817 | Maccabeernis Første Bog.

I.

ALexander Philippi søn / konge i Macedonia / den første Monarcha aff Grecia / drog vd aff det Land Chithim / oc førde stor Krig / indtog de faste Stæder / oc ihielslo Darium Kongen aff Persen / Der effter tuingede hand andre Konger vnder sig i alle land. Oc hand drog stedze frem / oc indtog alle Land oc Kongerige / Oc der torde ingen sette sig op mod hannem / Oc hand haffde it veldigt gaat Stridzfolck.

Der hand haffde nu Kongerigene inde / bleff hand hoffmodig / oc falt i Siugdom. Men der hand fornam / at hand skulde dø / Da loed hand kalde sine Førster til sig / som vaare opfødde met hannem aff Vngdom / oc sette dem til Høffuitzmend i Landene den stund hand leffde. Siden døde Alexander / der hand haffde regeret tolff aar.

Effterhans død kom Riget til hans Førster / De toge Landene ind / huer Høffuitzmand sin Sted / oc giorde sig alle til Konger / oc de oc deris Effterkommere regerede long tid. Oc der vaar stor Krig mellem dem / Oc der bleff meget iammer alleuegne i den gantske Verden.

Aff en aff disse Førster bleff afflet / en skadelig ond roed / som kalledis Antiochus den Edele / som vaar Gisel i Rom / for sin Fader den store Antiochus. Oc denne Antiochus den Edele / begynte at regere / i det hundrede oc søttende oc tiuende Grekernis Rigis aar.

Paa den tid / vaar der ont Folck i Jsrael / som tilskyndede Folcket / oc sagde / Lader oss gøre it Forbund met Hedningene trint om kring / oc anamme deris Gudztieniste / Thi wi haffue ledet meget / siden den tid / wi sette oss mod Hedningene. Denne mening behagede dem vel / Oc der bleffue nogle aff Folcket sende til Kongen / hand befalede dem at begynde Heydensk Skick. Da oprette de Heydenske Lege huss i Jerusalem / oc hulde icke mere omskerelsen / oc de fulde fra den hellige Pact / oc hulde sig som Hedninge / Oc de bleffue aldelis forherdede / til at bedriffue al skendzel oc last.

Der Antiochus haffde nu sit Rige veldelige inde / da tog hand sig offuer at ocsaa tuinge Egypti Kongerige vnder sig / at hand kunde haffue baade Kongerigene. Oc hand drog til Egypten vel rustet / met Vogne / Elephanter / Reysenere / oc mange Skib / oc stridde met Ptolomeo Kongen aff Egypten. Men Ptolomeus fryctede sig oc flyde / Oc der omkomme mange Egypter. Oc Antiochus indtog de faste Stæder i Egypten / oc røffuede der stort Godz oc førde bort.

Men der Antiochus haffde vundet Seyer i Egypten / oc drog hiem igen / i det hundrede oc tredie oc fyretiuende aar / da reysde hand gennem Jsrael / oc kom til Jerusalem / met it stort tal Folck. Oc hand gick fortredelige ind i Helligdommen / oc loed tage bort / det Guld altere / Liusestage / oc huad som der hørde til / Det Bord som Skuebrødene laae paa / Begere / Skaale / Guld skede / Forhenget / Krunerne / oc den gyldene prydelse i Templen / oc sønderslo det altsammen. Oc hand tog Sølff oc Guld / oc kaastelige Kar / oc det skiulte Liggendefæ / saa meget som hand fant / oc førde det met sig til sit Land. Oc hand loed ihielsla meget Folck / oc vdrobe skendelige Bud. Da vaar stor sorg i al Jsrael / oc huor som de bode / Førsterne sørgede / de der Eldste / Jomfruer oc Quinder saae iammerlige vd / Mend oc Quinder beklagede sig / oc det gantske Land bleff bedrøffuit / for det Tyranni skyld som skede der vdi / Oc alt Jacobs Huss vaar fult aff iammer.

Oc thu aar der effter / sende Kongen en Høffuitzmand i Juda / hand kom met meget Stridzfolck til Jerusalem / oc begerede / At mand skulde lade hannem ind / da vilde hand ingen skade gøre dem / Men det vaar idel bedrageri. Der de nu trode hannem / oc lode hannem ind / da offuerfalt hand Staden forrædelige / oc ihielslo meget Folck aff Jsrael / Oc røffuede Staden / oc opbrende Husene / brød Murene ned / oc førde Quinder oc Børn oc Queg bort. Oc hand befestede Dauidz Slaat met stercke Mure oc Taarn / oc besette det met en Wgudelig Hob / som bedreff al fortredelighed der paa. Oc de røffuede Vaaben oc Mad aff Jerusalem Stad / oc de skickede det paa Slaattet. Oc de belagde der Helligdommen / oc lurede paa Folc 818 |ket / som ginge i Templen / oc de fulde aff Slaattet ind i Helligdommen / at forhindre Gudztieniste / Oc de vdstyrte meget wskyldigt Blod hoss Helligdommen / oc vanhelligede den.

Oc de Burgere i Jerusalem flyde bort / oc de Fremmede bleffue i Jerusalem / oc de som der vaare fødde / nøddis til at vige. Helligdommen bleff øde / Hellig dage bleffue idel Sørgedage / Sabbatherne idel iammer / oc alt hendis Herlighed bleff til inted. Saa herlig oc høy som Jerusalem vaar før / Saa iammerligt oc elendigt maatte det vere paa den tid.

Oc Antiochus loed Bud vdgaa / gennem alt sit Kongerige / At alle Folck skulde endrectelige holde en honde Gudztienste. Da forlode alle Folck deris Low / oc samtyckte i Antiochi skick. Oc mange aff Jsrael samtyckte oc der vdi / oc offrede til affguder / oc vanhelligede Sab bathen.

Antiochus sende oc Breff til Jerusalem / oc vdi alle Juda Stæder / J huilcke hand bød / at de skulde anamme Hedningers Gudztienste / oc afflegge Brendoffer / Madoffer / Syndoffer i Helligdommen / Sabbathen oc andre Høytider. Oc hand befalede / at mand skulde vanhellige Helligdommen / oc det hellige Folck Jsrael. Oc hand loed oprette Altere / Tempel oc Affguder / oc offre Suine kød / oc andre wrene Diur. Oc hand forbød omske relsen / oc bød / at Folcket skulde venne dem til al Verstyggelighed / at de skulde forglemme Gudz Low oc Ræt / Oc at de skulde anamme anden skick. Oc huo som icke vilde vere Antiocho lydig / den skulde mand ihielsla.

Dette Bud loed hand vdgaa gennem alt sit Kongerige / oc tilskickede Høffuitzmend / som skulde tuinge Folcket til / at holde saadant. Disse begynte Offer i Juda / oc bøde at holde dem. Oc mange aff Folcket fulde fra Gudz Low til dem. De bedreffue al fortredelighed i Landet / oc fordreffue Jsraels Folck / at de maatte skiule oc forstinge sig i Huler / som de haffde veret flyctige.

J det hundrede oc femte oc fyretiuende aar / paa den femte dag / i den maanet Casleu / loed Kong Antiochus sette ødeleggelsens Verstyggelighed paa Gudz Altere / oc hand loed oprette Altere i alle Juda Stæder / at mand gaff obenbare Røgelse / oc offrede paa Gaderne / oc huer faar sit Huss. Oc hand loed sønderriffue oc opbrende Gudz Lows Bøger / oc ihielslo alle / hoss huilcke mand fant Gudz Pactis Bøger / oc alle som hulde Gudz Low. Oc det giorde de met deris Stridzfolck huer Maanet / naar Folcket kom tilsammen i Stæderne. Paa den femte oc tiuende dag i Maaneden / offrede de paa det Altere / som de haffde offret / mod HERRENS Altere.

De Quinder / som omskare deris Børn / bleffue ihielslagne / lige som Antiochus haffde budet. Foreldrene bleffue myrde i deris Huss / oc Børnene ophengde der vdi. Men mange aff Jsraels Folck vaare stadige / oc vilde inted wrent æde / oc de lode heller sla sig ihiel / end de vilde besmitte sig / Oc de vilde icke falde fra Gudz hellige Low / Der faare bleffue de omkomne.

II.

MEn der vaar en Prest Matathias / Johannis søn / Simeons søns / aff Joarims slect aff Jerusalem / hand bode paa det Bierg Modin / oc haffde fem Sønner / Johannan met tilnaffn Gaddis. Simon met tilnaffn Thasi. Juda met tilnaffn Maccabeus. Oc Eleazar met tilnaffn Aaron / oc Jonathan met tilnaffn Apphus / Disse ynckede meget den store Elendighed i Juda oc Jerusalem. Oc Matathias klagede / Ah at ieg er fød der til / at ieg skal see mit Folckis / oc den hellige Stads ødeleggelse / oc side stille der til / oc lade Fienderne bruge deris fortredelighed.

De Fremmede haffue Helligdommen inde / oc Gudz Tempel er lige som it fordømt Menniske / Prydelsen der aff haffuer mand ført bort. De Gamle ere ihielslagne paa Gaderne / oc det vnge Mandkøn er stunget ihiel aff Fremmede. Riget er bleffuet alle Hedninge til del / som det røffue / Al den Herlighed er borte. Det vaar en Dronnig / nu er det en Tieniste Pige. See vor Helligdom / oc vor Ross oc Priss er borte / Hedninge haffue det ødelagd. Huo skulde end nu haffue lyst til at leffue? Oc Matathias sønderreff sine kleder / hand oc hans Sønner / oc toge Secke paa / oc sørgede suarlige.

Der nu Antiochi Høffuitzmend komme oc der hen / at ocsaa tuinge dem til / som vaare flyde fra den Stad Modin / at falde fra Gudz Low / oc at offre oc giffue Røgelse / Da falt meget aff Jsraels Folck til dem (Men Matathias oc hans Sønner bleffue bestandige) oc Antiochi Høffuitzmend sagde til Matathia / Du est den ypperste oc veldigste i denne Stad / oc du haffuer mange Sønner oc stor slect / Der faare gack først frem / oc gør det som Kongen haffuer budet / lige som alle Landene haffue giort / oc Juda Folck / som end nu ere i Jerusalem / Saa skalt du oc dine Sønner haffue en naadig Konge / oc bliffue begaffuit met Guld oc Sølff / oc store gaffuer.

819 | Da sagde Matathias frilige til dem / Der som end alle Land vaare Antiocho lydige / och huer mand fulde fra sine Fedris Low / oc samtyckte i Kongens bud / Saa ville dog icke ieg oc mine Sønner oc Brødre falde fra vore Fedris Low. Det forbiude Gud / det vaare oss icke gaat at wi skulde falde fra Guds ord oc Guds low. Wi ville icke samtycke vdi Antiochi bud / oc wi ville icke offre oc falde fra vor Low / oc anamme en anden Skick.

Der hand haffde saa talet / da gick en Jøde frem / faar alle deris Øyen / oc offrede til Aff= guder paa det Altere i Modin / lige som Kongen haffde budet. Det saa Matathias / och det stack hannem i hans hierte / oc hans Nidkerhed brende for Lowen / oc hand løb frem / oc ihielslo den Jøde hoss Alteret oc Antiochi Høffuitzmand. Oc hand kaste Alteret ned / oc vaar nidkær for Lowen / lige som Phinees giorde ved Zamri / Salomi søn. Oc Matathias robte høyt offuer alt Staden / huo som er nidkær for lowen / oc vil holde Pacten / hand drage met mig aff staden. Saa flyde hand oc hans Sønner paa Bierge / oc forlode alt det de haffde i Staden. Oc mange fromme Folck droge hen vd i Ørcken / oc hulde sig der met Quinder oc Børn och deris Queg / Thi at det Tiranni vaar bleffuet alt for stort.

Men der Kongens Folck i Jerusalem vdi Dauids stad hørde / at nogle sette sig mod kongens Bud / oc vaare vddragne aff Stæderne / at forstinge oc opholde sig hemmelige vdi ørcken oc at der vaar draget meget Folck til dem / da droge de hastelige bort / om Sabbathen / at offuerfalde dem / oc de lode dem sige / Ville i icke end nu vere lydige? Drager hid vd / oc gører det som Kongen haffuer budet / saa skulle i vere trygge. Der til suarede de / wi ville icke drage vd / wi tencke oc icke at vanhellige Sabbathen / som Kongen biuder.

Oc de som vaare vden faare stormede til Klippen / Och de der vdi verede sig icke / de kaste icke en Sten vd / oc de lucte icke heller Klippen til / oc sagde / Wi ville saa dø i vor wskyldighed / Himmel oc Jord skulle vere Vidne / at i myrde oss met vold oc wret. Saa bleffue de der vdi offuerfaldne om Sabbathen / oc deris Quinder oc Børn oc Queg ødelagde / ved tusinde personer

Der Matathias oc hans venner hørde det da giorde det dem gantske ont / oc de sagde til huer andre Villewi alle gøre som vore brødre / oc icke verie oss mod Hedningene / at redde vort liff oc Low / da kunde de lettelige aldelis forderffue oss. Oc de besluttede hoss dem / Der som mand vil offuerfalde oss om Sabbathen / da ville wi verie oss / at wi skulle icke alle omkomme / lige som vore Brødre bleffue myrde i Hulen.

Oc der forsamlede en stor mangfoldighed sig til hobe aff de Fromme / som bleffue alle bestandige i Lowen / Oc alle de som flyde for det Tiranni / komme til dem. Der faare rustede de sig ocsaa / oc ihielsloge mange Wgudelige oc Affaldne i deris nidkerhed oc vrede / Men de som offuerbleffue gaffue flucten / oc vndflyde til Hedningene. Der effter drog Matathias oc hans Venner frimodelige omkring i Jsraels land / och nedbrød Alterne igen / och omskar de Børn / som icke end nu vaare omskaarne / oc de offuerfulde de Wgudelige. Och det lyckedis dem vel / at de bleffue ved lowen / mod alle Hedningers oc Kongers mact / at de Wgudelige bleffue icke Herrer offuer dem.

Men der Matathias vaar meget gammel / sagde hand til sine Sønner før hand døde / Her er stort Tiranni och forfølgelse / oc en stor grumhed oc haard straff kommet offuer oss / der faare kære sønner verer nidkiere for Lowen / oc voffuer eders liff for vore Feders Pact. Oc betencker / de Gerninger som vore Fedre giorde i deris tid / saa skulle i faa den rette ære oc it euigt Naffn.

Abraham bleff fristet / oc bleff fast i troen / det er hannem regnet til Retferdighed.

Joseph holt Budet i sin drøffuelse / oc bleff en Herre i Egypten?

Phinees vor Fader / vor nidkær til Guds ære / och fick Pacten / at Prestedømet skulde bliffue hoss hannem.

Josua vdrette den Befalning / som hannem vaar giffuen / Der faare bleff hand den Øffuerste Første i Jsrael.

Caleb gaff vidnisbyrd / oc straffede Folcket / der faare fick hand en besynderlig Arff.

Dauid bleff trofast oc retsindig hoss Gud / der faare arffuede hand Kongeriget euindelige.

Elias vaar nidkær for Lowen / oc bleff ført til Himmelen.

Anania / Azaria / oc Misael trode / oc bleffue frelste aff Jlden.

Daniel bleff frelst fra Løuerne for sin wskyldighed skyld.

Betencker saa / huad som er skeet i huer tid / da skulle i befinde / at de bliffue alle beuarede / som sig forlade paa Gud. Der faare frycter icke de Wgudeligis trusel / Thi deris herlighed er skarn oc orm / J dag er hand ophøyet / vdi morgen ligger hand nedre / oc er inted mere / naar hand er bleffuen til Jord igen / oc hans opset er bleffuen til inted.

820 | Der faare kære Børn / verer wforferdede / oc bliffuer fast ved Lowen / Saa skal Gud gøre eder herlige igen. Simon eders Broder er viiss / lyder hannem / som en Fader. Judas Maccabeus er sterck oc en Kempe / hand skal vere Høffuitzmand / oc føre Striden. Oc kalder alle dem til eder / som holde Lowen / Heffner den vold / som er giort paa eders Folck / oc betaler Hedningene / som de haffue fortient / Oc bliffuer aluorlige hoss Lowen.

Der effter velsignede hand dem / oc bleff forsamlet til sine Fedre / oc døde i det hundrede oc siette oc fyretiuende aar. Oc hans Sønner begroffue hannem i hans Fedris graff vdi Modin / Oc al Jsrael sørgede saare for hannem.

III.

OC Judas Maccabeus kom i sin Faders sted / Oc hans Brødre / oc alle de / som haffde huldet sig til Faderen / hulpe hannem mod Fienderne / oc de sloge dem met glæde. Judas flyde Folcket stor ære / Hand førde sig i sit Harnsk / som en Kempe / oc beskermede sin Hær met sit Suerd. Hand vaar frimodig / som en Løwe / oc dristig som en vng brølende Løwe / naar hun iager noget.

Hand søgte de Affaldne oc de Wgudelige / som trengde Folcket til at falde fra Lowen / oc hand straffede oc opbrende dem / At hans Fiender forferdedis alleuegne for hannem oc flyde / oc de Affaldne bleffue fordempede / oc hand haffde lycke oc Seyer. Det fortrød mange Konger / Men det vaar Jacob en glæde / oc en euig priss oc ære. Hand drog gennem Juda Stæder / oc ødelagde de Wgudelige der vdi / at hand kunde vende vreden bort fra Jsrael. Oc hand vaar roset alleuegne i Landet / at alle vndertrycte løbe til hannem.

Der emod førde Apollonius en stor Hær tilsammen / aff Hedninge oc aff Samaria / at stride mod Jsrael. Der Judas det hørde / drog hand mod hannem / oc giorde it Slag mod hannem / oc ihielslo hannem oc en stor hob Fiender met hannem / Men de offuerbleffne flyde. Oc Judas fick Roffuit / oc tog Appollonij Suerd / det førde hand der effter saa lenge som hand leffde.

Der Seron Høffuitzmand i Syria hørde der effter / at de Fromme hulde sig til Juda / oc at der vaar meget Folck tilsammen / sagde hand / Jeg vil legge ære ind / at ieg skal prisis i det gantske Kongerige / oc ieg vil sla Judam oc hans Hob / som foracte Kongens Bud. Der faare rustede hand sig / oc drog met stor Mact / at de skulde heffne sig paa Jsrael / oc de komme ind til Bethhoron.

Da drog Judas mod hannem met en liden hob. Men der de saae Fienderne / sagde de / Wi ere faa / der til met ere wi vansmectige aff faste / Huorledis skulle wi slass met saadan en stor oc sterck Hob? Men Judas sagde / Det kand vel ske / at faa kunde offueruinde en stor hob / Thi at Gud kand lige saa vel giffue Seyer formedelst faa / som ved mange. Thi at Seyer kommer aff Himmelen / oc hand kommer icke aff stor mangfoldighed. De tradze paa deris store Mact / oc ville myrde oc røffue oss / vore Hustruer oc Børn. Men wi nødis til at verie oss / oc stride for vort Liff oc vor Low / Der faare skal Gud ødelegge dem faar vore øyen / J skulle icke frycte dem.

Der hand haffde saa talet / offuerfalt hand Fienderne / før end de det viste / oc slo Seron oc hans Folck paa fluct / oc iagede dem fra Bethhoron ned paa den slette Marck / oc slo otte hundrede ihiel / De som offuerbleffue flyde til Philisternis land. Saa kom der en redzel offuer alle Folck trint omkring / for Juda oc hans Brødre / oc mand sagde aff Juda oc hans gerninger i alle land / Oc det kom ocsaa faar Kongen.

Der Antiochus nu hørde dette / bleff hand offuermaade vred / oc skickede vd / oc loed vdbiude i sit gantske Kongerige / Oc kom en stor Mact tilsammen / oc tog til sit Liggendefæ / oc skickede Sold paa it aar / oc bød / at mand skulde altid vere rustet. Men der hand saa / at hand haffde icke Pendinge nock / oc at Landet icke kunde giffue meget / for den Krig skyld / som hand haffde nu lenge ført mod Lowen. Da besørgede hand / at hand skulde icke lenger formaa / at holde den store Kaast / som hand haffde giort der til / Der hand haffde vdgiffuit Sold oc gaffuer / mere end alle Konger faar hannem. Der faare bleff hand bedrøffuit / oc drog i Persen / at beskatte Landet / oc drage Pendinge sammen.

Oc hand loed en Første bliffue i Landet / som hed Lysias / Hannem giorde hand til Høffuitzmand offuer det gantske Kongerige / fra Euphrate / indtil Egypten / oc befalede hannem sin Søn den vnge Antiochum / den stund hand skulde selff bliffue vden Landet. Oc hand loed haffdelen aff Stridzfolcket / oc Elephantetne bliffue hoss hannem / oc gaff hannem befalning paa alle Sager. Ocsaa om Judea oc Jerusalem / at hand skulde sende der mere Folck bort / at ødelegge de offuerbleffne Folck i Jsrael oc Jerusalem / oc at dele Landet iblant Fremmede / oc sette Hedninge alleuegne der vdi.

821 | J det hundrede oc siuende oc fyretiuende aar / drog Kongen vd aff sin stad Antiochia offuer Euphraten hen op i de øffuerste Land. Men Lysias vdualde nogle Førster / aff Kongens venner / til Høffuitzmend / som vaar / Ptolomeus Dorymenis søn / Nicanor oc Gorgias. Och hand fick dem fyretiue tusinde Mend til fod / oc siu tusinde til Hest / at de skulde drage gennem det land Judea / oc ødelegge Jøderne / lige som Kongen haffde befalet. Effter at de vaare nu vddraggne met denne Hær / da leyrede de sig først hoss Ammao paa den slette Marck. Der købmendene i landene trint omkring det hørde / da komme de i Leyren / oc førde mange Pendinge met sig / at de vilde købe Jsraels børn / at de skulde vere deris Tienere. Oc der drog mere stridzfolck til dem aff Syria / oc aff andre Hedninge.

Der Judas oc hans Brødre nu saae / at Forfølgelsen bleff større / och at Fienderne laae hoss Landemercket / oc fornumme / at Kongen haffde budet / at ødelegge al Juda / da vaare de wforferdede / och forente sig saa / at de vilde redde deris Folck oc stride for de hellige. Der faare samlede de deris Stridzfolck / at de skulde vere hoss huer andre / och tage vare paa / naar mand skulde offuerfalde Fienderne / oc at de skulde bede met huer andre / om naade oc hielp aff Gud.

Men paa den tid / vaar Jerusalem Øde / oc der bode ingen Borgere mere / oc Helligdommen vaar vanhelliget met den Affgud / som vaar sæt der ind. Oc Hedninge haffde Slottet inde / oc al herligheden vaar tagen bort fra Jacob / oc mand hørde der huercken Piber eller harper

Der faare kom Folcket til sammen i Mispath / tuert offuer fra Jerusalem / Thi at Jsrael skulde i fordom tid tilbede i Mispath. Paa denne Sted komme de och nu tilsammen / fastede der / oc førde sig i Secke / strødde aske paa deris Hoffuit / oc sønder reffue deris Klæder. Oc de bare Lousens Bøger frem / huilcke Hedningene lode søge effter / at de vilde scriffue oc male deris Affguder der vdi. De førde oc de presterlige Klæder der hen / den første Grøde och Tiende / oc giorde Nazareos / som skulde holde deris beskickede tid / oc de klagede dem oc robte op i himmelen / huort skulle wi føre dette hen? Thi at din helligdom er besmittet / dine Prester ere foriagede / oc see / alle Hedninge sette sig op mod oss / at de ville aldelis ødelegge oss. Du vedst / huad de haffue i sinde mod oss / huorledis kunde wi bliffue for dem / Vden du hielper oss / vor Gud.

Der effter loed Judas kalde Folcket tilsammen met Basuner / och giorde it Stridzregemente / Øffuerste / Høffuitzmend oc Skickemestere. Hand loed ocsaa vdrobe / at huilcke som haffde Huss at bygge eller vilde giffte sig / eller haffde Vinbierge at plante / Eller vaare fryctactige / de maatte drage hiem igen / lige som at louen giffuer saadanne hiemloff. Der effter droge de frem / oc sloge ocsaa deris Leyer hoss Ammao / mod synden. Oc Judas formanede sit Folck / oc sagde / Ruster eder oc verer wforferdede / at i ere i morgen beredde at stride mod disse Hedninge / som tencke at ødelegge oss och vor Helligdom. Det er oss bedre / at wi omkomme i strid / end at wi skulle see saadan iammer paa vort Folck oc Helligdom / Men huad som Gud i Himmelen vil / det ske.

IIII.

OC Gorgias tog fem tusinde til fod / oc tusinde aff de beste Reysener / och drog hemmelige om natten bort til Jødernis leyer / at hand vilde offuer falde dem wforuarendis / Och nogle aff dem som haffde ligget paa Slottet / at beuare det / førde hoben frem. Men Judas vaar før oppe met den beste Hob / at hand vilde komme før oc forraske Fienderne / oc slo dem / den stund de laae end atspridde her oc der.

Der Gorgias kom nu til Judas leyer / oc fant der ingen / da drog hand effter dem til Biergene / oc mente / de haffde veret flyde for hannem. Men Judas hastede / at hand skulde komme aarle om morgenen paa den slette Marck met try tusinde Mend / som haffde dog ingen harnsk vden alene deris klæder oc Suerd.

Der de nu saae / at Fienderne vaare vel rustede met harnsk / oc haffde veldige Reysener / oc vaare rette Stridzmend / da sagde Judas til sine Folck / Frycter icke / for denne store Mangfoldighed / oc forferdis icke for deris Mact / Betencker huorledis vore Fedre bleffue frelste i det røde Haff / der Pharao skyndede sig effter dem met en stor Hær. Lader oss robe til Himmelen / saa bliffuer HERREN oss oc naadig / oc tencker paa den Pact / som hand giorde met vore Fedre / Oc hand skal vdslette vore Fiender faar vore øyen. Oc alle Hedninge skulle fornemme / at Gud er den / som tager sig Jsrael til / hielper oc frelser.

Der Hedningene nu saae / at Judas kom mod dem / da droge de oc aff Leyren / at giffue sig mod Judam. Da loed Judas blæse Trometer / oc offuerfalt Fienderne / Oc Hedningene bleffue slagne paa flucten / at de flyde offuer den slette Marck / oc de som vaare bag bleffue ihielstungne / thi at Judas iagede effter dem / indtil Assaremoth oc til Edoms Marck / mod Asdod oc Jamnia oc der bleffue ved try tusinde Mend døde. Men der Judas vende til bage igen / bød hand sit Folck / oc sagde / J skulle icke tage roff / Thi at wi skulle end nu gøre it Slag. Gorgias oc hans hob er faare oss blant Biergene / der faare bliffuer i aarden / oc verier eder. Der effter / naar som i haffue slaget Fienderne / kunde i tryggelige tage roff oc vden fare.

822 | Der Judas saa talede / da gaff en Hob sig frem paa Biergene. Oc Gorgias saa / at hans Folck vaare slagne / oc Leyren opbrent / Thi hand saa Røgen / der paa kunde hand mercke / huad der vaar skeet / Der til saae de Judam oc hans Stridzfolck rustede til Strid paa den slette Marck / Der aff bleff Gorgias meget forferdet / oc flyde til Hedningernis land. Saa vende Judas til bage igen / at røffue Leyren / oc hand fick it stort Roff / meget Guld / Sølff / Silc ke / Purpur / oc stort Godz. Der effter droge de hiem / tackede oc loffuede Gud met Sang / oc sagde / Tacker HERREN / thi hand er god / Oc hans Miskundhed varer euindelige. Paa denne dag fick Jsrael en herlig Seyer.

Men de Hedninge som vndflyde / komme til Lysia / oc sagde hannem / huorledis det gick dem. Der Lysias det hørde / bleff hand saare bedrøffuit / at det lyckedis icke / som Kongen haffde befalet. Der faare forsamlede Lysias meget Stridzfolck igen / i det effterfølgendis aar / trysinds tiue tusinde Mend til fod / oc fem tusinde Reysener / til at vdslette Jøderne. Denne Hær drog ind i Jdumea / oc leyrede sig hoss Bethzura / der hen kom oc Judas met thi tusinde Mend.

Men der hand saa / at Fienderne haffde saa meget Folck / bad hand / oc sagde / Loff vere dig / du Jsraels Frelsere / du som haffuer slaget den store Kempe / ved Dauids din Tieneris haand. Oc du haffuer giffuit Hedningenis gantske Hær i Jonathe Sauls Søns / oc vdi hans Tieneris hender. Jeg beder dig / At du vilt oc giffue disse vore Fiender i dit Folckis Jsraels hender / at de kunde bliffue beskemmede met deris mact oc Reysenere. Giff dem it forferdet oc mistrøstigt hierte / Sla dem ned met deris Suerd / som dig elske / At alle skulle loffue oc prise dig / som kende dit Naffn. Der effter offuerfalt hand dem. Oc Lysias miste ved fem tusinde Mend.

Men der Lysias saa sine fly / oc at Jøderne vaare wforferdede / oc at de vaare beredde / baade at leffue erlige eller at dø erlige / da drog hand ned til Antiochia / at forsamle Stridzfolck igen / oc drage end sterckere mod Jøderne.

Men Judas oc hans Brødre / sagde / Effterdi at vore Fiender ere fordreffne / Da lader oss drage op / oc rense Helligdommen igen. Der faare komme alle Stridzfolckene til sammen / oc droge met huer andre op paa Sions Bierg. Oc der de saae / huorledis Helligdommen vaar øde / Alteret vanhelliget / Portene opbrende / oc at Planen trint omkring vaar beuoxen met græss / lige som en Skou eller Bierg / oc at Presternis Herbere vaare forfaldne. Da sønderreffue de deris Kleder / oc haffde it stort Klagemaal / strødde aske paa deris hoffuit / fulde ned paa deris ansict / oc blæsde i Trommeter / oc robte op i Himmelen. Oc Judas vdualde en Hob / som skulde affuerie Fienderne paa Slaattet / At de skulde icke falde vd / den stund hand loed rense Helligdommen. Oc hand tog Prester der til / som icke haffde besmittet sig / men vaare bleffne stadige i Lowen / Disse rensede Helligdommen / oc bare Verstyggelsen oc de wrene stene bort paa en whellig sted.

Oc effterdi at Brendofferens Altere vaar vanhelliget / da hulde de Raad / huorledis de skulde holde sig der met. Oc de funde it gaat Raad / som vaar / At mand skulde bryde det aldelis ned / at der skulde icke komme Forargelse aff / effterdi at Hedningene haffde vanhelliget det / Der faare bleff det aldelis ned brudet. Oc de foruarede disse Stene paa Bierget hoss Huset paa en besynderlig sted / Jndtil at der komme en Prophete / som kunde giffue til kende / huad mand skulde gøre der met. Saa toge de andre ny whugne Stene / som Lowen lærer / oc bygde it nyt Altere / lige som det der vaar før. Oc de bygde Helligdommen igen / oc Stolene / oc Herbere til Presterne i Huset. Oc de lode gøre ny hellige Kar / den gyldene Liusestage / Røgelse Alteret / oc Bordet / oc førde det i Templen igen. Oc de gaffue Røgelse paa Alteret / oc tende Lamperne op paa Liusestagen / at de skulde liuse i Templen. De lagde Brød paa Bordet / oc hengde Forhenget op / oc beredde Templen aldelis igen.

Oc paa den femte oc tiuende dag i den niende Maanet / som kaldis Casleu / i det hundrede oc otte oc fyretiuende aar / stode de aarle op / oc offrede igen / effter Lowen paa Brendofferens Altere. Det vaar det første Offer / effter den tid / at Hedningene besmittede Helligdommen / Oc dette Offer begyntis igen met Sang / Piber / Harper oc Cimler. Oc alt Folcket falt ned paa Ansictet / tilbade / oc loffuede HERREN i Himmelen / som haffde giffuit dem lycke oc Seyer / Oc de hulde det ny Alteris Høytid / otte dage / oc offrede Brendoffer oc Tackoffer der paa met glæde. Oc de prydede Templen met gyldene Krantze oc Skiolde / oc giorde ny Porte oc Herbere. Oc der vaar megen stor glæde iblant Folcket / at den beskemmelse vaar tagen fra dem / som Hedningene haffde lagd dem paa. Oc Judas oc hans Brødre / oc alt Jsraels folck besluttede / at mand skulde huert aar holde det ny Alteris Høytid / fra den femte oc tiuen de dag vdi den maanet Casleu / otte dage omkring / met glæde oc tacksigelse.

Oc de bygde faste mure oc taarn omkring Helligdommen paa Sions Bierg / at Hedningene kunde icke indtage oc ødelegge Helligdommen / som tilforn / Oc Judas lagde Stridz 823 |folck der vdi / at beuare Helligdommen. Hand befestede ocsaa Bethzura / at Folcket skulde haffue en Befestning inde / mod Jdumea / vdi huilcket de kunde opholde dem oc verie sig.

V.

MEn der Hedningene der trint omkring hørde / at Alteret vaar opret igen / oc Helligdommen renset / da fortørnedis de suarlige / oc toge sig faare at oprycke al Jacobs slect / Oc de begynte at ihielsla alle Jøder hoss deris Landemercke. Men Judas drog ind i Jdumea mod Esaus børn / oc offuerfalt dem i Arabath / der som de haffde belagd Jsraels børn / oc slo mange Jdumeer ihiel / oc røffuede dem. Effterdi at Beans børn / brugede ocsaa wtroskaff oc mord paa veyen / mod Jsrael / da tenckte Judas dem det oc effter / oc belagde oc opbrende dem / oc opbrende deris Slaat / met alle dem / som vaare der paa. Der effter drog hand mod Ammon / De vaare vel rustede / oc haffde meget Stridzfolck / oc en Høffuitzmand som vaar Timotheus / Der faare giorde Judas mange Slag met dem / oc fick Seyer / oc vant den Stad Jazer / met andre omliggende Byer / Der effter drog hand hiem igen til Judeam.

Der vaare oc Hedningene oppe i Galaad / mod Jsrael i deris Landemercke / at vdslette dem. Men Folcket flyde paa det Slaat Datheman / oc screffue til Judam oc hans Brødre / i saa maade / Alle Hedninge trint omkring haffue forsamlet sig mod oss / at de ville øddelegge oss alle / Timotheus er deris Høffuitzmand / oc de ville storme vort Slaat / som wi flyde til. Der faare bede wi / at du vilt komme oss til hielp / oc redde oss / thi wi ere faa / Oc Fienderne haffue dræbet mange / oc ihielslaget vdi Tubin / ved tusinde Mend / oc bortført deris Hustruer / børn oc godz. Der mand læsde dette breff / da komme der flere Bud aff Galilea / de sønder reffue deris klæder / oc klagede oc sagde / At Hedningene aff alle Stæder trint omkring vaare dragne igennem Galileam met mact / aff Ptolemais / Tyrus oc Sidon / oc at alt Galilea vaar fult aff Fiender / som vilde ødelegge Jsrael.

Der Judas oc Folcket dette hørde / hulde de Raad / huorledis de kunde hielpe deris Brødre i denne nød. Oc Judas befalede sin Broder Simon / at hand skulde vduele sig en besynderlig Hob / oc drage ind i Galileam / at redde der Brødrene / Saa vilde hand oc hans broder Jonathas / drage ind i Galaad. Oc hand giorde Joseph Zacharie søn oc Azaria til Høffuitzmend offuer det Folck som bleff hiemme / at beuare Judeam. Oc hand befalede dem / at de skulde regere Folcket / oc icke drage vd at giffue sig mod Fienderne / før end hand komme igen.

Oc Simon drog til Galileam met try tusinde Mend / Judas til Galaad met otte tusinde. Der Simon kom nu i Galileam / da holt hand mange Slag met Hedningene / oc vant Seyer / Oc hand iagede dem indtil Ptolemais faar Porten / at der omkomme ved try tusinde Hedninge / oc Simon røffuede dem. Der effter kom hand til sine Brødre i Galilea / oc til Arabath / oc bad dem drage met sig til Judea met Hustruer oc Børn / oc hand førde dem der hen met stor glæde.

Men Judas Maccabeus oc Jonathas hans broder / droge offuer Jordan hen i Ørcken / tre dagis Reyse. Da komme de Nabatheer til dem / oc vndfinge dem venlige / oc gaffue dem til kende / Huorledis det gick deris Brødre i Galaad / oc at mange vaare førde fangne bort til Baraza / Bosor / Alima / Casbon / Mageth oc Carnaim / huilcke der vaare idel store oc faste Stæder / At ocsaa mange laae fangne i andre Stæder vdi Galaad / Der faare beslutede de / At de vilde strax om morgenen / drage mod de samme faste Stæder oc bestorme dem. Oc Judas vende en dagis Reyse til bage / oc stormede den Stad Bosor / før de toge sig vare der faare / oc vant hannem / oc hand loed ihielstinge alle Mandkøn der vdi / oc røffuede oc opbrende Staden.

Der effter reysde hand frem om natten til Slaattet / der som hans brødre vaare belagde. Oc i det samme hand kom did om morgenen / da saa hand der en mectig stor hob Folck / vden tal / som bare Stiger oc Vogne / oc begynte at storme / Oc der vaar it ynckeligt skrig i Staden / som skald op i Himmelen. Da formanede Judas sit Folck / at de skulde stride for deris brødre / at de kunde redde dem. Oc hand giorde tre Hobe / oc falt bag paa dem i stormen / oc loed trommete / Oc Folcket robte høyt oc bad til Gud. Men der Timothei Hær saa / at Judas vaar bag dem / da flyde de / oc bleffue suarlige slagne / at der bleffue paa den dag otte tusinde døde aff dem. Der effter drog Judas til Maspha / stormede oc vant hannem / oc loed ihielsla alle Mandkøn der vdi / oc røffuede oc opbrende Staden. Der effter vant hand Casbon / Mageth / Bosor / oc de andre Stæder i Galaad.

Men Timotheus førde en stor Hær tilsammen igen / oc leyrede sig mod Raphon paa hin side Becken. Da skickede Judas Speydere bort / oc loed besee / huor stercke Fienderne vaare / oc 824 | huor de laae. De sagde hannem igen / at det vaar en meget stor Mangfoldighed / aff alle Hedninge trint omkring / Oc at de haffde Stridzfolck hoss sig aff Arabia / huilcke de skulde giffue Sold / Oc at Hærren haffde leyret sig paa hin side Becken / oc vaare rustede til Strid. Derfaare drog Judas vd mod dem. Oc Timotheus sagde til sine / Naar som Judas kommer til Becken / oc er saa dristig / at hand taar drage hid offuer / Da kunde wi icke staa hannem emod / men hand slar oss. Men der som hand frycter sig / oc taar icke hid offuer Becken / Da ville wi offuer Vandet / oc falde mod hannem oc sla hannem.

Der Judas kom nu til Becken / da skickede hand Presterne hoss Vandet / oc bød dem / At de skulde driffue alt Folcket hen offuer / at de skulde hielpe at sla Fienderne / oc ingen skulde bliffue til bage. Der nu Judas oc hans Hær komme saa først offuer Vandet / da flyde Fienderne / oc lode deris Verie falde / oc komme i en Tempel vdi den Stad Carnaim. Men Judas fick Staden / oc opbrende Templen / oc alle som der vaare vdi / Oc Carnaim bleff forstyret / oc de kunde icke beskerme sig for Juda.

Der effter loed Judas alt Jsraels Folck / som vaar i Galaad / smaa oc store / Quinder oc børn / komme tilsammen / at de skulde drage til Judeam met hannem. Oc paa veyen komme de til Ephron en stor fast Stad / som laa paa den alfare Vey / huilcken mand skulde igennem / oc kunde icke drage omkring. Nu vilde de Folck i Ephron icke lade Judam igennem / Men de hulde sig i Staden / oc lucte Portene til. Da sende Judas til dem / sagde dem fred til / oc bad venlige / at mand vilde lade dem igennem / Thi dem skulde ingen skade ske aff hans Folck / Hand begerede inted andet / end aleniste at drage igennem / Men de aff Ephron vilde icke lade dem ind.

Da loed Judas vdrobe offuer den gantske Hær / at Stridzfolcket skulde gøre Aarden / oc løbe til Storm / huer Hob paa sin sted. Saa stormede de til Staden den gantske dag / oc den gantske nat / oc finge hannem. Oc Judas loed ihielstinge alle Mandkøn der vdi / røffuede oc forstyrede hannem / Oc hand drog igennem / offuer de døde Legeme. Oc de komme offuer Jordan paa den slette Marck. Oc Judas dreff Folcket frem / som tøffuede til bage / oc trøstede dem paa den gantske Reyse / indtil hand førde dem ind i Judea land. Da droge de op paa Sions Bierg / oc offrede Brendoffer / At Gud haffde giffuit dem Seyer / oc ført dem hiem igen met glæde.

Men den stund Judas oc Jonathas vaare i Galaad / oc Simon deris Broder faar Ptolemais / Oc Joseph Zacharie søn oc Azaria / Høffuitzmend / hørde aff deris Seyer oc store gerninger / da sagde de / Wi ville oc legge ære ind / oc offuerfalde Hedningene trint omkring oss. Oc de bøde deris Stridzfolck / at de skulde vere rede / oc de droge mod Jamnia. Da drog Gorgias vd mod dem met sin Hær / oc slo Joseph oc Azariam paa flucten / oc iagde dem ind i Juda land / Oc Jsrael miste den dag meget Folck / som vaar / ved thu tusinde Mend. Fordi / at de lydde icke Jude oc hans Brødris befalning / oc toge sig faare aff deris egen dristighed / at opiage Priss / Effterdi de vaare dog icke de Folck / huilcke Gud haffde giffuit / at Jsrael skulde hielpis formedelst dem. Men Judas oc hans Brødre bleffue meget actede hoss al Jsrael / oc hoss alle Hedninge / Oc huor som mand neffnde dem / da bleffue de prisede.

Oc Judas drog vd met sine Brødre mod Esaus børn / mod Synden / oc fick Hebron oc de Byer der omkring / oc opbrende deris Mure oc Taarn. Oc hand vende til bage ind i Hedningenis land / til Samaria / Der omkomme mange Prester / huilcke der ocsaa vaare for dristi ge / oc gaffue sig mod Fienderne vden Raad oc befalning. Der effter drog Judas mod Asdod i Hedningenis land / oc nedslo Affgudernis Altere / oc opbrende Affguderne / oc røffuede Stæderne / oc kom hiem igen til Juda land.

VI.

MEn der Kong Antiochus reysde offuen i Kongeriget hid oc did / Da hørde hand aff den naffnkyndige Stad Elimais i Persia / at der vaar meget Sølff / Guld / oc stor Rigdom / Oc at der vaar meget godz i Templen / oc de gyldene Klæder / Harnsk oc Skiolde / som Alexander Philippi søn / Kongen aff Macedonia / haffde giffuit did. Derfaare kom Antiochusfaar Staden / at indtage oc røffue hannem / Men de vdi Staden vaare atu arede / Der faare vaare de rede til at verie sig. Oc Antiochus kunde der inted beskaffe / men maatte drage der fra igen / oc hand vende sig om til Babylon met stor gremmelse.

Da kom der Bud til hannem / at hans Hær / som hand haffde sent til Juda land / vaar slagen / oc at Lysias nøddis til at fly / Oc at Jøderne haffde vundet meget stort godz oc mange Vaaben i hans Leyer / met huilcke de haffde siden rustet sig bedre / oc vaare bleffne mectige / Oc at de haffde bortkast Verstyggelsen aff Templen i Jerusalem / oc beuaret Helligdommen igen met faste Mure / lige som tilforn / oc der til met befestet Bethzura.

825 |Der Antiochus det hørde / forferdedis hand saare / och bleff meget bedrøffuit / lagde sig ned / oc bleff siug aff sorge / at hans Opsæt lyckedis icke / oc hand bleff lenge i samme Stad / Thi at hans drøffuelse bleff io lenger io større / oc giorde hannem saa skrøbelig / at hand saa / at hand skulde dø.

Der faare kallede hand sine Venner til sig / och sagde til dem / Jeg kand ingen Søffn faa mere / for stor drøffuelse oc hierte sorg / som ieg haffuer. Ah huorledis haffuer det saa aldelis foruent sig met mig / Saa lenge som ieg haffuer regeret / haffde ieg glæde och Seyer / och ieg haffuer ocsaa veret kær och vdi stor verdighed hoss mine. Men nu er ieg saa hiertelige bedrøffuit / Oc ieg tencker paa det Onde / Som ieg giorde i Jerusalem / Der ieg giorde alle guld kar oc sølffkar bort aff Templen / och loed ihielsla wskyldige Folck i Judea. Der faare tilslass mig nu al denne wlycke / oc ieg maa dø vdi it fremmet Land / affdenne bedrøffuelse. Oc hand kallede til sig Philippum / en aff sine venner / hannem skickede hand til Høffuitzmand offuer det gantske kongerige / oc gaff hannem Krunen / Kaaben oc Ringen / oc hand befalede hannem at opføde sin Søn den vnge Antiochum / oc at sette hannem ind i Kongeriget. Der effter døde Antiochus i den samme Stad / i det hundrede niende oc fyretiuende aar.

Der nu Lysias hørde / at Kongen vaar død / da giorde hand den vnge Antiochum / den Edele Antiochi søn / til Konge / hues Tuctemestere hand haffde veret / och kallede hannem Eupator.

Nu giorde Hedningene / som end nu haffde Slaattet inde paa Sion / Jsraels folck stor skade i Helligdommen / Thi at de haffde en god Befestning. Der faare tog Judas sig faare / at belegge dem / at hand kunde i saa maade ødelegge dem. Oc Folcket kom tilsammen / i det hundrede oc halfftrediesindz tiuende aar / oc førde der faare allehaande Krigis redskaff och Skud. Och der komme nogle Hedninge aff Slaattet / at de vilde drage til Kongen / at søge hielp. Til dem gaffue mange sig som vaare affaldne fra Jsrael / de droge met dem til Kongen / och sagde / Hui vilt du icke straffe / oc heffne vore Brødre? Thi wi vilde veret din Fader vnderdanige oc veret hans Bud lydige / da falt vort Folck aff fra oss / oc huor de kunde gribe nogen aff vore / da sloge de hannem ihiel / och delde vor Arff iblant sig / och de plagede icke aleniste oss / men de bedreffue saadant offuer det gantske Land. Oc nu belegge de Slaattet i Jerusalem oc ville indtage det / oc de haffue befestet Helligdommen oc Bethzura / Der som du icke skynder dig / at formene dem det / da bliffue de sterckere oc gøre mere skade / och du skalt icke mere kunde tuinge dem.

Der Kongen dette hørde / bleff hand suarlige vred / oc loed sammen kalde sine Førster oc Høffuitzmend offuer Fodfolcket / oc offuer Reysener / oc hand anammede fremmet Folck aff Øerne / oc samlede til hobe hundrede tusinde Mend til fod / tiue tusinde til Hest / oc tolff och tiue Elephanter / som vaare opuande til Strid. Denne Hær drog igennem Jdumea / oc der de komme til Landet / belagde de Bethzura / Och giorde der faare allehonde Stridzredskaff til Storm. Men Jøderne fulde vd / oc opbrende deris Gerning / oc stridde mandelige.

Oc Judas drog ned fra Zions Slaat / oc kom met sin Hær til Bethzachara / mod Kongens leyer. Da vaar Kongen aarle oppe om morgenen / faare dag / och førde sin Hær paa veyn faar Bethzachara / oc loed gøre Slagaarden / oc tromete / oc bestencke Elephanterne met rød Vin oc Morbere oess at de skulde søge frem oc bliffue grumme. Oc hand delde Elephanterne iblant Hobene saa / at der bleffue io skickede til huert Elephant / tusinde Mend til fod / vdi Jernhielme oc harnsk / oc fem hundrede Heste / disse toge saa vare paa Elephanterne / at de icke vigede fra dem / oc huort som mand vende Elephanterne hen / der skulde de oc hen. Och huer Elephant bar / it Taarn aff træ / der vdi vaare io tolff oc tiue Stridzmend / och den Blaamand / som regerede samme Elephant. De offuerbleffne Reysenere skickede hand paa baade sider / at beuare Fodfolcket / at de skulde icke skillies fra huer andre.

Oc der Solen gick op / oc skinde paa de gyldene Skiolde / da skinde det gantske Bierg der aff / lige som det haffde veret klar ild. Oc Kongens Hær drog en del paa Bierget / en del nedre paa den slette Marck i god Aarden oc forsynlige. Oc huo som dem hørde / de forferdedis for den gruselige liud / oc store Mangfoldighed oc bulder / som de giorde met Harnsk oc iern / Thi at det vaar offuermaade meget oc vel rustet folck. Oc Judas drog och mod dem i sin Aarden / at verie sig / oc slo sex hundrede ihiel aff Kongens Hær.

Oc en hed Eleasar / Saura søn / gaff act paa it Elephant / som vaar høyre oc bedre rustet / end de andre / oc hand tenckte at Kongen haffde veret der paa / Oc hand voffuede sig / at hand vilde reddet Jsraels Folck / oc bekommet it euigt naffn. Hand løb frem met stor dristighed / trengde sig igennem Fienderne / oc slo mange ihiel aff dem paa baade sider / och hand gaff sig vnder den Elephant / oc stack den / saa at Elephanten falt ned paa hannem / oc døde / oc slo ocsaa hannem ihiel. Men effterdi at Jøderne saae / at Kongens Hær haffde saa stor Mact / da 826 | vigede de aff til side / oc forlode Fienderne paa denne tid fra sig. Der faare drog Kongens Hær frem til Jerusalem / oc kom i Judea.

Men de paa Bethzura kunde icke lenger bliffue der vdi for Hunger skyld / Thi det vaar det siuende aar / i huilcket mand skulde lade Marckerne huile / Oc de finge Leyde aff Kongen / at de maatte gaa tryggelige vd. Da tog Kongen Bethzura ind / oc lagde Stridzfolck der vdi / at beuare denne Befestning. Oc hand drog frem mod Sion / oc belagde Helligdommen en long tid / oc oprette allehonde Skud der emod. Men Jsraels folck i Helligdommen verede sig mange dage / oc brugede ocsaa Skud oc Stridzredskaff mod Fienderne. Men de haffde icke heller at æde / fordi at det vaar det siuende aar / Oc de fremmede Jøder / som vaare indførde aff Hedningernis Land i Judeam for tryghed skyld / de haffde fortæret alt deris Forraad / Oc de Hellige bleffue meget faa / thi at de døde aff Hunger / Der faare nøddis de til at drage fra huer andre / oc dele sig i andre Stæder.

Dissimellem fornam Lysias / at Philippus / huilcken Kongens Fader Antiochus haffde befalet / den stund hand end leffde den vnge Konge oc Riget / vaar igen kommen aff Persen oc Meden / met det Stridzfolck / som Kongen haffde ført der hen / oc at Philippus tog sig Regementet til / Der faare hastede hand at fare aff Judea til Kongeriget igen / Oc hand sagde til Kongen oc til Høffuitzmendene / Wi lide her nød / oc haffue inted at æde / oc miste meget folck / oc denne Sted er meget fast / Oc wi haffue dog nyttelige Sager at handle hiemme / at wi kunde beholde fred i Kongeriget. Lader oss gøre fred met dette Folck / oc tilstede / At de beholde deris Low / lige som tilforn / Thi at de ere vrede oc stride aleniste der faare / at wi ville borttage deris Low. Denne mening behagede Kongen oc Førsterne vel.

Oc Kongen skickede Bud til dem / at gøre fred met dem / Men der de komme vd aff deris Befestning / da drog Kongen der ind. Oc der hand saa / at det vaar saa fast / da holt hand icke sin Eed / men bød at sla muren ned igen trint omkring. Der effter drog hand hastelige bort til Antiochia / Da fornam hand at Philippus haffde der giort sig til Konge / Saa stridde hand mod hannem / oc tog Staden ind igen.

VII.

JDet hundrede oc it oc halfftrediesinds tiuende aar / kom Demetrius Seleuci søn fra Rom igen i sit Kongerige / oc tog en Stad ind hoss Haffuit met lidet Folck / oc regerede der som en Konge. Oc der hand kom ind i Hoffuitstaden Antiochia / da grebe Stridzfolcket Antiochum oc Lysiam / at de vilde antuordet Demetrio dem. Men der det bleff giffuit Demetrio til kende / da bød hand / at mand skulde icke lade dem komme faar hans øyen / Der faare slo Stridzfolcket dem ihiel.

Der Demetrius haffde nu Riget inde / da komme der mange Wgudelige oc Affaldne folck aff Jsrael til hannem / oc Alcimus vaar den ypperste iblant dem / huilcken der vilde gerne veret den ypperste Prest. Disse forklagede Judam oc deris eget Folck / oc sagde / Judas oc hans Brødre haffue dræbet / eller oc foriaget alle dem aff vort Land / som vilde vere dig lydige. Der faare sent nogen der hen / som du betror / oc lad besee / huorledis de haffue forderffuit oss / oc Kongens land / oc lad straffe dem oc alle deris Tilhengere.

Der faare giorde Kongen Bacchides sin Ven / som vaar veldig i Riget / huilcken Kongen betrode meget / til Høffuitzmand offuer alt Landet paa denne side Euphrates / oc skickede met hannem den affaldne Alcimum / huilcken hand haffde giort til den ypperste Prest / oc befalede hannem at straffe Jsraels folck. Oc de droge ind i Juda land met en stor Hær / oc sende Bud til Judam oc hans Brødre / at handle om fred / Oc de lode / som de vilde holde fred met dem / men det vaar idel bedrageri. Der faare trode Judas dem icke / Thi hand saa / at de vaare vel rustede / oc førde en stor Hær met sig.

Men der komme mange Prester til Alcimus oc Bacchides / oc mange aff de Fromme i Jsrael / de forsaae sig gaat til Alcimus / oc begerede fred / oc sagde / Alcimus er en Prest aff Aarons slect / hand beuiser oss ingen wtroskaff. Oc Alcimus sagde dem fred til / oc giorde en Eed / Wi ville icke gøre eder oc eders Venner ont. Der de saa trode hannem / Da lod hand gribe trysinds tiue aff dem / oc sla dem alle ihiel paa en dag / lige som Scrifften siger / De haffue giffuit Diur dine Helligens kød / De haffue vdstyrt Blod trint omkring Jerusalem / lige som vand / oc der vaar ingen som dem iordede. Der faare kom der en meget stor forferdelse oc redzel iblant Folcket / som beklagede / at der vaar huercken tro eller loffue i Alcimo / Thi hand holt icke sin Eed.

Oc Bacchides drog bort fra Jerusalem / oc belagde Bethzecha / Och hand sende vd och loed gribe mange / som tilforn haffde giffuit sig til hannem / oc flyde fra hannem igen for hans wtroskaff skyld / oc hand loed dræbe mange aff dem / oc kaste dem i en stor Graff. Der effter befalede Bacchides Alcimo landet / oc forlod Stridzfolcket hoss hannem / oc hand drog til Kon 827 |enigen. Och Alcimus tog sig faare at bliffue ypperste Prest met mact / och hand drog til sig alle Affaldne i Jsrael / oc kom Juda land vnder sig met vold / oc plagede Jsraels folck saare hart.

Der nu Judas saa / at Alcimus oc de Affaldne fra Jsrael giorde megen stor skade i Jsrael / da drog hand atter omkring igennem alt Juda land / oc straffede de Affaldne / oc formente dem at de torde icke mere saa drage hid oc did i Landet.

Men der Alcimus saa / at Judas och hans Folck vaar veldig igen / oc at hand kunde icke staa dem imod / da drog hand til Kongen igen / oc klagede hart paa dem. Der faare sende Kongen Nicanor en mectig Første der hen som var Jsraels Folck suarlige vred / och bød hannem / at Ødelegge alt Jsraels folck.

Oc Nicanor drog met en stor Hær til Jerusalem / oc sende Bud til Judam oc hans Brødre met suig / huilcke der skulde skicke sig / lige som hand vilde holde Fred met dem / oc sige / Wi ville holde fred met huer andre / ieg oc i / oc ieg vil komme fredsommelige met lidet Folck / at ieg kand tale met dig. Saa kom Nicanor til Judam / oc de vndfinge huer andre oc talede fredsommelige tilsammen / men det vaar bestillet / at mand skulde der gribe Judam. Dette kundgiorde speydere Jud / At Nicanor vaar der faare kommen til hannem / at hand vilde fange hannem met denne besuigelse / der faare tog hand sig vaare for hannem / och vilde icke mere komme til hannem.

Oc der Nicanor merckte / at hans opsæt vaar bleffuen obenbare / drog hand mod Judam / oc giorde it Slag met hannem hoss Caphar Salama. Da miste Nicanor fem tusinde Mend / de hans Hær nøddis til at fly op paa Dauids slaat. Der effter kom Nicanor oc til Helligdommen paa Zions bierg / oc Presterne oc de Eldste ginge vd / at anamme hannem fredsommelige / oc at lade hannem see / at de giorde store Offer for Kongen. Men Nicanor bespaattede dem met deris Gudstieniste / oc lastede oc vanhelligede Offerne / Oc soer en Eed / och sagde / Der som i icke antuorde mig Judam oc hans Hær i min Haand / Da vil ieg opbrende dette Huss / strax ieg kommer lycksalige hid igen / Oc hand drog bort met stor grumhed.

Men Presterne ginge ind / oc stode faar Alteret i Tempelen oc græde / oc sagde / Ah HRR RE / effterdi at du vdualde dette Huss / at mand skal der paakalde dig / oc predicke om dig / Da bede wi / at du vilt bruge heffn mod denne Nicanor oc hans Hær / Oc tencke der paa / at de haffue bespaattet din Helligdom oc dig / oc at du vilt foriage oc vdslette dem aff Landet.

Oc Nicanor drog bort fra Jerusalem / oc leyrede sig hoss Bethhoron / Da kom end en Hær aff Syria til hannem / at hielpe hannem. Men Judas leyrede sig mod hannem hoss Adasar met try tusinde Mend / oc bad til Gud / oc sagde saa. HERRE Gud / Der Kong Sennacheribs bud spaattede dig / da vdsende du en Engel hand ihielslo / hundrede oc fem oc friesinds tiue tusinde Mend. Sla lige saa i dag disse vore Fiender faar vore øyen / oc døm denne Nicanor effter sin store Misgerning / at andre Folck kunde kende / at du haffuer straffet hannem der faare / at hand bespaattede din Helligdom.

Oc paa den trettende dag i den maanet Adar / giorde de it Slag met huer andre / oc Nica= nor bleff slagen met det allerførste. Oc der hans Hær det saa / da kaste de deris Vaaben fra sig oc flyde. Men Judas iagede effter dem en Dagreyse fra Adasar indtil Gaza / oc loed tromete / at Folcket aff alle Byer trint omkring paa Landet skulde løbe vd til hannem / oc hielpe at sla fienderne / oc de komme til Judam oc hulde sig til hannem igen. Saa bleff Nicanors Hær slagen / oc der vndkom ingen. Oc Judas røffuede dem / oc førde Roffuit bort met sig.

Oc hand loed hugge Hoffuedet aff Nicanor / och den høyre haand / som hand vdracte til Eden / der hand bespaattede / oc truede Helligdommen / oc hand loed føre baade Hoffuedet oc Haanden met (sig) oc ophenge i Jerusalem. Da bleffue Folckene meget glade igen / oc hulde denne Dag hellig met stor glæde. Och de skickede / at mand skulde huert aar holde denne dag hellig / som er / den trettende dag i den maanet Adar. Saa bleff der fred igen i Juda Land en stacket tid.

VIII.

DA hørde Judas om de Romere / At de vaare meget mectige / och toge gerne fremmede Folck i beskermelse / som søcte hielp hoss dem / oc at de hulde tro oc loffue. Thi at hand hørde / huor erlige Gerninger de haffde giort mod Gallos / huilcke de haffde tuinget oc giort sig vnderdanige. Oc huilcken stor Krig de haffde ført vdi Hispania / oc indtaget Bierguercket / der som mand graffuer guld oc sølff / oc at de haffde vundet mange Land longt fra Rom met stor forn umstighed oc aluorlighed / oc behulde dem. Oc at de haffde ihielslaget oc fordreffuit / mange veldige Kon 828 |ger / som droge i deris Land met mact / oc førde deris Kongerige vnder sig. Oc at de haffde nylige offueruundet / Philippum / Kongen aff Kithim / oc siden hans søn Persen.

Ocsaa om den store Antiocho Kongen aff Asia / som vaar dragen mod de Romere / met hundrede oc tiue Elephanter / met mange Reysener oc Vogne / Men de Romere sloge hans Hær / oc tuingde hannem / at hand nøddis til at bede om Fred. Oc de lagde hannem oc hans Arffuinge effter hannem / en stor skat paa / som de skulde huert aar giffue de Romere / Der til met maatte hand sende de Romere Gisel.

De toge ocsaa Jonien / Asien oc Lydien / de ædleste Land / fra hannem / oc gaffue Kong Eumeni dem. De Greker sette sig oc mod dem met stor Mact / Men de sende en Høffuitzmand mod Grekerne / hand slo dem / oc tog Landet ind / oc loed nedsla muren i Stæderne / at de nøddis til at holde fred oc vere lydige. Saadan aluorlighed beuisde de mod alle deris Fiender / at de tuingde dem alle / som sette sig mod dem.

Men met deris Venner oc Tilhengere / hulde de god Fred / oc de hulde loffue / oc vaare mectige / oc mand fryctede dem i alle Land. Huem de hulpe / hand bleff beskermet oc beholden hoss sit Kongerige / Men huilcken de vilde straffe / hand bleff fordreffuen fra Land oc Folck / Oc de bleffue meget mectige. Oc der vaar saadan Dygd hoss dem / at der giorde ingen sig til Konge aff dem / Der vaar icke heller nogen Konge / vden Raadet / som vaare try hundrede oc tiue Mend / de regerede vel. Oc mand vdualde huert aar en Høffuitzmand / som skulde haffue befalning i alle deris Land / Hannem skulde de alle vere lydige / oc der vaar ingen hofferdighed / Had ey heller wsamdrectighed hoss dem.

Oc Judas vdualde Eupolemum / Johannis søn / Jacobs søns / oc Jason / Eleazars søn / oc sende dem til Rom / at gøre venskaff oc it Forbund met de Romere / at de skulde hielpe dem / At Jsraels Kongerige skulde icke vndertryckis aff Grekerne. Disse droge til Rom en long vey / oc komme faar Raadet / oc sagde saa / Judas Maccabeus / oc hans Brødre / oc det Jødiske Folck haffue sent oss til eder / at gøre Fred oc it Forbund met eder / at i ville tage oss i Beskermelse / som Venner oc Tilhengere. Det behagede de Rommere / Oc de lode scriffue dette Forbund paa Messing Taffler / huilcke de sende til Jerusalem / til en Amindelse paa den Fred oc Forbund som giort vaar / oc lydde saa.

Gud giffue de Romere oc Jøderne lycke oc Fred til Land oc til Vand / oc beskerme dem fra Krig oc Fiender euindelige. Men der som de Romere skulde føre Strid i Rom / eller i deris Land / oc der som de haffue at biude offuer / Da skulle Jøderne trolige hielpe de Romere / effter som at det gøris behoff / oc de skulle icke skicke Mad / Vaaben / Pendinge / Skib oc anden ting / til de Romeris Fiende?. Dette begære de Romere aff Jøderne / Oc Jøderne skulle trolige holde disse stycker / vden al argelist oc forhindrelse. Oc der emod / om saa er at Jøderne skulle føre Krig / da skulle de Romere trolige hielpe dem / effter som at det gøris behoff / oc de skulle icke skicke Jødernis Fiender Mad / Vaaben / Pendinge Skib eller anden ting til / Det sige de Romere til / oc ville holde dette Forbund trolige oc vden bedragelse. Saa bleff der giort Forbund mellem de Romere oc Jøderne.

Men der som enten denne Part eller den anden betenckte sig at ville sette flere stycker der til / eller at foruende noget oc tage der fra / der skal huer Part haffue mact til. Oc huad som de sette der til / eller tage der fra / det skal altsammen holdis stedze oc fastelige.

Oc at Kong Demetrius bruger vold mod Jøderne / der om haffue wi screffuit hannem saa til / Huor faare plager du vore Venner oc Tilhengere? Der som de klage ydermere paa dig / Da wille wi beskerme dem / oc giffue oss mod dig til Land oc Vand.

IX.

DJssimellem der Demetrius fornam / at Nicanor vaar ihielslagen oc omkommen met sin Hær / da sende hand atter disse tho til Judeam igen / Bacchidem oc Alcimum / oc met dem sit beste Stridzfolck / som pleyde at staa i Striden paa den høyre side. Disse droge til Galgala / oc belagde oc indtoge Masloth i Arbela / oc dræbte der meget Folck.

Der effter i det hundrede oc thu oc halfftrediesinds tiuende aar / i den første maanet / droge de til Jerusalem / oc der fra til Berea / met tiue tusinde Mend til fod / oc thu tusinde til Hest. Oc Judas leyrede sig hoss Laisa met try tusinde Mend. Men der hans Folck saae / at Fienderne haffde saadan stor Mact / da forferdedis de / oc flyde bort / At der bleffue icke flere hoss Judam / end otte hundrede Mend.

Der Judas saa / at hans Hær bleff icke tilsammen / oc Fienderne trengde dog paa hannem / dableff hannem bange. Oc der hand saa / at hand haffde icke rum til at trøste sit Folck / oc at føre dem tilsammen igen / da sagde hand i denne angest / til dem som vaare igen / Op / oc 829 | lader oss forsøge / om wi kunde giffue oss mod Fienderne / oc sla dem. Men de vilde icke / oc formente hannem / oc sagde / Det er icke mueligt / at wi kunde beskaffe noget / Men lader oss vige paa denne tid / oc drage bort igen / oc samle vore Brødre tilsammen igen / som ere løbne fra oss / Saa ville wi drage til bage igen mod Fienderne / oc offuerfalde dem / Paa denne tid ere wi for meget faa. Men Judas sagde / Det vere longt fra / at wi skulde fly / Er vor tid kommen / Da wille wi mandelige dø / for vore Brødre skyld / oc icke lade vor ære bliffue beskemmet.

Oc Fienderne vaare oppe / oc giorde deris Aarden saa / Skytterne vaare fremmest / oc de beste Stridzmend stode faare i spitzen. Reysernerne vore delde i tho hobe / en paa huer side / Høffuitzmanden Bacchides vaar paa den høyre side / Met denne skickelse droge de frem / met stor skrig / oc trommetede. Da loed Judas ocsaa trommete / oc drog mod dem / oc de giorde it Slag fra morgenen indtil afftenen / saa at Jorden beffuede aff stort bulder.

Der Judas nu saa / at Bacchides vaar selff / paa den høyre side / met den største mact / Da falt hand der til / hand oc de andre / som voffuede deris Liff / oc forferdede dem / Oc de sloge den samme hob paa fluct / som vaar paa den høyre side / oc iagede effter dem / indtil det Bierg hoss Asdod. Men der de paa den venstre / saae / at Judas iagede effter dem / da skyndede de sig oc effter Judam. Da nøddis Judas til at vende sig mod dem / oc hand verede sig lenge / oc der skede it hart Slag / saa at der bleffue mange saargiorde oc omkomme paa baade sider / Jndtil at Judas ocsaa paa det siste bleff slagen / Da flyde de / som vaare igen. Oc Jonathas oc Simon toge deris broders Jude Legeme / oc begroffue hannem i hans Fedris graff. Oc alt Jsraels Folck sørgede long tid for Juda / oc begræde hannem suarlige / oc sagde / Ah at Kempen er slagen / som beskermede oc frelste Jsrael.

Denne er Historien om Juda / Men hand giorde end ellers mange flere store Gerninger / som icke ere alle bescreffne for deris mangfoldighed skyld.

Effter Juda død / bleffue de wgudelige oc affaldne Folck veldige igen i alt Jsraels land. Oc der vaar paa denne tid stor hunger i Landet / at alt Folcket gaff sig vnder Bacchides. Da vdualde Bacchides wgudelige Mend / dem giorde hand til Befalnings mend / oc hand loed alleuegne søge effter Jude tilhengere oc Venner / oc føre dem faar sig / at hand kunde heffne sig paa dem / oc bruge sin fortredelighed mod dem. Oc der vaar saadan bedrøffuelse oc iammer i Jsrael / hues lige icke haffde veret / siden den tid / at mand haffde ingen Prophete.

Der faare komme Jude tilhengere til sammen / oc sagde til Jonatha / Effter din broders Jude død / haffue wi ingen mere hans lige / som oss kand beskerme mod vore Fiender oc Bacchidem / som oss forfølge. Der faare vduelie wi dig i hans sted / til en Første oc Høffuitzmand / at føre denne Krig. Saa bleff Jonathas deris Første / oc regerede i sin Broders sted. Der Bacchides fick det at vide / da loed hand søge effter hannem / at hand vilde dræbe hannem. Men der Jonathas oc Simon hans broder det merckte / da flyde de / oc alle som vaare hoss dem / til den ørck Thecoe / oc sloge en Leyer hoss den Sø Aspar. Det fornam Bacchides / oc hand giorde sig rede / oc drog mod dem.

Nu haffde Jonathas sent sin Broder Johannem som vaar en Høffuitzmand / til sine Venner de Nabatheer / at bede dem / at de vilde tage oc beuare deris boskaff oc godz i deris stad. Men Jambri børn droge vd aff Madaba / oc offuerfulde Johannem oc grebe hannem / oc toge alt det som hand førde met sig / oc førde det i deris Stad.

Der effter bleff det Jonathe oc Simon forkyndet / At Jambri børn redde it stor Bryllup til / oc skulde hente Bruden fra Nadabath met stor Bram / Thi at hun vaar en Førstis Daatter aff Canaan. Nu tenckte Jonathas oc Simon / at disse haffde ihielslaget Johannem deris broder / Der faare droge de op / oc forstunge sig iblant Biergene / oc lurede effter Jambri børn. Der nu Brudgommen drog der frem met sine Venner / oc met meget Folck oc godz / met trummer oc Piber / oc kostelig Prydelse / Da fulde Jonathas oc Simon vd fra Biergene / oc søgte mod dem / oc sloge mange ihiel / saa at de offuerbleffne nøddis til at fly bort iblant Biergene / oc de røffuede alt deris godz. Da bleff aff Brylluppet en hierte sorg / oc aff deris Piben bleff en graad / Saa heffnde disse det mord / som vaar bedreffuit mod deris Broder / oc vende til bage igen / oc droge til Jordan.

Nu kom Bacchides oc til Jordan met en stor Hær om Sabbathen. Da sagde Jonathas til sit Folck / Op / oc ruster eder til Strid / thi at i kunde icke nu ligge her stille / som tilforn / Thi at Fienderne ere der / oc wi nødis til at verie oss / effterdi wi kunde dog icke vndfly / Thi at wi haffue Fiender faare oss oc bag oss / Saa er Jordan paa en side / paa den anden ere Moser oc Bierge / Der faare skulle i robe til Himmelen / at i kunde frelsis fra Fienderne. Oc de fulde til / oc Jonathas slo til Bacchides / Men Bacchides vigede til bage. Da spranck Jonathas oc hans Folck i Jordan / oc komme offuer Vandet / Oc Bacchidis Folck vaare icke saa dristige / at de torde giffue sig i Vandet. Oc der drebtis paa denne dag tusinde Mend aff Bacchidis Hær.

830 | Der faare drog Bacchides bort igen / oc kom til Jerusalem / oc begynte at befeste Stæderne i Landet / Hand loed bygge Porte oc høye Mure omkring Jericho / Amao / Bethoron / Bethel / Thamnatha / Phara / Topo / oc lagde Stridzfolck der vdi / til beskermelse / som skulde plage Jsrael. Disligest loed hand befeste Bethzura / Gaza / oc Slaattet i Jerusalem / oc lagde ocsaa Stridzfolck der vdi / oc besørgede dem met fetalie. Oc hand tog de ypperste Folckis Børn til Gisel / oc beholt dem paa Slaattet i Jerusalem.

J det hundrede / tredie oc halfftrediesinds tiuende aar / i den anden Maanet / bød Alcimus at ocsaa nedbryde de inderste Forgaardens mure / som vaare nest faar Templen / huilcke de hellige Propheter haffde ladet bygge. Oc der mand det begynte / da straffede Gud Alcimum / saa at det begynte Arbeyde bleff forhindret / Thi at hand bleff slagen met Popelsie / saa at hand kunde icke mere tale / eller noget skicke oc bestyre aff sine Sager / oc hand døde saa met stor pine. Men der Bacchides saa / at Alcimus vaar død / da drog hand bort igen til Kongen / Saa bleff der fred oc rolighed i Landet thu aar.

Men de aff aldne i Landet hulde Raad / oc sagde / Jonathas oc hans Tilhengere side stille / oc haffue fred oc ere trygge / Lader oss eske Bacchidem igen / hand kunde nu gribe dem alle i en nat. Saa droge de til Bacchides / oc sagde hannem deris Raad. Da giorde Bacchides sig rede met en stor Hær / oc sende hemmelige breff til sine Anhengere i Juda land / at de skulde gribe Jonathan // oc alle dem / som vaare hoss hannem. Men dette anslag bleff Jonathas for kyndet / Der faare beskaffede de inted / Men Jonathas greb ved halfftrediesinds tiue / aff de naffnkundigste aff den affaldne oc wgudelige Hob / oc loed dræbe dem.

Der effter vigede Jonathas oc Simon / oc deris Folck bort i Ørcken til den forstyrede By Bethbesen / den bygde hand igen / oc giorde hannem fast. Der nu Bacchides det fornam / vaar hand oppe met al sin Hær / oc hand loed ocsaa opbiude Jøderne / oc drog faar Bethbesen / oc belagde det lenge / oc stormede der til oc giorde Skud oc Stridzrustning der faare.

Men Jonathas befalede sin broder Simon Staden / oc hand drog vd met en Hob / oc slo Odaren oc hans broder / oc Phaserons børn i deris Paulun. Oc effterdi at det saa lyckedis hannem / da løb der mere Folck til hannem / at hand bleff sterck. Dissimellem falt Simon oc vd aff Staden i Fiendernis leyer / oc opbrende deris Stridzrustning / oc slo Bacchidem paa fluct. Oc Bacchides gremde sig storlige / at hans anslag oc reyse vaar forgeffuis / Oc hand bleff suarlige vred paa de affaldne Jøder / som haffde skyndet hannem til / at komme i Landet igen / oc hand loed ihielsla mange aff dem / Oc hand rustede sig / at drage hiem igen i sit Land.

Der Jonathas det fornam / sende hand Bud til hannem / at hand vilde gøre Fred met hannem / oc bad hannem / at hand vilde giffue Roffuit oc Fangerne løss igen. Det samtyckte Bacchides gerne / oc giorde det / lige som Jonathas begerede / oc soer hannem en Eed / at hand icke vilde mere gøre hannem ont i alle sine dage. Oc hand gaff hannem Roffuit oc Fangerne aff Juda løss igen / oc vende til bage / oc drog til sit Land / oc kom icke til Juda Land igen. Saa bleff der Fred i Jsrael igen / oc Jonathas bode i Machmas / oc regerede der offuer Folcket / oc ødelagde de affaldne fra Jsrael.

X.

JDet hundrede oc trysinds tiuende aar / kom Alexander den ædele Antiochi søn / oc indtog den Stad Ptolemais / oc regerede der. Men der Demetrius det fornam / da førde hand en stor Hær tilsammen oc drog mod Alexandrum / at fordriffue hannem. Der faare screff Demetrius til Jonathan / oc sagde hannem til / At hand vilde holde fred met hannem / oc at hand vilde gøre hannem alt Gaat. Thi at hand tenckte / Det er bedre / at ieg drager hannem først til mig / før end hand giffuer sig til Alexander mod mig / fordi / at ieg dræbte hans broder / der til met giorde hannem oc hans folck meget ont.

Oc Demetrius screff til Jonathan / oc gaff hannem mact til / at anamme oc holde Stridz folck / oc at gøre Stridzrustning / oc at hand skulde vere i hans Forbund / Oc befalede / at mand skulde giffue Jonathe dem løss igen / som vaare til Gisel paa Slaattet. Der faare kom Jonathas til Jerusalem / oc loed læse disse breff for alt Folcket oc for dem paa Slaattet.

Der de nu hørde / at Kongen tilstedde hannem / at anamme Stridzfolck oc gøre Krigsrustning / oc at Kongen haffde hannem i sit Forbund / da fryctede de meget for hannem / Oc gaffue hannem Giselen løss / Oc Jonathas gaff deris Foreldre dem igen. Saa begynte Jonathas at bo i Jerusalem / oc at bygge oc forbedre Staden igen / oc hand loed opsette Muren igen / oc befeste Sions Bierg igen / met god sterck mur / aff idel huggen Sten / Saa bleff Jerusalem opbygd fast igen. Oc Hedningene vdi de Byer / som Bacchides haffde ladet gøre faste / 831 | flyde der fra bort i deris land / De behulde aleniste Bethzura / oc der hen løbe de Affaldne / Thi at de haffue der deris ophold.

Der Alexander nu fornam / at Demetrius søgte venskaff hoss Jonathas / oc hørde de mandelige Gerninger / som Jonathas oc hans Brødre haffde giort / da sagde hand / Mand finder icke den fromme Mandz lige / der faare ville wi scriffue hannem til / at hand skal vere vor Ven oc i Forbund met oss / Oc hand screff hannem saa til.

Kong Alexander / tilbiuder sin Broder Jonathe sin Helsen. Wi høre dig prisis for en drabelig Mand / oc verd / at du skalt vere vor Ven. Der faare sette wi dig til den ypperste Prest offuer dit Folck / oc du skalt kaldis Kongens Ven / Oc wi sende dig her met it Purpur oc en Guldkrune. At du der faare vilt holde dig trolige til oss oc bliffue vor Ven.

Saa førde Jonathas sig i de Presterlige Klæder / i det hundrede oc trysinds tiuende aar vdi den siuende maanet / paa Løffhøytiden / Oc hand førde en Hær tilsammen / oc loed gøre megen Stridzrustning. Men der Demetrius det fornam / bleff hand meget bedrøffuit / at Alexander vende Jøderne fra hannem til sig / oc bleff der met sterckere / Oc hand tenckte / at hand vilde oc scriffue dem venlige til / oc loffue dem ære oc godz / at de skulde tilsige hannem hielp / oc hand screff saa til dem.

Kong Demetrius / tilbiuder Jøderne sin helsen. Wi haffue gerne hørt / oc det er oss en stor glæde / at i ere icke affaldne fra oss til vore Fiender / men holde met oss met al troskaff. Der faare bede wi / At i ville saa fremdelis holde trolige met mig / oc icke lade vende eder fra mig. Denne eders troskaff ville wi forskylde / oc tage megen Besuaring fra eder / oc giffue eder mere Frihed / oc gøre naade met eder. Oc ieg giffuer nu alle Jøder Skatten til / Sisen aff Salt / Kruneskat / den tredie Skeppe aff Kornet / halffdelen som mig tilkommer aff Fruct. aff denne Besuaring skal nu her effter Juda land / oc de trende Fogedi / som der høre til / i Samaria oc Galilea land / altid vere fri / Oc Jerusalem skal vere hellig oc fri for al Besuaring / Skat oc Tiende.

Jeg vil oc lade føre aff Slaattet i Jerusalem igen / oc antuorde den ypperste Prest / at hand skal indtage det / oc legge Folck der paa / naar hand vil / til at beuare det. Oc alle Fangne Jøder i mit Kongerige skulle giffuis løss / oc vere fri / oc de oc deris Queg skulle vere fri for Skat.

Oc de skulle haffue Frihed i alle mine Kongerige / at holde deris Sabbather / Nymaanede oc andre beskickede Høytider / Oc at de skulle vere wbehindrede aff huer Mand til deris Gudztieniste / tre dage faare oc effter Høytiden.

Oc mand skal vduelie trediue tusinde Mend i Judea / dem vil ieg giffue Sold / som det andet mit Stridzfolck / oc de skulle forskickis i Kongens faste Stæder. Oc nogle aff dem skulle vduelies / huilcke Kongen skal bruge i sin største handel / som trofaste Raadgiffuere. Jøderne skulle oc icke haffue fremmede Høffuitzmend / men deris egne / som ere vdualde aff dem selff / at de kunde holde deris Low / lige som i Juda Land.

Oc de trende Fogedi i Samarie oc Galilee Land / som høre til Judeam / skulle ingen vere vndergiffne / vden aleniste den ypperste Prest / At mand skal vide / at hand er alene Herre der offuer. Den Stad Ptolemais oc de Landskaff som høre der til / giffuer ieg Templen i Jerusalem / til den bekaastning som gaar til Offer.

Jeg vil oc huert aar / skicke til Templens bygning / femten tusinde sekel Sølff / aff min egen Rente / Oc huad som ieg haffuer veret skyldig / fra gammel tid at giffue til Templen aff mine Embede / det skal strax antuordis dem. Oc de fem tusinde Sekel Sølff / som mine Embetzmend haffue bortuent fra Templens indkomme / de skulle huert aar komme til Presterne igen.

Templen skal oc haffue denne Frihed / Huo som i mit gantske Kongerige haffuer fortient nogen straff / oc flyr ind i Templen / hand skal vere der tryg / met Liff oc met Godz.

Til Templens bygning oc forbedring / oc til mure oc taarn i Jerusalem / oc anden sted i Landet / vil ocsaa Kongen vdlegge Bekostningen aff sin egen Rente.

Men der mand læsde dette Breff faar Jonathas oc Folcket / da vilde de icke tro hannem / oc de anammede det icke / Thi at de viste vel / huilcken wtroskaff oc gruseligt Tyranni hand haffde tilforn bruget mod Jsrael. Oc de besluttede / at gøre Alexandro hielp / som før søgte venskaff hoss dem / oc tilsagde dem fred / Hannem giorde de hielp / saa lenge hand leffde.

Der nu Alexander oc Demetrius droge frem / oc gaffue sig mod huer andre / da flyde De= metrij Hær / Oc Alexander skyndede sig effter hannem / oc giorde it gruseligt Slag fra morgenen indtil afftenen. Oc Demetrius bleff den samme dag ihielslagen.

Der effter sende Alexander Bud til Ptolomeum Kongen i Egypto / met saadant erende? Effter at ieg er kommen i mit Rige igen / oc sider paa den Kongelige Throne / oc haffuer taget Regementet til mig igen / oc haffuer fordreffuit Demetrium / oc indtaget mit Arffue land 832 | igen / Da begerer ieg at gøre Venskaff met dig / oc beder dig / at du vilt giffue mig din Daatter til Hustru / Saa vil ieg skicke mig mod dig som en Suoger / oc vere tacknemmelig / oc beskicke hende en Kongelig Liffs opholdning. Der til suarede Ptolomeus / oc yndskede Alexandro lycke / at hand vaar kommen i sit Federne land igen / oc haffde indtaget sit Kongerige / oc hand sagde hannem til / at gøre det / lige som hand begerede. Oc hand begerede / at hand vilde komme til hannem i Ptolemais / der vilde de selff tale met huer andre / oc fuldkomme Gifftermaalet.

J det hundrede oc thu oc trysinds tiuende aar / drog Ptolomeus met sin Daatter Cleopatra aff Egypto / oc de komme til Ptolemais / Did kom ocsaa Kong Alexander. Oc Cleopatra bleff troloffuit met Alexandro / oc Brylluppet bleff huldet met stor Kongelig Bram.

Oc Kong Alexander screff Jonathe til / oc eskede hannem til sig. Da kom Jonathas met stor Herlighed til Ptolemais til baade Kongerne / oc hand skenckte dem oc deris Venner kostelige Gaffuer aff Guld oc Sølff / oc fant naade hoss dem.

Oc nogle affaldne fra Jsrael komme did / at klage paa Jonathan / Men Kongen vilde icke høre dem. Oc hand befalede / at Jonathas skulde afflegge sine Klæder / oc tage it Purpur paa / huilcket der oc skede saa. Da sette Kongen hannem hoss sig / oc befalede sine Førster / at de skulde drage omkring met hannem i Staden / oc lade vdrobe / at ingen skulde klage paa hannem / eller i andre maade gøre hannem ont. Men der hans Anklagere saae / at Kongen ærede hannem saa storlige / at hand bad hannem føre sig i Purpur / oc loed saadant vdrobe om hannem / da flyde de alle der fra. Oc kongen giorde hannem stor ære / oc loed scriffue hannem iblant sine ypperste Venner / oc giorde hannem til Høffuitzmand oc til sit neste Raad. Der effter drog Jonathas til Jerusalem igen met glæde oc i god fred.

J det hundrede oc femte oc trysinds tiuende aar / kom kong Demerius / den forneffnde Demetrij søn aff Creta / i sit arffue Kongerige. Da forferdedis Alexander meget / oc lagde sig i Antiochien. Men Demetrius drog Apollonium Høffuitzmanden i nedre Syria til sig / Hand førde hannem Stridzfolck tilsammen / oc leyrede sig i Jamnia. Oc hand sende til Jonatha den ypperste Prest / oc loed hannem sige / Jngen gør oss modstand vden du alene / oc du gør / at mand foracter mig. Du tradzer vel iblant Biergene / Men vilt du gøre en mandelig gerning / da drag hid ned paa den slette Marck / oc lad oss forsøge huer andre. Der som du vilt spørie / huor stercke wi ere / ieg oc de andre som drage til mig oc hielpe mig / Da skal mand sige til dig / J skulde icke kunde bliffue for disse Folck / aff huilcke eders Fedre ere tho gonge slagne i eders eget land. Du skalt meget mindre kunde staa mod saa meget Folck til Hest oc til Fod / paa den slette Marck / der som ingen Bierge oc Klipper ere / som mand kand fly til.

Der Jonathas hørde saadan Bram / bleff hand vred / oc vdualde thi tusinde Mend / oc drog aff Jerusalem / oc Simon hans broder kom til hannem / at hielpe hannem / oc leyrede sig faar Joppe. Men de vdi Staden Joppe lode hannem icke ind / Thi at Apollonius haffde lagd Folck der vdi / til beskermelse / Der faare stormede Jonathas til hannem. Da bleffue de forferdede i Staden / oc lode Portene op / Saa indtog Jonathas den Stad Joppe.

Der Apollonius det fornam / lagde hand sig faar Joppe met try tusinde Reysener / oc met it stort tal Fodfolck / oc skickede sig / lige som hand vilde draget bort til Asdod / At hand kunde locke Jonathan vd paa den slette Marck / thi hand haffde mange Resener / der forlod hand sig paa. Jonathas skyndede sig effter hannem til Asdod / oc drog forsynlige frem i sit Aarden / rustet til Strid. Men Apollonius haffde ladet bliffue hemmelige effter sig i Leyren tusinde Reysener. Nu merckte Jonathas / at der vaare hemmelige Folck skiulte bag hannem / Der faare / holt Jonathas i sit Aarden / der de komme til hans Folck. Da skiøde Reysenerne den gantske dag / fra morgenen indtil afftenen paa Folcket / indtil deris Heste bleffue trette.

Der effter tog Simon sin Hær / oc falt ind paa Fienderne. Da flyde Reysenerne / thi de vaare trette / oc bleffue atspridde hid oc did paa marcken / oc flyde til Asdod / oc skyndede sig ind i den Affguds Dagons Tempel / at de kunde der redde deris Liff. Men Jonathas plyndrede Staden Asdod oc Byerne der omkring / oc sette Jld paa dem. Hand vpbreude ocsaa Affgude Templen met alle dem / som vaare flyde der ind / Oc Summen paa de ihielslagne oc opbrende tilsammen / vaar ved otte tusinde Mend. Der effter drog Jonathas met sin Hær faar Ascalon / Da ginge Burgerne aff Staden vd mod hannem / oc gaffue sig vnder hannem / oc vndfinge hannem met stor Herlighed. Saa drog Jonathas til Jerusalem igen met sin Hær oc Roff.

Oc der Alexander det hørde / da giorde hand Jonathe end større ære / oc sende hannem it Guld belte / lige som mand aleniste giffuer en Kongis fødde Ven. Der til met skenckte hand hannem Accaron met sin tilbehøring til Eyedom.

833 | XI.

OC Kongen aff Egypten forsamlede saa meget Folck / som der er sand i Haffuet / oc mange Skib / oc tog sig faare / at tage Alexandri Rige til sig met besuigelse / at hand kunde haffue baade Kongerigene. Der faare drog hand ind i Syrien / met det skin / at hand vilde komme lige som en Ven / Da loed mand alle Stæder op faar hannem / oc de droge vd mod hannem / oc vndfinge hannem herlige / Lige som Alexander da haffde befalet / effterdi at hand vaar hans Hustruis Fader.

Men i huilcken Stad Ptolomeus kom ind / der loed hand bliffue en Hob Stridzfolck vdi til beskermelse. Oc der hand kom til Asdod / da visde de hannem / huorledis Jonathas haffde opbrent oc ødelagd Dagons Tempel / oc der til met Staden / oc huorledis de dødis Legeme laae atspridde her oc der / oc at Høye vaare opkaste hoss veyen / vnder huilcke mand haffde begraffuit de Jhielslagne i hobe tal. Oc de sagde til Kongen / at Jonathas haffde giort denne skade / Met huilcket de giorde hannem en wgunstig Konge / Men Kongen tagde stille der til. Oc Jonathas drog ocsaa mod Kongen / til Joppe / Der talede de met huer andre / oc bleffue der om natten hoss huer andre. Oc Jonathas ledsagede Kongen indtil det Vand / som kaldis Eleutherus / Der effter drog hand hiem igen til Jerusalem.

Oc Kong Ptolomeus indtog Stæderne / indtil Seleucia hoss Haffuet / Oc tog sig faare at fordriffue Alexandrum. Oc hand sende Bud til Demetrium / at hand skulde komme til hannem / at gøre it Forbund met hannem / Saa vilde hand giffue hannem sin Daatter / som Alexander haffde / oc vilde hielpe hannem / at hand skulde bliffue Konge / Oc sagde / At det angrede hannem / at hand haffde giffuit Alexandro sin Daatter / Oc hand gaff Alexandro skyld / at hand haffde tractet effter hans Liff oc Kongerige. Hand gaff oc sit had obenbare til kende / oc vende sig fra Alexandro / oc tog sin Daatter fra hannem / oc gaff Demetrio hende. Oc der Ptolomeus kom til Antiochia / sette hand baade Egypti Rigis / oc Asie Rigis Kruner paa.

Men Kong Alexander vaar paa den tid i Cilicia / thi at der vaare nogle Stæder affaldne fra hannem. Der hand nu hørde om Ptolomeo / drog hand ind igen / at stride mod hannem / Men Ptolomeus vaar vel rustet / oc drog mod hannem / oc fordreff hannem. Oc Alexander flyde til Arabien / at hand kunde der vere tryg / Men Kong Ptolomeus vaar gantske mectig / Der faare loed Zabdiel den Araber / hugge Hoffuedet aff sin Gest Alexandro / oc sende Kong Ptolomeo det. Oc Ptolomeus døde den tredie dag der effter. Da bleffue de Stridzmend / som Ptolomeus haffde lagd i Stæderne / ocsaa ihielslagne aff Folcket i Stæderne. Saa tog Demetrius Riget ind / i det hundrede oc siuende oc trysinds tiuende aar.

Paa denne tid samlede Jonathas sit Folck tilsammen i Juda Land / at hand vilde indtage Slaattet igen i Jerusalem / oc loed oprette Buluerck oc Skud der faare. Da droge nogle Affaldne til Kong Demetrium / oc klagede paa Jonathan / oc sagde / at hand haffde belagd Slaattet. Da bleff Kongen suarlige vred / oc drog hastelige til Ptolemais / oc screff Jonathe til / at hand skulde icke belegge Slaattet / oc at hand skulde komme hastelige til hannem i Ptolemais / Der vilde hand tale met hannem om nogle Sager.

Der Jonathas fick dette Bud / loed hand icke aff Beleggelsen / oc hand vdualde nogle aff de Eldste i Jsrael oc Prester / som skulde drage met hannem / oc hand giorde sig rede oc voffuede sit Liff. Oc hand tog mange kaastelige Klenodie met sig / aff Guld / Sølff oc Klæder / oc de droge til Ptolemais til Kongen / oc hand fant naade hoss hannem. Der nu de Affaldne fra hans Folck klagede paa hannem / da holt Kongen hannem erlige / lige som hand vaar holden tilforn / oc giorde hannem stor ære faar alle sine Førster / oc stadfeste hannem i sit ypperste Preste Embede / oc vdi al anden ære / som hand haffde hid indtil hafft / oc holt hannem for sin ypperste Ven.

Jonathas bad oc Kongen / at hand vilde lade gantske Judeam / oc de tre Fogedi vdi Samaria oc Galilea / vere Skatfri / Oc bød sig til / at ville giffue for denne Frihed / try hundrede Centener Guld. Det samtøckte Kongen / oc hand gaff Jonathe Breff der paa / De lydde saa.

Kong Demetrius tilbiuder sin Broder Jonathe / oc det Jødiske Folck / sin Hilsen. Wi sende eder en vdscrifft / aff det Breff / som wi haffue screffuit vor Fader Lasthenen til paa eders vegne / at i kunde det vide.

Kong Demetrius / tilbiuder sin Fader Lastheni sin hilsen. Wi haffue i sinde / at gøre vel mod vaare Venner oc trofaste Tilhengere Jøderne / for deris troskaff oc venskaff skyld som de haffue beuist oss. Der faare stadfeste wi / at Presterne i Jerusalem skulle indehaffue al Judeam oc de tre 834 | Stæder Lyda oc Ramatha oc deris tilbehøring. Wi giffue dem oc fri for alt det / som de skulde til forn giffue Kongen aarlige aarss / Korn / Fruct / Tiende / Skat / Saltzise / och krune Hielp. Aff alt dette skulle de her effter vere fri / oc denne Frihed skal holdis dem altid fast. Dette Breffuis vdscrifft skal mand antuorde Jonathe / at mand skal opsla det paa det hellige Bierg / som paa en erlig oc obenbare sted.

Der Kong Demetrius nu saa / at der vaar fred i det gantske Kongerige / och der sette sig ingen mere op mod hannem / da forlod hand Stridzfolcket fra sig / som hand haffde hiemme i Kongeriget / oc loed huer fare til sin Stad igen. Men det fremmede Stridzfolck / som hand haffde taget til sig her och der paa Øerne / det beholt hand hoss sig / der faare bleff det Folck hannem meget vrede som der haffde hiemme.

Men der den Høffuitzmand Tryphon / som haffde tilforn veret Alexandri Ven / saa at Stridzfolcket haffde had til kong Demetrium / da drog hand til den Araber Emalkuel / som opfødde den vnge Antiochum Alexandri søn. Denne holt hand sig til / at hand skulde antuorde hannem den vnge Dreng / saa vilde hand indsette hannem igen i sin faders Rige / Oc hand sagde til samme Araber / huorledis oc huor faare Stridzfolcket hadede Kong Demetrium / oc hand bleff saa til en tid hoss samme Araber.

Dissimellem screff Jonathas kong Demetrio til / och bad hannem / at hand vilde biude dem / som laae paa Slottet / at de skulde vige der aff / och at antuorde oc giffue hannem Slottet ind / Thi at de giorde Jsrael stor skade. Da screff Demetrius Jonathe saa til / Jcke aleniste dette som du begerer / men ieg vil gøre dig oc dit folck meget mere ære oc gaat / det snariste ieg kand Men ieg er nu i stor fare / Der faare gør saa vel mod mig / och skicke mig hielp / Thi at alt mit Stridzfolck er affaldet fra mig / oc sette dem op mod mig. Der faare sende Jonathas hannem try tusinde gode Stridzmend / de komme til Antiochia til Kongen / och Kongen bleff meget glad aff deris tilkommelse.

Nu begynte Folcket i Staden it Oprør / ved hundrede oc tiue tusinde Mend / oc vilde sla Kongen ihiel. Men Kongen flyde paa sit Slot / da tog Folcket gaderne ind / oc vilde storme til Slottet. Der faare eskede kongen Jøderne til sig / at de skulde beskerme hannem. Da løbe Jøderne alle til Kongen / oc fordelde sig i gaderne / oc ihielsloge den samme dag / hundrede tusinde Mend / oc sette ild paa Staden / oc røffuede hannem / Saa reddede de Kongen.

Der nu Folcket i Staden saa / at Jøderne vaare mectige offuer Staden / da bleffue de mistrøstige / oc robte til Kongen / oc bade om fred / at Jøderne skulde afflade at dræbe Folcket / oc icke gøre Staden aldelis Øde. Da bleff der fred / och Jøderne lagde deris Vaaben fra sig / och bleffue storlige ærede aff Kongen / oc prisede i det gantske Rige / oc de droge hiem til Jerusalem igen / oc førde meget Godz met sig / som de haffde vundet i Striden.

Der Demetrius vaar nu tryg igen / och haffde Riget inde met rolighed / da holt hand Jonathe ingen aff de ting / som hand haffde tilsagd hannem oc hand vende sig aldelis fra hannem / och vaar hannem wtacknemmelig for sine Velgerninger / och beuisde hannem al wtroskaff.

Jcke lenge der effter kom Tryphon igen met den vnge Antiocho / Denne Antiochus bleff konge / oc sette Krunen paa / oc alt Stridzfolcket kom til hannem / som Demetrius haffde giffuit orloff. Der de nu stridde mod Demetrium / da sloge de hannem paa fluct / och fordreffue hannem. Oc Tryphon tog Elephanterne / oc vant Antiochien. Oc den vnge Antiochus screff Jonathe til / oc stadfeste hannem i sit ypperste Preste embede / oc samtyckte / at hand skulde beside oc beholde de fire Stæder / oc vere Kongens Ven. Oc hand sende hannem Guldkar / och gaff hannem loff til at bruge guld offuer sit Bord / oc at bære Purpur oc it Belte aff guld. Och hand giorde Simon Jonathe broder til Høffuitzmand offuer landet / fra Tyro indtil Egypten.

Der Jonathas drog vd offuer Euphraten / och foer omkring i Stæderne / da drog alt Stridzfolcket aff Syria til hannem / at hielpe hannem. Och der hand kom faar Ascalon / da ginge Burgerne vd mod hannem / oc vndfinge hannem erlige / oc gaffue sig vnder hannem. Der effter drog hand faar Gaza / Men de aff Gaza vilde icke lade hannem ind / Der faare belagde hand Staden / oc opbrende Forstæderne trint omkring / och røffuede dem. Da bade de aff Gaza om fred / oc Jonathas giorde fred met dem oc tog nogle aff deris Børn til Gisel / och sende dem til Jerusalem / Men hand drog frem igennem Landet indtil Damasco.

Men der hand hørde / at Kong Demetrii Høffuitzmend vaare komne met en stor Hær til Kedes i Galilea / at indtage de Land / som Kongen haffde giffuit hannem / da drog hand mod dem / och loed sin broder Simon bliffue i Landet / Hand drog faar Bethzura / och belagde dem lang tid / saa haardelige / at de torde icke falde vd. Der faare bade de om fred / och Simon giorde fred met dem / oc loed dem drage fri bort / oc indtog Staden / och lagde Stridzfolck der vdi / til Beskermelse.

835 | Men Jonathas drog met sin Hær til den Sø Genesara / oc vaar aarle oppe om morgenen / oc kom til Hazars slette Marck / Da droge Hedningene mod hannem paa den slette Marck / oc de haffde skiult en Hob iblant Biergene. Der Jonathas nu drog mod den anden Hob / da falt den skiulte Hob vd fra Biergene / oc drog ocsaa til. Da flyde Jonathe gantske Hær / oc der bleff ingen igen / vden aleniste høffuitzmendene / Matathias Absolomi søn / oc Judas Calphi søn. Da sønderreff Jonathas sine klæder / oc strødde iord paa sit hoffuit / oc bad / Oc hand rende mod Fienderne igen / oc slo dem paa fluct. Der nu hans Folck / som tilforn flyde / det saae / da vende de om igen / at hielpe Jonathas / oc iagede effter Fienderne / indtil Kedes i deris Leyer / oc degiorde der ocsaa en Leyer / Oc der omkomme paa den dag ved try tusinde Hedninge. Der effter drog Jonathas til Jerusalem igen.

XII.

MEn der Jonathas saa / at hand haffde nu tid / da vdualde hand nogle som hand sende til Rom / at forny oc oprette igen det Fobund met de Romere. Hand screff oc til dem i Sparta / oc til andre flere Stæder. Der Budene nu komme til Rom / ginge de faar Raadet / oc sagde / Jonathas den ypperste Prest / oc det Jødiske Folck haffue vdsent oss / at forny det Forbund igen / som i fordum tid er giort mellem oss. Oc de Romere gaffue dem Breff oc Leyde / at de droge tryggelige hiem igen.

Oc Jonathas screff saa til dem i Sparta. Jonathas den ypperste Prest / oc de Eldste for Folcket / oc Presterne oc det Jødiske folck / tilbiude deris brødre / dem aff Sparta deris hilsen.

Nogle aar siden / screff eders Konge Areus til vor ypperste Prest Oniam / at i ere vore Brødre / lige som det samme Breff da vduiser / Oc Onias vndfick eders Sendebud erlige / oc annamede det Venskaff oc det Forbund / som hannem vaar screffuit Breff til om. End dog at wi icke nu paa denne tid behøffue fremmet hielp / oc haffue trøst aff Gudz ord / huilcket wi daglige læse. Dog sende wi alligeuel Bud til eder / at forny oc at stadfeste det Brødreskaff oc Venskaff mellem oss / at wi det icke skulle forglemme / Thi det er nu long tid siden / at i sende Bud til oss. Der faare skulle i vide / At wi altid paa hellige Dage oc alle andre dage / naar som mand offrer / tencke paa eder i vor Bøn oc vort Offer / som det sig bør / at betencke Brødrene. Oc eders ære oc velfart ere oss en glæde.

Men wi haffue dissimellem ledet stor nød / oc hafft suar Krig met Kongerne trint omkring oss. Men wi vilde icke gøre eder oc andre vore Venner oc Tilhengere wmage i denne vor Krig / Thi at wi haffde hielp aff Himmelen / oc Gud beskermede oss mod vore Fiender / oc vndertrycte Fienderne. Men effterdi at wi nu sende disse vore Bud / Numenium Antiochi søn / oc Antipatrum Jasonis søn til de Romere / at forny Venskaff oc Forbund met dem igen / Da haffue wi der til met befalet dem / at de skulle oc drage til eder / oc sige eder vor Hilsen / oc antuorde eder dette Breff / til at forny vort Brødreskaff / oc bede om gensuar.

Oc denne er vdscrifften aff Breffuit / huilcket Areus Kongen i Sparta sende til oss i fordom tid. Areus Kongen i Sparta / Tilbiuder Onie den ypperste Prest sin Hilsen. Wi finde i vor gamle scrifft / at de aff Sparta oc Jøderne ere brødre (Fordi at baade Folckene komme aff Abraham) Effterdi at wi nu dette vide / Bede wi / at i ville scriffue oss til / huorledis det gaar eder. Oc der som det behager eder / Da skal vort Queg / Boskaff oc Godz / oc huad som wi formue / vere / lige som det vaare eders eget / oc eders skal vere / lige som det vaare vort eget. Dette haffue wi befalet at giffue eder til kende.

Der effter hørde Jonathas / at Demetrij Høffuitzmend komme igen met større Mact end tilforn / oc vilde offuerfalde hannem / Der faare drog hand aff Jerusalem vd mod dem i Hemaths land / Fordi hand vilde icke tøffue / at de skulde falde først i hans Land. Der hand sende nu Speydere i Fiendernis Leyer / da komme de oc sagde / at Fienderne haffde besluttet / at offuerfalde hannem den samme nat. Der faare bød Jonathas sin Hær om afftenen / at de skulde vaage / oc vere den gantske nat i Harnsk oc rustede / Oc hand skickede Folck trint omkring Leyren paa Skaruact.

Men der Fienderne saae / at Jonathas vaar rustet til Strid / da kom der en forferdelse paa dem / saa at de brøde op / oc droge bort / Oc at mand skulde det io icke mercke / da lode de gøre mange ilde her oc der i Leyren. Der faare tenckte Jonathas icke at de droge bort / før end om morgenen aarle / Thi hand saa ilden her oc der i Leyren. Men om morgenen iagede hand effter dem / oc kunde icke naa dem / Thi at de vaare da offuer det vand Eleutherum. Da vende Jonathas sig til Araben / som kaldis Zabdei / slog oc røffuede dem / oc hand vende sig om igen til Damasco / oc forderffuede alt Landet trint omkring. Men Simon drog til Ascalon / oc til de faste stæder der omkring / Der effter vende hand sig mod Joppe / Thi hand fornam / at de vilde giffue 836 | sig vnder Demetrij Høffuitzmend / Der faare kom hand før end de / oc indtog Joppe / oc lagde Stridzfolck der vdi / til at beuare Staden.

Der effter kom Jonathas hiem igen / oc holt raad met de Eldste iblant Folcket / at mand skulde befeste nogle Stæder i Judea / oc gøre muren høyre i Jerusalem / oc bygge en hørye Mur mellem Slaattet oc Staden / at Staden kunde bliffue atskild fra Slaattet / At de paa Slaattet skulde icke kunde falde vd i Staden / oc at mand skulde icke føre dem noget til oc selie.

Der Folcket kom nu tilsammen / oc begynte at bygge / effterdi at muren offuer den Beck mod Østen / vaar forfallen / da bygde de det samme stycke igen / som kaldis Caphnatha. Oc Simon bygde det Slaat Adida i Sephela / oc giorde det fast / oc beuarede det met en sterck Port.

Nu haffde Tryphon i sinde / at tage Asie Kongerige til sig / oc at sette Krunen paa sig / oc ihielsla den vnge Antiochum Kongen. Men effterdi hand befryctede / at Jonathas skulde det forhindre / oc drage mod hannem / da tractede hand oc der effter / huorledis hand kunde gribe oc dræbe Jonathan / Der faare drog hand til Bethsan. Da kom Jonathas ocsaa der hen met fyretiue tusinde Mend vel rustede. Men der Tryphon saa / at Jonathas haffde saa stor Mact hoss sig / da befryctede hand sig / oc torde icke begynde noget obenbarlige mod hannem / Men hand vndfick hannem herlige / oc befalede sine Venner at holde hannem erlige / oc gaff hannem Gaffuer / Oc hand bød sin Hær / at de skulde vere Jonathe lydige / lige som hannem selff.

Oc hand sagde til Jonatha / Hui gør du Folcket saadan wmage / effterdi wi haffue dog ingen Krig? Lad dem drage hiem igen / Vduel dig aleniste it lidet tal Folck / som kunde bliffue hoss dig / oc drag met mig til Ptolemais / Jeg vil antuorde dig den Stad / oc de andre faste Stæder / oc ieg vil befale dig alt Stridzfolcket oc Befalnings mendene / Thi ieg nødis til at drage bort igen / Jeg er ocsaa aleniste nu kommen hid for den skyld / Der faare beder ieg dig / at du vilt drage met mig. Jonathas trode hannem / oc loed sit Folck drage hiem fra sig / til Juda Land / oc beholt aleniste try tusinde hoss sig / Der aff sende hand thu tusinde til Galileam / men det ene tusinde drog met hannem.

Der nu Jonathas kom i Staden Ptolemais / da loed Tryphon lycke portene til / oc hand fangede Jonathan / oc loed ihielstinge hans Folck. Oc hand skickede Fodfolck oc Reysener til Galileam / paa den brede Marck / at de skulde ocsaa dræbe det andet Jonathe Stridzfolck. Men der de fornumme / at Jonathas vaar fangen oc omkommen / met sit Folck / da formanede de huer andre / oc rustede sig til Strid / oc droge frimodelige mod Fienderne. Men der Fienderne saae / at det vilde gelde deris Liff / effterdi at disse vilde verie sig / da vende de sig til bage igen / oc droge bort.

Da drog Folcket oc hiem igen til Juda Land / met fred / Oc de begræde Jonathan oc de andre / som vaare omkomne met hannem / oc al Jsrael sørgede suarlige for Jonatha. Oc alle Hedningene trint omkring / begynte at tradze oc plage Folcket / oc sagde / De haffue inted Hoffuit oc ingen Beskermere mere / Nu ville wi offuerfalde oc oprycke dem / oc vdslette deris naffn aff Jorden.

XIII.

DEr nu Simon hørde / at Tryphon haffde en stor Hær tilsammen / at hand vilde offuerfalde oc forderffue Juda land / oc hand saa / at Folcket vaar bange oc i angest / Da kom hand til Jerusalem / oc trøstede Folcket / oc sagde / J vide / huor suar Krig ieg oc mine Brødre oc min Fader haffue ført for Lowen oc Helligdommen / oc i haffue seet den Nød / som al Jsrael haffuer veret vdi / i huilcken / alle mine Brødre ere omkomne for Jsraels skyld / oc der leffuer ingen igen / vden ieg. Nu begerer ieg icke at spare mit Liff / i denne drøffuelse / Thi ieg er icke bedre end mine Brødre / oc ieg begerer icke at haffue bedre / end de / Men ieg vil heffne mit Folck / vor Helligdom / oc vore Hustruer oc Børn / Thi alle Hedninge trint omkring ere vrede paa oss / oc samle sig i Hob / at vdslette oss.

Aff denne trøst fick Folcket hierte igen / oc bleff frimodigt / Oc de suarede der til / oc robte / Du skalt vere vor Høffuitzmand i Judas oc Jonathas dine Brødris sted / til at føre vor Krig / Oc wi ville vere dig lydige i alt det som du befaler oss. Da kallede Simon Stridzfolcket tilsammen / Oc hand beskickede / at mand skulde strax opbygge muren i Jerusalem / at Staden skulde vere vel beuaret oc fast alleuegne trint omkring. Oc hand sende Jonathan Absolomi søn met en Hær til Joppen. Oc Jonathas fordreff Fienderne aff Joppe / oc beholt Staden inde.

Da drog Tryphon vd aff Ptolemais met stor Mact / at hand vilde indfalde i Juda land / oc førde Jonathan fangen met sig. Men Simon drog mod hannem / oc leyrede sig faare paa den slette Marck / hoss Addus. Men der Tryphon fornam / at Simon vaar bleffuen Høffuitzmand i Jonathas sin Broders sted / oc haffde i sinde at slass met hannem / Da sende hand Bud 837 | til Simon / oc loed hannem sige / Jeg haffuer behuldet Jonathan for en Sum Pendinge skyld / som hand bleff Kongen skyldig aff Fogderierne. Vilt du nu sende mig hundrede Centener / oc antuorde mig hans tho sønner til Gisel / at hand skal icke affalde fra oss / oc der effter sette sig op mod oss / naar hand er bleffuen løss / Da vil ieg giffue dig hannem løss.

Men alligeuel at Simon vel merckte / at det vaar idel forrederi / saa beskickede hand dog / at Pendingene oc Børnene bleffue sende til Tryphon / at Folcket skulde icke giffue klage paa hannem / at Jonathas skulde der faare dræbis / at hand vilde icke løse hannem / Der faare sende hand Børnene met de hundrede Centener til Tryphon. Men Tryphon holt icke loffue / oc vilde icke giffue Jonathan løss. Der offuer drog oc Tryphon frem / at hand kunde komme i Landet / oc gøre skade / oc hand drog frem vd met Landet paa den vey som gaar til Ador. Men Simon vaar stedze met sin Hær ved siden hoss hannem / oc huor som hand vilde falde ind / der formente Simon hannem det.

De som vaare paa Slaattet / sende oc it Bud til Tryphon / at hand skulde drage gennem Ørcken til dem / før end Simon toge sig vare der faare / oc at hand skulde lade føre dem Fetalie til. Der faare vilde Tryphon hastelige draget aff sted met alle sine Reysener / oc kommet til dem. Men den samme nat falt en saare dyb Sne / huilcken der forhindrede hannem / at hand icke kom. Der effter drog hand til Galaad / oc loed dræbe Jonathan met sine sønner hoss Baschama / de bleffue der begraffne. Der effter drog Tryphon bort igen til sit Land.

Da sende Simon bort / oc loed hente sin broders Legeme / oc lagde det i hans Faders graff i Modin. Oc al Jsrael sørgede ynckelige for Jonatha long tid. Oc Simon loed gøre en høy Graff aff huggen sten til sin Fader oc sine Brødre / oc sette siu Støtter der paa / den ene hoss den anden / faar Faderen / moderen oc de fire brødre / oc hand lod bygge store Pillere trint om kring / paa huilcke hand hengde deris Harnsk til en euig Amindelse / oc offuer Harnsket loed hand sette vdhugne Skib / huilcke mand kunde see paa Haffuit. Denne graff i Modin staar end nu paa denne dag.

Men Tryphon førde den vnge Antiochum hid oc did i Landet met besuigelse / indtil hand ihielslo hannem hemmelige. Der effter sette hand selff Krunen paa / oc bleff Konge i Asia / oc plagede Juda land suarlige.

Men Simon bygde oc befestede mange Stæder i Juda land / met tycke mure oc høye Taarn / oc stercke Porte / oc skickede Fetalie i de faste Stæder. Oc hand sende bud til Kong Demetrium / oc bad om affleggelse aff den Besuarelse som Tryphon haffde lagd hannem paa / Thi at Tryphon bedreff idel roff oc mord i Landet. Der til suarede Demetrius / oc sagde saa.

Kong Demetrius / tilbiuder den ypperste Prest Simon / oc de Eldste / oc det Jødiske folck / sin Hilsen.

Den Guldkrune oc de Palmer / som i sende mig / haffue wi vndfanget / Oc wi ere rede til at gøre en god fred met eder / oc at scriffue Befalnings mendene til / At de skulle afflegge alle Besuarelser / som wi tilforn haffue tilsagd eder at afflegge. Oc huad som wi haffue loffuit eder / det skal trolige / stedze oc fast holdis. Alle Befestninger som i haffue bygd / skulle i beholde oc haffue inde / Oc wi forlade eder / det som i dissimellem haffue giort mod oss. Den Krunehielp / oc anden Skat / som Jerusalem nøddis til at giffue / forlade wi eder / Oc huilcke som ville tiene oss / dem ville wi anamme / Oc der skal vere god fred oc enighed mellem oss.

J det hundrede oc haffierdesinds tiuende aar / bleff Jsrael først fri fra Hedningene / oc de begynte at scriffue i deris Breff oc Gerninger / saa / J det første Simons den ypperste Prestis oc Jødernis Førstis aar.

Paa denne tid belagde Simon den Stad Gaza / oc oprette Buluerck oc Skud der faare / oc stormede til Staden / oc indtog it Taarn / Oc de som komme paa Taarnet / sprunge ind i Staden. Da forfærdedis Folcket i Staden / oc de bleffue aldelis mistrøstige / oc løbe met Hustruer oc Børn paa Muren / oc reffue deris Klæder sønder / oc robte høyt / oc bade om naade / oc sagde / Straffe oss icke effter vor ondskaff / men ver oss naadig / Da ville wi gerne vere lydige. Der offuer ynckedis Simon / saa at hand slo dem icke ihiel / Men hand bød dem drage bort aff Staden / oc hand loed rense Husene igen / som de haffde sæt deris Affguder vdi. Der effter drog hand ind i Staden / oc loed borttage oc oprycke al Verstyggelighed / oc sette Folck der vdi / som hulde Gudz Low. Oc hand giorde Staden fast / oc bygde sig selff it Huss der vdi

Oc de paa Slaattet i Jerusalem vaare belagde / at der kunde ingen komme vd eller ind / oc huercken købe der eller selie / oc de lede saa stor Hunger / at der døde mange aff Hunger / Der faare robte de til Simon / oc bade om Fred / oc gaffue tabet. Da giorde Simon naade met dem / oc loed dem leffue / Men de maatte strax aff Slaattet. Oc Simon loed rense Slaattet igen aff al Verstyggelse / oc hand indtog det paa den tredie oc tiuende dag i den anden maanet / 838 | i det hundrede oc it oc halffierdesinds tiuende aar. Oc hand drog der ind met Loffsang / oc Palme quiste oc allehaande Strenge leeg / och tackede Gud / at de vaare skilde ved dette store tiranni aff Jsrael. Oc hand bød at mand skulde aarlige aarss holde den dag met glede. Oc hand bygde mur paa bierget / trint omkring Tempelen neden faar Slaattet / oc giorde det end faste re / oc bode der offuen paa / hand oc de som hand haffde hoss sig. Oc effterdi hand saa / at hans søn Johannes / vaar en skickelig Mand / da giorde hand hannem til Høffuitzmand offuer alt Stridzfolcket / oc loed hannem bo i Gaza.

XIIII.

JDet hundrede oc thu oc halffierdesindz tiuende aar / rustede Kong Demetrius sig / och drog til Meden om hielp mod Tryphon. Men der Arsaces Kongen i Persen oc Meden fornam / at Demetrius vaar dragen ind i hans Kongerige / da sende hand en Høffuitzmand vd mod hannem / oc befalede / at hand skulde gribe hannem och føre hannem leffuende til hannem. Denne Høffuitzmand sloge Demetrij folck / oc grebe hannem / oc førde hannem til sin Konge Arsaces. Da holt Arsaces hannem fangen / oc loed beuare hannem.

Da kom Juda land til rolighed / oc der bleff god Fred / saa lenge Simon leffde. Oc Simon regerede gantske vel / oc giorde Landet meget gaat / saa at de haffde hannem gerne til en Herre sin liffs tid. Hand indtog ocsaa den stad Joppe met ære / oc Haffnen der hoss / fra huilcken hand kunde seyle paa Haffuit til Øerne. Oc hand vant flere land til sit Folck / och giorde Landemerckene videre / och hand forløsde mange / som tilforn vaare vndertrycte och fangne. Hand haffde Gaza oc Bethzura inde / oc Slaattet i Jerusalem / oc rensede dem igen / oc ingen torde sette sig op mod hannem. Huer mand brugede sin marck i god fred / oc Landet vaar fructsommeligt / och Træene bare vel. De Eldste sade i Regementet wbehindrede / och hulde god Skick / oc Borgerne forbedrede dem meget paa deris Næring / oc beskickede vaaben oc forraad til Strid.

Simon beskickede ocsaa Forraad i Stæderne met Korn / at de skulde vere nock besørgede til Nødtørfft / oc hand vaar naffnkundig offuer al verden. Hand holt fred i landet / at der vaar idel glæde i Jsrael / oc huer haffde sin Vingaard oc sin Haffue met fred / oc torde icke besørge sig for noget / Thi at der torde ingen drage mod dem. Och de Konger i Syria kunde icke paa den tid gøre dem mere skade. Oc hand holt Ret i Landet / oc beskermede de Fattige iblant sit folck for vold / oc straffede al wret / oc ødelagde de Wgudelige. Hand beredde och Helligdommen herlige igen / oc loed gøre mere hellig Redskaff der vdi.

Och der mand hørde i Rom oc vdi Sparta / huorledis Jonathas vaar omkommen / da giorde det huer mand ont. Men der de Romere hørde / at Simon hans broder vaar den Ypperste Prest / oc haffde landet inde / oc haffde fordreffuit Fienderne / Da fornyede de det Forbund / som de haffde tilforn giort met Juda oc Jonatha hans Brødre / oc screffue det paa messings Taffler / oc sende det til hannem. Denne scrifft læsde mand i Jerusalem / faar Folcket.

De aff Sparta screffue oc til Simon / saa.

Raadet oc Borgerne i Sparta / Tilbiude den ypperste Prest Simon / oc de Eldste / och Presterne / oc det Jødiske folck / deris Brødre / deris Hilsen.

Eders Bud ere komne til oss / oc haffue talet oss til / oc fortalt / at i haffue neddempet eders Fiender / met stor ære / oc at i haffue nu god fred / det er oss en stor glede. Wi haffue och ladet scriffue i vor obenbare Stadzbog / huad erende de haffde / saa. Jødernis bud / Numenius Antiochi søn / oc Antipater Jasonis søn / ere komne til oss / at forny det Venskaff mellem Jøderne oc oss. Oc wi haffue besluttet / at mand skulde vndfange disse Bud erlige / oc lade scriffue deris tale i vor Stadzbog / til en euig Amindelse. Dette suar screffue de Simon den ypperste Prest til.

Der effter sende Simon Numenium til Rom igen / at hand skulde føre der hen en stor Skiold aff guld / tusinde pund suar / oc til at forny Forbundet. Der nu de Romere hørde det Budskaff / sagde de / Wi skulle met rette gøre Simon oc hans Børn en ære / Thi at hand och hans Brødre haffue skicket sig mandelige / oc beskermet Jsrael / oc fordreffuit Fienderne. Der faare samtyckte de Romere / at Jøderne skulde vere fri / och dette lode de scriffue paa messings Taffler / at mand skulde henge dem op paa de Pillere paa Zions bierg.

Denne effterfølgende Scrifft skickede mand frem den attende dag i den maanet Elul / J det hundrede thu oc halffierdesindz tiuende aar / i det tredie Simons den ypperste Prestis aar / i Saramel vdi de Eldstis / Presternis oc Folckens store forsamling / aff alt Juda Land.

Huer mand skal vere vitterligt oc obenbare / at i den store suare Krig som haffuer veret i vore land / Da haffuer Simon Matathie søn / aff Jaribs slect / oc hans Brødre voffuet deris liff / oc giort deris Folckes fiender modstand / at Helligdommen oc Guds lou skulde icke vdslet 839 |tis / och de haffue indlagd deris Folck stor ære. Thi Jonathas førde Folcket tilsammen igen oc fick Regementet / oc bleff den ypperste Prest. Men effter at hand døde / da komme Fienderne igen / oc vilde forderffuet Landet / oc ødelagd Helligdommen. Da giorde Simon sig rede / oc førde Krigen mod vore Fiender / oc skickede vor Hær vaaben / oc gaff dem Sold aff sine egne pendinge oc godz / oc befestede Stæderne i Juda land / oc Bethzura hoss Landemercket / paa huilcket Fienderne tilforn haffde deris vaaben oc Stridzrustning / oc lagde Jøder der vdi / til beskermelse. Hand befeste oc Joppen mod Haffuit / oc Gaza mod Asdod / Thi at Gaza haffde tilforn veret Fiendernis befestning / Men Simon indtog det / oc sette Jøder der vdi / oc giorde der it gaat Regemente.

Effterdi at folcket haffde forsøgt Simonis store troskaff / och viste de velgerninger som hand giorde Folcket / da vdualde folcket hannem til deris Første och øffuerste Prest / for sin fromhed skyld / oc troskaff / som hand beuisde det gantske folck / oc lagde i alle maade vind paa / at gøre sit folck til gode. Thi at i hans tid gaff Gud lycke / formedelst hans hender / At Hedningene bleffue fordreffne aff vort Land oc fra Jerusalem / oc aff Slaattet / paa huilcket de ophulde sig / oc fulde vd / oc ødelagde Helligdommen / oc forstyrede den rene Gudstieniste. Men Simon indtog Slaattet oc lagde Jøder der paa / til at beskerme staden Jerusalem oc Landet / oc hand bygde muren høyre i Jerusalem.

Oc kong Demetrius stadfestede hannem i sit ypperste Preste embede / oc holt hannem for sin Ven oc giorde hannem stor ære. Thi hand fornam / at de Romere haffde hørt Jødernis Sendebud erlige / oc haffde giort it Forbund met dem / oc taget dem i deris Beskermelse. Och at det Jødiske folck oc deris Prester haffde samtyct / at Simon skulde vere deris Første och ypperste Prest / stedze oc altid / saa lenge / indtil Gud opuacte dem den rette Prophete. Oc at hand skulde vere Høffuitzmand / oc skulde beuare Helligdommen / oc sette Embetzmend i Landet / oc haffue al Stridzrustning oc befestninger i sin mact. Oc huer mand skal vere hannem lydig / oc alle bud skulle vdgaa / i hans naffn / oc hand skal bære Purpur och gylden stycke. Dette altsammen skal holdis trolige oc fast aff alt Folcket oc alle Prester / oc der skal ingen sette sig emod. Der skal och ingen haffue mact / at kalde Folcket sammen i Landet / eller at bære Purpur och Guldbelte / vden hand alene. Oc huo som handler her emod eller drister sig til / at forkrencke eller til inted gøre denne Skick / hand skal vere i Bande.

Saa loffuede alt Folcket at vere Simon lydige. Oc Simon samtyckte det / oc bleff Jødernis ypperste Prest oc Første. Och Folcket befalede / at mand skulde scriffue denne Scrifft paa messings Taffler / och at mand skulde henge dem op paa Omgongen hoss Tempelen / paa en obenbare Sted / oc legge en Vdscrifft i Skatkisten / at Simon och alle hans Effterkommere skulde altid vide huor de skulde finde hende.

XV.

KOng Antiochus Demetrii søn screff ocsaa aff Øerne til Simon oc til det Jødiske folck / saa.

Kong Antiochus / Tilbiuder Simon den ypperste Prest / oc det Jødiske folck / sin Hilsen.

Effterdi at nogle Oprøriske haffue taget mit Arffue Kongerige fra mig / da tencker ieg at indtage det igen / oc at føre det igen til de rette Arffuinge. Och ieg haffuer der faare anammet fremmet Stridzfolck / oc ladet gøre Skib / oc ieg vil drage ind i Kongeriget / at ieg kand straffe de Oprøriske / som gøre stor skade i mit Kongerige / och haffue lagd mange Stæder øde. Der faare lader ieg dig beholde alt det som Kongerne haffue tilforn vnt dig. Oc ieg giffuer dig mact til at sla din egen Mynt i dit Land / och Jerusalem oc Helligdommen skulle vere fri. Du skalt oc beholde alle Befestninger / som du haffuer bygd / oc her til hafft inde / och al Stridzrustning som du haffuer giort. Och ieg giffuer dig fri for alt det / som mand er Kongen skyldig / eller Kongen kand tilkomme / fra denne tid / oc altid her effter. Och der som wi faa vort Kongerige ind igen / da ville wi gøre dig oc dit Folck / och Tempelen / end større ære / at i skulle prisis i det gantske Kongerige.

J det hundrede oc fire oc halffierdesindz tiuende aar kom Antiochus i sit Arffue land igen / oc alt Stridzfolcket falt aff fra Tryphon til hannem / oc der bleffue gantske faa hoss Tryphon. Der Kong Antiochus drog nu effter hannem / da flyde hand til Dora hoss Haffuit / Thi hand saa at det vaar vde met hannem / oc at Stridzfolcket aff alt fra hannem / Men Antiochus drog effter hannem til Dora / met hundrede oc tiue tusinde Mend til fod / oc otte tusinde til hest / oc belagde Staden til land oc til vand / at der kunde ingen komme vd eller ind.

Paa denne tid komme Numenius oc de andre fra Rom som vaare vdsende met hannem / oc førde Breff til Kongerne oc Landzherrene / huilcke saa lydde.

840 | Lucius Consul i Rom / tilbiuder Kong Ptolomeo sin Hilsen.

Simon den ypperste Prest oc det Jødiske Folck / haffue sent Bud til oss / at forny det Venskaff oc Forbund mellem oss / Oc de skickede oss der hoss en Guldskiold paa tusinde pund. Derfaare scriffue wi til Kongerne oc andre Landzherrer / At de skulle inted gøre mod Jøderne / oc icke offuerfalde dem oc deris Stæder oc Land. Oc at de skulle ingen hielpe mod dem / Thi at wi haffue anammet den Skiold aff dem. Oc der som nogle wlydige ere flyde til eder aff deris Land / Da skicker de samme til den ypperste Prest Simon / at hand straffer dem effter sin Low.

Saa haffue wi oc screffuit til Kong Demetrium / til Attalum / til Aretan / til Arsacen / oc til alle Land / ocsaa til Sampsaci / oc til dem i Sparta / til Delo / Mindo / Sicyon / Caria / Samos / Pamphylia / Lycia / Halicarnasso / Rhodis / Faselis / Co / Side / Gortyna / Gnido / Cypro / oc Cyrene. Oc wi haffue sent den ypperste Prest Simon oc det Jødiske Folck / en vdscrifft aff disse Breff.

Dissimillem førde Antiochus end en anden Hær faar Dora / til at belegge Staden haardere / oc hand giorde Stridzrustning der faare / oc stormede flux til Staden / at Tryphon vaar indeluct der vdi / oc kunde huercken komme ind eller vd. Oc Simon sende Antiocho til hielp thu tusinde mend / gaat vdualt Folck / oc meget guld oc sølff / oc Vaaben. Men Antiochus anammede det icke / oc holt icke det som hand haffde tilforn sagd / oc hand vende sig aldelis fra Simon.

Oc hand sende en aff sine Venner / som hed Athenobius / til hannem / at hand skulde handle met hannem / oc sige saa / J haffue indtaget Joppe / oc Gaza / oc Slaatet i Jerusalem / huilcke der høre alle til mit Kongerige / och i haffue forderffuit Landet trint omkring / och giort stor skade i mit Kongerige / oc taget mit Arffue rige fra mig. Derfaare esker ieg disse Stæder fra eder igen / som i haffue taget fra mig / oc al Skatten aff de Stæder / som i haffue inde / vden Juda land. Men ville i icke skicke mig dette igen / Da giffuer mig for de Stæder / fem hundrede Centener sølff / oc for den skade oc Skat ocsaa fem hundrede Centener. Der som i oc icke tencke til at gøre dette / da ville wi offuerfalde eder.

Der nu Athenobius Kongens ven kom til Jerusalem / oc fick Simonis herlige væsen at see / oc den Bram met Guld oc sølff som hand vaar ellers rustet / da vndrede hand meget der paa / oc holt hannem faare / det som Kongen hade befalet hannem. Der paa gaff Simon hannem dette suar / Dette Land som wi haffue igen indtaget / er vor Federne Arffue / oc hører ingen anden til. Vore Fiender haffue hafft det inde til en tid met vold oc wret / Der faare haffue wi nu taget vort eget til oss igen / oc inted taget fra nogen anden. Men at du klager der paa / at wi haffue indtaget Joppe oc Gaza / der haffue wi denne aarsage til / Mand gør vort Land oc vort Folck stor skade der aff. Dog ville wi der faare betale / hundrede Centener. Der paa gaff Athenobius ingen suar / men bleff vred oc drog bort igen til Kongen / oc sagde hannem Simonis gensuar / oc aff hans herlighed / oc huad som hand haffde seet / Da bleff Kongen suarlige vred.

Men Tryphon skyndede sig der fra paa Vandet / oc flyde til Orthosia. Da giorde Kongen Cendebeum til Høffuitzmand / offuer det Land hoss Haffuit / oc loed hannem beholde it Stridzfolck / baade til Hest oc til fod. Oc hand befalede hannem / at hand skulde leyre sig hoss Judea Landemercke / oc at hand skulde der befeste den stad Cedron / oc bygge en befestning hoss Biergene / oc at hand skulde indfalde i Jødernis land. Men Kongen gaff sig effter Tryphon / at hand vilde gribe hannem. Der nu Cendebeus kom til Jamnia / da offuerfalt hand Jøderne / forderffuede deris Land / oc loed dræbe meget Folck / oc hand fangede meget folck / oc førde dem bort. Oc hand bygde den Stad Cedron / oc lagde Stridzfolck der vdi / at de skulde falde der vd hoss Landemercket / oc ødelegge Veyen / Lige som Kongen haffde befalet.

XVI.

DErfaare drog Johannes aff Gaza op til sin Fader Simon / oc gaff hannem til kende / at Cendebeus vaar falden i deris Land / oc haffde giort skade.

Da loed Simon kalde sine tho eldste Sønner til sig / Judam oc Johannem oc sagde til dem / Jeg oc mine Brødre / oc min Faders Huss / haffue ført Krig op aff vor vngdom / indtil denne tid / mod Jsraels Folckis Fiender / oc Gud haffuer giffuit oss lycke / at Jsrael er offte frelst formedelst vore hender. Men effterdi at ieg er nu gammel oc skrøbelig / Da skulle i traade ind i min oc mine Brødris sted / oc i skulle drage vd / oc stride for eders Folck / Gud aff Himmelen hielpe eder / oc vere hoss eder. Oc hand loed vduele tiue tusinde Mend i Landet / oc nogle Reysener / Met denne Hob / droge Johannes oc Judas mod Cendebeum / oc laae om natten i Modin. Men om morgenen der de komme fra Modin paa den slette Marck / da drog en stor Hær frem mod dem til Hest oc fod / Nu vaar der en Beck mellem beggis deris Hær. Da drog Johannes til Becken / oc vende sig mod Fienderne. 841 | Men der hand saa / at Folcket gruede faare / at giffue sig i Vandet / da voffuede hand sig først der vdi / oc kom offuer Vandet. Der Hoben det saa / da gaffue de sig effter hannem.

Der effter skickede Johannes sin Aarden til Strid / oc hand skickede Reysener hoss Fodfolcket / Men Fienderne haffde meget mectigere Reysenere. Oc der Johannes loed trommete / met Presternis basuner / oc drog med Fienderne / da gaff Cendebeus flucten met sin Hær / oc der bleffue mange saare giorde oc ihielstungne / Men de offuerbleffne flyde til en fast By. J dette Slag / bleff Judas Johannis broder oc saar giort. Men Johannes iagede effter Fienderne / indtil den Befestning Cedron / Oc Fienderne flyde paa Befestninger i Landet hoss Azod. Da opbrende Johannes samme Befestninger / at der omkomme ved thu tusinde Mend aff Fienderne. Der effter drog Johannes hiem igen til Juda Land.

Oc der vaar en Høffuitzmand offuer Jericho Land / som hed Ptolomeus / Abobi søn / hand vaar meget rig / Oc den ypperste Prest Simon haffde giffuit hannem sin Daatter. Der faare vaar hand hoffmodig / oc tractede der effter / at hand kunde bliffue Herre i Landet / oc hand lagde sig effter at dræbe Simon oc hans sønner met listighed.

Der nu Simon drog omkring i Juda land / at besee oc bestille Regemente / oc kom til Jericho met tho Sønner / Matathia oc Juda / i det hundrede oc siu oc halffierdesinds tiuende aar / i den elleffte maanet / som kaldis Sabat / Da anammede Abobi søn dem paa sit Slaat / som kaldis Doch / oc beredde dem it herligt Gestebud / Men det vaar idel besuigelse / Thi at hand skiulte lønlige Stridzfolck der inde. Oc der Simon oc hans Sønner vaare glade / oc haffde vel drucket / da stod Ptolomeus op met sine Suenne / oc toge deris Vaaben / oc fulde ind til Simon i Gestebudet / oc sloge hannem oc hans tho Sønner oc Tienere ihiel. Denne sken= delige wtroskaff giorde Ptolomeus i Jsrael / oc beuisde hannem saadan ondskaff for sine velgerninger.

Der effter screff hand Kong Antiocho dette til / oc bad / at hand vilde sende hannem Stridzfolck til hielp / at hand kunde indtage Landet oc Stæderne met al Renten. Hand sende oc en Hob til Gaza / at de skulde dræbe Johannem / Oc hand screff til Høffuitzmendene / at de skulde komme til hannem / da vilde hand giffue dem stor Sold oc skenck. Oc skickede oc Stridzfolck bort / at de skulde indtage Jerusalem oc Helligdommen.

Men der kom it Bud før til Gaza / som sagde Johanni / at hans Fader oc hans Brødre vaare dræbte / oc at det vaar bestillet / at mand skulde oc ihielsla hannem. Der Johannes det hørde / bleff hand meget forferdet / oc loed gribe de folck / som vaare vdsende at ihielsla hannem. Oc der hand befant / at de vilde myrt hannem / da loed hand ihielsla dem. Men huad som Johannes giorde ydermere der effter / oc den Strid / som hand førde / oc huorledis hand regerede oc bygde / Det er altsammen bescreuit i en besynderlig Bog / fra hans Regementis tid / saa lenge som hand vaar den ypperste Prest effter sin Fader. ❦

Ende paa Maccabeernis Første Bog.