728 | Habacuk Prophete.

I.

DEnne er den Byrde / som Ha= bacuk Prophete haffuer seet. HERRE / huor lenge skal ieg robe / oc du vilt icke høre? Huor lenge skal ieg robe til dig for offuer vold / och du vilt icke hielpe? Hui lader du mig see Møye och Arbeyde? Huorfaar viser du mig roff oc fortredelighed omkring mig? Vold gaar offuer Rætten. Derfaar gaar det fast anderledis til end ret / och ingen ret sag kand vinde / Thi den Wgudelige tager fordelen fra den Retferdige / Fordi gaar der vrang Dom.

Seer iblant Hedningene / seer oc forundrer eder / Thi ieg vil gøre noget i eders tid / huilcket i skulle icke tro / naar mand siger der aff. Thi see / ieg vil opuecke Chaldeerne / it bittert och snart Folck / som skal drage saa viit som Landet er / at indtage Bolige / som icke ere deris. Oc de skulle vere græselige oc forferdelige / de som skulle biude oc tuinge lige som de ville? Deris Heste ere snarere / end Parden / Saa ere de oc mere glubendis / end Vlffue om afftenen. Deris Reysenere drage hid met store hobe longt fra / som de flue / lige som Ørne til it aadsel. De komme alle sammen / at de ville gøre skade / och bryde igennem ehuort de ville / som it Østen vær / oc de skulle riffue Fanger til hobe / som Sand. De skulle bespaatte Kongerne / oc skulle lee at Førsterne / alle befestninger skulle vere dem en skemt / Thi de skulle gøre Vern / oc dog vinde dem. Da skulle de tage it nyet mod / de skulle fare frem oc synde / da skal deris seyer høre deris Gud til.

Men du HERRE min Gud / min Hellige / du som est aff euig tid / Lad oss icke dø / Men / O HERRE / lad dem ekon straffe oss / O du vor Styrcke / lad dem ekon reffse oss. Dine øyen ere rene / at du kant icke see det onde / oc du gider icke seet den iammer. Hui seer du da til de Foractere / oc tier / at den Wgudelige opsluger den / som er frommere end hand er? Oc du lader Menniskene gaa / som fiske i haffuet / som Orme / der haffue ingen Herre. De drage det altsammen met Kroge / oc fange det met deris Vaad / oc samle det met deris Garn. Der aff fryde de dem oc ere glade / Derfaar offre de til deris Vaad / och gøre røgelse faar deris garn / fordi at deris deel er bleffuen saa fed ved de samme / oc deris Mad saa offuerflødig. Der faare kaste de altid deris Vaad vd / oc de ville icke afflade / at ihielsla Folcket.

II.

HEr staar ieg paa min Vact / oc traader paa min Befestelse / oc skuer och seer til / huad mig sigis / oc huad ieg skal suare / den som mig straffer. HERREN suarede mig och sagde / Scriff denne Syn oc mal hende paa en Taffle / at de kunde læse hende / som løbe frem om hende (som er saa). Spaadommen skal io end nu fuldkommis / paa sin tid / oc skal endelige komme fri til liuset / oc icke bliffue vde / och om hun end fortøffuer / Da bier hende / hun skal visselige komme / och icke fortøffue det. See den som er haarnacket / hand skal ingen Ro haffue i sit hierte / Thi den Retferdige leffuer aff sin Tro.

III.

MEn Vinen bedrager den hoffmodige Mand / at hand kand icke bliffue / huilcken der vduider sin Siæl / lige som helffuede / och er snar / lige som Døden / der icke kand mettis / Men hand sancker alle Hedninge til sig / oc samler alle Folck til sig. Men huad gelder det? Alle de samme skulle gøre it Sprock om hannem / oc en tale oc Ordsprock / oc sige.

Ve den / som formerer sit Godz met fremmet godz / Huor lenge skal det vare? oc belader sig ekon met meget skarn. O huor snart skulle de opueckis de som skulle bide dig / och vogne op 729 | som dig skulle bort støde / oc du skalt bliffue dem til deel. Thi du haffuer røffuit mange Hedninge / Saa skulle de røffue dig igen / alle som offuerbliffue aff Folckene / For Menniskens blod skyld / oc for den fortredelighedz skyld / som er bedreffuen i Landet / oc i Staden / oc aff alle som der vdi bo.

Ve den / som er gerig til sit Husis wlycke / Paa det hand kand legge sin Rede i det høye / at hand kand fly fra wlycke. Men dit Raadslag skal lyckis til dit Husis beskemmelse / Thi du haffuer ihiel slaget formange Folck / oc haffuer syndet met al fortredelighed. Thi stenen i muren skal ocsaa robe / Oc Bielckene paa Spæret skulle suare dem.

Ve den / som bygger Staden met Blod / oc bereder Staden met wret. Er det icke saa / at det skal skee aff den HERRE Zebaoth? Huad Folcket haffuer arbeydet dig / det skal opbrendis met Jld / oc det som Folckene ere bleffne trætte offuer / det skal fortabiss. Thi iorden skal bliffue fuld aff HERRENS æris Vidskaff / lige som Vand der skiuler Haffuet.

Ve dig / du som skencker vdi for din Neste / oc blander din grumhed der iblant / oc gør hannem drucken / at du kand see hans skendsel. Mand skal oc mætte dig met skam for ære / Saa drick du nu oc / at du tumler / Fordi at Kalcken aff HERRENS høyre haand skal giffue sig om dig / oc du skalt skammelige spy for din herlighed. Thi den fortredelighed som er bedreffuen mod Libanon / skal offuerfalde dig / oc de forstyrede Diur skulle forferde dig / For Menniskens blod skyld / oc for den fortredelighed skyld / som er bedreffuen i Landet / oc i Staden / oc met alle dem som bo der vdi.

Huad skal da det Billede hielpe / som Mesteren haffuer giort / oc det falske støbte Billede / paa huilcket Mesteren forlod sig / at hand giorde dumme Affguder? Ve den / som siger til træet / Vaage op / oc til den dumme steen / Stat op. Huorledis skulde det lære? See / det er beslaget met Guld oc Sølff / oc er ingen aande i det. Men HERREN er i hans hellige Tempel / Al Verden skal vere stille faar hannem.

IIII.

DEnne er Habacuks Prophetis Bøn / For de Wskyldige.

HERRE / Jeg haffuer hørt dit Rycte / at ieg forferdede mig / HERR E du gør din gerning leffuende mit i Aarene / oc lader det kundgøris mit i Aarene / Naar Drøffuelsen er der / Da tencker du paa Miskundhed.

Gud kom aff Synden / Oc den hellige aff Pharans Bierg / Sela.

Himmelen vaar fuld aff hans loff / Oc Jorden vaar fuld aff hans ære.

Hans skin vaar lige som liuset / Gisler ginge fra hans Hender / Der vaar hans Mact lønlige.

Pestelentze gick faar hannem / Oc plaffuen gick vd / der som hand gick frem.

Hand stod oc maalde Landet / Hand saa til oc bortspredde Hedningene / At Verdens Bierg bleffue sønderknusede / oc høyene i Verden maatte bucke sig / der hand der gick i Verden.

Jeg saa Blaamendz Bolige i møye / Oc Madianiters Paulun bedrøffuede.

HERRE / vaast du icke vred i Floderne? Oc din grumhed i Vandene / oc din vrede i Haffuet? Der du redst paa dine Heste / oc dine Vaagne behulde Seyer.

Du drogst Buen frem / lige som du sorst Slecterne / Sela / Oc skiffte Strømmene i Landet.

Biergene saae dig / oc dem bleff bange / Vandstrømmen løb bort / Dybet lod sig høre / Høyheden opløffte henderne.

Solen oc Maanen stode stille / Dine Pile fore bort met skin / oc dine Glaffuen met skin aff liunet.

Du nedtraadde Landet i vrede / Oc sønder terskede Hedningene i grumhed.

Du drogst vd at hielpe dit Fock / at hielpe din Saluede / Du sønder slost hoffuedit i de Wgudeligis Huss / oc nøgen giorde Grunduollen til halsen / Sela.

Du vilde forbande Hoffuedens Spiir / met sine Byer / Som komme som it Vær / at bortsprede mig / oc glædde sig / Lige som de der æde den Fattige i skiulet.

Dine Heste gaa i Haffuet / Oc offuer mange store Vandz dynd.

Effterdi ieg det hørde / er min Bug bedrøffuit / Mine Læbe beffue aff det skrig / Der gaar Raad i mine Been / Jeg er bedrøffuit hoss mig / O at ieg maatte haffue rolighed i drøffuelsens tid / naar wi drage op mod Folcket / som strider mod oss.

Thi Figentræet skal icke grønis / oc der skal ingen vere paa Vinstockene / Arbeydet feyler 730 | paa Olietræene / oc Agrene bære ingen næring / Oc Faarene riffuis aff Farestien / oc der skal ingen Øxen vere i Stoldene.

Men ieg vil glæde mig i HERREN / Oc frygde mig i Gud min Salighed.

Thi den HERRE HERRE er min Krafft / oc skal gøre mine føder som Hiorte føder / oc skal føre mig i Høyelsen / At ieg skal siunge paa min Strenge læg.

Ende paa Habacuk ❧ Prophete.