Den Første S. Peders Epistel.

I.

PEder Jhesu Christi Apostel.

De vdualde Fremmede alleuegne / i Ponto Galatia / Capadotia / Asia / oc Bythinia / effter Gud Faders forsyn / formedelst Aandens helliggørelse / til lydighed oc til Jhesu Christi Blods bestenckelse.

Gud giffue eder megen Naade oc Fred.

Loffuet vere Gud vor HERRJS Jhesu Christi Fader / som haffuer igenfød oss effter sin store Barmhertighed / til it leffuende Haab / formedelst Jhesu Christi opstandelse / fra de Døde / til en wforgengelig oc wbesmittelig oc wforuisnelig Arffue / som beholdis i Himmelen / til eder / i som aff Guds mact bliffue beuarede formedelst Troen / til Salighed / huilcken der er bered / at hun skal obenbaris i den siste tid / J huilcken i skulle glæde eder / i som nu en liden tid (om det end skal vere) ere bedrøffuede i mangehonde fristelser / Paa det at eders Tro skal befindis retsindig oc meget kaasteligere / end det forgengelige Guld som prøffuis i ilden) Til loff / priss oc ære / naar som Jhesus Christus nu bliffuer obenbaret / huilcken i haffue icke seet / oc dog elske hannem / oc i nu tro paa hannem / alligeuel at i icke see hannem / Saa skulle i glæde eder met wsigelig oc herlig glæde / oc føre eder Trois ende der fra / som er sielens Salighed.

Effter huilcken Salighed Propheterne søgte oc randsagede / som propheterede om den tilkommende naade i eder / Oc de randsagede / paa huilcken oc huordan tid Christi Aand / som 1058 | vaar i dem / gaff til kende / oc vidnede tilforn om den pine / som er i Christo / oc den Herlighed der effter / huilcke det er obenbaret / Thi at de giorde det icke for dem selff / men for oss / Som eder nu er kundgiort aff dem / som forkyndede eder Euangelium / formedelst den hellig Aand / som bleff sent aff Himmelen / huilcket oc Englene begære at see.

Der faare da omgiorder eders sindz Lender / verer ædrue / oc setter eders Haab aldelis til den Naade / som eder tilbiudis / formedelst Jhesu Christi obenbarelse / lige som lydige Børn / Oc skicker eder icke / lige som tilforn / der i leffde i vanuittighed effter Begæringer / Men effter den / som eder kallede oc er Hellig / Vere oc i hellige / i al eders omgengelse / Thi det staar screffuit / J skulle vere Hellige / thi ieg er Hellig.

Oc effterdi at i kalde paa den Fader / som dømer vden personers anseelse / huer effter sin gerning / Da bruger eders omgengelse met fryct / saa lenge som i her vandre. Oc vider / at i ere icke forløsde met forgengeligt Sølff eller Guld / fra eders forfengelige omgengelse / effter Faderlig skick/ Men met Christi dyrebar Blod / som met it wskyldigt oc wbesmittet Lamss / Som tilforn vaar forskicket / før verdens grunduol bleff lagd / Men obenbaret i de siste tider / for eders skyld / i som formedelst hannem tro paa Gud / Huilcken hannem opuecte fra de Døde / oc gaff hannem Herlighed / Paa det i skulde haffue Tro oc Haab til Gud.

Oc gører eders Siele kyske i Sandheds lydighed / formedelst Aanden / til wfarffuet Broderlig kærlighed / oc elsker huer andre met brendendis kærlighed / aff it rent hierte / som de der ere igen fødde / Jcke aff forgengelig / men aff wforgengelig Sæd / som er aff Guds leffuende Ord / som bliffuer euindelige. Thi alt Kød er lige som Græss / oc al Menniskens Her lighed / lige som Græssens blomster / Græsset visnede / oc blomsteret falt aff. Men HERRENS Ord bliffuer euindelige / Oc det er det Ord / som er forkyndet iblant eder.

II.

SAa afflegger nu al ondskaff oc al besuigelse / oc hyckleri oc auind / oc al bagtalelse / oc verer gerige effter den fornumstige rene Milck / som nyfødde Børn / At i kunde voxe i hende. Der som i ellers smagede / at HERREN er venlig / Til huilcken i ere komne / som til den leffuende Sten / Der er bortkast aff Mennisken / Men hand er vduald oc kaastelig hoss Gud. Oc bygge i ocsaa eder / som de leffuende Ste ne til it aandeligt Huss / oc til it helligt Prestedom / til at offre aandelige Offer / som ere Gud tacknemelige / formedelst Jhesum Christum.

Der faare staar der i Scrifften / See der / Jeg legger en vduald kaastelig hiørne Sten i Zion / Oc huo som tror paa hannem / hand skal icke beskemmis. Eder som nu tro / er hand kaastelig / Men de vantro / er den Sten / som Bygningsmendene kaste bort / oc er bleffuen til en hiørne Sten / Paaløbelsens Sten oc forargelsens Klippe / De sig støde paa Ordet / oc tro icke der paa / som de ere sette til.

Men i ere den vdualde Slect / det Kongelige Prestedom / det hellige Folck / Eyedomens Folck / At i skulle forkynde hans Dygd / som kallede eder fra mørcket / til sit vnderlige Liuss. J som i fordom tid icke vaare it Folck / Oc ere nu Guds Folck / Oc i fordom tid icke vaare i Naade / men ere nu i Naade.

Kære Brødre / Jeg formaner eder / som Fremmede oc Vdlendinge / at i holde eder fra kødelig begæring / som stride mod Sielen / Oc haffuer en god omgengelse iblant Hedningene / Paa det / at de som tale ilde paa eder / lige som om Misdedere / kunde see eders gode Gerninger / oc prise Gud / naar det kommer nu til dagen.

Verer al Menniskelig Skick vnderdanige / for HERRENS skyld / Vere sig Kongen som den Øffuerste / eller Høffuitzmend som de der vdsendis aff hannem / Til Heffn offuer Misdedere / oc de Fromme til loff. Thi det er Guds vilie / at i skulle met velgerninger tilstoppe de daarlige Menniskis vanuittighed / Som de der ere Fri / Oc icke som i haffde Friheden til ondskaffs skiul / men som Guds tienere. Gører huer mand ære. Elsker Brødrene. Frycter Gud / ærer Kongen.

J Tienere / verer Herrene vnderdanige met al Fryct / icke aleniste de gode oc milde / men ocsaa de vnderlige. Thi det er Naade / der som nogen fordrager ont / oc lider wret for sin Samuittigheds skyld til Gud. Thi huad er det for en Ross / der som i lide hug for eders misgerninger skyld? Men naar i lide oc taale for Velgerninger skyld / det er Naade hoss Gud.

Thi at i ere der til kallede / Effterdi at Christus haffuer oc ledet for oss / oc ladet oss it Exempel / At i skulle effterfølge hans fodspor. Huilcken som giorde ingen synd / Der er oc 1059 | icke funden suig i hans Mund. Huilcken der icke bandede igen / der hand bleff bandet / icke truede / der hand leed / Men hand sette det ind til den / som dømer rettelige / Huilcken som selff offrede vore Synder / paa sit Legeme / paa Træet / Paa det wi skulde vere døde fra Synden / oc leffue i Retferdighed / Formedelst hues Saar i ere bleffne helbrede / Thi at i vaare lige som vildfarende Faar / Men i ere nu omuende til eders Siels Hyrde oc Biscop.

III.

DJsligest skulle Quinderne vere deris Mend vnderdanige / Paa det / at ocsaa de / som icke tro paa Ordet / kunde vindis formedelst Quindernis omgengelse / vden Ordet / naar de see til eders kyske Omgengelse / vdi fryct / Huilckis prydelse der skal icke vere vduortis / met haarflettelse oc gulds omhengelse / eller at tage Klæder paa / Men hiertens lønlige Menniske wforkrencket / met en sactmodig oc stille Aand / Det er kaasteligt faar Gud. Thi at saa prydede oc de hellige Quinder sig i fordom tid / som sette deris haab til Gud / oc vaare deris Mend vnderdanige / lige som Sara vaar Abraham lydig / oc kallede hannem Herre / huess Døtter i ere bleffne / Der som i gøre vel / oc ere icke saa fryctactige.

Disligest skulle i Mend bo hoss dem met fornumstighed / Oc giffuer det quindelige / som det skrøbeligste Redskaff / sin ære / som ocsaa ere naadens Metarffuinge til Liffuet / Paa det at eders Bøn skal icke forhindris.

Men endelige / da verer alle sammen ved it sind / metlidige / brøderlige / barmhertige / venlige. Betaler icke ont met ont / eller skendzord met skendzord / men velsigner der imod / Oc vider at i ere kallede der til / at i skulle arffue Velsignelse. Thi at huo som vil leffue oc see gode dage / Hand skal stille sin Tunge / at hun taler inted ont / oc sine læbe / at de icke besuige. Hand skal vende sig fra ont / oc gøre gaat / Hand skal søge Fred / oc effterfølge hannem. Thi at HERRENS øyen see til de Retferdige / oc hans øern til deris Bøn. Oc HERRENS Ansict seer til dem som gøre ont.

Oc huo er den / som eder kand skade / der som i effterfølge det gode? Oc der som i oc lide for Retferdigheds skyld / saa ere i dog salige. Oc frycter icke for deris trusel / oc forferdis icke / Men helliger den HERRE Gud i eders hierte. Verer oc altid rede til at suare huer mand / som vdkreffuer grunden om Haabet / som er i eder / oc det met sactmodighed oc fryct / Oc haffuer en god Samuittighed / Paa det at de / som tale ilde paa eder / som om Misdedere / kunde bliffue beskemmede / for de bespaattede eders gode omgengelse i Christo.

Thi det er bedre / om det er Guds vilie / at i lide for Velgerninger skyld / end for onde gerninger skyld. Effterdi at Christus oc leed en gong for vore synder / den Retferdige for de Wretferdige / Paa det at hand skulde offre Gud oss / Oc hand er død giort effter Kødet / Men leffuende giort effter Aanden. J den samme / gick hand oc bort / oc predickede faar Aanderne i Fengzelet / som nogen stund icke trode / der Gud tøffuede en gong / oc haffde taalmodighed i Noe tid / der mand beredde Arcken / i huilcken faa / det er / otte siele bleffue beuarede / formedelst vand. Huilcket oc nu gør oss salige / vdi Daaben / som betydes der met / Jcke den wrenligheds borttagelse paa Kødet / Men en god Samuittigheds Pact met Gud / formedelst Jhesu Christi opstandelse / som er opfaren i Himmelen til Guds høyre haand / oc Englene / oc de Veldige / oc Kraffterne ere hannem vnderdanige.

IIII

EFterdi at Christus nu leed faar oss i Kødet / Da vebner eder oc met det samme sind / Thi at huo som lider paa Kødet / hand lad aff at synde / at hand fremdelis / skal icke leffue den tid som end nu igen er i Kødet / effter Menniskelig begæring / men effter Guds vilie. Thi det er nock / at wi haffue leffuit vort Liff i den fremfarne tid effter Hedningernis vilie / der wivandrede i wtuct / lyst / druckenskaff / fraadzeri / drick / oc gruseligt Affguderi.

Det giorde dem fremmede / at i løbe icke met dem / i det samme vilde wskickelige væsen / oc bespaattelse / Huilcke der skulle gøre hannem regenskaff / som er rede til at døme de leffuende oc de døde. Thi der til er oc Euangelium kund giort faar de Døde / at de skulle dømis effter Menniske i Kødet / men leffue faar Gud i Aanden. Oc enden paa alle ting er kommen nær til.

Saa verernu skickelige oc edrue til Bønen. Oc haffuer for alle ting en brendende Kærlighed indbyrdis / Thi at Kærlighed skiuler ocsaa Syndernis mangfoldighed. Lener huer andre 1060 | gerne huss vden knur. Oc tiener huer andre / huer met den gaffue / som hand haffuer anammet / som gode Hussholdere offuer Guds mangfoldige gaffuer. Der som nogen taler / at hand skal tale det som Guds ord. Der som nogen haffuer it Embede / at hand det skal gøre aff den formue / som Gud giffuer / paa det at Gud kand prisis i alle ting / formedelst Jhesum Christum / Huilcken vere ære oc vold fra euighed til euighed / Amen.

J elskelige / Lader den hede som eder tilslass icke gøre eder fremmede (huilcken eder vederfaris / at i skulle prøffuis) lige som eder skede noget vnderligt / Men glæder eder / at i lide met Christo / Paa det / at i oc skulle haffue glæde oc frygd i hans Herligheds obenbarelsis tid. Salige ere i / naar som i bespaattis for Christi naffn / Thi den Aand / som er Herligheds oc Guds Aand / huilis paa eder. Hand bespaattis hoss dem / Men hand prisis hoss eder.

Jngen iblant eder lide som en Mordere eller Tyff / eller Misdedere / eller som den der trenger sig i it fremmet Embede. Men lider hand som en Christen / da skal hand icke skamme sig / men hand skal ære Gud i den maade. Thi det er tid / at Dommen skal begynde paa Guds huss. Men begyndis hand først paa oss / Huad ende vil det da faa met dem / som icke tro Guds Euangelio? Oc der som den Retferdige neppelige bliffuer beuaret / Huor vil den Wgudelige oc Syndere obenbaris. Der faare / huilcke som lide effter Guds vilie / de skulle befale hannem deris Siele / som den trofaste Skabere i gode Gerninger.

V.

DE Eldste / som ere iblant eder / formaner ieg / som er en aff de eldste oc it Vidne til den pine som er i Christo / oc delactig i den Herlighed / som skal obenbaris / Føder Christi Hiord / som eder er befalet / oc seer vel til / Jcke tuingede til / men veluillige / Jcke for slem Vinding skyld / men aff hiertens grund / Jcke som de der haffue Herredøme offuer Folcket / men verer Hiordens Exempel. Da skulle i (naar den ypperste Hyrde obenbaris) anamme ærens Krune som icke skal visne.

Disligest / i som ere Vnge / verer dem som Eldre ere / vnderdanige. Verer alle sammen huer andre vnderdanige / oc holder fast ved Ydmyghed / Thi Gud staar de Hofferdige imod / Men de Ydmyge giffuer hand Naade. Saa ydmyger eder nu / vnder Guds veldige Haand / at hand skal ophøye eder i sin tid. Kaster al eders sorg paa hannem / Thi hand sørger for eder.

Verer ædru oc vaager / Thi eders Modstandere Dieffuelen gaar omkring / lige som en brølende Løwe / oc søger effter den hand kand opsluge. Staar hannem imod / oc verer faste i Troen / Oc vider / at lige den samme pine gaar eders Brødre offuer i Verden.

Men al Naadis Gud / som kallede oss til sin euige Herlighed / i Christo Jhesu / Hand skal fuldkommelige berede / styrcke / bekreffte / oc grundfeste eder / som lide en liden tid. Den samme vere ære oc Mact fra euighed til euighed / A M E N.

Formedelst eders trofaste broder Siluanum (som ieg acter) screff ieg eder lidet til / at formane oc at vidne / At det er den rette Guds Naade / som i staa vdi. De hilse eder / som ere vdualde met eder i Babylonia / oc min søn Marcus. Hilser eder indbyrdis met kærligheds kyss. Fred vere met alle dem / som ere i Christo Jhesu / A M E N. ❧ ❦