969 | Den anden del aff S. Luce Euangelio / om Apostlernis Gerninger.

I.

DEn første tale giorde ieg / kære Theophile / om alt det / der Jhesus begynte / baade at gøre oc lære / Jndtil den dag / der hand bleff optagen / Effter at hand haffde giffuit Apostlerne (huilcke hand vdualde) befalning / formedelst den hellig Aand / Huilcke hand haffde obenbaret sig leffuendis faare effter sin Pine / met mangfoldige beuisninger / oc loed sig see iblant dem i fyretiue dage / oc talede met dem om Gudz Rige. Oc der hand haffde forsamlet dem / befalede hand dem / At de skulde icke vige fra Jerusalem / men bie effter Faderens Løffte / huilcket i haffue hørt (sagde hand) aff mig / Thi Johannes døbte met Vand / Men i skulle døbis met den hellig Aand / icke lenge effter disse dage.

Men de som vore komne tilsammen / spurde hannem at / oc sagde / HERRE / Vilt du paa denne tid oprette Jsraelss Rige igen? Hand sagde til dem / Eder bør icke at vide tid eller stund / huilcke Faderen beuarede til sin mact / Men i skulle anamme den hellig Aandz krafft / som skal komme paa eder / Oc i skulle vere mine Vidne i Jerusalem / oc i gantske Judea oc Samaria / oc indtil Jordens ende.

Oc der hand dette sagde / bleff hand opløfft / at de saae der paa / oc en Sky tog hannem op faar deris øyen. Oc der de saae effter hannem / at hand foer op i Himmelen / see / da stode tho Mend hoss dem i huide Klæder / huilcke der oc sagde / J Mend aff Galilea / hui staa i / oc see til Himmelen? Denne Jhesus / som er optagen fra eder til Himmelen / skal komme / lige som i haffue seet hannem fare til Himmelen.

Da vende de sig om til Jerusalem fra det Bierge / som kaldis Olie bierge / huilcket der er nær hoss Jerusalem / oc ligger en Sabbaths vey der fra. Oc der de komme ind / stigede de op paa Lofftet / oc bleffue der Petrus oc Jacobus / Johannes oc Andreas / Philippus oc Thomas / Bartholomeus oc Mattheus / Jacobus Alphei søn / oc Simon Zelotes / oc Judas Jacobi. Disse vaare stedze endrectelige tilsammen met Bøn oc formanelse / met Quinderne / oc Maria Jhesu Moder / oc hans Brødre.

Oc i de dage / traadde Petrus op iblant Disciplene / oc sagde (Men Skaren ved Naffn / vaar tilsammen ved hundrede oc tiue) J Mend oc Brødre / Scrifften skulde fuldkommis / huilcken den hellig Aand før sagde / ved Dauidz Mund / om Juda / som vaar deris Ledsagere / der grebe Jhesum / thi hand vaar tald met oss / oc haffde anammet dette Embede met oss. Denne forhuerffuede Ageren for den wretferdige Løn / oc hengde sig / oc brast mit i thu / oc alt hans Jnduol vdueltis. Oc det er kundgiort faar alle / som bo i Jerusalem / saa / at den samme ager kaldis paa deris Maal / Hakeldama / det er / en Blodager. Thi det staar screffuit i Psalme bogen / Deris Bolig skal bliffue øde / oc der skal ingen vere som der vdi skal bo. Oc / En anden skal tage hans Biscops døme.

970 | Saa skal nu en aff disse Mend / som haffue veret hoss oss / den gantske tid offuer / der vor HERRE Jhesus gick vd oc ind hoss oss / fra Johannis Daab / indtil den dag / der hand bleff tagen fra oss / vere it Vidne til hans opstandelse met oss. Oc de skickede Tho / Joseph som kal ledis Barsabas / met det tilnaffn Justus / oc Matthiam / bade oc sagde / HERRE / som kender alle Hierter / giff til kende / huilcken du haffuer vdualt aff disse Tho / At en kand anamme denne Tieniste oc Apostels Embede / som Judas vigede fra / at hand gick bort til sin sted. Oc de kaste Laad mellem dem / oc Laaden falt paa Matthiam / Oc hand bleff skicket til de Elffue Apostle.

II.

OC der Pintzdag vaar fuldkommen / vaare de alle endrectelige tilsam men. Oc der skede hastelige it Bulder aff Himmelen / som it veldigt Vær / oc opfyllede det gantske Huss / som de sade. Oc mand saa Tunger atskillige paa dem / som de haffde verit gloendis / Oc Hand sette sig paa huer besynderlige aff dem / oc de bleffue alle fulde aff den hellig Aand / Oc begynte at predicke met andre Tunger / effter som den hellig Aand gaff dem vd at sige.

Oc der vaare Jøder boendis i Jerusalem / de vaare gudfryctige Mend / aff allehonde Folck / som er vnder Himmelen. Der denne røst nu skede / kom Almuen til sammen / oc de bleffue vnderlige / Thi huer hørde det / at de talede met hans Maal. De forferdedis alle / forundrede sig / oc sagde til huer andre / See / ere icke alle disse / som tale / aff Galilea? Huorledis høre wi da / huer sit Maal / som wi ere fødde vdi? Parther oc Meder / oc Elamiter / oc wi som bo i Mesopotamia / oc vdi Judea / oc Cappadocia / Ponto oc Asia / Phrygia oc Pamphylia / Egypten / oc mod Lybie ende hoss Cyrenen / oc Vdlendinge aff Rom / Jøder oc Jødernis Tilhengere / Kreter oc Araber / Wi høre dem tale Gudz store vnderlige Gerninger / met vore Tunger. De forferdedis alle / oc forundrede sig / oc sagde den ene til den anden / Huad vil dette vere? Men de andre haffde det for deris spaat / oc sagde / De ere fulde aff sød Vin.

Da traadde Peder op met de Elleffue / opløffte sin røst / oc talede til dem / J Jøder / kære Mend / oc alle i som bo i Jerusalem / Det skal vere eder vitterligt / oc lader mine ord gaa ind at eders øern. Thi disse ere icke druckne / som i mene / effterdi det er den tredie stund paa dagen. Men dette er det / som er før sagd ved Propheten Joel / Oc det skal ske i de siste dage / siger Gud / Jeg vil vdgyde aff min Aand paa alt Kød / Oc eders Sønner oc eders Døtter skulle spaa / oc eders vnge Drenge skulle see Syner / oc eders Eldste skulle haffue Drømme / Oc ieg vil i de samme dage vdgyde aff min Aand paa mine Suenne oc paa mine Piger / oc de skulle spaa. Oc ieg vil gøre vnderlige Ting offuen i Himmelen / oc Tegen neden paa Jorden / Blod oc Jld oc Røgdamp. Solen skal omuende sig til Mørckhed / oc Maanen til Blod / før end HERRENS store oc obenbarlige Dag kommer. Oc det skal ske / Huo som paakalder HERRENS Naffn / hand skal bliffue salig.

J Mend aff Jsrael / hører disse ord / Jhesum aff Nazareth / den Mand som Gud betede 971 | iblant eder / met krafftelige Gerninger oc vnderlige Ting oc Tegen / huilcke Gud giorde ved hannem iblant eder (som i da oc selff vide) Den samme (effter hand vaar giffuen hen aff Gudz betenckte raad oc forsyn) toge i ved de Wretferdigis hender / oc kaarsfeste oc ihielsloge hannem. Den opueckte Gud / oc opløsde Dødsens pine / effterdi det vaar wmueligt / at hand skulde holdis aff hannem. Thi Dauid siger om hannem / Jeg haffuer altid sæt HERREN faar mit Ansict / Thi hand er hoss min høyre Haand / at ieg skal icke røris. Der faare fryder mit Hierte sig / oc min tunge glæder sig / thi at mit Kød skal oc huilis i Haab. Thi du skalt icke forlade min Siel i Helffuede / Jcke helder tilstede / at din Hellige skal see raadnelse. Du kundgiorde mig Liffsens veye / Du skalt opfylde mig met Glæde faar dit Ansict.

J Mend / kære Brødre / Lader mig tale dristelige til eder om den Patriarcke Dauid / Hand er død oc iordet / oc hans Graff er hoss oss / indtil denne dag. Der hand vaar nu en Prophete / oc viste / at Gud haffde tilsagd hannem met en Eed / at hans Lenders Fruct skulde side paa hans Stoel / Da saa hand det før / oc talede om Christi opstandelse / At hans Siel bleff icke i Helffuede / oc hans Kød haffuer icke seet raadnelse.

Denne Jhesum opuecte Gud / Der ere wi alle Vidne til. Nu hand er ophøyet formedelst Guds høyre haand / oc anammede den hellig Aands Foriettelse aff Faderen / da vdgydede hand / dette / som i see oc høre. Thi Dauid foer icke til Himmels / Men hand siger / H E RREN sagde til min Herre / Sæt dig hoss min høyre Haand / Jndtil ieg legger dine Fiender til en skammel vnder dine Føder. Saa skal alt Jsraels Huss vist vide / at Gud haffuer giort denne Jhesum / som i kaarsfeste / til en HERR E oc Christum.

Der de det hørde / da gick det igennem deris Hierte / oc de sagde til Peder oc til de andre Apostler / J Mend / kære Brødre / Huad skulle wi gøre? Peder sagde til dem / Gører Penitentze / oc huer lade sig døbe i Jhesu Christi Naffn / til syndernis forladelse / Saa skulle i anamme den hellig Aands Gaffue. Thi eder oc eders Børn er denne Foriettelse tilsagt / oc alle dem som ere longt borte / huilcke Gud vor HERRE skal kalde hid til. Hand vidnede ocsaa oc formanede met mange andre ord / oc sagde / Lader hielpe eder fra disse vanartige Folck. De som nu gerne anammede hans Ord / lode sig døbe / Oc der lagdis den dag til / ved try tusinde Siele.

Oc de bleffue bestandige i Apostlernis lærdom / oc i Samfund oc i Brødz brydelse / oc i Bønen. Der kom oc fryct paa alle Siele. Oc der skede mange vnderlige Gerninger oc Tegen formedelst Apostlerne. Oc alle de som trode / vaare tilsammen / oc hulde alle ting almindelige. De solde deris Godz oc Boskaff / oc delede det vd iblant alle / effter som huer Mand haffde behoff. Oc de vaare daglige oc stedze endrectelige tilsammen i Templen / oc brøde brød her oc der i Husene / finge Mad / oc loffuede Gud / met glæde oc enfoldige hierter / oc haffde naade hoss alt Folcket. Oc HERREN lagde daglige til Menigheden / dem som bleffue salige.

III.

PEder oc Johannes ginge tilsammen op i Templen ved den niende time / som mand pleyer at bede. Oc der vaar en Mand / som vaar halt aff Moders liff / hand loed sig bære / Oc de sette hannem daglige faar Tempels dørren / som kaldis den Skøne / oc hand tigde Almisse aff dem / som ginge i Templen. Der hand nu saa Petrum oc Johannem / at de vilde gaa ind i Templen / da bad hand om en Almisse. Da saa Peder paa hannem met Johanne / oc sagde / See paa oss. Oc hand saa paa dem / actede / at hand skulde faa noget aff dem. Da sagde Peder / Sølff oc Guld haffuer ieg icke / men ieg giffuer dig / det som ieg haffuer. J Jhesu Christi Naffn aff Nazareth / stat op / oc vandre. Oc hand tog hannem ved den høyre haand / oc reysde hannem op. Strax saa stode hans Been oc hæle faste / hand spranck op / kunde gaa oc staa / oc hand gick met dem i Templen / vandrede oc spranck / oc loffuede Gud.

Oc alt Folcket saa hannem vandre oc loffue Gud. De kende hannem / at det vaar hand / som haffde sidet faar Templens skøne dør effter Almisse. Oc de bleffue fulde aff forundrelse oc forferdelse / i det / som hannem vaar vederfaret. Oc som denne Halte / der vaar nu helbrede / holt sig til Petrum oc Johannem / da løb alt Folcket til dem i Vaabenhusit / som kaldis Salomonis / oc forundrede sig.

Der Peder det saa / suarede hand Folcket / J Mend aff Jsrael / hui forundre i eder der paa? Eller hui see i paa oss / som wi haffde det giort / ved vor egen mact eller fortieniste at denne vandrer? Abrahams oc Jsaacs oc Jacobs Gud / vore Fedris Gud / haffuer forklaret sit Barn Jhesum / huilcken i antuordede hen oc nectede faar Pilato / Der hand dømde at lade hannem løss. 972 | Men i nectede den Hellige oc Retferdige / oc bade / at mand skulde giffue eder Morderen / men Liffsens Første sloge i ihiel. Den opuecte Gud fra de Døde / Der ere wi Vidne til. Oc ved troen til hans Naffn / haffuer hand met denne / som i see oc kende / stadfest sit Naffn / oc troen ved hannem / gaff denne saadan sundhed faar eders øyen.

Nu kære Brødre / Jeg veed / at i giorde det aff vanuittighed / som oc eders Øffuerste. Men Gud haffuer fuldkommet det / som hand tilforn forkyndede / ved alle sine Propheters Mund / huorledis Christus skulde lide. Saa gører nu Penitentze / oc omuender eder / at eder Synder skulle vdslettis / Paa det at verquegelsens tid skal komme / faar HERRENS Ansict / naar hand skal sende / Den / som er nu predicket faar eder / Jhesum Christum / huilcken som skal indtage Himmelen / indtil den tid / at alting bliffuer igen skicket som Gud talede / ved alle sine hellige Propheters mund / fra Verdens begyndelse.

Thi Mose sagde til Fedrene / HERREN eders Gud / skal opuecke eder en Prophete / aff eders Brødre / lige som mig / Den skulle i høre / i alt det / som hand siger til eder. Oc det skal ske / at huilcken Siel som icke hører den Prophete / hun skal vdslettis fra Folcket. Oc alle Propheter fra Samuel oc der effter / saa mange som talede aff dem / de forkyndede om disse Dage.

J ere Propheternis oc Pactens Børn / huilcken Gud giorde met eders Fedre / der hand sagde til Abraham / J din Sæd skulle velsignis alle Folck paa Jorden. Gud haffuer først opuect eder sit Barn Jhesum / oc hand sende hannem til eder / at velsigne eder / At huer skal omuende sig fra sin ondskaff.

IIII.

MEn der de talede til Folcket / Traadde Presterne / oc Templens Høffuitzmand frem / oc Saduceerne (de fortrøde / at de lærde Folcket / oc kundgiorde i Jhesu Opstandelsen fra de døde) oc lagde Hender paa dem / oc sette dem ind til om morgenen / thi det vaar nu afften. Men mange aff dem / som hørde ordet / tro de / oc tallet paa Mendene bleff ved fem tusinde.

Som morgenen kom nu / da forsamlede de Øffuerste oc Eldste oc Scrifftkloge dem i Jerusalem / Annas den ypperste Prest oc Caiphas oc Johannes oc Alexander / ocsaa mange som de vaare aff de ypperste Presters slect / oc skickede dem faar sig / oc spurde dem at / Aff huad mact eller i hues naffn giorde i dette?

Petrus fuld aff den hellig Aand / sagde til dem / J Øffuerste faar Folcket / oc i Eldste aff Jsrael / Der som wi dømmis i dag for denne velgerning / mod det siuge Menniske / ved huilcken hand bleff helbrede / Da skal eder oc alle Folck aff Jsrael vere kundgiort / At denne staar her helbrede faar eder / i Jhesu Christi Naffn aff Nazareth / huilcken i kaarsfeste / oc Gud opuecte fra de Døde. Hand er den Sten / som er bortkast aff eder Bygningsmend / huilcken der er bleffuen til en Hiørne sten. Oc der er icke Salighed i nogen anden / der er oc inted andet Naffn giffuit Mennisken / der wiskulle bliffue salige vdi.

Men de saae paa Petri oc Johannis frimodighed / oc forundrede sig / Thi de vaare visse paa / at de vaare wlærde Mend oc ligfolck / oc de kende dem ocsaa / at de haffde veret met Jhesu. Oc de saae det Menniske / som vaar bleffuen helbrede / staa hoss dem / oc de haffde inted at tale der imod. Da bade de dem gaa hen vd aff Raadet / oc de handlede tilsammen / oc sagde / Huad ville wi gøre disse Menniske? Thi det Tegen som er skeet ved dem / er kundgiort obenbarlige faar alle / som bo i Jerusalem / oc wi kunde det icke necte. Men paa det at det skal icke komme videre ind iblant Folcket / Lader oss aluorlige true dem / At de icke her effter skulle sige noget Menniske aff dette Naffn. Oc de kallede dem / oc bøde dem / at de skulde icke i nogen maade lade sig høre / oc ey lære i Jhesu Naffn.

Men Peder oc Johannes suarede / oc sagde / Dømme i selff / om det er ret faar Gud / at wi lyde eder mere end Gud. Wi kunde det io icke lade / at wi ey skulde tale / det som wi haffue seet oc hørt. Men de truede dem / oc lode dem gaa / oc funde icke huorledis de skulde pine dem / for Folckens skyld / Thi de loffuede alle Gud / for det / som vaar skeet. Thi det Menniske vaar offuer fyretiue aar gammil / met huilcken dette helbredis Tegen vaar skeet.

Oc der mand haffde ladet dem gaa / da komme de til deris / oc forkyndede dem / huad de ypperste Prester oc Eldste haffde sagd til dem. Der de det hørde / opløffte de endrectelige deris røst til Gud / oc sagde / HERRE / du som est Gud / offuer Himmel oc Jord / oc haffuer giort Haffuet / oc alt det / som der er vdi / Du som haffuer sagd ved Dauids / din Tieneris mund / 973 | Huor faare opsette Hedningene sig / oc Folckene tage dem faare / det som er forgeffuis? Jordens Konger traadde tilsammen / oc Førsterne forsamlede sig til hobe / Mod HERREN oc mod hans Christum.

Sandelige ia / de haffue forsamlet sig mod dit hellige Barn Jhesum / huilcken du saluede / Herodes oc Pontius Pilatus / met Hedningene oc Jsraels Folck / at gøre / det som din Haand oc dit Raad haffde før betenckt / at skulle ske. Oc nu HERRE see til deris trusel / oc giff dine Tienere at tale dit Ord met allehonde frimodighed / oc vdreck din Haand / at Sundhed oc Tegen oc vnderlige Gerninger kunde ske / ved dit hellige Barns Jhesu Naffn. Oc der de haffde bedet / da rørde Steden sig / som de vaare forsamlede / oc de bleffue alle fulde aff den hellig Aand / oc talede Gudz ord met frimodighed.

Men Menigheden som trode / vaar it Hierte oc en Siel. Der sagde oc ingen om sit Godz / at det hørde hannem til / men det vaar dem altsammen almindeligt. Oc Apostlerne gaffue vidnisbyrd met stor krafft om vor HERRJS Jhesu opstandelse / oc der vaar stor naade hoss dem alle. Der vaar oc ingen iblant dem / som haffde nød / Thi saa mange aff dem / som haffde Agre eller Huss / dem solde de / oc bare Pendingene for det solde Godz / oc lagde dem faar Apostlernis føder / Oc mand gaff huer / huad som hand haffde behoff.

Men Joses som kalledis met det tilnaffn aff Apostlerne Barnabas (det kaldis Trøstens Søn) aff en Leuitis slect aff Cypern / hand haffde en Ager / oc solde hannem / oc bar Pendingene frem / oc lagde dem faar Apostlernis føder.

V.

OC en Mand hed Ananias / met sin Hustru Saphira / solde sit Godz / oc forstack nogle aff Pendingene / met sin Hustruis vidskaff / oc bar en part frem / oc lagde faar Apostlernis føder. Da sagde Peder / Anania / Huor faare haffuer Sathan opfyllet dit hierte / at du vilde liue at den hellig Aand / oc forstinge nogle aff Agerens pendinge? Du haffde dog vel maat behuldet hannem / der du haffde hannem / Oc der hand vaar sold / da vaar det oc i din mact. Hui haffuer du da taget saadant faare i dit hierte? Du haffuer icke liuet faar Menniskene / men faar Gud. Der Ananias hørde disse ord / falt hand ned / oc opgaff Aanden. Oc der kom en stor frøct offuer alle / som det hørde. Oc de vnge Drenge stode op / oc lagde hannem bort / oc bare hannem vd / oc begroffue hannem.

Oc det begaff sig nogen stund der effter / ved tre timer / kom hans hustru ind / oc viste icke / huad skeet vaar. Men Peder suarede hende / Sig mig / Solde i Ageren saa dyre? Hun sagde / Ja saa dyre. Da sagde Peder til hende / Hui ere i da bleffne samdrectige / at friste HERRENS Aand? See / deris føder / som begroffue din Hosbonde / ere faar dørren / oc skulle bære dig hen vd. Oc hun falt strax ned faar hans føder / oc opgaff Aanden. Da komme de vnge Drenge ind / oc funde hende død / bare hende vd / oc begroffue hende hoss hendis Hosbonde. Oc der kom en stor fryct offuer den gantske Menighed / oc offuer alle som dette hørde.

Oc der skede mange Tegen oc vnderlige Gerninger iblant Folcket / formedelst Apostlernis hender. Oc de vaare alle endrectelige i Salomonis vaabenhuss. Oc der torde ingen aff de andre holde sig til dem / Men Folcket holt meget aff dem. Der komme stedze flere til / som trode paa HERREN / en stor hob Mend oc Quinder / Saa / at de bare de siuge vd paa gaderne / oc lagde dem paa senge oc baarer / Paa det naar Peder komme / at hans Skugge skulde offuerskugge nogle aff dem. Der komme oc mange aff de omliggende Stæder til Jerusalem / oc førde de Siuge / oc dem som pintis aff wrene Aander / oc de bleffue alle helbrede.

Da stod den ypperste Prest op oc alle de som vaare met hannem (huilcket der er Sadu= ceernis Parti) oc bleffue fulde aff nidkærhed / Oc de lagde hender paa Apostlerne / oc kaste dem i det almindelige Fengzel. Men HERRENS Engel oplod Fengsels dørren om natten / oc førde dem vd / oc sagde / Gaar bort oc traader op / oc taler i Templen til Folcket alle dette Liffs ord. Der de haffde det hørt / ginge de aarle in Templen / oc lærde.

Da kom den ypperste Prest oc de som vaare met hannem / oc kallede Raadet oc alle Børnenis Eldste aff Jsrael / oc sende bort til Fengzelet / at hente dem. Men Tienerne komme did / oc funde dem icke i Fengzelet / Da komme de igen / oc forkyndede / oc sagde / Fengzelet funde wi tilluct met al flid / oc Vocterne staa vden faar Dørrene / Men der wilode op / funde wi ingen der vdi. Der den ypperste Prest oc Templens Høffuitzmand oc andre ypperste Prester hørde denne tale / da bleffue de saare tuilraadige offuer dem / huad det vilde dog vere. Da kom der en / hand forkyndede dem / see / de Mend / som i kaste i Fengzel / ere i Templen / staa oc lære Folcket.

Da gick Høffuitzmanden met Tienerne / oc hente dem / icke met mact / Thi de fryctede for 974 | Folcket / at de skulde icke bliffue stenede. Oc der de hente dem / skickede de dem faar Raadet. Oc den ypperste Prest spurde dem at / oc sagde / Bøde wi eder icke aluorlige / At i skulde icke lære i dette Naffn? Oc seer / i haffue opfyldet Jerusalem met eders lærdom / oc i ville føre dette Menniskis Blod offuer oss.

Da suarede Peder oc Apostlerne / oc sagde / Mand skal mere lyde Gud / end Mennisken. Vore Fedris Gud opuecte Jhesum / huilcken i sloge ihiel / oc hengde paa Træ. Den ophøyede Gud ved sin høyre Haand til en Første oc Frelsere / at giffue Jsrael Penitentze oc syndernis forladelse. Oc wi ere hans Vidne til disse ord / oc den hellig Aand / huilcken Gud haffuer giffuit dem / som hannem lyde. Der de hørde det / da gick det dem igennem hiertet / oc de tenckte at sla dem ihiel.

Da stod en Phariseer op i Raadet som hed Gamaliel / en Scrifftklog / som vaar meget actet aff alt Folcket / oc bød Apostlerne vige lidet vd / oc sagde til dem / J Mend aff Jsrael / tager eder selff vare met disse Menniske / huad i skulle gøre. Faar disse dage stod Theudas op / oc sagde sig / at vere noget / oc der hengde til hannem it tal Mend ved fire hundrede / Hand er ihiel slagen / oc alle de hannem fulde til / ere atspridde oc bleffue til inted. Der effter stod Judas op aff Galilea / i Skattens dage / oc giorde meget Folck affeldigt effter sig / oc hand omkom ocsaa / oc alle de som fulde til hannem / ere atspridde.

Oc nu siger ieg eder / Lader vere disse Menniske / oc lader dem betemme. Er dette Raad eller Gerning aff Mennisken / Da bliffuer det til inted. Men er det aff Gud / da kunde i icke nedtrycke det / Paa det i skulle icke befindis / som de der ville stride mod Gud. Da samtyckte de met hannem. Oc kallede at Apostlerne / hudstruge dem / oc bøde dem / At de skulde icke tale i Jhesu Naffn / Oc de lode dem gaa. Saa ginge de glade fra Raadens ansict / At de haffde veret verdige til / at lide forsmedelse for hans Naffn skyld / Oc de lode icke aff at lære huer dag i Templen / oc i alle Husene / oc at predicke Euangelium om Jhesu Christo.

VI.

OC vdi de dage / der Disciplene bleffue mange / da begyntis it knur iblant Grekerne / mod Ebreerne / fordi / at deris Encker bleffue foractede i den daglige Tieniste. Da kallede de Tolff Disciplenis menighed tilsammen / oc sagde / Det duer icke / at wi forlade Gudz ord / oc tiene til Bordz. Der faare i kære Brødre / seer iblant eder effter siu Mend / som haffue it gaat røcte / oc ere fulde aff den hellig Aand oc Visdom / huilcke wi kunde bestille til denne Nødtørfftighed. Men wi ville holde ved met Bønen / oc met Ordens Embede.

Oc den Tale befalt den gantske Menighed vel / Oc de vdualde Stephanum / en Mand fuld aff Troen oc aff den hellig Aand / oc Philippum / oc Prochorum / oc Nicanor / oc Timon / oc Parmenam / oc Nicolaum aff Antiochia Jødernis Tilhengere. Disse skickede de faar Apostlerne / oc bade oc lagde deris Hender paa dem. Oc Guds ord forfremmedis / oc Disciplenis tal bleff meget stort i Jerusalem / Der bleffue oc mange Prester troen lydige.

Men Stephanus fuld aff Tro oc Krafft / giorde vnderlige Gerninger oc store Tegen iblant Folcket. Da stode der nogle op aff den Schole / som kaldis de Libertiners / oc de Cyreners / oc de Alexandriners / oc deris / som vaare aff Cilicia oc Asia / oc bespurde sig met Stephano / Oc de kunde icke staa den Visdom oc den Aand emod som talede.

Da beskickede de nogle Mend / som sagde / Wi hørde hannem tale bespaattelige ord mod Mose / oc mod Gud. Oc de oprørde Folcket / oc de Eldste oc Scrifftkloge / oc traadde frem / oc ructe hannem bort / oc førde hannem faar Raadet / oc de bestillede der falske vidner / som sagde / Dette Menniske lader icke aff at tale bespaattelige Ord mod denne hellige Sted oc Low. Thi wi hørde hannem sige / Jhesus aff Nazareth skal forstyre denne Sted / oc foruende de Skickelser som Mose gaff oss. Oc de saae alle paa hannem som sade i Raadet / oc de saae hans ansict / som en Engels ansict.

VII.

DA sagde den ypperste Prest / Haffuer det sig saa? Oc hand sagde / Kære Brødre oc Fedre hører til. Herlighedsens Gud oben baredis vor Fader Abraham / der hand end nu vaar i Mesopotamia / før hand bode i Haram / oc sagde til hannem / gack aff dit Land oc fra dit Frendskaff / oc drag til it Land / som ieg vil vise dig. Da gick hand aff de Chaldeers Land / oc bode i Haram. Oc hand førde hannem der fra / der hans Fader vaar død / hen offuer i dette Land / som i nu bo vdi. Oc hand gaff han 975 |nen ingen Arffdel der vdi / oc icke en fodz bret / Oc hand loffuede hannem / At hand vilde giffue hannem det at beside oc hans Sæd effter hannem / der hand end nu haffde inted Barn.

Men Gud sagde saa / Din Sæd skal vere fremmet vdi it fremmet Land / oc de skulle gøre dem til Træle / oc fare ilde met dem fire hundrede aar. Oc det Folck som de skulle tiene / vil ieg dømme / sagde Gud. Oc der effter skulle de drage vd / oc tiene mig paa denne Sted. Oc hand gaff hannem Omskerelsens Pact / Oc hand afflede Jsaac / oc omskar hannem den ottende dag / Oc Jsaac Jacob / oc Jacob de tolff Patriarcher.

Oc Patriarcherne hadede Joseph / oc solde hannem til Egypten. Men Gud vaar met hannem / oc frelste hannem aff al sin bedrøffuelse / Oc hand gaff hannem naade oc visdom faar Kong Pharao i Egypten / hand sette hannem til en Første offuer Egypten / oc offuer sit gantske Huss.

Oc der kom en dyr tid offuer det gantske land Egypten oc Canaan / oc en stor bedrøffuelse / oc vore Fedre funde icke mad. Da hørde Jacob / at der vaar Korn i Egypten / Oc hand sende vore Fedre vd første gong / Oc anden gong bleff Joseph kent aff sine Brødre / oc Josephs slect bleff obenbaret Pharao. Men Joseph sende vd / oc loed hente sin Fader Jacob / oc alt sin slect / fem oc halffierdesinds tiue siele. Oc Jacob drog ned i Egypten oc døde / hand oc vore Fedre. Oc de ere offuerførde til Sichem / oc lagde i den Graff / som Abraham købte for pendinge aff Hemors børn i Sichem.

Der Foriettelsens tid kom nu / som Gud haffde soret Abraham / da voxte Folcket oc formerede sig i Egypten / Jndtil der kom en anden Konge op / som viste inted aff Joseph. Hand brugede suig met vor Slect / oc foer ilde met vore Fedre / Oc skickede / At mand skulde kaste de vnge Børn bort / at de bleffue icke leffuendis.

Paa den tid bleff Mose fød / oc vaar it deyligt Barn faar Gud / oc bleff opfostret tre maanede i sin Faders Huss. Men der hand bleff bortkast / Da tog Pharaonis Daatter hannem op / oc fostrede hannem op til en Søn. Oc Mose bleff oplært i al Egypternis visdom / oc hand vaar mectig i Gerninger oc ord.

Men der hand bleff fyretiue aar gammil / tenckte hand / at ville see sine Brødre / de Børn aff Jsrael. Oc hand saa en lide wret / da beskermede hand / oc heffnede hans wret som vaar offuerfalden / oc ihielslo Egypteren. Men hand mente / at hans Brødre skulde bemercke det / at Gud gaff dem Salighed ved hans Haand / Men de bemerckte det icke. Oc den anden dag kom hand til dem / der de trette met huer andre / oc handlede met dem / at de skulde haffue Fred / oc sagde / Kære Mend / i ere Brødre / hui gør den ene den anden wret? Men den som giorde sin Neste wret / støtte hannem fra sig / oc sagde / Huo haffuer sæt dig til den Øffuerste oc Dommere offuer oss? Vilt du oc sla mig ihiel / som du i gaar dræbte den Egypter? Da flyde Mose for denne tale / oc bleff en Vdlending i det Land Madian / Der afflede hand tho Sønner.

Oc fyretiue aar der effter obenbaredis HERRENS Engel hannem i Ørcken paa Si= na Bierg / i en gloendis lue vdi Busken. Oc der Mose det saa / forundrede hand sig paa den Syn. Men der hand gick hen til at skue / skede HERRENS røst til hannem / Jeg er dine Fedris Gud / Abrahams Gud / oc Jsaacs Gud / oc Jacobs Gud. Da beffuede Mose / oc torde icke see der paa. Men HERREN sagde til hannem / Drag dine Sko aff dine føder / Thi den Sted / der som du staar / er hellig Jord. Jeg haffuer vel seet huad mit Folck lider / som er i Egypten / oc ieg hørde deris suck / oc kom ned / at frelse dem. Oc kom nu hid / Jeg vil sende dig til Egypten.

Den Mose / huilcken de nectede / oc sagde / Huo haffuer sæt dig til den Øffuerste oc Dommere? den sende Gud til en Øffuerste oc Frelsere / ved Engelens haand / som obenbaredis hannem i Busken. Denne førde dem vd / oc giorde vnderlige Gerninger oc Tegen i Egypten / i det Røde Haff / oc i Ørcken fyretiue aar. Denne er Mose / som sagde til de Børn aff Jsrael / HERREN eders Gud skal opuecke eder en Prophete / aff eders Brødre / lige som mig / Den skulle i høre.

Det er denne / som vaar i Menigheden / vdi Ørcken / met Engelen / som talede met hannem paa Sina Bierge oc met vore Fedre. Denne anammede det leffuendis ord at giffue oss. Huilcken eders Fedre vilde icke vere lydige / men støtte hannem fra sig / men vende sig om met deris hierter til Egypten / oc sagde til Aaron / Gør oss Guder / som kunde gaa faar oss / Thi wi vide icke huad denne Mose / som førde oss aff det Land Egypten / er vederfaret. Oc de giorde en Kalff paa den tid / oc offrede den Affgud offer / oc glædde sig i deris henders gerninger.

Men Gud vende sig / oc gaff dem der hen / som de tiente Himmelens hær / Som det oc staar screffuit i Propheternis bog. Haffue i aff Jsraels Huss oc nogen tid offret mig Offer oc Queg / de fyretiue aar i ørcken ? Oc i anammede Molochs bolig / oc Rem= 976 | phans eders Guds stierne / de Billede som i haffue giort / at tilbede dem. Oc ieg vil kaste eder bort paa hin side Babylonien.

Vore Fedre haffde Vidnisbyrdens Tabernackel i Ørcken / som hand haffde beskicket dem det / der hand talede til Mose / At hand skulde gøre det effter den Lignilse / som hand haffde seet. Huilcket vore Fedre oc anammede / oc førde det met Josua i Landet / som Hedningene haffde inde / huilcke Gud vdstøtte faar vore Fedris ansict. Jndtil Dauids tid / hand fant naade hoss Gud / oc bad / at hand maatte finde it Tabernackel til Jacobs Gud. Oc Salomon bygde hannem it Huss. Men den Allerhøyste boer icke i Temple / som ere giorde met hender / Som Propheten siger / Himmelen er min Stoel / oc Jorden min Fodeskammel. Huad ville i da bygge mig faar it Huss ? siger HERREN / Eller huilcken er min huilis Sted? Haffuer icke min Haand giort det altsammen?

J Haarnackede oc womskaarne i hierte oc Øern / i modstaa altid den hellig Aand / som eders Fedre / saa ocsaa i. Huilcken Prophete forfulde icke eders Fedre? Oc de ihielsloge dem / som før forkyndede denne Retferdigis tilkommelse / hues Forrædere oc Mordere i ere nu bleffne / J anammede Lowen / ved Englenis beskickelse / Oc hulde hende icke.

Der de dette hørde / da gick det dem igennem hiertet / oc de bede tenderne tilsammen offuer hannem. Men som hand vaar fuld aff den hellig Aand / saa hand op i Himmelen / oc saa Guds herlighed / oc Jhesum staa hoss Guds høyre Haand / oc sagde / See / ieg seer Himlene obne / oc Menniskens Søn staa hoss Guds høyre Haand. Da robte de høyt / oc hulde deris øern til / oc stormede endrectelige ind paa hannem / støtte hannem vd aff Staden / oc stenede hannem. Oc de som vidnede / lagde deris Klæder ned / hoss en vng Mands Føder / som hed Saulus. Oc de stenede Stephanum / hand paakallede / oc sagde / HERRE Jhesu / anamme min Aand. Men hand falt ned paa knæ oc robte høyt / HERRE / tilregne dem icke denne Synd. Oc som hand det sagde / soff hand hen.

VIII

MEn Saulus haffde behagelighed i hans Død. Oc der begyntis paa den tid en Forfølgelse offuer Menigheden i Jerusalem / oc de atspriddis alle i Judee oc Samarie Land / vden Apostlene. Oc Gudfrycrige Mend besørgede Stephanum / oc hulde it stort Klagemaal offuer hannem. Men Saulus ødelagde Menigheden / gick alleuegne i Husene / oc drog frem Mend oc Quinder / oc antuordede dem hen i Fengzel.

De som vaare nu atspridde / ginge omkring / oc predickede Ordet. Men Philippus kom ned til en Stad i Samaria / oc predickede faar dem om Christo. Men Folcket hørde endrectelige oc flitelige til / huad Philippus sagde / oc saae de Tegen som hand giorde. Thi wrene Aander fore aff mange Besette met stort skrig / Der bleffue oc mange Verckbrudne oc Halte giorde helbrede. Oc der bleff en stor glæde i samme Stad.

Oc der vaar en Mand hed Simon / som før brugede Traaldom i den samme Stad / oc tryllede det Samaritanske Folck / oc holt sig faare / at vere noget stort / Oc de saae alle paa hannem / baade liden oc stor / oc sagde / Denne er Guds krafft / som stor er. Men de saae der faare paa hannem / at hand haffde long tid tryllit dem / met sin Traaldom. Oc der de trode Philippi Predicken / om Guds Rige / oc om Jhesu Christi Naffn / da lode baade Mend oc Quinder døbe sig. Da trode oc Simon / oc loed sig døbe / oc holt sig til Philippum. Oc der hand saa de Tegen oc mectige Gerninger / som skede / da forundrede hand sig.

Men der Apostlene hørde i Jerusalem / at Samaria haffde anammet Guds ord / da sende de Petrum oc Johannem til dem. Huilcke som bade for dem / der de komme / at de finge den hellig Aand. Thi hand vaar icke end nu falden paa nogen / Men de vaare aleniste døbte i Christi Jhesu Naffn. Da lagde de Hender paa dem / oc de finge den hellig Aand.

Men der Simon saa / at den hellig Aand bleff giffuen / naar som Apostlerne lagde Henderne paa / Da bød hand dem Pendinge / oc sagde / Giffuer mig oc den mact / at / der som ieg legger Henderne paa nogen / at den samme maa faa den hellig Aand. Da sagde Peder til hannem / Bliff fordømt met dine Pendinge / at du acter mand kand faa Guds gaffue formedelst pendinge. Du skalt huercken haffue del eller part i disse ord / Thi dit hierte er icke retsindeligt faar Gud. Gør der faare penitentze for denne din ondskaff / oc bed Gud / Om dit hiertis onde mening maatte forladis dig. Thi ieg seer / at du est fuld aff bitter galde / oc beknyt met wretfer dighed. Da suarede Simon / oc sagde / Bede i HERREN for mig / at inted aff det skal komme offuer mig / som i sagde om. Men der de haffde vidnet oc talet HERRENS ord / da 977 | vende de om igen til Jerusalem / oc predickede Euangelium i mange Samaritanske Byer.

Men HERRENS Engel talede til Philippum / oc sagde / Stat op oc gack mod Synder / paa den vey som gaar fra Jerusalem ned til Gaza / der som Ørcken er. Oc hand stod op oc gick bort. Oc see en Mand aff Morland en Kammersuend oc Dronning Candaces veldige Mand i Morland / huilcken der vaar offuer alt hendis Liggendefæ / hand vaar kommen til Jerusalem at tilbede / Oc hand drog hiem igen / oc sad paa sin vaagen / oc læsde Esaiam Prophete.

Da sagde Aanden til Philippum / gack frem / oc holt dig til denne vaagen. Da løb Philippus hen til oc hørde / at hand læsde den Prophete Esaiam / oc sagde / Forstaar du oc det som du læss? Hand sagde / Huorledis kand ieg / der som nogen icke vnderuiser mig? Oc hand bad Philippum / at hand skulde trine op / oc sette sig hoss hannem. Men dette stod i Scrifften / som hand læsde. Hand er ført som it Faar til at slacte / oc stille som it Lam faar den som det klipper / Saa haffuer hand icke opladet sin Mund. J hans fornedring er hans Dom ophøyet. Men huo skal vdtale hans Liffs langhed? Thi hans Liff er taget bort aff Jorden. Da suarede Kammerherren Philippo / oc sagde / Jeg beder dig / om huem taler Propheten saadant? Om sig selff / eller om nogen anden? Da oplod Philippus sin mund / oc begynte paa denne Scrifft / oc predickede hannem Euangelium om Jhesu.

Oc som de droge at veyen / komme de til it Vand. Oc Kammerherren sagde / See / der er vand / Huad hindrer det / at ieg lader mig døbe? Da sagde Philippus / Tror du aff gantske hierte / da maa det vel vere. Hand suarede / oc sagde / Jeg tror / at Jhesus Christus er Guds Søn. Oc hand bad vognen holde / oc de stigede ned i vandet / baade Philippus oc Kammerherren / oc hand døbte hannem. Men der de stigedede op aff vandet / da ructe HERRENS Aand Philippum bort / oc Kammerherren saa hannem icke mere. Oc hand drog sin vey glad. Men Philippus bleff funden i Asdod / oc hand vandrede omkring / oc predickede Euangelium i alle stæder / indtil hand kom til Cesaream.

IX.

MEn Saulus fnysede end nu met trusel oc mord mod HERrens Disciple / Oc hand gick til den ypperste Prest / oc begerede Breff aff hannem til Scholerne i Damasco / Paa det / at der som hand funde nogle paa denne vey / Mend oc quinder / at hand skulde føre dem bundne til Jerusalem. Oc der hand vaar paa veyen / oc kom nær til Damascon / omskinde hannem hastelige it liuss aff Himmelen / oc hand falt paa Jorden / oc hørde en Røst / hun sagde til hannem / Saul / Saul / hui forfølger du mig? Da sagde hand HERRE / Huoest du? HERREN sagde / Jeg er Jhesus / som du forfølger. Det skal bliffue dig suartat træde mod Braadden. Oc hand sagde met redzel oc beffuelse / HERRE / huad vilt du / at ieg skal gøre? HERREN sagde til hannem / Stat op / oc gack i Staden / der skal mand sige dig / huad du skalt gøre.

Men de Mend / som vaare i selskaff met hannem / stode oc vaare forferdede / Thi de hørde hans røst oc saae ingen / Men Saulus reysde sig op aff iorden / oc der hand loed sine øyen op / saa hand ingen. Da toge de hannem ved haanden / oc førde hannem i Damascon / oc hand saa icke / oc oed icke oc drack icke i tre dage. Oc der vaar en Discipel i Damasco / hed Ananias / Til hannem sagde HERREN i en syn / Anania. Oc hand sagde / Her er ieg HERRE. HERREN sagde til hannem / Stat op / oc gack bort paa den gade / som kaldis den Rette / Oc spør i Juda huss / effter den som kaldis Saul aff Tarsen / thi see hand beder. Oc hand saa i Synen en Mand / som kaldis Ananias / komme ind til sig / oc legge haanden paa sig / at hand skulde see igen. Da suarede Ananias / HERRE / Jeg haffuer hørt aff mange om denne Mand / huor meget ont hand haffuer giort dine Helligen i Jerusalem / Oc hand haffuer ocsaa her mact aff de ypperste Prester / at binde alle dem som paakalde dit Naffn.

HERREN sagde til hannem / gack bort / Thi denne er mig it vdualde Redskaff / at hand skal bære mit Naffn faar Hedningene / oc faar Konger / oc for de Børn aff Jsrael / Jeg vil vise hannem / huor meget hand skal lide faar mit Naffn skyld. Oc Ananias gick bort oc kom i Husit / oc lagde hender paa hannem / oc sagde / Saul / kære broder / HERREN sende mig hid / som obenbaredis dig paa veyen / der du komst hid / At du skalt see igen / oc opfyldis met den hellig Aand. Oc det falt strax fra hans øyen / som skel / oc hand saa igen. Oc hand stod op / loed sig døbe / oc tog Mad til sig / oc styrckede sig.

Oc Saulus vaar nogle dage hoss Disciplene i Damasco / oc hand predickede strax Christum i Scholerne / at hand er Gudz Søn. Oc de forferdedis alle som det hørde / oc sagde / Er det icke denne som forderffuede alle i Jerusalem / der paakalde dette Naffn / oc er der faare kommen hid / at hand skal føre dem bundne til de ypperste Prester? Men Saulus bleff io mere krafftig / oc igendreff Jøderne som bode i Damasco / oc beuisde / at denne er Christus.

978 | Oc mange dage der effter / hulde Jøderne it Raad tilsammen / at de vilde sla hannem ihiel. Oc det bleff Saulo tilkende giffuit / at de vilde gøre hannem suig. Men de voctede dag oc nat i Portene / at de vilde ihielsla hannem. Da toge Disciplene hannem om natten / oc finge hannem igennem muren / oc vunde hannem ned i en Kurff.

Men der Saulus kom til Jerusalem / forsøcte hand at holde sig til Disciplene / Oc de fryctede alle for hannem / trode icke at hand vaar en Discipel. Men Barnabas tog hannem til sig / oc førde hannem til Apostlerne / oc hand fortalde dem / huorledis hand haffde seet HERREN paa veyen / oc haffde talet met hannem / oc huorledis hand haffde dristelige predicket om Jhesu Naffn i Damasco. Oc hand vaar hoss dem / oc gick vd oc ind i Jerusalem / oc predickede vor HERRJS Jhesu Naffn dristelige. Hand talede ocsaa oc bespurde sig met Grekerne / Men de lagde sig effter / at sla hannem ihiel. Der Brødrene merckte det / ledsagede de hannem til Cesaream / oc skickede hannem til Tarsen.

Saa haffde nu Menigheden fred igennem gantske Juda oc Galilea oc Samaria / oc opbygde sig / oc vandrede i HERRENS fryct / oc bleff opfyldet met den hellig Aands trøst.

Oc det skede / der Peder drog alleuegne igennem / at hand kom ocsaa til de Helgen / som bode i Lydda. Der fant hand en Mand / hed Eneas / som haffde ligget otte aar paa Sengen / oc vaar Verckbruden. Oc Peder sagde til hannem / Enea / Jhesus Christus gøre dig helbrede / Stat op / oc red selff din Seng. Oc hand stod strax op. Oc de saae det alle / som bode i Lydda oc Sarona / oc de omuende sig til HERREN.

Oc der vaar en Discipelinde i Joppe / som hed Tabita / som er vdlagd en Raa / Hun vaar fuld aff gode Gerninger oc Almisse som hun giorde. Oc det begaff sig paa den samme tid / at hun bleff siug / oc døde. Da tode de hende / oc lagde hende paa Lofftet. Men nu er Lydda nær hoss Joppen / Der Disciplene hørde / at Peder vaar der / da sende de til hannem / oc formanede hannem / at hand vilde icke besueris / at komme til dem.

Da stod Peder op oc kom met dem. Oc der hand kom did / ledde de hannem op paa Lofftet / Oc alle Viduer stode omkring hannem / græde oc visde hannem de Kiortle oc Klæder / som samme Raa giorde / den stund hun vaar hoss dem. Oc der Peder haffde dreffuit dem alle vd / falt hand paa knæ / bad / oc vende sig til Legemet / oc sagde / Tabita / stat op. Oc hun oplod sine øyen / oc der hun saa Peder / sette hun sig igen. Da fick hand hende haand / oc reysde hende op / Oc hand kallede Helligen oc Viduer / oc skickede hende der leffuende. Oc det bleff obenbare offuer al Joppen / oc mange trode paa HERREN. Oc det skede / at hand bleff long tid i Joppe / hoss Simon som giorde leer til.

X.

OC der vaar en Mand i Cesarea / som hed Cornelius / en Høffuitzmand aff den Skare / som kaldis den Valske / Gudelig oc Gudfryctig / met sit gantske Huss / oc hand gaff Folcket megen Almisse / oc bad altid til Gud. Hand saa en Syn obenbarlige / ved den niende time paa dagen / en Guds Engel gaa ind til sig / hand sagde til hannem / Corneli. Da saa hand paa hannem / forferdedis / oc sagde / HERRE huad er det? Hand sagde til hannem / Din bøn oc din Almisse ere komne op ihukommelse faar Gud. Oc sent nu Mend til Joppen / oc lad hente Simon / som kaldis Peder / huilcken der er til herbere hoss Simon / som gør leer til / huess huss ligger hoss Haffuit / hand skal sige dig / huad du skalt gøre. Oc der Engelen / som talede met Cornelio vaar bortgangen / da kallede hand tho aff sine Hussuenne / oc en Gudfryctig Stridzmand / aff dem som toge vare paa hannem / oc fortalde dem det altsammen / oc sende dem til Joppen.

Den anden dag / der disse vaare paa veyen / oc komme nær til Staden / da stigede Peder op paa Lofftet at bede / ved den siette time. Oc der hand bleff hungru / vilde hand bide paa noget. Men der de redde til / da bleff hand vndryct. Oc hand saa Himmelen opladen / oc it Kar fare ned til sig / som it stort Linklæde bundet met fire snippe / oc det bleff ladet ned paa Jorden / Der vdi vaare allehonde fireføtte Diur aff Jorden / oc vilde Diur / oc Orme / oc Himmelens Fule. Oc der skede en røst til hannem / Stat op Peder / slacte oc æd. Da sagde Peder / O ney HERRE / thi ieg haffuer icke end nu ædet noget Almindeligt eller Wrent. Oc røsten sagde anden gong til hannem / Huad som Gud haffuer renset / det gør du icke almindeligt. Oc det skede tre gonge. Oc Karet bleff optaget igen til Himmelen.

Men der Peder bekumrede sig i sig selff / huad den Syn skulde vere som hand haffde seet / See / da spurde de Mend som vaare vdsende aff Cornelio / effter Simonis huss / oc de stode faar dørren / robte oc lete / om Simon som kaldis Peder / vaar der til herbere? Oc i det Peder besin 979 |dede sig offuer den Syn / sagde Aanden til hannem / see / de Mend lede effter dig. Men stat op stig ned oc drag met dem / oc tuil inted / thi ieg vdsende dem. Da stigede Peder ned til Mendene / som vaare sende til hannem fra Cornelio / oc sagde / See / ieg er den / der i lede effter. For huad sag / ere i her? De sagde / den Høffuitzmand Cornelius / en from och gudfryctig Mand / som haffuer it gaat rycte hoss alle Jødernis Folck / fick en befalning aff en hellig Engel / At hand skulde lade hente dig til sit huss / och høre ord aff dig. Da kallede hand dem ind och lente dem herbere.

Den anden dag drog Peder vd met dem / oc nogle Brødre aff Joppen ginge met hannem Oc den anden dag komme de til Cesarien. Men Cornelius biede effter dem / oc kallede sine tilhengere oc Venner tilsammen. Oc som Petrus kom ind / gick Cornelius imod hannem / oc falt faar hans føder / oc tilbad hannem. Da reysde Peder hannem op / oc sagde / Stat op / ieg er oc it Menniske. Oc der hand haffde talet met hannem / gick hand ind / oc fant mange / som vaare komme tilsammen. Och hand sagde til dem / J vide / huorledis det er en Jødisk mand en wseduanlig ting / at holde sig til eller komme til en Fremmet. Men Gud visde mig / at kalde inted Menniske almindeligt eller wrent / der faare sagde ieg icke ney at komme / der ieg kalledis hid. Saa spør ieg eder nu at / huor faare i kallede mig hid?

Cornelius sagde / ieg fastede fire dage indtil denne time / oc ved den niende time bad ieg i mit huss / oc see / da traadde en Mand faar mig i it skinnende Klæde / oc sagde / Corneli / din bøn er hørt / oc dine Almisser ere betenckte faar Gud. Saa sent nu til Joppen / och lad kalde hid den Simon / som kaldis Peder (huilcken et til herbere i Simons huss som gør lær til / hoss stranden hand skal tale met dig / naar hand kommer. Da sende ieg strax til dig / oc du giorde vel / at du est kommen. Nu ere wi her alle neruerendis faar Gud / at høre alt det / som dig er befalet aff Gud.

Da oplod Peder sin Mund / oc sagde / Nu befinder ieg i sandhed / at Gud anseer icke personer / Men huo som hannem frycter oc gør ret / hand er hannem tacknemmelig / iblant allehonde folck.

J vide vel aff den predicken / som Gud sende til Jsraels børn oc loed forkynde Fred / ved Jhesum Christum (huilcken som er en HERRE offuer alting) det som skede igennem det gantske Jødiske land / oc begyntis i Galilea effter den daab / som Johannes predickede / huorledis Gud saluede den samme Jhesum aff Nazareth met den hellig Aand oc krafft / den som drog omkring / oc giorde vel oc helbredede alle / som vaare offuerfaldne aff Dieffuelen / thi Gud vaar met hannem. Oc wi ere Vidne til alt det / som hand giorde i Jøde land oc vdi Jerusalem. Den sloge de ihiel / oc hengde hannem paa it Træ.

Den samme opuecte Gud paa tredie dag / och loed hannem obenbaris / icke alt Folcket / men oss / som ere før vdualde Vidne aff Gud / wi som ode oc drucke met hannem / effter at hand er opstanden fra de Døde. Oc hand bød oss / at predicke faar Folcket / oc vidne / at hand er beskicket aff Gud de Leffuendis oc de Dødis Dommere. Om denne vidne alle Propheter / at alle de som tro paa hannem / skulle ved hans naffn haffue syndernis forladelse

Der Petrus end nu talede disse ord / fald den hellig Aand paa alle dem som hørde Ordet. Oc de som trode aff Omskerelsen / som vaare komme met Petro / bleffue forferdede / at den hellig Aands gaffue bleff oc vdgyden paa Hedninge / thi de hørde / at de talede met Tunger oc prisede Gud. Da suarede Peder / kand oc nogen forbiude vand / at disse skulle icke bliffue døbte / som haffue anammet den hellig Aand / lige som ocsaa wi? Och hand befalede at døbe dem i HERRENS Naffn. Da bade de hannem / at hand skulde bliffue der nogle dage.

XI.

OC Apostlene oc Brødrene / som vaare i Jødeland spurde / at Hedningene haffde ocsaa anammet Guds ord. Oc der Peder kom op til Jerusalem / da kiffuede de met hannem / som vaare aff Omskerelsen / oc sagde / du gickst ind til de Mend / som haffue Forhud / oc odst met dem.

Da begynte Peder / oc fortalde dem det ene effter det andet / oc sagde / ieg vaar i den stad Joppe vdi min bøn / oc vaar vndruct. Oc ieg saa en Syn / som vaar / it Kar fare ned / som it stort Linklede met fire snippe / oc nedladis aff himmelen / oc det kom indtil mig. Der vdi saa ieg / oc bleff vaar / oc ieg saa fireføtte Diur aff iorden / oc vilde Diur / oc Orme / oc himmelens Fule. Oc ieg hørde en røst / som sagde til mig / Stat op Peder / slacte oc æd. Da sagde ieg / O ney HERRE / thi der gick end nu aldri noget almindeligt oc ey wrent i min mund. Men røsten suarede mig anden gong aff himmelen / huad Gud giorde rent / det gør du icke almindeligt. Men det skede tre gonge / oc det bleff altsammen draget op til himmelen igen.

980 | Oc see / der stode strax tre Mend faar Husit / som ieg vaar vdi / de vaare vdsende aff Cesarien til mig. Da sagde Aanden til mig / at ieg skulde gaa met dem / oc icke tuile. Der komme oc disse sex Brødre met mig / oc wi ginge ind i Mandens Huss. Oc hand kundgiorde oss / huorledis hand haffde seet en Engel staa i sit huss / som sagde til hannem / Sent Mend til Joppen / oc lad hente Simon / som kaldis Peder / Hand skal sige dig Ord / formedelst huilcke du oc alt dit Huss skulle bliffue salige? Oc i det samme som ieg begynte at tale / falt den hellig Aand paa dem / lige som paa oss i første begyndelse. Da tenckte ieg paa HERRENS ord / som HER REN sagde / Johannes døbte met Vand / Men i skulle døbis met den hellig Aand. Effterdi Gud haffuer nu giffuit dem lige saadane gaffuer / som oss / der tro paa den HERRE Jesum Christum / Huo vaar ieg / at ieg kunde formene Gud? Der de hørde det / tagde de stille / oc loffuede Gud / oc sagde / Saa haffuer oc Gud giffuit Hedninge penitentze til Liffuit?

Men de som vaare atspridde i den bedrøffuelse / som begyntis faar Stephano / ginge omkring / indtil Phenicen oc Cypern oc Antiochia / oc talede Ordet til ingen / vden alene til Jøderne. Der vaare oc nogle Mend iblant dem / aff Cypern oc Cyrenen / de komme til Antiochiam / oc talede ocsaa til Grekerne / oc predickede Euangelium om vor HERRE Jhesu. Oc HERRENS Haand vaar met dem / oc it stort tal tog ved troen / oc omuende sig til HERREN.

Da kom denne tale om dem / faar Menighedsens øern i Jerusalem / Oc de vdsende Barnabam / at hand gick bort / indtil Antiochiam. Huilcken der hand vor kommen did / oc saa Guds naade / da bleff hand glad / oc formanede dem alle / at de vilde bliffue met faste hierte hoss HERREN / Thi hand vaar en from Mand / fuld aff den hellig Aand oc Tro. Oc der gaff sig meget Folck til HERREN. Men Barnabas drog vd til Tarsen / at oplede Saulum igen / Oc der hand fant hannem / ledde hand hannem til Antiochiam. Oc de bleffue it helt aar hoss Menigheden / oc lærde meget Folck / Der aff bleffue Disciplene først kallede Christne i Antiochia.

J de samme dage komme Propheter aff Jerusalem til Antiochiam / Oc en aff dem / som hed Agabus / stod op / oc forkyndede ved Aanden en stor dyr tid / offuer Jordens gantske kreidz / huilcken der skede vnder den Keysere Claudio. Men huer iblant Disciplene besluttede / at sende Brødrene nogen hielp / som bode i Judea / effter som hand formaatte / Som de da oc giorde / oc skickede det til de Eldste / ved Barnabe oc Sauli haand.

XII.

PAa den samme tid lagde Kong Herodes hender paa nogle aff Menigheden / at pine dem. Men hand ihielslo Jacobum Johannis broder met suerdet. Oc der hand saa / at det behagede Jøderne / foer hand frem / oc greb ocsaa Petrum. Oc det vaare de søde Brødz dage. Der hand nu greb hannem / lagde hand hannem i Fengzel / oc antuordede sexten Stridzmend hannem / at beuare hannem / oc tenckte at skicke hannem faar Folcket effter Paasken. Oc Petrus bleff nu saa hulden i Fengzelet / Men Menigheden bad vden affladelse for hannem til Gud. Oc der Herodes vilde skicke hannem frem / i den samme nat / soff Peder mellem tho Stridzmend / bunden met tho Lencker / oc Vecterne faar dørren toge vare paa Fengzelet.

Oc see / HERrens Engel kom did / oc it Liuss skinde i Kammeret / oc hand slo Peder paa siden / oc vecte hannem op / oc sagde / Stat strax op. Oc Lenckerne fulde aff hans hender. Oc Engelen sagde til hannem / Giorde dig oc drag dine Sko paa. Oc hand giorde saa. Oc hand sagde til hannem / Kast din Kaabe om dig / oc følge mig effter. Oc hand gick vd / oc fulde hannem / Oc hand viste icke / at saadant skede hannem visselige formedelst Engelen / men hannem syntis at hand saa en Syn. Oc de ginge igennem den første oc anden Varetect / oc komme til Jerndørren / som fører til Staden / hun lod sig selff op for dem. Oc de traadde vd / oc ginge bort / en Gade longt / oc strax i det samme skildis Engelen fra hannem. Oc der Petrus kom til sig selff / sagde hand / Nu veed ieg visselige / at HERREN vdsende sin Engel / oc frelste mig aff Herodis Haand / aff alt det Jødiske Folckis foruentelse.

Oc som hand besindede sig / kom hand faar Marie Johannis moders huss / som kaldis met tilnaffn Marcus / der som mange vaare tilsammen oc bade. Oc som Peder banckede paa portens dør / da gick en Pige frem at høre til / som hed Rode. Oc som hun kende Peders røst / da lod hun dørren icke op for glæde / men hun løb bort / oc forkyndede dem / at Peder stod faar porten. Da sagde de til hende / Du est icke ved sin dene. Men hun stod fast der paa / at det vaar saa. De sagde / Det er hans Engel. Men Petrus banckede fremdelis paa. Oc der de lode op / saae de hannem / oc bleffue forferdede. Da vinckede hand at dem met haanden / at de skulde tie / Oc hand fortalde dem / huorledis HERREN førde hannem aff Fengselet / oc sagde / Forkynder Jacob dette oc Brødrene. Oc hand gick vd / oc drog til en anden Sted.

981 | Men der det bleff dag / da bleff der icke en liden bekumrelse iblant Stridzmendene / huorledis det skulde dog vere ganget til met Petro. Men der Herodes lete effter hannem oc fant han nem icke / da loed hand Vecterne komme i rette / oc befalede at føre dem bort. Oc hand drog aff Judea ned til Cesarien / oc holt der sit væsen. Thi hand tenckte at stride mod dem aff Tyro oc Sidon. Da komme de endrectelige til hannem / oc toge Kongens kammersuend Blastum met ord / oc bade om fred / fordi / at deris Land haffde sin næring aff Kongens land.

Men paa en bestemmet dag / tog Herodes det kongelige klæde paa / sette sig paa Domstolen / och giorde en tale til dem. Da robte Folcket / det er Guds røst / oc icke it Menniskis. Oc strax slo HERRENS Engel hannem / fordi / at hand gaff icke Gud ære / oc hand bleff opæden aff Orme / oc gaff Aanden op.

Men Guds ord voxte oc formerede sig. Oc Barnabas oc Saulus komme til Jerusalem igen / oc antuordede Hielpen fra sig / oc de toge Johannem met sig / som kalledis Marcus.

XIII.

OC der vaare Propheter oc Lærere i Antiochia vdi Menigheden / som vaar / Barnabas / oc Simon Som kalledis Niger / oc Lucius aff Cyrenen oc Manahen som vaar opfød met Herodes den Høffding / och Saulus. Och der de tiente HERREN oc fastede / da sagde den hellig Aand / Fraskiller mig Barnabam och Saulum / til den gerning / som ieg haffuer kaldet dem. Da fastede de oc bade / oc lagde hender paa dem / oc lode dem gaa. Oc som de vaare vdsende aff den hellig Aand / komme de til Seleucia / oc de seylede der fra til Cypern. Och der de komme i den stad Salamin / forkyndede de Guds ord i Jødernis Scholer. Men de haffde ocsaa Johannem til Tienere.

Oc der de droge igennem Øen indtil den stad Paphos / funde de en Traaldkarl oc falsk Prophete / som vaar en Jøde / hand hed Bar Jehu / oc vaar hoss Sergium Paulum Landzfogeden / en forstandig Mand / den samme kallede Barnabam oc Saulum til sig / oc begerede at høre Guds ord. Da stod den Traaldkarl Elimas dem emod (Thi hans naffn vdtydis saa) oc haffde i sinde / at vende Landzfogeden fra troen.

Men Saulus / som ocsaa kaldis Paulus / fuld aff den hellig Aand / saa paa hannem / oc sagde / O du Dieffuels barn / som est fuld aff al listighed oc al skalckhed / och al retferdigheds fiende / du lader icke aff at affuende HERRENS rette veye. Oc see nu / HERRENS haand kommer offuer dig / oc du skalt vere blind / oc icke see Solen i nogen tid. Oc der falt strax dumactighed oc mørckhed paa hannem / oc hand gick omkring oc lete effter nogen som kunde lede hannem ved haanden. Der Landzfogeden saa denne Gerning / trode hand / oc forundrede sig paa HERRENS lærdom.

Men der Paulus oc de som vaare met hannem seylede fra Papho / komme de til Pergen i det land Pamphylia. Da vigede Johannes fra dem oc drog til Jerusalem igen. Men de droge igennem fra Pergen / oc komme til Antiochiam / i det land Pisidia / oc ginge i Scholen om Sabbaths dagen / oc sette sig. Men effter Louens oc Propheternis Leydze / sende de Øffuerste aff Scholen til dem / oc lode dem sige / Kere Brødre / ville i tale noget oc vnderuise Folcket / da siger til.

Da stod Paulus op / och slo met haanden / oc sagde / J Mend aff Jsrael / oc i som frycte Gud / hører til. Dette Folckis Gud vdualde vore Fedre / oc ophøyede Folcket / der de vaare fremmede i Egypti land / oc hand førde dem der vd met en høy Arm / oc ved fyretiue aar omdrog hand deris skicki ørcken. Och hand vdslette siu Folck i det land Canaan / och delde deris Land iblant dem effter Laad. Der effter gaff hand dem Dommere ved try hnndrede oc halfftrediesinds tiue aar / indtil den Prophete Samuel. Och der effter bade de om en Konge / Och Gud gaff dem Saul / Kis søn / en Mand aff Ben Jamins slect / fyretiue aar.

Oc der hand tog hannem bort / da opreysde hand Dauid til Konge offuer dem / om huilcken hand vidnede / ieg haffuer fundet Dauid Jesse søn / en Mand effter mit hierte / hand skal gøre al min vilie. aff denne sammis Sæd / fødde Gud Jhesum Jsrael til en Frelsere / som hand loffuede. Lige som Johannes da tilforn predickede Jsraels folck Penitentzis daab / før end hand begynte. Men der Johannes haffde fuldkommet sit laab / sagde hand / Jeg er icke den / som i holde mig faare / Men see / hand kommer effter mig / hues ieg er icke verdig / at opløse hannem skoene paa hans Føder

J Mend / kære Brodre / i børn aff Abrahams slect / oc de som frycte Gud iblant eder / til eder er denne Saligheds ord sent. Thi de som bo i Jerusalem oc deris Øffuerste / effterdi de icke kende Denne / ey heller Propheternis røst (som bliffue læsde alle Sabbather) da fuldkom 982 |mede de dem met deris Dom. Oc alligeuel at de funde ingen døds Sag met hannem / saa bade de dog at Pilatus vilde ihielsla hannem. Oc der de haffde fuldkommet alting / som er screffuit om hannem / da toge de hannem aff Træet / oc lagde hannem i en Graff. Men Gud opuecte hannem fra de Døde / oc hand obenbaredis mange dage / faar dem / som ginge met hannem op aff Galilea til Jerusalem / huilcke som ere Vidne til Folcket.

Oc wi forkynde eder ocsaa det løffte / som skede til vore Fedre / At Gud haffuer / oss / deris børn / det fuldkommet / J det hand opuecte Jhesum. Lige som oc staar screffuit i den første Psalme / Du est min Søn / Jeg fødde dig i dag. Men at hand opuecte hannem fra de Døde / at hand her effter icke mere skal raadne / siger hand saa / Jeg vil trolige holde eder den naade / som vaar Dauid tilsagd. Der faare siger hand oc paa en anden sted. Du skalt icke tilstede / at din Hellige skal see forraadnelse. Thi Dauid / der hand haffde i sin tid tient Guds vilie / da soff hand hen / oc lagdis til sine Fedre / Oc saa forraadnelse. Men den som Gud opuecte / hand saa icke forraadnelse.

Saa skal det nu vere eder vitterligt / kære Brødre / At Syndernis forladelse bliffuer eder kundgiort ved Denne / oc aff alt det / ved huilcket i kunde icke vorde retferdige i Mose Low. Men huo som tror paa denne / hand er Retferdig. Seer nu til / at der kommer icke offuer eder / det som er sagd i Propheterne / Seer i Foractere oc forundrer eder / oc bliffuer til inted / Thi ieg gør en gerning i eders tid / huilcket i skulle icke tro / der som nogen forteler eder det.

Oc der Jøderne ginge aff Scholen / bade Hedningene at de skulde sige dem ordene / mellem Sabbatherne. Oc der Scholens Menighed ginge fra huer andre / da fulde mange Jøder oc gudfryctige Jødernis tilhengere effter Paulum oc Barnabam / Oc de sagde dem / oc formanede dem / At de skulde bliffue i Guds naade.

Oc den neste Sabbath kom paa det neste den gantske Stad til sammen / at høre Guds ord. Oc der Jøderne saae Folcket / bleffue de fulde aff had / oc sagde emod det / som bleff sagd aff Paulo / de imod sagde oc lastede. Men Paulus oc Barnabas sagde frit obenbarlige / Guds ord skulde først sigis eder / Men nu i støde det fra eder / oc acte eder selff icke verdige til det euige Liff / See / saa vende wi oss til Hedninge. Thi saa haffuer HERREN budet oss / Jeg sette dig til it Liuss faar Hedningene / at du skalt vere Salighed indtil Jordens ende.

Der Hedninge det hørde / bleffue de glade / oc prisede HERRENS ord / oc trode / saa mange aff dem som vaare forskickede til det euige Liff. Oc HERRENS ord ryctedis offuer den gantske Egn. Men Jøderne opuecte merckelige oc erlige Quinder / oc de Øffuerste i Sta den / oc de opuecte en forfølgelse offuer Paulum oc Barnabam / oc vdstøtte dem aff deris Landemercke. Men de ryste støffuen aff deris Føder mod dem / oc komme til Jconion. Oc Disciplene bleffue fulde aff glæde oc aff den hellig Aand.

XIIII.

DEt skede i Jconio / at de komme tilsammen / oc predickede i Jødernis Schole / saa / at en stor mangfoldighed aff Jøder oc Greker trode. Men de vantro Jøder opuecte oc mistrøstede Hedningenis siele mod Brødrene. Saa haffde de nu deris væsen der en long tid / oc lærde frimodelige i HERREN / huilcken der vidnede sin naadis ord / oc loed Tegen oc vnderlige gerninger ske formedelst deris Hender. Men menigheden i Staden bleff atskillig / Nogle hulde met Jøderne / oc nogle met Apostlene.

Oc som der bleff it opløb aff Hedninge oc Jøder oc deris Øffuerste / at forhaane oc stene dem / da fornomme de det / oc vndflyde til Stæderne i det land Lycaonia / til Lystran oc Derben / oc til den Egn der trint omkring / oc predickede der Euangelium.

Oc der vaar en Mand i Lystra / hand maatte side / Thi hand haffde onde føder / oc vaar halt aff moders liff / som end nu aldri vandrede / hand hørde Paulum tale. Oc som hand saa paa hannem / oc merckte / hand trode / at hand kunde bliffue hulpen / da sagde hand met høy røst / Stat ret op paa dine føder. Oc hand spranck op oc vandrede. Men der Folcket saa / det som Paulus giorde / Da opløffte de deris røst / oc sagde paa Lycaoniske / Guderne ere bleffne Mennisken lige / oc komne hid ned til oss. Oc de kallede Barnabam / Jupiter / oc Paulum / Mercurius / fordi at hand førde ordet. Men Jupiters Prest / som vaar faar deris Stad / hente Øxen oc Krantze faar Porten / oc vilde offre met Folcket.

Der Apostlerne / Barnabas oc Paulus hørde det / sønderreffue de deris Klæder oc sprun ge iblant Folcket / robte oc sagde / J Mend / Huad gøre i der? Wi ere ocsaa dødelige Menniske / lige som i / oc predicke eder Euangelium / At i skulle omuende eder / fra disse falske / til den leffuendis Gud / som haffuer giort Himmel oc Jord / oc Haffuet / oc alt det som der er vdi / Den som i den fremfarne tid loed alle Hedninge vandre i deris egne veye. Oc der til met loed hand 983 | sig icke selff bliffue vden Vidnisbyrde / hand giorde oss meget Gaat / oc gaff oss regn oc fructsommelig tid aff Himmelen / opfyllede vore hierte met Mad oc Glæde. Oc der de det sagde / kunde de neppelige stille Folcket / at de giorde dem icke Offer.

Da komme der Jøder hen aff Antiochia oc Jconion / oc toge Folcket met ord / oc stenede Paulum / oc sleffuede hannem vd aff Staden / oc mente / hand haffde veret død. Men der Disciplene gaffue sig omkring hannem / stod hand op oc gick i Staden. Oc den anden dag gick hand vd met Barnaba til Derben / oc de predickede Euangelium i den samme Stad / oc vnderuisde mange aff dem. Oc de droge til Lystran oc Jconion oc Antiochian igen / bestyrckede Disciplenis siele / oc formanede dem / At de skulde bliffue i troen / oc / At wi skulle gaa i Guds Rige met megen bedrøffuelse. Oc de skickede dem alleuegne Eldste i Menigheden / bade oc fastede / oc befalede dem HERREN / som de trode paa.

Oc de droge igennem Pisidian / oc komme til Pamphilian / oc talede ordet i Pergen / oc droge ned til Attalian / oc de seylede der fra til Antiochian / som de vaare beskickede fra / formedelst Guds naade / til den Gerning / som de haffde fuldkommet. Men der de komme did / forsamlede de Menigheden / oc forkyndede / huor meget Gud haffde giort met dem / oc huorledis hand haffde opladet Hedningene troens dør. Men de haffde deris væsen der icke en liden tid / hoss Disciplene.

XV.

OC nogle komme ned aff Judea / oc lærde Brødrene / Der som i lade eder icke omskere effter Mose skick / Da kunde i icke bliffue salige. Som der nu begyntis it Oprør / oc Paulus oc Barnabas haffde icke en ringe trette met dem / da skickede de det saa / at Paulus oc Barnabas / oc nogle andre aff dem droge op / til Jerusalem til Apostlerne oc de Eldste for dette Spørsmaal skyld. Oc de bleffue ledsagede aff Menigheden / oc droge igennem Phenicen oc Samarian / oc fortalde Hedningenis omgengelse / oc giorde alle Brødrene stor glæde.

Men der de komme did til Jerusalem / bleffue de vel vndfangne aff Menigheden / oc aff Apostlerne / oc aff de Eldste / oc de kundgiorde / huor meget Gud haffde giort met dem. Da stode nogle op aff Phariseernis parti / som trode / oc sagde / Mand skal omskere dem / oc biude dem at holde Mose Low. Men Apostlerne oc de Eldste komme tilsammen / at besee denne tale.

Oc der de haffde hafft lenge trette / da stod Petrus op / oc sagde til dem / J Mend / kære Brødre / J vide / at Gud vdualde iblant oss / lenge faar denne tid / at Hedningene skulde høre oc tro Euangelij ord / formedelst min mund. Oc Gud som kender hiertet vidnede offuer dem / oc gaff dem den hellig Aand / lige som ocsaa oss / oc giorde inted forskel mellem oss oc dem / Oc hand rensede deris hierte ved Troen. Hui friste i da nu Gud / at legge Aaget paa Disciplenis halse / huilcket huercken vore Fedre / oc ey heller wi kunde bære? Men wi tro / at bliffue salige ved vor HERRJS Jhesu Christi naade / vdi lige maade som ocsaa de. Da tagde al Menigheden stille / oc hørde Paulum oc Barnabam / som fortalde / huor store Tegen oc vnderlige Gerninger Gud haffde giort ved dem / iblant Hedningene.

Der effter i det de tagde / suarede Jacobus / oc sagde / J Mend / kære Brødre / hører mig / Simon fortalde huorledis Gud først hiemsøcte oc anammede it Folck aff Hedningene / til sit Naffn. Oc der met komme Propheternis tale offuer it / som screffuit staar / Der effter vil ieg komme igen / oc ieg vil bygge Dauidspaulun igen / som er nedfallet / oc Hullene der paa vil ieg bygge igen / oc ieg vil oprette det igen / Paa det / at det som er igen aff Mennisken / skal spørre effter HERREN / Der til alle Hedninge / offuer huilcke mit Naffn er neffnd / siger HERREN / som det gør altsammen. Gud viste alle sine Gerninger aff Verdens begyndelse. Der faare beslutter ieg / at mand skal icke gøre dem wrolighed / som omuende sig til Gud aff Hedningene / Men at mand scriffuer til dem / At de holde sig fra Affguders wrenlighed / oc fra Horeri / oc fra det som qualt er / oc fra Blod. Thi Mose haffuer long tid hafft dem i alle Stæder / som hannem predicke / oc hand læsis huer Sabbaths dag i Scholerne.

Da syntis det Apostlerne oc de Eldste met al Menigheden gaat / at vduele Mend aff dem oc sende til Antiochian / met Paulo oc Barnaba / som er / Judas der kaldis Barsabas / oc Silan / huilcke Mend som vaare Lærere iblant Brødrene / Oc de finge dem denne Scrifft i deris haand.

Wi Apostle oc Eldste oc Brødre / ynske Brødrene aff hedningene / som ere i Antiochia oc Syria / oc Cilicia / salighed. Effterdi wi haffue hørt / at nogle aff vore ere vdgangne / oc haffue ført eder i vildfarelse met lærdom / oc mistrøstet eders Siele / oc sige / J skulle lade omskere eder / oc holde lowen / huilcke wi det icke befalede / saa syntis oss gaat at vere endrectelige forsamlede at vduele mend / oc sende til eder / met vaare allerkæriste Barnaba oc Paulo / huilcke menniske der 984 | vdsette deris siele for vor HERRJS Jhesu Christi Naffn. Saa sende wi Judam oc Silam / huilcke som skulle oc kundgøre det samme met ord. Thi det behager den hellig Aand oc oss / at legge eder ingen mere Besuarelse paa / vden alene disse nødtørfftige stycker / At i skulle holde eder fra Affguders offer oc fra Blod / oc fra det Qualde / oc fra Horeri / Fra huilcket / der som i holde eder fra / gøre i ret / Farer vel.

Der disse vaare sende bort / komme de til Antiochiam / oc forsamlede Menigheden / oc finge dem Breffuit. Der de det læsde / bleffue de glade aff den trøst. Men Judas oc Silas / som oc vaare Propheter / formanede Brødrene met megen tale / oc styrckede dem. Oc der de haffde tøffuit nogen tid / bleffue de bort sende aff Brødrene met fred til Apostlerne. Men det behagede Sila / at bliffue der. Oc Paulus oc Barnabas haffde deris væsen i Antiochia / lærde oc Predickede met mange andre HERRENS ord.

Nogle dage der effter / sagde Paulus til Barnabam / Lad oss drage til bage igen / oc see vore Brødre / huorledis de holde sig i alle Stæder / som wi haffue forkyndet HERRENS ord vdi. Da gaff Barnabas raad / At de skulde tage Johannem met sig / som kalledis Marcus. Men Paulus actede det tilbørligt / at de skulde icke tage saadan en met dem / som vaar viget fra dem i Pamphylia / oc reysde icke met dem til Gerningen. Oc de fortørnede huer andre saa storlige / at de droge fra huer andre / oc Barnabas tog Marcum til sig / oc seylede til Cypern / Men Paulus vdualde Silan / oc drog bort / befalet Guds naade / aff Brødrene. Saa drog hand igennem Syrien oc Cilician / oc styckede Menigheden.

XVI.

DA kom hand til Derben oc Lystran. Oc see / der vaar en Discipel / som hed Ti motheus / en Jødiske Quindis Søn / som trode / Men Faderen vaar en Greker. Hand haffde it gaat røckte hoss Brødrene / iblant Lystranerne oc vdi Jconion. Denne vilde Paulus lade reyse met sig / oc hand tog oc omskar hannem for Jødernis skyld / som vaare der samme sted / Thi de viste alle / at hans Fader vaar en Greker. Oc som de droge igennem Stæderne / befalede de dem at holde det Ordsprock / som vaar besluttet aff Apostlerne oc de Eldste i Jerusalem. Da bleff Menigheden stadfest i troen / oc de formeredis daglige i tallet.

Men der de droge igennem Phrigiam oc det land Galacien / bleff dem forbudet aff den hellig Aand / at tale Ordet i Asia. Oc der de komme til Mysian / forsøcte de at reyse igennem Bithynian / oc Aanden tilstedde dem icke. Men der de droge frem faar Mysian / komme de ned til Troada / Oc en Syn obenbaredis Paulo om natten / Det vaar en Mand aff Macedonia / hand stod oc bad hannem / oc sagde / Kom ned til Macedonien / oc hielp oss. Men der hand haffde seet den Syn / da tenckte wi strax at reyse til Macedonien / thi wi vaare visse paa / at HERREN haffde kaldet oss did / at predicke dem Euangelium.

Da fore wi vd fra Troade / oc wi komme vort rette laab til Samothraciam / Den anden dag til Neapolin / oc der fra til Philippis / huilcken som er Hoffuitstaden i det land Macedonia / oc en fri Stad. Oc wi haffde vort væsen nogle dage i denne Stad. Om Sabbathers dagen ginge wi hen vd faar Staden / til det Vand / som mand pleyer at bede / oc sette oss / oc talede til de Quinder / som der komme til sammen. Oc en Gudfryctig Quinde som hed Lydia en Purpur kremerske / aff de Thyatirers stad / hørde til / huilcken HERREN loed hiertet op paa / at hun gaff act paa det / som bleff talet aff Paulo. Oc der hun oc hendis huss bleff døbt / formanede hun oss / oc sagde / Der som i acte mig / at ieg tror paa HERREN / da kommer i mit Huss oc bliffuer der / Oc hun nødde oss til.

Oc det skede / der wiginge til Bønen / At en Pige møte oss / hun haffde en Spaadoms aand / oc gaffnede sin Herre meget met sin spaadom. Den samme fulde Paulum oc oss effter alleuegne / robte oc sagde / Disse Menniske ere den Allerhøyste Guds Tienere / som forkynde eder Salighedsens vey / Dette giorde hun mange dage. Men det giorde Paulo ont / oc hand vende sig om / oc sagde til Aanden / Jeg biuder dig i Jhesu Christi Naffn / at du far vd aff hende. Oc hand foer vd i den samme stund.

Men der hendis Herrer saae / at deris nyttis haab vaar vdfaret / da toge de Paulum oc Silam / droge dem paa Taarret faar de Øffuerste / oc førde dem til Høffuitzmendene / oc sagde / Disse Menniske føre vor Stad i vildfarelse / oc ere Jøder / oc forkynde en Skick / huilcken oss bør icke at anamme / ey heller at gøre / effterdi wi ere Romere. Oc Folcket bleff oprørt mod dem / oc Høffuitzmendene lode drage Klæderne aff dem / oc befalede at hudstruge dem. Oc der de haffde vel hudstryget dem / kaste de dem i Fengsel / oc befalede Taarngemmeren / at hand skulde foruare dem vel. Hand anammede dette Bud / oc kaste dem i det inderste Fengsel / oc lagde deris føder i Stocken.

985 | Oc ved midnat bade Paulus oc Silas / oc loffuede Gud. Oc Fangerne hørde dem. Oc der bleff hastelige it stort iordskel / saa / at Fengselens grundual rørde sig. Oc strax bleffue alle dørrene opladne / oc allis Baand løsde. Men i det Taarngemmeren foer op aff søffne / oc saa fengselens dør opladen / da drog hand Suerdet vd / oc vilde myrde sig selff / Thi hand mente / at Fangerne haffde veret vndflyde. Da robte Paulus høyt / oc sagde / Gør dig inted ont / thi wi ere her alle.

Da begerede hand it Liuss oc spranck hen ind / oc begynte at beffue / oc falt ned faar Pauli oc Sile føder / oc ledde dem vd / oc sagde / Kære Herrer / huad skal ieg gøre / at ieg kand vorde salig? De sagde / Tro paa den HERRE Jhesum / saa bliffuer du salig oc dit Huss. Oc de sagde hannem HERRENS ord / oc alle dem / som vaare i hans huss. Oc hand tog dem til sig / i den samme stund om natten / oc tode deris Ribler / Oc hand loed strax døbe sig / oc alle sine. Oc hand ledde dem i sit Huss / oc sette it Bord faar dem / oc glædde sig met alt sit Huss / at hand trode paa Gud.

Oc der det bleff dag / sende Høffuitzmendene Stadztienerne / oc sagde / Lad de Menniske gaa. Oc Taarngemmeren forkyndede Paulo denne tale / Høffuitzmendene sende hid / at i skulle vere løse / Drager nu vd / oc gaar bort med fred. Da sagde Paulus til dem / De haffue hudstruget oss obenbarlige / vden ræt oc Dom / wi som dog ere Romere / oc kast oss i Fengsel / oc skulde de nu vdstøde oss hemmelige. Jcke saa / men lader dem komme selff / oc føre oss vd. Stadz tienerne kundgiorde disse ord faar Høffuitzmendene. Oc de befryctede sig / der de hørde / at de vaare Romere / Oc de komme oc formanede dem / oc førde dem vd / oc bade dem / at de vilde drage vd aff Staden. Da ginge de aff Fengselet / oc ginge til Lydiam / Oc der de haffde seet Brødrene oc trøstet dem / da droge de vd.

XVII.

OC der de reysde igennem Amphipolim oc Appoloniam / komme de til Thessalonicam / der vaar en Jøde Schole. Da gick Paulus nu ind til dem / effter som hand pleyde / oc talede tre Sabbather met dem aff Scrifften / oplod dem hende / oc lagde dem det faare / At Christus skulde lide oc opstaa fra de ød De / oc / at denne Jhesus / som ieg (sagde hand) forkynder eder / er Christus. Oc nogle iblant dem fulde hannem til / oc hulde sig til Pouil oc Sila / Oc en stor hob Gudfryctige Greker / der til de ypperste Quinder icke faa.

Men de haarnackede Jøder vaare nidkære / oc toge nogle onde Mend til sig aff det menige Folck / giorde en Forsamling / oc begynte it Oprør i Staden / oc de ginge faar Jasonis huss / oc søgte at føre dem iblant det menige Folck. Men der de funde dem icke / da droge de Jason oc nogle Brødre faar de Øffuerste i Staden / oc robte / Disse / som oprøre den gantske Verden trint omkring / de ere oc komne hid / dem lener Jason herbere. Oc alle disse handle mod Keyserens bud / sige en anden er Konge / som er Jhesus. Saa oprørde de Folcket oc de Øffuerste i Staden / som det hørde. Oc der de haffde taget fylliste aff Jason oc de andre / da lode de dem løss.

Men Brødrene forskickede strax om natten Paulum oc Silan / til Berrhoen. Der de komme did / ginge de i Jødernis Schole / Thi de vaare de edelste iblant dem i Thessalonica / De anammede ordet meget veluillige / oc randsagede daglige i Scrifften / om det haffde sig saa. Saa trode nu mange aff dem / ocsaa de Grekers erlige Quinder oc Mend icke faa.

Men der Jøderne aff Thessalonica fornumme / at Guds ord bleff oc forkyndet aff Paulo i Berrhoen / da komme de / oc oprørde ocsaa der Folcket. Men da forskickede Brødrene Paulum strax / at hand gick indtil Haffuit / Men Silas oc Timotheus bleffue der. Oc de som ledsagede Paulum / førde hannem indtil Athene / oc som de finge befalning til Silan oc Timotheum at de skulde met det snareste komme til hannem / droge de bort.

Oc der Paulus tøffuede effter dem i Athene / Da gremdis hans Aand i hannem / der hand saa Staden saa aldelis wgudelig. Oc hand talede da huer dag til Jøderne oc de Gudfryctige i Scholen / oc paa Taarret / til dem / som der hulde sig til. Men nogle Philosophi / Epicurer oc Stoiker kiffuedis met hannem / Oc nogle sagde / Huad vil denne Ordgydere sige? Oc nogle / Det synis som hand vilde forkynde ny Guder. Det kom der aff / at hand haffde forkyndet dem Euangelium om Jhesu oc om Opstandelsen. Da toge de hannem / oc førde hannem op til Domsteden / oc sagde / Kunde wi oc faa at vide / huad det er for en ny Lærdom / som du lærer? Thi du fører noget nyt faar vore øern / Saa vilde wi gerne vide / huad det er. Men alle de Athener / oc Vdlendinge oc Fremmede / stode icke effter andet / end at sige eller at høre noget nyt.

Da stod Paulus mit paa Domsteden / oc sagde / J Mend aff Athene / Jeg seer eder / at i ere for meget vantro i alle stycke. Jeg gick her om kring / oc saa eders Guds tieniste / Oc ieg fant it Altere / som vaar screffuit paa / Den wbekende Gud. Nu forkynder ieg eder den samme / som i gøre Guds tieniste wuitterlige.

986 | Gud som giorde Verden / oc alt det der er vdi / Effterdi hand er en HERRE offuer Himmel oc Jord / da boer hand icke i Tempel som ere giorde met hender / Hand tienis oc icke aff Menniskens hender / som den der haffuer nogen mand behoff / Effterdi at han giffuer alleuegne huer mand Liff oc Aande. Oc hand haffuer giort / at alle menniskens slect boer paa Jorderige aff it blod / Oc hand sette Maal som vaar før forseet / huor longt oc viet de skulle bo / At de skulde søge HERREN / om de dog kunde føle oc finde hannem. Oc sandelige / Hand er icke longt fra huer iblant oss / Thi wi leffue / røris / oc ere i hannem. Som oc nogle Poeter haffue sagd hoss eder / Wi ere aff hans slect. Ere wi da aff Gudz slect / Skulle wi icke mene / at Guddom er de Billede liig aff Guld / sølff oc stene / som ere giorde ved Menniskelige tancker.

Oc sandelige haffuer Gud offuerseet vanuittighedsens tid / Men nu biuder hand alle Menniske / i alle Ende / at gøre penitentze / Fordi / at hand haffuer sæt en dag / paa huilcken hand vil dømme Jorderigis Kreidz met retferdighed / Ved en Mand / i huilcken hand haffuer besluttet det / oc hand holder huer mand troen faare / effter at hand haffuer opuect hannem fra de Døde.

Der de hørde de Dødis opstandelse / Da haffde nogle det faar deris spaat / Men nogle sagde / Wi ville ydermere høre dig der om. Saa gick Paulus fra dem. Oc nogle Mend heng de ved hannem / oc trode / Jblant huilcke Dionysius / en aff Raadet vaar / oc en Quinde hed Damaris / oc andre met dem.

XVIII.

DEr effter skildis Paulus fra Athene / oc kom til Corinthen / oc fant en Jøde hed Aquila / oc vaar fød i Ponto / huilcken som vaar nylige kommen aff Valland met sin Hustru Priscilla / fordi at Keyser Claudius haffde budet alle Jøder / at vige aff Rom. Til de samme gick hand ind / oc effterdi hand haffde det samme Embede / da bleff hand hoss dem oc arbeydede. Men de vaare Tapete magere i deris embede / Oc hand lærde i Scholen paa alle Sabbather / oc tilraadde baade Jøder oc Greker.

Men der Silas oc Timotheus komme aff Macedonia / da trengde Aanden Paulum til at vidne faar Jøderne / at Jhesus er Christus. Men der de stode emod oc bespaattede / da røste hand sine klæder / oc sagde til dem / Eders blod skal vere offuer eders hoffuit / Jeg gaar nu her effter ren til Hedningene. Oc hand foer der fra / oc kom i Huset til en hed Justus / hand vaar Gudfryctig / oc hans huss vaar nest op til Scholen. Men Crispus den Øffuerste for Scholen trode paa HERREN / met alt sit Huss. Oc mange Corinther / som hørde til / trode / oc lode sig døbe.

Da sagde HERREN til Paulum i en Syn om natten / Frycte dig icke / men tale / oc tie icke / Thi ieg er met dig / oc ingen skal driste sig til at gøre dig skade / Thi ieg haffuer meget Folck i denne Stad. Saa sad hand der it aar oc sex maanede / oc lærde dem Guds ord.

Men der Gallion vaar Landzfoget i Achaia / da sette Jøderne sig endrectelige op mod Paulum / oc førde hannem faar Domstolen / oc sagde / Denne skynder Folcket til at tiene Gud / mod Lowen. Oc der Paulus vilde oplade munden / sagde Gallion til Jøderne / Der som det vaare noget wskel eller skalckhed / kære Jøder / da burde mig at høre eder / Men effterdi det er it Spørsmaal om den Lærdom / oc om de ord / oc om den Low iblant eder / Da see i selff til / ieg tencker icke at vere Dommere der offuer. Oc hand dreff dem fra Domstolen. Da grebe alle Grekerne fat paa Sostenen den Øffuerste for Scholen / oc sloge hannem faar Domstolen / Oc Gallion tog sig det inted til.

Men Paulus bleff der end nu lenge / Der effter giorde hand sin atskillelse met Brødrene / oc vilde seyle til Syrien / oc Priscilla / oc Aquila met hannem. Oc hand ragede sit hoffuit i Kenchrea / Thi hand haffde it Løffte. Oc hand kom hen ned til Ephesum / oc forlod dem der / Men hand gick ind i Scholen / oc talede met Jøderne. Da bade de hannem / at hand vilde bliffue lengre tid hoss dem. Oc hand vilde icke samtycke / men giorde sin atskillelse met dem / oc sagde / Jeg maa aldelis holde denne tilkommendis Høytid i Jerusalem / vil Gud / saa vil ieg komme til eder. Oc hand foer bort fra Epheso / oc kom til Cesarien / oc gick op oc hilsede Menigheden. Oc hand drog ned til Antiochian / oc tøffuede nogen tid. Oc hand reysde vd / oc vandrede igennem det Galatiske land oc Phrigian effter huer andre / oc styrckede alle Disciplene.

Da kom der en Jøde til Ephesum / som hed Apollo / fød i Alexandria / en talende Mand / oc mectig i Scrifften. Denne vaar vnderuist i HERRENS vey / oc talede met en brendendis Aand / oc lærde flitelige om HERREN / oc hand viste alsomeniste aff Johannis Daab. Denne begynte at predicke frimodelige i Scholen. Men der Aquila oc Priscilla hørde han nem / toge de hannem til sig / oc lagde hannem Guds vey end fliteligere vd. Oc der hand vilde reyse til Achaiam / da screffue Brødrene / oc formanede Disciplene / at de skulde anamme han 987 |nem. Oc der hand vaar kommen did / da halp hand mange aff dem / som trode ved naaden. Thi hand offueruant Jøderne mectelige / oc beuisde obenbarlige ved scrifften / At Jesus er Christus.

XIX.

OC det skede / der Apollo vaar i Corinthen / at Paulus vandrede der igennem de Øffuerste Land / oc kom til Ephesum oc fant nogle Disciple / til huilcke hand sagde / Finge i den hellig Aand / der i anammede Troen? De sagde til hannem / Wi haffue oc aldri hørt / om der er en hellig Aand til. Oc hand sagde til dem / Huor vdi ere i da døbte? De sagde / Vdi Johannis Daab. Da sagde Paulus / Johannes døbte met penitentzis Daab / oc sagde til Folcket / at de skulde tro paa den / som skulde komme effter hannem / det er / paa Jhesum / at hand er Christus. Der de det hørde / lode de sig døbe i vor HERRJS Jhesu naffn. Oc der Paulus lagde hender paa dem / da kom den hellig aand paa dem / oc de talede met Tunger oc spaade. Oc alle de Mend vaare ved tolff.

Oc hand gick ind i Scholen / oc predickede dristelige tre maanede / lærde oc vnderuisde dem om Guds rige. Oc der nogle vaare forherdede / oc icke trode / oc talede ilde om den vey faar Menigheden / Da vigede hand fra dem / oc skilde Disciplene fra / oc talede daglige i en Mands Schole / hed Tyrannus. Oc det varede i thu samfelde aar / saa / at alle som bode i Asia / hørde vor HERRJS Jhesu ord / baade Jøder oc Greker. Oc Gud giorde icke ringe Gerninger formedelst Pauli hender / saa / at de oc toge Suedeklæder oc Kraffuer fra hans Hud / oc hulde offuer dem som vaare Siuge / oc deris Siugdom vigede fra dem / oc de onde Aander fore vd aff dem.

Oc nogle aff de Jøder som løbe omkring / oc vaare Besuerere / forsøcte at neffne vor HERRJS Jhesu Naffn offuer dem som haffde onde Aander / oc sagde / Wi besuere eder ved Jhesum / huilcken Paulus predicker. Oc de vaare en Jødis / hed Skeua den ypperste Prestis siu Sønner / som dette giorde. Men den onde Aand suarede / oc sagde / Jhesum kender ieg vel / oc Paulum veed ieg vel / Men huo ere i? Oc det Menniske / der den onde Aand vaar vdi / spranck paa dem / oc fick mact offuer dem / oc kaste dem vnder sig / saa / at de vndflyde nøgne oc saargiorde aff det samme Huss. Oc dette bleff kundgiort faar alle dem som bode i Epheso / baade Jøder oc Greker / Oc der falt en fryct offuer dem alle / Oc vor HERRJS Jhesu Naffn bleff høylige loffuit.

Der komme oc mange aff dem / som haffde taget ved troen / oc bekende oc forkyndede / huad de haffde vdret. Oc mange som haffde bruget den sorte Konst / bare Bøgerne frem / oc brende dem obenbare / oc beregnede huad de vaare verde / Oc de Pendinge befundis at vere halfftrediesinds tiue tusinde Sølffpendinge. Saa krafftelige voxte HERRENS ord / oc fick fremgong.

Der dette vaar skeet / da sette Paulus sig faare i Anden / at reyse igennem Macedoniam oc Achaiam / oc at vandre til Jerusalem / oc hand sagde / Naar som ieg haffuer der veret / da skal ieg oc see Rom. Oc hand sende tho som hannem tiente / Timotheum / oc Erastum til Macedoniam / Men hand tøffuede selff nogen stund i Asia.

Da begyntis der paa den samme tid icke lidet Oprør om denne vey. Thi at en Guldsmed som hed Demetrius / hand giorde Diane Sølfftempel / oc vende dem icke liden vinding til aff det Embede. De samme oc Metarbeyderne paa samme Embede forsamlede hand / oc sagde. Kære Mend / i vide / at wi haffue stor Tilgong aff denne handel / Oc i see oc høre / at denne Saulus omuender icke aleniste meget Folck i Epheso / men ocsaa paa det neste i gantske Asia / oc tager dem met ord / oc siger / Det ere icke Guder / som ere giorde met hender. Oc det vil icke aleniste gøre vor handel wduelig / Men den store Gudindis Diane Tempel bliffuer ocsaa inted actet / oc der til met bliffuer hendis Maiestat til inted / huilcken dog gantske Asia oc al verden beuiser Guds tieniste.

Der de dette hørde / bleffue de offuermaade vrede / skrege oc sagde / De Ephesers Diana er stor. Oc den gantske Stad bleff fuld met bulder / Oc de stormede endrectelige til torffuit / oc grebe Gaium oc Aristarchum aff Macedonia Pauli Staalbrødre. Oc der Paulus vilde gaa iblant Folcket / da vilde Disciplene icke tilstede hannem. Oc nogle aff de Øffuerste aff Asia / Pauli gode Venner / sende til hannem / oc formanede hannem / at hand skulde icke giffue sig paa Torffuit. Nogle skrege saa / nogle anderledis / Oc Menigheden vaar forbistret / oc største parten viste icke / huor faare de vaare komne tilsammen. Oc nogle aff Folcket droge Alexandrum frem / der Jøderne støtte hannem frem. Da slo Alexander met Haanden til liud / oc vilde forsuare sig faar Folcket. Oc der de fornumme at hand vaar en Jøde / da opløfftis der en røst aff dem alle / oc de robte ved tho time / De Ephesers Diana er stor.

988 | Oc der Cantzeleren haffde stillet Folcket / sagde hand / J Mend aff Epheso / huilcket er det Menniske / som icke veed at den Stad Ephesus er den store Gudindis Diane / oc det Himmelske Billedis Besørgerske? Effterdi det er nu wgensigeligt / Saa skulde i io vere stille / oc inted handle wbesindelige. J haffue ført disse Menniske hid / som huercken ere Kircke røffuere oc ey heller haffue bespaattet eders Gudinde. Men haffuer Demetrius oc de som ere met hannem i Embede / Tiltale til nogen / da holder mand Dom / oc der ere Landzfogeder / lader dem beklage huer andre indbyrdis. Oc ville i anderledis handle noget / da maa mand vdrette det i en skickelig Forsamling. Thi at wi staa i fare / at wi maatte bliffue beklagede for dette Opløff / som skeer i dag / Oc her er dog ingen sag til saadant Oprør / met huilcken wi kunde aarsage oss. Oc der hand haffde dette sagd / loed hand Almuen gaa.

XX

DEr nu dette Opløff stilledis / kallede Paulus Disciplene til sig / oc velsignede dem / oc gick vd / at hand vilde reyse til Macedoniam. Oc der hand drog igennem samme Land / oc haffde formanet dem met mange ord / da kom hand til Greke land / oc tøffuede der tre maanede. Oc der Jøderne vilde forrasket han nem / som hand vilde fare til Syrien / da bleff hand til raadz / at vende om igen igennem Macedoniam. Da droge der met hannem indtil Asia / Sopater aff Berrhoen / oc Aristarchus oc Secundus aff Thessalonica / oc Gaius aff Derben oc Timotheus / Oc Tychicus oc Trophimus aff Asia. Disse ginge faare / oc tøffuede oss i Troada / Men wi seylede effter Paaske fra Philippen indtil den femte dag / oc komme til dem i Troada / oc haffde der vort væsen siu dage.

Oc paa en Sabbath / der Disciplene komme tilsammen / at bryde Brødet / da predickede Paulus faar dem / oc vilde den anden dag reyse vd / oc hand fordrog ordet indtil midnat. Oc der vaare mange Bluss paa Lofftet / som de vaare forsamlede. Oc der sad en Dreng / som hed Eutichus / vdi it vindue / oc falt i en dyb søffn / den stund Paulus talede / oc bleff besuaret aff søffn / oc falt ned aff det tredie Lofft / oc bleff død optagen. Da gick Paulus ned / oc falt paa hannem / omspende hannem / oc sagde / Gører inted bulder / thi hans siel er i hannem. Saa gick hand op / oc brød Brødet / oc beed paa / oc talede meget met dem / indtil det bleff dag / oc drog saa vd. Oc de hente Drengen leffuende / oc bleffue icke lidet trøstede.

Men wi droge faare paa Skibet / oc fore til Asson / oc vilde der taget Paulum til oss / Thi hand haffde saa befalet / oc hand vilde selff gaa til fodz. Der hand kom nu til oss i Asson / da toge wi hannem til oss / oc komme til Mytilenen. Oc wi seylede der fra / oc komme anden dagen mod Chion. Oc den dag der nest støtte wi paa Samon / oc bleffue i Trogilion. Oc den anden dag komme wi til Mileto / Thi Paulus haffde besluttet / at seyle omkring Ephesum / at hand skulde icke forsøme tiden i Asia / Thi hand hastede / at hand vilde vere i Jerusalem paa Pintzedag / saa fremt som det vaare hannem mueligt.

Men hand sende fra Mileto til Ephesum / oc loed eske de Eldste aff Menigheden. Oc der de komme til hannem / sagde hand til dem / J vide / huorledis ieg haffuer altid veret hoss eder / fra den første dag / der ieg kom i Asia / oc tient HERREN met al ydmyghed / oc met megen graad oc fristelser / som mig ere vederfarne aff Jøderne / der stode effter min forderffuelse / huorledis ieg dulde inted / som er nytteligt / at ieg ey forkyndede eder det / oc lærde eder obenbare oc besynderlige / Oc ieg vidnede / baade faar Jøder oc Greker / penitentze til Gud / oc Troen til vor HERRE Jhesum.

Oc nu see / Jeg som er bunden i Aanden / far til Jerusalem / oc veed icke huad mig der skal vederfaris / Vden at den hellig Aand / vidner i alle Stæder / oc siger / At baand oc drøffuelse bie mig der. Men ieg acter inted aff det / Jeg acter mit Lyff oc icke selff dyrt. Paa det at ieg kand fuldkomme mit laab met glæde / oc det Embede / som ieg anammede aff den HERR E Jhesu / at vidne Euangelium om Guds naade. Oc nu see / Jeg veed / at i skulle icke mere see mit Ansict / alle iblant huilcke ieg reysde / oc predickede Guds Rige. Der faare vidner ieg paa denne dag faar eder / at ieg er reen aff allis blod / Thi ieg dulde inted faar eder / at ieg ey forkyndede alt Guds raad.

Saa giffuer nu act paa eder selff / oc paa den gantske Hiord / iblant huilcken den hellig Aand sette eder til Bisper / at føde Guds Menighed / huilcken hand forhuerffuede formedelst sit eget Blod. Thi ieg veed at der skulle komme grumme Vlffue iblant eder effter min Affgong / som icke skulle spare Hiorden. Der skulle oc aff eder selff opstaa Mend / oc tale wrong Lærdom / at de kunde drage Disciplene til sig. Der faare verer vaagne oc tencker der paa / at ieg haffuer icke affladet / i try aar / at formane huer besynderlige / dag oc nat / met grædende taare.

Oc nu / kære Brødre / Jeg befaler eder Gud oc hans naadis Ord / huilcken som er mectig / at 989 | opbygge eder / oc at giffue eder Arffe iblant alle dem som bliffue helligede. Jeg haffuer icke begeret aff nogen aff eder Sølff eller Guld ey heller klæder / thi i vide selff / at disse hender haffue tient mig til min Nødtorfft / oc til deris / som haffue veret met mig. Jeg visde eder alting / At mand skal saa arbeyde / oc anamme de Skrøbelige / Oc tencke paa vor HERRJS Jhesu ord / at hand sagde / Det er saligere at giffue end at tage.

Oc der hand haffde dette sagd / falt hand paa knæ / oc bad met dem alle. Da bleff der stor graad iblant dem alle / oc de fulde omkring Pauli halss / oc kyste hannem / Oc de vaare aller mest bedrøffuede for det ord hand sagde / At de skulde icke mere see hans Ansict. Oc de fulde hannem til Skibet.

XXI.

DEr det nu skede / at wi vende oss fra dem / oc fore bort / da komme wi vor rette Kaass til Co / oc den anden dag til Rodis / oc der fra til Patara. Oc der wifunde it Skib / som foer til Phenicen / da traadde wi der vdi / oc fore bort. Oc der wifinge Cypern i sicte / da lode wi det ved den venstre haand / oc seylede til Syrien / oc komme frem til Tyrum / Thi at Skibet skulde der forlossis.

Oc der wifunde Disciplene / bleffue wi der siu dage. De sagde Paulo formedelst Aanden / at hand skulde icke drage op til Jerusalem. Oc det begaff sig / der de dage vaare forløbne / at wi droge vd / oc vandrede. Oc de fulde oss alle / met Hustruer oc Børn / vden faar Staden / oc fulde paa knæ paa strandebacken / oc bade. Oc der wihaffde velsignet huer andre / traadde wi i Skibet / Oc de andre vende sig hiem igen til deris. Men wi fuldkommede Seiladzen fra Tyro / oc komme til Ptolemaida / oc hilsede Brødrene / oc bleffue en dag hoss dem.

Anden dagen droge wi vd / wi som vaare met Paulo / oc komme til Cesaream. Oc wi ginge i Philippi Euangeliste huss / som vaar en aff de siu / oc bleffue hoss hannem. Denne haffde fire Døtter / som vaare Jomfruer oc spaade. Oc der wibleffue der flere dage / da reysde en Prophete ned / aff Judea som hed Agabus / oc kom til oss. Hand tog Pauli Belte / oc bant sine hender oc føder / oc sagde / Dette siger den hellig Aand / Den Mand som dette Belte hører til / skulle Jøderne saa binde i Jerusalem / oc antuorde hannem i Hedningers hender. Men der widet hørde / da bade wi hannem oc de som vaare i den samme sted / at hand skulde icke drage op til Jerusalem. Da suarede Paulus / Huad gøre i / at i græde / oc plage mit Hierte? Thi ieg er rede / icke aleniste at lade mig binde / men ocsaa at dø i Jerusalem / for vor HERRJS Jhesu Naffn skyld. Men der hand vilde icke lade tage sig met ord / da tagde wi / oc sagde / HERRENS vilie ske.

Oc effter de dage / lagde wi vor ting fra oss / oc droge op til Jerusalem. Da komme der ocsaa met oss nogle Disciple aff Cesarea / oc førde oss til en / som hed Mnason aff Cypern / oc vaar en gammel Discipel / hoss huilcken wi skulde haffue herbere. Der wi nu komme til Jerusalem / anammede Brødrene oss gerne.

Anden dagen gick Paulus ind met oss til Jacobum / oc alle de Eldste komme did. Oc der hand haffde hilset dem / fortalde hand det ene effter det andet / huad Gud haffde giort iblant Hedningene / formedelst hans Embede. Oc der de det hørde / prisede de HERREN / oc sagde til hannem / Broder / Du seer / huor mange tusinde Jøder der ere / som haffue taget ved troen / oc ere alle Niedkære offuer Lowen. Men de ere vnderuisde mod dig / At du lærer alle Jøder / som ere iblant Hednigene / at falde fra Mose / oc siger / At de skulle icke omskære deris Børn / oc ey vandre effter den skick. Huad er da nu? Almuen skal aldelis komme til sammen / Thi det kommer faar dem / at du est kommen / Saa gør nu det / som wi sige dig.

Wi haffue fire Mend / de haffue it Løffte paa sig / Tag dem til dig / oc lad dig rense met dem / oc voffue den Kaast paa dem / at de rage deris Hoffuit / Oc alle skulle fornemme / at det er inted / som de ere vnderuisde vdi mod dig / Men at du ocsaa gaar / oc holder Lowen. Thi wi haffue screffuit de Hedninge til som tro / oc besluttet / at de skulle inted holde der aff / Vden alene beuare sig fra Affguders offer / fra Blod / fra det som Qualt et / oc fra Horeri. Da tog Paulus Mendene til sig / oc loed rense sig anden dagen met dem / oc gick ind i Templen / oc loed see sig / huorledis hand holt renselsis dage vd / Jndtil Offeret bleff offret for huer aff dem.

Oc der de siu dage skulde fuldkommis / da saae de Jøder aff Asia hannem i Templen / Oc de opreysde alt Folcket / lagde hender paa hannem / oc skrege / J Mend aff Jsrael / hielper / Dette er det Menniske / som lærer alle Menniske alle vegne mod Folcket / mod Lowen / oc mod denne Sted / Oc der til met haffuer hand ført Greker i Templen / oc giort denne hellige Sted almindelig. Thi de haffde seet Trophimum den Epheser met hannem / den samme mente de / at Paulus haffde ført hannem i Templen. Oc den gantske Stad bleff oprørt / oc der bleff it tillaab 990 | aff Folck. Da grebe de Paulum / oc droge hannem aff Templen / oc Dørrene bleffue strax tillucte.

Men der de vilde ihielslaget hannem / kom bud op til den som vaar øffuerst Høffuitzmand for Skaren / huorledis det gantske Jerusalem opreysde sig. Hand tog strax Stridzfolck oc Høffuitzmend til sig / oc løb iblant dem. Men der de saae Høffuitzmanden oc Stridzfolcket / da lode de aff at sla Paulum. Oc der Høffuitzmanden kom nær til / da tog hand Paulum / oc befalede at binde hannem met tho Lencker / Oc hand spurde / huo hand vaar / oc huad hand haffde giort? Da robte den ene dette / den anden det / iblant Folcket. Oc der hand kunde inted vist forfare / for bulder skyld / da befalede hand at føre hannem til Leyren. Oc der hand kom til trappen / da maatte Stridzfolcket bære hannem / for Folckenis vold / Thi der fulde meget Folck effter hannem / oc robte / Bort met hannem.

Men der Paulus bleff nu indført i Leyren / da sagde hand til Høffuitzmanden / Maa ieg tale met dig? Oc hand sagde / Kand du Gredske? Est du icke den Egypter / som giorde it Oprør faar disse dage / oc førde fire tusinde mordere vd i Ørcken? Da sagde Paulus / Jeg er en Jødiske Mand aff Tarsen / en Burgere aff den naffnkundige Stad i Cilicia. Jeg beder dig / giff mig loff at tale til Folcket. Oc der hand gaff hannem loff / da traadde hand op paa trappen / oc slo til liud iblant Folcket / met haanden. Der det bleff nu meget stille / da talede hand til dem paa Ebraiske / oc sagde.

XXII.

JMend / Kære Brødre oc Fedre / hører at ieg forsuarer mig hoss eder. Oc der de hørde / at hand talede til dem paa Ebraiske / da bleffue de end mere stille. Oc hand sagde / Jeg er en Jødiske Mand / fød i Tarsen vdi Cilicia / oc opfød i denne Stad hoss Gamalielis føder / oc oplert met al flid i vor Federne Low / Oc ieg vaar niedkær for Gud / lige som i ere alle paa denne dag / oc ieg forfulde denne vey indtil døden. Jeg bant dem / oc antuordede dem hen i Fengzel / baade Mend oc Quinder / lige som oc de ypperste Prester oc de Eldstis gantske hob giffuer mig vidnisbyrde / aff huilcke ieg tog Breff til Brødrene / oc reysde til Damascon / at ieg vilde føre dem som der vaare / bundne til Jerusalem / at de skulde bliffue pinte.

Da skede det / der ieg drog bort / oc kom nær til Damascon / om middagen / at it stort Liuss aff Himmelen omskinde mig hastelige / Oc ieg falt ned til Jorden / oc hørde en røst / som sagde til mig / Saul / Saul / hui forfølger du mig? Oc ieg suarede / HERRE / Huo est du? Oc hand sagde til mig / Jeg er Jhesus aff Nazareth / som du forfølger. Men de som vaare met mig / saae Liuset / oc forferdedis / oc de hørde icke hans røst / som talede met mig. Da sagde ieg / HERRE / huad skal ieg gøre? Oc HERREN sagde til mig / Stat op oc gack ind i Damascon / der skal mand sige dig aff alt det / som dig er forskicket at gøre. Oc der ieg kunde icke see for dette Liusis klarhed / da bleff ieg ledt ved haanden aff dem som vaare met mig / oc kom til Damascon.

Oc der vaar en Gudfryctig Mand / effter Lowen / Ananias / som haffde it gaat røcte hoss alle Jøder / som der bode / hand kom til mig / oc stod hoss mig / oc sagde til mig / Saul / kære Broder / see op / Oc ieg saa paa hannem i samme stund. Da sagde hand / Vore Fedris Gud haffuer beskicket dig / at du skulde kende hans vilie / oc see den Retferdige / oc høre røsten aff hans mund / Thi du skalt vere hans vidne til alle Menniske / om det som du haffuer hørt oc seet. Oc nu / hui tøffuer du? Stat op oc lad dig døbe / oc affto dine synder / Oc kald paa HERRENS Naffn.

Oc det skede / der ieg kom til Jerusalem igen oc bad i Templen / at ieg bleff vndryct / oc saa hannem. Da sagde hand til mig / Skynde dig oc gack hastelige vd aff Jerusalem / Thi at de skulle icke anamme dit Vidnisbyrd om mig. Oc ieg sagde / HERRE / de vide selff / At ieg sette i Fengzel / oc hudstrøg dem / som trode paa dig / alleuegne i Scholerne. Oc der Stephani dit Vidnis Blod bleff vdstyrt / da stod ieg oc der hoss / oc haffde behagelighed i hans Død / oc foruarede deris Klæder / som ihielsloge hannem. Oc hand sagde til mig / gack hen / thi ieg vil sende dig longt bort iblant Hedningene.

Oc de hørde hannem indtil dette ord / oc opløffte deris røst / oc sagde / Bort met denne aff Jorden / Thi det er icke ret / at hand skal leffue. Oc der de skrege / oc kaste deris Klæder aff dem / oc kaste støff i lucten / Da befalede Høffuitzmanden at føre hannem i Leyren / oc sagde / at mand skulde hudstryge oc forhøre hannem / At hand kunde forfare / for huad sag skyld de saa robte paa hannem. Oc der hand tilbant hannem met Liner / da sagde Paulus til Vnderhøffuitzmanden / som der stod hoss / Er det oc ret hoss eder / at hudstruge en Romiske Menniske / vden Dom oc ræt? Der Vnderhøffuitzmanden det hørde / gick hand til den øffuerste Høffuitzmand / oc for 991 |kyndede hannem / oc sagde / Huad vilt du gøre? Denne Mand er en Romere.

Da kom den øffuerste Høffuitzmand til hannem / oc sagde til hannem / Sig mig /est du Romisk? Da sagde hand / Ja. Oc den øffuerste Høffuitzmand suarede / Denne Burgere ret kaastede mig en stor Sum. Da sagde Paulus / Jeg er oc en fød Romere. Da ginge de strax fra hannem / som skulde offuerhørt hannem. Oc den øffuerste Høffuitzmand befryctede sig / der hand fornam / at hand vaar en Romere / oc at hand haffde bundet hannem. Anden dagen vilde hand vist vide / huor faare hand bleff beklaget aff Jøderne / oc hand løsde hannem aff Baandene / oc befalede / at de ypperste Prester oc deris gantske Raad skulde komme / oc hand førde Paulum frem / oc skickede hannem iblant dem.

XXIII

DA saa Paulus paa Raadet / oc sagde / J Mend / kære Brødre / Jeg haffuer met al god Samuittighed vandret faar Gud indtil denne dag. Da befalede den ypperste Prest Ananias dem som stode hoss hannem / at de sloge hannem paa munden. Da sagde Paulus til hannem / Gud skal sla dig / du kalckede væg. Sider du / oc dømmer mig effter Lowen / oc befaler at sla mig mod Lowen? Men de som der stode hoss / sagde / Bander du Guds ypperste Prest? Oc Paulus sagde / Kære Brødre / ieg viste det icke / at hand er den ypperste Prest / Thi det staar screffuit / Du skalt icke bande dit Folckis øffuerste.

Men i det Paulus viste / at en part vaar Saduceer / oc den anden part Phariseer / da robte hand i Raadet / J Mend / kære Brødre / Jeg er en Phariseer oc en Phariseers søn / Jeg bliffuer beklaget for de Dødis haab oc opstandese skyld / Oc der hand det sagde / bleff der it Oprør mellem Phariseerne oc Saduceerne / oc Menigheden bleff atskillig. Thi Saduceerne sige / at der er ingen Opstandelse / icke heller Engel / oc ey Aand til / Men Phariseerne bekende dem baade. Oc der bleff it stort skrig / Oc de Scrifftkloge aff Phariseernis part stode op / stridde oc sagde / Wi finde inted ont met dette Menniske. Haffuer en Aand eller en Engel talet met hannem / da kunde wi icke stride mod Gud. Men der det Oprør bleff stort / da befryctede den øffuerste Høffuitzmand / at de skulde sønder riffue Paulum / oc hand bad Krigzfolcket gaa ned / oc slide hannem fra dem / oc føre hannem i Leyren.

Oc anden dagen om natten / stod HERREN hoss hannem / oc sagde / Ver trøstig Paule / Thi at lige som du haffuer vidnet om mig i Jerusalem / Saa skalt du oc vidne vdi Rom.

Men der det bleff dag / sloge nogle Jøder sig tilsammen / oc forbandede sig / at de vilde huercken æde oc ey dricke / før end de haffde slaget Paulum ihiel. Oc de vaare mere end fyretiue / som giorde dette forbund / De ginge til de ypperste Prester oc til de Eldste / oc sagde / Wi haffue hart forbandet oss / at wi skulle icke bide paa noget / før end wi haffue slaget Paulum ihiel. Saa giffuer nu den øffuerste Høffuitzmand til kende / oc Raadet / at hand fører hannem vd i morgen til eder / lige som i vilde ydermere forhøre hannem / Men wi ere rede til at ihielsla hannem / før end hand kommer faar eder.

Men der Pauli søster søn hørde det Anslag / kom hand did / oc gick ind i Leyren / oc forkyndede Paulo det. Da kallede Paulus til sig en aff Vnderhøffuitzmendene / oc sagde / Leed denne vnge Dreng bort til den øffuerste Høffuitzmand / thi hand haffuer noget at sige hannem. Hand anammede hannem / oc ledde hannem til den øffuerste Høffuitzmand / oc sagde / Den bundne Paulus kallede mig til sig / oc bad mig / lede denne vnge Dreng til dig / som haffuer noget at sige dig. Da tog den øffuerste Høffuitzmand hannem ved haanden / oc vigede til en be synderlig sted / oc atspurde hannem / Huad er det / som du haffuer at sige mig? Da sagde hand / Jøderne ere bleffne til enss / at bede dig / at du skalt lade Paulum føre faar Raadet i morgen / lige som de vilde ydermere forhøre hannem. Men tro du dem icke / Thi der vocte paa hannem mere end fyretiue Mend aff dem / som sig haffue forbandet / huercken at æde oc ey heller at dricke / før end de ihielsla Paulum / Oc de ere nu rede / oc bie effter dit løffte.

Da forlod den øffuerste Høffuitzmand den vnge Dreng fra sig / oc bød hannem / at hand skulde ingen sige / at hand haffde obenbaret dette faar hannem. Oc hand kallede til sig tho Vnderhøffuitzmend / oc sagde / Ruster thu hundrede Stridzmend / at de skulle drage til Cesaream / oc halffierdesinds tiue Reysener / oc thu hundrede Skytter / paa den tredie stund i nat / oc bereder diuret / at de kunde sette Paulum der paa / oc føre hannem vskad til Felix Landzherren / Oc hand screff it Breff / det lydde saa.

Claudius Lysias / Den verdige Landzherre Felix / Glæde tilforn. Denne Mand haffde Jøderne grebet / oc vilde ihielslaget hannem. Da kom ieg der til met Stridzfolcket / oc sled han 992 |nem fra dem / oc fornam at hand er en Romere. Men der ieg vilde vide Sagen / huor faare de skyllede hannem / førde ieg hannem i deris Raad. Da befant ieg / at hand bleff skyldet for de Spørssmaal i deris Low / Men hand haffde ingen Klagemaal / som hannem burde at dø eller bindis fore. Oc der ieg fick at vide / At nogle Jøder voctede paa hannem / da sende ieg hannem strax til dig / oc bød ocsaa Anklagerne / at de skulde sige faar dig / huad som de haffde mod hannem. Far vel.

Stridzmendene toge Paulum / som dem vaar befalet / oc førde hannem bort om natten til Antipatriden. Oc anden dagen lode de Reysenerne drage met hannem / oc vende til bage igen til Leyren. Der de komme til Cesaream / antuordede de Landzherren Breffuit / oc skickede ocsaa Paulum der faar hannem. Der Landzherren læsde Breffuit / spurde hand / aff huad land hand vaar? Oc der hand fornam / at hand vaar aff Cilicia / sagde hand / Jeg vil forhøre dig / naar dine Anklagere ocsaa komme til stede. Oc hand befalede at foruare hannem i Herodis Domhuss.

XXIIII.

FEm dage der effter drog den ypperste Prest Ananias ned met de Eldste / oc met den talende mand Tertullo / de møte faar Landzherren mod Paulum. Oc der hand bleff kaldet / da begynte Tertullus at klage paa hannem / oc sagde / At wi leffue i stor Fred vnder dig / oc mange skickelige Gerninger vederfaris dette Folck / formedelst din forsynlighed / aller verdigste Felix / det anamme wi altid oc alleuegne / met al tacknemelighed. Men paa det at ieg skal icke holde dig for lenge met ord / da beder ieg dig / at du vilt / for din Fromhed skyld / høre oss kortelige.

Wi haffue fundet denne Mand / skadelig / oc at hand gør Oprør iblant alle Jøder offuer al Jorderige / oc er den ypperste for de Nazareners Secte / som oc forsøgte at vanhellige Templen / Huilcken wi oc grebe / oc vilde dømt hannem effter vor Low. Men Lysias kom der offuer / oc førde hannem met stor mact aff vore hender / oc bød hans Anklagere komme til dig. Huor aff du kant / der som du vilt spørie der effter / forstaa alt det / for huilcket wi klage paa hannem. Jøderne talede oc der til / oc sagde / At det vaar lige saa.

Paulus suarede / der Landzherren nickede at hannem / at hand skulde suare. Effterdi ieg veed / at du haffuer nu i mange aar / veret Dommere iblant dette Folck / da vil ieg dristelige forsuare mig. Thi du kant mercke / at det er icke mere end tolff dage / siden ieg kom op til Jerusalem at tilbede / De haffue oc icke fundet mig i Templen / at ieg talede met nogen / eller giorde Oprør iblant Folcket / icke heller i Scholerne / oc ey vdi Stæderne / De kunde oc icke beuise mig det offuer / som de klage mig faare.

Men det bekender ieg faar dig / At ieg effter denne vey / der de kalde it Secte / tien saa mine Fedris Gud / at ieg tror alt det / som staar screffuit i Lowen oc vdi Propheterne / Oc ieg haffuer det haab til Gud / huilcket de oc selff bie effter / som er / At de Dødis Opstandelse er tilkommende / baade de Retferdigis oc de Wretferdigis. Oc i det samme øffuer ieg mig at haffue alleuegne en wskad Samuittighed / baade mod Gud oc Mennisken. Men mange aar siden kom ieg oc førde mit Folck Almisse oc Offer / Der offuer funde de mig / at ieg loed rense mig i Templen / vden al oprør oc bulder. Oc der vaare nogle Jøder aff Asia / huilcke her skulde vere faar dig / oc klage paa mig / der som de haffde noget mod mig / Eller lad disse selff sige / den stund ieg staar faar Raadet / om de haffue fundet noget wretferdigt met mig / Vden for det eniste ord skyld / der ieg stod iblant dem / oc robte / Jeg bliffuer klaget i dag aff eder for de Dødis Opstandelse.

Men der Felix dette hørde / da fordrog hand dem / Thi hand viste gantske vel aff denne vey / oc sagde / Naar Lysias Høffuitzmanden kommer hid ned / da vil ieg bespørie mig i eders sag. Oc hand befalede Vnderhøffuitzmanden at beuare Paulum / oc lade hannem haffue ro lighed / oc at icke formene nogen aff hans kendinge / at tiene hannem eller at komme til hannem.

Nogle dage der effter / kom Felix met sin Hustru Drusilla / som vaar en Jødinne / oc kallede Paulum frem / oc hørde hannem om Troen til Christum. Oc der Paulus talede om Retferdighed / oc om Kyskhed / oc om den tilkommende Dom / da forferdedis Felix / oc suarede / Gack bort denne gong / naar ieg faar beleylig tid / da vil ieg lade kalde dig hid. Men hand haabedis diss emellem / at hannem skulde giffuis Pendinge aff Paulo / at hand skulde lade hannem løss / Der faare loed hand oc offte kalde hannem til sig / oc talede met hannem. Men der thu aar vaare forløbne / kom Portius Festus i Felix sted. Da vilde Felix beuise Jøderne en velgerning / oc hand loed Paulum fangen effter sig.

XXV.

DEr Festus nu vaar kommen i Landet / da drog hand tre dage der effter op fra Cesarea til Jerusalem. Da møte de ypperste Prester / oc de Merckeligste iblant Jøderne faar hannem mod Paulum / oc formanede hannem oc bade om gunst mod hannem / at hand vilde lade eske hannem til Jerusalem / oc de voctede paa hannem / at de vilde ihielslaget hannem paa veyen. Da suarede Festus / At Paulus skulde vel beuaris i Cesarea / men hand vilde snarlige drage der hen igen. Huilcke som nu iblant eder (sagde hand) der kunde / dem lader drage ned met / oc klage paa denne Mand der som hand er skyldig.

Oc der hand haffde veret hoss dem mere end thi dage / da drog hand ned til Cesaream / oc anden dagen sette hand sig paa Domstolen / och befalede at hente Paulum. Och der hand kom / da traadde Jøderne / som vaare komme ned aff Jerusalem / omkring hannem / oc førde mange och suare Klagemaal mod Paulum / huilcke de icke kunde beuise / Effterdi at Paulus saa forsuarede sig / ieg haffuer huercken syndet mod Jødernis Lou / icke heller mod Tempelen oc ey mod Keyseren.

Da vilde Festus beuise Jøderne en villighed / och hand suarede Paulo / oc sagde / Vilt du op til Jerusalem / och lade dig der dømme hoss mig for dette? Da sagde Paulus / Jeg staar faar Keyserens dom / der skal ieg lade mig dømme. Jeg haffuer inted ont giort Jøderne / som du oc vel vedst. Men haffuer ieg giort nogen ont / och forskyldet Døden / da forsiger ieg icke at dø / Er det oc inted / huor faar de klage paa mig / da kand ingen antuorde dem mig. Jeg skiuder mig faar Keyseren. Da beraadde Festus sig met Raadet / oc suarede / Du haffuer skudet dig ind faar Keyseren / du skalt drage til Keyseren.

Men nogle dage der effter / komme kong Agrippas oc Bernice til Cesaream / at vndfange Festum. Och der de haffde veret der mange dage / da lagde Festus Kongen den handel faare om Paulo / oc sagde / Her er en Mand som Felix loed fangen effter sig / for hues skyld de ypperste Prester oc de Eldste iblant Jøderne møte faar mig / der ieg vaar i Jerusalem / oc bade / at ieg skulde lade dømme hannem. Huilcke ieg suarede / det er icke de Romeris sed / at antuorde it Menniske til døde / før end den som er beklaget haffuer sine Anklagere til stede / oc faar tid til / at forsuare sig for Klagemaalet.

Oc der de komme hid tilsammen / da tøffuede ieg icke lenger / oc ieg holt anden dagen dom oc bød at lede samme Mand frem. Och der Anklagerne traadde frem / da skyllede de hannem for ingen aff de sager / som ieg actede. Men de haffde nogle Spørssmaal mod hannem / om deris Vantro / oc om en bortdød Jhesu / om huilcken Paulus sagde / at hand leffde. Men der ieg icke forstod mig paa det Spørssmaal / da sagde ieg / om hand vilde reyse til Jerusalem / oc lade der dømme sig her om. Men der Paulus forskiød sig / at hand vilde beuaris til Keyserens bekendelse / da befalede ieg at beuare hannem / indtil ieg sender hannem til Keyseren. Da sagde Agrippas til Festum / ieg vilde oc gerne høre det Menniske. Da suarede Agrippas / J morgen skalt du høre hannem.

Oc anden dagen / der Agrippas oc Bernice komme met stor bram / och ginge paa Raadhuset met Høffuitzmendene oc de ypperste Mend i Staden / Och der Festus bød det / da bleff Paulus hent. Oc Festus sagde / Kære kong Agrippa / oc alle i Mend / J som ere her met oss / Her see i den / om huilcken al Jødernis menighed haffuer handlet met mig / baade i Jerusalem oc her ocsaa / oc robe / Hand skal icke lenger leffue. Men ieg der ieg fornam / at hand haffde inted giort / for huilcket hannem burde at dø / oc hand ocsaa selff skiød sig faar Keyseren / da haffuer ieg beslutte / at forsende hannem. Om huilcken ieg haffuer inted vist / at scriffue Herren til. Der faare loed ieg lede hannem hid frem faar eder / oc allermest faar dig kong Agrippa / paa det at ieg kand haffue noget at scriffue / naar som hand er forhørt. Thi mig tyckis det at vere en wskickelig ting / at sende en Fange bort / oc icke giffue Sag til kende mod hannem.

XXVI

DA sagde Agrippas til Paulum / Du haffuer loff at tale for dig selff. Da forsuarede Paulus sig / oc vdracte haanden / det er mig saare kært / kære kong Agrippa / at ieg skal i dag forsuare mig faar dig / i alt det som Jøderne skylde mig faare / Allermest / effterdi du vedst / alle Jødernis Seder oc Spørssmaal / der faare beder ieg dig / at du vilt taalmodelige høre mig.

Sandelige alle Jøder som før kende mig / vide mit leffnet op aff Vngdom / huorledis ieg haffuer leffuit aff begyndelsen iblant dette folck i Jerusalem / der som de vilde vidne / Thi ieg haffuer veret en Phariseer / huilcket der er det stren giste Secte i vor Gudstieniste. Oc nu staar ieg / oc bliffuer beklaget for haabet til det Løffte / som er skeet aff Gud til vore Fedre / til huilcket vore tolff Slecte haabis at komme / met Gudstieniste dag och nat ieffnlige. For dette haab 994 | skyld / bliffuer ieg / kære Kong Agrippa / beklaget aff Jøderne. Huor faare dømis det wtroligt hoss eder / at Gud opuecker de Døde?

Sandelige / ieg mente oc ved mig selff / at ieg skulde gøre meget imod Jhesu Naffn aff Nazareth / som ieg oc da giorde i Jerusalem / Der ieg lucte mange Helligen i Fengzel / Til huilcket ieg fick mact aff de ypperste Prester / oc naar de bleffue myrde / da halp ieg at sige Dommen. Oc ieg pinte dem offte i alle Scholer / oc tuingde dem til at bespaatte / oc vaar offuermaade ga len paa dem / Jeg forfulde dem oc bort i Fremmede Stæder. For huilcket / der ieg oc reysde til Damascum / met mact oc befalning aff de ypperste Prester / mit om dagen / kære Konge / da saa ieg paa veyen / at it Liuss aff Himmelen / klarere end Solens skin / omskinde mig oc dem som reysde met mig.

Oc der wifulde alle ned til Jorden / da hørde ieg en røst tale til mig / som sagde paa Ebraiske / Saul / Saul / hui forfølger du mig? Det skal bliffue dig suart/ at træde mod Braadden.

Da sagde ieg / HERRE / huo est du? Hand sagde / Jeg er Jhesus / som du forfølger. Men stat op / oc traad paa dine føder / Thi der faare obenbaredis ieg dig / At ieg skal skicke dig til en Tienere oc Vidne / til det / som du haffuer seet / oc til det som ieg vil end nu lade obenbaris faar dig / Oc ieg vil frelse dig fra Folcket / oc fra Hedninge / iblant huilcke ieg nu sender dig / at oplade deris Øyen / at de skulle omuende sig fra Mørcket til Liuset / oc fra Satans mact til Gud / Til at anamme syndernis forladelse / oc Arffue / met dem / som bliffue helligede formedelst Troen til mig.

Der faare / kære Kong Agrippa / vaar ieg icke vantro i den Himmelske obenbaring / men ieg forkyndede / først faar dem i Damasco / oc vdi Jerusalem oc i alle Jøde landz landemercke / oc faar Hedninge / At de skulde gøre penitentze / oc omuende sig til Gud / oc gøre retskaffne penitentzis gerninger. For den skyld grebe Jøderne mig i Templen / oc vilde slaget mig ihiel. Men formedelst Guds hielp lyckedis det mig / oc ieg staar indtil denne dag / Oc vidner / baade faar smaa oc store / oc siger inted andet / end det som Propheterne oc Mose / haffue sagd / at det skulde ske / At Christus skulde lide / oc vere den Første aff Opstandelsen fra de Døde / oc forkynde Folcket oc Hedninge it Liuss.

Oc der hand saa forsuarede sig / sagde Festus met høye røst / Paule / du raser / Den store Konst gør dig rasende. Da sagde hand / Min verdige Feste / ieg raser icke / men ieg taler sande oc fornumstige ord. Thi at Kongen veed dette vel / til huilcken ieg taler dristelige / thi ieg acter / at der er inted aff dette skiult faar Kongen. Thi at saadant er icke skeet i nogen wraa. Tror du Kong Agrippa Propheterne? Jeg veed at du tror. Da sagde Agrippas til Paulum / Der fattis icke meget vdi / du tager mig met ord / at ieg bliffuer Christen. Da sagde Paulus / Jeg yndsker faar Gud / heller der fattis meget eller lidet / at icke alene du / men alle de mig høre i dag / bleffue saadane / som ieg er / Vndertagne disse Baand.

Oc der hand haffde det sagd / stod Kongen op oc Landzherren / oc Bernice / oc de som sade hoss dem / oc vigede offuer en side / talede met huer andre / oc sagde / Dette Menniske haffuer inted giort / som hannem bør at dø eller bindis faar. Da sagde Agrippas til Festum. Dette Menniske kunde giffuis løss / der som hand haffde icke skudet sig faar Keyseren.

XXVII.

MEn der det vaar besluttet / at wi skulde seyle til Valland / da antuordede de den Vnderhøffuitzmand / som hed Julius / aff Keyserens skare / Paulum oc nogle andre Fanger. Oc der witraadde i it Adramitiske Skib / at wi skulde seyle til Asiam / da fore wi fra landet / Oc Aristarchus aff Macedonia aff Thessalonicken vaar met oss / oc wi komme anden dagen til Sidon. Oc Julius holt sig venlig mod Paulum / oc tilstedde hannem at gaa til sine gode Venner / oc gøre sig til gode.

Oc wi støtte aff der fra / oc seylede bort vnder Cypern / fordi at Været vaar oss imod / oc wi seylede offuer Haffuit frem faar Cilicia oc Pamphylia / oc komme til Myra i Lycia / Oc Vnder høffuitzmanden fant der it Skib aff Alexandria / som seylede til Valland / oc hand sette oss i det. Men der wi seylede senlige / oc komme neppelige i mange dage mod Gnidum (Thi været vaar oss imod) da seylede wi frem vd met Creta / hoss den Stad Salmone / oc wi droge neppelige frem / der komme wi til en sted / som kaldis Godhaffn / der vaar den stad Lasea nær hoss.

Der nu megen tid vaar forløben / oc det vaar nu mere farligt at seyle / fordi at Fasten vaar oc nu forgongen / Da formanede Paulus dem / oc sagde til dem / Kære Mend / Jeg seer / at denne Seyladz vil ske met modgong oc stor skade / icke aleniste paa Skib oc Godz / men ocsaa paa 995 | vore Liffs vegne. Men Vnderhøffuitzmanden trode Skipperen oc Styremanden mere / end det som Paulus sagde. Oc der Haffnen vaar icke bequem til Vinterlag / da stode meste parten aff dem paa det Raad / at de vilde fare der fra / om de kunde komme der fra til Phenica at ligge Vinterlag / huilcket som er en Haffn hoss Creta / mod det Vær Suduest oc Norduest. Men der Synden Vær blæsde / oc de mente / at de haffde nu deris opsæt / da opløffte de sig mod Asson / oc fore hen hoss Creta.

Oc icke lenge der effter / kom der mod deris act en Storm / som mand kalder Nordost. Oc der Skibet bleff begrebet / oc kunde icke løffte sig op mod Været / da gaffue wi det offuer / oc dreffue saa. Oc wi komme til en Øe / som hed Clauda / Der kunde wi neppelige faa fat paa en Baad / Den løffte wi op / oc brugede hielp / oc bunde hannem neden op til Skibet / Thi wi fryctede / at det skulde falde i Syrten / oc wi lode Karet gaa ned / oc fore saa. Oc der wi haffde ledet stor Storm / da giorde de den neste dag en vdkastelse. Oc paa den tredie dag / kaste wi vd met vore hender det Redskaff som vaar i Skibet. Oc der huercken Soel eller Stierner obenbaredis i mange dage / oc icke liden Storm vaar oss imod / da vaar alt haabet til vort Liff borte.

Oc der mand haffde icke ædet i long tid / da traadde Paulus frem mit iblant dem / oc sagde / Kære Mend / mand skulde haffue lydt mig at / oc icke seylet fra Creta / oc icke ført oss denne modgong oc skade paa. Oc nu formaner ieg eder / at i ere frimodige / Thi der skal ingen mands Liff aff oss omkomme / vden Skibet. Thi at denne nat stod Guds Engel hoss mig / huilcken ieg hører til / oc den ieg tien / oc sagde / Frycte dig icke Paule / Du skalt komme faar Keyseren / Oc see / Gud haffuer giffuit dig alle dem som seyle met dig. Der faare verer frimodige / kære Mend / Thi ieg tror Gud / det skal saa ske / lige som mig er sagd. Men wi nødis til at fare til en Øø.

Men der den fiortende nat kom / oc wi fore i Adria ved midnat / da mente Skibmendene / at de skulde komme nogen sted til Land. Oc de kaste it Blylod ned / oc funde tiue Faffne dyb / Oc lidet lenger frem / kaste de atter igen / oc funde femten Faffne. Da fryctede de at de skulde støde paa haarde Steder / oc de kaste fire Ackere bag vd aff Skibet / oc yndskede at det vilde vorde dag. Oc der Skibmendene søgte effter at fly aff Skibet / oc sette Baaden ned i Haffuit / oc lode som de vilde kaste flere Ackere faare aff Skibet / Da sagde Paulus til Vnderhøffuitzmanden oc til Stridzmendene / Der som disse icke bliffue i Skibet / da kunde i icke bliffue ved Liffuit. Da hugge Stridzmendene linerne aff Baaden / oc lode hannem falde.

Oc der det begynte at bliffue liust / da formanede Paulus dem alle / at de skulde faa Mad / oc sagde / Det er i dag den fiortende dag / at i haffue tøffuit oc icke ædet / oc inted taget til eder. Der faare formaner ieg eder / at i tage Mad / oc verquege eder / Thi der skal icke falde it haar aff nogen eders Hoffuit. Oc der hand haffde det sagd / tog hand Brød / tackede Gud for dem alle / oc brød det / oc begynte at æde. Da bleffue de alle frimodige / oc finge dem ocsaa Mad. Men wi vaare alle tilsammen i Skibet / thu hundrede oc sex oc halffierdesinds tiue Siele. Oc der de bleffue mætte / forlaassede de Skibet / oc kaste Kornet i Haffuit.

Oc der det bleff dag / kende de Landet icke. Men de saae en Haffn som haffde en bræd / der vilde de styret Skibet hen / om det haffde veret mueligt. Oc der de toge Ackerne op / gaffue de sig til Søss / oc løsde Roret aff / oc vende Raaen effter Været / oc lagde sig effter at komme til Landet. Oc der wifore til en Sted / som haffde Haffuit paa baade sider / der støtte Skibet paa / oc den fremmerste deel bleff fast staaendis wrørlig / Men bagdelen sloss sønder aff bølgernis mact.

Da haffde Stridzmendene it Raad / at ihielsla Fangerne / at der skulde icke nogen vndkomme / om hand suømmede bort. Men Vnderhøffuitzmanden vilde beuare Paulum / oc forhindrede deris opsæt / Oc hand bød / at de som kunde suømme / skulde først giffue sig i Haffuit oc vndgaa til Landet / Men nogle aff de andre paa fiele / oc nogle paa det / som vaar aff Skibet. Oc det skede saa / at de komme alle beholdne til Landet.

XXVIII

OC der wivndkomme / da forfore wi / at den Øø hed Melite. Men Folcket beuisde oss icke lidet Venskaff / De tende en ild op / oc anammede oss alle / for den Regen som vaar kommen paa oss / oc for kulden skyld.

Oc der Paulus saffnede en hob Riss tilsammen / oc lagde paa ilden / da kom en Øgle aff heden / oc kom paa Pauli Haand. Oc der Folckene saae Ormen henge ved hans haand / da sagde de til huer andre / Dette Menniske maa vere en Mordere / huilken heffnen lader icke 996 | leffue / alligeuel at hand end vndkom aff Haffuit. Da ruste hand Ormen i Jlden / oc hannem bleff inted at skade. Da varede de paa / at hand skulde hobnet eller fuldet død ned. Oc der de varede lenge paa / oc saae / at hannem bleff inted at skade der aff / da finge de it andet sind / oc sagde / At hand vaar en Gud.

J de samme Stæder haffde den Øffuerste paa Øen / som hed Publius / en affuelsgaard / hand anammede oss / oc lente oss venlige herbere i tre dage. Oc det hende sig / at Publij Fader laa aff Koldesiuge oc Bugløb. Da gick Paulus ind til hannem / oc lagde haanden paa hannem / oc giorde hannem helbrede. Der det skede / da komme oc de andre paa Øen frem / som haffde siugdom / oc lode gøre sig helbrede / Oc de giorde oss stor ære / Oc der widroge vd / skickede de oss til / huad som wi haffde behoff.

Oc tre maanede der effter / seylede wi vd i it Skib aff Alexandria / huilcket som haffde hafft Vinterlag hoss samme Øe / oc haffde Tuillingenis Banere. Oc der wikomme til Syracusa / bleffue wi der tre dage. Oc der wiseylede omkring / komme wi til Region / oc en dag der effter / der Synden vær begyntis / komme wi anden dagen til Puteolen / Der funde wi Brødre / oc bleffue bedne der om aff dem / at wi bleffue der siu dage. Oc wi komme saa til Rom. Oc der Brødrene hørde der fra om oss / da ginge de vd imod oss / indtil Appifer oc Tretabern. Der Paulus saa dem / tackede hand Gud / oc fick en tillid. Oc der wikomme til Rom / antuordede Vnderhøffuitzmanden den øffuerste Høffuitzmand Fangerne. Men Paulus fick loff at bliffue / huor som hand vilde met en Stridzmand / som tog vare paa hannem.

Oc det skede tre dage der effter / at Paulus kallede tilsammen de Ypperste iblant Jøderne. Der de komme tilsammen / sagde hand til dem / J Mend / kære Brødre / Jeg haffuer inted giort mod vort Folck / oc icke heller mod Federnis Seduane / Oc ieg er dog antuordet fangen aff Jerusalem i de Romeris hender / Huilcke der vilde giffuit mig løss / der de hadffde forhørt mig / effterdi at de funde ingen Dødz sag hoss mig. Men der Jøderne talede der imod / da nøddis ieg til / at skiude mig ind faar Keyseren / icke fordi at ieg haffde noget at klage paa mit Folck faare. For den sag skyld / bad ieg eder / at ieg maatte see eder oc tale met eder. Thi at ieg er omgiffuen met denne Lencke / for Jsraels Haab skyld.

Da sagde de til hannem / Hui haffue huercken fanget scriffuelse aff Judea paa dine vegne / icke er der heller nogen Broder kommen / som haffuer forkyndet eller sagd noget ont om dig. Dog ville wi høre aff dig / huad du holder / Thi oss er vitterligt om dette Secte / at det haffuer alleuegne modsigelse. Oc der de sette hannem en dag faare / da komme der mange til hannem i hans Herbere / faar huilcke hand vdlagde oc vidnede om Guds Rige / oc predickede faar dem om Jhesu / aff Mose Low / oc aff Propheterne / fra aarle om morgenen indtil afftenen. Oc nogle fulde til det / som hand sagde / Men nogle trode icke.

Oc der de vaare icke samdrectige met huer andre / da ginge de bort / der Paulus talede it ord / At den hellig Aand haffuer talet vel formedelst Propheten Esaiam til vore Fedre / oc sagd / Gack bort til dette Folck / oc sig / J skulle det høre met øerne / oc icke forstaa / oc i skulle see det met øyene / oc icke mercke. Thi dette Folckis Hierte er forherdet / oc de høre suarlige met Øerne / oc blunde met deris Øyen / at de skulle icke en gong see met Øyene oc høre met Øerne / oc bliffue forstandige i hiertet / oc omuende sig / at ieg maatte hielpe dem. Saa skal det vere eder kundgiort / at denne Guds Salighed er sent til Hedningene / oc de skulle det høre. Oc der hand talede dette / da ginge Jøderne bort / oc haffde mange Spørssmaal mellem sig selff. ¶ Oc Paulus bleff thu aar i sin egen Leyde / oc anammede alle dem som komme ind til hannem / predickede Guds Rige / oc lærde om den HERRE Jhesu / met al Dristighed / oc det forbød ingen hannem.

Ende paa Apostlernis ❧ Gerninger.