priseligt oc herligt / Oc hans Retferdighed bliffuer euindelige.
Hand skickede en Jhukommelse om sine vnderlige gerninger / Den naadige oc barm hiertige HERRE.
Hand giffuer dem Mad som hannem frøcte / Hand tencker euindelige paa sin Pact.
Hand lader forkynde sine veldige Gerninger faar sit Folck / At hand skal giffue dem Hedningenis Arff.
Hans henders Gerninger ere Sandhed oc ræt / Alle hans Bud ere retsindige.
De skulle holdis altid oc euindelige / Oc ske trolige oc rædelige.
Hand sender sit folck en Frelsere / Hand loffuer / at hans Pact skal bliffue euindelige.
Hans Naffn er helligt oc forferdeligt / HERRENS frøct er Visdommens begyndelse.
Det er en deylig klogskaff / huo der effter gør / Hans loff bliffuer euindelige.
SAlig er den / som frøcter HERREN / Som haffuer stor lyst til hans Bud.
Hans Sæd skal bliffue mectig paa Jorden / De Frommis Slæct skal velsignis.
Rigdom oc offuerflødighed skulle vere i deris Huss / Oc deris Retferdighed bliffuer euindelige.
Liuset gaar op for de fromme i mørcket / Aff den naadige / barmhiertige / oc retferdige.
501 | Salig er den som er barmhiertig / oc lener gerne / Oc vdretter sin Sag saa / at hand gør ingen wret.
Thi hand skal bliffue euindelige / Den Retferdige skal aldri forglemmis.
Naar en Plage kommer / da frøcter hand icke / Hans hierte haabis vden tuil paa HERREN.
Hans hierte er ved god trøst oc frøcter inted / Jndtil hand seer lyst paa sine Fiender.
Hand vdsprer / oc giffuer de Fattige / Hans Retferdighed bliffuer euindelige / Hans Horn skal ophøyes met ære.
Den Wgudelig skal det see / oc fortryde det / Hand skal bide sine tender sammen / oc forgaa / Thi det som de Wgudelige gerne vilde / det er fortabet.
ROffuer HERREN i Tienere / Loffuer HERRENS Naffn.
Loffuit vere HERRENS Naffn Fra nu oc indtil euig tid.
Fra Solens opgong oc indtil hendis nedgong / skal HERRENS Naffn vere loffuit.
HERREN er høy offuer alle Hedninge / Hans ære gaar so saa vit som Himmelen er.
Huo er som HERREN vor Gud? Som haffuer sæt sig saa høyt.
Oc seer til det som er fornedret / J Himmelen oc paa Jorden.
Hand som opretter den Fattige aff støb / Oc ophøyer den Arme aff skarnet.
At hand setter hannem hoss Førster / hoss sit Folckis Førster.
Hand som gør at den Wfructsommelig bor i Huset / At hun bliffuer en glad Barne moder / Haleluia.
DEr Jsrael drog aff Egypten / Jacobs Huss fra de fremmede Folck.
Da bleff Juda hans Helligdom / Jsrael hans Herredom.
Haffuet saa oc flyde / Jordan vende sig tilbage.
Biergene sprunge som Lam / Tuerne som vnge Faar.
Huad skadde dig du Haff / at du flyde? Oc du Jordan at du vende dig tilbage?
J Bierge at i sprunge som Lam / J Tuer / som vnge Faar.
Jorden beffuede faar HERREN / Faar Jacobs Gud.
Den som omuende Klippen til Vandsø / Oc Stenen til vandkilder.
ICke oss HERRE icke oss / Men giff dit Naffn ære / Faar din naade oc sandhed.
Hui skulle Hedningene sige / Huor er nu deris Gud?
Men vor Gud er i Himmelen / Hand kand gøre huad hand vil.
Men deris Affguder ere Sølff oc Guld / Aff Menniskens henders gerninger.
De haffue Mund oc tale icke / De haffue øyen oc see icke.
De haffue øern oc høre icke / De haffue Næse oc lucte icke.
De haffue Hender oc tage icke / De haffue Føder oc gaa icke / Oc tale icke igennem deris Halss.
De som saadanne gøre / ere lige som de / Oc alle de som haabis til dem.
Men Jsrael haaber paa HERREN / Hand er deris Hielp oc Skiold.
Aarons huss haaber paa HERREN / Hand er deris Hielp oc Skiold.
De som frøcte HERREN / de haabis oc til HERREN / Hand er deris Hielp oc Skiold.
HERREN tencker paa oss / oc velsigner oss / Hand velsigner Jsraels Huss / Hand velsigner Aarons Huss.
Hand velsigner dem som frøcte HERREN / Baade smaa oc store.
HERREN velsigne eder io mere oc mere / Eder oc eders Børn.
J ere HERRENS velsignede / Som haffuer giort Himmelen oc Jorden.
Himmelen hør HERREN alle vegne til / Men Jorden gaff hand Menniskens Børn.
De døde skulle icke loffue dig HERRE / Ey heller de / som nedfare i det stille.
Men wi loffue HERREN / Fra nu indtil euig tid / Haleluia.
DEt er mig kært / At HERREN hører min røst oc min formanelse.
At hand bøyer sit øre til mig / Der faar vil ieg paakalde hannem alle mine dage.
Dødzens Snarer haffde omkring sæt mig / Oc Helffuedis angist haffde rammet paa mig / Jeg kom i iammer oc nød.
502 | Men ieg paakallede HERRENS Naffn / O HERRE frelss min Siæl.
HERREN er naadig oc retferdig / Oc vor Gud er barmhiertig.
HERREN beuarer de Enfoldige / Naar ieg er vndertrøct / da hielper hand mig.
Min Siæl ver nu til fredz igen / Thi HERREN gør vel mod dig.
Thi du rycte min Siæl fra døden / mit øye fra graad / Min fod fra skrid.
Jeg vil vandre faar HERREN / J de Leffuendis Land.
JEg tror / Der faare taler ieg / Men ieg bliffuer meget plaget.
Jeg sagde i min mistrøstning / Alle Menniske ere Løgnere.
Huorledis skal ieg betale HERREN / Alle hans velgerninger / som hand gør mig?
Jeg vil tage den salige Kalck / Oc predicke HERRENS Naffn.
Jeg vil betale HERREN mit Løffte / Faar alt hans Folck.
Hans Helligenis Død er dyrebar holden faar HERREN.
O HERRE ieg er din Tienere / Jeg er din Tienere / din Tienerindis Søn / Du sønder reffst mine Baand.
Dig vil ieg offre Tack / Oc predicke HERRENS Naffn.
Jeg vil betale HERREN mit Løffte / Faar alle hans Folck.
J HERRENS Husis Forgaard / J dig Jerusalem / Haleluia.
LOffuer HERREN alle Hedninge / Priser hannem alle Folck.
Thi hans naade oc Sandhed / Haffuer Mact offuer oss euindelige / Haleluia.
LOffuer HERREN / Thi hand er venlig / Oc hans Miskundhed varer euindelige.
Jsrael sige nu / Hans Miskundhed varer euindelige.
Aarons Huss sige nu / Hans Miskundhed varer euindelige.
De som frøcte HERREN sige nu / Hans Miskundhed varer euindelige.
JEg kallede paa HERREN i angist / Oc HERREN bønhørde mig / oc trøstede mig.
HERREN er met mig / Der faar frøcter ieg icke / Huad kunde Mennisken gøre mig?
HERREN er met mig / at hielpe mig / Oc ieg vil see min lyst paa mine Fiender.
Det er gaat at forlade sig paa HERREN / oc icke forlade sig paa Menniskene.
Det er gaat at forlade sig paa HERREN / Oc icke forlade sig paa Førsterne.
Alle Hedninge omkring sette mig / Men i HERRENS Naffn vil ieg nedhugge dem.
De omkring sette mig alle vegne / Men i HERRENS Naffn vil ieg nedhugge dem.
De omkring sette mig / som Bier / De vdslycke som ild i torne / Men i HERRENS Naffn vil ieg nedhugge dem.
Mand støder mig / at ieg skal falde / Men HERREN hielper mig.
HERREN er min Mact / oc min Psalme / Oc hand er min Salighed.
Mand siunger met glæde om Seyer i de Retferdigis Bolige / HERRENS Høyre hand beholder Seyer.
HERRENS høyre Haand er ophøyet / HERRENS høyre Haand beholder Seyer.
Jeg skal icke dø / men leffue / oc kundgøre HERRENS Gerninger.
HERREN straffer mig vel / Men hand giffuer mig icke i Døden.
Lader Retferdigis port op faar mig / At ieg kand der gaa ind / oc tacke HERREN.
Det er HERRENS port / De Retferdige skulle gaa der ind.
Jeg tacker dig / at du ydmyger mig / oc hielper mig.
Den Sten som Bygnings men= dene bort kaste / Er bleffuen til en Hiørnesten.
Det er skeet aff HERREN / Oc er Vnderligt faar vore øyen.
Denne er Dagen som HERREN giorde / Lader oss glædis oc frydis i hannem.
O HERRE hielp / O HERRE lad det vel lyckis.
Loffuit vere den som kommer i HERRENS Naffn / Wi velsigne eder / i som ere aff HERRENS Huss.
HERREN er Gud / som oss opliuser / Pryder Høytiden met May / indtil Alterens horn.
Du est min Gud / oc ieg tacker dig / Min Gud / Jeg vil prise dig.
503 | Tacker HERREN / Thi hand er venlig / Oc hans Miskundhed varer euindelige.
SAlige ere de som leffue vden smit te / de som Vandre i HERRENS Lou.
Salige ere de / som holde hans Vidnesbyrd / de som søge hannem aff gantske hierte.
Thi de som vandre paa hans Veye / de gøre inted ont.
Du haffuer budet at mand skal flitelige holde / din Befalning.
O at mit Liff maatte holde din Ræt / met stor aluorlighed.
Thi naar ieg seer aleniste til dine bud / saa bliffuer ieg icke beskemmit.
Jeg tacker dig aff it ræt hierte / at du lærer mig din Rætferdighedz Ræt.
Jeg vil holde din Ræt / forlad mig aldri mere.
HVorledis skal en vng gaa sin vey wstraffelige? Naar hand holder sig effter dine Ord.
Jeg søger dig aff gantske hierte / Lad mig icke fare vild fra dine Bud.
Jeg beholder dine Ord i mit Hierte / paa det at ieg skal icke synde mod dig.
Loffuit vere du HERRE / Lær mig din Ræt.
Jeg vil opregne met mine Læbe / al din Mundis Ræt.
Jeg glæder mig i dit Vidnesbyrdis vey / Lige som offuer alle honde Rigdomme.
Jeg taler det som du haffuer befalet / oc seer til dine Veye.
Jeg haffuer lyst til din Ræt / och forglemmer icke dine Ord.
GØr vel mod din Tienere / at ieg maa maa leffue / oc holde dine Ord.
Oplad mine Øyen / At ieg maa see / de vnderlige ting i din Lou.
Jeg er fremmit paa Jorden / Skiul icke dine Bud faar mig.
Min Siæl er sønderknusit for lengelse / effter din Ræt altid.
Du straffer de Hoffmodige / forbandede vere de som fare vild fra dine Bud.
Vent fra mig bespaattelse oc foractelse thi ieg holder dine Vidnesbyrde.
Førsterne side oc saa / oc tale mod mig / Men din Tienere taler om din Ræt.
Jeg haffuer lyst til dine Vidnesbyrde / de ere mine Raadzmend.
MJn Siæl ligger i støff / verquege mig effter dit ord.
Jeg opregner mine veye / och du bønhører mig / lær mig din Ræt.
Vnderuise mig i din Befalnings vey saa vilieg tale om dine Vnderlige gerninger
Jeg gremmer mig / at mit hierte vansmectis / Styrcke mig effter dit Ord.
Vent fra mig den falske vey / och vnd mig din lou.
Jeg vdualde Sandhedz vey / ieg sette din Ræt for mig.
Jeg holder mig til dine Vidnesbyrde / HERRE lad mig icke beskemmis.
Naar du trøster mit Hierte / da løber ieg i dine Budordis vey.
HERR E viss mig din Rættis vey / at ieg maa beuare hannem ind til enden.
Vnderuiss mig / at ieg maa beuare din lou / oc holde hende aff gantske Hierte.
Føer mig paa dine Budordz Sti / thi ieg haffuer lyst der til.
Bøye mit hierte til dine Vidnesbyrde oc icke til Gerighed.
Bortuent mine øyen / at de icke see effter wnyttig lærdom / men verquege mig paa dine Veye.
Lad din Tienere holde dine Bud fast for dit Ord / at ieg kand frøcte dig.
Vent fra mig den forsmædelse / som ieg frøcter / Thi din Ræt er deylig.
See / ieg begerer din Befalning / Verquege mig met din Rætferdighed.
HERR E / lad din naade vederfaris mig / din hielp effter dit Ord.
At ieg kand suare mine bespaattere / thi ieg forlader mig paa dit Ord.
Oc tag icke Sandhedz Ord aff min mund / thi ieg haabis til din Ræt.
Jeg vil altid holde din Lou / altid oc euindelige.
Oc ieg vandrer gladelige / Thi ieg søger din Befalning.
Jeg taler faar Kongerne om dine vidnesbyrde / oc skammer mig icke.
Oc ieg haffuer lyst til dine Bud / oc de ere mig kære.
Oc ieg opløffter mine hender til dine Bud / som ere mig kære / oc taler om din ræt.
BEtenck din Tienere hoss dit Ord / paa huilket du lader mig haabis.
Det er min Trøst i min Elendighed / thi dine Ord verquege mig.
De Hoffmodige haffue deris spaat met mig ieg viger dog icke fra din Lou.
HERRE / naar ieg tencker / huorledis du haffuer dømt aff Verdens begyndelse / da bliffuer ieg trøstet.
Jeg er optend mod de Wgudelige / som forlade din Lou.
504 | Dine Rætte ere min Sang / i mit Huss.
HERRE ieg tencker om natten paa dit Naffn / oc holder din Lou.
Det er mit liggende Fæ / at ieg holder din Befalning.
JEg sagde HERRE / det skal vere min Arff / at ieg holder dine Veye.
Jeg beder faar dit Ansict / aff gantske hierte / ver mig naadig effter dit ord.
Jeg betencker mine veye / och vender mine føder til dine Vidnesbyrd.
Jeg haster oc forsømmer mig icke / at holde dine Bud.
De Wgudeligis hob røffue mig / men ieg forglemmer icke din Lou.
Jeg staar op om Midnat / at tackedig / for din Rætferdighedz Ræt.
Jeg holder mig til dem / som dig frøcte / oc holde din Befalning.
HERRE / Jorden er fuld aff din Miskundhed / Lær mig din Ræt.
HERR E du gør vel mod din Tienere / effter dit ord.
Lær mig salige seder och bekendelse / Thi ieg tror dine Bud.
Før ieg bleff ydmyget / foer ieg vild / men nu holder ieg dine Ord.
Du est miskundelig oc kerlig / Lær mig din Ræt.
De Hoffmodige dicte Løgn offuer mig / Men ieg holder din Befalning aff gantske hierte.
Deris hierte ere tycke som Smør / men ieg haffuer lyst til din Lou.
Det er mig kært / at du haffuer ydmyget mig / at ieg maa lære din Ræt.
Din Munds Lou er mig kærere / end mange tusinde stycker Guld oc Sølff.
DJn haand haffuer giort oc bered mig / vnderuiss mig / at ieg lærer dine Bud.
De som dig frøcte / see mig och glæde sig / thi ieg haabis paa dine ord.
HERRE ieg ved / at dine Domme ere rette / oc du ydmygede mig trolige.
Din Naade skal vere min trøst / som du haffuer loffuit din Tienere.
Lad din Barmhiertighed vederfaris mig / at ieg maa leffue / Thi ieg haffuer lyst til din Lou.
Ah at de Hoffmodige maatte bliffue beskemmede / som mig nedtrycke met Løgn men ieg taler om din Befalning.
Ah at de maatte holde sig til mig / som dig frøcte / oc kende dine vidnesbyrd.
Mit hierte bliffue ræt skicket i din Ræt at ieg icke beskemmis.
MJn Siæl forlengis effter din Salighed / ieg haabis paa dit ord.
Mine øyen begere storlige dit Ord / oc sige / naar trøster du mig?
Thi ieg er lige som en Hud i røg / ieg forglemmer icke din Ræt.
Huor lenge skal din Tienere bie? Naar vilt du holde dom offuer mine Forfølgere.
De Stolte graffue Graffuer for mig / som icke ere effter din Lou.
Dine Bud ere idel Sandhed / de forfølge mig met Løgn / Hielp mig.
De haffue noget nær omkommet mig paa Jorden / Men ieg forlader icke din Befalning.
Verquege mig ved din Naade / at ieg holder din Munds Vidnesbyrd.
HERR E dit Ord bliffuer euindelige Saa viit som Himmelen er.
Din Sandhed varer stedze och altid / du beredde Jorden / at hun bliffuer staaendis.
Det bliffuer daglige effter dit Ord / thi alle ting skulle tiene dig.
Haffde din Lou icke veret min trøst / da haffde ieg forfaret i min Elendighed.
Jeg vil aldri mere forglemme dine Bud / thi du verqueger mig der met.
Jeg er din / hielp mig / Thi ieg søger din Befalning.
De Wgudelige tage vare paa mig at ødelegge mig / men ieg giffuer act paa dine Vidnesbyrd.
Jeg haffuer seet en ende paa alle ting / men dit Bud varer.
HVi haffuer ieg din Lou saa kær / ieg taler daglige der om.
Du gør mig visere met dine Bud / end mine Fiender ere / thi det er euindelige mit liggende Fæ.
Jeg er Lærdere end alle mine Lærere / Thi dine Vidnesbyrd ere min Tale.
Jeg er klogere end de Gamle / Thi ieg holder din Befalning.
Jeg holder mine føder aff alle onde veye / at ieg kand holde dit Ord.
Jeg viger icke aff din Ræt thi du lærer mig.
Dine Ord ere sødere i min Mund / end Hunig.
Dine Ord gøre mig klog / derfaar hader ieg alle falske Veye.
DJt Ord er mine føders Løcte / och it Liuss paa mine veye.
Jeg suer oc vil det holde / at ieg vil holde din retferdighedz Ræt.
Jeg er saare ydmyget / HERRE verquege mig effter dit Ord.
HERRE lad min munds villige Offer behage dig / Och lær mig din Ræt.
505 | Jeg bær min Siæl altid i mine hender / oc ieg forglemmer icke din Lou.
De Wgudelige legge snarer faar mig Men ieg far icke vild fra din Befalning
Dine Vidnesbyrd ere min euige Arff / Thi de ere mit hiertis glæde.
Jeg bøyer mit hierte / at gøre effter din Ræt altid oc euindelige.
JEg hader Vildfarende Aander / oc elsker din Lou.
Du est min beskermelse och skiold / ieg haabis til dit Ord.
Viger fra mig i onde / ieg vil holde min Gudz bud.
Opholt mig ved dit ord at ieg maa leffue / och lad mig icke beskemmis offuer mit haab.
Styrcke mig / at ieg bliffuer karsk / saa vil ieg altid haffue min lyst i din Ræt.
Du nedtræder alle dem som fare vild fra din Ræt / thi deris suig er idel Løgn.
Du bortkaster alle Wgudelige paa Jorden / som malm skum / derfaar elsker ieg dine Vidnesbyrd.
Jeg frøcter mig for dig / at min hud beffuer / oc ieg forferdis for din Ræt.
JEg holder ved Rætten oc rætferdighed giff mig icke vnder dem / som ville gøre mig vold.
Forsuare nu din Tienere / oc trøst hannem / at de Hoffmodige gøre mig icke vold.
Mine øyen forlengis effter din Salighed / oc effter din Retferdighedz Ord.
Gør met din Tienere effter din naade / oc lær mig din Ræt.
Jeg er din Tienere / vnderuise mig / at ieg maa kende dine Vidnesbyrd.
Det er tid / at HERREN gør der noget til / de haffue sønderreffuit din Lou.
Derfaare elsker ieg dine Bud / offuer Guld oc offuer klart Guld.
Derfaar holder ieg strengelige alle dine Befalninger / Jeg hader alle falske veye.
DJne Vidnesbyrd ere vnderlige / derfaar holder min Siæl dem.
Naar dit Ord obenbaris / da glæder det / oc gør de enfoldige kloge.
Jeg oplader min mund / oc begerer dine Bud / Thi mig forlengis der effter.
Vent dig til mig / oc ver mig Naadig / som du pleyer at gøre mod dem der elske dit Naffn.
Lad min gong vere vis i dine Ord / Oc lad ingen wret regere offuer mig.
Frelss mig fra Menniskens wræt / Saa vil ieg holde din Befalning.
Lad dit Ansict skinne offuer din Tienere oc lær mig din Ræt.
Mine øyen flyde met vand / at mand icke holder din Lou.
HERR E du est Retuiss / och dit ord er ret.
Du haffuer strengelige budet din retferdighedz Vidnesbyrd / oc Sandhed.
Jeg haffuer noget nær veret død aff nidkerhed / At mine Modstandere forglemme dine Ord.
Dit Ord er vel klart giort / Oc din Tienere elsker det.
Jeg er ringe oc foractet / Men ieg forglemmer icke din Befalning.
Din Rætferdighed er en euig rætferdighed / Oc din Lou er sandhed.
Angist oc Nød haffue rammet paa mig / Men ieg haffuer lyst til dine Bud.
Dine Vidnesbyrdz retferdighed er euig / Vnderuiss mig / saa leffuer ieg.
JEg rober aff gantske hierte / bønhør mig HERRE / at ieg maa holde din Ræt.
Jeg rober til dig / hielp mig / at ieg maa holde dine Vidnesbyrd.
Jeg kommer aarle oc rober / Jeg haabis paa dine Ord.
Jeg vaager aarle op / At ieg skal tale om dine Ord.
Hør min røst effter din naade / HERR E / verquege mig effter din Ræt.
Mine onde Forfølgere ville til mig / Oc de ere longt fra din Lou.
HERRE / du est nær / Och dine Bud ere idel Sandhed.
Och ieg haffuer lenge vist / At du stadfeste dine Vidnesbyrd euindelige.
SEe min elendighed / oc frelss mig / Hielp mig vd / Thi ieg forglemmer icke din Lou.
Før min Sag / oc frelss mig / Ver quege mig met dit Ord.
Saligheden er longt fra de Wgudelige / Thi de acte icke din Ræt.
HERRE din Miskundhed er stor Verquege mig effter din Ræt.
Mine Forfølgere och Modstandere ere mange / Men ieg viger icke aff dine vidnesbyrd.
Jeg seer foractere / oc det gør mig ont / At de holde icke dit Ord.
See / Jeg elsker din Befalning / HERR E verquege mig effter din naade.
Dine Ord ere inted vden Sandhed / Al din retferdighedz Ræt varer euindelige
FØrsterne forfølge mig foruden orsage / Oc mit hierte frøcter dine Ord.
Jeg glæder mig ved dine Ord / Lige som den der faar it stort Bytte.
Jeg hader Løgn / oc haffuer verstyge lighed der til / Men ieg elsker din Lou.
506 | Jeg loffuer dig siu gonge om dagen / for din Retferdige Doms skyld.
De haffue stor fred / som elske din Lou oc skulle icke snuble.
HERRE / ieg bier effter din Salighed / oc gør effter dine Bud.
Min Siæl holder dine Vidnesbyrd / oc elsker dem meget.
Jeg holder din befalning oc dine Vidnesbyrd / thi alle mine veye ere faar dig.
HERR E / lad mit Kæremaal komme faar dig / vnderuiss mig effter dit ord.
Lad min bøn komme faar dig / frelss mig effter dit ord.
Mine Læbe skulle loffue / naar du lærer mig din Ræt.
Min tunge skal holde sin tale om dine ord / Thi alle dine Bud ere rette.
Lad din Haand gøre mig bistand / thi ieg haffuer vdualt din Befalning.
HERRE / ieg forlengis effter din Salighed / oc haffuer lyst til din Lou.
Lad min Siæl leffue / at hun maa loffue dig / oc din Ræt hielpe mig.
Jeg er som it vildfarende och fortabet faar / søg din Tienere / thi ieg forglemmer icke dine Bud.
IEg rober til HERREN i min Nød / oc hand bønhører mig.
HERRE frelss min Siæl fra løgnactige Munde / och fra de falske Tunger.
Huad kand den falske Tunge gøre dig? oc huad kand hun vdrette.
Hun er som en Sterckis skarpe Pile / som ild i Enebær træ.
Ve mig / at ieg er Fremmit iblant Mesech / ieg skal bo blant Kedars bolige.
Det bliffuer min Siæl longt at bo / hoss dem som hade freden.
Jeg holder Fred / Men naar ieg taler / da begynde de krig.
IEg opløffter mine øyen til Biergene / aff huilke mig kommer hielp.
Min hielp kommer fra HERREN / som giorde Himmelen oc Jorden.
Hand skal icke lade din fod glide / och hand soffuer icke som dig foruarer.
See / den som beuarer Jsrael / Hand soffuer icke oc hand søffnis ey heller.
HERREN beuare dig HERREN er din Skugge offuer din høyre Haand.
At Solen skal icke stinge dig om dagen / oc Maanen ey heller om natten.
HERREN beuare dig fra alt ont / hand beuare din Siæl.
HERREN beuare din vdgong oc indgong / fra nu ind til euig tid.
IEg glæder mig / ved det som mig er sagt at wi skulle gaa ind i HERREN Huss.
Oc at vore føder skulle staa i dine porte Jerusalem.
Jerusalem er opbygd / at det skal vere en Stad / Som mand skal komme til sammen.
Der som slecterne skulle opgaa / som er / HERRENS slæcter / At predicke faar Jsraels Folck / at tacke HERRENS Naffn.
Thi der ere skickede Stole til dommen Dauidz husis Stole.
Ynsker Jerusalem lycke / det skal gaa dem vel / som dig elske.
Der skal vere Fred induortis inden dine Mure / oc lycke i din Palatz.
Jeg vil ynske dig fred / for mine Brødris oc Venners skyld.
For HERRENS vor Gudz husis skyld / vil ieg søge dit beste.
JEg opløffter mine øyen til dig / du som sider i Himmelen.
Lige som Tienernis Øyen / see paa deris HERRJS hender.
Lige som tienste Pigens øyen / paa hendis Hustruis hender.
Saa see vore øyen paa HERREN vor Gud / Jnd til hand bliffuer oss naadig.
Ver oss naadig HERRE / ver oss naadig / Thi wi ere meget fulde aff foractelse.
Vore Siæle ere gantske fulde / aff de stoltis bespaattelse / oc aff de Hoffmodigis foractelse.
507 | VAare HERREN icke hoss oss / Saa skal Jsrael sige.
Vaare HERREN icke hoss oss / Naar Mennisken sette dem mod oss.
Da opsløge de oss leffuende / Naar deris vrede bliffuer grum mod oss.
Da drucknede Vand oss / Strømme ginge offuer vore Siæle.
Vandet ginge alt for høyt / offuer vore Siæle.
Loffuit vere HERREN / at hand giffuer oss icke til Roff i deris Tender.
Vor Siæl er vndkomen / lige som en ful aff Fulefengeris Snare / snaren er sønder reff uen / oc wi ere løse.
Vor hielp staar i HERRENS Naffn / som giorde Himmelen oc Jorden.
DE som haabe paa HERREN / de skulle icke falde / men de skulle bliffue euindelige som Zions bierg
Der ere Bierg om kring Jerusalem / oc HERREN er omkring hans folck / fra nu ind til euig tid.
Thi de Wgudeligis Spir skal icke bliffue offuer de Rætferdigis hob / paa det at de Retferdige skulle icke vdrecke deris haand til Wretferdighed.
HERRE gør vel / Mod de gode oc fromme hierter.
Men de som affuige paa deris krogede veye / dem skal HERREN bort driffue met Misdedere / Men fred vere offuer Jsrael.
NAar HERREN frelser Zions fanger / da skulle wi vere som drømmende.
Da skal vor mund vere fuld aff lader / oc vor tunge fuld aff priss da skal mand sige blant Hedningene / HERREN giorde store ting met dem.
HERREN giorde store ting ved oss / der aff ere wi glade.
HERRE vent vort Fengsel / Lige som du giorde vandet tiurt mod synden.
De som Saa met Graad / skulle høste met glæde.
De gaa hen oc græde / oc bære kaastelig Sæd / oc komme met Glæde / oc bære deris Neger.
VDen HERREN bygger Huset / da arbeyde de forgeffuis / som bygge der paa.
Vden HERREN beuarer staden / da vaage vecterne forgeffuis.
Det er forgeffuis / at i staa aarle op / oc der effter lenge side / oc æde eders Brød met sorg / thi hand giffuer sine Venner det naar de soffue.
See / Børn ere HERRENS gaffue / oc Liffsens fruct er en skenck.
Lige som Pile i den Sterckis haand / saa lyckis de vnge Drenge.
Salig er den / som haffuer sit kaager fult aff saadanne / de skulle icke beskemmis / naar de tale met deris Fiender i Porten.
SAlig er den / som frycter HERREN / oc gaar paa hans Veye.
Du skalt nære dig aff dine henders arbeyde / salig estdu / det gaar dig vel.
Din Hustru skal bliffue som it fructsomeligt Vintræ trint omkring dit huss / dine Børn som olie quiste / omkring dit bord.
See / Saa bliffuer den Mand velsignet / som frycter HERREN .
HERREN skal velsigne dig aff Zion / At du skalt see Jerusalems lycke / i alle dine dage.
Oc du skalt see dine Børne børn / Fred offuer Jsrael.
DE trengde mig offte aff min Vngdom / Saa skal Jsrael sige.
De trengde mig offte aff min Vngdom / Men de kunde icke offueruinde mig.
Plogmendene pløyede paa min Ryg / oc droge deris rener longe.
HERREN som er Rætferdig / hand affhug de Wgudeligis reb.
Ah at de maatte beskemmis oc vende til bage / alle de som hade Zion.
Ah at de maatte bliffue / som gress paa tagene / som tørris før det opryckis.
Aff huilket høstmanden icke fylder sin haand / ey heller den sin Arm fuld som binder negen.
508 | Oc de som gaa der frem / icke sige / HERRENS Velsignelse vere offuereder / Wi velsigne eder i HERRENS Naffn.
AF det dybe / Rober ieg HERR E til dig.
HERRE hør min røst / Lad dine øern mercke paa mine bønners røst.
HERRE / der som du vilt til regne synden? HERre / Huo kand da bliffue bestandig?
Thi hoss dig er Forladelse / At mand skal frycte dig.
Jeg bier effter HERREN / min Siæl bier / oc ieg haabis til hans Ord.
Min Siæl vocter effter HERREN / Fra en Morgens vect til en anden.
Jsrael haabe paa HERREN / Thi der er Naade oc megen Genløselse hoss hannem.
Oc hand skal frelse Jsrael / aff alle sine Synder.
HERRE / mit hierte er icke hofferdigt / oc mine øyen ere icke stolte / Oc ieg vandrer icke i store ting / som ere mig for høye.
Der som ieg icke sette oc stillede min Siæl / Saa bleffue min Siæl affuant / lige som en bliffuer affuant fra sin Moder.
Jsrael haabe til HERREN / Fra nu indtil euig tid.
HERRE / tenck paa Dauid / Oc al hans Pine.
Som sor HERREN / Oc loffuede Jacobs Mectige.
Jeg vil icke gaa i mit Husis Paulun / Ey heller legge mig paa min Sengs Leye.
Jeg vil icke lade mine øyen soffue / Ey heller mine øyen bryne slumme.
Før end ieg finder en sted faar HERREN / Til Jacobs Mectigis bolig.
See / wi høre om hannem i Ephrata / Wi funde hannem paa skoffuens marck.
Wi ville gaa i hans Bolige / Oc tilbede faar hans Fodskammel.
HERRE stat op til din rolighed / Du oc din Mactis Arck.
Lad dine Prester klæde sig met Retfer= dighed / Oc dine Helgene glæde dem.
Tag icke bort din Saluedis Regemente / For Dauidz din Tieneris skyld.
HERREN sor Dauid en sand Eed / der fra skal hand icke vende sig / Jeg vil sette din Liffuis Fruct pan din Stoel.
Der som dine børn holde min Pact / oc mit Vitnesbyrd / som ieg vil lære dem / Da skulle oc deris Børn side paa din Stoel euindelige.
Thi HERREN haffuer vdualt Zion / Oc haffuer lyst til at bo der.
Denne er min Rolighed euindelige / Her vil ieg bo / Thi det behager mig vel.
Jeg vil velsigne deris Mad / Oc giffue deris Fattige brød nock.
Jeg vil klæde deris Prester met Salighed / Oc deris Helgen skulle vere glade.
Der skal Dauidz Horn opgaa / Jeg tilredde min Saluede en Løcte.
Jeg vil klæde hans Fiender met skam / Men hans Krune skal blomstris offuer hannem.
SEe / huor deyligt oc lystigt er det / At Brødre bo endrectelige tilsammen.
Lige som den kaastelige Balsom er / som flyder ned aff Aarons Hoffuit / i alt hans Skæg / Som flyder ned i hans klæder.
Lige som Dug der falder ned aff Hermon paa Zions bierg / Thi der loffuer HERREN Velsignelse oc Liffuit altid oc euindelige.
SEe / loffuer HERREN / alle HERRENS tienere / J som staa om natten i HERRENS Huss.
Opløffter eders hender i Helligdommen / Oc loffuer HERREN.
HERREN velsigne dig aff Zion / Som giorde Himmel oc Jord.
LOffuer HERRENS Naffn / J Tienere loffuer HERREN.
J som staa i HERRENS Huss / J vor Gudz Husis Forgaard.
Loffuer HERREN / Thi HERREN er venlig / Siunger hans Naffn loff / Thi det er lysteligt.
Thi HERREN haffuer vdualt sig 509 | Jacob / Jsrael til sin Eyedom.
Thi ieg ved / at HERREN er stor / Oc vor Herre faar alle Guder.
Hand gør alt det hand vil / J Himmelen / oc paa Jorden / i Haffuit / oc i alle Dybene.
Den som lader Skyerne opgaa / Fra iordens ende / Den som gør liunet oc Regn / Den som lader Været komme aff lønlige Steder.
Den som slo de Førstefødde i Egypten / Baade Menniskene oc Queget.
Oc lod sine Tegen oc Vnderlige gerninger komme offuer dig Egypti land / offuer Pharao oc alle hans Suenne.
Den som slo mange Folck / Oc ihielslo mectige Konger.
Sihon de Amoriters Konge / Oc Og Konge i Basan / Oc alle Kongeriger i Canaan.
Oc gaff deris Land til Arff / Jsrael sit Folck til Arff.
HERRE dit Naffn varer euindelige / Din Jhukommelse HERRE varer stedz oc altid.
Thi HERREN skal dømme sit Folck / Oc vere sine Tienere naadige.
HEdningenis Affguder ere sølff oc guld / Giorde met Menniskens hender.
De haffue Munde oc icke tale / De haffue øyen oc see icke.
De haffue øern oc høre icke / Oc der er ingen Aande i deris mund.
De som dem gøre / ere lige saa / Alle de som haabis til dem.
Jsraels Huss loffue HERREN / J aff Aarons Huss loffuer HERREN.
J aff Leui Huss loffuer HERREN / J som frycte HERREN / loffuer HERREN.
Loffuit vere HERREN aff Zion / som bor i Jerusalem / Haleluia.
TAcker HERREN / Thi hand er venlig / Thi hans miskundhed varer euindelige.
Tacker alle Guders Gud / Thi hans Miskundhed varer euindelige.
Tacker alle Herrers HERRE / Thi hans Miskundhed varer euindelige.
Som gør allene store Vnderlige Gerninger / Thi hans Miskundhed varer euindelige.
Den som giorde Himlene skickelige / Thi hans Miskundhed varer euindelige.
Den som vdbredde Jorden paa Vandet / Thi hans Miskundhed varer euindelige.
Den som giorde store Liuss / Thi hans Miskundhed varer euindelige.
At Solen skulde faare staa dagen / Thi hans Miskundhed varer euindelige.
At Maanen oc Stiernerne skulde faarestaa Natten / Thi hans Miskundhed varer euindelige.
Den som slo Egypten i deris Førstefødde / Thi hans Miskundhed varer euindelige.
Oc førde Jsrael vd / Thi hans Miskundhed varer euindelige.
Met sin mectige Haand oc vdracte Arm / Thi hans Miskundhed varer euindelige.
Den som atskilde det Røde Haff / i tho dele / Thi hans Miskundhed varer euindelige.
Oc lod Jsrael gaa der igennem / Thi hans Miskundhed varer euindelige.
Den som nedslo Pharao oc hans Hær i det Røde Haff / Thi hans Miskundhed varer euindelige.
Den som førde sit Folck igennem Ørcken / Thi hans Miskundhed varer euindelige.
Den som slo store Konger / Thi hans Miskundhed varer euindelige.
Oc ihielslo mectige Konger / Thi hans Miskundhed varer euindelige.
Sihon Amoriters Konge / Thi hans Miskundhed varer euindelige.
Oc Og Kongen i Basan / Thi hans Miskundhed varer euindelige.
Oc gaff deris Land til Arff / Thi hans Miskundhed varer euindelige.
Sin Tienere Jsrael til Arff / Thi hans Miskundhed varer euindelige.
Thi hand tenckte paa oss / der wivaare vndertryckte / Thi hans Miskundhed varer euindelige.
Oc frelste oss fra vore Fiender / Thi hans Miskundhed varer euindelige.
Den som giffuer alt Kød spisning / Thi hans Miskundhed varer euindelige.
Tacker Gud aff Himmelen / Thi hans Miskundhed varer euindelige.
WJ sade oc græde hoss Babylons Vand / Naar wi tenckte paa Zion.
Wi hengde vore Harper paa Pile / Som der er vdi.
Thi de bade oss siunge der / som hulde oss fangne / oc vere glade i vor hylen / Kære / Siunger oss en Sang om Zion.
Huorledis skulde wi siunge HER= 510 | RENS Sang i Fremmede Land?
Forglemmer ieg dig Jerusalem / Da bliffue min Høyre haand forglemt.
Min tunge skal henge ved min gumme / om ieg icke tencker paa dig / Om ieg icke lader Jerusalem vere min høyste glæde.
HERRE kom Edoms Børn ihu paa Jerusalems dag / De som sige / Gører bart / gører bart / indtil hendis grund.
Du forstyrrede Babylons Daatter / Salig er den som dig betaler det / som du giorde oss.
Salig er den som tager dine vnge børn / Oc sønder slar dem mod en Sten.
IEg tacker dig aff gantske hierte / Jeg vil siunge dig Loff faar Guderne.
Jeg vil tilbede mod din hellige Tempel / oc tacke dit Naffn / for din Miskundhed oc sandhed / Thi du haffuer giort dit Naffn herligt offuer al ting ved dit Ord.
Naar ieg kalder paa dig / da bønhør mig / Oc giff min Siæl stor styrcke.
HERRE / alle Konger paa Jorden tacke dig / At de høre din mundz Ord.
Oc de siunge paa HERRENS veye / Thi at HERRENS ære skal vere stor.
Thi HERREN er høy / oc seer til det foractelige / Oc kender de Hoffmodige longt fra.
Naar ieg vandrer mit i angist / da verqueger du mig / Oc vdrecker din Haand offuer mine Fienders vrede / Oc hielper mig met din Høyre haand.
HERREN skal gøre ende der paa for min styld / HERRE din Miskundhed er euig / Forlad icke dine Henders Gerning.
GERR E / du randsager mig / oc kender mig.
Huad heller ieg sider eller staar da vidst du det / Du forstaar alle mine Tancker longt fra.
Huad heller ieg gaar eller ligger / da est du omkring mig / Oc seer alle mine veye.
Thi see / Der er icke it Ord paa min Tunge / At du HERRE ey vedst det alt sammen.
Du skicker det / som ieg skal gøre før eller her effter / Oc holder din Haand offuer mig.
Saadant at forstaa er mig for vnderligt oc forhøyt / Jeg kand det icke begribe.
Huort skal ieg gaa hen for din Aand? Oc huort skal ieg fly bort for dit Ansict?
Far ieg til Himmelen / da est du der / Gør ieg min Seng i Helffuede / See / da est du der.
Tager ieg Morgenstiernens vinge / oc bliffuer hoss det yderste Haff.
Saa skulde dog din Haand føre mig der / Oc din Høyre haand holde mig.
Siger ieg / mørcket maa skiule mig / Saa skal oc natten vere Liuss omkring mig.
Thi mørcket er oc icke mørckt hoss dig / Oc natten liuser som dagen / Mørcket er som Liuset.
Thi du haffuer mine Nyre i dit Vold / Du skiulde mig i min moders Liff.
Jeg tacker dig der faare / at ieg er vnderlige giort / Dine Gerninger ere vnderlige / Oc det kender min Siæl vel.
Mine Ben vaare icke skiulde faar dig / der ieg bleff giort i løndom / Der ieg bleff skabt vnder i Jorden.
Dine Øyen saae mig / der ieg vaar end nu wbered / Oc alle dage vaare skreffne i din Bog / som end nu skulde komme / oc der vaar ingen aff dem.
Men Gud / huor kaastelige ere dine Tancker faar mig? Hui ere de saa stor en Sum.
Skulde ieg tele dem / da bleffue de flere end Sand / Naar ieg opuaager / da er ieg end nu hoss dig.
Ah Gud / at du vilde ihielsla de Wgudelige / Oc de Blodgerige maatte vige fra mig.
Thi de tale skendelige om dig / Oc dine Fiender ophøye dem foruden aarsage.
HERRE ieg hader io dem / som dig hade / Oc det fortryder mig paa dem / at de sette sig mod dig.
Jeg hader dem aff ret aluore / Der faar ere de mig vrede.
Randsage mig Gud / oc forsøge mit Hierte / Prøffue mig oc forsøge huorledis ieg det mener.
Oc see / om ieg er paa onde veye / Oc led mig paa euige veye.
HERRE frelss mig fra onde Menniske / Beuare mig fra fortrædelige Folck / De som tencke Ont i deris 511 | hierte / Oc daglige opuecke Krig.
De huesse deris Tunge / som en Hugorm / Der er Øglers forgifft vnder deris Læbe / Sela.
HERRE beuare mig fra de Wgudeligis haand / Beuare mig fra fortredelige Folck / Som acte at omstøde min gong.
De Hoffmodige legge Snarer faar mig / oc strecke Reb vd faar mig til garn / Oc sette Felder faar mig paa veyen / Sela.
Men ieg siger til HERREN / Du est min Gud / HERRE merck min bøns røst.
HERRE HERre min stercke hielp / Du beskermet mit Hoffuit i Stridens tid.
HERRE lad den Wgudelige icke fuldkomme sin begering / Styrcke icke hans skalckhed / De torde ophøye sig der aff / Sela
Lad den Wlycke / som mine Fiender raadsla om / falde paa deris hoffuit.
Hand skal vdøse straaler offuer dem / Hand skal sla dem dybt ned i Jorden met Jld / At de skulle aldri staa op igen.
En ond Mund skal ingen lycke haffue paa Jorden / Jt ont fortredeligt Menniske skal foriagis oc nedslass.
Thi ieg ved / at HERREN skal vdrette den Elendigis sag / Oc de Fattigis Ræt.
Oc de Retferdige skulle tacke dit naffn / Oc de Fromme skulle bliffue faar dit Ansict.
HERR E ieg rober til dig / kom snart til mig / Merck min røst / naar ieg kalder paa dig.
Lad min bøn actis faar dig / lige som it Røgoffer / Mine henders opløfftelse / som it Afftens offer.
HERRE beuare min Mund / Oc beuare mine Læbe.
Bøy icke mit hierte til noget ont / Til at føre it Wgudeligt vesen met Misdedere / At ieg skal icke æde aff det / som dem teckis.
Den Retferdige sla mig venlige oc straffe mig / det skal gøre mig saa gaat / som en Balsum paa mit Hoffuit / Thi ieg beder altid / at de skulle icke gøre mig skade.
Lad deris Lærere nedstyrtis offuer en Klippe / Saa skal mand da høre min Lærdom / at hand er lystig.
Vore ben ere bort spridde ned til Helffuede / Lige som en sønder riffuer oc roder Jorden.
Thi mine øyen see paa dig HERR E HERre / Jeg haabis til dig / forskiud icke min Siæl.
Beuare mig fra Snaren / som de lagde faar mig / Oc fra Misdederis Felder.
Lad de Wgudelige falde met huer andre i deris egit garn / Men ieg skal stedze gaa omkring.
IEg rober til HERREN / met min røst / Jeg formaner HERREN met min røst.
Jeg vdgyder min Tale faar hannem / oc giffuer min nød til kende faar hannem.
Naar min Aand er i angist / da est du omhyggelig for mig / De legge Snarer for mig paa veyen / som ieg gaar paa.
See til den Høyre side / oc see / der vil ingen kende mig / Jeg kand icke vndfly / Oc der er ingen omhyggelig for min Siæl.
HERRE ieg rober til dig / oc siger / Du est min Tillid / Min del i de Leffuendis Land.
Giff act paa mine Kæremaal / Thi ieg er meget plaget / Frelss mig fra mine Forfølgere / Thi de ere mig for mectige.
Før min Siæl aff Fengsel / at ieg kand tacke dit Naffn / De Retferdige skulle samlis til mig / naar du gør vel mod mig.
HERRE hør min bøn / Oc merck min formaning for din Sandhedz skyld / Bønhør mig for din Retferdighedz skyld.
Oc gack icke til Dom met din Tienere / Thi der er ingen som leffuer retferdig faar dig.
Thi Fienden forfølger min Siæl / oc nedslar mit Liff til Jorden / Hand legger mig ned i mørcket / lige som de Døde i Verden.
Oc min Aand er bedrøffuit i mig / Mit hierte er fortæret i mit Liff.
Jeg tencker paa den fremfarne tid / Jeg taler om alle dine mectige Gerninger / Oc siger om dine Henders Gerninger.
512 | Jeg vdbreder mine hender til dig / Min Siæl tørster effter dig / som it tiurt Land / Sela.
HERRE bønhør mig snart / min Aand forgaar / Skiul icke dit Ansict faar mig / At ieg icke bliffuer som de / der fare ned i Graffuen.
Lad mig aarle høre din Naade / thi ieg haaber paa dig / Kundgør mig den vey / som ieg skal gaa paa / Thi mig forlengis effter dig.
Min Gud / frelss mig fra mine Fiender / Jeg haffuer tilfluct til dig.
Lær mig at gøre effter din behagelighed / Thi du est min Gud / Lad din gode Aand føre mig paa slet vey.
HERRE verquege mig for dit Naffns skyld / Før min Siæl aff nød / for din Retferdighedz skyld.
Oc forstyre mine Fiender / for din Miskundhedz skyld / Oc forderffue alle som bedrøffue min Siæl / Thi ieg er din Tienere.
LOffuit vere HERREN min Trøst / Som lærer mine hender at stride / oc mine neffuer at krige.
Min Miskundhed oc mit Slaat / min Beskermelse oc min Frelsere / min Skiold / paa huilcken ieg haabis / Som tuinger mit Folck vnder mig.
HERRE / huad er Mennisken / at duest omhyggelig for hannem? Oc Menniskens barn / at du saa acter hannem?
Er dog ey Mennisken lige som inted / Hans tid far bort / som en skugge.
HERRE / bøye dine Himle oc far hid ned / Tag paa Biergene / at de ryge.
Lad Liune oc atspre dem / Skiud dine Straaler / oc forferde dem.
Vdsent din Haand aff det Høye oc frelss mig / Oc redde mig aff store Vand / Aff fremmede børns haand.
Huilckis Lærdom er icke nyttelig / Oc deris Gerninger ere falske.
Gud / ieg vil siunge dig en ny Sang / Jeg vil lege faar dig paa Psalteren met thi Strenge.
Du som giffuer Kongerne Seyer / Oc frelser Dauid din Tienere / aff den Ondis mordere suerd.
Frelss mig ocsaa / oc redde mig aff de fremmede børns haand / Huilckis Lærdom er icke nyttig / Oc deris Gerninger ere falske.
At vore Sønner kunde opuoxe / lige som Planter i deris vngdom / Oc vore Døt= ter / lige som vdgraffne pillere / lige som Pallatz.
Oc vore Kammer vere fulde / som kunde giffue it Forraad vd effter det andet / at vore Faar kunde føde tusinde / oc hundrede tusinde i vore Byer.
At vore Øxen kunde meget arbeyde / At der skal ingen skade / ingen forderffuelse / ingen Klagemaal vere paa vore Gader.
Lycksaligt er det Folck / som det saa gaar / Men saligt er det Folck / hues HERRE er en Gud.
IEg vil ophøye dig min Gud / du Konge / Oc loffue dit Naffn altid oc euindelige.
Jeg vil daglige loffue dig / Oc prise dit Naffn / altid oc euindelige.
HERREN er stor oc meget loffuelig / Oc hans mectighed er wsigelig.
Børne børn skulle prise dine Gerninger / Oc sige aff din Velde.
Jeg vil tale om din herlige deylige Mectighed / Oc om dine Vnderlige gerninger.
At mand skal tale om dine herlige Gerninger / Oc at mand skal fortele din Herlighed.
At mand skal prise din store Mistundhed / oc rose din Retferdighed.
HERREN er Naadig oc Barmhiertig / Taalmodig oc fuld aff Miskundhed.
HERREN er alene god / Oc forbarmer sig offuer alle hans Gerninger.
HERRE alle dine Gerninger skulle tacke dig / Oc dine Helgene loffue dig.
Oc prise dit Kongerigis ære / Oc tale om din Velde.
At din Mact skal bliffue kundgiort for Menniskens børn / Oc dit Kongerigis erlige Mectighed.
Dit Rige er it euigt Rige / Oc dit Herredømme varer stedze oc altid.
HERREN opholder alle dem som falde / Oc opløffter alle dem som ere nedslagne.
Alle øyen vocte paa dig / Oc du giffuer dem deris Mad i sin tid.
Du oplader din Haand / Oc opfylder alt det som leffuer met Behagelighed.
HERREN er Retferdig i alle sine veye / oc hellig i alle sine Gerninger.
513 | HERREN er nær hoss alle dem som kalde paa hannem / Hoss alle dem som kalde paa hannem aluorlige.
Hand gør det som de Gudfryctige begære / Oc hører deris skrig / Oc hielper dem.
HERREN beuarer alle dem som elske hannem / Oc hand skal vdslette alle Wgudelige.
Min mund skal sige HERRENS Loff / Oc alt kød loffue hans hellige Naffn altid oc euindelige.
MJn Siæl loffue HERREN / Jeg vil loffue HERREN / saa lenge ieg leffuer / Oc siunge min Gud loff / saa lenge som ieg er her.
Forlader eder icke paa Førster / De ere Menniske / de kunde io icke hielpe.
Thi Menniskens Aand skal bort / oc hand skal bliffue til Jord igen / Da ere alle hans Anslag fortabte.
Salig er den / hues Hielp Jacobs Gud er / Hues haab staar til HERREN hans Gud.
Som giorde Himmel / Jord / Haffuit / oc alt det som der er vdi / Den som holder loffue euindelige.
Skicker dem Ræt / som lide vold / Som giffuer de Hungrige mad.
HERREN løser dem som fangne ere / HERREN giffuer de Blinde deris syn / HERREN opretter dem som ere nedslagne / HERREN elsker de Retferdige.
HERREN beskermer Fremmede oc Faderløse / oc opholder Encker / Oc vender de Wgudeligis vey til bage.
HERREN er Konge euindelige / Din Gud Zion stedze oc altid / Haleluia.
LOffuer HERREN / Thi det er en kaastelig ting / at loffue vor Gud / Saadan loff er lystelig oc deylig.
HERREN bygger Jerusalem / Oc fører tilsammen de Fordreffne aff Jsrael.
Hand helbreder dem som haffue sønderknusede hierter / oc læger deris sprecke.
Hand teler Stiernerne / oc neffner dem alle ved Naffn.
Vor HERRE er stor oc haffuer stor Krafft / Oc er wbegribelig huorledis hand regerer.
HERREN opretter de Elendige / Oc støder de Wgudelige i grund.
Siunger til huer andre faar HERREN met tacksigelse / Oc loffuer vor Gud met Harper.
Den som betecker Himmelen met skyer / Oc giffuer regn paa iorden / Oc lader gress voxe paa Biergene.
Den som giffuer Queg deris Føde / De vnge Raffne som robe til hannem.
Hand haffuer icke lyst til Hestens styrcke / Ey heller behagelighed til nogen mandz Ben.
HERREN haffuer behagelighed til dem som hannem frycte / Som haabis til hans Miskundhed.
JErusalem prise HERREN / Zion loffue din Gud.
Thi hand gør dine Portis Stenger faste / Oc velsigner dine Børn der vdi.
Hand skicker dine Landemercke Fred / Oc mætter dig met den beste Huede.
Hand sender sin Tale paa Jorden / Hans Ord løber snarlige.
Hand giffuer Sne / som vld / Hand strør Rimfrost som aske.
Hand vdkaster sin Jiss / som mundbide / Huo kand bliffue for hans fraast?
Hand siger / saa smeltes det / Hand lader sit Vær blæse / saa tøer det op.
Hand viser Jacob sit Ord / Jsrael sin Skick oc Ræt.
Saa gør hand icke mod Hedningene / Hand lader dem ey heller vide sin Ræt / Haleluia.
LOffuer HERREN i Himle / Loffuer hannem i det Høye.
Alle hans Engle loffuer hannem / Al hans Hær loffue hannem
Sol oc Maane loffuer hannem / Alle liuse Stierner loffuer hannem.
Loffuer hannem i Himle alle vegne / Oc de Vand som ere offuer Himlene.
De skulle loffue HERRENS Naffn / Thi hand biuder / saa bliffue de skabte.
Hand holder dem altid oc euindelige / Hand skicker dem at de maa icke anderledis gaa.
Loffuer HERREN paa Jorden / J Hualfiske oc alle dyb.
Jld / Hagel / Sne oc Damp / Stormuær / som vdrette hans Ord.
Bierg oc alle Høye / Fructsommelige træ oc alle Ceder træ.
Diur oc alt Queg / Orme oc Fule.
514 | J Konger paa Jorden oc alle Folck / Førster oc alle Dommere paa Jorden.
Vnge Drenge oc Jomfruer / De Gamle met de Vnge.
Skulle loffue HERRENS Naffn / Thi hans Naffn er alene høyt / Hans Loff gaar saa viit som Himmel oc Jord er.
Oc hand ophøyer sit Folckis Horn / Alle hans Helgen skulle loffue / Oc Jsraels Børn / Det Folck som hannem tien / Haleluia.
SJunger HERREN en ny Sang / Helgens menighed skal loffue hannem.
Jsrael glæde sig i den / som hannem giorde / Zions børn vere glade offuer deris Konge.
De skulle loffue hans Naffn i Dantz / De skulle lege faar hannem met Trummer oc Harper.
Thi HERREN haffuer behagelighed til sit Folck / Hand hielper de Elendige herlige.
Helgene skulle vere glade oc prise / Oc rose paa deris Leye.
Deris mund skal ophøye Gud / Oc de skulle haffue skarpe Suerd i deris Hender.
At de kunde heffne paa Hedningene / Straffe blant Folcket.
At binde deris Konger met Lencker / Oc deris Fribaarne met iern baalte.
At de skulle gøre dem den Ræt som er screffuit om / Saadan ære skulle alle hans Helgene haffue / Haleluia.
LOffuer HERREN i hans Helligdom / Loffuer hannem i hans Mactis Befestning.
Loffuer hannem i hans Gerninger / Loffuer hannem i hans store Herlighed.
Loffuer hannem met Basuner / Loffuer hannem met Psaltere oc Harper.
Loffuer hannem met Trummer oc Dantz / Loffuer hannem met Strenge oc Piber.
Loffuer hannem met klingende Simler / Loffuer hannem met vel klingende Simler.
Alt det som haffuer Aande / Loffue HERREN / Haleluia.
Ende paa Psalteren.