S. Pauli Epistel til de Epheser.

I.

PAulus Jhesu Christi Apostel / Formedelst Guds vilie.

De Hellige i Epheso / oc dem som tro paa Christum Jhesum.

Naade vere met eder oc Fred / aff Gud vor Fader / oc den HERRE Jhesu Christo.

Loffuit vere Gud oc vor HERRJS Jhesu Christi Fader / som velsignede oss met allehonde aandelig Velsignelse / i det Himmelske Gode / formedelst Christum / Lige som hand oc vdualde oss formedelst hannem før end Verdens Grunduol bleff lagd / At wi skulde vere hellige oc wstraffelige faar hannem i kærlighed. Oc hand beskickede oss til Børns vdkaarelse faar Sig selff / formedelst Jhesum Christum / effter sin vilies velbehagelighed / Sin herlige Naade til loff / formedelst huilcken hand giorde oss behagelige / i sin Elskelige.

J huilcken wi haffue Forløsning / formedelst hans Blod / som er Syndernis Forladelse / Effter hans Naadis Rigdom / huilcken oss er rigelige vederfaren / formedelst allehonde Visdom oc Klogskaff / Oc hand loed oss vide sin vilies Hemmelighed / effter sin velbehagelighed / Oc hand førde den samme frem formedelst hannem / at det skulde predickis / der tiden vaar fuldkommen / Paa det at alle ting skulde befattis tilsammen i Christo / baade det som er i Himmelen oc paa Jorden / formedelst hannem selff. Ved huilcken wi ere oc komne til Arffuedeel / wi som tilforn vaare beskickede / effter hans Forsyn / som gør alle ting / effter sin vilies Raad / Paa det at wi kunde noget vere hans Herlighed til loff / wi som tilforn haabedis til Christum.

Formedelst huilcken i haffue oc hørt Sandheds Ord / som er / Euangelium om eders Salighed / Formedelst huilcken i oc ere bleffne / der i trode / beseglede met Foriettelsens hellige Aand / som er vor Arffuis pant / til vor Forløsning / at wi skulde bliffue hans Eyedom / hans Herlighed til loff.

1035 | Der faare ocsaa ieg / effter at ieg hørde om den Tro hoss eder / til vor HERRE Jhesum / oc om eders kærlighed til alle Helligen / Da lader ieg icke aff at tacke faar eder / oc ihukomme eder i mine bøner / At vor HERRJS Jhesu Christi Gud / herlighedens Fader / skal giffue eder vishedens oc obenbarelsens Aand / til sin egen bekendelse / oc opliuse eders forstandz øyen / At i kunde kende / huilcket det Haab er som i ere kallede til / oc huilcken hans herlige Arffuis Rigdom er / til hans Helligen / Oc huilcken der er hans Krafftis offueruettis storhed mod oss / wi som tro effter hans mectige styrckis gerning / huilcken hand giorde i Christo / der hand opuecte hannem fra de Døde / oc sette hannem hoss sin høyre Haand / i Himmelen / offuer alle Førstedøme / Vold / Mact / Herredøme / oc alt det som kand neffnis / icke aleniste i denne Verden / men ocsaa i den tilkommende. Oc hand lagde alting vnder hans Føder / oc hand sette Hannem til Menighedens Hoffuit offuer alting / huilcken der er hans Legeme / som er hans opfyldelse / der opfylder alting i alle.

II

OC eder ocsaa / der i vaare døde / formedelst Offuertrædelse oc Synd / i huilcke i vandrede nogen stund effter denne Verdens laab / oc effter den Første / som regnerer i lucten / som er / effter Aanden / der i denne tid haffuer sin gerning vdi vantroens Børn / Jblant huilcke wi oc alle nogen stund haffde vor omgengelse / vdi vort Kødz lyst / oc giorde Kødens oc fornufftens vilie / Oc wi vaare ocsaa vredens Børn aff Nature / lige som ocsaa de andre.

Men Gud som er rig aff Barmhertighed / formedelst sin store kærlighed / met huilcken hand elskte oss / Der wi vaare døde i synden / da giorde hand oss leffuendis i Christo (Thi at i ere bleffne salige aff naade) oc hand opuecte oss met hannem / oc sette oss met hannem i det Himmelske væsen / vdi Christo Jhesu / Paa det hand vilde giffue til kende i den tilkommende tid hans Naadis offuerflødige Rigdom / formedelst hans godhed offuer oss i Christo Jhesu. Thi at i ere bleffne salige aff Naade / formedelst Troen / Oc det icke aff eder selff / Det er Guds Gaffue / icke aff Gerninger / Paa det nogen skal icke rose sig. Thi at wi ere hans Gerning / skabte i Christo Jhesu / til gode gerninger / til huilcke Gud tilforn beredde oss / at wi skulle vandre der vdi.

Der faare tencker der paa / at i som vaare vdi fordom tid Hedninge effter Kødet / oc bleffue kallede Forhud / aff dem / som kalledis Omskærelse effter Kødet / som skeer met haanden / At i paa den samme tid vaare vden Christo / fremmede oc vden Jsraels Borgerskaff / oc fremmede fra Foriettelsens Testamente / Der faare haffde i inted Haab / oc vaare vden Gud i Verden.

Men nu / i som ere vdi Christo Jhesu / oc vaare vdi fordom tid longt borte / i ere nu komne nær til / formedelst Christi Blod. Thi hand er vor Fred / som giorde Jt aff dem baade / oc nedbrød det Gerde som der vaar emellem / J det / at hand formedelst sit Kød borttog det Findskaff / som vaar / Lowen / huilcken der vaar skicket i bud / Paa det at hand aff Tuende vilde skabe it nyt Menniske i sig selff oc gøre fred / oc at hand vilde forlige dem baade met Gud i it Legeme / formedelst Kaarsset / Oc hand haffuer ihieslaget Findskabet / formedelst sig selff. Oc hand er kommen / oc haffuer forkyndet eder Fred i Euangelio / i som vaare longt fra / oc dem som vaare nær / Thi at formedelst Hannem haffue wi baade sammen Tilgong / vdi en Aand / til Faderen.

Saa ere i icke nu mere Gester / oc Fremmede / Men Borgere met de Hellige / oc Guds indbyggere opbygde paa Apostlernis oc Propheternis grunduol / der som Jhesus Christus er Hiørnestenen / Paa huilcken den gantske Bygning er tilhobe sæt / oc voxer / til it helligt Tempel / vdi HERREN / Paa huilcken i bliffue oc bygde / til Guds Bolig / i Aanden.

III

FOr denne sag skyld er ieg Paulus Christi Jhesu fange / for eder Hedninge / effter som i haffue hørt om Guds Naadis Embede / som mig er giffuit til eder / At denne Henmelighed er mig kundgiort / ved obenbarelse / lige som ieg tilforn haffuer screffuit paa det korteste. Aff huilcket i kunde / der som i det læse / mercke min forstand i Christi hemmelige ting / huilcket som icke vaar kundgiort / i den fremfarne tid faar Menniskens Børn / som det er nu obenbaret hans hellige Apostler oc Propheter / formedelst Aanden / som er / At Hedningene ere Metarffuinge / oc it Legeme oc delactige i hans Foriettelse vdi Christo / Formedelst Euangelium / hues Tienere ieg er bleffuen / effter den Gaffue aff Guds naade / som mig er giffuen effter hans mectige Krafft.

1036 | Mig den aller ringeste iblant alle Helligen / er denne naade giffuen / at ieg skal forkynde iblant Hedningene Christi wbegribelige Rigdom / oc at opliuse huer mand / huilcket der er Hemmelighedens Samfund / som haffuer aff Verdens begyndelse veret skiult i Gud / som skabte alle ting / formedelst Jesum Christum / Paa det at Gudz mangfoldige visdom / skulde nu bliffue kundgiort / faar Førstedøme oc Herredøme i Himmelen / ved Menigheden / effter hans Opsæt aff Verdens begyndelse / huilcket hand beuisde i Christo Jhesu vor HERRE / Formedelst huilcken wi haffue dristighed oc tilgang i al tillid / ved Troen til hannem.

Der faare beder ieg / at i skulle icke bliffue mistrøstige for min drøffuelse skyld / som ieg lider for eder / huilcken der er eder en ære. For den skyld bøyer ieg mine knæ / faar vor HERRJS Jhesu Christi Fader / som er den rette Fader offuer alt det som kaldis Børn / i Himmelen oc paa Jorden / at hand skal giffue eder Krafft / effter sin Herligheds Rigdom / at i kunde bliffue stercke formedelst hans Aand / i det induortis Menniske / oc Christum at bo formedelst Troen i eders hierte / oc bliffue rodfest oc grundfest formedelst kærlighed / Paa det i kunde begribe met alle Helligen / huilcket der er det brede / oc det longe / oc det dybe / oc det høye / Oc kende at det er meget bedre / at elske Christum / end vide alting / At i kunde opfyldis met allehonde Guds opfyldelse.

Men den som kand offuerflødelige gøre / offuer alt det / som wi bede eller forstaa / effter den Krafft / som arbeyder i oss / Hannem vere ære i Menigheden / som er i Christo Jhesu / altid / fra euighed til euighed / Amen.

IIII.

SAa formaner nu ieg eder / som er fangen i HERREN / At i ville vandre / lige som det er eders Kald tilbørligt / der i ere kallede vdi / met al ydmyghed oc sactmodighed / met taalmodighed / Oc den ene fordrage den anden i Kærlighed / Oc verer flitige til at holde enighed i Aanden / formedelst fredens baand. Jt Legeme oc en Aand / Lige som i oc ere kallede / til it Haab i eders Kald. En HERR E / en Tro / en Daab / en Gud oc allis (vaare) Fader / som er offuer eder alle / oc formedelst eder alle / oc i eder alle.

Oc Naaden er giffuen huer iblant oss / effter Christi gaffuis maade. Der faare siger hand / Hand er opfaren i det Høye / Oc førde Fengselet fanget / Oc gaff Men nisken Gaffuer. Oc at hand opfoer / huad er det? Vden at hand tilforn foer ned til Jordens nederste steder. Den som foer ned / det er den samme / som foer op offuer alle Himle / At hand vilde opfylde alting.

Oc hand sette nogle til Apostler / oc nogle til Propheter / nogle til Euangelister / nogle til Hyrder oc Lærere / at de Hellige skulle bliffue beredde til Embedens gerning / met huilcket Christi Legeme kand opbyggis / indtil wi komme alle sammen / til en Tro oc Guds Søns kyndskaff / oc bliffue en fuldkommen Mand / som skal vere i Christi fuldkomne alders maade / Paa det wi skulle icke mere vere Børn / oc lade oss røre oc vogge aff allehonde Lærdoms vær / formedelst Menniskens skalckhed oc bedrageri / met huilcket de sledske effter at bedrage oss.

Men lader oss vere retsindige i Kærlighed / oc voxe i alle stycker / i den / som er Hoffuedet / Christus / aff huilcken det gantske Legeme er tilsammen føyet / oc en Lem henger til den anden / ved alle Ledemod / i det at den ene hielper den anden / effter huer Lemmis gerning / i sin maade / oc gør / at Leg emet voxer til sin egen forbedring / oc det altsammen i Kærlighed.

Saa siger ieg nu / oc vidner i HERREN / at i skulle icke mere vandre som andre Hedninge vandre / i deris sinds forfengelighed / huilckis forstand er formørcket / oc de ere fremmede fra det Leffnet / som er aff Gud / formedelst den vanuittighed / som er i dem / ved deris hiertis Blindhed / huilcke som ere Skødisløse / oc giffue sig til wtuctighed / oc bedriffue allehonde wrenlighed oc der til met Gerighed. Men i haffue icke saa lært Christum / der som i ellers haffue hørt om hannem / oc ere lærde i hannem / huorledis der er it retsindigt væsen i Jhesu.

Saa afflegger nu / det gamle Menniske / effter den første omgengelse / som forderffuer sig formedelst Lyst i vildfarelse. Oc fornyr eder i eders sindz Aand / oc fører eder i det ny Menniske / som er skabt effter Gud / i retsindig Retferdighed oc Hellighed. Der faare afflegger Løgn / oc taler sandhed huer met sin Neste / effterdi wi ere Lemmer iblant huer andre. Bliffuer vrede / oc synder icke / Lader Solen icke gaa ned offuer eders vrede. Giffuer oc icke Lasteren rum. Huo som haffuer staalet / hand stiele icke mere / Men hand skal arbeyde / oc gøre noget gaat met henderne / Paa det hand kand haffue at giffue den Nødtørfftige.

Lader ingen slem Snack gaa aff eders mund / men det som er nytteligt til forbedring / der som det gøris behoff / at det kand vere yndeligt at høre. Oc bedrøffuer icke den hellig Aand / met 1037 | huilcken i ere beseglede / til Forløselsens dag. Al bitterhed oc grumhed / oc vrede / oc skrig / oc bespaattelse skal vere longt fra eder / oc al ondskaff. Oc verer venlige mod huer andre / godhiertige / oc forlader den ene den anden / Lige som Gud haffuer forladet eder i Christo.

V.

SAa verer nu Guds Effterfølgere / som elskelige Børn / oc vandrer i kærlighed / lige som Christus elskte oss / oc gaff sig selff hen for oss / til en Gaffue oc Offer / Gud til en sød luct. Oc lader icke Horeri oc al Wrenlighed eller Gerighed sigis om eder / som det bør de Hellige / Jcke helder skendelige ord oc geckelig Snack / eller Skemt / som eder icke sømer / Men meget mere Tacksigelse. Thi det skulle i vide / at ingen Skiørleffnere / eller Wren / eller Gerig (huilcken der er en Affguds tienere) haffuer Arff i Christi oc Guds Rige.

Lader ingen forføre eder met wnyttelige ord / Thi Guds vrede kommer for denne skyld offuer vantroens Børn. Der faare verer icke deris Tilhengere. Thi at i vaare nogen stund Mørckhed / Men nu ere i it Liuss vdi HERREN . Vandrer som Liusens Børn / Aandens Fruct er allehonde godhed / oc Retferdighed oc sandhed / Oc prøffuer huad som er velbehageligt faar HERREN. Oc haffuer icke samfund met mørckens wfructsommelige Gerninger / Men straffer dem meget mere. Thi huad som skeer lønlige aff dem / det er oc skendeligt at sige. Men det bliffuer altsammen obenbaret / naar det bliffuer straffet aff Liuset / Thi alt det som bliffuer obenbare / det er Liuss. Der faare siger hand / Vaage op du som soffuer / oc stat op fra de Døde / Saa skal Christus opliuse dig.

Saa seer nu til / huorledis i skulle vandre forsynlige / icke som de wuise / men som de Vise / Oc skicker eder i tiden / Thi det er ond tid. Der faare bliffuer icke wforstandige / men forstandige / i det som er HERRENS vilie. Oc dricker eder icke druckne aff Vin / aff huilcket der følger it wskickeligt væsen / Men bliffuer fulde aff Aanden / Oc taler met huer andre om Psalmer oc Loffsange oc Aandelige Viser / siunger oc leger faar HERREN i eders hierte / Oc siger altid Gud oc Faderen tack for alting / i vor HERRJS Jhesu Christi Naffn. Oc verer huer andre vnderdanige / i Guds fryct.

Quinderne skulle vere deris Mend vnderdanige / som HERREN / Thi Manden er Quindens Hoffuit / lige som Christus oc er Menighedens Hoffuit / oc hand er sit Legemis Saliggørere. Men lige som Menigheden nu er Christo vnderdanig / Saa skulle oc Quinderne vere deris Mend i alle ting.

J Mend / elsker eders Hustruer / lige som Christus elskte Menigheden / oc gaff sig selff for hende / paa det hand skulde hellige hende / Oc hand rensede hende formedelst Vandbadet i Ordet / Paa det hand skulde beskicke sig selff hende / en Menighed som er herlig / som icke haffuer nogen besmittelse eller ryncke / eller noget saadant / men at hun skulde vere wstraffelig. Saa skulle oc Mendene elske deris Hustruer / som deris eget Legeme. Huo som elsker sin Hustru / hand elsker sig selff. Thi aldri hadede nogen sit eget Kød / men hand føder det / oc pleyer det / Lige som HERREN ocsaa Menigheden / Thi wi ere hans Legemis Lemmer / aff hans Kød oc aff hans Been. For den skyld skal it Menniske forlade Fader oc Moder / oc bliffue hoss sin Hustru / oc tho skulle vere it Kød. Denne hemmelige ting er stor / Men ieg siger om Christo oc Menigheden. Dog i ocsaa / ia huer elske sin Hustru som sig selff / Oc Hustruen skal frycte Manden.

VI.

JBørn / verer eders Foreldre lydige / i HERREN / Thi det er tilbørligt / ære Fader oc Moder / Det er det Første Bud / som haffuer foriettelse / Paa det / at det skal gaa dig vel / oc du skalt leffue lenge paa Jorden.

Oc i Fedre / opuecker icke eders Børn til vrede / Men føder dem op i tuct oc formaning til HERREN.

J Tienere / verer eders legemlige Herrer lydige met fryct oc redzel / i eders hiertis enfoldighed / lige som Christo / Jcke aleniste met tieniste faar øyene / til at teckis Mennisken / men som Christi Tienere. At i gøre denne Guds vilie aff hiertet / met god vilie / Lader eder tycke / at i tiene HERREN / oc icke Mennisken / Oc vider / at huad gaat som huer gør / det skal hand anamme aff HERREN / huad helder hand er en Tienere eller Fri.

Oc i Herrer / gører ocsaa det samme mod dem / oc lader eders trusel / Oc vider / at eders HERRE er ocsaa i Himmelen / Oc der er hoss hannem ingen Personis anseelse.

1038 | Paa det siste / mine Brødre / Verer stercke i HERREN / oc vdi hans styrckis mact. Fører eder i Guds Harnsk / at i kunde bliffue stadige mod Dieffuelens listige tilløb. Thi wi haffue icke at stride met Kød oc Blod / Men met Førster oc Veldige / som er / met Verdens Herrer / som regnere i denne Verdens mørck / met de onde Aander vnder Himmelen. For din skyld / da tager Guds Harnsk paa / paa det at i kunde staa imod / naar den onde stund kommer / oc vdrette alting vel / oc beholde Marcken.

Saa staar nu / omgiordede om eders Lender met Sandhed / oc iførde met Retferdigheds Krefft / oc haffuer støffle paa Benene / som de der ere ferdige til at driffue Fredens Euangelium / met huilcket i ere beredde. Men faar alle ting / tager Troens Skiold / met huilcken i kunde vdslycke alle den forgifftige Fiendis gloende Pile. Oc tager Salighedens Hielm / oc Aandens Suerd / som er Guds ord. Oc beder stedze i al nødtørfftighed met bøn oc formanelse / i Aanden / Oc vaager der til / met al warafftighed oc formanelse / for alle Helligen / oc for mig / Paa det at Ordet kand giffuis mig / met min Mundis frimodige opladelse / At ieg kand kund gøre Euangelij hemmelighed / huess sende Bud ieg er i Lencken / Paa det ieg kand handle dristelige der vdi / oc tale som det sig bør. Oc paa det at i ocsaa kunde vide huorledis det gaar mig / oc huad ieg gør / da skal Tychicus min kære Broder oc tro tienere i HERREN / kundgøre eder det alt sammen / Huilcken ieg sende til eder / for den samme skyld / at i kunde faa at vide / huorledis det gaar mig / Oc at hand skal trøste eders hierter. Fred vere met Brødrene / oc kærlighed met Troen / aff Gud Fader / oc den HERRE Jhesu Christo. Naade vere met alle dem / som elske vor HERRE Jhesum Christum retsindige / A M E N.

screffuit aff Rom til de Epheser / formedelst Tychicum.