© 2024 Det Danske Sprog- og Litteraturselskab. Copyright
Dansk Litteratur drives af Hugo v0.134.2
Hosting: Det Danske Sprog- og Litteraturselskab
DJsse ere Jeremie Helkie søns gerninger / aff Presterne i Anathoth / i Ben Jamins Land. Til huilcken HERRENS ord skede / J Josie / Amons søns / Juda Kongens tid / i hans Kongerigis trettende aar. Oc siden i Joachims / Josie søns / Juda Kongis tid / Jndtil enden paa Sedechie / Josie søns / Juda Kongis elleffte aar / indtil Jerusalems Fengsel / i den femte maanet.
Oc HERRENS ord skede til mig / oc sagde / Jeg kende dig før end ieg beredde dig i Moders liff / oc ieg affskilde dig / før end du vaast fød aff Moder / oc skicket dig til en Prophete iblant Folckene.
Men ieg sagde / Ah HERRE HERR E / Jeg duer icke til at predicke / Thi ieg er saa vng. Men HERREN sagde til mig / Sig icke / ieg er saa vng / Men du skalt gaa huort hen ieg sender dig / oc predicke / huad ieg befaller dig. Frøcte dig icke for dem / Thi ieg er hoss dig / oc vil frelse dig / siger HERREN . Oc HERREN vdracte sin Haand / oc rørde min Mund / oc sagde til mig / See / Jeg legger mine ord i din mund. See / Jeg setter dig paa denne dag offuer Folckene oc Kongerige / At du skalt oprycke / sønder bryde / ødelegge / oc forderffue / oc bygge oc plante.
Oc HRRENS ord skede til mig / oc sagde / Jeremia / huad seer du? Jeg sagde / ieg seer en vacker Staff. Oc HERREN sagde til mig / Du saast ret / Thi ieg vil vere vacker offuer mit ord / at gøre det. Oc HERRENS ord skede anden gong til mig / oc sagde / Huad seer du? Jeg sagde / Jeg seer en siudendis Gryde fra Norden. Oc HERREN sagde til mig / Aff Norden skal wlycken vdbryde offuer alle dem som bo i Landet. Thi see / ieg vil tilhobe kalde alle Kongerigis Førster mod Norden / siger HERREN / At de skulle komme / oc sette deris Stoel faar Jerusalems porte / oc trint om kring Muren / oc faar alle Juda Stæder. Oc ieg vil lade Rætten gaa offuer dem / for al deris ondskaff skyld / At de forlade mig / oc gøre røgelse faar andre Guder / oc tilbede deris henders gerning.
Saa giorde nu dine Lender / oc gør dig rede / oc predicke faar dem / alt det ieg befaler dig. Frøcte dig icke for dem / lige som ieg skulde forferde dig / Thi ieg vil gøre dig i dag til en fast Stad / til en iern Støtte / til en kaaber Mur offuer alt Landet / mod Juda Konger / mod hendis Førster / mod hendis Prester / mod Folcket i Landet / At / om de end stride mod dig / da skulle de dog icke vinde seyer offuer dig / Thi ieg er hoss dig / siger HERREN / at ieg vil frelse dig.
Oc HERRENS ord skede til mig / oc sagde / gack hen oc predicke obenbare i Jerusasalem / oc sig / Saa siger HERREN / Jeg kommer vel ihu / at du vaast en venlig vng Jomfru / oc en elskelig Brud / der du fulde mig i ørcken / i Landet / som mand icke Saaer / Der Jsrael vaar HERRENS egen / oc hans første Fruct / huo som vilde opsluge dem / hand skulde faa skyld / oc wlycke skulde komme offuer hannem / siger HRRREN.
HØrer HERRENS ord / i aff Jacobs Huss / oc alle Slæcter aff Jsraels Huss / saa siger HERREN / Huad haffue dog eders Forfedre feylet paa mig / At de vigede fra mig / oc hengde ved wnyttige Affguder / der som de finge dog inted? Oc tenckte icke en gong / Huor er HERREN / som førde oss aff Egypti land / oc ledde oss i Ørcken / i øde oc wtraadde Land / i tørre oc mørcke Land / i Landet som ingen vandrer / ey heller noget Menniske boer?
Oc ieg førde eder ind vdi it gaat Land / at i skulde æde Fructen oc gode Ting / Oc der i 596 | komme did ind / da besmittede i mit Land / oc giorde mig min Arff til en Verstyggelighed. Presterne tenckte icke / Huor er HERREN? oc de Lærde actede mig icke / oc Hyrderne førde Folcket fra mig / oc Propheterne spaade om Baal / oc hengde ved wnyttige Affguder.
Jeg maa altid trætte metdriffuis eder / oc met eders Børne børn / siger HERREN . Gaar bort til Chithim Øer / oc seer / oc sender til Kedar / oc mercker met flit / oc seer om det gaar saa til / Om Hedningene omskiffte deris Guder / alligeuel at de ere icke Guder? Oc mit Folck haffuer dog omuent sin Herlighed / for en wnyttig Affgud. Himmelen skulde dog der faare forferdis / forskreckis oc saare beffue / siger HERREN. Thi mit folck gør en dubbelt Synd / De forlade Mig den leffuende Kilde / Oc gøre dem her oc der vdhugne Brynde / som ere dog fulde aff hul / oc giffue inted vand.
Er da Jsrael en Suend eller en Træl / at hand skal vere huer Mandz Roff? Thi Løuuerne brøle offuer hannem oc skrige / oc ødelegge hans Land / oc opbrende hans Stæder / at ingen boer der i. Der til met / sønder sla de aff Nop oc Thahpanhes Hoffuedet paa dig. Saadant gør du dig selff / At du forlader HERREN din Gud / saa tit som hand vil lede dig paa den rette Vey.
Huad hielper det dig / at du drager til Egypten / oc vilt dricke Sihors vand? Oc huad hielper det dig / at du drager til Assyrien / oc vilt dricke Phratz vand? Det er din ondskaffs skyld / at du bliffuer saa hustruget / oc din wlydelse skyld / at du bliffuer saa straffet. Saa skalt du faa at vide oc fornemme / huad for iammer oc hiertens sorg det gør / at forlade HERREN din Gud / oc icke frycte Hannem / siger HERREN den HERRE Zebaoth.
Thi du haffuer altid sønder brudet dit Aag / oc sønder reffuit dine Baand / oc sagt / Jeg vil icke vere saa vnderdanig / Men du løbst paa alle høye Høyelser / oc vnder alle grøne Træ effter Horeri. Men ieg haffde plantet dig til it søt Vintræ / en gantske retskicket Sæd / Huorledis est du saa omuent fra mig til it beskt vilt Vintræ?
Oc om du end toer dig met Lud / oc tager megen Sebe der til met / Daa skinner dog din Wdygd dismere faar mig / siger den HERRE HERRE. Huorledis tørst du da sige? Jeg er icke wren / Jeg henger icke ved Baalim. See til / huad du bedriffuer i Dalen / oc betenck huorlunde du haffuer vdret det. Du løber omkring / som en Kamelinde løber i red / oc som it vilt Diur pleger i Ørcken / naar det higer aff stor Brynde / oc løber / at ingen kand det holde. Huo dette vil vide / hand tør icke longt løbe / Mand seer det vel om hellige Dage / Kære holt dog / oc løb dig icke saa træt / Men du siger / Jeg lader det vel / Jeg maa bole met de Fremmede oc løbe effter dem. Lige som en Tyff beskemmis / naar hand gribis / Saa skal oc Jsraels Huss bliffue til skamme met deris Konger / Førster / Prester oc Propheter / som sige til Træet / Du est min Fader / oc til Stenen / Du fødde mig. Thi de vende ryggen til mig / oc icke Ansictet / Men naar der er nød paa ferde / da sige de / Op / oc hielp oss. Huor ere da dine Guder / som du giorde dig? Bed dem staa op / Lad see / om de kunde hielpe dig i din nød / Thi du Juda haffuer saa mange Guder / som du haffuer Stæder.
Huad ville i end nu haffue ræt mod mig? J ere alle affaldne fra mig / siger HERREN. Alle slag paa eders Børn ere til forgeffuis / de lade dem dog icke optuckte / Thi eders Suerd opsluger alligeuel eders Propheter / lige som en forderffuelig Løuue. Du onde Slæct merck paa HERRENS ord / Er ieg bleffuen Jsrael til en Ørcken eller it øde Land? Huor faar siger da mit Folck / Wi ere Herrer / oc mue icke løbe effter dig. Forglemmer dog icke en Jumfru sin Prydelse / ey heller en Brud sit Hoffuit Smycke / Men mit Folck forglemmer mig euindelige.
Hui pryder du din gerning meget / at ieg skulde vere dig naadig? Vnder det skin / bedriffuer du io mere oc mere ondskaff. Der til met finder mand de fattigis oc wskyldigis Sielis Blod / hoss dig i alle Stæder / Oc det er icke lønligt men obenbare i samme Stæder. Dog siger du / Jeg er wskyldig / Hand vende sin vrede fra mig / See / ieg vil gaa i Rætte met dig / at du siger / Jeg haffuer icke syndet.
Huor faare viger du dog saa gerne / oc falder nu did saa hid? Men du skalt beskemmis aff Egypten / lige som du bleffst beskemmet aff Assyrien. Thi du skalt oc bort drage der fra / oc sla dine hender sammen offuer dit Hoffuit / Thi HERREN skal lade dit haab feyle / oc det skal icke lyckis dig hoss dem / Oc siger / Naar en Mand lader sig skilie fra sin Hustru / oc hun drager fra hannem / oc tager en anden Mand / tør hand da tage hende igen? Er det ey saa / at Landet bleff da besmittet? Men du haffuer bedreffuit Horeri met mange Bolere / Kom dog igen til mig / siger HERREN.
Opløfft dine øyen til de Høye / oc see / huorledis du bedriffuer alle vegne Horeri / Du sider hoss Veyen / oc tager vare paa dem / lige som en Araber i Ørcken / oc besmitter Landet met dit Horeri oc ondskaff. Der faare skal oc Morgenregnen bliffue borte / oc der skal ingen Afften 597 |regn komme / Du haffuer en Horestiern / du vilt icke mere bluiss / oc rober alligeuel til mig / Kære Fader / min vngdommis Mestere / Vilt du da vere vred euindelige / oc icke afflade aff din grumhed? See / du lærer oc gør ont / oc lader dig icke styre.
OC HERREN sagde til mig / i Kong Josie tid / Haffuer du oc seet / huad den frafaldne Jsrael giorde? Hun gick bort paa alle høye bierg / oc vnder alle grøne Træ / oc bedreff der Horeri. Oc ieg sagde / der hun haffde giort alt dette / Omuent dig til mig / Men hun omuende sig icke.
Oc alligeuel at hendis forherdede Søster Juda / saa huorledis ieg straffede den frafaldne Jsraels Horeri / oc forlod hende / oc gaff hende it Skilssmaals breff / Dog fryctede hendis syster den forherdede Juda icke / Men hun gick bort oc bedreff ocsaa horeri / oc aff hendis horeries skrig er Landet bleffuit wrent / Thi hun bedreff Horeri met stene oc træ. Oc i alt dette / omuende den forherdede Juda hendis Søster sig icke til mig aff gantske hierte / Men hun hycklet saa / siger HERREN.
Oc HERREN sagde til mig / Den frafaldne Jsrael er from / fram for den forherdede Juda. gack bort oc predicke saa mod Norden / oc sig / Omuent dig du frafaldne Jsrael / siger HERREN / Saa vil ieg icke lade min vrede komme offuer eder / Thi ieg er barmhiertig / siger HERRRN / oc vil icke vere vred euindelige. Bekent alene din Misgerning / at du haffuer syndet mod HERREN din Gud / oc løbet hen oc igen til fremmede Guder / vnder alle grøne Træ / oc du vilde icke høre min røst / siger HERREN.
J frafaldne Børn / omuender eder / siger HERREN / Thi ieg vil troloffue mig eder / oc vil hente eder / at En skal føre en heel Stad / oc Tho it gantske land / oc ieg vil føre eder til Zion. Oc ieg vil giffue eder Hyrder effter mit hierte / som skulle føde eder met Lærdom oc visdom. Oc det skal ske / Naar i ere opuoxne / oc ere bleffne mange i Landet / Da skal mand paa den tid (siger HERREN) icke mere tale om HERRENS Pactis arck / oc icke mere komme hende ihu / ey heller predicke der om / ey heller søge til hende / ey heller offre der mere. Men paa den samme tid / skal mand kalde Jerusalem / HERRENS Throne / oc alle Hedningene skulle forsamle sig der hen / for HERRENS Naffn skyld i Jerusalem / Oc de skulle icke mere vandre effter deris onde hiertis tancker.
Paa den tid / skal Juda Huss gaa til Jsraels Huss / oc de skulle komme til hobe fra Norden i Landet / som ieg gaff eders Fedre til Arff. Och ieg tilsiger dig / Huorledis vil ieg giffue dig saa mange Børn / oc det gode Land / den deylige Arff / som er / Hedningenis Hær? Oc ieg tilsiger dig / Du skalt da kalde mig / Kære Fader / oc icke vige fra mig.
Men Jsraels Huss actede mig icke / Lige som en Quinde acter sin Bole icke mere / siger HERREN. Der faar skal mand høre Jsraels klagelige hylen oc graad / paa de høye / Der faare / at de giorde ilde / oc forglemde HERREN deris Gud. Saa vender nu om igen / i frafaldne Børn / saa vil ieg læge eder aff eders wlydelse.
See / Wi komme til dig / Thi duest HERREN vor Gud. Sandelige / det er idel bedrageri met Høyene oc met alle Bierg / Sandelige / Jsrael haffuer ingen hielp / vden aff HERRRN vor Gud. Oc vore Fedris arbeyde / som wi haffue holdet aff vor Vngdom / de skulle forfare met skamme / met deris Faar / Øxen / Sønner oc Døtter. Thi at det som wi forlode oss paa / det er oss nu idel beskemmelse / oc det som wi trøstede oss met / der aff mue wi nu skamme oss / Thi wi syndede mod HERREN vor Gud / baade wi oc vore Forfedre fra vor vngdom / oc indtil denne dag / oc wi vaare icke HERRENS vor Gudz røst lydige.
JSrael vilt du omuende dig / siger HERREN / Da omuent dig til mig. Oc om du vilt bort tage din Verstyggelighed fra mit Ansict / Da skalt du icke fordriffuis. Da skalt du suere foruden hykleri / ret oc helligt (saa sant som HERREN leffuer) oc Hedningene skulle velsignis i hannem / oc rose dem aff hannem. Thi saa siger HERREN / til dem i Juda oc i Jerusalem / Pløyer paa ny / oc saar icke blant Torne. Omskærer eder faar HERREN / oc bort tager eders hiertis Forhud / i Mend i Juda oc i Folck i Jerusalem. Paa det at min vrede skal icke vdfare / som ild / oc brende saa / at ingen kand vdslycke det / for eders ondskaff skyld.
Ja kundgører det oc i Juda / oc rober høyt i Jerusalem / oc siger / Blæser i Basuner vdi 598 | Landet / rober met en fuld røst / oc siger / Forsamler eder / oc lader oss indgaa i de faste Stæder. Opsetter Bannere i Zion / Samler eder sammen oc tøffuer icke / Thi ieg fører en wlycke / oc en stor iammer hid fra Norden. Løuuen kommer farende hid aff hans buske / oc Hedningernis Forderffuere er vdragen aff sin Sted / At hand skal ødelegge dit Land / oc opbrende dine Stæder / at ingen skal bo i dem. Tager der faar Sæcke paa / græder oc hyler / Thi HERRENS grumme vrede vil icke ophøre fra oss.
Paa den tid / skal Kongernis oc Førsternis hierte forfalde / siger HERREN / Presterne skulle grue / oc Propheterne forferdis. Men ieg sagde / Ah HERRE HERRE / du haffuer ladet dette Folck oc Jerusalem det viit feyle / der de sagde / Fred skal vere hoss eder / Oc Suerdet er dog kommet til Siælen. Paa den tid skal mand sige til dette Folck oc til Jerusalem / Der kommer it tiurt Vær hid offuer Biergene / som aff Ørcken / at den vey til mit Folckis Daatter / icke til at kaste eller at rense det / Ja der skal komme it Vær / som skal bliffue dem forsterckt / Da vil ieg oc gaa i rette met dem. See / hand kommer farende hid / som skyerne / oc hans Vogne ere / som it Storm vær / hans Heste ere snarere end Ørne / Ve oss / wi skulle bliffue forstyrede.
Saa to nu dit hierte Jerusalem fra ondskaff / At du kant hielpis / Huor lenge skulle de slemme Lærdomme bliffue hoss dig? Thi der kommer it skrig fra Dan / oc en ond Tidende hid fra Ephraims Bierg / huorledis Hedningene rose dem. Oc det er hørt indtil Jerusalem / At der kommer Voctere aff Landene / longt borte / oc skulle skrige mod Juda Stæder. De skulle belegge hende trint om kring / lige som Voctere paa Marcken / Thi de haffue fortørnet Mig / siger HERREN. Det haffuer du til løn for dit vesen oc din gerning / Da skal dit hierte føle / huorledis din ondskaff er saa stor.
Huorledis er mig saa hiertelige ve / Mit hierte slar i mit Liff / oc haffuer ingen rolighed / Thi min Siæl hører Basunens lyd / oc en Stridz slag / oc det ene Mordz skrig offuer det andet / Thi alt Landet bliffuer ødelagt / Mine Paulun oc Bolige bliffue hastelige forstyrede. Huor lenge skal ieg dog see Bannere / oc høre Basunens lyd? Men mit Folck er galet / oc tror mig icke / Daarer ere de / oc acte det icke / De ere vise nock til at gøre ilde / Men de ville icke lære at gøre vel.
Jeg saa til Landet / See / det vaar øde oc tomt / oc til Himmelen / oc hand vaar mørck. Jeg saa til Biergene / oc see / de beffuede / oc alle Høye skelffuede. Jeg saa / oc see / der vaar inted Menniske / oc alle Fulene vnder Himmelen vaare bort flugne. Jeg saa / oc see / at Agrene vaare øde / oc alle Stæder der vdi / vaare sønder brudne for HERREN / oc for hans grumme vrede.
Thi saa siger HERREN / Det gantske Land skal bliffue øde / Oc ieg vil dog icke aldelis gøre det øde. Der faare skal landet bliffue bedrøffuit / oc Himmelen der offuen til vere sorgfuld / thi ieg haffuer talet det / Jeg haffner besluttet det / oc mig skal icke det angre / ieg vil det icke heller lade. Alle Stæder skulle fly for Reysenerss oc Skøtters skrig / oc løbe bort i tycke Skoue oc Krybe i Klipperne / Alle Stæder skulle forladis / at ingen skal bo der vdi.
Du forstyrede huad vilt du da gøre? Om du end smyckede dig met Purpur Klæder / oc met gyldene Klenodie / oc prydede dit Ansict / Saa smycker du dig dog forgeffuis / Thi de som synes at haffue dig kær / skulle foracte dig / de skulle staa effter dit Liff. Thi ieg hørde it skrig / lige som hendis der føde skal / En angist / som en der er i sin første Fødelsis nød / Zions Daatters skrig / som græder / oc slar henderne vd / Ah ve mig / thi ieg skal paa det neste forgaa / for mord.
GAar igennem Jerusalems gader / oc seer til / oc giffuer act paa / oc søger paa hendis Stræder / Om i kunde finde nogen som gør ret / oc atspør Troen / Saa vil ieg vere hende miskundelig. Oc om de end sige / Ved den leffuende Gud / saa suere de dog falskelige.
HERRE / dine Øyen see effter Troen / Du slar dem / Men de føle det icke / Du plager dem / Men de bedre dem icke / De haffue it haardere Ansict / end en Sten / oc ville icke omuende dem.
Men ieg tenckte / Nu vel / den arme Hob er wforstandig / ved inted aff HERRENS vey / oc aff deris Gudz ræt. Jeg vil gaa til de Veldige oc tale met dem / De samme skulle vide aff HERRENS vey oc aff deris Gudz ræt / Men de haffde alle sammen sønder brudet Aaget / oc sønder reffuit baandene.
Der faare skal oc Løuuen / som kommer aff Skouen / sønder riffue dem / oc Vlffuen aff 599 | ørcken / skal forderffue dem / oc Parden skal lure paa deris Stæder / hand skal æde alle dem / som der vdgaa / Thi deris synder ere formange / och de bliffue forherdede i deris wlydelse. Huorledis skulde ieg da vere dig naadig? Effterdi at dine Børn forlade mig / och suere ved den / som icke er Gud / oc nu ieg haffuer mættet dem / da bedriffue de Horeri / och løbe i Horehuss / huer vrinsker effter sin nestis Hustru / som forede ledige Heste. Och skulde ieg icke hiemsøge dem for saadant / siger HERREN / oc skulde icke min Siæl heffne sig paa saadant Folck / som dette er?
Stormer deris Mure / oc kaster dem omkuld / oc legger dem icke aldelis øde / fører deris Vindruer bort / thi de icke ere HERRENS / men de foracte mig / baade Jsraels huss / och Juda huss / siger HERREN . De necte HERREN / oc sige / Det er icke hand / oc det skal icke gaa oss saa ilde / Suerd eller Hunger skulle wi icke see. Ja Propheterne ere Vaskere / oc haffue icke heller Gudz ord / det gaa offuer dem selffue saa. Derfaare siger HERREN / den Gudz Zebaoth / Effterdi at i driffue saadan tale / see / Da vil ieg gøre mine ord til Jld i din Mund / oc dette Folck til ved / oc hand skal fortære dem.
See / Jeg vil føre it Folck hid langueys fra / offuer eder aff Jsraels huss (siger HERREN) it mectigt Folck / som vaare det første folck / it folck hues Tungemaal du icke forstaar / oc icke skal forstaa / huad de tale. Deris kaager ere obne Graffuer / de ere alle Kemper. De skulle fortære din Høst oc dit Brød / de skulle opæde dine Sønner oc Døtter / De skulle opsluge dine Faar oc Øxen / de skulle fortære dine Vintræ oc Figentræ / de skulle met suerd forderffue dine faste Stæder / som du forlader dig paa. Oc ieg vil icke aldelis ødelegge dem paa den samme tid / siger HERREN . Oc om de ville da sige / Huorfaare gør HERREN vor Gud oss alt dette? Da skalt du suare dem / lige som i forlode mig / oc tiente fremmede Guder i eders eget Land / Saa skulle i / oc tiene fremmede / i it Land / som er icke eders.
Dette skulle i kund gøre i Jacobs huss / oc predicke i Juda / oc sige / Hører til / i galne Folck som haffuer ingen forstand / de som haffue Øyen oc see icke / haffue Øern och høre icke. Ville i icke frycte mig / siger HERREN / och icke forferdis for mig? Jeg som setter sand til Haffsens bredde / inden huilke det skal altid bliffue / oc skal icke gaa der offuer / oc om det end fast bruser / da formaar det dog inted / oc om Bølgerne der i end fast bryde / da skulle de dog icke fare der offuer. Men dette Folck haffuer it affaldet / wlydigt Hierte / de bliffue affaldne och gaa altid mere bort. Oc de sige icke en gong i deris hierte / Lader oss dog frycte HERREN vor Gud som giffuer oss aarle Regn oc silde Regn i ret tid / oc foruarer vor Høst trolige oc aarlige.
Men eders ondskaff forhindrer det / och eders synder vende saadant gaat fra eder. Thi mand finder wgudelige iblant mit Folck / som ligge paa lur / oc sette garn faar Folcket / at gribe dem / lige som Fulefengere gøre met klemmer / och deris huss ere fulde aff suig / lige som it Fulebur er fult aff laacke Fule. Der aff bliffue de mectige oc rige / fede oc slette. De gaa om met onde stycke / de holde ingen Ræt / de forfremme icke den Faderløse sin sag / oc det lyckis dem / oc de hielpe icke de Fattige til Ræt. Skulde ieg da icke hiemsøge saadant / siger HERREN / oc skulde icke min Siæl heffne sig offuer saadant Folck / som dette er? Det staar græselige och forferdelige i Landet / Propheterne lære løgn / oc Presterne haffue herredom i deris Embede / och mit Folck vil det gerne saa haffue / Huorledis vil det gaa eder paa det siste der offuer?
JBen Jamins børn forsamler eder aff Jerusalem / oc blæser met Basunerne paa Thekoa vact / och opløffter en Bannere / paa Beth Cherems vact / Thi at der gaar en vlycke frem aff Norden / oc it stort iammer.
Zions Daatter er / lige som en deylig oc lystig Eng / Men der skulle komme Hyrder offuer hende met deris Hiorde / de skulle oprette Paulun trint omkring hende / oc huer skal føde paa sin sted (oc sige) Ruster eder til Strid mod hende / Staar op / lader oss drage hen op / effterdi at det er end nu høy dag / Ey det vil bliffue afften / oc skuggen bliffuer stor. Nu vel / saa lader oss gøre oss rede / oc skulde wi end drage op om natten oc forderffue hendis Pallatz
Thi saa siger den HERRE Zebaoth / Affhugger Træ / oc gører værn mod Jerusalem / Thi hand er en Stad / som skal hiemsøgis / der er dog idel wret vdi. Thi lige som en Kilde vduelder sit vand / Saa vduelder och hendis Ondskaff / Hendis fortraadenhed och vold skriger offuer hende / oc de bedriffue deris mord oc slag daglige faar mig / Bedre dig Jerusalem / for end mit hierte vender sig fra dig / oc ieg gør dig til it øde Land / som ingen bor vdi. Saa siger HERREN Zebaoth / Huad som er offuerbleffuit aff Jsrael / det skal och 600 | her effter aff sanckis / lige som paa Vintræct / Vinlæseren skal kaste den ene effter den anden i Kurffuen.
Ah met huem skal ieg dog tale oc vidne? At nogen vilde dog høre / Men deris øern ere womskaarne / de gide det icke hørt. See / de holde HERRENS ord for en Spaat / oc ville icke haffue det. Der faar er ieg saa fuld aff HERRENS trusel / at ieg det icke kand lade vdgyde / baade offuer børn paa gaden / oc offuer Mandkønet i Raadet tilsammen / Thi baade Mand oc Quinde / baade gamle oc alderne / skulle bliffue fangne. Deris Huss skulle bliffue de Fremmede til del / met Agre oc Hustruer / Thi ieg vil vdrecke min Haand / siger HERREN / offuer Landens Jndbyggere.
Thi de ere alle gerige / baade smaa oc store / oc baade Propheterne oc Presterne lære alle sammen falsk Gudz tienste. Oc de trøste mit Folck i deris wlycke / at de skulle acte det ringe / oc sige / Fred / fred / Oc der er dog icke fred. Der faar skulle de bestaa met skamme / at de bedriffue saadan Verstyggelighed / alligeuel at de ville vere wskendede / oc de ville icke skamme dem / Der faar skulle de falde / paa en Hob / oc naar ieg vil hiemsøge dem / da skulle de falde / siger HERREN.
Saa siger HERREN / Traader paa veyen / oc seer / oc spører at de fordume veye / huilcken som er den gode vey / oc vandrer der vdi / Saa skulle i finde Rolighed til eders Siæle. Men de sige / Wi ville det icke gøre. Jeg haffuer sæt Vectere offuer eder / giffuer act paa Basunens lyd / Men de sige / Wi ville det icke gøre. Der faare hører i Hedninge / oc mercker met eders Folck / du Jord hører til / See / Jeg vil føre stor wlycke offuer dette Folck / som er / deris fortiente løn / Fordi at de giffue icke act paa mine ord / oc bortkaste min Lou.
Huad skøder ieg om Røgelse / som kommer aff Rige Arabia / eller om god Kannelebarck som kommer lang veys fra? Eders Brendoffer er mig icke tacknemmeligt / oc eders Offer behager mig icke Thi siger HERREN saa / See / Jeg vil sette en forargelse iblant dette folck / paa huilcken / baade Faderen oc Børnene skulle støde dem met huer andre / oc den ene Nabo met den anden skulle forfare.
Saa siger HERREN / see / Der skal komme it Folck aff Norden / oc it stort Folck skal sig opreyse hart hoss vort Land / som føre Bue oc Skiolde / de ere grumme oc vden miskundhed / De skulle komme brusende som it rørt Haff / oc ride paa Heste / vel rustede / som stercke Krigsfolck / mod dig du Zions Daatter. Naar wi høre om dem / da skulle vore Neffue nedfalde / Thi oss bliffuer angist oc ve / lige som den der føder. Jngen gaa da vd paa Ageren / Jngen gaa paa marcken / Thi det er alle vegne wtrygd for Fiendenis suerd.
O mit Folckis Daatter / før dig i Sæcke / oc leg dig i aske / Sørge / lige som for en eniste Søn / oc græd / som de / der ere saare bedrøffuede / thi Forderffueren kommer hastelige offuer oss.
Jeg haffuer sæt dig til en Smeltere iblant mit Folck / som er saa hart / at du skalt forfare oc prøffue deris væsen. De ere alle sammen frafaldne / oc vandre forredelige / De ere alle forderffuede kaaber oc iern. Pusteren er opbrend / Blyet forsuinder / det er forgeffuis at smelte / Thi det onde er icke fraskilt. Der faare kaldis de oc forkast sølff / Thi HERREN haffuer forkast dem.
DEtte er det Ord / som skede aff HERREN til Jeremiam / oc sagde / gack i HERRENS Husis Port / oc predicke dette Ord der / oc sig / Hører HERRENS ord / alle i aff Juda / i som indgaa at disse Porte / at tilbede HERREN.
Saa siger den HERRE Zebaoth Jsraels Gud / Bedrer eders leffnet oc væsen / Saa vil ieg bo hoss eder i denne Sted. Forlader eder icke paa løgn / naar de sige / Her er HERRENS Tempel / Her er HERRENS Tempel / Her er HERRENS Tempel. Men bedrerdriffuis eders leffnit oc væsen / at i gøre ret den ene mod den anden / oc gører de Fremmede / Faderløse oc Encker ingen vold / oc vdgyder icke wskyldigt Blod i denne sted / Oc følger icke effter andre Guder / til eders egen skade / Saa vil ieg bo altid oc euindelige hoss eder i denne sted / i Landet som ieg gaff eders Fedre.
Men nu forlade i eder paa paa Løgn / som inted er nytteligt. Der til met ere i Tyffe / Mordere / Horkarle oc Menedere / oc gøre røgelse faar Baal / oc følge effter fremmende Guder / som i icke kende. Der effter komme i da / oc staa faar mig / i dette Huss / som er kaldet effter mit Naffn / oc sige / det haffuer ingen nød met oss / effterdi wi gøre saadan Verstyggelighed. Holde i da dette Huss / som er kaldet effter mit Naffn / for en Morderkule? See / ieg seer det vel / siger HERREN.
601 | Gaar bort til min sted i Silo / der som mit Naffn bode tilforn / oc seer / huad ieg haffuer der giort / for mit Folckis Jsraels ondskaff skyld. Effterdi at i bedriffue da saadanne stycker / siger HERREN / oc ieg lader altid predicke faar eder / Oc i ville icke høre / Jeg rober at eder / Oc i ville icke suare. Saa vil ieg gøre ved dette Huss / som er kaldet effter mit Naffn / paa huilcket i forlade eder / oc den Sted / som ieg gaff eders Fedre / lige som ieg giorde ved Silo / Oc ieg vil kaste eder bort fra mit Ansict / lige som ieg kaste alle eders Brødre / den gantske Ephraims Sæd.
Oc du skalt icke bede for dette Folck / oc du skalt ingen Kæremaal eller Bøn bære frem for dem / oc icke tale for dem til mig / Thi ieg vil icke høre dig. Thi seer du icke / huad de gøre i Juda stæder / oc paa gaderne i Jerusalem? Børnene sancke træ / saa optende Fedrene Jlden / oc Quinderne ælte Deyen / at de kunde bage Himmelens Melecheth kager / oc giffue de Fremmede Guder Drickoffer / at de kunde gøre mig fortræd. Men de skulle icke gøre mig fortræd der met / siger HERREN / men dem selffue / oc de skulle beskemmis. Der faar siger den HERRE HERRE / See / min vrede oc min grumhed / er vdøst offuer denne sted / baade offuer Menniske oc offuer Fæ / offuer træene paa marcken / oc offuer Landzens fruct / oc hun skal brende / oc ingen skal kunde vdslycke.
Saa siger den HERREN Zebaoth / Jsraels Gud / Legger eders Brendoffer oc andre Offer til hobe / oc æder Kødet / Thi ieg haffuer huercken sagt eller befalet eders Forfedre / om Brendoffer eller andre offer / den dag ieg førde dem aff Egypti land. Men dette bød ieg dem / oc sagde / Lyder mine ord / saa vil ieg vere eders Gud / oc i skulle vere mit Folck / Oc vandrer paa alle de Veye / som ieg biuder eder / paa det at det skal gaa eder vel. Men de vilde icke høre / ey heller tilbøye deris øern / Men de vandrede effter deris eget Raad / oc effter deris onde hiertis mening / oc ginge tilbage oc icke frem.
Ja fra den dag / der ieg vdsørde eders Fedre aff Egypti land / oc indtil denne dag / haffuer ieg altid sent til eder / alle mine Tienere Propheterne. Men de ville icke høre mig / eler bøye deris øern / Men de ere haardnackede / oc gøre det verre end deris Fedre. Oc om du end siger dem alt dette / Saa høre de dog icke / Rober du til dem / Saa suare de dig icke. Der faar sig til dem / Dette er det Folck / som icke vil høre HERREN sin Gud / eller bedre sig / Troen er bleffuen borte / oc opryckt aff deris Mund.
Rage dit haar aff oc kast det fra dig / oc hyle ynckelige paa Høyene / Thi HERREN haffuer bortkast oc forskudet denne Slæct / paa huilcken hand er vred. Thi Juda børn gøre ilde faar mine øyen / siger HERREN / De sette deris Verstyggelighed i det Huss / som er kaldet effter mit Naffn / at besmitte det / Oc de bygge Altere faar Thopheth i Ben Hinnoms dal / at de skulle opbrenne deris Sønner oc Døtter / huilcket ieg aldri haffuer budet / ey heller haffde i sinde.
Der faar / See / den tid kommer / siger HERREN / at mand skal icke kalde det mere / Thopheth oc Ben Hinnoms dal / Men Morde dal / oc mand skal begraffue i Thopheth / effterdi der skal icke ellers vere mere rum. Oc dette Folckes Legeme / skulle bliffue Himmelens Fule oc Diurene paa Jorden til mad / oc der skal ingen driffue dem der fra. Oc ieg vil bort tage aff Juda Stæder / oc aff gaderne i Jerusalem / glædis oc frydis skrig / oc Brudgommens oc Brudens røst / Thi Landet skal bliffue øde.
Paa den samme tid / siger HERREN / skal mand vdkaste Juda Kongers Been / deris Førsters Been / deris Presters Been / Propheternis Been / Borgernis Been i Jerusalem / aff deris Graffuer / oc bort spre dem vnder Solen / Maanen oc al Himmelens Hær / huilcke de elskte oc tiente / oc effterfulde / søgte oc tilbade dem / De skulle icke opsanckis oc iordis igen / men vere til Skarn paa iorden. Oc alle som offuerbliffue aff dette onde Folck / i huilcke steder som de skulle vere / der som ieg bort støtte dem / De skulle heller ville vere døde end leffuende / siger den HERRE Zebaoth.
DEr faar sig til dem / saa siger HERREN / Huor er nogen / som falder / at hand vilde ey gerne opstaa igen? Huor er nogen / som far vild / at hand ey gerne vilde komme til den rette vey igen? Dog vil alligeuel dette Folck i Jerusalem stedze oc altid fare vild / De holde saa hart paa den falske Gudz tienste / at de ville icke lade dem vende der fra. Jeg seer oc hører / at de lære inted ret / Der er ingen / som angrer sin ondskaff / oc siger / Huad gør ieg dog? De løbe alle deris Løb / som en grum Hest i strid.
602 | En Storck vnder Himmelen ved sin tid / en Turteldue / Trane oc Suale mercke deris tid / naar de skulle komme igen / Men mit Folck vil icke vide HERRENS Ræt. Huorledis kunde i dog sige / Wi vide huad ret er / oc wi haffue den hellige Scrifft for oss / Det er dog idel Løgn / som de Scrifftkloge sette. Der faar skulle saadanne Lærere bliffue beskemmede / forskreckede oc fangne / Thi huad gaat kunde de lære / effterdi de bortkaste HERRENS ord.
Der faar vil ieg giffue Fremmede deris Hustruer / oc dem deris agre / som skulle bort iage dem / Thi de ere alle sammen gerige / baade smaa oc store / oc baade Prester oc Propheter lære falsk Gudz tienste. Oc de trøste mit Folck i deris wlycke / at de skulle acte det ringe / oc sige / Fred / fred / Oc der er dog icke fred. Der faar skulle de bestaa met skamme / at de bedriffue saadan Verstyggelighed. alligeuel at de ville vere wskendede / oc ville icke skamme sig / Fordi skulle de falde paa en Hob / Oc naar ieg hiemsøger dem / da skulle de falde / siger HERREN.
Jeg vil affsancke dem alle sammen siger HERREN / At der skal ingen vindrue bliffue paa Vintræet / oc ingen Figen paa Figentræet / ia Bladene skulle oc affalde / Oc det som ieg haffuer giffuit dem / det skal tagis fra dem. Huor skulle wi da bo? Ja forsamler eder da / oc lader oss drage ind i de faste Stæder / oc bie der effter hielp / Thi HERREN vor Gud / skal hielpe oss met en bitter Drick / fordi at wi synde saa mod HERREN. Ja forlader eder der paa / Det skal ingen nød haffue / alligeuel at der er inted gaat faar haanden / Oc at i skulle bliffue helbrede / alligeuel at der er idel skade faar haanden.
Mand hører / at deris Heste gnegge allerede i Dan / oc deris store Heste vrinske at det gantske Land beffuer der ved / Oc de fare frem / oc skulle opæde Landet met alt det der er vdi / Staden met alle som der bo vdi. Thi see / ieg vil sende Hugorme oc Basilisker iblant eder / som icke ere besuorne / de skulle stinge eder / siger HERREN / Saa vil ieg verquege mig aff min bedrøffuelse oc hierte sorg.
See / mit Folckis Daatter skal robe aff it Land longt borte / Vil da HERREN icke mere vere Gud i Zion? Eller skal hun ingen Konge haffue mere? Ja huor faar haffue de saa fortørnet Mig / ved deris Billede oc fremmet wnyttig Gudz tienste. Høsten er fremgongen / Sommeren er borte / oc oss er ingen hielp kommen. Mig ynckis hiertelige / at mit Folck er saa forderffuit / Jeg gremmer mig oc holder mig ilde. Er der da ingen Salue i Gile ad? eller er der ingen Læge? Hui er da mit Folckis Daatter icke giort helbrede?
AH at ieg haffde vand nock i mit Hoffuit / oc at mine øyen vaare Græde kilder / At ieg kunde begræde dag oc nat / de ihielslagne iblant mit Folck. Ah / at ieg haffde it Herberge i Ørcken / Saa vilde ieg forlade mit Folck oc drage fra dem / Thi de ere idel Horkarle oc en genstridig Hob. De skiude idel Løgn met deris Tunger oc ingen sandhed / oc de driffue met vold i Landet / oc gaa aff en ondskaff til den anden / oc acte mig icke / siger HERREN.
Huer foruare sig for sin Ven / oc tro ey heller sin Broder / Thi den ene Broder vnder trycker den anden / oc en Ven forraader den anden / En Ven skuffer den anden / oc taler icke it sant ord. De legge vind paa / huorledis den ene kand bedrage den anden / oc det gør dem ont / at de kunde icke gøre det verre / Det er alle vegne idel Bedrageri iblant dem / oc for bedrageri ville de icke kende Mig / siger HERREN .
Der faar siger den HERRE Zebaoth saa / See / ieg vil smelte oc prøffue dem / Thi huad skal ieg ellers gøre / effterdi at mit Folck saa pryder sig? Deris falske Tunger ere Mordere pile / De tale venlige til deris Neste met deris Munde / Men i hiertet lure de paa den samme. Skulde ieg icke hiemsøge det paa dem / siger HERREN / oc skulde icke min Siæl heff ne sig paa saadant Folck / som dette er?
Jeg maa græde oc hyle paa Biergene / oc beklage mig hoss Faarestierne i Ørcken / Thi de ere saa aldelis ødelagde / at ingen vandrer der / oc mand hører icke heller it Nød skrige / Der er baade Himmelens fule / oc Queget altsammen borte. Oc ieg vil gøre Jerusalem til en Sten hob oc til Dragers bolige / oc ieg vil ødelegge Juda Stæder / at ingen skal bo der vdi. Huo som nu vaare viss / oc lode sig gaa til hierte / oc kundgiorde det HERRENS Mund siger til hannem / Huor faare at Landet bliffuer forderffuet oc ødelagt / lige som en Ørcken / der ingen vandrer vdi.
Oc HERREN sagde / Fordi at de forlade min Lou / som ieg gaff dem / oc lyde icke mine Tale / oc leffue icke der effter / Men følge deris hierters tancker oc Baalim / som deris Fedre lærde dem. Der faare siger den HERRE Zebaoth / Jsraels Gud saa / See / Jeg vil spise dette Folck met Malurt / oc giffue dem Galle at dricke. Jeg vil bortspre dem iblant Hednin 603 |gene / huilcke huercken de eller deris Fedre kende / oc ieg vil sende Suerdet bag dem / til de ere ødelagde.
Saa siger den HERRE Zebaoth / Skicker oc bestiller Grædequinder / at de komme / oc skicker effter dem som det vel kunde / oc hastelige begræde oss / At vore øyen kunde rinde met Taare / oc vore øyenbryne flyde met vand / At mand kand høre it grædeligt skrig i Zion / i saa maade / Ah / huorledis ere wi saa aldelis ødelagde oc beskemmede? Wi mue rømme Landet / Thi de haffue nedslaget vore bolige. Saa hører nu i Quinder HERRENS ord / oc tager hans mundz tale til øern / Lærer eders Døtter at græde / oc den ene lære den anden at beklage / i saa maade / Døden er indfalden at vore Vindue / oc kommen i vore Pallatz / at ihielsla Børnene paa gaden / oc de vnge Folck paa Stredene. Saa siger HERREN / Sig / Menniskens Legeme skulle ligge / som Møg paa marcken / oc som neger effter Høstmanden / huilcke ingen sancker.
Saa siger HERREN / En viss rose sig icke aff sin visdom / En Sterck rose sig icke aff sin styrcke / En Rig rose sig icke aff sin rigdom. Men / huo som vil rose sig / hand rose sig der aff / At hand ved oc kender mig / at ieg er HERREN / som gør barmhiertighed / ræt oc Retferdighed paa Jorden / Thi saadant behager mig / siger HERREN.
See / Tiden kommer / siger HERREN / at ieg skal hiemsøge alle / den Omskaarne met den Womskaarne / som er Egypten / Juda / Edom / Amons børn / Moab / oc alle de som bo i Ørckens Stæder. Thi alle Hedningene haffue womskaaren Forhud / Men alt Jsraels Huss haffuer womskaarne hierter.
Jaff Jsraels Huss / hører huad HERREN taler til eder. Saa siger HERREN / J skulle icke lære Hedningenis Skick / oc i skulle icke frycte for Himmelens Tegen / som Hedningene frycte / Thi Hedningenis Guder ere aldelis inted. De hugge it Træ i skoffuen / oc Konstermanden gør dem met Øxen / oc pry= der dem met Sølff oc Guld / oc fester dem met Søm oc Hamre / at de skulle icke falde om. De ere dog inted andet / end beslagne Støtter / De kunde icke tale / Saa skal mand oc bære dem / thi de kunde icke gaa. Der faar skulle i icke frycte eder for dem / Thi de kunde huercken hielpe eller gøre skade.
Men HERRE ingen er dig lig / Du est stor / at dit Naffn er stort / oc du kant beuise det met Gerningen. Huo skulle icke frycte dig / du Hedningenis Konge? Dig skulde mand io lyde. Thi der er ingen dig lig iblant alle Hedningenis Vise / oc i alle Kongerige. De ere allesammen Gæcke oc Daarer / Thi at it Træ er io en forfengelig Gudz tienste / Mand fører hamret Sølff hid paa Haffuit / Guld aff Vphas / bered aff Konstermanden oc Guldsmeden / mand før dem i gult Silcke oc Purpur / Oc det er altsammen de Visis gerning.
Men HERREN er en ret Gud / en Leffuende Gud / en euig Konge. Jorden beffuer for hans vrede / oc Hedningene kunde icke taale hans trusel. Saa sig nu saa til dem / De Guder som icke haffue giort Himmel oc Jord / de skulle vdslettis aff Jorden / oc vnder Himmelen. Men hand giorde Jorden met sin Mact / oc beredde Verdens kredz met sin Visdom / oc vdbredde Himlene met sin Forstand. Naar hand tordner / da er Vandens mangfoldighed vnder Himmelen / oc opdrager taaget / fra Jordens ende / Hand gør Liunet i Regnen / oc lader Været komme aff lønlige steder.
Alle Menniske ere Daarer met deris konst / oc alle Guldsmede bestaa met skam met deris Billeder / Thi deris aff guder ere bedrageri / oc haffue icke Liff.
Det er aldelis inted oc en besuigelig gerning / De skulle forfare / naar de bliffue hiemsøgte.
Men hand er icke saadan / som er Jacobs Liggendefæ / Men hand er den / som alting skabte / oc Jsrael er hans Arffdel / Hand kaldis HERRE Zebaoth.
Tag din handel bort aff Landet / du som boer i den faste (Stad) Thi saa siger HERREN / See / Jeg vil bort kaste Landzens Jndbyggere / paa denne gong / oc ieg vil gøre dem bange / at de skulle det føle.
Ah min iammer oc hiertesorg / Men ieg tencker / det er min Plage / ieg maa hende lide. Min Bolig er forstyret / oc alle mine reb ere sønder reffne / Mine Børn ere borte / oc icke mere for haanden. Jngen opretter min Bolig igen / oc ingen slar mit Paulun op igen. Thi Hyrderne ere bleffne til Daarer / oc skøde inted om HERREN / Der faar kunde de oc inted ret lære / men alle Hiorde ere atspridde. See / Der kommer it skrig frem / oc en stor beffuelse aff Norden land / At Juda Steder skulle ødeleggis / oc bliffue til Dragers bolige.
604 | Jeg ved HERRE / at Menniskens gerning staar icke i hans vold / oc det staar icke i nogen mandz mact / huorledis hand skal vandre eller rette sin gong. Straffe mig HERRE / Dog met maade / oc icke i din vrede / Paa det at du skalt icke oprycke mig. Men vdgyd din vre de offuer Hedningene / som icke kende dig / Oc offuer Slæcterne / som icke kalde paa dit Naffn. Thi de haffue opædet oc opsluget Jacob / de foriagede hannem / oc ødelagde hans Bolige.
DEtte er det ord / som skede aff HERREN til Jeremiam / oc sagde / Hører denne Pactis ord / at i sige dem i Juda / oc Borgerne i Jerusalem / oc sig til dem / Saa siger HERREN Jsraels Gud / Forbandet vere den / som icke lyder denne Pactis ord / huilcken ieg bød eders Forfedre / den dag / ieg førde dem aff Egypti land / aff den iern Oen / oc sagde / Lyder min røst / oc gører som ieg haffuer budet eder / Saa skulle i vere mit Folck / oc ieg vil vere eders Gud / Paa det at ieg kand holde den Ed / som ieg soer eders Forfedre / at giffue dem it Land / i huilcket der flyder milck oc hunig / lige som det staar i dag. Jeg suarede oc sagde / HERRE / Ja / det bliffue oc saa.
Oc HERREN sagde til mig / Predicke alle disse ord i Juda Stæder / oc paa gaderne i Jerusalem / oc sig / Hører denne Pactis ord / oc gører der effter. Thi ieg vidnede faar eders Forfedre fra den dag / ieg ledde dem aff Egypten / indtil denne dag / oc ieg vidnede tilige / oc sagde / Lyder min røst. Men de lydde icke / oc bøyde ey heller deris øern / Men huer gick effter sit onde hiertis tycke. Der faar vil ieg oc lade alle denne Pactis ord / gaa offuer dem / som ieg befalede at gøre / Oc de giorde dog inted der aff.
Oc HERREN sagde til mig / Jeg ved vel / huorledis de i Juda oc de i Jerusalem forbinde dem til hobe. De vende dem lige til deris første Forfedris synder / som icke heller vilde lyde mine ord / oc de fulde ocsaa effter fremmede Guder / oc tiente dem / Saa haffuer Jsraels Huss oc Juda Huss (altid) brudet min Pact / som ieg giorde met deris Forfedre. Der faare / See / siger HERREN / Jeg vil lade en wlycke gaa offuer dem / for huilcken de skulle icke kunde fly / oc naar de robe til mig / da vil ieg icke høre dem.
Saa lad Juda Stæder oc Borgerne i Jerusalem gaa bort / oc robe til de Guder / faar hnilke de giorde røgelse / Men de skulle icke hielpe dem i deris nød. Thi du Juda haffuer saa man ge Guder / som du haffuer Stæder / Saa mange gader som der er i Jerusalem / saa mange skendelige Altere haffue i opret / til at gøre Røgelse faar Baal. Saa bed du icke for dette folck / oc gør ingen formaning eller bøn for dem / Thi ieg vil icke høre dem / naar de robe til mig i deris nød.
Huad haffue mine Venner at gøre i mit Huss? De bedriffue al skalckhed / oc mene / at det hellige Kød skal tage det fra dem / Oc naar de gøre ilde da ere de glade der aff. HERREN kallede dig it grønt / skønt / fructsommeligt Olie træ / Men nu haffuer hand optent en Jld om hannem / met it stort Morde skrig / at hans grene skulle forderffuis. Thi den HERRE Zebaoth / som dig plantede / haffuer truet dig met en Wlycke / for Jsraels Husis oc Juda Husis ondskaff skyld / som de bedreffue / at de kunde fortørne mig / met deris røgelse / som de gøre faar Baal.
HERREN obenbarede mig det / at ieg veed det / oc visde mig deris forsæt / som er / At de ville lede mig til slacterbencken / som it armt Faar / Thi ieg viste icke / at de haffde raadslaget mod mig / oc sagt / Lader oss forderffue Træet met sin fruct / oc oprycke hannem aff de Leffuen dis Land / at hans Naffn skal aldri mere ihukommis. Men du HERRE Zebaoth / du rette Dommere / du som prøffuer nyrene oc hiertet / Lad mig see din heffn paa dem / Thi ieg haffuer befalet dig min Sag.
Der faar siger HERREN saa mod de Mend i Anathoth / som staa dig effter dit Liff / oc sige / Spaa oss icke i HERRENS Naffn / vden du vilt dø aff vore Hender. Der faar siger den HERRE Zebaoth saa / See / Jeg vil hiemsøge dem / deris vnge Mandkøn skal ihielslass met Suerd / oc deris Sønner oc Døtter skulle dø aff hunger / at inted skal offuerbliffue aff dem / Thi ieg vil lade wlycke gaa offuer de Mend i Anathoth / i det aar / naar de skulle bliffue hiemsøgte.
HERRE / om ieg end vilde gaa i Rætte met dig / saa beholder du dog Rætten / Jeg maa dog tale met dig om Rætten. Huor faar gaar det dog de Wgudelige saa vel / oc Foractere haffue al ting offuerflødige? Du planter dem at de faa røder oc voxe / oc bære fruct / Du lader dem meget rose aff dig / oc straffer dem icke. Men mig kender du HERRE / oc seer mig / oc prøffuer mit Hierte faar dig / Men du lader dem gaa fri / som Faar / At de skulle slactis oc du sparer dem / at de skulle ihielslass.
Huor lenge skal dog Landet staa saa ynckelige / oc Gresset paa marcken bort tørris alle vegne / for Jndbyggernis ondskaff skyld / at baade Fæ oc Fule ere aldri der? Thi de sige / Ja hand ved meget / huorledis det skal gaa oss. Naar de gøre dig træt / som gaar til Fod / Huorledis vil det gaa dig / naar du skalt løbe hoss Reysenere? Oc der som du leder effter tryghed / i Landet / som er fred / Huorledis vil det gaa dig / hoss den hofferdige Jordan? Thi dine Brødre oc din Faders Huss foracte ocsaa dig / oc skrige Jodut offuer dig / Der faar sæt du icke tro til dem / om de end tale venlige met dig.
Der faare maatte ieg forlade mit Huss / oc sky min Arff / oc giffue min kære Siæl i Fiendis haand. Min Arff er mig bleffuen / som en Løuue i Skoffuen / oc brøler mod mig / Der faar er ieg bleffuen vred paa hende. Min Arff er lige som en spraglet Ful / om kring huilcken Fulene samle dem / Op / oc samler alle marckens Diur / kommer oc opæder.
Mange Hyrder haffue forderffuit min Vingaard / oc nedtrædt min Ager / De haffue giort min deylige ager til Ørcken / de haffue giort hannem øde. Jeg seer allerede / huor ynckelige det er ødelagt / Ja der gantske Land er øde / Men ingen vil legge det paa hiertet. Thi Ødeleggerne fare frem / offuer alle ørckens Høye / oc HERRENS opslugende Suerd fra den ene Landz ende indtil den anden / oc inted kød skal haffue Fred. De Saa Huede / Men de skulle høste tidsle / oc huad de vinde / det kommer dem icke til nytte / De skulle icke bliffue glade aff deris Jndkomme / for HERRENS grumme vrede.
Saa siger HERREN / mod alle mine onde Nabo / som gribe fat paa min Arffdel / som ieg vddelde iblant Jsrael mit Folck / See / Jeg vil oprycke dem aff deris Land / oc vdrycke Juda Huss mit iblant dem. Oc naar ieg haffuer vdryckt dem / da vil ieg forbarme mig offuer dem igen / oc ieg vil føre huer til sin Arffdel oc i sit Land igen. Oc det skal skee om de lære aff mit Folck / at de suere ved mit Naffn (saa sant som HERREN leffuer) lige som de (før) lærde mit Folck at suere / ved Baal / Saa skulle de opbyggis iblant mit Folck. Men ville de icke høre / da vil ieg oprycke oc ihielsla saadant Folck / siger HERREN.
SAa siger HERREN til mig / gack bort / oc køb dig it linet Belte / oc giorde dine Lender der met / oc gør det icke vaat. Oc ieg købte it Belte / effter HERRENS befalning / oc bant det om mine Lender. Da skede HERRENS ord anden gong til mig / oc sagde / Tag det Belte som du købte / oc bant om dine Lender / oc gør dig rede / oc gack bort til Phrath / oc skiul det der i en Stenreffue. Jeg gick hen / oc skiulte det hoss Phrath / som HERREN bød mig. Men long tid der effter / sagde HERREN til mig / Gør dig rede / oc gack bort til Phrath / oc hent det Belte igen / som ieg bad dig skiule der. Jeg gick bort til Phrath / oc groff det op / oc tog Beltet aff den sted / som ieg det skiulte / Oc see / Beltet vaar forderffuit / at det duede inted mere.
Da skede HERRENS ord til mig / oc sagde / Saa siger HERREN / Lige saa vil ieg oc forderffue Juda oc Jerusalems store hofferdighed / det onde Folck / som icke vil høre mit ord / Men de gaa hen effter deris hiertis tycke / oc følge andre Guder / at tiene oc tilbede dem / De skulle bliffue / som det Belte / der inted mere duer. Thi lige som en Mand binder it Belte om sine Lender / Saa haffde ieg giordet alt Jsraels oc Juda huss omkring mig / siger HERREN / at de skulde vere mit Folck / til it naffn / loff oc ære / Men de ville icke høre.
Saa sig dem nu disse ord / saa siger HERREN / Jsraels Gud / Alle Leyler skulle fyldis met Vin. Saa skulle de sige til dig / Huo veed det icke? at mand skal fylde alle Leyler met Vin? Saa sig til dem / saa siger HERREN / See / Jeg vil fylde dem alle som bo i dette Land / Kongerne som side paa Dauidz stoel / Presterne oc Propheterne / oc alle Jndbyggerne i Jerusalem / at de skulle bliffue druckne / Oc ieg vil bortspre den ene met den anden / Fedrene met Børnene / siger HERREN / oc ieg vil huercken spare / eller offuer bære / eller vere barmhiertig / offuer deris forderffuelse.
606 | Saa hører nu oc giffuer act paa / oc tradzer icke / Thi HERREN haffuer talet det. Giffuer HERREN eders Gud ære / før end det bliffuer mørckt / oc før end eders føder støde dem mod de mørcke Bierg / At i vente liuss / oc hand skal dog gøre det aldelis mørckt oc taaget. Men ville i icke dette høre / da maa min Siæl græde lønlige offuer saadan hofferdighed / Mine øyen mue flyde met taare / at HERRENS Hiord bliffuer fangen.
Sig til Kongen oc Dronningen / setter eder ned / thi at herlighedens Krune er falden aff eders Hoffuit. Stæderne mod synden ere tillucte / oc der er ingen som dem oplader / al Juda er aldelis bortført. Opløffter eders øyen / och seer / huorledis de komme hid fra Norden. Huor er nu Hiorden / som dig vaar befalet / dine hellige hiord? Huad vilt du sige / naar hand skal saa hiemsøge dig? Thi du haffuer vant dem saa / mod dig / at de ville vere Førster och Høffuitzmend. Huad gelder det / Angist skal komme paa dig / lige som en quinde i Barns nød? Oc naar du vilt sige i dit hierte / huorfaare vederfaris mig dog saadant? For dine misgerningers mang foldighedz skyld / ere dine søme optecte / oc dine Ben bare giorde (met vold)
Kand oc en Blaamand omskiffte sin hud / eller en Parder sine plætte? Lige saa kunde i oc gøre gaat / effterdi i ere vande til ont. Derfaar vil ieg bortspre dem / som affner / der bort blæse faar vær aff ørcken. Det skal vere din Løn / och din del som ieg haffuer maalt dig til / siger HERREN. Fordi at du forglemde mig / oc forlodst dig paa Løgn / Saa vil oc ieg høyt optecke dine søme mod dig / at mand skal vel see din Blysel. Thi ieg haffuer seet dit Horeri / din Løssactighed / dit wblue Horeri / ia din Verstyggelighed / baade paa Høye oc paa Agre. Ve dig Jerusalem / naar vilt du dog nogen tid bliffue reen.
DEtte er det ord / som HERREN sagde til Jeremiam / om den dyre tid. Juda ligger iammerlige / hendis Porte staa elendige / det staar grædelige i Landet / och der er en stor Tyrcke i Jerusalem. De store sende de smaa effter vand / men naar de komme til Brynden da finde de inted Vand / oc de bære deris kar tomme igen. De gaa sorgfulde oc bedrøffuede / oc suøbe deris hoffueder / Fordi at iorden reffner / effterdi det regner icke paa iorden / Agermendene gaa sorgfulde / oc suøbe deris Hoffueder. Thi och saa Hindene / som kaste paa marcken / forlade Vngene / effterdi der voxer inted gress. Vilde diur staa paa høyene oc hige effter vær / som Drager / oc de vansmectis / effterdi der voxer ingen vrter.
Ah HERRE / Vore misgerninger haffue det vel fortient / men hielp dog for dit Naffn skyld / Thi vor wlydelse er stor / met huilken wi haffue syndet mod dig. Du est Jsraels trøst / oc deris Nødhielpere / hui stiller du dig / lige som du vaare en Gest i Landet / oc som en Fremmet / der bliffuer ekon om natten der vdi? Huorfaar skicker du dig / som en sterck der er mistrøstig / oc som en Kempe / der icke kand hielpe? Du est dog HERRE iblant oss / och wi kaldis effter dit Naffn / forlad oss icke.
Saa siger HERREN om dette Folck / de løbe gerne bort oc igen / oc bliffue icke gerne hiemme / derfaar behager HERREN dem icke / men hand tencker nu paa deris ondskaff / oc vil hiemsøge deris synder. Oc HERREN sagde til mig / Du skalt icke bede om naade for det te folck / Thi der som de end faste / da vil ieg icke dog høre deris bøn / oc om de end bære Brendoffer eller Madoffer frem / da behage de mig dog icke / Men ieg vil oprycke dem met Suerd / Hunger oc Pestelentze.
Da sagde ieg / Ah HERRE HERRE / See / Propheterne sige til dem / J skulle in gen Suerd see / och haffue ingen dyr Tid hoss eder / Men ieg vil giffuedriffuis eder god Fred paa denne sted. Oc HERREN sagde til mig / Propheterne spaa falskelige i mit Naffn / Jeg vdsende dem icke / oc inted befalede dem / oc inted talede met dem / de predicke falsk Syn / vdtydning / Affguderi / oc deris hierters bedrageri faar eder.
Derfaar siger HERREN saa om Propheterne / som spaa i mit Naffn / end dog ieg icke vdsende dem / oc see de predicke alligeuel / der skal ingen Suerd eller dyr tid komme i dette land / saadanne Propheter skulle dø ved Suerd oc hunger. Oc folcket faar huilket de spaa / skulle ligge her oc der døde aff Suerd oc Hunger paa gaderne i Jerusalem / at ingen skal iorde dem / Lige saa oc / deris Hustruer / Sønner oc Døtter / oc ieg vil vdgyde deris ondskaff offuer dem.
Oc du skalt sige dem dette ord / Mine øyen flyde met taare dag oc nat / oc lade icke aff / thi Jomfruen mit Folckis daatter / er greselige plaget oc ynckelige slagen. Gaar ieg vd paa marcken / See / da ligge der Jhielslagne met Suerd / Kommer ieg i staden da ligge der vansmectige aff Hunger / Thi at oc propheterne der til och Presterne / skulle drage bort i it andet Land / som de icke kende.
607 | Haffuer du da bortkast Juda / Eller haffuer din Siæl en vemelse til Zion? Huor faare haffuer du da saa slaget oss / at ingen kand læge oss? Wi haabede / At det skulde bleffuet Fred / Saa kom der inted gaat / Wi haabede / at wi skulde bleffuit helbrede / Men see / saa er der mere skade. HERRE / wi bekende vort wgudelige væsen / oc vore Forfedris misgerning / Thi wi haffue syndet mod dig. Men lad oss icke beskemmis / for dit Naffn skyld / Lad din Herlighedz Throne icke bliffue bespaattet / Kom dog ihu / oc lad din Pact icke afflade met oss. Der er dog io ingen iblant Hedningenis Affguder / som kand giffue Regn / Oc Himmelen kand icke heller regne / Du est dog HERREN vor Gud / paa huilcken wi haabe / Thi du kant gøre alt dette.
OC HERREN sagde til mig / Oc der som Mose oc Samuel end stode faar mig / da haffuer ieg dog inted hierte til dette Folck / Driff dem bort fra mig / oc lad dem hen fare. Oc der som de sige til dig / Huort skulle wi hen? Da sig til dem / saa siger HERREN / Den som skal dø / hand kommer der til / Den som skal til Suerd / hand kommer der til / Den som skal til Hunger / hand kommer der til / Den som skal til Fengsel / hand kommer der til. Thi ieg vil hiemsøge dem met fire haande Plager / siger HERREN / met Suerd / at de skulle bliffue ihielslagne / met Hunde / som skulle slide dem / met Himmelens Fule / oc met diur paa Jorden / at de skulle opædis oc forraadne. Oc ieg vil lade dem driffue hid oc did til alle Kongerige paa Jorden / bort oc igen / For Manasse Ezechie søns Juda Kongis skyld / For det / hand giorde i Jerusalem.
Huo vil da forbarme sig offuer dig Jerusalem? Huo skal da haffue medynck offuer dig? Huo skal da gaa bort / oc fly dig Fred? Du haffuer forladet mig / siger HERRREN / oc du est falden fra mig / Der faar vdracte ieg min Haand mod dig / at ieg vil forderffue dig / Jeg er træt at miskunde mig. Jeg vil bortkaste dem aff Landet met en Kasteskuel / oc ieg vil gøre mit Folck / som icke vil vende sig / fra sine onde veye / aldelis Faderløse oc omkomme dem. Der skulle flere Encker bliffue faar mig iblant dem / end sandkorn hoss Haffuit / Jeg vil lade en obenbare Forderffuere komme offuer de vnge Mandkøns Moder / oc lade Staden hastelige oc wforuarendis offuerfaldis der met / At den / som haffuer siu Børn / skal vere elendig / oc sucke aff hiertet. Thi hendis Sol skal nedgaa i liuss dag / at baade hendis ross oc glæde skal haffue en ende / Oc de som offuerbliffue / vil ieg giffue vnder deris Fienders Suerd / siger HERREN.
Ah min Moder / at du fødde mig / mod huilcken huer mand i alt Landet trætter oc kiffuer / Jeg haffuer huercken taget oc ey giffuit aager / Oc alligeuel bander huer mand mig. HERREN sagde / Nu vel / Jeg vil beholde nogle offuer aff eder / thi det skal gaa vel igen / oc ieg vil komme eder til hielp i nød oc angist / iblant Fienderne. Ment du icke / at der er nogen sted it Jern / som kand søndersla det iern oc kaaber aff Norden? Men ieg vil før giffue eders godz oc Liggendefæ til Roff / at i skulle inted faa der faare / Oc det for alle eders synder skyld / som i haffue bedreffuit i alle eders Landemercke. Oc ieg vil føre eder til eders Fiender / til it Land som i icke kende / Thi ilden er optent mod eder i min vrede.
Ah HERRE / du vedst det / kom oss ihu / oc ver omhyggelig for oss / oc heffne oss offuer vore Forfølgere. Tag oss op / oc fordrag icke din vrede offuer dem / Thi du vedst / at wi bleffue forsmaade for din skyld. Men dit Ord opholde oss / naar wi faa det / oc det samme dit Ord er vor hiertis glæde oc trøst / Thi at wi ere io kallede effter dit Naffn / HERRE Gud Zebaoth. Wi forsamle oss icke til Bespaattere / ey heller glæde oss met dem / Men wi bliffue alene for din Haand / thi du gør dig meget vred paa oss. Huor faare varer dog vor Pine saa lenge / oc vore Saar ere saa aldelis onde / at ingen kand læge dem? Duest bleffuen oss lige som en Kilde / der icke vil mere opuelde.
Der faare siger HERREN saa / Der som du holder dig til mig / Da vil Jeg holde mig til dig / oc du skalt bliffue min Predickere / Oc der som du lærer den Fromme / at affskilie sig fra det onde Folck / Da skalt du vere min Lærere / Oc før du skulde falde til dem / Da skulle de før falde til dig. Thi ieg haffuer giort dig til en fast kaaber Mur mod dette Folck / Der som de stride mod dig / Da skulle de dog icke offueruinde dig / Thi ieg er hoss dig / at ieg vil hielpe oc frelse dig / siger HERREN . Jeg vil oc redde dig aff de Ondis haand / oc frelse dig aff de Tyranners haand.
OC HERRENS ord skede til mig / oc sagde / du skalt ingen Hustru tage / oc icke affle Sønner eller Døtter / paa denne sted. Thi saa siger HERREN om de Sønner oc Døtter / som skulle fødis paa denne sted / der til met om deris Moder / som føder dem / och om deris Fedre som affle dem i dette Land. De skulle dø aff Siugdom / och de skulle huercken begrædis eller iordis / men de skulle bliffue Møg i landet / Der til met omkomme ved Suerd oc Hunger / oc deris Legeme skulle bliffue Himmelens fule oc Diurene paa iorden til mad.
Thi saa siger HERREN / Du skalt icke gaa til Grædehusit / oc du skalt oc ingen sted gaa hen at græde / ey heller haffue medynck offuer dem / Thi ieg haffuer bort taget min Fred fra dette Folck / siger HERREN / desligest min naade oc barmhiertighed / at baade store oc smaa skulle dø i dette Land / oc icke bliffue iordede ey heller begrædne / oc ingen skal sønder riffue sig offuer dem ey heller gøre sig skaldit. Oc mand skal oc icke vdskiffte blant dem offuer Graaden / at trøste dem met offuer liget / oc icke giffue dem dricke aff Husualelsens Begere offuer Fader oc Moder. Derfaar skalt du icke gaa i noget Drickehuss / at side hoss dem / huercken til at æde eller til at dricke / Thi saa siger HERREN Zebaoth Jsraels Gud / See / Jeg vil bort tage i denne Sted / faar eders øyen oc i eders leffuis dage / glædens oc frydens røst / Brudgommens oc Brudens røst.
Oc naar du haffuer sagt dette Folck alt saadant / oc de sige til dig / Huorfaar taler HER REN al denne store wlycke offuer oss / Huilken er den Misgerning oc Synd / som wi haffue syndet met / mod HERREN vor Gud? Da skalt du sige til dem / Fordi / at eders Fedre forlode mig (siger HERREN ) oc effterfulde andre Guder / tiente dem oc bade til dem / Men mig forlode de / och icke holde min Lou. Oc i gøre end nu verre end eders Forfedre / Thi see / Huer leffuer effter sit onde hiertis tycke / at ville icke lyde mig. Derfaar vil ieg vdstøde eder aff dette land bort til it Land / som huercken i eller eders Forfedre aff vide / Der skulle i tiene fremmede Guder dag oc nat / Der vil ieg ingen naade beuise eder.
Derfaar see / Tiden kommer siger HERREN / at mand skal icke mere sige / saa sande lige som HERREN leffuer / som vdledde Jsraels børn aff Egypti land / Men / saa sandelige som HERREN leffuer / som vdledde Jsraels børn aff Norden Land / oc aff alle Landene / som hand haffde bortstøt dem / Thi ieg vil føre dem igen til det Land / som ieg gaff deris Forfedre.
See / Jeg vil vdsende mange Fiskere / siger HERREN / de skulle fiske dem. Oc der effter vil ieg vdsende mange Jegere / de skulle fange dem / paa alle Bierg / oc paa alle Høye / och i alle Stenreffuer. Thi mine Øyen see paa alle deris veye / at de kunde icke skiule dem for mig / oc deris ondskaff er wskiult faar mine Øyen. Men ieg vil før betale dem deris misgerning och synd dubbelt / Fordi at de besmittede mit Land met deris Affguderiess Lig / oc fyllede min arff met deris Verstyggelighed.
HERRE / Du est min styrcke oc mact / oc min tilfluct i nød / Hedningene skulle komme til dig fra Verdens ende / oc sige / Vore Forfedre haffde falske oc forfengelige Guder / som inted kunde gaffne / Huorledis kand it menniske gøre Guder / som icke ere Guder? Derfaare see / Nu vil ieg lære dem / oc beuise dem min Haand oc vold / At de skulle fornemme / At ieg heder HERREN .
JVda synd er skreffuen met Jern Stile / oc met skarpe Demante / oc vdgraffuen paa deris Hiertis Taffle / oc paa deris Alteris horn / At deris Børn skulle ihukome / samme Altere oc Lunde / hoss de grøne Træ / paa de høye Bierg. Men ieg vil giffue dine Høye / baade paa biergene oc paa marcken / met alt dit Godz oc Liggendefæ / til it Roff for dine synders skyld / som du giorde inden alle dine Landemercke. Oc du skalt vdstødis aff din Arff som ieg gaff dig / och ieg vil gøre dig til dine Fienders Tienere / i it Land / som du icke kender / Thi i haffue optent min vredis Jld / som skal brende euindelige.
Saa siger HERREN / Forbandet er den mand / som forlader sig paa Mennisken / oc holder Kød for sin arm / oc bortuiger fra HERREN met sit Hierte. Hand skal bliffue / som Heden i ørcken / och skal icke see den tilkommende Trøst / Men hand skal bliffue i det tørre / vdi ørcken / i it wfructsomeligt Land som ingen bor. Men Velsignet er den Mand / som forlader 609 | sig paa HERREN / oc HERREN er hans haab. Hand er lige som it Træ der er plantet hoss vandet / oc er rodfest hoss Becken / Thi om heden end kommer / frycter hand dog icke / men hans Blad bliffue grøne / oc hand sørger icke / naar it tørt aar kommer / men hand bær Fruct foruden affladelse.
Hiertet er en tradzelig oc en mistrøstig ting / Huo kand det begrunde? Jeg HERREN kand begrunde hiertet / oc prøffue Nyrene / oc giffue huer effter sin Gerning / effter hans Gerningers fruct. Thi lige som en Ful der setter sig paa æg / oc ligger dem icke vd / Saa er oc den som sancker wretferdigt Godz / Thi hand maa der fra / naar hand det minst acter / oc skal dog haffue spaat til met paa det siste.
Men vor Helligdoms sted / som er Gudz æris Throne / er altid bleffuen fast. Thi du HERRE est Jsraels haab / Alle som dig forlade / skulle beskemmis / oc de Affaldne skulle scriffuis i iorden / Thi de forlode HERREN / den leffuende vandz kilde. HERRE læg du mig / saa bliffuer ieg sund / Hielp du mig / saa bliffuer ieg hulpen / Thi duest min Ross.
See / de sige til mig / Huor er da HERRENS ord? Kære lad det gaa hid. Men ieg flyde icke der faar fra dig / min Hyrde / Jeg haffuer oc icke heller begeret Menniskens dag / det vedst du / Huad ieg haffuer predicket / det er ret faar dig. Ver ekon du mig icke forferdelig / min Tilfluct i nød. Lad dem bliffue beskemmede / som mig forfølge / oc icke mig / Lad dem forferdis / oc icke mig / Lad wlyckens dag gaa offuer dem / oc sønder sla dem tuedubbelt.
Saa siger HERREN til mig / gack bort oc stat i Folckens port / igennem huilcken Juda Konger gaa vd oc ind / oc i alle Jerusalems porte / oc sig til dem / Hører HRRENS ord / i Juda Konger / oc gantske Juda / oc alle Jndbyggere i Jerusalem / som indgaa at disse porte / saa siger HERREN / Foruarer eder / oc bærer ingen Byrde paa Sabbatz dagen igennem Jerusalems porte / oc fører ingen Byrde / aff eders Huss / om Sabbatz dagen / oc gører inted arbeyde / Men hellig gører Sabbatz dagen / som ieg bød eders Forfedre. Men de hørde icke / oc bøyde icke deris øern / Men de bleffue haardnackede / at de skulde icke høre mig / ey heller lade sig drage.
Der som i høre mig / siger HERREN / at i bære ingen byrde om Sabbatz dagen / igennem denne Stadis porte / men hellig gøre den / at i gøre ingen gerning paa samme dag / Da skulle oc Kongerne oc Førsterne (som side paa Dauidz stoel) gaa vd oc ind igennem dem / oc ride oc fare / baade paa vogne oc Heste / de oc deris Førster / met alle som bo i Juda oc Jerusalem / oc denne Stad skal besidis euindelige. Oc de skulle komme aff Juda Stæder / oc de som ligge trint omkring Jerusalem / oc aff Ben Jamins land / aff Dalene oc Biergene / oc aff Synden / som skulle bære / Brendoffer / Offer / Madoffer / oc Røgelse til HERRENS Huss. Men der som i icke høre mig / at i hellig gøre Sabbatz dagen / oc ingen byrde bære igennem portene ind i Jerusalem om Sabbatz dagen / Da vil ieg optende en Jld i hendis porte / som skal fortære Husene i Jerusalem / oc skal icke vdslyckis.
DEtte er det ord som skede aff HERREN til Jeremiam / oc sagde / Gør dig rede / oc gack ned i Paattemagerens Huss / der vil ieg lade dig høre mit ord. Oc ieg gick ned i Paattemagerens huss / oc see / hand arbeydet samme tid paa Hiulet. Oc den Paatte som hand giorde aff leret / gick sønder i hans hender / Da giorde hand en anden Paatte igen / som hannem behagede. Da skede HERRENS ord til mig / oc sagde / Kand ieg icke ocsaa omgaas met eder / i aff Jsraels Huss / som denne Paattemagere / siger HERREN ? See / lige som Leret er i Paattemagerens haand / Saa ere i aff Jsraels Huss i min haand.
Jeg taler snarlige mod it Folck oc Kongerige / At ieg vil oprycke / sønder bryde oc forderffue det. Men der som det omuender sig fra sin ondskaff / mod huilcken ieg taler / da skal mig oc angre den wlycke / som ieg tenckte at gøre dem. Oc ieg taler snart om it Folck oc Kongerige / at ieg vil det bygge oc plante. Men der som det gør ilde faar mine øyen / at det lyder icke min røst / Da skal mig oc angre det gode / som ieg haffde loffuit at gøre dem.
Saa sig nu til dem i Juda oc til Borgerne i Jerusalem. Saa siger HERREN / See / Jeg bereder eder en wlycke / oc haffuer tancker mod eder / Der faar vende sig huer fra sit onde væsen / oc bedre eders væsen oc gerning. Men de sige / Der bliffuer inted aff / Wi ville vandre effter vore tancker / oc huer gøre effter sit onde hiertis tancker.
Der faare siger HERREN / Spører dog iblant Hedningene / Huo haffuer nogen tid hørt saadant? At Jsraels Jomfru / gør saa store græselige ting? Bliffuer Sneen dog len 610 |ger paa stene i marcken / naar det sneer ned aff Libanon / oc Regnuand løber icke saa snart bort / som mit Folck forglemmer mig. De gøre røgelse for Guderne / oc komme Forargelser aff sted paa deris veye stedze oc altid / oc gaa paa wtraadde veye / Paa det at deris Land skal bliffue ødelagt / dem til en euig skendzel / At / huer som gaar der frem / skal forundre sig / oc røste Hoffuedit. Thi ieg vil bortspre dem met it Østen vær faar deris Fiende / Jeg vil vise dem ryggen oc icke ansictet / naar de forderffuis.
Men de sige / Kommer / oc lader oss raadsla mod Jeremiam / Thi Presterne kunde icke fare vild i Louen / oc de Vise kunde icke feyle at giffue raad / Oc Propheterne kunde icke lære wret / Kommer hid / Lader oss ihiesla hannem met Tungen / oc inted giffue act paa al hans tale.
HERRE / giff act paa mig / oc hør mine Modstanderis røst. Er det ret / at mand betaler gaat met ont? Thi de haffue graffuet en Graff til min Siæl. Kom dog ihu / huorledis ieg haffuer staaet faar dig / at tale deris beste / oc vende din grumhed fra dem. Saa straffe nu deris Børn met Hunger / oc lad dem falde i Suerd / at deris Hustruer oc Encker bliffue vden Børn / oc deris Mend ihielslagne / oc deris vnge Mandkøn kand dræbis i strid met Suerd / At der bliffuer it skrig hørt i deris Huss / Huorledis du haffuer ladet Stridzfolck komme hastelige offuer dem. Thi de groffue en Graff at gribe mig vdi / oc lagde snarer faar mine føder. Oc effterdi HERRE du vedst alle deris anslag mod mig / at de ville ihielsla mig / Saa forlad dem icke deris ondskaff / oc lad deris synd icke bliffue vdslæt faar dig / Lad dem bliffue nedstyrte faar dig / oc handle met dem effter din vrede.
SAa siger HERREN / gack bort / oc køb dig en leer Paatte aff Paattemageren / met nogle aff de eldste faar Folcket / oc aff de eldste faar Presterne / oc gack hen vd i Ben Hinnoms dal / som ligger vden faar Teglporten / oc predicke der de ord / som ieg siger dig / oc sig / Hører HERRENS ord / i Juda Kon ger oc i Borgere i Jerusalem / saa siger den HERRE Zebaoth Jsraels Gud / See / Jeg vil lade saadan wlycke gaa offuer denne Sted / at huo som det hør / hans øern skulle klinge. Fordi at de forlode mig / oc gaffue en fremmet Gud denne Sted / oc haffue offret Røgelse faar fremmede Guder der vdi / huilcke huercken de / eller deris Forfedre / eller Juda Konger kende / oc haffue opfylt denne sted met wskyldigt Blod. Thi de haffue opbygt Høye til Baal / at opbrende deris Børn / Baal til Brendoffer / huilcket ieg huercken bød dem eller talede der om / der til kom det aldri i mit Hierte.
Der faar see / Tiden skal komme / siger HERREN / at mand skal icke kalde denne sted mere Thopheth / ey heller Ben Hinnoms dal / men Mordere dal. Thi ieg vil forstyre i denne sted / Juda oc Jerusalems Gudz tienste / oc ieg vil lade dem falde ved Suerd faar deris Fiender / vnder deris haand / som staa effter deris Liff / oc ieg vil giffue Himmelens Fule / oc diurene paa Jorden / deris Legeme at æde. Oc ieg vil gøre denne Stad øde / oc til en spaat / At alle de som gaa der frem / skulle forundre sig paa alle hans Plage / oc bespaatte dem. Jeg vil lade dem æde deris Sønners oc Døtters Kød / oc den ene skal æde den anders kød i nød oc angist / met huilcke deris Fiender / oc de som staa effter deris Liff / skulle tuinge dem.
Oc du skalt sønder bryde Leer paatten faar Mendene / som vdginge met dig / oc sige til dem / Saa siger den HERRE Zebaoth / Lige som mand sønder bryder en Paattemageris kar / som icke kand bliffue helt igen / Saa vil ieg oc sønder bryde dette Folck oc denne Stad / oc de skulle der til met iordis i Topheth / effterdi der skal ellers icke vere Rum at begraffue. Saa vil ieg omgaas met denne Sted oc hans Jndbyggere (siger HERREN ) at Staden skal bliffue som Thopheth. Der til skulle de huss i Jerusalem oc Juda Kongers huss / bliffue saa wrene som den sted Thopheth / Ja alle huss der som de gaffue røgelse paa tagene / til al Himmelens Hær / oc offrede andre Guder Drickoffer.
Oc der Jeremias kom igen fra Thopheth / som HERREN haffde sent hannem bort at spaa / gick hand ind i Forgaarden hoss HERRENS Huss / oc sagde til alt Folcket / saa siger den HERRE Zebaoth / Jsraels Gud. See / ieg vil lade komme al den wlycke offuer denne Stad / oc offuer alle hendis Steder / som ieg haffuer talet om mod hannem / fordi at de ere haardnackede / oc ville icke høre mine ord.
DEr Pashur Prest / Jmmers Prestis Søn / som vaar sæt til Øffuerste i HERRENS Huss / Hørde at Jeremias spaade disse ord / da slo hand Jeremiam Prophete / oc kaste hannem i Huelningen vnder Ben Jamins øffuerste port / som er hoss HERRENS Huss.
611 | Oc om morgenen drog Pas hur Jeremiam aff Huelningen / Da sagde Jeremias til hannem / HERREN kalder dig icke Pas hur / men Magur trint omkring. Thi saa siger HERREN / See / Jeg vil giffue dig oc alle dine Venner / i redsel / oc de skulle falde ved deris Fienders Suerd / det skalt du see met dine øyen / Oc ieg vil giffue al Juda i Kongens haand aff Babylon / hand skal bort føre dem til Babylon / oc ihielsla dem met suerd. Oc ieg vil giffue al denne Stadz godz met alt det som de haffue arbeydet / oc alle Klenodie / oc alle Juda Kongers Liggendefæ / i deris Fienders haand / at de skulle røffue / tage oc bortføre dem til Babylon. Oc du Pas hur met alle dem som ere i dit huss / skulle gaa fangne oc komme til Babylon / Der skalt du dø oc iordis / met alle Venner / som du predicker Løgn faare.
HERRE / Du haffuer taget mig met ord / oc ieg loed mig tage met ord / Du haffuer veret mig forsterck / oc du haffuer vundet / Men ieg er der daglige bleffuen til Spaat der offuer / oc huer mand bespaatter mig. Thi siden den tid ieg talede / robte oc predickede / om den plage oc ødeleggelse / er HERRENS ord bleffuit mig daglige til forhaanelse oc spaat. Da tenckte ieg / nu vel / ieg vil icke mere komme hannem ihu / oc icke mere predicke i hans Naffn / Men det bleff i mit Hierte / som en brendende Jld haffde veret indeluct i mine Been / at ieg kunde det icke lide / oc haffde nær forgaaet.
Thi ieg hører / huorledis mange straffe mig / oc forferde mig alle vegne / Flux klager paa hannem / Wi ville klage paa hannem (sige alle mine Venne oc Stalbrødre) om wi kunde forraske hannem / oc komme i ferd ved hannem / oc hæffne oss paa hannem. Men HERREN er hoss mig / som en sterck Kempe / Der faare skulle mine Forfølgere falde / oc icke faa offuerhaand / Men de skulle meget beskemmis / Fordi at de gøre saa daarlige / Den skam skal vere euig / som mand skal icke forglemme. Oc du HERRE Zebaoth / som prøffuer den Retferdige / du seer nyrene oc hiertet / Lad mig see din heffn paa dem / Thi ieg haffuer befalet dig min sag. Siunger HERREN / loffuer HERREN / thi hand frelser de fattigis liff aff de Ondis hender.
Forbandet vere den dag / paa huilcken ieg vaar fød / Den dag skal icke velsignis / paa huilcken min Moder fødde mig. Forbandet vere den / som bar min Fader gode Tidender / oc sagde / Du haffuer en vng Søn / at hand vilde gøre hannem glad. Den samme Mand skal vere / som de Stæder / de HERREN omuende / oc hand angrede det icke / oc hand skal høre it skrig om morgenen / oc en hylen om middagen. At du dog icke haffuer mig ihielslaget i Moders Liff / at min Moder maatte veret min Graff / oc hendis Liff haffde bleffuit fructsommeligt euindelige. Hui kom ieg dog frem aff Moders liff / At ieg skulde see saadan iammer oc hiertesorg / oc ende mine dage met skamme.
DEtte er det ord / som skede aff HERREN til Jeremiam / der Kong Zedechias sende Pas hur / Malchia søn til hannem / oc Sephania Maesia Prestis søn / oc loed hannem sige / Atspør dog HERREN for oss / Thi Nabogodonosor / Kongen aff Babylon / strider mod oss / At HERREN vilde dog gøre met oss effter alle hans Vnderlige gerninger / met huilcke hand maatte drage fra oss.
Jeremias sagde til dem / Siger saa til Zedechiam / Dette siger HERREN Jsraels Gud / See / ieg vil vende Vaaben tilbage / som i haffue i eders hender / met huilcke i stride mod Kongen aff Babylon / oc mod de Chaldeer / som haffue belagt eder vden faar hoss Muren / oc vil sancke dem tilhobe mit i Staden. Oc ieg vil stride mod eder / met en vdract Haand / met en sterck Arm / met stor vrede / grumhed oc wbarmhiertighed / Oc ieg vil sla denne Stadz Borgere / baade Menniske oc Fæ / at de skulle dø / aff en stor Pestilentze. Oc der effter (siger HERREN) vil ieg giffue Zedechiam / Juda Konge oc hans Tienere oc Folcket / som offuerbliffue i denne Stad fra Pestilentze / Suerd oc Hunger / i Nabogodonosors Kongis hender aff Babylonien / oc i deris Fienders hender / oc i deris hender / som staa effter deris Liff / At hand skal saa slaa dem met skarpe Suerd / at der skal ingen skonsel ey heller naade / ey heller barmhiertighed vere.
Oc sig til dette Folck / Saa siger HERREN / See / Jeg legger eder faare den vey til Liffuit / oc den vey til døden. Huo som bliffuer i denne Stad / hand skal dø ved Suerd / Hunger oc Pestilentze / Men huo som giffuer sig vd til Chaldeerne / som haffue belagt eder / hand skal bliffue leffuende / oc beholde sit Liff / som it Bytte. Thi ieg haffuer sæt mit Ansict offuer denne Stad / til wlycke oc til inted gaat / siger HERREN / Hand skal giffuis i Kongens hender aff Babylonien / at hand skal opbrende hannem met Jld.
612 | Oc hører HERRENS ord / om Juda Kongis Huss. Du Dauidz huss / saa siger HERREN / Holder Dom om morgenen oc redder den berøffuede aff den Fortredeligis haand / Paa det min grumhed skal icke vdfare / som Jld / oc brende saa / at ingen skal kunde vdslycke / for eders onde væsens skyld. See siger HERREN / Jeg siger dig / du som boer i Dalen / i Klippen / oc paa Slætten / oc siger / Huo vil offuerfalde oss / eller komme i vore Befestninger? Jeg vil hiemsøge eder (siger HERREN) effter eders gerningers fruct / Jeg vil optende en Jld i hendis skou / Hand skal fortære alting trint omkring.
SAa siger HERREN / gack ned i Juda Kongis Huss / oc tale der dette ord / oc sig / Du Juda Konge / som sider paa Dauidz stoel / hør HERRENS / ord / baade du oc dine Tienere / oc dit Folck / som indgaa at disse Porte. Saa siger HERREN / Holder Ræt oc Retuished / och frelser den Røffuede aff den Fortredeligis haand / oc plagger icke de Fremmede / Faderløse oc Encker / oc gører ingen vold / oc vdgyder icke wskyldigt Blod i denne Sted. Gøre i saadant / Da skulle Kongerne som side paa Dauidz stoel inddrage / igennem dette Husis Porte / baade til Vogn oc til Heste / met deris Tienere oc Folck. Men der som i icke lyde saadant / Da haffuer ieg soret ved mig selff (siger HERREN ) dette huss skal bliffue forstyret.
Thi saa siger HERREN om Juda Kongis Huss / Gilead / du est mit hoffuit i Libanon / Huad gielder det ieg vil gøre dig øde / oc Stæderne foruden Jndbyggere. Thi ieg haffuer bestillet Forderffuere offuer dig / huer met sit Vaaben / de skulle affhugge dine vdualde Ceder oc kaste dem i ilden. Saa skulle mange Hedninge gaa frem om denne stad / oc sige til huer andre / Huorfaare haffuer HERREN saa handlet met denne store Stad? Oc mand skal suare / Fordi at de forlode HERRENS deris Gudz Pact / oc bade til andre Guder / och tiente dem.
Græder icke offuer de Døde / oc gremmer eder icke derfaar / Men græder offuer den / som bortfar / Thi hand skal aldri komme igen / at see sit Federne land . Thi saa siger HERREN om Sallum / Josie Juda Kongis søn / som er Konge i sin Faders Josie sted / som er vddragen aff denne Sted / Hand skal icke komme hid igen / Men hand skal dø i den Sted / som hand er bortfangen til / oc hand skal icke mere see dette Land.
Ve den / som bygger sit Huss met synd / oc sit Herberre met wræt / den som lader sin Neste arbeyde forgeffuis / oc giffuer hannem icke sin Løn. Oc tencker / Nu vel / ieg vil bygge mig it stort huss / oc vide Pallatz / oc lader hugge sig Vindue der vdi / oc pannele met Ceder træ / oc male met røt. Ment du at du vilt vere Konge / effterdi du brammer met Ceder? Haffuer din Fader icke oc ædet oc drucket / oc giorde alligeuel Ræt oc Retferdighed / oc det gick hannem vel. Hand halp den Elendige oc Fattige til rette / och det gick hannem vel. Er det icke saa / At saadant heder / at kende mig ret / siger HERREN? Men dine øyen oc dit hierte staa icke saa / men paa din Gerighed / paa at vdgyde wskyldigt Blod / at bruge fortredelighed oc til at vndertrycke.
Derfaar siger HERREN om Joachim / Josie søn / Konge i Juda / Mand skal icke begræde hannem / Ah broder / Ah søster / mand skal icke begræde hannem / Ah Herre / Ah ædele. Hand skal iordiss som en Asen / hen slæbis och vdkastis faar Jerusalems porte. Ja gack da op paa Libanon oc skrig / oc lad dig høre i Basan / och rob fra Abarim / Thi alle dine Elskere ere iammerlige omkomne. Jeg sagde dig det før / der det gick dig end vel / Men du sagde / Jeg vil icke høre / Saa giorde du i alle dine dage / at du vilde icke lyde min røst. Været føder alle dine Hyrder / oc dine El skere drage fangne bort / Der skalt du dog bliffue til spaat oc skendzel / for al din ondskaff skyld. Du som nu boer i Libanon / oc gør din Rede i Ceder / Huor deylige skalt du see vd / naar du faar pine oc angist / lige som den der føder barn.
Saa sant som ieg leffuer (siger HERREN ) Der som Jechonias Joachims / Juda Kongis søn / vaare en Signete ring paa min høyre Haand / Da vilde ieg dog riffue dig der aff oc giffue dig i deris hender / som staa effter dit Liff / oc for huilke du frycter / som er i Nabogodonosors Kongis aff Babylonien / oc i Chaldeernis hender. Och ieg vil driffue dig / och din Moder som dig fødde / bort i it andet Land / som icke er eders Federne land / oc der skulle i dø / oc icke komme hid i dette Land igen / som de vilde hiertelige gerne vere. Huilcken elendig / foractet / oc forskuden Mand er dog Jechonias it wuerdigt Kar / Ah hui er hand dog saa fordreffuen met sin Sæd / oc bortkast i it wbekent Land? O Land / land / land / hør HERRENS ord / saa siger HERREN / Scriffuer denne Mand op for en forderffuit / For en Mand / som det icke skal lyckis i hans liffuis dage / Thi hand skal icke faa den lycke / at nogen aff hans Sæd skal side paa Dauidz stoel / oc regere i Juda mere.
VE eder Hyrder / som omkomme oc atspre min Hiord som ieg føder / siger HERREN. Der faare siger HERREN / Jsraels Gud om Hyrderne / som fødde mit Folck / J haffue atspredt oc bortstøt / oc icke besøgt min Hiord / See / Jeg vil hiemsøge eder for eders onde væsen skyld / siger HERREN. Oc ieg vil samle dem tilhobe som ere offuerbleffne / aff min Hiord aff alle Land / som ieg haffuer bortstøt dem / oc ieg vil føre dem til deris Faaresti igen / at de skulle voxe oc bliffue mange. Oc ieg vil sette Hyrder offuer dem / som skulle føde dem / at de skulle icke mere frycte eller forferdis / eller bliffue hiemsøgte / siger HERREN .
See / tiden kommer / siger HERREN / at ieg vil oprette Dauid en retuiss Quist / oc hand skal vere en Konge / som skal vel regere / oc oprette Ræt oc retferdighed paa iorden. J samme tid / skal Juda bliffue frelst / oc Jsrael bo tryggelige / Oc det skal vere hans Naffn / at mand skal kalde hannem / HERREN / som er vor Retferdighed.
Der faar see / Tiden skal komme siger HERREN / at mand skal icke mere sige / saa sant som HERREN leffuer / som vdførde Jsraels børn aff Egypti Land / Men / saa sant som HERREN leffuer / som vdførde oc hente Jsraels Husis Sæd / aff Norden land / oc aff alle Land / til huilcke ieg bortstøtte dem / at de skulle bo i deris Land.
Mit hierte vil bryste i mit Liff / alle mine Been beffue / Mig er som en drucken Mand / oc som en / der tumler aff Vin / faar HERREN / oc faar hans hellige ord. At Landet er saa fult aff Horkarle / at Landet staar saa ynckelige / at det er saa forbandet / oc at Engene i ørcken bort tørris / Oc deris Leffnet er ont / Oc deris Regemente duer inted. Thi at baade Propheter oc Prester ere Skalcke / Oc ieg finder oc deris ondskaff i mit Huss / siger HERREN. Der faar er deris vey / som en slebret vey i mørcke / paa huilcken de glide oc falde / Thi ieg vil lade wlycke komme offuer dem / i deris hiemsøgelsis aar / siger HERREN.
Jeg saa vel oc daarlighed / hoss Propheterne i Samaria / at de spaade ved Baal / oc forførde mit Folck Jsrael. Men ieg seer Verstyggelighed / hoss Propheterne i Jerusalem / huorledis de gøre horeri / oc gaa om met Løgn / oc styrcke de Onde / paa det at ingen skal io omuende sig fra sin ondskaff / De ere alle faar mig / lige som Sodoma / oc deris Borgere / som Gomorra. Der faar siger den HERRE Zebaoth saa om Propheterne / See / Jeg vil giffue dem Malurt til mad / oc Galde til dricke / Thi aff Propheterne i Jerusalem kommer Øyenskalckeri vdi det gantske Land.
Saa siger den HERRE Zebaoth / Hører icke Propheternis ord / som spaa faar eder / De bedrage eder / Thi de predicke deris hiertis Syn / oc icke aff HERRENS Mund. De sige til dem som mig bespaatte / HERREN sagde det / Det skal gaa eder vel / Oc de sige til alle / som vandre effter deris hiertis gode tycke / Der skal ingen wlycke komme offuer eder. Thi huo stod i HERRENS Raad / som haffuer seet eller hørt hans ord? Huo actede oc hørde hans ord.
See / HERRENS Storm skal komme met grumhed / oc en forferdelig huereluind skal falde paa de Wgudeligis Hoffuit. Oc HERRENS vrede skal icke afflade / Jndtil hand haffuer giort oc vdrettet det som hand haffuer i sinde / Her effter skulle i det vel fornemme. Jeg sende icke Propheterne / Dog løbe de / Jeg talede icke til dem / Dog spaade de. Thi der som de haffde bleffuit ved mit Raad / oc predicket mit ord faar mit Folck / Da haffde de omuent dem fra deris onde væsen / oc fra deris onde leffnet.
E R ieg icke en Gud / som er hart hoss / siger HERREN / oc icke en Gud / som er longt borte? Ment du / at nogen kand skiule sig saa lønlige / at ieg kand icke see hannem? siger HERREN. Er ieg icke den / som opfylder Himmelen oc Jorden / siger HERREN:
Jeg hører det vel / At Propheterne predicke oc spaa falskelige i mit Naffn / oc sige / Jeg drømde / ieg drømde. Naar ville dog Propheterne afflade? som spaa falskt / oc spaa deris hiertis bedrageri / oc ville / At mit Folck skal forglemme mit Naffn / offuer deris Drøme / som den ene predicker faar den anden / Lige som deris Forfedre forglemde mit Naffn / for Baals skyld. En Prophete / som haffuer Drøme / hand predicke drøme / Men den som haffuer mit ord / hand predicke mit ord ret. Huorledis rimer affnerne dem met Hueden / siger HERREN? Er mit ord icke lige som en Jld / siger HERREN / oc lige som en Hammer der sønderslar Klippen?
Der faar see / Jeg vil til de Propheter / siger HERREN / huilcke som stiæle mit ord / den 614 | ene fra den anden. See / Jeg vil til de Propheter / siger HERREN / som fremføre deris egne ord / oc sige / Hand sagde det. See / Jeg vil til dem / som spaa falske Drøme / siger HERREN / oc predicke de samme / oc forføre mit Folck met deris Løgn oc løse Tidender / alligeuel at ieg haffde icke vdsent dem / oc ey heller befalet dem det / oc de ere icke dette Folck nyttelige / siger HERREN.
Naar dette Folck / eller en Prophete / eller en Prest spør dig at oc siger / Huilcket er HERRENS Byrde? Da skalt du sige til dem / huad Byrden er / Jeg vil bortkaste eder / siger HERREN. Oc om en Prophete / eller Prest / eller Folck siger / Det er HERRENS Byrde / den vil ieg hiemsøge / der til met oc hans Huss. Saa skal den ene tale til den anden / oc sige iblant huer andre / Huad suarede HERREN / oc huad siger HERREN ? Oc kalde det icke mere / HERRENS Byrde / Thi huer mandz eget ord / skal vere hannem en Byrde / effterdi at i saa omuende den leffuende Gudz / HERRJS Zebaoths vor Gudz ord. Der faar skulle i saa sige til Propheten / Huad suarede HERREN dig / oc huad sagde HERREN.
Effterdi i sige / HERRENS Byrde / Der faar siger HERREN saa / Nu i kalde dette ord HERRENS Byrde / oc ieg sende til eder / oc loed eder sige / at i skulde icke kalde det / HERRENS Byrde / See / saa vil ieg borttage eder / oc eder met Staden / som ieg gaff eder oc eders Forfedre / oc bortkastedriffuis eder fra mit Ansict / oc ieg vil tilskicke eder euig Skendzel oc euig Forsmædelse / som aldri skal forglemmis.
SEe / HERREN visde mig tho Figen kurffue / sette faar HERRENS Tempel (siden at Nabogodonosor Kongen aff Babylonien haffde bortført / Jechoniam Joachims søn Juda Konge met Førsterne aff Juda / Tømmermend oc Smede aff Jerusalem / oc ført til Babylonien) J den ene Kurff / vaare meget gode Figen / som de første mode Figen ere / J den anden Kurff vaare meget onde Figen / at mand kunde icke æde dem / saa onde vaare de. Oc HERREN sagde til mig / Jeremia / Huad seer du? Jeg sagde / Figen / De gode Figen ere meget gode / oc de onde ere meget onde / at mand kand icke æde dem / saa onde ere de.
Da skede HERRENS ord til mig / oc sagde / Saa siger HERREN Jsraels Gud / Lige som disse Figen ere gode / Saa vil ieg naadelige anamme til mig dem som fangne ere aff Juda / huilcke ieg loed hen drage aff denne sted / til Chaldeernis land. Oc ieg vil see naadelige til dem / oc igen føre dem i dette Land / oc ieg vil opbygge dem / oc icke affbryde / Jeg vil plante dem / oc icke oprycke. Oc ieg vil giffue dem it hierte / at de skulle kende mig / at ieg er HERREN / Oc de skulle vere mit Folck / saa vil ieg vere deris Gud / Thi de skulle omuende dem til mig aff gantske hierte.
Men lige som de onde Figen ere saa onde / at mand kand icke æde dem / siger HERREN / Saa vil ieg hen giffue Sedechiam Juda Konge oc hans Førster / oc det som er offuer aff Jerusalem / oc offuer i dette Land / oc dem som bo i Egypti land. Jeg vil skicke dem wlycke til / oc icke lade dem bliffue i noget Kongerige paa Jorden / at de skulle beskemmis / oc bliffue til it Ordsprock oc Fabel oc til Forbandelse / i alle Steder / som ieg vil forstøde dem. Oc ieg vil sende Suerd / Hunger oc Pestilentze iblant dem / indtil at de omkomme aff Landet / som ieg gaff dem oc deris Fedre.
DEtte er det ord / som skede til Jeremiam / offuer alt Juda Folck / J det fierde Joachims Josie søns / Juda Kongis aar (som er Nabogodonosors Kongens aff Babylonien første aar) huilcket Jeremias Prophete oc talede til alle Juda Folck / oc til alle Borgerne i Jerusalem / oc sagde / HERRENS ord skede til mig i det trettende Josie Amons søns / Juda Kongis aar / indtil denne dag / oc ieg haffuer prediket faar eder met flit i try oc tiue aar / Men i vilde aldri høre det.
HERREN haffuer oc sent til eder alle sine Tienere / Propheterne flitelige / Men i vilde aldri høre dem / ey heller bøye eders øern der til / at lyde dem / Der hand sagde / Omuender eder huer fra sine onde veye / oc aff eders onde væsen / Saa skulle i altid oc euindelige bliffue i landet / som HERREN gaff eder oc eders Forfedre. Følger icke andre guder / at i icke tiene eller tilbede dem / Paa det at i icke skulle fortørne mig / metdriffuis eders henders gerning / oc ieg skal tilskicke eder wlycke. Men i vilde icke lyde mig / siger HERREN / Paa det at i skulle io vel fortørne mig / met eders henders gerning / til eders egen wlycke.
615 | Der faar siger den HERRE Zebaoth saa / Effterdi at i vilde da icke høre mine ord / See / saa vil ieg vdskicke oc lade komme alle Folck mod Norden (siger HERREN ) oc saa min tienere Nabogodonosor Kongen aff Babylonien / oc ieg vil føre dem offuer dette Land / oc offuer dem / som der bo vdi / oc offuer alt dette Folck / som her omkring ligger / Oc ieg vil forbande oc forstyre dem / oc gøre dem til spaat oc en euig ødeleggelse. Oc ieg vil tage der fra al glædelig sang / Brudgommens oc Brudens røst / Møllens liud / oc lyctens liuss / At dette gantske Land skal ligge øde oc forstyret / Oc disse Folck skulle tiene Kongen aff Babylonien / i halffierdesinds tiue aar.
Men naar de halffierdesinds tiue aar ere fuldkomne / da vil ieg hiemsøge Kongen aff Ba= bylonien oc alt det Folck (siger HERREN) for deris misgerning / Der til met Chaldeernis land / oc ieg vil gøre det til en euig ødeleggelse. Saa vil ieg føre alle mine ord offuer dette land / som ieg haffuer talet mod det / som er / alt det som staar screffuit i denne Bog / det som Jeremias haffuer spaat offuer alle Folck. Oc de skulle ocsaa tiene / alligeuel at de ere meget Folck oc store Konger / Saa vil ieg betale dem / effter deris fortienste / oc effter deris henders gerning.
Thi saa siger HERREN Jsraels Gud til mig / Tag dette Begere aff min Haand fuld aff vredens vin / oc skenck alle Folck der aff / til huilcke ieg sender dig / at de dricke / tumle oc bliffue galne / for Suerdet / som ieg vil sende iblant dem. Oc ieg tog Begeret aff HERRENS haand / oc skenckte alle Folck / til huilcke HERREN sende mig / som er Jerusalem / Juda Stæder / deris Konger oc Førster / At de skulle ligge øde oc forstyrede / oc bliffue en Spaat oc forbandelse / som det er paa denne dag.
Oc Pharao Kongen i Egypten / met hans Tienere / oc Førster oc alt hans Folck. Alle Land mod Vesten / alle Konget i Vz land / alle Konger i Palestiner land / met Askalon / Gasa / Acharon / oc de offuerbleffne i Asdod. De aff Edom / de aff Moab / Amons børn. Alle Konger i Thiro / alle Konger i Zidon / Kongerne paa Øerne paa hin side Haffuit. De aff Dedan / de aff Thema / de aff Buz / oc alle Førster i de Steder. Alle Konger i Arabia / alle Konger mod Vesten / de som bo i Ørcken. Alle Konger i Zimri / alle Konger i Elam / alle Konger i Meden / alle Konger mod Norden / baade nær oc longt borte / den ene met den anden. Oc alle Konger paa Jorden / som ere paa Jorderig / oc Kong Sesach skal dricke effter disse.
Oc sig til dem / Saa siger den HERRE Zebaoth / Jsraels Gud / Dricker / at i bliffue druckne / spie oc falde ned / oc icke kunde opstaa for Suerd / som ieg vil sende iblant eder. Oc der som de ville icke tage Begeret aff din haand oc dricke / Da sig til dem / Saa siger den HERRE Zebaoth / Nu skulle i dricke. Thi see / Jeg vil begynde at plage / i den Stad / som er kaldet effter mit Naffn / Oc i skulde bliffue wstraffede? J skulle icke bliffue wstraffede / Thi ieg kalder Suerdet offuer alle dem som bo paa Jorden / siger den HERRE Zebaoth.
Oc du skalt spaa dem alle disse ord / oc sig til dem / HERREN skal brøle aff det Høye / oc lade høre sin Torden aff hans hellige Bolig / Hand skal brøle offuer sin Faaresti / hand skal siunge en Vise / som Vinperserne / offuer alle Landens Jndbyggere / Den liud skal skelde til Verdens ende. HERREN haffuer trætte met Hedningene / oc hand vil holde Dom met alt Kød. Hand skal giffue de Wgudelige vnder Suerd / siger HER R REN.
Saa siger den HERRE Zebaoth / See / der skal komme en Plage fra it Folck til it andet / oc der skal it stort Vær opueckis / fra siden paa Landet. Da skulle de som slagne ere aff HERREN / ligge paa den tid / fra den ene Jordens ende / indtil den anden ende / De skulle icke begrædis / ey heller optagis / ey heller iordis / Men de skulle ligge paa marcken / oc bliffue til møg.
Hyler nu i Hyrder / oc rober / velter eder i aske i Veldige offuer Hiorden / Thi tiden er her / at i skulle skactis / oc bortspress / oc i skulle sønderfalde / som it kaasteligt kar. Oc Hyrderne skulle icke kunde fly / oc de Veldige offuer Hiorden skulle icke kunde vndfly. Da skulle Hyrderne skrige / oc de Veldige offuer hiorden / skulle hyle / at HERREN haffuer saa ødelagt deris Græsgong / oc deris Enge / som stode saa vel / ere forderffuede / for HERRENS grumhedz vrede. Hand haffuer forladet sin Bolig / som en vng Løuue / oc deris Land er saa ødelagt aff Tyranners suare vrede / oc aff hans grumhedz vrede.
JJoachims Josie søns / Juda Kongis begyndelse / skede dette ord aff HERREN oc sagde / Saa siger HERREN / Stat i forgaarden hoss HERRENS Huss / oc predicke faar alle Juda Stæder / som her indgaa at tilbede i HERRENS Huss / alle de ord som ieg haffuer befalet dig / at sige dem / oc tag inted der fra. Om de end maa vel ske vilde høre / oc omuende sig / huer aff 616 | sin onde væsen / Met huilcket ieg maatte oc angre det onde / som ieg tencker at gøre dem / for deris onde handels skyld. Oc sig til dem / Saa siger HERREN / Der som i icke lyde mig at / at i vandre i min Lou / so ieg lagde eder faare / at i høre mine Tieneris Propheternis ord / som ieg haffuer altid sent til eder / oc i vilde dog icke høre / Saa vil ieg gøre ved dette Huss / som ved Silo / oc gøre alle Hedninge paa Jorden denne Stad til en Forbandelse.
Der nu Presterne / Propheterne oc alt Folcket hørde Jeremiam / at hand talede saadanne ord i HERRENS Huss / oc Jeremias haffde nu vdtalet / alt det som HERREN haffde befalet hannem / at sige alt Folcket / Grebe Presterne / Propheterne oc alt Folcket hannem / oc sagde / Du skalt dø. Huor faar tørst du spaa i HERRENS Naffn / oc sige / Det skal gaa dette Huss / som Silo oc denne Stad skal ødeleggis / at ingen skal mere bo der vdi? Oc alt Folcket forsamlede sig tilhobe mod Jeremiam i HERRENS Huss.
Der Juda Førster hørde dette / ginge de aff Kongens Huss / hen op i HERRENS Huss / oc sette dem faar HERRENS ny port. Oc Presterne oc Propheterne sagde faar Førsterne oc alt Folcket / Denne er skyldig at dø / Thi hand spaade mod denne Stad / som i haffue hørt met eders øern.
Men Jeremias sagde til alle Førsterne oc til alt Folcket / HERREN sende mig / at ieg skulde spaa mod dette Huss / oc mod denne Stad / alt det som i hørde. Saa bedrer nu eders væsen oc handel / oc lyder HERRENS eders Gudz røst / Saa skal oc HERREN angre det onde / som hand haffuer talet mod eder. See / ieg er i eders hender / i mue gøre det met mig / som eder tycker at vere ret oc gaat. Dog skulle i vide / Der som ihielsla mig / da skulle i vdgyde wskyldigt blod / paa eder selffue / paa denne Stad / oc hans Jndbyggere / Thi sandelige / sende HERREN mig til eder / at ieg skulde tale alt saadant faar eders øern.
Da sagde Førsterne oc alt Folcket / til Presterne oc Propheterne / Denne er icke skyldig til døden / Thi hand haffuer talet til oss / i HERRENS vor Gudz Naffn. Oc nogle aff de Eldste i Landet stode op / oc talede til alt Folckens Forsamling / oc sagde. Vdi Ezechie Juda Kongis tid / vaar her en Prophete Micheas aff Maresa / oc talede til alt Juda folck / saa siger den HERRE Zebaoth / Zion skal pløyess som en Ager / oc Jerusalem skal bliffue til en Stenhob / oc HERRENS Husis Bierg til en vild Skou. Alligeuel loed Ezechias Konge oc alt Juda icke der faare ihielsla hannem / Ja de fryctede HERREN meget mere / oc bade faar HERREN / Da angrede oc HERREN det onde / som hand haffde talet mod dem. Fordi gøre wi meget ilde mod vore Siæle.
Der vaar oc en som spaade i HERRENS Naffn / Vrias Semaia søn aff KiriathJearim / hand spaade mod denne Stad oc mod dette Land / lige som Jeremias. Men der Joachim Kongen / oc alle hans veldige oc Førster hørde hans ord / vilde Kongen ladet ihielsla hannem. Oc Vrias spurde det / fryctede sig / oc flyde / oc drog til Egypten. Men Kong Joachim sende Folck til Egypten / Elnathan Achbors søn / oc andre met hannem / de hente hannem aff Egypten / oc ledde hannem til Kong Joachim / Hand loed ihielsla hannem met suerd / oc loed iorde hans Legeme iblant det menige Folck.
Saa vaar Ahicham Saphans Søns haand met Jeremia / at hand kom icke i Folckens hender / at sla hannem ihiel.
JJoachims Josie søns / Juda Kongis begyndelse / skede det ord aff HERREN til Jeremiam / oc sagde / Saa siger HERREN til mig / Gør dig it Aag / oc heng det paa din Hals / Oc skicke det til Kongen i Edom / til Kongen i Moab / til Amons børns Konge / til Kongen i Tyro / oc til Kongen i Zidon / ved de Bud / som ere komne til Jerusalem / til Zedechiam Juda Konge. Oc befal dem / at de skulle sige til deris Herrer / Saa siger den HERRE Zebaoth / Jsraels Gud / saa skulle i sige til eders Herrer. Jeg giorde Jorden / oc Menniskene oc Queget / som er paa iorden / ved min store Mact oc vdracte Arm / oc ieg giffuer hende huem ieg vil.
Oc nu haffuer ieg giffuit alle disse Land i Nabogodonosors / Kongens aff Babylonien / min Tieneris haand / ieg haffuer oc giffuit hannem vilde Diurene paa marcken / at de skulle tiene hannem. Oc alle Folck skulle tiene hannem / oc hans søn / oc hans søns Søn / indtil hans Landis tid oc kommer / Thi mange Folck oc mectige Konger skulle tiene hannem. Men huilke Folck oc Kongerige / som icke ville tiene Nabogodonosor Kongen aff Babylonien / oc huilke som icke ville giffue deris Halss vnder hans Aag / Det Folck vil ieg hiemsøge / met Suerd / Hunger oc Pestelentze / siger HERREN / indtil ieg omkommer dem ved hans haand.
617 | Derfaar saa hører icke eders Propheter / Spaamend / Drømers vdleggere / Daguellere oc Troldkarle / som sige til eder / J skulle icke tiene Kongen aff Babylonien. Thi de spaa eder falskt / paa det at de skulle komme eder longt bort fra eders Land / oc ieg skal vdstøde eder / och i skulle omkomme. Thi huilcket Folck som giffuer sin Halss vnder Kongens Aag aff Babylonien / oc tiener hannem / det vil ieg lade bliffue i hans Land / at bygge oc bo der / siger HERREN.
Oc ieg talede alt saadant til Zedechiam Juda Konge / oc sagde / Giffuer eders Halss / vnder Kongens Aag aff Babylonien / oc tiener hannem oc hans Folck / Saa skulle i bliffue leffuendis. Huorfaare ville i dø / du oc dit folck / ved Suerd / Hunger oc Pestelentze? Som HERREN haffuer talet offuer Folcket / som icke vil tiene Kongen aff Babylonien. Der faar skulle i icke lyde de Propheters ord / som sige til eder / J skulle icke tiene Kongen aff Babylonien / Thi de spaa eder falskt. Oc ieg haffuer icke vdsent dem / siger HERREN / men de spaa falskt i mit Naffn / Paa det at ieg skal vdstøde eder oc at i skulle omkomme / met Propheterne som spaa faar eder.
Oc ieg talede til Presterne oc til alt Folcket / oc sagde / saa siger HERREN / Lyder icke eders Propheters ord / som spaa faar eder / oc sige / See / de Kar aff HERRENS Huss skulle snart komme hid igen fra Babylonien / Thi de spaa falckt faar eder. Lyder dem icke / men tiener Kongen aff Babylonien / saa skulle i leffue / Huorfaar skal dog denne Stad bliffue øde? Ere de Propheter / oc haffue de HERRENS ord / da lader dem det bede den HERRE Zebaoth / at de offuerbleffne Kar i HERRENS Huss oc i Juda Kongis huss / oc i Jerusalem / skulle icke oc bortføris til Babylonien.
Thi saa siger den HERRE Zebaoth / om Støtterne oc om Haffuet / om Stolene oc om de Kar / som end nu ere offuerbleffne i denne Stad / som Nabogodonosor Kongen aff Babylonien icke bort tog / der hand bortførde Jechoniam Joachims søn Juda Konge fra Jerusalem til Babylonien / oc alle Juda oc Jerusalems Førster. Thi saa siger den HERRE Zebaoth / Jsraels Gud / om Karene som end nu ere offuerbleffne i HERRENS Huss / oc i Kongens huss aff Juda / oc i Jerusalem / De skulle føris til Babylonien / oc bliffue der / Jnd til paa den dag / at ieg hiemsøger dem / siger HERREN / oc til at ieg lader dem føre hid op igen til denne Sted.
OC i det samme aar / i Zedechie Juda Kongerigis begyndelse / i det fierde aar oc i den femte Maanet / talede Ananias Azurs søn / den Prophete aff Gibeon / til mig i HERRENS Huss i Presternis oc alt Folckens neruærelse / och sagde / saa siger den HERRE Zebaoth / Jsraels Gud / Jeg haffuer sønderbrudet Kongens Aag aff Babylonien. Och før end thu aar ere omgongne / da vil ieg lade igenføre til denne Sted / HERRENS Husis Kar / som Nabogodonosor kongen aff Babylonien / bort tog aff denne Sted oc førde til Babylonien. Der til Jechoniam Joachims søn Konge i Juda / met alle Fangerne aff Juda / som ere førde til Babylonien / vil ieg oc igen føre til denne sted / siger HERREN / thi ieg vil sønderbryde Kongens Aag aff Babylonien.
Da talede Jeremias Prophete / til Ananiam Prophete / i Presternis oc alt Folckens neruærelse / som stode i HERRENS Huss / oc sagde / Amen / HERREN gøre saa / HERREN stadfeste dine ord / som du haffuer spaat / At hand vil igenføre fra Babylonien de Kar aff HERRENS Huss til denne Sted / met alle Fangerne. Men hør dog dette ord / som ieg taler faar dine øern / oc faar alt Folckens øern. Propheterne som haffue veret faar mig oc faar dig aff gammel tid / de haffue spaad mod mange Land oc store Kongerige / om Strid / och om Wlycke och om Pestelentze. Men naar en Prophete spaar om Fred / den skal mand kende / om HERREN haffuer sent hannem i sandhed / naar hans ord fuldkommis.
Da tog Ananias Prophete Aaget aff Jeremie Prophetis Halss / oc sønderbrød det. Och Ananias sagde i alt folckens neruærelse saa siger HERREN / Lige saa vil ieg sønderbryde Nabogodonosors Kongens Aag aff Babylonien / end før thu aar omgaa / aff alle Folckenis halss / Oc Jeremias Prophete gick bort sin vey.
Men HERRENS ord skede til Jeremiam / effter at Ananias Prophete haffde sønderbrudet Aaget aff Jeremie Prophetis halss / och sagde / gack bort oc sig til Ananiam / saa siger HERREN / Du haffuer sønderbrudet det træ Aag / Saa gør nu it Jern Aag i den sted. Thi saa siger den HERRE Zebaoth / Jsraels Gud / Jeg haffuer hengt it Jern Aag paa alt dette Folckis halss / huor met de skulle tiene Nabogodonosor Kongen aff Babylonien / oc skulle tiene hannem / Thi ieg haffuer oc giffuit hannem de vilde Diur.
Och Jeremias Prophete sagde til Ananiam Prophete / Hør dog Anania / HERREN 618 | haffuer icke vdsent dig / oc du giorde det / at dette Folck forlade sig paa Løgn. Der faar siger HERREN saa / See / Jeg vil tage dig aff Jorderig / Du skalt dø i dette aar / Thi at du vende dem fra HERREN met din tale. Saa døde Ananias Prophete samme aar i den siuende Maanet.
DJsse ere Breffuens ord / som Jeremias Prophete sende fra Jerusalem til de offuerbleffne Eldste / som vaare bortførde / oc til Presterne oc Propheterne / oc til alt Folcket / som Nabogodonosor haffde bortført til Babylonien (Effter at Jechonias Kongen oc Dronningen met Kammersuenene oc Juda Førster oc de aff Jerusalem / met Tømmermendene oc Smederne i Jerusalem vaare borte) ved Eleasa Saphans søn / oc Gemaria Hilchia søn / huilcke Zedechias Juda Konge sende til Babylonien til Nabogodonosor Konge i Babylonien / Oc sagde / Saa siger den HER R E Zebaoth / Jsraels Gud / til alle Fangerne / som ieg haffuer ladet bortføre fra Jerusalem til Babylonien.
Bygger Huss / i huilcke i kunde bo / Planter Haffuer / aff huilcke i kunde æde Fructen. Ta ger Hustruer / oc affler sønner oc Døtter / tager eders Sønner Hustruer / oc giffuer eders Døtter Mend / at de skulle affle Sønner oc døtter / Formerer eder der / at i ere icke faa. Søger Stadens beste / til huilcken ieg loed eder bortføre / oc beder for hannem til HERREN / Thi naar det gaar hannem vel / saa gaar det oc eder vel. Thi saa siger den HERRE Zebaoth Jsraels Gud / Lader icke de Propheter oc Spaamend / som ere hoss eder / bedrage eder / oc lyder icke eders Drøme / som i drøme / Thi de spaa falskt faar eder / i mit Naffn / Jeg haffuer icke vdsent dem / siger HERREN.
Thi saa siger HERREN / Naar halffierdesinds tiue aar ere fuldkomne i Babylonien / Da vil ieg søge eder / oc ieg vil opuecke mit naadelige ord offuer eder / At ieg vil igenføre eder til denne Sted. Thi ieg ved vel huad ieg haffuer for tancker offuer eder / siger HERREN / som er / fredens tancke / oc icke pinenss / at ieg skal giffue eder den ende / som i bie effter. Oc i skulle paakalde mig / oc gaa hen oc bede mig / oc ieg vil bønhøre eder. J skulle søge oc finde mig / Thi der som i søge mig aff gantske hierte / da vil ieg lade mig finde aff eder / siger HERREN / Oc ieg vil omuende eders Fengsel / oc samle eder aff alle Folck oc aff alle Stæder / til huilcke ieg haffuer bortstøt eder / siger HERREN / Oc ieg vil igenføre eder til denne Sted / aff huilken ieg loed føre eder bort. Thi i mene / at HERREN haffuer opuact eder Propheter i Babylonien.
Thi saa siger HERREN om Kongen / som sider paa Dauidz stoel / oc om alt Folcket / som boer i denne Stad / som er / om eders Brødre / som icke vaare vdførde met eder i Fengsel / Ja saa siger den HERRE Zebaoth / See / Jeg vil skicke Suerd / Hunger oc Pestilentze iblant dem / oc ieg vil handle met dem / som met onde Figen / som mand vemmer ved at æde. Oc ieg vil vere bag effter dem / met Suerd / Hunger oc Pestilentze / oc ieg vil icke lade dem bliffue i noget Kongerige paa Jorden / At de skulle bliffue til Forbandelse / til Forundrelse / til Forhaanelse oc til Spaat iblant alle Folck / til huilcke ieg skal bortstøde dem. Fordi at de icke lydde mine ord / siger HERREN / Jeg som altid sende mine Tienere Propheterne til eder / Men i vilde icke høre / siger HERREN.
Men i alle / som ere bortførde fangne / som ieg loed drage fra Jerusalem til Babylonien / hører HERRENS ord. Saa siger den HERRE Zebaoth Jsraels Gud / mod Achab Kolaia søn / oc mod Zedechias Maseia søn / som spaade eder falskt i mit Naffn / See / Jeg vil giffue dem i Nabogodonosors Kongens hender aff Babylonien / hand skal lade sla dem faar eders øyen / At mand skal gøre aff de samme en Forbandelse iblant alle Fangne aff Juda / som ere i Babylonien / oc sige / HERREN gøre dig / lige som Zedechias oc Achab / huilcke Kongen aff Babylonien loed stege paa ilden. Fordi / at de giorde en daarlighed i Jsrael / oc bedreffue Horeri met de andris Hustruer / oc predickede falskt i mit Naffn / huilcket ieg haffde icke befalet dem / Dette ved ieg / oc vidner det / siger HERREN.
Oc du skalt sige mod Semaia aff Nehalam / Saa siger den HERRE Zebaoth Jsraels Gud / Fordi / at du vdsende breff i dit naffn til alt Folcket / som er i Jerusalem / oc til Sephania Prest Maseia søn / oc til alle Presterne / oc sagde / HERREN haffuer sæt dig til Prest i Joiada Prestis sted / At i skulle vere Tilsynssmend i HERRENS Huss / offuer alle Galne oc Spaamend / at du legger dem i Fengsel oc Stock. Huor faar straffer du icke nu Jeremiam aff Anathoth / som spaar eder? Der faar / at hand haffuer sent Bud til oss i Babylonien / oc loed oss sige / Det skal end nu lenge vare / Bygger Huss / som i kunde bo vdi / oc planter Haffuer / at i 619 | kunde æde Fruct der aff. Thi Zephania Presten læsde samme Breff / oc loed Jeremiam Prophete det høre.
Der faar skede HERRENS ord til Jeremiam / oc sagde / Sent hen til alle Fangerne / oc lad dem sige / saa siger HERREN mod Semaia aff Nehalam / Fordi / at Semaia spaar eder / oc ieg haffuer dog icke vdsent hannem / ochand gør det / at i forlade eder paa Løgn / Derfaar siger HERREN saa. See / Jeg vil hiemsøge Semaia aff Nehalam met hans Sæd / at ingen aff hans skal bliffue iblant dette Folck / och hand skal icke see det gode / som ieg vil gøre mit folck / siger HERREN / Thi hand omuende dem fra HERREN met sin tale.
DEtte er det ord / som skede aff HERREN til Jeremiam / saa siger HERREN Jsraels Gud / Scriff dig alle ord i en Bog som ieg taler til dig. Thi see / den tid skal komme / siger HERREN / at ieg vil vende mit folckis Fengsel baade Jsrael oc Juda / siger HERREN / och ieg vil føre dem i det Land igen / som ieg gaff deris Forfedre / at de skulle det beside.
Oc disse ere ordene / som HERREN talede om Jsrael oc Juda / Thi saa siger HERREN / Wi høre forferdelsens røst / det er idel frøct der / oc ingen fred. Forspørrer dog och seer til om en Mandz persone kand føde? Huorledis gaar det da til / at ieg seer alle Mend haffue deris Hender paa deris Lender / som Quinder i Børns nød / oc alle Anlede ere saa blege? Det er io en stor dag / oc hans lige vaar icke / oc er angistis tid i Jacob / Dog skal hand bliffue frelst der aff.
Oc det skal ske paa den samme tid / siger den HERRE Zebaoth / At ieg vil sønder riffue hans Aag fra din Halss / oc sønder bryde dine Baand / at hand skal icke mere tiene de Fremmede der vdi / men HERREN deris Gud / och Dauid deris Konge huilcken ieg vil opuecke dem. Derfaar frycte du dig icke / min tienere Jacob / siger HERREN / oc forferde dig icke Jsrael / Thi see / Jeg vil hielpe dig aff Land longt fra / oc din Sæd aff deris Fengsels Land / At Jacob skal komme igen / leffue i Fred oc haffue nock / och ingen skal forferde hannem / Thi ieg er met dig / siger HERREN / at ieg vil hielpe dig / Thi ieg vil gøre en ende met alle Hedninge / til huilcke ieg bortspredde dig / Men ieg vil icke gøre en ende met dig / men ieg vil straffe dig met maade / at du skalt icke holde dig wskyldig.
Thi saa siger HERREN / Din skade er fortuilet ondskaff / oc dine Saar ere wlægelige. Jngen handler din Sag / at forbinde hende / Jngen kand læge dig / alle dine Elskere forglemme dig / skøde der inted effter. Jeg haffuer slaget dig / lige som ieg skulde sla en Fiende / met en wbarmhiertig straff / for dine store Misgerninger / oc for dine stercke synder skyld. Hui rober du offuer din Skade / oc offuer din fortuilde onde sprecke? Jeg haffuer dog giort det / for din store misgerning / oc for dine stercke synder skyld?
Derfaar skulle alle de / som dig haffue opædet / bliffue opædne / oc alle de som giorde dig angist / skulle alle fangiss / oc de som dig røffuede / de skulle røffuis / oc alle de som dig plyndrede / de skulle plyndris. Men ieg vil gøre dig karsk igen / oc læge dine Saar / siger HERREN / Fordi / at mand kalder dig den Forstøtte / oc Zion er den / som ingen atspør.
Saa siger HERREN / See / Jeg vil vende Jacobs Boligis Fengsel / och forbarme mig offuer hans Bolige / oc Staden skal opbyggis igen paa sin Høyelse / oc Templen skal staa effter sin maade. Oc Loff oc Glæde sang skal gaa der aff / Thi ieg vil formere oc icke formindske dem / Jeg vil gøre dem herligere / oc icke ringere. Deris Sønner skulle bliffue / lige som tilforn / oc deris Menighed skal triffuis faar mig / Thi ieg vil hiemsøge alle som dem plage. Oc hendis Første skal vdkomme aff dem / oc hendiss Regentere skal vdgaa aff dem / oc hand skal holde sig til mig / Thi huo er den / som holder sig til mig met it villigt Hierte? siger HERREN / Oc i skulle vere mit Folck / oc ieg vil vere eders Gud.
See / Der skal komme it HERRENS Vær met grumhed / en forferdelige Storm skal falde paa de Wgudeligis Hoffuit. Thi HERRENS grumme vrede skal icke afflade / før hand gør oc vdretter / huad hand haffuer i sinde / Paa den siste tid skulle i saadant fornemme.
PAa den samme tid / siger HERREN / vil ieg vere al Jsraels Slectiss Gud / och de skulle vere mit folck. Saa siger HERREN / Det Folck som er offuerbleffuet fra Suerd / det haffuer fundet naade i ørcken / Jsrael drager hen til Rolighed. HERREN er mig obenbaret longt borte / Jeg haffuer altid elsket dig / derfaar haffuer ieg 620 | draget dig til mig / aff klar miskundhed. Nu vel / Jeg vil bygge dig igen / at du skalt hede bygd / du Jsraels Jomfru / Du skalt end nu gladelige sla paa Trommen / oc gaa vd til Dantzen. Du skalt plante Vinbierg igen paa Samaria bierg / Mand skal plante / oc der til pibe / Thi den tid skal end nu komme / at Vocterne paa Ephraims bierg skulle robe / Op / oc lader oss gaa hen til Zion / til HERREN vor Gud.
Thi saa siger HERREN / Rober offuer Jacob met glæde / oc fryder eder offuer Hoffuedet iblant Hedningene / rober høyt / priser oc siger / HERRE hielp dit Folck / de offuerbleffne i Jsrael. See / Jeg vil føre dem aff Norden Land / oc ieg vil samle dem fra Jordens ende / baade Blinde / Halte / Fructsommelige / oc Barselquinder / at de skulle komme hid igen met store hobe. De skulle komme grædendis / oc bedendis / Saa vil ieg lede dem / ieg vil lede dem hoss Vandbeckene paa slæt vey / at de skulle icke støde dem / Thi ieg er Jsraels Fader / oc Ephraim er min første fødde Søn.
Hører i Hedningene HERRENS ord / oc kundgører det longt bort paa Øerne / oc siger / Den som atspridde Jsrael / hand skal samle hannem igen / oc skal foruare hannem / som en Hyrde sin hiord. Thi HERREN skal frelse Jacob / oc fri hannem aff den Mectigis haand. Oc de skulle komme oc fryde sig paa Zions høye / oc samlis til hobe til HERRENS Gaffuer / som er / til korn / most / olie / oc vnge faar oc øxen / At deris Siæl skal vere / lige som en vandrig Vrtegaard / oc de skulle icke mere vere bekymrit. Da skal Jomfruen glædis i Dantzen / der til met de vnge Mend / oc de gamle met huer andre / Thi ieg vil omuende deris Sorg til Glæde / oc husuale dem / oc glæde dem effter deris bedrøffuelse. Oc ieg vil gøre Presternis hierte fulde met glæde / oc mit Folck skal haffue offuerflødige nock aff mine Gaffuer / siger HERREN.
Saa siger HERREN / Mand hører it ynckeligt skrig oc en besk graad paa det høye / Rachel græder offuer sine Børn / oc vill icke lade sig husuale / offuer hendis Børn / thi det er vde met dem Men saa siger HERREN / Lad dit skrig oc graad / oc dine øyens taare / Thi dit Arbeyde skal vel lønis / siger HERREN. De skulle komme igen aff Fiendens Land. Oc dine Effterkommere skulle haabis til Gaat / siger HERREN / Thi dine Børn skulle komme igen i deris Landemercke.
Jeg haffuer vel hørt / huorledis Ephraim klager sig / Du haffuer tuctet mig / oc ieg er oc tuctet / som en kaad Kalff / Omuent du mig / saa bliffuer ieg omuent / Thi du HERRE / est min Gud. Der ieg bleff omuent bedrede ieg mig / Thi effter at ieg er bleffuen vittig / slar ieg mig paa Lenderne / Thi ieg er bleffuen beskemmet / oc staar skamrød / Thi ieg maa lide min Vngdommis forhaanelse. Er ey Ephraim min dyrbare søn / oc mit kære Barn? Thi ieg tencker end nu vel der paa / huad ieg sagde til hannem / Der faare bryder mit hierte til hannem / at ieg skal miskunde mig offuer hannem / siger HERREN .
Opret dig Grafftegen / sæt dig Sørgetegen / oc sæt dit hierte paa den traadne vey / som ieg haffuer vandret paa / Jsraels Jomfru vent dig om igen / omuent dig igen til disse Stæder. Huor lenge vilt du gaa i vildfarelse / du frafaldne Daatter? Thi HERREN vil skabe noget nyt i Landet. Quinden skal omgiffue Manden.
Saa siger den HERRE Zebaoth Jsraels Gud / Mand skal end nu tale dette ord igen i Juda land / oc i hendis Stæder / naar ieg vender deris Fengsel / HERREN velsigne dig / du Retferdighedz Bolig / du hellige Bierg. Oc Juda met alle sine Stæder skulle bo der vdi / der til Bønder / oc de som vocte paa Hiorden. Thi ieg vil verquege de trætte Siæle / oc mætte de bekymrede Siæle / Der faar vognede ieg op / oc saa op / oc ieg haffuer saa sactelige soffuet.
See / Tiden kommer / siger HERREN / At ieg vil Saa Jsraels Huss oc Juda Huss / baade met Mennisken oc Fæ. Oc lige som ieg vogede offuer dem / at oprycke / sønder riffue / aff bryde / oc forderffue oc at plage / Saa vil ieg vaage offuer dem / til at bygge oc at plante / siger HERREN. Paa den tid / skal mand icke mere sige / Fedrene haffue ædet vilde Druer / oc Børnenis tender bleffue deye / Men huer skal dø for sin misgernings skyld / Oc huilcket Menniske som æder vilde druer / hans tender skulle bliffue deye.
See / Tiden kommer / siger HERREN / da vil ieg gøre en ny Pact met Jsraels huss / oc met Juda huss / Jcke som den Pact vaar / som ieg giorde met deris Fedre / der ieg tog dem ved haanden / oc ledde dem aff Egypti land / huilcken Pact de haffue icke huldet / oc ieg maatte tuinge dem / siger HERREN . Men denne skal vere Pacten / som ieg vil gøre met Jsraels Huss / effter denne tid / siger HERREN / Jeg vil giffue min Lou i deris Hierte / oc scriffue i deris Sind / Oc de skulle vere mit Folck / saa vil ieg vere deris Gud. 621 | Oc ingen skal lære den anden / oc ey den ene Broder den anden / oc sige / Kende HERREN / Men alle skulle kende mig / baade Smaa oc Store / siger HERREN / Thi ieg vil forlade dem deris Ondskaff / oc aldri mere komme deris Synder ihu.
Saa siger HERREN / som giffuer Solen til dagens liuss / oc Maanen oc Stierner / effter deris Løb / til nattens liuss / Hand som oprører Haffuet / at hendis bølger bruse / HERRE Zebaoth er hans Naffn. Naar saadan skickelse afflader faar mig / siger HERREN / Da skal oc Jsraels Sæd afflade / at det skal icke mere vere it Folck faar mig euindelige. Saa siger HERREN / Naar mand kand maale Himlene offuen til / oc forfare Jordens grundual / Da vil oc ieg bortkaste al Jsraels sæd / for alt det som de haffue giort / siger HERREN.
See / Tiden skal komme / siger HERREN / At HERRENS Stad skal byggis / fra Hananeels taarn indtil Hiørneporten / oc Rettesnoren skal gaa videre hoss hannem / indtil Garebs høye / oc vende sig til Gaath. Oc al Ligens oc Askens dal / met den gantske Ager / indtil Chidron bæck / indtil Hesteportens hiørne / mod Østen / det skal vere HERREN helligt / oc aldri mere nedriffuis eller nedbrydis.
DEtte er det ord / som skede til Jeremiam aff HERREN / J Zedechie Juda Kongis tiende aar / som er Nabogodonosors attende aar. (Da bestollede Kongens Hær aff Babylonien Jerusalem) Men Jeremias Prophete laa da fangen i fengselens Forgaard / hoss Juda Kongis Huss / der som Zedechia Juda Konge loed hannem indlycke oc sagde / Huor faar spaar du oc siger / Saa siger HERREN / See / ieg vil giffue denne Stad i kongens hender aff Babylonien / oc hand skal vinde hannem. Oc Zedechias Juda Konge skal icke vndfly fra Chaldeernis hender / Men ieg vil giffue hannem i Kongens hender aff Babylonien / at hand skal tale mundelige met hannem / oc see hannem met sine øyen. Oc hand skal føre Zedechiam til Babylonien / oc hand skal der bliffue / indtil at ieg hiemsøger hannem / siger HERREN / Thi at om i end stride mod Chaldeerne / da skal det dog icke lyckis eder.
Oc Jeremias sagde / HERRENS ord er skeet til mig / oc siger / See / Hanameel Salloms din Fader broders søn kommer til dig / oc siger / Kære køb du min ager i Anathoth / Thi du est den neste i Slæcten / til at købe hannem. Saa kom Hanameel / min Fader broders søn til mig (effter HERRENS ord) faar fengselens Forgaard / oc sagde til mig / Kære / Køb min ager i Anathoth / som ligger i Ben Jamins land / Thi du haffuer Arffræt der til / oc du est den neste / Kære køb hannem.
Da forstod ieg at der vaar HERRENS ord / oc ieg købte ageren aff Hanameel min Fader broders søn i Anathoth / Oc veyde hannem Pendinge til / siu Seckel oc thi Sølffpendinge. Oc screff it Breff oc beselde det / Oc tog Vidne der til / oc ieg veyde Pendingene der / met en veyskaal. Oc ieg tog det beseglede Købe breff til mig / effter Retten oc Seduanen / oc en oben Vdscrifft. Oc ieg fick Baruch Nerias søn Mahasia søns samme mit Købebreff / i min Fader broders søns Hanameels / oc i de Vidniss / som stode i Købebreffuit / oc i alle Jødernis neruærelse / som bode hoss Fengselens Forgaard. Oc ieg befol Baruch / faar deris øyen / oc sagde / saa siger den HERRE Zebaoth Jsraels Gud / Tag disse Breff / dette beseglede Købebreff / oc den obne Vdscrifft / oc leg dem i it leer Kar / at de kunde lenge beuaris. Thi saa siger den HERRE Zebaoth Jsraels Gud / Mand skal end nu købe Huss / Agre oc Vingaarde i dette Land.
Oc der ieg haffde antuordet Baruch Nerias søn dette Købebreff / bad ieg til HERREN / oc sagde / Ah HERRE HERRE / See / du giorde Himmelen oc Jorden / ved din store Mact / oc ved din vdracte Arm / oc der er ingen ting wmuelig faar dig. Du som gør miskundhed mod mange tusinde / oc betaler Fedrenis ondskaff / i deris Børns barm effter dem / Du store oc stercke Gud / HERRE Zebaoth er dit Naffn / Stor aff Raad oc mectig aff gerning / oc dine øyen staa obne offuer alle Menniskis børns veye / At du giffuer huer effter sin handel / oc effter hans væsens Fruct.
Du som giorde Tegen oc vnderlige Gerninger i Egypti land / indtil denne dag / baade met Jsrael oc Menniske / oc giorde dig it Naffn som end nu er paa denne dag. Oc du førde dit Folck Jsrael aff Egypti land / ved Tegen oc vnderlige Gerninger / ved en mectig Haand / ved en vdract Arm / oc ved stor forferdelse. Oc gaffst dem dette Land / som du sorst deris Forfedre / at du vilde giffue dem / it Land / i huilcket flyder Milck oc Hunig. Oc der de komme der ind / 622 | oc besade det / da lydde de icke din røst / oc vandrede icke heller effter din Lou / De forlode alt det som du bødst dem at gøre / Fordi lodst dn oc al denne Wlycke komme offuer dem.
See / denne Stad er belagt / at hand skal bliffue vunden / oc giffuis i Chaldeernis hender / som stride mod hannem ved Suerd / Hunger oc Pestelentze / Oc det gaar nu lige saa til / som du haffuer sagt / det seer du. Oc du siger til mig / HERRE HERRE / Køb du en Ager for pendinge / oc tag Vidne der paa / alligeuel at Staden skal giffuis i Chaldeernis hender.
Oc HERENS ord skede til Jeremiam / oc sadde / See / Jeg HERREN er alt Kødz Gud / Skulde mig vere noget wmueligt? Der faar siger HERREN saa / See / Jeg giffuer denne Stad i Chaldeernis hender / oc i Nabogodonosors Kongens haand aff Babylonien / oc hand skal vinde hannem / Oc Chaldeerne som stride mod denne Stad / skulle komme her ind / oc optende ild i hannem oc opbrende hannem / Oc alle husene / paa huilcke de giorde Baal Rø gelse paa tagene / oc offrede andre Guder Drickoffer / At de skulde fortørne mig.
Thi Jsraels børn oc Juda børn haffue altid aff deris vngdom giort det / som mig ilde behagede / oc Jsraels børn haffue fortørnet mig / met deris henders gerning / siger HERREN. Thi fra den tid at denne Stad bleff bygd / da haffue de giort mig vred oc grum / indtil denne dag / at ieg maatte bortkaste hannem fra mit Ansict / For alle Jsraels børns / oc Juda børns ondskaff skyld / som de giorde / at de fortørnede mig. De / deris Konger / Førster / Prester oc Propheter / oc de som bo i Juda oc Jerusalem / haffue vent ryggen til mig / oc icke ansictet. Alligeuel at ieg loed altid lære dem / Men de vilde icke høre / eller bedre dem. Der til met sette de deris Verstyggelighed. i Husit / som haffuer Naffn aff mig / at de skulde gøre det wrent. Oc de bygde Baals Høye i Ben Hinnoms dal / at de opbrende deris Sønner oc Døtter faar Moloch / Huor om ieg haffde inted befalet dem / oc det kom aldri i mit sind / at de skulde gøre saadan verstyggelighed / met huilcken de komme Juda saa at synde.
Thi nu / for den skyld / siger HERREN Jsraels Gud saa / om denne Stad / om huilcken i sige / At hand skal giffuis i Kongens hender aff Babylonien / ved Suerd / Hunger oc Pestelentze / See / Jeg vil samle dem aff alle Land / som ieg bort støtte dem / ved min store vrede / grumhed oc wbarmhiertighed / oc ieg vil føre dem hid til denne Sted igen / at de skulle bo tryggelige. Oc de skulle vere mit Folck / saa vil ieg vere deris Gud. Oc vil giffue dem it endrectigt hierte oc væsen / at de skulle frycte mig i alle deris dage / Paa det / at det skal gaa dem vel / oc deris Børn effter dem. Oc ieg vil gøre en euig Pact met dem / at ieg vil icke afflade / at gøre dem Gaat / oc ieg vil giffue dem min Fryct i Hiertet / at de skulle icke vige fra mig. Oc det skal vere min lyst / at ieg skal gøre dem gaat / Oc ieg vil plante dem trolige i dette Land / aff gantske hierte oc aff gantske Siæl.
Thi saa siger HERREN / Lige som ieg haffuer ladet al denne store Wlycke komme offuer dette Folck / Saa vil ieg oc lade alt gaat komme offuer dem / som ieg haffuer talet til dem. Oc der skulle end nu købis Agre i dette Land / om huilcket i sige / Det skal ligge øde / at der skal huercken Folck eller Fæ bliffue vdi / oc at det skal giffuis i Chaldeernis hender. Dog skal mand alligeuel købe Agre for Pendinge oc bebreffue / besegle oc vidne i Ben Jamins Land / oc trint omkring Jerusalem / oc i Juda Stæder / i Stæderne paa Biergene / i Stæderne vdi Dalene / oc i Stæderne mod Synden / Thi ieg vil vende deris Fengsel / siger HERREN.
OC HERRENS ord skede til Jeremiam anden gong / der hand vaar end nu indeluct i Fengselens Forgaard / oc sagde / Saa siger HERREN / som saadant skaffer / gør oc vdretter / HERRE er hans Naffn. Robe til mig / saa vil ieg suare dig / oc ieg vil giffue dig til kende store oc mectige ting / som du icke vedst. Thi saa siger HERREN Jsraels Gud / om denne Stadz huss / oc om Juda Kongers huss / som ere nedbrudne / til at gøre Buluerck aff til Vern / oc om dem / som ere her ind komne / at stride mod Chaldeerne / at de kunde fylde dem met døde Legeme / huilcke ieg vil ihielsla i min vrede oc grumhed / Thi ieg haffuer skiult mit Ansict faar denne Stad / for al deris ondsk aff skyld.
See / Jeg vil læge oc gøre dem helbrede / oc ieg vil obenbare dem Bønen om Fred oc Troskaff. Thi ieg vil vende Juda Fengsel oc Jsraels fengsel / oc ieg vil bygge dem / lige som aff begyndelsen. Oc ieg vil rense dem aff alle misgerninger / met huilcke de syndede mod mig / oc ieg vil forlade dem alle misgerninger / met huilcke de haffue syndet oc offuertraad mod mig. Oc det 623 | skal vere mig it glædeligt Naffn / loff oc priss iblant alle Hedningene paa Jorden / naar de faa at høre alt det Gode / som ieg gør dem / Oc de skulle forundre sig / oc forferdis offuer alt det Gode / oc offuer al den Fred / som ieg vil giffue dem.
Saa siger HERREN / J denne Sted / om huilcken i sige / Hand er øde / effterdi der bliffuer huercken Folck eller Fæ / i Juda Stæder / oc paa Jerusalems gader (Som ere saa ødelagde / at der er huercken Folck / eller Borgere / eller Fæ vdi) skal mand alligeuel høre rob om glæde oc fryd igen / Brudgommens oc brudens røst / oc deris røst som sige / Tacker den HERRE Zehaoth / at hand er saa naadig / oc gør der altid gaat / Oc deris som bære Tackoffer til HERRENS Huss / Thi ieg vil vende Landens fengsel / lige som aff begyndelsen / siger HERREN.
Saa siger den HERRE Zebaoth / paa denne Sted / som er saa øde / at her er huercken Folck eller Fæ i hannem / oc i alle hans Stæder / skulle end nu alligeuel Hyrdehuss bliffue / som skulle føde Hiorden / baade i Stæderne paa Biergene / oc i Stæderne vdi Dalene / oc i Stæderne mod Synden i Ben Jamins land / oc trint omkring Jerusalem / oc i Juda Stæder / Hiordene skulle end nu gaa vd oc ind talde / siger HERREN.
See / Tiden kommer / siger HERREN / At ieg vil opuecke det naadige ord / huilcket ieg haffuer talet til Jsraels Huss oc til Juda Huss. J de samme dage oc paa den samme tid / vil ieg lade Dauid en ret Quist opgaa (oc skal vere en Konge som skal vel regere) oc hand skal begynde Ræt oc Retferdighed paa Jorden. Paa den tid / skal Juda bliffue hulpen / oc Jerusalem bo tryggelige / Oc mand skal kalde hannem HERREN / som er vor Retferdighed. Thi saa siger HERREN / Det skal aldri feyle / Der skal side en aff Dauid paa Jsraels Husis Stoel. Desligest skal det aldri feyle / Der skulle vere Prester oc Leuiter faar mig / som skulle gøre Brendoffer / oc optende Madoffer / oc slacte Offer euindelige.
Oc HERRENS ord skede til Jeremiam / oc sagde / Saa siger HERREN / Naar min Pact afflader met dag oc nat / at der icke bliffuer dag oc nat i sin tid / Saa skal oc min Pact afflade met Dauid min Tienere / at hand skal icke haffue en Søn / til Konge paa sin Stoel / oc met Leuiterne oc Presterne mine Tienere. Lige som mand kand icke telle Himmelens Hær / ey heller maale sanden hoss Haffuet / Saa vil ieg formere Dauidz min tieneris Sæd / oc Leuiterne / som mig tiene.
Oc HERRENS ord skede til Jeremiam / oc sagde / Haffuer du icke seet / huad dette Folck taler / oc siger? Haffuer dog HERREN bortkast de tho Slæcter / som hand haffuer vdualt / Oc de bespaatte mit Folck / lige som de skulle icke mere vere mit folck. Saa siger HERREN / Holder ieg icke min Pact met dag oc nat / end ocsaa Himmelens oc Jordens skickelse / Da vil ieg oc bortkaste Jacobs oc Dauidz min Tieneris sæd / at ieg skal icke tage dem aff deris sæd / som skulle regere / offuer Abrahams / Jsaacs oc Jacobs sæd / Thi ieg vil omuende deris Fengsel / oc miskunde mig offuer dem.
DEtte er det ord / som skede aff HERREN til Jeremiam / Der Nabogodonosor Kongen aff Babylonien / met al hans Hær / oc alle Kongerige paa Jorden / som vaare vnder hans vold / oc alle Folck stride mod Jerusalem oc alle hendis Stæder / oc sagde / Saa siger HERREN Jsraels Gud. gack hen oc tale til Zedechiam Juda Konge / oc sig til hannem / Saa siger HERREN / See / Jeg vil giffue denne Stad i Kongens hender aff Babylonien / oc hand skal opbrende hannem met Jld. Oc du skalt icke vndkomme fra hans haand / men du skalt bliffue greben oc giffuis i hans haand / at du skalt see hannem met øyen / oc tale mundelige met hannem / oc komme til Babylonien.
Saa hør dog Zedechia Juda Konge HERRENS ord / saa siger HERREN om dig / Du skalt icke dø ved Suerd / men du skalt dø i Fred. Oc som mand haffuer brent offuer dine Forfedre / de fremfarne Konger / som haffue veret faar dig / Saa skal mand oc brende offuer dig / oc begræde dig / Ah HERRE / Jeg haffuer sagt det / siger HERREN. Oc Jeremias Prophete talede alle disse ord til Zedechiam Juda Konge i Jerusalem / Der Kongens Hær aff Babylonien stridde allerede mod Jerusalem / oc mod alle Juda offuerbleffne Stæder / som vaar / mod Lachis oc Aseka / thi disse vaare end nu offuerbleffne iblant Juda Stæder / lige som de faste Stæder.
Dette er det ord / som skede aff HERREN til Jeremiam / effter at Kong Zedechias haffde giort it Forbund met alt Folcket i Jerusalem / til at vdrobe it frit Aar / At huer skulde giffue sin Tienere / oc huer sin tienste Pige fri / som vaare Ebreer oc Ebreinder / at ingen Jøde 624 | skulde holde den anden / for Liff egen iblant dem selffue. Da lydde alle Førsterne oc Folcket / som haffde indgaaet saadant Forbund / at huer skulle giffue sin Tienere oc sin tieniste Pige fri / oc icke mere holde dem for deris Liff egen / oc gaffue dem løss. Men der effter vende de sig om / oc begerede Tienerne oc tienste Pigerne igen til sig / som de haffde giffuit fri / oc tuingde dem / at de skulde vere Tienere oc tienste Piger.
Da skede HERRENS ord til Jeremiam aff HERREN / oc sagde / saa siger HERREN Jsraels Gud / Jeg giorde en Pact met eders Forfedre / der ieg førde dem aff Egypti land / aff Trældommens huss / oc sagde / Naar siu aar ere omgongne / da skal huer lade sin Brode fri fra sig / som er en Ebreer / oc haffuer solt sig hannem / oc haffuer tient i sex aar / Men eders Fedre lydde mig icke / oc bøyde icke deris øern. Saa haffue i omuent eder i dag / oc giorde det mig vel behagede / at i lode vdrobe it frit Aar huer mod sin Neste / oc giorde en Pact der om for mig i det Huss / som er kaldet effter mit Naffn. Men i ere omslagne / oc vanhellige mit Naffn / Oc huer begier sin Tienere oc tienste Pige igen / som i haffde giffuit fri / at de skulde selff vere deris egne / Oc i tuinge dem nu / at de skulle vere eders tienere oc tienste Piger.
Der faar siger HERREN saa / J lyde mig icke / at i skulle vdrobe it frit Aar / huer faar sin Broder oc sin Neste / See / saa rober ieg (siger HERREN ) eder it frit Aar vd / til suerd / til Pestilentze / til Hunger / oc ieg vil icke lade eder bliffue i noget Kongerige paa Jorden. Oc ieg vil gøre det Folck / som offuertraadde min Pact / oc icke holde Pactens ord som de giorde faar mig / lige som den Kalff / huilcken de delede i thu stycke / oc ere gongne emellem baade Delene / som vaar / Juda Førster / Jerusalems Førster / Kammersuenne / Presterne / oc det gantske folck i Landet / som ere gongne emellem Kalffuens stycker / Oc ieg vil giffue dem i deris Fienders haand / oc deris / som staa effter deris Liff / At deris Legeme skulle bliffue Fulene vnder Himmelen / oc Diurene paa Jorden til mad.
Oc ieg vil giffue Zedechiam Juda Konge oc hans Førster / i deris Fienders hender / oc deris / som staa effter deris Liff / oc i Kongens Hær aff Babylonien / som nu ere dragne ned fra eder. Thi see / Jeg vil befale dem / siger HERREN / oc ieg vil føre dem igen faar denne stad / oc de skulle stride mod hannem / oc vinde hannem / oc opbrende hannem met Jld / Oc ieg vil ødelegge Juda Stæder / at ingen skal mere bo der.
DEtte er det ord / som skede aff HERREN til Jeremiam / i Joachims Josia søns Juda Kongis tid / oc sagde / gack hen i de Rechabiters huss / oc tale met dem / oc led dem i HERRENS Huss i en aff Cappellene / oc skenck dem vin. Da tog ieg Jasaniam Jeremie søn / Habazinia søns / met hans Brødre oc alle hans Sønner / oc det gantske Rechabiters huss / oc ledde dem i HERRENS Huss / i Hanans børns / Jegdalia søns Gudz mandz Cappelle / som er hoss Førsternis Cappel / offuer Maseia Sallum søns den Portuocteris Cappelle.
Oc ieg sette faar de Børn aff Rechabiters huss / Begere oc skaale fulde aff Vin / oc sagde til dem / Dricker Vin. Men de suarede / Wi dricke icke Vin. Thi Jonadab Rechabs søn vor Fader / haffuer befalet oss oc sagt / J oc eders Børn skulle aldri mere dricke nogen Vin / oc ingen Huss bygge / ingen Sæd saa / ingen Vingaarde plante / ey heller haffue / Men i skulle bo i Paulun alle eders Liffuis dage / Paa det at i skulle lenge leffue i Landet / i huilcket i vandre.
Saa lydde wi Jonadabs Rechab søns vor Faders røst / i alt det som hand haffuer budet oss / at wi skulle ingen Vin dricke i alle vore dage / huercken wi eller vore Hustruer / Sønner eller Døtter. Oc wi bygge ocsaa ingen Huss / at bo vdi / oc wi haffue huercken Vingaarde / eller Agre / eller Sæd / Men bo i Paulun / oc wi lyde oc gøre alt det / som Jonadab vor Fader bød oss. Oc der Nabogodonosor Kongen aff Babylonien drog hid op i Landet / sagde wi / Kommer / lader oss drage til Jerusalem / for de Chaldeers oc de Syrers Hær / oc saa ere wi bleffne i Jerusalem.
Da skede HERRENS ord til Jeremiam / oc sagde / Saa siger den HERRE Zebaoth Jsraels Gud / gack hen oc sig til dem i Juda oc til Borgerne i Jerusalem / Ville i icke da bedre eder / at i lyde mine ord? siger HERREN. Jonadabs Rechabs søns ord / som hand bød sine Børn / at de skulde icke dricke Vin / bliffue holdne / oc de dricke ingen Vin indtil paa denne dag / fordi / at de lyde deris Faders bud. Men ieg haffuer altid ladet predicke faar eder / Dog lyde i mig icke. Saa sende ieg oc stedze til eder alle mine Tienere Propheterne / oc loed sige / Omuenderdriffuis eder / huer aff sin onde væsen / oc bedrer eders leffnet / oc følger icke andre Guder effter at tiene dem / Saa skulle i bliffue i Landet / huilcket ieg haffuer giffuitdriffuis eder oc eders For 625 |fedre / Men i vilde icke bøye eders øern / ey heller lyde mig. alligeuel at Jonadabs Rechabs søns børn / haffue huldet deris Faders bud / som hand bød dem / Men dette Folck lyder mig icke.
Derfaar / saa siger HERREN Zebaoths Gud / oc Jsraels Gud / See / Jeg vil lade komme offuer Juda oc offuer alle borgere i Jerusalem / al den Wlycke / som ieg haffuer talet mod dem / Fordi / at ieg talede til dem / oc de vilde icke høre mig / Jeg robte / oc de vilde icke suare mig.
Oc Jeremias sagde til Rechabiternis huss / saa siger den HERRE Zebaoth Jsraels Gud / Fordi / at i lydde Jonadabs eders Faders Bud / oc hulde alle hans bud / och giorde alt det som hand bød eder / Derfaar siger den HERRE Zebaoth Jsraels Gud saa / Det skal aldri feyle Jonadab Rechabs søn / Der skal nogen aff hans staa altid faar mig.
JDet fierde Joachims Josie søns Juda Kongis aar / skede dette ord til Jeremiam aff HERREN / oc sagde / Tag en Bog oc scriff der i al den Tale / som ieg haffuer talet til dig / offuer Jsrael / offuer Juda / oc offuer alle Folck / Fra den tid / der ieg talede til dig / som er / fra Josia tid / oc ind til paa denne dag. Om maa vel ske Juda huss / naar de høre / al den Wlycke / som ieg tencker at gøre dem / vilde omuende dem / huer fra sin onde væsen / Huor met ieg kunde forlade dem deris misgerninger.
Da kallede Jeremias Baruch Nerias søn / Den samme Baruch screff i en Bog / aff Jeremie mund / at HERRENS Tale / som hand haffde talet til hannem. Oc Jeremias befalede Baruch / oc sagde / Jeg er fangen / at ieg kand icke gaa i HERRENS Huss. Men gack du hen ind / oc læss Bogen / i huilcken du haffuer screffuit HERRENS Tale aff min mund / faar Folcket i HERRENS Huss paa Fastedagen / oc du skalt oc læse hende faar alle Juda Øern / som komme hid ind aff deris Stæder. Om de maa vel ske ville ydmyge dem faar HERREN met bøn / oc omuende dem / huer aff sin onde væsen / thi vreden oc grumheden er stor / som HERREN haffuer talet mod dette Folck. Och Baruch Nerias søn / giorde alt det som Jeremias Prophete bød hannem / at hand læsde HERRENS Tale aff Bogen i HERRENS Huss.
Oc det hende sig i det femte Joachims Josie søns Juda Kongis aar / i den niende maanet / at mand forkyndet alt Folcket i Jerusalem / oc alt Folcket / som vaare komne til Jerusalem aff Juda stæder / en Faste faar HERREN . Och Baruch læsde Jeremie tale aff Bogen i HERREN Huss / i Gemaria Saphans Cantzelers søns Cappel / i den øffuerste Forgaard / faar den ny Port hoss HERRENS Huss / faar det gantske Folck.
Der nu Michaia Gemaria søn / Saphans søns / hørde alle HERRENS Ord aff Bogen / da gick hand hen ned til Kongens huss i Cantzeleriet / Oc see / der sade alle Førsterne / Elisama / Cantzeleren / Delaia Semaia søn / Elnathan Achbor søn / Gemaria Saphans søn / oc Zedechia Hanania søn / met alle Førsterne. Oc Michaia gaff dem al den Tale til kende / som hand haffde hørt / der Baruch læste aff Bogen faar Folckens øern.
Da sende alle Førsterne Judi Nethania søn / Salemia søns Kusi søns / effter Baruch / oc lode hannem sige / Tag den Bog met dig aff huilcken du læsde faar Folcket / oc kom hid. Oc Baruch Nerias søn tog Bogen met sig / oc kom til dem. Oc de sagde til hannem / Sæt dig och læss / at wi det høre / Oc Baruch læsde hende faar deris øern. Oc der de hørde al den Tale / forferde de dem / den ene mod den anden / oc sagde til Baruch / Wi ville giffue Kongen al denne Tale tilkende. Och de atspurde Baruch / Sig oss / huorlunde screffst du denne Tale aff hans mund. Baruch sagde til dem / Hand læsde al denne Tale met sin mund faar mig / oc ieg screff den met bleck i Bogen.
Da sagde Førsterne til Baruch / gack bort oc skiul dig met Jeremia / at ingen ved huor i ere. Oc de ginge ind til Kongen i Faargaarden / oc lode Bogen bliffue i Elisama Cantzelerens herbere / oc sagde Kongen al denne Tale. Da sende Kongen Judi bort / at hente Bogen / Hand tog hende aff Elisama Cantzelerens herbere. Oc Judi læsde faar Kongen och faar alle Førsterne som stode hoss Kongen / oc Kongen sad i Vinterhuset faar Skorstenen i den niende maanet.
Oc der Judi haffde læst try ellet fire Blad / da skar hand det aff met en Scriffkniff / oc kaste det i Jlden / som vaar paa arnen i Skorstenen / ind til at Bogen bleff plat oprent i Jlden. Och ingen forferde sig / ey heller sønder reff sine Klæder / huercken kongen eller hans Tienere / 626 | alligeuel at de hørde al denne Tale. Enddog Elnathan / Delaia oc Gemaria bade Kongen / at hand vilde icke brende Bogen / Men hand lydde dem icke. Der til met bød Kongen Jerahmeel Hamelechs søn / oc Seraia Asriels søn / oc Selamia Abdeels søn / at de skulde gribe Baruch Scriffueren / oc Jeremiam Propheten / Men HERREN skiulte dem.
Da skede HERRENS ord til Jeremiam / effter at Kongen haffde ladet opbrent Bogen oc den Tale (som Baruch haffde screffuit aff Jeremie mund) oc sagde / Tag dig en anden Bog igen / oc scriff al den første Tale der i / som stod i den første Bog / som Joachim Juda Konge haffuer opbrent. Oc sig om Joachim Juda Konge / Saa siger HERREN / Du opbrende den Bog / oc sagde / Hui screffst du der i / at Kongen aff Babylonien skulde komme / oc forderffue dette Land / oc gøre / at der skulle huercken Folck eller Fæ vere mere vdi?
Der faar siger HERREN om Joachim Juda Konge / Der skal ingen aff hans Sæd side paa hans Stoel / Oc hans Legeme skal ligge bortkast om dagen i heden / oc om natten i frosten. Oc ieg vil hiemsøge hannem oc hans Sæd / oc hans Suenne / for deris misgernings skyld / Oc ieg vil lade al wlycke komme offuer dem / oc offuer Borgerne i Jerusalem / oc offuer dem i Juda / som ieg haffuer talet til dem / oc de dog icke lydde mig.
Da tog Jeremias en anden Bog / oc fick Baruch Nerias søn Scriffueren den / Hand screff der vdi aff Jeremie mund / al den Tale som stod i den Bog / som Joachim Konge i Juda / loed opbrende i ilden / oc offuer det samme / bleff der end megen mere Tale / end den anden vaar.
OC Zedechias Josie søn / bleff Konge i Jechanie Joachims søns sted / Thi Nabogodonosor Kongen aff Babylonien / giorde hannem til Konge i Juda land / Men hand oc hans Suenne oc Folcket i Landet / lydde icke HERRENS ord / som hand talede ved Jeremiam Prophete.
Dog sende Kong Zedechias / Juchal Selemia søn / oc Sephaniam Maseia søn Prest / til Jeremiam Prophete / oc loed hannem sige / Bed HERREN vor Gud for oss. Thi Jeremias gick nu vd oc ind iblant Folcket / oc ingen sette hannem i Fengsel. Saa vaar Pharaos Hær vddragen aff Egypten / oc Chaldeerne / som laae faar Jerusalem / der de hørde saadant rycte / droge de fra Jerusalem.
Oc HERRENS ord skede til Jeremiam Prophete / oc sagde / Saa siger HERRENS Jsraels Gud / Siger saa til Juda Konge / som vdsende eder til mig / at spøre aff mig / See / Pharaos Hær / som er vddragen at komme eder til hielp / skal drage hiem i Egypten / Oc Chaldeerne skulle komme igen / oc stride mod denne Stad oc vinde hannem / oc opbrende hannem met ild. Der faar siger HERREN saa / Bedrager icke eders Siæle / at i tencke / Chaldeerne skulle drage bort fra oss / De skulle icke drage bort. Oc om i end ihielsloge al Chaldeernis Hær / som stride mod eder / oc der bleffue nogen der offuer saar / Da skulde de dog gøre dem rede igen / huer i sit Paulun / oc opbrende denne Stad met ild.
Der Chaldeernis Hær vaar nu affdragen fra Jerusalem / for Pharaonis Hær skyld / gick Jeremias aff Jerusalem / oc vilde gaa til Ben Jamins land / at bestille Agre iblant Folcket. Oc der hand kom til Ben Jamins port / da vaar der en Portener skicket / som hed Jeria / Selemia søn / Ananie søns / Hand greb Jeremiam Prophete / oc sagde / Du vilt falde til Chaldeerne. Jeremias suarede / Det er icke sant / Jeg vil icke falde til Chaldeerne. Men Jeria vilde icke høre hannem / men hand greb Jeremiam / oc ledde hannem til Førsterne. Oc Førsterne bleffue vrede paa Jeremiam / oc lode sla hannem / oc kaste hannem i Fengsel i Jonathan Scriffueris huss / Hannem sette de til Fengselens Forstandere. Saa gick Jeremias long tid i Graffuen oc Fengsel / oc laa der long tid.
Oc Konge Zedechias sende hen oc loed hannem hente / oc spurde hannem lønlige at i sit Huss / oc sagde / Er der oc it ord aff HERREN faar haanden? Jeremias sagde / Ja / Thi du skalt giffuis i Kongens hender aff Babylonien. Oc Jeremias sagde til Kong Zedechiam / Huad haffuer ieg syndet mod dig / oc mod dine Suenne / oc mod dette Folck / at de haffue kast mig i Fengsel? Huor ere nu eders Propheter / som spaade eder / oc sagde / Kongen aff Babylonien skal icke komme offuer eder ey heller offuer dette land? Oc hør mig nu min Herre Konge / oc lad min Bøn gielde faar dig / oc lad mig icke bortføris igen i Jonathans Scriffueris Huss / at ieg skal icke der dø. Da bød Konge Zedechias / at mand skulde foruare Jeremiam i Fengselens Forgaard / Oc loed giffue hannem it lidet Brød huer dag aff Bagernis stræde / indtil at alt brødet i Staden vaar opædet / Saa bleff Jeremias i Fengselens Forgaard.
OC Saphatia Mathans søn / oc Gedalia Pashurs søn / oc Juchal Selemias søn / oc Pashur Malchia søn / hørde den tale som Jeremias talede til alt Folcket / oc sagde / Saa siger HERREN / Huo som bliffuer i denne Stad / hand skal dø ved Suerd / Hunger oc Pestelentze / Men huilcken som gaar vd til Chaldeerne / hand skal leffue / oc føre sit Liff der fra / lige som it Bytte. Thi saa siger HERREN / Denne Stad skal offuergiffuis i Kongens Hærs haand aff Babylonien / oc de skulle vinde hannem.
Da sagde Førsterne til Kongen / Lad dog ihielsla denne Mand / Thi hand i saa maade affuender Krigsfolcket / som end nu ere offuer i denne stad / Desligeste ocsaa alt Folcket / effterdi hand taler saadanne ord til dem / Thi den Mand søger icke / det som tien til dette Folckis fred / men det som tien til wlycke. Kong Zedechias sagde / See / hand er i eders hender / Thi Kongen kand inted mod eder. Da toge de Jeremiam / oc kaste hannem i Malchie Hamelechs søns Kule / som vaar i Fengselens Forgaard / oc vunde hannem met reb ned i Kulen / der som icke vaar vand / men dynd / Oc Jeremias nedsanck i Dyndet.
Men der Ebedmelech Blaamand / Kammersuend i Kongens huss / hørde at mand haffde kast Jeremiam i Kulen / oc Kongen sad samme tid i Ben Jamins Port. Da gick Ebedmelech aff Kongens huss / oc talede met Kongen / oc sagde / Min Herre Kongen / De Mend handle ilde met Jeremia Prophete / at de haffue kast hannem i Kulen / der som hand skal dø aff Hunger / Thi her er icke mere Brød i Staden.
Da befallede Kongen Ebedmelech Blaamanden / oc sagde / Tag trediue Mend met dig aff disse / oc drag Jeremiam Prophete aff Kulen / før hand dør. Oc Ebedmelech tog Mendene met sig / oc gick i Kongens huss / vnder Liggendefæis kammer / oc tog der sønder reffne oc forslædne gamle Palte / oc loed dem ned i Kulen met it Reb til Jeremiam. Oc Ebedmelech Blaamanden / sagde til Jeremiam / Læg disse sønder reffne forsledne gamle Palte vnder dine Arme om rebet / Oc Jeremias giorde saa. Oc de droge Jeremiam op aff Kulen met rebet / Saa bleff Jeremias i Fengselens Forgaard.
Oc Kong Zedechias sende hen / oc loed hente Jeremiam Prophete til sig / vnder den tredie Jndgong i HERRENS Huss. Oc Kongen sagde til Jeremiam / Jeg vil spøre dig at noget / Kære døllie inted faar mig. Jeremias sagde til Zedechiam / Siger ieg dig noget / da slar du mig dog ihiel / Giffuer ieg dig it raad / da lyder du mig icke at. Da soer Kong Zedechias Jeremie hemmelige / oc sagde / Saa sandelige som HERREN leffuer / som giorde oss denne siæl / da vil ieg icke sla dig ihiel / ey heller giffue dig i de Mendz hender / som staa effter dit Liff.
Oc Jeremias sagde til Zedechiam / saa siger den HERRE Zebaoths Gud / Jsraels Gud / Der som du vdgaar til Kongens Førster aff Babylonien / Da skalt du bliffue leffuendis / oc denne Stad skal icke opbrendis / Men du oc dit Huss skulle bliffue ved Liffuit. Men gaar du icke vd til Kongens Førster aff Babylonien / Da skal denne Stad giffuis i Chaldeernis hender / oc de skulle opbrende hannem met ild / oc du skalt oc saa icke vndkomme fra deris hender. Kong Zedechias sagde til Jeremiam / Men ieg befrycter mig / at ieg de Jøder skulde antuordis / som ere faldne til Chaldeerne / oc de skulde bespaatte mig.
Jeremias sagde / Mand skal icke antuorde dig / Kære lyd dog HERRENS røst / som ieg siger dig / Da skal det gaa dig vel / oc du skalt bliffue leffuendis. Men gaar du icke vd / Saa er dette det ord / som HERREN visde mig. See / alle Quinderne som end nu ere til stede i Juda Kongis huss / de skulle vdledis til Kongens Førster aff Babylonien / De skulle da sige / Ah / dine Trøstere haffue taget dig met ord oc bedraget / oc ført dig i skarnet / oc lade dig nu side der vdi. Saa skulle alle dine Hustruer oc børn vdledis til Chaldeerne / oc du skalt icke selff vndgaa fra deris hender / Men du skalt gribis aff Kongen aff Babylonien / oc denne Stad skal opbrendis met Jld.
Oc Zedechias sagde til Jeremiam / See til / at ingen faar disse ord at vide / saa skalt du icke dø. Oc om Førsterne faa at vide / at ieg haffuer talet met dig / oc komme til dig / oc sige / Sig til / huad talede du met Kongen / liug icke faar oss / da ville wi icke sla dig ihiel / oc huad talede Kongen met dig? Da sig / Jeg bad Kongen / at hand vilde icke lade mig lede i Jonathans huss igen / ieg kunde dø der.
Da komme alle Førsterne til Jeremiam / oc spurde hannem at / Oc hand sagde dem / som Kongen befalede hannem / Da forlode de hannem / effterdi at de kunde inted vdspøre aff hannem. Oc Jeremias bleff i Fengselens Forgaard / Jndtil den dag Jerusalem bleff vundet.
OC det skede / at Jerusalem bleff vundet. Thi at i det niende Zedechie Juda Kongis aar / i den tiende maanet / kom Nabogodonosor Kongen aff Babylonien oc al hans Hær til Jerusalem / oc belagde hende. Oc i det elleffte Zedechie aar / paa den niende dag i den fierde maanet / brød mand ind i Staden / oc alle Kongens Førster i Babylonien droge der ind / oc hulde i den medelste port / som vaar / Nergal SarEzer / Sangar Nebo / Sarsechim den øffuerste Kammersuend / Nergal SarEzer Hoffmestere / oc alle andre Kongens Førster aff Babylonien.
Der Zedechias Juda Konge saa dem / met sit Krigsfolck / da flyde de om natten vd aff Staden / hoss Kongens vrtegaard / igennem porten emellem tho mure / oc droge vd igennem marcken. Men Chaldeernis Hær forfulde dem / oc grebe Zedechiam / i marcken hoss Jericho / oc finge fat paa hannem / Oc førde hannem til Nabogodonosor Kongen aff Babylonien til Riblath / som ligger i Hemaths land / Hand sagde Dom offuer hannem. Oc Kongen aff Babylonien loed ihielsla Zedechie børn faar hans øyen i Riblath / oc ihielslo alle Juda Førster. Men hand loed vdstinge Zedechie øyen / oc binde hannem met Lencker / at hand skulde føre hannem til Babylonien.
Oc Chaldeerne opbrende baade Kongens Huss oc Borgernis Huss / oc nedbrøde muren i Jerus alem. Men huad der vaar end nu aff folcket i Staden / oc huad der vaar ellers faldet til dem / dem førde Nebusar Adan Hoffmesteren / alle sammen fangne til Babylonien. Men aff det ringeste Folck / som inted haffde / loed Nebusar Adan Høffuitzmanden nogle bliffue igen i Juda land samme tid / oc gaff dem Vingaarde oc Byer ind.
Men Nabogodonosor Kongen aff Babylonien / haffde befalet Nebusar Adan Høffuitzmanden om Jeremia / oc sagde / tag hannem / oc lad hannem vere dig befalet / och gør hannem inted ont / Men gør met hannem / som hand begerer det aff dig. Da sende Nebusar Adan Høffuitzmanden / oc Nebu Sasban øffuerste Kammersuend / Nergal Sar Ezer Hoffmestere / oc alle Kongens Førster aff Babylonien hen / oc lode hente Jeremiam aff fengselens for gaard / Oc de befalede Gedalia Ahikam Saphans søn hannem / at hand skulde lede hannem vd i sit Huss / oc hand skulde bliffue hoss Folcket.
HERRENS ord skede ocsaa til Jeremiam / den stund hand laa end nu fangen i fengselens Forgaard / oc sagde / gack bort oc sig til Ebedmelech Blaamand / Saa siger den HERRE Zebaoth / Jsraels Gud / See / Jeg vil lade mit ord komme offuer denne Stad / til wlycke oc til inted gaat / oc du skalt see det samme tid. Men ieg vil frelse dig paa den tid / siger HERREN / oc du skalt icke bliffue de Folck til deel / for huilcke du frycter / Thi ieg vil hielpe dig der fra / at du skalt icke falde ved Suerd / Men du skalt føre dit Liff der fra / lige som it Bytte / Fordi at du sette tro til mig / siger HERREN .
DEtte er det ord / som skede aff HERREN til Jeremiam / Der Nebusar Adan Høffuitzmand loed hannem løss i Rama / Thi hand vaar oc bunden met Lencker / iblant alle dem / som vaare fangne i Jerusalem oc Juda / at mand skulde føre dem til Babylonien. Der nu Høffuitzmanden haffde ladet hent Jeremiam til sig / sagde hand til hannem / HERREN din Gud haffuer talet dette onde offuer denne sted / oc hand lod det oc komme oc giorde det / som hand sagde / Thi at i syndede mod HERREN / oc icke lydde hans røst / Der faar er eder saadant vederfarit.
See nu / Jeg haffuer i dag giort dig løss aff Lenckerne / som dine hender vaare bundne met / Behager det dig at drage met mig til Babylonien / Da kom / du skalt vere mig befalen. Men behager det dig icke at drage met mig til Babylonien / Saa lad det vere / See / her haffuer du det gantske Land faar dig / huor dig tyckis gaat vere / oc det behager dig / did far hen / thi videre hen vd er ingen igenkommelse. Der faar maat du vende dig til Gedalia Ahikam søn / Saphans søns / huilcken Kongen aff Babylonien haffuer sat offuer Juda Stæder / oc bliffue hoss hannem iblant Folcket / Eller gack bort / huort det dig behager. Oc Høffuitzmanden gaff hannem Tæring / oc Gaffuer / oc loed hannem gaa. Saa kom Jeremias til Gedalia Ahikam søn til Mizpa / oc bleff hoss hannem iblant Folcket / som vaare offuerbleffne i Landet.
Der nu Høffuitzmendene / som vnderhulde dem paa marcken / met deris Folck / fornumme / at Kongen aff Babylonien haffde fat Gadalia Ahikams søn offuer Landet / oc baade offuer Mend oc Quinder / oc Børn / oc de Ringeste i Landet / som icke bleffue førde til Babylonien / komme de til Gedalia i Mizpa / som vaare / Jsmael Nethania søn / Johanan oc Jona 629 |than / Kareah søn / oc Seraia Thanhumeth søn / oc Ephai sønner aff Nethophath / oc Jesania Maachati søn / met deris Mend. Oc Gedalia Ahikam søn Saphan søns / giorde dem oc deris Mend en Eed / oc sagde / Frøcter eder icke / at i skulle bliffue de Chaldeer vnderdanige / Bliffuer i Landet / och verer Kongen aff Babylonien vnderdanige / saa skal det gaa eder vel / See / Jeg boer her i Mizpa / at ieg skal tiene Chaldeerne / som komme til oss / Derfaar samler Vin / oc Figen / oc Olie ind / oc legger det i eders kar / oc boer i eders Stæder / som i haffue bekommet.
Oc alle Jøderne / som vaare i Moabs land / oc Ammons børn / oc i Edom / oc i alle Land / der de hørde / at Kongen aff Babylonien haffde ladet nogle offuer bliffue i Juda / oc sat Gedalia Ahikams søn / Saphans søns offuer dem / da komme de alle igen aff alle Steder / som de vaare forskudne i Juda land til Gedalia i Mizpa / och samlede hannem saare meget Vin och Sommer fruct.
Men Johanan Kareah søn / met alle Høffuitzmend / som haffde vnderholdet dem paa marcken komme til Gedalia i Mizpa / oc sagde til hannem / Vedst du oc / at Baelim Ammons børns Konge haffuer hid sent / Jsmael Nethania søn / at hand skal ihielsla dig? Men Gedalia Ahikams søn vilde icke tro det. Da sagde Johanan Kareah søn til Gedalia lønlige i Mizpa / Kære / Jeg vil gaa bort oc ihielsla Jsmael Nethania søn / at ingen skal faa det at vide. Huorfaare skal hand sla dig ihiel / At alle Jøderne som ere samlede til dig / skulle bliffue atspridde / oc de som ere end nu offuerbleffne aff Juda / skulle omkomme? Men Gedalia Ahikams søn sagde til Johanan Kareah søn / Du skalt det icke gøre / Det er icke sant / som du siger om Jsrael.
MEn i den siuende maanet kom Jsmael Nethania søn Elisama søns / aff Kongelig Slæct / met Kongens Øffuerste / oc thi Mend met hannem / til Gedalia Ahikams søn til Mizpa oc ode der i Mizpa met huer andre. Oc Jsmael Nethania søn giorde sig rede / met de thi mend / som vaare hoss hannem / oc sloge Gedalia Ahichams søn Saphans søns / met suerd til døde / Fordi at Kongen aff Babylonienhaffde sat hannem offuer Landet. Der til met slo Jsmael alle Jøderne / som vaare hoss Gedalia i Mizpa / oc Chaldeerne / som de der funde / oc alle stridzmend
Den anden dag / effter at Gedalia vaar slagen / och end nu ingen viste det / komme firesindz tiue Mend aff Sichem / aff Silo oc aff Samaria / och haffde affraget deris Skæg / och sønder reffuit deris Kleder / oc reffuit sig / oc bare met sig Madoffer oc Røgelse / at de skulde føre det i HERRENS Huss. Oc Jsmael Nethania søn / gick vd mod dem aff Mizpa / gick frem oc græd. Der hand nu kom til dem / sagde hand til dem / i skulle komme til Gedalia Ahichams søn. Oc der de komme mit i Staden / slo Jsmael Nethania søn dem ihiel oc de Mend som vaare hoss hannem hoss brynden. Men der vaare thi Mend iblant dem / som sagde til Jsmael / Kære / sla oss icke ihiel / wi haffue Liggendefæ liggende i ageren aff huede / byg / olie / oc hunig. Saa loed hand aff / oc slo dem icke i hiel met de andre.
Oc den Brynd / i huilcken Jsmael kaster de døde Legeme / som hand haffde slaget / men Gedalia / er den / som Kong Assa loed gøre / mod Baesa Jsraels Konge / den opfylte Jsmael Nethania søn / met de ihielslagne. Oc de offuerbleffne Folck som vaare i Mizpa / oc Kongens Døtter / førde Jsmael Nethania søn fangne bort / met alle offuerbleffne Folck i Mizpa / offuer huilcke Nebusar Adan Høffuitzmanden haffde sat Gedalia Ahichams søn / oc drog hen / och vilde hen offuer til Ammons børn.
Men der Johanan Kareah søn / oc alle Hærrens Høffuitzmend / som vaare hoss hannem spurde alt det onde / som Jsmael Nethania søn / haffde giort / Toge de alle Mendene til sig / oc droge mod Jsmael Nethania søn at stride / oc naade hannem hoss det store Vand hoss Gibeon. Der nu Folcket / som vaare hoss Jsmael / saae Johanan Kareah søn / oc alle Hærrens Høffuitzmend som vaare hoss hannem / bleffue de glade. Och det gantske Folck som Jsmael haffde ført bort fra Mizpa / vende sig om oc vende tilbage igen til Johanan Kareah søn. Men Jsmael Nethania søn vndflyde met otte Mend for Johanan / oc drog til Ammons børn.
Oc Johanan Kareah søn / met alle Hærrens Høffuitzmend / som vaare hoss hannem / toge alt det offuerbleffne Folck (som de haffde igenført / fra Jsmael Nethania søn) aff Mizpa til sig / effterdi at Gedalia Ahichams søn vaar ihielslagen / som ere / de Krigzmend / Quinder och Børn / oc Kammersuenne som de haffde igenført fra Gibeon. Oc droge hen / oc vende ind til Kimham til herberiss / som bode hoss Bethlehem / oc vilde drage til Egypten faar Chaldeerne / Thi di fryctede for dem / Fordi at Jsmael Nethania søn / haffde ihielslaget Gedalia Ahichams søn / huilcken Kongen aff Babylonien haffde sat offuer Landet.
DA ginge alle Hærrens Høffuitzmend / Johanan Kareah søn / oc Jesania Hosaia søn / met det gantske Folck / baade smaa oc store / oc sagde til Jeremiam Prophete. Kære / Lad vor Bøn gelde faar dig / oc bed til HERREN din Gud for oss / om alle disse Offuerbleffne (Thi vore diss ver ere bleffne faa aff mange / som du selff seer oss met dine øyen) At HERREN din Gud vilde giffue oss til kende / huort wi skulle drage / oc huad wi skulle gøre.
Oc Jeremias Prophete sagde til dem / Nu vel / Jeg vil lyde / oc see / Jeg vil bede HERREN eders Gud / som i sagde / oc ieg vil giffue eder til kende / alt det HERREN suarer eder / oc ieg vil inted dølie faar eder. Oc de sagde til Jeremiam / HERREN skal vere it sant oc trofast Vidne / mellem oss / om wi icke gøre alt det HERREN din Gud / befaler dig til oss / huad heller det er gaat eller ont / da ville wi lyde HERRENS vor Gudz røst / til huilcken wi dig sende / At det maa gaa oss vel / der som wi lyde HERRENS vor Gudz røst.
Oc thi dage der effter skede HERRENS ord til Jeremiam. Da kallede hand Johanan Kareah søn / oc alle Hærrens Høffuitzmend / som vaare hoss hannem / oc alt Folcket / baade smaa oc store / oc sagde til dem / Saa siger HERREN Jsraels Guld / til huilcken i sende mig / at ieg skulde føre eders bøn faar hannem. Om i bliffue i dette Land / Da vil ieg bygge / oc icke sønder bryde eder / Jeg vil plante oc icke oprycke eder / Thi mig haffuer allerede angret / det Onde som ieg giorde eder. J skulle icke frycte eder for Kongen aff Babylonien / for huilcken i frycte siger HERREN / J skulle icke frycte for hannem / Thi ieg vil vere hoss eder / at hielpe / oc frelse eder aff hans haand / Jeg vil beuise eder Barmhiertighed / oc miskunde mig offuer eder / oc føre eder i eders Land igen.
Men om i sige / Wi ville icke bliffue i dette Land / Huor met i ville io icke lyde HERRENS eders Gudz røst / Men sige / Ney / wi ville drage i Egypti land / at wi skulle ingen strid see / eller høre Basunens lyd / oc ey heller lide Hunger / for brød skyld / der ville wi bliffue. Nu / saa hører HERRENS ord i som ere offuerbleffne aff Juda / saa siger den HERRE Zebaoth Jsraels Gud / Der som i skicke eders ansict at drage til Egypti land / at i ville der bliffue / Da skal Suerdet / for huilcket i frycte / ramme eder i Egypti land / oc den Hunger / for huilcken i sørge / skal altid vere omkring eder i Egypten / oc i skulle der dø. De maa vere huo de ville / som skicke deris Ansict / at drage i Egypten / at bliffue der / De skulle dø ved Suerd / Hunger oc Pestelentze / oc der skal ingen offuerbliffue / oc ey heller vndsly / for det Onde / som ieg vil lade komme offuer dem.
Thi saa siger den HERRE Zebaoth Jsraels Gud / Lige som min vrede oc grumhed er gongen offuer Jerusalems Jndbyggere / Saa skal hun oc gaa offuer eder / om i drage i Egypten / At i skulle bliffue til en forbandelse / forundrelse / Eed oc skam / oc i skulle icke mere see denne Sted.
HERRENS ord gielder eder til / i offuerbleffne aff Juda / at i skulle icke drage i Egypten / Der faare vider / at ieg vidner faar eder i dag / J skulle ellers myste eders Liff. Fordi at i sende mig til HERREN eders Gud / oc sagde / Bed HERREN vor Gud for oss / oc giff oss til kende / alt det HERREN vor Gud siger / Saa ville wi gøre der effter. Det haffuer ieg ladet eder faa at vide i dag / Men i ville icke lyde HERRENS eders Gudz røst / ey heller alt det / som hand befalede mig til eder. Saa skulle i nu vide / at i skulle dø ved Suerd / Hunger oc Pestelentze / i den Sted / til huilcken i tencke at drage.
DEr Jeremias haffde vdtalet alle HERRENS deris Gudz ord til alt Folcket / som HERREN deris Gud haffde befalet hannem alle disse ord til dem / sagde Asaria Hosaia søn / oc Johanan Kareah søn / oc alle fortredelige Mend til Jeremiam / Du liuger / HERREN vor Gud sende dig icke til oss / ey heler sagde / J skulle icke drage til Egypten / oc bo der. Men Baruch Nerias søn raader dig det mod oss / Paa det at wi skulle giffuis i Chaldeernis hender / at de skulle sla oss ihiel / oc bortføre oss til Babylonien.
Saa lydde Johanan Kareah søn / och alle Hærrens Høffuitzmend met det gantske Folck / icke HERRENS røst / at bliffue i Juda land. Men Johanan Kareah søn / och alle Hærrens Høffuitzmend / toge til sig alle offuerbleffne aff Juda / oc alt det Folck som vaare igen komne / fra alle de Folck / som de vaare henflyde til / at de bode i Juda land / som er Mend / 631 | Quinder och Børn / der til Kongens Døtter / och alle Siæle / som Nebusar Adan Høffuitzmand / haffde ladet bliffue hoss Gedalia Ahikams søn / Saphans søns / ocsaa Jeremiam Prophete / och Baruch Nerias søn / och droge til Egypti Land / Thi de vilde icke lyde HERRENS røst / oc komme til Thachpanhes.
Oc HERRENS ord skede til Jeremiam i Thachpanhess / oc sagde / Tag store Stene / oc skiul dem i Tegelonen / som er vden faar Pharaos husis port i Thachpanhess / saa at Juda Mend det see / Oc sig til dem / saa siger den HERRE Zebaoth Jsraels Gud / See / Jeg vil hen sende / oc lade hente / Nabogodonosor min Tienere Kongen aff Babylonien / oc ieg vil sette hans Stoel offuen paa disse Stene / som ieg her skiulte / oc hand skal sette sit Paulun der paa. Oc hand skal komme / oc sla Egypti Land / Oc ihielsla / huem det rammer paa / føre Fangne / huem det rammer / Sla met Suerd / huem det rammer paa. Oc ieg vil optende Affgudernis Huss i Egypten met ild / at hand skal opbrende oc bort føre dem / Och hand skal klæde sig met Egypti land / lige som en Hyrde drager sine klæder paa / oc drage der fra met fred. Hand skal sønderbryde Billede støtterne i Beth Semis vdi Egypti land / oc opbrende Affgudernis kircker i Egypten met ild.
DEtte er det ord / som skede til Jeremiam / til alle Jøderne som bode i Egypti land / som er / i Migdol / i Thachpanhess / i Noph / oc i Pathross land / oc sagde / Saa siger den HERRE Zebaoth Jsraels Gud / J saae alt det Onde / som ieg loed komme offuer Jerusalem / oc offuer alle Juda Stæder / Oc see / de ere øde paa denne dag / oc der boer ingen vdi. Oc det for deris ondskaff skyld som de giorde / at de fortørnede mig / oc ginge hen oc gaffue røgelse / och tiente andre Guder huilcke huercken de / eller i / oc ey heller deris Forfedre kende. Oc ieg sende altid til eder alle mine Tienere Propheterne / oc loed eder sige / Gører dog icke saadan Verstyggelighed / som ieg hader. Men de lydde icke / de bøyde ey heller deris øern fra deris ondskaff / at omuende sig / oc icke gøre røgelse faar andre Guder. Derfaare begynte min vrede oc grumhed / oc brende offuer Juda Stæder / oc offuer Jerusalems gader / at de bleffue til ørcken och øde / som det staar paa denne dag.
Nu / saa siger HERREN / Zebaoths Gud / Jsraels Gud / Hui gøre i dog saa meget ont mod eders eget Liff? Huor met der skal opryckis iblant eder / baade Mend och Quinder / baade Børn oc Diende aff Juda / och inted aff eder offuerbliffue / At i saa fortørne mig / met eders henders gerninger / oc gøre røgelse faar andre Guder i Egypti land / som i ere inddragne / at ligge der til herberis / Paa det i skulle bliffue opricte / oc biffue til Forbandelse oc forsmedelse iblant alle Hedninge paa Jorden. Haffue i forglemt eders Forfedris wlycke / Juda Kongers wlycke / deris Hustruers wlycke der til eders egen wlycke / oc eders Hustruers wlycke / som eder er vederfaret i Juda land / och paa Jerusalems gader? Oc i ere icke dog omuende / oc ey heller frycte eller ydmygedriffuis eder / end nu paa denne dag / oc i vandre icke i min Lou oc Ræt / som ieg gaff eder oc eders Forfedre.
Derfaar / siger den HERRE Zebaoth Jsraels Gud saa / See Jeg vil sette mit Ansict mod eder / til wlycke / oc al Juda skal opryckis. Oc ieg vil tage de offuerbleffne aff Juda / som vende deris ansict hen at de vilde drage i Egypti land / at ligge der til herberis / Det skal bliffue en ende met dem alle i Egypti land / De skulle falde ved Suerd / och omkomme aff Hunger / baade smaa oc store / Oc de skulle dø ved Suerd oc Hunger / oc de skulle bliffue til en Eed / Forundrelse / Forbandelse oc forsmedelse. Jeg vil och hiemsøge Jndbyggerne i Egypti land met Suerd / Hunger oc Pestelentze / lige som ieg giorde i Jerusalem / At ingen aff dem / som ere offuerbleffne aff Juda skal vndkomme eller offuer bliffue / De som dog ere derfaar hid komne i Egypti land at ligge der til herberis / at de maatte komme igen til Juda land / huor hen de vilde gerne komme igen oc bo Men der skal ingen aff dem komme der hen igen / vden de som fly her fra.
Da suarede alle de Mend Jeremie / som vel viste / at deris Hustruer / giorde røgelse for fremmede Guder / oc alle Quinderne / som stode der i store hobe / met alt Folcket / som bode i Egypti land / oc i Pathros / oc sagde / Wi ville icke lyde dig / effter de ord som du taler til oss i HERRENS Naffn / Men wi ville gøre effter alle de ord / som gaa aff vore munde / och wi ville gøre røgelse faar Himmelens Melechet / oc offre hende Drickoffer / Som wi oc vore Forfedre / vore Konger oc Førster giorde i Juda stæder / oc paa Jerusalems gader / Da haffde wi oc Brød nock / oc det gick oss vel / oc wi saae ingen wlycke. Men siden den tid at wi lode aff at gøre Himmelens Melecheth røgelse / oc Drickoffer til offer / da haffue wi hafft Nød paa al ting / 632 | oc ere omkomne ved Suerd oc Hunger. Oc saa naar wi giorde Himmelens Melecheth Røgelse / oc offrede Drickoffer / da giorde wi det icke vden vore Husbonders villie / at wi bagede hende Kager / oc offrede hende Drickoffer / at bekymre hende.
Da sagde Jeremias til alt Folcket / baade Mendene oc Quinderne oc alt Folcket / som haffde saa suaret hannem. Jeg men io / at HERREN haffuer tenckt paa det Røgelse / som i bedreffue i Juda stæder oc paa Jerusalems gader / met eders Forfedre / Konger / Førster / oc alt Folcket i Landet / oc hand tog sig det til hierte / At hand kunde icke lenger lide eders onde handel oc Verstyggelighed / som i giorde. Der aff bleff ocsaa eders Land ødelagt / til en forundrelse oc til en forbandelse / at ingen bor der vdi / som det staar paa denne dag. Fordi / at i giorde Røgelse / oc syndede mod HERREN / oc icke lydde HERRENS røst / oc vilde icke vandre i hans Lou / Ræt oc Vidnesbyrd / Der faar er eder saadan Wlycke vederfaren / som det staar paa denne dag.
Oc Jeremias sagde til alt Folcket oc til alle Quinderne / Hører HERRENS ord alle i aff Juda / som ere i Egypti land / saa siger den HERRE Zebaoth Jsraels Gud / Joc eders Hustruer / haffue talet met eders munde / oc fuldkommet det met eders hender / som i sagde / Wi ville holde vore løffte som wi haffue loffuit Himmelens Melecheth / at wi skulle gøre hende røgelse / oc offre Drickoffer / Nu vel / i haffue fuldkommit eders Løffte / oc holdet eders løffte.
Saa hører nu HERRENS ord / i alle aff Juda / som bo i Egypti land / See / Jeg suerer ved mit store Naffn / siger HERREN / At mit Naffn skal icke mere neffnis aff noget Menniskis Mund aff Juda / i alt Egypti Land / som siger (saa sandelige som HERREN leffuer) See / Jeg vil vaage offuer dem / til wlycke oc til inted gaat / At / huo som er i Egypti land aff Juda / skal omkomme ved Suerd oc Hunger / indtil at det faar ende met dem. Men de som vndfly for Suerdet / de skulle dog komme igen til Juda land aff Egypti land / met en ringe hob / Oc alle de andre aff Juda som ere ind dragne i Egypti land / at ligge der til herberis / skulle der fornemme / hues ord ere bleffne sande / mine eller deris.
Oc til it Tegen / siger HERREN / at ieg vil hiemsøge eder i denne Sted / at i skulle vide / at mit ord skal bliffue sant offuer eder til wlycke / da siger HERREN saa. See / Jeg vil giffue Pharao Haphra Kongen aff Egypten i hans Fienders hender / oc i deris som staa effter hans liff / Lige som ieg gaff Zedechiam Juda Konge i Nabogodonosors Kongens aff Babylonien hans Fiendis haand / oc i deris hender som stode effter hans Liff.
DEtte er det ord / som Jeremias Prophete talede til Baruch Nerias søn / der hand screff disse Ord i en Bog / aff Jeremie mund / i det fierde Joachims Josie søns Juda Kongis aar / oc sagde / Saa siger den HERRE Zebaoth Jsraels Gud / om dig Baruch. Du siger / Ve mig / huor haffuer HERREN lagt mig sorg paa sorg / Jeg sucker mig træt oc finder ingen Rolighed.
Sig hannem saa / Saa siger HERREN / See / ieg affbryder det som ieg bygde / oc det som ieg plantede / det oprycker ieg / met alt dette mit eget Land. Oc du begerer store ting / Beger det icke / Thi see / Jeg vil lade komme wlycke offuer alt Kød / siger HERREN / Men ieg vil giffue dig din Siæl til Bytte / til huilcken sted du drager til.
DEtte er HERRENS ord / som skede til Jeremiam Prophete mod alle Hed ningene.
Mod Pharao Necho Kongens Hær aff Egypten / som laa hoss det Vand Phrath i Charchemis / huilcken Nabogodonosor Kongen aff Babylonien slo / i det fierde Joachims Josie søns Juda Kongis aar.
Tilreder skiolde oc smaa skiolde / oc drager i strid / Spender Heste faar / oc lader Reysenere side paa / Setter Hielme paa / oc skerper Glauene / oc drager Pantzer paa. Huorledis skeer det? at ieg seer / at de ere mistrøstige / oc fly / oc deris Kemper ere slagne ihiel / De fly / at de see dem icke tilbage / oc der er forferdelse trint om kring dem siger HERREN. Den som er snar kand icke bort fly / ey heller den stercke vndkomme / De ere faldne oc nedslagne / Norden hoss det Vand 633 | Phrath. Huor er nu den / som opdrog / som en Flod / oc hans bølger opløffte dem / som Vandens? Egypten drog op / som en strøm / oc hendis bølger opløffte dem / som vandens / oc sagde / Jeg vil opdrage / at betecke Landet / oc forderffue Staden / met dem / som bo der vdi.
Nu vel / sider paa Hestene / render met Vognene / Lader Kemperne drage vd / Blaamendene / oc aff Put de som føre skiold / oc Skøtterne aff Lydia. Thi dette er HERRENS HERRENS Zebaoths dag / heffnens dag / at hand vil heffne sig paa sine Fiender / at Suerdet skal opsluge dem oc bliffue fult oc drucket aff deris Blod / Thi de skulle bliffue den HERre HERRE Zebaoth / til it Slactoffer / i det Land mod Norden / hoss det Vand Phrath. Du Jomfru Egypti Daatter / gack hen op til Gilead / oc hent Salue / Men det er forgeffuis / at du bruger megen lægedom / du bliffuer dog icke helbrede. Din skendzel er obenbaret iblant Hedningene / Landet er fult aff din graad / Thi at en Rempe falder offuer den anden / oc ligge baade der ned met huer andre.
Dette er HERRENS ord / som hand talede til Jeremiam Prophete / der Nabogodonosor Kongen aff Babylonien drog frem / at sla Egypti Land. Kundgører i Egypten / oc giffuer det tilkende i Migdal / giffuer det tilkende i Noph / oc i Thachpanhes / oc siger / Skicke dig til verie / Thi suerdet skal æde alt det som er omkring dig. Huor gaar det til / at dine Stercke falde til Jorden / oc kunde icke besta? HERREN omkaste dem. Hand gør / at saa mange falde aff eder / at den ene ligger ned met den anden / Da sagde de / Op / Lader oss drage til vort Folck igen / i vort Federne land / for Tyrannens Suerd. Der robede mand effter dem / Pharao Kongen aff Egypten ligger / Hand haffuer mist sit Paulun.
Saa sandelige som ieg leffuer / siger Kongen / som heder den HERRE Zebaoth / hand skal drage frem saa høy / som Thabor bierg er iblant Biergene / oc som Charmel er hoss Haffuit. Du Datter som bor i Egypten / tag dit Vander tøy / Thi Noph skal bliffue ødelagt oc opbrent / at ingen skal bo der vdi.
Egypten er en saare skøn Kalff / Men Slacteren kommer aff Norden. Oc de Daglønere som boer der vdi / ere ocsaa / som fede Kalffue / Men de skulle dog vende dem / fly met huer andre / oc icke bliffue stondendis / Thi at deris wlyckis dag skal komme offuer dem / som er / deris hiemsøgelsis tid. De fare frem / at deris Harnisk skingre / oc komme met Hærrens mact / oc føre Øxer offuer hende / lige som Vedhuggere. De skulle hugge saa i hendis Skou (siger HERREN) at det er icke at telle / Thi de ere flere end Greshopper / som ingen kand telle. Egypti Daatter staar beskemmet / Thi hun er giffuen i Folckenis hender aff Norden.
Den HERRE Zebaoth Jsraels Gud siger / See / Jeg vil hiemsøge Regenten aff No / oc Pharao oc Egypten met deris Guder oc Konger / Ja Pharao met alle dem som forlade sig paa hannem. At ieg vil giffue dem i deris hender / som staa effter deris Liff / oc i Nabogodonosors Kongens aff Babylonien / oc i hans Tieneris hender. Oc der effter skalt du besidis / lige som aff gammel tid / siger HERREN.
Men du Jacob min Tienere / frycte icke / oc du Jsrael mistrøste icke / Thi see / Jeg vil hielpe dig aff Landet som er longt borte / oc din Sæd / aff dit Fengsels Land / At Jacob skal komme igen / oc vere i fred / oc haffue nock / oc ingen skal forferde hannem. Der faar frycte icke du Jacob min Tienere / siger HERREN / thi ieg er hoss dig. Jeg vil gøre en ende met alle Hedninge / til huilcke ieg haffuer bortstøt dig / Men ieg vil icke gøre en ende met dig / men ieg vil straffe dig met maade / Paa det ieg skal icke lade dig bliffue wstraffet.
DEtte er HERRENS ord / som skede til Jeremiam Prophete mod Philisterne / før end Pharao slo Gaza. Saa siger HERREN / See / Der kommer Vand op aff Norden / som skulle gøre en Flod / oc som skal bortriffue / baade Landet oc alt det som der er vdi / baade Stæderne / oc de som bo i dem / At folck skulle skrige / oc alle Jndbyggere i Landet hyle / for deris stercke Hestis dunnelse / som frem drage / oc for deris Vognis rummel / oc for deris Hiulis Bulder / At Fadren skal icke see sig omkring / effter Børnene / Saa mistrøstige skulle de vere / for den dag som kommer at forstyre alle Philisterne / oc at oprycke Thirus oc Sidon / met de andre deris Hielpere.
Thi HERREN skal forstyre Philisterne som ere offuerbleffne / aff Capthor Øer / Gaza skal bliffue skallet / oc Ascalon forderffuit / met dem som ere offuerbleffne i deris Dale. O du HERRENS Suerd / huor lenge riffuer du? Naar vilt du dog afflade? Far dog i din balg / oc huile dig oc ver stille. Men huorledis kant du afflade / effterdi HERREN haffuer giffuit dig befalning mod Ascalon / oc bestillet dig mod Haffzens Haffner.
MOd Moab / siger den HERRE Zebaoth / Jsraels Gud saa / Ve Nebo stad / Thi hand er ødelagt / oc ligger elendig / Kiriathaim er vunden / Den Faste staar elendige oc er nedreffuen. Moabs tradz er vde / som hand haffde til Hesbon / thi mand tencker ont mod hannem / som er / Kommer / wi ville oprycke dem / at de skulle icke mere vere Folck / Oc du Madmen / skalt oc forderffuis / Suerdet skal komme bag dig. Mand hører it skrig i Horonaim / om ødeleggese oc stor iammer. Moab er ihielslagen / mand hører hans Vnge robe. Thi de gaa grædendis paa veyen / op mod Luhit / oc Fiendene høre it iammerligt Skrig / paa den vey ned fra Horonaim / som er / Holder eder bort / oc redder eders Liff / Men du skalt bliffue / som Liung i Ørcken.
Fordi at du forlodst dig paa din Bygning / oc paa dit Liggendefæ / da skalt du bliffue vunden / Oc Camos skal oc drage bort hen vd fangen / met sine Prester oc Førster. Thi at Ødeleggeren skal komme offuer alle Stæderne / at der skal icke en Stad vndgaa / Der skal baade Dalene forderffuis / oc det slette forstyris / Thi HERREN haffuer det sagt.
Giffuer Moab fedre / hand skal gaa vd / som hand fløye / Oc hans Stæder skulle ligge øde / at ingen skal bo i dem. Forbandet er den som gør HERRENS gerning falskelige / Forbandet er den / som forbiuder sit Suerd / at vdgyde blod.
Moab haffuer veret tryg aff sin Vngdom / oc ligget stille paa sin Bærme / oc vaar aldri laden aff it Fad i det andet / oc aldri dragen til Fengsel / Der faar bleff hans smag i hannem / oc hans luct er icke foruandlet. Der faar see / siger HERREN / Den tid skal komme / at ieg vil sende dem Dragere / som skulle vddrage dem / oc tømme deris Fad / oc sønderknuse deris Leyler. Oc Moab skal beskemmis offuer Camos / lige som Jsraels Huss bleff beskemmet offuer Bethel / paa huilcket de dog forlode dem.
Huorledis tore i sige / Wi ere Kemper oc de rette Krigsmend? Effterdi at Moab skal forstyris / oc mand skal opstige i hans Stæder / oc deris beste Mandkøn skulle gaa ned til Slacterbencken / siger Kongen / som heder den HERRE Zebaoth. Thi Moabs forderffuelse skal snart komme / oc hans wlycke skynder sig saare. Kære / haffuer dog metlidelse met hende / i som bo omkring hende / oc kende hendis naffn / oc siger / Huorledis er det stercke Riss / oc den herlige Staff saa sønderbruden?
Her ned aff din Herlighed / du Daatter / som boer i Dibon / oc sid i tørre / Thi Moabs Forstyrere / skal komme hen op til dig / oc sønder riffue dine Befestninger. Trin paa veyen oc see til / du Aroers Jndbyggerske / Spør dem at / som fly oc vndkomme / oc sig / Huor gaar det til? Ah Moab er forderffuit oc ødelagt / Hyler oc Skriger / kundgører det i Arnon / at Moab er ødelagt. Straffen er gangen offuer det slette Land / som er offuer Holon / Jahza / Mephaath / Dibon / Nebo / Beth Diblathaim / Kiriathaim / Bethgamul / Bethmeon / Kirioth / Bazra / oc offuer alle stæder i Moabs land / huad heller de ligge longt borte eller nær. Moabs Horn er affhugget / oc hans Arm er sønder bruden / siger HERREN.
Gør hannem drucken (Thi hand ophøyde sig mod HERREN ) at hand spyer / oc vrider sine hender tilsammen / Paa det at hand skal bliffue oc til bespaattelse. Thi at Jsrael maatte vere din bespaattelse / som hand haffde veret fuuden blant Tyffue / Oc fordi at du talede saadant mod hannem / da skalt du oc bort. Oc i Jndbyggere i Moab / forlader Stæderne / oc boer i Klipperne / oc gører som Duer / der gøre rede i dybe Huler.
Mand haffuer altid sagt aff den stolte Moab / at hand er meget stolt / hoffuerdig / hoffmodig / tradzig oc offuerdadig. Men HERREN siger / Jeg kender hans vrede vel / at hand icke formaar saa meget / oc tager sig mere faare at gøre / end hans formue er. Thi maa ieg hyle offuet Moab / oc skrige offuer al Moab / oc klage offuer alle Kirheres Folck. Jeg maa oc græde offuer dig Jaeser / du Vintræ i Sibma / Thi dine Vinquiste ere farne offuer Haffuet / oc komne til Jaesers Haff / Ødeleggeren er falden i din Høst oc din Vinsanckelse. Glæde oc fryd ere borte aff marcken / oc aff Moabs Land / Oc mand skal ingen Vin mere perse der / Vintræderen skal icke mere quede sin Vise / For det skrig skyld i Hesbon indtil Eleale / huilcket som oc lyder indtil Jahza / fra Zoar / den try aars Ko / indtil Horonaim / Thi Nimrims vand skulle oc bort sigis.
Oc HERREN siger / Jeg vil gøre det til en ende met Moab / at de skulle icke mere offre der paa Høyelser / oc gøre røgelse faar deris Guder. Derfaar klinger mit hierte offuer Moab som en Trommete / oc offuer det Folck i Kirheres klinger mit hierte / som en Basune / Fordi at de giorde faar meget der aff / der faar skulle de ødeleggis. Alle Hoffuit skulle bliffue skallede / oc alle Skæg skulle affragis / alle Henderne skulle sønder riffuis / oc huer Mand skal drage 635 | Sæcke paa sig. Oc mand skal græde oc hyle alle vegne i Moab / baade paa gaderne / i Husene oc paa tagene / Thi ieg haffuer sønder slaget Moab / som it wuerdigt Kar / siger HERREN. O huorledis er hand forderffuit / huor ynckelige hyle de / huor skendelige henge de deris Hoffuit ned / Oc Moab er bleffuen til en bespaattelse oc forferdelse / faar alle som bo omkring hannem.
Thi saa siger HERREN / See / hand fluger frem som en Ørn / oc vdbryder sine vinge offuer Moab. Kiriath er vunden / oc de faste Stæder ere indtagne / Oc Kempernis hierte i Moab skulle bliffue paa samme tid / som en Quindis hierte i Barns nød. Thi Moab skal vdslettis / at de skulle icke mere vere Folck / Fordi / at hand ophøyde sig mod HERREN . Frøct / graff / oc snare komme offuer dig / du som boer i Moab / siger HERREN. Huo som vdflyer frøcten / hand skal falde i Graffuen / Oc huo som kommer aff Graffuen / hand skal fangis i snaren / Thi ieg vil lade deris hiemsøgelsis aar komme offuer Moabs land / siger HERREN.
De som vndfly aff Slaget / de skulle søge hielp vdi Hesbon / Men der skal gaa ild aff Hesbon / oc en lue aff Sihon / som skal fortære de hiørner i Moab oc Krigzfolcket. Ve dig Moab / Camos Folck er fortabt / Thi mand haffuer taget dine Sønner oc Døtter oc ført dem fangne bort. Men ieg vil vende Moabs fengsel i den tilkommende tid / siger HERREN . Dette vere sagt om den straff offuer Moab.
MOd Ammons børn / siger HERREN saa / Haffuer Jsrael da icke Børn / eller haffuer hand ingen Arffuing? Huor faar besider da Malchom Gadz land / oc hans Folck boer i deris Stæder? Der faar / see / Tiden kommer / siger HERREN / at ieg vil lade høre it Krigs rob / offuer Rabbath Ammons børn / at de skulle ligge øde paa en hob / oc deris Døtter skulle optendis met ild / Men Jsrael skal beside dem / aff huilcke hun vaar beset / siger HERREN.
Hyle o Hesbon / Thi Ai er forstyret / Skriger i Rabba Døtter / oc tager Sæcke paa / klager oc løber omkring muren / Thi Malchom skal bortføris fangen / met hans Prester oc Førster. Hui tradzer du paa dine Enge? Dine enge ere nedsunckne / du wlydige Daatter / du som forlader dig paa dit Liggendefæ / oc siger i dit hierte / Huo tør komme mod mig? See / siger den HERRE HERRE Zebaoth / Jeg vil lade komme frøct offuer dig / aff alle dem som bo omkring dig / At huer skal bliffue hen vdstøt sin vey for sig / oc der skal ingen vere / som skal samle dem til hobe igen som fly. Men der effter vil ieg vende Ammons børns Fengsel / siger HERREN.
Saa siger den HERRE Zebaoth / Er der da ingen visdom mere i Theman? Er der da ingen raad mere hoss de Kloge? Er deris visdom saa løss? Flyer / vender eder oc forstinger eder dybt i Borgere i Dedan / Thi ieg vil lade en wlycke komme offuer Esau / i hans hiemsøgelsis tid. Vinhøstere skulle komme offuer dig / som icke skulle lade dig meget at opsancke / Oc Tyffue skulle komme om natten offuer dig / de skulle forderffue dem nock. Thi ieg haffuer giort Esau nøgen / oc opteckt hans lønlige Sted / at hand kand icke skiule sig / Hans Sæd / hans Brødre / oc hans Naboer ere forstyrede / at der er ingen flere igen aff dem. Dog huad der offuerbliffuer aff dine Faderløse / dem vil ieg vnde Liffuit / oc dine Encker skulle haabis til mig.
Thi saa siger HERREN / See / de som icke haffde forskyldet / at dricke Kalcken / de skulle dricke / Oc du skulde da bliffue wstraffet? Du skalt icke bliffue wstraffet / men du skalt oc dricke. Thi ieg haffuer soret ved mig selff / siger HERREN / At Bazra skal bliffue en forundrelse / forsmedelse / ødeleggelse oc forbandelse / oc alle hendis Stæder en euig Ørcken.
Jeg haffuer hørt aff HERREN / at der er sent it Bud iblant Hedningene / Forsamler eder oc kommer hid / mod hende / gører eder rede til strid. Thi see / ieg haffuer giort dig ringe iblant Hedningene / oc foractet iblant Menniskene? Din tradzen oc dit hiertis stolthed haffue bedraget dig / effterdi at du boer i Stenreffuer / oc haffuer høye Bierg inde / Der som du end giorde din Rede saa høyt / som Ørnen / da vil ieg dog støde dig ned der fra / siger HERREN.
Saa skal Edom bliffue øde / at alle de / som gaa der frem / skulle forundre / oc huidsle offuer alle hans Plager. Lige som Sodoma oc Gomorra / met deris Nabo er omkast / siger HERREN / at ingen skal der bo / oc inted Menniske skal haffue huss der. Thi see / Hand 636 | kommer op / som en Løuue / fra den stolte Jordan / mod de stercke Faarestier / Thi ieg vil lade hannem snarlige løbe did. Oc huo veed / huo den vnge Dreng er / som ieg vil ruste mod dig? Thi huo er min lige? Huo vil lære mig oc huo er den Hyrde / som kand staa mod mig?
Saa hører nu HERRENS raad / som hand haffuer offuer Edom / oc hans tancker / som hand haffuer offuer Themans Jndbyggere. Huad gielder det om Hyrdedrenge skulleicke slæbe dem / oc forstyre deris Bolige? At Jorden skal beffue / naar de falde ned / paa huer andre / oc mand skal høre deris skrig hoss det Røde Haff. See / Hand fluger hid op / som en Ørn / och hand skal vdbrede sine vinge offuer Bazra. Paa den tid skulle Kempernis hierteri Edom vere / lige som en Quindis hierte i Barns nød.
Hemath oc Arpad staa iamerlige / de ere mistrøstige / Thi de høre it ont rycte / De som bo hoss Haffuet / ere saa forferdede / at de kunde ingen rolighed haffue. Damascus er fortuilet / oc flyer / hun skelffuer / oc er i angist oc pine / som en quinde i Barns nød. Huorledis? Er hand icke nu forladen / den naffnkundig oc glædelig Stad? Derfaar skulle hans vnge Mandkøn ligge nedslagne paa hans gader / oc alle hans Stridzfolck skulle vndergaa / paa samme tid / siger den HERRE Zebaoth. Och ieg vil optende muren i Damascon met ild / at hand skal fortære Ben Hadadz Pallatz.
Saa siger HERREN / Op / drager op i Kedar / oc forstyrer Børnene mod østen. Mand skal tage deris Bolige oc Hiorde / deris Paulun / alt Redskaffuet / oc Kamele skulle de bortføre / oc mand skal forferdelige robe paa dem trint omkring.
Flyer / holder eder hastelige der fra / forstinger eder dybt / i Hazors Jndbyggere / siger HERRE / Thi Nabogodonosor Kongen aff Babylonien / haffuer noget i sinde mod eder / oc hand mener eder. Op / drager hen op mod it Folck / som haffuer nock / och boer tryggelige / siger HERREN / De haffue huercken Porte eller Stenger / oc bo allene. Deris Kamele skulle bort røffuis / oc deris megle Fæ skulle borttagis. Oc ieg vil bortspre dem i alle Vær / dem bo i vraaerne / oc aff alle Steder / vil ieg lade deris wlycke komme offuer dem / siger HERREN / At Hazor skal bliffue Dragers bolig / oc en euig Ørcken / at ingen skal bo der / oc inted Menniske haffue huss der vdi.
Dette er HERRENS ord / som skede til Jeremiam Prophete / mod Elam / i Ze dechie Juda Konge Kongerigis begyndelse / oc sagde / Saa siger den HERRE Zebaoth / See / Jeg vil sønderbryde Elams bue / deris ypperste velde / oc ieg vil lade de fire Vær aff de fire Himmelens hiørner / komme offuer dem / oc ieg vil bortspre dem i alle de samme Vær / at der skal inted Folck vere / som ey skal komme did fordreffne aff Elam. Oc ieg vil gøre Elam mistrøstig for sine Fiender / oc dem som staa effter deris Liff / oc ieg vil lade wlycke komme offuer dem met min grumhedz vrede / siger HERREN / Och ieg vil sende Suerdet bag effter dem / ind til ieg haffuer opreffuit dem. Jeg vil sette min Stoel i Elam / oc ieg vil omkomme der baade Kongen och Førsterne / siger HERREN . Men ieg vil vende Elams fengsel / i den tilkommende tid / siger HERREN .
DEtte er det ord / som HERREN talede ved Jeremiam Prophete / mod Babylon oc Chaldeernis Land. Kundgører det iblant Hedningene / oc lader der det klinge / Opreyser en Banere / oc lader det klinge / oc skiuler det icke / oc siger / Babylon er vunden / Bel staar met skamme / Merodach er sønderknusit / Hendis Affguder staa met skamme / oc hendis Guder ere sønderknusede. Thi der drager it Folck op aff Norden / mod dem / som skal ødelegge deris Land / at ingen skal bo i dem / men baade Menniske oc Fæ skulle fly der fra.
J de samme dage oc samme tid / siger HERREN / skulle Jsraels børn / met Juda børn komme / oc drage srem grædendis / oc søge HERREN deris Gud. De skulle spørre effter veyen til Zion / oc vende sig did / Kommer / och lader oss føye oss til HERREN / met en Euig Pact / som aldri mere skal forglemmis. Thi mit Folck er som en fortabt Hiord / 637 | deris Hyrder haffue forført dem / oc ladet dem faret vild paa Biergene / at de ginge fra Biergene oc paa Høyene / oc forglemde deris Faarestier. alt det som fant dem / det opod dem / Oc deris Fiender sagde / Wi gøre icke wret / Fordi at de haffue syndet mod HERREN / i retuishedens Bolig / oc mod HERREN som er deris Fedris haab.
Flyer aff Babylon / oc drager vd aff Chaldeernis land / oc skicker eder som Bucke faar Hiordene. Thi see / Jeg vil opuecke meget Folck til hobe aff det Land mod Norden / oc føre det op mod Babylon / de som skulle ruste sig mod hende / huilcke som oc skulle vinde hende / Hans Pile ere / som en god Stridzmandz / som icke feyle. Oc Chaldeernis land skal bliffue it Roff / at alle de som det røffue / skulle faa nock der aff / siger HERREN . Fordi at i glædis oc rose eder der aff / at i haffue røffuit min Arffdel / oc i springe som de fede Kalffue / oc vrinske som de stercke Heste. Eder Moder staar met stor skam / oc hun som eder fødde / er bleffuen til spaat / See / hun er den ringeste iblant Hedningene / ødelagt / tør oc øde. Thi hun skal bliffue wbesiden / for HERRENS vrede skyld / oc gantske øde / At alle / som gaa frem faar Babylon / de skulle forundre der paa / oc huidsle offuer al hendis Plage.
Ruster eder alle Skøtter trint omkring Babylon / skiuder ind i hende / sparer icke Pilene / Thi hun haffuer syndet mod HERREN. Fryder eder offuer hende trint omkring / Hun skal giffue sig / hendis Grundual ere faldne / hendis Mure ere affbrudne / Thi det er HERRENS heffn / Heffner eder paa hende / gører ved hende / som hun haffuer giort. Oprycker baade Sæmend oc Høstmend aff Babylon / at huer vender sig til sit Folck / oc huer flyer bort til sit Land / for Tyrannens suerd.
Jsrael maatte vere en atspred Hiord / som Løuuerne haffde bort dreffuit / Først opod Kongen aff Assyrien dem / Der nest offuerfalt Nabogodonosor Kongen aff Babylon dem. Der faar siger den HERRE Zebaoth / Jsraels Gud saa / See / Jeg vil hiemsøge Kongen aff Babylon / oc hans Land / Lige som ieg haffuer hiemsøgt Kongen aff Assyrien. Men ieg vil hiemføre Jsrael igen til hans Bolige / at de skulle føde dem paa Charmel oc Basan / oc deris Siæle skulle mættis paa Ephraims Bierg oc Gilead. Paa den samme tid oc i de samme dage skal mand søge Jsraels misgerning / siger HERREN / Men der skal ingen vere / oc Juda synd / Men der skal ingen findis / Thi ieg vil forlade dem / dem som ieg lader offuerbliffue.
Drag op mod det Land / som fortørnede alle / drag hen op mod hiemsøgelsens Jndbyggere / Ødeleg oc forbande deris effter kommere / siger HERREN / oc gør alt det / som ieg haffuer budet dig. Der er it Stridzskrig i Landet oc stor iammer. Huorledis gaar det til / at al Verdens Hammer er sønder bruden oc sønderslagen? Huorledis gaar det til / at Babylon er bleffuen øde iblant alle Hedninge? Jeg sette en snare faar dig Babylon / der faar est du fangen / før end du det viste / Du est funden oc greben / Thi at du haffuer tradzet mod HERREN. HERREN haffuer opladet sit Liggendefæ / oc frembaaret sin vredis Vaaben / Thi saadant haffuer HERREN den HERRE Zebaoth vdret i Chaldeernis land.
Kommer hid mod hende aff enden / oplader hendis Kornhuss / kaster hende i en hob / oc forbander hende / at der inted offuerbliffuer. Myrder alle hendis Børn / leder dem ned til Slacterbencken / Ve dem / thi dagen er kommen / deris hiemsøgelsis tid. Mand hører deris skrig som fly / oc deris / som ere vndkomne aff Babylons land / Paa det at de skulle kundgøre HERRENS vor Gudz heffn vdi Zion / oc hans Tempels heffn.
Rober meget / mod Babylon / som spende Bue / oc belegger hende trint omkring / alle Skøtter / oc lader ingen komme der fra / Betaler hende / som hun haffuer fortient / gører hende igen / som hun giorde. Thi hun haffuer handlet hoffmodelige mod HERREN Jsraels Hellige. Der faar skulle hendis vnge Mandkøn falde paa hendis gader / oc alle hendis Stridz mend skulle vndergaa samme tid / siger HERREN . See / du Stolte / Jeg vil til dig / siger HERREN den HERRE Zebaoth / Thi din dag er kommen / din hiemsøgelsis tid. Da skal den Hoffmodige styrte oc falde / at ingen skal oprette hannem / Jeg vil optende hans Stæder met ild / hand skal fortære alt det / som er omkring hannem.
Saa siger den HERRE Zebaoth / See / Jsraels børn / met Juda børn / skulle lide vold oc wret / Alle de som førde dem fangne bort / holde dem / oc ville icke lade dem løss. Men deris Frelsere er sterck / hand heder HERRE Zebaoth / Hand skal saa vdføre deris Sag / at Landet skal beffue / oc Jndbyggerne i Babylon skulle skelffue.
Suerdet skal komme / siger HERREN / offuer Chaldeerne / oc offuer Jndbyggerne i Babylon / oc offuer hendis Førster / oc offuer hendis Vise. Suerdet skal komme offuer hendis Spaamend / at de skulle bliffue til Daarer / Suerdet skal komme offuer hendis Stercke / at de skulle fortuile. Suerdet skal komme offuer hendis Heste oc Vogne / oc offuer den menige Almue / som ere der vdi / at de skulle bliffue til Quinder / Suerdet skal komme offuer deris Lig 638 |gendefæ / at det skal plyndris. Tørhed skal komme offuer hendis vand / at det skal bort sigis / thi det er it Affgudiske Land / oc de tradze paa deris forferdelige Affguder. Der faare skulle oc greselige Diur oc Fule bo der vdi / oc vnge Strudze / Oc hun skal aldri mere besidis / oc ingen skal mere bo i hende til euig tid. Lige som Gud haffuer omkast Sodoma oc Gomorra / met deris Naboer / siger HERREN / at ingen skal bo der vdi / oc inted Menniske skal haffue huss der.
See / der kommer it Folck fra Norden / mange Hedninge / oc mange Konger skulle giffue sig op aff Landens sider / de haffue Bue oc Skiolde / De ere greselige oc wbarmhiertige / deris skrig er / som it brusende Haff / De ride paa Heste / rustede som Krigzmend / mod dig du Babylons Daatter. Naar Kongen aff Babylon hører deris rycte / skulle hans Neffue nedfalde / Hannem skal bliffue saa angist oc bange / som en Quinde i Barns nød. See / hand kommer op som en Løuue / fra den stolte Jordan / mod de stercke Bolige / Thi ieg vil lade hannem snarlige løbe did / Oc huo veed / huo den vnge Dreng er / som ieg vil ruste mod hende? Thi huo er min lige? Huo vil lære mig? Oc huo er den Hyrde / som kand staa mod mig?
Saa hører nu HERRENS Raad / som hand haffuer offuer Babylon / oc hans tancker / som hand haffuer offuer Jndbyggerne i Chaldeernis land. Huad gelder der? om de vnge Hyrder skulle icke slæbe dem / oc forstyre deris Bolige / oc Jorden skal beffue aff det skrig / oc det skal klin ge iblant Hedningene / naar Babylon bliffuer vunden.
SAa siger HERREN / See / Jeg vil opuecke it skarpt vær / mod Babylon / oc mod hendis Jndbyggere / som haffue sæt dem mod mig. Jeg vil skicke Kastere til Babylon / de som skulle kaste hende / oc vdfeye hendis Land / de som skulle vere alle vegne omkring hende / paa hendis wlyckis dag. Thi hendis Skøtter skulle icke skiude / oc hendis vebnede Stridzmend skulle icke kunde verie dem. Saa sparer nu icke deris vnge Mandkøn / forbander alle hendis Hær / at de Jhielslagne ligge døde i Chaldeernis Land / oc de Jgennem stungne paa hendis gader. Thi Jsrael oc Juda skulle icke forlade Encker aff deris Gud den HERRE Zebaoth / Fordi at de andris land haffuer suarlige syndet / mod det Hellige i Jsrael. Flyer aff Babylon / at huer kand redde sin Siæl der met / at i icke forgaa i hendis misgerning / Thi denne er HERRENS Heffnis tid / som er en Betalere / oc vil betale hende.
Den gyldene Kalck i Babylon / som haffuer giort al Verden drucken / er i HERRENS haand / Alle Hedninge haffue drucket aff hendis Vin / Der faar ere alle Hedningene bleffne saa galne. Huor hastelige er Babylon falden oc sønderknusit / Hyler offuer hende / oc tager Salue til hendis Saar / Om hun kunde end maa vel ske lægiss. Wi læge Babylon / Men hun vil icke bliffue sund. Saa lad hende fare / oc lad oss drage huer til sit Land / Thi hendis straff recker op til Himmelen / oc recker op indtil Skyerne. HERREN haffuer fremført vor Retferdighed / Kommer / lader oss opregne HERRENS vor Gudz gerning i Zion.
Ja / gører Pilene blancke / oc ruster Skioldene / HERREN haffuer opuact Kongernis mod aff Meden / Thi hans tancker staa mod Babylon / at hand vil forderffue hende / Thi dette er HERRENS heffn / hans Tempels heffn. Ja setter nu Banere op paa Muren i Babylon / tager vacten ind / setter Vecterne / bestiller Voct / Thi HERREN tencker noget / oc hand vil det oc gøre / som hand haffuer talet mod Babylons Jndbyggere. Du som boer hoss det store Vand / oc haffuer stort Liggendefæ / din ende er kommen / oc din Gerighed er vde. Den HERRE Zebaoth haffuer soret ved sin Siæl / Jeg vil fylde dig met Menniske / lige som det vaare met Oldenborrer / de skulle quæde dig en Vise.
Den som haffuer giort Jorden ved sin Mact / oc beredde Verdens Kredz met sin Visdom / oc haffuer tilbered Himmelen skickelige.
Naar hand tordner / da er der vand nock vnder Himmelen / Hand drager taaget op / fra Jordens ende.
Hand gør liunet i regnen / oc lader været komme aff lønlige Stæder.
Alle Menniske ere Daarer met deris Konst / oc alle Guldsmede staa met skamme met deris Billede. Thi deris Affguder ere bedrageri / oc haffue icke Liff.
De ere plat inted oc besuigelsis gerning / de skulle omkomme / naar de bliffue hiemsøgte.
Men hand er icke saadan / som er Jacobs Liggendefæ / Men hand er den / som al ting skaber / oc Jsrael er hans Arffuis Kæp / Hand heder HERRE Zebaoth.
Du est min Hammer / mine Krigsuaaben / ved dig haffuer ieg sønderknusit Hedningene / 639 | oc forstyret Kongerigene. Jeg vil søndersla dine Heste oc Reysenere / Jeg vil sønderknuse dine Vogne oc Vognmend. Jeg vil sønderknuse dine Mend oc Quinder / Jeg vil sønderknuse dine gamle oc Vnge / ieg vil sønderknuse dine drenge oc Jomfruer. Jeg vil sønderknuse dine Hyrder oc hiord / ieg vil sønderknuse dine bønder oc aag / ieg vil sønderknuse dine Førster oc Herrer
Thi ieg vil betale Babylon och alle Chaldeernis Jndbyggere / al deris ondskaff / som de haffue giort mod Zion / faar eders øyen / siger HERREN .
See / Jeg vil til dig / du skadelige Bierg / du som forderffuer al Verden / siger HERREN / ieg vil vdstrecke min Haand offuer dig / oc velte dig ned aff Klippen / oc vil gøre it opbrent Bierg aff dig. At mand skal icke kunde tage en Hiørnesten eller en Grundualsten aff dig / Men du skalt bliffue en øde Sted til euig tid / siger HERREN.
Opløffter Banere i Landet / blæser Basunerne iblant Hedningene / helliger Hedningene mod hende / Kalder Kongerigene Ararat / Meni / oc Ascenas mod hende / bestiller Høffuitzmend mod hende / Fører Hestene hid op / som snurrende Oldenborrer / Helliger Hedningene mod hende / som ere / Konger aff Meden met alle hendis Førster oc Herrer / och alt hendis Landz Herredøm. At Landet skal beffue oc forferdis / Thi HERRENS tancker skulle fuldkommis mod Babylon / at hand skal gøre det land Babylon til ørcken at ingen skal bo i hende.
Kemperne i Babylon skulle icke taare drage vd i marcken / men de skulle bliffue i deris Befestning / Deris styrcke er vde / oc de ere bleffne Quinder / deris bolige ere optende / och deris Stenger sønderbrudne. Her løber en oc der en mod den anden / och det ene Bud møder her oc det andet der / at de skulle giffue Kongen i Babylon tilkende / At hans Stad er vunden ind til enden / oc Haffnene indtagne / oc Søerne ere vdbrende / oc Stridzmendene ere mistrøstige.
Thi saa siger den HERRE Zebaoth / Jsraels Gud / Babylons Daatter er / lige som it Logulff / naar mand tersker der paa / hendis Høst skal snart komme. Nabogodonosor Kongen i Babylon haffuer opædet oc omkommet mig / Hand giorde it tomt Kar aff mig / Hand opslugede mig / som en drage / Hand fyllede sin Bug met mit nydeligste / Hand haffuer forskut mig. Men nu befindis den wræt / som Babylon giorde mig / oc mit kød / siger Zions Jndbyggerinde / oc mit Blod offuer Chaldeernis Jndbyggere / siger Jerusalem.
Der faar siger HERREN saa / See / Jeg vil forfølge din sag / oc heffne dig / Jeg vil vdtørre hendis Haff / oc lade Hendis Brynde bortsigis. Oc Babylon skal bliffue til en Stenhob / oc til Drage bolig / til it forundrelse oc huidsel / at ingen skal bo der vdi. De skulle allesammen brøle / som Løuuer / oc skrige / som vnge Løuuer. Jeg vil sette dem i Hede met deris drick / oc vil gøre dem druckne / at de skulle bliffue glade / oc soffue en euig Søffn / aff huilcken de skulle aldri opuogne / siger HERREN . Jeg vil lede dem hen vnder / lige som Lam til Slactterbencken / lige som Vædre met Buckene.
Huorledis er Sesach saa vunden / oc de berømmede i al Verden ere saa indtagne. Huorledis er Babylon saa bleffuen til en Forundrelse iblant Hedningene? Haffuet er gonget offuer Babylon / oc hun er skiult met samme mangfoldige bølger. Hendis Stæder ere ødelagde och giorde til it tiurt oc øde Land / til it Land i huilcket ingen boer vdi / oc der som inted Menniske vandrer i. Thi ieg haffuer hiemsøgt Bel i Babylon / oc vddraget aff hans Strube / som hand haffde sluget / oc Hedningene skulle icke mere løbe til hannem / Thi murene i Babylon ere och nedfaldne.
Drager vd / mit Folck / oc huer redde sin Siæl / fra HERRENS vredis grumhed. Eders hierter maatte ellers bliffue bløde / oc forferdis for det skrig / som mand skal høre i Landet. Thi at der skal gaa it skrig i aaret / oc effter det samme i det andet aar oc it skrig offuer vold i Landet / oc den ene Første skal vere mod den anden.
Thi see / Tiden kommer / at ieg vil hiemsøge Affguderne i Babylon / oc hendis gantske Land skal bliffue til skamme / oc hendis Jhielslagne skulle ligge der vdi. Himmelen oc Jorden / oc alt huad der er vdi / skulle frydis / offuer Babylon / at hendis Forstyrere ere komne fra Norden siger HERREN / Och lige som Babylon nedslo de Jhielslagne i Jsrael / Saa skulle de Jhielslagne nedslass i Babylon vdi alt Landet.
Saa farer nu bort / i som ere vndkomne for Suerdet / oc tøffuer icke / Kommer HERREN i hu i Landet longt borte / oc lader Jerusalem vere i eders hierte. Wi vaare beskemmede / Der wi maatte høre den forsmedelse / oc skendzel skiulte vort ansict / der de fremmede komme offuer HERRENS Husis Helligdom. Derfaar see / tiden kommer / siger HERREN at ieg vil hiemsøge hendis Affguder / oc de som ere dødelige saare skulle sucke i alt Landet. Oc om Babylon opstide i Himmelen / oc giorde sig fast i høyelsen / Saa skulde dog Forstyrerne komme fra mig offuer hende / siger HERREN.
Mand hører it skrig i Babylon / oc it stort iammer i Chaldeernis land / Thi HERREN forstyrer Babylon / hand forderffuer hende met saa stort bulder oc skraal at hendis bølger bruse 640 | lige som store vand. Thi Forstyreren er kommen offuer Babylon / hendis Kemper skulle fangis / hendis Buer skulle sønder brydis / Thi Heffnens Gud HERREN betaler dem / ieg vil gøre hendis Førster / Vise / Herrer oc Høffuitzmend oc Stridzmend druckne / at de skulle soffue en euig Søffn / der de skulle aldri opuoge aff / siger Kongen / som heder / HERRE Zebaoth.
Saa siger den HERRE Zebaoth / Den store Babylons Mure / skulle vndergraffuis / oc hendis høye Porte / skulle optendis met ild / At Hedningenis arbeyde skal vere forgeffuis / oc bliffue opbrent / som Folckene bygde met wmage.
Dette er det ord / som Jeremias Prophete befol Seraia / Neria søn / Mahsea søns / der hand foer til Babylon met Zedekia Juda Konge / i det fierde hans Kongerigis aar / oc Seraia vaar en fredsommelig Første. Oc Jeremias screff al den wlycke i en Bog / som skulle komme offuer Babylon / som er / alle disse ord / som ere screffne mod Babylonien. Oc Jeremias sagde til Seraia / Naar du kommer til Babylon / da see til / oc læss alle disse ord / oc sig HERRE / du haffuer talet mod denne Sted / at du vilt oprycke hannem / at ingen skal bo i hannem / huercken Menniske eller Fæ / men hand skal vere øde euindelige. Oc naar du haffuer læst Bogen vd / saa bint en Sten om hende / oc kast hende vdi Phrath / oc sig / Lige saa skal Babylon siunckis / oc icke komme op igen fra den Wlycke / som ieg vil føre offuer hende / men hun skal forgaa. Saa langt haffuer Jeremias talet.
ZEdechias vaar it oc tiue aar gammel / der hand bleff Konge / oc hand regerede elleffue aar i Jerusalem / Hans Moder hed Hamital / Jeremie Daatter aff Libna. Hand giorde det HERREN ilde behagede / lige som Joachim giorde. Thi HERRENS vrede gick offuer Jerusalem oc Juda / indtil at hand bortkaste dem fra sit ansict / Oc Zedechias falt aff fra Kongen aff Babylon.
Men i det niende hans Kongerigis aar / paa den tiendie dag i den tiende maanet / da kom Nabogodonosor Kongen aff Babylon / met al sin Hær mod Jerusalem / oc belagde hende / oc giorde en Skandze trint omkring. Oc Staden bleff saa belagt indtil Zedechie Kongis elleffte aar. Men paa den niende dag i den fierde maanet / fick hunger offuerhand i Staden / oc Folcket i Landet haffde inted mere at æde. Saa brød mand ind i Staden / Oc alt Krigsfolcket flyde / oc droge vd aff Staden om natten / ved den Portis vey emellem de tho mure / som er hoss Kongens Haffue.
Men Chaldeerne laae trint omkring Staden. Oc der disse droge hen at veyen paa marcken / da iagede Chaldeernis Hær effter Kongen / oc grebe Zedechiam paa Marcken hoss Jericho / Da atspreddis al hans Hær fra hannem. Oc de grebe Kongen / oc førde hannem op til Kongen aff Babylon til Riblath / som ligger i Hemath land / Hand sagde en Dom offuer hannem. Der loed Kongen aff Babylon ihielsla Zedechie børn faar hans øyen / oc hand ihielslo alle Juda Førster i Riblath. Men Zedechie loed hand vdstinge øyen / oc loed hannem binde met tho Lencker / oc saa førde Kongen aff Babylon hannem til Babylon / oc lagde hannem i Fengsel til hand døde.
Paa den tiende dag i den femte maanet / huilcket er det nittende Kong Nabogodonosors aar aff Babylonien / kom Nabusar Adan Høffuitzmand / som altid vaar hoss Kongen aff Babylon / til Jerusalem / oc opbrende HERRENS Huss / oc Kongens Huss / oc alle Huss i Jerusalem / alle store huss opbrende hand met ild. Oc den gantske Chaldeernis Hær / som vaar hoss samme Høffuitzmand / nedreffue muren trint omkring Jerusalem. Men det Fattige folck oc det andet Folck / som vaare end nu offuerbleffne i Staden / oc de som fulde til Kongen aff Babylon / oc det andet offuerbleffne Embetzfolck / dem førde Nebusar Adan Høffuitzmanden fangue bort. Oc aff de fattige Folck paa Landet / loed Nebusar Adan Høffuitzmand bliffue / Vingaardzmend oc Agermend.
Men de kaaber Støtter i HERRENS Huss / oc Stolene / oc kaaber Haffuit i HERRENS Huss / sønder brøde Chaldeerne / oc førde alt det kaaber der aff til Babylon. Oc Kædle / Skuler / Kniffue / Becken / Madkroge / oc alle kaaber Kar / som mand pleyde at bruge til Gudz tienste / toge de bort. Der til met tog Høffuitzmanden alt det som vaar Guld oc Sølff / Begere / Røgelsekar / Becken / Kædle / Liusestage / Skeder oc Skaale. De tho Støtter / det en lige Haff / de tolff kaaber Øxen / som stode vnder sædene / huilcke Kong Salomon loed gøre til HERRENS Huss / Kaaberet aff alt dette Redskaff vaar saa meget at det stod icke til at veye.
641 | Oc de tho Støtter vaare huer atten alne høy / oc en Snor tolff alne long racte omkring dem / oc vaar fire fingre tøck / oc hul inden til. Oc paa huer stod en kaaber Knap / fem alne høy / oc der vaare giorde Granate æble trint omkring paa huer Knap / alle sammen aff kaaber / oc den ene Støtte vaar lige som den anden / de Granateæble oc saa. Granateæble vaare halfffemtesinds tiue oc sex der paa / oc alle Granat æble vaare hundrede paa en Giord trint omkring.
Oc Høffuitzmanden tog Seraia Prest / aff den første Skick / oc Zephania Prest aff den anden Skick / oc tre Døruoctere. Oc en Kammersuend aff Staden / som der vaar sat offuer Krigsfolcket / oc siu Mend / som skulde vere hoss Kongen / som fundis i Staden / Der til Sopher Stridshærrens Første / som pleyde at mønstre Landzfolcket / der til trysinds tiue Mend aff Landzfolcket / som fundis i Staden. Disse tog Nebusar Adan Høffuitzmanden / oc førde dem til Kongen aff Babylon i Riblath. Oc Kongen aff Babylon slo dem ihiel i Riblath / som ligger i Hematz land. Saa bleff Juda bortført aff sit Land.
Dette er det Folck / som Nabogodonosor bortførde / som er / i det siuende aar / try tusinde oc tre oc tiue Jøder. Men i det attende Nabogodonosors aar / otte hundrede oc tho oc trediue siæle aff Jerusalem. Oc i det tredie oc tiuende Nabogodonosors aar / bortførde Nebusar Adan Høffuitzmand / siu hundrede oc fem oc fyretiue Siæle aff Juda / Alle Siæle ere fire tusinde / oc sex hundrede.
Men i det søttende oc tiuende aar / effter at Joachim Juda Konge vaar bortført / paa den femte oc tiuende dag i den tolffte maanet / ophøyde Euil Merodach Kongen aff Babylon / i det aar som hand bleff Konge / Joachim Juda Kongis Hoffuit / oc loed hannem aff Fengsel / oc talede venlige met hannem / Oc sette hans Stoel / offuer Kongernis Stoel / som vaare hoss hannem i Babylon. Oc omskiffte hans Fengsels Klæder / at hand od hoss hannem altid / saa lenge hand leffde. Oc hannem bleff stedze giffuit hans vnderholdning aff Kongen aff Babylon / som hannem vaar tilskicket / saa lenge hand leffde / indtil hans endeligt.
Ende paa Jeremia Prophete.