1030 | S. Pauli Epistel til de Galater.

I.

PAulus en Apostel / icke aff Mennisken / oc icke formedelst Mennisken / Men ved Jhesum Christum / oc Gud Fader / Som hannem opuecte fra de Døde / Oc alle Brødre / som ere hoss mig.

Guds Menighed i Galacia.

Naad vere met eder / oc Fred aff Gud Fader / oc vor HERRE Jhesu Christo / som gaff sig selff for Vore synder / At hand vilde frelse Oss fra denne næruerendis onde Verden / Effter Guds vilie / oc vor Faders / Huilcken vere ære fra euighed til euighed / Amen.

Jeg vndrer / At i lade eder saa snart affuende fra den / som kallede eder i Christi Naade / til it andet Euangelium. Alligeuel at der er inted andet / Vden at der ere nogle / som eder foruilde / oc ville foruende Christi Euangelium. Men der som oc wi / eller en Engel aff Himmelen / vilde predicke Euangelium faar eder / anderledis end wi predickede faar eder / Hand vere forbandet. Lige som wi nu sagde / saa sige wi oc igen / Der som nogen predicker Euangelium faar eder / anderledis end det i anammede / Hand vere forbandet. Predicker ieg da nu Mennisken eller Gud til tienste? Eller tencker ieg at vere Mennisken behagelig? Der som ieg end nu vaare Mennisken behagelig / Da vaare ieg icke Christi Tienere.

Oc ieg kundgør eder / kære Brødre / at det Euangelium / som er predicket aff mig / er icke Menniskeligt / Thi ieg icke anammede oc ey lærde det aff noget Menniske / Men formedelst Jhesu Christi obenbarelse. Thi at i haffue io vel hørt min omgengelse tilforn i Jødedomet / Huorledis ieg offuermaade forfulde Guds Menighed / oc forderffuede dem / oc ieg forfremmedis i Jødedomet / offuer mange aff mine Jeffnlige / i min Slect / oc vaar offuer maade nidkær for den Federne Low.

Men der det vaar Gud behageligt / som mig fraskilde aff min Moders liff / oc kallede mig formedelst sin naade / At hand vilde obenbare sin Søn i mig / at ieg skulde forkynde hannem formedelst Euangelium iblant Hedningene. Da gaff ieg mig der strax til / oc bespurde mig icke der om met Kød oc Blod / Jeg kom oc icke til Jerusalem / til dem som vaare Apostler faar mig / Men ieg drog bort til Arabiam / oc kom igen til Damascon. Try aar der effter / kom ieg til Jerusalem / at see Peder / oc ieg bleff femten dage hoss hannem. Oc ieg saa ingen aff de andre Apostler / vden Jacobum HERRENS Broder. Men huad som ieg scriffuer eder til / See / Gud veed / at ieg icke liuger.

Der effter kom ieg i Syrie oc Cilicie land. Oc ieg vaar den Christelige Menighed i Judea wbekent paa Ansictet. Men de haffde aleniste hørt / At den som oss tilforn forfulde / hand predicker nu Troen / huilcken hand før forstyrede / Oc de prisede Gud i mig.

II.

FJorten aar der effter / drog ieg atter op til Jerusalem met Barnaba / oc ieg tog Titum ocsaa met mig. Men ieg drog op / aff en obenbarelse / oc bespurde mig met dem om det Euangelio / som ieg predicker iblant Hedningene / Men be synderlige met dem / som haffde nogen anseelse / At ieg skulde icke løbe eller haffue løbet forgeffuis. Men Titus / som vaar met mig / bleff oc icke tuingd til at omskæris / alligeuel at hand vaar en Greker. Thi at der nogle falske Brødre trengde sig ind met oss / oc vaare listelige komne ind / at bespeyde vor Frihed / som wi haffue i Christo Jhesu / at de vilde taget oss fangne / Da vigede wi dem icke en time / at vere vnderdanige / Paa det at Euangelij sandhed skulde bliffue fast hoss eder.

Men om dem / som vaare noget actede / huordane de haffue tilforn veret / det kommer mig inted ved. Thi Gud acter icke Menniskens anseelse. Men de / som vaare noget actede / lærde mig inted andet. Men tuert imod / der de saae / at Euangelium til Forhuden vaar mig befalet / Lige som Euangelium til Omskærelsen Peder (Thi den som vaar krafftig til Apostel Embedet met Peder iblant Omskærelsen / Hand vaar oc krafftig met mig iblant Hedningene) oc kende den naade / som mig vaar giffuen / Jacobus oc Cephas oc Johannes / som syntis at vere Pillere / da finge de mig oc Barnaba den høyre haand / oc forentis met oss / At wi skulde Predicke iblant Hedninge / oc de iblant Omskærelsen / aleniste at wi skulde komme de Fattige ihu / huilcket ieg oc haffuer veret flitig til at gøre.

Oc der Petrus kom til Antiochiam / da stod ieg hannem imod vnder øyen / Thi der vaar kommen Klage offuer hannem. Fordi at tilforn før end der komme nogle fra Jacobo / da oed hand met Hedninge. Men der de komme / da vddrog hand sig / oc fraskilde sig / Fordi at hand fryctede dem aff Omskærelsen. Oc de andre Jøder hycklede met hannem / saa / at Barnabas oc bleff forført / til at hyckle met dem.

Men der ieg saa / at de vandrede icke rettelige / effter Euangelij sandhed / da sagde ieg til Peder obenbare faar alle / Effterdi at du som est en Jøde / leffuer som Hedninge / oc icke som Jøder / Huor faare tuinger du da Hedningene til at leffue som Jøderne? alligeuel at wi ere aff naturen Jøder / oc icke Syndere aff Hedninge / Dog effterdi wi vide / at Mennisken bliffuer icke retferdig formedelst Lowens Gerninger / Men ved Troen til Jhesum Christum / Saa tro wi oc paa Jhesum Christum / Paa det wi skulle bliffue retferdige formedelst Troen til Christum / Oc icke ved Lowens Gerninger / Thi der bliffuer inted Kød retferdigt ved Lowens Gerninger.

Oc skulde wi / som søge effter at bliffue retferdige formedelst Christum / oc end nu selff befindis at vere Syndere / Da vaare Christus en Synde tienere. Det vere longt fra. Men naar ieg opbygger det igen / som ieg nedbrød / Da gør ieg mig selff til en Offuertrædere. Jeg er oc formedelst Lowen død faar Lowen / at ieg skal leffue faar Gud / Jeg er kaarsfest met Christo. Oc ieg leffuer / dog nu icke ieg / men Christus leffuer i mig. Thi huad som ieg nu leffuer i Kødet / det leffuer ieg i Guds Søns Tro / Som mig elskte / Oc gaff sig selff hen faar mig. Jeg kaster icke Guds naade bort. Thi at kommer Retferdighed formedelst Lowen / Da er Christus forgeffuis død.

III.

OJ wforstandige Galater / Huo haffuer tryllet eder / at i lyde icke Sandhed? Huilcke Christus Jhesus vaar Malet faar øyene / oc er nu kaarsfest iblant eder. Dette vil ieg aleniste lære aff eder / Haffue i anammet Aanden / ved Lowens Gerninger / Eller formedelst den Predicken om Troen? Ere i saa wforstandige? J begynte i Aanden / Ville i da nu fuldkomme det i Kødet? Haffue i da ledet saa meget forgeffuis? Om det ellers er forgeffuis. Den som nu giffuer eder Aanden / oc gør saadane Gerninger iblant eder / Gør hand det formedelst Lowens Gerninger? Eller ved den Predicken om Troen?

Lige som Abraham trode Gud / oc det er regnet hannem til Retferdighed. Saa kende i io nu / At de som ere aff Troen / de ere Abrahams Børn.

Men Scrifften saa det tilforn / At Gud gør Hedningene retferdige formedelst Troen. Der faare forkynder hun Abraham / J dig skulle alle Hedninge velsignis. Saa bliffue nu de / som ere aff Troen / velsignede met den Tro Abraham. Fordi at de som omgaass met Lowens Gerninger / de ere vnder Forbandelse. Thi det staar screffuit / Forbandet vere huer mand / som icke bliffuer i alt det / som screffuit staar i Lowens bog / at hand det gør.

Men at ingen bliffuer retferdig faar Gud / formedelst Lowen / er obenbare / Thi den Retfer 1032 | dige skal leffue aff sin Tro. Men Lowen er icke aff Troen / Men det Menniske som det gør / hand skal leffue der ved / Oc Christus forløsde oss aff Lowens Formaledidelse / der Hand bleff en Forbandelse for Oss (Thi det staar screffuit / Forbandet er huer Mand som henger paa Træ ) Paa det at Abrahe velsignelse skulde komme iblant Hedningene / i Christo Jhesu / oc wi saa skulde faa den foriette Aand / formedelst Troen.

Kære Brødre / Jeg vil tale effter Menniskelig skick. Foracter mand dog icke it Menniskis Testamente (naar det er stadfest) oc mand setter der inted til. Nu er io Foriettelsen tilsagd Abraham oc hans Sæd. Hand siger icke / ved de Sæde / som formedelst mange / men som ved en / Formedelst din Sæd / som er Christus. Jeg siger oc der om / Det Testamente / som er tilforn stadfest aff Gud paa Christum / bliffuer icke til inted giort / at Foriettelsen skulde borttagis formedelst Lowen / huilcken som er giffuen offuer fire hundrede oc trediue aar der effter. Thi at bleffue Arffuen fortient ved Lowen / Da bleffue hand icke giffuen formedelst Foriettelsen / Men Gud skencte Abraham den fri formedelst Foriettelsen.

Huad skal da Lowen? Hnn kom der til for Syndens skyld / Jndtil den Sæd kom / som Foriettelsen vaar skeet / Oc hun er beskicket aff Engelen / formedelst Meglerens haand. Nu er en Meglere icke en enistis Meglere / Men Gud er ene. Huorledis? Er da Lowen mod Guds Foriettelser? Det vere longt fra. Men haffde nogen Low veret giffuen som kunde gøre leff uende / Da komme Retferdighed sandelige aff Lowen. Men Scrifften besluttede alting vnder Synd / At Foriettelsen skulde komme / formedelst Troen til Jhe sum Christum / oc giffuis dem / som tro.

Men før end Troen kom / da bleffue wi foruarede vnder Lowen oc besluttede / paa den Tro / som skulde obenbaris. Saa haffuer Lowen veret vor Tuctmestere til Christum / at wi skulde bliffue Retferdige formedelst Troen. Men nu Troen er kommen / da ere wi icke mere vnder Tuctemesteren. Thi at i ere alle Guds Børn / formedelst Troen til Christum Jhesum. Thi at saa mange som ere døbte aff eder / de haffue iført Christum. Her er ingen Jøde eller Greker / Her er ingen Tienere eller Fri / Her er ingen Mand eller Quinde / Thi at i ere allesammen en i Christo Jhesu. Ere i da Christi / saa ere i io Abrahams Sæd / oc Arffuinge effter Foriettelsen.

IIII

JEg siger dog / Saa lenge som Arffuingen er it Barn / da er der inted forskel mellem hannem oc en Tienere / end dog at hand er en Herre offuer alt godzet / Men hand er vnder Formyndere oc Pleyemestere / indtil den beskickede tid aff Faderen. Wi oc lige saa / der wivaare Børn da vaare wi fangne vnder vduortis Skickelser. Men der tiden bleff fuldkommen / da sende Gud sin Søn / fød aff en Quinde / oc Lowen vnderdanig / Paa det at hand skulde forløse dem / som vaare vnder Lowen / At wi skulde faa Børnens vduælelse. Effterdi i ere da Børn / da sende Gud sin Søns Aand i eders hierte / som rober / Abba / kære Fader. Saa er her nu ingen Tienere mere / men idel Børn / Oc ere de Børn / da ere de ocsaa Guds Arffuinge formedelst Christum.

Men paa den tid / der i icke kende Gud / da tiente i dem / som aff naturen icke ere Guder. Men nu i haffue kent Gud (Ja meget mere ere kende aff Gud) Hui vende i eder da om / til de skrøbelige oc vedtørfftige Skickelser igen / huilcke i ville tiene paa ny igen? J holde Dage oc Maanede / oc Høytider oc Aarsstider / Jeg frycter for eder / at ieg haffuer icke maa vel ske arbeydet met eder forgeffuis. Verer dog lige som ieg / thi ieg er lige som i ere.

Kære Brødre (Jeg beder eder) J haffue inted ont giort mig. Fordi i vide / at ieg predickede Euangelium faar eder / første gong / i skrøbelighed effter Kødet / oc i foractede icke oc ey forsmaade / mine frestelser / som ieg leed effter Kødet / Men i anammede mig som en Guds Engel / ia lige som Christum Jhesum. Hui vaare i paa den tid saa salige? Jeg er eders Vidne / at / haffde det veret mueligt / da haffde i vdreffuit eders øyen / oc giffuit mig. Er ieg da saa bleffuen eders Fiende / fordi at ieg giffuer eder sandhed til kende?

De ere icke vel nidkære for eder / Men de ville komme eder til at falde fra mig / at i skulle vere nidkære for dem. Det er gaat at vere nidkær / naar som det skeer stedze for det Gode / oc icke aleniste naar ieg er næruerendis hoss eder. Mine kære Børn / huilcke ieg atter føder met angist / indtil Christus faar skabning i eder. Oc ieg vilde / at ieg vaare nu hoss eder / oc kunde foruende min røst / Thi ieg er tuilraadig om eder.

1033 | Siger mig / i som ville vere vnder Lowen / Haffue i icke hørt Lowen? Thi det staar screffuit / At Abraham haffde tho Sønner / Den ene aff tienste Quinden / Den anden aff den fri. Men den som vaar aff tienste Quinden / hand er fød effter kødet / Oc den aff den Fri / er fød formedelst Foriettelsen / Disse ord betyde noget. Thi det ere de thu Testamente / Det ene aff Sinai bierg / som føder til Treldom / huilcket er Agar / Thi Agar kaldis i Arabia Sina bierg / oc recker indtil Jerusalem / som er paa denne tid / oc er i treldom met sine Børn.

Men det Jerusalem / som er offuen til / det er den Fri / som er allis vor Moder. Thi det staar screffuit / Ver glad du wfructsommelige / du som icke føder / oc vdbryd oc robe / du som icke est fructsommelig. Thi den Enlige haffuer mange flere børn / End den som haffuer Mand. Men wi / kære Brødre / ere Foriettelsens Børn / effter Jsaac. Men lige som paa den tid / den som vaar fød effter kødet / forfulde den / som vaar fød effter Aanden / Saa gaar det oc nu. Men huad siger Scrifften / Vdstød tienste Quinden met hendis søn / Thi tienste Quindis søn / skal icke arffue met den fri Quindis Søn. Saa ere wi nu / kære Brødre / icke tienste Quindis Børn / Men den fri Quindis.

V.

SAa bliffuer nu stadige i den Frihed / som Christus fride Oss met / Oc lader icke fange eder igen vdi treldomsens Aag. See / ieg Paulus siger eder det / Der som i lade eder omskære / da er Christus eder inted nyttelig. Jeg vidner igen faar huer mand / som sig lader omskære / At hand er end nu plictig til at gøre den gantske Low. J haffue mist Christum / i som ville bliffue retferdige ved Lowen / oc i ere faldne fra Naaden. Men wi vente i Aanden / formedelst Troen / den Retferdighed som mand skal haabis til. Thi at i Christo Jhesu gelder huercken Omskærelse eller Forhud noget / Men Troen som arbeyder formedelst Kærlighed.

J løbe vel / Huo holt eder til bage / at icke lyde Sandhed? Saadan tilskyndelse er icke aff den / som eder kallede. En liden Surdey / gør den gantske Dey sur. Jeg formoder mig det til eder i HERREN / at i bliffue icke anderledis til sinde. Men huo som eder kommer i vildfarelse / Hand skal bære sin Dom / Vedzler huo hand vil. Oc ieg / kære Brødre / der som ieg predicker end nu Omskærelsen / hui lider ieg da forfølgelse? Da haffde Kaarssens forargelse affladet. Gud giffue / at de maatte oc opryckis / som eder forstyre.

Oc i / kære Brødre / ere kallede til Frihed / Seer aleniste til / at i icke formedelst den Frihed giffue Kødet rum / Men den ene tiene den anden i Kærlighed. Thi al Lowen fuldkommis vdi it ord / som er i det / Elsk din Neste / lige som dig selff. Men der som i bide oc opæde huer andre indbyrdis / Da seer til / at i icke bliffue fortærede iblant huer andre.

Fordi siger ieg / Vandrer i Aanden / da fuldkomme i icke Køddens lyst. Thi Kødet begærer mod Aanden / Oc Aanden mod Kødet / De samme ere imod huer andre / at i kunde icke gøre huad i ville. Regerer oc Aanden eder / Da ere i icke vnder Lowen. Thi Kødens Gerninger ere obenbare / som ere Hoer / Skørleffnet / Wrenlighed / Wkyskhed / Affguderi / Troldom / Fiendskaff / Kiff / auind / Vrede / Trette / Tuedract / Parthi / Had / Mord / Druckenskaff / fraadzeri / oc saadant mere. Om huilcke ieg haffuer før sagd eder / oc siger end nu tilforn / At de som saadant gøre / skulle icke arffue Guds Rige. Men Aandens Fruct er / Kærlighed / Glæde / Fred / Taalmodighed / Venlighed / Godhed / Troen / Sactmodighed / Kyskhed / Mod saadane er Lowen icke. Men huilcke som høre Christum til / de kaarsfeste deris Kød met lyst oc begæring.

VI.

DEr som wi leffue i Aanden / da lader oss oc vandre i Aanden. Lader oss icke vere gerige effter forfengelig ære / til at mistrøste oc hade huer andre. Kære Brødre / Der som it Menniske offuerfaldis i nogen maade aff nogen Brøst / Da hielper hannem til rette igen / met en sactmodig Aand / i som ere aandelige / Oc see til dig selff / At du icke oc bliffuer fristet. Den ene bære den andens Byrde / saa opfylde i Christi Low. Oc der som nogen lader sig tycke / at hand er noget / der som hand dog inted er / hand besuiger sig selff. Men huer prøffue sin egen gerning / oc da skal hand haffue Ross aff sig selff / oc icke aff en anden. Thi huer skal bære sin Byrde.

Oc den som bliffuer vnderuist met Ordet / hand skal dele allehonde Gaat met den / som hannem vnderuiser. Farer icke vild / Gud lader sig icke spaatte. Thi huad som it Menniske 1034 | saaer / det skal hand høste. Huo som saaer i sit Kød / hand skal høste forderffuelse aff Kødet. Men huo som saaer i Aanden / hand skal høste det euige Liff aff Aanden. Lader oss oc gøre Gaat / oc icke bliffue trette / Thi wi skulle oc høste i sin tid / vden affladelse. Den stund wi haffue nu tid / da lader oss gøre Gaat imod huer mand / oc allermest imod Troens tilhengere.

Seer / met huor mange ord ieg haffuer screffuit eder til met min egen haand. De som sig ville gøre behagelige effter Kødet / de tuinge eder til at omskæris / aleniste at de skulle icke forfølgis met Christi Kaarss. Thi at ocsaa de selff / som lade sig omskære / holde icke Lowen / Men de ville / at i skulle lade omskære eder / Paa det de kunde rose sig aff eders Kød. Men det vere longt fra / at ieg skal rose mig / vden aleniste aff vor HERRJS Jhesu Christi Kaarss / Formedelst huilcken Verden er mig kaarsfest / oc ieg Verden. Thi at i Christo Jhesu gelder huercken Omskærelse eller Forhud noget / men it nyt Creature. Oc saa mange som gaa frem effter denne Regel / offuer dem vere Fred oc Barmhertighed / oc offuer Guds Jsrael. Her effter gøre mig ingen ydermere wmage / Thi ieg bær vor HERRJS Jhesu Mercketegen i mit Legeme. Vor HERRJS Jhesu Christi Naade vere met eders Aand / kære Brødre / A M E N.

Til de Galater / Vdsent aff Rom.