720 | Jonas Prophete.

I.

HERRENS ord skede til Jonas Amithai søn / oc sagde / Gør dig rede / oc gack i den store Stad Niniue / oc predicke der vdi / Thi deris ondskaff er kommen faar mig. Men Jonas giorde sig rede oc flyde for HERREN / oc vilde paa Haffuet / oc hand kom ned mod Japho / Oc der hand fant it Skib / som vilde fare paa Haffuet / gaff hand hannem Ferie pendinge / oc traadde der vdi / at hand vilde fare met dem paa Haffuet / for HERREN.

Da loed HERREN it stort Vær komme paa Haffuet / oc der begyntis en suar storm paa Haffuet / At mand mente / at Skibet skulde sønderslass. Oc Skibmendene fryctede sig / oc robte / huer til sin Gud / oc vdkaste Redskaffuet i Haffuet som vaar i Skibet / at det kunde lættis. Men Jonas vaar nedstigen i Skibet / laa oc soff. Da gick Skipperen til hannem / oc sagde til hannem / Hui soffuer du? Stat op / Kald paa din Gud / Det kand vel skee at Gud vil tencke paa oss / at wi skulle icke forderffuis.

Oc den ene sagde til den anden / Kommer / wi ville kaste Laad / at wi kunde faa at vide for hues skyld det gaar oss saa ilde. Oc der de kaste Laaden / da falt hand paa Jonam. Da sagde de til hannem / Sig oss / huor faar gaar det oss saa ilde? Huad er dit ærinde? oc hueden komst du? Aff huad Landest du? oc aff huad Folck est du? Hand sagde til dem / Jeg er en Ebreer / oc frycter den HERRE Gud aff Himmelen / som giorde Haffuet oc det tørre. Da fryctede Folcket meget / oc sagde til hannem / Huor faare haffuer du saadant giort? Thi de viste at hand flyde for HERREN / Thi hand haffde det sagt dem.

Da sagde de til hannem / Huad skulle wi da gøre met dig / at Haffuet kand stillis faar oss? Thi haffuet brusede. Hand sagde til dem / Tager oc kaster mig vd i haffuet / saa bliffuer haffuet stille faar eder / Thi ieg ved at saadan stor Storm kom offuer eder for min skyld. Oc Folckene arbeydede / at de kunde komme igen til Landet / Men de kunde icke / Thi at haffuet brusede mod dem. Da robte de til HERREN / oc sagde / Ah HERRE / lad oss icke forderffuis for denne Mandz siæls skyld / oc regne oss icke wskyldigt blod til / Thi du HERRE gør / som det dig behager.

Oc de toge Jonam / oc kaste hannem i Haffuet / Da stod Haffuet stille / oc lod aff at storme. Oc Folcket fryctede HERREN gantske meget / oc giorde HERREN Offer oc løffte. Men HERREN skickede en stor Fisk / at indsluge Jonam / Oc Jonas vaar i Fiskens Liff / tre dage oc tre nætter.

II.

OC Jonas bad til HERREN sin Gud / i Fiskens Liff / oc sagde.

Jeg robte til HERREN i min Nød / oc hand suarede mig / Jeg skreg aff Helffuedis Bug / oc du bønhørde min røst.

Du kaste mig i Dybet mit i Haffuet / at Floderne gaffue sig om mig / Alle dine Voger oc bølger ginge offuer mig.

At ieg tenkte / at ieg vaar forskuden fra dine Øyen / At ieg skulde icke mere see din hellige Tempel.

Vandene omgaffue mig / indtil mit Liff / Dybet gaff sig om mig / Tang betackte mit Hoffuet.

Jeg sanck hen vnder til Biergens grund / Jorden haffde besluttet mig euindelige / Men du HERRE min Gud / førde mit Liff aff forderffuelsen.

Der min Siæl bleff mistrøstig hoss mig / Da tenckte ieg paa HERREN / Oc min bøn kom til dig / i din hellige Tempel.

De som holde dem paa det som inted er / De forlade deris Naade.

Men ieg vil met Tackoffer / Jeg vil betale HERREN mit Løffte / at hand haffuer hulpit mig.

Oc HERREN sagde til Fisken / Oc hand spyde Jonam paa Landet.

721 | III.

OC HERRENS ord skede anden gong til Jonas / oc sagde / Gør dig rede / gack i den store Stad Niniue / oc predicke dem den Predicken / som ieg siger dig. Da giorde Jonas sig rede / oc gick hen til Niniue / som HERREN haffde sagt / Men Niniue vaar en Gudz Stad / tre dagis reyse stor. Oc der Jonas begynte at gaa ind i Staden en dags reyse / predickede hand / oc sagde / Der ere end nu fyretiue dage / saa skal Niniue forgaa. Da trode Folcket i Niniue paa Gud / oc lode predicke / At mand skulde faste / Oc tage Sæcke paa / baade store oc smaa.

Oc der det kom til Kongen i Niniue / stod hand op aff sin Throne / oc afflagde sine Purpur / oc suøbte en Sæck om sig / oc sette sig i asken. Oc loed vdrobe oc sige i Niniue / aff Kongens oc hans Veldigis befalning saa / Der skal huercken Menniske ey heller diur / huercken Øxen eller Faar smage noget / oc mand skal icke føde dem / ey heller lade dem dricke Vand. Oc de skulle suøbe Sæcke om dem / baade Menniske oc Diur / oc robe til Gud sterckelige / Oc huer skal vende sig fra sin onde vey / oc fra sine henders fortrædelighed. Huo ved? Gud maatte omuende sig oc fortryde det / oc vende sig fra sin grumhedz vrede / at wi skulle icke forderffuis.

Men der Gud saa deris gerning / at de vende dem fra deris onde veye / Angrede hannem det Onde / som hand haffde talet at gøre dem / oc giorde det icke.

IIII.

DEt fortrød Jonas gantske meget / oc hand bleff vred / oc bad til HERREN oc sagde / Ah HERRE / Dette er det / som ieg sagde / der ieg vaar end i mit Land / huorfaare ieg vilde ocsaa kommit før at fly paa Haffuet / Thi ieg ved / at du est Naadig / Barmhiertig / Langmodig oc aff stor God hed / oc lader dig angre det Onde. Saa tag nu HERRE min Siæl fra mig / Thi ieg vil heller vere død end leffue. Men HERREN sagde / Ment du / at du gør dig vred met rette.

Oc Jonas gick vd aff Staden / oc sette sig Øster hoss Staden / oc giorde sig der en Bolig / der sette hand sig vnder skyggen / Jndtil at hand kunde see / huad Staden skulde vederfaris.

Oc HERRE Gud skickede it Gresskar / den voxte offuer Jonas / at det skyggede offuer hans hoffuet / oc fride hannem fra hans onde / oc Jonas gledde sig meget aff det Gresskar. Men HERREN skickede en Orm til om morgenen / der Morgen stiernen gick op / som stack Gress karet / at det visnede. Oc der Solen vaar opgongen / skickede Gud it tiurt Østen vær / oc Solen stack Jonas paa hoffuedet / at hand bleff vansmectig. Da yndskede hand sin Siæl at dø / oc sagde / Jeg vilde heller vere død end leffue.

Da sagde Gud til Jonas / Ment du / at du gør dig vred met skel for det Greskar? Oc hand sagde / Jeg gør mig vred met skel / indtil døden. Oc HERREN sagde / Dig ynckis offuer Gresskaret / faar huilcket du haffuer icke arbeydet / oc du elskte det icke heller op / huilcket som bleff paa en nat / oc bleff forderffuit paa en nat. Oc skulde ieg icke ynckis offuer Niniue saadan en stor Stad / J huilcken der er mere / end hundrede oc tiue tusinde Menniske / som icke vide forskel paa / huad høyre eller venstre er / Oc der til met mange Diur.

Ende paa Jonas ❧ Prophete. ❧ ❦