© 2024 Det Danske Sprog- og Litteraturselskab. Copyright
Dansk Litteratur drives af Hugo v0.119.0
Hosting: Det Danske Sprog- og Litteraturselskab
DEnne er den Bog / om JHESV Christi fødsel / Som er Dauids søn / huilken er Abrahams søn.
Abraham afflede Jsaac.
Jsaac afflede Jacob.
Jacob afflede Juda oc hans Brødre.
Juda afflede Pharez oc Saram aff Thamar.
Pharez afflede Hezron.
Hezron afflede Kam.
Kam afflede Aminadab.
Aminadab afflede Nahasson.
Nahasson afflede Salma.
Salma afflede Boas / aff Rahab.
Boas afflede Obed / aff Ruth.
Obed afflede Jesse.
Jesse afflede Kong Dauid.
Kong Dauid afflede Salomon / aff Vrie hustru.
Salomon afflede Roboam.
Roboam afflede Abia.
Abia afflede Assa.
Assa affleffde Josaphat.
Josaphat afflede Joram.
Joram afflede Osia.
Osia afflede Jotham.
Jotham afflede Achas.
Achas afflede Ezechia.
Ezechia afflede Manasse.
Manasse afflede Amon.
Amon afflede Josia.
Josia afflede Jechonia / oc hans Brødre / ved den Babyloniske fengsels tid.
Effter det Babyloniske fengsel / afflede Jechonia Sealthiel.
Sealthiel afflede Zorobabel.
Zorobabel afflede Abiud.
Abiud afflede Eliachim.
Eliachim afflede Asor.
Asor afflede Zadoch.
Zadoch afflede Achin.
Achin afflede Eliud.
Eliud afflede Eleasar.
Eleasar afflede Mathan.
Mathan afflede Jacob.
Jacob afflede Joseph Marie Hosbonde / aff hende er Jhesus fød / som kaldis Christus.
Alle Led fra Abraham indtil Dauid / ere fiorten Led. Fra Dauid indtil det Babyloniske 872 | fengsel ere fiorten led. Fra det Babyloniske fengsel indtil Christum / ere fiorten led.
Men Christi fødsel / gick saa til. Der Maria hans Moder vaar troloffuit met Joseph / før hand hente hende hiem / befands det / at hun vaar fructsommelig aff den hellig And. Men Joseph hendis Hosbonde vaar from / oc wilde icke berøcte hende / Men hand tenckte at forlade hende hemelige. J det hand saa tenckte / see / da obenbaredis HERRENS Engel faar han nem i en drøm / oc sagde / Joseph du Dauids søn / frøcte dig icke / at tage din hustru Mariam til dig / Thi det som er fød i hende / det er aff den hellig Aand. Oc hun skal føde en Søn / hans naffn skalt du kalde Jhesus / Thi hand skal salig gøre sit Folck aff deris synder.
Dette skede alt sammen / At det skulde fuldkommes / det HERREN haffuer talet ved Propheten / som siger / See / Een Jomfru skal bliffue fructsommelig / oc føde en Søn / oc de skulle kalde hans naffn Emanuel / Det er saa meget som Gud met oss.
Der Joseph vognede nu op aff søffnen / giorde hand / som HERRENS Engel haffde befalet hannem / oc tog sin hustru til sig / oc bekende hende icke indtil hun fødde sin første Søn / oc kallede hans naffn Jhesus.
DEr Jhesus vaar fød i Bethlehem i Jødeland / vdi Kong Herodis tid / See / da komme de Vise aff Østerland til Jerusalem / oc sagde: Huor er den nyfødde Jødernis Konge? Wi haffue seet hans Stierne i Østerland / oc ere komne at tilbede hannem.
Der Kong Herodes det hørde / bleff hand forferdet / oc al Jerusalem met hannem / Oc hand loed forsamle de ypperste Prester oc Schrifft klaage blant Folcket / oc vdspurde aff dem / Huor Christus skulde fødis? De sagde til hannem / J Bethlehem vti Jødeland. Thi der staar saa screffuit ved Propheten: Oc du Bethlehem i Jødeland / est ingenlunde den minste blant Juda Førster / Thi aff dig skal mig komme en Første / som skal vere en Herre offuer mit folck Jsrael.
Da kallede Herodes de Vise hemmelige / oc vdspurde aff dem flitelige / Naar Stiernen haffde ladet sig til syne? Oc hand visde dem til Bethlehem / oc sagde: Reyser hen / oc spører flitelige effter Barnet / Oc naar i det finde / da siger mig det / At ieg oc kand komme oc tilbede det.
Der de haffde nu hørt Kongen / droge de bort. Oc see / Stiernen som de haffde seet i Østerland / gick hen faare dem / Jndtil hun kom / oc stod offuen offuer / som Barnet vaar. Der de saae Stiernen / bleffue de gantske glade / oc ginge ind i Husit / oc funde Barnet met sin moder Maria / oc de fulde ned / oc tilbade det / Oc oplode deris ligende fæ / oc skenckte hannem Guld / Røgelse oc myrha. Oc Gud befalede dem i en drøm / at de skulde icke drage til Herodes igen / Oc de fore en anden vey til deris Land igen.
Der de vaare bort dragne / See / da obenbaredis HERRENS Engel Joseph i en drøm / oc sagde / Stat op / oc tag Barnet oc hans Moder til dig / oc fly i Egypti land / oc bliff der / indtil ieg siger dig til. Thi det er faar hender / at Herodes skal søge effter Barnet / at ihielsla det. Oc hand stod op / oc tog Barnet oc hans Moder til sig / om natten / oc flyde i Egypti land / oc bleff der / indtil Herodes vaar død. At det skulde fuldkommes / som HERREN talede ved Propheten / som siger / Jeg kallede min Søn aff Egypten.
Der Herodes nu saa / at hand vaar bedragen aff de Vise / bleff hand saare vred / Oc hand sende vd / oc loed ihielsla alle Børn i Bethlehem / oc i al den Egn / som vaare thu aar oc mindre / effter den tid / som hand haffde flitelige forfaret aff de Vise. Da er det fuldkommet som sagd er aff den Prophete Jeremia / som siger / Paa Bierget hørde mand it skrig megen klage / graad oc hylen. Rachel begred sine Børn / oc wilde icke lade sig husuale / Thi det vaar vde met dem.
Men der Herodes vaar død / see / da obenbaredis HERRENS Engel Joseph i en drøm / i Egypti land / oc sagde / Stat op / oc tag Barnet oc hans Moder til dig / oc drag hen / i Jsraelss land / de ere døde / som stode effter Barnsens liff. Oc hand stod op / oc tog Barnet oc hans Moder til sig / oc kom i Jsraelss land. Men der hand hørde / at Archelaus vor Konge i 873 | Jødeland / i sin faders Herodis sted / da befrøctede hand sig at komme der hen / Oc han fick befalning aff Gud i en drøm / oc drog i de steder i det Galileiske land / oc kom / oc bode i den Stad / som kaldis Nazareth. At det skulde fuldkommis / som sagd er wed Propheten / Han skal kaldis Nazarenus.
PAa den tid kom den Døbere Johannes / oc predickede i Ørcken vdi Jødeland / oc sagde / Bedrer eder / Himmerigis rige er nær. Oc hand er den / om huilken den Prophete Esaias haffuer talet / oc sagd / Det er en Predickeris Røst i ørcken / Bereder HERRENS vey / oc gører hans Sti rette. Johannes haffde klæder aff Kamelss haar / oc it Belte aff læder om sine lender / Hans mad vaar Greshopper oc vilt hunig.
Da gick Jerusalem stad hen vd til hannem / oc det ganske Jødiske land / oc alle Land hoss Jordan / oc lode sig døbe aff hannem i Jordan / oc bekende deris synder. Der hand saa nu mange Phariseer oc Saduceer komme til sin Daab / sagde hand til dem / J Øgle slect / Huo visde da eder / at i skulde vndfly den tilkommende Vrede? Seer til / gører ræt penitentzis fruct. Tencker io icke / at i vilde sige ved eder selff / Wi haffue Abraham til fader. Jeg siger eder / Gud kand opuecke Abraham Børn aff disse stene. Øxen ligger allerede hoss roden aff Træerne / Der faare huilket træ som icke bær god Fruct / skal ophuggis / oc kastis i ilden.
Jeg døber eder met Vand til bedring. Men den som kommer effter mig / er sterckere end ieg / Huilken ieg er oc icke verdig til / at bære hans Sko / Hand skal døbe eder met den hellig Aand oc met Jld. Oc hand haffuer sin Kasteskul i haanden / Hand skal feye sin Lo oc sancke Hueden i sin Lade / Men Aunerne skal hand opbrende met euig Jld.
Paa den tid kom Jhesus aff Galilea til Jordan til Johannes / at hand vilde lade sig døbe aff hannem. Men Johannes formente hannem det / oc sagde / Jeg haffuer vel behoff / at døbis aff dig / oc du kommer til mig? Jhesus suarede / oc sagde til hannem / Lad det nu saa vere / oss bør saa / at fuldkomme al retferdighed. Saa tilstedde hand hannem.
Oc der Jhesus vor døbt / gick hand strax op aff Vandet / Oc see / da obnedis Himmelen offuer hannem / Oc Johannes saa Guds Aand fare ned / som en Due / oc komme offuer hannem. Oc see / en røst ned aff Himmelen sagde / Denne er min elskelige Søn / som mig er vel behagelig.
DA bleff Jhesus ført aff Aanden i Ørcken / At hand skulde fristis aff Dieffuelen. Oc der hand haffde fastet fyritiue dage oc fyritiue netter / hungrede hannem. Oc Fristeren gick til hannem / oc sagde / Est du Guds Søn / da sig / at disse stene bliffue brød. Hand suarede / oc sagde / Det staar scriffuit / Mennisket leffuer icke aleniste aff brød / Men aff huert ord / som gaar gennem Guds mund.
Da førde Dieffuelen hannem met sig / i den hellige Stad / oc sette hannem paa tinningen aff Templet / oc sagde til hannem / Est du Guds søn / da lad dig falde ned / Thi det staar screffuit / Hand skal giffue sine Engle befalning offuer dig / oc de skulle bære dig paa henderne / at du icke skalt støde din fod paa nogen sten. Da sagde Jhesus til hannem / Der staar atter screffuit / Du skalt icke friste Gud din HERRE.
Da førde Dieffuelen hannem atter met sig / paa it saare høyt Bierg / oc visde hannem alle Verdens Rige / oc deris Herlighed / oc sagde til hannem / alt det vil ieg giffue dig / om du falder ned / oc tilbeder mig. Da sagde Jhesus til hannem / Vig bort fra mig Satan / Thi der staar screffuit / Du skalt tilbede Gud din HERRE / oc tiene hannem alene. Da forlod Dieffuelen hannem / Oc see / Englene ginge saa frem til hannem / oc tiente hannem.
Der Jhesus nu hørde / At Johannes vaar greben / foer hand ind i det Galileiske land / oc forlod den Stad Nazareth / kom oc bode i Capernaum / som ligger hoss Haffuit hoss Zabulons oc Nephthalims egn / At det skulde fuldkommis / som er sagd ved Propheten Esaiam / som siger / Zabulons land / oc Nephthalims land / hoss Haffsens vey / paa hin side Jordan / oc det Hedenske Galilea. Det Folck som sad i mørcke / haffuer seet it stort Liuss / oc de som sade i død= 874 | sens sted oc skugge / dem er opgonget it Liuss. Fra den tid begynte Jhesus at predicke / oc sige / Bedrer eder / Himmerigis rige er nær.
Der Jhesus gick nu hoss det Galileiske Haff / saa hand tho Brødre / Simon / som kaldis Petrus / oc Andreas hans broder / de kaste deris garn i Haffuit / thi de vaare Fiskere / Oc hand sagde til dem / Følger mig effter / Jeg wil gøre eder til Menniskis Fiskere. Strax forlode de deris garn / oc effterfulde hannem. Oc som hand gick der fra lenger frem / saa hand tho andre Brødre / Jacob Zebedei søn / oc Johannes hans broder / i it skib met deris fader Zebedeo / at de bøte deris garn / Oc hand kallede dem. Strax forlode de skibet oc deris fader / oc effterfulde hannem.
Oc Jhesus gick omkring i det ganske Galileiske land / lerde i deris Scholer / oc predickede Euangelium om Riget / oc helbredede allehonde soet oc siugdomme blant folcket. Oc hans røcte vdspriddis offuer alt Syrie land. Oc de førde til hannem alle dem som vaare siuge aff atskillig siugdom oc plager / de Besette / Maanesiuge oc Verckbrødne / Oc hand helbredede dem alle. Oc der fulde meget Folck effter hannem aff Galilea / aff de thi Stæder / fra Jerusalem / aff Jødeland / Oc fra hin side Jordan.
DEr hand saa Folcket / gick hand op paa it Bierg / oc sette sig / Oc hans Disciple ginge til hannem / oc hand vplod sin mund / lerde dem / oc sagde / Salige ere de / som ere aandelige fattige / Thi Himmerigis rige er deris. Salige ere de bedrøffuede / Thi de skulle husualis. Salige ere de Sactmodige / Thi de skulle beside Jorden. Salige ere de / som hungre oc tørste effter Retferdighed / Thi de skulle mettis. Salige ere de Miskundelige / Thi de skulle faa miskumdhed. Salige ere de / som ere rene aff hiertet / Thi de skulle see Gud. Salige ere de Fredsommelige / Thi de skulle kaldis Guds børn. Salige ere de / som lide forfølgelse for Retferdigheds skyld / Thi Himmerigis rige er deris. Salige ere i / naar Menniskene bespatte oc forfølge eder for Min skyld / oc tale allehonde ont paa eder / om de liuge det. Glæder oc frygder eder / Det skal vel betalis eder i Himmelen. Thi de haffue saa forfult Propheterne som vaare faar eder.
J ere Jordens Salt. Om Saltet mister sin krafft / huor met skal mand salte? Det er inted lenger nytteligt / end at det kastis vd / oc Folck traade der paa. J ere Verdens Liuss. Den Stad som ligger paa it Bierg / kand icke skiulis. Mand tender oc icke it Liuss / oc setter det vnder en Skeppe / men paa en Liussestage / Saa liuser det da for dem alle / som ere i Husit. Lader saa eders Liuss skinne faar Menniskenne / At de see eders gode Gerninger / oc prise eders Fader i Himmelen. J skulle icke tencke / at ieg er kommen / at opløse Lowen eller Propheterne / Jeg er icke kommen at opløse / men at fuldkomme. Thi sandelige siger ieg eder / Jndtil Himmelen oc Jorden forgaa / skal icke den minste Bogstaff / oc ey en Tydel aff Lowen forgaa / før det skeer altsammen. Huo som nu opløser it aff disse minste Bud / oc lærer Folcket saa / Hand skal kaldis den minste i Himmerigis rige. Men huo som det gør oc lærer / Hand skal kaldis stoer i Himmerigis rige.
Thi ieg siger eder / Vden eder Retferdighed bliffuer bedre end de Scriffteklaagis oc Phariseers / Da komme i icke i Himmerigis rige.
J haffue hørt / at der er sagd til de gamle / Du skalt icke ihielsla / Huo som ihielslar / hand skal vere skyldig for Dommen. Men ieg siger eder / Huo som er vreed paa sin Broder / Hand er skyldig for Dommen. Men huo som siger til sin Broder / Racha / hand er skyldig for Raadet. Oc huo som siger / Du Daare / hand er skyldig til helffuedis Jld.
Der faare / naar du offrer din Gaffue paa Alteret / oc du kommer der ihw / At din Broder haffuer noget mod dig / Saa lad bliffue din Gaffue der faar Alteret / oc gack tilforn hen / oc forlige dig met din Broder / oc kom siden oc offre din Gaffue. Forlige dig snart met din Modstandere / den stund duest end nu hoss hannem paa veyen / Paa det / at din Modstandere skal icke en gong antuorde Dommeren dig / oc Dommeren skal antuorde Tieneren dig / oc du skalt kastis i Fengsel / Sandelige siger ieg dig / Du skalt icke komme der vd / før end du oc betaler det siste skerff.
J haffue hørt / at der er sagd til de Gamle / Du skalt icke bedriffue hoer / Men Jeg sigereder / Huo som seer paa een Quinde at begere hende / hand haffuer allerede bedreffuit hoer met hende i sit hierte.
Forarger dit høyre Øye dig / da riff det vd / oc kast det fra dig. Det er dig bedre / at en aff 875 | dine Lemmer forderffuis / oc det gantske Legeme icke skal kastis i Helffuede. Forarger din høyre haand dig / Da hug hende aff / oc kast hende fra dig. Det er dig bedre / at en aff dine Lemmer forderffuis / oc det gantske Legeme icke skal kastis i Helffuede.
Det er oc sagd / Huo som skil sig fra sin Hustru / han skal giffue hende it Skilsmaals breff / Men ieg siger eder / Huo som skil sig fra sin Hustru (vden det er for hoer) hand gør / at hun bedriffuer hoer. Oc huo som tager en affskyld / hand bedriffuer hoer.
J haffue fremdelis hørt / at der er sagd til de Gamle / Du skalt icke gøre nogen falsk Eed / oc du skalt holde Gud din Eed. Men ieg siger eder / At i skulle aldelis inted suerie / huercken ved Himmelen / thi hand er Guds stoel / oc ey ved Jorden / thi hun er hans Fodeskammel / Oc ey om Jerusalem / thi det er en stoer Kongis stad. Du skalt ock icke suerie ved dit Hoffuit / thi du kant icke gøre it eniste Haar huit oc sort. Eder tale skal vere Ja / ia / Ney / ney / Huad der er offuer / det er aff ont.
J haffue hørt / at der er sagd / Øye for øye / Tand for tand. Men ieg siger eder / At i skulle icke emodstaa ont / Men der som nogen giffuer dig it slaw paa dit høyre Kindben / da holt hannem det andet oc saa til. Oc der som nogen vil gaa i rette met dig / oc tage din Kiortel / da lad hannem oc beholde Kaaben / Oc der som nogen nøder dig til en Miel / da gack tho met hannem. Giff den som dig beder / oc vent dig icke fra den / som vil laane aff dig.
J haffue hørt / at det er sagd / Du skalt elske din Neste / Oc hade din Fiende. Men ieg siger eder / Elsker eders Fiender. Velsigner dem som eder bande. Gører dem got / som eder hade. Beder for dem / som gøre eder skade / oc forfølge eder. Paa det i skulle vere eders Faders børn i Himmelen. Thi han lader sin Soel opgaa offuer de onde oc offuer de Gode / oc lader regne offuer Retferdige oc Wretferdige. Thi der som i elske dem / som eder elske / Huad faa i da for Løen? Gøre icke oc saa Toldere det samme? Oc der som i ekon holde eder venlige til eders Brødre / Huad gøre i da besynderlige? Giøre icke Toldere oc lige saa. Der faare skulle i vere fuldkomne / lige som eders Fader i Himmelen er fuldkommen.
GJffuer act paa eders Almisser / at i icke giffue dem faar Mennisken / at i kunde ansees faar dem / J haffue ellers ingen Løen hoss eders Fader i Himmelen. Naar som du nu giffuer din Almisse / da skaltu icke lade blæse i basune faar dig / som Øyenskalcke gøre i Scholer oc paa gader / paa det at de kunde rosis aff Folcket. Sandelige siger ieg eder / de haffue deris Løen borte. Men naar som du giffuer Almisse / Da lad din venstre haand icke vide / huad den høyre gør / Paa det at din Almisse skal vere hemmelige / oc din Fader / som seer i løndom / skal betale dig obenbare.
Naar du giør din bøn / skalt du icke vere som Øyenskalcke / som gerne staa oc bede i Scholer / oc paa hiørner oc paa Gader / at de kunde sees aff Folcket. Sandelige siger ieg eder / de haffue deris Løn borte. Men naar du beder / Da gack ind i dit Kammer / oc løck dørren til / oc bed til din Fader i løndom / oc din Fader / som seer i løndom / skal betale dig det obenbare. Oc naar i bede / da skulle i icke bruge mange ord / som Hedninge / Thi de mene / at de bliffue bønhørde / naar de bruge mange ord / Der faare skulle i icke gøre eder lige ved dem / Eders Fader veed / huad i haffue behoff / før end i bede hannem / Der faare skulle i saa bede.
Vor Fader i Himmelen. Helligt vorde dit Naffn. Tilkomme dit Rige. Vorde din Villie / paa Jorden som i Himmelen. Giff oss i dag vort daglige Brød. Oc forlad oss vor skyld / som wi forlade vore Skyldener. Oc leed oss icke i fristelse. Men frelss oss fra ont. Thi Rigit er dit / oc Krafft / oc Herlighed i ewighed / Amen. Thi at forlade i Mennisken deris brøst / Da skal eder Himmelske Fader oc forlade eder. Men forlade i Mennisken icke deris brøst / da skal oc eder Fader icke forlade eder eders brøde.
Naar i faste / da skulle i icke holde eder ilde / som Øyenskalcke / Thi de foruende deris ansict / At de kunde synes faar Mennisken met deris faste. Sandelige siger ieg eder / de haffue deris Løen borte. Men naar du faster / da salue dit hoffuit / oc to dit ansict / At du skalt icke synes faar Folcket met din Faste / Men faar din Fader / som er skiult / Oc din Fader / som seer i løndom skal betale dig obenbare.
876 | J skulle icke samle eder Ligende fæ paa Jorden / som Møl oc Rust æde dem / oc der som Tyffue graffue der effter oc stiele dem. Men samler eder Ligende fæ i Himmelen / der som huercken møl oc ey rust æde dem / oc der som Tyffue icke graffue der effter / oc ey stiele dem / Thi huor som eders Ligende fæ er / der er oc eders hierte.
Øyet er legemens Liuss. Naar dit øye er enfoldigt / da bliffuer alt dit Legeme liust. Men naar dit øye er en Skalck / da bliffuer alt dit Legeme mørckt / Der som det liuss / der er i dig / er mørckhed / Huor stort bliffuer da mørcket i sig selff?
Jngen kan tiene tho Herrer / Thi hand skal enten hade den ene / oc elske den anden / Eller hand skal holde sig til den ene / oc foracte den anden. J kunde icke tiene Gud oc Mammon. Der faare siger ieg eder / Sørger icke for eders liff / huad i skulle æde oc dricke / Jcke heller for eders Legeme / huad i skulle i føre eder. Er icke liffuit mere end Maden? Oc Legemet mere end Klæ derne? Seer til Fulene vnder Himmelen / De saa icke / de høste icke / de sancke icke i Laden / oceder Himmelske Fader føder dem alligeuel. Ere icke i meget mere end de? Huo er blant eder / som kand gøre sig en aln lengre / alligeuel at hand sørger der faare.
Oc hui sørge i for Klæderne / Skuer de Lilier paa marcken / huorledis de voxe / De arbeyde icke / de spinde oc icke. Jeg siger eder / At icke end Salomon i al sin Herlighed vaar saa klæd / som en aff dem. Klæder da Gud det Gress saa paa marcken / som dog i dag staar / oc i morgen kastis i onen / Skulde hand icke meget mere gøre eder det? O i lidet troendis.
Der faare skulle i icke sørge oc sige / Huad skulle wy æde? Huad skulle wi dricke? Huor met skulle wi klæde oss? Effter alt saadant søge Hedninge / Thi eder Himmelske Fader veed / at i haffue alt dette behoff. Atspører først Guds rige / oc hans retferdighed / Saa skal alt saadant tilfalde eder. Sørger der faare icke for den anden morgen / Thi den dag i morgen skal sørge for sig selff. Det er nock / at huer dag haffuer sin egen Plage.
DØmmer icke / at i skulle icke dømmis. Thi met huilken Dom i dømme / skulle i oc dømmis / Oc met huad Maade i maale / skal eder maalis. Hui seer du Skeffuen i din broders øye / oc acter icke Bielcken i dit øye? Eller huorledis tørst du sige til din Broder / Holt / Jeg vil tage dig Skeffuen aff dit øye / Oc see / Der er en Bielcke i dit øye. Du Øyenskalck / tag først Bielcken aff dit øye / Oc see saa til / at du kant tage Skeffuen aff din broders øye.
J skulle icke giffue Hunde Helligdommen / oc i skulle icke kaste eders Perler for Suin / At de skulle icke træde dem met deris Føder / Oc vende dem om / oc riffue eder sønder.
Beder / saa skal eder giffuis / Leder / saa skulle i finde / Bancker / so skal eder opladis. Thi huo som beder / hand faar / Oc huo som leder / hand finder / Oc huo som bancker hannem skal opladis. Huilket Menniske er blant eder / der som hans søn beder hannem om Brød / at hand biuder hannem en Sten? Eller om hand beder hannem om en Fisk / at hand biuder hannem en Hugorm? Effterdi da at i som dog ere onde / kunde alligeuel giffue eders Børn gode gaffuer / Huor meget mere skal eders Fader i Himmelen giffue dem gaat / som hannem bede?
Alt det / som i nu wille at Folck skulle gøre eder / det gøre i dem / Det er Lowen oc Propheterne.
Gaar ind at den sneffre Port / Thi den Port er wiid / oc den vey er breed / som fører ned til fordømmelsen / Oc de ere mange / som vandre der paa. Oc den Port er sneffuer / oc den vey er trang / som fører til Liffuet / Oc de ere faa / som hannem finde.
Vocter eder for falske Propheter / som komme til eder i Faareklæder / Jnduortis ere de glubende Vlffue / Paa deris fruct skulle i kende dem. Kand mand oc plocke Vindruer aff Torne? Eller Figen aff Tidzel? Saa bær oc huert gaat Træ / god Fruct / Men it raadet Træ / bær ond Fruct. Jt gaat Træ kand icke bære ond Fruct / Oc it raadet træ / kand icke bære god fruct. Huert Træ / som icke bær god fruct / skal affhuggis / oc kastis i Jlden. Der faare skulle i kende dem paa deris fruct.
De skulle icke alle / som sige til mig / HERRE / HERRE / komme i Himmerigis rige / Men de der gøre min Faders vilie i Himmelen. Der skulle mange sige til mig paa den dag / HERRE / HERRE/ haffue wi icke spaat i dit Naffn? Haffue wi icke vddreffuit Dieffle i dit Naffn? Haffue wi icke giort mange krafftige Gerninger i dit Naffn? Da vil ieg bekende faar dem / Jeg kende eder end aldri / Viger alle fra mig i Misdedere.
Der faare / huo som hører denne min Tale / oc gør den / den ligner ieg ved en forstandig 877 | Mand / som bygde sit Hwss paa en Klippe. Der nu en Støffue regen falt / oc kom it Vandløb / Oc wærit stormede / oc støtte paa Husit / da falt det dog icke / Thi det vaar grundfest paa en Klippe. Oc huo som hører denne min Tale / oc gør hende icke / Hand lignis ved en daarlig Mand / som bygde sit Hwss paa Sand. Der nu en Støffue regen falt / oc kom it Vandløb / oc wærit stormede / oc støtte paa Husit / da falt det / oc det giorde it stort fald.
Oc det begaff sig / der Jhesus haffde giort ende paa denne Tale / da vndrede Folcket paa hans Lærdom. Thi hand predickede veldelige / oc icke som de Scrifftklaage.
DEr hand gick ned til Bierget / fulde der meget Folck effter hannem. Oc see / der kom en Spedalske / oc tilbad hannem / oc sagde / HERRE / om du vilt / da kant du vel rense mig. Oc Jhesus vdracte sin Haand / rørde ved hannem / oc sagde / Jeg wil gøre det / ver ren / Oc hand bleff strax ren aff sin Spedalske. Oc Jhesus sagde til hannem / See til / Sig ingen det / Men gack hen / oc bete dig faar Presten / Oc offre den gaffue / som Mose haffuer defalet / til it Vidnisbyrde offuer dem.
Der Jhesus gick ind i Capernaum / traadde en Høffuitzmand til hannem / hand bad hannem / oc sagde / HERRE / min Tienere ligger hiemme / oc er Verckbrøden / oc pinis suarlige. Jhesus sagde til Hannem / Jeg wil komme / oc helbrede hannem. Høffuitzmanden suarede / oc sagde / HERRE / Jeg er icke verd / at du skalt gaa vnder mit Tag / Men sig ekon it Ord / da bliffuer min Tienere helbrede. Thi ieg er it Menniske / som er Øffrigheden vnderdanig / Oc ieg haffuer Stridzmend vnder mig / Naar som ieg alligeuel siger til den ene / gack hen / saa gaar hand. Oc til den anden / Kom hid / saa kommer hand / Oc til min Tienere / Gør det / saa gør hand det.
Der Jhesus det hørde / forundrede hand sig / oc sagde til dem / som hannem effterfulde / Sandelige siger ieg eder / Saadanen Tro haffuer ieg icke fundet i Jsrael. Men ieg siger eder / Mange skulle komme aff Øster oc aff Vester / oc side met Abraham oc Jsaac / oc Jacob i Himmerigis rige / Men rigens børn skulle stødis hen vd i mørcket / Der skal vere graad oc tendegnidsel. Oc Jhesus sagde til Høffuitzmanden / gack bort / Dig ske som du trode. Oc hans Tienere bleff helbrede i den samme time.
Oc Jhesus kom i Peders Hwss / oc saa / At hans Hustruis moder laa oc haffde Koldesiuge / da tog hand paa hendis haand / Oc den Koldesiuge forlod hende. Oc hun stod op / oc tiente dem.
Om afftenen førde de mange Besette til hannem / Oc hand vddreff Aanderne met Ord / oc helbredede dem alle / som vaare Siuge / At det skulde fuldkommis / som er talet ved Propheten Esaia / som siger / Hand tog vor Skrøbelighed paa sig / oc hand bar vore Siugdomme.
Oc der Jhesus saa meget Folck omkring sig / bad hand dem fare hen offuer paa hin side Haffuit. Oc der gick en Scrifftklaag til hannem / hand sagde til hannem / Mestere / ieg vil følge dig / huort du gaar. Jesus sagde til hannem / Reffue haffue Graffuer / Oc Fule vnder Himmelen haffue Reder / Men Menniskens søn haffuer icke det / hand kand legge sit hoffuit til.
Oc en anden blant hans Disciple / sagde til hannem / HERRE / Giff mig loff / at ieg maa gaa hen / oc tilforn iorde min Fader. Jhesus sagde til hannem / Følge du mig / oc lad de Døde iorde deris døde.
Oc hand gick i Skibet / oc hans Disciple fulde hannem. Oc see / da begyntis en stor storm i Haffuit / saa at Skibet skiultis ocsaa aff Bølgerne / Oc hand soff. Oc Disciplene ginge til hannem / oc vacte hannem op / oc sagde / HERRE/ hielp oss / wi forderffuis. Da sagde hand til dem / J lidet troendes / Hui ere i saa frøctactige? Oc hand stod op / oc truede Værit oc Haffuit / Saa bleff det gantske stille. Men Menniskene forundrede dem / oc sagde / Huad er det for en Mand / at Værit oc Haffuit ere hannem lydige?
Oc hand kom paa hin side Haffuit / til de Gergeseners egn / Der løbe tho Besette mod hannem / de komme aff de dødis Graffuer / oc de vaare saare grumme / saa / at der kunde ingen vandre at den samme vey. Oc see / de robte / oc sagde / Ah Jhesu / du Guds søn / Huad haffue wi met dig at gøre? Est du kommen hid / at pine oss / før end det er tid? Oc der vaar longt fra dem en stor hiord Suin paa marcken. Da bade Diefflene hannem / oc sagde / Vilt du driffue oss vd / da giff oss loff at fare i den Suine hiord. Oc hand sagde / farer hen. Da fore de vd / oc fore i Suine hiorden. Oc see / den gantske Suine hiord styrte sig hastelige i Haffuit / oc drucknede i 878 | vandet. Oc Hyrderne flyde / oc ginge hen i Staden / oc sagde det altsammen / oc huorledis det gick met de Besette. Oc see / da gick den gantske Stad vd mod Jhesu. Oc der de saae hannem / bade de hannem / At hand vilde vige aff deris egn.
DA traadde hand i Skibet / oc foer offuer igen / oc kom til sin Stad. Oc see / da førde de en Verckbrøden til hannem / hand laa paa en Seng. Der Jhesus saa nu deris Tro / sagde hand til den Verckbrødne / Ver frimodig / min Søn / Dine synder ere dig forladne.
Oc see / nogle blant de Scrifftklaage sagde ved dem selffue / Denne bespotter Gud / Der Jhesus saa deris tancker / sagde hand / Hui tencke i saa ont i eders hierter? Huilket er lettere at sige? Dine synder ere dig forladne? Eller at sige / stat op / oc vandre? Men at i skulle vide / At menniskens Søn haffuer mact paa Jorden / at forlade synderne / sagde hand til den Verckbrødne / Stat op / tag din seng op / oc gack hiem. Oc hand stod op / oc gick hiem. Der Folcket det saa / forundrede de dem / oc prisede Gud / som haffde giffuit mennisken saadan mact.
Oc der Jhesus gick der fra / saa hand it Menniske side hoss Tolden / hand hed Mattheus / oc hand sagde til hannem / Følg mig. Oc hand stod op / oc fulde hannem. Oc det skede / der hand sad til bordz i Husit / See / da komme mange Toldere oc Syndere / oc sade til bordz met Jhesu oc hans Disciple. Der Phariseerne saae det / sagde de til hans Disciple / Hui æder eders Mestere met Toldere oc syndere? Der Jhesus det hørde / sagde hand til dem / De Karske haffue Lægen icke behoff / Men de siuge. Gaar bort / oc lærer / huad det er (Jeg haffuer behagelighed til Barmhiertighed / oc icke til Offer) Jeg er kommen at kalde Syndere til bedring / oc icke de Fromme.
Da komme Johannis Disciple til hannem / oc sagde / Hui faste wi oc Phariseerne saa meget / oc dine Disciple faste icke? Jhesus sagde til dem / Huorledis kand Brøllupsfolcket sørge / saa lenge som Brudgommen er hoss dem? Den tid skal komme / at Brudgommen skal tagis fra dem / da skulle de faste. Jngen bøder it gammilt Klæde met en Klud aff nyt Klæde / Thi at Kluden riffuis dog fra Klædet igen / oc hullet bliffuer verre. Mand lader oc icke most i gamle Flasker / ellers brøste Flaskerne / oc mosten spildis / oc flaskerne forderffuis? Men mand lader most i ny Flasker / saa bliffue de baade foruarede tilsammen.
Der hand dette talede met dem / See / da kom der en aff de Øffuerste / oc falt ned faar hannem / oc sagde / HERRE / Min Daatter er nu død / men kom / oc leg din haand paa hende / saa bliffuer hun leffuendis / Jhesus stod op / oc fulde effter hannem / oc hans Disciple.
Oc see / en Quinde / som haffde tolff aar hafft Blodsot / gick bag til hannem / oc rørde ved sømmen aff hans Klædebon / Thi hun sagde ved sig selff / Kunde ieg ekon røre ved hans Klædebon / da bleffue ieg helbrede. Da vende Jhesus sig om / oc saa hende / oc sagde / Ver trøstig min Daatter / Din tro haffuer hulpet dig. Oc Quinden bleff helbrede i den samme stund.
Oc der hand kom i den Øffuerstis hwss / oc saa Pibere oc Folckens bulder / sagde hand til dem / Viger / Thi Pigen er icke død / men hun soffuer. Oc de bespaattede hannem. Men der Folcket vaar vddreffuit / gick hand ind / oc tog hende ved haanden Da stod Pigen op. Oc dette røcte kundgiordis i det gantske Land.
Oc der Jhesus gick der fra lenger frem / fulde tho Blinde effter hannem / de robte / oc sagde / Ah du Dauids søn / forbarme dig offuer oss. Oc der hand kom hiem / ginge de Blinde til hannem. Oc Jhesus sagde til dem / Tro i / at ieg kand gøre eder det? Da sagde de til hannem / HERRE / Ja. Da rørde hand ved deris øyen / oc sagde / Eder ske effter eders Tro. Oc deris øyen bleffue obnede. Oc Jhesus truede dem / oc sagde / Seer til / at ingen faar det at vide. Men de ginge vd / oc vdspridde hans røcte i det gantske Land.
Der disse vaare nu komne hen vd / See / da førde de it Menniske til hannem / som vaar en Dumme oc besæt. Oc der Dieffuelen vaar vddreffuen / da talede den Dumme. Oc Folcket forundrede sig / oc sagde / Aldri er saadant seet i Jsrael. Men Phariseerne sagde / Hand vddriffuer Dieffle ved den Øffuerste Dieffuel.
Oc Jhesus gick omkring i alle Stæder oc Byer / lærde i deris Scholer / oc predickede Euangelium om Riget / Oc helbredede allehonde Soter oc allehonde Siugdomme hoss Folcket. Oc der hand saa Folcket / ynckedis hand offuer dem / Thi de vaare forsmectede oc atspridde som de Faar / der haffue ingen Hyrde. Da sagde hand til sine Disciple / Høsten er stor / men Arbeyderne ere faa. Beder fordi Høstens HERRE / At hand sender Arbeydere i sin Høst.
OC hand kallede sine tolff Disciple til sig / oc gaff dem mact offuer de wrene Aander / At de skulde vddriffue dem / oc helbrede allehonde Sot oc allehonde Siugdom.
Disse ere de tolff Apostlis naffn / Den første / Simon / som kaldis Peder / oc Andreas hans broder / Jacobus Zebedei søn / oc Johannes hans broder / Philippus oc Bartholomeus / Thomas oc Mattheus den Toldere / Jacobus Alphei søn / Lebbeus met tilnaffn Thaddeus / Simon aff Cana / Oc Judas Jscharioth / som hannem forraadde.
Disse Tolff sende Jhesus / bød dem / oc sagde / Gaar icke paa Hedningernis vey / oc drager icke til de Samariters Stæder / Men gaar hen til de fortabte Faar aff Jsraels Huss. Gaar hen / oc predicker / oc siger / Himmerige er ner. Helbreder de Siuge / Renser de Spedalske / Opuecker de Døde / Vddriffuer Dieffle / J haffue anammet det forgeffuis / giffuer det oc forgeffuis.
J skulle icke haffue Guld / ey Sølff / ey Kaaber i eders belte / oc ey heller Taske til at reyse met / oc icke tho Kiortle / icke Sko / oc ingen Staff. Thi at en arbeydere er sin Mad verd.
Naar i gaa i nogen Stad eller By / da bespører eder / om der er nogen vdi / som er det verd / oc bliffuer hoss den samme / indtil i reyse der fra. Naar i gaa i it Huss / da hilser det / Oc der som samme Huss er det verd / da skal eders Fred komme offuer det. Men er det icke verd / Da skal eders Fred vende sig til eder igen.
Oc der som nogen icke vil anamme eder / oc ey høre eders Tale / Da gaar vd aff samme huss eller Stad / oc røster støffuen aff eders Føder. Sandelige siger ieg eder / det skal gaa lideligere til met de Sodomiters oc Gomoriters Land / paa den yderste Dom / end met saadan ne Stad.
See / ieg sender eder som Faar / mit blant Vlffue. Verer der faare snilde / som Hugorme / oc vden falskhed / lige som Duer. Vocter eder for Menniskene / Thi de skulle antuorde eder faar deris Raadhuss / oc de skulle hudstryge eder i deris Scholer. Oc i skulle føris faar Førster oc Konger / for min skyld / Til it Vidnesbyrd offuer dem oc offuer Hedningene.
Naar som de antuorde eder nu hen / Da sørger icke / huorledis eller huad i skulle tale / Thi det skal giffuis eder samme stund / huad i skulle tale. Thi at i ere icke de som tale / Men det er eders Faders Aand / som taler ved eder.
Den ene Broder skal forraade den anden til døde / oc Faderen Sønnen / oc Børnene skulle sette dem op mod deris Foreldre / oc hielpe dem til døde. Oc i skulle hadis aff huer mand / for mit Naffn skyld. Men huo som bliffuer bestandig indtil enden / hand vorder salig.
Naar de forfølge eder i en Stad / da flyr til en anden. Sandelige siger ieg eder / J skulle icke vdrette Jsraels Stæder / før end Menniskens Søn kommer.
Discipelen er icke offuer sin Mestere / oc ey Tieneren offuer Herren. Det er Discipelen nock / at hand er som hans Mestere / oc Tieneren som hans Herre. Haffue de kaldet Hosbonden Beelzebub / Huor meget mere skulle de kalde hans Husfolck saa? Frøcter dem der faare icke.
Der er inted skiult / som ey skal obenbaris / Oc inted er hemmeligt / som mand ey skal faa at vide. Huad ieg siger eder i mørcket / det taler i liusset / Oc huad i høre i øret / Det predicker paa Tagene.
Oc frøcter eder icke for dem / som ihielsla Legemet / oc kunde icke sla Sielen ihiel. Men frøcter eder meget mere for den / som kand forderffue Legeme oc Siel i Helffuede. Køber mand icke tho Spurrer for en pending. Alligeuel falder der ingen aff dem paa iorden / vden eders Fader. Nu ere oc alle eders Hoffuet haar talde. Frøcter eder der faare icke / J ere bedre end mange Spurre.
Der faare / Huo som bekender mig faar Mennisken / Den vil ieg bekende faar min Himmelske Fader. Men huo som mig necter faar Mennisken / Den wil ieg oc necte faar min Himmelske Fader.
J skulle icke tencke / at ieg er kommen / at sende Fred paa Jorden / Jeg er icke kommen at sende Fred / Men Suerd. Thi ieg er kommen / at oprøre Mennisken mod sin Fader / oc Daatteren mod hendis Moder / oc sønens Hustru mod hans Moder / Oc menniskens Husfolck skulle vere hans Fiender.
Huo som elsker Fader oc Moder mere end Mig / Hand er mig icke verd. Oc huo som el= sker Søn oc Daatter mere end Mig / hand er mig icke verd. Oc huo som icke tager sit Kaarss paa sig / oc effterfølger mig / Hand er mig icke verd. Huo som finder sit Liff / hand skal miste det / Oc huo som mister sit Liff for min skyld / hand skal finde det.
Huo som anammer eder / hand anammer Mig / Oc huo Mig anammer / hand anammer 880 | Den / som haffuer vdsent Mig. Huo som anammer en Prophete / i en Prophetis naffn / Hand skal faa en Prophetis løn. Huo som anammer en Retferdig / i en Retferdigis naffn / Hand skal faa en Retferdigis løn. Oc huo som giffuer en aff disse Minste ekon it Begere kalt Vand at dricke / i en Disciplis naffn / Sandelige siger ieg eder / Det skal icke bliffue hannem vbelønt.
OC det skede / der Jhesus haffde giort ende paa denne befalning til sine tolff Disciple / da gick hand der fra lenger frem / at lære oc at predicke i deris Stæder.
Men der Johannes hørde i fengzelet Christi gerninger / sende hand tho aff sine Disciple hen / oc loed hannem sige / Est du den / som skal komme / eller skulle wi vente nogen anden? Jhesus suarede / oc sagde til dem / Gaar hen / oc siger Johanni igen / det som i see oc høre / De Blinde see / oc de Halte gaa / De Spedalske rensis / oc de Døffue høre / de døde staa op / Oc Euangelium predickis faar de fattige. Oc salig er den / som icke forarger sig paa Mig.
Der de ginge bort / begynte Jhesus at tale til Folcket om Johanne / Huad ere i gongne hen vd i Ørcken at see? Vilde i see it Rør / som Været bless bort oc igen? Eller huad ere i vdgongne at see? Vilde i see it Menniske i bløde Klæder? See / de som bære bløde Klæder / ere i Kongers Hwss. Eller huad ere i hen vdgongne at see? Vilde i see en Prophete? Ja ieg siger eder / Hand er oc mere / end en Prophete. Thi hand er den / som staar screffuit om / See / ieg sender min Engil faar Dig / som skal berede din vey faar dig.
Sandelige siger ieg eder / Blant alle dem / som ere fødde aff Quinder / er der ingen større opkommen / end den Døbere Johannes. Men den / som er den Minste i Himmeriges rige / er Større end hand. Men fra den Døberis Johannis dage / indtil nu / lider Himmeriges rige vold / oc de som gøre vold / rycke det til sig. Thi alle Propheter oc Lowen spaade indtil Johannem. Oc der som i ville anamme det / Hand er Elias / som skal komme. Huo som haffuer øern at høre met / hand høre.
Huem skal ieg ligne denne Slect ved? Hun er lig de Børn / som side paa Torffuit oc robe til deris Stalbrødre / oc sige / Wi pibede faar eder / Oc i vilde icke dantze. Wi klagede oss ynckelige faar eder / Oc i vilde icke græde. Johannes er kommen / oc huercken oed eller drack / Oc de sige / Hand haffuer Dieffuelen. Menniskens Søn er kommen / æder oc dricker / Oc de sige / See / Huilcken Fraatzere er det Menniske / oc en Vindranckere / Tolderis oc Synderis Stalbroder? Oc Visdommen maa lade gøre sig retferdig / aff hendis Børn.
Da begynte hand at straffe de Stæder / som hans Gerninger vaare mest giorde vdi / oc de haffde dog icke forbedret dem. Ve dig Chorasim / Ve dig Bethsaida / Haffde saadanne Gerninger verit giorde i Tyro oc Sidon / som ere giorde hoss eder / da haffde de lenge siden bedret sig i Secke oc i Aske. Dog siger ieg eder / Det skal gaa lideligere til met Tyro oc Sidon paa den yderste Dom / end met eder. Oc du Capernaum / du som est ophøyet til Himmelen / Du skalt stødis ned hen vnder i Helffuede. Thi der som de Gerninger haffde verit giorde i Sodoma / som ere giorde hoss dig / da stode hand end paa denne dag. Dog siger Jeg eder / Det skal gaa lideligere til met de Sodomiters Land paa den yderste Dom / end met dig.
Paa den samme tid / suarede Jhesus / oc sagde / Jeg priser dig Fader / oc HERRE offuer Himmelen oc Jorden / At du haffuer skiult dette faar de Vise oc Kloge / oc obenbaret det faar de wmyndige. Ja Fader / Thi det vaar saa behageligt faar dig. Alle ting ere mig offuergiffne aff min Fader. Oc ingen kender Sønnen / vden allene Faderen / Oc ingen kender Faderen / vden allene Sønnen / oc den som Sønnen vil det obenbare.
Kommer hid til mig alle i som arbeyde oc ere besuarede / Jeg vil verquege eder. Tager mit Aag paa eder / oc lærer aff mig / Thi ieg er sactmodig / oc Ydmig aff hiertet / Saa skulle i finde Huile for eders hierte. Thi mit Aag er lideligt / oc min Byrde er læt.
PAa den tid / gick Jhesus gennem Sæden om Sabbathen / oc hans Disciple hungrede / oc begynte at plocke Ax aff / oc ode. Der Phariseerne saae det / sagde de til hannem / See / Dine Disciple gøre det som icke sømmer sig at gøre om Sabbathen.
Hand sagde til dem / Haffue i icke leest / huad Dauid giorde / der hand oc de som vaare met hannem / hungrede? Huorledis hand gick ind i Guds Hwss / 881 | oc oed de Skuebrød / huilcke som hannem dog icke burde at æde / oc ey dem som vaare met hannem / Men alene Presterne. Eller haffue i icke læst i Lowen / Huorledis Presterne bryde Sabbathen i Templen om Sabbathen / oc ere dog vden skyld? Jeg siger eder / At den er her / som oc er større end Templen. Men der som i viste / huad det er ( Jeg haffuer behagelighed til Miskundhed / oc icke til Offer ) da haffde i icke fordømt de wskyldige. Menniskens Søn er en HERRE oc saa offuer Sabbathen.
Oc hand gick der fra lenger frem / oc kom i deris Schole. Oc see / der vaar it Menniske / som haffde en vissen haand / Oc de spurde hannem at / oc sagde / Er det oc ræt / at helbrede om Sabbathen? At de kunde faa nogen sag met hannem. Hand sagde til dem / Huo er blant eder / som haffuer it Faar / oc det falder i en Graff faar hannem om Sabbathen / som icke tager oc løffter det op? Huor meget bedre er nu it Menniske / end it Faar? Der faare maa mand vel gøre gaat om Sabbathen. Da sagde hand til Menniskit / Vdreck din haand / oc hand racte hende vd / Oc hun bleff helbrede faar hannem / lige som den anden.
Da ginge Phariseerne hen vd / oc hulde it Raad offuer hannem / huorledis de kunde ødelegge hannem. Men der Jhesus merckte det / gick hand der fra / Oc der fulde meget Folck effter hannem / Oc hand helbredede dem alle / oc truede dem / at de skulde icke tale om hannem. Paa det / at det skulde fuldkommis / som er talet ved Propheten Esaiam / som siger / See / Det er min Tienere / som ieg haffuer vduald / Oc min elskelige / i huilken min Siel haffuer behagelighed. Jeg wil legge min Aand paa hannem / Oc hand skal forkynde Hedningene Dommen. Hand skal icke trette oc ey robe / oc mand skal icke høre hans rob paa Gaderne. Hand skal icke sønderbryde det knusede Røer / oc ey vdsløcke den rygende hør / før end hand vdfører Dommen til seyer / Oc Hedningene skulle haabis paa hans Naffn.
Da bleff der en Besæt ført til hannem / som vaar Blind oc Dum / Oc hand helbredede hannem / Saa / at den Blinde oc Dumme / baade talede oc saa. Oc alt folcket forfærdedis / oc sagde / Er icke denne Dauids Søn? Men der Phariseerne det hørde / sagde de / Hand driffuer Dieffle icke anderledis vd / end ved Beelzebub / den Diefflenis Øffuerste.
Da merckte Jhesus deris tancker / oc sagde til dem / Huert Rige som bliffuer vsamdrectigt indbyrdes / det bliffuer øde. Oc huer Stad eller Huss / som bliffuer wsamdrectigt indbyrdes / kand icke bliffue bestandigt. Er det da saa / at den ene Satan vddriffuer den anden / da er hand wens met sig selff / Huorledis kand da hans Rige bliffue bestandigt? Oc om ieg vddriffuer Dieffle ved Beelzebub / Ved huem driffue eders Børn dem vd? Der faare skulle de vere eders Dommere. Men der som ieg vddriffuer Dieffle ved Guds Aand / Da er io Guds Rige kommet til eder.
Eller / huorledis kand nogen gaa ind i en sterckis huss / oc røffue hannem hans boskaff fra / Vden saa er / at hand tilforn binder den Stercke / oc siden berøffuer hannem hans Huss? Huo som icke er met mig / hand er mod mig / Oc huo icke samler met mig / Hand adsprer. Der faare siger ieg eder / Al synd oc bespaattelse skal forladis Mennisken / Men bespaattelsen mod Aanden / skal icke forladis Mennisken. Oc huo som taler noget mod Menniskens Søn / det skal forladis hannem. Men huo som taler noget mod den hellig Aand / hannem skal det icke forladis / huercken i denne oc ey heller i hin Verden.
Setter enten it gaat Træ / saa bliffuer Fructen god / Eller setter it raadet Træ / saa bliffuer Fructen raaden. Thi mand kender Træed paa Fructen. J Øgle slect / huorledis kunde i tale gaat / effterdi i ere onde? Huad som hiertet er fult aff / der aff løber Munden offuer. Jt gaat Menniske / bær gaat frem / aff sit hiertis gode ligende fæ / Oc it ont Menniske / bær ont frem / aff sit onde ligende fæ. Men ieg siger eder / At Mennisken skulle gøre regenskaff paa den yderste Dom / for huert wnytteligt ord / som de haffue talet. aff dine ord skalt du bliffue retferdig / Oc aff dine ord skalt du fordømmis.
Da suarede nogle blant de Scrifftkloge oc Phariseer / oc sagde / Mestere / Wi vilde gerne see it Tegen aff dig. Hand suarede oc sagde til dem / Den onde oc horactige Slect / søger effter it Tegen / Oc hende skal inted Tegen giffuis / Vden Jone Prophetis Tegen. Thi at lige som Jonas vaar tre dage oc tre netter i Hualfiskens bug / Saa skal Menniskens Søn vere tre dage oc tre netter mit i Jorden. De Folck aff Niniue skulle opstaa paa den yderste Dom / met denne Slect / oc skulle fordømme hende / Thi de bedrede dem effter Jone predicken / Oc see / her er mere end Jonas. Dronningen aff synden skal opstaa / paa den yderste Dom / met denne Slect / oc skal fordømme hende / Thi hun kom aff iordens ende / at høre Salomonis visdom. Oc see / Her er mere end Salomon.
Naar den wrene Aand er vdfaren aff Mennisken / da vandrer hand gennem tørre Stæder / søger huile / oc finder hende icke. Saa siger hand da / Jeg vil vende om igen til mit Huss / som 882 | ieg gick vdaff. Oc naar hand kommer / da finder hand det ledigt / feyet oc prydet. Saa gaar hand hen / oc tager siu andre Aander til sig / som ere verre / end hand er selff. Oc naar som de komme der ind / da bo de der / Oc det bliffuer siden verre met det samme Menniske / end det vaar førre. Saa skal det oc gaa denne onde Slect.
Som hand end nu saa talede til Folcket / See / da stode hans Moder oc hans Brødre vden faare / oc vilde tale met hannem. Da sagde der en til hannem / See / Din Moder oc dine Brødre staa vden faare / oc ville tale met dig. Hand suarede / oc sagde til den / som gaff hannem det tilkende / Huo er min Moder? oc huilcke ere mine Brødre? Oc hand racte haanden vd offuer sine Disciple / oc sagde / See der / det er min Moder oc mine Brødre. Thi huo som gør min Faders vilie i Himmelen / den samme er min Broder / Søster oc Moder.
DEn samme dag gick Jhesus aff Husit / oc sette sig hoss Haffuet. Oc der forsamledis meget Folck til hannem / saa at hand gick i Skibet / oc sad / Oc alt Folcket stod paa bredden. Oc hand talede til dem i mange maade ved Lignelser / oc sagde / See / der gick en Sæmand vd at saa. Oc i det hand saade / falt noget hoss Veyen / Oc Fule komme oc ode det op. Noget falt paa stengrud / der som det haffde icke megen Jord / oc voxte snart op / fordi at det haffde icke dyb iord. Men der Solen gick op / visnede det / oc for det haffde icke Roed / bleff det tiurt. Noget falt blant Torne / oc tornene voxte op / oc qualde det. Noget falt i god Jord / oc bar fruct / Noget hundrede folt / noget trysindstiue folt / noget trediue folt. Huo som haffuer Øern at høre met / hand høre.
Oc Disciplene ginge til hannem / oc sagde / Hui taler du til dem ved Lignilser? Hand suarede / oc sagde / Det er eder giffuit / at mercke Himmerigis Hemmelighed / Men disse er det icke giffuit. Thi huo som haffuer / hannem skal giffuis / at hand skal haffue nock / Men huo som icke haffuer / Hannem skal oc tagis fra / det hand haffuer. Der fore taler ieg til dem ved Lignilser / Thi de see icke / met seendis Øyen / oc høre icke met hørendis Øern / thi de forstaa det icke. Oc i dem skal Esaie spaadom fuldkommis / som siger / J skulle høre met Øerne / oc skulle det icke forstaa / oc met seendis øyen skulle i see / oc skulle det icke mercke. Thi dette Folckis Hierte er forherdet / oc deris øern høre ilde / oc deris øyen blunde / At de skulle icke see en gong met deris øyen / Oc høre met øerne / oc forstaa met Hiertet / oc omuende dem / at ieg motte hielpe dem.
Men salige ere eders Øyen / at de see / oc eders øern / at de høre. Sandelige siger ieg eder / Mange Propheter oc Retferdige begerede at see / det i see / oc saae det icke / Oc at høre / det i høre / oc hørde det icke.
Saa høre nu i denne Lignilse om den Sæmand. Naar nogen hører Ordet om Riget / oc forstaar det icke / Da kommer den Onde / oc riffuer bort / det som er saat i hans Hierte / Oc det er den / som er saat hoss Veyen. Men det som er saat paa Stengrud / er den / Naar som nogen hører Ordet / oc anammer det snart met glæde. Oc hand haffuer icke roed i sig / Men hand bliffuer ved til en tid. Naar som modgang oc forfølgelse begyndis for Ordens skyld / Da forarger hand sig snart. Men det som er saat blant Torne / er den / Naar som nogen hører Ordet / Oc denne Verdens omhyggelighed / oc Rigdoms besuigelse / quel Ordet / oc gør icke fruct. Men det som er saat i god Jord / er den / Naar som nogen hører Ordet / oc forstaar det / oc gør end ocsaa fruct / Oc noget bær hundrede folt / noget trysinds tiue folt / noget trediue folt.
Hand lagde dem en anden Lignelse faare / oc sagde: Himmerigis rige lignis ved it Menniske / som saade god Sæd i sin Ager. Oc der Folckene soffue / kom hans Fiende / oc saade Klinte blant Hueden / oc gick bort. Der Sæden voxte nu / oc bar Fruct / Da syntes ocsaa Klinten. Da ginge Tienerne til Hosbonden / oc sagde / Herre / Saade du icke god Sæd i din Ager? Huor aff haffuer hand da Klinten? Hand sagde til dem / Det haffuer Fienden giort. Da sagde Tienerne / Vilt du da / at wi skulle gaa bort / oc luge dem aff? Hand sagde / Ney / Paa det i skulle icke til lige røcke Hueden op met / der som i luge Klinten aff. Lader dem baade voxe tilsammen / indtil Høsten. Oc naar det er tid at høste / vil ieg sige til Høstfolcket / Sancker først Klinten tilsammen / oc binder dem vdi Knippe / at mand kand opbrende dem / Men samler mig Hueden ind i min Lade.
Hand lagde dem en anden Lignilse faare / oc sagde / Himmerigis rige lignis ved it Seneps korn / som it Menniske tog / oc saade i sin Ager / huilcket er minst blant al Sæd / Men 883 | naar det voxer op / da er det størst blant Kaalen / oc bliffuer it Træ / at Fulene vnder Himmelen komme / oc bo blant grenene der paa.
Hand sagde dem en anden Lignelse. Himmerigis rige lignis ved en Surdey / huilcken en Quinde tog / oc blandede hannem i tre Skepper Meel / indtil det bleff aldelis sured igennem.
Jhesus talede dette altsammen til Folcket ved Lignelser / oc vden Lignelser talede hand inted til dem. At det skulde fuldkommes / som er sagd ved Propheten / som siger / Jeg vil oplade min mund i Lignelser / oc vdsige Hemmelige ting fra Verdens begyndelse.
Da forlod Jhesus Folcket fra sig / oc kom hiem. Oc hans Disciple ginge til hannem / oc sagde / Forklare oss den Lignelse om Klinten paa ageren. Hand suarede / oc sagde til dem / Det er Menniskens Søn / som saar god Sæd. Ageren er Verden. Den gode Sæd / ere Rigens børn. Klinten ere ondskaffs Børn. Fienden som dem saade / er Dieffuelen. Høsten / er Verdens ende. Høst folcket / ere Englene. Lige som mand luger nu Klinten aff / oc opbrender met Jld / Saa skal det oc ske i denne Verdens ende. Menniskens Søn skal vdsende sine Engle / Oc de skulle sancke aff hans Rige alle Forargelser / oc dem som gøre wret / Oc skulle kaste dem i Jld onen / Der skal vere graad oc tendgnidsel. Da skulle de Retferdige skinne / som Solen i deris Faders Rige. Huo som haffuer øern at høre met / hand høre.
Atter lignis Himmerigis rige ved it Ligende fæ som er skiult i en Ager / huilket it Menniske fant / oc skiulte det / oc gick hen for glæde / som hand haffde der aff / oc solde alt det hand haffde / oc købte den Ager.
Atter lignis Himmerigis rige ved en Kiøbmand / som søgte effter gode Perler. Oc der hand fant en kaastelig Perle / gick hand bort / oc solde alt det hand haffde / oc købte den samme.
Atter er Himmerigis rige lige som it Garn / som kastis i Haffuit / met huilket mand tager allehonde slag. Oc naar det er fult / da drage de det op paa bredden / side oc sancke de gode tilsammen i it Kar / Men de raadne kaste de bort. Lige saa skal det oc gaa til i Verdens ende / Englene skulle vdgaa / oc skillie de Onde fra de Retferdige / oc skulle kaste dem i Jld onen / Der skal vere graad oc tendgnidsel.
Oc Jhesus sagde til dem / Forstode i dette altsammen? De sagde / Ja HERRE. Da sagde hand / Der faare / huer Scrifftklaag lerd til Himmerigis rige / er lig som en Hosbonde / der bær frem / aff sit ligende fæ / Nyt oc Gammelt.
Oc det begaff sig / der Jhesus haffde giort ende paa disse lignilser / Gick hand der fra / oc kom i sit Federne Land / oc lerde dem i deris Scholer / saa at de oc forundrede dem / oc sagde / Hueden haffuer denne saadan Visdom oc vnderlige Gerninger? Er hand icke en Tømmermands søn? Heder icke hans Moder Maria? Oc hans brødre / Jacob oc Joses / oc Simon / oc Judas / oc hans Søstere ere de icke alle hoss oss? Hueden haffuer hand da dette altsammen? Oc de forargede dem paa hannem. Men Jhesus sagde til dem / En Prophete actis ingen sted mindre / end i sit Federne Land / oc i sit Huss. Oc hand giorde der icke mange Tegen / For deris vantro skyld.
PAa den tid / kom røctet om Jesu for Herodes en aff de fire Førster / Oc hand sagde til sine Tienere / Denne er den Døbere Johannes. Hand er opstanden fra de døde / der faare gør hand saadane vnderlige Gerninger. Thi Herodes haffde grebet Johannem / bundet oc lagd hannem i fengsel / for Herodias / sin broders Philippi hustruis skyld. Thi Johannes sagde til hannem / Det er icke ræt / at du haffuer hende. Oc han haffde gerne slaget hannem ihiel / men hand frøctede sig for Folcket / Thi de hulde hannem for en Prophete.
Men der Herodes holt sin Aars dag / da dantzede Herodias daatter faar dem. Det behagede Herodes vel / Der faare loffuede hand hende met en Eed / at hand vilde giffue hende / huad hun begærede. Oc som hun vaar tilforn vnderuist aff sin Moder / sagde hun / Giff mig hid Johannis den Døberis Hoffuit paa it Fad. Oc Kongen bleff bedrøffuit / Dog for den Eed / oc for deris skyld / som sade met hannem til Bordz / befol hand at giffue hende det. Oc hand sende hen / oc halss hug Johannes i fengzelet. Oc hans Hoffuit bleff baaret frem i it Fad / oc giffuet Pigen / oc hun bar det til sin Moder. Da komme hans Disciple / oc toge hans Legeme / oc iordede det / Oc de komme oc forkyndede Jhesu det.
Der Jhesus det hørde / vigede hand der fra vdi it Skib til en ørck alene. Oc der Folcket det hørde / fulde de hannem effter til fodz aff Stæderne. Oc Jhesus gick frem / oc saa det megle Folck / oc hand ynckedis offuer dem / oc helbredede deris Siuge.
884 | Om afften en ginge hans Disciple til hannem / oc sagde / Dette er en ørck / oc natten gaar paa / Lad Folcket fra dig / at de kunde gaa hen i Byerne / oc købe dem Mad. Jhesus sagde til dem / Det gørss icke behoff / at de gaa bort / Giffue i dem at æde. De sagde / Wi haffue her inted / vden fem Brød oc tho Fiske. Oc hand sagde / Henter mig dem hid. Oc hand bad Folcket sette sig ned paa Gresset. Oc tog de fem Brød / oc de tho Fiske / saa op i Himmelen / oc tackede / oc brød dem / oc fick sine Disciple Brødene / oc Disciplene gaffue Folcket dem. Oc de ode alle / oc bleffue mette / Oc de toge op det der bleff offuer aff det som leffnedis / tolff Kurffue fulde. Men de som haffde ædet / vaare ved fem tusinde Mend / vden Quinder oc Børn.
Oc strax kom Jhesus sine Disciple til / at de ginge i Skibet / oc fore offuer faare hannem / Jndtil hand fick ladet Folcket fra sig. Oc der hand haffde ladet Folcket fra sig / gick hand alene op paa it Bierg at bede. Oc om afftenen vaar hand der alene. Oc Skibet vaar da allerede mit i Haffuet / oc leed nød aff Bølgerne / Thi Været vaar dem emod. Oc paa den fierde Vect om natten / kom Jhesus til dem / oc gick paa Haffuet. Oc der Disciplene saae hannem gaa paa Haffuet / bleffue de forferdede / oc sagde / Det er it Spøgelse / oc de robte aff redzel. Da talede Jhesus strax met dem / oc sagde / Verer ved it frit mod / det er Jeg / Frøcter inted.
Peder suarede hannem / oc sagde / HERRE / Est det du / da biud mig komme til dig paa Vandet. Oc hand sagde / Kom hid / Oc Peder traadde aff Skibet / oc gick paa Vandet / at hand skulde komme til Jhesum. Oc hand saa it sterckt Væder / da bleff hand forferdet / oc begynte at siuncke / robte / oc sagde / HERRE / hielp mig. Jhesus vdracte strax sin haand / oc tog fat paa hannem / oc sagde til hannem / O Du lidet Troendis / hui tuilde du? Oc de ginge ind i Skibet / oc Været stilledis / Men de som vaare i Skibet / komme oc fulde ned for hannem / oc sagde / Du est sandelige Guds Søn.
Oc de fore hen offuer / oc komme til Genezareth land. Oc der Folcket paa samme Sted bleffue hannem var / sende de vd i det gantske Land trint omkring / oc førde alle som siuge vaare / til hannem / oc bade hannem / at de maatte ekon røre ved Sømmen paa hans Klæder. Oc alle / de som rørde der ved / bleffue helbrede.
DA komme de Scrifftkloge oc Phariseer aff Jerusalem til hannem / oc sag de / Hui offuertræde dine Disciple de eldstis Skick? De to icke deris hender / naar de æde Brød. Hand suarede / oc sagde til dem / Hui offuertræde i da Guds Bud / for eders Skickes skyld? Gud haffuer budet / Du skalt ære Fader oc Moder. Oc huo som bander fader oc moder / hand skal wisselige dø. Men i lære / Huo som siger til Fader eller til Moder (der som ieg offrer det / da er det dig meget nytteligere) hand gør vel / Oc der met skeer det / at ingen ærer sin Fader eller sin Moder mere / Oc der met haffue i til inted giort Guds Bud for eders Skickis skyld. J Øyenskalcke / Esaias spaade vel om eder / oc sagde / Dette Folck holder sig til mig met sin Mund / oc ærer mig met sine Læbe / Men deris Hierte er longt fra mig / De tiene mig forgeffuis / den stund de lære saadan Lerdom / som ere icke vden menniskens Bud.
Oc hand kallede Folcket til sig / oc sagde til dem / Hører til oc forstaar. Det som indgaar i munden / besmitter icke Mennisken / Men huad som vdgaar aff munden / det besmitter Men nisken. Da ginge hans Disciple til hannem / oc sagde / Vedst du oc / at Phariseerne forargede dem der de hørde det Ord? Hand suarede / oc sagde / Al plantelse / som min Himmilske Fader icke planter / den skal opryckis. Lader dem fare / De ere Blinde / oc Blindis ledere. Naar en Blind leder den anden / da falde de baade i Graffuen.
Da suarede Peder / oc sagde til hannem / Vdleg oss denne LIgnelse? Oc Jhesus sagde til dem / Ere i da end nu ocsaa wforstandige? Forstaa i icke end nu? At alt det som indgaar i munden / det gaar i Bugen / oc bliffuer vdkast ved den naturlige gong. Men det som gaar vdaff Munden / det kommer aff hiertet / oc det besmitter Mennisken. Thi aff hiertet komme onde Tancker / Mord / Hoer / Skørleffnit / Tiffueri / falske Vidnesbyrd / Bespaattelse. Disse ere de ting / som besmitte Mennisken. Men at æde met wtoene hender / det besmitter icke Mennisken.
Oc Jhesus gick der vd fra / Oc drog bort i Tyri oc Sidons egn. Oc see / en Cananeisk Quin de gick aff densamme egn / oc robte effter hannem / oc sagde / Ah HERRE / du Dauids søn / forbarme dig offuer mig / Min Daatter plagis ilde aff Dieffuelen. Oc hand suarede hende icke it Ord. Da traadde hans Disciple til hannem / bade hannem oc sagde / Skil dig dog aff met hen 885 |de / thi hun rober effter oss. Hand suarede / oc sagde / Jeg er icke vdsent / vden aleneste til de fortabte Faar / aff Jsraelss Huss. Da kom hun / oc falt ned faar hannem / oc sagde / HERRE / hielp mig. Hand suarede / oc sagde / Det er icke smuckt / at mand tager Brødet fra Børnene / oc kaster det faar Hunde. Hun sagde / Ja HERRE / Smaahundene æde dog aff de smuler som falde aff deris Herris Bord. Da suarede Jhesus / oc sagde til hende / O Quinde / Din Tro er stor / Dig skee som du vilt. Oc hendis Daatter bleff karsk i samme stund.
Oc Jhesus gick der fra lenger frem / oc kom til det Galileiske Haff / oc gick op paa it Bierg / oc sette sig der. Oc der kom meget Folck til hannem / de haffde met dem Halte / Blinde / Dumme / Krøblinge / oc mange andre / oc kaste dem faar Jhesu føder / oc hand helbredede dem / At Folcket forundrede sig / der de saae / at de Dumme talede / Krøblinge vaare helbrede / Halte ginge / Blinde saae / Oc de prisede Jsraelss Gud.
Oc Jhesus kallede sine Disciple til sig / oc sagde / Mig ynckis offuer Folcket / Thi de haffue nu vel tøffuit hoss mig i tre dage / oc haffue inted at æde / Oc ieg vil icke lade dem fra mig / før end de faa mad / Paa det de skulle icke vansmectis paa veyen. Da sagde hans Disciple til hannem / Huor skulle wi tage saa meget Brød i Ørcken / at wi mette saa meget Folck? Oc Jhesus sagde til dem / Huor mange Brød haffue i? De sagde / siw / oc faa smaafiske. Oc hand bad folket sette sig ned paa iorden. Saa tog hand de siw Brød / oc Fiskene / tackede / brød dem / oc fick sine Disciple dem / Oc Disciplene gaffue Folcket dem. Oc de ode alle / oc bleffue mette / Oc de toge siw Kurffue fulde op / aff det som vaar leffnet. Oc de som haffde ædet / vaare fire tusinde Mend / foruden Quinder oc Børn. Oc der hand haffde ladet Folcket fra sig / gick hand vdi it Skib / oc kom til Magdala Egn.
DA ginge Phariseerne oc Saduceerne til hannem / de fristede hannem / oc begærede / At hand skulde lade dem see it Tegen aff Himmelen. Hand suarede oc sagde / Om afftenen sige i / Det bliffuer en skøn dag / thi Himmelen er rød. Oc om morgenen sige i / Det bliffuer storm i dag / thi Himmelen er rød oc mørck. J Øyenskalcke / Himmelens skickelse kunde i dømme / kunde i da icke ocsaa dømme denne tids Tegen? Denne Onde oc hore art begerer it Tegen / oc hende skal inted tegen giffuis / vden Jone Prophetis tegen. Oc hand forlod dem / oc gick bort.
Oc der hans Disciple vaare farne hen offuer / haffde de glemt / at tage Brød met dem. Oc Jhesus sagde til dem / Seer til / oc tager eder vare for Phariseernis oc Saduceernis Surdey. Da tenckte de ved dem selff / oc sagde / Det bliffuer det / at wi toge icke Brød met oss. Der Jhesus det fornam / sagde hand til dem / J lidet Troendis / hui bekumre i eder dog / for i toge icke Brød met eder? Forstaa i icke end nu? Komme i icke ihw de fem Brød / blant de fem tusinde / oc huor mange Kurffue i toge da op? Jcke heller de siw Brød / blant de fire tusinde / oc huor mange Kurffue i toge da op? Hui forstaa i da icke / at ieg siger eder icke om Brød / naar ieg siger / Tager eder vare for Phariseernis oc Saduceernis Surdey? Da forstode de / at hand haff de icke sagd / at de skulde vocte dem for Brødens Surdey / men for Phariseernis oc Saduceernis Lerdom.
Da kom Jhesus til Cesarea Philippi stads egn / oc spurde sine Disciple at / oc sagde / Huem sige Folcket / Menniskens Søn at vere? De sagde / Nogle sige / at du est den Døbere Johannes / De andre / du est Elias / Nogle / du est Jeremias / eller en aff Propheterne. Hand sagde til dem / Huem sige da i / mig at vere? Da suarede Simon Petrus / oc sagde / Du est Christus den leffuende Guds Søn. Jhesus suarede / oc sagde til hannem / Salig est du Simon Jonas søn / Thi kød oc blod haffuer icke obenbaret dig det / Men min Fader i Himmelen. Oc ieg siger dig ocsaa / Du est Petrus / oc paa denne Klippe vil ieg bygge min menighed / Oc Helffue dis Porte skulle icke faa mact offuer hende. Oc ieg vil giffue dig Himmerigis nøgle / alt huad som du binder paa Jorden / Det skal oc vere bundet i Himmelen / Oc alt huad som du løser paa Jorden / det skal oc vere løsd i Himmelen. Da forbød hand sine Disciple / at de skulde ingen sige / at hand vaar Jhesus / den Christus.
Fra den tid / begynte Jhesus / at giffue sine Disciple til kende / Huorlundehand skulde gaa til Jerusalem / oc lide meget / aff de Eldste oc ypperste Prester oc Scrifftkloge / oc flass ihiel / oc opstaa tredie dag. Oc Peder tog hannem til sig / oc straffede hannem oc sagde / HERRE / Spar dig selff / Det skee dig ingelunde. Men hand vende sig om / oc sagde til Peder / Vige fra mig Satan / Du est mig til forargelse / thi du acter icke huad Gud hører til / men det som menniskeligt er.
886 | Da sagde Jhesus til sine Disciple / Vil nogen effterfølge mig / hand skal forsage sig selff / oc tage sit Kaarss paa sig / oc følge Mig. Thi huo som vil beholde sit Liff / hand skal miste det. Men huo som mister sit Liff / for min skyld / Hand skal finde det. Huad hielper det Mennisken / om hand vinder den gantske Verden / Oc toge dog skade paa sin Siel? Eller huad kand it Menniske giffue / som hand kand igen løse sin Siel met? Thi det skal io ske / at Menniskens Søn skal komme i sin Faders Herlighed / met sine Engle / Oc da skal hand betale huer effter sine gerninger. Sandelige siger ieg eder / Her staa nogle / som icke skulle smage døden / før end de see Menniskens Søn komme i sit Rige.
OC sex dage der effter / tog Jhesus Peder oc Jacob / oc hans Broder Johannem til sig / oc førde dem offuer en side op paa it høyt Bierg / oc bleff forklaret faar dem. Oc hans ansicte skinde som Solen / oc hans Klæder bleffue huide som it Liuss. Oc see / da obenbaredis Mose oc Elias faar dem / de talede met hannem. Da suarede Peder / oc sagde til Jhesum / HERRE / Her er gaat at vere / Vilt du / da ville wi gøre tre Bolige / Dig en / Mose en / oc Elias en. Der hand end saa talede / see / da offuerskuggede en klar Sky dem. Oc see / en røst aff skyen sagde / Denne er min elskelige Søn / i huilcken ieg haffuer behagelighed / hannem skulle i høre.
Der Disciplene hørde det / fulde de ned paa deris Ansicte / oc bleffue saare forferdede. Men Jhesus traadde frem til dem / rørde ved dem / oc sagde / Staar op / oc frøcter inted. Men der de opløffte deris øyen / saae de ingen / vden Jhesum alene. Oc der de ginge ned aff Bierget / bød Jhesus dem / oc sagde / J skulle ingen sige denne Syn / før end Menniskens Søn er opstanden fra de Døde.
Oc hans Disciple spurde hannem at / oc sagde / Huad sige da de Scrifftkloge / Elias skal tilforn komme? Jhesus suarede / oc sagde til dem / Elias skal io tilforn komme / oc skicke alting til rette. Dog siger ieg eder / Elias er allerede kommen / Oc de kende hannem icke / men giorde mod hannem / huad de vilde / Saa skal ocsaa Menniskens Søn lide aff dem / Da forstode Disciplene / at hand haffde talet til dem / om den Døbere Johanne.
Oc der de komme til Folcket / gick it Menniske til hannem / oc falt hannem til fode / oc sagde / HERRE / forbarme dig offuer min Søn / Thi hand er Maanesiug / oc haffuer en suar pine / Hand falder offte i Jld / oc offte i Vand / Oc ieg ledde hannem til dine Disciple / oc de kunde icke hielpe hannem. Jhesus suarede / oc sagde / O du vantro oc vanartige Slect / Huor lenge skal ieg vere hoss eder? Huor lenge skal ieg lide eder? Leder mig hannem hid. Oc Jhesus truede hannem / Oc Diffuelen foer vd aff hannem / Oc Drengen bleff karsk i den samme stund.
Da ginge hans Disciple til hannem serdelis / oc sagde / Hui kunde wi icke vddriffue hannem? Jhesus suarede / oc sagde til dem / For eders Vantro skyld. Thi sandelige siger ieg eder / Der som i haffue troen / som it Seneps korn / da mue i sige til dette Bierg / Flyt dig her fra der hen / Saa skal det flytte sig / Oc eder skal inted vere wmueligt. Men denne Art far icke vd / vden met bøn oc faste.
Der de haffde deris omgengelse i Galilea / sagde Jhesus til dem / Det skalske / At Menniskens Søn skal antuordis i Menniskens hender / oc de skulle sla hannem ihiel / oc hand skal opstaa den tredie dag. Oc de bleffue saare bedrøffuede.
Der de komme nu til Capernaum / ginge de til Peder som toge Skat op / oc sagde / Pleyer icke eders Mestere at giffue Skat? Hand sagde / Ja. Oc der hand kom hiem / da kom Jhesus hannem tilforn / oc sagde / Huad tyckes dig Simon / aff huem tage de Konger paa Jorden told eller skat? aff deris Børn / eller aff Fremmede? Da sagde Peder til hannem / aff de Fremmede. Jhesus sagde til hannem / Da ere Børnene fri. Men paa det wi skulle icke forarge dem / da gack hen til Haffuet / oc kast krogen / Oc tag den første Fisk / som kommer op / oc naar du lader hans mund op / skalt du finde en Stater / Tag den samme / oc giff hannem faar mig oc dig.
887 | PAa den samme stund / ginge Disciplene til Jhesum / oc sagde / Huo er dog den Største i Himmerigis rige? Jhesus kallede it Barn til sig / oc skickede det mit blant dem / oc sagde / Sandelige siger ieg eder / Vden saa er / at i omuende eder oc bliffue som Børn / da komme i icke i Himmerigis rige. Huo som sig nu selff fornedrer / som dette Barn / hand er den største i Himmerigis rige. Oc huo som anammer saadant it Barn / i mit Naffn / hand anammer mig. Men huo som forarger en aff disse Ringiste / som tro paa mig / Hannem vaare det bedre / at der hengdis en Mølle sten om hans halss / oc hand bleffue senckt i Haffuit / som det er dybest.
Ve Verden / for forargelse skyld. Der skal io forargelse komme / Dog ve det Menniske / ved huilket forargelse kommer. Der som din Haand eller din Fod forarger dig / da hug hannem aff / oc kast hannem fra dig. Det er dig bedre / at du gaar halt ind i Liffuit eller en Krøbling / End at du haffuer tho hender eller tho føder / oc kastis i den euige Jld. Oc der som dit Øye forarger dig / da riff det vd / oc kast det fra dig. Det er dig bedre / at du gaar ind i Liffuit met it Øye / end at du haffuer thu Øyen / oc kastis i Helffuedis Jld.
Seer til / at i icke foracte nogen aff disse Smaa / Thi ieg siger eder / Deris Engle i Himmelen / see altid min Faders Ansict i Himmelen. Thi Menniskens Søn er kommen / at gøre det saligt / som er fortabt.
Huad tyckes eder? Om it Menniske haffde hundrede Faar / oc it aff dem fore vild? Forlader hand icke da de ni oc halffemtesinds tiue paa Biergene / gaar hen / oc leder effter det som far vild? Oc hender det sig saa / at hand finder det / Sandelige siger ieg eder / hand gleder sig der aff / mere end aff de ni oc haffemtesinds tiue / som icke fore vild. Lige saa er oc icke den vilie faar eders Fader i Himmelen / at nogen aff disse Smaa skal fortabis.
Synder din Broder mod dig / da gack hen / oc straffe hannem mellem dig oc hannem alene. Hører hand dig / da haffuer du baadet din Broder. Hører hand dig icke / da tag end en eller tho til dig / Paa det al Sagen skal bliffue fast / i tho eller tre Vidnis mund. Hører hand dig icke / da sig det faar Menigheden. Hører hand icke Menigheden / Da holt hannem for en Hedning oc Toldere. Sandelige siger ieg eder / Huad som i binde paa Jorden / Skal oc vere bundet i Himmelen. Oc huad som i løse paa Jorden / Skal oc vere løsd i Himmelen. Fremdelis siger ieg eder / Der som tho aff eder bliffue enss paa Jorden / Huor om det er / at de ville bede / Det skal vederfaris dem / aff min Fader i Himmelen. Thi at huor som tho eller tre ere forsamlede i mit Naffn / Der er ieg mit blant dem.
Da traadde Peder frem til hannem / oc sagde / HERRE / Huor offte skal ieg da forlade min Broder / som synder mod mig? Er det nock siu gonge? Jhesus sagde til hannem / Jeg siger dig icke siu gonge / Men haffierdesinds tiue gonge siu gonge.
Der faare lignis Himmerigis rige ved en Konge / som vilde holde regenskaff met sine Suenne. Oc der hand begynte at regne / kom en faar hannem / som vaar hannem thi tusinde Pund skyldig. Der hand haffde nu icke at betale met / da bød Herren at sele hannem oc hans Hustru / oc hans Børn / oc alt det hand haffde / oc betale. Da falt den Suend ned / oc tilbad hannem / oc sagde / Herre / Haff tolmodighed met mig / ieg vil betale dig det altsammen. Da ynckedis Herren offuer den samme Suend / oc hand gaff hannem løss / oc forlod hannem ocsaa Gielden.
Da gick den samme Tienere hen vd / oc fant en aff sine Medtienere / hand vaar hannem hundrede Pendinge skyldig / Oc hand greb fat paa hannem / oc vilde quele hannem / oc sagde / Betale mig det du est mig skyldig. Da falt hans Medtienere ned / oc bad hannem / oc sagde / Haff tolmodighed met mig / ieg vil betale dig det altsammen. Oc hand vilde icke / men gick hen / oc kaste hannem i Fengsel / indtil hand betalede / det hand vaar skyldig.
Men der hans Medtienere saae det / bleffue de saare bedrøffuede / oc de komme oc førde faar deris Herre alt det som skeed vaar. Da kallede hans Herre hannem faar sig / oc sagde til hannem / Du Skalckactige Suend / Al denne Geld forlod ieg dig / fordi du badst mig. Skulde da du icke ocsaa forbarme dig offuer din Medtienere / lige som ieg haffuer forbarmet mig offuer dig? Oc hans Herre bleff vred / oc antuorde hannem dem som pine / indtil hand betalede altsammen / det hand vaar hannem skyldig. Saa skal oc min himmilske Fader gøre mod eder / om i icke lade aff eders hierte / huer sin Broder hans Brøst.
888 | OC det hende sig / der Jhesus haffde giort ende paa denne tale / reysede hand aff Galilea / oc kom i det Jødiske Landz landemercke / paa hin side Jordan / oc meget Folck fulde hannem effter / oc hand helbredede dem samme sted.
Da traadde Phariseerne til hannem / oc fristede hannem / oc sagde til hannem / Er det oc ret / At en Mand skil sig fra sin Hustru / for huad som helst aarsage? Hand suarede / oc sagde til dem / Haffue i icke læst / At den som haffuer giort Mennisken i begyndelsen / hand giorde / at der skulde vere en Mand oc Quinde? Oc sagde / Der faare skal it Menniske forlade Fader oc Moder / oc bliffue hoss sin Hustru / Oc de tho skulle vere it Kød / Saa ere de nu icke tho / men it Kød / Huad som Gud nu haffuer tilsammen føyet / det skal Mennisken icke atskilie.
Da sagde de / Huor faare bød da Mose / at giffue it Skilssmøsse breff / oc skille sig aff met hende? Hand sagde til dem / Mose til stedde eder at skillis fra eders Hustruer / for eders hiertis haardhed skyld / Men aff begyndelsen haffuer det icke saa veret. Oc ieg siger eder / Huo som skil sig ved sin Hustru (vden det er for Hoer skyld) oc tager en anden / Hand bryder Ecteskaff. Oc huo som tager den affskilde / hand bryder oc Ecteskaff.
Da sagde Disciplene til hannem / Staar en Mands sag saa met hans Hustru / da er det icke gaat at giffte sig. Hand sagde til dem / Dette Ord fatter icke huer Mand / men de som det er giffuit. Thi der ere nogle Gillinge / som ere saa fødde aff Moders liff / Oc nogle ere Gillinge / som ere gillede aff Mennisken / Oc der ere nogle Gillinge / som haffue gillet dem selff / for Himmerigis rige skyld. Huo det kand begribe / hand begribe det.
Da bleffue der smaa Børn førde til hannem / at hand skulde legge Henderne paa dem / oc bede. Oc Disciplene straffede dem. Da sagde Jhesus / Lader de Smaa Børn betemme / oc formener dem icke at komme til mig / Thi Himmerigis rige hører saadane til. Oc hand lagde Henderne paa dem / oc drog der fra.
Oc see / Der traadde en til hannem / oc sagde / Gode Mestere / Huad gaat skal ieg gøre / at ieg kand haffue det euige Liff? Hand sagde til hannem / Hui kalder du mig god? Jngen er god / vden aleniste Gud. Men vilt du ingaa til Liffuit / da holt Budene. Da sagde hand til hannem / Huilcke? Jhesus sagde / Du skalt icke ihielsla. Du skalt icke bedriffue Hoer. Du skalt icke stiele. Du skalt icke bære falskt vidnisbyrd. Ere Fader oc Moder. Oc du skalt elske din Neste / som dig selff. Da sagde Drengen til hannem / Det haffuer ieg huldet altsammen fra min Vngdom / Huad fattis mig end nu? Jhesus sagde til hannem / Vilt du vere fuldkommen / Da gack hen / oc sel huad du haffuer / oc giff Fattige det / da skalt du haffue it ligende fæ i Himmelen / oc kom / oc effterfølg mig. Der Drengen hørde det ord / gick hand bedrøffuit fra hannem / Thi hand haffde meget Godz.
Da sagde Jhesus til sine Disciple / Sandelige / Jeg siger eder / En Rig kommer Neppeli ge i Himmerigis rige. Oc ydermere siger ieg eder / Det er lettere / at it Kamel gaar gennem it Naale øye / End at en Rig kommer i Guds rige. Der hans Disciple hørde det / bleffue de saare forferdede / oc sagde / Huo kand da bliffue salig? Da saa Jhesus paa dem / oc sagde til dem / Hoss Mennisken er det wmueligt / Men hoss Gud / ere alle ting muelige.
Da suarede Peder / oc sagde til hannem / See / Wi haffue offuergiffuit alting / oc effterfult dig / Huad skulle wi haffue igen? Jhesus sagde til dem / Sandelige siger ieg eder / At i som haffue effterfult mig / i skulle vdi Genfødelsen / naar Menniskens Søn skal side paa sin Herligheds stoel / ocsaa side paa tolff Stole / oc dømme de tolff Jsraelss slecter. Oc huo som offuergiffuer Huss / eller Brødre / eller Søstre / eller Fader / eller Moder / eller Hustru / eller Børn / eller Agre / for mit Naffn skyld / Hand skal tage det hundrede folt / oc arffue det euige Liff. Men mange som ere de første / bliffue de siste / Oc de siste / skulle bliffue de første.
HJmmerigis rige lignis ved en Hosbonde / som vdgick om morgenen / at leye Arbeydere i sin Vingaard / oc der hand bleff forligt met Arbeyderne / om en Pending til dagløn / da sende hand dem i sin Vingaard. Oc hand gick vd ved den tredie stund / oc saa andre staa ledige paa Torffuit / oc sagde til dem / Gaa i ocsaa bort i Vingaarden / Jeg vil giffue eder huad ret er. Oc de ginge hen. Hand gick atter vd / ved den siette oc niende stund / oc giorde lige saa. Men ved den elleffte stund gick hand vd / oc fant andre staa ledige / oc sagde til dem / Hui staa i her den 889 | gantske dag ledige? De sagde til hannem / Der leyde ingen oss. Hand sagde til dem / Gaa i ocsaa hen i Vingaarden / oc huad ret er / skulle i faa.
Der det bleff nu afften / sagde Herren for Vingaarden til sin foget / Kalde Arbeyderne / oc giff dem Løn / Oc begynde paa de siste / indtil de første. Da komme de / som vaare leyde ved den elleffte stund / oc finge huer sin Pending. Men der de første komme / mente de / at de skulde faaet mere / Oc de finge ocsaa huer sin Pending. Men der de finge den / knurrede de mod Hosbonden / oc sagde / Disse siste haffue ekon arbeydet en stund / oc du haffuer giort dem lige met oss / wi som haffue baaret dagens Byrde oc Hede.
Hand suarede / oc sagde til en aff dem / Min Ven / ieg gør dig icke wret / Est du icke forligt met mig om en Pending? Tag det dit er / oc gack hen. Jeg vil giffue denne siste / lige som dig / Eller haffuer ieg icke mact til / at gøre met mit / huad ieg vil? Seer du der faare twert / at ieg er god? Saa skulle de siste bliffue de første / Oc de første de siste. Thi mange ere kallede / Men faa ere vdualde.
Oc hand drog hen op til Jerusalem / oc tog de tolff Disciple serdelis til sig paa veyen / oc sagde til dem / See / wi reyse hen op til Jerusalem / Oc Menniskens Søn skal antuordis de Ypperste Prester oc Scrifftkloge / Oc de skulle fordømme hannem til døde / oc skulle antuorde Hedninge hannem / til at bespaatte / oc at hudstryge / oc at kaarsfeste / Oc paa tredie dag skal hand opstaa igen.
Da traadde Zebedei Børns Moder til hannem / met sine Sønner / falt ned faar hannem / oc bad hannem om noget. Oc hand sagde til hende / Huad vilt du? Hun sagde til hannem / Lad disse mine tho Sønner side i dit Rige / den ene hoss din høyre / oc den anden hoss din Venstre side. Jhesus suarede / oc sagde / J vide icke / huad i bede om. Kunde i dricke den Kalck / som ieg skal dricke / oc lade eder døbe / met den Daab / som ieg skal døbis met? De sagde til hannem / Ja / vel. Oc hand sagde til dem / Min Kalck skulle i visselige dricke / oc met den Daab / som ieg skal døbis met / skulle i døbis. Men at side hoss min Høyre oc Venstre side staar mig icke til at giffue / Men dem som det er bered aff min Fader.
Der de Thi det hørde / toge de det til mistycke met de tho Brødre / Oc Jhesus kallede dem til sig / oc sagde / J Vide / at Verdens Førster regere / Oc de Ypperlige haffue mact. Saa skal det icke vere blant eder / Men der som nogen vil vere mectig blant eder / hand skal vere eders Tienere. Oc huo som vil vere den Ypperste / hand skal vere eders Tienere. Lige som Menniskens Søn er icke kommen / at lade sig tiene / Men at hand vilde tiene / oc giffue sit Liff til en Genløselse for mange.
Oc der de droge vd fra Jericho / fulde meget Folck effter hannem. Oc see / der sade tho Blinde hoss veyen / Oc der de hørde / at Jhesus gick frem / robte de / oc sagde / Ah HERR E / du Dauids Søn / Forbarme dig offuer oss. Da truede Folcket dem / at de skulde tie. Men de robte meget mere / oc sagde / Ah HERRE / du Dauids Søn / Forbarme dig offuer oss. Da stod Jhesus stille / oc kallede at dem / oc sagde / Huad ville i / at ieg skal gøre eder? De sagde til hannem / HERRE / at vore øyen kunde opladis. Oc Jhesus ynkedis der offuer / oc hand rørde ved deris øyen / Oc strax bleffue deris øyen seendis igen / Oc de effterfulde hannem.
DEr de komme nu nær til Jerusalem til Bethphage / hoss Olie bierget / Da sen= de Jhesus tho aff sine Disciple / oc sagde til dem / Gaar bort i den By / som ligger faar eder / Oc strax skulle i finde en Asennind bunden / oc it Føl hoss hende / Løser dem / oc fører dem til mig. Oc der som nogen taler eder noget til / da siger / HERREN haffuer dem behoff / saa skal hand strax lade eder tage dem. Det skede altsammen / at det skulde fuldkommes / som er sagd ved Propheten / som siger / Siger Zions Daatter / See / Din Kong kommer til dig Sactmodig / oc rider paa en Asen / oc paa den vndertuingt Asenindis Føl.
Disciplene ginge hen / oc giorde som Jhesus befalede dem / oc hente Aseninden oc Føllet / Oc lagde deris Klæder der paa / oc sette hannem der paa. Oc mange aff Folcket bredde Klæder paa veyen. De andre hugge Grene aff Træene / oc strødde dem pa veyen. Men Folket / som gick faare oc fulde effter / robte / oc sagde / Hosianna Dauids Søn / Loffuet vere den som kommer i HERRENS Naffn / Hosianna i det høye.
890 | Oc der hand drog ind i Jerusalem / da oprørdis den gantske Stad / oc sagde / Huo er den? Folcket sagde / Det er Jhesus den Prophete aff Nazaret vdaff Galilea.
Oc Jhesus gick ind i Guds Tempel / oc vddreff alle dem som solde oc købte i Templen. Oc omstøtte Vedslernis bord / oc Due kremernis stole / Och sagde til dem / Det staar screffuet / Mit Huss skal kaldis it Bedehuss / Men i haffue giort en Røffuere kule der aff. Oc der ginge Blinde oc Halte til hannem i Templen / oc hand helbredede dem. Men der de ypperste Prester oc Scrifftklaage saae de vnderlige Gerninger / som hand giorde / oc at Børnene robte i Templen oc sagde / Hosianna Dauids søn / da toge de det til mistycke / oc sagde til hannem / Hører du oc huad disse sige? Jhesus sagde til dem / Ja / Haffue i aldri læst / aff de Wmyndigis oc Diendis mumd haffuer du bered Loff? Oc hand forlod dem der / oc gick hen vdaff Staden til Bethanien / oc bleff der.
Der hand om morgenen gick til Staden igen / hungrede hannem. Oc hand saa it Figen træ hoss veyen / oc gick der til / oc fant inted der paa / vden aleniste Bladene / Oc hand sagde til det / Nu voxe aldri mere nogen fruct paa dig. Oc Figen træet visnede strax. Oc der Disciplene saa det / forundrede de dem / oc sagde / Huorledis visnede Figen træet saa snart? Jesus suarede / oc sagde til dem / Sandelige siger ieg eder / der som i haffue troen / oc icke tuile / Da skulle i icke aleniste gøre saadant met Figen træet / Men der som i sige til dette Bierg / Løfft dig op oc kast dig ned i Haffuet / da skal det ske. Oc alt det i bede om i eders bøn / der som i tro / da skulle i faa det.
Oc som hand kom i Templet / da traadde til hannem som hand lerde de ypperste Prester oc de Eldste blant Folcket / oc sagde / aff huad mact gør du dette? Oc huo haffuer giffuet dig denne mact? Jhesus suarede / oc sagde til dem / Jeg vil oc spørre eder at it ord / Der som i sige mig det / da vil ieg sige eder / aff huad mact ieg gør dette. Hueden vaar Johannis Daab? Vaar hand aff Himmelen / eller aff Mennisken? Da tenckte de ved sig selff / oc sagde / Sige wi / hand vaar aff Himmelen / Da siger hand til oss / Hui trode i hannem da icke? Men sige wi / hand vaar aff Mennisken / Da frøcte wi oss for Folcket / Thi de hulde alle Johannem for en Prophete. Oc de suarede Jhesu / oc sagde / Wi vide det icke. Da sagde hand til dem / Saa siger ieg eder icke heller / aff huad mact ieg gør dette.
Men huad tyckis eder? En Mand haffde tho Sønner / oc hand gick til den Første / och sagde / Min Søn / gack hen / oc arbeyde i dag vdi min Vingaard. Hand suarede / och sagde / Jeg vil det icke gøre / Der effter angrede det hannem / och hand gick hen. Oc hand gick til den anden / oc sagde / lige saa. Men hand suarede / oc sagde / Herre / Ja / Oc gick icke hen. Huilcken aff de tho giorde Faderens vilie? De sagde til hannem / Den første. Jhesus sagde til dem Sandelige siger ieg eder / Toldere oc Skøger kunde vel før komme i Himmerigis rige / end i. Johannes kom til eder / oc lerde eder den rette vey / Oc i trode hannem icke / Men Toldere oc Skøger trode hannem. Oc om i det end vel saae / da bedrede i eder alligeuel icke / at i oc der effter trode hannem.
Hører en anden lignelse. Der vaar en Hosbonde / som plantede en Vingaard / oc giorde it Gierde der omkring / oc groff en Perse der vdi / oc bygde it Taarn / oc fick Vingaards mend hannem / oc foer vden landz. Der Fructens tid kom nu / sende hand sine Tienere til Vingaards mendene / ath de skulde anamme hans Fruct. Da toge Vingaards mendene hans Tienere / Den ene hudstruge de / Den anden sloge de ihiel / den tredie stenede de. Hand sende atter andre Tienere / flere end de første vaare / Oc de giorde lige saa mod dem.
Der effter sende hand sin Søn til dem / oc sagde / De skulle frøcte for min søn. Der Vingaards mendene saae Sønnen / sagde de til huer andre / Det er Arffuingen / kommer / Lader oss sla hannem ihiel / oc vende hans Arffuegodz til oss. Oc de toge hannem / och støtte hannem vdaff Vingaarden / oc sloge hannem ihiel. Naar som Vingaardens Herre nu kommer / huad skal hand da gøre disse Vingaards mend? De sagde til hannem / Hand skal ilde forderffue de Arge skalcke / oc faa andre Vingaards mend sin Vingaard / som skulle giffue hannem Fruct i den rette tid.
Jhesus sagde til dem / Haffue i icke læst i scrifften / Den sten som Bygnings men dene forskiøde / Hand er bleffuen til en Hiørne sten. Det er skeet aff HERREN / Oc det er vnderligt faar vore Øyen. Der faare siger ieg eder / Guds rige skal tagis fra eder / oc giffuis Hedningene / som skulle gøre fruct der aff. Oc huo som falder paa denne Sten / hand skal sønderslass. Men huilcken Hand falder paa / den skal hand sønderknuse. Och der de ypperste Prester oc Phariseerne hørde hans Lignilse / da merckte de / at hand talede om dem. Oc de haffde i sinde at gribe hannem / Men de frøctede for folcket / Thi de hulde hannem for en Prophete.
OC Jhesus suarede oc talede atter ved LIgnelser til dem / oc sagde / Himmerigis rige lignis ved en Konge / som giorde sin Søns brøllup / Oc vdsende sine Tienere / at de skulde kalde dem som budne vaare til brøllup / Oc de vilde icke komme. Hand vdsende atter andre Tienere / oc sagde / Siger dem som budne ere / See / ieg haffuer bered mit Maaltid / mine Øxen oc mit fede Queg er slactet / och alting er rede / Kommer til brøllup. Men de foractede det / oc ginge hen / Den ene paa sin Ager / Den anden til sin Købmanskaff / Men nogle grebe hans Tienere / bespaattede oc ihielsloge dem. Der Kongen det hørde / bleff hand vred / oc skickede sin Hær vd oc ødelagde disse Mandrabere / oc sette ild paa deris Stad.
Da sagde hand til sine Tienere / Brølluppet er io bered / Men de som vaare budne vaare det icke verde. Gaar der faare hen paa Veyene / oc biuder til Brøllup / huem i finde. Oc Suennene ginge vd paa Veyene / oc saffnede tilsammen huem de funde / Onde oc Gode / Oc bordene bleffue alle fulde. Da gick Kongen ind / at besee Gesterne / Och hand saa der it Menniske / som haffde icke brøllups Klæder paa / Oc hand sagde til hannem / Ven / Huorledis est du kommen hid ind / och haffuer dog icke brøllups klæder paa? Oc hand tagde stille. Da sagde Kongen til sine Tienere / Binder hender oc føder paa hannem / oc kaster hannem hen vd i Mørcket / Der skal vere graad oc tendgnidsel. Thi mange ere kallede / Men faa ere vdualde.
Da ginge Phariseerne hen / oc hulde it Raad / huorledis de skulde gribe hannem i hans Tale. Oc de sende deris Disciple til hannem / met Herodis Tienere / oc sagde / Mestere / Wi vide at du est sandru / oc lærer Guds vey rettelige / och du skiøder om ingen / Thi du acter icke Menniskens anseelse. Sig oss der faare / huad tyckis dig? Er det ræt at mand giffuer Keyseren skat / eller ey? Der Jhesus nu merckte deris skalckhed / sagde hand / J Øyenskalcke / hui friste i mig? Lader mig see Skattens mynt / Oc de racte hannem en Pending. Oc hand sagde til dem / Hues Billede oc offuerscrifft er dette? De sagde til hannem / Keyserens. Da sagde hand til dem / Saa giffuer Keyseren / det Keyseren hører til / oc Gud / det Gud hører til. Der de hørde det forundrede de dem / oc forlode hannem oc ginge bort.
Paa den samme dag traadde Saduceerne til hannem / som holde at der er ingen Opstandelse oc spurde hannem at / oc sagde / Mestere / Mose haffuer sagd / Naar nogen døer / oc haffuer icke Børn / da skal hans Broder tage hans hustru til ecte / oc opuecke sin Broder Sæd. Nu haffue veret hoss oss siu Brødre / Den første giffte sig / oc døde / Oc effterdi hand haffde icke sæd / loed hand sin broder sin hustru effter sig / Den anden giorde lige saa / oc den tredie / indtil den siuende / Paa det siste effter dem alle døde oc quinden. Hues Hustru aff disse siu / skal hun da vere i Opstandelsen? De haffue io alle hafft hende.
Jhesus suarede / oc sagde til dem / J fare vild / oc vide icke Scrifften / och ey heller Guds krafft. J Opstandelsen skulle de huercken tage til ecte / oc ey lade sig tage til ecte / Men de ere lige som Guds engle i Hīmelen. Haffue i icke læst om de Dødis opstandelse / det eder er sagd aff Gud / der hand siger / Jeg er Abrahams Gud / oc Jsaacs Gud / och Jacobs Gud ? Saa er Gud icke de Dødis / Men de Leffuendis Gud. Oc der Folcket det hørde / forundrede de dem paa hans Lerdom.
Der Phariseerne hørde / at hand haffde stoppet munden paa Saduceerne / da forsamlede de dem / Oc en aff dem som vaar en Scrifftklog / fristede hannem / oc sagde / Mestere / Huilcket er det ypperste Bud i Louen? Jhesus sagde til hannem / Du skalt elske Gud din HERRE / aff gantske Hierte / aff gantske Siel / aff gantske sind / Dette er det ypperste och største Bud. Det andet er lige som dette / Du skalt elske din Neste / lige som dig selff. Vdi disse thu Bud henger al Louen oc Propheterne.
Der Phariserne vaare nu tilsammen / Spurde Jhesus dem at / oc sagde / Huad tyckis eder om Christo? Hues søn er hand? De sagde / Dauids. Hand sagde til dem / Huorledis kalder da Dauid hannem i Aanden en Herre? der som hand siger / HERREN sagde til min Herre / Sæt dig hoss min høyre haand / Jndtil ieg legger dine Fiender til en skammel vnder dine føder. Effterdi Dauid nu kalder hannem en Herre / huorledis er hand da hans Søn? Oc ingen kunde suare hannem it ord / Der torde oc ingen ydermere spørie hannem at noget effter den dag.
892 | DA talede Jhesus til Folcket / oc til sine Disciple / oc sagde / Paa Mose Stoel side Scrifftkloge oc Phariseer / alt det / som de nu sige eder / at i skulle holde / det holc der oc gører det / Men effter deris gerninger skulle i icke gøre / De sige det vel / ogøre det icke. De binde suare Byrder / som mand icke kand bære / oc legge Menniskene dem paa halsen / Men de ville icke røre dem met en finge r. De gøre alle deris gerninger / at de kunde ansees aff Folcket. De gøre deris Tanckebreff brede / oc sømmene paa deris klæder store. De side gerne øffuerst til Bords / oc i Scholerne / oc ville gerne vere helsede paa Torffuit / oc kaldis Rabbi aff Menniskene.
Men i skulle icke lade kalde eder Rabbi / Thi en er eders Mestere / Christus / Men i ere alle Brødre. Oc i skulle ingen kalde Fader paa iorden / Thi en er eders Fader / som er i Himme len. Oc i skulle icke lade kalde eder Mestere / Thi en er eders Mestere / Christus / Den største blant eder / skal vere eders Tienere / Thi huo sig selff ophøyer / hand skal nedtryckis / Oc huo sig selff nedtrycker / hand skal ophøyes.
Ve eder Scrifftkloge oc Phariseer / i Øyenskalcke / J som tillucke Himmerigis rige for Mennisken / J komme der icke ind / oc dem som ville der ind / lade i icke gaa der ind.
Ve eder Scrifftkloge oc Phariseer / i Øyenskalcke / i som opæde Viduerss huss / oc giffue faare at i bede lenge / Der faare skulle i anamme diss større fordømelse.
Ve eder Scrifftkloge oc Phariseer / i Øyenskalcke / J som drage om Land oc Vand at i kunde gøre en Fremmet tilhenger. Oc naar hand er bleffuen / da gøre i it Helffuedis Barn aff hannem / dubbelt mere end i ere.
Ve eder forblindede Ledere / i som sige / Huo som suer ved Templen / det er inted / Men huo som suer om det guld i Templen / hand er skyldig. J Daarer oc Blinde / Huilcket er større / Guldet eller Templen / som helliger Guldet? Huo som suer om Alteret / det er inted / Men huo der suer om Offeret / som der er paa / hand er skyldig. J Daarer oc Blinde / Huilcket er større? Offeret eller Alteret / som helliger Offeret? Der faare huo som suer om Alteret / hand suer om det samme / oc om alt det der er paa. Oc huo som suer om Templen / hand suer om det samme / oc om den / der boer vdi. Oc huo som suer om Himmelen / hand suer om Guds stoel / oc om den / som der sider paa.
Ve eder Scrifftkloge oc Phariseer / i Øyenskalcke / J som tinde Mynte / Dild oc Kommin / oc lade tilbage det suariste i Louen / som er / Dom / Barmhiertighed oc Troen / Dette skulde mand gøre / oc icke forsømme det andet. J forblindede Ledere / J som sij Mygget aff / oc opsluge Kamelet.
Ve eder Scrifftkloge oc Phariseer / i Øyenskalcke / J som holde Begere oc Fad rene vduortis / Men inden til ere de fulde aff roff oc frodzeri. Du blinde Phariseer / rense først det som er inden i Begere oc Fad / at det som er vden til kand oc bliffue rent.
Ve eder Scrifftkloge oc Phariseer / i Øyenskalcke / J som ere lige som kalckede Graffuer / som synis deylige vduortis / Men inden til ere de fulde aff døde Been / oc al wrenlighed. Lige saa ere oc i / vduortis synes i fromme faar Mennisken / Men induortis ere i fulde aff øyenskalckeri oc wdygd.
Ve eder Scrifftkloge oc Phariseer / i Øyenskalcke / J som opbygge Propheternis graffuer / oc pryde de Retferdigis graffuer / oc sige / Haffde wi veret til i vaare Forfedris tid / da vilde wi icke verit delactige met dem / i Propheternis blod. Saa bære i da vidnesbyrd offuer eder selff / at i ere deris Børn / som haffue ihielslaget Propheterne. Nu vel / Opfylder eders Forfedris maal. J Hugorme / i øgle Slect / Huorledis ville i vndgaa Helffuedis fordømmelse?
Der faare / see / Jeg sender til eder Propheter oc Vise oc Scrifftkloge / oc i skulle sla nogle ihiel aff dem / oc Kaarsfeste / oc nogle skulle i hudstryge i eders Scholer / oc forfølge dem fra en Stad til en anden. At der skal komme offuer eder / alt det retferdige Blod / som er vdgydet paa Jorden / fra den retferdige Abels blod / indtil Zacharias Barachie søns blod / huilken i sloge ihiel mellem Templen oc Alteret. Sandelige siger ieg eder / at alt dette skal komme offuer denne Slect.
Jerusalem / Jerusalem / du som ihielslar Propheter / oc stener dem som ere sende til dig / Huor offte vilde ieg forsamlet dine Børn / som en Høne forsamler sine Kyllinge / vnder sine Vinge / oc i vilde icke? See / eders Huss skal forladis eder øde. Thi ieg siger eder / J skulle her effter icke see mig før end i sige / Loffuet vere den / som kommer i HERRENS Naffn.
893 | OC Jhesus gick bort aff Templen / oc hans Disciple traadde til hannem / at de vilde vise hannem Templens bygning. Da sagde Jhesus til dem / See i icke alt dette? Sandelige siger ieg eder / Her skal icke bliffue en Sten paa den anden / som ey skal sønderslass.
Oc som hand sad paa Olie bierget / traadde hans Disciple enlige til hannem / oc sagde / Sig oss / naar skal det ske? Oc huad Tegen skal der vere paa din tilkommelse oc Verdens ende? Jhesus suarede / oc sagde til dem / Seer til / at der bedrager ingen eder / Thi der skulle komme mange i mit Naffn / oc sige / Jeg er Christus / oc de skulle bedrage mange.
J skulle høre Strid oc røcte om Strid / Seer til / oc forferdis icke / Dette skal alta mmen først ske / Men det haffuer icke end alligeuel da ende. Thi at it Folck skal sette sig op offuer det andet / oc it Konge rige offuer det andet / Oc der skal vere Pestilentze oc Dyr tid / oc Jordskel alle vegne / Da skal bedrøffuelsen først begyndis.
Oc da skulle de føre eder i genuordighed / oc sla eder ihiel / Oc i skulle hadis aff alle Folck / for mit Naffn skyld. Da skulle mange forargis / oc forraade huer andre indbyrdis / oc hade huer andre indbyrdis. Oc der skulle da mange falske Propheter opstaa / oc de skulle forføre mange. Oc effterdi at wretferdighed skal da faa offuer haand / da skal Kierlighed bliffue Kold i mange. Men huo som bliffuer bestandig indtil enden / hand bliffuer salig. Oc Euangelium om Riget / skal predickis i den gantske Verden / Til it Vitnisbyrd offuer alle Folck / Oc da skal enden komme.
Naar som i nu see ødeleggelsens Verstyggelighed / som er sagd aff ved Propheten Daniel / at den staar i den hellige Sted / Huo som det læss / hand giffue act der paa. Da fly sig op paa Biergene / huo som er i Jødeland / Oc huo som er paa Taget / hand stige icke ned at hente noget aff sit Huss / Oc huo som er paa marcken / hand vende icke tilbage / at hente sine Klæder. Ve de fructsommelige / oc som giffue di paa den tid. Beder / at i skulle icke fly om Vinteren / eller om Sabbathen. Thi at der skal da bliffue saa stor en bedrøffuelse / som der icke haffuer veret fra Verdens begyndelse / hid indtil / oc som icke heller skal bliffue. Oc der som disse dage icke bleffue forkaartede / da bleffue inted Menniske saligt / Men for de Vdualdis skyld / skulle de dage forkaartis.
Der som nogen da siger til eder / See / Her er Christus / eller der / da skulle i det icke tro. Thi der skulle opstaa falske Christi oc falske Propheter / oc gøre store Tegen oc vnderlige Gerninger / At de vdualde skulle ocsaa forføris (der som det vaare mueligt) i Vildfarelse / See / ieg haffuer nu tilforn sagd eder det. Der faare / naar som de sige til eder / See / hand er i Ørcken / da gaar icke hen vd / See / hand er i Herberet / da troer icke. Thi at lige som Liunet vdgaar aff Østen / oc skinner hen indtil Vesten / Saa skal oc Menniskens Søns tilkommelse vere. Huor om it Aadzel er / der forsamlis Ørnene.
Men strax effter den samme drøffuelsis tid / skulle Soel oc Maane miste skinnet / oc Stiernerne skulle falde aff Himmelen / oc Himmelens Kraffter skulle røre sig. Oc da skal Menniskens Søns tegen obenbaris i Himmelen. Oc da skulle alle Slecter paa iorden græde / oc de skulle see Menniskens Søn komme i Himmelens skyer / met stor Krafft oc herlighed. Oc hand skal vdsende sine Engle met en Klar lydende Basune / oc de skulle forsamle hans vdualde aff de fire Vær / fra den ene ende paa Himmelen / til den anden.
Lærer en Lignilse paa Figen træet / Naar der kommer vedske i grenen der paa / oc faar blad / Da vide i / at Sommeren er hart hoss. Saa skulle oc i lige saa / naar i see altsammen dette / vide / at det er nær faar dørren. Sandelige / ieg siger eder / Denne Slect skal icke forgaa / før end dette skeer altsammen. Himmelen oc Jorden skulle forgaa / Men mine Ord skulle icke forgaa.
Der ved ingen aff den Dag oc aff den Stund / icke heller Englene i Himmelen / Men min Fader aleniste. Lige som det vaar i Noe tid / Saa skal oc Menniskens Søns tilkommelse vere. Thi lige som de vaare i de dage / faar Syndfloden / De ode / de drucke / de toge til ecte / oc lode sig tage til ecte / Jndtil den dag / der Noe gick ind i Arcken / oc de actede det icke / Jndtil Syndfloden kom / oc tog dem alle bort. Saa skal oc Menniskens Søns tilkommelse vere. Da skulle Tho vere paa marcken / Den ene skal anammis / Oc den anden skal forladis. Tho skulle male paa en mølle / Den ene skal anammis / Oc den anden skal forladis.
Vaager der fore / Thi i vide icke / paa huad stund eders Herre skal komme. Men det skulle i vide / Der som en Hosbonde viste / paa huad stund Tyffuen vilde komme / Da skulde hand vel vaage / oc icke lade bryde ind i sit huss. Der faare vere i ocsaa rede / Thi Menniskens Søn skal komme paa den stund / som i icke acte.
894 | Huilcken er nu en tro oc snild Suend / som Herren haffuer skicket offuer sit tiunde / at giffue dem Mad ræt i tide? Salig er den Suend / naar hans Herre kommer / oc finder hannem gøre lige saa. Sandelige siger ieg eder / Hand skal sette hannem offuer alt sit Godz.
Men der som en aff de onde Suenne siger i sit hierte / Min Herre tøffuer end nu lenge at komme / Oc begynder at sla sine Medtienere / æder oc dricker met de Druckne. Saa kommer den samme Suends Herre / paa den dag / som hand icke acter / oc skal sønder hugge hannem / Oc hand skal giffue hannem sin Løn / met Øyenskalcke / Der skal vere graad oc tendergnidsel.
DA skal Himmerigis rige lignis ved thi Jomfruer / som toge deris Lamper / oc ginge vd mod Brudgommen. Fem aff dem vaare daarlige / oc fem vaare kloge. De daarlige toge deris Lamper / Oc de toge icke Olie met sig. Men de kloge toge Olie i deris kar met deris Lamper. Der Brudgommen nu tøffuede / da søffnede de alle / oc soffue.
Om Midnat bleff it Skrig / See / Brudgommen kommer / gaar vd mod hannem. Da stode disse Jomfruer alle op / oc prydede deris Lamper. Da sagde de daarlige til de kloge / Giffuer oss aff eders Olie / Thi vaare Lamper vdsløckis. Da suarede de Kloge / oc sagde / Jcke saa / paa det oss oc eder skal icke fattis / Gaar bort til Kremmerne / oc køber selff til eder. Oc der de ginge bort at købe / da kom Brudgommen / oc de som vaare rede / ginge hen ind met hannem til Brøllup / Oc dørren bleff tilluckt / Paa det siste komme oc de andre Jomfruer / oc sagde / HERRE / HERRE / lad op faar oss. Hand suarede / oc sagde / Sandelige siger ieg eder / Jeg kender eder icke. Vaager der faare / Thi i vide huercken dag eller stund / paa huilken Menniskens Søn skal komme.
Lige som it Menniske der foer vden Landz / kallede sine Suenne / oc fick dem sit godz / Oc hand fick den ene fem Pund / den anden thu / den tredie it / huer effter sin formue / oc hand drog strax bort. Da gick den bort / som haffde anammet fem Pund oc Købslo met dem / oc vant andre fem Pund. Lige saa / vant oc den som haffde anammet de thu Pund / andre thu. Men den som haffde anammet det ene / gick bort / oc giorde en graff / i iorden / oc skiulte sin Herris Pendinge.
En lang tid der effter / kom disse Suennis Herre / oc holt regenskaff met dem. Da gick den frem / som haffde anammet fem Pund / oc lagde andre fem Pund der til / oc sagde / Herre / Du antuordede mig fem Pund / See der / ieg haffuer vundet der met fem andre Pund. Da sagde hans Herre til hannem / Ey du fromme oc tro Suend / Du haffuer veret tro offuer lidet / Jeg vil sette dig offuer meget / gack ind til din Herris glede. Da gick oc den frem / som haffde anammet thu Pund / oc sagde / Herre / du antuordede mig thu Pund / See der / ieg haffuer vundet thu andre Pund met dem. Hans Herre sagde til hannem / Ey du fromme oc tro Suend / Du haffuer veret tro offuer lidet / Jeg wil sette dig offuer meget / gack indtil din Herris glede.
Da traadde oc den frem / som haffde anammet it Pund / oc sagde. Herre / Jeg viste / at du est en streng Mand / Du høster der som du icke saade / oc samler der som du icke spredde / Oc ieg befrøctede mig / oc gick bort / oc skiulte dit Pund i iorden / See / der haffuer du dit egit. Hans Herre suarede / oc sagde til hannem / Du Skalck oc lade Suend / Viste du at ieg høster / der som ieg icke saade / oc samler / der som ieg icke spredde / Da skulde du antuordet Vedzlere mine Pendinge / oc naar ieg haffde kommet / da haffde ieg taget mit eget til mig met aager. Tager der faare det Pund fra hannem / oc giffuer det den / som haffuer thi Pund. Thi huo som haffuer / hannem skal giffuis / oc hand skal haffue nock / Men huo som inted haffuer / hannem skal oc fratagis det hand haffuer. Oc kaster den vnyttige Suend hend vd i mørcket / Der skal vere graad oc tendgnidsel.
Naar Menniskens Søn kommer / i sin Herlighed / oc alle hellige Engle met hannem / Da skal hand side paa sin Herligheds stoel / oc alle Folck skulle forsamlis faar hannem / Oc hand skal skille dem fra huer andre / lige som en Hyrde skil Faar fra Geder / oc hand skal skicke Faarene hoss sin Høyere Haand / oc Gederne hoss den venstre Haand. Saa skal da Kongen sige til dem hoss hans høyre Haand / Kommer hid i min Faders velsignede / arffuer det Rige / som eder er bered aff Verdens begyndelse. Thi ieg hungrede / oc i gaffue mig mad. Jeg tørstede / oc i gaffue mig dricke. Jeg vaar Fremmit / oc i lonte mig huss. Jeg vaar Nøgen / oc i kledde mig. Jeg vaar Siug / oc i besøcte mig. Jeg vaar i Fengzel / oc i komme til mig.
895 | Da skulle de Retferdige suare hannem / oc sige / HERRE / Naar saae wi dig hungrig / oc gaffue dig mad? Eller tørstig / oc gaffue dig dricke? Naar haffue wi seet dig Fremmet / oc lont dig huss? Eller nøgen / oc haffue kled dig? Naar haffue wi seet dig siug eller fangen / oc ere komne til dig? Oc Kongen skal suare / oc sige til dem / Sandelige siger ieg eder / Huad som i haffue giort en aff disse mine minste Brødre / det haffue i giort mig.
Da skal hand oc sige til dem hoss den venstre haand / Gaar bort fra mig / i Forbandede / i den euige Jld / som er bered Dieffuelen oc hans Engle. Jeg vaar hungrig / oc i gaffue mig icke mad. Jeg vaar tørstig / oc i gaffue mig icke dricke. Jeg vaar Fremmet / oc i lonte mig icke herbere. Jeg vaar Nøgen / oc i kledde mig icke. Jeg vaar Siug oc fangen / oc i besøcte mig icke.
Da skulle de ocsaa suare hannem / oc sige / HERRE / Naar haffue wi seet dig hungrig eller tørstig / eller fremmet / eller nøgen / eller siug / eller fangen / Oc haffue icke tient dig? Da skal hand suare dem / oc sige / Sandelige siger ieg eder / Huad som i icke haffue giort en aff disse Minste / det haffue i oc icke giort mig. Oc de skulle gaa i den euige Pine / Men de Retferdige i det euige Liff.
OC det hende sig / der Jhesus haffde giort ende paa al denne Tale / da sagde hand til sine Disciple / J vide / at effter tho dage er det Paaske / Oc Menniskens Søn bliffuer forraad / at hand skal kaarsfestis.
Da forsamlede de Ypperste Prester oc Scrifftkloge / oc de Eldste blant Folket sig / i den Ypperste Prestis Sal / som hed Caiphas / oc hulde raad / huorledis de kunde gribe Jhesum met list / oc ihielsla hannem. Oc de sagde / Ja icke paa Høytiden / at der skal icke bliffue it Oprør blant Folcket.
Der Jhesus vaar nu i Bethanien / vdi Simonis den Spedalskis huss / da traadde en Quinde til hannem / som haffde it Glass met kaasteligt Vand / oc vdstyrte det paa hans Hoffuit / som hand sad til bordz. Der hans Disciple det saae / toge de det til mistycke / oc sagde / Huor til tiener dette wraad? Dette Vand maatte bleffuet dyre solt / oc giffuit Fattige. Der Jhesus det merckte / sagde hand til dem / Hui bekumre i denne Quinde? Hun haffuer giort en god gerning mod mig / J haffue altid Fattige hoss eder / Men mig haffue i icke altid. At hun vdstyrte dette Vand paa mit Legeme / haffuer hun giort / at mand skal begraffue mig. Sandelige ieg siger eder / Huor som dette Euangelium bliffuer predicket i den gantske Verden / der skal mand oc sige til hendis Hukommelse / huad hun haffuer giort.
Da gick en bort aff de Tolff / som hed Judas Jscharioth / til de Ypperste Prester / oc sagde / Huad ville i giffue mig / Jeg vil forraade eder hannem? Oc de bøde hannem trediue Sølffpendinge. Oc der effter søcte hand leylighed til / at forraade hannem.
Men paa det søde Brødz første dag / ginge Disciplene til Jhesum / oc sagde til hannem / Huor vilt du / at wi skulle berede dig Paaske lammet at æde? Hand sagde / Gaar hen i Staden / til en / oc siger til hannem / Mesteren lader dig sige / Min tid er nær hoss / ieg vil holde Paaske hoss dig met mine Disciple. Oc Disciplene giorde / lige som Jhesus befalede dem / oc beredde Paaske lammet.
Oc om afftenen sette hand sig til bordz met de Tolff. Oc der de ode / sagde hand / Sandelige siger ieg eder / En aff eder skal forraade mig. Oc de bleffue saare bedrøffuede / oc begynte / huer blant dem / oc sagde til hannem / HERRE / er det ieg? Hand suarede / oc sagde / Den som dypper met haanden met mig i Fadet / hand skal forraade mig. Menniskens Søn gaar visselige der hen / lige som det staar screffuit om hannem / Dog Ve det Menniske / ved huilcket Menniskens Søn bliffuer forraad / Det vaare hannem bedre / at det samme Menniske haffde icke veret fød. Da suarede Judas / som hannem forraadde / oc sagde / Er det ieg Rabbi? Hand sagde til hannem / Du siger det.
Oc der de ode / Tog Jhesus Brødet / tackede / oc brød det / oc gaff Disciplene det / oc sagde / Tager / æder / Det er mit Legeme. Oc hand tog Kalcken / oc tackede / gaff dem den / oc sagde / Dricker alle der aff / Det er mit Blod som er det ny Testamentis / huilcket som bliffuer vdgydet for mange / til syndernis forladelse. Jeg siger eder / Jeg skal her effter icke mere dricke aff dette som voxer paa Vintræ / indtil den dag / at ieg skal dricke det nyt met eder i min Faders Rige.
Oc der de haffde sagd Loffsangen / ginge de hen vd til Olie bierget. Da sagde Jhesus til 896 | dem / J denne nat skulle i alle forarge eder paa mig. Thi det staar screffuit / Jeg skal sla Hyrden / Oc Hiordens Faar skulle atspredis. Men naar ieg staar op / da vil ieg ga hen faar eder i Galilea. Peder suarede / oc sage til hannem / Der som de oc alle forarge dem paa dig / Saa vil ieg dog aldri forarge mig. Jhesus sagde til hannem / Sandelige siger ieg dig / J denne nat / før Hanen gal / skalt du necte mig tre gonge. Peder sagde til hannem / Oc der som ieg skulde dø met dig / Da vil ieg icke necte dig. Lige saa sagde oc alle Disciplene.
Da kom Jhesus met dem / til en Haffue / som hed Gethsemane / oc sagde til sine Disciple / Setter eder her / saa lenge ieg gaar der bort / oc beder. Oc hand tog Peder / oc de tho Zebedei sønner til sig / Oc begynte at bedrøffuis oc at beffue. Da sagde Jhesus til dem / Min Siel er bedrøffuit indtil døden / Bliffuer her / oc vaager met mig. Oc hand gick noget lenger frem / falt ned paa sit Ansict / oc bad / oc sagde / Min Fader / Er det mueligt / da gaa denne Kalck fra Mig / Dog icke som Jeg vil / Men lige som Du vilt. Oc hand kom til sine Disciple / oc fant dem soffuendis / oc sagde til Peder. Kunde i da icke vaage en time met mig? Vaager oc beder / At i icke skulle falde i fristelse. Aanden er villig / Men Legemet er skrøbeligt.
Anden gong gick hand atter hen / bad / oc sagde / Min Fader / Er det icke mueligt / at denne Kalck kand gaa fra mig / Vden ieg skal dricke hannem / da ske din vilie. Oc hand kom oc fant dem atter soffuendis / Oc deris øyen vaare fulde aff søffn. Oc hand loed dem bliffue / oc gick atter hen / oc bad tredie gong / oc talede de samme ord. Da kom hand til sine Disciple / oc sagde til dem / Ah / ville i nu soffue oc huile eder? See / stunden er kommen / at Menniskens Søn skal antuordis i Synderis hender. Staar op / lader oss gaa / See / hand er der / som mig forraader.
Oc som hand end talede / See / da kom Judas / en aff de Tolff / oc en stor Skare met han nem / met Suerd oc met Stenger / fra de Ypperste Prester oc de Eldste faar Folcket. Oc Forrederen haffde giffuit dem it Tegen / oc sagd / Huilcken som ieg kysser / den er det / griber hannem. Oc han traadde strax frem til Jhesum / oc sagde / Hel vere dig Rabbi / oc kyste hannem. Jhesus sagde til hannem / Min Ven / Huor faare est du kommen? Da traadde de frem / oc lagde hender paa hannem / oc grebe hannem.
Oc see / En aff dem / som vaare met Jhesu / rackte haanden vd / oc drog sit Suerd vd / oc slo den Ypperste Prestis Suend / oc hug it Øre aff hannem / da sagde Jhesus til hannem / Stick dit Suerd i sin sted / Thi huo som tager Suerdet / hand skal omkomme met Suerd. El ler ment du / at ieg icke kunde bede min Fader / at hand tilskickede mig mere en tolff Skock Engle? Men huorlunde skulde Scrifften fuldkommis? Det skal alt saa gaa til.
Paa den tid / sagde Jhesus til Skaren / J ere vdgongne / lige som til en Røffuere / met Suerd oc met Stenger / at tage fat paa mig / Haffuer ieg dog daglige sidet hoss eder / oc haffuer lært i Templen / oc i grebe mig icke. Men det er altsammen skeet / at Propheternis Scrifft skulde fuldkommis. Da forlode alle Disciplene hannem / oc flyde.
Men de som haffde grebit Jhesum / førde hannem til den Ypperske Prest Caiphas / Der som Scrifftklogene oc de Eldste haffde forsamlit sig hen. Oc Peder fulde longt effter hannem / indtil den Ypperste Prestis Sal / oc gick hen ind / oc sette sig hoss Suennene / paa det hand kunde see / huad ende det vilde faa. Men de Ypperste Prester oc de Eldste / oc det gantske Raad / søcte falskt Vidnisbyrd mod Jhesum / paa det de kunde sla hannem ihiel / oc de funde inted / Oc alligeuel at der ginge mange falske Vidne frem / saa funde de dog inted. Paa det siste traadde thu falske Vidne frem / oc sagde / Hand haffuer sagd / Jeg kand ned bryde Guds Tempel / oc opbygge den i tre dage.
Oc den Ypperste Prest stod op / oc sagde til hannem / Suarer du inted til det / som disse vidne mod dig? Men Jhesus tagde stille. Oc den Ypperste Prest suarede oc sagde til hannem / Jeg besuer dig ved den leffuendis Gud / at du siger oss / Om du est Christus / Guds søn / Jhesus sagde / Du siger det. Dog siger ieg eder / Nu her effter skal det ske / at i skulle see Menniskens Søn side hoss Krafftens høyre Haand / oc komme i Himmelens skyer. Da sønder reff den Ypperste Prest sine Klæder / oc sagde / Hand bespaattede Gud / Huad haffue wi lenger vidnesbyrd behoff? See / nu haffue i hørt hans Guds bespaattelse / Huad tøckis eder? De suarede oc sagde / Hand er skyldig at dø. Da spøtte de vdi hans Ansict / oc sloge hannem met knytte neffue / Oc nogle sloge hannem i Ansictit / oc sagde / Spaa oss Christe / huo er den / der dig slo?
Men Peder sad der vden faare / i Salen / Oc der traadde en Pige til hannem oc sagde / Oc 897 | du haffuer oc saa verit met Jhesu aff Galilea. Da nectede hand det faar dem alle / oc sagde / Jeg ved icke huad du siger / Oc som hand gick hen vd at dørren / da saa en anden hannem / oc sagde til dem / som der vaare. Denne vaar oc saa met Jhesu aff Nazareth. Oc hand nectede atter / oc soer der til / Jeg kender icke det Menniske. Och en liden stund der effter / traadde de frem / som der stode / oc sagde til Peder / Sandelige / duest oc en aff dem / Thi dit maal forraader dig. Da begynte hand / at forbande sig oc suere / Jeg kender icke det Menniske. Och strax goel Hanen. Da tenckte Peder paa Jhesu ord / som hand sagde til hannem / Før Hanen gal / Skalt du forsuere mig tre gonge. Oc hand gick vd / oc græd bitterlige.
MEn om morgenen hulde de ypperste Prester oc de Eldste faar folcket ith Raad offuer Jhesum / At de kunde sla hannem ihiel. Oc de bunde hannem / førdehannem hen / oc antuordede Landzherren Pontio Pilato hannem.
Der Judas som hannem forraadde saa det / at hand vaar fordømt til døde / Da angrede hannem det / oc hand bar de trediue Sølff pendinge til de ypperste Prester oc Eldste igen / oc sagde / Jeg giorde ilde / at ieg forraadde wskyldigt Blod. De sagde / Huad kommer det oss ved? See du der til. Oc hand kaste Sølff pendingene i Tempelen / Skyndede sig der fra / gick bort oc hengde sig selff.
Men de ypperste Prester toge Sølff pendingene / oc sagde / Det sømer sig icke at wi legge dem i Guds kiste / Thi det er Blod pendinge. Saa hulde de it Raad / oc købte en Pottemageris ager der faare / til ath iorde Pillegrime vdi. Der aff er den samme Ager kaldet Blodageren / indtil paa denne dag. Da er fuldkommet / det som talet er ved Propheten Jeremias / der som hand siger / De haffue taget trediue Sølffpendinge / der den solde bleff betalet met / huilcken de købte aff Jsraels børn / Oc haffue giffuit dem for en Pottemageris ager / Som HERREN befalede mig.
Men Jhesus stod faar Landzherren / Oc Landzherren spurde hannem at / oc sagde / Est du Jødernis Konge? Jhesus sagde til hannem / Du siger det. Och der de ypperste Prester och Eldste klagede paa hannem / da suarede hand inted. Da sagde Pilatus til hannem / Hører du icke / huor haardelige de klage paa dig? Oc hand suarede hannem icke til it ord / Saa / at Landzherren oc forundrede sig saare.
Men paa Høytiden pleyde Landz herren / at giffue Folcket en Fange løss / huilcken de vilde / Oc hand haffde paa den tid en Fange / en besynderlig faar andre / som hed Barrabas. Oc der de vaare forsamlede / sagde Pilatus til dem / Huilcken ville i / ath ieg skal giffue eder løss / Barrabam / eller Jhesum / om huilcken der sigis / Hand er Christus? Thi hand viste vel / at de haffde aff had antuordet hannem.
Oc der hand sad paa Domstolen / skickede hans Hustru til hannem / oc loed hannem sige Befatte dig inted met denne Retferdige / Jeg haffuer lid meget i dag vdi drømme / for hans skyld.
Men de ypperste Prester oc de Eldste toge folcket met ord / ath de skulde bede om Barrabas / oc affliffue Jhesum. Da suarede nu Landzherren / oc sagde til dem / Huilcken ville i at ieg skal giffue eder løss / aff disse tho? De sagde / Barrabam. Pilatus sagde til dem / Huad skal ieg da gøre met Jhesu / om huilcken der sigis / Hand er Christus? De sagde alle / Lad kaarsfeste hannem. Landzherren sagde / Huad ont haffuer hand da giort? Men de robede end mere / oc sagde / Lad kaarsfeste hannem.
Der Pilatus saa / at hand beskaffede inted / men at der bleff it megit større Bulder / da tog hand Vand / oc tode Henderne faar Folcket / oc sagde / Jeg er wskyldig i denne Retferdigis blod seer i til. Da suarede det gantske Folck / och sagde / Hans Blod komme offuer oss oc offuer vore Børn. Da gaff hand dem Barrabam løss / Men Jhesum loed hand hudstryge / oc antuordede dem hannem / at hand skulde kaarsfestis.
Da toge Landzherrens Stridsmend Jhesum til sig i Domhusit / oc forsamlede til hannem den gantske Skare. Oc de førde hannem aff / oc lagde en Purpur kaabe paa hannem / oc flettede en torne Krune / oc sette hende paa hans Hoffuit / oc it Røer i hans høyre haand / Oc bøyede knæene faar hannem / oc spaattede hannem / oc sagde / hil vere du Jøde Konge. Oc de spøtte paa hannem / oc toge Rørit / oc sloge hans Hoffuit der met.
Oc der de haffde bespaattet hannem / droge de kaaben aff hannem oc førde hannem i sine Kleder / oc ledde hannem hen / at kaarsfeste hannem.
898 | Oc i det som de ginge vd / funde de it Menniske aff Cyrene / som hed Simon / hannem tuingde de til / at hand bar hannem hans Kaarss. Oc der de komme til den Sted / som kaldis Golgatha / det er fordansket / Hoffuit pande sted / da gaffue de hannem Edicke at dricke / blan det met Galde / Oc der hand smagede det / vilde hand icke dricke.
Oc der de haffde kaarsfest hannem / da skiffte de hans Kleder / oc kaste Laad der om / At det skulde fuldkommis / som er sagd ved Propheten / De skiffte mine Kleder blant sig / Oc de kaste Laad om min Kledebon. Oc de sade der / oc toge vare paa hannem. Oc offuen ved hans Hoffuit sette de aarsagen til hans død / bescreffuen i saa maade / Denne er Jhesus Jødernis Konge. Oc der bleffue tho Røffuere kaarsfeste met hannem / En hoss den Høyre / oc en hoss den Venstre haand.
Men de / som der ginge frem / bespaattede hannem / oc røste deris Hoffuit / oc sagde / Du som nedbryder Guds Tempel / oc opbygger den i tre dage / Hielp dig selff / Est du Guds søn / da stig hid ned aff Kaarsset. Lige saa spaattede ocsaa de Ypperste Prester hannem / met Scrifft kloge / oc de Eldste / oc sagde / Hand haffuer hulpet andere / oc kand icke hielpe sig selff / Er hand Jsraels Konge / Da stige sig nu ned aff kaarssit / saa vilde wi tro hannem. Hand forlod sig paa Gud / hand frelse hannem nu / haffuer hand lyst til hannem / Thi hand sagde / Jeg er Guds Søn. Lige saa forhaanede ocsaa Røffuerne hannem / som vaare kaarsfeste met hannem.
Oc fra den siette time / bleff it Mørck offuer det gantske Land / indtil den niende time. Oc ved den niende time robte Jhesus høyt / oc sagde / Eli / Eli / lama asabthani? Det er / Min Gud / Min Gud / Huor faare haffuer du forladet mig ? Oc nogle som der stode / der de det hørde / da sagde de / Hand kalder paa Elias. Oc strax løb en aff dem / tog en Suomp / oc fyldede hannem met Edicke / oc stack hannem paa it Røer / oc gaff hannem dricke. Men de andre sagde / Holt / lad see / Om Elias kommer oc hielper hannem. Men Jhesus robte atter høyt / oc hand vdgaff sin aand.
Oc see / Forhenget i Templen reffnede i thu stycke / fra det øffuerste til det nederste. Oc Jorden beffuede / Oc stenene brøste sønder / Oc Graffuerne lode sig op / oc der stode mange Helligens Legeme op / som soffue / oc ginge aff Graffuerne / effter hans opstandelse / oc komme i den hellige Stad / oc obenbaredis faar mange.
Men Høffuitzmanden / oc de som vaare hoss hannem oc beuarede Jhesum / der de saae det Jordskel / oc huad der skede / da forferdedis de saare / oc sagde / Sandelige vaar denne Guds Søn.
Oc der vaare mange Quinder / som longt fra saae til / de som haffde effterfult Jhesum aff Galilea / oc haffde tient hannem / Blant huilcke vaar Maria Magdalena / oc Maria Jacobi oc Joses Moder / oc Zebedei børns Moder.
Men om afftenen kom en rig Mand aff Arimathia / som hed Joseph / huilcken som ocsaa vaar en aff Jhesu Disciple / Hand gick til Pilatum / oc bad hannem om Jhesu Legeme. Da befalede Pilatus / at mand skulde antuorde hannem det. Oc Joseph tog Legemet / oc suøbte det i it rent Linklede / oc lagde det i sin egen ny Graff / huilcken hand haffde ladit hugge i en Sten / oc hand velte en stor sten faar dørren paa Graffuen / oc gick bort. Men Maria Magdalena vaar der / oc den anden Maria / de sette sig tuert offuer fra Graffuen.
Den anden dag / som følger effter Beredelsens dag / Komme de Ypperste Prester oc Phariseer endrectelige til Pilatum / oc sagde / Herre / Wi komme ihu / at denne Bedragere sagde / der hand end leffde / Jeg vil effter tre dage opstaa. Befale der faare / at mand foruarer Graffuen / indtil den tredie dag / Paa det hans Disciple skulle icke komme / oc stiele hannem / oc sige til Folcket / Hand er opstanden fra de døde / Oc det siste bedregeri skal bliffue verre end det første. Pilatus sagde til dem / Der haffue i Voctere / gaar hen / oc foruarer / som i vide. De ginge hen / oc foruarede Graffuen met Voctere / oc beseglede stenen.
OM Sabbathen at afften / huilcken der begyndis den første Hellige dag i Sabbatherne om morgenen / kom Maria Magdalena / oc den anden Maria / at besee Graffuen. Oc see / der skede it stort Jordskel. Thi HERRENS Engel kom ned aff Himmelen / traadde hen til / oc velte Stenen fra Dørren / oc sette sig der paa / Oc hans skickelse vaar lige som liunit / oc hans Klede huit som sne. Men Vocterne forferdedis aff frøct / oc bleffue lige / som de haffde veret døde.
899 | HERRENS Engel suarede / oc sagde til Quinderne / Frøcter eder icke / Jeg veed / at i lede effter Jhesum den Kaarsfeste / Hand er icke her / Hand er opstanden / som hand sagde. Kommer hid / oc seer den sted / som HERREN laa. Oc gaar strax hen / oc siger hans Discipele det / at hand er opstanden fra de døde / Oc see / Hand skal gaa hen faar eder til Galileam / Der skulle i see hannem / see / ieg haffuer sagd eder det.
Oc de ginge hastelige vd aff Graffuen met frøct oc stor glede / oc løbe / at de kunde kundgøre hans Disciple det. Oc der de ginge at kundgøre hans Disciple det / See / da møtte Jhesus dem / oc sagde / Hel vere eder / Oc de traadde til hannem / oc toge paa hans Føder / oc fulde ned faar hannem. Da sagde Jhesus til dem / Frøcter eder icke / gaar hen / oc kundgører mine Brødre det / At de gaa til Galileam / der skulle de see mig.
Oc der de ginge hen / See / da komme nogle aff Vocterne i Staden / oc forkyndede de Ypperste Prester / alt det som vaar skeet. Oc de komme tilsammen met de Eldste / oc hulde it Raad / oc gaffue Stridzmendene Pendinge nock / oc sagde / Siger / Hans Disciple komme om natten / oc staale hannem / den stund wi soffue. Oc der som Landzherren faar det at vide / da ville wi stille hannem til freds / oc skaffe det saa / at i skulle vere vden fare. Oc de toge Pendinge / oc giorde lige som de vaare vnderuisde. Dette bleff en almindelig tale hoss Jøderne / indtil paa denne dag.
Men de elleffue Disciple ginge til Galileam / paa it Bierg / som Jhesus haffde bestillet dem hen. Oc der de saae hannem / da fulde de ned faar hannem / Men nogle tuilede. Oc Jhesus traadde til dem / talede met dem oc sagde: Mig er giffuen al Mact i Himmelen oc Jorden. Gaar fordi hen / oc lærer alle Folck / oc døber dem / i Naffn Faders / oc Søns / oc den hellige Aands / Oc lærer dem at holde / alt det ieg haffuer befalet eder. Oc see / Jeg er hoss eder alle dage / indtil Verdens ende.
Ende paa S. Matthei Euangelium. ❧ ❧ ❦