© 2024 Det Danske Sprog- og Litteraturselskab. Copyright
Dansk Litteratur drives af Hugo v0.134.2
Hosting: Det Danske Sprog- og Litteraturselskab
DEtte er HERRENS ord / som skede til Hoseam / Becheri søn / J Vsiæ / Jotham / Achas oc Ezechiæ Juda Kongis tid / oc i Jeroboams Joas søns Jsraels Kongis tid.
Oc der HERREN begynte at tale / ved Hoseam / sagde hand til hannem / gack bort / och tag dig en Hoer kone och Hore børn / Thi Landet løber fra HERREN effter Horeri. Oc hand gick bort / oc tog Gomer Diblaims daatter / som bleff fructsommelig / oc fødde hannem en Søn. Oc HERREN sagde til hannem / Kald hannem Jesreel / Thi det er end nu om en liden tid / at gøre / Saa vil ieg hiemsøge Blodskylden i Jesreel / offuer Jehu huss / oc ieg vil gøre en ende paa Jsraels husis Kongerige. Paa den tid / vil ieg sønderbryde Jsraels bue / i Jesreels dal.
Oc hun bleff fructsommelig igen / oc fødde en Daatter / oc hand sagde til hannem / kald hende Lorychama / Thi ieg vil icke mere miskunde mig offuer Jsraels huss / Men ieg vil bort kaste dem. Dog vil ieg forbarme mig offuer Juda huss / och ieg vil hielpe dem / ved HERREN deris Gud / Jeg vil dog icke hielpe dem / ved Bue / Suerd / Strid / Heste / eller Reysenere.
Oc der hun haffde affuent Lorychama / Da bleff hun fructsommelig igen / och fødde en Søn. Oc hand sagde / Kald hannem Loammi / thi at i ere icke mit Folck / Saa vil ieg och icke vere eders.
OC Jsraels børns tal skal vere / lige som sanden hoss Haffuet / som mand kand huercken maale eller telie. Oc det skal skee paa den Sted / der som mand sagde til dem / J ere icke mit Folck / Der skal mand sige til dem / O i leffuinde Gudz Børn. Thi Juda børn oc Jsraels børn skulle komme til hobe / oc holde dem met huer andre til it Hoffuet / oc drage op aff landet / Thi Jesreels dag skal bliffue en stor dag. Siger eders Brødre / de ere mit Folck / oc til eders Søster / Hun er i naade.
Siger Dommen offuer eders Moder / Hun er icke min Hustru / och ieg vil icke haffue hende. Beder hende bort legge sit Horeri fra sig / oc hendis Horeri fra sine bryst / Paa det at ieg skal icke drage hende nøgen vd / oc sette hende did bort / som hun vaar / der hun bleff fød / Oc at ieg skal icke gøre hende / som en Ørcken / oc som it tiurt Land / at ieg skal icke lade hende dø aff Tørst. Oc icke miskunde mig offuer hendis Børn / thi de ere Hore børn / oc deris Moder er en Hore / oc hun som fødde dem holder sig skammelige / oc siger / Jeg vil løbe effter mine Boler / som giffue mig brød / vld / hør / olie / oc dricke.
Derfaare see / Jeg vil tillucke din vey met Torne / oc drage en Væg der faare / at hun skal icke finde sin sti. Oc naar hun løber effter hendis Boler / at hun skal icke faa fat paa dem / oc naar hun leder effter dem / at hun skal icke finde dem / da skal hun sige / Jeg vil gaa tilbage til min første Mand igen / der som mig led bedre / end mig gør nu. Thi hun vil icke vide / at ieg er den / som giffuer hende Korn / Most oc Olie / oc at ieg haffuer giffuet hende megit sølff oc guld som hun haffuer bruget Baal til ære.
Der faar vil ieg tage mit korn oc most igen paa sin tid / oc bortuende min vld oc hør / met huilcke hun skiulte sin blysel. Nu vil ieg optecke hendis Skam faar hendis Bolers øyen / oc ingen skal redde hende fra min Haand. Oc ieg vil gøre en ende paa al hendis Glæde / Høytider / Nymaanede / Sabbather oc alle hendis Hellige dage. Jeg vil ødelegge hendis Vinstock oc Figentræ / effterdi hun siger / Det er min Løn / som mine Boler giffue mig / Jeg vil gøre en skou der aff / at de vilde Diur skulle op æde dem / Saa vil ieg hiemsøge offuer hende / Baalims dage / huilcken hun gør Røgelse offer / oc pryder sig met Stierne span oc Hals kæder / oc løber effter sine Boler oc forglemmer Mig / siger HERREN.
Der faar see / Jeg vil laacke hende / oc ieg vil lede hende i en Ørcken / och tale venlige met 705 | hende. Der vil ieg giffue hende aff den samme sted hendis Vingaard / oc Achors dal / til at oplade Haabet / Oc der skal hun siunge / lige som i sin vngdoms tid / der hun drog aff Egypti land. Da siger / HERREN / Skalt du kalde mig / min Mand / oc icke mere kalde mig / min Baal. Thi ieg vil borttage Baalims naffn aff hendis mund / at mand skal icke mere tencke paa samme naffn.
Oc ieg vil gøre dem it Forbund samme tid / met Diurene paa marcken / met Fulene vnder Himmelen / oc met Ormene paa iorden / oc ieg vil sønderbryde i landet / Bue / Suerd / oc Strid oc ieg vil lade dem bo tryggelige. Jeg vil troloffue mig met dig til euig tid / Jeg vil troloffue mig met dig / i Retferdighed oc Dom / i Naade oc Barmhertighed / Ja ieg vil troloffue mig met dig i Troen / Oc du skalt kende HERREN .
Jeg vil høre paa samme tid / siger HERREN / Jeg vil bønhøre Himmelen / oc Himmelen skal bønhøre Jorden. Oc Jorden skal bønhøre kornet / most oc olien / oc de skulle bønhøre Jesreel / Oc ieg vil holde hende mig til en Sæd paa iorden / Oc forbarme mig offuer den / som vaar i wnaade / oc sige til dem / som icke vaare mit Folck / Du est mit Folck / Oc det skal sige / Du est min Gud.
OC HERREN sagde til mig / gack end en gong bort / oc bole met den Bolerinde oc Hordkone / lige som HERREN boler met Jsraels børn / Oc de dog vende dem til fremmede Guder / oc bole faar en Kande Vin. Oc ieg bleff til eenss met hende / for femten Sølffpendinge / oc for halff anden Homer byg. Oc ieg sagde til hende / Holt dig min en tid longt / oc gør ingen Horeri / oc lad ingen anden til dig / Thi ieg vil oc holde mig til dig.
Thi at Jsraels børn skulle vere en long tid vden Konge / vden Første / vden Offer / vden Altere / vden Liffkiortel / oc vden Helligdom. Der effter skulle Jsraels børn omuende dem / oc atspørie HERREN deris Gud / oc Dauid deris Konge / oc de skulle ære HERREN oc hans Naade i hans siste tid.
HØrer HERRENS ord i Jsraels børn / Thi HERREN haffuer aarsage til at sende paa Landzens indbyggere / Fordi der er ingen Trofasthed / ingen kærlighed / ingen Gudz ord i Landet / Men Gudz bespaattelse / løgen / mord / tyfferi / oc horeri haffue fonget offuer haanden / oc en Blodskyld kommer effter den anden. Der faar skal Landet staa ynckelige / oc det skal gaa alle Jndbyggerne Jlde / Thi Diurene paa marcken / oc Fulene vnder Himmelen / oc Fiskene i Haffuit skulle bort riffuis.
Dog taar mand icke sende eller straffe nogen / Thi dit Folck ere som de der straffe Presterne. Der faar skalt du falde om dagen / oc Propheten skal falde om natten hoss dig / Saa vil ieg dømme din Moder hen.
Mit Folck er borte / fordi / det vil icke lære / Thi du bortkaster Gudz ord / Der faar vil ieg oc bortkaste dig / at du skalt icke vere min Prest. Du forglemmer din Gudz Lou / Der faar vil ieg oc forglemme dine børn. Diss flere de bliffue / diss mere synde de mod mig / Der faar vil ieg gøre deris ære til skamme. De opæde mit Folckis Syndoffer / oc haffue begering til deris synder. Der faar skal det gaa Folcket / lige som Presterne / Thi ieg vil hiemsøge deris Gerninger / oc betale dem / som de fortiene. At de skulle æde oc icke bliffue mætte / Bedriffue Horeri / oc det skal icke lyckiss dem / Fordi / at de forlode HERREN / oc actede hannem icke.
Horeri / Vin oc Most / gøre galne. Mit Folck atspør sit Træ / oc hans Kep skal predicke faar hannem / Thi at Horeriess aand forfører dem / at de bedriffue Horeri mod deris Gud. De offre offuen paa Biergene / oc gøre røgelse paa Høyene / vnder Ege / Linde oc Poppelbom træ / thi de haffue skøn skygge / Der faare skulle eders Døtter ocsaa bliffue Horer / oc eders Bruder Horkoner. Oc ieg vil icke formene det / naar eders Døtter oc bruder bliffue skende oc til Horer / effterdi i oprette en anden Gudz tienste met Horer / oc offre met skalkinder / Thi dette galne Folck vil vere slaget.
Vilt du Jsrael io bedriffue Horeri / At Juda dog icke forbryder sig. Gaar icke bort til Gil 706 |gal / oc kommer icke op til Beth Auen / oc suerer icke (Saa sant som HERREN leffuer) Thi Jsrael løber som en galen Ko / Saa skal oc HERREN lade hende føde / som it Lam i Vildfarelse. Thi Ephraim haffuer giffuit sig til Affguderne / Saa lad hannem hen fare. De haffue giffuit dem i frodzeri oc Horeri / Deris Herrer haffue lyst der til / at de anrette skendzel. Værit skal bortdriffue dem bundne met sine vinger / oc de skulle bliffue til skamme offuer deris Offer.
HØrer nu dette i Prestr / oc du Jsraels Huss giff act paa / oc du Kongis Huss tag dette til øern / Thi der skal gaa en straff offuer eder / J som ere bleffne en Snare i Mizpa / oc it vdslaget Garn i Thabor. De sencke dem met slacten / oc forløbe dem selffue / Der faare skal ieg straffe dem alle sammen. Jeg kender Ephraim vel / oc Jsrael er icke skiult faar mig / At Ephraim er nu en Hore / oc Jsrael er wren. De tencke icke der paa at omuende dem til deris Gud / Thi de haffue en Hore aand i deris hierte / oc lære icke aff HERREN.
Der faare skal Jsraels hofferdighed nedtryckis faar hendis ansict / oc baade Jsrael oc Ephraim skulle falde faar deris misgerningers skyld / Oc Juda skal falde met dem. Da skulle de komme met deris Faaer oc Øxen / at atspørie HERREN / Men icke finde / Thi hand haffuer vent sig fra dem. De foracte HERREN / oc affle fremmede Børn / Der faar skulle oc de Nymaanede æde dem met deris Arffue deel.
Ja blæser Basunen i Gibea / Ja trommeter i Rama / Ja rober i Beth Auen / bag dig Ben Jamin. Thi Ephraim skal bliffue til en Ørcken / paa den tid / naar ieg vil straffe hende / Der faare haffuer ieg trolige atuaret Jsraels Slect.
FØrsterne i Juda ere lige som de / der flytte Landemercke / Der faare vil ieg vdstyrte min vrede offuer dem / lige som Vand.
Ephraim lider vold / oc bliffuer plaffuit / der met skeer hannem ret. Thi hand haffuer giffuit sig til (Menniskens) bud. Jeg er Ephraim / it Møl / oc Juda Huss en Madck. Oc der Ephraim følde sin Siugdom / oc Juda sine Saar / daa drog Ephraim bort til Assyrien / oc sende til Kongen i Jareb / Men hand kunde icke hielpe eder / ey heller læge eders Saar. Thi ieg er Ephraim / lige som en Løue / oc Juda Huss som en vng Løue / Jeg / Jeg sønder riffuer dem / oc gaar bort / Jeg fører dem bort / oc ingen kand redde dem.
Jeg vil gaa til min sted igen / indtil de kende deris skyld / oc atspørie mit Ansict. Naar det gaar dem ilde / Da skulle de aarle søge mig (oc sige) Kommer / wi ville til HERREN igen. Thi hand haffuer sønderreffuit oss / Hand skal oc læge oss igen / Hand haffuer slaget oss / Hand skal oc forbinde oss. Hand skal gøre oss leffuendes effter tho dage / Hand skal oprette oss den tredie dag / at wi skulle leffue faar hannem. Da skulle wi giffue act der paa / oc vere flittige / at kende HERREN / Thi hand skal frembryde / lige som den deylige Morgenstierne / oc hand skal komme til oss lige som en Regn / som en Afften regn / der Jorden fucter.
Hui vil ieg gøre saa vel mod dig Ephraim? Hui vil ieg gøre saa vel mod dig Juda? Thi den Naade / som ieg vil beuise eder / skal vere som en Dagsky om morgenen / oc som en Dug / der vdbreder sig aarle om morgenen. Der faar høffler ieg dem ved Propheterne / oc i hiel slar dem ved min mundz tale / At din Ræt skal komme til liuset. Thi ieg haffuer lyst til mis kundhed / oc icke til Offer / Oc til at kende Gud / oc icke til Brendoffer.
Men de offuertræde Pacten / lige som Adam / Der met foracte de mig. Thi Gilead er en Stad fuld met Affguderi oc Blodskyld. Oc Presterne met deris Hob ere lige Strat røffuere / som lure paa Folcket / oc myrde paa veyen som gaar til Sichem / Thi de gøre huad de ville. Jeg seer i Jsraels Huss / for huilcket mig gruer / Thi Ephraim bedriffuer der Horeri / Saa besmitter Jsrael sig. Men Juda skal haffue en Høst faar sig / Naar ieg skal vende mit Folckis Fengsel.
NAar ieg vil læge Jsrael / Da finder sig først Ephraims synd / oc Samarie ondskaff / huorledis de bedriffue Affguderi. Thi alligeuel at de ere plaffuede iblant dem selffue met Tyffue / oc vduortis met Røffuere / Dog ville de icke acte / at ieg mercker al deris ondskaff. Men ieg seer deris væsen vel / som de bedriffue alle vegne.
De fortrøste Kongen ved deris ondskaff oc Førsterne ved deris løgn. Oc de ere alle sammen Horkarle / Som en Bage oen der Bageren heder / naar hand haffuer vdæltet / oc lader Deyen suris oc heffuis.
J dag er vor Kongis Høytid / Da begynde Førsterne at bliffue galne aff Vin / Saa drager hand Spaattere til sig. Thi deris hierte er en hed betenckelse / som en Bage oen / naar de offre oc bedrage Folcket / Men deris Bagere soffuer den gantske nat / om morgenen brender hand klar lue. Dog ere de saa hede i deris gudelighed / som en hed Bage oen / alligeuel at deris Dommere opædis / oc alle deris Konger falde / Dog er der ingen iblant dem / som kalder paa mig.
Ephraim blander sig iblant Folckene / Ephraim er lige som en Kage der ingen omuender. Men Fremmede æde hans styrcke / Alligeuel vil hand det icke mercke / Hand haffuer oc faaet graa haar / Alligeuel vil hand icke det mercke. Oc Jsraels hofferdighed skal nedtryckis faar deris øyen / Alligeuel vende de dem icke om til HERREN deris Gud / Oc de skøtte inted om hannem i alle disse ting. Thi Ephraim er lige som en forlocket Due / der inted vil mercke / Nu robe de til Egypterne / Saa løbe de til Assyrien. Men i det de løbe hid oc did / vil ieg kaste mit Garn offuer dem / oc rycke dem ned / lige som Fulene vnder Himmelen / Jeg vil straffe dem / lige som mand predicker i deris Forsamling.
Ve dem / at de vige fra mig / de skulle bliffue ødelagde / Thi de ere affaldne fra mig / Jeg vilde vel frelse dem / Der som de icke lærde løgn mod mig. De kalde icke helder paa mig aff hiertet / Men de mumle i deris Leyre. De forsamle sig for Korn oc Most skyld / oc ere mig wlydige. Jeg lærer dem / oc bestyrcker deris Arm / Men de tencke ont om mig. De omuende dem / Men icke ret / Men de ere som en falsk Bue / Der faar skulle deris Førster falde ved Suerd / Deris trusel skal bliffue til spaat i Egypti land.
RObe høyt / lige som en Basune (oc sig) Hand kommer allerede offuer HERRENS Huss / lige som en Ørn / Fordi at de offuertræde min Pact / oc ere afffaldne fra min Lou / Robe de da til mig / Duest min Gud / wi kende dig / Jsrael. Jsrael bortkaster det Gode / Der faare skal Fienden forfølge dem. De gøre Konger / Men vden mig / De sette Førster / oc ieg maa det icke vide / De gøre Affguder aff deris Sølff oc Guld / at de kunde io snart opryckis.
Samaria / hand bortkaster din Kalff / Min vrede er grum offuer dem / Det kand icke lenge staa / de mue straffis. Thi Kalffuen er kommen fra Jsrael / oc en Konstermand giorde hannem / oc det kand io icke vere Gud / Der faare skal Samarie Kalff bliffue til støff. Thi de saa Vær / oc skulle høste Storm / Deris Sæd skal icke opkomme / oc deris Grøde skal icke giffue meel / Oc om det end giffuer / da skulle dog Fremmede opæde det.
Jsrael skal opædis / Hedningene omgaa met dem lige som met it Kar der inted duer. Fordi at de løbe hen op til Assyrien / lige som it Diur som der far vild / Ephraim skencker Bolerne / oc giffuer Hedningene skat / De samme Hedninge vil ieg nu forsamle offuer dem / De skulle snart bliffue trætte aff Kongens oc Førsternis Byrde. Thi Ephraim giorde mange Altere til at synde met / Saa skulle oc Alterne bliffue hannem til synd. Om ieg end meget screffue hannem om min Lou / Saa actede de det som en fremmet lærdom. At de nu meget offre oc bære kød frem oc æde det / Da haffuer dog HERREN ingen behagelighed der til / men hand vil komme deris misgerning ihu / oc hiemsøge deris synd / som vende dem til Egypten.
Jsrael forglemmer sin Skabere / oc bygger Kircker / Oc Juda gør mange faste Stæder / Men ieg vil sende Jld i hans Stæder / som skal fortære hans Huss.
JSrael du tørst icke glæde dig / ey heller rose dig / som Folcket / Thi du gør Horeri mod din Gud / met huilcket du søger Hore løn / at alle Lader skulle bliffue fulde aff korn. Der faare skulle Laderne oc Vinperserne icke føde dig / oc Mosten skal feyle dig. Oc i skulle icke bliffue i HERRENS Land / Men 708 | Ephraim skal drage igen til Egypten / oc skal i Assyrien / æde det som er wrent / Der skulle de icke kunde gøre HERREN Dricke offer aff Vin / eller noget hannem til tacke. Deris Offer skal vere / som de Bedrøffuedis brød / aff huilcket alle bliffue wrene / som æde der aff / Thi de skulle æde deris Brød for dem selffue / oc det skal icke bæris i HERRENS Huss. Huad vilde i da gøre paa Aars tider / oc paa HERRENS hellige dage? See / de skulle bort for Ødeleggeren / Egypten skal samle dem / oc Moph skal iorde dem / Der skulle Neller voxe / som deris kære Sølff affguder nu staa / oc Torn i deris Bolige.
Hiemsøgelsens tid er kommen / Betalningens tid / Det skal Jsrael vel fornemme. Propheterne ere Daarer / oc de Partieske Aander ere galne / For din store Misgerning / oc for det store hadelige Affguderiess skyld. Vecterne i Ephraim hulde dem i fordum tid til min Gud / Men de ere nu Propheter som legge snaren paa alle deris veye / ved det hadelige Affguderi i deris Gudz Huss. De forderffue det dyb / som i Gibea tid / Der faare skal hand ihukomme deris Misgerning / oc hiemsøge deris Synd.
Jeg fant Jsrael i Ørcken / som Vindruer / oc ieg saa eders Fedre / lige som de første Figen paa Figen træ / Men der effter ginge de til Baalpeor / oc loffuede sig til den skendelig Affgud / oc de bleffue io saa verstyggelige / som deris Boler. Derfaare skal Ephraims herlighed bortflyge / som en Ful / At de skulle huercken føde eller bære / ey heller bliffue fructsommelige. Oc om de end opføde deris Børn / Da vil ieg dog gøre dem vden Børn / At de skulle icke vere Folck / Oc ve dem / naar ieg er viget fra dem.
Ephraim / som ieg det seer / er plantet oc deylige som Tyrus / Men hand maa nu lade sine Børn komme vd faar Mandraberen. HERRE / giff dem / Men huad vilt du giffue dem? Giff dem wfructsommeligt Liff / oc tørre bryst.
Alt deris Ondskaff skeer i Gilgal / der hader ieg dem / Oc ieg vil vdstøde dem aff mit Huss / for deris onde væsens skyld / oc ieg vil ingen kærlighed beuise dem mere / Thi alle deris Førster ere affaldne.
Ephraim er slagen / deris Roed er fortørret / At de kunde ingen fruct bære mere. Oc om de end fødde / Vil ieg dog ihielsla deris kære Liffs fruct. Min Gud skal bortkaste dem / Fordi at de icke vilde høre hannem / Oc de skulle gaa vild iblant Hedningene.
JSrael er it øde Vintræ / hans fruct er oc lige saa / Thi saa megen fruct som hand haffde / saa mange Altere haffde hand giort / Oc huor landet vaar aller best / der stictede de deyligste Kircker. Deris hierte er atskilt / Nu skulle de finde deris skyld / Deris Altere skulle sønder brydis / oc deris Kircker skulle forstyris. Da skulle de sige / Wi haffue ingen Konge / Thi wi frycte icke HERREN / Huad kand Kongen nu hielpe oss (De sore forgeffuis) oc giorde it Forbund / oc saadant Raad grønedis paa alle agerrener i marcken / som galde.
Jndbyggerne i Samaria sørge for Kalffuen i Beth Auen / Thi hans Folck sørger for hannem / offuer huilcken dog hans Camarim pleyde at glæde dem / der hand vaar i sin ære paa hans herlighedz vegne / thi det er bortført fra dem. Ja Kalffuen er bortførd til Assyrien / Kon gen til en Skenck i Jareb / Saa skal Ephraim staa met skamme / oc Jsrael skal beskemmis met sit forsæt. Thi Kongen aff Samaria er borte / lige som skummen paa Vandet. De høye i Auen ere vdslette / met huilcke Jsrael syndede / Der voxer tidsler oc torne paa deris Altere / Oc de skul le sige / J Bierge skiuler oss / oc i Høye falder offuer oss.
Jsrael / du haffuer syndet siden Gibeadz tid / der ved ere de oc bleffne / Men saadan strid som skede mod de onde Menniske i Gibe skal icke komme paa dem. Men ieg vil straffe dem effter min ynske / At der skal komme forsamlede Folck offuer dem / naar ieg vil straffe dem for deris tho synder.
Ephraim er en Kalff tiluant / at hand gerne tersker / Jeg vil fare offuer hans deylige Halss / Jeg vil ride paa Ephraim / Juda skal pløye / oc Jacob harffue. Der faare saar eder Retferdighed / oc høster Kærlighed / oc pløyer anderledis / men tiden er / at søge HERREN / Jndtil hand kommer / oc regner Retferdighed offuer eder. Thi at i pløye ont / oc høste onde gerninger / oc æde løgnens fruct.
Effterdi at du forlader dig paa dit væsen / oc paa dine Kempers mangfoldighed / Saa skal der ophøye sig it opløb iblant dit Folck / At alle dine Feste skulle forstyris / Lige som Salman forstyrede Arbeels Huss / i Stridsens tid / der Moderen vaar nedslagen paa Børnene til grunde. Lige saa skal det gaa eder vdi Bethel / for eders store ondskaff skyld / at Jsraels Konge skal vndergaa aarle om morgenen.
DEr Jsrael vaar vng / haffde ieg hannem kær / oc kallede hannem min Søn / aff Egypten. Men naar mand kalder dem nu / da vende de sig der fra / oc offre til Baalim / oc giffue røgelse faar Billedet. Jeg tog Ephraim ved hans Arme / oc ledde hannem / Men de merckte det icke / huorledis ieg hialp dem. Jeg loed dem drage i it menniskeligt Aag / oc gaa i Kærlighedz seele / oc hialp dem at bære Aaget paa deris Halss / oc gaff dem foder / At de skulde icke omuende dem igen til Egypti land. Saa er nu Assur bleffuen deris Konge / thi de ville icke omuende dem. Der faare skal Suerdet komme offuer deris Stæder / oc skal gøre deris Stenger til inted / oc opsluge dem / for deris forsæt skyld. Mit Folck er træt til at vende sig til mig / Oc om mand predicker faar dem / da opretter ingen sig.
Huad skal ieg gøre aff dig Ephraim? skal ieg beskerme dig Jsrael? Skal ieg icke met rætte gøre en Adama aff dig / oc gøre dig til / lige som Zeboim? Men mit hierte er anderledis til sinde / min barmhertighed er saa meget brendendis / At ieg vil icke gøre effter min vredis grumhed / oc icke vende mig til at forderffue Ephraim aldelis / Thi ieg er Gud / oc icke Menniske / oc ieg er den Hellige iblant dig / Men ieg vil icke komme i Staden. Da skal mand følge effter HERREN / oc hand skal brøle som en Løue / Oc naar hand brøler / da skulle de forferdis / som ere mod Vesten. Oc de i Egypten skulle oc forferdis / som en Ful / oc de i Assyrie land / som Duer / Oc ieg vil sette dem i deris Huss / siger HERREN .
VDi Ephraim er alle vegne Løgn mod mig / oc i Jsraels Huss falsk Gudz tieniste / Men Juda holder sig end nu fast til Gud / oc til den rette hellige Gudz tieniste. Men Ephraim føder sig aff Været / oc løber effter Østen vær / oc gør daglige Affguderi / oc meer skade / De giorde it Forbund met Assyrien / oc føre Balsam til Egypten. Derfaare skal HERREN føre Juda Sag / Oc hiemsøge Jacob effter hans væsen / oc løne hannem effter sin fortienste.
Hand vndertraadde sin Broder / i sin Moders liff / oc kempede met Gud aff al sin mact. Hand kempede met Engelen / oc vant / Thi hand græd / oc bad hannem / Der fant hand hannem io i Bethel / oc der talede hand met oss.
Men HERREN er den Gud Zebaoth / HERREN er hans naffn. Saa omuent dig nu til din Gud / Holt Barmhertighed oc Ræt / oc haabe altid paa din Gnd. Men Købmanden haffuer en falsk Væct i sin haand / oc bedrager gerne. Thi Ephraim siger / Jeg er rig / Jeg haffuer nock / Mand skal ingen misgerning finde met mig i alt mit arbeyde / som er Synd.
Men ieg HERREN er din Gud aff Egypti land / oc ieg lader dig end nu bo i Paulun / lige som mand pleyer i Aars tid. Oc ieg taler til Propheterne / Oc ieg er den / som giffuer saa megen Spaadomme / oc beteer mig ved Propheterne. J Gilead er det Affguderi / oc de offre Øxen i Gilgal forgeffuis / Oc de haffue saa mange Altere / som Mandel staa paa marcken.
Jacob maatte fly til Syrie land / oc Jsrael maatte tiene for en Hustru / for en Hustru maatte hand vocte / Men der effter ledde HERREN Jsrael aff Egypten / ved en Prophete / oc loed hannem foruare ved en Prophete. Men nu fortørner Ephraim hannem ved sine Affguder / Der faare skal deris blod komme offuer dem / oc deris Herre skal betale dem deris forhaanelse.
DEr Ephraim lærde forferdelige / da bleff hand ophøyet i Jsrael / Der effter syndede de ved Baal / oc bleffue der offuer ihiel slagne. Men de gøre nu megen mere synd / Oc aff deris Sølff billede / som de kunde selffue optencke / som ere / Affguder / Huilcke som ere dog idel Konstermendz gerning. De predicke alligeuel om de samme / Huo som vil kysse Kalffuen / hand skal offre Menniske. De samme skulle haffue Morgen skyen / oc den Dug / som falder aarle. Ja lige som affner / der bort blæsis fra Loen / oc lige som Røg fra skaarstenen.
Men ieg er HERREN din Gud aff Egypti land / Oc du skulde io ingen anden Gud kende vden mig / oc ingen Frelsere / vden mig alene. Jeg tog mig dig io til i Ørcken vdi det tørre 710 | Land. Men effterdi de ere fødde / at de ere bleffne mætte / oc haffue nock / opløffter deris hierte sig / Der faar forglemme de mig.
Saa vil ieg oc vere mod dem som en Løue / oc som en Parder vil ieg lure paa dem paa veyen. Jeg vil møde dem som en Biørn / der Vngene ere tagne fra / Oc ieg vil sønderriffue deris forherdede Hierte / oc ieg vil opæde dem der som en Løue / De vilde Diur skulle sønderriffue dem.
Jsrael du fører dig i wlycke / Thi din Salighed staar aleniste hoss Mig. Huor er din Konge? som kand hielpe dig / i alle dine Stæder. Oc dine Dommere? om huilcke du sagde / Giff mig Konger oc Førster. Nu vel / Jeg gaff dig en Konge i min vrede / Oc ieg vil borttage hannem fra dig i min grumhed.
Ephraims misgerning er tilhobe bunden / oc hans synd er beuaret. Thi det skal bliffue dem ve / lige som hende der føder / Thi de ere wforsynlige Børn / Den tid skal komme / at de icke skulle kunde bliffue for Børnenis iammer.
Men ieg vil frelse dem aff Helffuede / oc redde dem fra Døden. Død / Jeg vil vere dig en Forgifft / Helffuede / Jeg vil vere dig en Pestelentze. Dog er Trøsten skiult faar mine øyen / Thi hand skal bære fruct mellem Brødrene. Der skal komme it Østen vær / HERREN skal fare hid op aff Ørcken / oc vdtørre deris Brønde / oc bortsige deris Kilder / Oc hand skal røffue alle kaastelige Karis Liggendefæ.
Samaria skal ødeleggis / Thi de ere deris Gud wlydige. De skulle falde ved Suerd / oc deris vnge Børn skulle sønderknusis / oc deris fructsommelige Quinder skulle sønder riffuis.
OMuent dig Jsrael til HERREN din Gud / Thi du est falden for din misgernings skyld. Tager disse ord met eder / oc omuender eder til HERREN / oc siger til hannem / Forlad oss alle synder / oc gør vel mod oss / Saa ville wi offre vore læbers Øxen. Assur skal icke hielpe oss / Oc wi ville icke mere ride paa Heste / Oc icke mere sige til vore henders gerninger / J ere vor Gud / Men lad de Faderløse finde naade hoss dig.
Saa vil ieg helbrede deris offuertrædelse igen / Jeg vil gerne elske dem. Da skal min vrede vendis fra dem. Jeg vil vere Jsrael lige som en Dug / at hand skal blomstris / som en Rosen / oc hans røder skulle vdbryde / lige som Libanon. Oc hans Grene skulle vdbredis / at hand skal vere saa deylig / som it Olie træ / oc hand skal giffue saa god Luct / som Libanon. Oc de skulle side vnder hans skygge igen / de skulle nære dem aff Korn / oc blomstris / lige som it Vintræ / hans ihukommelse skal vere lige som Vinen paa Libanon. ¶ Ephraim / Huad skal ieg lenger met affguder? Jeg vil bønhøre / oc lede hannem / Jeg vil vere / som it grønt Grane træ / Mand skal finde din Fruct hoss mig. Huo er viss som dette forstaar / oc klog / som dette mercker? Thi HERRENS veye ere rette / oc de Retferdige vandre der vdi / Men Offuertrædere falde der vdi.
Ende paa Hosea ❧ Prophete. ❧ ❦