S. Luce Euangelium.

I.

EFterdi mange haffue tagit sig faare / at beskicke den Tale om de Gerninger / som ere skede iblant oss / som de det haffue giffuit oss / der det aff begyndelsen haffue seet / oc veret Ordens Tienere / Da haffuer ieg anseet det for gaat / effter ieg haffuer vdspurt alting aff begyndelsen / At scriffue alting skickelige til dig / min gode Theophile / met flid / Paa det du kant haffue viss grund paa den Lærdom / i huilcken du est vnderuist.

J Herodis Judee Kongis tid / vaar en Prest aff Abia skiffte / ved naffn Zacharias / oc hans Hustru aff Aarons døtter / som hed Elizabeth. Oc de vaare baade sammen fromme faar Gud / oc ginge wstraffelige i alle HERRENS Bud oc Skickelser / oc de haffde inted Barn / Thi Elizabet vaar wfructsommelig / oc de vaare baade vel alderne.

Oc det begaff sig / der hand giorde Preste embedet faar Gud / i sin Skifftis tid / effter Prestedommens seduane / oc det falt hannem til / at giffue Røgelse / da gick hand i HERRENS Tempel / Oc al Folckens mangfoldighed / vaar vden faare oc bad / i Røgelsens tid.

Oc HERRENS Engel obenbaredis faar hannem / oc stod ved den høyre haand hoss Røgalteret. Oc som Zacharias saa hannem / forferdedis hand / oc hannem kom en redzel paa. Men Engelen sagde til hannem / Frøcte dig icke Zacharia / Thi din Bøn er bønhørd. Oc 918 | din Hustru Elizabeth skal føde dig en Søn / hans naffn skalt du kalde Johannes / oc du skalt haffue glæde oc frygd aff hannem / Oc mange skulle glædis i hans Fødzel. Thi hand skal vere stor faar HERREN / Vin oc sterck Drick skal hand icke dricke. Oc hand skal end opfyldis i Moders liff met den hellig Aand / Oc hand skal omuende mange Børn aff Jsrael til Gud de ris HEREE. Oc hand skal gaa frem faar Hannem / i Elie aand oc krafft / at omuende Fedrenis hierter til børnene / oc de Vantro til de Retferdigis snildhed / at beskicke HERREN it berid Folck.

Oc Zacharias sagde til Engelen / Huor paa skal ieg det kunde kende? Thi ieg er gammel / oc min Hustru er alderne. Engelen suarede / oc sagde til hannem / Jeg er Gabriel / som staar faar Gud / oc er vdsent at tale met dig / at ieg skulde forkynde dig saadant. Oc see / Du skalt bliffue dum / oc icke kunde tale / indtil den dag / at dette skal ske / Fordi at du trode icke mine ord / huilcke der skulle fuldkommis i deris tid.

Oc Folcket biede effter Zacharias / oc forundrede dem / at hand tøffuede saa lenge i Templen. Oc der hand gick vd / kunde hand icke tale met dem. Oc de merckte / at hand haffde seet en Syn i Templen. Oc hand nickede at dem / oc bleff dum. Oc det begaff sig / der hans Embedis tid vaar vde / da gick hand hiem i sit huss. Oc effter de dage bleff hans Hustru Elizabeth fructsommelig / oc hun skiulte sig fem maanede / oc sagde / Saa haffuer HERRen giort mod mig / i de dage / der hand ansaa mig / At hand skulde tage min blusel fra mig iblant Mennisken.

Oc i den siette maanet / bleff Gabriel Engel send aff Gud / til en Stad i Galilea / som heder Nazareth / Til en Jomfru / som vaar troloffuit en Mand / ved naffn Joseph / aff Dauidz Huss / oc Jomfruen hed Maria. Oc Engelen kom ind til hende / oc sagde / Hil vere du Liffsalige / HERREN er met dig / du Velsignede iblant Quinderne.

Oc der hun saa hannem / forferdedis hun offuer hans tale / oc tenckte / huilcken en hilsen er det? Oc Engelen sagde til hende / Frøcte dig icke Maria / Du haffuer fundet naade hoss Gud. See / du skalt vndfange i Liffuit / oc føde en Søn / hans Naffn skalt du kalde Jhesus. Hand skal bliffue stor oc kaldis den Høystis Søn. Oc Gud HERREN skal giffue hannem Dauidz sin Faders stoel / oc hand skal vere en Konge offuer Jacobs Huss euindelige / oc der skal icke vere ende paa hans Kongerige.

Da sagde Maria til Engelen / Huorledis skal det gaa til? effterdi ieg ved aff ingen Mand. Engelen suarede / oc sagde til hende / Den hellige Aand skal komme offuer dig / oc den Høyistis krafft skal offuerskugge dig. Der faare ocsaa det Hellige / som skal fødis aff dig / skal kaldis Guds Søn. Oc see / Elizabeth din Fencke / er oc fructsommelig met en Søn / i hendis Allerdom / oc hun gaar nu i den siette maanet / som er i røcte / at hun er wfructsommelig / Thi hoss Gud er ingen ting wmuelig. Oc Maria sagde / See / Jeg er HERRENS Tienerinde / mig ske lige som du haffuer sagd. Oc Engelen skildis fra hende.

Oc Maria stod op i de dage / oc gick hastelige paa Biergene / til Jude Stad / oc kom i Zacharias Huss / oc hilsede Elizabeth. Oc det begaff sig / der Elizabeth hørde Marie hilsen / da rørde Barnet sig i hendis liff. Oc Elizabeth bleff opfylt met den hellige Aand / oc robte høyt / oc sagde / Velsignet est du iblant Quinderne / oc velsignet er din Liffuis Fruct. Oc hueden kommer mig det / at min HERRJS Moder kommer til mig? See / der ieg hørde din røstis hilsen / da rørde Barnet sig i mit Liff met glæde. Oc o salig est du / som trode / Thi det skal fuldkommis / som dig er sagd aff HERREN. Oc Maria sagde.

Min Siel ophøyer HERREN.

Oc min Aand glæder sig i Gud min Frelsere.

Thi hand haffuer anseet sin elendige Tienerinde / See / her effter skulle alle Børns børn prise mig salig.

Thi hand haffuer giort store ting mod mig / som er mectig / Oc hans Naffn er helligt.

Oc hans Barmhertighed varer vden aff ladelse stedze oc altid / Hoss dem som hannem frøcte.

Hand bruger Mact met sin Arm / Oc atspreder dem som ere Hoffmodige i deris hiertis sind.

Hand støder de Mectige aff stolen / Oc ophøyer de Elendige.

De Hungrige fylder hand met Gaat / Oc lader de Rige tomme.

Hand tencker paa Barmhertighed / Oc hielper sin Tienere Jsrael op.

919 | Som hand sagde til vore Fedre / Abraham oc hans Sæd euindelige

Oc Maria bleff hoss hende ved tre maanede / der effter foer hun hiem til bage igen.

Oc Elizabeths tid kom / at hun skulde føde / oc hun fødde en Søn. Oc hendis Nabo oc Slect hørde / at HERREN haffde giort stor Barmhertighed met hende / oc de glædde sig met hende. Oc det hende sig paa den ottende dag / da komme de at omskære Barnet / oc de kallede hannem effter hans Fader Zacharias. Men hans Moder suarede / oc sagde / Jngenlunde / men hand skal hede Johannes. Oc de sagde til hende / Der er dog ingen i din Slect / som saa kaldis.

Oc de nickede at hans Fader / huorledis hand vilde lade kalde hannem. Oc hand begerede en Taffle / screff oc sagde / Hand heder Johannes. Oc de forundrede sig alle. Oc strax oplodis hans Mund oc hans Tunge / oc hand talede oc prisede Gud. Oc der kom en frøct offuer alle Naboerne / Oc dette som skeet vaar røctedis altsammen paa alle de Jødiske Bierge / oc alle som det hørde / lagde det paa Hierte / oc sagde / Huad ment du / at her skal bliffue aff Barnet? Thi HERRENS Haand vaar met hannem.

Oc hans Fader Zacharias bleff opfylt met den hellig Aand / spaade / oc sagde:

Loffuit vere HERREN Jsraels Gud / Thi hand haffuer besøct oc forløst sit Folck.

Oc hand haffuer opreyst Salighedsens Horn / J Dauids sin tieneris Huss.

Som hand talede i fordom tid / ved sine hellige Propheters Mund.

At hand vilde frelse oss fra vore fiender / oc fra alle deris haand som oss hade.

Oc beuise vore Fedre Barmhertighed / oc tencke paa sin hellige Pact.

Oc paa den Eed / som hand soer vor Fader Abraham / At giffue oss.

At naar wi vaare forløsde aff vore Fienders Haand / skulde wi tiene hannem vden redzel vor Liffs tid.

J Hellighed oc Retferdighed / som hannem er behagelig.

Oc du Barn lille / skalt kaldis den Høystis Prophete / Du skalt gaa frem faar HERREN / at berede hans vey.

Oc at giffue hans Folck Salighedsens forstand / som er i deris synders forladelse.

Ved vor Guds hiertelige Barmhiertighed / ved huilcken Opgangen aff det Høye haffuer besøct oss.

Paa det hand skulde skinne faar dem / som side i mørcke oc i Dødzens skugge / oc vise vore føder paa Fredens vey.

Oc Barnet voxte / oc vaar sterckt i Aanden / oc vaar vdi Ørcken / indtil hand skulde traade frem faar Jsraels Folck.

II.

OC det begaff sig paa den tid / at der vdgick it Bud aff Keyser Augusto / At al Verden skulde bescriffuis til Skat. Oc denne Bescriffuelse vaar den allerførste / oc skede paa den tid / der Cyrenius vaar Landz herre i Syrien. Oc huer mand gick / at lade bescriffue sig til Skat huer til sin Stad.

Da giorde oc Joseph sig rede / aff Galilea / aff den Stad Nazareth / i Jøde land / til Dauidz Stad / som kaldis Bethlehem / Fordi at hand vaar aff Dauidz Huss oc slect / At hand skulde lade bescriffue sig til skat / met Maria sin troloffuede Hustru / som vaar fructsommelig. Oc som de vaare der / da kom tiden / at hun skulde føde. Oc hun fødde sin første Søn / oc suøbte hannem i Klude / oc lagde hannem i en Krubbe / Thi de haffde ellers inted rum i Herbere.

Oc der vaare Hyrder i den samme Egn paa marcken hoss Faarestierne / som voctede deris Hiord om natten. Oc see / HERRENS Engel traadde til dem / oc HERRENS klarhed skinde om dem / Oc de fryctede saare. Oc Engelen sagde til dem: Frycter eder icke / See / ieg forkynder eder stor Glæde / som skal vederfaris alt Folcket / Thi Eder er i dag en Frelsere født / som er den HERRE Christus / i Dauidz Stad. Oc det skulle i haffue til it Tegen / J skulle finde Barnet suøbt i Klude / oc liggendis i en Krubbe. Oc strax bleff der hoss Engelen en Himmelske Herskaris mangfoldighed / som loffuede Gud / oc sagde / ære vere Gud i det Høye / Oc Fred paa Jorden / oc Mennisken en velbehagelighed.

920 | Oc der Englene fore fra dem til Himmelen / da sagde Hyrderne til huer andre / Lader oss nu gaa til Bethlehem / oc see den Gerning / som der er skeet / som HERREN haffuer obenbaret oss. Oc de komme hastelige / oc funde baade Mariam oc Joseph / der til Barnet liggendis i Krubben. Oc der de haffde seet det / da forkyndede de det Ord / som vaar sagd til dem om dette Barn. Oc alle / som det hørde / forundrede sig paa den Tale / som Hyrderne sagde dem. Men Maria beuarede alle disse ord / oc betenckte dem i sit hierte. Oc Hyrderne vende til bage igen / prisede oc loffuede Gud for alt det / som de haffde hørt oc seet / lige som det da vaar sagd til dem.

Och der otte dage vaare forløbne / at Barnet skulde om skæris / Da bleff hans Naffn kaldet Jhesus / som det vaar kaldet aff Engelen / før hand bleff vndfangen i Moders liff.

Oc der hendis renselsis dage effter Mose Low komme / da førde de Hannem til Jerusalem / at de skulde der lade hannem komme faar HERREN / lige som det oc staar screffuit i HER RENS Low / allehonde Mandkøn / som først obner Moders liff / skal kaldis HERREN helligt / Oc at de skulde giffue Offer / effter som sagd er i HERRENS Low / it par Turtelduer eller tho vnge Duer.

Oc see / der vaar it Menniske i Jerusalem / som hed Simeon / oc samme Menniske vaar from oc Gudfryctig / oc hand ventede Jsraels trøst / oc den hellig Aand vaar i hannem. Oc hand fick suar aff den hellige Aand / at hand skulde icke see Døden / før hand finge HERRENS Christ at see. Oc hand kom i Templen aff Aandens oprørelse.

Oc der Foreldrene førde Barnet Jhesum i Templen / at de skulde gøre for hannem / lige som mand pleyer effter lowen / Da tog hand hannem paa sine arme / oc loffuede Gud / oc sagde.

HERRE / lad nu din Tienere fare i Fred / lige som du haffuer sagd.

Thi mine øyen haffue seet din Frelsere.

Huilcken du beredde / for alle Folck.

Jt Liuss til at opliuse Hedningene / Oc dit Folck Jsrael til en Herlighed.

Oc hans Fader oc Moder forundrede sig paa det / som bleff sagd om hannem. Oc Simeon velsignede dem / oc sagde til hans Moder Maria / See / Denne skal settis mange til it Fald oc Opstandelse i Jsrael / oc til it Tegen som skal imod sigis. Oc der skal it Suerd trenge igennem din siel / Paa det at mange hierters tancker skulle obenbaris.

Oc der vaar en Prophetinde Anna / Phanuels Daatter / aff Asers slect. Hun vaar vel alderne / oc haffde leffuit siu aar met sin Hosbonde / effter sin Jomfrudom. Oc hun vaar nu en Vidue / ved fire oc firesinds tiue aar / hun kom aldri aff Templen / tiente Gud met fasten oc beden dag oc nat. Den samme traadde oc frem til / i den samme stund / oc prisede HERREN / oc talede om hannem til alle / som ventede forløsning i Jerusalem.

Oc der de haffde fuldkommet alting / effter HERRENS Low / da fore de til Galileam igen / til deris Stad Nazareth. Men Barnet voxte / oc bleff sterckt i Aanden / fuld met visdom / oc Gudz naade vaar hoss hannem.

Oc hans Foreldre ginge huert aar til Jerusalem / paa Paaske høytiden. Oc der hand vaar tolff aar gammel / ginge de op til Jerusalem / effter Høytidens seduane. Oc der de dage haffde ende / oc de ginge hiem igen / da bleff Barnet Jhesus i Jerusalem / oc hans Foreldre viste det icke. Da mente de / at hand haffde verit iblant Selskab / Oc de komme en dags reyse / oc lete effter hannem iblant Slectinge oc Kyndinge. Oc der de funde hannem icke / ginge de til bage igen til Jerusalem / oc lete effter hannem. Oc det begaff sig tre dage der effter / da funde de hannem sidendis i Templen / mit iblant de Lærde / at hand hørde dem / oc spurde dem at. Oc alle de hannem hørde / forundrede sig paa hans forstand oc gensuar. Oc der de saae hannem / bleffue de forferdede.

Oc hans Moder sagde til hannem / Min Søn / Hui giorde du oss det? See / din Fader oc ieg lete effter dig met bedrøffuelse. Oc hand sagde til dem / Huad er det / at i lete effter mig? Vide i icke / at ieg skal vere i det / som er min Faders? Oc de forstode det ord icke / som hand talede met dem. Oc hand gick ned met dem / oc kom til Nazareth / oc vaar dem vnderdanig. Oc hans Moder beuarede alle disse ord i sit hierte. Oc Jhesus forfremmedis i visdom / alder oc naade / hoss Gud oc Mennisken.

III.

JDet femtende Keysers Tyberij Keyserdoms aar / der Pontius Pilatus vaar Landzherre i Judea / oc Herodes Høffding i Galilea / oc hans Broder Philippus Høffding vdi Jturea oc i Trachonitis Egn / oc Lisanias Høffding i Abilene / Der Annas oc Caiphas vaare de ypperste Prester / Da skede Gudz befalning til Johannem Zacharie søn / i Ørcken.

921 | Oc hand kom i al den Egn hoss Jordan / oc predickede penitentzis Daab / til syndernis forladelse / som screffuit staar i Esaie Prophetis talis Bog / som siger / Der er en Predickeris røst i ørcken / Bereder HERRENS vey / oc gører hans fodsti rette. Alle Daler skulle opfyldis / oc alle Bierg oc Høye skulle fornedris / Oc det som kroget er / skal rettis / oc det som wieffnt er / skal bliffue slet vey. Oc alt Kød skal see Gudz Frelsere.

Oc hand sagde til Folcket / som gick vd / at lade sig døbe aff hannem / J Øgle slect / Huo visde da eder / at i skulde vndfly den Tilkommende vrede? Seer til / gører ret Penitentzis fruct / Oc tager eder icke faare at sige / Wi haffue Abraham til fader. Thi ieg siger eder / Gud kand opuecke Abraham Børn aff disse Stene. Øxen ligger allerede hoss roden aff Træerne. Huilcket Træ som icke bær god fruct / skal affhuggis oc kastis i Jlden.

Oc Folcket spurde hannem at / oc sagde / Huad skulle wi da gøre? Hand suarede / oc sagde til dem / Huo som haffuer tho Kiortle / skal giffue den / som haffuer ingen / Oc huo som haffuer Mad / skal gøre lige saa. Der komme oc Toldere / at lade sig døbe / oc sagde til hannem / Mestere / Huad skulle da wi gøre? Hand sagde til dem / Kreffuer icke mere / end sæt er.

Da spurde oc Stridzmendene hannem at / oc sagde / Huad skulle da wi gøre? Oc hand sagde til dem / Gører ingen offueruold oc ey wret / oc lader eder nøye met eders Sold.

Oc som Folcket vaar i meningen / oc tenckte alle i deris hierte om Johanne / Om hand maa vel ske vaare Christus / Da suarede Johannes / oc sagde til alle. Jeg døber eder met vand / Men der kommer en Sterckere effter mig / huilcken ieg er icke verdig til / at opløse hans Skotuenge / Hand skal døbe eder met den hellig Aand oc met Jld. J den sammis Haand er Kasteskulen / oc hand skal feye sin Lo / oc skal sancke Hueden i sin Lade / oc affnerne skal hand opbrende met euig Jld. Oc meget andet mere vnderuisde hand oc kundgiorde Folcket.

Oc der den Høffding Herodes bleff straffet aff hannem / for Herodias sin Broders Hustru skyld / oc for alt det onde / som Herodes giorde / Offuer alt det / lagde hand Johannem i fengzel.

Oc det begaff sig / der alt Folcket loed sig døbe / oc Jhesus vaar ocsaa døbt / oc bad / at Him= len obnedis / oc den hellig Aand foer ned / i legemlig skickelse offuer Hannem / lige som en Due / Oc en røst kom aff Himmelen / som sagde / Du est min elskelige Søn / i huilcken ieg haffuer velbehagelighed.

Oc Jhesus gick i det trediuende aar / oc bleff holden for Josephs Søn / huilcken som vaar Eli Søn.

IIII.

OC Jhesus / fuld aff den hellig Aand / kom fra Jordan igen / oc bleff ført aff Aanden i Ørcken / Oc bleff fristet fyretiue dage aff Dieffuelen / Oc hand oed inted i de samme dage / Oc der de samme dage haffde ende / da hungrede hannem der effter. Oc Dieffuelen sagde til hannem / Est du Gudz Søn / da sig til den Sten / at hand bliffuer Brød. Oc Jhesus suarede / oc sagde til hannem / Det staar screffuit / Mennisket leffuer icke aleniste aff Brød / men aff huert Guds ord.

Oc Dieffuelen førde hannem op paa it høyt Bierg / oc visde hannem alle Rige i den gantske Verden / i it øyeblick / oc sagde til hannem / Jeg vil giffue dig al denne mact / oc deris Herlighed / Thi hun er mig offuer giffuen / oc ieg giffuer hende huem ieg vil / Der som du nu vilt tilbede mig / da skal det alt sammen høre dig til. Jhesus suarede hannem / oc sagde / Vige bort fra mig Satan / Det staar screffuit / Du skalt tilbede Gud din HERRE / oc tiene hannem alene.

Oc hand førde hannem til Jerusalem / oc sette hannem paa tindingen aff Templen / oc sagde til hannem / Est du Gudz Søn / da lad dig falde ned her aff. Thi det staar screffuit / Hand skal befale sine Engle om dig / at de skulle beuare / oc bære dig paa Henderne / Paa det du skalt icke nogen sked støde din Fod paa en sten. Jhesus suarede / oc sagde til hannem / Det er sagd / Du skalt icke friste Gud din HERRE. Oc der Dieffuelen haffde giort ende paa alle fristelser / vigede hand fra hannem til en tid.

Oc Jhesus kom i krafftens Aand til Galileam igen / Oc røctet om hannem kundgiordis i alle de omliggende Steder Oc hand lærde i deris Scholer / oc bleff priset aff huer mand.

Oc hand kom til Nazareth / som hand vaar opfød / oc gick i Scholen effter sin seduane om Sabbaths dagen / Oc hand stod op / oc vilde læse. Da finge de hannem Esaie Prophetis Bog. Oc der hand kaste om i Bogen / fant hand den Sted / som staar screffuit / HERRENS Aand er hoss mig / Der faare saluede hand mig / oc sende mig / at kundgøre Euangelium for de Fattige / at helbrede de knusede Hierter / at predicke for de Fangne / at de skulle vere løse / oc de Blinde faa synen / oc de Fangne / at de skulle vere fri oc ledige / oc at predicke HERRENS tacknemmelige aar.

Oc der hand lucte Bogen til / fick hand Tieneren hende / oc sette sig. Oc alle øyen som vaare i Scholen / saae paa hannem. Oc hand begynte at sige til dem / J dag er denne Scrifft fuldkommen faar eders øern. Oc de gaffue alle vidnisbyrd om hannem / oc vndrede paa de liffsalige ord / som ginge aff hans mund / oc sagde / Er icke denne Josephs Søn? Oc hand sagde til dem / J skulle frilige sige dette ordsprock til mig / Læge hielp dig selff. Thi huor store ting haffue wi hørt ske i Capernaum? Gør oc lige her i dit Federne Land. Oc hand sagde / Sandelige / Jeg siger eder / Jngen Prophete er tacknemmelig i sit Federne Land.

Men i sandhed siger ieg eder / Der vaare mange Encker i Jsrael vdi Elie tid / der Himmelen vaar tilluct try aar oc sex maanede / den gong der vaar en suar Dyr tid i det gantske Land / til ingen aff dem / vden aleniste til de Sidoners Sareptha / til en Encke. Oc der vaare mange Spedalske i Jsrael vdi Elisei Prophetis tid / Oc der bleff ingen rensit aff dem / vden alene Naaman aff Syrien. Oc de bleffue alle fulde aff vrede som vaare i Scholen / der de hørde det. Oc de stode op / oc støtte hannem vdaff Staden / oc førde hannem op paa det høyiste aff Bierget / paa huilcket deris Stad vaar bygd / at de vilde styrte hannem ned. Men hand gick bort mit igennem dem / oc kom til Capernaum Galilee Stad / oc lærde dem om Sabbathen. Oc de forundrede sig paa hans Lærdom / thi hans Tale vaar veldig.

Oc der vaar it Menniske i Scholen / besæt met en wren Dieffuel / Oc hand robte høyt / oc sagde / Holt / huad haffue wi met dig at skaffe Jhesu aff Nazareth? Du est kommen at forderffue oss / Jeg veed huo du est / som er Gudz hellige. Oc Jhesus truede hannem / oc sagde / Ti stille / oc 923 | far vd aff hannem. Oc Dieffuelen kaste hannem mit vnder sig / oc foer vdaff hannem / oc giorde hannem ingen skade. Oc der kom en redzel offuer dem alle / oc de talede met huer andre / och sagde / Huad er dette for en ting? Hand biuder de wrene Aander met mact oc vold / och de fare vd. Oc hans røcte vdspriddis alle vegne i det omliggende Land.

Oc hand stod op aff Scholen / oc kom i Simons huss / oc Simons hustruis moder haffde en suar Koldesiuge. Oc de bade hannem for hende / Oc hand traadde til hende / oc bød koldesiugen / oc hun forlod hende / oc hun stod strax op / oc tiente dem.

Oc der Solen vaar nedgangen / da førde alle de som haffde Siuge / met atskillige Siugdomme / dem til hannem. Oc hand lagde Henderne paa huer besynderlige / oc giorde dem helbrede. Der fore oc Dieffle vd aff mange / robte oc sagde / Du est Christus Guds Søn. Oc hand truede dem / oc loed dem icke tale / Thi de viste / at hand vaar Christus.

Oc der det bleff dag / gick hand vd paa en øde Sted / Och Folcket lete effter hannem / och komme til hannem / och de hulde hannem / at hand gick icke fra dem. Da sagde hand til dem / Jeg skal oc predicke andre Stæder Euangelium om Guds rige / Thi ieg er der til vdsent. Och hand predickede i Galilee Scholer.

V.

OC det begaff sig / der Folcket trengde sig til hannem / at høre Gudz ord / Oc hand stod hoss den Sø Genezareth / oc saa thu Skib staa hoss Søen / oc Fiskerne vaare vdgongne / oc tode deris garn / Da traadde hand i it aff Skibene / som hørde Simon til / oc bad hannem / at hand skulde legge det lidet fra Landet. Oc hand sette sig / oc lærde Folcket aff Skibet.

Oc der hand loed aff at tale / sagde hand til Simon / Far vd paa dybet / oc kaster eders Garn vd / at i drage en dræt. Oc Simon suarede / oc sagde til hannem / Mestere / wi haffue arbeydet den gantske Nat / oc finge inted / Men paa dit Ord vil ieg vdkaste Garnet. Oc der de giorde det / da finge de en stor hob Fisk / oc deris Garn reffuis sønder. Oc de nickede at deris Staalbrødre / som vaare i det andet Skib / at de skulde komme / oc hielpe dem at drage. Oc de komme / oc fyllede baade Skibene fulde / saa / at de suncke.

Der Simon Petrus det saa / falt hand paa knæ faar Jhesu / oc sagde / HERRE / gack vd fra mig / Jeg er it syndigt Menniske. Thi hannem vaar kommen en redzel paa / oc alle dem som vaare met hannem / for denne Fiske dræt / som de haffde giort met huer andre / Dissligest ocsaa Jacobum oc Johannem / Zebedei sønner / Simons Staalbrødre. Oc Jhesus sagde til Simon / Frycte dig icke / Thi at nu her effter skalt du tage Menniske. Oc de førde Skibene til Landet / oc forlode alting / oc fulde hannem effter.

Oc det begaff sig / der hand vaar i en Stad / See / da vaar en Mand fuld aff Spedalsk / Der hand saa Jhesum / falt hand paa sit ansict / oc bad hannem / oc sagde / HERRE / vilt du / da kant du rense mig. Oc hand vdracte sin Haand / oc rørde ved hannem / oc sagde / Jeg vil det gøre / Ver ren. Oc strax gick spedalsken aff hannem. Oc hand bød hannem / at hand skulde ingen sige det / Men gack bort / oc bete dig faar Presten / oc offre for din Renselse / som Mose bød dem til it Vidnisbyrd. Oc talen om hannem kom io lenger vd / Oc der kom meget Folck til sammen / at de kunde høre / oc helbredis ved hannem aff deris Siugdomme. Men hand vigede bort i Ørcken / oc bad.

Oc det begaff sig paa en dag / at hand lærde. Oc der sade Phariseer oc Scrifftklaage / som vaare komne aff alle Byer i Galilea oc Judea / oc fra Jerusalem / Oc HERRENS krafft gick aff hannem / oc hand halp huer mand. Oc see / nogle Mend baare it Menniske paa en Seng / som vaar Verckbrøden / oc de lete effter / at føre den ind / oc legge faar hannem. Oc der de kunde icke finde for Folcket / paa huad sted de skulde føre hannem ind / da stigede de op paa Taget / oc vunde hannem ned igennem taget met Sengen / mit iblant dem / faar Jhesum. Oc der hand saa deris tro / sagde hand til hannem / Menniske / dine synder ere dig forladne.

Oc de Scrifftkloge oc Phariseer begynte at tencke / oc sagde / Huo er denne / at hand taler Gudz bespaattelse? Huo kand forlade synderne / vden alene Gud? Men der Jesus fornam deris tancker / suarede hand / oc sagde til dem / Huad tencke i vdi eders hierter? Huilcket er lettere at sige / Dig ere dine synder forladne / Eller at sige / Stat op oc vandre? Men at i skulle vide / at Menniskens Søn haffuer mact paa Jorden / at forlade synder / da sagde hand til den Verckbrødne / Jeg siger dig / stat op / oc tag din Seng op / oc gack hiem. Oc hand stod strax op / faar deris øyen / oc tog Sengen op / som hand laa vdi / oc gick hiem / oc prisede Gud / oc de forferdedis alle oc prisede Gud / oc bleffue fulde aff redzel / oc sagde / Wi haffue i dag seet vnderlige ting.

Oc der effter gick hand vd / oc saa en Toldere / som hed Leui / side hoss Tolden / oc hand sagde til hannen / Følge mig effter. Oc hand forlod alting / oc stod op / oc fulde hannem effter. Oc 924 | samme Leui redde it stort Gestebud til i sit huss / Oc mange Toldere oc andre sade met dem til Bordz. Oc de Scrifftkloge oc Phariseer knurrede mod hans Disciple / oc sagde / Huor faare æde oc dricke i met Toldere oc Syndere? Oc Jhesus suarede / oc sagde til dem / De Karske haffue Lægen icke behoff / men de Siuge. Jeg er kommen at kalde Syndere til Bedring / oc icke de Retferdige.

Da sagde de til hannem / Huor faare faste Johannis Disciple saa offte / oc bede saa meget / Phariseernis Disciple lige saa / Men dine Disciple æde oc dricke? Da sagde hand til dem / J kunde icke nøde Brøllups Folcket til at faste / saa lenge som Brudgommen er hoss dem / Men den tid skal komme / at Brudgommen skal tagis fra dem / Da skulle de faste.

Oc hand sagde en Lignelse til dem / Jngen setter en klud aff nyt Klæde / paa it gammelt klæde / ellers riffuis det ny sønder / oc kluden aff det ny skicker sig icke paa det gamle. Oc ingen lader Most i gamle Flasker / Ellers sønderbryder Mosten Flaskerne / oc spildis / oc Flaskerne forderffuis. Men mand skal lade Most i ny Flasker / saa bliffue de baade foruarede. Oc der er ingen / som dricker aff den Gamle / oc vil strax den Ny / Thi hand siger / Den Gamle er mildere.

VI.

OC det begaff sig paa en Effter sabbath / at hand gick igennem kornet / oc hans Disciple plockede Ax aff / oc ode / oc vrede dem met henderne. Oc nogle aff Phariseerne sagde til dem / Huor faare gøre i det som icke sømer sig at gøre paa Sabbatherne? Oc Jhesus suarede / oc sagde til dem / Haffue i icke læst / huad Dauid giorde / der hannem hungrede / oc de som vaare met hannem? Huorledis hand gick ind i Gudz Huss / oc tog Skue brød / oc oed / oc gaff ocsaa dem / som vaare met hannem / huilcke dog ingen torde æde / vden Presterne alene. Oc hand sagde til dem / Menniskens Søn er en HERRE / ocsaa offuer Sabbathen.

Oc det skede paa en anden Sabbath / at hand gick i Scholen / oc lærde. Oc der vaar it Menniske / hues høyre haand vaar vissen. Men de Scrifftkloge oc Phariseer toge vaare paa hannem / om hand oc vilde helbrede om Sabbathen / Paa det de kunde finde Sag met hannem. Da merckte hand deris tancker / oc hand sagde til det Menniske met den visne Haand / Stat op / oc trin hid frem. Oc hand stod op / oc traadde frem. Da sagde Jhesus til dem / Jeg spør eder at / Huad sømer sig at gøre om Sabbathen / Gaat eller ont? Opholde Liffuit / eller forderffue? Oc hand saa omkring paa dem alle / oc sagde til det Menniske / Reck din Haand vd. Oc hand giorde det / Da bleff hans Haand karsk igen / oc helbrede lige som den anden. Men de bleffue aldelis galne / oc talede met huer andre / huad de vilde gøre hannem.

Oc det begaff sig paa den tid / at hand gick paa it Bierg at bede / oc hand bleff natten off uer i Bønen til Gud. Oc der det bleff dag / kallede hand sine Disciple / oc vdualde Tolff aff dem / huilcke hand oc kallede Apostle / Simon / huilcken hand kallede Peder / oc Andream hans Broder / Jacobum oc Johannem / Philippum oc Bartholomeum / Mattheum oc Thomam / Jacobum Alphei søn / Simon som kaldis Zelotes / Judam Jacobs søn / oc Judam Jscharioth den Forredere.

Oc hand gick ned met dem / oc traadde paa en Plan i Marcken / oc hans Disciplers skare / oc en stor hob Folck / aff alt Jødeland oc Jerusalem / oc Tyro oc Sidon / liggendis hoss Haffuit / som vaare komne at høre hannem / oc at de kunde bliffue helbrede aff deris Siuger / Oc de som bleffue omdreffne aff wrene Aander / de bleffue helbrede. Oc alt Folcket begerede at røre ved hannem / Thi der gick Krafft aff hannem / oc helbredede dem alle.

Oc hand løffte sine øyen op offuer sine Disciple / oc sagde / Salige ere i Fattige / Thi Gudz Rige hører eder til. Salige ere i / i som her hungre / thi i skulle mættis. Salige ere i / i som her græde / thi i skulle lee. Salige ere i / der som Menniskene hade eder / oc fraskille eder / oc skende eder / oc forskiude eders naffn / som it vanartigt / for Menniskens Søns skyld. Glæder eder da / oc springer / Thi see / eders Løn er stor i Himmelen. Lige det samme giorde ocsaa deris Fedre Propheterne. Men we eder Rige der imod / Thi i haffue eders trøst borte. Ve eder / i som ere fulde / Thi eder skal hungre. We eder / i som lee / Thi i skulle græde oc hyle. Ve eder / naar huer mand taler vel paa eder. Lige det samme giorde ocsaa deris Fedre mod de falske Propheter.

Men ieg siger eder / i som høre til / Elsker eders Fiender. Gører dem gaat / som eder hade. Velsigner dem / som eder forbande. Beder for dem / som ere eder fortredelige. Oc huo som slar dig paa det ene Kindben / biud hannem ocsaa det andet til. Oc huo som tager Kaaben fra dig / forhindre hannem oc icke kiortelen. Giff den / som dig beder. Oc huo som tager dit fra dig / da 925 | kreff det icke igen. Oc som i ville / at Folck skulle gøre mod eder / Lige saa gøre oc i mod dem.

Oc der som i elske dem der eder elske / huad tack haffue i der faare? Thi Syndere elske oc dem som dem elske. Oc der som i gøre vel mod dem der gøre vel mod eder / huad tack haffue i der faare? Thi Syndere gøre oc lige saa. Oc der som i læne dem / der i haabis at tage aff / huad tack haffue i der faare? Thi Syndere læne ocsaa Syndere / paa det de skulle tage lige saa igen. Dog alligeuel / Elsker eders Fiender / Gører vel oc læner / at i haabis der inted faare / Saa skal eders Løn vere stor / oc i skulle vere den Allerhøystis Børn / Thi hand er veluillig mod de wtacknemmelige oc vanartige.

Der faare verer barmhertige / lige som eders Fader oc er barmhertig. Dømmer icke / Saa skulle i oc icke dømmis. Fordømmer icke / saa skulle i icke fordømmis. Forlader / Saa skal eder forladis. Giffuer / saa skal eder giffuis. En fuld / knuget / skuddet oc offuerflødig Maade skal mand giffue i eders skiød. Thi lige met den Maade som i maale met / skal mand maale eder igen.

Oc hand sagde dem en Lignelse / Kand oc en Blind vise en Blind veyen? Falde de icke baade sammen i Graffuen? Disciplen er icke offuer sin Mestere / Naar Disciplen er som hans Mestere / da er hand fuldkommen. Huad seer du en Skæff i din Broders øye / oc Bielcken i dit øye bliffuer du icke var? Eller huorledis kant du sige til din Broder / Holt stille Broder / ieg vil drage Skæffuen aff dit øye / oc du seer icke selff Bielcken i dit øye? Du Øyenskalck / drag først Bielcken aff dit øye / oc see saa til / at du drager Skæffuen aff din Broders øye.

Thi der er inted gaa Træ / som bær raaden fruct / oc inted raadet træ / som bær god fruct. Huert Træ kendis paa sin egen fruct. Thi mand plocker icke Figen aff Torne / Mand plocker oc icke Vindruer aff Hybenbuske / Jt gaat Menniske bær gaat frem / aff sit hiertis gode Lig gende fæ / Oc it vanartigt Menniske bær ont frem aff sit hiertis onde Liggendefæ. Thi huad som hiertet er fult aff / der aff løber Munden offuer.

Oc hui kalde i mig HERRE / HERRE / oc gøre icke huad ieg siger eder? Huo som kommer til mig / oc hører min Tale / oc gør hende / Den vil ieg vise eder / huem hand er lig. Hand er lige som it Menniske / der bygde it Huss / oc groff dybt / oc lagde grunduollen paa en Klippe. Oc der Vandløb kom / da støtte Strømmen paa Husit / oc kunde icke røre det aff sted / Thi det vaar grundfest paa en Klippe. Men huo som hører oc icke gør / Hand er lige som it Menniske / der bygde it Huss paa Jorden vden grunduol / Oc Strømmen støtte der paa / oc det falt strax / oc Huset fick en stor Flecke.

VII.

OC der hand haffde vdtalet for Folcket / gick hand til Capernaum. Oc en Høffuitzmandz Suend laa dødsiug / huilcken hand holt meget aff. Oc der hand hørde om Jhesu / da sende hand de Eldste aff Jøderne til hannem / oc bad hannem / at hand vilde komme / oc helbrede hans suend. Oc der de komme til Jhesum / bade de hannem flitelige / oc sagde / Hand er vel verd / at du gør hannem det / Thi hand elsker vort Folck / oc hand haffuer opbygd oss Scholen. Da gick Jhesus bort met dem.

Oc der de vaare nu icke longt fra Huset / da sende Høffuitzmanden Venner til hannem / oc loed hannem sige / Ah HERRE / vmage dig icke / Jeg er icke verd / at du gaar vnder mit Tag / Der faare actede ieg mig oc icke selff verdig til / at komme til dig / Men sig it ord / da bliffuer min Dreng helbrede. Thi ieg er oc it Menniske Øffrigheden vnderdanig / oc haffuer Stridzmend vnder mig / oc ieg siger til en / gack bort / saa gaar hand bort. Oc til en anden / Kom hid / saa kommer hand. Oc til min Suend / Gør det / saa gør hand det. Men der Jhesus hørde det / forundrede hand sig paa hannem / oc vende sig om / oc sagde til Folcket som hannem effterfulde / Jeg siger eder / saadan Tro haffuer ieg icke fundet i Jsrael. Oc der de som vaare vdsende / komme til bage igen til Huset / da funde de den siuge Suend karsk.

Oc det begaff sig der effter / at hand gick i en Stad / som hed Nain / oc der ginge mange aff hans Disciple met hannem / oc meget Folck. Oc der hand kom nær til Stadz porten / See / da bar mand en Død vd / som vaar sin Moders eniste Søn / oc hun vaar en Encke / Oc meget Folck aff Staden / gick met hende. Oc der HERREN saa hende / da ynckedis hand der offuer / oc sagde til hende / Græd icke. Oc hand traadde til / oc rørde ved Baaren / Oc de som bare / stode. Oc hand sagde / Du vnge Dreng / Jeg siger dig / stat op. Oc den Døde reysde sig op / oc begynte at tale / Oc hand gaff hans Moder hannem. Oc der kom en redzel paa dem alle / oc de prisede Gud / oc sagde / Der er en stor Prophete op standen iblant oss / oc Gud haffuer besøgt sit Folck. Oc denne Tale om hannem røctedis i det gantske Jødiske Land / oc i alle omliggende Land.

926 | Oc Johannis Disciple forkyndede hannem alt dette. Oc hand kallede tho aff sine Disciple til sig / oc sende dem til Jhesum / och loed hannem sige / Est du den der skal komme / Eller skulle wi tøffue effter en anden? Men der Mendene komme til hannem / sagde de / Johannes den døbere haffuer sent oss til dig / oc lader dig sige / Est du den som skal komme / eller skulle wi tøffue effter en anden? Oc paa den samme stund giorde hand mange helbrede aff Siuger och Plager oc onde Aander / oc hand gaff mange Blinde synen. Och Jhesus suarede / oc sagde til dem / Gaar bort oc forkynder Johanni / huad i haffue seet oc hørt / de Blinde see / de halte gaa / de Spedalske vorde rene / de Døffue høre / de Døde staa op / Euangelium predickis for de Fattige / Oc salig er den / som icke forarger sig paa mig.

Oc der Johannis bud ginge bort / begynte Jhesus at tale / til folcket / om Johanne. Huad ere i gongne hen vd i ørcken at see? Vilde i see it Røer / som røris aff værit? Eller huad ere i vdgongne at see? Vilde i see it Menniske / i bløde klæder? Seer dem som leffue i kaastelige klæder oc vellyst / de ere i Kongelige Gaarde. Eller huad ere i vdgangne at see? Vilde i see en Prophete? Ja ieg siger eder / den som mere er / end en Prophete / hand er den / som staar screffuit om / See / Jeg sender min Engel faar dit Ansict / som skal berede din vey faar dig. Thi ieg siger eder / at iblant dem / som ere fødde aff Quinder / er der ingen større Prophete / end den Døbere Johannes. Men den som er Mindre i Guds rige / den er Større end hand.

Oc alt Folcket som hannem hørde / oc Toldere / gaffue Gud ræt / och lode sig døbe met Johannis daab. Men Phariseer oc Scrifftkloge foractede Guds raad / mod sig selff / och lode icke døbe sig aff hannem.

Oc HERREN sagde / Huem skal ieg ligne denne slectis menniske ved oc huem ere de lige? De ere de Børn lige / som side paa Torffuit / oc robe mod huer andre / och sige / Wi pibede for eder / oc i dantzede icke. Wi klagede ynckelige for eder / oc i græde icke. Thi den Døbere Johannes kom / och oed icke Brød / och drack ingen Vin / Saa sige i / hand haffuer Dieffuelen. Menniskens Søn er kommen / æder oc dricker / Saa sige i / See / det Menniske er en Fraadzere oc Vindranckere / Tolderis oc Synderis ven. Oc Visdommen maa lade gøre sig retferdig aff alle sine Børn.

Oc der bad en aff Phariseerne hannem / at hand vilde æde met hannem. Oc hand gick vd i Phariseerens huss oc sette sig til bordz. Och see / der vaar en Quinde i Staden / hun vaar en Synderinde. Der hun fornam / at hand sad til bordz i Phariseerens huss / da hente hun it Glass met Salue / oc traadde bag til hans Føder / oc græd / oc begynte at væde hans føder met Graad oc at tørre dem met sit Hoffuit haar / oc hun kyste hans Føder / oc saluede dem met Saluen.

Der Phariseeren / som haffde indbudet hannem / saa det / talede hand ved sig selff / oc sagde / Der som denne vaare en Prophete / da viste hand / huo oc huordan en Quinde dette er / som rører ved hannem / Thi hun er en Synderinde. Jhesus suarede / oc sagde til hannem / Simon / Jeg haffuer noget at sige dig. Da sagde hand / Mestere / sig frem. Der haffde en Aagerkarl tho Skyldener / Den ene vaar fem hundrede Pendinge skyldig / den anden halfftrediesinds tiue. Oc der de haffde icke at betale met / da gaff hand dem det baade til. Sig nu / huilcken aff dem skal elske hannem mest? Simon suarede oc sagde / Jeg acter / den som hand gaff mest til. Da sagde hand til hannem / Du dømde ret.

Oc hand vende sig til Quinden / oc sagde til Simon / Seer du denne Quinde? Jeg kom i dit huss / du haffuer icke giffuit mig Vand / til mine Føder / Men denne giorde mine Føder vaade met Graad / oc tiurde dem met sit Hoffuit haar. Du haffuer ingen kyss giffuit mig / men denne loed icke aff at kysse mine Føder / siden hun kom hid ind. Du haffuer icke saluit mit hoffuit met olie / Men hun saluede mine Føder met salue. For den skyld siger ieg dig / hende ere mange Synder forladne / Thi hun elskte megit / Men huilcken som lidet forladis / hand elsker lidet.

Oc hand sagde til hende / Dig ere dine Synder forladne. Da begynte de som sade til bordz met hannem / oc sagde ved sig selff / huo er denne / som oc forlader synderne? Oc hand sagde til Quinden / din Tro haffuer hulpit dig / gack bort met fred.

VIII

OC det begaff sig der effter / at hand reysde igennem Stæder oc Byer / oc predickede oc forkyndede Euangelium om Guds rige / oc de Tolff met hannem. Der til met / nogle Quinder / som hand haffde giort helbrede aff onde Aander / oc siugdomme / som vaar / Maria der kaldis Magdalena / aff huilcken der vaare siu Dieffle vdfarne / oc Johanna Chuse Herodis Fogedis Hustru / oc Susanna / oc mange andre / som vaare dem behielpelige met deris Godz.

927 | Som der vaar nu meget Folck til sammen / oc hastede til hannem aff Stæderne / da sagde hand ved en LIgnelse / Der gick en Sæmand vd at saa sin Sæd / Och i det hand saade / falt noget hoss Veyen / oc bleff borttraad / oc Fule vnder Himmelen ode det op. Oc noget falt paa Sten / oc der det voxte op / visnede det / fordi / at det haffde icke vedske. Oc noget falt mit iblant Torne / oc tornene voxte op met / oc qualde det. Oc noget falt i god Jord / oc det voxte op / och bar hundredefolt fruct. Der hand det sagde / robte hand / Huo som haffuer øern at høre met / hand høre.

Da spurde hans Disciple hannem at / oc sagde / Huad Lignilse skal dette vere? Da sagde hand / Eder er det giffuit at vide Guds rigis Hemmelighed / Men de andre i Lignilser / at de skulle det icke see / om de det end see / oc icke forstaa / om de det end høre.

Men dette er Lignilsen. Sæden er Guds ord. Oc de som ere hoss Veyen / det ere de som det høre / der effter kommer Dieffuelen / oc tager ordet aff deris hierte / paa det / de skulle icke tro oc bliffue salige. Oc de paa Sten / ere de / Naar som de det høre / da anamme de ordet met glæde / oc de haffue icke roed / de tro til en tid / oc naar fristelse kommer da falde de fra. Oc det som falt iblant Torne / ere de / som det høre / oc gaa hen iblant dette Liffs omhyggelse / rigdom och vellyst / oc quelis / oc bære ingen Fruct. Oc det som falt i god Jord / ere de som høre och beuare ordet / i it smuct gaat Hierte / oc bære Fruct i taalmodighed.

Oc ingen tender it Liuss / oc skiul det met it Kar / eller setter det vnder en Benck / Men hand setter det paa en Liussestage / paa det / at huo som gaar ind / skal see liusset. Thi der er inted skiult / som ey skal obenbaris / oc inted hemmeligt / som ey skal kundgøris / oc bliffue obenbare. Saa seer nu der paa / huorledis i høre til. Thi huo som haffuer / hannem skal giffuis / Men huo som inted haffuer / Fra hannem skal oc tagis det hand meen sig at haffue.

Oc hans Moder oc Brødre ginge frem / oc kunde icke komme til hannem for Folcket. Oc det bleff hannem til kende giffuit / din Moder oc dine Brødre staa der vde / oc ville see dig. Da suarede hand / oc sagde til dem / min Moder oc mine Brødre ere disse / som høre oc gøre Guds ord.

Oc det begaff sig paa en aff dagene / at hand traadde i it Skib / met sine Disciple / Oc hand sagde til dem / lader oss fare offuer Søen. De støtte fra landet / oc der de fore offuer / da soff hand Oc der kom en Huereluind paa Søen / oc Bølgerne offuerfulde dem / oc de stode i stor fare. Da traadde de til hannem / oc vacte hannem op / oc sagde / Mestere / Mestere / wi forderffuis. Da stod hand op / oc truede værit / oc vandens bølger. Och det loed aff / oc bleff stille. Da sagde hand til dem / huor er eders tro? Men de frøctede sig / oc forundrede sig / oc sagde til huer andre Huo er denne? Thi hand biuder vær oc vand / oc de ere hannem lydige? Oc de seylede frem / til de Gadareners Egn / huilcken der er tuert offuer fra Galileam.

Oc som hand traadde vd paa landet / da møtte en Mand hannem aff staden / som haffde Dieffuelen long tid / oc førde sig icke i klæder / oc bleff icke i noget Huss / men i Graffuer. Oc der hand saa Jhesum / robte hand / oc falt ned faar hannem / oc robte høyt / oc sagde / Huad haffuer ieg met dig at skaffe / du Jhesu den allerhøystis Guds Søn? Jeg beder dig at du icke vilt pine mig. Thi hand bød den wrene Aand / at fare vd aff Mennisket / thi hand haffde long tid plaget hannem. Oc hand vaar bunden met Lencker / oc fangen met Bolter / oc hand brød Bondene sønder / oc bleff dreffuen aff Dieffuelen i ørcken.

Oc Jhesus spurde hannem at / oc sagde / huad heder du? Hand sagde / Skock / Thi der vaare mange Dieffle farne i hannem. Oc de bade hannem / at hand skulde icke biude dem fare i Affgrunden. Oc der vaar en stor hiord Suin / som ode paa Bierget / Oc de bade hannem / at de maatte fare i dem. Oc hand gaff dem loff / Da fore Diefflene aff Mennisket / oc fore i Suinene / oc Hiorden styrte sig hastelige i Søen / oc drucknede. Men der Hyrderne saae det som skede da flyde de / ockund giorde det i staden oc i Byerne.

Da ginge de vd at see / det som vaar skeet / oc komme til Jhesum / oc funde det Menniske / som Diefflene vaare farne aff / side klæd hoss Jhesu føder / oc hand vaar ved sine sind / oc de forferdedis. Oc de som det haffde seet / kundgiorde dem det / huorledis den Besætte bleff karsk. Oc den gantske Almue i de Gadareners omliggende Land bade hannem / at hand vilde gaa fra dem / Thi der vaar en stor redzel kommen dem paa. Oc hand traadde i Skibet / oc vende til bage igen. Da bad Manden hannem / som Diefflene vaare farne vdaff / at hand maatte bliffue hoss hannem. Men Jhesus forlod hannem fra sig / oc sagde / gack hiem igen / oc sig huor store ting Gud haffuer giort dig. Oc hand gick bort / oc predickede igennem den gantske Stad / huor store ting Jhesus haffde giort hannem.

Oc det begaff sig / der Jhesns kom igen / anammede Folcket hannem / thi de tøffuede alle effter hannem. Oc see / der kom en Mand / som hed Jairus / oc vaar den Øffuerste for Scholen / oc hand falt ned faar Jhesu føder / oc bad hannem / at hand vilde komme i hans Huss / thi 928 | hand haffde en eniste Daatter ved tolff aar / hun laa i det yderste aandefong. Oc der hand gick bort / trengde Folcket hannem.

Oc en Quinde haffde hafft Blodsot i tolff aar / hun haffde kostet al sin nering paa læger / oc kunde icke bliffue helbrede aff nogen / hun gick frem bag til / oc rørde ved Sømmen aff hans kledebon / Oc strax stod hendis Blodsot. Oc Jhesus sagde / huo rørde ved mig? Oc der de nectede alle / sagde Peder oc de som vaare met hannem / Mestere / Folcket trenger oc trycker dig / oc du siger / Huo rørde ved mig? Da sagde Jhesus / der rørde nogen ved mig / Thi ieg finder / at der gick en Krafft aff mig. Men der Quinden saa / at det vaar icke skiult / da kom hun met beffuelse / oc falt faar hannem / oc kundgiorde faar alt Folcket / for huad sag hun rørde ved hannem / oc huorledis hun bleff strax helbrede. Da sagde hand til hende / Ver trøstig min Daatter / din tro haffuer hulpet dig / gack bort met fred.

Der hand end nu talede / da kom der en aff Scholens Øffuerstis tienere / oc sagde til hannem / Din Daatter er død / vmage icke Mesteren. Der Jhesus det hørde / suarede hand hannem / oc sagde / Frøcte dig icke / Tro ekon / saa skal hun bliffue helbrede. Oc der hand kom i husit / da loed hand ingen gaa ind / vden Peder oc Jacob oc Johannem / oc barnsens Fader och Moder. Men de græde alle oc beklagede sig ynckelige for hende. Da sagde hand / Græder icke / Hun er icke død / men hun soffuer. Oc de bespaattede hannem thi de viste vel at hun vaar død. Oc hand dreff dem alle vd / tog hende ved haanden / oc robte / oc sagde / Barn / stat op. Oc hendis Aand kom igen / oc hun stod strax op. Oc hand befalede / at mand skulde giffue hende at æde. Oc hendis Foreldere bleffue forferdede. Oc hand bød dem at de skulde ingen sige / huad som vaar skeet.

IX.

OC hand kallede de Tolff til sammen / oc gaff dem vold oc mact offuer alle Dieffle / oc at de kunde helbrede Siugdomme. Och hand sende dem vd at predicke Guds rige / oc at helbrede de Siuge. Oc hand sagde til dem / J skulle inted tage met eder paa veyen / huercken Staff eller Taske / icke Brød / oc ey Pendinge / der skal oc icke en haffue tho Kiortle. Oc huor som i gaa i it Huss / bliffuer der indtil i drage der fra. Oc huilcke som eder icke anamme / da gaar vd aff den samme Stad / oc røster ocsaa støffuen aff eders Føder / til it vidnisbyrd offuer dem. Oc de ginge vd / oc droge igennem Byer / predickede Euangelium / oc helbredede i alle Ende.

Oc alt det som skede ved hannem / kom for Herodes den Høffding / oc hand besørgede sig / fordi at der bleff sagd aff nogle / Johannes er opstanden fra de Døde / oc aff nogle / Elias er obenbaret / Oc aff nogle / Der er en aff de gamle Propheter opstanden. Oc Herodes sagde / Johannem haffuer ieg halss hugget / Men huo er denne / om huilcken ieg hører saadant? Oc hand begerede at see hannem.

Oc Apostlene komme igen / oc fortalde hannem / huor store ting de haffde giort. Oc hand tog dem til sig / oc vigede besynderlige bort i en ørck hoss Staden / som kaldis Bethsaida. Der Folcket fornam det / da droge de effter hannem. Oc hand loed dem komme til sig / oc sagde dem aff Guds rige / oc helbredede dem / som det haffde behoff. Men dagen begynte at bøye sig.

Da traadde de Tolff til hannem / oc sagde til hannem / Lad Folcket fra dig / at de kunde gaa her bort om kring i Byerne oc vdi Landzbyerne / at de kunde finde Herbere oc Mad / Thi wi ere her i ørcken. Da sagde hand til dem / Giffue i dem at æde. De sagde / wi haffue icke mere end fem brød / oc tho Fiske. Vden saa er at wi skulle gaa bort / oc købe Mad til saa megit Folck (Thi der vaare ved fem tusinde Mend) Da sagde hand til sine Disciple / Lader dem sette sig ved skickelse / io halfftredie sinds tiue oc halfftrediesinds tiue. Oc de giorde saa / oc sette sig alle. Da tog hand de fem Brød / oc tho Fiske / oc saa op i Himmelen / oc tackede der offuer / brød dem oc fick Disciplene dem / at de lagde faar Folcket. Oc de ode oc bleffue alle mætte. Och der bleff optaget / det som de leffnede aff Styckerne / tolff Kurffue.

Oc det begaff sig / der hand vaar alene / oc bad / oc hans Disciple hoss hannem / da spurde hand dem at / oc sagde / Huem siger Folcket at ieg er? De suarede / oc sagde / de sige / du est den Døbere Johannes / oc nogle / du est Elias / oc nogle / der er en opstanden aff de gamle Propheter. Da sagde hand til dem / huem sige i da at ieg er? Da suarede Peder / oc sagde / Du est Guds Christ. Oc hand truede dem / oc bød / at de skulde ingen sige det / oc sagde / thi menniskens Søn skal eud nu lide meget / oc forkastis aff de Eldste oc ypperste Prester oc Scrifftkloge / oc slass ihiel / oc opstaa tredie dag.

Da sagde hand til dem alle / huo som vil følge mig / hand skal forsage sig selff / oc tage sit Kaarss paa sig daglige / oc følge mig effter. Thi huo som vil beholde sit Liff / hand skal miste det / Oc huo som mister sit Liff for Min skyld / hand skal beholde det. Och huad gaffn haffde 929 | Mennisket / om hand vunde den gantske Verden / oc miste sig selff / eller giorde sig selff skade? Men huo som bluiss ved mig oc mine ord / hannem skal oc Menniskens Søn bluiss ved / naar som hand kommer i sin Herlighed / oc sin Faders / oc de hellige Englis. Oc sandelige siger ieg eder / At nogle ere aff dem / som her staa / der icke skulle smage Døden / før de see Gudz Rige.

Oc det begaff sig otte dage effter denne Tale / at hand tog til sig / Peder / Johannem oc Jacobum / oc gick op paa it Bierg at bede. Oc der hand bad / bleff hans Ansictis skickelse anderledis / oc hans klædebon bleff huid oc skinnendis. Oc see / tho Mend talede met hannem / som vaare Mose oc Elias / de obenbaredis i klarhed / oc talede om den Vdgong / som hand skulde fuldkomme i Jerusalem. Men Peder oc de som vaare met hannem / vaare fulde aff søffn. Oc der de vognede op / da saae de hans klarhed / oc de tho Mend staa hoss hannem.

Oc det begaff sig / der de vigede fra hannem / sagde Peder til Jhesum / Mestere / her er gaat at vere / Lader oss gøre tre Bolige / Dig en / Mose en / oc Elias en / Oc hand viste icke huad hand talede. Men der hand talede saadant / kom en Sky / oc offuerskuggede dem / Oc de forferdedis / der skyen drog offuer dem. Oc der falt en røst aff skyen / som sagde / Denne er min elskelige Søn / Hannem skulle i høre. Oc i det saadan røst skede / funde de Jhesum alene Oc de tagde stille / oc forkyndede ingen inted i de samme dage / aff det de haffde seet.

Oc det begaff sig den dag der effter / der de komme aff Bierget / da kom meget Folck imod dem. Ok see / en Mand iblant Folcket robte / oc sagde / Mestere / Jeg beder dig / besee dog min Søn. Thi hand er min eniste søn. See / Aanden griber fat paa hannem / Saa rober hand strax / oc hand riffuer hannem / at hand fraaer / oc met nød viger hand fra hannem / naar hand haffuer riffuit hannem / Oc ieg bad dine Disciple / at de skulde vddriffue hannem / oc de kunde icke. Da suarede Jhesus / oc sagde / O du vantro oc vanartige Slect / huor lenge skal ieg vere hoss eder / oc lide eder? Hent din søn hid. Oc der hand kom til hannem / da sled Dieffuelen hannem / oc reff hannem suarlige. Da truede Jhesus den wrene Aand / oc giorde Drengen helbrede / oc fick hans Fader hannem igen. Oc de bleffue alle forferdede offuer Gudz herlighed.

Oc der de forundrede dem alle / paa alt det som hand giorde / da sagde hand til sine Disciple / Tage i denne tale til eders øern / Thi Menniskens Søn skal antuordis i Menniskens hender. Men det ord forstode de icke / oc det vaar skiult faar dem / at de begrebe det icke. Oc de frøctede sig at spørre hannem om det samme ord.

Der kom oc en tancke iblant dem / Huilcken der skulde vere den Største iblant dem. Men der Jhesus saa deris hiertis tancker / tog hand it Barn / oc skickede det hoss sig / oc sagde til dem / Huo som anammer det Barn i mit naffn / hand anammer Mig / oc huo som Mig anammer / hand anammer Den / som mig vdsende. Oc huo der er den Minste iblant eder alle / hand skal vere Stor.

Da suarede Johannes / oc sagde / Mestere / Wi saae en / hand dreff Dieffle vd i dit Naffn / oc wi formente hannem det / Thi hand følger dig icke met oss. Oc Jhesus sagde til hannem / Formener hannem det icke / Thi huo som icke er imod oss / hand er met oss.

OC det begaff sig / der tiden vaar fuldkommen / at hand skulde tagis her fra / da vende hand sit Ansict at vandre strax til Jerusalem. Oc hand sende Bud bort faare sig / De ginge bort / oc komme i en aff Samariternis By / at bestille hannem herbere. Oc de anammede hannem icke / fordi at hand haffde vent sit Ansict at vandre til Jerusalem. Oc der hans Disciple Jacobus oc Johannes saae det / da sagde de / HERRE vilt du / Da ville wi sige / at der skal falde ild aff Himmelen / oc fortære dem / lige som Elias giorde? Da vende Jhesus sig / oc truede dem / oc sagde / Vide i icke / hues Aands børn i ere? Menniskens Søn er icke kommen at forderffue Menniskens siele / men at beholde.

Oc de ginge til en anden By. Oc det begaff sig / der de vaare paa veyen / da sagde en til hannem / Jeg vil følge dig / ehuort du gaar. Oc Jhesus sagde til hannem / Ræffue haffue graffuer / oc Fulene vnder Himmelen haffue rede / Men Menniskens Søn haffuer icke / der som hand kand legge sit Hoffuit.

Oc hand sagde til en anden / Følge mig effter. Oc hand sagde / HERRE / Tilsted mig / at ieg gaar først bort / oc begraffuer min Fader. Men Jhesus sagde til hannem / Lad de Døde begraffue deris døde / oc gack du bort / oc forkynde Gudz Rige.

Oc en anden sagde / HERRE / Jeg vil effterfølge dig / Men tilsted mig først / at gøre en Skilssmisse met dem / som ere i mit Huss. Jhesus sagde til hannem / Huo som legger sin haand paa Plouen / oc seer til bage / hand er icke bequem til Gudz Rige.

X.

DEr effter vdualde HERREN andre halffierdesinds tiue / oc sende dem vd / io tho oc tho / faare sig / i alle Stæder oc til huer Sted / som hand vilde komme hen. Oc hand sagde til dem / Høsten er stor / Men Arbeyderne ere faa / Beder Høstens Herre / at hand vdsender Arbeydere i sin Høst. Gaar bort / see / Jeg sender eder / som Lam mit iblant Vlffue. Bærer ingen Pung / ey Taske / oc ey Sko / oc hilser ingen paa veyen.

Huor som i komme i it huss / da siger først / Fred vere i dette huss / Oc der som der er it Fredsens Barn / da skal eders fred huilis paa hannem / Er der oc icke / da skal eders Fred vende sig til eder igen. Bliffuer i det samme huss / æder oc dricker / huad de haffue. Thi en Arbeydere er sin Løn verd. J skulle icke gaa fra it huss til it andet.

Oc huor i komme i en Stad / oc de anamme eder / da æder huad eder bliffuer faare baaret / oc helbreder de Siuge / som der ere / Oc siger til dem / Gudz Rige er kommet nær til eder. Oc huor i komme i en Stad / som de icke anamme eder / da gaar vd paa hans Gader / oc siger / Wi sla ocsaa den støff aff paa eder / som hengde ved oss aff eders Stad / Dog skulle i vide / at Gudz Rige haffuer verit eder nær. Jeg siger eder / Det skal gaa lideligere til met Sodoma paa den dag / en saadan en Stad.

We dig Corozain / we dig Bethsaida / Thi vaare saadanne vnderlige Gerninger skede i Tyro oc Sidon / som ere skede hoss eder / da haffde de i fordum tid sidet i Sæcke oc i aske / oc giort Penitentze. Dog skal det gaa Tyro oc Sidon lideligere paa Dommen / end eder. Oc du Capernaum / du som est ophøyet til Himmelen / du skalt stødis hen vnder i Helffuede. Huo som eder hører / hand hører Mig / Oc huo som Eder foracter / hand foracter Mig / Men huo Mig foracter / hand foracter Den / som mig vdsende.

Oc de halffierdesinds tiue komme igen met glæde / oc sagde / HERRE / Der ere oc Dieffle oss vnderdanige i dit naffn. Da sagde hand til dem / Jeg saa vel Satanas falde aff Himmelen / som it liunet. Seer / Jeg haffuer giffuit eder mact / at træde paa Hugorme oc Scorpioner / oc offuer al Fiendens mact / oc inted skal skade eder. Dog glæder eder icke der vdi / at Aanderne ere eder vnderdanige / Men glæder eder / at eders naffn ere screffne i Himmelen.

Paa den tid glædde Jhesus sig i Aanden / oc sagde / Jeg priser dig Fader oc HERRE offuer Himmelen oc Jorden / at du haffuer skiult saadant for de Wise oc Kloge / oc haffuer obenbaret de wmyndige det. Ja Fader / saa vaar det behageligt faar dig. Det er mig altsammen offuergiffuit aff min Fader. Oc ingen veed huo Sønnen er / vden alene Faderen / Oc ey heller huo Faderen er / vden alene Sønnen / oc huilcken Sønnen vil obenbare det.

Oc hand vende sig til sine Disciple / oc sagde i besynderlighed / Salige ere de øyen / som see det i see. Thi ieg siger eder / Mange Propheter oc Konger vilde see / det i see / oc haffue det icke seet / oc høre det i høre / oc haffue det icke hørt.

Oc see / da stod en Scrifftklog op / fristede hannem oc sagde / Mestere / Huad skal ieg gøre / at ieg kand arffue det euige Liff? Da sagde hand til hannem / Huorledis staar screffuit i Lowen? Huorledis læss du? Hand suarede / oc sagde / Du skalt elske Gud din HERRE / aff gantske hierte / aff gantske siel / aff al mact / oc aff gantske sind / Oc din Neste / lige som dig selff. Da sagde hand til hannem / Du suarede ret / Gør det / saa skalt du leffue.

Men hand vilde gøre sig selff retferdig / oc sagde til Jhesum / Huo er da min Neste? Da suarede Jhesus / oc sagde / Der vaar it Menniske / som gick fra Jerusalem ned til Jericho / oc falt iblant Røffuere / De førde hannem aff / oc sloge hannem / oc ginge bort / oc lode hannem ligge halff død. Da begaffdet sig wforuarendis / at en Prest drog den samme vey ned / oc der hand saa hannem / gick hand omkring. Dissligest ocsaa en Leuite / der hand kom til Steden / oc saa hannem / gick hand omkring.

Men en Samaritan reysde / oc kom der hen / oc der hand saa hannem / ynckedis hand offuer hannem / hand gick til hannem / forbant hannem hans Saar / oc loed Olie oc Vin der vdi / oc løffte hannem paa sit Diur / oc førde hannem til Herbere / oc røctede hannem. Den anden dag reysde hand / oc tog tho pendinge vd / oc gaff Hosbonden dem / oc sagde til hannem / Røcte hannem / Oc der som du legger noget mere der til / da vil ieg betale dig det / naar ieg kommer igen. Huilcken tyckis dig / der vaar aff disse tre hans Neste / der vaar falden iblant Røffuere? Hand sagde / Den som giorde barmhertighed met hannem. Da sagde Jhesus til hannem / Saa gack bort / oc gør lige saa.

Oc det begaff sig / der de vandrede / gick hand i en By / der vaar en Quinde / som hed Martha / hun anammede hannem i sit huss / Oc hun haffde en søster / hed Maria / hun sette sig hoss Jesu føder / oc hørde hans tale. Men Martha giorde sig stor wmage at tiene hannem / oc hun 931 | frem / oc sagde / HERRE / skøder du inted der om / at min Søster lader mig tiene alene? Sig hende dog / at hun tager paa met. Da suarede Jhesus / oc sagde til hende / Martha / Martha / du haffuer megen sorge oc wmage / Jt er nødtørfftigt. Maria vdualde den gode part som icke skal tagis fra hende.

XI.

OC det begaff sig / at hand vaar paa en sted / oc bad. Oc der hand loed aff / sagde en aff hans Disciple til hannem / HERRE / lær oss at bede / som Johannes oc lærde sine Disciple. Da sagde hand til dem / Naar i bede / da siger / Vor Fader i Himmelen. Helligt vorde dit Naffn. Tilkomme dit Rige. Vorde din villie / paa Jorden som i Himmelen. Giff oss altid vort daglige brød Oc forlad oss vore Synder / Thi wi oc forlade alle som oss ere skyldige. Oc leed oss icke i Fristelse. Men frelss oss fra det onde.

Oc hand sagde til dem / huilcken er iblant eder / som haffuer en Ven / oc ginge til hannem om midnat / oc sagde til hannem / Kære Ven / len mig try brød / Thi min Ven er kommen til mig aff veyen / oc ieg haffuer inted at legge faar hannem / Oc hand der inde skulde suare / oc sige / Gør mig icke wmage / Dørren er nu tilluct / och mine Børn ere hoss mig i Herberet / ieg kand icke staa op / oc giffue dig. Jeg siger eder / oc der som hand icke staar op / oc giffner hannem fordi / at hand er hans Ven / Saa staar hand dog op for hans wbluelige roben skyld / oc giffuer hannem saa mange som hand haffuer behoff.

Oc ieg siger eder ocsaa / Beder / saa skal eder giffuis / Leder / saa skulle i finde / Bancker paa / saa skal eder opladis. Thi huo som beder / hand tager / oc huo som leder / hand finder / oc huo som bancker paa / hannem skal opladis. Huor beder en Søn Faderen iblant eder om brød / at hand biuder en Sten der faare? Oc der som hand beder hannem om en Fisk / at hand biuder hannem en Hugorm for fisken? Eller der som hand beder hannem om it æg / at hand biuder hannem en Scorpion der faare? Effterdi at i da / i som ere onde / kunde giffue eders Børn gode gaffuer / Meget mere skal Faderen i Himmelen giffue den hellig Aand / dem / som hannem bede.

Oc hand dreff en Dieffuil vd / hand vaar dum / Oc det skede / der Dieffuelen foer vd / da talede den Dumme / och Folcket forundrede sig. Men nogle iblant dem sagde / hand driffuer Dieffle vd / ved Beelzebub den øffuerste Dieffuel. Men de andre fristede hannem / oc begerede it Tegen aff hannem / aff Himmelen. Da fornam hand deris tancker / oc sagde til dem / huert rige / som vorder wens met sig selff / bliffuer øde / oc it huss falder offuer det andet. Er da Satanas oc wens met sig selff / huorledis skal hans rige bliffue bestandigt? Effterdi i sige / ieg vddriffuer Dieffle ved Beelzebub. Oc om ieg vddriffuer dieffle ved Beelzebub / ved huem vddriffue eders Børn dem? Der faare skulle de vere eders Dommere. Men dersom ieg vddriffuer Dieffle ved Guds finge r / da kommer io Guds rige til eder.

Naar som en Sterck beuebnet beuarer sit Pallass / da bliffuer det hand haffuer met fred. Men naar der kommer en Sterckere offuer hannem / oc offueruinder hannem / Da tager hand hans Harnsk / som hand forlod sig paa / oc bytter Roffuit. Huo som icke er met mig / hand er mod mig / oc huo som icke sancker met mig / hand atspreder.

Naar den wrene Aand vdfar aff Mennisken / da vandrer hand igennem tørre steder / søger huile / och finder hende icke. Da siger hand / Jeg vil vende om igen til mit Huss / som ieg gick vd aff. Och naar hand kommer / da finder hand det feyet met koste oc prydet. Saa gaar hand bort / oc tager siu Aander til sig / som ere argere / end hand selff / oc naar de komme ind / bo de der / oc det bliffuer der effter verre met det samme Menniske / end tilforn.

Oc det begaff sig / der hand saa talede / opløffte en Quinde iblant folcket røsten / oc sagde til hannem / Saligt er det Liff / som bar dig / och de Bryst som du dide. Men hand sagde / Ja salige ere de / som høre Guds ord / oc beuare det.

Oc Folcket trengde hen til / da begynte hand / oc sagde / Denne er en ond Slect / hun begærer it Tegen / oc hende skal inted tegen giffuis / vden alene Jone Prophetis tegen. Thi lige som Jonas vaar de Niniuiter it Tegen / Saa skal menniskens Søn vere denne Slect. Dronningen aff Synden skal optræde faar Dommen / met denne Slectis Folck / oc skal fordømme dem / Thi hun kom fra Verdens ende / at høre Salomonis visdom / och see / her er mere end Salomon. De Folck aff Niniue skulle optræde faar Dommen / met denne Slect / och skulle 932 | fordømme hende / Thi de giorde Penitentze effter Jone Predicken / Oc see / her er mere end Jonas.

Jngen tender it Liuss / oc setter det paa en lønlig sted / icke heller vnder en Skeppe / men paa Liussestagen / paa det / at huo som gaar ind / skal see liusset. Øyet er Legemens liuss / Naar som dit Øye bliffuer nu enfoldigt / da er alt dit Legeme liust. Men bliffuer dit Øye en Skalck / da er oc dit Legeme mørckt. Saa see der til / at det liuss i dig er icke mørckt. Naar som dit Legeme er nu gantske liust / at det haffuer inted stycke aff mørcket / da bliffuer det gantske liust / oc skal opliuse dig / som it klart Liunet.

Oc som hand saa talede / bad en Phariseer hannem / at hand skulde æde middagis Maaltid met hannem. Oc hand gick ind / oc sette sig til Bordz. Der Phariseeren saa det / forundrede hand sig / at hand tode sig icke før hand oed. Da sagde HERREN til hannem / J Phariseere holde Begere oc Fad vduortis renlige / Men det som er inden til i eder / er fult aff roff oc ondskaff. J Daarer / mene i at det er rent inden til / naar som det er rent vden til? Giffuer dog Almisse aff det som der er / see / da er det eder alt sammen rent.

Men we eder Phariseere / at i tinde aff Mynter oc Ruder / oc allehonde Kaal / oc gaa om kring Dom / oc Gudz kærlighed. Dette skulde mand gøre / oc icke forsømme det andet.

We eder Phariseere / at i side gerne øffuerst i Scholerne / oc ville hilsis paa Torffuit.

We eder Scrifftkloge oc Phariseer / i Øyenskalcke / at i ere som Dødis skiulte graffuer / huilcke Folckene løbe offuer / oc kende dem icke.

Da suarede en aff de Scrifftkloge / oc sagde til hannem / Mestere / met de ord forhaaner du oc oss. Da sagde hand / Oc we ocsaa eder Scrifftkloge / Thi i besuare Mennisken met Byrder som de icke kunde bære / oc i røre dem icke met en finge r.

We eder / Thi i bygge Propheternis graffuer / Eders Fedre sloge dem ihiel / Saa beuise i sandelige / oc samtycke i eders Fedris Gerninger / Thi de sloge dem ihiel / saa bygge i deris graffuer.

Der faare siger Gudz Visdom / Jeg vil sende Propheter oc Apostle til dem / Oc de skul le sla nogle ihiel aff dem / oc forfølge / Paa det alle Propheters Blod skal kreffuis aff denne Slect / som er vdstyrt / siden Verdens Grunduol bleff lagd / fra Abels Blod indtil Zacharie Blod / som bleff ihielslagen mellem Alteret oc Templen. Ja ieg siger eder / Det skal kreffuis aff denne Slect.

We eder Scrifftkloge / Thi i haffue Visdommens Nøgel / J komme der icke ind / oc formene dem / som ville der ind.

Der hand sagde saadant til dem / Begynte de Scrifftkloge oc Phariseer at giffue sig hart til hannem / oc at stoppe Munden paa hannem met atskillige Spørssmaal / oc de toge vare paa hannem / oc søcte / om de kunde opiage noget aff hans Mund / At de kunde haffue Sag met hannem.

XII.

DA løb Folcket til / oc der komme nogle mange tusinde tilsammen / saa / at de traadde huer andre. Da begynte hand / oc sagde til sine Disciple / Tager eder vare for Phariseernis Surdey / som er Øyenskalckeri. Oc der er inted skiult / som ey skal obenbaris / oc ey hemmeligt / som mand icke skal faa at vide. Der faare huad i sige i mørcket / det skal mand høre i Liusset / Huad i tale i øerne / vdi Herberne / det skal mand predicke paa Tagene.

Oc ieg siger eder mine Venner / Frøcter eder icke for dem / som sla Legemet ihiel / oc der effter icke kunde mere gøre. Men ieg vil vise eder / for huem i skulle frøcte eder / Frøcter eder for Den / som oc haffuer mact / effter hand haffuer slaget ihiel / at kaste i Helffuede / Ja / Jeg siger eder / Frøcter eder for Den. Sæler mand icke fem Spurrer for tho Pendinge? Alligeuel er der icke en aff dem forglemt for Gud? De Haar paa eders Hoffuit ere oc alle talde. Derfaare frøcter eder icke / Thi i ere bedre end mange Spurre.

Oc ieg siger eder / Huo som bekender mig faar Mennisken / Den skal oc Menniskens Søn bekende faar Gudz Engle. Oc huo mig necter faar Mennisken / hand skal nectis faar Gudz Engle. Oc huo som taler it ord mod Menniskens Søn / hannem skal det forladis. Men huo som bespaatter den hellig Aand / hannem skal det icke forladis.

933 | Oc naar som de føre eder i deris Scholer / oc faar Øffrighed oc faar de Veldige / Da sørger icke / huorledis eller huad i skulle suare / eller huad i skulle sige / Thi den hellige Aand skal lære eder samme stund / huad i skulle sige.

Da sagde der en aff Folcket til hannem / Mestere / sig min Broder / at hand skiffter Arff met mig. Oc hand sagde til hannem / Menniske / huo haffuer sæt mig til Dommere eller Arffdelere offuer eder? Oc hand sagde til dem / Seer til / oc vocter eder for Gerighed / Thi ingen leffuer der aff / at hand haffuer meget Godz.

Oc hand talede en Lignelse til dem / oc sagde / Der vaar it rigt Menniske / hues Marck som haffde baaret meget / Oc hand tenckte ved sig selff / oc sagde / Huad skal ieg gøre? Jeg haffuer icke som ieg kand samle min Fruct vdi. Oc hand sagde / Det vil ieg gøre / Jeg vil nedbryde mine Lader / oc bygge større / oc ieg vil samle der vdi / alt det som mig er voxit / oc mit Godz. Oc ieg vil sige til min Siel / Kære Siel / du haffuer it stort Forraad i mange aar / Haff nu rolighed / æd / drick / oc ver glad. Men Gud sagde til hannem / Du Daare / J denne nat skal mand kreffue din Siel aff dig / Oc huem skal det høre til / som du haffuer bered? Saa gaar det / huo sig samler Liggendefæ / oc er icke Rig i Gud.

Oc hand sagde til sine Disciple / Der faare siger ieg eder / Sørger icke for eders Liff / huad i skulle æde / Jcke heller for eders Legeme / huad i skulle iføre eder. Thi Liffuit er mere end Maden / oc Legemet mere end Klæderne. Giffuer act paa Raffne / de saa icke / de høste oc icke / de haffue oc ingen Keldere / oc ey Lade / oc Gud føder dem alligeuel. Men huor meget ere i bedre end Fule?

Huilcken er iblant eder / som kand sette en Aln longt til sin storlighed / alligeuel at hand sørger der faare? Kunde i da icke det minste / hui sørge i da for det andet? Giffuer act paa Lilier paa Marcken / huorledis de voxe / De arbeyde icke / de spinde oc icke. Oc ieg siger eder / at oc Salomon i al sin Herlighed vaar icke klæd / som en aff dem.

Klæder da Gud Gresset saa / som i dag staar paa Marcken / oc skal i morgen kastis i onen / Huor meget mere skal hand klæde eder / i lidet troendis? Der faare ocsaa i / skøder der icke om / huad i skulle æde / eller huad i skulle dricke / Oc farer icke høyt / Effter alt saadant stunde Hedninge i Verden. Men eders Fader ved vel / at i haffue det behoff. Atspører dog Gudz Rige / Saa skal alt dette tilfalde eder.

Frøcte dig icke du lille Hiord / Thi det er eders Faders behagelighed / at giffue eder Riget. Sæler huad i haffue / oc giffuer Almisse. Gører eder Sæcke / som icke bliffue gamle / it Liggendefæ som aldri formindskis i Himmelen / der som ingen Tyff kommer til / oc det ingen Møl æde. Thi huor eders Liggendefæ er / der skal oc eders hierte vere.

Lader eders Lender vere omgiordede / oc eders Liuss brende / Oc verer lige som de Menniske / der tøffue effter deris Herre / naar hand skal komme fra Brøllup / Paa det / naar hand kommer / oc bancker paa / de skulle strax lade op. Salige ere de Suenne / som Herren finder vogne / naar hand kommer / Sandelige / Jeg siger eder / hand skal opskørte sig / oc skal sette dem til bordz / oc gaa faar dem / oc tiene dem. Oc der som hand kommer i den anden vect / oc i den tredie vect / oc finder det saa / Salige ere disse Suenne. Oc det skulle i vide / Der som en Hosbonde viste / paa huad time Tyffuen skulde komme / da vaagede hand / oc lode icke bryde i sit Huss. Der faare vere i oc beredde / Thi Menniskens Søn skal komme paa den stund / som i icke tencke.

Da sagde Peder til hannem / HERRE / siger du denne LIgnelse til oss / eller oc til alle? Oc HERREN sagde / Huilcken stor ting er det met en tro oc snild Hussholdere / den som hans Herre setter offuer sit tiunde / at hand skal i ret tid giffue dem det / som dem bør? Salig er den Suend / huilcken hans Herre finder saa gøre / naar hand kommer / Sandelige / Jeg siger eder / hand skal sette hannem offuer alt sit Godz. Men der som den samme Suend siger i sit hierte / Min Herre tøffuer at komme / Oc hand begynder at sla Suenne oc Piger / oc at æde oc dricke / oc bliffue drucken / Da skal den samme Suends Herre komme paa den dag / som hand icke tencker / oc paa den time som hand icke veed / Oc hand skal sønder hugge hannem / oc skal giffue hannem hans Løn met de Vantro.

Oc den Suend som veed sin Herris villie / oc beredde sig icke / oc giorde icke effter hans villie / Hand skal lide mange hug. Men den som det icke veed / oc haffuer dog giort / at hand er hug verd / hand skal lidet faa hug. Thi huilcken meget er giffuit / hoss hannem skal mand søge meget / Oc huilcken meget er befalet / aff hannem skal mand meget kreffue.

Jeg er kommen / at ieg skal optende en Jld paa Jorden / Huad vilde ieg helder / end at det allerede brende? Oc ieg maa lade mig før døbe / met en Daab / Oc hui er mig saa bange / før 934 | hand bliffuer fuldkommen? Mene i / at ieg er kommen hid / at føre Fred paa Jorden? Jeg sig er ney / men tuedract. Thi her effter skulle fem vere vsamdrectige i it huss / tre mod tho / oc tho mod tre. Faderen skal vere mod Sønnen / oc Sønnen mod Faderen / Moderen mod Daatteren / oc Daatteren mod Moderen / Hosbondens Moder mod hendis søns Hustru / oc Sønens Hustru mod hans Moder.

Oc hand sagde til Folcket / Naar i see en sky opgaa i Vester / da sige i strax / Der kommer Regn / oc det skeer saa. Oc naar i see Synden vær blæse / da sige i / Det bliffuer heet / oc det skeer saa. J Øyenskalcke / Jordens oc Himmelens skickelse kunde i prøffue / Men hui prøffue i icke denne tid? Oc huor faare dømme i icke paa eder selff / huad ret er.

Oc der som du gaar met din Modstandere faar Førsten / da gør din flid paa veyen / at du kant bliffue hannem quit / Paa det hand skal icke nogen tid / drage dig faar Dommeren / oc Dommeren skal antuorde Rettermanden dig / oc Rettermanden skal kaste dig i Fengsel. Jeg siger dig / Du skalt icke komme der vdaff / før end du betaler det aller siste Skerff.

XIII.

DEr vaare oc paa den samme tid nogle der hoss / som forkyndede hannem om de Galileer / huilckis blod Pilatus haffde blandet met deris Offer. Oc Jhesus suarede / oc sagde til dem / Mene i / at disse Galileer vaare Syndere faar alle Galileer / fordi at de lede det? Jeg siger / ney / Men der som i icke bedre eder / da skulle i oc alle saa omkomme. Eller mene i / at de atten / paa huilcke det Taarn i Siloe falt / oc slo dem ihiel / vaare skyldige faar alle Menniske / som bo i Jerusalem? Jeg siger ney / Men der som i icke bedre eder / da skulle i oc alle saa omkomme.

Oc hand sagde dem denne Lignelse / Der haffde en it Figen træ / som vaar plantet i hans Vingaard / oc hand kom oc lete at Fruct der paa / oc fant hende icke. Da sagde hand til Vingaardzmanden / See / Jeg er nu i try aar / huert aar kommen / oc lete effter Fruct paa dette Figen træ / oc finder hende icke / Hug det aff / hui forhindrer det Jorden? Da suarede hand / oc sagde til hannem / Herre / Lad det end bliffue dette aar / indtil ieg faar graffuit der om / oc møget det / om det vilde bære Fruct / Vil det icke / Saa hug det siden aff.

Oc hand lærde i en aff Scholerne om Sabbathen. Oc see / der vaar en Quinde / hun haffde siugdommens Aand atten aar / oc hun vaar krumpen / oc kunde icke vel see op. Men der Jhesus saa hende / kallede hand hende til sig / oc sagde til hende / Quinde / ver fri fra din siuge. Oc hand lagde Henderne paa hende / Oc hun rette sig strax op / oc prisede Gud.

Da suarede den Øffuerste faar Scholen / oc tog til mistycke / at Jhesus helbredede om Sabbathen / oc sagde til Folcket / Der ere sex dage / paa huilcke mand skal arbeyde / Kommer paa de samme oc lader eder helbrede / oc icke paa Sabbaths dagen. Da suarede HERREN hannem / oc sagde / Du Øyenskack / Løss icke huer iblant eder sin Oxe eller Asen fra Krubben om Sabbathen / oc fører dem til vandz? Skulde oc icke denne / som dog er Abrahams Daatter løsis om Sabbathen / aff dette Baand / huilcket Satanas haffde bundet / nu vel atten aar? Oc som hand dette sagde / da skammede de sig alle / som vaare hannem imod / Oc alt Folcket glædde sig offuer alle herlige Gerninger / som skede aff hannem.

Oc hand sagde / Huem er Gudz Rige ligt / oc ved huem skal ieg det ligne? Det er lige som it Seneps korn / huilcket it Menniske tog / oc kaste det i sin Haffue / oc det voxte / oc bleff it stort Træ / oc Himmelens Fule bode vnder grenene der paa.

Oc hand sagde atter / Huem skal ieg ligne Gudz Rige ved? Det er lige som en Surdey / huilcken en Quinde tog / oc skiulte hannem iblant tre Skepper Mel / indtil det bleff aldelis surt. Oc hand gick igennem Stæder oc Byer / oc lærde / oc tog sin vey til Jerusalem.

Oc der sagde en til hannem / HERRE / Ment du / at der bliffue faa salige? Da sagde hand til dem / Legger vind paa / at i kunde indgaa igennem den sneffre Port / Thi mange skulle (det siger ieg eder) søge der effter / huorledis de kunde komme der ind / oc skulle det icke kunde gøre. Der effter naar Hosbonden er opstanden / oc haffuer tilluct Dørren / Saa skulle i da begynde at staa vden faare / oc bancke paa dørren / oc sige / Herre / Herre / Lad op faar oss. Oc hand skal suare / Jeg kender eder icke / hueden i ere.

Saa skulle i da begynde at sige / Wi ode oc drucke met dig / oc du lærde oss paa Gaderne. Oc hand skal sige / Jeg siger eder. Jeg kender eder icke / hueden i ere / Viger alle fra mig i Misdedere. Der skal vere graad oc Tende gnidzel / naar som i faa at see / Abraham oc Jsaac oc Jacob / oc alle Propheter i Gudz Rige / at i ere vdstøtte. Oc der skulle komme fra Øster oc fra Vester / fra Nør oc fra Synder / de som skulle side til Bordz i Gudz Rige / Oc see / De ere de siste / som skulle vere de første / Oc de ere de første / som skulle vere de siste.

935 | Paa den samme dag komme nogle Phariseere / oc sagde til hannem / Vige hen vd / oc gack bort her fra / Thi Herodes vil sla dig ihiel. Oc hand sagde til dem / Gaar bort oc siger den Ræff / See / Jeg vddriffuer Dieffle / oc gør helbrede i dag oc i morgen / Oc den tredie dag skal ieg haffue ende. Dog skal ieg vandre i dag oc morgen / oc den dag der effter / Thi det kand icke ske / at en Prophete skal omkomme vden Jerusalem.

Jerusalem / Jerusalem / du som ihielslar Propheter / oc stener dem som sendis til dig / Huor offte vilde ieg forsamlet dine børn / som en Høne sin rede vnder sine vinge / oc i vilde icke? See / eders Huss skal forladis eder øde / Thi ieg siger eder / J skulle icke see mig / før det kommer / At i skulle sige / Loffuit vere den som kommer i HERRENS Naffn.

XIIII.

OC det begaff sig / at hand kom i en aff de Øffuerste Phariseers Huss / paa en Sabbath / at æde Brød / Oc de toge vare paa hannem. Oc see / der vaar it Menniske faar hannem / som vaar vatersotigt. Oc Jhesus suarede / oc talede til de Scrifftkloge oc Phariseer / oc sagde / Er det / oc ret at helbrede om Sabbathen? Oc de tagde stille. Oc hand tog paa hannem / oc helbredede hannem / oc loed hannem gaa. Oc suarede / oc sagde til dem / Huo er iblant eder / hues Oxe eller Asen der falder i Brønden / oc hand icke strax drager det op om Sabbaths dagen? Oc de kunde icke giffue hannem suar der paa igen.

Oc hand sagde en Lignelse til Gesterne / der hand merckte / huorledis de vdualde at side øffuerst / oc sagde til dem / Naar nogen biuder dig til Brøllup / da sæt dig icke øffuerst / At der skal icke nogen tid / en hederligere end du / vere buden aff hannem / Oc saa kommer da / den der indbød dig oc hannem / oc siger til dig / Giff denne rum / Oc du maat da met Blusel side nederst. Men naar du biudis / da gack bort / oc sæt dig nederst / At naar hand da kommer som dig indbød / skal sige til dig / Ven / sæt dig hen op / Saa haffuer du ære faar dem / som side met dig til Bordz. Thi huo sig selff ophøyer / hand skal nedtryckis / Oc huo sig selff nedtrycker / hand skal ophøyis.

Oc hand sagde til den / som hannem indbød / Naar du gør middagis eller afftens Maaltid / Da biud icke dine Venner / ey heller dine Brødre / ey heller dine Frender / ey heller dine Nabo / som ere rige / Paa det de skulle icke nogen tid biude dig igen / oc betale dig. Men naar du gør it Gestebud / da biud Fattige / Krøblinge / Halte / Blinde / saa est du salig / Thi de haffue inted at betale dig / Men det skal betalis dig i de Retferdigis opstandelse.

Der en aff dem som sade met til Bordz / hørde det / da sagde hand til hannem / Salig er den / som æder Brød i Gudz rige. Da sagde hand til hannem. Der vaar it Menniske / som giorde en stor Naduere / oc bad mange der til. Oc hand vdsende sin Suend / paa Naduerens time / at sige til dem som budne vaare / Kommer / thi det er altsammen berid. Oc de begynte alle effter huer andre at aarsage sig. Den første sagde til hannem / Jeg købte en Ager / oc skal gaa vd / oc besee hannem. Jeg beder dig / aarsage mig. Oc den anden sagde / Jeg købte fem par Øxen / oc ieg gaar nu hen / at besee dem / Jeg beder dig aarsage mig. Oc den tredie sagde / Jeg tog en Hustru / Der faare kand ieg icke komme.

Oc Suenden kom / oc sagde sin Herre det igen. Da bleff Hosbonden vred / oc sagde til sin Suend / gack strax vd paa Stadsens stræde oc gader / oc før hid ind de Fattige oc Krøblinge oc Halte oc Blinde. Oc Suenden sagde / Herre / det er giort / som du befalede / Oc der er end nu rum. Oc Herren sagde til Suenden / gack vd paa alfare veye / oc hoss Gerde / oc nød dem til at komme her ind / Paa det mit Huss kand bliffue fult. Men ieg siger eder / At ingen aff de Mend / som vaare budne / skal smage min Naduere.

Oc der gick meget Folck met hannem / Oc hand vende sig / oc sagde til dem / Der som nogen kommer til mig / oc hader icke sin Fader / Moder / Hustru / Børn / Brødre / Søstre / oc der til met sit eget Liff / hand kand icke vere min Discipel. Oc huo som icke bær sit Kaarss / oc effterfølger mig / hand kand icke vere min Discipel.

Oc huo er iblant eder / som vil bygge it Taarn / oc sider icke før / oc offuerlegger Bekostningen / om hand haffuer at fuldkomme det met? Paa det / at der som hand legger Grunduollen / oc kand det icke fuldkomme / de skulle icke alle / som det see / begynde at spaatte hannem / oc sige / Dette Menniske begynte at bygge / oc kand det icke fuldkomme. Eller huilcken Konge vil giffue sig i Strid / mod en anden Konge / oc sider icke før oc betencker / Om hand kand møde den met thi tusinde / som kommer mod hannem met tiue tusinde? Kand hand icke / da skicker hand Sendebud / den stund den anden er end longt borte / oc beder om Fred. Lige saa huer iblant eder / som icke forsiger alt det hand haffuer / kand icke vere min Discipel.

936 | Salt er en god ting / Men der som Saltet mister sin Krafft / huor met skal mand salte? Det er huercken nytteligt paa Marcken eller i Møget / Men mand skal kaste det bort. Huo som haffuer øern at høre met / hand høre.

XV.

OC der komme allehonde Toldere oc Syndere til hannem / at de vilde høre hannem. Oc Phariseer oc Scrifftkloge knurrede / oc sagde / Denne anammer Syndere / oc æder met dem. Da talede hand denne Lignelse til dem / oc sagde / Huilcket Menniske er iblant eder / som haffuer hundrede Faar / oc der som hand mister it aff dem / at hand ey lader de ni oc halffemtesinds tiue i Ørcken / oc gaar bort effter det som bleff borte / indtil hand det finder? Oc naar hand haffuer det fundet / legger hand det paa sine skuldrer met glæde. Oc naar hand kommer hiem / kalder hand sine Venner oc Naboer / oc siger til dem / Glæder eder met mig / Thi ieg haffuer fundet mit Faar / som vaar fortabt. Jeg siger eder / Saa skal oc vere glæde i Himmelen / offuer en Syndere / som gør Penitentze / mere end offuer ni oc halffemtesinds tiue Retferdige / som icke haffue penitentze behoff.

Eller huilcken Quinde er / som haffuer thi Pendinge / oc mister en aff dem / som icke tender it Liuss / oc feyer Husit / oc søger met flid / indtil hun finder hannem? Oc naar hun haffuer fundet hannem / kalder hun sine Venner oc Nabersker / oc siger / Glæder eder met mig / Thi ieg haffuer fundet min Pending / som ieg tabte. Lige saa siger ieg eder oc / skal vere glæde faar Gudz Engle / offuer en Syndere / som gør Penitentze.

Oc hand sagde / Jt Menniske haffde tho Sønner / oc den Yngste aff dem sagde til Faderen / Giff mig Fader den part aff Godzet / som hører mig til. Oc hand skiffte godzet iblant dem. Oc icke longt der effter sanckede den yngste Søn det alt tilsammen / oc drog longt bort aff Landet / oc der fortærede hand sit Godz i offuerflødighed. Der hand haffde nu fortæret alt det hand haffde / da bleff der en suar Dyr tid i det samme gantske Land / oc hannem begynte at fattis. Oc hand gick bort / oc gaff sig til en Borgere der i Landet / hand sende hannem til sin Ager at vocte Suin. Oc hand begerede / at fylde sin Bug met mask / som Suinene ode / oc ingen gaff hannem den.

Da tenckte hand ved sig / oc sagde / Huor mange daglønere haffuer min Fader / som haffue Brød nock / oc ieg forderffuis i Hunger. Jeg vil gøre mig rede / oc gaa til min Fader / oc sige til hannem / Fader / Jeg syndede mod Himmelen oc faar dig / oc ieg er icke lenger verd / at ieg skal kaldis din Søn / Gør mod mig som en aff dine Daglønere. Oc hand giorde sig rede / oc kom til sin Fader. Som hand vaar der end longt fra / saa hans Fader hannem / oc ynckedis offuer hannem / løb oc falt hannem om hans halss / oc kyste hannem. Da sagde Sønnen til hannem / Fader / Jeg haffuer syndet mod Himmelen oc faar dig / Jeg er icke lenger mere verd / at ieg skal kaldis din Søn. Men Faderen sagde til sine Suenne / Henter hid det beste Klædebon / oc faar hannem paa / oc giffuer hannem en Finger ring paa hans haand / oc Sko paa hans Føder / oc henter en fed Kalff hid / oc slacter hannem / Lader oss æde oc vere glade / Thi denne min Søn vaar død / oc er bleffuen leffuendis igen / Hand vaar fortabt / oc er funden. Oc de begynte at vere glade.

Men den Eldste Søn vaar paa Marcken / Oc som hand kom nær til Husit / hørde hand Sang oc Dantz / oc kallede en aff Suennene til sig oc spurde / Huad det vaar? Hand sagde til hannem / Din Broder er kommen / oc din Fader slactede en fed Kalff / at hand haffuer hannem karsk igen. Da bleff hand vred / oc vilde icke gaa ind. Da gick hans Fader vd / oc bad hannem. Men hand suarede / oc sagde til Faderen / See / saa mange aar tien ieg dig / oc offuertraadde end aldri dit Bud / oc du haffuer aldri giffuit mig en Buck / at ieg kunde vere glad met mine Venner. Men nu denne din Søn er kommen / som fortærede sit Godz met Skøger / da slactede du en fed Kalff til hannem. Da sagde hand til hannem / Min Søn / duest altid hoss mig / oc alt det som mit er / det er dit. Oc du skulde vere glad oc fryde dig / Thi denne din Broder vaar død / oc er bleffuen leffuendis igen / Hand vaar fortabt / oc er funden igen.

XVI.

OC hand sagde til sine Disciple / Der vaar en rig Mand / som haffde en Hussfoget / hand bleff beført for hannem / at hand skulde forkommet hannem hans Godz. Oc hand kallede hannem / oc sagde til hannem / Hui hører ieg det om dig? Gør regenskaff aff din Huss holdning / Thi du kant icke lenger vere Hussfoget. Hussfogeden sagde ved sig selff / Huad skal ieg gøre? Min Herre tager Embetet fra 937 | mig / Jeg gider icke graffuit / oc ieg skammer mig at trygle. Jeg ved vel huad ieg vil gøre / at de skulle tage mig i deris Huss / naar som ieg bliffuer nu sæt aff Embedet.

Oc hand kallede til sig alle sin Herris Skyldener / oc sagde til den første / Huor meget est du min Herre skyldig? Hand sagde / Hundrede tynder olie. Oc hand sagde til hannem / Tag dit Breff / sæt dig / oc scriff strax halfftrediesinds tiue. Der effter sagde hand til den anden / End du / huor meget est du skyldig? Hand sagde / Hundrede maader huede. Oc hand sagde til hannem / Tag dit Breff / oc scriff firesinds tiue. Oc Herren loffuede den wretferdige Hussfoget / at hand giorde snildelige / Thi denne Verdens Børn ere klogere / end Liusens Børn / i deris Slect. Oc ieg siger eder ocsaa / Gører eder Venner met den wretferdige Mammon / Paa det / naar i nu haffue behoff / de skulle anamme eder i de euige Bolige.

Huo som er tro i det minste / hand er oc tro i det store / Oc huo som er wretferdig i det minste / hand er oc wretferdig i det store. Der som i nu icke ere tro i den wretferdige Mammon / huo vil betro eder til det sande? Oc der som i icke ere tro i det fremmede / huo vil giffue eder / det som eders er? Jngen Hussuend kand tiene tho Herrer / vden hand skal enten hade den ene / oc elske den anden / Eller hand skal holde sig til den ene / oc foracte den anden. J kunde icke tiene Gud oc Mammon.

Alt dette hørde ocsaa Phariseerne / som vaare gerige / oc bespaattede hannem. Oc hand sagde til dem / J ere de / som gøre eder selff retferdige faar Mennisken / Men Gud kender eders hierte / Thi huad som er høyt iblant Mennisken / Det er en Verstyggelse faar Gud.

Lowen oc Propheterne spaa indtil paa Johannes / oc fra den tid / skal Gudz Rige predickis ved Euangelium / oc huer mand trenger ind met mact. Oc det er lettere at Himmel oc Jord forgaa / end at en Tydel aff Lowen falder. Huo som skil sig fra sin Hustru / oc tager en anden / hand gør hoer / Oc huo som tager den der atskilt er fra Manden / hand gør ocsaa hoer.

Der vaar en rig Mand / hand klædde sig met Purpur oc kaastelige Linklæder / oc leffde huer dag herlige oc i glæde. Men der vaar en Fattig / som hed Lazarus / hand laa faar hans dør fuld aff Saar / oc begerede at mættis aff de Smuler / som fulde aff den Rigis Bord. Dog komme Hundene / oc slickede hans Saar. Oc det begaff sig / at den Fattige døde / oc Englene bare hannem i Abrahams skød / Oc den Rige døde ocsaa / oc bleff begraffuen.

Som hand vaar nu i Helffuede oc i pinen / da opløffte hand sine Øyen / oc saa Abraham longt borte / oc Lazarum i hans Skød / hand robte oc sagde / Fader Abraham / Forbarme dig offuer mig / oc sent Lazarum / at hand dypper det yderste aff sin Finger i Vand / oc lesker min Tunge / Thi ieg lider pine i denne Lue. Da sagde Abraham / Betenck Søn / at du haffuer anammet dit gode i din Liffs tid / oc Lazarus der imod haffuer anammet ont / Men nu skal hand trøstis / oc du skalt pinis.

Oc offuer alt dette / er mellem oss oc eder it stort suellinde dyb befest / at de som ville fare her fra ned til eder / kunde icke / oc icke heller fare der fra hid offuer til oss.

Da sagde hand / Saa beder ieg dig Fader / at du sender hannem til min Faders huss / Thi ieg haffuer end nu fem Brødre / at hand kand vidne faar dem / Paa det de skulle oc icke komme i denne pinis sted. Abraham sagde til hannem / De haffue Mose oc Propheterne / Lad dem høre dem. Da sagde hand / Ney / Fader Abraham / Men der som en aff de Døde ginge til dem / da giorde de Penitentze. Hand sagde til hannem / Høre de icke Mose oc Propheterne / da tro de icke heller / om nogen opstode fra de Døde.

XVII.

OC hand sagde til sine Disciple / Det er wmueligt at der skal ey komme For= argelse. Men we den / ved huilcken hun kommer / Det vaare hannem nytteligere / at mand hengde en Mølle sten paa hans halss / oc kaste hannem i Haffuit / end hand forargede en aff disse Smaa. Vocter eder. Der som din Broder synder mod dig / da straffe hannem / Oc der som hand bedrer sig / da giff hannem til. Oc der som hand syndede siu gonge mod dig om dagen / oc komme siu gonge igen til dig om dagen / oc sagde / Det fortryder mig / Da skalt du giffue hannem til.

Oc Apostlene sagde til HERREN / Styrcke oss troen. Oc HERREN sagde / Der som i haffue tro / som it Seneps korn / oc sige til dette Morbær træ / Røck dig op / oc sæt dig hen i Haffuit / da skal det vere eder lydigt.

Huilcken er iblant eder / som haffuer en Suend / der pløyer eller vocter Fæ / at hand siger til hannem / naar hand kommer hiem aff marcken / gack strax hen / oc sæt dig til bordz? Er det icke saa? at hand siger til hannem / Red til / det ieg skal æde at afften / skørte dig / oc tien mig / saa lenge ieg æder oc dricker / Der effter skalt oc du æde oc dricke. Tacker hand oc den samme Suend at hand giorde det som hannem vaar befalet? Jeg men det icke. Lige saa oc i / Naar i haffue giort 938 | alt det / som eder er befalet / da siger / Wi ere wnyttelige Tienere / wi giorde det / som wi vaare plictig at gøre.

Oc det begaff sig / der hand reysde til Jerusalem / drog hand mit igennem Samarien och Galileen. Oc som hand kom i en By / møtte hannem thi Mend / de stode longt borte oc opløffte deris røst / oc sagde / Jhesu kære Mestere / Forbarme dig offuer oss. Oc der hand saa dem / sagde hand til dem / Gaar bort / oc beter eder faar Presterne. Och det skede / der de ginge bort / bleffue de rene. Oc en iblant dem / der hand saa / at hand vaar bleffuen karsk / vende hand til bage / oc prisede Gud met høy røst / oc falt paa sit ansict / til hans Føder / oc tackede hannem oc det vaar en Samaritan. Da suarede Jhesus / oc sagde / Ere i icke thi som bleffue rene? Huor ere de ni? Bleff der ellers ingen funden / som vende tilbage igen / oc gaff Gud ære / vden denne Fremmede? Oc hand sagde til hannem / Stat op / gack bort / din Tro haffuer hulpet dig.

Oc der hand bleff atspurt aff Phariseerne / Naar kommer Guds rige? Da suarede hand dem / oc sagde / Guds rige kommer icke met vduortis Skickelse / Mand skal oc icke sige / See her / eller der er det. Thi seer / Guds rige er induortis i eder. Da sagde hand til Disciplene / Den tid skal komme / at i skulle begære at see en aff menniskens Søns Dage / Oc i skulle icke see hannem. Oc de skulle sige til eder / See her / see der. Gaar icke bort / och følger icke heller. Thi som Liunet liuner offuen aff Himmelen / oc liuser offuer alt det som er vnder Himmelen / Saa skal menniskens Søn vere paa sin dag. Men hand skal før lide meget / oc forskiudis aff denne Slect.

Oc som det skede i Noe tid / saa skal det oc ske i menniskens Søns dage. De ode / de drucke / de toge til ecte / oc lode sig tage til ecte / Jndtil paa den dag / der Noe gick i Arcken / oc Syndfloden kom / oc forderffuede dem alle. Disligest / lige som det skede i Loths tid / de ode / de drucke / de købte / de solde / de plantede / de bygde. Oc paa den dag / der Loth gick aff Sodoma / da regnede det Jld oc Suoffuel aff Himmelen / oc ødelagde dem alle. Ved denne maade skal det och gaa paa den dag / naar menniskens Søn skal obenbaris.

Paa den samme dag / huo som er paa Taget / oc hans Boskaff i Huset / hand stige icke ned at hente det. Disligest / huo som er paa Marcken / hand vende icke tilbage / effter det / som er bag hannem. Tencker paa Loths hustru. Huo som søger effter at foruare sin Siel / hand mister hende / oc huo hende mister / hand skal hielpe hende til Liffuit.

Jeg siger eder / i den samme nat skulle tho ligge paa en Seng / den ene skal anammis / den anden skal forladis. Tho skulle male tilsammen / den ene skal anammis / den anden skal forladis. Oc de suarede / oc sagde til hannem / HERRE huor da? Oc hand sagde til dem / Huor som Aadzelet er / der forsamle oc Ørne sig.

XVIII.

OC hand sagde en Lignilse til dem / der om / at mand skal altid bede oc icke lade aff / oc sagde / Der vaar en Dommere i en Stad hand frøctede icke Gud / och skøtte om inted Menniske. Oc der vaar en Encke i den samme Stad / hun kom til hannem / oc sagde / Redde mig fra min Modstandere / oc hand vilde lenge icke. Men der effter tenckte hand ved sig selff / alligeuel at ieg icke frøcter Gud / oc skøder inted Menniske / oc effterdi denne Encke gør mig saa megen wmage / da vil ieg redde hende / at hun skal icke komme paa det siste / oc offuer robe mig.

Da sagde HERREN / Hører her / huad den wretferdige Dommere sagde. Skulde Gud icke oc redde sine Vdualde / som robe til hannem dag oc nat / och skulde hand haffue Taalmodighed der offuer? Jeg siger eder / hand skal snart redde dem. Dog naar menniskens Søn skal komme / Ment du at hand skal finde tro paa Jorden.

Och hand sagde til nogle / som dristede paa sig selff / at de vaare fromme / oc foractedeandre / saadan en Lignilse. Der ginge thu Menniske op til Tempelen at bede / den ene en Phariseer / den anden en Toldere. Phariseeren stod oc bad saa ved sig selff / Jeg tacker dig Gud / at ieg er icke som andre Folck / Røffuere / Wretferdige / Horkarle / eller oc som denne Toldere / ieg faster tho gonge om vgen / oc giffuer Tiende / aff alt det ieg haffuer. Och Tolderen stod longt borte / vilde icke end opløffte sine øyen til Himmelen / Men hand slo sig paa sit Bryst / oc sagde / Gud ver mig Syndere naadig. Jeg siger eder / Denne gick retferdig ned i sit huss / faar den anden. Thi huo sig selff ophhøyer / hand skal nedtryckis / Och huo sig selff nedtrycker / hand skal ophøyis.

939 | De bare oc vnge Børn til hannem / at hand skulde røre ved dem. Oc der Disciplene saae det / truede de dem. Men Jhesus kallede dem til sig / oc sagde / Lader Børn komme til mig / oc formener dem icke / Thi Gudz Rige hører saadanne til. Sandelige / Jeg siger eder / Huo som icke tager Gudz Rige som it Barn / hand kommer der icke ind.

Oc en aff de Øffuerste spurde hannem at / oc sagde / Gode Mestere / Huad skal ieg gøre / at ieg kand arffue det euige Liff? Da sagde Jhesus til hannem / Hui kalder du mig god? Jngen er god vden den eniste Gud. Du vedst Budene vel / Du skalt icke bedriffue hoer. Du skalt icke sla ihiel. Du skalt icke stiele. Du skalt icke tale falskt vidnisbyrd. Du skalt ære din Fader oc din Moder. Da sagde hand / Dette haffuer ieg huldet alt sammen op aff min Vngdom. Der Jhesus det hørde / sagde hand til hannem / Dig fattis end nu it / Sæl alt det du haffuer / oc giff det Fattige / Saa skalt du haffue it Liggendefæ i Himmelen / Oc kom / oc effterfølge mig. Der hand det hørde / bleff hand bedrøffuit / thi hand vaar saare rig.

Oc der Jhesus saa / at hand vaar bedrøffuit / sagde hand / Huor suarlige skulle de Rige komme i Gudz Rige. Det er lettere / at it Kamel gaar igennem it Naale øye / end at en Rig kommer i Gudz Rige. Da sagde de som det hørde / Huo kand da bliffue salig? Men hand sagde / Huad som er wmueligt hoss Mennisken / det er mueligt hoss Gud.

Da sagde Peder / See / wi haffue forladit alting / oc haffue effterfuld dig. Hand sagde til dem / Sandelige / ieg siger eder / Der er ingen / som forlader it Huss / eller Foreldere / eller Brødre / eller Hustru / eller Børn / for Gudz Rige skyld / som ey skal anamme det mangfoldigt igen / i denne tid / oc i den tilkommendis Verden / det euige Liff.

Oc hand tog til sig de Tolff / oc sagde til dem / Seer / wi gaa hen op til Jerusalem / oc det skal altsammen fuldkommis / som er screffuit ved Propheter om Menniskens Søn. Thi hand skal antuordis Hedninge hen / oc hand skal bespaattis oc foractis oc bespøttis / oc de skulle hudstryge oc ihielsla hannem / Oc tredie dag skal hand opstaa igen. Men de forstode inted der aff / Oc den Tale vaar skiult faar dem / Oc de viste icke huad det vaar sagt.

Oc det skede / der hand kom nær til Jericho / sad en Blind hoss veyen / oc tigde. Oc der hand hørde Folcket / som der gick frem / spurde hand huad det vaar? Da forkyndede de hannem / at Jhesus aff Nazareth gick der frem. Oc hand robte oc sagde / Jhesu du Dauidz Søn / forbarme dig offuer mig. Men de som ginge fremmerst / truede hannem / at hand skulde tie. Da robte hand meget mere / Du Dauidz Søn / forbarme dig offuer mig. Da stod Jhesus stille / oc bad lede hannem til sig. Oc der de finge hannem nær til hannem / spurde hand hannem at / oc sagde / Huad vilt du / at ieg skal gøre dig? Hand sagde HERRE / at ieg maa see. Oc Jhesus sagde til hannem / Ver seendis / Din tro haffuer hulpet dig / Oc strax bleff hand seendis / oc effterfulde hannem / oc prisede Gud. Oc alt Folcket / som saadant saa / loffuede Gud.

XIX.

OC hand drog bort / oc gick igennem Jericho. Oc see / der vaar en Mand / som hed Zacheus / hand vaar Toldernis øffuerste / oc vaar rig / Oc hand begerede at see Jhesum / huo hand vaar / oc kunde icke faar Folcket / Thi hand vaar liden paa sin persone. Oc hand løb faare hen / oc stigede op i it Morbær træ / paa det hand kunde see hannem / Thi hand skulde komme der frem. Oc som Jhesus kom til samme sted / saa hand op / oc bleff hannem var / oc sagde til hannem / Zachee / stig strax hid ned / Thi ieg skal i dag komme ind i dit Huss. Oc hand stigede strax ned / oc anammede hannem met glæde. Der de det saae / knurrede de alle / at hand vende ind til en Syndere.

Oc Zacheus traadde frem / oc sagde til HERREN / See HERRE / Halffdelen aff mit Godz giffuer ieg Fattige / Oc der som ieg haffuer bedraget nogen / det giffuer ieg firefolt igen. Da sagde Jhesus til hannem / J dag er dette Huss vederfaret Salighed / Effterdi hand er oc Abrahams søn. Thi Menniskens Søn er kommen at søge oc at gøre saligt / det som er fortabt.

Der de hørde nu til / sagde hand dem fremdelis en Lignelse / Fordi / at hand vaar nær hoss Jerusalem / oc de mente / At Gudz Rige skulde strax obenbaris. Oc hand sagde / En Edel mand drog longt bort til it Land / at indtage it Rige / oc komme saa igen. Denne kallede thi aff sine Suenne / oc fick dem thi Pund / oc sagde til dem / Købslar / indtil ieg kommer igen. Oc hans Borgere hadede hannem / oc skickede Bud effter hannem / oc lode hannem sige / Wi ville icke / at denne skal regere offuer oss.

Oc det begaff sig / der hand kom igen / effter at hand haffde indtaget Riget / da loed hand kalde samme Suenne / huilcke hand fick Pendinge / At hand kunde vide / huad huer haffde Købslaget. Da traadde den første frem / oc sagde / Herre / dit Pund haffuer forhuerffuit thi Pund. Oc hand sagde til hannem / Ey du fromme Suend / Effterdi du haffuer 940 | veret tro i det minste / da skalt du haffue mact offuer thi Stæder. Den anden kom ocsaa / oc sagde / Herre / dit Pund giorde fem Pund paa sig. Til den sagde hand ocsaa / Oc du skalt vere offuer fem Stæder.

Oc den tredie kom / oc sagde / Herre / see der / her er dit Pund / huilcket ieg haffuer foruaret i en Suede klud / ieg frøctede faar dig / Thi du est en streng Mand / du tager / der som du icke lagde / oc Høster det som du icke saade. Hand sagde til hannem / aff din mund dømmer ieg dig / du Skalck / Viste du / at ieg er en streng Mand / tager det / som ieg icke lagde / oc høster det / som ieg icke saade / hui figst du mine Pendinge da icke til Vedzel bordet? Oc naar ieg haffde kommet / haffde ieg vdkraffd dem met aager.

Oc hand sagde til dem / som der stode hoss / Tager det Pund fra hannem / och giffuer det den / som haffuer thi Pund. Och de sagde til hannem / Herre / hand haffuer dog thi Pund. Men ieg siger eder / Huo som haffuer / hannem skal giffuis / Oc fra den / som icke haffuer / skal oc det tagis som hand haffuer. Fører dog hid / hine mine Fiender / som icke vilde / at ieg skulde regere offuer dem / oc slar dem ihiel faar mig. Oc som hand dette sagde / drog hand frem / och reysde hen op til Jerusalem.

Oc det begaff sig / der hand kom nær til Bethphage oc Bethanien / oc kom til Olie bier get / da sende hand tho aff sine Disciple / oc sagde / Gaar bort til den By / som ligger faar eder / Oc naar i komme der ind / skulle i strax finde it Føl bundet / paa huilcket der sad end nu aldri noget Menniske / Løser det / oc fører det hid. Oc der som nogen spør eder at / hui i løse det? Da siger saa til hannem / HERREN haffuer det behoff. Oc de som vaare vdsende ginge bort och funde lige som hand haffde sagd dem. Men der de løsde Føllet / da sagde Herren der offuer til dem / hui løse i Føllet? Oc de sagde / HERREN haffuer det behoff. Oc de førde det til Jhesum / oc kaste deris Klæder paa Føllet / oc sette Jhesum der paa. Der hand drog nu bort / bredde de deris Klæder paa veyen.

Oc der hand kom nær hen til / oc drog ned at Olie bierget / da begynte hans Disciplers gantske Hob / at loffue Gud met Glæde oc høy røst / offuer alle vnderlige Gerninger / som de haffde seet / oc sagde / Loffuit vere den som kommer en Konge i HERRENS Naffn / Fred vere i Himmelen / och ære i det Høye. Och nogle Phariseer iblant Folcket sagde til hannem / Mestere / straffe dog dine Disciple. Hand suarede / och sagde til dem / Jeg siger eder / der som disse tie / da skulle Stene robe.

Oc der hand kom nær hen til / saa hand paa Staden / oc græd offuer hannem / oc sagde / der som du det viste / da skulde du oc betencke / i denne din tid / huad som tien til din Fred. Men nu er det skiult faar dine Øyen. Thi den tid skal komme offuer dig / at dine Fiender skulle sla en Vogenburg omkring dig / oc dine Børn met dig / belegge dig / oc trenge dig alle vegne och de skulle legge dig øde / oc icke lade en Sten bliffue paa den anden / Fordi / at du kende icke den tid som du est hiemsøct vdi.

Oc hand gick i Tempelen / oc begynte at vddriffue dem / som der vdi solde oc købte / oc sagde til dem / der staar screffuit / Mit huss er it Bede huss / men i haffue giort en Røffuere kule der aff. Oc hand lærde daglige i Tempelen. Men de ypperste Prester oc Scrifftkloge oc de Øffuerste iblant Folcket / stode effter at omkomme hannem / Och de funde icke / huad de skulde gøre hannem / Thi alt Folcket hengde ved hannem / oc hørde hannem.

XX.

OC det hende sig paa en aff de dage / der hand lærde Folcket i Tempelen och pre dickede Euangelium / da traadde de ypperste Prester och Scrifftkloge met de Eldste til hannem / oc talede til hannem / oc sagde / Sig oss / aff huad mact gør du det? Eller huo haffuer giffuet dig den mact? Da suarede hand / oc sagde til dem / Jeg vil oc spørre eder at it ord / siger mig det. Johannis daab / vaar hand aff Himmelen eller aff Mennisken? Oc de tencte ved sig selff / oc sagde / Sige wi aff Himmelen da siger hand / huor faare trode i hannem icke? Men sige wi / aff Mennisken / da stener alt folcket oss / Thi de staa der paa / at Johannes er en Prophete. Oc de suarede / at de viste icke hueden hand vaar. Oc Jhesus sagde til dem / Saa siger ieg eder oc icke / aff huad mact ieg gør dette.

Oc hand begynte at sige Folcket denne LIgnelse / it Menniske plantede en Vingaard / och leyde Vingaards mend hannem / oc drog vden Landz en long tid. Oc der tiden kom sende hand en Suend til Vingaardzmendene / at de skulde giffue hannem Fruct aff Vingaarden. Men Vingaardz mendene sloge hannem / oc lode hannem tomhendet fra sig. Och der offuer / sende hand end en anden Suend. Men de sloge oc den samme / oc forhaanede hannem / oc lode han 941 |nem tomhendet fra sig. Oc der offuer sende hand den tredie. Men de giorde ocsaa den saar / oc støtte hannem vd.

Da sagde Vingaardens Herre / Huad skal ieg gøre? Jeg vil sende min elskelige Søn / maa vel ske / naar de see hannem / skulle de frøcte sig. Men der Vingaards mendene saae Sønnen / tenckte de ved sig selff / oc sagde / Det er Arffuingen / Kommer / lader oss sla hannem ihiel / at Arffuen skal høre oss til. Oc de støtte hannem vd aff Vingaarden / oc sloge hannem ihiel. Huad skal nu Vingaardens Herre gøre mod dem? Hand skal komme / oc forderffue disse Vingaards mend / oc leye andre sin Vingaard. Der de det hørde / sagde de / Det vere longt fra.

Oc hand saa paa dem / oc sagde / Huad er da det / som staar screffuit / Den Sten / som Bygnings mendene forskøde / er bleffuen til en Hiørne sten? Huo som falder paa denne Sten / hand bliffuer aldelis skeffret / Men huilcken hand falder paa / hand bliffuer sønderknusit. Oc de ypperste Prester oc Scrifftkloge haffde i sinde / huorledis de kunde legge Hender paa hannem i den samme stund / oc de frøctede sig for Folcket / Thi de forstode / at hand haffde sagd denne Lignelse mod dem.

Oc de varede paa hannem / oc vdsende Beklagere / som skulde skicke sig / lige som de haffde verit fromme / Paa det de kunde gribe hannem i Talen / met huilcket de kunde antuorde Øffrigheden oc Landzherrens mact hannem. Oc de spurde hannem at / oc sagde / Mestere / wi vide at du taler ret / oc lærer / oc acter inted Menniskis anseelse / Men du lærer Gudz vey rettelige. Er det ret / at wi giffue Keyseren Skat eller ey? Oc hand merckte deris suig / oc sagde til dem / Hui friste i mig? Viser mig Pendingen / Hues billede oc offuerscrifft haffuer hand? De suarede / oc sagde / Keyserens. Da sagde hand til dem / Saa giffuer Keyseren / det Keyseren hører til / oc Gud / det Gud hører til. Oc de kunde icke straffe hans Ord faar Folcket / Oc de forundrede sig paa hans suar / oc tagde stille.

Da traadde nogle aff Saduceerne til hannem (huilcke som holde / at der er ingen Opstandelse) oc spurde hannem at / oc sagde / Mestere / Mose haffuer saa screffuit oss / Der som nogens Broder døer / som haffuer en Hustru / oc døer vden Arffuing / da skal hans Broder tage Hustruen / oc opuecke sin Broder en Sæd. Nu vaare siu Brødre / Den første tog en Hustru / oc døde vden Arffuing. Oc den anden tog Hustruen / oc døde ocsaa vden Affuing. Oc den tredie tog hende. Disligest alle / oc lode icke Børn effter sig / oc døde. Paa det siste / effter dem alle / døde ocsaa Quinden. Hues Hustru iblant dem skal hun nu vere i Opstandelsen? Thi alle siu haffde hende til Hustru.

Oc Jhesus suarede / oc sagde til dem / Denne Verdens Børn tage til ecte oc lade sig tage til ecte / Men huilcke som bliffue verdige til / at faa hin verden / oc opstandelsen fra de Døde / de skulle huercken tage til ecte oc ey lade sig tage til ecte / Thi de kunde der effter icke dø. Thi de ere Englene lige oc Gudz Børn / effterdi de ere Opstandelsens Børn. Men at de Døde skulle opstaa / haffuer oc Mose giffuit til kende hoss Busken / der som hand kalder HERREN / Abrahams Gud / oc Jsaacs Gud / oc Jacobs Gud. Oc Gud er icke de Dødis / men de leffuendis Gud / Thi de leffue hannem alle. Da suarede nogle aff de Scrifftkloge / oc sagde / Mestere / du sagde ret. Oc de torde icke spørie hannem at mere der effter.

Oc hand sagde til dem / Huorledis sige de / Christus er Dauids Søn? Oc Dauid selff siger i Psalme bogen / HERREN sagde til min Herre / Sæt dig hoss min høyre Haand / Jndtil ieg legger dine Fiender til en skammel vnder dine Føder. Dauid kalder hannem en HERRE / huorledis er hand da hans Søn?

Oc der alt Folcket hørde til / sagde hand til sine Disciple / Vocter eder for de Scrifftkloge / som ville traade her frem i longe Klæder / oc lade sig gerne hilse paa Torffuit / oc side gerne øffuerst i Scholerne / oc til Bord. De æde Enckers Huss / vnder det skin at de bede lenge / De skulle faa diss suarere fordømmelse.

XXI.

OC hand saa op / oc skudde de Rige / huorledis de lagde deris Offer ind i Gudz Kiste. Da saa hand oc en arm Encke / hun lagde thu Skerff vdi. Oc hand sagde / Sandelige ieg siger eder / Denne fattige Encke haffuer lagd mere vdi end de alle. Thi alle disse haffue lagd vdi aff deris offuerflødighed til Gudz Offer / Men hun haffuer aff sin Fattigdom / lagd al hendis Nering vdi / som hun haffde.

942 | Oc der nogle sagde om Templen / at det vaar prydet met deylige Stene oc Klenodie / da sagde hand / Den tid skal komme / i huilcken / der skal icke bliffue en sten paa den anden / aff alt det i see / som ey skal sønder brydis.

Da spurde de hannem at / oc sagde / Mestere / naar skal det vorde? oc huilcket er det Tegen / naar det skal ske? Oc hand sagde / Seer til / lader eder icke forføre / Thi der skulle mange komme i mit Naffn / oc sige / Det er ieg / Oc tiden er kommen hart hoss / Følger dem icke effter. Oc naar i høre om Krig oc Oprør / da forferdis icke / Thi saadant skal før ske / Men enden er icke end strax der. Da sagde hand til dem. Jt Folck skal opreyse sig offuer det andet / oc it Rige offuer det andet / oc der skulle ske store Jordskel bort oc igen / Dyr tid oc Pestilentze / oc forferdelser oc store Tegen skulle ske aff Himmelen.

Men faare alt dette / skulle de legge Hender paa eder oc forfølge eder / oc de skulle antuorde eder hen i deris Scholer oc Fengsel / oc drage eder faar Konger oc Førster / for mit Naffn skyld / Oc det skal vederfaris eder til it vidnisbyrd. Saa legger nu paa hierte / at i icke sørge / huorledis i skulle forsuare eder / Thi ieg vil giffue eder Mund oc Visdom / huilcken alle eders Modstandere icke skulle kunde imod sige oc ey imod staa. Oc i skulle antuordis hen aff Foreldre / Brødre / Frender oc Venner / oc de skulle sla nogle aff eder ihiel / Oc i skulle hadis aff huer mand / for mit Naffn skyld. Oc it Haar aff eders Hoffuit skal icke forkommis. Tager eder Siele met taalmodighed.

Oc naar i see Jerusalem beleggis met en Hær / Da mercker / at hans ødeleggelse er kommen nær til. Huo som da er i Judea / hand fly paa Bierge / Oc huo som er mit der vdi / hand vige der vd / Oc huo som er i Landene / hand komme der icke ind. Thi det er Heffnsens dage / at alt det som screffuit er / skal fuldkommis. We de Fructsommelige oc Diendis i de Dage. Thi der skal vere stor Nød paa Jorden / oc en vrede offuer dette Folck / oc de skulle falde ved skarpe Suerd / oc føris fangne iblant alle Folck. Oc Jerusalem skal nedtrædis aff Hedningene / indtil Hedningenis tid bliffuer fuldkommen.

Oc der skulle ske Tegen i Soel oc Maane / oc Stierner / Oc paa Jorden skal Folcket bliff ue bange / oc de skulle bliffue mistrøstige / Oc Haffuit oc Vandbølgerne skulle bruse / Oc Mennisken skulle forsmecte for redzel oc for de tingis foruentelse / som skulle komme paa Jorden. Thi at Himmelens kraffter skulle røre sig / Oc da skulle de see Menniskens Søn komme i Skyerne / met stor krafft oc Herlighed. Oc naar som dette begynder at ske / Da seer op / oc opløffter eders Hoffuit / Fordi / at eders Forløsning stunder til.

Oc hand sagde dem en Lignelse / Seer til Figentræet oc alle Træ / naar som de faa nu knaapper / da see i paa dem / oc mercke at Sommeren er nu nær / J lige saa / naar som i see alt dette begyndis / da vider / at Gudz Rige er nær. Sandelige ieg siger eder / Denne Slect skal icke forgaa / før det sker altsammen / Himmel oc Jord forgaa / Men mine Ord forgaa icke.

Men vocter eder / At eders Hierter icke besuaris met frodzeri oc druckenskaff / oc met sorg for Nering / oc denne dag skal komme hastelige offuer eder / Thi hand skal komme som en Snare / offuer alle dem som bo paa Jorden. Saa verer nu altid vogne / oc beder / At i kunde vere verdige til at vndfly alt dette / som ske skal / oc at staa for Menniskens Søn. Oc hand lærde om dagen i Templen / oc om natten gick hand vd / oc bleff om natten paa Olie bierget. Oc at Folcket giorde sig aarle rede til hannem i Templen / at høre hannem.

XXII.

OC den Søde brødz Høytid vaar nær / som kaldis Paaske. Oc de ypperste Prester oc Scrifftkloge haffde i sinde / huorledis de kunde sla hannem ihiel / Oc de frøctede sig for Folcket. Men Satanas vaar faren i Judas / som kalledis Jscharioth / oc vaar aff de Tolff deris tal. Oc hand gick bort oc talede met de ypperste Prester / oc met Høffuitzmendene / huorledis hand vilde antuorde dem hannem. Oc de bleffue glade / oc loffuede at giffue hannem Pendinge. Oc hand tilsagde dem det / oc søcte beleylighed / at hand kunde forraade hannem vden oprør.

Det Søde brødz dag kom nu / paa huilcken mand skulde offre Paaskelammet. Oc hand sende Petrum oc Johannem / oc sagde / Gaar bort / bereder oss Paaskelammet / at wi kunde æde det. Oc de sagde til hannem / Huor vilt du / at wi skulle berede det? Hand sagde til dem / See / naar i komme ind i Staden / da skal it Menniske møde eder / som bær it Vandkruss / Følger hannem effter i Husit / som hand gaar ind / oc siger til Hosbonden / Mesteren 943 | lader dig sige / huor er det Herbere / der ieg maa æde Paaskelammet vdi met mine Disciple? Oc hand skal vise eder en stor stenlagd Sal / bereder det der. De ginge bort / och funde / lige som hand sagde dem / oc de beredde Paaskelammet.

Oc der stunden kom / sette hand sig ned / oc de Tolff met hannem / oc hand sagde til dem / Mig haffuer hiertelige forlenget / at æde dette Paaskelam met eder / før end ieg lider. Thi ieg siger eder / at ieg skal her effter icke mere æde der aff / indtil det bliffuer fuldkommet i Guds rige. Oc hand tog Kalcken / tackede oc sagde / Tager denne / och deler hannem iblant eder / Thi ieg siger eder / Jeg skal icke dricke aff det som voxer paa Vintræ / før end Guds rige kommer.

Oc hand tog Brødet / tackede oc brød det / oc gaff dem det / oc sagde / Det er mit Legeme / som bliffuer giffuit for eder / det gører til min Hukommelse. Lige saa oc Kalcken / effter Nadueren / oc sagde / Dette er det ny Testamentis Kalck i mit Blod / som bliffuer vdgydet for eder.

Dog see / min Forræderis haand / er offuer Bordet met mig. Oc sandelige menniskens Søn gaar bort / som det er besluttet / Dog ve det samme Menniske / ved huilcket hand bliffuer forraad. Oc de begynte at spørie iblant sig selff / huilcken det skulde dog vere iblant dem. Som det skulde gøre?

Der begyntis oc en trette iblant dem / huilcken aff dem der skulde holdis for den Største Oc hand sagde til dem / De verdzlige Konger regere / oc de veldige kalder mand naadige Herrer. Men i icke saa / men den Største iblant eder / skal vere som den Yngste / och den Ypperste som en Tienere. Thi huilcken er den største? Den som sider til bordz? Eller den som tien? Er det icke saa / at den som sider til bordz? Men ieg er iblant eder / som en Tienere. Och i ere de / som ere bleffne varafftige hoss mig / i mine fristelser. Oc ieg vil beskicke eder Riget / som min Fader beskickede mig / at i skulle æde oc dricke offuer mit Bord i mit Rige / oc side paa Stole / oc dømme de tolff Jsraels slecter.

Oc HERREN sagde / Simon / Simon / Satanas begerede eder / at hand maatte sicte eder / lige som huede / Men ieg bad for dig / at din Tro skal icke afflade / oc naar du omuender dig en gong / da styrcke dine Brødre. Da sagde hand til hannem / HERRE / ieg er bered at gaa met dig i Fengsel oc i Døden. Da sagde hand / Peder / Jeg siger dig / Hanen skal icke gale i dag / før end du haffuer nectet tre gonge / at du kender mig.

Oc hand sagde til dem / Saa offte ieg vdsende eder vden Pung / vden Taske / oc vden Sko / fattedis eder oc noget? De sagde / Jnted. Da sagde hand til dem / Men nu / huo som haffuer en Pung / hand tage hannem / lige ocsaa Tasken / Oc huo som icke haffuer / hand sælle sin Klædebon / oc købe it Suerd. Thi ieg siger eder / Der skal end oc det fuldkommis met mig / som staar screffuit / Hand er regnet iblant Misdedere. Thi det som er screffuit om mig / haffuer en ende. Oc de sagde / HERRE / See / her ere thu Suerd. Da sagde hand til dem / det er nock.

Oc hand gick hen vd effter sin Seduane til Olie bierget. Oc hans Disciple fulde hannem effter til den samme Sted. Oc der hand kom did / sagde hand til dem / Beder / paa det i skulle icke falde i fristelse. Oc hand sled sig fra dem ved it Stenskast / och falt paa knæ / bad oc sagde / Fader vilt du / da tag denne Kalck fra mig / Dog ske icke min / men din vilie. Da obenbaredis en Engel aff Himmelen / oc styrckede hannem. Och det kom / at hand stridde met Døden / oc bad inderlige. Da bleff hans sued som Blods draaber / de fulde paa Jorden. Oc hand stod op aff Bønen / oc kom til sine Disciple / oc fant dem soffuendis aff bedrøffuelse / oc hand sagde til dem / Hui soffue i? Staar op oc beder / at i skulle icke falde i fristelse.

Oc der hand end nu talede / See / Skaren / oc en aff de Tolff / som hed Judas / gick faare dem / oc holt sig til Jhesum / at kysse hannem. Da sagde Jhesus til hannem / Juda / forraader du menniskens Søn met en Kyss.

Oc der de saae / som vaare omkring hannem / huad der vilde ske / sagde de til hannem / HERRE / skulle wi sla til met Suerd? Oc en aff dem / slo den ypperste Prestis Suend / och hug hans høyre Øre aff hannem. Da suarede Jhesus / oc sagde / Lader dem dog gøre saa longt Oc hand rørde ved hans Øre / oc lægte hannem.

Da sagde Jhesus til de ypperste Prester oc Høffuitzmendene for Tempelen / oc de Eldste / som vaare komne til hannem / J ere vdgongne som til en Røffuere met suerd och stenger. Jeg vaar daglige hoss eder i Tempelen / oc i lagde icke en haand paa mig. Men dette er eders time / oc mørckens mact.

Da grebe de hannem / och førde hannem / och ledde hannem i den ypperste Prestis huss. Och Peder fulde longt effter. Da tende de en Jld op mit i Sallen / oc sette sig tilsammen / Oc 944 | Peder sette sig iblant dem. Da saa en Pige hannem side ved Liuset / oc stirrede paa hannem / oc sagde til hannem / Denne vaar oc met hannem. Da nectede hand / oc sagde / Quinde / ieg kender hannem icke. Oc en liden stund der effter / saa en anden hannem / oc sagde / Duest oc en aff dem. Peder sagde / Menniske / ieg er icke. Oc noget der effter / ved en stund / stadfeste en anden det / oc sagde / Sandelige / Denne vaar oc met hannem / thi hand er en Galileer. Men Peder sagde / Menniske / ieg ved icke huad du siger. Oc strax / der hand end talede / gol Hanen. Oc HERREN vende sig / oc saa paa Peder. Oc Peder tenckte paa HERRENS ord / som hand sagde til hannem / Før end Hanen gal / skalt du forsuerie mig tre gonge / Oc Peder gick hen vd / oc græd bitterlige.

Men de Mend / som hulde Jhesum / bespaattede hannem oc sloge hannem / skiulte hannem / oc sloge hannem i Ansictet / oc spurde hannem at / oc sagde / Spaa / huo er den / som dig slo? Oc megen anden Bespaattelse sagde de mod hannem.

Oc der det bleff dag / forsamlede Folckenis Eldste sig / de ypperste Prester oc Scrifftkloge / oc førde hannem hen op faar deris Raad / oc sagde / Est du Christus / sig oss det. Oc hand sagde til dem / Siger ieg eder det / da tro i det icke / Men atspør ieg eder / da suare i icke / oc lade mig dog icke løss. Der faare / nu her effter skal Menniskens Søn side hoss Gudz krafftis høyre Haand. Da sagde de alle / Est du da Gudz Søn? Hand sagde til dem / J sige det / thi ieg er. Da sagde de / Huad haffue wi lenger vidnisbyrd behoff? wi haffue selff hørt det aff hans mund.

XXIII.

OC den gantske Hob stod op / oc førde hannem faar Pilatum. Oc de begynte at klage paa hannem / oc sagde / Denne finde wi / at hand affuender Folcket / oc forbiuder at giffue Keyseren Skat / Oc siger / Hand er Christus en Konge. Da spurde Pilatus hannem at / oc sagde / Est du Jøde Konge? Hand suarede hannem / oc sagde / Du siger det. Pilatus sagde til de ypperste Prester oc til Folcket / Jeg finder ingen Sag met dette Menniske. Men de hulde ved / oc sagde / Hand haffuer oprørt Folcket / der met / at hand haffuer lært hid oc did i alt det Jødiske land / oc begynte i Galilea / hid ind til.

Der Pilatus hørde Galileam / spurde hand / Om hand vaar aff Galilea? Oc der hand fornam / at hand vaar vnder Herodis Øffrighed / da forsende hand hannem til Herodes / som vaar oc i Jerusalem / vdi de samme dage. Der Herodes saa Jhesum / bleff hand meget glad / Thi hand haffde gerne lenge siden seet hannem / Thi hand haffde hørt meget om hannem / oc haabedis at skulde see it Tegen aff hannem. Oc hand spurde hannem i mange maade. Men hand suarede hannem inted. Oc de ypperste Prester oc Scrifftkloge stode oc klagede hart paa hannem. Men Herodes met sine Hoffsinder foractede oc bespattede hannem / lagde it huit klæde paa hannem / oc sende hannem til Pilatum igen. Paa den dag bleffue Pilatus oc Herodes Venner met huer andre / Thi de vaare før huer andris Fiender.

Oc Pilatus kallede de ypperste Prester / oc de Øffuerste oc Folcket tilsammen / oc sagde til dem / J haffue ført dette Menniske til mig / som den der omuender Folcket / Oc see / Jeg haffuer forhørt hannem for eder / oc finder ingen aff de Sager hoss dette Menniske / som i skylde hannem faare / Herodes icke heller / Thi ieg sende eder til hannem / oc see / Mand haffuer inted ført hannem paa / som hand bør at dø faar. Der for vil ieg straffe hannem oc lade hannem løss / Thi hand skulde giffue dem en løss effter Høytidens seduane. Da robte den gantske Hob / oc sagde / Bort met denne / oc giff oss Barrabam løss / huilcken som vaar kast i Fengzel for it Oprør / som skede i Staden / oc for it Mord skyld.

Da robte Pilatus atter til dem / oc vilde lade Jhesum løss. Men de robte / oc sagde / Kaarsfest / Kaarsfest hannem. Da sagde hand tredie gong til dem / Huad ont haffuer da denne giort? Jeg finder ingen dødelig sag met hannem / Der faare vil ieg straffe hannem / oc lade hannem løss. Men de bleffue hart ved hannem met stort skrig / oc begerede / at hand skulde kaarsfestis / Oc deris oc de ypperste Presters skrig fick offuerhand. Oc Pilatus dømde / at deris begering skulde ske / Oc hand loed den løss / som vaar kast i Fengsel for Oprør oc Mord skyld / om huilcken de bade / Men Jhesum fick hand hen effter deris vilie.

Oc der de førde hannem bort / da toge de fat paa en / Simon aff Cirene / som kom aff Marcken / oc de lagde Kaarsset paa hannem / at hand bar det effter Jhesum.

Oc der fulde en stor hob Folck oc Quinder effter hannem / som ynckelige klagede oc begræde hannem. Men Jhesus vende sig om til dem / oc sagde / J Døtter aff Jerusalem / græder icke offuer mig / Men græder offuer eder selff / oc offuer eders Børn / Thi see / Den tid skal komme / i huilcken mand skal sige / Salige ere de wfructsommelige / oc de Liff som icke fødde / oc de Bryst 945 | som icke gaffue di. Da skulle de begynde at sige til Biergene / Falder offuer oss / oc til Høyene / skiuler oss. Thi at gør mand det met it grønt Træ / huad vil bliffue met det tørre?

Der bleffue oc tho andre Misdedere førde bort / at de skulde affliffuis met hannem. Oc der de komme til den sted / som kaldis Hoffuitpande sted / da korsfeste de hannem der / Oc Misdederne met hannem / den ene ved den høyre / oc den anden ved den venstre side. Oc Jhesus sagde / Fader / forlad dem / Thi de vide icke huad de gøre. Oc de skiffte hans Klæder / oc kaste laad der om. Oc Folcket stod oc saa til / Oc de Øffuerste met dem / bespaattede hannem / oc sagde / Hand haffuer hulpet andre / hand hielpe sig selff / er hand Christus den Gudz vdualde. Der bespaattede oc Stridzmendene hannem / traadde til hannem / oc bare hannem Edicke / oc sagde / Est du Jøde Konge / da hielp dig selff. Der vaar oc Offuerscrifften screffuen offuen offuer hannem / met Gredske / oc Latinske oc Ebraiske bogstaue / Denne er Jøde Konge.

Men en aff Misdederne / som vaare hengde / bespaattede hannem / oc sagde / Est du Christus / da hielp dig selff / oc oss. Da suarede den anden / straffede hannem / oc sagde / Frøcter du dig ocsaa icke faar Gud? du som dog est i lige fordømmelse. Oc sandelige / wi ere tilbørlige der vdi / thi wi faa det vore Gerninger forskyllede / men denne handlede inted wskickeligt. Oc hand sagde til Jhesum / HER R E / tenck paa mig / naar du kommer i dit Rige. Oc Jhesus sagde til hannem / Sandelige siger ieg dig / J dag skalt du vere met mig i Paradis.

Oc det vaar ved den siette time / Oc der bleff it Mørck offuer det gantske Land / indtil den niende time. Oc Solen miste sit skin / Oc Forhenget i Templen reffnede mit i thu. Oc Jhesus robte høyt / oc sagde / Fader / ieg befaler min Aand i dine Hender. Oc som hand det sagde / vdgaff hand sin Aand.

Oc der Høffuitzmanden saa / det som der skede / prisede hand Gud / oc sagde / Sandelige / denne vaar it retferdigt Menniske. Oc alt det Folck som der vaar hoss / oc saae til / der de saae / det som skede / sloge de sig for deris Bryst / oc vende til bage igen. Oc alle hans Tilhengere stode longt borte / oc de Quinder som effterfulde hannem aff Galilea / oc saae alt dette.

Oc see / En Mand som hed Joseph / en Raadzherre / som vaar en god from Mand / hand haffde icke samtøckt i deris Raad oc handel / hand vaar aff Jødernis Stad / Arimathia / som ocsaa tøffuede effter Gudz Rige / Hand gick til Pilatum / oc bad om Jhesu Legeme / Oc tog hannem ned / suøbte hannem i it Linklæde / oc lagde hannem i en vdhuggen Graff / i huilcken der laa aldri nogen. Oc det vaar Beredelsens dag / oc Sabbathen gick paa. Oc Quinderne fulde effter / som vaare komne met hannem aff Galilea / oc saae Graffuen / oc huorledis hans Legeme bleff lagd. Oc de vende til bage / oc beredde dyrebare Vrter oc Salue / oc Sabbathen offuer vaare de stille effter Lowen.

XXIIII.

MEn en aff Sabbatherne meget aarle / komme de til Graffuen / oc bare dyrebar Salue / som de haffde bered / oc nogle met dem. Oc de funde Stenen velt aff Graffuen / oc de ginge ind / oc funde icke den HERRJS Jhesu Legeme. Oc der de vaare bedrøffuede / der faare / See / da stode tho Mend hoss dem met skinnende Klæder. Oc de forferdedis oc sloge deris Ansict ned til Jorden. Da sagde de til dem / Hui lede i effter den Leffuendis hoss de Døde? Hand er icke her / Hand er opstanden / Tencker der paa / huorledis hand talede til eder / der hand vaar i Galilea / oc sagde / Menniskens Søn skal antuordis hen i Synderis hender / oc korsfestis / Oc opstaa tredie dag. Oc de tenckte paa hans ord.

Oc de ginge fra Graffuen igen / oc kundgiorde alt dette faar de Elleffue oc alle de andre. Oc der vaar Maria Magdalena oc Johanna / oc Maria Jacobi / oc andre met dem / som sagde Apostlene saadant. Oc deris ord syntis dem at vere lige som løss tale / oc de trode dem icke. Da stod Peder op / oc løb til Graffuen / oc buckede sig ind vdi / oc saa Linklæderne ligge alene / oc hand gick bort / Oc hand vndrede paa / huorledis det gick til.

Oc see / Tho aff dem ginge samme dag til en By / som vaar trysinds tiue agre longt fra Jerusalem / dc kaldis Emaus / Oc de talede met huer andre om alt dette som vaar skeet. Oc det begaff sig / der de saa talede oc bespurde sig met huer andre / kom Jhesus til dem / oc vandrede met dem / Men deris øyen huldis til / at de kende hannem icke. Oc hand sagde til dem / Huad er det faar tale / som i handle mellem eder paa veyen / oc ere bedrøffuede?

Da suarede en aff dem som hed Cleophas / oc sagde til hannem / Est du alene iblant de Fremmede i Jerusalem / som icke veed / huad som i disse dage er skeet der vdi? Oc hand sagde til dem / Huad er det? De sagde til hannem / Det / om Jhesu aff Nazareth / huilcken som vaar 946 | en Prophete / mectig i Gerninger oc Ord / faar Gud oc alle Folck / huorledis vore ypperste Prester oc Øffuerste antuordede hannem hen / til Dødzens fordømmelse / oc korsfeste hannem. Oc wi haabedis / at hand skulde forløst Jsrael. Oc offuer alt dette / er i dag den tredie dag / at dette skede. Der haffue oc nogle forferdet oss aff voris Quinder / de vaare aarle hoss Graffuen / oc funde icke hans Legeme / Komme oc sige / at de saae en Engle syn / huilcke der sige / hand leffuer. Oc nogle aff oss ginge bort til Graffuen / oc funde det saa / som Quinderne sagde / Men hannem funde de icke.

Oc hand sagde til dem / O i Daarer oc senhiertede / til at tro alt det / som Propheterne haffue sagd / Skulde Christus icke lide saadant / oc indgaa til sin Herlighed ? Oc hand begynte fra Mose oc alle Propheter / oc lagde dem alle Scriffter vd / som vaare sagde om hannem.

Oc de komme nær til Byen / der de ginge til. Oc hand loed som hand vilde gaa lenger / Oc de nødde hannem til / oc sagde / Bliff hoss oss / Thi det stunder til afften / oc dagen er forløben / Oc hand gick ind at bliffue hoss dem. Oc det skede / som hand sad met dem til Bordz / Tog hand Brødet / tackede / brød det / oc gaff dem det. Da bleffue deris øyen obnede / oc de kende hannem. Oc hand forsuant faar dem.

Oc de sagde til huer andre / Brende icke vort hierte i oss / der hand talede met oss paa veyen / oc der hand oploed oss Scrifften. Oc de stode op / i den samme stund / oc vende til Jerusalem igen / oc funde de Elleffue forsamlede / oc dem som vaare hoss dem / huilcke der sagde / HERREN er visselige opstanden / oc obenbaret Simoni. Oc de opregnede faar dem / huad som vaar skeet paa veyen / oc huorledis hand bleff kent aff dem / i det / at hand brød Brødet.

Oc der de talede om hannem / da traadde Jhesus selff / mit iblant dem / oc sagde til dem / Fred vere met eder. Da forferdedis de oc frøctede sig / oc mente / at de saae en Aand. Oc hand sagde til dem / Hui ere i saa forferdede? Oc hui komme saadanne tancker i eders hierter? Seer mine Hender oc mine Føder / Det er ieg selff / Finder paa mig oc seer / Thi en Aand haffuer icke Kød oc been / som i see / at ieg haffuer. Oc som hand det sagde / visde hand dem Hender oc Føder. Oc der de end nu icke trode faar glæde / oc forundrede sig / da sagde hand til dem / Haffue i her noget at æde? Oc de lagde it stycke aff en stegt Fisk faar hannem oc Hunnig kage / oc hand tog det / oc oed faar dem.

Oc hand sagde til dem / Det er den Tale / som ieg sagde til eder / der ieg end nu vaar hoss eder / Thi det skal altsammen fuldkommis / som er screffuit om mig i Mose Low / i Propheter oc vdi Psalmer. Da oplod hand deris forstand / at de forstode Scrifften / oc sagde til dem / Saa er det screffuit / ocsaa skulde Christus lide / oc opstaa / fra de Døde tredie dag / Oc lade predicke i sit Naffn / Penitentze oc Syndernis Forladelse / iblant alle Folck / oc begynde i Jerusalem. Oc i ere Vidne til alt dette. Oc see / Jeg vil sende min Faders Foriettelse offuer eder. Men i skulle bliffue i Jerusalem stad / indtil i bliffue iførde met Krafft aff det Høye. ¶ Oc hand førde dem hen vd til Bethania / oc opløffte Henderne / oc velsignede dem / Oc det skede / der hand velsignede dem / skildis hand fra dem / oc foer op i Himmelen. Men de tilbade hannem / oc vende tilbage igen til Jerusalem met stor glæde / oc vaare altid i Templen / prisede oc loffuede Gud.