© 2024 Det Danske Sprog- og Litteraturselskab. Copyright
Dansk Litteratur drives af Hugo v0.119.0
Hosting: Det Danske Sprog- og Litteraturselskab
PAulus Jhesu Christi Tienere / kaldet til Apostel / vdualt til at predicke Guds Euangelium / Huilcket hand loffuede tilforn / formedelst sine Propheter / i den hellige Scrifft / om sin Søn / som er fød aff Dauids Sæd effter kødet / oc krafftelige beuist at vere Guds Søn / effter Aanden / som helliger / Siden den tid hand opstod fra de Døde / som er / Jhesus Christus vor HERRE / Formedelst huilcken wi finge Naade oc Apostels Embede iblant alle Hedninge / at oprette Troens lydighed / vnder hans Naffn / Aff huilcke i ere oc en deel / som ere kallede aff Jhesu Christo.
Alle dem som ere i Rom / Guds elskelige / oc kallede Helligen.
Naade vere met eder oc Fred / aff Gud vor Fader / oc den HERRE Jhesu Christo.
Først tacker ieg min Gud / formedelst Jhesum Christum / paa alle eders vegne / At mand taler om eders Tro i al Verden. Thi Gud er mit Vidne (huilcken ieg tien i min Aand / vdi Euangelio om hans Søn) At ieg vden affladelse tencker paa eder / oc formaner altid i min Bøn / om det vilde en gong ske / at ieg kunde komme til eder / formedelst Guds vilie. Thi mig forlengis effter at see eder / Paa det at ieg maatte dele nogen aandelig Gaffue met eder / at styrcke eder met (det er) At ieg kunde bliffue trøstet met eder formedelst eders oc min Tro / som wi haffue tilsammen.
Jeg vil icke dølie før eder / kære Brødre / at ieg haffuer offte sæt mig faare / at komme til eder / Men teg haffuer her til veret forhindret / At ieg kunde ocsaa haffue giort Fruct iblant eder / lige som iblant andre Hedninge. Jeg er deris Skyldener / baade som ere Greker oc icke Greker / baade de Visis oc de Wuisis / Der faare / er ieg tilbøyelig / saa meget som mig mueligt er / at ocsaa predicke Euangelium faar eder i Rom. Thi ieg bluiss icke Euangelium om Christo / Thi det er Guds Krafft / som gør dem alle salige / der tro paa / Jøderne besynderlige oc Greker ocsaa. Fordi at den Retferdighed bliffuer obenbaret der vdi / som gelder faar Gud / huilcken som kommer aff Troen til Troen / lige som och staar screffuit / Den Retferdige skal leffue aff sin Tro.
Thi Guds vrede skal obenbaris aff Himmelen offuer alt wgudeligt væsen oc Menniskens wretferdighed / som opholde Sandhed i wretferdighed. Thi at mand veed / at Gud er til / det er dem obenbaret / Thi Gud obenbarede dem det / der met / at Guds wsynlige væsen / det er / hans euige Krafft oc Guddom / bliffuer seet / naar mand acter det / paa Gerningerne / som er / paa Verdens skabelse. Saa / at de haffue ingen aarsage / Effterdi de viste / at der er en Gud / oc de prisede hannem icke oc ey heller tackede hannem som en Gud / Men de ere bleffne forfengelige i deris Tancker / oc deris wforstandige Hierte er formørcket. Der de hulde sig Vise / ere de bleffne til Daarer / oc de haffue foruent den wforgengelige Guds Herlighed / til it Billede / som er det forgengelige Menniske ligt / oc Fulene / oc de fireføttede oc de krybende Diur.
998 | Der faare haffuer oc Gud giffuit dem hen i deris Hiertis begering / i wrenlighed / at beskemme deris egne Legeme paa dem selff. De som foruende Guds Sandhed til Løgn / oc ærede oc tiente Skabelsen mere end Skaberen / som er loffuit i euighed / Amen. Der faare haffuer Gud oc giffuit dem hen i skendelig begering / Thi deris Quinder foruende den naturlige brug til wnaturlig. Disligest ocsaa Mendene forlode Quindernis naturlige brug / oc de ere optende til huer andre i deris begering / oc brugede dem skendelige / Mand met Mand / oc finge deris vildfarelsis Løn (som det da skulde vere) paa dem selff.
Oc lige som de icke actede / at kende Gud / saa gaff Gud dem oc hen i deris vanartige sind / at gøre / det som icke duer / Fulde aff al Wretferdighed / Horeri / Skalckhed / Gerighed / ondskaff / fulde aff Auind / Mord / Trette / Suig / Forgifftighed / Øretudere / Baguaskere / Gudsforactere / Fortredere / Hoffmodige / Stortalende / Skadelige / deris Foreldre wlydige / Wfornumstige / Troløse / Wkærlige / Wforligelige / Wbarmhertige. Som vide Guds Retferdighed (at de / som saadant gøre / ere skyldige at dø) De gøre det icke aleniste / men haffue oc behagelighed til dem / som det gøre.
DEr faare / O Menniske / kant du icke aarsage dig / ehuo du est / som dømer. Thi du fordømer dig selff i det / du dømer en anden / Effterdi du gør lige det samme som du dømer. Thi wi vide / at Guds Dom er retferdig offuer dem / som saadant gøre. Men tencker du / o Menniske / du som dømer dem / der saadant gøre / oc du gør ocsaa detsamme / at du skalt vndkomme Guds dom? Eller foracter du hans godhedz Rigdom / taalmodighed oc langmodighed? Vedst du icke / at Guds godhed leder dig til Penitentze?
Men du forsamler dig selff / met dit forstockede oc forherdede Hierte / vrede paa Vredens dag / oc Guds retferdige Domis obenbarelse / Huilcken som skal giffue huer effter sine Gerninger / som er Priss oc ære / oc it wforgengeligt væsen / dem / som met taalmodighed i gode gerninger tracte effter det euige Liff / Men dem / som ere kiffactige / oc icke lyde sandhed / men lyde wretferdighed / Wgunst oc vrede / drøffuelse oc angist / offuer alle Menniskens Siele / som gøre ont / besynderlige Jøderne oc Grekerne ocsaa. Men priss oc ære oc fred / alle dem / som gøre gaat / besynderlige Jøderne oc Grekerne ocsaa.
Thi der er ingen Personers anseelse faar Gud / Huilcke som haffue syndet vden Lowen / de bleffue oc fortabte vden Lowen / Oc huilcke som haffue syndet i Lowen / de bliffue fordømde formedelst Lowen. Effterdi de ere icke retferdige faar Gud / som høre Lowen / Men de som gøre Lowen / skulle bliffue retferdige. Thi at Hedninge / som icke haffue lowen / oc gøre dog aff naturen Lowens gerninger / de samme effterdi de haffue icke lowen / da ere de dem selff en low / i det / at de beuise / at Lowens gerning er screffuen i deris hierte / Effterdi deris Samuittighed giffuer dem vidnisbyrd / oc der til met de tancker / som skulle forklage eller aarsage sig iblant huer andre / paa den dag / naar Gud skal dømme Menniskens lønlige / formedelst Jhesum Christum / effter mit Euangelij lydelse.
Men see til / Du kaldis en Jøde / oc forlader dig paa Lowen / oc roser dig aff Gud / oc vedst hans vilie / Oc effterdi duest vnderuist aff Lowen / da forsøger du huad det beste er at gøre / oc du fordrister dig til at vere de blindis Ledere / deris Liuss / som ere i mørcke / de daarligis Tuctere / de enfoldigis Lærere / oc du haffuer skickelse / paa huad mand skal vide oc ret er i Lowen. Nu lærer du andre / oc lærer dig selff icke / Du predicker / at mand skal icke stiele / oc du stiel / Du siger / at mand skal icke bedriffue hoer / oc du bedriffuer hoer / Du gruer for Affguder / oc berøffuer Gud fra det hans er / Du roser dig aff Lowen / oc skender Gud formedelst Lowens offuer trædelse. Thi at for eders skyld bliffuer Guds Naffn bespaattet iblant Hedningene / lige som screffuit staar.
Omskærelsen er vel nyttelig / naar som du holder Lowen. Men holder du icke Lowen / da er din Omskærelse allerede bleffuen en Forhud. Der som nu Forhuden holder den retferdighed i Lowen / ment du icke / at hans Forhud bliffuer regnet for en Omskærelse? Oc det som er aff naturen en Forhud / oc fuldkommer Lowen / skal saa døme dig / du som est vnder Bogstaue oc Omskærelse / oc offuertraar Lowen. Thi den er icke en Jøde / som er vduortis en Jøde / Det er oc icke Omskærelse / som skeer vduortis i kødet / Men den er en Jøde / som er skiult induortis / oc den Omskærelse i Hiertet / er en Omskærelse / som skeer i Aanden oc icke vdi Bogstaue / hues loff icke er aff Mennisken / men aff Gud.
HVad fordel haffue da Jøderne? Eller huad gaffner Omskærelsen? Sandelige gantske meget. Først / At de ere betrode til det / som Gud talede. Men at nogle icke tro paa det samme / huad ligger der mact paa? Skulde deris vantro gøre Guds tro til inted? Det vere longt fra. Det bliffue meget mere saa / At Gud er sandru / oc alle Menniske falske. Lige som screffuit staar / Paa det du skalt vere retferdig i dine ord / oc offueruinde / naar du bliffuer dømt.
Men er det saa / at vor wretferdighed priser Guds Retferdighed / huad ville wi sige? Er da Gud oc wretferdig / at hand bliffuer vred der faare? (Jeg taler saa effter Menniskelig viss) Det vere longt fra. Huorledis kunde Gud ellers døme Verden? Thi at bliffuer Guds sandhed herligere til hans priss / formedelst min Løgn / Hui skulde ieg da end nu bliffue dømt som en Syndere? Oc icke meget mere gøre saa (lige som wi bespaattis / oc som nogle sige / at wi skulde sige) lader oss gøre ilde / at der kand komme gaat aff? Huilckis fordømelse er gantske retferdig.
Huad sige wi da nu? Haffue wi nogen fordel? Aldelis ingen. Thi wi haffue før beuist / at baade Jøder oc Greker ere alle vnder synden / Lige som oc screffuit staar / Der er ingen som er retferdig / ia icke en / der er icke nogen som er forstandig / der er ingen som spør effter Gud. De ere alle affuigede / oc ere allesammen bleffne wuillige / Der er icke nogen som gør gaat / oc icke end en. Deris Strube er en oben graff / met deris Tunge handle de besuigelige / der er Øgle forgifft vnder deris læbe. Deris mund er fuld aff bander oc beskhed / Deris føder ere snare til at vdstyrte blod. Der er idel wlycke oc hierte sorg i deris vey / oc de kende icke Fredens vey / Der er ingen Guds fryct faar deris øyen.
Men wi vide / at huad som Lowen siger / det siger hun til dem / som ere vnder Lowen / Paa det at allis Mund skal tilstoppis / oc al verden skal vere Gud skyldig / Fordi / at der kand inted kød vere retferdig faar hannem / formedelst Lowens gerninger. Thi at formedelst Lowen kommer syndsens bekendelse.
Oc nu er den Retferdighed / som gelder faar Gud / obenbaret oc vidnet / formedelst Lowen oc Propheterne / vden louens tilgørelse. Men ieg siger om saadan retferdighed faar Gud / som kommer formedelst Troen til Jhesum Christum / til alle oc paa alle / som tro.
Thi at her er inted forskel / De ere allesammen Syndere / oc dem fattis den Roess / som de skulle haffue i Gud / Oc de bliffue retferdige aff hans naade vden fortieniste / ved den Genløsning / som er skeet formedelst Christum Jhesum / Huilcken Gud haffuer skicket til en Naade stol / formedelst Troen i hans Blod / Huor met hand tilbiuder den Retferdighed / som gelder faar hannem / i det / at hand forlader Synden / huilcken som vaar bleffuen hid indtil / vnder Guddommelig taalmodighed / At hand vilde paa denne tid frembiude den Retferdighed / som gelder faar hannem / Paa det at hand skal alene vere Retferdig / oc gøre den retferdig / som haffuer Troen til Jhesum.
Huor bliffuer nu den Roess? Hand er vde / Formedelst huilcken Low? ved Gerningers Lowen? Jcke saa / Men formedelst Troens Low. Saa holde wi det nu / At Mennisken bliffuer retferdig / vden Lowens Gerninger / alene formedelst Troen. Eller er Gud alene Jødernis Gud? Er hand oc icke Hedningernis Gud? Ja frilige ocsaa Hedningernis Gud. Effterdi hand er en eniste Gud / som retferdig gør Omskærelsen aff Troen / oc Forhuden formedelst Troen. Huorledis? Gøre wi da Lowen til inted / formedelst Troen? Det vere longt fra / Men wi oprette Lowen.
HVad sige wi da om vor Fader Abraham / at hand haffuer fundet effter kødet? Det sige wi / Er Abraham retferdig formedelst Gerninger / da haffuer hand vel roess / Men icke faar Gud. Huad siger da Scrifften? Abraham trode Gud / oc det er regnet hannem til Retferdighed.
Men den som omgaass met Gerninger / hannem bliffuer icke Løn tilregnet aff naade / men aff fortieniste. Oc den / som icke omgaass met Gerninger / oc troer paa den / som gør den Wgudelige retferdig / hannem bliffuer hans Tro regnet til retferdighed.
Effter huilcken skickDauid oc taler / At salighed hører alene det Menniske til / huilcket 1000 | Gud regner retferdighed til / vden Gerningers tilgørelse / der som hand siger / Salige ere de / huilcke deris wretferdighed er forladen / Oc huilcke deris synder ere skiulte. Salig er den Mand / huilcken Gud tilregner ingen synd.
Nu denne salighed / gaar hun offuer omskærelsen / eller offuer Forhuden? Wi maa io sige / at Abrahams Tro er regnet hannem til retferdighed. Huorledis er hun hannem da tilregnet? J Omskærelsen / eller i Forhuden? Vden tuiffuel icke i omskærelsen / men i Forhuden / Oc hand tog det tegen i Omskærelsen til en Beseylning paa den retferdighed som er i Troen / huilcken hand haffde end nu i Forhuden / Paa det hand skulde vorde alle deris Fader / som tro i Forhuden / at saadant skal oc regnis dem til retferdighed / Oc hand skulde ocsaa bliffue omskærelsens Fader / Jcke aleniste deris / som ere aff Omskærelsen / Men ocsaa deris / som vandre i Troens fodspor / som vaar i vor Faders Abrahams Forhud.
Thi det løffte / At hand skulde vere verdens Arffuing / skede icke Abraham eller hans Sæd formedelst Lowen / men ved Troens retferdighed. Thi at ere de Arffuinge som ere aff Lowen / da er Troen inted / oc Løfftet er vde. Effterdi at Lowen kommer ekon vrede aff sted. Thi at huor som Lowen icke er / der er oc ingen offuertrædelse. Der faare kommer Retferdighed formedelst Troen / Paa det hun skal vere aff Naade / oc Løfftet skal bliffue fast hoss al Sæd / Jcke aleniste hoss den / som er vnder Lowen / men ocsaa hoss den / som er aff Abrahams Tro / huilcken der er allis vaare Fader. Lige som screffuit staar / Jeg sette dig til en Fader faar mange Hedninge / faar Gud / den som du trode / huilcken der leffuendis gør de Døde / oc kalder det som icke er / at det skal vere.
Oc hand trode paa Haabet / der som inted vaar at haabis til / Paa det hand skulde bliffue mange Hedningers Fader. Lige som oc er sagd til hannem / Saa skal din Sæd vere. Oc hand bleff icke skrøbelig i Troen / hand saa oc icke til sit eget Legeme / huilcket som vaar allerede døt / effterdi hand vaar meget nær hundrede aar / Oc icke heller til Sare døde Legeme. Thi hand tuilede icke paa Guds Løffte formedelst vantro / Men hand bleff sterck i Troen / oc gaff Gud ære / oc viste paa det alleruissiste / at / huad som Gud loffuer / det kand hand oc gøre. Der faare bleff det oc regnet hannem til Retferdighed.
Dette er icke aleniste screffuit for hans skyld / at det er hannem tilregnet / Men oc for vor skyld / som det skal tilregnis / Der som wi tro paa den / som opuecte vor HERRE Jhesum / fra de Døde / Huilcken som er giffuen der hen for vore Synder skyld / Oc opuect for vor Retferdighedz skyld.
EFterdi wi ere nu bleffne Retferdige formedelst Troen / Saa haffue wi Fred met Gud / formedelst vor HERRE Jhesum Christum / Formedelst huilcken wi haffue oc en Tilgang i Troen / til denne Naade / som wi staa vdi / oc rose oss aff det Haab som wi haffue til den tilkommende Herlighed / som Gud skal giffue. Oc icke end det aleniste / Men wi rose oss oc aff Drøffuelse / effterdi wi vide / At drøffuelse gør taalmodighed / oc taalmodighed gør forfarenhed / oc forfarenhed gør haabet. Men Haabet lader icke beskemme. Thi Guds kærlighed er vdgyden i vore hierter formedelst den hellige Aand / som er oss giffuen.
Thi at Christus døde oc for oss Wgudelige / der wi vaare end skrøbelige effter tidens leyelighed. Nu døer neppelige nogen for det Retferdige. For noget Gaat skyld torde maa vel ske nogen dø. Der faare priser Gud sin kærlighed mod oss / i det / at Christus er død for oss / der wivaare end da Syndere. Saa skulle wi io meget mere bliffue formedelst hannem beuarede fra vreden / effterdi wi ere bleffne retferdige formedelst hans Blod.
Thi at ere wi forligte met Gud / formedelst hans Søns Død / der wiend vaare Fiender / Da skulle wi meget mere bliffue salige formedelst hans Liff / effterdi wi ere nu forligte? Oc icke det aleniste / men wi rose oss oc aff Gud / formedelst vor HERRE Jhesum Christum / formedelst huilcken wi haffue nu faaet Forligelsen.
Der faare / lige som Synden kom i Verden formedelst it Menniske / oc Døden formedelst Synden / oc Døden trengde saa igennem til alle Menniske / effterdi at de syndede alle. Thi Synden vaar vel i Verden / indtil Lowen kom / Men der som ingen Low er / der acter mand icke Synden. Men Døden regnerede fra Adam indtil Mose / ocsaa offuer dem / som icke syndede / met lige saadan offuertrædelse / som Adam / huilcket der er it Billede / til det / der tilkommende vaar.
1001 | Men det vaar icke met Gaffuen / som met Synden. Thi at døde der mange vdi it Menniskis synd / Da er meget mere Guds Naade oc gaffue rigelige vederfaren mange / formedelst Jhesum Christum / som vaar det eniste Menniske i Naade.
Oc den Gaffue er icke aleniste offuer en Synd / som alting er forderffuit / formedelst den eniste Synderis eniste synd. Thi Dommen er kommen aff en synd til Fordømelse / Men Gaffuen hielper / oc aff mange synder til Retferdighed. Thi at regnerede Døden formedelst den ene for en eniste Synd skyld / Da skulde de meget mere / som faa Naadens oc Gaffuens offuerflødighed til retferdighed regnere i Liffuit / formedelst Jhesum Christum.
Lige som nu fordømelse er kommen offuer alle Menniske formedelst it Menniskis synd / Saa er oc Liffzens retferdighed kommen offuer alle Menniske for den enis Retferdighed. Thi at lige som der ere bleffne mange Syndere for it Menniskis wlydighed / Saa bliffue oc mange retferdige formedelst den enis Lydighed.
Oc Lowen kom dissimellem ind / paa det at Synden skulde bliffue mectigere. Oc huor som Synden er bleffuen mectig / Der er dog Naaden bleffuen meget mectigere / Paa det at lige som Synden regnerede til Døden / Saa skal oc Naaden regnere ved Retferdighed til det euige Liff / formedelst Jhesum Christum.
HVad ville wi sige her til? Skulle wi da bliffue varactige i Synden / paa det at Naaden kand bliffue dissmectigere? Det vere longt fra. Huorledis skulde wi ville leffue i synd / wi som ere affdøde? Vide i icke / At alle / wi som ere døbte i Jhesum Christum / wi ere døbte i hans Død? Saa ere wi io begraffne met hannem formedelst Daaben i Døden / Paa det / at lige som Christus er opuect fra de døde / formedelst Faderens Herlighed / Saa skulle wi ocsaa vandre vdi it nyt Leffnet. Oc der som wi bliffue plantede met hannem til lige Død / Da skulle wi oc vere Opstandelsen lige / Effterdi wi vide / At vor gamle Menniske er kaarsfest met hannem / Paa det at det syndelige Legeme skal afflade / at wi skulle icke fremdelis tiene synden. Thi huo som død er / hand er giort retferdig fra Synden.
Oc ere wi døde met Christo / da tro wi / at wi skulle oc leffue met hannem. Oc wi vide / At Christus som er opuect fra de Døde / døer icke fremdelis / Døden skal fremdelis icke regnere offuer hannem. Fordi at det hand døde / det døde hand en gong for Synden / Men at hand leffuer / det leffuer hand Gud. Lige saa i / holder eder der faare / at i ere døde faar synden / oc leffuer i Gud / vdi Christo Jhesu vor HERRE.
Saa lader nu Synden icke regnere / i eders dødelige Legeme / at vere det lydige in sin begering. Giffuer oc icke synden eders Lemmer til wretferdighedz Vaaben / Men giffuer Gud eder selff / som de der ere leffuendis fra de Døde / oc Gud eders Lemmer til Retferdigheds Vaaben. Thi at synden skal icke kunde regnere offuer eder / Effterdi i ere icke vnder Lowen / Men vnder Naaden.
Huorledis nu? Skulle wi synde / effterdi wi ere icke vnder Lowen / men vnder Naaden? Det vere longt fra. Vide i icke / at huem i giffue eder til Tienere / i lydighed / da ere i hans Tienere / som i ere lydige / Huad heller det er Synden til Døden / Eller lydighed til Retferdighed? Men Gud vere tacket / at i haffue veret Syndens tienere / Men ere nu bleffne lydige aff hiertet / den Lærdoms Exempel / som i haffue giffuit eder til. Thi nu i ere bleffne fri fra Synden / da ere i bleffne Retferdighedz Tienere.
Jeg maa tale menniskelige der om / for eders kødes skrøbelighed skyld. Lige som i haffue giffuit eders Lemmer til wrenlighedz tienste / oc fra en Wrenlighed til den anden / Saa giffuer oc nu eders Lemmer til Retferdighedz tienste / at de kunde bliffue hellige. Thi at der i vaare Syndens tienere / da vaare i fri fra Retferdighed / Huad haffde i nu paa den tid for Fruct? aff huilcket i nu skamme eder / Thi enden der paa / er Døden. Men nu i ere fri fra Synden / oc ere bleffne Guds tienere / da haffue i eders Fruct / at i bliffue hellige / Oc enden det euige Liff. Thi Døden er Syndens sold / Men Guds gaffue er det euige Liff / i Christo Jhesu vor HERRE.
VJde i icke / kære Brødre (Thi ieg taler met dem / som vide Lowen) at Louen regnerer offuer Mennisken / saa lenge som hand leffuer? Thi en Quinde / som er Manden vnderdanig / hun er forbunden til Lowen / saa lenge som Manden leffuer / Men der som Manden døer / da er hun løss fra Lowen / som 1002 | er Manden anrørendis. Men der som hun er nu hoss en anden Mand / den stund Manden leffuer / da kaldis hun en Hore. Men der som Manden døer / da er hun fri fra Lowen / at hun er icke en Hore / om hun er hoss en anden Mand.
Lige saa ere i / kære Brødre / døde giorde fra Lowen / formedelst Christi Legeme / at i skulle vere hoss en anden / som er / hoss den der er opuect fra de døde / paa det wi skulle bære Gud fruct. Thi der wivaare i Kødet / da vaar den syndelige lyst (som sig oprørde formedelst Lowen) krafftig i vore Lemmer / at bære Døden fruct. Men nu ere wi løse fra Lowen / oc døde fra hende / som holt oss fangne / Saa / at wi skulle tiene i Aandens ny væsen / oc icke i Bogstauens gamle væsen.
Huad ville wi nu da sige? Er Lowen synd? Det vere longt fra. Men ieg kende icke synden vden ved Lowen. Thi ieg viste inted aff den lyst / der som Lowen haffde icke sagd / Du skalt icke begære. Da tog Synden aarsage aff Budet / oc oprørde i mig allehonde lyst. Thi at vden Lowen vaar Synden død. Oc ieg leffde nogen tid vden Lowen. Men der Budet kom / da bleff Synden leffuendis igen / oc ieg døde. Oc det befant sig / at det Bud bekom mig til Døden / som mig dog vaar giffuit til Liffuit. Thi at Synden tog aarsage aff Budet / oc bedrog mig / oc dræbte mig formedelst det samme Bud. Lowen er io hellig / oc Budet helligt / ret oc gaat.
Er da det / som er gaat / bleffuit mig en Død? Det vere longt fra. Men paa det / at Synden skulde obenbaris / huorledis hun er Synd / da giorde hun mig Døden formedelst det gode / Paa det at Synden skulde bliffue offuermaade syndig / formedelst Budet. Thi wi vide / at Lowen er aandelig / Men ieg er kødelig / oc sold vnder Synden. Thi ieg veed icke / huad ieg gør / Thi ieg gør icke det som ieg vil / men ieg gør det som ieg hader. Men gør ieg det / som ieg icke vil / da samtycker ieg / at Lowen er god. Saa gør icke ieg nu det samme / men Synden / som boer i mig. Thi ieg veed / at i mig / det er / i mit kød boer inted gaat. Vilien haffuer ieg vel / Men at fuldkomme det gode / finder ieg icke. Thi at det Gode som ieg vil / det gør ieg icke / men det Onde / som ieg icke vil / det gør ieg. Gør da ieg / det som ieg icke vil / saa gør icke ieg det samme / men Synden som boer i mig.
Saa finder ieg mig nu en Low / ieg som vil gøre det Gode / at det Onde henger ved mig. Thi ieg haffuer lyst til Guds Low / effter det induortis Menniske. Men ieg seer en anden Low i mine Lemmer / som strider mod Lowen i mit sind / oc tager mig fangen i Syndens Low / som er i mine Lemmer. Jeg elendige Menniske / huo skal frelse mig aff denne Dødis legeme? Jeg tacker Gud formedelst Jhesum Christum vor HERRE. Saa tien ieg nu Guds Low met sindet / Men Syndsens Low met kødet.
SAa er nu inted fordømeligt i dem / som ere i Christo Jhesu / de som icke vandre effter Kødet / men effter Aanden. Thi at Aandens Low / som gør oss leffuendis i Christo Jhesu / giorde mig fri fra Syndens oc Dødzens Low. Fordi at det som vaar Lowen wmueligt (Effterdi hun bleff skrøbelig formedelst Kødet) Det giorde Gud / oc hand vdsende sin Søn / i det syndelige Kødis skickelse / oc fordømde Synden i Kødet formedelst Synden / Paa det at den Retferdighed som Lowen eskede / skulde fuldkommis i oss / Wi som nu icke vandre effter Kødet / men effter Aanden.
Thi at de som ere kødelige / de ere kødelige til sinde / Oc de som ere aandelige / de ere aandelige til sinde. Men at vere kødelige til sinde / er Døden / Oc at vere aandelige til sinde / er Liff oc fred. Thi det er Findskaff mod Gud / at vere kødelige til sinde / Effterdi det er Guds Low icke vnderdanigt / thi hand formaar det oc icke. Oc de som ere kødelige / kunde icke behagis Gud. Oc i ere icke kødelige / men aandelige / Saa fremt som Guds Aand boer i eder. Oc huo som icke haffuer Christi Aand / hand hører hannem icke til. Men der som Christus er i eder / Da er io Legemet døt for Syndens skyld / Oc Aanden er Liffuit / for Retferdigheds skyld. Der som nu hans Aand / der opuecte Jhesum fra de Døde / boer vdi eder / Da skal oc den samme som opuecte Christum fra de Døde / gøre eders dødelige Legeme leffuendis / for den skyld / at hans Aand boer i eder.
Saa ere wi nu / kære Brødre / icke kødet skyldige / at wi skulle leffue effter Kødet / Thi at leffue i effter Kødet / da skulle i dø. Men dræbe i Kødsens Gerninger formedelst Aanden / da skulle i leffue. Thi huilcke Guds Aand driffuer / de ere Guds Børn. Thi at i haffue icke anammet en treldoms Aand / at i skulle atter frycte eder / Men i haffue anammet en sønlig Aand / Formedelst huilcken wi robe / Abba kære Fader. Den samme Aand giffuer vor aand vidnisbyrd / at wi ere Guds Børn. Ere wi da Børn / saa ere wi oc Arffuinge / det er / Guds Arffuinge / oc Christi Metarffuinge / Om wi ellers lide met hannem / paa det at wi skulle ophøyis met hannem til Herlighed.
1003 | Thi ieg holder det saa / At denne tids pinactelighed er icke den Herlighed verd / som skal obenbaris i oss. Thi at Creaturens omhyggelige forlengelse tøffuer effter Guds Børns obenbarelse. Effterdi Creaturet er vnder forfengelighed / mod sin vilie / Men for hans skyld / som det gaff der vnder i Haabet. Thi Creaturet skal oc bliffue fri aff det forgengelige væsens tienste / til Guds Børns herlige Frihed. Thi wi vide / at alle Creature forlengis met oss / oc de ere end nu stedze i banghed.
Oc icke de aleniste / men ocsaa wi selff / som haffue Aandens første grøde / forlengis oc hoss oss selff / effter børnenis vdkaarelse / oc bie effter vore Legemis forløsning. Thi wi ere vel salige / dog i Haabet. Oc det Haab / som mand seer / er icke haab / Thi huorledis kand mand haabis til det / som mand seer? Men haabis wi til det / som wi icke see / Da bie wi der effter met taalmodighed.
Disligest hielper oc Aanden vor skrøbelighed op. Thi wi vide icke / huad wi skulle bede / som det sig burde / Men Aanden traader selff frem for oss til det beste / met wsigelig suck. Oc den som rand sager hierterne / hand veed / huad Aandens sind er / Thi hand traader frem for de Hellige / effter som det er Gud behageligt. Oc wi vide / at alle ting tiene dem til det beste / som elske Gud / de som ere kallede effter Forsettet. Thi huilcke hand haffde tilforn forseet / dem haffuer hand oc beskicket / at de skulde vere hans Søns Billede lige / Paa det at hand skal vere den Førstfødde iblant mange Brødre. Men huilcke hand haffuer beskicket / dem haffuer hand oc kaldet. Oc de som hand haffuer kaldet / dem haffuer hand oc giort retferdige. Oc de hand giorde retferdige / dem haffuer hand oc giort herlige.
Huad ville wi da ydermere sige? Er Gud met oss / huo kand vere imod oss? Huilcken som oc icke sparde sin egen Søn / Men gaff hannem der hen for oss alle / Hui skulde hand icke giffue oss alting met hannem? Huo vil skylde Guds Vdualde? Gud er her / som gør retferdige. Huo vil fordøme? Christus er her / som er død / Ja meget mere / den som oc er opuect / huilcken som er hoss Guds høyre Haand / oc traader frem for oss.
Huo vil skilie oss fra Guds kærlighed? Drøffuelse eller angist / eller forfølgelse / eller hunger / eller nøgenhed / eller farlighed / eller Suerd? Lige fom screffuit staar / For din skyld dræbis wi den gantske dag / Wi ere regnede som slacte Faar. Men i alt dette vinde wi longt offuer / for hans skyld / som oss elskte. Thi ieg er vis paa / At huercken Død eller Liff / huercken Engel eller Førstedøme / icke heller Mact / huercken det neruerendis eller tilkommendis / huercken høyt eller dybt oc ey noget andet Creature / kand skilie oss fra Guds kærlighed / som er i Christo Jhesu vor HERRE.
JEg siger sandhed i Christo / oc liuger icke / Til huilcket min samuittighed giffuer mig vidnisbyrd / i den hellig Aand / At ieg haffuer vden affladelse stor sorg oc bedrøffuelse i mit hierte. Jeg yndskede at vere forbandet aff Christo / for mine Brødre / som ere mine frender effter kødet / de som ere aff Jsrael / Huilcke Børnenis vdkaarelse tilhører / oc Herligheden / oc Pacten / oc Lowen / oc Gudstienste / oc Løfftet / huilcke som oc ere de Fedre / der Christus er kommen aff effter kødet / Som er Gud offuer alting / loffuit i euighed / Amen.
Men icke siger ieg dette / at Guds ord er fordi vde. Thi de ere icke alle Jsraeliter som ere aff Jsrael / ey heller alle de som ere aff Abrahams Sæd / ere fordi ocsaa Børn / Men Sæden skal kaldis dig i Jsaac. Det er / De ere icke alle Guds Børn / som ere børn effter kødet / Men Foriettelsens Børn bliffue regnede for Sæden. Thi dette er Foriettelsens ord / der hand siger / Paa denne tid vil ieg komme / oc Sara skal haffue en søn.
Oc det er icke aleniste saa met hende / men ocsaa der Rebecca bleff fructsommelig aff den eniste Jsaac vor Fader / før end Børnene bleffue fødde / oc huercken haffde giort gaat eller ont / Paa det at Guds forsæt skulde bliffue bestandig / effter vduelelsen / da bleff der sagd saa til hende / Jcke aff Gerningers fortienste / men aff hans naade som kallede / Den Største skal tiene den Minste / Som der oc staar screffuit / Jacob elskte ieg / men Esau hadede ieg.
Huad ville wi da her sige til? Er da Gud wretferdig? Det vere longt fra. Thi hand siger til Mose / Huilcken ieg er naadig / den er ieg naadig / Oc huilcken ieg forbarmer mig offuer / den forbarmer ieg mig offuer / Saa staar det icke nu i nogens vilie eller løben / men i 1004 | Guds forbarmelse. Thi Scrifften siger til Pharao / Lige der faare opuecte ieg dig / at ieg vilde beuise min Mact paa dig / Paa det at mit Naffn skulde forkyndis i alle Land. Saa forbarmer hand sig nu offuer den / som hand vil / Oc forherder den som hand vil.
Da siger du til mig. Hui skylder hand oss da? Huo kand staa imod hans vilie? Ja kære Menniske / huo est du da / at du vilt bruge Retten met Gud? Siger oc en Gerning til sin Mestere / Hui gør du mig saa? Haffuer icke en Paattemagere mact til / at gøre it Kar til ære / oc it andet til vanære / aff it stycke Leer? Der faare der Gud vilde beuise vrede / oc kund gøre sin mact / Da leed hand met stor taalmodighed vredens Kar / som ere beredde til fordømelse / Paa det hand kunde kundgøre sin Rigdoms herlighed / paa barmhertighedsens Kar / som hand haff de bered til Herlighed.
Huilcke hand kallede / som er oss / Jcke aleniste aff Jøderne / men ocsaa aff Hedningene. Lige som hand da oc siger formedelst Oseam / Jeg vil kalde det mit Folck / som icke vaar mit Folck / Oc min Elskelige / den som icke vaar den elskelige. Oc det skal ske / Paa den Sted / som der bleff sagt til dem / J ere icke mit Folck / Der skulle de kaldis den leffuendis Guds Børn.
Oc Esaias rober for Jsrael / Der som det tal paa de Børn aff Jsrael bleffue / lige som sand i Haffuit / Saa skulle dog de Offuerbleffne vorde salige. Thi der skal ske en forderffuelse oc hielp til Retferdighed / Oc HERREN skal gøre den hielp paa Jorden. Oc lige som Esaias sagde tilforn / Der som den HERRE Zebaoth haffde icke ladet oss offuerbliffue Sæd / Da haffde wi veret bleffne som Sodoma / oc lige som Gomorra.
Huad ville wi nu sige her til? Dette ville wi sige. Hedningene / som icke stode effter Retferdighed / de finge Retferdighed / Men ieg siger om den Retferdighed / som kommer aff Troen. Oc Jsrael stod effter Retferdigheds Low / oc fick icke Retferdigheds Low? Huor faare? Der faare / at de icke atspurde hende aff Troen / men lige som aff Lowens gerninger. Thi de støtte sig paa paaløbelsens Sten / Lige som screffuit staar / See der / Jeg legger paa løbelsens Sten i Zion / oc forargelsens Klippe / Oc huo som tror paa hannem / hand skal icke bliffue beskemmet.
Kære Brødre / mit hiertis begering er / oc ieg formaner ocsaa Gud for Jsrael / at de maatte bliffue salige. Thi ieg giffuer dem det Vidnisbyrd / at de ere niedkære for Gud / Men met wforstand. Thi de kende icke den Retferdighed / som gelder faar Gud / oc de tracte effter at oprette deris egen Retferdighed / oc ere icke saa den Retferdighed vnderdanige / som gelder faar Gud. Thi Christus er Lowens ende / Huo som tror paa Hannem / hand er Retferdig.
Mose screff vel om Retferdighed / som kommer aff Lowen / Huilcket Menniske som dette gør / hand skal leffue der vdi. Men den Retferdighed aff troen / siger saa / Sig icke i dit hierte / Huo vil fare hen op i Himmelen (Det er icke andet / end at hente Christum hid ned) Eller / huo vil fare ned i Dybet? (Det er icke andet / end at hente Christum fra de Døde) Men huad siger hun? Ordet er dig nær / som er i din Mund / oc vdi dit Hierte. Dette er det ord om Troen / som wi predicke.
Thi det som du bekender Jhesum met din mund / at hand er HERRE / oc tror i dit hierte / at Gud opueckte hannem fra de Døde / da bliffuer du salig. Thi at tror mand aff Hiertet / da bliffuer mand retferdig / Oc bekender mand met Munden / Da bliffuer mand salig. Thi Scrifften siger / Huo som tror paa Hannem / hand skal icke bliffue beskemmet. Her er inted forskel iblant Jøder oc Greker / De haffue allesammen en HERRE / som er Rig offuer alle dem / som paakalde hannem. Thi at huo som kalder paa HERRENS Naffn / hand skal bliffue salig. Men Huorledis skulde de kalde paa den / som de icke tro paa? Oc huorledis skulle de tro paa den / om huilcken de haffue inted hørt? Oc huorledis skulle de høre vden Predickere? Oc huorledis skulle de predicke / om de bliffue icke vdsende? Lige som oc screffuit staar / Huor deylige ere deris Føder / som forkynde Fred / de som forkynde det gode. Men de ere icke alle Euangelio lydige. Thi Esaias siger / 1005 | HERRE / Huo tror vor predicken? Saa kommer Troen aff predicken / Oc predicken formedelst Guds ord. Men ieg siger / Haffue de det icke hørt? Sandelige der er io deris liud vdgangen i alle Land / oc deris ord i al Verden.
Men ieg siger / Kende Jsrael det icke? Den første Mose siger / Jeg vil gøre eder nidkære paa dem / som ere icke mit Folck / oc ieg vil fortørne eder paa it wforstandigt Folck. Oc Esaias tør vel saa sige / Jeg er funden aff dem / som mig icke søgte / oc ieg er obenbaret faar dem / som icke spurde effter mig. Men hand siger til Jsrael / Jeg vdrecte mine Hender den gantske dag / til det Folck / som icke vil lade sig sige / oc siger imod.
SAa siger ieg nu / Haffuer da Gud forskudet sit Folck? Det vere longt fra. Thi ieg er oc en Jsraeliter / aff Abrahams Sæd / aff Ben Jamins Slect. Gud haffuer icke forskudet sit Folck / huilcket hand tilforn haffuer forseet.
Eller vide i icke / huad Scrifften siger om Elia? Huorledis hand gaar frem faar Gud mod Jsrael / oc siger / HERRE / De haffue ihielslaget dine Propheter / oc de haffue opgraffuet dine Altere / Oc ieg er alene offuer bleffuen / oc de staa effter mit Liff. Men huad siger det guddommelige gensuar til hannem? Jeg loed mig offuerbliffue siu tusinde Mend / som icke bøyde deris knæ faar Baal. Saa gaar det oc nu paa denne tid / met disse offuerbleffne / effter naadens Vduelelse. Men er det aff naade / da er det icke aff Gerningers fortienste / Ellers bleffue naade icke naade. Men er det aff gerningers fortienste / da er naaden inted / Ellers vaare fortienste icke fortienste.
Huorledis da nu? Det Jsrael søger / det faar hand icke / Men Vduelelsen faar det / De andre ere forherdede. Lige som screffuit staar / Gud gaff dem en genstridig Aand / øyen at de icke see / oc øern at de icke høre / indtil denne dag. Oc Dauid siger / Lad deris Bort bliffue til en Snare / oc til en felde oc til en Forargelse / oc dem selff til Betalning. Forblinde deris øyen / at de skulle icke see / oc bøye altid deris Ryg.
Saa siger ieg nu / Løbe de der faare paa / at de skulde falde? Det vere longt fra. Men aff deris Fald er Salighed vederfaren Hedningene / Paa det at de skulde vere niedkære effter dem. Thi at er deris Fald Verdens Rigdom / oc deris Skade er Hedningenis rigdom / Huor meget mere om deris tal bleffue fult. Met eder Hedninge taler ieg / Effterdi ieg er Hedningenis Apostel / da vil ieg prise mit Embede / Om ieg kunde drage dem til niedkærhed / som ere mit kød / oc gøre nogle salige aff dem. Thi at er deris fortabelse Verdens forligelse / Huad vaare det andet / end at tage Liffuit aff de Døde? Er Melet hellig / da er oc Deyen hellig / Oc er Roden hellig / da ere oc Grenene hellige.
Oc om nu nogle aff Grenene ere sønderbrudne / oc du / der du vaast it vilt Olie træ /est podet iblant dem / oc est bleffuen delactig i Olie træens roed oc vedske / Saa rose dig icke mod Grenene. Men roser du dig mod dem / Da skalt du vide / at du bær icke roden / men roden bær dig. Saa siger du da / Grenene ere sønder brudne / at ieg skulde podis der ind. Det er vel sagd. De ere sønderbrudne / for deris vantro skyld / Oc du staar formedelst Troen. Ver icke Hoffmodig / men frycte dig / Haffuer Gud icke spart de naturlige Grene / At hand maa vel ske oc icke skal spare dig.
Der faare see Guds godhed oc strenghed / Strengheden mod dem / som ere faldne / Oc godheden mod dig / Saa fremt som du bliffuer i godheden / Ellers bliffuer du oc affhuggen. Oc de andre skulle indpodis / der som de bliffue icke i vantro / Gud kand vel indplante dem igen. Thi at est du affhuggen aff det Olie træ / som vaar vilt aff naturen / oc est podet i det gode Olie træ / imod naturen / Huor meget mere skulle de naturlige ind podis / i deris eget Olie træ?
Jeg vil icke dølie faar eder / kære Brødre / denne Hemmelighed / paa det i skulle icke vere hoffmodige. Blindhed er vederfaren en del aff Jsrael / Saa lenge / indtil Hedningernis tal kommer ind / oc al Jsrael skal saa bliffue salig. Lige som screffuit staar / Den skal komme aff Zion / som skal frelse / oc affuende det wgudelige væsen fra Jacob. Oc dette er mit Testamente met dem / naar ieg borttager deris synder. Effter Euangelium holder ieg dem for Fiender / for eders skyld / Men effter vduelelsen elsker ieg dem / for Fedrenis skyld.
Guds gaffuer oc kald kunde icke angre hannem. Thi ligeruiss / som i oc icke en tidlang trode paa Gud / Oc nu haffue i faaet barmhertighed / offuer deris vantro / Saa vilde oc de nu 1006 | icke tro paa den barmhertighed / som er eder vederfaren / at de kunde oc faa Barmhertighed. Thi Gud beslutede alle vnder vantro / paa det hand vilde forbarme sig offuer alle.
O huilcket Rigdoms dyb / baade paa Guds visdom oc kendelse / Huor aldelis wbegribelige ere hans Domme / oc hans veye wrandsagelige. Thi huo haffuer kent / HERRENS sind? Eller huo vaar hans Raadgiffuere? Eller huo gaff hannem noget tilforn / at hannem skal betalis igen? Thi at aff hannem / oc formedelst hannem / oc vdi hannem / ere alle ting / Hannem vere ære euindelige / Amen.
JEg formaner eder / kære Brødre / ved Guds Barmhertighed / At i giffue eders Legeme til it Offer / som er leffuendis / helligt / oc Gud velbehageligt / huilcket skal vere eders fornumstige Gudstienste. Oc skicker eder icke lige som denne Verden / men omuender eder formedelst eders sinds fornyelse / Paa det at i kunde prøffue / huilcken der er Guds Gode / velbehagelige oc fuldkomne vilie.
Thi ieg siger formedelst den Naade / som mig er giffuen / til huer Mand iblant eder / At ingen skal holde ydermere aff sig / end det sig bør at holde / Men at hand skal holde maadelige aff sig / huer effter som Gud haffuer vddelt Troens maade. Thi at ligeruiss som wi haffue mange Lemmer paa it Legeme / Men alle Lemmer haffue icke enss Gerning / Lige saa ere wi mange it Legeme i Christo / Men iblant huer andre er den ene den andens Ledemod / Oc haffue atskillige Gaffuer effter den Naade / som oss er giffuen. Haffuer nogen Prophecie / da skal den vere lige met Troen. Haffuer nogen it Embede / da skal hand tage vare paa sit Embede. Lærer nogen / da skal hand vare paa Lærdommen. Formaner nogen / da vare hand paa formanelsen. Giffuer nogen / da skal hand giffue enfoldelige. Regerer nogen / da skal hand vere omhyggelig. Gør nogen Barmhertighed / da gøre sig det met lyst.
Kærlighed skal icke vere falsk. Hader det onde / Bliffuer ved det gode. Eders brøderlige kærlighed iblant huer andre skal vere aff hiertet. Den ene skal komme før end den anden met ære at beuise. Verer icke lade til det i skulle gøre. Verer brendende i Aanden. Skicker eder effter tiden. Verer glade i haabet / Taalmodige i bedrøffuelse / Holder hart ved at bede. Tager eder de Helligis nødtørfftighed til. Lener gerne herbere. Velsigner dem eder forfølge / Velsigner oc bander icke. Fryder eder met de Glade / oc græder met de grædendis. Haffuer it sind iblant huer andre. Tracter icke effter høye ting / men holder eder nedre til de Fornedrede. Holder eder icke selff for kloge.
Betaler ingen ont met ont. Verer flitige til fromhed mod huer mand / Er det mueligt / da haffuer fred met alle Menniske / saa meget som eder mueligt er. Heffner eder icke selff / mine Allerkæriste / men giffuer (Guds) vrede rum / Thi der staar screffuit / Heffnen er min / Jeg vil betale / siger HERREN. Der som din Fiende nu hungrer / da giff hannem Mad / Tørster hand / da giff hannem dricke / Naar du det gør / da samler du gloende Kul paa hans hoffuit. Lad icke det onde offueruinde dig / Men offueruint det onde met gaat.
MVer mand skal vere Øffuerigheden vnderdanig / som haffuer mact offuer hannem. Thi der er ingen Øffrighed / vden aff Gud / Oc huor som Øffrighed er / den er skicket aff Gud. Huo som nu setter sig mod Øffuerigheden / hand staar imod Guds skickelse / Oc de som imod staa / de skulle faa en Dom offuer sig. Thi at de Veldige ere icke de gode gerninger / Men de onde til fryct. Oc vilt du icke frycte dig for Øffrigheden / da gør det som gaat er / saa skalt du haffue loff aff hannem / Thi hand er Guds Tienere / dig til gode. Men gør du det som ont er / da frycte dig / Thi hand bær icke Suerdet forgeffuis / Hand er Guds Tienere / en Heffnere til straff offuer dem / som gøre ilde. Saa verer nu vnderdanige for nøden / oc icke aleniste for straffen skyld / Men ocsaa for eders Samuittighed skyld. Der faare skulle i oc giffue Skat / Fordi at de ere Guds Tienere / som skulle forfremme saadan beskermelse.
Saa giffuer nu huer Mand / det som i ere skyldige / Skat / den som bør Skat / Told / den som bør Told / Fryct / den som bør fryct / ære / den som bør ære. Verer ingen mand inted skyldige / vden at i elske huer andre / Thi huo som elsker den anden / hand haffuer fuldkommet Lo wen. Thi at der er sagd / Du skalt icke bedriffue hoer / Du skalt icke ihielsla / Du skalt icke stiele / Du skalt icke bære falskt vidnisbyrd / Du skalt inted begære. Oc om der er noget andet 1007 | Bud mere / det befattis i disse ord / Du skalt elske din Neste som dig selff. Kærlighed gør den Neste inted ont. Saa er nu kærlighed Lowens fuldkommelse.
Oc effterdi wi saadant vide / som er tiden / at stunden er der / at opstaa aff Søffne (Effterdi vor Salighed er nu nærmer / end der widet trode) Natten er fremgongen / oc Dagen er kommen nær hid. Thi lader oss afflegge Mørckens gerninger / oc tage Liusens vaaben paa oss. Lader oss vandre erlige / som om dagen / Jcke i frodzeri oc druckenskaff / icke i kammer oc wtuct / icke i kiff oc auind / Men fører eder i vor HERRE Jhesum Christum. Oc beuarer Legemet / Dog saa / at det bliffuer icke løssactigt.
ANammer den som er skrøbelig i troen / oc forbistrer icke hans samuittighed. Den ene tror / at hand maa æde allehonde / Men den som er skrøbelig / hand æder Vrter. Huo som æder / hand foracte icke den / som icke æder / Oc huo som icke æder / hand døme icke den / som æder / Thi Gud haffuer anammet hannem. Huo est du / at du dømer en fremmet Suend? Hand staar eller falder faar sin Herre / Oc hand kand vel oprettis igen / Thi Gud kand vel oprette hannem.
Den ene holder en dag for den anden / Men den anden holder alle dage lige. Huer vere vis i sin mening. Huo som holder aff dagene / hand gør det for HERREN / Oc huo som icke holder der aff / hand gør det oc faar HERREN. Huo som æder / hand æder faar HERREN / thi hand tacker Gud / Huo som icke æder / hand æder icke faar HERREN / oc tacker Gud. Thi at ingen aff oss leffuer for sig selff / oc ingen døer for sig selff. Leffue wi / da leffue wi faar HERREN / Dø wi / da dø wi faar HERREN. Der faare / huad helder wi leffue eller dø / da høre wi HERREN til. Thi der til er Christus oc død oc opstanden / oc bleffuen leffuendis igen / at hand skulde vere HERRE offuer Døde oc leffuendis.
Men du / hui dømer du din Broder? Eller du anden / hui foracter du din Broder? Wi skulle alle skickis faar Christi Domstoel / Effter som screffuit staar / Saa vist som ieg leffuer / siger HERREN / skulle alle knæ bøyis faar mig / oc alle Tunger skulle bekende Gud. Saa skal nu huer gøre Gud regenskaff for sig selff. Der faare lader oss icke mere den ene døme den anden / men dømer det meget mere / at ingen setter noget stød eller forargelse faar sin Broder.
Jeg veed oc er der vis paa / i den HERRE Jhesu / at inted er almindeligt i sig selff / Vden den som regner det for almindeligt / hannem er det samme almindeligt. Oc der som din Broder bliffuer fortørnet offuer din Mad / da vandrer du allerede icke effter kærlighed. Kære forderffue den icke met din Mad / for hues skyld Christus er død. Der faare skicker det saa / At eders Liggendefæ icke bliffuer bespaattet. Thi Guds Rige er icke mad oc dricke / Men Retferdighed oc Fred / oc glæde i den hellig Aand / Huo som tiener Christo der vdi / hand er Gud behagelig / oc Mennisken teckelig.
Der faare lader oss staa effter det som tiener til Fred / oc huad som tiener oss til forbedring iblant huer andre. Kære / forstyre icke Guds gerning for Mad skyld. Det er vel altsammen rent / Men det er hannem icke gaat / som det æder met sin Samuittigheds stød. Det er meget bedre / at du æder icke kød / oc dricker icke Vin / eller noget / som din Broder kand støde sig paa / eller forargis eller bliffue skrøbelig aff. Haffuer du den tro / Da beholt hende hoss dig selff / faar Gud. Salig er den som icke gør sig selff nogen Samuittighed / paa det / som hand anammer. Men huo som tuiler der paa / oc æder dog / hand er fordømt / Thi det gaar icke aff Troen. Oc huad som gaar icke aff troen / det er synd.
OC wi som ere stercke / skulle bære de Skrøbeligis brøst / oc icke haffue behagelighed til oss selff. Oc der skal huer skicke sig saa iblant oss / at hand kand behage sin Neste / til gode til forbedring. Thi Christus haffde icke oc behagelighed til sig selff / men lige som screffuit staar / Deris forsmedelser / som dig forhone / ere faldne paa mig. Oc huad som er tilforn screffuit / det er screffuit oss til lærdom / paa det wi skulle haffue haab formedelst taalmodighed oc Scrifftens trøst. Men Taalmodighedz oc Trøstelsens Gud / giffue eder / at i kunde haffue it sind iblant huer andre / effter Jhesum Christum / At i endrectelige met en mund kunde prise Gud / oc vor HERRJS Jhesu Christi Fader. Der faare anammer huer andre / Lige som Christus haffuer anammet eder til Guds Loff.
1008 | Oc ieg siger / At Jhesus Christus vaar Omskærelsens Tienere / for Guds sandhed skyld / at stadfeste de Løffte som vore Fedre giorde / Oc at Hedningene skulle loffue Gud / for sin barmhertighed skyld / Lige som screffuet staar / Der faare vil ieg loffue dig iblant Hednin gene / oc siunge dit Naffn. Oc atter siger hand / Glæder eder i Hedninge met hans Folck. Oc atter / Loffuer HERREN alle Hedninge / oc priser hannem alle Folck. Oc atter siger Esaias / Det skal vere Jesse rod / oc den som skal opstaa at regere offuer Hedningene / paa den skulle Hedningene haabe. Men Haabens Gud / opfylde eder met al glæde oc fred / i Troen / At i kunde haffue it fuldkommet haab / formedelst den hellige Aands Krafft.
Jeg ved oc gantske vel om eder / kære Brødre / at i ere selff fulde aff godhed / opfylte met al Forstand / at i kunde formane huer andre. Men ieg dristede mig alligeuel til / at scriffue eder noget til / kære Brødre / oc paaminde eder / for den naade skyld / som mig er giffuen aff Gud / At ieg skal vere Christi Tienere iblant Hedningene / at offre Guds Euangelium / Paa det at Hedningene skulle bliffue Gud it tacknemeligt Offer / helliget formedelst den hellig Aand.
Der faare kand ieg rose mig / i Jhesu Christo / at ieg tien Gud. Thi ieg torde icke tale noget / der som Christus icke giorde det samme formedelst mig / at komme Hedningene til lydighed / ved ord oc gerninger / formedelst Krafft met Tegen oc Vnderlige ting / oc ved Guds Aands krafft / Saa at ieg haffuer opfylt alleuegne fra Jerusalem trint omkring indtil Jllyricum / met Christi Euangelio. Oc ieg giorde besynderlige min flid til / at predicke Euangelium huor som Christi Naffn vaar icke bekent / Paa det ieg skulde icke bygge paa en fremmet grunduol / Men lige som screffuit staar / Huilcke som icke er kundgiort om hannem / de skulle det see / Oc de som icke haffue hørt / skulle det forstaa.
Denne er oc Sagen / huor faare ieg er mange gonge forhindret at komme til eder. Men nu ieg haffuer icke mere rum i disse Land / oc ieg haffuer lenge begeret at komme til eder / i mange aar / da vil ieg komme til eder / naar som ieg reyser til Hispanien. Thi ieg haabis at ieg skal reyse der igennem oc see eder / oc bliffue ledsaget der hen aff eder / Dog saa / at ieg vil tilforn verquege mig lidet met eder.
Oc nu far ieg til Jerusalem / at tiene de Helligen. Fordi at de aff Macedonia / oc Achaia haffue veluillige lagd en almindig Hielp tilsammen / til de Fattige Helligen i Jerusalem / De giorde det veluillige / oc de ere ocsaa deris Skyldener. Thi at ere Hedningene bleffne delactige i deris aandelige Gode / Da er det tilbørligt at de oc beuise dem tieniste i det legemlige Gode. Naar som ieg haffuer nu vdret dette / oc beseglet dem denne Fruct / da vil ieg drage igennem hoss eder til Hispaniam. Oc ieg ved / at naar som ieg kommer til eder / da skal ieg komme met Christi Euangelij fulde velsignelse.
Oc ieg formaner eder / kære Brødre / formedelst vor HERRE Jhesum Christum / oc ved Aandens kærlighed / at i vilde hielpe mig at stride / met eders bøn for mig til Gud / At ieg kand bliffue frelst fra de Vantro i Judea / Oc at min Tieniste / som ieg gør til Jerusalem / kand bliffue de Helligen tacknemelig / Paa det ieg kand komme til eder met glæde / formedelst Guds vilie / oc verquege mig met eder. Men Fredens Gud vere met eder alle / Amen.
JEg befaler eder vor Søster Pheben / huilcken der er i Menighedens tieniste vdi Kenchrea / At i ville anamme hende i HERREN / lige som det er Helligen tilbørligt / Oc gører hende bistand i al den Gerning som hun haffuer eder behoff vdi / Thi hun haffuer oc giort mange bistand / ia ocsaa mig selff.
Hilser Priscam oc Aquilam / mine methielpere i Christo Jhesu / huilcke som gaffue deris halse hen for mit Liff / Huilcke ieg icke alene tacker / men al Menigheden iblant Hedningene / Hilser ocsaa Menigheden i deris Huss. Hilser Epenetum / min kæriste / som er den første grøde iblant dem aff Achaia i Christo. Hilser Mariam / huilcken som haffuer hafft megen wmage oc arbeyde met oss. Hilser Andronicum oc Junian mine venner / oc mine Metfangne / som ere naffnkundige Apostler / oc haffue veret faar mig i Christo. Hilser Amplian min elskelige i HERREN. Hilser Vrban vor Methielpere i Christo / oc Stachin min elskelige. Hilser Apellen / som er forsøgt i Christo. Hilser dem som ere aff Aristobuli Husfolck. Hilser Herodionem min frende. Hilser dem i HERREN / som ere aff Narcissi Husfolck. Hilser Tryphena / oc Tryphosa som haffue arbeydet i HERREN . Hilser Persida min elskelige / som haffuer arbeydet meget i HERREN . Hilser Ruffum som er vdualt i HERREN / 1009 | oc hans oc min Moder / Hilser Asyncritum oc Phlegonten / Herman / Patroban / Hermen / oc de Brødre hoss dem. Hilser Philologum oc Julian / Nereum oc hans Søster / oc Olympan / oc alle Helligen hoss dem. Hilser eder indbyrdis met en hellig Kyss. Christi Menighed hilser eder.
Oc ieg formaner eder / Kære Brødre / at i tage vare paa dem / som begynde Splidactighed oc Forargelse / mod den Lærdom / som i haffue lært / oc viger fra dem. Thi saadane tiene icke den HERRE Jhesu Christo / men deris Bug / Oc formedelst søde ord oc stolt tale / bedrage de de wskyldige hierter. Thi eders lydighed er vdkommen hoss huer mand. Thi glæder ieg mig paa eders vegne. Oc ieg vil / at i skulle vere vise til det gode / oc enfoldige til det onde. Men Fredens Gud skal inden en stacket tid træde Satan ned vnder eders Føder. Vor HERRJS Jhesu Christi Naade vere met eder.
Timotheus min Methielpere / oc Lucius / oc Jason / oc Sosipater / mine Frender / hilse eder. Jeg Tertius hilser eder / ieg som screff dette Breff / i HERREN. Gaius som er min oc den gantske Menigheds Vert / hilser eder. Erastus Stadens Rentemestere hilser driffuiseder / oc Quartus vor Broder. Vor HERRJS Jhesu Christi Naade vere met eder alle / Amen. ¶ Oc den somdriffuis eder kand styrcke / effter mit Euangelij lydelse oc predicken om Jhesu Christo / Formedelst huilcken den Hemmelighed er obenbaret / som vaar tagd fra Verdens begyndelse / Oc er nu obenbaret oc kundgiort / formedelst Propheternis Scrifft / aff den euige Guds befalning / at oprette Troens lydighed / iblant alle Hedninge / Den samme Gud / som er alene viss / vere ære / formedelst Jhesum Christum / i euighed / Amen.
Til de Romere. Vdsent aff Corintho / ved Pheben / som vaar i Menighedens Tieniste vdi Kenchrea. ❧ ❦