Den tredie S. Johannis Epistel.

DEn Eldste / Gaio den elskelige / som ieg elsker i sandhed. Min elskelige / Jeg yndsker at det maa gaa dig vel i alle maade / oc du maat vere karsk / lige som det oc gaar din Siel vel. Jeg bleff oc gantske glad / der Brødrene komme / oc vidnede om din sandhed / som du oc vandrer / i sandhed. Jeg haffuer ingen større glæde / end den / at ieg hører mine Børn vandre i sandhed.

Min elskelige / Du gør trolige / det som du gør mod Brødrene oc Gesterne / huilcke som haffue vidnet om din kærlighed / faar Menigheden / oc du giorde vel / at du skickede dem verdelige fra dig / faar Gud. Thi at de ere vddragne for hans Naffn skyld / oc de toge inted aff Hedningene. Saa skulle wi nu anamme saadanne / paa det wi kunde bliffue sandheds Methielpere.

Jeg haffuer screffuit Menigheden til / Men Diotrephes / som vil holdis høyt iblant dem / anammer oss icke. Der faare naar ieg kommer / vil ieg minde hannem paa sine gerninger / som hand gør / Oc hand pladrer met onde ord mod oss / oc lader sig icke der met nøye. Hand anammer selff icke Brødrene / oc formener dem / som det ville gøre / oc vddriffuer dem aff Menigheden.

Min elskelige / Du skalt icke effterfølge det onde / men det gode. Huo som gør gaat / hand er aff Gud / Huo som gør ont / Hand seer icke Gud.

Demetrius haffuer vidnisbyrd aff huer mand / oc aff sandhed selff / Oc wi vidne ocsaa / oc i vide / at vort vidnisbyrd er sant. Jeg haffde meget at scriffue / Men ieg vilde icke scriffue til dig met bleck oc pen. Jeg haabis oc til at see dig snart / Saa ville wi mundelige tale met huer andre. Fred vere met dig. Vore Venner hilse dig. Hilse vore Venner ved naffn.