© 2024 Det Danske Sprog- og Litteraturselskab. Copyright
Dansk Litteratur drives af Hugo v0.134.2
Hosting: Det Danske Sprog- og Litteraturselskab
SJmon Petrus / Jhesu Christi Tienere oc Apostel.
Dem / som haffue lige den samme dyrebar Tro met oss / J den Retferdighed / som vor Gud giffuer / oc den Frelsere Jhesus Christus.
Gud giffue eder megen Naade oc Fred / formedelst Guds oc Jhesu Christi vor HERRJS bekendelse.
Effterdi at hans Guddommelige Krafft (huad som hører til Liffuit oc Gudelig omgengelse) er oss giffuen i alle maade / formedelst hans Bekendelse / som oss kallede / ved sin Herlighed oc Dygd / formedelst huilcke de dyrebare oc aller største Foriettelser ere oss giffne / som er / At i der ved bliffue delactige i den Guddommelige Nature / der som i fly Verdens forgengelige lyst.
Saa gører al eders flid der til / oc beuiser Dygdelighed i eders Tro / oc i dygdelighed Beskedelighed / oc i Beskedelighed Maadelighed / oc i maadelighed Taalmodighed / oc i taalmodighed Gudelighed / oc i Gudelighed Broderlig kærlighed / oc i Broderlig kærlighed almindelig kærlighed / Thi at naar saadant er rigelige hoss eder / da lader det eder icke bliffue lade eller wfructsommelige / i vor HERRJS Jhesu Christi bekendelse. Men huo som dette icke haffuer / hand er Blind oc treffuer met haanden / oc forglemmer sine fremfarne synders Renselse.
Der faar / kære Brødre / gører diss mere flid / at stadfeste eders Kald oc Vduelelse. Thi at gøre i dette / da skulle i icke snuble / oc eder skal saa rigelige giffuis / den Jndgong til vor HERRJS oc Frelseris Jhesu Christi euige Rige.
Der faare vil ieg det icke lade / at minde eder altid paa saadant / alligeuel at i vide oc ere styrckede / i den næruerendis sandhed. Thi ieg acter det at vere tilbørligt / at opuecke oc paaminde eder / saa lenge som ieg er i denne Bolig / Thi ieg veed / at ieg skal snarlige afflegge min Bolig / Lige som oc vor HERRE Jhesus Christus haffuer obenbaret mig. Oc ieg vil gøre min flid / at i alleuegne skulle haffue dette i hukommelse effter min Død.
Thi wi effterfulde icke kloge Fabel / der wi kundgiorde eder vor HERRJS Jhesu Krafft oc tilkommelse. Men wi haffue selff seet hans Herlighed / der hand fick ære oc priss aff Gud Fader / formedelst en røst / som skede til hannem aff den store herlighed / i saa maade / Denne er min elskelige Søn / i huilcken ieg haffuer behagelighed. Oc wi hørde denne røst komme aff Himmelen / der wivaare met hannem / paa det hellige Bierg.
Wi haffue it fast Propheteligt ord / Oc i gøre vel / at i giffue act der paa / lige som paa it Liuss / der skin i en mørck sted / Jndtil Dagen kommer / oc Morgenstiernen opgaar i eders hierte. Oc det skulle i vide for det første / At der skeer ingen Prophecie i Scrifften aff egen vdleggelse. Thi der er icke end nu nogen Prophecie kommen frem aff Menniskelig vilie / Men Guds hellige Menniske / bleffue trengde til aff den hellig Aand at tale.
DEr vaare oc falske Propheter iblant Folcket / Lige som der skulle oc vere falske Lærere iblant eder / som der hoss skulle indføre forderffuelige Parti / oc necte den HERRE som dem købte / Oc de skulle føre offuer dem selff en hastig fordømelse / Oc der skulle mange effterfølge deris forderffuelse. Formedelst huilcke Sandheds vey skal bespaattis / Oc de skulle handle met eder formedelst Gerighed oc optenckte ord / Fra huicke Dommen skal icke lenge tøffue / oc deris fordømelse soffuer icke.
Thi at sparde Gud icke Englene / som syndede / Men støtte dem til Helffuede met mørckens Lencker / oc antuordede dem hen / at de skulle beuaris til Dommen. Oc sparde hand icke den fremfarne Verden / Men beuarede Noe retferdigheds Predickere selff ottende / Oc hand førde Syndfloden offuer de Wgudeligis Verden. Oc hand giorde de Stæder Sodoma oc Gomorra til aske / omuende / oc fordømde dem / Oc hand sette de Wgudelige der met it Exempel / som skulde komme der effter. Oc hand frelste den retferdige Lot / huilcken de skendelige Folck giorde alt ont / met deris wtuctelige omgengelse / Oc effterdi hand vaar retferdig / oc bode iblant dem / at hand nøddis til at see oc høre det / da pinte de den retferdige Siel dag fra dag / met deris wretferdige gerninger. HERREN veed at frelse de Gudelige aff fristelse / Oc at beuare de Wretferdige til Domme dag at pine.
1062 | Oc aller mest dem / som vandre effter Kødet / i wrenlig begering / Oc foracte Herskaff / dristige / egensindede / icke beffue ved at bespaatte Maiestaten. Der som dog Englene / som haffue større styrcke oc mact / icke kunde lide den lastelige Dom mod sig aff HERREN. Men de ere som wfornumstige Diur / som aff Naturen ere fødde der til / at de skulle gribis oc slactis / De laste det som de vide inted aff / oc skulle omkomme i deris forderffuelige væsen / oc faa wretferdighedens Løn der aff.
De acte det for vellyst / at leffue daglige vel / De ere skam oc last / De bramme aff eders Almisse / De braske met eders / De haffue øyen fulde aff Horeri / De lade icke formene dem synden / De locke til sig de letferdige Siele / Haffue it hierte som er beslaget met gerighed / forbandede Folck / De forlade den rette vey / oc gaa vild / oc følge effter Balaams Bosor søns vey / huilcken der elskte wretferdighedens Løn / oc hand fick straff for sin offuertredelse / som vaar / Det stumme trelbaarne Diur talede met Menniskis røst / oc formente Propheten sin daarlighed.
Disse ere Kilder vden vand / oc Skyer som omdriffuis aff huereluind / huilcke mørckens dumhed er beuaret til euig tid. Thi de tale Stolte ord / som inted er hoss / oc locke dem formedelst wtuctighed til kødelig Lyst / som rettelige vaare vndkomne / oc vandre nu i vildfarelse / Oc de loffue dem Frihed / alligeuel at de ere selff forderffuelsens Tienere. Thi aff hnilcken nogen er offueruunden / hans Tienere er hand bleffuen. Thi at vndflyde de Verdens wrenlighed / formedelst vor HERRJS oc Frelseris Jhesu Christi bekendelse / oc bliffue besuerede oc offueruundne igen der vdi / Da er det siste bleffuit verre met dem end det første. Thi det vaare dem bedre / at de haffde icke kent Retferdighedens vey / End at de kende hannem / oc vende sig fra det hellige Bud / som dem er giffuit. Det sande Ordsprock er dem vederfaret / Hunden æder igen det som hand spyde. Oc Soen velter sig i Skarnet igen effter hun er toen.
DEtte er den anden Epistel / som ieg scriffuer til eder / i elskelige / J huilcket ieg opuecker oc paaminder eders rene sind / At i skulle tencke paa de ord / som eder ere tilforn sagde aff de hellige Propheter / oc paa vort Bud / wi som ere vor HER R J S oc Frelseris Apostle.
Oc i skulle det først vide / At der skulle komme i de siste dage / Bespaattere / som vandre effter deris egen Lyst / oc sige / Huor er hans Tilkommelsis Løffte? Thi effter at Fedrene soffuede hen / da bliffuer alting / lige som det vaar aff Creaturens begyndelse. Men aff fortredelighed ville de icke vide / at Himmelen oc vaar i fordom tid / der til met Jorden stadig aff vand oc vdi vand / formedelst Guds ord / Dog bleff paa den tid / Verden forderffuit formedelst de samme met Syndfloden. Lige saa sparis oc nu Himmelen oc Jorden / formedelst hans Ord / at de skulle beuaris til Jlden / paa Dome dag / naar de wgudelige Menniske skulle fordømis.
Men en ting skal icke dølies faar eder / At en dag er faar HERREN lige som tusinde aar / oc tusinde aar lige som en dag. HERREN tøffuer icke met sin Foriettelse / som nogle acte det for en fortøffuelse / Men hand haffuer taalmodighed met oss / Oc vil icke / at nogen skal fortabis / men at huer mand skal vende sig til Penitentze.
Oc HERRENS dag skal komme / som en Tyff om natten / J huilcken Himlene skulle forgaa / met stort bulder / Oc Elementerne skulle smeltis aff hede / Oc Jorden oc den gerning som der er vdi / skal opbrendis.
Effterdi at det skal nu altsammen forgaa / huorledis skulle i da vere skickede / met hellig omgengelse oc Gudeligt væsen? at i kunde vente oc haste til HERRENS dagis tilkommelse / Paa huilcken Himlene skulle forgaa aff Jld / oc Elementerne smeltis aff hede. Men wi vente en ny Himmel / oc en ny Jord / effter hans Foriettelser / J huilcke Retferdighed boer.
Der faare mine elskelige / effterdi at i skulle der tage vaare paa / Da verer flitige / at i kunde findis wbesmittede oc wstraffelige faar hannem i Fred. Oc acter vor HERRJS taalmo dighed / for eders Salighed. Som oc vor elskelige Broder Paulus / screff eder til / effter den Visdom / som hannem er giffuen / lige som hand oc taler der om i alle Breff / J huilcke der ere nogle ting suare at forstaa / huilcke de wlærde oc Letferdige foruende / lige som oc de andre Scriffter / til deris egen fordømmelse.
Men i / mine Elskelige / effterdi i vide det tilforn / Da foruarer eder / at i icke formedelst skødeløse Folckis vildfarelse / bliffue forførde met dem / oc falde aff eders egen Befestning. Men voxer i vor HERRJS oc Frelseris Jhesu Christi naade oc bekendelse. Den samme vere ære / nu oc til euig tid / A M E N.