1042 | S. Pauli Epistel til de Colosser.

I.

PAulus / Jhesu Christi Apostel / formedelst Guds vilie / oc Timotheus den Broder.

De Hellige i Colossen / oc de tro Brødre i Christo.

Naade vere met eder oc Fred aff Gud vor Fader / oc den HERRE Jhesu Christo.

Wi tacke Gud oc vor HERRJS Jhesu Christi Fader / oc bede altid for eder / effter som wi haffue hørt / aff eders Tro til Christum Jhesum / oc om eders kærlighed til alle Helligen / for det Haab skyld / som eder er bortlagd i Himmelen / Om huilcket i haffue tilforn hørt formedelst Sandheds Ord / vdi Euangelio / huilcket som er kommet til eder / som oc i den gantske Verden / oc er fructsommeligt / lige som oc i eder / fra den dag / der i det hørde / oc kende Guds Naade i sand hed. Lige som i oc lærde aff Epaphra vor kære Mettienere / huilcken der er en tro Christi tienere / for eder / som ocsaa obenbarede oss eders kærlighed i Aanden.

Der faare lade wi icke aff / at bede foreder / fra den dag / der widet hørde / oc wi bede / at i kunde opfyldis met hans vilies bekendelse / i allehonde Aandelig Visdom oc forstand / At i kunde vandre verdelige faar HERREN / til al behagelighed / Oc vere fructsommelige i alle gode Gerninger / Oc voxe i Guds bekendelse / oc bliffue stercke met al Krafft effter hans herlige mact / i al taalmodighed oc langmodighed / met glæde / Oc sige Fadren tack / som giorde oss duelige til Helligens Arffuedel i Liuset / huilcken som frelste oss aff mørckens Øffrighed / oc sette oss i sin elskelige Søns Rige / i huilcken wi haffue Forløsning / formedelst hans Blod / som er Syndernis forladelse.

Huilcken der er den wsynlige Guds lige Billede / den Førstfødde faar alle Creature / Thi formedelst Hannem er alting skabt / det som er i Himmelen oc paa Jorden / det synlige oc wsynlige / baade Throner oc Herredøme / oc Førstedøme / oc Øffrighed / Det er altsammen skabt formedelst hannem oc til hannem / oc Hand er faar alle ting / oc det er altsammen bestandigt i hannem. Oc hand er Legemens hoffuet / som er / Menighedens / huilcken som er Begyndelsen oc den Førstfødde aff de Døde / Paa det at hand skal haffue Fremgong i alle ting / Thi det vaar behagelighed / at al Fuldkommelighed skulde bo i Hannem / Oc alting skulde forligis formedelst hannem til hannem selff / vere sig paa Jorden eller i Himmelen / Der met at hand giorde Fred formedelst Blodet paa hans Kaarss / ved sig selff.

Oc eder i som vdi fordom tid vaare Fremmede oc Fiender / formedelst eders fornufft i onde gerninger / Nu haffuer hand oc forligt eder met sit Køds Legeme / formedelst Døden / Paa det at hand skulde fremskicke oss hellige / oc wstraffelige oc vden skyld faar hannem selff / Der som i ellers bliffue i Troen / grundfeste oc stadige / oc wrørelige fra Euangelij haab / huilcket i haffue hørt / huilcket der er predicket iblant alle Creature / som ere vnder Himmelen / hues Tienere ieg Paulus er bleffuen.

1043 | Nu glæder ieg mig i min Pine / som ieg lider faar eder / oc ieg opfylder i mit Kød / den drøffuelse som end nu fattis i Christo / for hans Legeme / som er Menigheden / huess Tienere ieg er bleffuen / effter det Guddommelige Predicke Embede / som mig er giffuit iblant eder / At ieg skal Predicke Guds ord rigelige / som er / den Hemmelighed / der haffuer veret skiult aff Verdens begyndelse / oc tid fra tid / Oc nu er det obenbaret hans Helligen / huilcke Gud vilde kundgøre / denne Hemmeligheds herlige Rigdom iblant Hedningene (som er Christus i eder) som er herlighedens Haab / der wiforkynde / Oc wi formane alle Menniske / oc lære alle Menniske met al Visdom / at wi beskicke huert Menniske fuldkommet i Christo Jhesu / Paa huilcket ieg oc arbeyder oc strider / effter hans Krafft / som arbeyder krafftelige i mig.

II.

JEg lader eder oc vide / huordan en Strid ieg haffuer for eder oc for dem i Laodicea / oc alle som icke haffue seet min Persone i Kødet / Paa det deris Hierte maatte formanis oc bebindis til sammen / i kærlighed / til al vist forstandis Rigdom / til at kende Guds oc Faderens oc Christi hemmelighed / J huilcken alle visdoms oc bekendelsis Liggendefæ ligge skiulte.

Jeg siger oc der om / At ingen skal besuige eder met fornumstig Tale. Thi alligeuel at ieg icke end er der effter Kødet / saa er ieg dog hoss eder i Aanden / ieg glæder mig / oc seer eders skickelse / oc eders faste tro til Christum. Lige som i nu haffue anammet den HERRE Christum Jhesum / saa vandrer i hannem / oc verer rodfeste oc opbygde i hannem / oc verer faste i troen / lige som i ere lærde / oc verer rigelige tacknemmelige i hende.

Seer til / at ingen berøffuer eder met Philosophia oc løss besuigelse / effter Menniskens Lærdom / oc effter Verdens Skickelse / oc icke effter Christum / Fordi at den gantske Guddommeligheds fuldkommelighed boer i Hannem legemlige / oc i ere fuldkomne i hannem / huilcken som er Hoffuedet faar alle Førstedøme oc øffrighed / J huilcken i oc ere omskaarne / met den Omskærelse vden hender / ved det syndelige Legemis affleggelse i Kødet / som er / met Christi omskærelse / i det / at i ere begraffne met hannem formedelst Daaben.

J huilcken i ere oc opstandne / formedelst Troen / som Gud forarbeyder / huilcken hannem opuecte fra de Døde. Oc hand giorde eder ocsaa leffuende met hannem / Der i vaare døde i Synden / oc vdi eders Kødz Forhud / Oc hand forlod oss alle Synder / oc vdslette den Haandscrifft / som vaar imod oss / huilcken der bleff ved Skickelser / oc vaar oss imod / oc hand tog hende bort / oc slo hende til Kaarsset / oc hand røffuede Førstedøme oc de Veldige / oc bar dem obenbarlige til syne / oc giorde en Seyer aff dem / formedelst Sig selff.

Saa lader nu ingen gøre eder samuittighed i Mad eller vdi Dricke eller i beskickede Hellige dage / eller ny Maane / eller Sabbather / Huilcket er en Skugge om det som tilkommende vaar / Men Legemet selff er i Christo. Lader ingen vndrycke Maalet faar eder / som gaar effter sin egen vduelelse / vdi ydmyghed oc Englis aandelighed / huilcket som hand aldri haffuer seet / oc er vden sag opblæsd i sit kødelige sind / Oc hand holder sig icke til Hoffuedet / aff huilcket det gantske Legeme faar hielp / formedelst Leder oc samkomme / oc holder sig tilsammen / oc voxer saa til Guddommelig storlighed.

Der som i da nu ere affdøde met Christo fra Verdens Skickelser / hui lade i da fange eder met Skickelser / lige som i leffuede end nu i Verden? (huilcke som sige) Du skalt icke tage paa det / Du skalt icke smage det / Du skalt icke røre ved det / huilcket sig dog fortærer vnder henderne / oc er Menniskens Bud oc Lærdom / Som haffue Visdoms skin / formedelst egen vdualt Aandelighed oc Ydmyghed / oc der met / at de icke spare Legemet / oc icke gøre Kødet sin ære / til sin nødtørfftighed.

III.

ERe i nu opstandne met Christo / Da søger det som er offuen til / der som Christus er / sidendis hoss Guds høyre haand / Tracter effter det som er offuen til / icke effter det som er paa Jorden. Thi at i ere døde / oc eders Legeme ere skiulte met Christo / i Gud. Men naar Christus som er eders Liff / obenbarer sig / da skulle ocsaa i obenbaris met hannem / vdi Herlighed.

Saa dræber nu eders Lemmer / som ere paa iorden / horeri / wrenlighed / skendelig brynde / ond 1044 | Lyst / oc Gerighed (som er Affguderi) For hues skyld Guds vrede kommer offuer vantroens Børn / Jblant huilcke i ocsaa vandrede vdi fordom tid / der i vandrede der vdi. Men legger nu alting aff eder / Vrede / Grumhed / Ondskaff / Bander / Skendzels ord aff eders mund / liuger icke at huer andre. Affører det gamle Menniske met sine gerninger / Oc ifører det Ny / som skal fornyss til bekendelse / effter hans rette Billede / som hannem skabte / Der som icke er Greke / Jøde / Omskærelse / Forhud / Wgreke / Schyta / Fri / Men Christus er alting oc i alle.

Saa ifører eder nu / som Guds vdualde Helligen oc Elskelige / hiertelig Barmhertighed / Venlighed / Ydmyghed / Sactmodighed / Taalmodighed / Oc den ene fordrage den anden / oc forlader huer andre / der som nogen haffuer Klaagemaal mod den anden / Lige som Christus forlod eder / saa skulle oc i. Oc offuer alting da fører eder i kærlighed / som er fuldkommenheds Baand / Oc Guds fred regnere i eders hierte / til huilcken i oc ere kallede / i it Legeme / Oc verer tacknemelige.

Lader Christi ord bo rigelige iblant eder / i al Visdom / Lærer oc formaner eder selff / met Psalmer oc Loffsange / oc aandelige deylige Viser / oc siunger faar HERREN i eders hierte. Oc alt det som i gøre / met ord eller met gerninger / Det gører alt sammen i vor HERR J S Jhesu Naffn / Oc tacker Gud oc Faderen formedelst hannem.

J Hustruer / verer eders Mend vnderdanige i HERREN / lige som det sig bør. J Mend / elsker eders Hustruer / oc verer icke bittere mod dem. J Børn / vere Foreldrene lydige i alle ting / Thi det er HERREN behageligt. J Fedre / Vecker icke eders Børn op til trette / Paa det de skulle icke bliffue mistrøstige.

J Tienere / verer eders legemlige Herrer lydige i alle ting / Jcke met Tienste faar øyen / som at behage Mennisken / men met hiertens enfoldighed / oc met Guds fryct. alt det som i gøre / det gører aff hiertet / som faar HERREN / oc icke faar Mennisken / Oc vider / at i skulle faa Arffuens betalning aff HERREN / Thi at i tiene den HERRE Christo. Men huo som gør wret / hand skal faa / den wret som hand giorde / Oc der gelder ingen Personis anseelse. J Herrer / beuiser Tienerne / det som ret oc lige er / Oc vider / at i haffue oc en HERRE i Himmelen.

IIII.

BLiffuer varafftige at bede / oc vaager der vdi met tacksigelse / Oc beder ocsaa til lige for oss / Paa det at Gud skal oplade oss Ordens dør / til at tale Christi hemmelighed / Der faare er ieg oc bunden / at ieg skal obenbare det / som mig bør at tale. Vandrer vislige imod dem som ere vden faare / oc skicker eder effter tiden. Eders tale skal altid vere venlig / oc offuer strød met salt / At i kunde vide / huorledis i skulle suare huer besynderlige.

Huorledis det gaar met mig / skal Tychicus kundgøre eder altsammen / min elskelige Broder oc tro Tienere oc Mettienere i HERREN. Huilcken ieg sende der faare til eder / At hand skal forfare / huorledis det haffuer sig met eder / oc hand skal formane eders hierte / met Onesimo / den tro oc elskelige Broder / som er aff eders / Huorledis det haffuer sig her met alting / skulle de kundgøre eder.

Aristarchus min Metfangne hilser eder / oc Marcus Barnabe søsken barn / om huilcken i finge nogen Befalning. Der som hand kommer til eder / da anammer hannem / oc Jhesus som kaldis Just / som ere aff Omskærelsen. Disse ere aleniste mine Methielpere i Guds Rige / som ere bleffne mig en trøst. Epaphras hilser eder / som er aff eders / Christi Tienere / oc strider altid for eder met sin Bøn / at i kunde bliffue stadige / fuldkomne oc opfylte met al Guds vilie / Jeg giffuer hannem vidnisbyrd / at hand haffuer stor flid for eder / oc for dem i Laodicea oc vdi Hierapoli. Lucas den Læge min elskelige hilser eder / oc Demas. Hilser Brødrene i Laodicea / oc Nymphan / oc den Menighed i hans Huss. Oc naar denne Epistel er læst hoss driffuiseder / da beskicker / at den bliffuer oc læst faar Menigheden i Laodicea / oc at i læse den til dem aff Laodicea. Oc siger til Archippum / Tag vare paa det Embede / som du haffuer anammet / i HERREN / at du vdretter det. Min hilsen met min Pauli haand. Tencker paa mine Baand. Naade vere met eder / A M E N.

screffuit aff Rom / ved Tychicum oc Onesimum.