647 | Ezechiel Prophete.

I.

J Det trediuende aar / paa den femte dag i den fierde maanet / der ieg vaar iblant de Fangne hoss Chebar vand / loed Himmelen sig op / oc Gud visde mig Syner. Den samme femte dag i maaneden / vaar lige i det femte aar / effter at Joachin Juda Konge vaar bortført fangen. Da skede HERRENS Ord til Ezechiel / Busi Prestis søn i Chaldeernis land / hoss Chebar vand / der kom HERRENS Haand offuer hannem.

Oc ieg saa / oc see / Der kom it storm Vær aff Norden met en stor Sky fuld aff Jld / som skinde alle vegne trint omkring / oc det vaar som it klart liuss mit i samme Jld. Oc der vdi vaar en skickelse / som fire Diur / oc en skickelse blant dem / som it Menniske / oc huer haffde fire Ansicte oc fire Vinge. Oc deris Ben stode ret / Men deris føder vaare lige som trinde føder / oc skinde / som it klart slet kaaber. Oc de haffde Menniskis hender / vnder deris Vinge / paa deris fire Stæder / Thi de haffde alle fire deris ansict oc deris Vinge / oc samme vinge / vaare io den ene til den anden. Oc naar de ginge / da torde de icke omuende dem / Men huort de ginge / da ginge de lige faar dem hen.

Deris ansict paa den høyre side aff de fire / vaare lige som it Menniske oc en Løuue / Men paa den venstre side aff de fire / vaare deris ansict lige som en Oxe oc en Ørn. Oc deris ansict oc Vinge / vaare offuen til atskilde / at io tho Vinge sloge til hobe / oc met tho Vinge skiulte de deris Legeme. Oc huort de ginge / da ginge de lige hen faar dem / Men de ginge der hen som været stod / oc torde icke vende dem om / naar de ginge. Oc Diurene vaare til at see / lige som gloende brendende Kul / oc lige som Bluss / der ginge emellem Diurene. Oc Jlden gaff it skin fra sig / oc der gick en liunit aff Jlden / Oc Diurene løbe hid oc did som in liunet.

Der ieg saa Diurene saa / See / da stod der it Hiul paa iorden hoss de fire Diur / oc det vaar til at see / lige som fire Hiul. Oc de samme Hiul vaare / lige som en Turkus / oc de vaare alle fire / det ene lige som det andet / oc de vaare til at see / lige som det ene Hiul haffde veret i det andet. Naar de skulde gaa / da kunde de gaa i alle fire Stæder / oc de torde icke omuende dem / naar de ginge. Deris hiulfel oc høyhed / vaare forferdelige / oc deris hiulfel vaare fulde aff øyen trint omkring / paa alle fire Hiulene. Oc naar Diurene ginge / da ginge oc Hiulene hoss dem / Oc naar Diurene opløffte dem fra iorden / da opløffte oc Hiulene sig. Oc de ginge der hen / som Været gick hen / oc hiulene opløffte sig hoss dem / Thi der vaar it leffuendis Vær i hiulene. Naar de ginge / da ginge disse oc / naar de stode / da stode disse oc. Oc naar de opløffte dem fra iorden / da løffte oc hiulene sig op hoss dem / Thi der vaar it leffuendis Vær i Hiulene.

Men offuen offuer Diurene / vaar det lige skicket / som Himmelen / som en Kristal / forferdelig / vdbred ret offuen offuer dem. At deris Vinge stode vnder Himmelen / den ene ret mod den anden / oc tho Vinge skiulte huert deris Legeme. Oc ieg hørde Vingene bruse / lige som store Vand / oc som den Almectigstis torden / naar de ginge / oc som it stort bulder i en Hær / Men naar de stode stille / da lode de Vingene ned / oc naar de stode stille / oc lode Vingene ned / da tordnede det i Himmelen offuen offuer dem.

Oc det vaar skicket / som en Saphir offuer Himmelen / som vaar offuen offuer dem / lige som en Stoel / oc der sad en paa den samme Stoel / skicket lige som it Menniske. Oc ieg saa / at det vaar lige som it klart liuss / Oc det vaar inden til trint omkring skicket / lige som en Jld / Fra hans Lender op at oc ned at / saa ieg det skinne som Jld trint omkring hannem. Lige som Regnbuen synis i Skyerne / naar det haffuer regnet / Saa skinde det trint omkring. Dette vaar HERRENS Herlighedz anseelse. Oc der ieg haffde dette seet / da falt ieg ned paa mit Ansict / oc hørde En tale.

648 | II.

OC hand sagde til mig / Du menniskens søn / Stat paa dine Føder / saa vil ieg tale met dig. Oc der hand saa talede met mig / da bleff ieg verqueget igen / oc stod paa mine føder / oc hørde den / som talede met mig.

Oc hand sagde til mig / Du Menniskens søn / Jeg sender dig til Jsraels børn / til det affaldne Folck / som ere faldne fra mig / De och deris forfedre / haffue giort mod mig indtil denne dag. Men de Børn / til huilke ieg sender dig / haffue haarde Hoffuede / och forhærdede Hierter / Du skalt sige til dem / Saa siger den HERRE HERRE / huad heller de lyde eller ladet / Det er vel it wlydigt Huss / De skulle alligeuel vide / at der er en Prophete iblant dem.

Oc du Menniskens søn / skalt icke frycte dig for dem / och ey frycte for deris ord / De ere vel genstridige oc huasse Torne hoss dig / oc du boer iblant Scorpioner / men du skalt icke frycte dig for deris ord / oc ey heller forferde dig for deris Ansict / alligeuel at de ere it wlydigt huss. Men du skalt sige dem mine Ord / huad heller de lyde eller lade det / Thi det er it wlydigt Folck.

Men du Menniskens søn / hør du / huad ieg siger dig / oc ver icke wlydig / som det wly dige Huss er / Lad op din mund / oc æd / det som ieg giffuer dig. Oc ieg saa / oc see / der vaar en Haand vdract mod mig / som haffde it Breff foldet tilsammen det vdbredde hun faar mig / oc det vaar screffuit vden oc inden til / oc der vdi stod screffuit / begrædelse / Ah oc ve. Oc hand sagde til mig / Du Menniskens søn / æd / det som faar dig er / som er dette Breff / oc gack saa bort / oc predicke faar Jsraels børn. Da oploed ieg min mund oc hand gaff mig Breffuit at æde. Oc hand sagde til mig / Du Menniskens søn / Du skalt æde dette Breff / i dit Liff / som ieg giffuer dig / oc fylde din Bug der met. Da od ieg det / oc det vaar saa søt i min mund som Hunig.

Oc hand sagde til mig / Du Menniskens søn / gack bort til Jsraels huss / oc predicke dem mine Ord. Thi ieg sender dig io icke til it Folck / som haffuer en fremmed Tale och wbekent Tungemaal / men til Jsraels huss / Ja frilige icke til store Folck / som haffue fremmede tale och wbekent tungemaal / huess ord du icke forstaar. Oc om ieg end sende dig til saadanne / da skulde de dog gerne høre dig. Men Jsraels huss vil icke høre dig / Thi de ville icke høre / mig selff / Thi det gantske Jsraels huss haffuer en haard Stiern oc forherdet hierte. Men ieg haffuer dog giort dit Ansict hart mod deris Ansict / och din Stiern mod deris Stiern. Ja ieg haffuer giort din Stiern saa haard / som en Demant som er haardere / end en Klippe / Der faare frycte dig icke / forferdes oc icke for dem / at de ere saa it wlydigt Huss.

III.

OC hand sagde til mig / Du Menniskens søn / Be grib alle de ord i dit hierte / oc hør dem / som ieg siger dig. Oc gack hen til dit Folckis fangne / oc predicke faar dem / oc sig til dem / saa siger den HERRE HERRE huad heller de høre el ler lade det / Oc it Vær løffte mig op / oc ieg hørde it bulder bag mig / som it stort Jordskel (Loffuit være HERRENS herlighed i hendis sted) oc der vaar it bulder aff Diurenis Vinge / som kyste huer andre / oc hiulenis rummel / som vaare hart hoss dem / oc it stort Jordskelss Bulder. Da løffte Værit mig op / oc førde mig bort / Oc ieg foer der hen / oc forferdis meget / Men HERRENS Haand holt mig fast. Oc ieg kom til Fangerne / som bode hoss Chebar vand / som Mandel stode / i Abib maanet / oc ieg sette mig hoss dem / som der sade / oc ieg bleff der blant dem i siu dage / meget sorgfuld.

Oc der de siu dage vaare om gangne / da skede HERRENS ord til mig / oc sagde / du Menniskens søn / Jeg haffuer sæt dig til en Vectere offuer Jsraels huss / Du skalt høre ordet aff min Mund / oc paaminde dem paa mine vegne. Naar ieg siger til den Wgudelige / Du skalt visselige dø / oc du aduarer hannem icke / oc siger hannem det icke / Met huilkit den Wgudelige kand foruare sig / fra sit Wgudelige væsen / at hand maa leffue / da skal den Wgudelige dø for sine synders skyld / men ieg vil kreffue hans Blod aff din haand. Men paaminder du den wgudelige / oc hand omuender sig icke aff sin Wgudelige væsen oc veye / Da skal hand dø for sine synder skyld / Men du haffuer reddet din Siel.

Oc naar en Retferdig vender sig fra sin retferdighed / oc gør ilde / Da vil ieg lade hannem støde sig / at hand skal dø / Thi effterdi du haffuer icke paamint hannem / da skal hand dø for sine synder skyld / oc hans retferdighed / som hand haffuer giort / skal icke ansees / Men ieg vil kreffue hans Blod aff din haand. Men paaminder du den Retferdige / athand skal icke synde / oc hand synder oc icke / Da skal hand leffue / thi hand loed sig vnderuise / Oc du haffuer reddet din Siel.

649 | Oc HERRENS Haand kom der offuer mig / oc hand sagde til mig / Gør dig rede / oc gack hen vd i marcken / der vil ieg tale met dig. Oc ieg giorde mig rede / oc gick hen vd paa marcken / Oc see / der stod HERRENS Herlighed lige som ieg saa hende hoss Chebar vand / Oc ieg falt ned paa mit ansict. Oc ieg bleff verqueget / oc stod paa mine føder / Oc hand talede met mig / oc sagde til mig / gack bort / oc indeluck dig i dit huss.

Oc du Menniskens søn / See / mand skal legge baand paa dig / oc binde dig der met / at du skalt icke vndgaa dem. Oc ieg vil lade din Tunge henge ved din Gumme / at du skalt bliffue dum / oc icke mere kunde straffe dem / Thi det er it wlydigt huss. Men naar ieg skal tale met dig / da vil ieg lade dig munden op / at du skalt sige til dem / Saa siger den HERRE HERR E / Huo det hører / hand høre det / Huo det lader / hand lade det / Thi det er it wlydigt Huss.

IIII.

OC du Menniskens søn / Tag en Tegelsten / leg hannem faar dig / oc vdkast der paa Jerusalems Stad. Oc gør en Belegning der omkring / oc byg it Buluerck der omkring / ot graff en Vern der omkring / oc gør en Hær der omkring / oc sæt Bucke trint omkring hannem. Men tag faar dig en iern Pande / oc lad vere en iern Mur mellem dig oc Staden / oc skicke dit ansict mod hannem / oc beleg hannem / Det skal vere Jsraels Huss it Tegen.

Du skalt oc legge dig paa din venstre Side / oc legge Jsraels Husis misgerning der paa / Saa mange dage som du ligger der paa / saa lenge skalt du oc bære deris misgerning. Men ieg vil gøre dig deris misgernings aar / til dagenis tal / som ere / try hundrede oc halfffemtesinds tiue dage / Saa lenge skalt du bære Jsraels Husis misgerning. Oc naar du haffuer det fuldkommet / da skalt du legge dig siden paa din høyre Side / oc du skalt bære Juda Husis misgerning / fyretiue dage / Thi ieg giffuer dig io oc her en dag for it aar.

Oc skick dit ansict oc din bare Arm mod den belagde Jerusalem / oc spaa mod hende. Oc see / Jeg vil legge Baand paa dig / at du skalt icke kunde vende dig fra en side til den anden / indtil at du haffuer fuldkommet dine Beleggelsis dage. Saa tag nu til dig Huede / Byg / Bønner / Gryn / Hirse gryn oc Meel / oc leg det altsammen i it Kar / oc gør dig saa mange Brød der aff / som du skalt ligge dage paa din side / at du haffuer at æde aff dem i tryhundrede oc halfffierdesinds tiue dage. Saa / at din Mad skal vere tiue Seckel suar / som du skalt æde huer dag / Saa meget skalt du æde fra en tid til en anden. Du skalt oc dricke Vand effter maaden / som er den siette part aff en Hin / oc det skalt du ocsaa dricke / fra en tid til den anden. Du skalt æde Bygkager / som du skalt bage faar deris øyen / met Menniskens møg. Oc HERREN sagde / Saa skulle Jsraels børn æde deris wrene Brød iblant Hedningene / til huilcke ieg haffuer bortstøt dem.

Men ieg sagde / Ah HERRE HERRE / See / min Siæl er icke end nu bleffuen wren / Thi ieg haffuer icke ædet fra min vngdom / indtil denne tid noget Aadsel eller sønder reffuit / oc der er aldri noget wrent kød kommet i min mund. Da sagde hand til mig / See / Jeg vil tillade at du tager Komøg for Menniskens møg / at gøre dit Brød met. Oc hand sagde til mig / Du Menniskis søn / see / Jeg vil bort tage Brødzens forraad i Jerusalem / at de skulle æde Brødet effter vect / oc met kymmer / oc de skulle dricke Vand effter maaden / met kymmer. Fordi at der skal fattis brød oc Vand / oc den ene skal sørge met den anden / oc vansmectis i deris misgerning.

V.

OC du Menniskis søn / Tag it Suerd skarpt som en Ragekniff / oc far offuer dit Hoffuit oc Skæg der met / oc tag en Veyskaal oc dele dem der met. Den ene tredie Del / skalt du opbrende met ild mit i Staden / naar Beleggelsens dage haffue ende. Tag den anden tredie Del / oc sla det trint omkring met Suerdet. Den siste tredie Del / skalt du bortspre i Værit / at ieg skal vddrage Suerdet effter dem. Men tag saare lidet der aff / oc bint det i din Kaabesnip. Oc tag siden noget der aff / oc kast det i Jlden / oc opbrent det met Jld / der aff skal komme en Jld offuer al Jsraels Huss.

Saa siger den HERRE HERRE / Det er Jerusalem / som ieg haffuer sæt iblant Hedningene / oc Land trint omkring hende. Men hun foruende min Lou til wgudelige Lærdom / mere end Hedningene / oc min Ræt mere end Landene / som ligge trint omkring hende / Thi de bort kaste min Lou / oc ville icke leffue effter min Ræt. Der faare siger den HERRE 650 | HERRE saa / Effterdi at i gøre det mere end Hedningene / som ere omkring eder / oc icke leffue effter mine Bud / oc icke gøre effter min Ræt / Men gøre effter Hedningenis seder / som ere trint omkring eder / Saa siger den HERRE HERRE saa.

See / Jeg vil oc til dig / oc ieg vil lade gaa Ræt offuer dig / at Hedningene skulle see der paa. Oc ieg vil saa handle met dig // som ieg end aldri giorde / oc ieg skal icke gøre her effter / faar al din Verstyggelighedz skyld. Saa at i dig skulle Foreldre æde deris Børn / oc Børnene deris Foreldre / Oc ieg vil lade saadan Ræt gaa offuer dig / At alle som Offuerbliffue aff dig / skulle bortsprees i alle Vær. Der faar / saa sandelige som ieg leffuer / siger den HERRE HERR E / Effterdi at du haffuer besmittet min Helligdom met allehonde Verstyggelighed oc Affguder / da vil ieg oc søndersla dig / oc mit Øye skal icke spare dig / oc ieg vil icke vere naadig. Den tredie del aff dig skal dø aff Pestelentze / oc bliffue til inted aff Hunger / Oc den anden tredie del skal falde faar Suerd / trint omkring dig / Oc den siste tredie del vil ieg bortspre faar alle Vær / oc vddrage Suerdet effter dem.

Saa skal min vrede fuldkommis / oc min grumhed vdrettis offuer dem / at ieg kand heffne min harm / Oc de skulle fornemme / at ieg HERREN haffuer dette talet i min Nidkærhed / naar ieg haffuer vdret min grumhed paa dem. Jeg vil sette dig til en Øde sted / oc til forsmeelse faar Hedningene / som ere omkring dig / faar alle deris øyen som gaa der frem. Oc du skalt vorde en Bespaattelse / Forhaanelse / Exempel oc Forundrelse faar alle Hedninge / som ere omkring dig / naar ieg lader Rætten gaa offuer dig / met vrede / grumhed oc vredskaff (Det siger ieg HERREN ) Oc naar ieg skiuder Hungerens onde Pile iblant dem / som skulle vere skadelige / oc ieg vdskiuder dem / til at forderffue eder / Oc lader Hungeren bliffue altid større offuer eder / oc borttager Brødens forraad. Ja ieg sende Hunger oc onde vilde Diur iblant eder / de skulle gøre eder foruden Børn / oc der skal omgaass Pestelentze oc Blod iblant dig / oc ieg vil føre Suerdet offuer dig / Jeg HERREN sagde det.

VI.

OC HERRENS ord skede til mig / oc sagde / Du Menniskens søn / Vent dit ansict mod Jsraels Bierg / oc spaa mod dem / oc sig / J Jsraels Bierg / hører HERRENS HERRENS ord / Saa siger den HERRE HERRE / baade til Bierge oc Høye / bade til Becke oc Dale / See / Jeg vil føre Suerd offuer eder / oc ødelegge eders Høye / at eders Altere skulle ødeleggis / oc eders Affguder skulle sønderbrydis. Oc ieg vil lade eders Legeme ihielsla faar Bille dene / Ja ieg vil nedsla Jsraels Børns Legemer faar eders Billeder / oc ieg vil atspre eders Ben omkring eders Altere. Huor i bo / der skulle Stæderne bliffue øde / oc de Høye skulle bliffue til øde Stæder / Thi mand skal gøre eders Altere øde oc til øde Stæder / oc sønderbryde deris Affguder / oc gøre til inted / søndersla eders Billeder / oc ødelegge eders Stictelser / Oc Jhieslagne skulle ligge iblant eder / At i skulle fornemme / Jeg er HERREN .

Men ieg vil lade nogle offuerbliffue aff eder / som skulle vndkomme fra Suerdet iblant Hedningene / naar ieg haffuer bortspred eder i Landene. De som ere offuerbleffne aff eder / skulle tencke paa Mig iblant Hedningene der som de skulle bliffue fangne / Naar ieg haffuer sønderslaget deris horactige hierte / som vigede fra mig / oc deris horactige øyen / som saae effter deris Affguder / Oc de skulle angre deris Ondskaff som de haffue bedreffuit ved allehonde deris Verstyggelighed / Oc de skulle fornemme / at ieg er HERREN / oc haffuer icke talet forgeffuis at gøre dem saadan wlycke.

Saa siger den HERRE HERRE / Sla dine hender tilsammen / oc stampe met dine føder / oc sig / Ve offuer alle ondskaffs Verstyggelighed i Jsraels Huss / der faar skulle de falde ved Suerd / hunger oc Pestelentze / oc huo som longt bortte skal dø aff Pestelentze / oc huo som er nær / skal falde ved Suerd / men huo som er offerbleffuen oc er beuaret der fra / skal dø aff Hunger / Saa vil ieg fuldkomme min vredis grumhed iblant dem. At de skulle fornemme / Jeg er HERREN / naar deris Jhielslagne ligge iblant deris Affguder trint omkring deris Altere / offuen paa alle Høye / oc offuen paa alle Bierge / oc vnder alle grøne Træ / oc vnder alle tycke Eger / paa huilcke steder som de giorde søt Røgoffer til allehonde Affguder. Jeg vil vdrecke min Haand mod dem / oc gøre Landet øde oc tomt / fra Ørcken / indtil Diblath / huor de bo / Oc de skulle fornemme / at ieg er HERREN .

VII.

OC HERRENS ord skede til mig / oc sagde / Du Menniskens søn / saa siger den HERRE HERRE om Jsraels land / Enden kommer / enden offuer alt Landens fire hiørne. Nu kommer enden offuer dig / Thi ieg vil sende min vrede offuer dig / oc ieg vil dømme dig / effter som du haffuer fortient / oc ieg vil giffue dig / huad al din Verstyggelighed bør. Mit øye skal icke spare dig / ey heller offuersee met dig / Men ieg vil giffue dig / effter som du haffuer fortient / ocdin Verstyggelighed skal komme iblant dig / At i skulle fornemme / Jeg er HERREN.

Saa siger den HERRE HERRE / See / Der kommer en wlycke offuer det andet / Enden kommer / der kommer enden / Vacten er offuer dig / See / det kommer. Det gaar allerede op / oc bryder frem offuer dig / du Landzens Jndbyggere / Tiden kommer / bedrøffuelsens dag er nær / at der skal ingen Sang vere paa Biergene. Jeg vil nu snart vdgyde min Grumhed offuer dig / oc fuldkomme min vrede paa dig / oc ieg vil dømme dig / effter som du haffuer fortient / oc giffue dig det / som al din Verstyggelighed bør. Mit øye skal icke spare dig / oc vil icke vere naadig / Men ieg vil giffue dig / som du haffuer fortient / oc din Verstyggelighed skal komme iblant dig / At i skulle fornemme / Jeg er HERREN / som slar eder.

See dagen / see / hand kommer hid / hand frembryder / Riset blomstris / oc den staalte grønis. Tyrannen haffuer giort sig rede / til Riset offuer de Wgudelige / at ingen aff dem eller aff deris Folck / eller aff deris Hob / skal haffue trøst. Der faar kommer tiden / oc dagen skynder sig her til / Køberen skal icke glæde sig / oc den som Seler skal icke sørge / Thi vreden skal komme offuer alle hendis Hob. Der faare skal den som Seler icke tencke paa sit solde godz igen / Thi den som leffuer / hand skal beholde det / Fordi at Spaadommen offuer al hendis Hob / skal icke vende tilbage / Jngen skal beholde sit Liff for sin misgernings skyld.

Lader dem ekon blæse Basunen / oc berede alting / Der skal dog ingen drage vd til Striden / Thi min Grumhed gaar offuer al hendis Hob. Suerdet gaar paa gaden / Pestelentze oc Hunger gaa i Husene. Huo som er paa marcken / hand skal dø aff Suerd / Oc huo som er i Staden / den skal Pestelentze oc Hunger opsluge. Oc huilcke som vdfly aff dem / de skulle vere paa Biergene / oc som Duer i Dalene / de som alle kurle blant huer andre / huer for sin misgernings skyld. Alle hender skulle siuncke ned / oc alle knæ skulle staa saa wstadige / som vand. Oc de skulle giorde dem met Sæcke / oc offuerøsis met fryct / oc alle Ansict skulle see iammerlige vd / oc alle Hoffuit skulle vere skallede.

De skulle vdkaste deris Sølff paa Gaderne / oc acte deris Gud / som skarn / Thi deris sølff oc Guld skal icke frelse dem / paa HERRENS vredis dag. Oc de skulle dog icke mætte deris Siæleder met / oc ey fylde deris Bug der aff / Thi det vaar dem en forargelse til deris misgerning. De giorde deris Verskyggelighed oc Gruselighed / Billede aff deris ædele Klenodie / met huilcke de brugte hofferdighed. Der faar vil ieg gøre dem det til wrenlighed / oc ieg vil giffue det i Fremmedis hender / at de skulle røffue det / oc de Wgude lige paa iorden til Bytte / at de skulle det vanhellige. Jeg vil vende mit Ansict der fra / at de skulle io vanhellige mit Liggendefæ / ia Røffuere skulle komme der offuer / oc vanhellige det.

Gør Lencker / Thi Landet er fuld met Blodskyld / oc Staden fuld aff Fortrædelighed. Saa vil ieg lade de verste iblant Hedningene komme / at de skulle indtage deris Huss / oc ieg vil gøre en ende paa de Veldigis hofferdighed / oc vanhellige deris Kircker. Ødeleggeren kommer / Da skulle de søge fred / Men hand skal icke vere der. En wlycke skal komme offuer den anden / Jt rycte offuer det andet / Saa skulle de da atspøre en Syn hoss Propheten / Men der skal huercken vere Lou hoss Presten / oc ey Raad hoss de Gamle / Kongen skal vere bedrøffuit / oc Førsterne skulle haffue sørgekleder paa / oc Folckenis hender i Landet skulle vere mistrøstige. Jeg vil handle met dem effter som de haffue leffuit / oc ieg vil dømme dem / effter som de haffue fortient / At de skulle fornemme / Jeg er HERREN.

VIII.

OC det hende sig i det siette aar / paa den femte dag i den siette maanet / at ieg sad i mit Huss / oc de Gamle aff Juda sade faar mig / Der falt HERRENS HERRENS Haand paa mig. Oc see / ieg saa / at det som var vnder hans Lender / vaar lige som en Jld / Men offuen offuer hans Lender / vaar det klart skin. Oc hand vdracte / lige som en Haand / oc tog mig ved haaret paa mit Hoffuit / Da førde it Vær mig mellem Himmelen oc Jorden / oc førde mig til Jerusalem / i en Gudz Syn / til den inderste port / som staar mod Norden / der som da sad it Bellede Huss herren til fortred.

652 | Oc see / der vaar Jsraels Gudz herlighed / som ieg haffde før seet hende paa marcken. Oc hand sagde til mig / Du Menniskens søn / Opløfft dine øyen mod Norden. Oc der ieg opløffte mine øyen mod Norden / See / da sad der mod Norden det fortredelige Billede / hoss Alterens port / lige der som mand indgaar. Oc hand sagde til mig / Du Mennistens søn / seer du oc / huad disse gøre? som er / stor Verstyggelighed / som Jsraels Huss gør her / at de driffue mig io longt bort fra min Helligdom / Men du skalt see end meget større Verstyggelighed. Oc hand førde mig til Forgaardens dør / der saa ieg / Oc see / der vaar it hul i væggen. Oc hand sagde til mig / Du Menniskens søn / graff igennem væggen / oc der ieg groff igennem væggen / See / der vaar en dør. Oc hand sagde til mig / gack der ind / oc see den onde Verstyggelighed / som de gøre her. Oc der ieg kom der ind oc saa / See / da vaare der allehonde Ormis oc Diuris lignelser / idel Gruselighed / oc allehonde Jsraels Husis Affguder giorde / alle vegne oc trint om kring pa væggene. Faar huilcke der stode halffierdesinds tiue Mend / aff Jsraels Husis Eldste / oc Jasania Saphans søn stod oc iblant dem / Oc huer haffde sit Røgelse kar i haanden / oc der gick it tyckt taag op fra Røgelset.

Oc hand sagde til mig / Menniskens søn / seer du / huad de Eldste aff Jsraels Huss gøre i mørcke / huer i sit deyligste Kammer? Thi de sige / HERREN seer oss icke / Men HERREN haffuer forladet Landet. Oc hand sagde til mig / Du skalt end nu see meget større Verstyggelighed / som de gøre. Oc hand ledde mig indtil HERRENS Husis port / som staar mod Norden / Oc see / der sade Quinder de græde offuer Thamos. Oc hand sagde til mig / Menniskens søn / Seer du det? Men du skalt end nu see større Verstyggelighed / end disse ere.

Oc hand ledde mig ind i den inderste HERRENS Husis Gaard / oc see / faar HERRENS Templis dør / mellem Vaabenhusit oc Alteret / Der vaare ved fem oc tiue Mend / som vende deris ryg mod HERRENS Tempel / oc deris ansict mod Østen / oc de bade mod Solens opgang. Oc hand sagde til mig / Menniskens søn / seer du det? Er dette Juda Huss forlidet / at de gøre her al saadan Verstyggelighed? der som de dog ellers bruge idel vold oc wret i alt Landet / oc fare til / oc opuecke mig oc saa / Oc see / de holde Vinquiste faar Næsen. Der faare vil ieg oc handle mod dem med grumhed / oc mit øye skal icke spare dem / oc ieg vil icke vere naadig. Oc der som de end robe met høy røst / faar mine øern / saa vil ieg dog icke høre dem.

IX.

OC hand robte met høy røst faar mine øern / oc sagde / Lad Stadens hiemsøgelse komme hid / Oc huer skal haffue it Mordere Vaaben i sin haand. Oc see / der komme sex Mend paa veyen / hid fra offuer Porten / som staar mod Norden / oc huer haffde it skadeligt Vaaben i sin haand / Men der vaar en iblant dem / hand haffde Linkleder paa / oc it scriffuetøy ved sin side / Oc de ginge hen ind / oc stode hoss Kaaber alteret.

Oc Jsraels Gudz Herlighed opløffte sig fra Cherub / offuer huilcken hun vaar / til Husens dørterskel / oc kallede den / som haffde Linklederne paa / oc Scriffuetøyet ved sin side. Oc HERREN sagde til hannem / gack igennem Jerusalems Stad / oc tegne met it Tegen paa de Folckis stiern / som sucke oc iammere sig offuer al den Verstyggelighed / som skeer der vdi. Men hand sagde til de andre / at ieg det hørde / Gaar effter denne igennem Staden / oc slar der vdi / Eders øyen skulle icke spare / ey heller offuerbære. Slar / baade Gamle / Vnge / Jomfruer / Børn oc Quinder / alle ihiel i grunden / Men i skulle ingen røre aff dem / som haffue Tegenet paa dem / Men begynder / paa min Helligdom. Oc de begynte paa de gamle Folck / som vaare faar Husit.

Oc hand sagde til dem / Besmitter Husit / och fylder Forgaardene met døde Legeme / Gaar vd / Oc de ginge vd / oc sloge i Staden. Oc der de haffde vdslaget / da vaar ieg end nu offuerbleffuen / Oc ieg falt paa mit ansict / robte oc sagde / Ah HERRE HERRE / Vilt du da forderffue alle offuerbleffne i Jsrael? at du saa vdgyder din vrede offuer Jerusalem.

Oc hand sagde til mig / Jsraels oc Juda Husis misgerning er alt for saare stor / Der er idel vold i Landet / oc wret i Staden / Thi de sige / HERREN haffuer forladet Landet / oc HERREN seer oss icke. Der faare skal mit øye oc icke spare / ieg vil oc icke vere naadig / Men ieg vil kaste deris gerning paa deris Hoffuit. Oc see / den Mand / som haffde Linklederne paa / oc Scriffuetøyet ved sin side / suarede / oc sagde / Jeg haffuer giort / som du befalede mig.

X.

OC ieg saa / oc see / paa Himmelen offuer Cherubims hoffuit vaar det lige skicket som en Saphir / oc der offuer vaar det lige til at see som en Throne. Oc hand sagde til den Mand i Linklederne / gack hen ind emellem Hiulene vnder Cherub / oc tag dine hender fulde aff gloende kul / som ere emellem Cherubim / och vdspre dem offuer Staden / Oc hand gick hen ind / at ieg det saa / der den samme gick hen ind / Men Cherubim stode paa den høyre side i Husit / oc Forgaarden bleff inden til fuld aff Taag.

Oc HERRENS Herlighed opløffte sig fra Cherub til Dørteskelen paa Husit / oc Husit bleff fult aff Taag / oc Forgaarden fuld met skin aff HERRENS Herlighed. Och mand hørde Cherubims vinge bruse ind til vden faare Forgaarden / lige som den Alsommectigste Gudz røst / naar hand taler.

Oc der hand haffde befalet Manden i Linklederne / och sagt / Tag ild emellem Hiulene vnder Cherubim / Da gick den samme hen ind / oc stod hoss Hiulet. Och Cherub vdracte sin Haand mellem Cherubim / til ilden / som vaar mellem Cherubim / tog der aff / och fick den Mand i Linklederne det / i Henderne / Hand tog det oc gick vd. Oc der syntis paa Cherubim / lige som it Menniskis haand vnder deris Vinge

Oc ieg saa / oc see / Der stode fire Hiul hoss Cherubim / hoss huer Cherub it Hiul / oc hiulene vaare til at see / lige som en Turkouss / och de vaare alle fire det ene lige som det andet / lige som it Hiul vaar i det andet. Naar de skulde gaa / da kunde de gaa til alle deris fire hiørner / och torde icke omuende dem / naar de ginge / Men huort det første gick hen / der ginge de effter / oc torde icke vende dem om / met alt deris Legeme / Ryg / Hender oc Vinge. Och Hiulene vaare fulde aff Øyen / trint omkring / paa alle fire hiulene. Oc det robte til Hiulene Galgal at ieg det hørde.

Huer haffde fire Ansict / det første Ansict / vaar en Cherub / det andet / it Menniske / det tredie / en Løuue / det fierde / en Ørn. Oc Cherubim sueuede høyt op / Det er lige det Diur / ieg saa hoss Chebar vand. Naar de Cherubim ginge / da ginge Hiulene oc saa hoss dem / Oc naat Cherubim suingede deris Vinge / at de løffte sig fra Jorden / Da vende oc Hiulene sig icke fra dem. Naar hine de stode / da stode disse oc saa / Opløffte de sig / da opløffte disse sig oc saa / Thi der vaar it leffuendis Vær i dem.

Oc HERRENS Herlighed gick vd igen fra dørteskelen paa Husit / oc sette sig offuer Cherubim. Da suingede Cherubim deris Vinge / oc opløffte sig fra Jorden / faar mine øyen / Oc der de vdginge / da ginge Hiulene hoss dem / oc de ginge til HERRENS Husis port mod Østen / oc Jsraels Gudz herlighed / vaar offuen offuer dem.

Det er det Diur / som ieg saa vnder Jsraels Gud / hoss Chebar vand / oc ieg merckte / at det vaare Cherubim der / huert haffde fire Ansict / oc fire Vinge / oc vnder deris Vinge lige som menniskis hender. Deris Ansictis skickelse vaar / lige som ieg saa dem hoss Chebar vand / oc de ginge lige frem faar dem.

XI.

OC it Vær opløffte mig / oc førde mig til porten hoss / HERRENS Huss / som seer mod Øster / Oc see / vnder Porten vaare fem oc tiue Mend / Oc ieg saa Jasania Asurs søn iblant dem / och Platia / Banaia søn / Førsterne iblant folcket. Oc hand sagde til mig / Menniskens søn / Disse Mend haffue wsalige tancker / oc skadelige Raad i denne Stad / Thi de sige / Det er icke saa nær / Lader oss eckon bygge huss / hand er Gryden / Saa ere wi Kødet.

Der faare skalt du / Menniskens søn / spaa mod dem. Oc HERRENS Aand falt paa mig / oc sagde til mig / Sig / saa siger HERREN / J haffue saa talet / aff Jsraels huss / Oc kender vel eders Aandis tancker. J haffue ihiel slaget mange i denne Stad / oc hans gader ligge fulde aff Døde.

Derfaare siger den HERRE HERRE saa / de som i haffue ihielslaget der i / de ere Kødet / oc hand er Gryden / Men i skulle hen vd. Jeg vil lade det Suerd komme offuer eder / som i frycte / siger den HERRE HERRE. Jeg vil støde eder der aff hen vd / oc giffue driffuiseder i de Fremmedis haand / och ieg vil gøre eder eders Ræt / J skulle falde ved Suerd / ieg vil dømme eder i Jsraels landemercke / och i skulle fornemme / at ieg er HERREN . Men Staden skal icke veredriffuis eders Gryde / ey heller Kødet der vdi / men ieg vil dømme eder i Jsraels landemercke. Oc i skulle fornemme / at ieg er HERREN . Thi at i haffue icke vandret effter mine Bud / oc icke holdet min Ræt / Men i haffue giort effter Hedningenis sed / som ere trint omkring eder.

654 | Oc der ieg saa spaade / da døde Platia Banaia søn. Da falt ieg ned paa mit ansict / oc robte met høy røst / oc sagde / Ah HERRE HERRE / Vilt du aldelis gøre en ende met Jsraels Offuerbleffne? Da skede HERRENS ord til mig / oc sagde / Du Menniskens søn / Dine Brødre oc Neste frender / oc alt Jsraels Huss / som end nu bo i Jerusalem / sige vel iblant huer andre / Hine ere longt bort flyde fra HERREN / Men wi haffue Landet inde. Der faare sig du / Saa siger der HERRE HERRE / Ja ieg haffuer ladet dem driffue longt bort iblant Hedningene / oc bortspred dem i Landene / Dog vil ieg snart vere deris Frelsere / i de Land / som de ere komne til.

Der faar sig / Saa siger den HERRE HERRE / Jeg vil samle eder aff Folckene / oc ieg vil sancke eder aff Landene / der som i ere bortspridde / oc ieg vil giffue eder Jsraels land. Did skulle de komme oc tage der aff alle Affguderi oc Verstyggeligheder. Oc ieg vil giffuedriffuis eder it endrectigt Hierte / oc ieg vil giffue en ny Aand i eder / Oc ieg vil borttage det Sten hierte aff eders Liff / oc giffue eder it Kødeligt hierte / Paa det at de skulle vandre i mine Skickelser / oc holde min Ræt / oc gøre der effter / Oc de skulle vere mit Folck / saa vil ieg vere deris Gud. Men de / som vandre effter deris hierters Affguderi oc Verstyggelighed / dem vil ieg kaste geris Gerninger paa deris Hoffuit / siger den HERRE HERRE.

Da suinge de Cherubim deris vinge / oc Hiulene ginge hoss dem / oc Jsraels Gudz herlighed / vaar offuen offuer dem. Oc HERRENS Herlighed opløffte sig aff Staden / oc sette sig paa Bierget / som ligger mod Østen fra Staden. Oc it Vær opløffte mig / oc førde mig i en Syn oc i Gudz Aand i Chaldea / til de fangne / oc den Syn / som ieg saa / forsuant faar mig. Oc ieg sagde til Fangerne alle HERRENS ord / som hand haffde viist mig.

XII.

OC HERRENS ord skede til mig / oc sagde / Du Menniskens søn / Du boer iblant it wlydigt Huss / som haffuer vel øyen / at de kunde see / oc ville icke see / Øern / at de kunde høre / oc ville icke høre / Thi det er it wlydigt Huss. Der faar du Menniskens søn / Tag dit Vandretøy / oc drag om liuss dag der fra faar deris øyen / Du skalt drage fra din Sted til en anden sted faar deris øyen / om de end maa vel ske vilde mercke / at de ere it wlydigt Folck. Oc du skalt tage din Redskaff vd met dig / som Vandretøy / om liuss dag faar deris øyen / oc du skalt drage vd mod afftenen faar deris øyen / Lige som mand drager vd / naar mand vil vandre. Oc du skalt bryde igennem væggen faar deris øyen / oc drage der vd igennem. Oc du skalt tage det paa din Skuldre / faar deris øyen / oc bære det vd / naar det er bleffuit mørckt / Du skalt skiule dit ansict / at du seer icke Landet / Thi ieg haffuer sat dig til it vnderligt Tegen faar Jsraels Huss.

Oc ieg giorde som mig vaar befalet / oc bar min Redskaff vd / som Vandretøy / om liuss dag / oc om afftenen brød ieg igennem Væggen met haanden / Oc der det vaar bleffuit mørckt / tog ieg det paa skuldren / oc bar det vd faar deris øyen.

Oc HERRENS ord skede til mig aarle om morgenen / oc sagde / Menniskens søn / Haffuer icke Jsraels Huss / det wlydige Huss / sagt til dig? Huad gør du? Saa sig til dem / Saa siger den HERRE HERRE / Denne Byrde gelder Førsten paa i Jerusalem / oc alt Jsraels huss / som der er vdi. Sig / Jeg er eders vnderlige Tegen / som ieg haffuer giort / saa skal driffuiseder ske / At i skulle vandre / oc føris fangne. Eders Første skal bære Skuldren i mørcket / Oc hand skal drage vd igennem væggen / som de skulle bryde / at drage der vd igennem / Hans ansict skal skiulis / at hand skal icke see Landet met noget øye.

Jeg vil oc kaste mit Garn offuer hannem / at hand skal fangis i min Jact / oc ieg vil føre hannem til Babylon i Chaldeernis land / huilcket hand skal dog icke see / oc hand skal der dø. Oc ieg vil bortspre alle som ere omkring hannem / Hans Medhielpere / oc alle hans Tilhengere vil ieg bortspre blant alle Vær / oc vddrage Suerdet bag effter dem. Saa skulle de fornemme / at ieg er HERREN / naar ieg bortstøder dem blant Hedningene / oc atsprer dem i Landene. Men ieg vil lade nogle faa aff dem / offuerbliffue fra Suerd / Hunger oc Pestelentze / de skulle kundgøre hiness Vetstyggelighed blant Hedningene / til huilcke de skulle komme / oc de skulle fornemme / at ieg er HERREN.

Oc HERRENS ord skede til mig / oc sagde / Du Menniskens søn / Du skalt æde dit Brød met redsel / oc dricke dit Vand met beffuelse oc sorg. Oc sig til Folcket i Landet / saa siger den HERRE HERRE / om Jerusalems Jndbyggere i Jsraels land / De skulle æde deris Brød i sorg / oc dricke deris Vand i elendighed / Thi Landet skal bliffue øde / aff alt det som der er vdi / faar alle Jndbyggernis fortrædelighedz skyld. Oc Stæderne / som ere vel besidne / skulle 655 | ødeleggis / oc Landet bliffue øde / Saa skulle i fornemme / at ieg er HERREN .

Oc HERRENS ord skede til mig / oc sagde / Du Menniskens søn / Huad haffue i for it ordsprock i Jsraels Land? oc sige / Men det fortøffuer sig saa lenge / da bliffuer nu her effter inted aff Spaadommen. Der faare sig til dem / saa siger den HERRE HERRE / Jeg vil borttage det ordsprock / at mand skal icke mere bruge det i Jsrael. Oc tale til dem / Tiden er nær / ocalt det som spaaet er / Thi i skulle nu her effter fornemme / at der skal ingen Syn feyle / oc ingen Spaadom liuge / mod Jsraels huss. Thi ieg er HERREN / huad ieg taler det skal ske oc icke lenge fortøffuis / Men ieg vil gøre det idriffuis eders tid / du wlydige huss / som ieg haffuer talet / siger den HERRE HERRE.

Oc HERRENS ord skede til mig / oc sagde / Du Menniskens søn / See Jsraels huss siger / Den Syn / som denne seer / hun er end nu longt borte / oc hand spaar om den tid / som er end nu longt borte. Derfaare sig til dem / saa siger den HERRE HERRE / Huad ieg taler / det skal icke lenger fortøffuis / Men det skal ske / siger den HERRE HERRE.

XIII.

OC HERRENS ord skede til mig / oc sagde / du menniskens søn / Spaa mod Jsraels Propheter / oc sig til dem / som spaa aff deris eget Hierte / hører HERRENS ord / saa siger den HERRE HERRE / Ve de galne Propheter som følge deris egen Aand / oc haffue dog ingen Syn. O Jsrael / dine Propheter ere lige som Ræffue i Ørcken. De træde icke faar Hullene / och holde sig icke til Faarestien omkring Jsraels huss / oc de staa icke i striden / paa HERRENS dag. Deris Syn er inted / oc deris spaadom er idel Løgn. De sige / HERREN sagde det / alligeuel at HERREN vdsende dem icke / och de wmage dem / at de kunde holde deris ting. Er dette ey saa / at eders Syn er inted / oc eders spaadom er idel Løgn? Oc i sige dog / HERREN talede det / enddog at ieg talede det icke.

Derfaare siger den HERRE HERRE saa / Effterdi at i predicke det / som inted bliffuer vdaff / oc spaa Løgn / Da vil ieg til eder / siger den HERRE HERRE / oc min haand skal komme offuer de Proppeter / som det predicke / der inted bliffuer vdaff / oc spaa Løgn. De skulle icke vere mit Folckis forsamling / oc icke bliffue screffne i Jsraels husis tal / ey heller komme i Jsraels land / Oc i skulle fornemme / at ieg er den HERRE HERRE. Fordi / at de forføre mit Folck / oc sige / Fred / alligeuel at der er ingen fred / Folcket bygge Væggen / saa kalke de hende met løss Kalck. Sig til de Kalkere / som kalke met løss Kalk / At hand skal affalde / thi der skal komme en Støberegn / oc der skal komme stor Hagel / som skal nedsla hende / oc en Huereluind skal oc sønder riffue hende / See / saa skal Væggen nedfalde. Huad gelder det / da skal mand sige til eder / huor er nu det kalkede / som i haffue kalket.

Saa siger den HERRE HERRE / Jeg vil lade en Huereluind storme i min grumhed oc en Støberegn i min vrede / oc store Hagelstene i min grumhed / de skulle omstøde alting. Saa vil ieg omkaste Væggen / som i haffue kalket met løss kalk / oc ieg vil støde hende ned til iorden / at mand skal see hendis Grunduol at hun der ligger / oc i skulle oc omkomme der vdi oc fornemme / at ieg er HERREN. Saa vil ieg fuldkomme min grumhed paa Væggen / oc paa dem / som haffue kalket hende met løss Kalk / oc sige til eder / Her er huercken Væg eller kalkere. Det er Jsraels Propheter / som spaade Jerusalem oc predickede om fred / alligeuel at der er ingen fred / siger den HERRE HERRE.

Oc du Menniskens søn / skicke dit ansict mod dit Folckis Døtter / som spaa aff deris hierte / oc spaa du mod dem / oc sig / Saa siger den HERRE HERRE / Ve eder / som gøre Folcket Hiunder vnder armene / oc Puder til Hoffuedene / baade Vnge oc Gamle / til at fange sielene / Naar i haffue nu fanget Sielene blant mit Folck / da loffue i dem Liffuit. Oc vanhelge mig i mit Folck / for en haand fuld Byg oc it stycke Brød / der met / at i dømme Sielene til Døde / som dog icke skulde dø / och dømme dem til Liffuit / som dog icke skulde leffue / ved eders Løgn blant mit Folck / som gerne høre Løgn.

Derfaare siger den HERRE HERRE / see / Jeg vil til eders Hiunder / met huilcke i fange oc fortrøste Sielene / oc ieg vil riffue dem bort fra eders Arme / oc gøre de Siele løse / som i fange oc trøste. Oc ieg vil sønderriffue eders Puder / oc frelse mit Folck aff eders haand / at i skulle icke mere fange dem / oc i skulle fornemme / at ieg er HERREN. Fordi / at i bedrøffue de Retferdigis hierter / falskelige / som ieg haffuer icke bedrøffuit / och i styrcke de Wgudeligis hender / at de icke omuende dem fra deris onde væsen / at de maatte bliffue leffuende. Derfaare skulle i icke mere predicke oc ey heller spaa wnyttelige Lærdomme / Men ieg vil redde mit Folck aff eders hender / Oc i skulle fornemme / at ieg er HERREN.

656 | XIIII.

OC der komme nogle aff Jsraels Eldste mil mig / oc sette dem faar mig / Da skede HERRENS ord til mig / oc sagde / Menniskens søn / Dette Folck henge ved deris Affguder met deris hierter / oc holde ved deris misgernings Forargelse / Skulde ieg da suare dem / naar de spøre mig at? Der faar tal met dem / oc sig til dem / Saa siger den HERRE HERRE / Huilcket Menniske aff Jsraels Huss som henger ved sine Affguder met sit hierte / oc holder ved sin misgernings Forargelse / oc kommer til Propheten / Saa vil ieg HERREN suare den samme / som hand haffuer fortient met sit store Affguderi / Paa det at Jsrael Huss / skal bedragis i deris hierter / fordi at de vigede alle fra mig / ved Affguderi.

Der faare skalt du sige til Jsraels Huss / Saa siger den HERRE HERRE / Bedrer oc omuender eder fra eders Affguderi / oc vender eders ansict fra al eders Verstyggelighed. Thi at huilcket Menniske aff Jsraels huss eller Fremmet som boer i Jsrael / viger fra mig / oc henger met sit hierte til sine Affguder / oc holder sig til sit Aguderies Forargelse / oc kommer til Propheten / at hand vil spøre mig at ved hannem / Den vil ieg HER R EN selff suare. Oc ieg vil sette mit Ansict mod den samme / oc de skulle bliffue ødelagde oc til it Tegen oc Ordsprock / oc ieg vil oprycke dem aff mit Folck / at i skulle fornemme / Jeg er HERREN .

Oc der som en suigefuld Prophete taler noget / Den vil ieg HERREN lade besuige igen / oc vil vdrecke min Haand offuer hannem / oc oprycke hannem fra mit Folck Jsrael. Saa skulle de baade bære deris misgerning / oc hans misgerning som atspør / Saa skal oc Prophetens misgerning vere. Paa det at de skulle icke mere forføre Jsraels Huss fra mig / oc icke besmitte dem mere met allehonde offuertrædelse / Men de skulle vere mit Folck / oc ieg vil vere deris Gud / siger den HERRE HERRE.

Oc HERRENS ord skede til mig / oc sagde / Du Menniskens søn / Naar it Land synder mod dig / oc der til foracter mig / Da vil ieg vdrecke min Haand offuer det samme / oc borttage brødens forraad / oc ieg vil skicke dyr Tid der ind / at ieg skal oprycke baade Menniske oc Fæ der vdi. Oc der som de tre Mend / Noe / Daniel oc Job vaare der vdi / Da skulde de aleniste redde deris egne Siæle ved deris Retferdighed / siger den HERRE HERRE.

Oc om ieg skulde end føre onde Diur i Landet / som skulle bortdriffue Folcket / oc ødelegge det / at ingen kunde vandre der i for Diurene / Oc disse tre Mend vaare oc der vdi / Saa sandelige som ieg leffuer / siger den HERRE HERRE / De skulde huercken redde Sønner eller døtter / Men aleniste dem selffue / oc Landet skulde ødeleggis.

Eller om ieg lode Suerd komme offuer Landet / oc sagde / Suerd / far igennem Landet / oc ieg oprycte saa baade Menniske oc Fæ / Oc de tre Mend vaare der vdi. Saa sandelige som ieg leffuer / siger den HERRE HERRE / de skulde huercken redde Sønner eller døtter / Men de skulde allene bliffue reddede.

Eller om ieg sende Pestelentze i Landet / oc lode vdgyde min grumhed offuer det / oc vdstyrte blod / saa at ieg oprycte baade Menniske oc Fæ / Oc Noe / Daniel oc Job vaare der vdi / saa sandelige som ieg leffuer / siger den HERRE HERRE / de skulde huercken redde Sønner eller døtter / Men alene deris egne Siæle / ved deris retferdighed.

Thi saa siger den HERRE HERRE / Om ieg sender mine fire onde Straffelser offuer Jerusalem / som er Suerd / Hunger / onde Diur oc Pestelentze / at ieg oprycte der vdi / baade Menniske oc Fæ / See / da skulde nogle der vdi offuerbliffue der aff / som skulde vdlede Sønner oc døtter / oc komme hid til eder / At i skulde see / huorledis det gaar dem / oc trøste eder offuer den wlycke / som ieg loed komme offuer Jerusalem / met alt det andet / som ieg loed komme offuer hende. De skulle vere eders trøst / naar i faa at see / huorledis det gaar dem / Oc i skulle fornemme / at ieg giorde det icke vden sag / huad som ieg giorde der vdi / siger den HERRE HERRE.

XV.

OC HERRENS ord skede til mig / oc sagde / Du Menniskens søn / Huad er det Træ aff Vintræ for de andre træ / Eller en Quist for andre træ i skouuen? Tager mand det ocsaa / oc gør noget der aff? Eller gør mand en Naffle der aff / som mand kand henge noget paa? See / mand kaster det paa Jlden / at det bliffuer fortæret / at Jlden fortærer baade endene der paa / oc opbrender det medelste der aff / Huor til skulde det nu due? Duer det oc da til noget? See / den tid det vaar end helt / da kunde mand inted gøre der aff / Huor meget mindre kand mand nu her effter gøre noget der aff / effterdi Jlden haffuer det fortæret oc opbrent?

657 | Der faar siger den HERRE HERRE / Lige som ieg giffuer Træ aff Vintræet til ilden / at fortære det mere end andre træ i skouuen / Saa vil ieg oc gøre met Jndbyggerne i Jerusalem. Oc ieg vil sette mit ansict mod dem / at de skulle icke vndkomme for Jlden / Men Jlden skal opæde dem. Oc i skulle fornemme / at ieg er HERREN / naar ieg setter mit Ansict mod dem / oc ødelegger Landet / fordi / at de forsmaa Mig / siger den HERRE HERRE.

XVI.

OC HERRENS ord skede til mig / oc sagde / Du Menniskens søn / Obenbare Jerusalems Stad hendis verstyggelighed / oc sig / Saa siger den HERRE HERRE til Jerusalem / Din Slect oc din Byrde er aff de Cananiters land / Din Fader aff Amoniterne / oc din Moder aff Hethiterne. Din fødzel vaar saadan / Din Naffle er icke omskaaren / der du bleffst fød / Saa haffuer mand oc icke badet dig met Vand / at du skulde bliffue ren / ey heller gneet met Salt / ey heller suøbt i suøbeklede. Thi ingen ynckede dig / at hand vilde forbarme sig offuer dig / oc beuise dig it aff de stycke / Men du bleffst kast paa Marcken / Saa foractet vaar din Siæl / der du vaast fød.

Men ieg gick frem faar dig / oc saa dig ligge i dit Blod / oc sagde til dig / der du laast saa i dit blod / Du skalt leffue. Ja til dig sagde ieg / der du saa laast i dit blod / Du skalt leffue / Oc ieg haffuer opfød dig / oc ladet dig bliffue stor / som Fructen paa Marcken / oc du vaast nu voxen / oc bleffuen stor oc skøn. Dine bryst vaare voxne / oc du allerede haffde faaet it laangt Haar / Men du vaast end nu nøgen oc beskemmet. Oc ieg gick frem faar dig / oc saa til dig / oc see / Det vaar tid at bedis til dig / Da vdbredde ieg min Kaabe gere offuer dig / oc skiulte din Blysel. Oc ieg loffuede dig det / oc gaff mig i en Pact met dig / siger den HERRE HERRE / at du stulde vere min.

Oc ieg badde dig met Vand / oc tode dig aff dit Blod / oc saluede dig met Balsom. Oc kledde dig met stickede kleder / oc drog sømske Sko paa dig / Jeg gaff dig deylige Linkleder / oc silcke hoffuitklede. Oc prydede dig met Klenodie / oc lagde smider paa dine Arme / oc Kæder paa din halss / oc fick dig Guldspan paa din Stiern / oc øreringe i dine øern / oc en deylig Krune paa dit hoffuit. Summa / du vaast prydet met idel Guld oc Sølff / oc klæd met idel linkleder / silcke oc stickede kleder. Du odst oc idel huede Simler / hunig oc olie / oc du vaast offuer maade deylig / oc fickst Kongeriget. Oc din Ross klingede iblant Hedningene / for din deylighed skyld / som er gantske fuldkommen / ved den Prydelse / som ieg hengde paa dig / siger den HERRE HERRE.

Men du forlodst dig paa din deylighed / oc fordi at du haffde saa stort it rycte / bedreffst du Horeri / saa / at du giorde dig almindig / faar huer som gick frem om dig / oc giorde hans vilie. Oc du togst aff dine kleder / oc giorde dig brogede Altere der aff / met atskillig lyd / oc bedreffst dit Horeri der paa / som aldri før skede eller ske skal. Du togst oc dine deylige Kar / som ieg gaff dig aff mit Guld oc Sølff / oc giorde dig Mandz billede der aff / oc bedreffst dit Horeri met dem. Oc du togst dine stickede kleder / oc kledde dem der met / oc lagde min olie oc Røgelse faar dem. Min mad / som ieg gaff dig at æde / Simler / Olie oc Hunig / lagde du faar dem / til en sød Luct.

Ja det kom der hen / siger den HERRE HERRE / at du togst dine Sønner oc døtter / som du fødde mig / oc offrede desamme dem til at æde. Ment du da / at dit Horeri / er en ringe ting? At du slacter mine Børn / oc lader dem opbrende faar dem. Du haffuer end nu aldri tenckt i dit Verstyggelighed oc horeri / paa din Vngdoms tid / huor nøgen oc blot du vaast / oc laast i dit Blod. Oc offuer al denne din ondskaff (Ah ve / ve dig) siger den HERRE HERRE / bygger du dig Biergekircker / oc gør dig Bierge altere / paa alle gaderne. Oc faare paa alle veye / bygger du dine Bierge altere / oc gør din deylighed til idel Verstyggelighed / Du atskillier dine Føder mod alle / som gaa omkring dig / oc bedriffuer stort horeri.

Først bedreffst du horeri met Egypti børn dine Nabo / som haffde stort Kød / oc brugede stort horeri at opuecke mig. Men ieg vdracte min Haand mod dig / oc stillede denne din skick/ oc offuergaff dig i dine Fienders / Philisternis døtters villie / som bluedis ved din wbeskemmede væsen. Der effter bedreffst du horeri met de Assyriers børn / oc du kunde icke bliffue mæt der aff. Ja der du haffde bedreffuit horeri met dem / oc kunde icke bliffue mæt der aff / giorde du end mere horeri i Canaans land / indtil Chaldeen / Oc du kunde icke end der met bliffue mæt. Huorledis skal ieg dog omskære dit hierte / siger den HERRE HERRE / effterdi du gør saadan en gild Horis Gerning? Der met / at du bygger dine Bierge kircker / faare paa alle veye / oc gør dine Altere paa alle gader.

658 | Der til met vaast du icke som en anden hore / som mand kand købe met pendinge / ey heller som en hoerkone / som lader andre til i sin Mandz sted. Thi alle andre horer giffuer mand pendinge / Men du giffuer alle dine Boler pendinge til / och begaffuer dem / at de komme alle vegne til dig / oc bedriffue horeri met dig. Oc det findis hoss dig tuert emod faar andre Quinder / met dit horeri / effterdi mand løber icke effter dig / men du giffuer Pendinge til / och mand giffuer dig icke pendinge / Saa gør du tuert emod.

Hør fordi HERRENS ord / du hore / saa siger den HERRE HERRE / Effterdi at du giffuer saa gerne Pendinge til / oc du optecker din Blysel faar dine Boler ved dit horeri oc din verstyggelighed mod alle Affguder / Oc vdgyder dine børns Blod / som du offrer dem / Derfaare / see / ieg vil forsamle alle dine Boler / met huilke du haffuer bedreffuit vellyst / met al le dem som du holt for Venner / til dine Fiender / Oc ieg vil forsamle dem baade mod dig alle vegne / oc optecke din Skam faar dem / at de skulle aldelis see din blysel. Och ieg vil lade Horquindens oc Blodz vdgyderskis Dom gaa offuer dig / oc ieg vil vdstyrte dit Blod met grumhed oc nidkærhed. Oc ieg vil giffue dig i deris hender / at de skulle affbryde dine Biergekircker / oc nedsla dine Bierge Altere / oc drage dine kleder aff dig / och tage dine kaastelige kar fra dig / oc lade dig side nøgen oc blot.

Oc de skulle føre hobe Folck offuer dig / som skulle stene dig / oc sønderhugge dig met deris Suerd / oc opbrende dine huss met ild / oc gøre dig din Ræt / faar mange Quinders øyen / Saa vil ieg gøre en ende paa dit Horeri / at du skalt icke end nu mere giffue pendinge til. Och ieg vil læske min vrede paa dig / oc mætte min nidkerhed paa dig / at ieg maa huile oc icke mere bliffue vred. Fordi / at du haffuer icke tenckt paa din Vngdoms tid / men opuecte mig til vrede met alt dette / Derfaare vil ieg och legge alle dine Gerninger paa dit Hoffuit / siger den HERRE HERRE / alligeuel at ieg haffuer icke giort der met / effter den Skendzel i din Verstyggelighed.

See alle de / som pleye at bruge ordsprock / skulle oc sige dette Ordsprock om dig / Daatteren er / som Moderen. Du est din Moders Daatter / som vdstøtte sin Mand oc Børn / oc du est dine Søsteris Søster / som vdstøtte deris Mend oc Børn / Eders Moder er en aff Hethiterne / oc eders Fader en Amoriter. Samaria er din største Søster / met hendis døtter / som boer paa din Venstre side / oc Sodoma er din mindste Søster / met hendis døtter / som boer hoss din Høyre side. alligeuel at du haffuer icke end leffuit effter deris veye / ey heller giort effter deris Verstyggelighed / Der fattis icke meget vdi / at du ey haffuer giort verre / end de / i al din væsen.

Saa sandelige som ieg leffuer / siger den HERRE HERRE / Sodoma din Søster oc hendis Døtter / haffue icke saa giort / som du oc dine Døtter. See / det vaar Sodoma din Søsters misgerning / Hofferdighed oc offuerflødighed i alting / och god fred / som hun och hendis Døtter haffde. Men de hulpe icke den Fattige och Nødtørfftige / Men de vaare hoffmodige oc giorde Verstyggelighed faar mig / Derfaare tog ieg dem oc bort / da ieg begynte at see der til.

Saa haffuer oc Samaria / icke giort halffdelen aff dine synder / Men du giorde din Verstyggelighed saa meget mere offuer hende / at du haffuer giort din Søster from mod al den verstyggelighed / som du giorde. Saa bær oc nu din skendzel / du som gør din Søster from ved dine synder / i huilke du giorde større Verstyggelighed / end hun / oc gør hende frommere end du est / Thi ver oc du nu skamrød / oc bær din skendsel / at du haffuer giort din Søster from.

Men ieg vil vende deris Fengsel / som er / Sodome oc hendis Døtters / oc denne Samarie / oc hendis Døtters Fengsel / oc de Fangne i dette dit Fengsel met dem / At du skalt bære din skendsel oc forhaanelse / for alt det som du haffuer giort / oc alligeuel skulle i bliffue trøstede. Oc din Søster denne Sodoma oc hendis Døtter skulle omuendis / lige som de vaare før / oc Samaria oc hendis Døtter skulle omuendis / lige som de vaare før / Der til met skal oc du oc dine Døtter omuendis / lige som i vaare før. Oc du skalt icke mere rose din søster Sodoma / lige som i din hoffmodigis tid / der din ondskab vaar icke obenbaret. Som paa den tid / der Syrie døtter och Philisternis døtter / skendede dig alle vegne / oc foractede dig trint omkring / Der i maatte bære eders Skendzel oc Verstyggelighed / siger den HERRE HERRE.

Thi saa siger den HERRE HERRE / Jeg vil gøre mod dig / som du haffuer giort At du foracter Eeden oc forbryder Pacten. Men ieg vil tencke paa min Pact som ieg giorde met dig / i din Vngdoms tid / Oc ieg vil oprette en euig Pact met dig / Da skalt du tencke paa dine veye / oc skamme dig / naar du skalt tage din største oc minste Søster til dig / som ieg vil giffue dig til Døtter / Men icke aff din Pact. Men ieg vil oprette min 659 | Pact met dig / At du skalt fornemme / at ieg er HERREN / Paa det at du skalt komme det ihu / oc skamme dig / oc icke mere tore oplade din mund for skendsel / naar ieg vil forlade dig alt det / som du haffuer giort / siger den HERRE HERRE.

XVII.

OC HERRENS ord skede til mig / oc sagde / Du Menniskens søn / Leg Jsraels Huss it Spørssmaal oc en Lignelse faare / oc sig / Saa siger den HERR E HERRE. En stor Ørn met store Vinge lang paa flucten oc fuld met fiere / aff atskillig farffue / kom paa Libanon / oc tog Taappen aff Cederen / oc affbrød den øffuerste Quist / oc førde hannem til Kremere landet / oc sette hannem i Købmendenis stad. Hand tog oc Sæd aff det samme land / oc saade hannem i det samme gode land / som er meget Vand / oc sette den løss hen. Oc den opuoxte oc bleff it vdbred Vintræ / met en lau bul / Thi Grenene der paa bøyde sig til det / oc Røderne der paa vaare vnder det / Oc der vaar saa it Vintræ / som fick Quiste oc Grene.

Oc der vaar en anden stor Ørn met store Vinge oc mange fiære / Oc see / Vintræet haffde begerelse i sine røder tilsamme Ørn / oc vdracte sine Vinquiste mod hannem / at det skulde vandis aff hans plantelsis sted. Oc det vaar dog plantet paa en god bond / hoss mange Vand / at det kunde vel haffue faaet Quiste / oc baaret Fruct / oc bleffuit it herligt Vintræ.

Saa sig nu / Saa siger den HERRE HERRE / Skulde det lyckis? Ja mand skal oprycke Røderne der aff / oc affriffue Fructen / oc det skal borttørris / at alle fremuoxne blad der paa / skulle bort visne / Oc det skal icke ske ved en stor arm / eller ved meget Folck / paa det mand skal bortføre det fra sine røder. See / Det er io vel plantet / Men skulde det lyckis der met? Ja / saa snart som Østen vær rører det / skal det visne / paa den sted som det voxer.

Oc HERRENS ord skede til mig / oc sagde / Kære sig til det wlydige Huss / Vide i icke / huad dette er? Oc sig / See / Kongen aff Babylonien kom til Jerusalem / oc tog hendis Konger oc hendis Førster / oc førde dem bort til sig til Babylonien. Oc hand tog aff den Kongelige Sæd / oc giorde en Pact met hannem / oc tog en Eed aff hannem / Men de Veldige i landet tog hand bort / at Kongeriget skulde bliffue vnderdanigt der met / oc icke opsette sig / Paa det at hans Forbund skulde holdis ved mact oc bliffue ved.

Men samme (Sæd) affalt fra hannem / oc sende sine Bud til Egypten / at mand skulde sende hannem Heste oc meget Folck. Skulde det vel lyckis hannem? Skulde den vndkomme / som saadant gør? Oc skulde den vndkomme / som brød Pacten? Saa sandelige som ieg leffuer / siger den HERRE HERRE / Hand skal dø paa den Kongis sted / som sette hannem til Konge / huess Eed hand haffuer foractet / oc huess Forbund hand haffuer brudet / som er i Babylonien. Oc Pharao skal icke gøre hannem bistand i Striden / met stor Hær oc meget Folck / naar mand opkaster Volde / oc opbygger Buluerck / at meget Folck skal ihielslass. Thi effterdi hand foractede Eeden oc brød det Forbund / som hand gaff sin haand paa / oc gør alt saadant / hand skal icke vndkomme.

Der faare siger den HERRE HERRE saa / Saa sandelige som ieg leffuer / da vil ieg føre min Eed / som hand foractede / oc min Pact / som hand brød / paa hans Hoffuit. Thi ieg vil kaste mit Garn offuer hannem / oc hand skal gribis i min Jagt / oc ieg vil føre hannem til Babylonien / oc der vil ieg gaa i rette met hannem / fordi at hand haffuer saa forbrudet sig mod mig. Oc alle hans Anhengere / som fly met hannem / de skulle falde ved Suerd / oc de som offuerbliffue / de skulle bortspreess faar alle Vær / Oc de skulle fornemme / at ieg HERREN sagde det.

Saa siger den HERRE HERRE / Jeg vil oc tage aff det høye Ceder træes Taap / oc bryde en subtilig Quist øffuerst aff Grenene der paa / oc ieg vil plante hannem paa it høyt sammenført Bierg / som er / paa Jsraels høye bierg / at hand skal faa Grene oc bære Fruct / oc bliffue it herligt Ceder træ / saa / at allehonde Fule kunde bo vnder hannem / oc at allehonde som flyger / kunde bliffue vnder hans Grenis skygge. Oc alle Landens Træ skulle fornemme / at ieg HERRE haffuer nedtryckt de høye træ / oc ophøyet det nedtryckte træ / oc giort det grøne træ tiurt / oc giort det tørre træ grønt. Jeg HERREN taler det / oc gør det ocsaa.

XVIII.

OC HERRENS ord skede til mig / oc sagde / Huad er det at i bruge det Ordsprock vdi Jsraels Land / oc sige? Fedrene haffue ædet Vilde druer / Men Børnenis tender ere deye der aff. Saa sandelige som ieg leffuer / siger den HERRE HERRE / saadant Ordsprock skal icke mere gaa iblant eder i Jsrael / Thi see / alle Siæle ere mine / Faderens siæl er oc saa vel min / som Sønnens siæl / Huilcken Siæl som synder / hun skal dø.

Der som nogen er nu From / som gør ræt oc vel / Som icke æder paa Bierge / som icke opløffter sine øyen til Jsraels Husis Affguder / Oc besmitter icke sin Nestis Hustru / Oc ligger icke hoss Hustruen i hendis siugdom / Som gør ingen mand skade / Som giffuer den sit Pant igen som hannem er skyldig / Som tager icke noget fra nogen met vold / Som skiffter sit Brød met den Hungrige / oc klæder den Nøgne / Som icke aagerer / Som tager icke nogen mandz fordel fra hannem / Som vender sin Haand fra wret / Den som ret dømmer mellem Folcket / Den som vandrer effter mit Ræt / oc holder mine Bud / at hand gør aluorlige der effter / Hand er en from Mand / hand skal haffue Liffuit / siger den HERRE HERRE.

Men om hand affler en Søn / oc hand bliffuer en Røffuere / som vdgyder Blod / eller gør it aff disse stycke / oc gør inted aff de andre stycker / Men æder paa Biergene / oc besmitter sin Nestis Hustru / skader de Fattige oc Elendige / tager noget met vold / giffuer icke Pantet igen / opløffter sine øyen til Affguder / huor met hand bedriffuer en Verstyggelighed / vdlæner paa aager / søger Fordel / Skulde hand leffue? Hand skal icke leffue. Men / effterdi hand giorde al saadan Verstyggelighed / da skal hand visselige dø / Hans Blod skal vere paa hannem.

Men om hand affler en Søn / som seer alle saadanne Synder / som hans Fader gør / oc frycter / oc gør icke saa / æder icke paa Biergene / opløffter icke sine øyen til Jsraels Husis Affguder / Besmitter icke sin Nestis Hustru / gør ingen mand skade / holder icke Pant / tager inted met vold / Skiffter sit Brød met den Hungrige / oc kleder den Nøgne / som vender sin Haand fra wret / tager icke aager eller Fordel. Men holder mine Bud / oc leffuer effter min Ræt / Hand skal icke dø for sin Faders misgerning skyld / men leffue. Men hans Fader / som brugede vold oc wret / oc giorde det iblant sit folck / som icke duer / See / hand skal dø / for sin misgernings skyld.

Saa sige i / Huor faare skal Sønnen icke bære sin Faders misgerning? Fordi at hand giorde ret oc vel / oc haffuer holdet oc giort al min Ræt / skal hand leffue / Thi huilcken Siæl som synder / hun skal dø. Sønnen skal icke bære Faderens misgerning / Oc Faderen skal icke bære Sønnens misgerning / Men den Retferdigis retferdighed skal vere offuer hannem / Oc den Wretferdigis wretferdighed skal vere offuer hannem.

Men der som den wgudelige omuender sig fra alle sine Synder / som hand haffuer giort / oc holder alle mine Bud / oc gør ret oc vel / Da skal hand leffue / oc icke dø. Al hans Offuertrædelse / som hand haffuer giort / skal icke ihukommis / Men hand skal leffue for sin retferdighed skyld / som hand gør. Ment du / at ieg haffuer behagelighed i den Wgudeligis Død (siger den HERRE HER R E) oc icke meget mere / at hand skal omuende sig fra sit væsen / oc leffuer ?

Oc der som den Retferdige vender sig fra sin retferdighed / oc gør ilde / oc leffuer effter al den Verstyggelighed / som en Wgudelig gør / Skulde hand leffue? Ja al hans Retferdighed / som hand haffuer giort / skal icke ihukommis / Men hand skal dø i sin offuertrædelse oc Synd / som hand haffuer giort / End nu sige i / HERREN handler icke ret.

Saa hører nu / i aff Jsraels Huss / Er det ey saa? at ieg haffuer ret / oc i haffue wret? Thi naar en Retferdig vender sig fra sin retferdighed oc gør ont / Da skal hand dø / Men hand skal dog dø for sin ondskaffs skyld / som hand giorde. Tuert emod / naar den Wgudelige omuender sig fra sin wretferdighed / som hand haffuer giort / oc gør nu ret oc vel / da skal hand beholde sin siæl leffuende. Thi effterdi at hand seer / oc omuender sig fra al sin ondskaff / som hand haffuer giort / Da skal hand leffue oc icke dø.

End nu sige de aff Jsraels Huss / HERREN handler icke ret. Skulde ieg haffue wret? J aff Jsraels Huss haffue wret. Der faare vil ieg dømme eder / aff Jsraels Huss / huer effter sit væsen / siger den HERRE HERRE / Der faare / saa omuender eder aff al eders Offuertrædelse / Paa det at i skulle icke falde / for eders misgernings skyld. Kaster fra eder alle eders Offuertrædelse / met huilcke i haffue offuertrædt / oc gører eder it nyt Hierte oc en ny Aand. Thi huor faare vilt du saa dø / du Jsraels Huss? Thi ieg 661 | haffuer icke behagelighed til hans Død som døer / siger den HERRE HERRE / Der faare omuender eder / saa skulle i leffue.

XIX.

MEn gør du it grædeligt Klagemaal offuer Jsraels Førster / oc sig / Huor faare ligger din Moder den Løuuinde / iblant Løuuinderne / oc opføder sine vnge Løuuer? Hun opfødde en aff dem / oc der aff bleff en vng Løuue / hand vande sig til at sønderriffue oc æde Folck. Der Hedningene det hørde om hannem / grebe de hannem i deris Graff / oc førde hannem met Lencket til Egypti land.

Der hans Moder saa nu / at hendis haab vaar borte / der hun haffde lenge haabet / Da tog hun en anden aff sine Vnge / oc giorde en vng Løuue aff hannem. Der hand vandrede iblant Løuuinderne / da bleff hand en vng Løuue / hand vande sig oc til at sønderriffue oc æde Folck / Hand lærde at kende deris Encker / oc ødelagde deris Stæder / At Landet oc alt det som der i vaar / bleff forferdet / for hans brølende røst. Saa lagde Hedningene sig aff alle Land trint omkring / oc kaste it Garn offuer hannem / oc grebe hannem i deris Graffuer / oc støtte hannem bunden i it Sprinckel / oc førde hannem til Kongen aff Babylonien / Oc mand loed foruare hannem / at hans røst skulde icke mere høris paa Jsraels Bierg.

Din Moder vaar / som it Vintræ / lige som du / plantet hoss Vandet / oc hendis fruct oc grene voxte aff det store vand / at hendis Quiste bleffue saa stercke / at de vaare gode til Herre spirer / oc bleff høyt iblant Quistene. Oc der mand saa / at det vaar saa høyt / oc haffde saa mange quiste / bleff det opryckt oc sønderreffuit i grumhed / oc nedkast til Jorden oc bortkast / Østen vær bort tiurde fructen der paa / oc de stercke grene der paa bleffue søn derbrudne / at de visnede oc opbrendis. Men det er nu plantet i Ørcken / vdi it tiurt oc tørstigt land. Oc der er en Jld vdgaangen aff de stercke quiste der paa / som fortærede fructen der paa / At der er ingen stercke quiste mere paa hende / til en Herris spir / Det er en klagelig oc iammerlig ting.

XX.

DEt hende sig i det siuende aar / paa den tiende dag i den femte maanet / da komme nogle aff de Eldste i Jsrael / at spøre aff HERREN / oc sette dem ned faar mig. Da skede HERRENS ord til mig / oc sagde / Du Menniskens søn / tale til Jsraels Eldste / oc sig til dem / Saa siger den HERRE HERR E / Ere i komne at atspøre mig? Saa sandelige som ieg leffuer / da vil ieg vere watspurt aff eder / siger den HERRE HERRE. Men vilt du / Menniskens søn / straffe dem / daa maat du saa straffe dem / Giff dem deris Fedres Verstyggelighed til kende / oc sig til dem.

Saa siger den HERRE HERRE / Paa den tid / der ieg vdualde Jsrael / opløffte ieg min Haand til Jacobs Husis Sæd / oc ieg gaff mig tilkende faar dem i Egypti land / Ja ieg opløffte min Haand til dem / oc sagde / Jeg er HERREN eders Gud. Oc ieg opløffte min Haand samme tid / at ieg førde dem aff Egypti land / vdi it Land / som ieg forsaa dem met / som flyder met Milck oc Hunig / it ædel Land faar alle land. Oc ieg sagde til dem / Huer skal bortkaste den Verstyggelighed fra sine øyen / oc besmitter eder icke paa Egypternis Affguder / Thi ieg er HERREN eders Gud.

Men de vaare mig wlydige / oc vilde icke høre mig / oc ingen aff dem bortkaste Verstyggelighed faar sine øyen / oc de forlode icke heller Egypti Affguder. Da tenckte ieg / at vdgyde min grumhed offuer dem / oc lade al min vrede gaa offuer dem / end nu i Egypti land / Men ieg forlod det for mit Naffn skyld / at det skulde icke bliffue vanhelliget faar Hedningene / iblant huilcke de vaare / oc for huilcke ieg haffde giffuit mig dem til kende / at ieg vilde føre dem aff Egypti Land.

Oc der ieg haffde ført dem aff Egypti land / oc ført dem bort i Ørcken / Da gaff ieg dem mine Bud / oc lærde dem min Ræt / Ved huilcken Mennisken leffuer / som holder dem. Jeg gaff dem oc min Sabbath / til it Tegen mellem mig oc dem / At de skulde lære der met / at ieg er HERREN / som hellig gør dem. Men Jsraels Huss vaar mig wlydig / ocsaa i Ørcken / oc leffuede icke effter mine Bud / Men de foractede min Ræt / Ved huilcken Mennisken leffuer / som holder den / oc de vanhelligede min Sabbath gantske meget. Da tenckte ieg / at vdgyde min grumhed offuer dem i Ørcken / oc ødelegge dem aldelis / Men ieg loed det for mit naffn 662 | skyld / paa det / at det skulde icke vanhelligis iblant Hedningene / fra huilcke ieg vdførde dem.

Oc ieg opløffte min Haand mod dem i Ørcken / at ieg vilde icke føre dem i det Land / som ieg haffde giffuit dem / som flyder met Milck oc Hunig / it ædelt Land offuer alle land. Fordi / at de foractede min Ræt / oc icke leffuede effter mine Bud / oc vanhelligede min Sabbath / Thi de vandrede effter deris Hierters Affguder. Men mit øye sparde dem / at ieg icke forderffuede dem / ey heller aldelis omkom dem i Ørcken.

Oc ieg sagde til deris Børn i Ørcken / J skulle icke leffue effter eders Fedris Bud / oc icke holde deris Ræt / oc icke besmitte eder paa deris Affguder. Thi ieg er HERREN eders Gud / J skulle leffue effter mine Bud / oc i skulle holde min Ræt / oc gøre der effter / oc i skulle hellige mine Sabbather / at de skulle vere it Tegen mellem mig oc eder / at i skulle vide at ieg er HERREN eders Gud. Men Børnene vaare mig oc wlydige / leffuede icke effter mine Bud / hulde icke heller min Ræt / at de giorde der effter / Ved huilcke Mennisken leffuer som holder dem / oc de vanhelligede mine Sabbather.

Da tenckte ieg at vdgyde min grumhed offuer dem / oc lade al min vrede gaa offuer dem i Ørcken. Men ieg vende min Haand / oc forloed det for mit Naffn skyld / Paa det / at det skulde icke vanhelligis faar Hedningene / fra huilcke ieg haffde vdført dem. Jeg opløffte oc min Haand mod dem i Ørcken / at ieg bortspredde dem iblant Hedningene / oc kaste dem hen i Landene / fordi / At de hulde icke mine Bud / oc foractede min Ræt / oc vanhelligede mine Sabbather / oc saae effter deris Fedris Affguder. Der faare gaff ieg dem i den lærdom som icke er god / oc i den Ræt / i huilcken de kunde icke haffue Liffuit / Oc bortkaste dem met deris Offer / der de opbrende alle deris Førstefødde met ild / huor met ieg forstyrrede dem / oc de maatte lære / at ieg er HERREN.

Der faare tale du Menniskens søn / met Jsraels Huss / oc sig til dem / Saa siger den HERRE HERRE / driffuisEders Fedre haffue end nu videre bespaattet oc tradzet mig / Thi der ieg haffde ført dem i Landet / offuer huilcket ieg haffde opløfft min Haand / at ieg vilde giffue dem det / Huor de saae it høyt Bierg eller it tyckt Træ / der offrede de deris Offer / oc bare deris hadelige Gaffuer did / oc giorde der deris søde Røg / oc vdgydede der deris Drickoffer. Men ieg sagde til dem / Huad skal dog den Høye / til huilcken i gaa? Oc saa kaldis hun det Høye / indtil paa denne dag.

Der faare sig til Jsraels Huss / Saa siger den HERRE HERRE / J besmitte driffuiseder i eders Fedris væsen / oc bedriffue horeri met eders verstyggelighed / oc besmitte eder met eders Affguder / til huilcke i offre eders Gaffuer / oc opbrende eder Sønner oc Døtter met ild / indtil paa denne dag / Oc ieg skal lade eder aff Jsraels Huss atspøre mig? Saa sandelige som ieg leffuer / siger den HERRE HERRE / Jeg vil vere watspurt aff eder. Der til at i tencke / wi ville gøre / som Hedningene oc som andre Folck i Landene / tilbede Træ oc Stene / det skal feyle eder.

Saa sandelige som ieg leffuer / siger den HERRE HERRE / Jeg vil regere offuer eder met en sterck Haand oc vdract Arm / oc met vdstyrt Grumhed. Oc ieg vil føre eder fra Folckene / oc aff Landene som i ere bortspridde / oc samle eder der met en sterck haand oc vdract Arm / oc met en vdstyrt Grumhed. Oc ieg vil føre eder i Folckenis Ørcken / oc der gaa i rette met eder / fra ansict oc til ansict. Lige som ieg gick i rette met eders Forfedre i ørcken hoss Egypten / Lige saa vil ieg oc gaa i rette met eder / siger den HERRE HERRE. Jeg vil vel føre eder vnder Riset / oc tuinge eder met Pactens baand. Oc ieg vil vdfeye de Wgudelige iblant eder de Affaldne / oc dem som offuertræde mod mig / Ja ieg vil føre dem aff de Land / som de nu bo / oc icke lade dem komme i Jsraels Land / At i skulle lære / at ieg er HERREN.

Der faare i aff Jsraels Huss / Saa siger den HERRE HERRE / Effterdi at i ville io icke lyde mig / Saa farer bort / oc tiener huer sine Affguder / Men lader her effter mit hellige Naffn vere wskent met eders Offer oc Affguder. Thi saa siger den HERRE HERRE / Paa mit hellige Bierg / paa det høye Jsraels Bierg / der skal alt Jsraels Huss / oc alle de som ere i Landet / tiene mig / Der skulle de bliffue mig tacknemmelige / oc der vil ieg æske eders Løfftelsis Offer / oc eders første fructis Offer / met alt det som i hellige mig. J skulle bliffue mig tacknemmelige / met den søde Luct / naar ieg fører eder fra Folckene / oc samler eder aff Landene / til huilcke i ere bortspridde / oc ieg vil hellig gøris i eder faar Hedningene.

Oc i skulle fornemme / at ieg er HERREN / naar ieg haffuer ført eder i Jsraels land / J det Land / offuer huilcket ieg opløffte min Haand / at ieg vilde giffue eders Fedre det. Der skulle i tencke / paa eders væsen / oc paa alle eders gerninger / met huilke i ere besmittede / oc i skulle 663 | angre al eders ondskaff / som i haffue giort. Oc i skulle fornemme / at ieg er HERREN / naar ieg gør met eder / for mit Naffn skyld / oc icke effter eders onde væsen oc skadelige gerninger / du Jsraels Huss / siger den HERRE HERRE.

XXI.

OC HERRENS ord skede til mig / oc sagde / Du Menniskens søn / Sæt dit ansict mod Synden vær / oc dryppe mod Synden / oc spaa mod den Skou i marcken mod Synden. Oc sig til Skouuen mod Synden / Hør HERRENS ord / Saa siger den HERRE HERRE / See / ieg vil optende en Jld i dig / hand skal fortære baade grøne oc tørre Træ / at mand skal icke kunde vdslycke hans Lue / Men alt det som staar fra Synden oc indtil Norden / skal opbrendis. Oc alt Kød skal see / at ieg HERREN haffuer optent hannem / oc ingen skal kunde vdslycke hannem. Oc ieg sagde / Ah HERRE HERRE / De sige om mig / Denne taler idel fortacte ord.

Oc HERRENS ord skede til mig / oc sagde / Du Menniskens søn / Sæt dit ansict mod Jerusalem / oc dryppe mod Helligdommen / oc spaa mod Jsraels Land. Oc sig til Jsraels land / saa siger den HERRE HERRE / See / Jeg vil til dig / Jeg vil drage mit Suerd aff balgen / oc ieg vil oprycke i dig / baade retferdige oc wretferdige. Effterdi at ieg vil da oprycke i dig / baade retferdige oc wretferdige / saa skal mit Suerd vdfare aff balgen offuer alt kød fra Synden indtil Norden / Oc alt kød skal fornemme / at ieg HERREN haffuer vddraget mit Suerd aff sin balge / oc det skal icke indstingis igen.

Oc du Menniskens søn skalt sucke / indtil dine Lender gøre dig ont / ia du skalt beskelige sucke / at de det see. Oc naar de sige til dig? Huor faare sucker du? Da skalt du sige / For det rycte skyld / som der kommer / for huilcket alle Hierter skulle mistrøste sig / oc alle hender nedhenge / al Mod falde / oc alle Knæ skulle gaa som Vand / See / det kommer / oc det skal ske / siger den HERRE HERRE.

Oc HERRENS ord skede til mig / oc sagde / Du Menniskens søn / spaa / oc sig / Saa siger HERREN / Sig / Suerdet / ia Suerdet er giort huast oc feyet / Det er huast giort / at det skal slacte / Det er feyet / at det skal skinne. O huor glade vilde wi vere / om hand giorde end alle Træene / til Riiss offuer de onde Børn / Men hand haffuer vdfaaet it Suerd at feye / at mand skal holde det / Det er huast giort oc feyet / at mand skal faa hannem det i haanden som skal ihielsla. Robe oc hyle / du Menniskens søn / Thi det gaar offuer mit Folck / oc offuer alle Regentere i Jsrael / som ere forsamlede til Suerd / met mit Folck. Der faare sla paa dine Lender / Thi hand haffuer offte straffet dem / huad haffuer det hulpet? De onde Børns Riiss vil icke hielpe / siger den HERRE HERRE.

Oc du Menniskens søn / spaa / oc sla dine Hender tilsammen / Thi Suerdet skal komme dubbelt / ia tre dubbelt / Jt Dræbe suerd / it stort Slagsuerd / som skal oc ramme paa dem i Herberne / der som de henfly. Jeg vil lade Suerdet klinge / at Hiertene skulle mistrøste / oc mange skulle falde i alle deris Porte (Ah / huorledis blincker det / oc hugger frem til slacting) oc sige / Hug til / baade paa den høyre oc venstre side / huad faar dig er. Da vil ieg vere glad met mine Hender der offuer / oc lade min vrede gaa / Jeg HER R EN sagde det.

Oc HERRENS ord skede til mig / oc sagde / Du Menniskens søn / Gør tho veye / ved huilcke Kongens Suerd aff Babylonien skal komme / Men de skulle baade gaa aff it Land / Oc sæt it Tegen faar paa veyen mod Staden / til huilcken det skal vise. Oc gør veyen / at Suerdet kand komme til Ammons Børns Rabbath / oc i Juda til den faste Stad Jerusalem. Thi Kongen aff Babylonien skal skicke sig paa den Veyskel / faare paa de tho veye / at lade der spaa faar sig / oc skiude der met Pile om Laaden / atspøre sine Affguder / oc see til Leffueren.

Oc Spaadommen skal vduise paa den høyre side mod Jerusalem / at hand skal lade føre Bucke hen til / oc gøre huler / oc offuerfalde dem / oc myrde dem met stort skrig / oc at hand skal føre Bucke mod Porten / oc bygge der Volde vern oc Buluerck. Men den spaadom skal dem tyckis at vere falsk / hand maa suere saa dyre som hand vil / Men hand skal tencke paa misgerningen / at hand skal vinde hannem. Der faare siger den HERRE HERR E saa / Der faare at i ihukommis for eders misgerning oc eders wlydelse er obenbare / at mand kand see eders synd i al eders gerning / Ja der faare at i kommis ihu / skulle i fangis met vold.

664 | Oc du Jsraels Første / du somest fordømt oc hen rettet / hues dag skal komme / naar misgerningen er kommen til ende / saa siger den HERRE HERRE / Tag bort Hatten / oc tag Krunen aff / Thi der skal huercken Hat eller Krune bliffue / Men den som ophøyede sig / hand skal nedtryckis / Oc den som nedtryckte sig / hand skal ophøyes. Jeg vil gøre Krunen til inted / til inted / til inted / Jndtil den kommer / som skal haffue hende / Hannem vil ieg giffue hende.

Oc du Menniskens søn / spaa / oc sig / saa siger den HERRE HERRE / om Ammons børn / oc om deris skendzel / oc sig / Suerdet / suerdet er vddraget / at ihielsla / Det er feyet / at det skal myrde / oc det skal blincke. Der faare / at du lodst dig sige falske Syn / oc spaa dig Løgn / huor met du skalt oc offuer giffuis iblant de ihielslagne Wgudelige / huess dag kommer / der misgerningen vaar kommen til ende. Oc om Suerdet end stingis i balgen igen / da vil ieg dog dømme dig i den sted / som du est skabt / oc i det Land / som duest fød. Oc ieg vil vdgyde min vrede offuer dig / Jeg vil opblæse min grumhedz ild offuer dig / oc vil antuorde dig i de Folckis hender / som kunde brende oc forderffue. Du skalt bliffue Jlden til mad / oc dit Blod skal vdgydis i landet / oc mand skal icke mere komme dig ihu / Thi ieg HERREN haffuer det sagt.

XXII.

OC HERRENS ord skede til mig / oc sagde / Du Menniskens søn / vilt du icke straffe din mordeske Stad / oc vise hannem al sin Verstyggelighed? Sig / saa siger den HERRE HERRE / O Stad / du som vdgyder dinis blod / paa det at din tid skal komme / oc du som gør Affguder hoss dig / huor met du besmitter dig. Du synder i det Blod / som du vdgyder / oc du besmitter dig met de Affguder / som du gør / Der met drager du dine dage frem / oc gør at dine aar mue komme. Der faare vil ieg gøre dig til en Spaat blant Hedningene / oc til en Skendzel i alle Land / Baade nær oc longt borte / skulle de bespaatte dig / oc du skalt haffue it skendeligt rycte / oc lide stor iammer.

See / Førsterne i Jsrael / huer er mectig hoss dig til at vdgyde Blod. De foracte Fader oc Moder / De Fremmede gøre de vold oc wret / De plagge Faderløse børn oc Encker. Du foracter min Helligdom / oc vanhelliger mine Sabbather. Forredere ere i dig / Paa det at de kunde vdgyde blod / de æde paa Biergene / oc handle fortredelige i dig. De optecke deris Fedris blysel / oc nøde Quinder i deris siugdom / oc de bedriffue Verstyggelighed iblant huer andre / Frende met Frendis Hustru / De skende deris egne Sønners Hustruer met al fortredelighed / De trenge deris egne Søstrer / deris Faders Døtter. De tage Gaffuer / paa det at de kunde vdgyde blod / De bruge aager / oc tage fordelen fra huer andre / oc bedriffue deris Gerighed mod deris Neste / oc gøre huer andre vold / oc forglemme mig saa / siger den HERR E HERRE.

See / Jeg vil sla mine Hender tilsammen / offuer den Gerighed som du bedriffuer / oc offuer det Blod / som vdgydet er i dig. Ment du oc / at dit Hierte skal det kunde lide / eller dine hender fordrage / paa den tid / naar ieg vil straffe dig? Jeg HERREN haffuer talet det / oc ieg vil ocsaa gøre det / oc ieg vil bortspre dig iblant Hedningene / oc forstøde dig i Landene / Oc ieg vil gøre en ende paa din Wrenlighed / at du skalt actis forbandet hoss Hedningene / Oc fornemme / at ieg er HERREN.

Oc HERRENS ord skede til mig / oc sagde / Du Menniskens søn / Jsraels Huss er mig bleffuit til en Skum / Al deris kaaber / tin / iern oc bly / er bleffuen i onen til Sølffskum. Der faare siger den HERRE HERRE saa / Effterdi at i alle ere bleffne Skum / See / da vil ieg samle eder alle tilhobe i Jerusalem / lige som mand legger Sølff / kaaber / iern / bly oc tin tilsammen i onen / at mand skal opblæse en Jld der vnder / oc søndersmelte det / Saa vil ieg oc samle eder tilhobe i min vrede oc grumhed / indlegge oc smelte eder. Ja ieg vil samle eder / oc opblæse min vredis Jld iblant eder / at i skulle smelte der inde. Lige som Sølff smeltis i onen / saa skulle i oc smelte der vdi / Oc fornemme / at ieg HERREN haffuer vdgydet min grumhed offuer eder.

Oc HERRENS ord skede til mig / oc sagde / Du Menniskens søn / sig til dem / Duest it Land / som icke staar til at rense / lige som nogens / der icke bliffuer rengiort / i vredens tid. Propheterne som ere der inde / haffue besoret sig tilhobe / at opæde Sielene / lige som en brølen de Løuue / naar hand tager roff / de riffue godz oc pendinge til dem / oc gøre mange Encker der inde. Deris Prester omuende fortredelige min Lou / oc vanhelge min Helligdom / De holde ingen Skilsmisse mellem Helligt oc Whelligt / oc de lære icke / huad rent eller wrent er / Oc de 665 | beuare icke mine Sabbather / oc ieg bliffuer vanhelliget iblant dem. Deris Førster ere der vdi lige som riffuende Vlffue / at vdgyde blod / oc omkomme Sielene / for deris gerighed skyld.

Oc deris Propheter / kalke dem met løss kalk / predicke løse tiende / oc spaa dem Løgn / och sige / saa siger den HERRE HERRE / alligeuel at HERREN haffuer det icke talet. Folcket i Landet bruge vold / oc røffue dristelige / oc plagge de Arme oc Elendige / oc gøre de fremmede vold oc wreet. Jeg lette iblant dem / om nogen giorde sig en Mur / oc stode mod mig for Gabet / for Landet / at ieg skulde icke forderffue det / Men ieg fant der ingen. Derfaare vdstyrte ieg min vrede offuer dem / oc ieg giorde en ende paa dem met min grumhedz Jld / oc gaff dem saa deris fortiente løn paa deris Hoffuit / siger den HERRE HERRE.

XXIII.

OC HERRENS ord skede til mig / och sagde / Du menniskens søn / Der vaare tho Quinder / en Moders døtter / De bedreffue horeri i Egypten i deris vngdom / de lode der tage paa deris Bryst / oc lode treffue deris Jomfrudoms Patte. Den største hed Ahala / oc hendis søster Ahaliba. Och ieg tog dem til Ecte / oc de fødde mig Sønner oc Døtter / oc Ahala hed Samaria / oc Ahaliba Jerusalem.

Ahala bedreff horeri / der ieg haffde taget hende och hun brende mod sine Boler / mod de Assyrier / som komme til hende / mod Førster oc Herrer / som vaare kledde met silke / oc alle vnge deylige karle / som vaare / mod Reysenere oc Vogne. Oc hun bolede met alle deylige Karle i Assyria / oc besmittede sig met alle deris Affguder / huor hun haffde brynde til en. Der til forloed hun oc icke hendis Horeri met Egypten / som haffde bolet met hende / aff hendis Vngdom oc følet / oc taget hendis Jomfrudoms Bryst / och bedreffuit stort horeri met hende. Da gaff ieg hende offuer i sin bolers haand / de Assyriers børn / til huilke hun brende aff lyst. De optecte hendis Blysel / oc borttoge hendis Sønner oc Døtter / Oc de ihielsloge hende met suerd. Oc det kom vd / at disse Quinder vaare straffede.

Men der hendis søster Ahaliba det saa / da brende hun meget verre / end den anden / oc bedreff mere horeri / end hendis Søster / oc brende mod de Assyriers børn / de som vaare met Førsterne oc Herrene (som komme til hende vel kledde) Reysenere oc vogne / oc alle vnge deylige karle. Da saa ieg at de vaare baade besmittede i lige haande maade. Men denne bedreff større horeri / Thi der hun saa malede Mend paa veggene i rød farffue / Chaldeernis Billede / omgiordede om deris Lender / oc haffde fordelte hetter paa deris Hoffuit / oc alle lige til at see / som veldige Folck / Som Babyloniers oc Chaldeers Børn bære / i deris Federne land / Hun brende mod dem / saa snart som hun saa dem / oc hun sende Bud til dem i Chaldeen.

Der de Babyloniers børn komme nu til hende at soffue hoss hende / effter kerlighed / da besmittede de hende met deris horeri / oc hun besmittede sig met dem / at hun bleff træt aff dem. Oc der baade hendis horeri och Skendsel / vaar saa gantske obenbare / da bleff ieg oc Ked aff hende / lige som ieg oc bleff Ked aff hendis Søster. Men hun bedreff sit horeri altid mere / och tenckte paa sin vngdoms tid / der hun bedreff sit horeri i Egypti land. Oc brende mod sine boler / huilken brynde vaar / lige som Asenis oc Hestis brynde. Och du beskickede din wtuckt / lige som i din Vngdom / der de i Egypten toge dine Bryst / oc treffuede dine Patte.

Der faare Ahaliba / saa siger den HERRE HERRE / See / Jeg vil opuecke dine Boler mod dig / huilke du est Ked aff / oc ieg vil føre dem trint omkring dig / som ere Babylons børn / oc alle Chaldeer / met Høffuitzmendene / Førster oc Herrer / oc alle Assyrier met dem de deylige vnge Mandkøn / alle Førster oc Herrer / Riddere oc Edele oc alle honde Reysenere Oc de skulle komme mod dig rustede met vogne oc Reysenere / oc met en stor hob Folck / oc de skulle belegge dig / met smaa Skiolde / Skiolde oc Hielme / trint omkring. Dem vil ieg befale Rætten / at de skulle dømme dig effter deris Ræt.

Jeg vil lade min Nidkærhed gaa offuer dig / at de skulle handle wbarmhiertelige met dig / De skulle skære Næse oc Øern aff dig / oc huad som offuerbliffuer / det skal falde ved Suerd. De skulle borttage dine Sønner oc Døtter / oc opbrende det met Jld som offuer bliffuer. De skulle drage dine kleder aff dig / oc bort tage dine Prydelser. Saa vil ieg gøre en ende paa din wtuct / oc dit horeri met Egypti land / At du skalt icke mere opløffte dine øyen effter dem / oc icke mere tencke paa Egypten.

Thi saa siger den HERRE HERRE / See / ieg vil antuorde dig i deris hender / som du hader / ocest bleffuen Ked aff / De skulle handle met dig som Fiender / oc bort tage alt det / som du haffuer forhuerffuit / oc lade dig nøgen oc blot / At din Blysel / oc din wtuct oc horeri skal opteckis / Dette skal dig ske for dit horeri skyld / som du haffuer bedreffuit met Hednin 666 |gene / oc besmittet dig met deris Affguder. Du haffuer gonget i din Søsters veye / Der faare giffuer ieg dig ocsaa hendis Kalck i din Haand.

Saa siger den HERRE HERRE / Du skalt dricke din Søsters Kalck / saa dyb oc vid som hand er / Du skalt bliffue til saa stor Bespaattelse oc Forhaanelse / at det skal bliffue wlideligt. Du skalt dricke dig fuld aff den stercke dryck oc iammer / Thi din Søsters Samarie Kalck / er iammerens oc bedrøffuelsens Kalck. Den skalt du rent vddricke / der effter skalt du sønderkaste skaardene / oc sønderriffue dine bryst / Thi ieg talede det / siger den HERRE HHERRE. Der faare siger den HERRE HERRE saa / Fordi / at du forglemde mig / oc kaste mig bag din ryg / Saa bær oc nu din Wtuct oc dit Horeri.

Oc HERREN sagde til mig / Du Menniskens søn / Vilt du icke straffe Ahala oc Ahaliba? oc vise dem deris Verstyggelighed / huorledis de haffue be dreffuit Horeri / oc vdgydit blod / oc brudet Ecteskaff met Affguder / Der til met opbrende de deris børn for dem til offer / som de fødde mig. Der offuer haffue de det giort mig / De haffue besmittet min Helligdom / samme tid / oc vanhelliget mine Sabbather. Thi den tid de haffde slactet deris Børn faar Affguderne / da ginge de samme dag i min Helligdom / at vanhellige den / See / saadant haffue de giort i mit Huss.

De sende oc Bud effter Folck / som skulde komme aff Landene longt fra / Oc see / der de komme / da badde du dig oc smyckede dig / oc prydede dig met Smider / dem til ære. Oc du sadst paa en herlig Seng / faar huilcken stod it Bord bered / der paa giorde du røgelse / oc offrede min Olie der paa. Der begyntis en stor gledskaffs røst / Oc de gaffue Folcket / som did vaare komne alleuegne aff stort Folck oc aff Ørcken / Smider paa deris Arme / oc deylige Kruner paa deris Hoffuit.

Oc ieg tenckte / Hun er vant met Horeri / aff gammel tid / Hun kand icke lade aff Horeri. Thi mand gaar ind til hende / Lige som mand gaar ind til en Hore / lige saa gaar mand til Ahala oc Ahaliba de wtuctige Quinder. Der faare skulle Mendene straffe dem / som skulle fuldkomme Rætten / som mand skal straffe Horquinder / oc Blodz vdgydersker / Thi de ere Horkoner / oc deris Hender ere fulde aff blod.

Saa siger den HERRE HERRE / Før en stor Hob hid op offuer dem / oc giff dem til Roff oc Bytte / som dem skulle stene / oc stinge dennem igennem met deris Suerd / oc ihielsla deris Sønner oc Døtter / oc opbrende deris Huss met ild. Saa vil ieg gøre en ende paa den wtuct i Landet / At alle Quinder skulle støde dem der paa / oc icke gøre effter saadan wtuct. Oc mand skal legge eders wtuct paa eder / oc i skulle bære eders Affguders synd / paa det i skulle fornemme / at ieg er den HERRE HERRE.

XXIIII.

OC HERRENS ord skede til mig / i det niende aar / paa den tiuende dag / i den tiende maanet / oc sagde / Du Menniskens søn / Scriff denne dag op / ia lige denne dag / Thi Kongen aff Babylonien haffuer rustet sig lige paa denne dag mod Jerusalem. Oc giff det wlydige Folck en Lignelse / oc sig til dem / Saa siger den HERRE HERRE / Sæt en Gryde til / sæt til / oc lad vand der vdi. Leg styckene tilsammen der i / som skulle der vdi / oc de beste stycke / Lenderne oc Skulderne / oc fyld hende met de beste Marffstycke. Tag det beste aff Hiorden / oc gør en Jld der vnder / at kaage Marffstyckene / oc lad det flux siude / oc Marffstyckene vel kaagis.

Der faare siger den HERRE HERRE / O den mordiske Stad / som er saadan en Gryde / at det vedbrende henger der vdi / oc vil icke gaa aff / Tag it stycke vd effter det andet / oc du tort icke kaste laad der offuer / huilcket først skal vd. Thi hendis blod er der vdi / som hun haffuer vdgydet paa en Blot klippe / oc icke paa Jorden / der som mand kunde dog haffue tilkrabet det met iord. Oc ieg haffuer ocsaa tilsted hende at vdgyde samme Blod paa en Blot klippe / at det skulde icke tilskrabis / Paa det at grumheden skulde komme offuer hende / oc at det skulde heffnis.

Der faare siger den HERRE HERRE / O du mordiske Stad / huilcken ieg vil gøre til en stor Jld. Bær ekon megen Ved hid / optent ilden / at Kødet bliffuer saadet / oc leg vel vrter der paa / at Marffstyckene vedbrende. Sæt oc Gryden tom paa gløderne / at hun kand bliffue vel hed / at hendis kaaber kand opbrende / Om hendis wrenlighed vilde end bortsmeltis / oc hendis vedbrende affgaa. Men huor meget hun brendis / da vil dog icke det vedbrende gaa aff / Thi det er for meget vedbrent / det maa smeltis i Jlden. Din wrenlighed er saa forhærdet / at der som ieg end gerne vilde gøre dig ren / da vilt du dog icke lade rense dig / aff din 667 | Wrenlighed. Der faare kant du icke her effter bliffue ren igen / før end min grumhed haffuer kølet sig paa dig. Jeg HERREN haffuer talet det / Det skal komme / Jeg vil gøre det / oc icke forsømme det / Jeg vil icke spare / oc ey heller lade mig det angre / Men de skulle dømme dig / effter som du haffuer leffuit oc giort / siger den HERRE HERRE.

Oc HERRENS ord skede til mig / oc sagde / Du Menniskens søn / See / ieg vil borttage dine øyens lyst ved en Plaffue / Men du skalt icke klage ey heller græde / ey heller vdgiffue en thaar. Du maat lønlige sucke / Men du skalt ingen Dødis klage føre / Men du skalt tage din Prydelse paa dig / oc drage dine sko paa dig / Du skalt icke skiule din mund / du skalt icke æde Sørge brød. Oc der ieg talede til Folcket aarle om morgenen / da døde min Hustru om afftenen / Oc ieg giorde den anden morgen / lige som mig vaar befalet. Oc Folcket sagde til mig / Vilt du icke da giffue oss til kende / huad det betyder oss / som du gør.

Oc ieg sagde til dem / HERREN talede til mig / oc sagde / Sig til Jsraels Huss / at den HERRE HERRE siger saa / See / Jeg vil vanhellige min Helligdom / eders høyeste Trøst / eders øyens lyst / oc eders hiertis øndske / oc eders Sønner oc Døtter / som i skulle miste / skulle falde ved Suerd. Oc i skulle gøre / som ieg giorde / J skulle icke skiule eders Mund / oc icke æde Sørge brød / Men i skulle sette eders prydelse paa eders hoffuit / oc drage eders sko paa eder / J skulle icke klage ey heller græde / Men i skulle vansmectis offuer eders synder / oc sucke iblant huer andre. Oc saa skal Ezechiel vere eder en vnderlig Ting / at i skulle gøre / lige som hand haffuer giort / naar det nu kommer / Huor met i skulle fornemme / at ieg er den HERRE HERRE.

Oc du Menniskens søn / Paa den tid / naar ieg skal borttage fra dem deris Mact oc trøst / deris øyenis lyst oc deris hiertis øndske oc deris Sønner oc Døtter / Ja paa den samme tid / skal en komme til dig / som er vndflyd / oc kundgøre dig det. Paa den tid / skal din Mund opladis / met hannem som er vndflyt / at du skalt tale / oc icke mere tie / Thi du skalt vere deris forundrelse / at de skulle fornemme / Jeg er HERREN.

XXV.

OC HERRENS ord skede til mig / oc sagde / Du Menniskens søn / sæt dit ansict mod Ammons børn / oc spaa mod dem / oc sig til Ammons børn / Hører HERRENS HERRENS ord / Saa siger den HERRE HERR E. Fordi at i sagde / Haha / offuer min Helligdom / hand er vanhelliget / oc offuer Jsraels land / det er ødelagt / oc offuer Juda Huss / det er bortført fanget / Der faare see / Vil ieg giffue dig i de børns hender aff Østen / och de skulle bygge deris Slaat oc Bolig der vdi / De skulle æde din fruct / oc dricke din Milck. Oc ieg vil gøre Rabbath til en Kamelstold / oc Ammons børn til faarestier / oc de skulle fornemme / at ieg er HERREN.

Thi saa siger den HERRE HERRE / Fordi / at du saa klappede tilsammen met dine hender oc sparckede met føderne / oc haffuer glæd dig saa spaattelige aff alt dit hierte offuer Jsraels land / Der faare see / Jeg vil vdrecke min Haand offuer dig / oc giffue Hedningene dig til Bytte / oc oprycke dig fra Folckene / oc ødelegge dig aff Landene / oc affslette dig / Oc du skalt fornemme / at ieg er HERREN .

Saa siger den HERRE HERRE / Fordi / at Moab oc Seir sige / See / Juda Huss er lige / som alle andre Hedningene / See / saa vil ieg obne Moab paa siden i hans Stæder / oc i hans ædelige Lands Landemercke / som er / Beth Jesimoth / Baal Meon / oc Kiriathaim / de Børn mod Østen / met Ammons børn / Oc ieg vil giffue dem hende til Arff / at mand skal icke mere ihukomme Ammons børn iblant Hedningene. Oc ieg vil lade gaa Ræt offuer Moab / Oc de skulle fornemme / at ieg er HERREN .

Saa siger den HERRE HERRE / Fordi / at Edom heffnede sig paa Juda Huss / oc syndede met sin heffn / Der faare siger den HERRE HERRE saa. Jeg vil vdrecke min haand offuer Edom / oc ieg vil oprycke der aff / baade Menniske oc Fæ / oc ødelegge hende fra Theman indtil Dedan / oc felde dem ved Suerd. Oc ieg vil heffne mig offuer Edom igen / ved mit Folck Jsrael / oc de skulle gøre ved Edom effter min vrede oc grumhed / at de skulle fornemme min Heffn / siger den HERRE HERRE.

Saa siger den HERRE HERRE / Fordi / at Philisterne haffue heffnet dem / oc heffnet den gamle had / effter al deris vilie / met (mit Folckis) skade / Der faare siger den HERR E HERRE saa / See / Jeg vil vdrecke min Haand offuer Philisterne / oc oprycke Stridz mendene / oc ieg vil omkomme de offuerbleffne hoss Haffzens bræd / oc ieg vil gøre en stor heffn paa dem.

668 | XXVI.

OC det hende sig i det elleffte aar / paa den første dag i den første maanet / da skede HERRENS ord til mig / oc sagde / Du Menniskens søn / Fordi / at Tyrus siger offuer Jerusalem / Haha / Folckenis porte ere søn derbrudne / Det er vent til mig / Jeg bliffuer nu fuld / men hun er øde. Der faare siger den HERRE HERRE saa / See / Jeg vil til dig Tyrus / oc ieg vil føre mange Hedninge vdoffuer dig / lige som Haffuet ophøyer sig met sine bølger. De skulle forderffue Murene i Tyro / oc aff bryde hendis Taarn / Ja ieg vil oc bortfeye støffuen faar hende / oc ieg vil gøre en Blot klippe aff hende / oc til en Holm i Haffuet / som mand kand vdspre Fiskegarn paa / Thi ieg haffuer talet det / siger der HERRE HERR E / oc hun skal bliffue Hedningene til Roff. Oc hendis Døtter / som ligge paa marcken / skulle ihielslass ved Suerd / Oc de skulle fornemme / at ieg er HERREN.

Thi saa siger den HERRE HERRE / See / Jeg vil lade Nabogodonosor Kongen aff Babylonien komme offuer Tyrus / fra Norden (som er en Konge offuer alle Konger) met Heste / Vogne / Reysenere oc met en stor hob Folck / Hand skal ihielsla dine Døtter met Suerd / som ligge paa marcken / Men hand skal opsla Buluerck mod dig / oc gøre en Vern / oc ruste Skiolde mod dig. Hand skal sønderstøde dine Mure met Bucke / oc omrycke dine Taarn met sine Vaaben. Støffuen aff hans Hestis mangfoldighed / skal betecke dig. Saa skulle oc dine Mure beffue aff hans Hestis / Reyseneris oc Hiulis bulder / naar hand skal inddrage igennem dine Porte / lige som mand pleyer at drage ind vdi en sønderbruden Stad. Hand skal nedtræde alle dine Gader met sine Hestis føder / Hand skal ihielsla dit Folck met Suerd / oc nedkaste dine stercke Støtter til iorden. De skulle røffue dit Godz / oc plyndre din handel. De skulle affbryde din Mure / oc nedbryde dine deylige Huss / oc de skulle kaste dine stene / tømmer oc støff vdi vandet. Saa vil ieg gøre en ende paa din Sangis liud / at mand skal icke mere høre din Harpis liud. Oc ieg vil gøre en Blot klippe aff dig / oc en Holm / som mand vdspreder Fiskegarn paa / at du skalt icke mere byggis / Thi ieg er HERREN / som saadant taler / siger den HERRE HERRE.

Saa siger der HERRE HERRE mod Tyrus / Huad gielder det / øerne skulle beffue / naar du skalt saa skammelige falde / oc dine Saargiorde skulle sucke / som skulle myrdis i dig. Alle Førster hoss Haffuit skulle side ned aff deris Stole / oc afflegge deris kiortle aff dem / oc affdrage deris stickede kleder / oc de skulle gaa i Sørgekleder / oc side paa Jorden / oc de skulle forferdis / oc grue / for dit hastelige Fald. De skulle grædelige klage offuer dig / oc sige om dig / Ah / huorledis est du bleffuen saa plat øde / du naffnkundige Stad / som laa hoss Haffuet / oc vaar saa mectig paa Haffuet / met dine Jndbyggere / at det gantske Land fryctede for dig. Ah huor meget forferde øerne sig offuer dit Fald / Ja øerne i Haffuet forferdis offuer din ødeleggelse.

Saa siger den HERRE HERRE / Jeg vil gøre dig til en øde Stad / som andre Steder / i huilcke ingen boer / oc ieg vil lade en stor Flod komme offuer dig / at store Vand skulle betecke dig. Oc ieg vil nedstøde dig til dem / som fare i Graffuen / det er / til de Døde / Jeg vil nedstøde dig vnder Jorden / oc gøre dig som en euig Ørcken / met dem som fare i Graffuen / Paa det at ingen skal bo i dig. Jeg vil gøre dig du skøne i de leffuendis Land / Ja ieg vil gøre dig til forferdelse / at du skalt icke mere vere til / Oc naar mand spører at dig / at mand skal aldri mere kunde finde dig euindelige / siger den HERRE HERRE.

XXVII.

OC HERRENS ord skede til mig / oc sagde / Du Menniskens søn / Gør it grædeligt Klagemaal offuer Tyrus / oc sig til Tyrus / som ligger faar hoss Haffuit / oc handler met mange Folckers Øer / saa siger den HERRE HERRE / O Tyrus / du siger / Jeg er den Alderdeyligste. Dine Landemercke ere mit i Haffuet / oc dine Bygningsmend haffue bered dig paa det alderdeyligste / De haffue giort alt dit Paneluerck aff tynt træ / giørt aff Sanir / oc ladet hent Ceder træ aff Libanon / oc giort dine Master der aff / oc dine Aarer aff Ege træ aff Basan / oc dine Bencke aff Fil sben / oc dine kaastelige Stole aff Chitims Øer. Dit Sægel vaar aff besticket silcke aff Egypten / at det skulde vere din Bannere / oc dine Tapeter aff gult silcke oc purpur aff Elisa Øer.

De aff Zidon oc Aruat vaare dine Baadzmend / oc du haffde duelige Styremend til Ski 669 |bene i Tyrus. De Eldste oc kloge aff Gebal bygde dine skib / Alle skibene i Haffuet oc Skibsfolck fant mand hoss dig / de haffde deris handel i dig. De aff Persia / Lydia oc Lybia / vaare dit Stridzfolck / de som ophengde deris Skiolde oc Hielme i dig / oc giorde dig saa deylig. De aff Aruat vaare i din Hær / trint omkring dine mure / oc Vectere paa dine Taarn / de hengde deris Skiolde ned aff muren alleuegne / oc giorde dig saa deylig.

Du haffde din handel paa Haffuet / oc førde allehonde vaare / sølff / iern / tin oc bly / til dit Marcket. Jauan / Thubal oc Mesech / handlede met dig / oc førde dig euige Træle oc kaaber til dit Marcket. De aff Thogarma førde dig Heste oc Vogne / oc Mule oc Asne til dit Marcket / De aff Dedan vaare dine Købmend / oc du handlede alleuegne paa Øerne / de solde dig Filsben oc Eben træ.

De Syrer hente dit Arbeyde hoss dig / som du giorde / oc førde Rubin / purpur / tappeter / silcke oc fløyel / oc Kristal / til dit Marcket. Juda oc Jsraels Land handlede oc met dig / oc førde dig Huede aff Minnith / oc Balsum / oc Hunig oc olie / oc Mastix til dit Marcket. Der til hente oc Damascus hoss dig / dit arbeyde oc allehonde vare / for sterck vin oc kaastelig vld.

Dan oc Jauan oc Mehusal / førde oc paa dit Marcket / Jernuare / Cassia oc Calmus / at du handlede der met. Dedan handlede met dig / met Tappeter / som mand sider paa. Arabia oc alle Førster aff Kedar handlede met dig / met Faar / Vædre oc Bucke. De Købmend aff Saba oc Raema / handlede met dig / oc førde dig allehonde kaastelige Vrter / oc dyrebare stene oc guld / til dit Marcket. Haran oc Channe oc Eden met Købmendene aff Seba / Assur oc Chilmad vaare oc dine Købmend.

De handlede alle met dig / met kaasteligt klede / met silcke oc bestickede kleder / huilcke de førde i kaastelige Kister / giorde aff Ceder træ / oc vel foruarede til dit Marcket. Men de skib paa Haffuet / vaare de ypperste i dit Marcket / Saa est du bleffuen saare rig oc brammende mit i Haffuet / oc dine Skibmend førde til dig paa store Vand.

Men it Østen vær skal sønderbryde dig mit paa Haffuet / Saa at dine Vare / Købmend / Handlere / Skibmend / Styremend / oc Skibbyggere / oc dine Kremmere / oc alle dine Stridzmend / oc alt Folcket i dig / skulle omkomme mit paa Haffuet / paa den tid / naar du vndergaar. At Haffnen skal oc beffue for dine Styremendz skrig / Oc alle de som ro met Baadzmend oc Skippere / skulle traade aff Skibene paa Landet / oc robe høyt offuer dig / klage bitterlige / oc de skulle kaste støff paa deris Hoffuit / oc velte sig i Aske. De skulle rage dem skallede offuer dig / oc binde Sæcke omkring sig / oc beskelige græde aff hiertet oc sørge faar dig.

Deris Børn skulle oc græde for dig / Ah huo haffuer nogen tid veret saa stille paa Haffuet / som du Tyrus? Der du bedreffst din handel paa Haffuet / da giorde du mange Land rige / ia du giorde oc Kongerne rige paa Jorden met dine vare oc met din Købmandskaff. Men nu est du omkast fra Haffuet i det rette dybe Vand / at din handel oc alt dit Folck i dig er omkommet. Alle de som bo paa Øyerne / forferdis offuer dig / oc deris Konger forferdis / oc see iammerlige. Købmendene i Landene huisle effter dig / at du est saa hastelige vndergongen / oc kant icke mere komme op.

XXVIII.

OC HERRENS ord skede til mig / oc sagde / Du Menniskens søn / Sig til Førsten i Tyro / Saa siger den H ER R E HERRE / Fordi / at dit hierte ophøyer sig / oc siger / Jeg er Gud / Jeg sider i Gudz throne / mit paa Haffuet / alligeuel at du est it Menniske / oc ingen Gud / Dog ophøyer dit hierte sig / lige som it Gudz hierte. See / du holder dig klogere / end Daniel / at inted er skiult faar dig / oc at du haffuer kommet saadan mact affsted / ved din Klogskaff oc forstand oc sancket Liggendefæ aff Guld oc Sølff oc dyrebare ting / met din Visdom oc Forstand. Oc at du haffuer faaet saa stor mact / ved din store visdom oc handling / Der aff est du bleffuen saa Hoffmodig / at du est saa mectig.

Der faare siger den HERRE HERRE saa / Effterdi at dit hierte opløffter sig / lige som en Gudz hierte / Der faare see / Jeg vil skicke fremmede offuer dig / som er / Hedningenis Tyranner / de skulle vddrage deris Suerd offuer din skøne visdom / oc gøre din store Herlighed til skendzel. De skulle støde dig hen vnder i Graffuen / at du skalt dø mit i Haffuet / som de Jhielslagne. Huad gelder det? om du skalt da sige til dem som dig ihielsla / Jeg er Gud / Effterdi du est dog icke Gud / men it Menniske / oc i deris haand som dig slaa ihiel. Du skalt dø / lige som de Womskaarne / aff de Fremmedis haand / Thi ieg haffuer talet det / siger den HERRE HERRE.

670 | Oc HERRENS ord skede til mig / oc sagde / Du Menniskens søn / Gør en grædelig klage offuer Kongen aff Tyrus / oc sig om hannem / Saa siger den HERRE HERRE / Du est it rent Jndsegle / fuld aff visdom / oc offuer maade skøn. Du est Gudz lystige Vrtegaard / oc prydet met allehonde dyrebare stene / som er met Sardin / Topaser / Demanter / Turkoss / Onis / Jaspis / Saphir / Ametist / Smaragder / oc Guld / Paa den dag som du bleffst skabt / maatte der vere bered hoss dig dine Trummer oc Piber. Du est som en Cherub / iblant som viit vdbreder oc skiuler sig / Oc ieg sette dig paa det hellige Gudz bierg / at du skulde vandre gloende stene / oc du vaast foruden smitte i din Gerning / paa den dag der du vaast skabt / til saa lenge / at din misgerning bleff funden / Thi du est bleffuen induortis fuld aff fortrædelighed / for din store handel / och du syndede / Der faare vil ieg vanhellige dig fra Gudz Bierg / oc ieg vil vdstøde dig du vdbredde Cherub / aff de gloende stene.

Oc effterdi dit hierte ophøyer sig / at du est saa skøn / oc du lodst din klogskaff bedrage dig / i din bram / Der faare vil ieg nedkaste dig til Jorden / oc gøre it Vidunder aff dig faar Konger / Thi at du haffuer forderffuit din Helligdom / met din store misgerning oc wretferdig handel. Der faare vil ieg lade en Jld gaa vdaff dig / som skal fortære dig / oc ieg vil gøre dig til aske paa iorden / at al Verden skal see til. Alle de som dig kende iblant Hedningene / skulle forferdis offuer dig / at du est saa hastelige vndergongen / oc kant aldri mere komme op.

Oc HERRENS ord skede til mig / oc sagde / Du Menniskens søn / Sæt dit ansict mod Zidon / oc spaa mod hende / oc sig / Saa siger den HERRE HERRE / See / ieg vil til dig Zidon / oc ieg vil indlegge ære paa dig / At mand skal fornemme / at ieg er HERREN / naar ieg lader Rætten gaa offuer hende / oc beuiser paa hende / at ieg er Hellig. Oc ieg vil sende Pestilentze oc Blodzstyrtning i hende / paa hendis Gader / oc de skulle falde dødelige saare der vdi / ved Suerd / som skal gaa alleuegne offuer hende / Oc de skulle fornemme / at ieg er HERREN. Oc der skal siden alleuegne omkring Jsraels Huss / som deris Fiende ere / ingen torne bliffue som dem skulle stinge / eller tidzel som dem skulle gøre ve / At de skulle fornemme / at ieg er den HERRE HERRE.

Saa siger den HERRE HERRE / Naar ieg forsamler Jsraels Huss igen / fra Folckene / som de ere bortspredde iblant / Da vil ieg beuise paa dem faar Hedningene / at ieg er Hellig. Oc de skulle bo i deris Land / som ieg gaff Jacob min tienere / oc de skulle bo tryggelige der vdi / oc bygge Huss / oc plante Vingaarde. Ja de skulle bo tryggelige / naar ieg lader Rætten gaa / offuer alle deris Fiende / trint omkring / Oc de skulle fornemme / at ieg er HERREN deris Gud.

XXIX.

JDet tiende aar / paa den tiende dag i den tolffte maanet / skede HERRENS ord til mig / oc sagde / Du Menniskens søn / Sæt dit ansict mod Pharao Kongen aff Egypten / oc spaa mod hannem / oc mod alt Egypti land. Predicke oc sig / saa siger den HERRE HERRE / See / Jeg vil til dig Pharao Konge i Egypten / Du store Drage / som ligger i dit Vand / oc siger / Strømen er min / oc ieg haffuer giort mig hannem. Men ieg vil legge it Bid i din mund / oc lade Fiskene i dit Vand henge paa dine skæl / oc ieg vil drage dig aff dine Strøme / met alle Fiskene i dit Vand / som henge ved dine skæl. Jeg vil kaste dig met dine Fiske aff dit Vand bort i Ørcken / Du skalt falde paa Landet / oc icke bliffue oplæset eller sammensancket igen / men du skalt bliffue Diurene paa Landet / oc Fulene vnder Himmelen til it aadsel. Oc alle de som bo i Egypten / skulle fornemme / at ieg er HERREN / Fordi at de haffue veret Jsraels Huss en Rørkæp / huilcken som brast / naar de hulde hannem i Haanden / oc stack dem igennem siderne / Oc naar de Hellede dem til hannem / Da brast hand / oc stack dem i Lenderne.

Der faare siger den HERRE HERRE saa / See / Jeg vil lade Suerdet komme offuer dig / oc oprycke baade Menniske oc Fæ i dig / Oc Egypti land skal bliffue til en Ørcken / oc øde / Oc de skulle fornemme / at ieg er HERREN / Fordi / at hand siger / Vandstrømen er min / oc ieg er den / som det gør. Der faare see / Jeg vil til dig / oc til dine Vandstrøme / oc ieg vil gøre Egypti land til Ørcken oc øde / fra Siene taarn / indtil Morlandz Landemercke / At der skal huercken gaa Fæ eller Menniske / heller bo der vdi / i fyretiue aar. Thi ieg vil gøre Egypti land øde / oc lade hendis øde Landemercker oc hendis Stæder / ligge øde i fyretiue aar / som andre øde Stæder / Oc ieg vil bortspre Egypterne iblant Hedningene / oc ieg vil bort iage dem i Landene.

Dog siger den HERRE HERRE saa / Naar de fyretiue aar ere omløbne / da vil ieg forsamle Egypterne igen / fra Folckene / iblant huilcke de skulle vere atspridde / Oc ieg vil vende Egypti fengsel / oc føre dem tilbage igen i Pathros land / som er deris Federne land / oc de 671 | skulle der vere it lidet Kongerige. Thi de skulle vere ringe mod andre Kongerige / oc icke mere regere offuer Hedningene / Oc ieg vil gøre dem ringe / at de skulle icke regere offuer Hedningene. At Jsraels Huss skal icke mere forlade sig paa dem / oc synde der met / naar de holde sig til dem / Oc de skulle fornemme / at ieg er den HERRE HERRE.

Oc det hende sig i det siuende oc tiuende aar / paa den første dag i den første maanet / da skede HERRENS ord til mig / oc sagde / Du Menniskens søn / Nabogodonosor Kongen aff Babylonien / haffuer ført sin Stridzhær faar Tyrus / met stor wmage / at alle Hoffuit vaare skallede / oc alle sider vaare slidne / Oc hans arbeydis oc wmagis løn / bleff dog huercken hannem eller hans Stridzhær betalet faar Tyrus.

Der faare siger den HERRE HERRE saa / See / Jeg vil giffue Nabogodonosor Kongen aff Babylonien Egypti land / at hand skal borttage alt deris Godz / oc røffue oc plyndre dem / at hand kand giffue sin Stridzhær sold. Men ieg vil giffue hannem Egypti Land / for sit arbeyde / som hand haffuer giort der paa / Thi de haffue tient mig / siger den HERRE HER R E.

Paa den samme tid / vil ieg lade Jsraels Horn voxe / oc ieg vil oplade din Mund iblant dem / At de skulle fornemme / at ieg er HERREN .

XXX.

OC HERRENS ord skede til mig / oc sagde / Du Menniskens søn / spaa / oc sig / Saa siger den HERRE HERRE / Hyler (oc siger) O ve den dag / Thi dagen er nær / Ja HERRENS dag er nær / en mørck dag / Tiden er der / at Hedningene skulle komme / Oc Suerdet skal komme offuer Egypten / oc Morland skal forferdis / naar de Jhielslagne falde i Egypten / oc hendis Folck bortføris / oc hendis Grundual skal omkastis. Morland oc Lybia oc Lydia / met allehonde menige Folck / oc Chub / oc de som ere aff Forbundzens Land / skulle falde met dem ved Suerd.

Saa siger den HERRE / De Herrer som ville beskerme Egypten / skulle falde / oc deris mactis hofferdighed skal nedslass / fra Siene taarn skulle de falde ved Suerd / siger den HERR E HERRE. Oc de skulle ødeleggis / lige som deris øde Landemercke / oc hendis Stæder skulle ligge øde iblant andre øde Stæder / At de skulle fornemme / at ieg er HERREN / naar ieg gør en ild i Egypten / at alle de som hende hielpe / skulle bliffue ødelagde. Paa den samme tid / skulle Bud fra mig vddrage i Skibene / At forferde Morland / som nu er saa trygt / oc der skal vere en forferdelse iblant dem / lige som det gick met Egypten / der hendis tid kom / Thi see / det kommer visselige.

Saa siger den HERRE HERRE / Jeg vil bortdriffue Egypternis mangfoldighed / ved Nabogodonosor Kongen aff Babylonien. Thi hand oc hans Folck met hannem / met Hedningenis Tyranner / ere der til førde / at forderffue Landet / oc de skulle vddrage deris Suerd mod Egypten / at Landet skal ligge alleuegne fult aff Jhielslagne. Oc ieg vil gøre Vandstrømene tørre / oc sele onde Folck Landet / oc ieg vil ødelegge Landet / oc alt det som er der vdi ved Fremmede / Jeg HERREN haffuer talet det.

Saa siger den HERRE HERRE / Jeg vil oprycke de Affguder i Noph / oc vdslette Affguderne / oc Egypterne skulle ingen Første mere haffue / oc ieg vil skicke en forferdelse i Egypti Land. Jeg vil ødelegge Pathros / oc optende en ild i Zoan / oc lade Rætten gaa offuer No. Oc ieg vil vdgyde min grumhed offuer Sin / som er i Egypternis befestning / oc ieg vil oprycke den mangfoldighed i No. Jeg vil optende en Jld i Egypten / oc Sin skal bliffue angist oc bange / oc No skal bliffue ødelagt / oc Noph skal haffue dagelig angist. Det vnge Mandkøn i On oc Bubasto skulle falde ved Suerd / oc Quinderne skulle fortføris fangne. Thachpanhes skal faa en mørck dag / naar ieg slar Egypternis aag / at hendis mactis hoffmod skal faa en ende der vdi / Hun skal beteckis met skyerne / oc hendis Døtter skulle bortføris fangne. Oc ieg vil lade Rætten gaa offuer Egypten / At de skulle fornemme / at ieg er HERREN.

Oc det hende sig i det elleffte aar / paa den siuende dag i den første maanet / da skede HERRENS ord til mig / oc sagde / Du Menniskens søn / Jeg vil sønderbryde Pharaos Kongens arm aff Egypten / oc see / hand skal icke bliffue forbunden / at hand skal lægis / hand skal icke heller bindis met vinder / at hand kand bliffue sterck / oc kunde tage it Suerd. Der faare siger den HERRE HERRE saa / See / Jeg vil til Pharao Kongen i Egypten / oc ieg vil sønderbryde hans Arme / baade den stercke oc den skrøbelige / at Suerdet skal falde aff hans haand. Oc ieg vil bortspre Egypterne iblant Hedningene / oc bortdriffue dem i Landene. Men 672 | ieg vil stercke Kongens Arme aff Babylonien / oc faa hannem mit suerd i sin haand / oc ieg vil sønderbryde Pharaos arme / at hand skal stønye faar hannem / lige som den der er dødelige saar Ja ieg vil styrcke Kongens arme aff Babylonien / at Pharaos arme skulle nedfalde / Paa det at de skulle fornemme at ieg er HERREN / naar ieg giffuer mit Suerd i Kongens haand aff Babylonien / at hand skal vddrage det offuer Egypti land / Oc ieg bort sprer Egypterne iblant Hedningene / oc bortdriffuer i Landene / at de skulle fornemme at ieg er HERREN.

XXXI.

OC det hende sig i det elleffte aar / paa den første dag i den tredie maanet / da skede HERRENS ord til mig oc sagde / Du menniskens søn / sig til Pharao kongen i Egypten / oc til alt hans Folck. Huem ment du da at du est lig i din her lighed.

See / Assur vaar som it Ceder træ paa Libanon / met deylige Grene / oc met tycke Løff / oc gantske høy / at hans Taap stod høy iblant store tycke grene. Vandet giorde det / at hand bleff stor / oc Dybet at hand voxte høy / hans strøme ginge trint omkring hans Bul / oc hans Becke til alle træene i landet. Derfaare bleff hand høyre / end alle træene i landet / och fick mange Grene / oc longe quiste / Thi hand haffde vand nock til at vdbrede sig met. Alle himmelens fule giorde rede paa hans quiste / oc alle Diur i marcken haffde vnger vnder hans Grene / oc der bode alle store Folck vnder hans Skygge. Hand haffde deylige / store oc longe Grene / thi hans Røder haffde meget vand. Oc der vaar inted Ceder træ hannem lig / i Gudz haffue / oc Granetræ kunde icke lignis mod hans grene / oc Kastanie træ vaare inted mod hans Grene / Ja hand vaar saa deylig at der vaar inted skønere træ i Gudz haffue. Jeg giorde hannem saa deylig / at hand fick saa mange Grene / at alle lystige Træ i Gudz haffue hadede hannem.

Derfaare siger den HERRE HERRE saa / Effterdi hand er bleffuen saa høy / at hans Taap stod iblant store høye / tycke Grene / oc hans Hierte ophøyede sig / at hand vaar saa høy / derfaare gaff ieg hannem i den mectigstis hender iblant hedningene / som skulde omgaas met hannem oc fordriffue hannem / som hand haffde fortient met sit wgudelige væsen. At de fremmede skulde oprycke hannem / som ere / Hedningis tyranner / oc bortspre hannem / oc hans Grene skulde ligge paa bierge oc i alle Daler / oc hans Grene sønderbrudne / hoss alle Becke i Landet / At alle Folck paa Jorden skulle bort vige fra hans Skygge / oc forlade hannem / Och alle himmelens Fule skulle side paa hans nedfaldne Bul / och alle Diur paa marcken skulle legge dem paa hans Grene / paa det at ingen træ skulde ophøye dem her effter hoss vandet i hans høyelse / at Taappene skulle staa iblant store tycke Grene / oc at inted Træ hoss vandet skal ophøye sig offuer de andre / Thi de skulle alle vnder Jorden / oc offuer giffuis til Døden / som andre Menniske / der nedfare i Graffuen.

Saa siger den HERRE HERRE / Paa den tid / der hand foer hen vnder til Helffuede / da giorde ieg en sorg / at Dybet skiulte hannem / oc hans strøme skulde staa stille / och de store vand kunde icke løbe / oc ieg giorde / at Libanon sørgede for hannem / och alle marckens Træ bort tiurdis offuer hannem. Jeg forferdede Hedningene / der de hørde hannem falde / der ieg støtte hannem ned vnder til Helffuede / met dem / som fare ned i graffuen. Oc alle de lystelige Træ vnder iorden / de ædeligste oc beste paa Libanon / oc alle de som før haffde staaet hoss vandet vnte hannem vel. Thi de maatte och met hannemhen vnder til helffuede / til dem som vaare / Jhielslagne met suerd / effterdi de haffde boet vnder hans armis skygge iblant Hedningene.

Huor stor ment du da / at du (Pharao)est / met din bram oc herlighed / iblant de lystige Træ / Thi du skalt nedfare vnder Jorden met de lystige Træ / oc ligge iblant de Womskaarne / som ere ihielslagne met suerd. Saa skal det gaa Pharao / met alt hans Folck / siger den HERRE HERRE.

XXXII.

OC det hende sig i det tolffte aar / paa den første dag i den tolffte maanet / da ske de HERRENS ord til mig / oc sagde / Du Menniskens søn / Gør it grædeligt klagemaal offuer Pharao Kongen aff Egypten / oc sig til hannem. Du est lige som en Løuue iblant Hedningene / oc som en Haffdrage / oc springer i dine Strøme / oc blander Vandet met dine føder / oc gør hendis Strøme wrene.

Saa siger den HERRE HERRE/ Jeg vil kaste mine Garn vdoffuer dig ved en stor hob folck / som skulle iage dig i mine Garn. Oc ieg vil drage dig op paa landet / oc kaste dig paa 673 | marcken / At alle Himmelens Fule skulle side paa dig / oc alle Diur paa iorden skulle mættis aff dig. Oc ieg vil kaste dine Aadsel paa Biergene / oc opfylde Dalene met dine høye. Jeg vil gøre landet som du sømmer vdi røt aff dit blod / indtil biergene / at beckene skulde bliffue fulde aff dig Oc naar det er nu plat vde met dig / da vil ieg skiule Himlene oc gøre deris Stierner mørcke / oc offuerdrage Solen met skyerne / oc Maanen skal icke skinne. Jeg vil lade alle Liusene i Himmelen bliffue mørcke offuer dig / oc ieg vil gøre mørckhed i dit Land / siger den HERRE HERRE. Der til vil ieg forferde mange Folckis hierter / naar ieg lader Hedningene fornemme dine Plaffuer / oc mange Land som du icke kender. Mange Folck skulle forferde dem offuer dig / oc deris Konger skulle grue for dig / naar ieg lader mit suerd blincke mod dem / oc de skulle forferdis hastelige / at deris hierter skulle falde offuer dit Fald.

Thi saa siger den HERRE HERRE / Kongens Suerd aff Babylonien skal ramme paa dig / oc ieg vil nedsla dit Folck ved Kempernis Suerd / oc ved allehonde Hedningenis Tyranner / de skulle ødelegge Egyptens herlighed / At alt hendis Folck skal vdslettis. Oc ieg vil omkomme alle hendis Diur / hoss det store Vand / at inted Menniskis fod / oc inted Diuris kløffue / skulle gøre dem wrene. Da vil ieg gøre deris Vand klare / at deris Strøme skulle flyde som olie / siger den HERRE HERRE / naar ieg haffuer ødelagt Egypti land / oc øde giort / alt det som der er i Landet / oc haffuer ihielslaget / alle som der i bo / At de skulle fornemme / at ieg er HERREN . Det bliffuer en stor iammer / som mand maa vel begræde / Ja mange Hedningenis Døtter skulle føre saadan Graad offuer Egypten / oc mand skal græde offuer alt hendis Folck / siger den HERRE HERRE.

Oc i det tolffte aar / paa den femtende dag i den samme maanet / da skede HERRENS ord til mig / oc sagde / Du Menniskens søn / Begræd det Folck i Egypten / oc nedstød hende oc de stercke Hedningis Døtter hen vnder Jorden / til dem / som nedfare i Graffuen. Huor er nu din vellyst? Hen vnder / oc leg dig hoss de Womskaarne. De skulle falde iblant de Jhielslagne met Suerd / Suerdet er allerede fattet oc vddraget / offuer alt hendis Folck. Der aff skulle de stercke Kemper sige / met deris Medhielpere i Helffuede / som alle ere farne hen vnder / oc ligge der iblant de Womskaarne oc ihielslagne med Suerd.

Der ligger Assur begraffuen met alt sit Folck trint omkring / som ere alle slagne oc faldne ved Suerd Deris Graffuer ere dybe i Kulerne / oc hans Folck ligge begraffne alle vegne trint omkring / som ere alle ihielslagne oc faldne ved Suerd / for huilcke den gantske Verden frycter sig.

Der ligger oc Elam begraffuen met al hans Hob trint omkring / som ere alle slagne oc faldne ved Suerd / oc nedfarne lige som de Womskaarne / vnder Jorden / for huilcke al Verden frycter sig / oc de skulle bære deris skam met dem / som fare i Kulen. Mand lagde dem iblant de Slagne / met alle deris Hobe / oc de ligge der begraffne trint omkring / oc ere alle / lige som de Womskaarne / oc Jhielslagne met Suerd / for huilcke oc al Verden maatte frycte sig. Oc de skulle bære deris skam met dem / som fare i Kulen / oc bliffue iblant de Jhielslagne.

Der ligger Mesech oc Thubal met alle deris Hobe trint omkring begraffne / som ere alle womskaarne oc ihielslagne met Suerd / for huilcke al Verden maatte oc frycte sig. Oc alle andre Kemper / som ere faldne iblant de womskaarne / oc nedfarne til Helffuede met deris Stridz vaaben / oc deris Suerd skulle ligge vnder deris hoffueder / oc deris misgerning er kommen offuer deris Ben / de som oc vaare forferlige Kemper i den gantske Verden. Saa skulle de ligge. Saa skalt du oc frilige bliffue sønderknuset iblant de Womskaarne / oc ligge iblant dem / som ere ihielslagne met Suerd.

Der ligger Edom met sine Konger oc alle sine Førster / iblant de ihielslagne met Suerd / oc lblant de Womskaarne / met de andre / som fare i Kulen / som dog haffue veret mectige. Ja der skulle alle Førsterne aff Norden hen / oc alle Zidonier / som ere nedfarne met de Jhielslagne / oc deris greselige mact er bleffuen til skamme / oc de skulle ligge iblant de Womskaarne / oc dem / som ere ihielslagne met Suerd / oc bære deris skam met dem som nedfare i Kulen.

Disse skal Pharao see / oc trøste sig met alt sit Folck / som ere ihielslagne vnder hannem met Suerd / oc met sin gantske Hær / siger den HERRE HERRE. Thi al Verden skal oc en gong frycte sig for mig / at Pharao / oc alle hans Hobe skulle ligge iblant de Womskaarne / oc hoss dem som ere ihielslagne met Suerd / siger den HERRE HERRE.

XXXIII.

OC HERRENS ord skede til mig / oc sagde / Du Menniskens søn / Predicke mod dit Folck / oc sig til dem. Om ieg skulde føre Suerdet offuer Landet / oc Folcket i Landet toge en Mand iblant dem / oc giorde hannem til deris Vectere / Oc hand saae Suerdet komme offuer Landet / oc hand blæsde i Trommeten oc atuarede Folcket. 674 | Huo som da hørde Trommetens liud / oc vilde icke lade sig atuare / oc Suerdet komme / oc toge hannem bort / hans blod vere paa hans Hoffuit / Thi hand hørde Trommetens liud / oc haffuer dog alligeuel icke ladet sig atuare / Der faare vere hans blod paa hannem / Men huo som lader sig atuare / hand skal føre sit liff der fra.

Men om Vecteren saae Suerdet komme / oc icke blæsde i Trommeten / ey heller atuarede sit Folck / oc Suerdet komme oc toge nogle bort / De samme bleffue vel borttagne for deris synder skyld / Men ieg vil kreffue deris blod aff Vecterens haand.

Oc nu du Menniskens søn / Jeg haffuer sat dig til en Vectere offuer Jsraels Huss / naar du hører noget aff min Mund / som du skalt atuare dem paa mine vegne. Naar ieg siger nu til den Wgudelige / Du Wgudelige skalt visselige dø / Oc du siger hannem icke saadant / At den Wgudelige lader sig atuare for sit væsen / Saa skal vel den Wgudelige dø for sin Wgudelige væsen skyld / Men ieg vil kreffue hans blod aff din haand. Men atuarer du den Wgudelige om sit væsen / at hand omuender sig der fra / oc hand icke vil omuende sig fra sit væsen / Saa skal hand dø for sine Synder skyld / Oc du haffuer frelst din Siel.

Der faare / du Menniskens søn / sig til Jsraels Huss / J sige saa / Vore synder oc misgerninger ligge paa oss / at wi forgaa der vnder / huorledis kunde wi da leffue? Da sig til dem / Saa sandelige som ieg leffuer / siger den HERRE HER RE / Jeg haffuer ingen behagelighed til den Wgudeligis Død / Men at den Wgudelige omuender sig fra sit væsen / oc leffuer. Saa omuender eder dog nu / fra eders onde væsen. Huorfaare ville i dø i aff Jsraels Huss?

Oc du Menniskens søn / sig til dit Folck / Naar en Retferdig gør ilde / Da skal det icke hielpe hannem / at hand haffuer veret from. Oc naar en Wgudelig bliffuer from / da skal det icke skade hannem / at hand haffuer veret Wgudelig. Saa kand oc icke den Retferdige leffue / naar hand synder. Thi om ieg sagde til den Retferdige / Hand skal leffue / Oc hand forlader sig paa sin Retferdighed / oc gør ont / Da skal al hans fromhed icke ihukommis / men hand skal dø i sin ondskaff / som hand gør. Oc om ieg sagde til den Wgudelige / Hand skal dø / Oc hand omuender sig fra sine Synder / oc gør det som ret oc gaat er / At den Wgudelige igen giffuer Pantet / oc betaler det som hand haffuer røffuit / oc vandrer effter Liffzens ord / at hand gør inted ont / Da skal hand leffue / oc icke dø / Oc alle hans Synder / som hand haffuer giort / skulle icke kommis ihu / Thi hand gør nu det som er ret oc gaat / Der faare skal hand leffue.

Dog siger dit Folck / HERREN dømmer icke ret / alligeuel at de haffue wret. Thi naar den Ketferdige vender sig fra sin retferdighed / oc gør ont / da dør hand io met rette der faare. Oc naar den Wgudelige vender sig fra sit Wgudelige væsen / oc gør det som ret oc gaat er / Da skal hand io met rette leffue. Alligeuel sige i / At HERREN dømmer icke ret / Enddog at ieg dømmer eder aff Jsraels Huss huer effter sit væsen.

Oc det hende sig i det tolffte vort Fengsels aar / paa den femte dag i den tiende maanet / da kom en til mig / som vaar vndkommen fra Jerusalem / oc sagde / Staden er nedslagen. Oc HERRENS Haand vaar offuer mig om afftenen / før den kom som vaar vndløben / oc oploed min mund / til hand kom til mig om morgenen / Oc hand oploed mig min mund saa / at ieg kunde icke mere tie.

Oc HERRENS ord skede til mig / oc sagde / Du Menniskens søn / De som bo i de øde Stæder i Jsraels Land / sige saa / Abraham vaar en eenlig Mand / oc arffuede dette Land / Oc wi ere mange / saa haffue wi io Landet met rette. Der faare sig til dem / Saa siger den HERRE HERRE / J haffue ædet Blod / oc opløfft eders øyen til Affguderne / oc vdgydet Blod / Oc i mene / i ville beside Landet? Ja i fare altid frem met mord / oc bruge Verstyggelighed / oc den ene skender den andens Hustru / oc i mene / i ville beside Landet.

Saa sig til dem / Saa siger den HERRE HERRE / Saa sandelige som ieg leffuer / da skulle alle som bo i de øde Stæder / falde ved Suerd / oc ieg vil giffue Diur at æde huad som er paa marcken / oc de som ere i Befestninger oc Huler / skulle dø aff Pestilentze. Thi ieg vil plat ødelegge Landet / oc gøre en ende paa deris Hoffmod oc Mact / At Jsraels Bierg skulle bliffue saa øde / at ingen skal gaa der igennem / Oc de skulle fornemme / at ieg er HERREN / naar ieg haffuer aldelis ødelagt Landet / for al deris Verstyggelighedz skyld / som de gøre.

Du Menniskens søn / Dit Folck taler mod dig / hoss Væggene oc i dørrene paa Husit / oc den ene siger til den anden / Kære / Kommer oc lader oss høre / huad HERREN siger. Oc de skulle komme til dig / i Forsamlingen / oc side faar dig / som mit Folck / oc skulle høre dine ord / Men inted gøre der effter / Men de skulle huisle effter dig / oc leffue alligeuel frem / 675 | effter deris Gerighed. Oc see / Du skalt vere deris Sang / huilcken de skulle gerne siunge oc lege / Saa skulle de høre dine ord / oc inted gøre der effter / Men naar det kommer som skal komme / See / da skulle de fornemme / at en Prophete haffuer veret iblant dem.

XXXIIII.

OC HERRENS ord skede til mig / oc sagde / Du Menniskens søn / Spaa mod Jsraels Hyrder / spaa / oc sig til dem / Saa siger den HERRE HERRE / Ve Jsraels Hyrder / som føde sig selffue / Skulle icke Hyrderne føde Hiorden? Men i æde det Fede / oc klede eder met Vlden / oc i slacte det som Fet er / Men Faarene ville i icke føde. J tage icke vare paa de Skrøbelige / oc de Siuge helbrede i icke / De Saare forbinde i icke / de Vildfarende hentte i icke / oc i oplede icke det som tabet er / Men i regere strengelige oc hart offuer dem. Oc mine Faar ere atspridde / lige som de der haffue ingen Hyrde / oc de ere bleffne alle vilde Diur til mad / oc plat atspridde / oc gaa vild hid oc did paa Biergene oc paa høye Høye / oc de ere atspridde paa det gantske Land / Oc der er ingen / som spør effter dem / eller acter dem.

Der faare hører i Hyrder HERRENS ord / Saa sandelige som ieg leffuer / siger den HERRE HERRE / Effterdi at i lade mine Faar bliffue til Roff / oc min Hiord bliffue alle vilde Diur til mad / effterdi de haffue ingen Hyrde / oc mine Hyrder søge icke effter min Hiord / Men de ere saadanne Hyrder / som føde sig selffue / Men mine Faar ville de icke føde. Der faare i Hyrder / hører HERRENS ord / Saa siger den HERRE HERR E / See / Jeg vil til Hyrderne / oc vil kreffue min Hiord aff deris hender / oc ieg vil gøre det til en ende met dem / at de skulle icke mere vere Hyrder / oc de skulle icke mere føde sig selffue. Jeg vil fri mine Faar aff deris Mund / at de skulle icke mere opæde dem her effter.

Thi saa siger den HERRE HERRE / See / Jeg vil selff tage mig min Hiord til / oc lede effter dem / lige som en Hyrde leder effter sine Faar / naar de ere vildfarne fra hans Hiord. Saa vil ieg søge mine Faar / oc ieg vil frelse dem fra alle Stæder / i huilcke de vaare bortspridde / den tid / det vaar saa taaget oc mørckt. Jeg vil vdføre dem fra alle Folck / oc samle dem aff alle Land / oc ieg vil føre dem i deris Land / oc ieg vil føde dem paa Jsraels Bierg / oc i alle Enge / oc paa alle Landens marcke. Jeg vil lede dem til den beste føde / oc deris Faaresti skal staa paa de høye Jsraels Bierge / Der skulle de ligge i en lystelig Faaresti / oc faa fed Føde paa Jsraels Bierg.

Jeg vil selff føde mine Faar / oc ieg vil leyre dem / siger den HERRE HERRE. Jeg vil oplede de Fortabede / oc igenlede det Vildfarende / oc forbinde det Saare / oc tage vare paa det Skrøbelige / Oc ieg vil foruare det som er fet oc sterckt / oc ieg vil haffue omhu for dem / som det sig bør.

Men til eder min Hiord / siger den HERRE HERRE saa / See / Jeg vil dømme mellem Faar oc Faar / oc mellem Vædre oc Bucke. Er det icke nock / at i haffue saa god Føde / oc saa offuerflødige / At i træde det met føder / oc saa skøne Brynde at dricke aff / saa offuerflødelige / at i træde der i oc gøre dem wrene? At mine Faar mue æde / det som i haffue nedtræd met eders føder / oc dricke det som i haffue giort wrent met eders føder. Der faare siger den HERRE HERRE saa til dem / See / Jeg vil dømme mellem de fede oc maure Faar / Fordi at i sparcke met føderne / oc støde de Skrøbelige fra eder / met eders Horn / indtil at i bortspre dem alle fra eder. Oc ieg vil hielpe min Hiord / at de skulle icke mere bliffue til Roff / oc ieg vil dømme mellem Faar oc Faar.

Oc ieg vil opuecke dem en enstig Hyrde / som skal føde dem / som er min Tienere Dauid / hand skal føde dem / oc skal vere deris Hyrde. Oc ieg HERREN vil vere deris Gud / Men min Tienere Dauid / skal vere en Første iblant dem / Det siger ieg HERREN . Oc ieg vil gøre en Fredens Pact met dem / oc oprycke alle onde Diur aff Landet / at de skulle bo tryggelige i Ørcken / oc soffue i skouuene. Jeg vil velsigne dem oc alle mine Høye trint omkring / oc lade regne paa dem i rette tid / det skal vere en naadig Regn. At Træene paa marcken skulle bære deris Fruct / oc Landet skal giffue sin Grøde / oc de skulle bo tryggelige i Landet. Oc de skulle fornemme at ieg er HERREN / naar ieg sønderbryder deris Aag / oc frelser dem aff deris 676 | haand / som de maatte tiene. Oc de skulle icke mere bliffue Hedningene til Roff / oc ingen Diur paa Jorden skal mere opæde dem / Men de skulle tryggelige bo / vden al frøct.

Oc ieg vil opuecke dem en naffnkundig Plante / at de skulle icke mere lide Hunger i Landet / oc de skulle icke mere bære deris forsmædelse iblant Hedningene. Oc de skulle fornemme / at ieg HERREN deris Gud er hoss dem / oc at de ere mit Folck aff Jsraels Huss / siger den HERRE HERRE. Ja i Menniske skulle vere min fødis Hiord / oc ieg vil vere eders Gud / siger den HERRE HERRE.

XXXV.

OC HERRENS ord skede til mig / oc sagde / Du Menniskens søn / Skick dit ansict mod Seirs bierg / oc spaa mod det / oc sig til det / Saa siger den HERRE HERRE / See / Jeg vil til dig / du Seirs Bierg / oc vdrecke min haand mod dig / oc ieg vil gøre dig plat øde. Jeg vil gøre din Sted øde / at du skalt bliffue til Ørcken / oc fornemme at ieg er HERREN / Fordi / at i bære euig Fiendskaff mod Jsraels børn / oc driffue dem i Suerdet / der det gick dem ilde / oc deris synder haffde ende.

Der faare / saa sandelige som ieg leffuer / siger den HERRE HERRE / ieg vil oc gøre dig blodig / oc du skalt icke vndfly blodet / effterdi at du haffuer lyst til blod / da skalt du icke vndgaa blodet. Oc ieg vil gøre Seirs bierg til Ørcken oc øde / at ingen skal vandre eller gaa der paa / Oc ieg vil opfylde alle hans Bierg oc høye dale / oc slætte / met Døde / de som skulle ligge der ihielslagne met Suerd. Ja ieg vil gøre dig til en euig Ørcken / at ingen Skal bo i dine Stæder / Oc i skulle fornemme / at ieg er HERREN.

Oc fordi / at du siger / Baade disse Folck met baade deris Land skulle vere mine / oc wi ville indtage dem / alligeuel at HERREN boer der. Der faare / saa sandelige som ieg leffuer / siger den HERRE HERRE / Jeg vil omgaa met dig effter din vrede oc had / som du haffuer omgaaet met dem / aff ret had / oc ieg vil bliffue bekent hoss dem / naar ieg haffuer straffet dig. Oc du skalt fornemme / at ieg HERREN haffuer hørt alle dine bespaattelser / som du haffuer talet mod Jsraels bierg / oc sagd / De ere ødelagde / oc oss giffne til at forderffue / Oc i haffue roset eder mod mig / oc talet haardelige mod mig / det haffuer ieg hørt.

Saa siger nu den HERRE HERRE / Jeg vil gøre dig til en Ørcken / at alt Landet skal glæde sig. Oc som du haffuer glæd dig mod Jsraels Husis Arff at indtage / fordi / at det vaar ødelagt / lige saa vil ieg oc gøre met dig / at Seirs bierg skal vere øde / met gantske Edom / oc i skulle fornemme / At ieg er HERREN .

XXXVI.

OC du Menniskens søn / spaa Jsraels bierg / oc sig / J Jsraels Bierg / Hører HERRENS ord / saa siger den HERRE HERRE. Fordi at Fienden roser sig offuer eder / Haha / de euige Høye ere nu bleffne vor Arff / Derfaare spaa / oc sig / saa siger den HERRE HERRE. Effterdi at mand ødelagde oc vdslette eder alleuegne / oc i ere bleffne de offuerbleffne Hedninge til del / oc ere komne i Folckenis munde / oc ere bleffne it ont skrig / Der faare hører i Jsraels bierg / den HERRJS HERRJS ord / Saa siger den HERRE HERRE / baade til Biergene oc høyene / til becke oc Daler / til de øde Ørcker / oc forladne Stæder / som ere bleffne de offuerbleffne Hedninge / til roff oc spaat trint omkring / Ja saa siger den HERRE HERRE. Jeg haffuer talet i min brendende Nidkærhed / mod de offuerbleffne Hedninge / oc mod det gantske Edom / som haffuer indtaget mit Land / met glede aff gantske hierte / oc met spaattelig lader / at forderffue oc plyndre det.

Der faare spaa om Jsraels land / oc sig til Biergene oc høyene / til beckene oc dalene / saa siger den HERRE HERRE / See / Jeg haffuer talet i min nidkærhed oc grumhed. Effterdi at i skulle bære (saadan) forsmædelse aff Hedningene / Der faare siger den HERR E HERRE saa / Jeg opløffter min haand / at Hedningene eders Nabo trint omkring / skulle bære deris skam igen. Men i Jsraels bierg / skulle grønis igen / oc bære eders Fruct mit Folck Jsrael / oc det skal snart ske.

Thi see / Jeg vil vende mig igen til eder / oc see til eder / At i skulle opbyggis oc saas / oc ieg vil gøre meget Folck hoss eder / det gantske Jsrael altsammen. Oc Stæderne skulle bliffue be 677 |vil mangfoldig gøre Folck oc Fæ hoss eder / at i skulle formeris oc voxe. Oc ieg vil indsette eder igen / der som i før bode / oc ieg vil gøre eder mere gaat / end nogen tid tilfaarne / oc i skulle fornemme / at ieg er HERREN . Jeg vil føre Folck til eder / som skulle vere mit Folck Jsrael / de skulle beside dig / oc skulle vere eders Arffuedel / oc skulle icke mere vere faar vden Arff.

Saa siger den HERRE HERRE / Effterdi at mand siger det om eder / Du haffuer opædet Folck / oc du haffuer giort dit Folck Arffueløst / Derfaare skalt du icke (nu) mere opæde Folck / ey heller gøre dit Folck Arffueløst / siger den HERRE HERRE. Oc ieg vil icke lade dig mere høre Hedningenis forsmædelse / oc du skalt icke mere bære Hedningenis bespaattelse / oc du skalt icke gøre dit Folck for vden Arff / siger den HERRE HERRE.

Oc HERRENS ord skede framdelis til mig / Du Menniskens søn / Der Jsraels huss bode i deris Land / oc besmittede det met deris væsen oc gerning / at deris væsen vaar faar mig / som en Quindis wrenhed i hendis siugdom / da vdgydede ieg min grumhed offuer dem for det Blodz skyld / som de vdstyrte i Landet / oc besmittede det samme / ved deris Affguder / Oc ieg bortspredde dem iblant Hedningene / oc ieg bortspredde dem i Landene / oc dømte dem effter deris væsen oc gerning / Oc de hulde dem lige som Hedningene / til huilke de komme / oc vanhelligede mit hellige Naffn / at mand sagde om dem / Er det HERRENS Folck / at hand maatte vddrage aff sit land? Men ieg sparde faar mit hellige Naffn skyld / huilket Jsraels huss vanhelligede / iblant Hedningene / til huilke de komme.

Derfaare skalt du sige til Jsraels huss / saa siger den HERRE HERRE / Jeg gør det icke for eders skyld / i aff Jsraels huss / men for mit hellige Naffn skyld / huilket i haffue vanhelliget iblant Hedningene / til huilke i komme. Thi ieg vil hellig gøre mit store Naffn / som er vanhelliget ved eder faar Hedningene / som i haffue vanhelliget iblant dem. Oc Hedningene skulle fornemme / at ieg er HERREN (siger den HERRE HER R E) naar ieg beuiser mig faar dem paa eder / at ieg er hellig.

Thi ieg vil hente eder fra Hedningene / oc samle eder aff alle land / oc føre eder i eders land igen. Oc ieg vil stencke rent Vand offuer eder / at i skulle bliffue rene aff al eders wrenhed / oc ieg vil rense eder fra alle eders Affguder. Oc giffue eder it nyt hierte / oc en ny aand i eder / oc ieg vil bort tage det stenhierte aff eders kød / oc giffue eder it kødeligt Hierte. Jeg vil giffue min Aand i eder / oc ieg vil gøre saadant it Folck aff eder / som vandre i mine Bud / oc holde min Ræt / oc gøre der effter. Oc i skulle bo i Landet / som ieg gaff eders Fedre / oc i skulle vere mit Folck / och ieg vil vere eders Gud. Jeg vil gøre eder løss aff al eders wrenhed / Oc ieg vil kalde Kornet och ieg vil formere det / oc ieg vil ingen dyr Tid lade komme til eder. Jeg vil formere Fructen paa Træene / oc Fructen paa marcken / at Hedningene skulle icke mere bespaatte eder / met dyr Tid.

Da skulle i komme eders onde væsen ihu / oc eders gerninger / som vaare icke gode / och i skulle angre eders Synd och Affguderi. Saadant vil ieg gøre / Jcke for eders skyld / siger den HERRE HERRE / at i skulle vide det / Men at i skulle oc skammedriffuis eder / oc bliffue skamrøde / i aff Jsraels huss / offuer eders onde væsen.

Saa siger den HERRE HERRE / Paa den tid / naar ieg skal rense eder aff alle eders synder / Da vil ieg besette Stæderne igen / och de øde Stæder skulle opbyggis igen. Det ødelagde Land skal pløyes igen / fordi / at det vaar forderffuit / at alle som gaa der igennem / skulle det see / oc sige / Dette Land vaar ødelagt / oc det er nu som en lystig Vrtegaard / Oc disse Stæder vaare forstyrrede / ødelagde oc sønder reffne / oc nu staa de fast bygde. Oc de offuerbleffne Hedninge omkring eder skulle fornemme / at ieg er HERREN / Som opbygger det som er sønderbrudet / och planter det som ødelagt vaar. Jeg HERREN siger det / oc gør det oc.

Saa siger den HERRE HERRE / Jeg vil lade mig atspørre igen aff Jsraels huss / at ieg kand beuise mig vel mod dem / oc ieg vil formere dem / som Menniskens hiord / som en hellig Hiord / som en Hiord i Jerusalem / i hendis Høytider / Saa skulle de øde Stæder / bliffue fulde aff Menniskens Hiorde / Oc de skulle fornemme / at ieg er HERREN.

XXXVII.

OC HERRENS Haand kom offuer mig / och førde mig hen vd i HERRENS Aaand / oc sette mig paa en vie Marck / som laa fuld met Been / oc hand ledde mig alle vegne der igennem / Och see / der laae gantske mange (Been) paa marcken / oc see / de vaare meget tørre. Och hand sagde til mig / Du Menniskens søn / Ment du oc / at disse Been skulle bliffue leffuendis igen? Oc ieg sagde / HERRE HERRE / det vedst du vel.

678 | Oc hand sagde til mig / Spaa om disse Been / oc sig til dem / J tørre been / hører HERRENS ord / Saa siger den HERRE HERRE om disse Been / See / ieg vil føre en Aande i eder / at i skulle bliffue leffuendis. Jeg vil giffue eder Aarer / oc lade Kød voxe offuer eder / oc drage Hud offuer eder / oc giffue eder Aande / at i skulle bliffue leffuende igen / oc i skulle fornemme at ieg er HERREN .

Oc ieg spaade / som mig vaar befalet / Oc see / da bleff der it Bulder / der ieg spaade / Oc see / det rørde sig / oc Benene komme tilsammen igen / huert til sit Been. Oc ieg saa / oc see / der voxte Aarer oc Kød paa dem / oc hand drog Hud offuer dem / Men der vaar end nu ingen Aande i dem.

Oc hand sagde til mig / Spaa til Været / spaa du Menniskens søn / oc sig til Været / Saa siger den HERRE HERRE / Vær / kom hid aff de fire Vær / oc blæss paa disse Døde / at de bliffue leffuendis igen. Oc ieg spaade / som hand befalede mig / Saa kom der Aande i dem / oc de bleffue leffuendis igen / oc de reysde dem op paa deris føder. Oc de vaare en mectig stor Hær.

Oc hand sagde til mig / Du Menniskens søn / Disse Been ere det gantske Jsraels Huss. See / nu sige de / Vore Been ere tørre / oc vort haab er fortabet / oc det er vde met oss. Der faare spaa / oc sig til dem / Saa siger den HERRE HERRE / See / ieg vil oplade deris Graffuer / oc ieg vil hente eder mit Folck aff dem / oc føre eder i Jsraels Land. Oc i skulle fornemme / at ieg er HERREN / naar ieg haffuer opladet eders Graffuer / oc vdtaget eder mit Folck aff dem. Oc ieg vil giffue min Aand i eder / at i skulle leffue igen / oc ieg vil indsette eder i eders Land / Oc i skulle fornemme / at ieg er HERREN / Jeg taler det / oc gør det oc / siger HERREN.

Oc HERRENS ord skede til mig / oc sagde / Du Menniskens søn / Tag dig it træ / oc scriff der paa / Juda oc Jsraels børns oc deris Tilhengeris. Oc tag end nu it Træ / oc scriff der paa Josephs / som er Ephraims Træ / oc alt Jsraels Husis / oc deris Tilhengeris / Oc leg det ene til det andet tilsammen / at det bliffuer it Træ i din haand. Naar dit Folck nu tale til dig / oc sige / Vilt du icke giffue oss tilkende / huad du ment der met? Da sig til dem / Saa siger den HERRE HERRE / See / Jeg vil tage Josephs træ / som er i Ephraims haand / met deris Tilhengere / Jsraels Slect / oc ieg vil legge dem til Juda træ / oc gøre it Træ der aff / oc de skulle vere Jt i min haand. Oc du skalt saa holde de Træ i din haand / paa huilcke du haffuer screffuit / at de det see.

Oc du skalt sige til dem / Saa siger den HERRE HERRE / See / Jeg vil hente Jsraels børn / fra Hedningene / til huilcke de ere bort dragne / oc ieg vil samle dem alleuegne / oc føre dem igen i deris Land. Oc ieg vil gøre it eniste Folck aff dem / vdi Landet oc paa Jsraels Bierg / oc de skulle alle tilsammen haffue en eniste Konge. Oc de skulle icke mere skifftis i tuende Folck / ey heller i thu Kongerige / De skulle oc icke mere besmitte dem met deris Affguder oc Verstyggelighed / oc allehonde synder. Jeg vil hielpe dem vd aff alle Stæder / i huilcke de haffue syndet / oc ieg vil rense dem / oc de skulle vere mit Folck / oc ieg vil vere deris Gud.

Oc Dauid min Tienere skal vere deris Konge / oc alle deris eniste Hyrde. Oc de skulle vandre i min Ræt / oc holde mine Bud / oc gøre der effter. Oc de skulle bo i Landet igen / som ieg gaff Jacob min tienere / i huilcket eders Fedre bode. De oc deris børn / oc Børne børn / skulle der bo euindelige / Oc Dauid min Tienere skal vere deris Første euindelige. Oc ieg vil gøre Fredens Pact met dem / det skal vere en euig Pact met dem / oc ieg vil opholde oc formere dem / oc min Helligdom skal vere iblant dem euindelige. Oc ieg vil bo iblant dem / oc vil vere deris Gud / oc de skulle vere mit Folck. At oc Hedningene skulle fornemme / at ieg er HERREN / som gør Jsrael hellig / naar min Helligdom skal vere euindelige iblant dem.

XXXVIII.

OC HERRENS ord skede til mig / oc sagde / Du Menniskens søn / vent dig mod Gog / som er i Magogs Land / oc den øffuerste Første i Mesech oc Thubal / oc spaa om hannem / oc sig. Saa siger den HERRE HERR E / See / ieg vil til dig Gog / du som est den øffuerste Første aff Herrene i Mesech oc Thubal / See / Jeg vil omkring spende dig / oc legge dig it Bitsel i Munden / oc ieg vil vdføre dig / met al din Hær / Hest oc Mand / som alle ere vel kledde / oc de ere en stor Hob / som alle føre smaa Skiolde / oc skiolde oc Suerd.

Du fører met dig Perser / Morianer oc Lybier / som alle føre Skiolde oc Hielme. Der til met Gomer oc al hans Hær / met Thogarma Huss / som ligger mod Norden / met al hans 679 | Hær / Ja du fører oc it stort Folck met dig. Nu vel / ruste dig vel / Du oc al din Hob / som er hoss dig / oc ver du deris Høffuitzmand / Du skalt bliffue hiemsøgt long tid der effter.

Paa den siste tid / skalt du komme i det Land / som er igenført fra Suerdet / oc er kommet tilsammen aff mange Folck / som er paa Jsraels Bierg / som haffue i long tid veret øde / oc nu vdført / fra mange Folck / oc bo alle tryggelige. Du skalt drage did op / oc komme hid met en stor storm / oc du skalt vere / som en Sky / at skiule Landet / du oc al din Hær / oc det store Folck met dig.

Saa siger den HERRE HERRE / Paa den tid / skalt du tage dig saadant faare / oc du skalt haffue ont i sinde / oc tencke / Jeg vil offuerfalde Landet vden Mur / Oc komme offuer dem / som bo saa stille oc tryggelige / som vden alle de der side vden Mur / oc haffue huercken stenger eller porte / Paa det at du kant røffue oc plyndre / oc lade din Haand gaa offuer de forstyrrede / som ere komne til Bolig igen / oc offuer det Folck / som er igensamlet fra Hedningene / oc skicke dem igen til næring oc Godz / oc bo mit vdi Landet.

Det Rige Arabia / Dedan oc Købmend paa Haffuit / oc alle Veldige / som der ere / skulle sige til dig / Jeg mener io / du est ret kommen / at røffue / oc du haffuer sancket din Hob til at plyndre / Paa det / at du skalt borttage / Sølff oc Guld / oc samle Fæ oc Godz / oc bedriffue stort Roff.

Der faare spaa / Du Menniskens søn / oc sig til Gog / Saa siger den HERRE HERR E / Er det icke saa? At du skalt mercke / naar mit Folck boer tryggelige / Da skalt du komme fra din Sted / som er / aff den ende mod Norden / du oc meget Folck met dig / alle til Heste en stoer Hob / oc en mectig Hær / oc du skalt drage hid op / offuer mit Folck Jsrael / lige som en Sky / at betecke Landet / Saadant skal ske i den siste tid. Men ieg vil der faare lade dig komme i mit Land / paa det at Hedningene skulle kende mig / huorledis ieg bliffuer hellig giort faar deris øyen / paa dig / O Gog.

Saa siger den HERRE HERRE / Du est aff dem / som ieg sagde tilforne / ved mine Tienere / Propheterne i Jsrael / som spaade paa den samme tid / at ieg vilde lade dig komme offuer dem. Oc det skal ske paa den tid / naar Gog kommer offuer Jsraels Land / siger den HERRE HERRE / skal min vrede opdrage i min grumhed. Oc ieg taler saadant i min nidkærhed / oc i min vredis Jld / Thi paa den tid / skal der bliffue en stor beffuelse i Jsraels land / at Fiskene i Haffuet / oc Fulene vnder Himmelen / Fæet paa marcken / oc alt det som gaar oc rører sig paa Landet / oc alle Menniske / som ere paa Jorden / skulle beffue faar mit Ansict / oc Biergene skulle omkastis / oc vægge oc alle mure skulle nedfalde.

Oc ieg vil kalde Suerdet offuer hannem / paa alle mine Bierg / siger den HERRE HERRE / At det ene Suerd skal vere mod det andet / Oc ieg vil dømme hannem met Pestilentze oc blod / oc lade regne / Støberegn met hagel / ild oc suouel / offuer hannem oc hans Hær / oc offuer det megle Folck / som er met hannem. Saa vil ieg da bliffue herlig / hellig oc bekend / faar mange Hedninge / At de skulle fornemme / at ieg er HERREN.

XXXIX.

OC du Menniskens søn / Spaa mod Gog / oc sig / Saa siger den HER R E HERRE / See / Jeg vil til dig Gog / du som est den øffuerste Første offuer Mesech oc Thubal / See / Jeg vil omkring spende oc locke dig / oc ieg vil føre dig fra den ende mod Norden / oc lade dig komme paa Jsraels Bierg. Oc ieg vil sla Buen aff din venstre hand / oc bortkaste Pilen aff din høyre haand. Du skalt bliffue nedlagt paa Jsraels Bierg / du met al din Hær / oc met det Folck / som er met dig. Jeg vil giffue Fulene / hueden de komme fluendis / oc Diurene paa marcken / til at opæde dig / Du skalt ligge ned paa Jorden / Thi ieg den HERRE HERRE haffuer det sagt.

Oc ieg vil kaste ild offuer Magog / oc offuer dem / som bo tryggelige paa Øerne / Oc de skulle fornemme / at ieg er HERREN . Thi ieg vil kundgøre mit hellige Naffn iblant Jsrael mit Folck / oc ieg vil icke lenger lade mit hellige Naffn skendis / Men Hedningene skulle fornemme / at ieg er HERREN / den Hellige i Jsrael. See / Det er allere de kommet oc skeet / siger den HERRE HERRE / Det er den dag / som ieg haffuer talet om.

Oc Borgerne i Jsraels Stæder / skulle gaa vd oc gøre ild / oc opbrende Vaabene / Skiolde / Smaa skiolde / Buer / Pile / Stridzhammere oc lange Spiud / oc de skulle gøre ild der met i siu aar / at de skulle icke haffue behoff at hente Ved aff marcken / eller hugge i skouuen / men de skulle holde ild met Vaabene. Oc de skulle røffue dem / aff huilcke de ere røffuede / oc plyndrede dem / som dem plyndrede / siger den HERRE HERRE.

680 | Oc det skal ske paa den tid / da vil ieg giffue Gog en sted / til en Begraffuelse i Jsrael / som er / dalen der mand gaar til haffuet mod østen / saa / at de som der frem gaa / skulle sky der faare / fordi at mand haffuer der iordet Gog met sin mangfoldighed / oc det skal kaldis Gogs hobis dal. Men Jsraels huss skal iorde dem / i siu maanede omkring / at landet kand rensis der met. Ja alt Folcket i landet skal haffue nock at gøre til at iorde dem / oc de skulle faa priiss der faare / At ieg den dag beuisde min Herlighed / siger den HER RE HERRE.

Och de skulle fraskilie Folcket / som skulle stedze gaa omkring i Landet / och de dødis Begraffuere met dem / at iorde de offuerbleffne i Landet / paa det at det skal rensis igen / Effter siu maanede / skulle de randsage. Oc de som gaa omkring i Landet / oc see nogen sted it menniskis been / de skulle oprette it Tegen der hoss / indtil de dødis Begraffuere iorde det och saa i Gogs Hobis dal. Saa skal oc den Stad kaldis / Hamona / Saa skulle de rense Landet.

Nu / du Menniskens søn / saa siger den HERRE HERRE / Sig alle Fule / huæden de flyge / oc alle diur paa marcken / Forsamler eder oc kommer hid / lader eder findes alle vegne til hobe / til mit Slacte offer / som ieg slacter eder / it stort Slactoffer paa Jsraels bierge / oc æder kød / oc dricker Blod. J skulle æde de Sterckis Kød / oc i skulle dricke Førsternis blod paa iorden / Vædrenis / Lammenis / Buckenis / Øxenis / som ere allesammen vel fødde oc fede. Oc i skulle æde det fede / at i skulle bliffue mætte / oc dricke det blod / at i skulle bliffue druckne aff det Slactoffer / som ieg slacter eder. Mætter eder nu ved mit bord / aff Heste oc Reysenere / aff Stercke oc alle honde Krigsfolck / siger den HERRE HERRE.

Och ieg vil føre min Herlighed iblant Hedningene / At alle Hedningene skulle see min Dom / som ieg haffuer ladet gaaet / oc min Haand / som ieg haffuer lagt paa dem / oc saa skal Jsraels huss fornemme / at ieg er HERREN deris Gud / fra den dag / oc der effter framdelis. Och Hedningene skulle fornemme / huorledis Jsraels huss er bortspred / for deris ondskaffs skyld / oc at de haffue syndet mod mig. Derfaare haffuer ieg skiult mit Ansict faar dem / oc haffuer giffuet dem i deris Modstanderis hender / at de skulle allesammen falde ved Suerd. Jeg giorde mod dem / lige som deris synder oc offuertrædelse fortient haffde / oc skiulte mit Ansict faar dem.

Derfaare siger den HERRE HERRE saa / Nu vil ieg vende Jacobs fengsel / och forbarme mig offuer det gantske Jsraels huss / oc vere nidkær for mit hellige Naffn. De skulle bære deris forsmædelse och al deris synd / met huilke de haffue syndet mod mig / naar de bo tryggelige i deris Land / at ingen skal forferde dem / Oc naar ieg haffuer hent dem igen fra folckene / oc sancket dem igen aff deris Fienders Land / oc naar ieg bliffuer helliggiort i dem / faar mange Hedningis øyen. Da skulle de fornemme / at ieg er HERREN deris Gud / som loed bort føre dem iblant Hedningene / oc haffuer samlet dem i deris Land igen / oc icke ladet en aff dem der bliffue til bage. Oc ieg vil icke mere skiule mit Ansict faar dem / Thi ieg haffuer vdgydet min Aand / offuer Jsraels huss / siger den HERRE HERRE.

XL.

JDet femte och tiuende vort Fengsels aar / paa den tiende dag i maaneden / i aarens begyndelse / det er det fiortende aar / effter at Staden bleff slagen. Lige paa den samme dag kom HERRENS Haand offuer mig / och førde mig did bort ved guddommelig Syn / som vaar / i Jsraels Land. Oc sette mig paa it gantste høyt Bierg / der paa vaar det / som en bygd Stad aff synden hid paa.

Oc der hand haffde did ført mig / See / da vaar en Mand / hans skickelse vaar som Kaaber / hand haffde en linet Snor oc en Maalekep i sin haand / oc stod vnder Porten. Oc hand sagde til mig / Du Menniskens søn / see oc hør flittelige til / oc merck vel der paa / huad ieg vil vise dig / Thi du est derfaare hid ført / at ieg skal vise dig det / Paa det at du skalt forkynde Jsraels huss / alt det du her seer.

Oc see / der gick en Mur vden om Huset trint omkring det / oc manden haffde den Maalekep i haanden / hand vaar sex alne long / huer alne vaar it haandebred lengre end en almindelig alen / Oc hand maalte Bygningens bredhed en kæp. oc høyheden en kæp.

Oc hand kom til porten / som laa mod Østen / oc gick hen op at hans trappe / och maalte dørtræene paa Porten / huer dørtræ en kæp bred. Oc hand maalte oc saa kammerne / som vaare paa baade sider hoss porten / effter lengden en kæp / oc effter breden en kæp / Och det rum mellem Kammerne / vaar fem alne viet / Oc hand maalte oc dørtræet inden til hoss porten op til Vaabenhuset / en kæp.

Oc hand maalte Vaabenhuset inden til hoss porten en kæp / oc hand maalte Vaabenhuset 681 | hoss Porten otte alne / oc Vdskur der paa tho alne / Oc Vaabenhuset inden til paa Porten. Oc Kammerne vaare try paa huer side hoss porten / mod Østen / ia det ene saa viit som det andet / Oc der stode Vdskur paa baade sider / de vaare lige store.

Der effter maalte hand Dørrens vidhed i Porten / som vaar / thi alne / oc Portens langhed tretten alne. Oc faare hoss Kammerne / vaare rum paa baade sider / io en alen / Men Kammerne vaare io sex alne / paa baade sider.

Der til maalte hand Porten fra Kammerens tag / indtil Portens tag / fem oc tiue alne bret / oc den ene Dør stod mod den anden.

Hand giorde oc Vdskur / trysinds tiue alne / oc en Forgaard faar huert Vdskur hoss porten trint omkring. Oc indtil Vaabenhuset hoss den inderste port / som mand gaar ind / vaare halfftrediesinds tiue alne.

Oc der vaare smale Vindue inden til paa Kammerne oc Vdskuerne hen ind at / hoss Porten trint omkring / Saa vaar der oc Vindue inden til paa Vaabenhuset trint omkring / Oc der vaar Palmeløffuerck paa Vdskurene trint omkring.

Oc hand ledde mig framdelis til den yderste Forgaard / oc see / der vaare Herbere / oc it gulff stenlagt i Forgaarden trint omkring / oc tiediue Herbere paa gulffuit. Oc der vaar it høyt stenlagt Gulff hoss Portene / saa longt som Portene vaare hoss det nederste stenlagde Gulff.

Oc hand maalte breden paa den nederste Port / faar den inderste Gaard vden til hundrede alne / baade mod Østen oc Norden.

Saa maalte hand oc Porten / som laa mod Norden / hoss den yderste Forgaard / effter lengden oc bredheden / Hand haffde ocsaa try Kammer paa huer side. Oc haffde oc saa sine Vdskur oc Vaabenhuss / lige saa store / som hoss den første Port / Halfftrediesinds tiue alne i lengden / oc fem oc tiue alne i breheden. Oc hand haffde oc saa sine Vindue oc sine Vaabenhuss / oc sine Palmeløffuerck / lige som den Port mod Østen / Oc hand haffde siu trapper / som mand gick op at / oc haffde sit Vaabenhuss der faare.

Oc den Port hoss den inderste Forgaard / vaar mod den Port som stod mod Norden oc Østen / Oc hand maalte hundrede alne fra den ene Port til den anden.

Der effter ledde hand mig mod Synden / Oc see / der vaar oc en Port mod Synden / oc hand maalte hans Vdskur oc Vaabenhuss / lige som de andre / de haffde oc Vindue oc Vaabenhuss trint omkring / lige som de andre Vindue / halfftrediesinds tiue alne longt / oc fem oc tiue alne bret. Oc der vaare oc siu trapper op til / oc it Vaabenhuss der faare / oc Palmeløffuerck paa sine Vdskur / paa huer side.

Oc hand maalte oc saa Porten hoss den inderste Forgaard / mod Synden / som vaar hundrede alne fra den ene Syndre Port til den anden.

Oc hand ledde mig lenger frem / igennem den Syndre Port / i den inderste Forgaard / Oc maalte samme Port mod Synden / lige saa stor som de andre / met hans Kammer / Vdskur oc Vaabenhuss / oc met Vindue oc Vaabenhuss der paa / lige saa stor som de andre trint omkring / halfftrediesinds tiue alne long / oc fem oc tiue alne bred.

Oc der gick it Vaabenhuss omkring / fem oc tiue alne longt / oc fem alne bret / Det stod faare mod den yderste Forgaard / oc det haffde en Palmeløffuerck paa Vdskurene / Oc der vaare otte trapper at gaa op at.

Der effter ledde hand mig til den inderste Port / mod Østen / oc maalte hannem / lige saa stor / som de andre / met hans Kammer / Vdskur oc Vaabenhuss / oc hans Vindue oc Vaabenhuss omkring / lige saa store som de andre. Halfftrediesinds tiue alne long / oc fem oc tiue alne bred. Oc hand haffde oc saa it Vaabenhuss mod den yderste Forgaard / oc Palmeløffuerck paa Vdskur paa baade siderne / oc otte trapper op til.

Der effter ledde hand mig til den Port mod Norden / den maalte hand lige saa stor / som de andre / met hans Kammer / Vdskur oc Vaabenhuss / oc hans Vindue oc Vaabenhuss trint omkring. Halfftrediesinds tiue alne long / oc fem oc tiue alne bred. Oc hand haffde oc it Vaabenhuss mod den yderste Forgaard / oc Palmeløffuerck paa Vdskurene paa baade siderne / oc otte trapper op at.

Oc næden op til Vdskurene hoss huer Port / vaar it Kammer met en Dør / i huilcket mand lagde Brendofferet. Men i Vaabenhusit faar Porten / stode thu Bord paa huer side / paa huilke mand skulde slacte Brendoffer / Syndoffer oc Skyldoffer / Oc paa siden vden til der som mand gaar op til Porten / mod Norden / stode oc thu Bord / oc paa den anden side vnder op til Portens Vaabenhuss / oc thu Bord. Saa stode faar huer side / fire Bord / Det er otte Bord til hobe / som mand slactede paa.

Oc de fire Bord giorde til Brendoffer / vaare vdhuggen Sten / ia halffanden alne longe oc 682 | brede / oc en alen høye / Paa huilcke mand lagde allehonde Redskaff / til at slacte Brendoffer met oc andre Offer. Oc der vaare Lister trint omkring / bøyde ind at / en haandbred høye / Oc paa de Bord skulde mand legge Kødet / som skulde offris.

Oc der vaare Herbere til Sangerne vden faar den inderste Port / i den inderste Forgaard / Jt hoss den side op til porten mod Norden / det saa mod Synden / Det andet op til siden mod Østen / det saa mod Norden.

Oc hand sagde til mig / Det Herbere mod Synden / hør Presterne til / som skulle tiene i Husit. Men det Herbere mod Norden / hør Presterne til / som tiene paa Alteret. De ere Zadochs børn / huilcke alene aff Leui børn skulle træde faar HERREN / at tiene hannem.

Oc hand maalte planen i Husit / som vaar hundrede alne long / oc hundrede alne bred / firekant / Oc der stod it Altere lige faar Templen.

Oc hand ledde mig hen ind i Templens Vaabenhuss / oc maalte Vaabenhusit / paa huer side fem alne bret / oc porten paa huer side tre alne bred. Men Vaabenhusit vaar tiue alne longt oc elleffue alne bret / oc haffde trapper / som mand gick op at / Oc der stode Pillere neden op til Vdskurene / en paa huer side.

XLI.

OC hand ledde mig ind i Templen / oc maalte Vdskurene hoss væggene / de vaare sex alne brede paa huer side / saa vit som Husit vaar. Oc Porten vaar thi alne bred / Men væggene paa huer side hoss Porten / vaare huer fem alne bred. Oc hand maalte rummet i Templen / det haffde fyretiue alne i lengden / oc tiue alne i breden.

Oc hand gick inden til hen ind / oc maalte dørren / tho alne / oc Dørren haffde sex alne / oc Dørrens bredhed siu alne. Oc hand maalte tiue alne i lengden / oc tiue alne i breden hoss Templen. Oc hand sagde til mig / Dette er det Alderhelligste.

Oc hand maalte væggen paa Husit / sex alne høye / Der paa vaare gonge / alle vegne trint omkring / delet i Herbere / som vaare fire alne vide alle vegne. Oc samme Herbere vaare try oc trediue paa huer side / det ene hoss det andet / oc der stode Pillere neden op til væggene paa Husit / alle vegne trint omkring / som bare dem.

Oc offuer disse vaare flere gonge trint omkring / oc Gongene vaare offuen til videre / at mand gick fra de nederste oc til de medelste / oc fra de medelste til de øffuerste / oc den ene stod io sex alne offuer den anden. Oc viden aff de øffuerste gonge / vaar fem alne / oc Pillerne bare Gongene op til Husit / Oc der vaar tiue alne fra den ene væg oc til den anden i Husit.

Oc der vaare tho Dørre op til Vindelstenen / den ene mod Norden / oc den anden mod Synden / Oc Vindelstenen vaar fem alne vid.

Oc muren mod Vesten / vaar fem oc halffierdesindstiue alne vid / oc halffemtesinds tiue alne long.

Och hand maalte Husens longhed / den haffde hundrede alne vd igennem / met muren oc huad der vaar hoss / Oc vden faare paa Husit / mod Østen met det som hengde der ved / vaar oc hundrede alne.

Oc hand maalte lengden paa Bygningen / met alt det som der hengde ved / fra it hiørne til det andet / det vaar hundrede alne paa huer side met den inderste Tempel oc Vaabenhuss i Forgaarden / met Dørrene / Vindue / Hiørne oc de tre Gonge / oc Panneleuercket alle vegne trint omkring.

Hand maalte oc huor høyt det vaar fra iorden indtil Vinduene / oc huor brede Vinduene skulde vere. Oc hand maalte fra porten indtil det Alderhelligste / baade inden til oc vden til om kring.

Oc der vaare Cherubim vdgraffne paa Husit trint omkring / fra det nederste / til det øffuerste / paa Dørrene oc paa væggene / Oc der vaar Palmeløffuerck giort vnder Cherub. Oc huer haffde thu Hoffuit / paa den ene side som it Menniskis Hoffuit / paa den anden side / som it Løuue Hoffuit.

Oc Dørren paa Templen vaar fire hiørnet / oc alting vaar subtilige tilhobe føyet i huert andet.

Oc Træ alteret / vaar tre alne høyt / oc tho alne longt oc bret / Oc alle Siderne oc Hiørnene vaare aff træ / Oc hand sagde til mig / Det er Bordet / som skal staa faar HERREN.

Oc Dørren baade paa Templen oc hoss det Alderhelligste / haffde thu Blad / som mand loed op oc til / oc der vaare oc Cherubim oc Palmeløffuerck paa / lige som paa væggene. Oc der vaare stercke Stenger faare / emod Vaabenhusit / oc der vaare smale Vindue / oc meget Palmeløffuerck trint omkring / paa Vaabenhusit oc paa væggene.

683 | XLII.

OC hand ledde mig vd til den yderste Forgaard mod Norden / iblant de Kammer / som vaare mod Bygningen / som hengde ved Templen / oc laae Norden mod Templen / huilcken Plan vaar hundrede alne long / fra den Port mod Norden / oc halfftrediesinds tiue alne bred. Der vaare tiue alne emod den inderste Forgaard / oc mod stengulffuit i den yderste Forgaard / vaar trediue alne fra det ene Hiørne til det andet. Oc der vaar en Plan inden til faar Kammerne / thi alne bred / faar Kammernis dørre / det laa altsammen mod Norden.

Oc offuer disse Kammer vaare andre smalere Kammer / Thi at rummet paa de nederste oc middelste Kammer vaar icke stort / Thi det vaar try Kammer høyt / oc haffde dog ingen Pillere / som de andre Pillere i Forgaarden haffde / Men de vaare slet sette paa huer andre.

Oc den yderste Forgaard / vaar omkring sat met en Mur / hoss huilcken Kammerne stode / hand vaar halfftrediesinds tiue alne long / oc Kammerne stode effter huer andre / oc halfftrediesinds tiue alne long / hoss den yderste Forgaard / Men rummet faar Templen / vaar hundrede alne longt.

Oc der vaar en Plan mod Østen / neden op til Kammerne / paa huilcken mand gick aff den yderste Forgaard.

Oc der vaare oc Kammer op til muren mod Østen / oc der vaar oc en Plan faar dem / lige som faar de andre Kammer mod Norden / oc alting vaar lige / met lengden / breden / oc alt det der vaar paa / lige som offuen paa de andre.

Oc mod Synden vaare oc lige saadanne Kammer / met deris Dørre / Oc faar den Plan vaar Dørren mod Synden / til huilcken mand kommer fra muren som ligger mod Østen.

Oc hand sagde til mig / Kammerne mod Norden / oc Kammerne mod Synden / mod Templen / de høre til Helligdommen / vdi huilcke Presterne æde / naar de offre HERREN det alderhelligste Offer. Oc de skulle der indlegge de alderhelligste Offer / som ere / Madoffer / Syndoffer oc Skyldoffer / Thi det er en hellig Sted.

Oc naar Presterne gaa der ind / skulle de icke gaa vd igen aff Helligdommen / i den yderste Forgaard / men de skulle før afflegge deris kleder / i huilcke de haffue tient / i de samme kammer / Thi de ere hellige. Oc de skulle drage deris andre kleder paa igen / oc gaa saa vd iblant Folcket.

Oc der hand haffde maalt Templen altsammen indentil / ledde hand mig vd til Porten mod Østen / oc maalte fra den samme alleuegne omkring. Mod Østen maalte hand fem hundrede keppe longt / Oc hand maalte oc saa mod Norden / fem hundrede keppe longt. Oc lige saa mod synden fem hundrede keppe longt / oc der hand kom mod Vesten / da maalte hand oc fem hundrede keppe longt. Saa haffde Muren / som hand haffde maalt / paa huer side firekant trint omkring / fem hundrede keppe / huor met det Hellige skulde vere skilt fra det whellige.

LXIII.

OC hand ledde mig igen til Porten / mod Østen / Oc see / Jsraels Gudz Herlighed kom fra Østen / oc brusede lige som it stort Vand bruser. Oc det bleff gantske liust paa iorden aff hans herlighed / Oc det vaar lige som den Syn / som ieg haffde seet hoss det vand Chebar / den tid ieg kom / at Staden skulde ødeleggis. Da falt ieg ned paa mit ansict / oc HERRENS Herlighed kom ind i Huset igennem Porten mod Østen. Da løffte it Vær mig op / oc førde mig ind i den inderste Forgaard / Oc see / HERRENS Herlighed opfylte Huset.

Oc ieg hørde En tale til mig vdaff Husit / oc en Mand stod hoss mig / oc sagde til mig / Du Menniskens søn / Dette er min Thronis sted / oc mine Føders sted / i huilcken ieg vil bo euindelige / iblant Jsraels børn. Oc Jsraels Huss skal icke mere besmitte mit hellige Naffn / huercken de eller deris Konger / met deris Horeri / oc met deris Kongers Lig i deris høyelser / som de sette deris Dørteskele hoss mine Dørteskele / oc deris Stytter hoss mine Stytter / at der vaar icke vden en væg mellem mig oc dem / Oc de haffue saa besmittet mit hellige Naffn / met deris Verstyggelighed / som de giorde / Der faare haffuer ieg oc saa fortæret dem i min vrede. Men nu skulle de kaste deris Horeri / oc deris Kongers Lig / longt bort fra mig / Oc ieg vil bo iblant dem euindelige.

Oc du Menniskens søn / viss Jsraels Huss denne Tempel / at de skamme dem for deris misgerning skyld / Oc lad dem tage it renligt Efftersiun der aff. Oc naar de skamme dem for al deris gerning / saa viss dem denne skickoc efftersiun aff Huset / oc hans vdgong oc indgong / oc 684 | al hans skick / oc alle hans Seder / oc al hans Skick / oc al hans Lou / oc scriff det faare dem / at de skulle holde al hans skick oc alle hans seder / oc gøre der effter.

Men denne skal vere Husens Lou / paa Biergens høyhed / saa viit som det er begrebet / skal det vere det Alderhelligste / Denne er Husens Lou.

Dette er Alterens maal / effter alen / som er it haandebret lenger / end en almindelig alen. Foden der paa er en alen høy / oc en alen bred / oc Alteret recker hen op til listen / den er en spand bred trint omkring / oc det er hendis høyelse.

Och fra Foden paa iorden / indtil det nederste Affsæt / er tho alne høyt / och en alen bret. Men fra det samme lille Affsæt / indtil det store Affsæt / er fire alne høyt / oc en alen bret / Och Harel fire alne høyt / oc fra Ariel offuen til fire Horn / oc Ariel vaar tolff alne long / oc tolff alne bred fire kant. Oc det øffuerste Affsæt vaar fiorten alne longt / oc fiorten alne bret firekant / Och der gick en list alleuegne trint omkring / som vaar en halff alen bred / foden der paa vaar en alne høy / oc trapperne vaare mod Østen.

Oc hand sagde til mig / Du Menniskens søn / saa siger den HERRE HERRE / Dette skal vere Alterens sider / paa den dag naar det er giort / at mand skal legge Brendoffer der paa / oc stencke Blod der paa. Oc du skalt giffue Presterne aff Leui oc Zadochs sæd / som gaa faar mig / at tiene mig / en vng Oxe til Syndoffer / siger den HERRE HERRE. Oc du skalt tage aff det samme Blod / oc stencke det paa de fire Horn / oc paa de fire Hiørne hoss det øffuerste Affsæt / oc trint omkring paa listen / der met skalt du rense oc forlige det. Oc du skalt tage Syndofferens Oxe oc opbrende hannem / paa en sted / som der til er skicket i Husit / vden faar Helligdommen.

Men du skalt offre en Gedebuck om anden dagen / som er for vden smitte / til it Syndoffer / oc rense Alteret der met / lige som det vaar renset met Oxen. Och naar renselsen haffuer ende / da skalt du offre en vng Oxe / som er for vden smitte / oc en Veder aff Hiorden / for vden smitte / oc du skalt offre dem baade faar HERREN . Oc Presterne skulle strø Salt der paa / Oc offre saa HERREN dem / til it Brendoffer.

Oc saa skalt du i siu dage effter huer andre huer dag offre en Gedebuck til Syndoffer / Oc de skulle offre en vng Oxe oc en Væder aff Hiorden / som baade ere for vden smitte / Och skulle saa i siu dage forlige / oc rense Alteret / oc opfylde hans hender. Oc effter de samme dage skulle Presterne paa den ottende dag stedze oc altid der effter / offre eders Brendoffer oc eders Tackoffer paa Alteret / Saa vil ieg veredriffuis eder naadig / siger den HERRE HERRE.

XLIIII.

OC hand ledde mig om igen til den yderste Helligdommens Port / mod østen / men hand vaar tilluct. Oc HERREN sagde til mig / Denne Port skal bliffue tilluct / oc icke opladis / oc der skal ingen gaa igennem / Vden alene HERREN / Jsraels Gud skal gaa der igennem / oc hand skal bliffue tilluct. Dog vndertagen Førsten / Thi Førsten skal side i hannem / at æde Brød faar HERREN / hand skal gaa ind igennem Vaabenhusit / oc gaa vd at den samme igen.

Siden ledde hand mig til den Port mod norden / faar husit / oc ieg saa / och see HERRENS huss bleff fult aff HERRENS Herlighed / oc ieg falt paa mit Ansict. Och HERREN sagde til mig / Du Menniskens søn / merck lige der paa / oc see oc hør flittelige til alt det som ieg vil sige dig / om alle Seder / oc om Louuen i HERRENS huss / oc merck vel / huorledis mand skal gaa der ind / oc paa alle Helligdommens vdgonge.

Oc sig det wlydige Jsraels huss / saa siger den HERRE HERRE / J aff Jsraels huss / gøre formeget der aff / met al eders Verstyggelighed. Thi at i indlede i min Helligdom fremmede Folck met it womskaaret hierte / och womskaaret kød / ved huilke i vanhellige mit huss / naar i offre mit Brød / fet oc blod. Oc bryde saa min Pact / met alle eders Verstyggeligheder / oc holde icke mine Helligdoms Seder / men i gøre eder selffue ny seder i min helligdom

Derfaare siger den HERRE HERRE saa / der skal ingen Fremmet met it womskaaret hierte oc womskaaret kød / komme i min Helligdom / aff alle de fremmede / som ere iblant Jsraels børn. Ja oc icke heller Leuiterne / som ere vigede fra mig / oc ere gongne vild fra mig met Jsrael / effter deris Affguder / Derfaare skulle de bære deris synder.

Men de skulle tiene vdi min Helligdom / i husens dørris embede / oc de skulle tiene i husit / oc de skulle ekon slacte Brendoffer oc andre Offer / som Folcket føre hid / oc staa faar Presterne / at tiene dem. Fordi / at de tiente de andre for deris Affguder / oc gaffue Jsraels huss en forargelse til at synde / derfaare haffuer ieg vdract min haand offuer dem siger den HERRE HER 685 |R E / at de skulle bære deris synd. Oc de skulle icke komme nær mig at gøre mine Presteembede / oc icke heller komme til nogen min Helligdom / hoss det Alderhelligste / Men de skulle bære deris skam oc deris Verstyggeligheder / som de brugede. Der faare haffuer ieg giort dem til Voctere / til al tieniste i Husit / oc til alt det som mand skal gøre der vdi.

Men Presterne aff Leuiterne / Zadochs børn / som hulde min Helligdoms Seder / der Jsraels børn fulde fra mig / de skulle gaa faar mig / oc tiene mig / oc staa faar mig / at de skulle offre mig fedmen oc Blodet / siger den HERRE HERRE. Oc de skulle gaa ind i min Helligdom / oc gaa faar mit Bord at tiene mig / oc holde mine Seder.

Oc naar de ville gaa igennem de inderste Forgaardz porte / skulle de føre dem i linede kleder / oc inted vldet haffue paa / saa lenge at de tiene i de inderste Forgaardz Porte. Oc de skulle haffue linede prydelse paa deris Hoffuit / oc linede Nærklede om deris Lender / oc de skulle icke giorde dem i sued. Oc naar de gaa nogen tid vd til Folcket aff den yderste Forgaard / da skulle de drage Klederne aff dem / i huilcke de haffue tient / oc legge de samme i Helligdommens Kammer / oc drage andre kleder paa igen / at de skulle icke hellig gøre Folcket i deris egne kleder. De skulle icke rage deris hoffuit / oc de skulle icke heller lade Haaret frit voxe / Men de skulle lade Haaret klippes trint omkring. Oc der skal ingen Prest dricke Vin / naar de skulle gaa i den inderste Forgaard. Oc de skulle ingen Encke eller Vdskuden tage til Hustru / men Jomfruer aff Jsraels Husis Sæd / eller en Prestis effterladne Encke.

Oc de skulle lære mit Folck / at de skulle vide at holde Skilsmiss mellem det Hellige oc whellige / oc mellem det Rene oc wrene. Oc naar der kommer nogen Sag faar dem / da skulle de staa oc dømme / oc sige effter min Ræt / oc holde mine Bud oc Seder / oc holde alle mine Høytider oc hellige mine Sabbather. Oc de skulle icke gaa til nogen Død / oc besmitte dem / Foruden aleniste til Fader oc Moder / Søn eller Daatter / Broder eller søster / som icke end nu haffue hafft Mand / offuer dem mue de wrene dem. Oc mand skal tele siu dage der effter naar hand er renset. Oc naar hand gaar ind igen til Helligdommen / i den inderste Forgaard / at tiene i Helligdommen / Saa skal hand offre sit Syndoffer / siger den HERRE HERRE.

Men ieg vil selff vere den Arffdel / som de skulle haffue / Der faare skulle i inted Land giffue dem i Jsrael til eyedom / Thi ieg er deris Arffuedel. De skulle haffue deris Næring aff Madoffer / Syndoffer oc Skyldoffer / oc alt det som er forbandet i Jsrael / det skal vere deris. Oc alle første Fructer oc første fødde / aff alle Løfftoffer / skulle vere Presternis. J skulle oc giffue Presterne det Første aff alt det som mand æder / at Velsignelsen skal bliffue i dit Huss. Men det som er it Aadsel eller it Sønder reffuit / vere sig aff Fule eller Diur / det skulle Presterne icke æde.

XLV.

NAar i nu vddele Landet ved Laad / Saa skulle i affskilie it Løfftoffer aff landet / det som skal vere HERREN helligt / fem oc tiue tusinde (keppe) longt / oc thi tusinde brede / Den Plan skal vere hellig / saa longt som hand recker. Oc der aff skulle io fem hundrede (keppe) komme til Helligdommen vdi firekanter / oc der til it frit rum trint omkring det / halfftrediesinds tiue alne.

Oc paa den samme Plan / som er fem oc tiue tusinde keppe long / oc thi tusinde bred / skal Helligdommen staa oc det Alderhelligste. Men det Offuerbleffne aff det Hellige Land / skal høre Presterne til / som tiene i Helligdommen / oc gaa faar HERREN at tiene hannem / at de haffue rum til Husene / oc skal oc vere hellig.

Men Leuiterne / som tiene faar Husit / skulle oc haffue fem oc tiue tusinde keppe long / oc thi tusinde bred / til deris del / til tiue Kammer.

Oc i skulle oc lade en Plan til Staden / faar det gantske Jsraels Huss / fem tusinde keppe i breden / oc fem oc tiue tusinde i lengden / op til den plan som er affskild til Helligdommen.

J skulle oc giffue Førsten en Plan / paa baade sider / mellem Presternis plan / oc mellem Stadens plan / mod Vesten oc mod Østen / oc skal vere lige long baade mod Østen oc Vesten. Den skal vere hans egen del i Jsrael / at mine Førster skulle icke mere tage det mit Folck hør til / Men de skulle lade Jsraels Folck beholde Landet til deris Slecter.

Thi saa siger den HERRE HERRE / J Jsraels Førster i haffue giort det lenge nock / Lader aff Fortrædelighed oc Vold / oc gører huad ræt oc gaat er / oc lad aff at vddriffue mit Folck / siger den HERRE HERRE.

J skulle haffue ret Vect / oc ret Skeppe / oc ret Maade. Epha oc Bath skulle vere lige / at en Bath skal holde en tiende del aff en Homer / oc Epha en tiende del aff en Homer / Thi at mand skal maale dem baade effter en Homer.

686 | Men en sekel skal haffue tiue Gera / oc en Mina gør tiue Sekel / fem oc tiue Sekel / och femten Sekel.

Dette skal nu vere Løfft offeret / som i skulle Løffte / som er den siette del aff en Epha / aff en Homer huede / oc en siette del aff en Epha / aff en Homer byg.

Oc i skulle giffue en Bath aff Olien / som er / den tiende Bat aff en Chor / och den tiende del aff en Homer / den tiende Bath gør en Homer.

Oc io it Lam aff thu hundrede faar / aff Hiorden som er paa Jsraels græsgong / til madoffer / och Brendoffer / och Tackoffer / til en forligelse for dem / siger den HERRE HERRE.

Alle Folck i Landet skulle føre saadanne Løfft offer til Førsten i Jsrael. Oc Førsten skal offre sit Brendoffer / oc Madoffer / oc Drickoffer paa Høytiderne / Nymaanede oc Sa bbather oc paa alle Jsraels husis høye Høytider / Der til met skal hand gøre Syndoffer oc Madoffer / Brendoffer oc Tackoffer / til en forligelse for Jsraels huss.

Saa siger den HERRE HERRE / paa den første dag i den første maanet / skalt du tage en vng Oxe / som er vden smitte / oc rense helligdommen. Oc Presten skal tage aff Syndofferens blod / oc stencke stolpene i husit der met / oc de fire hiørne paa Alterens affsæt / met den inderstis forgaardz portis stolpe. Lige saa skalt du oc gøre / paa den siuende dag i maaneden / om nogen haffde faret vild eller forseet sig / at i skulle rense Husit.

Paa den fiortende dag / i den første maanet / da skulle i holde Paaske / oc holde helligt i siu dage / oc æde wsuret Brød. Oc paa den samme dag / skal Førsten offre for sig oc for alt Folcket i Landet / en Oxe til Syndoffer. Men paa de siu Høytiders dage skal hand huer dag gøre HERREN it Brendoffer / som ere siu Øxen oc siu Vædre / som ere vden smitte / oc io en Gedebuck til Syndoffer. Men til Madoffer / skal hand io offre en Epha til en Oxe / oc en Epha til en Væder / oc io en hin olie til en Epha.

Paa den femtende dag i den siuende maanet / skal hand holde helligt i siu dage effter huer andre / lige som i de andre siu dage / oc holde dem lige saa / met Syndoffer / Brendoffer / Madoffer / met Olien.

XLVI.

SAa siger den HERRE HERRE / Porten paa den inderste Forgaard / som er mod østen / skal vere tilluct i de sex arbeyds dage / Men paa Sabbaths dagen oc i de Nymaanede skal hand opladis. Oc Førsten skal gaa vden til portens Vaabenhuss / oc bliffue staaendis hoss Portens stolper. Oc presterne skulle offre hans Brendoffer oc Tackoffer / Men hand skal tilbede paa HERRENS dørterskel / oc gaa der effter hen vd igen / men porten skal bliffue oben / indtil afftenen. Oc folcket aff Landet / skulle lige saa tilbede faar HERREN i den samme portis dør / paa Sabbatherne oc Nymaanede.

Det Brendoffer / som Førsten skal offre faar HERREN / paa Sabbaths dagen / skal vere sex Lam / som ere for vden smitte / oc en Væder for vden smitte / oc en Epha huedemel til en Væder / til Madoffer. Men til Lammene / saa meget som hand giffuer til Madoffer / oc io en Hin Olie / til en Epha.

Men paa den Ny maanet / skal hand offre en vng Oxe som er vden smitte / oc sex Lam oc en Væder oc for vden smitte. Oc io en Epha til Oxen / oc en Epha til væderen / til Madoffer. Men til Lammene / saa meget som hand tager / oc io en Hin olie / til en Epha.

Oc naar Førsten gaar ind / skal hand gaa ind at portens Vaabenhuss / och gaa den samme vey vd igen. Men Folcket i Landet / som kommer faar HERREN / paa de høye Høytider / at tilbede / oc gaa ind at porten mod norden / de skulle gaa vd igen at porten mod synden. Oc huilke som indgaa at porten mod synden / de skulle gaa vd igen at porten mod norden. Oc de skulle icke gaa vd igen at porten / som de ere indgongne / men de skulle gaa lige frem hen vd / Men Førsten skal gaa baade ind oc vd met dem.

Men paa Hellige dagene oc høye Høytider / skal mand offre til Madoffer / io til en Oxe / en Epha / oc io til en Væder / en Epha / oc til Lammene / effter som hans haand giffuer / oc io en Hin olie til en Epha.

Men naar Førsten vil gøre HER R EN it friuilligt Brendoffer eller Tackoffer / Saa skal mand lade hannem porten op mod østen / at hand kand offre sit Brendoffer oc Tackoffer / lige som hand pleyer ellers at offre om Sabbathen / oc naar hand gaar vd igen / skal mand tillycke porten effter hannem.

687 | Oc hand skal daglige gøre HERREN it Brendoffer / som er / it aars gammelt Lam foruden smitte / det samme skal hand offre huer morgen. Oc hand skal huer morgen legge der paa en siette del aff en Epha til Madoffer / oc en tredie del aff en Hin olie / at drøppe paa Huede melet HERREN til it Madoffer / Det skal vere en euig Ræt om daglige Offer. Oc saa skulle de huer morgen offre Lammet met Madofferet oc olie / til it dagligt Brendoffer.

Saa siger den HERRE HERRE / Naar en Første giffuer nogen aff sine Sønner en Gaffue aff sin Arff / den samme skulle hans Sønner beholde / oc beside den til Arff. Men giffuer hand nogen aff sine Suenne noget aff sin Arffuedel / det skulle de beside / indtil det Fri aar / oc saa skal den komme hiem igen til Førsten / Thi hans del skal arffuis allene aff hans Sønner. Oc Førsten skal inted tage fra Folcket / aff deris Arffuedel / oc icke vdskiude dem aff deris eget Godz. Men hand skal arffue sit eget Godz paa sine Børn / Paa det at ingen aff mit Folck skal atspredis fra sin egen Eyedom.

Oc hand ledde mig vnder indgongen / hoss Portens side / mod Norden / hoss Helligdommens Kammer / som hørde Presterne til / Oc see / der vaar it Rum i it Hiørne mod Vesten. Oc hand sagde til mig / Dette er den sted / paa huilcken Presterne skulle kaage / Skyldoffer oc Syndoffer / oc bage Madoffer / at de skulle icke bære det vd paa den yderste Forgaard / At hellig gøre Folcket.

Der effter ledde hand mig vd til den yderste Forgaard / oc bad mig gaa ind i de fire Forgaardz hiørner / Oc see / der vaar i huert aff de fire hiørne andre smaa Forgaarde / at gøre røgelse vdi / fyretiue alne long oc trediue alne bred / alle fire ved en maade. Oc der gick en liden mur omkring huert aff de fire / der vaare giorde Jldstede neden op til muren. Oc hand sagde til mig / Dette er Stegersset / i huilcket Husens Tienere skulle kaage vdi / det som Folcket offrer.

XLVII.

OC hand ledde mig igen til Templens Dør / Oc see / der flød it Vand vd vnder Templens dørteskel / mod Østen / Thi Templens dør vaar oc mod Østen. Oc Vandet løb paa den høyre side hoss Templens høyre side / hoss Alteret / mod Synden. Oc hand ledde mig vd til Porten mod Norden / fra den yderste Port mod Østen / Oc see / der spranck Vand vdaff den høyre side.

Oc Manden gick vd mod Østen / oc haffde en Maalesnor i haanden / oc hand maalte tusinde alne / oc ledde mig igennem Vandet / indtil det gick mig til Anckelen. Oc hand maalte end en gong tusinde alne / oc førde mig igennem Vandet / indtil det gick mig til Knæene. Hand maalte end en gong tusinde alne / oc loed mig gaa der igennem / indtil det gick mig op til Lenderne. Saa maalte hand end da tusinde alne / oc det bleff da saa dybt / at ieg kunde icke naa grunden / Thi Vandet vaar saa høyt / at mand maatte suømme der effter / oc kunde icke naa grunden. Oc hand sagde til mig / Du Menniskens søn / det haffuer du io seet.

Oc hand ledde mig tilbage igen til Beckens brædde / Oc see / der stode gantske mange Træ / hoss bræddene paa baade sider. Oc hand sagde til mig / Det Vand / som flyder her vd mod østen / det skal flyde igennem den slette Marck vd i Haffuit / oc fra det ene Haff i det andet. Oc naar det kommer hen i Haffuit / da skulle de samme Vand bliffue helbrede / Ja alt det som der vdi leffuer oc rører sig / der hen som disse Strøme komme / det skal leffue / oc skal haffue saare mange Fiske / Oc skulle alle bliffue karske oc leffue / som denne Strøm kommer hen.

Oc Fiskerne skulle staa paa den samme / fra Engeddi / oc indtil EnEglaim skal mand vdstrecke Fiskegarn. Thi der skulle vere gantske mange Fiske / lige som i det store Haff. Men de som ere i Damme oc Graffuer / de skulle icke bliffue sunde / men salte.

Oc hoss bræddene paa samme Strøm / paa baade sider / skulle voxe allehonde fructsommelige Træ / oc deris Blad skulle icke visne / oc deris Fruct skal icke raadne / Oc de skulle bære huer Maanet ny Fruct. Thi deris Vand flyder aff Helligdommen / Deris Fruct skal tiene til Mad / oc deris Blad til Lægedom.

Saa siger den HERRE HERRE / Disse ere Landemerckene / effter huilcke i skulle skiffte Landet / mellem de tolff Jsraels Slecter / Men de tho dele høre Josephs Slect til. Oc i skulle delet lige vd / den ene som den anden / Thi ieg haffuer opløfft min Haand / at ieg vil giffue eders Fedre oc eder Landet til Arffuedel.

Dette er nu Landzens Landemercke mod Norden / fra det store Haff / fra Hethlon / indtil Zedath / som er / Hemath / Berotha / Sibraim / som grentze met Damasco oc Hemath / oc 688 | Hazar Tichon / huilcke som grentze met Haueran. Det skal vere Landemercke fra Haffuet / oc indtil Hazar Enon / Oc Damascus oc Hemath skulle vere enden mod Norden.

Men Landemerckene mod Østen / skulle i maale mellem Haueran oc Damasco / oc mellem Gilead oc mellem Jsraels Land / hoss Jordan / indtil Haffuit mod Østen. Det skal vere Landemercket mod Østen.

Men Landemercket mod Synden / er fra Thamar / indtil Trette vandet i Cades / oc mod vandet til det store Haff. Det skal vere Landemercket mod Synden.

Oc Landemercket mod Vesten / er fra det store Haff / ret hen indtil Hemath. Det skal vere Landemercket mod Vesten.

Saa skulle i vddele Landet / iblant Jsraels slecter. Oc naar i kaste Laaden / at dele Landet iblant eder / Saa skulle i holde de Fremmede / som bo hoss eder / oc affle Børn hoss eder / lige som Landzens Jndfødde iblant Jsraels Børn / oc de skulle oc haffue deris Del i Landet / huer iblant den Slect / som hand boer hoss / siger den HERRE HERRE.

XLVIII.

DJsse ere Slecternis naffn / fra Norden / fra Hethlon mod Hemath / oc HazarEnon / oc fra Damasco mod Hemath / Det skal Dan haffue til sin Del / fra Østen indtil Vesten.

Asser skal haffue sin Del / nest hoss Dan / fra Østen indtil Vesten /

Nephthali skal haffue sin Del / nest hoss Asser / fra Østen indtil Vesten.

Manasse skal haffue sin Del / nest hoss Nephthali / fra Østen indtil Vesten.

Ephraim skal haffue sin Del / nest hoss Manasse / fra Østen indtil Vesten.

Ruben skal haffue sin Del / nest hoss Ephraim / fra Østen indtil Vesten.

Juda skal haffue sin Del / nest hoss Ruben / fra Østen indtil Vesten.

Men i skulle affskilie en Del / nest hoss Juda / fra østen indtil Vesten / som skal vere fem oc tiue tusinde keppe bred oc long / Jt stycke aff de Dele / som recke fra østen indtil Vesten / Der vdi skal Helligdommen staa.

Oc der aff skulle i affskilie HERREN en Del / fem oc tiue tusinde keppe long / oc thi tusinde keppe bred. Oc den samme hellige Del skal høre Presterne til / som er / fem oc tiue tusinde keppe long / mod Norden oc mod Synden / oc thi tusinde bred mod østen oc mod Vesten. Oc HERRENS Helligdom skal staa mit der vdi. Det skal vere helligt til Presterne / som ere aff Zadochs børn / huilcke som hulde mine Seder / oc ere icke affaldne met Jsraels børn / som Leuiterne ere affaldne. Oc saa skal denne affskilde Del vere deris egen aff Landet / i huilcket det Alderhelligste er / hoss Leuiternis Landemercke.

Men Leuiterne skulle oc haffue / hoss Presternis Landemercke / fem oc tiue tusinde keppe i lengden / oc thi tusinde i breden / lige som de andre / Thi al lengden skal haffue fem oc tiue tusinde keppe / oc breden thi tusinde Keppe. Oc de skulle inted sele der aff eller bortuende / paa det / at inted aff Landzens første fruct skal bortkomme / Thi det er HERREN hellig giort.

Men de fem tusinde offuerbleffne Keppe i breden / emod de fem oc tiue tusinde keppe vdi lengden / den skal vere whellig til Staden / at bo der vdi oc til Forsteder / Oc Staden skal staa mit der vdi. Oc det skal vere hans maal / fire tusinde oc fem hundrede keppe / mod Norden oc mod Synden / Lige saa mod østen oc mod Vesten / ocsaa fire tusinde oc fem hundrede keppe.

Men Forstaden / skal haffue thu hundrede oc halfftrediesinds tiue keppe / mod Norden oc mod Synden / Desligest mod østen oc mod Vesten / thu hundrede oc halffierdesinds tiue keppe.

Men det offuerbleffne aff den samme lengd / hoss det atskilde oc hellig giorde / som er thi tusinde keppe mod østen oc mod Vesten / det skal høre til deris opholdelse / som arbeyde i Staden / Oc de som skulle arbeyde i Staden / skulle alle vere aff Jsraels slecter.

At den gantske skillelse som haffuer fem oc tiue keppe i firekant / hand skal vere en hellig affskillelse / til Stadens eyedom.

Men huad som der er end nu offuer / paa baade sider / hoss den atskilde hellige Del / oc hoss Stadens Del / som er fem oc tiue tusinde keppe / mod østen oc mod Vesten / det skal altsammen vere Førstens.

Men den atskilde hellige Del / oc Helligdommens Tempel skal vere der mit vdi. Men huad som emellem ligger / emellem Leuiternis Del / oc emellem Stadens Del / oc emellem Juda Landemercke / oc Ben Jamins Landemercke / det skal vere Førstens.

Der effter skulle de andre Slecter vere / Ben Jamin skal haffue sin Del / fra østen indtil Vesten.

689 | Men Simeon skal haffue sin Del / op til Ben Jamins Landemercke / fra østen indtil Vesten.

Jsaschar skal haffue sin Del / hoss Simeons Landemercke / fra østen indtil Vesten.

Sebulon skal haffue sin Del / hoss Jsaschars Landemercke / fra østen indtil Vesten.

Gad skal haffue sin Del / hoss Sebulons Landemercke / fra østen indtil Vesten.

Men nest Gad er Landemercket mod Synden / fra Thamar indtil Trætteuandet i Cades / oc mod Vandet / hoss det store Haff.

Saa skal Landet vddelis / til Arffuedel iblant Jsraels Slecter / Oc det skal vere deris arffuedel / siger den HERRE HERRE.

Oc Staden skal vere saa vid / fire tusinde oc fem hundrede Keppe / mod Norden. Oc Stadens porte skulle kaldis effter Jsraels Slecters Naffn / Tre porte mod Norden / Den første port er Rubens / den anden Juda / den tredie Leui.

Oc saa mod Østen / fire tusinde oc fem hundrede Keppe / oc tre porte / som er / Den første Josephs port / den anden Ben Jamins / den tredie Dans.

Mod Synden ocsaa / fire tusinde oc fem hundrede Keppe / oc tre porte / Den første Simeons port / den anden Jsaschars / den tredie Sebulons.

Oc lige saa mod Vesten / fire tusinde oc fem hundrede Keppe / oc tre porte / Gadz en port / Assers den anden / Nephthali den tredie.

Saa skal det haffue atten tusinde Keppe trint omkring / oc da skal Staden kaldis / Her er HERREN.

Ende paa Ezechiel ❧ Prophete. ❧ ❦