1055 | S. Pauli Epistel til Titum.

I.

PAulus Guds Tienere / Men Jhesu Christi Apostel / Effter Guds vdualdis Tro / oc Sandheds bekendelse til Gudelighed / i Haabet til det euige Liff / huilcket den loffuede / som icke liuger / Gud / før Verdens tid / Oc hand obenbarede sit Ord / i sin tid / formedelst den Predicken / som mig er befalet / effter Guds vor Frelseris befalning.

Tito min retsindige Søn / effter beggis vor tro.

Naade / Barmhertighed / Fred aff Gud Fader / oc den HERRE Jhesu Christo / vor Frelsere.

Der faare loed ieg dig bliffue i Creta / at du skulde det fuldkommelige beskicke / der som ieg afflod / oc besette Stæderne alleuegne met Eldste / lige som ieg befalede dig. Der som nogen er wstraffelig / en Quindis Mand / Som haffuer tro Børn / icke berøctede / at de ere Dranckere oc wlydige. Thi at en Biscop skal vere wstraffelig / som Guds Huss holdere / Jcke egensindet / icke vredactig / icke en Vindranckere / icke en offuerfusere / som icke staar effter slem vinding / Men lener gerne Huss / er goduillig / tuctig / retferdig / hellig / kysk / oc bliffuer fast ved det Ord / som vist er / oc kand lære / At hand kand vere mectig til at formane / formedelst den salige Lærdom / oc at straffe dem som sige imod.

Thi der ere mange fortredelige / oc wnyttige Squaldrere oc Bedragere / besynderlige de aff Omskærelsen / paa huilcke mand skal stoppe munden / Thi de foruende gantske Huss / oc lære det som icke duer / for skendelig Vinding skyld. Der haffuer en aff dem sagd / deris egen Prophete / De Creter ere stedze Løgnere / onde Diur / oc lade Buge / Dette Vidnisbyrd er sant.

For den sag skyld straffe dem skarpelige / Paa det de kunde vere karske i Troen / oc icke giffue act paa Jødiske Fabel / oc Menniskens Bud / som affuende dem fra sandhed. De rene er alting rent / Men de wrene oc vantro er inted rent / Men baade deris Sind oc Samuittighed ere wrene. De sige / at de kende Gud / Men de necte det met deris gerninger / Effterdi at Gud haffuer verstyggelighed til dem / oc de ere wduelige til alle gode Gerninger.

II.

MEn tale du / som tilbørligt er effter den salige Lærdom. De Gamle / at de skulle vere ædru / erlige / tuctige / karske i Troen / i Kærlighed i Taalmodighed. Disligest de gamle Quinder / At de skicke sig / lige som Helligen bør / at de icke skulle vere Fortalersker / icke Vindranckersker / oc giffue god Lærdom / At de skulle lære vnge Quinder at vere tuctige / at elske deris Mend / at elske deris Børn / oc vere Høffuiske / kyske / hussraadige / goduillige / deris Mend vnderdanige / At Guds ord skal icke bespaattis. Formane lige saa de vnge Mend / at de skulle vere tuctige.

Men skicke dig selff i alle maade til it gaat Exempel i gode gerninger / met wforfalsket Lærdom / met erlighed / met salige oc wstraffelige ord / Paa det at den Genstridige kand skamme sig / oc inted haffue / som hand skal kunde sige ont om oss. Tienerne / at de skulle vere deris Herrer vnderdanige / gøre det som dem er behageligt i alle ting / Jcke knurre imod dem / icke vere wtro / men beuise dem al god troskaff / Paa det at de kunde pryde Guds vor Frelseris Lærdom i alle stycker.

Thi Guds salige naade er obenbaret faar alle Menniske / oc tucter oss / At wi skulle forsage / det Wgudelige væsen / oc den verdzlige lyst / Oc leffue tuctelige / retferdelige oc Gudelige i denne Verden / Oc vare paa den store Guds / oc vor Frelseris Jhesu Christi Herligheds / salige Haab oc obenbarelse / Som gaff sig selff for oss / Paa det hand skulde frelse oss fra al Wretferdighed / oc rense sig selff it Folck til Eyedom / som skulde vere flitigt til gode Gerninger. Tale saadant oc formane / oc straffe met al aluorlighed. Lad ingen foracte dig.

III.

PAamind dem / at de ere Førsterne oc Øffrighed vnderdanige oc lydige / At de ere redebone til alle gode Gerninger / At de icke skendis paa nogen / icke ere kiffactige / At de ere metlidige / beuise al sactmodighed / mod alle Menniske. Thi wi vaare oc wuise i fordom tid / wlydige / vildfarende / oc tiente begering oc atskillig vellyst / oc vandrede i ondskaff oc auind / oc hadede huer anden.

Men der Guds vor Frelseris Venlighed oc Kærlighed mod Mennisken obenbaredis / Jcke for de Retferdigheds gerninger skyld / som wi giorde / Men effter sin barmhertighed giorde hand oss salige / Formedelst i genfødelsens Bad / oc den hellig Aands fornyelse / Huilcken hand haffuer vdgydet rigelige offuer oss / formedelst Jhesum Christum vor Frelsere / Paa det at wi skulde formedelst hans Naade / vere retferdige oc Arffuinge til det euige Liff / effter Haabet / Det er io visselige sant.

Saadant vil ieg / at du skalt lære fast / Paa det at de som tro paa Gud / kunde findis i en Stat til gode Gerninger. Dette er Mennisken gaat oc nytteligt. Men holt dig fra de daarlige Spørssmal / om Fødzel register / fra trette oc strid om Lowen / Thi de ere wnyttelige oc forfengelige. Fly it Ketterske Menniske / naar hand er en gong oc anden gong paamint / Oc vid / At saadan en er foruent / oc synder / som den der haffuer fordømt sig selff.

Naar ieg sender Arteman eller Tychicum til dig / da kom strax til mig til Nicopolin / Thi ieg acter / at bliffue der i Vinter. Skicke Zenan den Scrifftkloge oc Apollon flitelige fra dig / saa at dem fattis inted. Lad oc vore Lære / At de lade dem finde i gode gerningers Stat / huor som mand haffuer dem behoff / At de skulle icke vere wfructsommelige. Alle som ere hoss mig / hilse dig. Hilse alle dem som oss elske i Troen. Naade vere met eder alle / A M E N. screffuit aff Nicopoli i Macedonia.