947 | S. Johannis Euangelium.

I.

J Begyndelsen vaar Ordet / oc ordet vaar hoss Gud / oc Gud vaar det Ord. Det samme vaar i Begyndelsen hoss Gud. Alle ting ere giorde ved det samme / oc vden det samme er inted giort / huad som giort er. J hannem vaar Liffuit / oc Liffuit vaar Menniskens Liuss / oc Liuset skinner i Mørcket / oc Mørckene begrebe det icke.

Der bleff it Menniske vdsent aff Gud / som hed Johannes. Den samme kom til it vidnisbyrd / at hand skulde vidne om Liuset / paa det / at de skulde alle tro ved hannem. Hand vaar icke Liuset / Men at hand skulde vidne om Liuset. Det vaar det sande Liuss / som opliuser alle Menniske der komme i Verden. Det vaar i Verden / oc Verden er giort ved det samme / oc Verden kende det icke.

Hand kom i sin eyedom / oc hans egne anammede hannem icke. Men saa mange som hannem anammede / dem gaff hand mact / at bliffue Gudz Børn / de som tro paa hans Naffn / Huilcke som icke ere fødde aff Blod / oc ey heller aff Kødz vilie / oc ey heller aff Mandz vilie / Men aff Gud. Oc Ordet bleff Kød / oc bode iblant oss / Oc wi saae hans Herlighed / en Herlighed / som en Enborne Søns aff Faderen / fuld aff Naade oc Sandhed.

Johannes vidnede om hannem / robte oc sagde / Det vaar denne som ieg sagde om / Hand skal komme effter mig / som vaar faare mig / thi hand vaar før end ieg. Oc aff hans Offuerflødighed haffue wi alle taget / Naade for naade / Thi Lowen er giffuen ved Mose / Naade oc Sandhed er bleffuen ved Jhesum Christum. Jngen haffuer nogen tid seet Gud / den Enborne Søn / som er i Faderens Skød / hand haffuer forkyndet oss det.

Oc dette er Johannis vidnisbyrd / Der Jøderne sende aff Jerusalem / Prester oc Leuiter / at de skulde spørie hannem at / Huo est du? Oc hand bekende oc nectede icke / oc hand bekende / Jeg er icke Christus. Oc de spurde hannem at / Huad da? Est du Elias? Hand sagde / Jeg er icke. Est du en Prophete? Oc hand suarede / Ney. Da sagde de til hannem / Huad est du da? At wi kunde giffue dem suar / som oss haffue vdsent. Huad siger du om dig selff? Hand sagde / Jeg er en Predickeris røst i ørcken / Bereder HERRENS vey / som den Prophete Esaias haffuer sagd.

Oc de som vaare vdsende / vaare aff Phariseerne. Oc de spurde hannem at / oc sagde til hannem / Hui døber du da / om du est icke Christus / oc ey Elias / oc ey en Prophete? Johannes suarede dem / oc sagde / Jeg døber met Vand / Men hand traadde mit iblant eder / den i icke kende. Det en den / som skal komme effter mig / huilcken der haffuer veret faare mig / Hues Skotuenge ieg er icke verdig til at opløse. Dette skede i Betharaba paa hin side Jordan / som Johannes døbte.

948 | Den anden dag / seer Johannes Jhesum komme til sig / oc siger / See / Det er Gudz Lam / som bær Verdens Synder. Det er denne / som ieg haffuer sagd eder om / Effter mig kommer en Mand / huilcken som haffuer veret faare mig / thi hand vaar før end ieg / oc ieg kende hannem icke / Men paa det hand skulde obenbaris i Jsrael / der faare er ieg kommen / at døbe met Vand.

Oc Johannes vidnede / oc sagde / Jeg saa at Aanden foer ned / som en Due aff Himmelen / oc bleff paa hannem / oc ieg kende hannem icke. Men den som sende mig at døbe met vand / hand sagde til mig / Paa huilcken du seer Aanden fare ned / oc bliffue paa hannem / den samme er den / som døber met den hellig Aand. Oc ieg saa det / oc vidnede / At denne er Gudz Søn.

Den anden dag stod atter Johannes / oc tho aff hans Disciple. Oc som hand saa Jhesum vandre / sagde hand / See / det er Gudz Lam. Oc tho aff hans Disciple hørde hannem tale / oc effterfulde Jhesum. Oc Jhesus vende sig om / oc saa dem effterfølge / oc sagde til dem / Huor effter lede i? De sagde til hannem / Rabbi (det er vdlagt / Mestere) Huor est du til Herbere? Hand sagde til dem / Kommer oc seer det. De komme oc saae det / oc bleffue samme dag hoss hannem. Oc det vaar ved den tiende time.

En aff de Tho / som hørde aff Johanne / oc effterfulde Jhesum / vaar Andreas Simonis Petri Broder. Denne samme finder først sin Broder Simon / oc siger til hannem / Wi haffue fundet Messias (huilcket er vdlagt / den Saluede) oc ledde hannem til Jhesum. Der Jhesus saa hannem / sagde hand / Du est Simon Jonas søn / du skalt hede Cephas / det bliffuer vdlagt / en Sten.

Den anden dag / vilde Jhesus drage til Galileam igen / oc finder Philippum / oc siger til hannem / Følg mig effter. Oc Philippus vaar aff Bethsaida aff Andree oc Peders Stad. Philippus finder Nathanael / oc siger til hannem / Wi haffue fundet den / om huilcken Mose haffuer screffuit i Lowen oc Propheterne / Jhesum Josephs Søn aff Nazareth. Oc Nathanael sagde til hannem / Huad gaat kand komme aff Nazareth? Philippus siger til hannem / Kom / oc see det.

Jhesus saa Nathanael komme til sig / oc siger om hannem / See en ret Jsraeliter / i huilcken ingen suig er. Nathanael siger til hannem / Huor paa kender du mig? Jhesus suarede / oc sagde til hannem / Før end Philippus kallede dig / der du vaast vnder Figen træet / da saa ieg dig. Nathanael suarer / oc siger til hannem / Rabbi / Du est Gudz Søn / du est den Konge aff Jsrael. Jhesus suarede / oc sagde til hannem / Du tror fordi at ieg sagde dig / at ieg saa dig vnder Figen træet. Du skalt end nu see større end det. Oc hand siger til hannem / Sandelige / sandelige / siger ieg eder / Nu her effter skulle i see Himmelen aaben / oc Gudz Engle fare op oc ned / paa Menniskens Søn.

II.

OC paa den tredie dag / bleff it Brøllup i Cana vdi Galilea / oc Jhesu Moder vaar der. Jhesus oc hans Disciple bleffue ocsaa indbødne til Brøllup. Oc der dem fattedis Vin / siger Jhesu Moder til hannem / De haffue icke Vin. Jhesus siger til hende / Quinde / huad haffuer ieg met dig at gøre? Min time er icke end nu kommen. Hans Moder siger til Tienerne / Huad som hand siger eder / det gører. Oc der vaare sex Vandkar aff sten sette effter Jødernis renselsis skick/ oc der gick vdi huert / tho eller tre Maader.

Jhesus siger til dem / Fylder Vandkarene met vand. Oc de fyllede dem til det øffuerste. Oc hand siger til dem / Øser nu / oc bærer til Køgemesteren. Oc de bare frem. Men der Køgemesteren smagede den Vin / som vaar vand / oc viste icke hueden hand kom / men Tienerne viste det / som øsde vandet. Da kalder Køgemesteren Brugommen / oc siger til hannem / Huer mand giffuer først den gode Vin / oc naar de ere bleffne druckne / den som ringer er / Duhaffuer foruaret den gode Vin indtil nu. Det er det første Tegen som Jhesus giorde / som skede i Cana vdi Galilea / oc hand obenbarede sin Herlighed. Oc hans Disciple trode paa hannem.

Der effter drog hand ned til Capernaum / Hand / hans Moder / hans Brødre / oc hans Disciple / oc bleff der icke lenge. Oc Jødernis Paaske vaar nær / oc Jhesus drog op til Jerusalem / oc fant dem sidendis i Templen / som haffde Øxen / Faar / oc Duer fal / oc Vedzlere. Oc hand giorde en Suøbe aff snorer / oc dreff dem alle vd aff Templen / met Faar oc Øxen / oc spilte Vedzlernis pendinge / oc omstøtte Bordene. Oc hand sagde til dem / som solde Duer / Bærer dette bort / Oc gører icke min Faders Huss til it Købehuss. Men hans Disciple tenckte paa det / som staar screffuit / Nidkærhed for dit Huss / haffuer ædet mig.

949 | Da suarede nu Jøderne / oc sagde til hannem / Huad viser du oss for it Tegen / at du maat gøre saadant? Jhesus suarede / oc sagde til dem / Bryder denne Tempel ned / oc paa tredie dag vil ieg opreyse den. Da sagde Jøderne / denne Tempel er opbygd i sex oc fyretiue aar / oc du vilt opreyse den i tre dage? Men hand talede om sit Legemis Tempel. Der hand vaar nu opstanden fra de Døde / tenckte hans Disciple der paa / at hand dette haffde sagd / oc de trode Scrifften / oc den Tale som Jhesus haffde sagd.

Oc der hand vaar i Jerusalem / om Paasken paa Høytiden / da trode mange paa hans Naffn / der de saae de Tegen / som hand giorde. Men Jhesus betrode sig dem icke / Thi hand kende dem alle / oc haffde icke behoff / at nogen skulde giffue vidnisbyrd om it Menniske / Thi hand viste vel / huad der vaar i Mennisken.

III.

OC der vaar it Menniske iblant Phariseerne / som hed Nicodemus / en Øffuerste iblant Jøderne. Hand kom til Jhesum om natten / oc sagde til hannem / Mestere / Wi vide / at du est en Lærere kommen aff Gud / Thi ingen kand gøre de Tegen / som du gør / vden Gud er met hannem.

Jhesus suarede / oc sagde til hannem / Sandelige / sandelige / Jeg siger dig / Vden saa er / at nogen bliffuer fød paa ny / da kand hand icke see Gudz Rige. Nicodemus siger til hannem / Huorledis kand it Menniske fødis / naar hand er gammil? Kand hand oc gaa i sin Moders Liff igen / oc fødis? Jhesus suarede / Sandelige / sandelige siger ieg dig / Vden saa er / at nogen bliffuer fød aff Vand oc aanden / da kand hand icke komme i Gudz Rige / Huad som fødis aff Kød / der er Kød / Oc huad som fødis aff Aanden / det er Aand.

Lad dig det icke forundre / at ieg sagde til dig / J skulle fødis aff ny. Været blæss huort det vil / oc du hører det vel bruse / Men du vedst icke hueden det kommen / oc huort det far hen. Saa er oc huer den / som er fød aff Aanden. Nicodemus suarede / oc sagde til hannem / Huorledis kand saadant ske? Jhesus suarede / oc sagde til hannem / Est du en Mestere i Jsrael / oc vedst icke det? Sandelige / sandelige / Jeg siger dig / Wi tale det wi vide / oc vidne / det wi haffue seet / Oc i anamme icke vort vidnisbyrd. Tro i icke / naar ieg siger eder aff iorderige ting / huorledis skulle i tro / naar ieg siger eder om Himmelske ting.

Oc ingen far til Himmelen / vden den som er kommen hid ned aff Himmelen / det er / Menniskens Søn / som er i Himmelen. Oc lige som Mose ophøyede en Hugorm i Ørcken / Saa skal Menniskens Søn ophøyis / Paa det / at Alle de som tro paa hannem / icke skulle fortabis / Men haffue det euige Liff.

Saa elskte Gud Verden / at hand gaff sin Enbaarne Søn / Paa det at alle de som tro paa hannem / icke skulle fortabis / Men haffue det euige Liff. Thi Gud sende icke sin Søn til Verden / at hand skulde dømme Verden / men at Verden skulde bliffue salig ved hannem. Huo som tror paa hannem / hand skal icke dømmis / Men huo som icke tror / hand er allerede dømt / Thi hand trode icke paa Gudz Enbaarne Søns Naffn.

Det er Dommen / At Liuset er kommet i Verden / Oc Mennisken elskte mere Mørcket end Liuset / Thi deris Gerninger vaare onde. Huo som gør ilde / hand hader Liuset / oc kommer icke til Liuset / At hans Gerninger skulle icke straffis. Men huo som gør Sandhed / hand kommer til Liuset / at hans Gerninger skulle bliffue obenbare / Thi de ere giorde i Gud.

Der effter kom Jhesus oc hans Disciple i det Jødiske Land / oc hand haffde sin værelse der met dem / oc døbte. Oc Johannes døbte end da i Enon / hart hoss Salim / thi der vaar meget vand / oc de komme der hen / oc lode sig døbe / Thi Johannes vaar icke end da lagd i Fengsel.

Da begyntis it Spørssmaal iblant Johannis Disciple met Jøderne om Renselsen. Oc de komme til Johannem / oc sagde til hannem / Mestere / Den som vaar hoss dig paa hin side Jordan / om huilcken du vidnede / See / hand døber / oc huer mand kommer til hannem.

Johannes suarede / oc sagde / Jt Menniske kand inted tage / vden det giffuis hannem aff Himmelen. J ere selff mine vidne / at ieg sagde / Jeg er icke Christus / men vdsent faare hannem. Huo som haffuer Bruden / hand er Brudgom / oc Brudgommens Ven staar oc hører hannem / oc glæder sig meget offuer Brudgommens røst / Den samme min glæde er nu fuldkommen / Hand skal voxe / Men ieg skal formindskis.

Den som kommer offuen ned / er offuer alle / Huo som er aff Jorden / hand er aff Jorden / oc taler om Jorden. Den som kommer aff Himmelen / hand er offuer alle / oc vidner det som 950 | hand haffuer seet oc hørt / Oc ingen anammer hans vidnisbyrd. Men huo som det anammer / hand besegler det / at Gud er sand. Thi den som Gud vdsende / hand taler Guds ord / Thi Gud giffuer Aanden icke effter maade. Faderen elsker Sønnen / oc gaff hannem alting i hans Haand. Huo som tror paa Sønnen / hand haffuer det euige Liff / Huo som icke tror Sønnen / hand skal icke see Liffuit / Men Guds vrede bliffuer offuer hannem.

IIII

DEr HERREN nu fornam / at det vaar kommet faar Phariseerne / huorledis Jhesus giorde flere Disciple end Johannes / oc døbte (end dog at Jhesus døbte icke selff / men hans Disciple) da forlod hand det land Judea / oc drog til Galileam igen / Men hand skulde reyse igennem Samariam.

Da kom hand i en aff Samarie stæder / som heder Sichar / hart hoss den By / som Jacob gaff sin søn Joseph / Oc der vaar Jacobs brønd. Der Jhesus vaar nu træt aff Reysen / da sette hand sig saa paa brønden / oc det vaar ved den siette time. Da kommer en Quinde aff Samaria at øse vand. Jhesus siger til hende / Giff mig dricke. Thi hans Disciple vaare gongne i staden / at købe Mad. Den Samaritanske quinde siger nu til hannem / Hui beder du mig om dricke / effterdi duest en Jøde / oc ieg en Samaritanske quinde? Thi Jøder haffue ingen omgengelse met Samaritaner. Jhesus suarede / oc sagde til hende / der som du kende Guds gaffue / oc huo den er / som siger til dig / Giff mig dricke / Da bade du hannem / oc hand gaffue dig leffuendis Vand.

Quinden siger til hannem HERRE / du haffuer dog inted at øse met / oc Brønden er dyb / Hueden haffuer du da leffuendis vand? Est du mere end vor Fader Jacob / som haffuer giffuit oss denne Brønd? oc hand haffuer drucket der aff / oc hans Børn oc hans Queg. Jhesus suarede / oc sagde til hende / Huo som dricker aff dette vand / hannem tørster igen. Men huo som dricker aff det vand / som ieg giffuer hannem / hand skal icke tørste euindelige. Men det vand / som ieg giffuer hannem / det skal bliffue en Vandkilde i hannem / som flyder i det euige Liff.

Quinden siger til hannem / Herre / Giff mig det samme vand / at mig skal icke tørste / at ieg skal icke komme hid at øse. Jhesus siger til hende / gack bort / kald din Mand / oc kom hid. Quinden suarede / oc sagde til hannem / Jeg haffuer ingen Mand. Jhesus siger til hende / Du siger ret / Jeg haffuer ingen mand / Du haffuer hafft siu Mend / och den som du nu haffuer / hand er icke din mand / det sagde du ret.

Quinden siger til hannem / Herre / ieg seer / at du est en Prophete. Vore Fedre haffue tilbedet paa dette Bierg / oc i sige / J Jerusalem er den Sted / som mand skal tilbede. Jhesus siger til hende / Quinde / tro mig / Den tid kommer / at i huercken skulle tilbede Faderen paa dette Bierg / och ey i Jerusalem. J vide icke / huad i tilbede / Men wi vide / huad wi tilbede / Thi Salighed kommer aff Jøderne. Men den tid kommer / oc er allerede nu / At de sande Tilbedere skulle tilbede Faderen / i Aanden och i Sandhed / Thi Faderen vil oc haffue dem / som hannem saa tilbede. Gud er en Aand / oc de hannem tilbede / de skulle tilbede hannem i Aanden oc i Sandhed.

Quinden siger til hannem / Jeg veed / at Messias kommer / som kaldis Christus / Naar hand kommer / da skal hand forkynde oss det altsammen. Jhesus siger til hende / Jeg er den / som taler met dig. Oc i det samme komme hans Disciple / oc de forundrede dem / at hand talede met Quinden. Dog sagde ingen / huad spør du / eller huad taler du met hende? Da loed Quinden sit Kruss staa / oc gick bort i Staden / oc siger til Folcket / kommer / seer it Menniske / som sagde mig / alt det ieg haffuer giort / Om hand er icke Christus? Da ginge de vd aff Staden / oc komme til hannem.

Dissimellem paaminte hans Disciple hannem / oc sagde / Rabbi / æd. Da sagde hand til dem / Jeg haffuer Mad at æde / der vide i icke aff. Da sagde Disciplene iblant huer andre / haffuer nogen baaret hannem at æde? Jhesus siger til dem / Min Mad er / at ieg gør hans Vilie som mig vdsende / oc fuldkommer hans Gerning. Sige i icke selff / Der ere end nu fire maanede / saa kommer Høst? See / Jeg siger eder / opløffter eders øyen / oc seer paa marcken Thi det er allerede huit til høsten. Oc huo som høster hand faar Løen / oc samler Fruct til det euige Liff / Paa det de skulle glæde sig met huer andre / den som saar oc den som høster. Thi her er det Ordsprock sant / Denne saar / Den anden høster. Jeg haffuer vdsent eder at høste 951 | det som i icke arbeydede / andre haffue arbeydet / oc i ere komne i deris arbeyde.

Oc der trode mange Samaritaner paa hannem / aff den samme Stad / for Quindenis tale skyld / som saa vidnede / Hand haffuer sagd mig / alt det ieg haffuer giort. Der Samaritanerne komme nu til hannem / bade de hannem / at hand vilde bliffue hoss dem / Oc hand bleff der tho dage. Oc mange flere trode for hans Ord skyld / oc sagde til Quinden / Wi tro icke nu lenger for din Tale skyld / Wi haffue selff hørt oc vide / At denne er sandelige Christus Verdens Frelsere.

Men tho dage der effter / drog hand vd der fra / oc drog til Galileam / Thi Jhesus vidnede selff / At en Prophete gelder inted hiemme. Der hand kom nu i Galilea / da anammede de Galileer hannem / som haffde seet alt det som hand giorde i Jerusalem paa Høytiden / Thi de vaare oc komne til Høytiden. Oc Jhesus kom atter til Cana i Galilea / der som hand haffde giort vand til Vin.

Oc der vaar en Kongelig Mand / hans søn laa siug i Capernaum. Denne hørde / at Jhesus kom aff Judea i Galileam / oc hand gick bort til hannem / oc bad hannem / At hand vilde komme ned / oc hielpe hans Søn / Thi hand vaar død siug. Oc Jhesus sagde til hannem / Naar som i icke see Tegen oc vnderlige Gerninger / da tro i icke. Da sagde den Kongelige Mand til hannem / HERRE / kom ned / før mit Barn døer. Jhesus siger til hannem / gack bort / Din Søn leffuer. Mennisket trode det Ord / som Jhesus sagde til hannem / oc gick bort.

Oc i det som hand gick ned / møte hans Suenne hannem / forkyndede hannem / oc sagde / Dit Barn leffuer. Da vdspurde hand den time aff dem / i huilcken det vaar bleffuet bedre met hannem. Oc de sagde til hannem / J gaar ved den siuende time forloed Kaaldsiugen hannem. Da merckte Faderen / at det vaar ved den time / i huilcken Jhesus haffde sagd til hannem / Din Søn leffuer / Oc hand trode met alt sit Huss. Det er nu det andet Tegen / som Jhesus giorde / der hand kom aff Judea til Galileam.

V.

DEr effter vaar en aff Jødernis Høytider / oc Jhesus drog op til Jerusalem. Oc der er en Dam i Jerusalem hoss Faarehusene / hand kaldis paa Ebraiske Bethhesda / oc haffuer fem Vdskur / i huilcke der laae mange Siuge / Blinde / Halte / Visne / de tøffuede effter / at Vandet skulde røris / Thi Engelen foer ned i sin tid vdi Dammen / oc rørde Vandet. Huo som stigede nu først ind vdi / effter at vandet vaar rørt / hand bleff helbrede / aff huad som helst Siuge hand vaar bested met.

Oc der vaar it Menniske / som haffde ligget atten oc tiue aar siug. Der Jhesus saa hannem ligge / oc fornam / at hand haffde ligget saa lenge / siger hand til hannem / Vilt du vere helbrede? Den Siuge suarede hannem / Herre / ieg haffuer inted menniske / som skicker mig i Dammen / naar Vandet røris / Oc naar ieg kommer / saa stiger en anden i faar mig. Jhesus siger til hannem / Stat op / tag din Seng / oc gack bort. Oc saa bleff det Menniske helbrede / oc tog sin Seng / oc gick bort. Men det vaar den samme dag Sabbath.

Da sagde Jøderne til den som vaar bleffuen helbrede / Det er i dag Sabbath / Dig bør icke at bære Sengen. Hand suarede dem / Den som mig giorde helbrede / hand sagde til mig / Tag din Seng / oc gack bort. Da spurde de hannem at / Huo er det Menniske / som sagde til dig / Tag din Seng / oc gack bort? Men den som vaar bleffuen helbrede / viste icke huo hand vaar / Thi Jhesus vaar viget bort / der saa meget Folck vaar paa den Sted.

Der effter fant Jhesus hannem i Templen / oc sagde til hannem / See til / du est bleffuen helbrede / Synde icke ydermere / at dig skal icke noget verre vederfaris. Mennisket gick bort / oc kundgiorde Jøderne det / At det er Jhesus / som hannem giorde helbrede. Der faare forfulde Jøderne Jhesum / oc søcte effter at sla hannem ihiel / at hand haffde giort saadant om Sabbathen. Da suarede Jhesus dem / Min Fader arbeyder hid indtil / oc ieg arbeyder ocsaa. Der faare haffde nu Jøderne meget mere i sinde / at sla hannem ihiel / At hand icke alsomeniste brød Sabbathen / Men sagde ocsaa / Gud vaar hans Fader / oc giorde sig selff Gud lig.

Da suarede Jhesus / oc sagde til dem / Sandelige / sandelige / Jeg siger eder / Sønnen kand inted gøre aff sig selff / vden huad hand seer Faderen gøre / Thi huad som hand gør / det gør oc Sønnen lige saa. Oc Faderen elsker Sønnen / oc viser hannem alt det hand gør / oc skal end vise hannem større gerninger / at i skulle forundre eder. Thi lige som Faderen opuecker de Døde / oc gør dem leffuendis / Saa gør oc Sønnen leffuendis huilcke hand vil. Thi Faderen dømmer ingen / men hand haffuer giffuit Sønnen al Dom / paa det de skulle alle ære Sønnen 952 | lige som de ære Faderen. Huo som icke ærer Sønnen / Hand ærer icke Faderen / som hannem vdsende. Sandelige / sandelige / siger ieg eder / Huo som hører mit Ord / oc tror Den / som mig vdsende / hand haffuer det euige Liff / Oc kommer icke til Dommen / men hand er trengd igennem fra Deøden til Liffuit.

Sandelige / sandelige / Jeg siger eder / Den time skal komme / oc er allerede nu / at de Døde skulle høre Gudz Søns røst / oc de som hende høre / de skulle leffue. Thi lige som Faderen haffuer Liff i sig selff / Saa haffuer hand giffuit Sønnen / at haffue Liff i sig selff / oc haffuer giffuit hannem mact / at ocsaa holde Dom / der faare / at hand er Menniskens søn. Forundrer eder icke der paa / Thi den time skal komme / i huilcken alle de som ere i Graffuerne / skulle høre hans Røst / Oc de skulle gaa frem / de som haffue giort Gaat / til Liffzens opstandelse / Men de som haffue giort ont / til Dommens opstandelse.

Jeg kand inted gøre aff mig selff. Lige som ieg hører / saa dømmer ieg / oc min Dom er ræt / Thi ieg søger icke min vilie / men Faderens vilie / som vdsende mig. Der som ieg vidner om mig selff / da er mit vidnisbyrde icke sant. Det er en anden / som vidner om mig / oc ieg veed / at det vidnisbyrd er sant / som hand vidner om mig.

J sende til Johannes / oc hand vidnede om Sandhed / Jeg tager icke vidnisbyrd aff Mennisken / Men dette siger ieg / paa det i skulle bliffue salige. Hand vaar it brendende oc skinnende Liuss / Oc i vilde en liden stund vere glade aff hans Liuss. Men ieg haffuer it større Vidnisbyrd / end Johannis vidnisbyrde. Thi de Gerninger som Faderen haffuer giffuit mig / at ieg dem skal fuldkomme / de samme Gerninger / som ieg gør / vidne om mig / At Faderen vdsende mig / Oc Faderen som vdsende mig / hand vidnede om mig. J haffue aldri / huercken hørt hans Røst / oc ey seet hans Skickelse / Oc i haffue icke hans Ord boendis i eder / Thi i tro icke den / som hand vdsende.

Søger i Scrifften / Thi i mene / at i haffue det euige Liff der vdi / Oc det er den / som vidner om mig / Oc i ville icke komme til mig / at i kunde haffue Liffuit. Jeg tager icke ære aff Mennisken / Men ieg kender eder / at i haffue icke Gudz kærlighed i eder. Jeg er kommen i min Faders naffn / oc i anamme mig icke / Der som en anden kommer i sit eget naffn / hannem anamme i. Huorledis kunde i tro / i som tage ære aff en anden? Oc den ære / som er alene aff Gud / søge i icke.

J skulle icke tencke / at ieg vil beklage eder faar Faderen / Der er en / som eder beklager / Mose / paa huilcken i haabe. Der som i trode Mose / da trode i oc mig. Thi hand haffuer screffuit om mig. Men tro i icke hans Scrifft / Huorledis skulle i tro mine ord?

VI.

DEr effter foer Jhesus bort offuer Haffuit / hoss den Stad Tiberias i Galilea / oc der drog meget Folck effter hannem / fordi at de saae de Tegen / som hand giorde met de Siuge. Da gick Jhesus hen op / paa it Bierg / oc sette sig der met sine Disciple. Oc det vaar nær Paaske Jødernis Høytid.

Da opløffte Jhesus sine øyen / oc seer at der kommer meget Folck til hannem / oc siger til Philippum / Huor købe wi brød / at disse skulle æde? Men hand sagde det at forsøge hannem / Thi hand viste vel / huad hand vilde gøre. Philippus suarede hannem / Brød for thu hundrede Pendinge er icke nock iblant dem / at huer tager noget lidet. Da siger en aff hans Disciple til hannem / Andreas Simonis Petri broder / Her er en Dreng / hand haffuer fem Bygbrød / oc tho Fiske / Men huad er det iblant saa mange? Jhesus sagde / Skicker Folcket til sæde. Oc der vaar meget græss paa den sted. Da sette sig ned ved fem tusinde Mend. Oc Jhesus tog Brødene / tackede / oc fick Disciplene dem / Men Disciplene finge dem / som haffde sæt sig ned. Disligest ocsaa aff Fiskene / saa meget som hand vilde.

Oc der de vaare mætte / da sagde hand til sine Disciple / Sancker tilsammen de offuerbleffne Leffninger / at der inted spildis. Da samlede de / oc fyllede tolff Kurffue met Leffninger / aff de fem Bygbrød / som de leffnede / der finge mad. Der Menniskene nu saae det Tegen / som Jhesus giorde / sagde de / Denne er visselige den Prophete / som skal komme til Verden. Der Jhesus nu merckte / at de vilde komme at tage fat paa hannem / at de kunde gøre hannem til Konge / da vigede hand atter paa Bierget / selff alene.

Om afftenen / ginge Disciplene ned til Haffuit / oc traadde i Skibet / oc komme offuer Haffuit / til Capernaum / oc det vaar allerede bleffuit mørckt / Oc Jhesus vaar icke kommen til dem. Oc Haffuit gaff sig op / aff it stort Vær. Der de haffde nu roet ved fem oc tiue eller trediue agre longt / da saae de Jhesum gaa paa Haffuit / oc komme nær til Skibet / Oc de frøctede. 953 | Da sagde hand til dem / Det er ieg / Frøcter eder icke. Saa vilde de tage hannem i Skibet / oc Skibet vaar strax hoss Landet / som de fore til.

Den anden dag / saa folcket / som stod paa denne side Haffuit / at der vaar inted andet skib / vden det ene / der hans Disciple vaare traadde vdi / oc at Jhesus traadde icke met sine Disciple i skibet / men hans Disciple alene vaare farne offuer. Och der komme andre skib fra Tiberias hart til den Sted / som de ode Brød ved HERRENS tacksigilse. Der Folcket nu saa / at Jhesus vaar der icke / oc ey hans Disciple / da traadde de oc i skibet / oc komme til Capernaum / oc lete effter Jhesum. Oc der de funde hannem paa hin side Haffuit / sagde de til hannem / Rabbi / naar est du kommen hid?

Jhesus suarede dem / oc sagde / Sandelige / sandelige / Jeg siger eder / i lede effter mig / icke fordi / at i haffue seet Tegen / men faar i ode aff Brødet / och bleffue mette. Arbeyder paa mad / icke den som er forgengelig / men den som bliffuer i det euige Liff / huilcken menniskens Søn skal giffue eder / thi Gud Fader beseglede hannem. Da sagde de til hannem / Huad skulle wi gøre / at wi kunde arbeyde Guds gerning? Jhesus suarede / oc sagde til dem / Det er Guds gerning / at i tro paa den / som hand vdsende. Da sagde de til hannem / huad gør du for it Tegen / paa det wi kunde see oc tro dig? Huad arbeyder du? Vore Fedre ode Manna i Ørcken / lige som screffuit staar / hand gaff dem Brød aff Himmelen at æde. Da sagde Jhesus til dem / Sandelige / sandelige / ieg siger eder / Mose gaff eder icke Brød aff Himmelen / men min Fader giffuer eder det rette Brød aff Himmelen. Thi dette er Guds brød / som kommer aff himmelen / oc giffuer Verden Liff.

Da sagde de til hannem / HERRE / giff oss altid saadant brød. Jhesus sagde til dem / Jeg er liffsens Brød / huo som kommer til mig / hand skal icke hungre / oc huo som tror paa mig / hand skal aldri tørste. Men ieg haffuer sagd eder det / at i haffue seet mig / oc tro dog icke. alt huad min Fader giffuer mig / det kommer til mig / oc huo som kommer til mig / den skal ieg icke vdstøde. Thi ieg er kommen aff himmelen / icke at ieg skal gøre min vilie / men hans / som mig vdsende. Oc det er Faderens vilie / som mig vdsende / At ieg skal inted miste aff alt det / som hand gaff mig / men at ieg skal opuecke det paa den yderste dag. Oc det er hans vilie som mig vdsende / at / huo som seer Sønnen / oc tror paa hannem / skal haffue det euige Liff / Och ieg skal opuecke hannem paa den yderste dag.

Da knurrede Jøderne der faare / at hand sagde / ieg er det Brød / som kom aff himmelen / Oc de sagde / Er icke denne Jhesus Josephs søn / hues Fader oc Moder wi kende? Huorledis siger hand da / ieg kom aff Himmelen?

Jhesus suarede / oc sagde til dem / knurrer icke iblant huer andre. Der kand ingen komme til mig / vden saa er / at Faderen / som mig vdsende / drager hannem / oc ieg skal opuecke hannem paa den yderste dag. Der staar screffuit i Propheterne / De skulle alle bliffue lærde aff Gud. Huo som hører det nu aff Faderen / och lærer det / hand kommer til mig. Jcke / at nogen haffuer seet Faderen / vden den som er aff Faderen / hand haffuer seet Faderen. Sandelige / sandelige / ieg siger eder / Huo som tror paa mig / hand haffuer det euige Liff. Jeg er Liff sens Brød. Eders Fedre ode Manna i Ørcken / oc ere døde. Dette er det Brød som kommer aff himmelen / paa det / huo som der aff æder / icke skal dø. Jeg er det leffuendis Brød / som kom aff himmelen / huo som æder aff dette Brød / hand skal leffue i euighed. Och det Brød / som ieg vil giffue / er mit kød / huilcket ieg vil giffue / for Verdens Liff.

Da kiffuedis Jøderne iblant huer andre / oc sagde / huorledis kand denne giffue oss sit Kød at æde? Jhesus sagde til dem / Sandelige / sandelige / ieg siger eder / der som i icke æde menniskens Søns Kød / oc dricke hans Blod / da haffue i inted Liff i eder. Huo som æder mit Kød / oc dricker mit Blod / hand haffuer det euige Liff / oc ieg skal opuecke hannem paa den yderste dag. Thi mit Kød er den rette Mad / oc mit Blod er det rette Dricke. Huo som æder mit Kød oc dricker mit Blod / hand bliffuer i mig / oc ieg i hannem. Lige som den leffuendis Fader vdsende mig / oc ieg leffuer for Faderens skyld / lige saa / huo mig æder / den samme skal oc leffue for min skyld. Dette er det Brød / som er kommet aff Himmelen. Jcke som eders Fedre ode Manna / oc ere døde / huo som æder dette Brød / hand skal leffue euindelige.

Saadant sagde hand i Scholen / der hand lærde i Capernaum. Mange aff hans Disciple / der de nu det hørde / sagde / Denne er en haard Tale / huo kand høre hende? Der Jhesus merckte ved sig selff / at hans Disciple knurrede der faare / da sagde hand til dem / Forarger det eder? Huorledis / naar i da see menniskens Søn fare der op / som hand vaar før? Det er Aanden som gør leffuendis / Kødet er inted nytteligt. De ord som ieg taler / de ere Aand oc de ere Liff. 954 | Men der ere nogle iblant eder / som icke tro. Thi Jhesus viste vel aff begyndelsen / huilcke som icke trode / oc huilcken hannem skulde forraade. Oc hand sagde. Der faare sagde ieg til eder / Jngen kand komme til mig / Vden det giffuis hannem aff min Fader.

Oc fra den tid ginge mange aff hans Disciple bag sig / och vandrede lenger icke mere met hannem. Da sagde Jhesus til de Tolff / ville oc i gaa bort? Da suarede Simon Petrus hannem / HERRE / huort skulle wi gaa hen? Du haffuer det enige Liffs Ord. Oc wi trode och forstode / at du est Christus / den leffuendis Guds Søn. Jhesus suarede hannem / Vdualde ieg icke eder Tolff / oc en aff eder er en Dieffuel / Men hand talede om Juda Simon Jscharioth / den samme forraadde hannem der effter / oc vaar en aff de Tolff.

VII.

DEr effter drog Jhesus omkring i Galilea / Thi hand vilde icke drage omkring i Judea / Fordi / at Jøderne stode effter hans Liff. Oc Jødernis Høytid som vaar Løffsalernis beredelse vaar nær. Da sagde hans Brødre til hannem / gør dig rede at fare bort / oc gack til Judeam / at dine Disciple kunde oc see / de gerninger som du gør. Jngen gør noget i løndom / oc vil dog vere obenbare / Gør du saadant / da obenbare dig faar Verden. Thi at hans Brødre trode icke heller paa hannem.

Da siger Jhesus til dem / min tid er icke end nu her / Men det er stedze eders tid. Verden kand icke hade eder / men hun hader Mig / thi ieg vidner om hende / at hendis gerninger ere onde. Gaa i hen op / paa denne Høytid / Jeg vil icke end nu gaa op paa denne Høytid / thi min tid er icke end nu fuldkommen. Der hand haffde sagd det til dem / da bleff hand i Galilea. Oc der hans Brødre vaare gongne op / da gick hand oc op til Høytiden / icke obenbarlige / men lige hemmelige. Da lete Jøderne effter hannem / oc sagde / Huor er hand? Och der vaar it stort bulder om hannem iblant Folcket. Nogle sagde / Hand er from / oc de andre sagde / Ney / men hand forfører Folcket. Oc ingen talede obenbarlige om hannem / thi de frøctede faar Jøderne.

Men mit i Høytiden / gick Jhesus op i Tempelen / oc lærde. Oc Jøderne forundrede sig / oc sagde / huorledis kand denne Scrifften / effterdi hand lærde hende icke? Jhesus suarede dem oc sagde / Min lærdom er icke min / men hans som mig vdsende. Der som nogen vil gøre hans vilie / hand skal fornemme / om denne Lærdom er aff Gud / eller om ieg taler aff mig selff. Huo som taler aff sig selff / hand søger sin egen ære / men huo som søger hans ære / som hannem vdsende / hand er sandru / oc der er ingen wretferdighed i hannem.

Haffuer icke Mose giffuit eder Lowen / oc ingen iblant eder gør Lowen? Hui søge i effter at sla mig ihiel? Folcket suarede / oc sagde / Du haffuer Dieffuelen / huo søger effter at sla dig ihiel? Jhesus suarede / oc sagde / ieg haffuer giort en eniste gerning / oc i vndre alle der paa. Mose gaff eder der faare Omskerelsen / icke at hun kommer aff Mose / men aff Fedrene / Alligeuel omskere i Mennisken om Sabbathen. Der som it Menniske anammer Omskerelsen om Sabbathen / paa det Mose low skal icke brydis / Ere i da vrede paa mig / at ieg helbredede det gantske Menniske om Sabbathen? Dømmer icke effter anseelse / men dømmer en ret dom.

Da sagde nogle aff Jerusalem / Er det icke den / som de søgte effter at sla ihiel? Oc see til / hand taler obenbare / oc de sige inted til hannem. Kende vore Øffuerste nu vist / at hand er til visse Christus? Dog vide wi hueden denne er / Men naar Christus kommer / da skal ingen vide / hueden hand er.

Da robte Jhesus i Tempelen / lærde oc sagde / Ja i kende mig / oc vide hueden ieg er / Oc aff mig selff er ieg icke kommen / men det er en Sandru / som mig vdsende / huilcken i icke kende Men ieg kender hannem / thi ieg er aff hannem / oc hand vdsende mig. Da søgte de effter at gribe hannem / men ingen lagde haand paa hannem / thi hans time vaar icke end kommen. Men mange aff Folcket trode paa hannem / oc sagde / Naar som Christus kommer / skal hand oc gøre flere Tegen / end denne gør.

Och det kom faar Phariseerne / at Folcket mumlede saadant om hannem. Da sende de Phariseer oc de ypperste Presters Suenne vd / at de skulde gribe hannem. Da sagde Jhesus til dem / ieg er end nu en liden tid hoss eder / oc da gaar ieg bort til den / som mig vdsende. J skulle lede effter mig / oc icke finde mig / oc der som ieg er / kunde i icke komme hen. Da sagde Jøderne iblant huer andre / huort vil denne gaa hen / at wi skulle icke finde hannem? Vil hand gaa iblant Grekerne som ligge her oc der atspridde / oc lære Grekerne? Huad er det for en Tale / at Hand siger / J skulle lede effter mig / oc finde mig icke / och Huor som ieg er / der kunde i icke komme hen?

Men den siste Høytidelige dag / som vaar hederligst / da traadde Jhesus op robte oc sagde 955 | Huo som tørster / hand komme til mig / oc dricke. Huo som tror paa mig / som Scrifften siger / aff hans liff skulle strømmeflyde met leffuendis Vand. Men det sagde hand om den Aand / som de skulde anamme / der trode paa hannem / Thi den hellig Aand vaar der icke end / thi Jhesus vaar icke end forklaret. Mange nu aff Folcket / som hørde denne tale / sagde / Denne er en ret Prophete. De andre sagde / hand er Christus. Oc nogle sagde / skal Christus komme aff Galilea? Siger icke Scrifften / aff Dauids Sæd / oc aff den By Bethlehem / der som Dauid vaar / skal Christus komme? Saa bleff en tuedract iblant Folcket om hannem. Oc der vilde nogle grebet hannem / Men der lagde ingen haand paa hannem

Suennene komme til de ypperste Prester oc Phariseerne / oc de sagde til dem / hui ledde i hannem icke hid? Suennene suarede / Der talede aldri noget Menniske / som dette Menniske. Da suarede Phariseerne dem / Ere i oc forførde? Tror och nogen sted en aff de Ypperste eller Phariseere paa hannem? Men det Folck / som inted veed aff Lowen / er forbandet. Nicodemus sagde til dem / som kom til hannem om natten / huilcken der vaar en aff dem / Dømmer oc vor Low it Menniske / før end mand forhører hannem / huad hand gør? De suarede oc sagde til hannem / Est du oc en Galileer? Randsage oc see / aff Galilea staar ingen Prophete op. Oc huer gick saa hīem.

VIII.

OC Jhesus gick til Olie bierget / oc aarle om morgenen kom hand igen i Tempelen / oc alt Folcket kom til hannem / oc hand sette sig / oc lærde dem.

Men de Scrifftkloge oc Phariseer / ledde en Quinde til hannem / som vaar greben i Hoer / oc skickede hende der mit ind / oc sagde til hannem / Mestere / Denne Quinde er greben met ferske gerninger i Hoer. Oc Mose bød oss i Lowen / at stene saadanne. Huad siger du? Men de sagde det at forsøge hannem / paa det de kunde haffue sag met hannem.

Men Jhesus buckede sig ned / oc screff met finge ren paa Jorden. Der de bleffue nu varafftige at spørie hannem at / da reysde hand sig op oc sagde til dem / huo som aff eder er vden synd / hand kaste den første sten paa hende. Oc hand buckede sig ned igen och screff paa iorden. Der de hørde det / ginge de vd / den ene effter den anden / først de Eldste / oc Jhesus bleff alene igen / oc Quinden bleff der staaendis. Da reysde Jhesus sig op / och der hand saa ingen / vden quinden / da sagde hand til hende / Quinde / huor ere de dine Beklagere? Fordømde ingen dig? Oc hun sagde / HERRE / ingen. Da sagde Jhesus / Saa fordømmer ieg dig oc icke. gack bort / oc synde lenger icke mere.

Da talede Jhesus atter til dem / oc sagde / Jeg er Verdens Liuss / huo som effterfølger mig / hand skal icke vandre i Mørcke / men hand skal haffue Liffsens liuss. Da sagde Phariseerne til hannem / Du vidner om dig selff / dit vidnisbyrd er icke sant. Jhesus suarede / oc sagde til dem / der som ieg vidner om mig selff / da er mit vidnisbyrde sant / Thi ieg veed hueden ieg kom / oc huort ieg gaar hen / Men i vide icke / hueden ieg kommer oc huort ieg gaar hen. J dømme effter kødet / Jeg dømmer ingen. Oc der som ieg dømmer / da er min dom ret / Thi ieg er icke alene / men Jeg oc Faderen som vdsende mig. Der staar oc screffuit i eders Low / At thu Menniskis vidnisbyrd er sant / Jeg er den som vidner om mig selff / oc Faderen som vdsende mig / vidner oc om mig. Da sagde de til hannem / huor er din Fader? Jhesus suarede / J kende huercken mig oc ey min Fader. Der som i kende mig / da kende i oc min Fader. Disse ord talede Jhesus hoss Guds kiste / der hand lærde i Tempelen. Oc ingen greb hannem / Thi hans stund vaar icke end kommen.

Da sagde Jhesus atter til dem / Jeg gaar bort oc i skulle lede effter mig / oc dø i eders synder. Der som ieg gaar hen / did kunde i icke komme. Da sagde Jøderne / Vil hand da sla sig selff ihiel / at hand siger / Der som ieg gaar hen / did kunde i icke komme? Oc hand sagde til dem J ere neden aff / Jeg er offuen aff. J ere aff denne verden / Jeg er icke aff denne Verden. Saa haffuer ieg sagd til eder / at i skulle / dø i eders synder / Thi der som i icke tro / at det er Jeg / Da skulle i dø i eders synder.

Da sagde de til hannem / huo est du da? Oc Jhesus sagde til dem / Først den / ieg som taler met eder. Jeg haffuer meget at tale oc at dømme om eder / Men den som mig vdsende / er sandru / oc huad som ieg haffuer hørt aff hannem / det taler ieg faar verden. Men de forstode icke / at hand sagde dem aff Faderen. Da sagde Jhesus til dem / naar som i ophøye menniskens Søn / da skulle i forstaa at det er ieg / oc at ieg gør inted aff mig selff / Men / lige som min Fader lærde mig / saa taler ieg. Oc den som vdsende mig / er met mig. Faderen lader mig icke alene / thi ieg gør altid det som hannem behager. Der hand talede dette / da trode mange paa hannem

956 | Da sagde nu Jhesus til Jøderne / som trode paa hannem Der som i bliffue hoss min Tale / da ere i mine rette Disciple / oc skulle forstaa sandhed / oc sandhed skal gøre eder fri. Da suarede de hannem / wi ere Abrahams Sæd / oc vaare aldri nogen mands Suend / huorledis siger du da / J skulle bliffue fri? Jhesus suarede dem / oc sagde / Sandelige / sandelige / ieg siger eder Huo som gør Synd / hand er Syndsens suend / oc Suenden bliffuer icke euindelige i Huset / Sønnen bliffuer euindelige. Der som nu Sønnen gør eder fri / da ere i ret fri / Jeg veed vel / at i ere Abrahams sæd / men i søge effter at sla mig ihiel / thi min Tale tager icke iblant eder / Jeg taler det som ieg haffuer seet aff min Fader / Saa gøre i / huad som i haffue seet aff eders Fader.

De suarede / oc sagde til hannem / Abraham er vor Fader. Jhesus siger til dem / der som i vaare Abrahams børn / da giorde i Abrahams gerninger. Men nu søge i effter at sla mig ihiel saadant it Menniske / ieg som sagde eder Sandhed / som ieg hørde aff Gud / det giorde Abraham icke. J gøre eders Faders gerninger. Da sagde de / wi ere icke wecte fødde / wi haffue en Fader / Gud. Jhesus sagde til dem / vaare Gud eders Fader / da elskte i mig. Thi ieg er vdgangen och kommer fra Gud / Thi ieg er icke kommen aff mig selff / men hand vdsende mig. Hui kende i da mit Maal icke? Thi i kunde io icke høre mine ord.

J ere aff den Fader / Dieffuelen / oc i ville gøre effter eders Faders begering. Den samme er en Mordere aff begyndelsen / oc er icke bestandig i Sandhed / thi sandhed er icke i hannem. Naar hand taler Løgen / da taler hand aff sit eget / Thi hand er en Løgnere och en Fader til hende. Men Jeg / effterdi ieg siger sandhed / da tro i mig icke.

Huo aff eder kand beuise mig en synd offuer? Men siger ieg eder sandhed / huor faare tro i mig icke? Huo som er aff Gud / hand høre Guds ord. Der faare høre i icke / thi i ere icke aff Gud. Da suarede Jøderne / oc sagde til hannem / Sige wi icke ret / at du est en Samaritaner / oc haffuer Dieffuelen? Jhesus suarede / Jeg haffuer ingen Dieffuel / Men ieg ærer min Fader oc i vanære mig. Jeg søger icke min ære / men der er en / som hende søger / oc dømmer.

Sandelige / sandelige / Jeg sigerdriffuis eder / der som nogen holder mit Ord / hand skal icke see Døden euindelige. Da sagde Jøderne til hannem / Nu kende wi at du haffuer Dieffuelen. Abraham er død / oc Propheterne / oc du siger / der som nogen holder mit Ord / hand skal icke smage Døden euindelige. Est du da mere end vor fader Abraham? huilcken er død / oc Propheterne ere døde. Huad gør du aff dig selff?

Jhesus suarede / der som ieg ærer mig selff / da er min ære inted. Men der er min Fader / som mig ærer / huilcken i sige / hand er eders Gud / oc kende hannem icke / Men ieg kender hannem. Oc der som ieg sagde / ieg kender hannem icke / da bleffue ieg en Løgnere / lige som i ere / Men ieg kender hannem / oc holder hans ord. Abraham eders Fader bleff glad / at hand skulde see min dag / oc hand saa hannem / oc gledde sig. Da sagde Jøderne til hannem / du est icke end nu halfftrediesinds tiue aar gammil / oc haffuer du seet Abraham? Jhesus sagde til dem / Sandelige / sandelige / Jeg siger eder / Før end Abraham bleff / er ieg. Da løffte de stene op / at de vilde kast paa hannem. Men Jhesus skiulte sig / oc gick vd aff Tempelen.

IX.

OC Jhesus gick frem / oc saa en som vaar Blind fød / Och hans Disciple spurde hannem at / oc sagde / Mestere / huo haffuer syndet? Denne / eller hans Foreldre / at hand er blind fød? Jhesus suarede / Der syndede huercken denne / och ey hans Foreldre / men at Guds gerning skal bliffue obenbare paa hannem. Jeg skal gøre hans gerning / som mig vdsende / saa lenge det er dag / Natten kommer at ingen kand arbeyde. Den stund ieg er i Verden / da er ieg Verdens Liuss. Der hand det sagde / spøtte hand paa iorden / oc giorde Dynd aff spøttet / oc strøg dyndet paa den blindis Øyen / oc sagde til hannem / gack bort til den dam Siloe (det mercker / vdsent) oc to dig. Da gick hand bort / oc tode sig / oc kom seendis.

Naboerne oc de som haffde før seet hannem / at hand vaar en tiggere / sagde / Er det icke denne som sad oc tigde? Nogle sagde / det er hand / men nogle / hand er hannem lig. Men hand sagde selff / det er ieg. Da sagde de til hannem / huorledis ere dine Øyen opladne? Hand suarede / oc sagde / Det Menniske / som heder Jhesus / giorde Dynd / oc smurde mine Øyen / oc sagde / gack bort til den dam Siloe / oc to dig. Jeg gick bort / oc tode mig / oc bleff seendis. Da sagde de til hannem / huor er den? Hand sagde / Jeg ved det icke.

Da førde de hannem til Phariseerne / som lenge vaar blind (Men det vaar om Sabbathen der Jhesus giorde dynd oc obnede hans øyen) da spurde de hannem atter at / ocsaa Phariseerne huorledis hand vaar bleffuen seendis? oc hand sagde til dem / dynd lagde hand mig paa øyene 957 | oc ieg tode mig / oc er nu seendis. Da sagde nogle aff Phariseerne / Det Menniske er icke aff Gud / effterdi hand holder icke Sabbathen. Men de andre sagde / Huorledis kand it syndigt Menniske gøre saadanne Tegen? Oc der bleff en tuedract iblant dem. De sagde igen til den Blinde / Huad siger du om hannem / at hand oploed dine øyen? Oc hand sagde / Hand er en Prophete.

Jøderne trode icke om hannem / at hand haffde verit blind / oc vaar bleffuen seendis / Før end de kallede hans Foreldre / som vaar bleffuen seendis / spurde dem at / oc sagde / Er dette eders Søn / huilcken i sige / hand er blind fød? Huorledis er hand da nu seendis? Hans Foreldre suarede dem / oc sagde / Wi vide / at denne er vor Søn / oc at hand er blind fød / Men huorledis hand er nu seendis / vide wi icke / Eller huo som haffuer opladet hans øyen / vide wi oc icke / Hand er gammil nock / spører hannem at / lader hannem selff tale for sig. Saadant sagde hans Foreldre / thi de frøctede sig for Jøderne / Thi Jøderne haffde allerede sambundet sig / Der som nogen bekende hannem for Christum / at den samme skulde settis i Bande. Der faare sagde hans Foreldre / Hand er gammil nock / spører hannem at.

Da kallede de anden gong det Menniske / som haffde verit blind / oc sagde til hannem / Giff Gud ære / Wi vide at dette Menniske er en Syndere. Hand suarede oc sagde / Er hand en Syndere / det veed ieg icke / En ting veed ieg vel / at ieg vaar blind / oc er nu seendis. Da sagde de til hannem igen / Huad giorde hand ved dig? Huorledis oplod hand dine øyen? Hand suarede dem / Jeg sagde eder det nu / hørde i det icke? Huad ville i atter høre det? Ville i oc bliffue hans Disciple? Da bandede de hannem / oc sagde / Du est hans Discipel / Wi ere Mose Disciple. Wi vide / at Gud haffuer talet met Mose / Men wi vide icke hueden denne hand er.

Det Menniske suarede / oc sagde til dem / Det er en vnderlig ting / at i icke vide / hueden hand er / oc hand haffuer opladet mine øyen. Oc wi vide / at Gud hører icke Syndere / Men der som nogen er Gudfryctig / oc gør hans vilie / den hører hand. Fra Verdens begyndelse er det icke hørt / at nogen oplod øyene paa en / som vaar fød Blind. Vaare denne icke aff Gud / hand kunde inted gøre. De suarede / oc sagde til hannem / Duest aldelis fød i Synd / oc lærer oss / Oc de støtte hannem hen vd.

Det kom faar Jhesum / at de vdstøtte hannem / Oc der hand fant hannem / sagde hand til hannem / Tror du paa Gudz Søn? Hand suarede / oc sagde / HERRE / huilcken er den? At ieg kand tro paa hannem. Jhesus sagde til hannem / Du haffuer seet hannem / oc den som taler met dig / den er det. Da sagde hand / Jeg tror / Oc hand tilbad hannem.

Oc Jhesus sagde / Jeg er kommen til Dom i denne Verden / Paa det at de som icke see / skulle vorde seendis / Oc de som see / skulle vorde blinde. Oc saadant hørde nogle aff de Phariseer / som vaare hoss hannem / oc sagde til hannem / Ere wi da oc blinde? Jhesus sagde til dem / Vaare i blinde / da haffde i ingen synd / Men nu i sige / Wi ere seendis / da bliffuer eders synd.

X.

SAndelige / sandelige / Jeg siger eder / Huo som icke gaar ind at Dørren i Faarestien / men stiger andenstedz der ind / Hand er en Tyff oc en Mordere. Men den som gaar ind at Dørren / hand er Faarenis Hyrde. Den samme lader Døruocteren op faare / oc Faarene høre hans røst. Oc hand kalder sine Faar ved naffn / oc fører dem vd. Oc naar som hand haffuer vdladet sine Faar / da gaar hand bort faare dem / oc Faarene følge effter hannem / Thi de kende hans røst. Oc en Fremmet følge de icke effter / men fly fra hannem / Thi de kende icke den Fremmedis røst. Dette sprock sagde Jhesus til dem / Men de forstode icke / huad det vaar / som hand sagde til dem.

Da sagde Jhesus til dem igen / Sandelige / sandelige / Jeg siger eder / Jeg er Dørren til Faarene. Alle de som ere komne faar mig / de haffue veret Tyffue oc Mordere / Men Faarene lydde dem icke. Jeg er Dørren / Der som nogen gaar ind ved mig / hand skal bliffue salig / oc skal gaa ind oc vd / oc finde føde. En Tyff kommer icke / vden at stiele / myrde oc ødelegge. Jeg er kommen / at de skulle haffue Liffuit oc offuerflødige nock.

Jeg er en god Hyrde. En god Hyrde lader sit Liff for Faarene. En leye Suend / som icke er Hyrde / huilcke Faarene icke høre til / seer Vlffuen komme / oc forlader Faarene / oc flyr / oc Vlffuen griber oc atspreder Faarene / Men leye Suenden flyer / thi hand er en leye Suend / oc acter Faarene inted. Jeg er en god Hyrde / oc kender mine / oc ieg kendis aff mine. Lige som min Fader kender mig / oc ieg kender Faderen / oc ieg lader mit Liff for Faarene. Oc ieg haffuer end andre Faar / de ere icke aff denne Sti / Oc de samme skal ieg føre hid / oc de skulle høre min røst / Oc der skal bliffue en Hiord oc en Hyrde.

Der faare elsker min Fader mig / at ieg lader mit Liff / paa det ieg skal tage det igen. Jn 958 |gen tager det fra mig / men ieg lader det aff mig selff / Jeg haffuer mact at forlade det / oc ieg haffuer mact at tage det igen. Saadant Bud anammede ieg aff min Fader. Da bleff en tuedract iblant Jøderne / for disse ord. Mange iblant dem sagde / Hand haffuer Dieffuelen / oc er fra sinde / hui høre i hannem? De andre sagde / Det ere icke ord aff en Besæt / Kand Dieffuelen oc oplade de Blindis øyen?

Oc der bleff Kirckeuielse i Jerusalem / oc det vaar Vinter / Oc Jhesus vandrede i Templen vdi Salomonis Vaaben huss. Da komme Jøderne trint omkring hannem / oc sagde til hannem / Huor lenge opholder du vaar siel? Est du Christus / da sig oss det obenbare vd. Jhesus suarede dem / Jeg haffuer sagd eder det / oc i tro icke. De gerninger som ieg gør i min Faders Naffn / de vidne om mig / Men i tro icke / Thi i ere icke mine Faar / som ieg sagde eder. Thi mine Faar høre min røst / oc ieg kender dem / oc de følge mig / Oc ieg giffuer dem det euige Liff / oc de skulle aldri forfaris / oc ingen skal slide mig dem aff min Haand. Faderen som gaff mig dem / er større end alle ting / oc ingen kand slide dem aff min Faders haand. Jeg oc Faderen ere it.

Da toge Jøderne atter stene op / at de vilde stene hannem. Jhesus suarede dem / Mange gode gerninger beuisde ieg eder aff min Fader / for huilcken gerning iblant de samme stene i mig? Jøderne suarede hannem / oc sagde / For den gode gerningis skyld stene wi dig icke / men for Gudz bespaattelse skyld / Oc at du est it Menniske / oc gør dig selff til en Gud. Jhesus suare de dem / Staar der icke screffuit i eders Low / Jeg sagde / J ere Guder? Der som i kalde dem Guder / til huilcke Gudz ord skede / oc Scrifften kand dog icke brydis / Sige i da til den / der Faderen helligede / oc sende til Verden / Du bespaatter Gud? Der faare at ieg siger / Jeg er Gudz Søn? Gør ieg icke min Faders Gerninger / da tror mig icke / Men gør ieg dem / da tror dog de Gerninger / ville i icke tro mig / Paa det i skulle kende oc tro / at Faderen er i mig / oc ieg vdi hannem.

De søgte atter effter at gribe hannem / Men hand vndgick dem / aff deris hender / oc drog bort igen paa hin side Jordan / paa den Sted / som Johannes før døbte / oc bleff der. Oc der komme mange til hannem / oc sagde / Johannes giorde ingen Tegen. Men alt det som Johannes sagde om denne / det er sant / Oc mange trode der paa hannem.

XI.

OC der laa en siug / som hed Lazarus aff Bethania / i Marie oc hendis søsters Marthe By. Men Maria vaar den / som saluede HERREN met salue / oc tiurde hans Føder met sit haar / Den sammis broder Lazarus vaar siug. Da sende hans Søstere til hannem / oc lode hannem sige / HERRE / See den du elsker / hand ligger siug.

Der Jhesus det hørde / sagde hand / Den Siugdom er icke til døden / men til Gudz ære / at Gudz Søn skal prisis der aff. Oc Jhesus elskte Martham / oc hendis søster oc Lazarum. Der hand nu hørde / at hand vaar siug / bleff hand tho dage paa den sted / som hand vaar. Der effter siger hand til sine Disciple / Lader oss drage til Judeam igen. Hans Disciple sagde til hannem / Mestere / Siste gong vilde Jøderne stene dig / oc du vilt drage der hen igen? Jhesus suarede / Ere der icke tolff timer om dagen? Huo som vandrer om dagen / hand støder sig icke / thi hand seer denne Verdens Liuss. Men huo som vandrer om natten / hand støder sig / thi der er inted Liuss i hannem.

Saadant sagde hand / oc der effter siger hand til dem / Lazarus vor Ven soffuer / Men ieg gaar bort / at opuecke hannem. Da sagde hans Disciple / HERRE / soffuer hand / da bliffuer det bedre met hannem. Oc Jhesus talede om hans død / Men de mente / at hand talede om den Legemlige søffn. Da sagde Jhesus dem det obenbare / Lazarus er død / oc ieg er glad for eders skyld / at ieg vaar icke der / paa det i skulle tro // Men lader oss drage til hannem. Da sagde Thomas / som kaldis Tuilling / Lader oss drage met / at wi kunde dø met hannem.

Da kom Jhesus oc fant hannem / at hand haffde allerede ligget fire dage i Graffuen. Oc Bethania vaar nær Jerusalem / ved femten agre langt. Oc der vaare mange Jøder komne til Martha oc Maria / at trøste dem for deris Broder.

Som Martha nu hører at Jhesus kommer / gaar hun imod hannem. Men Maria bleff sidendis hiemme. Da sagde Martha til Jhesum / HERRE / haffde du veret her / da vaare min Broder icke død. Men ieg veed end nu / at huad du beder aff Gud / det giffuer Gud dig. Jhesus siger til hende / Din Broder skal opstaa. Martha siger til hannem / Jeg veed vel / at hand skal opstaa i Opstandelsen paa den Yderste dag. Jhesus siger til hende / Jeg er Opstandelsen oc Liffuit / huo som tror paa Mig / hand skal leffue / alligeuel at hand døer / Oc huo som leffuer oc tror paa mig / hand skal aldri dø. Tror du det? Hun si 959 |ger til hannem / HERRE / ia / Jeg tror / at du est Christus Gudz Søn / som kom til Verden.

Oc der hun haffde det sagd / gick hun bort / oc kallede sin søster Maria hemmelige / oc sagde / Mesteren er der / oc kalder at dig. Der hun det hørde / stod hun strax op / oc kom til hannem / Thi Jhesus vaar icke end kommen i Byen / men hand vaar end nu paa den sted / som Martha møte hannem. Jøderne / som vaare i Husit hoss hende / oc trøstede hende / der de saae Mariam at hun stod hastelige op oc gick vd / da fulde de effter hende / oc sagde / Hun gaar bort til Graffuen / at græde der.

Der Maria kom nu did som Jhesus vaar / oc saa hannem / da falt hun ned faar hans føder / oc sagde til hannem / HERRE / Haffde du veret her / da haffde min Broder icke døet. Der Jhesus saa hende græde / oc Jøderne ocsaa græde / som komme met hende / da gremmedis hand i Aanden / oc gaff sig suarlige / oc sagde / Huor lagde i hannem hen? De sagde til hannem / HERRE / kom oc see. Oc Jhesu øyen løbe offuer. Da sagde Jøderne / See / huor kær haffde hand hannem. Men nogle aff dem sagde / Kunde icke den / som oploed den Blindis øyen / beskicke / at oc denne icke haffde døet? Men Jhesus gremmedis atter i sig selff / oc kom til Graffuen / Oc der vaar en Hule / oc en sten lagd der paa.

Jhesus sagde / Tager stenen aff. Martha den Dødis søster / siger til hannem / HERRE / hand lucter nu ilde / thi hand haffuer ligget fire dage. Jhesus siger til hende / Haffuer ieg icke sagd dig / Der som du tror / da skulde du see Gudz Herlighed. Da løffte de stenen aff / som den Døde laa. Men Jhesus opløffte sine øyen / oc sagde / Fader / ieg tacker dig / at du haffuer bønhørt mig. Dog veed ieg / at du hører mig altid / Men for Folckens skyld / som her staar omkring / siger ieg det / at de skulle tro / at du vdsende mig.

Der hand det haffde sagd / robte hand met høy røst / Lazare / kom hid vd. Oc den Døde kom vd / bunden met Jordeklæder om føder oc hender / oc hans ansict vaar skiult met en Suede dug. Jhesus siger til dem / Løser hannem / oc lader hannem gaa. Mange aff Jøderne / som vaare komne til Maria / oc saae huad Jhesus giorde / trode paa hannem. Men nogle aff dem / ginge bort til Phariseerne / oc sagde dem / huad Jhesus haffde giort.

Da forsamlede de ypperste Prester oc Phariseerne it Raad / oc sagde / Huad gøre wi? Dette Menniske gør mange tegen. Forlade wi hannem saa / da tro de alle paa hannem / Saa komme da de Romere / oc tage fra oss Land oc Folck. Men en iblant dem / Caiphas / som vaar det samme aar den ypperste Prest / sagde til dem / J vide inted / betencke oc inted. Det er oss bedre / at it Menniske døer for Folcket / end at alt Folcket forderffuis. Saadant talede hand icke aff sig selff / men effterdi hand vaar det samme aar ypperste Prest / da spaade hand / Thi Jhesus skulde dø for Folcket / oc icke for Folcket alene / Men at hand skulde til hobe sancke Gudz børn / som vaare atspridde. Fra den dag raadsloge de / huorledis de kunde dræbe hannem.

Da vandrede Jhesus icke mere obenbare iblant Jøderne / men gick der fra / til en Egn / hart hoss Ørcken / i en Stad / som kaldis Ephrem / oc haffde der sit væsen met sine Disciple. Men det vaar nær Jødernis Paaske / Oc der ginge mange op aff den Egn til Jerusalem / faare Paaske / at rense sig. Da stode de / oc spurde effter Jhesum / oc talede met huer andre i Templen / Huad tyckis eder / at hand kommer icke til Høytiden? Men de ypperste Prester oc Phariseerne haffde ladet vdgaa it Bud / At der som nogen viste / huor hand vaar / da skulde hand giffue det til kende / at de kunde gribe hannem.

XII.

SEx dage faare Paaske / kom Jhesus til Bethaniam / der som Lazarus vaar død / huilcken Jhesus opueckte fra de døde. Der giorde de hannem en Naduere / oc Martha tiente / Oc Lazarus vaar en aff dem som sade til bordz.

Da tog Maria it Pund Salue / aff wforfalsket kostelig Nardus / oc saluede Jhesu føder / oc tiurde hans Føder met sit haar / oc Husit bleff fult aff Saluens luct. Da sagde en aff hans Disciple / Judas Simonis søn Jscharioths / som hannem siden forraadde / Hui bleff denne Salue icke solt for try hundrede Pendinge / oc giffne Fattige? Det sagde hand icke / at hand actede Fattige / men hand vaar en Tyff / oc haffde Pungen / oc bar huad der bleff giffuit. Da sagde Jhesus / Lader hende met fred / saadant haffuer hun foruaret / til min Begraffuelsis dag. Thi i haffue altid Fattige hoss eder / Men mig haffue i icke altid.

Da formerckte meget aff det Jødiske Folck / at hand vaar der / oc de komme / icke aleniste for Jhesu skyld / men at de vilde ocsaa see Lazarum / huilcken hand haffde opueckt fra de Døde. Men de ypperste Prester haffde i sinde / at sla Lazarum ihiel / Thi at for hans skyld ginge mange Jøder bort / oc trode paa Jhesum.

960 | Den anden dag / der det megle Folck som vaar kommet til Høytiden / hørde / at Jhesus kommer til Jerusalem / toge de Palme grene / oc ginge vd mod hannem / oc robte / Hosianna / Loffuit vere den / som kommer i HERRENS Naffn / en Konge aff Jsrael.

Oc Jhesus fick en Aseninde / oc reed der paa / som der staar screffuit / Frøcte dig icke Zions Daatter / See / din Konge kommer ridendis paa en Asens Føl. Saadant forstode hans Disciple icke først / men der Jesus bleff forklaret / da tenckte de der paa / at saadant vaar screffuit om hannem / oc at de giorde hannem saadant.

Men det Folck som vaar met hannem / der hand robte Lazarum aff Graffuen / oc opuecte hannem fra de Døde / rosede den gerning. Der faare gick oc Folck emod hannem / at de hørde / hand haffde giort saadant Tegen. Men Phariseerne sagde til huer andre / J see / at i inted vdrette / see / al Verden løber effter hannem.

Oc der vaare nogle Greker iblant dem / som vaare komne op / at tilbede i Høytiden. De traadde til Philippum / som vaar aff Bethsaida vdaff Galilea / bade hannem / oc sagde / Herre / Wi vilde gerne see Jhesum / Philippus kommer oc siger Andreas det / Oc Philippus oc Andreas sagde fremdelis Jhesu det. Da suarede Jhesus dem / oc sagde / Tiden er kommen / at Menniskens Søn skal forklaris. Sandelige / sandelige / Jeg siger eder / Vden saa er / at Huede kornet falder i Jorden / oc døer / da bliffuer det alene. Men der som det døer / da bær det megen Fruct. Huo som elsker sit Liff / hand skal miste det. Oc huo som hader sit Liff i denne Verden / hand skal foruare det til det euige Liff. Huo som vil tiene mig / hand følge mig effter / Oc huor som ieg er / der skal oc min Tienere vere. Oc huo som mig skal tiene / den skal min Fader ære.

Nu er min Siel bedrøffuit. Oc huad skal ieg sige? Fader hielp mig aff denne time. Dog er ieg der faare kommen i denne time. Fader / forklare dit Naffn. Da kom en røst aff Himmelen / Jeg haffuer forklaret hannem / oc ieg vil atter forklare hannem. Da sagde Folcket som der stod hoss / oc hørde til / Det tordnede. De andre sagde / Der talede en Engel met hannem. Jhesus suarede / oc sagde / Denne røst skede icke for min skyld / men for eders skyld.

Nu begyndis Dom offuer denne Verden / Nu skal denne Verdens Første vdstødis. Oc ieg / naar ieg bliffuer ophøyet / fra iorden / da vil ieg drage dem alle til mig. Men hand sagde det / at giffue til kende / met huad død hand skulde dø. Da suarede Folcket hannem / Wi haffue hørt i Louen / at Christus bliffuer euindelige / oc huorledis siger du da / Menniskens Søn skal ophøyis? Huo er denne Menniskens Søn? Da sagde Jhesus til dem / Liusset er end nu en liden tid hoss eder. Vandrer den stund i haffue Liusset / at Mørcket skal icke offuerfalde eder. Huo som vandrer i mørcket / hand veed icke huort hand gaar hen. Tror paa Liuset / den stund i haffue det / Paa det i skulle vere Liusens Børn.

Saadant talede Jhesus / oc gick bort / oc skiulte sig faar dem. Oc alligeuel at hand giorde saadanne Tegen faar dem / saa trode de dog icke paa hannem / Paa det Esaie Prophetis sprock skulde fuldkommis / som hand siger / HERRE / huo tror vor predicken / oc huem er HERRENS Arm obenbaret ? Der faare kunde de icke tro / Thi Esaias siger atter / Hand haffuer forblindet deris øyen / oc forherdet deris Hierte / at de skulle icke see met øyene / oc ey forstaa met Hiertet / oc omuende sig / oc ieg kunde hielpe dem. Saadant sagde Esaias / der hand saa hans Herlighed / oc talede om hannem. Dog trode der mange aff de Øffuerste paa hannem / Men for Phariseernis skyld bekende de det icke / at de skulde icke settis i Band. Thi de haffde heller ære hoss Mennisken / end ære hoss Gud.

Men Jhesus robte / oc sagde / Huo som tror paa mig / hand tror icke paa mig / men paa den / som mig vdsende. Oc huo som mig seer / hand seer den / som mig vdsende. Jeg er kommen i Verden it Liuss / paa det / huo som tror paa Mig / skal icke bliffue i Mørcket. Oc huo som hører mine ord / oc tror icke / den skal ieg icke dømme / Thi ieg er icke kommen at dømme Verden / men at ieg skal gøre Verden salig. Huo mig foracter / oc anammer icke mine ord / Hand haffuer allerede den hannem dømmer / det Ord / som ieg talede / det skal dømme hannem paa den Yderste dag. Thi ieg haffuer icke talet aff mig selff / men Faderen som mig vdsende / hand gaff mig it Bud / huad ieg skal gøre oc tale. Oc ieg veed / at hans Bud er det euige Liff. Der faare det ieg taler / det taler ieg saa / som Faderen sagde mig.

XIII.

FAare Paaske Høytiden / der Jhesus viste / at hans tid vaar kommen / at hand skulde gaa aff denne Verden til Faderen / lige som hand haffde elskt sine / som vaare i Verden / saa elskte hand dem til enden. Oc effter afftens Maaltid / Der Dieffuelen haffde allerede giffuit Juda Simonis Jscharioth i hierte / at hand 961 | skulle forraade hannem / da viste Jhesus / at Faderen haffde giffuit hannem alting i sine Hender / oc / at hand kom aff Gud / oc gick til Gud / Da stod hand op aff Nadueren / lagde sine Klæder aff / oc tog it Skørt / oc omgiordede sig. Der effter øsde hand Vand i it Becken / begynte at to Disciplenis føder / oc tiurde dem met det Skørt / som hand vaar omgiordet met.

Da kom hand til Simon Petrum. Oc hand sagde til hannem / HERRE / skulde du to mig mine føder? Jhesus suarede / oc sagde til hannem / Huad ieg gør / det vedst du icke nu / Men du skalt forstaa det her effter. Da sagde Petrus til hannem / Aldri skalt du to mine føder. Jhesus suarede hannem / Tor ieg dig icke / da haffuer du ingen Del met mig. Simon Petrus siger til hannem / HERRE / icke føderne aleniste / men ocsaa henderne / oc Hoffuedet. Jhesus siger til hannem / Huo som toen er / hand haffuer icke behoff / vden at to føderne / men hand er aldelis reen. Oc i ere rene / men icke alle. Thi hand viste sin Forredere vel / der faare sagde hand / J ere icke alle rene.

Der hand haffde nu toet deris føder / tog hand sine klæder / oc sette sig ned igen / oc sagde atter til dem / Vide i / huad ieg haffuer giort eder? J kalde mig Mestere oc HERRE / oc sige ret der vdi / Thi ieg er ocsaa. Der som ieg nu eders HERRE oc Mestere / tode eders føder / Saa skulle i oc to eder føderne iblant huer andre. Jeg gaff eder en Efftersyn / at i skulle gøre / som ieg giorde eder. Sandelige / sandelige / Jeg siger eder / Suenden er icke større end hans Herre / oc ey Apostelen større / end den hannem vdsende.

Der som i vide saadant / da ere i salige / der som i det gøre. Jeg siger icke om eder alle / Jeg veed huilcke ieg haffuer vdualt. Men at Scrifften skal fuldkommis / Den som æder mit Brød / hand traader mig met føder. Nu siger ieg eder det / før end det skeer / paa det / at naar det er skeet / at i skulle tro / at det er ieg. Sandelige / sandelige / Jeg siger eder / Huo som anammer der som ieg sender nogen / hand anammer mig. Oc huo som mig anammer / hand anammer den som mig sende.

Der Jhesus haffde dette sagd / bleff hand bedrøffuit i Aanden / oc vidnede / oc sagde / San= delige / sandelige / Jeg siger eder / En aff eder skal forraade mig. Da saae Disciplene paa huer andre / oc dem bleff bange / om huilcken hand talede. Men der vaar en iblant hans Disciple / som sad til bordz hoss Jhesu bryst / huilcken Jhesus elskte. Den nickede Simon Petrus til / at hand skulde vdspørie / huem det vaar / der hand talede om? Thi den samme laa paa Jhesu bryst / oc sagde til hannem / HERRE / huo er den? Jhesus suarede / Det er den / som ieg dypper dette Stycke / oc giffuer. Oc hand dybte det Stycke / oc gaff Juda Simonis Jscharioth det. Oc effter det Stycke foer Sathan i hannem.

Da sagde Jhesus til hannem / Huad som du gør / det gør snart. Oc der viste ingen aff dem offuer borde det / huor til hand sagde hannem det. Nogle mente / effter di at Judas haffde Pungen / at Jhesus sagde til hannem / Køb huad wi haffue behoff / paa Høytiden / eller at skulde giffue Fattige noget. Der hand haffde nu taget den mund fuld / da gick hand strax vd. Ot det vaar nat. Men der hand vaar vdgangen / siger Jhesus / Nu er Menniskens Søn forklaret / oc Gud er forklaret i hannem. Er Gud forklaret i hannem / da skal Gud oc forklare hannem i sig selff / oc hand skal snart forklare hannem.

Kære Børn / Jeg er end nu en liden stund hoss eder. J skulle lede effter mig / oc som ieg sagde til Jøderne / Huort som ieg gaar hen / der kunde i icke komme hen. Oc ieg siger eder nu / Jeg giffuer eder it nyt Bud / paa det i oc skulle elske huer andre. Der paa skal huer mand kende / at i ere mine Disciple / der som i haffue indbyrdis kærlighed. Simon Petrus siger til hannem / HERRE / huort gaar du hen? Jhesus suarede hannem / Der som ieg gaar hen / kant du denne gong icke følge mig / Men du skalt her effter følge mig. Petrus siger til hannem / HERRE / Hui kand ieg denne gong icke følge dig? Jeg vil lade mit Liff for dig. Jhesus suarede hannem / Skulde du lade dit Liff for mig? Sandelige / sandelige / Jeg siger dig / Hanen skal icke gale / før du haffuer forsoret mig tre gonge.

XIIII.

OC hand sagde til sine Disciple / Eders hierte forferdis icke. Tro i paa Gud / saa tro i oc paa mig. J min Faders Huss ere mange Bolige. Der som det icke saa vaare / da vilde ieg sige til eder / Jeg gaar bort / at berede eder Steden. Oc der som ieg ginge bort at berede eder steden / saa vil ieg dog komme igen / oc tage eder til mig / Paa det i skulle vere der som ieg er / oc huort ieg gaar hen / det vide i / oc veyen vide i ocsaa.

Thomas siger til hannem / HERRE / wi vide icke huort du gaar hen / oc huorledis kunde wi vide veyen? Jhesus siger til hannem / Jeg er veyen / oc Sandhed / oc Liffuit. Der kommer ingen til Faderen / vden ved Mig. Der som i kende mig / da kende i oc min Fader. Oc nu her effter kende i hannem / oc haffue seet hannem.

962 | Philippus siger til hannem / HERRE / viiss oss Faderen / det er oss nock. Jhesus siger til hannem / Saa lenge er ieg hoss eder / oc du kender mig icke? Philippe / huo Mig seer / hand seer Faderen / Huorledis siger du da / Viiss oss Fadereu ? Tror du icke / at ieg er i Faderen / oc Faderen i mig? De ord som ieg taler til eder / dem taler ieg icke aff mig selff. Faderen som boer i mig / hand gør de Gerninger. Tror mig / at ieg er i Faderen / oc Faderen i mig. Ville i icke / saa tror mig dog for de Gerningers skyld.

Sandelige / sandelige / Jeg siger eder / Huo som tror paa mig / hand skal oc gøre de Gerninger / som ieg gør / oc hand skal gøre større end disse / Thi ieg gaar til Faderen. Oc huad i bede i mit Naffn / det vil Jeg gøre / Paa det Faderen skal æris i Sønnen. Huad i bede i mit Naffn / det vil ieg gøre.

Elske i mig / da holder mine Bud. Oc ieg vil bede Faderen / oc hand skal giffue eder en anden Trøstere / at hand skal bliffue hoss eder euindelige / sandheds Aand / huilcken Verden icke kand anamme / Thi hun seer hannem icke / oc kender hannem icke. Men i kende hannem / thi hand bliffuer hoss eder / oc skal vere i eder. Jeg vil icke forlade eder Faderløse / Jeg kommer til eder. Det er end nu en liden stund / saa skal Verden icke see mig mere / Men i skulle see mig / Thi ieg leffuer / oc i skulle ocsaa leffue. Paa den samme dag / skulle i forstaa / at ieg er i min Fader / oc i vdi mig / oc ieg i eder.

Huo som haffuer mine Bud / oc holder dem / hand er den / som mig elsker. Oc huo mig elsker / hand skal elskis aff min Fader / oc ieg skal elske hannem / oc obenbare mig faar hannem. Judas siger til hannem / icke den Jscharioth / HERRE / huad er det / at du vilt obenbare oss dig / oc icke Verden? Jhesus suarede / oc sagde til hannem / Huo mig elsker / hand holder mine ord / Oc min Fader skal elske hannem / oc wi skulle komme til hannem / oc gøre Bolig hoss hannem. Men huo mig icke elsker / hand holder icke mine ord. Oc det Ord som i høre / er icke mit / Men Faderens / som mig vdsende.

Saadant haffuer ieg talet til eder / den stund ieg haffuer veret hoss eder. Men Trøsteren den hellig Aand / huilcken min Fader skal sende i mit Naffn / den samme skal lære eder det altsammen / oc minde eder paa alt det / som ieg sagde eder.

Jeg lader eder Fred / min Fred giffuer ieg eder. Jeg giffuer eder icke som Verden giffuer. Eders hierte forferdis icke / oc frøcte sig icke. J hørde / at ieg sagde eder / Jeg gaar bort / oc kommer til eder igen. Haffde i mig kær / da glædde i eder / at ieg sagde / Jeg gaar til Faderen / Thi Faderen er større end ieg. Oc ieg sagde eder det nu / før end det skeer / paa det / naar som det nu skeer / at i skulle tro.

Jeg skal her effter icke tale meget mere met eder / Thi denne Verdens Første kommer / oc haffuer inted met mig. Men at Verden skal kende / at ieg elsker Faderen / oc ieg gør saa / som Faderen bød mig. Staar op / oc lader oss gaa bort.

XV.

JEg er it ret Vintræ / oc min Fader er en Vingaards mand. Huer Quist paa mig / som icke bær Fruct / skal hand bort tage / Oc huer som bær fruct / skal hand rense / at hand skal bære mere Fruct. J ere nu rene / for det Ord skyld / som ieg talede til eder. Bliffuer i mig / oc ieg i eder. Lige som Quisten icke kand bære Fruct aff sig selff / vden hand bliffuer paa Vintræet / Lige saa oc icke i / vden i bliffue i mig.

Jeg er Vintræet / i ere Quistene. Huo som bliffuer i mig / oc ieg i hannem / hand bær megen fruct. Thi vden Mig kunde i inted gøre. Huo som icke bliffuer i mig / Hand skal bortkastis / som en Quist / oc visne / oc mand sancker dem / oc kaster dem i ilden / at brende.

Der som i bliffue i mig / oc mine ord bliffue i eder / da skulle i bede huad i ville / oc det skal vederfaris eder. Der vdi skal min Fader æris / at i bære megen Fruct / oc bliffue mine Disciple.

Lige som min Fader elsker mig / saa elsker oc ieg eder. Bliffuer i min kærlighed. Der som i holde mine Bud / da bliffue i vdi min kærlighed / Lige som ieg holder min Faders Bud / oc bliffuer i hans kærlighed. Saadant taler ieg til eder / at min Glæde skal bliffue i eder / oc eders glæde skal bliffue fuldkommen. Det er mit Bud / at i skulle elske huer andre. Lige som ieg elsker eder. Jngen haffuer større kærlighed end denne / at hand lader sit Liff for sine Venner. J ere mine Venner / der som i gøre huad ieg biuder eder. Jeg siger icke lenger / at i ere Suenne / Thi en Suend veed icke / huad hans Herre gør. Men eder haffuer ieg sagd / at i ere 963 | Venner / Thi alt det som ieg hørde aff min Fader / haffuer ieg kundgiort eder.

J haffue icke vdualt mig / Men ieg vdualde eder / oc sette eder / At i skulle gaa bort oc bære Fruct / Paa det / om i bede Faderen om noget i mit Naffn / at hand skal giffue eder det.

Det biuder ieg eder / at i skulle elske huer andre. Der som Verden hader eder / Da skulle i vide / at hun hadede mig før end eder. Vaare i aff Verden / da elskte Verden det hende tilhørde. Thi at effterdi i ere icke aff Verden / men ieg vdualde eder aff Verden / Der faare hader Verden eder. Tencker paa mit ord / at ieg sagde eder / Suenden er icke større end hans Herre. Forfulde de mig / de skulle oc forfølge eder. Hulde de mit ord / da skulle de oc holde eders. Men alt det skulle de gøre eder / for mit Naffn skyld / Thi at de kende icke Den / som ieg vdsende.

Der som ieg vaare icke kommen / oc haffde sagd dem det / da haffde de ingen synd. Men nu kunde de inted finde paa / at aarsage deris synd met. Huo mig hader / hand hader oc min Fader. Haffde ieg icke giort de Gerninger iblant dem / som ingen anden haffuer giort / da haffde de ingen synd. Men nu haffue de det seet / Oc hade dog baade mig oc min Fader. Dog at det Ordsprock bescreffuit i deris Low skal fuldkommis / De hade mig vden aarsage.

Naar Trøsteren kommer / huilcken ieg skal sende eder fra Faderen / sandheds Aand / som vdgaar fra Faderen / hand skal vidne om mig. Oc i skulle ocsaa vidne / Thi at i haffue veret hoss mig aff begyn delsen.

XVI.

DEtte haffuer ieg talet til eder / at i skulle icke forargis. De skulle sette eder i Band. Oc den tid skal komme / at / huo som ihielslar eder / skal mene / hand gør Gud en Tieniste der met. Oc saadant skulle de der faare gøre eder / at de huercken kende min Fader oc ey mig. Men ieg haffuer talet dette til eder / paa det / at naar den tid kommer / i skulle tencke der paa / at ieg sagde eder det. Oc ieg sagde eder icke saadant aff begyndelsen / thi ieg vaar hoss eder.

Oc nu gaar ieg hen til den / som mig vdsende / oc ingen aff eder spør mig at / huort gaar du hen? Men fordi at ieg talede dette til eder / da er deris Hierte sorgefult. Men ieg siger eder sandhed / Det er eder gaat / at ieg gaar bort. Thi at gaar ieg icke bort / da kommer Trøsteren icke til eder. Men gaar ieg bort / da vil ieg sende hannem til eder. Oc naar hand kommer / da skal hand straffe Verden / for Synd / for Retferdighed / oc for Dom. For Synden / at de tro icke paa mig. Oc for Retferdighed / At ieg gaar til Faderen / oc i see mig icke lenger. For Dommen / at denne Verdens Første er dømt.

Jeg haffuer end nu meget at sige eder / Men i kunde icke bære det nu. Men naar den Sandheds Aand kommer / den skal lede eder i al Sandhed. Thi hand skal icke tale aff sig selff / men huad hand hører / det skal hand tale / oc huad tilkommendis er / skal hand forkynde eder. Den samme skal forklare mig / thi hand skal tage det aff mit / oc forkynde eder. alt huad Faderen haffuer / det er mit / Der faare sagde ieg / Hand skal tage det aff mit / oc forkynde eder.

Om en liden stund / da skulle i icke see mig / oc atter om en liden stund / saa skulle i see mig / thi ieg gaar til Faderen. Da sagde nogle aff hans Disciple til huer andre / Huad er det / at hand siger til oss / Om en liden stund / da skulle i icke see mig / oc atter om en liden stund / da skulle i see mig / Oc at ieg gaar til Faderen? Da sagde de / At hand siger / Om en liden stund? Wi vide icke / huad hand taler. Da merckte Jhesus / at de vilde spørie hannem at / oc hand sagde til dem / Der om spørie i iblant huer andre / at ieg sagde / Om en liden stund / da skulle i icke see mig / oc atter om en liden stund / da skulle i see mig. Sandelige / sandelige / Jeg siger eder / J skulle græde oc hyle / Men Verden skal glæde sig / Oc i skulle vere bedrøffuede / Dog skal eders bedrøffuelse omuendis til glæde.

En Quinde / naar hun føder / da haffuer hun bedrøffuelse / Thi hendis time er kommen. Men naar hun haffuer fød Barnet / da tencker hun icke mere paa den nød / for den glæde skyld / at Mennisket er fød til Verden. Oc i haffue nu ocsaa bedrøffuelse / Men ieg vil see eder igen / oc eders hierte skal glæde sig oc der skal ingen tage eder glæde fra eders. Oc paa den samme dag skulle i icke spørie mig at noget.

Sandelige / sandelige / Jeg sigerdriffuis eder / Der som i bede Faderen om noget i mit Naffn / da skal hand giffue eder det. Her til haffue i icke bedet i mit Naffn. Beder / saa skulle i faa / at eders glæde skal vere fuldkommen. Saadant haffuer ieg talet til eder ved Ordsprock. Men den tid skal komme / at ieg skal icke tale mere met eder ved Ordsprock / men obenbare forkynde eder om min Fader. Paa den samme dag skulle i bede i mit Naffn. Oc ieg siger eder icke / at ieg vil bede Faderen for eder / Thi Faderen elsker eder selff / der faare / at i elske mig / oc tro at ieg er vdgangen aff Gud. Jeg vdgick fra Faderen / oc kom til Verden / Jeg forlader Verden igen / oc gaar til Faderen.

964 | Hans Disciple sige til hannem / See / nu taler du obenbarlige / oc siger inted Ordsprock. Nu vide wi / at du vedst alle ting / oc haffuer icke behoff / at nogen spør dig at / Der faare tro wi / at du vdgickst aff Gud. Jhesus suarede dem / Nu tro i. See / den time skal komme / oc er allerede kommen / At i skulle atspredis huer til sit / oc forlade mig alene. Men ieg er icke alene / Thi Faderen er hoss mig. Dette haffuer ieg talet met eder / At i skulle haffue Fred i Mig. J verden haffue i Trengsel / men verer trøstige / Jeg haffuer offuerundet verden.

XVII.

DEtte talede Jhesus / oc løffte sine øyen op til Himmelen / oc sagde / Fader / den time er her / at du skalt forklare din Søn / Paa det at din Søn oc skal forklare dig. Lige som du haffuer giffuit hannem Mact offuer alt Kød / Paa det hand skal giffue dem alle det euige Liff / som du haffuer giffuit hannem. Oc det er det euige Liff / At de kende dig / alene en sand Gud / oc den du vdsende / Jhesum Christum.

Jeg haffuer forklaret dig paa Jorden / oc fuldkommet den Gerning / som du haffuer giffuit mig / at ieg skulde gøre. Oc forklare mig nu du Fader / hoss dig selff / met den klarhed / som ieg haffde hoss dig / før Verden vaar. Jeg obenbarede dit Naffn for Menniskene / som du haffuer giffuit mig aff Verden. De vaare dine / oc du haffuer giffuit mig dem / oc de beuarede dit ord. Nu vide de / at alt det som du haffuer giffuit mig / er aff dig. Thi de ord som du haffuer giffuit mig / gaff ieg dem / oc de anammede dem / oc kende sandelige / At ieg vdgick fra dig / oc tro / at du vdsende mig.

Jeg beder for dem / oc ieg beder icke for Verden / men for dem som du haffuer giffuit mig / thi de ere dine. Oc alt det som mit er / det er dit / oc det som dit er / det er mit / oc ieg er forklaret i dem. Oc ieg er icke mere i Verden / Men de ere i Verden / oc ieg kommer til dig. Hellige Fader / beuare dem i dit Naffn / som du haffuer giffuit mig / at de bliffue it / lige som wi. Den stund ieg vaar hoss dem i Verden / beuarede ieg dem i dit Naffn. De som du haffuer giffuit mig / dem beuarede ieg / oc der er ingen fortabt aff dem / vden det fortabte Barn / At Scrifften skulde fuldkommis.

Men nu kommer ieg til dig / oc taler saadant i Verden / paa det de skulle haffue min Glæde fuldkommen i sig. Jeg gaff dem dit ord / Oc Verden hader dem / Thi de ere icke aff Verden / lige som ieg er oc icke aff Verden. Jeg beder icke / at du skalt tage dem aff Verden / men at du skalt beuare dem fra ont. De ere icke aff Verden / lige som ieg er oc icke aff Verden. Hellige dem i din Sandhed. Dit Ord er Sandhed. Lige som du sende mig til Verden / saa sender ieg dem oc til Verden. Jeg helliger mig selff for dem / paa det de skulle ocsaa vere helligede i Sandhed.

Jeg beder icke alene for dem / men ocsaa for dem / som formedelst deris Ord skulle tro paa Mig / Paa det de skulle alle vere it / lige som du Fader i mig / oc ieg i dig / at de skulle oc vere it i oss / Paa det Verden kand tro / at du vdsende mig. Oc ieg gaff dem den Herlighed / som du haffuer giffuit mig / at de skulle vere it / lige som wi ere it. Jeg i dem / oc du i mig / at de skulle vere fuldkomne / i it / Oc at Verden kand kende / at du vdsende mig / oc elsker dem / lige som du elsker mig.

Fader / Jeg vil / at de / som du haffuer giffuit mig / skulle oc vere hoss mig / huor som ieg er / At de skulle see min Herlighed / som du haffuer giffuit mig / Thi du elskte mig før end Verden bleff grundfest. Retferdige Fader / Verden kender dig icke / Men ieg kender dig / oc disse kende / at du vdsende mig. Oc ieg kundgiorde dem dit Naffn / oc vil kund gøre dem / Paa det den Kærlighed / som du elsker mig met / skal vere i dem / oc ieg i dem.

XVIII.

DEr Jhesus haffde dette sagd / gick hand vd met sine Disciple offuer den beck Cedron / der vaar en Vrtegaard / der gick Jhesus ind oc hans Disciple. Men Judas som hannem forraadde / viste oc den sted / Thi Jhesus forsamlede sig offte der met sine Disciple. Der Judas haffde nu taget Skaren til sig / oc de ypperste Presters oc Phariseernis tienere / da kommer hand der hen / met bluss / lamper / oc met Vaaben.

Der Jhesus nu viste / alt det hannem skulde offuerkomme / gick hand vd / oc sagde til dem / Huem lede i effter? De suarede hannem / Jhesum aff Nazareth. Jhesus siger til dem / Det 965 | er ieg. Men Judas som hannem forraadde / stod oc hoss dem. Der Jhesus sagde nu til dem / Det er ieg / vigede de til bage / oc fulde til iorden. Da spurde hand dem atter at / Huem lede i effter? Da sagde de / Jhesum aff Nazareth. Jhesus suarede / Jeg sagde eder / at det er ieg / Lede i effter mig / da lader disse gaa. Paa det / at det ord skulde fuldkommis / huilcket der hand sagde / Jeg miste ingen aff dem / som du haffuer giffuit mig.

Da haffde Simon Petrus it Suerd / oc drog det vd / oc slo effter den ypperste Prestis Suend / oc hug det høyre Øre aff hannem. Oc den Suend hed Malchus. Da sagde Jhesus til Peder / Stick dit Suerd i balgen. Skal ieg icke da dricke den Kalck / som min Fader gaff mig?

Men Skaren oc den øffuerste Høffuitzmand / oc Jødernis Tienere toge Jhesum / oc bunde hannem / oc førde hannem først til Annas / hand vaar Caiphas Suoger / som vaar det aar ypperste Prest. Men det vaar Caiphas / som raadde Jøderne / Det vaare gaat / at it Menniske døde for Folcket.

Oc Simon Petrus oc en anden Discipel fulde effter Jhesum. Den samme Discipel vaar bekent met den ypperste Prest / oc gick ind met Jhesu i den ypperste Prestis Sal. Oc Peder stod vden faare dørren. Da gick den anden Discipel / som vaar bekent met den ypperste Prest / hen vd / oc talede met Døruoctersken / oc flide Peder ind. Da sagde Pigen som tog vaare paa Dørren til Peder / Est du icke oc en aff dette Menniskis Disciple? Hand sagde / Jeg er icke. Men Suennene oc Tienerne stode / oc haffde giort en Kulild / thi det vaar kalt / oc varmede sig. Oc Peder stod hoss dem / oc varmde sig.

Men den ypperste Prest spurde Jhesum om hans Disciple / oc om hans Lærdom. Jhesus suarede hannem / Jeg haffuer talet obenbarlige faar Verden / Jeg lærde altid i Scholen oc vdi Templen / der som alle Jøderne komme til sammen / oc ieg haffuer inted talet i løndom. Hui spør du mig der at? Spør dem der at / som haffue hørt / huad ieg talede til dem / See / de vide huad ieg haffuer sagd. Som hand det talede / gaff en aff Tienerne / som der stod hoss / Jhesu en Kindhest / oc sagde / Skalt du saa suare den ypperste Prest? Jhesus suarede / Haffuer ieg talet ilde / da beuise det / at det er ont / Men haffuer ieg talet ret / hui slar du mig? Oc Annas sende hannem bunden til den ypperste Prest Caiphas.

Men Simon Petrus stod oc varmde sig. Da sagde de til hannem / Est du icke en aff hans Disciple? Da nectede hand / oc sagde / Jeg er icke. En aff den ypperste Prestis Suenne / hues frende Peder haffde hugget Øret aff / siger / Saa ieg dig icke i Vrtegaarden hoss hannem? Da nectede Peder atter / Oc strax gol Hanen.

Da førde de Jhesum fra Caipha til Domhuset. Oc det vaar aarle / Oc de ginge icke i Domhuset / paa det de skulde icke bliffue wrene / men maatte æde Paaske. Da gick Pilatus vd til dem / oc sagde / Huad klagemaal føre i mod dette Menniske? De suarede / oc sagde til hannem / Vaare denne icke en Misdedere / da haffde wi icke antuordet dig hannem. Da sagde Pilatus til dem / Saa tage i hannem hen / oc dømmer hannem effter eders Low. Da sagde Jøderne til hannem / Wi tørre ingen dræbe / Paa det at Jhesu ord skulde fuldkommis / som hand sagde / der hand gaff til kende / huilcken Død hand skulde dø.

Da gick Pilatus ind igen i Domhuset / oc kallede Jhesum / oc sagde til hannem / Est du Jøde Konge? Jhesus suarede / Taler du det aff dig selff / Eller haffue andre sagd dig det om mig? Pilatus suarede / Er ieg en Jøde? Dit Folck oc de ypperste Prester / antuordede dig mig / Huad haffuer du giort? Jhesus suarede / Mit Rige er icke aff denne Verden / Vaare mit Rige aff denne Verden / mine Tienere skulde stride der faare / at ieg skulde icke antuordis Jøderne. Men nu er mit Rige icke der aff. Da sagde Pilatus til hannem / Saa est du alligeuel en Konge? Jhesus suarede / Du siger det / Jeg er en Konge. Jeg er der til fød / oc kommen i Verden / a ieg skal vidne Sandhed. Huo som er aff Sandhed / hand hører min røst. Pilatus siger til hannem / Huad er Sandhed.

Oc der hand det sagde / gick hand vd til Jøderne igen / oc siger til dem / Jeg finder ingen skyld met hannem. J haffue en seduane / at ieg skal giffue eder en løss om Paasken / Ville i nu / at ieg skal giffue eder den Jøde Kønge løss? Da robte de igen alle sammen / oc sagde / Jcke denne / men Barrabam / oc Barrabas vaar en Mordere.

XIX.

DA tog Pilatus Jhesum oc hudstrøg hannem. Oc Stridzmendene flette en Krune aff torne / oc sette hende paa hans Hoffuit / oc lagde it Purpur klæde paa hannem / oc sagde / Hil vere du kære Jøde Konge. Oc de gaffue hannem kindheste. Da gick Pilatus vd igen / oc sagde til dem / Seer / ieg leder hannem hid vd til eder / at i skulle vide / at ieg finder ingen skyld met hannem. Saa gick Jhesus vd / oc bar 966 | en torne Krune oc Purpurklæde. Oc hand siger til dem / Seer / huilcket Menniske. Der de ypperste Prester oc Tienerne saae hannem / robte de / oc sagde / Kaarsfest / Kaarsfest. Pilatus siger til dem / Tage i hannem hen / oc kaarsfester / Thi ieg finder ingen skyld met hannem. Jøderne suarede hannem / Wi haffue en Low / oc effter den Low skal hand dø / Thi hand haffuer giort sig selff til Guds Søn.

Der Pilatus hørde det ord / frøctede hand sig end mere. Oc hand gick ind igen i Domhuset / oc siger til Jhesum / Hueden est du? Men Jhesus gaff hannem inted suar. Da sagde Pilatus til hannem / Taler du icke met mig? Vedst du icke / at ieg haffuer mact at kaarsfeste dig / oc at ieg haffuer mact at giffue dig løss? Jhesus suarede / Du haffde ingen mact offuer mig / der som hun icke vaare giffuen dig her offuen ned. Der faare / den som antuordede mig dig / hand haffuer større synd. Der effter tenckte Pilatus paa / huorledis hand kunde lade hannem løss. Men Jøderne robte / oc sagde / Lader du denne løss / da est du icke Keyserens Ven / Thi huo sig gør til Konge / hand er mod Keyseren.

Der Pilatus hørde det ord / ledde hand Jhesum vd / oc sette sig paa Domstolen / paa den Sted / som kaldis Stenlagd / Men paa Ebraiske Gabbatha. Oc det vaar Beredelsens dag i Paaske / ved den siette time / Oc hand siger til Jøderne / Seer / det er eders Konge. Men de robte / Bort / bort met hannem / kaarsfest hannem. Pilatus siger til dem / Skal ieg kaarsfeste eders Konge? De ypperste Prester suarede / Wi haffue ingen Konge / vden Keyseren. Da antuordede hand dem hannem at kaarsfeste.

Oc de toge Jhesum / oc førde hannem bort. Oc hand bar sit Kaarss / oc gick vd til den sted som kaldis Hoffuit pande sted / huilcken kaldis paa Ebraiske Golgatha / Der kaarsfeste de hannem / oc Tho andre met hannem / paa baade sider / oc Jhesum mit imellem.

Da screff Pilatus en Offuerscrifft / oc sette hende paa Kaarset / oc der vaar screffuit / Jhesus aff Nazareth Jøde Konge. Denne Offuerscrifft læsde mange Jøder / Thi steden vaar nær hoss Staden / som Jhesus er kaarsfest. Oc det vaar screffuit paa Ebraiske / Gredske / oc Latinske maal. Da sagde Jødernis ypperste Prester til Pilatum / Scriff icke Jøde Konge / Men at hand sagde / Jeg er Jøde Konge. Pilatus suarede / Det som ieg screff / det screff ieg.

Oc Stridzmendene / der de haffde kaarsfest Jhesum / toge de hans Klæder / oc giorde fire parte / huer Stridzmand en part / der til ocsaa Kiortelen. Men Kiortlen var knyt / tuindet fra øffuerst / oc slet igennem. Da sagde de til huer andre / Lader oss icke dele hannem / men kaste laad der om / hues hand skal vere. Paa det Scrifften skulde fuldkommis som siger / De skiffte mine Klæder iblant sig / oc kaste laad om min kiortel. Dette giorde Stridzmendene.

Oc der stod hoss Jhesu kaarss / hans Moder / oc hans Moder søster. Maria Cleophas hustru / oc Maria Magdalene. Der nu Jhesus saa sin Moder / oc den Discipel staa der hoss / som hand haffde kær / da siger hand til sin Moder / Quinde / see / det er din Søn. Der effter siger hand til Discipelen / See / det er din Moder. Oc fra den time / tog Discipelen hende til sig.

Der effter som Jhesus viste / at alting vaar nu fuldkommen / at Scrifften skulde fuldkom mis / siger hand / Mig tørster. Der stod it Kar fult aff ædicke. Da fylte de en Suomp met ædicke / oc lagde hannem om en Jsop / oc hulde hannem det der til munden. Der Jhesus haffde nu taget ædicken / sagde hand / Det er fuldkommet. Oc hand bøyde Hoffuedet / oc vdgaff sin Aand.

Men Jøderne / effterdi at det vaar beredelsens dag / at deris Legeme skulde icke bliffue paa Kaarsset Sabbathen offuer (Thi den samme Sabbaths dag vaar stor) da bade de Pilatum / at deris Been maatte brydis oc tagis aff. Da komme Stridzmendene oc brøde Benene paa den Første / oc den anden / som vaar kaarsfest met hannem. Men der de komme til Jhesum / oc de saae / at hand vaar allerede død / brøde de icke hans Been / Men en aff Stridzmendene obnede hans Side met it spiud / Oc strax gick der Blod oc Vand vd. Oc den som det haffuer seet / hand vidnede det / oc hans Vidnisbyrd er sant. Oc den samme veed / at hand siger sandhed / Paa det i oc skulle tro. Thi dette skede at Scrifften skulde fuldkommis / J skulle icke sønderbryde noget Been paa hannem. Oc atter siger en anden Scrifft / De skulle see i huilcken de stunge.

Der effter bad Joseph aff Arimathia (som vaar en aff Jhesu Disciple / dog lønlige / thi hand frøctede Jøderne) Pilatum / at hand maatte tage Jhesu Legeme aff. Oc Pilatus tilstedde det. Der kom ocsaa Nicodemus / som før vaar kommen til Jhesum om natten / oc bar Myrrhe oc Aloes sammen blandede / ved hundrede pund. Da toge de Jhesu Legeme / oc bunde det i linede Klæder met dyrebar Salue / som Jørderne pleye at begraffue. Oc der vaar paa den Sted / som hand bleff kaarsfest / en Vrtegaard / oc i Vrtegaarden en ny Graff / i huilcken der vaar aldri nogen lagd. Der lagde de Jhesum hen / for Jødernis Beredelsis dag skyld / effterdi at Graffuen vaar nær.

967 | XX.

PAa en aff Sabbatherne / kommer Maria Magdalena aarle / der det var end nu mørckt / til Graffuen / oc seer / at stenen vaar borte aff Graffuen. Da løber hun oc kommer til Simon Petrum / oc til den anden Discipel / huilcken Jhesus elskte / oc siger til dem / De haffue bort taget HERREN aff Graffuen / oc wi vide icke / huor de lagde hannem.

Da gick Peder oc den anden Discipel hen vd / oc komme til Graffuen. Saa løbe de Tho met huer andre / oc den anden Discipel løb faare / fastere end Peder / oc kom først til Graffuen / Koger der ind / oc seer Linklæderne lagde / Men hand gick der icke ind. Da kom Simon Petrus / effter hannem / oc gick ind i Graffuen / oc seer Linklæderne lagde / oc den Suede dug / som vaar bunden om Jhesu Hoffuit / icke lagd hoss Linklæderne / men serdelis sammen suøbt paa en besynderlig sted. Da gick oc den anden Discipel ind / som kom først til Graffuen / oc saa / oc trode det. Thi de viste end da icke Scrifften / at hand skulde opstaa fra de Døde. Da ginge Disciplene tilsammen igen.

Maria stod faar Graffuen / oc græd vden faare. Som hun nu græd / koger hun i Graffuen / oc seer tho Engle side i huide klæder / Den ene hoss Hoffuedet / oc den anden hoss føderne / der som de haffde lagd Jhesu Legeme. Oc de sagde til hende / Quinde / hui græder du? Hun siger til dem / De toge min Herre bort / oc ieg veed icke / huor de lagde hannem.

Oc som hun det sagde / vende hun sig til bage / oc seer Jhesum staa / oc veed icke at det er Jhesus. Jhesus siger til hende / Quinde / hui græder du? huem leder du effter? Hun mente det haffde verit Vrtegaardz manden / oc siger til hannem / Herre / haffuer du baaret hannem bort? da sig mig / huor lagde du hannem? saa vil ieg hente hannem? Jhesus siger til hende / Maria. Da vende hun sig om / oc siger til hannem / Rabuni / det kaldis Mestere. Jhesus siger til hende / Rør icke ved mig / thi ieg er icke end nu opfaren til min Fader. Men gack bort til mine Brødre / oc sig dem / Jeg far op til min Fader / oc til eders Fader / Til min Gud / oc til eders Gud. Maria Magdalena kommer oc forkynder Disciplene / Jeg haffuer seet HERREN / oc saadant sagde hand til mig.

Den samme Sabbath at afften / der Disciplene vaare forsamlede oc dørrene vaare tillucte / aff frøct / for Jøderne / da kom Jhesus / oc traadde mit ind / oc siger til dem / Fred vere met eder. Oc som hand det sagde / visde hand dem Henderne / oc sin side. Da bleffue Disciplene glade / at de saae HERREN . Da sagde Jhesus atter til dem. Fred vere met eder. Lige som Faderen vdsende mig / saa sender ieg eder. Oc der hand det sagde / blesde hand paa dem / oc siger til dem / anammer den hellig Aand / Huilcke i forlade synderne / dem ere de forladne / Oc huilcke i beholde dem / dem ere de behuldne.

Oc Thomas en aff de Tolff / som kaldis Tuilling / vaar icke hoss dem / der Jhesus kom. Da sagde de andre Disciple til hannem / Wi saae HERREN . Da sagde hand til dem / Vden saa er / at ieg seer Nafflegaffuene i hans Hender / oc stinger min Finger i Nafflegaffuene / oc stinger min Haand i hans Side / da vil ieg icke tro.

Oc otte dage der effter / vaare atter hans Disciple der inde / oc Thomas met dem / Jhesus kommer der dørrene vaare tillucte / oc staar mit iblant dem / oc siger / Fred vere met eder. Der effter siger hand til Thoma / Reck din Finger hid / oc see mine Hender / oc reck din Haand hid / oc stick hende i min Side / oc ver icke vantro / men tro. Thomas suarede / oc sagde til hannem / Min HERRE oc min Gud. Jhesus siger til hannem / Effterdi du haffuer seet mig Thoma / da trode du / Salige ere de som icke see / oc dog tro.

Jhesus giorde oc mange andre Tegen faar sine Disciple / som icke ere screffne i denne Bog. Men disse ere screffne / at i skulle tro / Jhesus er Christus / Guds Søn / Oc at i skulle haffue Liffuit formedelst Troen / i hans Naffn.

XXI.

DEr effter obenbarede Jhesus sig atter hoss det Haff hoss Tyberias. Oc hand obenbarede sig saa. Simon Petrus oc Thomas / som kaldis Tuilling / oc Nathanael aff Cana Galilee / oc Sebedei sønner / oc tho andre aff hans Disciple vaare tilsammen. Simon Petrus siger til dem / Jeg vil gaa bort at Fiske. De sagde til hannem / Da ville wi gaa met dig. De ginge hen vd / oc traadde strax i Skibet / Oc den samme nat finge de inted.

968 | Der det vaar nu morgen / stod Jhesus paa brædden / Men Disciplene viste icke / at det vaar Jhesus. Jhesus siger til dem / Børn / haffue i inted at æde? De suarede hannem / Ney. Da sagde hand til dem / Kaster garnet til den høyre side aff Skibet / da skulle i finde. Da kaste de / oc kunde icke drage mere / faar Fiskenis mangfoldighed. Da siger den Discipel / som Jhesus elskte / til Peder / Det er HERREN. Der Simon Petrus hørde / at det vaar HERREN / da giordede hand Skiorten om sig / thi hand vaar nøgen / oc kaste sig i Haffuet. Men de andre Disciple komme paa Skibet / thi de vaare icke longt fra Landet / men ved thu hundrede alne / oc de indroge Garnet met Fiskene.

Som de traadde nu vd paa Landet / saae de Kul ligge der / oc Fisk der paa / oc Brød. Jhesus siger til dem / Tager hid aff Fiskene / der i nu finge . Simon Petrus stigede ind / oc drog Garnet paa Landet / fult aff store Fiske / hundrede oc tre oc halfftrediesinds tiue. Oc alligeuel at de vaare saa mange / sønderreffs dog Garnet icke. Jhesus siger til dem / Kommer / oc gører maaltid. Men ingen aff Disciplene torde spørie hannem at / Huoest du? Thi de viste at det vaar HERREN. Da kommer Jhesus / oc tager Brødet / oc giffuer dem det / Disligest ocsaa Fisken. Det er nu den tredie gong / at Jhesus er obenbaret faar sine Disciple / effter hand er opstanden fra de Døde.

Der de haffde nu giort Maaltid / siger Jhesus til Simon Peder / Simon Johanna / haffuer du mig kærere / end disse haffue mig? Hand siger til hannem / Ja HERRE / du vedst / at ieg elsker dig. Hand siger til hannem / Føed mine Lam. Hand siger atter anden gong til hannem / Simon Johanna / elsker du mig? Hand siger til hannem / Ja HERRE / du vedst at ieg elsker dig / Hand siger til hannem / Føed mine Faar. Hand siger tredie gong til hannem / Simon Johanna / elsker du mig? Peder bleff bedrøffuit / at hand sagde tredie gong til hannem / elsker du mig / Oc hand sagde til hannem / HERRE / du vedst alle ting / Du vedst / at ieg elsker dig. Jhesus siger til hannem / Føed mine Faar.

Sandelige / sandelige / Jeg siger dig / Der du vaast vng / giordede du dig selff / oc vandrede huort du vilde / Men naar du bliffuer gammel / skalt du vdrecke dine Hender / Oc en anden skal giorde dig / oc føre dig did / som du icke vilt. Men det sagde hand at betegne / met huad Død hand skulde prise Gud.

Oc der hand det sagde / siger hand til hannem / Følge mig effter. Da vende Peder sig om / oc saa den Discipel følge / som Jhesus elskte / huilcken som oc laa paa hans Bryst i Nadueren / oc haffde sagd / HERRE / Huo er den / som skal forraade dig? Der Pedet saa denne / siger hand til Jhesum / HERRE / huad skal da denne? Jhesus siger til hannem / Der som ieg vil at hand skal bliffue / indtil ieg kommer / huad kommer det dig ved? Følge du mig effter. Da gick en Tale vd iblant Brødrene / Denne Discipel døer icke. Oc Jhesus sagde icke til hannem / Hand døer icke / Men / om ieg vil / at hand skal bliffue / indtil ieg kommer / Huad kommer det dig ved? Denne er den Discipel / som vidner om disse ting / oc screff dette / Oc wi vide / at hans Vidnisbyrd er sant. Der ere oc mange andre ting / som Jhesus giorde / Huilcke / der som de skulde bescriffuis / det ene effter det andet / da acter ieg / at Verden skulde icke begribe de Bøger / som skulde bescriffuis.

Ende paa S. Johannis Euangelium.