PAulus oc Siluanus oc Timotheus.
Menigheden i Thessalonicha / i Gud Fader / oc den HERRE Jhesu Christo.
Naade vere met eder / oc Fred aff Gud vor Fader / oc den HERR E Jhesu Christo.
Wi tacke Gud altid for eder alle / oc tencke paa eder i vore Bøner / vden affladelse / Oc wi tencke paa eders gerning i Troen / oc paa eders arbeyde i Kærlighed / oc paa eders taalmodighed i Haabet / huilcket er vor HERRE Jhesus Christus faar Gud oc vor Fader. Thi kære Brødre / elskelige aff Gud / wi vide / huorledis i ere vdualde / at vort Euangelium haffuer veret hoss eder / icke aleniste i ord / men baade i Krafft oc vdi den hellig Aand / oc i stor vished / lige som i vide / huorledis wi haffue veret iblant eder / for eders skyld.
Oc i ere bleffne vore Effterfølgere oc HERRENS / oc haffue anammet Ordet i megen drøffuelse met glæde vdi den hellig Aand / Saa / at i ere bleffne it Exempel faar alle dem som tro i Macedonia oc Achaia / Thi HERRENS Ord er vdrobt aff eder / icke aleniste i Macedonia oc Achaia / men eders Tro til Gud er ocsaa vdkommen i alle Stæder / saa / at det gøris icke behoff / at sige eder noget. Thi de forkynde selff om eder / huordan Jndgong wi haffde til eder / oc huorledis i ere omuende til Gud fra Affguder / At tiene den leffuende oc sande Gud / oc at vente hans Søn aff Himmelen / huilcken hand opuecte fra de Døde / Jhesum / Som oss forløsde fra den tilkommende Vrede.
EOrdi at i oc vide / kære Brødre / aff vor Jndgong til eder / at hand haffuer icke veret forgeffuis / Men som wi haffde tilforn ledet / oc vaare foractede i Philippen (som i vide) da vaare wi alligeuel frimodige i vor Gud / at sige Guds Euangelium hoss eder / met stor strid. Thi vor Formanelse haffuer icke veret til vildfarelse / oc icke til wrenlighed / oc ey til listighed / Men lige som wi ere prøffuede aff Gud / at Euan gelium er oss befalet at predicke / Saa tale wi / icke som wi vilde behagis Mennisken / men Gud / som prøffuer vore hierter.
Thi wi omgingis aldri met smigrinde ord (som i vide) oc ey lagde oss effter Gerighed / Gud er Vidne der til / Wi søgte oc icke ære aff Mennisken / huercken aff eder / oc icke aff andre / Wi maatte oc veret eder til besuarelse / som Christi Apostler. Men wi vaare moderlige hoss eder / Lige som en Amme røcter sine Børn / Saa haffde wi oc hiertens lyst aff eder / oc vaare villige til at dele met eder / icke aleniste Guds Euangelium / men ocsaa vore Liff / fordi / at wi finge kærlighed til eder.
J komme vel ihu / kære Brødre / vort arbeyde oc vor wmage / Thi wi arbeydede dag oc nat / at wi skulde ingen vere til besuarelse iblant eder / oc predickede Guds Euangelium iblant eder. Der ere i Vidne til oc Gud / met huad hellighed oc huor retferdelige oc wstraffelige wi vaare hoss eder (i som trode) Lige som i oc vide / at wi formanede oc trøstede / oc vidnede / huer besynderlige iblant eder / lige som en Fader sine Børn / At i skulde vandre verdelige faar Gud / som kallede eder til sit Rige oc til sin Herlighed.
Der faare tacke wi oc Gud vden affladelse / at i / der i finge den guddommelige predickens Ord aff oss / da anammede i det / icke som Menniskens ord / men lige som Guds Ord (som det oc sandelige er) huilcken som oc arbeyder vdi eder / i som tro. Thi at i / kære Brødre / ere bleffne Guds Menigheds Effterfølgere / som er i Judea / vdi Christo Jhesu / At i lige haffue ledet det samme aff eders Frender / som de aff Jøderne / Huilcke der oc ihielsloge den HERRE Jhesum / oc deris egne Propheter / oc forfulde oss / oc de behage Gud icke / oc ere alle Menniske imod / oc formene oss at tale til Hedninge / met huilcket de maatte bliffue salige / Paa det de kunde opfylde deris synder alleuegne / Thi Vreden er allerede endelige kommen offuer dem.
Men wi / kære Brødre / effter at wi haffue nogen tid veret røffuede fra eder / effter ansictet / icke effter hiertet / da hastede wi diss mere / at see eders ansict met stort forlengelse. Der faare 1046 | vilde wi komme til eder (Jeg Paulus) tho gonge / oc Satanas forhindrede oss. Thi huo er vort Haab eller Glæde / eller rosis Krune? Ere icke oc i det faar vor HERRE Jhesu Christo / i hans tilkommelse? J ere io vor ære oc glæde.
DEr faare vilde wi det icke ydermere fordrage / oc wi lode vere oss behageligt / at bliffue alene i Athene / Oc wi sende Timotheum / vor Broder oc Guds Tienere / oc vor Methielpere i Christi Euangelio / at styrcke oc at formane eder i eders Tro / At der skulde icke nogen bliffue mistrøstig i denne drøffuelse. Thi i vide / at wi ere der til sette / Oc der wi vaare hoss eder / da sagde wi eder det tilforn / At wi skulde haffue drøffuelse / som oc er skeet / oc i vide. Oc fordi at ieg kunde det icke lenger fordrage / da vdsende ieg / at ieg kunde forfare eders Tro / at Forsøgeren icke skulde maa vel skee haffue forsøct eder / oc vort arbeyde skulde bliffue forgeffuis.
Men nu / der Timotheus er kommen til oss fra eder / oc forkyndede oss eders Tro oc kærlighed / oc at i betencke oss altid til det beste / oc forlengis effter at see oss / lige som oss ocsaa effter eder. Da ere wi / kære Brødre / bleffne trøstede aff eder / i al vor drøffuelse oc nød / formedelst eders Tro. Thi nu ere wi leffuende / effterdi at i staa i HERREN. Thi huad Tack kunde wi betale Gud for eder / for al denne glæde / som wi haffue aff eder faar vor Gud? Wi bede dag oc nat gantske meget / at wi maatte see eders ansict / oc opfylde / om der fattis noget i eders Tro.
Men Gud vor Fader / oc vor HERRE Jhesus Christus / skicke vor vey til eder. Oc HERREN formere eder / oc lade kærlighed bliffue fulkommen til huer andre / oc mod huer mand (lige som wi oc ere mod eder) at eders hierter kunde bliffue stercke oc wstraffelige / i hellighed faar Gud oc vor Fader / til vor HERRJS Jhesu Christi tilkommelse / met alle hans Helligen.
FRemdelis / kære Brødre / bede wi eder / oc formane i den HERRE Jhesu / Effterdi i haffue nu anammet aff oss / huorledis i skulle vandre oc vere Gud behagelige / at i kunde stedze bliffue fuldkommeligere. Thi at i vide / huordane Bud wi gaffue eder / formedelst den HERRE Jhesum. Thi det er Guds vilie / eders Helliggørelse / at i skulle fly Horeri / oc huer iblant eder skal vide at beholde sit Kar / i Helliggørelse oc ære / icke i begerelig attraa / som Hedninge / der icke vide aff Gud. Oc at ingen skal tage formeget / ey heller tage Fordelen fra sin Broder i handel / Thi HERREN er Heffnere offuer alt dette / som wi tilforn haffue sagd oc vidnet faar eder. Fordi at Gud kallede oss icke til wrenlighed / men til hellighed. Huo som nu foracter / Hand foracter icke Mennisken / men Gud / som gaff sin hellig Aand i eder.
Men om brøderlig kærlighed gøriss det icke behoff at scriffue eder til. Thi at i ere selff lærde aff Gud / at elske huer andre / oc det gøre i ocsaa mod alle Brødrene / som ere i al Macedonia. Oc wi formane eder / kære Brødre / at i bliffue end nu fuldkommeligere / Oc staar der effter / at i mue bliffue rolige / oc tage vare paa eders ting / Oc arbeyder met eders egne Hender / som wi haffue budet eder / At i kunde vandre erlige mod dem / som ere vden faare / oc inted haffue behoff aff dem.
Wi ville oc icke / kære Brodre / dølie faar eder om dem som soffue / Paa det i skulle icke sørge / som de andre / der haffue inted Haab. Thi der som wi tro / at Jhesus er død oc opstanden / Saa skal oc Gud / føre dem frem met hannem / som soffue ved Christum.
Thi dette sige wi eder / som HERRENS ord / at wi som leffue oc offuerbliffue i HERRENS tilkommelse / wi skulle icke komme før end de der soffue. Thi at HERREN selff skal komme ned aff Himmelen / met it Anskrig oc offuer Engilss røst / oc met Guds Basune / Oc de Døde i Christo skulle først opstaa. Der effter skulle wi som leffue oc offuerbliffue / ryckis til lige bort met dem i Skyerne / mod HERREN i lucten / oc wi skulle altid bliffue hoss HERREN. Saa trøster eder met disse ord iblant huer andre.
MEn om den tid oc stund / kære Brødre / gøris det icke behoff at scriffue eder til / Thi at i vide selff visselige / at HERRENS dag skal komme / lige som en Tyff om natten. Thi naar som de sige / Det er fred / Her er ingen fare / Da skal forderffuelsen hastelige falde dem offuer / Lige som pinen en fructsommelig Quinde / oc de skulle icke vndfly.
1047 | Men i / kære Brødre / ere icke i mørcket / at den dag skal gribe eder som en Tyff / J ere alle sammen Liussens Børn oc dagens Børn. Wi ere icke aff natten oc ey aff mørcket. Thi lader oss nu icke soffue / som de andre / men lader oss vaage oc vere ædrue. Thi de som soffue / de soffue om natten / oc de som ere druckne / de ere druckne om natten. Men wi som høre dagen til / skulle vere ædrue / Jførde met Troens oc kærligheds Krefft / oc met Haabens Hielm til Salighed. Thi Gud sette oss icke til vrede / men at beside Salighed / formedelst vor HERRE Jhesum Christum / som døde for oss / Paa det / at huad helder wi vaage eller soffue / skulle til lige leffue met hannem. Der faare formaner eder indbyrdis / oc opbygger den ene den anden / lige som i oc gøre.
Oc wi bede eder / kære Brødre / at i ville kende dem som arbeyde iblant eder / oc ere eders Forstandere i HERREN / oc formane eder / Elsker dem diss mere / for deris gerning skyld / oc verer fredsommelige met dem. Wi formane oc eder / kære Brødre / at i ville formane de Wtuctige / Trøster de Mistrøstige / Fordrager de skrøbelige / Verer taalmodige mod huer mand. Seer til / at ingen betaler nogen ont met ont / Men legger eder altid effter det gode / baade indbyrdis oc imod huer mand. Verer altid glade / Beder vden affladelse / Verer tacknemmelige i alle ting / Thi det er Guds vilie / i Christo Jhesu til eder. Vdslycker icke Aanden. Foracter icke Prophecier. Men prøffuer alting / oc beholder det Gode. Skyr alt det som haffuer en ond skin. Oc hand som er Fredens Gud / hellige eder i alle maade / oc eders gantske Aand met siel oc Legeme / skal beuaris wstraffelig til vor HERR J S Jhesu Christi tilkommelse. Hand er trofast / som eder kallede / huilcken som det oc skal gøre. Kære Brødre / beder for oss. Hilser alle Brødre met den hellige Kyss. Jeg besuer eder ved HERREN / at i lade læse denne Epistel faar alle hellige Brødre. Vor HERRJS Jhesu Christi Naade vere met driffuiseder / A M E N. Den Første Epistel til de Thessalonicher / screffuen aff Athene.