© 2024 Det Danske Sprog- og Litteraturselskab. Copyright
Dansk Litteratur drives af Hugo v0.119.0
Hosting: Det Danske Sprog- og Litteraturselskab
DEtte er HERRENS Ord / som skede til Micheas aff Maresa / i Jotham / Achas oc Ezechie / Juda Kongers tid / Huilcke hand saa offuer Samaria oc Jerusalem.
Hører alle Folck / Giff act paa du Land / oc alt det som der er vdi / Thi den HERRE Gud haffuer at tale met eder / Ja HERREN aff hans hellige Tempel. Thi see / HERREN skal gaa vd fra sin Sted / oc nedfare oc træde paa høyene i Landet / At Biergene skulle smelte vnder hannem / oc Dalene skulle sønder riffuis / Lige som vox smelter faar Jld / som vand der flyder ned at. Det alt sammen for Jacobs offuertrædelsis skyld / oc for Jsraels Husis Synder skyld.
Men huilcken er Jacobs Offuertrædelse? Er det icke Samaria? Oc huilcke ere Juda Høye? Er det icke Jerusalem? Oc ieg vil gøre Samaria til en Stenhob i marcken / som mand legger omkring Vingaardene / oc ieg vil slæbe hendis stene bort i Dalerne / oc ned bryde i grund. Alle hendis Affguder skulle sønder brydis / oc al hendis Hore løn skal brendis met Jld / oc ieg vil ødelegge alle hendis Billede / Thi de ere samlede aff Hore løn / oc de skulle ocsaa bliffue Hore løn igen.
Der offuer maa ieg græde oc hyle / Jeg maa gaa røffuit oc blot / Jeg maa klage som Drager / oc sørge som Strudser. Thi der er inted raad til hendis Plaffue / som er kommen indtil Juda / oc skal recke indtil mit Folckis port i Jerusalem. Kundgører det io icke i Gad / Lader driffuiseder icke høre græde / Men gaar i Sørgeher beret / oc sider i asken. Du deylige Stad skalt der hen met al skam / Den Jndbyggerinde Zaenan skal icke drage vd / for det neste Husis sorg skyld / Hand skal tage det fra eder / naar hand leyrer sig der. Den bedrøffuede Stad kand icke trøste sig / Thi at Wlycke skal komme fra HERREN / oc saa indtil Jerusalems porte. Du Lachis stad / spent Løberne faare / oc far der fra / Thi du est Zions Daatters begyndelse til Synden / oc Jsraels offuertrædelser ere fundne i dig. Du skalt giffue Fanger / saa vel som Gad / Achsib stad skal det feyle met Jsraels Konger. Jeg vil føre den rette Arff til dig Maresa / oc Jsraels herlighed skal komme indtil Adullam. Lad affrage haaret / oc gack skaldet offuer dine kræselige børn / Gør dig plat skaldet som en Ørn / thi de ere førde fangne bort fra dig.
VE dem / som tencke at gøre skade / oc gaa om met onde skalcke stycke i deris Leyer / at de ville fuldkomme det aarle / naar det bliffuer liust / effterdi de haffue mact. De riffue Agre til dem / oc tage Huss / huilcke dem lyster / Saa bruge de vold / met huer Mandz Huss / oc met huer Mandz Arff. Der faare siger HERREN saa / See / Jeg tencker ont offuer denne Slect / huor fra i skulle icke drage eders Halss / oc icke gaa saa stolte frem / Thi der skal bliffue en ond tid.
Paa den tid / skal mand gøre it Sprock om eder / oc klage / Det er vde (skal mand sige) wi ere forstyrede / Mit Folckis Land faar en fremmet Herre / Naar skal hand dele Agrene til oss igen / som hand haffuer taget fra oss? Ja vel / J skulle ingen deel beholde i HERRENS Menighed.
De sige / Mand skulde icke dryppe / Thi saadan dryppen rammer oss icke / Wi skulle icke saa bliffue til skamme. Jacobs Huss trøster sig saa / Ment du / at HERRENS Aand er forkortet? Skulde hand ville saadant gøre? Det er sant / Min Tale er de Fromme venlig. Men mit Folck haffuer opreyst sig / som en Fiende / Thi de røffue dem / baade Kiortel oc Kaabe fra / som gaa tryggelige frem / lige som de der komme aff Krig. J driffue mit Folckis Quinder aff deris kære huss / oc tage altid min prydelse fra deris Børn. Der faare gører eder rede / J maa her fra / J skulle icke bliffue her / Faar deris wrenhedz skyld / skulle de bliffue haardelige forstyrede.
Der som ieg vaare en vilfarendis Aand / oc en Løgn predickere / oc predickede huorledis de skulde dricke oc slemme / Det vaare en Predickere faar dette Folck.
Men ieg vil forsamle dig Jacob altsammen / oc føre de offuerbleffne i Jsrael til hobe / Jeg 723 | vil lede dem til sammen i en fast Stold / lige som en Hiord / oc som en Hiord / i en Faare sti / at det skal buldre aff Mennisken. Der skal en som kand bryde igennem / fare op faar dem / de skulle bryde igennem / oc drage igennem Porten vd oc ind / oc deris Konge skal gaa faar dem / och HERREN fremmerst.
OC ieg sagde / Hører dog i Hoffueder i Jacobs huss / J skulde met rette vere de / som skulde vide Rætten. Men i hade det Gode och elske det Onde / J Flaa huden aff dem / oc Kødet aff deris been. Oc æde mit Folckis kød / Och naar i haffue dragit Huden aff dem / da sønder bryde i och deris been / oc legge dem bort / lige som i en Gryde / oc lige som kød i en Kædel. Derfaare naar i robe til HERREN / skal hand icke bønhøre eder / Men hand skal skiule sit Ansict for eder paa samme tid / lige som i haffue fortient met eders onde væsen.
Saa siger HERREN mod de Propheter / som forføre mit Folck / De predicke / At det skal gaa vel / naar mand giffuer dem nock at æde / men naar mand giffuer dem inted i munden / da predicke de / her skal komme en Krig. Der faare skal eders Syn bliffue til nat / oc eders spaadom til mørckhed / Solen skal nedgaa offuer de Propheter / oc dagen skal mørckis offuer dem. Oc Seerne skulle beskemmis / och spaamend skulle bliffue til spaat / och skulle alle skiule deris munde / effterdi der skal inted Gudz ord vere.
Men ieg er fuld aff krafft oc aff HERRENS aand / fuld aff ræt oc styrcke / At ieg taar giffue Jacob sin Offuertrædelse til kende / oc Jsrael sin Synd. Saa hører dog dette i Hoffueder i Jacobs huss / oc i Førster i Jsraels huss / J som foracte Rætten / oc omuende alt det som ret er. J som bygge Zion met blod / oc Jerusalem met wræt. Hendis Hoffueder dømme for Gaffuer / Hendis Prester lære for Løn / oc hendis Propheter spaa for pendinge / de forlade dem paa HERREN / oc sige / Er icke HERREN iblant oss? Der kand ingen wlycke komme offuer oss. Der faare skal Zion bliffue pløgit som en Ager for eders skyld / och Jerusalem til en Sten hob / oc Templens bierg til en vild Høyelse.
MEn i de siste dage / da skal Bierget / paa huilcket HERRENS Huss staar / visselige vere høyre end alle Bierg / oc ophøyes offuer alle Høye. Oc Folckene skulle løbe der til / oc mange Hedninge skulle gaa oc sige / Kommer / lader oss gaa hen op til HERRENS Bierg / oc til Jacobs Gudz Huss / at hand skal lære oss sine Veye / oc wi skulle vandre paa hans Gader / thi Louen skal vdgaa aff Zion / oc HERRENS ord aff Jerusalem.
Hand skal dømme iblant store Folck / oc straffe mange Hedninge i Landene langt borte / De skulle gøre deris Suerd til Plogiern / oc deris Spiud til Segle / Der skal inted Folck opløffte Suerd mod det andet / oc de skulle icke mere lære at stride. Huer skal bo vnder sit Vintræ oc Figen træ / vden fryct / Thi den HERRE Zebaoths Mund haffuer talit det. Thi huert Folck skal vandre i sin Gudz naffn / Men wi skulle vandre i HERRENS vor Gudz Naffn altid oc euindelige.
Paa samme tid / siger HERREN / vil ieg forsamle de Halte / och sammen sancke de Forstøtte / oc dem som ieg haffuer plaffuit / oc vil gøre de Halte / at de skulle haffue Arff / och gøre de Forkaste til it stort Folck / oc HERREN skal vere Konge offuer dem paa Zions bierg fra nu indtil euig tid.
Och du Eder taarn / Zions daatters Befestning / Din gyldene Rosen skal komme / den første Herskaff / som er Jerusalems daatters Kongerige. Huorfaar henger du dig da nu til fremmede Venner? Er icke Kongen hoss dig? oc ere alle dine Raadgiffuere borte / at der er kommit Ve paa dig / lige som paa en i Barns nød? Kiere lid dog saadant Ve / och støn du Zions daatter / som en i Barns nød / Thi du maat visselige vd aff Staden / oc bo paa Marcken / och komme til Babylonien / Men du skalt dog bliffue frelst der fra igen / HERREN skal der frelse dig fra dine Fiender.
Thi mange Hedninge skulle paa det neste samle dem mod dig / oc sige / Hun er forbandit / Wi ville see vor lyst paa Zion. Men de vide icke HERRENS tancke / och mercke icke hans Raad / at hand haffuer samlit dem til hobe / lige som Neger i Laden. Derfaare gør dig rede oc terske du Zions daatter / Thi ieg vil gøre dig iern Horn / oc kaaber Kløer / och du skalt sønder sla meget Folck / Saa vil ieg forbande deris Godz til HERREN / oc deris boskaff til den gantske Verdens Regentere. Men ruste dig nu du Krigerinde / Thi mand vil belegge oss / oc sla Jsraels Dommere paa Kindbenet met Keppen.
OC du Bethlehem Ephrata / du som est liden iblant tusinde i Ju da / Vdaff dig skal mig komme den som skal vere HERRE i Jsrael / hues vdgang haffuer verit fra begyndelsen oc fra euig tid. Diss emellem lader hand plaffue dem / Jndtil den tid / at den som skal føde / haffuer fød / Saa skulle da hans offuerbleffne Brødre igenkomme til Jsraels børn. Men hand skal staa op oc føde i HERRENS krafft / oc i hans Gudz Naffns Seyer / Oc de skulle bo / Thi hand skal bliffue herlig paa samme tid / saa viit som Verden er.
Der til skulle wi oc haffue fred for Assur / Som er nu falden i vort Land / oc haffuer nedtrædt vore Huss. Thi siu Hyrder oc otte Førster skulle opueckis mod hannem / som skulle forderffue Assur Land met Suerd / oc Nemrodz land met deris blote Vaaben. Saa skulle wi frelsis fra Assur / som er indfalden i vort Land / oc haffue nedtrædt vore Landemercke.
Oc Jacobs Offuerbleffne skulle bliffue iblant mange Folck / lige som en Dug aff HERREN / oc lige som Taare paa Gresset / som bier effter ingen / ey heller vare paa Mennisken. Ja de Offuerbleffne aff Jacob skulle vere iblant Hedningene hoss mange Folck / lige som en Løue iblant Diurene i skoffuen / lige som en vng Løue iblant en Faare Hiord / som ingen kand formene / naar hand gaar der igennem / nedtræder oc sønder riffuer. Thi din Haand skal vinde mod alle dine Modstandere / at alle dine Fiender skulle opryckis.
Paa samme tid / siger HERREN / vil ieg tage dine Heste fra dig / oc forderffue dine Vaagne. Oc oprycke alle dine stæder i Landet / oc sønder bryde alle dine Befestninger. Oc ieg vil oprycke alle Troldkarle hoss dig / at ingen Tegnis vdtydere skal bliffue hoss dig. Jeg vil oprycke dine Billede oc Affguder fra dig / at du skalt icke mere bede til dine Henders gerning. Oc ieg vil ned bryde dine Lunde / oc vdslette dine Stæder. Oc ieg vil bruge Heffn met grumhed oc vrede / paa alle Hedninge / som icke ville lyde.
HØrer dog huad HERREN siger / Gør dig rede oc straffe Biergene / oc lad Høyene høre din røst. Hører i Bierg / huorledis HERREN vil straffe / met stercke iordens grunduolle / Thi HERREN vil straffe sit Folck / oc hand vil straffe Jsrael.
Mit Folck / huad haffuer ieg giort dig / oc huor met haffuer ieg giort dig skade? sig mig det. Førde ieg dig dog aff Egypti Land / oc frelste dig aff Trældommens huss / oc sende Mosen / Aaron oc Mariam frem faare dig. Mit Folck / tenck dog der paa / Huad Balak Kongen aff Moab haffde i sinde / oc huad Balaam Peors søn suarede hannem / fra Sittim indtil Gilgal / Der paa skulde i io mercke / huorledis HERREN haffuer giort eder alt gaat.
Huor met skal ieg forlige HERREN? Met bucken faar den høye Gud? skal ieg forlige hannem met Brendoffer oc aars gamle Kalffue? Ment du / at HERREN haffuer en behagelighed til mange tusinde Vædre / eller til Olie / om der end vaare wtallige strømme fulde? Eller / skal ieg giffue min første søn / for min offuertrædelse / Eller min Liffs fruct for min siæls synd? Det er dig sagt Menniske huad gaat er / oc huad HERREN esker aff dig / som er / at holde Gudz ord / oc bruge Kærlighed / oc vere ydmyg faar din Gud.
HERRENS røst skal robe offuer Staden / Men huo som frycter dit Naffn / hannem skal det gaa vel / Hører i Slæcter / huad der predickis / Alligeuel bliffuer det wretferdige Godz i den wgudeligis Huss / oc den hadelige ringe Epha? Eller skulde ieg samtycke den wrette veyskaal / eller den falske Vect i seckene? Met huilcke hans Rige gøre megen wret / oc hans Jndbyggere gaa om met løgn / oc haffue falske Tunger i deris halss.
Derfaare vil ieg begynde at plaffue dig / oc ødelegge dig for dine Synder skyld. Du skalt icke haffue nock at æde / oc du skalt vansmectis. Oc huad du faar fat paa / det skal dog icke kom me der fra / Oc det som kommer der fra / det vil ieg dog giffue vnder Suerd. Du skalt saa oc icke Høste / Du skalt perse olie / oc icke salue dig met hende / Du skalt perse Most / oc inted dricke Vin. Thi mand holder Amri skick/ oc al Achabs Husis gerning / oc effterfølge deris Raad / Der faar vil ieg ødelegge dig / oc deris Jndbyggere / at mand skal huidsle effter dem / oc de skulle bære mit Folckis forsmædelse.
AH / det gaar mig / lige som den der sancker bag effter i Vingaarden / Der som mand finder ingen Vindruer at æde / oc vilde dog gerne haffue den beste Fruct. De fromme Folck ere borte aff dette Land / oc de Retferdige ere icke mere iblant Folcket / de tracte alle effter Blod / Huer driffuer den anden / at hand vil forderffue hannem / Oc mene / at de gøre vel der vdi / naar de gøre ilde. Huad Førsten vil / det siger Dommeren / at hand skal gøre hannem en Tieniste igen. De Veldige raade effter deris egen vilie / at gøre skade / oc vrie det huort de ville. Den beste iblant dem / er lige som Torn / oc redeligste / lige som Tidssel. Men naar din Predickers dag kommer / naar du skalt bliffue hiemsøgt / Da skulle de icke vide / huort de skulle hen.
Jngen tro sin Neste / Jngen forlade sig paa Førsterne / Foruare din Mundz dør / for den som soffuer i din arm. Thi Sønnen foracter Faderen / Daatteren setter sig mod Moderen / Sønnens Hustrue mod sin Mandz Moder / Oc Menniskens eget Hus folck ere hans Fiender.
Men ieg vil see til HERREN / Oc bie effter min Salighedz Gud / Min Gud skal høre mig.
Glæde dig icke min Modstanderinde / at ieg ligger der / Jeg skal komme op igen / Oc om ieg end sider i Mørcket / Saa er dog HERREN mit Liuss.
Jeg vil bære HERRENS vrede / Thi ieg haffuer syndet mod hannem / Jndtil at hand dømmer min Sag / oc skicker mig Ræt / Hand skal lede mig til Liuset / At ieg skal see min Lyst i hans Naade.
Min Modstanderinde skal det see / oc bestaa met al skendsel / som nu siger til mig / Huor er HERREN din Gud? Mine Øyen skulle det see / At hun skal da nedtrædis paa gaden lige som Skarn.
Paa den tid / skulle dine Mure opbyggis / oc Gudz ord skal viit vdkomme. Oc paa den tid / skulle de aff Assur oc aff de faste Stæder komme til dig / De fra de faste Stæder / indtil Vandet / fra it Haff til det andet / fra it Bierg til det andet. Thi Landet skal bliffue øde / for sine Jndbyggeris skyld / oc for deris gerningers Fruct skyld.
Men fød du dit Folck met din Kæp / din Arffuedels Hiord / som bo baade i Skoffuen alene / oc paa Marcken / Lad dem fødis i Basan oc Gilead / lige i fordum tid.
Jeg vil lade dem see Vnderlige ting / Lige som paa den tid / der de droge aff Egypti land. At Hedningene skulle det see / oc alle deris Veldige skulle skamme dem / oc legge haanden paa deris Mund / oc holde for deris øern. De skulle slicke støff / som Hugorme / oc lige som Orme paa Jorden beffue i deris Huler / De skulle frycte for HERREN vor Gud / oc forferdis for dig.
Huor er saadan en Gud / som du est? Som til giffuer Synden / oc forlader sin Arffuedeels offuerbleffne Misgerningen / Hand holder icke sin vrede euindelige / Thi hand er miskundelig. Hand skal forbarme sig offuer oss igen / nedtræde vore misgerninger / oc kaste alle vore Synder i Haffsens dybhed. Du skalt holde Jacob Troskaff / oc Abraham Naade / som du sorst vore Forfedre i fordum tid.
Ende paa Micheas ❧ Prophete.