© 2024 Det Danske Sprog- og Litteraturselskab. Copyright
Dansk Litteratur drives af Hugo v0.119.0
Hosting: Det Danske Sprog- og Litteraturselskab
PAulus som er kaldet til Jhesu Christi Apostel / formedelst Guds vilie / oc Sosthenes den Broder.
Guds Menighed i Corintho / de helligede i Christo Jhesu / de kallede Helligen / Met alle dem / som paakalde vor HERRJS Jhesu Christi naffn / i alle deris oc vore Stæder.
Naade vere met eder oc Fred / aff Gud vor Fader / oc den HERRE Jhesu Christo.
Jeg tacker min Gud altid paa eders vegne / for Guds naade / som eder er giffuen i Christo Jhesu / At i ere formedelst hannem giorde rige i alle stycker / vdi al Lærdom / oc i al Forstand. Lige som oc predicken om Christo er bleffuen krafftig i eder / Saa / at eder Fattis inted paa nogen Gaffue / Oc vocter ekon paa vor HER R J S Jhesu Christi obenbarelse / huilcken som oc skal beholde eder fast indtil enden / At i skulle vere wstraffelige paa vor HERRJS Jhesu Christi dag. Thi Gud er trofast / formedelst huilcken i ere kallede til hans Søns Jhesu Christi vor HERRJS samfund.
Oc ieg formaner eder / kære Brødre / ved vor HERRJS Jhesu Christi Naffn / at i haffue allesammen en Tale / oc lader icke Splidactighed vere iblant eder / Men holder fast tilsammen vdi it sind / oc i en mening. Thi mig er sagd om eder / kære Brødre / ved dem aff Cloes Husfolck / At der er Trette iblant eder. Men ieg siger der om / At den ene siger iblant eder / Jeg er Pouels / Den anden / Jeg er Apollos / Den tredie / Jeg er Cephe / Den fierde / Jeg er Christi. Huorledis? Er Christus nu atskilt? Er da Paulus kaarsfest for eder? Eller ere i døbte i Pauli naffn.
Jeg tacker Gud / at ieg døbte ingen iblant eder / vden Crispum oc Gaium / At icke nogen kand sige / At ieg døbte i mit naffn. Oc ieg døbte ocsaa Stephane Husfolck / Siden veed ieg icke / om ieg døbte nogle andre. Thi Christus vdsende mig icke at døbe / men at predicke Euangelium / Jcke met kloge ord / Paa det at Christi Kaarss icke skal bliffue til inted. Thi det ord om Kaarssit er dem en daarlighed / som bliffue fortabte / Men oss / wi som bliffue salige / er det en Guds krafft. Thi der staar screffuit / Jeg vil til inted gøre de Visis Visdom / oc de Forstandigis forstand / vil ieg bortkaste. Huor ere de Kloge? Huor ere de Scrifftlærde? Huor ere de verdzlige Vise? Haffuer icke Gud giort denne Verdens Visdom til daarlighed?
Effterdi at Verden / formedelst sin Visdom / kende icke Gud i sin Visdom / da behagede det Gud vel / at gøre dem salige formedelst daarlig predicken / som tro der paa. Effterdi at Jøderne eske Tegen / oc Grekerne spørie effter Visdom. Men wi predicke den kaarsfeste Christum / Som er Jøderne en Forargelse / Oc Grekerne en Daarlighed / Men dem som ere kallede / baade Jøder oc Greker / predicke wi Christum / guddommelig Krafft oc guddommelig Visdom. Thi den guddommelige Daarlighed er visere end Mennisken ere / oc den guddommelige Skrøbelighed er sterckere end Mennisken ere.
1011 | Seer / kære Brødre / til eders Kald / Der ere icke mange Vise paa Legemens vegne / icke mange Veldige / icke mange Fribaarne kallede / Men huad som Daarligt er faar Verden / det vdualde Gud / At hand vilde beskemme de Vise. Oc Gud vdualde / det som skrøbeligt er faar verden / at hand vilde beskemme det Stercke / Oc Gud vdualde Wædelt faar verden / oc det foractede / oc det som inted er / At hand vilde til inted gøre / det som noget er / Paa det at inted Kød skal rose sig faar hannem. aff huilcken i ere oc komne i Christo Jhesu / Huilcken der er giort oss aff Gud til Visdom / oc til Retferdighed / oc til Hellighed / oc til genløselse. Paa det (lige som screffuit staar) Huo sig roser / hand skal rose sig i HERREN.
OC ieg / kære Brødre / der ieg kom til eder / da kom ieg icke met høye ord eller met høy Visdom / at forkynde eder den guddommelige predicken. Thi ieg holt mig icke der faare / at ieg viste noget iblant eder / vden alene den kaarsfeste Jhesum Christum. Oc ieg vaar hoss eder / met skrøbelighed / oc met fryct / oc met stor beffuelse / Oc mit ord oc min predicken vaar icke i Menniskelig visdoms fornumstige Tale / Men i Aandens oc Krafftens beuisning / at eders Tro skulde staa fast / icke paa Menniskens visdom / men paa Guds Krafft.
Oc det som wi tale om / er alligeuel visdom / hoss de Fuldkomne / Jcke denne Verdens visdom / oc icke denne Verdens Øffuersters / huilcke som forgaa / Men wi tale om Guds hemmelige skiulte visdom / huilcken Gud skickede faar Verdens begyndelse / til vor herlighed / huilcken ingen aff denne Verdens Øffuerste kende / Thi at haffde de kent hannem / da haffde de icke kaarsfest Herlighedens HERRE. Men som screffuit staar / At inted øye haffuer seet / oc inted øre haffuer hørt / oc det er icke kommet i noget Menniskis hierte / som Gud haffuer bered dem / der hannem elske.
Oc Gud obenbarede oss det formedelst sin Aand / Thi Aanden randsager alle ting / ocsaa Guddommens dybhed. Thi huilcket Menniske veed / huad i Mennisken er / vden menniskens aand / som er i hannem? Saa veed oc ingen / huad i Gud er / vden Guds Aand. Oc wi haffue icke anammet verdens Aand / Men den Aand som er aff Gud / at wi kunde vide / huad som oss er giffuit aff Gud / huilcket wi oc tale / icke met ord / som Menniskelig visdom kand lære / Men met ord / som den hellig Aand lærer / oc wi døme aandelige sager aandelige. Men det naturlige Menniske forstaar inted aff Guds Aand / Det er hannem en Daarlighed / oc hand kand det icke kende / Thi det skal dømis aandelige. Oc den som er Aandelig / dømer alting / oc dømis aff ingen. Thi huo haffuer kent HERRENS sind? Eller huo vil vnderuise hannem ? Men wi haffue Christi sind.
OC ieg / kære Brødre / kunde icke tale met eder / som met Aandelige / men som met kødelige / lige som met vnge Børn i Christo. Jeg gaff eder Milck at dricke / oc icke Mad / Thi at i kunde icke end da / J kunde oc icke heller end nu / effterdi i ere end nu kødelige. Effterdi der er niedkærhed / kiff oc tuedract iblant eder / Ere i icke da kødelige / oc vandre effter Menniskelig skick? Thi at siger den ene / Jeg er Pouels / Oc den anden / Jeg er Apollos / ere i icke da Kødelige?
Huo er nu Paulus? Huo er Apollo? Tienere ere de / formedelst huilcke i trode / oc det / lige som HERREN haffuer giffuit huer. Jeg plantede / Apollo vandede / Men Gud gaff vext. Saa er nu huercken den noget som planter / icke heller den som vander / Men Gud som giffuer vext. Oc den som planter / oc den som vander / ere den ene lige som den anden. Oc huer skal faa sin Løn / effter sit arbeyde. Thi wi ere Guds Methielpere / J ere Guds agergerning / oc Guds bygning. Jeg lagde Grunduollen / som en viss Bygningsmand / aff Guds Naade / som mig er giffuen / En anden bygger der paa. Men huer see til / huorledis hand bygger der paa.
Der kand ingen legge en anden Grunduol / end den / som lagt er / som er Jhesus Christus. Oc der som nogen bygger paa denne Grunduol / Guld / Sølff / Dyrebare stene / træ / hø / straa / Da skal huers gerning bliffue obenbare / Dagen skal gøre det klart / Thi det skal obenbaris formedelst ild / oc ilden skal prøffue / huordan huer Mands gerning er. Bliffuer nogen mands gerning / som hand bygde der paa / da skal hand faa Løn. Men bliffuer 1012 | nogen Mands gerning opbrent / da skal hand lide skaden / Oc hand skal selff bliffue salig / dog saa / som formedelst ilden.
Vide i icke / at i ere Guds Tempel / oc Guds Aand boer i eder? Der som nogen forderffuer Guds Tempel / Den skal Gud forderffue. Thi Guds Tempel er helligt / huilcket i ere. Jngen besuige sig selff. Huo som lader sig tycke iblant eder at vere viss / hand bliffue en Daare i denne Verden / at hand kand vere viss. Thi at denne verdens Visdom er Daarlighed hoss Gud. Thi det staar screffuit / Hand griber de Vise i deris Klogskaff. Oc atter / HERREN veed de Visis tancker / at de ere forfengelige. Der faare skal ingen rose sig aff noget Menniske. Alting hører eder til / vere sig Paulus eller Apollo / vere sig Cephas eller Verden / vere sig Liffuit eller Døden / vere sig det næruerendis eller det tilkommende / altsammen hører det eder til / Oc i høre Christo til / oc Christus hører Gud til.
HVer mand skal holde oss for Christi Tienere / oc Husholdere offuer Guds hemmelige ting. Nu begærer mand icke mere aff Husholdere / end at de skulle findis tro. Men mig er det en ringe ting / at ieg dømis aff eder / eller aff nogen Menniskelig Dag / Jeg dømer mig oc icke selff. Jeg veed mig icke skyldig i noget / Men der met er ieg icke retferdig / Thi HERREN er den som mig dømer. Der faare dømer icke faar tiden / før end HERREN kommer / som oc skal føre til liuset / det som skiult er i mørcket / oc obenbare Hierternis raad / Oc da skal vederfaris Loff aff Gud.
Men dette / kære Brødre / vdtyde ieg om mig oc Apollo / for eders skyld / At i kunde lære aff oss / at ingen skal holde høyre aff sig / end nu screffuit er / Paa det den ene skal icke opblæse sig mod den anden for nogen mands skyld. Thi huo haffuer draget dig frem? Oc huad haffuer du / som du icke haffuer anammet? Oc der som du haffuer det anammet / hui roser du dig da / som den der haffde det icke anammet? J ere allerede bleffne Mætte / J ere allerede bleffne Rige / J regere vden oss / oc Gud giffue at i regerede / Paa det at wi maatte oc regere met eder.
Oc ieg acter / at Gud haffuer giort oss Apostler til de allerringeste / som offuergiffne til Døden. Thi wi ere bleffne it Vidunder faar Verden / oc faar Englene / oc faar Mennisken. Wi ere Daarer for Christi skyld / Men i ere kloge i Christo. Wi skrøbelige / Men i stercke. J herlige / Men wi foractede. Wi lide hunger oc tørst indtil denne stund / oc ere nøgne / oc bliffue slagne / oc haffue ingen vis Sted / oc wi arbeyde oc gøre met vore egne hender. Mand taler oss ilde til / saa velsigne wi / Mand forfølger oss / saa lide wi det / Mand bespaatter oss / saa formane wi / Wi ere stedze som Verdens Forbandelse / oc it affskum faar alle Folck.
Dette scriffuer ieg icke / at ieg vil beskemme eder / Men ieg formaner eder / som mine kære Børn. Fordi at haffde i end thi tusinde Tuctemestere / i Christo / Saa haffue i dog icke mange Fedre / Thi ieg fødde eder i Christo Jhesu / formedelst Euangelium. Der faare formaner iegeder / verer mine Effterfølgere. For denne samme sag sende ieg Timotheum til eder / som er min elskelige oc trofaste Søn i HERREN / at hand skal paa minde eder om mine Veye / som ere i Christo / Lige som ieg lærer alleuegne / i huer Menighed.
Der opblæse sig nogle / lige som ieg skulde icke komme til eder. Men ieg vil meget snarlige komme til eder / om HERREN vil / oc forfare / icke de opblæsdis ord / men krafften. Thi Guds Rige staar icke i ord / men i krafften. Huad ville i? Skal ieg komme til eder met Riset / eller met kærlighed oc en sactmodig Aand?
DEr gaar it almindeligt røcte / At der er Horeri iblant eder / oc saadant Horeri / som Hedningene oc icke vide at sige aff / At en haffuer sin Faders Hustru. Oc i ere opblæsde / oc haffue icke meget mere sorg / Paa det / at den som giorde den gerning / maatte tagis fra eder. Sandelige / ieg som icke er der met Legemet / dog næruerendis met Aanden / ieg haffuer allerede lige som ieg vaare næruerendis besluttet / offuer den / som dette giorde / at i vor HERRJS Jhesu Christi Naffn / befale hannem Satan / i eders forsamling met min Aand / oc met vor HERRJS Jhesu Christi krafft til Legemens forderffuelse / Paa det at Aanden kand bliffue salig paa vor HERRJS Jhesu dag.
Eders Ross er icke smuck. Vide i icke / at liden Surdey gør den gantske Dey sur? Der faare vdrenser den gamle Surdey / Paa det i kunde vere en ny Dey / lige som i ere wsurede. Thi 1013 | wi haffue oc it Paaskelam / som er Christus / offret for oss. Der faare lader oss holde Paaske / icke i den gamle Surdey / oc icke i ondskaffs oc skalckheds Surdey / Men i Renheds oc Sandheds søde Dey.
Jeg screff eder til / vdi it Breff / At i skulle inted haffue at skaffe met Skiørleffnere / Det mener ieg ingenlunde om Skiørleffnere i denne Verden / eller om Gerige / eller om Røffuere / eller om Affgudiske / Ellers maatte i fly aff Verden. Oc nu haffuer ieg screffuit eder til / at i skulle inted haffue at skaffe met dem / som er / Der som nogen er / som lader kalde sig en Broder / oc er en Skiørleffnere / eller Gerig / eller Affgudisk / eller en Bespaattere / eller en Dranckere / eller en Røffuere / Met de samme skulle i oc icke æde. Thi huad kommer mig det ved som er vduortis / at ieg det skulde døme? Døme i icke / dem som ere inden til? Men Gud skal døme dem / som ere vden til. Borttager selff fra eder / den som ond er.
HVorledis tør nogen aff eder / som haffuer nogen Sag mod en anden / trette faar de Wretferdige / oc icke faar de Hellige? Vide i icke / at de Hellige skulle døme Verden? Skal nu da Verden dømis aff eder / Ere i icke da gode nock / til at døme ringe Sager? Vide i icke / at wi skulle døme offuer Englene? Huor meget mere offuer det timelige Godz. Men naar i haffue Sager om timeligt godz / Da tage i dem / som ere foractede hoss Menigheden / oc sette dem til Domere.
Jeg nødis til at sige dette eder til skendzel. Er der saa aldelis ingen Viss iblant eder? eller dog icke en / som kunde døme mellem Broder oc Broder? Men en Broder trettis met den anden / Der til met faar de Vantro. Der er allerede Brøst iblant eder / at i gaa til rette met huer andre. Hui lade i icke meget helder gøre eder wret / Hui lade i icke meget heller gøre eder skade? Men i gøre wret / oc søge fordel / oc det hoss eders Brødre.
Vide i icke / At de Wretferdige skulle icke arffue Guds Rige? Lader eder icke forføre / Huercken Skiørleffnere eller Affguders dyrckere / eller Horkarle / eller Blødactige / eller de som synde mod natur / eller Tyffue / eller Gerige / eller Dranckere / eller Bespaattere / eller Røffuere / skulle arffue Guds Rige. Oc saadane haffue nogle aff eder veret / Men i ere afftone / i ere helligede / i ere bleffne Retferdige / formedelst den HERRJS Jhesu Naffn / oc ved vor Guds Aand.
Jeg haffuer mact til alting / Men det er icke altsammen nytteligt. Jeg haffuer mact til alting / Men der skal inted tage mig fangen. Maden til Bugen / oc Bugen til maden / Men Gud skal døme baade denne oc den. Oc Legemet icke til Skiørleffnit / men til HERREN / oc HERREN til Legemet. Men Gud opuecte HERREN / oc hand skal ocsaa opuecke oss / formedelst sin Krafft. Vide i icke / at eders Legeme ere Christi Lemmer? Skulde ieg nu tage Christi Lemmer / oc gøre Skøge Lemmer aff? Det vere longt fra. Eller vide i icke / at huo som tilhenger Skøgen / hand er it Legeme met hende? Thi de bliffue (siger hand) tho i it Kød. Men huo som tilhenger HERREN / hand er en Aand met hannem.
Flyr Skiørleffnet. Alle synder som Mennisken gør / ere vden hans Legeme / men huo som leffuer i Skiørleffnet / hand synder mod sit eget Legeme. Eller vide i icke / at eders Legeme er den hellig Aands Tempel / som er i eder / huilcken i haffue aff Gud / oc i høre eder icke selff til? Thi at i ere dyre købte. Der faare da priser Gud i eders Legeme / oc vdi eders Aand / som høre Gud til.
MEn det som i screffue mig til om / suarer ieg / Det er Mennisken gaat / at hand icke rører nogen Quinde / Men for Skørleffnet skyld / skal huer haffue sin egen Hustru / oc huer haffue sin egen Mand. Manden skal beuise Hustruen tilbørligt venskaff / Disligest Hustruen Manden. Hustruen er icke mectig offuer sit Legeme / men Manden. Disligest er Manden icke mectig offuer sit Legeme / men Hustruen. Den ene skal icke holde sig fra den anden / vden saa er at det skeer met beggis samtycke / til en tid / at i kunde vere ledige til at faste oc bede / Oc kommer tilsammen igen / at Satan icke skal friste eder / for eders wkyskhed skyld.
Oc dette siger ieg aff tilladelse / oc icke aff Bud. Oc ieg vilde heller / at alle Menniske vaare lige som ieg er. Men huer haffuer sin egen gaffue aff Gud / Den ene i saa maade / den anden i anden maade. Men ieg siger til de wgyffte oc Encker / At det er dem gaat / om de oc bliffue lige som ieg. Men kunde de icke affholde sig / da lad dem gifftis / Det er bedre at gifftis / end lide brynde.
1014 | Ecte Folck biuder icke ieg / men HERREN / At Hustruen skal icke skilie sig fra Manden. Men skil hun sig fra hannem / at hun da bliffuer vden Ecteskaff eller forliger sig met Manden / Oc at Manden icke skal forlade Hustruen fra sig.
Men til de andre / siger ieg / icke HERREN / Der som nogen Broder haffuer en vantro Hustru / oc det behager hende / at bo hoss hannem / da skal hand icke skilie sig fra hende. Oc der som en Quinde haffuer en vantro Mand / oc det behager hannem / at bo hoss hende / da skal hun icke skilie sig fra hannem. Thi den vantro Mand er helliget formedelst Quinden / Oc den vantro Quinde bliffuer helliget ved Manden / Ellers vaare eders Børn wrene / men nu ere de hellige. Men fraskil den vantro sig / da lad hannem fraskilie sig / Der er icke nogen Broder eller Søster fangen i saa maade / Thi Gud kallede oss i Fred. Oc huad vedst du Quinde / om du kant gøre Manden salig? Eller du Mand / huad vedst du / om du kand gøre Quinden salig? Dog som Gud haffuer vddelt til huer.
Huer skal vandre / som HERREN kallede hannem / oc ieg skicker det saa i alle Forsamlinger. Er nogen kaldet som er omskaaren / hand søge icke effter Forhud. Er nogen kaldet i Forhuden / hand lade sig icke omskære. Omskærelsen er inted / oc Forhuden er inted / Men at wi holde Guds Bud. Huer bliffue i det Kald / som hand er kaldet vdi. Est du kaldet en Tienere / sørge icke / Men kant du bliffue Fri / da bruge det meget helder. Thi huo som er kaldet en Tienere i HERREN / hand er HERRENS Frigiort. Disligest / huo som er kaldet Fri / hand er Christi Tienere / J ere dyre købte / bliffuer icke Menniskens Tienere. Huer / kære Brødre / bliffue der vdi hoss Gud / som hand er kaldet vdi.
Om Jomfruer haffuer ieg inted HERRENS Bud / Dog siger ieg min mening / som ieg haffuer faaet barmhertighed aff HERREN / til at vere tro. Saa acter ieg nu saadant gaat at vere / for denne næruerendis Nød skyld / at det er Mennisken gaat / at vere saa. Est du bunden til en Hustru / da stunde icke effter at bliffue løss / Est du oc løss fra Hustru / da stunde icke effter en Hustru. Men der som du giffter dig / da synder du icke / Oc der som en Jomfru giffter sig / da synder hun icke. Dog skulle saadane haffue legemlig Bedrøffuelse. Men ieg sparde eder gerne.
Men det siger ieg / kære Brødre / tiden er stacket / Fremdelis er det Meningen / At de som haffue Hustruer / skulle vere / som de haffde ingen / Oc de der græde / lige som de græde icke / Oc de sig glæde / lige som de glædde sig icke / Oc de der købe / lige som de besade det icke / Oc de som bruge denne Verden / at de icke misbruge hende / Thi det væsen i denne Verden forgaar.
Men ieg vilde at i vaare vden sorg. Huo ledig er / hand sørger for det som hører HERREN til / Huorledis hand kand behagis HERREN . Men huo sig giffter / hand sørger for det som hører til Verden / huorledis hand kand behagis Hustruen. Der er forskel mellem en Quinde oc en Jomfru. Huilcken sig icke giffter / hun sørger for det som HERREN tilhører / at hun kand vere hellig / baade paa Legeme oc paa Aand. Men den sig giffter / hun sørger for det som Verden tilhører / huorledis hun kand behagis Manden. Dette siger ieg eder til nytte / icke at ieg vil kaste eder nogen Snare paa halsen / Men fordi / at det er smuckt / oc i kunde stedze oc wbehindrede tiene HERREN.
Men der som nogen lader sig tycke / At det vil icke skicke sig met hans Jomfru / effterdi hun er nu manduoxen / oc det vil icke anderleds vere / Da gøre sig huad hand vil / hand synder icke / hand lade den giffte sig. Men naar nogen tager sig fast faare / effterdi hand er wtuingd / oc haffuer sin fri vilie / oc beslutter saadant i sit Hierte / at hand vil lade sin Jomfru saa bliffue / hand gør vel. Endelige / huo som giffter / hand gør vel / Oc huo som icke giffter / hand gør bedre.
En Quinde er bunden til Lowen / saa lenge som hendis Mand leffuer / Men soffuer hendis Mand hen / da er hun fri / at giffte sig / met huem hun vil / aleniste / at det skeer i HERREN. Men hun er saligere / om hun bliffuer saa / effter min mening / Jeg holder ocsaa / at ieg haffuer oc Guds Aand.
OC wi vide om Affguders offer / Thi wi haffue alle den visdom. Visdom opblæss / Men kærlighed forbedrer / Oc der som nogen lader sig tycke / at vide noget / hand veed end nu inted / som hand skal vide. Men der som nogen elsker Gud / den samme er kent aff hannem. Saa vide wi nu om Affguders offers mad / at en Affgud er inted i Verden / Oc at der er ingen anden Gud / vden den eniste. Oc alligeuel der ere nogle som kaldis Guder / vere sig i Himmelen eller paa Jorden (Effterdi der ere 1015 | mange Guder oc mange Herrer) Saa haffue wi dog ekon en Gud / Faderen / aff huilcken alle ting ere / oc wi i hannem / oc en HERRE Jhesum Christum / formedelst huilcken alle ting ere / oc wi formedelst hannem.
Men huer Mand haffuer icke denne Visdom / Thi nogle gøre sig end nu samuittighed om Affguder / oc æde det for Affguders offer / Der met bliffuer deris Samuittighed besmittet / effterdi hun er saa skrøbelig. Men Maden forfremmer oss icke faar Gud / æde wi / da bliffue wi der faare icke bedre / æde wi icke / da bliffue wi der faare inted ringere.
Men seer til / at denne eders Frihed bliffuer icke de Skrøbelige til it Stød. Thi der som nogen seer dig (du som haffuer Forstand) side til Bordz i Affguders Huss / tager icke hans Samuittighed aarsage der aff / effterdi hand er skrøbelig / at æde Affguders offer? Oc den Skrøbelige Broder bliffuer saa forderffuit / for din Forstand / for hues skyld Christus dog er død. Oc naar som i saa synde mod eders Brødre / oc sla deris skrøbelige Samuittighed / da synde i mod Christum. Der faare / om saa er at Maden forarger min Broder / da vilde ieg heller aldri æde kød / paa det ieg skulde icke forarge min Broder.
ER ieg icke en Apostel? Er ieg icke fri? Haffuer ieg icke seet vor HERRE Jhesum Christum? Ere i icke min Gerning i HERREN? Er ieg icke andris Apostel / saa er ieg dog eders Apostel / Thi i ere mit Apostel embedis Jndsegel / i HERREN. Naar mand spør mig at / da suarer ieg saa / Haffue wi icke oc mact / at føre en Søster omkring til Hustru / som de andre Apostle / oc HERRENS Brødre oc Cephas? Eller haffue aleniste ieg oc Barnabas icke mact at gøre det?
Huo far nogen tid i strid paa sin egen Sold? Huo planter en Vingaard / oc æder icke aff hans Fruct? Eller huo føder en Hiord / oc æder icke aff Hiordens milck? Taler ieg oc dette effter Menniskens skick? Siger icke Lowen oc saadant? Thi der staar screffuit i Mose Low / Du skalt icke tilbinde munden paa den Oxe / som tersker. Sørger Gud for Øxen? Eller siger hand det icke i alle maade for vor skyld? Thi det er io screffuit for vor skyld / Fordi at den som pløyer / hand skal pløye paa haabet / oc den som tersker / hand skal terske paa haabet / at hand kand bliffue delactig aff sit haab.
Der som wi saa eder det Aandelige / Er det en stor ting / om wi høste eders Legemlige? Oc ere andre delactige i denne mact hoss eder / Hui ere icke wi meget mere? Men wi brugede icke saadan mact / men wi lidde allehonde / at wi skulde icke gøre Christi Euangelio nogen forhindrelse. Vide i icke / at de som offre / æde aff offeret? Oc de som røcte Alteret / haffue nytte aff Alteret? Saa haffuer oc HERREN befalet / At de som forkynde Euangelium / skulde nære sig aff Euangelio. Men ieg haffuer inted bruget aff dette.
Jeg scriffuer oc icke fordi der om / at det skal saa holdis met mig / Jeg vilde heller dø / end at nogen skulde gøre mig min Ross til inted. Thi ieg tør icke rose mig / at ieg predicker Euangelium / fordi at ieg skal det gøre / Oc we mig / der som ieg icke predicker Euangelium. Gør ieg det gerne / da faar ieg løn / Men gør ieg det icke gerne / saa er det Embede mig dog befalet. Huad er da nu min Løn? J det / at ieg predicker Euangelium Christi / oc gør det frilige forgeffuis paa det ieg skal icke misbruge min Frihed i Euangelio.
Thi alligeuel at ieg er fri fra huer mand / saa haffuer ieg dog giort mig selff til en Tienere for huer mand / paa det ieg kand vinde mange aff dem. Jeg er bleffuen lige som en Jøde for Jøderne / paa det ieg kunde vinde Jøderne. Faar dem som ere vnder Lowen / er ieg bleffuen som ieg haffde veret vnder Lowen / paa det ieg kunde vinde dem som ere vnder Lowen. Faar dem som ere vden Lowen / er ieg bleffuen som ieg haffde veret vden Lowen (alligeuel at ieg er icke vden Lowen faar Gud / men er i Christi Low) Paa det ieg kunde vinde dem / som ere vden Lowen. Jeg er bleffuen faar de Skrøbelige / som den der er Skrøbelig / paa det ieg kunde vinde de Skrøbelige. Jeg er bleffuen allehonde faar huer mand / paa det ieg kunde io alleuegne gøre nogle salige. Oc dette gør ieg for Euangelij skyld / at ieg kand bliffue delactig der vdi.
Vide i icke / at de / som løbe paa Banen / de løbe alle / Men en faar Klenodet. Løber nu saa / at i kunde faa fat der paa. Huer den som kempis / hand holder sig aff alting / De gøre saa / at de kunde anamme en forgengelig Krune / Men wi en wforgengelig. Oc ieg løber saa icke / som paa det wuisse. Jeg ficter saa / icke som den der slar i Været / Men ieg spæger mit Legeme / oc tuinger det / At ieg skal icke predicke faar andre / oc bliffue selff forherdet.
MEn ieg vil icke dølie faar eder / kære brødre / At vore Fedre vaare alle vnder Skyen / Oc de ginge alle i gennem Haffuet / oc ere alle døbte vnder Mose / met Skyen / oc met Haffuet / Oc de ode alle enhonde aandelig Mad / oc drucke alle enhonde aandlig Drick / Oc de drucke aff den aandelige Klippe / som effterfulde dem / huilcken vaar Christus. Men Gud haffde icke behagelighed til mange aff dem / Thi ere de nedslagne i Ørcken.
Oc det skede oss til it Exempel / at wi skulle icke haffue lyst til det Onde / Lige som de haffde lyst. Bliffuer oc icke affgudiske / Lige som nogle aff dem bleffue / Som screffuit staar / Folcket sette sig ned at æde oc at dricke / oc stod op at lege. Lader oss oc icke bedriffue Horeri / Som nogle iblant dem bedreffue horeri / oc fulde paa en dag / try oc tiue tusinde. Lader oss oc icke friste Christum / Som nogle aff dem fristede hannem / Oc bleffue forderffuede aff Hugorme. Knurrer oc icke / Lige som nogle aff dem knurrede / Oc bleffue ødelagde formedelst Forderffueren.
Alt dette skede dem / til it Exempel / Oc det er screffuit oss til atuarsel / paa huilcken Verdens ende er kommen. Der faare / Huo sig lader tycke / At hand staar / Den skal see vel til / at hand icke falder. Eder er end nu ingen fristelse paa kommen / vden Menniskelig. Men Gud er trofast / som lader icke friste eder / offuer eders formue / Men hand gør saadan ende paa fristelsen / at i det kunde taale. Der faare mine Elskelige / flyr fra Affguders tieniste.
Jeg taler som met de Forstandige / Døme i / paa det som ieg siger / Den velsignede Kalck / huilcken wi velsigne / Er hand icke Christi Blodz menighed? Det Brød som wi bryde / Er det icke Christi Legemis menighed? Thi det er it Brød / saa ere wi mange it Legeme / effterdi wi ere alle delactige i it Brød. Seer til Jsrael effter kødet / de som æde Offeret / Ere de icke i Alterens menighed?
Huad skal ieg da nu sige? Skal ieg sige / at Affguder ere noget? Eller at Affguders offer ere noget? Men ieg siger / at huad som Hedninge offre / det offere de Dieffuelen / oc icke Gud. Nu vil ieg icke at i skulle haffue samfund met Diefflene. J kunde icke til lige dricke HERRENS Kalck / oc Diefflenis Kalck. J kunde icke til lige vere delactige aff HERRENS bord / oc aff Difflenis bord. Eller ville wi tradze met HERREN? Ere wi sterckere end hand? Jeg haffuer vel mact til alting / Men alting er icke nyttelig / Jeg haffuer mact til alting / Men alting forbedrer icke. Jngen skal søge det som hannem hører til / men huer det som en anden hører til.
Alt huad som falt er paa Kødtorffuit / det æder / oc spørier inted at / Paa det i kunde spare Samuittigheden. Thi Jorden er HERRENS / oc huad som der er paa. Oc der som nogen aff de Vantro biuder eder ind / oc i ville gaa did / Da æder aff alt det som bæris faar eder / oc spørier inted at / paa det i kunde spare Samuittigheden. Men vilde nogen sige til eder / det er Affguders offer / Da æder icke / for hans skyld / som det gaff til kende / paa det i kunde spare Samuittigheden (Jorden er HERRENS / oc huad som der er paa) Jeg siger oc icke om din egen Samuittighed / men om en andens. Thi huor faare skulde ieg lade min Frihed dømis / aff en andens Samuittighed? Thi at bruger ieg det met tacksigelse / Hui skulde ieg da talis ilde til for det / som ieg tacker HERREN faare.
Huad helder i nu æde eller dricke / eller huad i gøre / da gører det altsammen til Guds ære. Giffuer ingen forargelse huercken Jøder eller Greker / icke helder Guds Menighed. Lige som ieg oc skicker mig effter huer mand i alle maade / oc søger icke det som er mig / men det som er mange nytteligt / at de kunde bliffue salige. Verer mine Effterfølgere / lige som ieg er Christi.
JEg loffuer eder / kære Brødre / at i tencke paa mig i alle stycke / oc holde den Skick / lige som ieg haffuer giffuit eder. Jeg giffuer eder oc til kende / At Christus er huer Mands hoffuit / Oc Manden er Quindens Hoffuit / Men Gud er Christi hoffuit. Huer Mand som beder eller propheterer / oc haffuer noget paa hoffuedit / hand beskemmer sit hoffuit. Oc en Quinde / som beder eller propheterer met wskiult Hoffuit / hun beskemmer sit hoffuit / Thi det er lige saa meget / som hun vaare raget. Vil hun icke skiule sig / da maa mand affrage hendis Haar. Men effrerdi det lader nu ilde / at en Quindis Haar affklippis / eller hun ragis / Da lader hende skiule Hoffuedit.
1017 | Men Manden skal icke skiule Hoffuedet / effterdi hand er Guds Billede oc ære / Men Quinden er Mandens ære. Thi Manden er icke aff Quinden / men Quinden aff Manden. Oc Manden er icke skabt / for Quindens skyld / men Quinden for Mandens skyld. Der faare skal Quinden haffue en Mact paa hoffuedet / for Englenis skyld. Dog er huercken Manden vden Quinden / oc ey heller Quinden vden Manden / i HERREN. Thi at lige som Quinden er aff Manden / Saa kommer oc Manden formedelst Quinden / Men alting aff Gud.
Dømer hoss eder selff / Om det lader vel / at en Quinde beder obenhoffuit faar Gud. Eller lærer oc icke Naturen eder / at det er en Mand en vanære / om hand lader voxe longt haar / Oc at det er Quinden en ære / om hun lader voxe longt haar? Haaret er hende giffuit til it skiul. Men er der nogen iblant eder / som haffuer lyst til at trette / hand skal vide / at wi haffue icke saadan skick/ oc ey heller Guds Menighed.
Jeg maa oc det befale / Jeg kand det icke loffue / at i komme icke tilsammen met bedre skick / men met verre skick. Først / naar i komme til sammen i Menigheden / da hører ieg / At der er Splidactighed mellem eder / oc noget tror ieg der aff. Thi der skulle vere Parti iblant eder / Paa det at de / som ere retsindige / kunde bliffue obenbare iblant eder. Naar som i nu komme til sammen / da holder mand der icke HERRENS Naduere. Thi naar mand skal holde Nadueren / da tager huer sin egen tilforn / Oc den ene er hungru / den anden er drucken. Haffue i icke Huss / der som i kunde æde oc dricke? Eller foracte i Guds Menighed / oc beskemme dem som inted haffue? Huad skal ieg sige til eder? Skal ieg loffue eder? Her vdi loffuer ieg eder icke.
Jeg anammede det aff HERREN / som ieg haffuer giffuit eder / Thi at vor HERRE Jhesus / i den nat som hand bleff forraad / tog hand Brødet / tackede / oc brød det / oc sagde / Tager / æder / det er mit Legeme / som brydis for eder / Det gører i min Hukommelse. Disligest ocsaa Kalcken / effter Nadueren / oc sagde / Denne Kalck er det ny Testamente i mit Blod / Det gører / saa offte som i det dricke / i min Hukommelse.
Thi saa offte som i æde aff dette Brød / oc dricke aff denne Kalck / da skulle i forkynde HERRENS død / indtil hand kommer. Huo som nu æder wuerdelige aff dette Brød / eller dricker aff HERRENS Kalck / hand er skyldig i HERRENS Legeme oc Blod. Men huert Menniske skal prøffue sig selff / oc æde saa aff dette Brød / oc dricke aff denne Kalck. Thi huo som æder oc dricker wuerdelige / hand æder oc dricker sig selff Domen / der met at hand icke gør forskel om HERRENS Legme.
Der ere oc der faare saa mange Skrøbelige oc Siuge iblant eder / oc mange soffue. Thi at dømde wi oss selff / da bleffue wi icke dømde. Men naar wi dømis / da straffis wi aff HERREN / Paa det wi skulle icke fordømis met Verden. Der faare mine kære Brødre / naar i komme til sammen at æde / da tøffue sig den ene effter den anden. Men hungrer nogen / da æde hand hiemme / paa det / at i skulle icke komme til sammen til Dommen. Det andet vil ieg beskicke / naar ieg kommer.
OM de aandelige Gaffuer / vil ieg icke / kære Brødre dølie faar eder. J vide / at i haffue veret Hedninge / oc ginge til de dumme affguder / effter som i bleffue førde til. Der faare kundgør ieg eder. At ingen forbander Jhesum / som taler formedelst Guds Aand. Oc ingen kand kalde Jhesum en HERRE / vden ved den hellige Aand.
Der ere atskillige Gaffuer / men der er en Aand. Oc der ere atskillige Embede / men der er en HERRE. Oc der ere atskillige Kraffter / men der er en Gud / som gør alting i alle. Aandens Gaffuer giffue sig til kende vdi huer / til Menighedens nytte. Den ene giffuis formedelst Aanden at tale om Visdom / Den anden giffuis at tale om Forstand / effter den samme Aand. Den anden Troen / i den samme Aand. En anden Gaffuen til at helbrede / i den samme Aand. En anden at gøre vnderlige Gerninger. En anden Prophecie. En anden at gøre forskel paa Aanderne. En anden atskillige tungemaal. En anden at vdlegge tungemaal. Oc alt dette gør den samme eniste Aand / oc deler huer besynderlige sit til / effter som hand vil. Thi lige som it Legeme er / oc haffuer dog mange Lemmer / men alle Lemmer høre til it Legeme / alligeuel at de ere mange / saa ere de dog it Legeme / saa er oc Christus. Thi wi ere alle formedelst en Aand døbte til it Legeme / huad heller wi ere Jøder eller Greker / Tienere eller Fri / Oc wi ere alle skenckte til en aand. Thi at Legemet er oc icke en Lem / men mange. Oc der som Foden siger / ieg er icke en Haand / der faare er ieg icke Legemens Lem / Skulde hand for den skyld icke vere Legemens Lem? Oc der som Øret siger / Jeg er icke it Øye / der faare er ieg icke Legemens Lem / 1018 | Skulde det for den skyld icke vere Legemens Lem? Der som det gantske Legeme vaare Øyet / huor bleffue da hørelsen? Om det vaare gantske hørelsen / huor bleffue da luctelsen? Men nu sette Gud Lemmerne / huer besynderlige i Legemet / lige som hand vilde. Oc der som alle Lemmerne vaare en Lem / huor bleffue da Legemet? Saa ere nu lemmerne mange / men der er it Legeme.
Øyet kand icke sige til Haanden / Jeg haffuer dig icke behoff. Eller tuert imod / Hoffuedet til Føderne / Jeg haffuer eder icke behoff. Men meget mere / de lemmer paa Legemet / som synis oss at vere de skrøbeligste / de ere de nytteligste / oc de oss synis at vere mest wærlige / dem gøre wi størst ære. Oc de oss lade ilde / dem pryde wi allermest / Thi at de som lade oss vel / de haffue det icke behoff. Men Gud haffuer saa beblandet Legemet / oc gaff den nødtørfftige Lem mest ære / Paa det der skulde icke vere tuidract i Legemet / men at Lemmerne skulde sørge lige for huer andre. Oc der som en Lem lider / da lide alle lemmerne met / Oc der som en Lem bliffuer herlige holden / Da glæde alle lemmerne sig der met.
Men i ere Christi Legeme oc lemmer / huer effter sin deel. Oc Gud sette i Menigheden / først Apostlerne / der nest Propheterne / i det tredie / Lærere / der nest dem som gøre vnderlige Gerninger / der nest gaffuer at gøre helbrede / Hielpere / Regerere / atskillige Tungemaal. Ere de alle Apostler / ere de alle Propheter? Ere de alle Lærere? Kunde de alle gøre vnderlige Gerninger? Haffue de alle Gaffue til at helbrede? Tale de alle met atskillige Tungemaal? Kunde de alle vdlegge? Men legger eder effter de beste Gaffuer / Oc ieg vil end nu vise eder en kaasteligere vey.
DEr som ieg talede met Menniskens oc met Englenis tunger / oc haffde icke Kærlighed / Da vaare ieg en liudende Malm eller en klingende Bielde. Oc der som ieg kunde spaa / oc viste alle lønlige Ting / oc al visdom / oc haffde al Troen / saa / at ieg kunde flytte Bierge / oc haffde icke kærlighed / Da vaare ieg inted. Oc der som ieg gaffue de Fattige alt mit Godz / oc lode brende mit Legeme / oc haffde icke kærlighed / Da vaare det mig inted nytteligt.
Kærlighed er langmodig oc venlig / kærlighed er icke niedkær / kærlighed bruger icke fortredelighed / hun opblæss sig icke / hun skicker sig icke hastmodig / hun søger icke det hende hører til / hun lader sig icke fortørne / hun tracter icke effter skade / hun glæder sig icke aff wretferdighed / men hun glæder sig aff sandhed / Hun fordrager alting / hun tror alting / hun haaber alting / hun lider alting. Kærlighed bliffuer icke træt / Spaadomme skulle afflade / oc tungemaal skulle afflade / oc Visdom skal ocsaa afflade.
Thi vort vidskaff er wfuldkommen / oc vor Prophecie er wfuldkommen. Men naar som det fuldkomne kommer / da skal det wfuldkomne afflade. Der ieg vaar it Barn / da talede ieg som it barn / oc vaar klog som it barn / oc haffde børne anslag. Men der ieg bleff en Mand / da afflagde ieg det som vaar barnactigt. Wi see nu igennem en Spegel i it mørckt ord / Men da fra ansict til ansict. Nu kender ieg det i stycke tal / Men da skal ieg kende lige som ieg er kent. Oc nu bliffuer Troen / Haabet / Kærlighed / disse try / Men kærlighed er størst iblant dem.
LEgger eder effter Kærlighed / Gører eders flid til de aandelige Gaffuer / Oc allermest / at i kunde prophetere. Thi at den som taler met Tungen / hand taler icke til Mennisken / men til Gud / Thi der hører ingen hannem / Oc hand taler hemmelige ting i Aanden. Men huo som propheterer / hand taler Mennisken til forbedring / oc til formaning / oc til fortrøstelse. Huo som taler met Tungen / hand forbedrer sig selff / Men huo som propheterer / hand forbedrer Menigheden. Jeg vilde / at i kunde alle tale met Tunger / Men meget mere / at i kunde prophetere. Thi at den som propheterer / hand er større end den som taler met Tunger / Vden saa er / at hand det oc vdlegger / saa at Menigheden bliffuer forbedret der aff.
Oc nu / kære Brødre / der som ieg komme til eder / oc talede met Tunger / huad vaare ieg eder da nyttelig / om ieg icke talede met eder / huercken ved obenbarelse / eller ved Forstand / eller ved prophecie / eller formedelst Lærdom? Det haffuer sig dog oc lige saa i de ting / som giffue liud / oc dog icke leffue. Huad heller det er en Pibe eller en Harpe / naar de icke giffue atskillig liud fra sig / huorledis kand mand da vide / huad der er Pibet eller harpet? Oc der som Basunen giffuer en wbeskedelig liud / Huo vil da ruste sig til strid? Saa ere i ocsaa / naar i tale met 1019 | Tunger / der som i giffue icke en forstandig tale / huorledis kand mand vide / huad som talet er? Thi at i tale i været.
Sandelige / der er atskillig art paa røsten i Verden / oc der er dog ingen aff dem wforstandelig. Der som ieg nu icke veed røstens vdtydelse / da bliffuer ieg wforstandig faar den som taler / oc den som taler / bliffuer mig wforstandig. Saa gøre oc i / effterdi at i ere flitige til de Aandelige Gaffuer / da tracter der effter / at i kunde forbedre Menigheden / paa det i kunde haffue alting rigelige. Der faare / huo som taler met Tunger / hand skal saa bede / at hand det kand vdlegge. Thi at beder ieg met Tungen / da beder min Aand / Men mit Sind / gør ingen mand fruct. Huorledis skal det da vere? Saa skal det vere / Jeg vil bede met min Aand / oc ieg vil ocsaa bede i mit Sind. Jeg vil siunge Psalmer i Aanden / oc ieg vil ocsaa siunge Psalmer met sindet.
Oc naar du velsigner i Aanden / huorledis skal da den / som staar i en Ligmands sted / sige Amen / til din Tacksigelse / effterdi hand icke veed / huad du siger? Du tacksiger vel smuct / Men den anden bliffuer icke forbedret der aff. Jeg tacker min Gud / at ieg taler mere met Tunger / end i alle. Men ieg vil heller tale fem ord i Menigheden / met mit Sind / paa det ieg oc kand vnderuise andre / en ellers thi tusinde ord met tungen.
Kære Brødre / bliffuer icke Børn i forstand / men verer Børn i ondskaff / oc verer fuldkomne i forstand. Det staar screffuit i Lowen / Jeg vil tale met andre Tunger oc met andre Læbe til dette Folck / oc de skulle icke end saa høre mig / siger HERREN. Der faare ere Tungerne til it Tegen / icke dem som tro / men de vantro / Oc Prophecie icke de vantro / men dem som tro.
Der som den gantske Menighed nu komme tilsammen paa en sted / oc talede alle met Tunger / Oc der komme Ligfolck eller Vantro ind / monne de icke sige / At i vaare galne? Men Propheterede de alle / oc der komme da nogen Vantro eller Ligmand ind / da bleffue hand straffet aff dem alle / oc dømdis aff alle / Oc det skiulte i hans Hierte bleffue saa obenbare / oc hand skulde saa falde ned paa sit ansict / tilbede Gud / oc bekende / at Gud er sandelige i eder.
Huorledis er det da nu / kære Brødre? Naar i komme tilsammen / da haffuer huer en Psalme / hand haffuer en Lærdom / hand haffuer en Tunge / hand haffuer obenbarelse / hand haffuer vdleggelse / Lader det altsammen ske til forbedring. Der som nogen taler met Tungen / eller tho / eller paa det meste tre / den ene effter den anden / da skal der en vdlegge det. Men er hand icke en Vdleggere / da tie sig i Menigheden / oc tale met sig selff oc met Gud. Men lader Propheterne tale / tho eller tre / oc lader de andre døme. Men faar en anden som der sider en Obenbaring / da skal den første tie. J kunde vel alle prophetere den ene effter den anden / Paa det de kunde alle lære / oc alle bliffue formanede / Oc Propheternis Aander ere Propheterne vnderdanige. Thi Gud er icke wskickeligheds Gud / men Fredens / lige som i alle Helligens Menighede.
Lader eders Quinder tie i Menigheden / Thi det skal icke tilstedis dem / at de skulle tale / men vere vnderdanige / Lige som Lowen oc siger. Men ville de lære noget / da lader dem spørie deris Mend at hiemme. Det lader Quinder ilde / at tale iblant Menigheden. Eller er Guds ord vdkommet fra eder? Eller er det aleniste kommet til eder? Der som nogen lader sig tycke / at hand er en Prophete / eller aandelig / hand giffue act paa det / som ieg scriffuer til eder / Thi det er HERRENS bud. Men er nogen vanuittig / hand bliffue vanuittig. Der faare / kære Brødre / verer flitige til prophecie / oc forbiuder icke at tale met Tunger. Lader alting gaa erlige oc skickelige til.
JEg giffuer eder oc til kende / kære Brødre / det Euangelium / som ieg kundgiorde eder / Huilcket i oc anammede / vdi huilcket i oc staa / formedelst huilcket i oc bliffue salige / J huad maade ieg forkyndede eder det / der som i det behulde / Vden saa er / at i trode det forgeffuis. Thi ieg gaff eder i det første / det som ieg anammede / At Christus er død / for vore Synder / effter Scrifften / Oc at hand bleff begraffuen / Oc at hand opstod tredie dag effter Scrifften. Oc at hand bleff seet aff Cephas / Der effter aff de Tolff. Der effter bleff hand seet aff mere end fem hundrede Brødre paa en gong / aff huilcke der end nu mange leffue / men nogle hen soffuede. Der effter bleff hand seet aff Jacobo / der effter aff alle Apostler.
1020 | Paa det siste effter dem alle / er hand oc seet aff mig / som aff en wtidig Fødzel. Thi ieg er den ringste iblant Apostlerne / ieg som er icke verdig / at kaldis en Apostel / Fordi at ieg forfulde Guds Menighed. Men aff Guds naade er ieg / det som ieg er / oc hans naade i mig / haffuer icke veret forgeffuis / Men ieg arbeyede meget mere / end alle de andre / Dog icke ieg / men Guds naade / som er i mig. Huad heller det er nu ieg eller de / saa predicke wi / oc i trode saa.
Effterdi at Christus predickis / at hand opstod fra de Døde / huorledis sige da nogle iblant eder / At de Dødis Opstandelse er inted? Er nu de Dødis opstandelse inted / da opstod oc icke Christus. Men opstod icke Christus / Da er vor predicken forgeffuis / Saa er oc eders Tro forgeffuis. Wi bleffue oc da befundne Guds falske Vidne / at wi haffde vidnet mod Gud / At hand opuecte Christum / huilcken hand icke opuecte / Effterdi de Døde opstaa icke. Thi at opstaa icke de Døde / Da opstod oc icke Christus. Men opstod icke Christus / da er eders Tro forfengelig / Saa ere i end nu i eders synder / Saa ere oc de fortabte / som hen soffuede i Christo / Haabe wi aleniste paa Christum i dette Liff / Da ere wi de elendigste iblant alle Menniske.
Men nu opstod Christus fra de Døde / oc er bleffuen den første grøde iblant dem / som soffue. Effterdi at Døden kommer ved it Menniske / Oc de Dødis opstandelse formedelst it Menniske. Thi at lige som de dø alle i Adam / Saa bliffue de alle leffuende giorde i Christo. Dog huer i sin skickelse / Den første fruct Christus / Der nest de som Christo tilhøre / naar hand kommer. Der effter enden / naar hand skal antuorde Gud oc Faderen Riget / Naar hand skal borttage alle Herredøme / oc al Øffrighed oc Vold. Men hand skal regnere / indtil hand haffuer lagd alle sine Fiender vnder sine Føder. Den siste Fiende / som skal borttagis / er Døden / Thi hand lagde hannem alting vnder hans Føder. Oc naar hand siger at alting er hannem vnder lagd / da er det obenbare / at hand er vndtagen / som lagde alting vnder hannem. Oc naar alting bliffuer hannem vnderdanigt / da skal oc Sønnen selff vere hannem vnderdanig / som giorde alting vnderdanig vnder hannem / Paa det at Gud skal vere alting i alle.
Huad gøre de ellers / som lade sig døbe offuer de Døde / Der som de Døde opstaa ingenlunde? Hui lade de døbe sig offuer de Døde? Oc hui staa wi huer stund i fare? Hoss vor ross / som ieg haffuer i Christo Jhesu vor HERRE / Jeg døer daglige. Stridde ieg aff Menniskelig mening met vilde Diur i Epheso? Huad hielper det mig / der som de Døde icke opstaa? Lader oss æde oc dricke / Thi vdi morgen ere wi døde. Lader eder icke forføre / Ond Snack forderffuer gode seder. Vaager rettelige op / oc synder icke / Thi nogle vide inted aff Gud / Dette siger ieg eder til skendzel.
Der maatte nogen sige / Huorledis skulde de Døde opstaa? Oc met huordane Legeme skulle de komme? Du Daare / det som du saar / bliffuer icke leffuende / vden det døer. Oc det som du saaer / er io icke det Legeme / som skal bliffue / Men it blot Korn / som er / Huede eller it aff de andre. Men Gud giffuer det Legeme / som hand vil / oc huert aff Sæden sit eget Legeme.
Jcke er alt kød enhaande kød / Men Mennisken haffue it andet kød / Queg it andet / Fiske it andet / Fule it andet. Oc der ere himmelske Legeme oc iordiske Legeme. Men de Himmelske haffue en anden Herlighed / oc de Jordiske en anden. Solen haffuer en anden klarhed / Maanen en anden klarhed / Stierner en anden klarhed. Thi en Stierne offuergaar den anden vdi klarhed. Saa er oc de Dødis opstandelse.
Det bliffuer saaet i raadnelse / oc det skal opstaa vden raadnelse. Det bliffuer saaet i vanære / Oc det skal opstaa i herlighed. Det bliffuer saaet i skrøbelighed / oc skal opstaa i krafft. Det bliffuer saaet it naturligt Legeme / Oc skal opstaa it aandeligt Legeme. Haffuer mand it naturligt Legeme / da haffuer mand oc it aandeligt Legeme / Som det staar screffuit / Det før ste Menniske Adam er giort til it naturligt Liff / Oc den siste Adam til it aandeligt Liff. Men det aandelige Legeme er icke det første / Men det naturlige / der effter det aandelige. Det første Menniske er aff Jorden oc iordisk / Det andet Menniske er HERREN aff Himmelen. Saadant som det iordiske er / saadane ere oc de iordiske / Oc saadant som det Himmelske er / Saadane ere oc de Himmelske. Oc lige som wi bare den Jordiskis Billede / Saa skulle wi oc bære den Himmelskis Billede. Men det siger ieg der om / kære Brødre / At kød oc blod kunde icke arffue Guds Rige / Oc skal det forkrenckelige icke arffue det wforkrenckelige.
See / Jeg siger eder en Hemmelig ting. Wi skulle icke alle soffue / Men wi skulle alle foruendis / oc det skal ske hastelige vdi it øyeblick / i den siste Basunis tid. Thi Basunen skal liude / oc de Døde skulle opstaa wforkrenckelige / Oc wi skulle foruendis. Thi dette forkrenckelige skal føris i det wforkrenckelige / oc dette dødelige skal føris i det wdødelige. Men naar dette forkrenckelige skal føris i det wforkrenckelige / oc dette dødelige skal føris i wdødelighed / Da skal 1021 | det ord fuldkommis / som staar screffuit. Døden er opslugen i Seyer. Død / huor er din Braad? Helffuede / huor er din Seyer? Men Dødens Braad er Synden. Oc Lowen er Syndens Krafft. Men Gud vere tack / som gaff oss Seyer / Formedelst vor HERRE Jhesum Christum.
Der faare / mine kære Brødre / verer faste / wrørelige / oc forfremmis altid i HERRENS gerning / Effterdi i vide / at eders arbeyde er icke forgeffuis / i HERREN .
MEn om den Hielp / som skeer Helligen / lige som ieg befalede Menigheden i Galacia / Saa gøre oc i. Huer aff eder legge io hoss sig selff / paa en aff Sabbatherne / oc samle huad hannem gaat tyckis / Paa det / at naar ieg kommer / Hielpen skal icke da samlis først. Oc naar ieg kommer / huilcke i da betro der til met Breff / dem vil ieg sende bort / at de skulle føre eders Velgerning til Jerusalem. Oc der som det gøris behoff / at ieg oc skal reyse did / da skulle de reyse met mig.
Men ieg vil komme til eder / naar ieg drager igennem Macedoniam / Thi ieg vil drage igennem Macedoniam / oc ieg bliffuer / maa vel ske hoss eder eller ocsaa tøffuer Vinteren offuer / Paa det i kunde ledsage mig / huort ieg skal drage hen. Jeg vil icke nu see eder i det ieg drager der frem / Thi ieg haabis at ieg vil bliffue nogen tid hoss eder / om HERREN det vil tilstede. Men ieg bliffuer i Epheso / indtil Pintzdag / Thi mig er en stor Dør opladen / oc de ere flitige / oc der ere mange Genstridige.
Der som Timotheus kommer til eder / Da seer til / at hand bliffuer hoss eder vden Fryct / thi hand gør oc HERRENS Gerning / lige som ieg / at der icke nu nogen foracter hannem / Oc ledsager hannem i fred / at hand kand komme til mig / Thi ieg venter hannem met Brødrene.
Men om den Broder Apollo (maa i vide) at ieg vormanede hannem gantske meget / at hand skulde komme til eder met Brødrene / Oc det vaar ingenlunde hans vilie / at hand vilde nu komme / Hand skal dog komme / naar det bliffuer hannem beleyligt.
Vaager / staar i Troen / verer mandelige / oc verer stercke / Lader al eders ting ske i kærlighed. Oc ieg formaner eder / kære Brødre / J kende Stephane huss / at de ere den første grøde i Achaia / oc haffue skicket sig selff til / at tiene Helligen / Paa det i ville oc vere saadane vnderdanige / oc alle dem som hielpe til met oc arbeyde. Jeg glæder mig aff Stephane oc Fortunati / oc Achaici tilkommelse / Thi huad ieg sagnede hoss eder / det vederlagde de / De haffue verque get min oc eders Aand / Kender dem / som ere saadane. ¶ Menigheden i Asia hilser eder. Aquila oc Priscilla hilse eder meget i HERREN / met Menigheden i deris huss. Alle Brødrene hilse eder. Hilser eder indbyrdis met en hellig Kyss. Jeg Paulus hilser eder met min Haand. Der som nogen icke elsker / den HERRE Jhesum Christum / hand vere Anathema Maharam Motha. Vor HERRJS Jhesu Christi naade vere met eder. Min kærlighed vere met eder alle i Christo Jhesu / Amen.
Den første Epistel til de Corinther / Vdsent aff Philippen / formedelst Stephanum oc Fortunatum / Achaicum oc Timotheum. ❧ ❦