© 2024 Det Danske Sprog- og Litteraturselskab. Copyright
Dansk Litteratur drives af Hugo v0.119.0
Hosting: Det Danske Sprog- og Litteraturselskab
DJsse ere Salomons Jsraels Kongis / Dauidz søns Ordsprok / til at lære Visdom oc tuctighed / Forstand / Kloghed / Retferdighed / Ræt oc Enfoldighed. At de Vanuittige mue bliffue Vittige / oc de Vnge fornumstige oc forsynlige.
Huo som er Viss / hand høre til oc forbedre sig / Oc huo som er forstandig / hand lade sig raade. At hand kand forstaa Ordsprock oc deris vdtydninger / de Visis lærdom oc deris Exempel. H E RRENS frøct er begyndelsen til at lære / De Skødesløse foracte Visdom oc tuct.
Min søn / Lyd din Faders tuct / oc forlad icke din Moders bud. Thi saadant er dit hoffuedis skøne Prydelse / oc en Kæde om din halss. Min søn / Naar onde Skalcke laacke dig / da følge icke. Naar de sige / gack met oss / Wi ville lure effter Blod / oc stille effter den wskyldige foruden sag. Wi ville sluge dem leffuende lige som Helffuede / oc de Fromme / lige som de der nedfare i graffuen / Wi ville vinde stort godz / oc fylde vore Huss met Roff / Voffue det met oss / wi ville alle haffue en Pung tilsammen. Min søn / vandre icke den vey met dem / foruare din fod fra deris Sti. Thi deris Føder løbe til ont / oc skynde dem til at vdgyde Blod. Thi det er forgeffuis / at kaste Garn faar Fulenis øyen. De lure oc selffue iblant huer andre paa deris Blod / oc den ene gaar effter den andens liff. Saa gøre alle Gerige / Den ene tager Liffuit aff den anden.
Wisdommen beklager sig der vdi / oc lader sig høre paa gaderne. Hun rober i dørren / hoss Porten faar iblant Folcket / Hun taler sine Ord i Staden. Huor lenge ville i Vanuittige vere vanuittige / oc de Bespaattere haffue lyst til bespaattelse / Oc de Skødesløse hade Lerdom? Vender eder til min straff. See / Jeg vil vdsige eder min Aand / oc kundgøre eder mine Ord.
Effterdi ieg da rober / Oc i ville icke / Jeg vdrecker min haand / Oc ingen acter der paa / Oc i lade alle mine Raad fare / Oc ville icke min Straff. Da vil ieg oc lee i eders Wlycke / oc spaatte eder / naar det kommer / som i frycte. Naar det kommer offuer eder / som en storm / det som i frycte / Oc eders Wlycke som it Vær / naar Angist oc Nød kommer offuer eder. Da skulle de robe til mig / Men ieg skal inted suare / De skulle aarle søge mig / oc icke finde. Der faare at de hadede Lerdom / oc vilde icke haffue HERRENS frøct / de vilde icke mine Raad / Oc lastede al min Straff. Saa skulle de æde aff deris Væsens fruct / oc bliffue mætte aff deris Raad. At de vanuittigis lyst / slar dem ihiel. Oc de Skødeløses lycke affliffuer dem. Men huo som mig lyder / hand skal bliffue tryg / oc haffue nock / oc icke fryckte for nogen Wlycke.
MJn Søn / vilt du anamme min Tale / oc holde mine Bud hoss dig / Saa lad dine øern giffue act paa Visdommen / oc bøye dit hierte met flit der til. Thi der som du rober der effter / oc beder der om met flit / Der som du søger effter hende som effter Sølff / oc randsager effter hende som effter liggendefæ / Da skalt du forstaa HERRENS frøct / oc finde Gudz Visdom.
Thi HERREN giffuer Visdom / oc aff hans Mund kommer Visdom oc forstand. Hand lader det vel lyckis met de Redelige / oc beskermer de Fromme / oc beuarer dem som ræt gøre / Oc foruarer sine Helgenis vey. Da skalt du forstaa / retferdighed oc Ræt / oc fromhed oc alle gode veye.
516 | Der som Visdommen gaar dig til hierte / at du vilt gerne lære / Da skulle gode Raad beuare dig / oc forstand skal beskerme dig / At du icke kommer paa de Ondis vey / eller iblant de vanarttige Ordgydere. Som forlade den rette Sti / Oc gaa den mørcke vey. De som glæde sig at de gøre Jlde / oc ere glade i deris onde vanartige væsen / De som foruende deris vey / Oc følge deris Vronge vey.
At du gaar icke til en andens Hustru / som icke er din / som giffuer dig slette Ord / oc forlader sin Vngdommis HERRE / oc forglemmer sin Gudz Pact. Thi hendis Huss bøyer sig til Døden / oc hendis gaange til de fortabede. Alle de som gaa indtil hende / komme icke igen / oc de ramme icke paa Liffsens vey.
Paa det du kant vandre paa de gode veye / oc bliffue paa de Retferdigis Sti. Thi de Retuise skulle Bo i Landet / oc de Fromme skulle bliffue der vdi. Men de Wgudelige skulle opryckis aff Landet / oc Foractere skulle vdslettis der aff.
MJn søn / Forglem icke min Lou / oc lad dit hierte beholde mine Bud. Thi de skulle føre dig it longt Liff / oc gode Aar oc fred / naade oc troskaff skulle icke forlade dig. Heng dem om din halss / oc scriff dem i dit hiertis Taffle / saa skalt du finde naade oc klogskaff / som behager Gud oc Mennisken.
Forlad dig paa HERREN aff gantske hierte / Oc forlad dig icke paa din Forstand / Men tenck paa hannem i alle dine veye / Saa skal hand føre dig ret. Lad dig icke tycke at vere Viss / Men frycte HERREN / oc vig fra det Onde. Det skal bliffue din Naffle sunt / oc verquege dine Been. ære HERREN aff dit Godz / oc aff al din indkommis Første fruct. Saa skulle dine Lader bliffue fulde / oc dine Perser offuerflyde met most. Min Søn / kast icke HERRENS reffselse bort / oc ver icke wtaalmodig i hans Straff. Thi HERREN straffer den som hand elsker / Oc hand haffuer en Velbehagelighed til hannem / som en Fader til sin Søn.
Saligt er det Menniske / som finder Visdom / Oc det Menniske som faar Forstand. Thi det er bedre at omgaass met hende / end met sølff / oc hendis Jndkomme er bedre / end guld. Hun er kaasteligere end Perler / oc alt det du kant yndske / det kand icke lignis ved hende. Hoss hendis Høyre haand er it longt Liff / Oc hoss hendis Venstre haand er Rigdom oc ære. Hendis veye ere deylige veye / oc alle hendis Sti ere Fred. Hun er Liffsens træ for alle som hende faa / Oc salige ere alle de / som hende holde. Thi HERREN grundfeste Jorden ved Visdom / oc beredde Himlene ved sit Raad. Ved hans Visdom ere Dybene atskilde / oc Skyerne giorde til at drøppe met dug.
Min Søn / Lad hende icke vige fra dine øyen / Saa bliffuer du lycksalig oc klog. Det skal vere din Siæls liff / oc din mund skal vere yndelig. Saa skalt du vandre tryggelige paa dine veye / at din Fod skal icke støde sig. Legger du dig / da skalt du icke frycte / Men sødelige soffue / at du skalt icke frycte for hastelig forferdelse / eller for de wgudeligis storm / naar hand kommer. Thi HERREN er din tratz / Hand beuarer din Fod / at hand bliffuer icke fangen.
Forsage icke at gøre de Nødtørfftige gaat / om din haand haffuer aff Gud saadant at gøre. Sig icke til din Neste / gack bort oc kom igen / i morgen vil ieg giffue dig / der som du dog vel haffuer det. Optenck icke ont mod din ven / som boer hoss dig paa tro. Trætte icke met nogen foruden aarsage / der som hand haffuer ingen skade giort dig. Ver icke nidkier effter en Fortredelig / Oc vduel ingen aff hans veye / Thi HERREN haffuer verstyggelighed til de Frafaldne / oc hans Hemmelighed er hoss de Fromme. HERRENS Forbandelse er i den Wgudeligis huss. Men den Retferdigis Huss bliffuer velsignet. Hand skal bespaatte Bespaatterne / Men de Elendige skal hand giffue naade. De Vise skulle arffue ære / Men naar Daarer ophøyes / da bliffue de dog til skamme.
MJne Sønner / hører eders Faders Tuct / mercker der paa / at i kunde lære oc bliffue kloge. Thi ieg giffuer eder en god lærdom / Forlader icke min Lou. Thi ieg vaar min Faders søn / en sperlemmet oc en eniste faar min Moder. Oc hand lerde mig / oc sagde / Lad dit hierte anamme mit Ord / Holt mine Bud / saa skalt du leffue. 517 | anamme Visdom / anamme Forstand / Forglem icke / oc vig icke fra min mundz Tale. Forlad hende icke / saa skal hun foruare dig / Elsk hende / saa skal hun beskerme dig. Thi det er Visdommens begyndelse / naar mand hører hende gerne / oc at mand haffuer Kloghed kærere end alt godz. Acte hende høy / saa skal hun ophøye dig / oc skal sette dig i ære om du faffner hende. Hun skal oc deylige pryde dit Hoffuit / oc skal pryde dig met en deylig Krune.
Saa hør min Søn / oc anamme min Tale / Saa skulle dine aar bliffue mange. Jeg vil føre dig paa Visdoms vey / Jeg vil lede dig paa den rette Sti. At naar du gaar / da skal din gong icke bliffue dig tung / Oc naar du løber / at du skalt icke støde dig. Begrib Tuct / Lad icke der aff / beuare hende / Thi hun er dit Liff.
Kom icke paa Wgudeligis Sti / oc træd icke paa de Ondis vey. Lad dem fare oc gack icke paa dem / Vig fra dem / oc gack om dem. Thi de soffue icke / før de haffue giort ilde / Oc de huile icke / før de haffue giort skade. Thi de nære sig aff Wgudeligt Brød / oc dricke aff fortredelighedsens Vin. Men de Retferdigis Sti skin som it Liuss / der fremgaar oc liuser til høy dag. De Wgudeligis vey er mørck / oc de vide icke / huor de skulde falde.
Min Søn / Merck paa mine ord / oc bøye dit øre til min Tale. Lad dem icke komme fra dine øyen / beuare dem i dit hierte. Thi de ere deris Liff / som dem finde / oc alt deris Liffuis sundhed. Foruare dit hierte met al flit / Thi Liffuit vdgaar aff det. Vent fra dig den vanartigis mund / oc lad Skendsels Mund vere longt fra dig. Lad dine øyen see ret frem faar dem / oc dine øyen bryne see ret frem faar dig. Lad dine Føder gaa lige frem / saa gaar du visselige. Vige huercken til den høyre eller venstre haand / vend din Fod fra det onde.
MJn Søn / Merck paa min Visdom / bøye dit øre til min Lærdom. At du beholder gode Raad / oc din mund kand vide at gøre forskel. Thi Hore læbe ere søde som en hunnig kage / oc hendis strube er slettere end Olie. Men der effter besk som Malurt / oc skarp som it tue eggit suerd. Hendis Føder løbe hen vnder til Døden / Hendis gong recker til Helffuede. Hun gaar icke ret paa Liffsens vey / hendis trin er wstadigt / at hun ved icke huort hun gaar.
Saa lyder mig nu / mine Børn / oc viger icke fra min munds Tale. Lad dine veye vere longt fra hende / oc gack icke til hendis Husis dør. At du skalt icke giffue Fremmede din ære / oc den Græselige dine aar. At de Fremmede skulle icke mættis aff dit Godz / oc at dit Arbeyde skal icke vere i en andens Huss. Oc du skulde siden sucke / naar du haffde fortærit dit Liff oc Godz / oc sige / Ah hui hadede ieg saa Tuct? Oc mit hierte forsmaade straff? Oc ieg lydde icke mine Læreris røst / oc bøyede icke mit øre til dem som mig lærde? Jeg er skøt kommen til al wlycke / faar alle Menniske oc alle Folck.
Drick Vand aff dine Graffuer / oc flydende vand aff dine Kilder. Lad dine Kilder oc Vandbecke vdflyde paa Gaderne. Men haff du dem alene / oc ingen Fremmed met dig. Din Kilde vere velsignet / oc glæd dig met din Vngdoms Hustru. Hun er dig kærlig som en Hind / oc teckelig som en Raa / Lad hendis kærlighed altid mætte dig / oc forlyste dig alleuegne i hendis kærlighed.
Min Søn / huor faare vilt du forlyste dig met en Fremmet / oc tage en anden i faffn? Thi huer mandz veye ere strax faar HERREN / oc hand maaler lige alle deris gonge. Den Wgudeligis misgerning skal gribe hannem / oc hand skal holdis met sine synders snarer. Hand skal dø / for hand vilde icke lade sig drage / Oc det skal icke gaa hannem vel / for hans store daarlighedz skyld.
MJn Søn / Borger du for din Neste / oc du haffuer sæt din Haand vd hoss en fremmet / Saa est du beknyt met din mundz tale / oc greben met din mundz tale. Saa gør dog saa / min Søn / oc redde dig / Thi du est kommen i din Nestis hender / Skynt dig / treng oc driff din Neste. Lad dine øyen icke soffue / ey heller dine øyenbryne slumme. Fri dig som en Raa aff haanden / oc som en Fuel aff Fulefengerens haand.
Du Lade / gack hen til Myren / giff act paa hendis sed / oc lær. En 518 |dog at hun haffuer ingen Første eller Høffuitzmand eller Herre / Da bereder hun dog sit brød om Sommeren / oc sancker sin føde til sammen om Høsten. Du Lade / huor lenge ligger du? Naar vilt du staa op aff din søffn? Ja soff end nu lidet / slumme end lidet / Sla henderne end nu lidet tilsammen / at du kant soffue. Saa skal Armod snarlige komme til dig / som en Fodgangere / Oc Fattigdom som en vebnet Mand.
Jt Wnyttigt Menniske / en skadelig Mand / gaar met en vanartig mund / vincker met øyen / tegner met Føderne / viser met Fingrene / tracter altid ont / oc foruender det i sit hierte / oc kommer trætte aff sted. Der faare skal hans Wlycke hastelige komme / oc hand skal snart sønder brydis / at der skal ingen Hielp vere.
Disse sex stycker hader HERREN / oc hand haffuer en verstyggelighed til det siuende. Hoffmodige øyen / falsk tunge / Hender som vdgyde wskyldigt blod / Jt Hierte som omgaass met onde tancker / Føder som ere snare til at gøre skade / Falske Vidne som dristelige tale løgn / Oc den som kommer trætte aff sted emellem Brødre.
Min Søn / Holt din Faders Bud / oc forlad icke din Moders Lou. Bint dem altid sammen paa dit hierte / oc Heng dem paa din Halss. At de ledsage dig / naar du gaar / oc beuare dig / naar du legger dig. At de kunde vere din tale / naar du opuogner. Thi Budet er en Lycte / oc Louen it Liuss / Oc tuctens straff ere Liffzens veye. Paa det at du skalt foruaris fra den onde Quinde / Fra den Fremmedis slette tunge.
Begære icke hendis deylighed i dit hierte / oc forgrib dig icke paa hendis øyenlade. Thi en Hore skiller en ved Brødet / Men en Ecte hustru fanger det ædle Liff. Kand oc nogen bære Jld i Barmen / at hand icke brender sine Klæder? Huorledis skulde nogen gaa paa Gløder / at hans føder icke skulde brende? Saa gaar det hannem / som gaar til sin Nestis hustru / Jngen bliffuer wstraffet som hende rører.
Det er en Tyff icke saa stor forsmædelse / om hand stiel / at mætte sin Siæl met / effterdi hand er hungrig / oc om hand bliffuer greben / giffuer hand det siu dubbelt igen / oc legger fra sig alt godzet i sit huss. Men den som gør Hoer met en Quinde / hand er en Daare / hand fører sit Liff i forderffuelse. Der til met rammer plage oc skam paa hannem / oc hans skendzel bliffuer icke vdslet. Thi Mandens vrede optendis aff nidkierhed / oc sparer icke paa heffnens tid / oc hand anseer ingen Persone / de som det vil forlige / oc hand vil icke vere til fridz / om du vilde end giffue hannem meget.
MJn Søn / Beuare min tale / oc skiul mine Bud hoss dig. Holt mine Bud / saa skalt du leffue / oc min Lou / som din øyesten. Bint dem paa dine Fingre / Scriff dem i dit Hiertis taffle. Sig til Visdom / Duest min Søster / oc kalde Kloghed din Venniste. At du kant foruaris / for den fremmede Quinde / for en anden som giffuer smigrende Ord.
Thi ieg saa vd aff mit husis vindue igennem sprinckelet / oc saa blant de Vanuittige. Oc ieg bleff var blant Børnene en vng Daarlig Dreng / Hand gick paa gaden hoss it hiørne / oc traadde hen paa veyen hoss hendis Huss / i mørcket aff dagen om afftenen der det bleff nat oc vaar mørckt. Oc see / der møtte hannem en Quinde i Hore prydelse / listig / vild oc løsactig / At hendis føder kunde icke bliffue i hendis Huss / Nu er hun vde / nu paa gaden / oc lurer hoss alle hiørner. Oc hun ructe hannem ind / oc kyste hannem wbluelige / oc sagde til hannem / Jeg haffuer betalet Tackoffer for mig i dag for mine Løffte / Der faare gick ieg vd / at møde dig / at søge dit ansict aarle / Oc ieg haffuer fundet dig.
Jeg haffuer prydet min Seng deylige / met stribede Sperlagen aff Egypten. Jeg haffuer offuerstrød min Seng met Myrre / Aloes oc Kannel. Kom / Lad oss bole nock indtil morgen / oc lad oss bruge kierlighed. Thi Manden er icke hiemme / hand er faren en long vey bort. Hand tog Pendinge sæcken met sig / Hand kommer først hiem igen paa Høytiden. Hun offuertalede hannem met mange Ord / oc laackede hannem met sin smigrinde mund. Hand fulde snarlige effter hende / lige som en Oxe ledis til slacter bencken / oc lige som til Baalten der som mand reffser daarene / indtil hun atskilde hans Leffuer met Pilen / lige som en Fuel der haster til snaren / Oc ved icke at det gelder hans Liff.
Saa hører mig nu / mine Børn / oc mercker paa min mundz tale. Lad dit hierte icke vige til hendis vey / Oc lad dig icke forføre paa hendis Sti. Thi hun haffuer mange saar giort oc nedslaget / Oc der ere allehonde Mectige ihiel slagne aff hende. Hendis Huss ere veye til Helffuede / der som mand far hen vnder i Dødzens Herbere.
ROber ey Visdom / oc Kloghed lader sig høre? Hun staar obenbarlige paa veye oc paa gaden / Hun rober ved Portene hoss Staden der som mand indgaar at dørren. O i Mend / ieg skriger til eder / oc rober at Folckene / J vanuittige mercker Visdom / Oc i Daarer tager til hierte. Hører / Thi ieg vil tale / det som Førsteligit er / oc lære huad ræt er. Thi min mund skal tale Sandhed / oc mine læbe skulle hade det som er Wgudeligt. Al min mundz tale er ret / Der er inted vrangt eller falskt vdi. De ere alle lige / faar dem som kunde forstaa dem / oc redelige faar dem / som det ville anamme.
Tager min Tuct heller end Sølff / oc acter Lærdom høyre end kaasteligt Guld. Thi Visdom er bedre end Perler / oc alt det som mand yndske kand / det kand icke lignis ved hende. Jeg Visdom boer hoss Forstand / oc ieg kand giffue gode Raad. HERRENS frøct hader ont / hofferdighed / stolthed / oc onde veye / Jeg hader vanartige munde. Baade Raad oc Daad hører mig til / Jeg haffuer forstand oc mact. Ved mig regerer Kongerne / oc Raadzherrene skicke Ræt. Ved mig regerer Førster oc alle Regenter paa Jorden. Jeg elsker dem mig elske / oc de mig søge betilige / finde mig. Rigdom oc ære / varafftigt Godz oc Retferdighed / er hoss mig. Min Fruct er bedre end guld oc klart guld / Oc min Jndkomme er bedre end vduald sølff. Jeg vandrer paa den rette vey / paa den rette Sti / At ieg vil vel besørge dem som mig elske / oc gøre deris Liggendefæ fult.
HERREN haffde mig i sine veyes begyndelse / Oc ieg vaar der / før end hand giorde noget. Jeg er indset aff euighed / aff begyndelsen faar Jorden. Der Dybene vaare icke end til / da vaar ieg allerede beridt / Der Kilderne icke end nu veldede met vand / Før end Biergene vaare nedsencte / faar Tuerne / vaar ieg beridt. Hand haffde icke end da giort Jorden / oc huad der er paa / oc ey heller Jorderigis Bierge. Der hand beridde Himlene / da vaar ieg der / der hand begreb Dybene met sit maal. Der hand befeste Skyerne offuen til / oc der hand befeste dybhedens Kilder. Der hand sette Haffuit oc alt Vandet deris maal faare / at de skulde icke gaa offuer hans befalning. Der hand lagde Jordens grundual / da vaar ieg en Gerningsmestere hoss hannem / oc haffde min daglige lyst / oc legte altid faar hannem. Jeg legte oc paa hans Jorderige / Oc min lyst er Hoss Menniskens Børn.
Saa hører mig nu mine Børn / Salige ere de / som holde mine veye. Hører Tuct / oc bliffuer Vise / oc lader hende icke fare. Saligt er det Menniske som lyder mig / oc vaager daglige faar min Dør / Oc tager vaare hoss min dørris stolpe. Huo mig finder / hand finder Liffuit / oc hand skal faa Behagelighed aff HERREN . Men huilcken der synder mod mig / hand skader sin Siæl / Alle som mig hade / de elske Døden.
VJsdommen bygde sit Huss / oc hug sin Pillere. Slactede sit Fæ / oc bar sin Vin op / oc beridde sit bord. Oc vdsende sine Piger / at de skulde indbede offuen paa Stadzens Pallatz / Huo som er vanuittig / hand komme hid. Oc hun sagde til Daarer / Kommer hid / tærer aff mit Brød / Oc dricker den Vin som ieg skencker. Forlader de Vanuittigis væsen / saa skulle i leffue / oc gaa paa forstandens vey.
Huo som straffer Spaattere / hand maa tage skendzel paa sig / Oc huo som straffer den Wgudelige / hand skal bliffue forhaanet. Straffe icke Bespaatteren / hand hader dig / Straffe den Vise / hand skal elske dig. Giff den Vise / saa bliffuer hand end visere / Lær den Retferdige / Saa forbedris hand i Lærdom.
Visdommens begyndelse / er HERRENS frøct / Oc forstand lærer det som Helligt er. Thi dine dage skulle bliffue mange ved mig / oc dit Liffuis Aar skulle bliffue flere. Est du Viss / da est du dig viss. Est du en Bespaattere / da skalt du bære det alene.
En daarlig vild Quinde er fuld aff snack / oc ved inted. Hun sider i sit Husis dør paa en stoel / offuen i Staden / at indbiude alle som gaa der frem / Oc dem som vandre ret paa deris veye. Huo er Vanuittig? Hand holde sig hid. Oc til Daarer siger hun / De staalne vand ere søde / oc det skiulte brød er nyteligt. Men hand veed icke / at der ere Døde / oc hendis Gesteri det dybe Helffuede.
EN viss Søn er sin Faders glæde / Men en daarlig Søn er sin Moder gremmelse.
Wretferdigt godz hielper inted / Men Retferdigt redder fra Døden.
HERREN lader icke de Retferdigis Siæle lide hunger / Men hand nedstøder de Wgudeligis plaggeri.
En lad Haand gør Arm / Men en flitig haand gør rig.
Den som samler til hobe om Sommeren / hand er klog / Men den som soffuer om Høsten / hand bliffuer beskemmet.
Velsignelse er offuer den Retferdigis hoffuit / Men de Wgudeligis mund skal deris fortredelighed offuerfalde.
Den Retferdigis Jhukomelse bliffuer i velsignelse / Men de Wgudeligis naffn skal foruisne.
Den som er viss aff hiertet / hand anammer Budene / Men den bliffuer slagen / som haffuer en daarlig mund.
Den som wskyldige leffuer / hand leffuer tryggelige / Men den som er foruent paa sine veye / hand skal obenbaris.
Den som vincker met øyen / hand begynder møye / Oc den som haffuer en daarlig mund bliffuer slagen.
Den Retferdigis mund er en leffuendis Kilde / Men de Wgudeligis mund skal deris fortredelighed offuerfalde.
Had gør trætte / men kærlighed skiul alle offuertrædelser.
J de Forstandigis læbe finder mand Visdom / Men paa Daarens ryg skal vere Riss.
De Vise beuare Lærdomme / Men Daarens mund er nær forferdelse.
Den Rigis godz er hans faste Stad / Men Armod gør de Fattige bløde.
Den Retferdige bruger sit godz til liffuit / Men den Wgudelige bruger sin indkomme til synd.
At holde tuctelse / er vey til Liffuit / men den som forlader straffen / hand far vild.
Falske munde skiuler had / Oc hand er en Daare som baguasker.
Huor mange ord ere / Da gaar det icke aff vden synd / Men den som holder sine læbe / hand er klog.
Den Retferdigis tunge er kaasteligt Sølff / Men de Wgudeligis hierte er inted vert.
Den Retferdigis læbe føder mange / Men Daarer skulle dø i deris daarlighed.
HERRENS velsignelse gør rig / vden møye.
En Daare er fortredelig / Oc haffuer sin spaat der aff til met / Men den Mand er viss / som mercker der paa.
Det som den Wgudelige frøcter / det skal hannem møde / Oc det som de Retferdige begære / det skal dem giffuis.
Den Wgudelige er som it vær der snart far hen offuer / oc er icke mere / men den Retferdige staar fast euindelige.
Lige som Edicke skader Tenderne / oc Røgen øyene / Saa gør oc den Lade / dem som hannem vdsende.
HERRENS frøct formerer dagene / Men de Wgudeligis Aar bliffue forsteckede.
De Retferdigis ventelse bliffuer glæde / Men de Wgudeligis haab bliffuer fortabit.
HERRENS vey er den Frommis tratz / Men Misdedere ere bløde.
Den Retferdige skal aldri omstødis / Men de Wgudelige skulle icke bliffue i Landet.
Den Retferdigis mund frembær Visdom / Men de Vanartigis mund skal opryckis.
De Retferdigis læber lærer salige ting / men de wgudeligis mund tal det som ont er.
FAlsk vect er HERREN en verstyggelighed / Men en fuld Vect er hans behagelighed.
Huor hoffmod er / der er oc forsmædelse / men Visdom er hoss de Ydmyge.
Wskyldighed skal ledsage de Fromme / Men Ondskaff skal ødelegge Foractere.
Godz hielper icke paa Vredens dag / Men Retuished frelser fra Døden.
Den Godiss Retferdighed gør hans vey slæt / Men den Wgudelige skal falde ved sin Wgudelige Væsen.
De Frommis Retferdighed skal frelse dem / Men Foractere skulle fangis i deris Ondskaff.
Naar det Wgudelige Menniske døer / da er haabit fortabit / oc de Wretuisis bielse bliffuer til inted.
521 | Den Retferdige bliffuer frelst aff nød / oc den Wgudelige kommer i hans sted.
Ved Øyenskalckens mund / bliffuer hans Neste forderffuit / Men de Retuise mercke det / oc bliffue frelste.
En Stad glæder sig / naar det gaar de Retuise vel / oc naar de Wgudelige forfare / da bliffuer mand glad.
Ved de Frommis velsignese ophøyes en Stad / Men ved de Wgudeligis mund nedbrydis hand.
Huo der skender sin Neste / hand er en Daare / Men en forstandig Mand stiller det.
En Baguaskere forraader det som hand lønlige veed / Men den som haffuer it tro hierte / skiuler det.
Huor ingen Raad ere / der falder Folcket / Huor mange Raadgiffuere ere / der gaar det vel til.
Huo der Burger for en anden / hand faar skade / Men den som foruarer sig for Løffte / hand er tryg.
En yndelig Quinde foruarer sin ære / Men Tyranner staar effter Rigdomme.
En Barmhiertig Mand gør sit Liff til gode / Men en Wbarmhiertig bedrøffuer oc sit Kød oc blod.
De Wgudeligis Arbeyde skal feyle dem / Men den som saaer Retuished / det er vist Godz.
Thi Retferdighed fremmer til Liffuit / Men at iage effter Ont / fremmer til Døden.
HERREN haffuer verstyggelighed til de vanartige Hierter / Oc Behagelighed til de Fromme.
Jnted hielper de Onde / om de end legge alle deris hender til hobe / Men de Retuisis sæd skal frelsis.
En deylig Quinde for vden tuct / er lige som en So met it Flettebaand aff guld.
De Retferdigis begering maa dog lyckis vel / Oc de Wgudeligis haab bliffuer Wlycke.
En deler vd / oc haffuer altid mere / Oc en anden er karrig / der som hand icke skulde / oc bliffuer dog arm.
Den Siæl som riglige velsigner / bliffuer fred / Oc den som gør druckne / hand skal oc bliffue drucken.
Huo som gemmer Kornet / den bander Folcket / Men velsignelse kommer offuer den / som det selier.
Huo der søger effter Gaat / hannem vederfaris Gaat / Men huo der staar effter wlycke / hannem skal det møde.
Huo som sig forlader paa sin Rigdom / Hand skal vndergaa / Men de Retuise skulle grønis som it blad.
Huo som bedrøffuer sit egit Huss / hand faar Vær til arffuedel / Oc en Daare skal vere den Visis Suend.
Den Retuisis fruct er Liffsens træ / Oc en Viss mand elsker Mennisken aff hiertet.
Der som den Retuise skal lide paa Jorden / Huor meget mere den Wgudelige oc Syndere?
MVo sig gerne lader straffe / hand bliffuer klog / Men den som vil vere wstraffet / Hand bliffuer en Daare.
Huo der er from / hand faar trøst aff HERREN / Men den som er Skødesløss / hand fordømmer sig selff.
Jt Wgudeligt Væsen fremmer icke Mennisken / Men de Retferdigis rod skal bliffue.
En flittig Quinde er hendis Hosbondiss Krune / Men en wduelig Quinde er lige som Røde i hans Been.
Huad de Retuise raade / det er visse ting / Men huad de Wgudelige raade / det suiger.
De Wgudeligis predicken kommer Blodstyrtning aff sted / Men de Frommis munde frelse.
De Wgudelige skulle omstødis / oc icke vere mere / Men de Retuisis Huss bliffuer bestaaende.
En Viss mandz Raad bliffuer priset / Men de falske fund bliffue til skamme.
Den som er ringe / oc tager vare paa sit / hand er bedre end den som vil meget actis / oc fattis brød.
Den Retuise forbarmer sig offuer sit Fæ / Men den wgudeligis hierte er wbarmhiertigt.
Den som arbeyder sin ager / hand faar Brød nock / Men den som gaar effter wnyttige sager / Hand er en Daare.
Den Wgudeligis lyst er at gøre skade / Men den Retuises rod skal bære fruct.
Den Onde skal fangis i sine egne falske ord / Men den Retuise vndgaar angist.
Mand faar meget godz ved sin mundz fruct / Oc Mennisken faar Løn / effter som hans hender haffue fortient.
En Daare behager sine seder vel / Men hand er Viss som lyder gode Raad.
522 | En Daare giffuer snart sin vrede til kende / Men den som skiul forsmædelse / hand er forstandig.
Den som er Sandru / hand siger dristelige huad ræt er / Men it falskt Vidne bedrager.
Huo som far wforsynlige frem / hand stinger som it Suerd / Men de Visis tunge er sundhed.
Sandhedz mund staar fast euindelige / Men en falsk Tunge omuendis snart.
De som raade saa ont / bedrage / Men de som raade til Fred / gøre glæde.
Den Retuise skal inted ont ske / Men de Wgudelige bliffue fulde aff Wlycke.
Falske Munde ere HERREN en verstyggelighed / Men de som trolige handle / behage hannem vel.
En forstandig Mand skiuler sin Visdom / Men Daarers hierte vdrober sin Daarhed.
En Flitig haand skal regere / Men den som er Lad / skal giffue Skat.
Sorg i hiertet forkrencker / Men it kierligt ord glæder.
Den Retuise haffuer bedre end hans Neste / men de wgudeligis vey forfører dem.
En Ladis handel lyckis aldri vel / Men it flitigt Menniske bliffuer rig.
Paa den rette vey er Liffuit / Oc paa den traadde Sti er ingen Død.
EN Viss Søn lader sin Fader tucte sig / Men en Be spaattere lyder icke straff.
Mand nyder mundzens fruct / Men Foractere tencke alene paa Ont.
Huo som foruarer sin Mund / hand foruarer sit Liff / Men huo som far vd met sin mund / Hand kommer i forferdelse.
Den Lade begerer / oc faar det dog icke / Men de Flitige faa nock.
Den Retuise hader Løgen / Men den Wgudelige skender oc forbander sig selff.
Retuished beskermer den Wskyldige / Men it wgudeligt væsen fører en til synden.
Mangen er Arm hoss sit store godz / oc mangen er Rig hoss sin Armod.
Met Rigdom kand en redde sit Liff / Men den Arme hører icke straff.
De Retuisis Liuss gør glade / Men de Wgudeligis Løcte skal vdslyckis.
Blant de Hoffmodige er altid Kiff / Men Visdom gør forstandeligt Folck.
Rigdom formindskes naar hand atspredis / Men den som holdis tilhobe / hand forø giss.
Haabet som lenge forholdis / det krencker hiertet / Men naar det kommer som mand begerer / da er det Liffzens træ.
Huo som foracter Ordet / hand forderffuer sig selff / Men huo som frycter Budet / hand faar løn der faare.
Den Visis Lærdom er en Leffuendis Kilde / til at vige fra Dødzens snare.
Jt gaat Raad gør mildhed / men Foracternis vey fører ve.
En Klog gør alting met fornufft / men en Daare vdspreder sin daarlighed.
Jt Wgudeligt Bud fører Wlycke / Men it trofast Bud er lycksaligt.
Huo som icke vil lide straff / hand haffuer Armod oc skam / Men den som lader sig gerne straffe / hand kommer til ære.
Naar det kommer som mand begærer / da bliffuer hiertet glad / Men den som viger fra Ont / Hand er Daarer verstyggelig.
Den som omgaass met Vise / hand bliffuer viss / Men den som er Daarers staldbroder / hand skal haffue Wlycke.
Wlycke forfølger Syndere / Men de Retuise skulle lønis met gaat.
Den gode skal arffue til Børne børn / Men synderens godz skal sparis til de Retuise.
Der er megen mad i de Armis agerrene / Men de forderffuis som gøre Wret.
Huo som sparer sit Riss / hand hader sin Søn. Men den som elsker hannem / hand straffer hannem snart.
Den Retuise æder at hans Siæl bliffuer mæt / Men den Wgudeligis Bug haffuer aldri nock.
VEd vise Quinder bygges Husit / Men en Daarlig bryder det sønder met sin gerning.
Den som frycter HERREN / hand gaar paa den rette Sti / men den som han nem foracter / Hand viger aff hans vey.
Daarer tale tyranniske / Men de Vise foruare deris munde.
Der som ingen Øxen ere / der er krubben ren / Men der som Øxen arbeyde / der er megen Jndkomme.
Jt trofast Vidne liuger icke / Men it falskt Vidne taler dristelige løgn.
Spaatteren søger Visdom / oc finder hannem icke / Men de Forstandige er Visdom læt.
Gack fra Daaren / Thi du lærer inted aff hannem.
Det er den Klogis Visdom / at hand ac= 523 | ter paa sin vey / Men det er Daarers geckelighed / at det er idel suig met dem.
Daarer driffue deris spaat met synden / Men Fromme haffue lyst til de Fromme=
Naar hiertet er sorgfuld / Da hielper ingen vduortis glæde.
De Wgudeligis huss skal vdslettis / Men de Frommis bolig skal blomstris.
Der behager mangen en vey vel / Men paa det sidste fører hand hannem til Døden.
Effter lader kommer sorg / oc effter glæde / kommer bedrøffuelse.
Det skal gaa it Wnyttigt Menniske effter hans gerning / Men den Fromme skal vere offuer hannem.
En Vanuittig tror alting / Men en Vittig mercker paa sin gong.
En Viss frycter / oc flyr Ont / Men en Daare far dristelige der igennem.
En hastig mand gør daarlige / Men en Grundig hader det.
De vanuittige arffue daarhed / men det er de Visis Krune at handle met forstand.
De Onde skulle bøye dem faar de Gode / Oc de Wgudelige i den Retuisis Porte.
En Fattig hadis oc aff sin Neste / men de Rige haffue mange Venner.
Synderen forsmaar sin Neste / Men salig er den som forbarmer sig offuer den Elendige.
Det skal feyle dem som bruge falsk oc suig / Men de som tencke gaat / dem skal vederfaris Troskaff aff Miskundhed.
Huor mand arbeyder der er nock / men huor mand bruger mange ord / der er brøst.
De Visis Rigdom er dem en Krune / Men Daarenis daarhed bliffuer daarhed.
Jt trofast Vidne redder Liffuit / Men it falskt Vidne bedrager.
Huo som frycter HERREN / hand haffuer en tryg Befestning / Oc hans Børn skulle oc beskermis.
HERRENS frøct er liffzens kilde / at mand kand fly fra Dødzens snare.
Det er Kongens ære / at hand haffuer meget Folck / Men huor lidet Folck er / det gør en Herre blødactig.
Huo som er taalmodig / hand er Viss / Men den som er wtaalmodig / hand obenbarer sin daarlighed.
Jt gaat Hierte er Liffzens leffnet / men affuind er røde i benene.
Huo som gør den Fattige Vold / hand laster hans Skabere / Men huo som forbarmer sig offuer den Arme / Hand ærer Gud.
Den wgudelige bestaar icke i sin Wlycke / Men den Retuise er oc trøstig i sin død.
Visdom huiler i de Forstandigis hierte / oc bliffuer obenbare iblant Daarer.
Retuished ophøyer Folcket / Men synden er Folckens forderffuelse.
En klog Suend er Kongen vel behagelig / Men en wduelig Suend hader hand.
JT milt suar stiller vrede / men it hart ord opuecker grumhed
Den Visis tunge gør lerdommen kærlig / Men Daarers mund spyer idel daarlighed.
HERRENS øyen see i alle stæder / baade de Onde oc de Gode.
En god Tunge er liffzens træ / Men en Løgnactig tunge gør hierte sorg.
En Daare laster sin Faders straff / men den som anammer straff / hand bliffuer Klog.
J den Retferdigis huss er godz nock / Men der er forderffuelse i den Wgudeligis Jndkomme.
De Visis mund vdstrø gode Raad / Men Daarenis hierte er icke saa.
De Wgudeligis Offer er HERREN en Verstyggelighed / Men de frommis bøn er hannem behagelig.
De Wgudeligis vey er HERREN en verstyggelighed / men den som følger Retferdighed effter / hand skal elskis.
Det er en ond Tuct / at forlade veyen / Oc den som hader straffen / hand skal dø.
Helffuede oc Forderffuelse ere faar HERREN / Huor meget mere Menniskens hierte?
Spaatteren elsker icke den som hannem straffer / oc hand gaar icke til de Vise.
Jt gladt hierte gør it gladt ansict / Men naar hiertet er bedrøffuit / da falder modet.
Jt klogt hierte handler besindelige / men dristige Daarer regere daarlige.
En Bedrøffuit haffuer aldri en god dag / men it got mod er it dagligt gestebud.
Lidet er bedre met HERRens frøct / end stort Liggendefæ i huilcket der er Wro.
Det er bedre en Ræt kaal met kærlighed / End en feed Øxe met Had.
En vred mand opuecker trætte / men en Taalmodig stiller kiff.
Den Ladiss vey er fuld aff torne / Men de Frommis vey er vel traad.
En Viss Søn glæder Faderen / Oc it daarligt Menniske er sin Moder til skamme.
Daarlighed er Daaren en glæde / men en forstandig mand bliffuer paa den rette vey.
Anslag bliffuer til inted der som icke er Raad / men huor der ere mange Raadgiffuere / der bestaa de.
524 | Det er en glæde / naar mand suarer hannem ret / Oc it ord i sin tid / er meget lysteligt.
Liffzens vey gaar offuen til at gøre kloge / Paa det mand skal fly Helffuede neden til.
HERREN skal sønder bryde de Hofferdigis Huss / Oc stadfeste Enckernis Landemercke.
Den Ondis anslag ere HERREN en verstyggelighed / Men de rene tale trøstelige.
Den Gerige forstyrer sit egit Huss / Men den som hader Gaffuer / hand skal leffue.
Den Retferdigis Hierte optencker huad der skal suaris / Men de Wgudeligis mund offuer løber met Ont.
HERREN er longt fra de Wgudelige / Men hand hører de Retferdigis bøn.
En venlig anseelse glæder hiertet / Jt gaat Rycte gør benet fet.
Det øre som hører Liffzens straff / skal bo iblant de Vise.
Huo som icke vil lade sig vnderuise / Hand gør sig selff til inted / Men den som hører straff / hand bliffuer klog.
HERRENS Frøct er tuct til Visdom / oc før mand kommer til ære / Maa mand lide.
MEnnisken setter sig vel faare i hiertet / Men det kommer aff HERREN huad tungen skal tale.
Huer tycker at hans vey er ren / Men HERREN gør alene hiertet vist.
Befal HERREN dine Gerninger / Saa skulle dine anslag gaa frem.
HERREN gør alting for sin egen skyld / oc den Wgudelige til den Onde dag.
Jt hoffmodigt Hierte er HERREN en verstyggelighed / Oc bliffuer icke wstraffet der som de end henge sig alle til sammen.
Ved Miskundhed oc sandhed forligis Synden / Oc ved HERRENS frøct flyr mand det Onde.
Naar nogen Mandz veye behage HERREN vel / Da gør hand oc hans Fiende til fredz met hannem.
Lidet er bedre met Retferdighed / End megen Jndkomme met wret.
Menniskens hierte optencker sin vey / Men HERREN giffuer alene / at hand gaar frem.
Spaadom er i Kongens mund / Hans mund feyler icke i Dom.
Ret Væct oc Veyskaale ere aff HERREN / Oc alle Laad i sæcken ere hans gerning.
Det er en Verstyggelighed / at gøre wræt faar Kongen / Thi ved Retuished stadfestis Thronen.
At raade ret behager Kongerne / oc den som raader retuislige hand skal elskis.
Kongens vrede er dødzens Bud / Men en viss mand skal formilde hannem.
Naar Kongens ansict er venligt / det er liffuit / Oc hans Naade er lige som en Afften regn.
ANamme Visdom / thi hand er bedre end guld / Oc at haffue Forstand er edlere end Sølff.
De Frommis vey flyr fra det onde / Oc huo der foruarer sin vey / hand beholder sit Liff.
Den som skal forderffuis / Hand bliffuer før Hoffmodig / Jt hofferdigt oc stolt mod kommer før end faldet.
Det er bedre at ydmyge sig met de Elendige / End at dele Roff met de Hoffmodige.
Huo som frem fører en Sag kloglige / hand finder lycke / Men salig en den som forlader sig paa HERREN .
En Forstandig skal rosis for en viss Mand / Oc deylig tale lærer vel.
Kloghed er den en leffuendis Kilde / som hende haffuer / Men tuct er Daaren en daarlighed.
Jt viist Hierte taler kloglige / oc lærer vel.
Den Venligis tale er hunnig kage / De trøste Siælen / Oc forferske benene.
Mangen behager en vey vel / Men hans sidste recker til Døden.
Mangen kommer til stor wlycke / Ved sin egen mund.
Jt wnyttigt Menniske graffuer effter wlycke / Oc der brender ild i hans mund.
Jt vanartigt Menniske kommer trætte aff sted / Oc en Baguaskere gør Førsterne wenss.
En fortredelig laacker sin Neste / Oc leder hannem paa ingen god vey.
Huo der vincker met øyene / hand tencker inted gaat / Oc huo som bider i læbene / hand fuldkommer ont.
Graa haar ere dem ærenss Krune / som findis paa Retferdighedz vey.
En Taalmodig er bedre end en sterck / Oc den som er Herre offuer sit sind / Hand er bedre / end den der vinder Stæder.
Laaden kastis i skødet / Men det falder som HERREN vil.
EN tør mund bid / som mand lader sig nøyemet / er bedre / End it huss fult slactet / met trætte.
En klog Suend skal regere offuer wduelige Arffuinge / oc hand skal skiffte arffuen iblant Brøderne.
Lige som ild prøffuer Sølff / oc Onen guld / Saa prøffuer oc HERREN hiertet
En Ond acter paa onde Munde / Oc en Falsk lyder gerne skadelige Tunger.
Huo som bespaatter den nødtørfftige / Hand forhaaner hans Skabere / Oc huo som glæder sig aff hans skade / hand bliffuer icke wstraffet.
Børne børn ere de Gamlis Krune / Oc Børnenis ære er deris Fedre.
Det staar en Daare icke vel / at tale om høye ting / meget mindre en Første / at hand gerne liuger.
Huo som haffuer at giffue / hannem er det som en Edelsten / huort hand sig vender / der actis hand klog.
Huo som skiuler Synden / hand gør venskaff / men den som oprepper sagen / hand gør Førsterne wenss.
Straff forferder en Forstandig mere / End hundrede slag en Daare.
Jt bittert Menniske tracter at gøre skade / Men der skal komme en græselig Engil offuer hannem.
Det er bedre at møde en Biørn / som Vngene ere fra tagne / end en Daare i hans daarlighed.
Huo som betaler gaat met Ont / aff hans Huss skal det onde icke afflade.
Huo som begynder trætte / Hand er lige som den der vdbryder Dammen for vandet / Lad du aff at trætte / før du beblandis der vdi.
Huo som siger den Wgudelige at haffue ræt / Oc fordømmer den Retferdige / De ere HERREN baade en verstyggelighed.
Huad skulle Pendinge i Daarens haand at købe Visdom met / Effterdi hand er dog en Daare?
En Ven elsker altid / Oc en Broder be findis i Nød.
Hand er en Daare som loffuer tit paa haanden / oc borger for sin Neste.
Huo der elsker trætte / hand elsker synd / Oc huo som gør sin Dør høy / hand søger effter Wlycke.
Jt vanartigt hierte finder inted gaat / oc den som haffuer en vanartig Tunge / skal falde i wlycke.
Den som føder en Daare / hun haffuer gremmelse / Oc en Daariss Fader haffuer ingen glæde.
Jt gladt Hierte gør it lystigt Leffnit / Men it bedrøffuit Mod fortørrer benene.
Den Wgudelige tager gerne hemmelige Gaffuer / At bøye Rettenss vey.
En forstandig skicker sig vislige / En Daare kaster sine øyen hid oc did.
En daarlig Søn er hans Faders sorrig / oc hans Moders be drøffuelse / som hannem fødde.
Det er icke gaat at mand plagger den Retferdige / At sla Førster som ret regere.
En fornumstig sparer sin tale / Oc en forstandig Mand er en dyr Siæl.
Der som en Daare tagde / da bleffue hand regnet Viss / Oc forstandig / der som hand hulde munden.
HVo som fraskil sig / hand søger huad hannem lyster / Oc setter sig mod alt det som gaat er.
En Daare haffuer ingen lyst til Forstand / Men til huad som sider i hans hierte.
Huor som den Wgudelige kommer hen / der kommer foractelse / oc forsmædelse met haanhed.
Ordene i en Mund ere lige som dybe vand / Oc Vishedz Kilde er en fuld strøm.
Det er icke gaat at acte den Wgudeligis person / At bøye den Retferdige i Dommen.
Daarens læbe føre trætte / Oc hans mund søger effter slag.
Daarens mund skader sig selff / Oc hans Læbe fange hans egen Siæl.
Baguaskerens Ord ere slag / oc gaa en igennem hiertet.
Huo som er lad i sit Arbeyde / hand er hans Broder / som sit omkommer.
HERRENS Naffn er it fast Slaat / Den Retferdige løber did / oc bliffuer beskermet.
Den Rigis Godz er hannem en fast Stad / Oc lige som en høy mur trint omkring hannem.
Naar en skal forderffuis / da bliffuer hans hierte stolt / oc mand maa lide / før mand kommer til ære.
Huo der suarer før end hand hører / Hannem er det daarlighed oc skam.
526 | Huo som haffuer it gladt hierte / hand veed at skicke sig i sin Modgong / men naar Modet ligger / huo kand det lide?
Jt forstandigt Hierte ved at holde sig fornumstelige / och de Vise høre gerne at mand handler fornumstelige.
Menniskens gaffuer gøre hannem rum / oc føre faar store Herrer
Den Retferdige er vis paa sin Sag tilforn / Kommer hans Neste / da finder hand honnem saa.
Laaden stiller trætten / oc gør at skillelse mellem de Mectige.
En fortørnet Broder holder haardere end en fast Stad / oc Trætte holder fastere / end stenger faar Pallatz.
Det bliffuer en Mand betalet / effter som hans mund haffuer talet / oc hand skal mettis aff sine læbers fruct.
Døden oc Liffuit staa i tungens mact huo hende elsker / hand skal æde aff hendis fruct.
Huo der finder en Ecte hustru / hand finder noget gaat / oc kand vere vel til fredz i HERREN.
En Fattig taler met bøn / en Rig suarer Hoffmodelige.
En trofast Ven elsker mere / oc holder fastere met en / end hans Broder.
EN Fattig som vandrer i sin fromhed / er bedre end en Vanartig met sine læbe / som er dog en Daare.
Huor mand icke hand ler met fornufft / da gaar det icke vel til / oc den som er snar met føderne / hand gør skade.
Menniskens Daarlighed omkaster hans vey / at hans hierte raser mod HERREN.
Godz gør mange Venner / men den Fattige bliffuer forladen aff sine Venner.
Jt falskt Vidne bliffuer icke wstraffet / oc huo fortredelige taler Løgn / hand skal icke vndfly.
Mange tage vare paa Førstens persone / oc de ere alle hans Venner som giffue gaffuer.
Alle den Fattigis brødre hade hannem / ia hans Venner holde dem och longt fra hannem / oc den som forlader sig paa ord hand faar inted.
Huosom er Klog / hand elsker sit liff / oc den Forstandige finder gaat.
Jt falskt Vidne bliffuer icke wstraffit / oc huo som liuger dristelige / hand skal omkomme.
Det staar icke en daare vel / at haffue gode dage / Meget mindre / en suend at regere offuer Førster
Huo som er taalmodig / hand er it klogt Menniske / oc det er hannem ære / at hand lader som hand icke hørde wdygd.
Kongens Wgunst er lige som en vng Løuues brølen / Men hans Naade er lige som dug paa græsset.
En daarlig Søn er sin Fader hierte sorg / oc en kiff actig Quinde it ideligt drøb.
Huss oc godz arffuis effter Foreldre / Men en fornumstig Quinde kommer aff HERREN .
Ladhed gør søffn / oc en aarckeløss siæl skal lide hunger.
Huo som beuarer Budet / hand foruarer sit Liff / Men huo der foracter sin vey / hand skal dø.
Huo som forbarmer sig offuer den fattige / hand lener HERREN / hand skal betale hannem gaat igen.
Straffe din søn den stund der er haab paa ferde / Men lad icke din Siæl røris til at sla hannem ihiel.
Thi stor Vrede gør skade / Lad hannem fordi løss / saa kant du tuckte hannem mere.
Lyd Raad / och anamme tuct / at du kant bliffue Viss der effter.
Der ere mange anslag i en mandz hierte / men HERRENS Raad bliffuer bestandigt.
Jt Menniske haffuer lyst aff sin Velgierning / oc en Fattig er bedre end en Løgnere.
HERRENS frøct fremmer til liffuit / oc hand skal bliffue mæt / at inted ont skal hiemsøge hannem.
Den Lade skiuler sin haand i gryden / oc bær hende icke til munden igen.
Slar mand Spaatteren / saa bliffuer den Vanuittige viss / Straffer mand den Forstandige / saa bliffuer hand fornumstig.
Huo der forstyrer Faderen och bort driffuer Moderen / hand er it skendeligt och forbandet Barn.
Lad aff min søn at høre den straff som fører fra fornumstige Lærdomme.
Jt løssactigt Vidne spaatter Rætten oc de Wgudeligis mund opsluger wrætten.
Straff er beredt til Bespaattere / oc slag paa Daareniss ryg.
VJn gør wnyttigt Folck / oc sterck dryck gør galne / huo som haffuer Lyst der til / hand bliffuer aldrig viss.
Kongens forferdelse er lige som en vng løuis brølen / huo hannem fortørner hand synder mod sit liff.
Det er Manden en ære at bliffue fra trætte / men de som gerne trætte / ere alle Daarer.
For kuld skyld vil den Lade icke pløye / saa skal hand tigge om Høsten / och inted faa.
Raad i en Mandz hierte er som it dybt vand / men en forstandig kand mercke huad hand meen.
Mange Menniske rosis at vere fromme / men huo vil finde en som er retsindelige From?
En Retferdig som vandrer i sin fromhed / hans Børn skal det gaa vel effter hannem.
En Konge som sider paa Stolen at dømme / atspreer alt ont met sine øyen.
Huo kand sige / Jeg er ren i mit hierte? oc klar aff mine synder?
Mange honde Vect oc Maade / Ere baade verstyggelighed faar HERREN
Mand kender oc en dreng paa sin Væsen / Om hand vil bliffue From och Redelig.
Jt hørende Øre / oc it seendis Øye / dem gør HERREN baade.
Elsk icke Søffn / at du skalt icke bliffue fattig / Lad dine øyen vere vogne / Saa faar du brød nock.
Ont / ont / siger mand / naar mand det haffuer / men naar det er borte / saa roser mand det da.
Der er guld oc mange perler / men en forstandig Mund er it kaasteligt Klenodie.
Tag hans Kleder fra hannem som Burger for en anden / oc pante hannem for den wkendis skyld.
Det staalne Brød smager altid vel / men siden bliffuer hans mund fuld aff stengrud.
Anslag bestaa naar mand fører dem met Raad / oc mand skal føre strid met fornufft.
Ver wbeuaret met den som obenbarer lønlige ting / oc met Baguaskeren / oc met den som haffuer en falsk Mund.
Huo som bander sin Fader och Moder / Hans Lycte skal vdslyckis mit i mørcket.
Den Arff som mand først haster megit effter / Hand skal icke velsigniss paa det sidste.
Sig icke / Jeg vil betale det onde / bie effter HERREN / hand skal hielpe dig.
Mange honde Vect er en verstyggelighed faar HERREN / oc en falsk Veyskaal er icke god.
Huer mandz gong kommer aff HERREN / Huilcket Menniske forstaar sin Vey?
Det er Mennisken en snare / at laste hellige / oc der effter søge Løffte.
En viss Konge bortsprer de Wgudelige / oc lader føre Hiulit offuer dem.
HERRENS Lycte er Menniskens aande / hun gaar igennem hans ganske hierte.
At vere from oc Sandru / beuare Kongen / och hans throne stadfestis ved fromhed.
De Vngis styrcke er deris priss / oc graa haar ere de Gamlis prydelse.
Mand maa formene det Onde met haard straff / oc met aluorlige hug at mand kand føle dem.
KOngens hierte er i HERRENS haand som vand becke / och hand bøyer det huort hand vil.
Huer tyckis at hans Vey er ret / men HERREN al ene gør hiertene visse.
At gøre vel oc ret / det er HERREN kærere / end offer.
Hoffmodige Øyen oc staalte Sind / oc de Wgudeligis Lycte / ere synd.
En flitig mandz anslag føre offuerflødighed / men den som er forhastig / hannem skal fattis.
Huo som samler Liggendefæ met Løgn / hand skal feyle / och falde blant dem som lede at døden.
De Wgudeligis roff skal forferde dem / Thi de vilde icke gøre huad ret vaar.
Huo som gaar en anden vey / hand er foruent / men huo som gaar i sin Befalning / hans gierning er ret.
Det er bedre at bo i en vraa paa tagit / end at bo met en trette fuld Quinde i it huss til hobe.
Den Wgudeligis siæl ynsker det onde / oc hand vnder sin Neste inted.
Naar Spaatteren straffis / saa bliffuer de Vanuittige vise / oc naar mand vnder= 528 | uiser en viss / saa bliffuer hand fornumstig.
Den Rætferdige holder sig vislige mod den Wgudeligis huss / Men de Wgudelige tencke ekon at gøre skade.
Huo som stopper sine Øern for den fattigis rob / Hand skal oc robe / och icke bønhøriss.
En hemmelig Gaffue stiller Vreden / oc en skenck i skødet den hastige Grumhed.
Det er den Rætferdige en glæde at gøre det som ret er / men Misdedere en frøct.
Jt menniske som far vild aff kloghedzsens vey / hand skal bliffue i de dødis Menighed.
Huo som gerne leffuer i vellyst / hannem skal fattis / och huo som elsker Vin och Olie / bliffuer icke Rig.
Den Wgudelige skal giffues for den Retferdige / oc Foracteren for de fromme.
Det er bedre at bo i it øde Land / end hoss en trettefuld oc vred Quinde.
J den Vises huss er it lystigt liggendefæ oc olie / men en daare fortærer det.
Huo der søger effter Barmhiertighed oc Godhed / hand finder Liffuit / Miskundhed oc ære.
En Viss vinder de sterckis Stad / och nedstyrter deris Mact ved deris tryghed.
Huo der beuarer sin Mund oc Tunge hand beuarer sin Siæl fra angist.
Den som er stolt oc dristig / kaldis it wnyttigt Menniske / som beuiser stolthed i vrede.
Den Lade døer i hans ynske / thi hans hender vilde inted gøre.
Hand ynsker daglige / men den Rætferdige giffuer oc siger icke ney.
De Wgudeligis offer er en verstyggelighed / thi de bliffue offrede i synd.
Jt løgnactigt Vidne skal forfare / men huo som lyder / hannem lader mand oc altid tale igen.
Den wgudelige far igennem met hoffuedet / men den som From er / hans vey skal bestaa.
Der hielper ingen Vished / ingen Forstand / ingen Raad / mod HERREN
Hesten beredis til stridzdage / Men Seyer kommer aff HERREN .
KØctet er kaasteligere end stor Rigdom / oc gunst bedre end sølff oc guld.
Rige oc Arme mue vere iblant huer andre / HERREN giorde dem alle sammen.
Den vittige seer wlycken / oc skiuler sig de vanuittige gaa hen igennem oc faa skade
Huor mand lider i HERRENS frøct der er Rigdom / ære oc liffuit.
Torne oc snarer ere paa Fortrederis veye / men den som viger der fra / hand beuarer sit Liff.
Huorledis mand venner den Vnge / der lader hand icke aff naar hand bliffuer gammel.
Den Rige regerer offuer de Fattige / och huo som borger / hand er hans tienere som hand laaner aff.
Huo som saar wræt / hand skal høste sorg / oc hand skal omkomme ved sin ondskaffs Riss.
Jt got Øye skal velsignes / thi det giffuer den Fattige sit brød.
driff Spaatteren vd / saa gaar trætten bort / oc kiff oc forhaanelse afflade.
Huo som haffuer it trofast hierte och kierlig tale / hans Ven er Kongen.
HERRENS Øyen beuare gode Raad / oc hand omkaster foracteris ord.
Den lade siger / der er en Løuue der vde / ieg maatte dræbis paa gaden.
En Hore mund er en dyb graff / Huo HERREN er wgunstig / hand falder der vdi.
Daarlighed sider i den Vngiss hierte / men tuctens Riss skal driffue hende longt fra hannem.
Huo der gør den Arme wræt / at hans Godz skal bliffue megit / hand skal oc giffue en Rig oc lide nød.
Bøye dine øern oc hør den Visis ord / oc tag min Lærdom til hierte.
Thi det skal gøre dig gaat / om du beholder hende hoss dig / oc de skulle vel lyckis tilsammen ved din mund.
At dit haab skal vere til HERREN / Jeg maa daglige formane dig saadant / dig til gode.
Haffuer ieg icke mangfoldelige bescreffuit dig det / met Raad oc Lærdomme?
At ieg skulde vise dig en vis Sandhedz grund / at du kant suare dem ret / som dig vdsende.
Røffue icke den Fattige end dog hand er Arm / oc vndertryck icke den Elendige i Porten.
Thi HERREN skal handle deris sager / oc hand skal vndertræde dem / som dem vndertræde.
Haff icke selskaff met en hadsk Mand / oc holt dig icke til en vredactig Mand.
Du maatte lære hans vey / oc din siæl maatte faa forargelse der aff.
529 | Ver icke hoss dem som sette deris haand vd / Oc borge for geld.
Thi at der som du haffuer icke at betale met / Da skal mand tage din Seng bort vnder dig.
Driff icke tilbage de gamle Landemercke / Som dine Forfedre haffue giort.
Seer du en Mand flitig i sin gerning / hand skal staa faar Kongen / Oc hand skal icke staa faar de Wædle.
NAar du sider oc æder met en Herre / Saa merck huem du haffuer faar dig.
Oc sæt en Kniff til din Strube / Om du vilt beholde dit Liff.
Ynske dig icke hans Mad / Thi det er falskt Brød.
Gør dig icke wmage at bliffue Rig / Oc forlad dine Paafund.
Lad dine øyen icke flyge til det som du icke kand faa / Thi det gør sig vinge som en Ørn / oc flyger mod Himmelen.
æd icke brød hoss en Affuens fuld / Oc ynske dig icke hans Mad.
Thi hand er induortis som it Spøgelse / Hand siger / æd oc drick / Oc hans hierte er dog icke til dig.
Din Mundfuld som du haffuer ædet / skalt du vd spy / Oc du maat tabe dine kærlige ord.
Tale icke faar Daarens øern / Thi hand foracter din tales klogskaff.
Driff icke tilbage de gamle Lande mercke / Oc gack icke paa de Faderløsis ager.
Thi deris Frelsere er mectig / Hand skal vdrette deris sag mod dig.
Giff dit hierte til tuct / Oc dine øern til fornumstig tale.
Lad icke aff at tucte den Vnge / Thi der som du hugger hannem met Riiss / da taar mand icke affliffue hannem.
Du hugger hannem met Riset / Men du frelser hans Siæl fra Helffuede.
Min Søn / der som du est viss / da glæder oc mit hierte sig.
Oc mine nyre ere glade / Naar dine læbe tale det som Ret er.
Dit hierte skal icke følge syndere / Men ver daglige i HERRENS frøct.
Thi det skal vere dig gaat her effter / oc dit haab skal icke feyle.
Hør min Søn oc ver viss / Oc styre dit hierte i veyen.
Ver icke iblant Dranckere oc Frodzere / Thi Dranckere oc Frodzere forarmis / Oc den som er fuld aff Søffn / skal bære reffne klæder.
Lyd din Fader som dig afflede / Oc forsmaa icke din Moder / naar hun bliffuer gammel.
Køb Sandhed / oc selg hende icke / Vished / tuct oc forstand.
Den Retferdigis Fader glæder sig / oc den som afflede en viss Søn / hand glædis der aff.
Lad din Fader oc Moder glædis / Oc dem vere glad som dig afflede.
Min Søn / giff mig dit hierte / Oc lad dine øyen vel behage mine veye.
Thi en Hore er en dyb graff / Oc en Hordkone er en sneffuer graff.
Hun ligger paa lur som en Røffuere / Oc drager løssactige Menniske til sig.
Huor er Ve? Huor er angist? Huor er trette? Huor ere kæremaal? Huor ere saar vden sag? Huor ere røde øyen?
Der som mand ligger hoss Vin / Oc kommer at dricke vd det som er i skencket.
See icke til Vinen / at hand er saa rød / Oc staar saa skøn i glasset / Hand gaar slet ind.
Men der effter bider hand som en Hugorm / Oc stinger som en Øgle.
Saa see dine øyen effter andre Quinder / Oc dit hierte taler vrange ting.
Oc du bliffuer som en der soffuer mit i Haffuit / Oc som den der soffuer offuen paa Masten.
De sla mig / Men det gør mig icke ont / De støde mig / Men ieg føl det icke.
Naar vil ieg opuogne? At søge det mere.
FØlg icke onde Menniske / Oc ynske icke at vere hoss dem.
Thi deris hierte tencke skade / Oc deris læbe raade til wlycke.
Ved Visdom bliffuer Husit bygt / Oc ved forstand opholdis det.
Ved skickelig husholdning bliffue Herberne fulde / aff alt kaastelig oc deylig Rigdom.
En viss Mand er sterck / oc en fornumstig Mand / er mectig aff mact.
Thi met Raad skal mand føre Krig / Oc huor mange Raadgiffuere ere / der er Seyer.
Visdommen er Daaren for høy / Hand taar icke lade sin mund op i Porten.
Huo som gør sig selff skade / den kalder mand rettelige en fortuilet Skalck.
530 | Daarenss tancker ere synd / oc Bespaatteren er en verstyggelighed iblant Folck.
Den er icke sterck / Som icke er fast i nød.
Redde den som mand vil sla ihiel / oc holt dig icke fra den som mand vil dræbe.
Siger du / See / wi forstaa det icke / ment du icke at den som regerer hiertene / mercker det? Oc den som acter paa Siælen / kender det? Oc betaler Mennisken effter sin gierning.
Æd hunig min Søn / thi det er gaat / Oc hunig kage er sød i din hals.
Saa lær oc Visdom / For din Siæl. Naar du finder hende / Saa skal det gaa dig vel her effter / oc dit haab skal icke vere forgeffuiss.
Lure icke paa den Retferdigis huss som en Wgudelig / och forstyre icke hans rolighed.
Thi den Retferdige falder siu gonge oc staar op igen / men de Wgudelige siuncke ned i wlycke.
Glæd dig icke aff din Fiendis fald / oc lad dit hierte icke glædis aff hans wlycke.
HERREN kunde det see / och behage det ilde / och vende sin vrede fra hannem.
Fortørne dig icke offuer de Onde / Oc ver icke nidkær offuer de Wgudelige.
Thi den Onde haffuer inted at haabis til / oc den Wgudeligis Lycte skal vdslyckis.
Min Søn / frycte HERREN oc Kongen / Oc blande dig icke iblant de Oprøriske.
Thi deris Forderffuelse skal hastelige tilstunde / och huo ved naar beggis wlycke kommer.
Det kommer och aff de Vise / at see til personer i Dom er icke gaat.
Huo som siger til den Wgudelige / du est From / den bander Folcket / oc Almuen hader hannem.
Men de som straffe / behages vel / och der kommer en rig Velsignelse paa dem.
Jt ret suar / er som en kierlig Kyss.
Vdret din gierning vden til / oc arbeyde din ager / oc der effter byg dit huss.
Bær icke Vidne mod din neste foruden sag / oc bedrag icke met din Mund.
Sig icke / som mand gør met mig / saa vil ieg gøre igen / och betale huer sin gerning.
Jeg gick frem faar den Ladess ager / oc frem faar Daarenss Vin gaard.
Oc see / der vaar idel Nelder paa / och stod fuld met Tidsel / och muren vaar indfalden.
Der ieg det saa / da tog ieg det til hierte / oc saa til oc lærde der aff.
Du vilt end lidet soffue och slumme lidet / oc legge henderne lit tilsammen / at du kant huile. Men din armod skal komme som en Veyfarende / oc din fattigdom / som en vebnet Mand.
DJsse ere och Salomons Ordsprock / huilcke Ezechie Juda kongis mend haffue tilsat.
Det er Gudz ære / at skiule en sag / men det er Kongernis ære at randsage en sag.
Himmelen er høy och Jorden er dyb / Men Kongernis hierte ere Wrandsagelige.
Mand tage Skummet fra sølffuet / saa bliffuer der it rent kar aff.
Mand tage det Wgudelige væsen fra Kongen / Saa stadfestis hans throne met Retferdighed.
Bramme icke faar Kongen / och traad icke i de Mectigis sted.
Thi det er bedre faar dig / at mand siger til dig / trin hid op / End at du skulde fornedris faar Førsten / at dine øyen skulde det see.
Gack icke snart vd at kiffue / thi huad vilt du gøre der effter / naar du haffuer offuer skendet din Neste?
Handle din Sag met din neste / oc obenbare icke en andens hemmelighed / paa det at den som det hører / skal icke tale ilde paa dig / oc dit onde Rycte skal aldri afflade.
Jt ord som talis i sin tid / Er lige som it Guld æble i en sølff Skaal.
Huo der straffer en Viss som hannem hører / det er lige som en guld Spang och it gyldene Hals baand.
Lige som Sneens kuld om Høstens tid / Saa er it tro Bud den som hannem vdsende / oc verqueger sin Herris siæl.
Huo meget taler oc holder inted / hand er lige som Skyer oc vær for vden regen.
Ved taalmodighed bliffuer en Første forligt / oc en smidig Tunge bryder haardheden.
Finder du Hunig / saa æd nock der aff at du icke bliffuer formæt / oc spyer det vd.
Drag din fod fra din Nestis huss / hand maatte hliffue ked aff dig och bliffue dig vred.
Huo som taler falskt Vidnesbyrd mod sin Neste / Hand er it Spiud / Suerd och skarp Pil.
531 | Foracterenss haab i nødsens tid / er lige som en raaden tand oc en glidende fod.
Huo der quæder Viser faar it ont hierte / det er lige som it sønder reffuet Klæde om vinteren / oc Edicke paa blege.
Hungrer din Fiende / saa spise hannem met Brød / Tørster hand / saa giff hannem vand at dricke.
Thi du skalt sancke kul paa hans Hoffuit / oc HERREN skal betale dig det.
Norden vær fordriffuer Regn / och en vred syn den hemmelige Tunge.
Det er bedre at side i en Vraa paa taget / End at side i huset hoss en kiffactig Quinde.
Jt gaat Rycte aff fremmede Land / er lige som kalt vand i en tørstig Siæl.
En Retferdig som falder faar en wgudelig / hand er som en rørd brønd och forderffuit kilde.
Huo som æder formegit Hunig / det er icke gaat / oc huo som randsager effter suare ting / det bliffuer hannem for suart.
En Mand som icke kand holde sin aand / hand er som en oben Stad foruden mur.
LJge som Sne om Sommeren / oc regen om Høsten / saa bequemmer icke helder daaren ære.
Lige som en Ful ferdis hen oc en Suale flyger / Saa rammer oc en wfortient Bande icke paa nogen.
Hesten en suøbe / oc Asnen en tømme / oc daaren it Riss paa ryggen.
Suare icke Daaren effter hans daarlighed / at du skalt och icke bliffue hannem lig.
Men suare Daaren effter hans daarlighed / at hand lader sig icke tycke at vere Viss.
Huo der vdretter en Sag ved it daarligt Bud / hand er lige som en Halt paa føder / oc faar skade.
Lige som det lader en Krøbling at dantze / saa staar det en daare at tale om Vis hed.
Huo der legger en Daare ære til / det er lige som naar nogen kaste en dyrebarsten paa Galie bierget.
Jt Ordsprock i en Daariss mund / Er lige som en Torn der stinger i den drucknis haand.
En god Mestere gør en ting ret / men huo som leyer en Wkunstig / da forderffuer hand det.
Lige som en Hund æder det hand spyde / saa er Daaren som bruger sin daarlighed igen.
Naar du seer en / som lader sig tycke at vere viss / da er der mere haab til en Daare end til hannem.
Den lade siger / der er en vng Løue paa veyen / oc en Løue paa gaden.
En Lad vender sig i sengen / lige som dørren paa hengsle.
Den Lade skiuler sin haand i gryden / oc det bliffuer hannem tungt / at løffte hende til munden.
En Lad holder sig visere / end siu der lære Seder.
Huo som gaar til oc blander sig i fremmet trette / Hand er lige som den der griber Hunden ved øret.
Lige som nogen skiuder hemmelige met skud oc pile oc dræber / Saa gør it falskt Menniske met sin Neste / oc siger der effter / ieg skemtede.
Naar der er icke mere ved / da gaar ilden vd / oc naar Baguaskeren er borte / saa afflader tretten.
Lige som kul gør gløder oc træ ild / saa kommer en trette fuld Mand trette aff sted.
En Baguaskeris ord ere lige som hug oc de gaa igennem hiertet.
En forgifftig mund oc it ont hierte / ere lige som it Paatte skaar glasseret met sølffskum.
Fienden bliffuer kent ved sin tale / alliligeuel at hand er falsk i hiertet.
Naar hand gør sin røst yndelig / saa tro hannem icke / thi der er siu Verstyggeligheder i hans hierte.
Huo som hemmelig holder had til at gøre skade / hans ondskaff skal obenbaris faar Menigheden.
Huo som gør en Graff / hand skal falde der vdi / Oc huo som velter en sten / hand skal komme paa hannem.
En falsk Tunge hader den som hende straffer / oc en Øyen skalckis mund kommer forderffuelse aff sted.
ROse dig icke aff den dag i mor gen er / thi du vedst icke huad der kand ske i dag.
Lad en anden loffue dig oc icke din Mund / en fremmet / oc icke dine egne læbe.
Sten er suar / oc sand er byrde / Men en Daaris vrede er suarere end de baade.
532 | Vrede er en rasende ting / och Grumhed er en storm / och huo kand bestaa faar Had?
Obenbarlig straff er bedre / end hemmelig Kierlighed.
Elskerens slag mene det ret gaat / men Haderens kyss er bedragelig.
En fuld Siæl nedtræder vel hunig kage / men en hungrig Siæl er alt beskt søt.
Lige som en ful er der viger fra sin rede saa er den der viger fra sin Sted.
Hiertet glæder sig aff Salue oc Røgelse / Men en Ven er lystig for Siælens raad skyld.
Forlad icke din Ven och din Faders Ven / oc gack icke i din Broders huss / naar det gaar dig ilde / Thi en Nabo er bedre nær hoss / end en Broder longt borte.
Ver viss min Søn / saa glæder mit hierte sig / Saa vil ieg suare dem som mig forhaane.
En Vittig seer wlycke / oc skiuler sig / Men de Vanuittige gaa igennem / oc lide skade.
Tag hans Klæder fra hannem som Borger for en anden / oc pante hannem for den Fremmedis skyld.
Huo som velsigner sin Neste met høy røst oc tilige opstaar / det skal regniss hannem for en Forbandelse.
En trætte fuld Quinde och it ideligt drøb naar det regner saare / De lignis vel ved huer andre /
Huo som hende opholder / hand holder været / oc hand vil tage olien met haanden.
En Kniff huedser den anden / och en Mand den anden.
Huo som beuarer sit Figen træ / hand æder fruct aff det / och huo der foruarer sin HERRE / hand skal æris.
Lige som Skyggen i vandet er mod Ansictet / Saa er Menniskens hierte mod det andet.
Helffuede oc forderffuelse bliffue aldri fulde / oc Menniskens øyen ere oc wmættelige.
En Mand prøffuis ved Roserens mund / lige som Sølff i dægelen och Guld i Onen.
Der som du sønder støder en Daare i en Mortere met stempelen / som gryn / da lader hand dog icke aff sin Daarlighed.
Tag vare paa dine faar / och haff omhyggelighed for din Hiord.
Thi Godzet varet icke euindelige / oc Krunen varer icke stedze oc altid.
Hø er opgonget / oc græssit er der / och vrterne sanckis paa biergene.
Lammene klæde dig / oc Buckene giffue dig ager pendinge.
Du haffuer Gede melck nock til mad i dit huss / och til dine Tieniste pigers næring.
DEn Wgudelige flyr / och ingen iager hannem / men den Retferdige er frimodig som en vng Løue.
For Landzens synds skyld / bliffue mange Herre skiffte / men for forstandige oc fornumstige Mends skyld bliffue de lenge.
En arm Mand som gør de Fattige skade / Hand er som Memmerdug der forderffuer Fructen.
De som forlade Louen / loffue den Wgudelige / men de som hende beuare / de ere wuillige mod dem.
Onde Folck mercke icke paa Rætten / Men de som atspørre HERREN mercke paa alting.
En Fattig som vandrer i sin Fromhed er bedre / End en Rig som gaar i vrange veye.
Den som beuarer Louen / hand er it forstandigt Barn / men den som holder sig til Dranckere / hand skender sin Fader.
Huo som formerer sit Godz met aager oc wskellig vinding / hand samler det til fattigis gaffn.
Huo som bort vender sit Øre at høre Louen / Hans bøn er en verstyghelighed.
Huo som forfører de Fromme paa onde veye / Hand skal falde i sin Graff / Men de fromme skulle arffue det gode.
En Rig lader sig tycke at vere Viss / Men en fattig forstandig mercker hannem.
Naar de Retferdige regere / da gaar det saare vel til / Men naar de Wgudelige opkomme / da vendis det om iblant Folcket.
Huo der necter sine Misgierninger / hannem skal det icke vel lyckiss / men huo som bekender dem / och offuer giffuer dem / hand faar Barmhiertighed.
Salig er den som altid frycter / Men den som er Haardnacket / Hand skal falde i wlycke.
En wgudelig som regerer offuer it armt 533 | Folck / Det er en brølinde Løue oc glubende Biørn.
Naar en Første er vden forstand / da skeer der megen wræt / Men huo der hader Gerighed / hand skal leffue lenge.
Jt Menniske som gør wret paa en Siæls blod / Hand skal icke bliffue beholden / der som hand end fore til Helffuede.
Huo som gaar enfoldelige hen / hand skal bliffue ved mact / Men huo som gaar paa vrange veye / Hand falder en gong.
Huo som arbeyder sin Ager / hand faar brød nock / Men den som gaar aarckeløss / Hand skal haffue Armod nock.
En tro Mand bliffuer meget velsignet / Men den som haster at bliffue Rig / hand bliffuer icke wskyldig.
Det er icke gaat at ansee Personen / Thi hand gør oc vel ilde for it stycke brød.
Huo som haster til Rigdom oc er nidsk / Hand veed icke at wlycke skal møde hannem.
Huo der straffer it Menniske / hand skal faa gunst der effter / Mere end den som smigrer.
Huo der tager fra sin Fader eller moder / oc siger / Det er icke synd / Hand er Forderffuerens Stalbroder.
Den Hoffmodige opuecker trætte / men den som forlader sig paa HERREN / hand bliffuer fed.
Huo som forlader sig paa sit hierte / hand er en Daare / Men den som omgaar met Visdom / hand skal vndkomme.
Huo som giffuer den Fattige / hannem skal icke fattis / Men den som vender sine øyen der fra / Hand skal saare forderffuis.
Naar de Wgudelige opkomme / da skiuler Folcket sig / Men naar de omkomme / da bliffue de Retferdige mange.
MVo som er haardnacket mod straff / Hand skal hastelige forderffuis vden al Hielp.
Naar de Retferdige ere mange / da glædis Folcket / Men naar de Wgudelige regere / da sucker Folcket.
Huo som elsker Visdom / hand glæder sin Fader / Men huo som omgaass met Horer / hand mister sit Godz.
En Konge opretter Landet ved Ræt / Men en Gerig forderffuer det.
Huo som smigrer met sin Neste / hand vdbreder it garn faar hans gong.
Naar den Onde synder / da besnærer hand sig selff / Men en Retferdig glæder sig oc haffuer fryd.
Den Retferdige kender de Fattigis sag / Den Wgudelige acter ingen fornufft.
Bespaattere føre en Stad dristelige i wlycke / Men de Vise stille vreden.
Naar en Viss kommer til handel met en Daare / Da faar hand ingen Rolighed / huad heller hand er vred eller blid.
De Blodgerige hade den Fromme / Men de Retferdige atspørre hans Siæl.
En Daare vdøser aldelis sin Aand / Men en Viss holder hoss sig.
Den Herre som haffuer lyst til løgn / Hans Tienere ere alle Wgudelige.
Fattige oc Rige møde huer andre / Men HERREN opliuser baade deris øyen.
En Konge som dømmer de Fattige trolige / Hans throne skal bestaa euindelige.
Riss oc straff giffue Visdom / Men en Dreng som raader sig selff / hand forhaaner sin Moder.
Huor mange Wgudelige ere / der ere mange synder / Men de Retferdige skulle see deris fald.
Tucte din Søn / Saa skal hand verquege dig / Oc hand skal forlyste din Siæl.
Naar Spaadommen er vde / da bliffuer Folcket vilt oc øde / Men salig er den som forfremmer Louen.
En Suend lader sig icke tucte met ord / Thi der som hand end det forstaar / da tager hand sig dog icke det til.
Seer du en som er snar til at tale / Da er der mere haab til en Daare / end til hannem.
Naar en Suend bliffuer kræselige opfød aff Vngdom / Da vil hand siden vere en Juncker.
En vred Mand opuecker trætte / Oc en Hastig gør mange synder.
Menniskens hofferdighed skal nedstyrte hannem / Men den Ydmyge skal faa ære.
Huo som haffuer deel met Tyffue / hører bander / oc giffuer det icke til kende / Hand hader sit Liff.
At frycte Mennisken fører i fald / Men den som forlader sig paa HERREN / hand bliffuer beskermet.
Mange søge en Førstis ansict / Men huer mandz Dom kommer aff HERREN.
En Wretferdig mand er den Retferdige en verstyggelighed / Oc den som er paa den rette vey / hand er den Wgudeligis verstyggelighed.
DJsse ere Agur Jake søns ord / Oc den Mandz Leithiel / Leithiels oc Vchals Lærdom oc tale.
Thi ieg er den aller daarligste / Oc Menniskelig forstand er icke hoss mig. Jeg haffuer icke lært Visdom / Oc ieg veed icke huad Helligt er / Huo far op til Himmelen oc ned? Huo tager Været i sine hender? Huo binder Vandet i it Klæde? Huo haffuer skicket alle Verdens Ende? Huad heder hand? oc huad heder hans Søn? Vedst du det?
Alle Gudz ord ere rene / Oc de ere deris Skiold som tro paa hannem. Leg inted til hans Ord / At hand skal icke straffe dig / Oc du findis Løgnactig.
Jeg bedis tuende honde aff dig / dem vilt du icke vegre mig / før ieg dør. Lad Affguderi oc Løgn vere longt fra mig / Giff mig icke Armod oc Rigdom / Men lad mig faa min beskickede føde. Jeg maatte ellers necte dig / der som ieg bleffue mæt / Oc sige / Huo er HERREN? Eller om ieg bleffue for Arm / da maatte ieg stiæle / oc forgribe mig paa min Gudz Naffn.
Forraad icke Suenden hoss hans Herre / Hand maatte bande dig / oc du skulde bære skylden.
Der er en Art / som bander sin Fader / oc icke velsigner sin Moder.
En Art / som lader sig tycke at vere ren / Oc er dog icke toen aff hendis Skarn.
En Art / som bær sine øyen høyt / Oc løffter sine øyenbryner høyt op.
En Art som haffuer Suerd for tender / som opæder met hendis Kindtender / oc fortærer de Elendige i Landet / Oc de Arme iblant Folcket.
Egelen haffuer tho døtter / Bær hid / bær hid.
Try ting staa icke til at mættiss / Oc det fierde siger icke / Det er nock. Helffuede / Quindis tillucte Moder / Jorden bliffuer icke mæt aff Vand / Oc Jlden siger icke / Det er nock.
Jt øye som bespaatter Faderen / Oc forsmaar at lyde sin Moder / Det skulle Raffne vdhacke ved bæcken / oc de vnge Ørne opæde.
Try ting ere mig forunderlige / oc det fierde veed ieg icke / Ørnens vey i Himmelen / Hugormens vey paa Klippen / Skibens vey mit i Haffuit / Oc en Mandz vey til en Pige. Saa er oc Horkonens vey / som opsluger oc stryger sin mund / oc siger / Jeg haffuer inted ont giort.
Jt Land bliffuer wroligt ved tre honde ting / Oc det kand icke lide det fierde. En Suend naar hand bliffuer Konge. En daare naar hand er formeget mæt. En Wheldig naar hun bliffuer gifft / Oc en Pige / naar hun bliffuer sin hustruis Arffuing.
Der ere fire smaa ting paa Jorden / oc Klogere end de Vise. Myrerne it skrøbeligt folck / Alligeuel beskicke de deris føde om Sommeren / Canin it skrøbeligt folck / Dog legge de deris huss i Klippen. Gresshopper haffue ingen Konge / Alligeuel drage de alle vd til hobe / Ederkoppen arbeyder met sine hender / oc er paa Kongens Slaat.
Try ting haffue en skøn gong / Oc det fierde gaar vel. Løuen mectig iblant Diurene / oc vender sig icke for nogen / En Myende met gode lender. Oc en Væder / Oc kongen som ingen taar legge sig mod.
Haffuer du veret daarlig / oc farit for høyt oc hafft ont i sinde / Da leg haanden paa munden.
Naar mand kerner melck / da gør mand smør der aff / Oc huo som snyder næsen hart / da tuinger mand blod aff hende / Oc huo der begynder Vrede / hand tuinger trætte der aff.
DJsse ere Lamuelis Kongis ord / Den Lærdom som hans Moder lærde hannem.
Ah min vdualde / Ah du mit Liffs søn / Ah min ynskelige Søn.
Lad icke Quinder faa dit Godz / Oc gack icke i de veye vdi huilcke Kongerne forderffue dem. Oc icke Kongerne / Lamuel giff icke Kongerne Vin at dricke / ey heller Førsterne sterck Drick. De maatte dricke oc forglemme Rætten / oc foruende de Elendige Folckis Sag nogen sted.
Giffuer dem sterck Drick som skulle affliffuis / Oc de bedrøffuede Siæle Vin / At de dricke / oc forglemme deris elendighed / oc icke mere tencke paa deris wlycke.
Lad din mund op for de Dumme / Oc for alle deris sager som ere forladne.
Lad din mund op oc døm ret / Oc heffne de Elendige oc Fattige.
HVo som haffuer lycke til en dydelig Quinde / Hun er fast edlere end kaastelige Perler.
Hendis Mandz hierte taar forlade sig paa hende / Oc hannem skal icke fattis Næring / Hun gør hannem gaat oc inted ont / i alle sine liffs dage.
535 | Hun gaar om met Vld oc Hør / Oc arbeyder gerne met sine hender.
Hun er lige som it Købmandz Skib / som henter sin næring longt borte.
Hun staar op om natten / oc giffuer sit Huss Føde / Oc sine Tieniste piger mad.
Hun tencker paa en Ager oc køber hannem / Oc planter en Vingaard aff sine henders fruct.
Hun omgiorder sine Lender fast / Oc styrcker sine Arme.
Hun mercker huorledis hendis Handel gør gaffn / Hendis Lycte slyckis icke vd om naten.
Hun recker sin haand til Rocken / oc hendis fingre tage fat paa Tenen.
Hun vdbreder sine hender til de Fattige / Oc recker sin Haand til de Nødtørfftige.
Hun frycter icke i sit Huss for Sne / Thi at hendis gantske Huss haffuer dubbelde Klæder.
Hun gør sig selff Tapeter / Huit silcke oc purpur er hendis Klæder.
Hendis Mand er naffnkundig i Porten / Naar hand sider hoss de Eldste aff Landet.
Hun gør en Kiortel oc selier hannem / Hun giffuer Kremmeren it Belte.
Hendis prydelse er / at hun er renlig oc flitig / Oc hun skal der effter lee.
Hun oplader sin mund met Visdom / Oc paa hendis tunge er Liffsalig Lærdom.
Hun seer / huorledis det gaar til i hendis Huss / Oc hun æder icke sit brød met ladhed.
Hendis Sønner komme op oc prise hende salig / Oc hendis Hosbonde roser hende.
Mange døtter affle Rigdom / Men du offuergaar dem alle.
At vere lystelig oc deylig er inted / Men den Quinde som frycter HERREN / skal mand loffue.
Hun skal prisis aff hendis Henders fruct / Oc hendis gerning skal loffue hende i Porten.
Ende paa Salomons Ordsprock.