© 2024 Det Danske Sprog- og Litteraturselskab. Copyright
Dansk Litteratur drives af Hugo v0.119.0
Hosting: Det Danske Sprog- og Litteraturselskab
DEr vaar en Mand i Babylon / som hed Joakim / hand haffde en Hustru / som hed Susanna / Helkie Daatter / hun vaar meget deylig oc der til met gudfryctig / Thi hun haffde fromme Foreldre / som hende haffde vnderuist effter Mose lou. Oc hendis Hosbonde Joackim vaar meget rig / oc haffde en deylig Haffue hoss sit huss. Oc Jøderne komme stedze til sammen hoss hannem / fordi hand vaar den ypperste Mand iblant dem alle.
Oc der bleffue i det samme aar tho aff de Eldste iblant Folcket sette til Dommere / det vaare saadane Folck som HERREN haffde sagd om / deris Dommere bruge al ondskaff i Babylon / de samme komme daglige til Joakim / oc huo som haffde nogen Sag / hand skulde kom me faar dem.
Oc naar Folcket vaar borte / om middagen / Da pleyde Susanna at gaa i hendis Hosbondis haffue. Oc der de Eldste saae hende daglige gaa der vdi da bleffue de optende til hende 863 | met ond begering / oc bleffue der offuer til Daarer / oc de kaste deris øyen saa aldelis til hende / At de kunde icke see til Himmelen / oc tenckte huercken paa Gudz ord eller straff.
Men de vaare baade til lige optende i brynde til hende / oc den ene skammedis ved at obenbare det faar den anden / oc huer aff dem vilde gerne bolet met hende / Oc de toge daglige vaare paa hende met flid / at de kunde ekon see hende. Oc den ene sagde til den anden / Ey lad oss gaa hiem / Thi det er nu tid at æde. Oc naar de vaare gangne fra huer andre / da vende huer aff dem sig til bage igen / oc de komme til lige sammen igen. Der nu den ene spurde den anden at / Da bekende de baade deris onde begering / Der effter bleffue de enss met huer andre / at de vilde tage vare der paa / naar de kunde finde Quinden alene.
Oc der de haffde bestemmet en bequemmelig dag / at de vilde lure effter hende / Da kom Susanna met tho Piger / lige som hendis seduane vaar / at hun vilde to sig i Haffuen / Thi det vaar en suar hede. Oc der vaar inted Menniske i Haffuen / vden disse tho Eldste / som haffde hemmelige skiult sig / oc lurede effter hende. Oc hun sagde til sine Piger / Henter mig Balsam oc Sebe / oc tillycker Haffuen / at ieg kand to mig. Oc Pigerne giorde lige som hun befalede / oc lucte Haffuen til / oc ginge vd at en bagdør / at hente hende det / som hun vilde haffue / Oc de saae icke Mendene / thi de haffde skiult sig.
Der Pigerne vaare nu vde / da komme de tho Eldste frem / oc løbe til hende / oc sagde / See / Haffuen er tilluct / oc ingen seer oss / oc wi brende i kærlighed til dig / Der faare da gør vor vilie. Men vilt du icke / Da ville wi bekende mod dig / at wi funde en vng Karl hoss dig alene / oc at du skickede der faare dine Piger vd fra dig.
Da suckede Susanna / oc sagde / Ah huorledis er ieg i saa stort angest / Thi at der som ieg gør dette / Da er ieg skyldig at dø / Gør ieg det oc icke / da kommer ieg icke aff eders hender. Dog vil ieg heller komme wskyldig i Menniskens hender / end synde mod HERREN . Oc hun begynte at skrige høyt / Men de Eldste skrege oc offuer hende / Oc den ene løb bort til Dørren paa Haffuen / oc loed hende op. Der nu Tieniste folcket hørde dette skrig / da løbe de ind i Haffuen at bagdørren / at see / huad hende vaar vederfaret. Oc de Eldste begynte at sige om hende / Saa at Suennene skammede sig for hendis skyld / Fordi at der vaar aldri tilforn hørt saadant om Susanna.
Oc den anden dag / der Folcket kom tilsammen i Joakims hendis Hosbondis Huss / Da komme oc de tho Eldste / fulde aff falskhed oc suig mod Susanna / at de vilde hielpe hende til Døde. Oc de sagde til alt Folcket / Sender bort / oc lader hente hid Susannam / Helkie Daatter / Joakims Hustru. Oc der hun vaar esket / da kom hun met sine Foreldre oc Børn / oc al sin Slect. Men hun vaar meget sperlemmet oc deylig / Der faare befalede disse arge Skalcke / at de skulde riffue Linet aff hende / der hun vaar skiult met / at de kunde forlyste sig aff hendis deylighed / Oc alle de som stode hoss hende / oc de hende kende / græde for hende.
Oc de tho Eldste stode op mit iblant Folcket / oc lagde henderne paa hendis Hoffuit / Da græd hun / oc opløffte sine øyen til Himmelen / Thi hendis hierte forloed sig paa HERREN. Oc de Eldste begynte / oc sagde / Der wi baade ginge alene omkring i Haffuen / da kom hun der ind met tho Piger / oc lucte Haffuen til / oc sende Pigerne fra sig / Da kom en vng Karl til hende / som haffde skiult sig / oc lagde sig hoss hende. Oc der wi saae i en vraa vdi Haffuen saadan skendzel / da løbe wi hastelige til / oc funde dem tilsammen / Men Karlen kunde wi icke faa fat paa / Thi hand vaar oss for sterck / oc støtte dørren op / oc spranck bort. Men hende grebe wi / oc spurde at / Huo den vnge Karl vaar? Men hun vilde det icke sige oss / Dette vidne wi.
Oc Folcket trode de tho / som Dommere oc de øffuerste iblant Folcket / oc dømde Susannam til døde. Da robte hun met høy røst / oc sagde / HERRE euige Gud / du som kender al lønlighed / oc vedst alle ting tilforn / før end de ske / Du vedst / at de haffue giffuit falskt Vidnisbyrd mod mig. Oc see nu / Jeg skal dø / ieg som dog er wskyldig der vdi / for de haffue vanartelige liuget paa mig / Oc Gud bønhørde hendis rob.
Oc der mand førde hende bort at affliffue / da opuacte Gud en vng Drengis Aand / som hed Daniel / Hand begynte at robe høyt / Jeg vil vere wskyldig i dette Blod. Oc alt Folcket vende sig om til hannem / oc spurde hannem at / Huad hand mente met disse ord? Da traadde hand frem / oc sagde / Ere i aff Jsrael saadanne Daarer / at i fordømme en aff Jsraels døtter / før i bespørie eder oc bliffue visse paa Sagen? Vender eder om igen faar Dommen / Thi at disse haffue talet falskt Vidnisbyrd mod hende / Oc alt Folcket vende sig strax om igen.
Oc de Eldste sagde til Daniel / Sæt dig her hoss oss / oc vnderuiss oss / effterdi Gud esker dig til dette Dommere embede. Oc Daniel sagde til dem / Skiller dem fra huer andre / saa vil ieg forhøre huer besynderlige. Oc der de vaare skilde fra huer andre / da kallede hand den ene til sig / oc sagde til hannem / Du vanartige gamle Skalck / nu ramme dine synder dig / som du haffuer før bedreffuit / der du sagde wretferdig Dom / oc fordømde de Wskyldige / Men du 864 | sagde de skyldige løss. alligeuel at HERREN haffuer budet / Du skalt icke ihielsla de Fromme oc wskyldige. Haffuer du nu seet disse / da sig frem / Vnder huilcket træ haffuer du fundet dem hoss huer andre? Da suarede hand / Vnder en Lind. Da sagde Daniel / Altret / HERRENS Engel skal finde oc atskillie dig / Thi du skil dig selff ved dit Liff met din Løgn.
Oc der denne vaar borte / da bød hand den anden oc komme faar sig / oc hand sagde til hannem / Du Canaans art / oc icke Juda / Deylighed haffuer bedraget dig / oc den onde begering haffuer foruent dit hierte. Saa haffue i faret met Jsraels døtter / oc de nøddis til aff fryct at gøre eders vilie / men denne Juda daatter haffuer icke samtyct i eders ondskaff. Sig nu frem / Vnder huilcket træ grebst du dem tilsammen? Da suarede hand / Vnder en Eeg / Da sagde Daniel / alt ret / HERRENS Engel skal tegne dig / oc hand skal sønderhugge dig / Thi du skil dig selff ved dit Liff met din løgn.
Da begynte alt Folcket at robe met høy røst / oc prisede Gud / som hielper dem / der haabis oc forlade sig paa hannem. Oc de traadde op mod de tho Eldste / effterdi at Daniel haffde beuist dem aff deris egen ord / at de vaare falske Vidne / Oc de giorde mod dem effter Mose Lou / lige som de haffde forskyldet aff deris Neste / oc ihielsloge dem. Saa bleff det wskyldige blod reddet paa den samme dag. Men Helkia oc hans Hustru / loffuede Gud for deris Daatter Susanna / oc Joiakim hendis Hosbonde / oc den gantske Slect / at der bleff inted werligt befundet met hende. Oc Daniel bleff meget actet aff Folcket / fra den dag / oc der effter stedze oc altid.
EFter Astyagis død / kom Kongeriget til Cyrum aff Persia / Oc Daniel vaar stedze hoss Kongen / oc erligere holden / end alle Kongens Venner.
Nu haffde de aff Babylon en Affgud / som hed Bel / Den skulde de huer dag offre tolff maader Huede / oc fyretiue Faar / oc tre amer Vin. Oc Kongen tiente selff samme Affgud / oc gick daglige ned at tilbede hannem / Men Daniel bad til sin Gud.
Oc Kongen sagde til hannem / Hui beder du icke ocsaa til Bel? Da sagde hand / Jeg tien icke de Affguder / som ere giorde met hender / Men den leffuende Gud / som haffuer giort Himmel oc Jord / oc er en HERRE offuer alt det som leffuer. Da sagde Kongen til hannem / Holder du da icke Bel for en leffuende Gud? Seer du icke huor meget hand æder oc dricker daglige? Men Daniel lo oc sagde / Herre Konge / lad dig icke forføre / Thi denne Bel er inted andet inden til end leer / oc vden til aff Kaaber / oc hand haffuer end nu aldri ædet noget.
Da bleff Kongen vred / oc loed kalde alle sine Prester / oc sagde til dem / Sige i mig icke / huo som forterer dette Offer / da skulle i dø. Men kunde i beuise at Bel forterer det / da skal Daniel dø / Thi hand haffuer lastet Bel. Oc Daniel sagde / Ja Herre Konge / det ske lige som du haffuer sagd.
Oc Bels Prester vaare halffierdesinds tiue / foruden deris Hustuer oc Børn / Oc Kongen gick met Daniel ind i Bels Tempel. Da sagde Presterne / See / wi ville gaa vd / oc du Herre Konge skalt selff sette Maden oc Dricket faar hannem / oc lycke Dørren til effter dig / oc besegle hende met din Ring. Oc naar du kommer i morgen aarle igen / oc besinder / at Bel haffuer icke fortæret altsammen / Da ville wi gerne dø / Eller Daniel skal ihielslass / som haffuer ført denne løgn paa oss. Men de forlode sig der paa / at de haffde giort en lønlig Gong vnder Bordet / at huilcken de ginge altid ind / oc fortærede huad som der vaar.
Der Presterne vaare nu vdgongne / da loed Kongen sette Mad faar Bel / Men Daniel befalede sine Suenne / at de hente aske / oc loed den samme atspre offuer alt Templen faar Kongen. Der effter ginge de vd / oc lucte Dørren til / oc beseglede hende met Kongens Ring / oc gin ge bort.
Da ginge Presterne ind om natten / som de pleyde at gøre / met deris Hustruer oc Børn / ode oc drucke alt det som der vaar. Oc meget aarle om morgenen / stod Kongen op / oc Daniel met hannem. Oc Kongen sagde / Er Jndseglet wbrødet? Hand suarede / Ja Herre Konge. 865 | Oc strax Dørren vaar opladen / da saa Kongen paa Bordet / oc robte met høy røst / Bel / Du est en stor Gud / oc der er ingen besuigelse hoss dig. Men Daniel lo / oc holt Kongen / at hand skulde icke gaa ind / oc sagde / See paa guluet / oc merck / hues ere disse fodspor. Kongen sagde / Jeg seer vel fodspor aff Mend oc Quinder oc Børn. Da bleff Kongen vred / oc loed gribe Presterne met deris Hustruer oc Børn / Oc de nøddis til at vise hannem den lønlige Gong / at huilcken de vaare gongne vd oc ind / oc haffde fortæret det som vaar paa Bordet. Oc Kongen loed sla dem ihiel / Oc gaff Daniel mact offuer Bel / Hand forstyrede hannem oc hans Tempel.
DEr vaar oc en stor Drage samme sted / huilcken de aff Babel tilbade. Oc Kongen sagde til Daniel / Huad / vilt du oc sige om denne / at hand er icke andet end en Affgud aff Kaaber? See / hand leffuer io / Thi hand æder oc dricker / Oc du kant icke sige / at hand er icke en leffuende Gud / Der faare bed til hannem. Men Daniel suarede / Jeg vil tilbede H R REN min Gud / Thi hand er den leffuende Gud. Men du Herre Konge / giff mig loff / da vil ieg dræbe denne Drage / Foruden noget suerd eller stang. Oc Kongen sagde / Ja du skalt haffue loff. Da tog Daniel beg / fet oc haar / oc sød det tilsammen / oc giorde smaa kager der aff / oc kaste dem i Dragens mund / Oc Dragen brast mit i thu der aff. Oc Daniel sagde / See / det er eders Guder.
Der nu de vdi Babel det hørde / fortrød det dem saare / oc de giorde it oprør mod Kongen / oc sagde. Vor Konge er bleffuen en Jøde / Thi hand forstyrede Bel / oc ihielslo Dragen / oc dræbte Presterne. Oc de traadde faar Kongen / oc sagde / Antuorde oss Daniel hid / Vilt du icke / Da ville wi dræbe dig oc dit gantske huss. Der nu Kongen saa at de trengde til hannem met vold / da nøddis hand til at antuorde dem Daniel. Oc de kaste hannem ned til Løuer i Kulen / der laa hand sex dage vdi.
Oc der vaare siu Løuer i Kulen / dem gaff mand huer dag thu Menniske / oc thu faar. Men i disse dage gaff mand dem inted / paa det de skulde æde Daniel.
Oc der vaar en Prophete i Judea hed Abacuc / hand haffde saadet en Velling / oc brødet der Brød i / vdi it dybt Fad / oc gick vd paa marcken der met / at hand skulde bære det til Høstfolck. Oc HERRENS Engel sagde til Abacuc / Du skalt føre Daniel den Mad / som du bær til Babylon vdi Løuekulen. Oc Abacuc suarede / HERRE / Jeg haffuer aldri seet den Stad Babylon / oc ieg veed icke heller huor kulen er.
Da tog Engelen fat paa hannem offuen i toppen / oc førde hannem lige som it sterckt Vær til Kulen i Babylon. Oc Abacuc robte / oc sagde / Daniel / Daniel / Tag denne Mad / som Gud haffuer sent dig. Oc Daniel sagde / HERRE Gud / du tencker io end nu paa mig / oc forlader dem icke / som paakalde dig oc elske dig. Oc hand stod op oc oed. Men HERRENS Engel førde strax Abacuc til sin Sted igen. Oc Kongen kom den siuende dag / at begræde Daniel. Oc der hand kom til Kulen / oc kogede der ind / see / da sad Daniel mit iblant Løuerne. Oc Kongen robte høyt / oc sagde / O HERRE / du Daniels Gud / Du est en stor Gud / oc der er ingen anden Gud / end du. Oc hand loed tage hannem aff Kulen. Men de andre / som vilde ført hannem til døde / lod hand kaste i Kulen / oc de bleffue strax opslugede aff Løuerne / faar hans øyen.
OC Asaria stod mit i en gloendis Oen / oc oplod sin Mund / bad oc sagde.
Loffuit vere du HERRE / vore Fedris Gud / oc dit Naffn skal prisis oc æris euindelige. Thi du est Retferdig i alt det som du haffuer giort / Alle dine Gerninger ere retskaffne / oc huad som du gør / det er ret / oc alle dine Domme / ere wstraffelige. Du gør oss ret / at du haffuer straffet oss met saadan straff / som du haffuer ladet gaa offuer oss / oc offuer Jerusalem vore Fedris hellige Stad / Ja du gør ret oc vel der vdi for vore synder skyld.
Thi wi haffue syndet oc giort ilde / i det at wi vigede fra dig / oc giorde alle vegne mod dig / Oc lydde icke oc ey actede dine Bud / at gøre der effter / lige som du haffuer befalet oss / at det skulde gaa oss vel. Der faare giorde du ret / at du lodst alt saadant gaa offuer oss / oc haffuer giffuit oss i vore Fienders de wgudelige onde Folckis hender / oc vnder den wretferdige grummiste Konge paa Jorden.
Oc wi taare icke oplade vor Mund / saa ere wi bleffne til skendzel oc spaat faar dine Tienere / oc faar alle dem som dig frycte. Men forskiud oss dog icke aldelis / for dit hellige Naffn skyld / oc bortkast icke din Pact / oc tag din barmhertighed icke fra oss / for Abrahams din elskelige Ven skyld / oc for din tieneris Jsaac skyld / oc for din hellige Jsraels skyld / huilcke du haffuer tilsagd at formere deris Sæd / lige som Stierner paa Himmelen / oc som sand i Haffuit.
Thi at wi ere bleffne ringere / end alle Hedninge / oc ere nu de foracteligste paa Jorden / for vore synder skyld / at wi haffue icke nu mere nogen Første / Prophete eller Lærere / oc huercken Brendoffer eller daglige offer / icke heller Madoffer / oc ey Røgelse / Oc wi haffue ingen Sted / paa huilcken wi kunde offre faar dig / oc finde naade. Men wi komme faar dig met bedrøffuede hierte / oc en sønderknuset Aand / lige som wi førde Brendoffer aff Vædre oc Øxen / oc mange tusinde fede Faar. Lad vort Offer saa gelde / oc vere tacknemmeligt faar dig i dag / Thi du lader dem icke bliffue beskemmede / som haabis til dig.
Saa komme wi nu met gantske hierte / oc søge dit Ansict met fryct. Der faare lad oss icke bliffue beskemmede / Men gør mod oss HERRE effter din Naade / oc effter din store barmhertighed / oc frelss oss effter dine vnderlige Gerninger / oc giff dit Naffn ære / At de skulle alle skamme sig / som gøre dine Tienere ont / oc bliffue beskemmede faar din store mact oc vold / at deris mact skal forstyris / Huor met de skulle befinde / at du est HERREN / den eniste Gud / herlig i Jorderige.
Oc Kongens Tienere / som haff de kast dem i Onen / lode icke aff / oc kaste stedze Suouel oc beg / oc blaar / oc tørre riss til / at Luen slog offuen aff Onen / ved ni oc fyretiue alne høyt / oc oed omkring sig / oc opbrende de Chaldeer / som hand racte til vden faar Onen. Men HERRENS Engel gick hoss dem / som vaare i Onen met Asaria / oc støtte Luen aff ilden vdaff Onen / oc giorde det saa i Onen / lige som en kølende dug / Saa at ilden rørde dem aldelis inted / icke heller pinte eller giorde dem skade.
DA begynte disse Tre at siunge met huer andre / prisede oc loffuede Gud i Onen / oc sagde.
Loffuit vere du HERRE / vore Fedris Gud / Oc du skalt prisis oc høylige rosis euindelige.
Loffuit vere din Herlighed oc hellige Naffn / Oc det skal prisis oc høylige rosis euindelige.
Loffuit vere du i dit hellige / herlige Tempel / oc du skalt prisis oc høylige rosis euindelige.
Loffuit vere du som sider paa Cherubim / oc seer i dybet / oc du skalt prisis oc høylige rosis euindelige.
Loffuit vere du paa din herlige Kongelige Stoel / oc du prisis oc høylige rosis euindelige.
Loffuit vere du i Himmelens Befestning / oc du skalt prisis oc høylige rosis euindelige.
Alle HERRENS gerninger loffue hannem / oc skulle prise oc rose hannem euindelige.
J Himle loffuer HERREN / Priser oc roser hannem euindelige.
867 | J HERRENS Engle loffuer HERREN / priser oc roser hannem euindelige.
Alle Vand offuen i Himmelen loffuer HERREN / priser oc roser hannem euindelige.
Alle HERRENS Hærskare / loffuer HERREN / priser oc roser hannem euindelige
Soel oc Maane loffuer HERREN / priser oc roser hannem euindelige.
Alle Stierner paa Himmelen loffuer HERREN / priser oc roser hannem euindelige.
Regn oc Dug loffuer HERREN / priser oc roser hannem euindelige.
Alle Vær loffuer HERREN / priser oc roser hannem euindelige.
Jld oc Hede loffuer HERREN / priser oc roser hannem euindelige.
Slud oc Hagel loffuer HERREN / priser oc roser hannem euindelige.
Dag oc nat loffuer HERREN / priser oc roser hannem euindelige.
Liuss oc Mørck loffuer HERREN / priser oc roser hannem euindelige.
Jss oc Fraast loffuer HERREN / priser oc roser hannem euindelige.
Rimfrost oc Sne loffuer HERREN / priser oc roser hannem euindelige.
Liunet oc Skyer loffuer HERREN / priser oc roser hannem euindelige.
Jorden loffue HERREN / priser oc roser hannem euindelige.
Bierge oc Høye loffuer HERREN / priser oc roser hannem euindelige.
Alt det som voxer aff Jorden skal loffue HERREN / prise oc rose hannem euindelige.
J Kilder loffuer HERREN / priser oc roser hannem euindelige.
Haff oc Vandstrøme loffuer HERREN / priser oc roser hannem euindelige.
Hualfiske oc alt det som rører sig i Vandet / loffuer HERREN / priser oc roser hannem euindelige.
Alle Fule vnder Himmelen loffuer HERREN / priser oc roser hannem euindelige.
Alle vilde Diur oc Queg loffuer HERREN / priser oc roser hannem euindelige.
J Menniskens Børn loffuer HERREN / priser oc roser hannem euindelige.
Jsrael loffue HERREN / prise oc rose hannem euindelige.
J HERRENS Prester loffuer HERREN / priser oc roser hannem euindelige.
J HERRENS Tienere loffuer HERREN / priser oc roser hannem euindelige.
J Aander oc Retferdigis Siele loffuer HERREN / priser oc roser hannem euindelige.
J Helligen / som ere Elendige oc bedrøffuede / loffuer HERREN / priser oc roser hannem euindelige.
Anania / Azaria oc Misael loffuer HERREN / priser oc roser hannem euindelige.
Thi hand frelste oss aff Helffuede / Oc haffuer hulpet oss fra Døden.
Oc hand frelste oss aff den gloendis Oen / oc beuarede oss mit i Jlden.
Tacker HERREN / Thi hand er Venlig / oc hans Godhed varer euindelige.
Alle de som frycte HERREN / loffuer den Gud / som er offuer alle Guder / Priser oc roser hannem / at hans Godhed varer euindelige.
HERR E / vore Fedris / Abrahams / Jsaacs oc Jacobs / oc deris retferdige Sædz / almectigste Gud / Du som haffuer giort / Himmel oc Jord / oc alt det som der er vdi. Oc du beseglede Haffuit met dit Bud / oc du tillucte oc beseglede Dybene / dit forferdelige oc herlige Naffn til ære / At huer mand skal forferdis for dig / oc frycte sig for din store Mact / Thi der kand ingen bære din Vrede / som du truer Syndere met / Men den Barmhertighed som du tilsiger / er wbegribelig oc wrandsagelig. Thi du est den allerhøyste HERRE offuer det gantske Jorderige / som haffuer stor taalmodighed / ocest meget naadig / oc straffer Folck icke gerne / Oc du haffuer tilsagd effter din Godhed / Penitentze til syndernis forladelse.
Men effterdi at duest de Retferdigis Gud / da sette du icke de Retferdige / Abraham / Jsaac oc Jacob Penitentze faare / huilcke der icke syndede mod dig / Men ieg haffuer syndet / oc mine synder ere flere end sand i Haffuit / oc ieg er bøyt kroget vdi suare Jernbaand / oc haffuer 868 | ingen rolighed / Fordi / at ieg opuacte din vrede / oc giorde meget ont faar dig / der met / at ieg kom saadan Verstyggelse oc megen Forargelse aff sted.
Der faare bøyer ieg nu mit Hiertis knæ / oc beder dig HERRE om naade. Ah HERRE / Jeg haffuer syndet / Ja ieg haffuer syndet / oc bekender mine Misgerninger / Jeg beder oc formaner / forlad mig / o HERRE forlad mig det / Lad mig icke forderffuis i mine Synder / oc lad straffen icke bliffue euindelige paa mig. Men hielp mig wuerdige / effter din store Barmhertighed / Saa vil ieg loffue dig al min Liffs tid. Thi al Himmelens Hær loffuer dig / oc dig skal mand prise altid oc euindelige / Amen.
Ende paa det Gamle Testamentis Bøger. ❦