© 2024 Det Danske Sprog- og Litteraturselskab. Copyright
Dansk Litteratur drives af Hugo v0.134.2
Hosting: Det Danske Sprog- og Litteraturselskab
DEr vaar en Mand / som hed Tobias / aff Nephthali slect / aff en Stad i det Øffuerste Galilea / offuen Aser / paa den vey til den venstre side mod Haffuit / Den samme bleff ocsaa fangen i Salmanassars tid Kongens aff Assyrien. Oc all igeuel at hand vaar saa fangen iblant Fremmede / saa aff alt hand dog icke fra Gudz ord / Oc alt det som hand haffde / det delde hand met sine met fangne Brødre och Tilhengere. Och alligeuel at hand vaar den yngste Mand aff Nephthali slect / saa holt hand sig dog icke barnactig. Oc der ellers huer mand tiente den Guldkalff / som Jeroboam Jsraels Konge loed gøre / saa skyde hand dog saadan Verstyggelighed / oc holt sig til Templen oc Gudz tieniste i Jerusalem / oc tiente der H E RREN / oc tilbad Jsraels Gud. Hand gaff ot sin første grøde oc Tiende gantske trolige / saa / at hand gaff altid / i det tredie aar / de Fremmede Encker oc Faderløse deris Tiende. Saadant holt hand op aff sin Vngdom / effter HERRENS Low.
Der hand vaar nu opuoxen / tog hand en Hustru / aff Nephthali slect / som hed Anna / oc afflede en Søn met hende / huilcken hand kallede oc Tobiam / Oc hand lerde hannem Guds ord op aff Vngdom / at hand fryctede Gud / oc skyde Synden.
Oc der hand bleff bortført met sin gantske slect / met sin Hustru oc Børn / iblant Fangerne / til den Stad Niniue / oc huer mand oed aff Hedningernis Offer oc Mad / Da beuarede hand sig / oc besmittede sig icke met saadan mad. Oc effterdi hand fryctede HERREN aff gantske hierte / da gaff Gud hannem naade faar Salmanassar Kongen aff Assyrien / at hand gaff hannem loff at gaa frilige / huort hand vilde / oc vdrette huad hand haffde at gøre. Saa drog hand nu til alle dem / som vaare fangne / oc trøstede dem met Guds ord.
Oc hand kom til den Stad Rages i Meden / oc haffde thi pund Sølff hoss sig / som Konger haffde begaffuet hannem met. Oc der hand saa en iblant de andre Jsraeliter / som hed Gabel aff sin slect / som vaar meget fattig / da fick hand hannem de samme Pendinge / oc tog en Haan dscrifft aff hannem.
Men lenge der effter / at Salmanassar vaar død / der hans søn Senacherib regerede effter hannem / som vaar Jsraels børns fiende / da gick Tobias til alle Jsraeliterne / oc trøstede dem / oc delde met huer aff dem aff sit Godz / huad som hand formaatte / Hand gaff de Hungrige mad / hand kledde de Nøgne / hand iordede de Jhielslagne oc Døde. Men Senacherib Kongen vaar flyd aff Judea / der Gud haffde slaget hannem / for hans bespaattelse skyld. Der hand kom nu igen / bleff hand optent i vrede / oc loed ihielsla mange aff Jsraels børn / Deris Legeme loed Tobias begraffue. Men der Kongen det fornam / befalede hand at sla hannem ihiel / oc hand tog alt hans godz fra hannem. Da flyde Tobias met sin Hustru oc Sønner / oc holt sig lønlige hoss gode Venner.
Men fem oc fyretiue dage der effter / bleff Kongen slagen ihiel aff sin egne Sønner / Oc Tobias kom hiem / oc alt hans Godz bleff hannem igen giffuit.
DEr Tobias haffde der effter bered it herligt Gestebud i sit Huss paa HERRENS Høytid / da sagde hand til sin Søn / gack bort oc biud ind de Gudfryctige aff vor slect / at de skulle æde met oss. Oc der hand kom hiem igen / sagde hand sin Fader Tobia / at der laa en død paa gaden. Da stod Tobias strax op fra bordet / faare maaltid / oc gick til det døde Legeme / oc tog det op / oc bar det lønlige i sit huss / at hand vilde iorde det lønlige om natten. Oc der hand haffde lønlige skiult Liget / oed hand sit Brød met sorge / oc tenckte paa det ord / som HERREN haffde talet / ved Amos Prophete / Eders Hellige dage skulle bliffue til sørge dage. Oc om natten gick hand bort / oc iordede den Døde.
Men alle hans Venner straffede hannem / oc sagde / Nu nylige befalede Kongen at sla dig ihiel for den sag skyld / oc du vndkomst neppelige / och du begraffuer end nu de Døde. Men Tobias fryctede Gud mere end Kongen / oc bar lønlige de Jhielslagne til sammen / oc holt dem lønlige i sit Huss / oc om natten iordede hand dem.
770 | Oc det begaff sig en dag / som hand kom hiem / der hand haffde begraffuit Døde / oc vaar træt / oc lagde sig hoss en væg / oc soffnede / da gaff en Suale sin wrenlighed fra sig aff sin rede / Det falt saa varmt i hans øyen / der aff bleff hand blind. Men saadan bedrøffuelse / loed Gud komme offuer hannem / at hans Effterkommere skulde haffue it Taalmodigheds Exempel / som aff den hellige Job. Oc effterdi hand haffde fryctet Gud aff sin Vngdom / oc huldet hans Bud / da bleff hand icke vred oc ey knurrede mod Gud / at hand haffde saa ladet hannem bliffue blind / Men hand bleff bestandig i Gudz fryct / oc tackede Gud alle sine dage. Oc som Kon gerne bespaattede den hellige Job / Saa bespaattede Tobie egne Venner hannem / oc sagde / Huor er nu din forhaabelse / huor faare du haffuer giffuit din Almisse / oc begraffuit saa mange Døde? Oc Tobias straffede dem / oc sagde / Siger icke saa / Thi wi ere de Helligis Børn / oc vente it Liff / som Gud skal giffue dem / som bliffue stercke oc faste i Troen faar hannem.
Men Anna hans Hustru / arbeyde de flitelige met sin Haand / oc fødde hannem met spinden. Oc det begaff sig / at hun hente it Kid hiem. Oc der Tobias hendis Hosbonde hørde det bræge / sagde hand / Seer til at det er icke staalet / Antuorder den rette Herre det igen / thi oss bør icke at æde aff staalet Godz / eller at røre det. aff denne tale bleff hans Hustru vred / suarede oc sagde / Der seer mand / at din forhaabelse er inted / oc dine Almisser ere forgeffuis. Met disse oc andre flere ord / breyede hun hannem hans elendighed.
DA suckede Tobias dybt / oc bgynte at græde oc at bede / oc sagde / HERR E / duest retferdig / oc al din Gerning er ret / oc idel Godhed oc Troskaff. Oc nu min HERRE ver mig naadig / oc heffne icke mine Synder / tenck icke paa mine eller mine Fedris Misgerninger. Thi at effter di wi hulde icke dine Bud / da ere wi bortgiffne vnder vore Fiender / at de røffue oss / holde oss fangne oc ihiesla oss / oc wi ere bleffne de Fremmede til skendzel oc spaat oc forhaanelse / der som du haffuer bortspred oss. Oc nu HERRE / dine Domme ere forferdelige / effterdi wi haffue icke huldet dine Bud / oc icke vandret rettelige faar dig. Ah HERRE / beuiss mig naade / oc tag min Aand bort i fred / Thi ieg vil meget heller vere død / end leffue.
Oc det begaff sig den samme dag / at Sara Raguels Daatter i Rages de Meders Stad / bleff oc forhaanet oc offuerskent / aff en hendis Faders Pige / Den samme haffde mand giffuit siu Mend effter huer andre / oc en ond aand hed Asmodeus / haffde slaget dem alle ihiel / strax som de skulde ligge hoss hende. Der faare offuerskende hendis Faders Pige hende / oc sagde / Gud giffue / at wi see aldri en Søn eller Daatter aff dig paa Jorden / du Mandmorderinde / Vilt du oc ihielsla mig / som du haffuer ihielslaget de siu Mend? Effter saadane ord gick hun i it herbere / offuen i Husit / oc huercken oed eller drack i tre dage oc tre netter / oc loed icke aff at bede oc græde / oc bad Gud / at hand vilde frelse hende fra den forsmedelse.
Der effter paa den tredie dag / der hun haffde giort ende paa sin bøn / loffuede hun Gud / oc sagde / Loffuit vere dit Naffn HERRE / vor Fedris Gud / Thi naar som du bliffuer vred / da beuiss din naade oc barmhiertighed / oc i bedrøffuelse forlader du dem synderne / som paakalde dig. Til dig min HERRE / vender ieg mit ansict / Til dig opløffter ieg mine øyen / oc beder dig / At du vilt frelse mig aff denne suare forsmædelse / eller tage mig her fra. Du vedst HERRE / at ieg haffuer ingen Mand begæret / oc beuaret min Siel reen aff al ond lyst / oc ieg haffuer aldri huldet mig til wtuctige oc løssactige Selskaff. Men ieg haffuer samtøckt / at tage en Mand / i din fryct / oc icke aff vellyst. Oc enten vaar icke ieg dem / eller de vaare mig icke verde / oc du haffuer maa vel ske beskicket mig en anden Mand / Thi dit Raad staar icke i Menniskens mact.
Men det veed ieg visselige / at huo som tien Gud / hand bliffuer trøstet effter fristelsen / oc frelst aff bedrøffuelse / oc hand finder naade effter straffen / Thi du haffuer icke lyst til vor forderffuelse. Thi du lader Solen skinne igen effter storm / oc effter hylen oc graad begaffuer du oss rigelige met glæde. Dit Naffn ske euindelige ære oc loff / du Jsraels Gud.
J den samme stund bleff baade deris Bøn hørt aff HERREN i Himmelen. Oc den hellige Raphael / HERRENS Engel / bleff vdsent / at hielpe dem baade / effter deris Bøn bleff ført frem faar HERREN lige paa en tid.
771 | DEr Tobias tenckte nu / at hans Bøn skulde saa vere hørt / at hand skulde dø / Da kallede hand sin Søn til sig / oc sagde til hannem / Kære søn / Hør mine ord / oc beholt dem fast i dit hierte. Naar som Gud bortager min Siel / da iorde mit Legeme. Oc ære din Moder alle dine liffs dage / Tenck der paa / i huad fare hun stod / der hun bar dig vnder sit hierte. Oc naar som hun er død / da iorde hende hoss mig.
Oc haff Gud faar øyen / oc i dit hierte alle dine liffs dage / oc vocte dig / at du icke samtycker i nogen synd / oc icke gør mod Gudz Bud.
Hielp de Fattige aff dit Godz / oc vent dig icke fra de arme / Saa skal Gud see naadelige til dig igen. Huor som du kant / da hielp de Nødtørfftige / Haffuer du meget / da giff rigelige / Haffuer du lidet / saa giff dog det lille met it trofast hierte. Thi du skalt samle en ret Løn i nød / thi Almisser frelse aff alle synder / ocsaa aff døden / oc forlade ingen i nød / Almisse er en stor trøst faar den høyste Gud.
Vocte dig min søn / for allehonde horeri / oc holt dig icke til nogen anden / vden din Hustru.
Lad hofferdighed huercken regere i dit Hierte eller i dine ord / Thi hun er en begyndelse til al forderffuelse.
Giff den snart sin Løn / som arbeyder for dig / oc holt for ingen hans fortiente Løn. Huad du vilt at mand skal gøre dig / det gør du ocsaa mod en anden.
Dele dit Brød met den Hungerige / oc skiul de Nøgne met dine kleder. Giff Almisse aff dit Brød oc Vin / hoss de Frommis begraffuelse / oc æd icke oc ey drick met Syndere. Søg altid raad hoss de Vise.
Oc tacke altid Gud / oc bed / at hand vil regere dig / oc at du kant følge hans ord / i alt det som du tager dig faare.
Du skalt oc vide min Søn / at ieg lente Gabel / i den stad Rages vdi Meden / thi Pund sølff / der du end vaast it barn / oc ieg haffuer hans Haandscrifft hoss mig / Der faare betenck huorledis du kant komme til hannem / oc kreffue disse Pendinge / oc giffue hannem sin Haandscrifft igen.
Sørge ekon inted min Søn / Wi ere vel fattige / Men skulle faa meget Godz / der som wi frycte Gud / fly Synden / oc gøre gaat.
DA suarede den vnge Tobias sin Fader / oc sagde / alt det som du haffuer sagt mig / min Fader / det vil ieg gøre. Men huorledis ieg skal kreffue de Pendinge / det veed ieg icke / Hand kender mig icke / saa kender ieg hannem oc icke. Huad skal ieg føre hannem for it Tegen / at hand skal tro mig? Saa veed ieg oc icke veyen der hen. Da suarede hans Fader hannem / oc sagde / Jeg haffuer hans Haandscrifft hoss mig / Naar som du lader hannem see den / da skal hand strax giffue dig Pendingene. gack nu bort / oc søg dig en trofast Stalbroder / som kand drage met dig for sin Løn / at du kant faa samme Pendinge igen / den stund ieg leffuer.
Da gick den vnge Tobias vd / oc fant en deylig vnd Karl staa der / hand haffde iført sig / oc bered sig til at vandre / Oc hand viste icke / at det vaar Gudz Engel / Hand hilsede hannem / oc sagde / Hueden est du gode Stalbroder? Oc hand sagde / Jeg er en Jsraeliter. Oc Tobias sagde til hannem / Vedst du veyen til det land Meden? Hand suarede / Jeg veed hannem vel / oc ieg haffuer offte reyst hannem / oc haffuer ligget til Herbere met vor Broder Gabel / som boer i den stad Rages / vdi Meden / huilcken som ligger paa det Bierge Egbathana. Oc Tobias sagde til hannem / Kære tøffue lidet / indtil ieg kand sige min Fader dette.
Oc Tobias gick ind / oc sagde sin Fader dette / oc Faderen forundrede sig / oc bad den vnge Persone / at hand skulde gaa ind. Oc hand gick ind til den Gamle / oc hilsede hannem / oc sagde / Gud giffue dig glede. Oc Tobias sagde til hannem / Huad glede skulde ieg haffue / ieg som maa side i mørcke / oc icke kand see Himmelens liuss? Oc den vnge Persone sagde til hannem / Haff taalmodighed / Gud skal snart hielpe dig. Oc Tobias sagde til hannem / Vilt du ledsage min søn til den stad Rages / i Meden til Gabel? da vil ieg giffue dig din løn / naar som du kommer igen. Oc Engelen sagde til hannem / Jeg vil følge hannem bort / oc ieg vil føre hannem hid til dig igen. Oc Tobias sagde til hannem / Jeg beder dig / Giff mig til kende / aff huad slect oc aff huad frendskaff du est? Oc Engelen Raphael sagde / Ver til fredz / Er det icke nock / at du haffuer it sendinge Bud / huad haffuer du behoff at vide / hueden ieg er? Dog paa det du skalt diss mindre sørge / da vil ieg sige dig det / Jeg er Azarias den store Ananie søn. Oc Tobias sagde / Du est aff en god slect / ieg beder dig / du vilt icke bliffue vred / at ieg spurde effter din slect. Oc Engelen sagde / Jeg vil følge din søn helbrede bort oc hid igen. Tobias suarede / Saa reyser bort / Gud vere met eder paa veyen / oc hans Engel ledsage eder.
772 | Da skickede Tobias sig til / met alt det som hand vilde tage met sig / oc velsignede Fader oc Moder / oc drog bort met sin Stalbroder. Oc hans Moder begynte at græde / oc sagde / Du haffuer taget vor Allerdoms trøst fra oss / oc skicket bort / Jeg vilde / at de Pendinge haffde aldri veret til / for hues skyld du sende hannem bort. Wi haffde vel veret til fredz met vor fattigdom / Det vaare en stor Rigdom / at vor Søn vaare hoss oss. Oc Tobias sagde / Græd icke / vor Søn skal drage karsk oc sund bort oc hid igen / oc dine øyen skulle see hannem. Thi ieg tror / at Gudz gode Engel skal ledsage hannem oc at hand skal skicke alting vel / som hand haffuer at bestille / saa / at hand skal komme til oss igen met glæde. Saa tagde hans Moder stille / oc gaff sig til fredz.
OC Tobias drog bort / oc en liden Hund løb met hannem. Oc den første dagreyse bleff hand hoss det vand Tygris. Oc hand gick bort / at to sine Føder / Oc see / der kom en stor Fisk op / som vilde opsluget hannem. For den forferdedis Tobias / oc robte met høy røst / oc sagde / O Herre / hand vil sluge mig. Oc Engelen sagde til hannem / Grib hannem ved Finden / oc drag hannem hid op. Oc hand drog hannem op paa landet / der sprellede hand faar hans Føder.
Da sagde Engelen / Hug Fisken i stycke / beholt Hiertet / Galden oc Leffueren hoss dig / Thi de ere meget gode til Lægedom. Oc de stegte nogle stycke aff Fisken / oc toge met sig paa veyen / Det andet saltede de / at haffue paa veyen / indtil de komme til den Stad Rages i Meden. Da spurde Tobias Engelen at / oc sagde til hannem / Jeg beder dig Asaria min Broder / at du vilt sige mig / huad Lægedom mand kand gøre aff de stycke / som du befalede at beuare? Da sagde Engelen / Naar du legger it stycke aff Hiertet paa gloendis kul / da fordriffuer saadan røg allehonde onde Spøgelse / fra Mend oc fra Quinder / saa / at de kunde icke gøre mere skade. Oc Galden aff Fisken er god at salue øyen met / til at fordriffue Blindhed.
Oc Tobias sagde / Huor ville wi da drage ind? Oc Engelen suarede / oc sagde / Her er en Mand / som heder Raguel / din gode Ven aff din slect / hand haffuer ekon en eniste Daatter / hun heder Sara / oc ellers ingen Børn / dig er alt hans Godz forseet / oc du skalt tage Daatteren. Handle der faare om hende hoss hendis Fader / Saa skal hand giffue dig hende til Hustru. Da sagde Tobias / Jeg haffuer hørt / at hun haffuer allerede veret troloffuit met siu Mend / de ere alle døde / Oc der til siger mand / at en ond Aand haffuer slaget dem ihiel. Derfaare befrycter ieg mig / at det kunde ocsaa gaa mig / Saa bleffue da mine Foreldre døde aff sorg / effterdi at ieg er den eniste Søn.
Da sagde den Engel Raphael / Hør til / Jeg vil sige dig / offuer huilcke Dieffuelen haffuer mact / som er / offuer dem / der foracte Gud / oc aleniste tage Hustruer for wtuct skyld / som wskelligt Fæ. Men du / naar som du kommer i Herberet met din Brud / da skalt du holde dig tre dage fra hende / oc bede met hende. Oc den samme nat / naar du legger leffueren aff Fisken paa gloendis Kul / da skal Dieffuelen fordriffuis. Men den anden nat skalt du gaa tuctelige til hende / som de hellige Patriarcher. Den tredie nat skalt du faa velsignelse / at der skulle fødis karske børn aff eder. Men naar den tredie nat er fremgangen / da skalt du holde dig til Jomfruen met Gudz fryct / mere aff Fructens begerelse / end aff ond lyst / At du oc dine Børn skulle faa den Velsignelse / som er tilsagd Abrahams Sæd.
OC de droge ind til Raguel / oc Raguel anammede dem met glæde. Oc hand saa paa Tobiam / oc sagde til Anna sin Hustru / Huor lige seer denne vnge Karl vor Frende. Oc som hand det talede / sagde hand / Hueden ere i kære Brødre? De sagde / Wi ere aff Nephthali slect / aff de Fanger i Niniue. Raguel sagde til dem / Kende i Tobiam min Broder? De sagde / Ja / wi kende hannem vel. Oc som hand talede nu meget gaat om Tobia / da sagde Engelen til Raguel / Den Tobias / som du spør effter / er denne vnge Karls Fader. Oc Raguel bøyde sig mod hannem / græd / oc falt omkring hans halss / oc kyste hannem / oc sagde / O min kære Søn / Velsignet vere du / thi du est en ret from Mands søn. Oc Anna hans Hustru / oc Sara hendis Daatter begynte at græde.
Der effter befalede Raguel at slacte it Faar / oc beredde it Gestebud. Oc der de bade dem / at de vilde sette sig til Bordz / da sagde Tobias / Jeg vil i dag huercken æde eller dricke / vden du vider mig en Bøn / oc siger mig til / at giffue mig Saram din Daatter. Der Raguel det hørde / forferdedis hand / thi hand tenckte paa det / som vaar vederfaret de siu Mend / som hand haffde før giffuit sin daatter / oc befryctede sig / at det skulde oc gaa denne saa. Oc der hand vil 773 |de icke suare / da sagde Engelen til hannem / Frycte dig icke / at giffue hannem / Pigen / Din daatter er hannem forseet til en Hustru / effterdi hand frycter Gud / Der faare / Kunde hun ingen anden faa.
Da sagde Raguel / Jeg tuiler inted / at Gud haffuer hørt mine hede taare oc min Bøn / och ieg tror / at hand loed eder der faare komme til mig / at min Daatter skal haffue denne / aff hendis Slect effter Mose low / Oc haff der nu inted tuil paa / ieg vil giffue dig hende. Oc hand tog Daatterens haand / oc slo hende i Tobie haand / oc sagde / Abrahams Gud / Jsaacs Gud / Jacobs Gud / vere met eder / oc hielpe eder til sammen / oc giffue sin Velsignelse rigelige offuer eder. Oc de toge it Breff / oc screffue samme Ecteskaff / oc loffuede Gud / oc giorde Maaltid. Oc Raguel kallede sin Hustru Annam til sig / oc bad hende berede det andet Herbere. Oc hand lidde sin Daatter Saram der ind / och hun græd. Och hand sagde til hende / Ver trøstig min Daatter / Himmelens HERRE giffue dig glede / for den sorg / som du haffuer hafft.
OC effter Nadueren / lidde de vnge Tobiam til Jomfruen i Herberet. Oc Tobias tenckte paa Engelens tale / oc tog it stycke aff Leffueren aff sin Pose / oc lagde det paa gloendis kul. Oc Raphael Engel tog Aanden fangen / oc bant hannem i ørcken longt borte vdi Egypten. Der effter formanede Tobias Jomfruen / oc sagde / Sara stat op / och lad oss bede Gud / i dag oc vdi morgen / Thi wi ville bede i disse tre netter / Der effter ville wi holde oss tilsammen / som Ecte folck. Thi wi ere de Helligis børn / oc oss bør icke at begynde denne Stat / lige som Hedninge / der foracte Gud.
Oc de stode op / oc bade baade flitelige / at Gud vilde beskerme dem. Oc Tobias bad / och sagde / HERRE min Gud / du somest vore Fedris Gud / Himmelen / Jorden / Haffuit / alle Vand oc Kilder / och alle Creature / och huad som der er vdi / skulle loffue dig. Du haffuer giort Adam aff en Jordklimp / och du haffuer giffuit hannem Euam til en Medhielp. Och nu HERRE / du vedst / at ieg haffuer icke taget denne min Søster til Hustru / for ond Lystskyld men at ieg kand affle børn / huor met dit hellige naffn kand prisis oc loffuis euindelige. Oc Sara sagde / HERRE forbarme dig offuer oss / at wi kunde komme baade karske til vor Allerdom.
Oc om midnat kallede Raguel sine Tienere / oc gick met dem / at de skulde gøre en Graff / Thi hand sagde / Det kand / maa vel ske / oc gaa hannem som de andre Siw / der vaare troloffuede met hende. Oc der de haffde giort Graffuen / kom Raguel til sin Hustru / oc sagde / Skicke en Pige bort / oc lad see / om hand oc er død / At wi kunde iorde hannem faare dag. Oc Pigen sneg sig ind i Herberet / fant dem baade karske oc sunde / oc soffuendis hoss huer andre / Oc hun bar dem it gaat Budskaff.
Oc Raguel oc hans hustru Anna tackede Gud / oc sagde / wi tacke dig HERRE du Jsraels Gud / at det er icke skeet som wi besørgede. Thi du haffuer beuist din Barmhertighed mod oss / oc du haffuer fordreffuit vor Fiende / som oss bedrøffuede / Du haffuer forbarmet dig offuer disse thu eniste Børn. Oc giff dem nu HERRE / at de kunde altid loffue dig / for saadan Naade / oc altid offre dig priss oc loff / At andre Folck kunde kende paa dem / at du est alene Gud i al Verden.
Oc Raguel befalede strax / at de skulde kaste Graffuen igen / før det bleffue dag. Oc hand befalede sin Hustru / at hun skulde rede it Gestebud til igen / Och forskaffe dem al nødtørfftighed paa veyen. Oc hand loed slacte thu fede Øxen / oc fire Faar oc bød alle sine Nabo oc Venner til gest. Oc Raguel formanede oc bad Tobiam høyelige / at hand vilde tøffue hoss hannem i tho wger. Oc hand gaff Tobias halffdelen aff alt sit Godz / Oc hand giorde en Bescriffuelse / at Tobias skulde oc haffue den anden halffdel / effter hans død.
DA kallede Tobias Engelen til sig / Thi hand mente / at hand haffde veret it Menniske / och sagde til hannem / Asaria min broder / ieg beder dig / hør mine ord. Der som ieg gaffue mig end selff til din egen suend / Saa vaare det dog inted mod dine velgerninger. Dog beder ieg dig / tag disse Suenne oc Kameler / oc reyss til Gabel i Rages vdi Meden / oc faa hannem denne Haandscrifft och tag de Pendinge aff hannem / oc bed hannem / at hand vil komme til mit Bryllup. Vhi du vedst / at min Fader tæler timer oc dage / oc der som ieg bleffue en dag for lenge vde / da bliffuer hans Siel bedrøffuit Oc du vedst huor storlige Raguel haffuer bedet mig / at ieg kand icke necte hannem det.
Da tog Engelen Raphael fire aff Raguelis Suenne / oc thu Kamel / oc drog til Rages / oc fant Gabel och fick hannem Haandscrifften / oc anammede Pendingene aff hannem. Och hand gaff hannem til kende / alt det som vaar skeet met Tobie søn / oc bad hannem til Bryllup.
774 | Oc der de komme met huer andre i Raguelis huss / da funde de Tobiam til Bordz / Oc see / hand stod op mod dem / oc de kyste huer andre. Oc Gabel græd / oc loffuede Gud / oc sagde / Jsraels Gud velsigne dig / thi du est en from / retferdig oc Gudfryctig Mandz søn / som haffuet giort de Fattige meget gaat / Velsignet vere din Hustru oc dine Foreldre / oc Gud giffue / at i kunde see / eders Børn / oc eders Børne børn / indtil i den tredie oc fierde slect / Oc velsignet vere din Sæd aff Jsraels Gud / som haffuer Herredømme oc regerer euindelige. Oc der de haffde alle sagt Amen / sette de sig til bordz / Men de hulde det Gestebud oc glædskaff i Gudz fryct.
MEn der den vnge Tobias vaar lenge vde for sit Bryllup skyld / da begynte hans Fader den gamle Tobias at sørge / oc sagde / Hui bliffuer min Søn saa lenge vde / oc huad forhindrer hannem? Maa vel ske at Gabel er død / oc ingen vil giffue hannem Pendingene igen. Och Tobias oc hans Hustru Anna bleffue meget bedrøffuede / oc de græde baade / at deris Søn kom icke hiem igen paa den forsagde tid.
Oc hans Moder græd / at hun vilde icke lade sig trøste / oc sagde / Ah min Søn / Ah min Søn / Hui lode wi dig vandre / vor eniste glæde / vor eniste trøst i vor Allerdom / vort hierte oc vor Arffue. Wi haffde hafft Liggendefæ nock / der som wi haffde icke ladet dig fare bort. Oc Tobias sagde til hende / Thi stille oc ver trøstig / det gaar vor Søn / met Gudz hielp / vel / Hand haffuer en trofast Stalbroder met sig. Men hun vilde icke lade sig trøste / oc løb huer dag vd / oc saa paa alle veye / som hand skulde komme / om hun kunde nogen sted see hannem.
Men Raguel sagde til sin suoger Tobia / Bliff hoss oss / ieg vil sende it Bud til din Fader Tobiam / oc lade hannem vide / at det gaar dig vel. Oc Tobias sagde / Jeg veed / at min Fader oc Moder telie nu alle dage oc timer / oc ere meget bekumrede for min skyld. Oc der Raguel bad Tobiam met mange ord / oc hand vilde ingelunde samtycke det / da befalede hand hannem Saram / oc gaff hannem halffdelen aff alt sit godz / aff Suenne / Piger / Queg / Kamel oc øxen oc mange Pendinge / oc loed hannem drage karsk oc glad fra sig / oc sagde / HERRENS hellige Engel vere met dig paa veyen / oc føre dig karsk hiem igen / at du kant finde dine Foreldre karske / Oc Gud giffue at mine øyen mue see eders Børn / før end ieg døer.
Oc Foreldrene toge Daatteren / oc kyste hende / oc lode hende fare fra sig / oc de formanede hende / at hun io vilde ære sin Hosbondis Foreldre / som sine egne Foreldre / elske sin Hosbonde / flitelige regere Tiuende / oc holde sig selff tuctelige.
OC paa veyen / der de komme til Haran / som er halff veyen mod Niniue / paa den elleffte dag / da sagde Engelen / Tobia min broder / Du vedst / huorledis wi skildis fra din Fader. Der som det behagede dig / da vilde wi drage faare hen / oc lade saa din Hustru drage sactelige effter / met Tiuende oc Queg. Oc der dette behagede Tobias / sagde Raphael / Tag met dig aff fiskens Galde / thi du skalt haffue hanuem behoff. Da tog Tobias fiskens galde til sig / oc de droge saa faare hen.
Men Anna sad daglige hoss veyen paa it Bierg / at hun kunde see longt omkring sig. Oc som hun saa paa den sted effter hannem / da bleff hun sin søn var longt borte / oc kende hannem strax / oc hun løb bort / oc fortalde sin Hosbonde det / oc sagde / See / din Søn kommer.
Oc Raphael sagde til Tobias / Strax naar som du kommer i Husit / da bed oc kalde paa HERREN / oc tacke hannem / oc gack der effter til din Fader / oc kyss hannem / oc salue strax hans øyen met Galden aff fisken / som du haffuer hoss dig / Saa skulle strax hans øyen obnis / oc din Fader skal see igen / oc bliffue gantske glad.
Da løb Hunden / som de haffde taget met dem / faare hen / oc veyede met sterten / spranck / oc skickede sig gladelige. Oc hans blinde Fader stod strax op / oc hastede / saa at hand støtte sig / Da kallede hand at en Suend / som lidde hannem ved haanden / emod sin Søn. Lige saa giorde oc Moderen / oc kyste hannem / oc de græde baade aff glæde. Oc der de haffde bedet / oc tacket Gud / da sette de sig ned til sammen.
Da tog Tobias aff fiskens Galde / oc saluede sin Faders øyen. Oc hand leed det ved en halff time / oc Jcten gick aff hans øyen / som en hinde aff it æg. Oc Tobias tog det / oc drog det aff hans øyen / oc hand fick strax sin syn igen. Oc de prisede Gud / hand oc hans Hustru / oc alle de som det spurde. Oc Tobias sagde / Jeg tacker dig HERRE / du Jsraels Gud / at du haffuer straffet mig / oc dog hulpet mig igen / at ieg kand see min kære søn igen.
775 | Oc siu dage der effter / kom oc Sara hans søns Hustru / met alle sine Tiuende / Queg oc Kamel / oc førde meget Guld met sig / oc der til met de Pendinge / som hand haffde opbaaret aff Gabel. Oc Tobias fortalde sine Foreldre / saa meget gaat / som Gud haffde giort hannem / formedelst den Stalbroder / som haffde reyst met hannem. Oc Achior oc Nabath / Tobie Frender komme til hannem / oc ynskede hannem lycke / oc glædde sig met hannem for al den lycke / som Gud haffde giffuit hannem. Oc de ode met huer andre i siu dage / oc vaare glade.
DEr effter kallede Tobias sin søn til sig / oc sagde / Huad skulle wi dog giffue denne hellige Mand / din Stalbroder / som reysde met dig? Oc Tobias suarede sin Fader / Huorledis kunde wi betale de store velgerninger / som hand haffuer giort mig? Hand haffuer ført mig karsk bort oc igen / Hand hente selff Pendingene hoss Gabel / Hand halp mig til denne Hustru / Der til fordreff hand den onde Aand / oc giorde hendis Foreldre glade / Ja hand fride mig selff / der den store fisk vilde sluget mig / Oc hand haffuer hulpet dig til din syn igen / oc hand haffuer giort oss offuermaade meget gaat / huorledis kunde wi da betale hannem disse store velgerninger? Men ieg beder dig min Fader / biud hannem halffdelen aff alt det Godz / som wi førde hid met oss / at hand vil det annamme.
Oc baade Faderen oc Sønnen / kallede hannem til en sted / oc bade hannem / at hand vilde anamme halffdelen aff alt det Godz / som de haffde ført met sig. Oc hand sagde hemmelige til dem / J skulle loffue oc tacke Gud aff Himmelen hoss huer mand / at hand haffuer beuist eder saadan naade. Mand skal holde Kongers oc Førsters raad oc hemmelighed stille / Men Gudz gerninger skal mand prise herlige oc obenbare. Saadan en Bøn met faste oc Almisse er bedre end at samle meget guld til Liggendefæ / Thi Almisser frelse fra døden / vdslette synden / oc holde ved liffuit / Men de Wgudelige forkaste selff deris Liff.
Saa vil ieg nu obenbare sandhed / oc icke dølie den hemmelige befalning faar eder. Der du grædst oc badst saa bitterlige / stodst op fra Maaltid / och iordede de Døde / hente hemmelige Liig i dit Huss / oc iordede dem om natten / Da førde ieg din Bøn faar HERREN. Oc effterdi at Gud haffde dig kær / da maatte det saa vere / du maatte icke bliffue vden Fristelser / paa det at du skulde prøffuis. Oc nu haffuer Gud vdsent mig / at ieg skulde helbrede dig / oc fordriffue den onde Aand / som vaar omkring Sara din søns Hustru. Oc ieg er Raphael / en aff de siu Engle / wi som staa faar HERREN.
Der de det hørde / bleffue de bedrøffuede / oc fulde ned paa deris ansict til iorden. Oc Engelen sagde til dem / Verer trøstige / oc frycter eder icke / Thi Gud vilde det saa haffue / at ieg skulde vere hoss eder / loffuer oc tacker hannem. Det synis vel / som ieg ode oc drucke met eder / men ieg bruger wsynlig mad / som inted Menniske kand see. Oc nu er det tid / at ieg gaar bort igen til den / som mig vdsende / Tacke i Gud / oc kundgører hans vnderlige gerninger.
Oc som hand det haffde sagt / forsuant hand faar deris øyen / oc de saae hannem icke mere. Oc de fulde ned tre timer / oc tackede Gud / Oc der effter stode de op / oc sagde saadant fremdelis / oc kundgiorde hans store vnderlige Gerninger.
DA loed Tobias sin mund op / loffuede Gud / oc sagde.
HERRE / du est en stor sterck Gud / oc dit Rige vaarer euindelige.
Du straffer / oc trøster igen / Du kant støde ned i Helffuede / oc føre hid vd igen / Der kand ingen vndfly din Haand.
J Jsraels Børn / loffuer HERREN / oc priser hannem faar Hedningen
Thi der faare haffuer hand bortspred eder iblant Hedningene / som hannem icke kende / At i skulle forkynde hans vnderlige Gerninger / Oc at Hedningene skulle kende / at der er ingen almectig Gud / vden hand alene.
Hand haffuer straffet oss for vore Synder skyld / och hand hielper oss igen formedelst sin Barmhertighed.
Seer huad hand haffuer giort mod oss / loffuer hannem / met fryct oc beffuelse i hans Gerninger / oc priser hannem / som regerer euindelige.
Oc ieg vil ocsaa prise hannem / i dette Land / som wi ere fangne vdi / Thi hand haffuer giffuit sine vnderlige Gerninger til kende offuer it syndeligt Folck.
Der faare omuender eder i Syndere / oc gører gaat faar Gud / Oc tror / at hand beuiser eder Barmhiertighed.
Oc ieg vil nu aff hiertet glede mig i Gud / loffuer HERREN i som ere hans Vdualde / holder Gledelige dage / oc priser hannem.
776 | Jerusalem du Gudz Stad / Gud skal straffe dig for dine gerninger skyld / Men hand skal forbarme sig offuer dig igen.
Loffuer HERREN for sine Gaffuer / Oc priser den euige Gud / at hand vil bygge dine Bolige igen.
Oc hente alle dine Fanger igen / At du skalt glæde dig euindelige.
Du skalt liuse som it klart skin / Oc mand skal ære dig i alle Jordens ende.
Aff longueis land skal mand komme til dig / oc føre Gaffuer.
De skulle tilbede HERREN i dig / oc du skalt kaldis Helligdommen / De skulle paakalde HERRENS store Naffn i dig.
De skulle alle vere forbandede som dig foracte / De skulle alle vere fordømde som laste dig.
De skulle alle vere velsignede som dig bygge.
Men du skalt glede dig offuer dine Børn / Thi de skulle velsignis / oc føris til HERREN. Salige ere de som dig elske / oc de som ynske dig / at det skal gaa dig vel.
Min siæl loffue HERREN / Thi HERREN vor Gud skal frelse Jerusalem stad aff al sin drøffuelse.
Salig er ieg / der som de offuerbleffne aff min Sæd skulle see Jerusalem i sin herlighed.
Jerusalems Porte skulle byggis aff Saphir oc Smaragd / Oc aff Dyrebar Stene / trint omkring alle hendis mure.
Alle hendis Gader skulle stenleggis met huide oc rene Malmerstene / oc mand skal siunge Haleluia paa alle Veye.
Loffuet vere Gud / som bønhørde hende / oc hans Rige skal bliffue euindelige offuer hende / Amen.
DEr dette vaar skeet / der Tobias haffde faaet sin syn igen / da leffde hand end thu oc fyretiue aar / oc saa sine børne børn. Oc der hand vaar nu hundrede oc thu aar gammel / da bleff hand iordet erlige i Niniue. Thi der hand vaar sex oc halfftrediesindstiue aar gammel / bleff hand blind / oc i det halfftrediesinds tiuende aar fick hand sin syn igen. Oc sin Liffs tid som da stod igen / leffde hand gladelige / oc forfremmedis i Guds fryct / oc døde i god fred.
Men faar sin Død / kallede hand Tobiam sin Søn til sig / oc siu vnge Drenge / sin søns børn / oc sagde til dem / Niniue skal snart ødeleggis i grunden / Thi at HERRENS ord skal icke feyle / Men vdi Meden skal det end da vere Fred til en tid. Oc vore Brødre / som ere bortspridde aff Jsraels land / skulle komme igen. Oc vort Land / som nu er øde / skal besidis alleuegne igen. Oc Guds Huss / som er opbrent / skal opbyggis igen / oc alle de som frycte Gud / skulle komme der hen igen. Oc Hedningene skulle ocsaa forlade deris Affguder / oc de skulle komme til Jerusalem / oc der bo / Oc alle Hedninge och Konger skulle glæde sig i hende / och tilbede Jsraels Gud.
Saa hører nu mine Sønner eders Fader / Tiener HERREN i sandhed / oc holder eder retsindelige til hannem. Gører det som hand haffuer budet / oc lerer eders børn det / At de oc skulle giffue Almisse / at de skulle altid frycte Gud / oc forlade sig paa hannem aff gantske hierte. Oc kære børn hører mig / oc bliffuer icke her i Niniue / Men naar som i haffue iordet eders Moder hoss mig i min graff / saa gører eder strax rede / at drage her fra / Thi ieg seer / at Niniue synder skulle gøre en ende met hende.
Oc Tobias drog fra Niniue / strax effter sin Moders død / met sin Hustru / Børn oc Børne børn / Oc hand drog til Meden til sin suoger / oc til sin Hustruis Slect / oc fant dem karske oc sunde / i en god rolig Allerdom / Oc hand saa dem til gode. Oc der de døde / da luckte hand dem oc deris øyen til / oc fick saa Raguelis gantske Arffue oc Godz. Oc hand leffde til den femte Slect / ocsaa sine Børn oc Børne børn. Oc der hand vaar ni oc halffemtesinds tiue aar gammel / huilcke hand haffde leffuit gladelige i Gudz fryct / da iordede hans Slectinge hannem. Oc alt hans Slect / bleff i en hellig om=gengelse oc leffnet / Saa at de vaare tacknemelige faar Gud oc Folck / och faar alle dem som bode i Landet.
Ende paa Tobie Bog.