© 2024 Det Danske Sprog- og Litteraturselskab. Copyright
Dansk Litteratur drives af Hugo v0.119.0
Hosting: Det Danske Sprog- og Litteraturselskab
JDet tredie Joakims Juda Kongerigis aar / kom Nabogodonosor kongen aff Babylonien faar Jerusalem / oc bestollede hende. Oc HERREN gaff hannem Joakim Juda Konge i hans haand / oc nogle Kar aff Gudz Huss / Dem loed hand føre til Sinear land / i sin Gudz Huss / Oc lagde Karene i hans Gudz Liggendefæes Kiste.
Oc Kongen sagde til Aspenas sin øffuerste Kammersuend / At hand skulde vduelie aff Jsraels børn / aff Kongelig slect oc Herre børn / Drenge som ingen brøst haffde / Men deylige / fornumstige / vise / kloge oc forstandige / Som vaare skickede til at tiene i Kongens Gaard / oc til at lære Chaldeiske Scrifft oc Tungemaal. Saadanne skickede Kongen huad mand skulde daglige giffue dem aff hans Mad / oc aff den Vin / som hand selff drack / At de skulde saa opfødis i try aar / oc siden tiene faar Kongen. Jblant huilcke vaare Daniel / Hanania / Misael oc Asaria / aff Juda børn. Oc den ypperste Kammersuend gaff dem naffn / oc kallede Daniel Balthazar oc Hanania / Sidrach / oc Misael / Misach / oc Asaria / AbedNego.
Men Daniel sette sig faare i sit hierte / at hand vilde icke besmitte sig met Kongens mad / oc met den Vin / som hand selff drack. Oc hand bad den ypperste Kammersuend / at hand skulde icke besmitte sig. Oc Gud gaff Daniel / at den ypperste Kammersuend bleff hannem gunstig oc naadig. Hand sagde til hannem / Jeg frycter for min Herre Kongen / som haffuer beskicket eder eders Mad oc dricke / Der som hand finge at see / at eders ansict vaare iammerligere end de andre Drengis aff eders alder / Da komme i mig om mit Liff hoss Kongen.
Da sagde Daniel til Melzar / huilcken den ypperste Kammersuend haffde befalet Daniel / Hanania / Misael / Asaria / Forsøg det dog met dine Tienere vdi thi dage / oc lad giffue oss Moss at æde / oc Vand at dricke / oc lad saa besee vor skickelse faar dig / oc Drengenis / som æde aff Kongens Mad / Oc der effter som du seer / der effter gør met dine Tienere. Oc hand lydde dem der vdi / oc forsøcte det met dem i thi dage. Oc effter de thi dage vaare de deyligere / oc hyldigere end alle Drengene / som ode aff Kongens mad. Da tog Melzar deris beskickede mad oc dricke bort / oc gaff dem Moss. Men disse firis Gud gaff dem kaanst oc forstand i allehonde Scrifft oc Visdom / Men hand gaff Daniel forstand i allehonde Syn oc Drøme.
Oc der tiden vaar fuldkommen / som Kongen haffde beskicket / at de skulde indledis / da indledde den ypperste Kammersuend dem faar Nabogodonosor. Oc Kongen talede met dem / oc der bleff ingen funden iblant alle som vaar lige met Daniel / Hanania / Misael oc Asaria / Oc de bleffue Kongens Tienere. Oc Kongen fant dem i alle Sager som hand spurde dem at / thi gonge klogere oc forstandigere end alle Stiernekigere / oc Vise i hans gantske Rige. Oc Daniel leffuede indtil i det første Kong Cyri aar.
Jdet andet Nabogodonosors Rigis aar / haffde Nabogodonosor en Drøm aff huilcken hand bleff forferdet / at hand opuognede. Oc hand loed alle Stierneki gere oc Vise / oc Troldkarle oc Chaldeer kaldis tilhobe / at de skulde sige Kongen sin Drøm. Oc de komme oc stode faar Kongen. Oc Kongen sagde til dem / Jeg haffde en Drøm / hand forferdede mig / Oc ieg vilde gerne vide huad det vaar faar en Drøm.
Da sagde Chaldeerne til Kongen paa Chaldeiske / Herre Konge / Gud vnde dig it longt liff / Sig dine Tienere Drømen / saa ville wi vdtyde hannem. Kongen suarede oc sagde til 691 | Chaldeerne / Jeg glemde hannem / der som i icke giffue mig den drøm til kende / oc vdtyde hannem / da skulle i alle aldelis omkomme / oc eders Huss skulle skammelige ødeleggis. Men kunde i giffue mig hannem til kende oc vdtyde samme Drøm / da skulle i faa Skenck / Gaffuer / oc stor ære aff mig / Derfaare siger mig samme Drøm oc hans vdtydelse / De suarede igen / oc sagde / Kongen sige sine tienere Drømen / saa ville wi vdtyde hannem.
Kongen suarede / oc sagde / Sandelige ieg formercker / at i ville forhale tiden / effterdi i see at det er gaaet mig aff glemme / Men der som i icke sige Drømen / da gaar Rætten offuer eder / lige som de der tage dem faare at tale løgn oc dicte faar mig / indtil tiden forløber sig / Derfaare siger mig Drømen / saa kand ieg mercke / at i kunde oc ramme paa vdtydelsen. Da suarede Chaldeerne faar Kongen / oc sagde til hannem / Der er inted Menniske paa Jorden / som kand sige det / som Kongen begerer / Saa er ingen Konge / ehuor stor oc mectig hand er / som vdkreffuer saadant aff nogen Stiernekigere / vise / eller Chaldeer. Thi at det er forhøyt som Kongen begerer / der er oc ingen / som det kand sige faar Kongen / vnder tagne / Guderne / som icke bo hoss Menniskene.
Da bleff Kongen gantske vred och befalede at omkomme alle Vise i Babylonien. Och Dommen gick vd / at mand skulde ihiel sla de Vise / oc Daniel met hans Stalbrødre bleffue oc opsøgte / at mand skulde ihiel sla dem.
Da fornam Daniel saadan dom och befalning aff Arioch Kongens øffuerste Dommere / huilcken der vd drog at ihiel sla de Vise i Babylonien. Oc hand begynte / oc sagde til Kongens foget / Arioch / Huor faare er saadan en streng Dom vdgaangen aff Kongen? Oc Arioch gaff Daniel det til kende. Da gick Daniel hen op oc bad Kongen / at hand vilde giffue hannem tid til / huor met hand kunde sige Kongen vdtydelsen / Oc Daniel gick hiem / oc sagde Hanania / Misael och Asaria sine Staldbrødre det / at de skulde bede Gud aff Himmelen om naade for saadan skiult ting skyld / Met huilcket at Daniel oc hans Staldbrødre skulde icke omkomme met de andre Vise i Babylonien.
Da bleff denne skiulte ting Daniel obenbaret om natten ved en Syn. Der faar loffuede Daniel Gud aff Himmelen / begynte / oc sagde / Loffuet vere Gudz naffn fra euig tid / til euig tid / thi baade visdom oc styrcke er hans / Hand omskiffter tid oc stund. Hand affsetter Konger oc indsetter Konger / hand giffuer de vise deris visdom / oc de Forstandige deris forstand / hand obenbarer det som er dybt oc skiult / hand ved det som ligger i mørcket / Thi der er idel Liuss hoss hannem. Jeg tacker dig oc loffuer dig mine Fedris Gud / At du vnder mig visdom och Styrcke / oc haffuer nu obenbaret / det som wi bade dig om / som er / Du haffuer obenbaret oss Kongens sag.
Da gick Daniel hen op til Arioch som haffde befalning aff Kongen / at omkomme de Vise aff Babylonien / oc sagde saa til hannem / Du skalt icke omkomme de Vise aff Babylonien / Men led mig op til Kongen / Jeg vil sige Kongen vdtydelsen. Arioch ledde Daniel hastelige hen op faar Kongen / och sagde saa til hannem / Der er en funden iblant de fangne aff Juda / som kand sige Kongen vdtydelsen. Kongen suarede / oc sagde til Daniel / som de kallede Balthazar / Est du den som kand giffue mig den Drøm til kende / som ieg saa / oc hans vdtydelse?
Daniel begynte faar Kongen / och sagde / Den skiulte ting som Kongen vdkreffuer aff de Vise / Lærde / Stierne kigere oc Spaa mend / staar icke i deris mact at sige Kongen det. Men Gud i Himmelen kand obenbare skiulte ting / hand haffuer kundgiort Kong Nabogodonosor / det som ske skal i frem tiden.
Din Drøm och din Syn / der du soffst / kom der aff / Du Konge tenckte paa din Seng / huorledis det skulde dog gaa til her effter / oc den som obenbarer skiulte ting / hand gaff dig til kende / huorledis det skal gaa. Saa er saadan skiult ting mig obenbaret / Jcke ved min visdom / lige som hun vaare større end alle deris som leffue / Men der faare / at vdtydelsen skulde giffuis Kongen til kende / oc at du skulde forfare dit hiertis tancker.
Du Konge saast / oc see / Der stod it gantske stort oc høyt Billede mod dig / det vaar forferdeligt til at see. Det samme billedis hoffuit vaar aff klart guld / Brystet och Armene der paa vaare aff sølff / Bugen oc Lenderne vaare aff kaaber. Benene vaare aff iern / Føderne vaare en deel aff iern / oc en deel aff leer. Du saast dette / indtil at der bleff en Sten ned reffuen / faar vden hender / Hand slo Billedet paa sine Føder / som vaare iern oc leer / oc sønder knusede dem. Da bleff Jernet / Leret / Kaaberet / Sølffuet oc Guldet sønder knusede til sammen / oc bleffue lige som affner paa en Sommer lade / Været blesde dem bort / at mand kunde ingen sted finde dem mere. Men den Sten / som slo Billedet / bleff it stort Bierg / at hand opfylte al Verden. Det er Drømen / Nu ville wi sige vdtydelsen faar Kongen.
Du Konge est en Konge offuer alle Konger / huilcken Gud aff Himmelen haffuer giffuet Kongeriget / mact / styrcke oc ære / oc alt det som Folck bo paa / Der til haffuer hand giffuit 692 | Diurene paa marcken / oc Fulene vnder Himmelen i dine hender / oc haffuer vnt dig velde offuer alle ting / Duest det guld Hoffuit. Effter dig skal opkomme it andet Kongerige / ringere end dit er. Der effter det tredie Kongerige / som er aff kaaber / som skal regere offuer alle Land. Det fierde skal vere hart som iern / Thi at lige som Jern sønderknuser oc sønderslar al ting / Ja som iern sønder bryder al ting / Saa skal det oc sønderknuse oc sønder sla al ting.
Men det som du saast / at Føderne / oc Tæerne vaare en deel aff Leer / oc en deel aff iern / Det skal vere it atskilt Kongerige / Dog skal der bliffue noget aff Jernens plantelse der vdi / lige som du saast at iernet vaar blandet met leret. Oc at Tæerne paa Føderne / ere en deel aff iern / oc en deel aff leer / Det skal vere i nogle maade it sterckt Rige / oc i nogle maade it skrøbeligt Rige. Oc at dusaast at Jernet bleff blandet met leret / Skulle de vel blende dem met huer andre sig icke blendeved Menniskens Blod / Men de skulle dog icke holde met huer andre / Lige som iernet lader met leret.
Men i de Kongerigers tid / skal Gud aff himmelen oprette it Kongerige / som aldri skal ødeleggis / Oc hans Kongerige skal icke komme til noget andet folck. Det skal sønderknuse oc ødelegge alle disse Kongerige / Men det skal bliffue euindelige. Som du oc saast en Sten affriffuis aff Bierget foruden hender / som sønder knuser iernet / Kaaberet / Leret / Sølffuit oc Guldet. Saa haffuer den store Gud giffuit Kongen tilkende / huorledis det skal gaa til her effter / Oc denne er visselige Drømen / oc Vdtydelsen er ret.
Da falt Kong Nabogodonosor ned paa sit ansict oc tilbad / faar Daniel / oc befalede / at mand skulde gøre hannem Madoffer oc Røgelseoffer. Oc Kongen suarede Daniel / oc sagde / Der er icke tuil paa / eders Gud er en Gud offuer alle Guder / oc en HERRE offuer alle Konger / Som kand obenbare skiulte ting / effterdi du kunde obenbare denne skiulte ting. Oc Kongen ophøyede Daniel / oc gaff hannem stor oc megen Skenck / oc giorde hannem til en Første offuer det gantske Babyloniske Land / oc sette hannem til en Øffuerste offuer alle ViseBabylonien. Oc Daniel bad aff Kongen / at hand maatte sette Sidrach / Mesach oc Abedi Nego offuer de Babyloniske Land / Men Daniel bleff selff i Kongens Gaard.
KOng Nabogodonosor loed gøre it Billede aff Guld / trysinds tiue alne høyt / oc sex alne bret / oc loed det sette paa en deylig Marck i Babyloniens Land. Oc Kong Nabogodonosor sende effter Førster / Herrer / Lensmend / Dommere / Voctere / Raadmend / Embedzmend / oc alle Veldige i Landet / at de skulde komme til sammen / at vie Billedet / som Kong Nabogodonosor haffde ladet sette. Da komme Førster / Herrer / Lensmend / Dommere / Fogeder / Raadmend / Embedzmend / oc alle Veldige i Landet / til sammen / at vie Billedet / som Kong Nabogodonosor haffde ladet sette. Oc de skulde gaa frem til Billedet / som Nabogodonosor haffde ladet sette.
Oc Herold robte høyt vd / Lader det vere eder sagt / J Folck / Almue / oc Tungemaal / naar i høre Basuners / Trommeters / Harpers / Giers / Psalteres / Trompers oc allehonde Strenge legs liud / Da skulle i falde ned / oc tilbede det guld Billede / som Kong Nabogodonosor haffuer ladet sette. Men huo som da icke ned falder oc tilbeder / hand skal strax kastis i en gloendis Oen. Der de nu hørde Basuners / Trommeters / Harpers / Giers / Psalteris oc allehonde Strengelegs liud / da fulde alle Folck / Almue oc Tungemaal ned / oc tilbade samme guld Billede / som Nabogodonosor haffde ladet sette.
Strax ginge nogle aff de Chaldeiske Mend bort / oc kierde paa Jøderne / begynte / oc sagde til Kong Nabogodonosor / Herre Konge / Gud vnde dig lenge at leffue. Du lodst it Bud vdgaa / At alle Menniske / skulle nedfalde oc tilbede dette guld Billede / naar de hørde Basuners / Trommeters / Harpers / Giers / Psalters / Trompers oc allehonde Strengelegs liud. Oc huo som icke nedfulde oc tilbade / Skulde kastis i en gloende Oen. Nu ere der Jødiske Mend / som du haffuer sæt til Embedzmend i Babyloniens Land / Sidrach / Mesach / oc Abed Nego / De foractede dit Bud / oc ære icke dine Guder / oc tilbede icke det guld Billede / som du haffuer ladet sette.
Da befalede Nabogodonosor met grumhed oc vrede / At mand skulde skicke Sidrach / Mesach oc Abed Nego faar hannem / Oc Mendene bleffue skickede faar Kongen. Da begynte Nabogodonosor / oc sagde til dem / Huad? ville i Sidrach / Mesach oc Abed Nego icke ære min Gud? oc icke tilbede dette guld Billede / som ieg haffuer ladet sette? Nu vel / skicker eder / Saa snart som i høre Basuners / Trommeters / Harpers / Giers / Psalteris / Trompers / oc allehonde Strengelegs liud / Da falder ned / oc beder til det Billede / som ieg loed gøre. Der som i icke bede til det / Da skulle i strax kastis i den gloende Oen / Lad see / huilcken den Gud er / som skal frelse eder aff min Haand.
Da begynte Sidrach / Mesach oc Abed Nego / oc sagde til Kong Nabogodonosor / Det gøris icke behoff / at wi skulle suare dig der paa. See / vor Gud / den wi ere / kand vel frelse oss aff den gloende Oen / oc der til met frelse oss fra din Haand. Oc om hand icke vilgøre det / Da skalt du dog vide / At wi ville icke ære dine Guder / ey heller bede til det guld Billede / som du haffuer ladet sette.
Da bleff Nabogodonosor optend aff vrede / oc skickede sig græselige mod Sidrach / Mesach oc Abed Nego / oc befalede / at mand skulde gøre Onen siu gonge hedere / end mand ellers pleyde at gøre. Oc befalede de beste Krigsmend / som vaare i hans Hær / At de skulde binde Sidrach / Mesach oc Abednego / oc kaste dem i den gloende Oen. Saa bleffue disse Mend bundne i deris kiortle / sko / Hatte oc andre klæder / oc indkaste i den gloeende Oen / Thi mand skulde hastelige gøre effter Kongens befalning. Oc mand skød ilden saa saare til sammen i Onen / At de Mend / som skulde opbrende Sidrach / Mesach oc Abed Nego / bleffue forderffuede aff ildens Lue. Men de tre Mend Sidrach / Mesach oc Abed Nego / fulde hen ned i den gloende Oen / som de vaare bundne.
Da forferde de Kong Nabogodonosor sig / oc foer hastelige op / oc sagde til sit Raad / Lode wi icke kaste tre bundne Mend i ilden? De suarede / oc sagde til Kongen / Jo Herre Konge. Hand suarede / oc sagde / Seer ieg dog fire Mend gaa løse i ilden / oc ere wfortærede / Oc den fierde er lige som hand vaare Gudernis Søn.
Oc Nabogodonosor traadde hen til / faar den gloende Oens mund / oc sagde / Sidrach / Mesach oc Abed Nego / J den Alderhøeyste Gudz tienere / gaar vd oc kommer hid. Da ginge Sidrach Mesach oc Abednego vd aff ilden. Oc Førsterne / Herrene / Fogder oc Kongens Raad / komme tilsammen / oc saae / at ilden haffde ingen mact beuist paa disse Mendz legeme / oc deris hoffuit haar vaare icke suedene / oc deris Kiortler vaare icke fortærede. Ja mand kunde inted brent lucte paa dem.
694 | Da begynte Nabogodonor / oc sagde / Loffuit vere Sidrachs / Mesachs oc Abed Negos Gud / som vdsende sin Engel / oc frelste sine Tienere / som trode paa hannem / oc icke hulde Kongens Bud / Men gaffue deris Liff hen i fare / at de vilde icke ære eller bede til nogen Gud / vden aleniste til deris Gud. Saa skal nu dette vere mit Bud / At huilcken iblant alle Folck / Almue oc tungemaal / der bespaatter Sidrachs / Mesachs oc Abed Negos Gud / Hand skal omkomme / oc hans huss skal skammelige ødeleggis. Thi der er ingen anden Gud / som saa kand frelse som denne. Oc Kongen gaff Sidrach Mesach oc Abed Nego stor mact i Babylons land.
KOng Nabogodonosor / Alle Folck / Almue oc Tungemaal / Gud giffue eder megen Fred. Mig tyckis det gaat at vere / at ieg kundgør Tegen oc Wnderlige ting / som den allerhøyeste Gud haffuer giort mod mig / Thi hans Tegen ere store / oc hans wnderlige gerninger ere mectige / oc hans Rige er it euigt Rige / oc hans Herredømme varer stedze oc altid.
Jeg Nabogodonosor / der ieg haffde god rolighed i mit huss / oc det stod vel paa mit Slaat / saa ieg en Drøm / oc bleff forferdet / oc de tancker som ieg haffde paa min Seng / om den Syn / som ieg haffde seet / bedrøffuede mig. Oc ieg befalede / At alle Vise aff Babylonien skulde hentis her op faar mig / At de skulde sige mig / huad den drøm betydde. Da ledde mand de Stierne kigere / Vise / Chaldeer oc Spaamend / oc ieg fortalde den Drøm faar dem / Men de kunde icke sige mig / huad hand betydde. Jndtil paa det siste at Daniel kom faar mig (som kaldis Balthazar / effter min Gudz naffn) hand som haffuer de hellige Guders Aand / Oc ieg fortalde Drømen faar hannem. Balthazar / du Øffuerste iblant Stiernekigerne / huilcken ieg ved / at du haffuer de hellige Guders Aand / oc der er inted skiult faar dig / Sig min Drømes Syn / som ieg saa / oc huad hand betyder.
Oc denne er Synen / som ieg saa paa min Seng / See / der stod it Træ mit i Landet / det vaar saare høyt / stort oc tyct / oc høyheden der paa racte op i Himmelen / oc vdbredde sig indtil det gantske Landz ende. Grenene der paa vaare deylige / oc baare megen Fruct / huor aff alle haffde at æde / Alle Diur paa marcken funde skugge vnder det / oc Fulene vnder Himmelen sade paa Grenene / oc alt Kød nærede sig der aff.
695 | Oc ieg saa en Syn paa min Seng / oc see / en hellig Væctere foer ned aff Himmelen / hand robte høyt vd / oc sagde saa / Hugger Træet om / oc hugger Grenene der aff / oc riffuer Løffuene der aff / oc bortspreer Fructen / at Diurene som ligge der vnder / kunde bort løbe / oc at Fulene kunde bort flyge aff Grenene. Dog lader stubben staa met hans Røder i Jorden. Men hand skal gaa i Græss paa marcken / i Jern lencker oc Kaaber lencker. Hand skal ligge vnder Himmelens dug / oc bliffue vaad / oc hand skal føde sig met Diurene aff Jordens vrter. Oc det Menniskelige Hierte skal tagis fra hannem / oc hannem skal giffuis it Fæes Hierte / Jndtil siu tider ere omgongne offuer hannem. Saadant er beslutet i Væcternis Raad / oc raadslaget i de Helligis Raad / Paa det / at de Leffuende kunde kende / at den Høyeste haffuer Mact offuer Menniskens Kongerige / oc giffuer dem huem hand vil / Oc hand ophøyer de Ringe til de samme.
Denne Drøm saa ieg Kong Nabogodonosor / Men du Balthazar / sig / huad hand betyder / Thi alle de Vise i mit Kongerige / kunde icke giffue mig til kende / huad hand betyder / Men du kant det vel / Thi de hellige Guders Aand er hoss dig.
Da bleff Daniel forferdet / som kaldis ellers Balthazar / ved en time / Oc hans tancker bedrøffuede hannem. Men Kongen sagde / Balthazar / lad denne Drøm oc hans vdtydelse icke bedrøffue dig. Balthazar begynte / oc sagde / Ah min Herre / at Drømen maatte gelde dine Fiender paa / oc hans vdtydelse dine Modstandere. Det Træ / som du haffuer seet / at det vaar stort oc tyckt / oc høyheden der paa / racte op til Himmelen / oc vdbredde sig offuer alt Landet / oc haffde deylige Grene / oc megen Fruct / aff huilcken alle haffde at æde / oc Diurene paa marcken bode der vnder / oc Himmelens Fule sade paa Grenene / Det est du Konge / du som est saa stor oc mectig / Thi din mact er stor / oc recker op til Himmelen / oc dit velde recker indtil Verdens ende.
Men at Kongen saa en hellig Væctere fare ned aff Himmelen / oc sige / Hugger Træet om / oc forderffuer det / Lader dog Stubben bliffue i Jorden met sine Røder. Men hand skal gaa paa marcken i Græsset / vdi iern Lencker oc kaaber Lencker / oc ligge vnder Himmelens dug / oc bliffue vaad / oc føde sig met Diurene paa marcken / indtil siu tider ere omgongne offuer hannem. Denne er vdtydningen / Herre Konge / oc dette den Alderhøyestis Raad gaar offuer min Herre Kongen. Mand skal fordriffue dig fra Folck / oc du skalt bliffue hoss Diurene paa marcken. Oc mand skal lade dig æde Græss som Øxen / oc du skalt ligge vnder Himmelens dug / oc bliffue vaad / Jndtil siu tider ere omgongne offuer dig. Paa det / at du skalt kende / at den Høyeste haffuer Mact offuer Menniskens Kongerige / oc giffuer dem huem hand vil.
Men at det er sagt / At mand skulde dog lade Stubben bliffue met sine Røder aff Træet. Du skalt beholde dit Kongerige / naar du haffuer kent Macten i Himmelen. Derfaare / Lad mit Raad behage dig Herre Konge / oc gør dig løss aff dine Synder / ved Retferdighed / oc ledig fra dine Misgerninger ved Velgerninger mod de Fattige / Saa skal Hand haffue taalmodighed met dine Synder.
Dette kom alt sammen offuer Kong Nabogodonosor. Thi tolff maanede der effter / der Kongen gick paa det kongelige Slaat i Babylonien / begynte hand / oc sagde / Denne er den store Babylon / som ieg haffuer bygt til kongelige Huss / ved min store Mact / til min Herlighedz ære. Før end Kongen haffde vdtalet disse ord / falt en røst ned aff Himmelen / Det skal vere dig Kong Nabogodonosor sagt / Dit Kongerige skal tagis fra dig / oc mand skal vdskiude dig fra Folck / oc du skalt bliffue hoss Diurene / som gaa paa marcken / Mand skal lade dig æde Græss / som Øxen / Jndtil siu tider ere omgongne offuer dig / Paa det du skalt kende / at den Høyste haffuer Mact offuer Menniskens Kongerige / oc giffuer dem huem hand vil. Strax bleff det ord fuldkommet offuer Nabogodonosor / Oc hand bleff vdskuden fra Folck / oc hand od Græss som Øxen / oc hans Legeme laa vnder Himmelens dug / oc bleff vaat / indtil hans Haar voxte / saa stort som Ørne fiere / oc hans Negle bleffue / som Fule klør.
Effter denne tid / opløffte ieg Nabogodonosor mine øyen mod Himmelen / oc kom til fornufft igen / oc loffuede den Høyste / Jeg prisede oc ærede den / som leffuer euindelige / hues mact er euig / oc hans Rige varer stedze oc altid / Mod huilcken alle som bo paa iorden / ere at regne / som inted. Hand gør det som hand vil / baade met Himmelens krafft / oc met dem / som bo paa iorden / oc ingen kand forhindre hans Haand / oc ey sige til hannem / Huad gør du? Paa den samme tid kom ieg igen til fornufft / oc til min Kongelige ære / til min Herlighed / oc til min skickelse / oc mit Raad oc de Vældige søgte mig / oc ieg bleff sat i mit Kongerige igen / oc ieg fick end større Herlighed. Der faare loffuer ieg Nabogodonosor / oc ærer oc priser Kongen aff Himmelen / Thi al hans Gerning er sandhed / oc hans Veye ere rette / oc hand kand ydmyge den / som er hoffmodig.
KOng Balthazar giorde sine Veldige och høffuitzmend it herligt Gestebud / oc drack sig drucken met dem. Oc der hand vaar drucken / bad hand at de skulde bære de guld Kar oc sølff Kar ind faar hannem / som hans fader Nabogodonosor haffde taget aff Tempelen i Jerusalem / At Kongen vilde dricke aff dem met sine Veldige / met sine Hustruer / och met sine Medhustruer. Saa bleffue guld Kar ene indbaarne / som vaare tagne aff Tempelen / aff Gudz huss i Jerusalem / oc Kongen / hans veldige / hans Hustruer oc Medhustruer drucke der aff. Och der de drucke / loffuede de Affguderne aff guld / sølff / kaaber / iern / træ oc steen.
Lige i den samme time ginge der Fingre frem / lige som it Menniskis haand / de screffue tuert offuer fra liuse stagen / paa den kalckede væg i den Kongelige Sal / oc Kongen bleff haanden var som scr eff. Da skiffte kongen farffue / oc hans tancker forferdede hannem / at hans lender røstedis / oc Benene beffuede. Oc Kongen robte høyt / at mand skulde lade ophente de vise / Chaldeer / och Spaamend. Oc loed sige til de Vise i Babylonien / huilcket Menniske der læss denne Scrifft / oc kand sige huad hun betyder / hand skal bliffue klædt met Purpur / oc bære en guld Kæde paa halsen / och vere den tredie Herre i mit Konge rige. Da bleffue alle Kongens Vise hent op / men de kunde huercken læse Scrifften / ey heller giffue Kongen vdtydelsen tilkende. Der aff bleff kong Balthazar end mere forferdet oc bleff aldelis foruent / oc det bleff hans Veldige bange.
Da gick Dronningen op i Salen for saadan Kongens oc hans Veldigis Sag skyld / och sagde / Herre Kongen / Gud vnde dig lenge at leffue / lad dine tancker icke saa forferde dig / oc skifft icke saa din farffue. Her er en Mand i dit Konge rige / som haffuer de hellige Guders Aand / Thi at i din Faders tid / bleff der opliuselse / kloghed oc visdom fundne hoss hannem / lige som Gudernis visdom er / Och din Fader Kong Nabogodonosor / sette hannem øffuerst offuer Stiernekigere / Vise / Chaldeer oc Spaamend / fordi at der vaar en høyre Aand funden i hannem / Der til met forstand oc kloghed til at vdtyde drøme / oc mørck Tale at vdlegge / och at obenbare skiulte Sager / som er / Daniel / huilcken Kongen loed kalde Balthazar. Saa kalde mand nu Daniel / hand skal sige huad det betyder.
Da bleff Daniel hen opført faar Kongen. Oc Kongen / sagde til Daniel / Est du den Daniel en aff de Fangne aff Juda / huilcken Kongen min Fader loed føre hid aff Juda? Jeg haffuer hørt sige om dig / at du haffuer de hellige Guders Aand / oc at opliuselse / forstand oc høy visdom / ere fundne hoss dig. Nu haffuer ieg ladet hente til mig de Kloge oc vise / at de skulde læse mig denne Scrifft / oc skulde giffue tilkende / huad hun betyder / och de kunde icke sige mig / huad saadant betyder. Men ieg høre sige om dig / at du kant giffue vdtydelse / oc obenbare det som skiult er / Kant du nu læse den Scrifft / oc giffue mig til kende / huad hun betyder / Da skalt du bliffue klædt i Purpur / oc bære en guld Kæde paa din Halss / oc vere den tredie Herre i mit Konge rige.
Da begynte Daniel / oc talede faar Kongen / Beholt selff din gaffue / oc giff en anden din Skenck / ieg vil alligeuel læse Scrifften faar Kongen / och giffue til kende / huad hun betyder. Herre Konge / den Høyste Gud gaff din fader Nabogodonosor / Kongeriget / mact / ære och herlighed / Oc for saadan mact skyld som hannem vaar giffuen / fryctede oc gruede / alle Folck Almue oc Tungemaal for hannem. Hand ihielslo huem hand vilde / hand slo huem hand vilde / hand ophøyede huem hand vilde / hand nedtrycte huem hand vilde / Men der hans Hierte opløffte sig / oc hand bleff stolt oc hoffmodig / bleff hand støt aff den Kongelige Stoel / oc miste sin ære / oc bleff forstøt fra menniskene / oc hans hierte bleff lige som Diurenis / oc hand maatte løbe hoss Vilde Diur / oc od græss som Øxene / oc hans Legeme laa vnder Himmelens dug / oc bleff vaat / Jndtil at hand lærde / At den Høyste Gud haffuer mact offuer Menniskens Kongerige / oc giffuer dem huem hand vil.
Oc du Balthazar hans Søn / haffuer icke ydmyget dit hierte / alligeuel at du viste dette alt sammen / Men du haffuer ophøyet dig mod Himmelens HERRE / oc mand maatte bære hans Huses Kar ind faar dig / och du / dine Mectige / dine Hustruer / dine Medhustruer drucke der aff / Der til met loffuede du Affguderne aff Sølff / Guld / kaaber / iern / træ oc steen / som huercken see / høre eller føle / Men den Gud / som haffuer din Aande / oc alle dine Veye i sin Haand / haffuer du icke æret. Der faare er denne Haand sent aff hannem / oc denne Scrifft / som der staar optegnet.
Oc denne er Scrifften / som der staar optegnet / Mene / Mene / Tekel / Vpharsin. Oc hun betyder dette / Mene / det er / Gud haffuer talt dit Kongerige / oc endet det. Tekel / det er / Mand 697 | haffuer veyet dig paa en Vect / oc funden for læt. Peres / det er / din Kongerige er atskilt / oc giffuit dem aff Meden oc Persen. Da befalede Balthazar / At mand skulde klæde Daniel met Purpur / oc henge en guld kæde om hans halss / oc hand loed forkynde om hannem / at hand skulde vere den tredie Herre i Kongeriget. Men den nat / bleff Balthazar Chaldeernis Konge ihiel slagen.
OC Darius aff Meden indtog Riget / der hand vaar thu oc trysindz tiue aar gammel. Oc det behagede Darius vel / at hand sette tiue oc hundrede Landzfogeder offuer det gantske Kongerige. Offuer dem sette hand tre Førster (den ene vaar Daniel) huilcken Landzfogederne skulle gøre Regenskaff / oc Kongen skulde icke wmage sig der met.
Men Daniel offuergick alle Førsterne oc Landzfogderne / Thi der vaar en høyre Aand i hannem / Der faar tenckte Kongen at sette hannem offuer det gantske Kongerige. Der faare tenckte Kongen / at sette hannem offuer det gantske Kongerige. Der faare tractede Førsterne oc Landzfogderne der effter / huorledis de kunde finde nogen Sag til Daniel / som kunde vere mod Kongeriget. Men de kunde ingen Sag / eller ond gerning finde / Thi hand vaar trofast / at mand kunde ingen skyld eller ond gerning finde met hannem. Da sagde samme Mend / Wi finde ingen Sag met Daniel / vden offuer hans Gudztieniste.
Da komme Førsterne oc Landzfogderne tilhobe faar Kongen / oc sagde saa til hannem / Herre Kongen Darius / Gud vnde dig lenge at leffue. Kongerigens Førster / Herrer / Landzfogder / Raadzherrer oc alle Høffuitzmend haffue betenckt / At mand skal lade vdgaa en Kongelig Befalning / oc skicke it strengt Bud / At huo som noget beder aff nogen Gud eller Menniskene i trediue dage / vden aff dig Konge alene / hand skal kastis i kulen til Løuuer. Der faare / kære Konge / skalt du stadfeste samme Bud / oc vnderscriffue dig / Paa det / at det skal icke foruendis effter Meders oc Persers Ræt / huilcket ingen tør offuertræde. Saa vnderscreff Kong Darius sig.
Der nu Daniel fick at vide / at saadant it Bud vaar vnderscreffuit / gick hand hen op i sit huss (oc hand haffde obne vindue i sit Sommerhuss mod Jerusalem) Oc hand falt huer dag tre gonge paa sine Knæ / bad / loffuede oc tackede sin Gud / lige som hand pleyde tilforn at gøre. Da komme disse Mend til hobe / oc funde at Daniel bad oc formanede faar sin Gud. Oc de ginge til / oc talede met Kongen / om det Kongelige Bud. Herre Kongen / haffuer du icke vnderscreffuit it Bud / at huo som beder noget aff nogeu Gud eller Menniske i trediue dage / vden aff dig Konge alene / hand skulde kastis i Kulen til Løuer? Kongen suarede / oc sagde / Det er sant / oc ingen skal offuertræde Meders oc Persers Ræt. De suarede / oc sagde faar Kongen / Daniel en aff de Fangne aff Juda / hand acter huercken dig eller dit Bud / som du haffuer optegnet / Thi hand beder tre gonge om dagen.
Der Kongen hørde det / bleff hand meget bedrøffuit / oc giorde stor flit der til / at hand kunde frelse Daniel / oc giorde sig wmage / indtil at Solen gick ned / at hand vilde reddet hannem. Men Mendene komme til hobe til Kongen / oc sagde til hannem / Du vedst Herre Kongen / at det er Meders oc Persers Ræt / at alle Bud oc Befalninger / som Kongen haffuer besluttet / skulle icke foruendis. Da befalede Kongen / at mand skulde hente Daniel / oc kaste hannem i Kulen til Løuer. Men Kongen sagde til Daniel / Din Gud / som du tiener foruden affladelse / hand hielpe dig. Oc de hente en Sten / den lagde de paa dørren aff Graffuen / den beseglede Kongen met sin egen Ring / oc met hans Mectigis Ringe / Paa det at ingen skulde ellers bruge sin onde vilie mod Daniel. Oc Kongen gick bort til sit Slaat / oc od inted / oc loed ingen mad bære faar sig / hand kunde icke heller soffue.
Tilige om morgenen / der dagen begyntis / stod Kongen op / oc gick hastelige bort til Kulen / som Løuerne vaare vdi. Oc der hand kom til Kulen / robte hand til Daniel met en grædendis røst / Oc Kongen sagde til Daniel / Daniel du leffuende Gudz Tienere / Haffuer oc din Gud / som du altid tiener / kundet frelse dig fra Løuerne? Men Daniel talede met Kongen / oc sagde / Herre Kongen / Gud vnde dig lenge at leffue / Min Gud sende sin Engel / som holt Løuernis struber til hobe / at de giorde mig inted ont / Thi ieg er funden wskyldig faar hannem / Saa haffuer ieg oc inted giort mod dig / Herre Kongen. Da bleff Kongen gantske glad / oc bad / at de skulde drage Daniel op aff Kulen / Oc de droge Daniel aff Kulen / oc mand kunde ingen skade finde paa hannem / Thi hand forloed sig paa sin Gud.
Da bad Kongen / at de skulde hente de Mend frem / som forklagede Daniel / oc kaste dem ned i Løuekulen til Løuerne / met deris Børn oc Hustruer / Oc Løuerne grebe dem før end de komme til iorden / oc sønderknusede ocsaa deris been.
698 | Da loed Kong Darius scriffue til alle Folck / Almue oc Tungemaal. Gud giffue eder megen fred. Denne er min Befalning / At mand vdi mit gantske Kongerigis Herredømme skulle frycte oc rædis faar Daniels Gud / Thi hand er den Leffuende Gud / som bliffuer euindelige / oc hans Kongerige er wforgengeligt / oc hans Herredømme haffuer ingen ende. Hand er en Frelsere oc Nødhielpere / oc hand gør Tegen oc Wnderlige ting / baade i Himmelen oc paa Jorden / Hand frelste Daniel fra Løuerne. Oc Daniel bleff veldig i Darii Kongerige / oc vdi Cyri de Persers Kongerige.
JDet første Balthazars aar Kongens aff Babylonien / haffde Daniel en Drøm oc Syn paa sin Seng / oc hand screff samme Drøm / oc befattede hannem saa. Jeg Daniel saa en Syn om natten / oc see / De fire Vær vnder Himmelen / stormede mod huer andre paa det store Haff. Oc der opstege fire store Diur aff Haffuit / det ene io anderlunde end det andet.
Det første som en Løue / oc haffde Vinger som en Ørn / Jeg saa til / indtil at Vingene bleffue vdructe aff det / oc det bleff taget fra Jorden / oc det stod paa sine Føder / som it Menniske / oc det bleff giffuet it Menniskeligt hierte.
Oc see / Det andet Diur der effter / vaar ligt en Biørn / oc stod paa den ene side / oc hand haffde tre store longe Tender i sin Mund / blant sine tender / Oc mand sagde til det / Stat op / oc æd meget Kød.
Effter dette saa ieg / oc see / Jt andet Diur / ligt en Parder / Det haffde fire Vinger / som en Ful paa sin ryg / oc det samme Diur haffde fire Hoffuet / Oc det bleff giffuit vold.
Effter dette saa ieg i denne Syn / om natten / Oc see / det fierde Diur vaar græseligt oc forferdeligt oc meget sterckt / oc haffde store iern tender / opod omkring sig / oc sønderknusede / oc det nedtredde det Offuerbleffne met sine Føder / Det vaar ocsaa meget anderledis / end de første / oc haffde thi Horn.
Men der ieg saa Hornene / See / da vdbrød der it andet lidet Horn / emellem de samme / for huilcket der bleffue try aff de første Horn / affructe / Oc see / det samme Horn / haffde Øyen / som Menniskens øyen / oc en Mund som talede store ting.
Dette saa ieg / Jndtil at der bleff sette Stole / Oc den Gamle sette sig / hues Klæder vaare sne huide / oc Haaret paa hans Hoffuit som reen vld / Hans Stoel vaar som idel Jldlue / oc Hiulene der paa / brende met Jld / oc der gick en long ildstraale fra hannem. Tusinde gonge tusinde tiente hannem / oc thi hundrede gonge tusinde stode faar hannem / Dommen bleff holden / oc Bøgerne bleffue opladne.
Jeg saa til / for den store Tale skyld / som det Horn talede / Jeg saa til / Jndtil at det Diur bleff ihielslaget / oc legemet omkom / oc bleff kast i Jlden / Oc de andre Diuris mact vaar oc vde / Thi dem vaar skicket en tid oc stund faare / huor lenge huert aff dem skulde vare.
Jeg saa i denne Syn om natten / oc see / Der kom en i Himmelens skyer / lige som it Menniskis Søn / indtil den Gamle / oc hand bleff ledt til hannem. Hand gaff hannem Mact / ære oc Riget / At alle Folck / Almue oc Tungemaal skulde tiene hannem / Hans Mact er euig / som icke forgaar / oc hans Kongerige haffuer ingen ende.
Jeg Daniel forferde mig der faare / oc samme Syn forferdede mig. Oc ieg gick til en aff dem som der stode / oc bad hannem / at hand vilde giffue mig en vis vnderuisning paa alle disse ting. Oc hand talede met mig / oc visde mig huad det betyde. Disse fire store Diur / ere fire Rige / som skulle komme paa Jorden. Men den Høystis Helgen skulle indtage Riget / oc skulle beside det altid oc euindelige.
Der effter vilde ieg gerne vist en vis vnderuisning om det fierde Diur / huilcket som vaar aldelis anderledis / end alle de andre / gantske forferdeligt / som haffde iern Tender / oc kaaber Kløer / som opod omkring sig / oc sønderknusede / oc det nedtredde met sine føder huad som offuerbleff / Oc om de thi Horn paa hans Hoffuit / oc om det andet som vdbrød / for huilcket try aff fulde / Oc om det samme Horn / som haffde øyen / oc en Mund / met huilcken det talede store ting / oc vaar større end de som vaare hoss det. Oc ieg saa det samme Horn stride mod de Hellige / oc beholt Seyer mod dem / Jndtil den Gamle kom / oc holt Dommen for den Høystis Helgene / oc tiden kom / at Helgene indtoge Riget.
Hand sagde saa / Det fierde Diur / skal vere det fierde Rige paa Jorden / som skal bliffue 699 | mectigere end alle Rige / det skal opæde / vndertræde oc sønderknuse alle Land. De thi Horn / betyde thi Konger / som skulle opkomme aff det samme Rige.
Oc effter de samme skal opkomme en anden / som skal vere mectigere end nogen aff de første / oc hand skal nedtrycke tre Konger. Hand skal laste den Høyste / oc forstyre den Høystis Helgene / oc hand skal tage sig faare at omuende Tiden oc Louen / Oc de skulle giffuis i hans Haand / en tid oc nogen tid / oc en halff tid.
Der effter skal Dommen holdis / Da skal hans Mact bort tagis / at hand skal nedtryckis til grunde oc ødeleggis. Men Riget / vold oc Mact / vnder den gantske Himmel / skal giffuis den Høystis hellige Folck / hues Rige er euigt / oc al mact skal tiene oc lyde hannem. Det vaar ende paa talen.
Men ieg Daniel bleff meget bedrøffuit i mine tancker / oc min skickelse bleff foruent paa mig / Dog beholt ieg Talen i mit Hierte.
JDet tredie Kong Balthazars Kongerigis aar / bleff mig Daniel en Syn obenbaret / effter den første som før syntis faar mig. Oc ieg vaar paa Susan Slaat i Elam land / der ieg saa samme Syn / hoss. Vlai Vand. Oc ieg opløffte mine Øyen / oc saa / Oc see / der stod en Væder faar Vandet som haffde thu høye Horn / dog it høyre end det andet / oc det høyste voxte paa det siste. Jeg saa at Væderen met Hornene stod mod Vesten / mod Norden / oc mod Synden / Oc der kunde ingen Diur bestaa faar hannem / ey heller bliffue frelste fra hans Haand / Men hand giorde huad hand vilde / oc bleff stor.
Oc i det som ieg merckte der paa / See / da kom en Gedebuck fra Vesten / offuer al Jorden / at hand rørde icke paa Jorden / Oc den Buck haffde it skønt Horn mellem sine øyen. Oc hand kom til den Væder som haffde de thu Horn / som ieg saa staa faar Vandet / oc hand løb veldelige i sin vrede hen ind til hannem. Oc ieg saa til hannem / at hand kom hart op til Væderen / oc bleff grum offuer hannem / oc hand nedstøtte Væderen / oc sønderslo baade hans Horn. Oc Vederen haffde ingen Mact / at hand kunde staa mod hannem / Men hand kaste hannem ned paa Jorden / oc traadde hannem ned / oc ingen kunde redde Væderen aff hans Haand. Oc Gedebucken bleff gantske stor / Oc der hand vaar bleffuen aller sterckist / da sønderbrast det store Horn / oc opuoxte fire skøne i steden / mod de fire Himmelens Vær.
Oc der voxte it lidet Horn aff it aff de samme / det bleff meget stort mod Synden / mod Østen / oc mod det Verdige land. Oc det opuoxte indtil Himmelens Hær / oc det kaste nogle der aff / oc aff Stiernerne ned til Jorden / oc traadde dem ned. Ja det voxte / indtil Hærrens Første / Oc tog det daglige Offer bort fra hannem / oc ødelagde hans Helligdoms Bolig. Men hannem bleff giffuen saadan mact / mod det daglige Offer / for syndens skyld / At hand slo Sandhed til grunde / oc huad hand giorde / det maatte lyckis hannem.
Oc ieg hørde en Hellig tale / oc den samme Hellige sagde til en som talede / Huor lenge skal denne Syn vaare om det daglige Offer / oc om Synden / for huilcken skyld denne Ødeleggelse skeer / at baade Helligdommen oc Hærren skal nedtrædis? Oc hand suarede mig / Der er thu tusinde oc tryhundrede dage / at regne fra afftenen til morgenen / Saa skal Helligdommen viess igen.
Oc der ieg Daniel saa samme Syn / oc ieg vilde gerne forstandet hende / See / da stod der faar mig lige som en Mand. Oc ieg hørde it Menniskis røst mellem Vlai / som roffte / oc sagde / Gabriel / Leg den Syn vd for denne / at hand forstaar hende. Oc hand kom hart til mig / Oc ieg forferdedis der hand kom / oc falt paa mit ansict. Da sagde hand til mig / Giff act paa du Menniskens søn / thi denne Syn hør til endens tid. Oc der hand saa talede met mig / da falt ieg til Jorden paa mit ansict i en Besuimelse. Men hand rørde ved mig / oc oprette mig / at ieg stod. Och hand sagde / See / ieg vil vise dig huorledis det skal gaa til i den siste vredens tid / Thi enden haffuer sin beskickede tid.
Den Væder som du saast met de thu Horn / det ere de Konger aff Meden oc Persen. Men Gedebucken / det er Kongen aff Greken land. Det store Horn mellem hans øyen / er den første Konge. Men at der opstode fire i dit Hornis sted / som det vaar sønderbrødet / det betyder / At fire Kongerige skulle opstaa aff det Folck / Men dog icke saa mectige / som hand vaar.
Effter disse Kongerige / nar Offuertrædere faa offuerhaand / da skal der komme en vblu oc skalckactig konge. Hand skal bliffue mectig / dog icke aff sin egen mact / Hand skal vnderlige ødelegge det / oc det skal vel lyckis for hannem / at hand skal vdrette det. Hand skal forstyre de Stercke oc det Hellige folck / oc ved hans klogskaff skal hans bedrageri lyckis hannem / Oc hand skal ophøye sig i sit hierte / oc forderffue mange ved sin lycksalighed / Oc hand skal ophøye sig mod alle Førsternis Første / men hand skal sønderslass foruden haand.
700 | Den afftens oc morgens Syn / som dig er sagt / hun er sand / Men du skalt holde samme Syn hemmelige / thi der er end nu en long tid til. Oc ieg Daniel bleff skrøbelig / oc laa nogle dage siug. Der effter stod ieg op / oc skickede Kongens ærende / Oc ieg forundrede paa den Syn / oc der vaar ingen som kunde vdlegge mig hende.
JDet første Darii Assueri søns aar / aff Meders slect / som bleff Konge offuer de Chaldeers Kongerige / i det samme hans første Kongerigis aar / da merckte ieg Daniel i Bøgerne paa aarens Tal / om huilcket HERREN haffde talet til Jeremiam Prophete / at Jerusalem skulde ligge øde i halffierdesinds tiue aar. Oc ieg vende mig til Gud HERREN / at bede oc at formane / met Faste / i Sæck oc Aske. Oc ieg bad til HERREN min Gud / bekende / oc sagde.
Ah kære HERRE / du store oc forferdelige Gud / du som holder Pact oc Naade met dem som dig elske / oc holde dine Bud. Wi haffue syndet / giort wret / wi haffue verit Wgudelige / oc affaldene / Wi ere bort vigede fra dine Bud oc Ræt. Wi lydde icke dine Tienere Propheterne / som predickede i dit Naffn faar vore Konger / Førsterne / Fedrene oc faar alt Folck i Landene. HERRE du est retuiss / Men wi mue skamme oss / Som det nu gaar dem aff Juda / oc dem aff Jerusalem / oc den gantske Jsrael / baade dem som ere nær oc longt fra i alle Land / Til huilcke du bort støtte oss / for deris Misgerninger skyld / som de giorde mod dig.
Ja HERRE / Wi / vore Konger / vore Førster / oc vore Fedre / mue skamme oss / At wi haffue saa syndet mod dig / Men dig HERRE vor Gud / hør Miskundhed oc forladelse til. Thi wi haffue verit affaldene / oc icke lydde HERRENS vor Gudz røst / at wi haffde vandret i hans Lou / som hand loed kundgøre faar oss ved sine Tienere Propheterne. Men al Jsrael haffuer offuertrædet din Lou / oc bort viget / at de icke lydde din røst.
Der faare er Forbandelsen oc Eeden rammet offuer oss / huilcken screffuen staar i Mose Gudz Tieneris Lou / at wi haffue syndet mod hannen. Oc hand haffuer holdet sine ord / som hand talede mod oss / oc vore Dommere / som skulde døme oss / at hand haffde ladet saadan stor wlycke gaa offuer oss / at saadant er icke skeet vnder al Himmelen / som der er sket offuer Jerusalem. Lige som der staar screffuit i Mose Lou / Saa er al denne store wlycke gongen offuer oss. Saa bade wi oc icke heller faar HERREN vor Gud / at wi kunde omuende oss fra synden / oc mercke din sandhed. Der faare haffuer oc HERREN verit vaagen / met denne Wlycke / oc lod det gaa offuer oss. Thi HERREN vor Gud er retferdig i alle sine Gerninger / som hand gør / Thi wi lydde icke hans røst.
Oc nu HERRE vor Gud / du som vdførde dit Folck aff Egypti Land met en sterck Haand / oc giorde dig it Naffn / som det end nu er / Wi haffue io syndet / oc haffue verit disuer Wgudelige. Ah HERRE / for al din Retferdighedz skyld / affuent din vrede / fra din Stad Jerusalem / oc fra dit hellige Bierg. Thi for vore synders skyld / oc for vore Forfedris misgernings skyld / bær Jerusalem oc dit Folck forsmædelse / hoss alle dem som omkring ere.
Oc nu vor Gud / hør din Tieneris bøn / oc hans formanelse / oc see naadelige til din Helligdom / som er forstyret / for HERRENS skyld. Bøye dine øern min Gud / oc hør / Oplad dine Øyen / oc see / huorledis wi ere forstyrede / oc Staden / som er kaldet effter dit Naffn / Thi wi ligge faar dig met vor Bøn / icke paa vor Retferdighed / men paa din store barmhiertighed. Ah HERRE / hør / Ah HERRE ver naadig / Ah HERRE / giff act paa oc gør det / oc tøffue icke / for Din egen skyld / min Gud / Thi din Stad / oc dit Folck ere kallede effter dit Naffn.
Der ieg nu saa talede oc bad / oc bekende min / oc mit Folckis Jsraels synd / oc laa met min Bøn faar HERREN min Gud / for min Gudz hellige Bierg / Lige i det som ieg saa talede / da fløy den Mand Gabriel frem / som ieg saa tilforn i Synen / oc hand tog paa mig / om Afftenens offers tid. Oc hand vnderuiste mig / oc talede met mig / oc sagde / Daniel / ieg er nu vdsent at vnderuise dig. Thi den tid du begynte at bede / da gick denne Befalning vd / Oc der faare kom ieg hid / at ieg skal giffue dig det til kende / Thi du est kær oc verdig / Saa giff nu act der paa / at du kant forstaa den Syn.
Halfftrediesinds tiue Vger ere skickede offuer dit Folck / oc offuer din hellige Stad / Saa skal Offuertrædelsen bliffue forment / oc Synden beseglet til / oc Misgerningen forligt / oc den euige Retferdighed tilført / oc Synen oc Spaadommen beseglet til / oc den Alderhelligste skal saluis.
Saa vid nu oc mercke / fra den tid som Befalningen vdgaar / at Jerusalem skal bliffue 701 | opbyggit igen / Jnd til Christum den Første / ere siu Vger / oc tho oc trysindz tiue vger / da skulle Gaderne oc Murene opbyggis igen / dog vdi en angist fuld tid. Oc effter de tho oc trysinds tiue vger / skal Christus opryckis / Oc inted mere vere.
Oc Førstens folck skal komme / oc forstyre Staden oc Helligdommen / At der skal bliffue en ende paa / lige som ved en flod / Oc det skal bliffue øde indtil stridens ende.
Men hand skal stadfeste Pacten met mange en Vge longt / Oc mit i Vgen / skal Offeret oc Madofferet afflade / oc hoss Vingene skal staa Verstydgelighed oc ødeleggelse / oc det er besluttet / at mand skal driffue offuer ødeleggelsen ind til enden.
JDet tredie Cyri Kongens Aar aff Persen / bleff Daniel / som kaldis Balthazar / noget obenbaret / som er vist / och om store Sager / och hand gaff act der paa / oc forstod Synen vel. Paa den samme tid / vaar ieg Daniel bedrøffuit i tre vger omkring / ieg od ingen nydelig mad / der kom icke kød oc vin i min mund / oc ieg saluede mig icke heller / før end de tre vger vaare frem gaangne.
Paa den fierde oc tiuende vge i den første maanet / vaar ieg hoss det store vand Hidekel. Oc ieg opløffte mine Øyen / oc saa / oc see / Der stod en Mand i Linede klæder / och haffde it Belte aff guld om hans Lender / Hans Legeme vaar lige som en Turckouss / hans Ansict saa som en Liunet / hans Øyen som it gloende Bluss / hans Arme och Føder / lige som it gloende Kaaber / oc hans tale vaar lige som it stort bulder. Oc ieg Daniel saa samme Syn al ene / oc de Mend / som vaare hoss mig / saae det icke / Dog falt der en stor forferdelse paa dem / at de flyde oc forstunge dem. Oc ieg bleff al ene / oc saa denne store Syn / Men der bleff ingen mact i mig oc ieg bleff meget foruent paa min skickelse / oc haffde ingen styrcke mere. Och ieg hørde hans Tale / oc i det ieg hørde hende / segnede ieg ned til iorden paa mit ansict.
Oc see / en Haand rørde ved mig / oc halp mig op paa knæene / oc paa henderne / oc sagde til mig / Du kiere Daniel / giff act paa de ord / som ieg taler met dig / oc ret dig op / thi ieg er nu sent til dig. Oc der hand talede saadant met mig / da oprette ieg mig / oc beffuede. Oc hand sagde til mig / Frycte inted Daniel / thi at fra den første dag / der du begerede i dit hierte at forstaa oc du ydmygede dig faar din Gud / ere dine ord hørde / och ieg er kommen for din skyld. Men Førsten i Persens Kongerigis land / stod mod mig en oc tiue dage / Oc see / Michael en aff de ypperste Førster / kom mig til hielp / Da beholt ieg Seyren hoss Kongerne aff Persen. Men nu kommer ieg / at ieg skal vnderuise dig / huorledis det skal gaa dit Folck her effter. Thi at Synen skal ske effter nogen tid. Oc der hand talede dette met mig / slo ieg mit ansict ned til Jorden och tagde stille.
Oc see / en / lige som it Menniske / rørde paa mine Læbe. Da oplod ieg min mund oc talede / oc sagde til den som stod faar mig / Min HERRE / mine ledemod beffuede for den Syn / oc ieg haffuer ingen Mact mere. Oc huorledis kand min HERRJS Tienere / tale met min HERRE / effterdi at der er nu ingen Styrcke mere i mig / oc ieg haffuer oc ingen Aande mere? Saa rørde En ved mig anden gong / lige skicket som it Menniske / oc hand styrckede mig / oc sagde / Frycte icke / du kere Mand / Fred vere met dig / oc ver trøstig / Ver trøstig. Oc der hand talede met mig / da bleff ieg bedre til pass / oc sagde / tale min HERRE / thi du haffuer styrcket mig.
Oc hand sagde / Veedst du oc / huor faare ieg er kommen til dig? Jeg vil nu bort igen / oc stride met den Første i Persen land. Men naar ieg drager bort / See / da skal Førsten aff Grecke Land komme. Dog vil ieg giffue dig til kende / huad der er screffuit / som visselige skal skee. Oc der er ingen som hielper mig mod de andre / vden Michael eders Første / thi ieg stod oc hoss hannem / i det første Darij den Meders Aar / at ieg skulde hielpe oc styrcke hannem. Oc nu vil ieg giffue dig til kende / huad visselige skal skee.
SEe / Der skulle end nu tre Konger staa i Persen / oc den fierde skal faa større Rigdom / end alle de andre / och naar hand er allermectigst i sin Rigdom / da skal hand opuecke alle mod det Konge rige i Grecke land.
Der effter skal der en mectig Konge opstaa / oc regere met stoer Mact / oc hand skal vdrette / huad hand vil. Oc naar hand er kommen paa det høyste / skal hans Rige sønder 702 | brydis / oc skilie sig i de fire Himmelens Vær / Jcke paa hans Effterkommere / oc icke met saadan Mact / som hans haffuer verit / Thi hans Rige skal opryckis / oc bliffue de Fremmede til deel.
c Oc Kongen mod Synden / som er en aff hans Førster / skal bliffue mectig / Men mod hannem skal oc komme en mectig / oc regere / hues Herredom skal vere stort.
d Men effter nogle aar skulle de sla venskaff met huer anden / Oc Kongens Datter aff Synden / skal komme til Kongen aff Norden at gøre endrectighed / Men hun skal icke bliffue hoss Armens mact / Der til skal hendis Sæd icke bliffue bestandig / Men hun skal offuergiffuis met dem / som hende did førde / oc met Barnet / oc den / som giorde hende mectig paa en tid long.
e Men der skal opkomme en Green aff hendis Rod / hand skal komme met en Stridzhær / oc indfalde i Kongens Feste aff Norden / oc hand skal det vdrette oc vinde Seyer. Oc hand skal bortføre til Egypten deris Guder oc Billede met de kaastelige Klenodie / baade aff Sølff oc Guld / oc hand skal bliffue vel bestandig nogle aar faar Kongen mod Norden. Oc naar hand er dragen igennem det samme Kongerige / da skal hand drage til bage igen i sit Land.
f Men hans Sønner skulle bliffue vrede / oc samle en stor Hær til hobe / oc den ene skal komme / oc fare frem som en Flod / oc opuecke den anden igen til vrede i hans Feste. Da skal g Kongen aff Synden bliffue grum / oc drage vd / oc stride mod Kongen aff Norden / oc hand skal føre saadan en stor Hob tilsammen / at den anden Hob skal giffuis i hans Haand / oc hand skal bortføre den samme Hob. Der aff skal hand ophøye sig i sit hierte / at hand haffuer nedlagt der saa mange tusinde / Men der met skal hand icke bliffue hannem mectig.
h Thi at Kongen aff Norden / skal samle til hobe igen en større Hob / end den første vaar / Oc effter nogle aar skal hand drage frem met en større Stridzhær oc met stort Godz. i Oc paa den samme tid skulle mange opsette dem mod Kongen aff Synden / Oc nogle Affaldene aff dit Folck skulle ophøye sig / oc opfylde Spaadommen / oc de skulde falle. Saa skal Kongen mod Norden frem drage / oc gøre Vern / oc vinde faste Stæder / Oc Armene aff Synden skulle icke kunde formene det / oc hans beste Folck skulle icke kunde staa der emod. Men hand skal fuldkomme sin vilie / naar hand kommer til hannem / oc ingen skal kunde staa mod hannem. Hand skal oc komme i det Verdige land / oc skal det fuldkomme ved sin haand. Oc hand skal vende sit ansict der til / at hand kand komme met alt sit Kongerigis mact / Men hand skal forlige sig met hannem / oc skal giffue hannem sin Daatter til Hustru / at hand kand forderffue hannem / Men det skal icke lyckis hannem / oc der skal inted bliffue aff.
Siden skal hand vende sig mod Øerne / oc vinde mange aff dem / Men en Første skal lære hannem at afflade met forsmædelse / at hand skal icke mere bespaatte hannem. Saa skal hand omuende sig igen til sit Landz Feste / oc hand skal støde sig / oc falde / at mand skal ingen sted finde hannem.
Oc i hans sted skal en opkomme / hand skal side i Kongelig ære / som en Plaggere / Men effter faa dage / skal hand sønderbrydis / Dog huercken ved vrede eller ved strid.
J hans sted skal en foractet opkomme / huilcken Kongerigens ære vaar icke actet. Hand skal komme / oc det skal lyckis hannem / oc hand skal indtage Kongeriget met søde ord. Oc Armene (som fare frem lige som en Flod) de skulle offuerfaldis oc sønderknusis aff hannem / lige som met en Flod / Disligist ocsaa Førsten / met huilcken Forbundet vaar giort. Thi naar hand haffuer giort venskaff met hannem / skal hand suiglige handle mod hannem / oc hand skal opdrage / oc offueruinde hannem met it ringe Folck. Oc det skal lyckis hannem / at hand skal komme i Landens beste Stæder / Oc hand skal det saa vdrette / som hans Fedre oc hans Forfedre kunde icke gøre / met røffueri / plynderi oc Bytte / Oc hand skal staa effter de alle fastiste Stæder / Oc det en tid long.
Oc hand skal opuecke sin mact / oc sit hierte mod Kongen aff Synden / met en stor Stridzhær. Da skal Kongen aff Synden opueckis til strid / met en mectige stor Stridzhær / Men hand skal icke bestaa / Thi der skal gøris Forrederi mod hannem. Oc lige de samme som æde hans Brød / de skulle hielpe til at forderffue hannem / oc vndertrycke hans Hær / at der skulle gantske mange bliffue slagne. Oc baade Kongernis hierte skulle tencke / huorledis de kunde gøre huer andre skade / oc de skulle dog falskelige tale met huer anden / ved it Bord / Men det skal feyle dem / Thi enden er end nu skicket til en anden tid.
Siden skal hand drage hiem igen met stort Godz / Oc rette sit hierte mod den hellige pact / der skal hand noget vdrette / oc drage saa hiem i sit Land.
Der effter skal hand drage igen mod Synden paa en beleylig tid / Men det skal den anden gong icke lyckis hannem / som den første gong. Thi Skibene aff Chithim skulle komme mod hannem / saa at hand skal bliffue mistrøstig / oc nødis til at omuende sig / Da skal hand bliffue 703 | vred mod den hellige Pact / oc skal vdrette det / Oc hand skal see sig om / oc drage dem til sig / som forlade den hellige Pact / Oc hans Arme skulle der staa / de skulle vanhellige Helligdommen i det Feste / oc borttage det daglige Offer / oc oprette ødeleggelsens Verstyggelighed / Oc hand skal vere en øyenskalck / oc giffue de Wgudelige gode ord / som offuertræde Pacten.
Men det Folck / som kende deris Gud / skulle bestyrcke sig / oc vdrette. Oc de forstandige iblant Folcket skulle lære mange andre / Der offuer skulle de falde ved Suerd / Jld / Fengsel oc Roff / en tid long. Oc naar de saa falde / da skal dem alligeuel skee en liden Hielp / Men mange skulle føye sig til dem met suig. Oc nogle aff de Forstandige skulle falde / Paa det at de skulle prøffuis / at vere rene oc klare / indtil at enden kommer / Thi der er end nu en anden tid for haanden.
OC Kongen skal gøre huad hand vil / oc hand skal ophøye sig oc opkaste sig mod alt det / som er Gud / oc hand skal gruelige tale mod alle Guders Gud / Oc det skal lyckis hannem / indtil at vreden er vde / Thi det er besluttet / huor lenge det skal vare. Oc hand skal icke acte sine Fedris Gud / Hand skal huercken elske Quinder / eller acte nogen Gud / Thi hand skal opkaste sig mod al ting.
Men i hans sted skal hand ære sin Gud Maosim / Thi hand skal ere en Gud / aff huilcken hans Forfedre viste inted aff / met Guld / Sølff / Dyrebare stene oc Klenodie. Oc hand skal gøre dem stor ære / som hielpe hannem / at stercke Maosim met den fremmede Gud / som hand haffuer vdualt / oc gøre dem til Herrer offuer stort Godz / oc vdskiffte dem Land til løn.
Oc paa enden skal Kongen aff Synden stødis met hannem / Oc Kongen aff Norden skal falde mod hannem met Vaagne / Reysenere / oc mange Skib / oc hand skal indfalde i Landene oc forderffue / oc drage igennem. Oc hand skal indfalde i det Verdige land / oc mange skulle omkomme. Men disse skulle vndkomme fra hans haand / Edom / Moab / oc de Første aff Ammons børn. Oc hand skal skicke sin Mact i de Land / oc Egypten skal icke vndfly hannem / Men hand skal der regere ved sin Reyse offuer Liggendefæ aff Guld oc Sølff / oc offuer alle Klenodie / i Egypten / Libien / oc Morland.
Men it skrig aff Østen oc aff Norden skal forferde hannem / Oc hand skal vddrage met stor grumhed / met en vilie / til at vdslette oc ødelegge mange. Oc hand skal vdsla sit Pallatzis Paulun mellem thu Haff / faar det verdige hellige Bierg / Jndtil at det bliffuer en ende met hannem / oc ingen skal hielpe hannem.
Paa den tid skal den store Første Michael / som staar faar dit Folck / gøre sig rede / Thi der skal vere saadan en bedrøffuelsis tid / som aldri haffuer verit / fra den tid / at Folck vaare til / indtil den tid. Paa den tid skal dit Folck frelsis / alle de som staa screffne i Bogen. Oc mange aff dem som ligge vnder iorden oc soffue / skulle opuogne / Somme til det euige Liff / Oc somme til euig skam oc skendzel. Men de som Lære skulle skinne som Himmelens skin / oc de / som vise mange til Retferdighed / lige som Stierner altid oc euindelige. Oc nu Daniel skiul disse ord / oc besegle denne Scrifft / indtil paa den siste tid / da skulle mange komme der offuer / oc finde stor forstand.
Oc ieg Daniel saa / oc see / Der stode tho andre / den ene hoss bræddenne aff Vandit / den anden hoss den anden bræd. Oc hand sagde til den i de linede Klæder / som stod offuen til hoss Vandet / Naar skal det da faa ende / met saadanne vnderlige ting? Oc ieg hørde den i de linede klæder / som stod offuen hoss Vandet / Oc hand opløffte sin høyre oc venstre Haand mod Himmelen / oc soer ved den som leffuer euindelige / At det skal vare en tid / oc nogen tid / oc en halff tid / Oc naar det hellige Folckis atspredelse haffuer ende / skal alt saadant skee.
Oc ieg hørde det / Men ieg forstod det icke / oc ieg sagde / Min HERRE / Huad skal der effter vere? Oc hand suarede / gack bort Daniel / Thi det er skiult oc beseglet indtil paa den siste tid. Mange skulle rensis / forklaris oc prøffuis / Oc de Wgudelige skulle føre it wgudeligt væsen / oc de Wgudelige skulle icke acte det / Men de Forstandige skulle det acte.
Oc fra den tid / naar det daglige Offer bliffuer afflagt / oc der bliffuer sæt en Ødeleggelsis Verstyggelighed / ere tusinde thu hundrede oc halff femtesinds tiue dage. Salig er den / som bier oc kand naa til de tusinde / try hundrede oc femten oc tiue dage. Men du Daniel / gack bort / indtil at enden kommer / oc huile / at du opstaar i din Deel / paa Dagens ende.
Ende paa Daniel Prophete.❧